Search results

(41 - 60 of 134,711)

Pages

Title: Folkebladet November 1879, Page 04
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Roaneds-KrSuike. Amerika: Ohio's republitanste Ma joritet var omkring 70,000. — Green backlæren, fom her haBbc sit Siotte- puitft, bar tidt ci haarbt Nederlag. — I hur ni a il, den demokratiske Senator fra Ohio, og soemrageude Præstdent- emne, er nu studt sor Glug, ba...
Show moreDjVu hidden text layer Roaneds-KrSuike. Amerika: Ohio's republitanste Ma joritet var omkring 70,000. — Green backlæren, fom her haBbc sit Siotte- puitft, bar tidt ci haarbt Nederlag. — I hur ni a il, den demokratiske Senator fra Ohio, og soemrageude Præstdent- emne, er nu studt sor Glug, ba Legisla- turen ogsaa er republiigust. — Finauts minister Shprmnn siger, han iffe pu ffer Ihurnmus Plad; bau vil heller my re Præsidcut. ri<|etigDiv. — Ti 1 den i Nem ?)orf cr drt iffe ganet bedre; atter en Presidentkandidat lialudod; —Cornell den republikanske Kandidat cr nemlig valgt til WuDcruor der. — Zach. C hjn il d l c r, deu bcfjclldtc stalwart Senator fra Mich. cr plndfclig dod efter en Stumptale i Chicago Iste Nou.— Llgviaa General Hooker of New ?)orf, fin Mrigril bedst fjcudt under Naonct lightingJol’. -— Grant cr ester sin to Aars Reise om Jorden, og ester glinv rende Mobtapclse i California og andre Bcstftntcr kommen i No i fit gamle Hjem, Galena i Jllinois; han er mi fcrr- dig for meste Præsidentvalg. —Pills- b u rt) lob i Minnesota iffc fna lidet be hind siu „ticket"; Folk sones not to torms sor eu Guvernør er not. Gilt m a il stod fig udmerrfet, rimeligvis fom Folge at at Pioneer-Press ha ode revet fan dngtig neb paa bant, — Frags paa Horde til Often, font sonar uar tMMSts. vaa Buihcteu, er nu 4 Gauge cftnfiitv linden soryget med 5 Cent; bvnb ilgl evartitmic sige, itaar Monovoternc taler y — Nersten 24,(WW)Tqffcre ere indoandrede ’iden Iste Januar d. A. — Mam land visor demofratiff Majoritet of 21, .* »(Hi. - For. Staters Gjeld bleu i Oktober forminbstfet meb $10,’ - H m>,l»»)<>; Beholdningen i Sfatfanuncret uar 229 Mill. Dollars. — J Chicago cr i Summer og foregaacitbe Vinter tile tammen paffet 5,033,000 Svin, med en BiTgt af over 1 Milliard Pund og vur dere t ril *4UKKMXK), — Canada har forbudt Fndsortel af Hoæg fra dc For. Stater vaa Grund af Mvægiugc; as jamme (tftiind bnr nu For. Stater for budt Jndførfel af ttuceg fra Canada; uanr Sugen ophover hos os, uil vi ftryge den i Canada. — Den fntholffc CrIcbi- jkop og Bmtfor, Purcell, der for uogeti lid siden fallerede, er paa en ubebage lig $taadc paatra-ngt af beftaffels Ar beidere ber cr bedragne; de true med Sfrig og Bold ror at fan fitte Penge til dage. — Nem ?)ork skal nu ligeiom Rom, Paris og London have en Obelisk fra Afgnpten, dett jaataldtc «.Kleopatras Naal" . — Cn Mattd, Polakker af Fod id, blev foTleden tageu ud af Fæugstct og Inudiet i Todd Co. , Minn. — Te 10 Mill. Dollars Ovorsktid i F- Staters • Flldtergt tor Oltoder er beimttct til at indfjobe f» Proeents Bonds, hvorved Rente paa Statøgjælbcn fonnindskes med $iilH),(nju aarlig.—I amman t) i Rew?)ork cr fwrffct og kunde iffe citgaug usrlge SHcriffeo. — En skandinavisk Un berstøttelfessoremng er bannet i Red living. — Awendcment til Miimesota . Constitution, bcgrænbsenbe Bticvs og lomntbivs Ret til llbitcdelie of Bonds til .' ) Proeeut af ffatbar Eiendom, bleu ved sibftf Balg antaget mvd overveiende Majoritet. — inuiotts Littjtns Skid A ri.u'no stobte paa ct Jsbjcrg • t i ll) Fob hoit; intet Mcmteffeliu tabt; Sfibet haode Jrtflcn paa Udfig, fordi Stonbien uar mjraalet. i:Forineget Ma ting vg sorlidet Udfig, siger ct Blob. — Ter er meget Talc om Jmtballcaitlcrg fra Minneapolis og St. Paul, gjennem Wisconsin over til Montreal i Canada. Hcnsigten cr vaa en cllcr andenMaabe at bringe ttonfurroice istand med dc im almiTgtige Chicago og New?)orf Linjer. - AtSolomqntesder nuiF-S.2 Milloner om Maaneden: ialt er .12 Mill. Sølvbollnrø i Omlob i Landet. — J Washington dode nylig Mrs. Eaton, 8,3 Aar gammel; him var Tatter af fit Hotelvecrt, og uagtet hetidcs Sfjon- bed og Tauuelse, ja ungtet Hun ester no- gen Tid blev gift med Senator Eaton og under IacksonsPresideittstab oltid oar en fremragende Dame i bet „hvide Hus", vilde dog de aristokratiske Tamer i Washington aldrig optage Hende i fin tired»; President Jackson gjorde det enbdg til ct Rabinetsspørgåmaali mebens Eaton var Krigsminister. Alle Mimftre paa en nær resignerebc, fordi be itte kmtdc bevoege deres Hustruer til at mob- tage Mrs. Eaton. Man soar altfaa not finde, at der gives K aftcuæfen i det fri Amerika. Eaton blev siden <&e- fandt i Madrid og Datteren blev gift ind i denrigeftt Adel. — Utcindioncr» n e iColorado barstaoet nogle afsinePla. geoonber, Agenterne ihjeli Somme for* longer nu at dele Jndianeryngelen slot udryddes. Som sæbvonligt ved ethvert India- nerudbrud forstaar alle bedre, hvorledes Sogerne skal ordnes, end de, ber har med dem at gjøre, og olle Hivfer er fulbe of gode Rood; imidlertid trænger de "huide" ustonfeligt frem, som de har gjort nu i hundrede Aar. — Butlers Majoritet (repnblikanff)iPennsylvonien er omke. 60 .000. Norge: Sildefiske ganffe beine i beligt i Jurunbfjord, ved Gidske og i j Eidsfjord. — 17de Mai stal nu beirtær- 1 les ved longclifl Zolut fra Feftningernc. I —Et Bømehjem for Pigeborn er rO\>- | rettet ved Asylet i Frcdrikkhald/ — | Bonkchef v. Kxoghs Bedrag i Trotnsø > Bant stal belobe sig til 150.000 Krøtter; | bet oil vel nu vore ch Stund, før Norge striger^over Amerika. — Tnmpffibct " Bclgeitlattb" af “Red star line'1 løb en mørk Nat tversigjennem ben norstc Bark "Luna." 5 Manb reddedes. — Norst Slib Columbia paa Reise til «’vebeef blev midt paa Atlanterhavet boret ifæirt, formodentlig af en Sverd^ sist. Mandskabet, 12 Manb r^bede sig i en Baab, og optoges af ett tysk Dam per. — Den næstc Nqhcb fra Norge cr at Tclegrafhcmmeliflhebcr robes; Sagen raporteres fra Aalcfunb. — I Lexvilen cr en Pige i den Grad bleven mishand let og flaaet af ett frael, at ber cr Feire for Hendeø Liv. — Groruds Stlædes fabrif er nebbrændt. — Bergens of--d fentlige Bibliotek har nu 30.000 Bind. — A itnc Cri;føda11er Barilds- log paa Hedemarlen bode 08 Aar gam mel og efterlader sig 100 Gfterlommere; alle bo paa^msmandspladse! — Stats- indteegterne j i Norge udgjorde lt. 50.400.000, Udgifterne fr. 54.700 .000; i dette Aar cr Jtlbtægtcrnc allerede over 3 Millioner k roner under det beregnede. Statsgjelden, som i 1877 var henimod 71 Mill. Kroner cr iaar stegen til fr. 91.600.000. — CtSanalprojcft cr paa Tale for at forbinde Novbjouanbet med Flaavandet i Thelcntarfvn. — J Bet han ia var ett festlig Sammen komst sor at tage Afffcd med Missions bestnreliens SekretærPast.Knudsen, ber er an)at fom Præst ved Nedre ©fer ; henimod 500 Personer var tilstede. — J bc ved Jernbaneanleggene organisere de Sparebanker har Arbeiderne iitdtil .lOte Juni 187U indftudt iatt ke. 700 .000 . Den offentlige Forvaltning af Penge i Norge er noget ber trang Gfterlignelse her i Landet. — Ballø Saltværk har opgivet sit Bo. — Det faafaldte Btar- f cd i Stordalen holder paa at dø bort as'sigselv.—ilornhøitcniJndhcred bar inar været ualminbcligt, tidlig.— J Opdat var 6te Scptbr. 4.V Graders Muldc: Botetcsgræsset irøs bon, lige i så bet ltftanrne Morn. — Norske S0- ! msknd har i forrige Halva ar gjennem j forstjellige ftonfuler liicmfcnbt 43.000 i Kroner, Sparepenge. — Berhøsten i i Finmarken siges at være ganske forfeilet. : — Salmodigleren Landstad har I foræret toende smukke Altertavler til I Sil jords, og Flnddals .Sd irfer, j hvor bau i tidligere Dage var Præst. — ! (tiaarben B if en i Lnxcdal er nedbrendt; ! fun Mreatnrcrne reddedes. — F Ber- I gen er stiftet en episkopal Methodist- ; menighed med over 50 Medlemmer. — i Enke Gunhild Kristine Jakobs- j dtr. Bancveicn ved Farfnnd cr bob ! i Alder af 1014 Aar. I det stbstc Aar ; kunde hun faste Brillernc og sik sort Haar paa Hovedet. — Sogncpræst til ! Cidshagen Fe am lei) cr bob. —J ! Berlin skal i 1880 være ett Fiskerind stilling, hvori ogiaa Norge deltager. — ; Jo nye Statsraader cr ansatte nemlig: • Justitiarius Bacffe og Bor i flcrnlcftcrJenfcn fra Kristiania. ! — JTrondhjem og Tromsø cr der for tiden ikke mindre end 44 Konkursboer. |—Fa11igbudgc11etfor.Kristiania i er tor 1880 anfat til deu uhyre Sunt af ; 1.057 .000 Kroner; der inaa være “some j place somcthinMoften.11 — EnGuti j BergensStiftyar-ri1incgctsitg&om j sirmotion og er nu af ftlrfcdcpartcmentet ! dømt til: at være fonsirmeret, men al |maattegaaat1æie omigjcnfor at stedes tit Nadverd. 0 Statskirke! — SoguepræstA-SBeenaaø cr nu for flyttet til i^/i n i Thclcmarken. — J Tyskland paaftaace at være opfundet stffert Middel mo^Tæring i tieuzoesurt Natron hvoraf der en tyv Ugcrø Tid indaandes en Cpløéning Morgen og Aften.—JAiterercnnyKirkeind-- viet. — I Norge sindes 108 Fyr pf alle Klalfer med 145 Betjente. — J Nærheden af Haukelid sæteren havde 14 DriftehondleregjortJld opi en Dott, og da der ikke var mer Brende tog En af dem en sort Klamp, han boldt for Kuli og fnftedc ind i Ovnen, som med ct ejploderede, dræbte En og ffambrændte cn anden; Klumpen var fugtet og fom- menløbet Krud^ efterladt der fra Bese arbeidet. — Gn gemipel Somanb, Th - Olsen er dømt til 10 lage» Vand og Brød fornt Sagsomfoftninger for Guds despøtteffc. — Kongen har ubsat Be lønning af kr. 5000 sor bet bedste For- stag til pantfret Sfib sor den svenske Flaabe. — D$t 4de nordiffeSfo* lelærermødc skal næste Aar afhole be» i Swkholm. — I Mofiden, Veffen, raser Nervefeber; i et Hus alote 11 Patienter. — Fra "Vaisenhuset" er 7 fonstrmerebe. Antallet er altfaa j nu 46; men ber er Anføgning om Op- I tagelse fro faamange, ot Past. Oftedal i har anseet bet af Barmhjertighedshensyn j nødoendigt åt oprettc ett Filial paa ontlr. 20 Gutter; nye Bygningcr beho ves iffc, nten rigeligere Unberftøttelfc. — Past. Ording i Solum, fortæller et Blad, uættebe paa en Reise til Me lum Annex ub af Vognen, brak en Arm og bcfkabigebe ct Ben, men fortsatte itle deftomindre sin Bei, ja holdt endog 'Konstrination i bcnitc Tilftand. Mon sige nu, at Tidmte gaar tilbage! — I Røldal kommer fortiden ofte lun ct Snes, stundom blot G o 7 Mennesker til Gudstjenesten, jaa at Præsten vender ijem udett Tjeneste. Saa faa cr j|tc jådteget bærd?! — Sl. T. Prydtz af Pioss er idømt 50 Kroners Bod for at fiaoc dpbt en 19 narig Gut, — thi cu sådan fan efter Disscuterloven iffe a it fe c S ubtraadt a f Statskir ken. O Statskirke! Danmark: Rigsdagen aabnedes 6te Oktober med fccbuanligc Høiiidelig- hederr— JBiby har været cu Jlbc- branb; meste af Præstegaardeu brænbtc og en Maud brak Benet. — Pengesager ne i Taumar! staaf paa eu ypperlig Fod og banner cu paafaldende Modfætniug til be trykkende Forholde i Norge. — Rigsdagsmand, tidligere Redaktør B i le l e, aabnebe Finantslovens Behandling i i Folfctljinget med eu grei Redegjørelse j for ben siuanciellc Stilling, hvoraf frem- gaar, at Danmark i okonomisk Hensceude bcsiitbcr sig faa godt som uogensinhc og bedre end be fisste europæisfc Sande. — Matt har i Statskassen ct Reservefond paa 38 Millioner Kroner og ett Be holdning pan 35 Mill.; Statsgjelden ev yiitnof 17.1 Mill ., men n an r ooc mtævntc Beholdning jradrages blir den neppe i 100 Mill. irobs de kostbare Krige. Statens Jernbaner gav bet dårligste j lldbyttc, jaa at man iffc fimrt strider til nye Anlæg. — ttelaSiclo11criet n gao mer Jndtægt end alle Jernbaner tijfommcn; Oresmidstoldens Afstasfetfc og Krigen i 1864, ber erilæredes at ville fnæffc Danmark aldeles, har glæbc- ; liguis ingen synderlig Jnbfli)bcl)c poet ; paa bet offentlige Velvære. Tucrtimob Tolbinbtægterilc udgjorde i 1876—7 '. ' iffe mindre end 721 Mill. og cr enduu i stadigt Stigende. — li onfereutseraad B. F. Johjijen er dod i en Alder af 91 Aar — J ^Arbeiderforeningen" of 1860 cr Prof. Holten valgt til Fonuaud. — Skomager Agersted fra Ringsted bode of Slag i Holbeck, ftoor hau just var til stede ved stu Brodere Begravelse. — Enken Maren Icppescu, Boltriuggaardé sloy, dode nylig 1.04 Aar gannncl. — j Nils Jensen af Sfubftvup faubtcs død paa Bcicn dræbt af Hesteslag. — BcgraucticSVæSeiletiftjobenhaun skal nu benlerggeø under cn Commission beftnaende af Borgcmciter, to Prouster og to fommunaloalgtc Mænd. — J . A. HoitSené Bo’s upriviligerede Gjeld cr 186.000 Kroner. — Sangcrinbcn Caroline Lehmann cr hod. Sverige: Sveriges Semin arier har nu 1486 Elever, hvoraf mere end | Tamer.—J Hcrn0éaitd skal byg ges cn Skole, ber cr bonsat for tr. 165.«DO. — F M a l m o illduiedes beu nye Skolebygning 1 ste Cftbr. — J Norrføping cr cu Lærerinde afjat fordi bun havde stuttet sig til en (mj- cuangcliff) Nadycrdsforciliug. — J Gusu m har man fornemmet flere Jord- ft£|d. — Oluf Anderson i tijnsbafcn cr artesteret for Morbattcutotct i Teløbo. — J Grafwa Kirke blev fornyligt 10 Tøvstumme arrestcredc. — J Sunds- ro a 11 blev Blifstogcr Johan Nordin domt til 4 Maancders Strafarbcide for at have tilimrret sig Penge ocd at ud give sig for Cmlgrantageut. — De stal fels Emigranter synes at være ligc ud- fatte i Europa som i Amerika. — W a d- S t e n a Suifcrfabrif har gjort iVonfurs. Havnearbeidet i Helsingborg cr nu foalongt fremstredet at hele Basinet cr udgraoet. — Jemtclandsbaneu drives nu paa med Kraft; det famme er Tilfælde meb den ltorffe Bane, som stal møde den. — En Styfjnnfer Lundgren i Gøteborg havde ftjaalet ikke ubetyde- ligt af be militære Klædeforraad; Sa gen bley imidlertid neddysset og Man- den fenbt lit Amerika, da cn "Høiere- stnacnbe" var lidt, og iffe saa lidet inb- oiflet: Amerika er godt no! for olle; nu gjøres imidlertid lidt Larm af Sagen.- — Nordenfljftld er nu paa Veien hjem. — Et femaargammelt Barn bleo i Eskilstuna ihjelllemt mellem to Jcrn- baneoogne. -j- Bogbindermefter L. B. Levin ifUpfalo\er død i en Alder af 59 Aerr og har testamenteret 10.000 Kroner til StiftdfaTfor gomle Mænd og Kvin- ber og 5000 Kr. til Børnehjemmet. — Paa WiSby har man havt etsteds en hel Hssl «f Truer. — I BergSbro hor en 73 aarig Manb, Stoantc ©or» firøm. herngt sig. — Fra Vstad kunde man 8de Øft&r. med det blotte Øie tælle ooer Hundrede Seilere paaØftcrføcn for yestgoocndc. — I Talengsgruben, Jøn- loping, har været et stort Øtcustred. Europa og andre Verdensdele: Direktører nei ben fallerede Glas gow Bank, dømte nogle til 8, andre til 18 Maanedcr, holder nu paa nt lomme ud af Hullet. — Hver Reise af Tron ning Bittoria fra bendes Lydftsiot 'i Skotland til “Lbnbon, foster Staten $10.000 I Scrbicn cr ber mer Rouvrvæjcu end Regjeringen fan rande med. — J Konstantinopel holder Porten paa at ramle overende, da Guglændcrnc uil tvinge ham til Reformer; .Sllædcr og Hufe fan blive jaa forfglbnc, at dc ikke længcr fan lappes. — 4 daarlige Aar og Konkurrencc meb Amerika, — det cr Aarjagcn til Striden i Irland mellem Husmænd og Patroner; uaar Slrybbcnc j cr tomme bides Hestene; bet cr bedst • "Pat" kommer hcrover. — I Asgha j niStaitgnnrbetnuraskfairsig;Jakob | ft hau har abbiferet, og ben engelske ! Gen. Roberts erklærer Laudet under i eugelff Styre: alle, font mukker, blir j hængt. . si I©pauien harværettopaahin | anden følgende voldsomme Oversvøm | ntelser. — Huudrcder af Lig og uhyte j Eiendomstab. Overalt optngcs Sub- ffription til Hjælp, — i Paris over j $10.000; en enkelt Maud i Spauicu. har j givet $400.000. — Jodcntcs Antal ! sigeø nu at oerre akkurat saa stort som ; paa Kong Davids Tid,a 7 Millioner, j — IJnbicubræbtcsi1877, o^r | 19.000 Mennesker af vilde Tyr og i Slanger. — Deu store tyffe Thcolog,. | Prof.Havlesz, crbod;bercrsnart j iffe mange igjen nf dc store. — Bis-! mark berettes at berre aloovligt med» j tageu af haarbt Arbeide, saa at han j tuna iøge længerc Tlbs nhjdtut Hvile, j Der cr nok ilgre i er Luften. — Zulukon- ■ gen, llkufjvajo, cr nu vel forioiet fom : Fange i Kapstaden. Ter man være * Triumf i England. I Rusland fiubcé 385Klostre.lned ; 2200 Mltnfe og Nonner og 3 Millioner i RublcrS aarlig Jndtægt. — Samme- j steds hersker nu en mr sten feberngtigt Iver for at fjøbe SUigémntericl fanvel fra Tyfflaud som fra England og Ameri ka.— I 3u1ulaitdet synes Mis- I siotten ot berede* nye Vanskcligheder i derved at bet er ouerladt Høvdingeruc at tillnbe cllcr forbyde Missioncrrerne Adgang; Zuluhovdingen, John Dnnn, cn Engelskmand forresten, hersker nem lig over Distriktet langs Natal og for byder både Sdjmibcr og Crtcbio sit Land. —Spanicn driver alvorligt paa at ophcrve Slaveriet pan Cuba. Taarlig Poteteshoft og Mangel paa Torv uil afftebfomme cn sørgelig Bintier i Irland. — Khanen as Afghanistan fom nils abdiferte er bleucu fiindet skyldig i Eprorct mod Cugland og ljolbes mt som Statsfauge i Jndieu. — Den indi- ifc Regjering holder paa at anlæggc cn Jernbane til K andaha r i Afghani' staii, bet cr en Grund mere til Forhoielse i Jerupriier. — I Japan har Cholera raset; af 150.000 Étlfælbc har 85.000 mebfprt Døden. Regjeringen haviigjort alt i fin Magt for at ftgitfc Pesten. — 5 Cugland og Wales cr 104 forstjellige religiose Sekter og Parter. — J J x- land og bland! bc Irske i Cugland cr , ny Ophidselse paa Grund as at 3 irske i Ledere, Tavitt, Stillen og Tavr, er a rre : fterebe af Regjeringen.. Hause & Dtivis. Handel med SkotSi alle Sorter fra bet sinestc og ele- gantefte til bet simpleste. > — BiBigt, solid og fmagfnldt. — ) No. 245 Nicollet Avenue. Minneapolis, Minn. Leonard Tats & Sons Manufacturers of Lumber, Shingles L Lath. Dfflce og Tomt: Hjørnet as 3dle ' ©ade og 6tt Avenue Syd. Minneapolis, Minn. I George Huhn & Co. — Apothek. — Handel med Ol|e og Mating. famt «Jt andet tit SDrugforrilning hørende. No. 123 Nicotter Avenne (Ugeoterfot P-sthusel). SRtnneapeUi. Hofslin & Gray, Skandinavisk pg TYdsk Apothek Hfornct of Washington Abe. og 1st Abe. 5 . Udvalgte medicinske Reddet og Urter paa Lager, tilligemed dc mest ublandede Medici net, Dialing, Sake, Toiletgjcnstande og alt andet til Forretningen hørende. Fleste Varer direkte indførte fra Europa og til ufadbanlig billige Priset, da vi kun sæløer fot Kontant. Farmere og Landhandlere bør se tore Bater og sosoerc sig om vore Pilfer fer dc gaa andetsteds. Scminarht tar hjr sine Mediciner. (r. W. Håle & Co. Anbefaler sig til Befolkningen af Minneapolis yg Nordvesten fom bet ætbste, største og paatibeligste Dry Goods Hus i Nordvesten. Ordrcs fra Sandet og UbenbycS, for Brevet eller Barer, cppebe- res meb Prvmptheb, • (fljr. (ti. Kcmictj, Norsk HandelSexpedil. 301 Show less

Title: Folkebladet November 1879, Page 03
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer strives over ethvert iiufeligt Samfunds A årsberetning. Jmiblcrtib var dev i Can Glaive ct „nl? Vu ku» afhiætpc bet oiebliffeligc vav og trod* nl den Juteresse, den Vukri’ for Skolen, var deu ingenlunde iiv.liid til at forandre; deu Regel, der >"mtvv at v.rre blevcH...
Show moreDjVu hidden text layer strives over ethvert iiufeligt Samfunds A årsberetning. Jmiblcrtib var dev i Can Glaive ct „nl? Vu ku» afhiætpc bet oiebliffeligc vav og trod* nl den Juteresse, den Vukri’ for Skolen, var deu ingenlunde iiv.liid til at forandre; deu Regel, der >"mtvv at v.rre blevcH uforanderlig for ys-ivanftaltevv Bcdlommeitde, at fri Bidrag i Vætigden og pna Otruiid af mangfoldige,, ofte veil ende, men altid iilbagevvndcude Aorfager me vil stræffe Bi tror, ai det as det foregaaeude til nogett Grad mna have fremgaaet at Pla tien om Profvviortoub hverken er noget nut, ei beiler nogcufiitdc tor har været sunset som stridende med ct lristeligt Skolearbilideé Bæfen, og at det endelig fremstiller tig som ct «asoifeligt ti ran, VM en Skole skal vinde nogett Fnfthcd og Sitferbed VlaudLnort Folk. Vbotuibt.bisscCflettstnbev fan ansees hilitvhgr vebf eit Præfleskole, og lipnd Gnmdv der taler for og imod Professor land viv. turde blive Gjenstand for cn teuerc Artifel. ^ lUCtiItU. Novembetvalgene er nu over. Af 11 Stater barRrpublilo# ^ncrttr feiretide8. Jblandtdemer cgfaa New M)erk, der ansees for, at danne "V ippepunktet" t meste Aar8 Præsildent* Den umiddelbare Følge beraf vil være at Senatet i 1881 ialtralb vil oplsore at have siffer dcmcsraiisk Majoritet. Der er i Senatet nu 76 Medlemmer; deraf bar Omtofraterne 43, Republisantrnc 33 Efter te nu afgjorte.Valg vil 6 de- mofratiske Senatorer give Pladø ior lige» faamangr Repnblisanere, og inn Senator Brure fra Miesiesippi vil etterfølges ot" en Demokrat. Dereftcr Hir Stillingen 38 Republi kanere, cg 38 Demokrater, hvori dog er indregnet David Davis af Jll. , fem . /sitter paa *Ffncrt." 1 Kan Recnblilancrne vinde nok en faa- dan Seier forn iaar, laa har de Udsigt baade til republikansk President cg H«s Men dette Regnestykke fan ikke cpgjeres ilden at lage Demckraterne med; og det er ingen Tvirl om at de vil anstrænge sig tøt det vdetsie. Deres Udsigter er heller ikke aldelcé fortvivlede. Det ct iiær New §)ctk dereø Haflb maa være fnvttetetili Bistnok er alle Statens Gmbcdsmænd paa ten nær valgt af Repu blikanere ; men det skede alene derved at Tammany med Kelly i Spissen virkelig, gjemirmførte sin Trudfel, nominerede Kelly til Guvernør og skaffede ham 75.000 demokratiske Stemmer, der følgelig gik tatt for Tildené Kandidat, Rc b i n f on ; saaledes ltd denne Nederlag. Men deri er fun en tvitlfom Trøst fer Republika- nerne; thi dersom Demckraterne havde startet farnmen, tilde C o r n e 11, den re publikanske Guternørkandidat have lidt Nederlag med 30.000 Stemmer. Gndnu en anden Ornstændighed gjer Sagen i New Pork mer indviklet nemlig de faakaldte “scratchors.“ Diéfe be» • staar af tildele yngre intelligente Mænd i det republikanske Parti. De bader ben faakaldte Mnskinpolilik, som baade de republikanske cg demokratiske Ledere feri* ver. Deres vlg izste Giutfdfætning, er at GmbcdsvrTiiet ber reformeres, og at de bedstc Mænd bør tælgré til effeinlige Slillietgft u anfret Parti. De havde godt Ha ad iil Hives, og gjorde cgfaa lidt til at han blev valgt. Men de ere blevne bittert skuffede. Med H«tptr69Btelty i Spidsen begyndte be en alvorlig Opposition mod de ved Cottklings Jndstydelse nominerede Kandidater, fornemmelig Cornell, cg tru ede med at „si:ratnh“ eller udsiryge af Valgfeddelen alle drrr8 Navne, hvem de anfaa fom Kreaturer af Maskinen. Man lo al dem, gat dem faderlige Raad, og Beecher gik paa Platsormen farnmen med Conkling, omfavuedc ham og sagde: edet er naturligt naar man har Uøe, at klø sig (scratch), — me n Lægetne siger, det ct ikke fnndt. " Trodø alt synes de at have "lkeatchet" faa efiertrykfcligt at det ikke har tæret nden salelig Jndstydelse paa Valgfeddelen. Resultatet af det hele er at Nem g)ctk idag er faa usikker fot begge Partier, fom ter Valget, og at følgelig begge Partier der vil bruge sin ybersie Flid til næsie Præsideutvalg; thi det afhængtt virkelig af Nem :l)ork. Allerede brgynder Demo- kraterne at beskylde Republikanerne sot Balgfvig Dg da der samtidigt sra Maine kommer ten opsigtvækkende Ef- terrctning, at Valget der efter den ofsicicllc Optælling er demokratisk, faa er der Skrig i vilden Sky om Svig, paa begge Sider. De ere ogfaa især nu begge vel betroedt dertil; thj det vil ct faare skarpt O>ie til i den nærværende Partistilling at se noget andet end Spergflmaal om Magt og Smbedet. Under disse Otnstændighcder, da begge Partier er faa vel ballancetede, poaligget det visselig alle tænkende Borgere at be nytte den gunstige Leilighed til at tvinge Politikerne til ialtfald at cpfege de bedste Pland for Gmbefcøstillinger. Det er paatide at man ikke længer af Bane eller Dorskhed blindt htn følger Partilederne. Der er det Vendepunkt i Unionens Histo rie, hvor cn god Del "skeatching" udeii- tviel vil gjere det ømme Sted godt. Som Prastdentemner er visselig Thurman, Tilde» ogConkliitg dedr; blandt Republikanerne har Bl a i ne, Sherman og endog Grant ikke daarligr Udsigter; i den demekealiske Leir nævnes to af dereø ædlestt Mænd, ©ayard at'Delaware, og ©en. Han- c o e f af Pennsylvania. Jmitlertid er der komne g od e Ti» d c t iblandt oå. Foruden den naturlige Dmskisten cg Tilbagevcndcn af onde og gode Tider et der især to Aarfager som betydeligt har bidraget til det glædelige Ontstag: Stigning i Priserne paa Jern og paa Hvedc. Disie sta a i den inderligste Fot» ^indelfe med hinanden. Først den ru8- sitsk-tyrkiske Krig, faa et middels og ende- ligt et fulbfomment Uaar i de mest tjoete- sotbrugende Lande i Europa, har gjort store Krav paa vor Hvedc, og bevirket et uhyre Opfving i Dpdyrfningen afVestens Prairier. Dette har efterhaanden gjen- oplivet Jmibaneforretningen fra dens Lammelse i 1873; den envrme Udskib» ntng til Europa gjorde baade Jernbanerne særdeles lønnende og keævcde nye Jern* bancanlæg. Som Følge deraf blev be tydelige Bestillingcr paa Jernbaneskinner lgjorte t England; dette i Forbindelse med den engelske Regjerings Anlæg as en ny Jernbane i Jndien, bragte Priserne paa Jern pludselig cV til en uventet H»ive og dermed steg alt andet. Samtidigt bor den betydelige Udfør- fel fra Amerika bevirket at der i det sitdstc Aar er indført over 65 Millioner Guld til Amerika som Betaling sor deté Bater, cg der kan endnu inden Nylaar ventes 20 Millioner til. Der et ingen Tvivl cm, at dette er sikkert Tegn paa tilbagrvrndrnde gode Tider. Men her kommer en Ornstæn- bigbrd «il, der truer med stor Fare; det er Amerikanernes Tilbøielighed til,.gamb ling*- eller tild Spekulation. Paa Bør sen i Netv2)otf har der nu cn Maaneds Tid hersket en livørt Omfætning vg Stigning i Jrrnbaneaktier. Og der ct hellet ingen Tvivl om, at dette Speket- lationørafcii har bidraget betydeligt til i fa adan Hast at bringe Priserne op paa alle Ting; derfor lan det trygt fotudstgeø, at uagtet Priserne med al Ret nu ber gaa op, faa vil der dvg visselig ske et tigesaa hjastigt Tilbage» stag i den altfor hurtige og derfor usimde Stigning. Det famme kan brmeetkeå om H®n' setts'" ng solide— so-r ".» • — t-'‘ t' j a rpoefi ejpcderel vika. • ;rzI, ,neo% Skrædder. Z.A.Aaik. S -eædderogKlædes» Ho'>t — (liiut . h -løe- ■>'. Sa morter t|e.5.'st•tg •1£ ugeu>y.€. Dr. Bendele, Scmiimriets Læge, 1QS Slafblngton Ao\ 6. ”* ',llitea»ol,o. Kon to.ult «8TMnu 0 ’ø'- °8 8-1» 6.Bl. - tiophl: U1U 22bt M H. Leonard, M. D__S . P. Sto- rett, M.D . — Homøopathjsle Læger. Office: 425, Second «et. 6. — Kontortid t III—I2I .M . 1-8 . 9: lu F. M. — 12:00. 3:10. 5:40. 6.20 G. M. Ankommer: Minneapolis 7: tO. 8:20. 9:45 F M. 12:30. 3:40. 6:20. 6:55 8. M. St Paul: 8:32. 11 .15 F. M. 2:15. 5:10. 7:10 E. M. Northern Pacific. Depot ved Gnden af Sibley St.; Bil- let-og Ftagtkontor 43 Jackson, St.Paul. Vestgaaende Dstgaaende Aigaar. Ankommer B40CM 7 0S «25EM 745FBI 10 1(1 CM 10 10 skitt 1255FBI 200EM 710m 7h5CM 735FM 8206M 740|’N 825Fill St.Paut I 540FM lOOkjSM itfinuearcli» I fl L56M 9 45SM 2aiilRaplti. I 3 OOCBI 5 50AM naoCBt -i oo,1 Bi 625Fit 7MÉNt |«05Fisk 7SOFM i6008M 722ILM Bralnert Glvnton Mooehead «arge ©iomartk N.P.Iunctton, To daglige Træn forladcr altfaa St. Paul og Minneapolis undtagen Lørdag Aften og Søndag Morgen. Palace Sleeping Cats paa alle Nat* træn mellem Fargo og Ptinncapolis. Paosagetet det gaa fra St. Paul eller Minneapolis om Aftenen, tager Ticket pat Morgenen i Fargo og ankomme om Aftenen til Bismarck. Fra Bivmatk et tre-ugentlig Forbin delse pr Dampskib mcd alle Punkter ved Misfourifloden eg pr. sttige med Dead- wood og Blackhjlls. M nneapolis L St Louis Jernbanen. ny Linie mellem Minneapolis, St. Pan 1 og Chi- cago eg til St. Louis. Uden Vongbytte 28. Milotortere end nogen anden Linie. Afgaar Ankommer (undt.Send.) (undt.Mand.) St LoniSExprefs 1:55GM lljlOFPt Mixed Minneap. 7:00gM .0.20EM tfcMamamJunet. Omaha GxptefsV. 3:30®M llelOFM Mixed Minneap., 7.00FM 5.05GM WhiteBearLakeL Duluth oa Stillwater. _ o ,vn_ Stillwater 2;30GM 8:55AM
Show less

Title: Folkebladet November 1879, Page 05
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer — Entered at the post office at Minne apolis, Minn., as second-class matter. Every issue of this paper circulate- in 10,000 copies. For advertising Fates, etc. address: "tfOLK^BIADET’' , , MinNEAPOLIS, lldpiotr: Sven Oftedal. Pris: 25 Cents Aarct. Nacr 5 Aorgonge eller...
Show moreDjVu hidden text layer — Entered at the post office at Minne apolis, Minn., as second-class matter. Every issue of this paper circulate- in 10,000 copies. For advertising Fates, etc. address: "tfOLK^BIADET’' , , MinNEAPOLIS, lldpiotr: Sven Oftedal. Pris: 25 Cents Aarct. Nacr 5 Aorgonge eller mere betales for j mod eu Gang 20Gcii10 Aorgongeu. Til Norge , >•") Cenlo Aavgnngcn portofrit. 1 Alt Folkebladet ucdlominenbc fan j adbresjwcv: . . Jyillfcblodct, Minneapolis, Minn, r lotkeblobd Maanebsblab for Skolen og Follet. — Ubkommer hver ftbfte Onsdag i Maaneben. No. <). November. f&7? Nl) Rokke No. 3. Tctte Nuntmer of „gol febla- *dct" t bets ndvibede og fornyede Skikkelse, sondes fom Prevcnum- ut er til mangfoldigefont endnu iffe have oboimeret. Det blir nu det bil ligst.: ttovste Blad i Amerika; og : da Trssttingsomfostnuigcrite er faa betydelige, at ber vil mange j Tnftud Abonnenter Mot til at dcckke dent, cr atle, fom enten „intercs- | sorer fig for Skolesagen" eller for ct Plod, ber cr billigt nok til at funne holdes as alle^, paa bet in- ftccitbigstc cumodede pm at gjøre, i)v'ad dc kmtne' for Bladets Udbre- delfe. i A lie, fom iffe have Naad at be tale for Bladet vil erholde det frit for ct Aar, ttaar de indsonde Navn og Abresie til „ Folkebladet", Minneapolis, Minn. ----------------------------------------------- j AruPrairicn. \ ' Relieftitler). I Ten . Gamle" og Konduktoren. Tutengaar vestover.For Bekvem ; ntfliglicb» Skuld reiser man fra Mitt neavolis Ul. 10 om Morgenen i Haab om at nag Bassagcrtrcnci paa Hastings danen i tide. Mett amerikanske Bcnitcr, Subiiiipiioncr og Jcmbanelompagnier cr tre Ting, titan gjør vel i ille at gjøre filler Regning paa. Der cr ofte tiulig onfnrrciife nicUcnt Jcnibonc-, tougcruc, snart til Publikums Skade, tnari, man fjclbitcre, til deres Fordel: og - nlgcrnc ioltfald her var at da vi run til Clrnskgzvar Ivatnet reist for en 7 . ild:::: - det nu- ti ompagv.i havde pliidiélig forandret sin Avgangstid. Ter cr iutet mer imyttigt i Bctbett end at lobe ester et Jmibauetmi, ifn*r, nauv deli liar en Times Forsprang, og ui valgte foigetig at tnge Sogen foldblodigt og overveie vore ..chancer." Vi sandt '. i d, ai eftev et Par Timers Forlob oilbe et Frngttræu gaa samme Bet, og font bi tecuktc: dedre lent, cud flet iffe", fan ictibte ui I cleg rant out Forsinkelsen og i v! ingenlunde indbybende Depot sogtc ui Sitidsiigcvægt i lidt Lcosning og Be traghting. En 3 a 400 pundig fed gammel Maud laa og sov paa en Beruf. Men denue Uudevlioldniug bleu fan hoi rofuyat belt ingenlunde vnr ett velkom men Asoexling i Programme!. Til Oijeugiclb log Himmelen til at tmirhtc, og otter en tort Stuitd ilire Regttcn tied nted allc Mltrker pan, at Regntiden var fat tub for romme Silver; bet uar mi . just heller iffe skikket til særdeles at op; muntre en Mattd, ber tzavde for fig flcvc Tagcs Nciso i aabett Bogn, og forledet at en glimrende Oftobermorgen Ijaude forsomt at tage Rcgnfiæber mcd. Under iaabattuo morke Bctvagtniugcr font dc ianmmrfrobcndc Omitændighcdcr gav Anledning til, ankom imidlertid Frogttrænct. Poa Spørgéntaali om man hmde følge med, blev mon nier med Tegn end Ord betydet, at der uar en Jtibgnng i Træuets allcrbngcrstc Tel. Mcd llogel Besvær og lidt uaadc ti lorder inffedeé bet os at ltaurc op Trappen inb i Fragttrænets bagerfte Bogn, der tole des •‘caboose.” Pion maa have været i en Staid for ot få noget flart Bcgreb om, hvorledes demte, og i det hole, euhvcr “caboose” ser itd. *— Gu lille fnml Bagdor bringer litt inb i ben bagerfte Tel af en Kragt- vogn. ber paa Midten cr nfbelt vcd en solid Beg med eit lille Mcsicmgangslitge rvbc vcd Gulvet. Tette Bagntm er soruben ucd >t Glug fun oplyst, itaar de it orv Fragtluger, ett paa hver Side, skyves titbage, noget matt of Hensyn til Regn, St ulde og Træl saa meget som nmligt uublaber. Selve bet Indre la ber intet vcd denne sparsomme Belys ning. , da bet er jaa fmudstgt allesteber, at jo mindre man fer dcåbedre. I soa- daitne -‘låbodser” sindcs gjerne ecn Stol, der tilhører Kondultørcn. For resten faar mm anbringe stg, hvor det sålder, unfhængigt of Smog eller Mage- lighedshcusyn. Tet er ingen misun- delsesvcerdig Stilling at blive anbragt i et jaobant Befordringsmiddel mcd Ude sigi til at focdlive der 8 o 10 Timer ; thi ba Fragttræn gierne stanser cn halv Tinte mer eller mindre ved hver Station, fait der itle gjøres ttogen jærdeles akku rat Beregning. Bor fedc Beit vor imidlertid vaaguet op og nted cn Livlighed, der syntes at staa i betydelig Strid mcd haus Kropi havde han bcstegct “caboosen”; og i al Hast og uden mange Komplimenter ladet sig glide ned i Konduktorens Armstol. Jeg midte beit gamle Mattb det eneste „receptacle‘i der kunde sones i noget -Pion at danne Støtte punkt for en iaadan Fedtansamling. Jutens jeg fnndt ett liden Trælasse, hvor jeg med mine Buldter indrettede mig ct efter Omstænbighcdcrnc upaa- flageligt Sidde- eller Siggested, dar den gamle tommen i færdeles godt Huntør, og Vegundte at berette stne Bederværdig- ljeder med den Slags velbeyngetige Mine hvormed ett Anclootc fortælles efter en goh Midbag for et talrigt Sel- stab. \ „Det cr fssgsc Gangen i mit Siv, jeg er lommen pap galt Trent", sa ' han. Jeg forsikrede, at jeg derom ilke næ- rede ringef^Xvivli „ Jeg hapde sovet dnarligt om Natten" ocdbleu hast, „indfandt mig til ret Tid Ml. 1 om Morgenen, gil paa Træitct, fondt mig ett befuent Plads, (hvilket jeg iffe betvivlede), bragte mine trætte Lem mer i iaauidt magclig Stilling fom nmligt, (hvilket heller neppe lunde be» tuiules), og, begyndte alt saa smaat, tror jeg, ot nippe og drømme om "hjemme." Det forekom mig nok, at Toget gik i en lidt modfat Reining af Hoad jeg ventede, men før jeg rigtig font til SBcjiirbclfe, var jeg alt kommen over paa St.Anthony- siden, og da jeg nteb mcgoit Austrængelse tiljobs ltaaebe tilbage til Hovedstationen var Toget reist; og faaledes fom jeg fossent." Han saa rundt omkring paa mig og be fivtr Bagger i “caboosen“ nteb ct febt og bredt Smil, strakte sig nmgeligt ud i Stolen og tog et Par tykke Drag af Piben. Jeg fnlbt i bybc Tanker. Der er sieve end den gamle fedc Manb, ber har fimdet Verden og Slummeren for mage- lig til at rive fig los, imar deres Livs- lob gik i gal Retning. — Og fnort blev det — fossent. Men ben „Gam!e" sik heller ikke længe utide fin nye Magelighed. Ethvert amerifanff Treen cr under umiddelbart Overopfyn af en Embeds- matld, ber iffe giver ben linefiske Keiser noget efter i Forestilling om sin Persons ophoiede Vigtighed og Magt. Denne Cmbcdsmaild kaldcs «Konduktør. " Der som nu en tionduftør paa et Passager- træn regner det som sit ringeste Privi- liflimnytit bære iaa uhoflig fom muligt og i Nobssalb kaste cn Passager ud, saa ton man not tænfc hvilken almægtig Pesson cn gragttrænlonduftVr maa værc. uaar Han cn fjelben Gang Har Passagcrer at ovc stg paa. Bor gamle "fedc" bleu ogsaa snart | revet ud af stu behagelige Ro oed cn alt | andet end uenlig Opfordring om at I „lomme fig op af Stolen"; — Konduk- i toren tog hans Plads, og faaledes for* l ioandt den eneste Hygge, som „®amlrn" i havde tilbage af ben i stg felo ingen- | lunde behagelige Fragttur: han tog og* ! iaa af ucd den først mulige Station for l at stanse Natten over og vente paa næste | Tags Passagertog, hvor ber idetmindste cr et Sæde tit hver Aland. Jeg Havde selv indrettet mit Sæde og sandt saaledes ingen exira Banstelig- ; hed ved at beholde det; under Læsning gif Tiden hurtigere end panregnet og i efter at Morfet indtraadte og Alvors- ! tanker maattc tjene fom eneste Lys i det rullende Fangehiil. var vi ankomne til i Saered Heart uden anden Forstyrrelse | end den, der font ase at et Par norffe i Passagcrer, formodentlig uvidende om I at nogen forstod deres Maali i cn halv Times Tid førte en raa og utugtig Sam tale. Jeg følte mig røb af Slam paa mit Follo Begnc og vor glad, at jeg in* tet kunde fe. Et Hotel, et "Store" og en Saloon danner i Almindelighed Begyndelsen til en ny By i Amerika; Saered Heart | dåner nok heri ingen Undtagelfe, og | der vor intet Tab ved for Tilfældet at maotte droge nd poo Landet, hvor jeg efter en halv Times lid snart fondt mig godt inblogeret med en fjær Brodde i et hyggeligt Farmerhus. r. -•a* -åg,jseir DSd og Liv. Efter Gudstjeneste og Samtale med mange aloorlige Mænd, for hvem Sko len og Samfundet er dyrebare, gaar bet rnjkt over Prairicn gjetinem Granite Falls til SSegdal. Paa Veien trnf jeg en Mant), jeg fibste Gang havde feet i Norge for over tyve «or siden og font bengong gjorde ct imdsietteligt Jndtryk poo min barnlige Sjæl; nu var han til* aars, og formebe i Amerika; et Svelg af Tanker aabnede stg; somnegen For andring her paa Jorden! — hvormeget mere efter Døden! Og der var Dodsbud nteb os og mørfnebe stemningen. Cn ung Pige hos Prælten var efter lort Sygdom uventet afgoact ved en hastig Død. Vi lom hjem, fondt mange Sørgende og deriblanbt Pigens Fader, der boede nogle Mile derfta og hurtig vor under rettet. Præston maattc ester en Times Tid reise bort til følgende Dags Guds tjeneste. Imidlertid gjordes Beredelfen til at tægge Pigen i Kisten. Der hører ingen Gcremont til denne Handling; fao meget mer overrasket blev jeg ved ot høre Salmesang, og do jeg traadte nærmere til saa jeg ire eller fire Mænb staa over ben lukkede Kiste syn gende dette deilige Vers: Til Himlen foer mit Hoved op, Jeg lom et Lem i Jesu Krop Bil glad i Aanden være, At jeg og engang lomme sau Til det sorjcrtted' Himlens Land, Min Kron’ og Krands at bære • I evig Fryd og Wre. Det var gudfrygtige Mænd; Dieblil- kcts Alvor hadde grebet dem, og fom ct naturligt Ubtryt, for deres Hjertes Fø lelser brød Sangen over deres Sæber; Faderen stod vcd Siden af taus; den ene Taare rullede efter ben ottden over Kinden; jeg følte usigelig Vemod og Medynk med ben berøvedc Maud; men fljennem alt lød fom en trøftcsold, hlgt mélst Sang: „Pigen er ilte dob, min hun sover! — Vi bad sammen, at vi en gang alle maattc møde beit hensiumredc; o, ot ingen maattc favne Haab i Doden! Her Død, et andetsteds Liv. Der cr faa Ting i Diinnesota, der foruden Jn- dianerkeigen, mindes faa ofte fom Vin teren og Sneftormene i 1873. Vi gik en Tur i dett stille ftjerneflare Aftcit. " Der" jagde Vennen, som fulgte mcd, idet han pegebe paa et lille Loghus, „der gik bet livligt til engang i Vinteren 1873. Vi havde Menighedsmøde; ad skillige vigtige Sager var til Behandling og Ordene lob undertiden temmelig hsse. Pludselig font Sneftormen med faadan Hast og Krast at det i tre Dage uar umuligt for os at forlade Huset og lom me hjem. — Kun be allerstcerkeste kunde vove sig over Tunet for at hente inb lidt Ved. Ellers havde Manden i Huset heldigvis noget Mel; af dette og smeltet Sne ladede vi Grjød og derved opholbt vi Sivet i disse tre Tage. Men Natte leiet var ynleligt og Præsten maattc tage sin runde Del af Besværet. Under alt gil Diskussionen livligt for sig, og Præsten fandt heller iffe heri noget Rosenleie. i Han maattc høre temmelig brøic Udtalelier." I bet hele er bet ingen miéunbelses- veerdig Stilling at være en Herrens Tjener blandt Nyfetlerne. Dg jeg tviv- ler om ot Hedningemissionærerne hor større timelige eller aandelige Gjenvor- digheber at gjennemgaa end vore Præ- ster paa Missionsmarken i Amerika. Og hm altfor ofte hænder bet, at de cf* ter usigelig Lidelse og Møie fun høster Mistjendcsle og Hjerternes Kulde som Tak. Det vor gribende at høre Præsten foxtælle hvorledes han det første Aar maattc vanke rundt £aa Prairicrne med „ Travlesæklen" paa Ryggen og forfynde Guds Ord i de lmaa Jordfjelbere som Folket havde bygget fig. — „ @u Aften" sa' han „!om jeg faaledes vandrende og havde naaet Skoven; Sneen gik oste over Knæeme; jeg følte en forunderlig Mathrd gribe mig, og jeg frygtedc at jeg skulde segne om og dø der; jeg vidste der skulde Være en Bæk i Nærheden; møifommelig flæbte jeg mig nogle Skeivt længere soem, hvor jeg troede at høre cn Risten under Supen. Lykkeligvis naaebe jeg Stedd, lagde mig ned og dtak, og jeg fkal aldrig funne beffrive hvilken fonmbérlig fvægende Friflhed og Kraft der gjennemstrømmede mine Lemmer af det isfelde Band, saa at jeg let og.rost kunde fortjættc min Gang." Hvem maa ikke komme ai tol Herrens Ord i beit 110de Salme: „Af Bcelten driller han paa Veien, derfor oplofter han Hovedet. " Sanbelig, der som Herren vil se hen til, at En har op- ofret allc Ting for at bære Gndsbud- stabet tit fattige og naodeljungrige Hjer ter, faa vil der veeve Missionspræster i Amerika, ber faar livre bet Ord: gaf inb du Velsignede til din Herres Glcrde! thi ifnndtjcd, mange af disse Tjenere har i sit Arbeide faaet være nteb at udfytbc hvad ber fattes i Kristi Trængfler i deres Kjød for Kristi Legeme, som er Menighedeit (Kol. 11, 24). Derfor stitlbe Mcnighebente holde feabanne tro Arbeidere høit i LEre. Ptinnrfotadolcn og FrontierUv. Det er en æbet og mægtig Strøm, ben styfarpede Flod ber i en stor Bugtning gjennemftrømmer efter Bredden helc ben Stat, ben har givetNavn, ligefraTraverfe Safe iitbtil Fort Siielling, hvor beit falder i Mississippi; *— dens brede Dalsore giver ogfan rig og fntgtbar Jordbund til Tusinder og atter Titsiit- der af Seilere; og be Norffe have alt laget en rummelig Del af denne Rig- bont, og ber er Ruin for dem, som kom mer efter. Som allc amcrikasste Floder har hett ct temmeligt vidt Flodleie, den saakaldte " Bottom", tykt bevoxet mcd Skov og til enkelte Tider af Aaret oversvømmet af Flodens Band. Selve Floden er mel- lem Chippewa og Aelloiv Medicine Coimtier paa fine Steder iffe bredere eller bybere enb at man nteb Hester lan vade over om Sommeren og Hsstcn. Men fra "BottonVen", hcrver Sandet sig temmeligt hastigt en halvhundrede Fod og laa udbreder sig paa begge Si der af Floden den uhyre Prairie der mod Vest iffe ender før henimod Rocky Mountains. Baar og Sommer er bra nok. Men for ben som bil se Prairicn i sin ædleste Dettzf er det ilke uforftaubligt tlt-rrife ud ett klar Høfiniorgen. Eu gjemtem- sigtig ren Luft hviler over fianbffnbet fra cn Himmel faa blan som Grælen- lands. Vi nærmer os Banlcn niob Minnesotafloden; cn (ct Ul stiger op af Dalen som luftig Morgendragt om ben halvt sluntrende Slav; hver Ting træ der frem lige flart og gjennemstgtigt, men afrunbet og ædcltformct under ben dunstige Floddamp. Skoven selv ud* folder al sin Farvepragt i cn forunder lig gribende Rigdom og Harmoni fra enkelte mprfegrønnc Blade til lysgrønt, gulbgiilt, Karnmsin, Purpur og dybefte brunt; — bet er font en Svanesang af Ltjo og Farver; thi snart kommer Vin teren. Vi ljore inb under be nnxgtigc Kro ner, halvt affaldne; be visnede Blade rasler om Hjulene som cn hrlnmelighebs- fulb Dodssang; Veien snor sig underligt mellem Stammer og Krat, indtit bi uaar Floden; der stal nogen Forsigtighed til for at Holde rette Ryggsit, der danner Badestedet; pan begge Sider cr dybt og farligt. Hestene treber forsigtigt; Bandet rinber faa stille, at du fan ljore Blade falde. Fantasien begynder at arbeide; du fætteé 15 Aar tilbage i Ti den. Øinenc blir skarpe og søget at gjennemtrænge Krat og Sou paa den anden Side. Elven danner ett trap Big oyerdæffet mcd ftore Stammer; ber er et udmærlet Skjulested for ct Bag hold af Indianere. Merste Enden af en Gano stikker frem bag en Stub; en Tomahawk rører stg umærfetigt under cn Vinranke; et Flin- teløb løfter sig sagte bag en gammel Lind og ct Par glodcubc Øine lurer bag Løvet af Slyngplanter; Hjertet er fam- menjncrpet af cn odermennestelig Stil- hed. Men med iet lyder et Hyl som af Hundreder af Tjæule eller vilde Dyr, Jndianemes Krigåffrig; Blodet blir til Is i dine Aarer, Kugler hviner, Toma hawken suser over dit Hoved, og-------- Vi er otidr Floden; det er allerede 15 Aar stdenJndianerne blev drevne herfra; Stilheden og Cloefrattet gav Fantasten Binger; og med noget Besvær trækker Hestene os opover den bratte Brink paa andre Breden. Bar der Dunkelhed og Dodssang i Sloven, faa er der Lys og Siv paa Bfairien. Bi har nået loppen og faar et glimrende Panorama over Minneso- tadalen og Landet omkring; — Elven vinder sig i store Bngtninger langt ud i Horijonten, hvor ben tilflut inn kjende- fljennem Skovholt halvt tilhyllede i Morgcntaogen, der merfer dens Søb. Monteyideo og Granite Falls, har cn henrivende Beliggenhed ucd PZinnefotns Bred og ben første fornem- lttelig minder om cn yndig Landsby i Rhindalen. Men udooer Prairien cr det Hostso- len har sit soie Spillerum; ben oser Strømme of Lys over ben endeløse Slette og i mange Miles Afstand treder hvert lille Loghus frem med faoban Skarphed, som om bet var nærved, og paa Grand af Luftens overordentlige Klarhed synes fjerne Gjenstatide betybe* ligt større end de oed nærmere Under- sogelfe besinbes at være. Dvirolt er ber Virksomhed og Liv. Mon brækker og ploier med Oxe- eller Hestespond. Store Hvedelæs er poo Veien til Byen og poo flere Steder rundt omkring høres beit rntlenbc kuglesprøiteagtige Lyd of Tærffcmostincr drevne of Heste eller Damp. Imens lommer Jernbonetræ- net fufende opover Dalen paa den nye Bane. Det var her Jndianerne huse- rebe for 15 Aar siden. Mett det er ikle uden Lidelse og Slid at Seilerne i saa fort Tid hor overoun- bet og tilgobegjort denne rige Jordbund. Det vilde give Stof nok til cn lille Set* lerhistorie at gjennemgaa de Strababfer og haarde Anstrengelser, Farmeren maa bøie, inden han naar soem til Uofhængig- heb eller Velvære. Bugs, Grceshopper og Agenter as hvad Novit nevnes fan, har ofte fuget Maruen ud af de sort er- hvervede Korn, og i dette Titfælbe fom vi at staa An sigt til Ansigt nted en anden frygtelig Fiende, Prairiebranden. Vi uar ttaaedc frem til Camp Release Menighed og havde da hovt en hjertelig Sammenkomst i et Skolehus. Der nar mange Foll tilstede og der blev talt over be' Ord: „Se, jeg er med eder alle Dage!" — HoiUeit salig Ting i Liv og rende Menigheder og deltage ofte med Liv i de opbyggelige Samtaler. Saa* banne Møder fon no! foldes Salt i frie Kirkesomfund og tøv vel ansees som det stkeeste Bærn mod fremmed Lierdom. Menigheden med Barnelærdommen i Hjerte og Muttd maa dog være bedre Mur enb siovede Folianter. Samtalen var om Sov og Evange lium og strax af første Mødemærkedes bet, at man var i en god aandelig Jord- bund. Desvcerre tilled ilte Tiden oS at del tage længer i det oplioende Samtale- emne, og vi maattc hastigen tage Far vel. Dog var der ecn Ting som endnu bed sig fast i Minde'før vi forlod Aellow Medicine County, det var den færegne Maade, hvorpaa Prestegaard der og i Chippewa er erhvervet. — Menigheden har taget et Stytte Jernbancland, 80 Acres, tror jeg, gaar jammen i „Dogne" for at pføie, titfaa og høste det; og‘af Hvebeudbyttet betaler de Farmen, uaar Smtdet kommer i Marked. I en Me- , nigheb havde be allerede famlet $280.00 rpaa denne Maade. — Det er en stjøn og hensigtsmæsSstg Fremgangsmaade og turde paa mange Steder være anvende- l'g. Efter Samvær om Aftenen og kjær- ligt Farvel med elstede Cmbedsbrødre bar det atter los med Domphesten til bage til Hjemmet. Ntohcrcu. Hun er nu over be (yvti. Henbei Historie er utjenbt for Verben: thi hcn> bes Liv henranht unber ben ©lags Savn og Slid, (om bliver jaamangen (impel Arbeider tildel, (om SBerben der for sinder altfor ensformig og tjebelig, _ men jom Herren i Himmelen holder Regning med. Og det faar vært din Tød, i Samv og Nød on, vi i Troen ^ hmde faa gjor, dc.teOrb til vad, vart i 1 „ et^mteliel hv,' Hjertet, uort i Mcnighebente, vori Samfundet! — Der var baade Forma- ning og Evattgelium deri. Efter Gudstjenesten var ber blandt be mange Folk ct Par dyrebare Venner fra Minneapolis flyttede herud i det fjerne Veft, og som jeg inderligt savnede. Ved Hjemkomsten fnndt jeg dog en af dem, og mon maa have bæret selv i Ensomhed og Livets Kompe for at dømme om Glæ- ben ved et sådant Gjensyn. Hilsen og Spørgsmaal solgte faa hur tig paa ljinnnbeit, at ber var liden Tid til nogen Bctragtning. Hvorfor er iffe N. toymen? Tær- slemastinen font netop, ba han stulde reise; han blev faa bedrøvet, -at han var nærved at grade. "Hvorledes gaar det nteb dig da i din nye Stilling Jom Farmer?" «Tak, jeg faar siigc godt; Herren har gjort allc Ting vel. " Men der var Vemod i ©varet, og snart kom cn Taare over Kinden. Om fort Tid sik jeg Rede paa Sagen. Efter to Aars Slid havde han nu faaet fan meget at han havde baade Føde no! for Vinteren og cndttit ct Pskr Bushel at fælge. Han var just i Byen dermed, da der opstod en voldsom Storm; der var kommen Ild paa Prairien: og hurtig, mer fom Tanke enb som Flamme, lom Branden uæltende med fin hoie spidfe Jldfam, sin Rog og Larm over Prairien og i ct nu var alt hvad han havde samlet fortæret af Luerne; Huset blev reddet lim fordi bet laa midt inbe i cn „Brcek"; stakkar, Konen var alene hjemme, og en hver lan tænle hendes Forfærdelse. Dog det tar ikle det oærfte, sa ' han, det haarbeste var, at hans Nabo, som ogsaa var cn god Ben fra Minneapolis, har mistet endnu mere og er dybt hoiet af Sorg. Den ftærfe, prøoebe Farmer tørrede Taare efter Taare mens han fortalte. Og ingen kunde undlade ot fole stg greben af inderlig Medynk. — Tet er dog fun cn lille Del af Former- livets Besnærligheder og Skuffelser. KrcdSmide og Præstjord. Der cr vel intet, der bedre tjener til Tal paa hvert Hovedhaor, men fom og tætter hver Taare ber ranbt i bet skjulte. Og dog er hendes lille Livshistorie ikke uden Interesse. Familien tar fattig; men iffe det alene; Manden blev sog og yar hjælpø los i mange Aar. — Saa er der i Hsset fex "fmaa" og en "Moder", — og In gen af bent, som omtales i det 25de Kapitel af Matheus 35te og 36te Vers. Ingen font og besøgte; thi ben Slags Folk siges at være faa. Saa tar alt oberladt til "Moderen", en stalfels svag "Kmnde. " L, Men det ev fandt, der er En, livla Kraft fuldkomnies i ben Svage; og det er derfor godt at oære soag, for at Her- ren lan blive stær! i oS; og det er der* før heller iffe at undres ooer, at en Kvinde tidt har været stærkere end al Mandskrast. ^t føde og opdrage sex smaa er ct hagsjot Styftc Arbeide for en fattig Ar- beid^tand i ct fattigt Sand; men det er et Under af en Kvinde. Hun kunde ille fe sine Bøm bø: og hun fik arbeide. Først det daglige Stræv i Hufet; faa maotte hun ud om Tågen ot famle og bære Tang hjem; bet bled Leveveien; og om Natten tidt ud at ligge i Baab qq fiste Sei til Ophold; imens funde itte cn syg goder gonske forsømmes. Og jaaledes gil Aarenc; ufigelig Fattigdom og Nød, stride Tag og tunge Taorcr, bøiet Mod og lnæflet Hilse; thi det oar dog fun en "Kvinde." Men gjennem alt lyste en Kraft, som gives dem der arbeide og ere besoærede. Børuene voxede til og lettebe sogtelig mer og mer under den ludenbe Moders Byrde; Faderen loftedes af hoiere Hæn der fra Smertens Leie og smilte i Dø- ben; der oor baade Grand og Glæde oed hons Baare, thi Kors og Krone føle ges ad. Og tilflut bley Børuene alle store nok og stærfe nok og tog Byrden bort fro Moderen; bet oar steet of Herren, og det oar underligt for hendes Øtne. Men hun lom ihu ect Ord: de fao mcd Graod men lonnver hjem med Fry. deraab bærende stne Rotnboand; hun havde et beiligt. Koetibånb, thi hun hovde saoet viere "Koder" til sex Bern. Na cr hendes dt^mles mcb Ophyggelfe i Aondens Samfund enb de fcrebsmøder eller KvartalsmBder ber holdes af de forskjellige Kirkesomfund herover. De ophøre mer og mer ot „ . være Tumlepladse for cheologisteDispu» i dem til evig Hvile. Msd-fik tanter og blive da natnrligen en esfole til at bøieé i Stuvet af _ dig Samtale om bc dyrebare ting, der faabmt Sinder; o§ dotz ' tsone til oot Fred. - fresk somles gsotee hernsde var blandt de i ikke ringe Mængde fre de omkringvæ* -j tebt. Messer ikke h
Show less

Title: Folkebladet November 1879, Page 01
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer } ( I- Udfiiber: 2pen Oftedal. 'l l (is: 25 Cents Aarete Oiaar 5 Aavgange eller mere betales for meb cir Gang 20 Cents AargoH^cit. Til Norge * CentsAorganqcn portofrit. Alt Folkebladet vedfommenbe fan Folkebladet, Minneapolis, Minu. lolkcblaiict Maanebsblad for Skolen og...
Show moreDjVu hidden text layer } ( I- Udfiiber: 2pen Oftedal. 'l l (is: 25 Cents Aarete Oiaar 5 Aavgange eller mere betales for meb cir Gang 20 Cents AargoH^cit. Til Norge * CentsAorganqcn portofrit. Alt Folkebladet vedfommenbe fan Folkebladet, Minneapolis, Minu. lolkcblaiict Maanebsblad for Skolen og Follet. — Ubkommer hver fibfte Onsdag i Maaneben. 'No. !). November. /n9 Ny Rakke No. 3. Entered at the post office at Minne- apolii, Mian,, as second-class matter. Beery isane of this paper circulate- in 10,000 centos. For advertising rates, etc. address: “FOLKEBLADET”, Minneapolis, Mink. i'ette •Jiiiirtuter as „gotfebla- det" i bets tiduidebe og fornyede Sfiffclic,(cudcSfom B r o v c n u nr- ::: ev til mangfoldige font enduu ikkc have aboimcret. Det blirnu bet bil ligste iiotftc Blad i Amerikti; og b.r 5 ryfitingSomkostuingerne er iaa betydelige, at bet »il mange Tttsinb Ahomicnter blot til at bække bem, cr allc, join entcii ,,intere6- icrcr fig for Skolesagen" eller for ct iltad, dev er billiejt nok til at kunne holdes af allc, paa bet in- ftiubigstc anmofccde out at gjere, lipad dc fumrc'for Bladcts lldbre- belie ?ltlc, font ikkc Have Naab at be talc for Bladet vil erholde det frit for ct Aar, uaar de inbfenbe Navn og Adresse til „Folfebladet", Minneapolis, Minn. ^ra Brniricit. Rviseftitfer). » I. Ten Gamle" og Konduktoren. _ Inn-” ganv vestover. For Belvcm mviigli-.dv Zlnld vciier man fra Min tteamli* Ml.- 10 om Morgenen i Haab o:u in r. ' . l Paviagertreuet paa Hastings bauei. :iidi' . Men aulenfanffe Benner, Silbiliiplioner og Jernbancfompnguier ei ,. v Ting, man gjor vet i iftc at gjøre l'vv iifter Regning paa. Ter er oftc i Oleg Moultiirntie mellcm Jernbane- l-.’r.gvvne, funrt til Publikums Slade, 'n a n. men ijcldttcre, til deres Fordel: tv; vi'lgcnie inlljald her oar at da vi fis-t til (ibaflo, uar Irainet reift for cit < i rul iiwti. -- uci vuc MVinpagni havdc viudii’tig forandret sin Afgangétib. Der cr intet mer unyttigt i Verden sud at lobe efter ct Jernbmictrcn, især, ltanr dot liar en Times Foriprang, og vi valgte ivigetig at tnge Sogett lolbblobigt vg overveie uorc „ chancer. " Bi fniibt iid, at efter ct Par 2inters Forlob vilde et Fragttræn gaa tamme Bei, og font vi tcrnftc: bvdrc tent, end flat iffc", fna sendte vi Telegram om Forsinkelse» og i v: iugeulnude mMuibendc Depot iogte ui i ndvligevirgt t ltdt t'ersning og Be ivagmulg. tin :$ a 4 og Kraft der gjennmstrømmede mine Lemmer ezf dtt isrtotte Sand, saa at jeg tet eg raff lande fer1stette min “ Hvem maa ilte fønrati at Herrens Ord i den llObe Saline: „Af Bertfen brikker han paa Veien, derfor i oplofter han Hovedet. " Sanbclig, der som Herren uit se hen tit, at Cu har op- ofret allc Ting for at bære GudLbud- stabet tit fattige og naadehungrige Hjer ter, faa vit der uære Missionsoræster i Amerika, der faar høre bet Ord: gal ind du Velsignede tit din Herres Glcrde! thi ifandhed, mange af dissc Tjenere har i fit Arbeide faaet være med at udfytbc hvad der fattes i Kristi Trængftcr i deres Kjød for Kristi Legcme, fom cr Menigheden (Kot. 11 , 24). Derfor ffutbe Menig hcdente holde saadanne tvo Arbeidere hvit i ASre. Minnejotadaten og Frontierliv. Det cr cn ædet og mægtig Strøm, den styfaroede Flod ber i en stor Blighting gjeimcmstrøimncr efter Bredden hete den Stat, dett t)or givetNaun, ligcfraTraueric Lake indtit Fort ©netting, hvor dett falder i Mississippi: — deus brede Datsore giver ogsaa rig og fnigtbar Jordbunb tit Tusindcr og atter Tusin- ber af Settere; og be Norste have att toget tn nimmetig Det af dcitnc Rig- bom, og ber cr Rum for dem, som kom mer efter. Som allc amerikanske Floder har ben et temmetigt vidt Flodteie, ben faalatbtc "Bottom", tykt bevojet med Skov og tit enkelte Tider af Aarct oversvømmet nf Flodcné Band. Scloe Floden ev mele tem Chippewa og Aellow Medicine Countier paa sine Steder ikke bredere eller bybeve end at man meb Hetter lan vade over om Sommeren og Hosten. Men fra "Bottom’cn", hæder Laudet sig temmetigt hastigt en halvhundrede Fod og saa ubbreber sig paa begge Si der af Floden ben uhyre Prairie ber mod Best ikke ender sor hcnimod Rocky Mountains. Bnar og Sommer er bra nof. Men i fowørtvsom vil se Prairien i sin æblestc Dragt cr det ikke uforstanbligt at reise ud eit klar Hostmorgen. En gjennem- figtifl ren Luft hviler over Landstabet fra cn Himmel saa blaa som Græken- lanbs. Vi nærmer os Banken mod Minnefotafloden; eit let Ul stiger op af Dalen jom luftig Morgendragt om den halvt slumrende Skov; hver Ting træ der socm lige flart og gjcimemfigtigt, men afnmdct og ædeltformet under den bunstige Floddamp. Skoveu selv ud- folder al fiu Farvepragt i en forunder lig gribende Nigdom og Harmoni fra enfelte mørfegrønne Blade tit lysgrønt, guldgult, Karmostn, Purpur og bybeste brunt; — bet cr som en Svaitcfang af Lys og Farver; thi snart lommer Vin teren. Bi ljore ind under de mægtige Kro ner. halvt affaldne; dc visnede Blade rasler om Hjulene som en hemmelighebs- fulb Dødssaug; Veien ftivr sig underligt mellem Stammer og Krat, inbtil vi ngar Floden: der stal nogen Forsigtighed til fot at holde rette Ryggen, der banner Badestedet; paa begge Sider cr bybt og farligt. Hestene treber forfigtigt; Bandet rinder faa stille, at du fatt hore Blade falde. Fantasien beggnber at arbeide; du fættcé 15 Aar titbage i Tt- den. Linene blir skarpe og Higer at gjennemtrænge Krat og -Lov paa den anden Side. Elven. danner en trap Big overdæffct med store Stammer; der er ct udmærlet Skjulested for et Bag- bold af Indianere. Dderste Enden af en Cmto stikker frem bag en Stub; en Tomahawk rører sig umærfetigt under cn Vinranke; et Flin- telob løfter fig sagte bag en gammel Lind og et Par glødende Dine turer bag Løvet af Slyngplanter; Hjertet er fam- mensnerpet af cn overmennestetig Stilt hed. Men med eet lyder et Hyt som af Hådreder af Djævte eller vitbe Dyr, Indianernes Krigsfkrig; Btobet. blir til J8 i dine Aarcr, Kngter hviner, Toma hawken suser over dit Hoved, og-------- Bi er over Floden; det er allerede 15 Aar stdenJnbianerne bleo drevne herfra; Stilheden og Etvekrattet gov Fantasten Binger: oø meb noget Besvær trætfer Hestene os opooer ben brotte Brink paa endre Breden. Varder Dunkelheb og Dødssang i Skoven, saa cr der Lys og Liv paa Prairien. Bi har nået Toppen og får . et glimrende Panorama ooer Minneso- todalen og Landet omkring; — Elven vinderJa t jivré Bugtnivller langt ud i ' hvor ben titftut hm tjenbes gjennent Slovholt hatvt tilhyllede i Morgcntoagcii, ber merker bens Lpb. Montevideo og Granite Falls, har cn henrivende Bctiggenhed ved Minnesotas Bred og ben første fornem inetig minder om en yndig Landsby i Rhindaten. Men ubover Prairien er det /Høstjo- ten har fit frie Spillentm; den oser Strømme af Lys over den eitbetsse Stette og i mange Miles Afftanb treber hvert lillc Loghus frem meb saadan Skarphed, jom om bet var nærved, og paa Grujid af Luftens oberordenttige Klarhed synes fjerne Gjenstande betyde- tigt større citb be ved nærmere Under- søgelsc besinbes at bære. Overalt er der Birksomhed og Liv. Mon bræffer og ploier meb Oxc- eller Hestsspand. Store Hvedctæs er paa Veien tit Byen og paa flere Steder rundt omkring høres den rattenbc kuglesprssteagtige Lyd af Tærsfcmastiner . drevne af Heste eller Damp. Imens kommer Jernbanetræ- itet fufeiibc oppoer Dalen paa ben nye Bnitc. Det uar her Indianerne huse- rebe for 15 Aar siden. Mett bet cr ikke ubeit Lidelse og Slid at Seilerne i faa fort Tid har overvun- bet og titgodegjort demre rige Jordbunb. Det vitbe give Stof nok tit en lille Set* tcrhistoric at gjennemgaa dc Strabadjer og haarde Anstrengelser, Farmeren maa bøie, indett han itaar frem tit Uashængig- tjeb eller Velvære. Bugs, Græshopper og Agenter af hvad Navn nevnes kan, har ofte fuget Maroen ud af de surt er- hveruebe Korn, og i dette Titfætbe lom vi at ftaa Ansigt tit Ansigt med en anden srhgtelig Fiende, Prairicbranden. Vi var nanede frem tit Camp Nescafe Menighed og havdc ba huvt cn hjertelig Samntenfomst i et Skolehus. Der var , mange Folk titstedc og der bled tott over oe Ord: „Se, jeg er med eder alle Dage!" — Hvitfen salig Ting i Liv og Død, i Kamp og -Nød om bi i Troen kunde faa gjøre dette Ord tit bort, vort i i Hjertet, bort i Menighederne, vort i I Sanifunbet! — Der var baabe Forma- | nhtg og Coangctium deri. Efter Gudstjenesten var der blanbt de j mange Foil et Par dyrebare Venner fra < Minneapolis flyttede hentb i det fjerne Vest, og som jeg inbcrtigf savnede. Ved Hjemkomsten fandt jeg dog en af dent, og man maa have været selv i Cnfomheb og Livets $ ampe for at dømme om Gtæ- bett ved ct saabant Gjensyn. Hilsen og Spørgsmaal solgte saa hur tig paa hinanden, at ber vgx. tiden Tid tit nogen Bctragtning. Hvorfor er ikke N. lommen? Tær- ffemaffiiten kom netop, da han fkulbc reise; han blev saa bedrøvet, at han var nærved at grade. „ Hvorledes gaar det meb dig ba t bin nye Stilling som Farmer?" „ Taf, jeg faar sige godt; Herren har gjort allc Ting vet. " Men ber var Vemod i Svaret, og snart kom ett Taare over Kinden. Cm lort Tid fik jeg Rede paa Sagen. Efter to Aars Slid havde han nu faaet faa meget at han havde baabe Føde nof for Vinteren og cubnu ct PK Bushel at sætge. Han uar just ilvhen dermed, ba ber opjtod cn voldsom Storm; ber var tommen Jld paa Prairien: og hurtig, mer som Tanke end som Flåtme, kom Brondcn vceltende med sin høic fpidse Jldtom, sin Rog og Larm over Prairien og i ct nu vor alt hvad hau havde samlet fortæret af Sucrnc; Huset bleo reddet kun fordi det laa midt inbe i en „®ræl"; startar, Konen var alene hjemme, og en hver fon tænfe hendes Foriærdetfe. Dog det var ikte det oærste, sa ' han, det haarvcste var, at hans Nabo, som ogiaa var en god Ben fra Minneapolis, har mistet endnnmere og er dybt bøiet af Sorg. Den stærfe, prøvede Farmer tørrede Taarc ester Taarc mens han fortalte. Og ingen kunde undtade ot sote fig greben af inderlig SRebvnf. — Tet er dog fun en (ille Det nf Former- livets Befværtigheber og Sfuffesfer. Kredlmide tg Pristjortz. Der er vel intet, der bedre tjener tit Opbyggelse i Aandens Samfund end de firedsnivdef eller Kvartalsmuder ber holdes of dc forskjellige Kitksamfund herover. De ophjére mer og mer ot være lumieptabse for theoløgisle Divpu- tonter og blive ba naturligen en enfot» dig Samtale om de dyrehave Ting. der tjene til vor F«d. — Hæll samle* i iffe ringe Mængde fta de omfringvæ» - e-- rettde MenigHeder og beltage ofte meb Liv i de opbyggetige Samtaler. Saa* danne Møder fan not foldes ©alt V frie Kirkesamstmd og tør Del ansees som bet fikeeste Værn mod soentmeb Lærdom. / Menigheden med Bømelærdommen i Hjerte og Mund maa dog bære bedre Mur end støvede Folianter. Samtalen var om Lov og Evange lium og sirax af første Møde mærfedes det, at man var i en god aondelig Jord- bund. 1• Desvcerre tillod ikke Tiden os at del fag e leenger i det oplivende Samtale emne, og vi maatte hastigen tage Far velt Dog vor der een Ting jom endnu bed sti fast i Minde før vi forlob Yellow Medicine County, bet var den særegne Maade, hvorpaa Preftegaard der og i Chippewa er erhvervet. — Menigheden her taget ct Styfle Jembanelanb, 80 Acres,etror jeg, gaar sammcn i „Dogne" for at plate, ttlsaa og hoste bet; og of Hdebeudbyttet betaler be Farmen, itaar Landet kommer i Marled. I en Mo nighed havde de allerede samlet $280.00 paa denne Maade. — Det er en jtjøn og hcnstgtsmæssfig Fremgågsmaade og inrbe paa mange Steder være auvenbc- tig. Ester Samvær om Aftenen og kjær- ligt Farvel med elstede Embedsbrodre bar det atter los med Damphesten tile boge tit Hjemmet. Moderen. Hun er nu over de syvti. Hendes Historie er ufjendt for Verden: thi hen- beå Liv henrandt under den Slags Savn og Slid, font bliver saamang^eu simpel Arbeider tildel, som Verben ber» sor sinder altfor ensformig og kjedelig, men som Herren i Himmelen holder Regning med. Og det faar være bin Trøst, stallela lidende, nedbrudte, ufjendte Svinbe, der er Cn, som ille alene tm Tal paa hvert Hovedhaar, men som og . tæller hver Taare der randt i det skjulte. Og dog cr hendes lillc Livshistorie ille aden Interesse. Familienævar fattig; men iffe det alene; Mandcn bleo jyg og var hjælpe' løs i mange Aar. — Saa er der i Huset sex "smaa" og en "Moder", — og In gen af bem, som omtales i det 25de Kapitel af Mathcus 35te og 36te Bers. Ingen lom og besøgte; thi den Slags Foll siges at være faa. Saa var alt overladt til "Moderen", én stallela svag "Kvinde." Men det er fandt, der er En, hvis Kraft fuldlommea i ben Svage; og det er derfor godt at være svag, for at Her ren fan blive stærk i os; og det er der* for heller ikke at undres over, at en Sfvinde tidt har været ftærfere end al Mcmdskraft. At sode og opdrage fex smaa er ct haardt Stylte Arbeide for cn fattig Ar beibsmanb i et fattigt Land; men bet er ct Under af en Kvinde. Hun kunde ikke fe sitne Børn dø: og hun fik arbeide. Først det daglige Siræv i Huset; saa maatte hun ud om Dagen grt famle og bære Tang hjem; bet bled Leveveien; og om Natten tidt ud at ligge i Band og fiste Sei til Ophold; imens kunde ilke en sog Fader ganske forsømmes. Dg saaledes gik Aorene; usigelig Fattigdom og Nød, stride Tag og tunge Taarcr, bøiet Mod og htæflet Hilse: ethi bet var dog hin cn "S vinde. " ( Men gjennem att tyste cn Kraft, søm give* bem der arbeide og ere besoærede. Bomene voxede til og tettede fagtetig mer og mer under den tudenbe Moders Byrde; Faderen lostedes afhssereHæn der fra Smertens Leie og smitte i Dø den ; der uor bande Graad og Gtæde ved hans Baare, thi Kors og Krone føt* geS ab. Og titftut blev «ørnene alle fivre nok og ftoerke nof og tog Byrden bort fra Moderen; dtt var steet af Herren, og bet var underligt for hendes jøine. Men hun fora ihu eet Ord: be saa med Graad men kommer hjem med Fin- betaæb bærende fine Karnhaanb; hun havde et deiigt Kornbaand, thi hun hæode faaet være "Moder" til fex Bven. Nu et hende- Længsel æt famleé meb bem til erng Hvile, «en oS h-rer det til at bøtes i Støvet af Wrefrygt sor en faabon Woder ; og dog $Wd« Blads vox blanbt be tjiSeig-fttos- tede. Men bet er tfle hende» Slom. A
Show less

Title: Folkebladet November 1879, Page 02
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet. Minneapolis Nov. 20 . 1879. . lan itle gjøre alle tilings. Forvar dkt forlibet; nu blir bet vel forstort. Er bet aluorligt, fan lalbcs det Frelser; er bet libMmmtert, heder det strax Letsiudighed. Taler bet nogvt lianrdt, saa er det Uvorenhed, og lyder Talen...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet. Minneapolis Nov. 20 . 1879. . lan itle gjøre alle tilings. Forvar dkt forlibet; nu blir bet vel forstort. Er bet aluorligt, fan lalbcs det Frelser; er bet libMmmtert, heder det strax Letsiudighed. Taler bet nogvt lianrdt, saa er det Uvorenhed, og lyder Talen mildt, saa er det fun for at bedaare Folket. Meu "Hittebarnet" har aldrig været vedre vant og tan vcl ilke bedre vente; det faar vcl prove at gjøre sin Gjerning tilligevel, om bdt saa skal krybe sig frem. Engang for alle fon det nu ialtfald figes, at Professorfoudet eller Semiua forbi som en af be velvillige Protestanter oplyfer, at der bar sire Femtedels Majo ritet iniob ? — o , nei, ba hadde man vcl simpelthen lunnet destuttc, at Professor- foud ikke oprettes for nærværende. — I Mon forbi Sagen var jaa nbtømmciidc, I behandlet? neppelig; mcbntinbre ®ibt* : loftigheb og Billessprog er be rette Slags Argumertler, hvor det gjelder om ArhcibøMlg Guds R iges B e- I fest e lesie. "e Thi ber var bog saare j mange; font maafke kunde have et Ord ! at sige, og font ille ubtalte sig. Hvor i for ubjattes altfaa Sageus Behandling'? Af samme Grund som Dionighedskonsti i tutionsfogen og mange andre vigtige I Sager har været udfat fra Aar til Aar, i — forbi ber ikke var Tid. Dg hvorfor i var der ilte Tid? Atle som vare ved viet intet bar med llbgiftcniu til "Folle t blader at glare, jaa at hvad Tab der j Aotsmudet og nogle flere ved Granden maatte blive, uil falde paa llogiveren. ; saa godt som jeg. HvorvidtSamfundet er imod I Professorfond eller ikke, det fan i Virke- ! ligheden hm afgjores ved Stemmegiv- ! ning i dc enkelte Menigheder, efterbi det lun angaar M n a b e u, hvorpaa Proses- I forlon skal Aar om andet indsaiules. Det har været den hidtil brugelige Frem gansmaade. I Shellrock befluttebe Aarsmobct, at Professorlonueu iftc læugcr skulde fikees ved Prestegaranti, inert ved Mciiighcbsgaiaiiti. Kassere ren sendte solgetig Fotslag — ikke Paalæg — til hver Mcnigljcd med An modning at garantere cn vis Sum. — Jeg tror, ber var tun ecu Præft fom Vægrcbc sig ved at forsage gjcimcmsort cn jaadail Ordning. ' J Stoughton iitblom 25 Cents For slaget, ber maasife har uirfet ifadcligcre paa Professorlomicn cud uogcu oudcu cnfclt Foranstaltning. Aarsmobct be sluttede og Sagen blev iorclngt huer en felt Menig lied til Afgsorelfe. Tet cr vel heller neppe tilranbcligt foretSrittiirfesamfundi saa-\ danne Snjtcr at gaa videre. Aarsmobct har altså af Mangel pan Tid bestuttet at nbtættc cn Sags Be handling, i hvis endelige Afgjvrclse det bog fun kunde have rådgivende ^udsty delse. For det andet har Aarsmobct bestut tet at anmode Mcniglicbenic ot behandle Proicsforfondsfagcii og indbevette gjeti nem Prosesforfondsfomiteen. Crdet uoget mere unsom gnav for sig? Medntinbre det at behandle med Nød vendigbed ubelufkcr det at handle og hm betegner "Prat." Mcdmhidrc det ffulde være en 'Menige hed forbudt at ordnet jiu Profesjorliiu som de bedst syncs, forudiot ot dc skaffer Profcssorlnu; eller Mcdniiudre bet ffulde være alvorlige Mænd forbudt, at.tale for cn Ordning, som de ansaa gnvulig for cn Skoles Op bnggcltc iblandt os. Ingen fan derfor med Rette have uoget ot iubvcltdc mod at Meiiighcdcntc paa Aarsmodcts Anmodning og paa cn dertil ucbfot Stomitccs Opfordriug boabe behandler Brofeessorsoilbssagcn og hand ler deri, ligefaalidt font Nogeu fan he ilage sig over at Mcnigbcbcr lager sig den Myndigbcb at sige nei til Oprcttclso af Professorfond; — thi Mcuighcberne har baadc benue Ret og denne Mtjn- bigbed. Ter fan altfaa Jugcu billigvis ind- vcildc noget mod hvad der nu gear for iig, da det baadc cr i Overensstemmelse med Samfundets udtrvftctigeBcsiutning, og med cn fri Menigheds Ret. Hvad ber med Rette fan induenbes imod, cr folgelig fun icloc ..Professor fondet"; thi derom er der vist Runt sor belte Meninger. Hvad dcUm cr paafatdenbe ved dcnBe handling hvormed UonfercutsensProfes- sorfonb i de offentlige Blade cr modtaget, cr dette, at dc fleste fnues at være enige i Gav li ligheden af et Professor fond,men protestere imod at det stal f a m les: Forstaa dette, hvo der tan! .Der er ved denne Modstand cn anden fmertelig Omstæubighed, der kan btiop )aare fordærvelig for vor fri Mcuigheds- udviNing, og bet cr, at der i to Tilfælde cr iudfonimet Protester fra „tørebsmø= der", ftrebjciiv Menigheder har ingen Representation oed disfe Moder, træn- ger heller ikke derom; de ere beregnede udeluffende paa den gjensidige Opbyg- gelie og Opmuntring baade for Prester og Menighedslemmer: dc ere bestemte at være i alleræbtcste Forstand aandeligt Salt i Samfundet. Det er dersor saare uvifeligt at bringe Samfundspolitiken og de ptaltiske Samfundsgjeremaal ind paa disse Møder. Men under alle Dmstæn» digheder er det et Doergreb mod den sete Menighed; thi hvis det skulde forbydes Menighederne at behandle og afgjøre i fit | eget Møde en Sag, der umifbelbart an* gaar dem, sordt Aat6mødet ikke hadde sundet Tid til at behandle den tilstrække* ligt, saa er det idetmindste lidt ubeskedent et protestere paa et Ktedsmøde, hvor Menighederne ingensomhelst Rrpte- fentatien har, tsar naar det sker, nben at Det faar derfor bero paa Bladet» eget Fubhold og paa Beloillighed mod den, der er tommen at ftaa i Gabet for dette Arbeide, om Ta bet' skal blive lidet eller stort. Jeg setter ogfna heri mit Haab til Folket. Tet fan også lægge» til med det tamme, at bet fun var med iaare stor Modflrcrben, jeg paatog mig et Arbeide, huoraf jeg i bebstc Fald maa vente mig idetmindste jamnegen Utal og Uvilje som ai Gjeld»indfamlingcn; og havde det ille været for bitter Nodvcndigheds Stuld, for ben dyrebare Skole» Skyld, vg lad det være sagt sound Haan det skal ticmialbe, — for ct elsket Folks Skyld, saa hande ui vift ikle nu tastet os ind i cu iaadatt offentlig Heiwendelic til Follet, der cn Gang for alle maa afgjorc uor SliUtilg t Samfundet. Meu naar endog Cmlostniugernc ued denne Fndsamliirg kastes ild blanbt Fol fet, join Fnduendiug mod et Arbeide, der initcs ot verkte saa uforklarlig Hanne t)oø nogle, jan fait bet eu Gang for alle nagles fast, at for det første vil Dmlost ttivgeriie nu ilke blive ftorre end om Fudinmlingen skal foregna {enere, og for det andet uil ber neppe være andre Udgi ft er ond til Protokoller, Noteboger Postpvrto o. i . v., sa aiom Rcileudgifter ne ved dc Reiser, jeg har foretnget i Sageus Jnteresse ere velvilligeu dæ f kede af Folket jelu, og for det tredie, ot Udgiftcrne til Dato har belobet fig til ^3ll. Tet er haardt for dem, der arbeide « gsergkNat og Dag ror en Sag, der i •4-Mening cr mer end Penge og Wrc d^alyPiTre nødt til tandamte Forfla ringer for Fiendskabs og Ondffabs Stuld: itti-u forhaabeutlig tør.bet også blive ved dette. For nuattale omAr.bcidet, saa 1 evdettorstevimode,Mobitaitdcn. Der har i dc offentlige Blade neppe været et Ord til Forsvar for vort Pro fvsforfond. Derimødchar det ikke mang let paa Protester oaMrtirtcr mod Sageu, nogle endog raff' som raadden Sop. Snmtibigt gaar der for sig i Hauges Synode Jnbsantling af Professorsond for Red Wing Skolen, og ikke ct Mett neste oplnftér fin Rost offentlig derimod. Tette mon idetmindste synes pnofnl bende. Professorfond cr vel ligejaa oigtigt sor os, fom for dem. Tet cr paa ct andet Sted i BJabct va au ift at Profeøiorfonb liverfen er no get tun eller noget ufrifteligt. Hvorfor da al denne Modstand ? For det første fan Nogeu være imod Sogen, fordi de af Prinsip ere imod Profcsioriond. Til dem have ui intet at bentærfe. ^ ioadanttc Sager maa Enhver have Lon at nære fin Overbe visning. Men for dei andet, og oller mest har Mobftandcn været foranlediget af dett Maabc, hvorpaa Jnbiamtingcn • er jak igang. Resonnementet cr om . trent fealebes: „Aaremvdct har beslut tet at udfættc Sagen om Profcesorsonb; at opforbre Menighederne til Behand ling af Sagen og Handling i ^agcit cr folgelig ft if imod Aarsmodcts Beslut ning. en Bilfaarlighcd af enkelte Mcrnd, og Forngt for Samsundet der maa modes ittcd bestemt Modstand. " Tet undrer mig at Nogeu udeti at vodtTtc latt forebriuge et soadant Argu ment. * Aarsmodcts Beslutning lyder i sin Holhedsåledes: ,rProfcSforlønS- i agens videreBehandling ud- iættes til næfte Aar$niodc. Te i Sagens Anledning ind- bragte For ilag stra Profeø- forfonbøkomiteen og Jndbe- retningøfomjtcNo.4 trykkes i Lutheraneren, og Konserent- S e U S Menigheder anmodes om at bebaublc Sogcn,. og ind berette herom g jennem ben nedjatte Professor- londskomite, fom bliver ftaoenbc og fremlæggerFor- t la g til næfte «orgmøde." Tenne Bestuining indeholder væsent lig to Ting: For bet førfte, ct Proscssorlanssagens vidne Behandling udjættefl. Hvorfor? Sagen8 Behandling endog tidligere har været bekjendtgjort; man løber saa let Fote sor at fremstille Snkeltmænds Sæt» mening som Krcdfens Dpfeining. Der et endelig cn tredie Omstændighed ved denne Sag, og det er Proft6sotetne8 Stilling dertil; denne tror jeg hat været baade ringeagtet og misforftaoet. Jeg tror nok at Prosessoreene |nart maa have døiet nok i dc sitbste Aar og det er tungt nok ved hvert Aarømede at se det tvivlsomt om der endog kunde ! blive Skole bet følgende Aar. Men jeg j troebe bog at vi estet 5 Aaté meifomme» lige Arbeibe kunde have Krav paa faamc- gen Agtelse endog af Modstandere, : at vi ikke hovde gjort dette Arbeide for | Løns Skyld, eller fordi der jo nok var ’ mer Len al faa mange andre Steder. ! Dg jeg tænkte, at der endog bo8 ct ilde- j tænkende Menneske burde vare Velvillig- j hed nok til at forsiaa, at naar vi har i gjort Krav paa, at Menighederne op- | fordres til et Forfeg paa at famle Professorfond, faa er det hverken sor at true eller trodse os frem, meu slet cg ret sor at gjøre Hvad vor Samvittighjd bed 0S,før vi trak 08 tilbage, nemlig . at faa en Ubtalelse afFolket — ikke iOrd, men iGjctning,— omde billigede cg elskede vort Arbeide ved Skolen og vilte flotte os. Det tar dog den miudste FilHed, det efter saatnegen Hflan; og Trængfel dog vcl maatte ladeé os, at træffe os tilbage, om saa er Herrens Vilje, med en god Sam» vittighed, at vi ifke havde taget ct saa vigtigt Skridt ubesindigen eller udrit god Grund. ^hj det er deéværte blrven os altfor klart i de sidstc treAar,at det cr nogle og maaske ikke saa faa i vort Samfund der klin ugjetne ser cø her ved Skolen. Og skulde en Majoritet af Setiiftmdet nære lignende Tanker, da var det vor Pligt at træffe os tilbage fra «et Arbeide, vi aabenbart ikke var dc tette Mænd for. Og jeg tænker vi fan gjøre det med Glæde; det skal vel meget til, at faa værre Be- i handling noget andetstedé. Men jeg fy- nes nok vi isaafald kunde have ventet lidt i mere Usorbeholdenhed og Alvor sea Kan- | ter, hvor der nu i al Ro og Mag proteste res. Dg det er dog vel ikke urigtigt, om vi i saa vigtig Sag gjerne vil saa vide Fbl- kets Vilje, fer vi bestemmer os. Vi paa vor Side ter iallsald sige ufor beholdent, at dersom en Majoritet af Samfnudet viser, at de et rede til at staa fast ved Skolen og bære vort Arbeide, saa cr vi ved Guds Naadt endnu rede til at "i ct ondt med Gudé Folk" . Gt gode fyneø dog at maatte blitt' Ste» fultatet af Arbeidet, dersom den dybere Modstano endnu kan skjule sig, og det et en kraftigere Jndfamling af Professor len. Thi dersom cu Ktcd6 eller Menig- hed paa den ene Side protesterer mod Jndfamling af Prosessorlen og paa den anden Side intet gjer sor at somle Pro- sessotløn, faa er dog idetmindste Sagen klar, selt nden Ord. Det kan ikke negtes, at dc mange Pro tester og Artikler mod Profcøfondet ialt- fald har bavt til Virkning at forvirre Sinbenc og bringe en lignende Slags Ustkkerhed i Stemningen, som tidligere ved "Shirleyfmnlernc. " Forsaatidt kan de glæde sig, som vil Skolen ilde. " Dg sorsaabidt fer det merkt ud med den Sag, vi sorfegle, og som vi eprigtigen tro er en Livssag baadc for Skole og Samfund. Men det er det Slags Morke, hvori vi se Guds Lys. Demre Sag bilde ikke være hvad den var, cm den ikke vakte faa forbitret Modstand. Vi tror fnldt og fast, at et Ptcseesorsondå Grundlaggelfe ; it være det første Skridt til cu mer alvor- ig og gruntig Tilnærmelse mellem alle norske Kirfefamfund herover. Og som vi arbeide og bede sor dette Maals Dpnaaelse, faa itnødcfc vi med Glæde den Tid, da dc norske Skoler i dette Land er faa vel gnmdfæstede, at Haabet om gjensidig Opløsning er sorsoundet; thj i samme Forhold ligger Haabet em gjen sidig Sammen flutning nær. Hellet ikke kunne vi vente, at dette Ar beide skal have nogen hurtig Fremme. Det maa mer blive Gjenstand for grun dig Overveielse rundt t Menighederne og Husene, end fot en hurtig Afgjerelfr. Det har i Vitkkligheden ingen Hast. De fleste Menigheder har derfor ventet med Sagen indtil deres Aarémedtr, der almindelig- vis vil indtræffe i Løbet af Deeember og Januar. Vi har faaleded ikke denne ©ang son* detlig op.uun.re.lde Ti.tg at be, et ir; s.a flere Menigheder, hvoe J. bsantling et begv.ldt hov ei endnu ikke modtaget uogrn ofsteiel Ultdcrrelning. Cardé om O.ga nisalion af Jnbsam» lingékomiteef et ikke inbkomne fra mer end 20 Menigheder med omfting 100 Jndsamlerex Fhetesten have vi ingenlunde opgivet Haabet:—Naar vi er komne over Mørket, faa er der nogle Lyspunkter hist og her. For det første er det godt, at en stor Sag ikke begyndft altfor gfæt. Vi tren- ger noget øm at ydmygef, og lætt at fætte veet Haab til Herren alene. Vi trænger em æt se elt talt, for at hat, kan saa gjøre alt sor os. Bi vide, at han h«t Magt til at skabe Ly6 i Mørket og til at deie Hjerter som Vandbække og han kan gjere langt over baade hoad vi bede og forstaa. Det et godt at denne Sag isandhed fet alle blir en Gndfi Sag. Detnæst har jeg forefundet paa de ifke faa Steder jeg har beføgt i Minnesota og SQiseonfln en varm cg levende Jnteresse for Skolen, faa at baade Mænd og Kvin» der staa rede til at forsvare, dead de mtd saamegen Opoftelse have erhvervet. At bevare det levende Gudsord tigeligrn ilke alene for dem selv, men sor deres Bøtn, det ct den store Tanke der befjæler en sterre Del af vore Menigheder og knytter dem inderligt til Skolen. Jdetbele er det min Erfaring, at i de Menigheder, hvor det er mindst Spor of den Sam» funds- og Menighcdspolitik, vi har saaet som en bitter Arv fra Augustanatiden og som ogsaa nu skamriver Samsundet, dtr~ et der den varme te Tanke fot Skolen. Men mere end dette og en glad Erstat ning for den Bitterhjd og Uvilje, det ud- taler sig gjeimem Avisartilserne, er de ©reve vi fra kjendte og ukjendte have mod- taget sor at opmuntre 06 i Kampen og Trængsterne. Det et en Balfom paa skjulte men blødende Sant, fom kun den betrengte selv kan kjende. Dg de taler fra Folkets Hjerte paa en Maabe, som kan give Mod, naar alt fyneé at falde' sammen. En siger faaleded blanbt andet: "Hvad Prcfeefotsondssagcn angaar, da tør jeg sige, at jeg er faa ganske tryg; thj jeg har overladt den Sag til Herren, og tykkes, at jeg ber være vié paa, at hon lan fuldføre sin egen Sag. — Ja, jeg kommer ofte lil at frygte for at jeg er for tryg, at det er cn, min egen formastelige Tryghet; men det et ikke saa. Herren giver mig, at være overladt til ham og i Tilled bede cg arbeide. Her i------- cr det forbausende at fe, hvor underligt Herren fan boie Folkenes Hjerter fom Vandbække og til at give. D, hvor godt at fe, at Hetten er med 08, og at det ikke er vort " Paafund" men hans Sag. Lad saa alle hanZ RigcS og Korses Fiender kom me ; thi of dent kan vi vente mange; det kan dog ikke skade meget; thj ham et given al Magt baadc i Himmelen og paa Jorden; naar vi gjør, hood vi gjør i vor Herres Jesu Navn, saa er vi vis paa, hvad Udfaldcl bliver. Jeg tror forresten ikke det ct faa tigtigt godt for nogen of od, at faa gaa frem uden Trængfel og Korø, — jeg t or det er ligejaa gavnligt at vi lade Herren faa give 08 Medgang som Fremgang, og er denne Sag en Her» rens Sag, faa til vi og faa nok af begge Dele. " Saa give Herren 08 Kraft til at bære begge Dele! Sven Oftedal. Lidt om Brofesfetfonb. I vore fittaa anterifauffe ti irkefor- bolbe; fem endog bet lille Norge giver sig Mine of at se med Aoragt neb pan, cr ber viftnof mange Ting, der paa cu udcitfoijtnaeiidc maa give Jitdmst as blot og bar ttjevlesyge og Haarkloverier, uten ber gaar ogiaa for fig, dybt neden- under disse overfladiske Boblericr, cn jevn, fladigt fvemadifridende, mægtig Bevegelse hoitimod cn Sammenslutning af alle No. ske i betle Land til cct feellas Arbeioe. Pi som ovbciVc med dedte Syn sor Sagen, med denne Tro og beile Haad, blir ille al liv utU- trofiige om Modvind taarner Bolgcvue op i Bru» og Hvimel, saa at Pianlei synes ljosne- c end nogeustnde. Tvert imod, e.toog den voldsom sle Modstand cr OjleMevvle banbe-pan en Sags Sand- hod og Sviev, og jor vs staar det fafss at ifesomte Fohold 'lot'1 Ilar Jndstgt 09 fcuoudc Jiiici'Cv|C trænger ned til dc dybcstc Log i vort Folk, vil .K ravet tit field Cubed 09 Sammenslutning i det åndelige Arbeide for vor Mirfc og vor National!,et blive uimodstaaeligt. Tet linger i helc vov firfelige og nationals llleik.iMnø Becfcu tjeroyer, og alt hvad orvbheof1cv:ntuentc0garbeide. Dc. er derfor ljetler ifle noget ot und re - joco, bin f!ivp|c-ss orfondsfagen møder Mo'ofiild fuimcl af Benner som linen- iiev; , ui bce, cv vei nepne noget, deri dc 1 C.v-o ni i |. 'Ci:i|i i)ii*oc bet lirlelige og iiftiv.iplc Giii'co3i>u*e, four al fun ct fast, f. ' Svnifl'dtlbs|Viilg.liugcr nafhæn- gigi Mia-uiulii, hjunoiu bel aaudelige AroeiVe inn lomme-eu breie iig. Mer mtoeiligv syueS tet, al Mod- ffauleei bet« ute.' At vor, dels inci) Spot har iiivci sig uoa cu Maade, jout om „N.' ' .t,cé,inv)!hl" iit 'v noget niboles lttj- , og ide-iniiidi'lc aj >0 0',out A-meltdeijc lit,u t •drui|!fui>» Ssolc. —i Heé ev vtui.liCu i. ' lu givie uci lfkvur.euveseoi- sivt', M ‘'5t0|C.|0vjoub n' .|Ov si or Acre. T')i Sngctt jovlloldev fig rnegei nteie fotr, tu vstc UnVeiUif’iiiitgsmtsto’ter, Coucfjvh'! V tiveifticlcr nf vogeu stoere I Uc you i ug i oe.jc Laud eve vel sttssynede I meu SvD,e-jinjottd eller „ensaowirent inv«?s ■ og -utn |>rt Iletblaget jcr uæv fra iøvst (, fi Ttildfan e af lirfetige Samfund. S n,eoci ri e. Hnuiuebe Anvø Udvik- tii g "v be. i be»i Grad bieuei cu uom- lUisiCtig C/e-r-idjciliiug, ai "gond" hører 1 med iil en Slolei faste Gnmboold, at jeg ved Henvendelse til flere soemragende Amerikanere om Oplysning, har havt saare vanskeligt oed .at gjøre dem begri- beligt, ot det iblandt os Norske endog ltmbc blive nøbvenbiat at bevife Heiv stptsmæssigheden af "Fond. " Dct gjorde Jndtry! paa dem, som om nogen nu ffulde ville fordre Bevis for at Min nesota virkelig cr et godt Hvedeland, noget hvorom der for en tqoc Adr siden bog ikke uor saa vinge Tuivl. Imidlertid har jeg gjennemgaaet be mere fremtrædenbe Collegers Historie, sia ^)ale og Haetyard og nedover, og forcfmber bet samme her, fom i Europa, at for det sorstc er „ftirfeii Oplysnin- gens Moder", og for det andet har alle Jnfiitutioiicr "Fonds" i større eller mindre Udftræfning. Flere cf dent har saaet fine "Fonds" temmelig let, ialinindelighed ved rige Testamenter fra Enkelt.ncrnd; men atter andre har maattet fjæmpc sig gjeimem store baadc annddige vg timelige Bauste- lighcdcr, iiidcn de naaede frem til nogen Betydning. Ikke mindst gjelder dette om Nt) Englands Historie, ber i dct for rige Aarhjmbrebe soembyder mange flaacirbe Sammenligningspunkter med vore egne kirkelige og åndelige For holde. Men i hvert enkelt Tilfæjdc cr cett Ting fostfloaet: nt Skolen aldrig naaede nogeu stadigerc Trivsel iiiben dett i Pengesager var bragl paa einast og uaf- hsongigt Staiidpuitfi. ) Enhver, her ertogcnlyrtDc har fulgt tiicd den førteligo Ubmtting i dc forenede / Stater, ml hnuefutfdct, at Pengcaffæ- rerne baadc for be enkelte Xlirtcr og, ifke mindst, for deres Læreanstalter, har afstebtommct be fiorftc og stndigstc Baitsteligheder og foranlediget be værftc Misgreb; og bet staar derfor som ct Slags „forjættct Laud" for bent alle nt lomme sålcmgt, at dc Funne have fast Gninbuold under sig i-^Zeitgesagcr. Og jo længer man lommer Best, og jo yngre Bebyggelsen cr, desto ljoiere lyder Kla gerne og bes kraftigere blir Lættgjclcn efter en foliuere Ordning ,i Fornt nf rentebærenbe "Fonds." k omme vi r.:t tied til vore norffe itirfe^ samfund, saa cv da ogsaa ber „Profes- sorfoiid" iaalaugt fra noget nyt, eller itogensinde mifcct som noget mod Kir kens eller aaudelige Lærcanstolters Bæ sen stridende, nt tvertimob alle ltbctt llitblagelfe dels har sat sig dct som Maal, deis ogsaa virkelig arbeidet sig ct Stytte fremad paa demte Bane. I dett „norffe Synode", bet fiorftc og ttæstælbstc af dc norske ttirkcsamfnttd, gaar der gjeimem okle Sfolcbcrehiingcr og Rcgtiffobcr jom ci« rod Trnad noget, berlalbcsUuivcvfitelSf0itd. Me iiiiigcu hermed uor visselig opvindclig ben, al dette Fond ile nlene ffulde om- ser.c dc nødvendige Ulllggemidlcv, ntcif ogjaa de ligejaa nødvendige Lomting»' mioler. At dct siiis!e ilke olcu Tiljæli bet, skyldes, hvad nu ucpyc nogeu lvivler om, vcrjen ig (let Pciigcfitjvc. Mett Faftum* tc etideui dett-Tog ibflg, at de 20 a 30.000 Dollars, der i Detorah cr benyttet til Lærcrløii over hvad ber til dette Øientcd cr indlommet, det opføres endnu som Lcererlonefnsjens Gjeld til Universttetsfonbet, en Gjeld, der for modentlig skal tilbagcbctlllcs naar Sy noden soar fit „Professorfond. " J "Augustnnafynobcit" der just nu, da Professorfondssagen cr begyndt at i bearbeides i Kmtfcrcntjcii, synes at sittde I ett Sævmtlcdtiiitg til et voldsomt og i fageslvse A .tsalb pan uprt Samfund og dels Me. ' ltd, cv Dog Professorfond pan i iiincii|D-iii)chii Moavc nogen ffemmed i Tiun. ledvmmtb, Past. Olsen, der 1 CeiljtMij detic Samfund, lunde bevv.ii give i.fCvesstmtc Oplysniugcr, bo. iji’it dcitglViti) ne.niig var intet mindre Ciio oOi Maui) i Komiteen tit Jndsam- liug 0,' Angv.ftmmfynobcits Professor- foild. Tci oevciies at Summen naaede $10.000, beit.fiovstc Det i rentebærende Noter. S'. ' -'t bet s.)ttcs gif Jnbinmtuv gen åiijlo godt: og jeg fnn tæufc mig, ai r- dm Bciiatculjcb vtj olle de Grunde bev -ve jo. Sageu oleo oraqt i Marken; og bev ille om megen Uenighed meo . 'icii|tili lil beit Ting.. Jlfiusoi.io fom dett befjendte Strid o') , d:. foa'litlebigebc dette Samfuttds Do ui 0 2 "vSuing ; Aarfngente fatt for- soavi.ti uivvc ligegytbige; dcit væset^ ligsic ojCi* font mange andre Steder var fotiltøbemtig, nt der var formange „store i ecu Sæf." Hvorom nltiiig er, — Professorfondet gil samme Belen font Somfuudet, og fnavet Weenaas's Skote i Marjhall, som det senere der oprettebe Augustanajcmiitnriuin frtstede i sinancic! Heufeende cn lummcrlig Titværdic. \ Citings Samfund, det ældstc i Lach dct, har aldrig ytret stor Begeistring for Sfolendbonneife, og fom iaitfnid atdrig fon langt som til «Professorfond. " Men Hange-; Synode derimob, som giør For- diittg paa at være den ægte T^ortfættclfe nf Ciiiitijv Samfund og soigeiig det (tlbjic Ktrfeslamfimb iblandt os, har i si.t fornyede Skikkelse med rosværbig Joer laget sig of Sloleingcn, og itle O'Clle lievt og betalt cn Skolebygning i 9ioo sibtng, der med Hensyn til Ubstyr fabCu de andre norske Skoler langt fit- dago, men dct har ogsaa paabegyndt eltet iaflfalot mottoneret Jndfamling af el „Pvofce)orfond" paa $20.000; og jeg ijnv eiibiitt ikke hørt, at der ubettfor crce iltoet'for Samfunbet har hævet sig eu disse drdntob. D.' . nt den selvsamme Sag ikke alene cv b.ng port Banc, meu også med Al- UDt ug Kretse ponbegynbt t vort Sam- finu, e-sves dee Nosier of Mohsigctso vg M00,ediud boaoc fvn deit cue og ocn an den Siliti. — Jaiifeub ffiitoe man da tro, ski dei hos os uov nogci ganske nyt, hvori der nmaiic fares fvetu 111 eb ben ybcvsic Barfomljeo vg Tuivl, eller og Oliver nuut jristet iii ben Slutning, at dei cr lioi' ic mod selve Skolett, ber gjem nem Modfiaub mod Professorfoudet studer Ubirgs. Imidlertid cr Professorfond i Kon- ferentsen saa lågt fra noget nut, ot det meget mere hos od fra sorst as syne» at være indjorlivet i selve Skolens Bcrsen og Fremtid. Man vil ihulommødt Augnstaitafyno den umiddelbart sorfiivOpivsitittg havde samlet Proseøsorfottd paa ssu.oou. Slonfcrcntjcn, der i tidligere Dage i ' Lighed med dett nærværende Hauges Synode, gjorde Fordring paa at være dett ægte og genuine Fortjættclfc af Angitstaitasynoden, — ett Paastaiid, ber ialfald var af yderst tvivlsomt Bærd, — gjorde i Kraft deraf idetmindste ogsaa Fordring paa det indsamlede Profes lorfond, hvilket klart vil fremgå af cn Ubtalelse i Aarsbcrehtingcn 3871, Side <. 35, hvor dct heder, at „hvié disse Mo nighcder (nemlig fom have giuet til Auguftann Professorfond) elter enkelte Notcgivcrc ønskede ot transportere disse Subffriptioner tit det af ttoiifercittfctt oprettebe Prosossorfond, uitbe derimod intet verre tiliHiiider; tuertimod maatte det ansees mest naturligt og puffe igle" Dg hvad mere er, solve Hemi» irictø Constitution, ber var nffattet ct Par Aar sor nogen af de nærvofciibe Pro fessorer fom tit Amerika, iforudiættcr Dprettctfcn af ct Professorfond, idet § 10, lyder således: «Lærernes Ltinnin ger bestrides dels ved oniiige fubstribe rebe Bidrag, dels ved ddrtil be stemte Fond, delayed nttdre frivil lige Gaver, att således font Meitighc dente selv bestemme dct" . Ta imidlertid adskillige Ting lagde sig iveien for Professorfond i K ottfe- rentsens forftc Dage, der i bet hele ilke var siroet med Roser, tmlgtc man den Ubvei, saasom matt agtcb.c nt falde Storjohan til Profesfor ved! Siden nf Stecuaass at famlet Bcloh af mindst $2,000 i fitbffrtbercde Bidrag for 5 Aar, tegnet fra Iste Januar 1871 i (Aarøbcr. '7 1. 3. .34). Dette var jo cn ganske antagelig Gr staining for Professorfondet, om Sagen ellers var blcvcti tilfredsstillende udført. Men at Professorfond nf den Gritttd iiigenlmtdc var opgivet, fremganr tyde ligt nøk af hvad ber til ovrtujiTUiite For slag blevhemærfet: „at Foniagcf om at samle fiihjfribercde aarlige Bclob ikke op hævede Beitræbeljett at samle ct Profes sorsonb,mcit at bisfcharligcB drag ffulde betrngtes som ett midlertidig .fijctp, indtil ct fnabaiit timde oprettes". (Side 35. . Aorsh. ,71 .) I 1872 katdes_ frentbeles R egn skabet I med Professortøimen: Profesfovfouds i Rcguffab; og cu Gjeldspost, ber aj Jn ! brcmissitoncit blev udbelalt Bock, skulde j titbagebetales Jitbrenusfioiteii af^Pro ! fesforfondet" . Således kan ber vel itigcit Tuivl ■ være tilbage om at ogsaa ftoitfcrcttlseit j ligefom alte andre Samfund fra først af har sat sig Professorfond fom dct oitikc- lige Mnal, og /mfeet alt andet som ,,midlertidig Hjcrtp". Bi mrcrfcr heller ikke, nt der hævede sig ett eneste Rost af Uentg-hcb berflnod. Det kan vet nevve nogen have siiiidel, at oett „midtcrtibige, Hjectpj med féic aarlige Bidrog i vissi. ' s Mlauhor uærel i beit. Grab tilfvedsflilleitdc,, at dct er bedst at opgiuv dett oprinbeiige Plan om xPxofcviorfoiid, og btiik ved den «midlertidige Hjætp. " Isaafald fnn ogsaa uar forte Historie give os adifilligv Bitil. — I Man cr titboiclig til at| fætte den mangelhaftige Jndbctnliug nf Profes torlon i Forbindelse med Mjivnøic med Professorerne, Opvigterier mod Stolen, . _ banrtige Tider, o.i.v . o.s.v. og for cu Det cr het fuldkommeit berettiget. Men hm for cn Del. Thi hvad der bnr væ ret eit fmertelig Erfaring i alle andre norstc Samfund, hav tun fmibet cn alt for følelig Bciræftigcljc bvA vs, nemlig at dc fri Bidrag ifke. vil fiiiine mode be voxcnce Mrav til Profcsforljm med min bre cn faa grundig og frnftig Orgnni fatiou ar Jnbsamlingéarbcioct for hvert Aar blev iltmidbragt, at bdt vildc blive baadc foftbarere, bcjværligtrc og mer affræftcnbc end Professorfond. Sagen cr den, nt i samme Fortjold • sont (kseidv Rige» Arbeide iblandt os Itiltag vr vil Kravene til Peugcimbevftotfcliv for de forskjellige kirkelige Gjorctaaai tillage og mangfotbiggjøres, faa at ude» den aiteryberste Cpmcr-rtjomllcd juil et eller andet lide Mangel. Neppe bnr nogen Mand bæret mere populær i Menighederne dtp WeenaaS. Han uar somniesteder tiæstijit forgudet, og alle P ra-ster i hau v eget Samfund stod om ham som ccu Bland Tet vv en Opmuntaing i Arbeidet, spin dc nervtnr rende Professorer bcvUæurc tun tiar saaet erfare tidet af. Sflccnaae uar dcsudcit hyppig paa Rciferjfont i per sonlig Bcvprcijc med dc ftjeste ledende Mænd i Menighederne og| havde Ad gang at virke birelte for Professor lone jagen som Ingen anden, og! var nianjle dertil ffitffet fom faa Andrej. Jtfeberfomivbrc sinder bij at hau den 1ste Juil 1871 havde tilgode paa sin Professorloii ikke mindre citd *1076.01), huoraf bog $400.00 bar for Husleie godtgjørelse. Vi studer ogjad nt a f dc tit Weetiaas udbetaltc Penge var *315.01) iudfonimct dels som tiapital, dets font Renter af Noter, eller ltuilb der cr dct famine, Levninger nf Auguftann Profes forfondet. j 1872, cv Gjelden til W. $645.00 og ber blev of Præstente lint garanteret $600.00 for fouimende Aar. Fra Can Claire 1873 sittdee ikke no get trylt Reguffab soa Kassereren, men at bet helter iffe dette Aar fan have ucc ret jynberligt rart meb Professovivitnen futtes at freingaa af Formandens Anrs beretning, hvori han siger:!„Imidlertid er det os alic beljenbt, nt Stolen og især dens Bestyrer har livt mesict of Man gel paa tilftvcvltelig pclitmær UiiVerftot telfe, bet fidfte Aar d^g fun pan Gtounb . af ben gamle Slendrian, eft der skal ud hales faalængc meb Jnbbetaling af de lovede Bidrag. " Ja, gamle, men altid lige unge Slen^ drian! — at der stal udhaleZ faalcengc! ja netop! faalængc, at det aldrig blir. Den samme Klage kunde regelmæSsigt
Show less

Title: Folkebladet November 1879, Page 07
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer fkrives over ethvert firlcligt Samfuuds Aarébcvctning. Jmiblertib uar ber i Can Claire ct " e n ah" jaaatsigc ianlcdning af Planen Qt-laidc en mi Professor, nemlig Stor* johan, fra Norge, og i mindre end en halo Time bleu ber garanterct $2000 i Professorlen. _ _ Gib del...
Show moreDjVu hidden text layer fkrives over ethvert firlcligt Samfuuds Aarébcvctning. Jmiblertib uar ber i Can Claire ct " e n ah" jaaatsigc ianlcdning af Planen Qt-laidc en mi Professor, nemlig Stor* johan, fra Norge, og i mindre end en halo Time bleu ber garanterct $2000 i Professorlen. _ _ Gib del hande vaerck ligefaa let at sou Peitgenic iudv Fra Fort Howard 1874 finder man ct lidding af .Rcginfadct i Aarsberetningen for 1875 og Pet oiler fig, at W. i del Aar bar saact Lflmteu pan omtrent .sivo.un mnv at haus Gjeld fra '72. altina cv foroget ia!Isold mod dette. Gi'.v v at dv imc Prosersoror vox ait fo ;.:c , indfoni dev uattivligvis titer Pro- li s-io.v 'tl, dog ikfe uicv cud at be veb Shell Roe! IS75.letter et Ante Arbeide mu Imubv fanct'lidt lucre cud cn Fjcr depart viler *280 af fin Aarsloii. F ! src>, da W. veistc hjem, bleu linns Reautlaber cndcligt opgiorte, og bet vi (iv tig å. at ban af ft oltfcrcittfen Iwude itlv mindre tilgode cud $1.207.01) for- uden sim.otn Gobtgjorclfc for First" Roar itlv ’Secitaoe, hvcrteu da halt var al ene eller siden itoget Aar sif sin v'';leni ivivil'ige Bidrag, og uanr : vido.', i desidstc1Aar afftuBid iomllv d fit’ over tilgode af Mottle ,l\ ;;\:s hvortede* skulde dc luTruirreudc i'voii’viorev lunne veutc en bedre SfiehttcV i-g tvov, dev ev lidl 9endow i dette. Sngi’ii w ben, at bvv cv ina mange Ting, jv.’vln d:i i et livfvligt Arbeide ifal ip-.j -' uige Bidrag, at nogctl'tvbs inlfnld mi it;l o Mangel og da uatuvligft i den Bat southed, dev syncs Folket fjemeft, f’wml dev hvert Aar fordres en be- :: v in t Sum, nemlig Stolen. Teite et Historien i dc 7 sorste Aar ;r vov Skoles Tilvirvclte; ben fjar fiden reo li.i , I’viigt gienlngct fig iclv. Hvert Aar hav dev været ct stort Deficit t vvii'vio.ionvrcgni'lnbct. inicldeindfam iirlieu dragte Ligciurgt i Regnflabcrnc. Mo i da den var en Eetraanstrættgelsc • tlv.l hm. oihi-Tloc det oiehlilfclige - v ,f. vg tvodJ al den JIlteresse, den v' • tv r Stolen, var den ingenlunde ••'ir' * . til «r: forandre dett Regel, der st ut rc blevcn uforanderttg for • Trv.v .l 'taltvr-: Bcbfeutmenbe, ot trt Bidrag i Længdcn og paa Wrnnl» of mangfaldige, ofte vciieubc, men altib i-ibagcvrudeiibe klaringer tffe oil ttræffc til. Bi tror, at det ni det fovcgaacudr til itogcit Grad man linve fvvmgaaet al Pla nes om Profcsfovfond hverlen cv miget my, vi heller nogeusittde for har været anfivt tom stridende med cl lriftcligt Slofenvbeidcø B issett. og at bet endelig fremititler fig font ct liafvifeligt & rav, om cn Slole ifal vinde ttogen Fssthed og B-tsolved blaudt vort Folk. •vvoruidt biete CgcnffaVcr fait ansees uiiielige yed vn Præfteffole, og hvab (V,rimde der tater tor og imod Professor- ',',10 .liv. turde blive Gjenstand for en senere Artifel. — ~ ______ *_____ t ^mcrilm. Novembervaigene rt nu over. Af11StaterbarRepn61ika- netite feiretide8. Jblandtdemcr oglsaa New Pork, det anfee6 for, at danne " V ippepunktet" f ttæstc Aarø Præsident- valg. Den umiddelbare Følge detaf vil være at Senatet i 1**1 ialtfald til ophore at Have siffer demokratisk Majoritet. Der ct i Senatet nu 76 Medlemmer; detaf bar Dvmckeaternr 43, Republikaneme 3:1 Etter dc nu afgjorte Valg vil 6 de» mekeatiske Senatorer give Plate for ligc- faamangc R. vubtikancre, og lint Senator Bruce fra Mississippi vil cftcrfølgc6 af en ; Dcmckrat. I.r .ftcr blir Stillingen 38 Republi- fa nere, cg 38 Demokrater, hvori bog er vitlfgnet David Davts af Jll. , s o m sidder paa "Fencet. " 'lan Rcvllblikenrrnc vindc nok cn saa- Seier som iaat, saa Har be Utsigt baade il rey.lblik.msk President eg .HnS 'Men delte Regnestykke kan ikke cpgjeres tiden at lage Dcmckraternc med; og der er ingen Tviel om at be vil anstrænge stz til dei vderste. Deres Udstgter cr heller ikke aldeleø fortvirledc. Dct er ifer Nero Pork beteé Haab moa være knyttet til. Bistnok rr alle Statens Gmbctsmænd paa een nær valgt ofRepu- blikanere ; men det skete alene derved at Tammany med Kelly i Spitfcn virkelig gjeniiemføtte stu Tmfcfel, nominelt Kelly til Guvernør cg skuffede ham 75'!oot>> demokratiske Stemmer, dct følgelig gtk tabt for Titdens Kandidat, Robin f on; saaledefi led denne Nederlag. Men deri et fun vn ivivlfom Trøst for Republika nerne ; thi dersom Drmckraterne h»vde j staart sammen, vilde Cornell, den te* ptlblifanskc Giivcrnerlarididat have lidt Nederlag med 30.000 Stemmer. Gildmt en anden Dmstændigheb gjøt Sagen i Nem F)ork mer indriklrt nemlig • de saataldte ‘•scratchers.** Disse be- ; staar of tilfcela yngre intelligente Mænd i I det republikanske Parti. De badet den j faofotbie Maskinpolitik, som baade de ' republikanske eg detnokrailskfLéderc dri» ver. Deref vigtigsite Grundfætning, er at Cmbfdév»Tket bør reformeres, og at de betstr Mænd ber vælges til offentlige Stillinger uansett Parti. De hovde godt Haas til Hayes, og gjorde egfea lidt til at han blev valgt. Men be ere blevne bittert skuffede. Med HatperéSBeeUy i Spissen begyndte de en alvoilig Opposition mod j dc ved Conklings Jndsiydclse nomtnerede Kandidater, fornemmelig Cornell, og tru- ede med at „scratch“ eller udsttyge af Valgfeddelen alle deres Navne, Hvem de ansaa som Kreaturer af Maskinen. Man lo af dem, gav dem faderlige Raab, og Beecher gtk paa Platsormrn sammen med ConUing, omfavnede ham og sagde: "det et naturligt naar men Har kløe, at Us sig (scratch), * — me n Lægerne siget, det et ikke sundt. " Ttobé alt sones de at have "skekttchet" fa a efiertrykfeligt at det ikfe hQr været uden følelig Jndsiydclse paa Valgfeddelen. Rifnliattt af dct hele er at Netv Kork idag er faa usikker for begge Partier, som fer Valget, og at følgelig begge Partiet der vil bruge stn yderste Flid til næste Præsiidentvalg; thi dct afbænger virkelig af Netv !)ork. Allerede begynder Demo* fraterne at beskylde Republikanerne sor Valgsoig Dg da der famtidigt fra Maine kommer den opstgtvæfkeude Gf» terretning, at Valget der eftet den ofsicielle Optælling er demvkratisk, faa er der Sktig i vilden Sky om Svig paa begge Sider. Dc etc ogfaa især nu begge vel betroebe dertil; thi der vil ct saare skarpt Pie til i den nærværende Partistilling at se noget andet end Spergémaat om Mazt og Embeder. Under disse Otnstændightder, da begge Partier cr saa vel bnllancetedr, paaligger det visselig alle tænkende Borgere at be nytte den gunstige Leilighed til at tvinge Politikerne til ialtfald at epsege de bedstc Mænd sor Embebostillinger. Det er paatide at man ikfe længet af Vane eller Dorskhed blindt hen følger Partilederne. Der er det Vendepunkt i Unionens Histo rie, hvor en god Del "skratching" uden* tvivl vil gjøre det ømme Sted godt. Som Præstdeiltemiirr et visselig Thlitmait,TildeitogGonkling døde; blautt Republikanerne har Øla i ne, Sherman og endog Grant ikke daarlige Udstgter: i den demokratiske Leir nævnré to af derc8 ædlestc Mænd, BayarbafDelaware,ogGen Han- e o r k af Pennsylvania. Imidlertid ct det komne g o d e Ti» b e r iblandt 06. Forudcn den naturlige Omskifren og Ttlbagevenden af onde og gode Tider er der især to Aarfagct foin betydrligt bar bidraget til bet glædelige Omslag: ©ligning i Priserne paa Jern og paa Hvede. Disse staa i den inderligste For- bindelfe med hinanben. Først den ens* stsk-tyrkiske Krig, saa et middels og ende» ligt ct fulbkomment Uaar i de mest hvede- fotbrugende Lande i Europa, har gjort store Krat paa vor Hvede, og bevirket et uhyre Dpteing i Opbyrkningen afVestenfl Prairicr. Dette har efterhaanden gjeno oplitet Jernbaneivrretningen fra dens Lammelse t 1873; den enorme Udsktb* ning til Europa gjoide be-de Jcrnbanetne særdeles tennende og krævede nye Jern» baneanlæg. Som Følge detaf blev br- tydelige Bestillittger paa Jernbaneskinner gjorte t England; dette i Forbindelse med den engelske Regjerings Anlæg af en ny Jernbane i Jndien, bragte Priserne paa Jern pliidfilig op til en uventet Helde cg dermed steg alt andet. Samf.digt bar ten betydelige Udfør- fel fra Amerika bevirket at der i det stdste Aar er indfert over 65 Millioner Guld til Amerika som Betaling for deté Varer, og der kan endnu inden Nutaar ventes 20 Millioner til. Der er ingen Tvivl om, at dette er sikkert Tegn paa tilbagevrndende gode Tider. Men hjt kommer en Dtnstæit* dighed lilt det truer med stor Fare; det ct Amerikanernes Tilbeieligbed til ..gamb ling” eller vitt Spekulativ». Paa Bøt» sen i N IVPort hflr der nuen Maanedfi Tid hersket en uhørt Omfatning og Stigning i Jernbancaktier. Og der et hellet ingen Tvivl om, at dette Spcku- lationérafeii hflt bidraget betydeligt til i faadan Hast 01 bringe Priserne op paa alle Ting; derfor kan det trygt fotudstgeø, at uagtet Priserne med al Ret nu bør gaa op, faa til det dog visselig ske rt ligefaa haftigt Tilbage* slag i den altfor hurtige og derfor ufunde Stigning. Det samme kan bemærkes om Hveden. Deri bar ogsaa en fotfærdelig gambling gaaet for sig baade. i Chicago og Nere Pork. Som Feige detaf kom Priserne for en kort Tid meget Isolate og meget hurtigere op end fund Forretning til» sagde; derfor stede ogfaa et pludfeligt Tilbagefleg, faa at mange (om i Fivgt. Der er dog ingen Grund til Frvgt. Be» regningrrne over Behovet i Europa er tistnek yderst forskjellige ettersom Bladene et paa den ene eller anden Side. Enhver talet for stn "soge Me- sier" . Men med temmelig høi Grad af Sikkethed kan bet tel siges,* at Amerika ikke hot stette Overskue af Hvede end Sn» repa vil tiltrænge. Priserne vil følgelig med Nødvendighed i det hele holde fig gode. Her i Minneapolis har Markedet de sidste Par Ugtt været fast; No. 1 Hvede $1.03, og den noteres 22de Rov. $1.06; og der et al Rimellgbtd for ot det udover Aaret vil ske en jevn Stigning i Pelsen. Det et derfor viéfeligt klogt ikke at agleformegel paa de hastige Pils* vexliuget op og n d, det er en Følge af Htedegnmbliugen, men roligt holde stn Hvede saatænge man kan, og sedge hver Gong Priserne et rimelig høie. MørslC. Ogfaa i Norge er Valgene nu paa det nærmeste affluttet. Resultatet har været en luldkommen Seier for de «liberale", Bondepartiet eller Sverpruspartiet, som dr ogfaa kalde6. Dg da deres Program et et mer direkte og effectivt Folkestyre, udvidet Stcmmerct og større Sparsommelighed i Stat6ubg(f# terne, faa kan man ikke andet end hilse den vundne Seier lom et nyt Skridt fremad i den samme Retiring af fnldtFol» krstyre, fcmNorge i de stdste haivh»»drede Aar har bevæget stg i. Der er fornem» melfg et Sperg6maal Hvis Behandling vil bække levende Interesse paa begge Si» detaf Havet. Det et Stat6raader# n e 8 Adgang til Tinget. Det et nu paa tre eftethtnanden følgende Ting blevcn besluttet, at Stat8raaderne skal have Ad gang til Deltagelse i Tingcts Forhand» linger. Ester gammel Opfatning af den nvrske Konges Veto, skulde nu^ dette være Lov, enten Kongen fanetionerte eller ikfe. Jkffdcstomindre har Kongen negtet Loven Sanction eft er itogle konservative Lov- kyndiges Formening, at Kongen i.Gruud* looéfagrr bar adfolut Veto. Det staar nu tilbage at se, Hvad Stortinget vil gjøre, om det vil opgivt situRet, eller erklære Be slutningen for Lov uten Kongen. — De nærværende Storthjngøtolg h°r været lrdfagede af cn politisk Forrtagfom» bed og Ophidfclfe, som giver mange af vore Valg lim livet eftet. Jfke alene blev der holdt store Folkemøder, hvor fremragende Ledere tolkede de brændende Spørgømaali men i et Tilfældc blev endog etPar af de hjemvendenbeValgmænb medl med Optøicr og Kattcmnsitk,fordi de hovde valgt paa en konservativ Storthjng6mand, Stminatiebesturcr Saxe. Man ansaa dem nemlig valgte med Forpligtrlfe til at at stemme paa en liberal Mated. — Dette sones at pege hen mod £)i Sparebank eftet somme Prinstper som i Norge. Driver ingen anden Bankfor retninger tnb at mobtage Jnbskub til 6 Procent Rente paa Sparebankbog og ub- laane mob fuld-Sikkethed i fost Eiendom. — Oprettct i 1874. — Trustees: H* T. Welleø, Tho8_Lctvru, Gov. Pillsbnrv, W- John- son WinthropVoung.d.Mor rison, E. H - Nioulton, T. D. Sktlfé, R B. Langdon, Wil. liam Chandler. Security Bank ofMinnesoia. — Minnropolis. — Autoriseret Kapital $1.000.000 Jndbctatt do. $400.000 T. A. Harrison H- ®. Harrison. Præsttent. Vice Præsitd. J. Dean, Kaéferer. Sircfterer: T. A . Harrison. I. Dean. Franklin Beebee. H . G - Har rison. C. E . Vauderburg og W. W. Me Nair. Ubferer a*c akmindelige Bankforretninger, og ferlger Vexler paa Norge Sverige. Dan mark og øvrige curopæifle Lande. Hennepin County Savings Bank — Minneapolis. — Kapital S 100.000 . Dvrtflud til.000. Cpretlet I 1870. flør Srpartbanfiorrrtningcr udferrS. Paa Fttdftudbcne i Sparebantøbøger tik» ' “enterne hvert Halvaar. _ léélerne er Hau'gan off Tbaratsen Skandinaver. Iohn O Dmnze L Co. Handler meb Fcerbigfyebc Klceber, Hatte, Hlier og alle Slags Here reartifler til Dagens bestemte og billigste Priser. Haabrnte at vore LandBmænd som vi tr hovedsagelig beroende af vil gjøre oS faa vel forn dem selv den Fordel at beføge vor ttpe Butik 309 Wash. Av. 8. ved Siden af P. I. E. Clementfon. Vi gjør vort Jndkjøb fta 3 af $Z)sten6 største oa bedstt Handelshuse det bar en Ubmær» felle paa Grund af vel tilskaarnr oa Fafbsonable Goods og fmagfulde Tøier. Forglem ikke Stedet 309 Wafh. Av , S . Fabtikmt alle Slags Protokoller, Regnskabsbøger, Bisttkort o sev. Orders fot udenbits Kjøbmænb og Eountycmbedsmænd utføres ptomte. First National Bank. Minneapolis. Autoriseret Kapital $ 1.000 .000 Jndbetalt - do. $600 000 J.K.Sidle. H-GSidle. E.B.Ames Prestdent. Kasser. BieePrestd. Dirtk.ørcr: J. K. Sidle. £). G . Sidle. E. S3. Ame8. G. Scheitlin. John Martin. L. Fletcher. Rentebærende Certificates; Berker paa Norge, Sverige, Danmark og øvrige eurcpæiskf Lande. Telfer, Irish & Co. Insurance. No. 8 Washington Avenue South (tlgcobcrfer NIcollei House). Scprsiienterer folgende Iste Klaife fiemranltka Ptod 31 bl baade. i Imnerlal ond Northern of London. & < in gold).....................................000.00000 Rhode Inland Insurance An*oclatiun... 1.560.278..10 1 Commercial Union, of London............ 7.180,118.15 i Meriden Invnnmce Company. Men- den. Conn.............................. 440,rø0.20 Fanetill Holt Inenrancc Compnny.Boston. 5 6 ,818.61 1 Watertown Immmrce Company, of Watertown. N. Y .... .... ...... .... ...... .... . e64,810 .01 j Security Inontance Company, of New' Haven. Conn .................... -....... — 3inr., 07st.08 Borluton Mutual of Bouton....... 902.624 .66 Mot alslag» Ulolte Jtllfalte. Trmvelcr* lnonranee Company, of Hertford. Corns.............................— 4 .SW.415.31 Vort jilaal er Nebraska, l thi ter tan man forffaffefig ct godtHjem. ; Af en Laudbevillinq paa 2,800,000 Acs. har Burlington og Missouri River Jernbane- I fel’tab sotgt l,«00.000 Acs. til 15 .000 Fnmi« 1 Her, men bar endnu til Safg 1.200,000 Acs. i qobt Farmland, dvorof'fioo.ooo Acs. bclig- : getlbe veb Platte.Uoden, lalaes for $2 a $4 ! pr. Acre paa 10 Aar's Kredit og« pCt .Rente; i del erct bit ligt Hi cm. Midi mcllem i Jernbancjorderne ligskc endnu 300,000 Acs. 1 godt Regj.erinqSland. ber erholdes ifølge j Homestead eg Preemption Lovene cor at bebo ! og durlc bet; deter et frit ft iem. Saa« 1 bant Land faaeS i Madison. Boone, Antelope, ' Greeley. Howard. Sherman eg Valley Sounticr. Pamflettter ialle Sprog oq Sort over feiife Jorder sende- frit ester opgiven Abrcøle. Oplpøninger samt Prislister er« botdeS do8 Prof. C . Anderson, -and Dcpt. v. &M.R. R Omada. Nebr. "Nordlyset" i Northfield „Albert Lea Skandinav" iAlbert Lea ubgiver i Forening under samme Bestyrelse. Beqge Blade ere otte*fpaltebe oqinbtholbc Betfagtninger over de nighgftc IlbSfpørgømoali tnben* og ndenlamffe . Rubeder/Ovtrfxgt over Priserne paa be store Markeder efl paa Sotalflebernc, samt Udbrag af be brbflc norfte Forfattere, Fort-Uinqer. Digte. Blandinger. Anekdoter, og Blttlghe- 1 der. Udgiverø; Zac. (BKerftou og I. O. Johnson. Blader kofter powofrit I tilsendt $1.50 pr. Aar, 80 ®t$. for 6 Maa- I neder 45 dtø. for 3 Maanefcer, og 25 CtS. for en Moaned. Prsvenummer sendes for cn 3 $18. -Stamp." — AarSsubskribenter. ! ber betale 1 Forstud. faar som tteæmie et tnnstfarbigt nbført 8itb 09 rafbillebe af Martin gather, 15 Tommer bredt og 20 lommer høir, eller en «Business Di- reetoru" af fianbtnaviffc Fomtuingømænb i 44 «onntier. 164 Sider øor. Ttlfrtv ,Norblufer, Northfield. Rinn.; cOer .ekanvtnatr, Klbert Lea, Ruta. --- lllNgs T9R NORTHERN PACIFIC RAIL EOAD Minnesota og Dakota. Det bebsle Hlledelanb i Verben. Sandføgcrc og Settere ville faa Billetter til nebfat PriS baade for sig og GodS. Bcfirivckic og Korter fenbeø frit. Man Henvender fig til J. B. Power Øcnerakagcnt for 2anbepartementct, @t. Paul eller Brainerd eller til O. I. JoHnIon Skandinavisk Laudagent 45 Jaeffon ©tr. ................................................... St. Paul, Minn. Prtfcn paa Laud er fra $2.50 pt/Acte og opovet. A TharaldsU, 1200 og 1202 Washington Avenue syd anbefaler Kolonialvarer, Glas, StentSi osv. osv. osv. Mit Varelager et stort og futbstænhigt og Priserne faa lave som he (aveste i Byen. Barcrne cr af bcbfte Kvalitet. Bestillittger fra Landet eppebeteg hartigt og npiagtigt. J8@* Branch i kitchsielh. *®# Andersen & Stoft, jcrnbarcbanblctc 1005 WafH.Ab.S . handler med Seerftoi, alle Sorter Jernvarer til yushygnitig, Glas, Spiger, Tong» jærkj Bliltoi, og Soge, og Barme- Dune af be beremte „Albanye£toncS" for bvilte ni ere Agenter. Bl bar ogfaa en „£in» ibop" meb alle forbedrede Mafliurr, eg Ordre modtageS paa alt SlagS Arbeide til Blittenø ! iiagerprofedstoncn henborende. Reparationcr ldfores godt, purtigt og billigt. Bi kjøver vore Barer for Kontant og fan lerfor forsikre LandSmeend, der bil beære oé ned stn Sogning, billige Priser, gode Barer jg en reel Behandling. tbartttlffriftct Rehigcret af Pros. Sverbrup og Oftedal vil ogfaa i 1880 ubfomme esler sit gamle Program : ,,Fr! Kirke i fri Stat, og fri Menighet, i fri Kirke. " ubfommet i 4 Hester aarlig og koster 50 Gents Aargangen. $2.00 Betaler for 5 Exemplarer. Ligefaa fan he første 5 Aar- aange cnhnu erhoides komplet for $2.00. Bræmichog: Alle nys^Ahonnentev dct hein le r- gotffud ville fvm Præmie faa hele Aargangen 1878 gratis. _______ Boston On ; Price Cloth ing Store. 2, il, 4 efe ti Acodemt) of Music. Minneapolis. Fire store sammenhengende ©utiler, Basement og Afklædningetammere —soltte med filerter. — Sfræddrrarbeide, Hatte og alslags Herrendstursattiklir, til nfæd- vanligt billige Pelser. — P. P . Svend sen, ffantinavifkSalgémaud - vil gjerne se stue Venner og lever en reel Behandling. 100 Agenter enffcå til at jtelge; Bunyans Barker. En Pragtufqave. med^a. 150 Jllustrativ. ner, i lb Hefter i svaxtformat. Pris 50 Ct. pr. Hefte. Praktist Raadgiver. Rand og Atrvisnger. ©undbebstare, L«ge- bog. 385 Sider. Pris Pl.liO. Skandinavist Kogebog, Den eneste Sogebogedcrfectkig cr indrettet " til Brug for ilondimtvifte Husmødre i Amerika. PriS indbuitdcu $1.00; do smutt Bind $1.25 . lir. Treider. 157 W. Jneiana St., Chicago, Jll. ^ Fra Alexandria afaaar Trænet kun engang dagligt, Kl. 6.30 F - M. til St. Olaf bvor del ankommer 10:00 F M Fot R)ftgaaende: afgaat: St. Dlaf3.00S.M. og ankommetAlex» ondrta 6:30 E. M Øra Alexandria afgaar 2:30 F- Måg 8:00 F- M. — St. Cloud 5:50tj. M. og2;50E.M. og ankom» mer til Minneapolis 9:45 F- Di og 6:20 E.M. St. Paul 10:05 J. M. og 6:35 S. M. Train null. Minneapolis og St.Paul toger omtr. £ Time og Afgaar: fra Minneapolis 8:00 10:45F.M. cg 1:45. 4:40 og 6:35 6.M. - St.Pau17.05. 7:40.9:10 F. M. — 12:00. 3.10. 5:40. 6:20 B. M. Ankommet: Minneapolis 7:40. 8:20. 9:45 F M. 12:30. 3:40. 6:20. 6:55 E. M . S' Paul* 8:32. 11.15 F. M. 2:15. 5:10. 7:10 Sr M S. M . Williams. Boghandel og Stationary. gammelt og solid Hu$. Hennepin Avenue, ligeoeetsor Athenæum St Banl&MiimtapolisIernhanctib st. Paul, Minneapolis t Manitoba. Hovedlinjen fra St. Paul cm Wilmar cg Bteekentivge til St. Biueent 338 Mil til Fifhets Landing. Hver Dag undt. Søndag. Afgaar: Bestgaaendc. St. Paul 7:40 F- M. Minneapolis 8:20. Wil- mat 1:40 6. M . Brectenridge .8:10. Givndon, 10:15. Crockston 1:20 FM. A-nkethmtt: jpilgaaende. Crook* ft on 12:15 F M. Givnden 3:55. Brectenridge 6.45 . Wilmar 1:20 E.M . Minneapolis 6 ;35. St. Paul 7:10. Branch Sine til St. Olaf J75 Mil. Afgaar: Bestgaaende St.Paul 7:05 ft. M 5:40 G. M . Minneapo* «6 7:45 F. M 6:25 «. M. St.Cloud 11.05 g. M. 10.15 «. M. og ankom» mer til Alexandria 6:06 «. M. og 1:50 ». M. Northern Pacific. Depot ved Enten at Sibley St.; Bil- let-og Fragtkoiitor 43 Jackson, St.Paul Bestgaaende Asaaar. 540CM 706FM 6i5im 7 45 FM 1010 EM 10 10 j$M 1LB6FJK 2 004 Bl 7 iO éiM 7f5liM 785Fl» 820CBt 740 825CM Nleatehitil satt Radios. Brainerd Moothead N.P^JuneUcnj fDitgaaende Ankommer B 40CBI m okjFiJl 6 ?SliM HhJ3l skOOtiM; fraoikM lr-ø-CM, . skOOsiisk fl25m 7S.1SM 805FM 780EM fl 00 SM 7 tott-J» I 7 OOliSt I 7Show less

Title: Folkebladet November 1879, Page 08
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Maancds-KrSnike. Ameriffl: Ohio’s republilanske Ma joritet var omkring 70,000. — Green back l er r e n. font her havbe sirt Støtte vault, har lidt ct haarbt Nederlag. — I II lt r m a u, ben demokratiske Senator fra Ohio, og fremragende Prcrsidcut- eimtc, er nu skudt for...
Show moreDjVu hidden text layer Maancds-KrSnike. Ameriffl: Ohio’s republilanske Ma joritet var omkring 70,000. — Green back l er r e n. font her havbe sirt Støtte vault, har lidt ct haarbt Nederlag. — I II lt r m a u, ben demokratiske Senator fra Ohio, og fremragende Prcrsidcut- eimtc, er nu skudt for OMug, ba Legisla- turen ogfaa er republilauff. — Finants- nliilister 5ber nrn n siger, han ikke pu ffer Thurmans Blad; han vil heller værePræsident, rimeligvis.— Tilden i Nem ?)ovf cv det iffegaaet bedre; atter 'l i Presidentkandidat halodod; —Cornell den rvpuVlifailffc Kandidat er iiciulig valgt til Guvernør ber. — Zac h. iUanblcr, den hefjenbte stalwart Senator na 'Midi . er pludfelig bob ester •lt Shmtptalc i Chicago 1ste Nou. — vigesao General Hooker af Nem ?)ort,„ ' ia M ligeit bedft kjend! under Navnet i-iltinti Joif,— Grant er ester fin to Mars Reite om Jorden, og etter glim vende Modtagctje i California og andre ■ estitnter kommen i Ro i sit gamle Vetcnt, Galena i Illinois: haner nu feer- >ist for mr ste Præsidentvalg. — P i11s- • > u r l) ivb i Minnesota ikke s‘aa (idet 1)6- ti'"l sin „ticket": Foll fynes not to ■ rm.-i for en Guuentpr cr not. Gil- n a n stod fig itdmærfct, rimeligvis font vntge af at BemeiT-PrvsH Ijavde revet aa Vygtig tied pan ham. — Tvvagt paa 'vede til Often, tom iuaar unr 24 Cts. a . Builtdeu, cr uu 4 Gauge cfter hin- MdiM roroger med 5 Cent; l)uad skal Farmerne iige,itaarMonopolcrite taler? -Nvtftcn 24,D( >>>Tpikere ere iubuniibredc ’•^en lue Januar d. A. — Mary» ;:td viser Demokratiff Majoritet af • •'■’V For. Staters Gjeld i Oltober formiudffct titcb *10, xM.iNl.l: Beholdningen i Slatfnmmerct av 22.1 Mill. Dollars. — J Chicago cr Sommer og foiegaaende Vinter til- •riumou unffet i>,()33,ooo Svin, med en li.v,’ .; af over 1 Milliard Pund og vur- vet til i.{L,()00,000. -—Canada har ot budt Jndsoriel ar ilvæg fra be For. Stater pan Gnind af tf vægitigc; af •amme inrund bar uu For. Stater for not Fudfmiel af MViTfl fra Canada; tår Sugen oyljorer bo» os, vil vi ftrqge >er! '.. . Canada. — Den katbolske Crfebi: ikvv ug Vanfør, Purcell, ber for ltogcn ItD tideil jalleuede, er paa en ubebage- i’-g Maade pantrerngt aj be stalfels Ar " e rderv der er bedrag ne; de true med Stilig og Bold for at fao sitne Peitgc tile iv.gc. — Nero Hork ffal nu ligejom Rom. 'ss a ris og Lottdou haoe cn Obelisk rra VCguplen, Dett fanfaldtc,.K leopatras Nål" . — du Mand, Polakler af Fod bteo forleden tageu ud af Fængflet ; tynchet i Todd Co., Mimt. — De 10 Mill. Dollars Cverffud i F- Staters xVud'tregt for Oktober er benyttet til at «ndfjøbe il Procvnts Bonds, hvorved Route pan Stategjældcu formindfles med ¥i)uit,OUl) nnrlig.- T a in m a n n i lioihjøorf er hurklet og tunbc ikle engang v rige Shcriffcn. - - Cn skandinavisk llu derftøttcifessorcuiiig er dannet i Red 2iMug. — Amendefneut til Minnesota itonftitiuiou, begrændienbc Byers og 2 onmihip* Ret ril Ildstedet te af Bonds lu 5 Proven! af ffatbar lSicndom, bleu ved stdfte Balg antaget med overveiende ‘ajoritet. — Gutonø Litt i cue 2ild v» r i jo n a ftodle paa et Jébjterg " ' Fob hon; intet Menneskeliv tabt; Ski det baude JngKu ynn Itblig, fordi Sfoudfeu var nymålet, r Fomicget Ma ung og foriidct lldtig, siger ct Blad. — i er ev meget Tale om Feritbancanlcrg ir.i Minneapolis og St. Paul. gjennvm iisiscoutin over til Montreal i Canada, ven figten cr paa cn elter andciiMaadc at bringe Monfurrcitce island med de nu ælma-gtige Cbtcago og Nem fjorf Linjer. - 'AfSolomynteeber uuiF-S.2 MiUimcr om Mnancdeii; ialt er 32 Mill. Solvdoflars i Cmlob i Landet. — F Washington dodc nylig Mrs. v u uære cn Fiskeriud stilling, hvori ogfaa Norge deltager. —: To nye Statsraader cr ansatte nemlig: Justitiarius Bacffc og Bor- gcrmeStcrJcnSen fra Striftiaiiia. — J Troudhjem og Tromsø er der for tiden ikke mindre end 44 Konkursboer. — Fa11igbudge11etforftriftiania er for 1880 anjat til deu uhyre Sunt af 1.057.000'Kroner; ber maa verre -‘some place something rotten.“ — EnGuti Bergens Stift hartiIsneget sig Kon sirntation og er un af jihrkcdcpartemcntct domt til: at være tonsirmeret, men at maattegaaatlæfe omigjen for at stedes til Nodoerb. 0 Statslirfe! — Sogncpræft A. Wecuaas er nu for | flottet til Tin i Thelemarlen. — J ! Tyskland' påstaaes at uære opsonbet liftert Ptidbel mod Tæring i benzoesurt Natron hooraf der en jyv ligers Tid indaandes en Oplosning Morgen og Aften.—JAffercrennyKirkeinb viet. — J Norge findes 108 Fyr ai alle Klasser med 145 Betjente. — I Nærheden af Haulel idsæ teren havde 14 DristchandleregjortJlb op ien Ovn, og da ber ikke uar mer Brende tog En af dem en fort Klamp, han holdt for Kuli og faftebe ind i Ovnen, som med et efploderedc, bræbte En og stambrændte en anden; Klumpen var sagtet og sam- menlobet Lendt, efterladt ber soa Bki- arbeidet. — En gammel S/mand, Th . Olsen er dømt til 10 Tageø Band og Brød fornt Sagdomkoftninger for Guds bespottelse. — Kongen har ubsat Be lønning af ke. 5000 for bet bebste For slag til pantfret Slid sor den fvenstc Flaade. — Det 4de norbiffeSlo* lelærctmobe stal næste Aar afhol- des i Stokholm. — I Mosigon, Befsen, refer Rcrvcseber; i d Hus alene 11 Patienter. — Fra "Vaisenhuset" er 7 fonsirmerede. Antallet er altsaa nu 46; riten der er Anføguiug om Op- tagelse fra faamange, at Past. Oftedal har anfeet det af Barmhjertighedshensyu nødveudigt at oprette eu Filial paa omkr. 20 Gutter; nye Bygniuger behø ves ikle, men rigeligere Uubcrfivttelfe. — Past. Ording i Solum, fortæller ct Blad, oæltedc paa cn Reise til Me- lunt Annex ud af Bogitcu, brak cn Ann og beskadigede et Ben, men fortfattc itle destomiudre fin Bei, ja holdt endog itonsivmatibn i demte Tilstand. Mou sige nu, at Tidernc gaar tilbagel — I Ry 1 dal kommer fortiden ofte tun et Sites, ftuudom blot 0 a 7 Mcnueffter til Giibstjcueftcn, saa at Præsteu vender hjem udeu Tjeneste. Saa fan cr ikte saa meget værd?! — id. T. Prydtz af Moss cr idlimt 50 Kroners Bob for at have dpbt cn lit aarig Gut,— thi cn faabaii fait efter Disseuterloveu ikke au fees ubtraadt of Statdtir- fen. O Statsfirle! Danmark: R igsdagcu nnbncbcs 6te Oktober med ferdvaulige Jpsstidctig^ tjeder.—JBiby harværetenIlde brand; meste af Præstegaardett brerubte og en Mand brak Benet. — Pengejager ne i Danmark staar paa eu ypperlig Fod og danner eit paafalheude Modfætuing til de trykkende Forholde i Norge. — Rigsbagsmand, tidligere Redaktør B i i 1 c, aabuebe FiuautslovcnS Bcliaubiing i Folkctljiuget med en grei Redegjørelse for dett sinmtcicUc Stilling, livoraf frem gaar, at Danmark i olouoiuiff Henseende befntber sig jaa godt som nogcitfinbe og bedre cud de fleste curopæiffc Lande. — Pta it har i Statskassen ct Reservefond pan 38 Millioner Kroner og eit Be holdning paa 35 Mittet Statsgjelden cr viitnof 173 'Mill. , men itaar oucimæuutc Behotditiug fradrage? blir ben neppe 100\ Mill. tvods dc kostbare Krige. Statens Jernbaner gav det dårligste Udbytte, saa at man ikke fnart strider tit nye Aiilæg. — Klasfetotteriet gav mer Judtægt cud alle Jernbaner titfammeu; Liresundstotdms Afskaffetsc og Krigen i 1864, der erttæredes at ville ftterkfe Daumark aldeles, har gtædv tigvis iitgeu fyndertig Jttdslydelse ovet paa det offentlige Bctværc. Tuertimod Tolbindtæglmic udgjorde i 1878—7 ' .» ilke mindre cub 721 'Mitt. og cr ciibitu i -stabigt Stigende. — Koufercntseraad B. F. Johnsen cr bob i cu Alder af 91 Aar. — J "Arbeiderforeningen" af I860 er Prof. Hottcil valgt til Formnub. — Skomager Aqersted fra R iug sted bode af Slag i Holbeck, hvor hau just var til stede ved sin Brodcvs Bcgraueljc. — Cnlcit Maren Jeppcfen, Boltringgaards- skoy, bode nylig 104 Aar gammel.— Nils Jensen af Sfubstntp fanbtes bob paa Bcien dræbt af Hesteslag. — Begrave!fesvæfenet iKjøbenhavn ffal nu heiUæggcs under cn Commission bestaaenbe af Borgemestcr, to Provster og to fommuitalvalgte Mættd. — I . 'A. H a ii) e it S B o’ i upriviligerebe Gjeld er 186.000 dtrouer. — Sangerinden Caroline Lehmann cx bød. Sverige: Sveriges3cminarier har nu I486 Clever, huornf mere end j Damer. — I Hern osa ud skal byg ges cu Skole, der cr bortfat for fr. 105.000 . — J Matmo induiedes beu uye dtolcbtlgning Iste Cftbr. —- I Norrfpping cr cu Lærerinde affat f^rdi hun havde sluttet sig til en (ny evangelisk) Nabvcrdsforening. — J Gutu m har mait fornemmet flere Jord= stod. — iCtuf Anderson i Ljusbafcn cr arresteret for Mordatteutntct i Telsbo. — I Grafma .Mirke blev fornyligt 10 Toustuntme arrefterede. — JSuudS- iu a 11 bleu Blifstagcr Johan Norbin domt til 4 Maaneders Strafnrbcibe for at have tilnarret sig Penge ved at ud- give sig for Cmigrantagent. — De ftaf- tels Emigranter synes at være lige ub- fatte i Europa font i Amerika. — 28 a di S t c a a Suffcrfabrif har gjort tionhirs. Havnearbeidet i Helsingborg cr nu faalangt fremffredet at hele Basinet cr udgravet. — Jemtelandsbauen drives nu paa med Kraft; det samme er Tilfældc med deu norske Bane, som skal mode den. — En Styfjunfer Luudgreu i Gøteborg havde stjaalet ikke ubetyde-- ligt af de militære Klædeforraad;. Sa gen blev imidlertid neddysset og PZaiv den sendt til Amerika, da cn "Hssere- staaende" var lidt, og ikke saa lidet ind- viklet; Amerika er godt no! for alle; nu gjøres imidlertid lidt Larm af Sagen. — iNordenfsjbld er nu paa Veien hjem. — Et femaaraammclt Barn blev i Estilstuna ihjclflemt mellem to Jern- banevogne. — Boghjnbermcstcr L. B. Levin i Upfaltf er dø^ i en Alder af 59 Aar og har tengmertterct 10.000 Kroner til Stiftelsen for gamle Mænd og Kvin- der og 5000 Kr. til Boenehjemmet. — PaaWiSby harman havt etsteds en høl Høst af Druer. — 3 BergSbro har en 73 aarig Mand, ©mante Sør* strom, hængt fig. — FraUstad kunde man 8de Oftbr. med det blotte Øie tælle over Hundrede Seilere paaØsterføen for veftgoaenbe. — I Tnlengågntbcn, Jon- føping, har været et stort ©tcnfkeeb. Europa og andre Verdensdele: Direktører uef-tien fnllcrcbc Glas gow Bank, dømfe nogle til 8, andre til 18 Måneder, holder nu paa at tomme ud nf Hullet. — Hver Neise af Dron ning Biltoria fra hettdes Lysstslot i Skotland til London, foster Staten $10.000 I Scrbien cv der mer Rovervæfeu end Regjeringen tan rande med. — I Konstantinopel holder Porten paa at ramle overende, da Gttglænbcrnc vil tvinge ham til Reformer; Mlæber og Hufe tan blive fan forfaldnc' at dc itle leeilger fan lappes. — 4 dnarlige Aar og Slonhirrencc med Amerika, — det er Aarfngen til Striden i Irland mellem Husinænd og Patroner; unnr Krybbene er tomme bides Hestene; det er bcbft "Pat" sommer hcrover. — JA fgh o- Hi!taitg/ravbetnu raskforsig;Jakob Khan har obbitcrct, og beit engelske Gen. Roberts erklærer Laudet under engelsk Styre; alle, som multer, blir hæiigt. I Spaiii en liar været to paa hin- nilden solgenbe voldsomme Ovcrsvom- melfer. — Hiinbrcbcr af Lilf og /uhyre Eiendomstab. Overalt optage» Sub- I fkeiptioii til Hiælp, — i Paris ever j $10.000; cn enkelt Mand i Sponieit har i giuet $400.000. — Jpbernci Antal ; j fiflCv nu at uerre akkurat saa stort som i paa tiong Davids Tid, G n ? Millioner. — I Jltbicii brcebtes i 1877, over 19.000 Mennesker af vilde Dyr og | Slanger. — Den store tyske Theolog, i Prof.Har(efj,cvbob;bererfnart ilke mange igjen af de store. — Bis- ■ morf berette» at uære nluoiiigt med- j tageu af haarbt Arbeide, saa at hatt man soge længcre Tids nbjolnt Hvile. Der er nok Ugrciev Luften. — Zutukon- geu, Ufltfjuojo, er uu vel'fort viet font Fange i Slapstadcn. Der man være Triumf i England. J Rusland findes 385 Klostre med 2200 Munle og Nonner og 3 Millioner | Rublers nnrlig Judtægt. — Samme- I steds hersker nu cu næften seberngtigt i Joer for at fjvbc Krigsmatericl fnauel fra Tyskland fom fra England og Aineri- ! la.— I Zu1u1andet synes Mis- . sioncii at beredes nye Ban)fclighcber ; derved at bet cr ovevlabt Hovdingcrne , at tillade eller forbyde $ isfionærente Adgang; Zuluhovdittae», John Dumt, cn tingclstmanb forrcjtcu, herster item lig over Distriktet langs Natal og sor- 1 byder baabe Schreudcr og Oftcbro fit Cand.—Spanien driver nluodigt paa at opluruc Slaveriet pan Cuba. Taarlig Potetenhost og Mangel paa Torv vil nfitebfommc cn jngelig Vinter , i Irland. — lt hanen af Afghanistan som nys a bbi terte cr bleuen frenbet skyldig i Cpv.nrct ni od England og holdes uu som Siatsfaugc i Jitdicn. — Ten inbi ste Regjering holder paa at anlægge cn : Jernbane til ltaubal)ar iAfghani i strut, bet cv eu Grand mere illglorhoielse i Jcmpiiicr. — J Japan w C bolero raset; af 150.000 Tilfaelbe har 85.000 mebsovt Døden. Regjeringen har gjort alt i jin Magt for at stanse Pesten. — J England vg Wales cr 161 forskjellige religiose Setter og Parter. — J J r- l and og blandt de Irske i England er nt) Ophidsylse paa Gntub nf at 3 irske Ledere, Tauitt, Stillen og Tnun cr arre sterede af Regjeringen. Hause & Davis. Handel tned Hofflin & Gray, Skandinavisk ost TYdsk Apothek Hfornct of Washington Abe. og 1st Abe. S. Udvalgte mrdieinske Redder og Utter paa Lager, tilligenied dc mtst ublandedc Medictner, Maling, Sæbt, Toiletgjcnstandr og alt andet til Forretningen hørende. Fltste Varet direkte inbførte fra Europa og til ufædvanltg billige Pelser, da vi klin salget sot Kontant. Farmere og Landhandlere bør fe vore Varer og forhøre sitg om vor' Priset før de gaa andetsteds. Scminariet tar her sine Ptediciner. Gt. W. Hale & Co. Anbefaler sig til Befolkningen af Slitttteapolis og Norboesten font bet æibste, ftorfte og paalibeligste Dry Goods Hus i Norbbcsten. Orbrcs fra Laiibct og Ubeubyes, for Prover eller Barer, expebe- res med Promplhed. 6 sir. .19. Keinicy, Norsk Haildelsexpedit. 301 & 303 Nicollet Ave. Minneapolis, Miitit. Holm H. Olsen. 307 Washiugtou Avenue S. 307 Photograph. Hat taget Billeder af de fleste Synoden8 og KonserentsenS Præster og Proses sorer. — Alle Skandinaver til anbcsalc ham. Dc bcdftc Vifitkort til 82.50 Dusimrt. U.T.E. Handel med fdrdigc Kladcr. 210 Nicollrt Avc. 211 Henncpin Avc. (Blitif tvertigjennem Bkodcnet Hatte. Huer, og alleflogs Herreartikler U. T . K, cr nu Bogstaccr som alle cre fortrolige mcd i Minncapolté og Om» cgn; Atle bed, at der cr gode Varet og rimelige Priser. — Vor Host- og Vinter Stock ct nu fanfke sterre og mer modetnc end nogct ondet H«s Vest for Chicago. — Der cr skandinaeifk Saigomand. — s A. A. pond. 35 Washington Aocmtc Syd. 35 Øbiic og Kosiestove mcd alt dertil hercndc. Do stoffe Sfondiitnner tjohc her. Godt Arbeide og billige Priser. Der er fdcnfk Clerk. Eich.lzcr & Lo. ■212 Nicollet Ave. S. 212 Hatte, alltstagS fra de billigste til dc Fine Herreartikler. Fderbcrk. Peltékaabct, Peltøkraver, Muffer og Handskcr. — Smagfuldt og solid Arbcidc. Billige Priser. Follls & Griffith. 206 Nicollet og 207 Hennepin Avenues. (Butik tvertigjennem Bloeken.) Minneapolis. Hor nu det største Lager t Nordvesten af Gulvtepptr, Matter og Linolium. Hvide Gardiner og Rullegardiner. | NB. Hundrede forskjellige Monstre i alle Sorter Tepper er sabrikeret sari filt for vort Lager og sindre ikke i nogen A. llcland, ' Norsk Sagfører. 219 Washington Avenue Syd. S. A. Const;. 219. Washington Av time Syd. Minneapolis. Kjobcr og ftilger Loud : mim„i=ta, Wisconsin og Iowa. — Sanger og bytter Land cg Votter. MvdtagerPenge ti!lldtaanmodbediie Slags Sitterhev. — Ub la an er Benge mod Sikkerped i opdvrlet Land. — Agent for Chicago St. Paul pg Minneapolis banens Land i Wesl Wisconsin. — 5alger ogfaa Jern banela nd i syd Minnesota og ttold Iowa paa billige Biltaar. Holm W. Sherwood. Bogbinberi. 123. Nievtlct Avenue. Minn. Minneapolis, - - - i Alt til Bogbinberiet horende udfcreS godt og billigt. — Bogtrvfkere paa Landet, Pra- I ster og andre, fem haveBogbinding at ut|ore, ! gjor vel i at forbore sig om SbermoodS Pri. • fer. — Boger tan modtages cg sendes pr. l Express. : — Shenvood har skandinavist Arbeider. — I. Sfotoi alle Soiler fra det siiicste og ete- gantefte til bet simpleste. — BiDigt, solid og fmagfulbl. — No. 215 Nicollet Avenue. Minneapolis, Minn. anden Teppchaiidrl i Nordvesten. Boston Square Dealing Clothing-House. No. 2. Pence Opera House. Snrbigc Klndrr, Hatte, Hgsr, (struts Suruiftsiug Woods etc. etc. Min Barebeboldniitg cr nu en afbe ftorfie ; og bedfte i Minneapolis. — Holder faste Priser; mcn veb ct peldigt Jndtjev af nut ; 2ager, cr ieg istand at salge saa billigt at 1 enhver nil stride Beiparclfe bed at tjobe efter ! mine Priser. Sicrett er selv Skandinav. John Tdftie, Leonard Day & Sons Manufacturers of Limber, Shingles L Lath. Offlee og Tomt: Hjørnet af 3bie Gade og 6te Avenue Syd. Minneapolis, Minn. George Hahn & Co. — Apothek. — Handel med Olje og Mating. samt alt andet til Drugsorretning hørende. No. 123 Nicollet Avenne (ligeoverfor Posthuset). Minneapolis. Forandret Firma. Kirkbridr, Ulhitall Show less

Title: Folkebladet November 1879, Folkebladet 1879-11 No. 0009
Collection: The Folkebladet Collection

Title: Folkebladet December 1879, Page 06
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer høre om bet passerede. Uagtet hun le- tiebc meget tilbagctrufket, var ber vel villige Hjerter nok til at bringe hende fan gladelige Nyheder. Hvad hun teenfte, hvad hun lcd og hvad hun græd, var ber ingen fom visste. For hende sclo var bet alt som en Trøm. Hun var jaa...
Show moreDjVu hidden text layer høre om bet passerede. Uagtet hun le- tiebc meget tilbagctrufket, var ber vel villige Hjerter nok til at bringe hende fan gladelige Nyheder. Hvad hun teenfte, hvad hun lcd og hvad hun græd, var ber ingen fom visste. For hende sclo var bet alt som en Trøm. Hun var jaa optaget med Moderen og hendes Sygdom, at hun fik liden Tid tilovers for sig felb, og hint var glad derover. Hun veg ikke fra fin Moder*!* Leie, Men hendes Dage var talte. Det.gik ftabigt nedover, og cflcrfom hun narmebe sig mere og mere Skilsmissens Stund, flyngedc dc to | .Stvinbcr sig fastere og fastere til hinan- ■ ben, og hvadM arit aldrig havde beiooet til nogen, men hvad Moderen alt længe j havde auet, bet sik hun neblægge i ben i boende Moders Hjerte: at hun elskede | Thor. De ere ikke glemte bc mange Ord, og j itfc bortstytledc bc mange Taarer, som j fnldt mellom Moder og Datter. Ogi det var i disse gribende Afskedsstunder, i da dc begge med forklaret Blik faa igjen- j nem at den Elendighet», al den Synd j og al den Sorg, som Kirkestriden havde afftedfommet og fmykfet med Kristi hel lige Navn, at Marit ogjaa blev klar over |ig selv og sin Livsopgave og lovede Herren, at (anlongt hendes Liv raf, vildc hun bede og virke nted en Koindes Svaghcb og Stiltjcd, for ot der maattc komme Fred mellein bet fønberreone og adipliltebe Folk, og at Kristi Kjærligheo maattc faa regjere"i Hjerterne. Således hettfluinredé Moderen i Tro og med ialigt Seier6|mil og 'Marit luk kede hendes Omc i Doden. Men hvad der var Liv for Datteren, ; det var Dod fR Faderen. John fit bet j fvrfte Sing, ber ftog indtil Hjerteroden. ; Jen store, ftottc, stipe Maud feguebe mi ser Si,'eget. van havde aidrtg didst, j o.ld .v .:istr:uM havde o.rrct for ham, sor iMv lie.ids' lid tii Graven. Og :sr..Mv der file y.net for M «rit jaa lunde i a.i uli’ ljjliji ud at leve cn Time, ester ! a: -vustrueu oar borte. Men hun gif ; igicu iMarit. :Vl a v i t bleu dobbelt ijeorlig mod.Fade- j veu, ester at h.ttt jaa, Han begandtc at \ live. Him overførte heie situ Moders j ttiæriigheb paa ham. Cg bet trængteø vei om. Tiii John faldt nnndeligt aldeles faim.ien. Hun tabte Jntcresfeit for alt, selv for i’t ivicjvvideil; ja han bcgnttbtc cudog at foie fuvme'igt Had baade til Kirke og Pv.vlivr. Fovictniiigenie forsømtes, Faviticii vaufljoLtebcy, fort ait gif tied- over, her car intet igjen of deu gamle, mn-gilge, fteustcrvle Mod r a b’c n. Sautedcs gil et Par Aar; Follet gle mu- ij.rm, og han glemte dent, stun gamle Mvitt) glemte i'tte Noterne fine, og of og uinau lian Joliu et lille Pres fom med" gluSldc Jern. Med Forfeerdelsc iaa flolm Ruin og , Fattigdom imode. Men del oar intet mod Sjcclcus Lidelfer, Samvitilghedsnag, Selubebreidclfe og Rerdjel for Dodeii. Dot oar frempaa Hosten. Det havde baret ct tenimcligt godt Aar; men «city havde Pant i Aylen paa Marten, og John maatte se Hans Folk „reape" Hans „field" tærffe og ljore hort Hve- ben for hans Øinc. Han fit Inapt no! til Bintersode. let oar cn Draabc for meget for deu anfeede Maud, hvem itte Præstcn besogtc nu, da Han uar ruincrct og havde tabt Jvcrcn for Kirken. Han blev sengeliggende og bet tmr friart flart, at lean tile havde ret læugc igjen. Han havde iffc uogen bestemt Syg dom : men bet uar font nogctgnagcdc paa Llvsrodcit og hau tærebeø uimodstaae- ligt hen. Stundom oar Han oppe nogle Togo: men faa maatte ban otter tilsengs cn Tid og faolcdcs gil Hoften. Marit veg ilke fra ham. Med stille hærlig Haaiiv pleiede hun ham. Al drig fiogebe hun over sin egen Lidelse, men lagde hele (in Sjælskraft ind for ai stutte ben vaklende Fader. Bel mærkede hun at Faderen skatv, lutar hun lagde fin Haand vaa ham, og vendte sit An- sigt bort iom af Zrygt for at se paa hende; hun begyndte at aue, at han havde tiget ind i hendes Hjerte, ttaar hun stun dom fad med Hændernc i Sfjodet og Blik ket ufravendt stirrende, heftet paa Bin- duet. Men fan blev hun dobbelt fjær- elig og næsteit munter for at oplive Fa deren ; nf og til fmilede han igjen med ct mat Smil som en visnende Rose; faa var der igjen Dvdstræk og usigelig Smerte om Miutden. Mett John uar bleyen cn anden i diøic Maancder, som Harren gav ham at beredes i. Marit havde cn enden Maodc at talc om Kristus end den, han havde hort eller fornummet i de stdste ti)Dc Aar. Hun talte Fred og Kjærlig- bed ind i hans Hjerte. Hun fang Salt nter, der gi! ligetil Sjoelen og drev Taa rer ltd af et Ote, der havde veetet tørt i en halv Levetid. Hun bad faa barnligt og ciifoldigt, at han syntes han blev i Barn igjen og minbebes sin første Kjær- j lighed, fin fvrfte Bæffclfestid. Det gil helt unberligt for fig med j ham. ,von blev jaa beiynderligt blod ! og stundom tyktes det ham at han kunde 1 omsavttc hele Verden, og derfor længte-- i des han bort. Mett atter igjen for cn ntori Sin over hans Bande; han ryftebe fig, ligefom at fri sig for en smertelig Tanke: cg mangen Gang, ttaar han har sovnet iud, vaabte han hoie join i Dods- angft: Stcingrim!—iaauaagnebe han selv af Raabct og faa fig ftygtsomt omkring, jom om han var bauge at uo- gen anden skulde have børt det. Ter sod Ma rett midt for ham og ct' nersten umærfeligt Smil for jom cn Vaarsky over heltde. Cfterhaandcu hændtc dette hyppigere; Marit forstod, hvad Faderens Hjerte bar fylbt af og lidt ester lidt lom hun at j dreie Samtalen ind paa gantle Dage, i på Norge og Fadevens Sarnetid; der , aahnebe jig en ny Xiv for John; hå ! blev fom et Barn; og snart fom Talen ; paa Steingrim og tilslut havde hon aab- i ner hele fit Hjerte for Dotteren. * Sea j begunbte Merits Arbeide, at bringe Kristi Fred i de sonderrebne Hjerter, beit Fred, fom Kirkestriden havde opre- vet. Hun stjorbe ben første Prøve i sin Missionsgjermng, og Herren gav sin Velsignelse. Han uiloe sammenfoie, hvad der var abfkilt. Jo længere det led, bes mere talte bc sammen uforbeholdent om Steingrim og alt hvad ber havde bidraget til bet bitre Fiendstab, ber var blevet deres Livs Forbaubelfe. Og saaledes ait bet til, at da John fibftc Søndag havde stedt sig til Kirke og uventet sect Steingrim ber, havde han havt Lyst at byde ham Haait- den, om ikke noget ondt havde holdt ham tilbage: Skammen. Og derfor uar denne Juleasten blevet ham bratibenbe Gloder; thi han var bonge, nt han al drig sltilbe se Steingrim mer i Livet og ræffe ham Haanden. Men ogjaa hos Steingrim var ber steet store Ting. Gftcrat Thor var for- ivunden kom der faaban Angst over Fa- bereri, at han næften anklagede sig selv for hans Morder. Han havde faaet fnldt op at tænfc paa udenfor Kirkestriden, og uaar han faa Hustruens ubsiibtc, sorg- brudte Sktttelse, og øiitebc Fattigdom mens glanende Anstgt over fin Børne- stof, faa begynbte han deri at se cn vel fortjent Lon for saamange Aars Bitter- ed og forfængclige Strtd. Han glemte node Keith, Noter og Kirke; og naar han trøsteéløs enbnu gik og arbeibede paa Farmen, faa font Thors blege for* tbiulebe Ansigt frem for ham, og lod ham ikke Ro, hverken Nat eller Dag. Saaledes gik for ham be to Aar; be gjorde ham ti Aar ælbre; mett stundom naar Mørket blev tytt rundtomlring ham og Fortvivlelseus Nat laa fæufct over ham, Horte hau Salmclyd, og Bnr- neraab, og en usynlig Amtb sorte ham tilbage til Barnetidcit og Ungbomsba- gene, og ett Rost raabte t hans Hjerte og jagde John, Iohtt! Han Horte om Ivlins Tilstand ogSyg- dom ug mange Gange teenfte Han at gaa over til Hans Hus; men der uar noget ondt, fom holdt ham tilbage: Skammen. Mett også lian blev blyberc hver Tog; Kivlestribcn table nt Interesse; lian saa tilbage paa bet næften som cn Synd; Præstcn font sjelden mere til hans Hus, og bet var rimeligt nose for Steingrim var bleyen fattig og besubcit jaa forunderlig (igcgyloig, nt f)au troede ber fluibe være noget godt i alle ti ir fesamfund; og Steingrim table intet ved Praftens Fravær. Saaledes gik det til, nt hau Søndag før Julcaftcit fom i den oitdcit Kirke og saa John, og ba bleu bau jan be- verget og fuid of Grand, at hau maatte gaa fra Kirken sor Tjcucsteu tiar slut; bet lagde andre ud som Foragt for .St irfen; mett Steingrim maattc gaa hjem og stige et enligt Sted og faste sig ned paa ft noe og (jan fik tale med Gnd i fit Hjerte, som han iffc havde gjort paa mange Aar, og beljende sine Synder og raabe om Forladelso; og han sik Fred og lovede at se John. Imidlertid lan Thor paa ham mer end noget andet. J over to Aar havde Ingen tjort noget fra ham. Faderen havde gjort alt for at lomme paa Spor om han levebe og hvor han opholdt sig ; men alt forgjæves. Julcaftcw tat Tirsdag og Steingrim havde været i Byen med ct Læ« Hdede eg kjøbt noget Smaatteri til Jul; meget var det ikke stakkar, tbi Keith havde taget Levens Part. Men han havde faaet Brev. Han skalv da han aabnrde det; han faa det var fta Thor. Det var intet Glædrøbudskab. Thor var død. H°n var dragen til _Dakota, taget Land og arbeidet haarbt i tø Aar. Han havde tænft meget i stnSnfomhjd vg han flagtdt ikke oter hvad han led. H°n havde kjæmpet og vimdet frem til Seier i Gud. Det var ikke faa bestemt at han skrlldc naa sitt Maal i Livet; æjeg er vis paa at jeg skal naa det i Himmelen !" var de ststde Ord; de var skrevne med en skjæl- tende og usikker HflQnd. Gn fremmed Haandsktift havde tilføtet at Thor havde bedet at sende Brevet, naar han var død, og at han henso» rolig i Troen til stn Frelfer. Jndfluttet laa et forseglet Brev til Marti. Steingrim græd; men der vor ikke bate Sorg t Taarerne. Ungdomøfalmer kom ham fote mens ban kjørte hjem, og en ustgflig Længsel gtcb ham cflet ot sotlade denne uste Verden og komme hjem til sin Søn. t Da han kom til Huset laa der Bud fra Marit Kvrlrub, om hau kunde komme orer til hendes Fader iitax. Hfln latte Hestene ind og gik over til John. Saa- lede® kom de til hinanden. Maitt aabnrde forstgttg Brevet, hun anede dets Jndbold. Men jo mer bun læste, deømere flød hede Taarer af ustgelig Salt bed oter Hendes Kinder. Saa harde Gude Aand opfyldi HendeS Hjerte, at hun ikke bekymrede stg faameget om Tbot le vede, som at ban letede i G u d. Han aabnede sti Hette helt for bende i Brevet; hun faa, at han havde sandet stn Frelser, hjm tidste at hon var hiemfeten salig, og dette Brev sagde, at bang stdste Tanke bavde været paa hende. Hvad fcøietc Lykke stod igjen for hende, end, naar det bedagede @ud, at saa fam- leø med den elskede i H«mlen. Hun laste Brere' mange Gange og gjemte det paa siu Bryst. Saa faldt bun igjen paaknæ, og bad og raabte i fit HietteS inderst-, og opløf* tedeé til Himmelen ved uubstgelige Sukke. Hvorlænge bun laa saaledes, vibste hun ikkes.lv ; bun blev vættet af stn Henryk* kelse ved KuldegySntnger, fem for over hende, tog Lampen cg gik ned i Kjøkkenet, brer Ilden var ubtød. Hun tændte paa, satte en Kjedcl over og traablc lydlest ind til de to Vennet. Hun fandt Steingrim stddende paa Sengekanten holdende Faderens Haand. Fot de to gamle var ogsaa Tiden gaaet hurtigere end en Drøm; men de havde faaet talt ud om alt hvad det havde væ» ret dem imellem i disse ti lange Aar, cg de to Bennehjerter, fom kirkelig Splid og Bttterhed havde revet fra hinanden, fandt hinanden igjen, da Sorg og Lidelse havde bølet dem mod Jorden. De saa nu med et andet Sind tilbage paa den henrundne Tid, hvis kjødelige Iver og Nidkjæthed havde været derefl Gudsfrygt. Med Taa rer og fvulmendeHjertee havde dr bedet hiv- anden om Tilgivelse og forseglet det med inderlig Bøn til Gud. Steingrim vavde just reist stg op og sat stg paa Sengekanten, da Marit traadte ind. Gt saligt Smil laa om Faderens An» stgt, et næften forklaret BUk lyste ud of hans {Die. Marit kom hen til Sengen og Faderen rakte hende Haanden. "Kan du lilgtve mig, Marit?" hviskede han næften uhørligt. Marit hovde hverken Toaeer eller Stemme mere. Hl,n faldt paafnæ, tryk- kede Læberne mod Faderens Haand, og hvisk.de: "Fader, Fadet 1* H,erter forstaar hinanden bedre end Tnnger; et nyt Smil gled over Fade» rens Paude. "Nu lade du en stakkels Syndet fare t Fred, thi jeg har feet din Frelse l" kom sagte over han8 Læbet. Saa fik han et hcfttgt H°steonfald og maatte helde stg over Sengen. Derefter faldt han tilbage paa Puben og laa en Tid stille fem t en halv Dø8. Marit fang stille Det først? Vers af Sal» men: „n®o ikfim lader Hetrefl raadt". John aabnrde Vinene paanyt; æjeg ser Englenes Hærskare stige ned over Jorden", sagde ban; "Jefasbarneterfedt". Dg tfter en lille Pause: „Wre være Gus i det Høieste, Fred paa Jorten og blandt Menneskene en Velbchagelighed" . Saa drog han et dybt Snk, — og var død. " Fred paa Jorden"! gjentvg Sieln- gttrn næften mekanift. Marit lukkede Faderens ^)ine; men hun græd ikke. Gn lille Stund estet gik bun atter paa sti Kammer og bad, derefter stillvde hun fig ved Vinduet ogsaa ud i den stete stjer- neflarr Nat. Hvelvet løftede stg for hendes Blik og blev beit indtil Himmelen; men de tu- stnde Stjeruetd Lys fænkede stg ned t hen» deo Hjerte sam Euglestaret ; Himmel og Jord var atter forenet paa den hellige Julaften. ^Frtfc paa Jorden!" hviskede bun uvil* kaarligt ben forjlg. Derefter lagde bun til: «Herre sorund mig din Naate, og jeg vil arbeide sor Fred! Saalrdcb blev M arit ene og fattig i Verten, men dette var hendeø bebstc ; Julaften. Folkcblnbct. Minneapolis 15 Decbr. 1879. ProfeSforfondsfagen gaar stn rolige og jevne Gang fremad. Det er saavidt stør Sag, at den trænger nvgen Tid. Folket til drøfte eg c vervete, mange Forklaringer og nærmere OhlySninger I gjøres nødvendige og vil komme eftet» haanden, som de paakaldeé, mange Mis- forstaaelfer maa bortryddeé med faapas Forstgtighed, at ikke den gode Vilje med det samme vpriveS. Der vil Bøn og Ar beide og Taalmodigbed til. Der vil det Krtsti Fordrageligheds Sind til, der med freidigt og usorfærdet Blik arbeider frem ad, uden at endse Modstgelfe eller person- lige Angreb, fordi, h»iv dette er Kristi Arbeide, faa maa vi vente begge Dele, og det vil blive os Mætke til Seier. "Protesterne" h«r gjort stt til at for virre Sagen og forvirre Sindene; ester» haanden som Forholdene nærmere opkla- «6, fornemmelig ved de i stdste Lutheraner offentliggjorte Forslag om P r o fe 6 for- 1øn og ProfeSforfo nd, til det blive mer og mer tydeligt, at den ©rund- vold et ganske uholdbar, hoorpaa Prote- : sterne heiser, nemlig at Jndfamling af Pioseésotsond er et Overgreb mnd Aar8» medets Bestutning. Thi det blir nu af Sekretæren godtgjort, at ialtfald Pro- fesforlønéfagcnsvidereBchand- Ung «S udfat af Aaråmødet; ikke desto» mindre har baade Formanden og Sekre tæren instændigt opsordret Menighederne til at tage Sagen under Behandling, — visselig ikke med den Fotstaaelse at det skulde være forbudt at famle Proses* Paa den anden Side er det temmeligt hastige og noget uventede Arbeide m od j Professorfond, bleven efterfulgt af en na- i turlig Reaktion. Fornemmelig har de ! af St. Anggarkredfen i Clear Lake fattede Rtsoluifsnet urilfaarlig maatut bidrage meget til et Dmstag i Stemningen. Tht i den Maade hvvrpaa nagle saa Præstet og Menighedslemmer taget Samfundets Formand i Skole næsten fom en Srnaa» gut, for en Handling, fom han i stn Egen* l skab af Formand ialtfald kun staur den samlede Konferents tilAufoar, denMangel paa ©rund og indre Sammenheng i Be- stutningetne, og endelig det maaske end» nu mer ugrundede, og lallsald of et Kredfl# møde ubefeiede Angreb paa en enkelt Person og endog enkelte Ord i nærværende Blod, intet af dette er skikket til at oække Tillid eulen til vedkommendes fordrage» lige og overbærende Sindelog, eller be«6 Interesse for Skolens sande Belt*) *) Det gjet et forunbetligt, pinligt Ind» i tryk, ot "Dansk, Lmbersk Kirketidende*, i det ligesaaoel fom wLiuheranereu* inde» | bolder Beretning om Medet i Clear Lake, j sinder Anledning at udtale #ot hvis man i det Hele skal gjøre Brug af stn kristelige j FelHed til ai udtale sig om cn saa vigtig Sag, kan det neppe ske paa en roligere, beftemtere og jømmeltgeieMaade ! end her." 1 Bl har derfor i denne Manned gjennem Breve baade sea Gnfeltmænd og Menig- heder faaet mer Dpmuntring til at holde ud, mer Trøst af den fælle6 Bøn, fom et Ktldefpilnget t de Helliges Samfund, og mer Forvisning og Ttlltd end nogenstnde. Og uagtet vt maa befjende, at vort ftjøds ©frøbeligbed ofte har bragt 08 i to Sind, faa hat de kjærlighedssulde Dpmuntrfng6# ord rundt omkring sea Folket særdeles bt- draget til at staalfætte Hjertet for med Guds Hiælp at holde ud indtil Enden. Og det er ingen ©rund til Tvtvl, at Sa- gen vtl gaa vel tgjennem, — naar den kun faat stn Tid. Fra 35 Mentgheder har jeg nu mod» taget card, at de hat brgyndtJndfamling. 3 en Mcnighed er der samlet over $1000 t en anden L90V. { cn anden blev famlet over $400 ved førfte Møde og f flere mindre Mentgheder er famlet over $2 50 paa Kommunikanten. Over Nytaar vil udsendes cards til alle fom Isar begynbt at famle, for at saa Opgave over hvor- langt vi er komne. Menighederne op* sordres derfvr til at gjere et alvorligt Tag i Julen, fo.t at det kan kjende6, at der dog et andet t Konferentfen end Tvtvl og Protester. Ved Siden h«raf gaar for stg en alvor lig Overveielse rundtomkring. Naar undtageé Menighederne t Hetland og Albert Lea, det paa Sagen8 allerførste Stadium fandt det nødvendig! at prote» stere, hat ingen Menighet bidtil udtalt stg faalvdefl, tvertimod ofte ledfaget stneSkri» velser med inderlig Sympati for Semi* nariet og Proseéforerne og levende Jnte- reéfe for Professorfond; m n dels syntes de Sagen ilke var tilstrækkeligt drøftet, dels vildc de vente til næste Aarømøde, dels havde de faadanne Menigbedéfore- lagender under Haand, fom for Olieblikket gjvrde det umuligt, at paabegynde Jnd» famling. Det er Tiffældc ogsaa her i Minneapolis, hvor flirken er bleven om- bygget. Der er al Grund ttl at kormode, at bet kun bliver en liden Minoritet af Menig» ! hederne som er imod Fond, vg da dette er af den allerstetste Betydning at faa Rede paa, er dc Mtnigheder, som endnu j ifke have afgivet Rapport, tndstændigt opfotdrede til at behandle Sagen og indbe* , rette vm de et kor eller imod "Fond." Siden "Gjeld8indfamlingen", da jeg I paa Grund af de indviklede Pengetrans- aktioner fom Løn sik et personlizt Tab af over 70 Dollars og eftet 5 Maaneder8 anstrengende Arbeide fom Tak, © bla» leyfmulerne, hflt jeg afholbt mig fra nogen Befatning med Konferentfcn6 Pengebestyrelse. Jeg skal oglaa for Fremtiden afhotde mig derfra. Dg da Konferentfens Kasserer, Hr. L . Svendsen, heldigvis nu er flyttet til Minneapolis, hat jeg truffet Overenskomst med ham om at modtage Proseøsorsondspengene. Alle Penge, vedkommende Profesforfondet bedes detkor sendte til L. Svendsen, hola Adresfe indtilvidereetAug8b.Sem-, Min- neapvlisMinn. Fra et Par Mentgheder er sendt Skri velser med Opfotdting at (ndtykke dem i " Folkebladet. " De følger her, og "Hitte* batnet" ledfaget dem med fine bedste Pnsktr/) Chippewa Menigheds Beslutning. Paa Mrnighrdémedf i Chippcwa Me- nighjd, Douglas Co. Minn. afholdl den 3die Deebr. 1879, brsluttedes følgende fom Menighedenø Begtundelfe for at den nu til alvorlig arbeide sor Prosessorfondø Dprettelfe i Konserentfen. 1) Vi anser det for vort kristelige Kald og Øligt at, saavidt mulig, opbevare for vore Etterkommere Guds Ordé rette Prædiken og Sakramenterne8 re le Forvaltning ifølge den Lutherske KirkeS Bekjendelse vg vor Børnt- lærdom. 2) Dette tror vi bedst kan opnaaes ved at oprette og opholde en fand kriste- lig Præstefkole fot vordende Præsteré Uddannelfe. 3) Da Erfaring længe bar lært os, at vore Professorerti Afltnning er saa uregelmæøstg og mangelbaftig, at de neppe kan Hare stg sor det daglige Live Ophold, saa anset vi Tiden for en bedre Ordning af Løneindsam* ling nu at være paa dei Tid. 4) En faadan bedre Ordning tror vi ot se i et Ptofelforfonds Dprettelfe i Samfundet, af hvilket Renterne gaar til Len for Lærerne. 5) Vi kan ikke tnbse, at det fan være stridende mod Samfundets Beslut* ning paa stdste Aarsmøde ikke alene at behandle Sagen med Tale blot, men ogsaa ved praktisk Handling, da Aaråmødet opsordret Menighe» derne til at behandle Sagen og rapW portere til Prose6soisondefomiteen6 Formand. 6) Vi anser det fom Kosserentfens simple Pligt at opivlde fine Løfter mod fine Tjenere, og vi tror at der som Ssamntndet vil lade disse fine Tjenere gaa, fordi de ifke fan faa stn Søn, til det blive vanskelig at saa ttielige Mænb, som vil lndtage Stillingen ester dem. 7) Vi har Kjrndøgjcrninger nok fot, at den før brugte Lønning6maade ikke *) Lrysil Mcnighed har inbfenlt lignende Beslutninger, fom allerede- ere offentlig» ajorte i Lutheraneren; te nt derfor og for Slammets SivU» ubcladtc her. svarer til Henstgten og ikke gaar, hvorfor vi vil fotføgi en anden. 8) Meæigheben ønsker ikke ot.se i de Protester ogMiéhilligelser, som erud- talte het og der i Samfundet, nogen Udryddelsesetflæring of vort fjære Augøhurg Seminarium, og dog tan den ikke andet er mod en bedre Ordning af denne Ting ; hvorledes har monerer dette? Vor Mrnighed organiferede en Jnd- samlingøfomitee paa 6 Medlemmer for omtrent 6 Uget siden, og igaar havde Komiteen Mede, hvortil oqsaa Menighe- den var indkaldt. Vor Menighed et li» den og fattig; dog har vi Ha°b om at samle over $2.50 paa Kommunikanten. Vi et altib villige til at bære de Udgif- ter, fom father paa vs, faafandt ti for- maar det; og naar naar vi gjør det vi sormaar, faa trøster vi os med, at det er velbehageligt fox Hfr«n. ©runden fom bevægede, os til at or* ganifere Jndfamlingøkomitee sor Prcfefi* sorfond var: at vi fiavel som alle Me nigheder inden Konserentfen ifølge Aar6» mødets Beslutning var sorpligtet til at udtale os om Sagen, og vi kan ikke med vor bedste Overbevisning fe, at vi et i Strid med AarSmøbeté Beslutning, om ti, naar vi indset at Professorlen er nødvendigt, ogsaa samle det. J sam protesterer, tror ti er mere mod Aarémvdrtø Bestutning end vi fom sam ler, for den fom ifke samlet adfpreder, og den som ikke er med, er imod. Kjære, tænk paa denne vigtige Sag, tænk hvilken Skade fot Guds Rige8 Fremme iblandt od, om Skolen skulde blive stanset, tænk paa den Skade, det vilde forvolde de mange unge Sjæle, fom beføge Skolen,hvorledes de vilde blive ad- spredte, og faa endelig boor gavnligt et Professorfond vilde blive for hver af os. Saamange, som har havt lidt med Jnd* famling af Profeøsorsond at gjøte fan indfe dette, om han vil. 831 opsordret Menigheder og andre, som hat Hjerte for Sogen, at lade høre fra fig, og vi opsordret dem som ifke har begvndt at famle, ttl nu at begpnde, saa et kunde tnødefl næste Aarsmøde med den glædelige Etterretning, ot bi nu har sam let tilstrækkeligt Profeøsarfond. Hette, bevar du Skøler med Lærete og Elever af din blotte Raade for Jesu Skyld! Mabe!ta,8be December 1879. M. Olsen, I. Battetfon, 6. Larsen, M. Gjcrtftn. Nuuning BaVey. V Demte Gang bærer bet mod SBiscon* stn og Telefonen frelser 08 fra at blive narret af Jcrnbancfompagniet. Thi alle Aviser havde Asgangstiden en Time senere, end Trænet virkelig giL Kom* pagnict havde uden ribere Ceremonier forandret forandret Tid. Det er derfor ille albeleé overflobigt Rand, at bruge . faamegen Forstgtighed som muligt, der- som man ikke vil komme fortent til et Trænet er just kommet igang fra St. Paul; matt har inbrettet sig nogenlunbe fonfortnb elt i Sædet og er fuldt fast bestemt paa at maale 4 Timers Reise ved Hiælp of en opmuntrenbe Bog, da ett Mand staar midt over og fpørger om mit Navn iffc er faa og faa og ct Minut efter cr man i livlig Passiar, som altfor hastigt afbrydes, idet man 4 Timer ester hører Stationen Rush anreabt, og maa slilleå. At reise med Jernbane er ingen billig Spas t Amerika. Der er paa kortere Distanser hm ccn Blads, første Klasse, og for den betales ligesoameget og un dertiden lidt mere pr. Mil end for til svarende Plabå i Europa. Jkkedesto- ntiubre cr det en meget almindeligere Ting for alle her at reise; Amerikanerne er i det hele et vandrende Folkefærd; og saaledes er uventede og overraskende Mø der ikke saa sjeldne i dette Land. Bor Ben havde heller ilke gjort nogen Hanetrip. Han fom fra Blackhills og ffulbe til Michigan. Det cr en Distance ilttlbe jeg antage, som fra Kristiania til Rom. Her er bet langt fra noget ufæb- vanligt. Han gav levende og interessante Be skrivelser af Black Hills, og Livet blandt Pionererite og Guldsogenie. — Jndia- nerkeigett og fornemmelig Guldforekom- sten har bragt Black Hills paa alles Munde. Betydelige Mcnnestestarcr er strøntmebe derhen, og bet er intet Under, naar utan hører at tre Jernbaner for Øiebliffct faplobet om at være dett første til at naa Guldlandet. Det var fornemmelig rundt om Gustet City vor Ben havde gjort sine Underso- gelser. Der findes rige Lag af gutb- førende Kvarts og ber er Adgang for hvcmsomhelst at stjerpe. De forelobige Ilbgifter for et Skjerp; eller „claim" er $1.00. Man er naturligvis sorpligtet inden en vis Ttd mer eller mindre at drive „claimen." De har, befynberligt nok, bannet sig i Michigan et Aktieselstob beftaaenbe næften libeluffende af Skan dinaver ; Antallet er 100 og hver Aftie er $25.00 , ber indbefales efterhaanden som det trænges; vor Ven Dar sendt for at unbersoge Forholdene, fandt dem gaiistc lovende, og Setstabet har allerede 13 claims. Ethvert Tegn paa flandi- naoist Forctagsomhed i dette Land bør ' hilses med Glcrde. Men der fattes ikke Samtaleemner for dem ber nted nogen Grad af Tanker lever sig ind i dette Lands forunderlige Uboifting. Med naturlig Lethed gik derfor Kdidersotioneii oder tit vort Folk i Amerika, dets Fremtid og dets kirkelige Uboifling. Jeg stammer mig ikke tied at sige, at ber hos denne Mand fandtes cn aahdclig Klarhed og Umib- delbarfjeb i Fosstaaclsen af „den fri Menighed" i dens Ret og Pligt, i dens Opgaoc baade for «irfen og Folket fom god nyt Mod og Tillid i ct ofte mobfale dent Hjerte. Det mest interessante oar dog maaske at hore ham fremstille, hvorledes han efterhaanden var fommett tit klarere og klarere Opfattelsc af disse Ting vcb at være nødt til „arbeibe" med, og selv tage sitt Del af Ansvaret. Og idethele- taget er der faa Ting. ber i beit Grad har fyldt mig med Beundring, som den Lethed, hvormed mangen af vort Folk, hjemmefra uden nogetisomhelst Uddan- nelfe, her i Landet har været iftanb at udoifle cn praltist Dygtighed og Ømblif i kirkelige Sager, der ifandlsed lunde gjøre baade Bisper og Statåraadcr tile slamme. Og der ligger deri et siffert Haab, at naar Kirkesiriden engang ended, og vort Foil herover samler hele sin aandelige Kraft i en fælles Anstrængelse, faa oil yor Nationalitet iffc gaa op i ben amerikanske Stat uden at have efter* ladt sig et libet Aloorsmærfc. Menomonee! raabte Brafeåmanden med denne for alle Jernbaner, i. alle Lande, fælles særegne gjennemtrængcnbe Røft, bctTtammer alle Neroer til For* ftaaelfe af alt undtagen Naonet paa Stationen, det vil sige det eneste som for Øicblilkct cr af Betydning. Heldigvis cr vi felu lofaliserebe. Et malertst Parti af Fjeldinatter og Furu foetæller 08, huor ui cr; om 10 Minuter cr næste Station, Rust; man gjor fine Pakennelliker færbige, taster cr hastigt Blik gjennem Vinduet hm for ot gjøre ben ubehagelige Opbagetse, at Veiene cr frygtelig blade, og siger Farvel. — lo* get ruller en Ben bort til-------------- Gjensyn.
Show less

Title: Folkebladet December 1879, Page 04
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer /X 4 4 Maaneds-Kronike. Amerifa. Ubgifterne i Krigsde- partementct er nir bvogt neb til hvad de var sor Krigen. — I Massachu setts har en latholst Præst begyndt at ncgte bent Safrefmentet. ?om sendte sine Barn til Publicskolan. — Til Nov. 12. oar 65 Mill. Dollars indførte...
Show moreDjVu hidden text layer /X 4 4 Maaneds-Kronike. Amerifa. Ubgifterne i Krigsde- partementct er nir bvogt neb til hvad de var sor Krigen. — I Massachu setts har en latholst Præst begyndt at ncgte bent Safrefmentet. ?om sendte sine Barn til Publicskolan. — Til Nov. 12. oar 65 Mill. Dollars indførte i Gold, hooraf omt. 60 Mill, efter Be- gqndclfcn. af August Maaned. — Sølv holder faofmaatpaa at gaa op. — In- b i a n a har et storte Stolefonb end no- gen anden Stat. Det er nu over $11,000.000, font udlaanes dels .til Sta ten mod 6 yrocent Rente, dels'hjl Pri- uatpcrioncr, mob 8 proccnt Reilse-og SiRerbcd i Land, hyis Bærdi udcn Hus og audrc improvements" er det dobbelte af Laancjummen, dcr dcsuden aldrig mao ovcritigc $1000, til entclt Maud. Man hat heller aldrig noget lab i bonne Masjc. — Den største Del af Farmington cr nebbreendt. — Grant er nu met i Bclten end no genfiude; noglc oil have ham til Presi dent iov^sinmitelanalen, nndre til Jenv baneprcsident, otter audrc til General- kaptein, ined $50,1)00 out Aaret, tort alle mulige Slags President, undtagen For. - Staters President. Tor heude at Folket bar cu lidt aitdcn Mening ont alt dette. — T)c gode Tider bar be- vivfce ogfan cn Sntitle mcr Rundhaan- dvtbeb mob Læreanstalter. Således bar baadc Harvard og Amherst College mobtaget betydelige Summer. — J• New istorf suites under iidstc Balg at haor gaaet for fig en betydelig Sjal- • ringvmeb politiffe Embedcr. — 500,* DOO.OUO Dollars cr den Sum iom Weaver forfulbe Aluor soreflaar at udftede i Papirpenge, for dermed at betale alle Soldater fra Krigen For skjellen iom foitdt Sted mellem Papir og OMd, da de sik stu Betaling. Matt funde fan Løv ot degrade Landet i Pa- vtrpcitge paa dett Maadc, thi det skulde ilke vave lcetigc med dett Slags Opcra-- tioner, ror Forffjellen mellem Guld og Papir var iaa stor som dett oar for Kri gen. — Louisiana gaar demokratisk med 2Lt,000 Majoritet, og antager en ny Constitution efter Californiamønfter; beit farer hårdt med Monopoler — og med Statens Mreditorcr som soar sine •Fordringer rcducerede med 25 Proeent. — jFra Sleepy Eye berettes, at en FssQ nd cr, iom der kom ombord paa Winoya GM ll:10FPt Mired Milmeap. 7;U05M 5:206M ! «fcMartiamJunct. Omaha Expretøv. 3:30Q‘M llilOgM Mired Minneap. , 7 .00^3)1 5.05GM 5i3bitrBearLake& D ninth og ; Stillwater. • Stillwater 2-.30EM 8:55FM 100 Agenter eiiffcv til at frclgc: Blinyans Barker. En Pragtn^qave. med ca. 150 Jllnstratio» ner, i lo Hefter i Mvartformat. Pris 50 Et. pr. Heste. Praktist Raadgivcr. Raad og AnviSuger. Sunfcbebsicere, ferge* bog. 385 Sider. Pris $l.iO . Skandinavist Kogebog, Den eneste tlogebogedcrfeerliq cr inbrettet til Brug fot skandinaviske HuSmovre i Amerika. Pris iubbunden $1.00; do smutt Bind $1.25 . (ftsr. Treider. 157 W. Jnciema 3t-, Chicago. III. S. M . Williams. Boghtrndcl og Stationary. Chicago,Hill waukee&StPaul Banen. 3 Train dagligt til Chicago ; 10 Train dagligt lil Si. iicuis cg Kansas City. *llltdt.2øiid. •f 111,dl. Vord. midt Piand. Chicago Express (River Divijion ;) Af- gaar fra Minneapolis: 11:35 F-M. 7:05G Pt. -St.Paul: 12:35vg8.05 E. M. - SBinona:4:42B.M.cg 1:20 F. M. — La Crosse (Chicago Tik) 6:38 E. M . 3:00 F- Nt. og ankommer Cbtcug0:7.00F-M.og4.00E.M. PrairicdnChienTrainctof* gaar fra Minneapolis 6:30 F- M- © t. P a ,111 6:40 F- Pt. eg connecter ! med Hastings og Dafetabancn sor Vest» gaaende. St. Louis ogKansas CitV Express afgaar fra Minneapo lis 8:20 S. M . St. Paul 8:30 G. M. Oloat0naAce0Bl01ati0naf gaar fra Minneapolis og St. Paul 4:10 S. M . iraincnc melt. St. Paul og Minnea polis afgaar som felget: Fro S t.P a 111: 6:10. 8:40 og 10:5 F- M. — 1:30 *4:10. 5:30 8:30 E. M. Fra Pt i n ntæ polis: 6:30. 8:15. 10:00 *11.35 F. M. — 1:50. 5:15. 7:05 S. M. — Taget omtrent 1 Time. gammelt og solid Hu8. Hennepin Aoenne, ligeocctsor Athenæum. Boston One Price Cloth ing Store. 2, 3, 4 & 6 Academy of Music. ‘ Minneapolis. Fire store sammenbrngcndc Bntifcr, Basement ogttfflædntngekammcrc—fylctc mcd Klætcr. — Sfræddrrarbeide, Hatte og atstagø Hfrtcudstyr6attikltt, til nserb* vanligt billige Priser. — P . P. tBbtn&s 4 en, fkandinaoifkSalgsmand — til gjcrnt c fine Benner og lever en reel Behandling. samt alt andet til Dnigforrctning hørende. No. 123 Nicollet Aucnne (tigeoversor Posthuset). Minncapclis. Vort Maal er Nebraska, Johnson, Smitts & gorrifon 21 2nb Str. S. Minneapolis,.................. Minn. Job Printers k Lltographers. Fabtiferrr alle Slag# Protokoller, Regnskabsbfgcr, Vistifort c.sie. Order! sor ndrnbrcl KJøbmænd og Ccuntyemhedsmænd utførel prorr.tc. i Hvfslin & Gray, Sfonbinaoift og Thbff Apothek Sjornct as Washington Abe. og 1st Abe. S. Udvolgte mcdictiiskc Redder og Urter.paa Lager, tilligcmeb dc mest nblandcdc Medici ner, Maiing, Sæbc, Toilttgicnstandc og alt andet til Fortetningen hørende. j ii- Firstc Barer dirctic indførte fra Europa og til ufedvanlig billige Priser, da vi kirn fgflgtr fot Kontant. Farmcrc og Landhandlere bøt se vorr Varet og forhøre stg om vor; Priser før de gaa andctsteds. Seminariet tar her sitnc Medicimt. le. W. Hale «te Co; Anbefaler sig til Befolkningen af Minneapolis og Nordvesten fom bet «eldste, største og paalibeligstt a. Dry Goods Hus i Nordvesten. DrbreS fra Lanbet og Ubenbyes, for Prøver eller Barer, eppebe- rcS ttteb Promplhed. Ftsr. (9. .flennet), Norff HandelScxpedit. 301 & 303 Nicollet Ave. Minneapolis, Mimt. 307 Holm K. Olsen. Washington Aoenne S. Photograph. Har taget Billeder af de fleste Synodtn8 og Konferentfens Præstet og Proses- forer. — Allc Skandinaver vil anbefale ham. - 307 Dc bcdftc Vifitkort til $2.50 Dusinet. Eich.lzer & Cg. A. Nelach,. 212 Nieollct Ave. S. 212 Hatte, atltflagS fra de billigste til be fiiltste. Fine j&emortillrr. Norsk Sagfører. 219 Washington Avenue Syd. Foexvrrk, Peltékaabcr, Peltskraver, Muffer og Ha«dskcr. — Smagfuldt og solid Arbeide. Billige Priser. S. A. omise. JoU-l & 6riffith. 219. Safhington Avenue Ayb. Minneapolis. Kjobcr og [Siger Sand i minnetota. 206 Nicollet og 207 Hennepin Avenues. (Bull! tvcrtigjenncm Blacken.) Minneapolis. Har mt det største Loget i Nordvcstcn af (tiulotepper, Matter og Litiollum. Horde Gardiner og Rullegardiner. Nli. Hnndrcdc forffjrUigc Ptenstrc i allc Sorter Tepper ft sabrikeret sarlkilt for vort Lager og findee ifke i nogen anden Teppehandel i Nordvesten. Wisconsin og Iowa. — «Balger og dytter Land ifl fotter. ModtagerPengc tilllblaanmodbedstc Slags Sitferhed. — lib leaner Penge mod Sitferhed i opburket Land. — Agent for Chicago Lt. BauI og Minneapolis Jern- baiienS Land i West Wisconsin. — Salgcr ogsaa Jern banela nd i syd Minnesota og hoi d Iowa paa billige Biltoar. Holm U. Merwootl. Bogbinbert. A. pond. 123. Nicollet Avenue. Minneapolis, ----- Minn. 35 Washington Avenue Syd. 85 Obnc og Kogeslove mcd alt dertil hørende. De fleste Stanbiuadcr tjobe her. I Alt tik Sogbiiiderict derenbe udforeS godt j og billigt. — Bogtrpffere paa Landet, ‘lira* | ster og andre, kom baoeBogbui&iiig at udfore, ■ gjer vel i at forbore fig om StzerivoodS Pri ser. — Boger fan messages og fenbeS pr. Express. — Sherwood har skandinavisk Arbeider. — Godt Arbeide og billige Priser. 22T0 Der cr svensk Clerk. Forandret Firma. furhbribc, $ttl)itall «fe Woles cr CElterfelgere of del bekjendte Boghandeie- firuia Bean. Wales & Co. ofl fori(ettrr dels Boq- og Bapiifvrretiltllg i me ct ftorw Scåla. — Saavct Bu tik fom ovvige Bc« locmmetigljcdfr er ndvidet, cg der forestn» deS beftaiidlflt, baade "rotlolefale osi retail' et stort £agcr of Skoleboger, Rcgn(fab3« beger,' flatioimru", lapetri.Rullegardiner, Portretranlmer o. s. v. o. i . v . 125 Nicollet Avenue, ligeooerfor ^oflltiifet. Minneapolis. efjomen & Bryant, George Huhn & Co. — Apotyeli — Handel nted Olje og Maling. De ældftc, paalideligft c og billigste F- L. Johnson & Co. — Fllbrik. — wholesale og retaikj Handel: Dore, Aindncr, Blinds, Moul dings, Breiifcts, Trappe- railings etc. storefronts, Dor- og Binducs- farmer, Kirkestoler o. f . v . Hjernet 3dic St. og 36ie Avenue Sud. Minneapolis. — — — — Minn. Wholesale Handel. G. Becker. 5nbrit. Abfleact - Agenter. Diner: No. 8 Johnstons Block, Ilzr- vvtrfvt Sicollel Houlr. MB. H»« Transfer, gjøres nu for I el (Suits (foltrde før - 5 Crnis). Sfje- der, famtKjsfcckontralter udatbtidt8 billigt. Hause & Davis. Handel mcd Kladesvarcr og fcerbige St (seder. 4 etageB Varelager. 121 & 123 Washington Ave. c.'lerllTM'" ! Manager-. Minneapolis, — — — — — Minn. U.T.E. i thidcrfan manforilaffcfig ct*go61H1e1 Af en LanVbevillmg paa z.soo.uuo Acs. har 1 Burlington og Missouri River Jernbane- j |e( tab folflt 1 ,t>00,000 AcS. til 15.000 Fami- tier, men par enlmu til Salg 1,200,000 neS. gobt Farmland, hvoraf 800,000 2eS. belig gende ved Plattc-Kloden, ialges (or $2 a $4 pr. Acre paa 10 Aars Jrredit vg:1 pttt.Rente; bet cr ct billigt Hjem. Midi mellem Jcrndaaejordcrne tigge cndnu 300,000 AcS. gobt .Refljcnngetane, bet erholbes ifølge Homestead og Preemption Lovene for at bebo og duetedet; bet er ct frit Hjem. ©aa» bant rand faatfl i Madlion, Boone, Antelope, Greeley, Haward. Sherman og Balley dountier. "pamflettter 1 alle Sprog og Sort over biefe Jorder jendcs irit efter opgiven Kdrcife. Opluoninger famt Prislister er* holdes hos frof.6. «nderjon, Laud Dept. 6. & M . 8L ft. Omaha. Redr. Skotoi alle Sorter fra bet sinestc og clc- ganteftc til bet simpleste. — Billigt, solid eg (inagfutdt, — No. 245 Nicollet Avenue. Minneapolis, Minn. Leonard Day & Sons Manufacturers of Lumber, Shingles & Lain. Dfn« og Tomt: Hjørner af Sole Side og 6tc Avenue Syd. Minneapolis, Minn. Handel mcd fnrdigc Kinder. 210 Slievllet Ave. 211 Hennepin tier. (®uti! tocrtigirnnem Blodcnet Hoiie. Huer, og aileflogS HeeeeaeliNor li, T. K . tr ml regftaerr icm alle ere fortrolige med i Minneapolis eg Om- egn; Side ved, at der cr gotc Barer og rimelige Priser. - Bee Hest- cg Vimer gleet tr nu fanffe llerrt cg mer meterne rnd nogtl anbet Hiii Vestwr Chiragv. _ Drr rr skandinavist Salgemanfc. — Boston Square Dealing Clothing-House. Xo. 2 . Fence Opera House, sknrdigc Kinder, Satte, Huer, Gents Furnishing Goods etc. etc. Min Barebedoldning er nu cn af de sterste oq bedfte i Minneapolis. - Holder taste Priser; men ved et helvigl Jndti-v as met Vaqcr, er tea ifiaiid at faille faa bllltgt at flivver vil finde Besparelse ved at kirbe efter mine Priser, eieren cr selv Skandinav. John evstie. Eier. O f- \
Show less

Title: Folkebladet December 1879, Page 03
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Der floor Hest færdig og cfter- en grundig Jndpafning i Forfiovler og diverse Frakker er mqn mer „log=rullet" end steget tub i en „Buggy", ber ingen lunde giver naget andet lignende Kjøre- ioi ejtct i Hjulhoibe. „Sc jaa, nu er hell vansteligste Del af Job'eit over" , s a'...
Show moreDjVu hidden text layer Der floor Hest færdig og cfter- en grundig Jndpafning i Forfiovler og diverse Frakker er mqn mer „log=rullet" end steget tub i en „Buggy", ber ingen lunde giver naget andet lignende Kjøre- ioi ejtct i Hjulhoibe. „Sc jaa, nu er hell vansteligste Del af Job'eit over" , s a' ben»Jnbpaffebe,. mcb et dybt Aanbcdrag, idet hau samti- digt tral eit Lammeftindspclts saa tæt om Kncveme som muligt. „Det tror jeg neppe" , s a' Kristian, eit uoget bleg, men fene- og hjertestærk Farmer, som flydsede. Veiene er baar- lige, og det vil bliue farligt mørft for vi kommi' hjem. Ter vil Taalmobighcb til. „Cr det alt, saa vær ubekymret. Dct første Aar, jeg var i Amerika fjørfe jeg engang 30 Mil i ett Lumbcruogn ubeu Spring og rørte mig ikte af Sædet før vi lom frem. Slydsmandeu sprang af, H som det var, fnort for nt dritte og fuart for at lobe og stiart for Afocflings Skyld antager jeg. Jeg syntes rent Synd paa ham. Gaa lun ahead! Bi var allerede langt paa Farten, be- gollbte under livlig Samtale at glemme både Bci og Bede, baf — limt! — ber laa Sædet i Bognlasjen med hele sit Jndhold i en Stilling lom savnede en hver Slags Værdighed. Amerikauske. Hester gjor under saadanue Oiustæudig- heder iutetjoml)clst Bæfen ueb ot „tage ub"; yæltede Buggy’er og brerklede Lem mer cr desværre altfor hyppigt Appen dix til den faafaldtc „Kjørey paa AmerU Taiifftakket være baade Heste og Skijds, — dcmtcgaitg endte det i al „ Novff()eb." Bi fik paa et Bis fixet Sædet igjen, og siden gif bet for sig ad skillige Mil ubeu iærdeleé Fatalitetcr, iltdtil vi for at imdgaa ct Morabs, hvor vi Wdsynlig uilde blive stikkende, skjød Gje»vei over ct Stytte Nybrækfc. Død var alt mørft og vi trøb frem utedoen siorste Forsigtighed. Knak, kuat! fa' det igjen. Hos Kri stian var der aabenbart Strid mellem bet amerikanske: ’lgo aherad!“ og det lnorske Tillæg: „jaa sagte, saa fagte!" \Noiiloedcn vandt; han gav mig Xøm- ssene og sprang af; ved at famle sig frem blev han overbevist om at en fort, tyk. frcmftifleitbe Gren af en Furulog havde grebet iitb i .pjulegenc og efter endel forgjceves Austrængelser for at saa den ud maatte lian bede mig stige af og hjerlpe til.^ J Forening lykkedes dct ot frigjøre Hjlilet og med fornyet For- stgtigheb funde vi bevæge o3 videre. „Havde vi faret hastigt til der", sa' Kristian, „ fna havde vi bræffet HelcHjulet og blit liggende cfter i Brufkeiv" ^ „Du har Ret; bet er itle nltid Bold- som hed og Krast ber sover igjennem; lidt Forsigtighcd og Cftergivenlieb gjør stundom bedre Mon. Der ligger mange faadanne brælfebe Hjul i Mør fet frem- cfter Bcrdensucien. " Og dermed gif det videre, indtil vi nærmebe os Hjemmet paa tre Milt ber blev yi raabt em af en fjendt Stemme; en blant Single ffmncdc os i Anstøtet; vi sik se baade Manden og den finale Bro ber forte ooer Møflebammen hvor vor Bet glf. Ta bet uar bestemt at stanse hos Kristian, kunde vi ikke mob- tage den venlige Jndbtidelfc, der ledfa gede deu uventede Aftcnbilfen. Vi , maatte videre og Morlet blev om muligt, dobbelt rnprtt cfter at ben blattfe Lygte havde forladt os. Slydsmandeu uar imidlertid fjendt nose saa at ber var in gen Fare; men mig faldt dct underligt at tænfc pan, at for den, som har feet Lys blir Morlet dobbelt nnor Lyset er borte; og Frelserens Ord kom tungt over mig: „dct sidste blir veerre ertd dct sosste." (Luf. 11, 26). Der var mange Folk i vor Ledsagers .HuS. Kredsmodet havde faldt Fokk sammen fra rnauge Steder, og der fon ingen flage ovdr Mangel pna Gjestfri- hed ved faabamie Anledninger. Bore kirkelige Forholde har bidraget meget til at ooblu; Hjerterne til cn ftørre Bro- deraanb, taltfald inben de eglelte Sam- sand. Der blev lidt Hurlumhei, ba vi lom; men fnort var yi, fomlet om Bordet i fortrolig Klynge, og der hvor .hjerte taler til Hjerte er der ingen Banffeifij- hed fdd at forstå hinanden, essen det er Læg -eller Lærd; dette Sprog er vel ogsaa bet enefte, der forftaaeå af alle Notioner, og Tnngcmaali Det er ogfaa nyttigere at lære enb baade Latin og Græsk. Ter er foo norste Farmcrhuse, som ikke hmde have en mer eller mindre al vorlig Historie ot fortælle om Længfel og Lidelse, Kamp og Nød, Skuffelser og Seier; selve Udyatibringen er i og for sig frugtbor paa alt dette. Ter er cn rig Poefi paa Bunden af dette tilsyne- labenbe rent materielle Stræv. Og bet fattedes heller ikke her. Men vi lan ikke doele længe; loti os fun nævne ire fmaa faberlofe togne i Ly her, omstaben- de den hyggelige gartnerbolig til et lille Larsenhuø og jeg er fiffer, der er andre end jeg, som vil have cn Tanke og en Bøn Movers for Stedet. Running Ballet) snor sig i et Par lange- Krumninger opimellem de utallige fmaa Aase, der ubmærfe denne Del af Wisconsin, og som ialmindelig- hcd er bevoxede med Egekrat indtil Top pe»- Opunder Bakkene ligger Farmerne og oppe i Enden as Dalen, er der nu kommen'et lyft smilende Gudshus; det var det, som stulde indbieå. Det var just fex Aar siden jeg var her i Dalen fibft og den nye Kirke stod der som ct Ildtryk for alle de Forandringer, som siden den Tid er foregaact. „ Jeg strcv den (Mang i den første Sjcrls- opbrusniiig en lille Reisestitse derfra; men hilleme», hvilken Modtagelse, den sik! Det var som dct niyØbbc frem af alleslags fmaa Tngtemestre og hjtglede ned med Bladris. Jdcthelelaget tæitler jeg dct gjorde mig godt. En trænger virkelig om lidet Gran Burst, stal man blive barket nok for dette Land. Men bet første ©ammenfiod med Forholde, hvormed man efterltaanben blir mer fortrolige, var virkelig overtiæle bende. Jeg har sect meget mer siden; men saa lærer man ogsaa at tie. Man blir saa liben, naar man først for Alvor har forsogt ct lidet Løfte i Folfcarbeidet, og maattet beljende, at vi ere alle tilhobe unyttige Tjenere, og at dersom bi isandhcd vil «brette noget for Follet, saa lommer bet mer at blive vor Lob at lide og tie og bie. Det sivrstc blir da'ikke at blive stor, men heller at blive mindre og mindre, indtil vi tunne lade Herren gjnrc alt for os. *' . Men iffebestomilldre var dog meget af hvad der dengang valte saa sta-p Kritik not fun altfor fandt. 4Pg det fon vel ikke nægtcs, at vort Folk i Forhold til fit Antal og fanunenlignet med den aatlbelige Ubvifling i Norge, fun har robet faare lidcit Aandskraft i dette Laud. Naar undtages Proft R. B . Anderson i Madison, der med ikke ringe Talent har fastet fig over cn ganske frugtbar Mark af vor Literatur og udnyttct den for bet Folk vi bor iblandt, er der neppe uogen amerikansk Nordinand ubenfor Politikens toidle somme Omraade, der har hævet sig til uogen bemærfelig eller aandeligt indfly- dclsesrig Stilling, — Kirken naturlig vis undtagen. Bi som cr sodt i Norge, fan ilke vente noget for os; vi inaa lade os iløie i dct høiestc med Bcfrugtniugens beffcbnc Rolle; yi cr nok for Norske til at blive faldt Amerikanere. Desto iorse gere bø r vi arbeide for dem ber lommer cfter os, og helt hører Landet til. Men paa den anden Side er det neppe noget at undres over, at Forholdet er font bet er. Hele bet norske Folks aande- lige Kraft har hidtil været optaget med det firfelige Arbeide. Og Herren være lovet derfor! oor dyrebare Kirke er not Del værd dette Arbeide og meget mere. Men Grundlæggelsen har sin Tid; der til hører at bra? ffe og bryde paa Sten og Robber; murCflbtjggeljeu har ogsaa sin. Og Hemn gioøat ben snart maatte komme! iå stulde dct meerfess at Ude villingen/bog har gaaet rette Vei, og at det cr Kirken alene, som fan bringe ben rette levende Strømning mb i et aande- ligt Folkearbeide. Og ihvonneget ben kirkelige Strid i mange Retninger har været vederstyggelig og kjødelig, vil bet bog not erfjenbes ot ben i bet hele og store har bidraget til at vætte aanbelig Sans og Scloftcvnbigbcbsssselse ind i vort Foil. Og bet efet godt Grundlag. Der cr ogsaa Tegn, der tyder paa, at større Samhold og jCubrergtighed og Ffilbragelighed vil gjøre fig gjældende i de Aar som kommer. Folket er treet af Striden, der ofte har henrevet dem til cn Partisyge, der er faare soemmed for et fandt Kirfearbeide. Fra Sam fund til Samfund, fra Menighed til Mcuighed fpørger Folk hinanden: der som vi cre enige i den Bør ne lær- bom der fra Hjemmet bleve os over- leveret, — hvorfor strides vi laenger? Og Follet er enig i Børnelærdom- men. Der var for mig Fredstanker i den hvide valroKirke, der stod paa en hoi Aas og lyste over Dalen. Ogfaa her havde tæret Strid; lang og bitter Strid; mangen Gang gyser jeg, naar jeg nu ser paa Bunden deri. Men sex Aars Kampe og Bøn og Bien havde jevnet mange Ting. Somme har lidt Øfibbrud og sidder nu og holder Menighed hver en kelt for sig i sin Bluff. Men i det store og hele er Hjerterne bleone mer og mer dragne sammen til at forstua det Ord om Legeme og Lemmer, at ikle hvert Lem er hele Legemet, tffc heller hvert Lem lige, men hver med fine Gaver, mae ordne sig ind under Hovedet, som er Kristus. Og således har Menig- heden voxet sig ud af Kampen stærfere og fastere end sot, og nu staar Kirken der baade færdig og betalt midt iblandt dem. Skulde bet ikle funne gaa saa iblandt hele vort Folk, som bet er gaaet her i Menig heden? Samtalen var om „Kristi Cftersol- gelffc" og ber var rigt Stos at øfe ase Der fattedes heller ikke hverken Bidner eller Hjerter ved den enfoldige Dtsltis- sion. Enhver havde et lille Stykke Er faring at bringe ind med, og da et ub- mærlet Kor baade begyndte og sluttede Moderne med veludsorte Sange af „norpen", gil der som en Strøm af aanbelig Oploftelfe gjennem den talrige Forsamling, ber i tre Dage, Formiddag og Gftermidbng, futt fandt Tiden altfor fort for fine Længsler. Indvielse af ett Kirke er tut altib en stor Fest i enhver Menighed. Pion her var det i særdeles Grad Tilfælde; thi Kirkebygningen er virkelig Afsiutningen paa en lang Kamp, og ligefont cn Iosvas Mærlesten til det Alvorsord, der i disse Brydningens Aar saa rigeligt har lydt t Ord og i Gjerning- overalt fra Prcedi- kestolen til Sygciengcit, og raabt: Bille I og eders Hus tjene Herren? — O, at Running Valley Kirke maatte bære demte Ind skrift, ikke i Ord men i Kraft: Bi ville tjene Herren." Der laa ogsaa helligt Alvor over ben ftore Forsamling i Jndoielsens Stund; og visselig solte Menigheden og hvert Sem fit store Ansvar: at forfynbe hans Tyder, som koldte os fra Mørket til sit unberfulde Lys." — at blive en sand og levende Menighed. — Men mer rø- . rende end alt var det bog tilslut at er fare, at faamange Medlemmer havde ligesoin lappes om nt berre sin Sten til Bygningen for at saa ben færdig. Cit havde kostet Prædilcstolen, cn anden Altertnulcn, cn tred i e Tobefimtcn og foa fort videre; bet var som Hjertet hoppede af Glæbc for hver ny Ting font gav Vidnesbyrd om lebende Endræg- tighed. ^ Vi stanse her. Dcr cv Øiebliffc, der er for dyrebare og for hellige til at ub» siges; nogle faadanne bleo oor Ttel da ui famledcs til den sibfte Afflcb i Kirken, og da ni endiiu en Aften sik dvæle hos en fjær Broder, der har sit Blik lndet af Kors og Længfel mob Graven, men som har i sit Hjerte cn brændcnbe Ild, der giver Lys og Varme fra Herren. Maatte den sidste Afffebsstunb blive som den lob i Gudshuset: Nu lade du binSEjener fare i Fred; thi mine Øine haWseetbin Frelse! J^fnCrihd. Det vigtigste fom har pussetet siden sibst er Kongreéfené Sam- meiitræden og Præsidcntens Bndskab, hvilket sidjte, — by the way — var stjaa» let af nogle Aviser et Par Dage fer Kon gressen mødtc fammen. Budffabct dreier sig ferncmmclig om PengesoergSmaalct og Reform i Ci- viltjetlfsten eller F-Slatcio Sinbedcmæud. J Finanefagen flotter Præsidenten sig væfentlig til Sekretær Shermanø 9sap* port, cndskøiit han i sinc Anbefaetnger gaar noget videre mb hom. Begge tre "batd-money" Mænd; men da Sherman afpirer til Præsideniposten maa han staa lidi af, for ikke at stede negrn. Bntgcfpørgømaatct igjcn har for Tidcn væfcntlig to Sider: Papir penge og Sølvmyntning. Nt Polilik rneS væfeniligc Formaot gaar ltd paa at være faa Icrf rc for Fblku som muligt. Dersom d kunde iflæde stg cn fitld Dwgt af "ntgrmoney" og Sølv- detlarø, tror de, at Fo kei ftal singc dem fom cn Oster6, — itdcn at kjende Sma- gcn. Det er Aalsagen til at "Ptincipet om billige Penge- har faamange tilbæiv gerc b andi Lsdcrnt eller "big-bilgø" i begge Partierj Men jeg er bange for, at nogle af dem, dcr til have vore "votcø" regner oé liti dummere cnd vi er. Af Papirpmgc cr der nu i Circulation 347 Millioner. Die se har i stg seiv in- gen anden Vætbi cnd Payiret, dc cr trykte paa. De har Vardt, faalamgc Staten bar Kredit oz der er gode Tider; de et lige „p-oiniésoru notes", som er gode faalængc Utstederen et god for dem og til betale, men ikke længtt. Kommer der trange Tider eller Kristé eller Krig, faa er det ferbi med Bærdien. Fransk- mændenc si? føle det før Revolutionen, da Assignaterne, dertø Papi penge, table al Bætdi. Rebfllernr i Suten gjorde og, faa en ubehagelig Erfaring med sine Sedler; og der findes dem blondt Norske, ber kan minded, da den danske Bank fat- lcrcdc oz cn Papirdalcr knapt blcv 2 Skilling værd. Det cr ikke at undtté at de Norske er '"hard-moncu" Diænd. Præsidenten anbefaler straxat inddrage ! Greenbacks, eller hvad der er det samme ; betale denne iff rentebærende Gjeld af næsten 350 Mill. Dcllarø som F. S. har ildrsiaarnde i Papirnoter,^cg ikke tillade ' Cirkulation af andre Papirpenge, end faadanne, som var sikrede med tilsvarende Bætdi i Gnld eller Sølu^— Sherman vil inddrage be 47 Mill. og I lade Resten 300 Mill. for bestandig! i være i Dmløb, men stfte det med et vist | Beløb Mynt t Skatkammeret. Dette 1 bores meget somuftigt og vil, som han vel hot beregnet, blivc mødt med nogcn Bel, vilje of alle Parter fom et Kompromiv. Det er fooledeé ordnet t Norge, men tel at mærke, — Stortinget kan ikke raade derover. Hfr derimod har Congteéfen fllld Magt over faadanne Summer, og laa der 300 Mill. Gnid eller Sølv i Skat» kammeret, skulde det if fe vare længe, lit- d-n vore Politikere fandt Brug for dem, idet de vilde eesonete som faa: "der ligger de uden Nptte; lad dem komme ud blondt Folk Og bære Rente; Papirpenge vil være gode nok olllgrvel" , og gjerne for den SagS Skeid feiete detil 500 Mill. eller . 1000 Mlll.mer i Greenbacks; "for*, vilde de siige, "Folket vil gjerne have Penge." Dersom Nogeit trivler, kan de fun be» tragte Weaveio Bill, derfor ramme Alvor gaar ud paa at penstonere hver Mand t Norden, idst han sorrslaar, at affætle en liktk Sum af 500 Kkill, Dollars lit at betale alle, fom tjente i Krigen, den For» skjel fom den Gang fandt Sled mellem Greenback og Gnld; alle Embebémænd vilde have famine Rer Saa tilbe man om en lille Stund atter Have 20—30 Percents Forskjcl mellem Papir og Gnld; faa begvnde forfra igjen med ultprr Skat ter og Paalæg og Told fom efter Krigen; thi Greenbacks cr intet andet end et tvun» geni Laan, cg paa el Vis maa det betales; momro del blir Politikerne som betaler? o nei, men der er Folk, Farmere og Dag- lønnere, fom null arbeide i stt Anstgts Pred; den Sved soar nok betale baade Malt cg Humle. ( J Selvfagen, er Præsidenten imod at n^unte mer Selv, da det af de 10 Mill. fola mvilteå boer Maanrd allerede er et stort Oplag i Skatkammeret, og faa ønsker Selv, ialisald i sterre Summer, da en Selvtollar virkelig er 10 Cent mindre end Gnld. Det eneste var, at alle Kon- greømceild og F". •». Embedsmænd blev lidbdall udeltl/frnbe i Selv; men da skulde der blive Sfrig ! Hvad Kongressen kommer at gjere, ct ikke godt at sige; det er dog saudsouligt at da Peæstdenlvalget forestaar næste Aar, ogPar'ierne er faa ligestilledt, vil dc være uderst sorsitgtige og for Sikkerheds Skuld maafte aljoolde stg fra alsiagS Pengelov- giviling dette Aar. Og dct vilde ialisald være en Lindring. J Civiltjenesten et Præsttentcn trvdS et lille ,,haek- down” her og der, lige iviig. Han roser det engelske Zvstem, og forefXaar .Honfurrence gjennem en Examen for de forffjellige Embeder, noget lignende, fom ri er vant med i Norge, — ogfaavidt muligt faste Smbeder. Det vilde ophæve det store Embedobuttr ved hver np Præsit* dent, og berøve Politikerne deres Parti* .. spoils.11 Det tilde derigjetmem maaske bidrage til at rense Politiken, og der er ialisald ingen Tviol om, at det nuværende Slicblik er det gunstigste for Resorin i denne Sasa, da Panterne gjør næsten hvad dct skal være for at binde Folkets Andest. Det sarlpdet nu, at Drmokroterne vir» kelig vil stjælt Maine ved at utelukke en hel Del republikanske Stemmer paa Grimd af rene Fomtfril i Valget, Formseil, som sittdeé i Overflod ved elte Balg. De vil derved stkce sig en F. S. Senator; men el saa frekt B.dtag ril neppe svare Reg» ning i Længden. De gode Tider vedblive. Der er nu tndfert i de sidste 4 Plaaneber ooer 74 Millioner DollarZ i Gnld ; det giver god Grunt at staa paa ; og Snropa maa ved blive at betale faalænge bet trænger om vor Hvede og Bomnld. Trangen til den ferstnævnte Artikel viset stg fom forventet nt være betpdelig i Europa, hvor baarligt Aar, håard Vinter og trykkende Militær» iuraimi, truer med en feigelfa Vinter. Enropaa til behøve mellem 2 og 300 PtiUioner Bilivelø, og tet er et Spørgd* mnal om der i A iurifa og andre bvede- prodtievrende Lande er nok til Behovet. Temiliiligl stfk.rt er tet iulifald, at der ikle er fuuOerli^ Fare red ot holde Hveten om man kan, og det er ikke værd, at lade sta for let ængste af HyedegamblerneS Operafioner. ^ Hvedcinarkedet i Mimleapetis et nu kommet op til 1.20foe No. 1. Men det er nok ligefaa sikkert-at-da de nuværende gode Tider ræsemligt skvldeø et taarligt Aar i Europa og godt Aar der, samt den deraf følgende livlige Transport, saa har det ikke endtm den faste BasiS, fom Tfifærdi ifljer en altfor hastig Stigen i Priser. Det er derfor lilraadeltgt at "ivare" i det gode Aar. og ikfe være alt for rask til at tegne Noter betalbare med FremtiOøforhaabuinger. John 0. Trange & Ca. Handler med Farbigfyebe Klceder, Hatte; Huer og alle ©lags Her- reartifler til Dagens bestemte og billigste Priser. Haabente at vore LanbBtnænb fom vi er hovedsagelig beroende of vil gjøre os faa vel som dem selv den Fordel at beføge vor m>c Butik 309 Wash. Ah . S. oeb Siden af P, I, E, Giemcnlfon; Bi gist vori 3'idfjeb fra 3 af Pilens flørftr og bedstr Haiidelshule ter bar tn Mfcmert- krise paa (Seilnd af vel illkaarnf 04 fjlbiomible (jloete og fnagfulOc Tøler, Rcralrm Itle Zirbri 309 waih «V., S, - — langs — . / NORTHERN PACIFIC RAIL ROAD Minnesota og Dakota. Det hcdstc Hoedelatib i Verden. Landsogere og Setkere ville faa ©iUettnc tik ncbfat PriS baade for fig og ©obs. r ^^jfrivclte og jtorter sendes frit. Man henvender fig til Jf. B . Power Øenerakagent fot fiandepartementet. St. Pant eller Bvaincrb eller til C. Z . Joljnjon Standinaoi[f Saudagcnt 45 Jacklon Str. ................................................ St. Paul, Miun. Prisen paa Land er sea $2.50 pt. Acre og epovrr. ;___________ A ThamWn, 1200 og 1202 Washington Avenue syd anbefaler ' /\^ iolonioloarede Glas, Stentoi osv. osv. osv. Mit Varelager et stort og futbjtambigt og Priserire faa lave (om dc laveste i Byeu, Barer,re cr as hebstc Kvalitet. Bestilliuger fra Sauhet cfpeberes hurtigt og npiagtigt. Branch i Litchsieid. Andersen & Slost, Jerntmreljnnblcre 1005 Wajh.Ab,S. fcandler med Bærktøi, alle Sorter Iernvarcr til pusbygning, ©lad, Sstiger, Torig- ■ærkj Biilloi, og Kogei og Barme- Ctne af de beromte ..Albanu-StoveS" for Hvilte vi ete Agenter. Bi bar ogiaa en „$m» -hop" med 'alle forbedrede Masliner. eg Ordre modtagrS paa alt Slags Arbeidt tik Bli/keu* ' 'iagerprofedflonen henhorende. Rcparattoner lidfsres godt, hurtigt ofl billigt. Bi tjeber vore Barer for Kontant og fan derfor forsikre LandSmand, dcr vil beære oS :het) fin Sogning, billige 'striler, gode Barer og en reel Bchandling. V "Folkebladets" Lasere bedeS nudskultc, at Rummel denne Gang ikke ti (lader den tiltæufte Dverstgt over noget af dc euro» ræiske Lande, hvad der cllers vil være Regelen. — Ligefaa anmodes Abonnenter, at underrette snarest nhuligt, dersom iff v Bladet kommet i ret Tid. Dette cr lagt under Pressen 18de December. Stoppen. Fædrelandet oin#opaibifte Læger. — OtTitr: 426, Second Ave. 6. -skouiortid 110—lS sk.N. 1-3EM. _____ ________________ Dr. Hamond 24 Wasoiilgton Av. ø. «enivnid fra K-1U S- Nt. cg i-4 ». M . lamt em Kontraktør. A Tollefsen.— Minneapolis,Minn. , 1300 ©albinglcn Ave. 6. - *entiaft$r eg Boggttnirt pren6r. Plotterpg6vertilfalioner udorhrltrl for alflag# BugiUrger. — |Ki r ie- begulnfl med alt ttr;llbrrrudt tn Bomoiltet. Skomager. E M. Tittcrud. - lio Washington øye. 6 øtt til Sfotnoge^orbeltet benbk- rende udførel hinigt, piemplc eg fetle. Udenhtjt* »e- stiOinger modtagrl. Wtsmnu Elliott, HøndeUgorintr. — Minneapolis. Tråer: tråer. Skevteoer, .“ornamental*" eg "evergreen#".-ba ard f cre ttbletroer. Rauter. 9tfh«. eilkktistir. BrlBneVirbuller eg Ierdbirplgntcsa faml Drivhus, eg tidlige Grfuiagerplanttr, Buketter, og fleorue Blomster. Frk: Heer,- Slart- ee vlomsterfrk. fra be most paolidelige GamtlTCufc 1 Europa og ømttllo. Fjærktæ: af ædlere Sotter: Plymoth tzoobis, Light Brahmas, Buff Cochins, Golden Polish, Silver Duck ling, Bantams, and White Imperial Pekin Ducks. Virtu til el; dlrlctfircr og Prllllfltr fente* pea later Wsrlt 123 Washington Areaae 8,4, (Lobe Apotsttket) Minneapolis------------------ - Minn,, handler mcb Medieiner. alle SlaqS Apotbekervarcr, Lhe- mitolier, Toiletleber, Børster, «amme, Partnmer.m. m. m . JCfltc Bine Itlmebicbf! Brng. Reeepter cjpedereø ombuggeltgt af cn m. faren og ubmarlet dvgtig Bhormoeeut, og Neqvifiiioder ira Landet eller Smaabutmc efpedereø hurtigt sg med største Onivu. Hennepin County Savings Bank J— Minneapolis.' — Kapital S 100.000. Dterffud t It.000 . Opreliet 1 1870. Nllr SpartbanfrorretninRer ubfrres. Paa Fiidfkubbenc i Svarebanksboger tile lcegaeS Renterne Hvert Halvaar. Af Aftieeiernc cr Haugan og Tharalfcn Skandinaver. First National Bank. Minneapolis. Autoriseret Kapiial '^ ^1^00.000 Jiidbeialt do. 8600 000 J.K. Sidle. H- ® S'dlf. E.B A-nefl President. Kasser. BieePrestd. Direk.ører: J. K . Sidle. 6 . G. Sidle. S. D Amc6. ®. Sdfriilin. John Marlin. L. Fleicher. Rentebærende CertineatesVerier paa Norge, Sverige, Danmark, og øvrige enropæiske Lande. Telfcr, Irish & Co. Insurance. No. 8 Washington Avenue South . (ligeoverier Nleettet Lotlse). Sepraftnti rer fflgrnbc lile Klaoft «emponiika Mod Iltlvaate. Imperinl and Northern of London. Cupilnl. - In gold!................... :........... 4l3.000 .Mn.nO Ithoao lnlaml Irinuruncc An-mcimion... kan6skj2rs.no Cotntnerclul Union, of London............. 7,180,418.15 Merldbui Insurance Company. Meri den. Conn...............................i.. .. . .. . .i.. . 440.WH.80 KameulI Hall In«nranco Compiny.Bonton, S 0,912.M Watertown In-ifhincc“Company, of Wutertown, N. X7 ... ./7............... . 7M.8I8.W Security InstitHnce Coiiipuny. of New Haven. Conn .................-....... —• 805.075.05 Boylston Mutual of Ronton..... -........ DOikfcM.55 Mod at flag* Ulotf cetltfSIbe. Travelers Insnrence Company, of Uartford. Coun............ - — 4.5sk5.t 16.81 Farmers Show less

Title: Folkebladet December 1879, Page 05
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer If. rt» I1 It! Udgtvcr: Sven Oftedal. Pris.: 25 Cents A aret. Near 5 Aargange eller mete betales for med en Gang 20Cents Anvganjjen. - 1, Til Norge 35 Gents Aargangen port oft it. Alt Folkebladet vedkommende fan adbreøfercé: Follrblnhet, ^Minneapolis, Miittt. XolkeblaDet...
Show moreDjVu hidden text layer If. rt» I1 It! Udgtvcr: Sven Oftedal. Pris.: 25 Cents A aret. Near 5 Aargange eller mete betales for med en Gang 20Cents Anvganjjen. - 1, Til Norge 35 Gents Aargangen port oft it. Alt Folkebladet vedkommende fan adbreøfercé: Follrblnhet, ^Minneapolis, Miittt. XolkeblaDet Maan ebsblab for Skolen og Follet. — Ubkommer siver fidste Onsdag i Maaneben. No. 10. Dteemhet. /87? Ny Rakte No. 4. Entered at the post office at Minne apolis, Minn., as sec ond-class matter. For advertising rates, etc. address: "FOLKEBLADET”, Minneapolis, KB. Dette Nummer af „Fol- feb l abet" hlir ncesten udelitk- !eude sendt til Abonnenter. Bcu- ncr aj Bladet og Arbeidet er der for paa diet iudstccublgste amnodet out at famle Abonnenter og indbe- tale bcu title Contingent; Omfoft- ntltgctne cr betydelige. - - “. Celt jiilcnjtcit. Rundt omkring i Seilementet var ber i Fubd og Avnd. Som ni eftcd ev hørtes *2nug og Leg og Moro. Flasken gik : vluidl; de Gam te jad med Pibe og røgte; ! de unge dailfté og lo. A ut1 veft eder var ber Glade af en an den An. Faderen linube Utft et Stytte af Guds Ord; hele Familien havde iimget v:t Salme: Botnene gik og legte paa Gulvet og Jesusbarnet var midt iuiandt dem. Men i to Huie var der Stithed og Sorg. Sangen var forstummet: Gler de:- Jiioit og Finds Rost var ueget fra i Arm’ll, og timgc morke Sloer tna over j 3ofiH-Slvc(xnd og SteinQrtm i Lugnvatn var Naboer, og hos dem uar ver ingen inltrde. Te var fra jamme Bngb i Norge; be j var Do ut i bet famine Band, og tjaubc j vå cen Tag lovet Herren Zvojfab for j Nu uar det over ti Aar, ot be aldrig 1 baudc beiogt hinanden; og unav bc utsdres paa Veien var bet knapt be hilste paa binnnden. Lqd on fe ind til John. Han havde været i Amerika over fem- ogtyoe Vlar. Hau hande flaaet stort paa og tæiigc havde hau hoften med fig, tjobte betydeligt Land og bygged e stort HtlS og Lade. Hau rcgiiedes en Tid for be.l rigefte Maud i Sctlementet og travde' altid været den første Maud bande i tirteliac og politifke Sager. Men i bet^ib|tv> og eftemt have vxret i Legislature!!, havde hau inhjodt fig jantmftu med en Amevitancr i storartede Handelsivckiilationcr; og Mange sagde, at han var ruineret og at al hauS Cteiv dom uar pantjat. Hvorledes det uar eller ikke, boebe hau entum paa jiu yelindrettcde Fann. Hoie Popler dåimcbc ct mægtigt Gjerde omkring en stor Have i Fronten af bet toctagcv huidninlcde HuS, og • foran Hauecurcn uar en jmitf Piazza eller Altan, hvis Softer var tytt omoojrcbc of i uild’But; tut hang Stenglerue bare og | visne i Btnterhiiden. Fra Plazzaen lom man lige ind i et 1 stort Ruin, der bvugtes til btjoffen og ; Spifenæreise; en flor ..stuve" eller : itomfitr ftod henimod -den ene Bæggeu og imaahugne Ggecoddcr fnitrede og fprafede denude; eit Kjedet meb Baud ftod og togte; ellex» saa ber romt og ode uti. Jnde fra rtjoffenet lom man ind i ct Bæretic, ftorn* "end alminbelige Sove^ tammere: beu var.intet Bord, men ett liben Parafinlampe brernbte t Binduct, der uducndiepwr lullet til med "blinds" etter Persienner. Paa ene Bcrggen ftod eit Seng meb flere funftsoerdigt udiyede dtuilter over; og i Sengen laa John. Han oar blcg og mdmlden og ligesom noget tor i Aitugtet; der var faamange Hooebpudcr under ham, at han blco hatvt jiddenbe i Sengen, og Aandedræle tet, font of le var afbrudt ni en tor, hces Hofte, syntes tungt og bejvæviigt. Hæn- derne laa sammenfotbede over Sluttlen. Midt for Settgcn paa cn lille Gynge stol fad en ungit vinde. Skinnet fra Lampen faldt ifarpt paa hende. Hun var ikke jntuf. Trætfene vaa grove, tiindUcnene ubftaaenbe, Anfigtsfarvon bleg, Ptimden lidt fammentruttet. Men hendes Næjc oar let krummet. Panden stor og drivende huid, og naar hun flog op de ftore mortblaa Oine meb dc'lange Cienhaar, var det forn et Tyd af Xante og Aandstraft. Hun jab meb eit Bog paa Zanget. Tet syntes som hun jitjt havde turft ct Stykke og derover var fal deniTanter. Tet varPiarit,Johns Datter og enefte Barn. Der var ftillc i Stunt: John aandebe tungt og alt iiitellcm tog Hoften ham; ba -■ nar hau nærved at tvæies. Marit finite om fin Aar meb ben største Lmhed: hun holdt ham paa Pan den naar hau ljddebe ubouer Sengen, lagde Puderue tilrctte, og gav ham al den Lindring, det var hende inuligt. „Hvortedes har bu det, Far?" fa’ Mant, ban havde just havt cn voldsom Hostcnb, og lenedc fig træt, halv afmæg« ttg tilbage mod Puderue. „Tal godt, Marit"; og dermed saa han paa hende meb et Bitt, ber for fora Dollestik gjennem hendes Hjerte. Hun jaa, han havde det ikke godt. Det oar ille Legemet font led, det var ©jaelen, og han sontes at lide dobbelt hvergang han jaa paa Marit. Men hjm jagde intet. Men Marit havde det heller iffe godt. Det var lang og tung Lidelse som havde sat M-rle paa hendes indfalbne Kinder var Kamp og dyrefjobt Seier, som havde giuet den trcogtyueaarige Kviude Ud- jeenbe af trediue. Særdeles syntes hun ængftct og be kymret i demte Stund. Cg det var ille Faderens Dodskamp, ber gjorde att; det -havde hun allerede længc maattet være forberedt pan. Urolig og fpendt syntes hun altimcllcm at lytte ester kommende Fodtrin jom om hun var bange, nt ben hun ventede ikke lom, in- den Faderen dodc. Atter uar der en lang Tcmshed. "Marit", hviskede den fyge, „oil du synge en Salme." Marit tog Salmebogen, og med cn blod, dyb, gribenbe Rost sang hun den deilige .Salme: „Jcg ved mig en Sovn i Jefu Navn." Vers ester Vers rullede store tunge Tårer ned ooer ben Syges Kinder. Men ba hun font til bet 6te Vers: Da calmed ben Tor til Him les Stad Ter nævneS be Kaarnes Navne; Gud lade os alle modes glad Og Zugen af vore savne! Det unde os Gud for Krilti Blod, Bi maattc i Himlcn havne! — da for der som en bitter Smerte over den Lidcndcs Ansigtstrcrk, han syntes at falde i di)bc Tanker og oar itle mer paa Jorden. Ter uar cu overnaturlig Stilocd, ba ben fibste Tone døde. Det yarede flere Minuter. „ Jeg faa Steingrim, sidftc Søndag, jeg uar i Slirte," sa' deu Lyge neppe hvrliat og ligesom for sig selv Brystet nrbeibebe, og det uar som tunge Tanker brob i ham. Marit svarte ikke; hendes Sind syn tes ikte mindre betynget af Tanker. „Han hilste", fortsatte den Suge; o, jeg havde faadan Lyst at gaa til ham og rerfte ham Hånden; men noget ondt holdt mig tilbage; jeg ffammebe mig. Hvorledes skal jeg nu møde ham, naar j’eg farer herfra ? Kolbe Sveddranber perlede paa han# Pa ude; cu usigelig Angst sled hauS Ju- derste. Marit tørrede Sveden af Panden, og da hun Horte Fodtrin, gik hun lydløst udaf Doren. J itjoffenet ftod der cn Mandsperjon midt paa Gulvet. Han havde lagt Hatten fra fig og stod meb Blikket feen* fet mod Jorden, som om han var i iDivt, om hau skulde gaa videre. Han havde stort buffet sort Haar, meb en luægtig fremftaaeude Paude, der syntes dobbelt stor, fordi cu Del af Zorhovedet var statdet; hans Træt nare regctmæs- siigc, men ueirbidte og tykte Oienlaag skyggedc over Øiitene. Han bar hoi og sværlemmet, men cn Ufifferfjed, nersten Dirren talte ud af hele haus Verjen , og dannede en skarp Mobfætumg til den | fjæinpestore Stiltelje. Tet oar St ei n- grim Lugnvatn. „Godiod, Marit", fa1 han. meb cn dyb Badstcmmc, der i det hnlumørfe Rum lød næsten som en ©rayrsst. „ Godkvel igjen" , fa’ Marit, og efter en Pause —" og talt fordi du kom, Steingrim". «Hvorledes staar det til?" fpurgte Steingrim, men han oar brudt, nessten graadlvnlt i Røsten, og syntes fun meb yderfte Møie at saa Ordene frem; imens havde han det travelt med at opsoge et Papir i Frakkelommen, og Haaitden jfalv, mens han drop det frem. „Tet staar ilte rart til", fa’Marit; „Far iiæonte just Navnet bit, sor jeg gik ud" . Der for font ct Knivstik gjennem Steingrim, og han syntes oære ganske aandsfraoæreube; men Papiret, som han nu havde facet op rafte han til Marit: Her er ct Bred til dig; bet laa ittdi mit; han vendte sig bort ba han leverte det; men Marit tog ham sagte bed Ar men, udelt at sige ct Ord, sorte ham hen til Sovekammeret og før han sik ret sanse fig, oar han inbenfor og Døren lukket bag ham. Marit mer sprang end gik ooer til deu anden Side af itjoffenet, Uede op Trappen ind paa sit Sovekam mer, faftede sig paainæ med Hovedet paa Sengen og brød ud i ftoerf Hulken. Efter nogle Minuter kom hun til lidt mere Ro, terndte cn Lampe, aabnede skjelvende Brevet og begyndte at læse. Mcdens disse tre holder Julaften, lad os se, hoadder har bragt Sjelcangcst og Graad som deres Julegaoe. John og Steingrim vare tonsirmerede sammen; dc hådeogsaa drevet paa al- stcns Ungdom»gal)tab tiltlammen; og da cn Lægprædilant kom, ber til Bygden blev de omtrent famtibigt forfærbebe for sitt Sundelio og den evige Dom og haode jogt hen til Frelteren. De holdt trofast jammen i det gode, som i det onde. Da det led frempaa, bestuttedc John at reise til Amerika. Hå dar Løsfarl j og havde lagt noget tilbedfte. Stein- I grim var gift, hans Forældrc levede, og tort, der oar jaa mange Baand, der bandt ham til Fædrebygden, at hau ikke ltmdc rive sig los. Men det holdt og saa hoardt at rioc sig los soa Senncn, og det oar som hver af dem mistebt no get af sig selv, da de maatte stilles. Men dc lovede fainanden at gjore hvad be lunde for at fe» igjen. ^æ -. ^ Hm, begyndte saa det rent vaabløst ud. Hau havde giftet sig nogle Aar efter fin Ankomst, og Hustruen delte trolig godt og ondt meb sin Matid. De havde lun ct Barn, Mari t, og bet uar begge Forceldrenes Ojesten. Esterhaanden begyndte bet ot blive noget lettere; ber tom Jernbane ind i Nærheden af Johns Sand, og efter ti Aar» Forlohj lunde han sende itogen Pengehjælp hjem til Steingrim, saa at han med Familien lom over, og John havde forget for at skaffe ham ct godt Stykke Sand paa temmelig billige Vil- taar lige op til sin egen Farm. Man lan nok trenfc, ber blco Glade, ba de to Venner fanbt hinandest igjen. Men ti Aar gjor ilte liben For skjel. Og ti Aar i Amerika har en anden jnd- slydelse end ti Aar i Norge. Sl ort og godt, med al Glcebe over Gjensynet, var der pan begge Sider cn forunderlig Følelse af, nt ct Rum af ti Aar skilte dem ab. Der yar ikke ben barnlige Uforbehol- beiived og Hcngivenhed i hinanden font for. Begge to sontes ligesom lidt skuf fede i de gjensidige Forventninger til hinanden. ' Formodentlig havde begge ventet om ben anden, at han stulde bringe Barndommens Lys og Liv i den andens Hjerte. Det kan heller ikke ncgtes, at John's, barnlige Tro havde lidt negen Skade af Strevet for at tomme sig op i bet timelige, hvortil Amerika, giver saa rig Anledning. Istedet derfor var ber lommen cn ms uduortes Gudssrygt og ikke ringe Juer for Kirkens tjdre Au- ligganber. Paa den anden Side oar Steingrim jom ipange Balte i Norge blcoeit vant med at je paa alle Prcestér meb mer eller mindre Atisicrntelighed til deres ogljayde i detHele faaet ndiltllig Tilboieligtjed til Dommesyge og nogen aandelig Opblæsthed, saa at lian var vel forberedt for dette Lands kirkelige Partiaand. Jmiblertib gik det nok saa godt i sire fent Aar. Dcn gamle Hiertelighed vendte uistnof aldrig tilbage; snarere blev Forholdet lidt foldere; men Ingen lunde mærfe noget, og hver Søndags* morgen naar de, font ofte hendte, tjorte meb Familierue sammen til den lille Logfirtc, standfede be gjerne cn Stund ubenfor Kirken og flog cn liben Passiar; da var der en svag Gjenklang af Ung dommens Bcnflab. Men jaa tom bet til Ubbrub. Der havde laznge været pan Tale at faa en nt) og bedre Kirke. John jatte sig i Spissen for Sagen, brev det igjennent paa Mcnighedsmøbc, fuhjlribercdc selv cn ikte ringe Pengesum og brunte, font mange syntes, megen Ggenroabighcd i sin Freiufærd. Dertil oar han aiiseci som Praftenå hoire Haaud og Pr.riten oar ittc overdrevent vel ligt i Sctlcmcu- tet. For hurtigere at bringe Sagen i Gang gil John felu meb Prcrsten rundt for nt iiibstribcre, og hvor tzet itle hjalp med Godord, brug te de Vondord, og hvor dette heller iffe slog til, havde John undertiden ogsaa andre og endnu dårligere Midler. Men han var en kraftig Mand, lidt ftaalfat af 15 Aar i Amenta, og hvad han tog sig til, det jMbe gjennem om det maatte gjennem Sten." Saa lom de ogsaa til Stein* grim. Han havde allerede paa For- yanrtb meget mod den nye Kirkebygning; ikte liftc han Stedet, iffe syntes han om Størrelsen og oi tan gjerne læggc til, ikke litle han at Deere jaa tilbagesat, som han car i denne Sag. Han hande der for været i Tvivl om han idethele skulde gioe noget til Kirken, men havde cndnii iffe fulbt bestemt jig; han uilbe nu fe. Da John og Prcesten kom faldt be paa cu Gang med Døren ind i Huset og det oar ikke not med at de ikke bad om no get, men de oilde endog foreskrive John, hoormeget han skulde give. Ten norske Karakter er jaare uimodtagelig - for Tvang; og Steingrim blev aldeles oprørt og „bocky" ved denne Jndled- ning. shan erklærte først, at han ikke oilde give iaameget, og ba begge for temmcllgt haardhændt frem med ham blev han rent ,ilta" og ertlærte lort dg godt, at han intet oilde give. Ter faldt nogle flarpe Ord, og Steingrim lob Prcesten oibe nt det oar bedre lor en Hyrde at passe Fårene end flippe Ul den tilligemcd adstillige andre Utringer, font ikke vifte megcii-Tillid til Prcsstens kri stelige Sindelag. John for op, og be gyndte at tale om, at Roen glemmer, ben har yjcret Kalv, at naar Tiggeren soar titæber paa sig, saa tror han, han er Konge, og lob falde Utringer om hvad han hahde hjulpet, om Utatnemmelighed o.s.v . og Præsten lagde trolig jit Orb med i. Steingrim bed sig i Læberne og blev bleg, men han sagde intet; han gau heller intet; han fulgte dem paaToren og sagde Jaroer, hau var nokjaa yenlig i det Ud- joortes, men det brændte i hans Hjerte. Jnden kort Tid/fik han mer at udsætte paa Præsten end Jtogenjinbe. Alt var galt, og han hsrtssganste op med at gaa til Kirten;< ofte lodthan fig forlyde med, at Presten oar en,Sjelefordæroer. Eu vakler Dag lommer en fremmed Præst til Sctlementet. fian tog ind hj>s Steingrim. fora selv havde skrevet efter ham. og holdt Ophyggelse i hans Huø. Der lom adskillige Folk. Det fpurgte# som en Ludeild, og ben fvlgcnde Dag kvm Bresten til Steingrim. *K«t det var mi rart at flaa Olje paa Ilden. Presten var iffe visere end Steingrim, og dc lom ligefrem op i Stjcoel. Det cr fondt, det dreiebe jig for endel om Scere}pørg3maal, hoorr Steingrim oar bleoen meget ivrig paa bet. senere, mett Annden og Tonen og Sproget var iffedestomindre saadan, at det blev rentub St jeuel. * Kortefter blev det Menighedsmøde og Steingrim iltilbe op for Menighcden. Han modte frem, indlcoerebe en Udtræ- dclicderltæriiig meb mange og digtige Grunde og uar dermed ude. Der blco en frygtelig Hurlumhei i Mcnighedeii; nogle gil med John ftoel- rub og Presten; andre holdt med Stein grim. Striden og Bitterheden for- plnntebe sig fra Kirken ned i Husene, til Wgtcfolk,Forældrc ogBørit. De,-so m sor havde sunget be fammcSnlmer, bedet bc samme Bønner, brudt det famine Bel- signel)ens Brød og lært fine Børn den jamme Børnclærbom, uar i en Hast belte i to Partier og betragtede hinanden gjenjtbigt næsten oærre end Hedninger. Nissten alle maatte tage Parti enten paa ben ene cliee anden Side, og de ntler- fjoreftc tidstc hvorfor. Ester nogen Tids Forlob var cit hel Del udtraadt af Menighhden, dannede en ny Mcnigljed og bestuttedc strax at opføre en Kirke. Saa blev der Liv kanhende paa begge Sider; det blev futt Sporgsinål, hvem der Isolde faa den grummefte Kirke. Dcn nye Prcrsten, jom havde fin Mcnighed et halvt Hundrede Mile betfra, kom rcgelmæs- sigt og preebifebe, og pasfebe flittigere paa jiu nye Menighcb end paa noget andet. I samme Forhold uoxede Ive ren. Kort og godt, ber blev bygget to Kirker, hvor en af dem havde været ruildeligt nok, og ber uar nu to Prcr- fter, hvor cn kunde gjøre Arbeidet alene. Til Gjengjceld tar ber svær Gjeld paa- begge Kirker, og Præsterne maatte reise baabe her og ber for nt hinne leve. Thi da den fiirste Hidsighed havde lagt sig, blev dcfofte koldt og trangt nok. Siden den Tid hilste John og Stein grim aldrig paa hinanden. De to, som var bobt sammen, havde leget jammen, lært ben jamme' Børnelærdom tilsam- men og yæret uaft tammen, bc ntødte al drig mer i Kirke jammen. Om Søm bagsinoraenc msdtes be ofte paa Veien til hver si» Kirke; men de soa aldrig paa hinanden. Jmiblertib var begge to hver for sig „beit ledende Mand" hver i si» Mc- ltighed. Men bet ftanfebe ille her. Steingrim hovde havt iffe laa lidet Gjeld paa Farmen, sad meb stor Familie og det faldt ham stundom hårdt at flare sig. Saatamge der oar Venskab med John, gik bet godt nok; for John havde Pauteobligationcn i Farmen og oar iffe meget paatvængende i filte For dringer : nu blev det anberlcdes. Ikle oilde Steingrim ffijlbc John mere Vctt- stab, end han att havde faaet høre Fant ord for; og sound bet skulde koste betalte hau Renten itibe; stundom maatte han laane for dette Øjemeb; han tom såle des i ftloerne paa Bill Keith, dcn vcerste Aagerfarl i Byen, maatc give Noter og betale uhyre Renter; men det oar der Ingen, der vid ste om — tæufte Stein grim. Men snart dar Panteobligationen for- faldeit og hvad yar Steingriins Forfcer- delse, da Mr. Keith en Dag underrettebe ham, at han har et Mortgage paa hom, at det yar forfaldent, men at Han fkulde se at ordne det paa bedste Maade. Tenne bedfte Maabc oar at give ny Pauteobligntion for et betydeligt større Belob og liviere Renter. Steingrim vred fig som en Orm, men der oar ingen Udoei; det nar Hårde Pengetider og Laan oar intetstedS at erholde. Han skrev under med Bid i Hjerte. gra dcn Tid af hande Steingrim ille cn god Stnnd. I det udoorte© saa alt bra nok ud. Folk tog ham for at oære „yel af;" han havde vattert Hus og pen Zarm. Men alt hvad han sted og soed, jaa git bet i Keith tilNotcr og Renter og han pressede ham jaa kunstmæssigt at han just, tod hom beholde not til at leoe, — og meb et foagt Haab om engang naar liderne bleu bedre, at flaa fig ud af fipyctloerne. I Huset blev han grætten og hoard; Forholdet til en trofast ASgtcfcsste, blev ofte forstyrret af opfarende feener; Bornenc led derunder og mellem fade ren og ben crldfte Son Thor, ubyiflebe fig et ipenbt Forhotd der. næsteit nbar- tede til Fienbstab. Verst of alt oar bet, at medens Bon og Sang og Gudsfrygt efterhaanben ophorte i Huset, oar Stein- grim ingenlunde mindre ivrig for Kirlen og Menigheben; toertimod, bet oar næsten bleoen ham cn Livssag, og hvad hjm paa nogen Maade kunde afje fra Aagertartens Greb, bet brngte han tit Kirken; Præsten tog altid ind til ham og dec herskede mellem dem bet fortro- ligste og — om man turbe dømme efter Udseendet — bet hjerteligste Forhold. Men att dette syntes lun endmere at bidrage til at nære og styrke en Bitter- hed, der tærede paa ©teingrims inberfte Livsrod, Uyiljen mod John; den opfyldte Hans Sind Dag og Not og lob ham aldrig Ro, slær eftcrat John havde solgt Panteobligationen til Keithj og Steingrim aldrig kunde fonune hi anden Overbevisning, end at Han havde gjort det i det Haab at ruinere ham. Men bet var endnu ikke alt. Til det øyrtge kom Forholdet mellem MaritogThor. Marit havde altid bæret en stille til- ' bageholdende Pige, flittig og arbeidsom i Huset og faamelt. Hendes Moder havde havt en mægtig Indflydelse oyer hende, og bidraget meget til at udoitle yenbeé naturlige Aulæg til cn fast og bestemt Karalter. Mellem John og Hustruen synes ot hane været et forun» derligt loldt, undertiden fmerteligt For» hold. Hun lande iffe sympathisere med fin Mand i hans unaturligt heftige Iver for Kirken, iffe heller i hans poli- tlfkc Forbindelser og store Handelsspelu- lationcr; hun fa ham, at bet iffe oilde ende vel. Men fremfor alt havde hjm bebreidet ham hans Forhold til Stein» grint og det havde yæret hende en Kilde til daglige, ftillc Lidelser at fe det til tagende Fiendskab. Som Barn havde Marit yanfet i Steingrims Hus som hjemme. Thor bar fun faa Maaneder ældre og de havde passet ubmærket godt for hinanden; un der den daglige Leg og de mange gjen sidige smaa ©feeder og Sorger, oar deres Hjerter voxede sammen, og i deres barnlige Sorgloshed haode dc aldrig lænft hverlen paa Kirteftrid eller Skils misse. Det stulde snart paa en sørgelig Maade blive forandret. De yar just begge i Konsirmations- alderen, da Splittelsen kom i Menighe- ben og dermed det bitre Uoeiiffab mellem deres Foreeldre. For havde de sect hen tit Søndagen som den glædcligste Dag; ofte fik be fjøre sammen i cn Vogn og deres barnlige Sind havde altid været forunderligt tiltalt af Sangen og Bøn nen i Kirten. Nu maatte dc stilles. Thor fik ikke Lov at gaa til Konsirma- tioit ho» den gamle Præst; Steingrim havde fin Præst enslig til at lesse lidt meb Thor og konfirmere ham hjemme, da Kirten endnu ikle oar færdig. Stein- grint» Præst saa deri endog et færeget Bevis pan øm Samvittighed, at Faderen for Læretid Skyld ikke turde lade sin Søit konfirmere af en Præst, han ikke holdt for aandelig. Det havde rigtig- nof loftet et haardt Tag med Thors Moder, men Faderens Myndighed blev beit aigjørenbe. Thor stod paa Mode- rens Side, og havde god ©rund dertil; han tænfte paa Marit. Desuden havde han øfarpfind nok til at se laenger ind i Sagen end baabe Faderen og Præsten hans anedc; tit havde de, naar Gutten var inbe samtalet om mangehaande lirke- lige Ting, uben at tcrnke, at han lagde noget Mærfe dertil; men „smaa Gryder har ogsaa Ører", og Thor syntes det meste gik ud paa at rive ned paa deu andre Præsten og Marits Fader. „Han Far urna have cn Kirke for sig selv, for han lifer iffe gamle Koetrud’en", sa' han tidt; og En fan vide, at meb jaadaime Tanker gjorde dei iffe vet dybt Jndiryf den vesle Uuberuténing han sit, om den var nokjaa oprigtig ment; men konfir- meret bteo han, og Vet alene og i sin Fader» egen Stue. „Det dar den ljose tideligste Handling, han endnu havde oocryæret" sa' Præsten, og baade Stein grim og Betmeme hans stemte i med ja. og Amen. • Men det oifte ikke godt igjen paa Gutten. Han brød sig hverken om Præst eller Kirke. Og da han iffe ofte stk je Marit og ikke længer oar under Indfly delse af hendes stille toindelige Aatw, begyndte han at give sig i Lag med ben verste Ungdom i Setlementet, oar med paa Dans og Dril og Natteloben og gjorde Slam baade paa Faderen og Me- mghedens hans. Bistnok jøgte Stein- grmt at ingte ham, men Thor var saa bid)f i Munden, at han var ikke god at . r a ade med, og lob Faderen høre Sand- heder jom nok kunde bide i et mindre egget og bittert Hjerte end Steingrims. Følgen oar en smertelig Misforståelse ineUent Fader og ©on, der ofte afsted- !om uhyggelige Scener i Huset og gjorde det ujigengt tungt for Moderen. Aller* oerft oar bet, at Thor paa Trods ofte gik i den anden Kirke, ja endog blev vel modtaget der. Imeus gik Marit med en stor Hjerte^ sorg. Af og til faa hun Thor, og i hendes Selstat) yar han altid den gamle vennesæle Gut, han hovde været fra Barnsben. Men deis lunde det ikke blive skjult for hende, Thors Fcrrd, dets solte Thor selv paa Grund heraf, saadan forunderlig Hjertetranghed og Forknyt- hed i hendes Selstab, at Moderne blev fjeldnerc og sjeldnere, jaa at de næsten , byde hen af sig jelo. Desuden beoirfede Fieudskabet mellem Forældreue, at der yar mange Ubehagetigheder forbundne med at fe hinanden, og John lod sig ikle sjeldent utoetybigt forlyde med, at hau snart skulde faa Lugnoatsgutten af Higet og lod Ord falde om Thor, som gir Marit inderligt dybt til Hjerte. Hun taug og gjemte Taarerne til hun kom alene. Men fom hun oar et dybt og ægte norst Kvindehjerte, saa oojede fun Kiærlighcdcu med Sorgen og Savnet, og rnedens hendesKinder bleguebe, bro- gti Læberne fammen Aar om andet til cn finere Bestemthed og foftere Silje, og under alt var ber lun en hun etstebe, og det var Thor. Men stille og foctalt ajorbe hun fit Arbeide i Huiet og ingen lunde ane dei «æatige Komp, tam «læSædeM heade* Hserte. Me ftmjim- me. Hans Kirfeftel og politiske Stel, hans Prastetenstab og bitre /kristelige Nidfjærljeb oar hende en Bedcrstygge-- lighed. Ogsaa hun havde feet formeget og hørt formeget; og Hun lunde lite nægte for fig felu at Kirlespliden Havde været dcn bigtigfte Aoelag til Faderen» Uvenskab og THors Letsindighed. Hendes Hjerte yar hos Moderen. Hun tar ftbinbe og Moder npf til at forstaa fit Barns Hjertesorg uden at tale derom. Og hun lunde møde Marit med saadan Hjertebalsom, som to stille, elstende Kvinder alene fan forstaa. De bedste Øiebhtfe havde derfor Marit, naar hun dg Moderen fik bære alene tilsammen; da oplod denne af sit Hjertes Rigdom, Skatte af Sibelfe og dyretjøbt Erfaring, og ber lærte Marit mer end hos Præsten at soge hen til ham, der alene ret lan husvale de Sørgende, lette de Besværede og aftørre de Grædendes Tnarer. Der fik de ideilige Salmer fordybe sig i Guds Kjærhlgheds Dyb og i enfoldig barnlig Bøn løftes op til hans Trone, som for Jesu Blod borttager Synder og Cocrtrædelser. Her vandt Marit dcn Sjælestyrke, der jlolde bliue hendes Bærn og hendes Livskraft, naar Moderen oar yensiumret i Døden. — Thi Bægerct yar ittc endnu fulbt. Efter otte Aars Forlob stede der ct stort Omslag i Thors Liu. Daglig Sainyittigf)cb§nag havde forfulgt ham, og Tanten paa Marit havde forbitret hans oildeste Glæder. En tærende Sygdom havde grebet hans Hjerterod og bøict og brudt haiiv svulmende Ung- . domSmod. Med cct afbrøb han alle fine Selstabsforbindclier, blev stille og indejluttet og Folk frygtebe for hans Forstand. Om Vinteren holdt han fig hjemme hos Faderen, men ber blev aldrig nogen Forstavelse mellem dem. Cn Dag kom han oder til Kvelrud'en, Det yar mange Aar, han havde iffe sat fin Fod der i Huset. Hau yar ogsaa frygtfoin og ifjældendc som enMisdæder. Marit saa ham lomme over Gaarden bleg, næsten vaklende. Hendes Hjerte sammeninerpcdes fom af Krampe; huu havde ikke feet ham paa' lcenge, og hun fprang op paa sit Værelse og laasede sig inde. - John var hjemme. Thor bad om at faa tale meb ham og efter lort. _ Tids_ Samtale fremførte han stammende fit ASrinde. Han bad om Marits Haand. Han vidstc han vilbe blive et andet Men- neske, om han fik Marit. John oar faare langt ka at være i godt Humor. Ogfaa han var falden i Kiverne paa Aagerkarlen Keith- Store Hvedeipckulationer havde bragt hom be tydelige Tab; han maatte tage fin Til* flugt til Pantclaan, Noter og hoie Ren ter, og trods det rige Udfecnde og ben store Farm, var han virkelig en ruineret Mand. Paa det sidftc havde han „runt- anden Gang for Legislature», fjvor en Forholdsregel ffiilbe fores lgjennem, der oilde skaffe ham store Fordele og ophjcelpe hans Pengesager. Men han blev uventet "defeated" og Keith havde ladet sig forlyde meb, at T. Lugnvatn havde været den virli somste Aarjag dertil. At dcn gamle Bitterhed og Broder-- siettdstab btussede op paany i fuld Flam me ved at hore THors Forlangende, — ,,tlie biggerst piece of check11 — )a’ han siden, han nogensinbe havde hort. Meb jaadanne Haansord, han troebe kunde vostre mest sttflede tit at jaare bet unge Menneske, afflog hon soragteligt Thors Forlangende, og idet han paa ben mest sivdende Maade lod vide, at hans Datter iffe var for Tiggere, eller Natte* løbere eller Tramps, udtaltc han ogsaa at jo snarere han lunde komme af Gaarde besbedre. Thor ftod lynflagen paa Gulvet. Hele hans Væsen var oprørt i det in» derste; Hænderne knyttede sig og slalo fom EspelSv; men mer mefantif end af nogen Vlljesbsstemmelse vendte han fig rundt og oatlede ud af Huset. Cn havde hoet Samtalen, og bet var Marits Moder; hun blev den følgende Dag sengeliggende og reiste sig aldrig I mere. Men Sagen blev ingen Hemmelighede | John førgebe for at bringe deu ud j iblandt Foil med sådanne Tillæg, han i troede bedst kunde gnn ©teingnm til I Hierte. Hvis dette var Hensigten opnaaede I han ogfaa fuldkommen Maalet. Jftc alene at Steingrim paany blusjede op i fordoblet Bitterhed mod fin Barn. doms Ven, men hans Harme gik for nemmelig udover Sønnen, der, jom han sagde,- havde bragt ny Stam over ha»S Hovet», og han gjorde det saa utaaligt for den allerede lidende og nebbrudte Thor, at han en Dag pludselig forfoandt og ingen hørte mer til ham. Det er blot simpel Retsærdighed ot tilsoie, at ingen af vedkommende Prester gjorde noget for at bringe Fred, den Herres Je|u Kristi Fred ind mellem de to hjidende Hjerter, men pustede heller lidt til, fordi de dert, mer instintttnægstgt end fulbt beoidst, fondt den bedste Støtte for fine rejpeltive Menigheder; ogftirfc» striden fif ved denne Begivetched en ny og faare velkommen Jmpgss, saft fom dcn holdt paa at dø bort of Mangel på indre Kraft. Saalebes blev Slæalen fuld af Ftend. ^SRsrit sunde hetter tPe undgea at z>_ i å-
Show less

Title: Folkebladet December 1879, Page 01
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer =4 ' Ubgtvcr: Sven Oftedal. Pris: Cents A aret. Near 5 Aargange eller mere betales for med en Gang 20 GentS Aargangen. Til Norge 35 Cents Aargangen por'tofrit. Alt Folkebladet vedkommende lan addresseres: ■ ftolfchlndet, Minneapolis, Minn. lolkeblabet Maan ebsblab for...
Show moreDjVu hidden text layer =4 ' Ubgtvcr: Sven Oftedal. Pris: Cents A aret. Near 5 Aargange eller mere betales for med en Gang 20 GentS Aargangen. Til Norge 35 Cents Aargangen por'tofrit. Alt Folkebladet vedkommende lan addresseres: ■ ftolfchlndet, Minneapolis, Minn. lolkeblabet Maan ebsblab for Skolen og Folket. — Ubkommer hver sidste Onsdag i Maaneden. No. 10. Tcecmbct. 79 Nl) Nakke No, 4. Entered at the'fibat office at Minna- apolis, Minn,, as second-claM matter. For advertising rates, eta. address : “FOLKEBLADET", ■ Minneapolis, , XB- Dette Nitmmcr af "Fol- febl abet" blir tucjictt ttbeluf, fen be fcubt til Abonnenter. Sett- j mr aj Blabet og Arbeidet er bee- for paa bet iudstecnbigste nnmobet om at (atmc Abonnenter og itibbe- talc bett lille Kontingent; Omkost- | niuejerite or betydelige. En Jiilcoftcn. — Rundt omkring i Seilcmenfet nor ber j JuboLpg Find. Sommcfteder _ hørtes I Sang4 og Leg og Mow. .Flatten gif J rundi: dc Gamle sad med Pibe og rpgte; j be unge banjtc og lo. Andvestcber oar dev Gtccdc af en an* ‘ ben Art. Faderen Hovde læst et Stuffe j af Gnds Ord; hele Familien havde ! funget cn Salme: Boritenc gif og legte pan Gulvet og Jcstivbarnet var midt iblandt dent. Men i to Huse var der Stiincb og | Sorg. Satigeu var forstummet; Glæ- i dcv Refst og ,vends Rost var veget fra Arnett, og tunge morke Sloer laa over .Hjerterne. Jo1}u.VfVe1rud og 31ciitgrim Luguvatil varNaboer, og hosdem var dcv ingen Glcrdc. Tv var fra iamme Bygd i Norge; dc oav dodi. i Det famine Band, og havde vaa ecu Dag tovet Herren Troffnb for Alteret. Nu var del over ti Aav, at bc aldrig havde bciogt ljinonden; og nnnr de uiodtcs paa Beien var det inapt be hilste paa hinanden. ^ Lad os je lind til John. Han hande været t Amerila over fem- ogtyve Vlar. Hatt bnvde flaact stort paa vg lerngc yavde han Lykken med sig, kjpbte betyddigt Land og byggedc stort Hus og Lade. Han vegnedes en Tid for den rigeftc Maud i Sctlcmcntct og hovde rtlltd været dett første Mani) baadc i mtdige og politifle Sager. Men i det sidste. og cjterat have uæret i Legislatures, haudc ban inbladt fig jammen med en Amcrilauer i storartede Handetsfpeinlationer; og Mange fagdc, at ban oar ruiuefet og at at hairs Eten- dom var pantjat. Hoovtcdev' del var ellcr iffe, boebe Han endnu paa fin veliudrcttebe Farm, jpoie Popler dannede et mcrejrigt Gjerde omkring en stor Have i Fronten af det toetage» yuidmalcde Hus, og foran Havedoroti var en fmtif Piazza eller Altan, l)uié Soilcr var tijft omvoxede af Bm; nu haug Stenglerne bare og visne i Vinterkulden. gra Piazzaeti lom man lige ind i et stort Runt, detxbvugtes til Kjøften og Spijeværclfd eit stor ..stove»* ellev tiomfur stod henimod ben ene Bæggctt og j manyug tie Cgevobder fnitrede og fpratede denude; en M jebet med Band stod vg tog te; ellers jaa der tomt og ode ub. Jnbe fra Kjøkkenet tom man ind i et Ba-reljc, større end afmindelige Sove- fanimere; ber var intet Bord, men en iiden Parafinlampe brændte i Binduet, der udueitdtg var luktet til med "blinds" eller Persienner. Paa ene Bæggcit sDd en Seng' med • flere tunftfærdigt udiyede St vilter over; og i Sengen laa John. ‘ Han var Meg og inbfalden og ligesom var Kamp og byrctjdbt Seier, som havde givet den treogtyveaarige Kvinde Ud- jeenbe af trebive. Særdeles syntes hytt ænafteloog be kymret i denne Stund. Og vet var ikke Faderens Dødskamp, der gjorde nlt; det havde hun allerede lerngc mantlet være forberedt paa. Urolig og spend! syntes him oltimellem at lytte efter kommende Fodtrin som om hun Dar bange, at den bun tientede ikle tom, in- dcu Fodcren bode. Atter var ber cn long Taushed. „Marit", hviskede den syge, Mdit>du syngc cn Saline." Mnelt tog Salmebogen, og med cn blob, dyb, gribetide Noft fang Hun den deilige Salme: „Jeg ucd mig cn Soon i Join Noun. " Beirs efter Vers rullede store tunge Taarer tied over den Stjges Kinder. Men bn fiun tom til bet (>te VerS: Da anbites den Dor til Himles Slab Dcr mount's dc Kaarnes Navne; Gud lade os alle modes glad j€g )ngcu af yore iounc! ^Det unde os Gud for Kristi Blod, r noget tor i Attjlgtet; ber oar jaantangc Honedpuder under ham,v at Han bleu halvt jlddenbe i Sengen, og Aanbebra?t= tet, font vftc oar afbrudt at cn tor, hces Hoste, iqntes tungt og bejumligt. Hcen- deruc laa jamtitenioibede over Hymen. Midt for Sengen paa cn lille Gynge stol sad. en ung Muinde. Skinnet fra Lampen fatdt starpt paa hende. Hun var tfkc jmut. Irættene oaa grove, Stindbcnenc udftaaendc, Ansigtssarveu bleg, Munden lidt jaiumcntruttet. Men hende? Næfe var let krummet. Bauden stor og drivende ho id, og itaar linn flag op dc'store nsortbiaa Oinc med dc lange Cientjaar, var det join ct Dyb af Tame | og Aandetraft. Hun fab med en Bog ! paa Fanget. Tet syntes som hun just j havde lent et Stytte og devouer var fal- I den i Tauter. Tet var Mari t, Johns Tarter vg cncfrc Barn. Ter vår stille i Stuen; John aanbebe tungt og alt imellom tog Hoften ham; da var bau nærved at lvæles. Marit ftulte om fin Far med ben største Om bed; bun holdt ham paa Ban den naar hatt belbede udover Sengen, lagde Buberne tilrette, og gav ham al ben Lindring, bet var hende muligt. „Hvorledes har du det, Far?" fa’ Marit, hau havde just havt dit voldsom Hoste rid, og lenebe fig træt, halv afmæg- tig tilbage mod Pitderne. „Tal godt, Marit": og dermed faa hau paa tiende med et Blik, der for som Doltestik gjennem bendes Hjerte. Hun faa, han havde det ikle godt. Det var ifft Legemet som lcd, bet var Sjælcn, og han sontes at lide dobbelt hvergang han jaa paa Marit. ' intet. Men Marit hovde bet heller ille. godt. Tet var lang og tung Lidelse som havde Bi måtte i Hintlenhavnc! da tor dcr font en bitter Smerte over den Lib.cndcs Anfigtstræf, bnn syntes at falde i dybe Tanter og oaritfe mer paa Jorden. Der var cn overnaturlig Stilsteb, da ben sidste Tone døde. Det navede flere Minuter. „ Jeg saa Stcingrim, sidste Søndag, jeg var i .Stirte," sa' den Sygc neppe horligt og liflcfom for sig selv' Brystet orbeibede, og det var som tunge Tanter brød i ham. Marit ivarte ilte; hende* Sind syn tes iffe mindre betynget of Tattler. "Han hilste", fortsatte den Sygc; o, jeg havde saadan Lyst at gaa til ham og revffe ham Haandcn; men noget oudt holdt mig tilbage; jeg skamtnede mig. Hvorledes stal jeg nu mode ham, ttaar jeg forer herfra? j N"loe Svcdbrnabcr prrledc paa hans P aude: e» usigelig Angst flcd hans Jn- berstc. Marit tørrede Soeden af Panden, og da hun Horte Fodtrin, gik hun lydlost udaf Doren. J Kjøkkenet stod der cn Mnnbsperjon midt på Gulvet. Han havde lagt Hatten fra sig og stod med Blikket scrit- fet mod Jorden, som om han var i Tvivl, om han skulde gaa videre. Hatt havde stort buffet fort Haar, med en mægtig fremstaaende Pande, dcr syntes dobbelt stor, fordi cn Del af Forhovedet var fknldct; hans Træt yare regelmæs- sige, men ucirbibtc og tykke Øienlaag finggedc over Øiitcnc. Han var hoi og jojnemmet, men cn llsilkerhed, næstcti Dirren talte ub af hele hans Bæsen og dannede cn skarp Modscetning til den fjæmpcstore Skikkelse. Det var Steiu- grim 2ugnoutn. „Godiod, Marit", sa' han. med eit dyb Basstemme, der i det halvmørke Num lod ncejten som en Gravrøft. „ Godfyel igjen" , ja' Marit, og efter cn Pause. —" og tak, fordi du lom, Stcingrim" . «Hvorledes staar det til?" fpurgte Steingrim, men .hau var brudt, næsten groadtoalt i Røsten, og syutes fun med yderfte Møie at faa Ordene frem; imens havde han bet travelt med at opføge ct Papir i Frakkelommen, og Haanden ffalu, mens han drog det frem. „Det staar ilte rart tii", s a' Marit; „Far nceonte just Navnet dit, før jeg gif ud" . Ter for font ct Knivstik gjennem Stcingrim, og han syntes uære ganste aandstraotrrende; men Papiret, som han nu havde faaet op rafte han til Marit: Her er ct Brev til big; bet laa inbi mit; hau oendte fig bort da han leverte bet; men Marit tog ham sagte ved Ar men, uden at sige et Ord, forte ham hen til Sovekammeret og for han fik ret sanse sig, var han indenfor og Døren luktet bag ham. Marit mer sprang end gik ouer til den anden Side af Kjotfenct, ilede op Trappen ind paa sit Sooefanv- mer, tastede sig paaknee med Hovedet paa Sengen og brød ud i ftærf Hulken. Efter nogle 'Minuter lom hun til lidt mere Ro, tændte en Lampe, aabnede ffjeltende Brevet og begyndte at læse. Medeits disse tre holder Julaften, lad os je, boad der har dragt Sjeleangcst og Graad som deres Julegave. John og Stcingrim vare tonsirmerebe iammen; dc havde og)aa drevet paa al skens Ungdomsgalstab tilsammeu; og ba en Sægproedilaut kom dcr til Bygden bleo de omtrent famtidigt forfærdede for sit Synbelio og den evige Dom og havde iøgt hen til Frelseren. De holdt trofast sammen i bet gode, som i bet onde. Ta bet led frempaa, besluttede John at reise til Amerika. Han Dar Loskarl og havde lagt noget tilbebfté. Stein» grim oar Sgift, haus Forældre leoede, og fort, bér Dar saa mange Baand, der bandt ham til Fædrebygden, at hå iffe Men han jagde lunde rioe fig løs. Men bet holdt og- > faa fjaarbt at rioe sig los fra Vennen, og det yar som hver af dem miftebe no get af fig solo, da be maatte stilles. Men be lovede hinanden ot gjore hvad fat Made paa yendes inbfalbne Kinder . _____ og letrynlede Pande. Det nar hyppige \ de kunde sor at fc5 igjen. Taarer ber havde jammenpressetfjenbes j Johje sted haardt. Hem degyndte Stund og udhulet hendes gine.' Det t ude paa vride Prairieri, og mangotgang faa det rent raadlost ub. Han haode giftet sig lyogle Aar efter sin Anlomst, og Hustruen delte trolig godt og ondt med fin Mand. De havde lun et Barn, M ar it, og det var begge Forældrenes Øjestcn. Efterhaanden begyndte bet at blive noget lettere; dcv lom Jernbane ind i Nærheden af Johns Land, og efter ti Acres Forlohj lunde han fciide nogen Pengehjcelp hjem til Stcingrim, faa at han med Familien lom oner, og John havde forget for at skaffe ham et godt Stytte Sand paa temmelig billige Vil- laar lige op til sin egen Fann. Man fan not tænte, dcr blev Glrcde, da de to Venner fanbt hinanden igjen. Men ti Aar gjor ikte liden Forskjeli Og ti Aar i Amerika har cn anden Jnd- slydelse end ti Aar i Norge. Kort* og godt, med al Glcede over Gjensynet, var der paa begge Sider cn forunderlig Fsseljc af, at ct Num af ti Aar skilte dem ad. Der uar ikke ben barnlige Uforbehol- denfjeb og Hcltgivcnl)cd i hinanden som før. Begge to syntes ligesom lidt )fuf= febe i be gjensidige Forventninger til hinanden. ' Formodentlig havde begge ventet om den anden, ot han skuldc bringe Barndommens Lys og Liv i den andens Hjerte. Dct lan heller itle negteå, nl John's barnlige Tro havde lidt nogcit Stade of Strevet for at lomme sig op i det timelige, hvortil Amerika, giver saa rig Anledning. Jstedet derfor var der kommen cn vts udvortes GndSfrygt og itle ringe Iver for L irtcnø ydre An liggender. Paa den anden Side var Steingrim som mange Valte i Norge bievett vant med at se paa alle Præller med mer eller mindre Mistænfelighcd til deres ogsjavde i detHele faaet adskillig Tilboicligbeb til Tprftnieiygc og nogen anndelig Opblcnsthed, faa at han var del forberedt for vette Lands kirkelige Partiaand. Imidlertid gik dct not saa godt i sire fem Aar. Teit gamle Hjertelighed vendte oistuof aldrig tilbage; snarere blev Forholdet lidt saldere; mett Ingen lunde mcerte noget, og hver Zondags- morgen naar be, som ofte hendte, kjørte med Familierne sammen til den lille Logfirfc, standjede be gjerne cn Stund udenfor Kirken og flog cn liden Passiar; ba var der en song Gjenklang af Ung dommens Bcnftab. Men faa tom bet til Udbntb. Der havde længe været pna Tale at fikt en ny og bedre Kirke. John jatte sig i Spidfcn for Sagen, drev dct igjennem pan Menighedsmode, subskriberede selv cn ilte ringe Pengesum og bvitgte, four mange fyntes, megen Cgcnrandighed i sin Fremfærd. Dertil var Han anfcct som Præitcns hllire Haand og Præsten var ilke overdrevent vel tigt i Setlcmcn- tet. For hurtigere at bringe Sagen i Gang gik John felv med Præstcn rundt for at nthjfribere, og hvor dct ikke hjalp med Godord, brugte dc Vondord, og hvor dette heller itle slag til, havde John undertiden ogjaa andre og endnu dårligere Midlev. Men han var en kraftig Mand, lidt ftaalsat af 15 Aar i Amerika, dg hvad han tog sig til, det ftulde gjennem om det maatte gjønnem Sten. " Saa lom de ogjaa tit Stein- grim. Han havde allerede paa For- haand meget mod den nye Kirkebygning: ilke likte hau Stedet, iffe syntes han om Størrelsen og vi tan gjerne lcegge til, iffe likte han at være faa tilbagefat, som han nar i denne Sag. Han havde der for været i Tvivl om han idethele ffulbe give noget til Kirken, men havde endnu itle fuldt beftemt fig; han oilde nu fe. j Da John og Precsten lom falbt de pan ‘ en Gang med Døren ind i Huset og dct var ikke nok med at be ikle bad om no get, men-be oilde endog foreskrive John, hvormeger han skulde give. Den norife Karakter er faarc mmodtagelig for Toang; og Steingrim blev aldeles oprørt og „bocfi)" v ev denne Jndlcd- nmg. Han erklærte først, at han ilke vilbe give saameget, og da begge sor temmcligt haardhændt frem med ham blev han rent „sta" og erklærte kort og godt, at han intet oilde give. Ter falbt nogle skarpe Ord, og Stcingrim lod Præsten vide at dct var bedre for en Hyrde at passe Faarenc end flippe Ulden tilligemed adskillige andre Utringer, fom ikke viste megen Titled til Præstens fri- ftelige Sindclag. John for op, og be-- gyndte at tale om, at Stoen glemmer, den har været Kalv, at naaj Tiggeren soar ttlæder paa sta, faa tror han. han er Konge, og lod falde Utringer om hvad Han HaHde hjulpet, om Utatnemmelighed o.s.o. og Præsten lagde trolig sit Ord med i. Steingrim bed sig i Læbcrne og blev bleg, men han.sagde intet; han gav heller intet; han fulgte dem paaDøren og jagde Faroes, han var noksaa yenlig i dct Ud vortes, men det brændte i hans Hjerte. Jnden fort Tid sik han mer. at ifdfætte paa Præsten end nogensinde. Alt yar galt, og h°n hørte ganske op med at gaa til Kirken; ofte lod han sitz forlyde med, åt Presten odr en Sjelcfdrdæryer. En oakfer Dag lommer en fremmed Prcest til- Sétlementet. f)Qn tog ind hos Steingrim. jotff\ selv hrwde skrevet efter ham. og holdt OMyggelse i hans Hus. Der fom adskillige Folk. Det fpurgtes fom en Løbetld, og den følgende Dog lom Præsten til Steingrim. Men det yar nu rent at flaa Olje paa Ilden. Presten uar ille visere end Steingrim, og de fom ligesrem op i StjcDd. Det er fondt, det dreiebe fig for endel om Lærcfpørgåmaal, hvori Stcingrim var bleoen meget ivrig paa det fenere, men Aanden og Tonen og Sproget yar itfedestomindre saadan, at det blev rentub Kjeveli Kortester bleo det Menighedsmødc og Steingrim ffulbe op for Menigheden. Han modte frem, indleoerede cn Udtræ- delseserllæring med mange og oigtige Grunde og uar dermed ude. Der blev en frygtelig Hurlumhei i Menigheden; nogle gil med John K vele rub og Presten ; andre holdt med Stein grim. Striden og Bitterhehen for- plantebe sig fro Kirken ned i Husene, til dEgtefolk,Forældre ogBørn. De, som før havde sunget de fammeSnlmcr, bedet be samme Bønner, brudt bet samme Bel- lignelsens Brød og lært sine Bønt den samme Pørnelaerbom, var i en Hast delte i to Partier og betragtebe hinanden gjensidigt næsten oærre end Hedninger. Næsten alle maatte tage Parti enten paa ben ene ellee anden Side, og de aller- færeste visste hvorfor. Efter hogen Tids Forlob var en hel Del ndtraadt af Menighhbcn, dannede cn ny Mcnigljcd og besiuttede strax at opsorc en Stirfe. Saa blev dcr Liv kanhende paa begge Sider; det bleo fun Spørgsmaal, hvem der ffulbe faa den grummeste Kirke. Den nye Præsten, som havde fiu Menigljed ct halvt Hundrede Mile derfra, fom rcgclmæå- jigt og prædifede, og passede flittigere paa lin nye Menighed end paa noget andet. I jamme Forhold voxcde Ive ren. Kort og godt, dcr blev bygget to Kirker, hvor eit af dem havde været nmdeligt nok, og dcr var nu to Præ- ftrr, hvor cn kunde gjøre Arbeidet alene. Til Gjengjælb var dcr fuær Gjeld paa begge Kirker, og Præsterne maatte reise baadc her og ber for at kunne leve. Thi da den første Hidsighed havde lagt sig, blev dct ofte koldt og trongt not. Siden den Tid hjl)te John og Stein grim aldrig paa hinanden. De to, som yar døbt sammen, havde leget sammen, lært den famine Børnelærdom tilsam- men og oæret vakt iammen, dc mobte al drig mer i Slirte iammen. Om Søn- daasmorgenc mødte» de ofte paa Veien v ___ . ...... ku Men bet oar endnu iffe alt. Til det øyriae kom Forholdet mellem M ar itdg Thor. Marit havde altib været en stille til* bageholdende Pige, flittig oa arbeidsom i Huset og foomelt. Hendes Moder haode havt en mægtig Jndstydelse oyer hende, og bidraget meget til at uddifie hendes naturlige Anlæg til cn fast og bestemt Karakter. Plellcm John og Hustruen synes at have inemtiot forun* derligt koldt, undertiden fmertéligt For. hold. Hun lunde iffe sympathisere med sin Mand i hans unnturligt heftige Iver for Kirken, iffe heller i hanS poli* liste Forbindelser og store HandelSspeku- lationer; hun sa ham, at det ilte oilde ende vel. Men fremfor alt havde huti bebreidet-, ham hans Forhold til Stein» grim og det Havde oæret Hende en Kilde til daglige, stiuo^Lidelser at se det til» lagende Fiendstali. Som Barn haybe Marit oanlet i Steingriinå Lus fom hjemme. Thor var hm faa Maancder ældre og de havde passet udmærfet godt for hinanden; un der den daglige Leg og de mange gjen sidige små Glceder og Sorger, var deres Hjerter voxcde jammen, og i deres barnlige Sorgloshtzd hovde de aldrig tænft yverlen paa Kirkestrid eller Hslls- misse. Det skulde snart paa en sørgelig Maabe blive forundret. De var just begge i Konfirmations- alderen, da Splitteljen kom i Meuighe- ben og dermed det bitre Uvenstob mellem deres Forældre. Fvr havde de feet hen til Søndagen som den glædeligste Dag; ofte fik be tjøre sammen i en Vogn og deres barnlige Sind havde altib været fonmderligt tiltalt af Sangen og Bøn* nen i Kirlen. Nu maatte de stilles. Thor fik ikke Lov at tzaa til Konfirma- tion hos den gamle Prcest; Stcingrim havde fin Præst enslig til at læfe lidt med Thor og konfirmere ham hjemme, da Kirken endnu ilte var færdig. ©tein- grims Prcest saa deri endog et scereget Bevis pan om Samyittighed, at Faderen før LcereitS Styld ikke turde lade fin Søn konfirmere af en Prcsst, hau ikke holdt for aandelig. Det havde rigtig- nok foftet ct haardt Tag med Thors Moder, mcu Faderens Myndighed bleo den afgjørende. Thor stod paa Mode- tit hver;tn Kirke; men de saa aldrig reus Side, og havde god Grund dertil; paa hinanden. Imidlertid bar begge to hver for fig „den ledende Mand" hoer i sin Me nighed. Men dct stansede iffe her. Steingrim hkvde havt iftc faa libet Gjeld paa Farmen, fad med stor Familie og dct falde ham stundom Haardt at klare sig. øaalængc der oar Benffab med John, gik del godt nok; for John., havde Pantcobligatioiien i Farmen og var ikke meget paatrængcnbe i fine For dringer: nu blev det anberledes. Ikle oilde Stcingrim skylde John mere Ben- )fab, end han alt hande faaet høre Fant ord for; og itjuad dct ffulbe koste betalte han Renten itide; stundom maatte han laane for dette Øjentcb; han fom faale- be-5 i Stloernc paa Bill Keith, den værfte Aagertarl i Byen. maate give Noter og betale uhyre Renter; men dct yar der Ingen, der vidste om — tcentte Stein grim. Men snart oar Panteobligationen for- falden og hvad oar Steingrims Forfær- delfe, da Mr. Keith en Tag underrettede ham, at han har et Mortgage paa ham, at det oar forsalbent, men at han ffulbe se at ordne det paa bedste Maabe. Denne bedste Maade oar at give ny Panteobligation for et bctqdeligt større Beløb og høiere Renter. Steingrim oveb sig som en Orm, men der var ingen Udvei; det oar haarde Pengetider og Laan oar intetstcdS at erholde. Han skrev under med Bid i Hjerte. Fra ben Tid af hande Stcingrim ilke en god Stnnd. I det udvortes faa att bra nok ub. Folk tog ham sop at oære „oel af;" han havde vakkert Hus dg pen Farm. Men alt hvad han sted og foed, faa gik bet i Keith tilNotcr og Renter og han pressede ham saa ltmstmæssigt at han just, lod ham beholde nok til at lcoe, — og med et svagt Haab om engang yaar Tidcrne bleo bedre, at flaa sig ud af Looelloernc. I Huiet bleo han greetten og haard; Forholdet til en trofast Wgtefælle, bleo ofte forstyrret af opfarende Scener; Børnene lcd derunder og mellem Fade ren og den ældfte Søn Thor, udoillede sig et spendt Forhold der næsten udar= tede til Fiendskab. Verst af alt oar dct, at medens Bøtt og Sang og Gudsftygt efterhaanden ophørte i Huset, oar Stein grim ingenlunde mindre ivrig for Kirken og Menigheden; toertimob, bet oar næsten blcncn ham en Livssag, og hvad han paa nogen -Maabe lunde afse fra Aagerfarlens Grehj dct brugte han til Kirken; Præsten tog altib ind til ham og der’ herstede mellem dem bet fortro- ligste og — om man turde dømme efter Udfcenbct — bet hjerteligste Forhold. Men alt dette sontes fun end mere at bidrage til at nære og ftyrfe-^n Sitter- hed, dcr tærede paa Stcingrwå inderste Livårod, Uviljen mod John; den opfyldte h°us Sind Dag og Nat og lod ham aldrig Ro, især efterat John havde solgt Panteobligationen til Keith, og Steingrim aldrig kunde komme til anden Overbevisning, end at hå havde gjort Vet i bet H-ab at ruinere ham. hau tænltc paa Marit. Desuden havde han Sforpfiitd nok til at se lcenger ind i Sagen end baade Faderen og Præsten hans anedc; tit haode de, naar Gutten var inde samtalet om mangehaande kirke lige Ting, uden at tænte, at hau lagde noget Mærle dertil; men „fmaa Gryder har ogjaa 0rer", og Thor syntes bet meste gik ud paa at rioe ned paa ben andre Præsten og Merits Fader. „Han Far ntaa have cn Kirke for sig selv, for han liter iffe gamle Koelrud’en", sa' han tidt; og Cn lan vide, at med sådanne Tanker gjorde det ilke ret dybt Indtryk den vesle Undervisning han fik, om den yar nokså oprigtig ment; mcu konfir- meret bleo hau, og det alene og i sin Faders egeu Stue. „Det bar den høi- tideligste Handling, han endnu hande oyeroæret" sa' Præsten, og oaade Stein* grim og Betmerue hans stemte i med ja og Amen. Men bet viste ikke godt igjen paa Gutten. Han brød sig hverken om Præst eller Kirke. Og da han ikke ofte fik se Marit og iffe længer yar under Jndfly' i delje af hendes stille toindelige Aand, • begyndte han at give sig i Lag med den verste Ungdom i Setlementet, dar med paa Dans og Drik og Natteloben og gjorde Slam baade paa Faderen og Me- mghedeus hans. Biftnof jøgie Stein grim at tugte ham, men Thor oar jaa didst i Munden, at han oar ikke god at raade med, vg lod Faderen høre Sand heder join nok lande bide i et mindre egget og bittert Hjerte end Steingrims. Følgen oar eit smertelig Misforståelse mellem Fader og Son, dcr ofte affted* kom uhyggelige Scener i Huset og gjorde' det usigctigt tungt for Moderen: Aller* verst yar det, at Thor paa Trods ofte gif i den anden Kirke, ja endog bleo Del inobtaget der. Jmens ail Marit med en stor Hjerte- jorg. As og til saa huu_jhor, og i hendetz Scl)fab uar hatt altib den gamle yemtcfæle Gut, Hau havde yæret fra Barnsben. Mett dels lande det ikke blive stjult for hende, Thors Færd, dels følte Thor jelo paa Grund heraf, saadan forunderlig Hjertetranghed og Forinyt- hed i hendes Selstab, at Moderne bleo jjeldnere og sjeldnere, saa at be næsten døde hen af stg ielo. Deøuden beoirtede Fienbstabet mellem Forældrene, at der oar mange Ubehageligheder forbundne med at se hinanden, og John lod stg ikke sjeldent utoetydigt forlyde med, at han snart stulde faailugnoatsgutten af Huset og lod Ord falde om Thor, fom gik Marit inderligt dybt til Hjerte. Hun taug og gjemte Taarerne til hun kom alene. Men som hmt var ct dybt og ægte norsk Kvindehseete, faa voxede bm Kjærligheden med Sorgen og Savnet, og medens hendesKinder blegnede, dro ges Læberne sammen Aar om andet til cn større Bsstemthed og fastere Silje, og under alt oar der hm cn hun elskede, og dct oar Thor. Men stille og faatalt gjorde hå stt Arbeide i Huiet og mgen kunde ane den mægtige Kamp, fom kjæmpcbeø i hendes Hjeete. Med Faderen kunde hun ifle samstem me. Hans Kirkeftel og politistc^lelt' hans Præsteoenstab og bitre frfftelige Nidfjærfjcd oar hende en Bederflygge» lighed. Ogjaa hun havde feet formedet og hort formeget; ‘og hun lunds ille nægte for fig selv ot ftirlefpliden havde tæret den mgtigfte Aarsag til Faderens Ubenftnb og Thors Letsindighed. Hendes Hjeete var hos Moderen. Hun var Kvinde og . Moder nok til at sorstaa fit Barns Hjertelar^ uden, at tale derom. Og hun lunde møde Marit med saadan Ljertebalsom, som to ftille, elstende Kvinver alene fan sorstaa. De bedste Øieblttfe havde derfor Marit, naar hun og Moderen fik oære alene tilsammen; da oplod denne af fit Hjertes Rigdom, Slatte af Lidelse og byreljøbt Erfaring, og. dcr lærte Marit mer end hos Præsten a( soae hen til ham, ber alene ret larf hitfoale de Sørgende, lette be Befoærcbc og aftørre be GræbenbedX Taarer. _ Der fik de i deilige Salmer (J fordybe fig i Guds Kjærligheds Dvb og i. enfoldig barnlig Son løftes op ti\ hans Trone, som for Jesu Blob borttager Synder og Øyertrccdelfer. f>er oanbt Marit den Sjælestyrle, dcr ffulbe blitte Hendes Bernt oa Hendes Livskraft, naar Moderen oar yenfiumret i Døden. — Thi Bægerct yar ikke endnu fuldt. Efter otte Aars Forlob stede der et stort Omslag i Thors Liv. Daglig Samvittighedsnag Havde forfulgt Ham, og Tanken paa Marit havde forbitret Hans yildefte Glader. En tærende Sygdom Havde grebet Hans Hjerterod og bøiet og brudt hons svulmende Ung- domsmod. Mcb cet ofbrøb han alle sine Selstabsforbinbelfer, blet» ftille og. • inbesiuttet og Foll frygtede sor hans Forstand. Ditt Vinteren holdt han sig. hjemme hos Faderen, men der bleu aldrig nogen Forstaaelfe mellem dem. En Dag kom han ooer til fioelrud’en, Det oar mange Aar, Han Havde ille sat stn Fod der i Huset. Han dar iogsaa frygtfom og stjieloenbe somenMisdæder. Marit saa ham komme over (Snorden bleg, næsten vaklende. Hendes Hjerte sammensnerpedes lom af Krampe; hun havde ikke feet ham paa længe, og hun fprang op paa sitt Værelse og laasede fig inde. John var hjemme. Thor bad om at faa tale mcb ham og efter kort Tids Samtale fremførte han stammende fit Wrinde. Han bad om Merits Haand. Han vidste han vilde blive et andet Men- neffe, om han fik Marit. John oar faare langt fra at være i godt Humør. Ogjaa han oar falden i Kloerite pan Aagerlarlen Keith. Store Hyedespekulationer havde bragt ham be*^ tydelige Tab; han maatte tage fin Tile flugt til Pantclaan, Noter og hoie Ren* ter, og trods det rige Udiecitde og den store Farm, bar han yirfelig en ruineret Mand. Paa det sidste havde han „ru nt- ‘ anden Gang for Segivloturen, hvor en Forholdsregel stulde fores igjennem, der vilde skaffe ham store Fordele og ophjælpe han^ Pengesager. Mett han blet uventet "defeated" og Keith haode ladet stg forlyde med, at T. Lugnoatn havde yæret ben yirf* fomste Aarsag dertil. Al den gamle Bitterhed og Broder- fiendskab blussede op paany i fuld Flam me ved at høre Thors Forlangende, — .. the1 diggerst piece of cheek1' — fa' han siden, han nogensinde haode hørt. Med faadanne Haansoed, han troedo kuudeDærerjiest )fiffebe til at faare det unge-Mstincste, afflog han foragteligt Thors Forlangende, dg idet han paa den mest siodende Maade lod.oide, at hans Datter iffe oar for Tiggere, eller Natte* lobere eller Tramps, udtalte han ogsaa at jo snarere han timde komme af ©aarde desbedre. Thor stod lynslagen paa Gulvet. Hele hans Væsen yar oprort i det in» oerste: Hcenderne knyttede sig og skalv font Espelov; men mer melamst end af nogen Vtljesbestemmelse oendte han sig rundt og vaklede ud af Huset. En haode hort Samtalen, og det dar Merits Moder; hun blev den solaobe Dag sengeliggende og reiste sig albrig mere. 1 Men Sagen bleo ingen Hemmelighet). John sorgede for at bringe ben nd iblandt Foll mcb faadamte Tillæg, hQn troebe bedst kunde gaa Steingrim til Hjerte. Hvis dette bar Hensigten opnaaebt han ogsaa fulblommen Maalct. Ikke alene at Steingrim paany blussede op i fordoblet Bitterhed mod sin Barn doms Ven, men hans Harme gik for» nemmelig udover Sønnen, der, som han sagde, haode bragt ny Slam oder hans Hoved, og han gjorde det faa utaaligt for ben allerede lidende oa nedbrudte Thor, at han en Dag pludfeliMorjoandt og ingen hørte mer til ham./xDet er blot simpel Retsærdighed at\tipføie, at ingen af oebfommenbe Prester gjorde noget for at bringe Fred, ben Herres Jesu Kristi Fred ind mellem de to hadende Hjerter, men puftede heller lidt til, fordi de deri, mer inftinttmæssigt end fuldt beoidst, fanbt deri bedste Støtte for fine rejoeftiue Menigheder ; ogKirle- ftriden fikneb denne Begivenhed en ny og såre velkommettsJlapuls, just som den holdt paa at dø bort af Mangel paa indre Kraft. Saaiedes blev Skoalen fuld af Fiende stab. Marit lunde heller ille imbgnn at
Show less

Title: Folkebladet December 1879, Page 02
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer høre oiii bet passercdc. Uagtet Hun te- vebe meget tilbagetniflet, var ber vel villige Hjerter no! tit at bringe hende fan gladelige Nyheder. Hvad huu tæilftc, hvad hun leo og hvab hun græb, var ber ingen som vidste. For hende setv var bet alt som en Drøm. Hun var saa...
Show moreDjVu hidden text layer høre oiii bet passercdc. Uagtet Hun te- vebe meget tilbagetniflet, var ber vel villige Hjerter no! tit at bringe hende fan gladelige Nyheder. Hvad huu tæilftc, hvad hun leo og hvab hun græb, var ber ingen som vidste. For hende setv var bet alt som en Drøm. Hun var saa optaget med Moderen og hendes Sygdom, at hun fit libcu Tid tiloocvs sot sig setv, og him var glad berouer. Hu» veg ikke fra stu Moders Leie, Men ljcndes Dage var talte. Det gil ftabigt nedover, og cflcfom huu nerrmede sig mere og mere Skilsmissens Stund, tinngede de to lt vinder sig fastere og fastere til hinan- b.’li, og IsoabM a r i t aldrig ljaude betvoet ! til nogen, men hvad Moderen alt læuge ljaybe auet, det fik laut nvdievgge i den doeude Moders Hjerte: at hun elskede Thor. ile* ere ific glemte de mange Ord, og I itkv burtffyllebe be nmngtf Tanner, som j faidt mellom Moder og Tatter. Cg 1 det var i disse gvidende Vlfifcddstuudcr, i d.i de begge met)forflaret Blik jaa igjen- j m*m at dett Cicubiglied, al ben Synd. og al den Sorg, join Stirlcstrideu t)nude llfitediontjjiet og fmijffct med Kristi hele ligo Naim, at Mar i t vgjna bleu fiat over jig fell) og sin Livsopgave og louche Herren' , at laalangt hciidcs Liv raf, uiide bun beoc og uirlc mvb en Kvindos Suaghvd og Stilljcd, for at dcr maattc tomme Fred mcllcm del joudcrremie og abiplittcde Folk, og at Kristi Kjærlighed maatte faa regjere i Hjerterne. Således henflumredc Moderen i Tro og.med faligt Scicrsfmil og Marit tut- fedv tjenbes Eline i Doden. Men hvad dcr var Liv for Datteren, det uav Død for Faderen. John sik bet torste Slag, dcr flog indtil Hjerteroden. Tru store, stolte, flivc Mand jegnebe un der Slaget. Han havde aidrig Didst, tmnb Hustruen havde været for ham, sor tinn bar hende ud tit Graven. Og liaubc det itfc været for M ant jaa kunde hau iffe holdt ud at teve cn Time, efter at Hustruen var borte. Mett huu gil igjen i Marit. M a r it bleu dobbelt kjærlig modFade- rcit, ester at huu fan, hau begyndte at J lide. Hmt overførte hele sin Moder» Rjærlighcb paa tjam. Og det trængte» vel om. Thi John faidt aandeligt aldeles ' l'ammen. Hau tabte Jntcrcsicn for alt, selv for it irtsstriben; ja lian begynbte endog at fote formetigt Had baade til Kirke og Præster. Forrctningerite forjømtes, Farmen vanftjpttebes, lort alt gil ucd over, ber var intet igjen af dcit gamle, mægtige, steuftærfe M v e t r u b'e ti. Således gif et Par Aar; Folket glemte ham, og hau glemte dent. Kutt gamle Meitt) giemte iffe Notcrnc stite, og af og til gau han John et lille Pres som med gloende Jcrtt. Med Forfærdctie i iaa John Ruin og Fattigdom imode. I Mc11 det var intet mod Sjæleus Lidelser,* SAnuittighcdsnng, Selvbebreideise og | Rtrdfcl for Doden. Tet oar frempaa Høsten. Det havde ‘ været et temme(igt godt Aar; men ; Heitt) havde Pant i Avlen paa Marten, ; og John maatte fe haus Folk „rcape" i hans „field" tærfle og tjore bort Hve- j den for hans Oine. Hau stk inapt not 1 til Vintersode. Det uar cn Draabe for- meget for den anfeede Mand, hvem iffe | Prcrsten bejøgte nu, da halt var ruincret ; og liaubc tabt Iveren for Kirken. Hau ; bleu sengeliggende og det uar snart flart, ! ot bau itfc pavde ret læuge igjen. Ha it havde ilke nogen bestemt Syg- dom ;men det uar som nogctguagcde paa \ Liverodcit og han tæredes uimodstaae- tigt tien. Stundom oar han oppe nogle Tage; men saa maatte han atter tiliengs j ett Tid og jaertebettnif Høsten. Marit ueg ikfc fnslidm. Med stille } kjærlig .vinanb piciebc hun bant. Al- ; brig hiigchc him over jiu egen Lidclie, i men lagde hele fin Sjælofråft tub for at | sto ete don vaktende Fader. Bel mcevfcbc i ill'.n et r ,inderen ffnlu, anar hu» lagde ! •in .Vtiaild vaa hom, cg vendte fit Att- j tigt bon iout af Fmgt for at se paa j Ilende: .1:1:1 begtindtc at aue, at han havde ! lige: i.;d i hcndes Hjerte, naar hun jrmt= I dom utd iiicd Hæubéme i Skjvdct og Blik- ! fet ilfntticudt stiv tende, hostet una Bin- ■ duct. Men jan b:co Iv.vt dobbelt kjær- i i lg ug nerftcu munter for at opiivc ,Fo: 1 dere.!: eif og til innlede lian igjen med 1 et mr.: Lnut ton. cn visnende Rose; saa ; var der igjen Tobøtræt og usigelig | Sutene om Munde 11. • Mi.ii John var dteven en anden i div;v itUaaneder, font Horren gat ham a; boredes i. Marit havde eit anden Monde ut tale om etiiftu-3 end den, han i havde hort eller formtmmet i de stdfte : tyde Aar. Hun talte Fred og Kjærlig- hev ind i haus Hjerte. Hun sang Sal- j mer, dcr gil ligetil Sjæleit og drev Taa^ 1 rer 11d af ct Ote. ber havde ucctet tort i ; cn halo Levetid. Hmt bad faa bartiligt ■ og cufoldigt, at han syntes han blev Bant igjen og mindebes fin sorste Kjær- I liflbed, fin jyrstc Bæffelfestid. Tet gif helt underligt for fig med i ham. Han bled saa bejonderligt blod og stundom tyltes det ham at han kunde , omfavne hele Berden; og derfor længte- ! deé l)ail bort. Plen atter igjen for en mori Sly over hans Pemdc; han ryftede ! fig, ligeiom at fri fig for en smertelig Tanke; og mangen Gang, naar han har | sovnet ind, raabte han høit som i Døds- ; angst: Steingrimt— faavaaguede 1 han selv af Naabet og faa fig frygtfomt i omkring, som om han var bange at no- | gen anden skulde have hørt det. Ter fød Marit midt for ham og et ■ nersten umærfeligt Sivul for som en Vaarsty over hende. '""n Efterhaanden hændte dette M>pigere; I Marit forstod, .hvad Faderenst Hjerte ! var fgldt af og lidt efter lidt lopr hun ot | dreie Samtalen ind paa ganfle Dage, paa Norge og Faderens ©arnetid; der aabnede sig cn ny Tid for John; han • blev fem et Barn; og snart kom Talen ; paa Steingrim og tilslut havde han aab- net hese fit Hjerte sor Datteren, ©oa i ------------------- -- begyndte Maritd Arbeide, at bringe Kristi Fred i de sonberrevne Hjerter, den Fred, som Stirieftriden havde opre- vet. Hun gjorde dett første Prøve i sin Misfionagjcniing, og Herren gav fin Velsignelse. Hon vilde fammensoie, hvad der uar abflilt. Jo længere det led, des mere talte de sammen uforbeholdent om Steingrim og alt hvad ber havde bidraget til det bitte Fiendskab, dcr var bleuet deres Livs Forbanbclfc. Og saaledcs gif det til, at ba Joh» stdfte Søndag havde flebt fig til Kirke og uventet sect Steingrim dcr, havde han fjaut Lyst at byde ham Haan- den, om ilte noget ondt havde holdt ham tilbage: ©tammen. Og derfor var j denne Jnlcaftcn blevct ham brændende i Gløder; thi hmt var bange, at hatt al- i drig jfulde fe Steingrim mer i Livet og i verkte ham Haandon. Men og saa hoS Steingrim onr der [feet stove Ting. Efterat Thor var for- soimdcn kvm der jaadatt Angst over Fa deren, at han næsten anklagede fig selv for hans Morder. Han havde faaet fuldt op at tecnle paa nbenfor M irlcstvideit, og naar han saa Hustruens udflibte, forge brndte Slttfelje, og joinede Fattigdom mens glanende An figt over jiu Borne- flof, fan begyndte han deri at fc cn vel- fprtjcilt Lon for saamaitgc Aars Bittcr- Ijed og forfæitgelige Strid. Hatt glemte baade Keith, Noter og Kirke; og naar l)an trøsteslos endnu gil og arbeidede paa Farmen, son kom Thors blege for- tvivledc Anfigt frem for ham, og lob ham ikte Ro, hverken Not eller Dag. Således gif for ham de to Aar; de øjorbc hom ti Aar ældrc; mett stundom naar Mørket bleu tytt nmbtomlring ham og Fortvivlelsens Nat lan fænfet 1 over leant, Horte han Snlntelyd, og Bar- i n eraab, og ett usynlig Aand sorte ham ; tilbage til Barnctiben og llngbomsba- | gene, og cn Røst raabte t hans Hjerte i og jagde John, John! Hcm hørte om Johns Tilstand ogSyg- ; dom og mange Gange tænlte han at gan ; over til hans Hus; men dcr var noget ; ondt, fomholdt ham tilbage: Skammen. Men ogioa linn blev blødere hver j. Dag; Kirfestridctt tabte al Jnteresfe; han saa tilbage paa bet næsten som ett Synd; Prcrsten font fjclbeit mere tit ! han» Hus, og det bar rimeligt nok, for j Steingrim uar blevcit fattig og desuden saa forunderlig ligegylbig, at han troede | dcr kunde være noget godt i alle Kir^ fcfamfmjb; jog Steingrim tabte intet ’ ved Præstens Fravær. Saalcdes gif det til, at han Søndag ! før Julcaftcu forn i den anden Kirke og jaa John, og ba blev han faa be- væget og fuId af Graad, at han maattc gan fra Kirken sor Tjenesten uar slut; det lagde andre ud som Foragt for Kirken; titen Steingrim maatte gaa hjem og soge ct eitligt Sted og kaste fig ned paa Knæ og han fik tale med Gnd i fit Hjerte, som han ilte havde gjort paa mange Aar, og beljende fine Synder og roabe om Forladelse; og j han sil Fred og lovede at fe John. Imidlertid loa Thor paa ham mer end noget andet. I over to Aar havde Ingen hørt noget fra ham. Faderen havde gjort alt for at lomme paa Spor om han levede og hvor han opholdt fig ; men alt forgjæue». Julcaften var Tirsdag og Steingrim hovde være (i Pyen med et Læ6 Hvede rg fjøbt nogeKSmaoiteri til Jul; meget tat det iffe flatten, tbi Keith havde taget ! Levens Port. Men hon havde faaet. Brev. Hfln skalv ba hon aabnede det; han faa det var fra Thor. Det var intet Glæbrøbndskab. Thor : var død. Han var dragen til Dafota, taget Land vg arbeidet haardt i tø Aar. H«n havde tænft meget i sin Ensomhjiv og I ban flagedt ikfr orer dead bon led. Han barde liærnpet og tundet frem til Seier i j Gnd. Tet var iffe faa bestemt at ban ! sk.ilde naa sitt Maat i Livet; „jeg er vis paa at jeg ftal naa det i Himmelen !* tar de sitstbr Ord; dt rar skrevne med en skjæl- vendr og usitfket Haa,ltl- En fremmed Håndskrift barde tilføret at Tbor havde j bedet ^t sende Brevet, naar bon var død, ! og at han desse* rolig t Troen til sin Frelser. Jndiluttet laa et forseglet Brev til Marit. Steingrim groed; men der var ikke ! bare Sorg i Taaretnc. Ungdomøialmer ; kom ham fote menø ban kjerte hjem, og en usigelig Længtel gtrb batn eiter at tsorlade denne usie Vriden og femme hjem til fin Sen. Da ban kom til fiufet laa der Bud fra Pl ar it Kve lt ut, om bau kunde komme orer til bendes Fader ilrap. Hfln fatte Hestene ind og gif over til John. Saa- ledeø kom dr til hjnanden. Marit aabnede forstgttg Brevet, hun anede deté Jntbcld. Plen jo mer bun lafte, drémere sted bede Taater af usigelig Sali .bed over hendeé Kinder. Saa barde Gude Aand opsolbt bendes Hieete, ot hun ikke bekymrede sig faamrget om Tbor levede, fom at ban levede i Gud. Han aabnede stt Hjerte hjlt kor hende i Brevet; hun faa, at han havde fundet stn Frelfer, hun vidste at han var hjemferen salig, og dette Brev lagde, at hanø stdfte Tanke bavde været paa hende. Hvad heie» Lykke stod igjen for hende, end, naar det behagede Gud, at soa sam les med den elskede i Himlen. Hun læste Brevet mange Gange og gjemte det paa stt Brust. Saa faidt bun igjen paaknæ, og bad og raabte i stt Hjertes inderst , og opløse tedee til Himmelen ved uudstgelige Sukke. Hvorlænge hun laa failedeé, vidste hun ikke f. lv; bun dire vekket ef stn Henruke kelfe ved Kuldeguéninger, fom sor over hende, tog Lampen og gik ned i Kiøkfenet, hvor Jlten oar uddød. ' Hun tændte paa, fatte en Kjedel over og traadte lydløst ind til be to Venner. Hun ianbt Steingrim stddenbe paa Sengekanten holdende Faderens Haand. Sot de to gamle oar egfaa Tiden gaect hurtigere end en Drøm; men de havde faaet talt ud em ali hvad ber havde væ ret dem imellem i disse ti lange flat, og de te Barnehjerter, søm kirkelig Splid eg Bltterhed havde revet sea hinanden, sandi bfnauden igjen, da Sorg og Lidelse havde bølet dem mod Jorden. De faa nu med et andet Sind tilbage paa den benrunbne Tid, hvis kjødelige Jver og Nibkjærbeb havde været deres GudSftugt. Med Taa» ret og fvulmendeHjettee havde de bedet hin* anten om Tilgivelse og sorfeglet det med inderlig Bøn til Gud. Steingrim iavde just reist sig op og fat stg paa Sengekanten, da Marit traadte ind. Et faligt Smil laa om Faderens An- stgt, et næsten forklaret Blik lyste ud af Han8 Zvie. Marit kom hen til ' Sengen og Faderen rakte hende Haonden. «Kan du tilgive mig, Marit?" hviskede han næsten uhøiligt. Ptarit havde hverken Taaetr eller Slemme mere. Hu« faldt paaltiæ, truke kete Læbrrnc mod Fadeteiiv Haand, og hvisk,de: "Fader,Fader!" H enec forståer binandett bedre end Tunget; et nyt Smil gled ovet Fade# tvlte Pande. «Nu lade du cn staffelå Sundet fare i Fred, thi jeg har sect din Frelse l" kom sagte over bané Læbrr. Saa sik ban ct heftigt H°steanfalo og maatte helde stg ovet Sengen. Dertfter faldt ban tilbage paa Puben og laa en Tid stille søm i cn (sala D08. Marit sang stille vel førsle Ver6 af Sal» men: "Hvo ikkun ladet Herren taadc". John aabnede pinene paanpt; "jeg set Englenes Hærskare stige ned over Jorden", sagde ban; "Jefuebarneterfødt". Og estet en lille Pause: ^Wre være Gno i det Høiestf/ Fred paa Jorten og blandt Menneskene cn Velbehagelighed" . Saa drog han et dubt Snk, — og var død. "Fred paa Jorden"! gjtntog Stein- grim næsten mekanisk. Marit lukkede Faderens §Z)ine; men hun græd ikke. En lille Stund efter gik hun atter paa stt Kammer og bad, deretter stillede hnn stg ved Vinduet og saa ud i den store stjer- neklarc Nat. H®elvet løftede stg fot hendes Blik og blev heit tndtil Himmelen ; men de tu* stndr Stjerners Lus sankede stg ned i ben* des Hjerte fom Engleskaret; Hlinmel og Jord var atter sore net paa den hellige Julaften. »Ftfd paa Jotden!" hviskede hun uvil- kaatligt hen foy sig. lereftet lagde hun til: "Herre fifnind mig din Naadc, og jeg vil arbeidefotFred! Saalefccé blev Marit ene og sottig i Verdett, men dette var hendes bedste Julaften. Folkebladet. Minneapolis 15 Dccbt. 1879. Ptofesforsondsfagen gaat sin tolige og jevne Gang fremad. Det et faavidt stør Sag, at den trænget nvgen Tid. Folket vil dtefw og evervete, mange FotUatinget vg nærmere Opivsninger gjøres nødvendige og vil komme ekter- haanden, som de paakaldeé, mange Mis- forstaaelfer maa borlrydded med saapas Forstgtighed, at ikke den gode Vilje med det fflmme vpriveS. Der vil Bøn og Ar» bride vg Toalmodigbed til. Der bil det Kristi Fordtageligbfds Sind til, der med freidigt og uforfærdet ©lik arbeider frem ad, uden at endfe Modsigelse eller perfon» lige Angreb, sotdi, hois dette et Kristi Arbeide, saa maa vi vente begge Dele, og det vil blive 0S Mætke til Seier. " Protesterne" Hat gjort stt til at sot- vitte Sagen og svrtttrc Sindene; efter- haanden som Forholdene nærmere opkla» tc6, fornemmelig ved de i stdfte Lutheraner offentliggjotte Forstag om P t v f e 8 fo r- løn og Pr0feSf0rf0nd, til det blive mer og met «udcligt, at den (Stund- vold et ganske rcholdbat, hoorpao Prote- stetne boiler, nemlig at Jndfamting as Proreéisorfond er et Overgtcb mod Aarfl» medels Brsiutning. Thi det blit nu 0S Sekretæren godtgjort, at ialtfald Pro- Seøf0» len6S0gcn8 videreBeisand» ling ct utfat af AatSmødet; ikke desto- mindre Har baade Formanden og Scktf- ta,ten instæntigt epsordtet Menigbedetne ul ot lage Sogen under Bebantling, — vieflig ikke med ten Folstaaelse at det skulde vætt forbudt at samle Profeø» Paa den anden Side er det temmeligt Hastige og noget uventede Arbeide m od Ptefessvrfond, bleven etterfulgt af en na turlig Reaktivn. Fornemmelig Har br af St. Anégarkrtdfen i Clear Lake fattede Resoluiiønet uvillaarlig maattet bidrage meget til et Dmstag i Stemningen: Thi den Maade hoorvaa negle saa Præster og Mrnighcdélemmrt taget Samfundetø Fvrmand i Skole næsten fom en Smaa» gut, fer en Handling, fom han i stn Egen- skab af Fotffiand ialtfald kun staat den samlede Konfetenis tilAnfvar, denMangel paa Grund og indre Sammenheng 1 Be» stutningetne, og endelig det maaske end nu met ugrunded e, og ialtfald af et Kreds* møde ubeføiede Angtrb paa en enkelt Perfon og endog enkelte Ord i nætværende Blad, intet af dette et skikket til at vækft Tillit euten til vedkommendes fordrage-, lige og overbærende Sindelag, eller bered Jnterrtse for Skolens fande Velt*) *) Det gjøt etforundertigt, pinligt Ind- tnse, at "Darisk Luthersk Kirketidende", der ligfsaacel m» "Siuberanertn" fade* bolder Beretning om Mødet i Clear Lake, sinder Anledning at udtale ‘*at hvis man i bet Hele skal gjøre Brug af stn kristelige Ftihed til ai udtale stg om en saa bigtlg Sag, kan det neppe ske paa en roligere, heftemtccc og fømmeligetcMaade end her." Vi har deffor i denne Maaneb gfennem Breve baade sea Snleltmænd og Menig- heder kaaet met Opmuntring til at holde nd, mer Trøst af den stelles Ben, fom er Kildespringet i de Helliges Samfund, cg met Forvisning og Tillid end nogenstnde. Dg uagtet vi maa bekjende, ot vott Kjøds Sfrøbelighed ofte har btagt 06 i to Sind, faa Hat de fjætlighedsfulde OpmunttingB» ord tundt omkring sea Folket særdeles bi draget til at staalfætte Hjertet lot med Guds Hiælp at holde ud indtil Enden. Dg det er ingen Grund til Tvivlt at Sa gen bil gaa tel igjennem, — na ar den kun faar stn Tid. Fra 35 Menighedet har jeg nu mv"- taget card, at de hat begundtJndfamling. 3 en Menighed er bet samlet over $1000 i en anden $900. i en anden blev famlet over $400 ved første Mede og i flere mindre Menigheder et famlet over $2 50 paa Kommunikantrn. Over Nplaat bil udfendes cards til alle fom hat begunbt / at famle, for at faa Dpgave over hvor» langt vi et komne. Menighedetnc op- kordres derfor til at gjøre et alvorligt Tag i Julen, for at det kan kjendes, at der dog ! er andet i Konferentsen end Tvivl og j Protester. Ved Siden heraf gaar kor stg en alvor» lig Overveielse rundtomkeing. Naat undtages Menighedetne i Hetland og Albert Lea, der paa Øagens allerførste Stadium fandt det nødvenbigt at prote stere, har ingen Menighed bidtil uttalt sig faalrdeé, tvertimod nfte ledfaget sine Skei» velter med inderlig Sumpati for Semi* nar’et og Prosesforerne og levende Inte resse fot Prosesforsond; m n dels funteg de Sagen ikke var tilsiræfkeligt drøftet, dets vilde de vente til næste Aat6møde, dels havde d^ faadanne MenigbedSsote- lagender under H«and, fom for fDieblifket gjorde det umuligt, at paabegpnde Jnd» famling. Det er Tiffælde ogfaa Her i Minneapolis, hoot ftirken er bleven om bygget. Der er al Grund ttt at formode, at det kun bliver en liden Minoritet af Menig» beterne fom er imod Fond, og da dette er af den allersiørstr Betydning at s«e Rede paa, er de Menigheder, fom endnu ikke have afgivet Rapport, indstændigt opfordrede til at behandle Sagen og indbe* rette om de er for eller imod "Fond." Siden "Gjeldsindsamlingen", da jeg paa Grund af de^indvitiede Pengetrans- aktionet fom Løn fik et perfonligt Tab ak over 70 Dollars og efter 5 MaanederB anstrængende Arbeide fom Tak, © hir» le uf mule t ne, har jeg afholdt mig fra nogen Befatning med Konferenlfen6 Pengebesturelse. Jeg skal oglaa sor Fremtiden afhvlde mig derfra. Dg da Kouferentfens KaSserer, Hr- L . Svendsen, heldigvis nu er flyttet til Minneapolis, har jég truffet Overenskomst med ham om at modtage Professorsondépengene. Alle Penge, vedkommende Prosesforkondet bedes dersor fendte til L. Svendsen, hola Adreéfe j indtilvidereetAugSb.Sem-,M(n- neapolisMinn. Fra et Par Menigheder er sendt Siri» i velfcr med Dpfordting at indtykke dem i ' "Folkebladet." De følget her, og "Hitte- ’ batnet" ledfaget dem med sine bedste ønsker.*) j Chippewa Menigheds Beslutning. j Paa Menlgbedsmede i Chippewa Me# 1 nighfd, Douglas Co. Minn. ofholbt den | 3die Derbr. 1879, besluttedes følgende 1 fom Plenigbedené Brgrundelfe fot ot den I nu vil alvorlig arbeide sor Prsseéforfondø . Dpreitelfe i Komlerentfen. i 1) Vi anser det for vott kristelige Kald og liligt at, flaviot mulir, opbevare I kot vore Etterkomme» Guds Drté rette Brætiken og Saframenlerned re te Forvaltning ifølge den Lutherske Kirkes Bekjendelfe og vor* ©ørne- i lærdom. j 2) Dette tror ei bedst kan vpnaaeS ved i at curette og opholoe en fand kriste- ] lig Præstefiolt for vordende Præsteté Uddannelfe. i 3) Da Erfaring læuge bar lært*o8, at tore Profeéforrré Aflenning er saa utegelmæéstg og mangelbaflig, at te neppe kan Hate stg rot det dfiglige Live Ophold, saa anser vi Tiden fot en bedre Drdnina af Lønéindfam- ling nu at være paa h*i Tid. 4) En faadan betre Ordning tror vi at 1 fe . i et Profelforfonds Dpreitelfe i i Samfundet, af hvilket Renterne gaar til Løn fot Lærerne. 5) Vi kan ikke inbfe, at bet kan tære j stridende mod Samlandets Besiut* ning paa stdfte Aarémøte ikke alene j at behandle Sagen med Tale blot, men ogfaa ved praktisk Handling, da Aarémødet opfordret Menighe* derne til at behandle Sagen og rap portere til Profeiforfondskomiteens Fotmand. 6) Vi anset det fom KonferentfenB simple Pligt at opivlde sine Løfter mod sine Tjenere, og vi tror at der som Samfundet vil lade disse sine Tjenere gaa, fordi de ikke tan faa sin Løn, vil det blive vanskelig at faa duelige Mænd, fom vil indtage I Stillingen efter dem. 7) Bi dar Kjtnd6gjerninget nek fot, at diet før brugte Lønningémaabe ikke • ") Trysil Menighed bar inbfenbtlignende Beslutninger, fom allerede ere offentlig* fljorte i Lutheraneren; be ere derfor og fer Rammet» Skyld ubeladte her. fyoret til Hensigten og ikke gaar, hoorfor vi til forføgt en anden. 8) Menlgheden ønsket ikke at fe i be Protester ogMishilligelset, som etud- talte her og det i Samfundet, nogen Ubrvddelfeflettlæring af tort fjære Augéhutg Seminarium, og«dog tan den ikke andet end høllig hrklage den ©tilling, fom indtogefl mod Mødet i Minneapolis den 2ben Sept. stdstl. Vi anset det nemlig ikke utlgtig af de to Samfundekorpotationet at lade cn Dpfordting udgaa om dette eller hint Samfundøanliggende. Samlandets Aatflmøde selv fan ikke fomme videte end at opivtdte, anbe» fate eller foteslaa dette ellet hint fot Menighedetne. 'Se Kap. 2 Art. 3 i Konferentsen Konstitution. 9. Mrnigheden vil ikke have denne stn Brgrundelfe far stn Handling i Prvo seofotlenssagrn anseet fom nogen Stribéelklæriilg, og vil vi haabe og tro, at de Menigheder, fom nu ikke bil være med at famle <'Ond, de faa» meget ivrigere vil ferge for, at Pto» sesfotlønnen indlommer i rette Tid. 10) Sagen anbefales til Guds naadige Vilje og alle Kristnes alvorlige F°(* ben og Samarbeide inden Sam* fundet. Besluttet .at ovenstaaende Begrun* delse itidsendffl til Folkebladet. Bud stikken og Skandinaven til Dffent» liggjørelfe. Paa Menigbfdens Vegne T. T. Julfetb, Sekretær. Fra SRabello Menighed. Til Konferentfens Præster og Menigheder! Vi hor læuge med Bedrøvelse sett paa Protester mod Prcfeésatfond, baade fra Ktedfer, Menigheder og enkelte Jnditidtr. Vi har ventet og tiet, og bvad har ti ven tet? Jo, at nogen af Præstetne skulte have grebrt Ordet og paamindet 08 alle, at nu er det Tid at bede og arbeide-r -men ikke at protestere. Men vi har ventet sot» gjævefl. Jstedetsor Opmuntring fet det lid til; at der er Præster som endog vil nrdbvøfe Sogen, ja der er Fakta derfor, faafom Enkelte paa Kred8mebet btuger al stn Jndsiudelfe imod Sagen, og saa til» stdst giver det Skin af, at hcle Kredfen protesterer. Alle, fom har været tilstede ved Kretsmeder ved vel, at den oller» mindstc Del af Krebserf er tilstede ved Me» derne, og det er faalrdeé al Rimelighed for at Prestcrne er dem, som mest prote sterer og har ført det alt fgjennem. Alle diefe Protester gaar ud paa et vg det samme, og det er en og samme Aand, fom gaar igjennem dem. Der raabes vg skrigeB, at Professor- fonds omiteen har gaaet udooer Aar3mø- dets Besiutning og man hentiiet til Aars. beretningen Side 52. Vi tror, at blev intet gjort, som strider mer imod Aatø- mødets Ø.siulning, og som skadet Sam- fundet mere end d> tte, da vilde Broder- kjætltgbeden i Konferentsen være stætkere enddennuer,ogdet er medSorg og Bedrøvelse, ct moa se paa alle de for- trængte Meninger om Profréforfond. Det forunderligste af det hele er dog dette, at ingen af alle dem, som har pro testere! mod Ptofeefotivnd sitger stg at være imod Prosesforsond,og vil dog ikke,at det skal samles, det et klart, for ellers vilde man ikke protestere; men man kan. vel ikke prvtestere mod en Sag medmindre man er imod den. Saabant er blot at kaste Folket Blaar i pinene. Det et ogsaa klart og inblpfenbe sot enhver, at naar en Sag er kommen faa- vidt paa Bane, cg det ikke nu 1 liver Pro» feéfotfond, faa bliver det ikke i den nær meste Fremtid. Dette indser vistnok ogsaa de, fom protestere; hvorfor da ikke sige, vi et imod Oprettelfen af Profeéfotfond og ikke Maadfn, hoorpaa det nu skal famles. Betænk eder, fjære Brødre! J klage over Miølighfd ved Jndbetaliug af Pro- feøsatløn og protesterer mod en bedre Ordning af denne Ting ; hootledes har monerer dette? Bor Menighed orgonisetede en Jnd» samlingélomitee paa 6 Medlemmer for omtrent 6 Uger silden, og igaar havde Komiteen MebT hvortil ogfaa Menighe- den var inbkaldt. Vor Plenigbed er li* den cg fattig; dog har vi HQab om at samle over $2.50 paa Kommunifantcn. Vi er altid villige til at bære de Udgif» ter, fom falder paa ve, saafandt vi for# maat det; og naar naar vi gjør det vi sormaar, saa trøstet vi os med, at det er velbrbageligt sex Herren. Grunden føtn becægede, os til at or ganisere Jndsamlingøkomitec for Proses* fotfond rar: at vi fjavel fom alle Me» nigheder inden Konferentsen ifølge Aars- mefceté Brsiutning var forpligtet til at udtale 06 om Sagen, og vi kan ikke med vor bedste Deereciøning fe, at vi er i Strid med Aarémødetø)Brsiutning, om vi, naar bi indser at Prosessorlen et nødvendigt, ogfaa samle det. J fom probsteret, tror ti er mere mod AarSmødeté Besiutning end vi fom sam ler, sot den som ikke samlet adfpredet, og den fom ikke er med, er imod. Kjære, tænk paa denne viglige Sag, tænk hvilken Skade for Guds Rigefl Fremme iblandt 06, om Skolen skulde blive stanset, tænk paa den Skade, det vilde forvolde de mange unge Sjæle, fom beføgt Skolen,hvorledes de vilde blive ab- fpredte, og saa endelig boor gavnligt et Prosesforsond vilde blive for hver af 06. Saamangr, som hat havt lidt med Jnd» samling af Prosesforsond at gjøre fan indfe dette, om han vil. Vi epsordtet Menigheder og andre, fom har Hjerte for Sagen, at lade høre fra sig, og ei opfordrer dem som ikke har begyndt at famle, til nu at begpnde, faa vi kunde tnødefl næste Aatémøde med den glædelige Etterretning, at vi nu har sam let tllstrækkeUgt Prosesforsond. Hette, betar du Skeiet med Lærete og Elever af din blotte Raabc fot Jesa Skyld! Modtlla,8be ©etemher 1879. M. Disen, I. Patterson, S. Latsen, DL Giertsen. Denne Gang hærer bet mob Wiscon sin og Telefonen frelser 08 fra at blive narret af Jernhanefompagniet. Thi alle Aviser havde Afgangstiden en Time senere, end Trænet virkelig gif. Konu pagnict havde uden ribere Ceremonter . forandret forandret Tid. Det er derfor iffe aldeles overflobigt Raab, at bruge faåmegen Forstgtighed som muligt, ber- som man iffe vil lomme fortent til et Trænet er just kommet igang fra St. Paul; man har inbrettet sig nogenlunde lonfortahelt i Sædet og er fulbt fast bestemt paa at mnole 4 Aimers Reise ved Hiælp af cn opmuntrcnbe Bog, da en Mand ftaar midt over og sperger om mit Navn iffe er saa og saa og et Minut efter er matt i livlig Passiar, fom altfor hastigt afbrybeå, idet man 4 Timer efter tjorer Stationen Rush anraabt, og maa stilles. At reiji med Jernbane er ingen billig Spas i Amerika. Der er paa fortere Distanser fun ccn Blabs, sorste Klasse, og for ben betales ligefaameget og un dertiden lidt mere pr. Mil end for til svarende Blads i Europa. JHebesto- miubre er bet en meget almtndeligere Ting for alle her at reise; Amerikanerne er i bet hele et vandrende Folkescerd; og . faaledcs er uventede og overraskende Mø der iffe saa sjeldne i dette Land. . Bor Ven havde heller ikke gjort nogen Hanetrip. Han *otn soa Blackhills og stulbe til Michigan. Det er en Distance ifulde jeg antage, som frå Kristiania tit Rom. Her er bet langt fra noget ufæb- vantigt. Han gav levende og interessante Bc- fkeiuctser af Black Hills, og Livet btandt Pionererne og Gulbsogernc. — Jndta- nerkeigen og fornemmelig Guldsorekom- sten har bragt Black Hills paa alles Munde. Betydelige Memteffcstarer er ftrømmebe derhen, og bet er intet Under, naar utan hører at tre Jernbaner for Oicblitfet taplober om at viere ben sorste tit at naa Gulbtanbet. Det var fornemmelig rundt om Custer City vor Ven havde gjort fine Underso- getfer. Der findes rige Lag af gutd- sorende Kvarts og dcr er Adgang for hvemfomhetst at skjerpe. De forelobige Ubgistcr for et Skjerp, eller „claim" er $1.00 . Man er naturligvis forpligtet inden cn vis Ttd mer eller mindre at drive „claimen." De har, bejonderligt nof, bannet sig i Michigan ct Aftiefclstab beftaaenbe næsten ubeluffettde af Skn- binaver; Antallet er 100 og hver Altie er $25.00, ber, inbbctales efterhaanden som bet trærtge§; vor Ven var sendt for at unberjøge Forholdene, fandt dem ganfle lovende, og Selffabet har allerede 13 claims. Giljoert Tegn paa skandi navisk Forctagsomhcd i dette Land bør > hilses med Glade. Mcu ber fattes ikke Samtaleemner i for bent ber med nogen Grad af Tanter lever sig iitb i dette Lands forunderlige Uboitling. Med naturlig Lethed gik derfor Konvcrsationen over tit uort Folk i Amerika, dets Fremtid og bets kirkelige Ubvikling. Jeg stammer mig ikke ved at sige, at ber hos denne Mand fandtes en åndelig Klarhed og Umid- detbarhed. i Forftaaetsen af „bcn fri Menighed" i dens Ret og Pligt, i-dens Opgave baade for Kirken og Fottet som ' god nyt Mod og Tillid i et ofte modfale i dent Hjerte. Det mest interessante var dog maaske i at høre ham fremstille, hvorledes h°n efterhaanden var kommen til florere og ! klarere Opfattelse af disse Ting vcb at I være nødt til „arbeibe" med, og selv i tage stn Del af Aufvaret. Og idethele- , taget er ber faa Ting, ber i den Grab I har fylbt mig med Beundring, som ben j Lethed, hvormed mangen af uort Folk, ! hjemmefra uden itogensomhelst Udban- i nclfc, her i Sandet hor været istonb at i ubvifle en praltist Dygtighed og Omblik i kirkelige Sager, ber isandhed kunde gjøre baade Bisper og Statdraabcr tile stamme. Og der ligger deri ct stllert Haab, at naar Kirkesiriden engang endes, og vort Foll herover famler hele stn aandefige Kraft i cn ftelles Anstrængelfe, faa vil vor Nationalitet iffe gaa op r den amerifanffe Stat uden at have efter* ladt sig et lidet Alvorsmærke. Menomonee! raabte Bralesmanden med denne for alle Jernbaner, i alle Lande, fælles særegne gjcnncmirængendc Røst, der rammer alle Nerver til For- staaelse af alt unbtagcn Navnet paa Stationen, det vil sige bcteticfte som for Øiebliflet er af Betudnin^\ Heldigvis er vi selv lofolifcrcdc. Gt malerljs Parti af Fjeldfnatter og Furu fortæller os, hvor bier; om 10Minuter er næste Station, Rust; man gjør fine Pafennellifer færbtge, faster er hastigt Blis gjennem Vinduet lan for at gjøre ben ubehagelige Øpbagelfc, at Veiene er ftygtelig blade, og siger Farvet. — To getrullercnBenhorttil—---------- Gjensyn.
Show less

Title: Folkebladet December 1879, Page 07
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Ter staar Hest færdig og ester en ntnbig Jndpakning i Forsioyler og iverse Frailer er man mer „lag-rullet" ?nb steget tub i en „Buggy", der ingen lunde giver uogct andet lignende Kjøre- tøt ester i Hjulhoide. ,,Sc fan, nu er deu vanskeligste Del as Job'dt over", sa' ben...
Show moreDjVu hidden text layer Ter staar Hest færdig og ester en ntnbig Jndpakning i Forsioyler og iverse Frailer er man mer „lag-rullet" ?nb steget tub i en „Buggy", der ingen lunde giver uogct andet lignende Kjøre- tøt ester i Hjulhoide. ,,Sc fan, nu er deu vanskeligste Del as Job'dt over", sa' ben Jnbpaffebe, med ct bi)bt Aanbebrag, idet hau samti- digt Irak eu Lammcifiilbvpelts faa tert om Knæerne font muligt. „Tct tror jeg neppe", fa’ Kristian, en uogct bl eg. men seye- og hjertestærf Farmer, som skydscde. Beicue er daar- tige, og bet vil blive fnrligt mørkt sov vi fonfmc hjem. Tev vil Inalmobigheb til. „l$r dot alt, jaa vær ubekymret. Det forftc A av, jeg var i Amerika fjorte jeg eugaug 30 d^tl i eit Lumberuogu udeu Spring og rørte mig ikke as Sædet for vi font front. Sfybømandcit sprang af, ret som det var, snart for at drikke og soar i for at lobe og utart for Afvexlings Stuld autager jeg. x>g synteS rent 2nnd paa ham. $aa fun ahead! Bi var allerede langt paa Farten, be- gmidte under livlig Samtale at glemme bande Vei og Bede, da, — limt! — der too Sædet i Bognfasscn med hele fit Fndhold i eu Stilling forn jauitebe cn liver Slags Bervdighed. Amerifanste Hefter gjor under faabanitc Omstændig heder intettoiuhEt Balseit ved at „tagc iid"; mrltede Buggisicr og bræfledeLem mer er desvcrrvc altfor hyppigt Appetv dir til deu jaafaldtc „ . vtjoren pndAmeri- foctlfftnlfet være bande Heste og 2tnd-> . — bcimrgang endte det i al "Viuliflied." Bi fik paa et Vis stret Sædet igjen, og ilden gif det for fig ad skillige Mil udeu særdeles Folaliteter, iitdtil vi for at unbgaa et Morabs, hvor ui iaitdftiillig dilde blive stikkende, ffjod Vssenvci over et Stylte Nybvætfe. Det var alt morft ug vi frett» front med den største Forsilgtigbcd. M nal, tnaf! ta’det igjen. Hos A ri stian var der anbcnbnrt Strid ntellem det amerikanske: "go nherad!“ og bet norske Tillcrg: ,.iaa fagte, faa fagte!" Norskheden vandt: hau gav mig Tønv mene og sprang af; ved at famle fig frem blev han overbevist om at en fort, ttjk, fremstikkenbe Gren of cn Furulog havde grebet ind i Hjulegetfe og efter enbel soxgjæocs Anitrængclser for at fan den ud maattc han bede mig stige ai og liilTlpe tiL I Forening lyttedes det at frigjøre vfltlet og med fornyet For- )igtlgl)cd.0mdf vi bevæge os videre. ..Havde oi faret ljastigt til der", sa' st viftian, „ laa havde vi bræffct heleHjulet og blit liggende efter i Briiifen." „Du har Ret; bet er ikke altid Bold- fontbed og Mraft der fører igieunem; lidt eForfigtighcd og Cftcrgitenhcd gjor stundom bedre Mott. Der ligger mange iaabnunc bræffedc Hjul i Mørket frem efter Lerdonsvcien." Cg dermed git det videre, indtil vi nætmcdc os Hjemmet pan tre Milt der blev vi raobt att af cn ljendt Stemme; en blank Lygte stitmebe os i Anstgtct; vi stk se Våde Mmtdcit og den imale Bro der forte over Piølledammcit hvor vor Vei gtk. Ta diet var bestemt at stanse hos Kristian, lunde vi iife mod- lage dcii venligc Jtibbubclse, der lcdsa gede den uventede Aftctihilfen. Bi maattc videre og Morlet blev om muligt dobbelt tnorlt efter nt den blanke Lngte bavbc sorladt oé. Sfqdsmanbcn var inudlertid fjendt ttof, sna at der var in gen Farr; men migfaldt det lmdcrligt at tænte paa, at før den, som har feet Lys blir Morlet dobbelt nnar Lyset cr borte; og Frelserens Ord lom tungt over mig: „det fibfte blir vetrre end det første." (tiuk. 11 , 26). Ter var mange Folk i vor Ledsagers Hus. Sfrcdsmpdet havde kaldt Folk sammen fra mange Steder, og der fatt ingen tlage over Mangel paa Gjestfri- bed ved saabaimc Anledninger. Bore kirkelige Forholde har bidraget meget til at aabne Hjerterne til eit større Bro- deraanb, ialtfalb ittden de enkelte Sam fund. Ter blev lidt Hurlumhei, ba vi kom; men snart var vi famlet om Bordet i fortrolig R longe, og der hvor Hjerte taler til Hjerte er der ingen Vanskelig- hed for at forftaa hinanden, enten det er -Læg eller Lærd: dette Sprog er vel oglaa det * eneste, der forstaaes af alle Nationer og Tungemaal. Det er ogfaa nyttigere at lære end baade Latin og Grcssk. Ter cr faa norske Farmerhuse. fom ikfc kunde have en mer eller mindre al vorlig Hifivrie at fortælle om Længfel og Lidelse, Kamp og Nød, Skuffelser og Seier; feloe Ubvanbringen er i og for fig frugtbar paa alt dette. Der er en rig Poest paa Bunden af dette tilfyne- lodende rent materielle Stræv. Dg det fattedes heller ikke her. Men vi fon ikke dvele længe; lad 08 hm namne tre smoo faderlofe tagne i Ly her, omstoben- de ben hyggelige Farmerbotig til ct lille Baijenhus 09 jeg er fiffer, ber er andre end jeg, som vil have cn Tanke og en Bøu tilovcrs for Stedet. Running Balley fnor sig i et Par lange Krumninger opimellem de utalllgcfmaa Aase, der ubmærfe denne Del afWiseonsin, og som ialminbelig- hed er bevoxcde med Cgcfrat indtil Top pen. Cpuuder Bakkene ligger Farmerne og oppe i Gndcn af Dalen, er' der nu kommen ct lyst smilende Gudshus; bet . v ar det, fom skulde indvies. Det var juft fejr Aar siden jeg var her i Dalen fidjt og ben mje Kirke stod der fom ct Udtryk for alle de Forandringer, fom stden ben Tid er foregaaet. Jeg skrev den Gang i den første Sjæls- opbiusning cn lille Reifestitso derfra; uten hillcmen, hvilken Modtagclse, den sik! Det Dar som det mylrebe frem af nllcflagé fmaa Tugtcmeftre og haglede ned mcb Blabris. Jdetheletaget tænler jeg det gjorde mig godt. Cn treenger virkelig om tidet Gran Bøvst, stal man blive barfet nok for dette Land. Men det forftc Sammcnftvd med Forholde, hvormed man cftcrhaanbnt blir mer fortrolige, var virkelig overvæl- JSende. Jeg har sect meget mer siden; men faa lærer man ogsaa at tie. Man blir faa liben, naar man først for Alvor har sorsøgt ct lidet Løfte i Folfcarbeibet, og mnattet beljende, at vi ere alle tikhobe unyttige Tjenere, og at dersom vi isandhcd vil udrettc noget for Folket, sa a lommer bet mer at blive vor Lob ut lide og tie og bie. Det største blir da ikle at blive stor, men heller nt blive mindre og mindre, indtil vi lunne lade Herren gjorc alt for os. Men ilfedestomindre var dog meget af hvad der dengang vakte faa ska p Kritik nof fun altfor jandt. Og det fan vel ikte nægtes, at vort Folk i Forhold til fit Antal og sammenlignet med deu nandelige Udvifling i Norge, futt har robet faarc liden Aandskraft i dette Land. Naar nndtageø Proft R. B. Anderson i Madison, ber med ikte ringe Talent har kastet fig over en ganste frugtbar Mark af vor Literatur og udnyttct den for det Folk vi bor iblondt, er der neppe nogen amérifanff Nordmanb udenfor Politikons tvivl- somme Omraade, der har hcevet sig til nogen bemeertelig eller nandeligt indfly- delsesrig Stilling, — Kirken naturlig vis undtagen. Bi som cr sodt i Norge, kan ikke vente noget for os; oi maa lade os nøie i det hoieste med Befrugtiiingens bestedne Rolle; vi er nof for Norske til at blive fuldt Amerikanere. Desto ivri gere bør vi arbeide for dem der kommer efter os, og helt hører Landet til. Men paa den anden Side er det neppe noget at undres over, at Forholdet er font det cr. Hele det norske Follo ånde lige Kraft har hjdtil været optaget med det kirkelige Arbeide. Og Herren nære lovet derfor! yor dyrebare Kirke er nok vel værd dette Arbeide og meget mere. Men Grundlæggelsen har fin Tid; der til hdeer at brcrlfc og bryde paa Sten og Rodder; men Opbyggelscn har ogsaa sin. Dg Herren give at den snart mnatte fomme! faa skulde det mærkes. at Ud- oiftingen dog har gaaet rette Vei, og at det er Kirken alene, fom fan bringe ben rette levende Strpmning ind i ct aande- ligt Foltearbcide. Cg ihyormeget den kirkelige Strid i mange Retninger har uæret yedcrstyggclig og kjødelig, vil det dog not ertjendes at den i det hole og store har bidraget til at vælte aandelig Sans og Selvstændighedsfolelse ind i vort Foil. Og det er ct godt Grundlag. Der er ogsaa Tegn, der tyder paa, at større Samhold og Endrægtighed og Fordragelighet, vil gjøre sig gjældenbe i de Aar fom kommer. Folket cr treet af Striden, der ofte har henrevet dem til cn Partifyge, der er faare fremmed for et fanbt fiirfearbeide. Fra Sam fund til Samfund, fra Mcnighcd til Mcnighed fporger Folk hinauden: der som vi ere enige i den Bør ne lær dom der fra Hjemmet bleve os ooer- leveret, — hvorfor strides vi laenger? Og Folket cr enig i Børnelærdom- men. Ter bar for mig'Hredstemker i den hvide vakre Kirke, der stod paa en hoi Aas og lyste over Talen. Ogsaa her havde været Strid; lang og bitter Strid; mangen Gang gyser jeg, naar jeg nu fer paa Bunden deri. Men sex Aars K ampe og Bøn og Bien havde jevnet mange Ting. Somme har lidt Slibbrud og jidder nu og holder Mcnighed hver en kelt for sig i fin Bluff. Men i det store og hele er Hjerterne blevne mer og mer dragne sammen til at forftaa det Ord om Legeme og Lemmer, at iffe hvert i Lem er hele Legemet, ilke heller hvert I Lem lige, men, hver med fine Gaver, maa ordne sig ind underHodebet, som I er Kristus. Og sa^ledes har Menig- I heden voxet sig ub afjlampen ftærlere og fastere end før, og nu staar Kirken I der baade færdig og betalt midt iblandt j dem. Skulde det ikle funne gaa jaa j iblandt hele vort Folk, som deter gaaet l her i Menigheden? Samtalen var om „Kristi Gfterføl- gelse" og der var rigt Stof at ose ase Der fattedes heller ikke hverken Viewer eller Hjerter bed den enfoldige Dtskus- fion. Enhver havde et lille Stykke Er faring at bringe ind med, og da et ud- ‘ mærtet Kor baade begyndte og sluttede Moderne med vetudsorte Sange af „Harpcn", gif der fom en Strpm af aandelig Opløftelfe gjetmem den talrige Forsamling, der i tre Dage, Formiddag og Gftcrmiddng, fun fanbt Tiden altfor lort for fine Længfler. Jndviclfe of cn Kirke er nu altid cn stor Fest i enhver Mcnighed. Men her var det i særdeles Grad Tilfældc; thi Kirkebygningen cr virkelig Afslutningen paa en lang Kamp, og ligesom en Iosvas Mærlcsten til det Alvorsord, der i disse Brydningcns Aar faa rigeligt har lydt 1 Ord og i Gjerning, overalt fra Prædi- kestolen til ©ygefengen, og raabt: Bille I og eders Hns tjene Herren? — O, at Running Ballet) Kirke maattc bære denne Jndffrift, ikke i Ord men i Krast: Vi ville tjene Herren." Dcr lna ogsaa ljelligt Alvor over ben store Forsamling i Jndoiclsené Stund; og visselig solte Menigheden og hvert Lem sit store Ansoar: at forfynde hans Tyder, som kaldte os fra Mørket til sit uttderfulde Lys." — at blive en sand og levende Mcnighed. — Men mer rø rende end alt uar det dog tilflut at er fare, at faamange Medlemmer havde ligcfom kappes om at bære fin Slett til Bygningen for at faa den færdig. En havde kostet Prædikestolen, en anden Altertavlen, cn treble Dobesunten og faa sort videre; det yar som Hjertet hopped e af Glcede for hver ny Ting som gav Vid nes byrd om ledende Endræg- tighed. Vi stanfe her. Der er Øicbliflc, der er for dyrebare og for hellige til at ub» siges; nogle faadannc blev yor Tel da oi inniledeå til den fidste Afsted i Kirken, og da vi enditu cn Aften stk doæle hos en fjær^Broder, der har sit Blik ludet af Kors og Længfel' mob Graven, men lom Har i sit Hjerte cn brænbende Ild, der giver Lys og Barme fra Herren. Maattc den fidste Affledsstimd blioe fom den lod i Gudshuset: Nu lade du din Tjener fare i Fred; thi mine Dine have feet din Frelse! .Amerika. Det vigtigsie fom har passeret stden sild st er Kongtføfcné Sam» mentræden og Præsildenten6 Budskab, hvilket sttste, — by the way— var stjaa* ■ let af nogle Aviser et Par Dage før Kon- j gttéfen mødte fammen. Cut f ka bet dreier flg fornemmelig om Pcngefpergsmaalet og Rvsorm i Ci» villjenesten eller F-Staters Smbedåmænd. J Finanésagen støtter Præsidenten stg væientlig til Sekretær Shermans Rap- port, rndskønt ban i stire Anbefalinger goat noget videre end ham. Begge ere 1 "bard'money" Mænd; men da Sherman afpirer til Præstdentposten maa han staa lidt of, for iffe at stede nogen. Pe11gefpørgflmaa1ct igjtn bat j sor Tiden tæfentlig to Sider: Papir- penge og Sølvmyntning. Pvliiik rues væfenllige Formaal gaar ub paa at være faa lækrt for Folket som muligt. Dersom d. kunde iklæde stg en flild Dragt af "rag»money* og Sølv- dollars, tror dr, at Fo let skal singe dem som en $Z)ster8, — uden at kjende Sma» gen. Det et Aarsagen til at "Plincipet om billige Bengt" har faamange Tilhæn- grrt bland' Lederne eller wbig-bugé" i j begge Partier. Men jeg er bange for, at nogle af djrm, der vil have vore "Wieø" regner 06 lidt dummere end vi er. Af Papirpenge er der nn i Circulation ! 347 Millioner. Disse har ( sig selv in- | gen anden Værdi end Papiret, de et trykte paa. De har Vardt, faalænge Staten bar Kredit og der er gode Tider; de er lige „p omiøsory noted", som er gode faalænge Utstederen er god for dem cg til belole, men ikke langer. Kommer der trange Tider eller Kristø eller Krig, faa et del forbi med Verdien. Fransk» mændene sik føle det før Revolutionen, da j Assignaterue, deres Papi penge, table al ; Værdi. Rcbfllerne i Syden gjorde eg* faa en ubehagelig Erfaring med sitne Sedler; og det studio dem blandt Norske, der kan minded, da den danske Bank sal» leredc og en Papirdaler knart blev 2 Skilling værd. Det er ikke at undreø at de Norske et "hard-money" Mænd Præsidenten anbefaler sirax at inddrage Greenbacks, eller head der er det samme betale denne ikf rentebærende Gjeld of rngsten 350 Mill. Dollars som F. S. har ubestaarnde i Popinictrr, og iffe tillade Cirkulatioil of andre Papirpenge, end saadonnr, som var sikrede med tilsvarende i Bætdi i G»ld eller S^|v. Sherman viMuddrags de 47 Mill. og lade Resten 300 Mill. fot bcstanbigt væte i Dinløfc, men sikre det med et tist 1 Beløb Mynt i Skaikammeret Dette i høres meget somuftigt og vil, som han vel har beregnet, blive møbt med nogen Bel, tilje of olle Parter fom et Kompromis. Det er saaledeS vrdnet i Norge, men vel at mætke, — Stortinget kan ikke raade derover. Hfr dtrimod bar Congreésen sold Magt over faabamie Summer, og laa der 300 Mill. Gnid eller Sølv i Skat» kammeret, skulde det ikke vare længe, in- den vore Politikere fandt Brug for dem, idet de vilde«sonete som faa: eder ligger dr uden Nytte ; lad dem komme ud blandt Folk og bære Rente; Papirpenge vil være gode nok olligetel", og gjerne fot den Sags Skyld føiede be til 500 Mill. eller 1000 MiU.mer i Greenbacks; "for", vilde de stae, "Folket til gjerne have Penge." Dersom Nogen trivler, kan de fun br» tragte Weave.S Bill, der for ramme Alvvr gaar ud paa at prnstonere hver Mand i Norden, idet han soresiaar, at affætle en lille Sum af 500 Mill. Dollars til at betale alle, som tjente i Krigen, den For» skjel som den Gang fandt Sted mtllem Greenback og Gula; alle Embed6mænd vilde h°ve samme Ret. Saa tilde man cm en lille Stund atter have 20 —30 Percents Ferffjel mellem Papir og Guld; saa begvnde forfra Ujen med uhure Skat» ter og Paalæg vg Told fom efter Krigen; thi Greenbacks et intet andet end et tvnn» gent Laan, og paa el BiS maa det betalefl; monito det blir Politikerne som betaler? 0 nese men der er Folk, Farmere 04 Dag» lønnete, som m .ia arbeide i silt Anstgtø Sved; den Sved soar nok betale baade Malt cg Humle. J Sølcsaaen, er Præsidenten imob at mu»te mer Selv, da der af de 10 Mill. fom monies hver Maa ned allerede er et stort Cplaa i Skaikammeret, og faa ønsker Selv, ulifald i sterte Summer, ba en SelcdoQat vitk lig et 10 Cent mindre end Glild. Det eneste bar, at alle Kon# greømæild cg F. S. Embed6mænd blev udbetalt udrliikkende i Selt; men da skulde ter blive Skrig 1 Hvad Kongreéfeil kommer at gjere, er ikke godt at sige; bet er dog sandsonligt at da Præstbrnivalgel sorestaot næste Aar, og Pariieriieer saa ligcstiUrde, vil dr være pderst sorstgtige og ivr SikkerhedS Skuld maafkc afhclde stg fra alslags Pengelov* givning drite Aar. Og det vilde ialtfalb være en Lindring. J Civiltjenestrn er Præsttenten trodS et lille „back- down“ her og der, lige ivtig. Han roser det engelske Svstem, og sorestaarKonflirrence gjemtem en Examen sor de forskjellige Gmbedcr, noget lignende, som vi er vant med i Norge, — og faavidt muligt faste Gmbeber. Det vilde ophæve det stvre Gmbedébutte ved hver ny Præst» dent, cg berøve Politikerne bered Parti» ..spiils.1* Det vilde derigjennem maaske bidrage til at rense Potiiiken, og dec er talisald iigen Toivl cm, at det nuværende $Z)irblif er det gunlligite sor Reform i denne Sa*, da Panterne gjer ncesten head det skal være for at vinde Folkets Undest. Det forfader nu, at Dcmokeotrrne eir- kelig vit stjæle Maine ved at utelukke cn hel Del republikanske Stemmer paa Grand af rene tndigyeb, ai der m«»F5itn;cffrsorfl stitdeø i Overflod ved alle Balg. De vil derved stkce fig en K. S. Senator; men rt saa frekt Bidrag til neppe fvare Reg ning i Længden. De gode Tibet vedblivr. Der er nu indfert i de sitdstc 4 Maanebet over 74 Millioner Dollars i Gnid ; det giver god Grund at staa paa ; og Europa maa ved blive at betale faalænge det ttænger vin ver Hvede og Bomnld. Trangen til den ferstnærnte Arilkel riser stg fom sorventet at være betpdrlig i Europa. hvor daarligt Aar, haard Vinter og trvkkrnde Militær» turanni, truer med en fetgelig Vimer. Guroyaa til behøve mellem 2 og 300 Millioner Bufbels, og tet er et Spørgé» maal om der i Amerika og andre bvede» prodiieetende Lande cr nok til Bebovet. Temnviigl stfk.rt er tet ialtfalb. at der ikle er sondetltg Fare ved at holde Hveten om man kan, og det er ikke værd, at lade stg fot let ængste af Hvedegamblernes Dperationer. Hvedrmarkedet i Minneapolis er nn kommet op lit 1.20 for No. 1. Men det er nok ligefaa sikkert nt da de nuværende gode Tiber tæfrmligt skyldes et daarligt Aar i Gnroya og godt Aar ber, samt den deraf følgende livlige Tråøport, faa bar det ikke endmi den faste Bastø, fom retfærdiaajør en alt sor b»stig Stigen i Priser. Det er derfor tilraadeligt at "ivare" i det gode Aar. og ikke være alt» for rask til at tegne Noter betalbare med Fremtioésorbaabninget. Soppen. Fædtflandft H.Av,S . tandlcr med Brcrktoi, alle Sorter Jernvarer tit Husbygning, Glas, Spiger, Toug- cerkj Bliktei, og Soge- og Barme- 7vne af de berømte „Albanu*StoveS" for ivilfe vi ere Agenter. Bl bar ogiao en ,.Iin- tiep" med alle forbedrede Masliner. rg Ordre nodtaged paa alfSlagS Arteide til Blikten» lagevprofesflonen benborende. Reporationer ldfereø godi, hurtigt og billigt. Si tjebrr tore Barer fot flontant og fan >rrfor forsikre LaiidSmand. der vit beære oS vned fru Seguing, billtge kPrijcr, gode Bater og mi reel Behandling. Det skandinaviske Fi*na -Johnsen Brothers* der tidligere havde stn ©las» og Stentøiforretning famtidigt i Chicago og Minneapolis, h°r nu paa Grund af den tiltagende Fortetning delt stg faaledeS at Fred Johnsen alene h-r iy-trtaget For* tetri .y het» i Mi^neopolis* Hfln hot_ ct of største Varelaget i Bøen. Glass og Stenleivaret, og kan far Priébillighed og teel Behandling paa det bedste anbesoleS Landémænd. — Til Jul er der ct fmiiCl Udvalg of alstagø stut Glaétøi, Stentøi. Lamper, Sølrpletvarer, Materier og Rammet og mangfoldige andre Gjen- stande tjenlige til Jul.pressenter. — 5 73 Washington Aoe. S., MinneapoliåMinn. wholesale og retail. Pifbler. «. H . Edsten Møbler, — 303 SDalbingien Ate. 6. BliunearoUl. — bl Ol ge og solide — famlerIgliftcr. — BcsttUluger fra Laudet tpseedert! hurtigt cg fliret med Brelloge. _______• . Sfrædderf I.A.Aase. Skrædder ogKIædes» 6a se dl tr. — Gott raftitllgt IrbHdka 6a morlet efter Leftllllo,. 4i6 ffljlblufliou «»e. 6.___ __ ___ __ Læger. Dr. Bendfke, Seminarists Læge, 123 aBflfblngten «te. 8. IHinnfovcU*. »entejllb 10-12F HM.egS—56.M. — BopSl : 616 82ht Avenue 8- M H Leonard, M.D.- S. P. ©ta- rett, M.D . — Homøopatdiske Læger. — Offire: 425, Second «ec. 6. — øentetiib 110—12 F.M. Hennepin County Savings Bank — Minneapolis. — Kapital $100.000. Ocerfkud $11.000 . Oprctict i 1870. Paa Fndffubbrnr i Sparebanf«b*ger til» lagged Renterne h®'ert Halvaar. Af Aftieeternc cr Haugan og Iharalfcn Skandinaver. Dr. Hamond 24 Wafbinqton Av. S . øentoriid (re 0-10 g. M . eg 2-4 6. W. famt em Kontraktør. A Tolleffen. — Minneapolis,Minn., 1800 SDalhingtcn Ave. 6. - «onttaMér og e»*ettBtrtprfe»t. øtaneroe Svrtiilletlontr udartrlde* for otflagl esnntrgcr. - Bet Klrlk. bygning med olt tcr.il tennte en 6prciaiftct. Skomager. 6 JR. Illlerud. - 110 W-fdinaton Hvr. 6 «lt ill et emcee rart t lt ti beufct. tente udffrel dinigkj pirmpte eg felte. Udeubpe* Be- stillinger mottagel. Wymau Elliott, Handellgartner. — Minneapolis. Trier: Ske>g«etr»eke Skodlrier. -ernameulaU" og "evergreen#". — eeerhfért tthlrtråt . Ronltr. »iho- StlMeiotir- Brlnaedarbufler eg Ierttirpl. nier, faml Drlrbul. eg tldflge tilrfufagcrplanltr, Belmer, eg flaotnt Blomster. gr»; He»!. - Morf. te elomfttrftk. fro be most mlldtllge Gattn.rhufe 1 Europa og Nckerlia. Fjærktæ: af ædlere Sorter: Plymoth Rocka, Light Brahmas, Buff Cochins, Golden Polish, Silver Duck ling, Bantams, and White Imperial Pekin Ducks. eirli HI M; ølrlelirtr cg ørlilller ft»ht* paa 0». !etet First National Bank. Mimieapolis. Autoriferet Kopt:al 81.000.000 Jndbetalt do. $600 000 J.K . Sidle. H- ® »idle. G .B.A -neé President. Kasser. BicePresid. Dirck.øreri J. K . Sidle, f». G . Sidle. 6. B Ames. G . Sehjitlin. John Martin. L. Fletcher. Rentebærende Certificates; Verier paa Norge, Sverige, Danmark og øvrige europæiskr Lande. Telser, Irilh & Go- Insurance. No. 8 ©aiyinqton Avenue South (llgtevtrfer Nicellrl House). NeprSfrutercr fElgente IKe Jttalfc Kornpartier. Mod IlWeaott. Imperial and Northern of London. Capital, f In golii)............. .................. ^111.000 .000 .00 Rhode Island ltinarnnee A««oclnUon... l.r**.i.»7st..'U) Commercial Union, of I-onrlon...... 7.180 .113 .15 Msrid«i Insurance Company. Meri den. Conn......... : ........................ 440.W.20 Fatieull Hull In-urance Comptiny.Bonlon. 5 K .942 .W Watcrtotm Innitrauce Company, of Watertown.N.Y....... ......................... 7M.810.01 Becnrltv Itinnranre Company, of New Heven. Conn ..... .............. ■—. . . .. .. . — 3fl5.07S.05 Boylnton Mutual of Boston...- ............ Mod alf1agIUIoMee111f51de. Travelers Inanrance Company, of Hartford, Coun......... - .. .. . .. .. .. -.. . .. .. .. .. . 4,315.415.81 123 _u Avenue Sr*, Washington (Lobe Apothckct) Minneapolis----------------------Stinn., hand er mcb Mediciner. allc Slags «potbefcrvarer, Lhe- mitalier, loilrtfcebcr. Børster, «amme, Part- mer.m. m m. 86gtc Bine lil meditinf! Bruy. Receptor ejpfderefl oinbullgeuat af en er faren on iidmertct begsg Pharmaceui. ofl gteavifuioner fra banter ever Smoabperne Farmers & Mechanics. Sotiilists Bank. Minneapolis. Sparebank ester famine Btinfiprr fom i Rorgc. Driver i' gcn anden Bankfcr* retninger end at modtagt Jndffud lil 6 Procent Rente paa Sparebankbog og ub» laane mod fuld Sikkerhrd i fastGirndom. — CprettfU 1874. — Trustees: H- T. Welle», ThoS LowN), Gov. Pillobnrv, W 3obn- fon WinihropAoiing.d .Mor- rifon, E. H. Myitton, T D. Skilrs. R B. Langdon, Wile liam Chandler. Security B^nk ofMinnesota. — Slinneopøli». — Autoriferet Kapilal $1.000.000 Indbcrall do. *400 000 S. a . Harrlfon ®. fiarriion. Brefrtent. ¥TMl,c I. Dean, ftatfercr. liretterrr: I. Sl edanifon. 3 - Sean, Frank.m Berber. H . iv. Her- •= rifon. C. E- Bandcrburg og W. 23.MeRaiu Ubferer olle atmindeliflc Bankforretninger. M ,alger Srinr w 'lr°r!t- Svenje. D»u. oiarl 09 »°rjge enrvp«lflr!on>e. Arr). Maifoid. Himrdved,Kuli>stMiillcved jtvniør: Ac. 5, SleoBer Houle B'yk- ablMiMflt • Aiemet af 2nd Ave. North
Show less

Title: Folkebladet December 1879, Page 08
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Maaneds-KrSnike. Amerika. Ubgifternc i Krigsbe- partementet cr nu bragt neb til hvad be oat før Krigen. — I Massachu setts Hat on katholsk Præst begynbt at itegte dem Sakramentet, font sendte sine Born til Publicskolen. — Til Nov. 13. var 05 Mill. Dollars inbsorte i inn lb...
Show moreDjVu hidden text layer Maaneds-KrSnike. Amerika. Ubgifternc i Krigsbe- partementet cr nu bragt neb til hvad be oat før Krigen. — I Massachu setts Hat on katholsk Præst begynbt at itegte dem Sakramentet, font sendte sine Born til Publicskolen. — Til Nov. 13. var 05 Mill. Dollars inbsorte i inn lb, hvoraf omt. 60 Mill, ester Be- gyndklfen af August Manned. — Sølv holder faa fmaat pan at gna op. — Iiv d i a it a liar et ftorre Sfolefond end no- gen anden Stat. Det cr nu over *11,000,000, torn ndlaaues dels til Sta ten mod li proccnt Rente, dels til Pri- oatperioitcr, mod 8 proccnt Rente og Sittevhcd. i Laud, hvis Bccrdi uben •Vtiv og andre „imj>roveroents" er bet dobbelte af Laanciiumnen, der dc3ubctt aldrig maa overstige $1000, til enkelt Maud. Man ljår heller aldrig noget lab i denne Kasse. — Den største DelofFarmiugton er uebbrerndt. — G rant er nu mer i Bclten end no* gcnsimbc: noglcuil have ham til Presi dent sorFttbrnusfanalen, andre til Jern bancpvcstbciit, atter andre til General- fauiein, meb *50,000 ont Aaret, fort a lie mulige Slags President, uubtagcn /For. Slaters President. Tør hende at Fottet bar eu Ljraudcn Mening ont alt Miv -- DL ^r'de Tiber bar be- virker uaiå4n jSmulc mer Rnudhaan- dotyed mod æMreaititnlter. Saalcdcø or baabc Evard og Amherst College modtaget betudelige Summer. — J Ncw ?)ovk fyncs under fidstc Balg at bav. ’ gasket for fig en betydelig Sjale ring med politiske Cmbcder. — 500,- - .mmj.u nu Dollars er den Sum tom Weaver forfulbe Alvor foresianr atltditedeiPapirpcnge, fordermed at be talc alle Soldater fra Krigen For skjellen som fnudt Sted mellem Papir og Gald, da de sik sitt Betaling. Man kunde faa Lov at begrave Sandet i Pa- ptrpengc paa den Maadc, thi det stulde ikke oarc lættgc meb beu Slags Opera tinger, før Fosskjellen mellem Guid og Papir var saa stor som den var før Kri gen.— Louisiana gaar demokratisk med 20,000 Majoritet, og antager en ny ftonjtitution efter Galiforniamønster; den farer haardt meb Monopoler — og meb Statens Kreditorer som faar fine Fordringer reduccredc meb 25 Proeent. — Fra Sleevn ($yc bcrettcl, at en J * hAi d ter, join der kom ombord paa Wtnona ' engoiatiet! — A" ref j Norge hae Bietet t bet bele et godt Mid dclsaar. — TømmertrafilSenhor ikke fanet nogen fqndcvlig Opmuntring. — I.C.S. Andcrfen,Bjørnør, er ansat fom Sogneprest til A v a 1 d S- n æ S. A a bel (Jevnaker) til sondre Land. ogNorbrum (cand.) til Kouto- feino. — Cn Kone i Throndhjem tom hjem overstadigt beruset Kli 12 om Nat ten og bode af Slag i denne Tilstand. — EnHaandtorpedo er opfundet og patenteret of en Norntand; den kan bæ» | res i Lommen, flåar, near ben explode- rer, et 6 Jobs Hut i .cn Skibsbund, fprættger cn Tomme tyf Jcrnptnbc, og dræbcr alt i en 15 Fods Omfreds. Fra Norge har været ubført ikke jaa lidet leoendeiTiurog Aarfugle til Saxen. Danmark Cn Feit for Plougs 50-aarige Studenter-Jubilæum afhold- tes i Studcnteriangforeningens Festsalt — Sildefiskeriet i Store Belt har iaar ganstc mislykket. — Et Forsiag til Forandring i PresterneS Lonnings* maadc foreligger nu i begge Kamre af den dattstc Rigsdag. Tienden ind drages i øtatslassen, alt Offer bortfalt der, ligcsaa al Betaling for ministerielle Forretninger. Prestegaardene ind- strænfes til at funne føde Heft og uogle Koer; Resten sælgeS. Bresterne foctteé paa saft Løn, og Gmbcdente deles i tre M laSser, 100 pan 3200 kr. 300 pao 2300 kr. Refteu paa 1600 fr. — Tette blir Statskirke for ramm^Aloor! Sverige: IHudixuall26 Huse nebbræubtc. — Ex-hoftadsraad og Bicea herredshouding Carl Leveuhagen i Molmø, tog sig afdage ved Hængning. — Stor Mindefest holdtes 15de Oktbr. over I. 0 . Wallin; Kongen, Kronprin sen, StatSraadene o. f . u. deltoge. — Bed Upjala er nu 1405 Studenter, huor- af 313 sindere Theologi. I Lund 640, hvoras 37 studere Theotogi. — I Gefle faldt 2 ©ørn ned fra 3die Stage af et HuZ udeti at komme næsten bet mindste tilstade; der er Cn,' fom lan passe de fmaa bedre end Mødre. — J Suuds- wa11 har været en Jldebranb, hvorved over 50 Familier bleoe husvilde; Sta den har ogsaa faaet en Bandledning iom kofter Kr. 400.000. —I Jønkbping blev et 14 Moanedersf Barn jaa skam» brænbt af Sprafgnifter fra Kallelovnen, at det døde. — Paa ThorstopiHal- landblev enKo nyligsolgtvedAuftion for lt. 386 . —3 9torrtBping duel- lerede nylig 2 Cavallerigarbifter og bræbtc huumden gjensidig. I Krigs fproget faldeå dette "LEre-opreiLning", paa almindeligt Maat er det slet og ret „gjensiibigt Mord. " — I Wisby har cn Mand med Øje hugget Hovedet af fin 10 Maaiieders gamle ©on. — I Stokholm driver man med Kraft paa at opmuntre til Benyttelse af spiselige Soparter, der frembyde udmærket inen- uestelig Føde, — at stgc, naar de er friste. — I Ørebro er der lommen Ubvandringdfebcr over Smedefvcitbenc. Her er Num for dem i Amerika. — Grunbmurenc til dctnyeUni verfttet i Upfala er nu færdig. — I Gefle stal bygges en katholsk Kirke. — I Nærheden af ø sterfund havde et Par Niddinger lagt et Hjul over Jernbanen; ingen større Ulykke stede bog. — I Mot ala er 2 Dampflibe bestilt fra Rusland. — Fisket ved Bl eling cr næsten ganske flaaet feit. — ITre 11 e- borg er saa haardc Tider at unge stærfe Arbeidsfnrle ikke faar mer end 17—25 Øre pr. Dag, og Arbeide er ouenifjøbet vnnsteligt at erholde. Europa og andre Verdensdele. I Jnbieii erder nuikkemindre end8200 Mil Jernbaner. — De nu ledende Mænb i Europa, Bismarck, Keiser Wilhelm, Grev Molftc, Gortschako^s og Lord Bcaconssiclb har tilsammeu cn Alder af 383 Aar. — I Mexiko er for Oic- bliffet et Par Reoolutioncr paa god Glid. — Paa Cuba cr ogsaa ct nyt og alvorligt Øprør kommet igang, Regjer ingen i Madrid fender Forstcerkningcr og vil nu skynde sig meb at give Sla verne fri.— Kong A1 phon s o afSpanicn er just blcven gift med Erlehertnginde Marie nf Ostcrige. Der stal være Fe ster og Tyrefcgtniuger i Overflod og Alphonfc ntaattc endog love Bruden $2.000.000 for hun uilde hore ct Ord om Wgtestab; men Spanicn, staffer, faar not betale. — China har nu be- j stilt 4 Banticrffibe fra England og har en ikke ubetydelig Alaade efter nyeste Mønster, Torpedobaadc iffe at for- glemme. Det lover ikke godt for Japan. — Paven ggter at ubgitc et Blab fra Nytaar. — Czaren afRusland var nylig igjen nær bleven myrdet; ber var lagt en Krubtmine under Jernbanen; heldigvis sprang ben først i Luften efter at hans Træit var over, og saaledes var det fun Bagagctrænet, ber bley splintret i tufinde Stykker. — I Berlin er sat igang en kraftig Agitohon imob Jodcrne, som ber i Byen alene tæller 45.000 og har cn aigjorende, undertiden tryllende i Jnbflybelie paa Prcsj-'" :*• Prugrmnr* Tet | .igesom Judge Hilton i Neto Zort, mener, at „the Jews must go.” — En Bro over Kanalen mellom Frankrig og England er nu paa Tale; den skal bæres af 175 uhyre Stensoilcr og skal koste ontfr. 60 Mill. Dollars. Ver den gaar fremad! — Porten i Konstantinopel bruger for sin personlige Del 25 Mill. Dollars om Aaret, medens hele Rigets Jndtægter fun er omtr. 70 Mill. Ter oil yijt haardt til for "at re formere bet Land! 100 Agenter enffes til at fælge: Blinyans Barker. ($n Pragtueqave, med ca. 150 Jllnstratio- ner, i lu Hcftcr i jtvanformot. PriS 50 21. pr. Hefte. Praktist Raahgiver. Raad og AnviSnger. SundhedSlære, Lage- dog. 385 Sider. Pris Skandinavift Kogebog, Den eneste Kogebog, der særlig cr iudrettet tll Brug for ftaribinavijte HuSmodre i Amerika. Pris innbunden $1.00; do smukt Bind $1.25. (£tsr. Treider. 157 W. Jnciana St., Chicago, III. St PanleLMinneapolisZerubauetid St. Pail, Minneapolis t Manitoba. Hovedlinjen fra St. Paul om Wilmar og Brcckemidgc til St. Biucent 338 Pl il til Fifherfl Landing. Hctt Dog nndt. Søndag. A f g a a t: Vestgaacndc. St. Paul 7:40 F. M. Minncopcli6 8:20. ©il- mar l :40 S. M. Brrtfvnridgr 8:10. Glyndon, 10:15. Croesston 1:20 FM. ‘ AnSommer:pilgaarnde. Croofo ft on 12:15 F M. Givndon 3:55. Brccfmridgc 6.45 . Wilmar 1:20 S.Pl. Minneapolis 6:35. St. Paul 7:10. Fergus F°Hs Division: Hvcr Dag uildt. Søndag. Vestgaa cndc. FraSt.Panl7.00F M . Mimua» polifi7.40 F .M. St. Clondl 1.20 F M . Alexandria 4.00 S. M. Fergus Falls 7.45 E.M . 0ftgaacndc:FraFergusFalls 5.30 F- Pt. «lrrandtia 10.20 F M. St. Cloud 2.05 S. Pl. Plinncapolis 6.20E.M. St. Paul 6.35 6.M. Train mcll. Minneapolis og St.Paul tagcr omtr. ^ Time og Afgaat: fra Minneapolis 8;00 10:45 F.M . og 1:45. 4:40 og 6:35 G. M. — St. Pan 17.00 . 7:40.9:10 F- Pl. — 12:00. 3:10. 5:45. 6:20 S. M. AnSommct: Mlnncopolis 7:35. 8:20. 9:45 F Pt- 12:30. 3:40. 6:20. 6:55 E. M. St Paul: 8:32. 11 .15 F. M . 2:15. 5:10. 7:10 E. M. Northern Pacific. Dcpot vcd Glldcn af Sibley St.; Bil- let*og Fragitontor 43 Jackson, St.Paul. Vestgaacndc 9lfgaar. B20SM 700FM 700CM 740 1010CM10SOFB 116FM 140(ii’i 740FBI 1)r*.' CM S00FVI1025CM RISAM1030CM 8WIRBI 7 iriCBt 2 IX) li’i '1 Mlnndetpoll* Bratnrrb Glunten Bloorbeab N-P -Iuntiion $Z>itgaacnde Anfcmmcr cenEM IVVEM IStffM fi- . r.FBi fi 43CM li 05 FBI li '. ‘OE’M 600gBf li IS6M 6 60. Slliimcopolis. Kjohcr og (nlgtr Land , Minne, °,a. Wisconful ofl Iowa. — Scelger og bytter Land rg totter. ModtagerPenge tilUdkaanmod bcbfle Slags Silkerhev. — 'Ud la aner Penqe mod Sitterbcb i opdprfet Hand. — Agent lor Chicago St. Battl og Mmiieapolis^ern- banens Land i West Wisconsin. — Scrlacr ogsaa Icrilbaiie1 a i,d i sydMinnesota og - nord Iowa paa billige Bilfaar. |okn M. IkemooS. Bogbinbcri. 123. Nicollet Avenue. Minneapolis, ----- Minn. Alt til Bogbinbcriet herende itdfereS godt i og billigt. — Bcgtiptfere paa Haudet, iShow less

Title: Folkebladet December 1879, Folkebladet 1879-12 No. 0010
Collection: The Folkebladet Collection

Title: Folkebladet January 1880, Page 07
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer går langt tilbagc i Tiden og booster ved Rigsdngcn 1530 for atter at følge Con- sessioneus ledende Trand til oort Augs burg. Jeg tæuttc i mit stille Siud: Gud give at her maatte sodts Gitbsbvru som Tuggen der i Morgenstunden udbrcder. sig oucv uort Land. Bed min første...
Show moreDjVu hidden text layer går langt tilbagc i Tiden og booster ved Rigsdngcn 1530 for atter at følge Con- sessioneus ledende Trand til oort Augs burg. Jeg tæuttc i mit stille Siud: Gud give at her maatte sodts Gitbsbvru som Tuggen der i Morgenstunden udbrcder. sig oucv uort Land. Bed min første Jithtrnbelfe modtes jeg Ked bet kjærlig- ftc uclfommcH, og ved at iagttagc Sko- ' tens Buguingsinaodf og Bærclsernes hcnsiiglonursiifle Fudretning maatte jeg falde i Forundring over det praktiske og 1'fouomiifc Preeg som ligger o^r det lide; det sainme viste sig ogjna i Stu dciitcrueø Sugefovcniug og Boarding Hub. Under mit forte Cphold sit jeg Anled ning til at deltage i deu failles Morgen aiidagt og hmdcfaa glædc og uedertiHrgc ::;ig jammeti med Lærere ogStuderende i Bomtcilv salige Time. Ter herskede cu gjeuiidig Fuiivolighcd mellom Lærerne og Studerende, og jeg tror, at jo oftere Liwcrue Veiogc Clcvmie pan deres Ber reliev drebedre er det. Vel tilfreds med Stolens Bciturclic fort od jcg^Scmiun viet og mit safte Xionb er, at Skolen vil gaa fiu jervuv inang trod* Storme og Hlovelser. og jeg itulde øuftc at vet mange gjorde fig ben Umage at bejoge Stolen til falles Opmuntring. Jeg tror ingen vil angre det. Ligeledes vil jeg eiter at ljnvcbvngt Skolens Personale mm sorbiittligstc Tal for att dd gode i om jeg n od tuer, henledes Folkets Op ut tret southed pan ert Tautc, join jeg Tlercfteds tin v hort udtntt. Stulbc det itle Ulvre lienfigtenterssiigt at st Different fen for Fremtiden altid iamledee til Aareiimdei Minneapolis? Snntfimdet er un faa stort, at om der tutt modte eit Reprefentaut fra liver '. Vi en nil)vd bilde det inrrc vov.ikchgt for iivgciiMntighvd at modtage Ante modet F Minneapolis liar Samlandet fine egne Bqgrtinger. Rcprciciitantmtv kunde indlogert'v i Svminnrict og boorbc ligeivm Sttldenterne un; Let vi lde blive btiligt ltof. Minneapolis er- et central! Puiii: i Samfimdct; jernbanen gaar did in! alle Mantvv vg man kunde altid raa nedi-.lt lar»’-, l ivis Rcprcjciitmitcnic dette Reiicubgiftcrilc fig imcllnn ligcsom ’LVlY!tevik’ nu, san vildv de fjerneste '.ViN n ig beder hmitc vetu de ilterev ligeinn dit ltgt tom de nærmeste, og dermed vi lde meget være mmbet, Naar jeg bctæulvr m SiliilTimdvt iaar skal have Aavsmvdc i en sådan lldfant, at det for Bcloftnin gen> Skuld bliver nersten umulig! for andre end Prenter og de nærmest boende Meuighcdev at mode frem, faa synes jeg der er meget four anbefaler denne Sag til Overveietie for Mcuighcdcrue. Med Aatclfe Teres R.0. Moe. Llegvalili Mimt. , dett 5te Jon. 1880. I il Folkeblad et! Ta jeg fyrftaar, at Te ikle oil arbeide imot» at de Norske derover, font ere vp uilittebp i flere Samfund, igjeu maatte forenes, ian vil jeg iitdiendc denne lille Skrivelse, om den er fnadan, at De sy nes, Te tan outage den i Tenes Blad. Saauidt jeg har funnet forftaa af Samtale med Folk af alle Samfund, faa er de alle enige i dett Borne lærdom, hvori de i Norge ere oplerrtc. Striden sones mere at verre opfommen mcllcm Prcrster om Lærbommc, jom.vist bar fiu store Bcindimig, men hvori det life er Ict for den nlmindelige Mnnb at ie Forifivllvll. Bed Xietusslonsmobcrilc inncv begge Parter at verre f na fasttjolbnc paa ilt eget, og pan Forlinaub san uvillig stemte mod binanden nt der hverken kunde lomme Fred eller Velsignelse ub dorar. Tet er derfor ingen Skade, at de ev oplioetc. Men det uilbe vel gaaet bedre om der lia ude prcrct mer Broder ligitvd og Fortrolighed, om de end i enkelte Punkter havde foriljellige Cpfnt iiittgcr. Det viide vist.derfor være godt om en bedre Fold fe kunde opfomme melleiu de forfkselltge Samfund. Fcg har troet dette kunde opttaaes, naar de ialtfnlb saavidt forligcdesat de fmtdf arbeide sammen i enkelte Ting, som itkc berorer dc omstridte Lærebegre ber; derved vilde de bedre terre liiitaudcu at, fiende og må ske fatte mere Tillid til binanden. lit iaabant Arbeide joncé mig at verve ildbrcdcliett af den hellige Skrift iblandt Folket. Jeg ved af farget ig Erfaring, at der er faarc mange af vore Lands mertid, fom ikte have Bibelen i sit H11S. Amerikanerne har gjort stor Stam pan oø vcb fin F ver for at udbrede den hel lige Shift ogfaaa iblandt Slandina- verne. * Nu har jeg sorftaaet, at ben norske Stntode liar bprettet et ..norsk Bibelsel stab", jugcit tan negte at dette er ett god Gjerning. Men jfitlbc nu de nifdre Samfund liave hver fit, vilde ingen af dem Kdvcttc noget; og det var iffe frifteligt at saa ftor Gjerning ffulbe forfroblcs af Sfinfyge mellem Somfunbenc. Lad os itkc verre bange for at give beit norffe Synode Wren for at have begynbt denne gode Gjerning. Min Opforbring er hellere demte: Lad hvert af de andre Samfund tage bcinic Lag op til Behandling og gaa til deunorske Synode med A11 m0b niit9 at faa deltage med bem t denne vrtfelige Gjerning. Dersom Nogen har en anden Mening tage de iffe dette Forflag fortrydeligt op. Ter lunde ved Guds Naode komme noget godt ud deraf. ^^__ ©ladgift. Ten friePrcsfcbariAmerifa laget et ftorre Opiving end i noget andet Laud paa Jorden : saooel be gode som de flette Birfningcr af cn «overstrømmende Aoisliterotur har her mægtigt aabettbaret sig. Jffe alene at mange føger al sitn feundstab i Avisen, og derved naturligen føre* ind i en sørgelig Overfladisthed, dør omffaver Kundffabslyst til Nyhede soge; men soenemmelig Jndholdet afNy- hcbmtc ere ofte af ben Art, at de lang somt, men sikkert, inddmppe Umoralite= tene Gift sovnemmelig i bc unge Hjer ter; det er dette font lnlbcs „Blabgift" og fom rundt omlring uækfcr den største Bekymring i Forældrcs Hjerter. Mord, Røveri, llmgt, og alskens llgudelighed beskrives med cn pinlig Nssagtighed og cu Letsiudighcd, undertiden Spas, der for et alvorligt Memtcstc er oprdtcndc og for de ititgc ingenlunde utiltrækkcudc. Tet er, derfor glæbcligt at erfare, at Nubedsserigmu’ i Freeport, Ill.'s, har besluttet at opbøre med. Udfaigct af faadamtc forvovpue og uhigtige Blade font “Undor tli•• Givslight , “Police Ni wa” . •’ Illustratpcl Times", "Roys of NfW York’1, “Police Gazette”. — Stabel igt vilde det itkc være, 0111 nogen Reformation af og til fmidt Sted i vore ttovjfe Blades Indhold. Tet amcri fanffe Exempel fintes altfor fristende, og der er mange Fortrldrc, ber bcgyitdcr at komme i ilro. Bevarelse af tien fonstrmerede Ung dom. Fndrcmisfiouen i Norge er i mange Henseender just det selvsamme, \ font [aides Mirren eller Menigljcdcn hos | os. Teit banner egentlig det åndelige j Fundament hvorpå Norges Fremtids tirte, eller Fvifivfe vil bygges. Ju- ' bmnissioucit er allerede til en betydelig i OH’nd uafherngig ovganiserct. Foren in get ev dannede nnidtomfriiig i By og Bygd. Bedohufe springe op l)cr og der i ved bores iherdige Arbeide, Gudsordet I kastes vibeitoiii i HuS ogHyttc.Bub kom me rundt paa Gadcr og Streder og soge nt bringe Fattige og M røbliuger og Blinde ind til Bryllups. De enkelte Foreninger igjen danne ftorre Fcrllcs ! torciiingc.t tii merr Snmvirtcn og gjett- | fidig Cybliggelic og Støtte t fcrllcs Fo j rvtngendev og Fovliandlinger. Paa den ! bitre Strid og Ivedvogt nær, miitbc j divje evtrllvsfommigw om vore kirkelige j Samfund hvrouev. Og vi maa iffe være j ovvvrnffvdc over at dc i fitte Moder ofte I nrtop har fnadannt' Ting for fig, der j ogfaa hov oe gjor ti van paa den største 'J invvnagvithcd og det alvorligste Arbeide. Ten ev innlede* cn Fællvsfovvlting ar Riiinltv og Fedbemis Judvcntisstou. : Ten holdt den 2ude Oktober et Mode i I „BililjanirtM, hvor just delinndledcs et j Emne, ber 00jan hero ver fylde alte al i vorlige Giibevcimvf mod Bvltimriug, og I i det feuere mere end uogenstnde er ble- | yen (gjenstand for Lønfammerets Bøn j og Tnarcr. Tet er: hvorledes j f11uite u0vv 0pv0xcitdc o*gj f0nfirntcredo Børu bevares ! f0vGitds9iigc. Ct fort Ilbbvng of dc dev faldne At 1 j tringer stitdes i „Beftlaubsposteu" og i j iilbclioldcr adffiUilligc betydttiugsfuldc j Biuk, hvorfor be her aftryttcs: Stavanger, 30tc Oft., ’7 1). Jgnnraftce havde Ryfylke og Jædc- rclie Jubrcntissitons Jcellessorening for- ! nnftaltct ct Samtalemode i Betliania, hvortil cn Mængde Mennesker, bonde fra Byen og yanddiitrifteruc frcnimodte. Modet bcgyudtc med Affyugclietl at be sire første Beds af Salaten: „Hvor vki- lig ffnl Gude Stirte staa" og Bøn af CmiSscer 0. ti allem. 3out Samtaleemne var opstillet: «Fildvemisstottens Forhold til den ton* finnerte Ungdom. " F det korte Jndlcd uingsforedrag fmnhæuedes, at Ungdom men særlig ester Konfirmationeu cr ud fat for store Farer, unonlig oed at mis- brugc ben da crljoldtc Frilled til stade- lige og ttftmtmcligc Fomøielfcr og^ For- lyftclier og forbærvcltg L'ersniitg. Del maatte derfor være Fudrcmisftoncns Opgnuc tndcligt og ltaet at fremholde divje Farer for Ungdommen således at den kunde fan Afifn" derfor, fornt ni rte til, nt sådanne fristende Stikke og Sædva ner blnndt Foil kunde mere og mere for trænges og ndvqddcs. Te forbavvelige Bøger og Blade maatte man ivre iniob og jøge faanicget som miiligt at holde Bdrtc fra dc unge. Tet vilde derhos være ønffeligt, nt man jogte at fan opveltet belerrendc Sammclifomftcr — et Slags Attglings foreninger, omcudskjodt divje navnlig ikte i LaudbygdcrncUtndc være indret tedc efter Hovedstadens Mønster. Bed deu derpå sa, r satte Samtale blev ber gjort opmærfjom paa, at man her var titde paa cu stor Sag: Ungdommens Bevarelse for Samlandet og (MubsRige; det var at puffe, at Foil maatte inbjc, hvor ingtigt det var, at Ungdommen le bcdcv of dc crlbre og mere besesstebe. Ter anbcfalcdce Læfejdfkobcr og Læfcfor cuinger, hvis Boger ilke blot ffulbe itt- deliolbe og behandle religiose Cnrucr og Materier, men ogjaa almennyttige Gjen stande fom Historic, Geografi, Kirkehi storie, Naturhistorie. Fusil ojv. Frem deles gjorde man gjerldende, at bc i Fndlcdnigeforcbrngct næontc ?)nglingc foreninger var ct treiftigt Middel til at bolde de uuge ira Udsteielier; pel var bet jaa, nt der mange Steder især paa Landet ikke unr stor Jntercssc for andet end det reitt opbyggcltgc; men dette var ct Sfjævsau, font juaattc mobarbeide*. Naar Lærerne og Præsterue rundt om kring vilde hjtrlpe til, at jaadaime Fore ninger baadc fom island og blev lebebe paa bedfte Mnnde, troede man Sagen uilbe faa stor Tilslutning og med Guds . vijerlp blive et virksomt Middel til Ung dommens Bcoarclfc. fiigelebes næyn- tes som meget gamiligt for Sagen, at man fik lftand et Slags Arbeiderforcnitt ger, hvor cn pasfcnde Sysselsættelse for Haanden kunde foregan, ligcfom man ikke maatte glemme at yedligebolde og op- hjeelpe Husfliden saaoel for Gutter som for Piger. Endelig gjorde ^eu gammel Di and opnrærfiom pan, at 'Forældreue burde gaa i Spibjen for bc Unge, ogjaa efter deres Koufirmation, og hjælpe dem frem til Aloor, Flid og Tugtighcd for sit dobdeltc Mold. Der blev tilfølet, at naar man talte om og interesserede fig for disse Ting, faa burde man ogfaa forsage paa nt lade det blive til Handling; man maatte her ofre noget, om mon end saa sig nødt til at begynde i bet fmoa. Romautlme 09 Amerika heder en læilgeve Artitel af Froude, en of Englands mest fremragende Histori kere. Hau soger deri med temmelig i mørke Farver at fremdrage be farlige I Følger af Kotl)o|iferncs ftærfe Forø- i gelje i Amerika, og tror, at be vil blive Aarfag til en ny Borgerkrig og R cpm- j blifeus Fald. Er hans Frygt ftorre \ end jlødyenbigt, cr der dog i det allerfe- | neste indtruffet ct Par Begivculjeber, der faste et overraskende og advarende ; Lys over bet fatltolfte Prosteskabs Frem» : gangsMade i def frie Amerika. Paa ct Sted blev cn formuende Vogn- mand, join havde vovet at bejøge cn protestantisk Prcests Foredrag mod it a tholivsomen jaa rnincret af fin Prest, at han maatte ophove med Forretningen. Præsteu uegtede nemlig Enhver Begra velje eller Vielse eller Sakramentet fom benyttede hans Bogne. Hau uegtede endog, at begrave Tattcrcn* Barn, om hun havde Bogne fra Faderen. Prcr sten blcu sagsogt og maatte betale flere Tusind i Stndescrstatuing. Tet jamme hendte paa et andet Sted med cu Groccrymand. En Biskop hav negtet alle Foraldre Kommunion,s0m sende si11eBør11 tilC0mnt0nfk0leu. Cg endelig cr der et Par Tilfælde, hvor Ligproccssionen cr bleven stanset ved Jndgaugeu til ti irfcgaarbctt, fordi ben asdode ber var Protestant eller Frie murer, men gift med Matlplid eller af katholfk Familie, iffe kunde begraves i inbuiet Jord. Tet gaar jo iffe an for den rette Kirkes Bør n at bc sindes i Selffab med Svermere 09 Selt magere paa Opstnlldclfenv Morgen. I et Tilfælde hovde Maitden betalt baadc for Lot og Gravning, og Retten dnintc Mirfegnordenv Trusteed til at uævv fan fuil ot give Plads for deu afbvde, hvor hans Wraulot var. Tier ev nltfaa bog nogen Berettigelse i deu stove Historikere Fetlgt. Uskyldige Frilankere. Tet uovike Blad „3æbvclnnbct", ev , som vi siger her, tommen i “hoi wntor.” — Det har taftet de liberale i Næfcu, at mange af dem cr Fritæilkere og jpørger troffyldigt, hvorledes Mivtcuv Interesser vil uanetages af faabannv Folk. Nu er det cn .Mjcndsgjerning, at bet i fan Henseende delwrre not ikte ftaarVbebrc til i (Smhebepnrtict, fom „Fædrclalldct" med jaabait 'Nidfjærljed forsvarer. Og enkelte har endog været grusomme nol til at gjøre Bladet op mærtiomme paa, at af Cibsvoldømælv deue som har gioet deu norske Grundlov, der af konservative Blade nersten ansees infpircret, oar nok ikke fan Fritænkcre i Boltairev og Rousseaus, og i det hele i beit berygtede franffc Revolutions Amid. — For at koinglc ud af dcimc^nibc hetnar fer det religios- politiste Blad, „a t de vare Fritænkcre a f cu ganske anden og langt ufft)ldigere Art endbc nuuerrc11bc,„n«wu- tig dem v i her har tæult pan: dc jom aabcnbart og 0i11cr ligangribcSlri)te11d0mute11." — Undrer mig paa, om itkc „gædrelnm I det" har læst Dr. Bangs Bog om Hange, ! eller om bc, som forfulgte ham ikke „ aabcilbart og uittcrligt" angrebKriste»- I stcildommcu, eller om iffe enkelte af bem : var med at give Grnndloocn af 1814 ? Sogen erben, ab Fritæitfvvi, as IhvadSortHceoncsTatt,ogStat*fiv ' k c trertfer udmærfet sammen, og dersom I bet var be konservative, frifteligt fentisc ! rede Blades oprigtige 'Mening nt for ivare .Siristcnbommcn, fan cr dvr fun eet at gjøre: arbeide for at ffillc dtillicit fra Staten, saa at Sl irfen fait stores og lcdcs af Menighedenie felu og Gtids Tjenere. Poliitk Fl'a forskjellige wilder horer jeg 1111, at min Broder Past. G . Oftedal „ritntc" paa eit «demokratisk ticket" for : ct CoHutucmbcde. At iaabant iftc be rettes for at gaone den dyrebare Follow Sag, Skolesagen, font iaamauge af os mt arbeide og tildele doic ilbe for, fan ttof Enhver begnbe. For at bc, font yil onbt, strap ntna fan Mimdcn stoppet skal Sammenhængcit hermed give-* Bed siidfte Balg havde Dcmokraterne opstillet min Broder font „fd)oolfttpcriti- tcitdciit; hvad d c r c S Hensigt uar, be hover man iffe at være Potititer for at forstaa. — Min Broder tan iffe meget Engelsk, lesser aldrig cn engetff Avis, og bleu yberlig overrasket, da bet nogic Tage dereftev tilfældigcn bleu fortalt ham. — Han anjaa bet helc for cn — noget grovkornet — Spøg, og matt maatte vise ham Bladct for at ovevbcDifc ham. Det holdt cttbmi haardere at klargjøre ham Nodoenbighcdcit af at frasige fig cn for hom iaare ubehagelig ASrc. Ptcn haugjordedetdog iMinueap01is Tribune, endog i temmelig skarpe Ordelag. Jflebcstomiitdre havde Te- , mokraterne ham paa cn eller andetf „ t irfct", formoder jeg — og dermed faldt der nogic Hundrede Stemmer paa ham. Således gif det til. Og det tan soies til hvad jeg settere crfarede, at der i Conocntiojlcn iffe oar Cn, som kjendte ham, saa ot de havde stor Møie med at sittde ud om hans Navn var Ole, eller John eller August; og bc lod sig tilstut nøie med ben bestebne Xitel, at I han var «Broder af Professor Oftedal. " Med det jamme Talen cr om Politik 1 har ogfaa nogen tiltalt mig attgaaenbc ; min Politik, og jeg frygter for, at bet ! her og der er benyttet til Skade for deu : hellige Sag, di forfægter. Lab mig da engang for olle sige dette, at efter Ordets ; olmindelige Partibetyduing, hverken har jeg Politik eller cr jeg Politer, og Her ren forbyde, ert jeg nogenfinbc skulde j blive! — Jeg har baadc sor jeg fom hid ; og efter ved uoøet Studium og Arbeide fat mig ind i Foftenes og Stotcrneå Anliggender era den . ældste Tid indtil j nu. — Jeg cr Borger i dette Laud, og ! har deg alvorlige — for somme lerftm j digs — Pligt at stemme. Jeg ftræber j der,or med alt Alvor og maafle med lidt ; mer Arbeide og Læøniug end mange, at I fætte ytig saa gnmbigt fom nrnligt ind i alle Sider af dc Sager, hvorsi vi som | Borgere har at afgioe vor Stemme. 1 Hvis det cr Politik da cr jeg cn stærf { Politiker. Hvor bet poafaldc§, vil jeg | gjerne give Andre, nicb mindre A tiled- : iling at læse, den samme Oplysttitig over et Spørgsiuaal, jeg felu har. — Cr dette Politik, joa er jeg atter skyldig. Mett ! jeg frygter, at’ jeg ikte foar mange «Politikere" til Medskyldige! Red. Minneapolis: Kirken cr mt j færbig, og Meitigljedcit holdt Juledag fin.sorfte Gudstjeneste deri. Deu er 1111 i al sitt Tarvelighcd bog visselig cu af de imagfuldefle .STirfcr li Byen. Det hoie Taartt ev velproportionem og det Jubre, der uæstett er helt og holdent nyt, giver ct velgjørende Jndtryf af Hoitibcliglicd og Ro. Predikestol, Al tertavle, Galleri og Sædev cr alt af ene- artet Suing baadc i Bygitittg og ltdftyr. A.T0ilcfjcit,afdeu norffeSy- uobe og mt bofat her i Minneapolis, har stilt fig fra dette Byggcarbilidc til Mettighcdciis fulblomiie Tilsredshed. Tet er eit gamtuel og øvet Haottd, der efter mattgc Aar4 Erfaring foruemmeliq i Kirkebygning ljår uuitdcf cu Siktcrhed og Paalidelighed bande i Bygitittg og Beregning, der tfaudhed gjor vor Na tioualitet Wvc. Hau kan tryggclig an befales til allcflags ftorre Bliggesorela gender l)uor)soml)clst. Reparationen fom nt overskride endog be $2000, blnndt andet, forbi 5 Fob mere Grand maatte indtjobes. Af disse bi drog Mcnighcdcits Byggeforcning og «uiildcforening tilfammen omtv. $500. Resten maatte reises ved Subffription, og bet er iffe ttdeu lidt Bedrøvelse ui maatte erfare, at efterat alle Regiiifaber var opgjorte, befaudt vi os i over $ldt'> Uiidcrbatlancc; ntcit vi f nav nok prove at tomme over ogfaa denne lille Sten, naar vi bar faaet Rande at flare det øvrige. Byggekomitéen, hvis Fovniaiid var Tittmtd, har med stor Opofreliv af Tid og Arbeide ndfort det vanskelige Arbeide til olmiitdclig Tilfvebsljcb. IohnO Trange &Co. Handler med Færdigfycde Klceder, Hatte, Hlier og alle Slags Her- reartifler til Dagens bestemte og billigste Priser. - HaaSendf at vore Landåmænd fom vi er botedfagelig beroende af bit gjert os saa vel fom dem selv ten Fordel atdefege vor nve Buiit 309 S8.i|h. Ab . S.saeb Siden af P. I. E . Slemeittfon. Bi gjør bort Jndrjøblfra 3 af Dstens største og beiste Handelsbuse der bar en Hdmær» selfe paa ©mnd af vel lilflaarne oj f.isoionablc Goods og smagsulde Teier. Forglrm tff^ Stedei 309 Wajh. Av , S. 20nf10rMu11cl) er gaaettilbagc i til Stfltsrirfcu og hans Blad „Bibuct" er j gaaet ind. Dot har været Vidne tii titcgcn Holdniiigslosyed. — Pastor Munch nu giver fulgenbe 4 Grunde sov fin lilbnge tvæbclfc: 1. At itkc udiraadtc srilirke- lige Lutheranere ved Forandring i Grundlouencs § !»2 blev ndftiltc iva al miubcligc Tisjcntcrc; for det havde han i stu Troskyldighed veutet. 2. At der i Norge cr jaodau stærf Opinion mod Frikirken, at bc fom nbtvcr.bc, baadc af Cmbedsbvøbre og audio blir betragtede med mistæuffomme Bl ilke som Sekt magere og llroftiftcvc; — bor iffe det j- samme litfælde med Luther, og andre Guds Mauid, som heller uilbe bære For- smcedelse end lufgtc fiu Ovcrbcvisiuug. At ber i Statskirken cr cn Skore Ne- formbcimcr, som vit Sandheden og ar beider for ben. Var der iffe det, før Past. Munch iidtvandtc? — 4. At hmi hos Flerhedeu af dc Udtrædciibe iffe fmidt deu Modcnljcb og .SUrnltcrenS Fnfthcb, som kunde indglibc Tillid.— Tette lyder næftcii fom Selvironi; og kanske de stalkels Sjæte Past. slUitnd) har sorlodt har akkurat den famine M lage over ham, — og mcb mer Ret. „Hjcm1a11dSiange11c" Pastor Gjertsens for 2 Vlar udgivue, righoldigc Sangbog har baadc i og udenfor uort Samfund vimbet betydetig Hdbvcdelie, saa at ber mt cr solgt iffe lidet paa det 3die Ttiiiiibc. Cn Mlagc ljår dog fra det første været høvt, nemlig, at iffe Musik fulgte mcb. Mange Foreiporgs ler har vi ft. at denne har været ventet mcb Lrtngfel. Tet cr os cn Glædc at tunne underrette Bogens Bel yndereat Muiifen nu erublommea paa det soe.iske Bogtryftersirmas, C .ig- berg og Holmbergs Forlag i Chicago. Bogen der smukt iiibbundcii iæigcé for * 1.00 , iltdcholder Melodier, sir ite utntig ud ja11 c til 232 nonbelige Snnge. Tet tøv vel trygt siges at jxm* ben viglfoldigite og mc ft gedigne Sam ling af aaiideiig Musik join eudtut cr ud given blnndt de Norske i Amerika; og fom den har været uentei med Lætigfcl, faa tdr det og uift haabed, at dcit uil bi drage noget lidet til nt u.rkkc ttt) Saug og Lov og Pris rundtom i Mettighø berne. For Sangforeninger og Etthver, der har Jnftrnment i fit Hus cr den imiidutTrlig. Forudcn l)os ovcnitiTUijte Firma cr holdes deu ogfaa tilfjo&s hon M a n V. v'h . v. v uud c b 11, •Augsburg Seminary, Minneapolis, Mimt. For at lette Bogens Ubbredelje, uil alle fotn tidligere liar ljobt Hjemland? fangene, erholde M11 f i f c n mbbundcii port of'ett med 20 Procent Rabat pan Bogladcpritcn, der er *1.00 . F°r $1.00 vil sendes baabe Musitcn og et indbim det Exemplar af Hjemlalidsfangene, (jom alene foster 35 Cents). Cg naar 6 Hjomlandssange bestilles mcb ett Gang vil dc erholde* for $ 2.10 , og ct Exemplar nf Muiitf.cn fenbes gratis s0m Præmie. — langs — NORTHERN PACIFIC KAIL KOAD -i - ;. Minnesota og Dakota. Det bedfte Hvebeianh i Verden. Landsogere ofl Settere ville fan Billetter lik ncbfat Pris baadc for sig og Gods. Beftrivelle og Itorter feudeS frit. Man henvender sig til J. B. Power ©enerokagent for Sandcpartementct, St. Paul ellet ©roinerd eller til 0. 3. Iohnjott Stanbitiaoift Sandagent 45 Jackson Str. ................................................. St. Paul, Mimt. Prisen paa Land er fra 12.50 pr. Berr og epovrr. | A. Tharalbsan, 1200 og 1202 Washington Avenue syd anbefaler Jtoltmialunrcr, ttlao, Stentoi ofu. osv . osv. Mit Barciager et stort og futdftændigt og Priserne faa (ave fom be lauefte i Byen. Barerne er as bebste Kvalitet. Bestilliliger fra Sandet cfpedcres hurtigt og noiagtigt. JSST Branch i Litchsield. " T it Andersen & Slost, Zenwttrehaitdlere 1005 Wajh.An.S . tandler med Bevrftoi, alle Sorter Jernvarer til Husbygning, Glas, Spiger, Toug- ærf, iOliltøi, og Koge- og Barme- Tone af de beromte ..Albany-Ltoves" for milte vi ere Ag-nter. Bi bar ogfaa en „iin« 1 liop" med alle forbedrede Mofltncr, r g Ordre nodtages paa alt Slags Arteibc til Blttten- iiagerprofesftonen henborende. Reparationcr tdfores godt, hurtigt og billigt. Bi tjeber vore Barer for Kontant og fan vrfor forsikre Landsmand, der vil beære ofl iled fin Sogning, billige Prijer, gode Barer i og cn reel Behandling. Hennepin County Savings. Bank — Minneapolis. — Kapital U00.00&. y Dverffnd ; ,<[14.000. Cprcttet t Alle Sparrbanfiorretnijtott Ussøte6. Paa Flldlfuddene i Sv a tiroafltøbeQ er tlf- lagaeø Renterne hvert Hctlvaar. Af Aftieelerne er Haugau og Tdaralieu Skandinaver. S. M . Williams. Boghandel og Etntimiaty. gammelt og solid Hl,8 . Hennepin Avenue, ligeoversor Athenæum. Johnson, Smith & Sjnrrifon 21 2nd Str. S. Minneapolis,.................. M inn. Job Printers & Lltographers. Fabriseter alle Slog8 Pr otoSe11e r, Regnskabåbøger, Bistilort o.sit. GT* Orders sor udenb t6 Kjøbmænd og Countucmbedømænd udferc6 promte. Det skandinaviske Firma «Johnson Brctberø" det tidligere batde sitn Glas- og Stfiiteisorretniilg famtidigt i Chicago . oz Minneapolis, har nu paa Grand af den tiltagende Forretning delt sitg faatedcø at Gbatltø Johnson alene har overlaget Forretningen heri Minneapolis. Han har ct af største Varelager i Byen. Glas- og Stentøiborer, og fan for Prisbillighfd cg teel Behandling paa det btdstf anbesoleø Landemænd. - Der et smult Udvalg af alstagø fi-tt GUetøi, Steniøi. Lam per, Søirpletvarer, Malerier og Rammer og mangfoldige antre Gjen- stande tjenlige til Jul» pressenter. — 513 Alaibington Aoe. 3 . , MimicapolivMinn. wholesale og retail. Møbler. A. fp . Gtistrn Møbler, -303 TOfliUnaton Ave. S . • MlantavelU. - billige og follet - (amt r i g.l ister. - BctttUtngcr fra Lantti tiprcc.el hurtigt og siltcs mot Brrliege- , _ Sfrætder. c\. A. Aofc. Skræmer og K1 oe d e8- taut > er. - itiedt ojt hilligt Arbeide. Samarier efter Bestllllitg. 4s5 iDafbington «ve. S ._ ______ ___ L-ger. Dr. Bendele, SeminorietS Lægc, Vek toa frill, ton Ave. S . Minnta oti*. flvnteriit ti-iA ill.og3—5 li. ill. - Sorry : 010 i-de M HUconarD,M.l>. 3 P Sta- rett, ilt . .fjomøcpaibifte Læger. - Csir.r: 415. cttcct «vr. 3 - Kriuenid: 10-12 S.M. 1-3 11 ill. __ _ ______ ____ _____ Dr Hamond 21 Wasbinaion Av. 3 . skemorrlé hva ti-IU &. ill . cg 2—4 (i. Nt. famt om Tr. G Phillips, 1 dtLlaihington Ave. ®. .«oilloitld: U-il Z . M-. oø 2-4 eg 7—8 E. M. Kontrakter. « loll fiert.— Minneapolis.Minn., 1W smathingu-tt Ave. 6 . - * 'l1 V?,!.1 Begflttnire rrenhr. Nla nrr og Sveri-ilailoner urafhelteo (or alilags Bsgnt grr. — sttrio- b e g ni tvg met alt trt.ll brnute en Eb-ela lttt. Skomager. (6 M litterud. - 110 «S.ltinaicn Ave L A t fl s 1 emagerarbettet benbk- rrntr utfbrei dilligt. » emrtc cg lelle Utenbde* «Se- ftillluger mett.' .g,r. SLtptiou (flliott. Hondclegatlncr. — Minneapolis. Trier: ei98«m#«r. Sktvitaer, "ornamental*" cg "ryfrerernr. - haadtffreEhleirac .Rankor. RIM- cii'leiftar. Brtnaedarbuiler og Jcrdharpl nier, famt Xrlrhua- og tidlige Ufocnfagerplanttt, Bufettet, eg flaerne Blomitrr. 8 rf: Hove,- Marl- eg Blomsterfr*. fra he mist paallitiige Garin toufe 1 «uropa og Ameriie. Fiærkræ: of æClcre Sotter: I’lvmoth Rucks. Light Brahmas, Buff Cochins, Golden Polish, Silver Duck ling, Bantams, and White Imperial Pekin Ducks. 6triy ill s«; «lrlalfirer og Prllllsttr fcnhrl paa Aft- Deter Mark 125 Washington Avenue Syé, (Lone Apotheley Minneapolis-------------------------- Minn. , handler mcb Medicincr, alle Slags Apotbekervarer, Lbe- mitalier, Xvilft|ctber, Børster, «amme. Park mer.m. m m. _ _ 2gatc Bine til medictnff Brntj. Receptor expedereS ombuflflrhgt af en er faren oq udmoertet bug ig ttharmacent og Reqvifttioner fra 8anM eller Smoabperne erpebcrcø hurtigt og med største Omhu. First National Bank, Minneapolis. Autoriserrt Kapital $1.000.000 Jndbrtalt do. 8600 000 J. gen anden B-uikfor» retninger end at modtage Jntjkud til 6 Procent Rente paa Sparebankbog og ud» taanc mod sold SilkethjlUsastEiehdrm. — Opretift i 1874. • Lmstees: L. T. W.i ^ Gor. BtUobun son gSinlbiovl rifon, C. H. Nlauken, T D. Sklleø. R B. Langdon, Wil- liain Chandler. Security B^nk ofMinnssota — Minneapolis. — Autoriserrt Kapital §1.000.000 Jntbetalt de. $-100 000 T. A. Harrison H ©• garrison. Præsttcnt. BicePræstd. J. Dean. Kaéserer. 'Birøkterer- T A . Harrison. I. Dean, Srre Rront in Berber. H . G. Har. risen. C. E. Banderburg og W. W. Mc Rate. lldferer alle alminbcligr Boniforrrtningcr, oqjalqcr «einr V-- «torge Svengr, Dem. mart og «viige europæilte Solæe. A, 1). MulTorcL Haardved,K»ll>gMijlleved stouter: 91c. ». «tev»,I. Houle «lock. Bedtomt: Hjørnet of 2nd Ave. North eg Jernbanen. ncFcrtTivF PAfiF ri
Show less

Title: Folkebladet January 1880, Page 08
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer itlnnlirdø-Sronike. Amerika. J St i hoa ter Slaveri vv vii Fange Clark, bleuen ffiibt død af Baglen for OpWsighcb. Han gav ham :> Minuter at adlyde Befalingen at gaa til iiu Cette, og da limt fremdeles nægte- be og viste Tegst til Modstaub. skjob hau h.im gjvuncm Hjertet....
Show moreDjVu hidden text layer itlnnlirdø-Sronike. Amerika. J St i hoa ter Slaveri vv vii Fange Clark, bleuen ffiibt død af Baglen for OpWsighcb. Han gav ham :> Minuter at adlyde Befalingen at gaa til iiu Cette, og da limt fremdeles nægte- be og viste Tegst til Modstaub. skjob hau h.im gjvuncm Hjertet. Det siges at ct hett eYlYngieisøprnr derved er hindret, da der hm er 17 Vogtere over 250 Fanger. — til o v.-o g SenatorRa m= i v n af St. Paul cr ubnævnt til Krigs- », i nister iftedetsor Mc Gravet) som cr bleuen Aivieftcvelobommer. Dette foiu#. liter som cn lille Slo paa Guo. Pills- Imrisis ltdstgt til Scnntorjlabet. — v a n t fortfeetter sin Tur i Amerika; ban hav nu bejogt Cincinnati, Philadel phia, Pittsburgh og Louisville, og siges paa stu forestående Neise tit Mexilo at ville iv inborn adskillige Byer i Syden, hvor han for ondet Anr siden var pan ct iiaiiffc andet ASrinde; overalt uwdtages bun med den største Begeistring: I Philadelphia modtes han af 60.000 Mennesker. Ter tales endog om at op-- ftilll* limit som Præfident med Bayard eller en anden Demokrat som Bicepræst* drnt. Men det vilde verre Ruin for Politikerne om Landet skulde blive enigt. — Pait.Hjort afbennorskeSynode ev aigaaet ved Døden. — Mulden steg i lirootiton, Mimt. til58Graderun der Aul, Fahrenheit, den 24de Decem- l>ev -Ca in e v o n of Pensylvauia ev dleven Formattd for beit republilanske Viniivmxtivutifc; bet lover bedft for tilvant, demerit for Sherman og lader lider tilbage for B1 a i n e. Komi teen bar alt lagt Feldltogsplan; det cr audt at væte Ude i lide; men dette cr >0 også lovtigt tidligt.— F-S .Gjeld vv i Teveiilber formindsket med 4j- 'Mill. Tollars. — Z M ansas blev li Maud nylig dræbt af en Meteorstcn. -1>>aviicld cr medAftlnmativnno- " .linetet tilThurmans Gfterfølgcr i Senatet fra Ohio. — Bic tit el 1S i T-cm.l Fovllag til Forandring i Reg ivvirv for Præsidcntualg bestemmer blindt andet at itonv ett Stat» Stem me ev omdisputeret skal Sagen fore- la-gges .sSpicftvret hvis Ajgjørclic dog kan tilfideierttcs ved forenet Beslutning ai .stougreeiens to Huso, llgvivm de ogfoa har Ret at nbfastc om . disputerte Staters Stemme. Rdpitbli- fftilmie fimes at Tvmofraterne farer miderligt frem med „st,ates right»** i denneSag: det erfaudt.—XcF-2- hele Grpovt i Aarct 1878—?u hovde en Btrvdi ai 717 Mill. Dollars, huoraf de I" iaafaldtc Bomuldstatcr ubsorer lfly mindre end l<>2 Mill. Dollars. Plvduftioucu af Bomuld var i 76 4 Milt. Baller, i 71) A Millon mere, og nål tynil kommer, at Bomuldcu iaar tofter 11 Cents Pundet mod 7 ifjor, og at de» ** Søpildcmaslinc, Clement dtta'etWud, der iyinder Bomutdeu tiat paa Adetrtn vil sorogv Bærdicu med mtubit 2$ pfiLier det tite ud til ttogeu 4æin§Ud i^Mdstaterue. Jndssrielen ti! Sndfigtoime er tun omtrent 45 Mill. Dollars og der blir altiaa igieu en ganske vaktler Pallatise af 100 Mill.— o) ree u ho cl Arbeide r Partiet, som dvt tatdes, holdt den 8de Jon.Kouveutiou i Sa iljiligton. Tennis K c a ril e u 8cit calitovniffe Temngog var ogjaa til stede og holdt cn Tale fald af lioib og Gud/beipottelso: den blev modtageiv med bedvoenbe Bifald. Hovedindholdet af aue lalcrnc var at Partiet snart var m.rgtigt uot til at v.elge eit Præsideut, og nt skår dc var komne iaalnngt, skulde hver Maud fa a jaa mange Penge hau vilde. Tet er ikke at undres, at mange uirDeVirremedpaadel! —C1cuato revue i Chicago er too oncrfyldt at Skilmmg af «ornuarer fra Nordvesten mriten gaitfle cr inbftiUct. Tet cr ct nut Tr.rt af den kolossale Hvedegamba ling. — Af 1 Oilooi) Huie i Philadelphia siges 120.000 a\ u.tvc pantsatte. — Ten irske iianbagitator og Medlem af Par liaittentrt, Parnell reiser nu omfrihg fra Stad til Stad i Amerika og taler be ftalfcis JrlænderS Sag. Hooed- fovmaalei for hans Virksomhet» er, at de forgelige Hnemandsforholde i Ir land skat ophore, ibet Hltsmerndene gives Anledning og Hjælp at fjobe sine smaa loaardc lil Odel og Cie. Parnell finder i Amerika stor Sympati og rig Pengø hjælp for fit forhuugredc Foil. — J M nine birr der snarl to Legislaturer og to Guvernører; iaadant vnr for fun brugcligt i Louisiana og andre Sydsta ter. Tet synes som Verden er sund rundt. — Hele Guldimporten i 1871» cr hli Mill. Tollar*. — Edison holde nu paa endelig at oucrratfc Verden med fit .elektriske LyS: der mangler dog ^noget lidet pna Fuldkommenhed. en fan efter de ind- r falde» et godt Mib- der vil Spar)ommelig= vSfangStenharog= deligt Ubbyttc, men ba faldne blir Loddene )maa, og for mange blir det ikke greit at flare fig Vinteren ooer. — En Gaard- manbéfone fraGravdal iSiran- debarm er indfat paa Sinbiygeaiylet efter i Anfald at Forvildethcd at have dræbt to af tine Børn. — Shlcnfchfi- gers 100 Aaréfest er bleoen reiret paa flere Steder i de nordiske Lande. — I Bergen cr mait adffilligt „troublek" med Method i st erne; fprst holdes der stort Tisfnsstonømøbe, hvor lutherske Præster udvikler nøie Methodismens Bildfareljer; berpaa reiser Methodiiir præsten fig og siger, han vil ikke indlahe fig i ftiosmanl, han er hm lommen for at vidne om Kristus, — og dermed gaar han. — Ternæst holder Methodisterne cn Basor. og faar flere og mer værdi- fulbe Gaver end Solheim soigens Bedehus, hvortil fem rige lutherske Menigheber bidrager. Der er Klage- maal oner dette sørgelige Forhold, men Ingen synes lomme paarat Magteslos- hedeu ligeoverfor Seilerne ligger i " Statskirken." Giv Kirken fri, og stu P ri sent? den fan nok forsvare sig selv. — I 52StenSjø i Hardanger er man „gene- ret" af Grundtuigiancrnc; Præsten off nogle andre oil have Skolehusene stengt for dem; — det fkal hjælpc! — der maa dog være stor Afmagt i Statsfirfemag» ten naar ben griber til udoorteg Tvangs midler for at befjæmpe aandelige Bild» farelser. „ T ieii frie Menighed" med Gudsordet og Børnetærdcmmcn iblandt frø lan nok tage vare paa fig selv. — Her i Minneapolis f. Ex. er mange Tu sende Norske, tre lutherstc Mcnighcder, og fulbfommcil Frihed. . Vi ucd nersten ikke af hyerken Methodister eller Grundt- yiflianereatfige.—Utro1igt. Gjen- nem 4 lange Artillcr tommer det norske «gæbrelanb" til det Resultat, at Me- nighedens Jndflydcl)e paa Præstcualgct fun vilde medføre Skade og Ulykke. NB . Det er ba ogjaa en StatSkirkeprest som skinner, ogGnmbtailtcn i Argumentative nen synes at oærc: „dct cr Synd at binde Mmtben paa Oren som tærffer. " Fra Fyresdal i Moland (Thelemar- fen) cr i bet fibftc Tiaaar ilte mindre end 5 Bondegutter bleune Studenter. — Bjørilftjerne Bjørnsen og ben norste Konge ffal Dirre komne i ct Slags Ugreie. Kongen siges at have udtalt fig uforbelagtigt om Bjørnsen, og det iynes iffe Tigtcven om. Saa nu ffal der være Fare for cn Jordstans eller idctminbftc en europoeist Krig. Den lldenlaiibife Presse behandler Sa gen alborligt. Bjørnsen cr im også ! dømt i 50 Kroners Mnlft for grov : Munb eller Injurier mod .Stand. | theol. Sandberg. Ulykken kommer ijeldent alene. — Til cn [fattigfor- ftanberpjoft i Kristiania liar meldt ’ fig 88 Allsogere; — der maa uerre i mange fattige.—J Norge fandtes I ucd lldgaiigen af 1875 2.581 Fnbrifcr I med over 45.000 Arbeider. — Cn I Mn it b blev kvalt nf Lampeos i Lnga- j ren paa et dansk Stib i Kristiania Hav», i —LYnchingiNorge:PaaNordre | Land fortælles cn Pige at uerre bleuen I jaa ubarmhjertig pibifet pna den bare j Rt)g, nt lunt un ligger iug og sengelig i gen de. Husbonden mistænftc hende jar at have ftjaalet nogle Stykker Suffer til Kaffen, og mebens to Tjenere holdt lieitdc, bod han en trcbic nt flaa til, 1 hvilket bcimc gjorde, jaalængc hauorfedc, I indtil Sfiitdct. flæitgcdcs af ben ulykke 1 lige Pige. Bodde!en tor nu ikke for I lade Hujet af Fetlgt for Lnnchjuftits. — I Paa Sandnæs nerv Stavang w blev ! foritys inbvict et nyt Bedehus med j 1100 sidde Ilde P ladfe. Huset blev kali | det Elim, 2. Mofcb. 15. 27 , tom ogiaa | lagdes til Grimd for Jndvicliestaicn j aj Pastor Oftedal. — Forhenværende theol. Professor ueb Kristiania Uniucr- ( fitet, Dietrichsotl cr aigaaet ucd Doden. i — J Moss har Bedehuset maattet opgive fit Bo til Sfrifteioruoltniilg paa Gruud af cn Gjcld pan 2—30u0 Spd. j Flo Mirfcgield! — J Norgc star man j ijibtil optiarmct Jerubanebogncite med j — Flaske r, Ijuilfili imidlertid, — hvad I ber var rimcligt not, — bcfindcs util fredsftillcndc. — Paa Gnarden Rob ucd Fcmsocn er funbet vige Feltipatler. — Cu Bajar for den fcltrendcrfkc Mission indbrngte 3300 Kroner. — Paa Lesjeslogcn var den lfte Tccbr. 32 Graders Kulde, — og gob Rypcsangst. — Paa Levanger Marked solgtes Heste fra fr. 2 —400. Sverige ^ ohn Griffon, den beromte i Amerika bosatte Opstnber, si ges at verre tiltænft cn Stilling i Sve rige som Ptinister for Sofartsanliggen- dev, hvilken Stilling han har afflanet.— Del cr paa Tale gjennem Rigsdagcn at beslutte cu Natioitatbclønuing forNordcnfjo1d.—FraSkara og Jvnkoping berettes om betydelig Affætuing af Londsprodnftev og gode Tider for Farmerne. — Tet mest >id- brebte Blad i Sverige, Dagens N li lle te r har mellem 14 og 15.000Abon- — Bedfibftc 0SfarSbog bleu 230 Personer, mest Embedsmcrnd, d c f o- rerede; altformnngc Blomster! — I Sverige saanelsom i Norge er I der BcDo-gclie igang tor at indforcB c fkt)11e1jeStoldforotophjælocbc illdcitlanbifc Fa briter, faaledes som i I faa forgelig hss Grad allerede er Til ;sældeiAmerika.— I A1ingsaas ! frys cn sMand nylig iljjel. — Bo r- ger1igt TEgtefkab synes mi un- K cr visse Betingelser at blive tilftaaet leriollcr tilhorende Stotshrien, navn lig, naar dc ikke ere doble eller konfir- merede. Plen Statskirken tilhøre bc ligegobt! — Godseieren Carl H a m- - mur i Halland ffjciliebe ocb fit Solv- bryllup kr. 4 .000 til Vaisenhuset i Hal land.— J Uddcmalln blev Iernbanew get opholdt 4 Timer paa Gnind af ftærlt Snefald. Danmark. Folkethingsmand Jens Birk er bleoen idpmt 500 tironcr# Mulkt og Sagene Omkostninger for ærerørige Udtalelser mod Ministeriet ved en politjff Tole i Rigédagcn. — Trampvæfenet tiltager i foriiro= ligenbe lldstrækning i Danmark; ucd» kommende ere mere eller mindre paa- trængende i fine Tiggerier, driller op de Penge, de erholde, og naar be blir for gamle til at etrampe", maa de fore forges af det offentlige. — Prins Ba1bc m ar modtoge? i Bestinbien med alle mulige Slags Festligheder. — Socialist Harald Br i x har nu ud= tjent sin Tugthussiraf i Horsens. Nu stal han have „lidt simpel Fængsel" jome Cfterfast. Tet er iffe greit at DæreSocia^ list i Danmark.—ft o n»g e n og Dron ningen har bejogt Hoffet i Berlin og figeS at have udrettet store politiske Ting. Ct har de bog iffe funnet gjøre: de har ikke kunnet bevcege deres Svi gerson, Hertugen af Hanover, til at op give sine Fordringer på dette Land. Han foretræffer den „hertugelrge Wre" sor de mange Millioner, det faakaldte welfiste Fond, der vilde oyerladcs ham for Afftaaetfen. — CnSpaafone cr i Kjodenhavn bleben anholdt af Politiet. T)er mangler nu hin cn HekseproceS. — IBeileby siges en F iSker at være I myrdet. — Jon Sigudson den | beljendte islandste Politiker og Arkivar j cr i Kjobenhauit afåaet yed Doden. — Et talrigt Følge nf lbc ftørfte Notabili- ! teter fulgte hans Lig tilGarnifonslirtcn. — Den 10de Dec seiredes i Tins Kirke ! den 12te Aarsfest for den danske S0- j mnildsmisston. Kirken var oocrfyldt. j Misstoncn har nu Stationer i Hnlt, i London, Newcastle og Hamburg. Europa og andre verdensdele. Betydelige Oversoommelser i Ungar tt; iommesteder har Fdtf maattet sidde 4 Dage i Traner og paa Tnge for at frelse : Livet. —Sterrk .Siulbe ouer hele Europa; ; dette i Forbindelse med høic Kornpriser j maa gjøre Tilstanden aloorlig til Bin- j teren. — En anbren irst Agitator i Brennan cr arresteret og sat under Til tale for Oprør. Han hands: not sagt, nt hver Mand lmrbc have sit eget Stykke j Laud! saa cr det iffe at undres ouer ot bet helimobige England fueb ham. — J j Schlcsien (Preusen)truerHnngersno- dcit over 150,000 Mennesker." — I Frankrigcrderdannet ctnytMi ; nifterium af det moderate Venstre. Det j ev ct Skridt mere til at fæftnc „Repu^ ; blifcit". — J St otta nd er et Trcen ’ med omtr. 100 Passagerer gaaet wers- igiennem den storartede Bro over Toy, og forsomldet i Bolgeriie. <£11 Crfan siges at have brcctfet Broen. Cftcrat Mont Cents Tunnellen var fcerdig, cr nu St. Gothard Tunnellen langt frem fkecdcit, og bet ev ikfc nu Sporgvmaal om Miiligbedcit afatgrave Jcr11ba netuitne11cngjennem A(pcrnc, men Spørgsmanlet er nu, hvor og hvor- mange? — Ter cr nu for Alvor Tale om cn Jernbane gjennem Ørfeiteit S a hara. — For forfte Gang siden den indite ftvig og Komimmcn er nu bc franske Kamre atter sammctltraabte i Paris.—K011gAlf0itf0 af8pa nic 11 bleu uylig ifudt paa, men unbgif Faren: den nyc Drouiting har faact epileptiske Aitfald font Aolge beraf; bet cr iftc længcr nogcn misimdclics- verrbifl Stiflilliug at uærc Fyrste i En ropa. —Bisntark sigesat Uærc dø delig jug; det hindrer imidlertid iffe, al hau og gamle Gortichakoff, deu russiske Kailtsicr, fortfootter med fin diplomatiske Strid og holder Millioner af Follo Liv og Lyffe i sinøHaand. — F A fgh a 11 i-f tan har Aolket, font bc engelske Cvolucre bchager at kalde Rebeller, atter og atter gjort kraftige Anstrengelser for at drive bc ubudne Gjæftcr ud, og trods alle Scicrtclcgraiilcr fra (Men. Roberts, er ber betydelig Engstelse i England. — J Frankrig er foregaaet et Minister- ffiftc, fom Bivmark og Tydsiland ikte skal synes godt om. Gnmbctta fige» at staa bag. Chili og Peru J Sybamcrifa lig ger tre iaafaldtc Rcpubliter den ene nordenfor ben anden: Chili, Pern og Bolivia. Cm disse siges, at Chili er fattig og betaler fin Gjeld, Peru cr far tigt, (nauer alt hvad bet fan, lover Guld og gromte Stove og betaler intet; Bo livia cr fattigt, lanner faalæuge det fnar, lover intet og betaler intet. Disse ulyk kelige Lande, der har etterlignet dc eu- ropassfe Lande i Statsgjeld, troebe dc ikke kunde inbtage fin rette Plads blanbt be civiliicrcbc Lande uden ogiaa nt have lidt Krig. Og ba de alle gjerne ville have Penge saa letoindt som muligt tor at betale fine hyppige Ncvolutioner, fom be op at slaas om nogle Sølomincr paa Grænfen mellem Peru og Chili, d Kompagni fra fiditncruntc Land haude af Peru faact Lov at drive dem og an= lagde en Jernbane did. Men da en ny Regjering tom op iammeitebs, vilde ben toge, Pengene selv og drev Chilierne væl. Teraf opfom ber Strid. Bolivia gi! sammen med Pern, men angrer vistnok allerede derpaa. Dct peruvianife Pant- ferstib Huassca gjorde forst idrgeligt Indhlig blaudt Chilierne; men fornys blev bet overrasket, [famfkudt og overgi vel til diéie; dcruæst blev ct ondet Stib toget; endelig blev cn Fæstning Pijagna inbtagct og Peruvianerne ouertundne i ct Slag. Tamemc i Perus Hovedstad lægger nu fine Smykker isammen til et nyt Pantserskib! Tiisinder af Menne sker dnrbtc og alt for — cn Sølomine! 100 Agenter 0tiskes til at folge: Blinyans Barker. 6n Pragtudgave, med ca. 150 Jllustrativo 1 ner, i 10 Heiter i Svartformat. Priv 50 St. pr. Hefte. Praktis! Rådgivere Råd og Anvisnger. Sundbrdølære, Ccege* bog. 385 Sider. Pris $t.KO. Skandinavist Kogebog, Den eneste jtogebog, berfætlig cr inbrettet til Brug for skandinaviske HuSmsdre i Amerika. Pris inbbunfcen $1.00; bo smukt Bind $1.25. Chr. Treider, 157 W. Jnciana St., Chicago, III . Boston One Price Cloth ing Store. 2, 3, 4 & (i Academy of Music. x Minneapolis. Fire store sammenhengende Butiker, Basement eg Afklædningskammere —soltte med Klædet. — Skrædderatbeide, Hatte og alslags Herreubstyréartikltr, til ufæb- vanltat billige Pelser. — P . P. Sbenbs (te, fkendinavtskSalgsmand — vil gjerne se fint Benner og lover en reel Behandling. StPanlLMiiiiieapolisJernbanetih Sle Paul, Minneapolis & Manitoba. Hoveblinjen fra St. Paul om SBtlmar og Brccfcitribge til St. Viucent 338 Mil til Fifbets Lanbtug. Hoer Dag Hllbt. Søndag. A f g a a r: Vestgaaende. St. Paul 7:40 FM. Minneapolis 8:20. Wil . mar 1:40 E. Pk. Bridvnridge 8:10. Gtvndon, 10:15. Crocffton 1 :- ' 0 F-N . A nf om m et: SDitgaornde. Crook- seton 12:15 F M. Givndcn 3:^5. Breekcnridge 6.45. Wilinar 1:20 E.M. Ptinneopolio 6:35. St. Paul 7:10. Fergus Falls Division: HoerDagundt. Søndag. Be ftg aa- ende. Fra St.Panl7.00F M Minnea polis 7et0 F.M . St. CloudH.2n F M. Alerandria 4.00 G. Pl . Fergus Falls 7.45EM ftgaaende: Fra Fergus Falls 5.30 F M . Alerandria 10.20 F M. St. Cloud 2.55 E . M. Minneapolis 6.20 E.M. St. Paul 6.35 G M. Train well. Minneapolis vg St.Paul lager omtr. j- Time og A f g a a r: fra Minneapolis 8:00 10:45 F.M . og 1:45. 4:40 og 6:35 E.M. — St.Paul 7.00. 7:40. 9:10 F- M. — 12:00. 3:10. 5:45. 6:20 S. M. Ankommet: Minneapolis 7:35. 8:20. 9:45 F M. 12:30. 3:45. 6:20. 6:55 8. M . St Paul: 8:32. 11 .15 F.M.2:15.5:10. 7:10 S. M Northern Paclf c. Depot ved Enden af Sibley St.; Bil- let-og Fragtkontor 43 Jackson, St.Paul. Vestgaaende Afgaat. 6206M 700RM St.-p-ul 7 00 CM 7 40 IB. Mlnneapolll 10 10 CM 10 50 5$M BauiRgpIts. 1 16 FBI 1 40CBl Bralredtb 7 40,VM v 52 E2» Gtvndon , fl (XI FM 10 25 CM Moorhead 815FM10«,6B1 Fargo 830SM Fargo 7i:.CM Bi, narck > 200CM Xuluib 100 CM N.fP .Iuncilon Dligaaende Ankommer 6 406M 7 5.-FM C-JOCMI T nr.Rdlt 3 lOCM 4 15FM I? 41'CM I 30,rl'l 6-XgSt 6 4-16M 6OfrSM V20EPI ti 00 3M ClBjtM 12 »)CM lonogNt To daglige Træn sotladet altfan St. Paul og Minneapolis, undtagen Lørdag Aften og Søndag Morgen. Palaer Sleeping Catø paa alle Nat- træn mellem Fargo og Minneapolis. Passagerer Ver gaa fra St. Paul eller Minneapolis om Aftenen, toger Ticket om Morgenen i Fargo vg ankomme om Aftenen til Bismarck. Fra Biømark cr tre-ngentlig Forbin delse pr Dampskib med alle Punkter ved Missouristodcn cg pr. .etnge med Dead- wood og Blackhills. itl nneapolisÅ St Louis .Jernbanen. ny Linir mellem Minneapolis, St. Paul ogChi- eag 0 cg til St. Louis. Uden Boilgbvtte 28 Mil kortere end nogen anden Linte. Afgaat Ankommer (undt.Send.) (undt.Mand.) St LouioCrprefs 1:5563)1 11:10FSM Mired Piiimeav. 7:00FPt 5:206JH &Ptarriamdnnet. Dmaba Grprefsv. 3:30EM 11: tOFDt Piired Minneap., 7.0UFM 5 .05EPI SLbiifBearLake& D111utb og Stillwater. Stillwater 2:30GM 8:55FM Hoffliit & Gray, Skandinavisk og TYdsk Apothel Hiornct nf åB.rihingtou Aue. og 1st Abe. S. Ubvalgte inebicinske Redder og Urter paa Lager, tilligemed de mest ublanbedc Med teiner, Mating, Sæbr, Toiletgjenstande og alt andet til Forretningen horende. Fie fl f Varer direkte indferte fra Europa og lil ufædvanlig billige Pelser, da vi kim fælger for Kontant. Farmere og Landhandlere bør se vore Vater og forhøre stg om vor Priser fer dc gaa andcitledø. Seminariet tar her stne Medicinet. (i. W. HalfTS €0. Anbefaler sig til Befolkningcu af Pliniteapolis og Nofbocsten (om bet ælbfte, storstc og paalidrligstc Dry Goods Hns i Nordvesten. Ordres fra Landet og Ubcnbyes, for Prover eller Barer, eppebe- res med Prompthcd. (fmaite Oljen og (fhv. (si. Kcuurt), Norsk Handelsexpedit. 301 303 Nicollet Ave. Minneapolis, Mimt. Holm K. Olsen. 307 Washington Avenue. S . Photograph. 307 Har taget Billeder af de fleste Synodené og Konferenlsens Præster og Proses sorer. — Alle Skandinaver vil anbefale ham. Dc bedfte Vifttk ert til 82.50 Dustnet. :t$cr & Ci. A. Ucland, (hicago,>Iilwaukecd:StPau1 Banen. 3 Train dagligt til Chicago; to Train dagligt til St. ilouio og ftanfaé Cttv. ‘Undt.Send. 7 ui dt. Verd. undt Mand. Chicago Crprefø (River Division ;) Af- gaar fra Minneapolis: 11:35 F.M . 7:05 E M. -St.Paul: 12:35 og 8;05 G. M . Winona: 4:42 G. Pl. cg 1:20 F. M. — La Crosse ^Chicago Tid) 6;3S C. M 3:00 F- M. og ankommer Cbieago:7.00F-M.og4,U.M. PrairirduCbicnTrainetaf- gaariraPlinneay011e6:3uFM. 6t.Pa ul 6:40F- M. eg connecter med Hastings og Datotabanen for Vest- gaaende. St. Louis og Kan f ad City E x P re fø afgaar fra Minneap 0- l1e 8:20 6. M. St. Paul 8:30 G. M. D tv ato na Accomodation af® gaar fra Minneapolis og St. Paul 4:10 G. M . irainne m.ll . St. Paul og Minnea polis afgaat fom felget: Kra S t.P a u l: 6:10. 8:40 oa 10:5 F- M. — 1:30- •4:10. .0:30 8^0 E. Pt. FraPlin11cap0li0:6:30.8:15. 10:00 *11.35 ft. M . — 1:50. 5:15. 7:056.M. — Tagrr omtrent 1 Time. George HuYn & Lo. — Apotbcf. — Handel med Olje og Maling. samt alt andet til Drugfoeretning hørende. No. 123 Nicollet Avenne (ligeoverfor Posthuset). Minneapolis. Vori Maal er ITebraska, thi der lan man forffaffc fig et g 0dtHzem. Af m Landbevilliiig pna 2,800,000 Acs. har Burlington og Missouri River Jernbane, felltab tolgt I,600,000 AcS. til 15 ,000 Kami. lier, men har enbnu til Salg 1,200,000 Aes. godt Farmland, bvoraf 800,000 AcS. belta- aende ved Platte-Floden. ftzlgcø for $2 a $4 pr. Acre paa 10 Lars Kredit og» p6t.Rente; bet cr et bil tigt hjem. Midt mellem Jcrndanejorderne ligge ettimu 300,000 Acs. gobt RegjeringStand. der erholdes ifølge Homcstcad og Preemption Lovene tor at bebo og bvrtc bet; bet et ct frit $iem. 6ao« bant Land faaeø i Madiion, Boone.Antelope, (Breelev, Howard, Sherman og Ballen «ountirr. Pamfiettter ralle ©progl-g *ort over disse Jorder sendes frit elter vygtvcn «brrøfe. OptYsninger samt Prislister cr- holbeø hos Prof. T. Lndcrlon 2and Dept. 8 .&M.« .« . Omada, «cbr. 212 Nicollet Ave. S. 212 Hatte, allestagg fra de billigste til de fineste. Fine Hcrreartiller Foervekk. Peltekaaber, Peltøkeaver, Muffer cg Handskcr. — Smagfulbt og solid Arbeide. 93illige Priser. folds & Griffith. 206 Nicollet og 207 Hennepin Avenues. (Bunk tvcrtigjennem Blockeu.) Ptinncapolis. Har nu del storste Lager i Nordvesten af Gulvtepper, Matter og Linolimn. Hvide Gardiner og Rullcgoedtiicr. Nlj. Hundrede ivrffjctligc Mønstre i alle Sorter $epp.r cr fabtiferet sari fill for vort Lager eg sindes iffe i nogen anden Teppcbandel i Nordvesten. A. A. pond. 35 Washington Avenue Svb. 35 Ounc og Kogestovc ! med alt dertil horenbe. De steste Skandinaver tjolte ster. Godt Arbeide og billige Priser. J3P Ter cr fvenff Clerk. Sorundrct Firma. fUrhbribc, UlTjitnll cg istanb at fælgc faa billigt at cnhver til findc Befparclfc ved at kjobe efter mine Priser. Tieren cr selv Skandinav. JohnEvfiic, S' » >
Show less

Title: Folkebladet January 1880, Page 06
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet. Minneapolis 15be Januar 1880. Pvosesforf,olibet begynber nu at komme mer og mer op i Dagen og med større og større Alvor ut gjøre M'mv poa Folkets Interesse. Det bli ver cftcrbnnnbcn fuldt Kart, at der virke lig cr Sporgsmaal om Stole eller ifkc Stole. Og...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet. Minneapolis 15be Januar 1880. Pvosesforf,olibet begynber nu at komme mer og mer op i Dagen og med større og større Alvor ut gjøre M'mv poa Folkets Interesse. Det bli ver cftcrbnnnbcn fuldt Kart, at der virke lig cr Sporgsmaal om Stole eller ifkc Stole. Og staar dette torst med fuldt Alvor klart, saa tror jeg vort Samfmtdv Menigheder cr beredte til at stemnte. Personer, Protester, faaret Forfællgcligtlcd og Meningsforskjel i det fiuaa hetyde intet i et saadantSpsrgs- uiål. Og med Ret. Thi uor lutherske Stivtes Fremtid, vore dyrebare Bønis aaiidvtigv Belfsorb, og uort Samfunds indre st rott er vigtigere end alt faadant. Og jeg tan ikte se bedre end at ber cr alvorlige Omstæitbighcdcr, Hvor det er enhver retsmdig Kristens Pligt at se bort fra blotte Formaliteter og parla mentariske Regler, ihvor vigtige de ellers kon verve, for at forene Hjerterne til endrccgtigt Arbeide ber, hvor en hellig og dyrebar Sag virkelig staar paa Spil. Og det fan ikke godt negteø, at saa er lilfertbc her. For det forsto cr nu Stolen iaar som ifjor faa futd, at vi nu ikke kan modtage flere Clever. Antallet cr omkring 100, og bvt er futt med den yderstc Vansletig- tjed ber fiudcs Runt nok for disse i Bsavdiiigtlubbcil. Scmiuariebygningcn rummer i det hoicste fun 80 og oi har tveréovcr Goden umattet leie en stor Bygning, hvorfor vi betaler $20 om Mamicbcir; ben cr nu ogsaa futd. Der cr iblmtdt uort Folk en stigende Trang ut lunere Optqsning, og der ndgnar >lald til mange af Guds Amtd grebttc Mgtinge at ofre sig i Herrens Tjeneste. Botuder iffe dette mere end atsiags Jnd- ueitdinger og Beftagctfer og jpaltetongc omterige Avisorkiktcr'? Skal oi yise de Unge bort, font bante paa uor Tør? Believer ikte Samfunbet og Menighe- derne alvorlige Guds Tjenere? Paa dett anden Side har vi hm attfor bitter Erfaring for, at det og saa i denne 3ng er lettere at riuc neb end at bygge vp. Enten det tut cr Landets eller de kirkelige Forholdes Stylo, — m en ber skal fnnre lidet til for at vætte Mistil- tid: sleipe Ord og nabenbnre BagDaffet- , i w sottes nt vinde mer Tillib blnnbt mange Foil’, end aiuorligt og ufortrø dent Arbeide for Guds Sag. Og de mest tvæpbhare Aoisffrioerier har ofte mer. Btrfumg til at fjoltte Interessen ivr Guds Sag end be bcbfte Arbeids- fmgtcr til at gjettopvette dett. Det har innlcdc-5 vist iig ogfaa for vor Skoles Vedkommende og det er noget af bet tmlgitv ved dette Korsets Arbeide. Ter tones heller ikle ot være fleet negett Forandring heri endnu. Der skal tun ben allerriugcite Jitbvcubittg til for at mange Foil ialtfatb ftaudfer med alt Bufe for Stolen og siger f om saa: ,,ber cr saa mange Avisartikler og Strid, vi vil ittt vente og sc, hvorledes det gnnv. " Oil imens dc venter lider Sko le», Var det ifkc bedre at sige: „tind os f.’vit sætte Skolen paa fast Oirunb, saa fla! vi siden fe. " Og bc stuldc se, at Avissfrivniugcit snart fik en anden Lyd. llagtet alt hund ber blev fubjfribcrct ert va iiommcv, og trods dc $2000 der bivo taunt, ev ber endnu iffe iudfommet nok til at betale Proses sorer ne op til Rutnav*: dc har endnu tjoer omke. *100 tilgode. Nanr dertil kommer, at den engelfte herrer eftev Zamfundets Be- flutning ifal lmmes paa famine Mnnbc join dc øvrige Proiessorer, at vi har måttet laattc af Skolekassen over $130 til at betale ham, at Halvaarsrenterne paa det fibftc Laan fnart cr forfalbne, faa fer det iffe meget lysere ud til Aars- modet end bet gjorde ifjor. Sfal der ba atter gribeS til Loan, saa er de nær værende Professorer ialtfald ilke sam- vittighedstofe nok tit at fortjætte under samme Forholde font før. Ingen fan negte, at Sagen saaledes er alvorlig og at Sporgsmaatei om „S f o l e" - eller „i Ne Slot e", ligger nær til. Jmcnø gaar Protcftifrivcrierne for fig i dct vide og brede indtil det rent vaiioigc. Jffe ot dct i Længdcn kan gjøre Stade; tverimod; der er Menig- heder iom med velberaab Hu har ventet for at se, om der var nogen Grund i Protcsterne, og fom nu har begynbt Jnb= samlingen. Men bet synes mig, at bc iffe inbebær bet Atvor, iom Omstæn- dighedcntes bctænlelige Bending gjor ti rav paa, og at de istebetfor at tage Haand med i Arbeidet heller tægger en lille Sten til Byrden, jaameget mere, fom senere titfomnc Dptqéninger maa stges næjten at tage hver Bund udaf Setve ben oprinbelige Paaftand, var allerede i og sor fig noget haardtnitfen nemlig: at saasom AarSmødet havde udfat Brofessorfonbssagen, faa var de lo Korporationerå Dpforbring tit Me* nigheberne at indfamle Professorfond, et Overgreb intob Samfundet, som vitde medføre jeg ved iffe hvilke sorgelige Fsiger. Mett ttaar bet nu er oplyst, at hele P rofcå f orløns f agen var ndfat af Aavsmodet, og der ingen Pugtest kom mer mod at indfamle Proscssorlon, sna rere fra selve de Protesterende, en ind= trængenbe Dpfordring at arbeide al- vorligt for samme, saa er det idetminbstc lidt inkonsekvent. Dersom det er Aars- ntøbets Værdtghed bet gjælber om, saa man den efter Protesternes Argumenta tion idetminbstc fuldt faa meget frænfes ved Opforbring til at samle Prosessor- løn som Professorfond. Ved Sibcit deraf har Chieagomenig- ljeben besluttet sig til at stytte og repa rere sin Kirke, hvilket ialt vil koste $6000. Deraf ønster be at Samsundets Menig- heder skal bidrage de $4500. ©agen har ille engang været fore paa Aars- modet. Jffcdestominbre udgaar der til alle Menigheder i Konferentsen Eircu- lærer og "cards", med Anmodning at tage Sagen under Behandling og rap portere, om bc vil dcltnge i Jndsamlin- gen og hvormeget dc tror at funne t)de, — just netop som ved Prosessorfonds- ind)omlingen, — bog med den Forskjeli at i oocnnævnte Tilfælbe har Samfun det ikke engang tilfat en Komite, og Pengene gaar iffe til Samfundet men til.en enkelt Mcnighcb. — Der fan intet indvcndes imod, nt den ene Menighed hjælper den anden i Trang og Nød; men at Qtøforbringcn til at indsamle $4500 udgaar netop fra ChicagoMcnig heb, hvis „Kreds" siges at have prote^ i steret mob Professorsondsindsamlingen, forbi Anrsmødet ikke sik Tid at behandle Sagen. — bet er idetmindstc lidt inkonfc loent. Men bet cr endnu ikke alt. Bed Wise marmødebi 1877, ittdfom ber fra dett seloiamme Kreds, der dengang kaldtes Stoughton-, nu lidt formindsket, Chicago^ fredfen, enstemmig Opforbring til Konferentsen at oprette ct Professorfond paa mindst $40.000 . — Bor gormanb, Past. J. Olsen, giver den en Anbefaling, der i faa mett vegtige Ord ogsaa pan nærværende Standpunkt giver Proses- sorfondet en kraftig Støtte, og som der for her anføres: Formanden siger angaacube Profes- forfondet: *„ T)edvar vel en let Sag at motivere et storslag af fao uomtvifte^ ligt*) stort Gavn; men et naiiffctigcre Sporgsmaal cr det, om Konferentsen har nogen rimelig Hb sig t til at funne gjemtemfore et sådant Forsiag for nærværende. Dette maa denne For samling bedst funne afgjøre og jeg lag ger det derfor i dens Haand at fatte en Bestemmelse eller ikke. Sagen er af stor Betydning, og kunde den fremmes, var derved vov Stole filret fin bc) tanbige Extst ense, mciv neffeligt talt" (Aarsbcretn. '7 7 Side 23). — Tet var paa Grundlag af dette For- flag og Anbefaling, ber havde aabnet Sporgsmaalct, at Pastor Glassen i Stoughton indbragte J. A . Johitfens Prosessorfondsforslag, der gav Anled ning til Dannelse af nærværende Komite og Sagcns FWtlæggelse i Minneapolis. Om jeg ilte tager Feil, var der oed Minneapolisimidet ingen af den nuvæ rende Chicagokreds, der opløftebe Mun- ben til Sagcns Fremme. Naar nu denne Kreds — fom det heder — iffe alene iffe taler Sagen, naar Anledning gives, men for formelle Sporgsmaalo Skyld endog protesterer naar Menighe- derne begunder at jamte, og under andre OmstændigHeder derved let kunde have afstedtommet Stade, jaa falder derved visselig meget af dct Bærb bort som ellers lunde tillægge» Protcstcrne, og det hele fynes let at glide ned i Klasse med .. points1- i en Dcbatforening. Tet er derfor det synes mig i denne Tiefiission at mangle bet Alvor, iom Sagenø helt ige Vigtighed lræver. Hvad Clear Late-M ødet augnar, da har vi med Flid undgaaet at berøre det. Tiden vil vise i hvilken Forstand det tar et Ubtryt for „K red sens" Stemning. Men af de Praster fom ledede Modet er nogle ialtfald faa noto risk uvillig stemte mob cn eller flere af Profcssorerne, at vi iffe sinder det ftemmende med keistelig Visdom nær mere at gaa tnd paa dette Emne. Et Brev ledsagende cn Beslutning fra FertileMenighed bvernebe, viser, iror jeg, tilftrætteligt hvad Fxugt den Sæd fan bære, som udjaaes. Jeg fynes heller ber trængtes lidt Opmunt- ring for Professorernc, om be stuldc bc* holde den rette KjærlighedS- og Bis- domsaand under iaadan Kamp. Jøvrigt arbeides der fremdeles jevnt. Fra to eller tre Menigheder er mod- taget Underretning, at dx iffe vit famle ProfeSforfond, eller er berimed. St. Ansgar Menighed erklærer ganste tørt, at „dcn iffe finder fig beføiet til at bel* tage i Dprettclfen of Prosessorfond sor Konferentsen. " Og dertil har ben jo * ) Udhævclfcme gjortt af os. fulo Ret; thi den hører ikke tit Konfe rentsen. Det staar da lim igjen nt vide, ont nogen fro ben Menighed deltog i de stærle Bcfluininger i Clear Safe Mødet. Alle andre Beretninger tyder ellers paa en mer levende Interesse og en al- minbetigere Tilstuining. Og endnu engang stal vi leegge til cn indtrængcnbe Opforbring til olle Menigheder at be handle Sagen og inbberettc Udfaldct til Professorfondsfomiteen. Der er nu noget over 50 Menigheder, der har dannet Komiteer og paabegyndt Jnd- somling. „ Postkort" med Angivende af den indfamlede Sum, vil blive ubfcnbt i divse Dage. Nogen bestemt Sum ind- samlet fan derfor iffe angives. Dog tør Summen trygt scrttes tit opimob $15.000. — Men der er endnu ct langt Stytte frem til 50.000 for vore 270 Menigheder. Imens gaar der stille og ubemærfet Arbeide for sig nede iblanbt dem, fom fun Herren fjenber. Jeg tror at ogsaa i denne Sag vil gndfrygtige Kvinder og Kvinbeforenittgcr ubfolde velsignet Birk- somhcd. Eit from Kvindc i Minnea polis har dannet cn „Femeentforening"; hun er nu fnart fævbig med sin Bog; saa vil hun hjælpe en Søster, for hvem det gaar lidt mere traadt? 2000 saa- banr.c Kvinder uilbe gjøre hele Summen fuld. Men mer end Sum og Penge cr be Suk og Bønner ber nmbtomtring bæres frem for Skolen og dens Arbei dere. Det er Graadens lldsæd; og den har sin sikre Forjettelse. Sven Oftedal. Cm tfonfereutfens Professorfond. ftandere med iffe for tidligtiat have sendt sine aarlige Bidrag. De har yift gjort det, og anjer derfor Skolens Understet- telte paa ben Maobc for ot være not faa proftiff. Men lad da ogsaa be andre have vor Mening. Jeg har feet den Mening ubtalt baadc nu og sor, da der var Tale om et Lærer- fond i den norske Synode, at ber vilde være store Vauskeligheder forbunden med ct faadant Fonds Bestyrelse. Her- paa svarer jeg, at har vi ille blondt os Dygtigned og Rcdcligl)cb nok til ot be= styre ct forholdsvis lidet Fond, saa har vi heller ikke Dygtighed til at vedlige- holde en god Stole. Men at ytre faadant er virkelig cn ligt. Om alle Menigheder gjorde bet samme vilde vi have nok til Professor fond og endnu 50.000 tilovers. Vor Menighed tilfsorer iffe formelt Konfe- rent)en> men da vi sympatiserer med dette Samfund og tillige betjenes af cn af dette Samfunds Præster synes vt os pligtskyldige at hjælpe til faa langt vi reelfer naar Nodvenbigheden froever det. Og vi fan ei være enige med dem, font opfatter den faa ofte omtalte Sam- fltndsbefliitning saaledes at den cr gioet i dett Hcnfigt nt lægge Hindringer iveieu for Jndsamling af Fond i dc Meniglje- der, fom derfor monne fig bestemme. Da vilde jo Samfiindsbcsiutitingen uærc et Brud paa Menighedernes Selobestem- Her g^liesret. hvtilet efter vor Formening in Mil- . 'kile ' Fornærmelse mod oort Foil. v „„ Skoler i Landet, som har Fond paa Mil- Tute bor taalcé i en fri Menighed. lioncr og be bestyres not saa godt. Kan i Ja Gud bevare baadc Samfundet, vi iffe bestyre nogle Tufittder? — Det | Stolen og Prosessorerne og lader os vanskelige ved dett hele Sag cr at faa ' alle som cn Mattd være med og sætte Fondet. Siden gaar dct not. Og jeg Stolen pan saft Grund i Pengesager, moa tro at vi soar dct. En alvorlig i Ter cr vel ingen Grund til nt laste Bestræbelse fra Sagcns Venners Side : Prosessorernc fordi dc have sat sig i vil fore til Maolct trods lidt Mobbør. J. A. Johnson. Tet har i hss Grad forbauset mig, at Nogeu t Samfundet lunde optrædc mod JndiantliugcH af et Professorfond. At de, der gjør dct, er befjælet af Uoilltc mod Samfundet, mod Skolen eller det, iom er meget verne, mod Oplosning, cr der vist Ingen, som tror; men har Modstandcnte ovcetænft, hvad de gjør? 3sor er vift Jugeu, som fortæutcr dem i, at dc iffe oil bidrage til Fondet. Jugeu har Ret til at bable dem, om dc ikke gjør dct. Men der er Mange, som meget heller vil bidrage engang for alle til Lærernes Lønning end at yde aartigt; og hvorfor slal ikke de have den samme Ret til at forene sig om ot danne et Fond, tiden Opposition, som Modftandcrne har til at understøtte Lærerne ved aarlige Bi drag? Har Modstanbernc ooerteruft, at de gjør sig skyldig i den største Intole rance oed at nægte Andre Retten til at bidrage til ct sådant Fond. At det kunde folde nogen Lægmand ind at negte Nogens Ret til at yde til Fondet, tror jeg neppe, ttden forsaavidt at Oppofitio- nen er grimdet paa Misforitaaclfe. Dett, som efter modent Overveielse negter Nogens Ret til at bidrage, fan hm tære drevet af den Ufordragelighedens Aand, iom hos Geistligheden i saamaiige Aar- bundreder har bæret saa fkarpt fremtræ- dende. Præsternc tilfjænipebe sig uind- stræitlet Myndighed over Samyittighc- derue, en Myndighed, som dc saa nydig vil slippe. Mange er opdraget i den fulde Odcrbcvisititig, at denne Myndig- heds Udovelse er taltfald for cn Del nøduenbig for Folkclts Bet, og mon bør dømme deres Ubtalelfer og .handlinger med denne Opdrogeljc for Øie. Men i dette Tilfælbe forekommer dct mig, at Retten til at oprette et Fond cr saa klar, at jeg ilke kan forstå, hvorledes Nogen kan mobjætte sig den. Tet er aldeles ligegyldigt, hvad Samfundet» Bestiiming er. Samfundet bchjmer ilke at have det allermindjtc med Fondet at gjøre, dersom det foretræfter faadon Frcmgangsmaade. Vi vil iffe tvinge Samfundet mere, end vi vil tvinge noget enkelt Lem af famine. Skulde ct gond bltoe famlet og Samfundet iffe vilde have noget med Bestyrelsen af bet, cr det ikle noget i Veten for at Fondet bestyres af Hdernc sclv. Men lab dem i Guds Navn faa Lov til at bidrage som vil. Jeg liar endnu ille set cn eneste På stand fra Fondets Benner om, tit nogen cr pligtig at bidrage til Fondet. Det paastaaes, såvidt jeg ocb, fra alle Hold, at matt pligter Bidrag til Skolens Op- hold, men Maaden overlades ganske til Aderne. Det er lun de, der har op- ' traadt mod Fondent, der oil foreskriye Maaden. Jeg for min Del tror ikke, at nogen jaadatt Kristole fan bestaa her i Landet oed frivillige aarlige Bidrag, og eyd- mtndre trives. Tenne Mening grunber jeg paa Erfaring. Saa vidt mig be ljende, cr der ikke i hele Landet ett god, trivelig fri Hoii'kola understøttet efter denne Plan. Saalænge Grimdlæggerne lever, fan det paa en Maade gaa, men Begeistringen for den taber jig efter- haanden, Penge til Lønninger kommer ikke og det bliver umuligt at faa bygtige Lærere, gode Biblioiheker, oidenstabelige Apparater osv. mangier og Skolen doer hen ester en jygelig Tilværelfe. At Dere norste Skoler stuldc blive cn Undtagelfe fra Neglen er aldeles urime- ligt. Den alt saa, som modfætter sig et Fonds Oprettelfe, modsætter fig ogsaa Skolens Beftaacn og Irivfd, enten det er Meningen eller er. « Nogle mene, at det er sortidtigt at famle et Fond. Om dette kan der være delte Meninger. ( Jeg tror doa, ot man burde have begpndt før. Men under enhver Omstændighed bør man forføge. Kan man ilte lønne' Lærerne ordentligt pae m Maederfda bør man sorfFge en anden. At dei iSe er gaaet godt med frivillige aarlige Bidrag ved Jeg vil dog stet inc bebreide Fondets Mod- Fra Follet. Disse Brede og Meddelelser crc ind- tagne og lignende ville iiidtagc» i Bladet, efterfom de cre skikkede til at faste noget Lys over ben kirkelige Stilling iblanbt vort Folk, særlig med Hensyn til Stolen og dciV foreliggende Fondssag. Red. Til Bestyrelsen vedAugs- burg Seminary. Sumner, Barron Co., Wis., f Nov. 1. 187li. s Bed et Menighcbsmodc afholdt den i 27dc Dftbr. 1871) ai Fnabcrg Menighed, : (b. af H. Z. Huid) bled dev af dennes i Press! gjort Opfordring til nt reise Penge til Professorfondct; men Menig- I heden fanbt sig iffc befoict bevtil, da man ved Gjennemlcrsning as Martin Shirley's Bog cr lommen til bet Re sultat, at ber iffe forvalte» rigtig med Samlandets Eiendom, og vi ouster cn Redegjørelse gjemtem , ‘, 5lanbinnueil" over hvorledes dct forholder fi^ med dette. Det lunde mnaffe være i fm Or den, om Prof. Oftedal vilde soge at fri gjøre sig for enkelte af dc Beskyldninger, der forekommer i Shirleys Skrivelse mob ham, og lade Åtvitteringernc for Stolens Gjeld lomme for Lyset. Komitec: Christian Nilsen, — Andreas Fossuin> David Jolfen, (MM-OtsouT-^ C. Pedersen. Spldsen ogsaa for denne Sag. Hellere burde ogsaa de Protesterende tage Haand i Hanke med og lægge Stcnc til Byg- niugen. Tilstuining cr bet Dor Bøn til bor fjære Gud at han maa krone ben pna= begyndte Jnbiamling med Held, saa Fienderne maattc bestjemmes. Bethania Menighed d. 10. Decbr. ’ 79. Ole C. Bartncs, Mcnighedens Sekretær. Fertile Menighed! Tcn 20de Ter. 1871 '. . Hr. Prof. S, Oftedal. NaadeJg Fred! Paa et i Fertile it. cv . litth . Menig- heds afholdt Mode, beit 15de Dee. 187l>, fattedes folgenbe Beslutning: Fertile Menighed uil og fan iffe nu, fainlc noget Professorfond. Bi tror, nt ber hvor Fond samles, bør vet bestyres af Mcnighcbcu og iffe af Samfundet. A. M. Osvold, Mcnighedens Sekretær. Til Faabergs n. e. I. Mø nighcb, Wis.! Mcnighedens Skrivelse af Iste f. M . har jeg modtaget. At Menigheden pan sit Moved cn 27de Oltbr. iffe har kunnet beslutte sig til „nt reise Penger til Professorfondet", derom har jeg i og for fig intet at sige. Men deu Grund, Me- iligheden anfører i sin næonte Skrivelje, til dette Afilag, har hoilig forundret og bedrøvet mig og viser, nt Menigheden iffe med Opmeerksmnhed følger vort Samfunds Anliggender; thi havde ben det gjort, saa var den ifkc fna uoibcnbe i den Sag, ben her udtaler sig om. At tro paa Shirleys Bog, cr nær sagt uoær- bigt for cn kristelig Menighed, efter hvad ber offentlig cr oplyst om denne Mauds Sandhedskjcrrlighed. Pros. Oftedal har forlængst ladet dc omhand lede Kvitteringer komme for Lyset. Ter blev endog pan Aarsmpbct i 1878 ncd- fat en jpeciel Rcvisionskomitec for at gjennenigaa de hcr omhandlede Regn- (faber. Denne ubfprtc strax sit Hverv og fmidt Rcgnslaberilc noiagtigt l Orden, og dens Rapport har været offentliggjort i «Lutheraneren" . Forresten er dct iffe Prof. Oftedal, men Board of Trustees, hvoraf l)an ku it cr ct Medlem, ber «for valter Samfunbet» Eiendom" . Hvis Menigheden fremdeles fftildc fastholde den Mening, at Samfimdets Eiendom iffe rigtig forvaltes, vil bet blive den» Pligt ak påvise,, hvori dct Urigtigc beftaar: Mcnighedens Skrivelse oversendes til Board of Trustees. Herren bevare os alle i sandheden! Med veillig Hilsen Form. I Olsen, En Mattd ved Navn AubcrS KnubfcnfraWebsterCo., hari cit I Artifel i „@kanbinavøn;'ubtalt sin Til- ! flutning til Brosesiorfondeiagen, men : beklaget at saavidt han forstaar er ber j iffe ret Besparelse i Seminariets Penge i affærer, og undres over at der afGjelds- indiamlingen blev brugt $4,000 til For- I bebringcr. Bar det iffe pantide at alle som aloorligt vilde tænte over biéfe Pengeaffercr, fik fat paa Rcgiislabcrne )som er revideredc af ett dertil af Kon- ferentfen ncb(at .Komite under mit Fra vær i Norge og som er let tilgjengelige, da dc indeholdes i Folkebladet No. 6, hvor der er gjort Rede for hver eneste Cent som cr kommet ind og betalt ud oed'Gjclbsindiamlingcn ? Tet gjør virke lig ondt at ellers velvillige Folk iffe britger jaanicgeu Forsigtighed i Bedøm melsen af Andres Pengeregnstaber. Sven Oftedal. Til Folkebladet! Til Underretning baadc for dem fom arbeider for den store og gode Sag og dem, som lægger sta paatværé for den, vi mener nemlig Jndsamlingen af Kon- ferentsens Professorfond, har vi her i Bethania Menighed, Grant Co. Minn. , ; allerede subskriberet* til Professorfond i $100 og tænfer ot naa sorend oi giver 1 op $125. Dette er nu ingen stor Sum; men da Menigheden beftaoi- af fattige Nyserlero og hm har 25 Kommunifanter faa maa oi bog stge uden at rose os selv at $5 paa hver Kommunikant cr upaaflage- Tillad mig Hr. S . Oftedal, i al En fold at sende dig ttotjle ligefremme og frihibsigendc Ord, thi jeg kommer ikke ; med imigrende Tale som om jeg vilde i behage Mennesker, men alene Gud iom prøver vore Hjerter. Dog cr dct ikte af urett Hensigt, ci heller med Svig, men alene nt panpege og om mullgt at over bcuijc ben ttjuude og ufri)tcligc Aatids- rctiimg som gaar igjeimcm deres Strse verier* Jeg maa spørge om dct cr Jesu rene, tibmyge og kjærlige Siitd, som drev dig til at skeive dct hvad No. 5 af Folke bladet havde at fortælic. Cr iffe dets Jiidhokd ct beflagelsesværdigt skjult Wrci'fccnberi, lctsindigt, baguasleiidc, gudvbeipotteligt Produkt, ev dct at vise sig som ct Mønster paa gode Gjernin- gér, fund ulastelig Tale, saa nt Piod- staiidcrcn maa bcffjæntmcs, paa det at Gud maa æres i alle Ting formedelst Jcjuin Striftum hvem Wren og Piagtcn tilkommer, cr dct at vogte den Guds Hjord fom i ffulde have Tilsyn med? i lede efter dct fortabte, styrke dct svage, I lage dct jyge, forbinde det sonderbrudte ; og sore dct iordrevne tilbage, at paa- miudc bc ustlffelige, trøste dct midmo- i dige, ophiælpc det strøbelige, verve lang modige mod alle? )aa at de arme Sjæle j timde blive ubrytfede tigefom af Ilden, (jadenbe endog den af Kjødet befmittebe rt jortet? Xtjerrc Sjæli cr I Verdens Satt jaa vaagn op og styrt de: ourige som vil do, sect cn Trompet for bin Gane og giv tiar Lyd. Raab af Struben og spar ikke. Forkynd Israels Fokk deres Syn- | bev og mit Folk deres Cucrtrædcltcr. j Prcrdike i Tide oa Utide, overbevise, ! itraffe og formane imd al Langmodighed 1 og Lærdom. Alle vibc at Sabucccrnc fore oild, men sieve cr bet som ilte ljender Guds ; Jidrcrft at lose os fro Synden i disse fo-_ ’ domittiste Tider og farifæiffc Onditab, disic Leieiivende, join iffe oil arbeide i Kristi Bingaard, men staar itjjæt alle dem iom tragter efter den trenge Vei, join igjeimcm mange Trerngster gaar ind tif vivet. Jeg uil ilte sige mere end bede, at Z griber t eders Bann, og kjcn- ber om J itle have Hjod og Blod, lab da Samyitligtjcden domme og sc om ikte Hcluedeø Bred cr eder nær,jan J betnmc CniDcndelic, ctiers have i selv ofjagt Tommen over eder, at i crc Miitmast; , thi eders Ptantetje tommer ucl til at gro, og om Morgenen tommer eders ' Sæd til nt grønnes og blomstre, som cn deilig «lint, men i jfal hoste Tynge paa Svagheds og den ulagelige Smertes Tag. Tersom dc var iubfattc af Gud da sørgede de Nat dg Tag over Cnbiltu beit, men nu ligner dc mere den store Hore sont sidder paa bc mange Bande, font havde ct Bægcr i sin Haand, fuldt af Bcberftyggctighcder, og i stal vide med hoi Rost, at dersom nogen tilbeder Ty ret eller dets Billede, og tager dets tfjen- demærfe i Pande eller Haand, at sam tykke eller bedrive Synd i Ord eller Gjerning med Hykleri, han drikker af Guds Vredes Slant, og pines med Ild, hois Rog skal opstige i al Coighed. Og at udfige haarde og ukjærlige Ord, til fine Medbrødre, som dette her: „Aanbe- lige Tramp", er i Sandhed iffe Kristi Sind; thi den fom drives af Guds Aand, han nise det ved god Omgsængclfe, fine Gjerningcr i vis Sagtmodighcd, og en Herrens Tjener bøt det ikke at stride, men at tære mild imod alle, bekvem til at lære, istanb til at taale ondt. Fremdeles j en Arbeider cr sin Løn yærb, men naar i benytter Gudsfrygt som ct Middel til Binding, som ProfeS- jorfondssagen tlarlig beoifer, faa give Gud at rei mange maattc fc dette og holde sig fra Eder, og heller firæbc efter Helligheo uden ynilten ingen stal se Herren. Derfor er det paahde at prøue Aanbeme om dc cre af Gud; thi hyer Aand jom beljenber Jcsorn Kriftum at være kommen i Kjødet, er of Gud. Men d'sse Verdens Hsikirleliae, Antikeiftne, ' besvære sig med Anordninger som oel have Skin af Visdom i fetygjort Dyr kelse og Ndmyghed og oed bet, nt Lege met ilke fpares og iffe holdes i ALre til Kjødets Mættelso. Thi disse Hoveder dømme for Sfjænk, og dens Præster levre for Betaling, og bens Profeter fpaar for Penge, dog forlade de sig fast paa Herren, figcpbe: er ikte Herren midt iblaudt os. Saa oil jeg til Slutning bede nt di ouerucicr disse Ord og prøve bent ved den hellige Skrift Bibelen, og fe om dct iffe cr dets Grund. Det Gode tillcegger dc Gud Wren for, hvilken dct kommer fra. Saa beder jeg at bi snarest muligt, vil lade høre fra eder. ASrbødigst A. M . Osvold, Fertile P. 0., Worth Co.. Joiua. Den 20de Dee. 1871». I Til Proft S. Oftedal! Guds Naabe og Fred. Da jeg nu har modtaget og læst baadc No. 0 af Folkebladet og den sidste Lu theraner, og det in ed Interesse, iao fan jeg ikke afholde mig fra atter at skrive . nogle faa Ord til min fjære Broder for at lidtryffe mine Tanker angaaende hvad der mest tales og strives om, nem lig „Prosessorfond." Giver jeg mig til at dømme om denne Sag og hvad Ud- fald den tan faa, efter hvad der sorst og almihdelig falder mig i Øincne, og som er mest overensstemmende med min egen kjødelige blinde Fornuft, faa maa jeg nok sige, at bet ser ganske umuligt ud — ja da skulde jeg nok overtale bande mig selv, og andre tit at ophoi'e, baade med at tænte og bede og arbeide. Men jeg har sor sagt, og tan ogsaa tatte Herren for nt han tsar givet mig i barn lig Tilled at-være og forbiiuc overlabt til ham, og da ved jeg, at hvad jeg tevu ker at bygge er gnmdlngt paa den eneste urokkelige Klippe og saaledes gjort c.t god Begundelfe. Hvad da saa forresten uil ffe.-dct overlaber jeg trygt til Her ren selv at^lian fait gjoré efter fit Behag. Hvad vi nu møder a f Modstaud og Uvillie bet er ljvab vi iffe maa forbauses og blide uedflagne over; tvcrtimod_ bør vt paa Grund deraf mere iurigi fortjætte baadc i Bon og Arbeide, iao velsym ogsaa ledes tit' at mere flart ■inbfe, at Sagen cr Herrens og at dct er for ham og til hans ASrc. De ved feitt bedre end jeg, at det ser ikke iaa ganste lyst ud for os til nu at faa noget . Professorfond, .for at vi fan faa fat vor Stole paa ett sikker Fod, og at dette vil volde Dem ntegen Bekymring dct cr vel vilt, men jeg vilde faa gjente nt de ffulde bære helt baadc glad og tryg; thi om vi iffe har jaatnange med oS, forn vi har imod os, saa har vt bog bet .ille• største Gode: Bi har Herren paa vov Side. Ja, det cr forunderlig!, ri alt, som baadc gjores og tales, hvad enten det cr mod eller for denne Sag, saa kommer jeg dog mer og titer til dett Bishcd. Især er dct overalt stort for mig at tænte paa nt vor Frelser siger: „Dm to eller tre af Eder bliver enig om cn Sag og J beder, da jfal dct vederfares Cder." — Hvadsoinhelst I bede Faderen ont i mit Navn dct vil jeg give Eder. Tette er bor Herres Jc}u Kristi Forjættelfe og den horer os til. Der gives nok af dem, font har mangt og meget andet at staa paa, og lægge til Grund for fin Pan stand, naar Talen nu cr om Professor fond, men lad os blive fast ved vort, og jaa skal vi faa se om cn Tid hvorledes bet gaar. Cm vi tænfer os til ct op» rigttgt Arbeide sor ot fremme Guds Rlgc, og at bet stal gaa frem uden Modstaud og Kamp og Strid, iaa tænfer vi aldeles Feit. Thi paa den Maade cr dct aldrig gaaet. Pastor------ var oppe hos mig idag og fna sik vi tale tidt ogsaa om denne Sog. Hon bad mig hitfe Dem. Han og jeg er helt enige om Professoriottd, og jeg cr glad for dct. Det gaar ogsaa ret godt baadc i C. og hcr. Nu har vi faaet iftand en tiden Arbcibssorcnutg of Kvinder, og De skulde fe, hvor net og jæimt alt gaar for sig. I ct Hus fan jeg fan se en Sjorte, og gaar jeg til et andet, jaa fan der være et Par Strøm per, og jaa gaar dct, dct ene Stytte bliver ferrdigt og solgt og ct andet paabegyndt. Har vi da paa cn Side megett Mob* uittie, iaa har vi ogian paa eit anden Side det modsatte. Folkebladet har faaet Plads i hvert Hus, paa et nær, ber har jeg endnu ikke faaet Tid tit at gaa men derom skal jeg strive engang senere i ligcn. Herren være hos Dem. Deres hengivne A. I. Den 14de Decbr. '7i». Hr. Redaktør! Farmcrlivct cr ct enssormigt Tilba geucnbcnbe til bet daglige Slid og Stab og do man paa ben Maade let er ndfat for at blive inbestuttet i sig ictv cr cn liden Udjtugt forfristende baadc for Le geme og Aand. Saalede s befandt jeg mig den 3die December paa en Tur tit Minneapolis. Jeg brugte Oxeskyds til Granit Falls. Derpaa bar det afsteb med Jernhestcn og Forandringen med Hensyn til Befor bring var let at moerle. Kl. 6 Eftm. ankom jeg til Minneapolis og overnatt tebe paa St. Olafs Hotel, ct Sted, jeg vit anbefale til Reisende. Dagen ber ester besaa jeg nogle af Byens Mcerf oærdigheder, men. ftyrebe fnart min Gang mob Augshj Sem., Maalet for mm Reise. Det ligger i ben sydlige Del of Byen paa en fumt Forhoining. Cn velvillig Expressmand staar mig til Tjeneste, og om nogle Minutter er jeg ankommeu ber, medens mine Tanker DEFECTIVF PAftF
Show less