Search results

(41 - 60 of 10,099)

Pages

Title: Folkebladet December 11, 1929, Page 08
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 11 te de ember, 1929 Folkebladet Dril Eulharokr Jnbiiliri r r;li: THE LUTHERAN FREt "cHURCIl PUBL CO. 264 Cedar Avenue, Ml neepolK Mlnn. H C CASPEKSEN. ~red.ei", . Vitiliirorolis, Mimr,, den Ilte drrrmbrr, 1929 Arbcidslsshetcns problem Matt smilte ad...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 11 te de ember, 1929 Folkebladet Dril Eulharokr Jnbiiliri r r;li: THE LUTHERAN FREt "cHURCIl PUBL CO. 264 Cedar Avenue, Ml neepolK Mlnn. H C CASPEKSEN. ~red.ei", . Vitiliirorolis, Mimr,, den Ilte drrrmbrr, 1929 Arbcidslsshetcns problem Matt smilte ad Mr. Ford. da han for nogen lid ilden foreslog en indskrænkning i arbeidstiden fom et middel tuet arbeidsløshet Men det er to noget lom ikke Ford har fundet på; ideen er av gammel dalo. Del burde være det selvsagte, det ventede og del for- ønskede resultat av maskinenes introduktion i industri Her cr tier forresters igjen et tegn på hvor rent en ide trænger igjeuuem i deri almene bevissthet, liter om den endog ertiendcs og forstands i fil logiske krav, og det indrømmes al maskinenes indtræden og forkortet arbeids tid hører uadskillelig sammen, har man ikke bi.let iøigr dett derved utvefte vci tilende. Derfor hor vcrdcn imat ovvrfor problemer: maskintider og nrbcibsløchct for mil- Dcttc vroblrm dar cn moralsk fide. Som faa tncgct turdet der tilsyneladende blot hører den materielle ver- Cg det er denne: 'Maskinene fom kunde ha d it til (tor velsignelse for mcncskrilcgtcn cr istedenfor blit til tit ror- handelic, idct de bar foraarfokct arbcidsløslset ovcr alle bitlil fjendlc grænfcr. Det oil ogsaa bli mcrc og there av denne iordaiidelic i bcrdeu eilcriom jlcrc og flere ar- hiidsdeivarende maskiner oprindes, Cg derfor cr der lure een grund. Dct cr egenityilen i vcnjcbcg ærets form. 2c fom cicr c. ler kontrollercr maskincnc jer Hvor irere veUmiærc fordeler dc hyr på. Dcr kan vcd liten menuclleh ælp vroduecrcs i masjcvis ah gjcnftandc iom kon. fælges og tjenes penger på. Saa blir der da ogsaa vroducert i masjcvis og fjcnt penger i masjcvis. sskenife anderledes vilde det bli om mcrc menneske, liærlige lønsan gjordes gjældende. Da vilde enhver ar- betdsdeiparende maskin kunne bilse» med glæde av nr- deiderbefollningen, fordi de da visste ot det betød iaa meget av arbeifctf vegt løftet av deres skuldre. Ti maskinen vilde bety for arbeideren kortere ar- beidsdag med mindre flit, og levtlig betaling' Sliko denson hat ikke hittil giælbt i vort industrielle iostem. Dct cr iortjcncstcn, altid jortjcncstcu. størst mu- lige dsoidendsr det altid bat været foersmaal om. Det er i lå mhare betegnende og typisk hand cn jernbanemag nat. død for nogen år siden, ivarte til en anmodning fra en kommune om en forandring i betjeningen der vil de gavne stedet, men medføre en -sten merutgift for jern banen : „Se arc not here ko bato to thé public’s dc- mands; tre are here ko male money for the stockholders." Dct fan gaa for cn tid. Allikevel møter denne frem gangsmaote irut omsiden lit Batcrloo. Det lommer nem- ly en tid. da dcr ikke langer er avfætning for alt del producerte til de ovskruede haner, beregnet på den store fortjeneste. Så biir ber arbeidsstans og indstilling an iabrikvirfiomljctcn. Saa blir der byrtib og sa t for ar- bcibcrne og deres familier, mens de dcr tjente penger på maskinene tan leve av det optienlc. Men at dette i dct sange løv er ruinerende bande for fabrikanten som fer arbeideren og for samfundet er jo indlysende, eller durdc Imidlertid for det ikke ut til at samfundet i det store og help bar lært denne letic; ti citer den krisa som altid sø ger på masseproduktion og overvroduftion med den uundgåelige arbeidsstans, begyndes der allikevel på- not med den samme fyndige kredsgang. tfn nyhet i dagspressen for 4de december er bog et fitigervck i ben rette retning. Jalfalb tyder den på at der cr ledere i industrioerden der er kommet på andre tanter og lom gaar længere end Mr. Ford gjorde. De mener at cn fem limers dag med cn fem dages ufe oil i den nære fremtid bli nøboenbig sar al skaffe arbeide til den store flot der Ved arbeitsbeivarende maskiner er ka stel nt av emv oymettl. Mr. Aler J. Whitney, præsident for Brotherhood of Railroad Trainmen [a ved den kon formste i Cleveland. C ., nævnle nybot refererer tll, „t dc sidste fem nar er mere end en koart million jernbane- arbidere blit arbeidsleir på grund av ardeidsbefparen- dc maskiner." Han bar i favør av cn fem bagos uke. J samme reining talte nogen av landets største arbeids givere, dcritilandt cn præsident for el stort automobil- Noget må a’tsaa gjøres; ti tilstanden holder vatr al bli fortvilet. Uagtet den store saalaldte forbryder- dølge fornemllæffyldcS krigens eftervirkninger — da krig er salve lovløsgen sluppet les — er det klart at arbeids- løsdel er en stert medvirkende aarfof Overfor cl fpørsmaal fom dette fan ikke-kristne men nesker staa interesfdøfe: tet er da indlysende nok at dct griner ind i alle menneskelige forhold, ogfoa i dc kirkelige. J et kirkeblad jaa vi for nogen tid siden i cn omtale av det „forsale evangelium." fom man behager at falde den bevægelse blandt en del av kirkens mænd dec tar sigte på samsoildsreformer. — at en prædikants pligt var at forkynde Guds ord og ikke fvilde tiden med at bygge broer eller avbjælpe bolignøden i dc store dyer med de skumle tenementer. Sandt nok, forfaanidt. Mm hvis kirken skulde staa uforstående og usampa- tisk overfor retmæssige fray i det menneskelige samfund, lå meget værre for kirken. Det går godt an for me nigheten ag for den enkelte fristen at stille ..det ene fornødne" på ten plads dct skal og maa ha og endda la dc almenmenneskelige deniyn faa den plads dcr tilkommer Kristendommen er praktisk. Fik den taade ogsaa i lamfundsanliggender da løités de mange problemer fom an jig felv. Kanske det skal komme tilsande at ogfå i industrioerden kommer man længst med „den gyldne re gel" fom Jclu8 nedla ! sin dergvræken. Eller kanske feloe det i system fatte egennytte-princip skal måtte føre famiundet til undergangens rand før menneskene fan fe at Je|u8 talte fandt. Akkurat fom cgenntte-rrinriMÉnindcr navn av patriotisme lå man gen gang harTArfolt i ruin. En indskrænket arbeidstid — med betaling der gir
Show less

Title: Folkebladet December 11, 1929, Page 15
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer

Title: Folkebladet December 11, 1929, Page 09
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkeblader, onsdag den 11 le de ember, 1929 levevilkår sar arbeideren og hans fami.ic — fan bli til flot velsignelse sar landet og vit nlentvil vise sig at være det mest vrodete mit del mol arbeidsedshet hvad industri- centrene augaar. Mod fandsbcfolfningcu blir det et an...
Show moreDjVu hidden text layer Folkeblader, onsdag den 11 le de ember, 1929 levevilkår sar arbeideren og hans fami.ic — fan bli til flot velsignelse sar landet og vit nlentvil vise sig at være det mest vrodete mit del mol arbeidsedshet hvad industri- centrene augaar. Mod fandsbcfolfningcu blir det et an det fvørsmaal fom i tin tid vil kræve fin løsning. Det kan jo ogsaa bli til noget andet end bare vel signelse hvis fritiden ikke benyttes ret. Her vil IoniclÉ ovdragende kræfter faa et øfet ansvar og el nyt virke- Men faasandt som vi lever i maskinenes tegn saafandt maa delt kortere arbeidsdag komme; der er nok ingen Bei omkring det, to der her vaa jorden ikke er flere tontinen- ler at opdage og bebygge. Cg ina lår menneskedelens ledere belave jig vaa al mole de ændrede forholde vaa bedst mulige nutate. Og den bedste maate vilde være at kristne vriitciwer mere kunde komme tit sin ret i de menneskelige samfund. Her har kristne mennesker neget ni tænke van og me get at gjort. Ti det store Problem er at iaa utvitliu.lv:: ledet i kristelige (vor. ^ ØialtouisBrlfnspitalrts fra! Folledindet bragte sidste ule en beretning om Diako- ntsfehofpitalets firtlårsfcfl. Dette gir anledning til en del betragtninger. Den vakre og stilfulde fest for dette hospitals firtiaarige virksomhet bærer bud om el langt og velsignet virke i retning av sykepleie vaa kristelig grund. Det er ct vakkert resultat det foreligger efter disse noksaa mange ears stram. Del er imidlertid i cu Henseende denne fest hor forlig interesse for Folkebladet. Fra Diakonisfohoivltalets be gyndelse-tid. eller Diakonislchjnnmet som det da og læn- ge efter kaldtes, har der eksistert et nærmere forhold mel- lem det og Folkebladet. Professor Georg Sverdrup, om hvem der ikke nævntes (tørre i beretningen om firtsaars- festen. Bar bog fjælen i arbeidet med oprettelsen ab dette bofvitat; han nor ben ledende aanb i bet Hele saalængc ban levet; ti ban interesserte sig overmaalc meget tor at iaa overført vaa amerikansk grunb noget i lifbet med det kristelige årske dsakonisicorbcide, og at arhvidet ved Dia- koitisfehicmmet blev præget av denne lians deltagelse ug ledelse, net enhver der i nogen grad har fulgt med i tu viklingen av demte virkivmlietsgreu. Prosessor Sverdrup var dengang også den letende nand i Folkebladet. Hau var jo faktisk dets redaktør i Tiere aar og stod det bete iit liv meget nær. Hatt initialte bladets program til ogiaa at indbetalte diaieiii: ,-stile,, og den specielle stilling Folkebladet stod i til dette arlvi de var fom dets talsmand og vresieorgan blondt vort Folkebladet hat i faa henseende aldrig stillet from. om dep end paa grund av de mange ting, i de fenere aar hor valtet mindre anledning til at stille den ial i sorgrun- Zsakonisicholvitalet er -at betragte isom en frikirkelig institution. Emend den første bestyrelse bestod av mættd ’r eugnjjftallige kirkelige leire, lempet det iig Ilti efter litt lliflrdcn kom ulelukkende til at delsene av Augsburgu Diokonivseboivitolet, loth Sne. S ., 23 og 24th Si.
Show less

Title: Folkebladet December 11, 1929, Page 13
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer

Title: Folkebladet December 11, 1929, Page 04
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer I I 1 il 7SS Folkeblader, onsdag dtn Her december, 1929 fremture ril motstanderne pålidelige beviser at iaa var ti.fældcl at Jesus ovstod den tredje dag. Dette er en fandbet som enhver kristen kan bygge vaa. ja leve og dø vaa. Hvilken herlig trøst for Guds folk at ha en...
Show moreDjVu hidden text layer I I 1 il 7SS Folkeblader, onsdag dtn Her december, 1929 fremture ril motstanderne pålidelige beviser at iaa var ti.fældcl at Jesus ovstod den tredje dag. Dette er en fandbet som enhver kristen kan bygge vaa. ja leve og dø vaa. Hvilken herlig trøst for Guds folk at ha en opstanden frelser (om jitter ved Faderens bøirc hnanb i det høle og der altid for os. Sønbag cftcrmidbag vor det valker sang av cl ftort Sønbag aften var det ungdomsmøte i byens hall og dcr vor ct ftorl frcmmøtc med udmcrkci program mcd taler av vastorcnc Knutjon og Nilfcn. tamt fang av ct stort barnckor. Møl« degyndte mandag morgen mcd anbagt av Mr. Rasmusjon og (omtalen fortsattes ovcr det ovftillcde tema. Mange tof del. Mandag aften handles møtet i det engelske ivrog. Tirsbag morgen ved iesjiouens anpning holdtes et tort jorretningSmøte ledet av formanden. Sekretærens rovvort tæftes og antoges fom læst. Formanden uttalte tin glæde over at kredsen badde faat to une arbeidere, nemlig pastor George Knution. Nero London og vaster D. Dale. Sarred Heart. Formanden bød bisfe brødre velkommen iblandt os og bad Gud velsigne dem rikelig i arbeidet i menigdetene. Der var indbydelse fra menigheten i Sarred e-tzart, vaili'r D. Dales kold, til at holde sit vintermøte dcr, og denne indbydelse blev motial mcd tak. Pastor A. Cifon valgtes til at holde oavningévræten og hanor George Knution al ind.rde temaet for møtet. Pastorene Nilfen og Ehriflenfon valgtes lom mcd- lemmer av festkomiteen for den store lutherske fest som tænkes holdt i Atillmor næste lommer (ammen mcd Mill- mat freds av Huguflana fyuoden og andre font er’iu- lerestert i at være med. Videre blev hej besluttet al der brakes en del lid inden fredfen til al tale fonbsindsam- lingens fat. somi om mulig el beføle hver menigdel itt ben kredlen i nævnte øiemed. Tirsdag Aften var det ilutningsmøle og dat vor en hyggelig fluud. Formanden uttalte lin giætc over at laa mange av menighetene har repræsonlerl ved møtet og den gode amid og broderlige forståelse' som bærstekj det lover godt for fremtiden iblandt os. Det vor et velsignet mole og vrcfleWketic iaovelfom menigheten pan stedet lok me get vel vore vaa de tilreisande og del var igjen fandt det tom itaar skrevet at det er godt for brødre at bo (ammen. Lægbrøtrette ålelt.iin. Hanion og Sgsmussott var f.tnfc ot bstrive under dette møte og følgende preiker.vor tilste de: D. Dale. O. li . Ghrtstcnfou, 91. Nilien. A. Olion, J. P. Letland. George Knutfon, .samt stedets oreft. vastor C, lS. Dohloger. Gud velitgne Minuctroska menighet mcd dens tro og ovofrrnde vrejtesamilie til mongc fjæles frclic. J. P, Lceland. Mr. Session freds Foåstog freds nv Den Lutherske Frikirke holde lit høst- mere i Se I Voke menighet av Baglen kaldet, 18—20de oktober. Malet bcgyndtc fredag formiddag mcd anfnn- gclien av jalmcn nr. I . Mr. Cincs fra Fosston ledet i andagt: tcrc*tcr nogcn vers an ialmcn nr. 186, hvorefter pastor Andrew Hegre fra Aytnore vrælet over Suk. 4. Hi—22. Formanden, pastor Mortenfen, erklærte da Det blev bestemt at ha tre sessioner om dagen og at alle aftenmøter cr engelsk. Paa ejtermiddag indledet Knutfon fra Nevis det av menigheten ovstillctc iamtalccmnc, Joh. 10, 1—18, der etter talte vastor S. Risløv, Jakob Bederfen og ft. Elde- Godt program ved aftenmøtet, Lørdag for,„idag ft. 10:30 først bønnemøte, hvori flere deltok. Saa lalle Fines fra Fosston. Pastorene Morkenien. Ostby og Bueidc. Lørdag ett ermiddag fang av lord, pastor Hegre led et i andagt. Duet av Cstby og Bueide. Derefter et fort iorretningsmøte. Referat fra forrige møte læst og antal; kosjcrereito rapport læst og antal. Der var noget over $8.00 i tns- fen, men den hank hvori de uar indfat badde lukket stue døre og således er vengene del forvaret til dommedag. Tilstede var prestene, formanden, pastor Mortenfen, Laud. Ostbyt Hegre. Knution og undertegnede. Pastor S. Risløv tro Minneapolis og pastor Bueidc fro Se- befa vat også mcd os og vi vor glad ved deres besat Bailor Andrew Hegre, som bles ordinert sidste tommer og er tilflyt!« Jtymorc kaldet blev ovtat i kredsen. Da der ingen indbydelse forelå blev det overlatt til fredsstyret gt finde plads sor næste møte. Det diir mu ligens i Fosston. Pastor Land blev dalgi til al holde aayningspræten på næste møte og pastor Sstbn til indleder. Til at vræle paa sotlåg b.cv vaster Knutfon unity og Hegre blev valgt til tMmide nadvertale. Forrctningsmøtct han Pastor Risløv holdt da et foredrag over Den Luther ske Frikirkes fællcfrgjøremaa!; riden talte • Bueidc og Ostdy gav en duet tilslut. Lørdag aften, andagt av Hasen fra Nevis, en fang av Sell Lake koret, derefter talte" Ostb.j, Hegre og Knut- ion, med song mellem tojerne. Da haner Mortenfen ikke lunde være med os føndag talte ban nogen ord til av slå og dvælte ifæt ved jvørémaolet: „Does it pay to be n Christian?" Søndag formiddag ledet pastor Land i andagt. Pa- stor Sttuition forrettet for alteret, pastor Ostdy vrælte over teksten. Job. 10 . ll—lø og vaavelle særlig: -Jesttå, den gode byrde eg der ilal bli een hiord og een horde." Bed offeret indkom $20.20. Sønd ag eftermiddag var dagen ungdom sfor eningen hor fit regulære møle, der gaves lås edes ct ungdoms- urogram av interessant indhold. Kollekt, $18.01. * Cm aftenen var det sang av foret. O. fioustad ledet i andagt. Duet av Bakke og"Bode, taler av Østdy, Knut- son og Hegre og fang mellem talerne. Saa blev møtet avsluttet. Folket vor glad ved at ha lrebsmøtet der. Det var nok første gang de har har et freddmøtc her i denne menighet. Maa det Guds ord, som var fremholdt faa indgang i hiertene. H- E . Byde, sekretær. Pastor Hnnitn kommer sondsonligois til at betjene Hampden kaldet. Hampden. 91 . D„ gjennem vin- ieren solfald. Pastor H- 3 - Sillesvik arbeider sar tiden i Portland, Dreamt oa omegn.
Show less

Title: Folkebladet December 11, 1929, Page 03
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben ilte december, 1929 Marinette kreds Marinette krebs av Den Lutherske Frikirke holdt rit høstmøte i trscanaba, pastor ti. Knuttens fald, 7—lOde november. Mølet begyndte torsdag aften med præken an pastor M. B. Mi boclsen fra Marinette. Hans præken...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben ilte december, 1929 Marinette kreds Marinette krebs av Den Lutherske Frikirke holdt rit høstmøte i trscanaba, pastor ti. Knuttens fald, 7—lOde november. Mølet begyndte torsdag aften med præken an pastor M. B. Mi boclsen fra Marinette. Hans præken blev baade en åyningspræfen og indledning av temaet da dastor Brandt (om sku.de holde aapniugsprælcn ikke kunde være tilstede ved den første session. Temaet som menigheten hadde valgt Mr Rom. 8, I —11, et meget rift Guds ord, fom altid virker til (elv- prøvelse for ethvert alvorlig og oprigtig menneske, ti harm fan betragte et faabam Guds ord uten al der frem- tommer i fjælen en længsel, og der opgaar et ful, en bøn til den levende Gud: „Gid at mit lin fan være skjult med Gud i Kristus, da der ingen fordømmelse er for dem fom er i barn." Det blev deftemt al holde bare kveldsmøter på fredag og på lørdag, da del er meget vanskelig for folk at komme ut til møtene om dogen da mændene og mange av tvin- dene-arbeider om dagen. Ban fredag aften blev der talt over emnet, vafler Brandt talte på engelsk og vaster Winther på ttorsk. Lørdag atten talte vaster Berg poo engelsk og pastor Micbaclfcn på norsk. Søndag formiddag præket dastor Winther over da- gens evangelium. Det var en alvorsstund for alle fom var tilstede. Mon ikke alle følte hvor ihar den enkeltes tro oste er near det gjældcr vort forhold til Gud. Gi- tcrpå lalle pastor Micbaelicu skolet,cs fol. Dcr Var ogsaa lang ocd dc fleste fesfioncr av Thv Junior Girls Fhoir, fom lang mcgct vakkert. Paa cftcrmiddagcn kjørtc vi til Stonington, hvor møtc var bestemt til klokken 2:30. Alle dc bcføfcttdc prestcr tof del mcd vidnesbyrd. Sønbag aftcn holdtes ooskulisengsmøtc i tiscnnnbn med taicr av alle de tilstedeværende vrester. Møtene nar vel beiøftc og det lait tics al de var gode møter og Vi gt( bort Hver til fif mcd cn følelse av at Gud badde været mcgct nær. Cffer optogcs fom bcløo fig på $37.05. (fstanaba $32.95 og Stonington ?4.lO. Sao bil jcg daa kocdfcns vcgnc faa lov til at jt bier- lelig lal til baabc prcft og menighet for hyggelig font veer. Blå Gud fan velsigne ordet fom lød i dissa dager, at de kristne maattc dli drat nærmcrc til Gud, og at de endnu ikke troende maattc komme til cn land og Icncndc tro på ham. og låledes dli levende stene i Guds store bygning. SGrbødtgst. E. F - Brandt. fefr. Kredsmste Slås menighet, Leonard, N. Dok., vaflor Grind- lands kald. indbød Fargo kreds til høstmøtc, 25—27de oktober. Møtet begyndte fredag morgcn H. 11 mcd sal mefang. skriftlæsning og bøn. Pastor Framstad fra Valley Gity aaynet møtct mcd præken over Matt. 9, 1 —8. Dcrcftcr ønsket ftclcts prcst, vaster Grind and. dc tilreifende vclkommcn til krcdsmøtct. Dcr b'cv mindcl om al menigheten badde dcdt for møtct og glædet sig til disse bage fommen mcd kredsens prestcr. Dog var det ct flår i glæden at lå iaa av fredsens vrcitcr sanies at iø.e ansvaret for møtct. Bare iirc av dc ti vrester (om utgjør lrcdfcit var tilstede. Sessionstiden blev fat til 11—12 formidbog, 1:30—3:30 eftermiddag, og 11. 7:110 ^ Fredag citcrmiddog var dct iang av forsamlingcn. Nick Liedat læste et avjnit av Guds ord og boldi hen Derefter sang pastorene Framstad og Soitmt I eu duet. Do ikke indlederen, pastor Fbriftenfen, var tilstede, be gyndte pastor Sotmack ira Nortlmwti iamtaleit over det oo menigheten valgte Guds ord. finit var Lulo:- 15. II —24. Den jorlorne iøn. nemlig. Delle var av Ir i -sen ret ulardcidct iaa al hver vriset skulde tale over el vist entire. Men da de, fleste var fraværende, blev det noget ovbottcl mcd programmet. Sonnack talte ovor ..Arven" Efter hans tale sang pastor Framstad en (olo. Terosen talte undertegnede over ..Det fremmede land " String- bandet fang og fville tilslut. Fredag aften reiste Framstad med stedets vreit til Ifndcrlin for al ba møtc der. Sotmack og undertegnede blev da titbake for al la sig nu kredsmøtet. Det engetile fprog brugtes ved dette møle. Baade ældre og tinge møtte frem. |aa det var velsignet at brute livet. - brød Det var den sidste iesiion vifif overvære av motet, da vi ifølge mcd Nortlsivood ('resten drog hjem lørdag morgen. Pastor Flagstad ira Hillsboro tom vaa lørdag, og blev olene om møtene sonder.; Det vor ønskelig al vi Isom prester kunde b.t lit! flittigere til al overvære freds møtene,' Jet biir fnort iaa at det hiir vanskelig al faa indbydelse til møtene (hi vrest (a nylig til mig. al eir an hans menigheter hadde lamli at indbyde til vinter møte. men oygav tanten, da det almindelige var at de ile- fte av kredsons kræfter boldt jig hjemme. , Bi vil da faa lov til at takke Jions menighet og dorer preft for godt famvær. Det har særdeles godt og ves- lignet at træffe en fiol ogsaa ved Leonard (om der i:l Gud. Herren Hor fine alle steder. Jntet under at der ftaar at de skal komme fra nord.og sad. øst og veil og titte tilbords i Guds rife. Paa fredfens vegne. • ftredsmotet i ZDillmav kreds jrtillmnr lreds av Den Lutherske Frikirke boldt >it høstmøtc i Minnemoita menighet. Slarburkj Mimr. vase. C. F. Dahlagers laid, 27- 29de oktober. Aavningsvræfenen holdtes av Mr. Fram t 2Selt sin ira Tonally, Minn., som vrælte over dagens evangelium. Matt. 18, 23—25. Paa iin Mulige greie innate titler ‘Mr. Wellzin delle Guds ord iaa al det blev en alvor lig stund for dc mange lom uar famlet ved motet: 'ørste febiion. Pastor D. Dale vrælte i det engelske fprog og band vidnesbyrd vor meget varmt og inderlig. Menigheten? v re st , dastor X ablogcr. forr ett et alter - tjenestenr S/mfng ettermiddag indledet vaster N Nilsen te- maet for møtct. fom var I Stor. 15 . I—28. Pastor Ril len holdt et meget nel utarlffidet foredrag over del op- ililIcbejS^r- orb om ovitandvlien av vor frelser. Je n ItriskWWødt blev betonet sterft al delle var fen ftrsene-. haab. 3! ba cn ovstanden frelser; li ror Paul:-; v - det blit flart al nære filler vaa dette, og derfor iaa (unde han
Show less

Title: Folkebladet December 11, 1929, Page 05
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 11 te december, 1929 Arbeid medens doter dagl Meddelelser fra øg om indrt miseienrn Redigert av sekretæren fer Hoard af Somr fHiøstønø Formand: Past. L N Lund. Sekretær: Past. H- G Gasperfcn. 2H1 Fedar Ave.. 'Minneapolis, Mimi. Kasjcrcr: Past. Jtigcl...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 11 te december, 1929 Arbeid medens doter dagl Meddelelser fra øg om indrt miseienrn Redigert av sekretæren fer Hoard af Somr fHiøstønø Formand: Past. L N Lund. Sekretær: Past. H- G Gasperfcn. 2H1 Fedar Ave.. 'Minneapolis, Mimi. Kasjcrcr: Past. Jtigcl Hovland. Saud lireel. Blis. 5aa fmaat, — dog faa stort .. Og hun fødte fin føn. den førstefødte, og fvøvte barn og Ia hom i en krydde, ferdi der ikke var mm for dem i herberget. " Folkebladets redaktør bar anmodet mig om .at skrive lift for bladet igjen. Det nil nærmest dli nogen korte, praktiske bemerkninger i tilknytning til enkelte Grids ord med lærskilt benblil på vor indremisiiott. Ovennævnte skriftsted han Lukas er jo et vers av jule- evangeliet, og beretter os om Guds rikes begyndelse på Det jynles at være itnaal stel —et nyfødt barn an fat tige forældre, født i’en stald og lagt i ett krybbe. Hvem kunde tro, at der kunde dli noget stort av dette. Folket i Betlehem vilde ikke vitc av noget lå fmaat og forag tolig som dette vor: ti han mantle ut i oti stald for al fin dc sig ti fødested. Tænk der var ikke rum for Joins hos os mennesker, hvem lian kom for at frelse, men måtte ut til dyrene fer at fødes. — Men dette fom lå stut flåat og foragtelig ut i men neskenes øine var dog det største og mest betydningsfulde, fom nogen gang har hændt på jord. Det er ienntpskor- urt, der er mindre end al anden (æd, men near det læg- ges i jorden og dør, volicr op til ct træ større end matur tene, hvor himmelens fugle hygger filte reder. Det er strntn utslynget ikte av menneskehånd, fom for stiml Ncbutodnejcr-billedct — verdensrikene, og knuste det, men !elo blev til et stort derg der oyfoldte den dele jord. Det Var gsidsrifet med ired og frelse for den hele mennesketsegt, med kraft og vælde til at underlægge sig ’ alle ting, fom kok iin begyndelse i stalden i Betlehem. Foragt aldrig det fom jer fmaat ut i fin begyndelse; det er gjente det fom biir til den største nytte og velsig nelse, turar det faar utvikle fig. Del fom begynder med brask og bram og jer lå storartet ut. diir fom oftest en Cg husk faa vaa. at gudsriket altid begynder fmaat ogfaa i vor tid. Del begynder med fcimevstornct nedlagt i menneskehjertet, det utvikler fig til cn menighet, hvor sourven har fundet jig et hus og svalen et rede, hvor den kan lægge fine unger — dine altere Herre, herskarernes Gud. min konge og min Gud. J tjære mission-menigheler og J brødre, fom stoat fom ledere for ardeidet derute vaa miåsion$marlen, dli • ikke forsagte ag modløse am det iyncs ot gaa itnaal og fent med arbeidet. Jeg net av pcrfonlig erfaring, at J er fristet til somme tider endog ot gi od ardeidet. Kast ikke eders frimodigdet bort, fom bar en ftor belønning. J skol høste i fin tid fanfremt J ikke trættes. Som en liten opmuntring skol jeg nænne, at På et sted jeg skulde ovta missionsarbejde og holde min tiltræ delse i lo menigheter cn vafler fommerfønbag-kom der vaa formiddag en mand — kirketjeneren. Nogen uter (ettere tom Frikirkens missioiisinverinlcndenl. vaster J. 11. Pedersen, og skulde underiofe misiioitsimtrfei:. d.t fom den lomme mand og ingen anden. . J den andre menighet lom en mand, to kvinder og to darn for al motta den nye prest. Der er mt tv felv- øPholbetife vrcstetnld og cl misifeitsknld i ddt stret. La os huske paa at gudsriket altid begynder imant — fom sennrpøkornrt. Kanske missionens fenner vil huske vaa vor iudrenti. paa reten hjem ■ teedar Ane. Bestyrer, ti. J. (indreten eg hans assistent J. lf . Løber! sti* indenfor døren og be tragte! det nye arrangement med øinstmlig tilfredshet ti det var baade økonomisk og stnofiulb! indrettet. Sofhnldenc vat opdelt i forskjellige avlringer., faa skolebøker for barn. for højskole, for "College", lileratiir, bidenskap osv. badbc hver line avdelinger. Der var cn overflod av bøker, bare foil vilde kjeve og læfe nu i vin- lertiden og derike iit fundskavsiorraad. Det er faa trist, naar fundskavssatligc jolt fordriver tiden med at »Ivikke vaa cn træpind" eg sladre om fine naboer, hvor dum be er. tiller de gear -bortpå stavret" for at kjøve røketobaf, så de kon stige van ..fnaddni" mens de skrøner med naboen om fine vældige bedrifter med „sta" briter, olme offer, vrange kuer. trollete griier. bidske hunde, finke kalve, ftangvije feubokker osv Eller man til en foranbringarættcr med naboen. Per Cvpigar. om tjæringa teen Bnnl Nerigar. fom lut iladra på kjæringa te en L a lliigar oso. limner av foa bøivigtig betydning, at de gjentages dag citer dag hele anret, og krydres med saftige tillæg for hver gjentagelse; men læte i en hok? Nei takl ./Læsernes" tid er forbi. Og de unge oplæres og opdrages i diste omgivelser indtU de harer fresken fordi han vil ha dem „te aa lære kakjesma. " Net bal Det er ikke høvelig at fttte med bak i haand. Derimot kan man gi sig mine an at være fuldblods ame rikaner. når man holder dagblad og striker mord og rø- verhlildrier. lærer utenod ioortiua rette og lærde aoliand- linger, om ivorlcns avguder ^|pfoltdbilder ’tg ni være 100 vreieut amerikanere. tens komentar gjentar og forklarer naar man med
Show less

Title: Folkebladet December 11, 1929, Page 11
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer J_____ 1 1 i Folkebladet, onsdag den I Ile december. 1929 ledes hor dr. Mootljcad sandt ohvov lit alle lsrestcnc. 2c (om har cftcrkommet dcitnc bøn skal ba laf. Dc fom cnd- nu ikke bar gjert drt beter jeg. kjære, gjør det mcd en Bed hver menighct om cn kollekt nu førftc...
Show moreDjVu hidden text layer J_____ 1 1 i Folkebladet, onsdag den I Ile december. 1929 ledes hor dr. Mootljcad sandt ohvov lit alle lsrestcnc. 2c (om har cftcrkommet dcitnc bøn skal ba laf. Dc fom cnd- nu ikke bar gjert drt beter jeg. kjære, gjør det mcd en Bed hver menighct om cn kollekt nu førftc iønbag. Det hindrer ingrn anden indsamling. Bcd om cn kollcktfc og la dcl (aa dli hvad dcl vil; mcn glem dcl ikke. Send gavcttc til Ragna Svcrdrup, Augsburg Scm- inory. Minneapolis, og lend dem itu før jule el.ers kom- mer dc ikke ind i dette rcgnskavsaar. Broderligst . H. J . llrdahle €n tyveaarsfest Søndag dcn Iile dcccmbcr var cn mcrtcdag i St. Olaf mcnighct, nord Minncavolis. Dct var da 20 aar fidcn dattor C. H Slcttcn begyndte sit ordcidc der. Store forandringer cr ffcdd gjcnncm aarcncs løv. Der var lun cn liton lømmcrtirtc van Duvont og li! Ane nord dett tid vaster Slcttcn tom til St. Plaf. Nu eier mcnighctcn ctt av de vrægtigstc kirkcr i nord Min- ncapolis. Harmonisk arkilcftur og vel utstyret vna alle maatcr. Dct cr fom dcr lænker sig cn tncrkclig stilhel og ro ovcr dcl urolige' find, ltoar man fættcr sig ncd i dcnne vaktc kirke. Fra al være cn litcn mcnighct van 2t>0 fjæle dar St. Clai i disfe iyoc år bolict til al bli en av dc største lu tderskc mcttighclcr i Minncavolis mcd cl (jælcantal av 1,700. Dcns indjlydc.fc cr foil baodc i dct forsale og politiskc liv. Dct cr ifandfict mcgcl al takke Gud for, cn faadan tncrkclig fremgang fom St. Olaf mcnighct i dennc tid har bat. Dct var vcl under cn fanban iølclfc av inderlig tak , til Gud at mcnighctcn fik istand dcitnc vakre fcilitund til opmuntring baodc for vrcstcfamilicn og mcnighctcn. Dcr var skribclicr og lyfønskstingstclcgrammer baadc fra itotcns guvernør og ira prcfledrødrc jom glente vilde ba været mcd; men var forhindret. Ft udmenket vrogram blev uliørt. Sang an menig, detens store kor, iosomngc av Norman Barlindhaug og iang av en mandskvartet. Mange av byens yrester var tilstede og utialle fin danne anerkendelse av dct merke- lige arbeide fom prest og mcnighct bar foot nåde til at utføre i St. Plaf mcnighct. Byens mayor. Mr. Kimsa, holdt cn varm tale og uttaltc fin tak for hvad St. Plaf mcnighct baddc yærcl for Minneapolis. Kbindcitc. fom nu nedrig (laar tilbake tinar dct ged der kirkelig arbcidc. baddc arrangert cn mcgcl itilfuld iammcnkomft i kirkens vorlors. hvor man voa ctt faadan tolkelig mante fif anledning til ot famlerle om baadc for tid og frcmtid. Maa Guds rife velsignelse hvile baadc ovcr vaster Sletten og Si. Olaf mcnighct. —Dcll agcr. Cm cflerinitogcit govcs ct program ledet av Tom Halvorion, firfcraadcts formand. Mayor 20 illiam F Kunje lykønsket pastor Slcttcn mcd såre. hans kirkelige arbcidc {om bans virke i kommunen. Hilsener blev læst fra guvernør Tbcobore Ghvistianlon. dr. Grorøc Sver drup, poffor I. C . Buritlrcdt, vailor Henry Hurtig og andre, og dcr var laker av pastor B. li. Bcrgeien, pastor B. Wintlicr. pastor Hans O. Hellen, med flere. se . Gubal lalle von menighetens vegne og dr. H vi v: i-, liers på vegne av føndagsskolen. Der var lang av menighe tens kor, cn kvartet og Norman Barlindhaug. Tilslut blev en intuf tale boldt av jtthi amen. Efter program met ferneries forfriskninger i kirkens underetage. At pastor Sletten har tilført ct stort arbeide i St. Olaf menighel. fremgår av bel foftum.a! da han over- lot kaldet for 2(1 aar tiden, da kirken sted ved Duvont og 1titt) Aves. 91. , hedde menigheten 2011 medlemmer, mens den nu hor 1,700, repræsenterende ni forskjellige natio nal iteter . 3ulebudffapct Julen minder os om Jefus. Guds sons komme ti! vor jord. Hvor herlig er det ikke at vitc ni budilnv.t om. frelsen i Jefus Kristus er et bndifnv som er tiltænkt ..alt folket." Det nar dct engelen |n til byrdene vl.nnt Jeins lom ior ot frelse alle. Bi vel al han tnid bragte alt til "menneskedelens irelse og at den 1 ■ des ofe r evangeliet. Du. fom læser delte, har iilfvrlig været budt liv og so'igbct otte. • Har du også lat into! frelsens gave? Har du navnet hjertedøren for jule i e sten og overgit dig med legem.og ijæl til lam? 7 , r ikke irelso i negen anden. At negle Jeins rum i hjertet •er det somme som at ntctiilke sig idn ita liv.;, e; de «■ da tovmani av uforstand. Jionsforcningcn for Jsrncl"har også i tie: til..: ■ lagte aar følt ot naa så mange jøder tom mtiii.i met livets ord. Cg. lakket være HerrenI brinter av d m l lyttet med stille andagt, mange bar deficit; t al de på Jefus og nogen er biil indlemmet i een kristne li-le ved den helligedanb. Men ier er endnu ino :: i : .: gjøre, dersom jødene på vor mioisonsmarf skal fen an ledning til al høre frelsens budskov. Jødenes forhold til kristendommen har i de 'enere aar forandret fig i den grad at der n nikke er nogen van skclighet mcd ot så dem til at lytte til vort bndseav Dette er underlig i vore øine og del er visselig iledd av Send cn gave rør du glemmer dct til The .lian So cietn for Jsrael. 2021 lTth Ave. S . i1. :: . (5. S . Bang General Snut. Vor kriminelle retspleje Minneapolis Tidende skriver også i lamme onlcd- Pastor Sletten 20 anr ntb St. Clnf mcnighct J anledning av at vasker C. H - 3 etten hor dctjcnt St. Plaf mcnighct, Emcrfott og 29th Aves. N .. i 20 aar. nar der føndag fvt lellc fcftlighctcr i kirken. For fuldt defat bus forrcttct pastor Sletten vcd formiddagsguds tjenesten, for hvilken dan hoddc valgt vrækcnciimct „Da jeg kom til eder," 1 Kor. 2, le De omitændighetcr. hvorunder Granadn-morMafcn fit fin avslutning i dommcr Joicvh S. Davids ret i Chi cago iidstc onédag. var iaa dramatist, så iorbauiende og tordrøffendc, at dcr nevvc kan påvijcs noget lignende i flatens retsannaler. f J-tirsdagens rctsmøte hadde dommcr David og dcn ivceiæydeéstk.agcadvofot. Loeldi, cn voldsom ordfcidc. hvoiAFcr dommcrcn 61. o. crllærtc. ot han vilde tilise deiætfc cn hcUkcnfomdelft fældende jurqfjenbclic i iafcn.
Show less

Title: Folkebladet December 11, 1929, Page 01
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Et blad far menigheten ag falke! Øen Cuttsrrskr Frikirkes organ Minneapolis, Minn., onsdag den lile bttrmbrr, 1929 Gnergangen Endog i dentens tilstand er der en stor forakjel mellem før Kristus og efter Kri stus. Verdens utseende er, trods den mot stand der har møtt...
Show moreDjVu hidden text layer Et blad far menigheten ag falke! Øen Cuttsrrskr Frikirkes organ Minneapolis, Minn., onsdag den lile bttrmbrr, 1929 Gnergangen Endog i dentens tilstand er der en stor forakjel mellem før Kristus og efter Kri stus. Verdens utseende er, trods den mot stand der har møtt kristne principper, og den relativt ringe tilslutning der er blit de kristne idealer tildele meget forandret si den Kristi komme Ir! denne jord. Erdernogensomeritvilomatder følger velsignelser med kristendommens komme til et folk kan det anbefales dem at læse saadanne beker som Farrar’s “Early Days of Christianity,” især kapitlene om verdens tiktand ved Kristi komme, og et senere verk av C. Loring Brace "Gesta Christi" (Kristi gjerninger). Saavidt vi tes er der ingen der har motsagt de i disse bøker nedtegnede historiske kjendsgjer- ninger. Litt om senn har Kristi aand trængt igjennem de tykke hylstre av aan- delig uvidenhet og hedensk mørke, der un der saa mange konturer har staat i veien for menneskelig lykke. Men har overgangen været stor i den materielle verden og i slegtshistoricn, er dette kun en reflektion av en meget større overgang og forandring i aandens verden. Det gamle testamente hadde nok skapt en aandelig tilstand og meddelt en guds- kundskap der stod saa høit over hedenska- pets som profeten Esaias bole og Davids salmer, stod over Odysseen og Illiaden, eller Plato. Allikevel er det gamle testamente kun forberedelsens bole og den gamle pakts tid haabets og forventningens era. Det er den tidlige, halvlyse morgeneleemring, der vel bebuder en dag, men ikke er dagen: det er løftet, men ikke opfyldelsen: det er troen, men ikke beskuelsen. Det er stort at være størst i den gamle pakt: men det er større at være den mind ste i den nye. Overgangen aabenbarcr den nye pakts herlighet. Johannes var størst av alle profeter der hadde gant foran, fordi han stod nær mest løftenes opfyldelse. Han stod paa et Nebo berg og skuet ind i det nye riste, lian ikke bare, som de gamle, profeterte om del som i tidens fylde skulde komqie: han ikke bare saa Messias med aandens blik i tiet fjerne: han pekte paa ham i beskuelsens glæde og utbrøt: "Se det Gud lam som bærer al verdens synd!” Derfor var Johannes den største lilanclt det gamle testam e nt es store. Men Kristi aandsdaab kjendte han ikke. Han oplevet ikke Helligaandens ut- gydelse. . Han var ikke bestemt til apostel; som en Kristi herold var ..'ans gjerning fuldbyrd et. Den nye pakts herlighet er saa -stor fordi den har Kristus og Kristi aand. Den har evangeliets store, lyse sol. Den ur frelsens dag. , Den er stor ogsaa derfor at den Ikke: alen e e r overgangen fr a en svunden liil og eier opfyldelsen; men den ogsaa bebu der cn ny overgang. Don sidste store. Overgangen ind i herligh et ens riko i de n nye himmel og don nye jord. Derfor er Kristi komme som Johannes forutsa ok saa og vidnet om bande en her- lig opfyldelse og et fast, sikkert løfte. Alle for hvem frelsen biir cn alvorssak vil søke den saa-bestemt, saa viljesterk, at det aer ■ ut som de river Guds rike til si« med magt. bringer ot herlig
Show less

Title: Folkebladet December 11, 1929, Page 02
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den Ilte december, 1929 dlitbilænmsindsam ingen Del blev opbyggelig Nogen nit kanske ivørre, hvad var det som blev op- hyggelig? Jo inds amling nu venger til vo r e krist elig e skoler Jesus fa: »Dersom J biir i mig og mine ord biir i eder. da ded om...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den Ilte december, 1929 dlitbilænmsindsam ingen Del blev opbyggelig Nogen nit kanske ivørre, hvad var det som blev op- hyggelig? Jo inds amling nu venger til vo r e krist elig e skoler Jesus fa: »Dersom J biir i mig og mine ord biir i eder. da ded om hvad J vil og det skol vederfares eder Job. 15, 7. Dette er et orb som bar bill mig lå fjært. Cg jeg bar kunnet det liden jeg var ganske lilen. Men al gaa ut vaa Herrens løfter det baddc jeg ikke rigtig lært førend dat sidste nar Cg nu når ni bad Gud indtrængende om at vore menighetsjolf maattc aav ne fine hjerter for denne gren av vort arbeide, laa blev vi heller ikke tiiskamme Pro'. Hendrickson kom bil ven onsdag. Han nar vaa hjemreise fra vestkysten Han baddc tid at stanse el var hager. Først baddc batt møter Møtene var ikke lå godt desokt fom ønskelig; grunden til det kunde kanske være at vi hadde dat et større møle i kirken tirsdag atten, og rigtig koldt veir var det ogiaa. Cg i en by fom denne iaa er der lå mange ting fom foregår hver aften, al det et ikte gren al tamle folkene til tile tider. Men faa næste dag befølte vrof. Hendrickjon og stedets prest nogen faa familier. Cg da fik i kontant og løfter noget over otte dundre dollars, iaa vi bar næsten ikke erfaret faa stor en glæde fom denne siden Vi tom ut i arbeidet. Og ister er ni glade over de unge fom d.ir med. Vn ung enke bor i menigdeten lovet el dundre, Noar vi Imiter vaa de gamle fom bar stål trofast i arbeidet med midler og ardeide. og iom snart er færdig med ar- hvidsdagen har nede, da gir det stor glæde, naar.be unge stiller itg villig frem. baade til tjeneste og med midler. Cg det maa jeg si. at ni bar mange fjækfe unge i ben Først lutherske menighet i Ballen 15itn Så ni han rig tig blit ovbaaøvt og glade. Nu vil fog faa gierne faa opmuntre alle i Den Lu- therske Frikirke og venner. Bil derc bli rigtig glade, faa tom og bli med. Gjør hvad J kan og Gud vil velsigne edar iå vi ikke skal tave på det deller. Glem ikke diste ord; „GjD, iaa skal eder gives." Luk. 6, 38. Jeg ran ogiaa nævne en familie fom dadde tænkt al kjøve „Radio' . Men saa ia de: Si vil la det gaa dette aat og gt et hundre dollars til vore skoler i stedet Ben- ner, lo os alle gaa ut vaa Herrens safter, faa skal ni faa erfare Herrens velsignelse. Cg da kan vi samles med glæde til nælæ narsmøte. La det bli et aarømøte sans vi kan fe tilbake vaa med glæde Mrs. C . Framstad Ulster og fester Nordland menighet, Paunesville, Minn., pastor Gen J. Knudfons fold, boldt fil 61de aartmøte. tirsdag den Sf.de november 1929. Av rapvortene fremgik del at menighetens flånier Til diakoner valgtes P J. Rufsnold og Martin Eversan. Trusters: 21. N. Martinfon og Petter Børs- deim. Sekretær, Mrs. Nettie Haagcnfoit; kasserere. J. W Jverfon, M. Fverfon og Petter Børsdeim. Orga nist, Mrs. Francis Sorenjon; føndagsfkolefuverintcudent, Mrs. Joe Nilsson; oicefupcrintentcnkj Mrs, Geo. Knud- fon. Menigbetsiøstre. Mrs. J . B. Johnson, Mrs. G. P, Sroedbcrg og Mrs. fl. G . Børsdeim. Menigheten har holdt en ntaaneds religionsskole i hvert av fire distrikter med Mils Emma Kloster og Mrs. Gina Cversan fom lærerinder. Rvindeioreningcn har møtt regelmæssig. Har hot en indtægt av $tlI2, hvorav $171.73 er git til indre- misstonen, $100 74 til hedningemissionen. $100 til sko lene og resten til forskjellige andre velgjørende øietned. Ungdomsforeningen bar ogiaa hat fine møter. De bar forskaffe! et nyt communion fortiec fet for kirken. Pajtor Hans Sagcttg, fom betjente menigheten fra 1ste december 1928 til juli 1929 holdt konfirmation den 30te juni. da lu unge blev konfirmert i fin daabéynkle Den Ithe juli nar en stor bøilidsbag for Nordland menighet, da pastor Geo. J . Hnudfoit blev ordinert av pastor Glaus Morgan og indsat fom menigdetens prest ved pastor li M. Hansan. Tilstede ped denne gripende handling var foruten ovennævnte prester ogiaa pastorene tielfltid, Doblåcr. N. Nilfen,. H. Sageng og (ibristenfon. som alle deltor. Desuten var det en glæde ot fe vor gamle ocn og sjæle sorger Midthun i forsamlingen. Pastor Hemmingfon kom ogsao og boldt cn kraftig talc for skålene. Søndag dus (ile oktober hadde menigheden en vakker velkomstfest feWftne nye prestefolk. Ester ende formid- dagsgudst.encste fom Petter Børsdeim fonte og i nogen velvalgte ord ønsket ban pastor og Mrs. Geo. Hnudfon Delkommen og overrakte dem en pengegave fom en liten ovmuntring fra menigheten. Pastor Hnudfon lakket på fin og hustrus vegne. Forsamlingen blev bedt til kirkens bofement. hvor kvindene serverte middag. Saa baddc vi samtalcmøte fra 25de til 27de oktober, da nestor Olaf Rogne fra Henning, missionær M. tf. Bederfon og evangelist Skotvold dar med. Møtet var godt beføft alle tre dager. men fom fed- vanlig var løndag den store bog. Da var vroi. Hen- drickfon fro Augsburg tilstede og glædet os med iset vakre fang. Han holdt lale for indsamlingen til skolene vaa ertermidag; noget av det bedste nedskriveren nv disfe linjer har hørt i den retning. Det var ideletat et me get godt møte, fom jo de tilreisande talere borget for. Offer blev ovtat for reiseutgifter og det fom blev tilovers gik til Santolmiefionen. Pcb fvinbeforeningens aarsmøte ben 20de november blev vor byglige beflvrerinde. Mr8. B. M . Hanfon, gien- valgt. Kasserer, Mrs. A . N. NUfon og ielretær, Mrs. A J. Haagenfon. Saa var det indsamlingen til skolene. Pastor Knub- fon tik med sig den gamle, seige, trofaste Augsburg ven, A. 6. Børsdeim og lå dat det ivei rundt om i settlemen tet. og på fire doge samlet de $1.520 og der er bel end nu nogen foa som de ikke bor naadd til. Dette bar jo et vakkert reirtlierMp glædelig for alle. Sangkoret har ved pastor Hnut'ons ihærdige be stræbelser og under Mrs. Sorensons ledelse arbeidet tro fast og synger Deb boer gudstjeneste. Mrs. Nettie Haagenfon.
Show less

Title: Folkebladet December 11, 1929, Page 16
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer CPL AUGSBURG ,S£M III ARY LIBRARY Augsburg Seminar MINNEAPOLIS. MINN . Katalog og andre oplys lysninger faaes ved at tilskrive GEORGE SVERDRUP AUGSBURG SEMINARY INORGE Reis under det norske Flag KRGENSPJORD 1. Feb. TAYANGKitFJORD 22. Feb. KR(i KNSFJORD ti. Mars...
Show moreDjVu hidden text layer CPL AUGSBURG ,S£M III ARY LIBRARY Augsburg Seminar MINNEAPOLIS. MINN . Katalog og andre oplys lysninger faaes ved at tilskrive GEORGE SVERDRUP AUGSBURG SEMINARY INORGE Reis under det norske Flag KRGENSPJORD 1. Feb. TAYANGKitFJORD 22. Feb. KR(i KNSFJORD ti. Mars TAVANGKRKJORD 29. Mø n KltliKNSf'JORU 12. April TAVANdERFJORD 2. Mai EKC1ENSFJORD 16. Mm, TAVA.VGERPJORD 30. Mai Turist tredje klasse bE! WT:r w* OCR 1 eJTAse 1P TURE^ TAMP BOOK A neatly dannet book ot 120 stampo with Scripture rentes (all different), on the subject of Salva tion. Each stamp hat the form of an open Bible and is printed in two color* on non-eurlinø gum label paper. These stamps can be sued on letters, envelopes, postcards and wherever God’ø Word should go. It is a successful way ok spreading the Goepel. Complete Book, 15c Lutheran Fret Chared Publishing Co. 322 Cedar Are., Minneapolis, Minn. Hiidfygbomme Almfløo" Eczema Specific vii ob- salut helbrede etaema. ialt fled, har. bctUcy, ringorm, gamle jår og an dre kløende og brændende ulilæt Almtlon ø Stab Saint hat delhrde bct tujcner fra stab. kløe, .Seven years or Prairle Jtehv I de sidste 40 ear. Slår aldrig foil. Sendes pr. post for $2.00 hver slags. Skriv og forklar Deres til- Føøpcrstøtuu, N. Dat.. Baj 40. S. Almklso, norsk avotefer. Avolder S. Almlloo! Det et en ilar fornøjelse for mig at skrive til Dem for al la Dem Dite hvad Deres vidunderlige ffrgema sal ve bar gjort for mig. Jeg bar iibt frygtelig ao Bsariaiis fiben jeg var 6 aar gammel. Jeg bar soft be aller bedste læger og Ivetioltfler i Sonaba faavcl lorn oil over United States for 35 lange oar til ingen btælp. da dr opgav mig fom uhelbredelig, men en oirkelig ven i San Diego. Halls. sendte mig ende1 ao Deres Fcjemo Specific og efter bare 3 maoneberb brisk er ieg iulhftænbig befriet Ira mine lidelser, og mil skind rr Ion rent lom et barns skinb. Crb kon på in gen måte uttrykke min taknemmelig- he til Dem for ben vidunderlige bel- bred. ti jeg trodde ot kun døden kun de enhe mine libeller. Det er mig er. glæde al underrette andre lidende South Pasadena. Gal».. 1938 Milan Ave. Mrs. Florence 8. Aldridge plages ikke mer »arlig mave saelænge egt« llnfrø- ■skt fra Østersund»may»tinet I khnlm er at faa. Dette middel etaarliæ fordøjelse, daarliø arførtnø are dermed falgende irimmrlhrt mathot. tryk i maren, arien tor hrvntot. otvn- løshet. m. m . HoiUr anbefalet PH. por pakke *1 20. MRS. J HALVOR- SON.14*1 AdamsStN.E..11.Min- neapolfa. Mlnn. Leveres toldfrit i Canada. Siløth fjønøadøsiiøløi, Seattle. tLeih-, II" iiberry Snert. fl senderton, bvftorrr C. * . Ullrløsb. kaeirrrr, 7tb Ave *.. Seattle. Salb Carl M. Roan, M.D. Lege—Kirsra Timer: 11:30—12:30 og 2—5 ukrdoge. Onsbag osten 7—8. 933 Metropolitan Bank Blbg., Missrapslis. DR. J. F. HENDRICKSOV* Kontor Hi ffmerien oa Lerorv N Tel. Ofllca. Hj 0061. stæ Hy 0*01
Show less

Title: Folkebladet December 11, 1929, Page 12
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 11 te december, 1921) Slike sammenstøt bar der forøvrig været mange av under behandlingen av denne sal. Dommeren hor gang på gang kritiiert statens bevismateriale font „uiorivarlig ivakl." Han har rrklært. at del bar .ukeiket av falske Vid nevrov." ....
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 11 te december, 1921) Slike sammenstøt bar der forøvrig været mange av under behandlingen av denne sal. Dommeren hor gang på gang kritiiert statens bevismateriale font „uiorivarlig ivakl." Han har rrklært. at del bar .ukeiket av falske Vid nevrov." ..at det stinket til den bøie himmel." osv. Da relsmøtel blev oavnet onsdag, ovlæfte Mr. Vocseh en længere oPiummeriug av det devismateriale staten bodde præsteret for at bringe pan det rene, at løjtnant ttsarroll og bans mcdtiltalle var delagtig i mordet. Mr. Locstb crl lærte, al ttaar dommer David hadde uitalt. at ban vilde tilsidesætte en fyldende juryfjcudelic, var del ørtesløst at iortfætte saken, faa meget mer fom domme reus hyppige og fornærmelige angrep på nnllageadvo kaleu og hans vidner var utålelige. Dommeren sårte med en opfordring til aktoratet om at 1a folen ba fin gang. idet han indrømmet, at han maait'e hodde været titt for hastig, uaar ban babde sagt. ot ban vilde tilsidesætte en fældende tlendelfc. Filer at Mr. Voricb badde erklært at aktoratet fest- holder fin deskulitiug. en beginning, lom var fattet eiter modeii overveielse, rettet forsvarsadvokaten Milton Smith el iltert aitgrev von aktoratet, hvis ovrigtighe! ban drog sterkt i tusk. ..Bi ønsker ikke denne fok avvist." fa ban. .Bi ønsker at iremstille de vidner, vi har, iemti eller icksli reivcttable folk. Bi vil ba ovreisuing ved en friftndende (jendelfe. Sctsforfølgniuaen i denne sak har kostet over 500,000 dollars. Manske lomme av korene i county bygningen ikke vilde ba bæret uødt til al la ferie, dersom vi ikke hadde hot demte slags retsuiiderføfclfer. " Eiler denne salve bandte noget ganske uicdvaulig. fer ikke at ft enestående. Dommer David kaldte ind stienen, fom ikke badde turret tilstede tinder den ovenfor beskrevne stene, og fpurke jurmiiæudenr, bvad deres licit delte vilde bli. om de skulde avgiøre foken på dens lå værende standpunkt. Svaret var rt enstemmig ..ikke •luldig." og dommeren opviste dcrpå saken for samtlige Bi skulds aula, at en retsprocedure font den matt dat viftet vidne til i deijnc sak, burde være nogenlunde ene stående i et samfund med ordnet rétspleic; men forbløf fende fom den er, kon den måske allikevel ikke stes et være lå fvært mget værre end mangt andet man kan opleve fro tid til anden fanvel i Cool coiiiitn'iom på andre ste der her i landet. Bor retévleic. vor retsprocedure — - både deirrrlmtnclle og den civile — trænger ot retor- ntcres godt og grundig og det burde da været gjort for Det er ganske naturlig, at den forbauleitde adflutning på den delt igjennem opsigtsvækkende Gronadnfaf bar bragt Chicago juristforening i harnisk. Dens ledere holdt et møte onsdag eftermiddag og voaio foreningens justits- komite titen ovhold at sætte i gang en grundig under- løfclsc av fokcn fra først ril iidfl. (in skik undersøkelse tør muligene føre li! cn ønskelig opvask i vor stedlige reis- vlcic. og i faa fold vil dc veugcr, font cr anvendt på dcmic fok, ikke ha værd anvcndt forgiævcB, „Sfand." Der er eneffaaende missionsmuligheter i Indien nu (Forlfat fra fide 701) mulig økonomisk stfttc somlidig (om vi føler cn sterf trang til al dc alke mislionsvcnitcr værc mcd os i bøn for lit fro bcltc biir det da vor ovgavc at vinde in- tcrcsfc og kiærligbct for dcmic fol, famtidig fom di føkcr al britkc mindst mulig av dc indkomne midler Hjcmmc. Mcn netop i dcitc liggcr jo ct problem for hvis folen skal indarbcidcs nma dc ulm fine talsmænd — og disfo maa fom rcgcl lømics. Bi bar derfor relict cn henstilling til vennene rundt om. om mest mulig at brlllc frbiilig hjælp. Nogctt nnc via,ter uiovcr dcttc har ti ikke. Høstens arbeide er allerede begyndt, og vi bat indtryk av at ven- nette heller ikke denne vinter vil (vigte. Til Dm Lutherske Frikirkes mtnigdelefoll Bi har i iammer og i ti.'jt [cut ut over 5000 breve, hvori vi i lortbet har iremboldt iitbrcmsostoneus nød- vendighvi og har veliigiiclic fom følger mcd«at bære tro i arbeidet for Wrt folks frelse, og samtidig bedt om prt- vote gaver til vor inbremtsfion. Gn del av vetmene har fvaret vaa diste breve vcd at iiidictide større riler mindre gaver, mcn den største del bor cnditu iffc Ialt høre fra fig. Kanske du fom læfer disfe linier bil være lå venlig at ihukomme vor tudremission mcd en gave nu til jule Det trænges så såre og velsignelsen tro Gud skal ikke itlcbli! Fhr. Atrehus. Oplysning Xcr cr dem som bar fvurt om Mr. Olav SZie frem- deles arbeider fom evangelist på anbefaling av Crgni- iotiouslomiiccii i Dcit Lutherske Frikirke. Mcn fom dct rar ovlnit i Craaiilsationskomitmis indderrtning iU nors- iitølcl i Tbiet River Falls, faa iitløv bans tid fom sådan den 1ste oktober 19211. Ponroopidon menighet, Fargo. N. D.. badde et meget kjærfommci beføl. å ralær Fredrik SUløft. Han lal te i kirken frebag aften. Lørdag ak ten og løndog formiddag og often. Han retire også vaa Oak Grove lør- dag morgen Det vor velsignede me ter Pastor Sisiøff bar cn lielden evne til ol lægge frelsens -gaver og nandens rigdom tilrette for fjælene Bi harder ot soa delaf av barn iglen • enere. Han la også ind et godi ord •er Augsburg. Bi rr glad over al ha ham veh Augsburg Seminar. Poiitovvidan menighet bolder på med titdfamlingcn til itolenc. Der cr nu iubskrihert ca. $2.500. ». J . llrdahl Dr. A. Zetland, der i flere aat bar virket som øien og ørenleege i Minncovolis, bade vludfeltg fønbag aften, 1ste dc ember i fit biem av hjerteslag Begravelsen randt isajøgii fra Trriøidigbetsfirfcn onsbag rf ' lermidtag 4de dcrrmbcr. - - Mere herom i næste nummer
Show less

Title: Folkebladet December 11, 1929, Page 06
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den Ilte december, 1929 behørig veltalenhet fan vræle om solboldens .stjerner" tiår man er med og .rauter' vcd diske „boal-gcims" og balder larmende fcilc i 7 bagc, bvcr gang man feirer. Dct cr soa æstksctisk amcrikoitif al drøitc sportslivets hcrlighvt...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den Ilte december, 1929 behørig veltalenhet fan vræle om solboldens .stjerner" tiår man er med og .rauter' vcd diske „boal-gcims" og balder larmende fcilc i 7 bagc, bvcr gang man feirer. Dct cr soa æstksctisk amcrikoitif al drøitc sportslivets hcrlighvt hver gang man fvifrr; eller røke tignrcttcr ved bordet baade rør og efter måltider Bibol. falmrbol og forklaring hører bsentmc i et mit icum for oldtidslevninger: li dc cgncr fig illc tom bvcr dag-læsning tor vor modcrnc omcrifoniicrtc ungdom Roar man kommcr ind til bycn. faa gaar matt helst til ru „Pool hall" cllcr -ntovic" istcdclior at gaa lil Fri tirfcns lrolbattdcl og k.’øvc sig cn værdifuld bof. iom lim de være rit fartræficlig underholdning i dc lotigv alten timer nlover vinlerrn. Nci. ner! ittdvciidcr man, dit fait vi lære og tvilkerc nemme vao en „movie" uten al anflrcuge os med al Nuvel I titen vao en „movie" fremstilles iornetninelig skidne og liddcrligc rotnattcr, dcr illc hor ttogci ovhøici og forædlende vcd fig: men kun del iom ødelægger folks Det cr janirvirrcitdc billeder, hvori dcr ikke findes tfæletøde; mens cn god bal kan mætte fjælen i lange lider og vække dc alvorligste tanker. Disfe ..movies", dansebuler og .pool-balle" er sanse lighetens glitrende himmel, hvor dfsåriilc lidenskaper næres eg pletes til vellystens yvvsadet. mens ijælcu soel- ler. utbmtgres og dør av mangel på god læsning blandt God. stind og kraftig iiæleføde lår man ved læs ning av gode boler; men naar man i ungdommen ikke soar nogen føde tor lin sjæl, lå diir fjælen fvintél, ind- skramlen og fyfelig næsten død, laa den ikke bar ftæl ler til iiæ-elig arbeide Tankerne kommet aldrig ulover det fanjcligc og talen er iansclrg. Derfor er. det vrisværdig, al Zen Lutherske Frikirkes holhandel han gjort iaa meget for at famle gode høker, der frembar god, og vederkvægende læsning for vort folk. både vaa norsk og engelsk ior unge og gamle — et stort tilvalg, som giør dem ære. Deres utstrakte forbindelser med ondrc ballader gir dem også anledning til at skatte bviltesomde.it døkcr og Foruten dokbottdclen cr dcr ogfaa cl velntstyrct tryk keri. hvor aviicr og allchanndc .jod" ordeider kon ut> rørrs. Dcr cr cn ny strttcmaskinc med .triovle maga- iiiit" og i kjældercn cn ny cylindcrvresic. titstrækkclig stor ivr avistrykiting. Dcsutcn cr der cn større folde- maskine. „stileder", adrcslemaskiite og dtvorfe ondet til- debar i del nye lofaie. Farmere, forrctitingsmænd og bvcmfomdelst kon der faa fine forrctningskort. "letter-beads', konoolutter og al flags "job" ardeide utført baade gods og vakkert og til rimelige yrisar. Hadde nær glemt Folkebladet som nu fættes og tryk kes. soes og skiæres, lamt adrcsfcres i eget trykkeri, ifte- defior fom fer at iaa dct trykt oyyc i bycn. Derfor. Vil jeg anbefale olie Folkebladets læsere, al famle nogen nye abonnenter nu til fule Del vil hiælve betydelig på at betale dc nurngc ckstra regninger lom man pådrog sig vcd flytningen ihøst. Sao Ion Jolle- bladel ogfaa faa fcire cn glædelig jul! Ttomme dit rife Meddelelser fra øg om hedningemissionen. Cuttsrran Søard øf fBiøstims Formand: Bailor Ludvig Prdrrfon. Sflrrtær og fas- lerer: Bailor Johan Mattson, Augsdurg Seminary. Minneapolis. Minn, Den økonomiske stilling Del er nødvendig igjen ai gjøre ovnterksom vaa, hvor- ledes hedningrtnisfionens økonomiske stilling er. Pen- gene er rn faa nødvendig faktor i all arbeide at Vi er nødt til al ta dem med i beregning og tale om dem. Der som ni erfjender at ogfaa de er git os av Gud til for valtning. burde det heller ifte være til enfløl for nogen, om der diir toll om dem. Cv til Iste december hor ni motto! $1,129.62 min dre til druk for hedningemissionen i oar end til lemme dato > fjor. Naar jeg sier lil druk for hedningemissionen, (oo tænker jeg vaa. al vi bar cl mindefond fom vi ogfaa faar cit del bidrag til; del er ikke medregnet i ovenfor nævnte tale Til dette fik vi sidste [omnier en testamentarisk gane vaa $4000; men baade denne og de andre gaver til delle totid skol jo lånes ut og det yder låledo* ct norlig bi drag til missionen ned de renler det kofter av sig: men det vil ta længe før fondet biir [aa {tort. af rentene bil bli nogen stor Hjælp Stillingen er ollfao denne al ni til bato er adskillig tilbake ior i isom og for vor mission betyr dyme fum cn hel del Jeg tMwl ovmcrlfom paa, al fra enkelte steder hvor de ifjor (endte fine væsentlige bidrag.før 1ste dc- cemder. er de endda ikke i nor kommet; disle vil not kom me med fine bidrog og forbaodenllig forøke dem; men dette cr ikke nok til al utgjøre forskjellen. Dcr er kanske andre skeder fom i aar hor være tidligere end i fjor. For til vile dette nøjagtig maatte man gaa igjennem dølerne ior begge aar. og del har jeg ikke nu tid til. For november hadde vi rn utgift vaa $4,213.37 . TU at mølc denne fum hadde vi en indtægt van $2,589.28; indtægtene var a:tiaa $1,024.09 mindre end tilgiftene, og forskjellen maatte dælles ved laan. For de tre ne ste maaneder vil tilgiftene bli omtrent de somme iom for november, og fenere vil der (omme noget ekstra til for reifeutgifter ofv. Sidste aarsmøte fatte en fum av $50,000 fom vadien- de for hedningemissionen ior dette aar, og demte fum er ikke for stor. Til den Ifte december var der indkommet $14,679.58 . Pi bar faaledes $35,320.42 igjen for at naa maalet, og der er mere end det halve av året gaal. Er det mulig at naa dette mael? Jkte ned at la mishaadets, uviljens, likegyldighetens og vantroens oond få fylde vor egen liæl og vort eget find. Heller ikke ved ot være med at Ivrede giften til andre. Si er omgit an lå meget av den vantroens oond fom fremstiller alt kristelig baade liv og arbeide som umulig, at der skal megen naade til for al holde fig fri for den. Men det cr den oond (om lægger kulde og død og for tvilelse over mMsteitene, Der er en oncen oand fom gir hand og tro; lyst til at ardeide og lyst til al ofre. Det er Guds oond, Kristi
Show less

Title: Folkebladet December 04, 1929, Page 07
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer i____ I _____ li___ i_____ I ____ i > Folkebladet, onsdag den 4de hceembrr. 1929 fylbte kirken. De første dar allerede faldt på knæ om- kring alterringen, ba vaftor Taylor pludselig saa en av dem teske fig ov og vender tilbake til fin plads i ben anden ende av kirken. Efter...
Show moreDjVu hidden text layer i____ I _____ li___ i_____ I ____ i > Folkebladet, onsdag den 4de hceembrr. 1929 fylbte kirken. De første dar allerede faldt på knæ om- kring alterringen, ba vaftor Taylor pludselig saa en av dem teske fig ov og vender tilbake til fin plads i ben anden ende av kirken. Efter en stunds forløv lom bon dog ganske rolig tilbake og mottok med øjensynlig glæde nadveren sammen med de øvrige. Forundret over mandens dejyn- derlige ovførfel fvurte missionæren hant efterpå om årsaken, hvorfor dan daa en saadan måle batde for- Isarret gudstjenesten. „Do jeg gif frem tit nadverbordet," (varte manden, - p laske jeg ikte med hvem jeg skulde komme til at bøie knæ; men da jeg badde gjort det merket jeg at jeg hadde ved siden ab mig den mand fom badde dræpt min sar og drukket hans blod. den mand jeg i min uomuendtc til stand badde [boret at havne mig på om jeg nogen gong fom til at træffe ham. De kan nok forslå mine følelser; jeg blev fon grepet av dette sammentræf at det var alde les umulig for mig at beherske mig; derfor stod jeg ov og gik tilbake til min vinds. Men på Bcicn fra nadver- bordet saa jeg i tankene den fal hvor den herre Jesus fat med fine difeipler den aften ba han indstiftet nadveren, og sag fontes at høre en røst (om fa: ’Derpå skal alle fjende at J er mitte distinter, dersom J Har indbyrdes kjærlighet .' Dette var dog ikke nok til at berolige mil oprørte find. Men efter at jeg hadde sat mig fremstillet fig for mit indre fyn et kors og en mand naglet til del (om bod: ’Fader forsat dem; ti de Vet ikke hvad de gjør', og do lunde jeg vende tilbake til nadverbordet og bøie knæ ned min seendes fide." N. Bjelland i e- Norsk Missionsk!dende Ramsay lilacDonald og hedninge- missionen Den nuværende førsteminister i England har ved flere anledninger uttalt fin nnerfiendelse ov hedningemisfio- nens arbeide og dekodning. Her er en av bans uttalelser; Såsnart missionæren kommer er slaveri dømi. Jeg sier ikke at det.er dømt på 24 limer; men jeg sier ni mis finnenens nærværelse bar ben inbflydelsc, forklare det' fora bere kan. at fra ben stund hans inbflybelfe begynder bos et folk forminskes slaveri og optioning begnnber. Brænd fom leenge bar levet i en atmoffære an uvidende!, overtro og dødelig skræk, sættes istand til al løste fine ba der og til at opdage at der et noget fom gir dem kraft til at gaa med løftet bade, til at bli lovlydige, men ikke lov- trælle; de lætt» istand til ikke bare al fe bare det fom er utenom, men ogfoa til at vende blikket indad til fig (elv. Der vækkes ansvarsfølelse fom fører til erfjendelse av at de skal være til nytte for andre; de biir anfdarlig for fine omgivelser. Jeg tror ikke al missionærene trænger noget mere forfvar. Bi fom er koldt til at ta dare pea de lime- lige anliggender, vil aldrig ophøre, håber jeg. at Deere taknemmelig mot missionærene som bar bragt til Virke-, ligg'ørelfe evangeliet om menneskelig retfærdighet lå net lom om åndelig kraft. Nye ocicr i hcdningemissionsarbcidct -Svenska Morgenbladet" deretter følgende fro cn Ivensk missionær: -Just nu bolder mine indfødte kristne på ot samle midler til en kirke og jeg leder indsamlingen, fom sker metodisk og med frivillig orkide. Det blir et flart byg. fom vil kofte abifi.tig. Men vi har allerede samlet gan ske meget, og naar kirken er færdig, skol vi ikke Ha tat imot et øre fra Sverige. Ja, om man hjemmefra tilbod mig venger HI kirken, lå vilde jeg ikke tn imot dem." k Den mand — skriver blodet - var cn Hof missionær og en god viykolog. Den kirke fom de indledte -sk luigge lelv mob sved og møte. med offer og torsakelsso. diir dem nok kjær. Hvad gier del ion om kitlen ikke bl.................. ^ bekvem ira vesterlandsk fnnsvmtkt fet. Den et dog 1 Del styrker deres ansvarsfølelse. Beretningen taster sikkert lus over dv merkelige brise- vinger og yroblemer, som den nye tid stiller til løsning i misstonsardeidot. Dette bar fin grund faavei i nye politiske og økonomi- ske forhold som i nye åndeligere betragtninger. Politisk er tidene ute i bebnlngevcrdeneii meget uro lige. J Kina er rovet; Kina sar kineserne I J Afrika likelå; Afrika for afrikanerne De indfødte vil (elv lede fit land volitisk. økonomisk og ålidelig. Derfor gjør de kristne derut esterkere og sterkere krav vaa at leede mi egen kirke. Cg intet er naturligere. Men dermed lom mer ogsaa naturnødvendig kravet vaa sterkere (elvlt ælv Skal de styre, maa de ogiaa betale irere tilgitter Cg jam tidig fjender hjemlandene dett økonomiske nedgang riller krigen, lå de er nødt til at indskrænke. Rådelig tommer del fyørsmool altid sterkere op i misnonsiclskavene: Har Vi ikke været tilbøjelige til at in sar store vilter under or mene ven de indfødte kristne? Cg vilde ikke cn missions- praksis som den Bou!u6 brukte, tillempet eiter forholdene, føre raskere frem til moolet? Ogiaa her hjemme i Norge er bisiv vrobiemer i for- grunden. Den gasfiite kirke er fem befjendt kommet langt irem i Ielobiælv. glimrende og vraftisk organisert tom den er. Formålet med general sekretær Ambatjlø reije til Kina tigger i samme plan. og stinasarbundet har jo.alle rede gål til det radikale skridt al gi hele ilt nuværende arbeide oter til fine indfødte kristne. Disfe har faat fuld raadighet og fuldt ansvar. Dermed faar de norske mis sionærer frie hænder til at gaa videre frem i hedninge- 1 verdenen. Der vil derfor ikke ad de mic veier bli min dre behov for gaver til missionsarbejdet Toertom. Der vil bli nyt behov til raskere fremmarsj til de mileioner, fom-endda er uberørt av Guds ord. J Sverige arbeider man ad de samme veier. Pan Missions-forbundets arbejdsmark i Kina har (således de indfødte kristne lagt en vlan om citer hvert at overla hele budgettet med 5VI for hvert aar Sæt at budgettet var vaa 100 tusen, saa vilde disse ester I aar minskes til 95 lusen, saa til 90 osa. Liter 20 ears sarløv skulde kitte ferne selv ha overtal del hele. Samtidig ønsker disle at danne fin egen konferens og ordne menighetens an.tg J Kongo hat de indfødte kristne besluttet felo at overta alt det arbeide, som utføres i dyene av indfødte evattge- lifter. De skal ogiaa ielv bygge titte skolehus og forsam lingslokaler og kjøpe skolemalerid. Med glæde fer misiionsmenigheten diåie nye tiltak Der tigger hood i dette. J samme mon lom lirketi dlir de intsfødtes egen fok. i famtye mon blir ben stadi tfort og får jikerc frcmtidsuliiglct " troende misiionsmcnigljet vil ogiaa følere dv med påkne øine. Zen ler farene i overgangs- tiden og vil i tro de om al Herren maa staa ivr roret S»i-ForF ogR‘
Show less

Title: Folkebladet December 04, 1929, Page 10
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 4de december, 1929 koldt vand." Malt. 10, 42. Videre i tjenesten, „Jcg var hungrig" o(v. Matt. 25. 35 ofv. Da rækker nok tjene- strn længere — efter menneffcmaal — like ind i fængslet. Sao kommer vi til misfioustjcften. .Gear ut i al verden." 'Mark....
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 4de december, 1929 koldt vand." Malt. 10, 42. Videre i tjenesten, „Jcg var hungrig" o(v. Matt. 25. 35 ofv. Da rækker nok tjene- strn længere — efter menneffcmaal — like ind i fængslet. Sao kommer vi til misfioustjcften. .Gear ut i al verden." 'Mark. I ti, 15: Matt. 28, 19. Mcn faa kom mer det store fvørsniaal: Hvo cr dertil due.ig? Dette Ivørsmaal gjorde oglå Avoftclen, 2 Kor. 2, 16 og Ivarer da sam og vi faar gjørc, 2 Kor. 11, 4—6. Gu foodan til lid har vi til Gud. osv. Gudsordet anvifcr os ogfao hvorledes vi skal være ruflet til dcnnc store gjcrning, at gjørc allc folk til bans difeipler. Gf. fi . 10 og føigcndc Sao til slutning cn alvorlig formaning til vor tids mennesker med dctt ovcrdrcvnc hengivenhet til dc jordiske lifter indkodningen fang prof Hendricffon og dastor Sorrcrik talte. Han læstc dcn førftc dcl an favitlct lom cmnet cr tat av. Han læstc ogfaa av Apostlenes gjemin- gcrg om dcn førftc menighvt og gjorde fammcnitillin- gcr og gav alvorligt: formaninger. Brof. Hendriclion gav igjcn cn folo til opbyggcllc for forfamlingcn. Av- slutning mied tiilnsningcr. Torsdag aflcn. Engelsk møte. Andagten kedet av dastor Bestille Sangboken som benyttedes ned dc cngclskc møtcr vor lsonrordiai. Pastor Clfon an Portland, Ore., fang lå og talte. Rom. 8, |oo jaifgJvnstor Bcftul og vastor Grambo talte oocr Joh. 3, 18. Seng ao forfamlingcn og avslutning mcb tillysning. Fredag formiddag. Salmesang og andagten lcdct av Mr. Tosset!, som some 1 Joh. ll: solosang av pros. Hen- driekjon. En hønncstund hvori flere lok del. Samtale- emnct læst å formanden, fom ogfaa gav cn oricntercnde Samtalen fortjattcs av pastor Baulfon, Borrevll, Grambo. C . C. Olson og Strømmen, fom allc so bcgl på hvor alvorlig og vanskelig det cr med dettc al holde Insti brændende og skinnende indad og utnd. Hvor- ' ton cr dcl nu mcd dct fom var faa gildt, |aa barlig i førstningen ? .Lystt maa skinne klart inde om dct skol kunne rækkc ise. Gudsordets lys cr dct fom Ircmgcø og- iaa i del forsale liv. Avslutning mcd ialmcfang og tillysninger Frcdag cftcrmitdag og aflcn var ovcrlatt til prof Hendricfiots. Hans frcmftilling ao ifoleiaken par daade ovcrbcvlscndc og manende. Satte vor stilling i sordin, dclfe mcd cndel historiske kjcitdsgjcrninger i dcn gamle Som aviluttcndc bemerkning fatte ban dennc nor ind- sam-ing i fordindelfc mcd avslutningen to refofmntions- Qkrcrne i 1530; derfor kalder vi vor anstrengelse for at naa vort maal mcd indfamlingén iubilæuméinhfamling Skal ikke vrøvc vaa at gjengi noget av projcsforaus foredrag, mcn li at vor overbevisning er at bans frem- {tilling av saken vil ba avgiøtcndc betydning for tndfam- lingen der på neftfyttcn. Lørdag formiddag. Andagt ledet an pastor Modn. Sitte årsmøtes forrdningsreferot blev læst. De for- skjd.ige rovporter bleo hart, loadatmc som hor meb di- (trittets liv og virke at gjørc. Pastor ToUeffon gto cn tflfcnbtiig og mcgct opmuntrcnbc rauport om bjemmcne i Poulébo. Rævntc blonbt and« at flere av harnene var komnc til bevisst troesliv. Pastor Holårion gav ogfå nogen oplysninger om bjemmcne. Pastor Strømmcn rnpvorterte om Siloobmissionen baabc lys og mørke. Dcl særskilte han nervnlc som »mør ke" er det forløk fra et vift holdt om at fan „Community" underltøttcifcn fra Silooh til sil cgct arbeide Det cr ikke greit at være mindst. Pastor Modu rapporterte om Bethania College eiendommen. Salgene badde følgende utfold: Formand, vakler Strømmon: viceformand, vastor Hasoorfott; sekretær, pastor Blessum; kossorcr, vaster Steen. Programkomite, vastorcnc Sorrevik, M. Clfon og Gramdo. Mcvifionskomilc vaftorenc Sorrevik og Gram- bo. Komite for sommerskolen, vaskerene Strømmen, Hale norfon og Myhre. Bastorcnc Borrcvil og Kolben blev anbcfalt font even- gdiftcr til distrikrcts mrnighclcr. Lørdag aften boldt vastor Myhve foredrag. Som ut- gongsvunkt benyttet ben det Ilte vcrs fra Judas’ brev. Baayeltc det foriærbcligc i at følge Kains vci og at følge Billams fotvilbclic for vindings skyld og voavifte ot dct sikkert vil føre til Korabs undergang. Søndag formiddag yræfct vastor Steen. Hans tckft var Hebr. 2, I—G. Han la færlig vegt på dcnnc forma ning : "Hvorlcdcs kon vi undfly om vi iflc agter faa stor Søndag eftermiddag. Salmcfang og andagt ledet an vastor Mobn. Pastor 3tren, lom midlcrtidig formand, læftc samtaleemnet og gav nogen orlentcrcndc bemerk- ningcr. Samtalen fortfattcs |aa mcd aloorjige formo- ningcr og påmindclfcr ogfaa om anfvarct og mangc op muntringer til Guds folk om ot bli ord. Dct lyjcndc og derligc blro også voavist. »Han ikal bindc ov om jig og gaa frem og Mnc dcm"; der i tiden under trcrngilenc og bisfrt i herlighetens riko. Søndag aften avveksling med lang og taler av de beføfcnbe Menighetens prest lalle tilslut og taflet ior fjært de- sok og hyggelig samvær tiltalte fin forvisning om mø- tcts tclsignelsc bande for menigheten og fommuttcn cllers. Soa tak til prest og menighet og vcnnct ellers for al hnogc og gjcftfrihct. Herren lægge lin velfignclse til be> itræbrlicnc daode i den cnc og anden retning. På distriktcts vegne. G. Bidslum, lefretær Religiøse „Cramps" Under overskrift »Fra ferien* i Foltbladct nr. 41 be rettes om forskjellige ftcdcr hvor man daddc dannet mc- nigdeter og bygget kirker ofv. og fao derates om flare itrøk, hvor der intet kirkelig arbeide nar kun av sake- mafere og „religiøfe tramps.” • Der fan bel være ti.fælde hvor man mcd skin av rct kan kalde nogen slik. mcn det cr ct meget ukristelig uttryl og man ftår dermcd i fore for at ftemvle mcrnd og kvinder med dettc naon. fom Gud solet har utfondt for at frelse fjæle i dettc iyndchar vi lever L Del er da vel dedee at nogen blir frelste feto om bet ikke sker bed lutheranere, end at ingen biir reddet. Jeg cr bange for at der cr mange iblandt os. ja endog norsk lutherske vrestetud dc hadde lenet vaa ben tib. hande villet kalde Jcfus og bons bijeivter meb (aadamte øke- navne forbi de ikke holet sig til den tids organiferte gudsdyrkelse. Det vil ske at nogen av disfe foragtede skal opstå i dommen intol mange selvgode og skråsikre
Show less

Title: Folkebladet December 04, 1929, Page 14
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 4de december, 1929 banditter i 3invest, provinfon H»- mut, Kina, er biil tøs.alt igjen. Den amcri.anite konsol badde for- langt av den linejijtc nationaliltre- g ering. at den strafs skulde ta skridt for ot jan Mrs. Hellestad frigit. For- uteu beni-e...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 4de december, 1929 banditter i 3invest, provinfon H»- mut, Kina, er biil tøs.alt igjen. Den amcri.anite konsol badde for- langt av den linejijtc nationaliltre- g ering. at den strafs skulde ta skridt for ot jan Mrs. Hellestad frigit. For- uteu beni-e er en anden amerikansk missionær, pastor Ulrich Kreutjcn ira tialurnet, Mich., blit bortført av banditter i mibtre Kina denne maa- ned. Kreutgen, fom er knyttet til Frau isloner.missionen i Wurbang. meddelte i et brev. fom blev mottot i ysecb ang o nsdag, a l bandittene b oldt ham sangen i fjeldene føndenfor Totteh. provinfen Huvel). og forsang- te r. OØO merikonske dollars og vilde sknte barn. hvis forsøk giøres vaa al Mrs. Hellested er født i Trysil. Norge, t IhTH. Hun kom til Ameri ka i INS2 og gik vaa bøiikolen i Se- dauon. S . D. . fra 1895 til 1897. Ff- ler at ha været lærerinde ved offent lige skoler i Syd Dakota fra 1897 til 19n;», gik hun vaa Augustona Fol lege. Fanten, S. D„ i 1903 og 190 ., Hun var derpå alter lærerinde ind- til Iin>7 o,i gik på 5t. Olaf Follegc . indtil 19lu, da bun reiste til Kina som mis iouær't Den Norsk Lutherske Kikkes tjeneste. J 1913 blev hun aset med missionær pastor Cs.ar Hel- leitod og var lærerinde ved dene arne rifanike skole sar misiionærbarn i Kik- ungstien. vrouinfen Honan, indtil I'M I Hun og hendes mand bodde i Sniping. Honan, in 1917. indtil de S 1922 kom tilbake til da Forenede *2 tater vaa ferie De drog tit Kino uren i 192:: og badde i de senere aar ovbaldt flg i Sinned . .Tid." Norsk miø'onoirlskop. Stavanger, Ilt. november. Rcvræfentanter fro landets 11 Kedle av Norsk Missions- jetskav iamt ira 5 missionsmarker bar i bastene 7de til 9de ds. været samlet i Stavanger tor al rand :aa sammen med id i!avets hovedstyre om tioerso vigtige safer vedrørende hiemmear- dridet _samt om stillingen i det stele tn t Sclstavers indtægtcr som i dc florisalitc lider var steget bctndclig. er nu. nuar benign las til tronens værdi, relativt kommet til den høide de stod i iør krigeli. Budgettet for 19.10 Hen sat ov med lamme totalsum fom budrettet for 1929. Møl« bc- : bandlct iyørsmoalrt om en eventuel forandring av mis(ion»folskovets sty reform flik ot man faar en efsetiitin- komite lom indkaldes tit m-tc mcd længere lide mellemrum og ba har de" lltnlugsnvmdigbet indenfor de av generalforsa mli ngen optruk ne gr a m- ler Dette fvørsmoal nar in'fm't fra Trønd leg kredsftnre. Det b’ev vrdlat en resolution hvori man hen- ItUIcr til hovedltyrcl el la fvørGmaa- let op til fornyet drøftelse og fore lægge refultalet herav for nerste rood- f ogningsmøte — eventuelt for kreds- {tyrene — ett er generalforf omlingen.
Show less

Title: Folkebladet December 04, 1929, Page 08
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 4de december, 1929 Jfnlkebladel Den Cutberehr ørtblibrerrrvn THE LUTHERAN FREE CHURCH PUBL. CO. 264 Cedar Avenue, Ml neopoll«. Mlnn. H C.CASPEKSEN. wd.Tf. Viinumipnli ■, ' . Uiinli., dm Ibr drrrmbrr, 1929___ 5eltjof 27anseus religion J det store...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 4de december, 1929 Jfnlkebladel Den Cutberehr ørtblibrerrrvn THE LUTHERAN FREE CHURCH PUBL. CO. 264 Cedar Avenue, Ml neopoll«. Mlnn. H C.CASPEKSEN. wd.Tf. Viinumipnli ■, ' . Uiinli., dm Ibr drrrmbrr, 1929___ 5eltjof 27anseus religion J det store amerikanske meenedsilriit -Forum" ganr der en række artikler skrevne av de forskjelligste navnielne lllænd verden rundt om hvad de tror i religiøs henseende. J „Foritm'8 dereniOernummcr er der da ogsaa en artikel av dr. Raniru belitlet -Stoat J believe." Denne artikel vor bebudet for nogen maanedcr tiden og bar latf vente på hg. Nu er fen da kommen. Del var med ikke lilen forventning og adskillig interesse ni tof fol vnn denne ikte fan longe essay. Færdig med den sat vi med ru følelse, ilke bare av byv skuffelse, men av noget uhyggelig, trist. Der var noget lå fortvilet trøstesløst Så dette er dr. Friisar Nanictsa religion. Cvda- geren pot ertellence. vibenskavémandclOsiplomotrn, men- neilcvemteil. Fritjoi Nanfcn: og dette ikrilde. være hvad ban tror! Eller kanske rettere, hvad han ikke tror. Ti dr. Ngnfen tror ab(olut ingen ling. Han ind- bilder sig el og audit, men tro rier han ikke. Uagtet iskkerlig denne artikel Vil dli gjenstand fot almindelig behandling, lunte del fanske ha sin interessa for vore læsere al fe her hvad den indeholder. Det ene som salder i øjnene er al dr. Nansan ikke tiender til al der har lenet vaa denne jord en lom beter Jrius Kristus.. Det vil !i. bon Vil ikke vile det. Han •Immer et var ideer fra kristendommen rigtignok, men ulen nr gi tilpovlig kredit. Det er fo ihariletsiølclscn (om Blåten lægger vegt på iom et gode og fom man er- duerves Men han burde vile', al der i hedenskapet — og Remsa,I belskriver jig irko i denne fin artikel iom en ■ stående utenom kristenheten — ikke findes nogen sals baritetsfølejje. Han iier noget om at det er nødvendig for (lagten at utvikle tig-efter de to gamle vrincipper solidaritet og kjærligdet. og føler faa til tolerante. Han toler om naturlovene iom om de Var Gud felo. Han sier ikke al der ikke er nogen Gud. men d:t er ikke mulig at faa noget andet ut av det ban iier allikevel end at ban ikke tror der findes en Gud. Det er bare natur- lover. og dr bestemmer olie ting" Utenom naturlovene rr der intet for Nansen. Sjar.cns udødelighet tror Nanfcn ikke van. Han ler i den menneskelige organisme bare materien, stlår le- gemet er opløst i døden ender alt. Sjælen er i stn bøic- ile form hane impulser, følelser, erindringer, forstand, de- viitdet. vilje, tanker. Men alt dette bar materiel op- rindelie og er bare former tor materiel energi. Sjæ len er en uløselig og uadskillelig vart an alle dele av legemet. Slflural iom med dnreite og vsautene. J et træ hor iiælen i hver trevl og hver gren; dot er bare materiens maate et være nå. alt bestemt ester visir naturlove, hvis oprindelse man ikke vet noget om Hans fjæleletre mindet om vonlesomcn. der lærer al Gud er i verdensaltet og ikke utenom det; verdensollet er ©ud, eller hvad nu man vilde kalde denns Berden6al!etl Naar alt er bestemt av disfe naturlove er der for et menneske ikke tale om nogen fri vilje. Det har intet vir- kolig ensåt. Dets handlinger bestemmes ab arv og oy- dragelse. Nonfen er daa dette område Florence Dorroro nummer.to. Hmso-filesafi er den materielle determinis me, den fattigste og mest åndløse fiiosafi av dem alle, — forresten ogsaa et tilbakelagt stadium i den filosofiske verden. Ansår er altså bare en illusion. Menneske! skol aldrig kræves til regnskap for fine handlinger av nogen verdensdommer; ti en sådan findes jo ikke. Der er da deller intet formen! for universet eller for nogen vort av skovningen. Ja, omforladelse, ordet skabning mide nol ikke Nonfen befmitte fin tunge med; li det vilde jo forutsatte en skaber; materien vilde han li Der er inlet forman! for materien enten i dens form fom menneske eller font univers. Der er ingen hensigt med ocrbcnsallet; del bare rr. Altså tillægges det gud dommelig pætogntiv. Hvad ret har vi til at spørre om formaal og hensigt for del Hele, fpør Nanfcn. Nei, (elv- følgelig; ikke hvis verdensaltet felv er Gud. Naturligvis er ban evolutionist; ban fyncs at tro vaa myten om n vandertholm andcn og pithccantr opus. Han saves ikke at tiende til at netop diske .opdagelser" av »Ide missing link", er for liden i stor miskredit blandt tiden- sknvsmænd. De var altfor meget av et grundløst ind- bildningsprodutl. Nanfcn holder endnu fast ved disfe "fund" er del lift til. Men hvorledes endog evolutions- teorien kan forMses med en formaaisløs mcnøiesketllvæ- reile er vanskelWat fatte; men flik er del not ifølge Nonfen. De gamle dogmer moa vife. mener ban. Dette vil da (i. alt det fom har navn av kristendom forsi og fremst, og siden al religion. Nonfen vilde i foo henfeende fiffer- lig Passe godi [om vræsident for Sovjetrepublikkene i Rusland. Dr. Nanfcn« teori gear haond i hanske med utryddelscéleoricne der. J så henseende er der ingen forskjcl mellem Nanfcn og den rødeste kommunist i Norge. Bare det at ban tiltaler tig vaa en anden maate og driver inge n vrov aganba. Det er klart at en jan fremragende og fna lærd — vaa fil felt — en matid som dr. Nonfen. sier et og andet fom er godi. Hvad ban iier om krig vil endog en lom tror vaa Kristus bolde med ham i. $aa dette og visle andre felter har Nanfcn leant ideer fra kristendommen' uten ni gi kredit. Han taler fom nævnt om nødvendigdeten av en soli daritetsfølelse for Heglen. Sten Nanfcn vel da vel, al der ingen solidaritetsfølelse findes utenom kristendom- men. Hedenskave! eier den ikke. „Gud har gjort at al menneifens stegt av ett blod bor på den ganske jordens kreds." Elsk flår det i det gamle testamente. »J er alle brødre" flår det i det nye. Der findes inter lignende i hedenskapet. (Det er nok så. at Buddha iier åget i den retning; men der tænkes på hedenskapet i fin de-’het). Sna nemner han tolerante. Den trænges, mener ban. Ru er det Atså. at fra en fide let er kristendom men det mest intolerante fom tænkes fan; fordi den ikke Ton gaa på akkord. Den er den absolutte fanddet. og sandheten er ikke tolerant i den almindelige opfatning av
Show less

Title: Folkebladet December 04, 1929, Page 15
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer i________ z li li i ■ t se■k^atKil ^HHfssses r^F'M:SCO Fri for Astma gjennem vinteren MWM- MARTHA AND MARIA BETHESDA HOMES IlEs Oak Grove Seminary h i

Title: Folkebladet December 04, 1929, Page 06
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 4de december, 1929 flere gutter og piler gjentok sit baabsløile og mottok Herrens naboer. Cm aftenen talte alle be tilstedeværende prcfter no- gcn orb tit avskcb og ønsket mcnigbctcn b.crtdig tak for femræret, samt Herrens vcliigncllc ovcr nrbcidrt,...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 4de december, 1929 flere gutter og piler gjentok sit baabsløile og mottok Herrens naboer. Cm aftenen talte alle be tilstedeværende prcfter no- gcn orb tit avskcb og ønsket mcnigbctcn b.crtdig tak for femræret, samt Herrens vcliigncllc ovcr nrbcidrt, som mcnigbctcn utfører. Næste dog holdt mcnigbctcn fit årsmøte, hvor der blcv oplæst rcicrotcr og rapvortcr fra menighetens cm- bcdsmænd og fomilccr. fom badbc uliørt vclgjort ardei- dc i narcis løv. Nogen gamlc stritiigbctcr blcv bilagt, faa der der hersket en gob forståelse og en glab stemning vcb stutten av menighetsmølet. Man lovet ogsao et gjøre all hvab man kan for sko- Irnes jubclittdsamling, dette aar, faa giælden kunde bit detail og skolette komme i en bebre stilling og tilføre fil ordeibc utcn at sukke for brøb. linder valg av rmbcdsmænb blcv de ilcstc av de gamle gjcttvalgle (hi fortid ilolckoinilc skulde orbnc mcb rc- ligionstiolc til næste fommcr og hiæede til al holde løn* bagsskolctt gaocndc. Hvindcforcitingcits, utigdomsforcniugcns og sangko- rets cvncr og bestræhelicr skulbc påskjønnes. og op- muntres til al visa slib og onthu i tit Dirke, lå Gubs riles orbtibc tnaa fremmer- . Gib alle Den Lutherske Frikirkes mcuighrtcr vilde viso jan megen omhu for barna og ungbommens vcilcb- ning til a. god gimsing, lå skulbc der bit mcrc liv og fremgang i votl ardeibc. og vore -tcllpælc ntvidcs." tilslut vil jeg takke vrcstcbrøbrcnc for et hyggelig lambær og iierr vaftor liggen og vafler Sik for gob for- vleining og hygge. Herren velsigne cber alle. Rosen Cn vilb tofc ftoS cngattg og blomstret på cn grøfte kant. En gartner tom forbi stcbct. han gjorde nogen stik mcb m ivade. gravel dele den lille dusk ov. bar den bjcm og plantet den ut mcllcm sinc ffjønncftc blomftcr. - Du tar feil vcd ot plante mig mcllcm laabatmc fmukkc rofcr," forjifrct den nye p.ontc. „jeg er kun cn Nogen tid dcrcftcr vcndlc gartneren tilbake, ban po det cn æocl rofcngren ind i dcn lille plante, og fe, da lommcrcn tom bar dcn vilde rolle dc dciligftc blomster. - Din sk haner skyldes tkkc boad du er og bar i dig irlv." sa gartneren, .mcn alene hvad jeg podet ind i dig!" Cglå vi er fom den vilde role, den uædle role, ni bat i os feto stel ingen skjendet! Kun naar Jcfus Kristus kommer ind i hjertet, kan ni ddt en Kristi vellugt og bære frugt til Guds ære. Ft barns lin er ct troeåliv. Hvad kon et litet barn gjøre? Det kon ikte finde vci fra den ene ende av galen til den anden. Det ten ikke skaffe sig næste maaltid. Cm det blcv ovcrlatt til fig felv maatte det dø. Den lille kunde ikke linde fig tak ovcr badet for natten. Cg bag har barnet itkc dcn mindftc frogt (or ilådont. Hvorfor er dct (aa forgfrit og tilfreds? Fordi dets liv eret trods- liv. Barnet kunde ikke fjøpc fig (eso det nerste ftykke brød eller skaffe fig Hær, men det bar en ubegrænset tro på at far kan. S. Foley. Komme dit nikel Meddelelser fro ng øm tsedningemlssionen. Ned gen ao tete-ræres km Cuftseron Board of fHissinnø Formand: Bailor Ludvig Pedcrfon. Srtrcterr og faf- ferer: Vaftor Joban Mattion. Augsburg Semtårg, Minneapolis, Minn. Tapte anledninger Dr. George Draeh, cn av fckrctærcnc for Dcn for- cncdc Inthcrskc kirkes hvdningcmisfion, skriver om oven- ftancndc cmnc blandt ander: Dct cr bsortcft'jærcndc ot Iæfc i drcvc og ravportcr fra misiionærcuc hvor mangc anledninger: til at naa flcrc mcnncskcr mcd roangclict gaar tapt. Misjionærene (cr ftadig utvidcdc anledninger til at tjene mcd coangcliet; der cr iljønnc og lovcndc ulfiglcr, mcn umulig at gjøcc nogct mcd dim av mangc! paa midler og ardeioerc. Det mokcdoniskc rov hørrs igjen og igjen fra folk som vatter mcd længfcl vaa missionæren clicr cn indfødt orbcider, ulen ot nogct kan bl! gjort for ot hjælpe dem, eller, i bed ste tilfælde, tun ct mcgct [vakt og utilstrækkelig sår giocs hvor dcr cr utfigtcr til god frcmgang og ftkc irugtcr. Bi vct sile at dcr cndea cr store [trækninger i ncrden hvor bcdcnsknpct cr cncrnadcndc. At (i ot bi cr uten ansvar for bctic cr al ncgtc miåiionsbcsalingens autori- tct. Bort førstc ansår cr for dc mangc på vare cgne misiionåmarkeharom vi cndnu ikke bar naadk. og som er ovcrgit til norwtforg. Cvcnflåcndc ord gjældcr ogsao os i Den Lutherske Frikirke. Også vi bar vor del av ansåret for de mange som cndnu itkc bar hørt ctxmgdid, og anfvaret falder life tungt på dcn cnfcltc pcrfon og dcn cnkeltc mcnigdet hos os lom dct gjør nogct andet sled. Også for 08 giask- der dct at vort føftc ansår cr for de folk som bor daa vore misfionsmarkor og fom vi cndba itkc har ruffet at gjørc nogct for av mangcl paa midler og ardcidere. Aar cftcr aar maa vore missionærer fe paa rifc og lovcndc anledninger gna tavle fordi do itkc badde hjælp til al de- Mcn sa os stanse litt her og tænke paa, hvad det vil si at anledninger til at bringc dct ene dudskav om liv og frclfc til udødcligc mcnncskcfjælc cr lavt. Anledningene var der, mcn de blcv ikke bcnytld fordi dcr dar ikke ar- bcidcrc og der var iklc midler til at få arbeidere; og så maattc man ile Vaa og være vidende om ot anledningene gik tapt. Dørcnc blev stængt og hiertcne blev lukket; det nar en ting. Cn anden ting var bctic, at de folk fom vilde ba tot imot ardeidernc. og lyttet til evangelier, gik i bøden uten at faa høre bct, og det sket boglig inden vore misfionsmorkcr. Aa. cn kan gripes av angst vcb al tænke vaa ba. og det er umulig at holde dette fpørsmaal borte fra fig. BU bisse mennesker opflå i dommen imot 0S? AM. <£n fristens feter over sig selv MisfionccrlRylor (om længe hadde ardcidct med ftor eroskav for Herrens lak daa Ncw-Zealand, ffulde rcifc biem til Egland. F»r avrcifctt vilde ban famle alle ny- jclcnderc fom veti barn var blit nunbne for Hriftus, for at gå til alters femmen meb dem. Hundreder av tnbføbte
Show less

Title: Folkebladet December 04, 1929, Page 09
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 4de december, 1929 ordet. Dcrfor rnaa det fics ot en kristelig sanbhvt er like- fna intolerant som en naturlov. Hvorfor Nanlen skitlbe komme paa bet om toleranle, noar ban forøvrig tror vaa naturlovenes absolutte be- fvoli er ikke let at fe. Han...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 4de december, 1929 ordet. Dcrfor rnaa det fics ot en kristelig sanbhvt er like- fna intolerant som en naturlov. Hvorfor Nanlen skitlbe komme paa bet om toleranle, noar ban forøvrig tror vaa naturlovenes absolutte be- fvoli er ikke let at fe. Han burde forstå at her kommet ban -itib vaa et felt fom ikke hører ben materialistiske ver denøanskuelfe til. Allikevel er der en tolerante fom er kristelig; bet vil si, ben blir bet, noar ben istjlbes barmhjertighetens og kiærligbetens findelag. Fro den (ide fet er der intet som er mere tolerant end kristendommen. Den stags toler- aufo er den guddommelige barmhjertighet og kjærlighet sat i funktion Det mon være den stags Nanlen (er fom i en låfe allikevel. Me,i Nanlen taler endog om kjærlighet. Tænk, tjær- Han ender fin artikel med disfo ord: . .. Hvad fom trænges er en følelse av solidaritet og "kjærlighet gjeniiemtrængende alle vore handlinger og tan ker. Cg vi skulde altid buske vaa at toleranfe og tjær ligliet er de smukkeste trøer i skogen." ?lt ja. Sandt nok. Men at dr. Nansen lait faa sig til at tro ot hedenskapet, det vil ii, gudsforuegte-fen, skrift- forfægtelsen, tirifiusfotnegtelsen - alt opiummen i livs anskuelsen materiel determinisme — kan bære den sande tolcranies og kjærlighets fragter, det er bart ad tibegri Bi glemmer ikke de store fortjenester dr. Nossen bar indlagt sig hos menneskeskegten. Bi glemmer ikke bons overmåte værdifulde tjeneste efter krigen med ledelte av proviantiorstming og hjemsendelsen av krigsfanger blandt østens forkomne mennesker. Han ia faa stort et ord, da ban font biem fra disfe krigsherjede strøk, ot det eneste som kunde hiæU’e steglet, var ivcrliættelie av de ideer der forkyndtes av Jesus av Naiaret Bi trodde han mente det. Bi tiltalte den tanke der i. disse spalter dengang Nu fer vi hvor meget ban mente med del. Denne hans artikel er en forticgtelic av alt det der gir Jesus Krisens et, særstilling i memicskcstcgleh; den er en forncgtelfe av alt det fom i egentlig forstand deter kristendom Tilslut dette, Det et dog forbausande al en mand med dr. Nansens store intelligens ikke fones at være ov merksam pna. at den materialistiske [livsanskuelse, han hylder, er i stor utstrekning veket for en mere spirituel eller solfald metafysisk verdensanskuelse blandt .de ntest fremragende iilasafer og andre videnskabsmand. Mate rialismen hører en fjern fortid lile Men Rankens hjertelag fornegtei l'ig ikke. Det eredit arv han bar fra det kristendoms ijprængtc miljø han er voffet ov i og ett opdragelses påvirkning han ikke bat kunnet undvife. Således blir han her startende som et paradoks, idet hatt tar enkelte kristelige ideer i ravn men fornegter Kristus. San det være mulig at en mand an dr. Rankens aandsftorhel kan dit stenende der? Hvor meget eller hvor litet der ligger i det au virke- lig findsæitdring kon jo ilfe lies. Men betegnende er det ikke des mindre Distriktsmote Her kommunisten ændret son? Bi ovtnr i dagens nummer fra det kristelige dagdlod i Bcrgcn. -. 'forge. „Dagen", en artikel fra en kommunist fører i Norge, stortingsmanden Clausfen. Jngctt der bar fulgt liti med i tingene derover lier kunnet undgaa at inerte denne tidligere faa tabalske kom- munists utfald i det norske skotting mol kirken dg kristen- Bcflfysteits distrikt av Den Lutherske Frikirke avholdt fit årsmøte i Gnumclaiv, Linser , vaster J. S . Paulsens kald. irn lille oftober til over Udie november >929 Mølel begyndte med salmesang av Landstads salmebok og onbagl ledet av menighetens viest. Aavningsvrælen av vaster C. V . Olien: hans tekst var Joh- 21,15— 19. Han gav nogen indledende hemerl- isinger, henvend! rærlig lil vrestebrødrene. Salte iaa fin tale i forbindelfe med reformationen og paaviste al det som skedde da var forutsagt i eiabonbaringcn ilt. 2. .. Cm den lille bak i din bagud linder all ..lem vi venda øg fnu" blir del dette ivørsmaol: „Elsker in mig?" Dette skal besvares i .skød mille lam, vogt mine lår." Se- nyttet og denne anledning til at minde om nødvendig- luten av olvvr i iøniogsskolen og religionsimdervis. niug i del bele. at de unge fan la vor vinds uaar vi er Saa paafulgte de almindelig, høiligluteutvekolinger. Efietmidbagsfesiioiieu begyndte med iolmefaitg og aubagt/letzel av pastor Borrevif. Salmesang igjen eg iaa fulgte indledningen av samtaleemnet. Vuk. 12. lit—48. fulgte en t'roftisk tankeretning - som vist ogiaa var men igint ens øn ske . * , Som indledende bemerkning benyttedes ordene ..vær da ogsaa J rede" bande som almindelige borgere Kristne) og som aarroafne tienere (lederel. Tankeretningen i indledningen var: Det brændende lyå (eller linetV De ombmtdne lertider letter timesten,). Lyset var like nødvendig for tienerne i ventetiden som tor Herren uaar han tom. Det skinnende lus er nødven dig for at holde bulet i den rette orden og stand — al kunne være istand til ai ffjærme mol sandens urenhet, ilte æt glemme renjelien ira de forrige 'mider. 2 Pel. i '• sammenstil vertene 5 -•*. Bntleiiw tilads ord og bøn er det som maa lil ror al lusede vort indre I.is brændende, saa disfe gode resultater kan nones Deltagelsen i den offentlige gudstjeneste er nødvendig før al holde l.ntnrit i den rette og tilbørlige .trine" ellers vil i,mit egnt deten fordunkle lyset og renselsen Hi forsaml og iaa vil dømmefnlen utadtil ta plodien til fyndlerfjrndclfen ind- Lyset maa ogiå skinne mad Dette bragte iaa indlederen over til den anden del av indledningen, nemlig De omdundne lænder lier tiene- Det er ilte vor herres vilje at vi skal være bare ven tende kristne, men tjenende kristne. Indlederen van- vkte.så de forskjellige måler eller trin i tjenesten Det tørste var Anna i temvlet. Hvilken velsignelse ror en meniglut at da nogen iaaSan tjener. Ft elsemvel blev nævoljka en vækkelse I in menighet, men Herre.: nualt-. viiflHmTt at bet var den gamle upåagtede, tunghori. fom var tjeneren. Luk 2. 3H . Det næste nar ..lit bæger
Show less