DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 28de maj, 1930 olymp, er der ingen ytre tegn som minder om kristen dommen. Derimot bar man tydelig fra den katolske lir- le lånt heke det prestelige hierarki, idel man har en .. pape", tre „kardinaler", otte erkebiskoper, 38 „biskoper", 12 dekaner... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 28de maj, 1930 olymp, er der ingen ytre tegn som minder om kristen dommen. Derimot bar man tydelig fra den katolske lir- le lånt heke det prestelige hierarki, idel man har en .. pape", tre „kardinaler", otte erkebiskoper, 38 „biskoper", 12 dekaner og 300 gia du», fom sårer til det lavere pre steskap. Deoiiten findes ett Ijol række hellige mættb og Le Bang Zrung forklarer al han har skabt den nye religion i erticndelse av at der findes gode momenter i olie religioner, men også ling som bon ikke kan akcevlerc. Derfor har ban fokt at famle alt det gode. og han er blit opmuntret hertil av andre font ha» kom i forbindelse med u nder en taoistisk spiritist ieanre Fordelen ved hans religion — sier han — er at en hver fart vælge den av de guddommelige skikkelser Han foretrækker, til sin pcrionlige gud- Hvad Zrung folv an- gaar. så foretrækker bon Koniuiius og nøler jig med at tilde forfedrene. Man maa erkjende al den nye religion er behændig opbygget, og al dens mangel på flrengljct bidrar til al skaffe den mange tilhængere blandt et ukyndig folk. Filer den førsie sttfcefs fer det ut fom om der er ind- Iraadt en slappelse: men der er ikke toil om at den nye kære i urolige tider og under ledelse av farligere mtend end Sit Ban Truttg — f. els. iovjetagenler — kan faa meget sior utbredelse og bit et frygtet vaabcn mot Frank- rite. Derfor følges bcvægelså med den aller største oy- merkfomhet av kolonimyndighekene. „ Dage n". Burde der være et Helvede? Av G. tt. Diron De gode bør adskilles fra de onde. Ordet Gehenna, i det nye teftamenie oversell „helvede", var navnet på et sted utenfor Jerusalem hvor all anfald' fra byen blev tastet og brændt. Til alle tider, dag og nat, kunde man fe den opstigende tøk fra delle sted. Jestis bruker dette join et imnhol på helvede, „hvor ormen ikke dør og ilden ikke slukkes. " Bør en by ha et Gehenna hvor alt dens anfald og skrav kon koftes?, tilser skulde byen la dette ligge og raahie i dense gater og fylde luften med smitte og død? Der er ikke to meninger om dette ftwsmaal iblandt cioi- liiøhe mennesker. Enhver avsalbskasfe er derfor et argu ment for helvede. Enhver fom molftaar Jcius biir tid- ligere eller {enere „anfald" i karakter og maa ifølge lin- genes natur føres bort til et, avfondret sted. Gn kirkegård er en nødvendighet. .De døde legemer kan ikke forbli i de levendes hiem Enhver kirkegård er derfor et argument for Helvede- Den åndelig døde sjæl er som et dødt legeme; derfor foregår i den en format- nelfesprofefø fom fører med sig syndens dødelige fmitte. Hvis den uegter at molta livet, maa den nødvendigvis vlasorcs På et avsondret sit'd sammen med sine døde ta- meralet. Sidste iøndag eftermiddag besøkte jeg CHiragos Gcdenna, tjendt under navnet Foot lsounty fængsele hoot mænd hvis fristet er en fare fpr layitundet boldes inde- Endog barbaren tror at det han betragter fom (ynd. bør ftrafics. og de siviliserte nationer er alle enige på dette punkt. Det trænges at bli fremholdt med eftertryk at iyndere har noget at frygte i Gud. Han er ikke en Befling |om i bløt sentimentalitet tillater forbrydere at forstyrre hans retfærdige herredømme. Præken ab denne voksgud har længe nol fyldt helvede, både her og syslet, med ofre. Synd overlatt til sig feso skaper helvede. .Ugudelig- del”, sier Gfasas. „brænder fom Ud." J lignelsen om den rite mand og Saiarns har pinens ild flammer av erindring, klar forsiand. tænkeevne og samvittighet „Søn! tom ihu." Grinbringen er udøde lig, og den vil posjere fra liden ind i evigheten belæsset mcb byrden ad forfømte pligter og nnlcbnitiger. Den rife mands bøn om at fenbe Lasarus til hans brødre vi ler al forstand og tanfeevne er udødelige, og hver linje i lignelsen barrer vidnesbyrd om det faktum at samvittig heten med dens sting av selvbebrejdelse er udødelig. Jeg vel ot el sådant helvede eksifirer, li jeg har (elv været der, og jeg har ict mtend og kvinder paa denne jord „drændendc vedvarende ulen at sarieercS;" uavbrutt lide og dog holde ut; fortsat døende, dog aldrig døde. Dette er lun andre uttryl for hand bibelen mener rtted . . (tilgrunden" altid at falde dybere uten at naa bun- den, yltid at synke i moralsk bærdi, altid slettete uten at bli stut flet al du ikke fait bli enbjru værre. Fvig degene ration. Sjælen mcb be ubegrænsede muligheter for godt eller ondt vælger det onde og utvikles nedad gjennem alle evigheter Døden vil ikke stanse denne utvikling; men i værre omgivelser van et sted1 obfolttt adskilt fra Gud og det godes indflydelse vil vrofessen fremskyndes. tkn grov vitsmaker spurte engang en gammel yræ- dikant h»or han bilde faa såvel nol fra til at lage et or todoks helvede- Det bile sår var: ..Ethvert menneske vil avgi sin egeti såvels" Sltøn i forskjellige grader er et printso fom opret- boldes TMenhver lod og domstole Jcfus sier om de ugu- delige: „Disfe skal gaa bort til evig'pinc.” Fvig fynd maa ubønhørlig følges au evig straf. Det er rimelig at skutte at hvis et menneske ikke bil omvende sig i denne verden, hvor omgivelser og inbflybelser et onde og gobc, faa vil hou ikke omvende sig i ben næste. Hvor bisse er utelukkende onde. Den som mottar Jcfus Skriftus (om fynbbærcr og herre, behøver ikke al ha nogen frygt for helvede. Bed at bli kvit fynden har han stukket ben ild fom skaver Helvede baode her i tiden og i evigdeten. (.Den Luth. - Misl.- ) En gammel historir mtb stadig nb anornbltjt. isn fattig mand med ett ftor familie brak fit den. og var således en tid forhindret i at deiøfe lirken. For at bitelve herpå besiuttet negen av menighetens medlemmer at holde dønnemøtc i mandens hiem. Straks efter at det første møte nar begyndt, Hørtes en banken på døren, og da denne blev aapnet, stod der en gul ulenfor, som forlangte at sale med skolelæreren. Isom ledet møtet. Do denne kom., fa guttest: „Far fan ikke komine til møtet r aften, men han fender sine bønner i min lille dagn." Læreren underføkte vognen og sande en læk poteter. en skinkelen sæk mel og et fleet stykke ljøb. DettJoink var ikke forgjæves; eiter bønnemøtet kom ber flere ao den slags bønner, fom gutten habbe bragt t Show less
DjVu hidden text layer -L ±L L i Folkebladet, susdag den 28de mai, 1930 339 Bibelen skildrer oglå ben Helisåand fom en hand lende perlon. Cndog etg anske flygtig overblik over Hpefilenes gjetninger (Fibiger kolber denne bof ben Hel ligånds gierninger) bil konstatere bet. J kapitel 1. 16 taler... Show moreDjVu hidden text layer -L ±L L i Folkebladet, susdag den 28de mai, 1930 339 Bibelen skildrer oglå ben Helisåand fom en hand lende perlon. Cndog etg anske flygtig overblik over Hpefilenes gjetninger (Fibiger kolber denne bof ben Hel ligånds gierninger) bil konstatere bet. J kapitel 1. 16 taler ben Helligånde J top 2. 4 gjør han under. J kap. 8, 39 og 11, 12 griper han direkte ind i sine tjende res liv og virke. J kop. 13, 2 dyder syrn Hnliokio-mF nigheten at utlevere Barnabas og Eaulus fom han har koldt til at missionere. J kap. 16, 6—7 flænger han veten sar Paulus og bans medarbeidere og aavner oei for dem til Furova, og i tav. 20, 28 fortælles det at den Helligånd indsætter tilfynsmcend i menighetene. Guds ord gir også klare løfter og underretning om den Helligånds tomme til verden. Profeten Joel, i sin dok, kav. 3, 1—2 fortæller:: »Og det skol ske derefler.at jeg vil utgydc min nand oder alt tjød, og eders lønner og eders døtre skol profetere; eders gamle skal drømme drømme, eders unge karle so syner; ogfå over trællene og over trælkoindene vil jeg. i de doge utgyde min nand." Naar Jesus efter opstandelsen er famlet med disciplene sine sya tillægger han for dem hvorledes alt som var skrevet om ham i Mole lov, profe tene og sylmene måtte opfyldes. Derefter oplater han deres forstand så de kan forsten skriftene og så sier ban blondt andet: „Dg jeg sender oder eder det fom min Feder bar lovet." Flere uker siden, på den dog bi fal der Kristi himmelfartsdag, var hon igjen famlet med dem. - Cg ba ban var fammen med dem død han dem at de ikke skulde vife fra Jerusalem, men bie pai det font Fedeten bobbe ledet." Ti bage fenere „ba pinsofeftens bag var femmen var de alle samlet på et sleb- Cg meb ett kom der en lyb fra himlen syrn av et fremfarende vælbig veir og sylble hele duset hvor be sat. Cg der vifte sig tunger lifesom av ilb, [om skilbte fig og fatte sig på enhver ad dem. Da blev de alle sylble med den Helligånd, og de begyndte at tale med andre tunger, alt efter fom Aanden gav dem at mæle" Nu ver løftet ovfyldt. Den Helligånd var kom met til verden og han begyndte sin gieming i verden med at hanne prenigdeten, Jesu Kristi legeme, (Kristus felv er hovedet) det organ altså, hbarigiennem han funktio nerer på jorden. Man jeg så tilslut nævne forskjellige stillinger man fan indto til den Helligaand 1. Gjør ikke ben Helligaand sorg, Ff. 4, 30. ffantefsten her biler at det er særskilt ved usømmelig vandel blandt de troende i menigheten at Hanben de- 2. Møtftaa ikke ben Helligaand, Av. gi. 7, 5. J Stefanus' tole i nævnte kavitet, bvari Jsraels hi storie flygtig gjennemgnacs, anklages folket fordi »J [toar altid den Helligaand imot, fem eders fædre, faa ogfå J." Her er altså bevist motstand mot Standens gjerning i hjerter og folk. 3. lllilnk ikke Atiden, 1 Tesf- S . 19 . Her er man gnat over fra defenfio til offensiv. Der tænkes på maaldevift arbeide at siukke Kandens gjerning og således hindre evangeliet i dets feterBgang. 4. Bespot ikke Sonden, Matt. 12, 31. Her er oppofitionen nandd få langt at Håndens ar- deide fees på fom djævelsk. Man har fortrængt Ban dens arbeide på fis eget hjerte og været med at utslukke Aanden i andres hjerter hvor Aandens glød nar tænde, indtil Handen har maattet gaa filt vej. Del er synden mot den Helligaand font ikke tilgiver, hverken i denne verden eller den tilkommende. (En ny religion i Kina Denne nye lære foldes coodeismeti, og allerede i de første tre måneder fil den oder en halv million lilhæn- Cfter den nye religions læresætninger findes derdi høiestc gud eller- Gaodai, fom en rod halvguder som Loot- (e. Ronfufius, Buddha og Jesus sålerer under- Cm kring en guddom fom i meget ligner det urgamle Ginas højeste gud, er der altså skovl en underlig blanding av taoisme, tonfufinnisme, buddhisme og kristendom. Caodai fremstilles fom et [tort aaveiit øic som er om gis av skyer. Det originale ved læren er at den troende lommer i forbindelse med guden på spiritistisk innate, giennem medier, og på det vis faar (var på de bønner han rettet til guddommen, og på de jyørsmnai han stiller den. Det er let forflåclig al demte fremgangsmåte fatt bety ett fare naar oraklet utnyttes til al påvirke den lettroende mængde i politisk retning- Sam nævnt fik læren mange tilhængere olierede lile efter den forske forkyndelse, og blandt disje findes et stort antal indfødte funttionærer. Da alle medlemmer av den nye menighet mantle Betale en indifrivningsavgiit. kunde man ftraks dygge en bakker pagode i Tay-Ninh paa gran- ten' mellem Fordi nog Gambodgo, og her samledes 40,000 troende til en sings kongrefs. De franfke myndigheter hor like fra begyndelsen av fulgt bevægelsen med den største oymcrfjomljet. færlig da man opdaget at i den hemmelige agitation fremholdtes det at Annam blev straffet med tav an fin uavhængighet for- di det hadde fjernet jig [ro den rene lære; men lSaodai skulde ikke Ia (it utvalgte folk i stilken. Lederen av caodasomen har imidlertid uttalt sig be- roligende angående (vørsmdal fom myndighetene stil- let ham. Den bedste sikkerhet for nærværende er dog selve lederens perfonlighet. idet myndighetene ilke finder ham skikket til at lede en oprørsbevægelse. Man tror (narerc at han bor flåt bevægelsen fer at italic sig ielv økono miske fordeler, fordi hans timelige velfærd har lidd skib- Denne mand er den forrige regjeringsraad. ridder av hæderslegionen, Le Bang 2rung. fom nu er 55 oar gom- Han mottar deføfende, klædt i onnamitisk dragt, med fort turhan, og ligner en gammel mandarin. Hans ven- ftre øic har siær; med det andre øie [tuderer han ovrnerk- fomt den han taler meb. Man sår indiryl av siuhet. men samtidig av at han er ræd og urolig og meget fre- delig; i ethvert fold findes der ikke hos ham noget asketisk eller mystisk inivirert, fom man kunde venle del hos en r eli gion sstifter. Han har i fin bolig indredet et kapel, og midt i dette lindes det et alter for Gaodai med det symbolske øie om- git av skyer. Fremfor alteret 1meler til stadighet to barn og lynger hymner til guden. J det tamme tavet findes tte andre, mere beskedne' altere for tiaoise, Konrustu» og •jMoljø, og vao samtlige brænder faller og lamper. om Jefus utgjør en del ao denne taodnistiske Show less
DjVu hidden text layer -a l U I:1 1------------------1 Folkebladet, onsdag den 28de mai, 1930 lln Arbeid medens det er dug! Meddelelser fra og om indremiasurnen Redigert av sekretæren for Soard øf Some fHisøions Formand: Past. S . R . Sund. Sekretær: Past, fi- tfsfc Faspersen. 264 Feder Ave.,... Show moreDjVu hidden text layer -a l U I:1 1------------------1 Folkebladet, onsdag den 28de mai, 1930 lln Arbeid medens det er dug! Meddelelser fra og om indremiasurnen Redigert av sekretæren for Soard øf Some fHisøions Formand: Past. S . R . Sund. Sekretær: Past, fi- tfsfc Faspersen. 264 Feder Ave., Minneapolis, Minn, ffaslerer: Past. Jngel Hovland. Sand Creek. Wis. tiorporationsmøte Korporationen sat Board oj Home Missions nil iaar møle i Fergus Falls, Minn., i jion menighets kirke, tors dag den 121c juni, li. 8 margen. De foreliggende faler blir balg av tre direktører, ef ter nomination ad aarsmøtet, efter pastor Lars R. fiunb og pastor Jngel Hovland, hans terminer utløper iaar. Pastor Lunds tre-aars .termin og pastor Hovlands el- aar8. Pastor.Hovland blev nemlig valgt ifjor til at ful de vatanfen efter pastor fllrchué [om resignerte. Saa skal der vælges en tredje direktør til at fylde bakonfon efter pastor Gisas Peberte,i. ber balgtes ifjor, men resignerte. Der blev nemlig if/c anledning til efter denne resignation at fylde bafanson paa regulær maate- Pastor stjtrehus har allikevel gjeunem caret tjent midlertidig lom det sjette medlem. Der er salsaid eti vakante paa korporationen som maa fyldes, nemlig efter pastor Løgeland. Der blir muligens flere dakanicr her. Sekretæren blev paalagt ifjor at re- videre navnelisten efter den regel, at naar et korpora- lionsmedlem ikke har mølf op poo el oor8møtc i fem paa hinanden følgende nar ansees han ikke mere fom medlem. Sådanne navne vil dli forelagt korporationen for dens avgjørelse, om den do i else tilfælder tror det er heldig at følge denne regele Del vilde ifaafold dreie fig om ca. 50 navne. Ogfoa andre foler fom mantle bli forelagt og fom henhører under korporationen vil bli behandlet. $)'. G. Gaspcrfcn, sekretær. Minneapolis i mase 1930. - 3ndrcmissionen det kommende aar Som mon vil ba sol av kvitteringene og andre oplys ninger kom der ind til indromissionsorbeidet iaar lilt over $20,000. Dette blev altså ikke nok. Man vil ogfoa erindre at aarsmøtet ifjor besluttet at anbefale en som av |35,000 fom tnanl for indsamlingen til delle arbeide. Budgettet for ifjor blev sat til omkring $25.000, da det anlåes som rimelig at solfald den fum vilde tomme ind og at der kunde dlil et overskud for utvidelfesardeide; men skik gik det ikke. • Der tør være gode grunde for dette, og der tør være grunde fom ikke er lå gode. Lu det menigbeter bor gir sin vanlige gave til missionen iaar: en del anbre bar Iitet eller intet git. Habbe de alle git. om end ikke saa store gaver, saa padde det antagelig fet lift anderledes ut. Bi er iaar ca- 4,500 tilkort. Jfjor hedde ni den glæde at funne rapportere at der ingen giæld var i fasien for løpende utglftcr. Jaar maa der begyndes mcd giæld. Nogcn hver ail forsiaa hdab dcttc bil hcly for bort mis- sionsardeidc hcrhictmnc. Som følgc derop har det pæret nødvendig al dcjfjæro budgettet endnu mere. Dcttc hor gjort at cn del bcnilgniiigcr som var satan nol for er blit mindre. Bi iaar haabe at mcniglieieitr i saadattue mis iionsfalb vil gjøre fis allerbedste med al ele sine bidrag til prestens lent, om det da paa nogen maate er mulig. Lilt mindre dlir budgettet iaar også au den grund at lo taId her i midtvesten er blit ordnet il if. at det ene nedlægget og disser menigheter deles mellem det niv misiioitsfald. så det blir feloopholdettde. og el andel tidligere ielvou holdende kald. FI andet laid er orditcl ilil m det sitar betjening fra en naboprest. Disse to omordninger fatte budgettet ned med cn SI..' -mi Det er fsart. at der nil bit forsøkt at såre pan lignende eller anden maate oper hele linien, hvor det ikte i alt for stor grad uil pife sig ni skade arbeidet. Der har imidlertid de to sidste aar eller iaa oapmt jig anledninger ror indremissionéoirffomhe! fom det par au største betydning at ta vare pan. Uagtet delte har med tørt adskillige utgifter er det nllifeucl ingen mil om al det var nødvendig. Der er flere anledninger endnu font burde dennttes. eg som vilde bli benmiet, par der bare midler dertil. Arhvidere har ni. J virkeligheten har hi flere arbeidere netop mi ettb vi har raad til at ansatte. Der er bog ingen grund til at je morft paa stillingen. Med de bedrede arbeidsforhold, fom ui pettier paa og font det er grund til al tro er i anranrjj. vil meget forandre sig- Overproduktionen vaa farmprodukter, iottt der tales om. vilde not foiude fif befolkningen i det store og hele større kjøpccone end deit har mi. Der er mange i vore store biler font gaar inline eller salfold meget undcrttærel. bande av store og i,nå. fordi de ikke har nok at fjnpc mat mcd. Stilt griper ind i iitdtcvgteiie til indreittissiotisar dcidet mere end mon tænker. 4Ulleit der er ting fom tyder paa forandring til det bedre. > Det er ikke bare hos os i Den Lutherske Frikirke, at der er pnitskcligbetcr; man harer det famme fsagemnnl fra alle kanter, fra alle kirkesamfund der ikke tsar ett mængde millionærer i fif medlemstal eller andre meget bemidlede folk. Men der er jo liten Irøst i del; det bare piler at disse vanskeligheter er almindelige og ille specielle. Men grun dene et ikke alene økonomiske; der er også andre grunde; ikke mindst cn aandelig. . Dersom medmenneskers irelic laa os tungt paa bierle iaa er det trygt al ii al der blev sterkere mieiionssoer og så haabe av del stags sam øves privat og del fom hører fællesjfopet til. Marken er endnu stor; det jtr endnu nødvendig al nr- heide mens del er dag. Fit almindeligere og mere interessant deltagelse over hele liitjeti. i alle menigheter i vor kirke, tor vor hjemme mission skulde nok opvise resonator i del kommende aat. H.C-G. Sprogkyndig præsident Præsiden! Thomas Masarnt au Ggetho-SIopafiet par cn na talerne »ed cn lærerkongres, fom herom dagen nap nedes/i Prag. ' Han forbarnet 10,000 lærere og lærerin der ted nytd life sior iærdighet al byde dem oelkouuncn paa cgccWse. magnarisk. lusk.' ungarsk, rulheniil og polsk, og ddåyico i telegrammet, al lian debuten taler fransk, cngepfrkitdda flere iprog. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 28de mai, 1930 Program /or Oil Lukker League Con vention of the Northern tfrøoonøin Circuit of the Lutheran Frte (Clayton, Wis., Juno 26-29) Thunday evening: (Rev. M. E . Hel land, Molion leader). Singing and devotional«. Speech of welcome by the... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 28de mai, 1930 Program /or Oil Lukker League Con vention of the Northern tfrøoonøin Circuit of the Lutheran Frte (Clayton, Wis., Juno 26-29) Thunday evening: (Rev. M. E . Hel land, Molion leader). Singing and devotional«. Speech of welcome by the president. Responce by the local pastor. Opening sermon by Rev. Homer Johnson. Appointment of committee, etc. Closing oxer s'rickety forenoon: (Rev. Homer John son, oession leader). Singing and devotlonalo. Sermon—Young Peo ple and Church Work—by Rev. El- jek Chriotianson. Free diocuaalon. Closing exorcises. Friday afternoon: (Gilhvrt Slvor- eon, session leader). Praise and • prayer service. Talk—Young Peo ple and Bible Study—by Ida Jack- son. Question box. Closing er- Friday evening: (Edna Toft, «solan leader). Model program by dele gatee from different young people'» Saturday forenoon: (Rev. M. E. Hel land, oesaion harder). Singing and devotional«. Business meeting. Re- porta, etc. Praise and prayer serv ice. (Rev. Ingel Hovland, oesaion leader). Sunday School,Institute, conducted by Rev. Claus Morgan. Saturday afternoon: (Rev. Ellcf Christianson, oession leader). Sing ing and devotionals. Sunday School Institute continued Question box. Clesing exercises. Saturday evening: (Rev. John A. Pe teroan, session leader). Praise and prayer service. Sermon — Rev. James Tofie. Testimonies and praycre. Closing exercises. Sunday forenoon: Altar osrvicc by the local pastor. Sermon—Rev. Lund. Offering. Announcements. Closing exercises. Sunday afternoon: Jubilee Session. (Rev. M. E. Helland, oesoion leader). Singing and devotlonalo. Talk—An Open Bible in 400 Years —by Ida Jackson. Talk—The Augs burg Confeosian—by Rev. Ingel Hovland. Talk—Lutheran Schools and Lutheran Missions in 400 Years—by Rev. Claus Morgan. Closing exercises. Sunday evening: Evangelistic station. (Rev. John A. Peterson, setsoion leader). Singing and devotional«. Short talkø by the et alting speak ers and paatoro. Testimonies and prayers. Closing exercises. There wiU be special linetrig at every session by the paatoro' sixtet, the different church choirs, the joint choir, end Individual soloists. All young people'« societies and Luther Leagues are urged to send delegates members art wantcd for the Model Program from every Luther League or Young People's Society within the Circuit And of course all the pas tors are expected tP be there. lit. E . Helland, president, Edna Toft, secret ary. BLESSED EASTER O bleated iterator day! The atone it rolled away: The open grave proclaiming. That life o'er death ie reigning; And we reitst Cod hath favor O bleetod Batter day! Chritt opened tea the way From death to life forever. From tin and deathe' endeavor To make the grave o priton— Exultantly we ting: O death, where it thy otinpk O grave, where it thy vict'ryt Good-Friday’t bitter mem'ry It changed to joy forever— Death thall not reign! No, never! Rev. E. M. Hanses. Gn tække fpccielle betragtninger over „Den Helligånd og hans gjer- ising" uil bli holdt torsbag aftener kk. 8 i Trefoldighet? kirke. 20th Ave. S. og 9ih St.. od pastor T. O. Burn- toedt. Fm ncn e er: 22de mat „Den Helligånd og de troende", 29de mai, "Aandens fylde" og 5te juni -Aon- De første norsk- nmer ifantte til 900-turrs stilen fremmer Den norske Amerikalinjen herværende kontor bar såt tobclgram om. at '"Stavanger- fjord" ankom til Bergen mandag med et tiisen passagerer, som blev git den hjerteligste mottagelse. „Solen had- de netop brudt fig gjennem skylaget og kastet stt guld over den gamle by tinget ab be så fjelde nu iført stn bedste naarpuds,” deler det i label- grammet. - Gn procession ab oder et tiisen festklædte mennesker, med byens borgermester, manbssangiorcnmgen. militære musikkorps og (maaptfer i n ationaldr agter i -fpidfen, bugtet sig frem til bollen. Borgermesteren øn- sket medlemmer ab bygdelagene og be andre befalende velkommen til byen og landet i en pasfonde Igle. hvorpå Bjørgulo Bjømaraa sårte i belbalg- te og bevægede ord. De harske og amerikanske nationalsange, bfev stuv get. mens de besøkende Mgobadene og viske tegn paa fin flere glæde over atter at satte sol paa fædrelandets jord. Dette nar Begyndelsen til norsk- amerikauenes beføl til Clais-fcsieu i Nidaros, fom derned fait sies at ha sål fin førsie indledning under de heldigste var,ler." Pastor J. M . Halvorjen holder møter i pastor Smidals fald fom fol- ger: J Trondljicmc menighel irn^ 27—29de mai og i Kristiania menig- het fra 30te mat til 1ste juni. Scfjendlgjørclser Cm Gud bil obljoldcr den mange- lisk lutherske kirfe (Gieisens synode) (it aorsmøte den første itkc i itut i i Bielseits lirke, 3019 1711) Ave. 3- eller 1711) Sloe, og Lale Si. Mølel begynder torsdag den ule juni. kl . lo formiddag. Bi haaber ret mange vil komme tis mølet og syn maa vi bc om et godt møte. da alt beror paa Her- rens Velsignelse. Kom, venner, og oær beskommen. S. M . Stenby, formanb. I. H . Strnjctljer, lefr. Ned Nittet inbremsosionoforening har følgende møter: Foreningens 46de oarsmøtc holdes i St. Petri me nighet, pastor O. H - Brodsands kald, Nielstrillc. Mimi, 12—15de juni. Tema. Hebr. 10, 19-31 - Pastor C. T. Nefo indleder. Scandia menig, hel, samme kold, 16—17de juni. Te- ma. Rom. 8. 31—39. Pastor 91. M. Lunde indleder. Skyis i Melsbille og Beltrami. Sion menighet, pastor H. C. Hildohls kald. 18—2Ubc juni. Tema. liste Salme. Pastor H F. Jørgcnion indleder. Skyis i Fosston. Kongsvinger menighet, pastor C- (*. Biellonds kold, 20 -22de juni. Te- ma. lilus 2, 11 15. Pastor J. li. Lassefon indleder. Skyso i isåren 20de juni, formiddag. A. S. e trnnro, B. B. Notnto. Goose Rider inbrrmiofionsiorrning er indbudt -til samtalemole i Bogen menighet. 10 mil nordøst fra Anesa. N. D.. avdøde pastor Sljeio kald. 20 —22de juni. Samtaleemne: Salm. I. indledes oD pastor G. P . Soimacf. (Sorl D. Hillesland. Tidtn for Asauboy kreds iomnter- møir er blis forandret fon at mølet pis Mi den 6—8de juni istedetfor 1 3djc juni. Forandringen er biil gjort for alg jøre bet lettere ror tred- sens prester at pære tilstede under F. P. Dtther, formand. G. S . Sif, sekretær. Show less
DjVu hidden text layer t Fy Dressett flet. Et blab kor menigheten og folket Ben Cuttserake frikirkes organ JUNfl 1930 Minneapolis, Minn, onsdag brn 28de n "Herre! lær ns at bede!” Disciplene ber Jesus at liere sig bøn nens kunst. Fraset den aandelige hjælpe løsste! og den barnlige troskyldighet... Show moreDjVu hidden text layer t Fy Dressett flet. Et blab kor menigheten og folket Ben Cuttserake frikirkes organ JUNfl 1930 Minneapolis, Minn, onsdag brn 28de n "Herre! lær ns at bede!” Disciplene ber Jesus at liere sig bøn nens kunst. Fraset den aandelige hjælpe løsste! og den barnlige troskyldighet denne henvendelse viser, er den en åbenbarelse av den universelle trang i menneskehjer tet. Trangen efter at komme i forbindel se med Gud. Jesus er her den store lærer. Han viser vei og løser spørsmaal. Han fortæller di sciplene hvordan de skal bede. Han lie rer dem Fadervoret som den store og fuld komne mønst erbøn. Saa er det da mulig at naa himlen og Gud. Dette ukjendte, dette taakete fjerne, dette for det naturlige sind saa utilgjen gelige, er bragt mer. Likesom før tele grafens tid Europa var for Amerika næ sten som en anden klode, men efter kabe len var lagt paa Atlanterhavets bund, og bud skjøt gjennem traadene i mindre end et øieblik, og de to verdensdele laa like som aide om side, — saaledes har Jesus lagt ledning mellem himmel og jord. , Disciplene skal tænke paa og tiltale Gud som fader. Fader vor! Den store og mægtige som raader over alt er en fader. Det jordiske fadernavn, endog i dets høje ste og ædleste betydning, er Iltet og intet i sammenligning med fadernavnet der- oventil. Fader. I absolut betydning. Den fra hvem livskræftene utgaar. Ikke en fjern og kold skaperkraft uten nogen anden op gave end at frembringe; uten fortsat for pligtelse, anden end en selvopholdelses- kraft i det skapte, saalænge den varte. Ikke det. Men en fader med en faders hjerte, en faders omsorg, en faders med- følelse, en faders barmhjertighet, en fa- ders kjærlighet. Gud fader. Av hvem alt fadernavn er i himlen og paa jorden. Fader, med skaperkraften og omsorgen og barmhjertigheten og kjærligheten i gud- dommelig potens. Som ogsaa Paulus sier: "I ham er, le ver og røres vi." Det er Jesu Kristi fader og vor fader i aldrig ophørende aktivitet for sine barns vel. Saa kan da hans barn gaa til ham i den sikre forvisning at de skal faa; ti han har viljen og magten. Men i fuldt alvor: Bed. bank, let! uten det, ingen fcave. Ubluh et endog. En hellig ubluhet. Trangen saa levende, begjæret saa sterkt at der nær- sagt .intet hensyn skal tas. En hensyns- løs paagaaenhet. Kjæmpende bøn. Hvor- for? Det er jo Faderen der tales til? Kan ske fordi hans barn ikke er færdig for ga ven. Kanske skal der gjennem!eves_en sommertid saa frugten kan modnes~og smykkes i høsten s guld, o g velsignelsen bli saa meget større! Men som en jordisk fader gjerne vil gi sine barn gode gaver, saa meget vil og kan Faderen i himlen gi sine barn det som er godt for dem. Og den største gave er den Helligaand; han er gavernes gave; han er velsignelsernes velsignelse. Fader i himlen! Gi o din hellige aand Show less
DjVu hidden text layer COMP . «in nr sota nI|^IE ST PAUL Miten Augsburg Seminar MINNEAPOLIS, MINN . Katalog og andre oplys ninger faaes ved at tilskrive GEORGE SVERDRUP Augsburg Seminary SCRIPTURE STAMP BOOK A neatly bound book of 120 stamp! with Scripture veroeø (all different), on the subject... Show moreDjVu hidden text layer COMP . «in nr sota nI|^IE ST PAUL Miten Augsburg Seminar MINNEAPOLIS, MINN . Katalog og andre oplys ninger faaes ved at tilskrive GEORGE SVERDRUP Augsburg Seminary SCRIPTURE STAMP BOOK A neatly bound book of 120 stamp! with Scripture veroeø (all different), on the subject of Salva tion. Each stamp has the form of an open Bible and is printed ln paper. These 8tempo on letters, envelopes, and wherever God's Word should go. It io a successful way of spreading the Gospel. Complete Book. 16c Lutheran Free Chared Publishing Ce. 264 Cedar Jtn.. Minneapolis, Minn. plages ikke mer lurlig mave saalænge egte lintrø- Dette middel dårlig fordøjelse, dårlig avkøring og dermed følgende «rimmelhet, mathet, tryk i maven, svien for brystet, søvn løshet. m. m . Hellig anbefalet. Prti per pakke *1.20 . MRS. J . HALVOR- SON. 1431 Adams Si dr. E ., II, Min neapolis, Minn. Leveres toldfrit i Canada. Eileeh ijømaadømsosioa, Seattle, Said., HO Gharry Street. A. Anderson, dessyrer S. C. Lee, kasserer Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 28de moi, 1930 Subilæumsindsamlingen 5fal pilen naa sit maalP Kredafortegnrlse Canada____________ $ 873.00 Vestkysten ..... ...... ...... 3,267.65 Westby...... 645.10 Minot .. . 1,267.25 Rugby 2,461.75 Anet a ...... 1,987.03 Farg o ...... ..... ........ Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 28de moi, 1930 Subilæumsindsamlingen 5fal pilen naa sit maalP Kredafortegnrlse Canada____________ $ 873.00 Vestkysten ..... ...... ...... 3,267.65 Westby...... 645.10 Minot .. . 1,267.25 Rugby 2,461.75 Anet a ...... 1,987.03 Farg o ...... ..... ...... ...... .. 8,604.67 La Moure 625.00 Waubay .................. 1,136.85 Thief River Falls 2,295.43 Fosston . .................... 1,558.80 Fergus Falls 7,«85.05 Wilimar ...................... 11,734.82 Minneapoli s ..... .. .... .. ... 1 1,983.80 Sydvestre Minn........ .. 8,925.98 Duluth ........................ 744.80 Nordre Wis................. 3,232.05 Marinette.................... 3,160.30 Rockf ord . ..... ...... ...... . 3,897.85 Unclassified—General 374.61 Unclassified —Alumni 336.00 Kina og Madagaskar 421.91 Ialt—19de mai 1930 $76,918.60 Anden pinitbetrogtning: Den Helligaand e ting blev flart for mig faldt vanskeligheten med hensyn til at tro paa den Helligånd (om perlon aldeles Bi møter den Helligånd pan Bidelens første blad. Der berettes om at himlen og jorden Var skapt før den tid indtraf fom Vi i religiøs forfland falder det gamle te stamentes tid. Men jorden bar øde og tom og — „Gnd* aand fbæbet over pandener" Det kan bel nære belte me- isinger om hbad der i detaljer skal forståes med delte ut- tryk. Men laa meget synes at være klart, at Kanden dar med og omdannet jorden og forberedte den tit et deilig sted for mennesket, fom skulde skapes, at ba på. Vi mølet også den Helligånd paa Bibelens sidste blad. Der er malt i de skjønneste larver det fted Jefus bar beredt for sine. Saa (trives der om hans gjenkomst for at hente fin brud, fom er menigheten. Da lyder det så sterkt, og----------- ømt: „Cg Aønben og brøden sier Mellem diste to steder møter vi Handen ofte. Men overalt betegner Sidelen ham og tillægger barn de fam- mc egenskaper fom Gub Fader. Her skal lun pekes daa nogen faa av diste: J Salme 139, 7—12, delegnes han fom allestedsnærværende. „Hbor skal jeg gaa fra bin aanb------------? Farer jeg ep i himlen, faa er du der, og vil jeg rede mit leie i dødsriket, fe, ba er du der. --- -- -- — Førsle Korintierbrev 2, 10—11 fortæller o6 vidsa at Aanden er alvidende: Aanden ranfafet alle lingMgså dybderne i Gub; ti harm blandt mennesker vet hdab der dot i mennesket, uten menneskets aand fom er i ham? Således net deller ingen, hand der bor i Gud, risen Guds ånd." J Jods dok faar bi også høre, at han er almægtig: .Guds aanb har skabt mig, og ben almægtiges aanbc holder mig i live ' Endelig fortæl ler Hebræerbrevet 08 i tap. 9, 14, at han er evig. Jdet forfatteren fremholder kraften av Jefu forfonhtg, sier han: „Hbor meget mere (end blodet an bukke og offer) skal ba Kristi blod. han fom ved den (hans) evige aand bar sig felv frem lom et ulastelig offer for Gud------- .* Jefus omtaler også altid Aanden fom verfon. Tar vi. til eksempel, for os den famlale Jefus holdt med fine disciplen ret før fin død, ilmindelig kaldt bans avskeds- tale, |ao lyler det frem klart: »Jeg vil bade Faderen, og han skal g! eder en anden talsmand, forat han fan være bos eder evindelig, fandhetens aand, (om verden ikke fan få. ti den fer barn ikke. og fjender barn ikke; J kjender ham. ti ban blir hos eder og skal være i eder." Joh- 14, 16—17. .Talsmanden, den Helligånd, fom Fade ren skal fende i mit. navn. ban skal lære eder alle ting og minde eder om alle ting fom jeg har fagt eder." Joh. 14, 26. „Når talsmanden kommer----------- ban skal vidne om mig." Joh. 15, 26. „Det er til gånfor eder, al jeg goar bort; ti går jeg ikke bort, ba tommer tals- manden ikke til eder; men går jeg bart, ba skal jeg (ende barn tis eder. Cg naat ban kommer skal ban------------ han skal ikke tale an sig felv, men det (om han hører, skal ban sajnog de tilkommende ting skal ban fundgjøre eder. HanImTjerliggjøre mig: ti han skal ta av mit og fund- giøre eder." Joh. 16, 7—16. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 15be oktober, 1930 såesomg erfarer fom levet i og for dette at forherlige Så bar vi jo ogfå bang forbillede, (om har efter- latt as et eksempel, forat Di skal følge i bans solipor. Han glemte både træthet- hunger og tørst, naar an led- ningen gabes... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 15be oktober, 1930 såesomg erfarer fom levet i og for dette at forherlige Så bar vi jo ogfå bang forbillede, (om har efter- latt as et eksempel, forat Di skal følge i bans solipor. Han glemte både træthet- hunger og tørst, naar an led- ningen gabes barn al lede en flakkars forvildet menneske- (jerl tilbake til Gub. Og ba han babbe gjort (in gjer ning, denettet (in anledning, og band di(cipler bab ham at «e. fa ban lit dem: .Jeg bar mat at cete fom J ikke fjender." Hos ham var nu en meget dypere trang endog end hunger og tørst blit tilfredsstillet, den trang at giøre Guds gjerning og at bringe hans verf til fuldførelfe. Kom den derre Jefus Kristus sau! Du fom betjen- det hans navn, følg baml Saa skal du faa erfare en fsat og dup glæde, en hjertets tilfredsstillelse, fom lågt skal overgå dit ringe offer for Guds rites (ak. A. H Sået ikke faken paa hodet Jeg hører ikke fielden troende kristne fier: Den flette appelleren tis folk om at yde gaver til kristelig ordeide vidner om at man bar for liten tro på Gud. Gud for- mår at utrette tsåd han debager ulen vor hjælp, og derfor bør vi ikke tale meget om nødvendigheten ab at ofre f. els. til missionen blandt debningene, men mer om den Gud fom fan bane net der hvor ingen menneske- sat bar trådt. Dette høres jo ganske aandelig ut. Cg dog er denne opfatning bygget paa en forfjært opfatning av forhol dene. Bi maa nemlig huske paa at Kristus bar oder- drat arbeidet for sit rite i verden til sin menighet. Han kunde gjort det på en anden maate. Han kunde f. cks. In englene sange evangeliet ut over jorden. Men han bar git sit folk den ufattelige ære og glæde at være hans tjenere i frelfens hellige tempel på jorden. Cg til denne tjeneste trænges penger. Trang ikke (elv Jefus dan ger ba han bat blandt os som tiener? Evangelisten Lu- kos fortæller at „mangt kvinder tjente ham med bon dbe tide <8. 3). Cg hvor bøiflemt er skfe apostelen $aulu8 i sin sak til de troende i Fisipvi for de pengegaver de bar fendt barn. »Jeg bles såre glad i Herren øver st 3 endelig engeng er kommet således til velmagt igjrn nt 3 hør kssset tænke pan mit bedste, fom J nok ogiaa før tænkte dan, men J babde ikke letlsahet.- -- -- -- Men nu bat jeg såt alt og bar overflod, jeg bar fuldt op ester at jeg av Fpafroditug bar mottat edens gave. en yndig bsft, et offer tis glæde øg vrideh«g for Gød." (Fis. 4 , 10—18). Cg mindes bør man ogfå at ban fom defalte sine diftipler at dente den afeninde fom stod Bundet i den dy (om lao like foran dem. skulde fi til dets ejermand: „Herren hor brnf før deø.* Hadde Herten druk for en bunden afeninde, bar han nok bruf for mange ofenbundue bankbøker, guldfmnkker, overflødig eiendom på sin vet mellem jordens folkeslag. -Ha mer tro på Gud og mindre tro på penger' til rop« man od under vort arbeide for al vække anlvarde følelfcn hos vort kristenfolk og kalde dem til at ofre til Herrens krige Man vil komme londdeten langt nærmere hvis man anvendte denne trolregel paa sig [elv: ba mere tro på Gud, faa oil dine bidrag til Herrens gjerning bli ganske anderledes store, og ba vilde det falig opleves og- så av dig btxrd apoftelen forpisfer de troende i Flisom om. at ,@ud skal efter sin rigdom fylde il eders trtng i derligdet i Krisens Jeføs. (gis. 4. 19). HamertropåGud,faabutarham medidinhub- gettering og rcgnskopsførlci og mindre iro paa pengenes almagt, saa skal Guds rites faf i jandhet ikke bli mislig- holdt. »Bringer bele tienden ind i forraadshufet, for at det maa pære føde i min Guds hus. Og prøv mig dog derted, sier Herren, herskarernes Gud, om jeg ikke vil opiate himfhetens siufcr for eder og uttømme velsig nelse over eder, mere end nok." (Male 3, 10). K.Fjærei»N.M.T." Penger En gang da jeg vat meget ung — og del maa jeg nævne [om undskyldning for min (tore naivitet — fa jeg til en ældre friften: -Ja. hvilke feil jeg end har, gjer- rig tror jeg ikke jeg er." Hvor forundret blev jeg ikke da han leende la haan- den på min skulder og alvorlig (varte: „Ja. men husk daa atedu er en ung mand." Hartænkte jeg. det nar da underlig, skat man være gjerrig maa det vel være mens man er ung. Naar man dlir gammel, har man jo ingen glæde an at samle penger; ti da vet man jo at man snart skal fortale det alt sammen. . . Nakne kom ni tit verden, og nakne gaar vi herfra," fom Joh sier. Men med aarene bar jeg maattet indrømme al den gamle dadde ret. Man maa være vaaken paa fin post. om man ikke skal bli fanget i gjerrighetens snarer. Som forfængelighetcns silkesnorer fanger mange kosiv der, som uluklens og drukkenskapens rastende jernlænker fanger mange unge mænd. laa fanger pcngebegiærliglje- tens guldklør en mængde ældre. Hvilken demonisk magt er der ikke i pengene! „Penger regierer verden." heter det. og det paasiaas at alle dører fprinaer op naar man banker paa mcb gulbnøklm. Men det mælder solfald ikke om porten til himmelen, og mange bar erfaret at pengene er bel en god tjener, men ett streng herre. Du er vel ikke gjerrig? Bet du hvorfor du faa ofte bar hat molgang og lidt tap? Det par fordi Gud vilde hindre dit bierle i al bindes til pengene eller til denne perden, i hvilken de regjerer. Men lok du med tak mot Guds påmindelse eller blev du bister oner dine tap og har med endnu større iver tastet dig ind i nye forretninger sar at sete ny vin ding? Sogi dig, min ben. al det ikke gaar dig som den ulykkelige mand oner hvem Gud holdt liltale med de ord: _Du dåre. i denne nat kræves din sjæl ad dig." (Luf. 12, 20), Dårskap bar dit liv været og daarskap al din tragten. Der har engang to gamle mænd fom hadde været venner fra de unge dager an. Den ene nar meget rit. den anden hadde næsten ingenting. „Jeg kan ikke for- flå," fa de sidstnævnte, „hvordan du har dåret dig ad med at samle saa meget. Jeg bar aldrig kunnet holde på de ilnå skillinger. Runde er de og triller videre foa hurtig man lår dem." . Ja-a ." lød svaret, „men de er da ogsaa fsate og kan Du skulde del ikke være under de fsate pengers for bandene? Bær paa vakt. fe til at du famler dig skaller i himmelen, lyng med den gamle falme: „Min rigdom, lyst og kere • skal Jefus ene være." A. F 'biger. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, lurch to the- harent Gnna^4md sa brevet fra sig, støttet albuene I, Pres. Auøødur* Semmsery, gros ansigtet i hændene. i en [aar og hi tion. Dr. Geo. Sverdrup, (Lutli- Free Church), Minneapolis, Minn. 4. Responsibility for teetimony, Mr. H. H. C Synod), San... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, lurch to the- harent Gnna^4md sa brevet fra sig, støttet albuene I, Pres. Auøødur* Semmsery, gros ansigtet i hændene. i en [aar og hi tion. Dr. Geo. Sverdrup, (Lutli- Free Church), Minneapolis, Minn. 4. Responsibility for teetimony, Mr. H. H. C Synod), San Antonio, Tex. 5. Our Contrlballon to American Life, The Hon. Her Benson (Aug. Synod), St Paul. Minn. «. The Chanteleaa Chriit in a Changing World. The ban husket bande, husket hende n allmene på barbet og be- . aat og hæftig grhar. Så e. Æ stfulbe ban ikke få fe hende mer. Ikke mer få ta bande <0 VI hvanben, høre hendes istemme, nævne bandes nån. Jkke mere. Nu dar dun barte for deftanbig. Albrig, albrig fik han møte denbe mer her i livet Albrig. Ha. hvor Hon. R . A . Neotoa, (N. L. C. A-), Minot, N. Dale. FRIDAY MORNING, O Addreu—The R«v. R. E. Golladay, D.D . (Ohio kelse meb bet furede ansigt og de ardeidsskibte hernber Synod). Columbus, Ohio. Addreao—Hhigher Chriotian Education, Dr. L. W . Boa, Pr*«. St. Olaf College, (N. L . C . A ). NoKhBeld, Minn. Balance of Sesalon for consideration of thi» subject. FRIDAY AFTERNOON, 2 P. M. Devotional Addreao—The Rev. H . J. Urdahl (Luth. Free Church), Fargo, N. Dak. Address—Home Missions, The Rev. P . Peterson. D .D ., Pres. Illinois Conference. (Auguolana Synod). Chicago, FRIDAY EVENING, 7:80 P. It. Closing Session Celebration Commemorating the four hundredth anniversary of tire Augsburg Confession. Addrerso-The Great Confeasion’ø Vitality, The Rev. goa det i ben lille trange ftue og orbne og stelle, i feng og bække barb for fine. For horn, barn, lom forlot dende, reiste ut i verden og glemte dende. Glemte al bendes gobbet, kjærligbet og opofrelse. Aa. at han ikke skulde tænke på betle før det var forsåt! Settbe dende et varmt dub og takko dende for alt hvii^ babde git ham. Aa. at ban ikke skulde unde hende |aapa6 glæde i døds stunden Hvor ban angret! Hbot gjerne han habde villet skri ve til benbo nu — skride et langt og vakkert brev om og for hende — et brev som skulde ha varmet denbe delt inb i (serien! Men nu — nu dar hun kold og ftin, nu lå bun meb bleke kinder og lukkede øjne og mob foldede barn- ____ _______ . der over bryftet i en mørk og byp grab oeb kirken på den E.‘*Sehu«tVbl>' (Ohio SynodV.**s^rieksom TptttL “"“e". slbt,aD fiorden. Nu kunde hun ikke længer høre C. C. HEIN. Chairman T O. BURNTVEDT . Secretary den til en kuffert, åbnet denne og lok frem to bøter - 27aar mor dør DeterfaarartnårvifårdubomatmorerI Det biir lå tomt indeni os og omkring os. Også derlig taust og stille. Cg di f ' ' mistet det kjæreste fom fanbtes sa Jkke underlig al det må ftillc. mno bli tomt indeni os og omkring vi har mistet det kjæreste vi visile For ingen har været (om mor Jngen bar ofret få megen etiærlighet som hun. Jngen bar strødd faa mange friske, duftende roler på vor livsvei fom bun. Og ingen han debt få meget for os fom bun. Jngen. ~ klik Din og salmebok og et testamente. Han blev stående meb dem i hendene, mens graaten løsnet påny. Dette har mors gave til ham. ha de skilbtes. Hun gav ham bisfe bøker meb paa teisen og had ham faa bønlig, idet hun boldt deranden hans i sin. om al ta godt dare baa dem eg brufe dem Og ban babde lovet at obfylbe bandes ønske. w .... ., Men ban boldt skke løftet. Nu fjenbte han hvor det jorden. Det tjeneste så6 °i brændte, brændte og sved dette at solgte et løfte bli taust og kil mor. Han hørte tufener bebreidende flemmer fom sa os har når 0 be* »skeste et barn fan gjøre er at svigte et løfte til mor u bar turret °3 “• flsomme dende. Det stal barn i hjertet som en deobb mens dan stob der opløft i groa! meb bøkene mellem harv dene. Dg det værste dar at nu kunde det ikke gjøres godt ...... ..... |m JM mere. For mor-var bortr. faa ban kunde ikke fag hendes fom kunde bet tilgivelse. Han visste not hun babde tilgit ham paa en - for en mor fan jo ikke andet mb tilgi og elske sit ' ore lynb mol dende og Gub ikke meb ■bomden—bedeomdenførbun brog bet sidste luk — ja deri lå uøfeldetrn. hans ussel- Cg naar da engang denne myte, mlldc boand biir sån: men den ftojj borte, lå vi ikke mer kan føle den mot linden, naar den H?60*,," ,.,5, , , store, varme barm bat ovbørt at skoa. faa vi skke længere kan faa lægge os inb til den og bli opgløbet — når ' bisle ømme, venlige øine er lukket for bestandig, faa vi fom han angret — angret fin iorføntmelse og ikke oftere kan lå fe inb i dem. ja ba forfiaar vi hvad vi hjerteløsdet mot mor. Det mest trofaste hjerte (om bab- babde og bpå vi tapte. Da forftoar bi bvad vi skulde de banket for barn på jord Han kastet lig ned på kno bet "forståt mens bun levet Cg i forgen og bedrøvet- foran kiisferlen og groat faa bon ryflet. F»r første gang n blev vokfen. Og ban gjorde mer enb at groa- Han han. Cg det var oglå for førfte gang siden n blev vokfen. Pg hannen kvæget. Kvæget bans få- del lom oi anbre. naar en tungende brøde knuget ot un- er sig og bragte os på knæ. etter en flunb sa han, ksendee jeg bet var meget de re. Følte det som om.ban harde været hjemme veb mor* bødsleie og fåt hendes tilgivelse eg velsignelse. Han trykket de to bøker mor babde ais ham inb til fin Jeg vil fortælle om en gut fra østen som ikke skrev barm og lavet sig felv, meb Gub fom vidne, at bille skulde bjrm til sin mer Og der er mangen en oglå her veb være bans dyrebareste minde om dende. Og ban vilde ta vestkysten fom ikke skriver hjem til far og mor. Den unge gode dare på dem og bruke dem, som han babde debt len lukker vi: -Gid jeg varmt og ømt kunde få hviske - m o r" inb t øret bandes før bun skumret inb." Slumret inb i Jcfu navn meb sin gamle ban b læben — den bøn dun nldeig Meb teret av et bede: .Her re. bevar og velsign mit barn betitle." For mor* sibile tanke på bøbsjeiet breier sig deftanbig om barnet Det sibite fyn lom (væver bende for blikket er piken og gutten bendes. om de skal bli Guds barn. Gub vel- signe mor for hendes bfmrer. Show less
DjVu hidden text layer O1kpblaJlVt ^elioreement of the orticle. But we fail to om any Betl Tulsimler Tribirboe organ THE LUTHERAN FREE CHURCH PUB.VcO. 264 Cwder A..nu.. Måo—polU, Minn. a C. CASPERSEN. radaktær Minnrnbøliø, Minn., den 15de sktohvr, 1930 “Raps Puritanism" The United Lutheran Church... Show moreDjVu hidden text layer O1kpblaJlVt ^elioreement of the orticle. But we fail to om any Betl Tulsimler Tribirboe organ THE LUTHERAN FREE CHURCH PUB.VcO. 264 Cwder A..nu.. Måo—polU, Minn. a C. CASPERSEN. radaktær Minnrnbøliø, Minn., den 15de sktohvr, 1930 “Raps Puritanism" The United Lutheran Church of America, a Cl-nsolidation of the two formerly separate church bodies. The General Council and The General Synod, met in biennial convention in Milwaukee In a news item from the convention in the Minneapolis Journal for October 9 are quoted two prominent members of the convention, Dr. F. H. Knubel. president of the church, and Dr. J. A . W . Haas, president of Muhlenberg College, Alien- town, Penn., i which quotations they are said to "rap Puritanism.” Or as the Journal has it: " "Milwaukee, Win, Oct. 9.—The Augsburg confession of Martin Luther and hit associates, which to hlo modern adherents is the sublime expression of pure truth, was reviewed today at the biennial convention of the United Lutheran church in America. Thli year to the 400th an niversary of the confession and the Lutheran church'a Followiiur the example of Dr. F . B . Knubel of New York, president of the churntl, who warned that all churches should withhold judgment on men, Re». J . A. W. Haas, in speaking on the Augsburg confesion, deplore» the activity of churches ln using their power and money in an attempt to rekorm people through prohibitory law. Dr. Haas, president of Muhlenberg College at Alien- town. Pa, said he waa not discussing the necessity or value of rootriot!tv lava from the economic or social angle, or oppoain* “any article of the constitution,’' but he war contending that "a miotaken Puritanism’* ii spend ing iteelf in the "futile effort to make men good by law.” Tbit puritanlam, he «aid, “dwells on the externals of a rrivir righteousness instead of on the everlasting rlght- Assuming that the news item conveys the impression the speakers wished to make, and that they are correctly quoted, there is only one de- duction to be made from the quotations. We have no desire to conceal our dismay over the utterances of these our distinguished fellow- Lutherans. We are at a loss to understand why it"should be neesaary for churchmen and moral leaders to make a speech against Puritanism in these days when all earnest Christiana only wish that there might be more of it To be more specific, their references to Puri tanism were presumably directed against the Eighteenth Amendment. That also wm unfor tunate in view of the fact that we see to-day fee ing a crisis in the Prohibition question; this is n time when all obtainable support should rally to the defense of the law. If the reference is not "opposing »ny article of the constitution,” then it must be against the real difference. sj We cannot understand how Dr. Haas can dis- *-ttnguish between the social and economic aspect of this statute and its moral aspect If the Prohi bition law is "si mistaken puritanism" from a moral point of view it would seem that it cannot be economically end socially beneficial and cor- And, conversely, if the law is economically and socially beneficial it cannot be morally wrong. It is true that the Prohibition law has its very pronounced economic as well as social aspects. This the state recognizes. But it meet decidedly also has its moral aspects. To deny this would be sheer folly. This the church recognires, or should recognize. When the church works for the adoption and maintenance of a prohibition law as we have it in our constitution, it does so on moral grounds in the first plane; and it does this without minimiz ing or overlookingThe other aspects of the same Considering this phase of the question—the churches’ support of prohibition—Dr. Haas makes a moot disheartening remark when he says, according to the report, that he "deplores the activity of the churches in using their power in an attempt to reform people through prohibi- This is as plain as anything could be. It would form a fine nucleon around which the dripping wet ‘•Chicago Tribune" could write a gleeful editorial, setting forth the Lutheran Church’s opposition to prohibition, flow welcome that would be to the wet elements in IUinsss at the present time, m well as in Wineonsin. Fortunately the attitude of a great many Lutherans in the land is that they will let the doc tor deplore all by himself, and go to the work of supporting prohibition with all the power avail- The phrase about “the futile effort to make men good by law" is now worn threadbare. It should be dineørded. Undoubtedly some good peo ple “rapped pujAnninm" away back in Wanes' day and told hnn: "You are mistaken, Moses, about these ten commandments of yours; can you not see that you cannot make men moral by law anyway; so what’s the use trying to make the decalogue effective? You cannot enforce it, Moses. We have to pursunde them to see their wicked wsys, and then you can write your deca logue na e kind of memo of their good behavior, if on the whole you must have a decalogue." Now, we know that the men quoted above did not mean to have their speeches understood that way; but they will see that they furnish premises for such deductions by that sort of utterance. We believe we apeak on behalf of a good many Lutherans in this land when we eay that they are taking exception to aueisi references to our so- called prohibitory laws. Right here these many Lutheran* are placed Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 15de oktober, 1930 FIXING NUMBER OF SUPREME Den Luthersk Frikirkeo COURT JUSTICES. em M. mend eisøob fsomnndsmisfiøn. Seattle, eSaih-, 110 Uderre Street. I. Enderion. bestyrer T. C. Eet, kassern 1006 14ih Ade. So, Seattle. *sfb EXCHANGE OF STATE AND... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 15de oktober, 1930 FIXING NUMBER OF SUPREME Den Luthersk Frikirkeo COURT JUSTICES. em M. mend eisøob fsomnndsmisfiøn. Seattle, eSaih-, 110 Uderre Street. I. Enderion. bestyrer T. C. Eet, kassern 1006 14ih Ade. So, Seattle. *sfb EXCHANGE OF STATE AND FED ERAL LANDS. MARTHA AND MARIA ORPHAN'S nOMB KBENBZEB *LDKllDOMnujBM Putor I. Touefoen. preet HENRY N. BENSON, Attorney Qønørsl. BETHESDA HOMES Husholderske ønskes Ønsker en busbolberske paa farm, 6 mil norb for Sillmar. En fom kan gjøre hdab der forésalder i en hus holdning på farm. Helst en middel alderlig norsk fbinde. Skriv paa norsk eller engelsk til Jøhvt Fmberlank, Route 1, SUlmer, Minn. BSillmar, Minn. Pastor S. Risløv.............. Formand Pastor O. 6. Dahlager.. .Sekretær Z. K. Rykken..................... Rolleret Pastor O. L. Chriflenfon... .Rektor SBillmar. Minn. Oak Grove Seminary Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des !5de oktober, 1930 in s dilemma before the country at large. The prene carry news from the "Lutheran church” not reeurgnizing the fact that there so no church or other institution in the land that can speak on behalf of the entire Lutheran eisiurch... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des !5de oktober, 1930 in s dilemma before the country at large. The prene carry news from the "Lutheran church” not reeurgnizing the fact that there so no church or other institution in the land that can speak on behalf of the entire Lutheran eisiurch in these A large faction of the Lutheran church in this (» u n try is the Synodical Conference, popularly known as the Miaeouri Synod, with seminary and headquarters in St Louis. This synod so domin ated by the German element Another large fac tion, but distinctly separate from the Missouri synod, is the United Lutheran Church of Amer- ica. This church body is alå largely dominated by the German element. Both of tire speakers quoted above are of Genrum descent. Thia fact sheds quite a flttle light on these churches’ atti- tueie toward prohibition. But there are other large factions of Lutherans in thia country that approach the prohibition queetion with a wielely elifferent attitude. That ie ta aay, they are “puritans." And s uch "puri tans" include also a good many Germans, although they largely are found Among descendants of Nor wegia ns, Sw ede s, Danes, Icelanders , Finns , British, Dutch, and of those who, because of a longer ancestry in this country, are ålled Amer- When It ia sale! that "thia puritanism dwells on the externals of n civic righteousness instead of on the everlasting righteousness of faith," all Lutherans anel many of other faiths will acquiesce as far so this refers to an outware! righteousness, •n external respectability, worn aa a cloak over an unregenerate heart We do not believe that the putting on of externals will make anyone righteous before God, but only faith in Jesus Christ, anet sanctification by the spirit But we voice the most emphatic protest when this sacred truth is used as a spear to pierce the people’s confielence in tire Prohibition law. Thia kind of speaking in Milwaukee, the city of the Schlitzea and the Pabsta of former days, the dty with “the stuff that maeie it famous" and that alå, incidentally, made millions paupers, com« with so much less grace at this time, as we juat recently have heard a harangue of the same kinel from one of the Catholic prelates in the east, Careiinal O’Connell, at a meeting of the Knights of Columbus. The Careiinal used almost the same words as he levelled his gun» against “puritan- ism". "Puritanism", said the Cardinois, "so an ex- tremety which unhindereel leaeso to fanaticism. We wish we coulel any that there were nothing left of It* unsocial «pint in America. But, un fortunately, we receive proofs of its existence in the adoption of lews and statutes which ere pene trated with the spirit erf the Old Testament His- tory shows that goodness and virtue and right eousness cannot be forced upon a people by laws anel møeisiine-guna.” We are used to hear this sort of thing from the Catholic aieie of the houae; anel tee let it for the most part pass, knowing they are not of us, either from a moral or charchly viewpoint; but when such things come from those who call them selves anel are considered Lutherans, we must be allowed to protest in the name of the spirit of true Lutheranism as we understand it. We ærtainly hold no brief for the Cottort Mather,brand of puritanism, nor for a gloomy anel legalistic Christianity, but we do protest when the utterance of a certain faction of the Lutheran Church, influenced by a racial and tra ditional custom, peculiar to itself, is taken as an interpretation of the attitude of the Lutheran church as a whole in this land of ours on a most vital, economic, social, and moral subject. There ahoulel be no ambiguous references to the Prohibition sow at this time. If any have their misgivings, let them keep them to thcm- selves; and let every patriot render his best to make "the noble experiment" become a glorious DetHr indlysende at ovenstående måtte skrives dan engelsk; andet vilde ikke være retfærdig mol vedkommen- de. Men ni er bestem! han at den stags tale ikke skal påsere uimotsagt lå langt det slår til 06. — Red The Organization Meeting AMERICAN LUTHERAN CONFERENCE Minneapolis, Minn. Central Lutheran Church October 29, SO, 31, 1930 OPENING SESSION, WED. 29th, 8 A. M . Holy Communion—The Rer. J. A . O . Stub, D.D. (N. L. C . A), Central Lutheran Church, Minneapolis, Minn. Opening Sermon—The Rer. P . A. Mattoon, D.D., Proa. Minn. Conk. (Auguetana Synod), Minneapalio, Minn. Preliminary Organisation. WEDNESDAY AFTERNOON, 2 P. M . Devotional Address—The Rev. O . H . Sletten, D.D. (Luth- eran Free Church), Minneapalio, Minn. Consideration and adoption of Constitution, By-law- and Rules of Procedure. THURSDAY MORNING, OCT. SDth. 9 A . M . Devotional Address—The Rev. Harold Jenoen (United Danish Lath.), "Dannebrog. Neb. Address: "I believe the forgivenese of Sino," (The Rev. T. F. Gullixaon. D .D., Vice Proa. N . L C. A ., SL Paul, The balance of forenoon Bosnian will be spent consider ing thia subject. THURSDAY AFTERNOON, 2 P. M. Devotional Address—The Rev. Prof. John Fritochøl, (Iowa Synod), Clinto n, la. Addreao: Elementary Christian Education, The Røv. Dr. M. Rea, Prof. Wertburg Seminary, (Iowa Synoel), Dubuque- Iowa. Consideration of thia subject. THURSDAY EVENING, 7:30 P. M. Thia avasion will coneiet of ten minute addresses by re presentative» of the respective church bodies on as signed subjects: L Minion and Scope of the Conference. Thø Rev. E. H . Rausch, D.D ., Pres. Iowa District, (Iowa Synod), L Fidestty to the Faith of our Fathers, The Rev. J . P. Nielsen, Dean Trinity Seminary, (United Danioh Lett.), Blair, Neb. Show less
DjVu hidden text layer strøskebladet, onsdag den 15de oktober, 1930 Bargain Bulletin Efter vor vareoptælling: har vi utlagt til godt- kjøp flere tunen norske bøker, hvorav endel er listet nedenfor. Bakerne er reducert frø BO til 76%. Benyt denne eneataaende anledning til at anskaf fe god sund... Show moreDjVu hidden text layer strøskebladet, onsdag den 15de oktober, 1930 Bargain Bulletin Efter vor vareoptælling: har vi utlagt til godt- kjøp flere tunen norske bøker, hvorav endel er listet nedenfor. Bakerne er reducert frø BO til 76%. Benyt denne eneataaende anledning til at anskaf fe god sund litteratur for minimum pris. Send Deret ordre strakt til: LUTHERAN FREE CHURCH PUBLISHING CO. 264 Codar Avenue AAGAARD, 0. Paa Streiftog. Skliser og studier. 218 tidør. Shirtingsbind, go cents; Buken og de faderlote. En pen for feiting^ 136 sider. ^Shirtingsbind. ALMQUIST, GERTRUD dinar dækket falder. En Intæres- sant fortælling. 94 alder. lndb. 50 cental nu 26 conto. Martyrer i Kina. Rørende aklldrln- |t-r. 123 sider. Inctb. 60 cent»; nu ANDERSEN, A. Sfy&fSua» DAHL, JONAS « Omridt av indernei religioner. De- aider. 1 omslag, 30 cento; nu 10c. —Skal Statskirken riveel 31 sider. I omslag. 10c; nn 6 cents. —Orgeltoner. 100 nye salmer tileg net den norske Idrke. Pent indbun- DAHLE, L. Hvad er kirkent og Hvad er tand kirkelighett To foredrag. 66 «I- —Tilbakeblik. Paa mit liv og ærlig paa mit mioolonsliv. Fonte del. Indtil ankomsten til Madagaskar 1870, Anden del. Fra min ankomat til Madagaskar til min hjemreioé derfra 1870—1887. Tredje del. Fra min avreis« fra Madagaskar 1887 Indtil min avokcd, mara 1920. Alle tre dele, $3.00; nu $2.60 . En me get interesant og lervrik dale. 1 gemiaaioner) hana person og sam tid, hans opgave og sendelse. 146 aider. I omslag, 50c; nu 26c. DALAGER / Kirken. Litt kirkehistorie i digt. 62 sider, 10c. DIEFFENBACH Ord og Sakrament. Undervistiln* om den rette brule ar naademidlene. 232 sider. Indle, $1.10; nu 40c. DISSELHOFF Dr. Martin Luther i ord og billede for gamle og unge. Autorisert over sættelse efter originalens 18de op lag. Ved prof. Geo. Sverdrup. 185 »ider. Billede av Wartburg. Titel i guld paa side og ryg. 86c; nu 60c. DOMSBASUNEN. Hvorledes det oleal med gode og onde, aamt ivhandllng et- ARNDT, JOHAN Den hellige nodvere. Morgen- og aftenoignelsa for en famiUe, dør har bestemt sig til at gjeøte Herrena bord. 94 aider. Inset,., 20 centa; Sønderjylland. 114 older. Pont ohirtingebind. $1.16; nu 7t rente. BANG, A. CHR . Den noruke kirkeo eymboleke boker —Kina og missionen i Kina. Med til- loeg og anmerkninger. Provinceind- delinger og karter over missionene. 74 øidsr. I omslag, 20c; nu 10 eta. —Krieti Fortoningtgjeming efter Skriften. 4« airler. 26c; nu 10c. nu 26c. —Nu og for 100 aar eiden. Eller mis- Den evan ■ionens resultater i det 19de ur- har 0| hundred« og den» uteigter i det der, oprj 20de. 38 tider. 20 cent,: —Oversigt. Overdet norske eelokapa historie hjemme 1842—1898. 32 «ider. I dom og oalig ovighot. 100 alder. Irså.. 30c; nu 16c. ERNST, CARL Apoitelen Faulut' Drev til de kriit- ne i Efeouo. Utlagt for mcnighc- Shirtingøblnd, 66c; —Vor Kirket Staling fortiden. Og tirad døn knever av oa. I. Hvor etaar vit II. Hvad vil tril NI. Hvad haaber vil 36 aider. I om- •lag. 20c; nn 10c. let* folgtr. 84 si- BENSON, P. E . Menneskelig og kristelig. Foredrat og avhandlinger. 95 aider. I om BENSOW, OSCAR* Indledning oeh Forklaring till Augt svensk teologs avhandling om den» betydningsfulde bekjendeloe og e tilegnet de teologiske otudenter. 81 eider. Godt indle $1.00; nu 60 eta BELSHE1M, J. Veiledning i Bibelene historie. Med utførliøere oplysninger om det nye Merk med et X de bøker som ønskes. Lutheran Free Church Pub. Co., Paulies. En bibelsk iUi- 264 Cedar Ave., Minneapolis, Minn. ntøShow less
DjVu hidden text layer Folkcdlået, s-dafrhary Hvorledes fkal jeg overvinde frygten for boden? Xxhk_ l*n skoleinspektør Blatou) V Stundam fon not allifeoel døden skramme mig med sin gru. Det kon vel hænde nogen hver an os. 8n fjende, nu bartvondrd teologisk profeSfot, en from gammel mand. stred... Show moreDjVu hidden text layer Folkcdlået, s-dafrhary Hvorledes fkal jeg overvinde frygten for boden? Xxhk_ l*n skoleinspektør Blatou) V Stundam fon not allifeoel døden skramme mig med sin gru. Det kon vel hænde nogen hver an os. 8n fjende, nu bartvondrd teologisk profeSfot, en from gammel mand. stred harrdt med daden. Han badde så påskelig for at vinde oder frygten for døden og få fred. 0" ben ao dam. eglå en teologisk professar, besatte barn sker tænker nel de fleste med en pifs gru paa daden. Men det er ikke rigtig, og det skum enhver av oi fe til al kom me over. Intet er jo filrers end at engang, lent eller tidlig, cm et år eller flere aar kommer den stund da mit bjerte ophører at slå. Det er debst jeg i tide gjør mig fortrolig meb det. for det flipper jeg ikke forbi Dø den er uundgåelig for oi alle. Det er nok nogen, jeg tror forresten ikte det er fpert mange, som rofer sig an at de ikke nærer nogen frygt for bøden, for de tror ikte på noget tø efter bøden, sier bt, ingen Gud og intet opgjør. Bi kalder dem ateister. Men det er visst feto av dem ikke mange fom salfald an og tit i ensomme timer eller i føvnløie nætter ikke tænker med gru på den stund da deres timeglas er utrundet. Jeg tror ikke noget mennesket diir rolig med dm tante al alt er skut med døden. Dertil « eoigbettbeoisl- beten altfor rotfcrstet har alt fom menneske deler. Men saa er der dem — og del er vrsft mange — jom forsaler at skytte tanken på bøden bort i fremtiden engang. Tids nok al tænke på det når alderdommen kommer, tænker mange. Den tid. den sarg. Men det er jo den rene let- stndigbet. for ingen to oi bar brev på hvor længe Vi skal leve. Døden kommer sået til den unge og sået til den gamle Snart med varsel, fnart pludfetig riten var sel Det (er vi hver bag i dødhartnoncene i avisene Og det oplever vi vel boer i vor betiendtskapstreds. Det er nok ikke modelig andet end at giøre sig fortrolig med at Vi skal da. for det er en realitet lom venter os alle. en ten Vi er unge eller gamle. Hvorledes skal jeg da kom me derhen at jeq kan tænke på døden uten gru? Det er det store fpørsmål font enhver av o# i tide har fe til Der er dem isom vil si: Jeg foar prøve al gjøre få meget godt fom mulig, være retskaifen i al min færd. pligtopfrllbende og lamoittigdetstuld i mit arbeide, den- fvnsfulb oz hjælpsom liko overfor alle fom jeg træffer sammen med. Naar jeg det gjør. kan jeg jo ikke giøre mer. og faa fan jeg ikke behøve at frygte for det fom kom- mer efter døden. Gud kon ikke pille kræve mere an mjg, fler de. Det er bisst mange fom tænker så. Dg det er en Di|4 idealitet i dette livssyn, som oi alle bør løft at tilegne os og leve efter. Men det er dare det at det stræk- ker ikke tis. Det formater ikke at hjælpe os til at oder- vinde dødsfrygten Den rife unge mand fom kom til Jesus og fpurte hand dan skulde gjøre for at arve evig lir. ban badde lenet et ideelt ungdomsliv og mente at han balde alle lavens bud Men sjælefred badde ban allikevel ikke faat ikte overvundet bødes og det fom kom- Net. vor egen retfærdigdet. det faar nok enhver er fare. vinder ikkr over daden. Bed lågterninger, fler apostelen Snului, biir intet menneske retfærbiggjort. Men jeg det en eet hvor jeg fan vinde frem til tryg at gå bøden urtete Det er at gripe serf i Jrsa frelser, hånd. Han har lovet at ført mig gjntnem bøden frem på bødsieiet. Han fa: tror du på Jefui Jkrifhdf Hertil (varte den sake et fuldtonende så Do er der tn- tet et frygte, sa vennen. Skol du bare på Jefui. Han greler det nok. — Og den duende fif fred. Han vandt over sin dødsfrygt. Luthar pinte* an de femme konter. Da var det nr from klofterhvor fom mindet bom om de otb i troestw tjradelfrn: Jeg tror mine fynders forladelse. Det er so i grunden kjernen i keisienbommen. Jeg tror. b. V. ft jeg ftoler på. jætter mit folighetsbaob til al Gub oo naode vil tilgi mig og tn nnot mig som sit barn. fynde- fult fom jeg er." Kår døden allikevel stundom lå skræmme mig, så er det forbi det ofte solfald følger så meget med fom er ondt. Interior, f. efs., fom vi krymper og for. Do sier jeg tis mig feso med Johannes Jdunfen: Cg dog mit hjerte forfærden et min fjæl er freidig og rolig. J lin og død jeg vet min vei. med begge jeg er fortrolig. Ti RKristus Guds føn mig lovet han i faderens dus en bolig. j. M Blatou i Kr Pressekontor Eø defjtødelfe 6n mand kom en kveld til en prest og dek,endte at han badde en barde på samvittigheten, jom ikke gå barn ro hverken nat biler bag. .Hvad er det (om trykker Dem har" fpurte presten venlig. Manden var taut en stund, men så (varte han: ■Jeg ha r stjålet. " -Hvad er det De har stjålet?" fpurte preften videre. -Ft taug." var såret. .Bring sau« tilbake til dets rette etemumb, og for tæl ham hvad De bar gjort, så vil salen kikkert være ordnet og Deres hjerte verre fri for byrden." Nogen bager fenere kom den samme mand igjen til preften og sa arlån endda ikke badde foot frest. — -Har te ikke fortalt W alt?" fpurte preften tjenlig. .Rei.' frønnet manden .Så fortæl mig denne gang bele lande deten." sa preften. St ørebl sk tidde manden, så kom det stammende: .Der var noget i repet.* På lignende monte gåt det med mange som pil ba ksende fine fynder. de tilstår .repet" eg dækker .koen." Ethvert menneske der arbeider trænger til hvile — fonden lønnen, der jo er en livsbetingelse — men like som arbeidet er ov forskjellig art. vil hvilen også Mt forskjellig opfattet. Den der bar legemlig arbeide vil i alminbeltgbet trænge til mer eller mindre hvile på den mante, at musklene kommer i ro. men derfor er det ikte utelukket, at tankene kon arbeide endog meget energisk; så e* bak under den legemlige bolle biir den hanligste forfriskning og opmuntring under det igjen optegne ar- Show less
DjVu hidden text layer t des 15de oktober, 1930 Benytter vi os av denne fremgangsmåte vis uro og bekymring Ivinde og Vi faar isteden Guds fred, d. V. (. den fjælens ro og barmoni fom Gud gir. Der biir hvile Cg, Del at merle, freden kommer før hjælpen. Ja. den kon eieo ogjå da. når Gud ikke... Show moreDjVu hidden text layer t des 15de oktober, 1930 Benytter vi os av denne fremgangsmåte vis uro og bekymring Ivinde og Vi faar isteden Guds fred, d. V. (. den fjælens ro og barmoni fom Gud gir. Der biir hvile Cg, Del at merle, freden kommer før hjælpen. Ja. den kon eieo ogjå da. når Gud ikke opfylder oote de- gjæringer. Ti fjælen bar fundet hylle, ikke i det ot vi lårdet(omvivis,men idetatGudbattatsiganvor sak og ordner alt på bedile Ois. Cm den fred ni får beter det, at den „overgår al forftend" d. V. f. den magter det forftanden ikke magter. Mange bar forsalt med sin forhand at resonere sig bart fra bekymringene, men det bar lykkes dårlig. San bar de fulgt anvisningen i Filip. 4, 6 flg. og de har op levet at få Guds fred og et den bar magtet at la bekom- ringene boet. Guds freb magter også at bevare ,hjerter og san ker i Kristus Jesus." Bekymringene bar desværre let for at opta tanter og sind, sa i den grab et der næften ikke blit plads for no get andet. Hvor mange kristne er det ikke, som med sind og tanter fredfer om bekymringene isteden for med tan kene at kredse om Kristus og hvad ni efor i ham. Denne fare unbgaas alene derved, at vi lår Guds fred i hjertet. Den kan bevare baabe bierid og tankene i Kristus Jesus. Nu er det imibledib (an, at dette resultat ikke altid opnaacs like lett og lise hurtig. Det har man noere op> merksam -på. Undertiden kan jo bekymringene Deere (være og men neskelig toll ikke ubegrundet. Do er det ikke få let. De må der bønnetamp til for at kunne gaa den Dei Guds orb anviser. Undertiden er det og|å‘|å. at rcfullatet ikke tom mer ftraks. Da gstrider det om ot bolde Oeb inbtis faa sker. For dem fom er oebboldende skal det lykkes. Det ligger nær i denne forbindelse at minde om Da tid. Han nar ofte bekymret og babde grund til det, for fulgt fom ban var og fsadig utfat for fare. J falme 42 v. 6 gir ban på en gripende inåte ut- tryk for sin (jods tilstand, near det ear fom værft. Hvad gjorde ban faa i sin nøb? Jo, han .uløste fis bierte for Herren." Dg det hialp. Han kunde fi: .Bare i håb til Gub er min fieri stille." (Salen. 62, 6. 1). Cg han kunde ut fra fin erfaring rande anbre meb bisse ord: .Sæt eders lid til ham til enhver tid, J folk! Gud er nor tilflugt." (Salut. 62 . v. 9). Sjælens .brusen" blev har barn avløst av fjælens ftllbet i tillib tis Gub, eg det før biælpen kam. Senere fom ogiaa.hjælpen. Ja. David fif i land- det opleve, at Gud ordner alt på bedste bis. En misforfteaelie maa vi verge ot imot. Når det beter: Boer ikke bekymret, lå menes ikke, at mon skal lafle fra sig al omforg og al omtanke. Der er jo ftor forskjel på omforg og bekymring. Omsarg skal en kri sten ba og omsanke. men ikke bekymring. Sn kristen gårdbruker fot ris. må jo bruke megen omtanke om tutoren for at faa rif avling om bøflen. Men bar han gjort fit debile lægger han alt i Guds baanb og sar de- Hver han sit, flaet eller list, himlen olene for sorger er fritt. Nogen forskjel er der pan forger og bekymringer.' Mens nemlig bekymringene gjælbcr fremtiden, gjælder forgcnc fortiben. Eller meb anbrc orb: Mens bekymrin gene gjælder del mon frygter skal sket gjælbcr forgene del fom allerede er skebb. Der er allsaa fotskjet. Men man pil OT dette tillike forflå at sarger og bekymringer hæn ger fatnmcn og gierne nævnes i samme aandcbræt. Hvor det cr sarger vil der nemlig som regel ogiaa bære be kymringer. Ti i sargens skjøb fødes bekymringer. Sor gen er bekymringenes mor. — Er det tungt at gå og bære paa bekymringer, lå er det om mulig endda sangere at gaa og bare paa sarger. Neet bSymringcnc lommer er der en vits spænding som bolder en oppe. Anderledes mob sargen. Da cr spæn- bingen oner og baablasdeten bar faa let for at sige tnb Hvab skal lå en kristen giøre meb forgene? Svaret får vi i 1 Prle 5, 7: „Kast al eders forg daa ham, ti han bar omdu for eder." Fremgangsmåten er altså ben lamme, naar det gjælder forger fom near det gjælder bekymringer. J begge tilfælder et bet den bedste hjælp at utøse fit hjerte for Gud og finde fred og hvile i tillid til hans for jættelse r. Paa et møte ner det en mand fom avle følgende vid- nesbyrd: „Jeg er faa glad i det ord: „Rase! Si skal altså ikke forsigtig og nølende lægge forgen på Gud. Net. bi skol taste den på haml" Måtte vi alle fom kolber os kristne og fom gong paa gang oplever forger og bekymringer i vort liv — maatte vi følge skriftens anvisning og opnoa .hjælp i rette tid." Det skol pife fig et Gud holder sine forjættelser. Bi fro trygt synge den gamle ljernefalme: Sørg, o liære fader du. jeg pil ikke sørge, ikke med bekymret hu » om min fremtid spørge! Tre rttcpltt Møl brede: Se inarest at komme ut i den friske luft, boet fro anbre mennesker, og skrik ioa ut for veir og vinb al bin1 orede, faa gaar anfaldet [trafs over. Mol ntilfrrbsdet: Gaa til de fattiges bolig, betragt deres fmaa værelser, deres tarvelige utstyr, deres fattige kkæt, deres mat, fpør om deres indtægter og regn ut hvor- såes bu vilde kunne komme igjennem det med disfe. Endnu inden du tommer biem vil anfaldet være over. Mot ærgjerrighet og storhetstenker: Gaa ut paa tir- fegaarben og læs inbskriftene pan gravstenene I Det vi ser Hulningen paa alle jorbiske drømme. For samtlige tre recepter gjælder bet, at kun faa an vender dem. enbskjønt de er gratis. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 15de oktober, 1930 Minder fra indremissionsmarken Det var i 1902 at jeg fonte gang fif ordre fra vort mdeemtisionåsiorc at gaa til vestkysten for at ordne med mi ssi onsarbejdet der. Jeg skulde begynde i Tacoma, hvor pastor Mons Gjerde, nu prest oed... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 15de oktober, 1930 Minder fra indremissionsmarken Det var i 1902 at jeg fonte gang fif ordre fra vort mdeemtisionåsiorc at gaa til vestkysten for at ordne med mi ssi onsarbejdet der. Jeg skulde begynde i Tacoma, hvor pastor Mons Gjerde, nu prest oed Grenville. S. Dal., vor prest den tid. Han bat en meget ivrig arbeidet, noget frisindet i sit menigdetsarbeide. font faa mange av os var i den tid, den klare vækkelse gik over Frikirkens menigheter. Det bar om at giøre for broderen at vinde ijetle for Gud og bans rite. og ban brukte sine kræfter og evner for dette formåle Han utgav og redigerte ogfaa et blad. .Tacoma Ti- dende", fom siden blev foranbret til .Vaisenhus Tiden- Derefter handlet de og følgen var at de fleste av vore menigheter på vestkysten er ganske stnaa; ti det bar al- tid været lå dekjendende kristne alle steder, vestkysten ikke undtat. og menigbetene bar derfor for en stor dele været ev^ængige ab indremissionen for fin cksisienic. TU gjengjæld fqp det ikke negles at der er en hel del al vorlige troende mennesker i mange av disfe små menig ' deler der ate. Bi bat nu ialt 26 organiserte menigheter på vest- kusten, hvorav omtrent halvdelen er mrssionsmenigheter. Jeg badde en meget baade hyggelig og opbyggelig præketur fammen meb pastor Borrcvik og stenfilt gobt badde bi det i Astorm, Ore., hvor avdøde pastor Hoabcim dar prest den lid. Der var vækkelse i Astoria, især blandt 3nhremiBBtmten !rænger*flere midter Der rr ss stor sart fer st bor isbmsiosiin bil komme til at lide tt knæk fom det kon ta læagt ot komntr ebrr, om det segts gong blit mulig. Der rr ss Issst til et nøle løptsbt stgiserr fts langt fem del kon fæs ot bære rigtig ot ges »bog i rt nødstilfælde. Her sksi roprs det potske st kommer ikke midlest riktligrrt isd til dtsne gitr- sisg ss stsser, bisdes finders hæsdrr i des grsb et det biir nødt tis st esnnltrr sissr btrnlgsisgtt tg strrkt defliære andre. øea siverts siaimøte soar, det støtr da de firser dewisgaingtt far caret foretas, blro et bsdgrt slbertgaet der mentes nt skille sene i nogenlunde somkknng med de nvkkoide tider; men ss fer det st til nt rsdsg det blir for stort. De ssr sislig, ssi der Mes almindelig deltagelse, at skaffe sok til gientingrs dette ssr. Dr mssgt fsus gnerr fra de srasgt gierrr eis gjørr det. Missiesøftyret grøder si at faa artaagtet mtøsieiøiøidagrr i mtnigdeernt. Kjert verster tg enbre deaner, ntir nnmobningm dertil kommer, la da tilbørlig densyn G dm, øg gjør hvad Mulig er fst st fasdasse misstensiøsbager kos bli hylde eg st de Mit del jordende Hvis stis ikke hor de tilstrækkeligt materialer ocb baan- des kss mas skrive til sekretæren og de skil sitd rs gssg bli sende. Siftsas tt sehvrt villig til st {ftffr befind erh sosdansr støter, rules btd ts eb fint medlemmer riser Csi vi ss fssde Mi ■sbilifert eder dele linjen i rt. aktivt nrdeidr fer indre- nriøstenrn! Mon det i Irfn navn bli gjort! H- L SnOerfen, sekretær. har, men hande noklå påskelig at balde det gående finansielt, noget som har været tilfælde med de fleste lo kale. norske blade. Jeg kom til Taroma just (om et fredsmøte battles i pastor Gjerdes menighet og det blev orbnet sksk, at jeg skulde reife sammen meb pastor Borrevif. som den tid var preft i Bethania menighet. Seattle, og balde møter rundt i bore menigheter. Pastor Borrevik er noget av en vækkelsesprædikant og er ulen foil dedfl skikket til at virke som reisande præ- dskant. Han bar altid turret miet sar at nære noget radikal i sit menigdetsarbeide. Han med flere av bore arbeidene demte den tib badde fant den forståelse av note .Ledende principper og regler for ardeide*. at det kun var dekjendende kristne lom skulde optal i menigheten. de unge. og vi hande nogen velsignede, varme møter i menigheten der. Kommen til Seattle stanset jeg nogen bager i 8c- thansa menighet, og ba pastor Borrevif ikke kunde være med længere drog jeg avited nordover til Bollard, hvor pastor Ellingsen den tid var presse og til Gverelt. hvor S. «. Sand. den lid frikirkernes!, badde virket cn kort tid. Han badde allerede organisert Zions menighet, bygget en stor, pen kirke og prestegård og var skyldig kun ea. 5 .000 delsarss Gn større det av denne gjæld er endnu, efter hrnimot 30 nars forløp, hvilende på eicitbommcn. Zions menighet eksisterer vistnok ikke mere og bel er vel helst een manb fom holder eiendommen .in trust", rimeligvis for Frikirkens indremission'. der har odel mangfoldige hundrede dollars i missionsbidrag tis JionS menighet- Der kon umulig være nogen anden, isom bat Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag deø 15de oktober, 1930 barn. Dg nu er han ikke mere her, nu bat ban sål møte hende hol Gub fom ban længiet lå ofte efter. Gub vel- figne hans minde. Mantle ikke dere giøre som han gjor- de, glemme at skrive hiem til mor; men skriv ofle, bel glæ- Haralb... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag deø 15de oktober, 1930 barn. Dg nu er han ikke mere her, nu bat ban sål møte hende hol Gub fom ban længiet lå ofte efter. Gub vel- figne hans minde. Mantle ikke dere giøre som han gjor- de, glemme at skrive hiem til mor; men skriv ofle, bel glæ- Haralb Biet. Puget Jsionb, Wash. Ponloppidan menighet, F-rgø, N. Dek. babde rigtig en høilidsftunb. manbag aften den 6te okto- der. Menigdeten {amledes lil fit knarsaUmøle. Bor kjære prestefamilie er nu iblande os igjen og har opsat arbeidet efter fin Norgestur. Nu har vi bo samlet for at sætte arbeidet igang meb dobbel kraft. Bore key-men og kvinder for skoleinbfamlingcn blev valgt og dette apr slår O. Landmark i fpidson for indsamlingen. Han (om (aa dygtig og trofast har staat som formand i mange, mange aar. Bore forskjellige boards rapporterte om sin virksomhet giennem sommeren og viste det sig at det had- de gaat meget dra. Menigheten vokser og arbeider sik- kort og trosasi mol det store maal: Mange fjæles frelse. For'ot klargjøre kirkegangen sar vor ungdom blev det bestemt at der holdes engelsk gudstjeneste hver søndag aften med undtagelse av den sidste føndag i måneden, fem da filir på norsk. Dette blev gjort for at vor ung- dom og mange andre skulde alle som en tinde sig hjem me iblandt Ponloppidan menighet. Mantle da por kirke bli et fjært hiem for leengtende fjæle der føler at finde fred med sin Gud. Venligst. Christ Sydncfs , [elr. Guds kjærlighet Et under no Guds kjærlighet det fer jeg daglig på, jeg lever i bans milde luft og trives der fom (aa. Jeg elsker barn, min herte Jkrisi ak. gib jeg kunde mer, mit hjerte strømmer oder lidt, naat jeg hans omhu fer. Jeg glædes i Guds kjærlighet, i alt jeg iet hans (por, og kommer der list tungt lil mig det reddes jeg et for. Jeg merker lidt hans milde trøst, noar ban mig tor bed haand. og lokken stiger i mis bryst og sprænger alle baand. Cg goat min vet tidt op og ned i glæde og i sarg, jeg stoler på Guds kjærlighet, ban er min safte borg. Sørine Hørb ro. Skøglnftrsø helbredende virkning. Den franske syisker Norban har oeb fotføk meb radioapparater kun- net konflnntere ni lukten i skogomgi- deller er sterkt sylds meb elektricitet Dette i forbindelse meb de ultrofio- lette stråler (om gjennemftrooler bladene, mener fysikeren er anrsyfen til skoglufiens helbredende egensko- Tyskland har 390,000 alkoholister. Da den lyske riksbag nu ipår fremsatte forilag lil en ny tysk skjeen- Mon oplyste den jorinliftiife hoved- taler for forskoget at Ser. er 390.000 registrerte alkoholister i Tyskland. Bare i en eneste industriby. Barhum. bar man måttet to sig at 2,252 al- 27l| Abrnne .Health Clinic, Ghiro- proetic enb Rabiomt. abresfe. 2624 East Lake Street, rum 202. bar en del uke fri klinik på bsagnofe og un derwriter telefoner eders komme. Dupont 3866. Bftjendegjørelser Jnbrcntissiensfotminntnts fællromøte * Jndrcmissionsforeningenes fælles- møte avholdes i Mindcfirfen, Min neapolis. den 6—9de november, ef ter følgende vrogtam: Torsbag formidbag: Møtet degyn- der tle 10 med bønnemøte, ledel ao Frantz Seltzin. Donnelly. Minn. Aavningsvræfen an C. P. Nordsiet- Torsdag eflermiddag: Jndled- ningsforedrag av paltor J. H- E. Afre fra Clsarkfield, Minn., over [amtaleemnet: 2 Ror. 5, 11—21. Torsdag fveld præken ved O. S . Troeten fra Grand Forks, N. Daf., og H. Z. Nykken fra Sillmar, Minn. Frebag formidbag: Bønnemøte, ledet av Earl Hilse-Mand fra Hnelo, N. Daf. Foetsyt lamtale over cm- Frebag eftermidbag: Forliat lam- tale over lomme emne. Fredags fveld: Præken, A. S. Stennes fra Erskine. Minn., og B. B. Nornes fro Lockbaet, Minn. Lørdag formiddag avholdes det aa rl i ge forretning smøte. Lørdag eftermidbag: Foredrag av dastor Olaf Guldfeth o ver: -H vor - fedes kon der bli klarere linjer blandt os angående lægmandevirtfombe- ten?" Pastor X. O. Burntvedt fra M.inncavolis fortiætter fomtalen over dette foredrag. Sønbag formidbag: Præken av Mindekædens preft. C. Munson. Søndag eftermiddag: Tale an yro- feifor Gco. Svetdntp over en felt- valgt tekst. Sønbag kveld: Avslutningsmøte. Der kan bli foranbringer i-pro grammet. Tilreisende bedes melde sit kom me til Chris Srobable 621 Ledar Ave.. Minneapolis, med opgivelse av hvisken jernbane man tommer meb, og til hvislen tib. Der vis bli sørget for fri (eng og frokost. De anbre måltider serveres lil rimelig pris i Mindekirkens underetage. Prcsier og lægfolk er hjertelig vel komne daahe av (ledets presi og me nighet låvel fom av undertegnede. C. S . Tratten, S. T. Nykken, C. P . Nordstenen. Jeg ønsker herved at uttale min hjertelige tak til alle dem som under aarsmøtet ved pastor Flagstad og Mr8. Mortcnfon vor med at yde mig den skjønne gave paa $108. Da jeg kun har navnene, men mangler adressen til næsicn alle bidragende- Tt. vil jeg benytte denne anledning til at uttrykke mine følelser. Mrs. 51. J. Søgeland. Srsittjstrns distrikt av Den Luther- ske Frikirke holder sit årsmøte i Bal- lord lutherske frikirke, pastor Stav- ncys kold, Seattle. Basil. Møtet be gynder torsdag aften den 16de okto- der og varer over føndag den 19de. Samtaleemnet er Aktn 3. 12—16. G. Blteinm, sekretær for Vestkystens distrikt. Ballard Inthrrskr frikirlr menig- het vil ha sin nye lirke indvidd paa fønbag den 19de oktober mider di- Ilriktets aarsmøte. Thitf Sintr Falle kerbs av Den Lutherske Frikirke vil bolde sil hvisle møte i Salem menighet, vaster Z. F - Dahles kald. fra den 29—31 te okto- der. Pastor S. C . Sangstod begun- der motet med vrasken. vaster Bre- defon indleder fomtolcemnet og dast. C. S . Tungieth holder reformations- foredrag tredag estermiddag. (Sam- tatccmnet endnu ukiendti. Kom ret mange tit dette møte. og kom med døn om Herrenå velsignelse over mø- S. C . Songstad, formand. G. P . Nonholm, sekretær. Show less
DjVu hidden text layer OCT ypCMCaM. Et blab for menigheten og folket Ben tmijrrøke Irtktrkrø organ Miiaraøsliø, Mim., nsdag des 15de tktsbrr, 1930 Jesu Gerningers vidnesbyrd neskeb skal hengi os til møa være nogen anden end en av os selv. En daarlig frel ser vilde et bart menneske være; var det... Show moreDjVu hidden text layer OCT ypCMCaM. Et blab for menigheten og folket Ben tmijrrøke Irtktrkrø organ Miiaraøsliø, Mim., nsdag des 15de tktsbrr, 1930 Jesu Gerningers vidnesbyrd neskeb skal hengi os til møa være nogen anden end en av os selv. En daarlig frel ser vilde et bart menneske være; var det aldrig saa vigt og fromt Alle kristne tror Jesus paa hans ord: det er igrunden den høieste art av tro at tro ordet; at ha saamegen tillid til Jesus at hans ord er os nok. Slik som det i min dre skala er blandt mennesker. Naar en vi har tillid til sier noget, farer vi ikke rundt for at aske beviser for sandheten ■v det han sier. Vi tror hans ord. Men Jesus lcjender menneskenes svak- het; han vet ogsaø at naar det gjælder søødanne hseie ting er vor forstand saa li den. Derfor henviser han til sine gjer- Jesu gjeminger i verden er mange og store, om menneskene vilde se dem. Det er bare Gud som kunde gjøre dem. Fra et heden skap, flere tunen aar g amm elt, og •om i tidens fylde var sin fuldstændige opløsning ner, har Jesus ved sin menig- het og sin aand i den og i ordet lettet sleg- ten op pøa en bane der viaer fremover og opover til et mass der indgår baade haab og giede: Et venligere menneskeliv paa jorden og et evig liv hisset. der bare været flere av hans “fnar” i verden; slike som vilde la sig overbevise av sandheten; virkelig øerlige forlæ ng st eøunvittighetsfulde, sand hete seke nde1 M en r intet al- selv de forholdsvis faa som har lat sig menneske overbevise ved kjendsgjerningenes tvin- Er han et grade magt og ikke forherdet sig. har såhet om ved høns kraft allikevel faat være jordens Da hør vi aalt og verdens lys. Ds vet vi Kristendommen er den sandhede at Gud Gud; ial- lever og virker blandt menneskene: Lerer Jesus og virker i historien til fremgang og fol- vi ølt ketiyklce; og i den enkelte sjel til evig Show less