DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 2den apris, 1930 middelalderens barske tid"randt livskilden, kirken la helg over livet. Sifingeideelel forvandledes list om ientt fe.v om vikingen levde i læder og skikke. Forfatteren fremhæ ver det evig vedvarende og almengyldige i Kristi evangc-... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 2den apris, 1930 middelalderens barske tid"randt livskilden, kirken la helg over livet. Sifingeideelel forvandledes list om ientt fe.v om vikingen levde i læder og skikke. Forfatteren fremhæ ver det evig vedvarende og almengyldige i Kristi evangc- lium — en sandhcl sam Dot spørgende t.d trænger al Denne hemmelighet er skor — nemlig kirkens rny-H sterium. Tanken er fra Paulu-s. Pastor Norborg bcstcm- mer kirken — menigheten — sam den livébcDægelse, den aondsvirkelighei fom foringer ut fra Kristus, eller „sam men av alt gudsliv, font foringer av Kristi naodemidlcr. „Kirken er derfor et mysterium, oplevet og forstaat av troen, og dens næfen kan ikke bestemmes ut fra iofalme- nigheten, men ut jra evangeliet og ben samlede kirkehi storie. Den maa forståes aandelig, ikke konfessionelt. Kirken betegner altfoa det livsfamfund. fom er skapt av Gud og næret ned Guds ord og jakrament, og er bundet til Kristi lio. død og opstandelse. Den er Guds folk. Her- rens tjenerinde, løsfjøpt fra tjenesten under Satan til tjeneste for Gud. Men hvad er da forholdet mellem den enkelte me- nighet og kirken? Det indrømmes nok at Paulus’s tænk- ising væsentlig dreiet sig om de enkelte menigheter, deres aktuelle forhold og behov. Men bak disse foa Hati — med troens blik — den egentlige virkelighet, -det alt overskyggende og aligjennemftrømmende linsmysicrium — kirken.” fom ban kalder Kristi legeme. „Menighetene har overhodet ikke eksistert ulen lom lemmer an legemet — kirken," sier N. fiolalmenighclen er altid fefundær i forhold til legemet — kirken. Der kunde være adskillig at indvende mot dette kirke- begrep fra frikirkelig holdf del forekommer os altfor ude- stemt. tzg indbefatter ikke alt font det nye testamente lærer os om menigheten. Men det skal indrømmes at det træn- ges visselig i vor tid at denne oyer-verdslige side ao me- nigheten betones: Bi Holder daa al dritte ind i en skjædne- ivanger individualisme, tongrcgalionalisme, fom ikke (an andet end virke opløsende paa samfølelse og broderskap. Det trænges at det centrale, det myftcriøic i menighetens pælen fremhæves, om ikke menigheten skal reduceres til en arbeiderforening hvori man melder sig tit optagelse. Ilt fra dette lirkeideal føler da pastor SI. at bepife al Norges kirke er Guds kirke. Del er jo en kjendsgjerning al man i alle d'.sie 1900 aar ikke endnu er kommet til cnigbet om hvisken kirkeform eller menigdelsorden er den . b i belske": ao den simple grund ot det ikke elssilerer no gen Iveciftk bibelsk menigdetsorden — forfatning. J det nye testamente finder man soiren både til fongregaiion- alisme, episkoyotforfatning og mnodeforfalning. Del ind. rømmes al det nye testamente ikke fjender folkekirke, men den forsvares sam den tjenligste form for Guds ritet i det norske folk; det middel det norske folk bedst faar del i det bibelske evangelium." Cg en kirkeorden sam ikke Hindrer Guds ords forkyndelse til folket kan ikke sies at være ridt- belsk.. " Det er bare ett sam er bibelsk, mener forfatteren; det er det apostoliske — Kristus vidnesbyrd. — i betle ord ligger menighetens Iro. bens vcfsi og dens frihet- Selvfølgelig har ikke forfatteren fonderlig tro vaa fri kirkene, hvor man vrøoer al faa fremrene" eller „bi, belske" menigheter. Man fan ikke revrobueere den forske menighet. Sådanne bevægelser vil i løvet av 2—3 ge nerationer gli oner i tofte kirkelige former. De et hvad tyskerne vilde kald .verubcrgchende erfedeinungen." .Fri kirkernes dei begynder fmol. men ender dao nerdensklog- ikoveits vidde." Han veker vaa frikirkene i Amerika lom eksemvele Det dclyr ikke ot statskirken er el ublandet gode. Han sier: „Alen blind ninalte man være. om mon ikke faa den bemiko fintens formynderi over Guds lirke bor betyd og nødvcnd.g maa bcty." Men vastor Norborg elsker sin kirke — mcd den flrcngc?ic siatsfirkeform — eg icr med bange anelser mol den tid den vildc opløses: Den dog {tatskirken falder biir dcpartcmcntsovergrcpcnc av- løst av pavcncs despoti, metis kirken opløics i {lokker - og det norske folk linier ind i fimbulvinteren, Hvor (lof terne ikke ringer." — (El kleint vidnesbyrd om kristen* folket i hjemlandet! B. C. Laurbammer. IForts ætt es.) <£t vaarbud fra Aug-burg Her gaor ui hver med vort stræv. Bort private itræv, vort stræv i menigheten, i vor fitkeaudetitig. Altid tto- get fom tynger og ængster. Kanske vi tindlem gir følel- icnc luft: Mon det nytter tilsammenI — Men fan gnnr Vi til vor herre og mester med sargene, det er det største av all. Han fender os fofglimt, near del gavner os. De lunge skyer aayncr sig, det biir iolskin. der gir Håb mn ttoat og femmer. Det oar et vaarbud for mange av os da .Augsburg Glee Club" defofte Aisiland, Blis., Icrbag atten den like mats. Det bar virkelig god (anisang. „Dcn siorc linite flok" og „Det ringer" synkes mange bedsi om. Mors- menigt er jo cn siik herlig lyd. Bi Ijøric baryton, cornet og pianofoloer. Præsidenten for ..THc Qlec C.iib" brast Ic hilfen fra Augsburg. Sønbag morgen lalle en av studentene til fondags- skolen. Bed gudétjenefyn glædet fangerne os mcd flere sange, ogsaa kvartet'ang og daryioniolo. Det bedste ao all var al fe den klække ungbotnsilok. børe de greie, enfoldige vidnesbyrd av de to unge mand i tilknytning til dagens evangelium. Lul. 18 . 31—13. Tak for J kom! Ta disse digterens Herlige ord mcd Løst dit bovcd, du roile gut. om et håb dier to ltlcv brudt. straks det taar glans av det hale! Løft dit bovcd og sang del ud. aldrig tuer du haarens skrud; hvor der er gjærende kræiler. skyter det aaret eller. Gud figne Augsburg! SI. ’)■ Safen fortfætter J næsten fire doger sat Mt. Brunskill i oidncstolcit. Det var ikke meget forsvaret tik ut au ham: hans saltører. Mr, Gompton, protesterte mot næsten ondet Hvert soers- maol 'J/lr. Monaghan giorde. lomme lider mot hvert eneste Ipørbmnal i lang tække. For bet allermene bien han „iuftfiincb" av bommer James Need. Det har [aaledcs vanskelig for forvaret at komme Brunffi.l mcgct nær. Gn gang da Mr. Monaghan glor- dtted^Mgaaendc fpørsmaal og Mr. Gompton opponerte. fie^Rde -33c are getting away irom Ibe isstic " Lic Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 2dea april, 1930 blikketig sårte Mr Monogban: „Be ote getting too dose latt. " Sfter Mt. Brunskilt bleb andre vidner avhørt; en de tektiv, en janitor i det apartment pastor Birkelands lif blev fundet og som letel ut hufet til den Mae Reynolds, det... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 2dea april, 1930 blikketig sårte Mr Monogban: „Be ote getting too dose latt. " Sfter Mt. Brunskilt bleb andre vidner avhørt; en de tektiv, en janitor i det apartment pastor Birkelands lif blev fundet og som letel ut hufet til den Mae Reynolds, det har været så meget tale am. Life efter Brunskills forhør latte Mr. Monaghan en stund til juryen. Han forklarte stillingen, forfnoret be fandt sig i. Hvad en injuricfat egentlig er; at loven gjør forskjet mellem tiet at si eller skritte noget der egentlig ' er nndskapsfuldl og ingen anden hensigt bar end at skade en perlons navn og rygte, og det at skrive eller tale om en perfon på den måle ag i den hensigt at noget godt kunde komme derav og kor al en skjult fandt)et kunde komme fer dagen. „Friminel libel" er siratbar med iefs måneder i at bcidshufet eller lusen dollars mulkt, fo ban; mens en - felony", for hvilket vi hor anklaget Mr Brunskill. er strafbar mcb flere aar i statsfængslet Hais juryen finder at vi er skyldige, fa han, faa der vi ikke om nåde. men ønsker al faa det (tørste møal an straf lom loven determiner; - Ide utmost limit of punish- Så giennemgi! ban i sammenhæng Intens historie Nævnte den store fok i høtesteret, der var appellert fra distriktsretten, der hedde liendt i Birkelands favør an gående interesser i oljelandet Terns der antages ot ba ftor værdi. Likeså al det „brief" den anden side badbe skrevet i fafen til høtesteret var så grovt og badsk og bittert, og det omtalte distriktsdommeren iaavcifom Bir. keland på en fandan mente, at hølefteretsdommerne ikke osede anta det indsendte .fortet", men (endte det tilbake til dem der skrev det Ilo advokater i Minneapolis og fom ban nævnte ved navn). Sne maqøe de skrive et nyt brief der ba vor såpas folkelig at det lunde læfes i retten _ Sao nævnte ban dett sak Birkeland badde mantlet an- lægge mol de santme herrer for penge ban badde lamt dem for flere oar siden, ba de var i kompaniskap i Terns, og lom mootte gjøre» noget med for ikke at gaa topt under -statute of limitation." Der nar to notes som med ko pilaf og renter bed den tid dette kom op i retten androg sig til omkring $12,000 Han fortalte hvordan jury var tilfat tirsbagen. 24de november 1925. og at Birkeland med fin saksører. Mr (harmes, badde goal til femte fereet og andet avenue ind. hvor de skilles tor al møles i retten næsten morgen ti. 10 Han var den sidste man det om fom få Birkeland i dette Næste bag ba retten aapfledes tom de to fatførere og vilde ba salen "dismisjed," ba Birkeland ikke var til stede. av den grund at da Birkesand ikke brydde itg faa meget om den at ban mølle op. måtte det være likegyldig tor barn hvordan det gik. Dommeren gif ikke med daa det, men utiatte laken Hl kl. lo om eftermiddagen. Bed to-tiden møtte te to takførere op med lo „affidavits" om at nogen badde fet Birkeland ule ved lake Minnetonka lamme bags morgen; en av disse skulde være dr. Noran. Birkesands svigerson. Disse "affidavits" blev lenete de- vist at være et falskneri. De to fafførere vilde igjen ba safen „dismissed" Dommeren gik ikke med på dette denne gang heller, men utiatte saken til fredag, da næste dag var Thanksgiving. Fredag morgen, da laken kom op igjen var Birkosands auto fundet Såten utfattei da til to ukor efter. Da taken kom op igjen på Birkeland fundet død. men bien avgjort i hans fåør. Soa fortalte Mr. Monaghan juryen om de undersø- (elfer fom var gjort både ved hjælp od detektiver og an dre. og at politichefen hadde Dist toerhet og ulyst til at gaa soci strafs. Der oplystes at han har en personlig ven an den ene ao de to sakførere. Sao fortaltes om en doktor (ten Brookj der dadde avlagt visit føndagen før Birkelunds Iil blev fundet hos • en au sakførerne; hadde stansa! bas ham en og en hals’ time, hadde fan od mange krokveier frem og tilbake på streetcar og ved (prang gjennem alleer og toergater, hvor Aloe Birkeland og en P.nkeeton detektiv badde .fbaboroed" ham, endelig noabd sit kontor nede i byen paa Henne- Saa fortalte Mr. Monaghan at en mand, Mr. Me Ginnis, en arbeider, do han gik hiem om koelden tirs dagen 24de november, hadde møtt Ire mand ikke langt fra det hus Birkeland (enere blev fundet. De tot op hele den ikke brede sidewalk og han mantle op paa en forhøj ning paa siden for at la dem pasfere. Det bat en ftor mand; dan gif nærmest McGinnis; paa yttersiden gif en øneget mindre mand. og imellem dem gik en noget flor mand. velklædt, men med hodet hængende ned og trækken de føllene efter sig fom han skulde bære beruset; be to bolbi manden i midten under armene og likesom" drog barn med sig. De gif i retning an det sted hvor Birke- land blev fundet en ufe fenere . Mr. McGinnis gjenkjendte på „morgueV fenere Birkelands overfrak og hat og fa døt nar den samme har og ovetftok den mand badde paa fom de to drog med sig. Han har også fundet de to mænd det drog den trattejnand mellem sig og fjender deres napn, fa Mr. BkanoWin; disfe navn vilde dli git til juryen sanere. Meget andel fortaltes fom der vil dli anledning at henføre tis under sakens gang. Skanbaihiflarien i „Train l£itu Reporter" om pastor Birkesands forsvinden nævn tes. Stort væsen hor været gjort av et kort fom skulde seere .fundet" på Birkelunds pest, stiftende op ab en vestlomme da hott fandtes død i det øde apartment på 28 Troetfth Street No., tirsdag den 1ste december. Dette kort badde imidlertid sagen av dem fet der så liket først, cndfl'jønt det skulde ba ligget midt paa den dødes bryst bare med det ene hjørnet nede i en peftelomme. Bestyre- ren for Burns detektiv harå i Minneapolis vidnet at han badde været der lommen med de første eg beskrev nøsag- tig alle ling i værcliet og paa liket, både om urkjedet og uret fom bang i kjedet utenpå vesten, men noget tort badde ban ikke fet. Et slikt kort blev bog .fundet" eg bragt til politiet. Paa dette var det skrevet en del flere dokstaver og no- gen tal. Jfte et læselig ord har der. Dette skulde Deere skrevet os Birkeland. Under coroner's soonest nogen ba ger fenere Ivor Flood Olsons „handwriting erpert" at dette var skrevet av Birkeland; ban badde cn check foren itg den var underskrevet av Birkeland, og han gjorde ba sammenligninger dermed. Men præsidenten an North western National Bank svor al dette ikke var Birkelunds håndskrift, og han badde ba fet Birketands navn på checks og i brever i mange år. Alle som bar fet kortet, og fom bar liti fjendskav til Birkosands baandskrift sier det iffojglfrepet av ham. Allikevel blev bille enkellitooenbe bokstaver og tal. !«■ ingen kande forsene nten den fø» badde skrevet dem. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 2den april, 1930 ao politiet uttybet al være adresser på ulidelige hujer i Minneapolis, og en oo bisfe odresier skulde og|å vante del sted hdar Birkelunds l;k blev fundet. Bfler den „oplysning" om adresser lom dette kort li kesom skulde gi under... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 2den april, 1930 ao politiet uttybet al være adresser på ulidelige hujer i Minneapolis, og en oo bisfe odresier skulde og|å vante del sted hdar Birkelunds l;k blev fundet. Bfler den „oplysning" om adresser lom dette kort li kesom skulde gi under coroner’s inaueft blen fire skiøger hentet bit om tDelben. Det år ba bisse skjøger skulde tit at „vibne", at Fkoqb Olson bab de tilstcdcyærcnbe at gaa ut ao rummet, faa nær (om juryen dels mand) rorener og {aktørerne. Stjøgcrne .vidnet" naturligvis, men deres vidnes- byrd stemte førgelig l.tet overens: faa Iltet at Mr. Brun- sktil lom fil nære inde, maatle hjælpe ben ene an dem veb at to hende tilside og fortælle hende hvab hun skulde (i. Cg tn sådan elendig tomrdit fundt ronnty advokat Fladd 8. Olien eg politicdef Frank W. Srnnskill In pas- Det er dette, veb fiden av ben skjænbige artikel i .Twin City Reporter" om Birkelands bob. ber har git fkanbalhistorien flugt og mange er det pift fom er humme nol og onbskapsfulde nol tit at læste tiltro til den. 8r det at unbres ooer at man gjør alt mulig for at faa (alen opklaret? Der har været forsalt paa alle op tænkelige måler at foa lafen inb i retten. Det bat ikke sokkel før nu; og det kunde kun ske på den måle. ler bet ut tis, at nogen maatle utfætle lig far den mulighet al kornn-c i (traf for at faa saken frem. Hoorban nu enb utfoldet biir |aa er bog et stbfte for- løf gjort, om bet enb næsten kan lies at vern et fortvilet Cg hvor maa ikke alle venner av sandart og ret. ikke bare i Minneapolis, men landet ulader, der tjetibte ben avbøbe. ønske og baabc at Hel denne gang maatle lykkes at faa fanbbeten frem! 3efus ynkedes J MaltæuB' evangelium, 9, 36, læser vi at Jefu8 yn- kebes over Israels folk. Det flab baarlig til meb bem. Sdangelistcn fortæller ol at de var lom får ber ikke bar Hyrde. Faar uten harde er i en fatefulb tilstand; de er ulfat for at dir sønderrevne av rovdyr hvad tid fom delst. Teøutcn er faarme hjælpeløs, naar det gjorfder at sarge for føde. De trænger bande til at nogle fig og til at føde sel l- Israel vilde ikke vedljende stg den gode harde fom fin hyrde; det var derfor det stod foa ynkelig til med dem. De av dem lom ikke bar faat |e Jefud fom den lovede Mes sias og sin perlonlige frelser, er i den famme tilssand idag (om jødene i det store og heletat har ba han dat dernede jynlig og gik omkring iblandt dem. Men er jødenes åndelige tilstand nu fom ba. er og- |aa Je|us den lamme medynlsfulde frelser. Endnu yn kes han oner Jsroel. Zi ordet gir os den forsikring, at .Jrfus Kr.[lus er igaar og idag den [amme, ja. tis evig tid." Hebr. 18, 8. Der er [aaledes ingen toll om hvab Jesti forbolb til jødene er. J brevet til Fsisodenfene 2, 5 blir bet lagt os paa hierlet at Di skulde ba bet samme sindelag fom Kristus Jeful. Har vi det, ba ynkes bi over Jlraele Men la os vise tor medynk ned at gjøre hvad vi kan for at føre dem t.I den gode hyrde. Bore erfaringer med jødene i det (enere burde end mere tilskynde ol til at fortynde det frel sende evangelium idsandt dem; ti nu sar jøder imot Jelul. Snart et palmeføndag har igjen Jeful la også på den bag sin medynk for Jsrael for dagen; han graat, naar han faa Jerufalem og forutfaa hvor ilde dct vilde gaa med folket, fordi de ikke tjendle (in bciøkelsci-lid. La pal- mrfønbag bli en bededag, naar vi !ærlig bærer Jøtntf frem for nådens none. Cg J fom av Herren er lærskilt kaldt til at pære Je|u fendebud, mind endte om ol de ^>r Jsrael. Kom os også ibu med et offer, eller i det mindste med en kollekt. Saa vil J være os behjælpelig med at bife de forvildede faar av Jsracls hus ben til ham fom fier; „Den fom kommer til mig. vil jeg ingenlunde støle ^ G. S. Bang, The ilion Society for Jernet. 2021 17th Avet S.. Minneapolis. Minn. Det oar Hendes egen „Andrew" H- is. .Johnson Historien kommer fra Syd Amerika, hvor den har gsort fin runde i a.le anis katolske blade og paa forme tid gjort uhyre meget til at aapne folkets oiuo for Ju tens" maale at bedra folk paa. Flere an bladene inde- flår for historiens fanbfærdigbet, da de hor den fra rette vedkommende jelv. og for hvem det til og med var el mid- del til at aapne deres øine for det mere end hedenifadelige mørke, hvori den romersk katolske kirke har jænfet fine . trofaste". En farmer i nærheten av Caracas. Bencguela. badde en rismark, fom fuglene gjorde adskillig flade paa. hvor for han besluttet at (ætte op et fugleskræmsel. J den henfeende henvendte han fig til en mand join vor flink i billedskjærerkrmften og bad horn skiære ut en mand. Cg hilledskjæreren hadde vist gjort godt ordcide. ti da ..man den" blev bragt hjem, lot formerens kone ham iføre en riy klædning, og paa grund av hans gode utieendc kaldte hun bam „Andrew". »Andrew" gjorde godt arbeide; han holdt fuglene borte fra rismarken. Avlingen blev også inbbøflet. men . . Andrew" bleo startende nte van marken. Da omsider store regnskyld indfandt sig. bleo stakkars ..Andrew" skyllet væk av vandet og ført av strøm- men nedover floden en 30—40 mit. hvor han blev tittende saft i en fondbanke. Omstyllet ab vand og halit begravet i fand blev han omsider funden av nogen „trofaste" fato- liker-fom med (tor forfigtighet grov ham ut av sandet og bragte ham til versten. Denne var. fom de katolske pre- fter tiest, en praktisk mand; han fan strafs, al I,er uar en fjelden anledning til at tjene penger. Han lot „Andrew" placere i kirken og erklærte, ot han var en helgen. Det Jtokkars forblindede folk trodde presten og kom med sine ofringer tit kirken og andægtig bøn til ben nye helgen for ot bli helbredet an fine forskjellige sygdomme. Nu traf det fig faatcdes, at tjenestepiken hos før nævnte farmer var kommen fra dette nabolag, hvor ,.An- brew" hobde foot en laaban Hædersplads. Formerens kone var fyfelig. og viken, fom hadde høet om den nye helgen og mange mirakler, bad farmeren fende hustruen dit for at Mi helbredet, hvilket han gjorde, og piken fulgte med. Som andægtige katoliker gik de med bolede hoder ind i cfrken og knælte ned ved helgenens føllet. Helt fr/gamle doger ban. det jo næret lagt om kv;n- dene, at bi er list nnsgietige. "salfald var det fandt i dette tisfæujasåb denne piken. Hun likte at saa et glimt av den sMrundergjørcr ved hvis føler hun lå på knæ, — Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des »des apris. 1930 men du store verden I Hvad var det bun så? Jngen anden enb .Andrew — hendes herres fugleskræmsel! Hun kunde ilfe bare i:g. bun manne fnise list, og dette bragte et skarpt øiefast fra den syle ved hendes ude, men da hvast dct — hun lo... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des »des apris. 1930 men du store verden I Hvad var det bun så? Jngen anden enb .Andrew — hendes herres fugleskræmsel! Hun kunde ilfe bare i:g. bun manne fnise list, og dette bragte et skarpt øiefast fra den syle ved hendes ude, men da hvast dct — hun lo bett. Konen degondtc at irettesett- te hende for sådan uærdødighet i kirken, rå tamme tid fom bu ndeller ikke lunde rnotitå fristelser! - - bun mant- te koste et blik på helligdommen foran hende, men du store elendigdel I var det ikke dentes egen -Andrew — fugleskræmslet ■ Hun dleo delt forskrækket, og bcnvendkc lig øicblif- kolig til vrciteti og forkarle ham at billedet kkke var cn helgen, mcn hendes eget fugleskræmsel, fom vandet badae •kollet bort og håret nedover sleden Bresten bad cg bad at bun ikte måtte ir noget. . 'or ia ban, „det brtnger os cn del del penger." Konen vendte biem cg forta le det. cg nu bar bladene bragt historien over bete Benesuelo ZTles X Srikson • Pining. Minn > tin frille, from. gudsågtig mor bar vundet frem til evig ro og ired og fryd i børe engsafor tis biemmet 'em ror 'reiser bar deredk Tunge iorger. lårebrøb du tids fik friste der paa linets gang. især 6a firfeflekken lød oa bebudet død cg lifitrrdssang .aa gvldne gåret k Guds egen stad - flu lovsanges Frelseren. fordi h an børt e bønnent du h ad "tlorsaltere" trønderlagets - Sk Cloføkøtrto færd lufoner har læst pastor tf is Bergerens Datre indlæg for det norske Amerikas deltagelse i gaven tt! Nidaros ■ Isomer, „ korselteret " Ja folk også gierne ril le bead Det er de g;r til. 'en des dette billede an det store altet med knt'tfrkjet gtentrem den norske presse i Rmerskg Alterets længde cg kruse '.kiers høide er omtrent like 'uo 'or. Alteret er op '.ta liensk marmor med indearmftger av rcisk figurer av arose- letie. Maria med hariset rg iskernen Forgylde dronte og so v lægges på 'elve kortet og kriseusseguren Historisk går dette altet cg lnt*ifrf# delt nlbafe til tiden kort e‘ ter Hellig Cla:ø fold Det rar t århundreder ri av Domkirken» helligste skalle Det norske Amerika skal gienreise denne helligdom i Rerges g enreisee nattenal delligdem Jntet kunde rare børdettgere intet vakrere som uttrrf for ddt utrandr.de nerse amerikanske folks ben gårendet for iit fæSrefolt og dets kirke end netop dette storstilede alter Bed gjenindrtei'er. ar domkirken skal også dette alter mbs es Skal Korsalteret pære oct gave. la den bli var gave ‘uldt eg delt Endnu er der ttd til at bl: sted raa gaven Men ardetbet raa Afreets krrnimertiko fremsett ling er alt begynde. Bi kan skynde paa fuldførelsen peb at fonde bibrag ind merest mulig. Menigheter i Den Norsk Lulderske Kirke i Amerika fonder bedragene til samfundets kasserer, elte ettbre fender direkte til Hoped kassereren, br. Birger Osland. 120 S . La Salle St. Chicago. Jll. Han sorger for at pengene kommer på de rette hænder i Norge Mange reisefølger farer til Norge næste sommer; men alle de fom oil komme til Norge når landet Isår i 'sommerens fagreste skrud, og feststemningen fmat oder landet, oil reise med ..Stavangerslord" fra New Borf den 2-be juni 1930. Meld dig nu strafs til prof. Paul G. Schmidt, t'kortbfleld. Minn.. eller til adoofat Lars C. Haug. Minneapolis. Minn., hos disfe såt du olysnin- ger gjennem drer og tmkfaker Trønderlaget og St. Cla'skorets lidar denne færd Zen sår officiel mottagelse i Trondhjem. D. G Ristad Kstolikese i Norge J anledning ao ben meget omtalte affære med biskop S nftt eg trefen Ramstad kan det ha sin interesse at op- safe at fatelikene i Norge efter den sidste statistik (fra 19271 bare tæller 2.700 fjæle, hvad der ulgfør en pro mille ap befolkningen. Fer diske og til ..misstonen' i Norge helder den katolske kirke 35 prester og 260 non ner tom alle står under biskopen* ledetfe Menighetene tæjler gjrnnrminitlig 135 medlemmer, og på buer prest bi:r der sn fjæle- . Der er cn ordejrssøseer for hver Ilte katolik Roar man tænker på de menigheter fom de protestantiske prester der i landet har al detsene. tom re gel om 5000 mennesker, maa de ftjolske geistlige ha en forhcHoid makelig tilræreliv. Dr nsotrø iensiltbr forfok Den likefrem ’anal.ske fremgangsmaate fra de derates ilde degnndcr at anta uhyggelige dimensioner. Penger ries ut og Moder, skribenter og talere fjøres mcb nmb baenb for at faa de håtes løgne lilterys. Ligget! frem- skilling ao tilstanden t Minneapolis er likefrem et latter- lig produkt. Saa kommet Literary Digest's poll. Bare et evetteringtorojcft; do s det er noget andet er det et næfenist foretagende J referatet i st. 13 •ra vaseet Slettens tale i prestenes mote bos harlot og i1.' • :■ tvmlber forleden er det; en fejlagtig bemerkning som ber 'tal rettes J referatet flår; 1J talen om flimees her’fvritt.ling. .da demokratiet er ausgeioilt ellifeuel og der trænges dominerende ledere påde i kirke og stat." Dette skulde pære omtrent 'som følger: ..Aimers fyn på sen lederstilling harmonerer mrd Bernhard Shams an- skuel fe; ban mener io at demokratiet er ausgefpilt allike- pel i påde lirke og llet." Uarsmotct Den Lutherske Frikirkes årsmøte boldes, om Gud nil.t Fergus Falls. Minn., fra IOde tis lade juni. 1930 . på indbydelse av 3ion lutherske menigdet. poster 6. Pe- 6eriag^ al. ‘ Møtene biir boldt i First English Lutheran 0. J. UrtsM. fonnanb. Olaf Søgne, ' ckretær V Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag bro .’den april. Ingo Teologisk student, Alvin Anderion, Augsburg Seminar, er kaldt til prest tor Baglen faldet av Den Lutherske Frikirke og bar antal dette kold. Han optar arbeidet siraks etter aarsmøtet teologisk undent Johanne# Ring- sted, Augsburg,... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag bro .’den april. Ingo Teologisk student, Alvin Anderion, Augsburg Seminar, er kaldt til prest tor Baglen faldet av Den Lutherske Frikirke og bar antal dette kold. Han optar arbeidet siraks etter aarsmøtet teologisk undent Johanne# Ring- sted, Augsburg, er ka.dl til prest for Slat«, Joint, kaldet ao Zen Luther ske Frikirke, som pastor Earl S Bangs eftermand. Det pises endnu ikke om ban kommer til at anla dette lignelse Soa oar toliold ttlsælM med mtg. og fra merge held bor: - fammen tiltale, eg r: ønsker boa.', skele og inlee tilub i•'ud; rrlitjr,;' Nthares i »iblåb har leto , : ud merket godt b 4 henmor tredive piker i sine hedt:, aar og det biir mer og mer en nydelse ar hore denne ungdomsskare tang - Mrs oaitor Lund og Msis Petra Hee'eth Pastor J. P- Letland, Cetonville. Minn.. er kaldt til Ferndole, Lsaih.. som hanor Gbr. Modus eftermand. Modet resignerte nylig Det er skke fjendt om pastor Leelattd omar "Btrgrnofjord" der angik fra New flort 8de mars, kom til Bergen. Nor ge 18de mars. H. 1 eftermiddag. Lnfbrran Brotherhood, livsasin ranceielskop. gav tirsdag arten. 1ste april, en hanker tor buens høberike prester og professorer i Damon’s Tearooms. » Krrhømotr. Minot freds av Den Lutherske Frikirke avholder, om Gud vil. kredsmøre i Zions menighet. Minor. N. I, pastor Clarence J Earlsene fald. fra den 9—Ilte april. Samtaleemne. Matt. 28, 18—20. Møtet begynder onsdag eftermiddag kk. 2 med aapningspreeken ao pastor A. Moen fra Tioga. S. 2. Samtale emnet indledes ved pastor A. iS . Saf ten Palermo, kl. D. Pastor S. G. Lee bolder foredrag oner ben 5te rart ao katekismen nogen gang under dette møre. Ffrermidfajsmørene diir i det norske ifrog. Kveldsmøtene en gelsk. Så er dette møte anbefalet troende rnænd og Kinders sordin tf. N . Segt, fermand S. IS . Selftn, sekretær Songi lal thr Anrta Cirruit Young "Sons of Zion"—No. 5 . •The Lord is My Light"—No. 6S. “O, Fader, har dit arme baen" No. 62. " Cast thy Burden upon the Lord"— "Del herlige land"—No. 10. The are all »elected from the "Kor- Sev . H IS. Fasperfen. Folkebladet. Gode gamle pen: Bi hadde be 1st ao Augsburg Glee lilut), og skolen bar al grund til at føle sig tilfreds med det vidnesbyrd, haade i sang og opførsel, denne sangerskare gir. Samiangen var er.eftaaende og amber, god, mens ielve foredraget bragte et dubskap. som ikke kunde an det end vække erløfrende på tilhø rerne, og bibringe er.boer i'ær vel Nordmændenes Store Jubilæumsreise Festligheterne paa Island og i Trondhjem med avstikker til Danmark med den danske Oceandamper TOLONIA 17de. Juni 1930 WAUGH'S TRAVEL BUREAU BALTIC AMERICA LINE ^ s Chicago/ / _\vinmpe(7 : nkw^york SAN FRAXægiSk 'AL - LATTLE. W . v=H «33 Gafler St. 1222- '. Alaika Bldg Show less
DjVu hidden text layer ■2M Folkebladet, onsdag den 2bts april, 1930 ANDAGTSBØKER I LIVETS KVELD. Johannes Høifjeld. TROENS BANKBOK. C . H. Spurgeon. I LIVETS VAAR. Johannes Høifjeld. SAVINGS ACCOUNT FINANCIAL THE BEST------------------------------------ Intermediate Scholars’ Bible /a «eafa».... Show moreDjVu hidden text layer ■2M Folkebladet, onsdag den 2bts april, 1930 ANDAGTSBØKER I LIVETS KVELD. Johannes Høifjeld. TROENS BANKBOK. C . H. Spurgeon. I LIVETS VAAR. Johannes Høifjeld. SAVINGS ACCOUNT FINANCIAL THE BEST------------------------------------ Intermediate Scholars’ Bible /a «eafa». published let, NORTHWESTERN NATIONAL BANK Lutheran Fkee Churct Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet ga- dLWSSSB^iS fon: Geneva 1661 lglSIsT-EiE ikffSH?- MMUMM MMMEZ gsrasssjs "tStthtt.T'Stili-et -2S .0 "es:- .«s “"“TML" UZMLSLL Norgesfærden den 3hse funi fra Minneapolis s!æE?= Farm far salg sa.S5sadMK -tw-ssf-T Hoof, i Montrail county. N . Dok ^"„rT-Lw-en nr -... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet ga- dLWSSSB^iS fon: Geneva 1661 lglSIsT-EiE ikffSH?- MMUMM MMMEZ gsrasssjs "tStthtt.T'Stili-et -2S .0 "es:- .«s “"“TML" UZMLSLL Norgesfærden den 3hse funi fra Minneapolis s!æE?= Farm far salg sa.S5sadMK -tw-ssf-T Hoof, i Montrail county. N . Dok ^"„rT-Lw-en nr -, 228 acres i ..sidd". 12 acres i ..vas -------------------------------------------- DeTer 2®vandforinger som kommer BETHESDA HOMES samt en creek fom rinder gieimem Bastor S. Risløv.............. Formand havnegangen, og hvor der findes Bsailar C. F. Dtthsager.. .Selrctær mange ilag? fisk. Bngningene er 1 2 K. Nykken.. . ••■••.■•• andsåer noklå god iland. Gr tvungen ot Pastor C.je. Fhrislemen. Rektor it sælge billig sanfrrmt handel liøreh snarest muling Kom og ie t eller tilskriv undertegnede for Oak Grove Seminary ”%•» r., Show less
DjVu hidden text layer e-n .e urHwesQT* "rfharETY Augsburg Seminar MINNEAPOLIS, MINN . Katalog og andre oplys ninger faaés ved at tilskrive GEORGE SVERDRUP Augsburg Seminary Reis under det norske flag med Den Norske Amerikalinjes Følgende exlctrroioner medfølg! 1980 Fro New York BERGENSFJORD ___... Show moreDjVu hidden text layer e-n .e urHwesQT* "rfharETY Augsburg Seminar MINNEAPOLIS, MINN . Katalog og andre oplys ninger faaés ved at tilskrive GEORGE SVERDRUP Augsburg Seminary Reis under det norske flag med Den Norske Amerikalinjes Følgende exlctrroioner medfølg! 1980 Fro New York BERGENSFJORD ____1*. April STAVANGERFJORD ... 2 . Mol NerEk.llnj.oe byød-lagererd BERGENSFJORD __ 16. Mai STAVANGERFJORD 80. Mol BERGENSFJORD STAVANGERFJORD 28. Juni - i Tr .T .dti),® ^ BERGENSFJORD ... 16 . Juli Handtionllindiilaø-t Man henvender tig til lolealagenter el THE MOST POPULAR DEVO- T10NAL BOOK EVER PUBLISHED "God's Minute In addition in the S6S daily prayers for the year there in one for the extra day. February 29th. and «pedal pray, rrs tor Mothør’i Day. Thankagirin* CLOTH. 384 Page« 00 cento KKRATOL. Cllt Top and Stamp«! In Gold, Silk Marker $1.00 ART LEATHER. Dø Luxe Edition. Reel under Gold Ed*»., SiUr Rib- boxeesi*V^Spiendkd t£Lm“e Vkomhl Book Binær’« Art------------« .SO THE LUTHERAN FREE CHURCH SCRIPTURE STAMP BOOK A neatly bound book of 120 ■tamps with Scripture verste (all different), on the oubjoct of Salva tion. Each otamp han the form of an epen Bible and ii printed in two colors on non-curUng gum ladel paper. These stamps can be used on letters, envelopes, postcard», and wherever God’s Word ohonld go. It is a successful way of spreading the Goopele Complete Book, He plages ikke mer helbreder masesyrdommer, uaaom daarlig tordøielse. durlig avføring og dermed følgende svimmelhet, mathrt. tryk I maven, svien kor brystet, eøm- loohet. m . m. Hoitift anbefal«. Pita per pakke *1.20 . MRS. J . HALVOR- SON. 1431 Adamo St. N. E - . 11. Min nes polio, Minn. Leveres toldfrit I Canada. Carl M. Roan, M. D. Timer: 11:30—12:30 og 2—6 . ufeboge. Onsdag alten 7—8 933 Metropolitan Benk Bldg.. Minneapolis. DR. J . F. HENDRICKSON Lægt ag Kirurg Kontor: Hi Emerson og Lowry N. Tele Ofllce, Hjr. 0051; Rem ^g.0303 Minneapolis Minnesota Alterbilleder, kirkeatstyr Silonh fjømondsmission, Seattle, Walh-, 110 Cheery Sereet. «. Anderfon, bestyrer I. C. Ler, kasserer 5005 14th Ave. So.. Seattle. Wash Show less
DjVu hidden text layer JøiMUM Et blad kor menigheten og folket ven Cutherfke jrifkke* organ Augsburg Seminar library Minneapolis, Minn., onsdag dm 3dje april 1 Missrønssind J el utenlandsk misfionsdlad ltefle jeg for nogen tid streifet så Didi omkring Disile hvor der par oand, hvor siden følgende... Show moreDjVu hidden text layer JøiMUM Et blad kor menigheten og folket ven Cutherfke jrifkke* organ Augsburg Seminar library Minneapolis, Minn., onsdag dm 3dje april 1 Missrønssind J el utenlandsk misfionsdlad ltefle jeg for nogen tid streifet så Didi omkring Disile hvor der par oand, hvor siden følgende lille træf fra det indre Afrika: han skulde da skildpadden kunne Bile det? Den stakkars En mand i en hedensk by bled engang mishandlet og skildpadden bleo fparket .slant og kastet ut. Men ben lot slept til byens begravelsesplads. Der lot man ham ligge sig ikke skræmme, ben fom tilhake og topic endnu en i den tro at han var død. Manden nar imidlertid ikke død, men han slepte sig med skort besvær til en missions- station fom lao i nærheten. Der tof mon sig av ham. og der fik ban høre om Guds kjærlighet i Jesus Kristus. Som en tørstende brok han begjærlig av livets vand. Ester nogen måneders ophold ned missionsstationen fa han en dag til missions- rene at han vilde vende til- hate til sit folk i den heden- ske byen. Missionærenc fra- rådet ham det. De forestil- te ham at han risikerte fit liv. Men ingen overtalelser hjalp. Som grund for fin beslutning anførte b°n føl gende lignelse: J et sand nar det engang svær tørke. Til og med de Vilde dyr var nær ved al dø av tørst. Da besluttet byre ne at holde en rådslagning for at overlægge hvor de nu alle de store dyrene — skulde lete efter vand. In løver , elefa nte r, leoparder og antiloper — fat i en freds, kom en liten skildpad- de krypende. Modig hævet den røsten og ropte: -Jeg oet hvor der er vand!" En almindelig forbitrelse opslob nu blondt de store dyrene, fordi den lille skildpadden våget at forstyrre deres for handlinger med fit dumme prat. Naar ikke de font Ben beiratra øøn Femte tfndag i fatte (Evangelium, Luka« 1, 26-38) Når en sådan begivenhet som den om Guds komme til denns jord og til vor sleskt i form av et menneskebarn akal uttrykkes i ord tom menne- aleer kan forataa, da kunde det nok ikke ries an derledes eller bedre end det er sagt i Lukas' be- . hundre aar har de skarpeste tenkere, »ntro verden har producert, rettet »in _______ denne daretning, bude mot den« hi storiske oandeynlighekj den« psykologiske saavel- som biologiske mulighed, og dens nødvendighet for Blegtens freloe, uten at det har lykkeo dem at rokke ved den til denne dag. Det er med haretningen om Guds Bøns under- fulde komm^ll denne Jord som det er med be retningen orjPJeau opatandelee fra de døde, at derøom den kande rydde« ut av krlatenleren vil- de veien vere åpen for en fuldt ut fomuftmies- sig forståelse og forklaring av den kristne re ligion. Og mere end det: Det vilde lette kristen- demmen ned blandt de andre verdensreligioner, i serskilt og spe- _ _ _ __ ___ ___ ___ __ __ _____ rikilt og specielt formul, eller ua Uper den al den betydning me- nigheten fra den førsto tid har tillagt og tiltrodd gang: ,,Benner, jeg oet hvor der er vandt' J dette øie- Blik holds netop en elefant en tale, den blev rasende over skildpaddens sræktzet, og på- nyt blev den mishandlet og kostet ut. Men tredje gang kom den igjen og roplc som før: „Jeg oet hbor der er handl" Da hvisket en ante- sode med hats stemme til skildpadden: „Åa, Det du birkelig Hvor der er vand, så bis mig dit ellers dør jeg av tørst!" Og nu vifte skildpadden antilopen et sted hbor det bor band nok for alle dyrene. Se, la manden til, det er med mig som med skild- padden. Jeg vil gå tilbake til mil folk. De kon mis- handle mig, de kan dræpe mig, men jeg maa tilhake for at ft til mit folk: „Nu vet jeg hvor der er band!" Hadde ikke Jeans en tn andre mennesker for- skjellig oprindelse vilde hana gjerning, som den *J ’-------"— *—1 lidelse, død og op- ! evangeliene, h fra de døde otaa paa Guds søns liv blandt mennesker. Det er et livødrama som overgear al menneskelig fortolk ning og forstand, det sr Randt; det er Guda tan- ker som overgear al menneskelig Unite; derfor er det oom oleedde med Jørn« fra begyndelse til ende ilelce opkommet i noget menneskea hjerte, ir Guda plan fe r det synden Jeg synes al dette er et vakkert billede ab missions- Misfionsfinb er dnfoarS- følelse overfor andre, grun det paa det et man eier en lykke som man ikke vanger at beholde for sig selv. Og missionsfind er følelse od feier i Gud med derop føl- gende uforsagthet i de op gaver som ligger foton os. Show less
DjVu hidden text layer I 208 Følkrhlødet- øvsdng den 3dje i$ril 1936 Banebrytere for det frikirkelige arbeide > Denne gang skel ni faa nævne pastor Erik Xou, som en tid bat missionær pan Madagaskar, men (om oglå 1 nogen oar var inbremissionspreft i Syd og Nord Dakota. Pastor Zou kom fra Strand... Show moreDjVu hidden text layer I 208 Følkrhlødet- øvsdng den 3dje i$ril 1936 Banebrytere for det frikirkelige arbeide > Denne gang skel ni faa nævne pastor Erik Xou, som en tid bat missionær pan Madagaskar, men (om oglå 1 nogen oar var inbremissionspreft i Syd og Nord Dakota. Pastor Zou kom fra Strand ved Stavanger til Ame rika i 1881. Han frekventerte Mugibutg Seminar fra 1881—89. Han har missionær haa Madagaskar fra 1889—1903. Kom faa hiem og virket [om prest rundt Pukwana, S. D„ indtil han i 1909 flyttet til Napoleon, N. D„ hvor han virket fom indremisfionSpreft i et ftørre misfionsftrøk indtil (in død. ’ Jeg tænker ikke at si noget om pastor Zou fom mis sionær, da andre har dedre rede på det end jeg hat. Stal lun nævne at jeg læste med ftor interesse om hans reise fra St. Augustin tis indlandet av Madagaskere, Han måtte reise delvis paa en elv fom var „fali," forbudt at fare paa for boile falk, hvorledes ban og hans huftru blev fanget av røverhøvdinger og truet paa linet om de ikke kunde betale en meget større fum enb pastor Zou fimde skaffe; hvorledes Mrs. Zou maaitc underhandle med røverne — Ton var nemlig blit Hårdt fyk på rei- fen indtil hun fif akkordert prisen faa langt ned, at de kunde betale for sit liv; husker hvorledes røverne lok det mel fom de hadde med sig og styrtet det ut av stel lene — de brydde fig nemlig ikke om melet, men om For stikordets skyld hadde Xou puttet en del føtvpen- ger midt ind i melet; men det undgik røvernes opmerk- fomdel, og pengene blet fenere fundet i melhaugen. Pastor Tou nar ikte sårskilt begavet fom taler, men hans præken hadde ofre en mægtig indflydelse på til hørerne. Jeg husker særskilt en præten ban halds en søn dag formiddag paa et oargmøte i Montevideo, Minn., der gjorde et noksaa sterkt indtryk på forsamlingen. ■Hans tekst vat ..Den rife mand og Lazarrso." Han an vendte teksten stik: Den rife mand nar den kristne kirke, fom Gud hadde velsignet faa rikelig med (Buds ord og sakramenter, men fom desværre fatte liten pris paa rig- dommeir og benyttet sig fonte haarlig an den. Hednln- gene var den fattige Lazarus, fom har sagt for den rife mands dør, men hadde fant en likeså haarlig behand- ling av kirken fom Lazarus fik av den rife mand. Han skildret hedningenes bande timelige og åndelige nød med en sådan varme og inderlighet, at jeg føler mig over- bevisst om at den føndag formiddag hadde ftørre betyd ning for vor hedningemission end de fleste hor noget de lkoder ofringen til missionen la jeg-merle til at der var en prest font. gik frem til offerbordet to gonger. Og da jeg senere fputte ham hvorfor han gjorde det, fao for- talte han: Jeg hadde en følvdollar og en femdolsar fed- del i lommen. Cg ttaar pastor Zou talte faa barmt for misstonen, så hadde jeg en kamp med mig felo enten jeg skulde gi følvdollaren eller femdollnren til missionen. Jeg syntes not at jeg mantle gjøre faa meget jeg kunde, men jeg var jo felo en fattig indremissionspreft og syn tes jeg hadde ikke rand til at gi mer end en dollar, og faa la jeg følvdollaren paa offerbordet. Men når jeg gik tilbake til mit fæte, sya fortfatte lampen i min fieri og jeg fik ikke freb før jeg pent mantle avfted meb fem- bcllaren også. Den fattige inbremissiontpreften har ingen anden end pastor George Tangvold, den tid prest i og rundt LBeftby, Montana. Pastor Zou er begravet like peb inbgangcn til Zlås menighets kirke, ca. 8 mil fyb for ftintyre, N. D. Skol her ogfaa nævne en anden av vore avbøde brø lere, nemlig pastor Hans østgulen. Han har fra Eivind vik I Atre Sogn. Han frekventerte „Sognbals Folke- højskole" i to aar. Derpå Bergens underofficerskole i 1874—79 og 81—82 og blev underofficer; kom til Arne- rifa ! 1884 og til Augsburg 1886 og blev prest rundt Morren, norb Minnesota 1889, men flyttet derfra til Fumberlanb, fflis., hvor han virket fra 1906—1912. Han antok faa kalb fra menigheter i og runde Roseau, Minn., hvor han virket indtil sin bød. Han var nokså sykelig den sidste tid av sit lin, var en lid under dr. Mayo'g behandling i Rochester, Minn.. men sygdommen på nok av en såhan art, at ingen dok tor kunde hjælpe ham. Han skulde så forsøke et komme hiem, men kom ikke længer end tit Minneapolis, hvor han maattc lægges ind på et hospital og døde der. Pastor østgulen dar cit notfaa begavet prædikant og fom jeg lærke ham at fjende, ttokfaa hyggelig i fin om gang meb embedsbrødre. Jeg hadde anledning at deføkc ham en gang. mens han hodde i Borten, og ni badde det notfaa kofelig og godt fammen i hans menigdeler. Jeg hadde fenere anledning til at læfe en længere korrefpon- dante mellem ham. og pastor John Hjelmeland, skrevet dels i vers og dels i prosy, fom lydet paa at pastor 0ft- gulen har ganske alsidig begavet og kunde undertiden noere humoristisk. Pastor østgulen dar en flade vakkert utseende mand, og vilde ha været en prægtig officer. Men kanske list for „independent" og liti for meget av en officer for at være særskilt vel skikket fom prest. Jeg befølte stans familie et par år efter hans død. Te bodde på fin form nogen mil- nordvest for Roseau. Den ældste gnt og hans datter har notfaa sykelige, men den yngste føn syntes at vene en opvakt og enærgisk gut. og det var not han, fom fommen med fin mor fom måt- te ordne faterne på formen og de syntes at greie det godt. «. Chr. --- ----- (Erindringer Ja, det biir nu mange av dem, når man biir over be 70 aar; men det har nu især erindringer paa det kirke lige omraade som har tænktes-paa. Her hadde jeg ha lyst til et fortælle cn fom hændte i året 1895 i en Blis by fom pi pil kolbe H- Skulde hart lyft til at git byen sit rette navn, famt de perfoner fom her flår i forbin delse meb samme fortelling, men jeg er jo forbude ad det .hole raod," at Deere personlig, sntfaas f 1895 år jeg falM til H , for at balde re> ligionsskoleÉ tre måneder, symtibig skulde jeg ha også holde så mjmgc møter fom jeg kunde i menigheten. Pastor'S, fom bar menighetens prest skulde ha ogfaa benytte anlebningen og sa e,i måneds ferie for at reife langt atifteb øg deføkc en skegtning, og jeg skulde da i bans fravær også pære kapellan. Den tib dat der hunger efter Guds otb, og det al mindelige turr da at ha flere møter i ulen og to a tre på føndag, i et Del fylbt kirkehus. J mange aar habde der næret en RonfcrcnB-menigbet meb haskor L. fom prest. det har en stor menighet med en på lirke, og daade preft og menighet ner vel tilfreds fordi de hadde gjort et godt Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, osedag des 3djedetil 1935 Glæden i Herren (Salme 3H) (G. O. Ondal) V. 4. Her er en flor gudfrygtigste! aapenhat. Heri findes meget an gudslivets mysterier. Her er nøklen til salig kristenliv. Guds bof er ftilb av frelsens oanb. Gribs nådes kildespring, Guds bat... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, osedag des 3djedetil 1935 Glæden i Herren (Salme 3H) (G. O. Ondal) V. 4. Her er en flor gudfrygtigste! aapenhat. Heri findes meget an gudslivets mysterier. Her er nøklen til salig kristenliv. Guds bof er ftilb av frelsens oanb. Gribs nådes kildespring, Guds bat. Guds eln og iloder vælder ut med frelsens olie for ot glæde Guds so» her i linets sand. Glæden i Herren er et underverk. Den fom feiler her forfeiler frelsens fryd her i verden. Den som ikke fyldes av glædens opfriskende bæger biir risle liggende igjen baa livsstien. Sorgen er en fyndens følge og livsbrteper. Glæden i Herren er not styrke. Det er unegtelig ret at stanse list her ned glædetis station selv om vi ikke tillates at røre stort mere av vor indholdsrife salme. Den et en av Da vids største guldg rub er. Glæd dig i Herren. Glæd dig olene i og med hann. -Her er Herrens fortrolige samfund. Alene fortrolige venner fa n glædes famm en. Der isaat ikke glæd dig i motsagne nnabegaver eller høte åbenbarelser og bernryffelfee eller syner. Er bu glab i bin frelses Gub? Er bu mere glad i onbre mevneligc ting? Frelsens visshet altid med og at ha sit navn skrevet med „blodets røbe print" i livsbofen. Jesu Kristi min- dcbok, del er stort at glædes oner. Det er bare ben benådede som fon nyte fynbsfor- lobeliens salige glæde. Og har „braapetne en saahan fntakj bbab linets strøm i Salems ftab," hvor glæden al- brig ender. Når Paulus skriner,til sine fjære nanbeføffende i Fllippi, kap. 4, 4, så sier han: gleeb eder. Stans alt hedensk bekymrings stel. „Glæd dig an fuldt hjerte." Sele 3. 14 . Glæd dig du unge i din ungdom, sier vis manden. Glæder og fryder eder, sa Mesteren (elv. Ja. del er nødvendig at øfe av frelsens tilder med glæde. Enkelte gamle hellige (traaler an glæde, Sale 34, G, des nærmere tidens ende de naar. Det er inderlig for- iriskende at møle 70-åringer fvm stråler av gieeden i Herren, Sele 34, 6. Nu mine læfere, hvorledes er det med glædens flok? Bokser den på prærien, i skogenet ute bed kystenes han- fprængte strande? Faar ni si hare ytliie. Vi møler ikke mange strålende glade hirnmeldandeere. Men det er «lom cu kvægende luftning" noot det lykkes. Den 4de juli fløi mine to gutter med mig i bilen til Ofotisistrøket, Minnefoto. Hadde såt nys om at en an mine gamle venner trinde bli hstnmelkaldt naar fom helst. Det er over 35 aat siden vi først blev kjendt. Si blev helt for- undret. Life glad og smilende fom i gamle hager. Hans fremme hustru likedan. Endel gamle bevarer frelsens fryd. Endel mister meget derav og glædens koner for- andres til Hagefang. Evangelisten D. L . Moody brukte si: Cm jeg blev så gammel fom Methusalem, fao haeder jeg et bli stedse mere fintalende glad. Som bedrøvende, føt altid glæde. Om den neridige Santalmissioneer Børresen fortælles der, at naar mot- gangens bølger førte ham neb i Bokims grætehal så lukket han sig inde i sit bønnekommer til han med smilets velers påben kunde bife sig for folk igjen. Fndel liker at vise sig med lårebæffen. Iblandt er det vel rigtig. At greete med grætende er ret. Men den skage låteardeide fortiendes fom regel til frydefang ved næsle morgenlæsning. Glade mennesker (mitter. Deres omgang giør 08 faa godt. At høre .en frydefang om frelsen fuld og fri gjør os bedre end Babylons flagerop. Bi tjender vel alle litt til forsats skole; men også der moa glæden i Her- ten veere vor ftyrke. Sorgens ftrømme duer fjetten til- Den gjenfødte triften, fom skal leve det feirende liv mna lette faa nær Jefu frelserhjeete at han faar ånde på ham, så al Guds kjærlighets glædes fylde biir ut- øst i dele hierlet. Det delle hjerte dedtar. Herrens øine er vendt mot dem fom hat hele hiertet aapent, fom aandens arbeids- kontor. Dersom vi lever og vandrer i aanden, saa vil vi i rift ntaal faa erfare glæden i Herren. San oprinder hagen, ha de skal glædes tilsammen, den nu (anende og den siden høstende. Glædens belønning loves allerede nu; ti tftt heter så i næste linje: »San skal han give dig, hvad dit hjerte attraar." Her gaat salmisten dypere i glædens nådehan end ni daager tro. Ja, fsang nu et sekund. Se dig omkring. Sa ikke nor frelser hos Fa- deteen: Bed om hdabsomhelft J bil i mit navn, så skal det gides eder. Joh- 15, 7. Her er dybder av teologi og gudfryglighets erfaringer. Dedid pil der ha (agt: Der- fom du fonde Israelit — frigjort fra al svig — virkelig lår nåde til at glæde dig i frelsen — ikke deltager dig og plager dig med alle flags bekymringer og Morto- traoelheter, men med Maria-findet sænket dig ned bed Frelserens føtter, ha vis og kan han gi dig alt dit hjertes attraa og høiefle ønsker. Ti når Jesus biir hell for os, fon nil pi intet ha fom forstyrrer sjælelivets glæder. Han fylder hjertet med nådens rife gnyer. Han stukket fjælens tørst og stanser sjælens hunger. „Naar jeg hat dig saa hat jeg ikke lyst til noget dao jor den' — ingen lyst og attraa efter timelig vinding. Ver dens ære og ros og anseelse og rigdom og storhet. Je> [u8 er alt for migi Priser Herren, halleluja! Derfor naar du Blir helt glad i Jesus, faa vil du intet ha fora fearer ham. Ja, lå tror vi og faa taler vi. Den fom hat Brudgommen er bunden. Den lykkelige brub bryr sig neppe en bøit om alle andre mænd i ,heile nærer," Husker du det gamle bedstemor? Det glade ham brør sig Mot om sit leketøi. Bor brudgom er tik nok. Vi faar „liv og overflod" og all fom trænges til fand gudsfrygt og dellig kristen liv. .Stille, hand ønsker du mer!" Ja, hvad begjærer du metf vHvad attraar du mer? Bore hjerter maa flå aopne foreimlens sirtser og saa fulde kan de bli, at vi nu fom forsier hare Jesus alene. Han er alt i alle. Han i mig, jeg r ham. At begjære unødige nerdens rigdoms- snarer burde vi skamme oB for. „Bel har bu dulgt en ringe brub, men valget har ja frit," Han gjør o* evig rife. Hvorfor prale i kongeskrud? Naar heri gir os -de klæder fom smykker os ut. At prange for tronen fom dei- ligste brud." Med tidens sandaler tsil vi dårlig vandre på Zsans guldgater. »Han fra farer dig bevarer, holdet big uti Show less
DjVu hidden text layer I I I I Folkebladet, onsdag lin hannd." Linets bedsle lob lår bi har. Sal. 16, 6 og i b. 11 . Glædens fylde evindelig. Net, om vi begyndte tro på Gud et liset gran. Bi tror saa Iltet. Aoden adgang til faderhuset. Begjær av Herren. Han er ril for alle som paakalder ham. Han... Show moreDjVu hidden text layer I I I I Folkebladet, onsdag lin hannd." Linets bedsle lob lår bi har. Sal. 16, 6 og i b. 11 . Glædens fylde evindelig. Net, om vi begyndte tro på Gud et liset gran. Bi tror saa Iltet. Aoden adgang til faderhuset. Begjær av Herren. Han er ril for alle som paakalder ham. Han gir 08 alt fom gavner hao reisen hiet" til bryllupshuset på perle- hadets »gyldne strand." La 08 glæde og fryde os i forvissningen om arveret ho8 Gud og mens ni venter Her la ham fylde alle vore behov HI sit navns ære og pris. --- ----- Arbetd medens det er dag! Meddelelser fra og nm lndremteeimteti Formand: Pastor S. M. Hanfon. Sekreter: Pastor H- C. let!verfen, 264 Behar Ave., Minneapolis, Minn. Kasserer: Pastor L. R, Lund. 1912 South 4th Rockford, JU. Det gjældcr at alle er med l1 Kassereren for indremisfionen skrev i sidste nummer at det gear fmaai med inbtoegtene til vor indremission. Det vilde ifandhet være slemt om det ikke ffulde være mulig al faa ind nok lår til arbeidets drift, saa lavt fom utgiftene er beregnet. Det er trods alle trange tider og alt andet fom hin drer allikevel ikke nødvendig at indremisfionen skulde lide den fkjæbne sår ikke at naa det beskedne metal be styrelsen ifjor fatte for den. Det hare gjælber om et alle Arbeidet kræver det. De store marker i vort lonb, fom evangeliet endnu ikke har naabd, og hvor ingen firfe- flokfe tolder mennesker femmen til møte umGub, og hvor ingen søndagsskole gir de fmoa og de unge under- visning i de høiefle fandheter, hvor mennesker fødes og dør omtrent fom de giør ute paa hedningemarfene, uten haab og uten Gud, lever fit liv næsten paa dyrenes nipå bare med sanke paa at æte og drikke og Ieke, om de kon, disfe marker kalder paa os og minder os om vort ansvar, J denne fastetid naot Vi særlig famler vore tanker om hdad vor herte ost frelser moatte iitfiaa av menne- skelig, ja mere end menneskelig, lidelse og opofrelse for for dig og mig, skulde det ikke sætte vort sind i brand for vore medmenneskers åndelige bel? ■Hvis Den Lutherske Frikirke skal funne hævde fin stilling blandt kirkesamfundene her i landet man den og- så påse sin indremission. Det begynder at reducere sig til et finansielt spørsmål. Bi har miend fom venter på ansættelse, der er marker fom venter paa arbeidere, det er midler om at gjøre for et saa det beleggang. For selv om dilligbeten er der til at tjene under trange lår og liten godtgjørelse kan det allike«! ikke godt ske ulen nogen finansiel støtte. Det tril enhver indso. Det et kanske ikke så behagelig at bli mindet om bet, men bet er allikevel sande at glemmer vi vor inbtemis- fion så glemmer vi vor egen fremtid, H, C. Caspersen. ben 3bje april 1935 211 Fra Slgjtt, Jotoa Bi har netop hot nogen ekstra møter her i menig- beten. Pastorene J. S . Paulson fra Newman Grove, Neh„ og P. A . Strømmen fro Lamberlon, Mimi., var med os fra onsdag aften, 13—17de mer. Pastor Strøm- men kunde desværre ikke stanse til over føndag, men mantle reise tilbake til fit kald paa lørdag. Si hande bog den glæde at ha Paulson til oder søndag. Det bar velsignede møter fra første aften til den sibftc og frem- mølet bar nokså gobi. Torsdag og fredag eftennid- hag hadde vi møte i det norske sprog, alle aflcnmøtciie vor i det engelske sprog. Menigheten nord ved Randall fik også besøk ov brødrene. Søndag blev det opiat offer fil hedningemissionen i begge menigheter, og det maa sies al utfoldet var godt efter omftændighetenc. Brødrenes besøk og birke blanbt os Vil længe mindes og di sier dem igjen lak. Kvindeforeningen har også foresat en ekstra ind samling til hedningemissionen, og det synes at gaa godt for dem i deres foretagende. Bi har nu skolene igjen. To on bote ældre medlemmer er vandret hjem siden jul. Mr. B, C, Dueland fif flytte pan juledag. Han hedde isteret sykelig de to til tre sidste aar, og det sidste bar ban nokså hjælpeløs. Han efterlot sig sin hustru og flere barn, «lie .voksne. .Han var far til Glendora Dueland, fom flere vil hulske fra Augsburg. Sivert S. SBinfett bøde den 30te januar i en alder au næsten 89 aar. Han hadde ogfaa været sykelig en tid. Det vat om at gjøre for begge at være rebe. og bc syntes at Iæng- te efter at flytte for at være meb Jesus. „Salige er de fem bør i Herren." Til opmuntring for andre troende lunde det vel ikke pære ut av veien at fortælle at ogfaa her er en flok meb unge og ælbre troende. Flare av de yngre fanbt freb meb Gub ben tid pastor Knutfon har prest her. Det er gilbt og opmuntrende naar de unge finder fin pinds i menigdeten og føler onfdarct for det kirkelige arbeide, og størst av alt naar de unge har git Gud sit hjerte. Skul- de nogen ungdom læse dette som ikke har fred med Gud, faa vil vi gierne be en sådan at sake Herren i ungdom- mens aar, „før de onde doger kommer, paa hvilke du skal si, det behager mig ikke." Mac Gub velsigne og bevare enhver troende, gammel og ung, og gi enhver nåde til al Være fro hver i sit kalb. J. Solanb. ------- - O--- -- --- • Lift til et tænke over J et hiem og et hofpisal er bet be farlig fyfe man tar sig mest eb. Man bil fnavibi mulig rebbe lira syg- bom og bøb. Og det bet vi er aldeles ret. , J vore store byer gaat mange hjælpelst syke i bødens favntak åndelig talt. Ft stort sal av bisfe har mistel al forståelse ab sin hjælpeløse tilstand. Nogen kommer av og til inb i missionslokaler og hører. Disfe missioner giør jo Guds gjerning, men de mange gaar der aliib uhjulpne nedover og nedover til al død. Til kirkene gaar folk og finder hjælp, og de har sun det hjælpende redning fra Gud. og det er godt. Der faar de ogfaa høre at der er det de skal være. Gr de der til stadig under samlinger, sya er det bra, faar de bite. Det har jo sålangt fom presten og lebiten i beretningen Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 3bi? april 1935 faa sin pligt. De skulde jo til templet for efter fæbvofie al pære der. Men hand om ben faarebe og røvede da? Og hvad om de mange hjælpeløse i denne faf i bore byer. fom der kanske aldrig biir talt et Personlig frelsende ord til? En... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 3bi? april 1935 faa sin pligt. De skulde jo til templet for efter fæbvofie al pære der. Men hand om ben faarebe og røvede da? Og hvad om de mange hjælpeløse i denne faf i bore byer. fom der kanske aldrig biir talt et Personlig frelsende ord til? En mission, fom aldrig behøver at kofte nogen fas- fe en cent i udlæg? Er det faa at bi absolut maa altib langt bort over hanet for at kunne lyde Jesu sidste befa ling og utføre denne velsignede missionsgjerning? Jo disfc'tankcr og ipørdmaol hor meget grepet mig. Skal vi ikke tænke over det, at hedninger synker i dødens magt midt iblandt os uten Jesus? Men presker og fongere gear jo oglå til dem i mis- fionBIokaler, taler og synger. Ja. de gjør det til de faa ‘eller flere som kommer der. Rækker faa alt det til for de mange statkors hedninger, font hele liden synker mer og mer i dødens nat midt iblandt os? Vi Har frelsens lægende og reddeende ord. Vi gaar her, mange av 06 utett arbeide. Og ni hor det frelsende ord fro Gud. Ja Skal jeg faa lov at si litt mer? Du arbeidsløse — ogviermange—fætdigmeddinbibelogbinGuben lilen stund tii Gud fylder dit hierte med noget ab Jesu kjærlighet! Gå faa ut med den Hjælp du ha Har til nogen Bestemt persynlig med den hjælp og oplev Hhad Gud da fan og bil tilrette. Og du fom mener og sier, al du har alt at gjøre som du fon, slut med usandfærdig snak eg gå. near Herren tydelig kalder til god tjeneste. Mon vi ikke mer og mer hhkler 08 ind i oasedelig død, vi fristile idag? M. M, Midtdun. Længsel Al skapningen ftisker tilsammen i smerte. — øvi stunder og higer og længes dens hjerte? Forfrtenkclighelett med trældom den trykker; den higer at Bryte sin lænke iftykker. Forbandeliens otb efter mennesketallet bidt den gjennem hele naturen han gjallet. Det lød oder jorden — til dyret i skoben, til treeet, til fuglen, HI fisken i topen. Se, derfra er suset i skogtoppenS krone, hint dæmpende fukj hin forlæ,igselens tone. Te. derfra den blanding av sorg og 00 glæde, lom strømmer til øret fra fmåfuglers kvede. Og kunde blot stenen i fjelduren sale — den skulde den samme forlængsel "o3 male. Forlængiefen efter den nyskapte morgen, da alt eier lin — uten fynden og sorgen. Fortongfelen efter den dag der skal lue med edighets glans otier laveste tue. Den bag da Borherre skal løse det Bundne, og reise bel faldne og'stinkne og svundne. Da ulven og lammet skal græsse lilbapc, og fredelig drikke av livsvandels dråpe. Da Guds Barn skal fonde med palmer i hænde, med fange og jubel som aldrig faar ende. Jørgen Moe , Komme dit rike! Meddelelser fra øg om tzedrrfrrgemlartimretr Redigert au sekretæren for Cntifmm Soard of Staatone Pastor Ludvig Pedersen, præsident; prof. George Sver drup, vicepræsident; prof. Andreas Helland, fdretter- kasserer, lugBdurg Seminary, Minneapolis, Minn. Gjenlyd sea indsamlingen til vor hedningemission Der por nogen travle dager med utsendelse ab breve og ondet matersale, naturligvis; men det gik jo fnart og let oder. Men faa vat der likesom ikke noget mere en kunde sa fig fore; det bar bare at benso og haabe og be, at bet måtte lykkes. Og om arbeibet kan fyncS list anstrengende iblandt, faa er det endnu mere anstrengen de at vente og at prøve at be. En kommer til eti føle sin eg& abmagt faa meget sterkere. Ht vente og faa at kofte al fin sorg paa ham fom bar lovet at ha omsorg for 08, bet er ikke let at faa til. En vil nol kaste sorgen på Ijam, det tnefle ab den da; men man pil faa vanskelig faste al forgen haa ham og Deere frimodig og glad i for- oifsningen om at naar bor sak er i han» haand, ha biir Allerede under forberedelsene for indsamlingen har der flere fom skreb og gab h[fjende fin interesse for sa fen. Det har opmuntrende. Og noget finansielt resul tat har jo ikke at vente før nu denne ufe. Dog bar der somme fom tot fat faa strafs, af indsamlingen for deres vedkommende er færdig, delvis iolsald. SaaledeB er førstegrøden alt begyndt at komme, og den er lovende. Selve denne førstegrøde viser, at om det hare fan lykkes at faa alle, citer ialfold de fleste med, ha skal utfol det bli gobt, ja, oder forventning. Men alt beror paa dette, at deltagelsen biir almindelig. Der er ikke debt om store stemmer fra den enkelte, men om „mange beet le smart, " Foreløbig har jeg ingen ide om i hvilken grab deltagelsen skal bli almindelig. Det bll sørst re sultatet visa. Men så meget er sikkert: Utfoldet Bil bli gobt eller hanrlig, alt eftersom deltagelsen biir alminde lig, eller der et mange fom undlater at ta del. Saa maa ha ogfaa ansåret bli deres; bet fan ikke Deere an derledesLi La 06 Betle skulder til skulder og løfte i flirt, faa skal det lykkesjtf løste den barde fom nødvendigvis må bli for tung for nogen faa. Og Gub skal ha æren for alle ling i menigheten. Også i betle nummer an bladet offentliggjøres en årsrapport, denne gang fra pastor Arthur S. Disan. Også den skulde fylde pore hjerter med tak til Gub for hans nåde, Ogfaa ben taler sit tydelige sprog: Det nytter at arbeide. La os takke Gud og fatte mod — og glæde 08 ober anledningen til at faa pære med i Her- rens gjerning. A. H, Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet Sen Itilsomssæ charier, ærgm, THE LUTHERAN FllBfcHURCH PUB. CO. 204 Cedar Avæmea. Mdemoaøælla, tM-. H. C CA3TP1MH I libsøæ___________ . Minneøpølis, Skien., dem 3dje april 1935 len høiere krtotelige unhrr- trtaning Som oplyst gjeniagende er det i The American Lu... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet Sen Itilsomssæ charier, ærgm, THE LUTHERAN FllBfcHURCH PUB. CO. 204 Cedar Avæmea. Mdemoaøælla, tM-. H. C CA3TP1MH I libsøæ___________ . Minneøpølis, Skien., dem 3dje april 1935 len høiere krtotelige unhrr- trtaning Som oplyst gjeniagende er det i The American Lu theran Conference en del kommissioner, arbeidsutvalg for et særlig stykke arbeide, og blondt dem er også Horn- mission on Higher Education. J denne kommission er Missauriernc interested, omend ikke repreefentert, og den mand fom brukes fom bindeledd fra Misfouris fide er dr. øankofe. Han ynder selv at benævne sig .Lutheran Da denne manb er meget interested i undervisnings- ipørsmaalet blev han av kommissionen for høiere under- visning debt om ot skrive en avhandling om jaken. Dette har han gjort og Folkebladet et veb kommissionens sokre- tær dr. øreus, tilstillet første del an avhandlingen med begjæring om at trykke ben der i bladet. De andre dele Det er ikke godt mulig at trykke det i sin delhet. No gen utdrag bil dog kunne gi oplysning om indholdet. Dr. Pankoke påftaar at der i de sidste seks aar er ieregeat en forandring i skolekredsar angående under- visningens uendelige karakter. Han henviser fom tegn herpå til en sale an præsident H- Gage ved et møte i Atlanta i vinter. Dr. Gage mener at det tidligere me kanistiske lyn på opdragelien han veget for et mere (piri- tueli; det blir nødvendig edt to Grib meb i^opdragelieb- arbeidet, mener dr. Gage. Dette utlægger dr. Pankoke fom et.(omdeles gunstig legn for kirkestolene og en heldig anledning bil herved tilby fig. Det bil frigjøre tirteskolene fro ben tvang og i ndflybelie de har ligget under fra den sekulære skoles panvirkeitng. Det fætter for kirkestolene et undervis- ningsibeol av hør rang. Den madende aanb habde været den at unge menne- sker kom til skolene meb det ene mani for øie, at tjene penger. Hodfbbegten pil herefter mere kunne lægges på uthannelfe an karakter og til nyttige medlemmer av kirke og stat ssamfund. Seks ling hor influert undervisningen i de fenere aar, mener forfatteren; 1. Jnbflybelfett av fbantitalipc standarter. (At bet er masson og mængden det kommer nu på.) 2. Store skolekomplekser og bibtløftig adrninv itrationsmetode. 3 . De mange (man furfer og ktirsuS- forboblinger. 4. Jnbtrængen to de fysiske videnskabers metode og synspunkt på de sociale videnskabers felier. 5. Den mening at opdragelse er en videnskap og ikke en kunst. 6. Cg saa endelig den trange, fperialiferte, bol- itanmæssige (factual) uthannelfe av lærere. Alle bisse faktorer lilfammenlagt, mener forfatteren, tjener til at gi den høiere undervisning et materialistisk præg og livssyn fom utelukker aanbsintereBfene og lev ner intet rum for høiere idealer. Sot kristelige overbevisning tilsier o», fortsætter han, ot materielle ting kontrollerer ikke vort liv og et ikke livets høieste metal. Livet fremhæver aandens herrebøm- me, og den magt som famler alt og kontrollerer alt er Gubs aanb, ikke hare i religionen og i kirken, men og- fon i folkesomfundet og i naturen. J bet videnskabelige livssyn har det uberørlige (intangible), skilt som sinb, aanb, ibenler, følelser, Iæng- sier, og øiemeb, ingen plads. For dette syn er noget saa- hant fom Hubsan Taylors motto: .edt bevæge Gub veb bøn" galmandssnak. Troen daa Guds nærværelse i ti dens kaos, fulbførenbe sine planer, er en mysticisme fom er ben moderne aanb uværdig. Troen paa korsats detyd- ising i historien nedgjennem aarhundtene aabenhater hare en minbreuærbig intelligens. Den Bidenskobelige aanb er interessert i de ybre ting. det fom fan tas og føles harr, maales og veies. Den har intet tilovers for de inbre livsmomenter fom for ben kristne er livets txt- fentlige ting. Derfor har det kristne tollege frihet igjen til at tjene Gub. Der gaar forøvrig gjennem vestens civilisation en længsel efter befrielse fro det mekanistiske, fra materiens lænker, og efter livets åndelige værbicr. Denne læng sel ringer gjennem libens bisbarmonier (om tonene fro det {tore orgels brutte {trenge. Det kristne college har nu anlebning igjen, likesom i pionerbagene, HI at løfte menneskenes hjerter op op uføret og dantroen og den (ynkende civilisation HI tro paa Guds nærværelse, og kan satte mob poony til at bygge noget nyt og bebre. --------O-------- Dersom di man drikke For den gifte mand (om endelig mon drikke »ar det en fom foreslog: Start en saloon i bit eget hiem. Sær den eneste kunde. Du bil ikke behøve at betale nogen license. Gaa tit bin kone og gi hende to dollars til at kjøpe en gallon whiskey, .Huskatdeter69glasien gallon. Kjøp bin drik hare an din kone. Naat den første gallon er goal bil stun ha otte dollars til at sætte i hanken og to dollars HI at starte forretning igjen. Skul de du lebe li aat og fortsætte med at kjøpe booze ao ban de og saa dø med ormer i støvlene dine, vis hun ha pen- ger nok.lil at begrave dig anstændig, opdra dine barn, kiøpe h4deog lot, gifte sig med en ordentlig mand og skutte m^at tenke paa dig. i ----- ---------- San litet fem Folkebladet har tiladers for striden mot „unionismen," skik (om bi fjender den blandt lu- ideranene, kan det dog ikke fe hvad virkelig kristelig ut- bytte der kan komme av sammenkomster av protestanter, katolikker og jøder for at fremme religionens sak i lim- dele Hvorban ikke-jøbiske præbikanter skal kunne sale om religionens fremme, og derfor nøbvenbigvil fremhæve Jesu Kristi enestående betydning for menneskedelen, uten at forarge jødene, ja. bet overgear por forstand. Ekler Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 3dje april 1935 ham at kjæntpe med Gud for sine kjerre og tillike det ganske folk. Om mismod og forsagthet bil gjøre sig giældendc fnat vi holde fost ved Guds løfter, faa vil Gud endog si: jeg kommer ham og hende ihu. j tillid til Gud foot vi synge... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 3dje april 1935 ham at kjæntpe med Gud for sine kjerre og tillike det ganske folk. Om mismod og forsagthet bil gjøre sig giældendc fnat vi holde fost ved Guds løfter, faa vil Gud endog si: jeg kommer ham og hende ihu. j tillid til Gud foot vi synge med de gamle: Bælt alle bine veie og al din hjerteforg dan ham fom har i eie den hele himmels botgl J november habde bi også et tre hages møte av Ebenezer forening, hvor Herren dat nær. Lakket bære Herren for sin nåde mot 08. Måtte Guds nåbes flob folde hare hjerter til at utføre hans arbeide i bet kalb og ben ftilling enhver er sak Det give Gubi R. Jtv am me. —e— Mr8. Anne fiorfon Andrew Larsons hustru, Anne, bøde pludselig efter fire nars sykelighet tirsdag ben 12te marg 1935 i deres hjem i Osakis, Minn. Hun bar føbt 26de juni 1859 i Serhalen, Norge, kom i 1889 til Amerika og blev i ja nuar 1890 gift meb Hnbrero Sarsan, bror til avdøde emirsær O. M. Hnbetså. Efter de i ca. 40 aar Habbe bobb haa fin pene farm øst for byen flyttet de inb fil Osa kis og ledet et mere lilhafetruffet lid, men fom før le vende interessert i alt Guds rikes arbeide. Fontlen manden efterlaier hun en bror, enkemand Hrnbt Hanfon, og to søstre, Mrs. Mikal Vangstab og enke Sophie Stnberfon, alle pcb Osakis, Minn., lifesaa otte barn og feksoftyve barnebarn. Barna er: Mrs. Dan Peterson, Minneapolis, Loms Satfon og MrB. John Nelson, Osakis, Mrs. Perry Earle, Mankato, Mor- tha Sarfon, Wadena, Arne Sarfon og Mr-. Ole Kleppen, Osakis, og Mabel Sarfon, Minneapolis. Alle tilstede pcb begravelsen fom under stor deltagelse holdtes i Slim menighets kirke lørdag ben løbe mats. Pastor S. Bang- flab aapiict meb skristlæSning og bøn, menighetens prest, D. kl. Frickfon, lalle over den 23de salme -ø den sam me tekst som bastor M. Sætterli brukte deb Leons viel se 45 aar siden. Undertegnede, kjenbt og pen av fami- lien siden 90>earene han holdt skole bede samt pastorene J. S . Strand og O. Galstab talte tilslut. En manbs- kartet og en av menighedens unge meenb, John Jkluken, sang skete fange ber i høi grab bibrog HI mindegubstjene- stens sektlige k ar akter. Sønhag eftermibhag .famledeB stegt og venner i An drew Larfons hjem lit en flille avskcbsftunb før be brog hver til sit. Mindet om en elsket hustru og mor rørte ved alles hjerter. Ved morgenanhagten tirsdag habde be læst, samtalt og bedt fammen over 2 Stor. 5, 1—10, og nys før hun ulånbef habde hun høilisat ropt ut: „Jeg skipper big ikke. Herre JesusI" Sønhagen fontt, ben 10de mars, fat de to (ammen foren radioen lyttende til bailor James Grønfeths præken oner teksten: Jkjøp den beleilige libi Og be taltes peb om hvor gobt bet er at være beredt til at fare derfra for allib at være ho» Je> fus. Nu fat ba denne sørgende og bog tifnemmelige familiekreds og lyttet foran ben famme rebsa HI bastor Grønfeths præken og trøstende stillett og [ange til minde om den hjemvendte mor. Pastor Grønfeth hadde ogfae en færffilt hilien til Andrew Larson som feiret sin 75de iødfeisdag. og til hans sønnesøn, Andrew Gilbert Sar- fon, forn feiret sin 17de føbfelihag, samt en hilsen til fa milien* skegtning, Lars Kleppen, fom har 85 aar den hag. Det var gobt for unge og gamle al lå lagt sig haa hjerte @ub§ uforskyldte naobe i Kristus til frelse og hanb om evig herlighet hos @ub. Minbefranfe meb gaber til kirkens skoler og missio ner blev lagt på Mr8. Anne Larsons baare. Hun bor en selvopofrende kvinde. W. M . Hagen. To degrobelfet Fredag 22be februar blev Mrs. Halvorfon ab Trinity menighet, Palermo, N. D ., begravet. Hun bøde onsdag ben 20be februar i en alder av 86 aar. Hun var meb. lem av Christiania menighet. Dakota county, Minn., før hun fommen meb barnene flyttet til Palermo, N. D. Un dertegnede talle paa norsk og ftebets preft, bastor Nykken, talte haa engelsk. Der bar dukker sang og flere gaver til missionen. MrS. P. C . Wolla av 9san8 menighet, Tioga, N. D., blev begravet lørdag 23be februar. Hun bøde onsbag 20bc februar i en alder av 82 og et halvt aar. Begge disfe avla en frimodig bekjcndelfe om sin frelser tom fit folighetå haab. Og paa begge steder var ber en flot skote av ham og barnebarn fom viste sin deltagelse vcb mors og bedstemors begravelse. Velsignet toere pionerkvinbencå minde! E. M. Hanfon. Trips Sifcbok, pent inbbunbct, kon erholdes helt frit pcb skriftlig eller personlig benoenbelse til Den Nor ske Amerikalinje, 129 So. Third <31, Minneapolis, Minn. Boken indeholder oner 400 norske falmer, folke sange og Diser op alle kjendtc, norske diktere. Den Norske Hmcrikalinjes aktier staar nu i ko. 156 ifølge sidst motsagne kootteringer fra Oslo Børs. Ester den nunærende kurs biir betie $36.52. PaS Dem for mæslinger i 1935 Av br. Jahn L. Rice (Health Commissioner, New gjort Gisy) Hb en eller anden grunb optrær mæslingene bare onbethbert aar. Sunbhetsvoefenet og læger over hele sanbet har været opmerkfom paa dette ftenornen og bet nu når be maa Deere daa bakt mot sygbommen. J New Øotk og omegn optroabte mteslingene inbtil for nylig pæfentlig i nor meb life tals men i 1931 flog bel om til ulikc lal. Der på flere tilfælder i 1933 enb i 1932 og 1934, og man denier derfor at 1935 skal bli et mens- lingaar. Forældre bør nære på Daft mot sygdommen og holde barna horle fra forkjølebe lekekammerater. Mange fortelbre anser endnu mæslinger for en helt ufarlig sygbom. Faktum er at ben nu er syrligere enb bifterit og i mange store byer foraorfnker flere bøds- fnib Blandt småbarn enb bifterit. Smittestoffet findes i næfe og hals og sprer sig peb hoste og nhsing. Til at Begynde meb arter sygbommen sig som en almindelig forkjølelse meb hoste og satte. Efter en eller to bages tib optrær bet karakteristiske ut- sket og sygdommen er ha let kjenbelig. llhelbigbis hor ha smitten allerede sprede sig lit andre Barn og bisse bil ba faa sygbommen i løpet op to ufers lid. For ham der bar næret uliot for fmitte anbefaler læ gerne nu en injektion av farens eller morens blob, for at sygbommen skal bli mildere og minbre forlig. For- ældre bør lægge sig betle på hjertet og biskuiere syfen meb familiens læge låsnart be opdager at barna har pæret t|fat for fmitte. >>F-L. I.S." Show less
DjVu hidden text layer Folkebladets onsdag ben 3dj
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladets onsdag ben 3dj< april 1935 VOTE OF APPRECIATION ToMr. andMrs.O.A.Hain: The records of the South Minneapolis Total Abstinence Society give your names at least 85 times. This means that at least 85 times you have clone a kind deed without any idea of reward. In some cases it meant hours and days of work, and occasionally weeks of carrying a line of work on yout-minds. Nor must your liberal contributions in money and refreshments be left unmentioned. We wish to remind you that no deed of kindness is ever lost; and in the names of ourselves and our fellowmen we thank you for your cheerful ’help in a cause that is truly great and pleasing to The above was unanimously adopted by the South Minneapolis Total Abstinence Society Fe bruary 25, 1935. G. O . Oudal, President, J. J . Skørdalnvold, Fin. Sec'y. Lregetibsskrift abbettt mot nyt nWnogringsmibbtl J de fibile atten muaneber har ber bæret reklamert sterkt for et tilse, letvint avmagringsmibbel. Nu kom mer „Journal of the American Medical Association" med en leder der advarer læger, pressen og publikum mot brulen av betie middel, koldt .olpho-dinitrophenol." Tre versaner er døde og mange et biti safe efter brisken. Man anslår ni co. 100,000 personer i de For- viicdc Stater hor benyttet midlet ! Iøpet av foregoaen- de aar, i den Iro al de mi uendelig hadde fundet et mid- del til at reducere titen ubehagelige følger. Det medi- vinske tidsskrift sier al betle avnmgring6mibdsl brænder op legemets oderfløbige fobi og kulhydrater riten al an- gripe protestten. Meddelelserne om midlets virkninger liar imidlertid faat mange læger til ot floppe anven delsen indtil nidetc undersøkelser bar været foretat. - Hnbutjlet har pæret en an de ubehagelige og ofre ieniroligenbe følger ap bruken. Det lyne« ikke at skade leveren eller blodcirkulationen, men det er mulig at det pirker skadelig pao de røde blodlegemer. Midlet kan nu fanes paa el bvikkenfombelft „drugfsare" og tidsskrif- lit deflager at det ikke har været nogen restriktioner ved salget. Medicinens store fordel — og bedste reklame — vor al.det var lå let at anvende. Hit den tykke mand eller kvinde behøvet at gjøre var at (vælge tre piller om dagen og inden co. tre måneder opnaaddcs normal Lægejou rna le n fremhæ ver betydningen ad at alpha- dimirophenol bore sælges paa lægerefept og at anben- drljett blir nøie kontrollert av læge. Selv læger burde bare benytte dette middel naar avmagring er absolut nødoenbig for funbheten og de almindelige avmagrings- dietter har været forløft uten resultat. »F. L . I . S ." Cjforb vækkelsen tor sig ab Langesund Ctiordbebægclfen er fremdeles life virksom som den var den hag den Iraadte offentlig frem i Losjen i Oslo. Den tar sig av mange skags stridigheter og rotløfe men nesker paa møter og prihar. M har hørt om en arbeids- tvist fom blev bilagt, og nogen eiendommelige forret- ltingcr fom blev ordnet og egleskaper [om biet til bbab de oprindelig var tænkt. Men det er jo ikke hver hag at Oxford safer at gennemsyre en del by, (elv om denne ikke er ftørre end Langesund, An en eller anden grund drog to prester fra Oslo til Langesund og traf sogneprest Simonsen og nogen av hans bitre motstandere. Der blev halbi store Oxford- møter, offentlige og private. Og faa hændte det at fog- tiepresten og Oxfordprestene fra Osko indbød alle sogne- prestens vener og fiender. „Ran man ha fred med Gud og ufred med sine medmennesker?" spurte Ojfordpreflenc og overlot det til sogneprest Simonsen og menigheten at svare paa dette saare liketil spørsmaal. Resultatet blev at sognepresten had om tilgivelse for det han badbe syndet, og faa stod okle de andre frem og gjorde det somme. Det bled fred og glæde i Langesund. Et stort antal av de før [aa stridige Iangestmdere er blit fpurt om dette er en darig fred. Vi vet jo av er faring at uvenner kan bli venner og haade den ene og den anden fiende kan forfoneB, men aldrig hor en vel hørt tale om at stribende kristne, fom forsåter sig i slei den med bibelsteder og tolkninger og fortolkninger ab skriften kan bli benner? Men samtlige forsikret at be bobbe bæret nogen dumrianer og omtrent det femme fa presten. Nu er det rakt frem hænder font er Mit mottot og trykket, og nu han de slåt en ftrek oner alt det gamle, blev bet fogt, og det høres ut syrn om de mente det. Striben i Langesund er altså forbi og lammene og ulvene græsser fredelig sammen, hvem bet nu er au dem som er nip eller lam, det fpør de ikke efter engang. (Fra norsk blad.) En mors belønning Jeg (aa en lisen skri flige op i horisonten. Nogen øie- blikker efter habde den spredt jig ober hele himlen, og [nort strødde den en forfriskende regn over jorden. Jeg sya en lilen beet styrfe ned over berget og slynge sig gjennem halen. Mange fmnn dasbrag forente sig meb den indtil den tilskul hannet en stor elv som paa sine mægtige bølger har store fartøjer. Jeg så et litet frø lagdes i forben. Ragen brøl inb og folens varmende stråler vakte liv i det lille frø. Om nogen hager såes bc spæde blab av en liten Plante. Den vokste og skjøt op i højden. Og om nogen år har bet av det lille frø blit et Iøtrikt træ på hvis grenet hinke lens fugler bygget sine reder. Jeg så en liten gut [laa ved sin mors knæ, og jeg hørte hvorledes han av fjende* lærte sig en av ZionS lif lige fanger. Jeg så ham døie knæ ved hendes fide og de at Jesus måtte velsigne hans forældre og alle men nesker og bevare ham fra synden. En tid derefter fan jeg ham med fine skolebøker. .Han sya alvorlig og tanke fuld ut. /Jeg gik en gang til søndagsskolen, og der hørle jeg ham føn ung mand sale til en flok ham han hadde samlet onRing sig. Han opfordret dem lil at over- iote sig til)harnebennen, den herre Jesus Kristus. En sang lid derefter gik jeg for at høre Guds ord. Den unge gut var nu blit en mand, og jeg hørte ham tale om relieerdighet, kyskhet og den tilkommende dom. Jeg vendte mig om og fan hans mor ved hvis side han hadde bøiet fnæ og fra hvis læber han først habde tort at de i Jesu navn. Nu var hendes haar hvitt og hendes fin- der furet av alder, men ydmyghet tronet ban hendes bande og himmelsk freb lyste gjennem toaren i hendes øine. Dg i denne saare synles jeg at fe den rørelje fom Show less