DjVu hidden text layer 4 Folkebladet, v,todag ben 30te juni 1915. Folkebladet udkommer hver Onsdag Morgen. Folkebladet PublishingCompany udgivere. 322 Cedar Avenue, Minneapolis, Minn. . 7 -gtered at the Post Office of Minneapolis, Minn., na second clans matter. Abonnentsvilkaan ® narIForskud........ Show moreDjVu hidden text layer 4 Folkebladet, v,todag ben 30te juni 1915. Folkebladet udkommer hver Onsdag Morgen. Folkebladet PublishingCompany udgivere. 322 Cedar Avenue, Minneapolis, Minn. . 7 -gtered at the Post Office of Minneapolis, Minn., na second clans matter. Abonnentsvilkaan ® narIForskud............-.1...................................»1.00 Sets Maaneder............................................. ..... 0 .60 £tt Maaneder......... .................................................0 .36 Ct Kor til Norge................................................... 1.50 Penge bør sendes i registreret Brev, „Mo. ney Ordet" eller „Bank Draft". Deres Subskription er ‘ etalt indtil den , Dato, Adresselappen Viser Er ikke Bladet ordret stanset da, vil bi- Hive sendt, indtil det bliver ordret stanset / g al Restance betalt. , Adresselappen tjener fom Kvittering. Opsigelser maa sendes direkte til Kontoret BF* Bed Adresseforandring maa den gamle faaoclfom den nye Adresse opgives. 6$H Naar Do ,»river til eller handler med Firmaer, fom averterer i Bladet, nævn at De har feet Avertissementet i dette Blod. Minneapolis, Minn., 30te juni 1915 Det er kristendommens største sta de, ot barna forkommes. Derfor maa man visselig begynde med barno, om • man skol ophjælpe kristenheten. — Luther. Den kristnes liv fan kmt faa nt* tryk gjennem kjærlighet. Der gives ikke en dypere forklaring over den kristne aond end i apostelen Paulns' jang om kjærligheten i 1. Kor. 13 kapitel. Den er ifandhet den djær- veste fastslåen av den kristnes stil ling som nogensinde er git. v,Dm jeg gir nit for at føde de fat tige — om jeg gir mit liv til c.i bræn des, og ikte har kjærlighet, gavner det det mig tittet. " Med andre ord — det kommer ikke an paa den ydre handling, men den nand hvori denne er født, motivet hvorfra den utspringer. Blir den gjort, motstrævende under pligtens pres — i håb om belønning — den cr uten værd. Kun dersom den ut springer fra kjærlighetens kilde cr den en veffignclse baa de for den lom gir og for den font mottar. Det var de første kristnes kjærlig het fom tildrog sig verdens opmerk- fomhet. Og endnu er det vigtigste vidnes byrd om fand kristendom kjærlighet til Gnd og mennesker, font studer ut* trnf i glad hengivelse og villig tje neste. Hvorledes kommer da denne fjær- lighed ind i menneskehjertet? Der* forn kjærlighet og ikte pligt er den kristnes første slagord — cr da ikke således kjærligheten den første og højeste pligt? ..Du stal elite .Herren din Gud og din meste lom dig felv." Kan vi da elske paa befaling V Det problem behøver ikke at an fægte os synderlig. Befaling om at elske tilhører deu gamle pakt. Kri stus har gjort alle ting nye. I hans bifcipclrfap Dr befalingen at elske om byttet med kjærlighetens ^vingende magt. „Kristi kjærlighet tvinger os." Bor kjærlighet er en fri, uhindret gjenklang au bans kjærlighet. Den er ikke selvbestaltet — men inspireret av Kristus. „Bi elsker forbi ban el- sket oS først." Og naar cit dag hans kjærlighets under griper vor steel, fødes kjærligheten der inde — en kjærlighet four villig gir hengivelsens største ofre og gir sig felv helt hen i Herrens tjeneste til menneftefjæles frelse og dans rikes utbredelse. Gud give Jt risti sonde kjærlighet man utgydeé over fjælene til hans navns forherligelse! Det biir ingen fommerflole iaar. Som bekjendt var det tanken at av* holde et sommerkursus for prester ved Augsburg Seminarium i august maaned. Sommcrstolckomitcen had- de ogfaa arbeidet en del med at fao istand program for kurset, da der ^^inbtfaadtc en omftændighet som be* virket, nMpørémnnlet om jommeriko- ibil blev forelagt de prester fom var tUi'sedc ved aorsmøtet i Marinette. Det blev da bestemt, at bci utfort* tes til næste aar. En væsentlig gruid til at dcisuc beslutning blev fattet er ben, at dr. Ole Hallesby, lærer ved menighetsfakultetet, som skulde deltat i kurset med en række foredrag, ikke kunde komme, og det vilde været van skelig nu at utfylde programmet. Bi beklager, at de font hadde tænkt sig ti! sommerskolen, biir skuffet; men vi tror dog, at det font brødrene be- stemte under aarsjnøtet, Var det bed- lie og rigtigste under omstændigtso- terne. For fommerikolekomiteen, Andreas Helland. Frikirkens aarsmote. (I. £. Rydahl.) (Fortfat fra 8dje side.) Kassen er nu i 5000 dollars gjobld; der cr kojgrunde for det: krab pact arbeidere og mænd uten arbeide. La os først og fremst tænke paa den kasse, slam giør det mulig at brin ge evangeliet til vort eget folk baade paa frontieren og i de store byer. De store byer holder paa at bli hedenske byer; skol Vi ikke gjøre alt vi kast til at samle bort folk om Guds ord og- så der? Pastor Bcrlic: Føter altid trang til at sige noget til fremme for in« drentisfionen. Der kan være uenig- het om hvad der cr livsnerven i vort arbeide. Hvad jeg er klar over, er at [tal vi ha nogen fremtid, maa vi drive kraftig indremission: det vil skaffe flere studenter til Augsburg; det vil utvide vort arbeide i det hele. Bil uttale tak til alle font har hjulpet komiteen i aaret font svandt. La os bede for indremissionen, — la os ogfaa giøre noget hver paa vort jted til indsamling av midler til denne mission. - Pastor E. O. Larsen: Det er ret at soten fremholdes. Alle indremis- sionsveimer er klar over at indremis- flanen i mange maater er livsnerven i vort arbeide, likesom Augsburg cr hjertet. ^Sæt vi stanset vod indremissions- arbeide, hvad fao? Der vilde stiart ikke være stort igjen av Frikirken. Bi maa ikke prøve paa at fremme en arbeidsgren paa bekostning av an- dre. Kom indremisiiotispresterne ihu, de som fitter ensomme ute paa vid derne eller inde i fkogene. Punktet antnt. I. Menigheter og venner opfor dres til bøn for missionspresterne. Antat. 5. -Resolution i anledning Geo. M.^Tangvalds død. Hans cfterlntte anbefales til menighedernes barm- bjertighet og støtte. Antal. li. Dette punkt tiltaler glæde og tak, fordi flere missionskald har er* Hæret jig selvhjulpne. Andre opfor- dres at følge eksemplet. A ntat. 7. Menighederne opfordres til at opta offer til indremissionen den 25de juli og følgende føiidagc; fvin- deforentnger ti (skyndes at forøke sine bidrag; andre venner opmuntre? til ot gi et ekstra løft. Antat. 8. Aarsmøtet anmoder indremis« fionsmenigheter, fom ielb er bl it hjulpne frem av indremissionen, at komme den ihu med bidrag. Antat. 9. Punktet indfkjærper nødven- di g heten av at presterne forbereder sig vel for fine prækener ved at trænge ind i Guds ord. Pastor T. Moen talte meget træf- sende og belysende om hvor nødven- dig det er at dette inbffjærpes. Punk* tiet antages. 10. Det henstilles til presterne velvillig at gi de oplysninger til boarder font de bedes om. Antat. II. Budgettet for kommende oar jættes til $23,000. Antat. 12. Lutheran Inner Mission Society i Minneapolis, Minn. , an* befales, og foreningen takke» for den opmerffomhet den har vift Frikirken ved at kalde en av kandidaterne i fin tjeneste. Antat. Indsamlingskomiteen for pro fes- jorers og prefterø trængende efterlad te rapporterte ved pastor H. I. Ur- dahl: Indtægterne hadde været ba- rc $390.86, som komiteen hadde ut betalt til mrs. Itrseth. Bestuttct at den nuværende komite biir slående. Jndjtillingéfomite nr. 5 (Dat Grove Ladies Seminary) rapporterte ved pastor O. Hustoft: 1—3. Takferefolidionen for et vel« stgnelsesrikt arbeidsaar; tak til læ- rerne, og til skolens øvrige venner. 4. Pengeindsamlingen maa dri- ves med større kraft. Pastor O. L . Torvif: Der er nep« pc noget arbeide fom har glædet mig mere end det font gjøres bed Oak Grove. Bil gjerne appellere til fæ- dre og mødre at omfatte denne gjer- ning itieL^nteresse og støtte. Bi ysir talt meget om Augsburg og vore fenner; men yr fennerne faa meget bedre end bore døtre? Her ta- les der om en skole for utdannelse av vore døtre. Der er gjjælb og man gel paa rum, iaar font ifsor. Det staar til os at gjøre hvad bi få for at bygge op og bære denne ffole. Gu av skolens graduenter staar nu færdig at gaa fom missionær til Kina. Anton Nybraaten: Bil faa gjer- ne faa lægge et godt ord ind for pt« ke'ffoleu. Sæt Oak Grove bed siden ab Augsburg. Jeg har fed Peget godt fra pikestolen; mine egne døtre har pæret der. Bi trænger pel ut- dannede kristeligsindede mødre. Slaa ring om Oak Grove likesaa- pet som Augsburg-^ Jests Halvorsen: Jeg har en sø- lelfe av at man hørøst ikke har den rette forstaaelfe av hvad Oak Grove cr. Da jeg felv fif fe, blev jeg Høi lig overrasket over hvordan fkoleit er kommet sig frem — tænk iaar 119 studenter! alle kommet fra den nær liggende freds rundt Fargo. Støt stolen. Miss Jørgine Roen: Det gjælder liv eller død for Oak Grove. Bi hor studenter, men ikke rum; vi føler det som staar i spidsen. Bil gierne op fordre alle til at pære med, faa sko len kan faa en ny bygning. Jeg stal gjøre mil, hvis J gjør eders. Hvis pi kan famle $20.000 kan jeg saa omtrent love at vi stal faa $10, 000 i Fargo by. Pastor E. Aas: Det er kanske paa stn plads at jeg fom indfamler lfæv^ ner noget om dette arbeide. Har fi delt midten av oktober reist i menig hederne, og subskriberet ikke faa litet. Har erfaret, at fkjønt stolen cr ung, har den bog fundet en stor plads i manges hjerter, og jeg har været mottat med megen imøtekommenhet. Det er ikke til stade for Augsburg at slotte Oak Grove. Begge skoler arbeider for Giids sok. Jo ftørre interessen biir for Guds rites fak, jo mere vil de forskjellige gjøremaal støttes. Pikerne ved Oak Grove oplæres særstilt i at undervise barn, og det er av ftor betydning; de er ogfaa me get cfterfpiirtc fom religionsskolelæ rere. Skolen mangler husrum og kan ikke godt klare sig længere itteit stake. T. T. Fugleftad: Der er ikke mangel paa midler iblandt os, hvad det kommer au paa er om bi vil være tro husholdere. Somme vil ikke gi noget til Guds rite før de har betalt fin gjæld; men det er ct feilagtig føn; de [fylder at gi til Herren først. P. Hamre: Jeg har været ved ffolen baade ifjor og iaar, og jeg har faat det bedste indtryk av den. 'Punk tet antoges. 5. Aarsmøtet tilstemmer boan dets forslag at famle $20.000 til av betaling av gjæld og opførelse av en ny bygning. Antat. Komite nr. 6 (Bethania College) rapporterte ved pastor tsTLx.Bestul. 1. Tak til lærerne. 2. Aarsmøtet anbefaler Belå nte College til menighedernes vel vilje' og støtte. Pastor I. R. Huglen: Da jeg er en av dem som hor studeret ved Be thania College, og har faat fkoleit kjær, vil jeg gjerne lægge ind ct godt ord for den. Bethania College har været til stor velsignelse: mange bar fundet fred med Gud der. Bil der for bede brødrene og fostrene i østen at være med og støtte denne stose, Den cr nødvendig for det arbeide fom drives paa kysten. Punktet vedtoges. 3. Møtet tilstemmer planen at utfende en mand i skolens interesse. Pastor Bestul: Jeg har staat sko len nær i mange aar og ofret cit del for den; jeg ønsker at stolen maa faa vedbli at gjøre sin gjerning. Der har ikke gaat noget aar medmindre nogen er kommet til liv i Gud ved Bethania College og er blit hjulpet frem i fit gudsliv. Frikirkens første missionær til Kina er cn ab skolens elever. Det er meningen at den mand der ansættes som indsamler først og fremst stal arbeide paa kysten for at jtimle baade midter og studenter. Men det er ogfaa tanken at sende ham her øfr, og jeg bil gjerne opmuntre eder til\at ta imot ham med velvilje. Byr derne biir for store for vennerne paa fysten alene; pi maa faa hjælp fra østen nu fom før. Pastor M. B . Michålfon: er blit opfordret ta imot indsam leren med velvilje, og det ffat vi prø- be at gjøre; men da bil vi til gien« gjæld bede om,- at man sender cn mand font ikke er faa altfor soar til at kritisere forholdene i menighederne her øst. Punktet antoges. Jndftillingsfomric nr. 7 (Betheø- da Hornes) rapporterte bed pastor Carl Nordberg: 1. Glæde og tak for det velstgnel- febrile arbeide forn er utført bed Be- ésda Homes. 2. Arbcibspcrfonalct ' opmuntres til fortfat utholdende arbeide i barm- lyertigfjetens tjeneste. 3. Aarsmøtet takker de gamle fom bed fine gaver har gjort det mu- lig for bestyrelsen at gaa igang med utvidelsen av gamlehjemmet. 4. Sfridt maa tages til avstaf- selje av den trykkende gjæld paa $15,. 000. 5. Hjemmets prest opfordres til at fortsætte sine reiser i hjemmenes intereste. 6. Aarsmøtet anbefaler at Be- thesda .Homes direktion rapporterer til Frikirkens aarsmøte ved stn for- mand eller sekretær, og at prestens og kassererens rapport vedlægges som bilag. 7. Aarsmøtet opfordrer alle Fri-' kirkens menigheter at flotte Bethesda Homes med gaver og forbøn. Hele indstillingen vedtoges mider ett. Nominationskomiteen forestog føl gende fom medlemmer av lærebvks- komiteen: Prof. H. N. Hendrickfan, pastor Claus Morgan og pastor H. C. Gaspersen. Følgende nomineredes som med lemmer paa direktionen for The Freo Church Publishing House — for tre aar: Pastor O. H . Sletten, pastor I. Strand, pastor O. J. Flagstad, hr. John Andersen, Finley, N. Daf., hr. A. Nybraaten, Argytc, Wis., pastor Elias Pedersen. For 2 aar: Pastor B. L: Sundat, pastor M. B. Michaelson, dr. Carl M. Roan, Minneapolis, hr. H . N. Tjon, Tunbridge, 92. D ., pastor I. Halvorsen, pastor E. Berntsen. For 1 aar: Pastor K. B. Birke- land, past. C. E. Nordborg, past. H . M. Hemmingsen, pastor O. A. Op- fetfr, hr. Henry Halvorsen, Wana- mingo, Minn., prof. S. O . Severson. Baftor Nordberg fik anledning til at tale Bethesda Homes fat. Referatet av eftermiddagens for handlinger blev læst og godkjendt. Forretningsmølet avsluttedes med fang og bøn. Om aftenen samledes man igjen til avikedsfest. Hr. John Afpefæther, pastor E. O. Larsen, pastor Arthur Ølfon og hr. Fronts Welssin talte. Pastor Carl Nordberg takket paa Bor Frelsers menighets vegne aars* møtets deltagere for besøket, og ut talte stn forvisning om at det hadde været menigheten til megen hygge og Vetsignetse. Pastor Johan Mattson takket paa aarsmøtets vegne baade prest og ntc- nighet såvelsom befolkningen i Ma rinette for den storartede gjestfrihet der var vist møtets medlemmer, og- for den prægtige ordning ab alt i for bindelse med møtet. Han hadde hørt bare ros. Det hadde været et ab Frikirkens hyggeligste aorsmøter håd arrangement og gjestfrihet an Oif. V Sang av pastor M. Bjørnson og ab et blandet kor. Pastor E. Berlie, pastor P. Win ther, pastor S. N. Totlcfson og past. M. M. Midthun lyfønifedes ned cn rcjolution i anledning deres 25 aars jubilæum torn prester. Fra kirken gik mau til et træn av fporvognc, som stod færdig for dem der fkulde gaa med speciallaget til Minneapolis. Ett hel del ab veli nerne i Marinette fulgte med til sta tionen. Paa veien fang man religiø fe fange, og paa stationen, idet toget fatte fig i bevægelse, istemte, menig- betens sangkor: „God be with yon titt tre meet again" — cn vakker av slutning paa Frikirkens 19de aars møte. Preskerne Thorvald Olsen. Betle Raker og N. J . Hnglen, der blev or- dineret oed Frikirkens aarsmøte, har optal arbeidet i fine respektive kald, henholdsvis i Poutsbo, Wash., Blest- by, 9)?ont. og Badger, Minn. Prof. M. C . Wee bed Red Wing Seminar fjor tat imot fald som prest for en menighet tilhørende Den for enede kirke i Kalifpel, Montana for Som røster i ørknen. Der er cn bitende ironi i den øm- stændigbet at det socialistiske parti i Tyskland vover at optræde font fre dens forsvarer i denne krig mens fir- fcn, „Fredsfyrstens" hær i verden, var og er tons i denne fak. Paa to maater har socialisterne fremlagt fine fredsplaner for verden. Styret- for det focialdentokratiffe parti i Tyskland har offentliggjort i „Bortvarts" en fulbjides fredshen Vende! se. Dette interessante dofiX ment forlanger fred under, omftæn- digheter, der vil muliggjøre venskap mellem nationerne, og fremhæver ty- delig partiets motstand mot erobring og annektion. Folket vil ha fred, si- ger det, og regjeringen opfordres i menneskehetens navn til at erklære jig beredt til at indgaa i fredsundcr- ljandiingcr. Henvendelsen stavr under everstrif- ten ..Socialdemokratiet og fred. " Dett begynder med at henvise til det faktum, at socialisterne fan, at kri gen var i anmasse!). De arbeidet forgjæoes for at istandbringe mellem- folkelig forstaaelfe; men da frigen tom, stillet de sig til fædrelandets tjeneste. Dernæst henvises til par tiets erklæring i riksdagen bcikide nngnjt 191-1: „Vi forklanger, at faafuart fitter- het er betrygget og vore motstandere cr tilbøjelig til at slutte fred, stal krigen avsluttes med cn fred, i om vil muliggjøre veiijkap med nabonatio- nerne. ' Til slutning hoter det: „Detjom denne frig, font daglig kræver nye ofre, ikke ffal trække ut, indtil alle de nationer, jom deltar i den, cr aldeles utmattet maa en av magterne ntrække hånden til fred. Tystlnnd, fom blev angrepet av cn langt overlegen styrke, hittil feierrif yar forsvaret sig ntot alle sine fien der, tilintetgjort deres ntjiiltnings* plan og vist, at det cr uovervindelig, burde to det først? stridt for at istand- bringe fred. J menneskehetens og rnltmens navn og støttet av den gun stige militære situation, der er op’ uanet ued tapperhet hos pore kame- rater i vaaben, forlanger vi av re gjeringen, at ben erklærer jig beredt tit at gaa ind pan fredsnnderhådlim ger for at gjøre ende paa denne blo dige konflikt. Bi venter, at vore realistiske kamerater i andre frigjøren de lande vil øve indflydelse paa fint regjeringer med dette jamme tnaal." Ifølge ienere beretninger blen „Bovmarts" konfifferet, men altså ikke for ovenstående lom nt i ver den. Cg så blev frebsfpørsmaalet drøf tet i den preusstike landdag, hvor ra> dikale og socialistiske medlemmer talte for at miderføfe det lyste folks stem' ning for fred. Regjeiingsautoritcter- lte befvartc dette med uttalelser om, cå folket er for krigen og vil være for den, „indtil Tysklands fiender cr vil lige til at indrømme dets ret til at ntvikle fine økonomiske og kulturelle ressourcer." I debatten deltok herrerne Broun, Wiener og dr. Karl Lic&kneclst, der paa Wiener- erklæring om, at publi kum var med krigspartiet, fvartc: „Bi har maskerne med os og mas* ferne ønsker fred." Wiener fortfatte: „Bi er overbe vist om, at alle partiers og klassers famhold er av betydning og at det betyder Tysklands feir. J dette slam- hold findes garantien for, at vi vil holde ut og at vi vil bli spåret for stife uhyrlige angrep i fremtiden." Socialisten Brann fa, at sociali sterne negter ikke for, at det tyske folk maa slå fammen. Han referérte til den fjendsgjerniitg, at visfe personer talte om at fortsætte krigen for at virkeliggjøre „vilde planer om annef- tion." Cn stor del av det tyske folk ønsker absolut, at man ikke skal for- sømme noget for opnaaclse av en suarlig fred, og de avviser amtet, tionsplaner av enhver stags. „Det tylle folk ønsker ingen erob ringer," erklærte Braun. ...De øn sker ingen annektion. De ønsker der imot fred uten ydmygelse eller under kastelse av vort folk." Den preussiske indenrifsminifter Delbriicf fvartc Braun blandt andet: „Mens bi er indviklet i en krig som denne, kan vi kim ha cn tanke, item- lig at ende den paa en maate, der Vil umuliggjøre cn gjentagelse. Det ar det moal, som rifsfansteren og de allierede regjeringer har »at sig, og det er det maal, I maa arbeide for sammen med os." Socialisterne hilste denne uttalelse med tegn paa misbilligelse. Den tyske regjering har inbtat det standpunkt at sådanne indlæg for fred er noget nær det samme font forræderi, hvilket da ogfaa fremgoar av beslaglæggelsen ab „Borwcirts". Naar\ regjeringen allikevel har til lati de socialistiske fredsvenner at gaa saa vidt i fine uttalelser og desuten tillatt at verden faar tiofjaa fyldig "besked deroin, saa tør man trygt, gaa ut fra at regjeringen har latt freds bevægelsen slippe ut fom iojelsorn." Tysklands stilling er igrnnden langt fra ngunstig ifald de krigførende ffirl- de falde pa at tale om fred. Tysk- land holder nemlig kort og godt bel- giens gruber og industrianlæg, Frankrikes vigtigste fabritstrøt ost nogen av Ruslands vigtigste fabrik- strøk. De befatte landsdele bar om kring 15.000,000 indbyggere. Paa den anden fide er selve Tyskland pan fet nærmeste ubeffaaret, og det øst er- riffle laudomraadc fom Rusland og Jtalieit behersker cr forholdsvis ube tydelig. Naar det gjætdcr at faa vi te den virkelige stemning i Europa med hen- son til den fred fom maa komme tid ligere eller fenere, fon findes for øjeblikket ikke nogen mere pålidelige oplysninger end dem fom oberst E. M. House, præsident Wilsons person- lige attending til Europa, nylig fremla for præsidenten. Oberst House hadde iiidgaacndc samtaler med anivarlige ombudsman!b av de tyske, britiske og franske regjeringer. Han omtalte stemningen blandt dip lomater iaatielfom blandt militæret og det brede lag i hvert laud. Han fandt under fit ophold i Europa, at folkeopinionen i enkelte lande har fæstet sig ved betingelser, fom angiæl- dendc lande» regjeringer allerede paa iorikjcllige maater har erfaret iffe. vi I bli antat av deres motstandere. J alle lande fandt han, ct der blandt masferne har formet jig et ønske om et forlik paa betingelser, der vil stem* me med de ofre, spin folket bor bragt i fortn av blod og penge. Derfour det overlates til diplomaterne i Eu ropa alene, vil en tilhareoenden li! det territoriale status quo inaafke ikke være saa vanskelig,ifølge oplos ninger fra forskjellige hold. v- I Tyskland fanes rnanlet for et stort og indflydelsesrikt parti at være at fkabe stemning blandt folket for den opfatning, at Tysklands interes ser cr bedst tjent med kolonial ule videsse og den derav følgende utvik ling av den overfjøifte handel hellere end grænicninideiseu i Europa. Det ipørssuaa!, fom oberst Houfe tror vil spille en meget vigtig rolle i frcdsunbcrhåblingerne, cr frille1* ten paa havet -- det princip, at pri vate borgeres eiendom, undtagen kon trabande, stal være fritat for opbrin- geise eller beslaglæggelse paa havet i krigstid. Nordpolen ikke opdaget av Pcotti. „America not Discovered by Colum bus" var titelen paa den trodsige lille bot fom prof. Rashtué B. Anderson for næsten et halvt århundrede fidelt ilynget ut i verden. Cg man tnu uu lige saa meget man vil om forfatte- ren, hans nævnte bol blev det egent lige gjennembrudb fil den almindeli ge opfatning at ltordmænd bodde i Amerika omkring aar 1000. Nu iyncs kongresmand jpclgcjen i Nord Dakota at bille anfalde Peary i famine aand som prof. Anderson anfaldt Columbus. Det er „Pioneer Pres's" fom fører historien frem i dagen. Bladets kor respondent i Washington paoilaop at kongresmand Helgesen til flaatemi- nisteriet snarf , vil sende ct vidløftig bevismateriale for at godtgjøre den påstand at Peary aldrig har været ved nordpolen. Indholdet av cn del av dette materiale antydes, og der cr allerede fremkommet meget fom det vil falde Pearys venner vanskelig at gjendrive. Mange har brat Pearys foregivne bedrifter i bil; men nu har kongresmand Helgesen bestemt sig paa rt almindelig angrep for at kuld- faste Pearys opdagerry Y og faftslaa font anerkjendt historisk1 kjendsgjer- ning at han ikke cr nordpolene op dager. Spørg ikke ester menneskers mc- iiiiig, naar dn fjender Guds vilje. Show less
DjVu hidden text layer Tjerterftitkelfen i menigheten. Naar Faderen bilde aabcnbare ben fyndige menneskcjlegt fin uendelige kjærlighet, fendte han ikke nogen av fine herlige eitgle, fom daglig fer han5 ansigt, men sttt eitbaarne føn til ^at giøre det. Men han valgte at jende ham, ikke i den... Show moreDjVu hidden text layer Tjerterftitkelfen i menigheten. Naar Faderen bilde aabcnbare ben fyndige menneskcjlegt fin uendelige kjærlighet, fendte han ikke nogen av fine herlige eitgle, fom daglig fer han5 ansigt, men sttt eitbaarne føn til ^at giøre det. Men han valgte at jende ham, ikke i den herlighctsikikkelfc s om han had de hos Faderen før verdens grund- vold blev lagt, men i tjenerftikkelfe. Den alene oifc Gud fandt at denne fkifkel so var den bedste til at bringe hans naade og kjærlighet hen til menneskene. Forunderlig! Sao skinnet lisset i tjencritittelien i mørket, men mørket fattet det ikke, fattet ikke det sonde lys, font vor kom- met til verden for at oplyse hvert menneske. Han kom til fine egne, men hans egne kok ikke imot ham. Men dem sont tot' imot ham, gav han magt til at bli Guds barn. -O g disse' faa hans herlighet — en h.'rlighet, fom en eubaarcit iøti har fra fin far — fuld av naade og fandhet. Og av hans fylde fif de naade over naade. Ti i denne tsenerifikfelie bodde guddommens fylde. Herren Sa også til sine dijciplcr og venner at tjciicrffiffclfcn var det høieste som de burde attraa her i ver- den Likesom Gnds rike var grund- lagt veif'håi i tjenerskikkelsen, faa var ogslaa tjenerskikkelsen ben hsseste stilling for Hans venner i dette riko: Noget av det iibste Haii iøkte at indprente dem den sidste aften han var slammen med dem, vay tjener- stillingen i han» rike. / Da -de var kommet ind pan nadver, jalen. begyndte de nemlig at trætte om hvem som skulde være den største i himlenes rike. Herreskikkelsen, ikke tjenerikikkelsen, bar blit det største for dem. Men det viste sig her, font det siden altid har vist sig, at yerreikifkclfett . ftrafs begyndte at dræpe fiærlighc* ten og ydmygdeten i disciplenes hjer ter De kunde jo trætte og det end og mens- Herren var hos dem i det famme værelse. Hvor forunderlig han da vifte hver iserr au dem tjenerskikkelsens herlig- yet ueb fotvaffningen! Derefter spurte han dem: „Skjøn ner I hvad jeg har gjort med eder? J falder mig mester og herre og J tiger det med rette, ti jeg er det. Har nu jeg, eders herre og mester, basket eders setter, faa er og jaa J ffyldige at vaske hverandres setter. Bet J dette, da er J falige, såfandt J gjør det." En gang før hadde han jagt til dem: „Om nogen vil være den før- fte, hait være den sidste av alle og al- tes tjener. " Guds rifes historie har også al- tid vift at tjenerskikkelsen er den av Gud velsignede. Med den følger 1tyrken og fremgangen. Mens der- imot I>crrcffikfclfeii par vist Jig at være en forbandelse for Guds me- nigbci. Altid følger trætte med den! Al- tid opløsning! Altid ivækkelfe og nedgang! Mon det ikte er fordi herrefkikkel- fen liar fanget vore hjerter og den ao Jesus helligede tjenerskikkelse er blit vort find fremnfed, at solid og regjercri Har faat saa stor magt over os? hvorledes fan da vor Herre Jc« ^ius Kristus nære „som cn tjener iblandt os?" Det hører til aandens nye væsen at tjene, siger Paulite, . va n . den store apostel, fa: „Nu rei- fer jeg til Jernsalem for at tjene de hellige. " Cg han rofer Stefaims' hus i Korint, fordi be ..har fremstillet sig til tjeneste for de hellige." „Det var deres ros. Og de var det i en van- ifelig tid, just da herres'kikkelson for cn ftor del behersket sindene og fplit- tet menigheten. De derimot tiger lian. Isom „tjener vel" vinder fig cn god stilling og en stor frimodighed i troen paa Kristns Jesus. Fremdeles blir bi mindet om at englene er tjenende aander og at de vr ni sendte til tjeneste for dem font skal arve jalighetenS Og endelig siger Peter: „Efter* font enhver har faat cn naadegabc, faa tjen hverandre med den." La os da med Panlus mindes, at alt hvad vi giør for Herren maa være cn tjeneste, aandens tjeneste. - Hejren ielv lægger fin herlighet otier den. La faa kjødet og verden foragte den. Gabr. Baarbfen. griffrfens aarsmitc. (I. L Rybayr.) (Fortfat). Komite nr. 2 (Augsburg Semi- narin m) rapporterte peb pastor S. Risløv. 1. Aarsmøtct erkjenber med tak til Gud at Augsburg Seminarium fra begynbelfeiHiv har været menig- hetens talsmand og menigheternes presteskole og gjemtent megen.motsi- gelse eg tunge kampe trofast arbeidet for menighetens rette skikkelse og ret te plads i Guds rife paa jorden. Antat. 2. Tak til Board of Trustees. Antat. 3. Nødvendigheten.ab at opholde Augsburg indffjærpes. Antat. 4. For at al skolens løse gjæld kan betales og fonb'ct forøkes til $100,000 tilstemmer aarsmøtct ben beslutning fom Meb fattet i fælles* møte ap Augsburg B. of T. og fondskomitven den 5te januar, 1915 , faalybenbe: Augsburg Board of Trustees og fondskomiteen anbefaler til Den In« therske frikirkes aarsmøte i 1915 at vælge en mand for et aar, font Fan ofre al fin tid utelukkende for ind- samlingen av midler til avbetaling av Augsburg Seminariums gjæld og fonbsinbimnlingcn. Pastor Gynild: Som vi forslår har vi en betydelig byrde i form av giælb, fom bar hopet sig ov i aarc- nes løp. Der har ikke været nogen gjælbsindifamling paa flere aar. Nn maa det giøres. De aarlige bidrag er pel blit ftør re; men faa ftiger ogfaa travene til en stole, naar den fkal vare nogen- Innde tidsmæssig. Gjælbcn maa av- skaffes først, og dernæst bør der fam« les til fondet. Det er Iitt av et feil- fyn i vor betragtning, naar bidrage ne kommer ind noget trægt. Skolen er dog hjertet i vort arbeide. Bi maa iaar ta et rigtig tak for vor pre- steffolc — for at anskaffe giælden som er omkring $23,000. Paj tor G. Hansen: Augsburg er hjertet; naar hjertet banker feles det gjennent hele legemet. Det er Augs- burg bi er somlet om. La os bære enige om at slutte ring om ffoleit, be- be og arbeide for ben. Pastor O. L . Tordik: Spørsmaa- Iet er: hvorledes skal Vi gripe faken an for at bække mere interesse for fko* lens financielle trang, og hvorledes stal vi møte fraoene. Interessen for Augsburg er ikke blit mindre; men bi er slabpc, naar det kommer til praktisk arbeide og støtte. Bi maa lægge mere kraft ind i fondsindfamlingen end tilfældet har pæret. Saken er stor nok for de kraftigste anstrengelser. K. T. Rykken: Det er nødvendig at midlerne flyter ind; men det er ogfaa vigtig at vi fender vore gutter til stolen.. Bi bør gi vore fønner saavelsom døtrene den bedste tildan nelse som det gaar an. Jeg kjender ikke nogen læreanstalt fom jeg faa trygt kan sonde mine gutter til som til Augsburg. La os opmuntre hver- andre ogfaa til dette at skaffe stolen flere elever. Punkt 4 antages. 5. Da det cr en Iivsfak for Fri kirken at holde stolen gaoendc, biir det en moralsk fat for hver menighets tjener, presten, at tjene menigheten ogfaa her, hjælpe den til at fe det fæl les ansvar og bli delagtig i den fæl les oelfignelfe. Antat. 0. Preiterne anmodes derfor i broderlig kjærlighet om at lægge den ne faf frem for fine menigheter Ved deres årsmøter saa bidraget til Augsburg i nogen form kan komme med i beregningen au menigheten» utgifter til Guds rikes arbeide eller paa anden maate sørge fer at der fra menigheten kommer aarlige bi- drag til skolen. Dersom det viser fig at presten in- tet giør til fremme ab denne sak i menigheten anmodes formanden i B. of T. bed personlige fFriuelfcr at benbendc sig til sekretæren eller cn anden au menighetens embedsmænd med opfordring til at\ sarge for at fætte en indsamling igang i menig heten. Antat. \ 7. (Sjælden paa varmeapparatet lægges til den øyrige gjcssd. Antat. 8. Tak for den frugf skolen har baaret iaar, idet 9 kandidater kan ut- sondes, famt for den stigende mis fionsinteresfe blandt studenterne. Antat. - S. Taf til lærerne. Antat. 10. Hovedsaken er ikke at faa mange studenter, men at arbeidet ved ffolen blir gjort i Herrens aand. H. Opmuntring til at fende gut- ter til skolen. Antat. 12. Aarsmøtet tan ikke tiltræde ben indstilling ab B. of T. og L. B. M. at prof, hellands tid deles mel- lem fkolen og misstonen. Avstemning aber punktet utfat til komite nr. 3 håbe rapporteret. Komite nr. 3 (hedningemissionen) rapporterte bed pastor Jens Halvor- son. 1—4 . Almindelige takfercfolu« tioner i anledning av missionens fremgang, og at flere nye missionæ- rer kan tissendes baade til Madagas- kar og ssftna. 5. Atirsmøtct anbefaler at bud gettet for næste aar Jættes til $30,* 000. Prof. Helland gav en bel oplys ninger angaaende nye missionærers ntfendelfe og talte for en kraftig ind- samling til hedningemissionen. Pastor Chr. Jørgensen talte om velsignelsen ao at ofre til Guds rifes gjerning og da iærfkilt missionen. Pastor C. Aa» mindet om at der yar en tid da vi hadde midler, men ikke arbeidere; nu fynes der ot bære næsten overflod paa arbeidere, og det bør vi glæde os over; men der træn- ges ogfaa midler. Punktet antages. 6. Tak til prof. Helland for hans arbeide iont sekretær; aarsmøtct kon bog ikke anbefale at hans tid de les mellem stolen og missionen. An- tat (Dermed utgif faftiff punkt 12 i indstillingen fra komite nr. ‘2 cm- gaaende famine sak). 7. Det anbefales til bemidlede missionsvenner at gi gaver til et misfionshjem sar hjemvendte missiv- nærer. Antat. 8. Aarsmøtct tilftemmer at Gas- feren iitvides til .it omfatte Stinamis- fionen saavelsom indremissionen, og at navnet forandres i henhold dertil. Antat. Tirsdag eftermiddag 15de juni. Andagt ved past. Thorvald Olien. Noniinationstcmiteen foreslog pa* stor O. H. Sletten lom giælbs- og fonbsinbiamter for Augsburg Semi narium. Balgt. Pastor Sletten: Sil ikke sige at dette kom aldeles uventet, for jeg har hørt nogen ymting om det før. Jeg finder dog at jeg ikke kan paata mig dette hverv; maa derfor resignere. Besluttet at det henftilles til pastor Sletten at tå laken under fornyet oberbeielfe og gi fit svar til Board of Trustees. J tilfælde av at past. Sletten ikke kan motta valget, over« lates til B. of T. i forbindelse' med fondskomiteen at vælge en an- ben mand. ' B. of T. sammen med fouudsfomi- teen bestemmer indsamleren? løn. Pastor S. R .1 Tolleffon læste In Memoriam resolutioner i anledning av pastoFlDh- Rufsvolds, pastor George M. Tangvalds og fru Ris- løvs døb. Komiteen paa Folkebladets og bot* handelens indberetninger rapporter- te Ved ftastor C. M. Tolleftson: I. Det henstilles til alle Frikir kens menigheter og Venner at virke for Folkebladets utbredelse, r• 2. Aarsmøtct tilstemmer den av bestyrelsen iverksatte plan at iraffe bladet mere originalt opbyggelig ind* hold ved at faa prester til at skrive prækener for bladet, og anbefaler at der fortsætte» dermed, at ogfaa pro* feåforer og lægmænd opfordres til at skrive prækener og andre opbyggelige avhandlinger for Folkebladet. 3. En komite ti Ifættes til at gjcit« nemse de lærebøker sam bokhandelen utgir, og om det er fornødent, revi- dcre sproget og bringe indholdet ab de engelske og de norske ntgaber i overensstemmelse med hinanden. 4. Aarsmøtct tifftemmer den plan join fælleskomiteen er blit enig om, at Folkebladet og Frikirkens bole handel forenes i en ny korporation, slik at Frikirkens aardmøte faar an- ledning til at nominere direktører og andre embedsmænd; aarsmøtct væl ger derfor inforporatører i oberens- ftemmel)e meb komiteens indstilling. Alle punkter blev antat. Komite nr. 4 (inbremtssionen) rapporterte bed paftor E. O. Lar- fon: 1. Glæde og taf for ben itcbfe stigende interesse for og forftaaelfe M indremisfionens betydning. Antat. 2. Aarsmøtct glæder fig fam men meb missionskomiteen over frem gang i arbeidet, synderes omvendel se, forølede bibrag ofb. Antat. 3. Jndremisfivnen er i mer end cn henseende livsnerven i bort ar- beide, bør derfor faa en mere frem- fkutt plads blandt bore fælles gjøre- maal. Paftor Sletten: Der er meget i dette punkt; bare pi tar det til hjerte. Jnbrcmisfionen har ikke ben frem- fkutte plads fom den burde. Bi er glad for den stigende misskonsintesfe —- ikke mindst ved skolen. Kandida terne synes bog ikke at pære saa bil lige fom før at gaa ut paa missions- marken — håb kan bære grunden? Er bi ikke billige at ofre noget for fjæles frelse her hjemme Iifefaabel fom Paa hedningemissionsmarken? Det er stort hvor man ofrer sig for Herrenf fake Det tor life faa megen kriftenbom paa bor inbremissions* mart, blandt bort eget folk, fom lam- ger ute. Bi maa ikke gjøre nogen forjkjel. (Fortfættee paa 4de siide.) Hvad de forskjellige miésionsblabc mener om verdenskrigen. (Norsk Missionstidende.) I „Eoangelisches Missions-Maga- ziii" (for december 1914) gir dr. H . Christ-Socin (fra Nichen ved Basal) et færdeles interessant overblik over, hvad de forskjellige missionsblade bar uttalt om krigen 5g dens indfly delse paa missionsarbejdet. Bi hit- fætter herav følgende oversigt Nordamerika. Det ftore amerikanske selskap „American Boarb"§ blad „The Mis fionary Herald" skriver: Den ene lægger skylden paa den anden for at ha begyndt krigen. — De ikfe-krisinc folk bil med forun dring og spot se paa dette vrængebil« led av Kristi religion, av evangeliet, av broderskap og fred mellem folkene. Kanske kan man bog ha haab om, at der av den vanvittige strids rædsler kan opftaa cn mere bifeiplineret og fund stegt paa et mere folib.Fristelig grundlag. J fit oktobernummer meddeler bla» det, at de engelske missioner hadde henvendt fig til de amerikanske med fpøtssnaal, om be var villig til at være med og støtte de fastlandsmis- flaner, fem var blit avffaaret fra for* bilidelse med sit Hjemland. — De amerikanske baptisters organ „ Misfions", uttaler: Der tør hænde.ai de kristne fylk i Guds øine ikke par aandelig modne ril de opgaver, Hvortil de er kaldt, og at .de derfor -først maatte tugtes og renfes gjennem lidelier, før. de kunde bli skikkede redskaper for Gud. Paa de amerikanfko kristne falder der nn et dobbelt anfoar, og det gjælder om, at de anstrenger fig dobbelt, tfor at det ikke skal gaa tilbake meb mis- iionsarbcibct. Naar vi tui fer, hvor dan de andre folk fætter mlt ind for fine longer, jaa maa bi ofre $ao me get desto mere for bor. Herre og me- fler. Bi maa nu btfe brobcrfiitd life overfor alle mennefker< vi maa bære ydmyge, bedende, offervillige, og vi tkal' meb mod og forhåbning fe ben til utgangen ay disse prøvelser. Tiltrods for vor neutralitet maa bi dog ikke undertrykke mor auffy for en tlå unyttig strib; ti har der nogen- finde været en uberettiget strid, faa cr det denne. Bi maa bifc Kinas, Indiens, Japans og Afrikas folk, at de amerikanske kristne ikke understøt ter denne frig, og at almindelig bold- gift er ben rette kristelige fremgangs- maate i alle stndsfpørsmaol. — Kri gen Har vist os det merkoærdige fæ nomen, at samtidig som tyile og cn« gelite soldater kjæmper mot Hinan- atiben, arbeider tyske og engelske mis- fionærer i Orienten fammen om at føre menneskene til Kristus. — De amerikanfke Presbyterianeres blod „The Assembly herald" klager over, at faa mange misfionsmarker i Afrika og i Orienten er blit avffaa- ret fra fine moderlande, famt over at Japan hadde overfaldt Tstngtau, hår presbyterianerne har en vigtig station. — „ The Mission Field", ben refor- mertc kirkes misstonsblab, mener, at de ledende inden be forfkjellige kirker bor komme fammen for at drøfte den nuværende situation. Det maa kom me flart frem, at denne forfærdelige irlykke ikke er kristendommens skyld, men at den netop har fin grund i. at folkene har vift for liten lydighet moi i Lincoln County, mitt*., i det nord- OPDYRKEDE lige Stennefola, Nord- og Syd Dakota tilsalgs. Byttehandeler en specialitet. Skriv paa engelsk FARME eller skandinavist til: I. B. Howe, Arto, Lincoln Co , Miun. Send eders nid til St. Cloud Woolen Mills og faa deifforarbeibet til gode varme flæber, tæpper, strikkegarn, fhawler, w. m. Katalog og „Shipping Tags" sendt paa forlangende.. Adresse: /' SL Cloud Woolen Mills, St. Cloud, Minn. Folkebladet Publishing Co. 322 CEDAR AVENUE, MINNEAPOLIS , MINN. PUBLISHERS AND PRINTERS linotype Composition Book and Job Printing BUT WORK QUICKLY Damn AT O RBASOHABLB PRICES o Kristus, og at de ikke har fulgt ham ester, (om de burde, — Dette et og faa en tid, ' hvor det i færlig grad maa fremholdes for de indfødte me nigheter pan misskonsmarken, at det gjælder for dem om at bli såvidt mulig selvhjulpne. — Endelig frem- hæder Hadet, at der er ikke altid, at de økonomisk gode tider ogfaa i aan delig henseende er de debile og frugt- barefte, tvertimot. Saalebes bied den reformerte mission i Amerika netop grundlagt i ben tunge og van skelige tid, dn To forenede fletter log i krig med England. — Det hefjenbte „Missionary Review of foe World" uttaler blandt andet: Hele krigen er unyttig, morderisk, selvmorderisk og forbrybersk. Jstc- benfor at btufe folk og peuge til at fremme Kristi rike, øder man men- neskelid og midler i kampen om over- magten. Do Blir følgen deri, ot hed ningerne — baade herhjemme og der ude — let ab de kristne, og at kri stendommens fremgang hiir i hø: grab hindret. — Endelig citeres det internationale tidsskrift „Tsie Moslem World" („delt muhammedanske derhen".), ni- git av amerikaneren dr. C. M. Stue- nier. Her heter det i ottobernumme- ret: Til de ti krigførende magter Fon der naarfombelsk komme en elled- te: Islam. Blondt folkene blir der et forfærdelig har, for de kristne kit- ker biser følgen, at deres religiøse vid nesbyrd blir fordunklet. Naar Her- ren kommer, vil hau to sin bom ram me de riker paa jorden, som gjorde ben raa magi til fin Gud. Som det gik meb dot romerske rike, således er det også goal med andre i stifte- riens løp: Nationer cr iunket ned i egenkjærlighet, og jaa cr de blit ftrof- fet, mm kirkens vidnesbyrd har lyst frem faa meget befto klorere. Savle des var det ogfaa for hundrede aar siden, da do store misfionsfelikapct i de reformerte kirker bled grundlagt midt under ben europæiske kitgs tor- ben. Mer end nogensinde gjælder det nu likeoberfor muhommedanismen at skjelne metciir ben såkaldte „fri- itenbet" (Tg ben virkelige kristendom. De, der bærer Kristi navn, trænger nu til at gienfødes likefaadel fom de, der ikke bærer Kristi navn. Mvu naar vi bare Jtaar fait, (aa skal Guds rike aabenbares blandt folkene mere, end nogensinde før. — Sverige. Arbeibskomitcen for ben alminbe- lige fdenske niissioneskønferents (inde fat i september 1912 fom et fælles organ for de forskjellige fvenske mis- iionsvirktomheter) har bed hr. Feres utsendt et oprop tit høn for misfio- not: Bøn for ben hjemlige ledelse, spe cielt meb henblik paa de økonomiske vanskeligheter, jon: opskaar pan grund av krigen. Bøn for tilsendingerne paa mis- [sansmarken, fom i denne tid ogfaa ftaar overfor hen vanskelighet at skulle forklare for he inhføhte, hvorledes der kan gaa til, al Europas Iriftne na tioner ligger i kamp meb hinanden. Der cr nu også mulighet for, at der ten opskaa revolutionære og stem- mcbficnbtligc bevægelser blandt de indfødte. Bøn for de folk, blandt hvem mis* sionærerne .virker, og for hvem krigen kan bli en anledning tit mistillid like- overfor den kristne religion. Disse folk maa lære at forftaa, ql de kriger-O ske libenskaper ikke har fin rot i tri- stendommen, og henne krise ftuihc on- fpore dem til ftørre ansvarsfølelse og offervillighd. — Svenska Misiionsfvrbunbets hloh tiltaler: • Stigen har vgjaa forplantet fig til de ikke-krifine folk (f. eks. Japan. In diske tropper cr overført tit Frankrike. Tyske kokvnier er angrepet). Først fremtihen pil pife, hvilken skabe der hermed cr forbolbt ben kriitne mis- fion. Det er vart ønske og vor bøn, at det broderfind, fom kort før krigens uthrud kom jaa sterkt liljyne blandt misfionsoennerne inden be forskjel lige notioner, og sam stor utjevnet fan mangen en kløst dem imellem, ot det te btoderstnb vgjaa nu man tomme til at seire over bitterheten og otier alt det fom skiller. Near Guds oond faar vife, at den enhet, jam be har i Kristus, cr bøst hævet over alle na tionale skranker, ba vil feiren ikke lo vente længe paa fig, Da vil man i begge de store lande (Tysklemb og Engldnd) se, at man simpelt hen ikke kon undvære hinanden, naar der gjæl der at tilføre ben famme mcflcrS erinde. — Danmark. „Dansk tD2is[ionsblab" betonet fterkt nødvendigheten ad bøn og for bøn. Cm end famfærdtclsbcicnc cr avbrutt, kan bog bønnens traabløfo der aldrig atijljærcs. — I nr, 39 esterer bladet endet engel ske vg tyske uttafelfer, deriblandt det tyske vprop til de evangeliske friisene ! tillander. J dette vprvp klages der ader, at man for [itet star skjelnet mel lem Guds fonde menighet og de fod kolde kristne ruskinner, mens derimot „China’s Millions" fremhæver .me get sterkt, at denne kritik kan komme til at hstrfpe til, at baade de kristne hjemme log kanske ogfaa menigheter- ne tile på mis[ton8marken vil for- skan bedre enb før, at civilisation og kultur ikke er der [ammo fom kristen dom. — (Mene.) Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den SOte juni 1915. J Hungersnod. (W. M. Hagen.) En liten omskrivning av Mor ten Pontoppidan: „Fader, jeg har syndet!" Dersom det er givet, at mennesket lever ikke av brød alene, slå er det fogfan givet, at ben legemlige lym- gersnød ,cr ikke den eneste... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den SOte juni 1915. J Hungersnod. (W. M. Hagen.) En liten omskrivning av Mor ten Pontoppidan: „Fader, jeg har syndet!" Dersom det er givet, at mennesket lever ikke av brød alene, slå er det fogfan givet, at ben legemlige lym- gersnød ,cr ikke den eneste der kan lomme over et land. Den hører,vi om -fra Indien og fra visse krigens lande. Her i Nordwsten er der nu intet tegn til noget så dant. Man kunde sige: Heller ilfe aan- delig hungersnød er der tegn til. Der som det er ordet, sjælene stal leve av, Ilå rr der jo Guds gaver håbe av det talte og det skrevne ord. Ja. ganske vist! Blot der ikke er for meget — mere end folket tan for- deie. Og det fom bliv tilegnet og fordøiet, — bare det titan være fund lost! Skal det fjælelige crnæringsjpørs- maai avgjøres, er det bedst ifke bare at fe pact, hvor meget der tales og fkrivrs, og hvorledes det gaar av som varmt brød. Men det er stivest at spørge om resultatet. Er folket i færd turd at tilta i sjælelig kraftV Er ter ro og tilfredshet i sindene? Dette pleier altid at være et tegn poa god ernæring. Er fol! bl it gladere? Og itæt: Er der kommet ett til vekst au sudburdes kjærlighetV Fin der titan mere av trofast V-cuftap' Mere gjestfrihet? Mere ao godt ua*, vostop'< Mort »agt: mere liivrtevar- mcV Jeg tror tf fe, man fan vige det med landed. Jeg. tror de fleste ældre folk oil finde, at det er gant tilbake thed hier- tevarmen lier hos os lifefom — efter nogens mening — mod sommervar men. Ja, er der indtrådt cn tor audring i det sjælelige flinta iblandt os i de ienere aar, da er det utvll- tomt i retning av noget inert baril' og kjølig og stert. Eller er det maaffe bare noget de gamle in db ilder sig, de der 10 altid taler om, at verden uur bedre i deres ungdom < >g jfulde iltene, at og- faa de migv vil indrømme, ni de var, itu* følelser er iffe det der betegner vor tid. Net de inor jo høre det cud* og gjemicm vegtige vidnesbyrd, at fjærligbetvu bestaar i handling og intet ondet. Og det tror bv vel? Men ffulde der ikke blandt de ungt være adskillige, fom føler savn i ben retning, — adskillige der i. eks. hungrer efter vvnifap, varmt ueuffap, og bellager, at de personlig låner vutieii til at vi ir medynk og hengi- venhei og yde fortrolighet? Jeg toiler ikke om, at der er mangfoldige, baade ældre og yngre, som gaar med en stille men stork hun ger efter glæde — hvilket i o er et andet navn paa hjertets varme. - Glæde og fang — skal det bli mere av det nit efter be store kirkemøter? og under de mange ungdoms»leaner? Glæde og faug — det oar der like som tt opfoiitg til den gang vækkel sen fom i 90-aarenc , og kristelig.' folkemøter og bibelskoler fom i gang Det iaa ut fom om cn ny levende og glad firfetid nar i frembrud. Men det er iaudcre end jeg trodde det ord: „Der er faa glade og ingen salige av stegtens barn." / Hvis toll oar glade iblandt os, ha ffjæiibtcs de iffe faa meget, saa „polemiff, i buert fald ikke faa futt og bittert. Kamp og strid mao jo til. Meit det kan man ikke tene au. Man kom« mer til at hungre eikor kjærlighet, glæde, hjertevarme. Og den hunger føles allerede al» mange. Hvad enten vi bil eller ci, tommer vi da til at indrømme, at den fjæle- lige ernæring er mangelfuld. Trods alle de mange ord, telte og skrevne, er der hungersnød iblandt os. Dette er erkjendt av Frikirkens aarsmøte i Marinette. I et referat fra det møte forekommer nemlig føl gende bcilutning : „Missi onepresker- itc bør forberede jig nnnr de præker og træuge ind i Guds ord." Der er fim ett der fan stille hun geren. Det er at pi kommer tilbake • til Gud, uor himmelske- Fader. Hos ham cr linets kilder. Fra ttam ui- yældcr glæden, hjertevarmen, hjerte- styrken. Dg dersom hierternetefhc- gyndt at bli folde og glædesom, da er det fordi de cr komne bort fra ham, har tapt ben levende forbindel se med ham. La os høre hvad der staar om den yngste søn i lignelsen, han der reiste hjemmefra og fatte alt overstyr i det fremmede land. „Der blev en svar hunger i bet land," laser vi, „og han begyndte at lide nød. " Lo ham bære et billede paa dem iblandt os, der -er begyndt at faa cn fornemmelse ab canddig hungersnød, og fom lider derunder. „Han tom til sig selv" — læser bi videre — og fom til at tænke paa tit hjem og fin for. Og naar pi skal komme til 0» selv. da er det yor himmelske Fader bore tanket' maa yendc stg hen til, og vi maa prøve paa at opfatte den umaa« delige anstand mellem ham og os, hvor langt bi er komne bort fra ham -- fra hans pete, fro hans tilbedelse, fra tjans hus. Og det maa gaa op for es, at derfor lider bi stælelig mangel, derfor er vi blit faa fattige paa glæde og paa kjærlighet, derfor gaar ui og omkommer i cn sørgelig aa li delig hungersnød. „Jeg pil slå op og gaa til min far og lige til ham: Fader! jeg bar fyndet mot himmelen og for dig!" Fader, jeg har sundet! Det er ordet, mine venner, der maa ut! Ilt an hjertet! Ilt fra tændernes gjærde! La os ikte holde det tilbake. Ti derom heter det i den 32te salme: Da jeg ikke vilde frem med det, da jeg git og tiet stil med det, da borttørredes jeg, og stønnet hele dagen. Din hånd, o Gud, laa tungt paa mig dag og nat, min livs- iaft svandt som ved sommerens tørke. Men faa fa jeg: Ru vil jeg beljende mine misgjcriliiiger for herren! Cg jeg gjorde det — befjeudte min sand og fkjulte ikke min skyld. Og du tof bort min syndeskyld! Sela. Fader, jeg har syndet! Det cr omvendelsen fra verden til den leven de Gud. Det er at finde tilbake til livskilden. Det er begyndelsen til at hjertet igjen blir levende og uarmt. Fader, vi har fyndet! Det er det rette ord for os i Den Intderffe fri kirke. Bi har snildet, hver ror jig, paa mange ntoater, baade ned over- trædesser og ved forsømmelser. Men vi har og slå on fællessynd, tom det er bedst af befjende. Bi har fyndet vod uretfærdige og ukjærlige domme og ood forkjælenhet og feigbet, der avholdt 0S fra at fe bore egne fyn der og toil i ørnene. Det yar saa svært at komme til os selv og finde al den innd og nød! Og vi har fyndet, idet vi ifke har vogtet paa vor arv, vor oandeligc aro fra kristne feedre. Bi junger: ..Guds ord det er yort arvegods, det skal yort avtoms bære," og yi taler og diskuterer om kristelig livssyn og frikirkelig aandsretning. Men gir vi og saa yirkelig vore lands- rnænd og den opvoksende stegt et ind tryk au, at Guds ord og evangelium og fri kirkelige principer er os en dy- rebar stat, forn yi leter og lider for og som gjør os glade og sterke i Gnb ? Fader, yi har syndet! Dette er neieit, ben eneste net til at 5et fan bc- gynde at Mi bedre med os. Det er oeicit hjem til Gud at bo bos ham og mættes med de gode ting i hans bus-; jaa vi med sandernes forladelse faar ny glæde, ny kjærlighet, ny hjer tevarme. hungersnøden er forbi, og vi føler igjen at vi er hjemme hos Gud fom barn i hujet, at han tar os i sin faun og gir o§ nye tlær og ring paa fingeren og jko paa setterne. Det er herlig tor en menncifefjæl at komme således paa fote igjen. Men det er også herlig for cn me nighet at giøre denne erfaring -# • herlig naar Den lutherske frikirke således begynder at faa sko paa fot terne og komme i de rigtige fine tlær og ligne hvad den skal. Herlig naar der oppe i himmelen og horne- de paa jorden begynder at gaa ord om Frikirken paa denne maate: La os fryde og glæde os, fordi denne vor bror var døb dg cr blit levende igjen! Fra Erie, Minn., strives: Bi er her nogen font faar lov at ruste rundt med Guds ord og holde opbyggelse, og mange samles til møterne. Bi samles uanset hvilket samfund vi til hører. Bi er frikirkefolk ag jeg fanes gjilt om Frikirken. Ti den har pre ster fom ikke ffamnter jig yed at for- fyndc det gamle evangeliufn faa stm- pelt, at folket forslår hvad de taler. Maattc alle fom taler Guds ord tjen- de tyngden ab det ansvar font hviler paa dem: — H. Wilhelm Liste. (Oversat fra tysl og bearbeidet au prof. I. O . (Erbjen for „Ungdommens Ben" (1913) mcb hvis tilladelse artike- len optrykkes i Folkebladet). Johann Konrad Wilhelm Løhc cr cn av de betydeligste og alsidigste mænd, den lutherske kirke kan opvise i det nittende aarhundrede. .Hans navn cr indfletter i ben suite cg arne- rikanike kirkehistorie, i indremjssio- uens hifiorie, og i barmhjertighetsar- beidets historie. Hap blev født der 21de februar 1808 i Furtb, nær Numberg. Han nedstammet fra cn kristelig borgerfamilie. I gymnasiet blev den undervisning, han fif au rektoren, C. L . Noth, meget betyd ningsfuld/for ham. Løbe fem til at staa barn aneget nær og fa felv, at han ffyldtc at takke Noth, faa længe han lciisoe. 1820 begyndte han at studere teologi ved universitetet i Erlangen. Løhc hadde altid følt sig grepet ap kristendommen, men itu Mcb han fri- sten med liv og fjert. Det skede ifær under paavirfniiigen av den refor- mertc prest og professor Kraft, hvis billede aldrig blegnet i Løbes ijæl. Sammen med Vækkelsen stk Ijan en levende tilegneste ab den leitherske lære, slå der kunde siges om Løhe, at han var lutheraner av overbevisning. 1830 skred han til Hnschke: „End- skjønt jeg var opdrat i Guds ord, og aldrig forlatt ab Herrens naabe, tak- fer jeg, for at kole menneskelig, cn reformeret lærer, prof. Kraft i Er- langen, for, at jeg foyt til oandelig liv. Denne lærer, som jeg endnu i hjertelig kjærlighet hænger ved, var , uten at bon visste det, det redskap, som opfostret min kjærlighet til den lutherske kirke: ti denne kjærlighet bar jeg i mig ollercvc som.barn." Det slam dannet grundlaget for Sødes lærdom, var for der første den kirke- lige tradition, fom hersket i hjemmet, dernæst det vækkende ord fra cn re- formcrt lærer, der indtok cn meget Venlig stilling til den lutherske kirke, og endelig bestjæftigelfen med den lutherske kirkes lære. Løhc fortæller, at han blev meget glad, da han fandt ct eksemplar av Hollaz's dogmatik. Fra dogmatiker, førtes han til de* Fjendelt’esifristentc. Men den posi tive lære i symbolerne, fom Lau var faare uel tilfreds med, fandt lian ikke? i skriften. Traditionen, siger han. forekom ham klarere end skriften, . . kirkens lys førte* mig til sandhedens kilder" Først ienere fandt Løhe i ffriften, det ban baddi fundet i sum- bolerne. Sommerfcmcitcrct 1828 til bragte han ned universitetet i Berlin. Opholdet her var ikke au nogen cidere betydning for ham. Derimot følte han fig iiltrnfkon au den tids store prædikanter i Berlin, Schleiermachcr iffe iiteltrFfet. 1330 deftod han den teologijkc eksamen. I det følgende nar begyndte han cn rikelig velsig net pirksamhet som sjælesorger i Kirchculamitz. hvor han fif aniættel- se font pritiatvifar. En vækkelfe gik over det ftrøf, you arbeidet i. Og Løhe blev leder i den mægtige bevæ* gelse Folket strømmet til ham fra alle hold. Han var utrættelig i -fit arbeide, ng allerede da begyndte han at samle de troende i menigheten til ct aktivt aandelig arbeide. I to aar Virket han uforstyrret, men saa brøt uviljen ut imot ham. Det Var fikke menigheten, men statsbureaukratiet og det kirkelige embedsaristokrati. Ilam vilde fjerne ham fra det sted. Ovor ban tilbragte, fom han selv si- ger. den skjønneste tid i fit liv Løbe blev nu vikar ved St. Agi- dien i Nurnbcrg. Ilten bil faldt dette ophold sammen med det tids- rum, hvori han utfoldet fin kraftig- ste virksomhet paa prækcstoler. Hantz talegaver utviklet sig til cn sjelden opnaaelig fylde; og baade de bøso faavelfom de lavere stænder fom de tilgode. De betydeligste mænd, rek* kor Rotlj, borgermester Merkel og andre sluttet sig til den, ungdomme lige vikar og tot ogfaa del i Aan§ Bi beltimer. Engang besøkte endel gym- naficiler cn av Løye» gudstjenester. De fom for at kritisere hans præken, men dc blep float ap magten, fom Iaa i hans ord, og gik hjem ifto guds- tjenesten uten at præke et eneste ord. Som cn profet straffet Løhe (ynden, ilten perions an)eelfc. Statsmagi- straten Vilde derfor fjerne ham, men konsistoriet i Ansbach tilbakeviste bet le forsok paa det bestemteste. Ogfaa Dekanen i Nunmerg, hvorvel han tilhørte den ældre stole, tof sig av £Øffe mcb faderlig velvilje. Da Løhes tid i Numberg bar til ende i mars moaned 1835, strev prof. Høsting til von Roth: „Hvis det gik an at faa hit eti luthersk prest font Løhe, bilde bet ha sin store, betydning for de studerende. For ben praftifte ntbamielfe ab -de yngre teologer, me- ner jeg, bilde intet av det, som. ellers kunde foretages, overtræffe dette. Han prækte her igaar og jeg maa si- ge, at jeg endnu ikke har bød en faa» dan prædikant. Det er faa fortorn- ment 1 det kirkelige paa dette sted, at fifkerlig kun en iaa eminent begavet prædikant fom Lhå kan bevirke cn forandring." Dette brev sendte Noth til konsistoriet i Ansbach med den be merkning, at han syntes at Søftings uttalelse om Løbe var værd af lægge inerte til.. Konti]toriet bestemte der« paa, at Løhe skulde bli pifor hos Krafft, fom par sykelig; men denne hadde allerede sørget for anden hjælp. Det foreslog ham derpaa for cn ftil- Ung font repetent, yau skulde da faa et bestemt antal prædikanter stillet under sit opsyn. Men tiden gik hen, uten at en slåban repetenistilling napnet fig. Saa maattc Løhe dra omkring, fro sted til sted, som vikar, indtil han ved en eiendommelig font- menfiiytning av omftændigheter blev ansat fom prest i Neucnhettelfmi (1837), endog mot fit eget inderste forsæt. Senere fandt han, at dette sted, fom andre fandt helt blottet for naturens ynde, var ffjønt ihvorvel ban hadde set nogen op dc skjønneste steder: paa jorden. Livet poa dette sted lot han indflette i en skjøn krans av historiske minder — der cr nem- lig mange av dem i Nenendettelsan. Løhe håbe noget av Gøti)es gave til at idealisere. Man har undertiden fundet det tragisk, at en sådan ekå- traorbinær kraft syntes næsten tapt i ensomheten; fire gange meldte han sig for prestefald i byen, men fik in tet. Men det var en høiere haand, fom styret alt. En natur, som bar soa selvstændig anlagt og iaa utrustet med styrelsens gabe fom Løhcs, egnet lig neppe til en stilling, der gjorde ham afhængig av andre. Det var netop pan dette ensomme, ^mstdes- liggende sted. at yans rife skaberkraft stiilde 11 tfolde sig således, at det ln= tljerffe folk lnaalte bli forbanfet der- ppjep. Den ringe landsby gjorde Løhc til en berømthet t Giids rite, til en storartet kristelig koloni, til ett stad paa fergele fra hvilken den barmhjer tige t jærlighet lttjcnbte stue straalcr til to verdensdele. Men førend det fom til. dette, måtte Løhe uttjæmpc en haarh kamp. I aarene 1848—18.52 var han lå sterft bevæget av tanken pan at uttræde ap den bayerske landskirke, at separationen Var mer- end én gang cn besluttet fake Løbe par cn stor mand i Guds rite. Den samme mand, som faa traf- tig og ofte ensidig ivtei ser tro og lære, var tillike mægtig i sin skabende kraft paa den barmhjertig? kjærlig- hets ontraade. Efter stridens aar fulgte, lifefom en forfbnende avslut ning, en periode med storslagne frem- bringelser poa dette ofnraade. Forøvrig var Løste allerede fra oaret 1840 virksom i barmhjertig- hetsarbeibet ved at utdanne prester »or dc tyjfe indvandrede til Amerika. Sammen med de ntvandrede saksiske lutheranere ftiftet han Missoiirifyno- dcii, den frankiske koloni i Michigan og ienere Jotoafynodeit. To skjønne missionshuse staar nu i Nenendet- telfmt, fra hvilke tyskere i Amerika og i Australien faar prester. I 1849 [ristet han selskapet for ben luthersko indrcmiøjioti. I 1853 stiftet han cn forening for det kvindelige diakoni; den stitlbe især Virke for diatonisfe- Oserningen i Bayern. Den 15de oktober 1854 blev diakonisfehjemmet indviet. Og nu gik arbeidet frem« over med cn forbausende hurtighet. J aaret 1880 kunde det berettes, at Nenendettelsan • hadde 18 anstalter. Anftaltmenigljcten omfattet da 300 personer. Omkring diakonissehsem- met ligger økonomibygningen, fjufe- ttc for de sindsfyfe, redningshjern- met, hospitalerne, Magdalenehjern- met, industristolen, bebcfaleit, rek- loratet (Beck S. 27.) Filialer blev stiftet ogfaa paa andre steder. Løhe uttalte stg angaaende disfe stiftelser fdoledeé: „Jeg kan ikke rofe mig av at "bære en efterfølger av A. H. Francfe eller nogen anden stor penge- inhlamler for Gitds rife. Jeg mao bel kunne sige, ot mit arbeide, fame menlignet med ljbad be andre har gjort, ligner Siloafiv slagte, rindende pande; men i sandhet er fan meget Ved Guds hjælp lykkedes mig, at jeg kon hverken tælle eller veie det; jeg er ogfaa et av dc mange eksempler, hå hvem Gud har bevist, hvad Jesu moder sa: hungrige mættet Han mcb gode gaver, og tigmænb lot han gaa bort med tomme Hænder (Lulas 1, 53). Jeg cr ingen Krøsus, Heller ikke cn pengemand, men jeg Har bog ofte sot. Hvorledes den store Gndj Hjælper. Jeg bilde gierne bede folk, som øver barmbtjcrtighet, at vogte jig for. at ta den let og fot^overmod, men jeg vilde iffe tugte nogen, fom sætter i sit kjærligsictsarbeidc fit håb og fin fortrolighet til den rift Gyd. Den gamle Gud lever endnu, som mætter dc hungrige med fine gaver og ler dc rife gaa bort mcb tomme Hænder." Her fif Løhes aand utfolde fig, her var der rum for hans store gaver. N Hvis Vi taler om Løhes personlig- fjet i engere forstand, faa bar det c:- cndommeligc ved ham en inderlig forening av en fpccifift religiøs livs- type med et genialt naturanlæg. Nag- tet Løhe var overordentlig begabet, var han gaat, mindre end andre, gsennem refleksionens og den teolo giske formidlings skole. Den ufor- mindskede kraft, den iriffe otiginoli- tet, dybde og fylde med hvilken de fristelige sandheter gjensueilet sig hos ham og overvældet ham, gjør vi vel at gi agt paa. Denne begnvclfc be- pirket, at alt han sa bar det orfgina- les dg det formfuldendtes stempel. Løhe Ijoddc et merkelig herredømme over sproget Der Iaa noget eien dommelig fjøit, en ædel pathos, en digterisk luftning over alt, han skrev. Bilmar fa, at jiden Gøthes dage had- dc ingen skrevet slå fmitfi tysk fom Løhc. Hvor stjøn, hvor opløftende cr iffe de brede han strev, da slatt var vikar. Hvilken blomstcrsamling paa rik og moden kristelig og pastorat erfaring byder dc iffe i deres flassi- stc formfnldcndtbet. Synd og noade, ictfærdiggjørelie og heiliggjørelfe cr det, hvorom alt dreiet sig. Det cr rørende at fornemme det dypt elegiske • træk hos ynglingen, længselen ester det evige liv, livssynet der betragter endog det enkelte og ubetydelige i ly- jet av evigheten. Stor var Løhe fom prædikant, han var en ov de største i det nittende aarhundrede. J hans prædikener træder os imøte den umiddelbare kvast, som den har. der er dypt grund fæstet i ordet. Hans prædikener er sleben i fin dialektik, ophøret i fin flugt, og der hoster ned- dem ikke slå litet av liturgiens festlighet. Som cn strøm, ofte klar fom krystal, fløt ta- len fra hans læber, endog naar præ* feiten var øtebliffets sok. Løhe er et eksempel paa, at man ikke behøver at brute bare simple ord paa prcefefto- lett: Bønderne i Neuenbettelfaii fattet alt, han sa, hvor klassisk det cub soar, og end mere — dc bebartc hans ord. Hans bedste præteniamlingcr er han§ poftille over evangelierne (1848) og postillen oder epistlerne (1858). Den første utmerket sig vehj dyp nedfæn- kclfc t tekften, plaitisk ffjønhet og et liturgisk præg, især ved høitidépræ- felterne. Den sidste byder en dypfin- dig utlæggelfe av skriften, cn stor rig- dom i anvendelsen. Og hvilket pro- fetist alvor finder Vi ikke i „Syv Prale dikener" (1836) og „Prædikener over Fadervoret" (1837)! (Mere.) tolke flele og mission. Perry menighet, Dane county, Wis., seiret sin 60-aarigc stiftelses-. dag den 20—22de jiini. En masse folk var famlet og taler blev holdt av ta. 15 prester, der deltok. Menig- heten« hiftoric er trutt i ct større bind. Perry er et ab de ældste og rikeste, nor stø settlementer i Wisconsin. ‘ Øfterbnlens menighets tvindefor- cning, pastor H. A. B. Winthers kald, avholdt fit aarsmøte hosmrs. Knute Lee. Foreningen bar hat et godt aar under mrs. Nordbys dygtige ledelse. v Indtægterne hadde været omkring $270. — Til bestyrelse' blev følgende valgt: Bestyrerinde, mrs. Karen Bueide: sekretær, nlys. Henry Løbcrg; kasserer, mrs. Knnte Lee; revisions- komite, mrs. H. Johnson jr. og mrs. Per Husfloen. Avililtningofcff for religiousffolen som har været avholdt i Aat menig- t)et, pastor H. A. B. Winthers fald, blev avholdt søndag ben 21 »de juni. Baa grund av daorlig veir blev pro- ' grammet ntført i kirken. Pastor O. J. Flagslad fra Dulutfj begyndte med præken. Barneprogrammet lededes av studcut Clarence Framstod. Bed siden av skolearbeidet bor student Framstod ogfaa tat del i opbyggel« fesarbeidet. Bi haaber at han vil fe. • fig istand til at komme filbare til os ogfaa næste slammer. Fra New London strives: Bed Nordlands menighets aarligc mil- fionsfest som blev anholdt den 22de . juni talte pastor E. E. Gynild. Mel lem 5 og 6 hundrede mennesker var famlet. Indtægterne vor noget over . $300. . — Den norjf-lutberitc "menig het i Ren* London holdt sesi den 17de juni. Pastor P. T. Pettersen fra Elbom Lake talte. Bi stk et vældig regn, saa utbyttet ikke blev; hvad det ellers kunde blit. — Gausdal menig het holdt tin missionssest 23de juni sammen mcb sondagsskolesesien. : — Alle tre lærerinder i Nordland mc- liighet holdt skolerest søndag den 27de. Lærerinderne er mils Sigrid Gynild, miss Estelln Hansen og mife- Olga Johnson. En oplysning. I anledning, ipørsmaalet i dr. Gvjeits fkrivelfe i Follebladet .nv 9de juni, hvorfor Lutheran Board of Missions ikke har valgt mig til mis- fionær til Kina. fkal ncovnes, at jeg henstillet til Lutheran Board of Mis- ikons gjennem en av komiteens med- lemmer, at utfætte mindst tre aar med at utstede det formelle kald til mig kbetteOoar i 1913), da jeg agtet at benytte em tid til fortsat studium og syntes bedre om utfættelfe ab det formelle kold indtil ben tid kom, da jeg bilde bære færdig til at tcife ut. Komiteen hær saaledes ingen skyld paa fig i dette flykke. Skal skyld obfolut lægges, poa nogen, maa den da uodvendigbis lægges paa mig. L. O . Anhåsoii. senator Cummins i Iowa vil at bi skal kjøpe halvøen Nedre Editor- nia ab Mexico. Men for nærværen de er tilstanden slik i Mexico, at in- gen har ret til at skutte nogen handel i Mencos navn. Ester aorømotet. Ja, nu er anisMnøtei over, det vi faa hen til med store forventninger. De iom fif den glæde at overvære aarsmøtet i\Mari nette er vist og bør . pisfdig være taknemmelig, og iffe mindst de faa Kari'er, som fik være ^ med. Den font cr fan heldig stillet, at man faar være tilstede Ued alse sessioner og Fan følge med i alle for- handlinger faar det bedste utbytte. Det kan let hærde, at ben fom for- later møtet før dets slutning, tar med sig indtryk, som vilde blit anderledes om de hadde stanset til meftets - slut ning. Motets tid benyttedes vel. D^r er mange ting at forhandle onv.pjj de mange fælles opgaver for Frikirken maa her drøftes. Man prøver ogfaa at gi tid til opbyggelig samtale. Det har sin ftorc belåning at der også biir særskilt tid til opbyggelse. Man ge ab x deltagerne tommer for gt bit opbygget. Jkfc alle fanes der er no gen videre opbyggelse *i iat hare. tale og beflntninger, favor vel dette hører mcb ng burde ogiaa vætc opbyggelig. Bønncmøtcrnc kunde visinot pære bedre bejøtt. Bi vet jv at mange, ifær ao presterne cr optat med lomite- arbeide tg faaredes nndfkyldt ,men der turde uerre dem, fem ikke har gyldig grund for uteblivelse. hcryen gav os et velsignet møte. Det var vist ben almindelige mening at vi hadde et godt møfe i Marinette. Folkene der sladde hat baade opofret- fer og anstrengelser for af gjøre det hyggelig og godt for aars/nøteiå del- lagere, og det tør siges, at det lykke des for dem; ti av nttalelfer hørte man kun tilfredshet og lovord. De mænd og kvinder som forestod be- - vertningen skyldes tak og ære. De gjorde fine faker godt og •vifinpf til alles tilfredsstillelse. Man maa tomme til ben slutning, at i Mari- nette besidder man baade fyitetn og handlekraft. Har da det gaat av fig selv at refultatet blev stik? Nu. vel, der ftaar vel en præstemand bakoiÅ det hele, fom har . tat sin bel ag femmen med villige hjælpere fortjener al til- børlig onørkjcnbelfe. Hjertelig tak alle familien for hyggelig samvær! Maa Herren lede os alle ted (in aand til mere forjtaaelfe ab hans Vilje i alle ting og gi sti folk det ndmngc tjenessind. Kari. ' T Show less
DjVu hidden text layer 8 -£ ■ gføtlehtabet, øusdag bee 30te juni 1915. 'S- 3nbfenbelfet Nogen tanter. Da jeg fif en liten tid tilovers i ittlyet for mig selv, kom mine tanker til at ébælc Iitt bed Luthers lille ka tekismus, og hvor meget denne lille bok har været til nytte og veiledning for den... Show moreDjVu hidden text layer 8 -£ ■ gføtlehtabet, øusdag bee 30te juni 1915. 'S- 3nbfenbelfet Nogen tanter. Da jeg fif en liten tid tilovers i ittlyet for mig selv, kom mine tanker til at ébælc Iitt bed Luthers lille ka tekismus, og hvor meget denne lille bok har været til nytte og veiledning for den opvokfendc ungdom likeså vel font til nytte i . manddomstid og alderdomstid, ja kort fagt fra buggen til graben— det vil sige for jaa mon- gc fom ved Guds hellige og Velbeha gelige vilje har fulgt denne lille boks utlagte bei. Paa Luthers tid bar der muligens mange baade forstandige og meget opløste folk som rnaafkc stanset og tænkte: Hpad i al Verden stal pi med et faadant litet skrift, Vi fom har baade høkernes bof og til og med jaa meget andet av store, hellige og herlige skrifter? Men trods herfor faa bar dette lille skrift staat sin prø- ve og beholdt seier indtil idag. Tin gen er: det som Gud indglver bed sin aaiso at giøre, enten i tale eller skrift, dør aldrig. Nu font jeg også til at tænke Iitt baade paa Frikirkens principer og de mætte font har skrevet bisfe, og jeg undres out ikke nogen også mi endog iblandt uort nor)t*liitherftc kirkefolk stanser, studier og tænker/, hvad stal vi med disfe, de' vedkommer ikke os. Ja maojfc der findes endog troende frikitkefolf som endnu ikke er kommet længere paa dette omraodc. Hvad kmt man faa vente av de andre — Frikirken udcufor)taaeude tirkeoude- liiiger? Jeg cr aldeles enig iped hvad som har været sagt, at Ferfir- feu ikke katt tillægge sig den handling at forlate iitt lille og uanseelige stil ling efter menneskers maal og gaa med i de efter vor menneskelige maa- iestoko store og fterfe famfund. Ti tingen er, kjære venner, at disse iamfimdsgja'rdcr ikke paa nogen iitnase er til beffyttelse hverI en for sjæl eller legeme, hverken for tid eller evigbet, men maaste heller til det motsatte i ikke ringe grad. Dette kan vift mangen ærlig og i denne ting noget erfarne baade rnænd og kvin der bevidne. Og jeg for en er glad oven ot ikke faa faa au Den lutherske kirkes tilhængere ikke bare her i dette land men ogfaa i Norge, har faat i ffe i aa liten forståelse ao denne farce at nogen ftal synes ot dette skulde uære nogen livs- og fjælsforfifring meget mere ha ett fælles gjøre- maal, nemlig at gaa ut i fæltesstap, dreven av Herrens aand, og indbyde fattige, blinde og halte fri kongesøn- nenS bryllup. P. C. Miller. Jessie, N . Dok. Mindegave til Remse Kolvereid og Folbmid. A I 1914 blev der foretat én indsam ling til mindegabe for nævnte herre- der, og minbegabetomiteen har be sluttet at pengene skal bli slående i Kolvereids sparebank indtil de er kommet op i 5,000 kroner. Nu bil jeg fpørge om bi ikke kan famle nok til at utgjøre de 5,000 kroner og no gen hundrede over tit ben 25de dec- ember dette aar. At der er faa faa fom har indsendt sine bidrag kan det pære flere grunde for og jeg skal ikke berøre dissa. Jeg for min del visste ikke noget om at en indsamling skulde foretages før om trent tre maaneder siden. Mindega- ven cr nu 1,655 kroner. Kom nu alle og bær med faa Vi kan la hjembygden faa fe, at den har fønncr og døtre i Amerika. Jeg har aldrig fet at en titen håndsrækning har været mere padkrævet end nu, da melsækken er 50 kvaner; de gamle fom intet kan tjene det hvad det bil hå Send din gave til kassereren, P . O. Pederson, 726 92. Minnesota Ave., Sioux Falls, S. Dak. Eders for mindegaven, Ole Ovefen, Krakka, Minn. Ole Davis bød. En av de gamle har faat hjemlov og hviler nu efter cn lang og tung arbeidsdag. De gamles rækker tyn- des ut efterhvert og arbeidet og der- med ogfaa ansvaret lægges oder paa de unges skuldre for at føre det læn gere frem. Ole Davis døde ben 14de Juni stille og rolig i troen paa fin Frel ser, fom et barn fob han hen. Han var ved fin død noget oder 71 aar. ^1 Han var født den 18de januar 1845 I paa gaarben Hylden i Illevit prette- gjæld, Norge. Aaret 1865 utvan dret han slammen med fine foraldre j og søskende og ankom til St. Aitsgar, 1 Joivu, i juni manned famme aar. Den i 7de mat 1871 blev hanrav ti^Thai c^itorwiltiMB^fc j yseot IBukkysy ;»rite det ytre naturligvis trænger man til at ha et ytre-navn paa den avde« ling man tilhører. Men hovedtingen og hovednavnene, efter Guds ord, er og burde ved Guds hjælp bli bare ett luthersk og ett i Kristus vod den le* vende tro som virkes ved ben gode ■Velligaand (troendes fantfunb), fan at alle levendegjorte i Kristus ikke skul de ha jao meget ft ræv hverken med at komme tig ind i de ytre jam- fund eller ut av disse om man ikke ifnlde finde sig hjemme der. Men DcrcS balg ao enten rit dame- eller herre „Slip Cn“ regnfrakke vil bit sendt for Deres est terion absolut FRIT Jonsbatter Jordalen i Albert Lea, Minn. Strafs efter reiste de best' over til Becker county i nærheten av Audubon, Minn. Her fik be gien nemgaa nybyggerlivets kampe og gjenvordigheter. Her blev sønnen John Dovis født Baareit 1879 flyttet de til Trail county, N. Daf., hvor de oparbejdet fig en natfer farin sydøst fro byen Burton. Paa grund av daarlig hel bred forlot han for nogen aar til bate farmen og flyttet ind til Burton, hvor han bygget sig et vakkert Istem,. Ilam han snart paa bødens bud maatte forlate. Han var levende interesseret i det frikirieltgc arbeide og fulgte nøle med i det arbeide som blev utført Da knytningerne tom gik han ut av Barton menighet og har siden flåt utenom nogen menighetsforbinbelje, titen ønsket at den dag maatte lomme, da det ogfaa kunde bli eu frikirkerne- nighet der. Dog dette ønske fik hait ikke se opfyldt. Ved sin død var han medlem av korporationen for Board of Missions, likeledes medlem av korporationen for Oat Grove Semi nar, famt var han cn tid medlem av Board of Trustees for famme insti tution. Han blev stedt til hvile den 17de juni. Ole Nettitnt fra Croofston, en gammel ven av den hedengangne, læ ste et Guds ord i ljnfet og holdt bøn, hvorefter liket førtes til Burton me- nighets kirke, hvor en stor forsam ling hadde møtt frem. Ester fang av koret talte pastor Halvorson av Han- ges fynode alvorlig og indtrængende over 1 Kor. 15, 19. Likeledes pastor Grønningen av Den foretrede kirke over .Sal. 116, 5, samt undertegnede fom ogfaa forrettede ved graden. Ole Dabis eftertaler sig en (førgen- »sen-or .- »» > anno, to lemmer. de blisten, og søn. lanse 5 barnebarn, mil) Hl dette aorittssemeni og fend det ftrat« jtLg^ctl bror og 2 fostre, som begræder to- e$,T”uln lésn«-Vie'ii. - «7»rumtiiS,w pet av cn elsket og omsorgsfuld hus. SjaKK”1"1 "1* bond og far og Bror. Men.midt i Lundin & Co., «££& ^bcn a‘æbl" ^ R-2. (stndltldni viier et biUede au rn Herte regrrfrat te, ton vi »n1aa le fralte, |ca foralem rtte at ovgi hvilken De 0irsker, near De ordrer og opgiv Ih geledciDerrs tirlift Dl»fc troner cr ritoirlet ao cn u - mertet fvalitel 1 t sivet tøi 'fl er gjort vandtæltc ved at ajennemnao 1 n f«.lig proces. Bo- te tunder tan X er far være forvissede wtt at modtaar >rr av tie bedste frakter I handelen. lin „eiiy-rn" Ttonfraske er den besktiitelle Te lan ha mol inld m, *>- rens venner ingen sende fkilles skot tor sidste gang." Resi he møtes igjen for evig at Bære fammen her hvor ingen forg er mere, ei heller nød, hvor bi i fællesskab ftal prise Lam met (om kjøpte os med sit Mob. Freb vevre meb bit siøv, velsignet være bit minde iblandt 061 H. A. B. Winther. Begravelse. Det bar en meget ftor begravelse lom foregik i Frikirken i Ctarhucf, Mimi., lørdag den 19de juni. Hvem bar det fom laa i Iikliften, somite cn fremmed. Jo, det dar cn av Min- netaaska menighets behfte mtvud. Hans natur var Jbcr Hagen. Hun faa ikke ut til at "bære gammel mand? Resi start år bate 66 aar. Men pro sten fa ban par 76? Ja, men han tof feil. Han bar kun 66 siden den 5te mai. Saa bu hvor lykkelig han (miste i døden? Ja, han så ut, fom bon skulde save cn naturlig føbn. Ja, aldeles font han jtiilde ha cn føt drøm. Men det bu ikke at alle troen de har en lykkelig dødsstund? Ret ikke alte, der er disk nogen fom har det mørkt og fampfutdt not tit det sidste. De fortalte, at han stabbe sine sanser like til det sidste og tok fardel med fin siuftru og olie fine barn. Det maatte bæret en højtidelig itilnd for dem alle? Ja, der siaar ot det er kostelig i Herrens øine, nagt. en od hans hellige dør. Vele derte bar ben hyggeligste begravelse, [om jeg bar været paa. De hadde dekoreret tir ten fint. An — ino herlig, font he tang! $Ocm var bisfe fmaopiter? Det var nogen ab iønbagåskolepiter. nc. Var det fiote tor menighetens? Ja, bet halve ad det; ti be stor skaat fammen begge korene, baade fra Fron og fra bor menighet og faa fynger de en fønbag i hver kirke. Det bar da nokså pent ab dem. Bel, di har misiet meget, fa preften, og det et fandt. Den uddøde talte og bad faa inderlig godt paa disfe møter, fom han og strejken holdt i binier, så bi bil fabne ham. Han har egfan float trofast meb menigfjc- fen fra det første. Jeg kommer vist tik at mindes bisfe alvorlige ord-tom preften talte tit os idag: „Cm Bet store tap eller binding, font bøden paafører enhver ab os." Og om: "Gjerningerne, fom skol følge enhver ind i enigheten." Farvel! Stor. finter graaofltlfi. Har idil lom ‘ i anqde ru tommer. missen er ikke for bestandig; ti „Her- Clingiancrnes aarsmote. Den evangelisk lutherske kirke av> holdt fit 70de aarømøte i Nazareth^ menighets kirke, Centerville, S. D., lom hegyndtes torsdag ben 10de juni og sluttede den 13de 1915. Onsdag ankom mange tilreifenbe fra forffjellige dele av Syd Dakota, Nord Dakota, Minnesota, Wisconsin og Iowa for at overvære møtet. Torsdag morgen samledes man kl. 10. Der begyndtes med gudstjeneste. Past I. O . Blaness holdt aapning§' præken. .Hr. Ole Tuutland holdt velkomsthilsen. Formanden læste sin indberetning. Han fremholdt, at folket i alminde lighet hadde varet flittige til at fam les om Guds ord og at presterne had> de arbeidet i enighet og broderligbel det svundne aar. 'Men der uar man gel paa arbeidere, da slamfim det had de mistet cn del, og det var nødven dig at faa nogen ansat i deres sted. Der hadde været holdt søndagsskole og det var glædelig, at der mi holdtes reliøionsjkolc paa forskjellige steder. Men der par mangel paa lærere og det er nødvendig, at vi beder Gud, at han ntdriver arbeidere i fin høst. Missionær Mørstad cr svækket av oli der og arbeide og det cr nødvendig, ot nogen biir ansat til ot hjælpe ham i arbeidet. Dvrpaa erklærede han møtet aap net til forhandlinger i den treenige Guds nabii. Eftermiddag optoges valg av em bedsmænd ved følgende utfald: For mand, S. M. Stenby; viceformand, Hans Stall; sekretær, A . L. Wiek og kasserer, Leonard Beterfon. Derefter optoges bet religiøst fam taleetnne: Den tredje artikel, om den Helligaand og helliggjørelsen. Pastor S. M. Stenby indledet. Der Meb talt om derdHelligaand fom (cn yhåmmcltg pcyloh av like vær dighed slam Faderen og Sønnen. Øg at foruten hems gjerning vilde hele igjenløsningsverket være omfonft. Der bleo talt vidløftig om den Hel- ligaands naabefalb. Av dem, fom deltok i femtalen kan nævnes Wiek, Blånets, Ølfon, H. Helle, Haovig, meb flere. Bed aftengudstjenesten preeste hr. Chris. Olson. Fredag formiddag. Der begyndtes meb en halv times hønnemøte. Derefter holdtes en kort præken ab pastor- A. L. Wiek. Hans tekst bar 1 joh. 4, 10—21 . Tre egenskaper ab kriftenkjærlighct: 1. Den har omgang med Gud. 2. Den fordriver frygt. 3. Den flynder og driver til kjærlighetsgjeminger. „Den kristelige Lægmand^ fam- fundets organ, optoges til dehand- ling. Pastor A. L . Wiek gjenvalgtes til redaktør meb cn forøket løn ab $25. Der Blev opmuntret til at virke for bladets utbredelse; ti bet har for faa abonnenter til at bære fig. De fom indsender fire nye abonnenter faar fin egen eller den femte frit. Kollekt for den inbremisfion op- toge», som beløp sig til $77.65 . Eftermiddag gjenopkoges det reli giøse samtaleemne, Den tredje artikel. Der bteb ogfaa denne dag talt aller mest om faldet og alvorlig formanet til at mokka kaldet uten opsættelse. Ab dem, fom denne dag beltot i dis- kussionen kan nævnes: Stenby, Bia« nets, L. I. Seal, Tuntlanb, I. I . Oakland og L. A . Dokken. Ved aftengudstjenesten prækte pa stor L. L . Nerbig. Hans tekst bar, Joh. 3, 16. Lørdag formiddag. Efter en halv times Bønnemøte prækte hr. L. A. Dokken. Derpaa gjenopkoges valg av enibedsmænd, med følgende utfald: Medlemmer ab Board of Trustees, Ole Jacobson, Disco, Wis., og P. I. Peterson, Clear Lake, Iowa, begge paa tre aar. Blaness og Ølfon blev utnæbnt til rebifionsfomite. Til indremissionsbestyrelse balg tes: I. T. Erickson, N. Jacobfon og T. P. Thompson (kasserer), alle av Datufon, Minn. v. Rapporten fra indremisstonsfasfe- reren biste cn balance ab $214.84 . Tit famfundets ældste eller med. lemmer ab firferaadet valgtes: Sten by, Ericsson for tre aar og at fylde vakanse foraarfaket bed pastor An dersons død valgtes Wiek paa to aar. Jnbionermissionertcns rapport. Missionær E. O. Mørstad oplæfte sin rapport. Han sa blandt andet, at indianerne hadde i det fenere vist mere interesse for at famles om Guds ord og at de nioralsle forholde bar bedre, famt at det bar bedre tilsigter for missionens fremme, stær i bet ytre. Han mindet om, at det bar højlig paakrævet at faa nogen at op« ta arbeidet meb ham m. m . Eftermiddag. Der bteb talt meget interessant og opmuntrende om indianermisjronen Hr. Tunttand gab en fort, men bely sende historisk ffilbring om denZ op komst, fremvekst og utfigter -for dens fremtid. Flare deltok i diskussio nen. Til inbinnermisfionsbcityrelfe valg tes : Simon O. Overby, Reier Skut- fey og N. T . Peterson (kamferer), alle sgv Taylor, Wis. Rapport fraX-nne kasserer vifte cn balance van $119.17 . Paa indstil ling av de ældste og anbefaling av misstonsbcstyrelfen blev L. A . Dok ken faldt ot opla mission§ar6eidci med Mørstab og at reife og arbeide for missionens interesse. Paa anbefaling av de ældste (tir- feraadet), blev N. T. Peberfon kaldt til presteembede til at opta avdøde pastor Andcrlons virkefelt. George Bredeion, Lodi, Wis., blev kaldt til at virke med Guds ords forkyndelse ogfaa paa anbefaling nv de ældste. Bokkowiiccn. Til medlemmer av boftomitccn valgtes: Stenby, Stall, P. J. Pe- terfon, Wiek (kasserer), og S. O . Overby (fekretær). Rapport fra den- ne kasserer pifte en balance av $684.58. Optrykning od bibelen. Der har i flere aar været paa- tænkt at gfettoplægge bibelen efter oversættelsen av 1744, nten da dette er et meget vanskelig arbeide og der fordres mere midler dertil, end fom cr tiltieie&ragt faa blev bet besluttet ikke at optrykke den dette år Rapport fra fdmfimbsfassererev bisste en balanee av $1,373.08. 1 Rcbifionéfomiteen rapporterte, at de fandt alle rapporter og regnskaper at bære korrekt. Til aarsmøtekomite ninædnte for- manden O. O . Hatlervik, pastor I. O. Blansss og Chris. Ølfon. Betlehem menighet i Clear Lake, Iowa, indbød næste aarsmote. Paa forslag mottoges indbydelsen meb taknemmelighele Bred fra American Humanity League meb petition til regjeringen om at stanse utførfel av krigsvaaben og ammunition fra dette land tslbe krigførende lande bleo oplæst. Ett stor mængde underitreo petitionen og det blev enstemmig besluttet at cn komite skulde nedsættes at utfærdige ett resolution fra oarsmøtet mot den jkadelige utifibiting av vaabeti og ammunition. Bed aftenopbyggelsen prækte Iohti Stettiether. Søndag formiddag 13de juni. Høimesfegubstjenesten begyndte kl. JO. Der holdtes ogfaa nadvergang. Pastor Blanefs prækte. Hans tekst var, Luk. 14, 10—24 . Det bat en formaning og opfordring til Baade unge og gamle at imotta den him melske Faders indbydelse til at kom me i ben Herre Jesu Kristi famfund. Han undskyIder ingen, fem han har fendt indbydelse til formedelst fine tjenere, der forkynder evangeliet. Det er kun bed sand omvendelse, vi fan imotta indbydelsen. Hverken gods, forretning eIler enB- familieforhold kan pære nogen gyldig undskyldning for ikke at imotta evangeliets kald. Man har engang at gjøre Gud regnstap for hvorledes man anven der sin naadetid, bruker fin eiendom og fine edner og gaver. Pastor Wiek, ved hjælp ab to an dre prester forrettet nadvertjenesten. Mange deltok i det hellige maaltid. Søndag eftermiddags fesslonen. Dette var praktisk den sidste fes- ston ab arsmøtet. Mange avla vid- nesbyrd eller holdt forte formanings taler. Horger Ølfen takket paa me nighetens vegne de tilreifenbe for de formenings- og opmuntringsord de hadde talt, og deres deltagelse. Formanden takket paa aarsmøtets vegne Nazareth menighet og penner ne bed Centerville, for den opofrelse og alt det befvær, de ikke hadde spa ret for at giøre det bekvemt for aars møtets medlemmer. Da mange bilde stanse i byen oper til mandag blvaanede de aftenguds tjenesten. Bed den prækte pastor Stenby. Hans tekst var, i Joh. 2, 13—18 . Han talte om den praktiske kriftenkjærlighct. Den kristne har kjærlighet til sine medmennesker i almindelighed, og til broderskapet i Kristus ifærbeleshet. Møtet bar vel besett alle dage. Og der visstes at være stor interesse i forhandlingerne hver dag. Den rummelige kirke bar faldt til træng fel alle dage. Og føndag fontes der at bære næsten likeså mange nte, font ikke kunde slippe ind. Man følte at møtet var for kort, og de maatte skilles for iltart. Man ge tcarcr var fældet, mens varme håndtryk blev slit. Der erfartes at det er godt, at brødre bor jammen. Krigen har ikke obbrnii arbeidet paa BagdodBancn, der skal gaa fra Konia bia Adana, Mossalil og Bag dad til Bnsra. Brpen over Eufrat bleb nylig fuldført og nylig blev Bagtfchetunnellen gjennent Amanus- bergene gjennembrutt og Giciliaslet- ten forbundet med Aleppo. Tunnel- len cr tre mil lang og der har bæret arbeidet paa den i sire aar. En afrikansk folkestamme ved navn Patronenerne, skal ester cn fransk op- dagelsesreisendes paaftand, pære jor dens pyniefyfefte folk. Næsten al de- res tid gaar med totopering off opsæt- ntng av haaret, naar de de ikke ligger i frig meb nabostammerne. En forskjellig sygdom hver uke sø- les ab dem, hvis mave, blod eller le ver er i uorden. De nyder aldrig li-, vet længe ab gangen; ti de synes at lide av alle de sygdomme, der findes; deres livskraft cr saa ringe, at fy- stemet ikke kan gjøre fygdommen mol- itand. Hvis De ønsker at hærde De« res sostem og giøre bet næsteneuimoi- kogelig for sygdom, da ta nu og da cn dosis ab Dr. Peters Kurifo. Husk paa, at ben ikke er nogen opotefermebicin, den iælge5 direkte til almenheien av eieme. Dr. Peter -Fahrney & Sons Co., 19—25 So: hoyne Ave.. Chi cago, III. — Avt. Kunstmaler KlagstadV aiterhtleher. Portrætter ost 8ønb|toht= nalier sindes overalt i Staterne og t Canada. Send for Prisliste. Kataloger af Malerier og Alterbilleder sendes frit. AUGUSr KLAGSTAD. ■»mætte. WU„ hMENEELY &C0. f -Bet (We*Trey) N.Y I, Kirke- , Skole- oa endte er. nwcetnrfgt i ntBjlkolB mang. førBenolt«9motskemenu"' Memorial«. MENEELY BELL CO. uinnapolb Mut t dcnm: >y, oituie Ct fabtikern Skole- ot Kb- demobier. !-Vn tolkM kt m pianoer o et G raler )fj Otort Laget. Laveste Prifer. Strid Idag efter Katalog oa nertm b»ad tom onskel. Piano, ftirkeorøel eller feueorgr! Nævn Bladet. NORTHWESTERN MUSIC HOUSE Carl Rsaglænd, 620 2nd Ave. 6„ flPknmeodoltl.Minr. Sonne i Kandiyohi County. De som ønsker at kjøpe gode farme direkte fra eieren i Kandiyohi og Meeker Counties Minn., bør strive til William Olson, Spicer, Mimt. Landsmænd se her! Ønsker I en god farm i Kandiyohi Co., Minn., hvor jordbunden er at> bedste slags og misvekst ufjendt, samt hvor kirkelig forbindelse kan faaes efter ønske, så skriv til Thorpe & Rykken, SBillmor, Minn. Minnesota Farm Salges yaa lette PUtaar. Pi (alger doet eget Laud Skrid ester sliske og SaeL ANDERSON LAND CO. WILLMAR. MINN. Nord DtiIoto Land. Beliggende i Bottineau County, Norb Dakota, i den berømte Mouse River Salley Loop i Nærheten av Nemburg. Har blandt ondet tilfalgs endel av de bedste Farme i dette Strøg, der i Jords mon og Frugtbaret ikke overtræffes no gensked . Skriv efter saldskamdige Oplysninger. P. I. Nordberg, Nemburg, N. Dak. At producere bøker. At stribe en bof er let! — der kræves kun blæk hus og pen og papirets tålmodige stater. At trykfe en Bok er vanskelig nok, da genierne skriver en skrækkelig håndskrift. - At Iæfe en bot er drøft, ti føvnen er føt og mennesket tun ct skrøpelig bæfen. At fælge en dok cr dog værft! Naar kjødet og, aanden maa flås, ved enhver, hvem der vin* der. Den tysk-amerikanske prpsse er al drig Mit træt av at harve' og hokIe og hunb)c og harpunere Bryan paa grund av hans fiendskap mot sa- Ioonen. Men nu har den samme presfe i den samme mand, ntirabife dictn, pludfclig opdaget en flats mand ab reustit pyramidaIffe propor tioner. De største bøker, font findes. ]har jet dagens lys i Kina. Den ene er en ordbok, fom tækker 5025 bind, ben anden er et konversationsleksikon paa næsten 23,000 Bind. De soire, bi har vundet, Kulde pære trin paa bor bei opad. De ne derlag, vi har lidt, skulde bære ab* varselssignaler, der ringede [or o£ og hindrede os i at begaa nye. Minot kerbs ab Den lutherske frikirke avholder, om Gud vil. fit ntøke i fiidnd menighet. Tioga, N. Dak., pastor A. I. LøgelenbS kald, 9de til Ilte juli. Sargs taleemnet, Joh. 3, 1—21 indledes av pastor Edw. Erickson. Pastor' tz. E . - Gynikb vil bære tilstede ved dette møte og bil holde empningSpræken. Ei ekstra møie holdes i)Norman menigdei, pastor Løgelands kald, 12 —14de juli. Samta leemnet, Joh. 4, 4 —42 indledes av per- . stor E. O. Skår. Maatte Herren gi 08 velstønede møker. Ricoloy Nilfen, focnrnnb, O. Swenson, fekretær. L 1 f" Show less
DjVu hidden text layer z Folkebladet, onsdag ben 14be jali 1915. tete Hans mors bibel. Skibet bodde forlatt Southamp ton og lykkelig fortfat fin fart ned- ad den engelite kanal. V eiret var vakkert, og alt gik vel, mens dampe ren fortsatte fin vei til Kapstaden i Sydafrika, hvorhen den var... Show moreDjVu hidden text layer z Folkebladet, onsdag ben 14be jali 1915. tete Hans mors bibel. Skibet bodde forlatt Southamp ton og lykkelig fortfat fin fart ned- ad den engelite kanal. V eiret var vakkert, og alt gik vel, mens dampe ren fortsatte fin vei til Kapstaden i Sydafrika, hvorhen den var bestemt. Men fen morgen hændte det, at tap- teinen til de 'øvrige officerers stort- forbanfelfe ikke vifte sig. Efter en stunds venten begav førstestyrmand fig til kapteinens kahyt, banket poa døren og fa: — Bi venter allcfammcn paa Dem. —: Kom ind. Da styrmanden kom ind, fandt han kapteinen liggende i fin song blek og meget sok. — Jeg kommer aldrig mere paa dæk, hvilket han, jeg holder poa at dø. De kommer til at overta befalet. Men aa! kan Dc hjælpe mig nu, da jeg ffal træde front for Gud? Styrmanden rystet paa hodet. — Kaptein, svarte han, jeg har efter min mening gjort min ffyldig* bet og jeg håber, at ingen skal kmt- nc lige et ondt ord paa mig. Men huod det angaar at træde frem for Gud — nci kaptein, heri net jeg al- deles ikke, hvorledes jeg ikal hjælpe Dem. — Send hit andenityrmand, støn net den lidende mand. Og snart stor nndcnsturmand frem- for ham. Kaptejnen gjorde ham som- me stwsmaall — Kan De sige mig noget, font fon hjælpe mig, do jeg — det soler jeg sikkert — ffal træde frem for Gud og fao min evige ffjæbne av- gjort? / Andpnftyrmand var ikke nijcyssend den forste. • — 9?vi, br. kaptein, sårte han, jeg skulde finitte skjøtte ct skib, men ikke forholdet mellem et menneske og Gud, Det ligger utenfor min navi gation. De man spørge en anden. — Send bit tredjestyrmand, be gjærte kapteinen. Resultatet blev det famine. Derefter font mandfkapet ind til ham, den ene efter den anden: men ak. heller ikke nogen av dem knude vise den døende veten til frelse og evig liv. Er De fiffer van, at alle har været 1 lios mig? spurte lian lørstestyrntan- beit, futn ban poaim bobbe faldt til fig- — Ja. lir. faptein, alle undtagen falmtsuogtcn, gutten William Smith. — La William Smith fontme hit. Og do gutten forstrækket og undse lig stod vod hans fide, gjorde faptet- llctt det famme fvørsmaal, idet han inappet efter vei ret. Gutten lot blikket glide fra den cite fide av rummet til den anden, faafængt sofende citer ct svar. — Jeg frygter for, at jeg ikke fan det, hr. faptein, soarte han tilfidst, men ieg har et: bibel, som min mor la i min fine, og det fait hænde den fan hjælpe Dem. — „Hent den, stønnet ben iyfe. — Bær faa iitil og sige. livor jeg ffal lade, fa gutten, da han vendte tiibnle mod den store bof og begynd- teatvlaiden. — Læs det fied, som din mor ylet* et at læfe for dig. Og nu ’"log gutten op Efaias 53de kapitel og begyndte at læjc. Da han vor ruffet til det 5te vers,/gjorde han et ophold. * — Med tilladelse, hr. Faptein, so hmv stol ieg lå lov at læse dette sted låledes, iotri mor altid pleiet at læse det? — Ja, ja, læs det paa din mors vis. — Him læste det således for mig: „Han blev såret for William Smiths overtrædelser, knust for Wil liam Smiths ittisgjerningcr. straffen laa paa bam, for ot William Smith ffulde ha fred, og ned bait» soar har William Smith foot lægedom." — Stop, stop gut! hviffet kaptei nen Læs verset omigjcit, læs det meget langsomt, og fæt ind mit nafn istedetfor dit. Derefter begyndte gutten- at læfe x. paa følgende innate: „Han blev sooret for vkhit Davis’ oyertrædelfer, kunst for John Davis' misgierniitgcr, straffen lå paa ham, for at John Danis skulde faa fred, og bed hans fnar har John Dapis faat lægedom." — Tak skal du ha, tak William Smith, dette duer, du behøver ikke læje mere nu. Jeg bet nu, hvordan jeg stal kunne træde frem for Gnd. La mig nu en stund faa bære alene med min Gnd. Ikke længe efter skiltes kapteinen fra dette liv, efterat han i den ellevte time, i likhet med røveren paa forjet, hadde lært, at i Kristus og bed hans kors er frelse at faa for fyndere. Og dette altsammen gjennem eu { nnors undervisning og kristelige ind flydelse, og uten toil ogfaa en nmr5 inderlige bøn. og dypt aandedrag og utstøtte ct fet- iclsotis fitle Hvad dc forskjellige missionsblade mener out verdenskrigen. (Norsk Misston&tibenbc.) (Slutning.) Frankrike. Gripende er det at læfe om, hvad Det evangeliske ntisstonsfelfkap i Pa ris skriver, dette felfkap, som har maattet føre en sådan kamp for fin tilværelse. Bed krigens begyndelse skriver det i fit blad („Journal des Missions Gvangéliqucs"): La os kim holde modet oppe! Bort store, dyrebare ideal, at nationerne maa nærme fig til hinanden i bro* derfinb, og at det maa bli et frugt- bart samarbeide om fredens g jernin- ger, dette ideal skal vi ikke miste av fyne. Tvertimot- , krigen skal maatte være med og virkeliggjøre det'. Den cr faa frygtelig, at ben vil tomme til at være med og gjøre ende paa kri- gen. — Bor nuværende elendighet vil bli den smertelige, blodige fød- solstid for cn bedre fremtid og for nye forhold blandt folkene. Bi vil heller ikke som franstn.iænd mitte modet. Krigen har fremmet en- beten blandt franffmændene. Bel cr der endnu mange indbyrdes forfkjel- ligheter, men naar vore fonner har blandet sit blod paa slagmarkerne, faa vil de bli mere enige end fine fædre. Der giør fig nu gjældende cn trang til moralsk og national renselse. Kri gen har allerede gjort en ende paa absinthen (cn berusende brik) og smuds-pressen. Den nye generation vil bli mindre benfalden til alkohol. — Bi fer. Hvordan kirkerne er be* gyndt at foldes. Der forberedes cn religøs fornyelse. Heller ikke som kristne og fom .mis« fionsvenner vil vi miste modet. Kan- fke maa vort fellfap ophøre.' Bore pengemidler cr fnart cpbrukt. Men naar stormen er forbi, oil Gnd atter gi os det nødoendige til arbeidets fortsættelse. La ingen av os miste modet! Det evige haab har vi tilbake. Bi træng* te til renselsens smeltedigel! Hvor liten værdi har ikke idag mange av de ting, som vi endnu igaar glædet os over! Ru forslår vi, hvad ordet „avne r" betyr! Tyskland og Schweiz. I Berliner-missionens misfionsbe- retninger, nttater Lie. Arenseld, at denne bloddaad, som nu rammer det tyske folk, var en nødvendighet. Den- nc avgrund, som truer med at flute ni dets magt og herlighet, og livor- fra fim en høiere magt fon holde det tilbafe, denne avgrund maatte aoptte fig foran det, fordi den voksende rig dom og velstand lokket mange til at sofe at gjøre Kristi firfe overflødig. — Blodet omtaler ogfaa det sørgeli ge ved foloilialfrigcn. Ogfaa de forte tropper er fomniet med i krigen. 11 ordinerede missionærer, diakoner og andre misfionsarbeidere cr faldt til vaabett, og de indfødte kristne maa således fe missionærer bære vaabcit mot andre kristne. Hvorledes stat de kunne forftaa det? — Leipziger-misfianens blad minder om falme 56, 4: „Paa den dag jeg frygter, forlater jeg mig paa dig." Det størite vi har oplevet i disse for- underlige dage er dette, at vort fædre land igjen har lært at bede. De har gaat tnsener til hjerte dc ord, fom keiseren ropte til den Ventende folke mængde: „Gaa'nu hjem og bed so — I de sidste nor har missionen kan ske stolt for meget paa menneskelig hjælp og paa ytre organisation. Nu brister al menneskelig organisation. Bær stille og erffend, at Herten alene er Gud. — \ Det Slesvig-Holstenske missions- blad (i Brcklum) har cn artikel: .. Tilbake til Gud! Det store ftpørs- maal for bort folk er dette, om vi Den bøbsinfc kaptein drog ct Inngijiinbcr plads til omvendelse, om vi ..... , i. r^cn^cc tilbake til Gud, fom den ene av de ti spedalske, fom Herren belbrc- det. Netop naar end faf er retfærdig, er der en fåre for; at mon fan bli staaende ved det og linie fig med et liv uten Gud. — Hermannsburgcr misfionsblad fer i denne krig ct forfpit til og en be gyndelse paa det, fom er forutfagt om de sidste tider. Der har gaat en far- lig ftrømning gjennem port folkeliv. Man har ikke frygtet den hellige Gud, font man skulde. Nit stal vi komme til at lære ham at kjende, så at vort hjerte bæver for ham, så vi kan komme til at giøre 6oZ>. Da, og kun da vil vi foa Je og opleve Guds godhet. Endnu er den endelige dom ikke kommet. Endnu cr det naadens tid og frelfens tid. — Den almindelige evangelist-prote- stantiftc missionsforenings tidsskrift uttaler: Det Kil bli cn fdær hindring for hedningerne, at dc kristne, isom for- kynder fredens religion, dog sønder river hinanden og træder folkeretten under fotter. Bil ikke nu hedningerne i dc garn* le hedenske kulturlande (som for ets- empel Kina og Japan) med stolthet se tilbake paa fin egen kultur — og så komme tit at se ned paa triften* dommen? — I Basetermissionens blod („Der evangelitctje Heidenbote") skriver di rektør Cefster: „Saadannc tunge tider hører med i Guds plan, hvis maal er gudsri- kets fnldendeisc. Disse nødens tider er Guds domme, sem maa^gaa over verden, men ogfaa over Guds folk. Bi kan ikke gaa krigen intøte med den bevisitsiet, at vi lider uskyldig. Det tyfke folk har for cn stor del fortatt Gnd. Mammonsdyrtclfe, egenkjær lighet og usedelighet har hersket. Som fortjente hjemsakelser fra Gud maa vi møte dc truende farer. Men naar vi bøier os i bod, faa tør vi bede Gud om, at han fornyer vort folk. Heller ikke bor mission er uten skyld. Dog er det .Herrens gjerning, vi iø- ker at gjøre, og ban har ikke foragtet vor tjeneste." — J „International Review of Mis- si ons", som tilgives av Edinburg her- konferensens fortsættetfeskomite, skri ver sekretæren, hr. I. H . Oldham: Alvorligere end det materielle tap for missionen cr den fare, fain dc moralske interesser kommer i. Fra den aandeligc høide, hvori vestens civilisation har fundet iig, truer den nu med at sænkes i betragtelig grad. Det er vanskelig at være med paa at slå andre mennesker ihjel — selv om det skor for cn retfærdig faks skyld — nten at man selv blir slette- re derved. Avstumpede følelser bil bli følgen au de ophidfede lidenskaper. Europa fan ikke pente at undgoa føl gerne av fine ilander, felv om Guds naade formaar at la der komme no- get godt ogfaa nt av det onde. Og dette har vi oplevet i en tid, da det kristne vesten er kommet i nær berørelfe med folkerhasiernc i Aston og Afrika. Hvad selger vil nu en sådan ka* tastrose ha for Kristi rike» fremgang blandt dc ikke-tristne folk? En av dc sørgeligste følger cr den, at iamarbeidet mellem de friiine av dc sorstsellige nationer cr blit ueu delig meget oa listeligere. Men at, anta, at dc politiske forskjelligheter skulde gjøre det umulig for de krist ne at arbeide fammen for Guds rite, det vilde være det samme som at op- gi troen paa Guds rikes enhet. Go- dc mennesker maa overalt vedbli med at tro ogfaa paa de andres godhet og paa den »opløselige enhet i Kristus, og dc maa ikke fortvile. Menneskers synd formaar iffe at rokke Guds tro- fasthet. Jesus Kristus er cn bliven- de fjendsgierning, og at menneskene cr bestemt til at være brødre, det Iar fig ikke rokke. Saaledcs er det ogfaa med mis- stonsarbeidet. Dette kolossale fore- tagende vilde være det rene vanvid, hvis vi ikke hadde den faste offerbe- visning, at Guds og Kristi trofasthet skat feire tilslut. Mange av arbeidets resultater, mange av vore irnaa pla- ner og foranstaltninger kan rives væk av flommen. Men vi fan ikke gaa tilgrunde. Ti vi har Gud. . Der bar i lange tider bæret arbei det paa det, fom nu bærer sin frugt. Europas dannede klasser har for cn stor del Vendt Kristus ryggen. Kri gen Bør føre til alvorlig bob, ikke' således, at man antager de andre for ksgiøs andel i krigen, men såle des, ot alle kristne folk kaldes til an ger og til at giøre sin uret god igjen. Som krigserklæringen har bragt folkene til at famle fig, og font den Bor bragt alle indre stridigheter til at ophøre, således maa det ogfaa være indenfor den kristne kirke. Det fællcsffap i misfionsarbeide, fom om- fatter alle kristne nationer, det maa ikke brytes iftykker, men tvertimot styrkes. I motfætning til den bitter- bet, font krigen fører med fig, maa vi arbeide paa bedre forftoaelfe mellem folkene indbyrdes. I arbeidet for Asiens og Afrikas folk er dc nationer, fom nu ligger i frig med hinanden, ikke fiender, men arbejdsfæller. I tilslutning til denne oversigt gjengir bi hovedindholdet av en arti kel av Fr. Wiirz (i Evang. Missions- Magasin for april 1915). Under overskriften „Fiendskapet" skriver Fssebr. Wiirz: Der har til sine tider været life- som dype, blødende faar i menneske- slegtens historie. De fan til en vii§ grad være følgen av naturlige aassa- ker, fom intet menneske er ansoarlig for, t. ets. raceforstjellc og lignende. Men de er paa den anden sid? dog ogfaa følgen av den menneskelige synd. Det behøver ikke nødvendigvis at bære de nuleoendes iynd. Også naar dc, fom har forvoldt sårene, er gaat bort, virker deres fynd videre- som en ubønhørlig s'ksebne.sea stegt til stegt Hjælpeløs flår de enkelte mennesker, ja hele stegter overfor dette. Det er ct sådant faar apostelen Panlus tater om i andet kapitel av Efeierbrebct. Han kalder det life* frem „fiendskapet". Det var kløsten mellem det gamle pakfesfolk og hed" ningerne. Berdenshistorien cr rik paa så- danne ficnbffapcr. Bi næpner fiend- ifapet mellem den muhammedanske og den kristne Verden. Eller det fiendskap tom har beftaat mellem Kina og den vesterlandske verdest. I tusinder av aar gik Kina og vestens lande hver sin bei — for faa tilffnt at støte voldtomt fammen. — Et tredje fiendftop fanes at være i an- marseh — mellem den hvite og den forte race< Kolonialhistorien har meget at fortælle om den ting. Men nit har vi fiendskapet endnu nærmere ved haanden. Hvad end aarjaken er — faa cr fiendskapet der, og det visor sig i strømme av blod.— Men la os nu høre, hvad den store hedningeapostel har at sige os om fiendskapet paa hans tid. Han siger, at Kristus dræpie fiendskapet paa korset. (Ef. 2, 1 .0). Og det siger han nogen faa aar for det forfærde- lige utbrnd ad fiendskapet (mellem jøder og hedninger), fom endte med tempelbranden i aar 70. Apostelen var forberedt paa en sådan fatastro'- fe, og allikevel erklærer han fiend* skopet for dræpt, fordi Kristns er død for Verdens fynd og har forsoner ver. den med Gud. De, font har fnat fcel les adgang til Gud, kan ikke i læng den vedbli at være fiender. 'Det kan kun bli et tidsspørsmål, naar freden stal komme, fordi Kristus nit er bor fred. Saaledcs stod Panlus midt mellem dc fiendtlige parter og bar 5c libeller, som dette fiendskap poa- Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben 14de juli 1915, MM C Vs Storlodont i Norge. Nyt seo Nøtgrs fjorde og dale. Det var i begynbelfcn av juni, at statsminister Gunnar Knudsen kok skridt til at opnaa mægling mellem -arbeiderne og arbeidsgiverne i byg- mtngsfagene i Norge i den lange... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben 14de juli 1915, MM C Vs Storlodont i Norge. Nyt seo Nøtgrs fjorde og dale. Det var i begynbelfcn av juni, at statsminister Gunnar Knudsen kok skridt til at opnaa mægling mellem -arbeiderne og arbeidsgiverne i byg- mtngsfagene i Norge i den lange tvist, der badde ledet arbcidsgibcrforeniiv gen til at bebude en lockout, skriver „Minneapolis Daglig Tidende". Til mæglittgsmænd valgte statsministe ren telegrafdirektør Hestyc, fom for et aavs tid siden med fremtrædende held hadde ledet mæglingsiorhand- Iinger i en anden vanskelig arbeids’ tvist og opttaadd bilæggelse av tvi sten. E fterat hr. Heftye i forrige mao- ned liadde paatat sig at forføke mæg ling, gik arbeidsgiverforeningen ind paa at tilsætte lockouten under den forutsætning, at mæglingen kunde tilendebringes paa en ukes tid. Det tok dog noget længere. Den lode forrige mnaned meddeltes, at mæg Iingsmonden padde fremfat et forslag til overenskomst, som nu skulde giø- ■ res til gjenstand for avstemning i de stridende parters organisationer. Den 21de forrige manned forel an rcstilta- tet, der blev, at ardesidsgiverforenin gen enstemmig tiltraadtc mæglings- forslaget, mens arbeidernes landsor ganisation forkastede det. I de fejgoft mvttat norske blade op- listes, at direktør Hestnes forslag gik nt paa lønningsforhøivlseet i de for- skjellige under konflikten hørende jag paa 3 —5 ore pr. time og faaledes, at denne nne tarif skulde giælde for et aar. Arbeidsgiverne badde budt 2 øres. Forhøielje og overenskomsten bindende for et aar, mens arbeider* urs krav gik ut von større forhøjelser oy overenskomst tor to nor. Av bc til arbeidsgiverforeningens defturette indkomne soar fremgik det, at den overveiende del av arbeidsgi verne liadde store bctæiifelighctcr ved at afciTterc en .ordning, der delvis 'bilde medfore et beindelig tillæg til de alt forud hoie arbeidslønninger. J betragtning ao bé nuværende, serhaa- bvntlig forbigaaende, yauifellge for- hold og av. at overenskomsten, kim fluide giælde til 1 ite april 1916, fandt ccutralbcstyrclfen imidlertid ifkc at burde motfætte iig den av mæglingsmanden forcilaacde ord ning. hvorfor forslaget tiltrådtes. rimot meddelte ierfidsietretariat, at blandt arbeiderne badde git til re- fiiltat: imot forslaget 2,293 stem mer. tor det fim 714. Derfor bar arbeidsgiverforenin gens centralstyrelse besluttet at la den tidligere bebudede opsigelse for visse andre y i el sombeter utenfor byg- geiagcitv træde i kraft. Centralbc* styrelsen fan med repræfcntautika- pvts boimmdigclfe opsige indtil halo- delen av det antal arbeidere, der- bc- ifjrtTtiges hos foreningens medlem- mvr. Fil liderligere opsigelse iltkræ ves beslutning au arbeidsgiver for- eniligciis generalforsamling. Den nævnte halvdel av det famle- de arbvibertal utgjør ca. 37.000 . Hertil tommer de 2—3 ,000 i bygge* jagene betfjættigede arbeidere, der i oner H= ufer hadde gaat ledige. Ar- betdenies tap ued bisse 10 ukers streik anslaaes til ca to liiillioiicr kroner. Lockouten skulde begynde onsdag aften ben 7de juli. At der ikke fore- ligger noget telegram fra Kristiania om lockoutens begyndelse, gir cn fmule baab om, at der er fundet en utyei til bilæggelse eller utjættelfe. de atter fik ordnet sine forbindelser faa meget mer fom priserne paa korn- under de nye tingenes tilstand. Dette og melvarer i begyndelsen av oktober oar forholdsvis lavt. Fra præsumptivt kyndigste forret- ningsmænd paa omraabet bar der i møte den 15de feptember fremhævet for kommissionen, at der var for holdsvis rikelige tilbud paa rug, og fommisjioncn fik av de fra fqrfkjcL lige teiner givne oplysninger, blandt andet om bc faldende priser i Ame rika, den opfatning, at man i det hele maatte fe lyfere paa landets forly- ning. Paa samme tid fik kommissionen fra møllerne positive tilfagn om, at de skulde sørge for den nødvendige til førsel. om de fik lov til at finstgte rug og hvete. linder disse omstændigheder bestilt* tet kommissionen at se tiden an med videre indfjøp og at indlede under handlinger med møller og melimpor- tører om oplægning ab rcfervelagcrc ntover deres vanlige omfætningsla gere. Da disfe forhandlinger trak i langdrag, ilten at det lykkedes kom missionen at opnaa nogen overens komst, optok landbruksdepartementets chef selv underhandlinger paa dette omrandc. Disse forblev ogfao resul tatløfe. Da det idet hele ikke lykkedes at komme -til nogen antagelig overens komst paa nævnte omraade, og pri* ferne, slam var begyndt at stige fra omkring midten an oktober, vedblev at gaa op, frygtet kommissionen at de private importører vilde bli mere tilbakeholdne med sine kjøp. linder disse forhold besluttedes at gaa til nye og betydelige indkjøp for slettens regning. Kommissionen bar efter 27de november ialt inbtjøpt 40,900 tons korn og ! 1,400 tons hvedemel. Deénteii har staten til lagring ved en privat mølle kjøpt ca. 9,500 tons rng og huete. Siden 1ste august er der ialt ind kjøpt til landet 303,505.5 ton forn (29,880 ton mate) og ca. 92,883 ton mel. Gjennemfnitlig indførfel pr. aar 1909—1913 ialt 470,231 tons korn. Norges egen avl i 1914 var 234, 519 tons korn. Regnes de tilstedeværende behold ninger pr. 1ste auguft 1914 av korn og mel tilstrækkelig for en manned, fin Helhet' hvad vistnok er meget lavt, skulde man ao importeret og ao norske korn arbeidernes yarer ialt ba forsyning til Henimot nystemningen j norets utgang. I slutten an december kontraherte regjeringen ao forskjellige tyske raf finerier 11,000 tons farin og ca. 1*200 tons crufhcd (stikker) til anfem delte i december—mars. An dette er 0,000 tons farin og 650 tons cmshed nu kommet til landet. J første halv del av januar kontraherede kommis- fionen 1000 tons raffinade i Tysk land og 7,000 tons i Østerrike. Det meste au dette har vi seat. Kommissionen har og slå indkjøpt nogen partier kul og koks til dækning av forskjellige offentlige institutio ners behov. Til kjøp av korn og mel er der brukt 14IX» million kroner og til kul og koko 305,000 kroner. Av statens fnkkert.idkjøp er dækket 3 millioner, Til fragter, assurance, told og em ballage er der gaat million. Norge under krigen. Regjeringen bar oversendt startin' get en meddelelse om statens prouiaiv tering sfmu missions virksomhet. Fra det meget omfangsrike verk gjengives et litet aoinit, om statens indkjøp av landbruksdepartementets indstilling i futen: For at avhjælpe den første man- gel paa brødkorn, fom viste sig i for- Den nye salmebok. I mange nar Har stistprovft Gustav Jessen arbeidet paa en revision av kirkesalmeboken, og Han har nit fore lagt et ntfast, fom allerede bar Vakt adskillig debat. Gjcimemgaaendc fy- nes det at være tilfredshet med Gn- stav Jensens arbeide; men der er og- saa fremført fåa mange anker, at ut- kastet iikkert ikke vil bli endelig ved- tat som det er, skriver „Decorast-Po- sten"S norgestorrefpondent. Den egentlige ittdgaaende kritik bil dog først komme naar man faar et register over de nye optagne falmer og de fra Landstad kasserede. For fatteren har nemlig utelatt 130 ilal- skjellige landsdele, færlig vesten- og' mer av Landstad og opiat 278 nye. nordcnfjclbs, foretok ' kommissionen 1 >lv de sidste er de 78 paa landsmaal. strafs forskjellige indkjøK av korn og1 Landsmaalofalmerne * oplages nu mel. Der blev fra V2tc-august til fpredt over Hele salmebokeife Boken tr.be feptember ialt indkjøpt 25,700' indeholder ibethelc 804 faliher mol tons forn og 5,200 tons hvedemel. I Landstads 032. Av vore im>rc sal- Den væsentligste del herav blev over-1 medigtere, font har faat plads i bo- Iatt kommunerne for oplægning til len; har jeg noteret Jonas Dahl med reserve. Kommissionen håbet, at de vase importører etterhvert vilde gc for den nødvendige indførfel, naar, bc Wi- de som 20 falmer, Gustav Jcnien 25, 9 tins Skard 14, biskop Stønlen 10, Anders hotidcn 10. Désnten. enkel te av Skacr, Jobs. Johnsen, Sophie Bonnebie og Sfavlan. Bed ordnin gen med Ianbsmaalsfalmernc vil al strib ophøre om indførelse ab Biir- salmerne i kirkerne. Av disfe er det naturligvis optal en hel bel. No- get bidrag fra den norsl-amerikanlke religiøje digtning har jeg set. Der- imot er fra metodisternes rife falme- skat den deilige fang „Sig mig den gamle faga" kommet med. Den nye retskrivning er i det væsentligste fulgt, Iitt modereret hvor det vilde være for stort avbræf at følge den. Det er kanske retskrivningen tom bar skaffet mest bryderi, og i mange fal mer har netop hensynet til beii ført til ganske store forandringer. Enkelte gamle falmer er i formel Henseende helt omdigtet. Det er ielvfagt en Hel del forældede og enkelte støtende ut» tryk i de av Landstad optagne fal met, i mange av bc bedste, og her Har Gustav Jensen utført cn stor ren felfesproces. Rimeligvis biir der nu indfat cn kommission til at g sennem se Jen tens utkast. Til preftcembebct paa Spitsbergen Har meldt stg 5 anføtere, men ingen norst teolog. En fisler Har utenfor Langesund i et eneste makrelstæng faat 23,000 makrel, fom repræsenterer en værdi av 1500 kroner. Kirke- og undervisningsdeparte mentet Har konstitueret bestyrer av Koperviks folkeskole *kand. philos. Harald Berh som overlærer ved Nø ros kommimiale høiere almenskole. Det norske misfionoselskaps hoved bestyrelse har ansat diakonisfe, søster Thrinc Miilter iom missionær ved fpcdalstchiemmct paa Sirabe (Mada gaskar). For tiden tjenestegjør hun ved Drammens sykehus. Ingen mangel paa penge. Aktie- selslapeFJvar An. Christensens rede ri indbød til tegning av indtil 750,* 000 troner, fordelt aktier paa 1000 kroner par værdi. De 750,000 var ved tegningsfristens utløp overtegnet O gange. Flere tilsind fiffere gjorde forleden dog op)iyr i goterne i Bardø. Mand fkoper faavel fra fæstningen fom sea fanoitbaaten „Fritjos" beordredes til Hjælp for opretholdelse av orden. Der avfyrtcé geværiknd av soldaterne og borgermesteren oplæste oprørsloven. Alt blev derefter stille. [ Der er planer oppe om en stor ut vidclfc av Pnsnes støperi og mekani fke verksted ved Arendal. Meningen er at overføre verksted og beddinger for bygning av de største fartøier, som Norges Handelsflaote trænger, og at anlægge to tørdokker av sam me flørrelfc. Det nye foretagende kommer til at sysselsætte 1500 ar* berbere. Vejret er flirt og koldt. I Gud brandsdalen er potetesgræsfet fro§- ict. J Fanhanataten tørster man ef- ter regn. Det truer med naar, med deles fra Lillehammer den 21de juni. Det natlige demonstrationstog for avholdsfolkets krav i Kristiania tæl let henved p,000 deltagere. For bar- netoget talte Martinius Olien og for de voksnes tog advokat Solnørdal. Politimester i Namdalen S. B. Pauljen er utnævnt til forcnftriveif i Øvre Telemarkens vestenfieldste fø\ renskriveri. Sorenskriver i Bardø sorenskriveri C. P. C. Skaar er fra cn dag, fom justitsdepartementet se nere bestemmer, konstitueret fom so renskriver i indre Sogn sorenskriveri. Statsadvokat i Borgens og søndre Bergenfnis Idgisogn K. Bedeler er ut nævnt til sorenskriver i Numedal og Sandsvær sorenskriveri. Hvad der eksporteres. Av baar- stldhr der i tiden fro 1ste januar til 5te juni eksportert ialt 329,250 tøn der vaarfild. Herav fra Stavanger 21,138 tønder, fra Haugesund 204, 952 tønder og fra Bergen 76,146 tønder. Av storsild er der eksporte ret 447.031 tønder, derav fra Stav' anger 1,295 tønder. Av fetsttd cfs- portertes 149.014 tønder, hvorav fra Stavanger 241 tønder. Av klipfisk 22,264 ,760 kilogram, hvorav fra Stavanger 17,175 kilogram. Av fildemel 6.013 ,400 kilogram, hvorav fra Stavanger 2,408,300 kilogram, Der arbeides for tiden på at frem stille ga§ og torvkoks av Norges torvmyrer. Der er planer oppe som man mener bil løse dette fpørsmaat paa en vibentkapelig/maate. Derved vil ieetiel kraft- font hrændselsspørs maalet finde cn løsning. I Danmark er opfat en pris for ben fom fan ind- levere ben bedste løsning av dette fpørsmaal. Trods det kolbe veir fer det bog ut tor at bli et godt bæraar paa pest- landet. Særlig gjælder dette blaa- bær, iom jo er de mest almindelige paa de kanter. I Sogn ffal rigtig- nok kulden ha ødelagt utsigterne, men ellers tegner det ooeralt meget godt. Skibsreder Erling Lund i Kristia- nia bil ffjænke ;elskapet for fkibbrud- ties redning et legat paa 10,000 kro- ner til minde om hans bror styrmand Atle Lund, fom var ovgaat ved dø- den i Kina i 1883, og hvis navn le- gatet skulde bære. Legatets renter ffal tun anvendes til redningsielfta- pets drift. Sogneprest Jacob Kielland er av- gaat bed døden i en alder av 74 aar. Han bat født i Stavanger 26de juni 1841 fem føn av fonful Jens Zetlitz Kielland og hustru Christiane, født Lange. J 1859 blev han student, i 1865 teologisk kandidat og lærer ved Stavanger skole, i 1871 blev han sko- leinfpektør og klokker ved domkirken, i 1870 logneprest i Lund i Dalene og i 1884 sogneprest i haugetund, i 1889 provst i Karmsund og i 1897 sogneprest til Stange, fra hvilket em- bede han tok avsked i 1911. Digte ren Alexander Kjelland var hans bror. Der knytter sig cn ggnike særegen interesse til iitforitnigcfi av hvad der er for organismer der først bebodde vor jord. Skandinaviens field hø. rer til jordens ældste og de tidligere forsteninger man har visst om her, er fundet i lag som betegnes som cam- briste. Nit har imidlertid dr. Olaf Holtedahl forrige sommer paa en rci se som han foretok for imbcrføfclfcn i Finmarken gjort nogen merkelige iagttagelser. Dr. Rensch har tidli gere avbildet nogen formodede for steninger fra Kaafjord. Dr. Hotte- dal)I fandt i Raipassjeld et rikere ma teriale av de tamme og har kunnet gjøre det fandfyiilig at de bøist eien dommelige organismer, som har næ ret koralligitendc dyr, tillsoedr. den yngre del av grundfjeldct, en opdo' gelfe fom i høi grad vil interessere geologerne. I slutten ad maaneden rester dr. Holtedahl til Finmarken for at fortfætte de paabegyndte studier for den geologiske lindcrføkclfc. Fra Doskmart. Gehcimcfonfercnsranb Hagemann tænker paa at la maleren Herman Bedel male et bille av 21-manbsut* valget, som la sidste haand paa grundlovearbeidet. Det er forresten meningen, at ogjaa andre, kjendte po' litikere fkal tagcé med i billedet. Island og Danmark. Mellem den islandi'ke minister og regjeringen som handles der i denne tid næsten dag' lig om de faker, ministeren bringer med til stadfæstelse. Ester hvad „Na tionaltidende" fra bedste time erfa rer, er der al utstgt til, at Islands minister mi vil indstille det vedtagne rorfatningsforslag til ftodfæstelfe, som kongen forlængst har erklæret ai ville meddele, og endvidere til flag- jatens ordning likeledes i overensstem melse med de tidligere givne tilfagn. Mngmto-ftrkon i Kfirfsvakk. I Kirkwall, hvor ben engelske vi- sttationéret nu utøves, er det fom be- kjcitbt ikke første gang, at norske ski be har holdt til, — skjønt tidligere under ganske andre forhold end nu J middelalderen, ba Norge en fort tid var den ledende fjømogt i Nord sjøen, utgjorde Kirkwall — eller Kirkenaag, fom den dengang hette paa en maate centrum i det norske fjørike. Det strakte sig over havet helt ned til øen Mon i den irske stø, — Færøerne, Shetlandsøerne og Ørken- øertie var den vigtigste station paa veien mot de norske riker i Irland Endnu bevarer Kirkwall i Si Magnuskirfen et storartet minde om sin norfke fortid — ja, for ben faks skyld et av be stateligste mindesmer- fer fra Norges middelalder, som overhor bedet sindes. Magnuskirfen var, ba den blev bygget, det største og vakreste bygberk i Norge og- bley se nere bare overgemt av Trondhjcms domkirke. Naar en faa pragtfuld bygning blev reist paa den lille ø i havet, uar det netop politiske hensyn fom gjorde utslaget. Magnustirteu skulde ftao fom en forpost for norsk kultur og gi ntbygberne et sterkt ind tryk ab laudets,magt og vælde. i Lincoln C.unty, Miner , i brt nord- OPDYRKE DE tig« SDleuuefota, Nord- og Gyd Dakota tilsalgs. Byttehandeler en specialitet. Strid paa engelsk FARME eller skandinavisk til: I. 8 . Home, Arto, Lincoln Co , Stinn. Send eders nid til St. Cloud Woolen Mills, og fog den forarbeidet til gode varme flæder, tæpper, strikkegarn, fhamler, nr. m. Katalog og ,,Shipping. Tags" sendt paa forlangende.. Adresse: __ ■NSt Cloud Woolen Millæ, St. Cloud, Minn. Da Ragnvald Jarl efter fit Tørste mislykkede tog til øerne rustede stg til et nyt togt, fik han bet road med paa oeten, at han fkulde bygge cn stenkirke i Kirkevang, mere pragtfuld end nogen i „diste lande". Og da han bandt jarledømmet, begyndte han straks kirkebygningen. Der er et stort treskibet bygoerk i ren normannisk stil, forfaavidt et vidnesbyrd om, at Nor ges forbindelse med den angeliotfifte verden ben gang ikke oar mindre end nu. Kirkevang er forlængst tapt for Norge, men Magnustirteu kan man fremdeles regne til norsk kultur. El ter at St. Hallvards kirke i Oslo og Hamar Domkirke, fom stod den nær* mest i størrelse og iitfeende, forlængst ligger i grus, har den en dobbelt be tydning ror norsk bygningshistorie. Bidrag til Oak Grove Seminar- Post. P . T. Petterson. Elbow Lake, Minn., bed past. Aas ... .>1 Henry Pederson, Nortkjtooob. N. D .. bed Alex. Griffen .... Miss Gurinc Erickson, Anti lope, Mont., ved past. Swenson Torkel Osteli, bed T. Fugle- l'tod .................................................. Subskriberet ved psst. Aas og indsendt ved mil» tivcrnftocn, Dalton, Mimi.: C. L- Kvcrnftocn $5, Jnga Kvemstoen $3............ ti. Hermuuslie, Abercrombie, N. D„ subskriberet bed miss Roen Bcnuy Strømmen, Blaucharb- ville, Wis,. ved past. Urdahl .... DtisS Martha Dlfon til grn- bucmernce gave............................ Ved paft. Aas fro past. C. Di. Dolleffons kald: Fred Johnson $3, Anna Johnson $1, Nils.Hus- toft $3, pait. C . M. Tolleffou $3 Fra paft- Johan Mattsons fald: Henry Hemsou, Omatona $1. Olc I. Olson. Ellcndale $1 John Pederson,.. Henning, Minn. . . ....................................... Serailet ved mils Ella M. Storm i Eidskog mgh., post. Kon- ftcrlieS laid: Peter Storm $3, mr». J. K. Jensen 50c, Paul Rothi $1, paft. Konftcrlic $2, Rasmus Heimdahl $1, Christ Storm $1, Lars Danielson $1, Magnus Thompson $2, I. R . Johufon $2, Elias fimitton $2, Carl Hjelmeland $1, Ella M. Storm $1, mr. og mrs. N. B. Jet,sen $5 ............................. Samlet ved Alma L. Anderiou i Cibstog mgh„ som følger: JoHu O. Storcim $2, Albert S, Skor eim $1, Ruth Lindgren $1, med. M. Skoreim 50c, mrs. John R. Johusou $2. Dan. Danielson 50c, mrs. M. Danielson $1, A> B. Anderson $1.................. .. Samlet i Eidskog mglj.k beb mils Mollie CIfon: Mollie Ol son $1, Nels hoøanfon $1, Mar tin Nelfon 125c, Nels Paulson pOe, Julius Anderson $1, August Johnson 50c, mrs. C . A . John son 50c, mrs. I . P . Andersoii 50c, H. Pearfon 50c, tzenry Nel son 50c, H. j . Hanfon dOp, Hil ma Olson $1, Edw. Johnson 50c, S. E . Mathiafmi 50c............ John Swenson. Sherwood, N. Dak. 5.00 5.00 1.00 1.00 8.00 25.00 1.00 5.00 2.00 1.00 K. H - Brandvold, Dalton, Minn. ved psst. Bcrkie ............ Mrs. Milla Anderfon, Nord land mgh-, ved post. E . M. Han sen ..................................................... Somlet ved paft. Aas i Eagle Lake mgh., past. Larsons kald: I. A. RiSfcall $5. G . W. Peterson $5, mrs. Maliitda Hagen $5. Ole Rygg $5, Clc Fossum $3. Peter Gilberifcn $3. Martin Gunderfon ,$2. mrs . Axel Nilsen $1, mrs. Grindager $1 ^Christ Lunbgaarb $1, mrs. P. Peberfon $1, August Skataas $1, Martin Peterson $1, med. L . P . Torp $i, mrs. Risløv 50c, mrs. C. Sand 50c................ Samlet i WiUmar mgh.. pasti Mehaclfous kald: C. C . Birke land $15, I. G . Horfonb $5. Hil dus Estnes $1, M. Bjerkenes 25c Fra past. Sauhangcrs kald, ved past. Aas: Velik Laelou, Underwood $8, Alfred Evavold. Ashby $3, C. N. Rovif bo. $2. John A. Melby bo. $1, Christ ilirfoolb. Battle Lake $2, Anton Alende do. $2 ................. .. Gunnar Sandal, Vinning, Minn. ............................................. Peder MorncS,.. Brandon, Minn. . ............................ L. L . Mjaanes. Clayton, Wis. 6.75 5.00 5.00 2.00 13.00 1.00 J.00 1.00 Samlet i past. I . Mortcnsous kald: Past. Mortcnson $5, Jacob O. Aadland $5, E . O . Hagen. Montevideo $5, H. P. Ringsby do. $5, I. P . Ningsby bo. $2, mrs. S. Arntfen, Vegdahl $2, E.T. Nobebcrg $2, E.A. .Hagen. Granite Falls $2.......................... 28 .00 Bed Ammtbiié Anderfon, Minot, N. Dse: Oaf Grove dag i Minot $58.40 , past- Nicolay Nilson $5, Iver Iverson $5, mrs. Hannah Gunberfon $5, Andrew Balerud $5, L . O. Watne $1.60 , Ammi- dus Anderson $5......................... 85 .00 High Prairie g. P. C. S., past. Kjelaas's kald, ved Louis Lere................................................ * . 10.00 Signe Dyrdahl ril grnbuenter- ne§ gave......................................... 5 .00 F. Kavli, Mpls., Mimi........ 1 .00 Samlet ved past. Aas i Mari nette. Wis., paft. C . E. Nord borgs fold: Dr. T. A . Lid $5, Aug. Klagstab $5, past. C - E . Nordberg $2. S. G. Miller $2. E. Denis $2, Ben Teigc $2, 5. Clemens $2. Lau ris Joljnfon $2, Karsten Peterfon $2, Louis Amundson $2. Often Matbisou $2, Pi. Nitfon $2, mrs. I . Gar- • laud $1, O. B. Pebcrfou $1, mrs. - L. Bondi) $1.50 , Th> Sfonlund $1. miss Josephine Petersen $1, mr». O . tileveu $1. mrs. C. Chri- stimisou $1, mrs. Ed. Bcrg $1, mrs. Olaf Michelsen $1, mrs. M. Hansson $1, Peder Larfon $1, Geo. Meier $1, Mathilde hol men 50c, mrs. E. I. CHristof- ferfou 50c, mrs. Bjorudahl 50c, mrs. John Olsen 50c, tyrs. C . Hanson 60c, mrs. John Ellis $1, mc». Edw. Peterson $1, mr». Emil Hanson 50c. JoTm Jolle- stab 50c, Nils Oseth $1, mrs. C. Christianson $1, mrs. Torgcelon 20c, A. Anderfon $1, Edw. Ella sen $1, mrs. D. -O ifoit 50c, mrs. N. Sti,isår $1, mrs . Edw. Bonby 50c, mr-5 . Martin Jacob- son 55c, mrs. Gco. Jensen $1, mr§. A . Mindrum 50c, mrs. Ei nar Elissen Hl, mrs. Ole Hat- lem 50c, T. O . Sunbrc $1, G. Ellingfoii $1, mr». A . Larson $1, mrs. Arne Cfjristcnfon $1,.... 61 .75 Samlet i Stephenson. Mich.: Peter Petersen $1, Kolckt $1.05. fvbf. i Stephenson $5................ 7.05 Samlet i past. O . Dahlagers kald. Escaimba, .Mich.: Paii. O. Dahlager $3. John Ctson $2, Richard Arnfcn $2, Nils Olsen $2, Louis Amundson $2, G. Arntzen $2, Ante SpoiioaS $2, A. Arntzen $2, rnrS. L . Jensen $2, Peter Afvcues $2, limit Sat- tcreu $2, Carl Simontou $2, Gust lllvcld $2, Einar Larson $2, Albert halborfon $2, Martin Lar son $2, J. B. Janfon $2. Ma rius Christeusou 81. ubenævnt $1, rnr-3. N . Johilfou $1, mrs. 2. Hausou $1. mr . O . Jacobfou $1, mrs. John Olson $1, mrs. B. Nomtedcrg $1, mrs. J- Nice!- son $1, M. Ahderfou $1, miss Marie Torvik $1, G. Sencrifeu $1, John Rcitau, Bonbucl, Wis. $2 ............................... ............ 48.00 Samlet i past. L. N. Lunds kald: Samlet i Menominie, Mieh.: Den n. lath, mgh-s kvdsi $10, John Mortcnfon $2, C. C . Hanson $2. ($14). Samlet i Oconto. Wiser Past. L/R. Lund $5. Ed. Johnson $2, mrs. P. tittrfors $2, Peber Skog $1. Carl Jobnfon 50e, Ed. Gndriclfon 50c,O. R - Olson 50e, J. A. Ånbcrfon $1, mrs. Jens Hogsors $1, Peter Chri- jtiaufon $1, miss Anna Benson. $1, mils Helen Olson $1, mrs. Gabrtelfon $1, N. Johgson, Wahls $1, Hans Sivertsen bo. 50c, Z. Hanson do. 50c. mrs. .Ar ne Christenson $1 ($20.50).... Indsendt bed past. Aas: John Anderson. Madelio. Minn. .... Alfred Johnson, Clear Lake, Wis............. ...................................... N. Christianson, Landa, N. D . John Almo, Lakeville. Minn. Peter Nisom. Cumberland, Wis. . . .................. Willie Paulson. New Rich land. Minn............. ..................; .. Albert Hendrickson, Northfteld, Minn. .................. ............... .. Signed @under$on, Lakeville, 34.50 5.00 1.00 10.00 5.00 1.00 1.00 1.00 1.00 kratte Tidligere kvitteret for $ 497.05 . 8,141.01 Jolt kvitteret for siden Iste feptember 1914 ................ $8,638.86 Forgo," 7be juli -1915. I E. Fosfnm, kasserer. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet udkommer hver Onsdag Morgen. Folkebladet PublishingCompany Udgivere. 322 Cedar Avenue, Minneapolis, Minn. • altered nt the, I'ost Office of Minneapolis, Minn., second cl nos matter. Abonncntsvilkaan 61 Ant I Forskud.................................................. Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet udkommer hver Onsdag Morgen. Folkebladet PublishingCompany Udgivere. 322 Cedar Avenue, Minneapolis, Minn. • altered nt the, I'ost Office of Minneapolis, Minn., second cl nos matter. Abonncntsvilkaan 61 Ant I Forskud.....................................................$1.00 Sets Maontdcr............................................ ..... O .tiO £rt Maartedtr.................................... 0.35 Ct flat til Norge.................................................... 1.00 Penge bør sendes i registreret Brev, „Mo ney Order" eller „Bank Draft". Deres Subskription er ’ctalt indtil ben Dato, Adresselappen Viser Gr ikke Bladet ordret stanset da, vil dd Slibe sendt, indtil bet’blivcr ordret stanset t g al Restance betalt. Adresselappen tjener som Kvittering. Opsigelser tnaa sendes direkte til Kontoret ES" Bed Adresseforandring lttna ben gautle faavcliom den nye Adresse opgives. Naar Do',eriner til eller handler mcb • Firmaer, fom averterer i Bladet, nævn at De har feet Avertissementet i dette Blad. Minneapolis, Mimt., 14de juli 1915 Augsburg Seminar begynder fit skolearbejde den 21de september. Op- rnerksomhéten henledes paa avertis- fementet her i bladet. Skolens kata log kan faaes frit tilsendt ved at stri- ve til bestyreren. Det vilde være øn- fkclig om presterne og andre sendte ind navn og adresse paa unge mænd fom har interesse for stole og tænker paa stole, faa at katalog knude fen- de? til fandanne. La os støtte fjin- andett ogfaa i dette arbeide faa at Guds rite kern fremmes derved. Hvad skal der til? (George Sverdrup.) Der jpørges ofte iblandt vs hvor for der or fao mange norske folk sier i landet (om ikke tilhører kirken etter bar strittet fig tit ttogen menighet. Alle folka eller så godi fom alle folk i Norge regnes som og regner de sig felv for det meste sår medlemmer av tisken. Allikevel »aar de kommer hit til Amerika er det de fivrreite som tænker paa kirken eller menigheten „midtogen naar de skol ha'tilfort fir. Irslige handlinger." J et længere stykke ..Hvad er grim. den" |om itaar i „Lutheraneren" for tude mai dette aar, gir prof. Kile dalli iit jvar paa dette siwsmaal. Og da det rammer ikke Istr.se av jond- In-teu vilde det være at ønske at og. jaa vore brødre i Norge vilde sivte det og droit;' taken. Ti der kan kan ske siges at vore vanskeligheter her i Amenta er tildels ni aabcubariitg av kirkens drost der hjemme i Norge. Prof KUbaljl op[mimtercr iit jvar i deri sætning: „Grunden er simpelt hen deu, at de allerfleste av dem (de norske indvandrere) faktisk bar stilt jig fra firkeu tør de kom til os." Bi* bore finer bait: „Folk paa mange ste der i Norge har strittet med at gaa i firte. De har ifke brut ion kirken, undtagen naar de skal ha utført kir- telige handlinger, laafom harnedaab, briideviclic ojv." „Kan man da vente, at de skulde begynde at føle nogen trang til kirke eller menighet, esterat de er kommet over Atlanterhavet?" Heldigvis passer ikte dette giennem- gaaende. Der er ifke lite av levende kristendom i Rorgo. Mcu det vaster tildels der — som kjer. Og. ipør prof, kilbolsi: ..Hvad be tydning star menigheten ror bent?" Ja, udtap dette, (load botndniug bar mruigbctw for dem, — og for os? Hvor ligger skylden for denne store mangel paa joritaaelje og interesse for menigheten? Man kan ikke laste det norske folk for det! Al ben tid man bærer pan statskirken fom et offentlig religiøst system med visfe „kirkelige handlinger" er der aldeles ilfe ruin for tale om menighet. Stol ilion i Norge faa nogen greie von en menighet, tnaa man iøfc den i for- eningente, missions- og indremis- ^fjonsforeningerne. Og heller ikke der er et belt menigbctsiiv. Det norske . friftenlivs ytringer i foreningerne er x siertig og stort, men hvor or menig- fietcn V Roar det således (er ut for os at forholdene i denne henseende 7>r nok- fan fortvilet i Norge, har vi da no. get at role os over ber i Amerika? Har vi gjort brisk av vore store an- ledninger som vi burde, torat faa me- nighoten frem i bevissthet og virke ligste!? Noget er utrettet, men der er meget igjen. Com om dot var cn selvsagt og rigtig ting siget prof, fiildafjl om forholdene fom møter den indvand- rende. „Barnedåb ofv. (det Vil sige de øvrige kirkelige handlinger) kan de (alle) jo faa utført uten at slutte fig til menigheten. Ut over dette har de aldrig tænkt paa menigheten." Dette er vist fandt. Saaledes er det blandt os. Mere kristen mob end dette har vi ikke. Men hvorfor fla ge over statskirken, naar vi følger i famine spor? Atfiøpe alle font bringes til pre- l'teii sågodtsom uienvidere cr den al mindelige praksis blandt os. Og dog er Vel daaben egentlig en menighe- tens handling og har fom betydning ogfaa det at den døpte cr derved ind- lemmet i menigheten. Det fan muligens pære paa tide at forældrene blev sig fit anfvnr be« visst lifeoverfor barna også med hensyn til daaben, derved at et mere kristelig syn pan daaben blev harp- det av menigheten. Hvorfor stal for- ældre font i sit liv ellers ingen friste- lig interesse har og ingen betjen« deude kristne er opnnmtres til at ta en alvorlig fat paa en letsindig mon te? Hvorledes kan ber være alvor i foraldrenes ønffe om at faa barna døpte al den tid de ingen bruk har for Jesu frelse for sin egen del? Om brudevielse kan det jo være et fpørsmaal om den med rette kan reg- nes som en „kirkelig handling." Hvad nadveren angaar er den blandt os mere end daaben cn mc- nighetssok, men heller ikke den bru- kcB helt som et menighetens fælles- maaltid til syndernes forladelse og aandelig styrkelse. Ogfaa i Norge hpr man et mere aapent øie blandt he kriitne for nadverens betydning som en menighetens handling; ti der er trang til at nyde nadveren, der hvor de kristne samles til sine sor- cningsmøter. Loven er sådan nu at det er tillatt faaledes at bnikc nad- veren ntenfor kirken og embedet. En anden sak cr det om menigbetsbe- visstsleten fremmes eller forkvakles herved. • Prof. Kildobl slutter fit sår i nævnte artikel med at sige: „Der skal nemlig mere til for at yære med- lem au kirken end at ha fit navn i cn ministerialbok." Dette er ganske rig- ti g og bog yilde tu meget gjerne faa høre mere om denne fak. Ti der kan nemlig ligge meget i denne slutning som her cr kommet til, og der fan intet ligge i den. Er hele løsningen paa vanskeligheten den at den egent' lige lirke er usynlig og med den har ni litet at gjøre, da cr ni ikke kommet længere, men flår endnu under statskirkens ban. Naar der i Norge er fpørémaal om reform i kirken, støter man paa bonede,anffeHgbcfcn netop her. Hvad cr det font maa kræves av et stemme berettiget menighetsmedlem? San ledes og jan hos os, naar der stal væ- re menighet, er håedfpørsmnalct i organiiationen, hvem er medlemsbe rettiget. Er der nogen forftjel paa en forening og cn menighet? Saa ledes kommer man atter til solve ta ken, hvad er menigheten? Og hvad cr hovedformålet for vort organise tionsarbeibe — cr det menighet vi vil ha? Derfor ipør vi: Hvad cr det font ifal ti IV Aarømotct og Dat Grebe Seminar. Frikirkens aarBntøte i Marinette, Wis., bar et godt møte, opbyggelig og handlekraftig. En prest, fom har pæret paa mange ab Frikirkens aar§- møter fa sidste dagen av møtet: „Det- te er det bedste aarsmøtc jeg endnu har været paa." Prest og menighet i Marinette hadde gjort alt de kunde for at gjøre det godt for fine gjester, og hyggelig og godt hadde Vist alle besøkende det, faa jeg hørte ikke- cn mislyd, men bare lobord. En liten tortenstorm, hvori aan- derne brøles, gik ober møtet paa mandag, men det gik fort over og bidrog kun til at regse luften, faa det biir lettere og fristere at arbeide efterpaa. I Missionen vifte sig færlig at bære omfattet med interesfe og kjærlighet. Likeledes bore stoler. Oak Grove Seminar blev barmt anbefalet bort folk og boarbet for stolen paalagt at fortsætte inbfam- lingen til gjældens avbetaling ag til opførelse ab cn tidsmæssig bygning, faa de fleste av eleverne kan faa plads ved stolen. La det nu ikke bare bli med at anbefale faken, men la os i bøn og tro gaa til arbeide for at faa planen realiseret. Menigheter, tpinde- og ungdomsforeninger! gjør hvad der gjøreZ fan for at famle midler for vor pikeskole, faa lærere og elever der kan arbeide under ri meligere kaar end fom hittndtil har været tilfældet. * Efter aarsmøtet fortfatte jeg ind- femlingen i Marinette, WiZ., Esca- noba og Oconto og Menominee, Midi-, hvor jeg overalt blev møti med megen velvilje, og præsterne paa hvert sted ydet mig megen hjælp. Det cr daarlige tider ober de strøk for ar« bctdsbefolkningen, faa de fleste hadde ifke meget at gi av, men naar billig- heten er tilstede, 'faa biir den lille gabe ogfaa til pelsignelso baade for gioeren og det fom der gives til. For tiden arbeider jeg i Trefoldig Ijcts menighet, Minneapolis, hvor menigheten hadde besluttet at ind- byde Oak Grove indsamler til at vir ke for stolen. Det var opmum trende. Haaber mange menigheter følger eksemplet. Herfra gaar turen til pastor O. L. Christensens kalv og stal præke i Hendricks menighet næ> ste søndag. Elias Aas. Midt i vort ieierrite korstog vil vi vijc vore motstandere den velvilje at gjøre opmerksom paa at de ialfald har vist ct smukt tegn paa overgang fra niandhet til fandhet. I Minne, apolis bar de et blad de før kaldte .. Both Sides" — begge fiber. Det var |lå ensidig som mennesker kunde gjøre det. Nu er der av „Both Sides" ikke mer tilbake end „One Side". Nu er da bladets navn ial fald ærlig. Omvendelsen cr glæde- lig. men den kommer for fent for rusdriftetrafifen. Antifaloon-IigncnS landsmøte i Atlantic City forlangte nationalt for bud. Ledende politikere i de gamle portier fik en slem skrape paagrund av sin velvilje mot driftetrastteii. Jfær-er det værd at merke sig at Ven ledende republikaner James ( R. Mann i Chicago fif sit pas paaf^re- vet. Hittil har jo ligaen i regelen holdt sig til republikanerne. ] „Græshoppebrtren" i Montana bærer med retie fit navn. Det er nemlig paavist at der i bens is lig- ger myriader frosne græshopper, Aarets første tsoetc fælges til $1 i Missouri. Kampen mot drikken. Landets apotekere har strøket be rusende drikke fra farmafopicn (liften oner opotekerbarer), da de ikke længere brukes font lægemidler i no gen videre udtrækning. H. A . Lnrton, indianeragent i det nordlige Minnesota, har begyndt at lukke saloonerne i Crow Wing coun ty. Bryggeriet i Braitterd stat luk kes den 30te juli. De ltorffc firkefolijaiivilot jig lok* ke til at gi penge til den norske tilstile ling i San Francisco fik cn lang næ- fe da det bley oplyst at der i den nor ste bygning fælges rnsbritte. Christian Endeavors femte ver- densmøte blev holdt i Chicago. Paa forslag ab Rev. Clinton N. Howard bley følgende enstemmig antat som foreningens valgsprog-: „Stryk ut krigen ycd yoldgift, stryk ut brænde« yiuct yod forbud." Omkring 100 fiender ao saloonen, deriblandt forhenværende guuernør Hanley fra Judiaua og dr. P. A. Baker, antifalooii-Iigacns stiperinteu- deut, holdt i Washington et møte for lukkede, døre og nedsatte en komite paa 15 til at forfatte cn resolution tit kongresson om at ta skridt til at ind- føre forbud for hele landet. Der cr cn forunderlig uto.blandt landets politikere paagrund ab for- budsfpørémaalet. Mange store mænd som cr blit slubbet tilside au heldi- gere motstandere søker at komme ind i politiske stillinger ved hjælp ab for- budsbølgen. Saken er imidlertid faa indgripende og alvorlig at felt) de font synes at sitte tryggest i fablen nø- des til at lægge nøie merke til folke stemningen fornt til motstandernes bc- yægelfer. Kongrcemnub Helgssen stal ikke ha noget imot at bli Forenede staters senator fra Nord Dakota. Senator McEumbcr og gubernør Hanna SP- nc§ begge at be cr felvffrebne til stil- lingen. Men det bilde bijf bære mest passende mp la Helgesew faa denne „job". Paa tur til Besteu. (C. M. Romi.) Det gjaldt en rundtur til befiftj- sten, færlig San Francisco, for først at oberpære Den nationale lægekon- ferens og desuten at fe liti ab per- deusutitillingen. Det piide pære mc« get ubeskedent at reste gjennem cn by lif Portland, Oregon, uten at sige litt om dett. Bakrérc by er det vanskelig "at finde. Den kaldes > „The Rofe City" og det.nayn fortjener ben. Ro- jer, de pakrefte ad alle slags, boTfer op efter giærdeposter, hjørneposter, yerandaer, hnsvægge og tak hos fat tig og rikfolk nten forstsel. De lig- ger lif artistisk pæbedc tæpper ober indgange til de moderne og større bygninger og de skjuler tidens og vcirets fortærende kræfter paa træ og ften i de forfaldne hytter. De fvinger stg op omkring utkikstaarne og de kryper langs gaten og rende- stenen. Der er cn forh.øining, Portland Heights, paa byens vestside, hvortil cn elektrisk iporbei i sneglegang fin der veien op. Høit deroppe er der en liten bakker „park" med en deilig utfigt over byen, Columbiaflodcn og roserne. Med luften nogenlunde klar kan man mot syd fe Mount Hoods suebedækte tinding. Sydover til San Francisco ober den berømte „Shasta Route" er der mange interessante ting at fe. Den- ne rute faldes „The Route of the Thousand Wonders." Der er vakre fmaa farme, hvor vindruer og hornle- stænger ligger life op til jernbane- gjærdet — frugttrær staar bugnende tnngc — veiene ligger bene og haar- de fom brolagte gater. Jgjcnncm Sifkiyoitfieldcne cr der en tunnel, der ligner tallet otte, den eneste i verden ay fit stags bed siden ab Alpe- tnnnelerne. Paa sydstden ab disfe fjelde cr her miner ay flere stags færlig ciet au Guggenheimerne, hvorab en. et stort smelteri, er life ved siden av jernba- tten. Mount Shasta, hvorav ruten faar fit navn, Amerikas tredje Høieste tinding, ligger mot øst med sit sne- hdite dække, der kaster blændende ftraaler fra sig under morgensolens vakre fpil. Jernbanen kommer ikke nærmere end firti mil, men det faa ut fom en femten ministers gang. Mount La§fcn, De forenede staters eneste vulkanske tinding, faaes en ti* mel tid fra knpéyindnet mot øst. Med sterk foryentning Håbet vi at fe den i litbrud. Bladene Hadde be< rettet, at den Hadde bæret i boldfom virksomhed, noget den nu ikke har næret paa mange aar. Men med al den anstrengelse vi og andre kunde opvise paa fynspinfelens omraade, kan vi dog ikke med god fanmittig- hei sige, vi faa noget ntbrnd. Men pi faa tydelig randen ab krateret gjennem kikkerten og — der par de, jom paastod, de faer røk. To dagj efter por længselsfnlde fart forbi den, berettet bladene om ct vnlkans'k ntbrnd med lava og aste, der fandtes i en opifreds av femten til Lyve mil. Saamegct men dog ikke nok. Længere syd igjennem Willam ette og Sacraiuento dalene er det mindre vakkert. Det cr tørt og varmt, og irarmt og tørt, særlig i den fidite. Graoytoftcn i kupéen viste 99.harens fint støv, der fignet fistel aste fløi foran og bak saavelfem til begge sider baade ute og inde. Idet vi nærmet os ntitillingssta- den måa.ttc vi og toget over Sacra- menkosloden. En umaatelig stor fær ge, faa stor at den tof hele toget paa elleve vogne med to lokomotiv, be fordret os over, og endnu bar ber rnm til Iifefaamange vogne. San Francisco — uendelig meget kunde siges om denne by. Bygget op som påa en dog efter jordstjælvet og branden nogen aar siden, ligger den der — med rene og brede gater, ljøie og nye bygninger ober bredden ab ben store bafre bugt, hvis navn den bærer indenfor det verdensbe- fjendte ftræde „The Golden Gate". Market Street utfordrer til sammen ligning endog Broadway i New Bark hvad travlhed angaar. Er det no gensteds i Amerika farlig for livet at gaa oder gaten, faa cr det her. Om Iægefonferenfen vil jeg med redaktørens.tilladelse meddele fun ct par noget forskjellige træk. Kræft med' al dens farlige egenskaper blev behandlet alsidig og grundig ab dyg tige mænd. Der blev sagt at fern og jfytti tusind mennesker bør aarlig av denne sygdom i vort land. Endnu hor videnskapen intet probat middel fundet, men det blev. forutsagt at om meget kort tid bil sygdommens aar- fak forstaacs. Dygtige forstere ct uabladclig i pirksomhet. Ende! rap. porter var næsten utrolige. Det landet træk - - aapningsmøtet ab konferensen i byens største teater. Der var ingen falmcfang, men der var Bøn. En ældre biskop, metodist tror jeg, par paa programmet for Invocation fom sig hør og bør. Man maa ha Iitt kristendom med i alle ting for at det stal fe ret nt. Tea* tret var fuldpakket. Paa platfor- men fat ca. ct hundrede læger med nogen andre av byens og statens re præsentanter. En ab disse fanget min opmerksomhet, idet biskopen me- get beskeden og anstændig stod op for at bede. Denim mand var efter min mening cn type av den klasse mænd i alle famfundslag, der tror at guds- frygt cr kim for kvinder og barn, Anfigtsmufklerne hadde besynderlige sammentrækninger, idet øinene paa denne mand glyttet bort imot ryggen paa biskopen. Ab og til kom et for agtelig fmil med næsen vendt Iitt op for øjeblikkelig at kaste den og øinc- ne ned til laveste del av bistopens frakke og derfra bent ut paa forfam- lingen. Denne fat stille og øienfyn- lig meget andægtig; ti biskopen kun- de bede, det bar unndgaaelig klart for alle. Han takket for velsignelsen i de private hjem, for lindring av fmer- ter, med trøst i nøden fom Ingen bringer. Han takket for mod utvist i smitsomme sygdomme og større for forter oerdett over. Bad for lægerne og syfeplcicrstcrnc i den paagaaende krig, at. deres mod og kræfter ikke maatte solgte — tilslut at videusta- pen maatte faa opnaa endnu større resultater end hitindiil, og endelig at æren alene maatte tilkomme ham, perdens skaber, og den lidende næn ncifcslegts gjenløier. Efterlsocrt som bønnen skred frem, blev disse besynderlige ansigtstræk paa denne mand færre og anderledes utseende. .Og der sneg sig ganske ty delig cl indrømmelsens træf over ham at kanske biskopen var paa fin plads allikevel. Og naar biskopen var omtrent færdig og farsomlingen var så opvarmet og indtal i ham at den ganske av sig felv istemte høit og tydelig Herrensharr med ham, da gik - der et træk frkfrestgiiation over denne mands onjfigt som det er yderst fjel- den at fe. Utstillingen cr anlagt i stor stil ester en meget iøjnefaldende arkitekoniff plan, med „Court of The Universe" i midten, „Court of Four Seasons" mot vest, og „Court of Abyndance" mot øst. Dertil kommer „The Avenue of Palms" og „The Avenue of Nations". „The Tomer of Jewels" der i alle ntaater ilvaret til navnet cr midtpunktet paa det Txclc. Der cr ct utal av større bygninger med soiler og buegange, statuer og andet alle steds. Alle officielle bygninger har ,/ter ra cotta ånd gold finiffj." Det dam ner et ualmindelig vakkert flue, sær lig om kveldcu naar det hele er op lyst med skjulte lamper. Der er ikke en lampe eller lys at so nogensteds Det. indirekte system brnkes alledeg ne. Når belysningen cr paa, ser det ut som lyset fra en .stor, men skjult brand bafenom cn aasryg. Store kastelys fpiller paa The Tomer of Jewels, statner og bygninger. „The Palace of Art" trodfer be- jkribelfc. Bygningen cr smal, men lang og i Bueform med cn vakker vanddam i cirkelen. En flor følle- rad ftaar nærmest til vandele mens slyngplanter av alle slags omfavner disfe og sammenbinder dem med byg ningen og en mangfoldighet av bue gange. Bandet i hammen cr faa flart at hele bygningen og føilcrader. ne avspeiles, hvilket gir et umaate- lig indlagende son. De arkitektoniske planer til denne bygning er utarbeidet ab en Califer- niagut, der neppe hadde' pæret uten om statens grænser, sagdes der. Det er ikke.altid skolevejen, fom naar maalet. I denne bygning hnfas de forskjellige landes tunstgjenstande, særlig malerier. Det bilde bære fynd mot kunsten for cn lægmand at uttale fig om denne famling. De flsste civiliserede lande er i nogen større grab repræfenteret med undtagelse ab England og Tyskland. De visste nok be Hilde faa andre ting at bestille, derom kan der neppe bære lvil. „ Man maatte felvfagt fe de standi- napiste landes utstillinger, og da fan man ikke dersom man fkål være konfc- lvent begynde med Norge denne gang. Sverige maa enten man bil eller er sættes som no. 1 osi Danmark som no. 2. Norgcsbygnhlgcn i og for sig var bra nok. st^Dcn cr i gammel herre- gaardsftil og gir et mægtig indtryk otn de gamle storbønders maatc at leve paa. Men med instillingen bar deh daarlig bevendt. En model ab maihågcn paa Lillehammer, ditto av gamle skibe, nogen gamle penge skrin og drikkefad, et schema aE falt- . peterinbustrien låa Notodden {amt nogen billeder utgjorde faa omtrent det hele. Bed siden derav por kubbe- rullen fra pioiterdagene herover paa utstilling. Forhåbentlig er der man ge ting ab interesse i de „ikke an komne kasser." Tid og jpaltennn forbyder en be skrivelse av særlig Sveriges utstil ling. Danmarks bygning cr cn mo del av Kronborg? slot, Hamlets hjem. (Mere.) Kirke, ffole og misfion. Pastor Edmund Holland, Sebcka, Mimi., har av fine menigheter faat en 6 uker» ferie, fom ban tilbringer hos mrs. Hollands forældre, mr. og mr§.. Henry Olson, Lismore, Minn. Han tiltraadtc fin ferie den 12te ds. Pastor Carl M. Paulson, der blev ordineret til prest ped Frikirkens aarsmøtc i Marinette og fom siden har beføkt fit hjem bod Blanchard- ville, Wis., avreiste fidftc uke til Nord Dakota, hvor han skal opiet arbeidet bed Powers. Pastor C. A . Eidsaas hnstrn, Hoff man, Minn., er nylig fommen hjem fra hospitalet i Starbnck, hvor Ijnn maatte underkaste sig cn operation. Til hjælp for prestefolkene i dette til fælde blep de av menighctsfolfet ydet en pen pengegave. Pastor Carl C. Nordberg, Mari nette, Ms., var sidste uke i Minne apolis og befølte da Pilisbmy me- nighet, hvortil han er kaldt som prest. Søndag var han tilstede ved en nt- flugt lom menigheten hadde ute ved Lake Harriet. Prof. J...O. Evjen prækte bed denne anledning. — Post. Nordberg befølte ogfaa tinder turen vestover Betijcsdn Homes. Pastor E. 03- Snub og hustru,, der ct aars tid star betjent menigheter ved Edberg, Sajf^ Kanada, avreiste den 12te juli fra Minneapolis til Norge, hvor de skal opholde fig en tid. .Pastor Sand cr fom befjendt kaldt til missionær paa Madagaskar og det er tanken at han stal rejfe til Frankrike til høsten for at studere fransk. Arbeidet paa Madagaskar stal de opta næste vanr. Søndag den 4de juli var cn boi- tidsdag for frifirfemenigbeterne ved Badger, Minn. De fif nemlig tin nye prest, Reinert J. Hnglen, indfat den dagen. Pastor h> Østgnlen fom ntførtc indsættelsen, la baade menig het og prest alvorlig og indtrængen* de paa hjerte deres tnngc anlyar saabelfom de mange glæder der føl ger med gjerningen. Den tiltræden de prest prækte derpaa over dagens evangelium. Eu vakker fjerde juli Test feirot Running Ballcy menighet, pastor J. M. Mikaeltlans kald mandag den 5te. Pastor M. B . Michaelfon fra Will- mar og pastor , J: R Michålson, Minneapolis, var dagens talere. Den første talte paa norsk og den sidste paa engelsk. Stedets prest talte og- faa. Et musikalsk program blep ost- faa utført. Der var stort fremmøte fra Bygderne deromkring. Avslutningsfest for religionsstolen som i to maaneder har været holdt i Zions menighet. Powers, N. D., past. H. A . B . Winthers fald, blev avholdt 1’ønbag den 4de juli i Zions kirke. Programmet blev ledet av student Paul Soinaf og beftob av fang og recitationer av skolebarna, famt fang. ab menighetens sangkor. Tiltrods for at ingen talere var tilstede, fom ønskelig kunde bære, hadde man cn hyggelig stund slammen. Det inter- eBfanteste og mest opmuntrende bar dø fmaa.. Ved at høre og fe dem følte cn stg ung igjen og paa somme tid fif mon en klar forstaaelso av at og- laa de fmaa fon bære med at opbyg ge, og at arbeidet Iblandt dem ikke er forgjæpeS. O j Show less
DjVu hidden text layer 8enlig. (W. M . Hagen.) hans far gik da ut off talte venlig til ham. — Baml Luk. 15, 25—32 . Der var nogen farisæere og skrift- lærde lom ftod utenfor og kritifertc Jesus: „Denne tar imot sandere og mper lommen med benel" Endnu.er der dem som staar „sur mulende utenfor... Show moreDjVu hidden text layer 8enlig. (W. M . Hagen.) hans far gik da ut off talte venlig til ham. — Baml Luk. 15, 25—32 . Der var nogen farisæere og skrift- lærde lom ftod utenfor og kritifertc Jesus: „Denne tar imot sandere og mper lommen med benel" Endnu.er der dem som staar „sur mulende utenfor livets feftfal." Men Jesus vil faa inderlig gjerne faa ogjaa farisæerne og teologerne med ind tilbords. De indbydes like hjertelig font den ældste søn: „Hans for gik da ut og talte venlig til ham Barn!" „Se, hvor ftor kjærlighet Faderen Ijar vist os, at vi skal kaldes Guds barn, og det er bi." Erikkeduenavdem? Dutof jo imot hant font kom og talte så venlig til dig? Dit er en au dem som tror paa hans navn, er du ikke? „Men alle dem som tok imot ham, dem gav han ret til at bli Guds barn, dem som tror paa hans navn." „Alle er J nemlig Guds barn ved troen paa Kristus Jesus." „Men cr vi barn da er vi også arvinger, nemlig Guds arvinger og Kristi medarvinger.” Guds hjertebarn! Hvorfor ftaa utenfor? Hvorfor ikke gjore b.ruk av din ret fom barn V La den guddommelige natur laa magt over dig i forhold til „de største og dyreste løfter." La den hellige so'd faa de bedste livsvilkår i dit liv! „Barn!" Med denne hjertelige tiltale tfal vi vende os til dem join staar utenfor og tritiferer og fjender kløften mel lem jig og Jesus og dem han fitter til* bords med. Barn, ft aa ikke længer demte og fryse og futte og furte — kom ind, barn! og kjend din Foders og din brors kjærlighet! — „Dn cr altid hos mig." „Herrens fortrolige samfund cr med dem font frygte ham." „Bort fmnfnnd cr med Faderen og lians fon Jesus Kristus." Det er barnets største glæde at faa være sammen mod far, og med so* ikende. Har vi nogen trang til at fryde og glæde os slammen med Faderen og Sønnen og englene og vor bror, som vor bod og or blit levende, vor tapt og er fundet'r „Bi burde — —" „For at og J fan ha samfund med os." Men af! hvor uforstående staar ilfe farisæeren og mangen en prest: fom eti kold, kritisk tilskuer utenfor den virkelige liusbevægelje. De kan være pligttro tjenere længe nok der nte hver vaa fin firke-claini, men hvad fjender de til sin herres glæde eller dv frelste* jubel V Og hvorle des er det med fællesglæden med dem font vovet jig nt i stormen og førte do skibbrudne frelste tillands? »Barn! du er altid hos mig, og nit mit cr bit." Der var en son font engang bad til sin rar og la: „Alt mit cr dit, og dit er mit." Men Ben ældste føn f jendte det iffe således. Her maa far minde ham om det: „alt mit er dit." Klagende badde lømlen foreholdt fin fan „Se, i soa mange nar har > jeg tjent dig, og aldrig-------liar du fllt, et fid —" Et fid ? Men har du da aldrig foritaat, at alt mit er dit? At vi bar fælles eiendom ? At du kunde g aa og forsone dig alt efterfom du hadde trang til? „Jeg er kommet, forat de stal ha liv og ha overflod." „Gud cr mægtig til at gi eder al naade i rikelig ntaal, forat J altid i alle ting kan ha alt hvad I trænger til, og således rikelig kan giøre al god gjerning." „Aldrig git' et kid?" Stakkars dig, her har dn i faa mange aar tjent Gud (gudstjeneste?) uten at ha faat noget ut av det for din egen del: uten at du er blit et ^ Guds barn, uten at v&re kommet i N livets glade fortrolige samfund med Herren og cic ham font bin gode del! Du tof ikke imot! Ikke mere end efter fortjeneste! Jtfe et kid! Men far og farmen fik meget hårdt slit av dig! • Hvad er aarfaketi til denne fattig dom? Hvorledes blir én fristen en farisæer? »I attfaar, og har ikke; J-staar ihjel og bærer avind, og fan ikke faa; I ligger i strid og ufred. I har ikke, fordi I ikke beder; I beder, og faat ikke, forbi I beder ilde, for at øde det i eders lyster." Siger Jakob, Herrens bror! For her at understreke bare ett træk: „øde det i eders lyfter." Det kan omfatte meget, anvendt paa os frikirkefolk. Der bor jo ogfaa -dem, der vilde fryde sig i en mands lys (Joh. 5, 35). Men begge fennerne hadde det flik: Gaven uten giveren. „Far!" fa den yngste, „gi mig den del- av boet fom folder paa mig — — ogder—ietlandlågtborte— ødte han sin eiendom i et ryggesløst levnet.* „ —og mig har dn adrig git et kid for at jeg fnnde være glad med mine unitter," fa den ældste. Far skulde ikke faa fitte Ved deres festbord. Den ældste føn drog ikke bort — landet langt borte laa i hans eget hjerte. Der levet han, et pligtopfyl- dendc stolt liv, fam tjener paa fars farm — endda han bar føn! „Gud staar de stolte imot, men de ydmyge gir han naade." Naade? Fader! jeg har ilyndet? Jeg cr ikke værdig ?„ Jeg — et unndcbnrn? Langtfra! Det er nye tanker, nye ideer, nu lære. Bi lar os ikke gripe av noget nyt. Bi holder fait ved det gamle; gjør, så ftal du leve! Hvor cr den farisæer, eller prest, som vet hvor meget han har gjort og hvor meget der bør gjøres, og fom venter paa anerkjendelfe og tak for yd utført arbeide — boom falder det ind at erkjende sig faa fattig og lyn- dig og hjælpeløs, at han beder om naade og tar imot barmhjertighet fom yngste føn? En fclugod, egenretfærdig, stolt stegt er voffet op her hjemme paa fars gaard. En Guds-stegt font tje ner Herren nat og dag, men lever nten glæde, uten kjærlighet, nten aan delig kraft. Ti der er ingen ret synds-. erfjendelse, ingen virkelig bøn, in gen naadeserfaringer. Ingen tros hvile i Jesus Kristns, vor Frelser. Naade? — Bede om håd jeg er og det jeg har? Men hvorledes kan den der bar tapt sin ret join føn at- ter faa den ret tilbake? hvorledes bli barn igjen? „Hans far gik bn nt og talte ven- lig til ham." Den tapte føn skod op og fom til sin far. Men da han endnu var langt borte, faa hans far ham, og han ynke- des inderlig, og løp til------- Ogfaa her gaar far ut, ut til sin fon fom ikke var gaot langt bort, men farn fom hjemover og var nær huiet og hørte spil og dans — men Isom da blev vred og vilde ikke gaa ind. Far har ingen søn at miste. Han vil nmate jig, og han fan tale venlig til ham. . Det er en stor og vanskelig fak at formane farisæere og skriftlærde, at vinde de religiøse beksondere, de selv gode og kloke og stolte fjæle. Aa, den som hadde „tærtes tunge" og knude tale venlig til dem som itaar der iaa selvstændige og for dringsfulde utenfor linets feftfal! At do kom ind! ,,3aa er ui da sondebud i Kristi sted, fom om Gud felo talte yenlig (fom i Luk. 15, 28) ned o§; Vi beder i Kristi sled: La cdcr forlike med Gud!" Faderen kommer nt; for at vi stal gaa ind — ind til Guds barns falige rettigheter, ind til nor himmelske Fa ders daglige velfignclfc og til det enige, lins herlige arb! Gik ogfaa den ældste løn ind farn- men med fin far? han fif jo ?aa yenlig hjælp. Montro de kom sammen de to brø- dre, befjendtc fine sander, og — som deres for gjorde — faldt hverandre om halten — og talte yenlig — fom birkelige brødre? Det faar enhyer cw os Hare paa vort lin. JomereuiharcwGud5os,des mere bil han bli fet utcnponios. Der er nier fand ydmyghed i at motta det, fom itaadcn tilbyr os, end i at graatc over vor uværdighet og vore mangler. Fra finte Geneda studenter-konferen cen, 18-r27bc juni 1915. . (Leif H- Awed.) Det fan ha fin interesse og betyd- ning at høre litt fra dem fom cr utenom vor egen leir ogfaa, oz jeg skat derfor ftribe nogen ord om den nylig avholdte ftudenter-fonfercnce for ben del ab De unge mænds kri stelige forening, fom indfatter col- Iegcs og universiteter i de mclfem- bestlige stater. Denne konference er en aarlig begivenhet og famlingsstc- det er The 91- M . C.'A. Camp, ved den Vakre indfjø Lake Geneva, fom ligger ca. 70 mil utenfor Chicago. •Her er der oprettet en række hensigts- svarende bygninger, og Iangsopester bakkerne og mellem trærne er der opfat teltgsfom tjener som logi. Dagen for konferencen skulde aap- neh kon; lederne fammen for at kun- ne bære famlet i bøn. Denne beto* ning av bønnen var karakteristisk for hele møtet; ved alt det*fom blev fore tot blev der bedt alvorlig og paa en maate som gav indtryk av at her var der folk som trodde paa Gud og fom søkte ham med et bestemt maal for øic. Konferencen bestod ab en meget fjelden repræsentativ forfomling, om hvilken man kan med rette sige at den var et iittryf baade for international fred og interdenominationalt famar- beide. Der var ialt 21 firkoabbelin« ger repræsenteret, blandt hvilke der var 185 metodister, 88 presbyteria- nere, 53 baptister, 37 fongregationa* lifter, og 22 Intheranekc. Nærfagt alle land var ogfaa repræsenteret — fom Kina. Japan, Korea, Philippi- nerne. Merito, Syd Amerika, Afrika, Indien, Rusland. Programmet var rikholdig og helt- igjennem av en religiøs karakter. Da gen begyndte med „Morning Satel)", da hver for sig benyttet en halv ti- mes tid til bibellæsning og bøn. Gjcnnem formiddagen var man op delt i mindre grupper som behådlet de forstjellige sider av det kristelige arbeide hjemme og ute. Paa efter- middagen Var der anledning til idræt Isont tennis, roning og fvømning. Bed denne tid blev der ogfaa anledning for hvem fom helst til personlig at samtale med møtets ledere om de ting slant man ønsket klarhet over. Om biskop Henderson blev der fagt at han hadde forlatt fin bispestol og biffop- pelige værdighed og fundet plads paa en træbænk i et telt flår han fitter i dagevis i samtale med ftndentcr. Der var mange store mæitb bed denne konference, mænd fom kan siges at være fløten skummet av det bed* ste som vort land bar frembragt. Vi glemmer ikke faa snart Sherwood Eddys tale om evangeliets seiersgang igjennem Kina; „Dad" Elliotts in- teiilc appel til større iver; Raymond Rdbins alvor-vækkende utredning av vor tids sociale forholde; John R. Motts indtrængende bøn om større ansvarsfølelse og selvopofrelsens aand; eller dsskofr'McDowells ord der var dypt præget av en fin kriste lig personlighet. Dr. Mott talte om krigen slik som ban hadde set den paa fine reiser gjennem de krigførende lande. Hans ord lyntes at vidne om at denne store aandens leder bar paa en hemmelig sorg over en stor ulykke fom hadde rammet dem han elsket og ængstelse over at vi fom et rift vtx^ signet folk ikke stal forftaa bort store ansvar og forsomme at gripe en gol den anledning til at være med og fremme Guds rike paa jorden. Det nar missionen og prestegjerningen fom Blev sterkest betonet ab disfe mænd fordi der stift nu er en stor trang efter kristelige arbeidere og paagrund av de encstaaende anlednin ger til at gjøre kristelig arbeide paa disse omroader. Spørsmaalet var bog ikke først og fremst at man skul- de beitemme sig for denne og hin lins* gjerning, men bli faa helt overgiven i Guds vilje at man gaar villig hvor- hen han fører. Følgende ard fom blev ofte sunget under møtet nttryf- ker tanken: “tt may not bo on the mountain’s height, Or over the stormy sea; It may not be at the battles front, My Lord will have need of me; But lf by a still small voice he calls To paths that I do not know I’ll answer, dear Lord, with my hand in thine, I’ll go where you want jne to do.” Det ffjønneste minde fom bi har fra Lake Geneva konferencen er kan ske de fveldsmøtecvfom holdtes ved fjøfanten i aftenskumringen. Der famlet man sig og fandt jittepladfe langsopefter bakkeffraaningen. Ne denunder laa det fpeilblanko band; rundt om bar alt fcenket i aftenens stilhet og to; en og anden gang tun* de der høres aaroplast eller fugle- skrik borte i skogen, men faa blev alt ftille igjen. Denne naturomgivelse og aftenstemning gjorde sindet faa mygt og tankefuldt: Gud føltes at pære nær og hans godhet fao ufatte- lig stor. Naar man hørte ordet tol- fet i tale og fang fom man uvilkår lig til at tænke paa lignende scener hin gang da folket flottet sig om Frcl- feren ved Galilæa-fjøen for at høre livets ord. Det var det famme. ord han talte nu fom da, det famme fald fil at forlate alle ting og følge i hans fotfpor. En av de sidste aftener blev møtet overlatt til delegaterne, som da fik anledning, til at fortælle hvad betyd- ning møtet hadde for dem. Det gjor- de et uforglemmelig indtryk paa os at høre de mange vidnesbyrd slam blev avlagt og især av unge mænd fom repræfenterte ikte-kristne lande; nogen hadde blit hjulpet til at finde den plads fom de fik tro Gud hadde bestemt dem for. andre hadde faat naade til at sige: „Jeg pil gaa hvor du vil jeg skal gaa/- atter andre had- dé sundet Jesus Kristus isom fin per* fonlige frelser. Vi hadde alle gjen nem konferencen faat en dypere for- flåelfe av hvad det vetyr at være en Jefu esterfølger og et videre utsyn over vore store livsopgaver fom hans vidner. Bi hadde her paany faat være vidne til hvorledes evangeliet er mægtig fil at frelse enhver nanset samfund, 'nationalitet og farve, cg faat fe dets hiagt til at forene alle til- en broderflof som har den famme aand, det famine maal og den samme Frelser. Ungbornøftcvnct i Norsomoob. Fargo krebs av Den lutherske fri- kirke avholdt sit regulære ungdoms* stenne i Ebenezer menighet. North- wood, N. Dak., pastor Jens Halvor- ionst kald, 25de til 27de juni. Kredsens formand, past. E. Prent- fen, oapnet stevnet fredag formiddag med en alvorlig og gripende præken over det ord av apostelen Paultts: „At leve er mig Kriftus." Hvad er dit livs maal? Paulns hadde fat fom sit maal at leve Kri- sins. Bi maa ha et maal. Enten tjener bi Jesus eller verden. Lykke- lige ungdom som vælger Jesus som fit libs maal. Fredag eftermiddag indledet uh* dertegnede famtaleemnct, Luk. 18, 18—26 . Prof. Hendrickson, pastor Winther og prof. Quanbeck deltok i famtalen paa eftermiddag. Mange alvorlige sandheter blev lagt de unge paa hier- te. Den rike yngling var trods alle fordele i verden ikke lykkelig. &an føkte den rette fer at finde livets lyf« ke, men naar Jesus tilbød frt%n livets store skat, jaa valgte han allikevel at tjene verden. Mange unge i vor tid begaar den famme skjæbnssvangre feil gaar glip den fonde lykke. Fredag aften holdt sorof. Quan beck et interessant og lærerift fore- drag over: „Mofes — the man of the world, ond Mofes — the man of Gode" Lørdag såmiddag holdtes et kort forretningsmøte. Referat fra ung- domsstevnet i Valley City blev læst og godkjendt. Til programs-arange- ment« og musikkomite for næste stev- ne valgtes tredfens bestyrelse og en fea hvert kald i kredsen. De valgte var som følger: Pastor Nils Hat- vorfons kald: Halvor Halvorfon: pa stor E. Berntfens kald: Marie Oftbv; pastor G. Sofheims fald: Arthur Sfonnord; pastor H. Winthers fald: Miss Ovedia Thorstad; pastor I. Hovlands kald: Michael Søndrcool; pastor I. Halvorions fald: Mifs Oda Hegg: pastor Carl Paulfons kalv: Bernt Aas. Komiteen møtte lørdag eftermiddag.. Det Blev besluttet at vi ved næste stevne faar en fort rap- port fra alle ungdomsforeninger in- ben kredfen om hvorledes foreningens arbeide drives. Pastor Jens Haldor- fon blev Valgt til at ha opfyn med dette arbeide. Bi vil opmuntre alle ungdomsfor eninger inden kredsen til at bælge, en til at gi en fort rapport om arbeidet i sin forening bed næste stevne. Det bleb ogfaa besluttet at gi flere av de unge anledning til at behandle Augsburg Seminar Minneapolis, Winn. Hbbelinsiet: En slrcaarlg fæUeøaudeltag. En slteaerlg coHegeaøbcllny. »n ireaavig teologisk avdeling. »øn 226t feptember Undervisningen begynder, om Gud -Dik, i aske skolens avdelinger. De fom ønsket optagelse i ben teologiske avdeling maa inden 4de feptember indsende skriftlig anjøtning derom, stilet tit skosens blood. tien eg teelegiffe fakultet og ledsaget ad en tort otersift over on» (øserens livsførelse, færltsk-med hensyn til hans nnndetige liv og tidli. gere skolegang, (amt attester fra kjrndle og poolidelige mænd. De teologiske skudenler hae fri undervisning og frit logis i femi» . noriet. _j De (om ønsker al optages i colleget eller [æskesovdetingen eller ot fortsætte sin skolegang det, man indmelde sig inden 22b« feptember. stille ansøkninger og indmeldelser adresseres til skolens beftyrer. Elever av seniorklassen, jom graduer« ved skoleaarrts tilgang, har fri undrrnisning og frit logis i tildel med de teologiske studenter. Alle andre elever i disse avdelinger betaler 030 aaret (15 pr. ter« min) for undervisning og logis i seminariet. Board i seminariets boardingtlild kofter 02.00 o $2.50 pr. use . Stile ftudemer maa betale for elektrisk tys og Steam Heat, hvormed alle værelser nu er utskyrel, (amt betale $1.00 pr. aar i Library fee' og $1.00 i Gymnasium fee. Katalog og andre oplysninger faaes oed at titskride undertegnede. eSeerg« Sverdrup, beftyrer, Hngåbnrg Seminary, Minneapolis, Minn. praktiske emner: jom tnbtcmUfionen, ytremisfionch, bnrmfjicrtigbeistirbri- de, ungdommen og menigheten ojn. vod næste stevne. Lørdag eftermiddag holdt student Carlson et meget, godt foredrag om ungbommen og bore skoler. Flere deltok i (mistaken oder det opstillede famtalcemiie. Lørdag aften deltok flere ad de un ge. Haldor Solnorjon læste cn av handling om „Ttjé Young People, and Young People’s Society. Theo- bore Hansen, grabuenf fra Augsburg collcgeaudeling, holdt en vatter tote over vore [tats- og firfcffolcr. * Martin Liedohl strife også cn av handling. Pastor Winther holdt en fort tote cm „glæde." Søndag formiddag prækte pastor Nils Salirorton og offer optoges. Der indkom $50.30. Efter bcskuhtiitg gaar overskuddet til Out Grove Se* minar i Fargo. Søndag eftermiddag holdt prof. H. N . Hendrickson et tængere fore- drag oder fangens plads i menighe ten. Søndag aseen dat cipjlutuiugs- feft. Student Oscar Paulson hvidt et gobi foredrag om ungdomsarbei det i vore menigheter. Mist Dina Solhjem gav cn recitation og forte tater blev holdt ab de tilreisende pre- seer og prosassarer og j'kedets prose, pastor Jens Halvorsom. Under alle sessioner blev det op varter med (ong od følgende: Fælles- foret, ledet av prof. Hendrieksan, Jdmi langtor fro Portland, R. Tat. Cheyenne for fra Leonard, N. Daf., Kjerntf mandskor og Rorthwood- foret. Likeledes bor der bonde pokal og pianofoloer. Bed siden ao de ist nævnte pre ster og profesforer join deltok i stev- net fon ogioa nævnes pastor Bestilt og ftudent Sotnake Trods det meget regn faa bar dog lirken ganske bel fyldt linder alle ses sioner, stær paa søndag. Det var vistnok det bedste og hel digste seedne avholdt i Forgo krebs. La os giøre hvad vi kan for at næste skevne fan bli om mulig endda debre. Hder ungdomsforening inden fred- jen burde fe tit at så mange fom mulig reiste tit disfe fteDner. Sao dit vi sige hjertelig tat tit Ebenezer menighet og bens prest for al hygge osl Delsignetjc Bi nød i dens midte under ungbomåskeo nei. Suget Hodland. (cfr. Grand Forks Deaconess Hospital «trod gotte, at. »ak. Patienterne vælger selv stil Lege. Bmi4 of Twiceri Amund Øskes, Formand ag flaskeret. „ Nils Rillea, Plet-Formand. 1 Sk. $s|is. Selector. 3øhu Prtdston. H . Gtatstnt, A . B. Anheefen, \ Sovet Serielt. Martha & Maria Orphan’s Home - Poulsbo, Waøh.- Goskee Glød Gasøerg. Bestyrerinde. Med. 5de. Køb«, Prest. stafferte: g.« . Langeland, Soulsdo. Stofh; Erindringsliste. Augsburg Seminary K- B. BIRKELAND. PREilDENT BOARD OF TRUSTEES Miso RAGNA SVERDRUP, TREASURER Minneapolis, Minn. Oak Grove Luth. Ladies’ Seminary Fargo, N. Dakota. — Kasserer: Prof. Rykken. Willmar, Minn Board of Home Mission« The Lutheran Free Church Minneapolis. Mimr. grtHrtcns Judremiøfto». Formand: Prof. E . P. Herbo, Angsburg Seminary, Minneapolis, Minn. eetreter: Past. E . Beetle, Dalton, Minn Kasferer: Pastor O. H . Sletten, 2900 Emerson Ave.. N. Minneapolis, Minn. Luth. Board of Missions (Frikirkens hedningemission) Formand: Pastor E. E. Eymld. Sekretær: Prof. Andreas Holland. Kasserer: Pløs. I. H. Blesien, Augsburg Seminary, Minneapolis, Minn „Gasseren" Roar testamentariske 41 IClr Vø Gader skjenkes til næ- gen af Frikirkens Institutionen eller Gjøremmrl, maa disfe give» til hder en kelt Institution for fig sele og ikke M Frikirken. Frikirken er nemlig ikke inkorporeret og kan derfor ikke holde Eiendom. Skriv derfor i Teftomenteme Insti tutionernes officielle Rådn slig fom de findes i Liften ovenfor. Som Mønster kan bruges følgende Form of Boqueot: 1 hereby give, bequeath æ*é o) Muep (fæ* ind her Institutionens Ravn, si @18. AugShutg Seminary, eller |biS det er Madagaskatmisfionen, æLutderm Board of Missions" — paa samme Monde med andre Institutioner) — s Corporation erected, orgaaløed •nil. existing mider end by virtue of the lnwe of tbo Stat# of Mtnnwotsi with Its hondqunrtora tn MlnneepoUise (Tart ind Ser, hved der testamentere»), Show less
DjVu hidden text layer "x7 > Ten forenede titles aneømøte. Den forenede kirke avholdt fit aar»- møtc i auditoriet i Minneapolis fra 9de til 16de juni. Pastor H. O. Fjeldstad holdt aapningsprækeneit. Formanden gav i fin indberetning en bistori ff utredning av Den forenede kirkes dhgnnifation for... Show moreDjVu hidden text layer "x7 > Ten forenede titles aneømøte. Den forenede kirke avholdt fit aar»- møtc i auditoriet i Minneapolis fra 9de til 16de juni. Pastor H. O. Fjeldstad holdt aapningsprækeneit. Formanden gav i fin indberetning en bistori ff utredning av Den forenede kirkes dhgnnifation for 25 aar siden, i 1890 og deus utvikling fra den tid. Hati oplyste at da den blev orgnnv sort av de tre famsund, Konfcrentfcn, Det antimisfouriiké. broderskap og Den norske Augitstanaiynode, utgjor- dc) de tre firfcaudclittger tilfainmen 651 menigheter - og 260 prester og profesior. Bed foreningsmøtet bar der dog 942 stemmeberettigede pre- ster, professorer og delegater. Nu be- tjenes 1,630 menigheter av famsuu- dets prester, 1,290 er formelt opfat i famfundet; der er 631 prester og professorer. Siden Den forenede kirke blev or- gait tied cr der opiat 916 menigheter i samfundet, 518 er ordineret til pre* skor, menS 84 prester er opiat poa miføfnittg. 101 prester er døde, 51 har nedlagt embedet, og 40 har av en bllcr anden grund ffjilt sig med famfundet. 800 kirker blev indviet. Samfundets stoler og andre insti- tutioner viicr ikke mindre fremgang. J 1890 var der 3 stoler, som med rette fknlde tilhøre Den forenede tir« fe: Et. Olaf College, Augsburg Se- mi nor og Augufinna College. Det famlede Iærcrafital ved disfe skoler utgjorde 25 og elevantallet 436, ind- befattende baade den teologiske avde* Iiug og college- og afademiavdelin- gerne. 1 1915 arbeider 11 stoler i fany fnndctse. interesse: Det teologsfke seminar, St. Olaf College, Augusta- iso College. Normaiskolcn, hvilke cie» direkte, av samfundet, samt skolerne Concordia, Waldorf. Scandinavia, Pleasant Bietv, Columbia, Spokane og Camrofe. For nærværende cr læ- rerantallet ved diege skoler 132 og elevantallet 1,440 . I-«disse *2"i aar bar 3,*268 mænb og kvinder gradueret i^a nævnte sto- ler.' Av disse har 578 gradueret fra St. Olaf College; 453 bar tat teolo- g iff et samen ved prestcieminariet, .196 iiidtraadi i lærerstanden, av dr sidstnævnte har omtrent 550 og flå Saat utdauuelfe font religionslærere De øvrige har gnat over i andre livs stillinger. Foruten disfe 3,268 gra- duonter har flere frekventeret skoler- ne nten at graduere. 2 et ret ær Roseland oplyste, at der i Den forenede kirke er 034' prciter og uroie-steicr, l,<»30 menigheter med 3'VssU ifolcbant vna norsk, 2 ,230 paa engelsk og 7.880 poo begge iprog. Det samled antal skoledage er, ttorif 37,155, engelsk 1,850, og begge ivr og 7,011; søndogsfkolcbarn, norsk 21,101, engeltk 12,000, og beg- ge sprog 10,001. Skolelærere 1,- 010. Mvu'iruinntovcrbøriuger poa ttorif Welffff, paa eng cl tf 6,110 , paa begge tvrog 9.071; fatefilatiouer paa kirkegulvet 1,5 is; opiat ved itidmcl- bolfe ltl.'ø); jordfæstede -1 ,383; egte« viede par 3.261»; kommunicerede 90,- 517; konfirmerede det sidste aar 9,- 384; bopte 12,890; autal norske gubsisonetter 37,109; engelike guds* tjenester 8,!C7. Det famlede sjæle- autal er 285.055, py o rav 171,657 cr konfirmerede medlemmer og 09,- 320 stemmeberettigede. Der cr 907 ungdomsforeninger, hvorav 277. bru- ide norsk, 1.81 engelsk, og 499 begge sprog, 207 tilhorer forbundet. Jfølge samfundets ytre aarlige nt- ille bisse 25 aar har det i ss'e 25 aar hat en tilvekst ab 132,- 855 sjæle, 88,157 konfirmerede med lemmer, 804 menigheter, 393 prester ig professorer, 6 -17 skolelærere og kirker. Siden samfundets l’tif- e er der 90 menigheter, iom ao forjkjellige grunde cr littraadt, og left» menigheter, fem cr opløst. -Aloéfcrcr Waldeland oplyfer, at samsmidcts nettoværdi beløper fig til $*2,F39,292.oo. Følgende gir i dc- taljcr værdien cd en del av samfun dets eiendom: Seminariet med grund, bygninger, indbo, s'foleappa- rater og bibliotek $119,181 .30; mis- gsonærers boliger bed icmsuovict med grund og indbo $17,000.00; St. Olaf College med grund, bygninger, indbo, bibliotek, fortti osy. $294,« 212.11; ffolelærerfeminariet med grund, logibygning, ikoleapparater og indbo $51,104.45; bo. den nye login bygning (byggefondet) $3G,564.0fe; Anguitano College $70,200.00; bat- nehjemmet i Beloit, Iowa, med grund, bygninger, indbo, kreaturer osy. $118,280 .00; Hommes bante* og alderdomshjem med grund, byg- ninger og indbo ofo. $71,100.00; Lake Park barnehsem med grund, bygninger, indbo ose. $71,472.28; diakonisiehiemmet i Chicago med grund, bygninger, indbo ojv: $175, - 171.53; Bethesdamissivnen i Brook lyn/ N. B-, med grnhd, bygning og indbo $-10.000 .00; missionseiendoin i/jllino $55,700-00; missionseiendom -paa Madagaskar $70,100 .00; mis- stonseiendom i Kanada $7,000.00; St. AnSgar Seminar $1,719.15; Spokane College (1ste og 2nd mort gages) $21,052.83; Aaje Hangen alderdomshjem $82, -178.62; Augs« bnrg PM. Honfe $293,702.08. Endvidere siger kassereren: Bi har iaar opnaadd det glædelige resultat, at fainfundskasfcn cr gjældfri. Rig* tigiiok maatte jubelfondet lægge til $9,757.49 for at faa det hole betalt til 1ste mai. Men der kom dog ind fra vore menigheter alt hoad der trængtes til famftmdets løpende ut gifter, somt $8.030 .61 til avbetaling paa den underbalance, pi bar i for et aar siden. Statns over jubelfondet bifer, at der cr avbetalt paa somsundets diref« te og indirekte gjæld, }amt utgifter i forbindelse hermed, $173,262.60 og desuten avfat et fond for St. Olaf College paa .$250,000. „LutheranereiV's nettofortjeneste i aareté løp cr $1,140; „The Child- ren"» Eompanion"s $500. „The United Lutheran"S underbalance cr $2,293; „Luthersk Børneblad"s un- derbalance $141. Bokhandelen begyndte i 1890 med en kapital ao $13,292. Nu be« løper forretningen sig til $271,- 959.03. Forsiag til konstitution for det npc samfund nedtoges uforandret. Dets antagelse gik glat. Diskussionen ut- spandt sig litt om fint fire punkter. Det ene punkt oar, at man trodde der kunde læses ind i koitstitutionsforsla- gelelat iamfuudet bestaar av menighe- ter og prester,- mens ment bilde at det sliilde hestaa blot av menigheter. Det andet punkt ynr, at det llå ut fom om samfundet ifølge konstitutionen kunde tyrannisere over distrikterne. Dot tredje punkt iom ankedes over var, at alle professorer og lærere ved samfundets stoler skulde bælges og ansættes av samfundet med to tredjedels majoritet. Man trodde, at denne bestemmelse fknlde kitn ved- røre de fastsatte lærere. Det fjerde minkt join ongrepes, var det om me- uigbetsrepræfentationen. Somme mente, at hver menighet i det mind- ste burde ha en repræsentant. Ska! menigheten være ansvarlig for som- fundets beslutninger, burde den Væ re repræfenteret direkte i samfundets møter. Derimot indvendte?, ot en sådan repræsentation bilde være upraktisk. Møtcrne vilde bli så sto- rc, at de iffe hinde håndteres. Der strikes „høiere, høiere" nn, naar folk taler. Langt vanskeligere vil det bli, naar det nye samfund kommer * til møte, lsvis hver menighet repræsonte- redes av en mand og hver mand bar tilstede. Møtet kunde da komme til at beslå av 2,500 delegater. Læg- ger mult faa dertil presterne, vilde møtet bli nhyre stort. J præambelen til tonstihitionsfor- slaget nitaltes en aitcrfjcndclfe ao den kristelige lægmanbsvirFfomhet. Der bades om tilføielfen i foreningsbe« tingeiserne av en klausul, fom tilla ter solf at komme jammen i fælles bønnemøter for således at arbeide for vækkelse ab aandelig liv nten at beskyldes for ukirkcligsict og fværmc- ri. J diskussionen av dette punkt kom frem en del betænkeligheter oper ot tilstemme punktet, slam det var sti- let. Man trodde, at en sådan klau sul vilde fastslå det fom en historisk kjendsgjerning, at lutheranere khandc anict bønnemøter fom fværmeri. Det var da ikke heldig at gi esterslegten et Jaadant indtryk. Det oplystes, at hensigten med dette punkts antagelse var kmt at fastslaa bønnemøter* be- rettigelse. Punktet antogesA Prof, dr M. O. Bøckman rap« porterte fra presteskolen i StAAntljo- ny Bart. Treoglyve kandtdamr var iaar nleksaminerct fra prestejfolen. Det samlede elepantal par 74, i hvor- av 17 i første aarsklaBfe, 31 i anden og 23 i tredje. Presteskolen hadde iaar faat fom gabe avdøde pastor M. Falf Gjertfens store og værdifulde bibliotek foræret av mr3. Gjertien. £ikejaa et oljemaleri av paftor P. A . Rasmussen, sorteret ab dennes som, pastor Gerhard Rasmnsfen. Prof. L . A . Bigness bestyreren for St. Olaf College, rapporteret, at denne skole hadde i det forløpne fto- leaar 555 elever, hporap 333 gutter og 222 pifer. Fra ffolens forskjelli- ge opdelinger graduerede iaar 94 elever. # Komiteen paa formandens indberet* ning beklaget i fin raport. at mider- handlingerne med Frikirken-om kir kelig forening ikke hadde hitført no- get resultat, men den indstillet paa en fortsættelse ab underhandlingerne. Møtet nedstemte indstillingen. Un der disfnsstonen fremgik det, at der var .adskillig stenftting for fortfat un derhandling mede Frikirken; men det blev panden anden side hæbdet, at det ikke bar heldig at ha særskilt for« cningskomitc til at underhandle med Frikirken, mens de øvrige med Den forenede kirke konfererende fantfimd ikke hadde nogen sådan komite, like- fom det blev oplyst, at den frikirke- komite, fom der hadde været under- handlet med, hadde erklæret, at Fri kirken ikke vilde bite av andet end aandelig samarbeide — ikke nogen- slags kirkelig forening. (Mere.) „ Spredte bemerkninger." M. E. Helland. J fine fpredt* bemerkninger i Fol- kebladet for 23de juni 1915 Jar Si- gnrd Melby verden forstaa at jeg har „misforslåt baade ham og han» fkri- velfe saavelfom Augsburg Scminari- nm." Hertil skal jeg faa lov at share at jeg paa ingen maate misfosstod, hverken Sigurd Melby eller hans skrivels'e om „den eneste redning" Heller ikke liker jeg at medgi at jeg faa aldeles har „miss'orstaat Augs burg Seminarium," cudskjøut det er ru nokså forkrøblet jprogbruk at sige at mau kon misforstaa en skole. Mel- by mener naturligvis Augsbiirgs stil ling og opgave, nicht wahr? Nu, slam sagt, jeg liker ikke at med gi at jeg faa aldeles har misforstaat Aiig5burg5 stilling og opgave blandt vort nosste folk her i Amerika; ti jeg cr faa aldeles enig med Melby i hvad han siger om Ang§burg§ hoved opgave, iom bestaar i at iltdanne ntc- ttighckomrrésigc prester. Det har væ ret Augsbiirgs hovedopgave, og jeg haaber det kommer til at Vedbli at være Angsburgs hovedopgave. Og dette mit fyn paa Angsburgs hoved- opgave har jeg ikke faat ved at Iæfe Melbys artikler, heller ikke cr det en idé fra igaar. Jeg hadde det sam- me fan paa Angsburgs hovedopgave, da jeg skrev min lille itrttkcl i Fokke- bladet sidste vinter. Dog jeg utbredte mig ikke i det vide og brede om Aug5- burgs stilling og opgave i min korte artikel. Jeg fulgte Melbys taktik og „slog én spiker ad gangen." Det var nemlig Angbbnrfsoetnldlcrtidigc „red ning" med Henson til elevantal det angik. Som man vil vite la jeg vegt paa tidsmæsstghet og dygtige, vel ut dannede lærere. Det var den {piker jeg slog paa. Naturligvis med den foritaaelfe at lærerne paa famme tid var aandsfyldte mæiid, hvis hjerter banket varmt baade for Augsburg og det frikirkelige menigbetsarbeide. El ler tror Melby at det er umulig for dygtige og vel utdannede lærere at elske „Angsburgs ljøie og herlige op- gave?" Eller tror han at tidsmæs- sighet i en god betydning ikke kan forenes med en menighetsmæsfig prcftciitdanncsfe? Det fer ut næsten stile Ti Hat mig at citere litt av hvad Melby skriver — „M. Helland iæi- ter sit band til tidsmæssighet ose. Det fkulde. være interessant at bite hvor Augsburg skulde faa disse vel utdannede lærere fra som Helland taler om derfom der ikke var en gnist av kjærlighet i deres bryst for Augs- bnrgs bøie og herlige opgave. Det kan ikke være æren eller lønnen iom kunde tiltale dem." Saalangt Melby. Nu, bifer dette troskap mot Virke ligheten? Har bi faat faa daarlig tiltro til o akademisk utdannede mænd at bi fratsender dem al ebne til ot kunne ofre sig for „Angsburgs hare og herlige opgave?" Hvis jeg bryd- de mig om at nævne navne i denne forbinbelfe faa vilde jeg pefe paa flere sådanne mænd fom elsker Augs* burgs opgave, og fojh er billig at ofre iiflf kundsfaper, lfine kræfter og sitt liv, om faa skulde pære, i det ar« beide fom Augsburg og Frikirken prøver at utføre. Og det er hverken æren eller lønnen fom „tiltaler" dem. De andøde lærere Sverdrup og Oftedal stal jeg nævne senere. — Men lafen er at vi for nærværende ikke har nok au sådanne mænd. Der- for min artikel i Folkebladet sidste vinter. , Jeg fkulde også like at fortælle ymt ven Melby litt om pcrfonlighc- icité magt i slolcmtbcrtiiSniitgcii, og om hvorledes unge mænd næsten al- tid føler fig mere tiltrukket av store, ædle personligheter med sterke, bær- ende livsprinciper end de gjør ab felve principerne; men da jeg er lær- ling- og Melby cr professor er noget sådant bel ikke særlig paakrævet. Melby fyneS at ha misforstaat or- det „blot", Ordet „blot" paa norsk menes omtrent^det famine fom „ute lukkende", naar det brukes i ben for stand font jeg brukte det i min arti- fel. Jeg fkreb — „ Augsburg cr ikke blot en presteskole." Melby faar det til fom om jeg skrev — „Augsburg er ikke en presteskole,,, ti han siger at jeg bil „gjøre den til noget andet" end en presteskole. F°r at gjøre tin- gen mere klar tillak mig at citere hvad Melby skriver: — „Han (Hel- land) siger Augsburg er ikke blot en prestcikolc. Jalfalb bil han gjøre den til noget andet — han bet felv hvad han mener." Slik skriver prof. Mel- by! Nubel, er der logisk tankefølge i dette citat? Naar jeg jtreb at Augsburg dar ikke Blot en presteskole, faa mente jeg håb jeg skreb. Men jeg mente ikke paa nogen maate — font Melby vil ha det til — at jeg bilde gjøre den til noget helt andet end en presteskole. Hvad jeg mente, og hvad jeg skrev var at Augsburg er ikke utelukkende en stole for prester, og naar jeg hylder ben opfatning, er jeg i godt ielstap. Bel pisftc jeg da like- Ilågodt fom Melby vet nu at Augs- bnrgs hovedopgave er menighetsmæs- fig presteutdonnelfe, men det at en stole har en hovedopgave, det uteluk ker ikke at den kan ha biopgaver, og det var nærmest med sigte paa biop- gaperne jeg la en sådan vegt pod tidsmæssighet; og det gjorde jeg i den tro at tidsmæssighet i en god for stand ikke bare bilde møte livets krav hvad Augsbiirgs biopgaver aitgaar, men det vilde ogjaa gjøre sit til at Augsburg kunde utdanne dygtige me* nighetstjenere, og således jætte vor stole istand til at være end mere tro mot sin hovedopgave. Og jeg er end nu tilbøjelig til at tro at en sådan tidsmæssighet vilde i stort maal for øke elevantallet ved Augsburg — det vil sige hvis vore unge mænd over* hodet bryr sig om at frekventere en ikole. Saa litt om Frikirkens principer, vækkelie osv. Naar jeg skrev „at principerne derfom de blir praktiseret virker vækkende i menigheten, derom er der ingen tvil," da blev Melby hanlig forbanict. Han tror det titan enten være „filofofi" eller „poesi". Nei, min ben, det er hverken „filo- fofi" eller „poesi" — det er simpelt- hen en kjendsgjerning. Det jer en kjendsgjerning at der hvor man bag- de i menighctsforkyndclfen og i me nighetsarbeidet i det store og Isom har praktiseret principerne, der har det biir vækkelse. Ta t. c ./ Princip rk Menigheten beftaar ad troende mennefker, fom ved nnabcmiblerncé og naadcgnvcrncv brut efter Guds ords anvisning føler sin egen og alle sine medmenneskers frelse og ebige salighet. O, om. alle bore troende me« nighetsfolk piide praktisere dette!- Da fkulde der bli bækkelfe og liv iblandt os! — Dog at det baade i de frikir- kelige og de statskirkelige vækkelser — ja i alle vætfelfer — cr ebange- liet om Guds føn fom er gudskraften til frelse for hver den fom tror, fe det er der flere end prof. Melby slam oet og erkjender. Melby siger at „jeg har endnu me- get at lære om principerne." Ja, det er jeg enig med ham i. Bi ntaa ikke tro at det er gjort i en haande- yending at lære at forstaa „Frifir* tens ledende principer" tilbunds! Bi har Visselig meget at lære alle ab os, og ikke mindst bi unge. Dog er Folkebladet neppe noget ut- stillingsgalleri hverken for' den enes eller ben andens forftaaelse eller syn paa principerne I linets kamp skal bore principer ftaa fin prøve! Og hvorvidt jeg i nogen mon Har for- ftaat „Frikirkens principer" eller ei Pereininøcn om Den lutherske frikirkes aarJmøtc avholdt i Marinette, Wis , fra 9de til 15de juni 1915 er i trykken og vil være fær dig om ca. 2 uter. Bestillingskort cr utsendt tit alle vi har kunnet komme paa, men der er vel mange som vil ha beretningen fom bør fende ind nten at vente bestillingskort. Boken vil bli poa omtrent samme størrelse fom ifjor, og der er mcgei som cr av interesse i beretningen iaor. Prisen blir 2d cents med. størst mulig rabatJU alle fom vil fælge deu. Send bestilling straks. THE FREE CHURCH BOOK CONCERN, 322 Cedar Aye. Minneapolis, Minn. MD Send årsberetningen til flægtninger og venner i Norge. La dem faa en 1W- oversikt over carets arbeide-inden Den lutherske frikirke her. Send nar nc> kiste over hvem den ønskes sendt til ogdi skal besørge den sendt til hvilketisomhelsk adresse for 20 cents. Nedhugget skovland og overrislingsiland ncer Spofane, Washington, tæt ved jernbane, tilsalgs for $25 pr. acre og høiere paa lette avbetalinger. Skriv paa engelsk efter beskrivelse: MILAN FARM & DEVELOPMENT CO., Spokane, Wash. haaber jeg at lægge for dagen, naar jeg engang, om Gud oil, kommer ut i arbeidet. Tilslut nogen ord om dygtige, bel utdannede lærere ofa. Sigurd Melby „slog blot paa én spiker" i fin artikel „Den eneste redning"; sol- fald jiger han faa felv; og tro mot fit arbeidsprinrip hamret han kun paa nødvendigheten ay at Heise rent frikirkelig flag langs hole linjen; og denne Heising av rent frikirkelig flag bestod i at fremholde Frikirkens priti- ciper baade bed ffolen og ute i me* nigheierne. At fremholde principer- ne, at faa folk til at forstaa princi- perne og at praktisere principerne „all along the line" bar „eneste red- ning", naar det bleti fpørsmaal om forøket clebeantal bed stolen. Det oar denne ensidige opfatning ay saken fom bevæget mig til at ffritte min ar- tikel i Folkebladet sidste finter. Og nten at utelukke hverken fortolknin- gen eller praktiseringen ay princi perne bar det jeg la vegt vaa tids- mæssighet og dygtige, yel utdannede lærere, og det faamegct mere som disse to faktorer altid har nist sig at bære mmboærligc for en læreanstalt. Tidsmæssighet har jeg allerede nævnt. ' Det slår fun igjen at om tale betydningen av at ha dygtige, vel utdannede lærere ped en ffole. Store mænd fængsler og drar ung« dommen i en langt større utftrækning end store principer. Et stort princip isoleret fra menneskelivet cr et „ilt- tct". Hvad er et princip kastet ind i.pcrden, hvis der ikke itaar store, æd le mænd og personligheter bafcitom? Store, altamstapcndc priitciper hol des aldrig oben bande, hvis der ikke cr parmhjertedc mænd og kvinder med noget av evighetens fol over sig til at bære dem frem i livet. Prin- ciper maa bæres frem ab mennesker! Og tar jeg feil, naar jeg figer at sådanne tændende aander ved vore læreanstalter bilde dra ungdommer dit fam intet andet? Det er fandt fom Thomas Carlyle figer at „hele verdenshistorien er fim en livsstil« dring av store mænd, og hvad de har utrettet i verden." Av hvad jeg nu har skrevet vil man forstaa, at naar jeg la begt paa dyg tige og bel utdannede lærere, faa mente jeg ikke slådanne font gik op i sin lærdom og ikke hadde fyn for „Angsburgs ftøic og herlige opga- pc." Men jeg trodde da forn nu at akademisk utdannelse, et barmt hjerte for Angsburgs opgave og en læng slende, tændende perfonlighet burde kunne forenes, nten dt det ene nteluk- ket det andet. Melby forføkor at bebife at tids- mæsstghet har ikke øfet elevantallet ved Augsburg. Jeg for min del kjender flere findenter fom bilde bo forlatt Augsburg, hvis det ikke had- de været ror ben Vesle tidsmæssig- bet fom i de fidjte aar har sundet bei til skolen. Videre siger Melby at Augsburg hadde „flest studenter i Frikirkens første tid", da tidsmæssigheten bar liten. Bel, kravet paa tidsmæssig- het bar heller ikke fda stort i de da- ger. Og paa den anden jibe forun drer det mig slet ikke at unge mænd flokket stg til Augsburg i Frikirkens førile tid, for da hadde bi, eller la mig stge, da bar der to mænd bed Augsburg forn ifandhet var dygtige og vel utdannede lærere — lærere fom bar begeistret ober store, løsten« be principer, og fom førftob at fæng- En god opdyrket farm. De font ønfter at fjøpe en god, vet opdyrket farm i Kandiyohi County, Minn., direkte fra eieren bør skrive til H- Rasmussen, Pennock. Mimi. ske og dra eleverne med deres store og æble perfonlighet. Hvad bar det fom drog faa mange cleoer til Augs burg i de bage? Bar det Frikirkens principer? Hadde man bedre for ståelse ao principerne da end nu? Hadde de som kom til Augsburg i de doger fjcndffop til principerne før de kom dit? Hvorledes kom doro ældre prester til at elske Frikirkens priitciper? Tar jeg feil, naar jeg siger at de lærte at elske dem fordi det var de principer {om deres elske- de lærere hadde formet ut ao Gnds ord, og for hvis realisation de ned- la sit lios virke. Bilde disse prin ciper fundet en slådan ophedet plads 'i vore ældre presters kirkelige erkjen delse om ikke Socrdrup og Oftedal hadde uæret deres lærere? ' Og slik cr det med store principer paa alle oinraader. Bi lærer at nære høie tanker om et princip ucd først at lære at elske den person som bar det frem. Socrdrup, og Offedal far dygtige og bel utdannede lærere, og i deres tid hadde Augsburg mange studen- ter, siger Melby,^og det holder jeg med ham i. Og det cr sådanne mænd vi trænger ogjaa nu — mænd med deres syn, mænd med dere» gand, mænd med deres utdannelse, mænd med deres evne til at fængsle og anspore sterke, yirkclyihte ungdom mer. Jejiis, (ynderes ren. En liten pen bof, oversat fra svensk, netop utkommet. Den hat et godt budskap onyneit- nrskcfjælen i glæde såvelsom i for- toilelfe, og de 60 sider er fulde av kjærlige tanker og trofaste forjæt- telfer. Pris i omslag 20 cents*frit tilsendt fra The Free Church Book Concern, 322 Cedar Ave., Minneapolis, Minn. Fra nnlldomsaar. Jubilirntnsbofen ab Den forenede kirke av pastor N. C . Brun. 371 fiber, stort format 8x11 tommer. Pent trykt og har 150 billeder. 3 lyirting................82.00 I shieling og guldsnit. 2.00 I skindbind............... 3 .50 The Free Church Book Concern, 322 Cedar Ave., Minneapolis, Minn. Frikirkens Organisationskomite Formand og Kasserer: Pastor S. Rislød, Won«mingo, Mimi. Bice-Fonnand£ Pastor E. E . Gynild, Willrnar, Dynn. Sekretær: Pastor Claus Morgan, 3319 18th Ave. So.. Minneapolis, . Minn. O Minnesota burde producere 69,- . 000,000 bushels mais iaar fra 2,» 678,00(1 acres ifølge landbruksdepar tementets oversigt den 1ste juli. Det- te er 65 procent av det normale, farn-f menlignet med S3 procent ifjor 1ste juli. Bnarhveteavlingcn burde turn- me op i 68,200,000 bufhels, ' havre 115,400 ,000 bushels og byg 35,600 , - 000 bufhels eller 93 procent ab det normale mot 85 procent 1ste iitli 1914. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben 14de soli 1915. Tnrttbribgc menighet, Tnrnlrtbgc, Nord Dakota. Jeg tænkte at det ntnligens kunde interesfere Folkebladets Iæferc at høre Iitt fro Turnbridgc. De aller fleste tiet formodentlig ikke hvor Tnitbridgcyligger,'da vi næsten al drig befatter... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben 14de soli 1915. Tnrttbribgc menighet, Tnrnlrtbgc, Nord Dakota. Jeg tænkte at det ntnligens kunde interesfere Folkebladets Iæferc at høre Iitt fro Turnbridgc. De aller fleste tiet formodentlig ikke hvor Tnitbridgcyligger,'da vi næsten al drig befatter os med at skrive i bla , dette. Tunbridge er en liten station paa Great Northernbanen, 6 mit vest for Rugby, i Pierce* county, N. Daf. Byen er liten og ubetydelig og de fleste av togene suser forbi uten at stoppe. .Landskapet er vakkert med en utmerket god jordbund, tilsigterne for cn god avling er lovende, da vi har bat rikelig regn. Befolkningen bestaor for det meste av norste. Det er snart 30 oar si den de første kom hit og fandt land og bygget fine nybyggerhytter. Det var imidlertid ikke om Tun- bridge og disse ting jeg vilde strive; men jeg tænkte at skrive nogen, ord om Tunbridge menighet. Menigste- ten lindbe iøitdag den 27de juni en stor højtidsdag, de den fik fin nye kirke indviet og hadde, samme dag til« life grundstensneblægtting. Deti sidst- nævnte høitidelighet foregik paa for- middagen, mens felve kirkeindvielsen gik for sig paa eftermiddagen. Bed begge anledninger var der en stor skare av folk forfamlet, fom med stor opmerfjomdet fulgte' med i de høi- tidelige handlinger. Grnndstensned- lægningen blev utført ved pastor C. L. Bang, menighetens forrige prest, etter at den lioitidetige handling var indledet ved ffrift læsning og bøn av J. Grindland og tale nu B. Hagbøe over Es. *28, 16: „Derfor foa siger den herre herre: fe, jeg er den, som bar grundlagt i Zion en sten, en provet sten, en dyrebar og grundfæstet hjørnesten; hvo der trov, haster ikke." Likefaa blev menighetens historie op* læit. Grundstenen blev derpaa føiet iitd i det ene biørne av grundmuren mider de vanlige ceremonier. J ste nen var indføier en blikboks og i den ne blikboks blev nedlagt cn bibel, fale mcbof, forklaring, menighetens kon- iiittition og historie, farnt Folkebla det og nogen andre blade. Tanken er ud ben, nt vore efterkommere, om de nogensinde skulde øitfkc ot rode i vore ruiner, ifal kunne fe, libnd der var fædrenes eiendom. Efter en fort middagshvile, hvor under menighetens kvinder med pris- værdig ilid ovvartet den store for samling i kirkens -rummelige bofe- nteni med cn rif og overflødig mid- bag, samlede» titan igjen kl. 2 efter- middag til den egentlige indvielses fest. Pastor. C . S. Bang holdt profte- talén fra fordøren.- Følgende tok del i oplæsningen av de forordnede ffrift- avfnit: Student Framftad, P . Strøm* men, .H. Bode, B. Hagbøe,Grind- land og C. S. Bang. Pastor E. E . Gynild holdt bøn egentlige indpidfessalc fra præfesto- tm. '' Prækenen var knyttet til Sal. 27, 4—6 og færlig til de ord: „En ting har jeg begjæret av Herren, det tragter jeg efter, at jeg maa bo i Herrens hus alle mit livs dage for at slvc Herrens listighet og grunde i hans tempel." Indtrængende dg alvorlig blev det vidnet for os om nødvendigheten av flittig bmk av Herrens hns og om den rite velfig- neste, fom derav tilflyter såvel me nigheten som den enkelte. Det er i fandhet at haabe, at dette herlige vid- neébyrd biir til varig velfigttelfe baa- dc for menigheten og alle andre, fom hadde anledning til at lytte dertil. Ester at den højtidelige handling var utført blev offer opiat til at dække prcfterne§ reifentgifter og til menighetens gjøremaal. Menighetens lille, men vel ind øvede langfor bidrog meget til at økc feststemningen ved at utføre flere pas- sonde sangnumre baade formiddag og eftermiddag. Det er ikke alle prærie- menigheter som cr faa heldig stillet, at de har et såpas indøvet menig* betssaugfor. Det har menigheten vis- selig at takke fin gamle kirkesanger Hans Tjøn for, og kanske mere hans te/bøtre, Anna og Amanda, fom med etnegen flid har tat sig av fangen i kirken og tillike av barneundcroisnin- gen. Saa vil jeg faa lov at tilføic et kort utdrag av menighetens historie, som blev nedlagt i grundstenen. Denne menighets stiftelse er en frugt av past. J . II . Pedersens utræt- telige missionsarbejde blandt Dako- tas nybyggere. La mig her faa giøre cn liten avstikker: Det er ikke soa fjelhen nu fortiden at fe prester stile irøm og tilbake paa Dakotaprærien i automobiler med et ertzrefstogs ha- ' ftighet. Pastor Pcdcrfcit vandret om- kring tilfods paa disfe prærier, paa vintertid i dyp sue ofte i 30 a 40 grader under zero. Bar bon heldig kunde han faa ofscfkyds stykkevis. Paa den maatc opfatte han ogfaa os, De er abonnent paa dette blad og flipper ttt og indsender nedenstående kupon til os inden den 15de august førsk- tommeude, vil vi fendr Dem for Deres under- følelse og prøvning en av disse |*niT cfstra sine helulds $30.00 blaa klcl 1 Serge klædninger absolut I III ■ og desuten fende frit med klædningen et par ekstra benklæder, gjorte av famme iøi og i samme stil som klædningen. Doret er fint vævet med ft ieaftigt ytre, mørteblaa belutdfi Serge av middels tlsktelie.juft den flage (om ulelnftende benytte® for kostbare klæbninger inede citer nmal. Forel garanteret fterti, av fine(ie kvalitet. Slrnddeiatbeibc kan ei ootr= træskes, uonShow less
DjVu hidden text layer 6 Folkebladet, onsdag bert 22de september 1915. Den norske ardeidSvirksomhet i 1916 Norsk nyt fro fprcbtc felter. Under debatten i bet nu avsluttede storting om fabriftilfynloven har gjen- tagenbe været henvist til den store mængde tarifavtaler, jom utløper næste aar, med... Show moreDjVu hidden text layer 6 Folkebladet, onsdag bert 22de september 1915. Den norske ardeidSvirksomhet i 1916 Norsk nyt fro fprcbtc felter. Under debatten i bet nu avsluttede storting om fabriftilfynloven har gjen- tagenbe været henvist til den store mængde tarifavtaler, jom utløper næste aar, med den derav følgende ri- silo for arbeidsstans i stor maalestof. Nogen tal vil belyse arten om om- fanget ab denne tarifrevision. Cmkelte mindre tarifer utløper al- lerede i høst. «ten hovedmassen begyn re tilslutning i Amerika end i Euro- pa. Av en særskilt tabel fees, at der ___ i Norge er 20,162 medlemmer, hvor- hånger. av 15,230 tilhører foreninger; i Anså rika er der 22,359, hvorav 21,447 tilhører foreninger. J Norge er der 4,920 enkeltnicdlemmer, i Amerika 912. Man skulde herav kunne slutte, at den individuelle interesse for for- bundcis opgaver er størst i Norge, mens de foreningsinteresser, fom har famlet" sig om bevægelsen, er størst i I Amerika. I Aarsbcrctningen indeholder ogfaa; Nat til lørdag den 28de august gik Sigurd Fougner. Den tegnede Iapi der et voldsomt ubeir over hele Har- tal, fom i sin helhet er kanabjff, er nu Det biaaste stir, afSørfjor- den gik hvit og stormen ledsagedes av heftige rcgnfkyl. Uveiret gjorde paa flere steder'stor ffade paa frugtavlen. Der fortælles, at der blev ødelagt for tufener av kroner. Lørdag morgen laa der ityftte paa fjeldtoppene i Har- danger. Norges Banks guldbeholdning er oed opgjøret pr. 23de august steget fra 128,085,000 til 129,968 ,000 kro- ner. Seddelomløpet er famtidig gaat opgaver over befø.kcf i det utftyttede1 ned fra 142,589,000 ti! 140,887,000 2^ million dollars, sulbt indbetalt. Maksimumskapitalen er fat til 5 mit- Iioner dollars. Selskapets formaal er at bribe industriel birffomhet, fær- Iig ab elektrokemisk og eleftromctal- turgiff art. Det er meningen,, at man skal begynde med at teile fabrik bygningerne i ben nærmeste fremtid. Scilfiffrt ved Torsvaag har været det bed|‘tc paa mange aar, om end fangsterne tildels har faldt noget ujevnt. Rekorden fattes forleden av en fløite> font kom op med 18,000 der at komme omkring nytaar. Den Gorges pabillion paa jubilæumsut- kroner, hvorav seddelreserven er gaat kilo, hvilket gav et utbytte av ca. 230 første januar utløper 20 overenskom- stillingen iftor. I fremniedboken bar op fra 7,486,000 til 10,270,000 kro* kroner pr. mand bare for denne ene fter ved bergverk-, ]om omfatter 5500 $>ec 3,5clTMiiavue fra Nordamerika, ner. Bankens foliokonto er denne fur.. gfterfpørgfelen efter fist har arbeidere, og 5 overenskomster bed 749 fro europæiske lande, 39 fra gang gaat ufedvanlig sterkt op, nem- iQQr bragt salget av saltet fei ind paa tobake-fabriker med 1100 arbeidere. Afrika, 27 fra Asien, 20 fra Syd-j lig fra 24,569,000 til 32,139,000 nye beie. Mens denne vare tidligere Lite mars utløper G oed jern- og me- nnicrifa, 14 fra Australien osv. Det talbedrifter, fom sysselsætter 17,000 f f0l. Amerikas opgivne antal navne er arbeidere og I - ved dampstibsfelsta* j naturligvis kun en liten del av det per. De sidste omfatter *2800 styr-, samlede antal besøkende herfra i jubi- ntænb, maikinistcr, fyrbøtere, og somntsaaret. Der kan være forfkjel* dæksfolk. Dagen efter, 1ste april, utløper 8 overenskomster ved ifofabriker med 1800 arbeidere. Samtidig begynder tarifarne ved de elektrotekniske dedrif- lige grunde til, at ikke flere har ind« fort fine navne i fremniedboken. Man« gc opholdt stg vel tun en meget kort tid ved utstillingen eller i hovedsta den, ror at kunne være slå meget læn ter at utløpe. 12 utløper Tørit c april, j gm, sammen med stegt og venner paa 1 forste mai og 11 første juli. Disse mij)rv finter av landet. For en dels bedrifter deftjæftiger 5(500 arbeidere. En ao bryggeriernes overenskomster utløper ogflå første april, en anden første mat og en tredje syvende juni. Det gjældcr her 1600 arbeidere. Bed bakerier i ni forskjellige byer med 750 arbeidere utløper 13 over- ensfomfter første mai. Første juli utløper 9 overenstom- fter ved tekstil fabriker med 2500 ar« beibere. * Fontten de overenskomster, som hor er nævnt, utløper der i første vedkommende gjældcr det kanske end* og, og de slet ikke font til Kristiania, idet reifen utelukkende gjaldt deres fødebygder. Det største antal navne opusser for De forenede staters vedkommende Minnesota, nemlig insti; dernæst tom- mer Nord Dakota med 570, Illinois med 440, pisconfin med 313, New Borf med 295, Washington med 235, Syd Dakota med 150, Jotua med 138, Massachusetts med 10*2 osv. Særlig omtale vier den ovtræden CF væsentlig gik til Arkangel og andre 1 havne ved Hvitehavet, sendes betyde- kroner. Seddelbankens stilling saatedes ufedvanlig stork. Den norske sild vil faa betydelig som mængder sydover. EFentelt sir- større efterspørgsel fra Tyskland iaor I ma sendte faaledes ca. 400.000 tilø end nogen gejng tidligere — en na- til Bergen, hvor fiffen efter forlyden- yalvaar av llelt» en oucreitvkoft ser j $,c furmanb den gren au forbundets bødkere, en for feierne, tre for garver-, virt'somhet, hvorved man føter at jam- ne, tre for glasverferne, eti for kasse- jc opløKuinger om lattdsmænds bo- brænderierne, en for ntiiieralvptidfa* arbeide og vilkaar utenfor Nor- brikerite, cn for fæbefabrikerne, en! for fittøriabriferne, en for sprængstof- tiidujtrien, en for tegloerkerne, en for ■falkfabrifernc, tre fo tiiøbclfiiedferiic. i gc. Paa dette ontraade er der litrct- tet en værdifuld samling av materia- le, four ventes øket, eftersom aarene gaar. tre for møllerne, to for fadelmaFcrne og tapetsererne, en for pøliefabrifer- ne, cn for fulimportørerne i Strijtia- uia, tre for trævarefabrikerne, to for Vnesfapaara .Stiirlinavaara A.B. og etl i or forkfabrikerne. •Det er ialt 131 overenskomster. . \>vis iaa voldgiftsloven i bygnings- ^ snsrnderte breve, fonfliften fætter overenskomsterne for @n nl) ^vis, dagblad, fag til første april 1916, kofit- 17 nye elever padde iaar meldt jig til optagelse ued missionsskolen i lavanger. Av disse blev 11 optat. | Erport Co. bar i disje dage sikret fig herlig følge av krigen. Et eksempel herpaaftar man deri, at et stort silde- importfirma i Mona, fom før ute* lukkende har hentet sin fild fra Eng- land, hor utsendt en reprerfentant, hr. Moter, som for tiden opholder sig i Trondhjem og knytter forbindelser med derværende stldceksportører for at forberede en større ekspot utoper høsten. „Haakon 7des" poft, font blev tat av ben tyske lmdervandsbaat, korn den 25de august tilbake til Kristiania. Den blev straks bragt op til utenriks- departementet og der aoptiet. Det vi- ftc sig, at posten var helt korden, og den blev derpaa overleveret til det norske postvæsen, fom videreekspederte traitfiiposten til Bergen ft# Ktistia- nia, mens posten blev tilbakeholdt for at gi publikum anledning til at faa fin post tilbake i den utstrækning, man ønsker det. Tronbhjctlio hermetifindustri bil i nær fremtid faa et betydelig opsving. Byen har Ijittil 2 hermetikfabriker, men nu forberedes anlæg av hoso 5 nye, }aa fra næste oar vil byen ha 7 fabriker i virksomhet. Det er særlig fiskeprodukter, de nye fabriker vil ar- beide med. Trondhjems Canning and de skol undergaa kunstig tørring. J vestlandets ytre fjorddistrikter har der de sidste dage raset nogen forfærdelige regnbyger. Disse har paa flere steder faret ilde med kom- akrene, foa de har lagt sig i en ofte uhyggelig grad. Dette er stor stade iaar, hvor bønderne heromkring har iaadb mere end almindelig korn. Som følge ab det sterke fkylregn og den usedvanlig store Iægdeprocent 6c- frygtes især meget letkorn. Man er også ræd for, at noget av det ikke biir modent, og man tænker da paa at staa endel av det font grønfoder. Poteterne har bare godt av frisken- gen. Haaen nyder ogfaa godt av væ- ten og ftaar nu meget pent. For dem, der endnu filter med slutten av hån- nen, kom regnveiret meget uvelkom ment. Tapet endda større. Det blev op- lyst gjennem den amerikanske mini ster, at Norges handelsflåte siden krigens begyndelse hadde lidt et tap ad 41 skibe fom følge av denne. Ifølge statistik font „Norges Handels- og Sjøfartstidende" har optat er tapet siden krigens liibritd ikke mindre end 61 norske damp- og feilfkibe tor pederet, fænket eller ødelagt bed mi neeksplosioner. Ialt er 16 dampskibe 1 Med drt av tyskerne torpederte post. j cn f.OOO kvadratmeter skor tomt i øst- j ^ t åd miner, mens 26 dampski- j skib ..Arabic" fulgte fra Norge 8 læf-ingen og yderligere faprtal eud den op- ^ ,g ,Ebe or torpederet olier ■. fe breve og forshaanh samt 80 refom- riudetige fr. 257,,000.00 er skaffet un- . , ~ - detti mer tallet 131 til at maatte økes med 42 lniguingsovercuskomstcr til 173. I andet balvaar utløper alle over enskomsterne — og det er 90—HK) itnffer — for papir- , cellulofc- og træmasscindlistrien, for høolerivrne, sagbrukene og fassefabrikerne. Det uil her gjælve ikke under 15,000 ar- beidere. Desuten utløper der en del mindre overenskomster. Alt ialt blir det bortimot 300 oucrenskoinster oed bedrifter med ikke meget mindre end (»0,000 arbeidere, forn utløper næste aar. Og i tilfælde arbeidsstans er der naturligvis ogfaa en lang række andre bedrifter, isom maa lukke. Hvor mange ao di siv overenstom- sier, der oil bli oplagt, og hvor man ge opsigelser der uil føre til konflikt, er det naturligvis umulig at sige. Norbmaubssorbiinbct. I Nordmands-forbundets aarsbc- retning gines følgende oplysninger om forbundet: Do forbundet stiftede* i juni 1907, bodde det 4,242 medlemmer, ved aarsmøtet i 1908 12,276; ved aars* møtet i 1909 14,882, ved aarsmøtet 4 1910 17,500, ved aarsmøtet i 1911 *22,725, ved aarsmøtet i 191*2 28,* Sisu i 1913 34,656, i 1914 42 ,308 , i 1915 44, 770, hvorav (>.043 er cn- kvlsnicdlcmmer og 38,433 medlem mer av foreninger, fom har sluttet fig til forbundet. Forbundets medlemmer er fordelt er begyndt at utkomme i Bergen mider navnet, „Folkets avis". Det tilgives av et aktieselstap og redigeres av Angel Oljen, tidligere redaktør av „Atbei'et". Fra Øksfjord i Bestfintnarkcit tele- joneres, at kjøbmand Fr. Lcpne har fundet cn række molybdænforekomster paa Stjernøen, meddeles fra Tromsø den 24de august. Jalt er der anmeldt ca. 30 ifjærp. Flere av gangene stat vare av betydelig mægtighet. Kvam hcrrcd’østyrc bar nu ogfaa enstemmig bevilget fin del av de nær mest interesserte herreders bidrag til Boss—Sidebanen. Ialt er der nu bc- yilget 237,000 kroner av de 292,000 fom falder paa herrederne. Fem her reder har endnu ikke behandlet soten. Tølbintrabernc ved rikets samtlige toldsteder utgjorde i august moaned iaar 3,136 ,374 kroner mot ifjor 1,- r> 19,315 og i 1913 2.952.847 kroner. I Kristiania var toldintraderne i samme maaned 1,777,328 kroner mot 789,413 kroner ifjor, altsaa en økning av 987,915 kroner. Kvcruclnnbs fabriker paa Jæderen iøker nu at faa sine kjendte ljaaer indarbejdet paa det russiske marked. Fabriken bar sendt prøver av ljaaer til stipendiat Finstad i Arkangel, og nu skal en repræsentant for fabriken foreta en reise til Rusland for at fao istand forretningsforbindelser. Der har i de sidste dage været ut merket veir paa disse kanter skrives fra Lillehammer 25de august. Der er kommet ind cn mængde hø. og iler faaledes på de forskjellige verdens- ileheten av slaaiotmeu cr unnagiort. deli- Europa 21,750,-Amerika 22,- Ogfaa åkeren- et kommet fig meget r 35«, Astilet 365, Australien 194 og det sidste, og der er godt boab om n Asien 108. J Europa falder natur-! kornavling. Desværre cr der kommet ligvis de fleste medlemmer paa Ror- rust paa enbel ad akrene, |aa man gc, i Amerika paa De forenede fta- har moostet begynde skuronnen lid- seer. I Norge falder igjen mest på f ligere end Beregnet derhaanden. J de sidste Par nattier har kulden gjort adskillig skade paa aarsveksten heromkring, meddeles fra Lilicham- mer den 31te august. Poteterne cr frosiet paa flere skeder og har tildels faat meget skem medfart, J Gaits- hatsbygderne og Leste Har det været brevet med tøfning. Man Hadde i sardelen gjort istand en række bank rundt i bygderne, og paa et givet jig- nat tændtes boalene paa cn gang nat til igaar, og røken spredte sig tæt ut- oder bygderne og bidrog adskiilag til modvirkning av kuldens indskydelse. Pan enkelte steder bergedeB tornet; mens-paa andre steder, for eksempel i Lo!je, har røken ikke Hjulpet, Sommerens rcisetrafik paa vcftlan- det vifer sig at Være tidligere, end man ventet. .tBcrgotts Aftenbiad" ofientliggiør beretninger fra en række turisthoteller.paa Vestlandet og ben- fjeldet. Omtrent alle meldinger gaar ut paa, at bejøket bar været gjennem- gående brn/ og at hotellerne under de nuværende omjseændighctcr har gnmb tit at være fornøiet. Fra Odda og Marij'tiren meldes endog, at retfe- trofifen har været ufedvanlig livlig1 iaar, Mariftucn stor ikke hat så stort besak siden utitillingsaarct i 1898. Det er omtrent utelukkende standing- det, forn bar reist iaar. Det dit erindres, at stortinget ifior gad kancesfion tit aftieielskapet Sau defaldene med tilladelse for dette tit at erhverve og regulere Storelven i Saubej, Stavanger amt. Selskapet har i sakens anledning kjøpt de nød- Dcndigc cieubomme, lom støter til vosdraget, falt 106 større og mindre bruk, for en famlet kjøpesum ad 4 a 500,000 kroner. Man er tru i fuld gang med reguleringsarbeiderne, over 100 mand et i Virksomhet, ■ fæirket paa anden mante. Den jam- I lede værdi ad de lænkede og ødelagte slide er omtrent uøiagtig 18 mistro- uer. J tre tilfælde har Tyskland er- Flæret fig villig til at yde erstatning. Det giælder et fomlet beløp paa le- 325,000 kroner. Det norske tap (sit- tik utgjør altså omkring 16% mil- lion kroner. byerne Kristiania med 13,761, Ber gen 2,178, Stavanger *137, Trond- hjem 416, oio., av amterne seoar He- ' bemarfens amt høist nted 007. I De '.forenede [tater repræicnlerer „Søtt- net av Norge" det største medlemstal — ca. 12,000 . Det fremgaar. av disse opgaver, at Høavlingen cr 1 middels stor oder hele Gudbrandsda- len, i enkelte bygder blir der kronaat, baadc hdad hø- og kornavlingen an- gaar. Også paa fætrene éf ber en mængde hø. En gaardbruker fra Jaa- berg uttalte således torisen til ,. Lillehammers Tilskuer", at Ban i de sidste 30 aar aldrig bar Hat saa meget Nordmaudsforbundet har bundet frør- bo paa fin fæter som iaar. Høftntsigtcrnc i Finland. Fra Rord-Finmarkcn meddeles til „jZst- stnmarkeus Fofkedfad", at tilsigterne for bøsten er meget "fodende. Det teg ner til at bli rike ablinger. Den fare som nu truer, cr frosten, men det maa baabcå at den ikke kommer til at pol- de bidere skade. Det skal tut bære ganske god forfyning med fødevarer sådel i Rord-Finlaud (om ellers i skore dele ab laudet. ^ Ad lidet i en undcrvandøbaat. Unberdandsbaatcn, der spiller .faa skor cn rolle i ben del av derbensfri- gen, sant ntfjæmpes paa (tapene, er pel ikke noget stelt moderne opstndel- fe, men i den fornt, ben nu fjendes, stører den dog vort århundrede tit. Lidet i en sådan haat/anjees for likeså ubehagelig fom anstrengende. J forhold til den ringe størrelse, er maskinen ualmindelig kraftig og tar en betydelig plads. Alt cr bokskade- lig ialt regnet rit i centimeter, selv Hvilen blir derfor kun et vrængedili lede av Hvile, søvnen blir en usand døs, og måltiderne Hverken styrker eller vederkvæg et. Kapteinen paa en" tysk miderbands, daat, GtauB Hansen, bar tit en amen. kansk journalise fortalt adskillige træk at dette lid, det sikkert har al- mindelig interesse. „Arbeidet ombord," liget ban, .et Det _______ _____ .. ____ .. en uhyre prøvelse for nerderne. mon forutfætter, at driften kan nære i cr ikke enhver, fom fon bolde det ut igang i løpet ao 1916. Selskapet cr belt igjennem et norsk selskap. Samt lige aktionærer er norske statsborgere. — Aftieielskapet øaudefaldene skal leie et Betydelig antal hestekræfter til et kanadisk „Eleetric Uurnare Pro- butts Co. Ltd.", hvis norske direktion hoftone ad direktør Gustav Henriksen. under dækket. Rant cn stende nær mer fig, eller nnar veiret tvinger til det, dykker man. Først lukkes alle Badninger, derpaa pumpes der lust ind til et vist tryk. Flere minuter iagttar jeg barometret for at (e om trykket gaar ned eller ikke. Naor baaten er klar til at bytte, gaar vi advokaterne Herman Ebrtftianfcn og | ned, og imens raober der dødsstilhed Billige baker Har.bu ikke følgende bofer og bu ønsker et pære bifuldt tillæg til bin boksamling lev underhol dende læsning, kan bu ikke pjøre bedre end at to tilfølge følgende tilbud: Tilbud no. 1: Den norfte lirkes historie for reformationen, indbunden.; Den norske lirkes historie efter re forma tiouen, indbunden; Livs billeder fra kirkehistorien og barmhjertighetåarbeidet, ind bunden ; Menighetens faar, ind bunden; Stærke hænder, heftet; HQn8 Nielsen Hauge, nn heftet; alle 6 for Itm v*evV Tilbud no. 2: Luthers liv, indbunden ; Bil leder fra Norge, vattert utsty ret; Sfjærgaarbslide 290 sider, heftet; Mindeblade om Angs- burgs nye bygnings indvielse, heftet; Stærke hæn- AA der, alle5for lun., yl-UV Til l mb no. 3: Livsbilleder fra kirkehistorien og barmhjertighetsarbedet, ind bunden ; Menighetens sår, ind- bunden; Sfjærgaardsiiv, hef tet; Miubeblade om Angébnrgå nye bygnings indvielse, heftet; Stærfe hænder, heftet; Hans Nielsen Hauge, heftet, AA Alle 6.for kvn....... $1.VU Tilbud no. 4: Sfjærgaardsiiv, heftet; Bil- leder fra Norge, vakkert utsty ret; Den norske kirkes-historie før reformationen, indbunden; Den norske kirkes historie efter reformationen, indle; Stærke hænder, heftet; Mindeblade om Augsburgs nye bygnings ind vielse, heftet, Alle 6 An for fun.....................5>1-VV ♦♦♦an vælger hvilkensomhelst av disse tilbud, sender vs $1.00 'till' og høkerne uil bli tilsendt portofrit. Som man fjender tit har Folkebladet averteret disse bøker for salg til Folkebladets abonnenter for 25c stykket med undtagelse av Lulyer8 liv, der er 35c, Stærfe hænder, der kofter 15c, og Hans Nielsen Hauge, der ex 10c. Bogladeprisen er fra 25c til 80c med undtagelse av Hans Nielsen Hauge, der har været solgt for lOc. Folkebladet har imidlertid et restoplag av alle disse bøker, og de bil bli solgt til bladets læsere ser ovenftaaenbe priser i partier slam antydet. Send ind din beftilling samtidig med at du betaler dit blad. Gjør naboen som ikke har bladet opmerksom paa, at han kan faa alle disse bøfer med bladet for en dollar ekstra, og han vil fitbstri- bere. Fem eller seks bøfer med tilfammcm fra 650 til ca. 900 sider godt Iæseftof og billeder for lun............. .................. $1.00 Dra fordel beråb straks! Send bestilling til Folkebladet Publishing Go. 322 Cedar Ave., Minneapolis, Minn. ombord. Det elektriske maskineri ar*' beider lydløst, og da vandet leder ly- den godt, sker det ikke fjelden, at man hører skruen paa cn damper, fom pas- ferer ober ens hoved. Styringen foregaar omhyggelig cf- ter iiøkort og kompas. Temperaturen .stiger, og luften ombord, Blandet med luften fra mastinoljen, blir frygtelig. En uimotstaaclig lyst til at fobe be- mægtiger sig begynderen, og han maa anstrenge fig til det yderste for at hol de sig vaafen. Jeg har hat folk om- bord, som ikke har spist i tre dage, blot for at kumte tove i middagéti- den. At luften renses kemist, kan ikke forhindre, at den allikebel blir sket.1 Paa mange mennesker fremkalder det sjøsyke. Naar man av omstændigheterne tvinges tit at ligge neddykket i læn- gere tid, har hver mand med ltndta-' gelse av den, fom i øjeblikket har bag- ( ten, ordre, til at ligge absolut stille, | efterfom bevægelse tvinger lungerne ( til at bruke mere ilt. Man maa jo spare paa luften til det yderste. | Ild maa der ikke findes ombord, efterkom den forbruker luft, og da og* faa elektriciteten cr for kostbar til at ødsle bort paa matlavning, er befæt- ningen henvist til at suste tør mat. Der findes hverken noget kjøkken eller spisekammer paa en undcrbandsbaat. Dag ester dag maa man holde ut i et hummer, hvor det neppe nok er plads til at strække benene, og hvor hver mand hvert øijtblik maa være rede og hele tiden føler en stert spænding paa nerverne. I otte timer har jeg nav- brudt jtaat med øiet ved periskopet, indtil hobet begyndte at verfe. Naar besætningen ikke fan holde ut længere, faker bi et godt hvilested un- der vandet. Ofte ligger baaten og bugger fvaft. Inden opstigningen sender sted, gir jeg altid befaling til flere minuters taushet, for at Vi i baatens side, der virker fom en reson- nansbund, fan lytte efter, om der ho res skruen av et slib. Det er en eiendommelig følelse at kumte iagtta andre uten selv at iagt tages. Jeg har gaat tæt op til skibe og set besætningen paa dækket og befa lingsmanden paa kommandobroen, uten at de har hat en anelse om min nærhet. Torpederingen beror paa et fuldendt famarbetde mellem besæt ning og maskineri. En n-baat kan lignes ved et menneskelegeme, i hvil- ket kapteinen ved periskopet er hjerner og øié, den øvrige besætning er de forskjellige nervecentre, mens maski neriet gjør tjeneste fom kroppens for- skjellige lemmer. Paa de tyste undervandsbaater medføres næsten aldrig spiritus. Der cr ingen læge ombord, men kaptei nen er instrueret om den første hjælp ved ulykkestilfælde og raader' over et litet husapotek. „Og pi har jo por kiste med os," flutter han spøgende. Jcjns, sonderes sien. En liten pen. bof, oderfat frd svensk, netop utkommet. Den har et godt budskap om men neskesjælen i glæde faatelfom i for- ttilelfe, og de BO sider er fulde ao kjærlige tonferdg trofaste forjæt telser. Pris i om stag 20 cents frit tilsendt fra The Free Church Book Concern, 322 Cedar Ave., Minneapolis, Minn. Lysglimt i Mørket. eller Hedenskab og Kristendom Af S. B . Btrfrlano. Folkebladet bar igjen et lidet Restoplag af Tennc Bog. Den er ikte længere at fao i Boghandelen; mm sålænge bort Optag tarer, skat bi fælge den tit Folkeblade« Aonnentet for $1.60 . Bogladeprisen vrtt $2 BO. Bil mon blive ltendt med Sonthaliston rå den Mission, fom 6keef8rud og Bøttefee grundlagde, bør mon læse denne Bog. £«aShow less
DjVu hidden text layer s Folkebladet, onsdag ben 22de fcptember 1915. ^or stille stunder og fonbagsfred. Korte prækener skrevne for Folkebladet av Frikirkens prester. Syttende søndag efter trefoldighet. (N. Haivorson ) Tekst: Mark. 2, 18—22. Det fpørsmaal som av farisæernes og Johannes's... Show moreDjVu hidden text layer s Folkebladet, onsdag ben 22de fcptember 1915. ^or stille stunder og fonbagsfred. Korte prækener skrevne for Folkebladet av Frikirkens prester. Syttende søndag efter trefoldighet. (N. Haivorson ) Tekst: Mark. 2, 18—22. Det fpørsmaal som av farisæernes og Johannes's bifciplcr fremsættes i bor tekst, vidner om stor uvidenhei. Det stal vi dog ikke undres over, da de var opdrat'linder formvæsenets og lovtrældommens tunge oag. Dog tier ikke fasten strengt paabutt, mere end under, paastehøitiben. Den skul de være den ytre form for hjertets bedrøvelse. Nu fandt disse titfynela- bende meget gudfrygtige farifæere det meget paakrævet paa denne maate at bife stn gudsfrygt. Og Johannes's bifciplcr som ogfaa fattedes det ene fornødne og par opdrat paa meget lovmæssig maate fontes det vilde pas- fe for dem at efterfølge den gamle vane. De kommer således i fælles|kap til Jesus med dette fpørsmaal: Hvor- for faster farisæernes og Johannes's bifciplcr og ikke dine? Jesu difciplc bar nemlig fulde ab glæde over at ha fundet sin Frelfer, og i hans felffap fif de se hans un dergjerninger mot ftakkars forkomne fjæle. Dette fyldte deres hjerter med wfryd og jubel, mens de andre gik til- syneladende nedtrykt av sorg. Det var dog kanske særlig forbitrelse mot Jesus, forbi hau hadde helbredet den verfbrudne paa en sabbat. Men slik er jo fariiæcrfinbet, det kommer også klart tilfync i vor tid. Naar Jesus ntrækker sin frelsende haand, og "reiser en fattig stattars iiæl op ap dens nød, løser den av fyndens baattd og lænker og fætter den i frihet, jaa staar farisæerne al- tid med sit lange bededagsansigt, fer paa sværmeriet famt soør: Hvdefor? Naar vi giør vort bedste, cr/flittigc kirkegjængere, tar aktiv del i arbeidet, titan det vel være alt som kræves. Ja, de .vil nok tilsyneladende glæde sig de og, men det er en glæde over at de har været ij'tand til at utrette fan me- get. Men denne glæde er tom, derfor bryter det ofte ut i bitterhet mot Guds barn. -o Jesus gir soar paa jpørsmaatet: Kjære, burde svendene faste soalæii° ge brudgommen er hos dem? Jesus vil hermed ha jagt, at faa længe mine disciple har mig, deres sjæle brud- gom hos sig, cr det umulig for hent at faste. Deres hjerte er lå opfyldt av fryd og glæde, ot det vilde være en ftor iifandhct av dem at paaia sig et faadant sørgetegn fom den ytre faste. Den fait være god naar den øves av den rette bevæggrund. Frelseren ta ler om onde aander, join ikke kunde utdrives uten ved bøn og faste." Og • de første kristne løfte ogfaa ved bøn og faste at undertvinge sine legemer og holde dem i trældom. Men fkul' de faadan faste ha nogen sundhed i sig. moatte det indre find være i h.ar - tnoni med famine. Fasten slam et bodstegn fif faalede-5 utseende av jelveroni, naar den øvedes au. sådanne folk som farisæerne, der var alt andet end bodfærdige syndere i fine hjerter. Tænk at være bryllupsgjest og fa ste, ja endnu niere, at være brud og feire sin lykkes ltøicftc dag med tegn au sorg og bedrøvelse! Net Frelseren vil at bijcipeljfaren ffal være glad og lykkelige, ja fuld av fryd Dej jubel; dertil er der flere opfordringer av Herren. Men, siger han: „De dage stal komme, da brudgommen stal tagcB ffra dem, og i de dage stal de faste." Nu mens han var hos sine, gjaldt det at faa Tæfte dent rigtig til fit Hierte, at styrke og befæste dem i det indre, salige livsiamfund, at de kunde ha nogen kraft og styrke at møte de tun* ge dage med, og sådanne dage vilde komme. Brudgommen skulde rives bort fra bruden, og da kom fastetiden. Ja, der kommer en tid for den en- telte troende fjæl, da alle helvedes magter bryter løs mot Herrens smaa for om mulig at skille dem fra deres frelfer; da gjælder det at være befæ- stet i sandheten. Naar nu Frelseren siger at difcip- lette skulde faste, så mener han ikke at de skulde opta farisæernes skik, men X at deres fjæl skulde fyldes med dyp l sorg og fmerte. < x For nu ikke blot at forsvare fin egen handlemaate og fine kjære bi etlås g scipler, men ogfaa for at kaste ind i ben aandelige nat, hvori de spørgende Kssandt sig, siger han: „Ingen fætter en flud av nyt klæde paa et gammelt klædebon, ellers river den nye klub derpaa noget av det gamle og hullet biir værre." Det nytter litet at i det ytre bife sig fom en kristen faa længe man gaat med .. , .. . . „r det «bodfærdige bierte. Det et kun “ac » nfcn fom * '** ht og Krotz lovet at utføre dette erinde. Da han nu fom tilbake igjen til Philippolis, og han der traf fammen ltub bl' stuufle missionærer, faa fpur- te han dem, om ikke de bilde teife til Bafutolanb. Jfaafatb ffulbe han bli med dent og føre dem til Mofjefi. Og han fortalte dem om, hvor inderlig denne ønsket at faa missionærer til sit land. Da de franske missionærer hørte dette, blev de fnart enig om, at dette moatte bære et kald fra Gud. Det utvortes skin og bedrag. Hvad fom ntaa til er en ny skab ning, at Guds aaitd faar ta bolig i hjertet og fornye gudsbilledet i 'det, og således fkape et nyt menneske. Alt maa bli nyt, det indre såvel fom det ytre. Det cr ingen nytte i at skjule fin itbodfærdighar og vantro med sådant Iopverk. Det ubodfær- dige menneske bedrar fig felv ved at lappe sammen en utvorteB fromhets- klædning. Skal du altså ha en klædning hvormed du kan bestaa for Gud og fom ikke den hellige stal væmmes ved, da maa det bli en anden end den du selv lappet sammen av dyd og gode gjerninger. At forbedre det gamle menneske nytter litet, alt sådant forbedrings- arbeide er kun lapping paa det gamle og det gamle menneske cr jo dødsdømt og maa dø daglig, og det nye menne ske fremkomme i os. „Man Iar ikke ny pin i gamle læ derflasker ellers sprænger den nye vin læderflaskerne og vinen spilles, men man lar iny vin i nye læderflasker." Den nye vin er livet i Gud med delt den enkelte ved den Helligaand. Det var denne vin font tilstrømmet disciplenes hjerter i faadan fylde paa den første pinfedag, saa de vantro spottere sa, at de par drukne av jor« diff vin. Herren kan ikke la de nye livstræs* ter tilflyte os i vor gamle naturtil stand. Han maa faa omdanne os til nye mennesker, der kan leve gudslivet og motta kraft til et virksomt liv i Herren. * Bnfitkomivitoitcii, et blad av Syd- afrifod missionshistorie. (Foredrag av past. A. Rii» bed missions- uken i Tronbhjcm, jan. 1915). (3o tiat.) „Kom over til Basutoland og hjælp oø." I Philippolisvar der en mulat, font hette Adam Krotj. Han hadde (om jæger streifet omkring 'i de om- liggende egne og hadde herunder og- faa bestemt fig til at utforske de di- strikker, som laa i nordøstlig retning fra 'Philippolis. Paa denne reste traf han sammen med nogen indfød* te, fom bad ham om, at han maatte følge med dem til deres høvding, fom de kaldte „bergets høvding." Adam Krotz gik med dem, og kom således til Mofjefj, høvdingen for Bafuto- ftammen. Denne stamme hadde før bodd paa en noget anden kant, men var blit ja- get bort fra fit tidligere hjem av no- gen bilde stammer, fom padde over- faldt dem. Efter nogen blodige kampe hadde resterne av Basttkostam- men under ledelse av høvdingen Mostest iøft tilflugt i Malutibergene. Her slog de sig ned.i klippefæstningen Thaba Bosilt, som Mostest gjorde til fit rikes hovedstad. Og mi optok han et energisk arbeide for at bringe ro og orden tilocie i dette sit nye rite. Nogen bander av menneskeætere, som endnu holdt til der, lot han fuldstæn dig utrydder Imidlertid var hå endnu meget bekymret for, hvorledes han i fremtiden skulde kunne bevare fred og orden i sit rite, og han bad nu derfor Adam Krotz, om han kunde gi ham et godt raad i så henseende. Adam Krotz fortalte ham da om mis- stonærcrite og fa, at han trodde, at disse vilde yde ham god hjælp, hvis de fik komme ind i landet. Mofjefj grep straks denne tanke med begjær lighet og spurte Krotz: „Kjender du nogen missionærer, fom du tror bilde være' villige til at komme?" Jo, fvarte Krotz. han kjendte nogen så danne. Kjære, bed dem da om at komme jaa fnart fom de kan. Jeg bil ta imot dem slå godt fom jeg kan, og jeg bil gjøre alt det, sofa de ber mig om." Og fom bevis paa, at han mente det ærlig og . oprigtig gav han Adam Krotz 200 offer med pa^ veien. dem: „Kom oder til Bafutolanb og hjælp o§!" Ganske vist bar det ikke egentlig aandelig hjælp, fom Mofjefj bentet sig ab dem. Men missionærerne tænk- te, at fik de først lob til at hjælpe ham paa éjfi maate, slå fik de ogfaa fnart anledning til at yde ham og hans folk aandelig hjælp og veilede dem til fred, ikke blot med mennesker, men ogfaa stred Gud. Og naarhe da nu stod overfor en Hedensk ftamme, fom bad misstonæ- rerné om at komme, faa bestemte de sig til at svare ja med glæde. Og denne beslutning kom de da Heller ikke til at angre paa. I Bafutolanb. Under Adam Krotz' ledeste drog de jaa absted og kom faa feem til Basutolandets vestlige grænse. Og her traf de da for første gang som- men med de folk, blandt Hvem de skul de fad sit fremtidige virkefelt. De første bafutoer, som de traf, var ute og arbeidet paa fine mais- akre. Men de blev soa forstrækket ved synet av de fremmede. Hvite mænd, at de straks flygtet til sine hyt- ter. De var faa vant til i enhver fremmed at fe en fiende) at de ikke kunde forstaa, at disfe fremmede tun- de komme fom venner. Men omsider lykkedes det at beroli ge dem, og fem tegn paa venskap ut- vekslet missionærerne og de indfødte gaver. Missionærerne fik meloner, og de indfødte fik {alt, noget fom de satte overmaatc stor pris paa. De kunde nemlig ikke faa fait i sit eget land, men maatte Hente det 60 mil borte. IsondHet en lang og befvær- lig bei efter salt! Det bar en lørdag, missionærerne kom til Basutoland. Den følgende dag, søndag, Holdt de sin gudstjenefte i de indfødtes paason. Og Ved det, som de hor blev vidne til, syntes bofu- ioerne at bli fuldstændig overbeviste om, at missionærerne fun hadde fre delige hensigter. Imidlertid ventet Høvdingen Mofjefi med stor længsel paa de frem mede. Allerede mandag fenjbte Han fine to sønner absted til dem med det bud, at Han nu bar meget utaatmo- dig efter at se dem og tale med dem. De brød da straks op og drog av- sted til. hovedstaden Thaba-Bostit. Møtet med Mssjssj. Her var det da, at missionærerne for første gang møtte høvdingen Mostest, fom har faat et }aa befjendt navrt i misstonshistorien. Han var ikke alene en tapper mand, men utbil- fomt ogfaa en dygtig og begavet mand. Han var omtrent i 45 aars alderen, da mTsslonæremc kom til Basutoland. Om det end tildels var politiske spekulationer og begjær es- ler magt og indflydelse, som hadde bragt ham til at isse de fremmedes hjælp, faa niaa det dog siges fil hans ros, at han baade tof imot missionæ rerne paa en særdeles imøtekommen de maate og senere støttet deres arbei de for Guds rike, faa godt han kun de. Samtalen maatte den første tid selvfølgelig føres ved hjælp av tolk. Først uttalte missionærerne følgende: De hadde nu felv faat fe, at det var fandt, hvad de hadde hørt om basu- toernes vanskelige stilling. Men de kjendte et ufeilbarlig middel, fom kunde lindre folks lidelser. De kom nemlig som fendebub fra fredens Gud. Han hadde beskyttet dem felv — og han vilde ogfaa beskytte og vel signe bafukocrnee Hvis da Mostest vilde stille sig selv og fit land ind un der denne almægtige Guds ledelse og beikyttelfc, da vilde Gud gjøre en ende paa røverierne i landet, og der bilde bli ro og orden. Missionærerne var da paa fin side villige til at staa sig ned hos bafutoemc og dele deres kaar, hvordan end bisfe maatte bli. Herpaa gab Mofjefj følgende fbar: „Mit hjerte er hvitt ab glæde! Eders ord er stote og sote! I fer bor trøstesløse ftilling. Landet bar fuldt ab folk. Men krige har „ødelagt det. Måge ab bore folk er omkomne. An- bre er flygtet til fremmede lande. Det er en, fom har fagt mig, at I fan hjælpe mig. Cg I har lobt at gjøre det. Se, det er alt, fom jeg ønsker at bite. Bli hos os. I skal lære os. I skal faa gjore alt, hvad I bil. Lan det ftaar aapent for eder. I kan faa bælge eder ut det sted, hvor I helst bil bo." (Fortfættes). Kort odersigt oder adholdslodgiv- ningett i De forenede stater. Revideret op til september 1915. (Ved Gustav Gide, sekretær Minnesota avholdsselskap). Alabama: Statsforbud blev bedtat i januar 1915, men Blev vetoet av guvernøren. Igjen bedtat med stor majoritet over guvernørens veto. Lo- ben traadte ifraft den 1ste juli 1915. Alaska: Forbud fra aaret 1868, da Forenede stater kjøpte dette land- omraade ab Rusland, indtil kongres- fen i 1890 bedtot en lob som gab til ladelse til utstedelse ab ltcenfe for solg ab sterke drikke til de hvite folk. Lo ven mot at fælge berusende drik til indianerne er fremdeles bed kraft. Sidste Iegislatur vedtok en lov der gir befolkningen anledning til at stem me over forbubsfpørsmaalet ved val- get i november 1916. Kvinderne har hat stemmeret siden aaret 1913. Arizona: Statens vælgere stemte med stor majoritet for forbud i statens grundlov ved valget den 3dje novem ber 1914. Loven traadte i kraft ben 1ste januar 1915. Kvinderne stem« meret siden aaret 1912. - Arkansas: Statsforbud vedtat ab legislature!! i februar 1915. Loven træder ifraft den 1ste januar 1916. Calefornia: Statens legislatur ved kok i 1911 en noffaa god lokaloption lov. Under denne lov er i det hele omtrent 22 countiep tørlagte. Av byerne i de 10 sydlige countier er om trent 185 tørre. Forbud Blev ved folkevalg nedstemt november 1914, men vil igjen bli stemt over i 1916. Kvinderne stemmeret siden aaret 1911. Colorado: Konstitutionelt statsfor* bud blev vedtat ved valget 3dje nov ember 1914. Loven traadte ifraft 1ste januar 1916. Kvinderne IfatJhar stemmeret siden 1893. Connecticut: En lokal option lob er i arbeide. Under denne lov er av statens 168 Byer 87 „tørre". Utstc* delsen av ialoonbevilgning cr be* grændfet til en saloon for fiver 500 indbyggere. Delaware: Staten har kun tre countier. Ab disse har de to ingen ialooner. Newcastle county med byen Wilmington har 200 falconer. Avi holdsfolket arbeider for at faa stemme for statsforbud, men for at dette kan l'ke maa først to* Iegislaturfesfioner med to tredjedels majoritet gi denne tilladelse. District of Columbia: (Landets vedstad, Washington). Lokalt forbud roader i en omkreds av en mil rundt fapitoliet, det nationale soldaterhjem, findsfykeafylet og fattighuset, saloo ner er ogfaa forbudt nærmere end .4 00 fot fra kirke eller skolehus. Jones-Works loven fom traadte ifrast ben 1ste november 1914 reduserte sa loonernes antal i Byen tit 297. Florida: Ali talg av berusende drikke fan kun ske i forsålede pokker. Ingen drikning etter gla5-fqtg fan ske paa saloonerne. Konstitutionelt forbud bteb bedtat i „hufest' i 1915, men nedstemt i senatet. Georgia: Statens legislatur ved- kok ben 5te august 1907 en ftatsfor budstop, fom traadte ifraft den 1ste januar 1908. Hawaii: Under de indfødtes ftyre og regjering hersket forbud. Siden øerne kom under De forenede ftaters styre har license fyftemet været ma dende. Befolkningen hadde den 25de juli 1910 anledning tit at stemme for etter imot forbud, men forslaget Bteb nedstemt. Idaho: Statsforbud bteb bedtat ab legislature!! i februar 1915. Lø ben træder ifraft den -1ste januar 1916. . Statens bælgere bit ved val get i november 1916 slemme over at indlemme forbudsloven i statens grundlov. Illinois: Under lokaleoption loden er 54 ab statens 102 countier tørre. 23 ab bisse Bteb stemt tørre bed lokal valget t april 1914 og 3 countier blev Augsburg Seminar Minneapolis, Minn. Avdelinger: En skteearlg fæHeoavdeling. En sittnnrlg coUegeavbetlag. Show less
DjVu hidden text layer ^7 / L__ . - i in-sesors A ibTORfCAL isOGSGTY, Minnefota, onsdag ben 22oc feptcmber 1915. 35te eatg. Bitna folder. General von Hindenbttrg ltar ryf- kct betydelig nærmere ind paa for- ivarsverkerne ved Dvinafloden, og det ser næsten ut font en tanke om at stævne intot... Show moreDjVu hidden text layer ^7 / L__ . - i in-sesors A ibTORfCAL isOGSGTY, Minnefota, onsdag ben 22oc feptcmber 1915. 35te eatg. Bitna folder. General von Hindenbttrg ltar ryf- kct betydelig nærmere ind paa for- ivarsverkerne ved Dvinafloden, og det ser næsten ut font en tanke om at stævne intot Petrograd. Men også tyskerne mangler nu ammunition. - Dette fees tydelig derav at foldaterne ofte fontmer i håndgemæng, hvilket ikke hændte mens tyskerne hadde nok ammunition. Tinternes fremskridt or derfor ikke faa paa faldende som for nogen nfer siden, s Tyskernes sidste stridt er indtagel* sen av Bilna, en by paa henimot 200,- 000 indbyggere. Jernbaneforbindcl- fen er avftaaret i nord og syd, faa store russiske hærmasser er i fare for at bli omringet. Bilna ligger 425 mil fySbcst for Petrograd. J det fydøstlige har russerne vun det flere soire og tat mange lusen sanger. Østerrikerne fynes at ha trut- fet en del tropper bort fra denne slag- mark, og nu viser det fig at dette var forhastet. Ilndervandsbaatetiie og luftskibene har ikke utført nogen store hærverk i ukens løp, men be lar dog høre fra fig ret som det er. De fpiller en for« lioldsvis beskeden rolle. Fra Rusland meddeles officielt, at rusfiffe torppbpboatcr paa Sortehavet bar sondt er. liel tyrkisk transportflaa- te av feill'kibe, lastet, med krigsmate- rid, tilbunds. Italienerne pusler faa fniaat og kommer ingen vei. Nu nævnes atter Gorit;, hvor det er „stille". „Iltider stadige kampe siden forrige september i Afrika langs en front paa oucr6 2,000 mil har de franske kolonialtropper med bistand av brit- terne opnaact bemerkolsesværdige rc- fttltater," uttalte Gaston Doitmergue, den franske koloniminister. Han fa videre, at tyfk Øst-Afrika, med und tagelse av en liten del av Kamerun, snart vil være Tysklands eneste besid- belie. De andre tyske besiddelser er okkuperet av enten Frankrike eller England eller disse to jammen. Kam- pen i kolonierne har stor likhet med den pan vestfronten. Løpcgrave, pig- traadiorhiudringer, etc., er a v suffer- no blit utnyttet paa en maate, som viser, at Tyskland overalt har gjort de største forberedelser for krig. De allieredes tropper paa Galli* polibalvøcit har tat ett lang hvil, fom avbrytes bare av og til a odet tyrti- ste artilleri. En tyff lindervandsbaat, der opere* rer langøt den norske kyst, tof dam« peren „Randttlf .Hanfen", der var poavci fra Arendal til England med tra'laft, med fom prise til Tyskland. Samme imdervaitdébaat fatte ild paa skonnerten „Wandsbeck", ogilå paa- vei fra en norif bavn til England, efter at ha fat skonnertens mandskap ombord paa et norsk soil slib. Torkerne liges at samle krigsmate- riale i Palestine, maafkc for at angri pe -Egypten. ..Luftskibe flover over Bethlehem," heter det, „og soldater driver fine øvelser paa Golgata og Oljeberget." Det bekjeudtgjordes officielt i un derhuset, at det famlede britiske tap op til 21de august var 381,983 offi cerer og menige i dræpte, slårede og favnede. Tapene for den britiske armé var litt mindre i sommermånederne end i april og mai, hvilket muligens kommer av den forholdsvise nvirk« southed langs den belgist-frauske grænse. Det maa antages, at tape- ite var ftørst i Dardanellerne. Den næstsidste opgave over dritlernes tap -b lev git den 9de juni og var 258,069 op til, 31te mat. Fra den tid og til 21de august er tapene 123,914 eller Xgjennemfnitlig 1500 daglig. I de toXmaanedcr før slutten av mat var tapet gennemsnitlig 2,000 pr. dag. Av t^i sidste opgave neevntA. blev 75.957 dræpte, 251,068 faorede og 54.957 salmes og antages fangne eller døde. Av de dræpte er 4,965 officerer og 70,992 menige. Av de sårede er 9,972 officerer og 241,- 09ti menige. Ag de savnede - er 1,- l50r officertr og 53,455 menige. Tysklands utenriksdepartement har offentliggjort paa engelsk en forestil- ling mot anvendelsen av farvede sol- dater i den. europæiske krig av Stor britannien og Frankrike av den grund, at de har anvendt sine hjem- landes vilde krigsikikke. Afrikanerne og hinduerne anklages for at ha myr det de iaaredc og lemlæstet de døde ved at avstjærc deres øren, der bæres i snorer om halsen font halsbaand, og endog at ha jtaaret haderne av fom krigstrofæer. Disse anklager støttes av talrike dokumenter, bestaa* ende delvis av gjengivelser av breve og dagbøker, sundet paa døde franske foldater eller franske fanger, og del- vis av beedigede vidnesbyrd fra tylle officerer og soldater og lyste kvinder, der levet i Frankrike, da krigen brøt ut, samt et beediget vidnesbyrd fra en hollænder, der bor i Belgien. Be edigede vidnesbyrd fra to tyske lærer- inder erklærer, at franske senegale sere og turkoer myrdet faorede mættd, som de (>addc faat i opdrag at trans- portere til Hospitaler. Anhanget gien* gir den berømte protest i underhuset av jarlen av Chatham (William Pilt) mot anvendelse av indianere i den amerikanske frihetskrig. Borg verksi ngeniør i Mostau har sendt en telegrafist bøn om hjælp for den masse flygtninger, iom strømmer ind til byen. Der er stor nød. Den lille engelske organisation, der driver et hospital, delviser 3,000 personer daglig; men dette er aldeles utilstreck- felig. $1,250.000,000 i krigsøiemed for- langes av hver av - Englands og Frankrikes regjeringer — det biir $15,000,000,000 for de allierede si- døn krigens begyndelse. Samtidig har Centralmagterne brukt op $8, - 000,000 .000. Krigen koster $85, - 000,000 dagen. England betaler ut faa meget fain Rusland og Frankrike tilsammen og $8,000 ,000 dagen mere end Tyskland. England leaner pen ge tit de andre allierede. Renten paa det hela biir linart $1,000,000,000 aaret. Hvor længe skol vanviddet raa- de? Den tyste keiserinde har mottat i audiens tre russiske røde kors fastre, som var kommet til Tyskland for at inspicere de russiste fangeleire. England har 3,000 ,000 mand i hæren og flåten. Tyskerne har mistet 20, engelsk- mændene bore 7 mibervanbsbaater. Tirsdag morgen: Det ser virkelig ut til at Bulgarerne stiller sig så pas venlig mot Centralmagterne at diste kan fende tropper til Konstant!-1 impels undsætning. Jvaar kom Ita lien fordi de allierede syntes at soire, nit kommer Bulgarerne fordi de an dre fynes at feirc. Det er dog ikke fagt at Bulgarerne vil to aktiv del. Men det er en uhyre hjælp for Gen- tralmagterne at faa slippe uhindret forbi. For Serberne fer det alt an- det end lyst ut. I cn kjendclfc, der opretholder føndags stængningslobens konstitu- tionalitet, erklærte Oregon? høieste- ret, at det var ulovlig at holde aapen om føndagen nogen forretningsinfti- tution undtagen teatre, apoteker, læ- gefontorer, vognmandsforretninger, fjøtutfalg, bakerier eller begravelses- bureauer. Retten mente, at teatrene var nødvendige fom aandelig rekrea tion. Fra Fresno, Cat, berettes at tu- finder tons av vindruer vil bli til fvi- nemat i høst. Mange av vindyrkerne tørrer dem for dette, efter at Califor nia Wine Association har bekjenbt- gjort, at der ikke bil bli kjøpt bi druer iaar paagrund av upistjeten om krigsikatten paa bine, der ophøhar den 1ste januar 1916, atter bil sst indført. I bølgegang. Der er igjen cn lise i spændingen mellem os og Centralmagterne. In tet av Betydning er steet i vort for« hold til nævnte magter, og faten om „Arabic" for Tysklands og gefandt Dunmba for Østerrike-llngams ved kommende kommer neppe til en en« delig avgjørelse pogsen ukes tid. Der tales om at der ifre er fare for al- vorligc rivninger. Men erfaringen lyar lært at soafnart skyerne fynes at drive bort kommer der gierne et tor* dcnffrald som skræmmer fredens ven- ner — og vistnok de andre med, da masfen av ovrt folk ikke ønsker krig. Mellem os og Tyskland kommer der nogen befynderlige og aldeles uventede Frufeditller. Nu er kommet cn iom er splinterny. Det heter nem lig at tvisten mellem os og Tyskland jkal overlates til gefandt Bon Berns» torff i Washington. Denne overor- dentligc bemyndigelse forklares med at han — bedre end regjeringen i Berlin — kan benytte et sprog fom vor regjering forslår! Og så til« setes at Bon Bernstorffs overens komst med os tilslut maa godkjepdes av regjeringen i Berlin. Det sidste saavelsein sproghistorien lyder næsten som tnlt itaar det gjæl- der en så vigtig fak som mulig krig mellem verdens sterkeste nationer. Den østerrikife gefandt Dumba gjør opmerksem paa at han ikke har tilftaat at han har forbrudt fig mot vore love, og så paastaar han at han ikke fif lob til atfende bssked om den virkelige stilling til sin regjering i Wien. Bor regjering beskyldes for i hans vei at ha lagt hindringer fom er uhørte i ben diplomatiske praksis mellem nationerne. Npl fra Washington. De forenede stater har formelt an- erkjendt den nye regjering i Haiti med præstdent D’Artignenavc i fpidfen. Amerikanerne har sendt mellem 20 og 30 millioner dollars til hjælp for de nødlidende i Belgien. Hadde denne hjælp uteblit, faa vilde tyskerne blit nødt til at betale ut faa meget mere for de erobrede* underhold. Altså hjælp for tyskerne såvelsem for bel- gierne. Men tyikerne fynes ikke at påskjønne denne vor gavmildhet. Flåteminister Daniels beordret alle undervanbsbaater av „F-4"-ty- pen ut ab tjenesten indtil der kunde foretages en grundig undersøkelse ab dem. Dette blev gjort paa grund av en rapport fra den kommission, der uitdcrføker nasalen til at „F-4" font ved Honolulu. De tilskriver ulykken en batterieksplosion. „5-1", ,,F-2" og „ F-3" pil antagelig- bli ført til Mare Island flaatcværst for undersøkelse. Den britiske priferetskjendelse, der konfiskerte for $15,000,000 i ameri kansk kjøt vakte stor misstemning i administrationskredie. Det blev ind- rømmet, at tjendcljcn tilfpidfcr yder- ligere det spændte forhold med Stor britannien i anledning dets hindring av Amerikas handel. De Chicago- slagterieiere, der blev haardest ram met ved priseretstjendelfen, beiluttet at appellere kjendelfen til Storbriton- itiens geheimeraad ilamt forlange, at Utenriksdepartementet stal nedlægge protest, da det er en krænkelse ati in ternational lov og et slag mot den havets frihet, fom præsident Wilfon hævder. Voldsomme prisfald paa svin blev tilskrevet priieretstjcndelien. Det fontes at være den almindelige mening blandt handlende, at de briti- ske domstoles handelsmaate vilde i høi grad hindre De forenede staters utførfelshandel i levnedsmidler. Svi« nepriterne i Chicago faldt pludselig 25 cents pr. 100 pund. Et jordskred i Banamotatialen vil hindre al gjennemfart en ukes tid. Jordmassen steg ober vandet hvor ffibene maa'-pasfere, faa det er et stort arbejdsstykke at føre ben Bort. ) Værnepligt i England? London 18de september. — Kant- pen om tvungen militærtjeneste har utviklet fig hurtigere, end nogen had- bh tænkt. Det er nu kommet faa vidt, af der fan ste ting av den største vig- ttghet hvilken dag det ftal være. Det" ser ut til, at hvis de ministre, som forlanger tvungen militærtjene* fte, gaar paa, vil de tape. De mest aktive skal være David Lloyd-Georgc, Winston CsinrchilløSir Edward Car- son og Lord Selbome. Ab de 21 mand, som regjeringen beslår av, er der i det højeste ni, fom bil ha tvungen militærtjeneste. For uten de fire, som er nævnt, er det Lord Lansdowne, A. Bonar Latp, Austin Chamberlain og Walter Hume Long og cn til, men ab disse er flere uvillig til at drive saken frem til det yterste og fremkalde en aapen disfus. fioit i regjeringen paa dette tidspunkt. De vil heller ikke fremkalde nogen diskusston om faten blandt publikum. Premierminister Asquith, Lord Kitchener, A. I. Balfour, Sir_Ed- roard Grey, Reginald McKenna og resten av regjeringen er ikke av den mening, at der er nogen nødvendig- het for tvungen militærtjeneste, og følgen'av dette er, at hvis de ikke gir efter i det håb, at landet enstemmig bil gaa med paa en forandring i det bestaaende, er det ikke godt at fe, hår- ledes det kan gaa hvis der blir ind ført tvungen militærtjeneste. Skulde de, som er inde for refor men tape, kan det hænde, at de træ der ut av regieringen for så at tvin- gc faten frem til en avgjørelse enten ved at faa utskrevet nye valg eller ved at faa fat faken under folkeavstem- ninss. Men det ansees for .umulig gt gjøre nogen av delene, mens krigen paagaar, færlig da arbeiderlederen Thomas er faa abselnt imot, at der skal indføres cn faa vidtrækkende re form. Han har nu arbeiderne paa sin side, og det nytter ikke at handle mot deres vilje i en fak som denne. Hvad der i høi grad gjør striden faa bitter, er den omitændighet, at det er for det meste Lord Nortljcliffcs blade, som fjæmper for tvungen mi« litcertjcneste, og at det efter arbeider» nes mening ikke er et fornuftig for- langende, som støtter sig Paa en mili- tær nødvendighet eller er godkjendt av regjeringen, slam alene er i den stilling, at den kan bedømme det, for- di den sitter inde med alle oplysnin ger. Bestyrelsen for jernbanebetjentenes forbund, der repræsenterer 300,001^ arbeidere, utstedte en erklæring til re * gjeringen om, at etlsoert forjøk paa at indføre værnepligt vilde hitføre al- vorligq indre uroligheter. Besiyrel- fen vedtok enstemmig en resolution, som blev foreslaat i cn ildfuld talø av I. H . Thomas, orbeibcrmeblcm av parlamentet, der forutfa, at borger- krig bilde følge paa forsøk paa at ind føre værnepligt. Winston S. Churchill, kansler for hertugdømmet Lancaster, sa i cn tale at de allierede de sidste fire eller fem maaneder ikke hadde gjort det faa godt, font de hadde haabet. Forstjel- lige ting var skuffelser. I Frankrike og Flandern var der gjort cn række refolute og kostbare angrep paa de tyffe linjer, og cndffjønt terræn var vundet, var de inste linjer ikke gien- nemboret. I Dardanellerne, fa han, hadde de allierede vundet betydelig terræn, der bilde hjælpe dem til en avgjørende flutning, men de hadde ikke opnaadd fordele ved punkker, fom de fornem- melig hadde fat sigte paa. Han gik dernæst ober til at omtale rusfernes tilbaketog. Mens russerne rustet sig paaity og famlet sine træf- ter, hadde cn ny byrde faldt paa Stor- Britannien. Situationen bar meget alvorlig; men de allierede bobbe det i sin magt at føre krigen til en feier- rit slutning, og de kunde gjøre det, fa mr. Churchill, dersom de gjorde an« vendelt*e av hele fin styrke. Minnesota. David L. Kiehle, fom i mange aar var superintendent for Minnesota sko levæsen og i fin tid tilhørte univer sitetets fakultet, blev rammet av slag under et ophold i Cortland, N. D. Oliver Iron Mining Co. og The Picfands-Mather Co. , toabde11 kompanier der star negtet at betale stat til Hihhing, forbi de anfaa skat terne for obedrebne og ulovlige, be talte skatter og bøter til et beløp ab $67,794.84 paa alle sine grundeien- domme i Hibbing, fom er abfjængige ab statsieicfoiitrafter. Dette synes at tyde paa, at grubeeierne ikke vil rist- fere sine leiekontrakter, • men ansees ikke fom noget tegn paa, at de bil op- gi fin kamp mot mayor Powers' an givelige ekstravagante administra tion i Hibbing. Med undtagelse av ovennævnte beløp bil ikke noget ab det resterende stattebeløp, $500.000 bli betalt nu. Automobilerne holdt for nogen maaneder siden paa at ta så meget av sporveienes og jernbanernes trafik at disses indtægter gik ned i cn fare- truende grab. Erfaringen har nu vist at vogne iom gaar paa skinner har faa mange fordele at de slam gaar paa marken ikke kan ftaa sig naar det gjælder længere abstande. Antonio- bilerne paa vestkysten gjorde de far- ligste indhug i banernes forretning. Men nu er saren overstaat. Auto- mobilerne har spillet ut sin rolle fom farlige, konkurrenter, og de trætter sig nt av striben mindst likefaa hurtig smv de traadte ind i dem Det koster mange penger af lægge skinnegange og holde dem vedlike; men naar de engang er lagt, }aa er det ogsaa nhy- rc letvindt at komme frem paa dem. T. B. O’Connor, præsident for den internationale kaiardeiderfagforening, berettet, at tyste agenter hadde budt ham $1,000,000 for cn maanedé itreik av hans mænb langs Atlanter- havs- og Stillehavskysten. Han had- de fortalt delegater fra kaiarbeider- fagforeningen i de store indfrøers di- strikt om tilbudet og advaret dem mot at la fig vildlede av tyste eller øster- rifffe agenter. Ifølge O'Connor blev tilbudet gjort av en Boåton-folonial« handlcr. Den uhyre sum svarte til en ptaaneds 4trcikegobtgiørelfc for de 24,000 mænd, det vilde berøre. En streif bilde høilig hindre forfeitdelicn av ammunition til de allierede og gi de østerrikske og tyske agenter bedre anledning til at anbringe Bomber i skibene. Der skytes næsten dagstøt mellem amerikanere og meetkanere over grænsefloden Rio Gratide, og matidc- faldet et størst paa de sidstnævntes side. . Samtidig har utsendinger fra Nord og Syd Amerikas regjeringer holdt et møte i New Z)ork og besluttet at anerfjenbc den regjering fom kan oprette freb og orden i Mexico. I denne hensigt stal de siden.møte ge neral Carranza og maafkc andre le« dcre i det nordlige Mexico. Fosstaa- elfen er at der i ethvert fald ikke ffal strides ind med vaabenmagt. Bestilling paa en million oljeovne, der ab en av de'allicrede magter skul- de benyttes for at holde {oldaterne i løpegravene varme, blev avslaat av A. I. Linbcmann-Hoberfon Company Milwaukee. Firmaet angav fom grund, at det ikke bilde ha noget at gjøre med arbeider, fom kanske vilde forlænge krigen. Chicago skolestyre har forbudt læ rere og lærerinder at være medlem mer ab det nylig ftiftebq lærerfor« bund. Lærerne søtte rettens bistand for at få omstøtt denne ordre midter- tidig, men dommer O’Connor abstog at utftebe midlertidig retåforbub for dem. Uténlnnbø nyt. Prins Aimone, fom er 15 aar gam mel og tilhører det italienske konge- hus, siges at være i Begrep med at - træde ind i et kloster for at bli katolsk prest. Nyheten kom fom en oberra- ffelfe, da gutten har hat ord for at bære nokfaa vilter ab fig. -J Tysk vil bli bibeholdt fom fag bed Manitoba universitet, skjønt flere an dre kanadiske universiteter har fløifet dét. Registrar Spence erklærte for leden, at krigen ingen indflydelse bil- de ha paa de regulære studier, og at han ingen indvendinger hadde hørt mot tyst fom lærefag. Forhenværende provinsarkitekt V. W. Harwood, der var surste vidne i den foreløbige avhøring av fire med* lemmer av Manitobas sidste ministe rium, anklaget for komplot om at be dra propinfen, vidnet, at hundredtu sinder av dollars blev føiet tit fon* traktpriserne for projekter i probin- feri, for at tilveiebringe et kampagne- fond. Han fortalte om mange møter av ministeriets medlemmer, den frem ragende læge R. M. Simpson og ham selv, hvor man ikke gjorde andet end drøfte, paa hvilke maater man kunde faa penge ut av ekstrautgifter. George R. Goldtvéll, der fungerte font undervisningsminister, instruerte Horwood tit at la sig lede av. dr. Simpfon i manipulation ab tontrat- ter, faa at der kunde bli tilvejebragt et kampagnefond, fa vidnet. Ruslands duma gjorde miner tit at bitte slaa ind paa cn mere frisindet politik. Det liberale flertal frem satte et program med vigtige reser- mer og der blev meldt, at ministeriet kanske vilde gaa av. Premierminister Goremykin reiste tit tester Nikolaus' fetthobedkvarfer for at drøfte situa- tionen, og ved. hans tilbakekomst til Petrograd blev det erklæret, at re gjeringen anfaa de liberales program for ubetimelig. Dumaen blev i hast prorogeret til midten^av itobcmber. Blandt arbejderpartiets medlemmer og de radikale blev der protesteret med uttryk fom „det er cn forbrydelse," idet det keiserlige budskap blev læst ab vicepræsidenten, men de konstitutio nelle forholdt sig rolige. Alle med« lemmerne forlot straks folen. Bare Kerensky, cn dumamand av arbeider partiet, iom ropte „Ned med forræ derne", forisste at tale. Dumaens ledere besluttet, at der ikke skulde være nogen debat. Det blev paapetet, at keiseren forbeholdt sig retten til at sammenkalde Dumaen før den 14de november, om han hadde lyst. Alle avster er enige om, at de nylig sted fundne sensationelle forandringer i Rusland. er cn nødvendig følge av den militære og politifte situation, og at keiseren var nødt til perfonlig. at overta kommandoen over de rusfiffe armeer, for at forebygge yderligere vanskeligheter. Fjernelsen av storfyrst Nikolai tillægges den ftørste politiske betydning, eftersom: han var inkarna tionen ab den anti-tyste nationalistiske og imperaliftiffe politik i Rusland og perfonlig ansvarlig for at ha tvunget czaren ind i krigen og hadde foot hans underskrift til mobiliseringsor dren av juli 1914, s'om fremkaldte tri- gen. Atten medlemmergsv dumaen et blit arresteret og dens bygninger tat i besiddelse av de militære myndigtje- ter. De kristelige ynglingeforcninget t vort land cier 750 forsamlingsloka ler og anden eiendom til cn værdi av $100.000,000. Utgisterne i det for- løpne aar var $13.000,000. Der er 620,000 medlemmer. I bioclfins- feme bhr der 165,000 mænb og gut ter — en forøfelfe ab 40,000 paa ett •. 450,000 tot gymnastik, 53,000 fif arbeide gjennem foreningens an stalter. Sirt for Folkebladets utbredelse.' t—=F Show less