(50,861 - 50,880 of 50,933)
Pages
-
-
Title
-
Folkebladet March 1880, Page 06
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer Fra Board of Trustees. Augsburgs Seminatiums Board of Trustees holdt Mode Aden Marts. Cftcr be lobende Forretninger blev bet Seminariets sinmiciclle ©tilling der sær deles maattc blive Gjenstand for Boar ders Overveielse. Ten befanbte» i en saarc lidet pnstelig Forfatning...
Show moreDjVu hidden text layer Fra Board of Trustees. Augsburgs Seminatiums Board of Trustees holdt Mode Aden Marts. Cftcr be lobende Forretninger blev bet Seminariets sinmiciclle ©tilling der sær deles maattc blive Gjenstand for Boar ders Overveielse. Ten befanbte» i en saarc lidet pnstelig Forfatning. I etas sen var fun $25.00 . Dcn en gelske Lærer havdc for to Maancber af fin Tib faact Betaling ved Sann af Skolekasse», tom jclv fun vanskelig lan flare siq Aarct igjemtem. For Febryar havdc Kasserereu tilffudt $40.00 as fine private Midler' for at uudgaa llbehage- ligheder der kunde blive stabeltge og yd- mygende for Stolen. Professorerne har intet faaet for Januar og Februar; og da Rcgnflabcrnc uduijer at dev i dc tidligere Aar hut cr inbfommet fanre lidet ProfeSsorlon cftcr llbgangcn af Februar, turdc bev neppe heller iaar vented synderligt ester dcunc Tid out iftc itogcii Extraaustroengelse gjorcs. Professorerne otlbc soaledes udicrites for at btioe jaa gobt font udett Lon tigehl Aarsmpdct. Men med endnu ftcvrfere tirau lorn • Valtmarv Renterne paa sidste Loan, $00,00, der var forfeldne libic Marts og font, out be ikke bleu betalte, dilbe beyirle at Pantelaanet bleu „foreclosed." Boardet oar solgeligt uptit at gjøre noget for at mode Bauffelighedcvnc. Mett dc uave alle enige otn," at out det var muligt at uudgaa nyt Lann paa Btlguiugeu, uitdv dc gsorc, hvad dev stod i deres Magt, for ialtsalb at vinde Tid til at henvende fig til Samfuudetø. Prester og Menigheder meb indftænbig Opforbring at gjøre en Anstrengelse for at uudgaa Nodveitdigheden nf ct nyt Pantelaan for Aarsmpoet. Te kont derfor overens om paa dercs vgite Nairn mod tre Måneders Note at låtie cu Sum af*600.00 for dermed *123456 out muligt at holde bet gaaenbe indtil I llbgangcn nf Mai. Hvis ikke til dcn i lid dc nødvendige Midler cr iubtomne, j vil det blive muidgaaetigt at gjorc ct | nyt Pantelaan cftcr Behovet, ct Skridt, i hvori Boardet fanledes trov at have Ret , at frnfiøe fig alt Anfunr. llbgiftcviic til j ProfcestBreritc og deu eugelile Lærer vil | til llbgangcn af Juiii Manned vewe I ontfriug *1000.00, dvr fammeu med an- j bcnfReiitticvmin paa bet gamle Loan vil gna op til hcnimod $2000.00 . Under disic Omftændighcbcr cr det Llevct Board of Truftccs Pligt at op- forbre alie Menigheder og Prcrfter i vort Samfund at glare cu alvorlig An* strengelse til iuben Mai Maaneds Ut>- gang at tilveiebringe og indfendc til ZamfundetsKasseter oneimæontc Penge sum for at uudgaa Nobvenbighcbcn af ct He byrde Seminariet meb ct nyt Pantelaan. der efter Bonrbcts Forme ning oil være itjæbnefvangeret for Slo1 lens Beffttaeu. „Fotteblat>er fenbeS nu iom Tillægsblad til Lars Cftebais Blob . Beftlantvpoittn." Lidt nitre rnn Brofc6(or=%on>. (Af Hon. I. A . Johnson). Omcndffjonbt det vildv veerc ønjfetigt, at Ttsliisfiouen oin ProfeSsorsond havde taget en andeu Reining, har dcn sted- fluidnv Strid vift ikke været ude» Gavn. Der har været adskillige Elementer intob fast Brofcøforfonb, og hande intet være foretaget før Koufereittscns Aars- mode, ciide man jandfynligvis efter beit Tid have faaet Striden; nu gaar dcn fontb. Jeg ved 'filtert, at ikke saa fea bar onfeei det for en Umulighet» at faa famlet noget Fond, og af dett Grintb vildc dc have været intob det pon Aarø- modet, medens Noglc crc imod det priiv cipielt, da dr tror, at Stolen bliver en altfor stor Magt, dersom deu Miner fat ; paa ett fast Fob", etter dc tror, at Proses- | somite soar attfor stor Indflydelse, der- j som dc bliver ordentlig lønnet, medens i netop det ntobfatte cr Tilfælbet. Nnar M idler cr tillioande til pna en ordentlig i Maade ot lotinc Lærerne, saa fan Sam j sundet naarsvmhelst nfstebige En. som ; det ikke fynes om. forbi det ba leet fan i få en diiclig Lærer igjen. Aten nnar I man ikle 1 onner orbentligt, fan titan i mon beholde, hvad ■ mon har, af dcn ; simple Grrmd, at man ikke fan fan itogett Nnar Aarsmodet lommer, oil man sir.de,"æt Spørgsnmalct cr faa omtrent lig nbbebntcret. Enhver uil have op gjort fin Mening, og man lan gaa lige j til Sagen. Tet vil ogfan inben ben < Tid verre nogclilunde let at fe, eittefi bet ermu1igtatfamleFondellerei, saa at alle Beterufclighcder med Henson til I ben Side nf Sagen vil være fjæmet. Tet er viftnof saa, at Cpposiitioneu hindrer mange fra at subskribere til Fondet, men faa fteorfe maa dog be være, som n u arbeider for Fond, at be fan komme tit Aarsmødct med cn saa- vidt stor Sum tegnet, at det bliver flart for Enhver, at nanr ogfan „Prote stanterne" bliver meb, saa soar mon let et Fond. Tet fremgaar af Diskussionerne, at be allevfleste «Protestanter" iffe cr imod Fond, men imob Jnbfamling deraf in- ben Aaremøbets Beslutning i Sagen. At der er Grunde, stjont efter min Cp- fatning aldeles utilftræffelige, font tolér til deres Fordelt er unægteligt, og be byr respekteres: men deres Grunde fal- der jo aldeles bort, near Aoråmødet har befluttet, dg da er der iffe længcre noget i Beien for fuldfommen Enighed mellem dem. som ønske, at se Fond oprettet. Nogle vil beholde sim Mening, om at simpdsbestuiningen i Minneapolis var forhastet, Mottoerne maa respekte res. Jor mig lew maa jeg sige, at der. som jeg havde forudfeet saamegen Oppo sition, saa havde jeg raadet til Udfættcle se, omcnbftivnt jegtror,'of Opposttionen cr uderettiget. Men man bør respek tere Andres Meninger fom kan være ligesaa gode, jo moosle meget bedre end vore egne. Jeg synes ogsaa paa dcn anden Side, at nnar Bssluhtingen en gang var fattet; saa havdc bet været meget bedre, om „Protestanterne" havde sagt som faa: „Vr cr i Favør af Fond og vil hjcclpe Sagcitå Fremme saamcget fom muligt, såsnart som ©amfundet ?ior‘ fattet Besiutning. Som det er, nar de, som har andre Meninger, ar beide ilden yort Samvirke inbtil Aars- møbet." Det var dog cn ondett Side af Sagen, jeg egentlig uilde berøre. Jeg ser, at nogle, fom cr i Favør nf Fond, uil have det laa, at bc i hver Menighed samlede Penge ffal forbiive i og bestyres af Mc nigheden. Planen har ikke været ltd- viklet, saa at jeg ikle ved, hvorledes man tænfcr at bestyre Pengene cftcr dcn Plan. Vil man gjøre det således, at flere vederheftige Mernd i hver Menig hed personlig skal være anfunrlig til Åbonfcrcntfcn for det htdfamlcbe Belob mod tilbørlige Renter, og give skriftlige Beviser elter Noter for Pengene, saa at man blot har disse Mænb at holde fig til, saa har jeg iffe noget imod Planen ; men er Meningen, at man kun skal have Menigheds be slutninger at holde fig til, og Menigheds kasserere (udeti personligt Ansvar), faa er jeg bestemt imod Planen. Vi har disse Menig- hebsbeflutningcr nu, men de frembringer ikfe Lærerlon. Jndsamling nf Fond vil uærc aldeles omsonst, derjom en faa- bait Plan bliver fulgt. Der ev 270 Menigheder. Man stk nltsaa 270 for- skjellige Bestyrelser, meb tre eller fent Gauge saamange BestyrelseseMedlem- mer. Hvad vil Folgen blive ? Sp.ørgs- maalct besvarer fig selv. Om en fort Tid cr der ilke noget Fond mere. Engang i Tiden var ber flere Penge i Unionens Statssasic, eitb Unionen bchovede, og Sporgsmaalct blev da, hvad man skulde gjøre meb dent. Ende lig blvv en Lov antaget, at Pengene skulde liblaancs til Stnternc i Forhold til Folfemængdcil, indtil Unionen beisa-- vede bent, og dc blev udlnaut, men ald rig tilbagebetalt, omcnbffjont Unionen not har behovet dem og har betalt meget hvie Renter paa egne Laan. Man har talt oin at indforbre fra ©taterne; men det bliver aldrig noget nf, og neiar det gaar saaledes med Statcvue som er vederheftige, og hvor man kan bruge Lovens Arm til at inddrive, hvorledes oil det gaa med Menighederne, som ofte oplojes, og hvor man ikke lunde gjøre nogen Fordring gjælbende? Nei, der maa cu EentraleBestyrclfe til, og denne maa have Pengene til fin Disposition. Men jeg er i Favor af, at Pengene forblioer i ben Menighed, hvor be cr tegnet, forsaavidt, at der cr dc, fom vil laane dem mod tilbørlig Sitterhed og Rente. Efter denne Plan vil hver Menighed kunne vide, hvor de tegnede Denge er, om den fan pnffcr. Men oil Menigheden således have Pengene i sim Midte, faa maa den se til at itaffe fiaantagere, fom vil stille den foreffreune Sitterhed. Det siger sig selv, at Pengene først og fremst bliver udlaant i Menighebmtc, dersom man "ber vil have bein. Pengene bor udlaanes pan faa lang Tid, som muligt, mod Pant i Lnubeicnbom, cftcr saadatme Regler som sorsigtige Selsla. ber eller Privatmcrud have. Det bliver ogsaa en let Sag at faa saadanne Penge udlaant, da der i Mcnighcbcrnc cr nof as gode og pnalidelige Mænb, som vil paatage fig at Dærbfættc beit Gjettbom, der bydes Sifferbeb i, og Erfaring viser, at Peirgelaanere foretræffe at laane fra Scislabcr, hvor ber er Betryggelse mod, at Fordringen indleoeres til cn Sag fører fooinart dcn ev forfalbeit, om iffe Sfylbereu har Pengene, om Sikkerheden er ttoksaa god, blot for at faa et febt Gebyr. Bi ved, at det gaar ofte faa- lebeé til. Foiidslaan kunde jo sitaa for bestandig, om bet ønskede», sorudsat ot Renterne betalte» og Sikkerheden unr tilftræffelifl. Hvad Slags Bestyrelse for Fondet Konferentfen kommer til at faa istand, ved jeg naturligvis ikke. Efter mitt Formening bør den besta a nf 5 Mænb, med en .siaéfercr, der stiller tilbørlig Kantion for de Penge, han mnatte modtage. Bestyrelsen eller cn Majo ritet af samme man cfamincrc Lannan- bragender, og fæiligt give Beretning til Slonferenticii meb ett Liste over de ubestaaeitde Loan og ben for hreili Lamt Mede Sitterhed. Demte Liste ffal være tiigjængclig for alle Konfcrentsens Medlemmer, samt alle, ber har bidraget til Fondet, og dersom nogen tror, at der er Laau nden god Sikkcrhed bør han falde Bestyrelicns og, om nøboenbigt, K onferenttens Opmcrrffomlteb til samme. tiasfererens Rapport vtl udvise Kil- derne, hvorfra Renterne lom: ftoar : der noget til Rest, sinder matt snart ! Aarfagcn. Jen saadan Plan er der efter mitt Formening en saa god Betryggelse, som j bet er muligt at faa. Tett er langt | bedre end at have Pengene i Bonds, ■ der saa let kunde faa Binger og stuoe ' bort. Men disse Pantelaan fatt ikke | inddrioes i en Hast, om end Kassereren ' vilde gjøre det, og om han gjorde det, vildc det vætte Opmærksomhed. Han lunde iffe faa store Summer t sine Hæu- der paa cn Gang. Jffc heller vilde der blive noget foært Arbeide forbnnden denned. Sæt ot hvert Lean var gjemtemfmttig stort $500 (nogle mere. noglc mindre), og Ti den var 5 Aar. Ester at Pengene, ($50,000) engang var udlaant, blev ber alttao lttn 20 Laå at gjøre hvert Aar, fom da vift er et oyerfommcligt Arbeide, ! medenå der lim var 100 Rentehrdbe- talinger, Roar Pengene først er ud* taant, tror jeg, at man let fan fan ett god og paolidclig Mattb til at være Kasserer for det for cn aarlig Løn af 100 Dollars. Men hvad vilde det koste, om hver Menighed skulde bestyre hver sin Del? Alene of økonomiske .Hensyn er denne Plan forkastelig. Professor Oftedal beretter i "Folke- | bladet" for Januar, at jaavibt han fatt j dømme, har der været tegnet omtrent I $15,000 , der cr oltfon $35,000 tilbage ot tegne. Fondets Venner maa se til at fna den tegnede Sum op til minbst 25,000 mdcn Aaråmøbet. Har man faaet ben halve Sum paa et halvt Aar, trobs be- tydlig Modstaild, bor man gjøre nogen- > lunde siffer Regning pan, ot Fondet bli-- ocr fuldt iuben ret lang Tid derefter. Ogfan nogle Ord om Brofesfor; fondsfogeu. (Af Past. O. Paulsen). Ter cr bleben vakt Forundring over, at Aubefalernc af denne Sag have holdt fig saa tause ligeouerfor dcn heftige Protest, deres Handling har niobt fm alle Sider. ©om fuldt meddelagtig i Sageiio An befaling, haaber jeg, det holdes mig tilgode, om jeg siger et Par Ord med i Laget til Seloforfoar. Den 2den Sep tember fidstleben er cn mærfetig Dag i Konfcrcntsens Annaler; thi det var fent om Aftenen den Dag "Board of Tru stees", Seminariets Tireftion, Pastor- Lund og Undertegnede foretog ben Hand- ting, som siden hjar niobt cn saa bitter Mobstaub både i og ubeitfor Samfun- det. Først protestevede cn enkelt Me* -ttighed i Albert Lea, dernæft Chicago Kreds og endelig kroner St. Ansgav Krcds Bærlet med en lang Protest, iffe nt tale om Simon Rustad og cn Hær andre anonyme Protesterende. Dct cr iffe min Mening at imobegaa al ben Noilicnss alle disse Protester iitbeltolbe; men vit Inn fporge: Hyad har vi gjort? jamt: Hvad er dct man anker over? Jeg uil ilte overdrive Sagen og gjøre Stillingen mørkere, end' dcn i Grunde» cr; men mig forekommer det, Brødre, at deu ligner svært meget Tijciplencs paa Havet. Det cr ikke føgstc Gang, vi er ude i Stormen; men denne Gang blunder ogsaa be Haabe- fttlbc at vakle. Bi har isandhed Aarsag at bede: «Herre fri os." Er det vor Handling af 2deu Sep tember, ber har bragt Stormen og Elendigheden over Samfundct, ba ei der Grtmb til Bob og Tilbagefalbelso . fra vor Side. Og blev jeg overbevist om, at vi har handlet ilde, jaa vilde jeg være med paa dette. Men det er imid lertid en Ting, ingen Protest tan over bevise mig om. Spreengstof Dar der nok tilforil. Deu miudfte Berøring meb dette Stof bringer dct tit at cjrploderc. Men til Sagen. Hyad har yi gjort? Tet er Sporgsmaalct. Læfereu, som : har fulgt med i Stridett, ved, hyad det | er. Bi har nemlig af ooermaade gode : og vægtige Grunde aubefalet eit Livs- ' sag 111 Menighcderne. Tenne Sag cr ! vidt og bredt fjendt, fom Profcssorfond I sagen. Bor Anbefaling er neppe et | Forslag, men cn Bøn til Menighcderne øm i Jesu Navn, at tage Sagen til Bc- I handling, samt i det Tilfældc en Menig- ! hed bestemmer sig for Fond, da strax | at skride til Jndsamling. Bi havde in- I gen pavelig Myndighed til at byde over | Ptenighcberuc. Denne Myndighed bc- ! sidder iffe engang «onfereulsen! Nanr i man i disse Protester taler om Sam i fundet, som dcn høieste Myndighed, 1 ba er det cn Bildfarclfe, fom ikfe maa taales. Menigheden er og kommers | forhanbeitilig til at uærc den ljøiestc i Myndighed. Konferentseu er tun Menighedens yb- I inyge Tjciterinbe, saa at, naar vi bristede I o» til at handle, som oi gjorde, da var I det metuulb Bevidsthed om, at vi iffe j fyubebe*mob Tjcncrinden, da bi heu- ! vendte os med vor ybmyge Bøn til Fruen I felv i Huiet. Men dct cr denne Handling, man an ker over og protesterer mod. Det cr I denne Handling, man har kaldt Egen | raabighed, Cgenmægtigheb, Annmsjclfe, ; Trods og llindighcb. i Dct cr iffe mod Fond, man protesterer. Baade fet. Ausgar og Chicago Kreds garderer omhyggeligt mod den Opfate itino, at de skulde nære mod Fond, tvert- imod. Det, font de er mod, bet er nt nogen enten tater om eller rører ved Fond iaar. Før næstc Aarsmødc maa ingen tore ved Fond, forbi det strider mod AaremøbctsBcsiutning! Dcn allerhjJiefte Myndighed,^Konferentseu'?) har imidler tid besluttet følgende: 1) At henlcegge Behandlingen nf Professorlønssagen til mr ste Aar. 2) At Professorfondsagetl henvises til Behandling i Menighederne. Tet cr Koilfereittfens' lldtryttelige Be slutning, at Sagen ffal behandles rundt om i Menighcderne, ikke alene faa, at man tater om Sagen, men bestemmer sig enten for eller mod ben. Som jeg stdber her og skriver, kommer ^Lutheraneren" meb Forslaget, som bleo henvist til Menighcderne, sont paa Konferentfens Begne af dens Sekretær anmodes om at behandle Sagen og inbberettc om Udfoldet gjennom Professorfondskom- miteen. Saaoibt cr vi i sold Samklang med Konferentsens Besiutning. Det undrer mia, naar Formand I. Olsen taler i sin Redegjørelse om, at vi håndlede „stik imod Konferentsens Besiutning" ued odr Anbefaling. Det maa være meget ybmygenbe baade fpr ham og andre, som har gjort store Ord i Anledning af vor Handling, naar bø, i „Lutheraneren"s No. 25 b. A, læser Konferentsens eget Forslag til Menighederne. I Punkt 1 foreflaaeå Oprcttelfen af Profesforfonb. Punkt 2 bestemmer Summen. I Punkt 3 foreflaaes at "Jsbfamltngen begpuber snarest ste ten i elle Konferentsens Menigheder ofv." Den eneste Fvrstjel mellem vor Anbe faling og Konferentsens Forslag er, at ti udtaler vort Øitste om, at Menighe- berne bestemmer sig for Fond og begyn- ber Jndsamling strax, medens Konferent- sens Forstag Punkt :$ siger: „Jndfam» ling begynder fnarest muligt." De Protesterende have argumcuterct den hele Tid, som om Aarsmødet havde forbudt Jndsamling iaar, hvilket iffe cr Tilfætdet. „Jndsamling begynder sna rest ske fan", betyder at man fan bcgyitde strax, nltsaa for uesste Aavsmøde. Men deter netop dette ui har aubefalet til Menighederne. Hoor cr faa yor "Trods" og yor «Ulydighet)?" Sagen er simpelt- Ijeil deu: Aarsmødct havde ikke Tid til at behandle deu hele Sag i fine mange Detaljer, derfor henviser dcn Forslaget til Menighcderne. For at opmuutre og påvirke Menig- hederne at tage Sagen meb Alvor, var bet vi kom med vor Anbefaling. Om Protesterne har lylfebes at forpurre llogeulimbc Guigbcb for Sagen i Menig- hederne, da cr dct hoiligeu at beklage. Men jeg haaber, ber er saa megen Ju- teve-åfe for Stolen og Samfundct, at den flore Majoritet af Menighcderne optager, om ikke vov Anbefaling, faa dog Aars- ntøbcts Forslag, og bestemmer fig for Fond og begynder Jndsamling om iffe "strax" faa dog "fnarest ske fan." Thi naar Majoriteten nf Menighcderne be stemmer sig for Fond, faa maa ftonfe- rentfen vove bet nbcu Hensyn til, hvad ben uil eller ikke uil. økjonbt bet lkkc er nøbueubigt for at retfærdiggjorc vov Handling, faa uil jeg stille mig paa ct andet Standpunkt, da dct gjailbev et vigtigt Priiicipsporgs- maal i Skuirfeientfcn, nemlig Monighe- ' bernes Frihed. Sæt bet var stik mod Aarsnwdets Be- [luhtiitg, at Menighederne bestemmer sig for Fond og begynder meb jndsamling iaar, hvad faa? Ja, jeg man oprigtigt fporge, hvad saa'? jffe engang i dct Tile fælbe havde Konferentscn, langt mindre Kredsene, Ret til at protestere mod deres Handling. Man taler om Alunasselse: men mia syncs, at Kredsene begynder at blande sig i Ting, som iffe vedkommer dem. Jeg pleier iffe nt protestere; men denne Gang foler jeg mig tilbøielig der til, naar Krossene ophgser sig til For myndere over Menighederne og tramper paa deres Rettighedcr. Tet staar jo i Konferentsens Constitution, Kap. 2 Art. 3, hvad Rettighedcr cn Menighed har ligeouer fov Si onfercntfenS Béfliituiugcv. „ Besiutiliilger fattede i Konferentseu fumte ikke gsennemsored i ben enkelte Menighed, inbcu be ere autague ucb dens egen Beslutning." Mine Menig- heder her crc, trods Skeobelighedcr i manne Henseender, dog meget loyale ffonfcrenticincnighcdcr. Men de ljauc alle tilhobe næftcn enstemmigt bestemt tig for Prosesiorfond, og Jndslamliugen ev begyndt med gladelige Resultater. Willmar Menighed nylig ublommen af Grecshoppeplagcn, har allerede tegnet 81 ti2d meb Ubfigt til meget mer. Jeg tror at ui oil naa $1500. Bilde alle Menigheder i Konsercntscu gaa hen og gjøre ligesaa ifølge Størrelse, saa skulde oi saa ct Fond paa $250.000. Aire Medlemmer af Indsainliugskomiteen med en anden Maud og Presten tegnede fig for 8800.00 pna Stedet. Dette uar noget, som mau maa kalde ret cu friste» lig "Egeuuurgtighed." Bar ber mauge faabanne "CgciimiTgtige" Judsamlings- fomiteer, fna fom bet, ifølge St. Ans-' garé Menighed til, at sc ilde ud meb ct Sainfunds Selvsterndighed og Frihcd, iom trues mcd bet Slag» Arbeide! (Se Skrivelsen fra de Clleuc til St. Ausgars Sircdé.j Vi har ikke haudlct „stik" mob Samfunbers Beslutning, men mcgct mere i skjønneste Samklang denned; — men om fan var slet, saa har oi fun gjort noget, som ui havde fnld Frihcd til og font der for iffe meb Rette fan faldcs "lllydighed og Trod»" o. s. v. Det var iffe en Flok Cprørevc, fom sad i Mode den 2dcn September; men Momb, der maa anfces at have baade Stolen» og Snmfnndets Bel for 0ie. Del var Mcend, font have turret med fra Begyn- dclieit at bære Skolens og Samfunoets Byrder lige saa mcgct, som ben bedste blnudt Protestantcnic. Disse Mcend fab sammen i broderlig ft longe og fant- taledc om det, iom bedst kunde tjene til Skolens Vei. Stillingen var nu saadan. at noget maattc gjøres. Med ProfessorerneZ Skrivelse og endelige Standpunkt for Oie lunde vi umulig handle anderledee. Saa meget mere, som vor Handling var grunbet i Aarsmøbets Beslutning og Menigheder- dernes fonstltutionelle Felhed. S. Rustad fyntes at stnbe en saadan Uoverensstemmelse mellem vor Hand ling og Aarsmøbcts Besiutning, at han heller vilde fe Profcssorerne gan ved Nytaar end at underskrive Anbefa lingen. Bi fyntes, at ber iffe kunde være cn saadan Nød forhånden, at Profcssorerne nfffebigedes paa denne Maade, og besluttede os derfor at handle som oi gjorde. Jeg for min Tel, saa hverken "Kniv for Strubcn" eller „Kni- be." Jeg var taabelig nok til at tro, at ingen vilde protestere mod en saa god og nødoeitdig Sag. For mig ftiUcde Sagen sig saa øret og ligefrem, at alle med Nøoucndlghed maattc iudfe den. Det yar mig derfor som ct Tordenstrald paa cn tiar Tag, da Protesten fra Chi cago Kreds fom. ©ørgeligst af alt er, at alle dlsse Protester stiller fig paa Nustads Standpunkt. De have med flare Ord og greie Beslutninger næsten enstemmigt sagt: „Professorerne hinne gaa." Nu maa derfor Sagen afgjores. Kon ferentsens Forslag maa behandles i alle Menigheder. Der cr ikle længere Tale om, at Brofessorernc reiser oed Ngsaai; men Menighederne nu har Anlednmg at bestemme sig enten for eller mod Fond. Brofessorernc have enstemmigt befluttet, at blive t Konferentsens Tjeneste, hvis Menighederne betrygger deres Løn bed Fond, i modfat Fald haoc de opsagt deres Embeder fra Iste Juli 1880 at regne. Som meddelagtig i den saa meget omtalte Anbefaling af Prosossor- fondsfagen oil jeg herved bede alle Mp= nigheder i yort kjære Samfund om at „tænke aloovliat paa Folgerne, førend de stemmer mod Fond." Med lidt Ar beide fra Prcssternes Side, vil Sagen gaa ooer Foruentning godt. Meb ben lille Smule Erfaring jeg nu har af Jnd- jamliug til Fond, cr jeg enbnu mer be geistret for Sagen end fpr. Jeg sinder, der er Mænd, som ved at give til Fond, lommer for altid til at bidrage til Bro- fesserlou omkring 83.00 aarlig, medens de efter ben gamle Methods: btdrog med 50 Cent. Jeg finder tillige, dct er lige saa let at faa Foil til at give til Fond, fom bet cr at faa dem til at give til Løn. Derfor op Brødre, tager Haand meb i Hanke og I vil sittbe, at bef gaar. Plen for jeg forlader Sagen, uil jeg sige et Ord om vore Prosessorers For hold til Sagen som er, at be for langer jiu Sag betrygge! bed Fond, ellers vil bc gaa. Dette er fandsynligvis „idniuen paa Struben" matt taler om. Det fan hcende, ber cr dem, som vil stemme mod Fond nf denne Aarsag. Det sitar Ud- feertbe af, at Prosessorcrne vil drive os, og altså ct nyt Bevis for Professor- væloe! Uf! Nei Brødre, lad os ikke være barnagtige! Del ev altfor vigtige Ting at spøge meb. Mon bet kan hen- fores til Præftcvælbc om cn Prcolt, der aldrig har faaet sin lovede Løn, fræver fom Betingelse for sin Forbliven i Me nigheden, nt han faar, hvad han ffal have i nogenlunbe rimelig Tid ? Neppe! Nu cr dct Faktum, at Profesiorerllc have aldrig faaet sin Løn itide, "g lomme aldrig til nt faa efter dcn gamle upraktiske Maade. Vi tomme aarligen i Gjeld. Profcssorerne maa laane og krangle jig frem, det bed ste bc fait. For at hjcclpe sig ud af cn stem Knibe gaar Konfcrcnt- sen hen og iaoiter paa Nionighcdcrnes Eiendom. Paa Grnud af denne ufor nuftige Methode skal der iaar famles nersten $7,000 for at bringe os ud nf 1 Gjeld til Lærcrlou. Ffjor havde Profcssorerne ued Aars= I modet faaet omkring $700 ialt. Iaar ! uil bet nok gan bedre, hører jeg, men oi , hmue uærc trygge for, at der* bliver ny ! Gjeld og sclvfolgclig ijoc Lnatt paa Byg- ninøerne. Dennc Tmgenes Tilitanb | gaar iffe, ntcb mindre ui "rcpndicrer" ! ligesom Rcbelstatevnc og Staten Min- i ncjota har gjort. Profevsorerne tunne : sagteus tie og arbeide, saakcruge ber oar en Spiger i Baggen at tære paa, men j bet vildc uærc ufrifteligt og ftygt af dem. Det er derfor baade Ret og ccdelt hand- ; let nf dem, naar de figer: „Deu Slags business uil ui ilke uærc ntcb paa loen gere." „Bi uil ilfe spise op Meuighe- derues surt erhyeryedeCiendom." Hyem- somhelst af os vilde forltaabciitlig handle ligcbail under lignende Cmltænbighcbev. Eller maaste bet var forbudt disse Folk at havc saamcget iom Folelse af Slam, eller saamcget join en simpel Tjeners Rettig- heder ? Dct er Ret for cn Tjener at faa siu Løn i rette Tid, og hvis Husbonden forsommer Aar efter A nr at opfylbe sin Pligt, faa cr det ikke ,,Trodd" og "Uly dighet»", naar Tjeneren gaar. Men nnar Profcssorerne fræver cn simpel Tjeners Ret, saa falder man dct „Trods og Ulydighcb." Burde ui ilte stamme os en Smule? St. Ausgar taler om cn bedre Ord ning meb Hensyn til Brofcssorloussngcn. Jeg gad gjerne vide, boab bet er for Ordning ? Maa ffe dcn, som staar at lesse i „Lutl)eranercn" No. 25? Samtlige Prafter si Sainfniideffkal uærc Hoved komite med Samfimdcts Kasserer iom Formand. Storartet! Ptcn naar cr det, at denne Komite holder Møde og fatter Beslutninger i Sagen ? Man burde ret-, terc gjøre Kassereren tit Diltator, mcd Magt at byde, ba lunde man vente, at der blev ubrettet noget. Nu vil han uærc lidt af hvert baade Diktator og Formand. Gad gjerne vide, hvilken Menighed og Præst dct er, font uil stao til Rette for Kassereren i ftonferentsen, fordi dc ikfe har ubført „disse Beslut ninger." (Se Punkt 4 i nævnte Forslag.) Mau [er, hvor fortuivlet Sagen er, naar man nødes at ti) til saadanue For holdsregler. Nei Brødre! Forsiaget er dcn gamle Maadcs allersidslc il rampø træfningev, og jeg forudjer dens store Fald. Fonesten om Forslaget gil igjen- nem, saa er det op- og opigjcn det gamle. „Gabestokken" i Punkt 4 vilde neppe blive brugt, eller r-m brugt, jaa uilde den være i Strid med Menighe- dernes Frihed og saaledes nden Virk ning. Dcn eneste nqe Ordning, jeg ser, er tiaanet pan Seminariet. Men dette nyc tjener til at odclægge Skolen for tere, end noget andet. Jeg betuiuler ogjaa Konferentsens Rettighedcr til at fatte Besiutning om at laane paa Me- llighederncs Eiendom. Terucd ster de Menigheder, som ikke jtaa til Rest paa Professorlon, en blodig Uret. ' Deres Eiendom pantlættes for andres Gjeld. Denne Handling har allerede valt ikke saa lidese Forargelse. Lader os bare fortsette dermed, saa vil oi treette endog de Billige og gjøre dem modlsse og forfoøte. Jstedetfor ot stjælde og fmelde paa Professorerne, og tage deres Handling i deft allerværste Mening lader os hel ler takfe dem; thi de har isandhed gjort os en stor Tjeneste med deres noget tile fyuclodende stive Standpunkt. Dersom dette funde bringe os ud of vor sinant- - sielle Jammer, saa havde vi Aarsag at tatfc Gud for Hvilen. Da havde vi Aartaa at holde Jubelseft; thi en usiine= lig Velgjerning var derved slet baade for Samfundet og Menighederne. Men hvortil tjener disse Protester? Til intet, aldeles til intet. De have ligefaa liben Betydning, som om I vilde protestere mod at nogen giver af sit til de Fattige. Om ieg gav 100,000 Dole lars alene til Profcssorfond, jaa maattc jeg vel have Lov til det? Men hvad jeg har Lou til, bet er ogsaa enhver andens Ret. Bcsynderligt, at man ffulbe lrybe for St. AnSgar Kreds og bede om Loo til at give! Lader os læggc bort det barnagtige og handle med Forstand i denne saavelsom enhver anden Sag. Mon dct iffe snart er paatibe for Kon- ferentfen at bortlægge Barnagtigheden'? Det er ingen Sag liter ydmygeiide for vort Samfund end disse Protester. De offer, man neppe har visst, hvad man [elv har befluttet. Tænker endnu over eders Protester og levs saa „Lutherane reu" No. 25, og I vil siube, at J har gjort os, font anbefalede Sagen og Pro- lesforernc cu blodig Uret. Tet lunde endnu verre finSag,—men har J betæntt Skaden, deryed er begao'et? Maattc Herren forbanne sig ooer os i Naade! $ro folket. Til Professor S. Oftebiil, Formand sor Professorsondskoiniteeil! Paa orbentligt Meuighedsmyde as holdt den 20de Februar sibstleben i Sljcll Rock H. cu. luth. Menighed fpttede : Menigheden iaiilcbning Prosessossoiid sagen iolgende Bestntiung: ..Menighe deu tan ilke i Aar famle noget til Pro j fesiøriond, da dcn man betale fin Gjeld og gjore fin Kirke ferrbig.'' Sekretæren ! panlægges at underretteProsossorfonds^ ' komiteen herom. A. Næsheim, Mgl). øefr. Ta denne Besiutning kun git igjenncin i mod en „faai'e liben Majoritet" have ui ! il'a "Mange" mobtaget Forcipørgiel om dct yilde stride mod dcn rette Me nighedsorden og kristelig AtjerTigTsebT" om disse privat pnabcgynbtc Jndfam i ling af Fond, da be nybigt uilde stoa ! tilbage i cn saa stor og vigtig Sag. Tet jamme Forhold sinder Sted paa I andre Steder. Profcsforfoiibstomirecns Formand har af mange Hessyn aiifccl det vifeligl j i Sageus Anledning at inbfjcntc tion- fcreiltsefonnondcns Bctamfning, som ber j tncbfplgcr. Haus Svar, uii saaledes I tjeue til OplySning for alle fom har | tæilft paa at sainlc Fond ab privat Dei, i og Fondsfomitccil skal tillæggc, at dcn i jamstemmer meb Formand Oljen, at bet : i oucnnæuiitc Tilfaeldc er fovsigtigere at i^pente indtil næfte Anremobc har beslut ; let, især, hvis font Formanden udtaler, j Tanten virkelig cr at oprettc Professors j fond i Shellrock Menighed. Red. Til Prosi Oftedal! 11 jære Broder! Innledning Prosessorens Skrivelse af 5te d. M. skat jeg iørst oplyfe, at St. Ansgar Menighed i Birkeligheden altid har samtet Bidrag til Samfundct ad privat Vei paa Grand of, at en Tet Menighedsltnumcr har protestvvet mod at behandle ben Sag paa Menigheds illoberitv, fnalænge Menigheden iffe | formelt havde stuttet sill til Samfundct. I det foreliggende Titfælde tan for- I mentlig ikke de Folk, fom i Shell Rock i Menighed maattc pnfte at ydc til Pro fcsssorfoild lunde forbydes nt gjøre dette | privat, ba dc vel selv moder over fine j egne Midlers Anvendelse; bog skulde i jeg for Sageus Skyld hellere rnade dem I til nt vente en Tid, idet jeg gno v ud fra, j hvad jeg ogsaa har hort, at bot er Me 1 ltighcbcitv Mening at oprettc Prosessor fond i cn nær Fremtid, faajnart dcn cr i kommet over Stirtenø Jftandiættelic. i Det tigger nær at milage at hvis ct ! privat Arbeide for dettue Sag strax paa-- begyndes i Shell Rock, der cr eit fast Samftinbdmenighcb og meget interest f foret i alle Samfunbeanliggenber, faa : vilde dette om ogsaa i stg felt» velmente ! Arbeide — fttarere ffabe end gaom* ■ Sagens endelige Udfatb. Naar jeg altså uilde tilråde dis fe !. Foil nogen lldsættelse, er det ilke, fordi be ikke skulde have Ret tit at anvende sine Midler til dette øiented, uanscet Menighedens Bciliitning, men i Haab om derved at fremme ben Sag, bc vilde arbeide for, og tillige forhindre en mulig ! og dog unødig Tvist blanbt Menighedens J Medlemmer. Med broderlig Hilfeit i Herren J. Ollen. NogleSpørgømaal ti1Befva r el le for Konferentsens Kritikere. 1) Hvad ondt cr det Professorerne ved Augsburg Seminarium have gjort ? a) Hvad Tid ytrede Oudffabcn sig, b) hvori bestaar ben ? 2) Hvem har arbeidet mest for at fremme Samlandets Vcl ved at samle vort Folk til frie Menigheder i et frit Samfund, Professorerne eller deres Kritikere? 3) Hvorlænge har Proft været Gjen stand for eders forargelige Attgreb? a) hvorlænge agter I nt fortfættc*? b) hvor stor Taalntodighed og Ovcrbæren- hed fordre I af Mennesker, felv om det er Prosessorer? 4) Hvem har [fadet Samfundct mest, er detPrss. , ber ihærdigt og utrætteligt har arbeidet for ued en god Skole at læggc fast Grund til en sand Frikirke, eller er det Kritikerne? 5) Hvorfor opltlser I iffe, hvori Prof, bar været tit Stade for Skolen? Har I betænft eder, hvilket stort Ansvar I har paabraget eder ved at fortie en saa vig- tia Sng? b) men dersom J iffe fan op- lyse bet, hvor bliver da eders ASre, og hvormed yar I da gavnet ©amfundet? 6) Hvad Sfade få Board of Trustees have gzort Samfundct ved at anbefale FondSsagen til de „tn!eltc Menigheder"
Show less
-
-
Title
-
Folkebladet March 1880, Page 04
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer Maaneds-Kronike. Amerilæ. I Svd Carolina er ber 17 Bomulbsspinoericr og Bæverier bestjæftigcnde nærpaa 2300 Personer. Tet er rtte ilde for en "Sydstat". — Den republikanske Nationalfonvcntion /'holdes i Chicago i Mai; ben bemofra- \ tiske i Cincinnati 22de Juni. —IRed X...
Show moreDjVu hidden text layer Maaneds-Kronike. Amerilæ. I Svd Carolina er ber 17 Bomulbsspinoericr og Bæverier bestjæftigcnde nærpaa 2300 Personer. Tet er rtte ilde for en "Sydstat". — Den republikanske Nationalfonvcntion /'holdes i Chicago i Mai; ben bemofra- \ tiske i Cincinnati 22de Juni. —IRed X River Dalen har der i Aarets Lob (1879) været solgt over 158,000 Acres Land dels for kontant, dels paa Henstand, til en Sum af ratt $752.000. — Som forventet gik Gonventionen i Utica, Now Dork, manbstærte for Grant; Conkling havde sin "Machine" i Crbcn, og blev ogjaa Delegat til Statélonveiitioncn iChicago. — .Con- grcsscnhar beholdt den Regel,hvores- ter ben har Ret til at hiytte alminbeligc Lode til Bevilgnings-Loven; vi fan alli faa til Baarcn vente lignende Opivier font ueb Extrasessionen; Hayes vil paamjt tvcrnge „backl)onc*. — Sher- m a il degynder at blive bekymret over don uhyre Mæilgbe Sølvmynt (42 Mill. Dollars) dcr ophobes i Statkammerct; Foll joretrætfer Certifilates eller Bevis paa Sølv for Mynten selv.— Denmø » e a rne y, ben kaliforniske Agitator ev bleuen arresteret, og losiadt mod Kaution paa Grand af oprørstc Udta- lclfer i et Mode. — For fals 1- ning af Levnetsmid1er og Dritte varer har taget ct faa foruroli gende OpjDing i de senere Aar, at dcr uu foreligger Cougresscn et Forslag til ueb Mrimiiialstraf at føge stanset dette forfærdelige Uvæfen ialtfalb i Territo- rierne og Uolumbinbiftriftct. Kaffe, er olmiudelig farvet, og Te indeholder undertiden tun endel Testov; Sut- k e r, Smtir, Melk, Syrup tort de aUersorste Livsfoniødcnhcdcr forfalt Iles i bctiibélig Udstrrcliting ofte ved Tiltætlting cf skadelige og giftige Sl of fer. J Tritlcvarcr jiges en Ting endim ?un nt være beuaret usorfnlffet og af lersoritcacligv Grunde, nemlig — Band. — 2 i l b c u har beiwgct offentliggjort en Talg som Bayard holdt i 1861, ug hvori Hon udtaler Sumpathi med Rcdellmic; beite synes at tage Bunden ud af Bayards „ . ttaubibntjpanb"; eWorld" (ledende demokrati)! Blab) op- lijier nt i bet famine Aar ubtaltc ogjaa *T ilde n" lignende Anskuelser; ]aa nu er de to oppe at flood — om Brest- dentffabet. — Grant sones at Have et Fortriu for fine Konkurrenter til Pre sident sto len : Demokrat erne eve mcb Næb og Stiver mod Nomina tion j de man hove Grund til nt tro, ot na av lean er nominerer, blir han og valgt. — W isconsinS' LegiSlo- utr bar nu bestuttel at famleø hvert an» det Aar. — Ct nmcriknnff Krigsslib flat sendes til Irland mcb Fodevarer; vn SDtanb i Nem Hork har tilbudt at be tale i af Ladningen om andre vil tergge til Resten; Bladet „£ieralb", der allerede har givet $100,000 lover den anden Fjerdedel, og SfiUct bliver faale- oes nok snart soldi. — Sherman bar erflæret, at han agter ikke at vige af Beien for Nogcit til Prefidentflabet; det er rette Ord for Pengene. — Immi- grati oncn tilAmerikahardcførste Maaneder dette Aar været større end nogettsinbe; fra Tyskland alene er komne flere Immigranter i Februar Maancd end i hele Aaret ls79; i Norge, berettes der, er ltbbrubt Amerikafeber. — Hennepin County’s Udgiftev for 1K79 var omtr. *90,000 beraf over i eller *30,000 til Fattighjælp. I Norge bar man ben Jde, at der i Amerika iffe gives Fattigilat! At Kirkens Arbeide ikle tpr overse Betydningen af Presten, sees of at ben soeuffe Augitstnnniynobcs Formaud og Sekretær, Paft. No rc lins og Sjø blom mi crc Ubgiucrc at et ugentligt Nybcbsblab, Skaffar e n" u St. Pauli Norge. Sob tot. FprS vend Fvyn cr til Stortinget indlevcrct For flag, dcr gaar ub paa nt billiggjorc Malt til Tilbercdellc af soavidt muligt alfoliolfrit, men maltrigt Ol til Hus brug. ArbcibcvfomfunbctS og Folteafholdssm'fabcts Bcfturelfc flal udmrvnc 3 Medlemmer af dc respektive Selskaber til at give Be ternlniltg til Stortinget om iiævntc For- stag, dcr finder aUniubclig Tiljtuining. 1 — Dampskibet Bjørnstjerne Bjørnsen siges at være forlist ndcii for litinn eller Bntalbcn med Mand og Mune. — En 78aarifl Mand paa Hogrtul i Tuddal har hængt fig; Strid med cn Brodersøn. ber vil have Gaarden før Manben døde, og lbrskm devin iiges at være Aarsagcn. — Atter,en etranbe.JigeTramp"abva res iniod i „Fædrelandet"; han oanfer yrn i Nannestad og andre Stoder under forskjellige Naone, berammer Opbyggeli fer, han iffe faar Tid at holde, bærer altid paa cn Opbyggelsesbog. hvoraf han tun ufulbfomment fan læse, og ga stererer imens blanbt gobtroendeFolf.— Stort i.ig et åtmedeg l lte Febr. — 3 det Ibrondhiemf1e oar det allerede i Midtcnfnf Februar |aa mildt at man begyndte at fore Kreaturene til Sailers. Somntefteber oar Grcrsset 4 Tommer langt. — Tigtercnftriftof< fer Jansens Moder er bod. —En Ml UdvandriugSexpedition til Madagaskar forberedes fra Bergen, hvcr Deltager maa indflyde omtr. $400. — Tiamantbrnltup cr t Bergen fei ret af ©kibsrcdcr Peder Juc 11 B ie og Hustru «nne født Stalle* tig. — Obdernæs Sparebant har deftaaet i 2 Aar og har med fun en lag» Forretning om ligen modtaget iffe mindre end 128,000 Kroner i Jndffud. — 91 a er den „aanbelige Tramp" i Gran. felder fig Truft Paulaen, udgiter sig sor at oære sendt af Lutder- stiftvlfen og har ftjaalot Gevær, lt rudt -- hoin og Hagelpung. Kan hor små blaa <2ine (knibøiet) og efterlyses (Lest. lanbøp.) — Sgnpr. J. M. Brun udnætmt til Stiftsproost i Kristianssand, og Sgnpr. O . ©ergefen til Rcfid. Kapellan sammesteds. — Saavel i Sta» yanger som Egersund har der hersket adfhllig Frygt for Jldspaasæle telfe. — I Haugesund har en Forening fat stg i Birlsamhcd for at udfende Lægpradilonter naa Fiskevæ rene. — Kristiania Bys Kommunolud- flifter sættes iaar til Kr. 3,020,000. —, En frifteligfindet Rigmand i Stayanger har paataget sig at lonm en af Byens Jiidrcmissionærc, Hal vor Askeland, i 6 Maaneder, da JndremissionenS Pengevæseu er i før- yelig Forfatning — Fuldt ud« tptungne Tujindfryd samledes paa Emmaus nær Stavanger, 9de Februar; mild Vinter paa 59 Gra ders nordlig Bredde! — Til cn Kirke sanger- og Lærerpost i Sande har ber meldt stg 100 Anjøgcre! det er ikke at undres at ber cr Amerikafeber i Norge. — StortingsmandUelnnd cr pludfeligt bledet alvorlig syg; der cr Fare for Livet. Suppleanten cr ind- fttlbt. — Fredrik stads Bryg geri har sendt 150 Kasser Exportol tilJapan. —I ohnDunni Zulu synes nu at ville tage Nco i Seilene og tillode de norske Mtssionærcr ot vende tilbage. — Endel Zuluer har onskct Bi skop Schrøder sltildc sætte sig i Spidsen for Landets Regjering, hvilket han lort og godt hvr asoist. — Advent i- ft e r tt e optrecdcr sor Tiden i Breoif. — En «Husflidsforening" cr dannet i Holmestrand mcb det Formaal at virkeyæjcntligvedcnAftcnf1o1e | for Gutter. — Baade i ©ta» i Danger og Hardanger er dcr ; Arbeidsskoler igang for Gutter, i og de crc flittigt beføgte. — Anta l- i let af Straffanger i Norge er i | 1879 ncbgaaet fra 1110 til 1064. Sverige. Stetsudgiftcrnc iætteø-for delte Aar til kr. 74,710,000. I — Antallet af slolepligtigeBørttubgjør | iaar 696.000, lmorof 077.000 synes at I erholde Undervisning i ben offentlige i Folkeskoles for)fjclligc Grene mcb en i aarlig Sfoleubgtft af fr. 8,586,000 . — I Foltcmcengdcn udgjorde ved Slutningen | af 1879 4,531,000. 411 Pcrfoner i tjnobe i samme Aar begaaet Selvmord i og 4,242 udoanbrede til Amerika.— I Nordcnffjølbd Mobtagelfe i j N ca pel Dar glimrende og hjertelig i og uijer, af Geniets Daad enten i ct lidet etler stort Folk er stillet at occtfe ! Verdené Begeistring. I Stol; ! holm trobfer Modtagelscn al Seffri- | uelfe; og Sverige ber blanbt sine ter- densbmunte Mænd tceller Gustav Adolf, Linne og Eriksen, fan not oære stolt ai j at læggc tit deres Talt Norden- I skjold, Nordishavet? første Gietmem ! bryder. — Den ælditc Prest i Sverige ; er Pros. Sven Nils on i Lunds ! Stift: han er 93; men dcr cr 55 Pre- : stor over 80 Aar gamle! Holland har nu endelig cf ter lange i Behandlinger tilendebragt "ForsvarSsa- gen" og befluttet at 20 Mill. Gylden aarligt benyttes til Militæret deraf 3 Mill. til Bcfæstningcr. Den aktive Armee skal nu rdgjorc 60.000 Mand og Landevæmet luO,(xX>; A mf ter- d a nt skal stærft bcscestes. Der er i Holland i denne Sag to Partier det ene er for den iaafaldte „nationale Abdilae tion", eller at Landet skal læggc ndelule fende Beir paa Hander og materiel Vel stand samt Betaling paa Gjeld, om det end derved skal fhaatte opaive sin natio-- nalc Seloftæiidighcb og f. Ex. opsiuges af Pmlfcn. Det andet vil forsvare Nationcns Seloftændighed, loste hvad det loste yilbe. gov en tæntenbc Bc- tragter giver denne Stilling et mcrrle- ligt Bli! ind i den Sfjæbne, som de srnaa Folk har at vente i Europa. -Aar- hundrets Løsen er bleyet „TEgyptens Kjodgrydor". Jtalicn. Denne unge Frihcdsstat Har iffe faa Bydninacv nt gjennemgan. Det er iffe godt at Hane ct stort Nann og lidet at ppretholde det mcb. Jtalicn gjemmer ofte at det cr en ung og ny Stat; dets Tip, tip Olbefnber, .Reiser- dømmet N o nt tommer ilke sjeldent frem for det med retmæssigt .Stray paa nt Have fin VærdigHed opretholbt. Og det fan En vide, det cr iffe godt at oære Rom i vore Dage; dette bringer stun dom Misforhold ntellem hvad Jtalicn ; oil og hvad det fan. Der cr ct Parti som falbes Italia irro- 1 Jenta; de rcpræicntcre det gamle Ro- meriges Jdc; de fyucv iffe at Italien tan faldes befrict, sor ibetminbftc att hoad dcr taler Italiensk tilhorer Jtalieni det er Tilfælde med Trieste og Dalma- tien,— ogdeliggerunder0ftcrrig. Følgeiigt er ber mellem øfterrig og jtalicn et mivtænttsomt Oic, og bet fldstneevnte Land par betforNagt uhyre Offerc paa fin Arylec og Ftaade: de har af de støritMigbcdste Pantserstibe i Verden, uagteyde faa Del trang om hver Cent til at forbedre den indre Tilstand. Thi, fom lan oeutes efter jaarnemge hundrede Aars Borgerkrig og Dejpoti, laber den meget tilbage at onftc. Nigsbq^en cr nu aabnet af Kongen j selv; hans Gcmalinbe, dcr efter bet sidste ! MordforsSg har oæret mer eller mindre ; iinbssyag, var ogjaa tilstede. Tronta- i len anbefntebe særlig de to store Foran- 1 dringer, som bet liberale Parti har ar- i beidet for: Ubvidelfe a f Stem meretten, og 0phæoclfc af Skat paa Formaling ofKorn, Der er ct stort fonferontiotParti imob disse to hoist betimelige Looforstag, og allerede af dc første Moder niser bet fig, at det italienske' Blod ingenlunde oil fomegte sin Natur. ONE PEICE CLOTHING STORE. 2, il, 4 & 6 Academy of Mufie, Minneapolis, Mimtejota, er nu til Boaren ovrrsoldt-af Klæbestøier, færdigc Kinder, Hatte og HlhfU; øer «li jinvr Sgw og ef bftste Kpollrn. I Vinter paladset i St. Peters burg er atter gjort ct Forsøg paa at sprænge Keiseren i Luften mcb Dyua- mit. Som fæbvanligt forfeilet. Man funde nesten begynde at mistænlc Kei- Sko og Støvler. 807 Baih. Aot. 1004 Saih. «ve .@ . Under LlsenS ftota- liflf ved 10de Avenue. grafaaDen. P, I. E. Elcmeutfo». Gode Botet, lave Priser og reol Behandling. Bore to store fiaøere ere forsynede med de bedfte oa nyeste Larer og Landsmæiid vil iffe angre at f«chore fig om vore tsttiftr. OOliPt! 7 40 10 10 6Bt:10 50 116FM’1401 740FM Vr-265)1 800FM:10564M 815 |M|l0 80ttiK 2 OOSBlJ 4004M Mlnneapoll» BaulWcplh*. Dstgaocnde ^ ^Ankommer I GBOCM lOkjOØM Bratner» ffllynben Moetbrab Sl.P .Juncuon To dagliae Træn fotlader attfaa St. Paul og Minneapolis, undtagen Lørdag Aften og Søndag Morgen. Palace Sleeping Caté paa alle Nat- træn mellem Fargo og Minneapolis. Passagerct der gaa fra St. Paul (Ber Minneapolis om Aftenen, toger Ticket om Morgenen i Fargo og ankomme om Aftenen til Bismarck. Fra Biématk et tre-ugentlig Forbin delse pr Dainpsktb med alle Punkter ved Misfoutistodcn og pr. stage med Dead* wood og Blackhillø. M nneapolls& St Louis Jernbanen. ny Linte mellem Minneapolis, St. Paul og Chi cago og til St. Louis. Uden Vongbvttc 28 Mil kortere end nogen anden Linte. Afgaar Ankommer (undt.Seud.) (undt.Mand.) St.LouivGrprefe 1:55GM llrlOFM Mired Ptinneav. 7:00KM 5:20GM &MarriamJunct. Omaha Expects v. 3 30GM 11:10FM Plired Minncap. , 7.00KM 5:05EM SBbiirBeatLaketfc Duluth og Stillwater. Stillwater . 2;30GM 8:55FM S. M. Williams. Boghandel og Stationary. 12 gammelt og solid Hu6. Hennepin Avenue, ltgeoversor Alhenæu». Security Bank oflUnnesota. — Winneapølil. — Autvilferet Kapital $1.000 .000 Jndbetaljt do. $400.000 T. A . Harrison H- ®. Harrison. Præstteilt. Vice Præstd. J. Dcatf^- Kasserer. Direktører: T. « . Harrison. I. Dean, Franklin Beedee. H. G . Har. rifon. S. E. Banderdurg og W. W. Mc Rate. Udfører alle alminbelige Bankforretninger, og felger Bepler paa Norge Sverige, Dan- mark og øvrige europeeifte ianbe. 12 Farmers & Mechauies. Savings Bonk. Minneapolis. Sparebank efter somme Prinstper forn f Norge. Driver ingen anden Bankfor retninger end at medtage Jndskub til 6 Percent Rente paa Sparebankbog og ude laone mod sold Sikkeived i kast Eieudom? — Dprettet i 1874. — Trustees: H. T . Welle-, Thed Lowry, Gov. Pillsbury, ). W. John son Winthrop Noung.d .Mor rison, E. H - Moulton, T. D. Skilefl, R B. Langdon, Wile Horn Chandler. 12 \ Johnson, Smitl) & Harrifon 21 2nd Ser. S. Minneapolis,..................Minn. Job rrliters t Lltøgnphers. gabrltmr aOe Slags Protokoller, Segnskabsbøgcr, Bisttkcrt 0,1 .0 . By Orders fot udentrei Kiøbmeid ogstøuntycmbedlmænb udføteøprøifrte.14 18 Hofflin &l©roy, Skandinavisk og Tydsk Apothek øjoruet af Bofstiugtou Abe. og 1st Abe. S . ‘ ■utvalgte mrtlelnfke R.dk,r øg Utlrr paa Sager, tlalgrmrd dr mtfl ublantrbr børtndr' mMni' 6a6<' ^ytlrtgjcnstande og al, andel til gonctnlngin gleBr Barer dlrtllt lndførlr fra (Surcpa og ill ufædvenllg billig, ba tun fætgrrfvr Konlanl. garmmeg L-ndhanvl,» bør fr vorr Barrr Tg fc,b,r, fl, om tote Prlfrr før dc gaa andrlftebi, Srmlaarlrt lar hrr sint Mrdlrlner, ’ i? Gr. W. Hale & Co. Anbefaler sig til Befolkningen af Minneapolis og Nordvesten (om bet telbste, største og paaiideliaste <>8/nordvesten Dry Goods Hus i stlorbvcstcn. OtbreS fra Sandet og Ubenbyes, for Prøver eller Barer ertebe, res med Prompthed, (f mau« Clfcu og Fhr. G. Kenney, 18 Ulvrff gmbelleniebi! _______ 301 & 303 Nicollet Ave. Minneapolis, Minn, ~ 1 ok» K. Olsen. ~~ 307 Washington Avenue ©. 397 Photograph. Hat tagd BMrdrr af dr gest, Øynodtni og Kenfmnlftns Praster og «roftø. ljorer. — A lle Skandinaver vil anbesale ham. De bUfteViflakort til $2.50 Dustnet. 12 Leouars Dal) & Sons Manufacturers of Lumber, Sljinsicls&M). DfRee og Tomt: Hjørnet ak 3die ®adc og 6te Avenue Syd. 12 Minneapolis, Minn. A. A. Pond.' ~ 36 Washington Avenue Syd. 85 Onne og. Kogeftove med att dertil hørende. De fleste Skandinaver tjobe her. Godt Arbeide og billige Pelser. Der er svensk Clerk. 12 ((bomen & Brisant, Dr ældflt, paollbtligflr og billlgfle Abstract - Agenter. Office: No. 8 JvhnstonSBlock, lige* overfor Nicollet House. NB. Hver Transfer gjøres nu sor I2|- CentS (kostedc før ^ 5 Cents). Skjø det, farnt Kjøbekon trakter udarbeidtfl billigt. 12 Hause & Davis. Handel med Skotoi alle gmter sea bet sin este og ete- gantefte tit det flmpiefte. — BIHIgl, lolid cg fmaafuidl. — No. 215 Nicollet Avenue. Minneapolis, Minn. 11 A. D. Mulford. Hnarbticb, Kut ogMollevcd Kontor: No. * , Nicollet House Block. Bedtomt: Hjørnet af 2nd Ave. North ogJernbanen.______ __________ 12 George Huhn & £o. — Apothek. — Handel med Olje øst Maling. samt alt andet tilDrngforretning børende. No 123 Nicollet Avcnne (ligeoterfor Posthuset). 12 Minneapolis. A. ttclonb, Norsk Sagfører. 219 Washington Avenue Sha„„ S. A. Ctmlc. 219. Washington Avenue Syd. Minneapolis. Kinder og folner Land ; -?!id " valser vg dyner -.ModtgaerBf ng e tilUdlaanmobbedfte - Udlaan er Penge i opdurket Vand. - Agent hernf,^0 f * 1?"1 oll.M.nneapolisZero, båen- Land t West LiSeonsin. - S-lger ogfaa 3 ernba nei and i syd Minnesota og nord Iowa paa btlligc «iltoar. 18 C. G. Jewett L. Vertage Minneapolis, — — Koralbog, indfhotdende Melodier til alle Satmcrne i Synodenfl, Landstads og Guldderas Salme» boger samt til Salmen detEiigelsk (HymnS) — 193 Melodier, firstemmig, for Orgel blan* bet Kor etter Piano, — deSuden Opivsmng om Meloditmeø Ovrinbelte, metnsk Register o s.v. PriS inddunden i Papdiiid med Sfinbryg og trykt Omslag $1.00 , i Cloth med forgytdt Xitel $1.30, do. med ©uldfmt $1 75. $otto lOdti. Strintil ttdgivcrcn Rev. 6 . 3enjen, Clinton, WiS. Kuststikken. Oline Mmlé contra Pallor B, Lt Sinus. I Segbndelfcn af April vil "Budstitten" i Pamflelform udgive all, b°ad der tit og med No. 31, den 23de Marts, har ftaaet at tå[e i Bla det om ovennavnte Sag. Alle nye tiltrådcndc Abonnenter, [om indjtndet Forftudsbetalinj fot mindft et basal Aar, til erbolbe (ig Pamfletten frit titfendt. Gamle ' ubonnenler, (om Me flaar i Gjåld til Bladet, tan erholde den mod Jndfen- deise af 20 Sen!4, "Bubftilten" tofter $2.80 Aaret og for Halvaarct $1.10 . Adnsse: "8udftiHcn", Drawer 86. Minneapolis, Minn. | F. L. Johnson Show less
-
-
Title
-
Folkebladet March 1880, Page 01
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer I I Ubgiver: Sven Oftedal. Priv: 25 Cents A a ret. Naar 5 ExonDarer diet mere betales for mod cn Gang 20Cents Aar0al^gen. Til Norge ^ 35 Cents Aavgamjeu portofrit. •Alt Folkebladet uebtommcnbe fait adders seres: Folkebladet, Minneapolis, Minn. IstlkeblaDti Maancdsbtab for...
Show moreDjVu hidden text layer I I Ubgiver: Sven Oftedal. Priv: 25 Cents A a ret. Naar 5 ExonDarer diet mere betales for mod cn Gang 20Cents Aar0al^gen. Til Norge ^ 35 Cents Aavgamjeu portofrit. •Alt Folkebladet uebtommcnbe fait adders seres: Folkebladet, Minneapolis, Minn. IstlkeblaDti Maancdsbtab for Skolen og Folket. — Ubkommer h»er ftbfte Onsdag l Maaneben. iNo.a Marts. J88o Nh Notfe No. 7. Entered at the post office at Minne apolis, Minn., as second-class matter. For advertising rates, etc. address: “FO LK EB LA DET”, Minneapolis, ' Tc.were mangier dev eiidnu itfe lidet i I at fvoilevhidesi' betaler fine jlldgifter. Dcr | er itevi-i' ooer 3 mo Abonnenter ioruden ! ri? dvr geiar til Norge, og Benner af Bladetoq Sagen er deffor vvuligft an , iiiovcdc cm'del? s 'amle flere Hubjtnbentcr ; del - oa fov.n-mmelilift red yciiigliedat iudlenbc ' j AdvevierpanBenner ogBctjendtertlndt ■ l Ameviia. u ufee: .Virtejnmfund. for alter j tan jeild. -s lLlivVcnunnu’r. Folt-’blabd ft ; f.r dot tovile del billigste norite Blad, i : Amerika vg d. vnaft er dev lagt jaa vas meget . Arbeide pa.l det og fniutet taamange NW • j dcr ira Amenta og (Situ va, at det. ifeer for j dftitfdvv ille har-iiovre Blade, tnaattc Iunnc veerc vand Pengene. — Prov det! Red. Stormivnlrn. Atlanterhavet F«li 1888. Naar Solon iuivv varmt og . vvidv, cuglcmie Skuer so.TVcr Om i 'Aitirllvetuet, ivm naar Utaarcu so nuer hritigt over Talon, Oti naar kite Luftning lister ^ - Rail jig itd.tr ilisjcfranjen . Ned til Bovvu, hvor den leger Som -. it uillev Lreug vm Slide!, Og mvd ..Si'i'ii’gt'tue", font tuobc Horver vnuri s Stavnen dev bu Fllunu imrev gjeuneiu Bonder, — Mon l-Vvv fa*rd:| da den iovte Svalv, Son', '•. utlantrii -sidrig fna dt livilc; Slur Ski won d.i glade Aaftgs; Af on y.l .viitg xtir.iiufl og ett 3dm* ltdS Let:;* X-;vetv, naar lean fremad tier? ’, Dømte Sjfft; Bov, Tur. Do ft ;l Bide Tu erl raftlos Ftugt til Del. ! n.fdtr poleif joinder og bet ( V'.vr jluiHl'. Slow op i Rummet, \ c ivm eit Brtil'fS T Vlintmc i V sipolenv Pali do tltprfc, — •-tied Rvviier hift og tier font geg.il', dtr gie.umcr Jld og nu og fmilev Slide med et l.'lit inriu fom i cn Leg, — _ c sirs tmigcr fom i Rerdfel rum 'A1fasten og ont Stavnen n ftilujcr Legen for eit dannpet som naar Tit Love tirres; — .rr ev iovte Binger gjcnnentSuftcn og urtdt font Glimt ira Grnocn: alii ..Ha. fommet du ber, forbaudede Sjail, Med Storm og Forbwro; ■^jirulvncv Finite dig |fjenfedc vet . San foronjiciigi vtVcvu. Men fom fun med alt, forvæderfte Aand, Jcg lev ad din Harm; Du faar dog din Løn under Djevlenes Harm Mellom lniltmlbc Lorm". — Svuianbctl bander Havets Svale. — Men lige liaftigt, uausogtet Flagrer Stormens Bud om Stauncn: injur fast! ini or fast!— bene ftmnmc lalc Fatter Socn-5 Vint felu i fin Harme; Og naar Himlen fortnev, Havet suder Som Galden i en Morders Hjerte, Og de bilde Storme tafler Som cn ligcrstof iig over Havet, Pisker det med fate. Hyl fan Bølgen vrider sig og fraaber Som cn rosende Ahtjene; — Ta rr Sftbet rede til at mode Alt det Ras, fom Hav og Storme lldsvu mod de lette Planter. 3c fivorS tormen laster gi enn em Riggen Som en Ulv, der glan fit Butte Cg be gribjfe Boyer krymper Sig i Stum og Brede, uaar de Synker som cn Vlodfuld Jglc Magtlos ucb fra Skibets Side. Af, ijubr ev drit blinde Brede Svag dog i sin Jcttestyile. — Mett „3yalcil" itræmmcs ci af Stormen: imndreder ai Mile fjernt fra Laud, Fjernt fro Sto», og fjernt fra Sang, Fla grør trofast, vnitiov den om Skibct; Naar en Bølge stivt cn Slaugejette- Lumsk sig bugter under tfjolen For at velte Snekken, og paa andre Siden kommer fraabenbc of ifnffct Raseri — da jibber "Svalen" paa deus brede Ryg og futiler. Men naar Vinden ingtnev, Bølgen tier, Og dc jtvæmte Strarlev atter kommer, Jier ben for andre Storme For at frelse Liv og Slide. Cg i et Liv as hvillos Sivcbcn Cr dens Ltfft eit ifuffct Storm, Tens Lon cn Sontand* Hån og Had Tens Grav cn iéfotd Boigc. — Stormen# Sonte Bil bit tale Visdom for mit golde Hjerte: Bil bu lære Mig ai bære Let som dig al Had og Smerte! Jeg vil licrmpe For at dænipe Avind* Aand som fpger $Ere: 3cg vil ioge Cg fvrvgc goiters Sykle ved min Bære, NrB. ^Folieblrbet" udfommer hver fidfte Cn&dag i Maanedcn. Xcrjom Nogen ikte pac ben Tid crbptber Bladet, bedes de uoybolbeligt ved Postalcard ot underrette: ^otlcbladet", MumeayotiS, Muta. Tre Stykker af cn Dagbog. Rosendal, Hardanger, 11 Juni 1868. „Det cr Aften, og jeg soar atter være un Stund alenen med dig, min fjerre Dagbog. Min Sjæl cr optytdt nf megtige Jnbtryf. Jeg er join fornyet; mett på jaa joruuderligt stille Bis, som uaav det lysner oppi Sten, og Blaavci - sen titter frqn i Dalen; — og Baareu kommer. Jviuter var Havet og Orkaner og dc taarnhoie Bølger min Lyst; det bruste i min Sjel, naar Slibet kastedes fm Top til Dlib, og fra Dyd til Top og lo mel lom Skummet; do lo det i mit indre af huirolende Kamplyst; mit Væsen var i Oprør; Stormen og Læftgsimic nivdtes i mit Bryst. Nu cr jeg jaa stille font Bitffeu, dcr stirer ubenfor mit Bindu i den stjerne- flare Nat. Ter ruller Tnarcr af mit Sjcclcdyb, itle nf Sorg. men of usige lig li faligt Vemod; og jeg tjeudev geed deri. Ter er to Ting, som har beuæget mig idng, forst Stedet, faa en Sl vinde, begge jfjiuinc som Solen og Baareu. J den bugirijke Morgen gil jeg min sedvanlige Tur omkring „Bnrouiet" hen forbi „.si irteu" og nbover mod Sovu. Solcu raudt opover Fjeldenc paa andre Siden af Fjorden og ult var Saug og Duft og Leg. Sele mit Ver sen var gjelmenibtruret a f" Baarcnd Frislhed. BergelirndsTigt lom for mig, — i f fcOrb, men Tanfcstumpc, løsrevne, hvor Camg* sletne bvødcs hos mig felu og trenigte Tott, Xolt for gornyeljcn, og sov Freden: . f "Uilberbciligc Hardanger!" En let Krusning for over Fiorden ; liog le store lividc Stydottcr laa opejter Fjcldsiden, cn blaattg Al dirrede udi Synsknnten, mens Tang i Tang, Nes i Nes og Field i Field greb ben ene i den anden som i cn Dans, indtil langt ude alt lob jammen join til cn folfaroct Port iub i ct Trommclaud. Jeg lagde mig ueb pan et Tcrppe af Blomster; hele Naturen lyste igjen i min aabne Sjel som Himlen der fpeiledes i FjordeiT. Skyhoie hcevede Fielbene fig tet runbtomfring; nedi Dattanten stod Lon og,Lind frijfc og ioorige, og fra Baade vel) Sdeu op Hytter oppi Talen ftrømmede cn tnlng droget Stave mod .Vtirfnt. Der lød Sang. Jeg ved ille, hoorleenge jeg laa der; men jeg ved at jeg fjenbte Pust fra de Saligcé Boliger, og der er ingen Tid. Jubrcmissioiismpbct latfede mod Cnde; fra alle Kanter af Hardanger fjorden har ber været Folk jommen; en forunderlig ‘Rørctjc og Bcvægelfc har grebet Gcmyttcrne. Gudsordet lob fraftigt, Salmesangen stvonunede fra Hjertet, her har været en livlig Dislussion, men jeg forstod itle meget nf ben; jeg forftaar bedre Naturen. I Éftcrmibdng var Modet forbi, j Store Skaver samledes ved Stranden; ! negle ventede paa Tampjtibct, andre gjorde iftflllb fine Baade; alle uolede de med at lige det fidfte Farvel. Jeg gil rundt frå Gruppe til Gruppe, lyttedc og tæutte; Ingen lagde Mærte til mig. J et Nost var der en hel Forsamling omtring min Broder. Jeg lom tilfæle diguis derhen. Der var cn livlig Sam tale ont dit og dat; alt havde dog Hen syn til Guds Ord og Sjelcå Frelse. For jeg fom, var der talt om hvormeget bedre det var at leve uden Kjendjfab til sitn Synd. En «vinde havde forklaret Hvor godt Hun havde det dengnng; hun var optaget med at nrbetde for sin Maud og opbrnge fine Born vel, og i alle Plaader skitte sig fom et godt Men- nejfc; hun gif ogfna i Kirke ftadigt. Aa, hun var da saa glad og fornøict, indtil cn Tag hun Horte cn Prædiken om Synd og Retfærdighcd og Dom. Da blev hmi foriærdet og begyndte strax for Alvor en oprigtig og kraftig Kamp mod sin Synd. Hvorledes gif det da? fpurgte Presten. „Nai, dat vardt reint gali, dat V lød det fra en frist, klokkeren Stemme; der var cn Freidighed og Cprigtighed i de faa Ord, dcr 'uvilkårlig mnatte gaa til Sjælcn og drage Opmærksomheden til den, ber udtaltc dem, omend Tanten i fig selv var lidet stiltet at tiltale den naturlige Forstand. Hun var en Type af en cede! norsk Kvlndc. Lys og stjer fom en Baarfol; frisk og rød som cn Ungdomsdrøm. Hendes ilare blaa Øine smilte af Liv og Tro, og over det nordiske Madonna* ansigt lyste det snehvidc „Sfout" fom Folgefondcn over Dalen. Jeg var som tryllet til Stedet; hele mit Bæson lyttedc. Hvorfor blev det da værre? fpurgte Presten. „ Syndi vardt Iiyåde, ho!" Det lob fom en Gaade. Men faa fan bet hænde der kom cn Katekisativn istottd som hverken Bisp eller Klokker har hørt paa noget Kirkegulv. — Presten fpurgte og Kvinden svarte, Spørgémaal paa Spørgsmaal og Soar paa Svar, raskt og stlfert. Trin paa Trin gjen- nem Syndserkjendelse, Fortvivlelse, Angeftraab og Fred ved Troen paa Jesu Blod. J fem Minuterå Samtale var der mer „Iroe8lære" end i faamangc Dogmatiler og Fedre tilhobe; dcr var tyst, tyst i Baadlioitct; Øinc og Mund hang ved be to talende; sådan levende Prcrdiken havde cnbnn aldrig nogen hort. Og da Kvinden kom til det Punkt, at hun mantte faste att bort og frøb hen tit Kristi KorS og fandt Fred i hans Blod, da lyste der Begeistring og faligt Hand nf bet flare Øic og cn stor, rund blank Taave rullede ucd over oet fmilen- be Kind: „Meu no er cg fyst glad, for no ha' cg Fred" fa' hun. Cn Beucegelie som Pust af de Hel liges Samfund gil gjcnnem bc Tilstede- værende. Det uav Anten. Dampskibet fom og vi maatte bryde op. Men det Lys, ber fnlbt i min Sjel nf beinte Kvindes Mund, blir vist sent brubt. Hun hedte Gli Øftcissjø. II. Nordføen September 1878. Det er nu over ti Anv siden jeg fjorte Eli Øitcnfjo. Jeg mindes faa vet Nøstet og Folkeurimlcu og Ordene ont Synd og Nande. Der cr not ingen Mngt, tom fan ubflette dem. Men | hvilken Verden ntellem den Gang og nu. ! Ti Aar! af Kamp med mig fclv og | Verden! Ti Aar! as Arbeide og Sved : og mange Menneskers Uvilje. Ti Aar! i af Prove i det samme Lærestykke font i engang blev saa forunderlig! gjennem- ! ganet i fem-Minutter! Nu ilat jeg atter sige Norge Farvel. Elskede Land, med llognc Klipper og uitderfulde Dale; du som ocettcr utidtlig Smerte, 'naar bu er uær, og ulidelige Længflcr, naar bu cr langs borte. Jeg fik jc big igjen! du er deilig; Sjel og Legeme var udmattet og lagde mig paa Sygdoms Leie; bet var bebst faa. jeg var hos dig og (cd ingen Smerte of dig. Og i cn god Stund fil jeg sige Farvel. Nu bruser Bøigerne atter omkring mig: jeg tjenber dered Sang; den bærer mig fagte tilbage dcr jeg nys for* lob. Der var mange Folk vcbAijfeden. Bcfjcnbte fra alle Aldere; men der var En, sont holdt sig 1conger borte og bog font nærmere end be andre. Det var Eli Øftenijø. Tre af hendes Born ev uoxne; med de to andre fom hnn til Vaisenhuset for at være en Moder for alle Børuene. Du fait sc hende ber i det samme hvide Skaut og bet lyse freidige Aasyn; hun bærer Smil ub over det hele Hus, og Børneitc falde hende „M or!" Der er ikke meget Tid at tale, naar Ett siger Farvel. Hun kom bopt, øuifcdc mig Guds Fred til Afsked og gav mig et Brev med i Haanden. Nu har jeg aabnet det og det lyder jaa : Kjære Broder i Herren! Undskyld min Haand, som cr skjcel- oende af haardt Arbeide; jeg vilde saa gjente sige et fjerligt Ord til Afskcd. Han som lob sit Blod for os, som har udfiettet yor Synd og som vi have troet paa, han ledsage Dem.med sin Hellig- aanb paa Reisen. Hau ocere Deres Styrke og Tilflugt baabe i Arbeide og Anfegtelfe, baade i Kamp og Seier. Hau sorunbe os fremfor alt, at forbliuc tro, at yi man modes i de himmelske Boliger. Tag den 86de Salme med paa-Beien. Fra Deres med Agtelje E. Øftenijø. Bed for Vaisenhusets Børn og for mine særdeles." Jeg gif til Salmen og førtes hen paa en grøn Grcrsgang og til stille rindenbe Bande. !TM Minneapolis Marts 14.1880 . Jdag bringer „Vestlandsposten" føl- genbe hjcrtesljerende Efterretniug: Stavanger, 14bc og 17de Februar 1880. Enken Eli g)ftenfjo, cn nf Tjcncrin- berne' paa Baljenhufet, hvor huu har bæret ligefra Begynbelsen med sine to Smoagutter, cr Torsdag Morgen for* founben derfra, uden at bet endnu har lykkcs at faa nogen Rede i, hvorledes. Hun oar Moder til den Jngenivr Thor Østenfjo, der faa ynkelig omkom ved Dynamit-Explostoneu paa Storboen. Dette usigelig tunge Stod knuste hende aldeles. Hun fnlbt sammen, Søvnen forlod hende, Hjertet Jénede i Fortviv- lelfc, og hun. som i mange Aar havde vandret for Herren, troebe sitg nu ganske forlabt af ham qg hjemfalden til Guds Brede. Tet er sandsynligt, at Søvn- losheden og disse FortvivlelsenS Grub- kPtier har samvirket til at omrøre hendes Forstand, og at hun i Sindsforftyrrelje har forlabt Vaisenhuset. Det maa have oæret meget tidlig paa Morgenen. En af Gutterne, som laa oaagen, tror at have skimtet bende i Døren som Kl. 2 . Alle Udgangsbøre var alligeoel laafte, saa hun maa have gaaet gjennem Gang* vinduet, hvor Hesperne var af. Vi har sogt overalt i Byen ogf Omegnen nben Resultat, uden ©por. l Helst har vi tænft 08, at hun lavde toget med „Folge- sonden", som gikeben Morgen nordover til Storbøen, for at-foo-grædc ved Søn» nens Grav; men vi har mobtaget tele grafisk Underretning om, at hverken Kaptein eller Mandflab har feet hende. Bi er siden komne efter, at ogsaa,^«m- fund" gik den Dagen, | Time tidligere end „Folgeftmden." Bort eneste Haud er nu, om hlln skulde have laget med den. Men ak ogsaa dette vort fibfte lvage Haab glap. Søndag Morgen, just som Pastor Oftedal • stod færdig at gaa til Hellands Ktrke for at holde stn Afifcds- præbifen, sit han Bud om, at hun var fundeil i Hillcvaagsvandet som Llg. Det var tungt, af saa tungt. Vi stnau over for eit af disse Urandfagclighcdev, ct as disse Tankekors, der gjor en mnalløå. Denne elstelige^erf alle, fom fjenbte hende, saa agtede og afgjorte, denne stille tjenende, for sine egne som for dc andre saa ømme og opofmidc Kvinde, der i mange Aar havde modtaget saa mangt et Stod og båret jaa mangen cn Trængjel med Troens Ro, hun, font i Nødens, Fristelsens og Anfegtclsens Ti mer havde havt saa mangt ct trøstefuldt og beroligende Ord til andre — huu synker nu aldeles under i Fortvivlelse og gaar i Vanvittighed hen og laster sig 1 Bandet! Ak, Forstanden staar stille, og Hjertet vrider sig i Smerte. Men det er just under faadanne knugende Stød i Livet bet skal vife sig, om vi har noget udenfor os selv og over os at bygge paa og henfly til, ont vi fiender den eneste sonde levende Gud, som styrer, reader, dømmer alt, regjerer og elster. Det er her, det skal prøves, om vi fan dette Troen# hemmelige Kast, fom Herren raader og lærer oS — at lafte al vor Sorg paa ham, som har Omhu for oS Hau lære os bet da ogsaa her! — De ftaffelo Born, hvoraf 2 paa Vaisenhuset! Først Faderens tid lige Dod for endel Aar siden! saa Bro» derens Spitderlemmelfe ved Explosionen! og nu den fjære Moders fortvilede Ub- gang! Saitbelig, her vil meget til at bære bet; men Gud cr mægtig i de ivage, og Kristns fuldfommer sin Kraft i vor Skrøbelighcb. Han vil ille for- labe disse 5 saa tungt beføgte Søsten i deres store Smerte — uden Fader, uden Moder, ©aamange, som har en Bøn for sin betrængte Næfte, tomme med den her for disse! Folkebladet" yortofrlt til Norge lost,'r fun 25 L e n t S. Lad Benner faa hore fra Umerifa. Folkebladet. " Minneapolis, Marts 20. 1880. Omkring 70 Menigheder har nu be- gyndt Jiidsamling og ber er endnu endel at hore fra. Ncturnfortcnc lommer saa fent inb, at det endnu cr umuligt at angive nogen bestemt Sum; men alt teg ner til, at bet deéværre ikke vil over skride $250j}jcnncm[nitligt. Oppofitioncn eller Protcftanterne har ubrettet hvad de tilfigtede; Herren give, at ben Strid, de har dragt igang ilke maatte afftebfomme noget end værre for Skolen. Vi ubtaler atter, hvad vi før har iudrommet, at ber cr meget af demte Protesting, hvis Oprigtigeeb ille kan være Tvivl underkastet, ihvor lidet vi er istand at medgioe at ©rundene til saa alvorlige Skridt har tæret tilstræffeligt vægtige. Men et cr sikkert, at deres Formaal er suldeligt opnaaet, idet ber paa et Par Dollars nær, intet er tnd« sendt til at danne et egentligt Fond. Menighcderne har indstreenfet sig. til at behandle Sagen, hvilket dc afKonfemile sen var paalagt at gjøre, og i oven* nævnte 70 Tilfælbc tillige at begynde Jndjamling, hvilket Ingen har ncgtet bent Retten til. Det cr nu at haabe, at Protestantene vil Dærehesto ivrigere til at vikke for .Fondet" ved og efter Aarsmødet. Men med alt dette bliver ikle Skolens Stilling fra ifjor det ringeste forbedret. Toertimod; som vil fees af en Beretning fra Board of Trustees som findes et an- detsteds ! Bladet, er der al mulig Udsigt til at der i Mai atter maa laanes $2000 paa Skolen. Hvorledes fan dette gaa til? Tingen er simpel nok. Dels regne di med for store Tal; dels gjør heller ikke under den nuværende Ordning, be som man maa gjore Regning paa, hvad de lunde. Som et nyt og ungtSamfund syueSKon- ferentfen i det hele at have hayt Tilbøic- lighed til i fine Regneftyffcr at yære lidt forud for de nøgne Kjendsgjerninger. I 1874 er dcr saaledes endog flere Kom- munitonter end i 1876, og selve vore AarSmøder synes dt være et Aar forud for Tiden. Man s$n neppe Darre nøgterue nok i denne Henseende, isart near det gjælder be derpaa hvilende Jnbtægtsberegnin- ger. Konferentfen har nu omkeing 270 Menigheder. Åf disse er ber paa det elleruærmefte 100, som ikke, har inbdetelt BrofclforUn fot noget af de to fidfte Aar, 1878 og 1879. Og dcr er ialtfnld ikke overHalvparten af de 270, dcr har betalt for 1879. Nu blev bet ved ct Aarsmøde i et Hast besluttet at udligne 25 Cents paa hver KomiWiikant til Prosessorlon, iftedetfor at det før havde været bruge- ligt at gjore Forflag til hver enkelt Menighed om at bevilge en yis ©ura efter som Behovet lrævede. Hyad er Følgen? Efter den gamle Regnemethode blir Regnestykket følgende: 18000 Kommunikanter: 25 Cents paa hver: bet udgjør $4,500; plenty and to spare; det er $1000 mer enb der befjøyes. Efter en nøgter Negncmaabe, det vil sige en, ber lager Tingene faa som de ere, ikke fom man gjerne vilde have dem, har Regnestykket følgende Form: Af be 270 Menigheder fan neppe pnaregnes mer end Halvparten, som vir kelig lager Del; for at gaa hsit tæller disse ialtfalb ille mer end 10.000 Kom munikanter eller Mere; dette multipli- cerct med 25 Cents udgjør $2500, eller aflurat $1000 mindre end Aar om andet tittrænges. Men selv dette er for høit. Og af gode Grunde. Thi ved nærmere Underføgelse oil det befindes, at der er nogte af vore rigeftc Menigheder, der i Aarenis ikle have givet 5 Cents gjen- nemfnitligt paa Kommunikauten i Pro* fessorlon. Enhver man inbfe Fssgen: Enten anrlig dybere i Gjeld indtil Stolen maa ftanje, eller en ny Plan ug bedre Maade at slafse den nødvendige Løn titueie. Og dette er ikke noget nyt. Aar efter Aar ere vi sunkne i Gjeld og for hvert Aar er det lydt alvorligere, at noget maa gjøres. G j elds indsam li n- g c n, gjorde op for mange Aars For- sdtnmetighed, men fun for at lade Se minarist endnu hurtigere komme tilag- ters i Professorlon. Dette er Forholdet udabtil. Hvorledes har Skolens Historie været i det Indre i disse 6 Aar? Side om Side med de pefuniære Bern» skeligheder, og trobs haarde indre Bryd- ninger har Skolen sikkert og jevnt voxel fremad under utrætteligt Arbeide og under kjærlige Hjerters Bønner. Kollegeafdelingen, uden hvil ken ber ilke lunde bære Tale om en sta dig Forsyning af Prester fra dette Sand og dets Menigheder, er efter 5 longe Aar lommen i sold Gang, og lan nu forsyne Theologklassen med CTeoc*. Der er nu ooer 20 Tljeologer og i 1881 vil 7 være forberedte ttl at ud- sendes som Herrens Tjenere. Siden- efter bil bet aarlige Antal blive fra 5 til 10; og hvad Menighcderne har sulket efter, og Vestens Nyfetlere skredet efter, Ordets Forkyndere og Sakramentets Forvaltere vil ikke fattes. Imens har Skolen itfe alene bundet mer og mer Kjærlighed iblandt Follet, men den har ogsaa oarfig tiltaget, og det siger fig selv, at dcr efterhaanden maa behøves baade mer Rum og mer Underftøttelfe. Oet er oltfoa flart, at LønningS- forholdene allerede forfeengst burde have været dragt paa fast Fod for at give Num for det ligesaa nødvendige Arbeide at udvide og forøge Skolen efter Folkets og MenighederneS voxende Krav. Med dette for Øie sones det mig, at Protesterne mod Jndsamling af Profes- forfond, sont nu i Realiteten har hemmet og stanset dette Arbeide, har været ilde betænlte. Sørgeligere, men dog maoste uund- gaaeligt i Sagenå Medfør, har det væ ret, at denne Opposition, efter at have udtømt sitne Argumenter, og virleligt naoet fit Maa! med Hensyn til Proses» lorfondet, i det stdste er gaaet over til personlige Angreb paa ProfeSsorerne og de, der maatte være saa uheldige at dele deres Anskuelser. Og hvor er ©runden? Der har aldrig i disse Aar været af Nogen Ilaget over Arbeidet ved Stolen. Ordningen, Undervisningen og Rcfultoterne, eller i det hele noget af be Ting, i hvilke Lærerne egentlig staar Samfunbet til Ansvar, har aldrig (naar undtagc8Shirley)oærct@jcnstandforKri» tif eller Bebreidelse. Jtle engang, at ProfeSsorerne den hele Tid har læst meget mer ved Skolen end de var plig* tige, har soemtoldt nogen kritiserende Bemærtnmg. Er do Skolen i sig selv, faaledes font den staar idag intet oærd? Cr da 6 lange Aars Arbeide for at opnan /dette Resultat intet vcerd for Menighederne og vort Folk? Har ikke Profcssorerne ved Augsburg Seminarium gjort sig bærbige i.dette Folk.0! den Agtelfe, ber er den simpleste norske Dmgongéffo» lelærers Ret for Loven: ilke of» fentligt ot fremstilles som et ulrifteligt Mennefke, Løgnere eller Bedragere? — Ere disse hundrede unge Sjæle, hvis Opdragclfe og Undervisning ere beiroebe til dem,—ere de intet oærd ? Det synes saa. — Thi hver personlig Feil hos Proses- forerne, hver ubehagelig giving af dem, hver saarct Forfængelighed hos andre, hver virkelig eller indbildt Fornærmelse er btevet agtet mere vsrd end baade Ar- ’ beibe, Trængsiev, Fremgang, dyrebare Elever, og den heie Skolevirksomhet). Fra Gjeldsiudsamlingens Aftlnttelse i 1878, da Rækken aabnebes med en Arti- lel understrevet: „J.", er det Tid efter Tid blevet værre og værre; ber er snart ikke den Synd, hvorfor ikke Profcå)o- rerne ere blevne offentlig defamerede. Hemmod j^arsmøderne har Bitterhe- den gjerne tiltaget; og dette Aar syneS ilke at ville gjøre nogen Undtogclfe, trod3 baade Syvmandskomiteer og Lceg- mandsmoder. Nu, efter at Tanten om at famle et egentligt ©fotefond før Anråmøbet i Birfeligheben er opgioet, og Arbeidet indstreenfet til be Grcenser, be Oppo* nerenbe har fordret eller erljenbt ret* mcessige, er ber fun levnet et eneste An» grebspunkt: Profes sorerne. Resonnementet er i Korthed følgende: Menighederne er af Adråinødct paa* lagte at behandle Fondssagen; be har Ret til at begynde Jndsamling, om dc saa synes; — men, — Professo rerne, som har anbefalet dette, de har handlet forhastet, ubetænlt, urigtigt; Profe3forerne erSkyldiatUlykke for Samfundet; lort og godt:Pr o ses- sorerne ere uuorne, hylleriske og ufriftelige. Vi ere næsten blevne bange for os felo; Bi lor neppe mer næune et Gnds Ord af Frygt for endog derved at blive Gjen- stand for Spot og Haan. Om nogen toioler, anmodes han fun om at læse den stdste Artifel af en af vort eget Samfunds Prester, Past. Østby, i Slanbmauen for ltidc Marts 1880, hvoraf vi lun stal anføre Punlt 10, der lyder saaledes: „Hvad nu endetigt ProsessorerneS Stilling til Sagen angaar, da bør vist Ingen, og intet rettænfende Menneske vil sortænfe dem i, at bc vil have sin Løn og det ogsaa nogenlundc til rette Tid; Men deres Freingangsmaadc her; hvorover de looprijeå. i hoion Slo af Paulsen. Songstad, Laws etc. ben har dog unegtelig cn paafaldende Lighed med den ubarmhjertige Mcdtjeners Frem- gangsmaade. Men de gil saa meget videre cnd han, som dc ikke alene sagde: „ betal mig det, du er mig skyldig" og det strax; men oeres uafoiielige og uforan derlige Forlangende bar ogsaa dette: du skal ille alene betale mig det, du er mig slolbicj un og siden betale „rcgelmcc§jigt", hbad jcø stal have; men du. skal ogsaa betale bet akkurat paa den Maade, som jeg oil, og det er oeb at famle Fond. At Nogen flutde looprise siigt havde jeg ille funnet tænle mig Muligheocn af; men oel synes mig, at Herrens .Tje nere" skulde bleoet „jaare bedrpyede" berooer." Der ftaar videre angaaenbe bfn jamme ubodfærdigcTjener i bet iammeGudsCrd, det 18de Kapitel af Gyangetiften Ma- thæus: „Ta kaldte hans Herre ham frem og sagde til ham: Du onde Tjener! at din Gjeld eftergay jeg dig, fordi du bad mig. Burde ilte ogsaa du hewe forbarmet htg over din Medtjener, ligefom jeg har forbarmet mig ooer dig ? Og hans Herre bleo vred og ooergao ham til dem, som pine, indtil han betalte alt det han var ham styldig". Det er denne Tjener som Profession rerne oeb Augsburg Seminarium efter Past. Lstby's Ord unegtelig har en paafaldende Lighed med*),' ja, „de erc^aaet meget videre end han." Naardet er kommet fnalangt, saa er ber for alvorlige Mænd intet .at soare. Men naar det cr lammet faa langt, jaa er det vel Tid for Konfcrcpt» fens Formand, for Guds Nigcé -Ere, for Samfundets triftelige Karakter, og for Skolens, om ikke for ProsessorerneS Sfqld, med Alvor og uden Perjonsan. feetfe at træde imellem. Naar faadanne Udtaleljer kan siudc ©ted i et Kirfcjamfunb, er bet ikle at ådres, om der er ©trid. *) Udhævelfcnte af Sted. . 5 >>. ste. I
Show less
-
-
Title
-
Folkebladet March 1880, Page 05
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer I Udglver: Sven Oftedal. Pels: 25 Cents A arete Root 5 Exemplatct eller mere betales for mod cn Gaikg 20Cen18 A avgangt;n. Til Norge 35CentsAavgangeu poretofrit. Alt Folkebladet vedkommende fan addresscrcs: Folkebladet, Minneapolis, Minn. XolkeblnDet Månedsblad for Skolen...
Show moreDjVu hidden text layer I Udglver: Sven Oftedal. Pels: 25 Cents A arete Root 5 Exemplatct eller mere betales for mod cn Gaikg 20Cen18 A avgangt;n. Til Norge 35CentsAavgangeu poretofrit. Alt Folkebladet vedkommende fan addresscrcs: Folkebladet, Minneapolis, Minn. XolkeblnDet Månedsblad for Skolen og Follet. — Ubfommer hver sibste Onsdag t Maaneben. No. in. Zn Stykker of en Dagbog. Marts. JSIO Te-Jvecrrc mangler der endiiu ikte lidet i at "Follebladlt" betaler fine lldgifter. Ter a livvne oser 3)01) Abonnenter joruden de -ift, dvr gaar til Norge, eg Benner as Blade tog rage it cr derfor vmligft an nmdcde om dels at tamlc flere Subifnbcntcr dcl> og foiii.'inmcligft ved ifeili liied at indivnde A dr é«ier pan Benner og BcTjendtc rundt i Amerila, usiievt Mirkeiawfnnb. $or at dcr fan fendeS Brvvenummer. Folkebladet er .. .. . ... irr dv; f. lire det Vitliflstc norike Blad. i meglige Fudtvyt.. 3cg er som fornyet; Amerika og c-.ruæft er der lagt iaa va 8 meget , llICH yna fnn jovundcrligt stille Vis, som etr: e ve vaj del. og ramlet l““l"“nl'l.'TM?er mraredcl tusnev oppi Lien, og Blaavoi. der fra Amaila v;l (Snroya, nt det, nær toi 1 . - - ' u~ dem, der ilt ’ dar ftotre Blade, maatte kunne veere veevd Pengene. - - Prov det! I. Rosendal, Hardanger, 11 Juni 1868. „Dct er Aften, og jeg soar atter være ett Stund, alene med big, mitt tjære Dagbog. Mitt Sjæl ev opfqlbt af Stormlualcn. , Atlauterljafet Juli lStiu. Nanv Solen infer varmt og Huide, engi wcne Skuer jiurucr Cut i Aiuvuveioet, jom nanr Banmt lommer bafiigt over Talen, - Og na ar lette Luftning lifter R ait tig iiditt Liljelvaniett Ned til Bovert, liv r v dett linger Som ist utlivr Trong om Slibet, Og nu D „2vriitgmu‘", font faabe . siuivpvr enn tvi ug Slavuen dw du jtftuui ftDVvr gicttltciu Bandet, — Mi ll tivve t:l’idi v on dett forte Svale, 3om Atlaiitv:: aldrig taa at hvile; Slur d:t iiion det glade Anilin ^ xj{r vil v iiu iig mtuel og ett Soiuouds Lette .fir*;ne. so,tv lian fremad iler? - Gt d•: '.’laget , Cv dit jaget Af en SomaudS dnititc Sjæl: Fit font Bode For cn Brodc Tu ett rastløs Flugt til Del. Mm uaar Solen ioiitder o;t der T vager tluntie 3 hiv r op i Rmuinct, Fetle i om cn Brøéé Tromme , Sont Tcipoteus Pmtdo morke, — ,'hut med R amer hist og her font Dragcgab, der gjemmer Jld og Storm og knuser Slide iited ct Djevelsk olriit jom i eit Leg, — _ Nanr Seilet hsenger jom i Rirdfcl Slap', out Mditen og cm Stavnen Voven ftaniev Legen for cu dirmpet Tur, foist uaar cn Love tirres; — Ta skjærer ione Binger gieunetn Luften Raskt og Dilter jom Glimt fra Graven: „Ha, foiumer du der, forbaudede Sjæl, Med Storm og Fordærv; Tjerolcues Fmfte dig ifjenledc uel Saa fovonifeligt Hverv. Men fom hm mcb alt, jorvæderffe Aaud, Jeg ler ab din Harm; Du faar bog din Løn under Djevlenes Hnau Mellom fnittrende Larm". — Somniiden bander Hovets Svale. — Men lige bistigt, uaufcejtct Flagrer Stormenv Bud om Stavnen: Gjor fast! inior fast!— deus ftuiumclalc Fatter Socilo Gut jelv i iiit .varme: Og ttaar Hintlett jorfuer, Havet syder Som Gulden i en Mordere Hjerte. Cg de otldv Storme taster 2 om vit Tigerflot jig over Havet, Biffer det med feclc Hyl too Bølgen vrider fig og fronder Som en vasende .yneue; — Ta er Ski det rede til nt mode Alt det Ras, forer Hav og Storme Itdfyi) mod de lette Planker. 3c hvorStornM hylerjjeuuem Riggen Som cu Ulv, dcr glap fik Bytte Cg be gridste Vover krymper Sig i Slum og Brede, nanr de Synker iom en blodivtd Igle Magtlos ned ten Skibets Side. Af, hvor er deu blinde Brede Song dog i fin Jettssturfe. — Men „Svalen" ifisrmmv-- ei af Stormen; Huildrcdcr af Mile fierm fra Land. Fjernt fta Sko», og fjernt fra Sang, Flagrer trofast, rastløs den om Slibet; Nanr en Bolgc fom cn Slangcjctte Lunn"! fig bugter under ti jolen For nt uettc Sueffen, og pan andre ' Siden tommer iroabende af skuffet Raseri — da sidder "Svalen* pna ben* brede Rug og imiler. Men nanr Binde» iagtnev. Bølgen tier, Cg de ikræmte Straalcr atter lommer, Jler den ssr andre Storme For at frelfe Liv og Sltbc. Og i ct Liv af hvillos Strcben Gr dens Luft cn ffuffvt Storm, Tens Lon vit Somnubs Haau og Had Tens Grav en iskold Bulge. — Stormen» Svale Bil du tale Visdom for mit golde Hjerte: Vil bu lære Mig at bære Let fom dig al Hod og Smerte! Jeg vil fjermpe For at dæmpe Aoinb* Wnndtiom iøger tore; Jeg vil soge Lg foroge Folkets Lytte ved min Sem. NB. ^Folkebladet" udkommcr hver sidde Cn£dog f Maamden. Xerjom Sogen iffe paa den Tid erhcldcr Bladet, brdcs be uopboldctigt ved Postatcard at underrette: æSsLødlabct" , Minneapolis, Mivu. fen titter front i Dalen; — og Våren lemmer. Jointer var Havet og Orkaner og de taanivpic Bølger min Lyst; det bruste i min Sjel, nanr Slibet tastedes fra Ton til Dyb, og fra Tub til Top og to mele lein Skummet: ba lo det i mit indre ni hvivvlende Stamplyst; mit Valsen var i Cpvov; Stormen og Lcengslerne niodtes i mil Bryst. Nu er jeg jaa ftille join Bcrkken, ber sitrer ubensor mit Vindu i den ftjerne- tlarc Nat. Der ruller Taarer af mit Sjerlcdyli, ille of Sorg, men af usitge- ligt, faligt Vemod; og jeg ljender Feed deri. Ter ev to Ting, iom har bcuæget mig idag, sorft Stedet, saa cu tø vinde, begge jtjoune jom Solen og Våren. J ben dugfrifte Morgen gi! jeg min iivdunnligc Tur omkring „Barolliet" licit fordi „Kirken" og udouenuodSoen. Solen vandt opouer Fieldene paa andre Siden af Fjorden og alt var Saug og Duft og Leg. Hele mit Balien var gjermemberuret of Bnavens Friskhed. BergvlmibsTigt tom for mig, — if fcOrd, men Tanfestumpe, løsrconc, hy or Levng slerne brøbes hos mig selv og træugte Tolk, Tolk for 'Fornyetfen, og sov Freden: "llndcrdeitigc Hardanger!" Cn let Krusning for over Fjorden; nogte store ljuide Sfydotter taa opcjter Fjclbjidclt, eit blaalig W dirrebe udi Syuskauteu, mens Tang i Tang, Nes i Nes og Field i Field greb den cite i ben anden fom i cn Daus, iubtil laugt ude alt lnb jammen font tit eu jdtfaioct Port ind i et Trommclaild. Jcg lagdc mig ned paa et Ta'ppc af Blomster'; hele Naturen lyste igjen i min aabne Sjel jom Himlen ber speiledes i , fjorden. Slyhøic hcrvede Fjcldeue sig tet rundtoliitrillg; nedi Taltanten stod Lou og Lind friske og (øvrige, og fra Baade ved Søeu og Hytter oppi Talen strommede eu talrig broget Slare mot Kirken. Der lød Sang. Jeg ved ilke, Ijuorlreiige jcg laa der; mcu jcg ved at jeg kjendte Pust fra de Snliges Boliger, og dcr cr ingen Tid. JildrcmisjiDiismobct latfebe mod | Cudc; fra alle Slanter af Hardaugcr- fjorden har ber været Folk jammen; i en forunderlig glorelte og Bcoægclse I har grebet Gcmytterne. Gudsordet i lob tvaftigt, Salmesongen strøm mede 1 fra Hjertet, her har oerret en livlig I Tiskussion, men jcg forstod ilke meget af den; jeg forstår bedre Naturen. I Cfteriniddng uar Modet forbi. I Store Starer samlede» ved Stranden; j ltogle ventede paa Tampjfibct, andre ! gjorde istanb sitne Bande: alle npledc be i med at sige det fibsite Farvel. Jeg gil I rundt fra Gruppe til Gruppe, lyttede i og tccilttc; Ingen lagde MærIc til ! mig. J et Nost yar der en hel Forfnmlmg j omtring min Broder. Jeg fom tilfæle : fcigyis derhen. Ter var cn livlig Sam» i tad’ om dit og dat; alt hande bog Hcn- ' son til Guds Ord og Sjcles Frelse. For jeg fom, yar ber talt om tjvormegct bedre bet var at leve uden K jcndjlab til stu Synd. En Kvinde havde forklaret hvor godt Hun Havde bet dengang; Hun yar optaget med at arbeide for fin Maud og opdrasie fine Børit od, og i nlle Mander skikke fig fom et godt Men* nesle; Hun gil også i Nlirfc ftadigt. Aa, hun uar da saa glad og fornøiet, iubtil cn Tag hun hørte cn Prædiken om Synd og Rctfærdighcd og Tom. Da blev hun forfoerdet og degyndtc strax for Alvor en oprigtig og kraftig Kamp mod fin Sund. Hvorledes gil det da? jpurgte Presten. „Nni, dat vardt reint gali, dat!" lob bet fra en friff, flofferen Stemme; der vnr cn Frcidighed og Cpvigtighcd i de foa Ord, der uvilkårlig maatte gan til Sjælcn og drage Opmærksollcheden til ben, der udtaltc dem, omend Tanten i stg selv var lidet skikket at tiltale den naturlige Forstand. Hun yar cn Type af cn ccdel uorjk Kmndc. Lys og ftjer fom en Baarjol; friff og rød fom en Ungdomsdrøm. Hendes Mare blaa Øinc smilte af Liv og Tro, og ooer det nordiske Madonna- ansigt lyfte det jneljoide „S!aut" jom golgefonden ooer Dalen. Jcg yar fom tryllet til Stedet; hele mit Bæsen lyttede. Hyorfor blev det da værre ? ipurgte Presten. „øyndi verdt livande, ho!" Det lød fom en Gaadc. Men faa fan bet hæude der kom en Satclisation istanb som hverken Bisp eller &lotter har hørt paa noget Kirkegulv. —Presten ipurgte og Koinden svarte, Spørgsmaal paa Spørgsmaal og Svar paa Svar, rafft og fittert. Trin paa Trin gjen- nem Synbserfjenbclfe, Fortoivlelse, Angsstroab og Fred ved Troen paa Jeju Blod. I som Minuters Samtale yar ber mer ^Iroeslare" end i faamange Dogmatiker og Fedre tilhobe; der var tyst, tyst i Bnadiløstct; Øine og Munb hang Deb de to talende; saadan levende Prædikenhavdeendnu aldrig nogenhørt. : Og da Koinden tom til det Pnnlt, at ; hun maatte laste alt bort og lrob hen ! til Kristi Kord og fnndt Fred i haus i Blod, dn lyste der Begeistring og faligt Håb af bet flare Øic og cn stor, rund blant Taavc rullede ned ouer det smilen- ; de Kind: „Men no cr eg fyst glad, for no ha' , eg Fred" sa' hun. Cn Beuergclfc som Pust af de Hel- ! liges Samfund gil gjennom de Tilstede- værende. Det yar Amen. Tampffibct lom og vi maatte blvde op. i Men det Lys, dcr faldt i min Sjel as j denne Kvindes Mund, blir vist sent | Hun hedte Gli 0 ftenf jø. II. Nordioen September 1878. Det er nu over ti Aar siden jcg hørte Eli Oftcnjjo. Jcg mindes faa vel Nøstet og Folfevrimlcn og Ordene om Synd og Naabe. Tev cr no! ingen Magt, som tan udflette dem. Men hvilken Verden mellem den Gang og nu. Ti Aar! af Kamp med mig felv og j Verden! Ti Aar! af Arbeide og Sved j og mange Menneskers Uvilje. Ti Aar! | af Prove i bet samme Leerestyffe som j engang blev saa fonmderligt gjennem- | gaaet i fent Minutter! Nu slal jeg atter sige Norge Fardel. Clfsebe Land, med nøgne Klipper og j lmberfulde Tale; du som uirlkcr ulidelig I Smerte, nnnv du er nær, og ulidelige > tiængsicr, nanr bu er langs borte. Jeg | sik sc big igjett! bu er deilig; Sjel og ] Legeme var ndmatict og lagde mig paa ; Sygdonts Leie; det var bebst saa. Jeg I var hos dig og led ingen Smerte as dig. Cg i cn god Stund fik jeg fige Faroes. : Nu bruser Bolgerne atter omfring mig; jeg ljender deres Sang; den bærer mig fagte tilbage der jeg nys for- lod. Der var mange Jolf oed Affleden. Bctjenbtc fra alle Aldere; men dcr uar Cn, som holdt fig 1conger borte og dog font nærmere eub de andre. Det var Eli Øftenfjo. Tre af hendes Born er voxne; med de to andre fom hun til Vaisenhuset for at uære en Moder for olle Børuene. Du fan )e hendc ber i bet samme hoide Skaut og bet lyse freidige Aasyn; hun bærer Smil ud ooer bet hele Hus, og Børuene talde hcude „M or!" Ter er ikke meget Tid ot tale, uaar En siger Farvel. Hun lom bort, ønskede mig Guds Fred til Affleb og gao mig et Brev med i Haanden. Nu har jeg anbitct bet og det lyder faa: Kjære Broder i Herren! Undslyld min Haand, som cr fkjæl- uende af haorbt Arbeide; jeg vilde saa gjerne fige ct ljerligt Ord til Afftcb. . Han som lob sit Blod for os, som har ubflcttet vor Synd og som oi haoe troet pna, han ledsage Dem med sin Hellig5 onnd paa Reisen. Han Deere Deres Styrke og Tilflugt baabe i Arbeide og Ailfcgtel}e, baade i Kamp og Seier. Han forunde os fremfor alt, at forblive fro, at oi man modes i de himmelske Boliger. Tag ben 86de Salme med paa Beicn. Fra Deres med Agtelse E. Ostenijø. Bed for Vaisenhusets Børn og for mine særdeles." Jeg gil til Salmen og sortes hen paa en grøn Græsgang og til stille rinbende Vande, i III. Minneapolis Marts 14. 1880. Idag bringer „Bcst(anb§postcn" sol- gende hjerteifjerende Cfterretning: Stavanger, 14de og l7be Februar 1880. Enken Eli Pjtrnfjo, en af Tjcnerin- bcrilc paa Baljenhujet, hvor hun har været ligefra Begyndclsen mcb sine to Smangutter, er Torsdag Morgen for- sounben derfra, uden at det endnu har' lyktes at faa nogen Rede i, hvorlebess Hun tar Moder til den Jngcniør Thor Oftenfjø, der saa yntcltg omkom ved Dynamit - Explofionen paa øtordoen. Tette usigelig tunge Støb knuste hende aldeles. Hun fcfldt sammen, Søvnen forlod hende, Hjertet isnede i Fortviv- lelfe, og hun, 'iom i mange Aar havde . vandret for Herren, troede sig nu ganfle forlndt af ham og hjemfaldeu til Guds Brede. Det cr sandfqnligt, ot Søvn» losheden og disse Fortoiulelsen3 Grub lerier har samvirket til at omrorc hendes Forstand, og at hun i Sindsforstyrrelfc har forladt Vaisenhuset. Det man Have været meget tidlig paa Morgenen. En af Gutterne, fom laa bnagen, tror at have skimtet Hende i Døren som Sil. 2. Alle Udgangsdøre yar alligeyel lanste, faa Hun moa have gsaetgjjennem Gang- pinduet, hoor Hespcrne var af. Bi har føgt overalt i Byeit\ og Omegnen nden Resultat, uden Spor. Helst har vi tænkt os, at hjnthavbc taget med „Folge- fonden!', som gil den Morgen nordover til Stordøen, for at faa græde yed Søn* nens Grav; men vi har modtaget tele- arasifk Underretning om, at hverken Kaptein eller Mahdjtab har feet bende. Vi er siden komne ester, at ogsaa,Farm- såd" gik ben Dagen, | Time tidligere end „FolgefonderL" Bort eneste Haab er nu, om hun skulde have laget med den. Men af ogsaa dette vort sidste svage Haab glap. Søndag Morgen, just som Pastor Oftedal stod færdig at gaa til Hellands Kirke for at holde sin Asskeds- præbifcn, si! han Bud om, at hun var fitiibeit i Hillevaagsyandet som Lig. Det uar tungt, nt saa tungt. Vi ftoar oyer- for en af disse Urnndfogclighcdcr, et af disse Tankekors, der gjør en maallos. Denne elskelige, af alle, jom kjendte hende, saa agtede og afgjorte, denne stille; tjenenbe, for sine egne som for dc andre saa ømme og opofvcnbe Kvinde, ber i mange Aar havde modtaget faa mangt et Stod og baoret jaa mangen cn Trængjcl mcb Troens Ro, hnn, font i Nødens, Fristelsens og Anfegtelsens Ti mer havde havt jaa mangt et trsstcfulbt og beroligende Oib tit andre — hnn synker nu aldeles under i Forloivlelse og gaar i Vanvittighed hen og lafter sig i-Bandet! Af, Forstanden ftanr stille, og Hjertet vrider sig i Smerte. Men det er just under fnndnime knugende Stod i Livet bet skal vise sig, om vi har noget udenfor u» selv og over os at bygge paa og henfly til, om oi ljender den eneste fanbe levende Gud, fom styrer, raader, dommer alt, regjerer og elsker. Det er her, bet stal proves, om vi lan dette Troens hemmelige Kast, font Herren raader og tærer os — ot kaste al vor Sorg paa ham, som har Omhu for os fmu lære os bet do ogsaa her! — De statteis Børn, hvoraf 2 paa Valscnhusct! Først Fadereus tid lige Dod for enbel Aar siden! saa Bro- bcreits Sonberlemmclfc ved Cxplosionen! og nu dett fjære Moders fortvilede Ud- gang! ©anbelig, her vil meget til at bære det; men Gud er mægtig i dc svage, og Kristus fuldfomincr fin Kraft i vor Sfrobelighed. Han vit ilte for- lade disse 5 saa tungt bejøgte Soften i bere» stove Smerte — uden Fader, uden Moder. Saantmtge, fom har en Bøn for sin betrængte Næste, tomme med ben her for disse! Folkebladet" porto frit til Norge foster fun 25 vad nu endeligt Proseslsorernes Stilling til Sagen angaar, da bør vist Ingen, og intet retteenfenbe Menneske vil fortænle dem i, at de vil have sin Aon og det ogsaa nogenlunde til rette Tid. Men deres Freingangsmaade her, hvorover de lovprijes i hoien Slo af Paulien, Saugstad. Laws etc. den har dog unegtelig en paafaldende Sighed med den ubarmhjertige Mcdljencrs Frcnt- gangsmaade. Men be gil jaa meget videre end hall, fom de ikle alene sagde: „ betal mig det, du er mig skyldig" og det strax; men oere§ uafutielige og uforan derlige Forlangende uar ogsaa dette: bu skal ilke alene betale mig det, du er mig skyldig nu og siden betale «regelmæésigt", hvad jeg stal have; men bu skal ogsaa betale det atfurat paa den Maade, font jeg oil, og bet er ved at samle Fond. At Nogen stulde looprife stigt havde jeg ifle funnet tænle mig Muligljcdcn af; men del iynes mig, at Herrens .Tje- nere" ffulde bleøet „faare bednmede" beroyer." Der ftoar yibere angaaeitbe ben famnte ubobfærbigcZjencr i det sainmeGudsOrd, det 18de Kapitel af Cyangelisten Ma- thcrus: t „Da kaldte hans Herre ham frem og iaade til ham: Tu onde Tjener! al ditt Gjeld eftergao jeg dig, fordi du bad mig. Burde iffe ogsaa du have forbarmet btg ooer bin Medtjcuer, ligejom jeg har forbarmet mig ooer big? Og hans Herre blev vred og overgav ham til bent, som pine, iubtil han betalte alt bet han var ham skyldig". Det cr denne Tjener som Prosesso- rente ved Augsburg Seminarium efter Past. Østby’* Ord un egtelig har en paafaldende Lighed med*), ja, „bc cre gaaet meget videre end han." Naardet er kommet jaalangt, saa er der for alvorlige Mænb intet at fyore. Men naar det er fominet saa langt, saa er det Del Tid for Honfcrent- jen» Formond, sor GudZ NigeS Wre, for Samlandets kristelige Haralter, og for Slolcris, om ikle for ProsessorerneL Slyld, mcy.?iloor og uden Perjonsan- feetfc at træde imellem. Naar saadannc Udtalelfer fan finde Sted i et Kirfefamfund, cr det ilte at åbres, om der er Strid. _ *) Udhævelsente af Ned. V i
Show less
-
-
Title
-
Folkebladet March 1880, Page 02
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer Fra Board of Trustees. Augsburgs Scminariums Board of Trustees holdt Mode 2ben Matts. Cftcr be lobcitbc Forretninger bleu bet Seminariets financielle Stilling ber sær deles nmottc blive Gjenstand for Boar- bets Oucwciclsc. * Ten befanbtes i en faare lidet tutffelig...
Show moreDjVu hidden text layer Fra Board of Trustees. Augsburgs Scminariums Board of Trustees holdt Mode 2ben Matts. Cftcr be lobcitbc Forretninger bleu bet Seminariets financielle Stilling ber sær deles nmottc blive Gjenstand for Boar- bets Oucwciclsc. * Ten befanbtes i en faare lidet tutffelig Forfatning. J Kassen bar fun $25.00 . Den en- getske Lærer havde for to Maattcdcr af itit Tib faact Betaling veb Loan af Sfolclasscu, som selv fun vaustelig fan Hare fig Aaret igjcmtcnt. For Februar havde kassereren tilffudt $40.00 af fine I private Midler for at undgaa Ubehage- ligheber der hmbe blide stadrllge og yd- mtigeudc for Skolen. Professorerne har intet faact for Januar og Februar; og da Rkgnstaberne udviser at dev i dc tidligere Aar fun cr inblommet faare lidet Professorion cftcr Ubaaitgcn af Fcbrunr, turdc der ueppe heticr iaar ventes sottderligt cftcr deime Tid om iffc liogen Exiraanstrceugelse glares. Brofesjorerne vilde faaledes llbiættcs for at blive jaa godt font uden Løn ligetil Aarsmodet. Men med endnu ftærfere Krav kom Halvaars Renterne paa sidste Loan, $!«o,00, ber nar forfaldne :tdie Marts og som, om de itle blev betalte, vilde bevirke at Pantelånet bled foreclosed." Boardct bar folgeligt updt at gjøre noget for at mode Bauslelighederne. Men be uare allc euige om, at om bet oar muligt at undgaa ut)t Loan paa Bygningen, vilde be gjøre, hjxid der stod i deres Magt, for ialtfald at oittdc Tid til at henvende sig til Samfundets P tester og Menighedcr med indfterndig Cpiovdvilig at gjore en Anstrengelse for at undgaa Nodvcndigheden af et nyt Pautelnau for Aarsmodet. Te tom derfor overens om paa deres egne Navn mod tre Måneders Note at laanc en Sum af *000.00 for denned om muligt - at holbc del gaacttde iubtil lldgnngcu af Mai. Hois iffc til den Tid dv urduendige Midler cr iubtomne, oil bet blive mindgancligt at gjøre et nyt Pautclaan cftcr Behovet, et Skridt, hvori Boardct faaledes tror at have Ret at frafigv sig alt Ansvar. Ubgifternc til Professorerne og den engelske Lærer vil til lldgnngcu af Iuni Manned uærc omkring $1900.00, ber sammen med an den Rentetermin paa det gamle fiaan vil gaa op til henimod $2000.00 . Under disse Oinstæitbigljcder er det blcoct Board of Trustees Pligt at op- forbre allc Menigheder og Prcrster i vort Samfund at gjorc en alvorlig An strengelse til inbeil Mai Mnaucds Ud- gang at tilveiebringe og inbfendc til SnmfmtbctsSasserer oveunævute Penge sum for at undgaa Nodvendighedeii af at bebyrde Seminarict med ét nyt Pantelaau, der cftcr Boardct» Forme ning ml verre ftjæbncivmtgcrct for Slo' Tens Bcftaaen. . '*00 Srcmplarer af ..Folfcblabcl'' jenbes nn iont I illcegsblad til Lars Cftcbols Blad „ BShow less
-
-
Title
-
Folkebladet February 1880, Page 06
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer Folkebladet. Minneapolis, Febr. 10.1880. „Fonb8fogen" siger fremad. Ptotesterne og den beraf stydende Sttib Hat visselig gjort sit ;il at beetle Be- tænfelighedcr; men efter alt hvad ui fan forstaa et Jntcressen*i jevut^Sti genbe og ber er neppe nogen Tvivl om hvad Folkets...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet. Minneapolis, Febr. 10.1880. „Fonb8fogen" siger fremad. Ptotesterne og den beraf stydende Sttib Hat visselig gjort sit ;il at beetle Be- tænfelighedcr; men efter alt hvad ui fan forstaa et Jntcressen*i jevut^Sti genbe og ber er neppe nogen Tvivl om hvad Folkets Mening j.dct hele og store taget cr. Hl Mcitigbebcr har nu begyndtJndsant* ling og for lort fibeu blev følgende Brev omsendt til vedlommeude Mcnigheder: Miuncapolie, Minu., Februar 5 1880. Til . .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... . Menighed I Naadc og Fred! „Fvuauilhetl t e. med barnlig Bdn og Haab, nt hau vil vehigne Skolen for vore 1$ mi; dernsipst vvii tonlmodigt og iltær- digi Indsamlillgsarb^ide. Hvor diaso lo Ting ca a l intenst i Hnand, dor vil Algj-lrfiscn ligge*; thi hvad Gud vil have frem, kan intet Menneske lor* ll-.ltlo Lncler o? derrlor blive ved mod HOn 02 Arbnde, og Forjæltelaerne skullo h.»rc ost til. M Anmodning om at udfyldo og tHWgfsernde mdlagtp PnsetkurL snarest sko kan ere jpg mkka hr -derlig Hilsen Eders i Herren forb ligne. Sven Ofte dnl. Da fun faa „eards" endnu er retur- nerede, ian ilke noget bestemt siges om den indjainfedc Sum, men der cr al Grutlb til at formode, at Menighederne har gjort en liberal Jnbjamling. Derimod synes i andre Henfeender at være ilte saa lidet Ugreie. yi sigi- ft'eer tik selve Naynet , .P ro- feSjorfond, ogtildetForhold fom y^jødfwpne dels deeded, dels oed sin Ssl^tudMtil Tireltioneit og Board rf Trustee* Sbcn Septbr. af mange blir fat i til det hele Foretagende. Tet cr iffe fra os Naonct Proses- forf onb ffrioer sig. Som i No. 7 uboiflet har bet sin Oprinbelie endog for Monfcrentfetrs Stiftelse fra bet Pro- fessorfonb, font Augustanafynoden for» aiistaltede indfamtet, og font ntiturligen var tcruft at oocrgaa til ftonferentfen, ja iely bleu benyttet jom Argument for at beuoege Meaigbederne til at fluttc jig til Stonfcrentfcn. Navnet git derfra over til Konferent- fen og bleu benyttet i Stoughton Krebs, font fidst foreflog Grundtæggctfe beraf ycd Wilmarmsdet. Under alt dette udgik iffe Plancn fra nogen Protestor, og dcr oar saalcdes Mngrn Grund at jætte det i Forbindelse uvd Professorerne font et (æreget ^gscheme" af bem for at sikre sig et godt, / Ybliflt lldloinme. \ Hvad Jngcn tom pan før, bet cr fleet ! til Ooerflodigbeb nu, ft'aer efter at Pro- fessorerne fandt bet noduendigt — iffe for sin, men for Skolens Sfylb, — at opsordre til at paobegnnde Sogen. Cm dette nu tun hovde indffrænfet sig til "Shirley's Bank" . "Oswolds Bren" og ‘ "Cltefjei* Meuighedsbesiutninger", saa vilte if'anbbcb ifle star Slade være fleet. Men oi fan iffe forddtge for os felt», at Mtssorstaaetfen er naaet meget videre frem og at i ben almene Opfotning endog rettænfcnde Mennesker bar vonskeligt for at stille "Prosesforfondct" fra de nuocrrcnde ^Professorer" fom dem for hois særegne ^Benefit" nu denne Ting slot oprettes. Vi tror at Naonct hor faoet meget at fljore dertil. Men Sagen hor derfor ifle været mindre nedsioaenbe for os. Ofte hores Utringer som at „Proses- forerne kunde dog haot lidt mere Taale modighed", „hovdede rigtig Tro, oilde be nok faa Løn", "Professorerne skulde ifle ycd jaabanne Tvangsmidler sifre sig sim Løn", „ntl oil de lobe bort fordi de iffe faa sin Løn i ret Tid" o.s .y . o.s.v. Og dog er her aldeles ilfe først og fremst Tale om de nærværende Proses- forers Løn. Post. Gjertfen hor loa klort udoitlet den Sag i „ Skandinaven" at mon maatte tro det dermed lande oære nof. Sagen er den, ot Profesjorne har faaet hver Cent of sin Løn paa 20 Dol lars nær op til Iste Januar 1880; og at der ingensomhelst Fare er for at de stal miste noget af fin Løn, faalænge der cr Bygninger at laone pao. I den Henfeende få Professorerne oære ganste rolige, og jeg tænler de cr bet. Men Sagen er ogfao den, at, saafanbt Professorerne ere her for GudsArbeideS Skyld iblonbt vort Folk, faa .lan de iffe være ligegyldige om ben Skole blir stå ende eller iffe,— om ben stal bevares til at bære Fengt for ben kommende Slægt eller iffe, — i det hele, om bet aandelige Arbeide, som her er gjort stal oprethol- ded eller iffe. Dct er iffe Spørgsmoal om Pro- f eé f orernes Lon, men om ©lo» 1 c n S'Bevarelse. Dg naar bet er — iffe en Theori — men en historisk Kjensgjerning og Erforingssætning,ot ingen Skole i et frit Land eller en fri Kirke fan bcvarcs uben et tils træ kle- ligt og uafhængifft Fond, saa er betSfo1en, fomtrænger ctFond, om bet ellers er Meningen nt den iffe i alene skal være for os, men forSlægtcn, I fom kommer. Vi har i al Enfoldighcd troet, at ( dette var ©rundtanfen i alt hvad dcr i har været talt og gjort for Professor- j fond fra Auguftanatiben og til j Stoughtonfrcbsens Forslag, og ilke Tilveiebringelsen af ct fast Levebrød for den eller be Personer. Og i demte enfoldige Tattle har vi med Alvor og Krast taget i mcb Arbeidet i Tillid til Herren og uben Arligt for Mennesker. Ogderfor cr detforos enSam* vittighedssag iffe*at blive stå ende, dersom vor Løn stal tilveicbeinges ved Lån paa Bygningerne, faa at Sfolen maa ødelægges. Dersom nu Navnet „ProfeSsorsond" bevirker den Misforstaaclse at det cr noget dcr samles til Fordel for visse be stemte Professorer, faa at i ben almene Opfatning dctSporgsmaat lommer lige i Mmidcn: «dersom Profcssorsondet ikle stal uerre sorProfessorerne, hvem skal det da være lor?"—faa tror jeg bet rettere at give Sagen bet Navn, dcr betegner dets rette Fonnaal: 1o1cfond". Og bi vil hereftcr tillabe os at falde det saaledes. Vil saa nogen fremdeles faste os i Næjen,at Professorerne samler Penge til et Levebrød, fan er det idete mind ste iffe N tinnets Skyld. Under Jndjamlingen fremlonuncr mange SpørgSmaal og mange Betcrulc- ligheber, der oil lræve sin Løsning es tersom Arbeidet strider fremad. Især er ber to Ting, som naturligen vækker Wngstetse, og som ogfaa har oæret be* nyttet til at joæffc^nteressen for Fonds- sagen, bet er, om Semhmriet er saaledes inforpor^ret, at det fan eie et Fond, og .hvorledes det lan bestyres. Det første har jeg været mcb at an stille Unbcrjogclie om, og haaber at i sin Tid vil Advokat Arctander give tilfredsstillende Optysninger dcéangaa» ende' Tet andet er det mit Haab at en af Fondsfommitccns egne Medlemmer, Hon. J . A. Johnsen af Madison oil gjøre Greie for. Han er en af Ophaos- mændrnc og Bæreren for Tanken om ct norsk „Slolesolld", og hans Stilling gjør ham særlig foalisicerct tit i det en kelte at udtale sig fuldflart om Bestyrel sen af ct sådant Fond. Jøorigt siger det sig selv til, efterot Sagen cr kommen i det nærværende Gjænge, at det Jndjamlede, dj?r fordett meste er i Noter, beholdes og bestyres i de respektive Mcnigheder, indtil de selv i sinder det fornødent at oprette et virke- i ligt Sfolcfond. Til dem der har forefpurgt, om det i ikke lunde lade sig gjøre nt tage Note j for mindre end $10.00, oil jeg soare, at i det af oyennamnte ©rund særdeles godt i laber sig gjøre. Saa er Sagen atter anbcfalettilderel i Bøn og Omsorg, som har oor Ktrle og ' vort Folk fjær. Det cr en stor Sag; thi ■ det gjelder iffe alene for dcnneSfole,mcn i for olle norske Skoler i dette Land, nt ' faa Fond; det cr nøduendigt at nogen gaor i Spidfcn, og det soar ifle undre ! Nogen, at vi soar Hug derefter. Men hon hvem vi tjene vil heller iffe for- ! lade sit Foil. Svdn Oftedal. — Den glædelige Gfterretning fan nu bringes Stolens Venner, at oed Domsofsigelse i Sagen mod Scminariet sidste - Retssession, er det nu erflæret statfrit, tolket være Sagfører Arctanders Dygtighed. Stol bi stabe Broftsjorfoui) eller ilke? (81 $. Sarigftav. Professorsondsfagen hor sot mange Gemytter i Bevægelse. Der strives og tales for og imod. Som Medlem of Direktionen burde jeg hove været tile stede i Minneapolis den 2dcn Sept. sidftl., men MiSsionsreisen hindrede mig. . Jeg oil derfounu have udtolt, at jeg i alt tilstemmer Mødets Beflnt- ntnger om Professorsondet. Det Sig- tigstc bør gaa foran bet Bigtige. Det i Bigtlgste maa være at holde vor Skole ; i Gang. Tet Bigtige soar da være Moaben at lonne og drive den paa. j Det fon fonbelig goo rundt for .En, 1 noor mon detrogt^: cl dert Rorc, berm Sag har offteb!ommet. Men en Tirtg er yist, at ogfaa denne Kamp stal tjene til at klarne Stillingen, om vort Sam fund, stal fulbtub anerkjende og ved- fjende sig sim egen ft’onftitution med dens ægte frilirlelige Prineip —: *Bc- stut. fattede i Konfeuentfcnå Aarsmøder funne iffe gjetmemsores i den enkelte Menighed, inden de ere antogne ved dens egen Seflut. " Konsi's Konstitu- tion Kap. 2, Art. 3. Det er sandelig en tung Opgave vi har paataget os t denne Konstitution. Piaitgc har maajfc neppe tænft over, hvor vanffeligt det cr at gjennemsore ct faadant Prineip; og dog ftaar Ordene dcr, og ingen har pvotesteret mod dent. Skal vi nu for» faste dem, eller stal vi soge nt gjøre Brug af dem? ProseSsorfondssagens Behandling vil i ikfc lidcit Grad ovkla- rc denne Sag for os. Der har været Protester og Udtalcl- fer mod Professorsondsfagen, fom efter min bebfte Overbevisning gaor i en an den Retning. Chicago KredZ Har an ført fom cit af Grundene, Hvorfor den burde protestere —: ,sor nt ntinde Me- nighedente, om Hvilken Beslutning de burde følge. " Heri maa ligge en Lær dom og Paamindelse om, at Menighe derne iffe maa falte nogen.Beslutning om Fonds Oprcttelje dette Aor. Men dette cr vel at gaa ct Skridt forlangt. Professorsondssagen har været oppe paa tre 9lar3nnidcr, og det sidste Resul tat er Opfordving til Menighederne om nt behandle Sagen og rapportere til rette Vedkommende. Nu jan cr det alt faa fuldfommen efter Aarsmøbet rigtig at behandle Sagen. Saa soar vi igjen fun at stride om, hvadenteit vi stal be- gyndc at famle Fond inor, eller om vi flal bie med det; thi enhver Menighed, fom er inbe for Fond, fanr da saa rap portere saaledes. Og her cr det nu, hvor Banffclighebcn reiser sig. Om nu intet mere var gjort, end det Aarsmodet gjorde, havde vi ntnaffe iffe tænft paa at delte Aar var ligefaa godt at begynde i som noget anbet; men da Opfordring tommer fra Samfundeté Cmbedsmænd om allerede nu nt begynde, faa I lar ner det for mange, faa be soar fe, at nu er Tiden. Jeg maa atter spørge: har da vi, fom vil arbeide for Fond, gjort o5 skyldige i samfundZstridige Handlinger? Jeg fan umulig se det saaledes. Men saa faster man et forfærdeligt Ansvar paa Samlandets Cmbedsmænd, og selv Samlandets Forinand behandles paa en temmelig stolemestermeessig Maade. Men det er ikke godt at indse, hvad Ondt han eller det samlede Fælleémode i Minneapolis har gjort. De har jo fun anbefalet — ikle påbudt — Jnd- samling af Fond. Og det vil enhver indfe, fom tænler fordoméfrit og rolig over Sagen, at de iffe hinne handle an- derledes. Eller hvorfor bar vi Embeds- mænd? Er det fun for at ftyre ved Aarsntodcrne? Om Samfundcts For ma nd fik Øie paa Et eller Andet i Sainfmtdet, dcr gik galt, var det da ret af ham at bie og teente fun paa hvad vi skal gjorc ved det, naar Aarinøbctå fommer? Det lunde da være forfeit!. Men faa lommer vi tilbage til den egentlige Aarfag for Models Beslut ning, og det er Professorerne! Skrivel se. Da denne Skrivelse har været offentliggjort, faa alle lan fjende den, jaa vil jeg lim derom sige, at det oilde være meget nædelt, ja nfriftelig at til- lergge dem andre Benæggrunbe, end dc selv har udtalt og vedfjenbt sig — og det er Omsorg for Stolens Beftaaen, om de selv maatte gaa. Nu hviler Sagen i Menighehernes Haender baade efter Anrsmøbcts og Ferllosmødcis Besiutningcr. Hvorfor da iffe lade Menighederne rolig be handle Sagen? Er dcr 'Mcnigheder, som principielt er mod Fond og af den ©rund iffe vil oære med, saa fan ingen sige noget derom; men er der*Menig- heder, som principielt cr for Fond, hvor for da ifle lade disse handle efter Over bevisning uden forstyrrende Protester og Advarsler. Men efter faa mssigø AarS sørgelige Erfaringer om Lønitings- maadens Ufptdbarhcd, burde vi dog alle indse, at vi maa forfoge noget andet — Fond. Men de Menigheder, som er for Fond, mfn iffe dette Aar, tan jo indfende simc Btdrag paa en anden Maade iaar og paabegynde Fondssam- lingen næftc Aar. Bi vil maastc be- hsve baade 2 og 3 Aar at faa hele denne Sag ordnet. Jeg vil gjøre opmærfsom paa vort ©amfundå Constitution Kap. 2, Art. 2, Litr. c) som bestemmer en Del af Konfcrentfens Fonnaal; den lyder saaledes: «drage Omsorg for vordende Præsters og ReligionslærereS Uddan= nelfc til Meniahedernes Betjening og Ungdommens undervisning." Sidste Del of Litr. e) i somme Kap. og Art. lgber saaledes: " T il b isst~Formaals Opnåelfe for» pligter Konfcrentfens Medlemmer fig til at bestaa hinanden med Rood og Toad." ©oo hor ba Somfimbets Medlemmer gaaet ind i en gjensidig Forpligtelfe, og det en dyrebar Forpligtelfe, til ot bi* slaa.og hjælpe hinanden, at dette Moot foavelsom de andre ©omfundts Dpgaver ffal noaeS. Men dersom Agitationer Aar for Aar stal bringe vor. Skole i Fare, og dersom vi selv i vort eget Sam» fund fvigter dette Broderbaand, ba lan vi jo ikke vente bet Bedste. Jftcdetfor at lamme og lægge Hindringer ioeien for Skolens Trivsel burde vi gjøre me get mere, end hjdindtil er gjort. Der er f. Ex. temmelig fag Skolelærere komne ud fra Augsburg endnu. Jeg foler mig bog forvisset om, at Menighedernes Medlemmer ikke cr færdige til at opgive fit kristelige Kald, om der bliver mange Trængfler og Modsigelser. Jalfalb er iffe Stemningen i ben Retning, jaa vidt jeg fjender Stillingen. Dcr cr mange, fom mcb en Slags Glade jer paa demte Rivning i vort Samfund. Det giver dem Haab om, ot Koiiferentsen snart stal begraves. Om bet cr Omsorg for Guds Riges Opbnggclic, disse Mcimcffcr drives ose saar staa til dem selv nt besvare. — Sogen for os er at Skolen maa gaa. Hvad vi skylde vor Gud, os fcl v og l.vefaudrc ev, at vi ille gjør os ffyl* dige i Guds Navns Vanære. Det vi behøve at lægge os alvorlig paa Hjerte er, nt vi arbeide mere og protestere mindre. . Mange lan have mod disse Maitb, som ere Lærere ved Skolen; men Sant- funbet ved fine Aordmodcr har altid giuct dem den Tillid som fømntkr sig. De tnangc Beslutninger om Særdom, Flid, Troskab og Utrættelighcd maa da vel mene noget. De har vel sine Feil, men Samfundct har vel aldrig tæntt sig ot faa ufeilbare Mænd i sim Tjeneste; og huordant det end cr med alle person lige Anti- eller Sympathier, maa vi skjelne niellem delte og vort SomfundS Opgave og iffe ooer det Mindre for glemme det Større. Skal vi have Fond eller iffe? Jeg vil nok foare: Fond. Men nu formanr jeg iffe meget i Sagen, hvorfor jeg vil i broderlig Kjærlighed lægge denne Sag paa alles Hjerter, nt de terufe Del over, om de fait for Gud forfoarc, at modsætte sig Arbeidet for denne Sag; thi at flode sig ind under Samfundetå Besiutiting i Minneapolis lan umulig Deere gyldige Grunde; thi lcrg lim Mærle til, at Aarsmodet udjattc med Behandlingen af denne Sag. for at Menighederne først stu lde handle. Saa lad os da i HerrenS Nauti handle ogfaa nu trodd det, at mange Modsigelser horcs fra mange Hold. Bi fattes ilfe Midler, om oi blot har Vilje. Men fremfor Alt laber os ydmyge 08 under Guds tugtende Haand. Det er for bore Samftmds Synder vi straffes. Utroffab i vore Forpligtelser mod Arbeiderne falder tungt tilbage paa oS selv. Saa være da Sagen anbefalet i Herrens Hænder faa og til vore Snmfunbålemmerå al vorlige Overveielse i Bon om, at Her rens Billie maa. ske og hans Rige komme. Holmes City, Mimt,, Dec. 8be 1879. ^ (Sland.) . Meiiighedsbeslutiiing. Normal), D . T. , Ptcnigheds Bcsiutning og dené i „2uthcrauercn" offent liggjorte Protest. Hr. Redaktør! Medfølgende Menig hedsbcflntning, blev antagen i offentligt Pionighedsmobc den 24de November 1870, og var da bestemt til Offcntliggjø-- relie i „Lutl)craneren", men blev af Se kretæren tilbagdjoldt, fordi han ikke af Modet yar fpcciclt paalagt at sende den. Paa et Menighedsmøde, holdt den 2dcn Februar 1880 for andre Øicmcd, blev der, i Strid med Menighedens Bilooe, fventtDungcit en Reconsideration, hvilken Handling var forberedt af fun cn Del af Menighcdcit og yar ubefjendt for den anden, uagtet Menighedens Bilooe for* byde Antagelsen af Besiutningcr, som iffe forud ere bestemte til Behandling i Beliendtgjorelfen. Bi betragte derfor Beslutningen endnu bindende og ønske den offentliggjort i „Budjtiffen". Med bet samme oil jeg bemærfe, at ben „Protes t", fom fra denne Mc* nighed sinbes indsort i «Lutheraneren" No. 19, nar be allerfleste af Menigheden ubefjendt, ba ben af Forfatterne forelag- bes fun ltogle faa i en Søndagsstole. En stor Del af Menigheden beklager de Angreb, som deri gjøres paa vor fjære C. L . Clause^ faaoel fom paa Konfe- rentsonå agtebe og elstede Formanb. Jeg yar (jom bemærfet i hin Protest) en af Komiteens Medlemmer, men nar netop paa samme Tid kaldt til SBorthjngton fom Vtdne i en Landsag, lunde saaledes iffe oære med Komiteen, og oidste intet bestemt om Protestens Jndhold, sorenb den Dar ofsontliggjort. Vil De godhedsfuldt give disse Linier Blads i Deres ærede ©lab, jamt optage medfølgende Menighedåbestntning. Erick Ellefson. I offentligt Menighedsmøde, afholdt i Norway Menighed den 24de November 1879, besluttede Menigheden at ned* lægge fin Protest mod jndfamling af Professorfond, for nærværende, af sol* gettde Grunde: 1. Fordi Profesforerne i sim Hen- oendelfe til The Board of Trustees og Skolens Direktion fordrer, i Strid med Aarsmodels Bcsiutning, Oprettelfcn af et Prosessorsond paa 50,000 Dollars og soge at gjøre SkolensBestaaen afhæugig af ncEDirte Fond. Dette anser Menig* niflheden at være VantroenS Sprog, khi er denne Gjerning af Herren, da skal han nok vide at bevare den, men hvis ilke, da fan $50,000 ilfe rædde den. 2. Fordi Aarsmodet med cn stor Majoritet besluttede at udsætte denne Sags Behandling indtil næste Aars- møbe. Menigheden maa derfor be tragte denne Færd i hoieste Grad egen- raabig, og fer sig forpligtet til at ned- lægge sin Protest imod samme fom Jnd- greb i Samlandets Rcttigbcbcr. Denne Færd har knapt et Sidestykke i bort Folks Kirkehistorie her'i Landet. 3. Fordi Professorerne ikke ville ved- btiue i fin Lærergjerning, med mindre Samfundct ved ct Fonds Oprettelse filter dent sim Lon; og dette sige de, er bleoet dcm enSamvittigheds- . sag. Deres Samvittighcd synes ot være bunden tit de $50.000. Vel vil de fige os, at dc crc faldtc af Herren til denne Gjerning; men hvis ilfe Menig- hcderne eller Samfundct vit være Bor gen for, at de stat faa fin Løn i rette Tid, vcd et Fonb-3 Oprcttetfe, saa ville dc egenraadigt lobe bort fra siu Gjer ning, uagtet de ere kaldte af Herren. Denne Trudscl bør Samfundct tilbage- vise med velfortjent Ringeagt og Ilbillic, thi Samfundct bør erindre, at Herren nof fan sende os andre Arbeidere i deres Sted, skjønt dc cr utroe. Det Store og Gode cr, at Herrens Gjerning ilte cr afhæugig af nogen Person, og hå flat nof siiide Udvci, naar vor Fornuft ingen fer. — Videre vil Menigheden bemærfe, at den vit tage fin Andet i Professorer- ncs Lønninger, og den beklager, at Pro fesforerne» Løn har været uregelmjeå- sigt betatt. Men her gaar det vist ikte Profesforerne værre end niåge af ©amfundets Præster i de fmaa og fattige Mcnigheder, hvor Sønnen lint er en ti den Brøibel af Prosossorernes og bog kommer uregetmæsjlgt ind, saa at Her rens Tjenere med Sine næften tide Nød. Hos de fleste af disse Præster cr ille Spørgåmaalct om saa mange hundrede Dollars, men om dagligt Brød, hvitlet og cr alt, Herren har tovet dcm. Hvor meget Menigheden el ster sine Prosessorer, saa maa den dog beklage en Del af deres Handlinger, blandt andet ogfaa den egenraadige Brug af „Luther aneren'', hvori Redattionen syneS nt fe sig berettiget at angribc hvem han ønsker, medens Selvforsvar stemples som ugnde- detigt. Llgeledes har vist No. 7 af " Folkebladet" været til Bedrøvelse baade paa Grund af dets lctjindige Fremtrcr- deu, font ikle faa lidet ligner Komedie- )pit, som for dets Angreb paa Pastor C. L. Clausen, en^tf vort ©amfunbs fyrste Præster. Tet i vort Sprog nye Ord, "Aandelige Tramps", sones at stulle betegne dcm, fom gjøre Alvor af fin Kristendom. Disse Beslutninger blive at offentlig- gjøre i "Lutheraneren." (Budst.) Her cr ct nyt Vidnesbyrd om hvad Gnfettmænds Uvillighed mod Profesjo-' reruc lan soembringe, og lsandhed en alvorlig Formaning til at betænte hvor langt vi ere komne. Det er vet uanstc- ligt at tæilfe en mer (ctsinbig Fordreielje af Prosossorernes Forhold tit Fonds- fagen. Men naar derhos Lutheranerens Redaftor bestytdes for at, .stemple Selv forjvar som ugudeligt", og Follebtadcté Redaftion for at have angrebet Past. C. L. Clausen og for vcd «aandelige Tramps" at mene dem dcr gjør Alvor af stn Kristendom, faa fan det neppe negtes at gaa udooer hvad der er enten frifte- ligt eller sommeligt. „Folkebladet" har aldrig angrebet Past. Clausen eg hvad aandelige Tramps angaar, faa er der her i Landet faa tilstrælfeligt mange af dcm, og Udtryffet er i sig faa fclvforftaaellgt at der vil megen Dndstab til for paa ovennævntc Maade at mistyde det. Det er dog i denne Sag en Trøst, at neppe Menigheden lan have Anfvar af dette Produtt. Dl har paa* lidelig Underretning, om at disse sorge- ligeBcstutninger ilke alene errefo-nfi- der erede, men ogfaa forlaftede of Menigheden ved Diode den 2dcn Fe bruar; og de soar vel faaledes staa for dens Regning, der har befordret disse til Trykken. Red. Rettelse. Hr. Prof. S . Oftedal, Redaktør og Ubgiver af -Folkebladet." I ©res ærede Blad No. II er me" Hen- lyn til Kiunodoingeu fra Bethlehem- Me- nighed, Chicago III.. inMcbet et Par Unøi- agligheder, som De nmligtuis gobbebøfutot vcd at inbiogc Cfterfelgende i No. 12 af "Foltebladet" oilde rette. Der float: „yed Siden deraf har Chieagomenigheden brtut. tet sitg tit at flytte og reparere fm Lirte. - hvittet talt vik kofte $0000. Deraf enfker dc at SamfunbctS Mcnigheder skat bidroge de $4500. Sagen har iffe engang været fore paa «arSmodet. Ilkedestominde ttbgaar ber tit alle Menigheder i flonferentfeit dtrculecrer og "Sarb-3", med Anmodning at tage Sogen under Behandling og rnportere, om de vil bektage i Jndsamlingen og hvormeget de tror at tunne yde, - j„st netop som ved ProfeSsorfondSilidkamlingen, — dog med den Foilfjel, at i ovemuevnte Tilfcrlde har Samfuiibet ilte engang tilset cn Semite, og Pengene gaar ifle til Samfinibrt men tik en- ferrffitt Menighed. Der kan intet indvendeS imod, at den ene Menighed biajper ben an- - den i Trang og Red; men at Cpfoibringcn til ot iiidsanile $1f>00 tidgaar-neicp fra Gbi* cago Mciiisiyed, hvis "KredS" siges at have protesteret mod Pre.feSlorfoiidSiiiet.unlingcn. fordi Aarsmodet ifle fit Tid at behaiidle Sagen, — det cr idetmindsle lidt infoufe. Hertil maa bemærkes: , 1. Dcrsmn „Chicagomenighedeit" be henvendt fig til Samfundcts "Board of Trustees", eller til cit anden tæiifetig Corporation ittdcit Snmfundet, — og fremfat det font fin usorandertige Be slutning, at, hvis iffe Samfundct ind- samlede $4500 tit .sjjætp for den, uilde den for Cr. træde nd af Konfcrcntfcn, og nætmtc Korporationer paa Gnmdlog af bcmic Beslnining havde paabubt en Jndfamling, bn oilde ber havde været ett Ligljeb nicltcm denne og Professor fondssagen; Eller dersom Professorerne havde hen vendt sig mcb Aitmodniug til de cnlclte Menigheder eller Medlemmer inden Samfundct om nt pnabrgyndc en Jub- famting tit Professorfond — hvittet naturligvis intet fonmftigt Menneske lunde have fimbct fig befoiet til at pro- testerc imod — )an lunde dcr sindes cn Sammenligning, ihvorvel der ogjoa ba -b liver cn stor Forskjel mellein ct vigtigt Samfitndsailliggende og en enlelt Mc- nigheds Privataiiliggcndc. Som nu det cr, fatt jeg idetmindstc ilke indse, at bet er „just netop fom ved Proscssor- sonbsinb)am(iilQcn." 2. Tet er sonlangtfra, at Menigheden har tænft fig eller begjæret en „I nd- famling", og at den oniler at vide, „ hvormcgct dc" — be øvrige Mcnighc* dcr — ,ilror at kunne ,yde", at den fun •heder i fit Circulate om wen lidcit Haandsrælning" i Form of wcnSlollerr, og om at vedkommende Mcnigheds Præst eller Sekretær vil godhedsfuldt tilbngcfende det inblngtc "Card", foaat vi fan aide, enten matt „beslutter at op tage en ftiolleft for o» i den nærmeste Fremtid", eller ei. 3. Det er faalangtfra, at Menigheden har ubtryft noget Oiilke om, at „Sam^ fundets Menigheder skal bidroge $4500", nt ben hut omtaler cit ,ltfjcld" paa $4000, hvori den vcd den omtalte For andring vil fomme, og font vil overstige vor Gone at bære ved Siden af dc oo^ rige lobenbe Ubgiftcr, og at jeg i bet medfølgende Circulate panpeger, ot "Din tun 200 af vore filart 300 Mcnig heder beftnttede at optage cn.skoll.elt, uilde denite altid bclnbe sig til fent Dollars, eller tlljainmen et Tufiudc Dollars. Men at endog denne Sum er ncront fun for at vise, hvoriibct dcr flat til for at yde en stor Hjcrlp. fvcmgaar klart af det Øvrige. Hvorfor det stulde være mere inkonse kvent for „Gt)icagomciiigl)cdcn" at hen vende fig til fine Snftcrmcnighcdcr om cn tiden Haandereotning i fin Nød, end for andre baade i og udenfor Sainfundet i at glare det, ba, som paapeget, ingen synlig Sighed findes mcltcnt bens Bmt og den .pandlemaade, mod ljuilten Chi cago Kreds protefterebe, det oucrgaar min Fatteevne». Dcres etc. N. C. Brun. Chicago den 2dcn Febr. 1880 .. Tet cr med stor Bcrcbuilllgsteb oven- ftaaende Rettelse optagee i Bladet, uag tet oi pcrfdtligt har tidt vanffeligt for at fe, hvori "Rettelsen" bestaa r, uben det skulde oære deri, at istedetfor *4500 er det Tun $4000 Menigheden behover fom Hiælpe da det cr dette Belob, som „o v er stiger Menighedens Evne at bære ved Siden af de oorige lobcndc Udgifter." Red. . Apoftelhiftoricn. rvet Hefte Icrggeø nu under Pressen rsk vil inden tort Tid rote fertdig. fljendlfab til Sirkenø Historie er af fterre vigtigded for Medlemmer og Menigheder a‘ en fri Sirte end noget andriftvbø Benner af grun dig og belærende kirlehistorist kæsiiing er derfor aumodede om at virte for Samling af Abonnenter at det dele Bcrrf snarest mu* ligt tan tommr ud. — og lidt Ooerftud vin* be< for 3 øde miøf i onen. DEFECTIVE PAGE
Show less
-
-
Title
-
Folkebladet February 1880, Page 04
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer Maaneds-Kronikka Amerika. Jnbtancraffærer« nes Bestyrelse viser nu ben samme Raabbeuheb som altib. Hayt, Jndia- ifcr Commissiioneør, og Gen. Hammond Jiibianerinjpccivr'har begge erfjenbt sig skyldige i Underilæb- og Bedrag og ere affatte af Schurz. Dveniljøhet lommer det nu...
Show moreDjVu hidden text layer Maaneds-Kronikka Amerika. Jnbtancraffærer« nes Bestyrelse viser nu ben samme Raabbeuheb som altib. Hayt, Jndia- ifcr Commissiioneør, og Gen. Hammond Jiibianerinjpccivr'har begge erfjenbt sig skyldige i Underilæb- og Bedrag og ere affatte af Schurz. Dveniljøhet lommer det nu op at selve Presidenten for Board of ..Indian commissioners" Mr. Barstow fra Providence, har un der et falsk Navn stuttet Kontrakter med Regjeringen omieueranfer til Indianer- . ominiftrationen.— "Fu si on ist er ne" i Maine cr nu endelig reist hver til fit, cg de af dem, som var louligt valgte Hat stuttet sig til ben reptthlifanfkeLeøislatur. —Ten republikanske Statdfon- vent id n for Pennsylvania, har bæret imodeseet med stor Spæuding. Ca* in.•von,somerFormaubidenrepu blikanske Naftvqnllontitee, og fyrst og sid st for Grant, har flaoet sit første Slag for hom. Uagtet det paa Forhaand var anmeldt at ntaafke endog en Majoritet unv for Blaine, gaar dog Telegnterne fra Peiminlvanien til Nationalfonyen* tioiten mcb Forpligtelfe at stemme for Graut, og stemme som en samlet Enhed. Blainemæildcnc trøster sig mcb, at Grant stal trælke sig tilbage og Blaine blivenessteValg.—JJoma erder i Reprcjcntanlhufct fattet en Bestilt* mug, yoorefter ftmnbcr blir valgbare til Lcgislatuvcn. — Saaucl i New o r f, iom i Nem Jersey er der Forstaj fra Lcflisloturen om at uailge Presi- bcntelectors ester Mongresbistrif- ter, hvilket uilde komme at dele dem mer eiter mindre inellem begge Partier, og hindre cn cnfclt Stat fra at danne Ballanren, eller have Afgjrrelso i Prest* beiuoaiget. Temokraterne siges nt pære mest imod. — Bayards Forsiag om at ophcrvc ..Greenbacks" har ille facet gunstig Rapport af Komiteen; det har solgeligt ingen Udfigt for nærvæ- reitbe. — .stongreSsen har nu begyndt at ullberioge Grundcn til Negernes Uduandring, ifærfra North Cart* lina, hvor de ftaar fig godt, og til In diana. Tct sige» at uærc sat i Gang af Republikanerne for at famle sig nogle Tusitnde extra Botes i fidftnædntc Stat. — Der er nu mange Blade haarde med 3 hje r m a ll og paastaar at hau aniætter tun iaadamte Cntbeddmæitb der vil ar* beibe for hans Valg til President. — J Nem Hork Statslcgislatnr, saa - oeljqm i jelue Kongresjen er der Forsiag ber gaar nb paa at vinde nogen leontrol over Ierubanekompagnieriie. Det er fun bc første Antydninger til cti stjæbne» iuanger Kamp med de uhyre Monopoler; den vil di Gang uundgaaelig lomme i dette Laud. — JayGou 1 d, den store Jerilbancfongc og Stocfoperatvr, siges nu et have Stontrol over Jernbanefor- biitbelicr ligefra New Dor 1 til San- F ra itfiffo. — Dcu berygtebe Seusa- tiousprædilant Talmage, forsifredc dcu eue Søndag fra Prædilestolen, at hau hande Beviser paa bered "umoralske Liv", join havde anklaget ham for Sy- ttobcit; dcu følgende Sondag tog hau Beskyldningen tilbage igjen!! — Der synes al blive en betydelig Jernbane» bygning til Sommeren. Cn imaliporet Bane vil blive lagt fra Minneapolis til Hutdinfon, og Minnenp. «fe St. Louis Bauen skal nu strax fortsættcs til Tay lors Falls, — og forhaabentlig oiberé til Lake Superior. — Den irske Land- agitator Pa rue11, har endog foact tale i jeive Kongressen; han synes ellers i stue Taler her i Amcrita at indblanbc joameget af fin Politik, at bet staber Opraabet til Pengehjcrlp for be ftnffels hjmgvenjc Jrlcrndcrc. Der sendes der* for Hjælp gicimcm aitdre Hicelpelomitecr end 45aruclls; iaaledeø har Bladet New k):rt Herald aabnet cn Subffviption for dette Oientcd og selv begyndt med cn Sum paa $100.000; i en Ugc er dertil iudlommet over $50.000. — F1aaden er i en uventet ynfelig Forfatmug; lun nogle faa af be mange Slide er oitlelig fobygtige; ber finbeø endog ille en eneste riflet Kanon i hele den ameritanste Marine. — Den nye Gletilato.r i Minneapolis rummer 787,000 Bushels Hvede og foster $150.000. — Pana- mafanalen har nu ypperlig Udfigt; L c S i e p har 4 Jngenivrporticr hoer paa 13) Maud ber anstiller Undersogelser og gjør Bercgninøer oner Kanalens Lystende. J Kongressen høres „©ryn= ten" over jaadant „go ahead” Bcsscn. Det blir dog neppe til Blodsudgydelfe, — Gjelden cr i Januar forminbjfet mcb 11 Millivuer Dollars; det er Shermans , . boom.” — Washburn fynes nu at stulle blive udftodt af Kon^ gressen forlat give Pladé {or Demokra ten Donelly; det stol ste ved simpelt hen at udtaste 1500 Stemmer fra Min neapolis. Washburns egen By. for Form- teilé Skyld, jaalcdce tom Gnr ce lo n nift gjorde t Maine; og jpenstgten er at ,a a e n demolratist Majoritet fra M i n- u c j o t a ror det Xilfælde et Præsident. valget lastes ind i Kongressen. Rærge. Fra Norge Nages der, og nol ikke nden Grand, at mange Præster benytter Prædilestolen til at prædife mer eller mindre Politi!. Det er at hags»e, at Regjeringen eloorligt vil stride ind mod deslige Oyergreb selv om Præ- sterne taler Regjeringens Sag. Thi baade Staten, og fremfor alt Guds Rige, vil lide ubodelig Skade af faadant Uvcr- fcn. — Den ældste Thingmand i Norge er Oberstloitnant L aitd m ar1, 68Aar, Motzfeldt og Jo abæf er 66, Sverdrup 63. — En Skare asa omtr. 100 arbeidsløse og nødlidende Ar beidere drog i Stavanger til Byfogden og Amhnondcn for at bede om Arbeide. Alt gik stille og sonimeligt af, og Auto- riteterne vil gjøre Anstalter for Arbeide. — Livligt Fiste sones at gaa an ved Skudesitæs. I Stavanger er na* tiniiguis stor Jubel, sammesteds var der dog itylig en Maud fra Landet, der ttggede, men forsmaaede et Brød, der biro kjøbt til ham, — fordi bet unr for gammelt. — I Kristiania er cn Læseforen ing for Kvind er, der nu holder 51 Blade og har en «og» samling paa 3000 Bind. JNorge cr nu under Forhandling Forandringer i Ritualet og Guds- tjenøste ord nin gen; ifær frem- hceves detjmncn følelig Mangel, nt der velf Gudstjenesten huertcii bruges Sy/dsbcljcitdelfc eller den apostolistc jendelj'c , hvittet dog er brugeligt i en iuensteKirke. — Jaabæis Folke tidende cr nu gaaet ind. — IKr i st ia- nia cr 102 Sagførere! — Cn mægtig Stormflod har anrettet betydelig Stade i XronWbistriltet. — Aale- funds Shored an! cr befunben at v rre i cn Underbalanse af 350,000 Kr. ; der er selvfølgelig Bestyrtelse blandt Jitdffyderne, der for det meste er fra Landet rundtomfring. — Paa Norges Vestkyst har i det stbfte været ad- stilligeForlis — Stortingørnand Selji- lid fra Hemnæs er afgaaen vedDøden; Supleant, Handelsmand Dahl i Hadsel træder i hans Sted. — Dynamitfa- 6rifen paa Storbuen cr sprungen i Lusten og flere Mennesker omkomne. — Ved Handelsgymnasiet i Kri- Itiania har 14 Damer aflagt Af- gangsexamen. — Paa Hardanger» vidden siges at Deere 30 a 40,000 Rcnsdyr; et Rens kyt:terkom> pa gni stjod 110. — Lutfjcrftif» te1ien harafen nfdød Ungtarl faaet et Legat paa 2000 Kr. — Som Bevis paa Stormens Boldsomhed paa Norges Bcstloft anføres at et Tran breen* deri tilhørende Devoid nær Aalejund cr nedblæst. Bethania Vaisenhus SdieAarssest holdtes 15deJanuar. Past. Oftedal talte idet han lagde Lut. 12,33. til Grund. Han oplofte at der til Bai- senhusets Husholdning bestaaende af 70 Medlemmer var medgaaet 11,502 Kr. Til Dættelse beraf var iudlommet faa- meget (beraf 2,000 il roner fra Amerika), at der blev et Ouerstud af over 6,600 Kr., l)doraf han uilde benytte Halvdelen til ©jcldsbctnlingen, Reftcn til Mag- balenaftiftelfen og Bornehjemmet samt lldftyr til det nye Vaisenhus. Med Hensyn til dette er Planen at be nytte det for Børnene fra 8—12 Aar, og berefter lade dem rykke op i det gamle Vaisenhus No. 1 . Paa Gjelden cr der i Aarets Løb udbetalt heuimod 20,000 Kroner, jaa at der nu fun resterer 13,000 Kroner, der haabes at inbtcmmc i Aarets Lob, og ialtfalb fun cr cn Ubettjbelighcb paa bisje Cicndomntc, ber nu cr oærd tniudst 130,000 Kroner. — Angoacnde | Uildcrftottcliso til Baifcnbusgierttiitflcn 1 og almindelifl Deltagelse socmlominer | solgeitde betybniiigssulbe llbtalelfer: „ Hcr i Byen ipne* Baisetihusgjernin- gen at vinde mere og mere Runt i Follets Hjerter, idet nu ikke blot be fmaa og ubcniidlcde fommc med sine Skjærte, men ogjaa be i Samfuudet høiere stitlede og mere formuende har gjeutagende er indret os. Dm eu og anden Gang en liden Artitcl i „Bestland*poften" elter wBibclbudet", ber rørte ved omme Byl- der, fattd enkelte i daarligt Humør, faa bley det i Regelen ?nart glemt igjen, og de yiste sig atter deltagende og gavmilde som før. Det oilde ogjaa være ubilligt at lade de hjetpeloje jmaa i Paisenhjiset og Børnehjemmet lide Affortning i sitt Underholdningsbidrag, fordi Bestyreren for disse Hjem undertiden kan være noget beardhjrndt i Behandlingen af Samfunb&onber, fom maa paapeges og forfoges inrerte. Bi er glad vkd at lunne sige, at vi med alle vore Skrøbe- ligheder og Mangler i Maaden at lage det paa, dog aldrig hor haot andet for Oie end at bidrage cn liden Skjærv til MenighedenS Gavn og *Samfunbctå Gode, og faa faar vore Benner og linen- uer—omDi harnogen —holde os jamme Daarlighed tilgode. " Ubnæonelfer: Lars Ofte» bal til reftd. Kap. i Petri Menighed, Stavanger. B. 8. Thtnn til restb. Lap. y .Ircfoldighcbs Mgh.. Lristiauia. A. C.HaifiilSognepr. i ytterøen. Provst Peter Blom, Sgnepr. til Vardal. Provst Boye Ording Sognepr. til Holt. Sverige. IAaret 1879 har Regje ringen approbere» Love for 68 Altiebo- lag med en Kapital af fra 21 til 35 Mill. Kroner. — En Bog af ben bauste FolketingSmand Baier, betitlet "Nor den fom Republikk er i et betybeligt Oplag irylt i øoerige og ubsolgt inben 8 Dage! — N orbenfljølb kommer at tage hjem ooerlanb fra Ncnpel; hau bil overalt paa sin Gjenncmreife blioc mobtaget med bc største ASresbcuivntit* ger. — Stillings r omanerne og i det hele beu bemoralifende, letfindige Literatnr bruger alle Slags Lokkemidler for at udbredes. — Waldenstrom cr i unfbrudt Proces med de høiere Kirfemynbigheder. — En Baptist- predikant er bleoclt tiltalt og sirastset med 100 Kroners Bøder, fordi han holdt Dpbyggelfc, der kunde bevirke Ud- træbelfc af Statskirken! — Historie skriveren Fryxell har nu ester 57 Aars Arbeide futbendt dcu 46de og sidste Del af sin "Sveriges Historie" . — Den afbøde Rigsdagsmand, Sonden Per Nilson oar en gonstc ualmiu- betig dannet og kundstabsrig Mnnd; han bcuarcde fin simple Boubeleoemaabe uden Skam, men han befab ogsaa et Bi- bliothek bestaaende af 3000 nf de ucerbi= fnldesteBærfer.—Rigsdag cn aabne* dcsHbe Januar. I Trontalen ubtolcr Kongen Haab til bedre ssonomiste Tider, og gjor Forsiag til cn ny Hcerordniug med almindelig Veruepligt, stelles Bet-- sellov for de tre skandinaviske Niger, osv . samt omtaler flere Forholdsregler for Slatterne og Stotsiudlomsterue» Reau* lering. — I Kalmar Fcrugsclhær der i Aarets Løb været indfat over 900 Fanger. — De svenske og mcb dem i Forbmdelfc staoende norste Jernbaner har over 750 Stationer. Danmark. J Kjobenhavn er udbrudt en saare interessant politisk og literer Krig metlem C.P 1 aug, der nys feirede sit Jubileum, og Digtcren SophuS ©chandorse cn ofFørerneforBran- dcspartict. Del er den gamle, haloe. Slaaltaler» og Frihedsaand, ber maa gaa i Kamp med de moderne Friheds- og Fotteideer. Imidlertid har Rigsdageu med 69 mod 23 tilftaaet Sijaudorph cn aarlig Tigtcrgaoe af 1000 Kroner. Europa æg andre BcrdenSdtlt. CtTronsportflib med 2000Mond ombord siges ot oære gaaet under paa detlaspifteH«v.—BonMo1111det tydffe Rigel Marshall, og den største nuleoende Militæroutoritet siger paa Forefporgsel om ot formindfle Armeen: „ Hele Kcijcrens Magt tan ille overbevise Nationerne om at eu fordelagtig Krig. er en Nationalulytle; en faadmt Overbe- yivning lan alene blive Frugten af Folle- opdragelje i en Moral, hvis Nejultater det itle er givet vor Tid at se. " Saa farvel Fredstanker for Europa! — 25.000 Pund Sterling er indfonv met til de nødlidende i Irland gjennem Hertuginden af Malboroughs Jndsam- ling: Nøden tiltager. — Kamrene i grantrig har forkastet cn Lov om fuld Frihed for politiske Moder. Sammesteds cr man ifærd med at frembringe en billig Forbindelse mellem Jern og det kostbare Meteil, A li mint* um. for deraf at fabrilerc Tclegraftraadc betydeligt tqndere og lettere, og dertil med flerdobbelt Ledningsevne. Det nye Ministerium, FreycinetS lover at blive et ægte republitonst, , , hard common sense", for Folkeudvik- lingeit ivirljomt PZinistcrium. Cfterdcn Plan, 'han allerede som Minister for dc offentligeArbeider havde.skal der for dette Øientcb bruges 6 Milliarder Franks; deraf 3500 Mill, grants til Jernbane; arbeider 1000 Mill. Franks tit Floder Dg ftaitaler. 500 Mill. til Havne og 7—800 Mill . til Jndljøb af halvfærdige Jernbaner. Disse uhyre Arbeider stal udføre* i 12 Aar og oil gjøre granting til det kommunikationsrigsste Land i Verden. Iclcgraflcdningerne i Europe haode oedUdgangen af 1877 en Længde af 770.000 Mil, i Amerika 114000 Mil. Det samlede Bcrtfenåtelegrafiet udgjorde til samme Tid 940,000 Mil med nessten 42500 Stationer. De engelske Redningsbaade har i 1879 frelst 637 Menneskeliv og 215 Skibe. — 5834 nye Bærker udlom i England i 1879. — Kong Ceteoayo har nu faaet en særdeles Lyft at lære at læse og strive. — Ogfaa i Bulgarien og £5 st rumetien hersker ester den sidste ruSstfl.tyrkifleKrig cnufigcligNod. Men det er nu faldet over' paa dc tidligere Un- bertryftc,Mohamedanemc; fordrevue soa sitne tidligere Giendonunc, vandre dc nu 100,000 vmketng halonsgne i 15 Graders Kulde tiggende omhSrod. Man vil rut bede Europa om Hjælp; imens bruger Sultanen 14 Mill. Dollars aar* lig til stn Husholdning. — I Irland har ber allerede paa Grand af Hungers. noden forefalbt Uroligheder som maotte undertrykkes med Bayonetten.—Paris har nu over 2 Millioner Jndbyggere fordelte i over 74u00 Bygninger, hvori desforuden næsten 340,000 Forretnings' lokaler ; fieicindtægten af divse ansiaaeé til heuimod 50 Mill. Dollars aarligt. — Frankrigs Statsgjeld udgjør nu 26 Milliarder Franks; men Pengevæsenet stnnr ypperligt. — Binvanteiiiseften (Phyloxom), ber har anrettet saa store Øbelæggelfcr i Frankrig, holder nu paa at overvindcs ved Judsorsel af am er i- ka uffe Vinranker. —Der er nu Forberedelser til at lægge en Jern- bnite fra Algir tversover Sahara. — Dcutyoste 9tigSbag er aabnet og forcflaar iblandt andet: to-aarlige Bud gets, nt) Militærlov (figtende til at for- stætkc Armeen) og Forlængelse af Loven mod Socialiftcrnc. StPaulLMiuntapoliSJernbanetid St. Paul, Minneapolis & Manitoba. Fergus Falls og St^B incin t Dloifio n6. Nordgoaende. Afg a ar: St. Paul 9:25 F M. M -nncayolis 10:85 F- M. St. Cloud 2:20 E. M . Fergus Falla 8:40. BarneBrille 10:50. Givn- don H:40. Croofston 3:20 F* Pli St. Vincent 10:40. Sydfiaaende Afgaar: St. i Vincent 4:00 S M.v Croofston 11:45. Glyndon 2:55 F. M . Barneévillc 3:45 Feraus FJlls 0;30. St. Cloud 11:58. Minneapolis 3:45 S. M. St. Paul 4:00. Brccfcnridgc Div i flott. Vcftgaaendc. Afgaar: ©t. Paul 7:40 F- M . Plinncupolie 8:20. Wt>- mat 1:40. 6. Pl . Brrckenridge 7:45. Barncsville 10:30. Pftgaacildc. Afgaar. Bar ncsville 3.50 F. M . Brrctmridgf 6:45. SBtllmar 1:20 S.Pt. Minneapolis 6:35. St. Paul 7:10. Train mell. Minneapolis og St.Paul tager omtr. ^ Time og Afgaar: fra Minncopolis 8:00 10:45F- M. og 1:45. 4:40 og 6.35 6. M.‘ - St.Boul7.00 . 7:40. 9:lo 9:25 F. M . — 12:00. 3:10. 5:45. 6:20 S. M. Alfkommct: Minneop. 7:35.0:20. 9:45 F Pt. 11:00 12:30. 3:45. 6:20. 6:55 E. M. St Paul: 8:32. 11.15 F. M. 2; 15. 5:10. 7:10 6. Hofslin & ©ray, Skandinavisk ost Tydfk Apothek ■ Hjørnet of Washington Ane. og 1st Ane. S. Udvaigte mcbiclnske Redder og Urter paa Laget, tilligemed dr mcst ublandcdc Mcdteiner, Maling, Sæbc, Toiletgjcnstandc og all andet til Forretningen hertndc. , Fiestc Varer direkte indførtc fra Europa og til nfædvantig billige Priser, da vi kim salgrr for Kontant. Farmcrc vg Landhandlere ber fe vore Barer og forhøre fig om vor Priser før dc gaa andcistedfl. Seminariet lar her stnc Ptcdiciner. 12 Cr. W. Hale & Go. Anbefaler sig til Befolknittgeit af Minneapolis og Nordvesten fom bet ældste, største og paalideligste Dry Goods Hils i Norbvcflen. Orbres fra Landet og Ubenbyes, for Provcr eller Barer, eppebe- res med Prompthed, (imnns Cljcn og Estr. G. Kcnitchv 12 Norsk Haiidelsexpedit. 301 & 303 Nicollet Ave. Minneapolis, Mimt. ). 7:10 6. M. oilnnrapciu 5au Raplcl. Bretnere (ilyndon Meorbeed N.Jt ^Iunttlon Diigaacndc Anfommcr !o keOjM Northern Paclf c. Dcpot vtd Enden af Siblev St.; Dili lct-og Fragtkontor 43 Jackson, St.Paul. Vestgaacndc Afgaar. «MCWl 7 00 gy 70»CM: 740 Fi- 10 Ilt CM|lO50 Ji1 1 iBRiHi l 40«Pl 740FM 9ri6B. 800F«10i5ål R15FM1080CM 8»'8Mj 7 ISSM 400»l)k| To dagligc Træn fotladcr allsaa St. Paul og Minnnpoliv, nndiagcn Lørdag Aften og Søndag Ptorgen. Palace Sleeping Cars paa alle Nat» træn mellem Fargo og Minneapolis. Paefagcrcr der gaa fra St. Paul .ll r Minneapolis om Aftenen, tager Tick t om Morgenen i Fargo og ankomme om Aftenen lilBiémotck. Fra Bieimfik cr trc-ngcntlig Fosoin- beise pt Dampskib mcb alle Punkter rcb Miesomistodeil og pt. stage mcb Dead, wood og BlackhjUø. IW nneapolls & St Louis Jernbanen. ny Linie mellem Minneapolis, St. Paul eg Chi- cago og til St. Louié. Ubcn Vongfcvttc 28 Piil fortere cnb nogen anbcn Linie. Aigaar Ankommet (unbt.Sønb.) (mibt.Pland.) ®t LouléGrprrso l:55rø 11:10FPt Mixed Minneap. 7:00FM 5:20QM LMarriamJnnct. ! Omaha Lxpreføv. 3:306M llelOFM i Mired Min neap. , 7.00FM 5.05SM i Si3biicBcatLake& | Duluth cg >ø ; Stillwater. Stillwater 2:308M 8:55FM I olm D. (stlseu. 307 SBafbinglon Avenue S, Photograph. 307 Hat toget Billedet af be fleste Synobens og Konfcrentfen^Præstcr og Profes sorer. — Alle Skandinaver vil anbefale ham. De bcbfte Vifitk ort til $2.50 Dnstitet. 12 Chkage,!Ullwankee&StPanl Banen. 3 Train bagligt til Chicago; to Train bagligt til St. Uonis og Kansas City. • I lndt.Sønb. T llntt. Lørd. unbt Planb. Chicago Express (River Division ;) Aft gaar sea Pl innea poli S : 11:35 F.Pt. 7:05GM.—©i.P au1: 12:35cg8.05 E.M. - Winona: 4:42 E. Pt. cg 1:20F.Pl. — La Crosse (Chicago Tit) 6:38 E Pt. 3:00 F M. og ankommer Chicago: 7.00 F. M. og 4.00 G. M. ProiriebnChienTrainetaf» gaarireM1nneapo1ié6:30F-M. St. Pa ul 6:40 F- M . eg connecter med Hastings og Dafotabanen for Best» gaarnde. St. Louis og Kan f aé Citv Express afgaar fra Ptinn e a p o* 1iø8:20 G. M. St. Paul 8:30 E. M. OrvotonaAceomobation af* gaar sea Minneapolis og St. Paul 4:10 E. M . Statuene mell. St. Paul og Minnea» polis afgaar fom følget: Fro S t.P a u I: 6:10. 8:40 og 10:5 F. M . - 1:30 •4:10.5:308;30 6.M. Fra Minneapolis: 6:30. 8:15. 10:00 *11.05 6. M. — 1:50. 5:15. 7:05 G. Pi . — Tager omtrent 1 Timt. A. D . Mulford. Haarb6cb,9uloflMtilltticb Kontor: ftv. 5, 91 ircQel Henie Blret. tteUømt: Hjøenei ai åut «ve. Aonb ty Jernbane» - 12 Eich. 'lzer & (£j. 212 Nicollet Ave. S . 212 Haitt, ollesiags fra be billigste til bc sincstc. Fine Hexreartiller. Fflerbcrk. Peltefaabcr, Peltfikraver, Muffer og Haubsker. — Smagfutbt og solid Arbcibc. Billige Piiser. 12 FoUls å Griffith. 206 DllecBel cg 207 Hennepin Avenues. ( (Butif tvcrtigjcuncm ©loden.) Minneapolis. Har nu bet største Lager i Nordvesten af i Gulvtcjlvcr, Matter og Liuolium. Hvide Garbtucr og Rullegardiner, j NU. H»ndrcdc forskjellige Mønstre i alle . Soner Tepper et sabrikeret fænkilt ‘ for vori Lager og sindre ikte i nogcu ! anden Tippehaiidel i Nordvesten. 12 j A. A. pond. 35 Washington Averntc Syd. 35 Dune og Kogestoue ymcd alt dertil horende. Do stestc Skandinaver kjole ster. (Sodi Arbeide og billige Peiser. J3T Der et ioenjt ttlert. 12 Sornnbrct Firma. Birkbridc, iDIsktnll L Wales cr (Eitcrfelgcrcof dct befjendte BogdauvclS- ftrma Bean, Wales & Go. og fortsetter bets Bvq- og Papirforretiung i me et ftorre Scala. — Soavcl Bntit som oorlige Be* tvemmeligbrder cr ndoidet, cg dtr forefill» Ve» bcftauDlflt, baade "rolioleiale o i retail et stort faticr as Skoleboger, ReflnffabS' beger, * fiafiouarp", lapetet. Rullegardiner, Portretrammer o. s. v. o. s. v . 125 RicoUet Avenue, ligcoverfor tiollbitfet. Minneapolis. FHowen & Brqankj De ældste, paalideligste og billigste Abfleact - Agenter. Difitr: No, 8 Johnftvns Block, ligt» overfor Nireiin House. NB. Hver Tranirer giere* nu for • 124 6rme (fcilede iøt 5 Gentø). der, iamlKjøbitontiatlrr ulatbeibri billig,, *78*** 12 Hause & Tabis. Handel med A. Utland, Norsk Sagfører.' 219 Washington Avenue Syd.,, S. A . Cbnle. 219. Washington Avenue Syd. lDlimieapoliS. Kjobcr or jdlgcr Lend , Mrn«es°r-, WiScoiisiii og Iowa. — Seelger og bylter 1'aiiD - g Votter. Modt.igevPenige ti!Udlaaiimodbedfte SL-gs Siltevbed. — Udlnaner BenstfO" mod £iflerljed i opdyvlet Lano. — Agent |or GtliCiiejo St. Paul piiMtmieopolis^ernø baiieitS 1'aiid ! West Wisconsin. — Salger ogfaa Icir» banela ndi iyb Miiiuefota og uot d Iowa paa billige Bil faar. 18 Sfotoi alle Sorter fra bet fineste og etc» ganteftc tit bet ftmplcflc. _ BiBigl, solid og finagfulbt. — Ro. 215 Nicollet Avenne. Minneapolis, Minn. “ Leonard Day & Sons Manufacturers of Lumber, Shingles LLalh. Ofsicc og Tomt: Hjørnet af 8dic Gadc eg 6tc Avenue Syd. 12 Minneapolis, Minn. F- L. Lohnfon & So. 4- Fabrik. — wholesale og retail Hairdele Tore, Lindner, Blinds, Aloule Dings, Brackets, Trappe- railings etc. storefronts, Dor- og ®indues- farmer, Kirkestoler o. f . u. Hjoruetilldie St. og 3div Avenue Syd. Miuueapolltf,^ — — — — Mum. 12 Wholesale Handel. G. Becker. Fabrik. Klcedesvarer og feerdige .ft letter. 4 clazes Varelager. 121 efc 123 Washington Ave. t «.'r&r' f Stanagero. lz Minneapolis. — — — — — Minn. U.I.K. Handel uitd fordige Kidder. 210 Nicollet Avc. 211 Hennepin Avk. x’ (Butit tocrtigieittirm Blorfen.) Hatte. Huer, ogollcflogb Herreartiller l1. 1. K . er on vcgflacrr fern allc ere sartrolige med i Minneapolis eg Oin* cgu; Slile ved, at ter er godt Barer og rimtlige Pnser. — Bor Heft- og Vinter Stock er leu fauffe flerre cg mer moderne end negN andet Hl,s 2list tor Chieago. — Der er skantiimciik Satgcmand. —18 Boston Square Dealing Clotliing-House. No. 2 . Pence Opera House, gnrtigc Kinder, Holte, Huer, Gcnlé Funtifhing Goods etc. etc. Min Barebeboldniiig er nu ett afdc florfle og fcedftc i Mitmeapulté. - Holder foftc Pnser; men ved er helfigt Jndljev of nut tagcr, er eg tftaitd at srige (aatilligt at enhver vil fittve t'elparctie bed oi liobe eftcr mine Priscr. Siercu er jelv >->kauvt»av. John Cvstie, 12 liter: Boston On 3 Price Cloth ing Store. 2, 3 , 4 Show less
-
-
Title
-
Folkebladet February 1880, Page 03
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer Fra Folket. LakePark) Jan. 15 . 1880. Wrebe Prof. Oftedal! Den I2te bennes h^vde vi et Menig- yebdmobe i Lake Park Mentghed hvor b'ct blev besluttet, at begydde at arbeide for Professorfond, hvillet Dc vil fe of ltiebsolgcnbc Card. Det har iffc vcrrct for at vi iffc har...
Show moreDjVu hidden text layer Fra Folket. LakePark) Jan. 15 . 1880. Wrebe Prof. Oftedal! Den I2te bennes h^vde vi et Menig- yebdmobe i Lake Park Mentghed hvor b'ct blev besluttet, at begydde at arbeide for Professorfond, hvillet Dc vil fe of ltiebsolgcnbc Card. Det har iffc vcrrct for at vi iffc har villel beltagc i bcune Gjerning, at vi har udjat det til nu, men del bar været for at ui vilde erfarc om disse ber protcl'tercdc jaa meget imod at dogyndc mod Foubsiud)amltngen havde nogett virlelig Gntnb i Bcilutuingcrue fra forrige Aarsmode til at protestere. Mendabetnufor osfor ubtilatbe blot fvger bund man stiupcltheu lalber at krongle, vil vi iffe ubfeette, men begynbe, og Herron give bn at bet maa lyffes. Bov Menighed cr liben, og mange ere i fmna Maar, men dev synes at føles cu levende Jutcrcsjc for Sagctt, og dcr ud- tales met* Barme at Skolen maa beva res og Profcsjovcrne beholdes. Follet i Nordvesten, ligejom jeg tror for det meste overalt, omfatter eders Gjerning med Tillid, Agtcljc og « jerrlighed. Og det bevirker baadc Bedrøvelse og Harme al se eders Arbeide og Moie skal blive belønnet med stor Utaf og Misljcndclje, og det nf dent, dcr cr fat til at arbeide jor at Gnddrige mantte fremmes iblandt os. Men det er vet jaa med Professo ren».' ved Augsburg, forn bet nltib har været lier i Verden, at dc der med Flid og Cprigtigbcb har søgt nt fremme Herrens Sag. cr bleven mtéfjendt og har faaet Utaf. Men Kjære laber ille Modet jynte om end Træitgstcn er me» gen; tlii linn [om har sagt,nt han ci vil for- lade fine hietpel os, vil ogjaa blive hos eder iiibtil Dagenes Gude. I er heller ille nlcite: thj jeg cr vis paa iblandt Follet er bet mangen Lcrgmand ber paa fine ftmr med sine Bonner til Herren soger at opretholbe eders trætte Hæn- dvv. Cg det er jaa godt at Gud hører Bonner. Jeg fer at mit Brev cr blcvct rent forlangt. De. samt be andre 2 Prosessorer er paa det kjærligste hilset fra Lake Park Menighed, ligcsaa og fra mig deres rmge H. E. B v slutning fra Roet Crccf. Besluttet: At Rock Greek n. e . I . Me nighet» i Harer 1880 ille lan gjøre noget for Professorfvndet. AArsagmtc hvorfor ben iffc fan crc hovedjagelig folgeude: 1. Den har selv en Gjeld pan sig omtrent *600.00, som den allerede har bestemt sig til.ot indfomle iLøbetaf næfte Aar, og hvis Subffription allerede cr begynbt. 2. Det er blcvct Mcnighcden be- ljendt, at flere Kredje af tionferentfens egne Mcnighcdcr allerede har bestemt sig til ikke al jamte Brofessorsonb nu, og faolcbcs anser Rock Creek Menighed sig ille faldet til at gjøre noget i den Ret nmg faalænge der ikke cr Enighcd inden KonferentfettS egne Menigheder dednn gaaende. tiionfemttson har ielo udfat det ct Aar og hvad Rock Greet Menighed i Fremtiden oil gjorc beror mest paa om dcr bliver Ferd og Emghed blnndt Lc- , derne af Samfundet igjen eller iffe. Til Folkebladet. Pastor C. L, Clausen! Undflotd disse Linjer og den Anmod ning, join herved stilles til Dem. De har ved Dcrcs Kamp i Slaveri- ftriden, og ved den bitre Forfølgelse, De af ben norske Synode blcv Gjenstand for i hoi Grad vundet Folkets Kjærlighed og Agtelse. Det oar derfor en stor Glade for Samfimbet, ba Dc med Deres Erfaring og Jndflodclse atter oitde op; tage Arbeidet iblandt os. Te oil iffc fiodess ou jeg udtaler, at saare mange Samfuiidslcmmcr ere blenne lidt skuffede i sine Forventninger. Det er iffe fordi De har streoet meget i Avijernc; heller ilte fordi De har doet Kritik over Samfundet eller dets -cslutninger. Vi maa yel heller yære glad over at faa ster. Men hvad dcr har fedrøvet o$ er at der i de allerflcstc af.Deres Artifler har været Angrcb BBunavngtvnc Mænd, som, idtxtd Jeil be ellers maatte have. dog have arbeidet trolig i Samfundeta Ije« neste, —og at heller iffe Tereø Cptræden ved de to sibste Aaråmøder synes at have været baaret af ben Kjærlighedens og Heniunåtuldhedens Aand, som Deres Al der og Lidelse og Erfaring skulde funne berettige til at vente. Gndvidere Har vi bemærfet. at De iffc i dc to «ar, De nu bar været iblandt os Har indetjant fynderligt af de mange og tunge SamfundsHoerv. andre Medlem mer har været paalagte, og som nødven- digvis maa udføreå. Teres Alder og Helbredstilstand, ved vi, har været til* stiæklclig Undstyldning. Mm do trør vi heller tSt, at De burde være den sorfte til at keitifere hvad Hverv Andre efter bedfte Evne soge nt nbsore. Maaske lunde De, uden at bet var DereS Hensigt, tomme at leegge S@tene iveieit for Dem, der troligen arbeide. Det er derfor bor venlige Anmodning til Dem at tage under Betænfning, hvoryibt det ikke under de forhaanben- værende Omstættdigheder stulbe være mere til Samfundets og Guds Rigcs Bel og Opbyggclse at kritisere mindre .oa arbeide mere. X.& Y. * Amerika. Den 40de Kongres sidder nu famlet; men saasom begge Partier med den yderfte Cngstelighed vogter paa hinan- dcit for at sinde et Fcilgreb ber med For del kunde benyttes i ben forestanende Balgfamp sorPræsiibentlfnbet, vil ingen undres over at det egentlige Lovgiver- arbeide indifrænler sig til det mindft mulige. Enhver regner, nt det cr bedre intet at gjore, end at gjøre noget dcr kunde ublæggcv til Skade, oller Hvorved Stemmer kunde tabes. Da alle politiske Spørgsmaal for Øic- blikket har mer eller mindre Hensyn til hvillet Parti dcr skal yæigePrcrsideut, vil Congressens Forhandlinger næjcittlig v.rrc henuist til Spsrgsmaal as økonomisk Betydning. A f iaadnnne træder forrest Penge sagen. Frihandclspsrgsmålet og Ord ningen af ben indre Samsaerdjd, dcr trues med nt nwnopoleres af de uhyre Jcrnbaitekompngnier. Senator Bayard, Demokrat fra Delaware, har i Senatet indbragt For slag om strax at inddrage alle Papir penge. Han har altib været en * ha vb= money* Mnnb, og star stærleAipirationer til Præsideitt-Balget. Forslaget cr der for visselig fra hans Side bande en Oucrbcoisitiiigssag og ct "bid" paa Prccsitdentstolen. ' Men det har faaoidt ifkc niodt Beloillic af vedkommende Kmnitce? Majoritet; og da nessten alle Sagers Afgjorclse afhænger as Komi- teenies Stemning og Rapport, lan det med al Grund allerede ansccs som for- kastet. For det sorfte cr der soamange Tcmokeatcr af modsat Anskuelse, at deres Stemme sættes paa Spil, om den demo kratiske Majoritet* i Kongressen lod Bayards Forflag gna igjcitncm; dernesst bildet rcpltblilanstCwNcone" tilPræsident uimodsigelig blive for "hard money", faa at dcr ocb oocnnæonte Forslag intet er blnndt Republikanerne at vinde, og ende lig er det i og for fig en tnivlsom Sag, hvorvidt det bilde være gaynligt for Landet med en Gang at inddrage alle Papirpenge; det lunde maaske assted- fomme eit Krise, der uat saare ønstetig at midgaa. Næfte Sag cr Refundcring nf F. S.s Laan til eit lovere Rente. Der staar store Summer ude til 6 og 5 Proeent Rente. Dc ere nu forsolditc og Sher man vilt indlsse dem mod 4 Procents Bond paa lang Tid og derved fare be- tydelige Summer i aarlig Ncnl». Det har vist sig at tue re fuldfommen gjørligt og vilde paa hele Nationcit gjøre ct godt Judtrqf, der betydeligt vilde hjælpe Shermans Udfigtcr til Præsident- ffabet. Det er felusolgeligt iffe i Demolra- tenie5,Jntcresse og dcr foreligger derfor fra deres Side Forslag, dcr gaa endrtu oiderc og tiljigter at gjøre det eitdiut bedre. Fernando Wood oil refun dere til Proeent. Et as to: enten laber det sig gjøre, og ifoasold blir bet Demokraterne-Z Hæder, og Shermans Skam, som derved vil faa Udjecnde af iffe nt have ftaaet not paa Landets Bedfte, — eller det laber sig iffc gjøre, og Shermans Pengeadininistration vil faa Skylden. Et tredic Forslag foreligger fra K e le ley til at tilbagcbetale hele F. S.s Gjeld i forholdsvis fort Tid og derved spare baabe Kapital og Rente. Det høres endnu bedre. Af disse Grunde cr det rimeligt at den nuværende Congres inltfald' gjør saa lidet som muligt ved RefunderingSipsrg3maalet. Frihandelssagen har faaet en ny Impuls ved den uhyre Stigning der i fort Tid er iiibtroabt paa Jern og Papir. Den sorfte Artifel er steget 100 Proeent, den anden 60, og begge ere fiivssornødenbebcr der berører endoej hver eneste Families Interesse. Der er derfor Forslag inde, om at nedfætte Tol* den paa disse Artifler, samt give fri aldeles dc Chemilalier, der beng)te$ ved Papirfabrikationen. Fabrikanterne sæt- ter selosolgelig baadc Penge og Indsty- delfe iveren for enhver Nchjættelse iTble den; en stor Del Jernbanclompagnier, der samtidigt er interesserede i Jern» oærser har ogsaa protesteret; men det er isfedeftomindre fandfynligt, at ialtfalb Papirtolben vil blive noget reduccret. Som Forholdet er nu, cr det næsten utoaleligt. Et Par Aviser Har endog maottet sorhøie fin Pris. Jerubonesompoønierne truer med nt blive yirfelige Monopoler, hvis udftrolte Komhinotioner muliggjør Ub* fugelfe og inltfald den oilfaarltgste Be handling af Follet og alle dets Interes ser. Især har de fidfte Jernbanelonsoli- dationcr afJayGould, Vanderbilt og andre Jcrnbanefonger og Kapitalister i Østen, aabnet Øinene paa mange. De begunstiger cit Person, en By og en Forretningsgren paa Bekostning nf eit anden, og tager sig rigelig betalte for enhver Gunst. Dette vil i Tidens Søb bliye utaaleligt. Der har derfor for Koilgressen været et Lovforslag af Rea- gan, hvorefter Mcllemftatstrastlen re- gulerereå og en vis Grændfe sættes for Jernbanernes Villaarlighed. Men til R eia ga n s store Forbitrelse er hans Forslag tilfidelagt vg ct andet nf H e n- b c r S o n om Iernbanekomissio- lie r c r, ber skal føre et Slags Opsyn med Kontpagnicrnc, vil maaske outages. Joltfald er begge Forslag Udtryf for at Follet begynder at nære Frygt for Jern- banekongernes gigantiske Jiidflydelfe, og CalifornienSExcinvelviludeit Tuiul i fin Tid have Jndflydelje paa be F. S .s hele Lovgivning. I Politiken cr det altopsiugende Emne: „hvem stal yære den næfte Præ- fideut?" — Grant har baadc særegen Styrke og færegen Svaghed. Det er nu inltfald vist at han er Kandidat for Gjenvalg. Selu holder han sig for Ti den paa Reise i Mexiko, hvor en glim rende Modtagelse venter ham. Men I hans Venner er ingenlunde uvirksomme. I Statsloimcntiollcn i Pennsylvania har j allerede ved S)on Ca m eron S ,.wire i pulling” oalgt Delegater til National- ! fonventionen i Chicago, inftruerede for i Grant. Og dcr cr tit Sandjynlighed ! for nt Nem Aorker Tclcgationcn ued | Conlling vil gna samme Vei, faa meget | mere jom Confltng har ertlæret, at han | iffc vil vcere tilstede ved Kblwentionen. | Hchl oil Del giuc Jndlryf af, at hvis Telegationcn fra Nem Z)ork gaar for Grant, stev det iffc gjennem politisk „ Machinc" men efter Folkets Vilje: han cr vel desnben sikler i fin Sag. Men der er og betydelig Modstand mod Grant. For det sorfte alle, font cr imob ..third term” deriblandt Majorite ten af den tyd ske Bcfolfmiig, der ikke har jaa tiden Bengt. Dentæst alle Reform- uenner, der tceller nogle of Amerikas bedfte Mænd, og fmn iffc fan glemme al den Corruption i Cmbcbéoærlet dcr nbmærfedc Grants Styrelse. Disse synes imidlertid efter „Nation" at dømme, ued iaadan Hensynsloshed at rive ned paa Grant, at, de maaske heller vil gavne ham. Gudelig er ber be to andre Kandidater B l a inc og Sherman, med alle dered Benner, og al ben Jndstydelfe sont ben nærværende Administration, fan leegge i Bægtffaalcn især for Sher man. Blaine sones at nyde eit betydelig Popularitet blaudt Masserne og de mange Undersogelier af Adisrapporiorer blandi Fottet syneS at godtgjøre, at han er en ganske farlig Medbeiler. Sherman arbeider imidlertid mer stille, og maaske mer filtert. Hans Pengcadministration har giuct ham va rig Anseelse og fast Plads blandt Lan dets større Forretningsdrivende og Pen- geinstitutioncr, og hans Jndstydelfe fmn Medlem af Kabinettet bør iffe under- vurdere». Der vit ialtfalb blive ct livligt „run" . Og fanffe en „dart horse" vil lomme ind, naar de andre Kandidater ere hverandre for ftærle til at nogen fan vælges. Som sådan næoncs jærdele» C. Wash- b u r ij, af Illinois, ber under heie Grants Styrelse var Gejandt i Paris og fra ben Tid har vundet Tydskernes særdeles Velvilje. Han, ev for Grant først og stdst, og vil maaske, om Grant træffer sig tilbage, faa alle dcnneSStem- -mer i Convelltioilcn. Blandt Teinofraternc fynes endnu TildcnathavebedftUdfigt. • tlorge. Stotlroobernel Adgang til Tinget Det cr den Sag. der for jdiedtirtet ve- vceger Norge mest og rimeligvis med det allerførfte vil sinde sin Afgjørclfe. Det nuværende Ting er valgt med denne Sag for Øie mvr end noget andet, og der raaber blandt Tingcts Medlemmer paa det nærmeste Enstemmighed for dette Lovsorsiag. Men den store Spending kommer of, at uagtet Forsiaget uforandret har pas- feret tre Ting har Kongen frog_ ncgtet bet Sanftion. Og ©pørgMoaleTBride naar nu Tinget for fjerde Gang laber Loven passere og Kongen fremdeles nægter Bekræftelfe, hvad faa! Sagen involverer for Norge det vig- fige SporgSmaal om Kongen i nogen "Sag Har mer endf suspensivt Veto, sa: Retten til fun gs'vctoe ct Lovforslag et vist Antal Gange (i dette Zilfælde tre) — hvorefter bet bliv Lov enten Kongen fanktioneret eller ilke.) Og derfohUsan joller Regjeringen i Grundtovssager, hvortil dette Forslag hører, mener at Have et abfolutBeto, og Folferepræsentationen ikke samstem mer deri, Hoad lan de gjøre sor at tvinge Regjeringen til at anerkjende dert» «et? Der er to Midler der anfjres font an vendelige for nt drive Nepræsentationens Fordringer igjennem; det ene er R igS- ret, det andet Nægtelfe afPenge- bevilgninger. Som betjeildt er i Norge Kongens Person hellig, bet vil sige, han er per sonlig uansvarlig. I Tilfælde at Regjeringen gjør nogen Handling, der strider mod Lovene, kan derfor hans Statsråder sættes under Tiltale og dømmes af Rigs ret ten. Tenne har for Øiciuedet en særlig Sammenfatning, idet den nemlig he- staar nsiHøicstcrets bg Lagtingets fant- lebe Medlemmer. Met af disse fidfte fan ben anklagede ndskyde en Tvediedel, saa at Rigéretten regelmæssig vil komme nt bestna af 3- af Lagtinget og hele Høicftcrct. Denne bestod oprinbelig af 7, nu af 11 Medlemmer, Lagtinget af 28. Her er imidlertid en „Aber" for Cppositionen eller dc liberale. Hoiestcretsinedlem- mcrue, der crClnbcdsmæyd, staar natur- ligcit med Rcgieriugcn; der fan itle vcrlges bare Liberale ind i Lagtinget; og naar ^ liberale er udskudt og om tun 4 nf be tilbagcoærcnde er konservative, faa har disse dog Majoriteten i Rigsretten og StadSraadenc vilde sandsynligvis srikjendes. Derfor cr dette et tviblsomt Experiment. Hvis alvorlige Tvangsmidler stulde bliye nøduendige, maa nok de Liberale ty til sin Majoritet i Tinget for at staild se Bcoilgningcrnc, saalcdes som for nogle Aar gjordes i Danmark og ifjor sorsltgtcs her i Amerika. Men bet cr en ForholdZrcgcl der bringer hele Stats maskineriet i Ugreie og i ben Grad of- ficcrer alle Landets Forholde, at den iffe i er skikket til ot vinde Folkets Tilslutning. Sanb)l)iilig vilde Regjeringen bruge de nobvenbige Penge uben Bevilgning» og det turde blive yanffeligt under Cmstæu- digheberne at faa Regjeringsmedlem^ merne straffede herfor. Ialtfalb fik Sagen ct nheldigt Udfald baadc for Folkepartiet i Danmark og for Temo- fvaterne her. ^kfedestomindre er Sagen af yderfte Vigtighed. Thi viser det sig, at det cr muligt under nogensomhelst Omstcrlldig- l)cb for Kongen nt oprctljolbc ct nbfc- lutVe10, faa ev Norge» Frihed ram met i sin Rod, og ber cr en tuiolsom Grense for Regjeringens Villaarlighed. Paa den anden Side vilde fandnnt Oucrgreb ntvivljoint afftebiomme fan alvorlig Spending og Brt)bumg melle 11 Kongen og Follet, at hans Stilling yiltc komme i stor Fare og Republikken uccfle uberegnelige Sympatier. Det cr der for neppe troligt, at Regjeringen i denne Sag vover det yderfte. Forresten er det nnberligt for iffe at sige latterligt, at fan simpel og naturlig Sag stal vætfe saamegen Modstand, og det fra deres Side, f om dog atlermeft mantte ønste det og for hois Beluemme-- lighed det opvinbeliflt var beregnet. ' Hensigten med det hele er fun nt Statsraabcrnc, uben at stemme, skal have Seede .i Tinget, for der direkte ot lunne give de Oplysninger anganenbe Rcgjcr- ingssagerne som Follets Repræsentation maatte ønske, og som nu fun gjennem langsomme Skriverier tan erholdes. - - Sagen har derfor ogsaa fra sorft væ ret brogt paa Bane nf be nærværende konservative eller regjcringsvenlige. Selve Grundlovens Fader K. M . Fal sen motioncrcde Forslaget og bet er fremlommet jom Regjeringssorslag baadc fra Kong liarl Johan og Oskar. Ten* gang sotte Tinget fig derimod. Nu da Forslaget frcmiættcs af Tinget fætter Regjeringen sig med Ncb og Kiver derimod. Sagen cr not den, nt Tingcts Majo ritet, dcr oæsentlig beftaor af Bønder, i den første famlende Tid oar bange for at faa formegen aanbelig Oyerlegenhed med Statéraaderne ind 1 Tinget; men nn har de dels vundet i Modenhed. delo sundet ub at "hard common sense" er nyttigere end latinske Gloser i Slatssty- reljen, medens Ncgieringsmedlemmcrne ber Aar efter Aar cr funtet mer og mer ned til ot verre slet og ret Gxpcdiiorcr, nof nu paa sin Side er bange for at møde deu liberale Majoritet 1 Imget. Saodanne Grunde eré imidlertid alt for ynkelige til ot stulle stanse sor lerngere Tid den naturlige Udoifling henimod ct fuldt parlementariff Slorejcet, og selve Statsminister Stang, ber en 40 Aar tilbage klarere end nogen anden har be vist ot Kongen i Gruiidlovssager ialt= fald iffe har tn e r end ct suspensivt Veto, tør vel neppemlt med den leerde Professor Aschehang opretljolde et a b- folut Veto for at lægge Plaster paa Statsraaderne» embebåmæssige Middel- maadighcd. Der er derfor al mulig Sandsynlig- hed for ot Forslaget nu endelig vil blive Lov. Men bande det ene og det andet lover livlige politiske Tider sor Norge. IohnO DmngeLCo. Handler med Farbigfyebe Klceder, Hatte, Huer og alle Slags Her- reartikler til Dagens bestemte og billigste Priser. rgaabentf at tore Landémænd som-ri er hovedsagelig beroende af vil gjøre 08 saa bel forn tem selv den Fordel at beføge vor nye Smil » 309 Wash. Ad. S . ved Siden of P. I. E . Clementfon. Vi glør tort Jndfjøb fra 3 af røsten# størfte og beiste Handeløbuse der bar en Udmær-V< kelfe paa Gnmd of vel lilftaariv 04 fashionable Goods og fmagfulde Tøirt. Forglrm ikke Stedet 309 Wash Av , S. 20 —langs — NOfipERN PACIFIC RAIL ROAD; Minnefota og Dakota. Det bedfte Hvedeland i Verben, fianbjoflcre og Srtkere ville faa Billetter til nrdfat PriS bande for sig og God». Bcftnvclfe og Jtorter fendeS frit. Man tjeimcndcr sig tit J. B. Power ^ ©eneralngent for Smibepartemcmct, St. Paul eller Braincrb eller til O. I. Johnson Skandinavist Landagcnt 45 Iackfon Str...................................................... St. Paul, Mitm. PrisenpaaLanderfra$2.50pr Aereogcprver. 20 A. Tharaldsaii, " 1200 og 1202 Washington Avenue svd. anbefaler Kolonialvarer, ©las, SlenlSi ofv. osv. od. Mit Barelager et stort og fuldstændigt og Priserne faa lave fom de laveste i Bycn. Barcrne cr af bcdjtc Kvalitet. Besiillinger fra Sandet cfpedercS hurtigt og noiagtigle Branch i Lilchsicld. -=eu M Andcrfcn & Stoff, JcrnnnrcbondlcrtlOOsiaCnjb.Au.S . dandfer med Bærktsi, alle Sorter Jernvarer til Husbygning, ©las, Spigcr, Tong- cetkj ttilifloi, og Soge» og Barme- 'vne af be beromte „Albany»Stoveéw for tvilte vi ere Ag- mer. Bt bar egiaa en ..?m- brp" med olle forbedrede Moflfner. cq Dtdrc modtageS paa all Slogø Ar reide lik Bhkienø lagevproilefifioneil benberende. Reparationcr • cfores godt. hurtigt og billigt. Bi Ijober vore Barer for JRontant og fan rettoe forsikre kandSmoiid. der vil beare od .ed fm Sogning, billige Prifer, gode Barer ; eg en reel Behandling. 20, C. Johnson oil med det allerførfte erholde fra Sverige endel store fmutle Lithograficr, med Rammer. Kom og je dem. 513 Wash. Aue. South- Møbler. «. 6 . Glosten Møbler,— 303 JJjtbington Avo. e. MinneapelU. - h i Oistf og follde - samt rulifter. - BoiliUingtr fte Handel froter t# hurtigt yg sikte» ntyt Brel.age. Skrædter. G.J.Aflfc. Sfræddrr ogKlædes- "' I handler. — t iodt o« billigt Arbeide. 6«merlrt I efter «cstlBlug. 4J5 SaibiajHB gyka 6. . IB Læger. Dr. ©endefe, Seminariets Læge, _ — —------ " » 0yutykld 1M tMblua.c . Sw. 6. ttl -uea .li«. ta-is ^ o8 3—s 6. si. - ep»«t M H Leonard, M.D.-© P Sta. rett, d.D . - rbomeopatbilte Læger. - Office: 415, Second l»t. 6. — J txukonid: 10—12 J .’Sk. 1-8 «. « .________ _____________18 Dr. Heaumb 24 BBafbington Av. S. •outortli |to #—Ul 8- ®t - *8 e—4 V - Ni. fornt ■ tftruc- .______ ______ __ ____ __ ____ __ ____ —— 100 Agenter onfles til at ftrlge: Bltnyans Barker. ttn Praqtu-qave. med ca. 150 Jllustratio. ner. i lo Hefter i itvartformaL PriS 50 (St. pr. Hefte. Praktist Raadgivcr. Read og Anvisrgrr. Sunt-bcd-Mare, Lage» bog. 385 Sider. Pris $1.1-0 . Skandinavisk Kogebog, Den eneste flogrbog.l-cr ferrkia cr indrettrt 111 Brug for' itaiidincviile HnSmodre i Anvrika" . PriS indbunden $1.00; bo smukt Bind $1.25. fitsr. Treider, 157 W. Jnciana Sti, Chicago, III . 15 Johnson, Smiti) & Harrison 21 2nd Str. S. Minneapolis,.................. M lvn. Job Printers & Lltographers. Fabtikerer olle Slag3 Pt ot of oller, R gvskobebegrr, Visittkort o siv. 2Orterø sor itdenb eé Kjpbmænd ogCcuntyembedémæild ndføreé protr.lf 14 feter W»rk 123 Washington Arcnne Sy4, (Lobe Apotbctct) ' Minneapolis------------------------ Mimr. , band cr med Medieiner. alle Slags ApotbeTertarcr, Cbr* mikolier. Toilctfaber, Beifter, Jtamme, Porf• mer. m in m. 8Cgt: Bine til medicinft Brug. Recepter cypederes ombyggtliatnf en er faren cg ildmæitet deg ig t;yarm.icrilt, og Ntqrisiiioner sra faiid.t vller Smaabyernc tyv deres hurtlit oa med fterfte Qmhn W Det ftaiidinaviske F*rma »Job"son Brothers" der tidligere barde situ GlaS- og Sir tøiforretiling samtidigt i Cbic.igo og Ptiimeapoliv, hor nn paa Gru.id af den liliageiide Forretning dett stg saaledrø a' Charles Johnson alene bar ocertaget Forretningen ber i Minneapolis. Han har lt af største Varelager i Byen, Alas' og Strnteirarer, og fan ivr Prisbilligbfd og reel Behandling paa det beiste anbefalte Ljndømænd. - Der et fmtiki lloralg af alstagø si-tt GUøtøi, Strntei.Lam- yrr, Sølrpl- tvarer, Pial iler og Rammer og mangfaldige antre Gjrii» stande tjenlige til Preøsenifz- — 513 AJafbingioii Ave. S . , MimicapolisMiim. ivholifote og retail. Kontraktør. A Toll'slen.— Minneapolis,Minn., 1SX) daitin^tcn Am. 6 - — *0""*',8.r *0 e»*8frnire»rtutt. Plotter og cxectillattoner ucarheirei fer «lfU#* e»|l«lngede - ØT * i rir- hilling met alt tet.ll stkn uet ra Gprtle lirt. 1* Skomager. ?« «<* etntuair møttaiti. •* Hennepin County Savings Bank — Minneapolis. — J Kapital - ' $100,000. Ovetfknb $11.000. Cprettet i 1870. Alle Sparrbankforrctnlnger ndsereS. Paa itndillibdrnc i Sparebanldbeger til» kagge» Renterne hvert Hatvaar. Af Akiiretcrur cr Haugan og Tbaralien Skandinaver. 12 First National Bank. Minneapolis. Autorisere! Kapi al f 1.000 .000 Jndbetalt do. 8600 000 J.K.Sidle. H.SSidle. S BAne6 President. Kasiler. BicePresid. Tirekløeer t J. K. Sidle. .£>. G. Sidle. G B ?lmed. G . Sch-illin. John Plartin. L. Fincher. Nentedærend' Cemficaiee; V.rler paa Norge, Scerige, .Danmark og ecrige europeiske Lande. 1-2 2el|et, Irish Co. Insurance. No. 8 ©afbiiMton Avenue South (ligrcyrrfcr NiceOft Houle), Neprifeutirrr iclgeitte lftr sklaøfe Jtompaulee. Imperial and Northern of London. Capital. In cold) ......................... „. .f At.eW fW) 00 Ilbod., l-leirtlnnoruner Ae«ocUUoo... 30 CeiiiniH-rdæl 1‘moii. of Ixmeloti----- ---- 7.l»i,tU.l5 Mrndtn ln-nrance Company. Mcri- de^t i .,nn . . . 440.em.10 Kmtirtill Hell lo-nrence Comp-ny.Bo-tOD. 6 8.9It 61 Waitrtown In-unmce Cvmueny. of «girrtuøm. N V. .............................. 784.8:6.04 Security Inrtitun. e Company, of New Maven C-nn ....................... SiiS.OM.06 Boyl-mn Mutual of Roemn...... -.. . .. .. .. . DOi.tUt .ht Mod alllagfUIoI(o.' 111faI»e. Farmers & Mechanics. EflUiiisis Bank. Minneapolis. Sparebank efter lamme Prinfiper fom i Norge. Driver logen anden Bankfor retninger end al ntediage JntfYnb til 6 Proeent Rente paa Spatebankboa og ud» laaiie mod fnld Siffcrped i fust Eiendom. — Cprrtut l 1874. — Trustees: H. T . W .lleS, Thos Lewry, ] Gor. Biltebiirv, . 2B 3obn* fon SBiiubroihjeung.Gt.Mor» rtfoii, G . H. Mcnlton, T D . Sflleé, R B . Langdon, AJile liam Chandler. 12 Security Bank of Minnesota. — Minneapolis. — Autoriserte Kapital $1.000 .000 Jndbetalt do. $400 000 $. A. Harrison H ®. Harrison. Piæfttent. Vice Prastd. J. Dean, Katserer. Direktører: T. A . Harrison. I. Dean, Frank in Beebee. H. G . Har> rifolt. S . E - Banderburg og W. ST. Mc Rair. Ubførcr alle almindeligc Bantforrctningcr, og lælgcr Bextcr paa Norge Socrigc, Dan- niart og øvrige europaiffc Laude. 12 S. M . Williams. Boghandel og Stationary. 12 gammelt eg solid Hus. Henncpln ttvcnuc, Iigcovetfer Athenæunf.
Show less
-
-
Title
-
Folkebladet February 1880, Page 05
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer Udflivcr: Sven Ostedat. Pels: 25 Cents Aoret. Nror 5 Exemplaret eller mere betales for meb ett Gang 20Cen18 Aomgangen. Til Norge e 35 Gents Aargaugen portofrit. Alt Folkebladet vedkommende lan adbresieres : gslfeblttdet, Minneapolis, Minn. lolkeblaDtl Maanebsblab for ©foten...
Show moreDjVu hidden text layer Udflivcr: Sven Ostedat. Pels: 25 Cents Aoret. Nror 5 Exemplaret eller mere betales for meb ett Gang 20Cen18 Aomgangen. Til Norge e 35 Gents Aargaugen portofrit. Alt Folkebladet vedkommende lan adbresieres : gslfeblttdet, Minneapolis, Minn. lolkeblaDtl Maanebsblab for ©foten og Folket. — Ubtommer hver sidste Onsdag i Maancben. No. 12. ScbtttQt. /£££ Ny Rakke Ro. 6. Entered it thefgsst office at Minne apolis, Minn., &3 second-olass matter. For advertising rates, etc. address : “FO LKEB LA DET ", tilNNEAPOLIS, Kirsten- (Mel: Kirken den er ct gammelt Hus.) M uken tif levende Stone bygt — Rede i Menncstcvrimleil — inrundet paa «• lippen hviler trygt Peg ende opnd mod Him leu. Tusiude Storuanl tank i Grus; Jutet dog rotted' dette Hus! Herren alone ske ASve! Raste end Stormen Dagen laug MlVgtig med Lynild og Torden, ' Syntes det ogfoo mangen Gang, Som !>e,i var jævnet med Jorden, Trerngt. ' den dog igjen paany Straaleilde frem af Stormens Slo. Deilig four Solen paa Himlon. Op fra dens Indre Jnbelsang. Tallen fra alle de Kaaruc, Sutte fra Sjælens dybe Trang Hoiere steg end deus Tanvitc. LnZ fro dens Porte træugtc scent, Ledle forlorne Smtner hjem — Hjem til ben evige Hvile. Etorrc og større .Stiffens Mur Bygde» ut villige Herilder — • yeloebo Hær. som laa paa Lur, Giftige Pile dem lender — Men de gif frem med Sverd i Haand, Ferm med fit Brcrf i Cnhedsaand, Bygde Jerusalems MureL. Kirken var Jesu Venners Hjem, Tette for Hi ml ett de bqtted, Hver af dem bnr til Muren frem Mangen en Sten for dc slotted. Til Herrens Pris lod hver og en Reise en »Cbeitezersten", Før dc gil ind til stu Hvile. »irtcudeosiCiegav, — Bod ds fremdeles at bygge, MenS dertf Støv i taufe Grav Sluntrer jaa født i deus Skugge. Mi udet ut hædre ocb uor Taad, Pious vi i Tro og stille Grand Fremme det Beret, de begyndte. Fcrrdes vi end i fremmed Land, irten yi med os bog have! Lad os da holde vel iftand Fæbrencs kostbare Gave! At vi engang i Dodens Stund Se vove Born paa fremmed Grmtd «idene Velsignelser nyde. Jesus jo i uor Midte ftaar — Bcnligft oi se ham at smile — Engang, uaar Aftenklokken stuar, Kolber bau os til fin Hvile! Tagværfct flutter si hans Navn, Cttgle fra itivfens Naadefadn Berre os frem til Guds Throne. Sjevlen iføres Himmeldragt, Frem bliver Smyttcrne baamc! Mebcns Doet Støy i Gray blir lagt Ringes fra «irfcrneé Taarnc! Himmelens Jubel — Kirkens Sang Blander og bærer Klolleus Klang tiommende Slægter intodc! X. Borueue. at dc ikke ffuldc forbælve». Dette brev hende nærmere til Gud og hun begyndte aluorligen nt bede. Men hun btcu itte staaeude berued. Hun felte fig fun end- mere dreven til det andet Hovedstytte i en fond Gndsfrygt; hun begyndte at arbeid c. Cm det var temmeligt travelt fandt hun nogen Tid til at fysse med Børuene; hint fagte ot iiidprentc bent Børnclccr- bommen, font ben var hende iclu ouev- leueret; hu it fortalte dem af Bibelhisto rien, om Abraham og David, om Jestis og Apostlerne. Aldrig lod hun dent gna tilfengS uben at bede med dem. Og det unr be deiligite Øieblilfc for alle Børuene, uaar be fik samles om Moderen og ltltte og ipJrgc. Faderen glædedc sig derover og ofte var han beuerget til Tnnrcr, uaar han fan Hustruens Arbeide. Men det synteS itle at have nogen Magt til at ftaalfcctie hans Hjerte. Eit Aften bau beruset lom hjem fra Byen var hau faldt as Vognen og blev beuidstlos bragt til sit Hus. To Dage dereftev bode han i jamme Tiljtflnb. Tet gjorde ct ubeskriveligt og uudflef- tcligt Indtryk bnade paa Moder og Bont. Ikke alene nt han døde, wen Maadcit, hvorpå han omkom Eit forunderlig Tdbsstiflc herskedc i Huset lange Tider bevefter. Men hun tabte ikle Modet. Tet bleu aigjørcubc for Moderen§ Hjertessorhold til Gud; der var nu intet imellem. Og Bvrtienes Fremtid blev hende dobbelt dyrebar. Femten Aar ester sinde vi hende igjen. Hun cr graa og bdiet. Men ct mildt Lys hviler over bendes lctrqnledc Aajyn, som ttaar Hostsoleu gaar ned bag Aasen. Hun sidder med Briller paa og har lagt en stor Bog fra stg paa Bordet. To smaa Born sidder ned hendes Fodder, lyse og smilende fmit en Baarmorgen. Der cr fleet mange Ting i disse fem ten Aar. Den cctdstc ©pit cr en Her rens Tjener; og hvis hans Arbeide ikke vækfcr mcgcit Opsigt, faa cr det ikle for di der mangler Senncpssornct» Kraft i hans Tale og Liv. Dc tre andre cr i forskjellige Stillinger rnndtomfring og denfemte og sidste, den crloste Tatter,cr I gist med eit ftræusom og stille Mattd, og j Moderen tjar fundet Alderdomshvile I hos dem. Pion hun sones Datteren er l for bekymret over sit timelige Udtommc, til ret at tage fig af Børnctie. „Lnctc", sa ' Bcftcmodcrcn, idet hun lagde Brillcvne fra sig og fan på dc smaa ved hendes Fodder; „nu har jeg pwvct det i fem og tyve Aar og cr Aar for Aar bleocn mer bestyrket; giv bine Born stittiøen Guds Ord og vær ilte bange for at tage itogle Stunder af dit daglige Strev til dette Brug. Du stal faa større Rente end af mange Rigbonv me. Og Slægten font opvoxer stal ikke bære Sfam over dine graa Haar." Dermed vendte hun sig til de smaa, smilte venligen mod dem og fortalte dem om Jesus, som annammer smaa BSrn. Mrs. Romstad havdc fem Born. Hendes Mand var driffældig. For resten var. han faa snil fom Dagen var lang. Af den Grand fotte ikke Hustruen laa tungt det førgelige Forhold. Under gjensidig! Slid og Slæb flarede Familien sig nof faa godt i det timelige paa sin lille ! Farm. J aanbelig Henseende var de anfeet iom udmærfede Menighcdslemmer. og ivm t Familien faa bar man ogiaa i Menigheden oter med Mandend Skjode- iund. Ellers var der neppe nogen sand Gudssrygt i Huset. A f alt var der dog et som Faderen fortjente Ros for. Aldrig havde han Brændevm i Huset, og under den feed- vanlige daglige Syssel var der intet han lagde Børuene paa Hjerte mer end at undgaa Trik. Men jelo var det ham umuligt at be- herske sig. naar han tom til Byen. Re» gelmæssig korn han brutfen hjem, og uagtet han egentlig ikke øar stem, lagde det dog en Sty of Sorg og Slam baade ooer Børncne og Moderen, og det mer efterjom Aarene gil. Men det førte ogjaa hende til alvor ligere Betragming ooer sig selv og Syn dens Magt. Mangen Gang blev hun jaalebes greben af Angst for fine Born, ot hun l$*tes hu» tunde do for bm, for Froolstou og Ned Rider. Hviv der cr noget tiltvæffende ocb Livet her i det fjerne Besten, faa mna det vane den fabclagtigc Hastighed. hvormed Landftræfiiinger befolkes og floder Byer op som Sop. Det giver disse Egne det hurtige Blodomløb og den raske Energi, der er bleocn et Grund- træf i den araerifan)fc Karakter, og fom har saa meget tillokkende for den unge længsetfulde Natur. Red Rioerbalen cr en af disse uhyre Prairier der i dc sidste 3—4 Aar ligc- )om ved Trylleri er bleven omifabt fra en Bilbmarf til en folferig Hvedeager. Croot st on ved Red Lake River og Monitobabancn lover at blive en af dens myldrende Sleder. Tilfældigviå er vi lomne over et lille Brev soa 6 Aar til» bage som maalke fon give et lille Ind- bli! i hvad Byen var i fin første em- brqoniffe Tilværelse og forn her derfor fortelig anføres. Brevet lyder faa: Croofston, .0. Aug. 1874. Kjære Ben! Du har oætet alt for længc i Amerika og fjender alt for vel til den Zigeuuer- art, som derigjennem erhverveS, til at undres over, hvor jeg nu cr. Kanste tør bu undres meget mere hvor Crool* ston er. Jeg ved, du har fert Chrcagos etolthed falde i Grus og Peshtigo stfhlc sig i Gloen niob de brætidcnde Trær; jeg ueb du har en gigtlam Hofte til Minde om Ka li formens gyldne Vadste- stantpe, og at cit Bens Risle har reddet bin Scalp under sidste Jndianerkrig: lort jeg ved, nt du har været Amerika over, og at du er ligcsaa fortrolig med jembaiieknustc Lemmer og vandrende Huse som med Thevaud og Paso men meb alt dette stal du ueppe gjette hvor Croolston cr. Nltvel, da hverleii/Korter eller An tydninger vilde gioe synderlig Veiled ning. jaa vil jeg -for at lette dig med Hensyn til mulig AS.tgftelfc 'for min personlige Siffcrheb strax sige, at Crool- ston er cit Bu i den anicrifaiifke Betyd ning af Ordet, det vil sige, at ben flat blive en By, og at ben ligger ueb Red Lake River, itogle faa hundrede Mil nordenfor Folkeskikken, og har som ct halvt Snes andre Byer i Nordvesten de mest ssnmlcnbc llbjigtcr til at blive j Norbuestcnd Chicago. Den har alle mulige naturlige Foririu og mangler [ i fim mcb Hensyn til det menneskelige 1 itogle hundrede tufind Jnboaanerc og i j ct Par Milliarder i Gitlb. Jeg har j ! med egne Oren hort min Husvært for* j ! jikre, at, „giv fun Croolston bet, jan ffal I ; uof Croofston flare Reiten )clv". Min ; I Bjert cr faa begeistret, naar han lom* j I mer ind paa dette Gniitc, at jeg uvil» j ! faarlig rives meb, jaa at jeg strax maa j j bede dig ikte undres, om du skulde op- | j dage cu somle Naivitet i mine UMaleljer; | j dn ved at Amerikas Jorbbuud i særlig i ; Grad er fed og yppig forGodtroenhed; og | ! naar „fmartnejs" cr et K,rraktertr.rk cr i | bet uden al Tuivl paa Grund af ben gjen- | 1 sidige „Gode Tro" . Croolston er Gountsseat i Poll Co. j og var indtil ifjor Whisteyseat for Rod I huderne oppe ved Red Lake Referuatio- | nen. Nu ev heldigvis bén Trasit sivp- j pet; men du fan tro, det var ret en glim* ! rende Tid for den haabefnlde uuge By; !dervarctLiv og enRørelsesom i Broadway eller Wallstreet og en Rum- ! mel og Tummel i Gndente — ja jeg : mener naturligvis Rummet mellem dc i 6—8 Huse tjooraf Staden beftaar — iom i et tredages Landsbryllup; du har feet Whiskey, men bn har ikke sect dets Virkning i Croofston; der var otte Huse i Byen og otte Salooncr, og fra alle disse strømmede bet gyldne Jtdvand overflobigen ub over den forfmægtende Mæiigde, og det var forbausende at .fe mcb hvilken Hurtighed Maarffinb og Bssfclouber forvandle^es til Whiskey, — ogRodhnder tilSoin, og oraltcdc og valt sig i Skarnet }aa nt Crooffton gned sig i Hjendernc og faa sig gjennem den forfd- reiidc spirits" glimrende Horoskop, fibdende join Verdens Dronning paa en Trone mellem blomstrende Steder. Al Herligheb har stu Tid. Napoleon cr falden og Island har glemt at skrive * Sagaer. Andrew Johnson har atter laget til Nålen og gamle Elling er studt for Glug. Og du vilde isandhed blive forundret om du idaq skulde af- lægge mig jen lille Visitt i det engang iaa blomstrende Crooliton. Gaderne i Pompeji er Vrimmel mod Torvet i Croofston; hele Byen hænger paa Bin gen jomSeilenc iDvdsstille. OgCounty- fentet! — naar du lommer om ct Hjørne bag itogle ret frodige Ajpctræer midt i Gaden ind i en ©uti!, hvor du foruben en rusten Vcrgt fan sinde et halvt Dusin Pakker F G Xobaf og et Par tomme Dunker, som minder om fordums Here lighed, faa ser du kauske bag Tunfernc stuvet under ett Hylde 5—6 store Proto koller,og paa ct straatStylfeTræ, forestil lende eit Pult ct imftaaet Blælhus og et Par anlobne Staalpenne, — dette — og et oycrmaade smudsigt Gulv er Repre» ientationen for hvad der engang blev ud* talt med .faamegen (Sclofølelfe: „Croof- fton, Countyseat af Polk Co. " Man tager op fit Sommciorflæde, hvisker Soeden of fin Bande og Smusset of fine Hænder, sec medet ©ul pan Gulvet, gaar ud og tørrer Fodderne paa den Sten, der tjener til Trap, jam om man fora fra ct Murads, og som min gamle Bedstefader sagde, og fom vor alt bet Latin Han fnnde, "sic transit • gloria mimdi-s "s aaledpå fotgaar Verdens Hæder" falder Åiig i Munden lom et gammelt Ordstev, oghét var lun wRe- gister of Deeds's" svedgule Skjorte som ved en mindre behagelig Collision med mine Nalalnervcr, minbede mig om at jeg uosoibebcnde havde ladet min Bed stefader udtole cn dyb Sandhed. Hvis du imidlertid mener, at hermed er Croofftond Bestrivclsc udtøint, fan det fun være i et Øicbtif af daarligt Minde om hvad Chicago har været og t)uob det cr; det er det Jdeale som fore- ivæver ethvert omerifanst lille Nor af cn By, og hvis du metier at Croofston har opgioet Modet forbi Wliisseycn flog feil, )aa ocb du itte hvad Bdnb, Damp, Sfov, Prairier, for ilke at tale ont Humbug og Pcmbinabanen betyder i en vordende Verdensstads Historie. " Såvidt Brebstriueren. Han bilde være forundret felt», om han nu lunde se hvorledes alt cr forandret, og hvorledes Byen i et Aar er bleven bebygget paa begge Sider af Elven, jaa at Tag pia Tag lyser bortimellem Træcrnc og Krat tet langsmed Floden. Et libet Exempel cr tilstrælfeligt til .Belysning. For ende! Aar siden yar jeg dcropvc paa min første Missionsretse. Jeg havde reist hele Dagen over vilde Prairien. hvor smaa Dynger as snehvide Bøffclben hist og her mindebe om Indi anerne, mcbcné en Prairiehøne neppe gad røre sig af fit Rede, da Vognhjulet paa et Haar yar gnact over ben. Jeg bleu mobtngct med Venligljed og ©jest- frihed af min Ben med hans clsloærdigc Hustru. Han havde den Gang det eneste Hus af hvad han i Fremtiden ventede skulde blive „Sydsiden" i Croolston. Det yar et lille Loghus mcb såvidt jeg kunde udsinde et Num, hvor man jpistc, kogle og sov. Jeg oar treet, og da As- tcusmaden uar spist begyndte jeg saa fmaat under Samtalen at skotte rundt- omkring for om muligt at opbage noget rimeligt Sted for et Natteleie. Man- den havde not ikke vonffeligt for at op- dage Tegn paa Sovnighed og med stor Forekommenhed bad han mig at fnlge ham for at faa anvist Souested. Bi gik ud af Døren; der var en deilig hvi ftjerneflar- Himmel; men det yar i Mai Maaned og ilke egentlig oarmt, — især om Natten. Komne videre rundt tit Brystjiden af det 7—8 Fod hoie Tøm merhus, blev jeg gjort opmærliom paa to ftærfe Støre jammensiaaet mcb 3—4 mindre Grene hetdenbe i Form af en ukunstlet Stige opab Bæggcn. „Vcrrs- god", sa ' min Mand, høfligt eg forekom mende. Jeg saa paa ham, jaa paa Stigcoærfet, saa melanist mcb Øineite opad og opdagede et firkantet Glug oppe | i Møitningen af Huset. Af tnegen Rei» | sen lærer man at holde sine Forundrin- ! ger for sig selv, og jeg begyndte jelo- i følgelig udenoidere, maa ste noget klodfet, ! at klatre opad den improvijerebe, hals- i bræffcnbc Trappe. i Jeg var allerede med Hovedet midt ; for Hullet, og vendte mig derpå nedo- I uer mod Mmde.t taust, mett med spør- | gende Blik. „Vcer god og trcod ind!" fa' min Ben, der brød noget paa bet svenske, „Herren sinder Sengen tillsoire." Jeg )aa gjorde; det vil sige jig frøb ind, endog med nogen Vanstelighed. Med Haanden anstilte jeg i det lun af Stjerner ufuldfomment opltjste Runt, | nogle Undersogelser for at sinde omtalte Seng, idet jeg lrumbøiet med Forsigtig- hed famlede bortunder Rafterne og ftodte ganste rigtig nede paa Guloet paa et Bret bag hvilket ^tabenbart fand- | tcé Sengflccber. Jeg var saaledeS be roliget d den Henseende! Ilden ot gjøre iqnderligt Nattoilette frøb jeg paa alle sire ind i det opdagede Sengestcd og oar just kommen i Stilling t^l med nogen Magelighed at lægge mine Lemmer tilrette for den forlæng- tede Soon, da jeg fyntes a! fornemme ct oarmt Legeme ved min Side. Der kom en uoilfaarlig Gysen ooer mig. .Slan ger, Uloe, Bjørne, Hunde for hastig gjennem min opffræmte Fantasi, indtil jeg bragt paa Spor af en monoton Suorfeduet paa den anden Side af Lof tet kom til den Slutning, at det enten maatte være en Arbeider eller en anden Reisende, der haode fundet Plads her før mig. Jeg havde imidlertid forefat mig ilke gt undres ouer Noget, og da der var tilmærmelsesois Rum for to, sov jeg ester et Par Minuters Sorløb den dybeste Sømt. Den selosamme Mand har idag et to* etages Hus indrettet ester nyeste Mønster og Komfort, med cn hel Del Værelser, deriblandt Soveværelser itte at forglem me ; og lommer mon ned i den nimrae* lige Parlor, saa sindeå der et jmult nyt Piano og en lille Datter, der cr færbig at tage bet i Brug. En lignende For* oubring er foregood i hete Croofston. Jeg bled ført bort til bet gamle Log» hus; men jeg nar ikke istand til at kjende det igjen, saa libet og hytteagtigt faa det ud ocb Siden af det prægtige Vaanings- h is. Gluggen, jeg havde lrøbet igjen- nem, turde jeg neppe laste Øie paa. Det behøver vel heller n-ppe læggeS til at Croofston nu har virkelig lldsigt at blive en anseelig By. Det jer umuligt, at ber kan sinde? no» get mer fladt i Serdcti end RedR i ver Talen. Floden ndjpringer i bet af Jndsøer oversaaede Ottertail County. Den er futt en lille An, flydende yfydlig og vestlig Retning, indtil den vcd Brecfcnridge falder sammen meb ben større, fra Lnfc.Traucrie kommende Arm. Safe Trader se' og Big, Stone Safe den sorste iNord den sidste i Syd banner her Vandskjellet for det store nordamerikanske Fastland. Af Big Stone siijdcr ncmlfg Minnejota’en ud i Mississippi, medenS Red River fra Lake Traverse gaar nordover gjen- nein Minnesota og de engelske Besiddel ser ndt Hud)on Bay. — Især naar Floden kommer forbi Fargo, hvor Northern Pacific Banen krydser den, fortiætter den sin Bei i faa mange, og smaa Krumninger, nt ben nersten fim i uegentlig Forstand fan sigeS at flyde. Man vil beraf funne stutte, indtil hvilken Grad Talen er stad. Begge Sider af Elven er omgioet mcb het gammel Skov hvorimob Prairicbranden intet har for- maaet, og Jordbunden bestaar af Allu- viallanb, flere Fod dyb Mulbjorb af den rigeste og frugtbareste, der findes i Amerika, ftræfkende sig mangfoldige Mile østover, og vestover i det uendelige betlimob Missouristoden i Dakota. Disfe umauuciigc ©træfv.inger, der for jaa Aar siden aniaaeånmften ubeboelige, har nu vist fig som bet frugtbareste Hvede- lanb i Verden, og bet forklarer ben uhyre Tilstrømning af Settlere, ber i de sidste Aar har gaaet for sig og endnu til fort- sættes i mangfoldige Aar. For 6 Aar fiben, ba jeg for første Gang reiste langs med denne mægtige Hvedeflod så man en Seiler hist og her langs Floden, hyor der oar noget tunt, og tilstræffeligt Tømmer; ude paa Prairien fanbte» hyerken Hus eller Folk. I den tidlige Vaar faa dog hele den endeløse Slette ub som cn eneste lysgrøn bølgende Ager og i den flare Luft traabte langt nebe i Horisonten bjcrglig- nenbe Forchøiuinger frem, ber bed nær mere Unberiogctfe niste sig at være enten cit Biflob med Slovsbre^, eller en af be mange Bugtningcr, hvori Red River vinder sig, og join i bet fjerne træder frem som ct lille Forbjerg paa en Hay loft. Disse Fremspringninger laldes ogiaa „p o i n tå" og tjener som Dittanse- mcerker paa den maalløfe Slette. Nu er alt anderledes. Prairierne paa begge Sider cr optagne nordover heuinwd Canada og vestover langt, langt ind i Dakota. Sræfning og Skorstens- røg rober Setting i alle Retninger og ben større Mængbe af disse er Skandi naver, hver med stue 160 Akrcs eller undertiden lidt mer; men her er ogsaa fundet Ram for Kapital og Spelulation; den-berømte uhyre Ta try m pl ef arm er hev og probneerer aarlig omkring 200.000 Bushels Horde mcb en Netto- indtægt af $30.000. J 7 a 8 Aar har Prester fcerbe5 paa disse nys halovilde Strætningcr, og det fan bedre tænfcs end beskrives hvad Be- syærtigheder og Farer de har gjennem, gaaet for. at bringe det lioåjnlige Drb omkring til be ab'prcdte fattige Seilere. Jjær har uort Samfund her haot en sand Pioneer, ber i uikeøintct Kjærlig- hed og Selooprelfe har baaret og doiet mer end maajle nogen anden Præst, for ikke at lade de arme og enslige Lands- mænb sorsmcegte. Herren gioe, at han maatte faa fortfætte fin Gjerning utider taaleligere Bilfaar! Denne Gang møbte jeg en anden kjær Broder ber ved K reds modet. Han havde i 10 tiger reist fra Settlement til Settle ment paa uyeifomme og farefulbe Steder for at bryde Livjens Ord meb naadc- fjungrige Landsmænd. Hans Erfaringer var ilke altid be bedste hverken i legem lig eller aanbelig Hettfeende. Men for faren og nebtoget som han saa ud, i ugevis uden Cfterretnihg soa sit Hjem, var han bog ved godt Mod, thi han havde gjort Herrens Gjerning. ®i8je- lig tror jeg, at blanbt dem ber ftoHufc jom Stjerner, vik også vært nogle af de Gudstjenere, der i dette Sand have fulgt vore Landsmænd paa be vilde Prairier, hvor be med ufigeligt Slid og Slæb bygge fine Hjem, og bragt dem aanbelig Manna, at deres Sjcefe ille skulde forsmægte. Saabnnue Rebstabcr maa ucere dyrebare for Herren, og have be end nmattet vandre i Taalmodighed, i Trængfler, i Nød og Angestcr, bc« trængte, toivlende og misfjenbte, saa har de dog og baaret Bidnesbyrd om at Deere bebrøyebe bog altid glade, fattige som gjøre mange rige, have Intel og dog bejidbe Alt." Engang oil bet aabenbares at der har bæret mange jaa* banne Guds Tjenere i dette Land. Gfter Stredåmøbet reiste vi ont Søn- bagsaftenen afjteb for i et Hus at holde Opbyggelje. Vi t)tx sartedes heller ikle Appetit i bet talrige dr lertib gjordes Sovesteder cn fort Aftenandagt fandt vederfvxøende Søvn for vorerfarttc Lemmer. Jeg havde no! undres over hvorledes 6 uventede Gjæster lunde herbergere?. Huset var not saa rummeligt; et stort Værelse og Sovcrum nebe og hele Loftet oppe; men alligevel indsaa jeg ilke Muligheden af at anbringe faa mange, indtil jeg først om Morgenen fik Rede paa det rette Forhold mellem Hjerterum og Husrum. Mandens egen Familie bestod af 6 Medlemmer. Men om Sommeren havde hau fra Norge modtaget sin Brodcvs Familie tilligemed en Kjcndipg, staffet dem Hus og hjulpet dem til Sand. Det dar 12. Naar vi lom til blev bet 18. Det er mig endnu en Gaadc, hvorledes dette Antal lunde rumincs; men jeg ved eet, og det er, at ilke ofte hskr jeg sovet en bedre og hjerteligcre Sovn, og efter fort Tid fandt jeg mig jaa hjemme, at det om Morgenen løstede mig en Over- vindelt'c at forlade bet mylreiide Hus. Ti Mil derfra holdt oi om Formidt dagen Gudstjeneste og tog Middag ihast, jeg stilteå fra mitt Cmbcdsbroder og hans berømte fjott stattede Ponyspand, fik dog fuld Erstatning derfor i cn staut kraftig Hest, der lab sitne 6—7 Mil i Timen og ved Stationen Ada tog jeg Afsked fra min velvillige forekommende Skyd4mand og Red River BaUcy. Den paafølgende Morgen oar jeg i Minnea polis eu Distanse af omkr. 300 Milt Der sige ingen nu at Red River cr uden- for Civiliidtionett! Koralbog, indeheldende Melodier tit alle Salmeme i Syiodenø. Landstads og tSulfdergS calmc. beger farat til Salmen deliinflelft (Hymns) — 193 Melodier, strftemmig, for Ctflet dlan- bel jtor eller tliano. — beenden Cvlpsntng om Mclidierneé Oprindelt.’, m rtnik Megtfler o.f .o. Priø indbnnbeil i t'opbind m b Stinbryfl cg trytt Omslag $1.0 ", i fiti tb med forgalbt Xitel f 1.30, do. med ffluldfntt $1 75. Porto 1021». Stri" lit Udgiueren Hrø C 3rn|rn. Elt ion. Dis. Geotge Huh» & Lo. — Apotbcf. — Handel mod Olfe og Maling. samt all andet lit Urugfomlning tirentl. So. 123 Nicollet Avenue (tigrømfor Pøsibufei). rj) DUnniapøtts. 1 DEFÉCTI\/kI PÅSE I
Show less
-
-
Title
-
Folkebladet February 1880, Page 01
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer Utgiver: Sven Oftedal. Pris: | 25 Cents A a ret. Naar 5 Cxemplarcr eller mere betales for med en Gaug 20CentS Aargangen. Til Norge 35CentsAargaugcn p S0.11 den var hende selv over- leueret;1 hun fortalte dent- af Bibelhisto rien, om Abraham og David, om Jcjits og...
Show moreDjVu hidden text layer Utgiver: Sven Oftedal. Pris: | 25 Cents A a ret. Naar 5 Cxemplarcr eller mere betales for med en Gaug 20CentS Aargangen. Til Norge 35CentsAargaugcn p S0.11 den var hende selv over- leueret;1 hun fortalte dent- af Bibelhisto rien, om Abraham og David, om Jcjits og Apsstlcrne. Aldrig lod hun dem gaa tilsengs ubcit at bede med dem. Og det var de beiligfte Øieblifle for alle Børuene, naar de sik famles om Moderen og lytte og fp.-Jrge. Faderen gladede fig derover og ofte unr han bevæget til Tan rer, naar han faa Hustruens Arbeide. Men bet syntes ; ilte at liave nogen Magt til at staaliættø,. I hans Hjerte. | Cn Aften han lierusot lom hjem fra i Buen var hcm faldt af Vognen og blev bevidstlos dragt til fit Hus. To Dage berefter bode han i samme Tilstand. Del gjorde et ubeffriueligt og mtdflet- ■ teligt Indtryk bande paa Moder og Born. j Jffc alene at han døde, men Maaden, ! hvorpå han omkom En forunderlig j Død-stille berjfcbc i Huset lange Tider berefter. Men hun tabte ikke Modet. Det blev aigjoraidc sov Moderens 1 HjertcZforhold til Gud; der var nu intet j •imellent. Og Børnenes Fremtid blev j fjeudc dobbelt dyrebar. Femten Anr efter sinde oi hende igjen. ! Hun er graa og bsset. Men et mildt ; Lys hviler over hendes letrynfede Aafyn, font naar Host sole» gaar ned bag Aasen, i Hun sidder med Briller paa og har lagt j en sivr Bog fra fig.paa Bordet. To i smaa Bont sidder ved hendes Fodder, lyse og smilende som ett Baarmorgen. Ter er fleet mange Ting i disse fcm- j 1 ten Aar. Den ælbfte Son er en Her i I rens Tjener; og hvis hans Arbeide ifle j I Dæ ffer mogen Opsigt, jaa ev bet ikke for- . j di der mangler øennepsfornets Kraft i J hans Tale vg Liv. De tre andre er i forskjellige Stillinger rnnbtomfring og den femte og fibstc, den crlbfte Tatter,cr gift med cn strævsom og stille Mand, og Moderen har fundet AlderdomShvile hos bent. Pion hun synes Datteren er for bekymret over sit timelige Udfommc, til ret at tage sig af Bdrncne. .. Luete", ja' Bcstemodcren, idet hun lagde Brillcrnc fra fig og faa paa be simia ved hendes Fodder; „nu har jeg provet det i fcm og tyve Aar og er Aar for Aar blcyeit mer bestyrket; giv dine Bjjrn flittigen Guds Ord og vær ikke bange for at tage noglc Slunder nf dit daglige Strev til dette Brug. Du skal faa større Rente end af mange RtgbonV me. Og Slægtcn som opoojrcr skal ikke bære Skam over dine graa .flaar." Termed vendte hun sig til de smaa, smilte uenligen mod dem og fortalte dem om Jcfu6, jom annammer smaa Børn. Mrs. Romstad hivde jem Born. Hendes Mmtb var driffoeldig. For- i resten yar han faa inil fottt Dagen yar I / lang. Af den Grand solte ikke Hustruen j faa tungt det sosgclige Forhold. Under j gjensidigt Slid og Sited ftarede Familien j sig nok saa godt i det timelige paa sin lille j Farm. J aandelig Henseende var de anfeet jom udmærfede Menighedslemmer, og ; som 1 Familien saa bar man ogjaa i ■ Mentghedott over med Mandens Sfjøde j synd. Ellers var der neppe nogen sand ©udsfrygt i Huset. Af alt yar der dog et lom Kaderen fortjente Roø for. Aldrig haode hau Brændeom i tzuset, og under den sæd- oanlige daglige Spsscl oar der urtet han lagde Børneue paa Hjerte mer end at undgaa Trik. Men selv yar bet ham umuligt at be herske sig, naar han tom til Byen. Re- gclmæsstg tom han drukken hjem, og uagtet han egentlig itle oar slem, lagde det dog en Sin af Sorg og ©tom baadc oner Børnené og Moderen, og det nier esterfom Aarenc gif. Men det sorte ogjaa hende til alvor ligere Betragtning over sig felo og Syn- ) fcbtné Magt. Mangen Gang bteo hun at/ faaledc» greben af Angft for sine ©ørn, at hun fifties hå kunde bo for dem, for Erootstou og Ned Rider. ^ Hvis ber cr noget tiltrætfenbe ved Livet her i det fjerne Besten, jaa maa det være den sobelagtige Hastighed, hvormed Landitrækninger befolkes og studer Byer op som Sop. Det giver disse Egne det hurtige Blodomlob og den raste Cnergi, der er bleuen et Grund- træf i den amerikanske Karakter, og som har iaa meget tillokkende for den unge længielfuldc Natur. Red Riocrbaleit er en af disse uhyre Prairicr der i de fidftc 3—4 Aar ligc- som oed Trylleri er bleoen om skadt fra en Bildmark til en folferig HDCdeager. Cr00fst0n ocdRedLakeRiverog Manitobabanen lover at blive en af dens myldrende Steder. Tilfælbigoiå er vi komne over et lille Breo fra 6 Aar tile bage som mnaste fan glve et lille Jnd» blik i ljoad Byen oar i fin første em* bryoniste Tilværelse og som her derfor tortelig anføres. Brevet lyder faa: Crookston, 6. Aug. 18WS. Kjære Ben! se Du har været alt for længe i Amenta og fjender alt sor vel til ben Zigemter- art, som berigjennem erhverves, til at undres oyer, hvor jeg nu er. Kanste tør bu undre» meget mere hvor Crook ston er. Jeg oed, du har feet ChicagoS Stolthed falde i Grus og Peshtigo skjule sig i Elven mod de brerndende Trær; jeg oed dn har ch gigtlam Hofte til Minde om Kalisorniens gyldne Badste- stampe, og at cn Bens Riste har reddet din Scalp under fidste Jitdiancrfrig; loet jeg ucd, ai bu har Været Amcrtla oyer, og at bu cr ligefaa fortrolig med jenibnitcfmiste Lemmer og uanbrende Huse som med Thevand og Paj; men med alt dette skal dn ueppe gjette hvor Croolstoii ev. Nudel, da hverlcn Korter eller An tydninger yilde give synderlig Veiled ning. saa vil jeg for at lette dig med Hensyn til mulig W.igstelse for min personlige Siffcrhcd strax sige, at Crook ston er cn By i den amerikanske Betyd ning af Ordet, det vil sige, at den skal blive cn By, og at ben ligger ved Red Lake River, nogle faa hundrede Mil norbenfor Folkeskikken, og har som et halvt Sues andre Byer i Nordvesten de mest svimlende Ubjigtcr tif at blive Norbvestens Chicago. Den har alle mulige naturlige Fortrur og mangler fun ■ med Hensyn til bet menncffciige nogle hundrede tujinb Jndyaanere og ct Par Milliarder i Guld. Jeg har mcb egne Øren (sart min Husvcert for sikre, at, „giv fun Crookston det, fan fkal nok Crookston flare Resten selv". Min Bert cr faa begeistret, naar han kom mer inb paa dette Emne, at jeg uoil* faarlig rives mcb, jaa at jeg ftrar maa bede big ikl^ undres, om bu skulde op* dage ca smule Naivitet i mine Ubtalelfer; bu ueb at Amerikas Jorbbmtd i særlig Grad er fed og yppig forGodtroeuhed; og naar „smartness" cr et K.rraktertræk er bet tiden al Zviol påGrmtb af deu gjen sidige „G'jbc Tvo" . Crookston er Countyseat^i Polk Co. og oar iudtil ifjor Whiskeyseat for Rod ljuberne oppe oed Red Lake Reseryatio- neit. Nu er heldigvis den Trafif stop pet; mc» du fait tro, det var ret en glim- rende Tid for den haabesulde uuge By; der var et Liv og en Rørelse som i Broadway eller Wallstreet og cn Rum mel og Tummel i Gaderne — ja jeg metter naturligvis Rummel mellem de 6—8 Huse hvoras Staden beftaar — som i ct trebages Lands bryllup; du har sect Whiskey, men bu har ikke feet dets Birfuiitg i ilroolston; ber oar otte Huse i Byen og otte Salooncr, og fra alle disse strøminebe det gyldne Jldvnnd overflobigen ub over ben for)moegtende Mættgbc, og bet var forbausende at fe med hvilken Hurtighed Maarstinb og Bøffelhuder foroanblebes til Whiskey,— ogRubhuder tilSvin, og vraltebe og valt sig i Slarnet jaa at Crookston gned sig i Hænderite og saa sig gjennem den forso- rcitde ..spirits" glimrende Horoskop, fiddende jom Verdens Dronning paa en Trone mellem blomstrende Steder. At Herlighed har sin Tid. Napoleon cr falden og Island har glemt at strive Sagaer. Andrew Johnsen har atter laget til Nålen og gamle Elling er skndt for Glug. .Cg dn vilde isandhed blive forundret om bu ibag skulde af* lægge mig .en lille Visit i det engang saa blomstrende Croofston. Gaderne i Pompeji Bdimmel mod Torvet t Crookston; hele Byen hænger paa Vin gen iomSeilenc iTødsstille. OgCounty- featet! — naar bu lommer om et Hjørne bag nogle ret frodige Ajpetræer midt i Gaden inb i cn STutif, hvor du foruden en rusten Vægt fan sinde ct halvt Dusiu Pakter F G- Tobaf og et Par tomme Dunker, som minder om fordums Her lighed, faa fer du kanste bag Dunkerne ftuvet under en Hylde 5—6 store Proto koller,og paa et ffraatStylfelræ, forestilt lende en Pult et itustaaet Blælhus og et Par anløbtte Staalpenne, — dette — og et overmaabe imudfigt Giilo er Nepre* seutatiouen for hvad der engang blev ub* talt med faamegen Selosolclfe: „Croof» ston, Gountysoat af Pott Co. " Man toger op sit Soinmetørtlæde, hvifler Sveden af fin Pande og Smudset of fine Hænder, ser med ct Sul paa Gulvet, gaar ud og tørrer gødderne paa ben Sten, der tjener til Trap, jam om man kom fra et MoradZ, og som min. gomle Bedstefader sagde, og jom var alt bet Latin hjmMnndc, "siv transit gloria mundi-1 "sa aledes forgaa^ Verdens Hæder" falder mig i Munben fom et gammelt Ordstev, og bet var'fun "Re- .gifter of DeedZ's" ioe%tle^1joete som ved en mindre behagelig Collision med mine Najalnervcr, minbebe mig om at jeg uafoibedende hapde ladet min Bed- stefaber udtolc en dyd Sandhed. Hvis du imidlertid metier, at hermed er Croofftonå Beftrivelse ubtømt, fan det lim være i et Øieblif af daarligt Minde om hvad Chicago har været og hvad bet er; det er bet Jdcal, som fore- soæber ethvert amerifanst lille Nor af en By, og hvis du mener at Croofston har opgivet Modet forbi Whiskeyen flog feile faa ved bu iffe hvad Baud, Tamp, Slav, Prairicr, for ikle at tale om Humbug og Pcmbinaboucn betyber i en vordende BedtzeitSstads Historie. " Saavidt Brevskriveren. Han vilde v core forundret selv, om han nu kunde se hvorledes alt er forandret, og hvorledes Byen i ct Aar cr bleuen bebygget paa begge Sider af Elven, saa at Tag paa Tag lyser bortimellem Træerne og Krat tet langsmed Floden. Et lidet Exempel et tilstrælfeligt til Belysning. For enbel Aar siden var jeg beropvc paa min første Misfionsreise. Jeg havde reist hele Dagen over vilde Prairien. hvor smaa Dynger af suehvide Btiffclben hist og her mindede om Jtsbi- onerne, niebens cn Prairichøne neppe gad røre jig af fit Rede, ba Vognhjulet paa et Haar dar gaaet over ben. Jeg bleu mobtaget med Vcnlighcd og Gjest- ' soihed af min Ven med hans elfloærbige Hustru. Han havde beit Gang det eneste HuS af hvad han i Fremtiden ventede skulde blide „Sydsiden" i Crookston. Det oar ct lille Loghns med jaayibt jeg kunde ubsinbc ct Num, hvor matt spiste, kogte og {00. Jeg oar træt, og da Af. teiismadeu oar spist begyndte jeg saa jinaat under Samtalen at skotte rundt- omkring for om muligt at opbage noget ruueligt Sted for et Natteleie. Man- den havde nok ikke vanskelig! for at op- dage Tegn paa Søonighed og mcb stor Forekommenhed bad han mig at folge ham for at faa anvist Soyestcb. Vi gif ud af Doren; der dar en deilig høi stjerneklar Himmel; men del dar i Mai Manned og ikke egentlig varmt, — især om Natten. Komne videre rundt til Brystsiden af bet 7—8 Fod hoie Tøm merhus, bteo jeg gjort opmærf)om paa to stærfe Støre sammenflaaet med 3—4 mindre Grene heidende i Form af en ukunstlet Stige opab Bæggcn. „ Vcrrs- god", sa ' min Mand, høfligt eg forekom-- 1 niende. Jeg saa paa ham, saa paa ! Stigedærfet, saa mekanisk med Øinene i opad og opdagede et firkantet Glug oppe I i Møimingen af Huset. Af megen Nei- ! fen lærer man at holde sine Forundrin ger for fig selv, og jeg begyndte felo» j solgelig ubeimibere, maaste noget klodset, I at klatre opab ben improoi)crede, hals- bræffcnbc Trappe. Jeg oar allerede med Hovedet midt for Hullet, og vendte mig derpaa nedo ver mod Mande.i taust, men med fpJr- gende Blik. „Vcer god og træd ind!" so' min Ben, der brød noget paa det sneuske, „Herren sindek Sengen tilhvire." Jeg saa gjorde; det oil sige jeg frøb ind, endog med nogen Vanskelighed. Med Haanden anstilte jeg i det fun af Stjerner ufuldfomment oplyste Num, nogle Undcrføgelier for at sinde omtalte Seng, idet jeg frumbøiet med Forsigtig- hed samlede bortunder Rafterne og stsdte ganste rigtig nede paa Guloet paa et Bret bag hvilket aabenbart fand- tes Sengklæder. Jeg var saaledes be roliget i den Henseende! Uden at gjøre jynderligt Nattoilettc frøb jeg paa alle sire ind i det opdagede Sengested og oar just kommen i Stilling til med nogen Magelighed at lægge miue Lemmer tilrette for den forlæng* tedc Søvn, da jeg syntes a* fornemme et varmt Legeme oed min Side. Der kom ett uoilfaarlig Gysen over mig. Slan ger, Uloe, Bjørnc, *Hunde for hastig gjennem min opskræmte Fantasi, iudtil jeg bragt paa Spor af en monoton Snorleduet paa den anden Side af Los tet lom til den Slutning, at det enten maatte Dere en Arbeider eller en anden Reijende, der haode fundet Blads her sor mig. Jeg hande imidlertid foresat mig iffe at undres oder Noget, og do der oar tilmærmelseSviS Rum for to, sov jeg efter et Par MinuterS Forlob den dybeste Søvn. Den selvsamme Mand har ibag ct to- etages Hus indrettet ester nyeste Mønster og Komfort, med cn hel Del Værelser, deriblanbt Soveværelser ikke ot forglem me ; og lommer mon ned i den numne* lige Parlor, faa findes ber et smult nyt Piano og en lille Datter, ber er færdig at tage det i Brng. En lignende For- endring cr fettymd i hela «røofston. Jeg blev sort bort til bet gomle Sog* hus; men jeg uar iffe island til at kjende det igjen, saa lidet og hytteagtigt jaa det ud ocd Sideit af det prægtige Vaaiiings- h is. Gluggen, jeg havde knivet igjen- nem, turde jeg neppe lafte Øie paa. Det behøver vel heller n-ppe lægges til at Crookston nu har virkelig Udsigt at blive cn aiifeelig By. Det er unmligt, at ber fan findes no* get merfladtiiVerdenendRcbNi0cr Dalen. Floden iidspringer i det af Jndfoer overiaaebe Ottertail County. Den cr fun en lille Aa, flqdcnde i lydlig og vestlig Retning, indtil den ved Brccfcnridge falder sammen jneb den større, fra figse Traverse kommende Arm. Lake Traverse og Big Stone Lake ben fgsrfte iNord den fidste i Syd banner her |Banb)fjellet for det store nordamerikanske' Fastland. Af Big Stone flyber nemlig Mimtefota’cn ub i Mississippi, mebenå RedR i versra Safe Traverjc gaar nordover gjen- uetn Minnesota og be engekste Besitddel* fer itdi Huhs o-n B ay. — J{ccr naar Floden fomlner forbi Fargo, hvor Northern Paeisie Banen frybser den, fortfætter ben sin Vci i saa mange og smaa Krumninger, at ben næften fun i uegentlig Forstand fan siges at flyde. Man vil beraf kunne slutte, indtil hvillen Grad Dalen er flad. Begge Sider af Elven cr omgivet med het gammel Skøy, hvorimod Pratriebranden intet har for- maaet, og Jordbunden beftaar af Allu- diallanb, flere Fod dyb Mnldjord af den rigeste og frugtbareste, der findeS i Amerika, ftrarlkende sig mangfoldige Mile østover, og oestooer i Het uendelige . henimod Misfonrifloden i Dakota. Disse umaadelige ©trælninger, der for faa Aar siden aninaes ner stett ubeboelige, har nu vist sig som bet frugtbareste Hvede- laud i Verden, og det forklarer den uhyre Tilstrømning nf Settlcre, der i de stdftc Aar har gaatit for sig og end nu vil fort- sættes i mangfoldige Aar. For 6 Aar siden, da jeg for sefrste Gang reiste langs med denne mægtige Hvedeflod saa man cn Seller hist og her langs Flodellv hvor der bar noget lunt, og tilstrælfeligt Tømmer; ude paa Prairien fandte» hverken Hus eller Foil. J den tidlige Baar saa dog hele den enbeloso Slette ud som en eneste lysgrøn bølgende Ager og i den flare Luft traadte langt nede i Horisonten bjerglig- neilde Forhøiuinger frem, ber oed nær mere Under)øgcl}c oiste sig at være enten cn Bistod mcb Sfoosbreb, eller en af de mange Bugtninger, hvori Ned River vinder sig, og som i det fjegie iræder frem font ct lille Forbjerg paa en Hav- kyst. Disse Fremjpringninger foldes ogjaa «point s" og tjener som Distanse- mærfer paa ben maalløjc Stette. Nu er alt auberlede». Prairierne paa begge Sider cr optagne nordover henimod Canada og vestover langt, langt ind i Dakota. Bræfnina og Storstens- rdg rober Seiling i alle Retninger og ben større Mængbc af disse er Slanhj- naoer, hoer med sirne 160 Akres eller undertiden lidt mer; men het er ogjaa ' fundet Rum for Kapital og Spefulation; den berømte uhyre Talry mplefarm er her og producerer aarlig omkring 200.000 Bushels Hvede med en Nctto- iildtægt af $30.000 . J 7 a 8 Aar har Prester færdes paa disse nys halvvilde Stræfninger, og det fan bedre tænfes end bestrives hvad Be- sværligheder og Farer de har gjennem, gaaet for at btinge det livsfalige Ord omkring til de ad predte fattige Sellere. Jfær har oort Samfund her tsatit en {aub Pioneer, der i uffrømtet Kjærlig- hed og Selooprelfe har baaret og dpict mer end maajke nogen anden Prcejt, for iffe at lade de arme 09 enslige Lands- moend forsmægte. Hercost give, at han maatte faa fortjætte sin Gjerning under taaleligere Bilfaar! Denne Gang mødte jeg en anden kjær Broder der ved Kredsmodet. Han havde •t 10 Uger reist fra Settlement til Settle ment paa uveifomme og farefulde Steder for at bryde Livsens Ord med naade- hungrige Landsmceud. Hans Erfaringer oar ifle altid de bedstc hverken i legem lig eller aandelig Henseende. Men for* faren og medtaget som hau saa ud, i ugevis uden Cftemtning fra stt Hjem, oar han dog oed godt Mod, thi han haode gjort Herrens Gjerning. Visse lig tror jeg, at blandt dem der stal lyfe som Stjerner, vil også være nogle of de Gudstjenere, der i dette Land have fulgt vore Landsmænd paa be vilde Prairier, hvor be med ufigeligt Slid og Slæb bygge sitne Hjem, og bragt dem aandelig Manna, at deres Sjæle?tlfe stulde forfmægte. Sådanne Redskaber maa være dyrebare for Herren, og haoe be end maottet vandre i Taalmodighed, i Trængfler, i Nød og Angester, be* trængte, toiolende og misfjendte, faa har be dog og baaret Vidnesbyrd om at være bedrøyede dog altid glade, fattige font gjøre mange rige, have Intet og bog besidde Alt." Engang oil det aabenbares at ber har yæret mange faa* danne Guds Tjenere i dette Land. Efter KredSmsdet reiste vi om Svn- dagsaftenen affted for i et HuS at holde Opbyggelse. 'Vi var et helt Følge og det dar temmeligt koldt. Efter enbel overflødig Kjøring over den aabne Prairie, hvor Veiene især i Halvmørke enbnu ere tildelå ufporlige, fandt ui ub, at intet yar tillyst og besluttede os der for at fare videre 5—6 Mil til en Far mer, hvor bi agtede at stoppe om Natten. Med lidt Vanskelighed fandt vi ende* ligt frem henimod Kli 10 om Aftenen. Bi møbte her et Treet af den norske Gjestfrihet», ber oar både rørende og opmuntreubc og fAn viser at yore bedstc Folkegaver ikke har forladl os under ©lidet; gid fun at be maatte bevares og foræbles ved en leyende Kristendom!' Folkene hovde lagt sig. Bi maatte derfor vente cn Tid sør ti lunde lomme ind. Men der oar ingen sure Miner over det uventede og ubetimelige mand» stærfe Being; det eneste skulde nære, ot saasom de havde Snedfer i Huset, og det oar saa fent, lunde edc ikke faa stelle for os saa g o d t som de ønskede. Husmo- deren stk hurtlgt tillaoet ct smageligt Maaltid og der fattedes * heller iffe Appetit i det talrige .Selftab. Imid lertid gjordes Sooesteder iftand-og efter en lort Aftenondagt fandt oi snart en yeberfoægende Søvn for vore trættc Lemmer. Jeg havde nok undres over hvorledes 6 uventede Gjæster kunde herbergeres. Huset dar no! faa rummeligt; ct stort Værelse og Soocntm nede og hele Loftet oppe; men alligevel indsaa jeg ilke Muligheden af at anbringe saa mange, indtil jeg først om Morgenen fil Rede pan det rette Forhold mellem Hjerterum og Husrum. Mandens egen Familie Rested af 6 Medlemmer. Men om Sommeren havde hau fra Norge modtaget sin Broders Familie tilligemed en Kjending, stoffet dem Hus og hjulpet dem til Sand. Tet oar 12. Naar vi lom til blev bet 18. Det er mig eudmi en Gaade, hvorledes dette Antal lunde rummes; men jeg ved ect, og det er, at ikle ofte har jeg sovet en bedte og hjertcligere Slaon, og efter fort Tid fandt jeg mig faa hjemme, at det om Morgenen foftebe mig en Ooer- oindelfc at forlade det mylrende Hu-. Ti Mil derfra holdt oi om Formid dagen Gudstjeneste og tog Middag ihast, jeg stiftes fra min Cmbedsbroder og hans berømte høit stattede Ponyspand, fik dog sold Erstatning derfor i en staut kraftig Hest, der løb sine 6—7 Mil i Timen og ved Stationen Ada tog jeg Afftcd fra min oeloillige forclommeude SkydSmand og Red River Ballet). Ten paasolgeilde Ptorgen yar jeg i Minnca» polis cn Distanse af omfr. 300 Mil. Der sige ingen nu at Ned River er uden* sor Civilijationen! Kornlbog, indfhrtdende Melodier til alle Salmemr t Syiodenø. Landstads og (Sultbergø Salme, boger samt til Salmer i detingelik (Hymn») — jj»3 Melodier, filfteinmig, for Clflel bldnæ det *or eller tliajto. - deeriden CplySlung om Mttcbiemeø CvrinbelU, mctrtfi -Hegifier o.f .v. Pris infcbunden i i'opbinb m b Slindryg 09 trykt Omslag $1.0" . i Slrtb med forgvldt Xitel $1.30 , do. med ©uldfntt $1.75 . iborto 10 5te. Stri" til Udgtorren Rev E Jensen. Gli ton. Dis. George Huhn & Co. — Apothek. -4- Hanhci ntch Olje og Maling. fimi elt andet III Dnigfettctning børende. Sko. 123 Nicollet Avenue (llgrøtctfei Vøftbufet). 13 BttnnrapoliL 0^. r ..^4, __ ____ - ;-' ■■ ^ ' --- -------- --- I
Show less
-
-
Title
-
Folkebladet February 1880, Page 02
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer Folkebladet. Minneapolis, Febr. 19.1880. „F ou d s s age n" siger freniab. Protesternc og den beraf stydende Strid har visselig gjort fit til at vætte Be- tænfctigheber;'men esler alt hvad vi fon forstao er Ingressen i jeunt Sti gende og ber er neppe uogen Tvivl om hvad...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet. Minneapolis, Febr. 19.1880. „F ou d s s age n" siger freniab. Protesternc og den beraf stydende Strid har visselig gjort fit til at vætte Be- tænfctigheber;'men esler alt hvad vi fon forstao er Ingressen i jeunt Sti gende og ber er neppe uogen Tvivl om hvad Folkets Mening i bet hele og store toget er. tilMenigbcbcr hor nu bcgyndtJudsom- liilg og for tort siden blet» følgende Brev omjendt til vedkommende Menigheder: Minneapolis, ifinn., Februar 5 1880. Til .. .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... .... Menighed I l Nando og Frod! . ,Fuivl.sngf*n” Show less
-
-
Title
-
Folkebladet February 1880, Page 07
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer Jra Folket. LakePark, Jan. 15.1880. ASrcbe Prof. Oftedal! Den 12te dennes hande vi et Menig* hedsniode i Late Park Pionighed hvor det blev besluttet, at begynde at arbeide for Professorfoiid. hvilket De" vil fc of mcdfoigciidc Card. Dct har ikle været for at yj ikke har...
Show moreDjVu hidden text layer Jra Folket. LakePark, Jan. 15.1880. ASrcbe Prof. Oftedal! Den 12te dennes hande vi et Menig* hedsniode i Late Park Pionighed hvor det blev besluttet, at begynde at arbeide for Professorfoiid. hvilket De" vil fc of mcdfoigciidc Card. Dct har ikle været for at yj ikke har villet deltagc i denne Gjerning, at vi har udjat det til nu, mcif dct bar Vivret for at vi vilde erfare om disse der proteftevebe* jaa meget imod at begynde med Fondsiildsamlingen havde nogcit virkelig Grimd i Beflutningernc fra forrige Aarsmodc til at protestere. Mendadetmtforosserudtilatde blot toger hund man simpelthen falder at i krangle, vil vi ikte ndfcette, men begunbe, j og Herren give dn at bet man lykkes, j Bor Menig bed cr liben, og mange ere | i jmaa Sinnr, men ber syneS at føles en J levende Interesse for Sagen, og der ud- : tales med Barme at Skoten ntaa beun I res og Profkssorcrne beholdes. Follet ! i Nordvesten, tigeiom jeg tror for dct ] mette overalt, omfatter eders Gjerning i med Till id, Agtclic og ftjærligbcb. Og bet bevirter baadc Bcdrøveljc og Harme at fc eders Arbeide og Møte skal blive UvUumet med stor Uta f og Misfjenbcljc, og dct nf dem, der cr sat til at arbeide for at Oladvrigc umattc fremmes iblandt os. Mett bet cr vel saa med Profe»)o- rente ved Augsburg, sont bet nitid har været her i Borden, at de der med ;*!ib og Oprigtighed har søgt at fremme Herrens Sag, cr bleven misljendt og l;ar faaet Utali Aten Kjære lader itle Modet futile om end Trængflen er me- gen: tlii ban join har lagt,at han ei oil for- lade fitte hjelpelvv. vil ogjaa blive hos eder iiidiit Tagcncs Ende. J cr heller ikle alene; rhi jeg cr viv paa iblaitdt Folket cr det mangen Lcegmaitd der paa titte Miur med sine Bonner til Herren stiger at ovretyolde eders treettc Hætt- bcr. Og dct ev jaa godt at Gub tjorer Bønner. Jeg fer at mit Brev cr bleuet rent forlangt. De. famt be andre 2 Professorer er paa bet kjærligste hilsct fra Late Par! Menighed, ligesoa og fra mig deres vinge H.C. Beslutning fra Rock Greek. Bcflnftct: At Nock Creeb n. e. I . Mc- itighcd i A aret is8er ikke lan gjøre noget for Prosetfionsondct. Aarsagcrne hvorfor ben ille tan cre hovedsagelig foigende: 1. Teit har jelo en Gjeld paa sig omtrent $000.00, som ben allerede har bestemt sig til atiubjamleiLøbetaf næste Aar, og hvis Subskriptiou allerede er degyndt. 2. Tet er blroet Menighedeit de- fjendt, at flere idrebfe af Konfcicntseus egne Menigheder allerede har bestemt sig til ikte at jamte Professorfond nu, og saatedes anser Rock Creel Menighed sig ikte faldet til ot gjote noget i dcu.Net ning sålcruge der ilte cr Cnighed iitden . Kionfcrcntjens egne Menigheder desau- ganende. :j. Koufcrcntfcn har selv udsat det ct Aar og t)vad Roet Creek Menighed i Fremtiden oil glare beror mest paa om der bliver Fred og Cnighed hlaiidt Le derne as Samfundct igjen eller ikke. Til Folkebladet. Pastor C. ti. Clausen! lind skyld disse Linjer og den Anmod ning, som herved stilles til Dem. De har ved Deres Stamp i Slaveri- striden, og ved den bitre Forfølgelse, De af den norske Synode blev Gjenstand for i hoi Grad vimbet Folkets Kjerrligbcb og Agtelse. Det var derfor en -stor Glæbe for Samfundct, dn De med Deres Erfaring og Judstydelse atter bilde op; toge Arbeidet iblandt os. Te oil ille stode-, o:.t jeg udtalcr, at •skare mange Samfundslemmcr cre bleynr lidt sluttede i sitne Foryentningcr. Dct er ille fordi Te har ikeeoet meget i Aoiserne; heller ille fordi Te har ovet ftritif over Samfundct eller dets Bestutninger. Bi moa nel heller være glad oyer at saa ster. Men hvad der har bedrøvet os er at der i de ollersteftc af TeressArtiflcr har Dcrrct Angreb paa naongionc Mcrnd, fom. ihoad Zkil de eller# maatte hare. dog haoc arbeidet trolig i Samlandets Tje neste. — og at heller ifte Deres Cptræden oed be to sitdste AarSmøder sones at have været baaret of den S jærlighedens og Henivnssoldhedens Aond, fom Deres Al der og Lidelse og Erfaring skulde funne berettige til at vente. Gndyidcrc har yi bemærfet, at De ikle i be to Aar, De nu hor været iblandt os har indehavt souberligt af de mange og tunge Samivudshverv, andre Medlem mer har været paalagte, og fom nødven- digviS ntaa udsores. DereS Alder øg Helbredstilstand, ved vi, har været til* frtællelig Unbfkyldning. Men da tror vi heller ille, at De t burde være den sorfte til at kritisere . hvad Hverv Andre ester bebfte Evne soge at ubsorc. Maaske kunde De, uben at bet var Deres Hensigt, lomme at leegge ©tene iveien for Dem, der troligeu arbeide. ^ Det cr derfor vor vonlige Anmodning til Dem at tage under Betænfning, hvorvidt dct ifte under de forhånden værende Omstætldighcder skulde være mere til Snmfuubets og Guds Riges Bel og Opdyggelje at fritiferc mindre og arbeide mere. -\ X.&Y. Amerika. Den 40de Kougres sidder nu famlet; men faasom begge Partier med den yberftc Engstelighed vogter paa hinntv ben for at siitbe et Feilgreb der med Aor- bet kunde benyttes i ben forestående Valgkamp for Pnssidentskabct, vil ingen undres over at det egentlige Lovgiver- arbeide indffræuter sig til dct miudft mulige. Enhver regner, at bet er bedre intet at gjøre, end at gjøre noget der lunde tidlcrgflcs til Skade, eller hvorved Stemmer kunde tabes. Da alle politiske Spørgsmaal for Øic- blikket har mer eller mindre Hensyn til hvittet Purti der stal yælgePræsident, vil Congrcssetté Forhandlinger væseutlig oære heuvist til Sporgsmaal af økonomisk Betydning. Af sådanne træder forrest Penge sagen. Frihaildelspørgsmaatet og Orde I ilingen af ben indre Samfærdjel, der I trues med at monopolcrc» af de uhyre ; Jernbanekompngnier. Senator Bayard, Demokrat fra i Delaware, har i Senatet indbrogt Zor- j flag om stray at iuddrage alle Papir penge. Han har al tjo været en "hard- monen" Mo ud, og har stærfcAipirationer til PræsideutaBalget. Forslaget cr der for uissdig fra hans Side baadc en OyerbcDisitingssag og et "bid" pan Pvæstdcntftolcn. Men det har fanvidt ikke nivdt Beioillie af ocdlommenbc j tøomitees Majoritet; og da næsten alle j Sager» Afgjorclfe afh.rnger af Komi i teernes Stemning og Rapport, lon det ' med al Grund allerede anfees som for- | fastet. For det sorfte er der saamange ! Demokrater af modjat Anskuelse, at deres j Stemme sættcs paa Spil, om den demo- ! kratiffe Majoritet i Kougresjen lod 1 Bayards Forstag gaa igjennem; deruæst ! oil dct republifail)ke*NcDne" tilPræsideut i uimodsigelig blive for "hard money", foa at der ved ouennætute Forstag intet er j blanbt Republikanerne at ombe, og ende lig er det i og for fig en tvivlsom Sag, | hooruidt bet vilde bære gaunligt for ! Landet med en Gang at iuddrage alle Papirpenge; det kunde maaske affted- j komme en Krise, der var saare ønskelig at undgaa. Næste Sag cr Rcfunbcring nf F. S.s ! Laan til eit lavere Rente. Der ftaar '! store Summer ude til 6 og 5 Proeent Rente. De ere mi forfnlbnc og 3her man oil indlose bem mod 4 Proeents Bond pan lang Tid og derved spare be- tydelige Summer i årlig Rente. -Det har vist fig at være fuldfommen gjørligt og vilde paa hele Nationcu gjøre ct godt Jndtrisl, der betydeligt vilde hjælpe Shermans Udsigter til Prcesident- ffabet. Dct er felosolgeligt ilke i Demolra- terneZ,Interesse og ber foreligger derfor fra deres Side Forslag, der gaa endnu videre og tilfigter at gjøre det endnu bebre. Fernando Wood oil refun dere til 34 Proeent. Ct af to: eaten lader det fig gjøre, og ifaafalb blir det Tcmofraternes Herder, og Shermans Slam, font derved oil fan Udjcenb' ’ af iffe at have ftoaet it ot paa Landets Bebstc, —eller det lader fig iffe gjøre, og Shermans Pengeadministration oil faa Slyldcn. Et tredie Forstag foreligger fra K e 1- ley til at tilbogcbetale hele F. S.s Gjeld i forholdsois fort Tid og derved spare baade Kapital og Rente. Det høres endnu bedre. As disse Grunde er dct rimeligt. at den nuværende Congers ialtfald gjør faa lidet som muligt oed Refunderiugsspergsmaalet. Frihandelssagen bar faaet en ny Impuls ved den uhyre Stigning der i fort Tid er indtroobt paa Jern og Papir. Den sorfte Artifel er steget 100 Proeent, ben anden 60, og degge ere Livssornødentjeder der berører endog hoer eneste Families Interesse. Der er derfor Forstag inde, om at nedfætte Tol* den paa disse Artikler, samt give fri albeleé be Chetnitatier, ber benyttes ved Bapirfabrilationen. Fobritontente lat ter selvfølgelig baade Penge og Jndsty- belfe iveien for enhver Nedsættelse i Tole den; en stor Del Jevnbanelompagnier, ber famtibigt er interesserede i Jern- oærker har ogsaa protefteret; men bet er ikfebeftominbre sonbfynligt, at laltfald Papirtolben vil blive noget rebuceret. Som Forholdet er nu, er det næsten utaoleligt. Ct Par Aviser har endog mantlet sorhBir fin Pri5. Jernbanefompagnierne truer nteb at blive virkelige Monopoler, hvis udftralte ffombinotioner muliggjør Ud- fugelse og ialtfald den vilkaarligste Be handling af Follet og alle dets Interes ser. Især har bc fibfte Jernbanclonsoli* dationer afIay Gould, Vanderbilt og attbreJeritbancfongcr og Kapitalister i Øften, aabnet Øinene paa mange. Dc begunstiger en Person, en By og eit Forretningdgrcn paa Bekostning af en anden, og tager sig rigelig betalte for enhver Gunst. Tette vil i Tidend Løb bliue utaoleligt. Der har derfor for Kongressen været et Lovforslag afNea- g o n, ijoorcftev Mellcmstatstrasifen re- gnlerered og en vis Grænbfe sættcs for Jmtbauerncs Bilfanrlighcb. Men til Rcagan8 store Forbitrelse cr hans Forstag tilfibelagf og et andet of H e u- d c r f o n om Jernhanekoniisfio- ii c r c r, ber skal sore ct Slags Opsjon med Koinpagnierne, vil maaske outages, i Ialtfald cr begge Forslag lidt ryk for at Follet begynder at itefre Frygt for Jern banelollgernes gigantiske Judflodelfe, og CaliforniensGpcmyel viluden Tuiuf i sin Tid have Judflydelse paa de F- S .s hele Lovgivning. I Politikeu cr dct altopflugenbc Emne: „hvem stal uære den næste Præ- fideilt?" — Gr anthar bande særegen Styrke og særegen Svaghed. Tet er nu ialtfald vist at han cr Kandidat for Gjenvalg. Sclu holder han sig for Ti den paa Reise i Merifo, hvor en glim rende Mobtagelfe venter ham. Men hans Venner er ingenlunde ltvirfsommc. Statsfonyeiitionen i Peuilsylvania har allerede ocb T o n Camerons ..wire pulling” valgt Delegater til National- loimcutioncil i Chicago, inftruerede for Grant. Cg der cr al Sandsynlighed for at New Zorker Telegationcn ved Conkling vil gaa samme Bei, faa meget mere som Conkling har erflæret, at ha» ilke vil være tilstede ved Konvcntioncn. Han vil vel give Jnblryf af, at hvis Tclcgnlioncn fra New Dork gaar for Grant, ster dct ilke gjennom politisk „ Machiiie" men ester Folkets Vilje; han cr vel desudcn fiffer i fin Sag. Men ber er og betydelig Pbbstand mod Grant. Zor det sorfte alle, som er imob ..third term” deriblandt Majortte- ten af den tyd ffc Befolkning, der iffe har saa liben Beegt. Dernæst alle Reform- venner, der tæller nogle af Amerikas bebfte Mcrnd, og som iffe fan glemme al ben Corruption i Gmbcbsværfct ber udmccrfcdc Grants Styrelse. Disse synes imidlertid efter „Nntion" at domme, ved fnaban Hensynsloshed at rive ned paa Grant, at dc maaske heller vil gavne hom. Gudelig cr ber be to andre Kandidater Blaine og Sherman, med alle deres Venner, og til ben Judflnbclse som ben nærværende Administration, kan læggc i Vægtskaalen især for Sher man. Blaine 1'yncs at ntjbe en betydelig Popularitet blondt Masseene og de mange Underiogclsor af Avisrapporttirer blandt Folket synes at godtgjøre, at hjm er en ganske farlig Medbeiler. Sherman arbeider imidlertid mer stille, og maaske mer sikkert. Han» Pengeadministration har giuet ham va rig Anseelse og fast Plads blandt Lan dets større Forretningsdrivende ogPen- geinstitutioner, og hans Jndflybclso som Medlem of Kabinettet bør ikke under vurderes. Der vil ialtfald blive etlivkigt „run" . Og fanffe en „dart horse" vil komme md, naor dc andre Kandidater ere hverandre for ftcerfe til at nogen fan vælges. Som saadan ncrvues særdeles C. 23 a f h- burn, afi Illinois, der under hele Grants Styrelse var Gesandt i Paris og fra den Tid har oundet Tysslernes iærdeles Velvilje. Hau, er for Grant først og fibst, og oil maaske, om Graut trailer sig tilbage, faa alle denncsStem- mer i Conyentionen. Blaubt Temofraterne syneS enbnu XildcnathavebcbftUbfigt. Norge. Statsrooderneå Adgang til Xingct. Det cr den Sag, der fvc fcjiebiiitei bc- vceger Norge mest og rimeligois med bet ollerførftc vil finde stn Afgjørelfe. Det nuyærende Ting er valgt med denne Sag for Die mer end noget andet, og ber reader blanbt Tingcts Medlemmer paa bet nærmeste Enstemmighed for dette Looforstag. Men den store Spending kommer af, at uagtet Forslaget uforandret har pas- feret tre Ting har Kongen dog negtet dct Sanftion. Cg Sporgsmaatet blir: near nu Tinget for fjerde Gang lader Lonen passere og Kongen fremdeles nægter Bekræstelje. hvad jaa! Sogen inooloerer for Norge det yig- tige SpørgSmaal om Kongen i nogen Saz. har mer end fujoenstot Bcto, (d: Retten til fun at vetoe et Lovforslag et yist Antal Gange (i dette Tilfælde tre) — hyorefter det blir Lov enten Kongen fanltioncrer eller ifke.)\„ Og dersom den eller; Regjeringen i Grundloosllagerihvortil dette Forstag hører, mener at have ct abjolutBeto, og Folfcrepressentotionen ikke samstem» mer deri, hvad lan de gjøre for at tvinge Regjeringen til at åer kjende bered Ret? _ Der cr to Midler der anføres fom on» Dcnbelige for at drive RepræsentationenS Fordringer igjennem; bet ene er R igS- ret, bet andet Nægtelje afPenge* bevilgningsr. Som beljeildt er i Norge Kongens Person hellig, bet oil sige, hau er per sonlig uansvarlig. I Tilfælde at Regjeringen gjør nogen Handling, der strider mod Lovene, kan derfor hans Statsråder scettes under Tiltale og dømmes al Nias ret ten. Denne har for Øicmebet en særlig Sammenfatning, idet den nemlig be står af Hoicsterets og Lagtingcts sam lede Medlemmer. MeF af disse sidste fan den anklagede udskyde en Trcdiedel, saa at Nigsretteil regelmæssig vil lomme at beftaa af & nf Lagtinget og hele Hoicsteret. Tenne bestod oprindelig nf 7, hu af 11 Medlemmer, Lagtinget af 28. ' Her cr imidlertid en „Aber" for Oppofitionen eller bc liberale. Hoicsteietsiuedleiil- mcrnc, ber erGmbcbsinænb, ftaar natur- ligen med Regjeringen; der fan iffe vælges bare Liberale ind i Lagtinget; og naar £ liberale er udffudt og om fun 4 af bc tilbageværenbe cr konservative, saa ltnr biéfe bog Majoriteten i Rigårctten og Stadsranbcilc vilde sandjoiiligvis frifjdlbcs. Tcrfor ev dette et tuiylsemt Experiment. Hvis alvorlige Tyangsmidler skulde blihe nobucilbige, nma not de Liberale tt) til sin Majoritet i Tinget for at staildje Beuilgningerne, saatedes som for nogle Aar gjordes i Danmark og ifjor forsogtc-5 her i Amerika. Men bet er en Forholdsregel der bringer hele Stats maskineriet i Ugreie og i ben Grad of* ficerer alle Landets Forholde, at ben ifte cr skillet til at vinde Folkets Tilslutning. 2aub)l)nlig vilde Regjeringen binge br nødvendige Pcuge ubeu Bevilgning, og det tiirbe blive yanifeligt under Cmstæti* digljederne at faa Rcgjeriiigsmcblcm- lllcrnc straffede herfor. Ialtfald sik Sagen et uljclbigt ilbfald baadc for Folkepartiet i Tanmarf og for Temo fratcrilc her. ^ffcbcftomiildrc er Sagen af nderste Bigtigljed. Thi viser det sig, at bet cr muligt under uogensomhelst Oiuftceudig- bed for Kongen at oprctljoldc ct a b s o- lut Bcto, saa er Norges Felhed ram- met i sin Rod, og ber ev cn tvivliom Greufe for Regjeriitgeus Bilkaarlighed. Paa den anden Side vilde fanbnnt Overgrcb utuiulfomt afftedfomme saa alvorlig Spending og Brnbnmg melle it Kongen og Folfesi at hans Stilling Dilte foittmc i stor Fare og Republikken verkte uberegnelige Sympatier. Dct cr der for neppe troligt, at Regjeringen i denne Sag youe.r bet yberste. Forresten er det unberligt for iffe ot sige latterligt, at saa simpel og naturlig Sag stal vætte saamegen Modftand, og dct fra deres Side, som dog allcriiieft uma ttc ønske dsshg for hvis Beloemme- lighcd dct oprindeligt var beregnet. Hensigten nteb dct hele cr tun at Statøraabcrne, uden nt stemnte, stal have Sæde i Tinget, for der direkte nt funne give be Cploåningcr aitgaaende Regjer- ingsingerne som Folkets Reprcrsentation maatte øltffe, og fom nu fun gjeitnem langsomme Skriverier fnit crt)otbcs. Sagen tjor derfor ogsaa fra først væ ret dragt paa Bane af de næroærenbe konservative elter rcgjcriitgsvenligc. Selve Gntndloveils Fader K. M . Fat len motioneredc Forsinget og det cr fremkommet fom Rvgjeringssorflag baadc fra .Kong Karl Johan og Ostar. Te»- gattg latte Tinget sig berimod. Nu dn Forslaget frem scettes af Tinget iertter Regjeringen sig med Ncb og Kiver derimod. Sagen cr nok ben, nt Tinget» Majo ritet, der væsentlig beftaar af Bønder, i den sorfte famlende Tib var bange for at saa formcgen aandclig Overlegenhed med Stntsraadcrnc ind i Tinget; men nit bar be dels mtndet i Modenhed, dels fundet ud nt "hard common sense" cr nyttigere end latinske Gloser i Stalssty- relselt, medeiis Regjeringsmedlcnimerite der Aar efter Aar cr funtet mer og mcr ned til at være flat og ret Expeditorer, not nu paa sin Side cr bdnge for at mode den liberate Majoritet i Tinget. Sådanne Grunde ere imidlertid alt* for ynkelige til at skulle stanse for lerngere Tid den naturlige Udvikling henimov et fuldt parlamentarisk Stnrejcrt, og selve Statsminister Stang, ber en 40 Aar tilbage florere end nogen anden har be vist at Kongen i Csoundlovssager ialt fald ikle har mer end et suspensivt Bcto, tør vel neppe nu med den lærde Professor Aschehaug otzretholde et a b- folutBetoforat læggePlasterpaa Statsraaderues embedsmæsstge Middel- maadighed. Der er derfor al mulig Sondfynlig- hed for at Zorflaget un endelig vil blive Lov. Men baade bet ene og det ondet layer livlige politiske Tider for Norge. John O Trange & Co. Handler med Færbigfyebe Klceber, Hatte, Hlier og alle Slags Her- reartifler til Dagens bestemte og billigste Priser. Haabentc at vore Landsmænd fom vi et hovedsagelig beroende af eit gjøre od fea vet fom tem selv den Fordel at btføgt vot nye Bntik 309 LB.ijl). Av. S. ved Siden af P. I . E. Clemeutsoti. Bt glør vori Jndfjøb fra 3 af Ostens sterile cg bedste ,6andclebuse ter bar rn Udmær» Mfe paa Gnmd a f vel litttaarne oa laivionnble Goods og fntagiulbe Tøier. EiWTM Foralem ikke Stedet 300 Wash Av . S. 20 f. C. Johnson vil med det allersorste erholde fra Sverige endel store smutte Lithografier, med Rammer. Kom og fc dem. 513 Wajh. Ave. South. Mebier. «. H . Edften Møbler,— 303 Waibington Ave. o. Minneerell*. — d lllige og (rliH - (amt r i gl ister. — tsoitiUingcr ft« Lantet rrpeee eø hurttgt cg stirte mod Brot.age. 18 Skræddet. E.I.Aase. Skrædder cgKIædrs» handler. — ubedt eg tlOigt ørbeldt. 6 a m « 11 ø' eftrr y«ftiOI*|. 4Æ toalbiui-en øvt. €._____ ____ 18 Leger. Dr. Bendrke, Seminariets Læae. 128 fikibin.ten Ave. 6 . Btinnea ello. skøntortld 10—ti F Bt.tg»—6 IS. Nt. — Ccpil : 618 tile Aventtr 6. ______ ______ ______ _ ______ ______ _ TM M H Leonard, U.D. -S P Sla- rett. Vl .D. - Somøopalbifte Læger. - Diflff: «». 6troth «ve. 6 - K-m ,nld: 10-12 J.ffl. 1-8 lfc. Bt .________ •_ ______ _____ 18 Dr. Hamond 24 Wasbington Av. S . •eutonlh fra W-10g. IX. ogi-4 E. «. l«ml »« lfinie*. ___________________? Dr. « ilittipo, 45 Baibinøton Avc. S. «lUøntli S-e A. »«S-4••7~•*•" " — langs — NOETHERN PACIFIC KAIL ROAD -i- / Minnesota og Dakota. Dct bcbfte Hvedelaub i Bcrbcn. Landssgere og Settere ville faa Billetter til ncdfnt Pris baade for fig og fflodo. Beskrivelse og Korter sendeS frit. Ma:t henvender ftg til J, B. Power ©enernlagent for tolldepartementet. St. Paul eller Bvaincrb eller tit C. Z. Johnson Skandinavisk Sanbagcnt 45 Jackson Sir............................................ ......... Sle Paul, Minn. 2^" Prisen paa Land cr fra $2.50 pr Acre og cp ever. 20 A. Thnmlbsati, 1200 og 1202 Washington. Avenue syd anbefaler Kolonialvarer, Glas, Slenloi osv. ofn. oo. Mit Barclager ct stort og fulbstttnbigt og Briferttc faa lave fom dc tavcstc i Byet, Patente ct af bebfte Kvalitet.- Bcstillingcr fra Sandet efpebercS hurtigt og uosagtigt. Branch i kitchsicld. ”©# „ Alidcrfcn & Sloft, Jctnimrcljanblcrr 1005 Wojh.Ad.S. danbler med i!cerktøi, alle Sorter Jernvarer til Husbygning, ©las, Spigrr, Tong- evrk, Blilloi, og skoge, og Barme* Tone af de beremte ..AlbanvStoveS" for vllke vi ere Ag ntcka Bi bar rqiaa nt „ J tn« tsi’p" med olle forbedrede Maflfner. rq Ctdre mobtageS paa alt Slag» Ar-eidc til Bltffen* . agerprofeoftonen beiiborfude. Reparatiouer efores godt, hurtiqt og billigt. Bi tjober vore Barer for hontant og fan 'ertee forsikre Landsmcend. der vil beære oS ned fm Segnillfl, billige $rifcr, gode Barer ofl en reel Behandling. 20, 100 Agenter Susies til at fttlgc: Brntyans Barker. dn Brogtirgnvc, med ca. 150 gllustratio» ner, i 10 Hefter i Jtvaujormat. PriS 50 Tt. pr. Hefte. Praktift Raadgiver. Raab og Anvisngrr. Simdbcdslcere, Lage- bog. 385 Sider. Pris $lilv. Skandinavisk Kogebog, Den enefle flcgrbcfl.dcr foerkig cr indrcttct hl Brug fer skandinaviske HnSmedre i Am tila. Pri« indbunben $1.00; do fmult Bind $1.25. Cl|r. Treider, 157 W. Jnciana St., Chicago, III. 15 Jotsnlo», Smiti) fc Hnrrifon 21 2ub Str. S. Minneapolis,.................... M inn. Job Printers & Litographers. Fabtiferer olle Slags Pt ot o to Urt, R gvskabebeget, Vistiforl o f.v. Orders sor ndenb cc Kjøbmænd ogGcuntucmbfdømænd utføres prorate 14 fctcr WarIr 123 Washington Arcnne Syd, (26bt Apothekrt) Minneapolis--------------------------- SJtinu., hand er med Medicincr, alle Slags Apotbekervarcr, Cbe- wi talier. Teilctfceber, Berfter, «amme. Part mer.m . m m. ASgt: $tne til meditinf! Brug. Rervptcr expedereS ombyggnigt of cn et» faren oa udimritet drg ig iebarmaenit, og R.qrifliioner fra Land t tller Sntar.bycrnc ; erv dei,» hurtttt oa med fkaufte Omhu i:t Dct skandinaviske Firma «Jehsson ! Brothers" der tidligere barde sit" Glas» i cg Ste- tøifomtning famtidigt i Chicago og Ptitlnrarclis, har nu paa Gmnd af j dett tiltagende Forretning delt sig saateded at Charles Johnson alene bar overlaget Forretningen beri Minne’pelis. Hatt har ct af største Varelager i Boen, Glas- og Stentetrarer, og fan for PrteMUigbfd og reel Bedandling paa det beiste anbefales Landømænd. - Der et smult liovoig af alstage sitt GUetøi, Steniei, Lam» per, Sølepl.tvarer, Mal tier og Rammer og mangfoldige antre Gjen» stante tjenliae tit Pressenter. — 513 Wiidington Ave. 3 ., PlinneapotisPtinn. wholesale eg retail. Kontraktør. A Toll essen — Minneapolis,Minn., 13S» ©oitungixn Aee. 6 . - sten11«.It6r og fiogeernittprtefr. Planer eg ercciitletlcntr harheitri for olilasko Bogninger. - &T *lrlf bygning met all dtr.il brrtube eu 6prct« Ilet. I - Sfomager. E M Tittered. -110 SBssbinglon e„. 6 In til 6to»asfr*T>tl»*l btnb*" note Bdfkrrt dlBlstkj prompkoH folU. Udt-MuBf* IttBUii* » Hennepin County Savings Bank — Minneapolis. — Kapital $100,000. Dverfflld $n.000. Oprettct i 1870. Alle Sparefcailfiorretninger utføres. Paa Fndffiiddene i Svarebauksbeger til» tagged Renterne hvert Halvaar. Af Akiimerue er Haugan og Iharalfen Skandinaver. 12. First National Bank. Minneapolis. Autoriseret Kapi al $1.000 .000 Jndbfiolt do. $600 000 J.K.Sidle. H-®Sidle. G B Aneé President. KaSfer. BiceBrefld. Dirck'srer? J. K . Sidle. £>. G . Sidle. E. B Ameø. ® . Sehjiilin. John Plartin. L . fttelchcr. Rentebærende Cernneates; Beiler paa Norge, Sverige, Danmark og øvrige europæiske ilande. ]2 Teller. Irifh & Co Insurance. No. 8 Walinnqton Avenue South (llgeoverfer NireCtt tcefrl. SepråflHtirrr fflgeuto 1ste *la«i> limpualtka Mod 311«nua0e. Imperial and Northern of London. «-jypiutl. In gplefi................fisk.oonnno .00 Ithiedt- I -land Insurance Airaocletiun... 1 .S4U.87S.30 Commeresell I'nton. of Umrtmt............. 7.1»1,11-1 .15 Mi'riden In-uéunce Company. Men- dim. Conn, t.................................... .... 440.'ska,» Kanriill Hall fn-mance Comp my.Boelon, 6 9 .841.61 Weiertoivn ln-ureuce Compaugr. of Wetrrtuwn.N Y............................... 764,8lti .04 Serurily Innurunt e Company- of New llnven C-nn .... .... .... .... Skiri.07S.no Boylnton Mutual of Bouton.. .............. 80J,tti4 .M Blod a I fI a g I Ulvllrviilfll»,. Travilor» Invnrance Compunr, of Hunford.Comi.........................H".4,3Tfl,t 15.11 Farmors & Mechantrs. SflUiitlts B«»k. Minneapolis. Sparebank ester samme Brinsiper som i Norge. Driver legen anden B.inffor» retninger end ar modtagr Jndfknd lit 6 Prceenl Rente paa Sparebatifboa eg ud- laane mod fuld Sirfeioed i fast Eiendom. — Oprrlift i 1874. — Trustees: H. T . W -lles, Tho8 delvey, Gor. PiUebnry, . 23 ?vhn- son SBiiiibiolhjonng.d Ptor- rison. E . H. Ptoutron, T D . Skileø. R B . tiangdon, Wil> liam Chandler. 12 Security Bink of Minnesota. — Minneapolis. — Autoriseret Kapital $1.000.000 Jntbetalt do. $400 000 $. A. Harrison H- ®. Harrison. Præsttent. Bliee Præstd. J. Dean, Kaéferer. lircktørcr: T. A . Harrison. I. Dean, Franklin Berber. H. Qi. Har rison. L. 6 . Banberburg og W.95.MeRate. Utfører olle almindelige Bankforretninger, og jælger Bexler paa Norge Sverige, Dan- mart og øvrige europorific Lanbe. 12 S. M. Williams. Boghandcl og Stationary. 12 gammelt eg felid Hu8. Hennepin Avenue, ligeooerfer Sthenærun.
Show less
-
-
Title
-
Folkebladet February 1880, Page 08
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer Maaneds-Kronike. Amerika. Jhb taneraffærer» nes Bestyrelse viser nu ben samme Raabdeiiveb som altib. Hayt, India ner Commisstonetr, og Gen. Hammond Jubiancrinfpecior har begge erljenbt sig skylbige i Unbersiæb og Bedrag og eve affatte af Schurz. Oucnitjøbet lommer det nu...
Show moreDjVu hidden text layer Maaneds-Kronike. Amerika. Jhb taneraffærer» nes Bestyrelse viser nu ben samme Raabdeiiveb som altib. Hayt, India ner Commisstonetr, og Gen. Hammond Jubiancrinfpecior har begge erljenbt sig skylbige i Unbersiæb og Bedrag og eve affatte af Schurz. Oucnitjøbet lommer det nu op at selve Presidenten tor Board of „Indian commissioners" Mr. Barstoro fra Providence, Hat un- ber ct fa iff Noun stuttet Kontrakter med Regjeringen om-everanser til Jndianer- omiilistrationen.— ,Fu ston i ster n e" i Maine er nu endelig reist hver til sit, og be af dem, font var lvvligt valgte har stuttet sig til den repubtilanffcLegislatur. —Den republikanske ©tatS!on- v c n t i o n for Pennsylvania, har været imubeicet med stor Spænding. Ca me r 0 11, tom er Formand i den repu- blitauffc Nationalfomitec, og først og fibst for Grant, har flaaetstt første Slag for ham. Uagtetdet paa Forljaanb var anmeldt at moofte endog eit Majoritet bar for Blotne, goar dog Delegaterue fra Pennsnkvanieu til Nationalfonven* tionen med Aorpiiglelse at stemme for Graut, og stemme f pm eit famlet Cuhed. Blalnemændcne trøster sig med, at Grant skal trælke sig tilbage og Blaine blivenersteBalg.—JJoma er ber 1 Rcprojcutanthjlset fattet en Beslule ning. hvoretter Kvinder blir valgbare til Legislature!!. — Soovel i New A 0 r k, lom i Nem Jersey er der Forslag fra Legislature!! om ot vwlge Pres i- bcntctector» ester Kongresdistrik- ter, hvilket oilbe komme at dele dent mer eller mindre mcllem begge Portier, og hindre cit enfeit Stat fra at danne Ballailccii, eller hove Afgjorelfe i Presi- bemvalgct. Demokroterne siges at nære mest imod. — Bayards Forslag om at ophæue ..Greenbacks" har ille faaet gunstig Rapport af Komiteen; det har solgeligt ingen Udfigt for uærvæ- rende. — KongreMi har nu begyudt at under jnge Grunbcu til Negernes Uduandring, især fra North Caro lina, yvor de ftaar sig godt, og til In diana. Tet siges at nære fat i Gang af Republikanerne for at famle sig nogle Tusinde extra Votes i sidstnæunte Stat. — Der er nu mange Blade haarde med 2 hermauog paastaar at han aitjætter fun iaad^une Gmbcdåmænb der vil ar beide for haus Valg til President. — JNew Hork Statslegislatur, s 'aa - yeljom i selve Sfongresserl er der Forslag der gaar ud paa at vinbc-irogcit Kouirol ooer jernbauelompagnierne. Det er fuu de første Antydninger til en skjæbne- fyanger itainp med de uhyre Mpuopoler; den vil en Gang uunbgaaelig komme i dette Land. — JayGould, den store Jernbauefonge og Stocf opera tør, siges nu' at baoc Control over Jernbanesag binbelfer ligefra N em $ or S til Sa 11* Franfiff0. — Den berugtede Sensa- tiousprædifaut Talmage, forsikrede beu cnc Søndag fra Prerditestolcu, at hau havde Beviser paa bered "umoralske Liv", . fom havde anklaget ham for Sy- uodcu; den solgenbe Søndag tog hau Beskyldningen tilbage igjen!! — Der sones at blive en betydelig Jernbanc- bygning til Sommeren. En fmalfporct Bane uil blive lagt fra Minneapolis til Hut Hinson, og Minncap. n e f 01 a for det Tilfælde at Præstdent- oalget tastes inb ifiongresjen. Norge. Fra Norge klages der, og nok ikke nden Gnmd, at mange Præster benytter Prædikestolen til at prædife mer eller mindre Politik. Det er at haobe, at Regjeringen nloorligt vil stride ind mod deslige Oyergrcb selv om Ptæ- sterne taler Regjeringens Sag. baade Staten, og fremfor att GudZ Rige, vil lide ubodelig Skade af faadant Uvæ- scn. — Den ældste Thingmand i Norge er Oberstløitnant L andmarf, 68Aar, M otzfeldt og Ja abæk er 66, Sverdrup.03. — En Stare af omtr. 100 arbeidslofe og nødlidende Ar beidere drog i Stavanger til Byfogden og Amtmandcn for at bede om Arbeide. Alt gil stille og sommeligt af, og Anto- riteterne vil gjøre Anstalter for Arbeide. — Livligt Fiske synes at gaa an ved Sfudcsnæs. I Stavanger er na* turligois stor Jubel, sammesteds var der dog nylig cn Maud fra Landet, der ttggebe, men forfmaaede et Brød, der blev tjøbt tit Ham, — forbi, bet var for gammelt. — I Kristiania cr en Lwsesorening for Kvinder, der nu Holder 51 Blade og Har eit Bog- iamling paa 3000 Bind. JN0rge er nu under Forhandling ForandringeriRitualet ogGuds tjenesteordningen; ifaer frenv hæves det som en følelig Mangel, at ber vcb Gudstjenesten hverken briiges Syndsbefjenbelic eller ben apostoliske Befjendelse, hvilket bog er brugeligt i de:t ioenffeKirke. — JaabæfS Folke tidende er nu ganet inb. — IKr i st ia- nia er 102 Sagførere! — En mxgtig Stormflod har anrettet betydelig Stade i Tromådbistriltet. — Aale- junds Sparebank cr befunben at vere i cn Underbalanse af 350,000 Kr.; der cr sclosolgelig Bestyrtelse blandt Jnbffybernc, ber for bet meste er fra Landet ruudtomfring. — Paa Norges Vestkyst har i det fibfte oæret ad-- skilligeForlis.— Storting4manb S c l j i» l i d fra Hemuces cr afgaaeu oed Doden; Supleant, Handelsmand Dahl i Hadsel træder i hans Sted. — Dynamitfa- briken paa Storbøen cr jprungcu i Luften og flere Mennesker omkomne. — Ved Handelsgymnasiet i Kri- S tia11 ia har 14 Damer aflagt Af- gangscxamen. — Paa Hardanger- 0idbcit siges at oære 30 a 40,000 Rensdyr; et Renftyt]terf011v pagni fkjod 110. — Lutherstif tel s e u har af en afdvd Ungkart faaet et Legat paa 2000 Kr. — Som Bevis paa Stormens Boldsomhed paa Norges Vestkyst anføres at et Tranbræn- der i tilhørende Teoold nær Aalesund er nebblæst. Bethania Vaisenhus 3dieAarsfest holdtes 15deJanuar. Past. Oftedal telte idet han tagde Sul. 12 ,33 . til Gnmd. Hau opt yste at ber til Vai- senhusets Husholdning bestående af 70 Medlemmer var mcbgaaet 11,502 Kr. Til Dcettelje deraf oar inblommet saa meget (beraf 2,000 Kroner fra Amerika), nt der bteo et Ducrftud af over 6,600 Kr. , hvoras hau oitbe benytte Halvdelen til Gjetdsbetaliliflen, Resten til Mag- balenaftiftelfen og Boriiehjemmet somt Udstyr til bet nye Baisenhuø. Med Hensyu til dette cr Planen at be nytte det for Børnenc fra 8—12 Aar, og deretter lade bem rytte op i bet gamle Vaifenhus No. 1. Paa Gjelden er ber i Aarct» Lob udbetalt henimod 20,000 Kroner, jaa at ber nu fuu resterer 13,000 Kroner, der haabes at inbfommc i Aarcts Lob, 09 ialtfalb kuu cr en Ubetydeligbed paa disse Gicnbommc, ber nu cr oærd minbst 130,000 Kroner. — Angaacnde Uilderftøttetfe til Baisenhusgjeruingen og almindelig Deltagelse fremkommer følgende betybningsfuide lldtalelser: „ Her i Byen synes Vaiseiihusgjernin' gen at vinde niere og mere Runt i Folkets Hjerter, idet nu ikke blot de fniaa og ubcmiblede komme med sine Sljerroe, men ogsaa de i Samfnubet hoiere stillede og mere formuende har gjentagenbe cr- indret os. Om cn og anden Gang en liden Artifel i «Bcsttandspostcn" eller „B ibelbubet", der rørte ved omme Bule der, satte enkelte i baarligt Humor, }aa blev bet i Regelen inart glemt igjen, og be vifte sig arter deltagende og gavmilde som før. Det yildc ogsaa oære ubilligt at lade de hielpeloie jmaa i Vaisenhuset og Børnehjemmct tide Affortning i sitt Underholdningsbidrag, forbi Bestyreren for disse Hjcm undertiden kan oærc noget haardhændt i Behandlingen af Samfundsønbcr, som maa paapeges og sorsoges kurerte. Bi cr glad oed at lunne sige, at vi med alle bore Skrøbe- ligheder og Mangler i Maaben at tage det paa, bog aldrig har havt andet for Zii end at bidrage en libett Skjærv til e Mcnighedené Gavn og Samstmdets vivbe, og faa soar vore Leaner og Uven» ner—omoi har nogen —holde0S somme Daarlighed tilgode. " e Udnæonelfer: Lar# C.fte- dal til resitd. Kap. i Petri MenigHed, Stavanger. B. A. Thinu til restd. Kap. v.Iresolbighcds Mgh. , Kristiania. A. C .Ha 11 tilSognepr. i gtterøen. Provst Pctep, B10 m, Sgnepr. til Bardåli Provst Boye Ording Sognepr. til .Holt. Sdrrige. IAaret 1879 har Regje ringen approberer Looc for 68 Altiebo- lag med en Kapital af fra 21 til 35 Mill. Kroner. — En Bog af den danske Folketiilgsmaud Baier, betitlet „Nor- den som Republikk er i et betybeligt Dplag trykt i Sverige og udsolgt. inden 8 Dage! — Nordenfkjølb kommer at tage hjem ooerland soa Ncapel; han oil overalt paa fiit Ø-jeimemreise blioc modtaget med be største ALresbevisniu- ger. — ©lillingéromanerne og i bet hele ben demoralisende, letsiudige Literatnr bruger alle Slags Lokkemidler for at udbrebes. — Waldenstrom er i uafbrudt ProceS med de høiere ^irfentyndigheder. — En Baptist- predikant er bleven tiltalt og straffet med 100 Kroners Boder, fordi han holdt Cpbyggclfe, der kunde bevirke Ud- trædelse af Statskirken! — Historie skriveren F ryxel 1 har nu efter 57 Aars Arbeide fulbeudt den 46de og fibfte Del af sin "Sveriges Historie" . — Den afbøde Rigsdagsmand, Bonden Per Nilson var en ganste uahnin- delib dannet og hinbfkabsrig Manb; han beoarebe sin simple Bondeleoemaabe uden Slam, men han besad ogsaa et Bi- bliothek bestaaende af 3000 af de værdi- fulbejteVcrrker.—Rigsdagen aabne- bcsi7be Januar. I Trontalen ubtaler Kongen Haab til bedre olonomiste Tider, og gjør Forsiag til en ny Hærordning med almindelig Berneptigt, fælles Belt sellov for de tre standinaoiffe Niger, osv . samt omtaler flere Forholdsregler for Slatterne og Statsindkomsternes Regu lering. — J K almar Fængsel har ber i Aarcts Lob været iiibfat ooer 000 Fanger. — De jyenfle og med dem i Forbindelse siaaeitbe norste Jernbaner tjaV ooer 750 Stationer. Danmark. *J Kjøbenhavn cr udbrudt cn faare interc8)ant politisk og literer Krig mcllem C. Pla ug, ber uys feirede sit Jubileum, og Tigteren Sophus Scha 11 d 0 rse cn af Fdterne forBran- bespartict. Det cr den gamle, haloc, Sfaaltalcr» og Frihedsaaud, der maa gaa i Kamp med be moderne Frkheds- og Folfeibcer. Jmiblertid hor Rigsbagen med 69 mod 23 tilstaaet Schandorph cn aarlig Digtergaoe af 1000 Kroner. Europa og andre Verdensdele. EtTra nsportskib med 2000Maud ombord siges at være gaaet under paa det laspiske Hav. — Bon Molkte det tydske Riges Marshall, og den største nuleuende Militærautoritct siger paa Foresporgfel om et formindske Armeen: „ Hele Keiserens Magt kan itle overbeoise Nationerne om at en forbelagtig Krig er en Nationalulylle; eu jaadan Ooerbe- yisning tan alene blive Frugten af Folke- opdragelse i en Moral, hvis Resultater bet itle er giuet uor Tid at se. " Saa farvel Fredstanker for Europa! — 25.000 Pund Sterling er indkom- met til de nøblideude i Irland gjennem Hertugindcn af Malboroughs Jndsam- ling; Nøden tiltager. — ida mr ene i Frantrig har forkastet en Loo om fuld Frihed for Politiske Møder. Sammesteds er man ifærd med at frembringe en billig Forbindelse mcllem Jern og det kostbare Meta li Alimini» u m, for beraf at fabriferc Tclegraftraabe betybeligt tyndere og lettere, og dertil med flerdobbelt Ledningsevne. Det uye Ministerium, FreYcinets loyer at blive et ægte republikansk, , , bard,common sense1', for Folkeudvik- lingeir oirljomt Ministerium. Ester ben Plan, han allerede som Minister for be offeutligeArbcibcr havdeilkal ber for dette Oiented brnges 6 Milliarder Franks; deraf 3500 Mill. Franks til Jernbane- - a rbeider 1000 Mill. Franks til Floder og Kanaler. 500 Mill. til Havue og 7—800 Mill . til Jndtjøb af halvfærdige Jernbaner. Disse uhyre Arbeider skal udsores i 12 Aar og oil gjøre Frankrig til det fommunifationsrigc)te Land i Berden. Telegrafledningerne i Europa havde ycbUdgangen af 1877 eit Længdc af 770,000 Mil, i - Amerika 114000 Mil. Det samlede Verdens telegrafi et udgjorbe til samme Tid 940,000 Mil med næften 42500 Stationer. De engelste Nedningsbaabc hat i 1879 soelst 637 Menneskeliv og 215 Sfibc. — 5834 nye Værler ublom i England i 1879. — Kong Ceteoayo har nu faaet en særdeles Lyst at lære at lesse -0 9 fketoe. — Ofliaa i Bulgarien og Østrume lien hersker ester ben sidste russiistelurfistcKri^cn ustgcligNød. Men det cr nu faldet ooer paa de tidligere Un- dertryfte,Mohamcbanerne; fordrebue fra fine tidligerf^Eiendomme, vandre de nu 100,000 omkeinghaionsgne i 15 Graders Kulde tiggende om Brød. Man vil nu bede Europe om Hjælp; imens bruger •Sultanen 14 MiH. Dollars år lig til fin Husholdning. — I Irland har der allerede pan Grund af Hungers* nøden forefalbt Uroligheder som maatte undertrykkes medBayonetten.— Paris har nu over 2 Millioner Jndbyggere fordelte i ooer 74u00 Bygninger, hvori beåforuden næften 340,000 Forretnings lokaler; Leieindtægten af disse ansiaaes til henimod 50 Mill. Dollars aarligt.— Frankrigs Statsgjeld ubgjør nu 26 Milliarder Franks; men Pengeyæseiiet ftaar ypperligt. — Binranfcinseften (Phyloxcra), der har anrettet saa store Øbelæggcljer i Frankrig, holder nu pan at overoindes ved Jnbsorfet af ameri kanske Vinranker. —Der er nu Forberedelser til at lcegge en 3 ern* bane fra Algir tueråoyer Sahara. — Den tydske R igsdag er aabnet og soreslaar iblanbt andet: to-anrliae Bud gets, ny Militærlov (figtende til at for-. stærte Armeen) og Forlceiigelse af Loven mod Socialistcrnc. St PaiilLAtinueapolisJernbanetid St. Pant, Minneapolis & Manitoba. Fergus Falls, og St. Vinci nt Divisions. Nordgaaeiide. Afgaat: St. Paul 9:25 F M. Mlimeapolis 10:85 F M. St. Cloud 2:20 E. M. FerguS Falls 8:40. BarneéviQe 10:50. ©lyn» don 11:40. Croofston 3:20 y. M . St. Vincent 10:40. Sudgaaende Afgaar: St. Viiieen' 4 .00 E M . Croofston 11:15. Gtyndon 2:55 F. M. Barneøritle 3:45 FerAilø Fall» 6:30. St. Cloud 11:58. Minneapolis 3:45 S. M. St. Paul 4:00. Breetenridge Division. Veftgaaende. Afgaar: Su Putl 7:40 F- M. Minnfupolie 8:20. W>>s mat 1:40. S. Pi . Brrefentidge 7:45. Barnesville 10:30. P let ga a en de. Afgaar. Bar* nesville 3.50 F. M. Brrcfenridge 6:45. Wlllmar 1:2o E.M. Minneapolis 6:35. Sl. Paul 7:10. Train mell. Minneapolis og St.Paul tagrr omtr. ^ Time cg Afgaar: fra Minneapolis 8:00 10:45F.M. og 1:45. 4:40 og 6 35 E.M. -Sl. Pan 17.00. 7:40. 9: lo 9:25 F. M. — 12:00. 3:10. 5:45. 6:20 E. M. Ankommer: Minncap. 7:35.8:20. 9:45 F M 1$:00 12:30. 3:45. 6:20. 0:55 Q. M . St Paul: 8:32. 11 .15 F. M. 2:15. 5:10. 7:10 S. M . Northern Paclf c. Depot ved Enden of Siblrp St.; Bil* let-og Fragtkontor 43 Jackson, St.Paul. Vestgeoende 700001 ! 7TM o- 10 iiittuiioto z i> I 16FM HOiti), T 40 FM a:L6B= FCOFW10?6til'. R16gM1080(idle a#' T 18 (riX tOOliM; 400liW; pitgaaende Ankommer Sau Ravle». Btelnero N.ø^Qunctlon I? IliEM 7KFM 7MM 4 IftFSM 696FMf0 4HCM I0 leoZM ®ojjiiii & ©ray, Slonbinaisist og Xtslsft Apothrl Hforuet af Washington Adr. og 1st Abe. S . Udvalgte medicinske Redder og Urter paa Lager, tllligetned de mest nbtandedc Med ici net, Maling, Sæbe, Toiletgjcnstande og all andet til Fortetningen hørende. Fleste Vater direkte indførte fra Europa og til nfædvanlig billige Priset, da vi kun fælger sor Kontant. Farmere og Landhandlere bør fe vore Barer og forhøre sig om vore Priset før de gaa andetsteds. Seminarist lar her stue Meticinri. 12 (T VV. HaleZCo. Anhefaler sig lit Sefolfningen af Minneapolis og Nirbvesten fom het ældste, storste og paalideligste Dry Goods Has i Nordvesten. Orders fra Sandet og Ubenbhvs, for Proper eller Barer, eppehe- _ rc8 meb Promptheh. (vrnnuø Cljcn og (iHr. G. Kcnntl), 12 Norsk HandelSexpedit. 301 & 303 Nicollet Ave. Minneapolis, Mi»n. |oku K. Gtseu. 307 Washington Avenue S. 307 Photograph. Hat laget Billeder af de fleste Sunodens bg Konsercnlsend Præster og Proses* fotet. — Alle Skandinaver til anbefale ham. De bedfle Vifitk ort til $2.50 Dustnet. 12 Eichizer & (£j. 212 Nicollet Ave. S. 212 Hatte, allestags fta de billigste til de fineste. Fine HetreariUler. FvrVred. Peliekaabct, Pcllokravet, Muffet og Hfl,,dskct. — Ømagfuldt og solid Arbeide. Billige Pilfer. 12 Fotlls & Griffith.. A. Ilclaud, "Norsk Sagfører. 219 Washington Avenue ©ha.ls To daglige Træn sorlader allsaa Sl. Paul og Minneapolis, nndtogen Lørdag Aften og Søndag Plorgen. Palace Sleeping Ca rø paa alle Nat» træn melletn Fargo og Piinneapolis. Paøfagerrr der gaa fra St. Paul ll t Minneapolis om Aftenen, toger Ticket om Morgenen i Fargo og ankomme om Aftenen lit Bismarck. Fra Bismark er tre-ngentlig Forbin delse pr Dampskib med alle Punfier ved Ptiøsanrifloden og pr. stage med Dead- wood og Bloekhjtis. !U nneapolis L St Leuls Jernbanen. HU Linte mcllem Minneapolis, St.Pau1 ogChi- eago og tit St. Louis. Uden Vongbvtie 28 Stil kortere end nogen enden Linie. Afgaar Ankommer (undt.Sønd.) (undt.Mand.) Sl LoltiéErprefd 1.05ÉPI 1 lelOFPi Miret Minneay. 7:uOFM 5:20EM &MarriamJunct. Omaha Grvreføv. 3 30SM llelOFM Mlted Minneap. , 7.00FM 5:05SM SBbiteBearLakeÆ DnliTth og Stillwater. Stillwater 2;30®M 8:55FM Chkage,Iklllwankee&StPaul Banen. 3 Train dagligt til Chicago; to Train dflgligt til Sl. Louis og Kanfafl City. ‘Undt.Sønd. -f unit. Letd. undl Ptand. Chjcago Grprefø (Rivet Diviston \) Ar- gaar fta Min ne o polis : 11:35 F-Pli 7:05E M. —Si.Paulo- 12:35eg8:05 S. Pl- — Winona: 4:42 G. M . og 1:20 F- Di. — La Croøse (Chicago Tid) 6:38 S. M . 3:00 F- M. og ankommer Chicago: 7.00 F- M . og 4.00 G. M. PrairicduCbienTtoinctaf» goatfraMinncavoli66:30FNt. St.Paul 6:40 F M. eg ccnnecict med Hastingi og Dafolabancn sot Best» gaarndc. et. Soul! cgkanfol 6 11 V Express afgaar fra Ullinn ra p e, liø 8:20 8. Sn. et. Paul 8:30 8. M, Dltatcna Accomodation of- gaae fra Mlnneapollø og 81. $au14:100.M. . Ireinetie men. St. Paal cg Stinnra. polis afgaar fem følger : sira S >.Pa ul: 610. 8:40 og 10:5 R. M. — 1:30 •4:10. 5:30 8:3u 8..ill. gre tDttnnrapøtil: 6:30. 8:15. 10:00 *11 .35 g. UK . — 1:60. 5:15. 7:o5Q.M. — Tagrr omtrent 1 Time. A. D . Mulford. Haardved,KuIogMSllevcd Kontor: Ro. 5, Ricollet House Block. Btdloml: Hjørnet af 2nd Ave. Roith og Jernbanen. 12 206 Nicollet og 207 Hennepin Avenues, (Butlf tvertigjtnnem Blodeit.) Plitmeopolis. Har nn het største Lager i Nordvesten of Gulbtcppcr, Matter og Linolium. Holdt Gardiner ogStuOrgordlntr. NB. Hundrede forskjellige Monstre i alle Soner Tepper er sabriferel fænkilt \ sor vori Lager og findes iffe i nogen X anden Tippehandel i Noidcesten.12 ' A. A. pond. 35 Washington Avenue Svd. 35 Ovne og Kogeslovc med alt dertil hørende. De steste Standinaher kjode her. Godt Arbeide og billigc Priser. Der er svensk Clerk. 12 Forandret Firma. Bitkbtibe, Wljklall «fe Wales cr Sitcelelgcrc of det befjeiidte Bogbandeis- firma Beau, Wales & Co. og fortfviler dels et ofl» og 'ptaplrforretillug i mc el større Scala. — Saavel Butik fom oorigc Be«. [vemmeligbfbcr er udoidet, og der forestn» deS beflaiibigt, baade •’robolefalc o retail' et flott fager of Skoleboger, RegnflabS» beger,' fialionaru", ‘Zapetet. Rullegardiner, Bortvetrammer o. f . v. o. f. v. 125 Nicollet Avenue, Ugcoverfor foilhnfet. 12 Minneapolis. Chowen & Bryant, Dr æltftr, paalldrligflt og billigftc Abstract - Agenter. Office: No. 8 Johnstons Block, ligc- ovctsot Nicollet House. NB. Hoer Transfer gjerefi mt for 124 Kcnts (fostrdt fer - 5 Cents). Sfje- faint KjøbeContraklcr udatbeidré Jr billigt. 12 House & Davis. Handel med Sfotoi alle Sotter fra bet sinestc og ele- ganttfte til bet stmplrfte. — Bittigl, fetid eg fuiagfultt. — No. 215 Nirollrt Avrnne. Minneapolis, Minn. 11 Leonard Day & Sous Manufacturers of Lumber, Shingles LLach. Office og Tomt: Hjørnet af 3die Gate og 6te Avenue Syd. 12 Minneapolis, Minn. S. A . Ovale. 219. Washington Avenue Syh. SlinneapoliS. ' fljober og (olgcr Land , Mjmi,,°ra, Wisconsin og Iowa. — Seelger og bytter Land l g Votter. Modtager%tengetilUdlaanmodbedftc Slegs Silferbed. — lldlaau er Penge mod Sikkert,ed i opdyrlet La»?. — Age lit for Gbitiiflo St.Paul ogMumeapolislsern» baneno t'and i West SBisconfiii. — Scrlgcr ogfaa Ier » banela nd i ivd Minnesota og uotb Iowa paa billige itiiltaav. 18 F- L. Johnson & Co. — Fnbrif. — wholesale og retail Handel: Tore, Lindner, Blinds, Moul dings, Brwtrte, Trappe- railings tic. storefronts, Dor- og Bindues- farmer, Kirkestoler o. f. u . Hj0met :1dic St. og Ldie Avenue Syd. Miuiieapoll-Z, — — — — Mum. 12 Wholesale Handel. G. Becker. Fabrik. KlaldeSvarer og fvrtbige . i ll seder. 4 etazeS Varelager. 123 Washington Aoe. 121 Show less
-
-
Title
-
Folkebladet January 1880, Page 07
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer går langt tilbagc i Tiden og booster ved Rigsdngcn 1530 for atter at følge Con- sessioneus ledende Trand til oort Augs burg. Jeg tæuttc i mit stille Siud: Gud give at her maatte sodts Gitbsbvru som Tuggen der i Morgenstunden udbrcder. sig oucv uort Land. Bed min første...
Show moreDjVu hidden text layer går langt tilbagc i Tiden og booster ved Rigsdngcn 1530 for atter at følge Con- sessioneus ledende Trand til oort Augs burg. Jeg tæuttc i mit stille Siud: Gud give at her maatte sodts Gitbsbvru som Tuggen der i Morgenstunden udbrcder. sig oucv uort Land. Bed min første Jithtrnbelfe modtes jeg Ked bet kjærlig- ftc uclfommcH, og ved at iagttagc Sko- ' tens Buguingsinaodf og Bærclsernes hcnsiiglonursiifle Fudretning maatte jeg falde i Forundring over det praktiske og 1'fouomiifc Preeg som ligger o^r det lide; det sainme viste sig ogjna i Stu dciitcrueø Sugefovcniug og Boarding Hub. Under mit forte Cphold sit jeg Anled ning til at deltage i deu failles Morgen aiidagt og hmdcfaa glædc og uedertiHrgc ::;ig jammeti med Lærere ogStuderende i Bomtcilv salige Time. Ter herskede cu gjeuiidig Fuiivolighcd mellom Lærerne og Studerende, og jeg tror, at jo oftere Liwcrue Veiogc Clcvmie pan deres Ber reliev drebedre er det. Vel tilfreds med Stolens Bciturclic fort od jcg^Scmiun viet og mit safte Xionb er, at Skolen vil gaa fiu jervuv inang trod* Storme og Hlovelser. og jeg itulde øuftc at vet mange gjorde fig ben Umage at bejoge Stolen til falles Opmuntring. Jeg tror ingen vil angre det. Ligeledes vil jeg eiter at ljnvcbvngt Skolens Personale mm sorbiittligstc Tal for att dd gode i om jeg n od tuer, henledes Folkets Op ut tret southed pan ert Tautc, join jeg Tlercfteds tin v hort udtntt. Stulbc det itle Ulvre lienfigtenterssiigt at st Different fen for Fremtiden altid iamledee til Aareiimdei Minneapolis? Snntfimdet er un faa stort, at om der tutt modte eit Reprefentaut fra liver '. Vi en nil)vd bilde det inrrc vov.ikchgt for iivgciiMntighvd at modtage Ante modet F Minneapolis liar Samlandet fine egne Bqgrtinger. Rcprciciitantmtv kunde indlogert'v i Svminnrict og boorbc ligeivm Sttldenterne un; Let vi lde blive btiligt ltof. Minneapolis er- et central! Puiii: i Samfimdct; jernbanen gaar did in! alle Mantvv vg man kunde altid raa nedi-.lt lar»’-, l ivis Rcprcjciitmitcnic dette Reiicubgiftcrilc fig imcllnn ligcsom ’LVlY!tevik’ nu, san vildv de fjerneste '.ViN n ig beder hmitc vetu de ilterev ligeinn dit ltgt tom de nærmeste, og dermed vi lde meget være mmbet, Naar jeg bctæulvr m SiliilTimdvt iaar skal have Aavsmvdc i en sådan lldfant, at det for Bcloftnin gen> Skuld bliver nersten umulig! for andre end Prenter og de nærmest boende Meuighcdev at mode frem, faa synes jeg der er meget four anbefaler denne Sag til Overveietie for Mcuighcdcrue. Med Aatclfe Teres R.0. Moe. Llegvalili Mimt. , dett 5te Jon. 1880. I il Folkeblad et! Ta jeg fyrftaar, at Te ikle oil arbeide imot» at de Norske derover, font ere vp uilittebp i flere Samfund, igjeu maatte forenes, ian vil jeg iitdiendc denne lille Skrivelse, om den er fnadan, at De sy nes, Te tan outage den i Tenes Blad. Saauidt jeg har funnet forftaa af Samtale med Folk af alle Samfund, faa er de alle enige i dett Borne lærdom, hvori de i Norge ere oplerrtc. Striden sones mere at verre opfommen mcllcm Prcrster om Lærbommc, jom.vist bar fiu store Bcindimig, men hvori det life er Ict for den nlmindelige Mnnb at ie Forifivllvll. Bed Xietusslonsmobcrilc inncv begge Parter at verre f na fasttjolbnc paa ilt eget, og pan Forlinaub san uvillig stemte mod binanden nt der hverken kunde lomme Fred eller Velsignelse ub dorar. Tet er derfor ingen Skade, at de ev oplioetc. Men det uilbe vel gaaet bedre om der lia ude prcrct mer Broder ligitvd og Fortrolighed, om de end i enkelte Punkter havde foriljellige Cpfnt iiittgcr. Det viide vist.derfor være godt om en bedre Fold fe kunde opfomme melleiu de forfkselltge Samfund. Fcg har troet dette kunde opttaaes, naar de ialtfnlb saavidt forligcdesat de fmtdf arbeide sammen i enkelte Ting, som itkc berorer dc omstridte Lærebegre ber; derved vilde de bedre terre liiitaudcu at, fiende og må ske fatte mere Tillid til binanden. lit iaabant Arbeide joncé mig at verve ildbrcdcliett af den hellige Skrift iblandt Folket. Jeg ved af farget ig Erfaring, at der er faarc mange af vore Lands mertid, fom ikte have Bibelen i sit H11S. Amerikanerne har gjort stor Stam pan oø vcb fin F ver for at udbrede den hel lige Shift ogfaaa iblandt Slandina- verne. * Nu har jeg sorftaaet, at ben norske Stntode liar bprettet et ..norsk Bibelsel stab", jugcit tan negte at dette er ett god Gjerning. Men jfitlbc nu de nifdre Samfund liave hver fit, vilde ingen af dem Kdvcttc noget; og det var iffe frifteligt at saa ftor Gjerning ffulbe forfroblcs af Sfinfyge mellem Somfunbenc. Lad os itkc verre bange for at give beit norffe Synode Wren for at have begynbt denne gode Gjerning. Min Opforbring er hellere demte: Lad hvert af de andre Samfund tage bcinic Lag op til Behandling og gaa til deunorske Synode med A11 m0b niit9 at faa deltage med bem t denne vrtfelige Gjerning. Dersom Nogen har en anden Mening tage de iffe dette Forflag fortrydeligt op. Ter lunde ved Guds Naode komme noget godt ud deraf. ^^__ ©ladgift. Ten friePrcsfcbariAmerifa laget et ftorre Opiving end i noget andet Laud paa Jorden : saooel be gode som de flette Birfningcr af cn «overstrømmende Aoisliterotur har her mægtigt aabettbaret sig. Jffe alene at mange føger al sitn feundstab i Avisen, og derved naturligen føre* ind i en sørgelig Overfladisthed, dør omffaver Kundffabslyst til Nyhede soge; men soenemmelig Jndholdet afNy- hcbmtc ere ofte af ben Art, at de lang somt, men sikkert, inddmppe Umoralite= tene Gift sovnemmelig i bc unge Hjer ter; det er dette font lnlbcs „Blabgift" og fom rundt omlring uækfcr den største Bekymring i Forældrcs Hjerter. Mord, Røveri, llmgt, og alskens llgudelighed beskrives med cn pinlig Nssagtighed og cu Letsiudighcd, undertiden Spas, der for et alvorligt Memtcstc er oprdtcndc og for de ititgc ingenlunde utiltrækkcudc. Tet er, derfor glæbcligt at erfare, at Nubedsserigmu’ i Freeport, Ill.'s, har besluttet at opbøre med. Udfaigct af faadamtc forvovpue og uhigtige Blade font “Undor tli•• Givslight , “Police Ni wa” . •’ Illustratpcl Times", "Roys of NfW York’1, “Police Gazette”. — Stabel igt vilde det itkc være, 0111 nogen Reformation af og til fmidt Sted i vore ttovjfe Blades Indhold. Tet amcri fanffe Exempel fintes altfor fristende, og der er mange Fortrldrc, ber bcgyitdcr at komme i ilro. Bevarelse af tien fonstrmerede Ung dom. Fndrcmisfiouen i Norge er i mange Henseender just det selvsamme, \ font [aides Mirren eller Menigljcdcn hos | os. Teit banner egentlig det åndelige j Fundament hvorpå Norges Fremtids tirte, eller Fvifivfe vil bygges. Ju- ' bmnissioucit er allerede til en betydelig i OH’nd uafherngig ovganiserct. Foren in get ev dannede nnidtomfriiig i By og Bygd. Bedohufe springe op l)cr og der i ved bores iherdige Arbeide, Gudsordet I kastes vibeitoiii i HuS ogHyttc.Bub kom me rundt paa Gadcr og Streder og soge nt bringe Fattige og M røbliuger og Blinde ind til Bryllups. De enkelte Foreninger igjen danne ftorre Fcrllcs ! torciiingc.t tii merr Snmvirtcn og gjett- | fidig Cybliggelic og Støtte t fcrllcs Fo j rvtngendev og Fovliandlinger. Paa den ! bitre Strid og Ivedvogt nær, miitbc j divje evtrllvsfommigw om vore kirkelige j Samfund hvrouev. Og vi maa iffe være j ovvvrnffvdc over at dc i fitte Moder ofte I nrtop har fnadannt' Ting for fig, der j ogfaa hov oe gjor ti van paa den største 'J invvnagvithcd og det alvorligste Arbeide. Ten ev innlede* cn Fællvsfovvlting ar Riiinltv og Fedbemis Judvcntisstou. : Ten holdt den 2ude Oktober et Mode i I „BililjanirtM, hvor just delinndledcs et j Emne, ber 00jan hero ver fylde alte al i vorlige Giibevcimvf mod Bvltimriug, og I i det feuere mere end uogenstnde er ble- | yen (gjenstand for Lønfammerets Bøn j og Tnarcr. Tet er: hvorledes j f11uite u0vv 0pv0xcitdc o*gj f0nfirntcredo Børu bevares ! f0vGitds9iigc. Ct fort Ilbbvng of dc dev faldne At 1 j tringer stitdes i „Beftlaubsposteu" og i j iilbclioldcr adffiUilligc betydttiugsfuldc j Biuk, hvorfor be her aftryttcs: Stavanger, 30tc Oft., ’7 1). Jgnnraftce havde Ryfylke og Jædc- rclie Jubrcntissitons Jcellessorening for- ! nnftaltct ct Samtalemode i Betliania, hvortil cn Mængde Mennesker, bonde fra Byen og yanddiitrifteruc frcnimodte. Modet bcgyudtc med Affyugclietl at be sire første Beds af Salaten: „Hvor vki- lig ffnl Gude Stirte staa" og Bøn af CmiSscer 0. ti allem. 3out Samtaleemne var opstillet: «Fildvemisstottens Forhold til den ton* finnerte Ungdom. " F det korte Jndlcd uingsforedrag fmnhæuedes, at Ungdom men særlig ester Konfirmationeu cr ud fat for store Farer, unonlig oed at mis- brugc ben da crljoldtc Frilled til stade- lige og ttftmtmcligc Fomøielfcr og^ For- lyftclier og forbærvcltg L'ersniitg. Del maatte derfor være Fudrcmisftoncns Opgnuc tndcligt og ltaet at fremholde divje Farer for Ungdommen således at den kunde fan Afifn" derfor, fornt ni rte til, nt sådanne fristende Stikke og Sædva ner blnndt Foil kunde mere og mere for trænges og ndvqddcs. Te forbavvelige Bøger og Blade maatte man ivre iniob og jøge faanicget som miiligt at holde Bdrtc fra dc unge. Tet vilde derhos være ønffeligt, nt man jogte at fan opveltet belerrendc Sammclifomftcr — et Slags Attglings foreninger, omcudskjodt divje navnlig ikte i LaudbygdcrncUtndc være indret tedc efter Hovedstadens Mønster. Bed deu derpå sa, r satte Samtale blev ber gjort opmærfjom paa, at man her var titde paa cu stor Sag: Ungdommens Bevarelse for Samlandet og (MubsRige; det var at puffe, at Foil maatte inbjc, hvor ingtigt det var, at Ungdommen le bcdcv of dc crlbre og mere besesstebe. Ter anbcfalcdce Læfejdfkobcr og Læfcfor cuinger, hvis Boger ilke blot ffulbe itt- deliolbe og behandle religiose Cnrucr og Materier, men ogjaa almennyttige Gjen stande fom Historic, Geografi, Kirkehi storie, Naturhistorie. Fusil ojv. Frem deles gjorde man gjerldende, at bc i Fndlcdnigeforcbrngct næontc ?)nglingc foreninger var ct treiftigt Middel til at bolde de uuge ira Udsteielier; pel var bet jaa, nt der mange Steder især paa Landet ikke unr stor Jntercssc for andet end det reitt opbyggcltgc; men dette var ct Sfjævsau, font juaattc mobarbeide*. Naar Lærerne og Præsterue rundt om kring vilde hjtrlpe til, at jaadaime Fore ninger baadc fom island og blev lebebe paa bedfte Mnnde, troede man Sagen uilbe faa stor Tilslutning og med Guds . vijerlp blive et virksomt Middel til Ung dommens Bcoarclfc. fiigelebes næyn- tes som meget gamiligt for Sagen, at man fik lftand et Slags Arbeiderforcnitt ger, hvor cn pasfcnde Sysselsættelse for Haanden kunde foregan, ligcfom man ikke maatte glemme at yedligebolde og op- hjeelpe Husfliden saaoel for Gutter som for Piger. Endelig gjorde ^eu gammel Di and opnrærfiom pan, at 'Forældreue burde gaa i Spibjen for bc Unge, ogjaa efter deres Koufirmation, og hjælpe dem frem til Aloor, Flid og Tugtighcd for sit dobdeltc Mold. Der blev tilfølet, at naar man talte om og interesserede fig for disse Ting, faa burde man ogfaa forsage paa nt lade det blive til Handling; man maatte her ofre noget, om mon end saa sig nødt til at begynde i bet fmoa. Romautlme 09 Amerika heder en læilgeve Artitel af Froude, en of Englands mest fremragende Histori kere. Hau soger deri med temmelig i mørke Farver at fremdrage be farlige I Følger af Kotl)o|iferncs ftærfe Forø- i gelje i Amerika, og tror, at be vil blive Aarfag til en ny Borgerkrig og R cpm- j blifeus Fald. Er hans Frygt ftorre \ end jlødyenbigt, cr der dog i det allerfe- | neste indtruffet ct Par Begivculjeber, der faste et overraskende og advarende ; Lys over bet fatltolfte Prosteskabs Frem» : gangsMade i def frie Amerika. Paa ct Sted blev cn formuende Vogn- mand, join havde vovet at bejøge cn protestantisk Prcests Foredrag mod it a tholivsomen jaa rnincret af fin Prest, at han maatte ophove med Forretningen. Præsteu uegtede nemlig Enhver Begra velje eller Vielse eller Sakramentet fom benyttede hans Bogne. Hau uegtede endog, at begrave Tattcrcn* Barn, om hun havde Bogne fra Faderen. Prcr sten blcu sagsogt og maatte betale flere Tusind i Stndescrstatuing. Tet jamme hendte paa et andet Sted med cu Groccrymand. En Biskop hav negtet alle Foraldre Kommunion,s0m sende si11eBør11 tilC0mnt0nfk0leu. Cg endelig cr der et Par Tilfælde, hvor Ligproccssionen cr bleven stanset ved Jndgaugeu til ti irfcgaarbctt, fordi ben asdode ber var Protestant eller Frie murer, men gift med Matlplid eller af katholfk Familie, iffe kunde begraves i inbuiet Jord. Tet gaar jo iffe an for den rette Kirkes Bør n at bc sindes i Selffab med Svermere 09 Selt magere paa Opstnlldclfenv Morgen. I et Tilfælde hovde Maitden betalt baadc for Lot og Gravning, og Retten dnintc Mirfegnordenv Trusteed til at uævv fan fuil ot give Plads for deu afbvde, hvor hans Wraulot var. Tier ev nltfaa bog nogen Berettigelse i deu stove Historikere Fetlgt. Uskyldige Frilankere. Tet uovike Blad „3æbvclnnbct", ev , som vi siger her, tommen i “hoi wntor.” — Det har taftet de liberale i Næfcu, at mange af dem cr Fritæilkere og jpørger troffyldigt, hvorledes Mivtcuv Interesser vil uanetages af faabannv Folk. Nu er det cn .Mjcndsgjerning, at bet i fan Henseende delwrre not ikte ftaarVbebrc til i (Smhebepnrtict, fom „Fædrclalldct" med jaabait 'Nidfjærljed forsvarer. Og enkelte har endog været grusomme nol til at gjøre Bladet op mærtiomme paa, at af Cibsvoldømælv deue som har gioet deu norske Grundlov, der af konservative Blade nersten ansees infpircret, oar nok ikke fan Fritænkcre i Boltairev og Rousseaus, og i det hele i beit berygtede franffc Revolutions Amid. — For at koinglc ud af dcimc^nibc hetnar fer det religios- politiste Blad, „a t de vare Fritænkcre a f cu ganske anden og langt ufft)ldigere Art endbc nuuerrc11bc,„n«wu- tig dem v i her har tæult pan: dc jom aabcnbart og 0i11cr ligangribcSlri)te11d0mute11." — Undrer mig paa, om itkc „gædrelnm I det" har læst Dr. Bangs Bog om Hange, ! eller om bc, som forfulgte ham ikke „ aabcilbart og uittcrligt" angrebKriste»- I stcildommcu, eller om iffe enkelte af bem : var med at give Grnndloocn af 1814 ? Sogen erben, ab Fritæitfvvi, as IhvadSortHceoncsTatt,ogStat*fiv ' k c trertfer udmærfet sammen, og dersom I bet var be konservative, frifteligt fentisc ! rede Blades oprigtige 'Mening nt for ivare .Siristcnbommcn, fan cr dvr fun eet at gjøre: arbeide for at ffillc dtillicit fra Staten, saa at Sl irfen fait stores og lcdcs af Menighedenie felu og Gtids Tjenere. Poliitk Fl'a forskjellige wilder horer jeg 1111, at min Broder Past. G . Oftedal „ritntc" paa eit «demokratisk ticket" for : ct CoHutucmbcde. At iaabant iftc be rettes for at gaone den dyrebare Follow Sag, Skolesagen, font iaamauge af os mt arbeide og tildele doic ilbe for, fan ttof Enhver begnbe. For at bc, font yil onbt, strap ntna fan Mimdcn stoppet skal Sammenhængcit hermed give-* Bed siidfte Balg havde Dcmokraterne opstillet min Broder font „fd)oolfttpcriti- tcitdciit; hvad d c r c S Hensigt uar, be hover man iffe at være Potititer for at forstaa. — Min Broder tan iffe meget Engelsk, lesser aldrig cn engetff Avis, og bleu yberlig overrasket, da bet nogic Tage dereftev tilfældigcn bleu fortalt ham. — Han anjaa bet helc for cn — noget grovkornet — Spøg, og matt maatte vise ham Bladct for at ovevbcDifc ham. Det holdt cttbmi haardere at klargjøre ham Nodoenbighcdcit af at frasige fig cn for hom iaare ubehagelig ASrc. Ptcn haugjordedetdog iMinueap01is Tribune, endog i temmelig skarpe Ordelag. Jflebcstomiitdre havde Te- , mokraterne ham paa cn eller andetf „ t irfct", formoder jeg — og dermed faldt der nogic Hundrede Stemmer paa ham. Således gif det til. Og det tan soies til hvad jeg settere crfarede, at der i Conocntiojlcn iffe oar Cn, som kjendte ham, saa ot de havde stor Møie med at sittde ud om hans Navn var Ole, eller John eller August; og bc lod sig tilstut nøie med ben bestebne Xitel, at I han var «Broder af Professor Oftedal. " Med det jamme Talen cr om Politik 1 har ogfaa nogen tiltalt mig attgaaenbc ; min Politik, og jeg frygter for, at bet ! her og der er benyttet til Skade for deu : hellige Sag, di forfægter. Lab mig da engang for olle sige dette, at efter Ordets ; olmindelige Partibetyduing, hverken har jeg Politik eller cr jeg Politer, og Her ren forbyde, ert jeg nogenfinbc skulde j blive! — Jeg har baadc sor jeg fom hid ; og efter ved uoøet Studium og Arbeide fat mig ind i Foftenes og Stotcrneå Anliggender era den . ældste Tid indtil j nu. — Jeg cr Borger i dette Laud, og ! har deg alvorlige — for somme lerftm j digs — Pligt at stemme. Jeg ftræber j der,or med alt Alvor og maafle med lidt ; mer Arbeide og Læøniug end mange, at I fætte ytig saa gnmbigt fom nrnligt ind i alle Sider af dc Sager, hvorsi vi som | Borgere har at afgioe vor Stemme. 1 Hvis det cr Politik da cr jeg cn stærf { Politiker. Hvor bet poafaldc§, vil jeg | gjerne give Andre, nicb mindre A tiled- : iling at læse, den samme Oplysttitig over et Spørgsiuaal, jeg felu har. — Cr dette Politik, joa er jeg atter skyldig. Mett ! jeg frygter, at’ jeg ikte foar mange «Politikere" til Medskyldige! Red. Minneapolis: Kirken cr mt j færbig, og Meitigljedcit holdt Juledag fin.sorfte Gudstjeneste deri. Deu er 1111 i al sitt Tarvelighcd bog visselig cu af de imagfuldefle .STirfcr li Byen. Det hoie Taartt ev velproportionem og det Jubre, der uæstett er helt og holdent nyt, giver ct velgjørende Jndtryf af Hoitibcliglicd og Ro. Predikestol, Al tertavle, Galleri og Sædev cr alt af ene- artet Suing baadc i Bygitittg og ltdftyr. A.T0ilcfjcit,afdeu norffeSy- uobe og mt bofat her i Minneapolis, har stilt fig fra dette Byggcarbilidc til Mettighcdciis fulblomiie Tilsredshed. Tet er eit gamtuel og øvet Haottd, der efter mattgc Aar4 Erfaring foruemmeliq i Kirkebygning ljår uuitdcf cu Siktcrhed og Paalidelighed bande i Bygitittg og Beregning, der tfaudhed gjor vor Na tioualitet Wvc. Hau kan tryggclig an befales til allcflags ftorre Bliggesorela gender l)uor)soml)clst. Reparationen fom nt overskride endog be $2000, blnndt andet, forbi 5 Fob mere Grand maatte indtjobes. Af disse bi drog Mcnighcdcits Byggeforcning og «uiildcforening tilfammen omtv. $500. Resten maatte reises ved Subffription, og bet er iffe ttdeu lidt Bedrøvelse ui maatte erfare, at efterat alle Regiiifaber var opgjorte, befaudt vi os i over $ldt'> Uiidcrbatlancc; ntcit vi f nav nok prove at tomme over ogfaa denne lille Sten, naar vi bar faaet Rande at flare det øvrige. Byggekomitéen, hvis Fovniaiid var Tittmtd, har med stor Opofreliv af Tid og Arbeide ndfort det vanskelige Arbeide til olmiitdclig Tilfvebsljcb. IohnO Trange &Co. Handler med Færdigfycde Klceder, Hatte, Hlier og alle Slags Her- reartifler til Dagens bestemte og billigste Priser. - HaaSendf at vore Landåmænd fom vi er botedfagelig beroende af bit gjert os saa vel fom dem selv ten Fordel atdefege vor nve Buiit 309 S8.i|h. Ab . S.saeb Siden af P. I. E . Slemeittfon. Bi gjør bort Jndrjøblfra 3 af Dstens største og beiste Handelsbuse der bar en Hdmær» selfe paa ©mnd af vel lilflaarne oj f.isoionablc Goods og smagsulde Teier. Forglrm tff^ Stedei 309 Wajh. Av , S. 20nf10rMu11cl) er gaaettilbagc i til Stfltsrirfcu og hans Blad „Bibuct" er j gaaet ind. Dot har været Vidne tii titcgcn Holdniiigslosyed. — Pastor Munch nu giver fulgenbe 4 Grunde sov fin lilbnge tvæbclfc: 1. At itkc udiraadtc srilirke- lige Lutheranere ved Forandring i Grundlouencs § !»2 blev ndftiltc iva al miubcligc Tisjcntcrc; for det havde han i stu Troskyldighed veutet. 2. At der i Norge cr jaodau stærf Opinion mod Frikirken, at bc fom nbtvcr.bc, baadc af Cmbedsbvøbre og audio blir betragtede med mistæuffomme Bl ilke som Sekt magere og llroftiftcvc; — bor iffe det j- samme litfælde med Luther, og andre Guds Mauid, som heller uilbe bære For- smcedelse end lufgtc fiu Ovcrbcvisiuug. At ber i Statskirken cr cn Skore Ne- formbcimcr, som vit Sandheden og ar beider for ben. Var der iffe det, før Past. Munch iidtvandtc? — 4. At hmi hos Flerhedeu af dc Udtrædciibe iffe fmidt deu Modcnljcb og .SUrnltcrenS Fnfthcb, som kunde indglibc Tillid.— Tette lyder næftcii fom Selvironi; og kanske de stalkels Sjæte Past. slUitnd) har sorlodt har akkurat den famine M lage over ham, — og mcb mer Ret. „Hjcm1a11dSiange11c" Pastor Gjertsens for 2 Vlar udgivue, righoldigc Sangbog har baadc i og udenfor uort Samfund vimbet betydetig Hdbvcdelie, saa at ber mt cr solgt iffe lidet paa det 3die Ttiiiiibc. Cn Mlagc ljår dog fra det første været høvt, nemlig, at iffe Musik fulgte mcb. Mange Foreiporgs ler har vi ft. at denne har været ventet mcb Lrtngfel. Tet cr os cn Glædc at tunne underrette Bogens Bel yndereat Muiifen nu erublommea paa det soe.iske Bogtryftersirmas, C .ig- berg og Holmbergs Forlag i Chicago. Bogen der smukt iiibbundcii iæigcé for * 1.00 , iltdcholder Melodier, sir ite utntig ud ja11 c til 232 nonbelige Snnge. Tet tøv vel trygt siges at jxm* ben viglfoldigite og mc ft gedigne Sam ling af aaiideiig Musik join eudtut cr ud given blnndt de Norske i Amerika; og fom den har været uentei med Lætigfcl, faa tdr det og uift haabed, at dcit uil bi drage noget lidet til nt u.rkkc ttt) Saug og Lov og Pris rundtom i Mettighø berne. For Sangforeninger og Etthver, der har Jnftrnment i fit Hus cr den imiidutTrlig. Forudcn l)os ovcnitiTUijte Firma cr holdes deu ogfaa tilfjo&s hon M a n V. v'h . v. v uud c b 11, •Augsburg Seminary, Minneapolis, Mimt. For at lette Bogens Ubbredelje, uil alle fotn tidligere liar ljobt Hjemland? fangene, erholde M11 f i f c n mbbundcii port of'ett med 20 Procent Rabat pan Bogladcpritcn, der er *1.00 . F°r $1.00 vil sendes baabe Musitcn og et indbim det Exemplar af Hjemlalidsfangene, (jom alene foster 35 Cents). Cg naar 6 Hjomlandssange bestilles mcb ett Gang vil dc erholde* for $ 2.10 , og ct Exemplar nf Muiitf.cn fenbes gratis s0m Præmie. — langs — NORTHERN PACIFIC KAIL KOAD -i - ;. Minnesota og Dakota. Det bedfte Hvebeianh i Verden. Landsogere ofl Settere ville fan Billetter lik ncbfat Pris baadc for sig og Gods. Beftrivelle og Itorter feudeS frit. Man henvender sig til J. B. Power ©enerokagent for Sandcpartementct, St. Paul ellet ©roinerd eller til 0. 3. Iohnjott Stanbitiaoift Sandagent 45 Jackson Str. ................................................. St. Paul, Mimt. Prisen paa Land er fra 12.50 pr. Berr og epovrr. | A. Tharalbsan, 1200 og 1202 Washington Avenue syd anbefaler Jtoltmialunrcr, ttlao, Stentoi ofu. osv . osv. Mit Barciager et stort og futdftændigt og Priserne faa (ave fom be lauefte i Byen. Barerne er as bebste Kvalitet. Bestilliliger fra Sandet cfpedcres hurtigt og noiagtigt. JSST Branch i Litchsield. " T it Andersen & Slost, Zenwttrehaitdlere 1005 Wajh.An.S . tandler med Bevrftoi, alle Sorter Jernvarer til Husbygning, Glas, Spiger, Toug- ærf, iOliltøi, og Koge- og Barme- Tone af de beromte ..Albany-Ltoves" for milte vi ere Ag-nter. Bi bar ogfaa en „iin« 1 liop" med alle forbedrede Mofltncr, r g Ordre nodtages paa alt Slags Arteibc til Blttten- iiagerprofesftonen henborende. Reparationcr tdfores godt, hurtigt og billigt. Bi tjeber vore Barer for Kontant og fan vrfor forsikre Landsmand, der vil beære ofl iled fin Sogning, billige Prijer, gode Barer i og cn reel Behandling. Hennepin County Savings. Bank — Minneapolis. — Kapital U00.00&. y Dverffnd ; ,<[14.000. Cprcttet t Alle Sparrbanfiorretnijtott Ussøte6. Paa Flldlfuddene i Sv a tiroafltøbeQ er tlf- lagaeø Renterne hvert Hctlvaar. Af Aftieelerne er Haugau og Tdaralieu Skandinaver. S. M . Williams. Boghandel og Etntimiaty. gammelt og solid Hl,8 . Hennepin Avenue, ligeoversor Athenæum. Johnson, Smith & Sjnrrifon 21 2nd Str. S. Minneapolis,.................. M inn. Job Printers & Lltographers. Fabriseter alle Slog8 Pr otoSe11e r, Regnskabåbøger, Bistilort o.sit. GT* Orders sor udenb t6 Kjøbmænd og Countucmbedømænd udferc6 promte. Det skandinaviske Firma «Johnson Brctberø" det tidligere batde sitn Glas- og Stfiiteisorretniilg famtidigt i Chicago . oz Minneapolis, har nu paa Grand af den tiltagende Forretning delt sitg faatedcø at Gbatltø Johnson alene har overlaget Forretningen heri Minneapolis. Han har ct af største Varelager i Byen. Glas- og Stentøiborer, og fan for Prisbillighfd cg teel Behandling paa det btdstf anbesoleø Landemænd. - Der et smult Udvalg af alstagø fi-tt GUetøi, Steniøi. Lam per, Søirpletvarer, Malerier og Rammer og mangfoldige antre Gjen- stande tjenlige til Jul» pressenter. — 513 Alaibington Aoe. 3 . , MimicapolivMinn. wholesale og retail. Møbler. A. fp . Gtistrn Møbler, -303 TOfliUnaton Ave. S . • MlantavelU. - billige og follet - (amt r i g.l ister. - BctttUtngcr fra Lantti tiprcc.el hurtigt og siltcs mot Brrliege- , _ Sfrætder. c\. A. Aofc. Skræmer og K1 oe d e8- taut > er. - itiedt ojt hilligt Arbeide. Samarier efter Bestllllitg. 4s5 iDafbington «ve. S ._ ______ ___ L-ger. Dr. Bendele, SeminorietS Lægc, Vek toa frill, ton Ave. S . Minnta oti*. flvnteriit ti-iA ill.og3—5 li. ill. - Sorry : 010 i-de M HUconarD,M.l>. 3 P Sta- rett, ilt . .fjomøcpaibifte Læger. - Csir.r: 415. cttcct «vr. 3 - Kriuenid: 10-12 S.M. 1-3 11 ill. __ _ ______ ____ _____ Dr Hamond 21 Wasbinaion Av. 3 . skemorrlé hva ti-IU &. ill . cg 2—4 (i. Nt. famt om Tr. G Phillips, 1 dtLlaihington Ave. ®. .«oilloitld: U-il Z . M-. oø 2-4 eg 7—8 E. M. Kontrakter. « loll fiert.— Minneapolis.Minn., 1W smathingu-tt Ave. 6 . - * 'l1 V?,!.1 Begflttnire rrenhr. Nla nrr og Sveri-ilailoner urafhelteo (or alilags Bsgnt grr. — sttrio- b e g ni tvg met alt trt.ll brnute en Eb-ela lttt. Skomager. (6 M litterud. - 110 «S.ltinaicn Ave L A t fl s 1 emagerarbettet benbk- rrntr utfbrei dilligt. » emrtc cg lelle Utenbde* «Se- ftillluger mett.' .g,r. SLtptiou (flliott. Hondclegatlncr. — Minneapolis. Trier: ei98«m#«r. Sktvitaer, "ornamental*" cg "ryfrerernr. - haadtffreEhleirac .Rankor. RIM- cii'leiftar. Brtnaedarbuiler og Jcrdharpl nier, famt Xrlrhua- og tidlige Ufocnfagerplanttt, Bufettet, eg flaerne Blomitrr. 8 rf: Hove,- Marl- eg Blomsterfr*. fra he mist paallitiige Garin toufe 1 «uropa og Ameriie. Fiærkræ: of æClcre Sotter: I’lvmoth Rucks. Light Brahmas, Buff Cochins, Golden Polish, Silver Duck ling, Bantams, and White Imperial Pekin Ducks. 6triy ill s«; «lrlalfirer og Prllllsttr fcnhrl paa Aft- Deter Mark 125 Washington Avenue Syé, (Lone Apotheley Minneapolis-------------------------- Minn. , handler mcb Medicincr, alle Slags Apotbekervarer, Lbe- mitalier, Xvilft|ctber, Børster, «amme. Park mer.m. m m. _ _ 2gatc Bine til medictnff Brntj. Receptor expedereS ombuflflrhgt af en er faren oq udmoertet bug ig ttharmacent og Reqvifttioner fra 8anM eller Smoabperne erpebcrcø hurtigt og med største Omhu. First National Bank, Minneapolis. Autoriserrt Kapital $1.000.000 Jndbrtalt do. 8600 000 J. gen anden B-uikfor» retninger end at modtage Jntjkud til 6 Procent Rente paa Sparebankbog og ud» taanc mod sold SilkethjlUsastEiehdrm. — Opretift i 1874. • Lmstees: L. T. W.i ^ Gor. BtUobun son gSinlbiovl rifon, C. H. Nlauken, T D. Sklleø. R B. Langdon, Wil- liain Chandler. Security B^nk ofMinnssota — Minneapolis. — Autoriserrt Kapital §1.000.000 Jntbetalt de. $-100 000 T. A. Harrison H ©• garrison. Præsttcnt. BicePræstd. J. Dean. Kaéserer. 'Birøkterer- T A . Harrison. I. Dean, Srre Rront in Berber. H . G. Har. risen. C. E. Banderburg og W. W. Mc Rate. lldferer alle alminbcligr Boniforrrtningcr, oqjalqcr «einr V-- «torge Svengr, Dem. mart og «viige europæilte Solæe. A, 1). MulTorcL Haardved,K»ll>gMijlleved stouter: 91c. ». «tev»,I. Houle «lock. Bedtomt: Hjørnet of 2nd Ave. North eg Jernbanen. ncFcrtTivF PAfiF ri
Show less
-
-
Title
-
Folkebladet January 1880, Page 08
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer itlnnlirdø-Sronike. Amerika. J St i hoa ter Slaveri vv vii Fange Clark, bleuen ffiibt død af Baglen for OpWsighcb. Han gav ham :> Minuter at adlyde Befalingen at gaa til iiu Cette, og da limt fremdeles nægte- be og viste Tegst til Modstaub. skjob hau h.im gjvuncm Hjertet....
Show moreDjVu hidden text layer itlnnlirdø-Sronike. Amerika. J St i hoa ter Slaveri vv vii Fange Clark, bleuen ffiibt død af Baglen for OpWsighcb. Han gav ham :> Minuter at adlyde Befalingen at gaa til iiu Cette, og da limt fremdeles nægte- be og viste Tegst til Modstaub. skjob hau h.im gjvuncm Hjertet. Det siges at ct hett eYlYngieisøprnr derved er hindret, da der hm er 17 Vogtere over 250 Fanger. — til o v.-o g SenatorRa m= i v n af St. Paul cr ubnævnt til Krigs- », i nister iftedetsor Mc Gravet) som cr bleuen Aivieftcvelobommer. Dette foiu#. liter som cn lille Slo paa Guo. Pills- Imrisis ltdstgt til Scnntorjlabet. — v a n t fortfeetter sin Tur i Amerika; ban hav nu bejogt Cincinnati, Philadel phia, Pittsburgh og Louisville, og siges paa stu forestående Neise tit Mexilo at ville iv inborn adskillige Byer i Syden, hvor han for ondet Anr siden var pan ct iiaiiffc andet ASrinde; overalt uwdtages bun med den største Begeistring: I Philadelphia modtes han af 60.000 Mennesker. Ter tales endog om at op-- ftilll* limit som Præfident med Bayard eller en anden Demokrat som Bicepræst* drnt. Men det vilde verre Ruin for Politikerne om Landet skulde blive enigt. — Pait.Hjort afbennorskeSynode ev aigaaet ved Døden. — Mulden steg i lirootiton, Mimt. til58Graderun der Aul, Fahrenheit, den 24de Decem- l>ev -Ca in e v o n of Pensylvauia ev dleven Formattd for beit republilanske Viniivmxtivutifc; bet lover bedft for tilvant, demerit for Sherman og lader lider tilbage for B1 a i n e. Komi teen bar alt lagt Feldltogsplan; det cr audt at væte Ude i lide; men dette cr >0 også lovtigt tidligt.— F-S .Gjeld vv i Teveiilber formindsket med 4j- 'Mill. Tollars. — Z M ansas blev li Maud nylig dræbt af en Meteorstcn. -1>>aviicld cr medAftlnmativnno- " .linetet tilThurmans Gfterfølgcr i Senatet fra Ohio. — Bic tit el 1S i T-cm.l Fovllag til Forandring i Reg ivvirv for Præsidcntualg bestemmer blindt andet at itonv ett Stat» Stem me ev omdisputeret skal Sagen fore- la-gges .sSpicftvret hvis Ajgjørclic dog kan tilfideierttcs ved forenet Beslutning ai .stougreeiens to Huso, llgvivm de ogfoa har Ret at nbfastc om . disputerte Staters Stemme. Rdpitbli- fftilmie fimes at Tvmofraterne farer miderligt frem med „st,ates right»** i denneSag: det erfaudt.—XcF-2- hele Grpovt i Aarct 1878—?u hovde en Btrvdi ai 717 Mill. Dollars, huoraf de I" iaafaldtc Bomuldstatcr ubsorer lfly mindre end l<>2 Mill. Dollars. Plvduftioucu af Bomuld var i 76 4 Milt. Baller, i 71) A Millon mere, og nål tynil kommer, at Bomuldcu iaar tofter 11 Cents Pundet mod 7 ifjor, og at de» ** Søpildcmaslinc, Clement dtta'etWud, der iyinder Bomutdeu tiat paa Adetrtn vil sorogv Bærdicu med mtubit 2$ pfiLier det tite ud til ttogeu 4æin§Ud i^Mdstaterue. Jndssrielen ti! Sndfigtoime er tun omtrent 45 Mill. Dollars og der blir altiaa igieu en ganske vaktler Pallatise af 100 Mill.— o) ree u ho cl Arbeide r Partiet, som dvt tatdes, holdt den 8de Jon.Kouveutiou i Sa iljiligton. Tennis K c a ril e u 8cit calitovniffe Temngog var ogjaa til stede og holdt cn Tale fald af lioib og Gud/beipottelso: den blev modtageiv med bedvoenbe Bifald. Hovedindholdet af aue lalcrnc var at Partiet snart var m.rgtigt uot til at v.elge eit Præsideut, og nt skår dc var komne iaalnngt, skulde hver Maud fa a jaa mange Penge hau vilde. Tet er ikke at undres, at mange uirDeVirremedpaadel! —C1cuato revue i Chicago er too oncrfyldt at Skilmmg af «ornuarer fra Nordvesten mriten gaitfle cr inbftiUct. Tet cr ct nut Tr.rt af den kolossale Hvedegamba ling. — Af 1 Oilooi) Huie i Philadelphia siges 120.000 a\ u.tvc pantsatte. — Ten irske iianbagitator og Medlem af Par liaittentrt, Parnell reiser nu omfrihg fra Stad til Stad i Amerika og taler be ftalfcis JrlænderS Sag. Hooed- fovmaalei for hans Virksomhet» er, at de forgelige Hnemandsforholde i Ir land skat ophore, ibet Hltsmerndene gives Anledning og Hjælp at fjobe sine smaa loaardc lil Odel og Cie. Parnell finder i Amerika stor Sympati og rig Pengø hjælp for fit forhuugredc Foil. — J M nine birr der snarl to Legislaturer og to Guvernører; iaadant vnr for fun brugcligt i Louisiana og andre Sydsta ter. Tet synes som Verden er sund rundt. — Hele Guldimporten i 1871» cr hli Mill. Tollar*. — Edison holde nu paa endelig at oucrratfc Verden med fit .elektriske LyS: der mangler dog ^noget lidet pna Fuldkommenhed. en fan efter de ind- r falde» et godt Mib- der vil Spar)ommelig= vSfangStenharog= deligt Ubbyttc, men ba faldne blir Loddene )maa, og for mange blir det ikke greit at flare fig Vinteren ooer. — En Gaard- manbéfone fraGravdal iSiran- debarm er indfat paa Sinbiygeaiylet efter i Anfald at Forvildethcd at have dræbt to af tine Børn. — Shlcnfchfi- gers 100 Aaréfest er bleoen reiret paa flere Steder i de nordiske Lande. — I Bergen cr mait adffilligt „troublek" med Method i st erne; fprst holdes der stort Tisfnsstonømøbe, hvor lutherske Præster udvikler nøie Methodismens Bildfareljer; berpaa reiser Methodiiir præsten fig og siger, han vil ikke indlahe fig i ftiosmanl, han er hm lommen for at vidne om Kristus, — og dermed gaar han. — Ternæst holder Methodisterne cn Basor. og faar flere og mer værdi- fulbe Gaver end Solheim soigens Bedehus, hvortil fem rige lutherske Menigheber bidrager. Der er Klage- maal oner dette sørgelige Forhold, men Ingen synes lomme paarat Magteslos- hedeu ligeoverfor Seilerne ligger i " Statskirken." Giv Kirken fri, og stu P ri sent? den fan nok forsvare sig selv. — I 52StenSjø i Hardanger er man „gene- ret" af Grundtuigiancrnc; Præsten off nogle andre oil have Skolehusene stengt for dem; — det fkal hjælpc! — der maa dog være stor Afmagt i Statsfirfemag» ten naar ben griber til udoorteg Tvangs midler for at befjæmpe aandelige Bild» farelser. „ T ieii frie Menighed" med Gudsordet og Børnetærdcmmcn iblandt frø lan nok tage vare paa fig selv. — Her i Minneapolis f. Ex. er mange Tu sende Norske, tre lutherstc Mcnighcder, og fulbfommcil Frihed. . Vi ucd nersten ikke af hyerken Methodister eller Grundt- yiflianereatfige.—Utro1igt. Gjen- nem 4 lange Artillcr tommer det norske «gæbrelanb" til det Resultat, at Me- nighedens Jndflydcl)e paa Præstcualgct fun vilde medføre Skade og Ulykke. NB . Det er ba ogjaa en StatSkirkeprest som skinner, ogGnmbtailtcn i Argumentative nen synes at oærc: „dct cr Synd at binde Mmtben paa Oren som tærffer. " Fra Fyresdal i Moland (Thelemar- fen) cr i bet fibftc Tiaaar ilte mindre end 5 Bondegutter bleune Studenter. — Bjørilftjerne Bjørnsen og ben norste Konge ffal Dirre komne i ct Slags Ugreie. Kongen siges at have udtalt fig uforbelagtigt om Bjørnsen, og det iynes iffe Tigtcven om. Saa nu ffal der være Fare for cn Jordstans eller idctminbftc en europoeist Krig. Den lldenlaiibife Presse behandler Sa gen alborligt. Bjørnsen cr im også ! dømt i 50 Kroners Mnlft for grov : Munb eller Injurier mod .Stand. | theol. Sandberg. Ulykken kommer ijeldent alene. — Til cn [fattigfor- ftanberpjoft i Kristiania liar meldt ’ fig 88 Allsogere; — der maa uerre i mange fattige.—J Norge fandtes I ucd lldgaiigen af 1875 2.581 Fnbrifcr I med over 45.000 Arbeider. — Cn I Mn it b blev kvalt nf Lampeos i Lnga- j ren paa et dansk Stib i Kristiania Hav», i —LYnchingiNorge:PaaNordre | Land fortælles cn Pige at uerre bleuen I jaa ubarmhjertig pibifet pna den bare j Rt)g, nt lunt un ligger iug og sengelig i gen de. Husbonden mistænftc hende jar at have ftjaalet nogle Stykker Suffer til Kaffen, og mebens to Tjenere holdt lieitdc, bod han en trcbic nt flaa til, 1 hvilket bcimc gjorde, jaalængc hauorfedc, I indtil Sfiitdct. flæitgcdcs af ben ulykke 1 lige Pige. Bodde!en tor nu ikke for I lade Hujet af Fetlgt for Lnnchjuftits. — I Paa Sandnæs nerv Stavang w blev ! foritys inbvict et nyt Bedehus med j 1100 sidde Ilde P ladfe. Huset blev kali | det Elim, 2. Mofcb. 15. 27 , tom ogiaa | lagdes til Grimd for Jndvicliestaicn j aj Pastor Oftedal. — Forhenværende theol. Professor ueb Kristiania Uniucr- ( fitet, Dietrichsotl cr aigaaet ucd Doden. i — J Moss har Bedehuset maattet opgive fit Bo til Sfrifteioruoltniilg paa Gruud af cn Gjcld pan 2—30u0 Spd. j Flo Mirfcgield! — J Norgc star man j ijibtil optiarmct Jerubanebogncite med j — Flaske r, Ijuilfili imidlertid, — hvad I ber var rimcligt not, — bcfindcs util fredsftillcndc. — Paa Gnarden Rob ucd Fcmsocn er funbet vige Feltipatler. — Cu Bajar for den fcltrendcrfkc Mission indbrngte 3300 Kroner. — Paa Lesjeslogcn var den lfte Tccbr. 32 Graders Kulde, — og gob Rypcsangst. — Paa Levanger Marked solgtes Heste fra fr. 2 —400. Sverige ^ ohn Griffon, den beromte i Amerika bosatte Opstnber, si ges at verre tiltænft cn Stilling i Sve rige som Ptinister for Sofartsanliggen- dev, hvilken Stilling han har afflanet.— Del cr paa Tale gjennem Rigsdagcn at beslutte cu Natioitatbclønuing forNordcnfjo1d.—FraSkara og Jvnkoping berettes om betydelig Affætuing af Londsprodnftev og gode Tider for Farmerne. — Tet mest >id- brebte Blad i Sverige, Dagens N li lle te r har mellem 14 og 15.000Abon- — Bedfibftc 0SfarSbog bleu 230 Personer, mest Embedsmcrnd, d c f o- rerede; altformnngc Blomster! — I Sverige saanelsom i Norge er I der BcDo-gclie igang tor at indforcB c fkt)11e1jeStoldforotophjælocbc illdcitlanbifc Fa briter, faaledes som i I faa forgelig hss Grad allerede er Til ;sældeiAmerika.— I A1ingsaas ! frys cn sMand nylig iljjel. — Bo r- ger1igt TEgtefkab synes mi un- K cr visse Betingelser at blive tilftaaet leriollcr tilhorende Stotshrien, navn lig, naar dc ikke ere doble eller konfir- merede. Plen Statskirken tilhøre bc ligegobt! — Godseieren Carl H a m- - mur i Halland ffjciliebe ocb fit Solv- bryllup kr. 4 .000 til Vaisenhuset i Hal land.— J Uddcmalln blev Iernbanew get opholdt 4 Timer paa Gnind af ftærlt Snefald. Danmark. Folkethingsmand Jens Birk er bleoen idpmt 500 tironcr# Mulkt og Sagene Omkostninger for ærerørige Udtalelser mod Ministeriet ved en politjff Tole i Rigédagcn. — Trampvæfenet tiltager i foriiro= ligenbe lldstrækning i Danmark; ucd» kommende ere mere eller mindre paa- trængende i fine Tiggerier, driller op de Penge, de erholde, og naar be blir for gamle til at etrampe", maa de fore forges af det offentlige. — Prins Ba1bc m ar modtoge? i Bestinbien med alle mulige Slags Festligheder. — Socialist Harald Br i x har nu ud= tjent sin Tugthussiraf i Horsens. Nu stal han have „lidt simpel Fængsel" jome Cfterfast. Tet er iffe greit at DæreSocia^ list i Danmark.—ft o n»g e n og Dron ningen har bejogt Hoffet i Berlin og figeS at have udrettet store politiske Ting. Ct har de bog iffe funnet gjøre: de har ikke kunnet bevcege deres Svi gerson, Hertugen af Hanover, til at op give sine Fordringer på dette Land. Han foretræffer den „hertugelrge Wre" sor de mange Millioner, det faakaldte welfiste Fond, der vilde oyerladcs ham for Afftaaetfen. — CnSpaafone cr i Kjodenhavn bleben anholdt af Politiet. T)er mangler nu hin cn HekseproceS. — IBeileby siges en F iSker at være I myrdet. — Jon Sigudson den | beljendte islandste Politiker og Arkivar j cr i Kjobenhauit afåaet yed Doden. — Et talrigt Følge nf lbc ftørfte Notabili- ! teter fulgte hans Lig tilGarnifonslirtcn. — Den 10de Dec seiredes i Tins Kirke ! den 12te Aarsfest for den danske S0- j mnildsmisston. Kirken var oocrfyldt. j Misstoncn har nu Stationer i Hnlt, i London, Newcastle og Hamburg. Europa og andre verdensdele. Betydelige Oversoommelser i Ungar tt; iommesteder har Fdtf maattet sidde 4 Dage i Traner og paa Tnge for at frelse : Livet. —Sterrk .Siulbe ouer hele Europa; ; dette i Forbindelse med høic Kornpriser j maa gjøre Tilstanden aloorlig til Bin- j teren. — En anbren irst Agitator i Brennan cr arresteret og sat under Til tale for Oprør. Han hands: not sagt, nt hver Mand lmrbc have sit eget Stykke j Laud! saa cr det iffe at undres ouer ot bet helimobige England fueb ham. — J j Schlcsien (Preusen)truerHnngersno- dcit over 150,000 Mennesker." — I Frankrigcrderdannet ctnytMi ; nifterium af det moderate Venstre. Det j ev ct Skridt mere til at fæftnc „Repu^ ; blifcit". — J St otta nd er et Trcen ’ med omtr. 100 Passagerer gaaet wers- igiennem den storartede Bro over Toy, og forsomldet i Bolgeriie. <£11 Crfan siges at have brcctfet Broen. Cftcrat Mont Cents Tunnellen var fcerdig, cr nu St. Gothard Tunnellen langt frem fkecdcit, og bet ev ikfc nu Sporgvmaal om Miiligbedcit afatgrave Jcr11ba netuitne11cngjennem A(pcrnc, men Spørgsmanlet er nu, hvor og hvor- mange? — Ter cr nu for Alvor Tale om cn Jernbane gjennem Ørfeiteit S a hara. — For forfte Gang siden den indite ftvig og Komimmcn er nu bc franske Kamre atter sammctltraabte i Paris.—K011gAlf0itf0 af8pa nic 11 bleu uylig ifudt paa, men unbgif Faren: den nyc Drouiting har faact epileptiske Aitfald font Aolge beraf; bet cr iftc længcr nogcn misimdclics- verrbifl Stiflilliug at uærc Fyrste i En ropa. —Bisntark sigesat Uærc dø delig jug; det hindrer imidlertid iffe, al hau og gamle Gortichakoff, deu russiske Kailtsicr, fortfootter med fin diplomatiske Strid og holder Millioner af Follo Liv og Lyffe i sinøHaand. — F A fgh a 11 i-f tan har Aolket, font bc engelske Cvolucre bchager at kalde Rebeller, atter og atter gjort kraftige Anstrengelser for at drive bc ubudne Gjæftcr ud, og trods alle Scicrtclcgraiilcr fra (Men. Roberts, er ber betydelig Engstelse i England. — J Frankrig er foregaaet et Minister- ffiftc, fom Bivmark og Tydsiland ikte skal synes godt om. Gnmbctta fige» at staa bag. Chili og Peru J Sybamcrifa lig ger tre iaafaldtc Rcpubliter den ene nordenfor ben anden: Chili, Pern og Bolivia. Cm disse siges, at Chili er fattig og betaler fin Gjeld, Peru cr far tigt, (nauer alt hvad bet fan, lover Guld og gromte Stove og betaler intet; Bo livia cr fattigt, lanner faalæuge det fnar, lover intet og betaler intet. Disse ulyk kelige Lande, der har etterlignet dc eu- ropassfe Lande i Statsgjeld, troebe dc ikke kunde inbtage fin rette Plads blanbt be civiliicrcbc Lande uden ogiaa nt have lidt Krig. Og ba de alle gjerne ville have Penge saa letoindt som muligt tor at betale fine hyppige Ncvolutioner, fom be op at slaas om nogle Sølomincr paa Grænfen mellem Peru og Chili, d Kompagni fra fiditncruntc Land haude af Peru faact Lov at drive dem og an= lagde en Jernbane did. Men da en ny Regjering tom op iammeitebs, vilde ben toge, Pengene selv og drev Chilierne væl. Teraf opfom ber Strid. Bolivia gi! sammen med Pern, men angrer vistnok allerede derpaa. Dct peruvianife Pant- ferstib Huassca gjorde forst idrgeligt Indhlig blaudt Chilierne; men fornys blev bet overrasket, [famfkudt og overgi vel til diéie; dcruæst blev ct ondet Stib toget; endelig blev cn Fæstning Pijagna inbtagct og Peruvianerne ouertundne i ct Slag. Tamemc i Perus Hovedstad lægger nu fine Smykker isammen til et nyt Pantserskib! Tiisinder af Menne sker dnrbtc og alt for — cn Sølomine! 100 Agenter 0tiskes til at folge: Blinyans Barker. 6n Pragtudgave, med ca. 150 Jllustrativo 1 ner, i 10 Heiter i Svartformat. Priv 50 St. pr. Hefte. Praktis! Rådgivere Råd og Anvisnger. Sundbrdølære, Ccege* bog. 385 Sider. Pris $t.KO. Skandinavist Kogebog, Den eneste jtogebog, berfætlig cr inbrettet til Brug for skandinaviske HuSmsdre i Amerika. Pris inbbunfcen $1.00; bo smukt Bind $1.25. Chr. Treider, 157 W. Jnciana St., Chicago, III . Boston One Price Cloth ing Store. 2, 3, 4 & (i Academy of Music. x Minneapolis. Fire store sammenhengende Butiker, Basement eg Afklædningskammere —soltte med Klædet. — Skrædderatbeide, Hatte og alslags Herreubstyréartikltr, til ufæb- vanltat billige Pelser. — P . P. Sbenbs (te, fkendinavtskSalgsmand — vil gjerne se fint Benner og lover en reel Behandling. StPanlLMiiiiieapolisJernbanetih Sle Paul, Minneapolis & Manitoba. Hoveblinjen fra St. Paul om SBtlmar og Brccfcitribge til St. Viucent 338 Mil til Fifbets Lanbtug. Hoer Dag Hllbt. Søndag. A f g a a r: Vestgaaende. St. Paul 7:40 FM. Minneapolis 8:20. Wil . mar 1:40 E. Pk. Bridvnridge 8:10. Gtvndon, 10:15. Crocffton 1 :- ' 0 F-N . A nf om m et: SDitgaornde. Crook- seton 12:15 F M. Givndcn 3:^5. Breekcnridge 6.45. Wilinar 1:20 E.M. Ptinneopolio 6:35. St. Paul 7:10. Fergus Falls Division: HoerDagundt. Søndag. Be ftg aa- ende. Fra St.Panl7.00F M Minnea polis 7et0 F.M . St. CloudH.2n F M. Alerandria 4.00 G. Pl . Fergus Falls 7.45EM ftgaaende: Fra Fergus Falls 5.30 F M . Alerandria 10.20 F M. St. Cloud 2.55 E . M. Minneapolis 6.20 E.M. St. Paul 6.35 G M. Train well. Minneapolis vg St.Paul lager omtr. j- Time og A f g a a r: fra Minneapolis 8:00 10:45 F.M . og 1:45. 4:40 og 6:35 E.M. — St.Paul 7.00. 7:40. 9:10 F- M. — 12:00. 3:10. 5:45. 6:20 S. M. Ankommet: Minneapolis 7:35. 8:20. 9:45 F M. 12:30. 3:45. 6:20. 6:55 8. M . St Paul: 8:32. 11 .15 F.M.2:15.5:10. 7:10 S. M Northern Paclf c. Depot ved Enden af Sibley St.; Bil- let-og Fragtkontor 43 Jackson, St.Paul. Vestgaaende Afgaat. 6206M 700RM St.-p-ul 7 00 CM 7 40 IB. Mlnneapolll 10 10 CM 10 50 5$M BauiRgpIts. 1 16 FBI 1 40CBl Bralredtb 7 40,VM v 52 E2» Gtvndon , fl (XI FM 10 25 CM Moorhead 815FM10«,6B1 Fargo 830SM Fargo 7i:.CM Bi, narck > 200CM Xuluib 100 CM N.fP .Iuncilon Dligaaende Ankommer 6 406M 7 5.-FM C-JOCMI T nr.Rdlt 3 lOCM 4 15FM I? 41'CM I 30,rl'l 6-XgSt 6 4-16M 6OfrSM V20EPI ti 00 3M ClBjtM 12 »)CM lonogNt To daglige Træn sotladet altfan St. Paul og Minneapolis, undtagen Lørdag Aften og Søndag Morgen. Palaer Sleeping Catø paa alle Nat- træn mellem Fargo og Minneapolis. Passagerer Ver gaa fra St. Paul eller Minneapolis om Aftenen, toger Ticket om Morgenen i Fargo vg ankomme om Aftenen til Bismarck. Fra Biømark cr tre-ngentlig Forbin delse pr Dampskib med alle Punkter ved Missouristodcn cg pr. .etnge med Dead- wood og Blackhills. itl nneapolisÅ St Louis .Jernbanen. ny Linir mellem Minneapolis, St. Paul ogChi- eag 0 cg til St. Louis. Uden Boilgbvtte 28 Mil kortere end nogen anden Linte. Afgaat Ankommer (undt.Send.) (undt.Mand.) St LouioCrprefs 1:5563)1 11:10FSM Mired Piiimeav. 7:00FPt 5:206JH &Ptarriamdnnet. Dmaba Grprefsv. 3:30EM 11: tOFDt Piired Minneap., 7.0UFM 5 .05EPI SLbiifBearLake& D111utb og Stillwater. Stillwater 2:30GM 8:55FM Hoffliit & Gray, Skandinavisk og TYdsk Apothel Hiornct nf åB.rihingtou Aue. og 1st Abe. S. Ubvalgte inebicinske Redder og Urter paa Lager, tilligemed de mest ublanbedc Med teiner, Mating, Sæbr, Toiletgjenstande og alt andet til Forretningen horende. Fie fl f Varer direkte indferte fra Europa og lil ufædvanlig billige Pelser, da vi kim fælger for Kontant. Farmere og Landhandlere bør se vore Vater og forhøre stg om vor Priser fer dc gaa andcitledø. Seminariet tar her stne Medicinet. (i. W. HalfTS €0. Anbefaler sig til Befolkningcu af Pliniteapolis og Nofbocsten (om bet ælbfte, storstc og paalidrligstc Dry Goods Hns i Nordvesten. Ordres fra Landet og Ubcnbyes, for Prover eller Barer, eppebe- res med Prompthcd. (fmaite Oljen og (fhv. (si. Kcuurt), Norsk Handelsexpedit. 301 303 Nicollet Ave. Minneapolis, Mimt. Holm K. Olsen. 307 Washington Avenue. S . Photograph. 307 Har taget Billeder af de fleste Synodené og Konferenlsens Præster og Proses sorer. — Alle Skandinaver vil anbefale ham. Dc bedfte Vifttk ert til 82.50 Dustnet. :t$cr & Ci. A. Ucland, (hicago,>Iilwaukecd:StPau1 Banen. 3 Train dagligt til Chicago; to Train dagligt til St. ilouio og ftanfaé Cttv. ‘Undt.Send. 7 ui dt. Verd. undt Mand. Chicago Crprefø (River Division ;) Af- gaar fra Minneapolis: 11:35 F.M . 7:05 E M. -St.Paul: 12:35 og 8;05 G. M . Winona: 4:42 G. Pl. cg 1:20 F. M. — La Crosse ^Chicago Tid) 6;3S C. M 3:00 F- M. og ankommer Cbieago:7.00F-M.og4,U.M. PrairirduCbicnTrainetaf- gaariraPlinneay011e6:3uFM. 6t.Pa ul 6:40F- M. eg connecter med Hastings og Datotabanen for Vest- gaaende. St. Louis og Kan f ad City E x P re fø afgaar fra Minneap 0- l1e 8:20 6. M. St. Paul 8:30 G. M. D tv ato na Accomodation af® gaar fra Minneapolis og St. Paul 4:10 G. M . irainne m.ll . St. Paul og Minnea polis afgaat fom felget: Kra S t.P a u l: 6:10. 8:40 oa 10:5 F- M. — 1:30- •4:10. .0:30 8^0 E. Pt. FraPlin11cap0li0:6:30.8:15. 10:00 *11.35 ft. M . — 1:50. 5:15. 7:056.M. — Tagrr omtrent 1 Time. George HuYn & Lo. — Apotbcf. — Handel med Olje og Maling. samt alt andet til Drugfoeretning hørende. No. 123 Nicollet Avenne (ligeoverfor Posthuset). Minneapolis. Vori Maal er ITebraska, thi der lan man forffaffc fig et g 0dtHzem. Af m Landbevilliiig pna 2,800,000 Acs. har Burlington og Missouri River Jernbane, felltab tolgt I,600,000 AcS. til 15 ,000 Kami. lier, men har enbnu til Salg 1,200,000 Aes. godt Farmland, bvoraf 800,000 AcS. belta- aende ved Platte-Floden. ftzlgcø for $2 a $4 pr. Acre paa 10 Lars Kredit og» p6t.Rente; bet cr et bil tigt hjem. Midt mellem Jcrndanejorderne ligge ettimu 300,000 Acs. gobt RegjeringStand. der erholdes ifølge Homcstcad og Preemption Lovene tor at bebo og bvrtc bet; bet et ct frit $iem. 6ao« bant Land faaeø i Madiion, Boone.Antelope, (Breelev, Howard, Sherman og Ballen «ountirr. Pamfiettter ralle ©progl-g *ort over disse Jorder sendes frit elter vygtvcn «brrøfe. OptYsninger samt Prislister cr- holbeø hos Prof. T. Lndcrlon 2and Dept. 8 .&M.« .« . Omada, «cbr. 212 Nicollet Ave. S. 212 Hatte, allestagg fra de billigste til de fineste. Fine Hcrreartiller Foervekk. Peltekaaber, Peltøkeaver, Muffer cg Handskcr. — Smagfulbt og solid Arbeide. 93illige Priser. folds & Griffith. 206 Nicollet og 207 Hennepin Avenues. (Bunk tvcrtigjennem Blockeu.) Ptinncapolis. Har nu del storste Lager i Nordvesten af Gulvtepper, Matter og Linolimn. Hvide Gardiner og Rullcgoedtiicr. Nlj. Hundrede ivrffjctligc Mønstre i alle Sorter $epp.r cr fabtiferet sari fill for vort Lager eg sindes iffe i nogen anden Teppcbandel i Nordvesten. A. A. pond. 35 Washington Avenue Svb. 35 Ounc og Kogestovc ! med alt dertil horenbe. De steste Skandinaver tjolte ster. Godt Arbeide og billige Priser. J3P Ter cr fvenff Clerk. Sorundrct Firma. fUrhbribc, UlTjitnll cg istanb at fælgc faa billigt at cnhver til findc Befparclfc ved at kjobe efter mine Priser. Tieren cr selv Skandinav. JohnEvfiic, S' » >
Show less
-
-
Title
-
Folkebladet January 1880, Page 06
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer Folkebladet. Minneapolis 15be Januar 1880. Pvosesforf,olibet begynber nu at komme mer og mer op i Dagen og med større og større Alvor ut gjøre M'mv poa Folkets Interesse. Det bli ver cftcrbnnnbcn fuldt Kart, at der virke lig cr Sporgsmaal om Stole eller ifkc Stole. Og...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet. Minneapolis 15be Januar 1880. Pvosesforf,olibet begynber nu at komme mer og mer op i Dagen og med større og større Alvor ut gjøre M'mv poa Folkets Interesse. Det bli ver cftcrbnnnbcn fuldt Kart, at der virke lig cr Sporgsmaal om Stole eller ifkc Stole. Og staar dette torst med fuldt Alvor klart, saa tror jeg vort Samfmtdv Menigheder cr beredte til at stemnte. Personer, Protester, faaret Forfællgcligtlcd og Meningsforskjel i det fiuaa hetyde intet i et saadantSpsrgs- uiål. Og med Ret. Thi uor lutherske Stivtes Fremtid, vore dyrebare Bønis aaiidvtigv Belfsorb, og uort Samfunds indre st rott er vigtigere end alt faadant. Og jeg tan ikte se bedre end at ber cr alvorlige Omstæitbighcdcr, Hvor det er enhver retsmdig Kristens Pligt at se bort fra blotte Formaliteter og parla mentariske Regler, ihvor vigtige de ellers kon verve, for at forene Hjerterne til endrccgtigt Arbeide ber, hvor en hellig og dyrebar Sag virkelig staar paa Spil. Og det fan ikke godt negteø, at saa er lilfertbc her. For det forsto cr nu Stolen iaar som ifjor faa futd, at vi nu ikke kan modtage flere Clever. Antallet cr omkring 100, og bvt er futt med den yderstc Vansletig- tjed ber fiudcs Runt nok for disse i Bsavdiiigtlubbcil. Scmiuariebygningcn rummer i det hoicste fun 80 og oi har tveréovcr Goden umattet leie en stor Bygning, hvorfor vi betaler $20 om Mamicbcir; ben cr nu ogsaa futd. Der cr iblmtdt uort Folk en stigende Trang ut lunere Optqsning, og der ndgnar >lald til mange af Guds Amtd grebttc Mgtinge at ofre sig i Herrens Tjeneste. Botuder iffe dette mere end atsiags Jnd- ueitdinger og Beftagctfer og jpaltetongc omterige Avisorkiktcr'? Skal oi yise de Unge bort, font bante paa uor Tør? Believer ikte Samfunbet og Menighe- derne alvorlige Guds Tjenere? Paa dett anden Side har vi hm attfor bitter Erfaring for, at det og saa i denne 3ng er lettere at riuc neb end at bygge vp. Enten det tut cr Landets eller de kirkelige Forholdes Stylo, — m en ber skal fnnre lidet til for at vætte Mistil- tid: sleipe Ord og nabenbnre BagDaffet- , i w sottes nt vinde mer Tillib blnnbt mange Foil’, end aiuorligt og ufortrø dent Arbeide for Guds Sag. Og de mest tvæpbhare Aoisffrioerier har ofte mer. Btrfumg til at fjoltte Interessen ivr Guds Sag end be bcbfte Arbeids- fmgtcr til at gjettopvette dett. Det har innlcdc-5 vist iig ogfaa for vor Skoles Vedkommende og det er noget af bet tmlgitv ved dette Korsets Arbeide. Ter tones heller ikle ot være fleet negett Forandring heri endnu. Der skal tun ben allerriugcite Jitbvcubittg til for at mange Foil ialtfatb ftaudfer med alt Bufe for Stolen og siger f om saa: ,,ber cr saa mange Avisartikler og Strid, vi vil ittt vente og sc, hvorledes det gnnv. " Oil imens dc venter lider Sko le», Var det ifkc bedre at sige: „tind os f.’vit sætte Skolen paa fast Oirunb, saa fla! vi siden fe. " Og bc stuldc se, at Avissfrivniugcit snart fik en anden Lyd. llagtet alt hund ber blev fubjfribcrct ert va iiommcv, og trods dc $2000 der bivo taunt, ev ber endnu iffe iudfommet nok til at betale Proses sorer ne op til Rutnav*: dc har endnu tjoer omke. *100 tilgode. Nanr dertil kommer, at den engelfte herrer eftev Zamfundets Be- flutning ifal lmmes paa famine Mnnbc join dc øvrige Proiessorer, at vi har måttet laattc af Skolekassen over $130 til at betale ham, at Halvaarsrenterne paa det fibftc Laan fnart cr forfalbne, faa fer det iffe meget lysere ud til Aars- modet end bet gjorde ifjor. Sfal der ba atter gribeS til Loan, saa er de nær værende Professorer ialtfald ilke sam- vittighedstofe nok tit at fortjætte under samme Forholde font før. Ingen fan negte, at Sagen saaledes er alvorlig og at Sporgsmaatei om „S f o l e" - eller „i Ne Slot e", ligger nær til. Jmcnø gaar Protcftifrivcrierne for fig i dct vide og brede indtil det rent vaiioigc. Jffe ot dct i Længdcn kan gjøre Stade; tverimod; der er Menig- heder iom med velberaab Hu har ventet for at se, om der var nogen Grund i Protcsterne, og fom nu har begynbt Jnb= samlingen. Men bet synes mig, at bc iffe inbebær bet Atvor, iom Omstæn- dighedcntes bctænlelige Bending gjor ti rav paa, og at de istebetfor at tage Haand med i Arbeidet heller tægger en lille Sten til Byrden, jaameget mere, fom senere titfomnc Dptqéninger maa stges næjten at tage hver Bund udaf Setve ben oprinbelige Paaftand, var allerede i og sor fig noget haardtnitfen nemlig: at saasom AarSmødet havde udfat Brofessorfonbssagen, faa var de lo Korporationerå Dpforbring tit Me* nigheberne at indfamle Professorfond, et Overgreb intob Samfundet, som vitde medføre jeg ved iffe hvilke sorgelige Fsiger. Mett ttaar bet nu er oplyst, at hele P rofcå f orløns f agen var ndfat af Aavsmodet, og der ingen Pugtest kom mer mod at indfamle Proscssorlon, sna rere fra selve de Protesterende, en ind= trængenbe Dpfordring at arbeide al- vorligt for samme, saa er det idetminbstc lidt inkonsekvent. Dersom det er Aars- ntøbets Værdtghed bet gjælber om, saa man den efter Protesternes Argumenta tion idetminbstc fuldt faa meget frænfes ved Opforbring til at samle Prosessor- løn som Professorfond. Ved Sibcit deraf har Chieagomenig- ljeben besluttet sig til at stytte og repa rere sin Kirke, hvilket ialt vil koste $6000. Deraf ønster be at Samsundets Menig- heder skal bidrage de $4500. ©agen har ille engang været fore paa Aars- modet. Jffcdestominbre udgaar der til alle Menigheder i Konferentsen Eircu- lærer og "cards", med Anmodning at tage Sagen under Behandling og rap portere, om bc vil dcltnge i Jndsamlin- gen og hvormeget dc tror at funne t)de, — just netop som ved Prosessorfonds- ind)omlingen, — bog med den Forskjeli at i oocnnævnte Tilfælbe har Samfun det ikke engang tilfat en Komite, og Pengene gaar iffe til Samfundet men til.en enkelt Mcnighcb. — Der fan intet indvcndes imod, nt den ene Menighed hjælper den anden i Trang og Nød; men at Qtøforbringcn til at indsamle $4500 udgaar netop fra ChicagoMcnig heb, hvis „Kreds" siges at have prote^ i steret mob Professorsondsindsamlingen, forbi Anrsmødet ikke sik Tid at behandle Sagen. — bet er idetmindstc lidt inkonfc loent. Men bet cr endnu ikke alt. Bed Wise marmødebi 1877, ittdfom ber fra dett seloiamme Kreds, der dengang kaldtes Stoughton-, nu lidt formindsket, Chicago^ fredfen, enstemmig Opforbring til Konferentsen at oprette ct Professorfond paa mindst $40.000 . — Bor gormanb, Past. J. Olsen, giver den en Anbefaling, der i faa mett vegtige Ord ogsaa pan nærværende Standpunkt giver Proses- sorfondet en kraftig Støtte, og som der for her anføres: Formanden siger angaacube Profes- forfondet: *„ T)edvar vel en let Sag at motivere et storslag af fao uomtvifte^ ligt*) stort Gavn; men et naiiffctigcre Sporgsmaal cr det, om Konferentsen har nogen rimelig Hb sig t til at funne gjemtemfore et sådant Forsiag for nærværende. Dette maa denne For samling bedst funne afgjøre og jeg lag ger det derfor i dens Haand at fatte en Bestemmelse eller ikke. Sagen er af stor Betydning, og kunde den fremmes, var derved vov Stole filret fin bc) tanbige Extst ense, mciv neffeligt talt" (Aarsbcretn. '7 7 Side 23). — Tet var paa Grundlag af dette For- flag og Anbefaling, ber havde aabnet Sporgsmaalct, at Pastor Glassen i Stoughton indbragte J. A . Johitfens Prosessorfondsforslag, der gav Anled ning til Dannelse af nærværende Komite og Sagcns FWtlæggelse i Minneapolis. Om jeg ilte tager Feil, var der oed Minneapolisimidet ingen af den nuvæ rende Chicagokreds, der opløftebe Mun- ben til Sagcns Fremme. Naar nu denne Kreds — fom det heder — iffe alene iffe taler Sagen, naar Anledning gives, men for formelle Sporgsmaalo Skyld endog protesterer naar Menighe- derne begunder at jamte, og under andre OmstændigHeder derved let kunde have afstedtommet Stade, jaa falder derved visselig meget af dct Bærb bort som ellers lunde tillægge» Protcstcrne, og det hele fynes let at glide ned i Klasse med .. points1- i en Dcbatforening. Tet er derfor det synes mig i denne Tiefiission at mangle bet Alvor, iom Sagenø helt ige Vigtighed lræver. Hvad Clear Late-M ødet augnar, da har vi med Flid undgaaet at berøre det. Tiden vil vise i hvilken Forstand det tar et Ubtryt for „K red sens" Stemning. Men af de Praster fom ledede Modet er nogle ialtfald faa noto risk uvillig stemte mob cn eller flere af Profcssorerne, at vi iffe sinder det ftemmende med keistelig Visdom nær mere at gaa tnd paa dette Emne. Et Brev ledsagende cn Beslutning fra FertileMenighed bvernebe, viser, iror jeg, tilftrætteligt hvad Fxugt den Sæd fan bære, som udjaaes. Jeg fynes heller ber trængtes lidt Opmunt- ring for Professorernc, om be stuldc bc* holde den rette KjærlighedS- og Bis- domsaand under iaadan Kamp. Jøvrigt arbeides der fremdeles jevnt. Fra to eller tre Menigheder er mod- taget Underretning, at dx iffe vit famle ProfeSforfond, eller er berimed. St. Ansgar Menighed erklærer ganste tørt, at „dcn iffe finder fig beføiet til at bel* tage i Dprettclfen of Prosessorfond sor Konferentsen. " Og dertil har ben jo * ) Udhævclfcme gjortt af os. fulo Ret; thi den hører ikke tit Konfe rentsen. Det staar da lim igjen nt vide, ont nogen fro ben Menighed deltog i de stærle Bcfluininger i Clear Safe Mødet. Alle andre Beretninger tyder ellers paa en mer levende Interesse og en al- minbetigere Tilstuining. Og endnu engang stal vi leegge til cn indtrængcnbe Opforbring til olle Menigheder at be handle Sagen og inbberettc Udfaldct til Professorfondsfomiteen. Der er nu noget over 50 Menigheder, der har dannet Komiteer og paabegyndt Jnd- somling. „ Postkort" med Angivende af den indfamlede Sum, vil blive ubfcnbt i divse Dage. Nogen bestemt Sum ind- samlet fan derfor iffe angives. Dog tør Summen trygt scrttes tit opimob $15.000. — Men der er endnu ct langt Stytte frem til 50.000 for vore 270 Menigheder. Imens gaar der stille og ubemærfet Arbeide for sig nede iblanbt dem, fom fun Herren fjenber. Jeg tror at ogsaa i denne Sag vil gndfrygtige Kvinder og Kvinbeforenittgcr ubfolde velsignet Birk- somhcd. Eit from Kvindc i Minnea polis har dannet cn „Femeentforening"; hun er nu fnart fævbig med sin Bog; saa vil hun hjælpe en Søster, for hvem det gaar lidt mere traadt? 2000 saa- banr.c Kvinder uilbe gjøre hele Summen fuld. Men mer end Sum og Penge cr be Suk og Bønner ber nmbtomtring bæres frem for Skolen og dens Arbei dere. Det er Graadens lldsæd; og den har sin sikre Forjettelse. Sven Oftedal. Cm tfonfereutfens Professorfond. ftandere med iffe for tidligtiat have sendt sine aarlige Bidrag. De har yift gjort det, og anjer derfor Skolens Understet- telte paa ben Maobc for ot være not faa proftiff. Men lad da ogsaa be andre have vor Mening. Jeg har feet den Mening ubtalt baadc nu og sor, da der var Tale om et Lærer- fond i den norske Synode, at ber vilde være store Vauskeligheder forbunden med ct faadant Fonds Bestyrelse. Her- paa svarer jeg, at har vi ille blondt os Dygtigned og Rcdcligl)cb nok til ot be= styre ct forholdsvis lidet Fond, saa har vi heller ikke Dygtighed til at vedlige- holde en god Stole. Men at ytre faadant er virkelig cn ligt. Om alle Menigheder gjorde bet samme vilde vi have nok til Professor fond og endnu 50.000 tilovers. Vor Menighed tilfsorer iffe formelt Konfe- rent)en> men da vi sympatiserer med dette Samfund og tillige betjenes af cn af dette Samfunds Præster synes vt os pligtskyldige at hjælpe til faa langt vi reelfer naar Nodvenbigheden froever det. Og vi fan ei være enige med dem, font opfatter den faa ofte omtalte Sam- fltndsbefliitning saaledes at den cr gioet i dett Hcnfigt nt lægge Hindringer iveieu for Jndsamling af Fond i dc Meniglje- der, fom derfor monne fig bestemme. Da vilde jo Samfiindsbcsiutitingen uærc et Brud paa Menighedernes Selobestem- Her g^liesret. hvtilet efter vor Formening in Mil- . 'kile ' Fornærmelse mod oort Foil. v „„ Skoler i Landet, som har Fond paa Mil- Tute bor taalcé i en fri Menighed. lioncr og be bestyres not saa godt. Kan i Ja Gud bevare baadc Samfundet, vi iffe bestyre nogle Tufittder? — Det | Stolen og Prosessorerne og lader os vanskelige ved dett hele Sag cr at faa ' alle som cn Mattd være med og sætte Fondet. Siden gaar dct not. Og jeg Stolen pan saft Grund i Pengesager, moa tro at vi soar dct. En alvorlig i Ter cr vel ingen Grund til nt laste Bestræbelse fra Sagcns Venners Side : Prosessorernc fordi dc have sat sig i vil fore til Maolct trods lidt Mobbør. J. A. Johnson. Tet har i hss Grad forbauset mig, at Nogeu t Samfundet lunde optrædc mod JndiantliugcH af et Professorfond. At de, der gjør dct, er befjælet af Uoilltc mod Samfundet, mod Skolen eller det, iom er meget verne, mod Oplosning, cr der vist Ingen, som tror; men har Modstandcnte ovcetænft, hvad de gjør? 3sor er vift Jugeu, som fortæutcr dem i, at dc iffe oil bidrage til Fondet. Jugeu har Ret til at bable dem, om dc ikke gjør dct. Men der er Mange, som meget heller vil bidrage engang for alle til Lærernes Lønning end at yde aartigt; og hvorfor slal ikke de have den samme Ret til at forene sig om ot danne et Fond, tiden Opposition, som Modftandcrne har til at understøtte Lærerne ved aarlige Bi drag? Har Modstanbernc ooerteruft, at de gjør sig skyldig i den største Intole rance oed at nægte Andre Retten til at bidrage til ct sådant Fond. At det kunde folde nogen Lægmand ind at negte Nogens Ret til at yde til Fondet, tror jeg neppe, ttden forsaavidt at Oppofitio- nen er grimdet paa Misforitaaclfe. Dett, som efter modent Overveielse negter Nogens Ret til at bidrage, fan hm tære drevet af den Ufordragelighedens Aand, iom hos Geistligheden i saamaiige Aar- bundreder har bæret saa fkarpt fremtræ- dende. Præsternc tilfjænipebe sig uind- stræitlet Myndighed over Samyittighc- derue, en Myndighed, som dc saa nydig vil slippe. Mange er opdraget i den fulde Odcrbcvisititig, at denne Myndig- heds Udovelse er taltfald for cn Del nøduenbig for Folkclts Bet, og mon bør dømme deres Ubtalelfer og .handlinger med denne Opdrogeljc for Øie. Men i dette Tilfælbe forekommer dct mig, at Retten til at oprette et Fond cr saa klar, at jeg ilke kan forstå, hvorledes Nogen kan mobjætte sig den. Tet er aldeles ligegyldigt, hvad Samfundet» Bestiiming er. Samfundet bchjmer ilke at have det allermindjtc med Fondet at gjøre, dersom det foretræfter faadon Frcmgangsmaade. Vi vil iffe tvinge Samfundet mere, end vi vil tvinge noget enkelt Lem af famine. Skulde ct gond bltoe famlet og Samfundet iffe vilde have noget med Bestyrelsen af bet, cr det ikle noget i Veten for at Fondet bestyres af Hdernc sclv. Men lab dem i Guds Navn faa Lov til at bidrage som vil. Jeg liar endnu ille set cn eneste På stand fra Fondets Benner om, tit nogen cr pligtig at bidrage til Fondet. Det paastaaes, såvidt jeg ocb, fra alle Hold, at matt pligter Bidrag til Skolens Op- hold, men Maaden overlades ganske til Aderne. Det er lun de, der har op- ' traadt mod Fondent, der oil foreskriye Maaden. Jeg for min Del tror ikke, at nogen jaadatt Kristole fan bestaa her i Landet oed frivillige aarlige Bidrag, og eyd- mtndre trives. Tenne Mening grunber jeg paa Erfaring. Saa vidt mig be ljende, cr der ikke i hele Landet ett god, trivelig fri Hoii'kola understøttet efter denne Plan. Saalænge Grimdlæggerne lever, fan det paa en Maade gaa, men Begeistringen for den taber jig efter- haanden, Penge til Lønninger kommer ikke og det bliver umuligt at faa bygtige Lærere, gode Biblioiheker, oidenstabelige Apparater osv. mangier og Skolen doer hen ester en jygelig Tilværelfe. At Dere norste Skoler stuldc blive cn Undtagelfe fra Neglen er aldeles urime- ligt. Den alt saa, som modfætter sig et Fonds Oprettelfe, modsætter fig ogsaa Skolens Beftaacn og Irivfd, enten det er Meningen eller er. « Nogle mene, at det er sortidtigt at famle et Fond. Om dette kan der være delte Meninger. ( Jeg tror doa, ot man burde have begpndt før. Men under enhver Omstændighed bør man forføge. Kan man ilte lønne' Lærerne ordentligt pae m Maederfda bør man sorfFge en anden. At dei iSe er gaaet godt med frivillige aarlige Bidrag ved Jeg vil dog stet inc bebreide Fondets Mod- Fra Follet. Disse Brede og Meddelelser crc ind- tagne og lignende ville iiidtagc» i Bladet, efterfom de cre skikkede til at faste noget Lys over ben kirkelige Stilling iblanbt vort Folk, særlig med Hensyn til Stolen og dciV foreliggende Fondssag. Red. Til Bestyrelsen vedAugs- burg Seminary. Sumner, Barron Co., Wis., f Nov. 1. 187li. s Bed et Menighcbsmodc afholdt den i 27dc Dftbr. 1871) ai Fnabcrg Menighed, : (b. af H. Z. Huid) bled dev af dennes i Press! gjort Opfordring til nt reise Penge til Professorfondct; men Menig- I heden fanbt sig iffc befoict bevtil, da man ved Gjennemlcrsning as Martin Shirley's Bog cr lommen til bet Re sultat, at ber iffe forvalte» rigtig med Samlandets Eiendom, og vi ouster cn Redegjørelse gjemtem , ‘, 5lanbinnueil" over hvorledes dct forholder fi^ med dette. Det lunde mnaffe være i fm Or den, om Prof. Oftedal vilde soge at fri gjøre sig for enkelte af dc Beskyldninger, der forekommer i Shirleys Skrivelse mob ham, og lade Åtvitteringernc for Stolens Gjeld lomme for Lyset. Komitec: Christian Nilsen, — Andreas Fossuin> David Jolfen, (MM-OtsouT-^ C. Pedersen. Spldsen ogsaa for denne Sag. Hellere burde ogsaa de Protesterende tage Haand i Hanke med og lægge Stcnc til Byg- niugen. Tilstuining cr bet Dor Bøn til bor fjære Gud at han maa krone ben pna= begyndte Jnbiamling med Held, saa Fienderne maattc bestjemmes. Bethania Menighed d. 10. Decbr. ’ 79. Ole C. Bartncs, Mcnighedens Sekretær. Fertile Menighed! Tcn 20de Ter. 1871 '. . Hr. Prof. S, Oftedal. NaadeJg Fred! Paa et i Fertile it. cv . litth . Menig- heds afholdt Mode, beit 15de Dee. 187l>, fattedes folgenbe Beslutning: Fertile Menighed uil og fan iffe nu, fainlc noget Professorfond. Bi tror, nt ber hvor Fond samles, bør vet bestyres af Mcnighcbcu og iffe af Samfundet. A. M. Osvold, Mcnighedens Sekretær. Til Faabergs n. e. I. Mø nighcb, Wis.! Mcnighedens Skrivelse af Iste f. M . har jeg modtaget. At Menigheden pan sit Moved cn 27de Oltbr. iffe har kunnet beslutte sig til „nt reise Penger til Professorfondet", derom har jeg i og for fig intet at sige. Men deu Grund, Me- iligheden anfører i sin næonte Skrivelje, til dette Afilag, har hoilig forundret og bedrøvet mig og viser, nt Menigheden iffe med Opmeerksmnhed følger vort Samfunds Anliggender; thi havde ben det gjort, saa var den ifkc fna uoibcnbe i den Sag, ben her udtaler sig om. At tro paa Shirleys Bog, cr nær sagt uoær- bigt for cn kristelig Menighed, efter hvad ber offentlig cr oplyst om denne Mauds Sandhedskjcrrlighed. Pros. Oftedal har forlængst ladet dc omhand lede Kvitteringer komme for Lyset. Ter blev endog pan Aarsmpbct i 1878 ncd- fat en jpeciel Rcvisionskomitec for at gjennenigaa de hcr omhandlede Regn- (faber. Denne ubfprtc strax sit Hverv og fmidt Rcgnslaberilc noiagtigt l Orden, og dens Rapport har været offentliggjort i «Lutheraneren" . Forresten er dct iffe Prof. Oftedal, men Board of Trustees, hvoraf l)an ku it cr ct Medlem, ber «for valter Samfunbet» Eiendom" . Hvis Menigheden fremdeles fftildc fastholde den Mening, at Samfimdets Eiendom iffe rigtig forvaltes, vil bet blive den» Pligt ak påvise,, hvori dct Urigtigc beftaar: Mcnighedens Skrivelse oversendes til Board of Trustees. Herren bevare os alle i sandheden! Med veillig Hilsen Form. I Olsen, En Mattd ved Navn AubcrS KnubfcnfraWebsterCo., hari cit I Artifel i „@kanbinavøn;'ubtalt sin Til- ! flutning til Brosesiorfondeiagen, men : beklaget at saavidt han forstaar er ber j iffe ret Besparelse i Seminariets Penge i affærer, og undres over at der afGjelds- indiamlingen blev brugt $4,000 til For- I bebringcr. Bar det iffe pantide at alle som aloorligt vilde tænte over biéfe Pengeaffercr, fik fat paa Rcgiislabcrne )som er revideredc af ett dertil af Kon- ferentfen ncb(at .Komite under mit Fra vær i Norge og som er let tilgjengelige, da dc indeholdes i Folkebladet No. 6, hvor der er gjort Rede for hver eneste Cent som cr kommet ind og betalt ud oed'Gjclbsindiamlingcn ? Tet gjør virke lig ondt at ellers velvillige Folk iffe britger jaanicgeu Forsigtighed i Bedøm melsen af Andres Pengeregnstaber. Sven Oftedal. Til Folkebladet! Til Underretning baadc for dem fom arbeider for den store og gode Sag og dem, som lægger sta paatværé for den, vi mener nemlig Jndsamlingen af Kon- ferentsens Professorfond, har vi her i Bethania Menighed, Grant Co. Minn. , ; allerede subskriberet* til Professorfond i $100 og tænfer ot naa sorend oi giver 1 op $125. Dette er nu ingen stor Sum; men da Menigheden beftaoi- af fattige Nyserlero og hm har 25 Kommunifanter faa maa oi bog stge uden at rose os selv at $5 paa hver Kommunikant cr upaaflage- Tillad mig Hr. S . Oftedal, i al En fold at sende dig ttotjle ligefremme og frihibsigendc Ord, thi jeg kommer ikke ; med imigrende Tale som om jeg vilde i behage Mennesker, men alene Gud iom prøver vore Hjerter. Dog cr dct ikte af urett Hensigt, ci heller med Svig, men alene nt panpege og om mullgt at over bcuijc ben ttjuude og ufri)tcligc Aatids- rctiimg som gaar igjeimcm deres Strse verier* Jeg maa spørge om dct cr Jesu rene, tibmyge og kjærlige Siitd, som drev dig til at skeive dct hvad No. 5 af Folke bladet havde at fortælic. Cr iffe dets Jiidhokd ct beflagelsesværdigt skjult Wrci'fccnberi, lctsindigt, baguasleiidc, gudvbeipotteligt Produkt, ev dct at vise sig som ct Mønster paa gode Gjernin- gér, fund ulastelig Tale, saa nt Piod- staiidcrcn maa bcffjæntmcs, paa det at Gud maa æres i alle Ting formedelst Jcjuin Striftum hvem Wren og Piagtcn tilkommer, cr dct at vogte den Guds Hjord fom i ffulde have Tilsyn med? i lede efter dct fortabte, styrke dct svage, I lage dct jyge, forbinde det sonderbrudte ; og sore dct iordrevne tilbage, at paa- miudc bc ustlffelige, trøste dct midmo- i dige, ophiælpc det strøbelige, verve lang modige mod alle? )aa at de arme Sjæle j timde blive ubrytfede tigefom af Ilden, (jadenbe endog den af Kjødet befmittebe rt jortet? Xtjerrc Sjæli cr I Verdens Satt jaa vaagn op og styrt de: ourige som vil do, sect cn Trompet for bin Gane og giv tiar Lyd. Raab af Struben og spar ikke. Forkynd Israels Fokk deres Syn- | bev og mit Folk deres Cucrtrædcltcr. j Prcrdike i Tide oa Utide, overbevise, ! itraffe og formane imd al Langmodighed 1 og Lærdom. Alle vibc at Sabucccrnc fore oild, men sieve cr bet som ilte ljender Guds ; Jidrcrft at lose os fro Synden i disse fo-_ ’ domittiste Tider og farifæiffc Onditab, disic Leieiivende, join iffe oil arbeide i Kristi Bingaard, men staar itjjæt alle dem iom tragter efter den trenge Vei, join igjeimcm mange Trerngster gaar ind tif vivet. Jeg uil ilte sige mere end bede, at Z griber t eders Bann, og kjcn- ber om J itle have Hjod og Blod, lab da Samyitligtjcden domme og sc om ikte Hcluedeø Bred cr eder nær,jan J betnmc CniDcndelic, ctiers have i selv ofjagt Tommen over eder, at i crc Miitmast; , thi eders Ptantetje tommer ucl til at gro, og om Morgenen tommer eders ' Sæd til nt grønnes og blomstre, som cn deilig «lint, men i jfal hoste Tynge paa Svagheds og den ulagelige Smertes Tag. Tersom dc var iubfattc af Gud da sørgede de Nat dg Tag over Cnbiltu beit, men nu ligner dc mere den store Hore sont sidder paa bc mange Bande, font havde ct Bægcr i sin Haand, fuldt af Bcberftyggctighcder, og i stal vide med hoi Rost, at dersom nogen tilbeder Ty ret eller dets Billede, og tager dets tfjen- demærfe i Pande eller Haand, at sam tykke eller bedrive Synd i Ord eller Gjerning med Hykleri, han drikker af Guds Vredes Slant, og pines med Ild, hois Rog skal opstige i al Coighed. Og at udfige haarde og ukjærlige Ord, til fine Medbrødre, som dette her: „Aanbe- lige Tramp", er i Sandhed iffe Kristi Sind; thi den fom drives af Guds Aand, han nise det ved god Omgsængclfe, fine Gjerningcr i vis Sagtmodighcd, og en Herrens Tjener bøt det ikke at stride, men at tære mild imod alle, bekvem til at lære, istanb til at taale ondt. Fremdeles j en Arbeider cr sin Løn yærb, men naar i benytter Gudsfrygt som ct Middel til Binding, som ProfeS- jorfondssagen tlarlig beoifer, faa give Gud at rei mange maattc fc dette og holde sig fra Eder, og heller firæbc efter Helligheo uden ynilten ingen stal se Herren. Derfor er det paahde at prøue Aanbeme om dc cre af Gud; thi hyer Aand jom beljenber Jcsorn Kriftum at være kommen i Kjødet, er of Gud. Men d'sse Verdens Hsikirleliae, Antikeiftne, ' besvære sig med Anordninger som oel have Skin af Visdom i fetygjort Dyr kelse og Ndmyghed og oed bet, nt Lege met ilke fpares og iffe holdes i ALre til Kjødets Mættelso. Thi disse Hoveder dømme for Sfjænk, og dens Præster levre for Betaling, og bens Profeter fpaar for Penge, dog forlade de sig fast paa Herren, figcpbe: er ikte Herren midt iblaudt os. Saa oil jeg til Slutning bede nt di ouerucicr disse Ord og prøve bent ved den hellige Skrift Bibelen, og fe om dct iffe cr dets Grund. Det Gode tillcegger dc Gud Wren for, hvilken dct kommer fra. Saa beder jeg at bi snarest muligt, vil lade høre fra eder. ASrbødigst A. M . Osvold, Fertile P. 0., Worth Co.. Joiua. Den 20de Dee. 1871». I Til Proft S. Oftedal! Guds Naabe og Fred. Da jeg nu har modtaget og læst baadc No. 0 af Folkebladet og den sidste Lu theraner, og det in ed Interesse, iao fan jeg ikke afholde mig fra atter at skrive . nogle faa Ord til min fjære Broder for at lidtryffe mine Tanker angaaende hvad der mest tales og strives om, nem lig „Prosessorfond." Giver jeg mig til at dømme om denne Sag og hvad Ud- fald den tan faa, efter hvad der sorst og almihdelig falder mig i Øincne, og som er mest overensstemmende med min egen kjødelige blinde Fornuft, faa maa jeg nok sige, at bet ser ganske umuligt ud — ja da skulde jeg nok overtale bande mig selv, og andre tit at ophoi'e, baade med at tænte og bede og arbeide. Men jeg har sor sagt, og tan ogsaa tatte Herren for nt han tsar givet mig i barn lig Tilled at-være og forbiiuc overlabt til ham, og da ved jeg, at hvad jeg tevu ker at bygge er gnmdlngt paa den eneste urokkelige Klippe og saaledes gjort c.t god Begundelfe. Hvad da saa forresten uil ffe.-dct overlaber jeg trygt til Her ren selv at^lian fait gjoré efter fit Behag. Hvad vi nu møder a f Modstaud og Uvillie bet er ljvab vi iffe maa forbauses og blide uedflagne over; tvcrtimod_ bør vt paa Grund deraf mere iurigi fortjætte baadc i Bon og Arbeide, iao velsym ogsaa ledes tit' at mere flart ■inbfe, at Sagen cr Herrens og at dct er for ham og til hans ASrc. De ved feitt bedre end jeg, at det ser ikke iaa ganste lyst ud for os til nu at faa noget . Professorfond, .for at vi fan faa fat vor Stole paa ett sikker Fod, og at dette vil volde Dem ntegen Bekymring dct cr vel vilt, men jeg vilde faa gjente nt de ffulde bære helt baadc glad og tryg; thi om vi iffe har jaatnange med oS, forn vi har imod os, saa har vt bog bet .ille• største Gode: Bi har Herren paa vov Side. Ja, det cr forunderlig!, ri alt, som baadc gjores og tales, hvad enten det cr mod eller for denne Sag, saa kommer jeg dog mer og titer til dett Bishcd. Især er dct overalt stort for mig at tænte paa nt vor Frelser siger: „Dm to eller tre af Eder bliver enig om cn Sag og J beder, da jfal dct vederfares Cder." — Hvadsoinhelst I bede Faderen ont i mit Navn dct vil jeg give Eder. Tette er bor Herres Jc}u Kristi Forjættelfe og den horer os til. Der gives nok af dem, font har mangt og meget andet at staa paa, og lægge til Grund for fin Pan stand, naar Talen nu cr om Professor fond, men lad os blive fast ved vort, og jaa skal vi faa se om cn Tid hvorledes bet gaar. Cm vi tænfer os til ct op» rigttgt Arbeide sor ot fremme Guds Rlgc, og at bet stal gaa frem uden Modstaud og Kamp og Strid, iaa tænfer vi aldeles Feit. Thi paa den Maade cr dct aldrig gaaet. Pastor------ var oppe hos mig idag og fna sik vi tale tidt ogsaa om denne Sog. Hon bad mig hitfe Dem. Han og jeg er helt enige om Professoriottd, og jeg cr glad for dct. Det gaar ogsaa ret godt baadc i C. og hcr. Nu har vi faaet iftand en tiden Arbcibssorcnutg of Kvinder, og De skulde fe, hvor net og jæimt alt gaar for sig. I ct Hus fan jeg fan se en Sjorte, og gaar jeg til et andet, jaa fan der være et Par Strøm per, og jaa gaar dct, dct ene Stytte bliver ferrdigt og solgt og ct andet paabegyndt. Har vi da paa cn Side megett Mob* uittie, iaa har vi ogian paa eit anden Side det modsatte. Folkebladet har faaet Plads i hvert Hus, paa et nær, ber har jeg endnu ikke faaet Tid tit at gaa men derom skal jeg strive engang senere i ligcn. Herren være hos Dem. Deres hengivne A. I. Den 14de Decbr. '7i». Hr. Redaktør! Farmcrlivct cr ct enssormigt Tilba geucnbcnbe til bet daglige Slid og Stab og do man paa ben Maade let er ndfat for at blive inbestuttet i sig ictv cr cn liden Udjtugt forfristende baadc for Le geme og Aand. Saalede s befandt jeg mig den 3die December paa en Tur tit Minneapolis. Jeg brugte Oxeskyds til Granit Falls. Derpaa bar det afsteb med Jernhestcn og Forandringen med Hensyn til Befor bring var let at moerle. Kl. 6 Eftm. ankom jeg til Minneapolis og overnatt tebe paa St. Olafs Hotel, ct Sted, jeg vit anbefale til Reisende. Dagen ber ester besaa jeg nogle af Byens Mcerf oærdigheder, men. ftyrebe fnart min Gang mob Augshj Sem., Maalet for mm Reise. Det ligger i ben sydlige Del of Byen paa en fumt Forhoining. Cn velvillig Expressmand staar mig til Tjeneste, og om nogle Minutter er jeg ankommeu ber, medens mine Tanker DEFECTIVF PAftF
Show less
-
-
Title
-
Folkebladet January 1880, Page 04
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer lllnancds-ltrotlibe. Amerika. I Stilwater Slaveri ev on Fange Clark, bleven fkubt død of Bngteii for Opscetsighed. Han gav ham :> Minuter at nblube Befalingen at gaa til sin Celle, og da lean fremdeles nægte- de og viste Tegn til Mobftand, skjvd han Dam givimcilt Hjertet....
Show moreDjVu hidden text layer lllnancds-ltrotlibe. Amerika. I Stilwater Slaveri ev on Fange Clark, bleven fkubt død of Bngteii for Opscetsighed. Han gav ham :> Minuter at nblube Befalingen at gaa til sin Celle, og da lean fremdeles nægte- de og viste Tegn til Mobftand, skjvd han Dam givimcilt Hjertet. Det figes at et licit Fængsclsopror derved er hinbreti da der fun cr 17* Bogterc over 25(1 Fanger. — Gov. ogSenatorRanv ten a f St. Paul cr nbnævnt til Krigs- miliiitcr i stedet for sMc Crarct) som cr . bleven Hoiciteretsbommer. Dette lom mer joi» en lille Ski) part Gnu. Pills- bnry'v Ubfigt til Senatoiffnbct. — (ti rant fortfættcr sin Tnr i Amcrila; tinH liar nu beftigt Cincinnati, Philadele phia, Pittsburgh og Louisville, og siges pan fin foveftaacnde Reuse til Mcyifo at uilte jc inborn adskillige Byer i Syden, e!)vov han for eiidel Anr siden bnr pan et 'giillste andet Wrindc; overalt modtages ijau med dett største Begeistring; J Philadelphia modte» han as (50.000 Mviiucilcv. Der tales endog om at op- ftlllc ham f om Prcrsideut med Bayard titer en anden Demokrat som BiceprcssU bnt. Men bet vilbe være Ruin for Politikerne om Landet skulde blive euigt. — Pait. v>jortnfdennovileSnnode ev dfgaaet ucd Døden. — kulden steg i . (ivoofiton, Miun. tilsas(Grader un der Nut, Fahrenheit, ben 24de Decem- ber—Camcvoii afPcitsylvania er to even Formanb for beit republikanske ' Ralionallomitc: det tover bedft for W rant, dcruæst for Sl) erm au og I lader livet tillage for Blame, dioini- •rfs.i nar alt tagt Fcldttogeplnu: det cr I godt in v.vre ude i Ttdc: men dette er I uii oglaa louligt tibligt. — F. Z.Gjeld | cv l December sormindsket med 4i Mill. TollarS. — J Konfaé blev ! en tVt' .md m)iig dræbt af cn Mclcorstcn. I - inaif ield cr meb Aftlamntion no: j iiu’.lvvct tilXh«rmauS(ssiorsoiger i i icdt-liet fra Ohio. — Bid lit ells | ! Dau Forslag til Forandring i Reg ! Irene for Prersideiltvalg bestemmer \ !'l.udt audet at iiaav cn Stats Stem : me vv ombioputerct flat Sagen fore ta-ggvs .vvivitcrct hvis Atgjøvelie dog ton ttlsiidi’iattes ved forenet Bejlutniug of Stongresseitd to Huie, - iigciom be ogiaa liar Ret at udfafte om disputerte Stateré Stemme. Repubti :.merne jyiics at Temofratcvne inter uildciiigt feein med ..states rights-1 i dc.uiv Sag: dot cv fondt. — Tc F. S. lic I e Export i Aarcr 1878—7i> liavde sil Bmdi af ; 1 r Mill. Dollars, liyoraf dc hi iaaliridte Bomiilditatev udsorer ;:tc mindre end 162 Mill. Dollars, i'vodllltioiicil nf Bolttuld uaiti 4 Mili. Batter, i 71* A Milloit mere, og uaar dertu kommer, at Bomulden iaor loiter 11 Cents Pundet mod 7 ifjor, og > at den nye Spindcmnttiue, Clement anartment, dev ipiuder Bomulden i uiv o.ia Aqcrcit oil sorogc Btrrdicn med 1:111$)it 25 on . icr det ifte ud til nogeu Faihgtid i Slidsta terne. Jnbsorfeeu "ni 2i)dftatcrne ev fun omtrent 4.5 Mill. £ollnr« og deer blir nltiaa igjeit cn ganske valklkt Ballanfe as 100 Mill. — fø r ecu bo e k-A rbeider Partiet, som det taides, holdt den SdeJan.konueittion i Waihiugion. Dennis Sicarne9 ben calisornifke Demagog oar ogiaa til stede og holdt en Talc fuld af livid og Gildsbefpotfclse: ben blev mobtagen meb bedooeilde Bifald. Hvvedindholdet . alle Talerne uar at Partiet mart var m.rgtigt not til at uælgc cn Præsident, ug al naav dc oar fomuc fnalangt, iltilde liver Maud fan fan mange Penge Han tiildc. Let cr iffc at undres, at mange vtldc mere nted paa bet! — G l eva t0- ^ vente i Chicago cr fan overioldt at Stflming nf Moruonrer fra Nordvesten invften gattffe cr inbftiUct.. Det cr ct nyt Trail nf dcu kolossale §>vedegamb- ling. — Af 160.000 Huie i Philadelphia •tgcv 1211.01)0 at være pant fatte.— Ten irske Llindagitalor og Medlem nf Par- liamv-itd , Parnell reiser nu omkring fra Stab til Stad i Amerika og taler be [tatlets F tel ænbcv* Sag. Hoved- fotmaalct for linns Birtsomficd er, at dc jovgvligc Htismandsforholde i Jr land stal ophorU idet Husmcendenc gives Anledning og .frierIp at tjobe fine fniaa v ivaarbv til Odd og Cie. Parnell finder i Amerika ftor Sympati og rig Pengc hjerlp for fit sorlnmgrcbc Folk. — J Maine blir dcr itinet to Legislature!’ og to Guvernører; iaadant oar for fun brugcligt i Louisiana og andre Sydsta ter. Tet jlines font Bcrdcu cr fnub jitndt. — Hole Gn1dintportc.it i 1870 er 8:; Mill.Dollars. — lidis0NholdeMl yaa endelig at ovenraffe Verden nted sit eliel trifle L ns; der mangler dog * endmi uoget lidet paa Fuidkommenhed. Norge: H 0 ften fan ester be ind- fomuc Beretninger kaldeS ct flobt Mid- detsanr. Men dev vil Sparsommelig- liedtil. v •- havvfaugstenharog- ina give! alminbcligt libbuttc, men da Priivruc cr fnldnc blir Loddene jmaa, og for mange blir det iffc greit at Hare tig Bir.tercn over. — Cn Gaard- maitdv!0ncfraGraydaliStram debann er/indsat pna Sindfygcnjolct ester i Aitsald of Foryilbcthvb at have brerbt to af fine Born. — OhlenfehL- gets 100 Vlarsfest cr bleven fcirct paa ilvrc Steder i de nordiske Lande. — J Bergen er man nbffiltigt «tronblet" nted Mcth0diiterne; forft holdcs dcr stort Tisfuéiionémode, hvor lutherske Præstcr udviller note Methobismcn* Btldsorcljer; derpaa reiser Melhodift- præften sig og jiger, han vil ifte indlade sig i Kive mad, han cr tun lommen for at vidne om Kristus, — og dermed gaar han. — Dernesst holder Methodistente en Bafar, og faar flere og mer værdi- fulde Gaver cud Solheimsvigens Bedehus, hvortil fem rige lutherske Menigheder bidrager. Der cr Klage- maal over dettefærgelige Forhold, men Jngen synes lomme paa, at Magteslas- hedeu ligeoverføfiBetternc • ligger i ^Statskirken." Giv Kirken fri, og den fan nok forsvare sig felv. — I Øftenfjø i Hardanger cr man „gene- ret" nf Grundtoigianerne; Prcesten og uogle andre vil have Skolehusene stengt for dem; — det stal hjælpe! — dcr urna dog oærc stor Afmagt i Statslirlemag- teu uaar den griber til udvortes Tvangs midler for at betjæmpe åndelige Bild- farelfer. „Ten frie Ptenigljcd" med Gudsordet og Børuclærdommeit iblandt sig kan nol tage vare paa sig jelo. — Her i Minneapolis f. Cx. cv mange Tise finde 'Jiorste, tre lutherske Menigheder, og fuldkommeii Fribed. Pi vcd uæstcn ikke af hverken Mctyodistcrjetlcr Gruudt- vigiancre at sige. — UtrelTlint. Gjem item 4 laitge-Arttfler lommer det itorskc „Fædrcland^ til det Resultat, at Me itighedenS Iudflydelse paa Prerftevalget f kun uilde medføre Skade og Ulykke. NB.' Det ev ba ogsaa cit Statstirfcprest som stinncr, ogGrundtanfeit i Argumentntio- ucn synes at urerc: „det er Synd at binde Mutiden paa Oven som iervifer. " Fra Fyresdal i Moland (T()clcnmr- fen) cv i bet sidste Tiaanv ilte mindre end 5 Bondegutter bleone Studenter. — Bjørnstjerne Bjørnsen og ben itorskc Konge skal urcrc fomuc i ct Slags Ugreie. ' Kongen siges at have " dealt fig uforbelagtigt. out Bjoritfcn, og det synes iffc Tigtcren om. Sna nu skal bev være Fare for cn Jorbitnns etler idetmiiiditc en cnropceijf Krig. Pen udenlandske Presse behandler Sa gen alvorligl. Bjøntien cr nu ogiaa dømt i 50 Kroners Mnlkt for grov Mund eller Injurier mob .Stand, thcol. Sandberg. Ulnftcit fontmev sjeldent olcitc.— Til cn 3n11igf0r- itatibcvp0jt iKristiania havmeldt jig 88 fAnssogere; — dec man bane mange fattige. — F Norge faudtes oed Ubgnngcn of 1875 2.581 Fabrilcr med over 45.000 Arbeider. — (in ; Ma n d blev fvnlt nf Lampevs i Litga- I ven pan ct daitst Slid i.Siviftiania Havn. :—Lyncl)i11rjiN0rgc: PaaNordre j Land forter ((cl cn Pige at være bleven fan ubarmhjertig pidifet pan den bare j Rl)g, at him im ligger fug og tengelig- S gcitdc. Husbonden mistæjifte hende for j at have ftjaalct nogle Stytter Suffer tit j Maffcn, og medeus to Tjenere holdt hcitdc, bod han en treble nf flea til,, j hvilket deune gjorde, ianloengc Ijnnovledc, j inbtil Sfindet flættgebes nf den ulykke lige Pige. Bobdclcn tor nu ilfe for- I lade Hu set nf Finest for Lunchjustité. — I Paa Sa itdntrS nær Stavanger bleu' I fontys iuduiet et uyt Bedehus med j 1100 sibdcitde Pladje. Huset bleu kali ! bet Cl im, 2. Moicb. 15. 27. tom ogsaa j tagdes til Grand for Judvielscssatcit , af Pastor Oftedal. — Forhenværende i theol. Professor ved Kristiania Uiiivcr- I si tet, Dtetrichsou cr aigaaet ved Dodcit. I — J M 0 Ss har Bedehuset maattet j opgiue fit Bo til Striftcforvnltning pan j fdhstnb af cn Gjeld paa 2—301K) Spb: ; Flotiirfegjeld!—FN0rgc harmatt ! yidtii opvarmet Jcrnbanevogitcuc meb j — Flasker, hvilket imidlertid, — hvad I ber var rimeligt nof, — befittdeé utile Trcbsstillcttdc. — Pna Criaavdeu Rod oed Fcmføcti cr funbet rige FcUfpatler. — Cn Batar for dett fchreubcrfke Mission illdbrngte 3300 .il vonar. — Paa Lcsieslogen var den 1ste Decvr. 32 Graders Kulde, — og god Rtipcfnngst. — Paa LevangerMarfcd solgtes Hefte fvn fr. 2—400 . Sverige. Joh» C ri tjo 11, den deromte 1 Amerika bosatte Cylinder, si ges at vtrvc tiltæuft cn Stilling i Sve rige font Minister io'r Sotnitsailliggcn- dev, hvilken Stilling hatt har afftaact.— Tet er paa Tale gjcimcm Rigsdagen at beftiltte cn Nati0na1be10n11i11g forN0rbcnij01b. — FraSfara og Jønl0 P iH g berettes om betydelig Aficrtning af Landvproduktcr og gode Tiber for Farmerne. — Tet mest ud- brebte Blab i Sverige, Tage 11S N ti* heter har mellem 14 og 15,oiH)Abon- i — Bed sidste Oskar S dag blev 230 I Personer, mest Embedsinanid, b e 10- I re rcbc: nltformange ’Blomster! — JSbcrige jaavelfsom i N urge cr ! ber Bevegelse igang for nt inbfore B c I fkyt tel test old for at ophjælpc dc inbcitlandile efabrifer, fanledes font i fan inrgelig hoi Grad allerede cr Tile fælbc i Amerika. — J AlingSa0S I fros cn Manb nylig thjel. — B0x- gerligt Wgteff0b synes nu un i dcr visse Betingelser ot blive tilftaaet I Personer tilhørende Statskirken, navn - ! lig, naar de itle ere bobte eller fon si r- I merebe. Pion Statskirken tilhøre dc I ligegvdt! — Godseieren Carl H a nu j mur i Halland ffjenfcbc ved fit Soltka I bryllup fr. 4,fKX) til Vaisenhuset i Hal- I land. — J l i ddcionlln bleo Jernbancto- i get opholdt 4 Timer paa Grund as j ftærlt Snefald. Danmark Folfcillingsmanb Jens j Bir! cr bleven idomt 500 ilroner# ! Mulkt og Sogene Cmfostnillgcr for i errerorige Ildtatclser mod Ministeriet j ved*en politj.sk' Tale i Rigsdagen. — Trampuæfc11cttiltnger i forum- I ligende Udstrætuing i Danmark; vcb- j lommeudc crc mere eller mindre paa- trængende i fine Tiggerier, driller op de Penge, dc erholde, og noar be blir for gamle til at „trampe", maa be for- : jorgeé af det offentlige.— Prins I BaIde m ar mobtogcsyi Bcstindicn j med alle mulige Slags Festligheder. — Socialist Harald Bir i x har nu ud- tjent (in Tugthllsstraf i Horsens. Nu stal han have ,ilidt simpel Aæugsel" fom Cftertaft. Tet er ikke greit ot væreSocia list i Danmark.—K 0 it g e n og Dron ningen har bcsogt Hoffet i Berlin j og siges at have udrettet store politiffo Ting. Et har dc dog ifle funnet gjøre: dc har ilke funnet bfttæge deres Svi gerson, Hertugen of Hanover, til at op* give sine Fordringer paa dette Land. £>an forctrætfer den «hertugelige A$re" for de mange Millioner, det saakaldte roelsiste Fond, der vilde overlodes hål for Afstaaelsen. — CnSpaafone er i Kjobenhavn bleven anholdt of Politiet. Der mangler nu hm en Hekfepreres. — JVeileby sigescnFifferat være ! myrdet. —Jon Siguds 0 n den | befjendte islandske Politiker og Arlivar | cr i Kjobenhavn aigaaet ved Doden. — ; Ct tatrigt,Følge of dc ftørste Notabili- : tetev fulgte hanø Lig titGarnisonsliifen. ; — Den 10de Dec seiredes i Tins Kirke den 12te Aarsfeft for den danske S0- j nmndsnlissiion. Girlen var ovcrftjlbt. i Missioncn har nu Stationer i Hull, London, Newcastle og Hamburg. Europa og andre Verdensdele. Betydelige Oversvømmelser i U u g a r 11; sonlmestcder h«r Folk nmnttet sidde 4 Dage i Træcr og paa Tage for at frelse i Livet. —Street ihitde over tjele Europa; I dette i Forbindelse med ljpic Kornpriser 1 maa gjøre Tilstanden alvorlig til Bin teren. — En nitdren irsk Agitator i ! Brennan cv avresteret og sat under Til- ' tale for Oprør. Han havdc nof sagt, at | hver Maud burde have sit eget Stytte | Land! saa cr det ifte nt undres over nt bet bøimobige England fncb ham. — J j S cl) lesion (Prensen)trncrHungerSiiv- dcit over 150,000 Memtcster. — I j Frankrig er dcr bannet ct nyt Mi- ! uifterium af det moderate Venstre. Det I er et Skridt mere til at fæftnc „Repu- btifen". — J Stott q nd cr Ct Trern | meb orntr. 100 Passagerer goadt 'tvers- | igjcnncm den storartede Bro overlay, og forsuundct i Botgernc. Cn Crfait sigC» nt have bræffet Broen. Cfternt Mont Cenis Tunnellen var frcrbig, ev nu St. Gothard Tunnellen langt frem skreden, og det cv iffe nu Sporgsrnaat om Mulighcdcit af nt grave j c r n.6 a=. | ite1111111e(1cn gicnncnt Atpcrnc, men Spdvgémantet cr nu, hvor og booV- nmitgc? — Dcr er nu for Atvor Tale om cn Jcr.nbaitc gjeuncm Ørkenen S a hara. — Zor forsto Gang fibcu dcu tndftc ft rig og Kommunen cv nu be frau ike Kamre after iammentrnnbtc i | Paris.—K0ngAlf0nf0 nf3pa- ^ri c n blev nylig ffiidt pan, men unbgit 1 jFarcil; den ime Dronning har Janet ' epileptiske Aitfalb fom Følge deprff: det yr iffc litnger nogeu inMmdelses- 1 værbig Stiflilling nt være Fyrste i Eu ropa.—Bismarffigesnt væreder belig }i)g; det hindrer imidlertid iffc, nt lian og gamle Gortschakoff, den niSfiifc Mantflcv, fortfættcr meb fin diplomatiske Strid og holder Millioner of Follo Liv ogLykkeisineHaand. — FAfgl) niftan har Fottet, som be engelske Grobrcrc behager at falde Rebeller, alter og nttcr gjort kraftige Anstrengelser for at drive de ubudne Gjæftcr ud, og trods alte Scicrtctrgvamer fra Gen. Roberts, cv dcr betydelig Wngstelie i England. — J Frankrig cv foreganet ct 'Ministcv- ffiftc, fom Bismarf og Tydsttand ikke slat spues godt om. Gnmbctta siges at ftaa bag. Chili og Peru. J Stidamcriko tig ger tre saakaldte Rcpubtifcr den ene nordenfor ben anden: Chili, Pen» og Bolivia. Om disse figes, at Chili er fattig og betaler sin Gjeld, Peru cr fot-. tigt, lnaiicv alt hvad bet kan, lover Gulv og gromte Skove og betaler intet ; Bo livia cv fattigt, lnnncr faalccngc bet faar, I lover intet og betaler intet. Disse ultjli i felige Lande, dcr har cftciiigncr dc en- ropæiffe Lande i Statsgjeld, froebe de ifle runde inbtngc fin rette Plads blaudt de ciuilijercdc Lande uden ogiaa at have lidt Krig. Og da de. alle gjerne ville liave Penge jan lctvinht som muligt for at betale sine hyppige Reuolutioiier, fom be op nt slaae om uogle Sølvminer paa Green sen mellem Peru og Chili. Ct M ompngni fra sidstueevnte Laud havdc nf Pent fnaet Lov at drive bem og aika lagde en Jernbane bid. Pion da cn ny Regjering font op sammesteds, vilde den tage Pengene iclu og brev Chilierne occf. Tcrof opfont dcr Strid. Bolivia gif sammen med Peru, men angrer viftnol allerede derpaa. Tet venivianske Pant- serskib Huassca gjorde forst iørgeligt Judhjig blaudt Chilierne; men fornys blev bet overrasket, skamskndt og overgi vet til disse ; demerit blev ct andet Stib laget; endelig blev cn Fæstning Pisagna indtaget og Peruvian erne ouermindne i ct Slag. Damernc i Perns Hovedstad logger mt sitte Smutter sammen til et nut Boitticrffib! Tufinder af Mcmtc- ffer bræbic og alt for — en Solvminc! 100 Agenter onffes til at jitlgc; Bunyans Bcerfcr. En Bragtu'gavc, med ca. 150 Illustrative ner, i lo Hefter i Mvartformat. PriS 50 Ct. pr. Jpéfts^. Praktisk Roadgivcr. Raad og AiiviSngcr. SundhedSlafe. Cage- bog. 385 Sider. Pris Klikjo. Sfandinavifl Kogcbog, Ten eneste Sogebog, der ferrlig cr indrettet ttk Brug *for ikaridinavifte HuSmedre i Amerika. PriS inbbundcn $1.00; do smukt Bind $1.25. Estr. Treider, 157 W. Znclana St., lihicago. III . Boston One Price Cloth ing Store. 2. 3, 4 & 6 Academy of Music. Minneapolis. Fire store iammenbengende Butiker, Bafcment eg Aftlædningekammere —ivlttc med Kleder, — Skrædbrratbcide, Hatte og alslags Hereeud styrta rtitle r, tileufæd» vanligt billige Priser. — P. Svends r B, standinaotfkSaigsmand' — vil gjerne sine Venner og lover en reeUvehandting. St PanlLMinneapolisJerubauelld St. Paul, iltlnneapolls & Manitoba. Hovedlinjen fra St. Paul om Wiimar og Brcrfmridge til St. Biueent 338 Ptil til Filsoets Landing. Hcet Dag llndt. Søndag. Arg a a r: Vestgaaendc. St. Paul 7:40 F-Pt . Mitmcavolis 8:20. Wil» mar 1:40 S. Pl . Brvdenridgt 8:10. Glyndon, 10:15. Crootstou 1:20 F-Pt- Ankommer: $Z)ilgaacnde. Crook* fton 12:15 F- M . Glundon 3:55. Brrekcurldgc 6.45 . Wtlmar 1:20 E.M. Pliimeopolis 6:35. St. Paul 7:10. Fergus Falls Division: Hver Dag undt. Søndag. Veftgaa» ende. Fra St.Panl7.005 M Minnea polis 7.tO FM. St. Ctoudl l.2n F M. Alrxandrfa 4.00 E Pt. Fergus Falls 7.45 E.M OStgaacnde: Fea FergusFalls 5.30 F M . Alexandria 10.20 F M. Si. Cloud 2.55 E. 211 . Minneapolis 6.20E.M. Sl.Paul6,35G M. Train mett. Minneapolis og St.Paul tager oinir. 1 Time og Afga a r: t*ra Minneapolis 8 ;00 10:45 F. M . og 1:45. 4:40 og 6:35 E. Pi. . St.Panl7.00. 7:4U:9:lo F. M. — 12:00. 3:10. 5:45. 6:20 E. M. Ankommer: Minneapolis 7:35. 8:20. 9:45 F M. 12:30. 3:45. 6:20. 6:55 G. M . St Paul: 8:32. 11 .15 F. M. 2:15. 5:10. 7:10 S. M . Northern Pacif c. Depot ved Enden af Sibleu @le.; Bil- let-og Fraglkotuor 43 Jackson, St.Paul. Hofslin & Gray, Skandinavisk og Tydfk Apothek Hjornct as Washington Ave. ost 1st Ade. S. Ubvalgte medielnske Redder og Urter paa Lager, tilligrmed de mest ublandede Med tein er, Maling, Sæde, Toiletgjrnstande og alt andet til Fortetningen hørende. < Fliste Parer direkte (ndførte fra Europa og til ufædtanlig billige Priser, da vi fun fælger for Kontant. Farmere og Landhandlere bør fe tort Varer og forhøre sig om vor.- Pilfer flr dc gaa andetstedé. Seminarlet tar her stue Medieiuet. * 0. VV. Hale & Co. Anbcfaler sig tit Befolkningen af Minneapolis og Nordvesten (om det ældste, største og paaliddigste Dry Goods Hus i Nordvesten. x Ordtes fra Landet og Udettbyes, fot Prover eller Barer, eppede- rc8 med Promplhed. Emails Cljcu og Fstr. (i). KkuneY, > Norsk Handelsexpedit. 301 & St Louis Jernbanen. iso litnie mellem M in neap ali 6, St. Paul og Elf- eag ø eg til St. Louie. Uden Vongbvtie 28 Mil kortere end nogen anden Linte. Arga ar Ankommer (undt.Send.) (undt.Pland.) St LcuicCtprefs 1:55GM ll.-lOFPt Ntired Minncop. 7:uOFM 5:20EM &PlarriamJunet. Omaha Expreivv. -8 .30CM thiogm Lit ired Min neap. , 7.00FPI 5 .05EM WbiieBearLakeL Diitiith eg Siilhv ter. StlUivatvr 2:30GM 8:558901 Halte, allestags fra dc billigste til dc fineste. Fine Herreariiiler. FoerVerli Peltckaaber, Peltskraver, Muffer og Hai,dsktr. — Smagfuldt og solid Arbeide. Billige Priser. Foltls & Griffith. 206 Nicollet og 207 Hennepin Avenues. (Butlt tvertigjennem Blodeni) Ptinneapolid. Har mt det største Lager i Nordvesten af Gutvtepper, Matter og Linoliuut. Hvide Gardiner og Rullegardiner. NB. Hundrede forskjellige Mønstre i alle Sorter Tepper er fabriferet færlfilt for vort Lager og fiitdrø ikke i nogen' anden Tcpprbandcl i Nordvesten. A. A. Pond. 35 Washington Avenue Sud. 35 Dune og .Sogcftotic nticago.lIilwaukfc&SlPaul Banen. 3 I rain dagligt til Chicago; lo Train da al sat til St. 2euiø cg Kansas Ciiv. ‘Undt Send. v ut dl. Verd. undt Manb. Chicago Express (River Division \) Af- gaar fra Minneapolis: 11:35 F-M . 7:05EPi.—St.Paul: 12:35eg8.05 C.M. Winona: 4:42 E.M. cg 1:20F.M. - La Crosse (Chicago Tid) 6:33 C. M . 3.00 F M. og ankommer Chicago: 7.00 ft. M. og 4.0<) B. Pt. PrairieduCbifnTrainetaf- gaariratVlinneayo1i66:30FM. St. Paul 6:40 F- Pk - og ronnceirr med Hastings og Dafotabancn sor Vest- gaaente. St. Louis og Kansas City Grprcf0 afgaar fra Minneapp- Iio8:2uG. M. St. Paul 8:30 G.M. Oiv atonaAceomodation af gaar fta Pliniteapo116 og St. Paul 410 E. M. Ztaiiie c null. St. Paul og Minnea polis afgaar font felger: Fea S t.P a >i I: 6:l«i. 8:40 og 10:5 F. M. — 1:30 *4:10 5.30 8:30 G M. Fra Minneapolis: 6:30. 8:15. 10.00 *11.35 F M . — 1:50. 5:15. 7:05G.M. — Tager omtrent 1 Time. George Hlthn & Co. — Apotsiek. — Handel med Olje og Maling. samt eilt ådet til Drngsorrctning hørende. No. 123 Nicollet Avcnne (ligeetetfor Posthuset). Plitmeapolis. Dc stestc Stnndiimbcr tjolsc her. Godt Arbeide og billige Peiser. Der ee foenit Gleet. gorandret Firma. Hirkbride, illljitnll «fe illnlrs er (giterfelgerc af det befjendte Bogpandeis* firma Beau. Waud & iSo. ofl fortjetler dets Bog- og Papiefvrretiiuig i mt et større Scala. — Saavet Btittk fotn ovtige Be- Ivemmetigbeder er uduidet, og der joresi»- deS beftaiidigt, baode "wbolesate o . retail' et fioit Lager af Skoleboger. Regn! kav S- boger, ' flatioitarv", Zapetev, Rullegartmter, Porlretrammer o. f. v. o. f. v. 125 Nicollet Avenue, tigeoverfor ’tiofihufet. Minneapolis. Choweu <$s Brljant, De <11(11, paolilellgfle oz billigste Abstract - Agenter. Office: No. 8 Johnstons Block, ligr- overfor Nicollet House. NB. Hoer TranCfer gjere8 nu sot l2| Cents (fostede før 5 Cents). Sfje- ber, samt Kjøpekontrakter udatbeidré billigt. Norsk Sagfører/ 210 Wafhiuglon Aoenue Syd. S. A. Qvalke 219. Washington Avenue Syd. Minneapolis, fljolicr og filgcr Land , Wlseonsiii eg Iowa. - Seetger og bytter Laud ig Lotter. MvdtagerPenge til Udtaan mod bedfte Slags Sitterhed. — Udtaan er Penge mod Sikkerbed i opdyrket Land. — Agent lor Chieago St. Paul og Mtnneapolid^ern» oalteitS ila ud i West Wisconsin, —-ledger ogfaaFernbalietasedifydMinnefotaog i noid Iowa paa billige Bilkaar. Holm U. Ikerwoock. Bogbinbcri. 123. Nicollet Avenue. Minneapolis. - - - - - Minn. Alt tik Sogbindrrirt horende ndforeS gøbt : pg billigt. — Bcgtrykkere paa Landet, ifra:» ; ster og andre, fom pavcBogbinding at ubforc, j gjor vel i ot forbore sig vin Sdertvoods An« I fer. — Beger kan modtages og sendes pr. I Express. — Sherwood har skandinavisk Arbeider. — F- L. Johnson & Co. — gtlbrif. — wholesale og retail Handel. Dore, Aiuducr, Blinde, Moul dings, Brnikcts, Trappe, railings ote. storefronts, Diir- og Bittducå- farmer, Kirkestoler o. f . v . Hjornct 3dic St og 3bic Avenue Syd. MinneapollS, — — — — Minn. Wholesale Handel. G. Better. Sabrik. jllabesvarer og fcerdige . (tlffber. 4 etazeS Varelager. 121 e»L 8. A «. R. R. Omaha, «evt. 1 Hause & Tnbis. Handel med Sflltoi alle Sorter fra het fineste og eie- gonteflc til bet simpleste. — BiOigt, folie og fmagfulbt. — No. 245 Nieollct Avcnne. Minneapolis, Minn. Leonard Day L Soné - Manufacturers of * Lumber, Shingles L Lath. Office og Tomt: Hjørnet af 3die Gade og 6te Avcnne Syd. Minneapolis, Minn. W ' rnr- Æ. U.T.E. Handel meb fnrbigc blader. 210 Nicollct Atc. 211 Henncpin Ave. (Buli! tvertigjennem Bkotfenet Holte, Huer, vg allrflogS Herrearlifler lie'T# Kofc cr nu Bogstarer fom alle crc sortroligr med i Minneapolis eg Om egn ; Alle ved, at ter cr gode Varer og rimelige Priser. — Vor Høst- cg Vintet Stock er nu kanfke sterre og mer moderne end noget ondet Hl|0 Best for Chicago. — Det er skandinavisk 'Salg6mand. — Boston Square Dealing Clothing-House. no. 2, Fence Opera Honse. Fhvdige Kloder, Hatte, yarr, Grate Furnishing (Woods etc. etc. Min Varebeholdning er nu en af be fterste og bedfte i Minneapolis. - ftolbet faste Priser; men ved et helvigt Jnotjso af mit Lager, tr -eg island at |oélgc faa billigt at enhver til fiuve Btfparclle bcb-at tjebe ester mine Priser. Eieren er felv Skandinav. 3»h» Bustle, eitt. •;i?
Show less
-
-
Title
-
Folkebladet January 1880, Page 05
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer Udgiver: Sven Oftedal. Pris: 25 Cents Aar et. Naar 5 Exemplarer eller mere betales for mob cn Olaug 20 Cents A argangc n. Til Norge 35 Cents Slargottgcn porto frit. Alt Folkebladet vedkommende kan adbvcsserce: Entered at the post office at Minne apolis, Minn., as second...
Show moreDjVu hidden text layer Udgiver: Sven Oftedal. Pris: 25 Cents Aar et. Naar 5 Exemplarer eller mere betales for mob cn Olaug 20 Cents A argangc n. Til Norge 35 Cents Slargottgcn porto frit. Alt Folkebladet vedkommende kan adbvcsserce: Entered at the post office at Minne apolis, Minn., as second-class matter. loUteblodfl Folfrhlodct, Minneapolis, Minn. — ^—jj— Maanedsblab for Skolen og Folket. — Ubkommcr h»er sidste Onsdag i Maaneben. Inuunt, /«80 Noftr No. 5 . For advertising rates, etc. address : “FOLKEBLADET”, Minneapolis, Mis» rt'oltcblnbcts tHundfluc 1879. (i'll ton Oucrfigt over BerdensstiUin goii i det fovlobne Aar, oil især for dom, join like have Rand eller Anledning al folge notere 'med Togene Historic, målte flume tjene torn ct orienterende iv.VagvVhl vg Gmndlag til Bcdom ' lih'i-' v ai Fremtidens Udvitliug. Ten medivlgcv derfor dette torste Nummer - .r " volkebladet" for 1880 i al Cnleined. ■ Bort adoptcvcde Feedrcland, „d c for • - t-d e Stater, fan se titbage paa ijcnvundilc Aar som det glædcliflste '\ \ nnirøadtnngsfuldeste siden den store Bovgwtng. Tenne ledfagedcs nf ett Ooeviriomiudie ai taustige Penge og v ;r> Spehilation og en nnøtølig og ale mindetig Overdaadighed, der nodven dlgi'!:- ut a rt maattc faa et yoldjomt lildageflag.' Tet*lom ogiaa gjennem v;v;jvil t |s:i med taadfltt uventet Boldiomhed, at dett lamntede al Biri jomhed og al Ttttih. vmuljontt og lvngstcligt har Landet avtieid v t iig op ai dett nedtrykte Tilstand. Dvs h,n ille manglet Ma dem, som mente a: on Milliard elter to mer nf Papir v:ide flitljlTlpc al Nod, ligeiom Baubivtr.gc ‘"kviger etter mere Band. Men kraftigere end alt ..Temagogeri" .od et bvlUtdigt Raab: „Lad os saa ct io-iti Penge væten! Bort med Papir og med „ibant"!" Resumption eller Bpccicbetaling blev bet Mass, font Statérnes Udvilliug itnvede beitimod: og det flat være deu ,uraniike Administrations itorstc Wre, at den gjorde tig til ct fraftigt Ubtrtjf for dette A-oltccrnffc. Isfi. tt Rcvumptionens sovste Aar. Saaiangt fra at oyfnlde Grccnbacfcrnes ,nmke >i*adommc, liar Gjcnoptagetse at Svvetedetaling fnnnet gaaforsig udeil ncl\eu*mærfbar Rystelse i Pengeaffer rorue. Statcrnee Hredit er nu fastere end llogcitiindc. 5 og 6 ProecntsBonds Cpsoing, næstcu «Gambling" i Stock Hvebefpclulationer, fault i alle Foruo- dcnhcdsailiitlcr cn gjcimcmgaacnbeStig- niilg i Priser, der neppe er atdclcs fund eller island til tecugc at holde fig, og font ialtfatd snart oil beoirle, at Gnld uil flyde ud af Landet istedetfor at foittmc ind. Fra allc M outer sect er det derfor af uderftc Bigtighcd, at, yore Statepen lgejafferrer kommer pan urokkelig fast Fob. J Politiken har Aarct været jaa- vidt roligt, join fan vented as det stdstc Aar for Prersidentvalget. Rent politiske Mcrrfcjagcr, eller ..issues*4 er nlisten aldeles borte. I faabeuieende svømmer Partievue ganske over i hiuandvn. Tet er iitietukfcnde blcuet et Spovgsmaal om Magt og om mrfte Presidentslab, og ror dette Oientcd flines Te mot ra ter ne endog vittige til at ovgtpestutea rights.- Me» ungtet de t.e i Majoriteten i begge Kongressene Husc, har dc dog fun vist iaare rutgv Tueligtjed enten til haedcvligt at benytte sin Stilling eller forftaa fit Anfuar ror Folket. Fosst bragte de iftand Cxttasossione». Deres Hensigt var at iniitgePræfibcnjtcn til at outage iaadamtc Forandringer i Valgloven, som kunde give dem Adgang til tandaiinc Baiguvcgclmæssigbcdcr, Ifuovaf dc især i Syden kunde hoste For del. Til den Ende foiede de til dc at miiidclige og nodueudige Stntsbcviig* nittger Amcndementcr, der ffiilde gjett ' ncmføre dc Tornnffcde Lovforslag. Tette var i og for sig cn uhederlig Frem- gangsmåde. Præsidcnt Hayes stod ! fost og Dctoedc BiUcruc, iubtil alle Amen | bementer var ftrogne, hvilket tilfidft f utnnttc gjøres. Tette demokratifle lilneb vatte be- | lydelig Indignation rundtom allesteds. ! Og soruben i sig selv at være ett ; ..failure1*, gav det uyt og uventet Liv til beit saakaldte ..stalwartisnr- eller Jenv ! og Blodéprincip mod Silden. ..Bloody stiirf* blev svunget med Irompetstød. cre iudlottc mod 4 Proccnte \ uhyre i Mænb font Logan, Carpenter og Chand- Suntmer og Staten derved iparet tor ter lom titbage tit Senatet. Og endnu Millioner Reuter. let tau ikte negtess at Fiuantétefretæren, 2her mo.n , ved sit dligtige Styre nf StatSpengene, har iærdeles gjort fig fortjent af Landet og derved betydelig forbedret sine Udsigter til noefte Pieiidenlskab, uagtet hau for demte Gffeft* Sftstd inaafte stundom har gaaet indere i Statøpengcipeinlationer, end ber. under allc 0miterndigbeber vilde være jonigdigt med ct greit Statsstyre. Saofnart be 346 Mill. Xotlnrs i Green- backs, der nu cirtulercr, blir vpyervet sant l.- g.il tai-ivrs, vit der helter ikke være jundevligt mere Sporgsmaal om Peilgeipctutationer fra Statens Side; denne Sag er derfor nf stor Fremtidé- betndning. Samtidigt med Reiumptioucner 1871» ntærtet font et ar dc rigeste og rrugtba- reste Aar i dette Lande Historie. Tette l Forbindelse med en futdlommen ror» feilet Hvit i Europa bar kommet til som den oUerheldigfte Hjelp for Reiumptio» nen. Batlauicu ixiandetsforholdeuc mel lent Cnrouaa og Amerika har iaar i dcu Grad været i det finite Vande Favor, at citerct lt. 2 . Botids ror cn Tid blev 'fendt font Betaling herover, er der ialt indiflber s:$ Plitt, inutd. tjvoraf 77 i ‘’terete sidste Fjerdedel. Tet er heller ikte alene ftornprobnlt Ttonen og Muergauleu i Norden og Be itet:, ber har givet ct jaa betydcligt Ovcrstud: men ogjaa Bomuldsproduli tionen tjar iaar naaet en ftorre Hetde eud nogenfinde enten for eller ej ter lingen, og of de F- 2 . tamledc Cx- poit 717 Mjli. Totlars,har Svditaterne iaar 162 Mill. boorfir eit ren Gevinst ar nuntift HK) Mill.Tollar«. Ncgerbcfolli nillgeit bar ogjaa i noglc af dent gjort betubeligt Fremskridt og i Georgia har dc Grendom-ai over 5 Millioner Tollarø Bærdi. Ten nne Matfine til at tpinde Bomuld iigefra Ageren, den joalaldte dement letaehment, vit bevirke tlge* manor Revolution i Bomulbetiloirtmn gen som the cotton gin for 80 Aar jiden, og blive cn uhyre Jndtægtsfilde for dc lo Bomuldéftater. Følge* af dette har noturligen været ct ftærlere Krav paa alle Slags Trans portmidler, ny Impuls paa Jernbane- bygning og cn uhørt hurtig Stigning of Jernpriiemc til bet dobbelte. Tette igjen har bevirket cn gjenoplivet bnssi HandelSverdeuen til „bc gode Tider", men ogjaa rt voldsomt og betænfcligt værre, Hostvalgene falbt i ben Grad ultclbigt ud for dem, nt to af de største Stater, Ohio og New Dorl gif republi kansk. Thurma u, et af dc loieste dcmo= fratistePrcssideittemuer gif ud font U. 3. Senator, og hvad der er endnu værre, der gaar saa mange Senatorer ud, at de ved næstc Præsidenttcrniin vil have 1 Minoritet i Senatet. Hvorledes skal de da faa „jumpe" ind fin Præsident. Tette er derfor virkelig dcif største , .issue" for Oiebliffet blondt Temokra- terne, hvor be skal faa en Senator fra; det er Slam at sige om et politisk Parti, men det er saa. Følgelig er de beredte til at gjøre hvad det stal være for dette Oicineb. Deres første Experiment var at f tjæ le" Legislature!! i Maine. Det vil jtau som en langvarig Plet paa dem. J Maine var der tre Partier, Republika nere. Demokrater og Greenback. De jibfte bavbe runt 'Majoritet, og da deres Guoernor ikke hovde abjolut Majoritet, utide han blive valgt ar Leglstaturen. Te to iidstllcevntc Partier staar iig da sammen, under Navn af Fusionister; Wuoeritoren Gorcelon, som ev Demo- loot og hans ..returning board- sinder en het Det formelle og aldeles nvalsent- lige Feil ved de repubtikanske Balg, og udlaiter iaamange Stemmer, ot der blir nok at deres Foil tit nt danne en Majo ritet i .Legislature», verlge deres Guver- nor og — fremfor att en U. 3. Senator. — Høiesteret har imidlertid udtatt jig paa alle Punkter mod beit Slags Rover- potitik. Ter er nu to Guvernører og to Legistaturer i Maine; men den demo kratiske har maattet holde et Møde paa Gaden, og alt tyder paa, at den snart maa forblive demde. Tenne Maine affære vil derfor visselig heller ilte hjælpe Xcmofraterne meget i Pressident- tampen. Blondt Republikanerne har som sagt været en kraftig Gjcnoplioelse af „stal- wartism- over hele Linjen. Imidlertid er Grant-kommet hjepr fra sin Ber- denstur og modtaget med uhyre Gnthutse asme over hele Landet. H°n sender det dog tilrandeligst soemdeles at holde sig udenfyr og er derfor nu pa& Tur til Cuba og Mexiko. Til Boaren lommer hon tilbage og da blir bet Alvor of. Der er mange, som ønsker hom til Prce- jidcilttcrmin" og iniod den „grantifte Korruptioil"; Sl) erm au, Bla inc og endog W a S1) b " m hor derfor ikke ringe Udsigter. Men Republikanernes Majo ritet i Landet ct* overhovedet iaare tvivl- som, og det fanr ikte forundre nogcit om ogsaa de er rede til at gjore, hvad det skat uerre, for at blive ved Magtcn. Cftcr att dette er ber fint titbage «MiTtfcfagcr" af okonomiff Art. Tet er „Pcilgeiporgsmaa(et", Frihandels- ingen og maaffc „Ntonopolcrue. " Jn- gen af de nærværende Partier tør imid- tertid rorc ved bisfe Sporgsmaal, og en historisk Betragtiling sones derfor at maattc anse dem som Grnndlag for Dannelsen af ct nyt politisk Parti, font Fremtiden holder i sit Sljob. — J Norge har det ubrundnt Aar været betegnet ved en Smule Forbedring i de økonomiske Kaar. Aarrt tsar været en Middrlébest . Stigning i Jern* og Kul* prifmte, samt den stærfe Export fra Ame* rika, har dævel Fragtrnv, Trælasten hat hatt en lille Tendens opad, Fiskerierne har været middels, kort, alt i alt er Til- standen mærkbart forbedret fra de stdste A arø Brtrængthed. Men det er altid lidt vanskeligere at komme op end at dratte ned, og der et neppe Ttiol om, at Entigra t i on en, som iaar allerede er soroget, i stigende Forhold vil vedblive næste\ Aar. Norge har for let og hjistigt hoppet erter de sterre, og økonomisk bedre stilledt Stater i Verden. Det har laant sor- meget og bygget formange Jernbanet. Z denne Henlseende er en Stat ikke ander» ledes stillet end et enkelt Individ. Jern* banerne er udfllikkende bpggede af Staten, stundom mere for „buncombo'‘ eller "Bygdepoltttk" end paa Grand af Fot» retningékrav; de norske Jernbaner har de billigste Fragter i Verden ; men til Gjengjeld ere de ikke billigt admtnistrerede og som en Regel kaste de lidet eller intet af jig. Landet sidder følgelig med en betudelig Gjeld og tiden Jndtægt deraf. Et af de alvorligste Spørgémaali som derfor fremstiller stg sor Norge og kræter stn Afgjereife, er hvorledes der kan bringeB Ligevægt melletn Jndtægte og Udgiftet, — et meget sorstandigt Spergdmaal for resten. Det kaldes Skatte spørgAmaa- 1 e t og vil opiage meget af dette Tings Tid. Det er itæsttn Snighed om, at endog hvilkensomhelst Tillorg i Toldsatser ikke er ijtand at møde Bhovet. Der maa altfaa direkte skalter til. Om de fiat fordeles efter et bestemt Forhold, faamrget paa Landet og faameget paa Bpeme, eller de skal tilt iebringes efter et gjennemfert Procentfuftem, er endnu Gjenstand sor Diekusston; det stdste soneø at have Stemningen for stg. En Smule tilbagegang tilProtek» tionS fvftem vil formodentlig for- sageø paa Grand af den trpkkende Stilling i Hjandcærkedriften, det sor eit Del an* tages at være Følge af sor stærk udenlandsk Kønkurrenee. Z Politiken har der t dette Aar været ft kraftigt Stridt fremad i liberal Retning. Stortingsvalgene, som ifter en temmelig ophidfet Valgkamp er over, viser sor de Liberale eller Fretnskridts» mændene en fuld z Majoritet. Derved .er ialtsalb det btændende Sporgsmaal om StatSraaderneSAdgang til Tinget"! Virkeligheden afgjort. Det andet stote Sptrgémaal om StemmerettensUdvidelfe vil virkelig ogsaa faa en Afzjørelse, hvorved paa en eller anden Maate den store Del af Folket, det nu er utelukket fra Valg urnen, kan faa stn berettigede Judfludelfe, faameget mere som den omfatter Lærere, Refotmvenner, saa det i Virkeligheden mørkere ud. En Reformation maa ud- gaa sea Folket og Menighfden, om den skal have ret Rod og Kraft. Jak.Sverdtup6Fot,f1agtil Menighedetnes Judfludelfe paa Præstc- valg har taalig god Udstgt, og jo mere Præsterne fætter stg det imod dcSbedre. — J Danmark og Sverige er ikke Aaret mærket^ med nogen epokegjørende Begivenhed. Det førstnævnte Land staar i økonomisk og politisk Henseende blandt de første i Europa; i det andet udvikler Fvtboldene stg sikkert og jevnt paa det lagte Fribedøgtunblag. — Doer G,u ropa i det hele hviler en tung og tnøtk Uoeirsskv; ben knitrer af Jld vg Blad. Fvrstcrneé Aag ligger endnu tungt paa Folkenes Nakke. Krig og Revolution buldrer fra Dpbet som af Vrfuvø Krater. Der vil gaa UmgeSlag, naar de kommer. Der er fornemmelig 4]Omstjndighjder som for Tiden bidrager til at gjøre Tilstan den næsten fortvivlet. Først er det Mil.itær v]æ senet. Det fuger Marven af Folkene. Millioner af unge Ptænd staar under Vaabett. Og der er ingen Krig. Mange Aar nf deres kraftigste Ungdom lages bort fra dem og fra Landet for at edsteø paa unyttige Vaa* benøvelser. De beleste Talenter ndnyues for ot opsiildc Krigsmaskiner af enhver Art. brt cnc mer bræbende end det andet. Milliarder paa Milliarder af Dollars kastes ud Aar om andet, for at det ene Land og Folk kan staa fuldt rustet mod det andet. Atbeidcnde Hvender og fve- tende Pander maa betale disje Fyrste- nukker; ihi det er ikke i Folkenes Jntereø- fet disse kolossale Armeer underholdes. Og hvad det er værre, men uimrdjtgeligt: disse Millioner Soldater kan ikke holdes og lønnes og øves uden ogsaa en Gang imtllem at b ru g eé. Det ^ en logisk Nødvendighet», at det maa komme Krig. Og det ct Anledning nok. Fot det andet arbeider Socialié- m e n fom en hvielende Slange paa Kolke» dpbet. De trællende og svevende Arb.i» dere i Proletariatet, løfte Zvinene op til de t Aigdom foæigendt Kapitalister og kalder deres Rigdom Tyveri. Samvit» tighfdsløse Ledere opbtdser dem. De vil tndføre en ny focial Orden. De vil af» skuffe Eiendom, Familie og Kirke. Dg Fyrsternc og Rigmændene skjelve som Kotlgerne og Adelen før den ftanste Revo lution. AUvtede er det sartigt at være Konge, og Der et i kort Tid t'orfegt Mord paa den soanfte, italienske og ruøstite Hersker. Fornndertigt nok mislykkes de bestandigt. Saa et der for det tredie næsten over hete Europa ufædvanligt daarlig Høst, faa at paa flere Steder, som i Jrtand og Schtesten er det Fare sor Hungetédød. Naar det ved stden af politisk og social Jammer tillige bliver Skeig efter Brød har det sør i Verden været Mærke paa nære Dmvæltninger, Folkeuvid og Blotéudgydelfe. Endelig t'or det S ferde et det et Folk og et Rige i Europa, det holder paa atgaaunder;det erTprkiet,densoge Mario. 3 det uhyre kunstigt opbpggede europæiske Ligevægt8mgstineri, kan ikke en Magt falde ud, nderi at soraarsage be, tydelige Uordener i J dreiningen. Alle Stormagter har derfor med yderste Agtpaagivenhed og gjensidig Mistro be* tragtet det tyrkiske Spergfltnaal; allerede flere Gange har det koraarfaget blodige Krige, ogrKonstantinoprl vil vel ikke arter falde ide kristneé Hænder uden at ftem» bringe et iilbagestag, der vil danne et Mcdbillede til den Rystelse, der kor gjen- nem Gurvpa, ba Tyrkerne blev Herrer Bestillingémænd og i det hele en størry paa Balkan. — Del af Landets Intelligens. Den centrale Jntere8fe i Europa knytt lang- \t i olle Retninger, stgore Xillib t^jibent, do de tror ot der behøves cn ,stærk Hoemd" for ot holde Syden i Ørene. Andre er imob en „tredie Præ- JKirken gaardettrægt somt. Frikirken sones at have lange Udsigter. Dg det et sorunderligt nok, at i et Land, hvor Kommunetne har faa fnldt Selvstyre fom i noget Land, der an* seeSMenighederne, forn omfatte de samme Folk, umyndige til at varetage sine An* liggender, uagtet der i alle Skoler gives Religionsundervisning sea den tidligste Barndom, og Norge bavbe en kraftig og føtgerig religiøs Vækkelfe, før det naaede frem til pgsitisk Felbed. Det er dog et godt Mærke; -at-Præstestanden i det hele og stote, estreat Bugge og Heuch har vovet at tage Blodet sea Munden, med Redebonhed har sluttet stg til den rraftio* nære Retning cg klynger fig til Stall* kirken mer keampagtigt end nogenfinde. Saalænge en stor Des af dem kaldte stg ^tetstgtilTyff1anb. Alle Europas bevægenbe Kræfter samles for Pieblikket der sam i Brænbcpunkt. Militær# herredømme og Soeia1i6me msdefl der til den bitreste Kamp. Det et Bi «marks Geni, det har skapt Tysklands Enhed og det tyske Kei serdømme. Det et han, fo n har gjort det til et Jernets blandt Folkene. Men der er ogsaa nogen Skygge til det glim* tende Maleri. For Biématk et lun Spørgémailit at naa fit Piemeb; Midlerne ere uøæsent- lige. Snbfdflatbeidet et gjennemført; men de tyste Stater udensot Preufen har ingen Grand til at gtæbe sig over Herlig* heden. JDerrt Jndstydelfe blir mindre, eg Biematf har nu en Lov fore i Rigs* parlamentet, hvorefter det fun skal møde hver andet Aar, og saolrdeB synke ned til sorsaindende Betydning. Etterat hate benyttet de National-Li» hrrale i Kampen mod Pavedømmet og til Gjeunemførelse of Eilhedsarheidet har han nu ndenvidere fotladt dem for ot gaa i Lag med de teaktionære i den Hensigt at knuse Sceialisternt og ved Protektion6fy» stem ai ophjælpe Finanferne. Thi den uhyre Armee giver vistnok Anseelse og Magt, men den tærer paa Folkets Hjerte» rod, og Jndtægter og Udgiftet vil aldrig ballancere. Detfat disse sortvivlede An strengelser for at aabne nye Jndlægts* kilder, eller hvad der er det samme, bringe i Vætk nye Undertrykkclsesmidler for Folket. Men endnu værre; de fetertige Krige og den lange Militærtjeneste har avlet en Dinfiggtibende moralsk Fordærvelse, der i Forbindelse med de ftanfke Milliarder og den deraf følgende Oversoekulation og Lukfné har frembragt en Tiljland af gor- btydelfer og økonomisk Tryf, fom Landet fer aldrig har kjendt Mage til. J 1871 rat der i Preussen 6400 For* brydertilfælde; i 1877, 12,807, hvoraf fun 1314 Filkjendelfer. §Z)gning t Mord i den samme Tid var 144 Procent, i Barnemord 83, i Umoralitrt 102, og l foigogtig Fallit 236 Procent. I Berlin er en ubeskrivelig Tilstand afElendighed; Tustndcr bor i Jordfjældere, og i Sch le sten et der sor Tiden over 150,000 Per» soner, der -’O -stacclig lide Hungersnød. Det et ikke uventet, at det biématkske Styre ved Folks Kiiketove ogsaa har bragt Kirken i vott lutherske Moderhjem i yderste Fortald. Vantro forsvares aabent fra Prædtkestolene. Færre og færre ofret stg til Tyeologiens Tjeneste. Batnedaacen holder paa at sotfoinde. Det maa dog erkjcndeø, at Bivmatké nys «aktionære Spring taltfald synes at love noget bedre sor Kirken. Det et ilde, mens Biømatk lever; hvor ledes skal det blive naar Han dør? — Paa den anden Side ftembyder ikke det rigeste Land i Eu>opa. England,» meget mere opmuntrrndc Skue. Hois Englands Sprog overvinder Ver den og breder stg ud som Grunding sot et nyt Vetdenétige, faa er dct blot naturligt, at Blomsten dør, naar den hflr fat stt Frø. Og det kan neppe undgaaes at England en Dag vit lide for sitne uretfær- diøt sammcnskrabcdf Rigdomme. Flaret ’79 fandt England i en nedtrykt økonomisk Stilling. Handel og Fabrike drift laa nede, og Amerika er ogsaa her optroadt fom en frygtelig Konkurrent. Men dertil ei endnu kommet baade øver England vg Jrland det største Uaat stden 1841. De raadne Eicndunssorhold faar en ny Belysning. Hnsmands væfe- ne t (tenantry) et næsten dy eneste Far- metsorhold. Landet eieé af de rigcAdelé- mæitd; og, naar han kommet faar de stakkelø kieielændinge først ret vide, hoad det er at være andres Trældyr. Der er trang Tid over hele England, og Hungersned i Jrland. Fro det førstnævnte Land vil bet vist komme at foregaa stor Emigra tion, i bet stbstnævnte er bet Dpoidselfe, Agitation og næsten Oprer,ivr at be stak- telø Leilænbinget fan faa stne Jordlapper tit Odel og Eie. J det hele fet det ud sam det forurettede Jrland en Gang lom» mer at blive en Gjengjeldelsené Torn i det engelske Folle J Politiken styrer Beaconépelb og "jingoism" op mellem Sloerne. H°n har gjort Landet til ct Kctfcrdømme og Dronningen til Ketserivde. Han soar ogsoa gaa lidt Keisergang. Saa begyn- der han Krig med de stakkelø "Zuluer"; det er Seierstaab og Triumftog fom de gamle romerske Keisere; de andre Folk fniser og ler, og England maa betale. Detræst gjældet det Afghanistan; der behøves «en bi dc nfkab el ig GtændS<"i dermed aabneéKanda- har, anlæggeé en kostbar Jernbane; Afghanerne gjør Dptør; faa aabneé Kabul; det næste tii tære Herat; laa er Afghanistan under Jndien. Men det koster uhyre Pengesummer, og Wren er af tvirlfom Att. Nu fer det ud til, at der kan blive mer ot gjøre end Beaconéfidd tænkte. Trodø Hængning og Slodning giver ikke Afghanerne op; det prædike - nu " hellig Krig* blandt Mobamedaneene; Sendebud gaor omkring i Jndien, — og Englandé Magt hviler heller ilke ber paa Rets eller Retfærdigbtdé Gtund- piller. Intet Under at Folket begynder at trætteé, og ot det liberale Parti har bedre Udsigter end nogenfinde. Deres Førete, saafomGladf one og Bright har i det stdste aabenbaret en uventet Bo» pulariict. — „. Den toofte Krig tar en Velsignelse iet Frankrig. Dct har siden statngt gaaet feenud baade i materielt Velvære og frie Jnst'tu'ioner- Republiken bar endnu der sti Botværk i Europa. Det Folk, fom hat lidt, vil ogfaa i fin Tid høste Fengt. Men vgfaa dette Land er iaar hjemføgt ai en daarlig H®st baade paa Korn og Vin. Fiendtlige Naboer og glafkrt om 6evn nødvendiggjør ogfaa her en uhyre Armee. Men Friheden har gaaet fin rolige Gang. MaeMabvn maatte gaa ar* og Grew, hans Etterfølger er en mer ovrigtig Republikaner. Kampen lor fil Folkeundervisning vinder Fremgang mod Katbolieismens Præsteaag. Dog er der ogfaa Wngsteligbed nok. Paa den ene Side Kongs- og Keisetven» ner, Legitimister, Orleanister og Bona» partistevi Ledtog med Bisper og Præstet, paa den anden fceRabikateiFelgf mebKimv munister, og Sociatister. beage Sider fær- dige til at vmstyrte Republiken cg Stats- J Baggrunden rager Gam be tt a op fom en mægtig og indstgistuld Folkeleder og fom Republikeité sremiidige Præsident. Skulde ikke Hovmod og Forfængeliabed løbe af med bam, vi be ban blive en Vel* stgnelse for Frankrig og Europa. Jer id» iertid er der foreiaget et Mmistetfkifte, bvorefler det næste Skridt maa blive ® ambetta, eller - ny Omvæltning.— Midt imod Frtbedené Bannerbærer staar Rusland, Verdenskctoéien. Fot» underligt nok, — tntetstedé giør 2ociali6- men, fom her kaldesk Nibitisrne, faa mergtia Fremgang og tæffer fa amegen Wngstetfe Den gjennemtrænger hfle Rigel; og flere Gange bar de tiuet Keiserens Liv. Men de vil være Forlebere sor en bedte Tilstand; Rusland fan ikke opretholde Middelalde rens Deivvii og Barbari midt mellem Europasfrtbrcéstræbcnde Folk. Tron- følger en siges at være liberal og den af 3 æteangefi nrdbtudtc Keisers Død ter være Løsenet til friere Jnstiittiioner i dette ubvre Fclf, der paa mange Maadrr bæret En opaø Fremtid i sin Ha and. DetS Poliiik er fremdeles Erobringene. Det lurer paa Tyrkiet og i Alien vil det .seiart fløde fammen med England Ostetfø» prptindserne er en Tom i Tvtfklandå Pine, oa det kan ikke neateS at Forholdet mellem Rusland og Tyskland er att |j& end lovende. De øvrige Lande i Europa had sin nivorie °f mere eller mindre 1 ning sot det bele. Osterrta holdet at lappe og so sammen paa sitne Sniffer saa ret det kan Det har nu faaet ei nyt, Bosn ten, afTyrfiet og turer paa meie. Siofkets Sktædderfrantø! Det har nu siuitrt Forbund med Bismark. hvilket beiydrr Vursto baade lit Rusland og Frankrig. Heller ikke J ta lten er meget for» nøiet med dette Kriserivtbund; ivr dct vit gjerne bare alt fra Osterigicm taler ila* limit og nu siger Biématk nei! Han faarbrngt Jta!ien,mcné han bebevrde det. Forresten gaor der for fig bvppige og tit* dets umoticerrde Ministerstifter, cg i det hele livnes tet, som tette fyrige Folk bar vanskeligt for at komme ind i et roligt Filbfdé- og Utciftingéaienge. — Spa ni en bar faaet ny Dronning og bart et nyt Mctdfolsefl paa fin unge Konge. Det er næsten det vigtigste; men det siger ogfaa alt cm Tilstanden. Forbolvet til Cuba cg Slaveriet h°r ftcmkalbt et nyt Piinisterffifte, og et nyt Cprør paa Cuba truer med at tage Spa* riens stdste Cent. — Belgien kjæmper mod Klerefiet fot fri Folkeundervisning, og Holland betaler par finGjeld. Grækenland gaar nek faa vel fremad og diéfutterer i det Uendelige med Tyrkiet om en Grænd- sesorondring.— Men Tyrkiet er EuropasAchilleshel. Det tør fnatt, og hvem skal aret ? Berlinertraktaten tar BiematkeFif; Gng» land som skal gjennemfere Reformer sin der det et faafængt Arbeide, og det lov priste Cypern, fom England tog, tifer fig at være en Fivfrdvnge; ingen Penge og ingen Hæder; stakkelé England! — Katt og godt, der sidder i Europa 5 Millioner Soldater med tilhørende (rtippske Kanoner, Pantfrrskibe og Tor pedoer, og rrnfet paa Tvtkirtø Dødstime. Naor den kommer, blir det Hnskestue. — Kan ske et det ikke saontcgen Grund til at klage over at være idet udsktegne Amerika. Dette "Folkebladets" første Nummer for 1880 vil sendes 11 mange Fkke-Abennen» ter fom Prevenummer. Der mangler endnu ikke lidet i, at Udgifterne dæfleå. Bladets Venner er anmodede om at tende det rundt eller opgive Adresser, taa flat Prøvenummete sendeé. Abonnenter der ikke i Tide erholde Bladet, bedes skrox at underrette terom, faa fkal det retted. Det utsendes den 28de Januar. Gn d. Komlbog, indeboldfilde Melodier til alle Salmcrne i SvnodenS. Landstad» oq Guleberas Salme- bøger samt tit Salmer i detengelff (Hymutf) — 193 Melodier, firstemmig, for Orgel blan der Sor eller Piano. - desuden Ovivøntng om Melodiemeø Ovriitdefte, metrlik Register o.f.v . Pris inddnnden i Pavdind med Stinbryg og trykt Omslog Sl.oo, i Lloth med forguldt Xitel *1.30 , do. med ©ulbtnit $176. $orto 10 6M. Steiv til Udqiveren
Show less
-
-
Title
-
Folkebladet January 1880, Page 01
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer Udøitjcr: Sven Oftedal. ' Pris: 25 Cents Aarct. Naar 5 Exemplorer eller mere betales for tiled cn Gang 20 Cents A argon gen. Til Norge, et:> Cents Aargaugen portofri t. Akt Folkebladet vedkommende tau abdvesiciT-5: folkebladet, * Minneapolis, Minn. lolkeblnbel Maanedsblab...
Show moreDjVu hidden text layer Udøitjcr: Sven Oftedal. ' Pris: 25 Cents Aarct. Naar 5 Exemplorer eller mere betales for tiled cn Gang 20 Cents A argon gen. Til Norge, et:> Cents Aargaugen portofri t. Akt Folkebladet vedkommende tau abdvesiciT-5: folkebladet, * Minneapolis, Minn. lolkeblnbel Maanedsblab for Skolen og Follet. — Ublommer hver sidste Onsdag i Maaneben. Entered at the post office at Minne apolis, Minn., as second-class matter. For advertising rates, etc. addenda : "FOLKEBLADET”, MlJiNKAPOI.IS, No. 11. Iouuar, /&8o sttoffo No. 5. •t rtullehlliiris Rtindstue 187H. Cn tort Oucn'igt over BerbenøstiUin* gen i Vet finlolme. Aar, vil ijær fork dent, jon;- iliv have Rood eller Anledning nt soige notere* med Dagens Historic, umaste ltmilc tjene som ct orienterende Sllbagcølif og Olinnblag til Bedøm melse as Fremtidens Uduifling. Ten mcdsolger dm"or dette første Nummer ai ,.,>!teblndct" for 1880 i al Cutclljcd. Bort ndoplercde Firbrclnub, „df f o r- vi!c.bv 2taler, fan je tilbngc paa dct/ycnvlrndtte Aav iom dei glædcliflfte og ftnljåtmingssulbcfte siden deu flore Borgerlrig. Denne Icdiagcdce af cn Cocrjoommclte nf ltmstigc Penge og uilo Spøiulatioil og en unoivlig og al» niilldellg Cvcvdaadighed, der nodven- digvie iiiari ntaalic faa et voldsomt lilbagciing. Tet lom ogsaa gjennem ,\i vifcil i ls", l med faadan . uventet Boldu':nl)cd, al ben tnmiucbe al Birk it,mill’d og al Tiliid. Var.giomt og itugitdigl har Landet aebetdfl f.g op ai den nedtrykte Tilstand. Dot hav iile mangiest paa dem, som mcitte V;i Milliard etler to mer at Papir- venge, vi lde afliitrVpc nl lilt'd, iigejom Bdtndiottigf jfviger eiter mere Baud. Men kraftigere end ait „Tcmagogcri" loD et tuntndigi Rund: „Lad os fan ct itkltd Pengcuætdi! Bort med Papir og med „lbnm"!“ Rein.uvt tou etler Speciebetal ing blev oet Mant, font Staterncs Udoifling ftnrvdv heitimod; pg del fkol verve den iNhvantike Administrations største Wre, nt deu gjorde fig til ct fcoftigt Ubtryf for dotte ,Foi!couifv. 18711 er Rejumpticmens sorftc Aar. Saalangt fra at opfyldc Grceitbacferncs nwrig Spaadommc, bar injenoptagelfe of Bm ii tirtalmg tunnet gaa for fig ndcit nogen ntevvlbar Rsstciie i ilettgeaffer- revne rtaternes Hrcdit cr mi fastere end nogculiildc. *> og u ProcenteBonds ore indiofte mod 4 Precent? i ubure Summer og Staten derved sparet for Millioner Renter. Tet lan ikke negtess at Fiuanlssrkretaren, Sherman, odd fit duglige Stnre of Statspcngcite, bar tcrvbele* gjort sig fortjent of Laudet og tlvrvcd betydelig forbedret fine lldjigter til mrite Pvcjidcntffahj uagtet hau for demte (rfteltn Stylo tnaaffe stundom har ganet videre i Statøpcngcjpehilationcr, Hud der under alle Cmftæudigheder uilde være forlifleligt med et greit Statsstyre. Saaiuavt de 34''. M ill. Tollar* i Green backs, der nu. cirtulercr, blir ophcroet iam !• -,tl lenetet 8. vil der heller ilte Uirre sonderti gt mere Spørgemoal om PengejpeFulotivncr fra Statene Side; denne Sag ev dersor-af stor Fremtids betydning. Samtidigt med Reiumptioneii cr 1870 .m errtet tout et af de rigeste og frngtbn icste Aor i delte Lands Historie. Tette i Fprbindetfe med en fulbtommcn for feilet Host i Europa har kommet til som den oUerhcldigste Hjelp sor Resunkptio- nen. Balianicn iHonbelssorbolbcne mel lem Curopaa og Amenta har iaar i dett Grad yerret i det iibfte Lands Favor, at eftevat lt. S . Bonds for cn Tib bleu sendt som Betaling derover, er der ialt indstibet .s:t Mill. Guld. bvoraf 77 i Aarcté sidfte Fjerdedel. Tet er tyller ikte alene Kornprodul tionen og St vergavlen i Norden og Ve ften, der har givet et jaa betydcliøt Cueritud; men ogjaa Bonmldsprodtif- tionen har iaar naaet cn støne Hoide end nogenfinbc entenfor eller ef= ter Mrigcli. og af be F> S. samlede Ex port 717 Mill. Xollarsshar Sydstaterne iaar 162 Mill. hvoraf en ren Gevinst nf mtilbst lOOMill.Tollars. Ncgcrbesotli ningen har ogjaa i nogle af dem gjort beinbeligt Fremskridt og i Georgia* har de Eiendom af over 5 Millioner Dollars Bærdi. Ten nye Maffine til at jpinde Bomuld ligcfra Ågeren, dett jaafalbte Clement attachment, oil bevirke ltge- foastor Revolution i Bomuldstilvirinin- gen. forn the cotton gin for 80 Aar siden, og blive cn uhyre Jnbtægtslilbc for de 10 Bonmlbsstater. Følgen af dette hor naturligen været et stærfere Krav paa olle Slags Trans- portmiblcr, ny jmpuls paa Jernbane bygning og cn uhørt hurtig Stigning af Jernpriieruc til bet dobbelte. Te^e igjen har bevirket en gjenoplioet busi ness i alle Retninger, større Tillid i Hanbcløyerdenen til „be gode Tider", mm ogjaa et yoldfomt og betænfeligt Cpfuiitg, næsten «Gambling" i Stork og Hvcdc)peknlationcr, samt i alle Fonw denhodsartikler en fljcnncmgnacilhcStig- tting i Priser, der neppe cr aldeles fund eller island til læitgc nt holde fig, og font ialtfald jnaet uil bevirke, at Guld vil Tinde itd as Landet istebetfor nt komme iub. Fra alle Kanter sect cr det derfor as «deiste Bigtighcb, at vore Sintspcu geaffærev kommer paa urokkelig fast Fob. JPo1iti1en harAavet været saa- vidt roligt, som kan ventes nf bet sidste Aar for Preesidenlvalget. Rent politiske Mævfcjagcv, eller ..issues1* er næsten aldeles borte. J jonbenieenbe tupmmcV Partierue gauffe over i hiuandeu. Tet cv udeluttende blevet ct SporgLmaat om Magi og om lierfte. Præsideutskab, og sor dette Oicmcb synes X eino krater- ue endog villige til at opgiuc ..statkks rights.1’ Men ungtet de cr i Majoriteten i begge Mongrcsjens Huje, har bc dog fint vist taarc ringe Tucligtjcd enten til hiTdcrligt at benytte sin Stilling eller forftna sit Ansvar for Folket. Forft bragte be iftattd Extrasesstoneit. Deres Hensigt var at tvingePrcvsidenten til at antnge jaabanite Forandringer i Balg loven, som kunde give dent Adgang til iaadamte Bnlgurcgclmæssigbcbcr, hvoraf bc iferr i Sydett htnde ljoste For del. Til den Gude soiebe bc til de al mtndelige 5g uoduenbige Statsbevilg- ' muger Amendeincntcr, der ffulbe gjett nemføre dc fonuiffcbc Lovforslag. Dette var i og for sig On uhædertig Frem- gangsmoabe. Prcrsident Hayes stod fast og vetoebe Bitterne, indtil allcAmen- dementer var ftrøgne, hvilket tilfibft mnattc gjøres. Dette demokratiske Knelt vakte bø tydelig Judigimtion. rundtom allesteds. Cg fortiden i sig selv nt verre cn ..failure", gav det Nyt og uventet Liv til ben fnalaldte stalwartism“ eller Ierit- og Biodeprincip mod Syden. Bloody shirt" blev svunget med Trompctiiob. Mænb som Logan, Carpenter og Chand ler kom tilbage'til Senatet. Og endnu Docrre, Høstvalgene falbt ,i ben Grad uljcldigt ud for dent, at to aside største Stater, Ohio og Nem Aorl^gik republi laust, Thur m a n, et af de lyseste déitto- fratifke Præfidcutcmner gif ud som U. S. Senator, og huad der er endnu værte, der gnar saa mange Senatorer ud, nt be vcd ltevste Præsidenttermin vil have 1 Minoritet i Senatet. Hvorledes skal bc da faa gsnmpc" ind fin Præsident. Tette ei derfor virkelig den ftorftc . .issne ' for øiebliffet blnndt Temotra- terne, hvor dc skal få ett Senator fra ; det cr Skam at sige om ct politisk Parti, men det ev faa. Folgclig cr dc beredte til at gjorc hvad det sla! være for dette Oiemcb. ♦Teres første Experiment var at „ft j ce le" Legj^lnturen i Maine. Det vil ftna som cn langvarig Plet paa dem. I Maine var der tre Partier, Ncpnblikn nere, Demokrater og Greenback. De fidstc bavde ntm Majoritet, og ba deres Gimeritor ikke bavde absolut Majoritet, otlbe hatt blive valgt af Lcgislaturcn. To to sidstnæyitte Partier fiaar sig ba sammen, under Navn af gufionifter; Guvernøren ©arc el on, som er Demo krat og bon# ..returning hoard'4 sinder cn hel Del formelle og aldeles uvessenli lige §eil ved de republikanske Balg, og udfaster taamange Stemmer, at ber blir nok of deres Folk til at danne en Major ritet i Legislaturen, oælgc deres Guver nør og — fremfor att cn U. S . Senator. — Hssesteret har imidlertid ubtalt sig paa alle Punkter mod ben Slags Rvver- politif. Der er nu to Guvernører og to Legislaturer i Maine; men den demo kratiske har maattet holde et Møde paa Goden, og alt tyder paa, at dett soart maa forblioe derude. Tenne Maine- affære vil derfor disjelig heller ikke hjælpe Temofraterne meget i Præfident- fantpen. Blondt Republikanerne har iden fagt været en kraftig Gjenoplivelsc af ,,sta1- wartism11 over hele Linjen. Imidlertid er Grant kommet hjem fra fin Ber- denstur og modtoget med uhyre Enthufi- osme over hele Landet. Hott sinder bet dog tilraodeligft fremdeles at holde sig ndenfor og er derfor nu paa Tur til Cuba og Mejifo. Til Boaren lommer han tilbage og da blir det Alvor ase Der er mange, som suffer ham hl Præ sident, da be tror at der behoveS cn. "stær! Hoand" for at holde Syden i Serene. Ander er imob ot „teedic Præ- fibenttevmiu" og imod den „gra»tiske Kbiruption"; Sherman, Blaine og endog W ashbur n har derfor ilke ringe lldjigter. Me» Republikanernes Majo ritet i Landet er ouerhovedet fnnre tvivl- . som, og det soar ikke forundre nogen om ; ogsaa dc cr rede til nt gjøre, hvad bet skal være, for ot blive ved Magtcn. Cftcr alt dette er ber fun tilbage „ Mævsofagcr" aj økonomisk Art. Det ! cv „PcngejpørgsntaaletM, Frihaitdels- fugett og ntaaffe „Monopolcvitc." Ju- gcit af bc rnmnmitbc Partier lov irnid- j Iciliid røre ved disse Spllrgsmacil, og ett | historist Bctrngtuing fynes derfor at ! maatte ause dem jom Gruudlag for Tamtc()cn af ct nyt politisk Parti, som ' Fremtiden (soioerli fit Skjød. — J Norge har det udrnndne Aar været hjftegnei vet) ett Smule Forbedring i de slonomiste Kaar. Aaret har været en jutiddelohest ; Stigning i Jern- og Kul- peilerne, samt den stærfe Export fra Ame rika, har bævet Fragtenv, Trælaften hat havt en lille Tendens opad, F'skerieme par været middels, keel, alt i alt er Til» standen mærkbart forbedret fra de stdste AarS Beiræugthtd. Men det er altid lidt vanskeligere at komme op end at dratte ned, og der er neppe Tviøl om, at Smigrationen, som iaar allerede er soreget, i stigende Foioold vil tedblive næste Aar. Norge har fot let og bastigt høppet erter be større, og økonomisk bedre stillede stater i Verden. Det har laant for» meget og bvggrt formange Jernbaner. Z denne Henseende er en Stat ikke ander» ledes stillet end et enkelt Jndivib. Jern* banertte er udelnfkende byggedc af Staten, stundom mere sot buncombe*1 eller "Bpgdepolitik" end pai Grand af For* retnlitgskrav; be norske Jernbaner har de billigste Fragter t Verden ; men til Gjcitgjelo ere de ikke billigt administrerede og som en Regel kaste de livet eller intet af sig. Landet sidder følgelig med en betydelig Gjeld og liden Jndtægt deraf. St a f dc alvorligste Spørgømaal, fom derfor fremstiller sitg sot Norge og knever situ Afgjørelfr, er hvorledes der kaii bringr6 Ligevægt tnrllcm Jndtægter og Udgiftcr, — et meget sorstandigt Spergétnaal sor# resten. Det kaldes Skattefpørg8maa- 1 e t og oil optage meget af dette Tings Tid. Der cr næsten Euightd om, at endog bcilkensombelst Tillæg i Toldfatfer ikke cr iitand at møde B.ivooct. Der maa altfaa direkte: Skatter lit. Om de stal fordeles ester ct bestemt Forhold, saamrget paa Landet og faamegrt paa Byeriie, eller de skal «ilv iebringes efter et giennemfertPrceentfyftem, er rndtiu Gjenstand sor Diékuéston; det stdste sones at have Stemningen sor stg. Sn Smnlc tilfcagrgang lil P rotek- tionø fuftem vil formodentlig for- seges paa Grimd a f den trukkende Stilling i Haandoærksdriften, der sor en Del an» tageø at være Feigt af sor stærk udcnlandsk Kenfurrcncc. I P'olitifen har der i bcttc Aar været ct kraftigt Skridt sec mad i libctal Retning. Stortingsvalgene, som ifter cn tcmmclig jjpbitfct Valgkamp ct oecr, viser sot dc Liberale cllcr FrcmskriCté» mændcnc cn fule | Majoritet. Derved cr ialtfald det brændcnde Spergemaal om Stat8raadcrnc8 Adgang til Tinget* i Virfcligbcdcn aigjort. Dct andet stote Spørgømaal om StcmmerettenéUdvidelfe til virkelig ogsaa faa en Aigjerelse, hvorved paa en eller anden Maade den store Del af Folket, der nu er udelukk t fra Valg urnen, kan faa sin berettigede Judfludelfe, faamegrt mere som den omfatter Lærere, ©rstiUingémænd og i det hele en størte Del af Landets Jittclligend. JKirkengaardettrægtoglang somt. Frikirrensonesathavelange Utstgter. Og det er forunderlig! nok, at i et Land, boot Kommunrrne har faa futfct Sclcsturc som i nogel Land, ber an- sertMrnigbfderne, som omfatte de samme Foil/ umundige til at varctage fine An* ltggender, uagtet der i alle Skoler gives Religionsundervisning fra den tidligste Barndom, og Norge havde en leastig gg- følgertg religiøs Bækkelsey før det noarde f«m til politisk Felbed. ( Det et dog et godt Mærke, at Præsteftanben i bet hele og store, efterat «ngze og Hmch har vovet at tage BladeMra Munden, med Rrdebcnbed hae sluttet stg til den rroktic» nære Retning cg klanger stg til kirken mer krampagtigt end nt Saalænge en stor Del af dem koldte flg Rrsottnvrtmer, saa bet i Virkeligheten mørkere ud. En Reformation maa ud- gaa fra Folket og Mrnighcdrn, om den skal have ret Rod og Kraft. Jak. SvcrdrupS Forslag til Men ighjdernes Jndfsodelse paa Præstc- valg hat taalig god Udstgt, og jo mere Præsternc sætter stg dct imod dcébedte. — J Danmark og Sverige cr ikke ! Aaret mærket, med nogen epokegjørende | Begivenhed. 1£ct førstnævnte Land staar ! i økonomisk og politisk Henseende blandt j * de første i Europa; i dct andet uticiElvr Forholdene stg sikkert og jevnt paa, dct lagte FrihedSgnrildlag. — Orer Europa i det hvle hviler cn tung og merk Uoeirøsky; den knitrer af Ild og Blod. Fvrstetnes Aag ligget endnu tungt paa Folkenes Nakke, jtrig og Revolution buldret fra Dydel fom af B.fuoø Krater. Der til gaa tnngcSlag, naar dc kommer. Der ct fornemmelig 4]Ouistanbighjder fom fotXtden bidrager til at gjøre Tilstan den næsten fortvivlet. Bøist,er dct Plilitærv,æsenet. Det fuger Marven af Folkene. Millioner I af unge Mæ td staar under Vaabcn. Og der er ingen Krig. Mange Aar af dereø kraftigste Ungdom tageé bort fra dem og fra Landet for at ødsles paa unvttigi Baa- benøvelfer. De heteste Talenter udnultcé for jgt opsinde Krigsmaskiner af enhver An. det ene mer dræbende end det andet. Plilliardct paa Milliarder af Dollars lasted ud Aar om ondet, for at dct ene Laud og Folk kan staa fuldt rustet mod det andet. Atbeideude Hrrnder og foc- deudf Pander maa betale disse Fyrste» | nykfér; thi det er ikke i Folkenes Jnicreé* fet disse (oloøfale Armeer underholdes. Dg bead der er oærre, men uiiuodjigetigi: disse PtiUioner Soldater kan ikke holdes og tennes og øveø uden ogsaa en Gang imellrm at b ru g ed. Det er en logisk Nedcendighfd, at der maa komme Krig. Og det er Anledning nok. For det andet arbeider Soeia1iS- men foin cn hoislende Slange paa Folke» dybet. Dc trallende og soedcnde Atbel- dere i Proletariatet, lafte §Dinn>tvsp^til dc i Rigdom fvælgendc Kayilatiiler og | katder deres Rigdom Tyveri. Samvit- lighfdotese Lederesopbtdfer dem. De vil indføre en ny social Orden. De vil af* skaffe Eiendom, Familie cg Kirke. Og Fursterne og Rigmændene skjelve som Kongerne og Adelen fer den frau (le Rcvo- lulion. Allerede er det sartigt al være Konge, og der er i kort Tid sorføgt Mord paa den fpanffe, italienske og ruestite Hersker. Forundcrligt nok mislykkes dr bestandigt. Saa cr der fot det tredie næfien over hele Europa nfædvanligt daartig Høst, saa at paa flere Steder, fom i Jrlaild og Schlesien et der Fare for Hungrreded. Naar det ved siden af politisk og soeial Jammer lillige bliver Skrig efter Bred har det fer i Verden været Mærke paa nære Omvæltnfager, i Folkvucld og Btotsudgydelfe. Endelig for det fjerde et der et Folk og et Rige i Stircpa, der holder paa atgaaunder;deterTytkict,drit soge Maud. J dct ubvre knnstigt opbvggedr curopæiske Ligevægtømaskineri, kan ikke en Ptagt falde ud, uden at soråatsage be- tydelige Ucrdener i J dreiningen. Alle Stormagtcr har derfor med yderste Agipaagivenhrd og gjensidig Mistro be» trogtet det tyrkiske Spørgømaal; allerede flere Gange bar det foraarsaget blodige Krige, og Konstantinopel vil vel ikke atter falde i de kristnes Hænder uden at frem* bringe et lilbagrstag, der vil danne et Modbillcde til den Rystelse, der sor gjen» nem Europa, da Tyrkerne blev Heeref paa Balkan. — Den centrale Interesse i Europa knyt tetstgtilTyfTland. Alle Gnrvpaø bevægende Kræftcr samles for Pieblikket ber som i Brænbepmikt. Militær* herredømme og Sc cialiSme mødefl der til den bitreste Kamp. Det er Bi «.marks Geni, der hat I skapt Tysklands Enhjd og det tyske Kei* sertømme. Det er han, so n har gjort i det til et Jetnris blandt Folkene. Men sa der erugsoa nogen Skygge til det glim» tende Maleri. si' For Biémcftk et kun Spørg8maalet at naa sit SDirnied; Midlerne ere uvæsent» lige. Snhedøarbeidet et gjennemført; men de tyste Stater ndenfor Pressen har ingen Grund til at glæbc fig over Herlig- heden. D*eé Jntstydelfe blir mindre, vg Biømetk hær nu en Le» fort i Rigé» hverefter det lun flat møde hver andet Aar, og soalede6 sanke ned til sorseindente Betydning. Gficrat have benytt.t de National-Li - beralc i Kampen mod Pavedømmet og til Gjmncmførelse af 6iihrd6aibtidet hat han nu lideflbidere fotladt dem for at gaa i Lag med de reaklionærr i den Hensigt at knuse Sccialisterne og v-d Protrktionsfy» stem al ophjælpe Fivanserne. Thi den uhyre Arinee giver vi st nek Anseelse og Magi, men den tærer paa Folkets Hjerte- rod, og Jndlægtcr cg Ubgifter vil aldrig ba II ail cere. Deisor disse forttielede An strengelser sor at laabne nye Jndiægté» kilder, eller bvab der er dct samme, bringe i Bæik nye Uiidertrykkeisesmidler for Folket. Plen endnu tætre; de seierrige Krige og den lange PIiliiærijenrste bor avlet cn vmfiggiibeii^nlvtalfr FordærOilse, der i Forbindelse med dc franske Milliarder og den deraf følgende Dversoelulation og Luksus bar frembragt en Tilstand af For* btydelfcrog ekonouiifk Tryk, fom Landet fer aldrig har kjendt Mage til. J 1871 var der i Preussen 0400 For» brydcriilfæide; i 1877, 12,807, hvoraf kun 1314 Frifjendeifer. ZOgning i Mord i den samme Tid var 144 Percent, ( Barnemord 83, i Umoralitet 102, og i foigagiig F‘llit 286 -0roce.it . J Berlin er en nbeskiicelig Tilstand afElentighed; ' T itstndct bor i Jordfjæidere, dg i Sch le sten et dct sor Tidenjieer 150,000 Per» soner, der -oastavelig live Hungersnød. Det cr ikke uventet, at dct bismarfske Siyre ved Folks Kiikeiovc ogsaa har bragt Kirken i vort lnlherske Moderhjem i yderste Forsaid. Vantro forsoarcø aabent fra Prædifestoleiie. Færre og færre oftet stg lit Tyeologienø Tjeneste. Barnrdaaten holder paa at sotfvinde. Det maa dog etfjendeø, at Biémarks nys rcakiionære Spring ialtfald syncs at love noget bedre sor Kirken. Det er ilde, mens Biømark lever; hvor- ledré skal dct blive naar han dør? — ^ipaa den anden Side frembyder ifke det rigeste Land i Eiucpa^S n g laud, ct meget mere cpmuutrrnde Skue. Hvis Englands Sprog overvinder Ver* den og breder sitg ud som Grundlat, sor ct nyt Verdcnstige, faa er dct blot natnrligt, at Blomsten der, naar den har fat silt Frø. Dg det lan neppe undgaaeø at England cn Dag vil lide for stue ureifær- tigt sammrnskrabede Rigdommt. Aaret ’7» sandt England fi.en nedtrykt økonomisk Stilling. Handel og FJdeik* drift laa nede, og Anyrika cr ogsaa her opiraadt fom en fsogtelig Konkurrent. Men dertil et endnu kommet baade over England og Jrland dct støkte Uaar stden 1841. De raadnt Eiendeméforhold saar cn ny Brlvening. H11émandøvæfe» ne t (tenantry) er næsten det eneste lear- lnerforhold. Landet eies of de rigcAdeis* mænd; og,naar bau lommer saar de stakkla tleielæiidinge først ret vide, hoad det er al være andres Trætdyr. Der er trang Tid over hele England, og Hungcrénød i Jrland. Fra dct førstnævnte Land vil der vist lomme at fotegaa stor Smigra» tion, i det stdstnævnte er der Dpoitsilfe, Agitation og næiten Oprer,sor at de stak- frb Leilændinget kan faa sitne Jordlapper til Odel og Eie. J det hele ser det ud fom det forurettede Jrland en Gang kom mer at blive en Gjengjeldelsens Torn i dct engelske Folk. J Politiken styrer Beaconéjielb og "jingoism" cp mellein Skperne. Han har giort Landet tit et Keifetdømme og Droiiiliilgeil til Keiseri-ide. Han saar ogsaa gaa lidt Meifvrgang. Saa begpits ter han Krig med de stakkelé "Zuluer"; det cr Stttteiaab og Tttumfiog som dr gamle romerske Keisere; de andre Folk fniset cg ler, og England maa beiate. Dttræst gjældet dct A f gbani i-t a n ; ber bebøvsø wen ttbcnfkabelig Grænbfr"; dermedaabneé Kanda* har, aulæggré en kostbar Jernbane; Afghanerne gjør Cptør; faa aabneé 51 a dul; det næste vil rære Herat; faa er Afgbanistan under Jndten. Men det koster uhyre Pengesummer, og Wren er af teivlsoni Art. Nu fer bet ud til, at ber kan blive mer at gjøre end B.aconésielb i (tufte. Trodé Hængning og Skydning giver ikke Afghanerne op; der prædifes nu " hellig Krig* blandt Mobamrbanernr; Sendebud gaar omkiing i Jndien, — og Englands Magi hviler heller ikke bet paa Relø eller Retfærbighebø ©rundt piller. _J Sntet Undfrat Folket begynter at trættes, vg at tet liberale Parti har bedre Udstgter enb nogepstnbe. Dereø Førere, seafom Glads one og Bright bar i det sidste aabenbatet en uventet Po- pulatiiel. — Den tyoske Krig var en Velsignelse for Frankrig. Dtt har siden stadigt gaart fremad baade i materielt Velvære og seie Jnstrtmioncr. Republtken hat endnu dei fil Botvætk i Europa. Det Folk, . fom hot lidt, vil vgfaa i fin Tid hoste Fengt. r Men ogsaa dette Land er iaar hjemføgt af en daatlig Høst Saade paa Korn og Vin. Fiendtlige Naboer og g)nfkct om fievn nødvendiggjør ogsaa her en uhyre Men Friheden hat gaaet fin tolige Gang. MacMabon maatte gaa af og Grew, hans Etterfølger er en mer ovriaila Republikaner. Kampen fot fri Folkeundervisning vinder Fremgang mod Kathcticletncnø Præsteaag. Dog er der ogsaa Wngstrtigbrb nok. Paa den ene Site Konjc- og Keiferven- ner, Leaitimifier, Drleonifier og Bona- partister i Ledtog med Bifper og Præster, raa den a live» deRadikateiFølge medKom» muilintr, og Scetalister beage SiderTær- dige til at omstyrte Rrpubliken og Stats- J Bagamnden raget Gam bet ta op fom en tnægiia og indstgtéfutd Folkeledet og som Repiiblikeu6 fremtidige Præsident. Skulde ifke Hovmod og Forfængeliabeb lebe a f med bam, viide bau blive ert Vel» stgnelse for Frankrig og Europa. Jer-iv» lertid cr der forringet et Mmistrrfkifte, hverefter det næste Skritt maa blive Gambetta, eller - nu Dmvæltniiig.— Midt imod Felbrdriié ©annerhærer staar Rufl lan d, VerdenSkolossen. Fot» underligt nok, — irnetsteds gier Sccialis-, men, som her kaldes Nihilisme, fah mægiig Fremgang og vakker faamegen Wngstelfe Den gjennemtrænger hele Stiget; og flere Gange har de truet Keiserens Lic. Men de til være Ferteberé for en bedre Tilstand; Rusland kan ifke ovreivolde Middelalde ren s Deivoii cg Barbari midt mellern Europasfrivecéstræbendr Folk. Tron- føIge re n siges ottære liberal og den af S ælrangest nedbrudte KeiserS Død ter pære Lefcnet lit friere Jnstilutionrt i dette nbvrr Folk, der paa mange Maadcr bærer Gil cyafl F'emtid i fin Ha and. Deis Pctiiik er fremdeles Erobringen5. Dct lurer paa Turfiet og i Alien vil det snart stede sammen , med England.' §Z)stetfø» prprtndsernr er en Torn i Ttdfflands ^ pine, oq det kan ifke neates al Forboldet metlem'Ru6land og Tyskland er alt andet enb levende. De øvrige Lande i Europa har bver stu Historie of mere etler mindre Be>ud- ning sor det bete. ©sterna bolder paa at lappe og sy sammen paa sine Stykker fia tel det kan Det har mfsaart ,, nut, Boon i en, of Tprfirf og lurer paa mere. Siafkels Skiædderfranlé! Det bar nu stuttet Forbund med Biématk, hvilket beiuder Vjrsto baade til Rusland og Frankrig. Heller ifke Jta lien er meget sor- neiet med delte Ke'sersorbnnd; sor det til gjerne bare all fra Ofirtig.fcm taler ita- lir uff og nn stgrr Biematk nei 1 Han barbrngt Jtatien,meiiø han bedøvede det. Forresten gaar ter sor fig bvppige og til- driv um otiverede Minister skifler. og i det hele ivneé det, som delte fyrige Fole har vanskrligt for at komme ind i et roligt Filfafds- og Utviflingéajenge. — Spa ni en bar fa art nu Dronning og hart et nvhMotdforseg paa sin unge Konae. Del er ncrstr» tel rigligstc; men det siger ogsaa alt om Tilstanden. Forbolcet til Cuba og Slaveriet hat fremfatvi rt npt Piinisterstiste, og et nyt Oprer paa Cuba truer med at tage Spa- niené sidste Cent. — Belgien kjæmper mod Klerefiet for fri .Folkeundervisning, og Holland betaler par sin Gjeld. Græke uland gaar nok saa vel fremad og diékutteret i det Uendelige med Torkiet cm en Gtæiid- fefnrondring.— Men T u r k ie t er Europas Achilleøheli Del ter fnart, cg hvem skal arve? Berlinertrakiaten eat ©iémarkeFif j Eng* land som fkol gjmnemfere Reformer sin der det et saafængt Arbeide, og det lov priste Cypern, som England tog, viser fig at vært en Feberdvnge. ingen Penge og ingen Hæ er; stakkelé England I — Kort og godt, der sidder i Gnrcpa 5 Millioner Soldater med tilhørende kntppske Kanotur, Paiilserffibr og Tor* pedoer, og rrn'er paa Totkirie Dedciime. Naar deti kommer, blir der Hnstestue. — Kan (Te er der ikke saamtgrn Gruud til at klage orer at rære i det udftregne Amerika. Dette "Folkebladets" første Nummer for 1880 vil sendes 11 mange Ikke»Abonnen ter som Prevrimmmrr. Der mangler endnu ikke ljdet i, at -Udgtfterne dækkefl. BladelsfKénner etanmodrde om at sende det rundt eller oygive Adresser, faa skal Pivvemimmere fcndeé. Abonnenter det 2 it i Tide erholde Bladet, bedes skrax at ndetrette terom, faa skal det reiteé. Det utfendeø den 28de Januar. Cxt d. Kornlbng, i^Vholdende Melodier til alle Solmeme i ShiodenS. Landstads oq Gulebergs Salme» beger famt trl Salmer i beKEngetfMHvmnø) — 193 Melodier, firstemmig, for Orgel blan det Aor eller Piano. — dreuben OpivSning om Metodiernes Oprinbelte, metnft Register o f V. PriS indbiinden i Papdind med Stindrus oq trott Omslag $1.00, i Cloth med sorgvldt Xitel $1.30, do. med ©ulbfnit $1.76 . $orto 10 6t5. Strintif Udgiveren Re». 6. Jcnfen. Hinton, Bie. '? r > Jl
Show less
Pages