DjVu hidden text layer ffEr du vovrr or nye Opfindelse: lin de, le lame«, ømnln «eskrb dit tUfeelbc. Un- D» ten time Mg fel» leitingen i-Peking. S en forvirret seg ilte faa Bønner. Set footed! ogfaa erfare fla Dag til Dag, at her et nogen, fom holder betie Arbeide oppe - ttb sine Bønner. HR.... Show moreDjVu hidden text layer ffEr du vovrr or nye Opfindelse: lin de, le lame«, ømnln «eskrb dit tUfeelbc. Un- D» ten time Mg fel» leitingen i-Peking. S en forvirret seg ilte faa Bønner. Set footed! ogfaa erfare fla Dag til Dag, at her et nogen, fom holder betie Arbeide oppe - ttb sine Bønner. HR.®jeibe. Pouksdo, 15de Juni. rede poa delt ' Hasts .yni gte Broder burde tomme herud og led sage ham hiem. Hem»,Sag ør i Kon- solene Haanh, men , otti dem stat nogen Sang sendes hjem, huede han hade Nu Høgtins Wpeihet, 101 Oafhingtim Ane.6. tar Ledelsen sea alle anbee i rent Dengs, Kemikalier, gamiksemebieinet, uboakgte Parsamer øg Biske- læder-Barcr. Opfat albrig til morgen meb at torskaste big be Drugo og Mediciner, du trænger Tiistand fprang han ub fra Legatio ner« og blev opsnappet af Soklerne, ber'ubentbit havbe dræbt ham, trods „han var fra et Sank, bet itke føtle Krig meb Rinakj betfom be ikke havbe mertet, han bar sindsforvirret; men just betle hat rebbet ham. Der er in gen, Kineserne et faa bange for at : lægge Drabstjaanben paa, fom en . sindssvag. Man tror nemlig, „at ben . jindsfnagerr befat af en and Aand, og , at ved Drab gaar den onde Aand oder [ i Drabsmanden" . Efter dette horse . di intet til Næskegaard, før di faa Broder, fom faa til ham. Med broderlig Hilsen,' Himle, ihenghai, Til „Foltedladet" . ~ bit glædes oder, hdad Herren har gjort h«r paa dette Sted. tzan deføgte oa, da di laa og fod ! Syndens sitre Sødn. Bi laa jaa at stge på Syn dens ltiaate og daces mod Evigheden med Tanten paa, at di skulde blide Mærkelige Eksemplet paa lang Spltetreft has gro. RoiaMed og Renhed - vort Motto. "ST Hoff Hofflins Ledelsen seo ibag. Udfættelse er farlig. ins Apothek. Professionelle Mands Adressekalender ■ ADVOKATER. Indsendelser. WILLIAMSON 1 MERCHANT,K'i-tn’S;: (3el. F. CBiBiamfon oftdau»ffikr, Kt er blondt Berdens største og bekvemmeste mpskibe,og mør Reisen oorratlanterbovet paa korteste Zid samt har akt frit ombord. Binettet fælge# billigt. C. H. BOTHMAN & CO., General Northwestern Agents, 300 First 4venue Sooth, MinooæmpMM— STUE-ORGLER Fra Panlødo, Welsh. Jeg har gjfntagne Gange næret an modet om af hvine lidt om (Stund- ftenslægningen til den nye Bygning, fom skal opføres oed Maria og Marta Waisenhus i Poutsbe. FShow less
DjVu hidden text layer en futbstæøbig Røvigon af Bobene, og at her deStogel sombanae Lobe, fom kan gibe Lofte om et dirkkomi Mibbe! for bolte støre Onde, og font paa fant» me Tib it# hemmer rabivibuetle gere- tragtet font Kandibat før noget politisk Embede." Dette menes at betyde, at Bryan er... Show moreDjVu hidden text layer en futbstæøbig Røvigon af Bobene, og at her deStogel sombanae Lobe, fom kan gibe Lofte om et dirkkomi Mibbe! for bolte støre Onde, og font paa fant» me Tib it# hemmer rabivibuetle gere- tragtet font Kandibat før noget politisk Embede." Dette menes at betyde, at Bryan er ntllig til at opgive sti Setning (am bel demokratiske Bentis Leber. En- gaacabe fScugelpørglaiaoket nbtoltø haa, at grtmtiben tun vilbe vise, em bøtte eharysmaal vilbe blive et HoveblPørøs. Mål i frnutibtge Balylampaguer. 8» c eller fratager gobilalen en Foetseneste. Efter 6«betal. Nr. 1074. Minneapolis, Minnesota, Kongressen. Cantcen’en falder.— forøget Repre sentation.— Undre Forslag. Senatet har antaget Husets Forsiag vm at afskaffe „Army Canteens" . Det antegne Forskag lyder faa: „Salget af eller Handelen med Ølt Bin eller nogen berusende Drikke ved nogenfomhelft i nogen „Post Ex change". i Marketenderier eller paa Transportskibe eller paa nogen Grund font benyttes i militære Øicmeb af de Forenede Stater, er herved forbudt. Krigsministeren poolægges herved at gjennemføre Beftemmelferne i denne Paragraf i fuld Kraft og Virkning. " Afstemningen skod 34 for og 15 imod. F°r—Allen, Allifon, Bard, Bate, Betty, Beveridge, Burrows, Butler, Chilton, Clay, Daniel, Deboe, Dolliver, Fairbanks, Foster, Frde< Gallinger, Hale, Hansbrough, Hoar, Jones af Arkansas, Lodge, McComas, McCumber, Nelfon, Perkins, Petti grew, Plait af Connecticut, Platt af New 9)orl, Simon, Teller, Totvne, Turley, Wellington—34 . Imod—Caffert), Clark, Cockrell, Elkins. Hawley, Heltfeko, McLaurin, Mallory, Morgan, Pettus, Pritchard, Sewell. Shoup. Spooner, Stuart ■—15. Der synes ogfaa være sterk Stem ning i Senatet for at -stanse Saloon- trofilen paa Philippinerne, og Sena tor Lodge agter at gjøre Forskag i ben Retning. W. G. T. ti., fom bør takkes s or, at Canteenen er fælden, har forpligtet sig paa, at den ikke vil give sig, før Armeloven også amenderes derhen, at. Saloonerne paa Philip-, pinerne lukkes. Huset har modtaget Burleighs Re= ' præfentationsplan, det forøger Huseis Medlemsantal indtil næste Census fra 357 .til 386 Medlemmer. Ifølge Forflaget taber ingen Stat nogen Repræsentant, medens følgende Stater vinder ntie: Tre hver- Jllinoié, Nero Dork og Texas. To boer Minnesota, Nem Jersey og Pennfnloania. En boer Arkansas, California, Colorado, Connecticut, Florida, Loui siana, Massachusetts, Mississippi, Missouri, North Carolina, North Dakota, Washington. West Virginia og Wisconsin. De Stater, fom har vundet nyt Re præsentanter. skal vælge dem „at large" indtil Legislnturen har omdelt Distrikterne. Forskaget blev i ufor andret Form tilftemt af Senatet og venter nu kun paa Presidentens Un derskrift. J Senatet optoges hele Lørdag med Mindetaler over Senator Davis. Der bar elleve Taler. Senator Knute Nelfon talte først og holdt Hovedtalen. Efter ham talte i følgende Orden Se natorerne Hoar af Massachusetts, Morgan af Alabama, Clark af Wyo ming. Lodge af Massachusetts. Da niel af Birginia, Spooner af Wis consin, McCumber af North Dakota. Foster of Washington, Totvne of Min nesota og Pettigrew af Svuth Datvta. StiHoislerfidmonlet. Magternes Fællesnote er endelig underskreven af de kinesiske Fredskom missæter Li HQng Chang vg Prins Chjng. Dette skede efter adskillig Ud sættelse paa Grund af Enfebronnin- gens Opposition. Det næste i Orden et Underhandlinger paa Basis af den ne Nvte, fom et yderliggående nol, skulde det synes. Det syntes fordelagtigt at føre Re sten af Forhandlingerne paa nvgen af Magternes Territvrium. Stats minister Hay foreskog Washington, men Europæerne vilde ikke ,gaa ind paa det? .Haag omtales som det næste beleilige Sted, met Japan tsar fat sig imod al Floiniitl da. der ellers stratt vilde blide Forstyrrelse t Kina. Gu vernok Ban Sanke- Udmtnistrationsffifte. — Hohn Linds Næve. Den 9ite b3. aftraabte Guvernør Iohji Lind, og Ban Sant overtog Embedet fbm Minnefotas Guvernør. Baade den aftrædende og den tiltræ dende Guvernør oplæste sitne Budska ber. Guvernør Ban Sant aflagde derpaa Embedseden. I stt, Afskeds- budskab sagde Lind, at i to af de sidste Balg var Balgcertifitater udstedt til Kandidater, som havde faaet en Mi- noritet af Stemmerne, og han anbe falede derfor, at en Lov vedtages, som ordner med Hensyn til ,;contests" og Orntælling af Stemmerne. Denne Lov skulde ikke gjøtes anvendelig paa stedfundne Balg, men paa fremtidige Balg. Ban Sant erklærede i stt Bud skab, at han vat inde far en sådan Lov, vg at han vilde den skulde gjøtes anvendelig paa hans Balg, Skolde det vife sig, sagde han, at han ikke havde faaet en Majoritet af Folkets Stemmer, vilde han sktals aftræde. ' Strafs Iohjt Lind havde vvergivet Tøtierne til Ban Sant, tog han Veien til St. Paul Bladet „Dispatch", som en Gang i Svmmer havde laltib Lind Forræder (traitor). Guvernøren hav de anmodet Bladets Managing Editot om at tilbagekalde Beskyldningen, men Bladet havde ilte gjort det. Lind kom altså ind paa Kontoret, introducerede sig og spurgte Redaktøren, Harry T. Blarf, om han tænkte paa at tilbage- falde, hvorpå Black svarede, at Bla det ille havde nogen sådan Hensigt, samt lod endel andre Spydigheder folde*--Førend han—vidste, Ordet,,af. traf Linds eneste Næve ham tungt over Næsebenet flere Gange, faa han faldt til Gulvet, hvorpå Gfs-Guvernøren spurgte ham, om han havde faaet nok og efter et bejaende Svar fra Mr. Black forlob han Værelset. Legislature!! er endnu ikke tommen længer end til at organisere sig og passere de nødvendigste Bevilgninger, Bors indebrænder. Ulykke i el Barnehjem i Kodtester, 27ew £orf. Forrige Tirsdag Morgen udbrød Ild i Rochester Orphan Asylums Ho spitalsafdeling i Rochester, N. A . Flammerne spredte sig snart til andre Afdelinger, og 28 af de 107 Børn i Asulet blev brændt tildøde eller er senere bød fom Folge af Brandså rene. Børnene vat fra 2 til 14 Aar gamle. Asylets Beboere laa i Søvn, da Ilden udbrød, og den udbredte ftg faa hurtig, at hverken Børnene eller Oppasserne kunde hjælpe sig felv. Da de første Brandfprøiter ankom, blev hele Byens Brandvæsen udkaldt. Røgen strømmede ud fra Vinduerne i Hovedbygningen, og Børnenes Ræd sel s firig hørtes lang Bei. Rednings arbeidet blev brevet med fuld Kraft. Børn og Oppassere blev baaret fra Bygningen, alle i en bevidstløs Til stand og mange døde. Ambulancer fra HofPitalerne vat snart paa Plet ten. og de endnu ledende blev sendt derhen. Scenerne rundt Bygningen var hjerteskjærende. De kvindelige Oppassere fprang rundt fom fra ftg fela for at se, om hvert Barn var i Sikkerhed. Politibetjente, Brandfolk og Byens Fokke. alle hjalp til med Redningsarbeidet. Flee Smaobørn i 4de Etage var blevet glemt. Øtebltl- lelig var et Dusin frivillige paa Bcint til Trappegangen. Kun to fil Til ladelse til at gaa ind, og snart var de tilbage med de fire Smaabørn i god. Behold. . Ildens Opkomst er ufjenbt, men Eksplosion af Barmeaparatets Damp* fjedel, straks efter Ilden brød tid, afskar Nedgangen i ben ene Flet og var Varsom tit, at ntange indebrændte. Tabet paa Bygningen er $30,000. Senatorvalget. En af de første Ting, de republi kanske Medlemmer af Legislature« foretog sitg, vat at holde Caucus og bti enige om at gjenvætge Senator Knute Nelson. Det formelle Balg er alt, fom skoar igjen. Anderledes et det med Senator Davis' Efterfølger. Følgende Kandidater har nu erklæret sig: Evans,^Clapp, Tatoney, Tarns Bixby,og a£hanm§ Lowry. Angå ende dette Balg er intet sikkert, skjønt Evans og Clapp har sikret sig de fleste Stemmer. Men ingen !an vide. Re publikanerne er endnu ikke blit enige om Tiden for sin Caucus. Evans og hans Mænd vil have den snarest mu ligt, da de tror sig sikker paa Majori tet. som Sagerne har sianet hidtil. De andre Kandidater har derimod In teresse af at udsætte EaucuS'en længst muligt, for at de imidlertid fan for øge sin Styrfe. fiotvrys Kandidatur synes at skulle gjøre det vanskeligere for Evans, da de degge er Mtnneapo- Iismænd. Da Ietnbanerne næsten altid har sitn Kandidat, er Spørgsmålet nu, hvem Jim Hills Kandidat er? Boerkrigen. Krigen i Sydafrika har denne Uge fortfat med Slag, Sfjærmydster og Indfald af Boerne med forte Mel lemrum. De engelste Troppers Hold ning -er ikke længer offensiv, men de fensiv. Mandag Aften fandt en Række Træfninger Sted østenfor Pretoria, og Dogen efter gjorde General Botha et mislykket Forføg paa at tage Ma- MdofM.Lg. Mtasj.— artotø derfra fjendes endnu ikke, men Ge neral Kitchener sirger, at Løjtnant Harris af de irste Fustlerer faldt. General Bothan Plan fanes være at fange Garnisonerne langs Delagoq Bay Iernbanen eller tvinge Kitchener til at trække Tropper andetsteds"fra for at forfvare dem. Spredte Afde linger af Boere danner en Halvcirkel vest og syd for Pretoria, medens De- larey har en Styrte i Magaliesberg, fom holder Generalerne Gordon og Babbington paa Gløder. De Met er fremdeles paa Felfod i Orange River Koloniep. Sidst han hørtes fra, mødte han General Knox ved Lindley — rettere sagt 120 Mand af Knox' Styrte — med det Resultat, at En- gelstmændene mistede Løitnant fiaing, to andre Officerer, 15 Mand, samt to Officerer vg 20 Mand såret. Gar nisonen i Bulfvntein mellem Brand- fort vg Hovpstad har praktisk været be leiret i to Maaneder. Endvg i Ratal har mindre Partier af Bnete visk stg, bortført Kvæg vg skræmt Indbyg gerne. Bvere har taget Griqvntoton i Griqbaland i Besiddelse. Disfe an- tages at bæte en Del af Bvthas Styrke fom han har sendt mod Kapkolonien nvrdenfra. Imidlertid fvrbcreder Kapstaden sitg paa Beleiring. Hovedstaden befæstes paa alle Kanter, ag alke Pas i Fiel5 denc holdes af sterke Trvppeefdelinget. Krigens Udseende har kortsagt med et forandret sitg. Boernes vidstrakte Virksomhed og veludtænlte strategiske Bevægelser har tvunget Brikkerne til sov Øjeblikket at indtage defensiv Holdning. De mindre og afsideslig gende Garnisoner tt blet koncentreret, og Tropperne famler stg IangS Kit cheners Kommunikationslinier, som hele Armeens Liv beror paa. Den militære Komite, fom under* føgte, om Kadet Booj døde fom Følge af „hazing", eller Mishandling af de andre Kadetter ved Akademiet i West Point, ^hær afgivet den Kjendelfe, at Booz døde af Xeermg. Det negtes dog ikke, ot han var Meden forfulgt af de andre Studenter og delvis mishandlet mat dette stal ikke dem Harfegtn tty hans Dud. Komiteen hor dog faaet lude nof til. at ftTtgfbepærtemmfct bliv nødt de til at tage Kreugere Forhal at stanse .basing' ved Besk . - Indlandet. 1 Theodore Roosevelt, be Forenede Staters vordende Biceprestdent, er paa sti Jagitur i Rocky Mountains. Legislature« i Missouri har sendt en Hymsiathiresolution til Filippinoerne i Anledning deres Krihedsbestræbelser. «Philip H. Kennedy li Kansas City tied skudt og dræbt af fin unge; 20- iøe Kone. Mordet fandt Sted i hans »tor. . De to havde været gift en Manned. Kjsbpriferne er steget 40 Procent i §Show less
DjVu hidden text layer Den oide, vide Derhen. Fortælling —af— •lftebeth BUheteil. Femtende Kapitel, lizortsættelse.) Ogsåsundre Besøg aflagde Ellen, font hun ikke syntes fon godt om. I Løbet af Vinteren og ben poofolgcnbe Sommer silev hun betjendt med Stør stedelen gs Omegnens Beboere. Un-... Show moreDjVu hidden text layer Den oide, vide Derhen. Fortælling —af— •lftebeth BUheteil. Femtende Kapitel, lizortsættelse.) Ogsåsundre Besøg aflagde Ellen, font hun ikke syntes fon godt om. I Løbet af Vinteren og ben poofolgcnbe Sommer silev hun betjendt med Stør stedelen gs Omegnens Beboere. Un- dertiden fulgte hun med Tanten til en formel Thevisit flere Mile borte, fom det lunde! træffe sig, men det vat ikke meget morsomt. Det eneste Sted, hvor yunj ikke havde noget imod at lomme, var hos Hilehcocko; Huy holdt især meget af Jenny Hilehcodf; hos' Mrs. van Brunt lom Hun naturligvis ogfaa, ogidet gik ikke faa sjeldent paa. Kun en Ting var der, som voldte Ellen Sorg i den glade Sommertid, og det var, at Hun faa sjeldent fik Brev fra sin Moder. Kom det ende- lig engang et, faa tilfredsstillede det hende k ikke; det var for det meste tun et Pat Ord, skrevne i al Hask. Eftet lang Tids Taushjd indløb der nogle Linjer fra Hendes Fader, det ikke in- deholdt skort andet end det Haahj at Hun Havde det godt. Ellen kunde ikte forstaa, hvorledes hendes egen tjære Moder kunde nænne at lade være at skrive til hende, da hun dog godt vidste, hvotmeget Hun glæ dede sig til at faa Brev, og Hun tænkte derfor, at Hun enten bestandig nat paa Reiser, faa det af den Grund faldt Hende noget ubekvem! at skrive, eller at Hendes Forældre maaske allerede var paa Ljeien Hjem og vilde overraske Hende ved selv at vise sig for Hende. Men de lom ikke, og Brev fik hun hel ler ikke, Hvilket med Hver Dag gjorde Hende mere bedrøvet. Hun korn noget bort fra bisfe be drøvelige Tanter derved, at Iohjt lom hjem i Sommerferien, og Ellen fif i den Tid, paa Alices Forbøn hos Miss Fortuna, ligesom i Iulen, Lov til at opholde sig i Prestegården. Ru blev Tegneundervisningen gjenoptaget med fornyet Iver; ogfaa andre Fa9 blev dyrkede mød Flid, f> Eks. Fransken, fom Iohn hjalp dem med, ligesom han ogfaa undertiden fulgte dem til Mrs. Baisse cg tog Del i de franske Sam taler der. Men endelig fik jo den Herlighed en Ende, og han maatte reise til stor Bedrøvelse for alle Hu- sets Medlemmer. I de Uger, han havde været hjemme, og i lang Tid, før han kom, havde Ellen ikke faaet noget Brev fra Forældrene, men de mange Adspredelser og Beskjæftigelfer, hun i ben sidste Tid havde havt, havde således optaget hende, at de mørfe Tanter ikke havde faaet Tid til at tynge paa hendes Sind. Nu var det derimod ganske anderledes, og da hun atter lom hjem Jil Tanten og til sit forrige Liv, trængte de gamle Bekym ringer ind paa hende med forøget Styrte. Hun begyndte at tælle Da gene og Ugerne, og fmertefig Længsel pinte hende fra Morgen til Aften, un dertiden en Del af Natten med. Tå rerne strømmede ned over hendes Kin der. naar hun bad, at den gode Gud vilde give hendes dyrebaare Moder Sundheden og bringe hende hurtigt hjem til hendes bedrøvede Datter. Det var en Dag i September, at hun stod udenfor Huset ved det lille Laage, der førte ud til Landeveien. Idet hun skod med Ryggen mod Lan gen og bevægede den frem og tilbage, fik hun Øie paa en Rytter langt borte paa en hvid Hest. men først da han kom nærmere, faa hun, at det vat det gamle Postbud. Ellens Hjerte bon- kede i Håbet om, at han manske vilde stanse udenfor Huset. Hvor lange var ikke de faa Minuter, der varede, inden han fom nær, og hvor skjælvede hun for, at han skulde tide forbi. Men han stansede virkelig, og Ellen var øjeblikkelig henne hos ham. Han tog et Brev frem, fom hun straks faa maatte væve fra Ublandet og skyndte sig ind med til Miss Fortuna, til hvem det var adresseret. Tanten tog koldt imod det og fendte hende tilbage for at betale Postbudet. Da Ellen straks efter fom ind, sad Tanten og læste Brevet, men Ellen vovede ikke at tale til hende, mens hun læste; hun stod stiv fom en Støtte og betragtede hende. Først da MisS For tuna var færdig, tog hun Mob til sig. „Er der itke noget til mig?" -fpurgie hun frygtsomt. Hun fil kun ti kort „Nei" til Svar. „Sken hvorfoV«fkriver Moder ikke et Par Ord til mig?-" udbrød hun oø brast i Groab. Miss Fortuna gav sig til at fare omkring i Bærclfet uden Maal eller Hensigt; hun greb snart en snart.en anden Gjenstand? for straks igjen at fatte den tilbage, hvor den stod. „Det er dog underligt,, at der ingen er, der tænker paa mig," bedblev Ellen og pred sine Hænder. „Aa, det er-vist blevet værre med Moder! Skrider Fader noget- om, at hjtn han det daar- ligt?" „Nei." „Men hvad kan der dog være?" „Din Fader striver, at han kommet hjem," sagde Miss Fortuna eftet et Par Minutters Forlob, fom Ellen havde tilbragt med at græde. „Kommer han hjetn? Saa moo Moder fo være bedre!" raobte Ellen med nyt Haab og kom frem af den Krog. hvor hun havde trukket stg fil- bag^ ,.Siger Fader, at det er bedre med, hende?" „Nei." I „Men hvad striver han da? Ieg tnn ikke forstå det. Han striver hver ken, at hun et værre eller bedre. Hvad siger han da om hende, Tante For tuna?" „Aa, han striver ikke videre om no gen Ting." „Ikke heller om, naar de venter nt komme hjem?" iritifs Fortuna mumlede noget otti „til Foråret" ag løb derpå Mn> i Spifekammeret. j Ellen saa /ok, at der ikke var met| at faa ud af Tan ten. Hun var meget ulykkelige hun forfkob hverken Faderen elferTanten og vidste ikke, hvor hun skulde finde Trøst i sin Fortvilelse. I nogle Doge. derefter git alt, fom sædvanligt, kun forekom det Ellen, æt hendes Tante var noget besynderlig af og til og ikke sådan imod hende, fom hun pleiede. Mt. van Brunt vat helt anderledes, end than var vant stil at se ham; han kom blot fil Maaliiberne, men hverken talte ellet faa til hende. En Eftermiddag, da Ellen fad og var bestjæftiget med en fransk Leffe; fehyte. janten hende afsted til Mrs. Lohmdei efter et Stykke Boks til at hjælpe paa sth sidste Lysestøbning der var blevet noget mislykket, „et jevnt godt. Stykke", sagde Miss Fortuna paa Elsens Spørgsmål om, hanr- meget, hun stulde .forlange. Medens Mrs. Lowndes og hendes Datter stod og hvistede fommen om, hoormeget Bols de vel stulde fende, lastede de af og til Sideblikke til Ellen, og det syntes da, fom om de var be gyndte at tale om noget andet, end hvad der var Gjenstand for Ellens Erinde, thi hun hørte dem pludseligt nævne hendes eget Navn, og derefter opfattede lså tydeligt den Dtring af Modeten et «Datteren„Det er da besynderligt, har Barnet ikke engang har mørfe Båanb paa sin HQt." „!a, det ligner Miss Fortuna," sagde Datteren. „Hys!" lød det derpå fra dem begge, og de gav sig derefter atter til at hvisle med hverandre. Det gik fom et iskoldt Ietn gjen- nem Ettens Hjerte. Hun kunde ikke røre et Lem, men fad som forstenet, og hvad hun frygtede, vovede hun ikte engang at tænke sig. , Da hun modtog Pakken med Bokset, .reiste hun sig stivt fra Stolen og stir rede Mrs. Lowndes ind i Ansigtet, fom om hun havde tabt Sans og Samling. „Men Gud, Barn, hvordan er det dog du fer ud?" udbrød Mrs. Lown des. „Hvad er der med dig?" „Hvad vat det. De talte om før?" spurgte Ellen. ^ . - „Bi, min Pige?" spurgte Mrs. Lowndes med et bestyrtet Blik til de andre. \ „De talte om . - — om forte Bånd!" Hsin lunde neppe faa Ordene oper sine Læber. „Ih, bu Almægtige — nu har jeg aldrig hørt faa galt! Ieg har ikke fagt et Ord om forte Baand." „Kan det være muligt, at hendes Tante stet ikke skulde have fagt hende noget om det?" hviskede Datteren. „Sagt hvad?* -raabie Ellen, der havde opfanget Ordene. „Aa, skg mig dog, hvad .s De mener, — for Skyld!- ^ 1 ' „Aa, gib jeg dog aldrig havde lukket min Mund op om det,/mumlede Mrs. Lowndes ved stg selv, og tilføiede strafs efter hart: wJ^deb ingenting, ikke det mindste; spørg'Miss Aliy, hun ved det hele." „Ia, spørg Miss Alice." stemmede Datteren i med; „hjM* ved bedre Besked end di.* .♦ ^'i Etten faa tvilraablg fra den nte til den anden, og da de Blev bed at sige, »merkeligt efterhånden at ride hende at chun stulde spørge Miss Alice, ko: stede hun Vokset paa Bordet og styrtede ud af Huset. Hun lab uben at merle noget hverken til Hede eller Træthed; han ænbfcde aldeles intet, alle hendes Tanket git op i den ene, fom hun alli gevel ikke turde tænke helj ud, men bestandigt fjernede fra stg nieb Skræk og Fortvilelse. „Alice ved ’alt," blev chun véd at gjentage for stg felv, og hun fløi afsted faa hurtigt, fom hendes Ben vilde bære hende. Alice for forstrækket op, da hun kom farende ind, mén med et Blik, fom bragte Ellen til pludseligt at staa stiller Hun læste alt i Alice Ansigt; der laa Svaret saa tydeligt, at ethvert Spørgsmaal var overflødigt. Alice brast i Graad og tog hende i sitne Arme uden at kunne sige andet end: „Stakkels Barn!" Men nu var det forbi med Ellens Heftighed; Alice troede, hun var besvimet. Hun lagde hende paa .Sofaen, kaldte paa Tjene stepigen og anvendte alle de sædvan lige Midler under fondanne Omstæn digheder. Men Ellen var ikke besvi met; hendes Bevidsthed' vendte snart tilbage, men hun var føm en, der er bedøvet af et voldsomt Slag. Alice ønskede, at Soigen, havde ytret stg paa en anden Maade; denne anfaa hun for farligere end enhver anden. Men det var, fom om en Slags Forstenelse havde bemægtiget stg Barnet; hun græd ilfe; den voIdfomme Nervespæn ding syntes at have gjort hende fuld stændigt følesløs. Hun fon den største Del af Dagen dybt og tungt, og naar- hun af og til vat vaagen, laa hun og stirrede uden at viere istand til at tale eller foretage stg det allermindste. Alice vaagebe trofast ved hendes Leie og veg ikke fra hendes Side. Hun frygtede meget for, at et heftigt Sygdomstilfælde stulde blive Folgen af ben overordentlige Sindsbevægelse og Legemsanstnettgelfe. Dette stede dog ikke. Det var ingen Fare for Sygdom, men Barnet lnugedes under Vægten af det Slag, der faa pludseligt havde ramt hende. Da den første Be døvelse var forbi, viste der stg tyder ligere Tegn paa Sorg; hun græd, fom om hun stulde græde sine Øine ud, men var forresten stille og tolig. Alice havde [at stg imod, at hun vendte til bage til Tanten, sålænge hun var i denne Tilstand, men maaske havde det været bedst for Ellen, om hun vat kommen hjem. Den uafbrudte Btrk- fomhed, hvortil hun der var bleven tvungen, vilde have adspredt hende; hos Alice derimod var der intet, der virkede æggende paa hende eller kunde forjage hendes Sløvhed, intet, fom kunde bidrage til at fjerne hendes sør gelige Tanker, .hendes Lyst til alt, hvad det faa nylig havde interesseret hende, var borte. Bøgerne havde tabt deres Tillokkelse for hende, spadsere brød hun sig ikke om; at være inde og sidde stille hen var hvad der syntes at passe bedst for hendes Tilstand. Således gik der en lang Tid, og det var snart Iul; hele Efteraaret havde Ellen tilbragt hos Alice. Efter hånden blev Ellen mere fattet i sjæ lelig henseende, men i hendes lidse- ende sporedes der ingen væsentlig For andring til det bedre; hun vedblev at være lige bleg, lige mat og kraftløs. Siden hun en Dag havde faaet at vide, hvorledes hendes Moder vat død, talte hun aldrig ipcre om hende eller blot gjorde mindste hentydning til stt Tab, undtagen at hun en enkelt Gang kunde sitge: „Nu faar jeg altså aldrig mere noget Brev!" og Alice vovede ikke at berøre, hvad Barnet faa ængsteligt fynkes at undgaa, skjønt Ellen under tiden græd ved hendes Bryst og ofte kunde sidde stille og tau3 i Timevis med hovedet hvilende i hendes Skjød. Imidlertid lakkede det nrod'Iulen, da Iohjt ventedes hjem. Prestegår den havde forøvrigt hant flere Besøg af andre Benner. Mr. van Brunt havde været der nogle Gange, og hans Moder endnu hyppigere; ogfaa Mrs. Bamse kom jevnligt, men Mifs For- tuno kun en Gong, og det ikke, fordi hun følte Trang til at fe fin Broder datter, men, fom hun selv ligefrem sagde, for at Fokk ikke skulde hade noget at snakke om. Det var for resten et stivt og ubehageligt Besøg, da hverken hun eller Ellen vidste, hvad de stulde stgt til hinanden, trods alt, hvad Alice gjorde forhar Bringe tn Samtale i Gange Da John endelig lom, Hævde hans Roer værelsa/i, ftrrbcleéganstig Dirk ning paa Etten. Han indså Nød* ud af hendes Slovhedstilfiand, hvilket fattedes ham betydeligt derved, at El len bar vant til uden Indvendinger altid at gjøre jevnlige Rideture, paa hvilke han forstod uafbrudt at holde hende i Aande, dels ved at indøve hende i Ridekunstens Hemmeligheder og dels ved Samtale, faa at hun ikke fif et Øicblitsjfcib tilovers til at hen give stg til Grublerier. Det var især ham, hun lunde takke for, at hun be gyndte atter at livne op og gjenvandt sit gode hutd og stue røbe Kinder. Alice faa det og glædede sig derved” men .turde ikke tænke paa, hvorledes det vilde blive, naar han var teist, hendes Frygt i denne henseende'var dog uden Grund. Eftcrat Iohn al lerede havde været borte i nogle Uger, strev hun til ham: „Din Bilje synes at gjøre stg gjaldende hos hende, enten du er tilstede eller fraværende. El- len fortfætter ivrigt sirne Arbeidet og falder nu ikke lænsier tilbage tillsin Sorg. Bi gjøre jevnlige Ridetur! pg studere flittigt, og Ellen er utrætte lig i sirne Bestræbelser for at opfylde hvad du har paalagt hende, og gjør daglige Fremskridt." Sekstende Kapitel. Foraaret var kommet. Sneen vat smeltet for de varme Solstraaler, og Alice og hendes lille Beninde glædede sig ret til de behagelige Ride- og Spadsereture, der nu var i Bente. Men der kom en Streg i Regningen. En Morgen i Begyndelsen af Marts Manned fil de Besøg af Mr. van Brunt, der meddelte, at Miss F°r- tuna var fyg og havde sendt ham for at bede Ellen tomme hjem. Det gjor de ham meget ondt, da han jo vidste, at hun havde det bedre, hvor hun var, men Tanten trængte til hendes hjæso- og han troede jo rigtignok, at det vat hendes Pligt at gaa med. hvad Miss Fortuna fejlede, lunde han ikke sige; hun havde det „sådan i hele Krosi: pen", han antog, at hun havde over- anstrengt sig, stjønt det undrede ham, at hun kunde blive overansirengt, da han anfaa hende for at være feig fom Læder. Men felv Læder kunde jo da endelig engang slides. At Ellen ikke blev glad ved dette Budslab, følger af sig felv. Der var . imidlertid ikke noget herved at gjøre, og hun gav sig derfor straks til at famle sine Ting fammen for at følge med, og paa mindre end en halv Time var hun færdig. Afskeden fra Alice var tung; de faldt hinanden tæt Favn i flere Sefunder og kyssede hin anden gjentagne Gange uden at tale. Det var held for Ellen, at Mt. van Brunt ikke lukkede sin Mund op om trent hele Beten, thi hun vilde ikke have været istand til at fvare ham; hendes hjerte var faa beklemt, at hun maatte gjøre Bold paa sig selv for at tilbagetrænge Tårerne, fom be standigt truede med at bryde frem. Det var forresten ingenlunde med sin gode Bilje, at van Brunt forholdt stg faa taus; tvertimod pinte han sirn hierne fra Preskegaarden eg helt hjem med at finde paa et eller andet at tale om, uden at kunne hitte paa noget. Tilstdft, da de omtrent var hjemme, lykkedes det ham dog at ytre den Formodning, at Skoven vilde springe tidligt ud sår, og at det teg nede til at blive et godt Aat for høfken. Da de kom til Lågen, underrettede han Ellen om, at huti btldcjinde fin Tante ovenpå, hvorefter han forlod hende for at gaa til stt Arbeide. Ellen gik straks ovenpå og fandt sitn Tante liggende i Sengen. „Nå, er du der Ellen?" udbrød Miss Fortuna; „det bar rigtignok rart, at det bar dig; jeg bar faa angst for, at det skulde være Mimy Lamfon elker Sarah Lowndes eller sådan en, for jeg bed, at de allefam* stien bil komme halende her, naar de hører, at jeg maa holde Sengen." „Et De meget dårlig. Tante For* tuna?" „Aa, Passiar! Blider der ikke vær re. er jeg paa Benene igjen hnoigen. Ieg vor noget ilde tilpas intorgeB, og faa “tænkte jeg, det bar bedst at blide .l iggende. Det et ikke andet entr en Smule Forljoselse; det gaot Jnari oder* Men, foruden at hari hande for. fjølet stg, havde hjtn gjort fit Bedste for at gytte det saa grundigt font mu ligt. og huti hande desuden obetatt- strengt stg feta sterkt, at hun maatte finde stg.i at ligge uvirksom i sin tilfods. A hen gamle - i^l.oryg-i.sa^ ^ ^ - . ,. ^ " I yndigheden af; at hun nødtes til Seng i “meget længere Tid, enfr hun terse, at bottle Virtfomhed. og det lykkedes ham _ {Foesamlhiaer.ini Hvis De kjører over ett/Iernbone- linie og hører det fkringrenbe Sig- nal fro et ankommende Tog, stanser De ikke for at fe, enten Toget kommer eller et. De stører afveien for det. Naar De staat op om Morgenen med stikkende Smerter fra hof- ter tiVStulbre, i en træt, slav Stemning og en i Almindelighehared- brudt Følelse, lem De bære sikker paa, at der et noget iveien med/De- res Lever eller Nyrer, eller med begge. Bent ikke for at blive/sikker paa det. Det ir en tydelig Advarsel. 9Rc£ean£ ; Lever-og Vlore-Walsam \ vil helbrede Dem. Det er et ufejlbarligt Middel mob alle Sygdommé.i Leve ren. Nyrerne og Urinorganerne. Det cr det bedste mod Sukkersyge. Battersot, Galdesten, Nyregrus, Gulsot, Reumatisme o. s . V. Sælges af alle Apotekere. Loves af The Dr. 3 H. McLean Medicine Co., St. Louis, Mo. -r-i \ „ hvad stal jeg*nu gjøre, Tante?" spurgte Ellen. • „Aa, ikke noget bidere, det jeg ved, — hare du lader mig have Ro og ikke sljørger mig om noget, og saa, at du hgsder Fole fra Dørene. — hø* nu, Ellen, hvad jeg vil sitge dig" — hun teiste sig lidt, op og støttede paa Albuen, men faldt tilbage paa Puden — ; „aa, ja, jeg et rigtig daatlig, men ■det er ligemeget, — jeg bil ikke have nogenfomhelst tit hjælp her, om jeg faa stal ligge til Dommedag, — nu ved du det, og !jet maa du rette dig efter. De kommet jo naturligvis ren dende, men jeg vil ikke vide af dem at sitge. Ieg bryder mig ikke om, at huset holdes -i Orden; det maa gaa, som det bedst lan, blot ingen frem mede Fingre i mine Ting! Og det maa du ogfaa sitge til Mr. van Brunt; han maa ogfaa finde stg i det, enten han vil eller cr. Ieg fan stole paa dig Ellen." i (FoitiættkSr) Hemmeligh de» ved Mormonernes Fremgang. (Uddrog of Harpøjhs Weekly for„Folkehl.") I et Halvt Aarhunbrebe har den of- fen^ige Mening ført Krig mod Mor- monkirken. Den sidste heltedåd, ojji det kan kaldes' saa, var Kvindernes Opstand hele Landet over for at faa Kongre§manden Brigham h- Roberts i^h af Kongressen. Det næste Forsøg vil, ifølge et engelst Kirkesamfunds Avis, illide et Forsag paa at omvende Mormonerne ved hjælp af Traktater. — Et defynberligt Forstag. Thi dersom Kirkesamfundenes egen Statistik er noget at stole paa, faa vandt det Kirkesamfund, fom den ame rikanske Avis tilhører, tilligemed de to andre fornemste amerikanske Kirke samfund forleden Aar bare 49,300 nye Tilhængere, medens Mormonkirken med blyj en Femtendedel af den Be folkning som disse Samfund han vandt 93,000 nye Tilhængere eller 13,000 flere end alle de andre Kirke samfund tilsammen. Dette var i 1899. Forresten beretter Statistikerne, så dan fom den gides af en Eongregatio- naliftavis, at Mormonerne t de sidste lE Aar har tiltaget fro 144,352 til ,000 i de Forenede Stater. Hvis dette nu forholder stg faa, da far man ifkejjodt undlade at lægge Merke til det, hvilket Standpunkt man faa end indtager Iigeoverfor Mormo nerne. hvad kon være Aarfagen i\l, at den har Fremgang? Og der kan jo være mange Ting. Men der er dog ty Ting, fom falder i Øinenc. Mormonerne cr de mest ihærdige Folk til at drive Missions virksomhed eller Proselytmagdei. Her i Lander Har de fra 1700 til 200 > Missionærer, ;som de kalder det, fom gaar fra Hus f[ HuS, hvor de kommer og binder fine ilharngere. For nærværende stal det af sider 128 Mormoner bæ« en ude i Arbeidet. Af bisfe stal der være om kring 200 i Brooklyn og Omegn og 500 i Chattanooga og Omegn. Af bisfe sidste raporkeredes, at dér i 1899 i Sydstaterne vandtes 1118 bottne til Mormonhankn, clket ialt 7123. Ar beiderne hanSt teist 662,394 Mil, mest Stoil Lærdomme, men ogfaa dannet lokale Foreninger i den hensigt at bygge Kirker. Men Missionsarbejdet dog ikke Mormonernes Styrfe. Denne besiaat i deres Kolonifation5arbeide, Eo-ope- ration. Medens de andre Kirkesam fund væsentlig peger hen til et Liv, fom kommer, faa holder Mormonkir ken frem dette: Kom hid til 06, faa stal bu faa tre gode Måltider om Dagen. Og det har ogfaa sin Birlning. Mormonkirken er igrunden et ftort samvirkende (co-operative) Settlement, hvortil mange har flygtet som til en Tilflugtsklippe. De, sum beder denne Kirke om Brød, faar Ikke en, Sten. De faar en Farm med kunstig Banding. Alt, Kirken fordrer, er Lydighed. J; de sidste Maaneder har Autoriteterne’ ved Saltsøen kjøbt store Landstræknin ger bed Big horn i Wyoming med kunstig Banding, igrunbfn Afstutnin* gen af Planer, som blev/lagt af Oberst William F- Gody („Buffalo Bill"), Det heder, at de hil sande 30,000 Set- tiere didhen, hvilket stal være Begyn delsen til en skørte Kolonifation der, tV Eu Neprefentont tor den nersk danske Presseforening belagte nylig Dr.Mørcks Ørrkkmil, 135 W. 123rb Sir. New Does, og blev meged overrasket ved de Resultater, fom opnoaes ved Behandling for Tungharighed paa denne Institution. Selo meget vanskelige Tilfælde be handles tneb udpræget Held. Det er da intet finder, at den i Dr. Mør is Øre- klinik anvendte Melhede har vundet en meget skor Udbredelse i alle Verdensdele, hvorom den store Masse Korrefpon* danet, fom iotevistes Rcprefentonten, bærer tilstrækkeligt Vidnesbyrd. Ber»‘ foner, som lider of frag Hørelse, lav med sikkert Haab om Hjælp henvende stg til Dr. Mørcks Ørtflinik. Kiltelige Møher. Øm Gud vil, afholdes af Ten lulh. grille- kefolf et organiserende Kredsmøde i Fergus Falls, Minn, den Id og Ilte April førstkom mende. Mødet begynder med Prædiken af en af Brødrene Kl. 19)4 Formiddig den 10de April. Lutherske kristne indbudes venligst! Besøgende til melde sit Komme tit Theodore Johnson, Fergus Falls, Minn., fnarest mu* ligt. Da ton, Minn., 23de Mars 1001. E. Bertie. Paa Indbydelse fra Emmanuels Menig hed, Past. T. I. Carlsons Kald. Turner Co., <5. Dak., oil 6yd Dakotas Fælles-Jndremis- sionsforening afholde sit 13de Aarsmøbe j nævnte Menigheds Kirke fro ben 20—25de Mai 1901. Samtaleemnet blir om den 8hle Irocsorttfel fooden fom vi har den t den lutherske Kirke, støttet til Johannes Ev. 14 Kap. 26de 8. — A lle lutherske kristne et ven ligst indbudne. Bi vil gjerne have gode Kræfter, fom maatte have Aandens Lys.til at delate os. Alle, som lommer med R. R. Sk . • vil Dagen før Mødet blive mødt of Bennet i Biborg, og bt, fom. lommer med N. W. R. i Centerville Dogen før Mødet J.J.OakIand, Formand Trrstnd«» nf Heldredede Bkemæroi.... yde »al - Dsvhed- . jePem.om og- „vali. tniwafton hedendle skg fel».1 genre et Beget med crate. *ttæs Stedte«, 186 «Be# la 6t., Sne Betl. AretM»VerS »tze le* Ster tomste* - -I WnrilFrflt ftufrof- Show less
DjVu hidden text layer 1. Den vide, vide verden. Forlæsting —of— Ellyidelt, »ettterclL r* Fjerde ‘Kapitel, lvortsættelse.) „ Det er del første Gang, De fyrer med Offer, ten jeg tænke?" spurgte han lidt efter. . „Ja, det er det rigtignok." „Naa, hvad synes De fan om den Befordring?" „Meget godt.... Show moreDjVu hidden text layer 1. Den vide, vide verden. Forlæsting —of— Ellyidelt, »ettterclL r* Fjerde ‘Kapitel, lvortsættelse.) „ Det er del første Gang, De fyrer med Offer, ten jeg tænke?" spurgte han lidt efter. . „Ja, det er det rigtignok." „Naa, hvad synes De fan om den Befordring?" „Meget godt. Er der langt tilbage, inden vi lommer til Tante Fortunes Hus?" „!a, der er et godt Stykke endnu. — Ser De det Bjerg derover?" sagde han og pegede med Bidsken mob-Besk; „det er „Næfen". — Og fer Se fan det Bjerg derover" — her pegede han mere mod Syd — „der ligger Miss Fortunes Hus; det er omtrent to Mil herfra." Han raabte atter til Okserne, men rørte dem kun ganske let med Bidsken, maaske fordi han havde lagt Merke tilt at Ellen ikke holdt af det. „Det gjøt sket ikke ondt," sagde han; „det er bare for at lade dem vide, ai jeg et her, og at de skal passe deres Arbeider — Naa, faa De er en Bro- derdatter af Miss Fortuna?" — „Aa, ja faamænd," mumlede han; „jeg vilde sket ikke have noget imod, at De bar min Niece også." Denne Meddelelse tom Ellen noget pludseligt, og hun delte sket ikke hans Ønske i denne Henseende, ligefaalidt fom hun anede, at det var hans Be stræbelser for at gjøre sig behagelig, der havde aflokket ham denne vistnok noget besynderlige Bemerkning. Ef - terat han endnu havde gjort nogle vel- mente, men ikke syndetligt behændigere Forføg paa at holde en Samtale i Gang, taug han endelig og fatte sig op paa Vognen. Nu fnakkede han rask op med Dyrene, og det gik ikke faa lidt hurtigere med Kjørfelen. Det vat nu blevet ganske mørkt, og Ellen lunde ikke fe andet end Omridset af Mt. Ban Brunts brede Ryg. Det vat blevet temmelig koldt, og Ellen, der ikke havde andet Overtøj end sin Kaabe, fom ikke var meget tyl, be gyndte at fryfe lidt. Nu vendte Mr. Ban Brunt, det, eftetat han havde fat sig op paa Vog nen. havde været fuldstændig taus, sig pludseligt om mod hende og sagde: „Nu hat vi tun et lidet Stykke Bei tilbage. Det er her lige om Hjørnet." Ru blev Ellen ganske vaagen og lænede sig forover i sin Stol for at fe nærmere til, om bun ikke skulde kunne se Huset. Men hun faa tun tågede Slogger og Omridsene af noget, fom hun ikke var isihnb til at gjøre sig Rede for. Stjernelyset var altfor svagt til, at et fremmed Øie lunde finde sig tit Rette. „Der er Huset." sagde Mr. Ban Brunt nogle fao Minutter efter; „set De der denne?" Ellen anstrengte sine Øine, men lunde ikke opdage noget. Mr. Ban Brunt sprang af Vognen, åbnede et Led ved Siden af Beten og bteiebe Clferne tilhøire et lidet Stykke op ad en Skraaning. hvotpaa Vognen stan sede. „San, nu et vi der," fagbe han, kastede sin Pidst paa Iorden og løf tede Ellen ned. „Nu gant De blot lige hen til den Dør det. faa set De nok, hvor De skal hen. De skal ikke banke paa, men blot løfte Klinken op og gaa lige ind." Hun gjotdc, fom Ban Brunt havde fagt, og kom ind i et temmelig stort og ret hyggeligt Kjøkken. Paa den store Skorsten brændte en mægtig Ild, der vat tilstrækkelig til at oplyse det dele Rum, uden at der behøvedes andet Ly§. Aftensbordet vat dækket og faa meget indbydende ud med den snehvide Dug og de blanke Tallerkener og Knive og Gaffeler. Der vat lun et levende Væsen i Kjøkkenet, en gammel Kone, det fad ved Ilden med Ryggen til Ellen og synkes ifætb med at strikke, men hun tørke sig ikke og faa sig ikke om. „Kan det være Tanke Fortuna?" tænkte Ellen; — „Nel, hun kan bog vist ikke være faa gammel." I næste Øiebltk gtf en anden Dgo op tilhøire. lige bag den gamle Kone, og en anden kvindelig Skikkelse fom til Syne paa det øverste Trin af en Trappe fra Kjælderen og til Kjøk kenet. Da hun bat kommet ind, spar hun havde begae Hænder fulde, i ben ene Haand ewtZampe og en Kniv og i den anden tn Tallerken med Smør. "Hstad er det? — Hvorfor tukler du ikke Døren efter dig, Barn?" fagbe hun. Uben at sætte tzet, hun bat, fra gik hun hen tit den aabne Dot og fatte Ryggen mod den, faa den faldt i med et stedt Knald. „Hvem er bu? Hvad vil du her? „Jeg er Etten Montgomery," sva rede Etten undselig. ' • ■.»•. „Hvad?" ', „Hat De ikke ventet mig?" spurgte Ellen. „ Faderyfagbc, han vilde skride. " „Naa, saa bu er Etten Montgo mery?" «Ja.“ Miss Fortuna gik nu hen tit Bordet og fatte Lampen og Smørret fra sitg. „Sagde du, at din Fadet havde skre vet for at melde mig, at bu vilde komme?" „Han fagbe, at han vilde skride." „Ja, da har han faamænd ikke skre vet; ikke en Tøddel. Men det ligner ham. Ieg husker ikke, at Morgan no gensinde hat gjort noget, han havde loder." Ellen følte sitg meget ubehageligt be rørt ved denne nedsættende Omtale af hendes Fader. Hvordan er du tommen hertil?" Ieg lom med Mr. Ban Brunts Bogn. " ,Naa, han er altfaa tommen hjem! Sæt dig nu ned og tag dit Tøi af." Hun gik derefter hen til Døren- og raabte ud: „Naa, Ban Brunt, fit De faa den Tønde Mel?" „Net, Miss Fortuna," sårede Mr. Ban Brunt, „jeg fif noget, der bar bedre end det." „Hvor fif De fat i hende?" „I Stjernen." „Hvad er det, De det kommer slæ bende med?" „Det et hendes Kuffert. Hvor stal den har?" k „Ia, den maa ovenpaa, men Isår- dan vil De bære dem: ab med det?" „Aa, det tommer jeg nol ud af. Bær bare saa god og lul Døren op." „De har da vel ikke i Sinde at gaa op ad Trappen med deres Sko paa?" spurgte Miss Fortuna vredt. „Ia, jeg fan gjerne trække Skoene af," .svarede Mr. Ban Brunt. „Bil de saa lyse mig lidt." Mif6 Fortune tog Lampen fra Boe der og gi! gjennem en anden Dør med Mt. Van Brunt og Kuffferten oven paa. Et Par Minuttet efter vendte de begge tilbage. „Naa, Aftensbordet er bæltet," sagde Miss Fortuna til Mt. Ban Brunt. „Voer faa god at fæt Dem ned og faa noget at spise." „Jeg tan ikte blive. Miss Fortuna; bet er blevet Jaa sildigt; jeg maa skynde mig hjem," (barede Ban Brunt og gik. „Kom nu,* sagde Miss Fortuna til Ellen, „tag din Kaabe af og fæt dig til Bords; du lan da vel nok trænge til noget at spise efter Reisen. — Kom, Moder!" Den gamle Kone teiste sitg og fatte sitg oed Bordet i en Stolt fom Mif8 Fortuna stillede hen til hende, og nu først fil den gamle Øie paa Ellen. Hun faa stivt paa dende med sine glasagtige Øine, som Ellen ikke holdt af at betragte, stjønt hendes Ansigt ellers havde et roligt og mildt Udtryk. „Hvem er hun?" spurgte den gamle Dame Miss Fortuna i en hviskende Tone. „Det er Morgans Datter," var Svaret. „Morgans Datter? HQr Morgan en Datter?* „Ia, vel hat han det. Husker du ikke. at jeg for nogen Tid ftden for- talk? dig, at han vilde fende hende herop til os?" Den gamle Dame* vendte sitg mod Ellen og rystede langsomt paa Hovedet. „Morgans Datter," gjeniog hun for sitg selv. „Det et en pen liden Pige, rigtig pen. Bili du komme om til mig, min Pige, og give mig et Kys." Ellen gjorde det. Den gamle Dame omfavnede og kyssede hende hjerteligt. „Det er din Bedstemoder. Ellen," sagde Mils Fortuna. Ellen var træet, og strafs, efterat de havde fpist til Aften, foreslog Tanken hende ^t gaa til Sengs, hvilket chun hellere end gjerne gil ind paa. Da Mifé Fortuna havde vift hende hendes Bæretfe ovenpaa, forlob hun hende strafs, og Etten var nu alerte med sitne Tanker. Hun falke stg saa forladt og ensom og lom naturligvis til at nu var stilt ftp, hvem viste hvor længe, og hun Iaa og grtyd i nogen Tid. inden hart félbUStbn. Den lÉRhade, hvor- r: paa hendes Tanke havde modtag« hende, hande helleritte Bidroget til at opmuntre hande, og him kunde sikke lade være at tænlø paa, at Miss For tuna hverken hande tysset hende eller sagt et Ord om, at det glædede hende at fe hende. — Men stiart feirede dog Trætheden over Sorgen, pg de barn- lige Øientaage faldt til i udfund og styrkende Søvn. / >.J jFShow less
DjVu hidden text layer 1 Foikeleladyt Ut-lommer hver Onsdag Morgen. Folkebladet Publishing Company, Udgivere. « Show moreDjVu hidden text layer 1 Foikeleladyt Ut-lommer hver Onsdag Morgen. Folkebladet Publishing Company, Udgivere. « Show less