DjVu hidden text layer Send til Naboerne Send Bestilling paa Bladet til Rev. M. Sbtrlen, Augsb. Sent., Minneapolis. Maanedsblab for Stolen og Folket. Redaktør: Sven Oftedal. No. 4. Til enkelt Adresse: 15 Cents Halvaaret. November 1877. Minneapolis, 30tr Notbr. 1877 . "Folkebladets" No. 4 er... Show moreDjVu hidden text layer Send til Naboerne Send Bestilling paa Bladet til Rev. M. Sbtrlen, Augsb. Sent., Minneapolis. Maanedsblab for Stolen og Folket. Redaktør: Sven Oftedal. No. 4. Til enkelt Adresse: 15 Cents Halvaaret. November 1877. Minneapolis, 30tr Notbr. 1877 . "Folkebladets" No. 4 er oistnct loryentrt mrd størrt Jntere6se end nogrt af dr forrigr Nummer. " Del taftrr nit mod den Tid, at vi maa tide, om Gjcldé- planen gaar tlltr ikke, eg dtl tr ikkt at tinders over, ont dtr spoors nogen Utaal- modighvd i faa HenfeendeA Dtt gjældtr om formtgrt, til at dr, fem taenkr atoorligl, krrnnr mrd Ligegyldighvd bctragtc Sagens Gang. Del tr dtl aUtrmindstt - de 110,000. - Dtt kunde pist txure mutigt for flonftrenl- seng Skotc, ligcfaagodt fom for andre Samfund, at flæhø sig jyil tn Tid igjrnnrm tn kummerlig Tilværelse mrd 112,000 rentebærende Gjeld. Det turdr ogfaa sindre Prosessorer, fom fet sil brlligt Kalde Skyld og for rt elsket Folka Skyld gjerne tilbe epofrt alt, om dtt lunde forundre dent at udtrltr nogrt sot Guds Rigt iblandt 08, Men dtt gjældtr nu om andet og mttt end 110,000. Det gjældet, om "Folket" i port eget Samfund og udenfor, bil haoe en Skote til Guds Ords Fotkyndelse iblandt dem felt og deres Søm, og om de kon. Mrd Henson tit dtt sidstc har dtt dist- not undertiden Været TvivI både i og tsoenemmeligt udenfor oort Samfund, stonserentsen er i dtt hrlr tagd fattig, idet den fot tn næsentlig Dtl besiaat af Arbeidsfolk cg nyt Settlrrt. Og der sindes Folk i allt Samfund, forn sot Alvor tror, at dtr skal Rigdom liefer at epbeggt Guds Rigt. Bi tror ikkt det; sinder hrllrr inter i Guds Rigté Historic, fem antyder drt. lerrtimod, naar Kirken bar faart sormrgrt Rigdom, har drt altid tærct Btgyndrlsen til Ferfald. Drt tr godt at fotlade sig paa HShow less
DjVu hidden text layer forn er (amlet i hver Menighvd, en anden alfahvtisk Forlrgntlft over alle stjdcrc med hver sit Brlob. Mrd H iblandt drm bate frem hyrebare Stene og tsamtitnh og Brobetlsamfmtb ikke Hot at1 Olje og vcllngtenbe Urtet. Dg inten Alt Norske, men tillige Danske, hel have vel
Show moreDjVu hidden text layer forn er (amlet i hver Menighvd, en anden alfahvtisk Forlrgntlft over alle stjdcrc med hver sit Brlob. Mrd H iblandt drm bate frem hyrebare Stene og tsamtitnh og Brobetlsamfmtb ikke Hot at1 Olje og vcllngtenbe Urtet. Dg inten Alt Norske, men tillige Danske, hel have vel < var færtigt, maattr man opforbrt Folket Ieg skulhe kun ønske", nehhlev han, især vi ersatekj iom havr sinderet ved hens ; til at — "Give mere 1* — Havde hel værtl ,at her kam en fand og levende Begeistring kjære Skole, .Augsburg Seminarium. " i vor Tit, skulde det maaske have været sot denne Sag iblandt Folket faa alle Det staar |"aa levende i Frindtlng, hvor- nebvcntigi. Men be maatte opisarhre Store og Smaa eilhe oære meh, og nogle lede* man her haade Lærere og Studenter Folket tit at h 0 the op. Der inhkam at vore Kvindet og fiørn maattr komme gjerne brugte Uhtrvkket: »De hanske formeget, Mere enh man kunde hruge! at gjøte en og anten velstående Gaath- 1 Brødre" om 08. Dg bet var langtfra (Læe Mcteh. stop. 35; Kap, 36 4 -i manh til Skammr," | nogrt tomt Udtryf, del er vist neppe sot Brrs og Kap. 38 ?4 -31 Btté). Faderen og Moderen orhhlrv Sam-1 mrgrt fagl, at drt var mitt af kristelig Benntr, saaletrs gjorde drt atmc.for- taltn om dennt Gjenstand utover Kve Hen. ! Inderlighet. Derive ville vi ogfaa gjerne* trykte Israels Folk, dee net op eae kommen after Fone være med at hære Btoderfam- ud af Wgyptens Trældom I fundets Byrder, og ot epmtintte rote Selv de tsattigste iblandt ve ece eige i Landémænd, fdn ere delagttge i samme Forhold til Mange iblandt dem De Qodee, til del jamme; og dette gjøte vi i j kunde have timelige Undskyldningee; oi bet bedste Haab. Menighvdens Herre! have ingen. Nei, jeg ril ikke engang paa. give od alle Naade til at kjende dette til» I pege Forskjellen : ei komme til at staa I ligemed alt andel, han lægget toe oé, fom jaa (let Lys ved Siden af dette af 0S . v eit" Anliggender, eg at udføre hei til ■ mangen Gang foragtede Folk. hans NaVnh Wee cg hans Rigeh Be» Hvorfor ratr hr saa oversiøbigt med fint Imihlrrtih havde hr trt Smaapiget cp» mærkisomt lynet til i Tauéhed cg vart imiMritih gaartr tilftngs- oppaa Loftet. Dei begynhti here< Samtale. Berthv, den «eldste, hegyndte: .Hørte du h#*h F#’er Isa’om Skolen? Gjelden skal helale» og Smaapiget maattr oglsaa være med. " Nu havdr te af dem i Sommerens Løh tjent 65, tg 50 Cents for at plukke Bær' fet strife iblandt 06. Ganer? Fordi dr batde lært at indft DEFECTIVE PAGE — »—I----------- 1----------------------- 1------------ ------- 1 Show less
DjVu hidden text layer Send til Naboerne. Send Bestilling paa Bladet til Rev. M. Shirked, Augsb. Sem., Minneapolis. Maancdsblad for Skolen og Folket. — Redaktør: Sven Oftedal. No. 5. Til enkelt A bre: 15 Cents Halvaa December 1877. Naar 10 og berovet tages i en Pakke: 10 Cents Halnaarct.... Show moreDjVu hidden text layer Send til Naboerne. Send Bestilling paa Bladet til Rev. M. Shirked, Augsb. Sem., Minneapolis. Maancdsblad for Skolen og Folket. — Redaktør: Sven Oftedal. No. 5. Til enkelt A bre: 15 Cents Halvaa December 1877. Naar 10 og berovet tages i en Pakke: 10 Cents Halnaarct. Folkebladet fortællrr. "Folkebladet skal fnart sigt Fars vrle Dg det tr lyfkcligt derttd; ikke fordi bet er sa a godt ai skilles fra BenVerne; men fordi drt er godt, naar yi maa skilled, at stgt Fatvtl i en god eg glædelig Stund. Der tr intet saa dyrebart, tom en ædtl og glad Ftindring. Jngen Mcnncskrr kan røvt den; ingen Ondskab kan brfitdlt den. Dg "Foikcbiadrt" har rn deilig lillc Blomstcrfrands ai fjærligc Minder; drt car al dets Løn; men drt tr cg den bøicstt Lon; ikke Flendskab, ikke Bagvasktift kan fratagr det den. , Som et lille Hittebarn kom del ind i Berden, — uanseeligl eg forkroblet. Det var næstrn yctskrrmt, naar det saa ben til de stort, fvært Blade, mtd dr hale Redak» tørtt, som gjor Biadcnr faa storr og toære at dr næstcn kan bært al Verdens Patent- mcdicincr paa sinc Skuldre og kuudc knuse dct lillc .Folkeblad" under den mindstt af sint Tært. Men drt var nu koinmct ind i Berden og maaltt from «.skjære", ia' drt, "knus mig ikke ; jeg skai ikke ttæde paa Ligtæeene dine; jeg ligger bate cg tusler her langt, langt urde ved de store Feddetne dine * - Og den storr stjæmpe faa ncd, og Rcdakttrcn log Briller paa, og saa (milte han, — for stjæmpct kan og(aa fmile — og saa losetdr han op den hirdr SSabben sin, fort ai Sværtt, og - knakl fa* dct; hvad var dct som knak? fl’ "Folkrhladrt". Aa, pyl, fa’ stjæmpcn, dct var fun en »ædtl Tanke" forn hcgyndtc et rytt sig paa Folkehanden; for faadanl tramper vi undtr Foddrr, fa’ Risen. Drt gøs i det lille .Folkehiad", Men faa Hev det fparet denne Gang, cg faa smilte det, naar del tænkte, at dets Liv skulte være saa kort; og derfor tr drt nu saa glad ved at sigt Fatvrl tør «Bladlahhcn* teg fat paa det. Men «Folkebladets kan godt forlælle (elv, saa et der ingen anden som har Anfoaret at hvah tet siger. Del har op» lrvrt mange Ting i sil stafkedt Liv. .Neppe var jrg Urven fri ,den fælt Foten", tør en anden ligrfaa stor Fare truede mit fpædr Liv. Just forn jrg skulde til at udføte det Wtinde, hvortil jeg var sendt, var der Fu fem fpurglt mig: .Men har du Pas?" ,Pos", fa’ jrg, «tr vi ikke i rt frit Land?" Ja, men skal dn rundt ihlandt dct Folk forn du tr opkaldt rflti, faa maa du have Præstcattrst; dirts kammer du ikkt frem. Fot, fer du, htr har Præstrtnt saatt fat i ,Folkef|ælen", øg den bar hr sotrartl forn i rn sttstr, faa at Irr striden flipper saamrgrt forn en Tankr ud, mtdmindrt drit rt forsonet mei et Ptæstrpas. Hvis del dog stundom bwndee, kammer tom oftest de «stote Blade" cg træder den ihjrle Der var gedt Raat dytr. Mit Be stemmelsessted yar nrlop Folkrts Hjerte, hvor seg hevde Paalæg cm at fmutte ind overall hos Gamle og Unge, Mænh og stvinher, Dlbinge og Bern og nehlægge en «kjærlig Tankr", »et Julrfoah" om Jefusbarnet, forn falder paa OS, og vil have od med at arbeide i hans Rige, hvor den fattige kan blive rig, ten enfoldige vis og den ulykkelige salig. — Dg bvad skulde jeg gjere? — Jeg vil gaa lige til hem forn give Pas og fporge om Lov. stanske te vil have Meblidenhvl) med min Spædhed cg mil staffede Liv og flippe mig igjen nem. — Som sagt, faa gjort. Jrg fpurglt mig fot og blev ba vist hvn til en stor prægtig stitkc med rt Taarn, torn git ligt op i Sfyrrnt. Foran Doren var ert hel Del M mtcsktr, forn ønskede ai virke blande Folket og skulde faa Pas. Han som gav Pas, stod midt i Doren og var en stor stout Maud i Præstcklædcr; han saa meget lærd og fornuftig ud; forn- oftrst talte han , aa Græsk eller Latin, og alle forn kam til Doren maatlc nikke og lade forn de forsto) alt. J stn ene Hånd haode han en stn, sin Tommestok; i den anden en yeende gran Bægtskaai. Han haode desuden mange Hiælpetsoende med forunderlige Redskabet i sine Hænder. Der vat Fu som hlcb preoet. «Trer du at Jorden siaar tller gaar ?* fa Præsteu, "Gaar", foarle Ptandcn. . Formcgrt oerdsitg Bisdom", tV Præsten; og der» med (log hau til Maudcn ovtr Hovedet, |aa at han uæfteu fauk iknæ, og nogel af Hifentn kom ud. Men han levtde lige» godt; og faa blev hau maalt, og bcfuuben at have rettr Hoibetu — "MrAtr du at Troen tr Forstandens tller Hjertets Sag", fpnrgte Præsten. «Mare troe med Hseetet", fvarte Mauden; men han var helt ængstelig og saa hekamret paa Præsten, om tet var ret Svar. "Formegen Følelse*, Isa’ Præsten; detineh befalte han Håndlanger,tr at tivr Hsertet ud af Mauden, hvilket de gjorde. Præsten lagde del paa Bægtskaalcn, og tog af og tog at, ttidtil det var akkurat Sægt. Saa Isattc han det itrh igjen og ba tå Mauden soa Meg cg ma rr ud forn en Træpinde. "Hvem tror dn er Folket ?" dct vat det sidste épergemaale «Præsten*, fvarte Mauden. og han var blevet faa lærd ved tenne Maalen og Belen, at han {carte paa Latin. «Og hvah tror hu Folket er?" tpurgle Præsten. «Humbug", foarte Planten udeit Betænkning. «Det et rtt, sa Præsten. ,Du er færdig; gaa ud og arbeid ihlandt Folket; hvr har du dit Pas." Saa skap Mandcn glennem Doren og Folket mod tog ham — cg tang. Jeg stod som naglet til Stedet af Rædfele Jeg kunde ikke fælgekrnig fele, mit Hjerte eg min Ooctbeoibning, for et Paø. — Men medene de just holdt paa med at rive Hiettet ud at en ny Kandidat, stk jeg et Jndtåld og fmuttede mellem Benene paa Præsten indigjennem Doren og ud ihlandt Folket. Jeg hvete der-blev lidt Tummel, og Præsten fpnrgte heil, cm ber var nogen font skap igjenuem; men faa vat der Frt, forn sagde, at bet iallfalb kim vat en lillt Orm, forn kalbteh »Folfe- hlahel", og isaalebeé (lap jeg næstrn ube- mærket og Ilden Pas uh ihianhl Folket. De forn hekjeuhle at Folket ear Hunt- hng boldt sig ogsaa fot det meste paa Doctstaden og gjorde en gyselig Larm det, toe at Jngen skulde hore, hoad det rotte sig nede paa Bunden. Men da jeg uae paalagt at gaa, om muligt, lige ned paa Hjertebunden, kaa rnødte der mig sitar en ny Hindring. Drt vat rt høii Gjerde, four der paa Stedet haode Navn af «Fordom og Demmetsoge". Man havde uhhrrht del Rpgle, at det uae Folket felu, forn havde bpggct het for at forhinhre Uvedkommende fra at komme neh til hem. Jeg krinbe ikke sinte uh om hette Rygle mehforte SanhHeh eller ikke; men iallfalb vat her ikke mangt af Folket til at halde del vedlige, faa at drt hist og her ear trmmrligt forfaldeitt, lset ahskilligt raabhrnt nrht vcb Jorden. Der var en Port og der stod en Manh mrt ahskilligt Hiælperr paa Bagi, cg Han forlangtr, at alle som bilde inh, først skulhr erholde Tilladclse af ham. — Han og haus Tjenere haode et skitent hviht Ter- flate som Tegn, og bel somme hleo gleet til alle som flap ind. Man fortalte, at det par Mætkr paa, at Vedkommende ikkt hørlt til drt lærde Præsirskab, men virkelig til Folket og bar fat til dets Bogtrre. »Ja, her skipper nok jeg igjennem", tænkte jeg. Mauden i Porten hande daaelige sttæ» der, under hvilke ber var rt Læhrrhrltr, som noglt paasich var soldi mtb Gult- penge. Han faa mrget aivorlig uh, am end Han siundom ogsaa kunde henge en Spøg, især en Spot; hans Navn vat «Mig Selv" og han haode store Briller paa, hvormed Han kunde fe tværeigjennem cl Menneske. Det blev Fit ejamineret. , »stan hu skrive ertograsisk? — »Neil" — »Nævn mig nogle af he siørfte Sundet": «At hruge Præsiekeaue og gaa meb Gitldring paa Fingeren." — «Godt. — Hoorlehes uil det gaa meh alle hem, som ikke eie .Bore?" — ,De vil Hive forhømtr." — «Ganske rigtigt." Derpaa log hen Ham lilside og hviskete ham i Orel; «Bil hu altih stemme paa mig til For manh?" — Kandidaten Hviskrde igjen: «Ja." Jeg vat faa (iden at dr ikke saa mig og faa kom jrg til at harr het. Derpaa leftrbt «Mig Srlo* Brillrrne negrt op paa Næsen, saa mrb gjennem- trængrnde Blik paa Kandidaten cg sagde: »Jrg ser hu har et cprigtigl Hjerte, gaa uh ihlandt Folket og gjtt hem til .Bore," — .Hvah skal jeg het gjote", tænle jeg. Dilograsisk tan jeg skeive, det lærte jeg paa Skolen, og lhae vil jeg ikke. Min * Modet foretrede mtg en lille Guldring paa sin Dedéfeng, den vil jeg ikke borlfasie fot Noget. Dg jeg hae Paalæg, ikke at gjere Folket til «Bote", men blot nehlægge en «kjærlig. Tankr", ,en øfrolfeStanko", Guostante" i deres Hjerter. Her flippet jrg ikle frem. — Jmihlertib paéfede jeg mit Snit, og mehens «Mig Selv" hviskede en længerc Stund med en np Aspirant, fmuttede jeg under "Feueet" paa el Sted, hvor det tog til al raadne og uden videre Molest uae jeg kommen ned i Folfedybet og begyndte i Slilhvd mit Arbeide. Således har jeg Geund til at nære glad ooet min ringe og uanseelige Bært og mil lorte Li», Ihi ellers haode jeg neppe fluppet faa uskadt gjennem Folfestendetnt, ikke heller tilde de ladt mig i Fred, om jeg ret lærtgt skulde drier mit Arbeide uden deres Paaskcift og Tilladclse. Men den egentlige Glæde hai jeg nu oed at lunne komme fcem for Bennetne eiter endt Arbeide og berette, at ped Guds stote Miskundhvd er dct futdkommen lykkes; jeg menee ikke at de nudoendige Penge ete indfamlede alene; Ihi det kan ogsaa gjeres ped menneskelig »Tuang* eller menneskelig Dygtighvd; men at jeg sit Lop til at komme ned paa Folkrdybet og tale kjærlig og alooeligt ind i Folkets Hjerter, faa at dr "Fattigr" bleo brændendt for vor dyre bare Skoles Sag, og oeb Gubéioer og Ben og enig Nidkjæehed sik eefare, #t Gud ikke behøver .Rigdom", men fendetknuste og btændende Hiettet for at opbygge (it Rige og forløse sit Folk. Jeg er faa glad oocc at den Velvilje og hjertelige Modtagelse jeg rnødte derinde, hvor Jngen uden Gud fare lige ind, — i Hjertets Hemmeltghed. Jeg er saa glad oed at funne komme med Fepheraab og Kornbaand tilbage til dem, det i barnlig Tro, omrnb meb Graad, sendte mig ud; jeg et faa glad urd nu at kunnr forlælle alle de store og fmaa, der har hjulptt mig, at dtrts Fnighvd et bleoen Styrke, at deres fmaa Bække er blesen en Flv, og — at hele Gjelden nu vil blive betalt. Men du kan tro det bar ogfaa været en forunderlig bevæget Tid disse to, tre Maaned.r jeg hae levet eg underlige Ting båt jeg feet og hurt. Men eet er Lær dommen af alt: «Det er godt at forlade sig paa Herren alene", og «dct er saligt at fcrtpnde Evangelium for dc Fattigr." Derfor er drt daarligt at foragtr Folket i sit Hiene; den Herre Jeftsa kam for at forløse »sit Folk", og ban hakedes ooet .Folket". Og ten som kaldec Folket "Humbug" eller btuger drt til (let Binding tr ligt langt fra Foangrlium og fra Herren. Drt tr liflig! for den forn faar Jndgang i Setters Hjerte; da fan intet hviee ham uo derfra faatænge han sager Folkets Bet, men kan gaa ind og gefa ud, uden Pas og uden Anbefaling og finte frem ind i Dyhet, DEFECTIVE PAGE - Show less
DjVu hidden text layer (hatet af 25,000 Mated, og rimeligvis knn daarligt forsynet med Levnets Midler. 3 Futopa dttimod er flaart rt afgjø rende Slag. Ffterat Suleiman fra Ost bandt gjort noglr sttaftanstrængriser fot rnuligt at undserttc Plentta fra Ost, og tilligc bant fiogct Held mtd, saaat... Show moreDjVu hidden text layer (hatet af 25,000 Mated, og rimeligvis knn daarligt forsynet med Levnets Midler. 3 Futopa dttimod er flaart rt afgjø rende Slag. Ffterat Suleiman fra Ost bandt gjort noglr sttaftanstrængriser fot rnuligt at undserttc Plentta fra Ost, og tilligc bant fiogct Held mtd, saaat Helena blrn indtagct cg endog Tirnona trutt, fa a opløstt tfrt bele sig i noglr unytligr Kenmfpting, da Futopa en nakker Morgen blrn onmaskrt ned at bete, a! Pltnna nar falbrt, og D6manPafcha med hele sin Hær gjort til Fangr. Hdad ber nar end mærkrligrrr, tr at Ruglet mrdførtr Sanbhvd. Det brgundlt at biiut haatdt fot Osman. Suleiman, foods stnr Schipkaj'pring kom ikke. Mehv- mtd Ali drls surmulte, dels sik ingen or dentlig Arme istand, dels endelig maaltc han uogte paa Setbierne, fem hvert Ole» blik trurde mrd Krig. Nok rt dot, ban kam hrllrr ikkr til Untfætning. Osman haubt nok rnbnn Pronianl for flrrr Ugtt, men der ubbrøb en fmitfom Soge i hans H«r; dct døde indtil 80 om Dagen og dtr manglrde baadr Medftiner og Folk til at degrade dr tedr. Osman serføgte da rt Utfald, Men Ruefrrnr oat forberedte dcrpaa og ncdmcicde mcd sinc Kanoner Hundrcdcr af Turker, fa# at Osman, rftrr selt at nært board! faartl maaltc oncrgtnc sig mcd sin A mc. Dct blrn gjert mel- lem 20 og 30,000 Fangcr sortiden 70 Kanonrr og all andet strigébcboe. Allc kappedté om at bædrr den saldnt Helt, Keiseren stilledc sin Bogn til DS- rnanø Raadigbrd, Prins Nikolas gil cp til bans Bogn, grtb hrns Haand cg ud- talle sin Beundring ontr hans Tappctbcd eg mrsitrlige gorsoar. Osman ttisit fig op (rods sit Saar, fmiledr sørgmodig! eg gjrnsoattdc noglr faa Ord mtd rt Buk. Da start af Rumtnien ogsaa kam op og rftrrabrde strisetprinsen fnaredt Osman mrd taus Foragt. Sil Sultanen trlrgrafrrrdr hatt, at da hverken Suleiman tllcr Mchvmrt Alt kunde hiælpc ham, og rt lldsald bcllrr ikke lykkcdcs, maaltc han occrgioc sig cg nar nu Fangr. 1 Folgttnt af "PlcnnaS Fald" trr langtsirækkrndc og toil nicselig nødvendig- gjørr Ferd fra Tutkirts Sidt. — For dct første cr nu Sctbicn kammcn til Beslut ning og har rrfiærttstrig. Deeded bar Tyr- ktrnt ikke saa lidrt at bestille dtr ntst. Der- nest rt bele Belriringsharen ord Plevna nu fri og kan, da Schipkapaéset ør boldt, paanyl gaa ever Balkan paa sicrr Steder, indtagc Sopbia, og trur Adtianopele Folgtiig blir ogl'aa Suleiman nødt til burtigst rnuligt at trætkr sig tilbagt over Balkan tsot al forfvatt Konstantinopel. Jmidltrtid rt Rinschnk og dr andre Fest ningen nordom Balkan udsat sot Rus- setnt. Saaltdrb tr Turkic! nu alvorlig! truet, eg dct er ikkr undrrligt, at dtr utrtr sig Uro i England. Parlamentrl et sammen- kaldt i Januar isirdrtfor tlltré Fcbruar og dtr brrsktt brtydrlig Opbidselse blandt Folftt. Dtr tr Tcgn tile al dr andrr Maglrr vil ndrlukkc England af Under» dandtingernr, og bvotledré skal de ta sor» reatt sine «durrbart* Jnlmsfcr. Det fotludet at Ruéland vil fordre Fneret i Seetebavel og seti Passage gjennem Dar» danelletnt. Oftcrfesiaadrn skat alleredr vert paa sake til Middelhapet. — England spekulerer paa at faa fat i Wgyptcn enten med det gode eller onde Keiseren reiste ester PlevnaB Fald hjeni. Rusiernr har indtil nu misirt omtr *0.000 Mant. Fro Amerika. Opmærtsombeten har oasaa dtnnt Manned oæfemlig pæret uptagei af Patltmaneerer i .Kongressen ug Pengifpergsmaalet. Jfær et Seip- fpørgsmaalet kommet en Afgjerrlfc nær» merr. Mrd Henson til den saafaldtr .Ham-; burg-Bnller* af Sud Carolinr, saa gik det faaledes. at Rrpublikantrnt rfterat j have halet uh Sagen et Pae Dage eg Netter, enhtlig gik paa Akkord med De-; mokrateene og skap Butler inh i Senatet I mod at Demokraterne (kulde lade stcllog, øcpuhlikansk .carpct-haggcr" og Fr-Gu- i ucenør af Louisiana, passett. Således i sik de hver sin inb, og dcrmcd cndtc denne i mindroærdigc stamp Hl Skam cg lider Gaue fer Folket. 1j ' Men nu tr bet Hayed forn er kammen i stattcknihr. Ditt fonts ikkr godt i Poli* liken hrllcr at havr to Herrer. Dg faa- længt har Præjidenten hallanerret mtlltm de to Partirr og klappet fnatt tit den en r og snart tit hen anden Side, indtil han tilflut falht igjtnnrm. Drt rt to store Fmhehsmænb i Nem Dokk, Arthur tfg Eorntll, han rr fornærmet paa, forbi dr ikkr til holde Fingrene af Politiltn; kanske liker han dem ikkr, forbi Eonfiing tr hrres Beskytter og Forsvar». Nok er det, han dildr øtt lidt »cioi! Reform* paa dtm, og fa a par han siienakkrt nok til at indfrnde til Srnatrt til Bekræserlse, to anhre Mættb S drrcø Strh, fom allrtrhc engang par hlepnt sorkastrhe af Srnatrt. Drtlr par det samme Isom at btgyndt en stamp paa Knipen med Fonfling. Dg drt fonts Isom Hahvi ikke oldtlté klart har overskuet Silnalionen. Jaltsald gik det således, at Nomina-- tionerne atter Mto forfasket af ^Srnatrt, og Eonkling vandt følgelig en stor Srltt, mtdtné Presidenten hlco skammelig ,de- featrt;« dtr tr næsitn Jngest, som holder mcd Presidenten i dtnnt Sag og hans Stilling cr hirden heist pinlig. Dct var kim 6 Rrpuhlikrmtrt fom sienttt med Pkresidentcn, og selv br tr ikkr siftc at regnrpaa. Felgrlig cr drt rrptt- hlika rske Parti i stongrtefcn hlrpen stærkr konsoliderer i sin Opposition mod Præ- sitrnten; og hvor trosasir Bcnnrt han har ihlanbt Denickratmte pil nok Titen givr harn fergclig Ftiaring om. Fn af Demofraternr Senator GctdoitNgf Grorgia har pæret et Slags Holehængrt det "Hvihc Hus", og Presidenten bar nok sinkkrt i ham en og anden Drikkcskilling i Form af Fmbedftidnævnrlser af Gordons Penner. Han fjaode, sigrr man, til Gjtn- giclh leprtHades, at bau skulde nok ,fixc" V ending og vcd Hiælp af Dcmokratcrnc drioe Nov 'J)orf Nominaticncrnc igjen- ncm. Mcn, cm Fotladclfc, tnaitgc af Dcmokratcrnc lcd Gordon passe sinc egnt Drikkeskillingen og afboldt sig fra at sicmmr, saaat FonKing sik 31 mot 25 fer sig. Dtropcr Mto nu itfc Gordon Hid, og lod sit onde Lunt gag ud oter (sont- ting, hvorvcd drr opsiod rt Irmmrtigt "gement stjcvcl" mrllcm de to ædle Gentle- mcn, hnilkct man cn Tid ventede etter Wrens Loot skulde rude i en Durt. Men .Wrens Lovt" tilled ogsaa rn Slags Forfoning, der siærft minder om rtstome» birfpil, cg fom rr infcsort i Scnatrts Pro- tofol. F«0e6 Btnntr hragte dritne "Fiksing" istand, og nu kan Fonkking og Gordon hade hsoanden eftet alle Wrens Rcgler. —Jmidlertid er Fonkking cg Blaine, fom ikke hat villel tale mtd hin- anden paa 8 Aar, hltvnc Bcnttcr. Dct set ikkr godt tid ' for Hants. — Mangt fpaat Fvrandringrr i stahinrttrl. Med Henson til Selvsoerg6maalct, tynes dct af dc forclehigc Botcringcr at dcti vil crhcldc jf Majorirct i Scnatcl og taalcdcs katt passere orer Presidentens Bete. J Huse1 har hen faaet 4/s Mated- ritet. Det gaat uh paa at gjeninhføer hen gamle Sølodollat, fom mi.krm cirkti- lertr i ringe Mænghe, cg mvntee herar bvah her hrhevrø, samt hclalr al Statens Gjrlb i btnnt Myntsort, om Staten faa fonts. — Staten rr nemlig fun fotpltglcl til at hrtalr i Mynt, aden at der rt nærnl Gitld etler Selv. Saa al Staten ntvirl- somt har Ret hertil. Men nu soemhæves het ofBillens Mcd- stantere, at en Selvdalrr nn er 10 Pro- rent r ngete i Bærdi rnd Gnid, og at alt- faa Statens strrdilorer taavrl som andre der har nogrl tilgodc og ventet Betaling r Gult ellee Papir, fom nn fun cr 3 Pro» cent ringere rnd Gnid, derved ril Hive he» dragne sor mangt Pengt. — St drt dtr- for tr uærlig! og at Landet ved saadan Frrmga ’gsmaadr ril misit sin strrdil, at alt Gnldrt vil Hive utført, cg vi vit sidde med alt Sølvet og Hive værre stillet endog end med Papir. Det er istet de østlige Stater met New Uork i Spidsen fom er imed Selvrt. Sagtn6 Forfvarrt sigrr imidlertid, at trngang Søloet Htv afskaffet fom Monl, (ld73) — hvilket, mrnrr de, var rt stort Ftilgrrh — var -Sølvet I bøierr Bærde rnh Gult; at det rr faldet i Bærdi, fordi drt ikkr længrr ndmvntes, og al soafnart drt er gjort til ganghar Mvnl igjen vil drt stige i Bærdi i Lighrd mrd Gultet eg heller hjelpe til en hurtigere Gjenoptagelse af Specichetaling. De paastaar derfor at Modstandrrnts Argnmentrr tr uden al Grand. Bullets Kellogg Affæren ledsages af rt (Sfterfpil, fom tr særdeles hrtegnendr sor Stillingen og Politiken fom brivrs mtlltm Mehlcmmetne af den ætværdigt stongreé. Butler, fom har hrtudrlig Jntsiydelse i South Carolina, haodr nok lovrt Patter» son, at han skulde fri ham sor Tiltale, hvis han stemte fot hans Jndltmmtlse i Se« natrt. — Patterson saa gjorde og sik derfor høre hr grusomste Sandheder af Senator Fhmtmhs og anhre Republikanere. Blrn ha nu Butler skulde nhfert sin Del af Kontrakten, møder han rn Hindering, fom faalehtø, eftet Sigende, hat forferdet Patterson, at han nu tigger tedsfyg. Guvernør Hamplen af S. Carolina vil nenilig ogsaa gjtrnt tnd ! Senatet. Dg da rn Fugl i Haanbtn rr brdrt end ti paa Taget, har ikkr Hamlon Tih til at ven», inhtil Pattersons Term tr uhlehrn. Ha« vil bettor have Patterson i Tngthnset strap og mohfællet sig paa drt lraftigstr Butlers Anstrengelser for at fri ham ud af Rtitens stiet. At Hampton paastaar, at han lun gjør drt sor Rttfætdighvdcns Skyld, og at ikkr Buller iynr6 bidtre om den Slags uhetimrlige Retfærdsfelclse, sigrr sig til ftlv. Brrcher, Amerikas største Prædikant, har i denne Tid vakt en ny Senfallcn, fom for Oiehlikkct cpfylder drt hvle Land og allt Bladt. Som rimtligt kan vært eftet hans For. tid og lesagtigr Livibctraglning, fan han ”tl ikke foriiges med Gnd6 Rctfærdighed g-en evig Slraf fot de Fordemtr i Helvrdc. Han optrandte derfor sotnylig I en Præ- diten og i de kraftigste lldtryk, næsten mcd *n hellig Fd, fotjoor han al Helvedeøstraf, lom stridende mod al fund .Kristendom. Hans Ord tr næsten gndéhtfpotttligt at gjentage. Tilhorrenr ndhrød ! levende Bifald, klappeteji Hændctne og triumfe- tedt; —det fmagte. Som Folge de^af har helt Amttila brgyndt en Diékrtøston om brtte. Dr allcisiestc tr «for Bereder" i hennr Sag, og het tr rt nyt Bevis paa, at het tr en Ting, som truer tr.rr cg stut med at træde tilbagt, ja sorsoinde af den ameri kanske stristendomøsorkyntclse: *Synden". — .pele dette Lands Kristendom fours umærkrligt at drive ind i «lluivetsalismen". Det sotitudttligstc er dog at sirte, — drr» iblaudt ikke Beecher liudtagen — fegrr Stottt sor dritt i Guds Ord. — Del giældtr derfor at være paa Bagt. Hvortil sttisti dyrt Blod og Død, dersom "Synden* ikke ryigt fordømmer? Dg hvad fredet igjen af strijttndommen, naar stristtts bort lages? Et amerikansk Drlog6skih «Huron" cr forlist og mange Mtnncskrlio taht. Man paastaar at rn af Aarsagrrne oar Mangel paa Redntng8rctskahrr htvitftl ved Demokralerncs stnidert. Falliler af Banker og Aésttranfckam- pagnict vtdhlsotr. - Dtr rr sor Kongres sen Forflag om rDprettelfc af Postbanker eller Adgang at kjøbt Bonds i fmaa Btløh. M e r i f o. Dtr har idelig tærrt «trouHr* paa Grensen moh Mexiko. J Bir- keligheden tr hrn fpanskt Befolkning dtr i Landet iiatmlig baade paa Grund af sin katholske Religion cg sin indhildlr høir |Hetkomsi, siendtligsiudet mcd Amerika, i Men de egentlige Baiisktlighvder kommet i tog drtat, at Kvægtyoc og andrr Slags i Bandittr gjøt Jndsald fra Mrrifo over i Rio Grande og tøver og flaar ihjel frede» | lige Settlere i Texas, hvor Gtsenien rt sor nhsiraCt til at kunne forsvares af he faa amerikanske Soldater At den merikanske j Regjering almindtligoig ikke har gjort j megrt sot at 1'indre tette Uvanen rr rimt- i ligt nok. Den nuværende President Diaz skal imidlertid være virkelig ven- ligsintet mot Amerikanerne, men Har ikkr havl det i sin Magt at hindre de sidsie Jndfald, der, tom drt nu eplyses, Har været drevet af Jndianttt. Alt dritt henvtttt rut Drmokralernt cg de Republikanere, som rt imeh Sdmi» nisirationtn, idet de paasiaar at Regjrr- ingtn har de sorlestc Planer sou, dels ved at annektert storr Stykker af Mrriko cg trr saa ,Botr6" for jigg drls ved at faa famlet rn støtrr Herfsorke til at un» dttlrykkt amerikansk Ftihed. — Partier rt hnigrr alting. Zra Europa. g«uWg. Der saa drt mrgrt ængsirligt ud i Brgvndelfen af Maanedrn. Drr hvtskedc en stor Ophid» frise paa Gtnnd af McMahang ufor standige Halstartighvd, og man maatte frygte rt Statskrip eg Revolution til Hver Stund. Men tilskut gik drt roligt og godt af altsammen. McMahon "soldi tilseie og tilled Dannelsen af et Mini sterium af stammerers Majoritrl mtd den olliaatigc Dusaure i Spidsen. Repu- hlikrn hat drr vundrt rn stor Seier, —i McMahan kommer nu mtd rt Budskah dtr flydrr over af Forsikring om Ttoskah mod Rcpublikrn. Man veb ikke om man skal undres mest over hans Halstaraghvt tlltr hans Bankrlmodigheh. Men man tan sotstaa lidt af Situationen, naar man harer at Ltøseps talle alvorligt og ovtrr hevifentr til McMahon og al henne rseer enbt Tale mrd fuldt Alvor ndhrød: .Men drtlr maa De sige til min Kone!" —] Præsieskahet og Kcifetflaverne hruger Hnstrncn som Retskah for sine skamløse Intriger, hvetvrh rt halt Folks Br og Bel fætleé paa Spile Gambetta siges at være testamente»! 25 Millioner Francs (4£ Mill. Dollars) af rn sotig Tilhængrr af Rrpuhliken. Tidligere er han ogsaa hlcvrn lesiamenterrt siørre Summer fot at kunnt arbeide mer nafbængigt. Paven har værrt næsitn høh, saaat allc Blade har holde Ligtalrn ferttg og stonklavet rlltr stardinalcrnr har holdt sig htredte for at vælgr en nv Pavt. Men til stor Forundring og ikkr ringe Skuffelse for rnkrllt, tr h®n levnet cp igjen og — holder nu Audients. England ligger i denne Tid og ruger fom en Drage oorr sinc Skatte. Be- gbuttr drt Krig med Rusland, vil drt koste Pengt; brgvndtr det ikkr, vil det kanske kasko endnu mere. Norge. Fflet en Doersigt over Høsten i te forskjellige Amter fremgaar det at Hohesten og Halmmrngden nærmet sig rt Middelsaar; men storr,høsten, isar Hav ren har sotntmmtlig i dr hoirre liggende Trakter foldkommen mislykkes paa Grund af tidlig Sne og Frost. Potetcéatlen tr middelmådig. Srtcrshrugct rr daarligt Middcleaar og Fmglaolen for det mtste miølykkrt. Sommt Slrtrr, f. Fjt. oppi Roulandstrandrn og Sirdaten frygtrr man sot at dtr oil mangle Sædrkarn. Alling tydtr paa en stætf Jmmigration til Båren. LøTlnanltrnc G. Flood og Christiansen rr afgaatdt for at tagt Dtl i Krigen, den første i den rumenske Hær, den anden i den stnskr Garde. JBodø par godt Fore 17de Okthr. r.Htr i Miitntapolis heghndtr Stedmoder» blomster at (emme fr m Juledag.) Bed Stifldmedc i Bergen fremholdt Jens Greet (cand. theol.) at den eneste Grund til at staa i Statskirken som den tr, par stjærlighrt^enfyn til Mrnighrd- samfundet, inen stt hrllrr ikke drt kunde hindre længrr, tnd indtil drt hlrv klart og utorivdigt at det var Synd at staa, enten af Henson til Lærer rller Prakstsen. Bsaa enkelte Strdrr i Ncrgr sindrB falskt Fnkronrstyfftt. Sian kammer rftrr. Dia ma n t bryllup tr nylig Utyen feirrt i Bærran i drt Trondbjrmskr, af Johannes Thair.afen Siaorum cg Hustru Gunhild Pcdersdattcr. Adskilligr SDxm pff i 61 rr ihost sot» uloffrdt i Norge. Bræn dtoinfl famlag, tr nu oprrl- Itdt i detf stotre Drl af dr norske Bytr. •Kommunen oorrtagrr al Brændrvinshan- dtl i Byen, fælgrr ikkr til Drankere eller hrrusedt Folk, og Dottskitddtt af Fortjr. nesten gaar til tældædigt Oirmrd. Komiteer organifertde: Votbrasfer 3Med lemmer: Champaign, III. . 3 do.; Beloit, SBt#., 2 do.; stale Dat. Terr., 6do.; Hamil ton, W is., 3 do.; Bardo, Mimt. , 2 do.; Fraulltn, Sli8., 3 do.; '/jetlinge'lRebr., 2 do.; SBahov, Rebr., 2 do.; St. Johannes, Stcbr., 2 do.; Slcar Late 4 do.; Mankato 10 do.; Fåberg, SBi-' ., 5 do.; Lakeland, W is., li do.: Bennett Balet) 2 do.; Traverse ®alley 2do.; Grue, Stinn., i do. Jalt 17 Menighrber mrd 5 7 Medlemmer. Dr. Bendikt, fom ogsaa er Semi naricts Læger er atter før nogtn Tid hjem kommen fra sin europæiske Studiereise. .E DEFECTIVE PAGE _ —T—f-------1----------1----------1---- Show less
DjVu hidden text layer 0.W.Hale&Co. Anbefaler sig til Befolkningen as Minneapolis og Nordvesten f om bet celdste, storste og paalideligste Dry Goods Hus t Nordvesten. Ordres fra Landet og ltbcnbyes, fot Prover eller Varer, expede- tcé med Prompthed. Chr. Z . Aemtey, Norlk HandeKffpedit. 301 »- hi... Show moreDjVu hidden text layer 0.W.Hale&Co. Anbefaler sig til Befolkningen as Minneapolis og Nordvesten f om bet celdste, storste og paalideligste Dry Goods Hus t Nordvesten. Ordres fra Landet og ltbcnbyes, fot Prover eller Varer, expede- tcé med Prompthed. Chr. Z . Aemtey, Norlk HandeKffpedit. 301 »- hilligt. : Der er fdrnsk Glcrf. P E. Eich.'lzcr, 212 Nicollet Ave. « .< 212 Hatte, allcflagg fra hr billigste tit de ____ _______ _ sinejle. — Fine Herreortitter, X^Utlll. Focrverkj Prltefaabet, Pelsétravcr, 211). Washington Avcttne Syb. - Minneapolis, ... ... , fotid Arheide. Billige Prifee. .ll iober osi {nister Land , Minnesota, - Wisconsin og Iowa. — Soelgtr vg byttcr 1 Sand cg Sotter. MedtoqetBcnge tilUblaanmod hrdstt Slogs Sittcrhrd. — 11 dtaan er Prngr 206 Nicollrt og 207 Hennepin Avenutl, mod Sitlethed i opdyrtrt Land. — Aarnt■ ~ " " gern- ælger ' A. Iteland, Norsk Sagfører. I 210 Washington Avenue eg iftanb at scelge faa billigt at ! enhver vil stude Besparelse ved at kjøbe etter i mine Priser. Eieren er selv Skandinav. John Od stie, Sier. ®. M . Williams. Boghandct og Stationary. Minnefota Ltnfccd Oil Co. g-mm -li 0i soled H«8. Hennepin Aotnut, ligteertfot «lhvnæurn. A. B. Mulford. teSs&¥itiSiøwWtieø*l«l»Me*k bruars tigr ,ta bt fmoa Spanb den sendee stonier: No. 5, Nicollrt House Block, <• . Sekoentt, brfpartndr og oarigt. — Bedtcmt: Hjørnet af 2nd Ave. North Sfrlb tfltt Prsolister og Prøver. I cg Ietnbanrn. Show less
DjVu hidden text layer Den store Velsignelse der fynligen fulgte "Gjældsindfgmlingen", gjorde denne Fcimantng dobbelt nødvendig; det er, naar det gaar godt man er mindst tilhøi- elig til at vaage, og btvart stood drt et tunder. Bi har nu atter hitter Ftsatieg ser den gamle Sælning. J drt Hrlr... Show moreDjVu hidden text layer Den store Velsignelse der fynligen fulgte "Gjældsindfgmlingen", gjorde denne Fcimantng dobbelt nødvendig; det er, naar det gaar godt man er mindst tilhøi- elig til at vaage, og btvart stood drt et tunder. Bi har nu atter hitter Ftsatieg ser den gamle Sælning. J drt Hrlr laget tøt drt vrl med Rrttr sigté, at Mangel paa den rrttr Aarvaagrnhvd hlandt Fot» tct har bragt 08, hvor vi nu staar, 2 tiar eftrr at Gjrlthindfatnlingen brgyndtr. Men andre Ting er komnr til, fot aj gjøre Profrsforfondrt tit en Nødvendighvdf- Drt rt min Agt drrom al ubtalr mig i storlhvd og Uforbrholdrnhrd. Jrg tror drt er bltven aabrrbart, at Salen har Ingen Glæht i denne Stole. Herren være Lov fot del I Del var dtrsor ikke ander, end vi maattr vrntr, at vold» fommr Angrch skuldt kommt rftrrat Her ren hande lagt Sten og Grnnd under Bygningen. Forsaavidt kunne ni sige mtd Apostelen : det handle 08 intet un» derligt. — Den Maadr hvorpå dr tom var vistnof en Grund mere til bitter Be- dtøvrlse ; men selv dritt har tjent merr 1:1 Guds Sags Fremme ihlandt os derved ot Ucetfærdigheden er hleven aabenbar. Men ren Ting timhr dog Ondskahrn udrrttt til Skadr: tfler halonndet Aars Bitte i del skjulte og aahenhate bragle den Samsemdrt i to Tttsinde Dollars Gjeld Og det vtd allt t drt er lettert at riot ntd end at hvggt op; og drt hutdr enhotr, fom sit haot Undskvltning, tænkr, før han tog til at tivt ntd og kritisert: ,har jrg da ogsaa hvgget nogrt op? Folkrt har dømt i denne Sag, og Mc» nighedetne har med Aioor og sttafl ut» talt sin Ucillie mod ethvert Forføg paa at ntdtivi Skolen. »Hør op mtd dr ukrlstrtigr Sfrsotrirr, dor fastt Miétillid i Samfiindrt og un» dergraee Skolen"! Saa laltr Mrnighrdrrnr, og der var i fø en Røst som lSftedc sig drtimed. Men fæt nu vrdkommendf ikkr sindrt sig heføiet 111 at lystre Menighedens alvor» Itge Bud,------ head saa ? «Saa skal dr udstedes ef Samfundrt" ylt kanskt mangen haade Præst og Mr- nigbrd foarr. Men fæt at drtlc frrmhringer endnu mtr Ugreit eg Forvitring i Samfundrt — Hvad saa? • Dg hvis Skolen drra f lider sådant Bfhvæf, at den henfmntdrrr og sammen» faldtr, fordi den imens ikkr faar nødvendig Næring-af Folkrt. Heat saa 1 — Bilde Menlghedernr vært aldrlrs udtn Anjvar i dette ? — Dg saa langt er drt nu kammrt, at ntppt var drt talrigr Aartmødrt Repre sentanter fomne hver til sit, fot der var Sfrivtlser i vert tgtl Organ, fom maattr vække nv Miétillid og påny stanse Pen» sesfortønnrn. AarBrnødets Subskriptfon fom kan mangrlhaseigt ind, cg eftrr Aartmødrtf Beflutning hire drt nødvrildigt vtd sidsit Mødr i "Board eg Trusires* at optagr Laan paa *8,000. . eiflnok sik vi nu Laan til 9 Prceenf og itdrn stemmissionsudgiftet, mrdens ti for 4 Aar siden maattr hetalr li Prorrnt aarllg og drrtil 3 Prorrnt stemlésion. Forsaavidt er Srminarirté sttrdil i ønskt, tigsie Stand. Men ikke desiomindee et Fiendommen atter pantfat, og hvad \ Samfundrt hande hcfluttrl eg Invrl aldrig at gjøn, drt er nu gjert. Bi er nu indr paa famme Skråplan fom før «Gjelde- indfamliegen*. Under dtøse Dmsiændighvder nil Pro- fesferrtne fet fin Samoilttghrdd Skylt neppt kunne hliot staaendt længer end tll næsteSommcr. De nil ikke hære negenSkyld i at Skolen Sat ester Aar løhtr i Gjeld og tilskat misité fot Aamfnndet. — Jngtn kan fortænkr drm deri. Således stod Sagtrnt, da »Baard of Trusires* og Dittkriontn mødtr fammfn. Biccformanden Past. Paulsen, og Past. Lunt var ogsaa lilsttbt j den sidstt hlco valgt sti Sekretær. Filer grundig Detrvtitlft kom Mødrt til følgtndt Beflutning: «Undertegnede, fam1ede i Mede paa Augsburg Seminar!- um ! Plin ca polis dtn iden Septbr. 1879, har alvorlig cvrtveitl tn Sfrioclfe fra Se» minarirts Fafn1111 til S10 1 rnS Ditrf1 i 0 n og.Board ofTrusters", ogrrt btteed bltone tnige om at anbefale, at den eed flats- mødrt ned.fattr Proftsfotfonds» komitr strap pa abtgynder Grundlæggelftn af el Profes sors ond i dr af stonfertn tfonS Prefter brtjrntr Mrnighcdrr, og oi anbefalt tillige herved paa det narmefte samtlige Me- nigbedet at begynde dette Fo retagende med Kraft og Flid i Jtlu Naon. Herrtn kront drttr Arbtidt mtd Held for fin Mi» ffttndbtbe Skyld! J. Olfen, JD. Paulsen, L. Lund, Samf.Formd. ' Bicrformand. Pastor. Fatl Raémuøfen, Dlr D tianstad, A H- Fdstrn, H- Eageniorn, A stittelfen. Anm. Simon Rustad, fom nar til- strde i Stødil fom Plrdlrm af Dirrftic» nen, atsoold: sig fra al stemme. Således rt Samfundrts B (lul.ting. at Sagen skuldt brbandles rundt omkring i Mrnighvdcrnc cg Jndbtrrtning fendre til Prcieeforfondskamitcen, skjætpct der- ben at Sagen ikke alcnc bcbandlcs i Ord, men oglsaai $jrtni ng, drt nil sigc, at man paabrgondrr Jndjamling. (Sc Aarsbrrrtn, Sidt 52, n.) Drt re nu et Par Omstændighrdrr, Isom jrg saar Lnn at omtalt før den ende lige Fremgangemaatr. Dd rt 5 Aar siden Skolen brgyndtr efter den nitnærendt Plan mcd Collegc fem titld fotbrrrndc Afdcling for drt tbeo- logiskc Stminatium. Ecllegct fom hc= staar af 4 gtæskc stlaéfrr, berr paa rt Aar, tog naturlignis idetmindstr 4 tiar for al komme i field Birkfomhvd og askaste fom Fengt nrl forberedte Studenter for den ihvcloaiske Afdcling. Dcttc bar rærrt ligcfom Brækntngs», Pleinings-, ,par- ningt» cg Saatidrn. Jmitlcriid bar Folkri taalinodigcn nentct paa Hesten. Dg a Ur forstaar, at en god Stoleboft lager lidt langrrr Tid for at modnrh end en Hordragrr, fom dog oglsaa bcbønrr ialtfalC 2 Aar. J hcnnt Tih har det frlofølgcllg ikkr kunnrt uhsendrø mangt Ptæsttt. Nn hcgynder Hoste”. Jaar grahncrede 5 nrh Colleger for at indgaa i Thvologaf- hrlingcu. Imidlertid har Herren hjem kalt I hen en r sil en htdre Skolt. Fra hr andrr stlaøfrt gaar her flrrr into i tri thrologtskr sturfite, Isa a at htnnr AfdrKug iaat til harr oorr riO Flrnrr, rllcr om\ trent saamangr Tbeclogrt alenr, fom der fot 6 Aar sthrn nar Flevcr i brie Srmina- riel. Bi er alisaa komne saalangt, at hvis Skolen faar nære i Fred, og Herren læg» gre sin Btlsigntlse til, nil hrr ndgaa fra 5 til 10 Præsttr bvcrt Aar. Fr det ikkr for deltr Maal ri har fttkkcl og hrhrt og arbeidet? — Fr ikkr drite til strckkrligt til at fodt og nærr noit rgrt Samfund, udtn at ei Ikuldt ouskt rllcr nirkt for andres Ncdrirtlir? Dg drt faar ei læg gt til paa drn an- den Side: Ho i nogrii oil ncdiior Sko len saa rr drt paa hei Tid; fnatt Hir drt forftnl. Dg hvis nogrii i den Hcrrrs Irset Naon til beræste Skolen og unhdrage hen fot hr giitige Angrch, faa er drt ogsaa nu Tiden; fnart kan ogsaa det nærr fer» fent. Dg her rr en Maalc til at stanse dr isrargcligt Sfrinrrtrr butligrrt end Ord, deler ntd at gjsrr drm uskadtllge. Dg dr rrr uskadrligr, naar Skolen er saa- ledes grundfæstrt i Pengesagrr, at ikkr den fsistt den htdste aandelige «Tramp* skai ord ulidigr Skriotrirt gjøre Afbræk i Biofesforlønnen* Inhhctaling. — Den Slag8 "strltik" nil af flg sele ophøre, naar drn ingen Slatt tan gjøte. Dm nu Nogen end gruntsigere nil oner, htvilt sig om hoah Gann her lan orntr« af hr fortsatte Strih8aitifler, saa kan han kim læfr det sihsiUdkomne No. af Syno den S Organ, hvor Rchaktionen mehven Mangrl paa H»detligbed, pi nar langt fra at etntt, og for hvilken port Sprog ikkr titt nogrt «fommriigt" hrtrgnrhe Uh- tryt, atter optagrr cn Del af Past. Slau-i sens Skriorlft. Drt maa pære hette Samftinb færheles opmimtrenhe at se Splih og Undergang trur bort Samfunh gjtnntm Angttb paa vor Stole, naar de saa oorrsietigen henyttrt sig af en Manhs Uttalelser, horm be ikkr for mangt Aar siden i alltrtgtnlligsit Forsianh har tyngd sit Skarn oytr. — Dg drt kan nrppt start rart til, naar dr faalebeh rr kamnt ntd til, at «føhe den Kaal, de saa rftrrtrykkrligen Hat» fpyttel r". Men rt er sikkert, at heotmrgrt brnnt Fremgangs- maahe tør nært i futh Somkkang mth hen miøfoiirianlke «rene Lært", faa er hen i faaro liben Cntrcnøstrmmclse med ®uh6 Drt8 «Lære\som siger: »stjætlighvden glæbet sig fkkt loner Uretfærhighed, men den glæder sig one r Sanhbrd." Men naar hr mrsi formaaenbt af Mots sianhernt saalrdrs allerrhr alæbrr sig i hen sifrt Forventning om Skolens Under» gang, saa ligger allrredt htri ikkr lihen Formaning sar ei til at eaagnt cppaany og se, hoah her kan gjorrs for at brnarr, hvad ni dog alt haot ofret saamrgrl for. Jrg tror ot Meningsforskjrl om hvor» niht "Profesfotfond* er den allrthtldigsie Maadr at ordne Skolens Pengconliggcn. drr, hør læagrs tilsidr for ot Hrhridrl kan ske i ftild Fnighrd; (eg fele har hant og bar mint Toiolifaabenseenhc; men siden «Prosesforfond" rt Urnen en Nødvendig- brd gaar jrg i Herrens Nacn mtd paa Arhridrt; drt udrettré dog Intrt ntd Tninl Drt nigtigsir Spørg6maal hli’r da : stan ri samlePr0fri\etfond, og ho 0 tlrdr S? Hnah F nn rn angaar, har jea ikkr sior Tninl; nrh Girlhsindsamlingrn skulde hrr falde 81.00 paa bnrr stommiinikont; men h mangt sitrt Tnsiiih deling i Ind» samlingen end nort stommimikanttr, saldi drr ikkr mrt end $0.75 gjennrm- fnitlig paa bnrr. Sæt at Samfnnbel nu bar 20,000 stommniiikanlrr og at berr kammrt oorrens om,at ban borrllgr nillægae af 5Frnt8,(om kaiiskr tilers gif til nogrt Unytligt, og nrdblinr drrmrd i tct Aar og tsetrbom giot 5 Fctvrrne til Skolen; bnotmrgrl nilde drt gjøre? — Iusi akkurat $50,000 ca-.h i tiicklns. Fr drr nogen faa fattig, at ban ikkr krtndt nære mrb paa dette? st r n bende drr fiilgtr Belsigntlse mrd disse Femcentrr; hvormangr Bern kunde ikke rære med? Flscr onrnanf ørte Beflutning af .Board of Tritstrrs" og Dir,kifonen var fattet, boldt Prcfcssarfondekamitcen brsiaarndr af Prof Oftedal, Hon. S . A . Iohusen og Falk Gtrrtfrn Møde. ■Man gik ud fra den Fotudfælning, at denne Intfamling, om Herren skulde føre den til en lykkelig lldgatig, hør nærr saa» dan at hen for Frrmtiden sikrer Skolen i siiiantsirl Hfutcendr, og ooersiødiggjør enhoer fentre Iudtamling. — Defor troede stomiteen at Summen hør fættrs til $ 00,000, hvor if 140,000 hrugeø til Profcéforiond.Rcsicii til at hrtalr hrt nu værenh.Laanrt *2,000), br løhende Udgif- Irr i hrt Aar Intfamlingen forrgaar ($4,000) og til Inhkjøh af hr Lotter I Scminarirhlokktn, fom Stolen' rnhnu ikkr eirr:(f5,000.) Drrnæst rr det vor Plan, at hvrr Me- nlgbrh indtil den anberledts hrstrmmrr beholder bvat heu hat famlet til Proses- forionb i sin rgrn Midtr, bog saalrdrs, at en Femtrpail af del fubskriberete Beløb inhfendrs, eftrr tom het kontant iiidkommer, til Srminoriet for al møde de ovrnnæonte fontaiiie Udgifter. N en der ril med disse Bidrag Hior ført en færegen stonto mrd horr Menighet, det i Tilfælde af at Hrrten ikke vil lade Indfamlingen lokkes, og Skolen cpbørei, oil faa sig hisse Penge tilhagchetalte fcrlods, faalc» hes al all bead der ode6, i Bitlcligheden kan gives paa den Bciliigelse, at det hele Foretagende lokkes. Ftemgangsmaahen vit i het væfentlige blive ben famme fom teb Gjeldéiudfam. lingen. Det organiseres runbt omkring i de Menigheder, fom maatte hesiemme sig fot Prosesforfond, Indfamlingékomitrer paa famme Maadr fom sidst, mrd Formated og stasserrr. Drr rr nu oorralt en større Frfaring i faadant Atheide. stomileerne ber oæte faa mandsiærkr, at der ikkr kam mer mtr end 10 oller 15 Navne paa Hvrr Lisit. Men i Snbskriplicn8inaadcn vil drrtil komme et Par nhv Ting til. Fot drt førsit modtagrs naturligvis Subsktipiion f stontant paa allt . Beløb under 10 Dollars. H»ot fotønskes bør paa diése Bidrag gives Henstand faalangt fom i drt beiesit fr j Maantdtr. f'trnæst mohtagrs fet Beløb paa 10 Dollars og derover Noter, betalbare fra 1 til 5 Aar, hættndc 10 Prorrnt Rente, der hclases halvårlig fvm Proses orlon. Alltirht har jrg Haab om, at 4 Prrfontt har trgnet $300 hnrr. Fndelig bar vi tænkr 06, at der samti dig mrt brnnt Subskription organiserte Fcmcrntforcningcr overalt "hvor tct cr muligt. Diése orhncs paa ben Maadc, atstomitccmchlcmmernc og ander, her kan bcoægrs dtrlUedaalagt sig at saa 4 rllcr 5 Nabofamilier lii at (lutte sig sam men til en Femeen tforen ing Dette sket derved at faamange Medlemmer af hver Familie fom muligt, Gamle og Unge, Mænb cg stvinter, inhtegner sig i en lille hertil inbrctirt Bog, og for» pligter sig til at hrtalr 5 Cents hver Ugt l rt Aar lit Skolens Brofcøfctfonb. Brd- kommendr stomitrmedlem, fom har han» nct Foreningen, maa ba horr Ugt ferge for at "kcllrktt" Pengtnr, og horrt Fier- hingaar tlltr Halvaat afgivr Rrgnskab. Bi bar ber vrb Srminaritl en jaaban Ftmctnlfortning, hooraf allc Stuhenter rr Mchlrinmtr. Dr faar for hr tnbskiiblt 5 Cent fri Doktor og'Mcticin. Bi hat nn holdt paa i ikkr fuidt 3 Bintrr, og cftcr at haadc Dokter og Mrdirin rr hr- talt, har oi rnhnu omtrent $170.00 { staefcn. Plied Guds Hi®lP tror jrg at sior Btl- signclse og rigtligt Udhvttt kuitdr komme ai dcslige Fcrcningct. Saavcl Femc.nlhøgcr fom Snhskrip- ticnølisicr og Notcr vit sendes fra Sttni- narlct til hvrrt Strd hvor Indfamling hrgvnder. Dritt cr i forte Drag Planen. — Ff- t-rhaandrn fom Særkrt maattr fommr igang pil nøptndlgc Oplvéningcr og For klaringer kunne kommt til. Drt gjældtr ogsaa drnnr Gang ligcsaa mrget om at „atbcidt", fom al hade". Men Hemmrlighedrn vrb hrt helt ligget i at det maa hliot rt Gitbéathcihc. Dcé- værtc maa ei være forhcrcbtc paa Moh- sianb, cm i hcdsicFalt paa mcgcn Lttnkrn» bch. Dct soncs at hvlhe haartl forstjøh og Blob at opgiee nogcl af sil cgcl, sele naar Forskjellen kan er i Maatrn. Allr fom clskrr Skolen og Samfundet rr enig i, at Proftéfotlønnen hør rtgrlmæésigt inh» fommr; men drr rr maaskt Utnighrd, om Indsamliigtn hør forrgaa en Gang fot allr, cllct hvert Aar, Drite rr kun rt Sperghmaal em Slaebc it og rr bog isianp til at rækkr mrgrn Lnnfenhrb Det rr derfor hohhrlt nthornbigt at Arhribet oplicrs og siptkrs mth alvorleg cg inh» trængrnde Bøn af tem hrt tlskt Skolen mtr end sig selv. Allr I, fom laa paa stnæ fot denne Skole fot to Aar siden, eillt I ikkr atter trængr ind paa Hdtrenedl han maa bevare hen for vori Folkl Gudfrygtlge Mænd og steindtr rundtom i vert Samfund og ndriifor! dersom I ikkr kunne sætte Fdetg Hjerte ind i denne Sag, og dersom I ikke rille hære den meb epløftede Hænder i Bøn og Raah, saa ville vi vpgive henne Sag steer. Men ville I være med. skal het not Ivkkrs; thv en Retfæthig8 Ben er stærk, naar hen rr oprigtlg. Saa lægger jeg ha Sagen t Gude Hånd og glemmer Summen. Seen Oftedal. I en lille Mrnightd har de hegyndt med Prosesforfond, og det lader fom de ikkr vil giet op før dr hat $1,000. — Der hvhøoti kun 50 faadanne. Show less