Skip to main content
Toggle navigation
Lindell Library
Library
Advanced Search
About
Donate
Main menu
Home
Augsburg University
Archives
Search Term
Home
Newspapers
(x)
Lutheran Free Church
(x)
1870-1879
(x)
1880-1889
(x)
Search results
Search results
(61 - 80 of 2,801)
Pages
« first
‹ previous
…
2
3
4
5
6
…
next ›
last »
Title
Folkebladet August 11, 1886, Page 04
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer 4 FOLKETOaAPET. Onudaæ 11. August 1886. fsonuh herut. Minneapolis, den 11 . Aug. 1886 Konferentfeus Aarsmobe tfa FondBjcflcn. MedcnS der endnu rundt omkring fra alleI Dele af Samfundet hvrcS om Slæbe og Tak til Gud for beti Fre bens Aand, der beherskede det sidste Aat8mobe,...
Show more
DjVu hidden text layer 4 FOLKETOaAPET. Onudaæ 11. August 1886. fsonuh herut. Minneapolis, den 11 . Aug. 1886 Konferentfeus Aarsmobe tfa FondBjcflcn. MedcnS der endnu rundt omkring fra alleI Dele af Samfundet hvrcS om Slæbe og Tak til Gud for beti Fre bens Aand, der beherskede det sidste Aat8mobe, kommer nu ogsaa Efterret- nitlg om, at de mulige Hindringer, der kunde lomme ivcien for Realisationen af Aarømødcts vigtigste Beslutning. Fondssagen nemlig, nu crc ryddede bort, idet Pastot Lund vil kumte overe toge det bam betroede ansvarsfulde Hverv, at bereise det bete Samfund for at indsamle til Fondet. Det bar faa meget været sagt og ffrcvet om Betydningen af en Pteeste- skole og af at have den paa fast Fod i Pengesager, faa at den i Ly for indre Santfunbsbrybnlnger kan gjote fin hel lige Gjetning uforstyrret, at det bliver ©jcntagclfcr derom at sige niere. Men det bar ogsaa i Konferentfen under sterile indre Brydninger været godtgjort at ved GudS uaadige Bistand cr der faa Ting, der yder Kirkeskibet midt i Stormen faadan Ligevægt og Ballast fom en vel vedligeholdt 6lale. Kjends- gjertlingcrne taler et helere oa liærfere Sprog end de bedste Tbcoticr, og i flonfercntfcn cr derfor fuld Enighed om Nødvendigheden af Fond. Spøtgs- maalct er lun hvorledes og hvor fnart det kan famleS til den nødvendige Storrclie, faa at tRe Skolen aarligaarø stal lobe i Gjæld. Det er visselig et Fremskridt, og i fuld Overensstemmelse mcb hvad andte amerifanfk Kirkesamfund hat fundet nødvendigt, naar Samfundet nu bar valgt cn fast reifcnde Agent for denne Indsamling, det agtes bragt op til $40,000. Enkelte Dele af Samfun det har endnu ikke famlet Fond; og ved Valget af cn Mand, der toil blive mødt med fuld Tillid overalt, ivr man sokker! haabc, at disse vil lamme med paa en Maabc, der stemmet overens baabe med deres Midlet og deres tid ligere Jvet sar Samfundets Frem gang. Sagen bil i ikke tinge Mon af hænge af Fondskomiteens og FondS- agenten« Takt og Energi. Heldigvis har -årsmødet x valgt begge med dette færligt for Øie, og Samfundets Tilliv yil ikke blive beffjeemmet. Komiteens Fotmand, Prof-Siot G. Svetdtup, fan ikke være tilbage sot bcn sidste Halvdel af September, men Komiteen holdet Mode den 28de Au gust og yil da foreløbig ovetveie en Arbeidsplan, hvorefter Pastot Lund forhaabenttig stray oil begynde fine Neiter. Maatte Hertens Kraft og Tilled ledsage ham og Hjerterne aabneå at Retfærdighed og Freb kunde kysle hinanden og Konferensen med dens Skole gaa ind i et nyt oq frugtbart Manbbomsarbcibe for bort Folks ån delige Væxt i dette Land. Prohibition og Martyrium. Det staar ikke til at ncegle, at Pto- hibitionen i Amerika gjøt hvert Aar mægtige Stridt fremad ; Tal et fiffet nok Maaleltol derfor; 4 ©tater bat allerede Pwhibitionslavgivmng og i flere andre holdet Prohibitionspartiet den afqjørenbe Stemme i fin Haand. Dette hat bog for mange ille oceret nol til at forstfte dem om, at Ptohibi- tionssagen vat i sig selv stor nok til nogensinde at blive ben bestemmende Mcetkesag sot hele Nationens politiske Bevægelse. Der et dem, hvis mo ralske Instinktet ikke væReS uden ved Blad. Fot at gobtfljøre stn motalste Dybde og stn FtemtidS KtaU og Fmgt- boryed, ttang Pwhibitionm. fom enhver emben Ror Sag, sit Martyrium; og det stiger nu blodrødt ovet Horisonten. Trab8 PtohibilionSlovgivningen i Jowa hjtt fom bdjendt isæt de større Bver med en talrig Saloonbefolkning soeeft trobfet Statens' Love og endog fundet Støtte i dem, der dog yar fatte at baanbbæve Staten« Konstitution. Sioux.City bar veeret en af disse Byer, hvor Salaonvæsenct har grasseret tom er^Twds mob aie Love og font en bitter Ironi ovet republttan- ste Institutioner. Det bar i Sioux City, at der samtidig cirkulerede to Pe titioner, en fra Forretningsmænd, te- ptcefenterenbe 10 Millioner Dollars om at fea beholde Saloonerne, en sea 500 Kvinder, repræsenterende mange hun drede Hjem og Børn, om at faa Sa loonerne ud ifølge Statens Love. De 10 Millioner vandt, og der har i Sioux City bæret oyet 80 Salooner, trods Statens Lovgivning. Men Brobibttionssolfct hat ikke op givet Sagen af Hensyn til Penge og TrudSlcr. Bed alle lovlige Midlet hat de sagt at gjøre Fjjtbubsloven vitksom og Følgen bar tjæret et bittert Fiend- stab og en yolbfom Modstand fra bercS Side, fom fot enhbcr PtiS vil forbe holde sig Netten til at sprede Fotdeet- yclfe. Fattigdom, Taatet og FotbrY- belfcr rundt otnlring sig. En Methobistprcst yed Navn ©corge C. Haddock bar isæt yæret utrættelig til at opretholde Loven ligeoverfor diSfe mægtige og samyittighedslase Doer« treebete. Sent og tidligt vat han paafætbe for at møde den ffammcliqe Ttastk med Lobeng Rættc Haand. Saloonfecpente havde lutt et birliomt Middel igjen, — det lamme som alle Forbrydere, — ©nigmordvaabenct. De brugte det. Da Haddoa den 4de August kom tilbage fra en af BpenS Forstæder, hvor han havde stffret sig Vidnesbytd mob en derværende Sa loon, blev han forfulgt af cn Snig- morder, det bagfra i nogle Fobs Af stand skjod ham tneb en Revolver, faa at han efter faa ØicbliKe faldt om og ubaanbebe. Det et vel nol, at hele Byen hat bæret i den største Ophidselse og at Morderen, om hatt blev pågreben, neppe htnbe blive'len Time ilibe. Men Sagen hat en større og mere bidtræffende Betydning. Tusinder rundt omkring i Landet bil vaagne op til samme moralste Indignation )om Jndbyggetne i Sioux City. Man bil forstna bedre end nogensinde, at Pto- hibitienen rører ved den egentlige Sam- funbsbylb og at der forestaat en Kamp paa Liv og Død. Ingen fan unbgaa det Spotgsmaal: "paa hvilken Side stal jeg stille mig?" Det er hvad Martyriet udretter. Kongressen. Den første Session af bejl 49de Kon gress sluttede Thorsbag, esterat have bæret famlet silden 7de December for« rige Aar. Det hat bæret givet den nok at bestille, idet det famlede Antal af Fotstag, Ansogninger og Henven delser af alle ©lag« yar bæret ille mindre end 13,202. Af hile denne Mængde har kun faa været af nogen oibereræffenbe national Betydning; de allerfleste hat bæret af mere privat Natur, faafom Pensions- forslag, Forstag om offentliae Byg ninger, om Ret tit at bygge Broer, om Dei-Ret for Jernbaner gjennem Jnbianerrefervationer, om Forandring af Dotnmetdisttiktet, om nye Landkon toret og faa fremdeles. Kun faa kom til Behandling i de respektive Komiteer, og endnu færre sif en endelig Afgjørelfc i Kongressens begge Huse. Presidenten vetoede i det Hele 113 Beslutninger, mest Venstonsbevtlgnin- øer. Af be Bejlutninger, der næsten hat naaet til Lobgyldigheb, er det to, tom angaar Landbrugsinteresserne, nemlig Oleomargarine:Billen og Bevilgningen til Hennepin Kanalen. Ved dm første tilstgtes yed Beskatninger af Fabrika tionen af Oleomargarine og Bestem melset for Barens MarfedSmertfe en Beskyttelse for Producenter af ægte ©mør, enten det faa er den enkelte Fannet eller bet mete fabtikmæSsige Meiert. Man beregner, at der her i Landet aatlig produceres mindst 1000 Millioner Pund ©mør og en Trebie- bel saa meget Ost. En Fannet, fom produceret ©møt, hot selvfølgelig tHe Net til at fordre, at det ikke stal være tilladt at blande Talg eller Fedt eller andre Slags Stoffe til en fmørlignenbe Bate, men hjm kan fordre, at Saren fkat gjætte for hvad ben er, ikke ægte Smøt. En Cent mere paa Pundet for Landets ©merproduktion vil gjøte 10 Millioner DollotS om Aaret fot Farmerne. Det kan nok fe ud som noget, men det er bog vistnok tvivlsomt om det i Virkeligheden vil hjælpe stort, thi fot det første et det vel muligt, at Priserne paa Oleomargarine trods Be- flatningsbytben, ikke vil blive fao meget høiere og fot det andet, et der nok af dem, font vil kjøbe det, selvom det gaar åbent i Handelen for hvad det er. Den anden Sag, Hennepin-Kanalen, fom angaar TranspottfpørgSmaalet, vil derimod kumte tælle langt, og blive af stor Betydning fot Farmere i en stor Delaf de vestlige Stater, idet den vilde forbinde Vandvejene paa de store Floder med Søerne. Billig Transport for Kornvarer sea Vesten har Inter esse baabe for Farmerne l Vesten, som avler det og for Farmerne i Osten, som ntaa brugt m stor Del deraf for sig og hue Kreaturer. Naar s. Ex. en Farmer t Kansas maa fælge stn Mats til 17 Cents pr. Bushel ved Jern banestation, saa maa en Farmer i Osten betale tre Gange faa meget for ben, naar han stal kjøbe ben til Foder for sitne Kreaturer. Transport tilvands vilde blive faa meget billigere, at Baabe Producent og Forbruger vilde have Fordel deraf. Vistnok vilde maaste forholdsvis ikke meget af det hele pro» bueerebe Kvantum tunne gaa ben Vei, men samtidig vilde der komme op en Konkurrence, der vilde kunne øve megen Indflydelse paa Jernbanefragterne. Natlagen til, at der i denne, for- tevrigt usædvanlig langvarige Kon- gresssessiton, er udrettet faa faare lidet, maa nærmest soges se at bet var første Samling af Kongressen under en de mokratisk Administration, idet der selv følgelig gik megen Tid med til at ind frie politiske Forpligtelser og med poli tiske Manøvrer inden be forskjellige Fraktioner af Husets bemofratiffe Ma joritet, hvorved man mere har bavt Øie for Partiets politiste Fremtid end for Reformer i Lovgivningen og Fore- tagender af faa national Betydning som f. Ex. Tariffreformen, Kystfor svaret og Flaaden. Et lpedelt Ord for Ubillighed hat denne KongtefS erhvervet sig ved Be handlingen af Dakotas Andragende om Indlemmelse fem Stat i Unionen. Samuel I. Tilden bøde Onsdag Morgen ben 4be August paa sirt Landsted ©reyjione i Nærheden af Aonkers, Ncto Aotk. Mt. Tilden var 721 Aat gammel, men havde i bet sidste halve Aar nydt god Helbred, saaat hans Død nu fom ganske uventet, idet han var tyg kun nogle faa Timet inden SDøden kom. Han var født i 9(cto Lebanon Co lumbia Co., New Dork, den 9be Feb. 1814, og nedstammer tea m af de æld ste puritanffe Familier i MaSsachujetS. HauS Fadet, som var fijøbmanb og Fannet, vat en vel begavet Mand, bet gav Sønnen en omhyggelig Opdragelse. Estet sitne Collegeaat studerede ban Lovlyudighev i New 2)orf, hver hau nedsatte sig fom Advokat, og fnatt vandt stort Ry fom Jutist. Han vat anfeet fom en af de dueligste Advokater for Jetnbanelotpotationet og erhvervede fig fom faadan en betydelig Formue. I 1846 blev han valgt til Medlem af Legislaturen fra New Dork City. Som Formand i den demokratiske Statsko mite udviklede han et mærkeligt Otga- nifationStalent og grundede den ledende Stilling i det demokratiske Patti, fom han silden altid beholdt. I 1872 blev han gjenvalgt til SegiSlaturen og ved stn kraftige Kamp sot Reform og sine uforfærdede Angreb paa ben poli tiske Corruption jaa populæt, at han i 1874 blev valgt til ©uvernør i New Dork med over 60,000 Stemmets Ma joritet ovet stn Modkandidat. Paa Konventionen i St. Louis fot Presidentvalget i 1876 blev han no mineret til demofralift Kandidat for Fot. Staters President. Thomas Henbliks vat Kandidat for Viceptesi- bent. De republikanske Kandidater vat Hayes og Wheelet. Vev Valget fik Hahes og Wheelet, alle Norbstaterne undtagen Connecticut, Ncto 2)orf, New Jetsev og Indiana. Tilden og Hen driks havde alle Sydstaterne med Und tagelse af Svd Carolina, Florida og Louiøstona. Demokraterne paastod at have feiret ogsaa i disse Stater, men en Undetsoøelfe8komile af Kongressen erklærede, at Republikanerne havde feiret i Syd Carolina. Spændingen blev uhyre, medens man ventede paa de reviderede Balgrapporter sea Florida og Soutøsitana. Endelig rapporterede« at Republikanerne havde feiret i Florida med 926 Stemmers Majoritet, idet man havde erklæret Balgene sea flere Distrikter ugyldige paa Grund af Svig. I Louivstema nægiede Valgkommis sionen Demokraterne Adgang til at lade sig repræsentere der, og paastod, at Staten hovde givet en republikansk Majoritet, af 3,931 Stemmer medens Guvernøren paastod at Demokatente havde 7876 Stemmers Majoritet og gav de demokratiske ©lektorer Bemyn digelse i Lenhold dertil. I Oregon, hvor Republikanerne havde Majoritet, paastod Demokraterne, at en af Stele torerne vor Embedsmand og foolebtS iHe valgbar. Guvernøren fom var Demokat, gav Bemyndigelse til 2 re publikanske og 1 demokratisk ©lektor. Demokraterne var faa paa Nippet til at komme ind; Spændingen blev derfor faa voldsom, at bet næsten truede med en ny vbtgetkig. Endelig blev flere af de ledende Medlemmer af begge Portier i Kongressen enig om at fore* flaa, at Sogen fluide ofgjøreS of en Kommission. Forslaget gi! igjetmem i Kongressens begge Huse med stor Majoritet. Medlemmer af denne Kommission vat 6 Høiestetetsdommne, Senatorerne Edmunds, Motion, Thur man. Bayard og Frelinghuhjen, famt Ronøtesmænbene Dopne, Hunion. Abbot, Gorfield og Hoot. Med 8 mob 7 Stemmer etllætebe Kommissio nen, at Republikanerne bavbe feiret og at HoYeS var valgt til President. San« ledes blev dette Valg, fom vel var det mest fpeenbettbe Valg, bet har veeret afholdt baabe i dette og i alle andre Lande, afgjort med een Stemme. Tilden ihavbe imidlertid af Folkets Stemmet en Majoritet af omtrent 250,000 Stemmer. Siden den Tid hat Tilden levet i Ro paa fit Landgods "tsteystone", hvorfra han bog )omj "den Vise sea ©reyjlone" stedse har virket med stor Indflydelse inden |it Parti, ofret Par Gange ladet hore mere officielt fra sig angaaende Statssager. Mr. Tilden forblev altid ugift. Pastor Ostedals Permission har "Europæernes" Blade benyttet som en velkommen Anledning til at angribe Regjeringen for dens enstemmige Ind stilling, men fremfor nit tit at komme med be mest hadske Udfald mod Pastor Oftedal personlig og mob hans firti stendomsforlyndelse jtriver "Vestlands- polien": Alle vtl endnu have i Erin dring de Indvendinger, der |ta Helte- preøfenø Side i stn Tid blev gjort mob Pastor Ostedals Prcedikeretser under hans Ophold paa Storthinget. Det fremstilledes fom aldeles ulovligt, at Oftebal talte Guds Ord ud over Lan det, ialfalb var bet rent formasteligt af ham at gjøre bet, chi det var en Un« berfjendelfe af vedkommende Presters Virlsomhed hed det. Det var desuden i politisk Viewed at Ostedal reiste faa- ledes og prædikede, sagde Helsebladene dengang. Men de maatte rigtignok indrømme, at Politik blandede han ikke i sirne Prædikener. Alligevel paastod de, at bet var i Politikens Tjeneste. Venstrepressen protesterede med Nette mod, at Oftedal reiste for andet end at vække kristeligt Liv i Menighederne. Dg be indeholdt dengang be skarpeste Domme over den Maade, hvstpaa Høiteblade og Høiteptestet gik frem mod Pastor Oftedal. Da Ostedal nu iaar havde indleveret stn Ansøgning om nogle MaancberS Neifetilladelfe, vakte det derfor en viS Forundring, at "Verdens Gang" faa fuldstændig havde stiftet Standpunkt tneb Hensyn til Oftedals Virksomhed. Men da "Verdens Gang" mcb sin naturligvis oprigtige Iver for Guds Riges Udbredelse havde fundet at burde forandre Standpunkt og optræde mob, at Oftedal fik reise, faa forandrede og- faa de Blade, lam lystret Ordre fra den Kant, stt Standpunkt. "Verdens Gang" henregnede den gang Ottetal til "vort Lands mest fremragende Geistlige", der talte "med Kraft og Inderlighed" og tom "\ Ord faavelfom t Gjerning har virket mere end de fleste". Den fandt derfor Højre pressens oq Hoirepresternes Optræden mob ham at være et Tidens Tegn, hvorpan enhver Ven af Kristendommen burde være opmærksom. Saalebe« skrev "Verdens Gang" dengang, og det med Rette. Men hvad sier faa nu ? Jo, nu striber "Europæerne" med " Verdens Gang" i Spidsen i Anled ning Oftedals Netfe netop det samme, fom Høirebladene skrev dengang. Helse bladene lagde, at Oftedal reiste i Bar- ♦ipolitifenS Tjeneste. Nei, sagde Ven strebladene, og bet med Rette. Men nu siger de samme Venstreblade: "Of tedals Reise er en Mission i Partipo- tttitene Tjeneste" . "Dette og intet andet er Hovedærindet" ,! !) skriver "Op landenes Avis". Høtreblabene tair dette ind med største Fotmnelse natur ligvis. Ostedal blev dengang kaldt "m af Landets mest fremragende Geistlige" . 31 "Skuden" fremstille« han nu fom en Fanatiker "med )maa Evnet, tinge Udvikling og stærke Videnskabet", bet holder strie "høitøstebe saafalbte "Op- byagelfer"" . Dengang hed det, at han talte Guds Dtd "med en Kraft og Inderlighed, der vidnede om, at alt, hvad hjra sagde, tom sea Hjertet" . Nu heder bet: "høitøstebe faalalbte Op- bygflelfer". Det forekommet oi, at være i samme Stil, som ba "Mot- genbladet" — formodentlig en af dets geistlige Forfattere — strev, at Ofte dal- Veltalenhed var "Gadehjemeveli talenhed"; ja endnu vætte. At "Dagbladet" maa være mob Ostedals Netfe, bet et tHe andet end at vente ester dets Dttinger om, at den franske Fritcenter Michelet har megen Ret, naar hjm hævdet, at det er Fri- tantieme, fom bygger videre paa Guds Kirfe. Thi ben Kristendom, fom Fritænkerne ptæbiler, den forkynder tHe Pastot Of tedal. Og vort Folk vil vist ikke lægge ham bet tillast. Met\ at Oftedals fitistenbomøfotkynbelfe tRe tilfredsstiller dem, der hat ben Mening, at bet er Fritænkerne, fom bygget Guds Kitle, bet et rimeligt nok. Og forfaavibt det ffulde ligge til ©rund for Angrebene, faa er de let forklarlige. Men i Kraft af Tolerancen, .ben de vil strælfe faa bidt, at man endog stal bæberflbelanne Arbeidet, fom man er aldeles imod, faa synes vi, at de burde kunne taale, at Oftedal reiste paa egen Bekostning og virkede for, hvad Kitte styrelten tror at være til Gavn fot baabe Stat og Kitfe uben at rase faa forfærdeligt mob Oftedal, som nu cr Tilfældet. De butde tage bet med mere Ro. Til "Folkebladet". En Nundtur over Chicago, Madison, Eau Claire, St. Paul, Minneapolis og tilbage til Des Moines via Albert Lea oø Ft. Dodge. MedW.I.&N.R.R., fom dagligdags kaldes "The Diagonal" , oø som staar i Forbindelse med C. M. L St. P . i Melbourne, nær Matø shaltown, tog vi ub fra DeS Moines. Det første fom tildrog sitg vor Op- meetlfomheb, var Maislen, fom stod laa ubegribeligt hoi og tank. trods ben lange Tørfe, over 6 Uger uben en Dtaabe Ncgn, og Barmen foroetmeste op til 100 a 110 ©rader. Engen saa derimod jammerlig nd, alle Bælle og Tjætn vare )aa ubtørtebe, at Vand fandtes ikke, det faldt os tungt at tænke paa de stakkels Dyt. som fluide spise det forfattede GtæS foruden Vand. tier klages selvfølgelig ogsaa over Mangel paa fireaturføbe, idet de nu maa fodres af den første Slaatte og vandes af de allerede sparsomt forso nede Brønde. Ja der et et eller andet Aag i bet timelige i alle Kredse og Grene af Folkelivet. Fra bisse Kil der til Bekymringer, faldt vort Die paa det mest sorgfrie Vcefm i Verden, nemlig den næsvise Flue, som i hun dredevis havde taget Plads i Kupeen; ben cr imidlertid ilte faa nøjeregnende med stoppede Sæber og Ryggestød, men til ©jengjælb faa gaar deres Næs vished over til amenfanjf "Check", de blev nu med os til Chicago, og faa kanske nogen tog Turen norbover, andre igjen østover, andre kanske over til Europa, ja kanske til Balders i Norge, overalt fri Ncije og Kost. Jowa er befjenbt fom Unionens rigest udsty rede Agerbrugsstat og bet med rette, for sindet man her og der en vatter Flæk i andre Stater, ffal man dog have ondt for at finde det faa almindeligt fom i Jowa. 3 Illinois fandt vi Eng og Haver affvebet og fmaat fom i Jowa, men Maislen stod langt til bage for Iowa's. Di ankom til Have- staben (Chicago) efter 16 Timers Kjøtfel. Var bet ikke for Lincola Park. faa fluide jeg være for, at ben blev omdøbt til "Tumult.Staden" , for der er da ct Styr og Staak i denne Bh, faa ingen med Nette vilde frakjenbe ben dette Navn. Det mærkes strap idet man træder det første Trin paa BpenS Gader, man tror sig hensat i et Galehus snarere end i en civiliseret Storby; ben Skrig og Skraal, fom diSfe Kjørelaile opfører, er ba en grue lig Ufli! og kan ikke andet end minde en om Ruslands glubende UlvcflaHe. Det forundrede os ogsaa, at Folk fan udholde faadan Tumult og Indregning fom bliver denne Byes Jndvoon ere til« delt det lynes, at de paa ti Aar ffulde blive feta indrøget, at man fluide hade ondt for at kjende dem igjen, men hvad de mangler i Lust. opveies med Band, som de hat nok ase idet Michigan Floden afgivet det tilstrækkelige af godt og frifkt Dtillevond. Naar vi teenier oS til foren Vand masse 100 Millioner Gallon er, og at dette Kvantum stal dagligen til for at underholde Mennesket og Dyt, få hat man omtrent Storheden af Byen og Floden. Vi stal ille opholde oS ved Chicago, da ben et saa viben befjenbt, bog kunde vi lægge tilt at der staar Ruiner igjen efter Storbranden, som ingen vedkjcndeS. Skulde bet væte Arvinger oppe i Nordvesten, fom nogen Gang havde Slægt i Chicago, faa kunde det betale sitg, at "lao! it up". Vi fortfætter Resten opover Wiscon sin og pasfeter Madisons smukke Om egn, men det vat for mørkt til ret at kunne vurdere og bedømme WiSconsimS smukkeste By og vi maatte være fot« nøiet med at bove feet den t Taagen. Hvad vi tabte ved Madison, øjen» vandt vi tigeligen i Beskuelsen af det romantifke og Norge lignende, nord vestlige Patt af Wisconsin. Må vaagner laa at stge i Furuskogen og oppe paa Toppen kneifer ©ranen, som om ben vat "Boss" af bet hele. Kan en HjemlandStanke lomme i Sindet, faa maatte bet væte bet, og vi maa Maa, at vi undgik bet ikke rigtig laa glat, tom man kunde vente, efter 21 AatS Fravær. Thi hvot ©ranen bor, bet staar min elflle Hytte, og het lunde vi næsten tro tit være i bens Næthed. Mærkeligt nol float ©ran og Birk ogsaa Følge her, og bet et vel for at ©ranen ikke skal føle sitg faa stemmed og for- ladt. Vi farer igjenncm milelange Furulløge, tildels afbrændte og tildels udhugne; de engang travle Møllet er nu ene og forladt, ja de engang faa muntre Boatdinghuse holdet ogsaa paa at falde fammen, alt et tyst og stille. Det vat for os som et Billede paa ben glade norfte Ungdom, tom hat forvildet sig bort fra det, som er ædelt og godt, fra Guds Hus og hans Ord. Vil bet ikke gaa ben unge, som nyder Vetdens Glædet i fulde Drag, fom den udhugne Slav og ben for ladte Mølle. List og her var der en liden Flak opdyrket, vi maatte tænke, at ben, som havde brækket her, har havt cn kummerlig Tilværelse, og min dedes Østerdølen, "fom fjøbte en liden Flæk Land — langt ind i Slagen djupe, og for hans Hand — laut mangt et Krongcltræ stupe. Sikkerlig maatte det have været her, at ban braut og flæit, men hvo: ogsaa Feberen tog "bo Kari" og Barnan ogsaa, nu svigtede Modet og han tænkte !paa Hjemmet, for heller æde Batte- brød derhjemme, tænkte ban, end den "fviteste Kafe, væbt med AngerStaar" . Ja, der er måge faabanne Østerdøler her i dette Land, tom vandrer rundt paa Lykke og fromme, uden Gud og uden Trost. tneb Hjemlængsel og ulyk kelig baade paa Sjæl og Legeme. Bær det hjem? D, nei! fomofteji længere bort, bort fra ben Tanke, at om mit Faderhjem ikke her fan fees mere i Livet, er der et meget Bedre for os ivente, om vi vil Revne vore Fjed ben Vi passerede ogfaa Eau Claire, hvor pi vidste, at mange af vore Landsmænd bor, tillige vort Samlands nye For mand, Pastor LoYlne. Ved Kl. 3 Tiden ankom vi velbe holden til Storbyerne St. Paul og Minneapolis. Der skal 'vel ikke store Spådomsevner til at forudsige, at disse to om faa Aar vil vorde et, unib- lertid vil vi tænke paa et fælles, rigtig durabelt Navn, saajom vi og haaber at være tilstede paa Daabsdagcn. At St. Pål og Minneapolis er to selv hjulpne Byer er tydelig at fe, at der findes Penge og at betler Foretagsom hed i Folket, er heller ikke vanskeligt at se, thi der bliver nedlagt store Kapita ler i Bygninger, hvilket ille vilde blive gjort, var bet ikke for at der kan baabes paa større og større Handelsret else. Vi var ogsaa saa heldig ved Pastor M. F . ©jerttcnS Forekommenhed at faa fe nogle af be smukkeste Residence- partier i Minneapolis. Vi havde og saa ben samme Lytte hos Olson & Anderson i St. Paul; man fan komme rundt lidt fortete med strføtibebe end de stakkels lo. Der ktlfibe vel være meget at strive om for disse 2 Byers ved kommende, men ba Tid og Plads ikke tillader at gaa ind paa Detaljer, vil vi anbefale dem, fom søger ester Foran dring, at )e for sitg selv, som vi gjorde. Vi vil blot tilføie, at havde vi vidst for 10 Aar silden, hvad vi nu ved, )aa havde vi været det for 10 Aar siden. Di havde ogsaa ben Glæde, at se vort ljære Augsburg, men der var lyst og stille og Særere og Elever var ude paa Marken at faa, at faa! at så faa sent paa Aaret ? ia, for vi hor feet tgieimem "Folkebladet", at Studenterne bliver sardelle faa at stge Landet rundt, nogle for at præbife, andte for at holde Stole* Jeg hat vste hørt Prædikanter stge, at det er et tungt Kald. Hvad gjst bet faa tungt Senner, jo at de aldrig fåt væte med at høste ligetam Farmerne gjorde i Minnesota, chi bet futtede Neaperen not faa herlig, om det vat en baatlig Løst, faa er der dvg en Middelavling, sitgeS der, men for cn Prædikant er Jaabant noget stemmed. Di benyttede ogfaa Anledningen til at titte inborn til den "vanartede Gut- ungen", men naar vi faa hen til Per sonalet og Nat elisten og ben Værdig hed, som ben er voxel op tll, jaa næv net vi nu "Folkebladet" med en vis Nefpekt, som ifie bliver måge af dens Kollegaer tildel. Held med Bestyrel sen og Lykke med Blodet, bet har ogfaa en Mission, fom er veerdt at arbeide for, faafremt bet faar gaa i det Spor, bet hat begyndt. Vi begynder imidlertid at længes hjem og vender derfor Næfen mob Syd igjen med Minneapolis & St. Louis Banen. Men hvot Minnesota dog et ovetfaaet med smukke Indsøer. enhver Stat hat sirne Fordele frem« andre, og vi maa tilstaa, at vi misunder Minnesota alle bisse "Lakes" . Jowa har ICe en "fait thare" af at denne Lytte. I det nedre Minnesota vat Harvesten i sold Gang, bet saa lort og tyndt ub, mm kanske det vil veie longere end det fyneS. Saa kom vi ba ogfaa til det nord lige, bjergløse, træløse, flobløfe og hus- Isse Jowa. Vi havde hørt, at der var fladt og ikke en Kvist engang for en Fugl at hvile sitg paa, og vi maa stge, at bet var nøjagtigt gjengivet, flabt som cn Nanbekage og hverken HuS eller Bust faa langt Øiet kunde naa (og naar alt er flabt, fan man se temmelig langt); vi tænkte paa Vinte ren. hvor han vel agerer "Boss" paa bisfe state Prærier. Da vi lam hen- imod Fort Dodge sik vi hore, at East DeS Moines var i Flamme, men st! smukt fmøre os med Tålmodighed og vente til vi kom frem, vi havde endnu 4 Timers Kjørfel tilbage Vi var lidt ængstelig for det fkulde være paa bor Side af Byen ogsaa, men vi fandt ved Hjemlamsten alt og alle vore i gob Behold fom ba vi forlob dem. Ulykken havde imidlertid rammet Fa milier i tmaa Omstændigheder; 13 Huse gik med’og bet hele Tab skulde nok ilte overstige 7000 Dollars, men bet var nok, især for de, fom ingen Assurance havde. Assurancen er god, naar Ulykken hænder. Msd Tak til Alle, fom viste »8 Forekommenhed og Venlighed paa Reisen, vil vi slutte diste Refcbemærf- ninger med, at "borte cr bet bra, men hjemme er bet bedst" . 99.&6. Des Moinc8, 3bic August 1886. Til "Folkebladet". Fra St. Hilaire, Minn, Fao af Blodets Læsere fjender no get til denne lille Forpost paa Græn sen of Civilisation og Barbari. Af de fleste betragtes ben no! som noget nor denfor Folkeskikken. St. Hilaire har fine safe og mørfe Siver. Af Lyssi der kan nævnes bet kirkelige Arbeide. Her stal være 3 eller 4 Menigheder, 1 amerikansk og 1 skandinavisk Metho dist Menighed, 1 luthersk Mcnighed betjent af en Konferentsprcst, og somme siger. Synoden har Menighed, men ben er ialfalb liben endnu. Den amerikanske Methodistmenighed har faaet sitg op en pen liben Kirke. Dm lutherske Menighed, der betjenes af Konferentfen, har ogfaa fat sig igang for at faa op cn Kirke. Haaber In teressen derfor er laa stor, at bet vil gaa. Af Skyggesider kan nævnes, at 3 Salooner fan tjene gode Penge. Dybe Sukke høres sea mangt ct beklemt Mo derbryst, og Taarer flyder rigeligt over ben Elendighed, Saloonerne bringe; men SaloonfecpcmcS Sjette rotes ikte deraf. Men om det desværre cr faa, at St. Hilaire felv fibber af Spirituosa, faa fan det mcb Sandhed siges, at Omegnen flyder af Melt og — jcg vil lkfc stge Honning, thi bcn har vi libct af, men — Fløde. Landet rundt St. Hilaire er fortrin ligt skikket tli Kreaturavl, og be Far mere, fom har levet her 3 a 4 Aar, be gynder allerede at faa fig cn ikke saa- liden ©uflap. Mcn det fom mangler er cn god Markedsplads for Produktet. Smørret kan næflen ikke sælges til no gen Pris i St. Hilaire. Det har und ret mig, at ikke nogen, join har Lyst til at gjøre god Forretning med sine Pen ge, kommer hib og opretter et Meieri. Det vilde udentvivl blive en lønnende Forretning. Tilstrækkeligt Flabe vilde frame skaffes ttlveie hele Aaret; thi "town of Sander, toton of Norden" og de nærmelt tilgrernjenbe townships tæller faamange Melkeljør, fom vist in gen andre towns i hele Poll Co., og Landet nordvest for Thief River, der er udmærket godt stillet for fircahtravl, vil vm kort Tid blive opfetlet, ba der stadigt lommer nye Settlere. Det vilde være værdt for en, fom er kyndig i Meierifunsten, at gjøre et For søg. Det vil være en stor Hjelp for Folk heromkring og de vil støtte et faa- dant Forsøg efter bedste Evne. E . A . Nettelte. 3 mit sidste Stylte "Smuler sea Willmar" er der indløbet følgende lat terlige Trytfeil, som bedes rettet. I anden Spalte, som handler om Willmar Menighed, staar det om Me nigheden : "'Iaar hjn den lagt stn Kraft for Dagen, ikke blot at holde sammen under '‘Baaraannen" ; stalde være: "Bacancen". Trykkeren hat gtvet den omtalte lille Dampet Navnet "Bill of Foot Lake", skulde væte: "Belle of Foot Lake". Ble trot fig hensat i Norge» Futulunde, oftest tn trofast Klippeborg ind imellem, fot DEFECTIVE PAGE
Show less
Title
Folkebladet August 11, 1886, Page 05
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer FOLKEBLADET, Onsdag- ll .Auænat 188« S Markedet. Mandag 9. Aug. NkiimcapoliS. Hvede No. 1 hoard.... 0 .75 " No. 1 northern............ u 73 " No. 2 northern.. 0.70 " No.1 barb pr. Scptbr. 0/5 MaiS................ ............... 0 .38 Hewtss ...................................
Show more
DjVu hidden text layer FOLKEBLADET, Onsdag- ll .Auænat 188« S Markedet. Mandag 9. Aug. NkiimcapoliS. Hvede No. 1 hoard.... 0 .75 " No. 1 northern............ u 73 " No. 2 northern.. 0.70 " No.1 barb pr. Scptbr. 0/5 MaiS................ ............... 0 .38 Hewtss ................................ 0.32 Rug............................. 0.63 Byg ................................... 0 .45 LinftoNo. 1...........0.95@1.00 Flaut, patents.. .. . .. . 4.50(a) 4.00 " bakers.. . .. . .. . .. . .. . 3.60@3.7t) Smpt, choice. . .. . .. . .. 0.13@0.15 ©mpt godt.................. 0,H@)0.12 Faatekjod .. @0.05 8Bø, friste .................. 0.12 Flaflpr. 100 tb... 4 .00@4.50 Poteter pr. Bushel.. - .0 .40 @ 0.60 et. Pål. Hvede No. 1 haard............. 0.75 " No. 1 northern.............. 0.74 No. 2 nortbem........... 0.70 »tais . BYg . Rug .. iibtcaao. Mate'! Byg \\ Linfto 0.39 0.33 0.57 0.49 100 0.74 0.42 0.29 0.09 1.10 Du'.utb. Hvede Ro. i yaard....... .. 0.77 '/ " vr. Scptbr...0.77 " No. 1 nortbem..........0.73 " No. 2 northern............ 0.70 CmdstjciicHcr. (?ub8tjenefte ved Plaftot M. Falk Gjert- feu t JtoiiferentfcnS stilke regelmæssigt hver Sonbag ,Forimddag og hver (BønbagS og Thor, dags Aft'n: Bopæl: 941 14be Ane. Syv. .«o ntonib fro .Kl. 9—11 porm. i PreflenB PdreCe i Klrken. O’iibStiemfte ved Pastor 7. O. Nosing t Koiu'etenttenS Kitte paa Hlsrnet af llth Sl og 14 h Ave. North hver Sendag Formiddag og hver Søndag og DborSbagå Aften. Bopæl: 111« lOtts Sir. North. a*uhstjenefie i Por Ftelfers Kirke, Hi- af 7be Stt. og 14de Ave. Syd ved Baftot O. Paongsnirs Sotibog Foniiidag'og Aften, jnit hver ThorSdags Aften. Bopal: 1331 7,h str. S. Den damk-evangeltfk-luiherfke Menighed bolder >Gudstjeneste hver Sssidag Cfterm. JfI. bals Zo i den engelske luthetske Kirke paa 8de Ave. S. og V Forfamlingélokalet, 201 •*, 24bc Atre. Lyd, siver Onsdag Aften Klokken kalv Otte. Pastor Adam Dan, 1816, lobe Ave. « . t«udst,eneste hver Ldndag Kl, hælv Cskeve Form. og .ltloklen halu Otte Aften og Thurs day stlokfn halv Otte Aften i yauqes Syno des flirfe paa 4be Street og 13de Avenne Syd ved Nev. Cijleinfon. LondagSifole boer Sonbag Kl. 8 Giterm. Bovsil: 1830, 13de Avenue Syd. Kontor 816, llibe Aoemte Syd. Ziotts Ptentghed i le'ord-MtnneapoliS har Cufétjtneitc hver Senbop, Aften .lUokket. halv Otte i ftitlen paa Hjsntei af 16be Ave. og 3bte Street Nord. Gudstjeneste paa fDitlibcn hver Sondaq Formiddag Kl&fftn 10>£ i .Kapellet paa Hjørnet ni Soring- og Jackson Sir. Senbagslfole hver Søndag tfftemtiobag Klokken 2‘u i Bafemcntct 616 Monroe Sir 3 irefolhigl) b§ Menigheds Kirke i St Paul holdes'
Show less
Title
Folkebladet August 11, 1886, Page 02
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer I I r- FOLKEBLADET, Onsdagf 11. August 1886. TU "Folkebladet". Gn MissionSretfe til Mouse River. (I. H . Blegenet 3fplgc Koufcrcntjcns Bejlutning foretog jeg umiddelbart efter AarSmø- bet cti Mission8rcife til Mouse River. Dislriktct. Dct sorfte vanskelige SporgSmaal yar,...
Show more
DjVu hidden text layer I I r- FOLKEBLADET, Onsdagf 11. August 1886. TU "Folkebladet". Gn MissionSretfe til Mouse River. (I. H . Blegenet 3fplgc Koufcrcntjcns Bejlutning foretog jeg umiddelbart efter AarSmø- bet cti Mission8rcife til Mouse River. Dislriktct. Dct sorfte vanskelige SporgSmaal yar, hvorledcS jeg skulde faa egen ©ivdi. Dct maatte jeg nødvendigvis have. Farmerne har dct faa travelt midt paa Sommeren, at dc ikke bar Tid til at studie, naar dct barer afstcb Hundrcdcr af Mil. "Livcry-Tcam" j fiindc der hcller ikte være Talc om at ] lcic; dct yildc kræve altfor store Ud læg. Jeg tænkte lidt paa at fjobc Hest og Buggy og fælge igjen, naar jcg kom tilbage fra Reisen, men dct {lap jeg imidlertid at gjotc. Pastor Lunde; U hjalp mig ud af Forlegeuhcdeti. Han lovede at overlade mig den ene af stue Bonier, hvis jeg sclv yildc forge for Buggy. Jcg fjobte da en gammel Bnagv Tor $30 og fik cn Delegat til at tage den med paa Slæb til Pastor Lundebys Hjem. Det var ille forste (Stang denne Buggy fluide ud paa Lor- berteø Crinder. Ten baydc længe gjort Tjeneste som Ptcste vuggy, sot- talte man mig "Folkebladets" Læfere bat maaffe ogsaa bort om ben for, idetinindfte ved jeg, at de bar bort cm Ponicrne, join pleiede at trælle den, Pettierue fra Neby. Bort Aarømode i Sand Hill Me- nigbed udmæiIebc sig fremfor flere tid ligere Aarémøder vcb ben Ftcdens og Jtjerrlighcdens Aand, fom raadcbc un der hele’ Modet. Ved Afjledcn var visselig alle enige om, at vi havde havt et udmattet Mode. Dct vat almin- bclig BevægelI c i Forfamlingcn. Det tolled nol af mange, at det cr godt og lifligt, at Bredte faat bo jammen i bro» betlig (endrægtighed og itjærlighed. Tagen efter Medetø Slutning, da alle. Gjæstct var afrejste, blev jeg ben hele (ettermiddag siddende igjen ganske alene hos Mt. H . Vangen. Det var naturligt, at Tankerne dvælede ved det just ajfluttede Møde. De stod for mig atter og atter disse sex Bibelsteder, hvortil de fer Talere vcb Afskedsfesten knyttede sine Formaninger: "Se, jeg itaar for Døren og banter; dersom nogen borer min Røst og oplader Dø ten, til hant vil jeg gaa ind og holde Nobvetc med bam og ban med mig" "Vær tto indtil Døden, jan vil jeg give dia Sivfens .'levne" ! "Fred være mco tSéf!" "Mine Børn, ciffer hver andre !" "Min ;jæi l lov Hetten, alt det, fom indeni mig et, lovt hans billige Navn. Min Sjæl! lav Het ten, og glem ikke alle hans Velgjernin ger" . "I fljotbc vel. at I kom!" luetfom Presteme og Delegaterne teiste hjem med disse Bibelsteder levende indskrevne i fine Hjetlet, saa vilde det oprinde en ny Tid for vort Samfund Maaste dette Aarimøbc lammet til at danne et fatteligt Vendepunkt i Sam fundets fiiitorie ? Maaffe Kjætligbe- dens og endrægtighedens Aand vil fao storte Magt i Samfundet lterefter V Maaffe alle nu vil stutte sig tommen om Arbeidet for Samfundets Opbyg: gelfe ? Maalfe alle nu vil være med at tage et kraftigt Tag i FondSind- famlirgen, at Stolen endelig maa lamme paa sast Fod? Disse og lignende Tanket beftjæftv gede mig ben Eftermiddag. Endelig kom Hr. H . Sangen tilbage sea Grooliton vemodig stemt efter der at bete taget Afsked med sine måge ©jæiter. Han lob til at glæde stg oner, at en Nølet vat bleven igjen fom ©jest i bane HuS. Næste Morgen (1ste Juli) lam min Tut at fige Fatvel med Vennet i Sand Hill Menighed fortsætte Reisen vestover til ufjenbte Ttogter. Dtnbotb paa Trænet mellem FishetS Landing og ©rand Foils traf jeg m Delegat, Andetø Kristensen, det gav mig nogle vcllatnne Oplysninger om Fotholbene i Mouse Rivet Distriktet. Hem havde nylig været derude og fun det et stort not jf Settlement ved Willow River, en Biflod til Mouse Stiver. Det troede han, jeg vilde sinde en la vende Arbeidømarf. Han havde ikke børt noget om, at der var organiseret Menighed paa Stedet af noget af de andre norfMulherjfe Samfund. Estetat have raadført mig med Kor tet, befluliebe jeg da at teife først til Dunfeithj en liden By ved Willow Rivet lige opundet Turtle Mountains, og tage derfra nedover langs Elven tU dens Mundmg og saa sortfætte Reisen opover langs Mouse River. Dermed vat Reiseplanen lagt. Dastot Lunde by hentede mig med Skydø ved S a- tionen Lakota. Han bor vcb Shepenne River, 25 Mil fra Jernbanen. Det blev fort Not, låge før vi naaede hans Hjem. Jeg maatte beundre Pa storens Dygtighed til at finde frem i Mørkt uden Bei. Søndag ben 4de og Mandag ben 5te Juli var jeg Pastot Lundebys og hmt8 Menigheds Tjener, idet jeg den 4bc prædikede paa et Pat Stedet og den 5te holdt Tale ved en Menigheds- fest. Pastot Lundeby vifte bog mig og den Sag, tbm jeg skulde arbeide fer, en stone Tjeneste: Hat, lob det ikke verte nok med at holde Løfte overlade mig dm ene af stue Pottiét, han oberlod mia begge to og ovettifjø.- bet fin nye Buggy. Den gamle Buggy ;vilde han selv bruge, medens jeg vat borte. I De, som hat lidt mest ondt i Mis sionens Tjeneste, og fom hat havt de største pekuniære Tab for MiSstonSgjet- ninqcns Skyld, cr gjerne be villigste tii at gjotc nye Opofrelser. Det tog mig 3j Dag at teife fra Sbcyenne River til Dunjeith. Af standen rt 170 Mil. toet sotste Stop pested paa denne Bei vat Jerusalem, dct ligger ved ben sydlige Ende al Devils Lake. Jeg fandt Navnet am mærket med ikke |aa ganske fmaa Bog stavet paa det Kort, jeg havde vcb Haandcn, og forestillede 'mig, ar det måtte være Navnet paa en anseelig By. Jeg tænkte vel ikke. at Byen ffulde være faa stor som bct gamle btbclffc Jerusalem, men jcg holdt bct flet »kfe usandsynligt, at bcn vat paa flod Vei til at blive bct. Vi hat jo saa ofte last i Aviserne om bct ffjønne og frugtbare Land vcb Devils Lake. Det Hat været ffilbret font et Land. bct flyder med Mclk og Honning tig Palæstina fordum, emigranter hat Itremmct did i skarevis for at sinde sig et vndigt Hjemsted og et lotgfrit Ud komme Hvotiot )kulbe bct da ikke i Lighed med, hvad vi hat Anledning til at fe paa mange andre Steder i del store Nordvesten, )om ved et Trylleslag være freinstaaet en anseelig By ved den sodlige Ende af Devils Lake? Til min store Skuffelse fandt jeg imid lettid, at Jerusalem flet ikke vor nogen By endnu, og hcSct ikke havde tyn« betlig rate Udsigter til at blive det. Det vat kun e n Menneffcbolig synlig for mine Oine, og denne ene vat ogsaa af det tarveligste Slags. Nogen ude vortes Lighed mellem dette Sted og den hellige Stad i Palæstina kunde ikke jeg opdage. Det maatte være andre Grunde, fam havde gjort stg gjaldende, da Stedet sif Navn. Devils Lake City, boliggerne 18 Mil tængere mod Nord, beviste sig derimod at vtrre en By og det en meget større By, end jeg havde ventet. En af de ærede Borgere oplyste mig om, at ben talte fine 1500 Indbyggere allerede, van burde jo vibe det. Jeg et dog belst tilboielig til at tro, at man kom mer Sandheden nærmere ved at jlaa af det halve. Byen et bygget tæt ved Indsoen og har en smuk Beliggenhed. Devils Lake er visselig ct yndigt Sted tiltrods for sit stygge Navn. Landet omkring Indsoen fet oafaa ud til at vare godt, dytkbatl Land. Dct mcste af det et optaget for længe siden. Tyve Mi! nordvest for Devils Lake Gity bvilcde jeg Middag paa ct Sted, fom beder Churches Jerry. Manitoba: Bancn var just kommet ind der. Det Ilalbe blive Slation og By, fortalle man. Nogle »rbcibssolf var beskjæf- tigebe med at lægae ©tunbvolben til de første Huse. Det lager vel Tid, for bct bliver nogen By, tænkte jeg Men lang Tid tog Det da ikke, det fik jeg Anledning til snott at blive ovet- bevist om. Da jeg nogle Uget tenere paa Tilbagctciten kom famme maatte jeg gjotc store Bine. Det stod ffinbarligen en By paa Stedet. Den var ikte flor, men der vat ba allerede flere Salooner, Butikker og Hotellet in running order. Saa hurtigt lan det gaa med Udviklingen i Nord vesten! Syer voxer undertiden op bur- tigere end Paddehatte. Bed Churches Fetch forlededes jeg °f en Mand, fom gav Oplysninger om, hvad han ikke selv vidste, til at tlaa mb paa cn gal Bei. Dm første ubehagelige Følge heraf var, at jeg langs en Indso, Lake Irwin, maatte føre en fortvivlet Kamp med en uhyre Sværm af Insekter, ct Slags Vand Muskitoer. De var meget store og tao mangfoldige, at det var fort af dem daabe. omkring mig og Hestene. Først flag jeg las paa dem med min Hat, indtil ben begyndte at gaa ifivttcr, saa greb jeg Regnfrakken. Det fotslag bedre; men bct vat haarbt Arbeide i den brændende Soldede. Endelig ester lange og tapre Angreb traf Sværmen stg tilbage, men det er jeg ttø paa, al der laa mangfoldige Tusinder for tffe at sige Million« faldne paa Slagmar ken. Det blev nøbvcnbtflt at gjort Helt og saa renset Buggym sar de bøde Kroppe. Mine Klæber var over alt tilfmurte af de bløde, væmmelige Tyr. Det vor let at fe, at jeg havde været med der, hvor bet gear hedt til, da jeg om Aftenen ankom til Conto, en liben Prærieby 20 Mil norbenfor I ChutcheS gerty. Det tog Tid at faa | Klæderne nogenlunde rene talen I Ganbo traf jeg en MtS. Difen, fom vor lommen fru Pallor Moens Menighed ved Betitle Lale, og som synteS at have Hygge af at faa Beføg af en fionferentfeprest. Hendes Mand, der drev Handelsforretning paa Ste det og vor borte ester Varet, fik jeg ikke Anledning til at gjøte Biljeiibtftab med. De vat den eneste notske Fo> milte der, fortalte hun, og de havde liden Anledning til at nyde godt af NaabcmidlcmeS offentlige Forvaltning. Det maa dog være sotgcliq trist for Dem, som hat noget tilovers for Nå dens Midlet og for oot lutherske Kitte, at bo faa langt borte tro luthctjle Me- nighcdcr! En anden ubehagelig Følge af, at jeg havde flaact ind paa gal Vci var, at jcg bcn solgcnde Dag maatte sulte hele Tagen. Fot at lomme ind paa den rette Bei igjen, toj jcg benest over Prærien fra Cando. Ved Hjælp as Kott og Kompas boldt jcg Kursen nolfaa bra og naaede frem til Veien Kl. 2Z Esterm. £>er traf jcg paa cn Kanadier, en Vebetsvend, hos hvem jeg tog ind for at hvile Middag. He Rene fik fin Havre, men jeg maatte være uben Mad. Det var ilfe Mad i Huset. Der ffulde rigtignot blive, naar Manden sit fnabet og stegt Biod, men det ivnteS jeg ikke, der var Tid til at vente paa. Jeg fortsatte altfaa Reisen, men naaede ikke, fom jeg før havde tænkt, frem til SDuttfeilij ben Kvæle. Husly vat jeg heldig nok til at faa, men Huset var faa mageløjt fuldt af Urenhed og Utøse at Natten blev en Lidelsens Nat fot mig. Dette var ben trebie ubehagelige Følge af, at jeg havde ladet mig tot- lede til ot jlaa ind paa gal Vil. Det ct ikke godt .at vige af fra den rette Vei! Ingen ran paa Fothaand udregne, hoormange Ulykket bei soil føre med sig. Jdetmindste gjælber delte, naar Talen cr om Vei i over- sort Betydning, om Livels Bei. Det et fnart gjort at vige af fra ben. Det er nol af dem, som af Ondskab eller af Uforstand vil forlede oS dertil. Maa det bare ikte lykkes dem! Dg maa alle dc, fom cr vegne af fra Veicn, lamme ind paa den igjen! (Mere). Red River Dalens eb. luth. Jndrcmtestonoforentng Til "Folkebladet". Endnu en Rettelse. I min Arhltcl i Folkebladet No.32o undertegnet Litchfield Juli 11—86 forelammer følgende Altinget om 4be Juli Festen i ©rove City. "Het kun de man tydelig se, at Kong Alkohol vat Tagens Helt" osv. Da jeg cr lommen til Kundskab om, at jeg, ved disse Udtryk, bar faaret be bedreFolkS Følelset i Grove City paa en ubetænk som Monde, beder jeg herved om Und' skyldning hetfor, hvilket er faa meget mere nødvendigt, da uskyldige Folk er bleven tilsigtet Artikkelens Forfattet: flab. Sagen forholdet stg saaledes: Den Komile som forberedte 4be Juli Fest lighederne i ©rove City, er Mænb,fom staar hvil blandt Fol! og i Sætdeles: hed for Nordlands Menigheds Vedkom mende. De gjorde alt muligt for at Festen stulbe blive baabc temmelig og behagelig, og paalogbe Kroværteme, ei at lade noget af Kong Alkohols Flu- dium lamme ud af deres Salooner den Dag, i Form af Krukker og Lomme- staffer. Altfaa, naar mit Udtryk om Kong Alfobol den Dag i ©rove City, kan forstenes derhen, al Festlighederne bestod i at btiffc og hujc, saa et det urigtigt, thi dette foregik inde paa i laonen og havde altfaa intet med telve Festligheden at bestille, thi felve Festen var af adskillige Besøgende tost som meget hvøgelig- og vellykket. Til samme Tid som jeg villigt ret» ter paa ovenomtalte overilebe Udtryk, faa — fot at bære Sandheden tro — vil jeg ille ftagaa det Faktum, atGto- ve City et cn berygtet Plads for fit " Kong Alkohols Regimente" , og det et at haabe, at ben Afbolbsbevægelfe font nu paagaar Landet rundt, om føie Tid vil gjøte sirn Gjetning ogsaa i ©tove City. Litchfield, Aug. 2—86. ._______ E. — AEgteflabssfitørmsser i Frankrig. I 1885, føtste Aat ester at ben nye AEgtestabslov blev vedtagen, er der ad lavlig Vei opløst t Frankrig 1,242 aSglestober. Hetaf lammet det største Antalt nemlig 442 paa Forretningsfolk, Ju rister, blot 10 Fæger, lOKunstnere 24, andre Næringsvete 166, EmbedSmænd 104, Personer uden bestemt Syssel sættelse 181, Personer, bviS Stilling ct ubefjendt 74 og Arbeidere 261. 761 of disse ægtepar vare bøtnløfe 259 havde blot et Batn og 14 hovde mere end 3 Bern. (Fort), fra fort. No.) Fredag Formiddag aabnebel Modet veb Afsyngelsen af Salmen No. 148 t.SaugeS Salmebog, de 3 sidste VetS: "Saa stal bog Satans Rige". Refe ratet lækt. rettet og antaget. Bellultet at gaa over til 3bic Punkt i Samtaler emnet: "Hvilke ere de store Hindrtn- fler for Kristi Rige?" "Dg hvorledes kunne bc fjernes ?" Jndlebningefotebrag holdtes af Pa- Istor B. Anberlen. De kristne creel lindende Folk, mut ere de forlemme- lige i Striben, kunne be life vinde. 38= rael jfulbe indtage Kanaan, men Aat. fagen til, at de fleste fra AEtzyplen ud dragne bpbe i Øskenen, vat berc8$am tto. hindringerne for Kristi Rige ere bel« almindelige eller bc samme fot alle Tibet, dels sætskilte fot visse Ti. der. Stedet og Forholde. Taleren anførte flere Exempler af ben hellige ©leift, laasoin ben rige Angling, ber ffulbe gaa bart og sælge alt, hvad ban havde og give de Fattige og salge Je- fus. Han bindredes beti af stt eget HierteS 'L edhangen bed sit Gods. En anden vilde fønt begrave fin Fader, førend han fulgte 2efu8. De til Kon gesonnens Bryllup indbubne lobe stg hindre, cn af situ Ager, en anden af sit Rjøbnianbjfob, en enden af sine Oxet, cn anden af fin Hustru o|v. Felix af fine Fortetninger. Saabamie vin dringet ere mangfoldige. Vi kunne pege paa be almindelige Tilstande i Kitfen, og ba viset der sig Slaphed og Fotsommelsc i Brugen af Kitlens Go der. Sienden vil altid sogc at lægge mange Hindtinget i Veien for Kristi Rige: derfor: "Op Kristne, rustet eder" ojv. Derfor cr det ogsaa ned: vendigt, at Kristne flutter stg tammen, for i Forening at søge at tydde Hin dringerne af 93vien. For at faa ct mm bestemt Felt for Forhandlingerne, foreflag Ordføreren at Sperøømaalet skulde stile« saaledes: Hvad er Acr)agen til, at taa faa bli. ve gjenfødte og komme ind l Kristi Rtge ?" Der blev nu aflagt mange alvorlige Vidnesbyrd om faadanne Aarlaøer, f. Ex. Foragt for Drb blandt Filtet, mange Prasters Betbsligheb, mange Kristne« daarlige Grcmpler ligeovetfor fint Omgivelser. Det henvistes til, hvorledes i fordums Tid troende Forældre vate oinhvgge- l'ge for at faa Evangeliets Sæb i stne Boms Hjetlet unset stote Folsolgel- fer. Det er tungt at fe, hvotledeS Tåken om det ene Fornødne i vor Tid neb- dysfes i Famille livet endog iblandt Hit fefoliet. Forargeligt Levnet, Otik- ketrastf, SondagSatbeide m. m. fl. til Sindet for Kristi Rige. Det blev fagt, at Lindringerne ere dels indre, dels vbre. De indre Hindringer vil Guds Kirke have at kjempe med, saa- længe bcn cr stribende. Men dertil lammer nu Modstanden ubenfra. Det har f. Ex. været fagt om denne Fore nings Udsendinge, at, hvis de vare drevne af Kristi Kjærlighet», jaa maatte dc være lydige mod Guds Bud og saa- lcdcø ikke uden ordentligt Kald gaa ud og prædike, med mmbre be funne bevise stt guddommelige Kald veb Undergjer ninger. Eftetmiddagsmødet aabnedes med Afiyngelfen af nogle Vers af Sal men : "0 Hell gaanb bu Skat faa ffjøn", og Ben af Bt. Heidalen. Ef ter Bestemmelse i Begyndelsen af Mø det, gir man nu ovet til Valg af Be styrelse, der havde faadant Udfald: Af ben notffe Synode: Jørgen Neulanb, D. B . Dahl. Af ilonfetentjen : En A. S . Øteflab. Af HaugeS Synode: Etik Etllsm og Jenø Houglum. Af Augustana Synode: Abraham Nilsen og Nils Nilfen. Dahl, fom imlblenib havde meldt sig ub af Fotenlngm. Stedets Kofadet indbød Forsamlingen at faa Middag under Teltet. . . Lørdag Eftermiddag holdt Stedets Rvindefotening MiSstonS-Auktion ovet be under Aoret arbeibebe Sager. Dg- faa denne Forretning indlededes med et lort Mi8|ton6fotebrag af Mødets ©elretær. Den livlige Affedning af Kvindernes Arbeide, fom blev meget godt betalt, vidnede og|aa om hjertelig JnteteSse for Mødets faavelfom fot Foreningens Opgave. Udbyttet a) Auktionen ffulbe efter Kvindefotenin genø Bestemmelse fordeles faa, ai to Ttcbicdele deraf tilfaldet Hedningemis sionen og en Trcbiebel Red Rivet Da lens cv. luth. JndtemiSstonSfotening. Ilte saa nye Medlemmer indtegnedeS i Foreningen under Modet. Søndag 4be Juli samledes man altfaa igjen i Teltet Kl. 10$ Formid dag til Gudstjeneste. E. Enlscn præ- bilede ovet Dagens Evangclium, og Pastot Romo boldt ©lriftctalc og fot: rettcbc Altergang. Om Estetmidda gen præbifebcs veb Student Lindahl igjen i Teltet, og nu holdtes igjen Afffebstaler med hjertelige BelsigncljcS- pnjlet, navnlig blev hele Fotjamlingcn hjertelig greben af cn Afskedshilsen fta cn gammel hjemgangcn Brodér, |om havde tænkt at overvære Mødet, men ftl tidlig ivaatcS "aflægge denne Hyt tes jorbifle HuS" fot at hvile. Den Afbøde hedte I. Finfeth og Hilsenen fremdater af hås Paatørenbc Mat- tin Finseth. Til "Folkebladet". Fra Fargo Moothead Omegn. og Lørbafl Formiddag aabnedes Mødet med Afivngelsm af de 4 føtste Vets af Salmen: "Op alle Folk paa denne Jord, Guds Kjær- lighed at kjende" . A. Peberfen præ- bilede over Luk. 3, 1—9, og berpaa blev sidste Vers af ovennævnte Sal me afsunget. GootSdagenS Referat blev oplæst, rettet og antaget. Besluttet at Referatet t sin Helhed )endes til Optagelse i "Folkebladet", "Skandinaven", og "Stoffaren", for hvilket sidste Blad Studem Lindahl til bød sig at oversætte det paa svensk i Uddrag til "Norden" og "Amerika" m. fl. Paa Indbydelse fra @rafton,@ranb Forks Co., Dakota, bestemtes næste AorSmøde at afholdes dersteds til led- vanlig Tid (1ste Juli 1887). Mt. Sten Hosts blev berpaa enstemmig ind- valgt i Bestyrelsen tstebdsar D. B . Dpraab til troende Vcnnrt af indre og ydre Misston, famt til Bennet af kristelig lsægmatibsvitlfombcb inden den ffandi navtjf luth. K ele i Amerika" fta Red Riverdalens cv. luth. JndtcmiSsiwnS. Forenings 3die Aarsmødc, afholdt fra 30te Juni tU 3die Juli 1886. Kjære Brødre og Søstre i Rtisto! "Kom over og hjælp os!" (Ap. G. 16, 9.) Dette Dpraab cr Udtryk foi betSut; fom tjcnnem Verdcn gaar, kfjpnt $er- bcn felv det ei ferstaar. Det løb en gang til Apostelen Paulus, tut lyder dct li! alle dem, fora bave faaet ben Opgave, at vidne om JesuS i Ord og ©jerning. Mange ere, Gud sife Tak, de, der ligesom Paulus have taget Op> raabet til Hjcrtc, og mange Sjæles Frelse har været Frugten af denHjælp fom er bleveu vbet. Vort Fædre land Norges indre og ydre Missions- viilsomhed fra HanS Nisten Hauges Dage indtil nu bærer noksom Vidnes byrd om, bvor velsignet det er fot Kristne ved MislionSvirkjomhcd at ef- tctlamme Opfordringen: "Kom ovet og hjælp 08". Nu bat som bckjcndt, en Del lutherske Benner inden dc veli beljenbte 4 notsk lulbct |f Kitfefamfunb bct i Notdvcflcn forenet sig om scenes Vitljivmhcd for indre og ydte Mission, og uagtet vi Hat blot 2J Aar8 Erfa ring i vort Atbeibe, faa kunne vi til tøettens Pris bevidne, at Han ikte bat trukket fin Haand bort fra vore Bcsttæ- belfer, om end disse have vætct faate tinge. Derfor et bct, at vi drister os til i broderlig Kjærlighcd og Wtbødighcd at henvende os til Edct med bcn Be gjæring : "Kom med oS oc hjælp oS! lad os, faa måge som muligt, gjøre falles Sag med hverandre til Kristi Riges Fremme næt og fjern, feende bort fra Samfimbåfttanfer andre Lindtinget fra Fienden, thi bct er "godt og lifligt' at Bredte bo til- lammen. og faa maa det vare end me te "godt og lifligt" at de atbeibe til sammen i Hertens Vingaatd, hvorfor vt henstille til det fristelige Broderilab tnben der. "skandinavisk luth. Kirke i Amended at overveie, om det ille tkul de lade sig gjøte, at flete og flere Brø dte og Søstre lunde stutte stg til vor Forening og danne Lokalforeninger, "ligesom det vilde være ønskeligt, om bc respektive lulherlke Samfund mete end hidtil vilde bave fin Opmærksomhed henvendt paa LægmandsvitksomhedenS Fremme" . Paa Foreningens Vegne: I. Kyllingstad. Sommeren har Wil veen! imtmin, belta varm op HUoo Gr. i (Styggen,1 ogbacrbctidefaa arritat boiDa len heller. Sen 4de Jul! feleedes florartel paa Aapiret og bct var not ilte (rit for, „t vi lovede os en Ijclben Dag — aa ja, Sasen font og git og mange flod med lang Næle, thi bel var jo ilte flig |om man bavbc benlet — men bel tommer faa inderlig bel med at Hive bedragen ba, bct er jo bare Moro og JeetliB naar vi faa Bov til al natte os lelv, faa gjsr det faa mbertig godt. Sfabe at man ilte tæller 4de Jult til dm lflc april, tbi to vilde bel jo være I fntb Orden at blive narret. Dakota Alh-tdifchtab hvidt
Show less
Title
Folkebladet March 31, 1886, Page 04
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Ormrlug 31. Marin 1886. IføllicM.uXcl, Mlrmrav-ns, Site Marts '86. Hvor langt bil det gaa? Jmibancstriken i Sydvesten, eller, hvad der cr det lamme i foreliggende Tilfælde, Kampen mellem Arbeidet teprcetentcrct af Knights of Labor og Kapitalen, rcpræfenterctaf Jay Sould, cr...
Show more
DjVu hidden text layer Ormrlug 31. Marin 1886. IføllicM.uXcl, Mlrmrav-ns, Site Marts '86. Hvor langt bil det gaa? Jmibancstriken i Sydvesten, eller, hvad der cr det lamme i foreliggende Tilfælde, Kampen mellem Arbeidet teprcetentcrct af Knights of Labor og Kapitalen, rcpræfenterctaf Jay Sould, cr i bett sitdstc Uge blevcn be tydeligt tncr lomplicetct. For det første har Guvernørerne i be fire Stater Kansas, Arkansas, Mis souri og Illinois udstedt omtrent lige fadende Proklamationer, hvoti de advar ter Strifcmc mod at laggc Hindtin get iveien for' Fembanefertbfelcn, selv om ben fælles i Gang uden KnightS of Labor, oq hvori de lover at lægge hele sitn Stats Magt og Kræfter i Vægtskålen for at faa Trastfen gjen- oprettet for enbber Pris. Denitc Proklamation, der er en væ sentlig Gevinst for Horie og Jernba nerne, cflctbi be intet heller ønffer end at gaa i Gang uden Knights os Labor, er tog 1errlii]cn foranlediget ved ben ligefremme Nob for det allernobveu digfte, hvori de indre Smaabpcr i Kan fas cg Arkansas bragles vcb bcn yhtdiclige Stansning af al Ftagttta- fil. I cn Landsby paa 1200 Ind jvaanere var det laalcbcs ikke mer igjcn end m Tonbe Kewsine og cn Carlo, tb mcb Rul. Dernæst cr Jay Gould tommen ud mcb cn Proklamation, hvori han et- llærer, at ban bil fjeempe Striken ud to the bitter end og at ban desuden agter at fag)øge KnightS of Labor fom Organisation og holde Hvert en kelt Medlem individuelt anfbatlig for alt Tab saraaftaget yeb Striken og til Ende til lægge lovligt Beflag paa al Eiendom de privat maatle cic. San paastaar, at hans Sagførere Hat for siktet bain om, at han ifaamaade hat en klat og utyctybig Sag. Det et bel faa Mænd i Amerika, det bar beerct istand til at oparbeibe sig et faa almindeligt udbredt Had, lam Jay Gould med alle hanS uretfærdigt fammenftrabebe Millioner. Hans Ord bar ,derfor naturligvis fun tjent tt! at øge Forbitrelsen; men Hat bog paa langt neet ilfe vakt ben Storm af of fentlig Uvilje, som de vilde, om ikke de mange uskyldige Folks Lidelset Kansas og andetsteds blev lagt Knights of Labor til Last. Fot det tredie hat Goulds Manifest kun yderligere ophikjet Strikerne paa hans Banet. 3ton8, Formanden for Difttiklsfot'amlingen i St. Louis, Har ille alene fbaret Hastigt og bittert, —om man fan tto Aviserne, — men ogfaa beotdict Knights of Labor i Ost St. Louis paa Strife, Hvotved Forbindelsen mcb Jllinoisbanctne og Osten betydeligt fotvirtcs og dertil lagt Ttudsel om at der inden fere Tid bit blive beordret Strife for alleKnightS of Sato: i hele Amerika. Under al denne Forvitring og be møtte Fremtidsudsigter, kommet Ma ster Workmen Potoderley, ben øverste Ledet for hele Organisationen mcb et overmande besindigt og bel be grundet Cirkulære til alle Forsamlinger om ikke for nært)ærende at optage flere. Medlemmet, da de nystiftede og ti k fame Forsamlinger fotaarfager F, vitring og reb haitiqe Strifes og Boy cotts paa fert Tid kan tilintetgjøre hvad det veb mange AatS Arbeide og Taahnobigheb et opbygget og bundet. Strikes skulde aldrig finde Sted uben lom det allerstbste Nøbmibbel, naar alt andet havde flaaet Feil. Og fremfor alt formaner han dem imod at optage BotitJerc oz Demagoger blandt sig. der fot en øiebliRelig politisk Fordel et: rede at ofre alle Arbeidernes FsemtidS- inttteåfer. Endelig raadet han til Maadehold, at ikke Kapitalisterne ffal faa ben offentlige Opinion med sig oq benytte sig af en hastig Feil fra At herdernes Side at lamme deres Mod standskraft for mange Aat. Saaletes er mange i Tvivl om be ffal gaa med Pervbetlev og Hans Maadehold eller med be mete Ledere i Jah Gould Striken. Del belet Arbeidernes Kræfter og Sympathier og Kapitalisterne er vel organiserede og fuldt rebe at benytte stg af hver Anledning til at fætte Arbei derne tilbage ^»g beholde Overmagten over dem. Men Sagen selv kan dog ikke stanses. Kapitalen i dette Land hat vundet, metmæSstge vg fot det offentlige Vel fattige Fordele.8 Arbeiderne maa fin de enjMaabe, hvorved de kan skaffe stg Net. Oa de vil finde den. Sagen et sot stor, fot vidt og dybt tællende til at funne stanses af Jay Gould og alle hans Millioner . Saloonregimtnte ogBystyre " i Chicago. Det fan bære mange Meninger om hvorvidt de to sidste Aars Bystyre i Minneapolis i alle Maader hat yætrt en Succes; men det fan ikke nære mer end een Mening, om at bet har betstet usædvanlig Ro i disse to Aar for en By, der torer )aa hurtigt, allerede et taa fotfesten! og i sin Midte uunb= gaaetig tttaa opfamte adskilligt Mfjfum fra alle Kanter. Naar der i en By fom Minneapolis i lo Aar ilfe har foregaaet et Mord, medens de i en By som Chicago nceiten hotet til Dagens Orden, og naar Ptohi bitionen ide tre Fjerdedele af Byen, Hat betoit- fel, at Saloonernes Tal et bleyen te: bueeret sea over 500 tit mindre end 300 trods Byens Hurtige Tiivoxt, jaa taler delte ikke alene til Fordel for Piobibitionen men ogfaa for Bystyret kan ille Have yocret uden Indfly delse paa den mærkelige Indskrænkning i be groyere Forbrydelsers Tal. Al det Hat yætrt umuligt fot en Sa loonkeeper at faa komme ind eller blive siddende i Byraabet er ogfaa et Vid neébyrb om at Minneapolis Har flaaet ind vaa en anden og bedre Ver end Neto 9)ork og Chicago, boor Saloon- keeperne næsten er i Majoritet i Bysty- relseme, og hvor Korruptionen i bisse Dage afdækkeS til hele Landets For« fccrbelfe. Der er mer end Grund nol for enhver aivorlig Borger, uben Hen syn til Partiforbindelse, ilke at flippe det taadneile, fatoonbaame Giement ind til at styre Bverss Anliggender. Bedst faringer det frem yeb Sam menligning. I Ch'.i cag o cr som beljendt $500 License, men ingen Prohibition, intet Patroldistrikt, ingen „dead line: Hvad cr Nefultatet? EnReporteraf „DailyNems" fore tog Lørdagasten 13 Marts en Rccog: nosceringslur gjemrem Bym for at se, hyotlebcs Loyen mob Udsalg af beru: lende Drikke efter Kl. 12 Midnat, paa Søndag, og til Drukne blev over holdt. Q.i cr et Uddrag af Resul tatet : Under New Ank House er en Sn toon tilhørende Køcphe. fil. Z eet stod 8 Aland og braf,v Opvarterne havde fulde Hænder. „Stanser ikke Politiet denne Trafik, naar det er efter 12?" spurgte Reporteren. „Aa nei, ikke naar det gaar nogen- lunde roligt for stg; af og til kommer Konstablerne feto ind og tar stg cn li den Taar" bar Svaret. Kl. 1 lom jeg ind i Billy Bayles Restaurant. Der yar en hel øyærm af Folk oq Drikke blev serveret uden Antydning af Hemmeligholdelse uagtet der var to Konstabler No. 170 eg 71 . itstebe. aCDertimob, vedkommende Loyyogtere lod sig traktere not faa ge mytligt, lortede sig om Munden og gik ud fom Mænd. _ JØtibt for Potilihovedstalionen var Saloonens Frontdør aaben og der var en Mængde baabe falde og halvfulde Folk. Ingen Forstyrrelse af Politiet. Harrigan. Broder af County- kommissæren af samme Navn havde ti Saloon aaben Kl. 3 om Merge- og jeg talte over 50 lefe Fruen timmer med ligefaamange Mandsper soner derinde. Aldermand Jim Appleton har sin Saloon paa Hjørnet af State Poll Street«. Nogle Uger silden lom Order at gjetmemføte Lovbudet mob Salg efter Midnat. Jim fa’ tørt ner, og solgte sit Brændevin i Strømme fort væl- Konstabel Goggin bar paa Nute det og havde iHc bedre Vet end at arrestere JimL Opvartere. Men besonderligt nok, yedlommenbe blev ilte ført for Netten naste Morgen og Goggin fik sin Nute et andetsteds, hvor der ingen Salooner bar, og boor han selvfølgelig ingen Dumheder kunde gjøre. Jim holdt stri Saloon aaben oq sidste LørdaqSnat eller Søndagsmor gen faa jeg over et Dusin Politikere ftaa rundt om BrændevinSdijken og diøfutterebe Jims Chancer til Gjen valg. I 87 Canal Street, „Richards Place" 119 6. Halsted» 6tr., Ill do. do. 95,og93do. 179 W.Ma dison Sir., John FehnS store Saloon, Hi. Ohio og Clark, og mangfoldige ådre Steder oar der Mænd og Kvin der i alle Stadier af Drnllenskab, i alle Grader af Dptøier og Drqier, som forlangte og fik uden mindste Skjul alt hvad de vilde have af Drille tit langt seem paa Søndagsmorgen. Paa CtarksHall havde Apollo Kvartet et Masterabebat. Dersom no gen var kommet ind der Kl. 2 om Natten Vilde han have fundet Brænde vin og Øl i Strømme uddeles blandt en ftor Mængde Gutter og Piger, mange af bent ganske unge, men alle mer eller mindre drukne og mer eller mindre Deltagere i Orgier, hvor Drag ter og Miner og Ord og Sange vare lige ufæde'ige og fraftøoenbe. Det famme var Tilfælde i Uhlichs Hall, North Clark Street, hvor iRe mindre end 160 Maskeradepar brev det samme Væsen med faadanne Variatio ner fom Tid og Sted kunde antyde; det var værre og ifle bedre. ©runden hvorfor Bylaven om SDrit fetrafillen ikke engang antydningsvis exekvetes er ben, at dels erAldermæn: bene felv Saloonfeevere, dels deres Slæalninge og af de mange County- og Bypolitikere er der faa, fom ikke direkte eller inbirelte er interesserede i ©aloontrastfen. Mayoren gaar Spidsen og Policeforcen følget efter og med den bedste Vilje cr det umuligt for ben her stiftede „Reform Alliance1 at udrette noget mob det ulovlige Vcr fen, det fom en Cbderflrøm holder paa mer og tncr aldeles at gjennemfyre det hele Samfund med sin moratjfe Gift. Saatebeø ftaar det til i Chicago alle rettænkende Meenb og Kvinder spørger: hvad kan vi gjøre. Patroldiftriltet i Minne apolis vafler alles Beundring. De lukker efter nogen lignende Form af Prohibition; men fan be faa det ? Her har vi det. SpørgSmaalet er stal vi Utfindigen kaste bort hvad vi harog ladeAmes ogalt, hvaddet indebærer, igjcn f'ippe til Styret og forstyrre det hele ? Det cr et alvorligt Svotgsmaal; et ©amvittigbebøfpørgelnaal, som skulde afgjøres efter sit eget Indhold og uden Henson til Personer. Det cr ikke godt for nogen, som har sine Medmenneskers Vel paa Hjerte enten at bortkaste sitn Stemme, eller faste ben for Ames i dette Valg. Dersom man fan tro de seneste ef terretninger, er Krigen paa MadagaS, far i!fe endt; snarere er den begyndt so: Alvor. Den sidste Postbaad fra Afrika tit England havde nemlig Underretning om alvorlige Sammenstød mellem Ho varene og Franjtmænhene t Slutningen af Februar Moaned dette Aar. Det fortælles, at fiovaeme under Anførsel af General Willoughby — en Amerikaner, om vi ikke erindrer feil — a ngreb 3000 franske Tropper, jtog dem med stort Mandefald og brev dem tit Tamatave. Derpaa blev be fran ske Huse og Buttker i Tamatave bom barderet af Lavaerne og brærjdte ned. fcovaeme vendte tilbage til Hovedsta den uben at have lidt ivnbcrligt ved Træfningen. Nogle Dage efter overrajkede Lava erne, anførte af General Sherrington, stre Tusinde Safalaver og 250 Fransk: mænd i en Skov. 40 Safalaver blev dræbt og mange faaret. Disse Nyheder er nebftaaenbe i høt ©rad for dem, lom har nogen Inte resse af Madagaskers Frihed. Thi dersom de fluide være pålidelige, faa er det megen Grund tit at befryate, at Franfrige vil benytte dem fom Krigs årsag og skynde stg mcb at føre Kri gen paa en alvorligere Maade end no gensinde. ioet et netop nu ben rette Aatstid til at Begynde et ordentligt Ktigstog mod Hovaetne, *g det vil være at befrygte, at denne Sommer vil blive nvttet af Franfrige tit ener- gitfe Forholdsregler. Det vil i faa Fald blive meget slemt baabe for Ma- dagaSlats Frihed vg for de protestan tiske Missioner paa Øen. Det krigerske Grækenland^ Det jer fremdeles betænkeligt ud med de græske Rustninger. Det maa na turligvis erindres, at det er fivebefpekm lotionernes Tid. og at man derfor ille udenvibere bør tro alle Krigsrygter Jalfald sones det at have været bare en ©pekulationSefterrefning, hvad Avf ferne laa trøstigt berettede i forrige Uge om Udsigterne til Krig mellem Franfrige og Tyskland. Man maa ikke tro meget paa Krigsrygter i en Tid. da en Cent fra eller til "paaHve: den" fan ajøre en rig Mand fattig en fattig Mand rig. Dog fer det ub til, at Grækenland er temmelig bestemt paa at gjøre stg ubehagelig for at der stat blive taget lidt Hensyn til det i den politiske Ver den. Det bærer sta ab som ben al mindelig biljenbte sære Gut, som naar han ille faar sin Villie med det gode, så skriger han, indtil noget maa ajotes forat faa ham tit at tie. Den lille Urostifter resiterer rigtig nok at faa Bank, og det gjør ^Græken lanbsogfaa : men faa siges det, at Rus: land vil lægge fig imellem, hvis nogen rører Grækenland, og saaiedcs antager Grækenlands krigerske 'Holdning en dy: bete og alvorligere Betydning. Enaland har vistnok sendt nogle Krigsskibe ned forat passe paa ben græske Flaade, at ben iRe skal angribe ben tyrfiste; nten det er ingen, fom tror at det er svært alvorligt ment. Græ kerne tager denne "Demonstration' lom det. ’,kolbes, meget roligt og tror aabenbart, at laber de stg bare ikte skæmme, faa vil Englænderne luffe Vinene, men- ben" gnelte Flaade teiler ud, og rapportere, at de Hat intet teet. Det et bog ikke faa sikkert at vibe. Skulde England virkelig blive overbe vist om, at Rusland staar bag Græ kenland, taa vil nok kanske England vije Tænder løjen ligesom ifjur 93aar. England et ikke at spøge med, naar det tror ot Rusland vil tomme dets In teresser for nær. Dm bele Sag i faa Ord er egentlig denne: Tyrkiet Holder paa at dø i Eu- mpa, og SpørgSmaalet er, Hvem stal have Arven? Rusland viffaa gjetne arve; men det et andre, fom ogfaa et villige tit at efterladenskaberne, og der mange, fom lyneS, at Rusland er mere end stort nok fom det cr. Krigen paa Madagaskar forjvatligt, gavnligt og ønskeligt. Sete Vægten tigger netop der. Thi alt drejer stg i Kirken om Overbevisning og Sandhed. Kunde det derfor opnaacS, at Me nighedernes Samarbeide virkelig blev anerfjenbt som kristeligt af det forestå ende Fællesmøde, faa vilde dermed en Skillevæg være nedbrudt, fom hidtil har flaaet stængende iveien, og dén før ste store Brejche være aabnet i Sam- tundstøerbeme. Følgerne deraf fan iRe overskues i stn Helhed. Men er Brincipet rigtigt, faa et Følgerne uben Fare. Derfor vil det være gavnligt, at Fællesmødet beføgcS af faa mi frisindede Mænd fom muligt. Det vil give det en Delybelia Vægt. A Barnes, Hengetet, Dale & Co. SYNDICATE BLOCK. |Nye Borer! Rye Barer! | Billigste Priser. Muslin Unbedoi. Fællesmodet. Det forestående Fællesmøde t Gols Menighed, Goodhue Co., Minn., er et ganske betydningsfuldt. Underben bestaaenbe kirkelige Tilstand, ba Hau ges Synodes AatSmøde hat fætdt faa starpe Domme om de andre Samfund og paa ©rundlag af denne Uretfærdig- hed braget sig bort sea Foreningsotbet- bet, fan vel ikke store Resultatet sot Samfundenes Forening op- Hellet iffe kan meget vente« med Hen son tit gjenstdtg Anerfjenbetje af hin andens Lutherdom, faalemge ben not- ske Synode ifle ganske fan tiende stg felv som lutherfl. Det cr iRe jaa greit for de andre Samfund at erklære den nor)!e Synode for et ægte lutherfl Samfund, faatænge ben selv støer, at ben for Tiden fun delvis er lutherfl. Thi betjom noget af de andre Sam fund nu vilde sige, at den norlfe Sy node et Iutberff, faa vilde vet Ittax det Spørg8maal blive opkastet: Ja hvil ken Patt af Synoden mener du ? Derfot er der ikke store Resultater at vente paa dette Felt just nu; men alligevel hat dette Fællesmode stor Be tydning, selv om det ikke kan udrette faa meget. At det denne Gang hat lykkes at faa en virkelig Meniqhedstevtæsenta- tion istand, et allerede en vigtig Sag, som bør opmuntre Meniahederne til at sende Delegate!, at de iRe stat blive agtede tor at være faa sløve og søvnige, at man fenere stnber hg beføiet tit at forbigaa dem igjcn. Enhver Fodbted af ©rund, som kan vindes i Kampen fot Menighedens Set, maa besættes marest muligt for ot den ikke stal tabe« igjen. Desuden er det ©rund til at tro, at ben egentlige Løsning af hele Fore- ningSlagen ligget t det af Konferent- fen8 AatSmøde fremsatte Fothand- lingsemne: Menighedernes Samer« beibe. Det vil sige, at FoteningS- fagen et en Folkesag, og at derfor ben8 Vei et boode låg og trang som Tilfælde er med alle virkelige Folkesa ger. Men derfor gjætder det bande at begynde jnart og at begynde godt. Nu et det vistnok sagt, at Menighet betne kon arbeide sammen, taameget de vil, ingen kan hindre dem deri. "Fol kebladet" er faa tytfeliflt at vibe dette, endog før det siges. Men det fom der ber spørge« om, er om et Fællesmøde vil anetfjenbe Menighedernes Samar beide fom berettiget og ønskelig. Det er en uhyre Fotstjel, om Menigheder nes Frihed paa dette Dmtaabe deltag- les som et uundgåeligt Onde af stem- tagende og representative Mænd i Kit- len, eller om det ansee« font Berettiget, i gortsonblingsgjenstanbe ved det forestooenbe Fællesmode GolS Mghj Goodhue Co. Minn. Det er formentlig Forstenelsen, at Fællesmodet selv kan afgjøre, hvad det vit forhandle om. Det et bog en Mangel veb Past. I . Olsens Bekjendt- gjøtelse, som sindes andetsteds i Bla det, at den ikke omtaler de Fotslag til Forhandtingsgjenstande, font fore- ligget. Det et for det første et Fotslag fro KonfetenØenS AatSmøde, hvorom Aatsmødets Bcflufning tyder faale- deS: "Ved næste Fællesmøde forlanger Konfrrentfen cn bestemt Tid afsat tit Behandling af følgende Spotgsmaat: a) Menighedernes Samatbeide. b) fælles Hedningemisslan. c) stilles Ptcsteskolc. Dernæst foreligget det et Forslag fra FæUe&fomiteen, der lyder faaledeS: 1) Dct forhandles, om man nu fan anerljende hinanden )om Lulheta- nere og Ttocsbtodte. 2) Hvad fan der gjøres for at hindre Jndltængen i hverandres Menig hedet? Som man Iettetig vil inbje, er der intet i Veten for at behandle alle disse ©ager, faavibt Tiden tilladet det, og forhaabentifl vil Fællesmødet i faa Henseende vise stg villigt tit at tmødet lamme alle rimelige Ønffer og Krav. Til Konserentsens Mis fionskonrrte. Kjæte Brødre! Det var mit glade Haab tfølge Be stemmelse at faa samles med Edet tit Møde veb vort fjære Seminarium i Minneapolis Onsdagen den 24de ds. men jeg blev skuffet i dette Haab. lam bor veb Jetnbanetne, er timelig- vis kommen godt og 'vet stem. Jeg. fom derimod bor i denne Afkrog, hvor- frajeghar18 a20Miltilben neermeste Station, faar smult finde mig i at sidde hjemme i Hytten og lade Setben gaa stn stille og rolige Gang. Hele forrige Uge havde vi taa mildt et Veit, at ben Mængde Sne vi havt de forfvanbt vaa engang, fom feiet væk paa tamme Gang, som Ftosten gik ub af Jotden. Allerede de sidste Dage i Ugen var Seiene næsten uirem kommet!ge med Team. Lørdags Moraen ben 20de be= gvnbte det med Regn og tegnede at- vorlig hele Dagen. Htnimod Aftenen vendte Vinden sig i Nordvest og nen ophørte. Detimod begyndte det at fne ubover Aftenen og det fortfatte dermed hele Nat tit Søndag. Da li vaaanebe Søndag Morgen var det mindst 18 Tommer Sne. det største og værste Snefald vi hat havt Vintet. Sneen faldt tung og vaab oq lagde fiq i tylle Lag paa Træerne, fom bræk kedes af den store Tyngde, faldt om og spærrede Sciene. jeg flglbe hove teist idag, men idag er der ikke et Menneskeliv, som tør begive ftg paa Veiene med Team". Det vil medgaa flere Dage inden nogen vit prøve paa at tomme til Blue Maunb med noget Slags Kjøre* tøt. Jeg hat aldrig teet Seiene få miserable og ufremkommelige, fom disse hernede. Det vcerile af alt er, at jeg ikke kunde naa eder hverken med Brev eller Tele- gram, faa jeg paa denne Metode kunde fortælle edet, hvad som forelaa til Forhandling. Men derom er intet at gjøte nu. Det kan lidet nytte "at jræbe over fpilot Melf" . Vi faat mukt finde øs i hvad Herten øjer. Haaber dette ogfaa skat tjene 08 til gode, jfjønbt vi ille ler det. Jeg antaget .de fleste af Komiteen har kunnet mode frem. I det Til fælde hot I selvfølgelig holdt Møde og forhandlet om Sager, fom I vidste, forelaa tit Behandling. I det Til fælde er ikke større Slade steet om Fotmemben ikke kunde være tilstede Det er nu intet andet at gjøte, end at forelægge de ubehandlede Saget til Aatsmødets Afgjotelfe. Blanchatdville, Matts 22de 1886. O. Pan tfon. Silketøjer og Flatet Vt hat netop modtaget et nyt Ud valg af Muslin Undettøi, indtjøbt til exltaotdinære billige Priset, og fan faatedes bvbe vote Kunder en tjelden Anledning til at anjfaffe stg disse Ting usædvanligt billigt. Blandt det store Udvalg navne vi følgende: orset Covers, sin Cambric. 49 Cents, værd det dobbelte. Drawers. Nol et Parti af de gode Muslin Drawers til 13 og 19 Cents, der tidligere folgtes ud faa kvikt. Drawers, meget stn Musiin, 29 Cents, vætd mere end det dobbelte. Chemises sin Muslin, 13 og 19 Cents, samme Sort som de vi tidli gere havde til bisse Priser. Chemise stn Muslin fun 29 Cis. Chemise stn MuSlin, kantet med Kniplinger, kun 49 Cents. Gowns. God Muslin, kantet med Kniplinger, 39 Cents, værd 75 Cents. Gowns, f jrffjellfgc Farver, stn Kva litet, 65 Cents, 76 Cents og opover. Skirts. God Muslin, fuld Læng de, 29 Cents. Skirts sin Muslin, fuld Længde, lun 39 Cents. Drawers for Børn, god Muslin, Størrelse No. 1 og 2 lun 9 Cents No.3og4lun13Cents. Drawers for Børn. god Muslin, Størrelse No. 1 og 2 13 Cents; No. 3og419Cents. Druwers for Born, stn Muslin 29 Cents, værd 50 Cents. Drawers for Smaapiger, god Mus lin, Størrelse No. 4, 5 og 6 fun 33 Cents. NB. Departementet for Undertøj og Korsetter er nu i 2den Etage, Elevatoren. Pongee Sitie. Af diSje meget ef- terfpurote Teier har bi netop et usæd vanligt smukt og billigt Udvalg, vi sælger dem stykkevis til Priset fra $4 til $10 og Yardvis sea 23 til 75 ttl. efter Kvalitet. At dømme ester hvad vi allerede har solgt af disse Tøiei, vil de sandsynligvis denne Sæson blive mere efterspurgte end nogensinde før, og be fortjene det. thj ingen Silketøjer er paa engang faa smutte, billige og varige. PRINTED FOULARD SILKE Vi tilbyde tt elegant Udvalg ar disse Tøler, 24 Tofomer brede, til 75 Centr pr. 2)atb. COLORED SURAH B1LKK. Vi har et fint Aåfortemcnt af disse for Vaar- vg Sommerbrug faa yndede Tøicr til 75 Cents ur 2)o, Samme Kvalitet forlige Sæfon til $1. SATIN IUIADA.MES nye Farver, værd SI.35, mm vor Pris er nu $1. Dct bebflc til ben Pris. Sorte Silketoier Trods ben nuværende Stigning t Prisen paa Silketoier, cr bi bed vore store Kontraher iltand til at tilbyde forte Silketøjer til de famme forbau sende billige Priser, hvortil de samme Slags Teier i de sidste 6 Uger faa hurtigt ubtolgteå. Med vor berømte amerikanske Gross Grain Silke modta ger Kjøberen skriftlig Garanti. Si tilbyde specielt tykt fort Gross Grain til 75 Cents. $1 vilde iKe være dyrt. Floicl. 50 Stvller Silkeflaid, stribede og til den uhørt billige Pris af $1 pr. 2)d., samme Kvalitet fælges anden steds tor $1.50 . 25 Stylter koleret og fort stribet Flaiel, alle Bredder, fineste Kvalitet, $1.50, værd $2 pr. 2)arb. Barnes, Hengerer. Date k Co Kaaber. Ni bor nogle forbausende billige og gode Tilbud at gjøre denne Uge. 200 "Cloth Jackets" nyeste Vaar- fafon $3.60 pr. Stykke. 100 "Jerseys Walking Jackets, forte kolotte, stn Kvalitet $3 75. 5g "Jersey Ncivmarfetå" sin Kva litet $10, værd $18 ; forte vg brune. 60 "Black Brocade Silk Velvet Short Wraps nyeste Fasaner, stre for skjellige Kvaliteter $9, $10, $11 og $12. Vort Salg af disse har været det hurtigste vi noaeniinbede har havt i vort Kaabeecpariement, og vi har neppe kunnet faa dem hurtigt nol til at tllfrebftltte Efterspørgslen. Vi har nu faaet ct nyt Pam mcb Express, og har mtop ubpaltet c! stort Udvalg ai "Bouctc" og andre moderne Stablere-- jakker i alle de brugelige Kolorer til meget billige Priser. Stort Udvalg af Jerseys for unge ©amer og Bom; alle Kvaliteter og Priser. Færdige Dra gter for Damcr og Børn; de cr fabulerede i New gjort etter nyeste Moser, er ligelaa gove fom de bedste, der gjøres efter Bestilling og Priserne er fun en Ube- ivdelighcv mere end 2 pie' foster. For andringer udføres uden cxtra Betaling. (2den etage. Tag Elevatoren. Bårne«, tzcngerer. Date & (Fo, Kjoletøier. 3 71 Cents. Vi hor udlagt et nyt Uovalg af de tytte beluld "Serges" til 3. i Cents; for de af vore Kunder, tom før tlle fandt de Forver, som de ønjfede, vil ber nu vare Anledning til at gjøte Udvalg. 50 Cents. De nvlifl inbljøb e Teler, fom netop er udpakkede, vil i bøi G tod bidrage til at opretholde vort Ny for, at vi har de bedste dobbeli brede iranske Tsier til 5U Cents, fom nogensinde har været at faa i Nordve sten. I denne Uge vil man blandt disse 50 Cents Tøier kunne stude "Canvas Cloths", Roubaix Tricots", (Stamt nc8, Diagonals, Cachmcre Toules. etc. etc., for hvilke Slag man ofte før har maattet betale 76 Cents og ilfe an sett bet at tære ty.t hellet. Ligelede« sinde« ct stort Udvalg af Panser;Kjoler i Zephvr, Muslin deø Jndes, Canvas Cloth, Tussot Cloth, Batiste, Grepe, CHambtey, etc. til Pri- tet sta $3 til $30 pt. Stvlke DtSfe Kjoler • vat otdtede fpecieU for vot Netailfotretning. Barnes, Hengetet, Dale k Co. Handsker. I Betragtning af vort store Lager og righoldige Uovalg hat vi Ret til at lige, at intet Landskelaget i Nordvesten fan opvise en faa fuldstændigt Forso ning for Baatforrctningen. Barnes, Hengerer, Dale k udsalget i Bafementet, et allerede blevet berømt paa ©rund af be sjeldne “Bargains" join sinde» der, og vil i denne Uge valke e dnu mere Dpmærfjomhed. Af alle de bil ligt: Tilbud kan vi her fun nævne nogle luOOQ Datds Dress Ginghams bed ste Kvalitet, 6if Gents, solgt overalt for 10 Gents. 5000 2)arbs Five American Printed Sateens ul 12* CcnlS sædvanlig Pils 18 Cents. JO 00 2)ards Printed Foulard Cambnes nye Baatlalorcr 6^ Cents. DeNc et billigere end god Kalico. A-iiiei-iean Ldressi Goods Ac Prints 50 Stykket Canvas Glolb, ensfar vede og stribede, aller Farvet 30 ClS. Almindelig 60 Cents Kvalitet. 25 ©tyllet Chcck Mohairs i alle tyfc Farver for Børn 12i Cents, Pri sen vat før 25 Cents. 50 Stykket Homespun Suiting- til 20 Cents pr. 2)atd; varrd 50 Cents. 60 Stylter Serge Clolbs, 24 Tom. bredt, heluld, 25 Cents pr. 3)aid. 25 Stykker Lace Check Grenadine-, dobbel Bredde, I2j Cents, Ptisen vat før 25 Cents. 50 Stykket Face Checks ensfarvede 10 Cents, mønittede 12j Cents, alle Farvet. 25 Slylfer Pongee Suitings 12* Cents, værd 20 Cents. 25 ©tuttet Serge Cloths 12J CtS., solgt alle andre Stedet for 18 Cents. 20 StyHer heluld Buffet Flannel- afifortcrcebc Kuløret 25 Genlå, værd 50 Ccnt8. SlieetivigN, 9-4 ubleget 18 Gcntfl. 7-4 blegct 20 CcnlS. Speciel godt Kjvb fot Sbccting fuldt 2j 3) ard brede, næsten 10 Gcnte undct jævvantig PriS. Allc de ovennævnte mærkværdig bil- lige 23otCv sindes i vort nye Udsalgs- rum i Bascmmtet. Adgang let ved Travpe eller elevator. Barnes, Hengerer, Dale k Co.
Show less
Title
Folkebladet June 23, 1886, Page 02
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer FOI.KKBI.AD1 >n8daæ S3. Juni 1886. Smiobcmotcl i Minnesota Tiltri», (Cflcr Co. lutit. Mirfelibcnbe). Minnesota Distrikts Synebcmpbc aabiudcS Onsdag Morgen KJ. 0 nf Formanden, Past. Harstad, med Mali ntefang. Læsning af Fil. 2 og Bon. lifterat Listen over Distnktcts Prester...
Show more
DjVu hidden text layer FOI.KKBI.AD1 >n8daæ S3. Juni 1886. Smiobcmotcl i Minnesota Tiltri», (Cflcr Co. lutit. Mirfelibcnbe). Minnesota Distrikts Synebcmpbc aabiudcS Onsdag Morgen KJ. 0 nf Formanden, Past. Harstad, med Mali ntefang. Læsning af Fil. 2 og Bon. lifterat Listen over Distnktcts Prester var oplæst, udnævnte Formanden en midlertidig FuIdniaglSkomUc, bcstaacn de af Prof. Mol?n, Pastorerne Sol- fetb og Ty. Johnson, til hvilken Re præsentanterne inblcvcrcdc fine Ftild- tnagler. I Formandens Indberetning omtalt tes blandt Andet, at ban i AaretS Lob enten felv eller gieuucm Andre, tom bait dertil havde givej Fuldmagt, havde ordineret fvigende 9 Kandidater: Jcr- bcc. Reisbus, Scltvcit, Kriftvif, Ring1 stab. Rogue, Satire, Rvag og Bet- fctb. Han bapde personlig boldt Visi tals bos 5 Prester og hos cn (nu afdøde Past. Winther) ved Pastorcnie Beck man og Biom. vvs 4 Prikler, nemlig Flåten, S. Hansen, A. 15. Andersen ’tg Øronlid, var det negtet ham at bolde Bisttats. I Past. Sladstads Sted vat Past. L. Carlsen, vor Syno des Misfiotutr i Australien, faldet til Prest i Mo Menighed, og han havde modtaget iloldet vr', lovct at fonmtc til Rvl.ur. Ta der efter Oplev-titingen af For- inoudens Indbcretning blev Sporgs- 'nmal cm at veelge en Komite til al gjetmemgaa den og paapege bc Punkter i den, font frervede Behandling af Synoden, foreslog Past. Tb. Johnson, at Synoden vælger cn Valgkomite af G Medlemmer, 3 fra hver af de to Sider i Striden, fom paa Synodens Vegne skulde opuæone alle bc Komiteer, som Synoden tog det i sin egen.Haand at besætte. Efter Konstitutionen besæt ter nemlig Formanden Komiteerne, saer fremt Synoden ikke anderledes bestem mer ; mcn der cr altid nogle Komiteer, som Formanden efter Sagens Natur ille godt kan besætte, f. Ex. Komiteerne tit at gjetinemaaa hans Indberetning, gjennemgaa Kirkeraadcts Protokoller, nominere Kandidater for Embeder o. s, V. , og under den nuværende Strid i Samfundet har endnu langt flere, for He at støe næsten alle vigtigere Komi: tccr varet valgte af Synoden selv. Disse Valg tager imidlertid megen Tid og faar oste et Udfald, som ilte er syn derlig tilfredsstillende for nogen af Parterne og ialfald ikke til Gavn for selve9 Sagen. Past. Johnson gik deri mod i sit Forslag ud fra, at en Valg- komite, sammenfat af faabanne Mænd fra begge Sider, fom kunde antages at fjende bedst til Synodens Medlem mer, vilde være bedre i Stand end Svnoden selv til at besætte Komiteerne paa cn tjenlig Maade. Lans Fortlag blev ogfaa efter nogen Debat antaget med det Tillæg, at Synoden dog, naar den fandt for godt, selv kunde foretage Komiievalgcnc. Tillige bestemtes, at Valgkomiteen, hvis ben fandt det for nødent, skulde have Net til al forstærke stg ved jetv at vælge et sovende Med lem. Til Medlemmer af Valgkomitccn foreslog Past. Johnion Pastorcnie Biom og Thorftmsen og Kirkcraads- mcblcm O. Aslesson samt Pastorerne Bjorgo og Borge og Hkkmabssup- pleant Lyder Johnsen. Saagoblfoin uden Modsigelse valgtes bisfe under Et, og det blev berpaa overdraget denne Valgkomite at vælge en Jndberttiiings- komitc af 3 og-cn fast Fuldmagtskomile af 5 Medlemmer. Hermed sluttede Formiddagsmodet. Som Gjenstand fer Læresorhand- lingeme forcflag Past. Biom: "Hvori bestaar den Kaldedes Anledning til at "omvende stg? Past. Mints foreslog: "Kon ben Uomvenbtc omvende stg, naar Gud falder pan ham?" Past. DanMæs foreslog: "Har noget Men- ncflc før ©jenføbelfen Evne til at bt stemme lig for Naabcn ?" Ester nogen Tids Forhandling antvges det første Forflag, og det besluttedes, at man indtil videre fluide anvende Formid dagsmoderne til Læreforhandlingcr. - En længere Tid optoges om Efter middagen af SpørgSmaalet, om man flatbe vælge en Sekretær til at fyldt Vakancen efter Past. Strømme, tom var udfivttet af Distriktet. Det oply stes, at Termmen udløb ved Enden af dette Synodemøbe, men at ben, der var Sekretær under Mødet, ogfaa havde den Pligt at besørge Protokollen offend liøgjort. Naturligvis fungerede ester Past. Strømmes Afgang hans Sup pleant, Past. Fosmark, og hvis Va kancen ikke blev fyldt, vilde denne ved blive at sangere til Mødets Slutning og have at sarge for Protokollens Ud. givelfe. Enden paa Forhandlingen om denne Sag blev, at Past. Fosmark fluide fungere, og at Past. Betlefen blev valgt til at bistå ham med Pro tokollens Udgivelse. Ved dette Valg blev der fra begge Sider i Forsamlin gen taget Hensyn til, at ved Arbeidet med Protokollens Færdiggørelse for Trykken burde begge Sider i Striben være repræsenterede. Synodemodet holdtes i cn ny vakker og rummelig Kirke i den lille By Rothjay, font ligger 18 Mil i Nord vest for Fergus Falls vcd Manitoba: banen. Menigheds, som bærer Navnet Hamar n. c . I . Menighed, bestaar bog, ialfald for det Allcrmeftc, af Farmere, fom bor rundt omkring Byen. DcnS Prcst creM. Langeland, dcr bor 7 Mil derfra i^ebemattens Menighed, som han ogfaa cr Prest for, og hvor Kirke og Prestegaarb ligger 2 i Mil fra Carlisle ved samme Jernbane. StmodcmobctS anbcn Dag. fom var Kristi himmelfartsdag, begyndte med Gudstjeneste, dcr varede fra Kl. 9 til lu*. Resten nf Dogen anvendtes til Forhandlinger; mcn i disse lom man ilte ud over Fuldmagts- og Optaget fcsfomitvcrncø Judstillingct. 16 Mc- uigbedcr indstilledes til Optagelse og optoges ubcn Debat. Ligeledes optoges Prestcme Sættre, Bcrscth, Jerdcc, RcishliS, Ringstad og Krifivif uden Modsigelse. Hvad dcr derimod voldte Vanskelighed, var Ancrfjqpbclfcn as Rcpræfcntantcn fra Rcd Wing, 0. K . Simmons, og Optagelsen af Past. 0. S. Rygg . Bebfonmtenbc Komiteer havde efter de dem foreliggende Doku menter enstemmig indstillet saavcl bcu nævnte Repræsentant til Ancrfjcnbclie sotn dm nævnte Prcst til Optagelse ; mcn i S unoden frcmlagbcS flere Do kumenter, hvorpaa Jtidsitgclfe mob Komiteindstillingerne qrtmdcdcs. Past. Mutis oplæste cn Sleivclje fra 32 Mætid i Red Wing, hvori der klaqcdcs over Prcjicn og Menigheden og pro- testcrcdcs mob Repræfentantemc§Ancr= fjenbelse. De flagede over. at en Dcl Mcniahedslemmcr urctmæSsiig ffulde vare ubeluffebe, og Repræsentanten iffe lovlig valgt. I Mobfeclntng dertil oplæstes cn Afstrift af Menighedens Protokol for at bevise, at Alt vat gaaet rigtig til. Dcn endnu ikte optagne Re- præicntant sil Taleret under Sagens Behandling og ytrede bl. A .: "Vi har bcdct om at faa Fred paa den gamle Læres Grund; mcn det har bæret umuligt, og det var tilsirbst kommet der til, at vi maatte skilles; enten maatte vor Modpart eller vi ud af Menighe den. Bi maatte forsvare vor Prest, fom Gud havde givet os, mod uret- færdige Anareb." Spørgømaalet brei= ede stg tilsirbst om, hvorvidt 2 Mænd med Nette var erklærede for ille at høre Menigheden til og altfå uberettigede til at ltemme. Ved et Menighedsmøde i Februar var der forejlaaet, at 28 Perfoner, der havde stemt for Prestens Afsættelse, skulde ansceS font Sådan ne, der havde udelukket stg felv af Menigheden. For dette Forslag stemte ifølge den fremlagte Afskrift af Menig- hedsprotokollm 31, hvoriblandt Presten som Formand; mod Forslaget stemte 30, deriblandt de 28. Mcn desuden gjords bc for nævnte 2 Personer For dring paa at være Mcnighebslemmcr og deltage i Afstemningen; derfor regnede Klagerne, at 32 havde stemt mod Forslaget. Da Sagen optoges til Bolcring i Synoden, fik de to Tællere ved sorfte Afstemning ikke tamme lal paa dem, der stemte tor og imod. Der blev derfor jlcmt og tællet paanti, mcn heller iflc nu fik de sammc Tal; ben cite fandt 65, bcu anden 69 for For- flaget om Repræsentantens Anerfjcm delse, og de, dcr stemte imod det, var efter ben citc Tællers Opgivende 66. efter ben andens 67. Ester Forflag af Past. Muus, der bavbc talt mest mod Repræsentantens Anerfjcndelfe, blev det faa med 57 mod 44 Stemmer af- Biort, at O. K. Simmons skulde an= erkjcndcs som Repræsentant. lFortfcttcs), Talt font søgte Unlverfitelet, ti Vid nesbyrd om stigende Trang til Oplys ning, og Oplysning var jo Frihedens Forudsætning, ltniversiitetct har været Statens Kjælebarn. Man tmfgrebe stg med, at bct at have faact cn Enibcds: cxamcu, var cnstydcnd'e mcd at have faact noget af cn videnskabelig Uddan nelse. Dct bar i det hele været kastet bct Blaat over Universitetet, at det skulde være cn Vidcuskabsslalc, medens bct — for den wervcicnbc Dcl — blev og maatte blive cn EmbcdSmandSskvle. Vi havde jo intet Adcls-Aristokrati, ingen assondret Klasse af store Jorde- gobsbesilbbcrc. Den Plads, som bisje solder i andre Sande, ben Særstilling i Samfundet, blev her indtaget af Em- bebSIlasjcn. Det at blive Embedsmand var at blive ben overordnet stillede, mend dcl var og maatte være at blive Statens lamicbc Tjener. Der har væ ret cn Tvetydighed i denne Fristille til at blive Embedsmand. Nu vcd vi, at dcr cr en dyb Forfkjcl mellem bcu Kundskab, som tiarnes sar at være cn brugbar Embedsmand og, hvad der af cn Videnskabsmand forlanges — nu Ved vi ogfaa, at Embedsstanden iffe længer cr nogen overordnet Stand, Der cr ved Siden af Gmbebsffolen grod andre Skoler op, font kræver lige meget af sine Elever, fora giver lige megen Kundskab og Dannelse, Universitetet gjør, og det praktiske Liv kraver adskillig mere af en dygtig For retningsmand end af en duelig Em bedsmand. Tiden har dog givet ben gamle Original af cn Præst Net, som inddelte stue Sonnet, eftersom bc hav: de bedre eller daarligere Hoder og faa lod de baarligere Hoder studere, men de gode gaa ud i det praktiske Liv, da dette fordrede den større Dygtighed. Dm Dragning nub Universitetet, fora faa stærkt har gjort sig gjaldende, denne udbredte Tro. at den Dannelse vat det, hvorpaa det først og fremst lam an, har vdft en Ulyst til legemligt Arbeide, har nedsat dette Værd og Agtelse og affødt en dorsk Trang til at leve af Statskassen, at lamme i offentlig Ansættelse og faa tilslut pensioneres. Det var faa sorg- last. Rundt om har der været klaget over denne stigende Hang sea Bønder nes og Håndværkernes Klasser til at bort sea Håndens Gjerning Men bct cr kun cn baarlig Udflugt, naar man har villet vælte Sfytbenjover paa Follehøifkoleme eller ud fra det om, at faernes Vmpnaklisle Livs For. bringer fom det Miste Behov totener lig om at trængie Embedsstanden fom Stand ud af ben Særstilling, af hvile fen ben endnu ilte hat lidet tilbage. Den videnskabelige Dygtighed vil altid føge Universitetet, og vi haaber, at Fremtiden vil gjøte ben videnskabelige Vet lettere. Vi ttor ikke noget paa ben Tale, som føres om at Iavlæqgefiimb-- flabLmaalet for Stolens Embedsmand, heller. Med den hurtiae Udvikling, Medicinen tager, er bct cn Umulig eg havde mm tidligere stillet stotre Fordringer HI det jurtdiffe Studium, tror bi, det vttbe hove været til Held sat Landet. Fætre, men med stotreFor- drluger til be færre. I en liden Stat gjældcr det fremfor alt ikte at falde fit Land til Byrde, men ved Arbeide at hjælpe det op. Vort Land hor be to Yderligheder: Hanget til Embeds- og Bestilling«:jmførgelfe og faa Udvan dringen til Amerika eller andre Ver densdele og med Afbrydelse af alle Baanb, uben Familiebaanbct, med Fæ drelandet . Des ene hat affødt det andet og svækket betrDme, fom bog skulde være et Folk jotn vort medfødt, at Ungdommen, uben at bryde Forholdet til Hjemmet, søgte ud i sine kraftige Aar, arbeibedc og virkede, knyttede Forbindelser og aabnebe Adgang, laa faa at stge paa en Fotpoststilling til ©avn for Landet og til Nytte fot sita selv. Størstedelen af bc Notbmænb, lom har gjort dette Forsag, cr gaaet fra det baade med AEre og Fordel. Spørg dem, fom selv sagte en Tilflugt paa Etnbedsbanen, men havde Kame ratet, fom søgte den anden Vel, og man er iffe i Tyil om, hvem det bar vundet mest. Vi et nu komne faa langt med denne uprobuttivc Søgen til Universitetet, at en Fortsættelse vil blive skæbnesvanger, om ikke allerede, hvad det cr fleet, et bleven det. Det stal ikke undte os, ben Krise, fom nu rammer og hat tant- mel fast alle Lag i vort Samfund, vil ramme de akademisk uddannede vel faa haatdt som nogen anden. Det kan vel endnu politist ftaseS om ikke at onet- kjende den fafttske politiske Tilstand Men for dem, fom stal betale Fraserne, og som stal opleve, at det bemofrattfle Selvstyre strækker stg ud ogfaa over, hvad der nu er @mbeb8baner, vil det visselig blive alvorligt nok. Om! Tel afabemifle Levebrod. Naar vi hertillands horer, at faa store Skarer af den norske Ungdom Aar ester Aar søger til Universitetet eller Uddannelse for Embedslaven, faa lig ger det nær for oS at spørge, om Norge har Raad til at lade faa mange af sine unge Mænd "studere". Bi har let ved at forstaa Manglerne ved "ben uprrn buftive Søgen til Universitetet" og vort Hjemlands Trang til, at be unge Kræfter søges ledet ind i en mere prak tisk og produktiv Udvikling. Vi meddele derfor hvad "Dagbladet" skriver om denne Sag under ovenstående Over skrift : Examen artium vallet hvert Aar en fornyet »ekymiing. Der var Tider, hvori man glædede stg ved, at faa man ge fom muligt søgte hen til denne Ind gangsport foran Umverfitetet. Det var som at bove valgt ben [bedre Del at føfle den Anstalt, i hvilken lærte« ben høiere Kundskab, fom løftede ben akademist dannede op over den øvrige Del af Folket. Man faa i det stigende samme Grundlag talt mob Mtddchbtz lerne i'Dnbel liøarr i bor røØICCfj. tSro8,„kI„' fatning, fom nrtov UmverfrteUbannel; len og Smbebsflanbenø EenMrng bat fremkaldt. Derfor fan vi ikke nu længer fe ben store Tilstrømning til Universitetet som noget glædeligt Tegn. Vi fer ben sner rere fom ct økonomisk Tab og som en social Skuffelse. Ligesom bct praktiske Liv frævet mere, yder Embedsbanen mindre. I snart 20 Aar har der hæ vet stg advarende Røster. Mm Til strømningen et vedblevet. De daarlige Aar med deres økonomiske Misere har naturligvis villet fit. Forældrene har villet koste paa sirne Børn for at faa dem ind i faste Lønningers Forsikrings- anstalter. Man overser, hvor vanske ligt, for iffe at sige umuligt, det vil være for et overveiende Flertal at kom me ind i Anstalten. 1Dian luller sine Dive for, at man slig opaler ct studeret Proletariat. Thi ben Tid cr forbi, da Embeder og Stillinger i Staten ude lukkende er de akademifk dannede solbe holdt . Man behøver iffe at værcSpaa- manb for med afgjort Sikkerhed at kun ne forudsige, at ligesom bct praftiife Liv med hver Dag breder jig videre og videre paa det akademiske Styres Belastning, fnaledc« vil i en nær Frem tid Embeder og Stillinger, som nu er be akademiske Borgere forbeholdt, hol des uabne ogfaa for dem, font har faaet stn Lære i fimets Skole. Euer tror nogen længer, al en juridisk Kandidat, som er bleven manbueeret i sit Pen sum, er laa fkikket til Departements- tjeneste som f. Ex. den, ten har faaet praktisk Uddannelse paa et Amtmands: kontor og derved er lammen i Berøring med — lab 08 sige ben Maade, hvor paa Administrations Sager naar ud i Befolkningen ? Vi tror, at en upartisk Sureaucbef eller ExpeditionSsekretær ille vil være i Tbil om Svaret. Og Amtmandene felv! Naar Juryen ind føres og deres Anklagemyndighed der ved bortfalder, be et der intet af det, fom et Amtmcenbene underlagt, det krævet speciel jurtdifk Uddannelse, og Fordringen til, at det er praktiste, øko nomiske Behov inden Amtet, som Amt manden fretlig stal varetage, vil gjøre stg uimodståelig gjeddenbe, og det er ingen ©rund til iBe at søge ben dyg tige Amtmand fratere inden ondte Samfundsklasser end inden de juridist uddannedes. Ter ton — fot ben, fom vil se uben at danne stg Illusion — ikke virre Tvil Opfatning af de Sygdomme. Sundhedens Bevarelse.) Ved smitsomme Sygdomme forstaar mon deSygbomme, dcr fra Tid til an den optræder pludseligt paa et Sted angriber der flore Mennesket of for- stjellig Alder og enhver Stilling 03 vi ser sig ot overføres fro den ene til ben anbcn. I tidligere Tibet opfattede« Smitten fom beroende poo særegne Lustfothold, medens ben nyere Tids noiagtige Unbcrføgelfcr givet Opfatnin gen en anden Retning angaaenbe bisfe Sygdommes Anting, Udvikling og]Ub= brebelfe. Saabaitne Epidemier, som be kaldes, kumte undertiden mcd ftor Voldsomhed, angribe som en Fartot mange Mennesket, krævet en Mængde Dødsofre og moa mcd Rette ansees fot alvorlige SainsundsulyKct. Såle des i fin Tid utcd Pesten, der dræbte 1 af 4 af Befolkningen, hvot ben sit Indpas; ligefaa Kolera, bct dog hel digvis sjelden naar op til vote Bted- begabet; den gule Feber er ogfaa en flem Fatsot i be Egne, hvor den horer hjemme, dens Smitteevne rækker dog iffe længere end til ©vanicn. Men det er Sygdomme af denne smitsomme Gruppe, fom vi ogfaa hertillands fjende altfor vel til og som herje ofte og un dertiden læuge vedvarende og disse ere væsentlig: Nervefeber, Skarlagensfe ber, Mæslinger, Kopper, Kighoste, Trondhjem)! Halssyge, Blodgang og Kolerine. — Omtrent en Ifemtcbel af famtlige Dødsfald t vort Land hidrø rer fra smitsomme Sygdomme. — Er faring soa tidligere Tid bar lært oS, at det kan udrettes noget mod faabanne Dmgangssvgbomme og intet Samfund hat Ret til at lægge Hænderne i Skjø det i den støve Tanke, ot man Intet formaar. Det et ikke hundrede Aat liden ot en engelst Læge Jennet, hvis Navn altid bør erindres som en af Menneskehedens Velgjørere ved en hel dig Tanke viste oS, hvorledes mon kunde bekjæmpe og modvirke Bome- foppeme. Disse vat dengang en for- fætdelig UlySens Svøbe, der aarlia bortrev alene i Europa i Million Men nesker ved Døden, færlig i Barnealder ten, med ved Vaccinationens Indfø relse lykkedes det [at sænke Kopperne« Dødelighed ned til en Ubetydelighed; nu er det cn Sjetbenhcb i vort Land at nogen foot Kopper og sjeldnere ot nogen bør deraf. Og den Tid vil maafle ikke være faa fjern, ot flere of be fmifotmnc Sygdomme kunne blive ligefaa Mildne. Ialfald arbeides det overalt nu af al Kraft paa at finde Midlet til at uskadeliggjøre be faalaldte Bakterier, disse fmaa miftojlopifle ©ladninger, som man nu med stor ©rund anset for den egentlige Anting til de smitsomme Sygdomme, ntaa søge bisje Planterigets mindste Fonner langt nede i Rækken af be la veste Afdelinger, nemlig blandt de mi- kroslapisse svampe, der Hat mangfol dige Arter, men kan samles i 3 Ho- vcbøruppet: Mugsoppene, Gjærsvam- pene og Bakterierne. HvadMugsoppene angaar, da fjender man til, at de op= træder font Snylteplanter og Betinger Sygdomme hos de høiere Plantet, saa- ledes f. Ex. ben befjenbte Potetessyg. bom og den faalaldte Brand i Kornar terne, andre af dem foraatfager Hud sygdomme hos Dyr og Mennesker, f. Ex. Ningorinubflct, Haarjop, Trødjfe. De ere alle overordentlig fmaa og se ved stærk Forstørrelse ud fom fint for grenede Traade, mcd yberst sine For- plantninøsfrp cllcr Sporer. Naar vi underlager den Luft vi inbcattbcr og det Støv, font sindes deri, vil man op dage cn Masse af Mugsoppencs Spo rer ; mcd hvert Aandebrag indsuger man i massevis af bcm, mcn Sylfen er. at be fleste af diste Fro tilhørcrAr ter, der iffe er til nogen Skade forMcn neltene. Den anden hovedgruppe af disse fmaa Væsener er Gjærsoppene. Det cr disse, dcr frembringer Alkoholgjee: ringen i Druesaft og sukkerholdige Em- ner. De lever nemlig ogfaa font Snyl teplanter, tager sin Næring af bc Bæbifer, hvori bc besinder sig og for andrer disse Vådskers Sammensæt ning under sin Væxt og Udvikling, faa« ledes foregaar da ben kemiske Forvand: ling af Sukker tit Alkohol og Kulsyre under den alkoholiske ©jeering. Disse Gjærceller cr overordentlig fmaa, cn Syvtustnbebcl Millimeter i Tvermaal, hver Celle er et selvstændigt Væsen, der formerer sig mcd overordentlig Hur tighed paa ben Maade, at dcr afsno- rc8 nye Celler, der lasne sig sea Moder- cellen. Der er ogfaa andre ivjærinas- processer, der fordommer i det daglige Liv og fom skyldes sirne lærjlilte Gjær sopper, f. E. Gjæringen under Brød- bagning, under Dannelsen af Eddille og sar Melf. Gjærsoppen sindes faat atstge overall, svævende om overalt mellem Støvgranene i Luften; navn lig paa brboebe Stedet cr Luftmassen stærkt opfyldt af bifise Planter og deres Sporer; paa Grund af deres ringe ©tørreste ere de Istand til at passere igjennem overalt, endog be fmaa Porer, tom vi lun ved Forstørrelsesglas kunne opdage i Wggenes Skaller og paa ben Maade tunne de bedærve AEgget. Dg - faa Forrådnelse beror paa en ©jeering, stentavlet ved lignende Arter af Snylte- soppe, tom trænger ind i de bøde Le flemer og fortære dem; under denne Forraadnelsesajæring sker ogfaa cn ke misk Omsætning, hvorved al bob orga nisk Musse opløses, idet dcr dannes gaSagtige Produkter, font blander sig med Luften og Muld. Det er betl befjenbte Franskmand Pasteur, der bar bragt klar Indsigt i, at ©jeering og Forrådnelse bestaar i og skyldes de fmaa levende Snyllesoppers Virksom hed og givet en Forstaaclse af den store Betydning, fom disse uendelig fmaa Skabninger har i Naturens Hushold' ning. (Mere). Forfkjelligt. — En Englænder ved Navn Clay ton bar nylig vcebbet om at ville gjøre en Reise omkring Jorden i tre Maa- neber og ikke udgive mere end 1800 Kr. tit Transportomkostninger og 360 Kroner til Fortæring. Han er nylig ankommen til Smyrna efter at have tilbagelagt ben største Del af Reisen, og han er leBegeeb med at vinde sirt Bæbbemttul. Hakkelse, uven ellers at vise Tegn til Sygbom. Aarfagen ligger i Regelen i Feil ved Pasningen, for meget eller for lidet Korn, baarligt Foder eller Urenlighed i Krybben. Farlig ct Syg dommen fjelden, men den kan blive ube hagelig i cn travl Tid, da Hesten hur tig taber Kræfterne. Behandlingen maa gaa ud paa at fraane Hesten for strengt Arbeit;, give faa og smaa"Fodcr", blande hvert mcd cn Haandfuld ffaarne Bufteblabe og lidt ftjøffentalt. Naar man sorger forat Levningerne stadig fjcntcssvarer det i be fleste Tilfælde ikke mange Tage inden Hesten er rast, og man fparer dcn for alle unyttige Lidelser vcd at brænde cllcr rive Gummen op for "Skhi". (Tyrev.) — Et Middel mob Distcrit. En iransk Læge, Dr. Dclthill, sirgcr, at ct udmærket Middel mod ethvert al mindeligt Tilfælde af Distcrit er ct inbaanbe Dampen af flydende Tjære oa Terpentin. Ten opløser de leige flimcnde Ubsocbninqcr, tom tilstopper Halsen og ofte leder til de sorgclige Udfold af dame frygtede Sygdom. DoklorcnsFrcmgangsmaade cr følgende San helder lige Dele Serpentin og fly dende Tjære i cn Bliltanbe, fætter dcl over Ilden og laber bct koge. En tyk sort Røg stiger op, forn formerter Luf ten i Værelset. Den Syge snnes'strar at sole Lindring, siger Dr. Delthili dcn kvælende Fornemmelse og Smerten i Halsen standser, han falder i Søvn og Ihnes at inbaanbe Rogen mcd Vel behag. Dcn feigc Hmde opløses jnart, og de giftige Svampe hostes op. Hvis man opfanger bct i ophostcde i et Glas, fan man se, hvorledes Hiika beme oplases af Nøgen. Ester — Thomas Stephens, ben bjetvc Belocipedrytter, som befinder stg paa en Belocipedtur rundt Verden, har i en Skrivelse til sirne Sportvenner un derrettet dem om, at den har torladt Teheran for gjennem Mellemosten at begive stg til Sibirien. Han et ved udmærket god Helbred og hans Velo- cipeber i god Stand. I Sibirien agter han at besøge Tomsk og Jrkutfl og sitben fare gjennem Mongoliet og Peking. Stephens haaber i Septem ber eller Oktober dette Aar at indtræffe i Dolahama. Ifølge fenere Efterret' ningcr er den djærve Reisende imiblit: tid arresteret i Afghanistan fom mis tænkt for at være en russisk Spion, og as Emiren sendt (Ubage til ben persiske Grændse, og det "er nu ille godt at vi de, hvorledes det gaar med hans Reise omkring Jorden. — Mågel paa AZbelyst hoLHesten. Det hænder ille så fjelden, at Hesten gaar sea Foderet, det vil sige vrager fæovanlige Kost, stær Havre og Dages Forlob skal ben Syge være frist igjen. — Denne Behandlings måde er nylig bleven provet med til fredsstillende Resultater i New York Den cr bygget paa ben Theori, at Difterit foraarsages ved Svampe, der forplanter stg meget hurtigt; det cr disse, tom dræbtes ved Tjærcrpgcn. Skal en Kur mod Difterit jolles, faa maa det ske ved fijælp af faabanne Medikamenter, som ødelægger disse laveste PlantespirerS Liv. (Sunbbedsbl.) — Seletryk hos Hesten. Det er om Sommeren ikke fjelden Tilfælde paa navnlig paa de større Gaarde, hvor Hestehold et forholdsvis er mindre, at de stakkels Arbeidshefte ved Selens Tryk bliver "brudte" pan Bringen, i Manken eller paa Ryggen, uden at der bliver gjort det mindste sar at læge disse afskyelige Soar, der, navnlig idet Dy ret fætter sig igang, forvolder .det faa store Smerter, at man neppe kan drive det sea Pletten. Vistnok maa man indrømme, at det ikke ganjle fan und- ganes i den travleste Tid, da Hestene altid er i Tøiet, og da især paa Gaarde, hvor Veiene er meget bakkede cllcr Jorderne meget stenede; mcn der kan sandelig glares ikke faa libel for at unb-- gaa dem, naar man blat vil flaa bct rigtig fast, at Mennesket fmr Pligter overfor Dyrene, oq at man ikke har Net til at handle mcd dem, som man behager. Hold blot Lestcn i god Fo derstand, benyt kun gode og belpassenbe Seler og )mor disse flittig mcd cn blvbgjørenbc Smørelse, faa skal bcttc Onde ikke mere optræde som cn Rcqet, mcn kun font cn Undtagelse. Skulde bct bog alligevel ffc, at cn Hcjt bliver "brudt", ja, faa er dcr ikke andet for end at unde ben lidt Frihed, bade Snaret flittig mcd koldt Vand og des foruden et Par Gange om Dagen med Katbolvanb. Naar Saarct faa cr lagt, og Hcstcn atter tages i Brug, vil Hudcn naturligvis være uoget laud paa det daarlige Sted, og bct vil der for være bct rigtigste at so ct Stykke Sammeffinb fast paa Sælen, saaledcs at bct uldne lommer til at vende ind mob Hesten. (SDprcv.) — Ceremonier ved cn Dronnings Nedkomst. Det Cereinonicl. som gjaldt i Anledning af bcu spanske Dronning Marie Christincs Neblomst, var meget vibloftigt. Alle Statens beleste bcdsmænd og bc hvidte af Hoffet famt Kortes (Storlhiiigcts) Medlemmer vor inbbubnc til at overvære Barnets "Præsentation", og da bisse Herrer kunde blive nødsagede til at vente i flere Timer, ntaaffe endog cn balv cllcr en hel Dag i ©tottet, indtil Forlos ningen var ovcrttaaet, blev der i cn af de største Sale dækket et ftort Bord„for 30 af de allerfortiemfte Personer og det diplomatiske Korps's Medlemmer. Lfølge de gamle Bestemmelser i Hof- ordningen maatte alle be til Præsenta tionen" indbubne Personer opholde sig i Forværelset til ben Sal hvor Forløs ningen fandt Sted, og font kun maatte have en eneste Udgang, nemlig den font fører til det nævnte Forværelse. Disse Bestemmelser blev nu udfyldte paa ben Maade, at Ministerpræsidenten og Ju stitsministeren tilligemed nogle andre Medlemmer paa Hofstaten saasnartFor. løsningen begyndte, begav sig til For værelset og blev dcr indtil Barnets Præjentation. Gfterat Forlosningen var ovtrstaat, fif Ministerpræsidenten forst Underretning derom af Ovechof- mesterinden, der meddelte at bct var en Gut. Ministerpræsidenten underrettede berpaa Olcncralfopteinen i Madrid om Sagen, og han gav be nødvendige Se- salinger til ArtcCcrifalvcme og be Tcgn iom ffulbe meddele Hovedstadens Be folkning, at dcr var fodt cn Prins. Dct fpanjfc Flag blev da beiil paa Slottets Tinde og cn Salut af 24 Kauontlub givet. Sttax efter Barnets Fedsel blev bel af Dverbofmesterinbcn bragt til Ministerpræsidenten og Ju stitsministeren, der, 'som sagt, ventede i Forværelset. Juflitsminiftcrcn for- fyndte officielt Batncts tijen, og bct paa fulgte dctå Præsentation, ved hvil ten alle bc ovennævnte Pcrsonct pas fcrebe forbi bct. — (Stiletten i Washington. Præst- dentens Titel cr herefter simpelthen "Pteesivenien," og naar man tiltalet havt, siger man "Hr. Præsident" og ilfe "Tetes Excellence". En Indbydelse sea Breeftbentcu ct ensbetydende med cn Befaling. Dcn kuldkastet alle andre Indbydelser, enten ben antages eller ikke, og ben fordrer oicbliffeligt Svar i en Skrivelse til Præsidenten. Den Form, der bruges i Breve er: Præsi denten Sir." Præsidenten jkriver aldrig i fine Breve "deres forbundne hen givne" eller noget lignende, men under- tcflncr blot fit Navn. Der findes visse Tage i Washington, hvor man venter at visse Rangklasser ffulbe være hjem me for al modtage Besøg. Medlemmer« nc af Hoicitercttcns Familier modtager om Mandagene, Senatets speaker, Medlemmerne af Kongressen og Ar meens Generaler om Tirsdagene; Onsdagen holdes Konseille, og ben Dag forlader ille Statssekretærens Kone fit Hjem. Dm Thorsdagen mod tages Biccpræsitbenten og Senatorerne, og om Fredagene modtages alle, der ikte har officiel Rang. Lørdag har hidtil været Modtagclscsdag i bct hvide Hus. Etiketten i Washington fore skriver, at Visitkort afleveres ved Be søg, og Damerne bruger i det ene Hjørne af Kortet at trykke den Dag i Ugen, paa hvilken de modtage. Etiket ten fordrer, at hver Dame, med Und tagelse, af ben, der præjtbeter i det bvibe Hus, skal gjøre Gjcnvisit bos enhver, der for første Gang har gjort Visit hos hende. Dette gjør Livet me get trættende for cn hoi Embedsmands Kone. At glare 20 ©jenvistter er et godt ©ftennibbogåotbeibc; og Stats sekretæren Whitneys Kone modtog ny lig en eneste Aften 600 Besøgende. Rcifenbe, der lommer til Washington, besøger næsten altid Statens Embeds mand og de Kongresmæhb, der ere fra deres Hjembygd. Kongresmænde- nes Hustruer og Tottre gjorc Visiter til Senatorernes Hustruer og Tottre. duenne Etikette iagttages noic. Den Person, dcr lammer til Washington og • iffe bcsolgcr denne Skik, lommer ikke ind i SeljfaOsfrcbfcnc. POWDER Absolutely Pure. U D)o• ttt rent. «JettePoodermraetet oldriø. Et Under med Hensyn til Renhed, fffljne og Sundhed. Mere besparende end bt almindelige (sorter eg kan ikke Mae« i JTonkummce med be manae barnlige, sagt* lette, Atunholdige eller PhoSphal-Powderka 68lge8 kun i Daafer. Royal Baking Powder So, 106 Wall St. N. ». Lærer i Engelsk. En Lærerpost i Engelst er ledig ved Augsburg Seminarium. Lønnen cr 75 Dollars om Maaneden i Skoletiden fra 1ste Oktober til 7de Mai. An søgninger stilede til Augsburg Semi nariums Direktion ledsagede af Attester kan indsendes til Undertegnede inden 4de Juli dette Aar. AugSburg Seminarium, Minneapo lis Mimr. 4de Juni 1866. Georg Sverdrup. 1 —T- DEFECTIVE PAGE
Show less
Title
Folkebladet March 17, 1886, Page 02
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Sc l'Ol .li lent ,A DKT.Onwlriir 17. Mart« lsesee. Til „Folkebladet". Fra Paeififfnftrii tAf N. (*. VMfcn). IV. Ten 31 te Januar prædikede jeg i den ivcnfMiitbcrffc Kirke i Seattle. éealtlc cr den storstc Bv ved Puget Sound og tiiåfle ogfaa den ældste. Bvcn cr opkaldt efter...
Show more
DjVu hidden text layer Sc l'Ol .li lent ,A DKT.Onwlriir 17. Mart« lsesee. Til „Folkebladet". Fra Paeififfnftrii tAf N. (*. VMfcn). IV. Ten 31 te Januar prædikede jeg i den ivcnfMiitbcrffc Kirke i Seattle. éealtlc cr den storstc Bv ved Puget Sound og tiiåfle ogfaa den ældste. Bvcn cr opkaldt efter cn, nu bob Fiv diaucrbovbitig. 3 ©cattle er focnffe Kirker og Mcnigbedet. Cn jveusk, betjent af Pastor Andersen af ben ivmjfc Aiv guftanaivnode. cn mclbobist=cviflapal | og cn Baptiftincnighed betjenes ai Knut Nilfeti. Til alle disfe 3 Menigheder borer dcr ikke fan faa Nordmand og Taujfe. Hvis man siger om Rordnteciidcnc i Seattle, at de cr Kirkefolk, tror ieg man tom lil at lyve yaa dent, vvilke 130de Cgculfabet, de ellers fan have, laa I Ncdx'vndighcdsartiflci fra fil eget Laud, i forelommcr det mig, al han intet her I bar at bestille. Iø for han fan tomme bort, besbcdrc jpabe for Laudet og den fattige Arbeider. Pan cn meget letvinbt og stillc Maabc siif man itinélcnic ud fra Ta coma Stvrftcbelen af Byens Befollt niiig vidste intet derom, for "John" allerede havde forladt Bum med sitne Giendele. Uden at gjorc ben mindste 'Modstand — breven font cn Flok Faar, fulglcø de 10 Mile paa Bci af feebrdai.bskjffrligc Arbcibcrc. Gailjke anderledes gik det i Seattle Saaiuart Bucn3\Aulboritcler stt Un- Ten fidfte! derrctiiing vnf, hvad dcr foregik tiede i 1 Minatomn, falbtdå Politiet og Militien fammeit for at forsvare Kineserne. Gu- venter Squire opfordrede bc lovlydige Borgere til at hjælpe tind at vp:cibolbc Drdcuc.t iByttt. Nu skuldc ilutc)eruc føres tilbage fra Daiiipflibsbryggcii, hvor dc var stuvet satnmcn som Sild to« vel møen nge del om dem, al de':-» Tønde, li! deres Huse. De fom bclogcr Airfenie for ofte. Kuos Ord og Satramcuteritc cr vift det, de fleste bar mindst Brug for. Jeg bar vel ikke nogen farlig Grund til at klage over, at mine Gudstjenester ikke var, efter ForMdenc ttofjaa vel besøgte, tuen det var doa ikke paa langt nær not til at til- uxdv-nlk mig. Bed Aftenqud-tjcm'stcmc , r,k det mig daailllft. Der tom mksaa mange til Kirken, men Størsteparten ' vltino? like 101 at pore cn Prædiken, — for a: gjere x-oicr og Spektakel i Guds Hue var nok Hensigten. At jeg fom til at bede nogle gaa ud, andre at stamme sig over lut Raabeb, havde man ikke ventet, tbi ninii var rigtig pene nu, mod hvad man yleiebe at være i de andre Kirker. Men fluide jeg hermed have sagt, at jaalebcs er alle, som deleger tc liandi- naviskc Hirfcr i Seattle, vilde bct ilfe tareretfærdigt. At tierten ogfaa her bar dem, fom oprigtig ciffer ham og hans Ord, er jeg vis paa Flere ud: trykte ogfaa fin Glæde over, at høre en Prædiken i det norske Sprog af cn lutbcrst Prest. Dataa i Seattle hertes ben famme Klage over de haardc Tider. Ser cr toet for Arbejdsmanden at bestille og kostbart at leve. Skulde bisse trange Tider vare længe, troede nogle, at de kom lil at lide Nød. Bedst gaar det for dem, som cr komne i cn eller anden Forretning. Men her fom paa andre Steder/ maa man begynde i det jmaa og veti Flid og Sparsomyed arbeide sig frem til Uafhængighed. Byens eneste norske Kjobmand, John Lunke, som bar Butik ved Lake Union, bragte sine Runder Barerne paa cn Trillebør- Naat ban havde det riatigt travelt, maatte han nok leic Hcst og Vogn, lunde jeg forftaa. Den 7dc Februar var Kg atter i Tacoma og boldt OivbStjcncfter ben Ugc. Vor Frillers Menighed havde Menighedsmøde. Det blev enstemmigt bejluttct, at Laitbliads Salmebog udelukkende stal benyttes fom Stirlesalmebog. En Komite blev nedsat til at finde et passende Sted at bpflge Kirke paa. Under bc nuvcerciiOe trange Tibet iaa Mcniezhc- dcn sig ilte istand til at lave nogen bc- «emt Sum til Prcstcns Løn og over drog derfor sin Jlalbsrct til Missions- komiteen. Menigheden bilde dog giøre alt den fermaar til at lønne sirn Prest. Maatte Menigheden faa en Mand ester Herrens Hjerte. Efter forubgaaendc Befjenbtgjørclfc, skude jeg igjen holde Meetines i Seattle ben 14de, 16de, 17de og 18t>e Februar, og fe, hvad der lunde gjøreø sot Stiftelse af en Menighed. Men der vat foregaaet store Forandringer i nævnte By tiden jeg sidst var der. Første Gang jeg bar i Byen, var alt stille og roligt, mi fik jeg et langt andet Indtryk. Soldaterne vrimlede i det as Kineserne beboede Kvarter og. alt tydede paa, at be iffc vare det blot for Moro. Seattle, som de fleste Byer af nogen Betvdenhed ved Kysten, har sotuben mange andre Hedninger, ogfaa en stor Del Rineferc, som ved fin billige Maabc at leve paa og den lille Dagløn, de arbeider for, aldeles fortråger sin hvide Breder. Medens den hvide Ar: bilder kan gå Uge efter lige og Maa- neb esrer Moaned uben noget at de' stille og er nærved at futte ihjel, bar Kineserne altid noget at gjøre og læg ger fig mange Penge tilgode. Intet Under da, at de manbeløiebe maa bort Fot ben, der er fremmed med For holdene, synes det at være en stor Uret, man qjør "John" i at iende dem af sted og nægte ham ben Net. dette Lands Kontiilutirm giver alle, uben Hensyn til Sprog eller Hudfarve. Mm naar man faa tar i Betragtning, atoltzohn" cr aldeles uimodtagelig for Onkel Sams Civilisatit.n, at han fender alle tme her erhvervede Penge til Kina oa at ban, men# ban er i Landet, faar alle fine inglon med Signaltjenesten. fatte sig berimod blcvc skudte paa. Fem blcvc jaarede, as hvilke en bede. Forbitrelsen iblandt Arbeidøklassen er stor og det cr vanskeligt at sige, hvad Enden kan blive, yalfalb er bct fritert, fybeoffæren ilfe faa let vil gaa Folk at Minde. 1^ Seattle cr endnu mider steril mili tær Bevogtning og Krigslovene blive strengt gjennemsonc. Endog Prelletne maa faa Tilladelse til at holde Guds tjeneste i tiiiteme om Aftenerne. Det faldt ogfaa i min Lod allemaa: digit at faa denne Tillabclic. D 'N ladet således: Military Headfjunrlers, Office of ti i o Provost Marshal. Seattle, February 13th 1886. permission is hereby granted the Rev N. G . Nilsen to hold services or meetings for religious purposes, in the Swedish Scandi navian Clmrcll, Sunday, Tuesday, Wednesday & Thursday evenings the 14tli, 16th, 17th and 18th of this month, until the hours of 9 o’clock j). m. 8. W. Scott, Ass. Provost Marshall. Og tor at sikre mig for ilfe at blive arresteret mens jeg var i Bven, fik jeg følgende PaS: Military Headquarters, Office of the I’rovost Marshal, Seattle, Febr. 13th 1886. Permission is hereby granted N. G. Nilson tzv pass to and from his place of business, until further orders good for all hours. S. W. Scott, Ass. Provost Marshal. ©ubstjeneflcmc varc ester Omstæn dighederne nofjaa godt belagte denne Gang. Tborsdaqsaftcn var dcr fam- menfalbt Mode og Hmifglen var at faa sc buormange dcr var, fom tmstede cn norsk-dansk Menighed organiseret oz Betjening af Stonfercntfen. 0'. ©auftab blev valgt til Sekretær for at nedtegne de Beslutninger, der maatte blive tagne. Sagen blev al vorlig diskuteret, der syntcs at være Trang for Stiftelse af en luthersk Me nighed og alle Talere udtalte lig for Nødvendigheden deraf. Men det blev frembolbt, at Tiderne vare trange og Arbeidsløshet, og Fattigdom gjorde det umuligt for nærværende at gjorc noget for Menigheden. Sekretæren optog faa Navnene paa dem, fom ønskede cn norsk-dansk luthersk Menighed danne1 og 11 tegnede sig. Det blev da paalagt Sekretæren at opsøge alle norske og danjke Luthera nere i Seattle cg Omegn og faa deres Mening at vide. Skulde han da sinde nogen Tilslutning, vil et fenere Mode blive afholdt og endelig Organisation foretaget. Det er dog meget tvivlsomt, om ber tor det sortie fan dannes nogen Menighed. Til "Folkebladet". Fro tshipprwa gabs Nu fan jeg ikke holde mig længer. Jeg har faat en lys Ide og derfor maa jeg ud med ben. Jeg læser me get flittig fiorrefvondenceme fra de for skjellige Steder, da de er mig meget lærerige. JsærdeleShed er dette Til fældet hvad Vind og Veir angaar. Men ben lyfe Ide er nu ben, at jeg tror, vi lunde oprette en Signal tjeneste for meteorologiske Iagttagelser med Folkebladets Office fom Central station. Naar vi faa er rigtig flittig til at korrespondere og ligefaa nøtagtig font tilforn. Hvad Tid paa Natten eller Dagen Vinden "dreier sig til nordost" oso., få lamu vi jo få ittonb en tem melig nøiagtig Betegning paa Luft- strømningerne ialfald i Strøget mel lem Ctoofston og Blanchatdville. Dette vilde rent overflødiggjort Regjeringens hele Befvæt med det Stel. Der syneS nemlig at være abtfillig Ugreie i Wasb- Nu lunde vi jo ganske befri dem derifra. Men til Gjcngjæld burde vi nu faa cn Subsitbi af Kongressen, faa vi flap at flrivc om Beir og Vind for ingen Ting. Og bct maatte vel da lade sitg gjøre, naar vi alle Korrespon denterne i Minnesota og Wisconsin )log os familien cg la’ Mile og Bilag at vi ved Siden as at røgte Signal-- tjcncRcn som cn "public trust", ogfaa vcb vore Skriverier kunde bringe alls SIaiibinavcrnc med Hud og Haar ned i Bolgbomi paa bciv dcmofratiffe Si- dc. Dct vilde vcic noget bct. Saa vilde de Herrer nol snart faa Prcsi- beuteu til at inbfeubc cn speciel Mes sage lil Kongressen og vise ben på trængende Nodvctidighcd af dette Fo- rctagende, og vi fimdc strap faa os bc: vilget nogle Hundrede Tusinde Dollars til at flabe Papir og Blyanter fer. Vi har nu Beir i Chippewa Falls ogfaa, men netmen om Publikum faar bcncfit nf bct, uden at der betales for bct. I Chippewa Falls og forevrigt alle bisfe Lumbet-Byeme fcr det om Vinte ren ud, fom tit tamme Tid itidi Fjord- bygbcme paa Nordland hvor uæstett allc Mcenb crc borte paa Lofot- og Fittmarksstfte. Det er næsten bare Kvinder igjen hjemme baabc dcr og ber. Dfl da cr det ganikc stille i Let- ren. Her er det dog ikke Skrci det gjæl- dcr, men meget stprtc nmbcrc Fitle, som gaar i taainhoie Læs fra Futu- skcgcn til Satidingsstedct. Forøvrigt cr ber oafaa 'ellers adskillig Lighed. Dcr glæder man sig hjemme ved at høre hvormmigc Hundrede Fist, det er draget op. Hcr aladc vi os hjemme, naar vi hore hvor mange Millioner Fod Log det er draget ned af dc Fra værende. . Begge Dele betegne dog det tamme: Brod i Husene, Glædc i Hjerterne og Liv i Forrctningcrtre. Hcr sotn dcr kræver Bedriften adskillige Ofre; der opsluger det graablge Hav mangen modig og vovelig Sømand, hjet dræber eller lemlæster bc klampe: mæsjrge gurustammer i stt Fald faa mangen brav Arbeider. Men begge Steder betyder det det samme. Sorg i tøjetterne og tunge Dage for dem, som har mistet stue Kjerre. De i Chippcwa Falls hjemmehøten- bc har det bog i iaa Henseende gået qanfle vel i Vinter, og, faavidt betjcndt, et ber ingen af vore borteværende Landsmænd, fom har hast nogen bety delig Ulyfle i Foivindelse «Tes Skovs driften. Andetsteds fra høteS ber dog, at ben har krævet fine Ofte baabe af Landsmænd og andre. Uagtet Veir og Fere har været gan ske lunefuldt i Vinter, er dog Skovt driften gaaet upaaflagelig jevnt for sig, faa det forventes, at omtrent ben paa- regnede Mængde Log skal faaes ud, om ilte Vaaren lommer alt for tidlig. I Forhold hertil, begynder ogfaa For retningerne at faa mere Liv. Dm et par Uger bil itjøbmamb. Hotelkeepere oa Salonlccpcre hare sine Hænder ful de. Der siges dog, at Arbeiderne stal have udvist merc Sparsommelighed denne Vinter, og at omtrent 50 Pro cent af den hidtil udbetalte Atbcids- lon stal of Arbeiderne være indfat i Bankerne igjen. Det er at haabe, at dette tnaa medføre Sandhed, og at bct ogfaa maa kunne siges, naar Arbeiderne kommer ned fra Skoven, thi det cr da de største Udbetalinger Sted. Det er dog for sørgeligt, et man ikke ftal have mere Tanke for sit eget Vel, end at lade en hcl Vinters fure Fortjeneste vanbrc over i Salonvæt- t.rnes Lommer. Fortjenesten er vel beklagelig liden, men det vilde endda gaa an, om man brugte med omhyggelig Forsigtighed det man fortjente. De unge lunde da i Unglarlédagene lægge tilside en vatter Spareskilling, som vilde blive god at sinde, naar de engang ffulde stiste Familie. De sparsommelige læg ger ogfaa tilside enbet, jfjønbt de ille fortjener mete end de andre. For Fa- miltefeiorene vilde det vel altid være noget vanskeligere at klare stg ; men Hvis bc anvendte til sin Families Hyg ge, hved ber nu gaar til Salanvær- ternee "Hvgge," vilde det tage stg be tydelig anderledes ud. Bor Bv gjorde et Stridt fremad paa USbrueligbebeveien ved Byvalget den 4de dennes, idet Salonernes Kandidat for Mayor blev flået. Hector McNoe blev valgt. Han stal være inde for at haandbæve vore Love, fom er upå klagelig gode. Vor Landsmand, 8. ©hetvey, jr., blev gjenvalgt til Alder man. * Vore Industrier begynder at Ivtfne op ester Vinterdvalen. Chippewa Lum ber å Boom Co.s Factory har været igang Størsteparten af Tiden ester at det havde sine Juleferier. Vor agtede Landsmand Oluf ©nger et Maskinist ber. Ogfaa andre af vort Folk har »estjæftigelfe der. Chippewa Falls Manufacturing Co. startede ogfaa op sit Factory for cn UgeS Tib siden. Dcr forarbejdes De re, Binbuet, Trapper og alt, som ho rer til Istandsættelse 1 as et godt Hus i Trccaibetbe. At be gjør godt Arbeide, fen skjsnneS af, at de bar Bestillinger ligefra Neto 3)otk. To af vore bedste norjfe Snedkere arbeider vcb denne Fabrik, nemlig Ole Medio og Edvard Dahl. fir. Mcsto cr cn af de ældste Notste her, og har været ntcb i det kir kelige Arbeide fra først af. For halv andet Aar tilbage reistc han — træt af mangeaariflt stadigt Arbeide — til bage til Norge, halvt om halvt med deu Tanke, ot bct fluide være hygge ligere at henleve Ncsteu af'sime Dage der. Men det er ikke faa godt at ryste Amerika af sitg, uaar man har levct her en Tid og levet sig ind i Forholdene. "Den stille Dal" vil blive for trang. Nol er bct, Meslo er blandt os iqjeu, og, som vi baaber, faar blive det ret længe. Atter bar Toben giæstet vL. Denne Gang cr bet Mrs. Anna Krogstak, 33 Aar gammel. Hendes Mand bøde for 3 Mnancber fiben og nu fulgte hun efter. De eftcrlober sig titgen Boru. Nye Verdensborgere crc mange, for mange til at nævne hver enkelt. Hu struerne harflfe været yrkeslase medens Meeiibcttc har været i Skoven. Me re end cn vil finde 2 uve Øiue udkom me den Hjemvendende og 10 smaa Fingre færdige til at klynge sig fast i i dct skjæggcde Pappa-Aiistgt. Dette sea Eders Skriver. Til "Folkebladet". Lost og fa ft fra Cormorant og Omegn. Forrige Uges Onsdag havde vi om Formiddagen 40 Grader over Zero, inden Asten samme Dag en af dc værste Snestorme, efterfulgt af en Dags faa voldsom Kulae, at enhver lagte at holde stg inborn Døre saa godt han kunde. Pastor Myhre skulde den Dag t;avt Gudstjeneste i Grong, men maatte smukt sidde iRo. Efter Sigende ventede i Kitfen to Mænd og Kirkevær gen paa ham. Her var bestemt Kvin- beforenmgémøde, hvortil en Kone frem mødte. Siden har vi havt billigt vaarligt Betegn éntisscer Hmtson kom i forrige Uge tilbage hertil ester 5 a 6 Ugers Arbeide i og i Omegnen af Pastor MyhreS Me nigheder. Han bar havt 2 o 3 Op- byagclfesmober her nu. Ved en af disfe prædikede Emissær Jonas Mold, der ester en ny Trip lit Menigheder i Dttertait Co. just er vendt tiltage til "sitr egen Forsamliq". Mr. Hansen, der er LutherforeningenS Emislæt, skal atter tage cn Tur for at besøge vore Landsmænd i Nord og Vest for Grong Menighed, hvor ber befinder sig cnbel Folk uden kirkelig Betjening 09 Forbin delse. As faabanne Adspredte er dcr mange i dette Laud. Maatte de Folk, som siges at være besjælede af Omhu lun for Sjelenes Frelse og intet andet, bog engang saa Øie paa faabanne, og maatte Herren faa bpie Hjerterne tit at ville arbeide ogfaa ber, hvor Ord og Sakramenter endnu ingen Frugter har baaret, fordi ingen endnu har faaet det iblandt be stakkels Folk paa faabanne Steder. Jernbane-S pergsmaalet staar fremdeles faavidt vi vibeher, saa omtrent vaa samme Punkt som for. Ifølge "Detroit Record" cr Op målerne vendt tilbage til St. Paul, feetbiøe med fit Arbeide forbi Lake-Pat! i Mil vest, og efter Sigende var Cor morant Linien den eneste, ber kunde blive tale om, hvorfor man selvfølgelig til Sommeren kunde vente en Fort sættelse af "Pelican Btanchen af Manitoba" op Notb — ja. — Tilslut kommet det bel an paa, om Jim ifulbe fe noget andet Compagni at ile ind her i nogen farlig Nærhed. UK, faa----------? Tow n-E lection stoat for Døten ogfaa het. Mod al ©govane er her iaat vist nof feerbe i demte Retning; thi allerede et to "CancuS's" holdte, og den trebie er ber vatslet om ved tilbørlige No tices; sea de allerede holdte foreligger idag to trykte Town Tickets Hvad kan dog væte om at gjøre ? Et det Licence-Spørgømaalet, som volder sitg Stundeslørhed?------ "6 fan binav en" indeholdt i denne Uge en vafler og vellavet Nøre sea Jackson, Minn., Bl. A. am "Hewn Lake Presten" og "Augsburg Seminary", ber viftno! tun finder sitg overgaaet as "Skcmdina- vat" — ©hiveren — h. Alt i all røber begge m indædt Jltcrded mod Konfemttfm, ber fun fan have fin ©nitid i belt Erkjendelse, font cn foe- bitret Mand engang* bumsede lige ud med i be Dtb: "Konfetentfcn burde aldrig vært til!" — Nel, Konfetent- fen et nof ivelett for mangt ben. Het ten velsigne fionferentfen! "F et gu s Falls Ugeblad" havde i fattige Uge en Artikel fra to navngivne Mænd om en trebie navn given Person, hvilket alt et af ben Be- tlaffdiheb, at bct i bct mindste lreeucr cn Artifel til fra navngivne Mcenb. Del gjorde vistnok et smerteligt Jttd- tltik paa mangfoldige baabc bct og andetsteds at fc faadant i offentligt Blad om cn Mand, ber ogfaa her i Cormorant vcb fine gjcntagtic Besøg har vundet stg mange Velyndere, og bct cr vist at kunne vente, at Bestyrel sen for ben Forening, det hat udsendt Mt. Ole ©vingen fom cn af stne Emis særer, snarest muligt laber høre fra sig. Er Sviugcu iijlyldtg, fan pligter For eningen at tage ham i Forsvat, og — cr han at laste, da at tage ham i til- hørlig Tugt og spate baabc ben ene og den anden for mer Forargelse af ben Sort. £tcbS1110bct for Fergus Falls Kreds fful ifølge Be- flutuing paa Modet i Sank Valley af holdes i Groug Menighed 18be, 19de, og 20de Mm, og Samtale - Emuerne cr: "Nabvcrdcn og deus Betydning for bct fristet ge Liv", samt: "Hvot- vibt bet maa ansces ønskeligt c8er nød vendigt at faa ordnet en Kreds-Emis- seer-Virksoiiihcd for den indre Mission og ialfald, hvorlcbcOcnne Sag bedst lunde vidnes i Kredsen"; betle sidste Sporgsmaal et henvist til samtlige Kredsens Presters og Menigheders grundige Behandling fom Forberedelse til Modet den 18be Mai. Maatte bet nu ogfaa virkelig blive behandlet. Hvis hvert Samfund f. Eks kredsvis tog denne Sag i stue Hænder, vilde fanste alle private Foreninger og Fot- anstaltningcr og Misstoncritigct blive en Smule mindre magtpåliggende og nødvendige end de nu ansees for at være. Kan Ufc Kredsene i Samfundet fom faadanne gjøre meget i denne faa lab hvert Ptestekald bog mes om at vælge Mand ellet Mænd inden sin Midte til at arbeide med Opbygget: feSgjemingen i Skaldet. Dg lad det virkelig komme tilfync, at det et Sjele nes Frelse og Guds Menigheds Op- byggelje og intet andet bet gjaldet, — ikke engang bet, at have det timelig og aanbelifl hyggeligt og godt. llii et vel ilfe kaldede til at svælge 1 aandclig DcllYst under vot Pilgrimsfærd, men til at bæte Dagens Byrde og Hede i Guds Viugaatd, medens det et Dag. "Hjemme hjemme faer vi Hvile", — betfom vi hat elsket vor Lette Jesus og et bleven ham tro indtil Enden. Den 6te MatlS 1886. Boni fac iuS. bagom Udflugten — " Giver hat til at svare for felv", og fan jtaar bu ber igjen næsten beljæmmct. Dteict bu derimod Samtalen hen paa verdslige Ting. saa blir man tale mindelighed mere snaksom; men, jon cr Veitct galt, Kvcitprifernc sar laagf Agenterne for ffpicragtige, og Embcds- mænbene for bebragetste og pengegriffe, lort, f;elc 93crbcnéhu8boIbtutigcn er al deles ravgal. Spor du laa, om man lammet familien for at raabjlaa og handle, om mon modet frem paa Valg dagen for "ntcb Stemmerettens tveæg gede Sværd at atibugge ben politifle 6ybraflange8 bundtede Hobet", fan faar bu sot din Næsvished dette bc- ivnberliøe Bagjlag: "Vad skal jeg paa fielsten, — ein Stemme fra eller til, bct gjov intet lil Sagen" . Bel; nicu dersom allc tænkte som iaa, lettes blei det da? "Aa, vel" —*oe faa spyttet man bort Resten av Eett.- ningen. Kaster du faa om igjen og tper, kelles mon synes 0111 Bjorivon og Bob Jngetsell, saa begynder man uvilfaar- ligen at tilspidse Orenc: — "Disse her Fritænkerne ? — aa, de ere nok saa pyntelige og fornuftige Folk — de kan ba tænke ftit, bc Karet". Javel; men spot bu saa igjen : "Ere da Fritænkerne virfeligcn glade, tilfredse og lykkelige?" saa fer man boti — og biir forbetmefte taus. Jeg bar leenge iagttaget bisfe Fore teelser blant Follet, og paa bisse nyar* liste Iagttagelser baserer følgende mærkninger: Tidsåndens kolbe Pust, ber fuser henover bet nittende Aarhun- bredeS belyste Overflade, holder paa at fryse Sivet ub av Kirken, og Materia lismens Gifttand gnaver paa Særte- redderne for at kunne gyde lin dræ bende Gift ind i Rodiiimypn til For- Fornuft og læntefritseb. (Ad C. I. lkkolleoson.) Det er besynderligt, vorledes Tan ken kan jennciitstrcite Himmelrummets untaaleligc Ubstreefning, og vilfen Fri hed Meuneffeaanden kan ta sig! Men, at gomuften ogfaa vil forsøge at spille Mester i Guds Husholdnings Hemme ligheder, det forekommer mig det be synderligste av alt. Det et rigtig fvært, vor fornuftige Menneskene ialminbelighed nu creblevne, Rester du jetmem Settlementerne stopper bu over i Byerne — og givet dig i Snak med Folk, faa faar du snart Indtryks av, at man bar Greie paa/ kelles Himmel og Jord burde styres, men, bl\r der Spørsmaal om at becrc med og arbeide for en mennettefiærlig Sag, — nubel. faa cr man ille med, forbi "bet betaler stg ikke". Netter bu en venlig Anmodning til Folk om, al børe efter "va Presten fier" om Søndagene, faa lyder bet "Aa, pyt! Prestm fortæller os ille noget nyt — saapas ved vi før, og med denne Skaasillerhed bander man paa, at "min Bibel cr likfaa go, som Prenens", gant faa ind paa en Salan ved første Anledning, driller stg sold og diskuterer Religion med Bartenderen. Forsøger du at faa Folk ind i cn Av holdsforening, få mødes du av dette fornuftige: "Der behøve» ingen Av holdsforening for mig, — jeg vil ille binde mig til noget foont, — Avholds foreninger kan være bra nok — for Drankere; men jeg km baabe drikke og la bet være". $il bu ha Foll til ot arbeide for kirkelig Enighed, faa får bu et meget talende Blik og en tør Bemærkning: "Sanei, jeg reb bedre end fom jaa, — ber er nol av Kirkestrid og Ptestesttid fer; om ikke jeg fiol være med". Taler du med Foll om 'det Ene Fornødne", faa sorfkdnfcr man stg bærvelfe og Tyrke for Livets sande Tilværelse; — men, Hvil over Formist- videnskabens iskolde Regioner og Hu manismens aaubetige Sahara lyser Haabels blide Sol ub fra Livets Ord til sandheds] øgende Sjæle, — og Fti- tamterffaren, som føget cn lystig Til- værelse vcb Siben av Guds Dtb, av- liæter stg selv de Kristnes Haab og gaar faalebeg ind i cn gaabefulb Til værelse med den frygtelige Evigheds- tæbfel — "men kelles kommet det dog atgaatilflut?" Jeg hat spurt flere ærlige Fritæn kere, om de virkelig ere glade, tilfredse og lykkelige med sim Fornuft og stn Tvil; men jeg har ehbiiu Be truffet nogen. Vel har jeg børt saftige Ud talelser af uforstandige Mennesker; men Uforstand er intet Bevis paa Fornuft. Wegdabl, Minn., 18 86. Kredsmode. Stougbton Krebs blev oprettet ved Åonfercntfens AarSmøbe Sommeren 1885. Den herte for med til Fort Howard Kreds, fom var saa vidtstrakt, at bct blev nødvendigt at dele ben. T)cns første Mode holdtes i Stougb: ton i November fattige Aat. Pastor Omland indbød Kredsen at holde sit andet Diode t Jcffcrsan Prærie Mc- nighcd. Rock Co., Wis. Fot dm, som ikke havde været der fer, vat dct interessant at ran Anledning at be) ege denne Menighed ogfaa af ben ©rund, at dcr slebc Begyndelsen til Oigaiiu tion af ben notsk-luthcrskc Kirke i dcttc Sand. Modct skulde holdes fra 26—28 Februar. &il Ktebfcn hører tor næt- værende fi Præster: Pastor T. H. Dahl mcb Kapellå, N. Iverson, I. A. Bcrqb, G. I. Omland og O. Paul son. Fredag Morgen oprand! meo dciligt Solskin. Der var dog ilte mange Folk komne til Kirken paa Formiddag, hvil ket vel for en Dcl bavdc sim ©tuiib i forubgaaendc Regn og Kulde, som bavdc belagt Brien c med IS og gjort dem ufatbote. Pastot Jvetlen, Kredsens Formand, skulde Bavc aabnet Modct med (Buds- tjeneste, men da ban ikte var ankom men, prædikede S. RomSdaHl over 1 Slot. 9, 24. Paa Gstermibbagen ålom Paftot Dabli Bctgb og Jvetson. Til Sam- talecmc blev mtaget: "Hvorledes flat man modatbeibc Truffenftaben ?" Pastot Dahl aabncbe DtSkuSfloncir med ct inbledcnbe Foredrag ovctSpøts- maalet. Der blev fremholdt hvilken sotfætdelig Last Drukkenstabm et, og hvilken nltgelig Nød og Ødelæggelse den bor i stt Følge. Denne Last et få almindelig og saa fremtrædende, at bet er overflødigt at forklare, hvad ben ct. Nydelsen af Brændevin som Dtik fan iHc forsvares. Det berøvet Mennesket Fornuft og Sandset. Tril* ker man for Fornøjelsens Skyld? Det er jo ben tene Daatfkad at tage Gift blot for at fomøie stg. Brændevin udvijker de ædlete Følelser af Sjælen, fornedrer Mennesket under Dyret og svækker LegemSkræsterne. Guds Dtb siger tydeligt, at Drankere ikke stal arve ©ubs Rige. Er dette ikke nol til at afstraffe Enhver fta at lade sitg bilde i denne Last. Det gaar ille an at dis kuttere om, enten vi cr berettigede eller ci til at opløfte Røftcn og tage Haand mcb til Udryddelse as denne Fimdc. Dct cr ikke ret for nogen at trække sig tilbage mcb ben Undskyldning, at Sa gen ikke angaar ham. Dct font am gaar vore Medmcuncskers Ve ellcr Vel, angaar enhver af os. Der maa tales fra Prædikestolen imod denne jtamløfc og nedværdigende Last. — dcr maa arbeides inden Menigheden og virkes udenfor overalt imod ben. Guds Ord er bet første og kraftigste Middel. Ud fra bct maa al vor Virksomhed fom Kristne til Bekjæitipclfe af telte Onde lede«. Mut ilal vor Tale og Arbeide becrc Fruat, maa vi være istand til at rive o§ les fra Saften selv og settle et rent og qodl, (Stempel for dem vi om= ganes, ellers vil vi rive ned, hvor vi stulle bpi^c op. Alle rettænkende Kristne og skikkelige Mcmieitcr cr enige i, ot Drukkenskaben cr ct Cnbc, fom’bct cr nødvendigt at arbeide imod. Mut mcb HcnfYn til Maadcn at modarbejde dette paa, et Meningerne delte. ' Oprettelsen af To- talafholdsforeninger blev ved dcttc Mo de ; fremhævet af nogle som ct lraftict Miodcl til at mobarbcibc Lasten. Der er ben største Sittctbeb i at frasige stg ganske Mydclfen as berusende Drikke. En Menighed fom jaadan fan ikke kræ ve totalt Afhold af fine yemmer fom Betingelse for at tilhore bui. Mcn et Mcblctii i en Menighed bar Ret til at vatre tetalafholdenbe, iaavei)ont at slutte stg lanimcn mcb andre om To talafhold. Dct cr ogfaa godt for ct Menncjlc at væve totalafh-’ldcnbc lige- oversor berusende Drikke. Cq er To talafhold en god Ting, faa cr bct gavn ligt og nødvendigt at arbeide for denne Sags Fremme blandt Medmennesker. Som ct andet kraftigt Middel mob On det blev fremhævet Prohibition (For bud) ifljenncm Love. Det som crkjen- dcs som ct Dnbc og en Last, blir bet ikke mindre, forbi om Soben tillader dct. ' Er bet ret vcb bctt borgerlige Lov at forbyde oq i Tilfælde af Over trædelse at Itraffe cn Ting, som er til Slade for Borgere, saa maa bct jo være ligefaa fuldt ret at forbyde og straffe en anden Ting, som cr til Sfe-— be og ttuer ^orgemeé Velfætd. Alle fom udtalte stg ved Modet, var enige i at der burde tages kraftige Fotholds- rcglcr lifleovcl tsot Drukkenskaben blandt Søndag Formiddag var bet Guds tjeneste med Altergang. Pajtot Paul son prædikede over Dagens Evange lium 03 Pastor Iverson holdt Skrifte tale. Trods det iletnmc Veir, var ilfe. saa Fole famlet. Et Offer optoges til Konfcicntfcns Skole i Minneapolis. Det tor haabes, at alle font havde vertet tilstede under 'Modet, iflltcS med% bct Indledt, at dc bavdc nydt ct bt'tp geligt Samvær. - Stoughton den 5te Marts 1886. S. Romsdahl. POWDER Absolutely Pure. 6 8 j o • u 1 rent. vetit Bomderoaneier albria. El under meb Henfyn til Renhed, ferjrfe og Sundhed. Mere besparende entr- bt almindelige ©otter eg kan rffe folge* t jtonkunance meb be mange baarliae, nSgt« lette, Slunhotdige eller PboSphal-Powdere. SatgeS kun i Boater. Woyat Bafingjsoroher So, 106 »all et. iN. ». 1 BANK OF MINNEAPOLIS cor Wash and Hennepin Aves ljøbcr Dk be billigste Billetter i Bvcn — tilligemed — $ Money Vroers sg Begler paa sikre Banker. JOHN OLDENBURG, (Ekandinaviik Clerk.) I©TM Paa Foranledning bedes be mærket, at "Folkebladet" ikke sælger Bøget til de i Fotbindelse med Ptæ- mien averterede Piner, ubenat dct sam tidig )cnbe8 $2 som getflubsbetaling sar een Aatgang af "Folkebladet ". \
Show less
Title
Folkebladet May 12, 1886, Page 04
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer FOl.KEBT-ADieT, Onadaæ IS. Mat 1886. FoUicMailct. Minneapolis, den 12te2Jlai 1886. Grakcnland. SDct lille Grækenland cr kommet i en meget slem Stilling; og bets Forhold er ilte uden Fate for det )elo og andte. Lele Vinteren ipjcrtncm hat Græ kenland truet med at ville...
Show more
DjVu hidden text layer FOl.KEBT-ADieT, Onadaæ IS. Mat 1886. FoUicMailct. Minneapolis, den 12te2Jlai 1886. Grakcnland. SDct lille Grækenland cr kommet i en meget slem Stilling; og bets Forhold er ilte uden Fate for det )elo og andte. Lele Vinteren ipjcrtncm hat Græ kenland truet med at ville angribe Tyrkiet forat faa et Stykke Land, fom vat lovet det i den berømte Berliner freb, tom afsluttede den sidste Ktia mellem Rusland og Tyrkiet. Grækenland Hat hidset sig op til Koghede. Det Hat laanct Penge, kjøbt Vaabcn, famlet stue Soldater, udrustet situ Flaade og i alle Mader gjort sig færdig til Krig. / Mm Stormagterne Hat truet hele Tiden med at Grækenland jfulde faa med dem at bestille, om det angreb Tyrkiet og lnalebeS forstyrrede Euro pas Freb. Tilsidst hat Stormagterne sendt Gterkenland ct Ultimatums, hvori det forlanges, at Grækenland stal af væbne, hvis ikke skat en Flaade af de europæiske Stormagters Krigsskibe blo kere de gtcrske Havne. Denne Stormagternes Flaade tigger rede i Suda-Buglm, færdig til Hand ling. Den givne Frist et nu udløbet, og kun en meget uheldig (eller heldig) Storm bar hindret den stolte Flaade i Suda-Bugten fra ct blokere Athens Havn. i Men i Athen bar det græske Mini- stcrimilyiom stod midt imellem det op hidsede græfle Folk og de truende Stormagter, reftøneret. Det et jo Ministeriernes Vis, naar de hat bragt sit Soil i en Knibe, hvoraf det ingen Udvet et. Kongen af Grækenland staar igjen og fotfogcr at faa et nyt Ministerium ; men det fer ud tit, at det græste Folk et saa ophidset, at det ikke vil nøie sig med noget andet end Krig; og Krig kan det ikke faa. Under saadanne Sotholde kan man være belavet paa lidt af hvert. Vil Kongen af ©talentand ikke begynde Krig, faa et det meget muligt, at han bliver nødt til at takle af. Men i det f yTilfætde vil oet blive et fvært vanjfc: ligt Spøtgsmaal for Europa: Hvad stal man faa gjøte med Grækerne? Stillingen tyneS at være denne: Enten Krig ellet Revolution. Angribet ©reelerne Tyrkiet, laa bliver der Strig, angribet de ikke, faa bliver der kanske noget vætte. Sagen et, at Tyrkerne bør ud af Etttopa, de boret ikke hjemme det. Valg; eller han maa gaa af, og rime- ligves vil da Lord Hatthiglon blive kaldet til at danne ct nyt Ministerium. Del airsccs nu mest sandsynligt, at ©tabstone vil lide Nederlag; men det cr ganffe uvist, hvad han vil gjøre i dette Tilfælde. Men under enbver Omstændighed et det indlysende, at Ir land vil faa Selvflbre i en dier anbcn Fortn i dét allernærmeste Fremtid, ©labftouc hat banet Beten for Inlands Selvstyre ned sim dristige Optræden, enten han nu falder eller select. Sa- gcit felto lan ille læuger stanses, dertil cr den ført for langt soem. Storttsingsarbeidet. (Dagbladet) Den i Ode Mai. Som vote Læfere ved, var ben 10de Mai bestemt til “second reading" as den irske Lov i det engelske Parla: merit. Gladstone optraabte med en Tale for irf! Selvstyre, som ilfe gjorde noget synderligt Indtryk eller forandrede Si tuationen paa nogen Maafce. Siden' Loven blev bragt frem første Gang ben 8de Apnl, har ben været Gjenstand for en meget livlig Diskus sion i England. Og det hot været gjort Angreb paa Gladstones Fotstag fornemmelig af Joliph Chambetlain, en af de ubtraabte Ministre Cham- Benain et radikale og hanL Onske var at be irste Repræsentanter skulde beholde Sæde i det engelske Parlament, selv om Irland fik sit eget Parlament., Det ser ud, fom om Gladstone gjerne bilde have gjort Chamberlain uskadelig ycd at gjøre Forandringer paa • dette Punkt i det oprindelige Forstag. Men det lykkedes ille forbi Gladstone ikke lunde faa de andre Ministre med sig. Følgen cr, at Forslaget .har sim gamle Form, og Chambetlain gaat imod det. Nu kommer det an paa, om de Li- betale, fom iffe gaat med Gladstone denne Gang. et mange not til i Fore ning med Torperne at faa hele Fotsla get sotlastet. r- Dette bil fnart yife sig. Thi Lord Lartingion foreilag estetat Gladstone hande talt, at Forslagets Behandling Hulde udsættes i 6 rutaaneber, hvilket betyber,at det iKe behandles i denne Barlamentssessum. Dette Forslag af Sotd Hartington toil komme til Behand: ting TbotSdag i denne Uge. Gaat dette Fotslag igjeimem, faa maa enten Gladstone optøse Parlamentet og ap pellere til Follet ved at udskrive npe Trods at Stortinget \ant paaGmnd af FutdmagtSsporgsmaatene først lunde begynde fit egentlige Arbeide den 19be Februar og trods at der iaar har bæret adskilligt flere Møder og mere Debat end vanligt, er dog Thingel naaet tæn gere i Behandlingen af Sagerne end ellers paa denne Tid af Aarct. Der tynes derfor at bære fuld Føic til at tre, at Stortinget iaar bil kunne afslutte sit Sammentræde sikkert til Pint|e (løbe Juni), men sandsynligvis allerede i bc første Dage af Juni. Felgenbe større Budgetter et der endnu ilte afgivet Indstilling om: Statistiske Bureaus, de tekniske Skolers, Dampskibsbudgettet, Jembanebudget- tet, høiere Skolevæsens, udenrigske Anliggenders, Armeens, Veivæsemts 2deit og 3bie Hovedpost (Storthinget, Statsrevisjonen, Stalsraadet og Re gjeringen) ; men Indstilling fan ventes afgivet om de fleste af diste inden Midt ten af Mai. Af andre større Sager, font gjenstaar til Behandling, skal vi minde omDptettelfe af enkelte Embedet, blandt andre om Aiøættclfe af cn Di- reftor for Saltvandfiffcrierne, af flere Disttiktslæget, Bevilgning til Fiskeri- selskabet i Bergen, Tolbtarifeme, mili- tære istcnsiionsandtagenber, Deling af enkelte Lensmandsdilltiktet, Digtergage for Kielland og Romponistgage for Ole Olsen, ang. Notges Bank og Hypo- thekbanken, osv. Af de ikke faa Lovarbeider, fom dets foreligger, dels vides at ville komme fra Regjeringen endnu i denne Ses sion, vil de fleste ikke lamme til Behand ling i indeværende Tingmode. Jurylagen er under Behandling i Komiteen; fra ben af Regjeringen neb: fatte Komite til ©agens Behandling og tta Justitsdepartementet skal efter Forlydende Indstilling kunne ventes inden Thlagets Slutning. Flere i For bindelse med denne staaenbe Sager vil derfor Hellet ikke lamme til Be handling iaar. Angaaende Lovene om Formuesforholdet mellem ASgtefæBer, Cienbomåsotholbet mellem Naboejen domme, Vedligeholdelsen af Præste gårdene, Valg efter Forholdstal, vil Indstilling sandsynligvis ikke blive af givet i denne Session, ligesom heller ikke angaaende ben fra Regjeringen be budede Lov om MenigHcdstaad og de i Forbindelse hermed staaenbe private Fotslag. Basbragøloven vil heller ilfe blive færdig til Behandling iaar; Bc-" handlingen inden Komiteen (Justitsla- miten Nr. 2) skal dog være saa langt fremskreden, at et foreløbigt Lovudkast kan ventes. Hvorvidt Behandlingen af Bostfparcbantlovcn og den nye Havne lov, hvilke begge først i de sidste Dage cr Thinget overbragte, vil kunne tilen- bebringes inden bc respektive Komiteer, stillet sig formodentligt tvilsomt. Angående Pensionsloven, Lovene om Siristelenbomsretten og om borger- ligt Wgteskab vil Indstilling blive af givet iaar. Ligeledes vil sandsynligvis Indstilling blive afgivet om Lov om Adoption, Forandring i Andenexamm og angaaende Lov om Kunstsmøt. Li geledes vil det erindres, at den liberale Forenings Fotslag til Forandring Bystatteloven blev tilbagesendt Komi teen til Realitetsbehandling, forat den kunde blive vedtaget iaar.'Ørotofoltomv teen vil blive fætdig med line Arbeidet som sædvanlig i Løbet af Mai Man ned. Uben at ville udgive denne vor Re- degjørelfe tor udtømmende tror vi dog at have medtaget de væsentligste af de større Sager samt endnu foreligaer til Behandling. Tallet af. afgivne Jndstillinget til Storthinget iaar 127, medens det ifjot var 106. Til Slutning stal vi meddele, at en Sammenligning med ifjot viser, at der iaar hat været debatteret mere end no gensinde, ligesom der hat været flere Møder end vanligt. Commencement Arrgdburg Seminarium. (S. Oftebol.) Fredags Aften var i mange Hen seende ett betydningsfuld Begivenhed for vor Skole. . Jlke alene, at 6 vel udrustede unge Mænd fik Diploma, fom "Bachelors of Arts", ellet som det heder i Norge, "absolverede sim At- tium", me n at de ogsaa ligesom var Førstegrøden af de tre sidste Aars nye Orden, og ben første Ftugt af de nve PtofesfotetS Atbeibc bidrog meget til at giøre dette Aars Collegeasslulning ttl en lille Mærfe|ten i vor Skoles ingen lunde ensformige Histotie. Augsburg Seminarium er ligesom hele vort Foll i dette Land cn overflyttet Plante. Det tat Tid før en faaban ret float Rod og vænner sig til de nye Klimatforholbe, j a at den kan bæte fuld Frugt. Vot Stole hat havt sin runde Del af de Besvætlighedet og Kampe det følger med en jaaban Duke plantningsptoces, og som ben alt bat staaet mange Storme, faa er det vort Haahj at den for denne Gang hat flaaet dybere Rod, og at ben Tid ille er langt borte, da ben i alle Maaber vil være i fuld Overensstemmelse med dette Lands scetegne Krav og bære sin fulde Frugt for det Folk fom med sine furt erhvervede Skillinget hat bygget ben og bevaret ben, Sot tre Aar siden, da Skolen gjen- tumpil en af sirne tyngste Trængsels- perioder, det uben Tvivl væsentlig kun var et cnfcltTræf af denne lamme lange Kamp for at blive i fuld Overensstem melse med de nuværende Forholdes Krav, maatte vi dels af Mangel paa Clever, dels af Mangel paa Midlet flaife en Klasse, og forrige Aat havde vi saakedes ingen ©tabuenber. Dette Bidrog ogsaa til denne Gang at fot- hoie Interesjm ved Afgangsexainen. Men silden ben Tid hat Skolen taget et nyt Opsving.med Hensyn til indre Kraft, og ligesom vi iaar kunde glæde os ved at have 5 ©tabuenber; tyder alt paa, at deres Antal Aat om andet vil voxe, hvilket er os et Bevis paa, at biSje 3 Aars Anstrængelfet for at gjøre Skolen just til hvad vi trænger uden Hensou enten til rent notske Sko let eller rent amerilanfle Institutionel, ilte har været aldeles uben Ftugt. Naar nu, som vi haaber, Engelskunder visningen fan blive breven efter en mer ptallisk og efter de enkelte Elevers Standpunkt og Krav mere afpasset Methode, og faaledeS det engel)!? Kund- flabsforraab betydeligt forøges uben at paasote Stolen Rørte Udgifter, faa kan vi trøstigen se fremad; med Guds ttaa- dige Bistand vil Skolen efterhånden blive hvad vort Folk i dette Sand faa inderlig har ønsket og bedet om. Og medens de nye Professorer med oprigtig Glæde og Tilfredsstillelse i disse deres første ©rabuender lunde fe en lasterig Begyndelse for deres an- watsfulde, men og velsignede Gjet ning, faa sit Bestyrerens Afskedsord til ©tabuenbetne en Vægt og et Alvor som aldrig før: "Naar I brager ud, tænk paa vort Folk! — tænk paa vor Stole! — men fremfor alt: Tænk paa ud! Det famler i en Sum hele Skolens Plan og Fremtid. — Chicago- Mayor hot negtet at give License til 2 Salooner, som var berygtet fom specielle Tilholdssteder for Socialisterne. Fliser fra (start Claire. En national 17de Mai Fest tænkes afholdt i Putnams Pat! paa Nordsiden. En Arrangement Komite et allerede nedsat og det er dens Mening at gjøre Ait, Hvad ben kan, forat denne Festlig hed ffal blive faa vellykket som muligt i enbver Henseende. Et ftort Carneval begynder het Tirsdag ben 18de dS. og holdet paa hele ben øvrige Del af Ugen. Forberedelserne er begyndt og man laver,at dette skal blive ben mest storartede Festlighed Eau Claire hor været Vidne til. Der vil blive Pto- cessloncr og en Mængde Lege bver Dag. Hans Majestæt Kong Catneval med Følge holdet stt Indtog Tirsdagen. Onsdag tt Firemens Dag, ThotSdag National SpottsmenS'S grebag ftal være ben vigtigste og kaldeS"MerchemtS ManusactutetsandWotkingmenS"Dag, Processioner fta 3 til 6 Mile lang ester Agenters Udsagn vil toge gjennem Ga derne revretenterende ByenS Fabtik- , HaandvætkS- og Handelsstand paa Vogne, drivende hvet sin Haandteting, og alle baabe Store og Sntaa, Gamle og Gtaa, baabe be fom kan krybe og gaa vandrende i Processionen. Man haabede at formaa"Knigths of Labors" Overhoved T. V . Powdetly at være nærværende denne Dag; men af Man gel paa Tti) maatte han afflaa An dragendet. Den sidste Dag Lørdag er Børnenes Dag. Dog formodes der, at ' . \J ifølge )m Natur vil de forsage at være nætværende hvet Dag. Det antages at det Hele vil blive faa vellykket fom averteret. Formodentlig staar der en Del Matte Mænd bag dette Foreta gende og venter sig at tjene en net Sum Penge paa det. Skandinaviske "Knigths of fiabot" mødte i Matston Hall ben 5te dennes forat samtale om sitne fælles Jntetes- fer. Talen breiebe sig om Striker, og om hvorledes man bedst fan undgaa dem. Enhvet vat enig i at man burde modatbeibe Striker efter Bedste Evne, og aldrig gribe ttl dette Middel før alle andre, ærlige Midlet havde vist stg ftugtcslase. Dtden og Enighed herstede under hele Mødet; saadanne Samtalemøder vil bære til stor Nytte for AtbeidSmanben, thi de bit vedTan- keudvexlinget klargjøre for ham Tidens Krav og rette og sande .Anskuelser vil mere og mere blive de gjaldende. Arbeidet paa Nordsidens Kirke ' gaat rastt fremad. Dm føie Tid vi Norbfibens Del af Menigheden have en Kirfe de kan være stolte af. DeChristues Jaggernaut krævet en af sitne Tilbedere fom Offer. Thotsdag ben 6te ds. blev en Fannet bed Navn Gole overljørt af Troenet i Nærheden af Vestsidens Depot. Han var i en berufet Tilstand paa Hjem veien fra Byen. Hau forlob stt Team og tavede bortover Jernbanen, just I lom Toget kom farende, og inden Lo komotivføreren kunde standse Trænet, havde flere Vogne passeret over barn og knust han« Legeme til en uljcitbelig Mas|e. Endog Dffrene faldet ben ene efter ben anden rundt omkring, faa til ladet mon alliacvel disse Afgudstemp ler Saloonerne for Betaling, at drive stt forfærdelige Hæweetk, sendende Mænd og Kvinder, efter et Liv fuldt af Jammer ind i en haablas Evighed. Bort ByNaab et bleven berømt viden om for sim pø- delagtige Optræden. Man krangler og trætter saameget paa sitne Medet, at intet bliver udrettet. Det er ©rund til at tro, at inden ret lænae vil Lovens Atm føge at bringe det tit Fornuft. Men aldrig saa galt er det godt for Noget. Hvis ikke John ©tinscel havde været Mayor vilde han forleden Dag have røget i Klammeri; men totbi ban var Mayor vilde han ikke flaaå sagde han. — Ole Bee hat leiet Halvot fiat- sons Kaffehus og vil tage det i Besid delse den 1ste Juni. — Danl. Shaw Lumber Cos. Mølle sattes i Gang ben lObe ds, med ti Timers Arbeidstid. Valley Lumber Co.s et nu den eneste Mølle det gaat elleve Timet. Endtkjont alt gaat notfaa bra nu, et det al ©rund til at tro, at udoper Sommeren vil det blive gjort Forføg paa en eller anden Maabe at faa Tiden afkortet til ti Ti mer ogsaa der. Bate det ikke bliver Stille. — "Atbeiberen", vort notske Blod bar holdt stt AarSmøbe, og de Til stedeværende udtalte sin Tilfredshed med Bladet og den forholdsvis store Udbredelse det har faaet trods al Mod stand. Den faat trøste stg med at em bver god Sag mødet Modstand. Uden forstaaenbe hat liben ©tele paa, hvo- denne Modstand til Arbeideren lommer sea; men formodentlig er det fta ©rift letrafillens Benner. Underlog og sammenlign Priser og Varer ----- bos- H. 0. PETERSON, 1225,1227,1229W sh.Ave.S. Hj. 13de Ave, og man bil fnart finde ud, hvor Pennene tællet læiejit. Del er cl Saltum, al jeg lan byde bedre og Billigere Barer end noget andel Sui i Byen, Denne Uge henleder Opmærksomheden paa følgende vidunderlig billige Tilbud — Awelysningee, Simre DlauS, battet, sift med Sars Olsen Lomdals tiet og Pelea Dlausbatter, begge Ame eika cre Arvinger efter afdøde Hus mand Olani SnbeeaSfen filintenbeeg og Hustru Marie HanSdalrer, Hade- lanbs og SanbiSIiflcret. tot DI|tn Ztyterub og DIava Disbatlee BræSe, ji ber i Landet etc Arvinger efter Pige Else Johanne Diebatter TrYle- rub. Nordre Jarlsberg Stiftere!. An drea Amalie Hansen, Mufrliæreeinde i Smertlæ Thorvald Sndreai Hansen, ©artner hee i Landet og Sofia HeS- flee ere alle Arvinger efter Svanepreft Rasper Hanlen og iglenlevcnbe Lustru Amalie SInbrea født Hvlst, Mere Skif teret. Dortea Amunbsdatter, gift med ChnAan 3lnie|en Ruvberg, Mimr, . 8imt Smunbibatler, flift med Han« Hemæø, Mtnn„ Diea Smunbåtattcr, gift meb Jvhan M, Lund, Winvna, Mirm., og Amand Smmtbfm her t Landet ere Awtnger efter afbøbt Ung« lati Saardbuiger Stribers Amnndtm Jngelirudhaarn af Eidtkvg, Vinger og Dtmlrnø Stiftcrrt. Fredril Møllet og BofllryHer Møller, ben frdste flal vpholve sig i Narv Mt, ere Zitinaer efter atbøbe Ente 8ed6t Margrethe Rurt}e og før afbrbe Mand Tvtdrvrø. tart Johanne« «urtje, Arendal« Stif' teret. N1I« Rmtblon i Jllinot« et Hr. ving efter afdøde Johanne Nitsm Ballestad og gimtevenbe Mand. Plads, mand Mad« Riften Barnet« i Sand. bilen, Bergen« Stifteret Mnstin-Undertsi. Chemises. — Cberniles af god Muslin, pyntet meb Jtnivtinger 25c. — Chemises af tyl Muslin meb Knip linger og Broderi lun 49c. - Chemises af fin Fruit of the loom Muslin, fint brodere. 60c. Natkjoler. — Natkjoler as Sonbale Muslin, bro berede foran fuld Længde lun 69c. - Natkjoler af Majonville Muslin. $1.75 vilde være billig PriS, men jeg sælger dem for kun Kl. 38. Skjorter. — Hvide gode Muslin Skjorter af fin Lonsdale Muslin store og fint Ar beide, kun 85c. Hvide Kjoler for Smaaborn. — Fin hvid Cambric, broderede og fint arbejdede, kun 50c. Korte Barnekjoler af Sonbale Cambric, broderede foran, vel værd $1.00, men Prisen ce nedsat til 75c Lange Bømcljolcr af stit hvid Cam bric med Broderi 95c. — Kolørte Bømckappcr, røbe, blaa, hvide extra fine meb Satin Pynt $2.00, værd $3.u0. — Kniplingskapper for Smaaborn, alle Sorter og Priser fra 26c og opover 1 kostbarere. KORSETTER. — Stort Udvalg af Korsetter, oer er værd 50c, men H. O. Petersen fælger dem sot 25ce — Et virkeligt 76c Korset fælges nu for 50c. — Et Patti Korsetter paa omkring 8 Dusin, alle Størrelser, hvide og ko- lotte, tidligere Ptiser $1 og Hl.25c. nu 68c. H. O. Peterson. Mbe Toier. — Mønstret Savoy, meget paSjende for Sommerbrug 15c, vel vcctd 22c. — Kolart stribet "Lace Pique" 18c. — Garrcon otganbic gode Kolorer, udmærket Sommcrtøi kun 18e. — India Linnoit hoist mobetne 18c, faldt væcb 25c. LAWNS for 3c salget jeg atfural samme Slags Tot, fom nogle oppe i Byen skryde faa af at sælge for 4c, men man fan ilfc vente at fjobe billig! pa i Steder, hvor Omlastninger er saa store. — For 5c kan jeg vise Dem bc fineste Mønstre og bedste Kvalitet, som vises sot 8c; husk yaa, at hos mig cr Prilen lun 5 Cents. - Plaids & check Pique. 6 fotffjelligc Sorter at vælge af, lim 8c, værd 12Ze. — Towling 3)) 5, 7i og 9c. Tylft6 Lin tiaandKæbcr 16 x 34, faldt billig tst 15c, denne Uge- lun 10c — Finere Haandklecdet 19 let 38 sjelden ©odtfjob 16c. — 100 "Rubbet Circulars" for Da mer. be cr fuldt værd $1, men Dc fan vælge cn i bvilkensomhclst Størrelse for Cents. Sengespred. Hvide Scngcspted 39c, værd 65c. Hvide Senqesprcd 69c, værd §1. Hvide Scngctpted, tylle ertra gode, ncbfat fra $1 25 til 98c. Martcil SptcdS. fom jeg før hat solgt for $1.50 nedsat til $1.10 . Herreartikler. — 50 Duin Cheviot Dvcrffjotter, for- fkjellige Sorter og Koleret 25c, fine og tylle af Caledonia Cheviot 50c, det et cx- tra billigt, bc hat aldrig været solgt under 76 CmtS. — Blaa Flannel Dverfljortcr 90c, averteres for $1.25 af andre fom endog falde det billigt: — Kolørte Flannel Skjorte, alle de bedste Koleret $1.40, vel vætb $1.75. — Scotch mixed Ttøie og Benklæder, nedsat fra $1 til 75c pr Suit. — Jean Benklæder 25c. — Hvide Merino Tester og Benklæder nedsat fta 76c til 50c. H. O.Peterson r
Show less
Title
Folkebladet January 05, 1887, Page 07
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer FOLKEBLADET, Onndag 5. Januar L8»7 7 Hvo tøm sparer fil Ris, hader fin Søn. Det bar for omtrent 25 Aar stdtn, kn Kveld soist paa Sommeren gik jeg en Tur og vat kommen udenfor Bv grætidfcn, da jeg tndhei.tedes af en Sognmai'bstriBc; hvori det fad en Gul poa omlting 16 Aar....
Show more
DjVu hidden text layer FOLKEBLADET, Onndag 5. Januar L8»7 7 Hvo tøm sparer fil Ris, hader fin Søn. Det bar for omtrent 25 Aar stdtn, kn Kveld soist paa Sommeren gik jeg en Tur og vat kommen udenfor Bv grætidfcn, da jeg tndhei.tedes af en Sognmai'bstriBc; hvori det fad en Gul poa omlting 16 Aar. Jeg laede ikke vibete Merete til det, før Vognenstond- febe et’ lort Stykke foton mig ved et lidet Skogholt og Vognmanden, Action af et taot, fotbrullent Udseende steg ned fm Kudflesædet, oobnedeVogtt- døren, halede Gutten ud og anbragte ham i siddende Stilling paa Veikonten, omtrent paa fammc Maabe, fom man flytter en Melsæk Derpoa fatte han stfl op igjen, vendte Hestene og tjorte tilbage. Jeg standsede Vognmanden, da han naaebi mig, oa sputgtc ham hvem det bar han ffydfebc, og hvorfor han bat fig faalcbeå ab. "Aa", fvarebe ban, "det et bate lan Fredrik H.. , . Veslesylla, fom vi falder ham; han hat faact en Taat formeget igjen, og da vil hatt ikke vi stal fjøre ham længere. Ter sidder han da og dubber bag cn Busk, til det meste er jeget af ham, ellet til han stjønner, at Tauten hat lagt sig; )aa sjanglet han hjem. Et det ilte forgalt, at Ungdommen nu skal vene lammen faa horti det ? Jeg drot mig ikke fuld før jeg vat 19 Aat", tilføjede han med Selvfølelse, idet ban fjorte videre. Da jeg iaa nng om, bar Gulten fotfbunden. Jeg gik hen til Skoghol tet og opdagede ham bag en Torncffynge hoot han laa fammenlrøben paa Gras- batten, Jiveld skal ialfalb dine Fore satte faa bide dine Streger, tænkte jeg ibet jeg gik hen til ham, greb ham i Kraven og teiste ham op med de Dtb : "Nu stal du hjem Gut". . Han faa paa mig med et flovt Blik og stamme de : "Nei det vil jeg ilfe; lad mig værc. Hvad hatDc meb mig at gjere?" — "Du skal, enten bu vil eller ilfe; yjvr du Modstand, saa tteekkcr jeg dig paa Politikammeret, forstaar bu det?" Han foisogte at rive sig los, men en Smule Rystning overbeviste ham om, at han nol gjorde rettesk i at falde til føje . "De er vel en Politi", sagde |an. — "Det kommet ikke dig ved; is mig nu, hvor bu bor. Lyver bu for mig, faa stal du lamme til at huske det". Denne Ttudfel syntes at bestemme ham. Estet at have fet sig om nogle Øieblille, pegte han paa et ensomt,joa!- krt HuS, som laa inde i en stor Have. Jeg tog ham meb Armen, og han gik nolfaa rolig meb, cflerat el Pat Forsøg paa at løbe væk var mislykkede. Han vilde Bestemt gaa en Bagvei øjennetn Gjætdet, hvor, fortalte han mig, han havde bmbt en Aabning bag en SY- renllynge; men jeg foretrak nu Hoved veien. Da vi gik opefter Alleen, blev jeg vat en ældre Dame, som fad ude paa Trappen meb en Bog i Laanden. Saafnart hun sit $Z)ie paa os, jfynbte hun sig mob os med det Ubraab; "Aa Ftcdttkm, grebrifen min! hat de nu været stemmc mob dig igjen? Statfers stoffets Gullcn min ! At Folk kan have Kjerte til at være jlemnte mod dig, bu som et faa fntl. „Stina, Stina, fom og tag Fredrik; faa Klæderne af ham og faa ham iseng. Nei, at Folk nu ilte fan have andet at traktere dig med" og faa videre i famme Dut, indtil Tjenestepigen Stina kom og ttal afsteb meb Gutten. „De maa vibe," henvendte hun sig til mig, „at Fredrik er en apatte sail og flink han et Nummer en i Stolen og maa næsten bestandig følge hjem med en Kammerat og hjelpe ham med Lexeme. Saa trakterer Fruerne ham med et Glas Frugtvin, og det taaler han ille, Stakkat, for han et ikke vant til det. Og han cr faa bly af sig, at han ilte tør sige nei. De Skillinget, han faar af mig, givet han bestandig bort til Fattigfoner; han hat nu et faa eiegodt Hjertelag. " Jeg blev maalbunden over dette Daatekistesnak. Vat Mennesket faa dum, at hun selv troede, hvad hun lagde, eller holdt bun mig for faa dum, at hun troede det gik an at indbilde mig sligt? Hendes Tilbud om at irrede indenfor afslag jeg, og idet jeg gik, lod jeg nogle Dtb falde om, hvor fattigt det var, at Guttet i febrile Alder bra! „Frugtvin", naar de ille taalte det. Men det var at præle for døve Oren. Om Høsten samme Aat vat jeg i Konsirmationsselstab hos cn Beljendt, font boede i Nærheden af FtedrllsLiem. Medens jeg og min Bert fad ved Vin- duet og passiarede, kom Ftedtik forbi, plystrende Melodien til cn da velkjmdt Gadevise. Jeg fpurgte min Ven, om han fjenbte Gutten, og fik til Svar; „ Ja, hvem fjender Beden ©køteren. Alle fkillelige Gutter ffyr hans Sele stab, og betfor omgaaS han nu bate ben værste Pøbel og et gjeme den, som soter an v$ e. hvert KjeltnngstyHe." Dctpaa fortalte han følgende: Fredrik var Søn af en Skolelærer og kom til Byen for 6 Aar siden. Da hgns Moder blev Enke, nødtes hun til at bortsætte nogle af ben talrige Børne flok. Derved tom Fredrik i Huset hoS sirn ældste Tante, en Bondepige, fom i flere Aar havde vleiet en rig og barn las Enkemand, dcr ved stn Død testa menterede fin trofaste Pleierske Halv delen af sin Formue. Dy Gutlen kom til Byen, var han et opvakt, snilt og velopdragent Barn, men Tantens ufor- steribigc fljæleti gjorde ham snart til noget ganske andet. Hans Vilje blev ben raåbcnbe i Huset, der maatle ilfe engang udtales et irettek æltende Ord, og hvis han gjorde sig skyldig i cn faab Sireg, sagte Tanten bestandig at vælte Skylden ovet paa andre. Bad ban om Penge, faa sit han dem strap, uden at der blev jpurgt om, hvad han ffulbc bruge dem tli, tortfagli han blcv aldrig negtct noføt, faafremt Tanten kunde skasie del. Hv.s hendes Tjene stepiger lam meb nogen tilage over hendes SDiesten eg Universalarving, fik be Irettesættelse. Den omtalte Stina derimod var ligefaa ivrig i at ro)e Gutten som Tanten; hun havde lært at forstaa, at det lpnnedc stg. At han vat flint i Skolen, vat fandt, for han havde fætdeles gode Evner. Nten min Ven troede, at hans Flid nærmest be roede paa, at hver Enet, han fik i fin Rataftcrbog, pleiede at indbringe ham en eytra Tolvskilling. Fem Aat var gaaede siden hin Tid. Jeg havde i disse Aat af og til havt Leilighed til at se Ftedtik. Jeg saa ham voxe op og modnes til Mand, vore op og modnes til det Onde, des værre . Han vat neppe naact Myn dighedsalderen, sotend han vat Poli tiet beljmdt font en af Byens værste Ranglete. Jeg og min Familie var en Dag borle paa en Udflugt. Damp skibet, vi teiste meb, bar blevet flere Timet forsinket paa Tilbagevejen, faa vi ilte naaebe Byen før Kl. 2 om Natten. Idet vi forlab Bryggen, fik bi Øic paa site unge Mecnd, hvis usikre Gang fortalte, hvorledes de havde tilbragt Kvelden, og i en af dem gjen- tjendte jeg Ftedtik. Da de passerede forbi 08, hotte jeg ham lleyte af, at nu var hans Mot bød, og nu flap han at faa flere af disse kjedelige Breve, det ikke indeholdt andet end fijætring- tov og gammeldagle SBadmelsformanin- ger? join intet forstandigt Mennejfe brod stg tiet mindste om. „Bare nu din Tante ikke vilde gjøte det samme", faldt en af Kammeraterne ham i Ta len, hvortil han svarede: ,Dcn Dag, da det ffer, skal der fpritifle 13 Flatter Champagne. " Alter var 5 Aar gaaede, og i den Tid havde jeg ikke hort stort andet om Ftedtik, end at han havde giftet sig og nedsat stg fom Agent. Jeg saa ham fremdeles af og til, og han optraabte som rigtig flot Kavaler. En Søn bflgåeftcrinidbag).mibt paa Sommeren vat jeg og et Pat Familiet dragne et lidet Stylte udenfor Byen for at til- bringe Dagen i det Fri. Vi havde netop flaaet os ned paa Gtæsbakken omkring den medbragte Madkutv, da et lystigt Selskab lettede sig i vor Næt: hed, lun skilt fra os ved et lidet Ore- kat. Del vat Fredrik, hans Sustru og to Børn samt et Par unge flettet med hver stn Dame. Kort efter ttal Ftedtik op en Vinflaske, fyldte Glas sene. og cn af de undre Setter udbragte en Staal forhand Tante, join endelig hayde behaget at rusle bid, hun for længe silden hayde hørt hjemme, ow. , hyilten ©faal modtoges med alminde ligt Bifald af Selskabet. Vi jlyndle os med at palle note Sager sammen og fjernede oS. Nogen Tid efter lom jeg paa en Retie til at blive Beljendt med en ældre Embedsmand, og vi to tilbragte gjetne liden i hinandens Selskab. Bed cn Leilighed lam han til at omtale, at han og Fredtik H. bar Naboer, og jeg benyttede Anledningen til at faa høre noget nærmere paa ham. Min Reise- fælle fortalte da følgende: Ftedtik giftede stg med en Pige af btave Foraldre, men* hun var et af disse letsindige Væsenet, fom ilke havde Tanke for andet end at mote stg, og som hm trivedes i Selskabet og paa Ballet. Sttax efter sit ©iftetmaal nedsatte han stg som Agent, og hems Tante, fom stadig bley fyagete og mere eftergiven ligeobetfor hans Fordringer, forstrakte ham med de nødycndtge Midler. Nu begyndte han at føre et Hus, fom stillede stærkere og stærkere Ktew tU Tanten; i hanS Hjem var dcr en stadig Seven i Su» og Dos, bet me edflab Naboer forsagte at advare hense, men forgjeves Ftedtik, fyarebe hun yeb flige Lå- ligheder, havde anbragt hendes Penge faa fillett og fordelagtigt, at de om et Aat yilbe bære fordoblede, det havde han vist hende fort paa hvidt for. Dg disse Selskabet, han boldt og blev hubeni, —ja,detlubetelnu ogdo gaa noget muntert til; men en Mand, der fom Ftedtik lod i laa store Fottet ninget og havde faa udstrakte Beljendt flabet, maatle jo gjøre noget fot stne FortetningSvenner, og da fil man ille altid tage det saa nøle. Nu vat Red: ning fangobtfom umulig, paastod min Rejsefælle. Pengene/ som Tanten efterlod stg, vat oistnot for ben væsent ligste Del opbrugte, og ©aarben var faa betynget meb Laan, at det ikte vat mere at hente, men desuagtet fortfatte Einen* det samme flotte Lio )om før. Nogle Maanedet efter min Hjem komst læste jeg i en Avis, at Fredrila fluide fælges ved Tvangs auktion. Salgsdagen fom, og Gaar- ben gik over i fremmede Hændet. Fre- driks obrige Kreditorer havde ogsaa gjort stne Rettigheder gjelber.de, og nu stod han og band Familie paa bar Bakke. Agenturforretningen var alle: rede tidligere gaat overstyr Da tog hans Hu,tru stg lommen og oprettede et Strygeri, hvoniud buu fanffe vilde bave kunnet ernære stg og Børnene, hvis hun havde faact beholae, hvad hun ljcnte. Men Ulykken var, at Manden drat op Fortjenesten og mere tU. Det gi! nu hurtig nedad Balle meb ham. Et Pat af hans VelYn- betc forsagte bel at skuffe ham Be ffjcftigelfe, men HanS uordentlige Liv gjorde ham snart umulig overalt. Han blev brutal mod stn Familie, mis- handlede Hustru og Børn og fratog dem alt, hvad der lunde gjøres i Penge, faa at bande han og hans til slut nælten ilte lunde skjule sig. Den Hybel, han ved velgjørende Folks fijelp fik Lov 111 at bebo, lignede mere et GrischuS end en menneskelig Bolig, idet HanS Hustru efterhånden henfald! en tungsindig Sløvhed og hverken brød stg om Orden eller Renlighed. Et Pat Aat efterat han var bleven skilt ved sin Eiendom fandtes hans Lig en Morgen i Sjøen; enten han selv havde Berøvet stg Livet, eller han en utilregnelig Tilstand vat tumlet udfor Bryggen, vidste ingen. SaaledeS endte denne beklagelses- bærdige Mand, fom kunde bære bleyen et agtet og æret Medlem af Samsan det, hvis han ikke yat bleben forkvakle! unbet stn Opdragelse. Hans Ulylfe yat, at han lam i Huset hos stn Tante, hyis ilde anvendte Kjæleri og ooerdrebne Eftergivenhed tilstost opeli skede en Ultublplaiite af ben Vext. som maaffe unbet andre Forhold vilde toccre blebett en Pryd for stn Samtid. Her faitdefi paa en væltende Maabe Bidet lens Dtb, at hyv som fpater sit Ris, habetsim Søn. Og denne Mands Familie? Paany yat der gaat nogle Aat. Mine Omgangsvenner paa ben Kant as Byen flyttede og derned havde jeg tabt Ftedtiks Enke og Bom affync, ja bavbe glemt dem omtrent. En Dag. jeg tilfældigvis vat alene hjemme, tin gede det paa Dørklokken. Jeg aabne- be, og udenfor ltod en toloaarig Pige, bleg, afmagre! og klædt i Pjalter, et af disse stakkets Sælener, hyis fly, usikre Blik og forknytte Maabe at føre paa oifer, at de ilte er vant til at mø des med Kjærlighed og Doetbærenhed. Det vat ben gamle fjenbte Vise: hun gik og bod; Paa mit Spøtgsmaal om, hvad hendes Fadet vat for noget, ivarebe hun, at begge hendes Fotældte var døde, Moderen for halvandet Aat sitben; hendes Fadet Hed Ftedtik H. og havde været Agent, jelv var hun udsat af Fattigvæsenet hoS en Vasket- kone, hvis Bopæl hun nævnte. Jeg kom ubilfaatlig til al anstille en Sammenligning mellem hin Som merdag, da hun ude i Slaven, pyntet som et Nigmandsbam, fod paa stn ligefaa pyntede Modets Fang, og nu, da hun stod foran mig som et talende Bevis paa menneskelig Saasnatt min Tid tillod det, gav jeg mig ifcerb meb at opsøge dem, der tid ligere havde taget stg af Familien. Men det vat gaat meb dem som med mig; de havde tabt ben afsone. Hos en ældre ©nleftue fik jeg endelig sol* gende Oplysninger: samme Næringsvei. Der blev førget for, at Pigebarnet lom til skikkelige Folk, men det var for sent. Det uot- dentlige Hjem, hvori hun bar opvexet, og det ilte mindre flette (Stempel, hun daglig havde havt for Øte HoS stn Plejemodet, - havde opelflet et Ulrub, som ilfe længer lob stg udrydde. Hen des Stoder lam til tetstafne Folk, men han opførte sig gjentagne Gange faa flet, at Husbonden tilstbst faa sig nødt til at give ham LøbepaS. Nu er- begge voxne. Gutten er bleven et Skumpelskud, fora flere Gonge har gjort Btfjendlstab meb Rettens og Ordenens Haandhævete og meb taske Skridt styret mod den Afgrund, som modtog hans ulykkelige Fadet. Hans Søster et bleven et af disse bellageli feSværdige Væsenet, som man ille ajeme omtaler i godt Selskab Het er i Sandhed Fædrenes Ondskab ble ven hjemsøgt paa Børnene. — J en Indberetning angaaenbe Difterilens Optræden synes det paavist flere Tilfælde, hvor sandsynligvis Ratte hat bragt Smitte meb sig fra Patien ten, ligesom de ogsaa felo et bleven angrebet af og hat metallet butte tindet for denne Sygdom. — Siden Brooklyn-Btocns Aab ning i 1884 bar 651 Mill. Mennejfer passeret over den Politistyrken bestaat af 97 Mand og i Løbet af det ftdstc Aat blev der foretaget 331 Arrestationer indenfor Broens Omraade. 17 Skibe mistede i famine Tid stne Topflænger ved at passere under Broen. Frednts Hustru døde paa Hospitalet af Tæring. Af hende« to gjenlevende Børn kom det ældste, en Gut, tU fiaandvertefvenb. Hvor Datteren blev alt vidste Fruen ikke. Jeg havde imidlertid hendes Adresse og opsøgte kort ester Plejemoderen, hende fandt jeg et fordrukkent Kvinde* menneske, font ifølge Naboernes Udsagn . , forbehn* levede af Tiggeri o, ogsaa T w Xeaødalø, General Faa. afløser M andet. Xmtaé feeble Ha »lejrballer uh fveal Wtt[ 'Aymin at Pul, MJua. Jeg hat ,øn f let, at vi Skandi naver, som hot saa mange dygtige Læger, Kemikere og Apolhilere, lunde opfinde og bringe ud blandt Folket, få alle kunde lære at fjende et Linnentent eller Smørelse til at fjerne Rheuma- tiStne, Neuralgia, BrYstsinerter.Omhed, lavhed, Lemsorvridninger, Svaghed i Ledene og almindelig legemlige Smer ter. Og hvor glad cr jeg vel ilte nu, siger en norsk Farmer, fordi mit Øn= ske er gaaet i Opfyldelse; thi jeg ved og har erfaret, at den Olje, som sæl ges under Navn: The Original Norwegian Rheumatic Oil er Mid- Ligelebeft ved jeg, at det Norske Dispencery og Laboratorium, kaldet paa Engelsk: The Norwegian Dis pensary, Stoughton, WiS.. fom fa« i »rilerer denne Medicin, er en paaltdelig Institution, der forstaar stn Forretning og ikke fpater paa Anstreengelfet for ad Videnskabens Bel at bringe til Lylet, Hvad der er til Nytte for det almene Bel. Her gives en BrugSanvlkmng: For NheumattSme, Smerter i Ryggen, Ledene eUt andre Dele af Lemmerne: ©trya eller imør oodt og omhtsggetrtst mt v ben Uriah nåle Norjfe NtseumaticDlje over de libenbe Dele. Bevar Legemet fortkulde og ItM Gnid 2 a 8 Ganqe bag g eller ofedte, om nødvendigt For Hovedpine: Gn b For- ,ovedet, Tindingerne og bag Ørene meb Slien. Uror Tandpine • blob eu BomutdS- dol inebOlien efter at fanben er renfet meb «undhedSsatt,der fan gjoreS paa ben Må de : SpidS en Pind etter Stikke, faa den kan komme ind i ben hule Tand meb Spltle Ten, efter at ben er dyppet i ©unbbebflfalt. Naar Tanden er renset, ftifteS VomuldS- botlen, der er dyppet i Olien, ind eller i Tanden og t ni Tilfælde af ti garanterer vi Kar. .Ror Srondlaar, ©folding og Jnfla- mat'oner og Overyedrnng: Lag et Stykke Lmtoi vet dyppet i den Originale Norske Rheumatic Clje paa det smertefulde Sted. Cr en florre Det af Legemet brandt eller itolbet, benyt ofte en Blanding af tinolje og JtalfBanb, en ih.kop af Boet meb en ’f hefte af ben Uriflin-le Norjte Rheumatic Oije; hold Wntoiel gjennemtranat meb den ne Muiur. Fer Befkablfleljer, Opsoul- minger, Forvridninger, trofine Fpdder og ©rer, Ligtorne, mindre Vavelser og faare Fodder: Gnid de angrebne Dele 5 eller 4 Wanae om Dagen tneb ben Originale'Jior* Jfe Nheumatie Dlje. Til Gnidningen bru ges et Flannetstykke, dyppet i Olien. Fot ]aar Hal« eller Hatfefyg«: Gnid de ydre ele af Halsen mtb ben Originale Norste yeumahc Olie. og log et Stytte UlbtØi ru"dt Halsen. Beo at gurgle ned i Ha sen meb "tshlorat of Potash" ail det oiebltffclip briaqe Lindring, forenet meb ben Norft Originale RheumaticOlie, (om tylt indgni des ind paa Udsiden af Halfetr. For al« tinbeliqe tilfalde i Familien eller blandt lufetSTjenere: Smerter foraarfaget ved 3faar, pug eller Renning paa Hander eller Anflgi og for mangt andre Beskadigelser eller Svagheder fan denne Dlje benyttes met, store Fordele. Klip delte ud af Blabet og gjcm det. faa fon De bruge bet som en Billeder i øven* nåontn tilfalde. For nærmere Underretning om Tid, Priser etc, henvende man til CHAS. 8 . FEE, qkn’l passenger agent, St. Paul, Minn. B. N. AUSTIN, Ticket Agent, 10 Nicollet House Block, MINNEAPOLIS. NORTHERN PACIFIC R. R. DEN DIREKTE RUTE MELLEM Saint Pauli olis, eller Duluth, Og alle andre Steder i MINNESOTA, DAKOTA , MON TANA, IDAHO, WASHING TON TERRITORY. OREGON, BRITISH COLUMBIA, PUGET SOUHtD OG ALASKA. Daglige Express-Train med PULLMAN PALACE SLEEPERS EIÆGAN'l E DINING CARS. IiiifeiiOmbyt iiing- AF VOGNE MELLEM ST. PAUL OG PORTLAND Med alle Slags Billetter. EMIGRANT SLEEPERS FRI. Den eneste Jernbane til Yellowstone Park. $1.00 Folkebladet $1.00 Enhver fin egen Agent $8,000 i Præmier forbett paa 8,000 Abonnenter. Intet Lotteri og ingen værdi- isse Boger. Alenen fuld Dollar i Briserne for.stuer nu Abonnent. Minneapoli« &c 4 Nt. Ironis It,. R. — og ben beromte — ALBERT LEA Route. To Gjennemgangstræn daglig —fra— 6T. PAUL & MINNEAPOLIS TIL CHICAGO uben at bytte Bogne, flaat i Forbindelse meb Hurtigtrænene paa alle Smier i Aften og i Sydosten. Den direkte og eneste Linie, tom benyttet ©icnnemgongSDogae meOem Minneapolis oa De« MoineS, Iowa via Albert Lea og Sort Dodge. efaaat afgaar <5t. Paul. Minneapolis, .o Er *7:20 a. m. '8:10 a, m. Des MoineS Er a. tn. *8:10 a. m. Chicago 'Fast Cr" d6:25 p. m. b7:16 p. m . Ot. L'oui8-gaft J2:40 p. m. 13:30 p. m. DeS Motnei pfge. *655 p. m. *7:15 p. m. Watertown Daw-) • R.e»n „ m |on & Morton f *720 p. m. .8 .30a. m. Morton & (Srceflor '2:40 p. m . 5:00 p. m. minniapolitoill I M;40 , m. b8;80 m. Bert Lea acomtn. J *unbt Sondag Junbt Lørdag b daglig Ticket Ollice — Minneapolis, No. 8 Wa- inaton Avenue under Nicollet House og nye Lepot as Minneapolis & St. Louis R. R. Hjornet af Sdie Street og 4de Avenue Nord, Si Paul, 199 East Loir St. Hjomtt Sibley, og temporary Depot, General Of» 'ice Bygmng, -torchem Paeisie Railroad, Sroadway, Foden af 4de Si. tgr ©taut i nåt Forbindelse i Union De pot meb alle Tran paa Et. Pauli Minnea polis & Manitoba, Northern Pacific, S Paul & Duluth Jernbanerne fra og ti alle Steder i Nord» oa Nordvesten I 150 Pund Bagage gaat trit Priserne lave som de laveste. For Timetabler, GjennemgangSbilletter etc. henvend Dem til den nærmeste Billet- agent eller skiv til 8. F.Boyd, Qen'l Tkt
. Kap. $60,000, Surplus $9000 Authoriseret Kapital - - $250,000 Embedsmand: R. SUNDE,dee|. , ANT H. KELLY ,«iee-Shej., A.;C. IIAUGAN,Jtalfem. Banken modiager Indskud, alle almindelige Vanf— tioner af udestaaende itaget Indskud, fjober og salg« tuben« og udenlandske Betler, og udfør, Banlfottetninger. — Agenter for førsteKlasse« Dampskibe. — Jndk«»fa- enbe Fordringer give? speciel Opmærksomhed. A. C. HAUOAN , Jtalfem. HALE, THOMAS & CO., 500, 502 504 Ac 506 IXicollet Avo MINNEAPOLIS, MINNESOTA . DRY GOODS. Clegantfog rigt Udvalg af Kjoletoier, Silfetoier, , FlSiel og Kjolepynt. eKander, Sjaller, Jackets og WrapS ^ CT Til meget lave Piller. 12: L L. tjUALLEY, SKANDINAVISK SAI.GSMAKD. THE Royal Route. CHICAGO, ST. PAUI* MINNEAPOLIS * OMAHA oa CHICAGO & NORTHWESTERN RYS. DEN KORTESTE RUTE CHICAGO, Dg Østen via Chiago. ----- TIl i-- ---- Omaha, Des Moines, Kansas City Og alle andre Steder via Omaha & KanRafl City. C. H. Petach, City Ticket Agent, 169 E. 3rd Btr., St. Paul, Minn. W. B. Wheeler, City Ticket Agent, No. 13 Nicollet House Block, Minneapolis, Minn. Den store Kommunikationslinie tneb Nordvesten. St. Paul, Minneapolis Ac Manitoba R. meb dens — 1,500 Mile Jernbane — er dm eneste Linie til — Park Reglene» i Minnesota og til alle de Vigtigfte Stiver i Red River Dalen, Nordre Minnefnto og Nordre Dakota. Den torteste Rule til: Fargo, Wah. peton, Fergus Falls. Moorhead,, Cas- jelton, ®lyndon, (Saul Centre, Breck- ienrdge, Morris. Dm meste Linte M: Devils £ale,2Bmnipeg, Grafton, Crook- stem, HllSbow, Mayville, Portland, Ada, Larimore, Hope, Alexandria og til DevUs Lake og Turdle Moun tain Distriktet, hvor der nu er store Strækninger af det bedste Regjerings» land i For. Stater uoptaget. St. Paul M. & M. Kompaniets Sand i Minnesota a stær skillet for al Slagt Farming, det fælges ill meget billige Priser og paa lette BetalingsviHaar. Enhver, der føget d nyt Hjem hør bese det før han fjober andensteds. Karter og Pamphlet!er meb Bestil, velfe af Landet og Oplosninger ent Fragten for Settle« sendes portofrit tll enhver Adresse ved «. 8. Heltet, Land og gmmtatatumStomlL «. H . »seros, mm The FranIrlin A-venue FURNITURE, WALL PAPER & y, PICTCRE-FHAME STORE East Franklin Ave. — 1331 ~ O. MOE & CO., fiat netop modtoget en stor Forlyning af nye Barer, som vil sælges til uhørt billige Priser. Mange af bisse Baret er postende tor Julcpreienter. Kom og fe, og I stal finde, at vi kan sælge gade Barer billigere end vore Kon* futrenter; thi vi har 16 Aars Erfaring i.at arbeide sinete Rammer i ©uld« bronze og naturligt Træ i alle ©tørrelser. Arbeides ester Ordres. O. Moe Ac Co. M«rk! Mated! Vi ønsker at underrette vare Venner af Publikum i Almindelighed om, at foruden* tertfat vanlige fultstardige Lager of olie C lags solide og smutte Møblet, har vi nylig'indkjøbt et smukt Udvalg af Nye Carer, faafom Gyngestole. Lænestole, Divaner af mange forskjellige Slags, Meflfuigvarer, alle meget pas sende for Znlepresenter. « kar ogfaa modtag«! Gulv-Tapper ANTE L BED en ny Forsoning Alle vore Varer fælge- til billigste Priser for kontant eller paa ugentlige eller maaneblige Afbetalinger. THE STANDARD FURNITURE AND- CARPET æMPANY, 324 Nicollet Avenue. A. JB UOHMAN. Bestyrer. ■ aatalMø t
Show less
Title
Folkebladet January 05, 1887, Page 08
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer se«' FOkaKBBI-ADET, Onndng S. Januar 1887. Minneapolis. — I. A. Amefert sta Minneapo lis cr bet yngste Medlem éi LegiSlatu- ren. — Det forlyder fremdeles, at Hr. Hush's Bank fnatt stal gienoptage Fortetningen. — Halvard Lie gav ttorSdags en Koncert paa Hardangetfele,...
Show more
DjVu hidden text layer se«' FOkaKBBI-ADET, Onndng S. Januar 1887. Minneapolis. — I. A. Amefert sta Minneapo lis cr bet yngste Medlem éi LegiSlatu- ren. — Det forlyder fremdeles, at Hr. Hush's Bank fnatt stal gienoptage Fortetningen. — Halvard Lie gav ttorSdags en Koncert paa Hardangetfele, assisteret af Miss Geelmuyden. — Advokat Jiw W Arctanber’é Kontor: Room 17, Stillmans Black, 23 4th St. S. Minneapolis. — ©leltrilfe Jernbaner til Byens Udkanter er nu paa Tapetet. Tbom fi'.lnty siges at være interesseret beti. — Verdensberømt er Dt. Aug. Koenig's Hamburger Familiemedieinet, Btysttheen saavelsom Dtaabetne. Tu sindet hat brugt dem med god Buk ning. — Malt. Walsh, tom i faa mange Aat bar indehavt offentlige og tildels indbringende Stillinger, agtet nu at gaa ind i Assurance- og Real Estate Forretning. — De to fedelle (Sountyembeder: "Sheriff" og "Register of Deeds" er itu i de Svenskes Hænoer: P. P . ©menfen og I. F . Petetsen. Vi gratulerer Byens svenste Befolkning! — Den kalholfle Kitte hct i Lan det gjorde ved sidste Konvcntbn i Baltimore, NylaatSdag til en tvungen, kitkelig Helligdag. Ten blev faatebes holdt .der i Byen for første Gaug t Lørdag. — Dommet Mahoney er bestemt paa at lade FtelseSatmeen nyde godt af famine Neligonsbeflytlelfe som de andre Seltet. Hau mulflerede en Mand, jom i havde forstyrret deres Møde, $10. — Nogle af de store Saloonfeeperc betalte $10 Boder for at have solgt Brændevin paa Søndag. De havde imidlertid tjent flere Gauge ti Dollars ved Sønbagssalget. En uy Slags " License" , m aafte ? — Den republikanske Gountyfomitc vil ikke hu en Skygge af Uendelighed hængende ved sit af Demokraterne end og aneiljenbte hastige Arbeide. Den hat gjort Stridt tit at opbetale alle udestående Pengefordringer. — Dommer Udånd fratraadtc med dette Nytaar stn fcmaatigc Stilling som Skiftedommer. I denne Tid hat bau havt 935 Boer under Aoministta- tion eller kun 400 mindre eub i hele Byens tidligere Levelid tilsammen. — Afholdsforeningens Nytanrssest var trods den forfærdelige Kulde en Slikces. Der var mange Folk tilstede; Sfjørbalsvolb og W. Pettersen talte, en Augsburg Kvartet fang, og Da merne tiaflere med en ubinætfet Lunch *— Vesten synes tilboielig til at antage Ny Englands Modet med sam me Beredvillighed, hvormed Ny Eng land antaget John Bulls Unoder. Skilsmisser mellem Amerikanere blit ogfaa her i Byen faa hyppige og Fra skiltes ©iftcrmaal )aa hurtige, at bct snail cr umuligt ai holde Regning med hvormange Aland eller Koner Enhver har. — Ved 3bie Precinct Politistation har der rAaret] 1886 i alt hcnliddcl 757 arrefterebe Perloner, fordelte maancdL- vis tom følger: Januar 46, Feb ruar 36, Marts 38, April 24, Mai 60, juni Iu2, Juli 81, August 58, September 54, Oktober 64, November 87 og December 87. — Bed Industriskolen i No. 214 14de Ave. S. begynder Undervisnin gen for unge Mæud Thorsdag ben 6te bs. Kl. 7 Asien. Ved denne Stole tilbydes en Anledning for dem, som maatte have Interesse af at uddanne jig for en Stilling som Lærer ved „Ar beidsskoler for ©utter", til at faa et praftilf og mcihodilk Indblik i, hvor ledes eu iaadan Undervisning bør drives. '— -F prfSutter mellem 10 og 15 Aar fortjættcs Undervisningen hycr Onsdag og Lørdag Aften fra 7 t»l 9. Værk- tøi og Mateiiaie frit, der betales lun 6 Cents pr. Aften. Anmeldelser kan )fc hos Læreren Mr' L. Eriksou, som Ira sies enten ved Skolen i Undervisningstiden eller i No- 322 Nicollet Ave., Century Or gan Co., hvor Han er ansat fom Stem mer og Drgclreparator. — „Gambling i Hvede", — ben faalatbte HvedekommiSsumshondel, hor firdoblet sig taor. Godt Tegn! — Den gomle Misstonsfitke, EkogS- berghS Kirke, der for nogle Maancber siibeu blev solgt til de „Svenske Brø dre" liges nu ot være omdannet til — Saloon. — ©ydmlnneapolis’ Politistation er under Kaptein Ness' Kommando t yp perlig Stand, og Mayor Ames har ingen Skam af sine Embedsudnævnel ser i denne Del af Byen. — Fra Past. G. Oftedal er mod taget Efterretning at han trods det voldsomme Sygeanfald her i Minnea polis har varet istand at udføre alle stue Juleforretninger, tallet være Dr. Laws grundige Behandling. De gear nedad. Priseene for Bintertlæber cr nedsalte til det aller allerlavcste. Alle Skind frakker, Doerfratter, Huer etc. fælges til og under, hvad de laster os. Vi øjør hellere betle Tilbud end gjemme dem til en anden Sæson. John®. EJfftie, 112 Hermepin Ave. — Paa "Tania" Hall blev ogtaa holdt Bespisning for henimob 600 Børn. Det borttager ablkilligt af den lande kristelige Kjærlighets Væ sen, itaar Velgørenhed mod de Fattige benyttes, saaleveS fom i enkelte Til fælde — i ben religiøse ProselytiSmes Tjeneste. — Dannet Høflighed: To amen- kanske Sagførere, ikke uljenbte i ben politiske og dannede Verden, tø. L. Gordon og C. H . Benton, plaiberebe hver stn Side af en Sag og tillod sig i sin Veltalenheds Hede at titulere hinanden „Løgnhalse!" Publikum viblte ikke hvem de jfulbe tro af dem, mmPolitiet maatte hindre mer „haand. flribelige" Argumenter. — Diphterit og Skarlagensfeber har været mere end almindelig frem trædende dette Aar, for en Del bel af den ©rund, at Bylægen har givet Or der tit at falde alle Slags Halsonder Diphterit. Der har af denne bæ- ret 664 Tilfælde, af Skarlagensfe ber 338 Ialt har der i AaretS Løb indtruffet 1859 Nødsfald, af disse var 1229 ugifte, 372 gifte. — Kul- og ;93cbhaublere har faaet Ny for at behandle Maat og Lægt med en overmande løS Samvittighed. Board of Education tynes at have været et af Cfferne for faaban Løs agtighed og agter retsligt at forfølge en Kulhandler vjo Navn Norton, der efter de til Doiismer Lochren indleve rede Vidnesbyrd '{yue8 at have bereg net sig Betaling for_43 Tons Kul mer end han har leveret. x- — Dr. Aveling og Frue, den be- ljenbte Socialist og Anarchist, Dr. Marx's Datler. var fom belsendt for1 nogen Tid siden ogfaa her i Minnea polis og holdt Foredrag til Forivar for den socialistiske Anarchisme, som nu PowderlY faa kraftigt protesterer imod paa "Knights of Labors' Vegne. Det lækker nu ud, at betaf Tribune og en svensk Mand, Nyman- øyer, faa stærkt averterede Par, har talt Arbeidernes Sag — fom be paa stod — til en Pris af $1300 far 13 Uger, og desuden indsendt en Regning paa §500 for Cigarer, Blomster, Drikkeyarer etc. Komiteen negtedc at betale og Dokloren med Frue maatte lade sig noie med $100 for nævnte Udgifter. En Festmiddag. Hvis Min* neapolis er verdensberømt for sit Mel, faa burde Byen være ibetminblte lige fad yel tjendt for den Nundhaandelhed, hyormed den uddeler af stn Doetflod til de Trængende. Der er bistnof faa Byer, hvor den private Godgjerenhed øves i faa stor Udstrækning. 4de Juledag fætter ligesom Aars- franfen paa Velgørenheden. Da Hol- des Børnenes Julemaallid, fom Aar efter Aar er bleven endog en Slags Jnftituticn med George Brackett, den store Phjlantropist, som Præsident. fkaar maatte man Holde til i Casino, ben endte Sal, der var stor nok for de 1500 Børn, der bespistes. Dg bel var underligt at se de mange fine Damer, hvoraf Foreningen bestaar, gaa med rumme Hjerter og glade Smil rundt blandt disje mange og mange artede Børn og opvarte dem med en Tilfredshed og Lykke, som det kunde være deres egne. - Børnene, Gutter og Piger i alle Aldre, fra 1 Aar til 16, ulige hin anden i alle Maader undtagen i Man gel paa jotdiff Rigdom, blev trakterede med Kalkunsteg. stuede Poletes og Pie, alt det de vilde spise og en god vann Kop Kaffe. Og naar de alle havde spist, og fmilt, og spist igjen, og 500 Pund Candy og 8 Tønder Æbler var fordelt mellem dem, syntes der endnu at oære Doerflod- paa Bordene, og mange Børn gik bort baabe med Ma ver og Lommer fulde. Det faster Lys og Lykke tilbage over ben hele By, at fåbidt det staar t Menneskehænder, blir Julen gjort til en Glædesfest i alle Hjem, sea be Ri- gestes til de Fattigstes. ||— Gn Rørlægger. G. Haak. blev t forrige Uge .klemt of en Elevator og fik fil Hoved knust. Det stede i Kenyon- Vest Slatten. —- Mayor Ames lad fig svære ind som Guvernør i Minnesolo igoar For« middag af Pvlttidommer Carey i St. Paul. Sogen gi! for sig i ol Stilhed og det let ud som Doktoren vil berede stue Uvenner Overraskelser. Uagtet Nefultotet neppe kon blive forandret, faa er det hele dog ganske fjebeligt for — Somme Philosophers 2)nbltng8= theori "at 93etben uafbrudt forbedres" , synes at maatte lide en hoard Medfart, naar, foruden de stadige Skilsmisse sager og Processer mellem Forældre og Børn, en ung kraftig Mand begaar et ubetydeligt Tyveri for at faa frit Ophold i Distriktsfængslet. Det er imidlertid hvad derffeebe forrige Ons dag ; han lagde til, at han var lige glad om han "sendtes op" for 6 Sar — Den 15de Januar, Lørdag, yil Ynglingeformmgms Fest afholde« i Harmonio Hall til Indtægt for For eningen, der er i ♦ Gjæld, og trænger Midler til at holde sitt hyggelige og for Arbeidet soo vigtige Lokale paa Cedar Ave. Men foruden den gode Gjer ning, fom kan gjøres ved at goo bid, dit der ogfaa bydes en fjelden Under holdning. Der Vil blive Toler af Professor Northrop af Stotsuniverst- tetet og Professor Bocfman af North- field somt Must! af Byens bedste mu sikalske Kræfter. — Onsdag Aften den 29de Decbr, afholdt Ostsidens Søndagsskole stn Julefest i Kapellet paa Jefferson Str. under Ledelse af Skolens dygtige Su perintendent Mr. Peder.Nielsm. Stu dent E. Harbo talte for Børnene oø Prof. Blegen til Forsamlingen og i Særdeleshed til Forældrene. Flere Sange, ver blev sunget af nogle af de største Børn, under Ledelse af Miss Life Hanfon, blev udmærket vel ub> forte, ligesom tre Sange, der blev sungne af hele Skolen under Ledelse as Student Berg. Der blev uddelt 82 Bøger til en Værdi af $18 40, for uden æbler, Apelsitner og Nødder. Børnene erindrede ogfaa Missionen og de Bom, lom aldrig har hørt om det velsignede Jefubam, idet der i en Kol lekt for Missionen indkom $8,66. Massemode. Paa Tania Hall Tirsdag den Ilte Januar. Undertegnede skandinaviske Kvinder i Minneapolis, der er traabt sammen for at arbeide hen til Oprett telfen af et skandinavisk Hospital her i Byen, til hvilket der, baabe paa Grund af ben herværende skandinaviske Befolk nings Taltigheb og Manges store Ube- fjendtffab med Sproget og Forholdene, er en følelig Trang, — indbyde herved til et stort skandinav;!! Massemøde paa Tania Hall (Hj. af Cedar Ave. og 6ty Str. S.) den Ilte Januar 1887 Kl. 7£ Aften, for at overveie denne Sag og give den en faa alsidig Bedømmelse som mulig. Vi bør ikke længere blive ved uden videre at lade vore Syge bante paa vore amerikanske Medborge res Dor, men bør yde noget i Retning af Omsorg for bore Egne. Alle Skan dinaver, baabe, Mand og Kvinder, er venligst indbudne til dette Massemøde. Nationale eller religiøse Semmstuelfer Særinteresser bør ikke her have no gen Indflydelse, hvor det gjælber om kjærlige Hjerter og virksomme Hænder for lage Medmennesker, at de mørke og trange Sygdomstider bog i pogen Mon lunde glares lysere og lettere. De Herrer skandinaviske Læger er færligt indbudne. Præster ved alle be ffandinayiife Kirker her i Byen bedeg funbgjøre dette Møde for deres Menig heder. ldgangen er fri. Forskjellige Ta lere har lovet at frembære og belyse SpsrgSmaalet. Forovrigt yil Ordet blive givet frit ved Henvendelse til Mø dets Ordstyrer, som Mødet felo vælger. Mas. Ney. TemstedL 1. Str. S. MrS. Ney. A. Dan, 1816 15. Sive S. MrS. Ney. 0 . E. VangsneS, 1321 7tb Str. S. Mrs. Rey.E.Eistmsen, 1820 15 .AveS. Mrs. Ney. F . W. Erickson, 819 13. Avenue S. rS. Dr. L. F . Damm. 2400 Jack- son Str. N. E. Mrs. Dr. K. Sendele, 929 15.AveS. Dr. Henriette Broton, 514$ CedarAne. MrS. A. C . tøaugan, 2018 18. AveS. Mrs. H . Maetson, 1916 Vine Place MrS. 3 . 2tz. Blanchard, 916 Aye N. Mrs. T . Lund, 626 5. Str. S. Mrs. T. N. Hoirup, Hj. af Riverside og 22deAve. S. Mrs. 93 . Holm, 611 SBæfhj Ave S. MrS. H . I. Lamp, 1818 2J Str. S. Mr8. C . Neumann, 1806 Str. S. MrS. R . L . Berglund, 191917.Av.E. Mr$. Muus, 2036 6. Ett. S. — Me Apotekere siger, at of olie Batmtmebtdner er St. Jacobs Olie den, hvorpoa de har ben bedste »ffed iting. — Minneapolis og St. Paul giør Beregning paa at faa 2 Millioner Acres mere Opland at forsyve^med Fobriivorer, naar Red River Dalen Blir bræneret efter det nu * foreflaaebe System. — Dr. AmeS er gaaet til St. Poul for at fonteste Guvernørvolget. Demo fraterne i Almindelighed synes ttte al tage nogen Ror Interesse deri. Mm det kon komme at fao større Betydning for Partiet end forubfeet. — Nytårsdag aabnede det live Aar med 33 ©roder under Zero, eller omkring 29 ©robers Kulde, Reaumur. Mange ræsonnerer som faa, at stal yi sotst have Kulde, er det tigefaagobt at få det alt med een Gong. — Gol. Bill King Hor i det nye Aar faaet Cpgjør medMenage og mod toget 183 Lotter i Remington Pork, 150 Lotter i Calhoun Pork og Dele af Lotter 11 og 12, Bl. 23, Minneapo» US. det hele burderet til $175,000. Jfanbheb en smukNylaorSgove efter faa mange Aors ængstelig Proces. — Jonledning af den Mand, der blev kjørt ihjel paa Milrooufeebroen, tillægger Juryen i mild Fonn Jern banen nogen Skyld. De burde ikke reist fotbl uden faameget fom at stoppe eller fe sig tilbage, om de bobbe dræbt en Mand eller ilfe. Sæt, at en Mand i eu Buggy havde gjort det famme l — Mr. John H. Elliott, General- Sekretær i den amerikanske U. M . le. Forening Her i Byen, yil tale paa Holdsmødet paa Petersens Hall førstf. Søndag den 9de Januar Kl. 4 Ester- middog. Hans Themo er: „Vi bil bøste, hvad bi faar." — Tobagganaging, der her er kom met istedetfor den gammeldagfe Kjelle- aging, gaar nu for sig i stor Udstræk ning paa be dertil byggede Baner. Endog ældre og adstadige Fol? faster al Værdighed tilside for at faa et ret solid ©tylle Minnesolo Ozon tillivs i lortest mulige Tidsrum. Det skal være godt for gamle Ben, siges der. — „Knights of Labor" har i Mim neapoltø oporbeidet et betydeligt Med lemsskab og fammen med „Trone Unions" opnaaet en betydelig Indfly delse. Kan de bevares for indre Stri dlgheber vil de kønne udrette meget til at istandbnnge et ret og frugtbort ©jensiibighedéforholb mellem Arbeide og Kapital og faaledeS gjøre Social ister og Anarkister fuldkommen overfla- dige. — I Løbet af December Moaned siibstleben har der paa Cedar Ar litistation i alt hjnstbbet 87 Fonger. Deros vor 82 Mænd og 6 Kvinder. Forbrydelserne bar forskjelligartede, dog de fleste Drukkenskob og Gadeuorden. Blandt de grove Forbrydere bar Au gust Johnson (fuenff), arresteret for Doerfald paa speciel Politibetjent D!e Lubin ved det svenske Missionshus of vigte 5te September. Kniven, som Johnson stok lige i Ansigtet paa Lubin, bley somme Asten fundet af en Gut og fenere fremvist under Forhøret. For denne Forbrydelse bley Johnson dømt til 3 AorS ©trafarbeide paa Stillwater Sloveri. En af Politiets beijendte ©jæster, Torkel Rokkestol), skol efter Forlydende oære afgaaet yed Døden nylig før Jul paa „Poorsormen". — Friste Wg 22 6*8. pr. Dusin, Bedste Bordsmør 20 Gis. pr. Pund hos T. I. Anderson & Co., 265 Ce- bar Aoe. — Den norste Hjælpeforening i Minneapolis gav en særdeles vellykket Aftenunderholdning paa Danio Holl den 3bie Januar. Uagtet det behagelige Veir, oar dog Festen besøgt af 4 — 600 Personer. Pastor 2 ned og Professor Downey holdt hver tin interessant Tale; ben første talte paa norsk over "Gjæld" , den sidste paa engelsk over sham. Mrs. Bjerk nes deklamerede med Pathos et Stykke paa svensk. I. Walther Lamp spillede først paa Biolin, derefter udførte han paa et mustfolff Instrument bed Hjælp af to fmaa Hammere et Musiknummer laa udmærket, at han fremfoldteS igjen og spillede nu atter med Færdigbed paa fin Violin. St. Pauls Kirkes Ror sang flere velmdøvede Sange og Nic Brown gay tilbedste en Cormtjolo, der modtoges med Bifald. Forsam lingen gik btrpaa tilbords og nød cn godt tillavet og oelfmagende Supper. Flere af de Tilstedeværende udtalte sig varmt for Foreningen og hoobede, o ben nu midt under den folde Vinter maatte glæde mangen fattig Familie blandt vort Foll her i Byen. — Snigtyveriet gaar langt naar kn benytter Leiligbeben, metis Presten er paa Prælcstolen, til at gaa ind i So« WRtet og stjæle PrestenS Oversea!. Det vor imidlertid hvod der stede et Par Uger stben med Rev. Sample, og Søn- hags Aften med Past ©jeitlen. — De nye CountyembebSmænb har antaget følgende (Sletter og Deputies: Register of Deeds X F. Petersen Deputy: W A Plummer; Clerler: Joseph Ranch, R A Plummer, A P Eriksou (oen eneste Skandinav), Joe ElliS, MiSfeø Jamret M Mattice, Mamie, E Dibhj Josephine Mueller, Mell Owens, Lou M Spear, Hattie M Richards, Louisa Ranch, Ida M Lane, Hattie Finnegan, Minnie M Hart, Jessie A Bryant, Sophie Bau man, Mrs Mariette Spencer, MrS Sophia P Wilcox. Sheriff P P Swenfen: Depulics: I H Ege, Louis Shepley, Fritz Man rer, Wilkes McDermott, Joseph Nan- en; Arrestforoarere: Pat Callahan, Otto Johnson. JmneS Riley. Auditor L A Conbit: Deputy: Sam Goodnow; Bogholder *. (Smeft Oil man ; Clerk: C I Miner. Skiftedommer F bon Schlegel: Clerk: A M Scott; Deputy Clerk: Chas tz Gould. Treasurer W A James. Deputy: Geo C Stillman. — Det bedste ©oblfjøb i hele Bpm cr nu hos John E. Dfstie, 1.12 Hen: nepin Aoe. — Julen har som jæbyanligt bæret rig paa Bømefester i alle Kirker. Det er imidlertid opmuntrende at se, at laamange Børn dog besøger Søndags- fiolerne. I Sydminneapolis er en Søndags skole, der tæller henimob 100 Eleyer. og fom havde stn Juleseit med Tale af Prof. Soerdtup og Past. Rossimg. Den sidstnævnte var i stn Tid Super intendent for denne Skole og mange alvorsfuldt og gribende Ord fom i den Anledning fra hans Hjerte. De fandt en god Jordbund. O Nels, som iaar har forestaaet Arbeidet, har Grund at glæde sig ooer dets rafte Fremgang. I Østtninneapoli«, huor P Nilsen og I Hagen har ledet Søndagsslale- gjermngm, er der omkring 80 Celeber, som forrige Onsdag havde en hyggelig Julefest med Taler af Prof. Blcgm og Student Harboe. I ben gamle iCrefoIdighebs Menig hed, hvor Prof. Blegen dette Aar hjtr været Superintendent for Søndagssko, len, har denne gaaet jevnt fremad. Der var bed Julefesten over 200 Børn, der lagde for Dagen, at de havde havt dygtige Lærere og ypperlig Ledelse. Til flere Klasser uddeltes som Pre senter Landstads Salmebog. Alle fik temmeligt værdifulde Bøger lam Erin bring fra Skelen. I NotdminueapoliS har St. Olafs Menighed havt en kraftig Fremgang under Past. Nosstngs Betjening. Dg faa denne Menighed har Søndagsskole med opimob 100 Elever og holdt en ret hyggelig Julefest for de n. Den store Børssat i Slog cg Damp. Med al stn Rastløshed og „buSmess" har 3)anfeenaturen bog bevaret en be tydelig. næsten barnlig Friskhed og ipcnjliqheo, der ilfe mindst åbenbarer sig i en næsten uimodståelig Tildele lighed til en Gang imellem aldeles at overgive sig til Spas og Spektakler. Selv i KongreSlen gaar Naturen stund- om hver Optugtelsen eller Værdigheden. Statstegiétaturer affiuttes ilfe fjolr bent med et almindeligt Pandemonium, hvor Papirkugler og bastede Stole spiller en fremtrædende Nolle, hjer i Byen afflutter Børsen Aarct ned en lignende hulter til bultar Fi nale. Fredags Eftermiddag havde By ens adstadige Handelsstand sine ældste og mest luyflidte Klæder paa. Alle oar sam fædyanligt forsonede med jmaa ftompofer, men denne Gang ladede med Klid og Mel istedetfor Hvede. Paa et givet Tegn begynder Moroen og i et Nu var hele Børssalen i Røg og Damp. Posernes Indhold flai læt og ty!t gjennem Luften fom Melkugler oed et gammeldags italiensk Kamidal, og syntes ved nogen besynderlig Tll- trækningsfraft at havne rundt omkring Nogens Øren og derfra falde som en Melfky ooer hås Klæbet. Nogle op førte Nævefægininger efter de Regler, tom befulgtes i Toloaari alderen, ådre lom Lortng og Crosby heldt Kapløb efter de samme Regler oso. JmenS støt Klid og 'Mel ustanfeligt rundt og oilde aldeles have opfyldt Hujet om ille Latter og høtrøstet, grovkornetSpøg heybe fordret få stor Plads i de to Timer, Legen barede bed. SaalebeS endte det gamle Aar paa Børfen. Ja- nitoren hayde en Del at støbe op paa ©ulyet: men det meste bragte Byens Storhandlere med sig. De faa alle ud tom Møllergutter. BANK of MINNEAPOLIS. Cor. Wash. «8c Hennepin Aves. «nthøriseret Kopital . . . . . $500.000 Indbetalt og Overskud . . . . $140,000 Denne Bankør en af bc albfic i Byen, ben betaler 5 Procent Renter for Penge ink- fat e paa 0 Maantber og O Procent Renter for et flor. Penge fan ogfaa indfattet; paa tonere Tid og tyrke Renter. Penge kan sende« til Vanten med GirprefS, Btr.l eUer M°n y Order. / (5n fmegen Fordel ved at futte Penge ind i denne Bank et, at der bet» e« Renter fra ben T)ua. Pengene mb att 6, faoat be ei Itqqer i flere Måneder ,6e* Nente laalebcfl tom „tuiætdet er i de fleste Banker. Indskud mottaae« af enkelte B«. foner, yonetmnsk6inaub, Ranker og ode runger og er betalbare paa Forlangende. „ SBanfen lalgei D.impfkrbébiUetier med aUc 1ste iUnåfcS Linier til laveste Pner Cm , r- , , ; -------- .. . .--- .-- -- -- --- » ■‘••"V ' neil 111 Iltre Otltnct, |UU DB forefvorje hoå oå for man fiølser anbrlftebs; IrgelebeS fal-rtS Perler oaa be bebft« Banker i Norge, Evenge, Danmark og etnlanb. Peng jendeS hurtigt, jrffert oq billigt oq tt, be fub@atantt til de ftanbinooifte Lande. Det fkandrnavijte Sprog fkrives °g tale« , — Den Velvillie og Kjærlizhed, I hvormed Past. Lars Oftedals Vaisenhus^ i Stayanger, Norge, med be 130 for« ældreløfe, har bæret omfattet, isat c yet i Minneapolis og mange andre Steder her i Landet, giver Mob til ogfaa i Vinter, som de 2 foregaaende Vintre, at lade afholde en Fest til Indtægt for dette Vaisenhus. Denne Fest vil blive afholdt paa ©ama Hall den sitblic Lordag i Januar, hvilket man herved foreløbig tillader sig at henlede alle Bornevemters Opmærk somhed paa. Tickets lun 25 Cents. Program for Festen yil fenere blive bcljeubtfliort. — Foruden Snider og Gross fe vi ogfaa Merrill lommer til i Den van gaaenbe Balglontist. .Det synes som om Merrill har flere Stemmer end enhver af de to førstnævnte. Skandinaver i Minnesotas Legislature Senatorer. A. G. Anderfon, Senator for 32te Distrikt, er født i Sverige i 1840, men har boet i Minnesota i 31 Aar. Hau bor nu i Carver, hvor han driver Han delsforretning. Demokrat. A. K. FinsetY, Senator for 21de Distrikt, cr født i Hemsedal Norge i 1836, har boet omkring 30 Aar i Minnesota og er nu Farmer i Kenyon i Goodhue Co. Han har væ ret Medlem af Senatet fra 1875— 1878. Republikaner. M. Halvorsen soa Freeborn Co. er fedt i Norge i 1855, lom til Mmne- lo.o i 1863 cg nedsatte sig i 1875 i Albert Leo. Rep. Tasten Johnson, Houston Go., er . født i Norge, men har boet t Minne- sota sitben 18*52, og bar været Med lem af Legislalureme i 1869, 1871 og »1673. Rep. Marcus Johnson fra 13de Distrikt er født i Sverige oq har boet i Minne sota sitben 1857. Han er bosat i At water i Kandiyohi Co., hvor han dri ver Bankforretning; han her været Medlem af Legislature» i 1882, cr Nep. Ole 0. Lenbc fra Dellow Medicine Go. eriføbt i Norge i 1839, hat boet i Minnesot^ i 26 Aat ug er Farmer. Rep. Peter Nelson, Senator fra 22de Distrikt, er fodt i Sverige, fom i 1873 til St. Paul, bvtfta hau senere flyt- lede til Reb Wing. hvor hau bar£san= delsforretning. Han hae tidligere intet offentligt Embede indehavt. De: mofrat. Lar8 Swenson, Senator fra 12Ude Distnkl, er født i Hallingdal i Norge i 1842, fom til Minnesota for 25 Air silden. Han hat været County Cletk i Nicollet Co. i 4 Aat og er for Tiden Aldermand tot 6le Watd i Miimcapot lis. Nep. B. Sampson, Senator for Poll Co., er født i Norge og lom til Min- nefota i 1869 og nedsalte tig i Not- heden af (Sroolstoit; han vat Medlem af Legiølaturen i 1881. Dito Wallmark, ScnalotMile Di strikt, er født i Sverige, har boet i Minnesota silden 1856 og et for Tiden bofat i Chisago City. Han blev v«tgt til Auditor i Lhisa;» Co. i 1861 og indehavde delte Embede i 18 Aar, bar Deliget til den rep. National Konven tion i Philadelphia i 1872 og har indc= havt flere andre liltibsbverv. Nep. Neptæfen tanter. I. A . Anbetjon, Repræsentant for 22De Disttikl, et født i Sverige i 1842 og lom til Minnesota i 1856, han er Farmer oq bot i Da>a. Rep. 3. A. Amefon, Nepræfentait fro 39de Distrikt, er født i Norge. Han hat boet i Minnesota i længere Tid og har sit Hjem i Minneapolis, hvor hjm hat Blilmagerforretninq; hmtihat ifle før været i nogetflagø offentligt Em bede og et en af de yngste Medlemmer i Legislaturen. Rep. (?) HanS P. Bjerge fra Otter Tail Co et født i Norge i 1856 og tom til Minnesota i 1868. Han vat Med lem af forrige Legislatur. Rep. I. G. Elmqutst, Repræsentant fra 126de Distrikt, er født i Norge, har beet 17 Aar i Minnesota og cr nu bofat i St. Paul. Han har Utc før været i offentligt Embede. Rep. Sever Ellingjon cr Nepræfcnlant fra 29de Disttikt, sodt i Norge i 1839 og fettlet i Minnesota i 1863 Han et Formet og bosat i Bloominglo» Ferty. Rep. Even Evensen fra Mcefer Co. et født i Modum i Norge 1844, kom til .Minnesota 1857 og er bosat i Green- leaf. Han er Farmer cg hat i 8 Aar været County Kommissionær for Mee- ker Co. Rep. Die I. Halleslad fra Fillmore Co. et sodt i Norge 1837 og hat bætd Farmer i Minnesota sitben 1857 ; han hat indehavt forffjettige Toton- og Connly Embedet i Løbet at de sidste 20 Aat. Republikaner. I. Hanson fra Lincoln Co. er født i Norge i 1848, kom til Minnesota i 1866 og driver Farming. Rep. K. Hatvorson, Repræsentant fm 40de Disttikl, er fobi i Norge i 1846. Han hor boet i Minnesolo i 15 Slat og bor nu i North Foil. Stearns Go., hoot han er Fannet. Han hat inde« hayt fotfkjellige Totvncmbeber. Rep. 6 G. Jonstud cr født i Norge, men hat lettet 26 Aar i Minnesota; ban cr Fatinet og repræsenterer 4be Disttikt, Fteebom (So. Republikaner. O. O. Nord bold fra Goodhue 6c. er fro ©ubbroiibsbalcu i Norge, Hor oæret bosat i Minnesota sitben 1869. Republikaner. C. M. Reese cr sødt i Norge i 1851, men Hat boet 20 Aat i Minne sota, cr nu Farmer i Lake Andrew, Kandiyohi Co. Ncefc yar Medlem af Legislaturen i 1885. Rep. Erik Sevatson, Repræsentant sea 6te DistrM, cr fra Hallingdal l Norge. Han neb)ntte sig i Minnesota i 1868 og bor nu i Windom. Republikaner. Stuen Swenson fra Nicollet Co. er født i Norge, men cr cn gammel Mimtcfotaborgcr og Farmer. Nep. M. A . Wollan fra Pope Co. er født i Norge i 1844, har boet 24 Aar i Minnesota, cr Handelsmand og bosat i Gtenwood. W. har været "Register of deeds" i Pope Co. i flere Aar, Auettor i 6 Aar og Post mester i Glcnwood 4 Aar; han var ogfaa Medlem af Legislaturen i 1877. Republikaner. P. F . Wallstil'in, Repræsentant fro 47de Distrikt, er foot i Sverige; han bar boet i Minnesota 8 Aar og cr for Tiden Handelsmand i Sacred Lead. Republikaner. Die St. Nacfcth fra Goodhue Co. er født i Wisconsim af norske Forældre: han er Farmer og har boet l Minne* sola stben 1856. Mr. Nacselh vor ogfaa Medlem af forrige Legislatur. Republikaner. Edwin Mattton, Repræsentant fra 446c Dlstnlt, er af svensk Herkomst, født i Delaware (So., Pa. Han har opholdt sig i Minnesota sitben 1879 og bor i Brcdcnribgc. ^Republikaner. — For nogen Tid' siden var den falholjle Kittes Digni'arier samlet til Mode i Baltimore, og der blev ba for Bispedømmerne i Amerika ogjna vev-' taget nye Kirkeforordninger. En af disse var den, at Lylfefpit,; Dans og Salg af berusende Drille |fai være forbudt ved „Fatrs" og andre Uuder- hotbningcr, som afholdes under Presters Ledelse etter tneb deres Bamtytlc. En anden Forordning g,or det til Pligt for enhver Præst at modarbtide Salg af berusende Drikkc og fremfor alt af- holde ka holske dJtenighedølemmer sea at være Saloonholdere. Der blev end videre forordnet, at en MenighcdSskole llal oprettes ved hver Kirke, og strenge Regler vedtoges angaaende Forvalt- ningen af Kirleeicnbom. Alle tilstede værende ©rlebijlappec og Bislapper underskrev disje Forordninger med Løfte om al bringe dem til tie under* ordnede Præsters Kundskab, faafremt de blev^ifaldt og stadfæstet af Paven. For ille låge stben ilam de fra Rom med Sanktion fra Kirkens øverste Myn dighed. og hele den fatholfle Gejstlighed i Amenfa hat derfor fat stg i Bevæ gelse for at bringe Forordningerne til Udførelse. — 23 Socialister blev udvist af Frankfurt i de sidste Dage af forrige Sar. DEFECTIVE PAGE /•< ------ s—
Show less
Title
Folkebladet January 05, 1887, Page 06
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer OOLiKKBLADiffl' , Onndng S. Januar 1887. Markedet. -llrændchS. Januar Mbmeapoltø. ytuiH *o. i hoard............. °-76 "No. 1 northern.......... . 0.73 "No. 2 northern............... 0.71 "No. 1 hath pr- Mai.. 0 .82 mIe ... 0.40 .... 0.26 ........0.53 Mhlv ... 0.46 ... 0.84...
Show more
DjVu hidden text layer OOLiKKBLADiffl' , Onndng S. Januar 1887. Markedet. -llrændchS. Januar Mbmeapoltø. ytuiH *o. i hoard............. °-76 "No. 1 northern.......... . 0.73 "No. 2 northern............... 0.71 "No. 1 hath pr- Mai.. 0 .82 mIe ... 0.40 .... 0.26 ........0.53 Mhlv ... 0.46 ... 0.84 glvur, patents ... „ bakers.. . .. . .. Stnur, choice .... Smør godt........... Faorekjød ............. . 4.36® 4.36 . ,3 .4U@3.53 .. 0.22(2)0,20 . ,.0 .17@0.I8 @0.06 ....... 0.20 sSftpe 100 ft.......... 4.00@4.B0 &W.Wl..., ed.80@0.46 St. Paul* svede Seo. > hoard............. 0.76 " No. 1 northern............ 0.74 " No. 2 northern............ 0.72 ........... 0.26 ......... 0.47 ......... 0.47 gfaseji .......... ............ 0.06 EHieagr .......... 0.76 ....... 0.06 ........... 0.26 ......... 0.05 ..........0.93 Duluth. Hvede yco. i youto . " ' pr* " No. 1 northern " No. 2 northern. ............ 0.77 Mai ..0 .06 ............ 0.76 .......... 0.72 ©ubstjenester. Gudstjeneste ved Pastor M. Fa» Gjert- kon i jronferentfcnS Jtiike TegelmæSfigt Hver Sondag Formiddag og Hver Søndags og DHondagS Aften: Bopal: 84114de Ave. Syd. Kontortid fra Kl. 0-11 Form. i Prestens ■6rel> i Kirken. «udsljeneste ved Pastor C. O . Rofing i SonferbHhenS Kirke paa Hiømet af VlH Et. og 14 h Ave. North hver Spndaq Formiddag og hver Spndask og Thorsdags Aften. Bopcel: 1116 10IH Sir. North. GudStjenesie t Por Ftel|ct6Kirke, Hl- “f Tb« ytr. og 14be Ave. Syd ved Pastor O. BaangSuaS Sondag gotmibag og Aften, lamt hver ThorSdagS Aften. Bopol: 13217th totr. ©. SudStjeneste hver tetubag Kl. halv Elleve Form. og Klokken halv One Aften og ThorS- baa Jtloifll halv Otte Aften i HauMS Syno des Kirke paa 4de Street dg 16de Avenue Syd ved Rev. Eisteinson. Eondagbfkol; hver Sondag Kl. 8 Elterm. Bopål: 1820, 15de Avenue Syd. Kontor 816, 15be Avenue Syd. Zrons Menighed i Nord-MtnneapoliS har Gudstjeneste hver Sondag Aften JTIoffei. haln Otte i .Kirken utro Hjsntet af lBbe Ave. ogføit Street Nord. Gudstjeneste »aa $9(letben hver Sondag Eftermiddag Klokken 4 i tropenet paa 3etlerjon Si feenbagSffoIe sammesteds hver Spndag Eftermiodag Klokken 2>£. ven danfk-evangelisk-tuiherfke Menighed Sider Gudstjeneste hver Spndag Estetm. . halv To l ben engelske turherske Kirke paa 8de Ave. S. og i ftorjamlmgSlofalet, »1st, 24be Ave. Syd, hver Onsdag Aften Stokken halv Otte. Pastor Adam Dan, 1816, 15de Ave. S . 3 Trefoldigt) bS Menigheds Kirke i Si. Paul holdes GudStjenelte hver Sondr p Formiddag Kl halv E leve. og S»ndac.S »sten Jtl. 7:45 ved ©tub. theol. Harbo. Fondsfagen. (Georg Sverdrup) . Fra en hoiagtct Ven i Jowa har jeg modtaget ei Brcy om Fondsfagen, booraf jeg stal faa Lov til at anføre følgende: ------ "Deres Stykke om Fonds- sagen lunes jeg mcget godt om, und tagen Slutningen : "den eneste Ubbct yi øinet" , foirt fontommer mig at yeetc finittet af Vantro. Jeg oil derfor i hjertelig Oprigtighed bede Dem om, at De ille fremstiller Sagen, som om Fond er den eneste SJlaade, hvorvedISlolenS Brstaaen cr mulig; jeg tror det flader Sagen langt mere, end det gayucr den. Dette cr nu enfoldigt og ligefrem talt; men Gud bed, det er fleet i oprigtig Kjærlighed med Ønffe baadc om DcreS-vg Stolens sande Bel". Det cr tneb Taknettimelighed, jeg har læst disse Linier, forbi de vidner om leyende Kjecrlighed til Stolen og last Tro paa ©udø Belfjærmclfe oocr den. Dg jeg har tilladt mig at em føre bisse Ord, forbi jeg tror, at det lanlle cr flere af Skolens allerbedste Venner, som har lignende Tanker. Og jeg yilde gjetnc sige nogle Ord om denne ©lbe af Sagen. Er det virkelig faa, at Fond er "dm eneste Ubvei, vi piner" ? Og i faa Fald,er det. Vantroens Sprog? Det et ligesaa godt, at bi alle over veier dette Spprgttnaat nu strax. og fer os om efter de Ubyeie, som cr at opdage og prøver om muligt at stude Troens Vei. Thi den bør yi ubetin get vælge’ Ingen anden Vei et hyg for os. KjendSgjerningernesSprog er i denne Sag klart nol, faalangt det rotter. I 1877 havde vi en ©jeldsindfanv Ung hvorved vi Betalte Gjeld ester Byg' geeubcidet og ©ielb paa Professorløn. Der bar dengang saovibt ertndees no get over 16,000 Dollars Gjald. Dengang bar det ved Sjælp af aar« lige Bidrag Prosessorlsmnen Jog andee Udgifter tU Skelen betalte«. Samfundet fortsatte paa samme Maade og der stiftede« ny Gjeld. Da den første FondSindsamling affluttø des i 1882 betalte» en Gjæld af over 7,000 Dollars ud af de Penge, som indkom ved gondsindfamlinøen. I 1886 rapporterede atter Samson dets Kasserer en Gjeld af 7,400 Dol lars, som var stiflet bels ved Repara tioner paa Skolebygningen, bels ved stor Forsømmelighed med Indbetaling af aarltge Bidrag tU|Bro|essorløn sea en større Del af de Menigheder, som dengang troede, at aarlige Bibrag var bedre Maade at lamle PrsseSforløn paa end Fond. Heras fremgaar, at om der er andre og bedre Udveie til at holde Skolen oppe end Fond, faa’har vort Samfund hidtil itfe fundet dem. Er det nu Vantroens Tante og Sprog at sirge, at vor Stoleetrænger Fond, om ben ftal boldes oppe? Jeg fotstaar at nogen vil jvare, at Gud fait holde vor Skole oppe ved andre Midler end Fond, felv om vi ikke fer dem. Dersom dermed menes, at Gud fan bevæge Hjerterne i Menighederne faa, at de hvert Aar vil gjøre not og mere end nol for Skolen, faa cr det fandt rigtigt not, hvis dermed kun tænkes paa den Guddommelige Almagt. Erfaring viser kun, at indtil nu, har Hjerterne ikke været saaledes opladte. Eller dersom dermed menes, at om Koilferenttens Menigheder ilfe ophol der Skolen, faa kan Herren falde andre Ncdflaber, som vil Baabe oprette og opholde en Presteskole, faa er det og- saa fandt og rigtigt. Men dersom dermed menes, at vi fan stifte Gjeld, og Gud skal beigle ben, eller at vi fan anteette Lærere, og Gud stal lønne dem, faa er det hverken gudfrygtigt eller aigtigt^ Det er min Tro, og jeg veed, at vi er flere, som har den samme Tro, at Gud har givet vort Samfund det Kald at bygge denne Prestestole. Jeg tror fuldt og fast, at hvor megen Skrøbe lighed og Daarlighed og Vantro der bar blandet sig ind i alt vort Virke, faa er det i Herrens Tro og i Jesu Navn vort Samfund har hygget og opholdt Augsburg Seminarium. De mange smag Bidrag fra fattige Folk er bievne store nol til Gjerningens Frem me ved Guds Vellignelse. Men om Kaldet er fra Herren, og Gjerningen er bang, laa følger ilfe deraf, at vi kan undjlaa os for de Opofrelser, fom Kaldet kræver af os. Vi er faldet til at holde denne Preste skole, og Troen siger tydeligt: Lad 08 være Kaldet lydige og bringe Her ren det Osier, han vil bave. Han fem mgang jagde om Wslet: "Herren har det behov", han siger faa om bore fmaa Bidrag endnu; lad oS bringe det, fom han har behov. Altsaa cr det Troens Sprog: Lad os holde Skole, uden Fond eller med Fond, efter tom det kan gaa. Kan bel ikke gaa uden Fond, saa lab os lamle Fond; thi fieireu har bct behov. Kan det gaa uden Fond. nu vel, laa lab Fondet være. Men hidtil har det itke gaact, lem del fluide og burde. Herren har givet os Kolbet, og han har lagt Velsignelsen tit hvert svagt cg samlende Skridt, som har været taget i Lydighed derimod. Vi har teist tomme Huje for vor Stole i Tro til Herren. Han har fyldt dem for os fra Loft til Kjelder. Bi har bygget tomme Huse ifljch; 1 Herren har atier fyldt dem. I de Værelser, som vi har jlrabct vore Spareskillinger fammen forat faa byg get, der har allerede mere end en ung -Mand kjæmpet cn tung Kamp med Gud, og Aanden og Naabcti og Fre den har famlet sig ned i noget ungt Hjerte, og der er blctoet en Guds Vært derinde, , som stol bære Frugt i vort Folk til et evigt Liv. Vi har bedet Herren uddrive Ar beidere i fin Host, og bi er bierne rigelig bønhørte. Det er Herren, som har yelfignct ben ©inning, hvortil han felv har kaldet 08. Saa skrøbeligt end alt har været fra vor Side, og faa ofte vi med tunge Hjerter har Mattel spørge os telv: er vi et Samfund, fom Herren kan bruge i sin Tjeneste ? vi font dog betjenbe, at Herren har havt sirn Gjerning iblandt 08, hvor ilde det end saa ud med vor Troskab og vor Lydighed. Nu spørges det ikke i Vantroens Hovmod, men i Troens Ivmygbed Tør vi vove at gaa et Stridt til for vor ©toleB Bevarelse ? Tør vi laste vort Brød paa Vandet? Har vi faa= dan Tillid til Herrens Rala, at tør give Skolen tilstrækkeligt Fond og have ben frimodige forvisning, at Stark, men 130. Jeg tllstaar, at Herren vil lade oglaa dette nye Offer | dcrmeForøgelfe kun lidet forandrede min Mening om Manden. 3B, min stokker« Biedmmm, bu er ikte kommen meget lågete frem med dine 120 Mark om Aoret; thj leeg bel Støtte til, ot jeg viste lharn den Velvilje at antage, at man nævnte mig den aarlig Indtægt og ikke Kapitalen. Med 120 Mat! om Aoret reiser mm hbettet med Diligence eller Jernbane; mon gaar med støvede Skoøg m Frotte, fom Albuerne er nærved at gaa ud ifljcraiem. fen Anbefaling for en Mand med ille større Indtægt, angivet tyde lig, bvao mon stal gjøre for horn. Sogen kon vcete afgjort med 6—6 Dollars. k Men lab 08 jage bort en faa pinlig Tanke; jeg vil hoove, at Mandens Lob er mindre tung .. .Virkelig 120 Mart. Hvad fon en Mand med 120 Mark være? En Småhandler, som har opgiver Forretningen? En Kontorift? Net; en Seerer, nu hor jeg det. Mon stal at skaffe ham Elever og overhcenge Forældre. Men min kjeere Bicdmann, vi trænger hverken til din Undervis ning i Litcratur eller i Skjøn|frift; bi et rigelig forsynede, alle Undervisnings timer er ordnede for denne Sinter. Skulve jeg endnu forøge mine staklers BørnS Timeseddel og forkorte deres Fritid? Kan fte denne Barer ovenikjø- bet et Socialist. Er man Socialist eller ikke tneb 100 Mail? Jeg ved det ikke. Socialist? Nei. Sproglærer? Nei, ingen af Delene.... 12000 Mark! Aa, det er en valker Mand. Ved De vel, Hr. Bicdmann, at med alle Deres Nuller voxer De i den offentlige Me ning foovelfom i min. Det er tun att for fandt, at man ofte tåler sig noget simpelt med en meget liden Formue Det et eu of Samfundets Vildfarelser. Jeg er visselig langt fra at paastaa, at der ilfe gives talrige Undtagelser, og at der gives meget fortræffelige Menne- fter med 1200, 800, ja felv med 400 Marks Indtægt. Men jeg er dog glad over, at min Sene er udenfor disse lidt tvetydige Klasser! det beroliget mig. Med den Formue, han tnaa eie, fan han meget godt tilbringe Vin teren i Schweilz eller Italien. Jeg vil indbyde ham til vor første Familiemib- Blive til Velsignelse for 08 og bore Bom? Ner cr nogle, som fattes berme Tillid til Herren. Te lige, ol bed ilte, hvordan Skolen bliver, bl beeb ille hvordan det yll gaa. Der rækker ikke Troen til. Mm dersom nogen vover at tro paa Herren i denne Sag, honS Gave til Skolens Ophob belfe flat visselig blive velsignet af Herren, og Herrens Velsignelse stal syærme ©folen fao, ot den stol blive til Govn for Guds Menighed. Derfor tror jeg, at Fond fan samles i Tro. Jo jeg tror, ot der stal Tro til forat famle Fond. Kan nogen fe nogen bedre Vei at holde Skolen oppe, fao et vi vist alle globe ved at få høre, hvorledes det er bedst. Men loolænge vi itte fer nogen bedre Set til ot følge Her rens Kold, få foot vi opmuntre og pootninde hinanden paa det venligste til at fejøre, hvad gjøres Ion. 6vod vil nu Menighederne fvare? SpørgSmoolet vil Blive dem forelagt i disse Doge, om de vil være med at famle Fond, om muligt allesommen. de sige: Skolen ct for stor, øjer ben mindre, soo kon vi nøie 08 med det Fond, bi hor? Bel bor en Ubvei. Men er det ogsoo en Troens Ud vej? Det ser ikke ud til, at Skolen et for stor. Hverken kommet der for mange Prester ud, heller ilfe har bi Rum for alle, som vil tud paa Skim. Skolen er ilfe større end den træn ges. Vi maa nu hver Dag stge til nogen, fom vil ind: Her er ikke Rum. Der gik ud 12 Prester fra Skolen ifomtiter; ber var Rum for alle dem. Hvorledes Isolde da Skolett vare for stor? Nei,. vi faar prøve at holde ud* i det dyrebare Arbeide, Herren har be troet 08, og fan vi ilte gjøre det paa anden Maade, faa lab 08 prøve at famle Fond, men famle bel med Bøn og tro, at det er Herrens Gjerning og ikke vor, og ber i tal følge Velsig nelse med for Guds Menighed. Nullernes Betydning. Ved Middagstid da Kontoristerne havde afbrudt fit Arbeide, befandt jeg mig alene i mit Kontor ved en Pult, fom var bedæltet med Papirer, blandt hvilke der fandtes et Brev. som var blevet bragt samme Morgen, tilligemed et Visitkort paa hvilket der stod „A . Biebmann fra Hamburg", neg havde aabnet Brevet med Dovedet fuldt af andre Tanter, og da jeg faa, at det bar et Anbefalingsbrev, som jeg faar faa mange asi havde jeg tastet det paa Bor det. hvor det laa mellem andre Papirer og ventede paa, at jeg skulde værdige at betragte det nærmere, ©tuttet ind mellem disse Papirer, kunde man læfe de tre første Linier, som lad saaledes: „Min Herre! Jeg har den ACre paa det mest indtrængende at anbefale vor agtede og hæderlige Ven Hr. Bicdmann fra Hamburg, fom er i ^Besiddelse af en Formue af 12" . Her laa et Papir over det følgende Tal, fom lod mig i fuldkommen Uvis hed om Hr. BiedmanuS Formuesom- stæi.digheder; man kunde tænke sig, at denne stalkers Mand ikke ciedcde mere end 12 Mark (1 tysk Mark omtr. 25 Cents). Jeg lo ved at tante mig denne Mulighed. Det %ar vistnok en let ©ug for mig at lomme paa det rene med denne Mands Formue, men jeg foretrak lidt efter lidt at ffeste mig at vide, hvilken Plads han indtog i Ver- Ak, tænkte jeg i øiebliflets Stem ning, man ‘agter kun en Mand, efter hvad han eier. Er han, fom er ble- ven anbefalet til mig, elskværdig, in teressant, udmærket i en eller anden Retning? Det er overflødigt at tale derom; bare man siger, hvad hsan eier, er det nok; det er at angive hans Værd famtMaaden, man ftal modtage ham paa. Og er jeg felv ganske upaavirket af denne Indflydelse? Jeg vil sætte mig selv paa Prøve. Den Tanke, at man af Størrelsen af cn MandS Forme kon gjætte sig tti, hvordan han er, dm er virkelig ille be- tvnderligere end den Tro, nogle hor, at man lan stutte sig til et Menneskes Karafler ved at^belragte hanS Hamid- flrft. Man hat jo hørt Folk, fom har lagt sig efter denne Kunst, stge ganfle alvorligt; fier et en I. fom tyder paa ©jeléstorhed; dette Bladetegn røbet Letsind ; Spibfen af denne p giver For modning om lidt ©jerriflhed- Nu stjøb jeg Papiret, font 0cellede Anbefalingsbrevet, forsigtigt lidt til stbc, faa jeg lunde fe det Tal, fom fulgte ester. Det vor Ae længere 12 Men hvad fan ban bære med fine 12000 Mark? EnlFilantrop.l vil jeg vædde. Ja, det er netop en passende Formue for Folk, fom beskjeftiger sitø med at forbedre Samfundsforholdene. El Tal mindre, faa er der ille nok; et Tal mere, faa der. man for meget til at arbeide for Samlandets Omdan nelse. Hr. Bicdmann er vist netop af denflagS, som striven om de forjljellige Fængselssystemer, og han vil her itte favne Foll. som vil diskutere Sagen med ham. Skjønne Kald, naar man har det nødvendige, at lunne reise og arbeide for Menneskehedens Vel! Nei visselig, det er ingen Filantrop. Hvilken taabelig Tanke... .120000 Mark; det et noget stort! Chef for et Handelshus med europæiflKredit, Kun stneres Beltytter, de Fattiges Velgjører, Ridder af flere Ordener, elsket af alle dem, fom... .og med alt det kanske en Smule blaseret, vel kjenbt med Kjedt fombed. Si alters Aland, det er ingen Sjelbenhed. Han soger Adspredelse, Bevægelse; man maa beklage ham, og jeg vil glare alt, hvad der staar i min Magt for at afhjilpe denne ubehage lige Tilstand. Hvad! Slulde det være mere end= ? Umuligt. Jsg fer vist dobbelt. Nei, thi min Korrespondent gjentager med Bogstaver og understreger: „Jeg støer cn Million, to hundre lusen Mark Rente! Hvillen Mand! Hvilken overvældende Formue! Fantasten kon neppe følge med. En Million og to hundre lusen Mart i Rente forudsætter jo en Kapital af over tyve Millioner.. „Johan", råbte jeg. Min Tjener kom. „På Bvab Tid var ben Herre her, fom leverede dette Brev og dette Kort V „Klatten ti. " „Er han gammel eller ung?" „Hverken gammel eller ung." „Var der noget, fom udmærkede ham, noget seerligt?" . Jeg lan jnst ille stge. at han saa videre godt ud. „Og dog....desuden hvad gjør det til Sagen. Hvad sagde han?" „Han sagde bare, at det gjorde bam ondt, at Herren ille vat hjemme, og at han vilde tomme komme igjen om et Por Timer. " „Du skulde have sagt, ot jeg lom hjem tirax; bu ffulde hentet cn Stol til ham og bedet ham tage Plads. „Jeg vidste ikke, at jeg ffulde be handle bam anderledes end andre.' "Det er virkelig ubehageligt £an sagde om et $ar Timer....Det er tidsnok endnu; jo, jeg vi! some hæm Uleiltgbeden at goo to Gonge. Hur tig, min Hat. Hør Johan, du maa gaa Uge hjem og stge til Fruen.... Tll Middag, nei, det er ille muligt Du maa sige til Frum, ol tasten vU jeg bange en interessant- og meget rig Mand biem med mig; bed hende gjøte Forberedelser. Hun bil gjøre vel i at indbyde et lidet udlagt Silflab; jeg vil ogsoo indbyde nogle. Hr. Bied- mann fra Hamburg, huft godt paa Navnet: Bicdmann; det er et Navn, fom er fjenbt hele Jorden over. Nei, du kon ftge Boron Bicdmann, soo for- staar hun mig bedre." JsraelsmiSfionsmSde. Poo Indbydelse af Jødemissions« foreningen i Lo Crosse, Wis., afhol des JsroelSmiSsionSmøde i St. Pauli Menigheds Kirke (Pastor P. Nistens) sommesteds fra Tirsdag Aften ben 8de Torsdag Aften ben 10de Februar førstkommende. Mødet begynder nævn te Tirsdag Aften med høitibelig Guds tjeneste. Som Samtaleemne foreflaaefi: 1) Er JSroelSmiSstonen en Kristen« pligt? 2) Hvis saa, paa hvilken Maade fan en Kristen bedst opfylde denne Pligt? 3) Fortjener Zionsformingm for Is rael almindelig Tilslutning og Understøttelse ? Desuden blir der Anledning til at tage flere praktiske Sager vedrørende JSraelsmiSstonen under Behandling. Sentralkomiteen for Israel sammen« kaldes til Mode sammesteds Onsdag Aften den 9de s. M. Alle JSraelsmiSsionsvrnner indby des paa del hjerteligste. li haabe, at Lokalforeningerne for Israel laber sitg rigelig repræsentere ved Modet. Gud velsigne denne Sammenkomst Jesu Navn! Stoughjon, WiS. , 14 Decbr. '6 6 T. H. Dahj, Formand i Centralkomiteen kmc SW af bøn iwManhRe ungdom« Dsomoelle endnu bcftaar — naar ben Tid var lommen, komme slæbende med bele Kvarteler tneb Fisk, ©ører af tør 6ti. Sække med Poteter og Stindt fæller og Hødyner opover tU Pteste- øaarben. Maden fik /be siden regel mæssig fornyet hver ) 14de Tag eller deromkring, naar nogin af deres For- ældre eller Slægtninge W ued Kitlen. Naar de faa havde faaet alt sit Pikpak vp paa ©aarden, indrettede man ester Leilfflheden. Hvor der lun uar eet Rum, blev f. Ex. "Ungdomsstilen' delt i 2 Halvparter, et Dagens og et Nattens Kabinet kunde vi falde det, still ved ti større Seil, fam man hængte vp i Midten. I Nattene Kabinet havde man nu sine Rister, Kogekar og øvrige Neivistter stående og her sov man; i Tagens, der hvad Urenlighed og lmudstgt Stel forresten angaar ofte ikke gav Natten stort efter — dreves Undervisningen. Her fad nu hele Flakken paa Bænke eller sitne egne Kister eller Daller, som de havde truffet seem fra Natkabinettet. Jstebetfor en faaban "Ungdoms- stue" har man ogsaa havt Exemplcr paa, at Presten har maaltet hjælpe sitg med sitn Baatstue 3: Tjenerstue eller endog en gammel Velade. Vi var felv i det Tilfælde — i vore Dage — at vi regelmæssig maa'.te lade Konfir manterne indtogere i bor Holade, hvor de da blev fordelte i 2 Grupper, Gut: terne paa ben ene Side og Pigerne paa ben anden, og faa lob vi cn gammel Lærer, som paa ben Tid op holdt sig paa Prestegaardcn, lægge sig midt imellem for at haandhæve et Slags Instils. (Forts.) Skoleliv i Nordland. Af en Fremstilling af ©foleforholde i Nordland af Pattor Olaf Holm er følgende et Uddrag: I Nordland og Finmarken var dec endnu i Begyndelsen af Aarhunbredet Almindelighed ingen eller omtrent ingen Skole. Den eneste Mand, som havde nogen Sons for Udbredelse af Oplysning, var Presten. og det eneste, må lærte, vor en Smule Religion, saa meget, at man flap seem til Kom firmation. Al sitn boglige Opdragelse sttAlmuenvedde6 a6UgersOp hold paa Prestegaardeir. hvor tforbe rebelfen til Konfirmation foregik. No gen anden Uddannelse var der i Rege len ille Tale om, og nogen mere menneskelig Frigørelse ljendle man ilfe. Man fan ilte lægge nogen tii Last. Tiden var ilte anderledes, oL hverken Præst eller Landsalmue havde Trang til stort mere end en Smule religiøs Viden. Forholdene i Nord land var dog t faa Maade vistnok neppe synderlig forskjellige fra det eb rige Lands, undtagen forfaavibt som det i disse fjerne Egne var endnu van stiligere end ellers for Styrelsen ai passe de paa Papiret bestaaenfce Loves Efterlevelse.' I Almuens Øine var her som hjst i Regelen alle Fordringer til en høine Livsdannelse tilfredsstil lede, naar Gulten eller Pigen lunde drive det tilSat lære Boka siv Der tfistetede den Gang ingen Skole stuer eller Skolehuse, som vi nu fjender dem — vi taler her nærmest om Tiden indtil Slutten af forrige Sarhundrebe — der gaves Prestegjeld, hvor der neppe i hele Bygden — Handelsstederne undtagne — fandtes saapas Værelse, at en om end nok saa tarvelig Stole lunde holdes. Må horer enkeltvis tale om nogle "omgående Skolelæ rere", vistnok af en tarvelig Art; den offentlige Undervisning, der havde no gen Betydning, bar Inyttet tU Preste gården. Det er sea den Tid, ben saolaldle "Ungdomsstue" eller Konstr- mantstue, fom findes paa de fleste nordlandile Brestegaaibe, skriver jig, og som for ille måge Sar tilbage var at betragte som Bygdens eneste Skole lokale. Her fom Ungdommen fammen i Almindelighed omkring Paaske, strax efter Almuens Tilbagekomst sea Lofo ten, medhavende alt muligt, fom var fornødent for de fornævnte 5 Ugers Ophold. De havde Ved med sitg paa Banden, Øj og Tollekniv, tBcngttæber, Klæber til at fliste, og en hel Mængde Kister og "Daller", hvori de havde sin Mod og sine givifomø- denheber. Mm kunde fe dan — hvod mon Ion endnu ben Dog idag, da Missionsmode. Dm Gud vil agtes afholdt et Mis sionsmøde i Valley City ffanbinavifle Stilfe. Mødet begynder Lørdag d. 15 Jonuar 1887 Kl. 10 Form. mev Præ diken, hvorefter der vil blive bisfutterct om den bedste Maade til at faa istand cn Miésitonévirkfomheb for Nordre Do- fota. Mødet fortsættes Søndag med Prædiken. Vore ptæbifenbe Brødre bedes venliglt om at besøge os. Alle, som vil høre Herrens Ord, er vel komne. Poo Vennernes Vegne: 3.Anbctfon, Aug.Olsson. Box 423, Bue, Nelson Co. FameStoton, D. T. D. T. Missionsmode. Dm Gud vil, afholder Eau Claire MigstonSkedS stt aarlige Missionsmøde i Big EU Greek Menighed fra Thors- dog den 6te til Søndag ben 9de Jo- nuar førstkommende. Mødet begynder med Gudstjeneste Kl. 10J Thoredag. Samtaleemne! bliver Nom. 10, 13 -15 . ©jæster, som ankommer vestenfra med Dmahobanen, tunne gaa af i Elt Mount. De, som lommer norden-, østen- og fønbenfrdf lommer gjemiem lpetoa Falls, hvorfio Train afgaar T’yorédag Morgwt Kl. 8 til GU Greet. I Tharoldsen. Formand. Cards. Alle Prester og Delegoter, fom teb sidste Aorsmode maalte have feet og læst mit Circulære om Subskriptions „Cards" for Presteson og om Søn dagsskole „Carb8", bedes om ret mart at glare simeBeflilliitfler af bié)e„Carb$' for det lammende Aar. Kartene er praktiske og vil betydelig lette Arbeidet med disse Ting. ASrbobiflst Rev. P. B. Norman, Box 55, Manistee Mich. — Glem ikke at opgive tydelig Post adresse, naar de fender Penge til Fol- Babet. Eggan et nu hjemkommen ester 2 Aars Op hold i Catlifornien og Nevada og bar indljøbt Borrp & Larsens Fotografi Atelier, No. 251 C-.bar Ave. Mine gamle Venner og Enhver, tom onsler Imult udførte Fotografier, ind bydes til at besoge mig. Det er altid mit Onske at kumte til fredsstille mine Kunder. Mætl! Artisten N Larsen traff fom sædvanlig! sammesteds, No. 251 Cedar Ave.. Minneapolis Mimr. Det virksomme dry goods FIRMA. Syndicate Block. MINNEAPOLIS. Speeiet Notits. Jløtge indst ændig Anmodning fra vore Bnlilbeljenle om al crbolbe tortere SUbeiMtib bat vi beflutlti at lulle vor Bur t hver Da« i Ilgen, ogfaa lioedoa, præcis SI. n riflen, ml hnrt'e al liuMilum vil unbcrfielle belle. Barnes, Seng.. Dale & (fe. Stor Prisnedsættelse! Stor Prisnedsættelse! Wraps, Newmarkets. Saques fælges nu til betydeligt nedsatte Priser aa Gaund as vor Forretnings ftn- dige Beret nodes vi til at gjøte nog", Forandringer i 1ste eg 2den Elage fore forbedre Bekvemmelighederne. Sne' kerne cr nu i Arbeide dermed, de ftetv Rum til at gjøre AtbeibeT, og vi maa Derfor fælge vore WrapM, TV ewinarketM — ofl— SAQUES til saa latterlig lave Priser, at Da merne i Staten og Byen vil have ten bedste Anledning, de nogemlnde har havt, til at ijøbe stue BinicttUæber til lllegel lttbc Priser. For Gremycl: Boucle Wraps, vard §15, fan nu kjobcs sar SU. Astrcchan Wraps, pyntet med Skind, ber under hele Sæsonen cr jolgt for $22, lan nu kjobcs for $18. Pluib' , Ailrcdpn og Frise Wraps, mcb fmut Skindpynt, hvoraf vi bar solgt cn Mængde til $30, sælges nu for kun 825. Elegante Much Wrap», pyntet med Skind, tor salgt for $40, $45, $6u, §75 og $85, er nu nedsat til $30, $3o, 845,$59og$t)7. Ta vikun tar faa igjen af dtssc meget fine tiaabcr, anmoder vi vore Venner og Kunder om at gjøre fit Valg nrar. _ ;sj Astrcchan Saequcs. fom aldrig før har været solgt under $20, vil nu gives bort for -$16,70. Aftrcehau Saequcs til $30, gaar nu for $25. Nctoninrfets ncbfattc til $1,75 . $6' $8, $10, $li, $15 og 820. Briten oar forfra 3 til 10 Dollars helere. Aorsmode — fot-j Folkebladet Publish. Co. afholdes paa Bladels Kontor Onsdag dm 12te Januar 1887. Sttieeieme anmodes indstændig om at fremmøde, da Sager af Vigtighed vil blive be- .a ndlede. ’ C. HWftcd, President Folkebladet PabL Co. i- Forsom itte ot benytte denne Anledning til at faa gode og billige Kaaber! —hos— Barnes, gengerer, Dale & Co.
Show less
Title
Folkebladet January 05, 1887, Page 04
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer 4 X (>■/*& r 1 ,v.fh * . -V. f{s r- r FOLKll HT. A T>Bf±' Onædaæ 8. Januar 1887. UollteblnLet. Minneapolis, 6. Januar 1887. Handles bet ret ligeoversor bet Isjende Publikum. "Budstikken" underrettede nyligt Publikum om, at Bladet havde ude staaende $23.000, som det nu strax...
Show more
DjVu hidden text layer 4 X (>■/*& r 1 ,v.fh * . -V. f{s r- r FOLKll HT. A T>Bf±' Onædaæ 8. Januar 1887. UollteblnLet. Minneapolis, 6. Januar 1887. Handles bet ret ligeoversor bet Isjende Publikum. "Budstikken" underrettede nyligt Publikum om, at Bladet havde ude staaende $23.000, som det nu strax mootte faa ind, om det fluide gaa Det var vist for mange en overtalende Oplysning og dog visselig bogstavelig sand. Det store Under er Ilte hvot ledes Bladet fremdeles stal gaa, men hvotlcdeS det i det hele hat lunnet gaa tU denne Tid med laa stote udestå ende Fordringer. Cm de andre Blade lige faa aabent vilde blotte sitne Regnskabet fluide man vistno! høre om underlige Ting; sot manges, — og maafle de fleste« Scdlammende — bilde Sagerne neppe stille sixg bedte end for Budstikken Urimeligt store udestående Fordringer, i mange Tilfælde, ligesom her, maafle repræsenterende en hel Formue. Og ille bestominbre goat de, og for enkeltes Vedkommende stgeS de endog at tjene store Penge, — hvad vi dog med den delating, det ligget bag oS, tilladet e4 høiligen at betvivle. Det et lom jagt alleteve et Under, at de i det hele Ion gaa og betale sine Udgifter. Naat en Handelsmand Aat efter Slat kan lade halvparten ellet om det tun vat Trcdieparten af sine Salg blive udestående uben synderlig Ud sigt nogensinde at lunne indkræve dem, faa maa enten Manden verre bundløs tig fpr, ellet fnatt gaa fallit, eller og— thj het giveS et treble----------------- ------ ladedemdet Ijober ogbetaler, betale baabc for sig telv og de så kaldte „deabbeatø" Med andre Ord, man maa betegne sig urimeligt hole Procenter af de rebe " lige Fol! fom belalet fontant. Ter er ingen, fom vil falde dette et sundtFot- rctningsprincip; Nødvendigycbett kan undjfyloe, men ncppc tctfærdiggjøte cn faaban FrcmqangSmaade. Det et imidlertid den ForrelningS- mcthode de fleste Blade hat været noble at btfølgc, og „Budstiltcn" hat talte fald for lit Vedkommende mcd Tal godtgjort Sagen. Den Hat $23.000 ubestaaenbe. Dcn har desuagtet tlidt sig tgjennem disse 11 Aat. Et af to: Enten bat Pladet sea ført! af taget sot stote Procenter og tilsigtet at blive rigt i en Fart, — eller Hat det tænkt at lade de redelige Abonnenter betale baabe for stg fely og for "deadheads." I Virkeligheden et det ilte et „en ten — ellet", men et „baabe — og." Begge Dcle følges ad. Thj det at lade Folk beholde Avisen, fom ikke betaler fot den, nødvendiggjør en hoi, unødigt Hoi PtiS til dem, der betale. „DeadhcadL" har blandt Skandina verne ialtfalb været Avisernes „Torn i Kjødet." Paa mange Maabet bar de prøvet at fri stg for denne lumpne Landeplage. De Isat prøvet at gjøte Overenskomst mcd Hinanden om at stryge EnHvet, hvis Abonnementstid var udløben. Men lun for ligcjaa fnatt at btybe Overenskomsterne. De Hat forsagt ved fcjælp af alflag« — tildels værdiløse og imaginete Præ- mift — at lokke og narre Folk til at være tedelige og betale i Forstad. De Hat derved allerede erfjendt, at Bladets Abonnementspris et for Hoi, silden de kan give „saameget" paa Kjøbet. Men felv denne Lokkemad Hat ikke lange tjent til sin Hensigt. Man bat maattel gaa lit skarpere Slimulantfcr. Saalcdcs har Bladene efterbaandcn gaact ind i den tene Lottciibussuiciv, saalcdcs fom ifjor, spillet bort alftaaé I meet felige ©jenstanbe fra Bylotter tk| ©ulbubr og (Salicopalfct. Jaat hat det været Agcntforretningen man Hat kastet 6ljt paa og budt frem alslagS Vater fra Sv- og Hak emafkinet til Saxer og Kniver for en urimeligt billig (?) Pris, bate man vil tage Bla det for den forlayflte Pris — $2.00 — og betale det i Forskud. Det hat alt lun været cn ©algen fri|t. I Længden fan det ilte jfjule dct egentlige dybe Misforhold i hele denne Blabforrctning, nemlig, at Bla dene cr dvrere end dc efter sunde For- retningsprinciper og en gavnlig Kon- intense behøvet at være, og at de te- dclige Abonnenter maa betale for de utedelige. „ Folkebladet" hat detfor emfeet det baade fom Ret og Pligt at bryde overtvetø med dette usande og usunde Forretningsprincip og sætte Blodets Pels for dct før)te foa lavt fom mu ligt — $1.00 om Hard, for det ondet lige for alle fom betaler i Fotstud — nemlig $1.00 Aatgangen. I andre Forholde er det faalebes, at de sendrægtige og uetterrettelige Be talere maa soruben Rn Gjeld betale Renter og Omkostninger i Tillæg. Kontante Betalere derimod faa gjemt en Rabat. J 8labforretningen har det været tao, at de redelige og kontante Abon nenter, Forstudsbetalere, har maattet betale baade Malt og Humlen, Hun: brede Procent mere end Bladet var væd), bare sar at kunne noere og oppe- holde „deadbeats." Dette siige vi er ille Ret ligcover- for det ledende Publikum. . Folkebladet" agter netop at lade sitne Fotstudsbetnlere, der i Alminde lighed ogsaa er Bladets bedste Ven ner, have hele Fordelen af lontani Forretning og faa Bladet for halv Prt8. Efternølerne faar betale fuldt. Men Enhver vil dg. ogsaa forstå, baade hvorfor og hvorledes „Folke- bladet" har gjort dette betydningsfulde Stridt i Blabforretningen, og hvor nødvendigt — og derfor ufornænne< ligt — det blir, at „Folkebladet uvægerligt maa stoppes i det høieste en Manned efter at Kbonnementstibcn er udløben og behørig Notice derom meddelt. Bi har naturligvis intet imod, at vore Kolegaer i Bladverdenen fortsæt ter efter sitne tidligere Prineiper og ved alslagS Præmie, Lotteri, Agentsalg og deslige vedbliver at laste Publikum Blaar i $5incite; men det stal ogsaa uforbeholdent siges, at alle de store Zobollatblabe er taltfald fra 60 Cents til en Dollar for dyre. Dersom nogle af disse Blade, "Skandinaven", "Nordvesten" o.s .v . er dobbelt faa gode Nyhedsblade fom "Folkebladet", faa er det ret og billigt at betale dobbelt Pris for dem. Men bvis itte, hvorfor sælges "Folkebladet for Halv Pris — $1.00? Det avislæfcnbe Publikum bedes beivare dette SpørgSmaal eftersom deres Pengepung tilsiger. Knute Nelson og Senatorvalget. LegiSlaturm Har nu valgt Speaker, Banløreu Mcrriam fra <5t. Pauli De nødvendige Sekretærer og Hjæl pere er ogsaa valgte. Trods Dr. Ames Kontest vil den knapt valqte GuvemørMcGill. aflevere siuiJnaugu- rationStalc og stt Budstab. æ Prestben- terne for Senatet og H4»V.vU have be fccdbåligt Komiteer Askttte; alle, fom har faaet Gmbebåpostet, vil være mer eller mindre tilfredse; Netten vil tvivle om Verden bil have en na turlig Notation de næste 60 Dage; og saaledeS bil det betydningsfulde Lov maskineri være i Arbeib&stanb. DercS første Pligt bil være at vælge en For. Staters Senator for 6 Aar, hvad der blev lagt Vægt nol paa, da Valgkampen endnu stod paa. Til denne vigtige Post har været mange Kandidater. Sangbon fra Min neapolis og Ex-Guvernør Davis fra St. Paul har været blandt dc frem meste og virlsamste. Den sorites, som det nu synes, ufortjente Nederlag for Statssenatet, har næsten ganske berøvet ham alle Chancer. C . K. Tavis cr i samme Forhold rykket frem, og nu, et Par Uger før Valget fan foregaa, cr del almindelige Skrig: Davis! Tavi8! i Aviser og Lobbyer lyder Skriget faa overdøvende, at der knapt biir Rum for noget andet; og dct|om ikke En vil stemme for Tavis, faa et han for det før ste uden al Forstand, dcmcst uden al politisk Fremtid, endelig en Forræder og Bagstræver og Verdensforstyrrer; tort, der bruges faameqen Pres og Bulldozing, at det holder haardt for cn Mand at faa be holde en uafhængig Mening i dette vigtige Senalorfpørgsmaal. Nuvel, det staar ilte til at negte, at enhver Mand har Privilegium baade paa at "bulldoze" og lade stg "bull doze"; og det fer ud til, at Davis's Halchæiigcre i yderste Grad har be nyttet stg af denne Forret. Men naar SpørgSmaalet fremstiller tig, om hvad der giver Tavis faaban Panteobligation paa Senatorembedet, er Svaret temmelig meget i det blaa. Davis er en "brilliant" Advokat, en brilliant" Taler, en "brilliant" Po litiker. Han "brillierer" sent og tid- ligt i alle Aviser og i mange Sager og Møder. Derfor er der ingen anden Mand i Minnesota kvali ficeret for ben høre (Stilling end han. Det er Summen af Svaret. Naar nogen lammer ihu, at Be alt er "Guld. som glimret", heller ille Snfrxr "Brakar", fom "biWntr" oa tpørger: ®c 6 Davis cn grundig Mand? Car han cn fla, foto, moralf! Karak- taf representerer han BeftmS Tarv og Trang og bens bentfremme sande Sart«? ®a er der almindelig Taushed ? & “mi ganske sikkert: l Spørg« maolet om "Tariff" er han ifkcpoa Knufe Nelsons og de øvrige Mimte» satorepræfentontcrs Side, men helt og salat paa Monopolisternes og Ostens hvis ingen anden end en Yankee er værdig at beklæde Scnotorembebet, han end nof faa megd a baaJ)( dhfllig og amerifanff Sorger, fan 9Hænd som Wafhbum og Pillsburv aldrig at navne, GibbS, txl satø Ni icpræhatallve Mænd hv dennr ©tfllmg |om C. fl . Davi-, X6i dovebfagen ven derme fom ned enhver anden BalgstMng er bog. at Manden helt og soldt representerer" sime" Bæl- øere derri Jtrav og Interesser: oa bel liflegWbigt om han 6timmt eII„ , i1 “ m' dvetken selv,am •der abfotul nødvendigt. al en hvr Slaters Senator ftal være født enten i han fan være fob! I Tolkland. fom Carl Echurr «Her i Norge fom Snule Reisen, naar ban fnn er dygtig not, og repnha tativ nof. Snme Melfon 6ar været mevnl i denne Jo,bi„de[|e. ganteebtabene onr ftraj lefl« el Skrig. f„m ta ^ talt var paa Tale sar Kongressen, »engang anfaai del næden som' en Jnfull mob de nmerifanltføbtc Sjæl, sete eller — redere — $„[j|j[.„ JDet famme cr Zihaft,, nu; men derfor ctbcl itle mindre urepublifanir ° g ubemolraltft. Dersom Snule Nelson er bpgitg fot Sltninøcn, beefom ban I de Hore efo, noimffe Spørgimaal reprefenlereeKln, neMa« ltarmeebefolfning ogitt. Licens Sabetttonger, binom ha, med ben Ualhænglghed han i fiongæefm har fagt fat Saga. titte gjøre Nationen S m'T' “‘d-t »ære nogen dplblg ©runb imob ham, al IS n ®avis bar Pant paa Embedet, eller at Snute Nelson ee------ — 5jot[( ifor Stunbinuver latfatb tBe. Dg berfom Jtnute Nelfon fnnbe bllbe vatøt HI Senator ved en Foeening af demofrutifle og (lanbiaavifte Stemmer Legislature», hvorfor i at Verden °it tabe Aviserne Just nu stal der store Bevllgninger til Herren i bt europærøeSonde; derfor trues der med Krig. Men naar vore amerikanske Aviser er laa fulde af Krigsrygter, faa hju det ogtaa fin Grund i 6vebetpcfulaltoner ne. Det er tid sar mange Hvede- spekulanter at fælge, og dct er vigtigt | at saa Priserne til at gaa op. Derfor er her fuldt af Krigsrygter fra Europa; thi dct virker altid en For- høielfc of Hvedepriserne paa Markedet. Men paa den anden Gide tnaa det erindres, ot ViSmorck er ille til at pole paa. han siger, at han vogter Europas Fred; og han vogter den akkurat få godt fom „Tyven med Nøglerne" . Der faar ingen anden stjæle. Soolebes i Europo ogtaa; der faar ingen floaS uden BiSmorck vil; og naar og om han bil, bel ved han bedst selv. 1 iSaameget er bog rimeligt, at dersom BiSmorck ton fao England til at passe paa Frankrige, mmS han banket Rus land. fna har han itte det allertingeste imod lidt tuestst Bjømesteg. Derfor er det lige ustHert at fpoa Fred lom at fpao Krig i Europa til Vaaren. Det eneste, fom i taadanne Sager er forsigtigt, er at fælge stn Hvede, naar man kan faa god, løn nende Pris for dm, og forresten ilfe tro alt, hvad man børet. Krig eller Hvedefpekmation. Mellem Jul og Nytaar hat det væ ret få tylt med Krigsrygter i Aviserne, at man lunde næsten tro, at der mentes noget med det. Frankrige har staaet med Næven knyttet i Lommen og har bidt Tænderne sammen i Forbitrelse over MoltkeS Tale. Rusland og Østenige viser Teender imod hinanden; og ovenpao alle andre Krigsslreemfler kommer Rygtet om, at olen atter stol gjøre Oprør mod Ruøland og blive et selvstændigt Rige i nær Forbindelse med Tyskland sorot danne et Værn mod Rusland. Sao tætte og tylle har disse Krigs rygter været, at „New 2)ork Herold" allerede tryller et Kart over Krigsskue pladsen i 1887. Det vilde imidlertid være meget ube= sindigt udenvidere at tro paa bisse Krigsrygter; " Det er fandt, ot der er frygtelig Spænding i Europo. Det er ogfaa fandt, at der er en stor Flok, fom ønsker Krig i alle de europæiske Lande. Men det er ilte dermed sikkert, at Kri gen lammer. Hvad der gjør det uvist, om der bli ver Krig, er netop be mange Krigs« rygter. Det er ilte rimeligt, at da ffulde tåbes Sarsto faolænge i For- veien, dersom der virkelig tænktes paa Krig. Der er andre ©runde til at frotte ud Krigsrygter just nu. * For det første er der i hele Europo en Flok af radikale Politikere, fom er imod Krig og Ar meer og Kr$8j!atter i Fredstid. Det er Reciteringernes Interesse at over døve btøfe Radikales fornuftige Ord ved de larmende Krigsrygter just nu, loool Follene stal vært villige til af bære de tunge Byrder, som de fbæ Armeer medfører. heder til dkgaa tilbage tit de gamle Etter og følge Gladstone som Leder. Mon mener herfor mt, ot Tort-mini steriet vst hobe megenxmsteltgt for at holde sig, naar Parlamentet lammet sammen. Hor det nemlig imod stg m Forming af Gladstone, Parnell, Cham berlain og Chmchhill, faa er det umu ligt ot faa Majoritet for Regjeringens Forslag. Skulde virkelig det overrostende ste, at Gladstone endnu en Gang skulve blive Førsteminister i England, faa turde det være en Mulighed for, ot Europo ton lomme tgjennem 1887 uden en større Krig. Thi han er en as gjort Fredens Mand og fornemmelig er han imob at holde Tyden oppe ved m engelst Krig med Rusland. Umuligt er det iolfolb ille, at gamle ©lobstone endnu engang moo prøve at tage Roret i England. Fra England. Der er for Tiden en saa sterk Spå: ding i Europo, ot enhver liden Be: givenhed faar en overvættes stor Betyd ning. Det er det somme altid ængstelige Spørgsmål: Krig eller Fred? Der er i olle de europæiske Lande og Niger et Sæt af Folk, som fyneS, at greden har voret vel leenge, og fom tror at en Krig af større Udstrækning vilde hjælpe til at frembringe Foran- bringer i be bestående Forholde. Forandring. Forandring! det Løsenet. Bore der kunde blive en Forandring! Om det bliver til det bedre eller det væne, spørger disse krigerske Spekulanter ille meget ester. De regner, at det tan vonfleligt blive værre end dct er, iolfolb for dem. Hvad det bliver Jor andre, bekymrer de sig ikke om. Under den herstmde Spænding har det gjort et mægtigt Indtryk, at Lord Randolph Churchill er traodt ud os det engelske Ministerium, uagtet der blev gjort de største Anstrengelser fra Tonernes Side forat faa Ham til at Blive staaende. Det et et haardt Stød for Tory- partiet, at denne ildfulde, oste glimrende og ofte ubesitndige Statsmand har for ladt Regjeringen; og man tror, at det vil medføre ikke fmao Følger for England. Det var nemlig Sorb CHurchiU, fom holdt Forbindelsen vedlige mellem Regjeringen og de faafalble "U n i o= nister". Bed Unionister menes ben Fløi af b:t liberale Parti, som under Ledelse af Joseph Chamberlain og Lord Hortington forlab Gladstone, da det kneb, for honS irste Politiks Skyld, og tåledes hidførte Gladstones Nederlog sidste Sommer. Det var bisse Unionister, fom oil faa gjorde dct muligt for Totterne at lamme ind". Med Churchill's Resignation ser det imidlertid ud til, at de faldet sea Regjeringspartiet, og efter al Sandsynlighed vil de ester nogen Tibs Betænkning otter alliere stg med Gladstone. ©runoene til at Chur chill re signerede er ille offentliggjorte. Mern gjælter stg frem. Rimeligvis er det dels Regjeringens irske Politik, deis Regjeringens krigerste Planer, fom er oen egentlige ©rund. Churchill kunde iBc bevare Unionisternes Sympothj for Regjeringen ufør pao Betingelse af, at Jrlartb par æ«ogm Monde blev forsonet ved venlige Forholdsregler, og paa Betingelse af at England nptroobte i Freden- Interesse i den europæiske Storpolitik. Thi Unionisterne er i stor Udstrækning radikale, hvilket i England betyder, at de er imob Ade len og imod Krigspoittikm. Do nu Regjeringen bestemte stg for Tvangssot heldsrcgltr i Irland og tog en temmelig truende Holdning ligcover» fot grankrige og Rusland, faa gik |6hanh«af; ogfæ^mauaj,^ hot n»l«ap—» sene jom Redstaaende. FormingSsagen, fom er en of vor Frikirkes største og vigtigste Soger, mø der odstillige Vontleligheder. Der er altid Hindringer at overvinde for alt Guds Riges Arbeide, og om det er en gudfrygtig Tanke, at Iutberstc Menig heder lå dg bør danne en luthersk Frikirke, om de vil, faa er det itte at vente, at det stal gaa let og glot. Vi finder nu, at „Lutherjfe Vidnes byrd" udtaler, at det ikke er lilstreette= ligt til Forening, at Menighederne be= fjender stg til den hellige Shiit og til ben norfMutherjle Kirkes almindeligt antagne SefienbelseSflrifter. Der fordres mere. Hvad dette mere er, sirges ikke hent stem. Der tales kun i stn Almindelighed om at „f t a a fammen paaTroeSenighedS ® runb." Der tales om, at „man kun vil faa istand en ydre Union uben indre Enighed", nemlig naar man vil Menighedernes Forening paa Skrislens og Bekjendci- sens ©rund. Dette er nedstaaenbc at finde i „Lutherske Vidnesbyrd", de faalalbt. AntimiSsourierS Organ. Vi bavde ven- tet mere af dem, end at de atter vil vende tilbage til det mtøfourifle Stand punkt, at en luthersk Frikirke stal have m anden og trangere Grundvold end den hellige Skrift og de lutherste Be kendelsesskrifter. Vi vil her med det samme stge, at naar „Lutherste Vidnesbyrd" for For ening kræver et Opgjør mcd Hensyn til de gamle Stridigheder, jaa er det aloe!e8 i stn Orden. Derimod bør ingen have noget at indvende; om hvori faabant Opgjør bør bestaa, derom fan der selvfølgelig være forjljellige Meninger. Men felve Hovedsagen er denne, at stal det være Tale am nogen Forening af det, som h«r er ffilt, faa maa det være paa den lutherske. Kirkes Falles- grund, dct fan umuligt blive Tale om noget andet. Ten hellige Skift og de lutherste Bekendelser maa være nok til fælles Kjendetegn for en lutherfl Frikirke i Am.rika faavel som alle oy bre Steder. Hvis der lægges noget til eller tages noget fra, faa kan det blive en mi8)outtfl Frikirke, eller en antimissonri|t Frikirke eller en lanse- rentssf Frikirke eller en haugiansk Fri title: men at dct bent seem og uben noget Omsvøb kan Blive m luthersk Frikirke, det indseeS ille. Naar „Lutherjle Vidnesbyrd" taler om en „ydre Union uden indre Enig hed", hvis Menighederne forener ftg paa Skriftens og Bekendelsens ©rund, faa er det ganske vanskeligt at forstem. Thi i en Forstand maa vel enhver Sorentng, hvorom her fan være Tale, blive en Ydre Forening. Troens og Sondens indre Forening er vel til stede alligevel der, hvor der er Tro og Sand. Her tales i Forening-sagen netop om en ydre Forening af Menig heder med famme hellige Skrift ig samme ©efjendeljer. Og dernæst er det vel ille anderle des mtd nye Satfer end med de gomle Sekjcndelfer i dette SlYllc. Om man nu vilde gaa faalangt, at man vilde opstille cn ny Gnightdøbdjendelse (det blev vist fotcjlaad i „Norden", at man fluide prøve noget faabart), km da nye •ntBhtbsbdjcnbeltc med em @«"8 grave fig dybere tab i Sjctlemt •ud ben gamle lutberffe SdjenDege og Børnelærdom? Bent npget nyt Ubtryt for vor fæle« Srv mrb een (Sang blive faa meget mere litberligt mt det, fom fra Barndommens et vejet tommen med vort invajlt cjettcliv ? Oprigtigt tail fynes bel 00 menings, løft al tu* noget faatanl. Ban iffe vor gamle Børnelærdom forene os, foa tan vist iffe nogen ny. »en hvorfor er vi ba Me forenede ? fvøtget 8. Sbeefom betle er not lii {forening. Det er ganfte (impel! al besvare stvtbi der ikte bar været fpurgl efter Menighederne, og forbi der har veer« forlangt mere mb ben Inlherfte Be. stenbede. Fordi drr hele Tidm har være! Folk, som har gjort Ilgnenbe Sorotingcr, jom L. V . gjør nu, go« lom bar fagi: Bliv enig med o i, ag vi ftal anetfjenbe dig lom Lvlhceanee. Del et delt -ringen. Oa de, ee fra denne Aetfonleældom og Salfetrælbom bi maa befries, om ber ftal verec Haab om en lujheist Mitte. stal vi ba iffe (laa vrang Lære imob og ItiCe 06 fra ben? »el ved vi alle, al vi stal flaafalfl Lærdom imob og affatte falftc Lærere 2>ei cr aldeles ilte btrom drr tales her i garemngefagm. Her lales om lsor, ening af luibcrlte Menigheder. Hvor, ledes man stal værge fis i en lutberi! lfritirfe mob vranglæeenbe Prælier, del «tn beil anden Sag. Del er bifald urigligi al lade dem fpliiic og abftilk Menlgbeder, betfvm del paa nogen Maade kan hindres. Al en hel Del nf Præsterne itte for- itaar hinanben og ilte vil forltaa hin. anden, bel er fandt. Hl ber et Mad- fælitinatr blandt Lægsottet, font Ule let fan obetlommcå, ee vgsaa fandt. Men at bisfe Modsætninger fluide kunne overombeå paa anden Maade end vcD en Rorening af Meniqbederne paa Sfrifien« og SeljenbclfenS Ørcnb, de, tro vi iffe. Man rifler, at bthgaatifie for Me. nigbrbrme mod Preftrrne. Hvem fezer, o* dct stall Si regner altid Bæsterne mrb til Mniighedrme, medmindre 2a- ten er om, hvad Preiiemr har taget ftg for ubtn at Ipøtgc Menighederne. Det ee aabmbart, al bel gaae. Den, (om Ne |er be ffeemjlribt, fom der Siøres fra Aae til Aae, han har mien en toet Hukommelse eller cn (løv Jagt- togelfeLevne. Men ber sindes cktid en Del utoal modige Hoveder, fom finger få høit fom Noahs AEsel, naar det itte gaat faa fort, som de ønsker. Det er godt, at iffe tre ellet sire utaalmobige "ForeningSmænd" kan fmide vor Kirke sammen, fom de felv vil. Foreningen kommer sttfert, naar Menighedens Frihed og Børnelærdom faar den Aueifjcr,belfe, lam tilkommer Hvad Farmerne forlanger of Legislaturcn, et lagt Medlemmerne paa Minde i il Dokument, der indeholder en Ralle Beslutninger og Erklæringer fra den erelative Remitte af "State Formers Alliance" , af væsentlig følgende Ind hold: Skattelovene bør revideres, man anbefaler Jvwa Systemet, hvorefter Slatter kan betales i balvaarlige Ter miner. Tiden for Indløsning af (Sien dom, ber er solgt for Stat, bør gjøres længere end 2 Aar. En Kvittering for betalt Slat bor være fuldgylbigt Bevi sar, at Slatten et betalt, da det cr i høieste Grad uretfærdigt, at cn Bor: ger efter Loven skal funne tabe stn Eiendom ved en Embedsmands Uhæ derlig eller Sfjødeålaåheb, og man ,cr mere end forundret over, at cn Ma joritet af HoicfterelS Dommere iffe har lunnet finde Grund til at erklære en få uretfærdig Lovbeitemmelfe for tyldig. Der fordres, at Korporationers Gien- dom ftal bære ben dem tilkommende Andel af de offentlige Byrder og der* for bør lunne ilæggeø alleflags Skotte- byrder fom anden privat Stenbom. Legislolurcn bør tage de nødvendige Forholdsregler, sorat affatte større Landftralntnger til Hjælp for cn Lanbbiugsflole, det bør separeres fra Slots Universitetet. Mon er tilfreds med de nu gjal dende Romlove. men vil iffe have m>- genflags Foranstaltninger, der sigter til at indskrænke Komelevatoremes Antal eller Størrelse. Enhver bør kumte fjøbe, feelge og handle med Hvede som med en anden Handelsvare. Kommu nikation med Duluth fro alle Steder i Staten bør bære aaben for enhver, da med Stotsinjpekiion der og fri Av- fiong dertil vil mange af de lokale Ulemper kunne afhjælpes. Der bør ille lanne lægges nogen Hindring iveien for Netten til at kunne forsende Korn- varer fto Sidespor, thi ved at negle denne Ret og saftfætte JndskrænkningS- bestemmelfer for Elevatorer paa Lan det, vil Markedet kumte kontrolleres af Spekulanter, ber ved Hjælp af Jern banebestyrelserne fan til en Tid over læsse Markedet og i til en anden holde Tilførselen tilbage og fortælle Verden, at Formodet af Hvede er i Aftagende. Hvedeticketen eller Hvedekvitleringen et Ule Hvede, og Forslaget om at fastsætte License eller Bond for Elevatorer og Varehuse paa Landet, hvorved Hvebe- tideten fluide funne gjdbc paa ethvert Marked i Staten, er cn "Snare". Hvis den Hvede, hvorfor Kvitteringen lyder, skal holdes paa Lager ber, hvor ben cr indlagt,- faa vilde vedkommende elevatorer snart blive fulde og ikke lunne rumme mere; hvis den allerede er afsendt til andre Markeder, solgt eller malet til Mel, faa betaler Kvit teringens Ihændehaver for Lagring aj Hvede, som ikke længere cr paa Laget, og dcn, lom modtager Betaling herfor, saar itte alene Betaling for noget, som ilte tilkommer ham, men ban hat ogfaa Fordelen af at bruge Tieketholdcrcnr Penge. Saabant bor ikte understøttes af Loven. Lcgiélaturen anmodes om at undcr= tøfle ©runbene til, at Jcmbanckoin- misstonærctnc iffe har tunnel tilaolbc 3embanerne at ffasic Vogne not til don, bcr fende tøvede fra Sidcspor, ligcfaa at unbcrfogc Forholdene ved de faakalbtc Hvcdcblvkadcr. Dcn nærværende Jcmbanclov er i alt væsentligt cn god Lov, naar ben mcb Iroff.rb bliver udøvet. Loven burde forbyde "pooling" og fastsætte faaoamte Boder derfor, al faabant lunde ophore. Der cr cn Lov mob "fårlige Bc- flunstigclfcr", men bcr cr ©rund til at tro, at dcn daglig overtrædes. Dcr trænges cn grundig Unbcrføgelfe as denne dcn værste Ulempe ved vort Jcmbanefyflem. Lad 08 faa at vibe, om Feilen ligger i selve Loven cllcr benfi Haandhævelse. Hvis det er Lo* vend Feil, faa lab ben blive faalebes affattet, at faabant bliver cn ligefaa furlig Forbrydelse font Falskmynten, og lab oS ogfaa faa vide det, om dcn ikke er bleven rigtig abminiitrerct. Ingen Fripas paa Jernbanerne, lab alle, undtagen Fattiglemmer, betale ligt. Da Fragttaxien fot Hvcdc f. Ex. frg Herman til Minneapolis cr mere end 5 Gange faa hor font fra Min neapolis til Chicago, og ba alle Vare fragter til Stcbcr vest for St. Vaul ogMtnncapolis cr mcgct høiere, ofte to,/fem, ja endog 10 Gange faa hor fom Fragten ojicnsor disfe Byer, faa cillarcss de nu gjælbcnbe Fragter paa Banerne vestenfor St. Paul, Minnea polis og Duluth for i høieste Grad urimelige og det trænges, at Lovgiv ningen træder til forat regulere så danne Forholde. T-a baade Jernbanernes Bygning og Drillen vaa dc cllctflette Steder i Mmnef.HU titider meget b.lli tere end i mange undre Stater, dr der ifølge Jernbane JlvnmiissionærcrneS Rapport indtil 30te Juni 1883 har været givet Jernbanerne her i Staten paa forfljellige Maader Bent stået for indtil ovcr 76J Million Dollars cllct ovcr $20,400 for hver Mil, fom ba var bygget, og ba Baner, fem bar væ ret bygget det i Staten siden 30te Juni 1683 ilte fan anfeeé at have lastet over $17,000 pr. Mil, faa bor Fragttaxierne i Minnesota, forat kunne kaldes "timelige" Taxier, være "lave" Taxier. Da Transport af Hvede paa Jern bane nu har naaet så nhyre Dimen sioner i Minnesota og Statcnfi Inter esser faa nøie er fnyttet til de hjldigile Silfaar for Hvededyrkning, faa for dres, at Legislature» ved Lov fastsætter følgende Fragttaxier for Tranøvorter af Svede med Jernbanen tit hvilret- fombelst Sted inden Staten: For de første 165 Mil iffe over 4J Cis. pr. Bushel, for alle Distancer over 165 Mil og under 300 Mil sea 4Z til 7ft Gt8., i Fochold til Distancen, for alle Diflancer over 300 Mil og under 400 Mil fra 7* til 9* Cls. pr. Bu shel, for Distancer over 400 Mil i samme Forhold. Ved Lovbestemmelser i denne Ret ning formenes det, at baade Statens Agerbrugeintcresstr og Jcmbamkom* panterne fela i Længden vilde være vel tjente.
Show less
Title
Folkebladet January 05, 1887, Page 03
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer tu ziuuil i indbragt \ Kroner. Ofret NorgE. Do ben gjennemlnitlige Pils pr. rund, udfløtet Fist iaat kan sættes til 21 Øre, skulde Udbyttet af Lofotfisket iaat for Fiskerne have udgjort omkring 6.5 Millioner Kroner. Priserne Hat i det hele været lave, 15 6 til 16 Øte for...
Show more
DjVu hidden text layer tu ziuuil i indbragt \ Kroner. Ofret NorgE. Do ben gjennemlnitlige Pils pr. rund, udfløtet Fist iaat kan sættes til 21 Øre, skulde Udbyttet af Lofotfisket iaat for Fiskerne have udgjort omkring 6.5 Millioner Kroner. Priserne Hat i det hele været lave, 15 6 til 16 Øte for fløtet Fisk, 14 Kroner for Lever og 13 Kroner for Rogn pr. Hektoliter OpsYnSchefen ttlføier i sin Beretning nogle Oplysninger om ben Selvhjælp- fasfe for Fiskerne, som han har bragt i Forslag og omtaler i fit Cirkulære af 5te Februar iaar. Der indkom ifjor omtrent 800 Kroner, laar 15 til 1600 Kroner. Det bemærkes t Beretningen, at der ikke har turret nogen Massetil slutning fra Fisteme. Der er imid lertid ikke Toil om, at ben her udla stede Tanke bed Udholdenhed bil finde ben Tilslutning, lom den i faa høi Grad fortjener. Ingen Tanke kan ligge nærmere end. at Fiskerne paa ben Tid, da der er rigelig Tilgang paa Torsk, afser en liben Brøkdel in natura til en Kasse, der har del Formaal at yde Hjælp for Filleren og hatis Familie i Ulykkestilfælde under Fiflet. — Af Ringebo Præstegård er bed to Auktioner solgt 9 Parceller, der har Preestegaardéfondet 23,155 Kronet. — Baiikabministrator, fhv. Lens mand og Stoilhingsmand N." N. Gnge, er afgaaet oed Toben i Dram men, henyed 71 Aar gammel. — Kongen agter efter sit sædvan lige Ophold i Kristiania i Begyndelsen af Storthingstiden at reise til Thrond- hjetn, for derfra pr. Dampskib at af lægge et Par Dages Besøg paa nær meste Fiskevær. — Sogneprest til Bamble Johan Fredrik Lampe seirede den 28. Novbr. stt 50-Aars Jubilæum fom Prest i bcn norske Statskirke. Lampe er sodt 1811 i Bergen. Hau begyndte sin geistlige Løbebane som personel Kapellan til SIjectstab, blev derefter Sogneprest til Kolvereid, saa til Tysners og endelig til Bamble. — Fra Kristiansjunb »frives 2den Deebr.: Fredag ben 26de s. M. ved Middagstid udbrød Ildsos paa Gaar- dett Musgjerv i Sunbalen i Ole Hal vorsen? Sominerstue. Ilden greb om ftg meb faaban Voldsomhed, at lnbeg^j faa Timer nævnte Opiiobers Vaa ningshnS og Stald cg Naboen Thore •SildrcjenS lamtlige Huse undtagen Staburet laa i Aske. Meget af Ind boet blev reddet, pufene var antage: lig forsikrede i Bygdens Brandforsik- ringéhibrctning, der faalcbeé vil lide et betydeligt Tab, e,Dcr hor bu sire Børterkager; er dit fomøiet med det ?" e/3a, naar dn soneS det er passende, faa fmt det gaa med det da. Men jeg turde ikke tarere en Landhandler til mindre end 40 Øre", fa Måden, idet — Paa Grund af ben store Arbeids losded, som deis allerede findes og b.-IS bcfivgtcå at dille inbtræbe udover Vin teren i Arenbal, har man i denne Byt Romimmebestvrclfe og i det nærliggende Barbo Sogn |jat sig i Bevægelse for snarest at faa fremmet det planlagte Veianlæg mellem Hotelbryggen i Aren- dal forbi Batbo Brygge mob Solleret) Ester Forladende stal de fornødne Arbcibéubgifter til ct Beløb af 75,000 Kroner, muligt 84,000 ved Valg af et dyrere Alternativ paa en kortere Strækning, udredes forskudsvis as Statskassen. — Fra Arenbal skrives ben 30te Novbr.- " Zdagmorgcs stod i „Bestlandjfe Ti dende" Jnbbydelfe til Aflietegning i en ny Privatbank, undertegnet af Joban Hanssen, Johan Westergaard, Paul B. Lassen, C. Kalievig, Jens Thoin- mefen, Julius Smith, S. M. Kløeler on ^Rle ilbiveltør Sbrifleerfcn.
more, der i to Aar hor været fysjelfat med Opmålinger, er nu færdig, og Resultatet af han« Arbeide foreligger Offentligheden. Jkfe mindre end 22 Stater og Territorier er interesseret i Foretagendet, og dets Iværksættelse vil blive af allerstørste Betydning for Transporten paa nedre Mississippi og bens talrige stilbare Bifloder. Genera len siger, at Produkterne fra Egne langs Flader ogBandveie tll en famleiLængdc af 30,000 Mil, som allerede er PulSt aare for Handel og Samfærdsel, fan gjennem den foreflaaebe Kanal blive bærret til sitte og bekvemme Havne, og kun denne Rute ex mulig for at afskaffe den uhyre Beskatning, fom nu paahvi« ler Kjøbmanbflvarer, der over den mex ikanske Gulf bringes til MiSstSfippiens Munding. _____ _ — De, der modtage Prøvenummer af „Folkebladet" vil gjøre en. stor Tje neste ved at fende det rundt til Naboer og ifie glemme at fortælle, — at de: fromt af hm kofter $1.00 »årgangen — ufravigeligt i Forstud. — Det er ggmtstabd vi vll ophæve og hvori vi beder om at faa Abonnenternes Støtte. Enhver fin egen Agent. $60,000 $500,000 3 Harmonia Block, Hjørnet af 3bie Gabe ag 2bet Anke S JOHN PAULSON, Pr«. LOREN FLETCHER. Vice Pr«. K. KORTGAARD, Kasserer. Banken er en Statsbank med flere af Minnesotas fremragende Forrot- ningsmæud som Aktieeiere og Direktører. En almindelig Bankforretning gjøres. Norske Penge, Vexler, Postanvisninger og Dampskibsbilletter sælges billigt. — Renter betales paa Indskud. — Kontortid fra Klokke« 8 til 5 og Lørdag fra Klokken 8 til 8. N. L. ENGER & CO. Scandia Furniture Store« — Loger of — z MSbler, Gulvtæpper, Malerier, ete. Reparationer udføres og Billedrammer arbeides ester Ordet. villigste Priser. Bedste Giage Sarer garanteres, Ordre« fra Landet modtages og ubfStrt SCANDIA BANK BLOCK, Hjørnet af Cedar» og Riverside >venuei, Minneapolis. De berømte Rockford-Uhre! ----- : sælgespaa:----- 6 Maaneferé Prove ----- :hoS:----- W. C. LEBER, 208 HENNEPIN AVENUH. * Reparationer udføres smukt og Billigt. 1.007 WASH. AVE. J. STOFT. Anderson 4 Stoft’e efterfølger. 1007 WASH. AV«. Jeg tillader mill ot anbefale min oelaMorterebe HenumreBanbtl, ligelede» alle v»n« Jem- og BUffager for Housekeeping. — Alle Slag« Jem., Blik. oaRobl '‘ fobt og solid. Ct flort VIBforteinent af be for sin Godhed velden laoefl altid paa Lasker. — meet Behandling loves enhver. * og Jtobberarbebe ubfirøl behenbte "Aeonr ©lot*#- At spekulere et efter WeblterS Distnition: at iagttage, at tænke sttofostst, at overveie, at kjøbe i Forventning af at kunne fælge m* Fordel. Det er et godt Ord. "Big Boston" i Minneapolis iagttager alle Fabrikanter« forskjellige Moder, overveier npie, bvod SlogS Varer bedst vll tilfredsstille Runderne. Vi fjøber i Forventning af at have en rimelig Fordel og vi teenier filosofisk, naar vi fjøber vore Varer fra 50 of de tørste Fabri kanter, istebetfor at tage, hvad en eller anden Fabrik i ejt uljenbt By i Neto Dont vilde kunne fende os. Vort store Lager af færdige Klæder, Herreartifler, Hat- ter, Slindhuer, Overfrakker, Tæpper, Mackinaws, Afghans etc., meb Priser, garanteret lavere end i nogen anden Butik i Vesten, tilligemed ben store Søg* ning, vi stadig bar, er det bedste Bevis vi fan give for at vi er Spekulanter baabe for 06 telv og Publikum. Vi beder vore Læsere hove i Erindring, at t 14 SRaanebcr,. og ffle havde safti 6enbc sa. i HnfiatcL -Meden! bun bodi Skriget fro vere Konkurrenter, vll vi ftiftd Juleaften give vore Kunder ZL r ar&a&rog^en^haafd.harden« ' t a i«««» — SZ&STS'yrÆ ^ .»«« Atninæ. Lov at toge hjem. (Nick Tablet skandinavist Salgsmand). F. J. HORAN - - - - - r epræfemtercr de moderne — FACONER for SÆSONEN. De indbydes herved til at underlage rrnt Sager af tilæbesvarer, nu aabnet og færdigt for Sommer-Sæsonen. Lageret er det største, fineste, bedst assorterede og bedst forsonet med udelukkende nye Varer, der nogensinde er aabnet i derate By og ©tat. Bryllupsdragter en Specialitet. 29 WASHINGTON AVE. SOUTH, MINNEAPOLIS . > - MINNESOTA, f Dm anerkjendt dygtige Tilskjærer E. Hanfen arbeider her. TMi The Farmers’ & Mechanics’ SAVINGS BANK - f OF MINNEAPOLIS.-* - ‘TempieOourtliytfniny;eo, Hfdrnet of Washington & Hennepin Ane«. > , æ-tTRUBTEE8:{- William Chandler John De Laittre MBKoon J W Johnson R B Langdon Thomas Lowry iClinton Morrison E H Moulton J C Oswald Gov J C Pillsbury T D Skiles Clinton Morrison, President. tW^Thos Lowrye Vipo-President E H Moulton/ Secretary and [Treasurer. Lovlig inkorporeret i Aaret 1874. Gu gjensidig Sparebank, ledet efter de bedste eg solideste Princip« e$ garanteret ved de strengeste og forsigtigste Løve. Banken er aaben fra Kl. 9 til 3 og Lørdag fra Kl. 9 Form. til SMft«. -------------------------6 Dsme Bank betaler Renter ester 5 pGt. pro Anno. Penge, der en indfatte de tre første Doge i Maaneben, trækker Renter fto den første i Maanedcn, indfatte ester den 3bie blive de først rentebærende fra ben 1ste i ben følgende Mooned. Penge ton udtage« til enhver Tio, men maa hove flaact i Boblen i tr Moaned« for at kumte trætte Renter. Bed Udgangen af ben 3bie Metan« godtgjøres 3 MaonederS Rente, ved ben 4de ftre, ved den 6te fem Moaned« Nente og faa fremdeles faalængc Pengene staa i Banken. Derate Bank triør ingen Handelsforretninger, laaner ikke ub Penge paa Vexler uben Sikkerhed, og paatager stg ingen Restko af nogenslags. Alle Penge lognes, un paa Bernt og Bonds og cre fan vel garanterede som det er muligt at stkkrt Penge. — Det fordres ikke, at der gives Varsel, naar man ønster at tage ub Penge. Bankens Love gir dame Ret tll ot forbeholde stg 60 Dages Varsel, men i 10 Aer har Sablen aldrig benyttet stg af denne Ret; Alle Krav cre bievne prompte udbetalte. — M Forretning med Banken cr privat og Ingen anden end Indskyderen personlig kan tage ub Penge, hvil han iBe har Fuldmagt fra Indskyderen. — PublSmnS Tillid til berate Bank fremgaar af det Faktum, at Jndfiuddem nu belabe jig til $3,160,000, bd største 6pan6anhnbflubl nogen Sparebank vest for Sleveland.
Show less
Title
Folkebladet January 05, 1887, Page 05
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer gnrer og Russer. ^ (Slutning) Efter i nogle Timer at have over veiet Sagen tog Oberst Mutluroff bur- lig sin Beslutning. Allerede tamme Aften, ben 21be August, erklærede han sig aabent sot Fytfi Alexander og stil lede sitg i Spidsen tot Tropperne i Filipp)pel for at...
Show more
DjVu hidden text layer gnrer og Russer. ^ (Slutning) Efter i nogle Timer at have over veiet Sagen tog Oberst Mutluroff bur- lig sin Beslutning. Allerede tamme Aften, ben 21be August, erklærede han sig aabent sot Fytfi Alexander og stil lede sitg i Spidsen tot Tropperne i Filipp)pel for at matjchete mod de Sammensvorne og deres Negjertug i Sofia. efterretningen betom spredtes fom en Løbeild gjennem Byen, og hele Natten drog (soldater forbi det engel ske Konsulat i Filippopel under hoic Hutraraab for Englaud, Fyrst Alex ander og Mutluroff. Natten anvend tes til Forbcrcdelfer for Matschen til Sofia. Mutkutcsi monstrede Bataljon ester Bataljon, og alle Soldaterne er« Kærede sitg med Begeistring for Fyrst Alexander. Borgerkrigen stod for Tø- ren. Eu af Muikuroffs første Handlinger vat at fætter sig i Forbindelse med fctambuloff. National - Forsamlingens President, det bulgatiffe Nationalpat. tis Gbefc og Bulgariens sotnemsteSlals- ntand. Stambuloff blev snart enig med Mutluroff. De to Fædrelandsvenner udfærdigede ben 23de August en Pto- ttamrtion, der stemplede de Sammen svorne font Forrædere og opfordrede alle Bulgarer til at adlyde Befalinger af Mutluroff som ben bulgariffe Ar- mes Øverstbefalende. Det viste sitg fnatt, at Folket i Masse ItiCcbe sig paa det fæbrelanbffe Pattis ©ide. De Sammenjvome laa hurtigt under, og Fyrst Alexander, font den russiske Regjering ikke vovede at holde tilbage, lunde i .Triumf vende hjem igjen til Bulgarien og atter overtage Regjeringen, men kun for lige|aa frivil ligt fom højtideligt at frasige sitg fito- nen. Apet'tm kommet, mens man fpifer. Eflctat Czaren havde )et, mcb hvilke» Ro EutopaS samtlige Fyrster havde været Biduer tit, hvordan den tapreste blandt dem var bienen jaget bort fra sin Throne af ben om sit Liv mest for sigtige, tynes Heilkeren i Vinterpalad set at være kommen paa deu Tanke, at hau kunde gjøre med det bulgatiffe Folk hvad han behagede, uden at Eu ropa vilde vove at kny. General Kaulbars sendtes til Sofia. Del maa erfjenbc«, at albrig har no gen Agigator gjort sig mere Umag for at fortjene sin Løn. San bar bom- rberet det bulgariffe Rrgcntffab med ‘ iter, snart truende, fnartflagende, " tt lyvende, fnart frække diplomatiske Hl Jøfostre. Han har holdt uforskam mede Taler paa stormende Folkemodet. Hati har tvunget Regjeringen til at fri give de'Forbrydere, som udsorleSlalS- kupet den 21de August og havde del taget i Sammensværgelsen \ Mai. Han har gjennemreist Bulgarien, fom det bed, for at s/kafse statistist Materi ale vedrørende Stemningen", me n i Virkeligheden for at opvigle Folket mob dets Regjering, for at ubfaa Splid i Armeen, for at ophidse Almuen til Revolution. Snart stansede ben fornemme Gmctal paa Landeveien for gemytlig at samtale med Bønderne, for at beklage dem, at bctcS Skattet vat faa store og deres Regjering faa ussel og odsel, for i stptstc Fortrolig: bed at underrette dem om, at Slam: buloff havde solgt sitg til Østerrige, og at Mlitkutoff tog Stifpcnge af Eng land, for at forstirc dem om, at hvis Zankow og Russevennctne fik Magten, vilde Skatterne ophore, thi da vilde Rusland large for Bulgariens Udgif ter ; og for ved Handling at ‘bekræfte stue Ord ftal ben ædle tusstfle Velgjø rer nogle Rubler i be bulgaiijfe Bøn ders grove Nævet. Men itledestomindre — tet være sagt til deres Ære — til bageviste be ilfe sjelden de russiske Stifpcnge. Snart igjen modtog ben russtlfe Czits ltøitbetrocbc Mand i Vtatza, Plevna, Rustschuk^og andre Byer paa ben hjerteligste Maadc An stifterne af Statskupet, disse Revolu tionære af V.ulte Slags. Dg hvad hat NuSlanbJ vundet ved Kaulbatå . Optræder. ? At] hverBui- garer, der ilfe hat solgt situ Samvittig- og sin Wte, istcmmcr be‘Dtb, som en af Bulgariens bedste Patrioter, Re præsentanten Stojattolv, i et. , aabent Stev bar fagt til Kaulbars: «Jegfau forsikre Dem, Hr. Gene- tab at om det for fandtes flere blandt oS. fom talte med Agtelse om den tuS- stjle Nation, få hat Tetes bafchibo- zukagtige Optræden fuldstændig kureret dem " „Folkebladet" koster kun $1 om Aaret, men maa ubetinget betales i Fotlkud. Midte Abonnenter, som stylber for Blodet, maa erinbre at ind sende Betaling fer hvad det jfylde« og $1 til Fornyelse af Abonnementet, hvis Bladets Forsendelse iSe skal blive stop pet ved Nytaar. Georg Sellers Børnehjem. I Nærheden af Bristol reiser ber fig en Vv af en ganske egen Art. Vel tæller ben for Tiden tHe mere md fem Bygninger, men disse huse omtrent 2000 forældreløse Børn og, hvad der er det Mærkeligste, hele Anlægget skyl des en enkelt Mands udholdende An- strengelfer. Vi skulle het i korte Træt give denne lille Bys og dens Stiftets Histone. I Begyndelsen af Aarene Tredive kom en fattig Tydsket, Georg Millet, til England i et Misstonsanliggende og blev Brast ved en liden Fitmentg- hed, „Brødrene", i Bristol. Lan mad: tog ingen Betaling for fin Vitisonched i denne Stilling, men overlod til Btø brenc at hjælpe ham, fom de bedst son: tes. Denne hanS Maabe at leve paa sorte til mange underline Resultatet. Undertiden havde han det rigeligt, un« bettiben meget knapt, men altid blev han hjulpen af Brødrene, dog uben at Bede dem derom, thi det var mob HanS Princip at Bede Nogen om Noget. Mætfcligt nok, — eller maajfe natur- ligt nol — anvendte ban dette Princip paa det Velgjotenhedsvætk, fom han følte en støtte og støtte Kaldelse til, font han paa engang fatte i Vcetk i 1836. I Marts fik han det HuS, hvor han boede,« indrettet til at tage imod forældreløse Børn ; den Ilte April tog han imod de sotste, og ben 18de Mai havde han ikke mindre end 26 Børn, der havde mistet fine Fotældte. Hvorledes han, som intet eiede, turde paatage sig at sode faet mange Munde, lunde ingen fotllate sitg, og mange for- dømte ogfaa hans Vcetk som en syget lig Mdineifefjætligheb; men adskillige sendte, bog boabe Penge og Penges Vectd til de forældreløse, som udeluk kende var henviste til milde (Saver, Asylet blev befjenbt t Byen, og Til strømningen af Gavet sotøgedes; men albrig anmodede Botnenes „Fadet" det Offentlige om Understøttelse. Met Hensyn til Optagelsen at Bønt fore lagde han følgende SpotgSmaal: „Et Barnet trængende ? Et begge dets Fot ældte døde? Et det født i lovligt Afiøteffab ?" Bleve disse Spørgsmål besvarede bekræftende, antog han sitg ubenvibere Barnet og indskrev det efter dets Tut i Stiftelsen. Forøvrigt fatte han fin Lid til Gud — „det bar Guds Vætk og ikke hans" — og var under alle Dmjfiftelfer fast i Troen paa stn Gjetning og bens Berettigelse. Han havde et andet Princip: han gjorde aldrig ©jeelb, men levede med sitne Børn fra Haanden til Munden, fra Dag til Dag, ja fra Time til Time. Alle mis- tvivlede om hanS Veil; men allerede 1838 havde han leiet to Huse til og havde i Slutningen af Aaret af 86 Børn: 31 Piget i et Hus, 24Trenge i et andet og 31 spæde Børn i et tre' die. Tilstrømningen af Børn blev støtte oz stone, og i 1843 faa han sig af Hensyn til Børnenes Sundhed nydt til at lete et fjerde Hus. Det manglede naturligvis ilfe paa Folk, det betvivlede, at Sagen kunde gaa, men hellet ilte paa Givere, hvis Antal be tydelig sotøgedes; men desuagtet var Ht. Mfiller, som han siget i sin Beret-- tung, oet udgaves fenere, ofte uben en eneste Skilling; men altid fom Hjælpen belids. og albtiolhavbe Bomene nogen sinde manglet Klæber eller maaitet und være et eneste Maaltid. Naat han ransagede jm Postkasse, fandt han al tid noget til Børnene, og enbffjønt det en Dag var kommet faa vidt, at det i alle de stre Huse ikke var en Skilling at opdrive, vat Nøden bog afhjulpen inden Aften. Bomene mærkede aldrig noget til denne Ttang. I 1.049 tyllede Mfiller af stete ©runde ud fra Bristol og flyttede stue 300 Børn ind i et stort nyt HuS, han havde ladet opføre paa Ashley Down, et luftigt Strøg udenfor Byen. Selv vedblev ban at bo i Bristol i en bille den Bolig, og allerede tidligere havde han antaget Lærere, Lærerinder og Pleietsket til Børnene. Det varede ikke længe, inden Bygningerne No. 3 og 3 blev opførte, fnart efter No. 4 og 5, og der rummedes 2100 Forældreløse i ben lille By. Hvad man i Begyndelsen mistviv- Icde om, staar nu som en flaambe Rjenbsgjemtng; Bidragene strømme ind fra alle Verdens Egne, og ben Bamle Postkaste udenfor Stistetens Hus er en land Forltmatuspung, som altid indeholdet Noget, faa oste man griber ned i den. Nu er det ingen Mangel mere — og det vil sige Noget, naat man betænker, hvilke løbende Ud giftet en ]aadan „By" føret med sig. Udgifterne for hvert Barns autlige Underhold beløb sig til omtrent 50 Dollars, for 2000 Børn altfå 100.000 foruden andre tilfældige Udgifter. Ind« tægterne ere højst forskjellige, ligcfra Bybudets eller Tjenestepigens Penny til den rige MandS tusinde Pund; jo Børnene« „Foder" hor oste food Go ver poo to, tre og fire tusinde Pund — lige indtil otte tusinde Pund poo et Bræt; mm han flasststcerer bent stadigt alle enS, og for det Offentliges Ved kommende tbetmtnblte cte Giverne ano nyme. Børnene oplæres i almindelige Slat lefundllaber. Drengene lomme i Al mindelighed ud i fjotten AatS Al- deten, Pigerne naat de ete 18 Aar. Ved Udgangen i Verden forsone« Botnene med Klædet, og be Udgifter, der maatte være forbundne med at tætte dem i Læte, afholdes ligeledes af det almindelige Fond. Helbteden er fortreffelig i ben lille By, og det er en glædelig Tanke, at en enkelt Mands Bæti har baatet en faa tig Velsignelse; hvis man tøt bøtnme Fremtiden efter Fortiden, cte de fem store Bygninger, han hat ladet opføte, tun Forløberne for andre Bygninger med somme For mad. Som Sagen for Øieblittet stoat, er en Sjettedel af Englands for ældteløfe Bom nu under Tog hos ham, og praftiffe Mennesket tænke al vorligt paa at slutte sitg tit hans Vcetk, bo be andre Moodet, hvorpao be virke, have Betydelige Manglet. Sket dette, vil Ashley Down virkelig blive en By, fom det vil være interessant at besøge og velgiøreitbe at betragte. (F. G. og il) Griffons Solmaskine. Kapt. John Griffon, som nu goat i sitt 85be Aar, er fremdeles rast og rørig og driver sitne mekaniske Experi menter ligefaa ivrigt som nogensinde. I 20 Aar eller tnere har han expeti- menteret med at ovstnde en Maskine, hvorved der lunde udvikles Krast af Solvarmen. Hans Varmluftmaskine, som et almindelig befjenbt og brugt, vat bestemt til at drives af ben Barme, •fom udvikles af ©olstraaletne, og var det første Resultat af hans Forsag. Sfjønt Maskinen blev forbedret og for mange Aat siden lom i almindelig Brug tilfredsstillede ben dog ikke Op finderens egne Fordringer, men han har nu efter endnu 15 Aats Arbeide leveret en ny og forbedret Solmotor, ©olmotorer har hidtil tildels været anvendt i ttopiske Lande, hvor det dag lig fan gjøre8 Regning paa stærkt og varigt Solskin, og fornemmelig hat de været anvendt i Algier, men ingen synes at have givet fuldt ud tilfreds stillende Resultatet. De ptaktifle For tog med Kapt. Griffens nye Maskine et foretaget paa de Steder, hvor )aa= danne Mastiner har været anvendt og Beretningerne om dem tommer derfor betfra. Hovedopgaven ved denne Mafline var at finde det rette Slags Reflectors, det kunde famle ©olstraaler faalebeS, at det teb deres Barme lunde udvikles Damp eller varm Luft. Meden« dette Nefleftorapparat ester de tidligere Met hober blev meget lastbart, hat nu Ettkfon opfundet et Slags Reflektorer, der bliver forholdsvis meget billigere. De placeres i etflagS Traug under en Kjebet, hvori der udvikles Damp af Solvarmen, og det hat dermed lykkes at opnaa et Dampttyk af 35 Pund pr. fivadtattomme i en Kjebel, det var 11 Fod lang og 61 Tomme i Diameter. Kapt. Etikson erklærer sig tilfreds med Resultaterne og antager at Opfindelsen vil blive af stor Be tydning fot Udviklingen af melani)! flraft i de varme Lande. Han vil antagelig fælge stn Opfindelse til Ka pitalister, da han ikke felv fabrikerer Maskinerne, hvor fordelagtigt for ham det end kunde bære. Indirekte har han havt ganske god Indtægt af fine experimenter, da det for Tiden er omkt. 4000 af h«n8 Varmluftsmaskj. net i Birflombeb, hvoraf han endnu har en regelmæssig Indtægt. Han bti- ver imidlertid ufortrødent videre med ave Opgavet, og hanS Haand er endnu fillet i Tegning og HanS Hoved flart i de mest indviklede Beregninger. Arbeiberuroliflhebcr i Belgien. I Charleroi og Omegn fortfætteS Strikerne i stort Omfang. I Gru ben "Conception" ved Gilly er det udbrudt en Streif, der har varet over tre Uger. Arbeiderne forlanger 20 pSt. høiere Løn og kortere At- beibstid. Ogfaa i Egnen omkring Liitti ch er det udbrudt flere Streifer. Samtidig foretager Arbeiderne store {Demonstrationer. I Garnieres fandt det således en stor Manifestation ©teb, hvori 18 Foreninger med ca. i0,000 Personer deltog. Det blev holdt Taler under aaben Himmel, og det holdtes en lang PtoceSston med Musik. Da Toget kom forbi Kulmi nen ved Placard, hvor to Arbeidere blev skudt t Marts Moaned, blottede alle Deltagerne sine Hoveder, og Mu- ttken fptilebe at ©øtgemarfthj Lig nende Demonstrationer afholdtes i Arquennes ogi Kommunerne St.Vaast og Trivieres i Hmnegon. I disse deltog Arbeiderne i Sten- og Kalk- bruddene i et Antal af ca. 6000. I alle Togene faatS røbe Faner og te volulionære Emblemet. Medens faalebeS Sheikerne vedva rer. og agitationerne fortfætteS efter en få stor Maalestok, at Regjeringen hat feet fig foranlediget til at fotstetfe Garnisonerne i Charleroi og i be om liggende Syer, kommer der sea Boti- nage Efterretning om, Gtuben "Belle-el Bonne", der for nogle Aat siden var en af de mest blomstrende, har stanfet stn Produktion, hvorved henved 1000 Arbeidere hat mistet stn Bejfjæstigelfc. 2)e øvrige ©tuber hat allerede fot længere Tid leben reduce ret Antallet af sine Arbeidere, da det itté footer Regning for ©tuberne at arbeide med en stor Styrte. SUtieme i ben ovennævnte ©tube, der i Aarene 1873 og 74 stod i 2000 Ft., noteres nu med 20 Ft. og er altfaa nu fro godt- fom værdilos. Hvad det stal blive aj de otbeidslase Arbeidere nu, da Sinteren staar for Oøren, ved in gen, og man stygt« fot nye Urolig, heder. I Charleroi og Omegnen har Tiggeriet i ben lidtte Tid antaget be tænkelige Dimensioner. Lele Slater af ledige Arbeidere streifer omkring paa Landeveiene og beder om Almisse — med det gode eller med det onde. Au- toriteteme hat besluttet at tage ener giske Forholdsregler for at stanfe dette Uvæsen; men man horet intet om, at der skal glares noget fot at lindre ben blandt de ledige Arbeidere herskende Nød. Samtidig udbreder Arbejder bevægelsen sitg mere og mere over bele Landet, og det er vist neppe nogen Dverbtivelfe, naat det famlede Antal af de i Foreninger organiferede At- belbere anslaaes til 160—170,000 . Bladet Peuple paastaar endog, at det " .ndes 200,000. TRO (Hamburger-Draaber). Helbreder SlodfygDomme, Lever- ag Maveonder. Ubestrideligt bit bedste Middet. Pris 50 Cents pr. Flakke, 5 Flasker for $2.00 faaeS hoS alle Apotheker. For $5.00 ' **“ «laffet portofrit. xj.(cuiuuzHk i Joh. A. Blichfeldt, 413 CÉDAR AVENUE. komfurer St°n Oplag af «omfurcr, alle Sorter, Perlerne fra 6 Dollar« og opover. Pårktoi for Snedkere, Murere etc. Godt Udvalg. Spiger. Hængsler, Laase. Blikvarer Stags Slttarbribe, laafom lagrmbcr. Ror elc. udson« pent oa Mnæ. 413 CEDAR 'AVEWDE. BltusT thE-E (Hamburger Bryst-lh. Helbreder alle Sygdom ijn e i Brystet, Lungerne og Halsen. Sniges lun i Patker. Pris 25 CtiU FaaeS bog alle Apolhekere eller fenbeB frit ved Modtagelsen a? Prisen. Man hentnnder sig til i The Charles A. VogelerjCo. Baltimore, Mpryland — Spøtg6maalet om Otesunds- Tunnelen synes ikke at veere opgivet. Det kan Betragtes som givet, at hvis en Tunnel stal bygges, bliver det af et privat Selskab, hvorimod Stiffen overtages af de to Statsbane Styrel- fet. De to Negjertnger stillet sitg gunstig for Tanken om at understøtte det private Selstab, bete med en Sum, dels med Tunnelens Kjøb, naat denne bliver færdig. Det vil nu blive fore- taget nye Undersøgelser, og en i det enkelte lagt Plan mener man at funne præsentere i Januar 1887. MINNESOTA s AND IVorthwestern ir.R. co. CHICAGO Ac ST. LOUIS SHORT LINE. DR. BENDEKE , ©eminett :t6 gåge, 123 Washington Ave. vyd, STtim eapoIlB. Jtoniorttb : 10—12 Sortn, og 8—B Esterm. DR. E. PHILLIPS« 256 If doe. 6, Hjørnet af 8bie ©tr , TOimteapolU, Minn. Jtoniorttb : 8-9 Form., 2-4 oq 7-t Esteem. DR. F. law: KONTOR: Over Scandia Kontortid: 10-12 Fm, 7—8 Eftm. Bopæl: 2112 17de Av. s. Bank. 1-5 og Syd. DR. J . G. SKAfRO, 123 WASHINGTON A'rE.8. MINNEAPOLIS - - MINN. KONTORTID r 10—1 Form, og J2—J4 Éfterm, Dr. A_lfre
b ave. OLAF HOFF, civil-ingeniOr BOOMS 26 é 26 TRIBUNS BUILDING, Minneapolis - Minn BROBYGNING SN SPECIALITET. A. Jl. DAHL, skandinavist Bogbinder xbfører første Klasses Arbeide til aller» laveste Vtiser. Ordres fra Sandet ud. bedes. Mt Arbeide garanteres. Tribune Building, Eighth Floor, P.O.Box3. Fine Cards. 12 Jtort meb DereL Navn anbragt under en B omft, 25 Cents; 25 store toromoS 10 <5entfl. eller send Tete« Fotografi og tri ska Ste Deres Nava og Mllede paa 12 fine tt for 60 Cents. Agenter Snskes. . Samples- 4 Cents. Store ,©ample» Booth* 85 gen« God skommiSrvm og (mnlfe PrSmier. NLvn.Folkebladet' . South Minneapolis Gkrd Co. J.JE. etbU, ©.«.«ble, «. e . Hmel. Ihtflbntt. Jealfem. BirePrefik. (3. X. Sible, H. (g. ©tble, • nteftfrtr ] 6. B. Ames, G. eårttltm, (John Martin, L. gutter. Senttbcrenbe Certificate«; Betler pas Notat, Sverige, Danmark og ønriee ei p ziffe £utbe. Anchor Linien 8-rBf JMallot Pofl-Tampsktbe mellem Curopa q| ma tu ve lavene Perler. Mod henne gamle, btlort. uehe Lime tnnne Basfernererno fold Balge at kern* eeer Olaiaom, Bkotlnnhv ener tiberpoolmeb "gtte 55r.« -'iK;K3f'cMS-s72BC ved alle Xnmpskibenc. Henvend Dem til Z)cnberfon Brothers, W 70 * 7t iie øeH« «ka. W««#* eller til LekaHtfl ruterno. NORTH STAR COAL CO. dfterfølaete af ». D. Mnlford & Sø. Lehigh Jtul af alle Stfindfcr Hl 6n> merprefer. Desuden al 6laa« haard Bed V ffoattl oa uffaaret oa tlSneU gumoeb beads raa oa tor til billig Pn«. All leveresørom« til jtjebtrt. I. O . Score, Agent, No. 1316 Wafh, «ve. 6. Sayhourn & Nand, SagsSrere. 47 Balhiagløn avenue Søb. Abonnenter, lam ha mbsenbt Betaling for 8 labu og Bt faaet ttvttering paa ben guU 8ap, Mi* "bhcMMbt at AlUat øs
Show less
Title
Folkebladet January 05, 1887, Page 01
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer i ffoHubtadloi. UdgiveS af . .i’olltebWMt 1»ubUet>lttø QLonxparti] |V Onsdag. låienuL et skor.....................*1-0° " * til Norge........5100 e. Hitstøh, Præfrdenl og Kasserer. OU! Hoff. Setreteer. Cffteet roe Lide Avenue Syd. O, Minneapolis. UolLekInLet. Th: Iimtfu...
Show more
DjVu hidden text layer i ffoHubtadloi. UdgiveS af . .i’olltebWMt 1»ubUet>lttø QLonxparti] |V Onsdag. låienuL et skor.....................*1-0° " * til Norge........5100 e. Hitstøh, Præfrdenl og Kasserer. OU! Hoff. Setreteer. Cffteet roe Lide Avenue Syd. O, Minneapolis. UolLekInLet. Th: Iimtfu Impiptrol tta brtbmot »ors 670. No. 345 Minneapolis, Minn., Ons den 5. Januar 1887. 7de Aargtmg Entered at the Post Office at Minneapo lis, Mum., na secoml-class matter. Indlandet. — Bagerne i Boston er ubtraabt af Knights of Labor Ordenen og har organiseret sin egen Forening. — Fra Knights of Labor Ordenen i Chicago stat være udstedt et Circu late med cn Boycottorbre mod Ar- mout. — Dct er endnu ikke ganffe bestemt boot Gen. Logan jfal begraves. Liget blev foreløbig bisat i Rock Creel Ce metery i Washington den 30te Decem ber. — En 15 Aar gammel Datter af ett ftjøbmanb i Cumberland, M., faldt idet hun gik ned cn Trappe med en Lampe i Haandcn.- Lampen explode- rebe, bindes Klæbet antændtes og hun blev faa forbteendt, at hun levede lun tre Timet derefter. — Florida fender nye Agutket paa Torvet; t Minnesota er Isen paa Fladerne faa tyf, at ben fan befares f af tunge Vogne; — i California er Truehosten i fuld Gang og i Maine 1 ligger Sneen alenhøi. — Den store "Søorm". som for- nylig blev leet fra "Thjngvalla", paa- ftaaeS nu at have været en bob Hvat af uhyre Størrelse. Deu faaes sot- nylig fra Dampskibet "Rhynland". I Men hvorledes lunde "en bød Lval" svømme omkring Dampsiibet "Thjng- valla", hvilket "Soormen" jo paastaaeS at Have gjort ? — Det er for Tiden i Fart "mel lem Amerika og de forskjellige Havne i Europa omkring 120 Dampskibe. Vwuu: /v£--fv~ r \ ■» * - nære cm y $250.000, men'anbre hat hver' kostet f fulde li Mill, faa at man med et rundt Tal fan sitgc, at heri er anbragt 100 Mill. Doll. Betjeningen, Osst- ccrer og Mandstab, er ialt ikke under 20,000 Mand. — Del sagdes, at Bryggere i Gin cimiati og Milwaukee skulde have bi draget $3000 til Forsvarsproces for Atensdott, fom er anklaget for afbnve begaaet ellet være nubjfylbig i Mor det paa Haddock t Sioux Gily, men Efterretningen BcnægteS fra Milwaukee og Cincinnati. — Det har nu • lykkes Pinkertons Dcteklivct at faa arrestere dm mystiske Jim Cunnings og hans Medskyldige i (Srprcårpocriet i Missouri. Haus . rette Navn cr Freb Wilhrock og hans Forklaringer fritager Exptcsagcntcn gotheringhant for den Mistanke for Delagtighed i Forbrydelsen, font hvi lede paa Ham. Man Hat ogsaa fundet det melie af de stjålne Penge, der beløb Hig til omkring $50.000 . — I Nærheden af Fott Wayne, Ind, fteede cn førgetig Ulykke Nyt- aatsdag om Aftenen. Et Selfkab af 20 unge Damet og Herrer, det ftulcc til tt Bal paa Landet, Ijprtc over Jernbanesporet ligeforan et Træn Lokomotivet trof Slæden med fuld Kraft, to af de unge Damet dtæb.es paa Stedet og 7 samledes op med brutne Ben eller Arme eller andre Kvæstelser. Herrerne havde været kvik not til at hoppe af ilide. Begivenheder i 1886. Januar. 1ste brændte D. M . Feny & Co.S store Fro - Etablissement i Detroit, Mich. 3die vat bel 25 Aat silden Keiser Wilhelm blev Konge af PreySsen. 4de bøde John B. Raymond, som havde været Kongresrepræsentant for Dakota. 7de var der en dygtig Snestorm i Nordvesten. 8de stoppedes Jernbanetrasttteu i Jowa paa Grund af Snestorm. 22bc alter cn dygtig Snestorm i Nordvesten. 24de døbe fiongrefsmanb Joseph i. Rankin af Wisconsin. 27oc resignerede Ministeriet Salis bury i England. Februar. 3de viste Xhennomelret paa Obser vatoriet i Northstelb, Minu., 4 1 Gr. under Zero. doe bøde General Winfield Scott Sancocf 62 Aar gammel. 12te døbe Ex-Goo. Horatio Sey* mour af Neto Aork, 75 Aar gammel. 18de døbe Temperancelateren John 29de neblagbeS Hjørnestenen til Ud stillingsbygningen i Minneapolis. Juni. 2ben holdt Præsident Cleveland Bryllup med Frances Folsom i det hvide Hus. 7de faldt Gladstones Forslag om Home Rule" for Irland t Underhu set meo 341 Stemmer mod 311. 14de btplnede Kong Ludvig af Bai- ern i en Sø ved>et af sineSlotte. 15de blev Byen Vancouver i Bri- titl Columbia lagt i hille. 17oe besluttede Kongresjeus Nepree- jentanthus med 167 mob 140 Stem mer life at behandle Dtorrisons Tariff- forilag. 22de blev 3- I . Anleny udnævnt til Postmester i Minneapolis. Juli. 4de. Begeistring, Taler og Fyr værkeri. 9de. Postkontoret i Minneapolis røves for $20.000 i Frimærker. — I Anledning af, at Gen. Logan ingen Formue efterlader sig, anstille* Sammenligninger mellem ham og Blaine mcb Hensyn paa det at være Politiker og tiene Penge. Begge be gyndte sin politilke Løbebane omtrent samtidigt og med Undtagelse of, at Blaine en Tid var Slatsfilietær og tjente $8000 om Aarct, har ingen af dem indehavt Embeder mcb over $5000 årlig Løn, men Blaine skal være vertdt rundt 2 Millioner Doll. , medens Logon" itlc engang eicbe sit Hus pantg rit. Anledningen kan være den lam nr, nogle har Lag med at tjene Penge, andre ilfe. Kan man tro lidt ar Slatifampliteraturen, har Mr. B dellenet ct bruge Anledningen, men i gationens Oine vil det være et smult Bad i Loganø HæderskrandS at han ille forstod det. Marts. 4be. Stor Streife blondt ©por- vognåtubffe i Nem Aork. 6te streiltde Arbeiderne i Mis souri Pacific Banens Værksteder. 3 bie strejkede 5000 Kulminearbej dere i Pennfylvnnien. Senator John F. Miller fra Cali fornien bøde t Washington. 13be blev en ExprefSvogn i et Jern- banetræn røvet i Nærheden af Joliet, III., en stor Sum Penge stjaalet og Appel-føreren up det. '■ '■*■«£,. hist* 'Z.vnd/I.tb e Cunard Linien paafeilet og lå! uden* for New 2)ot!. 22de var Keiser Wilhelm 89 Aar gammel. 23de var ben store Jernbaneftreif i fuld Gang og Forrctningstrastfen i Kansas City næsten standset. i 26de brændte Northern Pacific 3 Værksteder i Mrainerd, Mmn. 3otc anfaaes ben store Jernbancstrcit April. Jbic gjenoptoges Trafikken paa Mis souri Pacific og Iron Mountain Ba nerne. 6te stor Brand i Tømmeroplag i La Crosse, Wis. Dr. Ames valgtes til Mayor i Minneapolis. 8de forelagde Gladstone sirt Forslag om Home rule for Irland i det en gcljle Parlament. 1.2te. Brand i Boston Black, Min neapolis. 14oe hærjedeS St. Cloud, Soul Papids og Nice Station i Minnesota af cn Cyclone. — 73 Mennesker dræb tes. 20be. Oversvømmelse i Montreal gjør Skade for benimod 2 Mill Dol lars og over 7000 Familier hjem lase. 2 Ide fattedes i For. Staters Senat Beslutninger i 525 Sager i Løbet af 3 Timer. 22de nedlagde 600 > Arbeidere i et Støberi i St. Louis Arbeidet. 30te ftreifebe 25,000 Maud i Chi cago for 8 Timers Arbeidsdag. I Baltimore brændte ct Varelager være 600,000 og i San Francisco et stort Trykkeri - Etablissement til en Værdi af $750,000 . 4de døde Samuel I. Tilden i Øraystone, 72 Aar gammel. 3oie. Store Skovbrande i Wis consin. 20de dømtes 7 Anarkister i Chicago til Døden. 21de brændte Dampskibet Sera paa Flaben Volga i Rusland og 200 Mm- nelfer omlam. 83de aabnedes Udstillingsbygningen i Minneapolis. 28de ødelagdes 2 Landsbyer i Græ kenland af Jordskjælv. September. 1ste. Jordskjælv i Charleston, S. C, henlmod 100 Mennefler dræbte og for mellem 8 og 10 Millioner Dollars Skade paa Bygninger. 3die. Atter Jorbiljæiv i Charles- Minnefl hUM" SothMAU kaltwlww, C . 0. HILSTIS, #r*Uæt aal brune, oiær sorø, s—«Ur,. “iJr&iSffifÆiSSSxrJ lecting. box 1070, ironrEApftT.TH Iste. Almindelig Uro blondt Arbeit berne medmange Striker for 8 Timers Aibeidåbag. 3bic. Socialistoprør i Chicago med Bombekostning paa Politiet. 4de faldt ben unberøyqning værende Bracket Block i Minneapolis neb; 4 Mand dræbtes. 5te. Atbeiberuroltflheder i Milwou- tee, WiS. 10de var Hr ebeprifen i Chicago den laveste i den Sæson. Ilte ødelagdes et Skolehus i Kan sas City af Storm, hvorved flere Bom Range Byer langs den allantifke Kvit mærler det somme. 16de brændte Chippewa Falls Lum ber & Boom Co's Sagbrug. Dtlober. 2dm sluttede Udstillingen i Minne apolis . 12te. Stormflod i Galveston, Tex- 14de Jjlev ©aflpørt, Me. , næsten odelagt af Ildebrand. Oversvømmelse i Sabine Pass, Tex., og 100 Mennesker druknede. 17de. Strike blandt Lwitcherne i Minneapolis cg St. Paul. 26be blev Expresseu i Nærheden af Pacific, Mo„ løvet for 500,000 Dollars. 28de afjlarebcs Bartholdi Statuen i Nero Dorks Havn. Ulykke paa Chicago, Milwaukee & St. Paul Banen ved Rio, WiS. Pas- fagetvegneue brændte og 26 Mennesker omlam. November. 17de. Snestorm i Nordvesten. 18de døde Ex - President Chester Arthur i New Aork, 56 Aar gammel. 26de Ilede en Explosion i en Kuli mine i Wilkcsbarre, Pa., hvorved 42 Mand blev dræbt eller faaret. 27de brændte to store Hvedeekvato: rer i Duluth, Minn. December. Iste fkcde en Kollision mellem Jem- banetræu paa Northern Pacific ved Muskado. 6te begyndte silbste Session af 49de Kongress. — Kongre)8mand W. T . Price fra Wisconsin døbe. 14de blev Dommer Church udnæbnt til Guvernør i Dakota. 14de branbt et Dampskib paa Mis* stsstppi, mange Mennesker omkom. 16de beiluttede Kongressens Ret præfentanthuø med 164 Stemmer mod 149 l!te at tage NiorrisonS Tarisifor- ftag under Behandling. 26de dybe GmeralLohn A. Logan i Washington. — I Otter Tail Go. cWuImr m Ansøgning om at faa H. G. Storbod til Jernbanefommtøstoner; den faar mange Unberjlrifter. — Der arbeides nu af al Krast paa JSpolabfet i St. Pobl, og Bdrct er soo gunstigt som muligt. Mandag Aften logdes Hjørneblokken med til» børlige høitibelige Ceremonier. — Det meldes, at Knut Nelson hor sagt, at han vil flet iffe apbcibe tmod . to. Davis's Valg ttt Senator, men han vil ^eHeritTc «wende det mindste as sin Indflydelse sar ham. Legifilaturen stal faa gjøre akkurat som ben vil. Mayor Ames staldene Teet paa Kapitolet ved NytaarStib og, var sagt, at det var ikke bare Spøg, at .han vilde prøve at blive Guvernør endnu, i ct* hvert Fald troede han, at hvis man vilde røre op i de Valg. fom han Ijendte til var falske, fad vilde man not sinde ud, at ©uvemørfæbet med Nette tilkom ham. 3 Otter Tail County stal flere af de mindre Byer arbeide paa at sprænge Counlyet i mange ©tyller. Der er 62 TownchipS i Gountyet, og of disse vil nu SBabcno, Bertram, Pelican, Hennlag, Battle Lose og flere have hver nogle Townships sor stg med Gourthu«, CountpfgoøM, Em- bedsmænd og andre Herligheder. Otter Tall Co. Farmed Jllft ance erklærede sig paa et Møbe l gus Falls ben 29de DecVr.^ ffatning af Jernbåt' anbring i Skoleloven Common Skolerne, tiiem« eller Sode om *ocal optibit og for ExGuv. DoviS's Balg til U. S. Senator. Dakota. — Thomas McGuire og Fred Pi per forvildede sig Ampump Lftennid dag under en Snestorm ptiaTRKtEfhr Pipers iferry til Minnewaukan. Deres Heste og Slæde blev siddende fast i en Snedrive og de blev nødt at prøve at finde seem tilfods. Under dette blev lpiper overvældet af Træthed og Kulde og frøs ihjel, McKuire fandt frem til en forladt Hylte, hvor han fenere blev funden, men hans Ben og Fingre var frosne, faaat de antagelig maa ampu teres. — Af 4 Hestetyve, som blev fattet i Turtle Mountain, flat 2 være bleven lynchet. De stal have beljenbt at have stjaalet over 100 Hefte og for 6 Aar stuen at have dræbt en Farmer bed Navn Olsen, fom boede paa Vestsiden af Missouri River. Jowa. — I Mentezuma er to gamle Ne gere bleben arresteret sor at have pla stet en 6 Aar gammel Gut tildøde. — 3 Sioux Sild brændte en Byg ning paa tøjernet af Jones og 4tb St. om Morgenen ben 27de Decbr. — I Dstalaofa nedbrændte Onsdag den 22de December Boftbpgningcn, Times" Trykkeri, Baton's Restau rant, Hemp's Møbelbutik og Optra- huset Staben onflows til over $60. 000. bf fbfte »se Uger et og lyineMtge D en stængbe «r- —"æyf m te Stalden traf de Haddock og tiltalte ham med HaemSock. ©randa havde cn Revolver i Haan- ken, men lad den falde; ArenSdorsi ilede da seem, tog den op med de Ord: rDn er for drukken til at flade, for dømte Usling". I famme Øieblrt af* fyrede ArcnSborff et Slud, Haddock faldt, og alle skyndte stg bort. Arens* dotff gav denne Nat ©randa oz Kofhj nilzli hver 125 Doll, og opfor drede dem til at flygte snarest muligt, men istedetfor at gjøre dette forblev de i Sioux City cg fortsatte med Fyl denet. Dm følgende Dag lom Fred. Soli ger, som er gist med en Søster af Gråda, tog ham og hanS Hustru ombord i cn Flodbaad og bad dent sætte Kurs nedover Strømmen. Der begyndte at blive stort Dpstyr i Byen og ellers i Staten. Kommen henved 25 Mil nedad Floden gav cn Mand tilhest et Signal. De styrede da mod Flodbredden og mødte der Folger, som gav Mrs. ©randa 125 Dollar mere og tog Koshniizti til en liden Bane- station, hvor der blev kjøbt Ticket for ham til San Francisco. — De, der modtage Prøvenummer af „Folkebladet" vil gjøre en stor Tjc neste ved at fende det rundt til Naboer og Ae glemme at fortælle, — at de: sea nu af kun kofter $1.00 Aargangen — ufravigeligt i Forstub. — Det er Agenttlabet vi vil ophæve og hvori vi bioer om at faa Abonnenternes Støtte. Enhver sin egen Agent. Udlandet. — Fm Liverpool telegraferes ben 1ste Januar, at der er indtraadt mere Livi Kornforretningen. Omfatningen i Hvede og Med et bedre med stigende Piller. - Mr Goschen, der sim i Tid talte faa kraftigt mod Gladstones «Home Rule Bill" i bet engdlke Parlament, har indtaget Churchills Plads i Mini. stenet. — SpørgSmaalct om OresundS- Tunnelcn fyneø ikke at være opgivet. Det fan betragte« fom givet, at hvil en Tunnel stal bygges, bliver det af ct privat Selskab, hvorimod Driften overtages af de to Statsbane Styrel ser. De to Regjeringer stiller sig gunstig for Tanken om at understøtte det private Selskab, dels med cn Sum, dels med Tunnelens Kjøb, naar denne bliver færdig. Der vil nu blive fore taget nye Undersøgelser, og en i det enkelte lagt Plan mener man at kunne præsentere i Januar 1887. — Italiens Krigsminister oplyste i de DeputeredeS Kammer, at Italien nu kunde mobilisere og underholde en Hær paa 400,000 Mand; hermed er bog ille Reserven regnet. Man holdt nu paa med at give Tropperne Repe tergeværer og en Million faadanne lande bære i Brug i 1888. Italien, lagde han, burde være forberedt paa Krig, fjønt fyr Tiden bar der ille nogen Fare for Landets Fred. Kammeret voterede en extra Bevilgning af S Millioner Dollars for Hæren og Flå den. / — Der agtes famlet et Fond paa $100,000 III Logons Enke, $40.000 er allerede subskriberet. — .I fltiraodd i Grand Fvtt ste df« hoi License 14de. Tornado i bel sydlige Ohio. I 17dc, — Hurrah sor 17oc Mai. Minnesota Patenter. Vegislatnren. De republikanske Gaucufer for Let gisla!mens Senat og Neprætcntantbuå holdtes Mandag. Følgende Embedsmand nemmere- des: Senatet: Secretary—D L Cutter fra Attola. Assist Secretary—B W Day fra Jackson. Enrolling Clerk—A A DmnY f. Big Stone. Engrossing Clerk—A H Bertram fra Wright. Sergeant at Arms — grant H DaYlon fra Washington. Assist. Sergt.— Andrew D. Styve fra Freedom. Repræsentanthuset: Speuker-2B N Mcrtiam f. Ramsey. Chief Clerk—John Howard fra Stearns. 1st Assist.— Fred L Warner fra Redwood. 2d Assist. —C F Carpenter s. Da kota. Engrossing Clerk—James Mor rison fra Blue Earth. Enrolling Clerk—© F Fuller f. Clay. Postmaster—© 0 Morse f. Mur ray. Sergt. at Arms—2B F Gray sea Hennepin. Assist. Sergt.— greb G Bolter f. Chaplain—Rev. W L Harrington fra 2Ba)binaton. Tirsdag vil begge Huse organiseres og Dn8dag vente« det at Gov. Hub barb vil indlevere stt Afskedsbudskab til £egtila«uren og give Plods for McGill De respektive Formænd arbeider intid: lertid med at befatte Komiteerne og vil antagelig blive færdig dermed til sidst i Ugen. Som ventelig er Udsigterne for Se' natorvalget det, som foreløbig mest dis kutteres. Ester Loven til ben tørste Ifølge Indberetning sea Potent Ad: volat A. C . Paul, 465 Temple Court ^Minneapolis, er i sidste Uge Patenter meddelt følgende Opfindere i Minne sota: ChaS. C. Wrenshall, St. Paul. 3aS. A. Mackenzie, Minneapolis, Jas. E. Fox, Minneapolis. ChaS. S Can- „ „ .. ^ n„ field, Minneapolis, Granville Abbott, vallet ilte home toge» før 2 Uger Harrison. | esterat Forsamlingen er organiseret. at være Limgefvgbrm, vil btr blive taget f.astige Forholdsregler for at udrydde den. — En Morgen for nylig fandt man, at Jem-Pengeskabet i "Alpha Mill" i West Union var sprængt op, og $150 og nogle Værdipapirer for- svundne. Mistanken faldt straf på Brødrene James og TbomaS Steele, fom har en Smedfhop i Byen; de blev arresterede, og Fot hor afholdt Nu sidder de last, da de ilte kunde give den forlangte Kaution paa $50u boer. Faar man dem bevisligt skyl dige i dette Røveri, til det rimeligvis ogsaa tomme for Dagen, at det ogfaa er dem, der bar forøvet lignende Slre øer i andre Byer deromkring. Brødrene Steele er de lamme, som tilhandlede stg det Team, som Kaptein Gardners "Ohio-Mand" kjørte aisled med; det blev gjort dem indlysende, at de havde kjøbt Tyvegods, men alligevel vilde de ikte stude stg i noget minde ligt Forlig. (Dec. -Poften) — Om Mordet paa Nev. Haddock Sioux City har en af de senest arre sterede Medskyldige afgivet følgende Forklaring: Bi befandt oS paa en Saloon og bra! hele Dagen lammen med Kofb nilzli. Leavitt, Triber, ArenSdorff flere. Der udstødtes Forbandelser mod Rev. Haddock og andre Prohibitionister, og det blev fagt, at det vilde være rigtigst at tjærefjære dem og faa flange dem op. Saloonholder Triber sagde, at han vilde give hoer af dem 200 Dollars, dersom de ombragte Haddock. Der blev lovet mere Penge og Befri else fra ©traf, om de fuldførte Gjer ningen. De gik da strax til Haddocks Hus, men lom snart tilbage med den Bested, at hjm var i en Buggy fjert ud i Landet. Triber opfordrede dem da til at vente paa Haddock ved Leie- stall en og flaa ham til Jorden, naar han lom ud. Stalden var på et mørkt og øde Sted. Klatten henved 7 gik Granda og Kojhniljfi til LeiestaL ben fulgt af Salaonholder Triber og Ølbrygger ArenSdorff lamt en Flak paa 10 a 12 flere sea Saloonen. Afta len var, at ©randalog Kotørntgli fluide først anfalde Pastor Haddock, bootpaa de andre skulde falde ind og hjælpe dem til at tomme bort. Paa Beten pel» tffhfmg - Bebi .viV.ret i Sl tfii. enga- geredes 2000 Exlrabelsenir for Expe dition af Jule- og Nyiaatøposten. — Paven har solbudt de irske iatholffe Biskopper at blande stg i ben taalalbte „anti-rent" Bevægelse i Ir land. — El ledende Blad f St. % .ms - burg erklærer Beretningerne om, at den rusiijke Keiser cr sindelag, for cn skam melig Løgn. — Det paastaaeS nu bande i engel- fte og iranske Blade, at der cr gode Udsigter for cn Alliance mellem Tysk land og Rusland. — Under den nu igang værende Proces mob Kadetter og Officerer ved ben bulgarijfe Arincc far Sammen sværgelse mod Negent)Iabet er det op: lyst, at de Anklagede stod i fiommuni- nifalion med den russiske Konsul. — I Tyskland indtraf lort før Jul en soær Snestorm, der standsede Tra stlfen paa mange Slebet. Eftcrat nu Beiene atter er bleune gjort farbare opdages det, at mange Veifarende er blcvne overraskede af Slormen og omkomne. I Scchjen cr fundet 50 Lig. i Tbu tingen 30 og i Sydtyillanb 30, idethele mener man at 200 Men nesker har fat Livet til i Stormen. — Meddelelser fra Wien melder, at der jfal existne en alvorlig Split telse mellem Kabmetleme i Wien og Berlin. Det paa|taae8 at Fyrst Bis marck aibeider for Ruslands Fonnaal uben Hensyn til Østerrige. Here Tiezr, Den ungarske Minister, vil, siges der, snart have en Sammenkomst met Grev Kalnoly, og bil forlange al Sa gen bliver ovllaret, og at Bismarck bliver anmodet om at oplyse om Tyilt land er Ruslands eller Ostetrig-Un- garns Allierede. lit Slbrrtf.,.- - - - se! 4. En Secttemssormand" ved Na... Wilde blev overfjoti og dræbt af et Træn i Nærheden af LaneSboro om ’Morgenen den Slide Decbr. — Bryggcriarbeibernc i Philadela phia streiler for bedre Betaling. — I cn Butik i New 3)oif blev en llaarij ømaapige arreiterd for Lom- mctyotri; man fanot 118 Dollar- i hendes Strømper. — Michigan (Stiy, Ind. , 2den Ja nuar. Snestorm • bringer tnegen For virring) i JernbailCtrastllen pflenfot. Heldigvis er det bog ikke meget koldt. Mange Træn maa indstilles. Tre vestgående PaSfagertræn blev ribbende fast i •Sneen 5 Mil herfra og det vil lage en hel Dags Arbeide med 5 Lo komotiver at bringe dem tilbage til Byen igjen Udsigterne er lil koldere Veir og foreløbig fuldstændig Stands i oCiastlleit. teTM- „Folkebladet" koster tun $1 om Noret, men maa ubetinget betales i Fotilub. Ældre Abonnenter, som skylder for Bladet, maa erindre at ind- fende Betaling før hvad der skyldes og $1 til Fornyelse af Abonnementet, hvis Blodets Forsendelse tifc flat blive stop« pet ved Nptaaz. — I Dttaleing ct bod cn Mand, om hvem alle den lille VYcs Beboere vidste, at ban bar fit Hjerte i ben bøire Halvdel af Brysthulen. Det er, som beljenbt, cn Feiltagelse, naar mange antage, at Hjertet helt og holbetfoyjar sim normale Plads alene i af Brysthulen. En Del af tict, og meget oste en større Halv del af det, rager i Almindelighed ind i ben herre Side af Hulheden, men hos Ttetetfucilb Josef Chotebor var paa Grund af en Abnormitet ved Brystkassens Bygning hele Hjertet be liggende i ben hoire Side, jaaicbes at ogsaa Hjerteslaget mættede» ved denne ide. Manden var bruflseag 03 le vede- i meget trange ftaar; af og til tjente han et Par Slitting, naar en eller anden Læge eller medicin!! Stu derende besøgte ham for at underkaste ham en Unberfrgelfe. Han tilbød engang paa Forhaand stt Lig til et anatomist Museum, uben at Handelen Dog Iont i Siand. Han opnaaebe cn Alder af 51 Aar. Til »bonnenterne! Avsier, som sendes til Norge, og Danmark maa ubetinget betales i For- stud. Prisen er $1.60 pr. Aar frit farsendt med Posten. Naar Tiden et ude, bliver Avisernes Forsendelse stan set ester et Par Ugers Forlab, dersom ifle ny Bestilling indlader. r .!> I X. ITT T!
Show less
Title
Folkebladet January 05, 1887, Page 02
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer s JOnsdag* &* «Xanuur 1887. Paftor Oftebals Neise. („Bestlanbsposten") . A. Nordlandet og Vestlandet. VIII. Som jeg den følgende Morgen tid lig sad ved mit Skrivebord for aabent Stndu, blev der en usædvanlig Bevæ gelse i ©aberne af det tjære Kvæg. Fta bol ene Hus efter...
Show more
DjVu hidden text layer s JOnsdag* &* «Xanuur 1887. Paftor Oftebals Neise. („Bestlanbsposten") . A. Nordlandet og Vestlandet. VIII. Som jeg den følgende Morgen tid lig sad ved mit Skrivebord for aabent Stndu, blev der en usædvanlig Bevæ gelse i ©aberne af det tjære Kvæg. Fta bol ene Hus efter det andet kom en, to og flere Kjer. vraltende opoyer drevet af en Pige ellet en liden Dtcng, indtil Veiene, som førte ud yaa Øen, .primlede af dem. Mange af Byens Befolkning har nemlig fjobt eller byg- stel eller pcfllet et lidet Jordstykke, hyot de da Hat sig cn PoteteSaget eller to og soet et eller flere af disse TyrtilStøtlte i Husholdningen. Om Kvelden brin ges de da hjem i Huø og setes afiled løjen om Morgenen. Henitnvd 8 Tiden blev der en anden Bevægelse i Gadetue — cn Flak af ByenS Mænb, Kvinder og Børn fam ledes i Bedehuset til Mergenanbngt om den 42de Salme af Davio og havde i det Stille ett falig Time, Ef ter Aftale blev der, da Andagtstimen yar tilende, fortalt noget om Basten« husgjerningens Begyndelse og første Udvikling i Stavanger. Den videre Fremstilling deraf blev da udsat til om Asietten. Senete gjorde jeg etpar Vi siltet i Byen, medens to af Vennerne gil til Presten for at faa Kitlen hl en Bibellæsning igjen Dagen efter. De mødte selvfølgelig ingen Indvending. Saavel het i Byen som i Thtonde- næs stt jeg gjennem Øtenbibner be- drovelige Meddeltet om, hvorledes nogle af dem, som tildels i Aatevis hat nydt Godt af Betbaniafvartalcts mange ©oder, 'havt Hus og Tilsyn, Under holdning og Pleie derpaa den neder drægtigste Maabc hat talt ilde om Gjetningen og beloict baade mig og dem, som staat med mig i Arbeidet. Det er Talken, vi faar af somme. Men det er værst for dem felv, og under faabanne Oplevelser lammet det oel mcb at eie den glade Øebidstncd om lkke at have arbeidet og gjort bel imod dem for Tak ellet Løn. Maatte Gud igatig faa yelstgne dem. Mellem 1 og 3 havde vi en Udflugt "Udsigten", som blev opført af Aagaarb i 1873 ianledning Besøg, og hvorfra man 1 m-.a - - V - ' .mu omgivelser i en vid .. reds. Saa til Middag paa en af disse mangfoldige Villaer paa Øen. De et i Regelen meget fmaa, oste bate tn Stue nede og Kjotfen og faa et lidet Soveværelse oyenpaa. Det er alt. Men de er overmaabc koselige derinde mellem Birketræerne og hjælper godt jo; en liben Familie. Dette vat cn af de fmaa. Om Aftenen deri mod vat vi paa et af be store Land stedet, tilhørende Ht. Stjcbmanb Paul Hausen, til udover Midnat. De lyfe Neettcr heroppe, det er aldeles som cn Dag, gjør at man næsten glemmer, at det er Nat, ialfalb naar ikke Trætheden desto stærkere minder En om,hvad det lider. Bi havde sotst varet sammen til Bibellæsningen paa Forsamlings huset Kl. 7b hvor jeg til Slutning forlatte Resten af Bethaniakvattalels Histotie og Bilfaar, og faa fulgtes vi mange Benner ber op paa Øen og havde det landeles hyggeligt udover. Den følgende Dag, Onsdag den 4de August, havde jeg fta ben tidligste Morgentime en Mængde Breve at strive, mestendels til faabanne, fra hvem det bar kommet Anmodning om Besøg, men som jeg ilfe saa mig KjauS til at naa denne Gang. Jeg skulde ha' vee- tet i Alten, MaalSelvcu, Baibodalett, Hadsel, HemnæS Lettjorben, Mela, Hers, Brønø, Letø, Bynæsset, Buvi- Icn, Slangbif, Bremanger, Sonbfjotb og hele Sognefjorden ind — alle disse Steder maatte jeg ubjætte til næste Gang. Det et fjebeligt, men hvad Raad er der, naar Tiden ille tællet længer. Havde jeg netop været |aa godt lokaliseret, font jeg nu er, fluide jeg kanske på Op- eller Nedturen have knebet et og andet Sted til i bin sam me Tid; men Alt notbenfor Namsos vat mig aldeles' ukendt og den indbyt- des Kommunikation mellem ds forskjel lige Steder et da ilfe saa let at lamme ind i, selv om man hat Notges Kom- munifationer oed Hånden. Men de indhentede Etsatingct skal lamme ycl med cn anden Gang. Ttl Middag yar vi ogfaa ben Dag ude i fofeligt Søffenlag paa et afØenS Landstedet ogKI. 6 havde jeg fom oven for antydet Bibellæsning i Kirken, i hvis store Fotsamling det denne Gang sontes at kunne bemærkes flere fta de høtete Lag end sidst. Udenfor Kit- fen y'ocbes Gavet til Vaisenhuset. Kl. 9 gik vi med "Olaf Ttygvalon" nord over til ^Hammerfest, endepunktet for mm Notblandfætb denne Gang. Det er ca 12 Timers Fart med denne Rute, — ellens gror der 13. Vi gik ølen» nem Ttomsøsund og Langland til Katlso, over ^yngenfjord til Stjærvø, over Lophavet til Hosvik, gjennem Sorø om Bagbord til Hammerfest og var der Kl. 9 Torsdag Morgen. Byen det hat noget over 2.000 Ind byggere, tar sig ikke videre ud, leet fta Dampskibet, da. Omgivelserne er al deles golde og gtaa, uben et eneste Tegn paa Vegetation undtagen de Stiller og Straa, som flyder op paa Totvtagene, tildels op imellem Tagste nene, naat bar er Torv under, og Byen felv set ud til at ligge begravet i en ©temps. Anderledes blit bel, naar vi tommer paa Havnen og ind i Ga derne. Fot det første er det en under den nærværende almindelige Stagna tion desto mere iøjnefaldende livlig Tra fik mellem Døhujene, Bryggerne, Baa> bene og beg ilte ubetydelige Flaade af mindre Fartsier, isæt Russere fra Hvidhavet og beromfting,v der ligger Side om Side ud helr Vaagen. Fot- uden lidt Trælast et der stær Ttau og Fijk det gaar paa, den sidste i alle mu lige Faconer, lige fra nylig fanget indtil gammel forloftet Vragfisk og Fi- skehodcr, fom skal til BrettcnæS i Lo foten elle andensteds sot at males til Guano. Russen bar Mel og Næver m. m. at give igjen. Paa Land spil let Tranfoøericrne, hvoraf der et flere baade i Byen og paa ben lille Halvø tvætgover, den betydeligste Rolle. Ved at gaa igjennem Goden langs Sable« fjelvet, kjcndesTranlugten faa gjemicm- trængende, at den fremmede, som ille er tilflrælfeligt indttanet, har vanskelig for at bli’ ben kvit. De fom bot det, generes ikke meget af den, ffjont Lul ten oyeralt er aldeles mættet deraf. Det et uu det da, at den ansees for yære helt igjennem sund, hvorfor Traitfogeme i Regelen blit meget gamle Folk, og faa lugtet der ikke lidet Krone af Tranen, og det betyder meget baade fot Arbeideren og Jtjøbmanben. Saalnatt vi havde ordnet os i vort Logi, øjotde vi en Runde i Byen og betaa Bryggerne, Kitlen, Ptesteboltgen med Totvtag, Middeølolen, Almusto- len, Tranlogningen og tet. Vincents Hospital. .Det er Ru^Merne, der har anlagt di Værelser Idere-^ og" " v-. " M >J -uobs o livnet med alle mulige MedSamen. og Jnsttu- mentet, rent sg belstelt i hver en Krog, og baade Provsten og Søstrene, lam viste os omkring, var yderst venlige og forekommende. Kalholilerne holder her som næsten overalt i Landet, hvor de arbeider, og hvorfra de venter engang at erobre hele Riget i religiøs Hen seende, egen Skole baade for ©utter og Piget. Da det næsten udelukkende er Børn fta vort Kirkesamfund, som gaar der, faa hat man intet andet Religionsfag end Katekismen. Ellers undervises i de almindelige Skolefag lamt Sprog. En slot ny Skolebyg ning vat netop under Indledning ved Siben as Kitlen. Denne sidste, fom vi ogfaa vat indse havde som sædvan lig et rigt udstyret Ror med Billedet og Rrucistrer og en meget lastbar Fane, ANehaande —fra— Blnncharbville og Argyll, Julen er nu obet og St, Claus kommen faa- vidt til Ro efter sine mange Strabad- fer cg Jnledesøg. Som sædvanligt Hat ban ogjaa iaat pyntet mangt et Juletræ og fyldt BpmeneS Strømper med alle Slags ©aber og Julegobl. tøet i Blan'chatdville havde Metbobisteme Be søg af St. Claus i Kitlen JuledagS- lvelb. Faa Norffc tog' Dd i Tilstel lingen denne Gang paa ©rund af, at man maatte betale „admittance". De lilet hellet ikke ben amerifanjle Skik. der er forbunden med bel megen Ly stighed i Anledning den Natagtighed, hdormcd St Claus holdet stt Indtog i Forsamlingen. Julen er vistnok en Glædesfest; men man taget storlig fell, naar man mener, at det et en ©læbe i de Narrestreger, som en clown" kan stude paa at more For- tamtingen med. Sivorliqe Folk føler stg støbte yed faabanne Optog i Het tens Helligdom. Julaften vat omkring 40 Menne sker samlet til Supper hos Past. Paul son i den nye Prestegaard. Efter Supper tændtes Lysene paa det lille Juletræ, der stod pyntet i Dagligstuen. Børneflokken liod i Ring rundt Træet og ftydebe stg paa Batnevis. Man fang og holdt Bøn, hvorpaa Husvær, ten gav tilbedste en liden jnlefortælling og optog cn Kollekt blandt Børnene til Baismhuset i Stavanger. Naar Bør nene faar Lov at give, faa giir be mm et glad fjerte. Der bar Glæde, naar de fmaa kom med sine fmaa Ga yer. Den førfte bat en Uden Pige, 3J Aat gammelt som fom glædeSsttaa- lenbe med stn blanke Halvdollar. Her ren yelstgne ©aben! Derpaa fulgte Uddelingen af Ga verne, byoriblanbt endel yeerdifulbe abe. Prestefamilien fik prægtig Hængelampe, en fik et lidet Stas-Slueuht. Albums m. m. Man stilles først sent med Fornem melse af, at man havde Hayt en hygge lig Familiefest fammen. Juledag yat det Gudstjeneste i York for fuldt Hus, ligefaa anden Juledag i Adams. Det er fremdeles Ungdom men, fom strømmer til Kitlen i denne Menighed. Trebie Juledag bar der Messe her i Blunchatdyllle. Estet Om stændighederne yat det mange Menner tier tilstede sot at høre om Barnet i Krybben. Nytaarébag er det Messe i Atgyle og Søndag efter i Primrose. Vinter en. Bi har nu faayibt Sne, at det kan kjøres med Slæbe. Ligetil cn Uge før Jul haode yi bat Bakke, )aa betænktes vi med lidt Sne og Juledagene fik bi met. Natten til ben 27de yat det faa koldt, fom man mindes paa mange Aat. Termometeret stod tidligt om Morgenen 35 under Nul. Til al Lytte vat bet flart og stilt- Udpaa Dagen gib Thetmomeletet op til Nul. Idag et bet milaete igjen. Foreningsarbejde. Menighederne i Primrose Hat atter holdt Møde om Sammenslutning. Til stede yat ogjaa Ptestetne denne Gang med Undtagelse af Pcmlson, som bleo forhindret fta at møde seem. Udfaldet af Mødet yat at bestemme Afholdelsen af et nyt Møde ben første Mandag Februar. Denne Gang yat det Sy nodens og fiauges Synodes Menighe det, som ikte kunde foretage noget i Retning af Sammenslutning, inden de haode forhandlet om Sagen i sine te- fpeltive Menigheder. Konfetentfemø nighedeu fattede de nødvendige Beslut ninger allerede forrige Sinter, da So- gen vor paa Bane. Lste^ ’ bende stal f 2ÉP 0-1 , Menighed a, gau, 'W et tvivlsomt. Bi soar da le, hvad der Mb af dette. Udtrædelser. Ntesten hvert Nr. af „Norden" inde holder t denne Tid hele Menigheders Udtrædelse af Synoden. Jefferson Prairie Menighed begyndte og faa er det gaaet Slatz i Slag. De fidst ud- traabte er Koshkonong, hvor Synoden for faa Aat liden feirede stn Jubelfest, og Richland Prairie Menighed. Minn. Det værste er, at dette rimeligvis er Begyndelsen paa Smerterne. Menig hederne synes nu at Have grebet Tøti lerne i sitne egne Hændet og handlet independent af buabe Prester og Pto- sesjorer. Det have været vel, om Me nighederne havde brugt denne stn Slagt lidt tidligere. Nu et det vel sent og maaste heller ikke den yifestc Maade at handle paa. Havde Menighederne i Tide fat en Stopper paa de hemme lige Prestelonfcientfcr, som ifølge min Mening er Roden til Ondet, saa var neppe gaaet faavibt, som fleet er. Man faa gjennem Fingrene med bisse Anstalter, som er faa vel egnet til at give Ptestetne den Slags Myndighed, lom alene Ptestetne i Synoden er i Be siddelse af. Det yærtte er maaste ikke steet med den nor|Ie Synode. Noget blit maaste reddet. Anderledes står det til i den tyste Missoutisonode, hvor det Fænomen møder os, at Hale fom Hoved er opslugt af en for den luther ske Kitte stemmed Læte. Ptestetne ind øves født i den faaialbte ,tene Læte", naar faa omtrent alle Ptestetne er enige, da tyller man stem i en tætstut« tet Phalanx mod Menighederne med stt rige Sund. Hvad kan saa Menighederne gjøre med al denne Leetdom ? „Strø Sand" paa, hvad Ptestetne hot 6c« sluttet. ' Et der nogen „ulydig og stem", enten blandt Ptestetne eller Menighedslemmet, faa er der et Mid del mob disse. Må fan brændemærke dem fom Kjettere og faa dem fjernet. Saaledes gik bet for stg i en Synode« menighed i Red Wing, hvor endog en Majoritet af Menigheden blev banlyst. Det værste med disse Menigheder, som nu ophæver, stn Forbindelse med Sy noden, er, at be neppe nogensinde kom mer til ot tlutie stg til noget Kirkesam fund. De kommer for Fremtiden, i Sighed med mangfoldige andre lignende Menigheder, at staa sar sig selv. Maa» fle yll de „bære faayibt tolerante, al de tillader Præsten stn at staa i Sam- funb*fod**dft nwb noget af bc her- værende lutherste Samfund og i det høteste ester Forgodtbefindende ot bi- drage en liden Skjærv til en eller an den Presteskole." fellerS har de ingen Stemme eller ilogmsomhelst Indflydelse ved Aføjørelfen af de Sager, som an- gåt Kirkens Ve og Vel idetbele. Dette er aabenbart faa galt, som det galt kan være. Matt taler meget om kirkelig Sam- menflutning. Hvad kan det nytte ? maa jeg Ipørge. Jstebetfor en 4 a 6 Sam fund blit >her om sote Tiv faamange Samfund fom het et Menigheder. Mindst af alle hat de Folk, som intet Samfund trænger. Net til atjaabe paa Rikelig Forening og kirkelig Sammen: flutning. Rintcl'gft et, at det et de, som sktiget mest. Skulde ikke undres, om faa er Tilfældet. Sæt det Tilfælde, at be heivcermbe Samfund sluttede stg flammen; mon man ba lunde gjøre Beregning paa, at alle disse udenfor- staaende Menigheder vilde slutte stg til det nye Santfunb ? Jeg trot det neppe. Hat det været Manglet ved det gamle Samfund, joa vilde Der blive endnu fletf ved det nye. Det oilde man sinde Ronferentfen med stn nye og gamle Reining, der vilde man finde Synoden med stn MiSsoutianiSme og Antimié: fourianiøme, det bilde man finde Hau ges Synode med sitne Ejendommelighe der og Retninger og endeligen vilde man finde Augustanerne der, )om in gen Retning hat. Jo mere jeg tamlir paa cn faaban Mulighed, desto mete frygter jeg for, at der vilde blive endnu flere udenforstaaende Menighedet. Jeg kan timeligvis fe Spøgelset, hvor der ingen er, men jeg kan ikke raabe for det. Folk har feilet før mig. Lunt. Medens Sneen fyger faaatsiige dag. støt hos vote Naboer vestenfor, fibber vi lunt het mellem vore Bakket og un dres hootledeS Folk fan sovse ihjel i faa fint et Veit. Ja, vi har det godt, dersom yi skjønte paa det; men det et Sagen. Utegelmæssighed. „Folkebladet" lommer, men meget urcgelmæsstgt. Stundom faat vi Bla det fammen med Chicago-Bladene sam me Uge det er udkommet; stundom faar ! “ 9 i Slutningen af Ugen n en utilgivelig Ueftend« hår kaldet M. G . Hanson til Prest fot et Aar, rimeligvis fot )enete at laide Brest fra Schmidtpartiet. Vel yar det om den Dag om at alle disse Me nighedet kunde samles til een; het hot været, mange Kampe og smeltelige Rivninger inden Menighederne, men nu erj det dog som Stille efter Storm. Folkebladet er bleoet billigt nu, blot een Tollar, derfor faar det mange Abonnenter. "Gamla" i Chicago liter det bel ille, men Sollet et toel fornøiet og ønsket, at det maa faa stor Ubbte delse. e Til Slutning ouster jeg Blodet og dets Læfere et oelstgnet Nytaar. 27de Drebt. 1886 . Kjel K. Hamrum, Til "Folkebladet". En liden Beretning om en Neise fora Gmissæc i vort Samfunds Tjeneste i Svd-Dakota m. fli Steder. Jeg teiste sea Minneapolis Not til 22de November og lom til Brookings. Da!., Mandag Fotm. Jeg vat henvist tit Mt. Lians Kristoffersen, fom bor 2 Mil udenfor Byen. I Minneapolis vat det dyb Sne, men het vat bare lidt Sne, men Neg net faldt tæt med Kulde og Blast, saa at Foitougene og Veiene vat temmelig glatte. Jeg nemede bog frem til denne me get hyggelige Familie, det modtog mig font en Ven. I 2 'Lage maatte jeg stdde der i Husarrest, formedelst cn bi dende Vind og stærk Kulde. Den trebie Dag vat det bestemt Prædiken for mig hos Mt. Andrew Aslaksen, til. horende Vangs Menighed, som Pastot Hagbe har betjent, men ingen Folk kom paa Gtund af Vind og Kulde.' Hos disse gamle, hoggings Folk med stt gamle Fjeldsptog fta Norge blev jeg 3 Noetter og havde cn Prædiken i Huset og en i et Skolehus der. Ostet til Samfundets Missionskasse $3 50; li det Folk. Et Lcrgmandsmsde, som af- holdtes i Volga, 4 Mil fta ASlaffen, overvar jeg, ba Fotket omkring vat det. Det var et nof|aa hyggeligt Mode. De to Emnet, man der behandlede, vat: „Har man nogen Ftugt at op* bife med Hensyn til Foreningsarbejdet Samfundene imellem, og hvad mere ■aften nogetsteds og ^^, ^ Sst soar 2 ©ange i tigen, Tirsdag og Fredag Aften, med Hesteffybs fra Dar. lington. Posten gant fro Darlington Tirsdag og Fredag Morgen. Hvis alt var rigtigt, )aa var der tilstrækkelig Tid til at faa Bladet med Fredagspo sten. St. Paul-Bladene lammer næ- sten regelmæssigt hver Fredag. Siben Demokraterne lom til Styret i Min neapolis’ Posthus har det været rent galt. Noget maa der glares for at raabe Bod paa denne Uesterrcttelighcb. Nu Xal for det gamle Aar, du fjære Folkeblad. Haaber du lommer til os ogfaa i det nye Aar, læsset hver Gang med Nyt og Gammelt, der vil tjene os til Op lysning, Hygge og Tidsfordriv t de ledige Stunder. 28de December 1886. »r. Til "Folkebladet". Fra Franklin, RenvilleEo. Minnesota. Prof. Neimejtad aflagde os et Besøg i Julen og holdt Gudstjeneste Jule dags Formiddag i Fronllins rumme lige Skolehus. Det var vel fyldt af Tilhørere, der lyttede til Budjkabet om Jefubamet og Formaningen til at søge ben Juleglæde i ham, som Verden ilte kan give. Om Aftenen samledes vi igjen til Fest med Juletræ; Skolehuset var da fyldt til Trængsel. Prof. Ncimestab talte først paa norjl og ber ester paa engelst, og Franklin Sangkor alsang flere Sange. Festen var vel- lyllel, varmt var det inden Døre og hellenlfe faa koldt udenfor den Dag. Det tør haabes, at et og andet Hjerte blev opvarmet ved det glade Julebubl stab og aabnede stg til ct Herberge for ham, som så gjeme vil drage der ind. Idag anden Juledag prædiker Pros. Ncimestab i Camp Menighed, men tdag er det koldt, faa vel ille mange Folk vil kunne møde frem. Camp Menighed er lun et Aar gammel, aL ligevel har den bygget en smuk Kirke i Sommer, det er færdig udvendig Menigheden bestnor af Foll, som gi! ud af Ft. Nidgelv Menighed, det var ben ulyflelige Naabevalgsftrib, som var Sarfagen. De ønsker nu prestelig Be tjening af Ronferentfen. Dahle Menighed maatte gjennem- gaa samme Stjæbnc fom Ft. Nibgely. «ti ud og stiftede cn Re. Ny Sion, de i DEFECTIVE PAGE S „Hvad len der gjøres for ot bevar bor Ungdom for vor lutherske Kirke?' Me 4 Samfund var repræsenterede i Modet- 2 Prester af hvert Samfund, undtagen fionferentfen, deltog i Mo dets Forhandlinger. Lørdag reiste jeg med en Ven til Grans Menighed, som ogfaa Pastor Lagebo har betjent. Kommen det til Skolehuset Søndag møder jeg ham, da hjrn for en Tid silden havde bestemt Gudstjeneste paa den Søndag. Jeg maatte prædike baade Søndag og Mandag i denne Menighed (Offer der blev $3.25) og Søndag Aften i ct Skolehus i en Synodemenigheb. Nu anviste Pastor Hagebs mig to Menig heder til, )om han havde betjent og som jeg besøgte. Paa Reisen til Bardals Menighed i Bruce faldt Veien om Brookings, og der prædikede jeg om Aftenen i cn ny Synodelirke, hvor Pastor Borge Prest. Neiste faa med Jernbanen til Bruce, hvor ingen mødte. Brevet, som Hagebø havde sendt, laa paa Post Dfstcen, da jeg lam der. Saa maatte jegba gåogfpørge migfrem2 a3 Milt og ba jeg endelig lom til Mr. O. Haraldsen og hån sti se Brevet sea Hagebo, lam jeg tog med mig fra Post Dfstcen, sagde chan: „Vi ital strap faa 08 lidt Mad og faa stal vi ud og befjendtgjøre Møde." Paa Veien mødte vi Mr. O . Ericksen, Menighe- denS Sekretær. Om Astenen havde jeg da Prædiken i ct Skolehus, ille mange Folk, men Dagen derpaa vat der adskillig golf samlet ude paa bisse vilde og tildels øde Prærier. Offer $5.75. Menighederne er små og til dels fattige. Hos Mr. Eriksen blev jeg til Herberg. Saa drog jeg derfra til Volga igjen, for derfra at gaa til Arlington i New Lisbon Menighed. Da jeg kom der mødte Mr. Kalvig mig paa Depotet og fjorte mig i en bidende Vind og Kulde til stn hyggelige „Jord hytte" . 3 denne Menighed havde jeg 4 Prædikener, Søndag i to forskjellige Skolehuse, Mandag i et FarmerhuS og om Aftenen i ct Skolehus. Her bor Follet meget spredt og Forsamlingen bar derefter, bog var bet ahjkillig Folk famlet Sondag Formiddag og Mandag Aften. Offer $5.75 . Ml Knut Griffen, hos hvem jeg ogfaa var en Nat i hans meget vakre Jordhytte, (han Havde nok en Hustru, der bilae have det rent i Huset) bragte mig tilbage til Arlington, hvor jeg tog paa Trænet til Volga igjen. Disse 4 Menigheder, tom har været betjent af Pastor Hagede, er nu fafti rf uden Prest. Måtte Herren snart fende dem en velstillet Mand. med Ungdoms- least og Mod og kristelig Kjcetligbeb og Visdom, thi de te er nødv endige Betin gelser for en Prest paa disse Ranter! Ester Begjær fra gamle) Sar« Dppe= rud i Madison, Dak., fom overvar LeegmanbSmøbet i VolgaV.lavede jeg at lamme til førstnævnte Sted paa éjemveten. Feg maalie nu tage Lan deveien fat, thi der var ingen Jern bane at gaa med bi8)e 32 Mile. Jeg sil følge med en Farmer fra Volga til Cflfle P. D., hvor jeg blev om Natten hos Mr. fegge; han tilhører Konfe- rentfen. Hans Søn bragte mig Da: gen derpaa ca. 8 Mil til Prairie Queen til Mr. Brønley, der har tilhørt Sy noden og som ogfaa var paa Læg mandsmodet. Jeg maatte ba stoppe der to Nætter. Første Aften blev der Prcedlken i hans Hus, Dagen derpaa om Formiddagen i et Skolehus og om Aftenen i et andet Skolehus. Del var Brønley, join bestemte delte. Den ne Menighed betjenes af Past. Shjrlcy af Synoden. Han var min Tilhorer den sidste Aften i Skolehuset, og da jeg efter Prædikenen fif vide at Vræiten var der, gik jeg hen til ham for at hilfe paa ham. Han tog det meget ilde op, at jeg prædikede i hans Me- nigheb og lom der lom ukaldet til hans Prestckald. Jeg maatte naturligvis modtage, hvad jeg sif af ham, baade for min egen Del og for det Samfund, jeg tilhørte, thi han var ifandhed ilfe venligsindet mod nogen af os. Dog. det var ett Overgang, og det er ct ©ode, at vi itlc har mange )aabannc lutherske Prester i dette Land. Derfra reiste jcg til Mabisan, hvor jeg blev hjertelig medtaget af gamle Lars Oppe rub i hans hjem. Jeg prædikede der i en engelst Kirke Fredag Aften og Sondag Formiddag og Aften, opmærb fomme Tilhørere og ilfe saa saa Folk var famlet i Forhold til det folde og ruflede Veir. Offer til Missioneras ten $9 64. Paa dette Sted trænges ogiaa hellig en Prest, thi denne lille Menighed, dersom ben knude, og bct snart, saa stg cn velstillet Prest, vilbc fnatt blive større, idet mange Udenfor« staaenbe venter paa det. Dm ønsker faa gjeme Prest fra Konferentfen. Dcr er ogfaa god Anledning til at funne faa 1 a 2 a^nlahebn til at btisorU ^-vejede,. .> Saa tog jeg derfra og paa Hjem veien Mandag. Kom ben Dag ikke længer end til Pipe Stone. Der vat meget få Norste og jeg maatte finde mig i intet Møde at kunne faa holde der. Tirsdag tog jeg med Træn til Slayton, Minn., i rygende Snestorm og ‘bidende Kulde. Jeg tog ind til Pastor næflemæ% der netop var ind: flyttet i stt nye Hus, der endnu ikke var ganske seerdigt. Paa Grund as Beit» forholdene lunde der lun blive holdt to fmaa Andagtsstunder for nogle faa Mennejker, cn der i Byge og en i Had: ley. Osier lit Kassen $5-44 paa begge Steder (TresoldizhedS Menighed). Pa stor Hægernæss vat fornøiet over at han nu var kommen omtrent midt ind i sitne Menigheders Kreds og det vil jo i alle Henseender være godt baade for ham og Menighederne. Derfra tog jeg til Window, hvor Broder Duevli havde bestemt 2 Præ dikener for mig i Byen og 1 i For- eningøfirlen, 2 Mil derfra ; lidet Folk i denne Kirke, men Kirken t Byen var der mange Folk famlet i. Jeg tog faa derfra til hvor Menigheden fortiden er uben fast Prest, siden Pastor Østergaatb flyttede derfra. Mr. Sundt, en as Menighedens SBSidlte, hos hvem jeg var til Herberge, havde bestemt Præ diken for mig i Kirken til Søndag For middag og Aften. I denne lille offer- villige Menighed blev der optaget Offer til vort Samfunds Missionskasse, der lam ind $5.00 . De famlede Dffere til Kaå|en paa denne tredive Dages Reile, fra 22de November til 21de December, er altfaa §37.15 . Jeg holdt paa denne Tur 25 Præ dikener. MissiwnsintereSsen i Menigt bederne var noget forskjellig og var vist ikke hvad ben burde være nogen Steds, men dog viste der stg et glæde ligt Ønjfc om at være med at yde stn Skjærv til Sagens Fremme efter fattig Leilighet). Det er mit Haab, at det vil bære Frugt ogfaa i rigeligere Dffere til MiSsionskosfen herefter end hidtil ved mil ringe Vidnesbyrd i bisse Me- bigheder. Saa være det mig tilladt at aflægge min hjertige Tak tik Menig: hederne og Andre, jeg paa denne Netfe har faaet .Lov at være fammen med. „Naar vi gjøre bet Gode, da laber og ikke blive trætte, thi vi fiol i sin Tid høste, faa fremt vi ikke forlage." 6t velsignet Nytaar tilønffeS eder Me! Minneapolis, 23de Decbr. 1886 . Venligst H. Bolt el sen. »de.: 3110 88$ «de e. . — Fw Surer.bal strives den 22de Novbr.: Da igaat efter endt Gudstjeneste ved Hovedkirken alle vat komne vel hjem, hændte ben sørgelige Ulykke, at en 14- aarig Gut Peder Olsen ganglie. Søn af ©aardbruger Langlie, druknede i Elven lige nedenfor Prcstegeimdm. Isen paa Elven bar i en Uges Tid været stær! nok til at befare« ved geerøestebet, men ben Forulykkede tilli gemed nogle andre Gutter havde paa Sføitcr vovet sig nedover til farligere Steder mcb bct Udfald, at to af dem pludselig laa i Vandet. POWDER Absolutely Pure. e Df o l u i tent. Helte 'powder vaneret: aldrig. Cl Under skred s^enfyn til Ncn$eb, Saptfe oæéunblftb. Mere besparende enb bi almmbehge Verier og kan tfft falgeS i Jtonfunance med de mange baarlige, trågl» lette, Alunholdige eller 'HoSphul-Pawdere. «Salgte fim t Ttaajet. iKoval BakingBombet Uo, - 106WallSi. ». f). I. T . Netting & Co., CHICAGO, ILL. har i l>bet af Hoften modtaget og modtager fremdeles boet Maaneb store Fotfrttbelfer af Norjte, fvenlte og tmnftr Bøger, 'Jiu er taleforeningernes Tid. Rigi Udvalg ! Hot Rabat I Den nyt Katalog for 1880—1887 fcttbeS frit til enhver. Ser»6kog før Dtaubsiangforeniager, indeholdende Fædrelands» og Folfefange ofo Udsatte for fire Mandspersoner. Samlede og ordnede as John Dahle, — Indeholder 77 Sange. — Pris indbunden $1.25 og $1 50. Sangbog for Kirkekor, indeholdende firstemmige Sange. f. Sopran Alt, Tenor og Bats, til Brug ved den of fentlige Gudstjeneste og andre ktrfeligt Lejligheder. Udgiven af John Dahle. Sangiitfinikter, Organisk ved Bor Frellerft Ritte i Chicago — Pris 05c; $(i pr. Dusin. I. T . Relling & Co., 226 — Milwaukee Ave. , Chicago III. TlaWlirø Træn afgaar fra Minneapolil. • Chicago Day Express 12.10 pm. Chip. Falls & Eau Claire 3.30 pm Pruntice & Ash and 7.35 pm Chicago Nighth Express 7.35 pm. Fra St. Paul. Chicago Day Express 12.45 om. “ Night “ 4 20 pin. Chip. Fulls & Eau Claire 8.10 pm. Prentice & Ashland 8,10 pm. Træn ankommer ttl Minneapolis, Chicago Day Express 7.5o am. " Night “ 4.15 pm. liip. Falls&Eau Claire 12.05 pm Rrentice & Arliiland 7.60 am Til/Si. Paul. Chicago Day Epress 4.20 pin. Chip. Full efe'Etiu Claice 7.10 am Pretitice & Ashland 7.10 am Alle Tran daglig og saa Søndag. Alle Tran har eleganle Bogne og bed,te Sovevogne^ jjntet Bognbytlc mellem Min* neapolis, St. Paul og Chrcago, For Billetter. Darter, Seng i Sovevog- :ne og anden Cplysnmg henvende mas sig til Kontoret i Minneapolis. No. 19 Nicollet House Black, dj. Nic. og Wash. Ave. F. H . ANtiON, PSsngr. Agent, Jtmto» ret i 6t. Paul. No. 178 East 3. 6t, Merchant» Hotel 9, 9, Robb, Agent, SømpffiMbillettet til Eneopø, Billigste IBQIetprifcr paa f Central Steamøhip Office No. 19 Sicolld House Hod, Hl „f ffiofb. et Sid. *«> m be bedste Sinter ercipsersemeæt. J - i./
Show less
Title
Folkebladet April 27, 1887, Page 07
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer FOLKETTT,ADE1 .Onsdag 87. April 1887 Fra ben Fattiges Hjem. (Slutning). Det bankede berude poo Døren; det bar en Gut med Bagerregningen, den maatte betales strax. Den ældste Gut kom ud til hende i Kjøkkenet, bvor hun stod, eg da Bagetgutten havde lukket Døten efter sig,...
Show more
DjVu hidden text layer FOLKETTT,ADE1 .Onsdag 87. April 1887 Fra ben Fattiges Hjem. (Slutning). Det bankede berude poo Døren; det bar en Gut med Bagerregningen, den maatte betales strax. Den ældste Gut kom ud til hende i Kjøkkenet, bvor hun stod, eg da Bagetgutten havde lukket Døten efter sig, flag han begge sitne Arme om hende: * "Bæt ilfe Bedrøvet bu Mot," hvitkede han, "jeg stal og bli Sjømanb jeg, for jeg er stor og stærk, og faa ftal vi not faa Penge til at betale med." " Stellets Batn," lagde Modeten streg over hans brune Haat, "var det bate nogen, som vidste, hvad det vat hændt os. Det er faa mange snille Folk, de vilde not hjælpe ham til* en ordentlig Kiste og en pen ©rav. "Ja, men Mama,hvordan faar Folk vibe sligt, maa etr ilte gaa rundt lige det ?" "Nei, Vatn, det gaat ille au, men Avisen melder sommetider sligt." "Ja, Mama, om vi fatte det i Avi sen, faa stt jo Folk vide det." "Ja, men det fait vi ilte" " Jeg vil ud lidt Mama, faar jeg Lov?" "Ja, gaa bu, men hvot bil bu hen ?" "Jeg vil ud og skasie en tit at hjælpe os, jeg fjender en stor Gut, fom fan strive saa svectl pent, hau ftal hjælpe mig at faa det til. Det et nol ondt at gaa fra dig, men jeg tommer fnatt igjen, eog saa maa du love mig, at du ikke {fal græde, mens jeg et borte." Moderen smilte gjeunent Taarer: "Du faat vel ikke det til, Nikard ." Men Rifarb gik. Da bau breiebe om Hjørnet, traf han just paa ben stote Gut. "Goddag, ,Fredtik, vil du hjælpe mig at strive i Avisen, at Far et døb, og at Mot cr fattig ?" " Nei, det vil jeg ikke; Fat bat hjul pet ham itok, tuens han levede, om jeg jkulde hjælpe ham. ttaar han er bød ; han ligger font cu Bedraget, det var cn rigtig styg Mand. " " Tt stille!" Dm Lille« Otue lynede og han knyttede de {maa Hændet. "Tør du sige, at min Fat bar eu stygMand?" "Ja, lille Hanekylling, han vat eu styg Mand, en rigtig styg Maud." Det vat mere, cud dett Lille kunde holde ud, ban havde glemt al situSorg; som en Rasende styrtede han las paa den, der ærelrænlebe bans døbe Fat. Hau havde glemt sig felo, og oar alle rede haiv gjetmembanlet, da eu Hette pludselig greb haus Modstander t Ar men og stængte ham tilside. "Under står du dig at ilaa cn faa Uden Gut?" "Slip ha.n Hette, flip ham bate," skreg ben Lille ivrig, "jeg hat ikke faat nol endnu; De maa bide, jeg )laat for min døbe Fat, jeg." tierrat smilte og saa paa ham: "Ja du jlaat ikke mindre drabelig, men fom lut og fortæl mig Sammenhængen." "Dct ffa! jeg. Omforlabclfc, Herre, det cr jo Dcm, som flriocr i Bladene, det var netop til Dem, jeg jkulde. Miu »Fat er bob, og vi er faa fattige, og saa vilde jeg sktivc i Avisctt og be om Hjælp til Kiste og pen ©tab, og saa kaldte ban Fat for en styg Maud og fa' , at hau yilbe ikke hjælpe mig tttcd at jæt.e det famtneu, og faa bleo jeg von, sotdi hau kaldte Fat for en styg Mand ; men det yar stygt gjort, jeg yed det nol, Herre, og Mor vil bit be drøvet, naar huu hører det. De maa ikke sige det, vil De vel ? Jeg hat væ ret uskikkelig; men Mor græder over Far, hurt ilal ikke græde over mig oqfaa. " Deu Lille var under ben ivrige Ord strøm fulgt med, og nu var de netop ved Ncballionølontoret. "Du foar lomme med ind, faa stal tu se, hvad vi fan gjere," sagde Ret balteren venlig. "Ja Tal, jeg fau ikke skrive, men jeg bar tænkt ud, hvad jeg vil der stal ftaa." Redaktøren tog en Blyant. "Nao lab høre da," fagbc hau, ")ao skal jeg ftrive for dig." "Aa tufeu Tak, jeg skal springe et Aldrende igjen for Dem, det er alt det, jeg fan gjøre. Ja, vil De saa strive, ja vent lidt, jo, nu bar jeg det: Til alle jn il le Folt! Bil De hjælpe min Mor, som er fat tig. at faa en pen Kiste og Grab til miu suille Far, som dpdc idag. Rifard. Redaktøren stod tankefuld med Bly anten i Haanden. "Kan det ille være faa ?" "Jo, Barn, du er en flint liden Gut, du har hjulpet din fattige Mor, vil du hjlse hende fra mig og tage denne Tikronen med til hende ?" "Tusen Tak, Herre; nei saa fail De er. De fan tro Mor vil bli uhyre glad, Farvel og tujen Tal, jeg maa Hynde mig hjem til hende. " Han tog Huen og ilede til Døren, men vendte strax tilbage. "Dm Forladelse, Herre I Jeg havde nær glemt Mrendet." "Hvilket AErend?" "Det AErend, jeg skulde gaa for Dem. " 'Aa Tak. du Lille, gaa du bare hjem, det kan være til fenere." "Jeg lan gjeme gaa strax." "Nei Tak, gaa bare hjem." "Ja Farvel da, og tusen Tak" Redaktøren gik bort tit Vinduet og få, hvor den Lille sprang hjemover, indtil Husrækken skjulte ham for de halvt taacefylbte Blitffe. Folk læste ben Lilles Did i Byen- Avis. Det blev en sand Valfart til det lille fattige HuS, og der strømmede Gaver ind, saa mange, at det fattige Hjem blev et næsten rigt Hjem. Dg Redaktøren glemte ikke ben lille Rifard. Nilarb fad paa Kontoret bo8 ham i mange Dage, indtil Kirkeklokkerne ringede ben venlige Redaktør til Hvile, og ben lille fattige Gut stf hans Plads ved Byens store Avis. Elisabeth Fry. ("Stllg. Mag.») Der er i England mange velstaaenbe Kvækerfamilier, hvis Medlemmer alle rede t flere Slægtled paa en fremm Måde har taget Del i siru Tids hu mane Bestræbelser. Blandt disse maa nævnes: Familierne Howard, Barclay, Bevau, Forster, Burton, fioare, og fremfor alle ben høit anfcebe Familie Guruey i Grevskabet Norfolk. Hove det for denne bar henimod Slutningen af forrige Aatyunbtede John Guruey, og ham fødtes der, den 21de Mai 1780, paa han« Adelsgods i Earlham Hall, en Datter, fom jfulbe erhverve fin Slægt et varigt Eftermæle I ben unge Elisabeth Gurneys FsrældrehuS maa der tilvisse have hersket cn ægte kristelig Kjærligheds Aand, thi ikke blot hun, men ogjaa alle hendes Søskende har fenere opofret sig for Menneske- Ijærlighcdeué Tjeneste; cn af hendes Brødre, Josef Gurney, var Wilberfor- ceS Medarbeider i haus Korstog mod Slaveriet, og Sir Thomas Fowell Burton, der som ung Mand vantete meget i Earlbaiu og fenere ægtede en af Husets Døtre, blev ogsaa en af Negernes fiovebtorfjeempere i Parla mentet . Forøvrigt gjaldt Guruey’eme blandt stue Troessæller for VerdmS: mennesker. Elisabeths Opdragelse var )om en ung DameS af Stand; huu malede, musicerede, talte Fransk og tog Del i SelflabSltbct. Som attenaaré Pige belagte hun for første Gang Lon don ; midt i en Hvirvel af verdslige Fornøjelser borte hun der i en Kvæ- lerforfamling ben ameritanjleNebivalist- Prest William Savery. Hans ildfulde Prædiken gjorde et uudsletteligt Indtryk paa hende, og cn længere Brevvexling med ham bestemte bende endelig Ml at forsage Verden og blive en "siunpel tivæterinbe. " To Aar fenere blev hun gift med Grosserer Fry i London, som hotte til hin strenge Religi.- nss ekt, og de følgende tretten Aar fyslebe hun stille i fit Hus |om trofast Hustru og Moder. Med sirt kjærlige, fordtingsfri Læsen var hun allerede da de Fatti ges Afgud i det Kvartal hvor hun boede, medens hun med fin Fromhcd og fin Talegave stod i faa hør An seelse hos Kvælermentgheben i London, at den enstemmig betroede Hende Le delsen af ethvert kristeligt Barmhjertig hedsvetk, hvortil der udfordrede^ kvin deligt TiØyn. I Begyndelsen af Aarct 1813 be- sagte nogle Medlemmer af Menigheden en til Toben dømt Forbryder i New-, gale, Hovcdfængflet i Londons Gity, og de toindelige Fangers forsømte Tii stand der ajotde da et tao stærkt Ind tryk paa dem, at de henvendte sig til Elisabeth Fry og en anden Dame med Bonom, dogatfetilombeilte lunde gjøre Noget for disse ulykkelige Mennesker. Under "fertenbe Dag i d.n anden Maancd" sinde vi i forst nævntes Dagbog følgende: "Igaar var vi flere Timer i Newga'e hos de kvindelige Straffanger og hjalp dem med de nødvendigste Fornodenhcder Vi havde bæret der to Gange for. Inden vi gik holdt Anna Buxton en liden Bon, og uden rigtig felv at vibe deraf, fulgte jeg hendes Exempei. Jeg borte hoi Graad ; Alle lad til c være grebne, og der var ganske stille. Det var ct rystende Optrin — de arme Stakler rundt omkring paa Knæ fin elendige Tilstand." Med disse fordringsløse Ord beskriver den ædle Kvinde stt i Ordet«- sandelle Betydning verdenshistoriste Besøg i Ncrogate Disse kvindelige Fangers Tilstand var i Sandhed mere end elendig. Tre hundrede Kvinder med næsten ligefaa mange Børn, boede, fviste, kogte, va lkede stg og fov i fire Sale, Hvoraf ben største var omtrent 26 Fod lang og 18 Fod bred. Store og ftnaa Forbrydere af enhver Grad var uben Forffjel fornmenpoRebe med soodomre, som kun var i Varetægtsarrest, tindet udelukkende Opsyn of to mandlige Fangevogtere og uben enhver Beskjef tigelse, uden tilstrækkelige Klæber (thi nogen Fængselsdragt bor der ikte), i Filler og Smuds gi! de og drev om Dogen og sov om Notten paa det bare ©ulv, hvor en Forhøjning gjorde Tje neste som Hovedpude. Rom der en ordentlig klædt Fremmed ind i en os Solene eller i det fnevre Goordsrum, kringsatte må dem under ©Iraal og Sirig og tryglede og tiggede. De Penge, som gangerne paa denne Maabe fik, eller vel ogsaa af fine Tyvs- famerater under disses ugentlige Be søg, gav de Slutteren til al tkaffe dem Brændevin og andre spirituøse Drikke for. "Gaarben og Salene", siger et Lienvidne fra den Tid, "var fulde af halvnøgne, brutaliserede Kvinder, og ofte ganjfe nøgne, forkomne Bom af begge Kjøn; hvert andet Ord vat en Forbandelse eller en Smudsighed, Kortspil om Klæderne, te havde paa Kroppen, hidsige Slag'maai, utugtig Sang og Dans og umaabelig Breen- bevinebrilfen hørte til Dagens Orden". Uagtet Soldater mcb skarpladte Gel æ= rer holdt Vagt paa Fængslets stade Toge, var dog Tsileslasheden i denne Afdeling faa stor, at endog Opsyns manden nippe turde vove sig derind ved høilys Dag, oq han raadetie Fru Fry oz hendes Veninde til at lade fine Lontmcuhre blive liggende hjemme, ta be ellers ganske vist vilde blive dem fraitjaalne. Del var vist ingen Overdrivelse, naar han kaldte denne Del af Newgate et Helvede paa Jor den. Bed disse første Besøg faaes det allerede hvor stor en Magt Elisabeth Fty ved sin æble Kvindelighed og varme Sijærl ghed øvede over de dy best Sunkne af stt Kjøn; men bisse Betog havde bog for det første ingen varige Følger. Kort Tid efter blev ' e mlig Elisabeth tiende Gang Moder, og ved dette Barns Fødsel fik hendes allerede i Forveien svage Helbred et føleligt Knæk; dertil kom et elskel Bams Død og huslige Sorger og Bekymringer af mange Slags. Paa denne Monde gik der sire Aar, uden at hun igjen faa sine "kjære Søstre i Newgate" Ansigt til Ansigt. Mcn hun havde ikke glemt dem. Hvad hun ha^be feet i Fængslets kvin delige Afdeling havde brændt stg ind i hendes Hjerte med uudslettelige Træk. Al ben Jammer ttob uafladelig for hende, og atter spurgte hun sig felv, om disfe stakkels Mcnnejler vir lelig ifkf\,vi(de lade stg raabe og hjelpe. "Ved Tanten om Ncrogate", skrev hun, "lunde jeg først ilte overvinde en vis Gysen og en Følelse af fuldstændig Modløshed. Men nu hat Gud givet mig ben freidige Fortrøstning, at naar jeg blot trofast qjør mit, vil han lade det lykkes for mig." Dg faa skred hun da, freidig i sin Tro paa Guds Naabe og Bistand, til Løsningen af sitn Opgave. I Februar 1817 gik hun uben no get Følge til Newgate og bad Opsyns manden der lulle hende ind og lade hende være nogle Timer hos de koinde- lige Straffanger. Hun faa ganske tar velig og fordringslos ud i sin tæt|lut= tend; araa Kvækerdragt, men Kjærlig: bebenS Energi gav hende noget Vær digt og Alrceftyglbybende; ialfald im ponerede hun den raa, flatende Mængde Snart sad disse Kyinber, fom Opsyns manden var bange for, i stille Forvente mng om den fremmede Dame og hørte opmærksomme paa Lignelsen om Ar beiderne i Bingaarden og de indtræn gende Ord, hvormed de formanedes til. endnu i den ellevte Time at omoende sig til Kristus, Syndernes Frelser. Ofte afbrudt at høi Graad, talte jaa Fru FrY tit Mødrene om deres stak kels Børn, fom ynkelig forlorn i Uov benhed, i Filler og Smuds, og hun fluttede med Forslaget om at indrette en Stole for dem. Mødrene gav glade sit Samtykke og lovede med Taarer sirn Medvirkning. Da Fru FrY næfie Gang font fgien, hayde de til Lærerinde yalgt en ung Pige, som fad i Fængslet tot Tyoeti af et Lommeubr. Opsynsmanden over lod dem cn liden Sal til Skolcyærclse, men da alle Kvinderne med sitne Børn yilde ind i Stolen, fattedes det i Først: ning:n i!!e paa stormfulde Optrin Derude ycd Gitterel, fotn stilte ©folet ycerelfet fra en ftørre Sal, stimlede nogle bundtede halvnøgne Kytndet sammen og flages med Straal og Skrig, som et Menageri af oilbe Dyr, de forreste Pladie. Det gik i Først, Bugt ogfoa med berate Vanskelighed. $oa hendes Bøn overlod det Firma, fom leverede Skjorter oq Strømper ttt Forbryderkolonien i Botany Boy, hende en Del of dette Arbeide til hendes Pro tegeer. J April næste 3ai vandt hun for sitn Sog tolv Damet (deriblandt Fm Steintopf, en tysk Præst- Hustru i London), som sluttede sig sammen til en "ftomitee til Beklædning, Sclærelfe, Bestjæstigelfe og Forbedring af de kvindelige Fanget i Newgate." esterat hun ved Hjælp af denne Komite havde fastsat en Ræve Ordensregler, fammen« falote hun en vis Dag gangerne i ben største af de sitre Sale og sagde dem, hun havde noget Arbeide til dem, hvorved de, hvis de vilde, lunde tjene få meget at de kunde væde stg og fine Børn ordentligt, og desuden, naar de lom ud af Fængtlet. have not tilovers til at skaffe stg et retligt Levebrød. Men de, som vilde gaa ind paa dette Fotslag, maatte underkaste stg en v s Ordning, hvis Enkeltheder de felv lunde bestemme. Detpaa oplæste hun Negt. lerne, fom blandt andet ogsaa fastsatte Imaa Straffe for usædelig Tale, for Banden, Kortspil, Urenlighed og Uly- ghed mob be "Opsyn-kvinder," Fan gerne selv Hulde veelge. Den ene Regel ester den anden anlozes af For samlingen ved enstemmigt Titraab. De ulykkelige Mennesker var inder lig fjebe af stt lastefulbt Liv, og nu, da der tilkastedes d(m et stærkt Red ningstoug. greb de alle med begge Hæn der derefter/' Komiteens Damer gav Fangerne regelmæssig Undervis ning i Syning og Strikning og ar= laste hinanden gjensidig ved dette Ar beide ; men Fru Elisabeth var og blev dog Sjælen i det Hele, og under hen des Hænder foregik der en fuldstændig Forvandling med Den kvindelige "Side" Netogrte. En hjel Embedsmand, som henimod Slutningen af dette Aar belagte Feeng: flet, stiller os i faa Ord Resultatet af dette Arbeide for Tie: "En ordentlig klædt Kvinde en af de af Fangerne felv valgte "Salforstanberinder" — førte mig rnd i en nylig hvidtet Sal, hvor der ved et langt Bord fad en sexten til tyve kvindelige Fanger. Midi iblandt dem, ved den ene Ende af Bordet, sad Fru FrY og læste for dem en interessant Bog. Hendes Stemme var forunderlig smuk og velklingende, og uagtet hun talte meget fagte, lunde jeg dog børe hdett Ord. Kvinderne var beskjæftigede med Syning, de var ordentlig klædte og havde alle et stort blaat Tørklæde. Idet jeg tom ind reiste de stg alle, netede og tatte fig faa til at sy igjen. I den anden Sal var det ligedan. Deres sømmelige og gode Opførsel, den ærbødige Opmærksomhed hvormed de lyttede til Guds Ord, de res ordentlige og renlige Klædedragt, deres høflige Opførsel over Fremmede og det glade og fotbaabningssulbe Ub ttyl i deres Ansigter vat altsammen som et fandt Guds Under for den, som før havde teet dette Fængsel " Det forekom rigtignok endnu otte Fotgaael- fer mod Foreningsreglerne, men Fæng slets offentlige Mening nødte Overtro1- detne til at finde stg i de detfot fæl bede Straffedomme; endnu mere end for bigie Straffe frygtede Fangerne sot Fm FtvS kjærlige Formaninger. Jeg vilde heller ti Gange fremstille mig for Dommeren end en Gang efter en Forseelse staa Ansigt til Ansigt med Fru Fry, " lagde klaret efter en Fange Paahør af dm kongelige Fængsels kommission, og hun udtalte blot hoad alle hendes Sølire følte. I det Hele taget var Elisabeth Frys Personlighed uimodstaaclig. Naar hun f. Ex. fremmede Lande bed Hjælp af en Tolk talte til Fangerne, )aa fik ille blot de, men ogjaa Slutterne og alle de Til stedeværende Taarer i Einene, ja gammel, i mangen Dyst og Storm graunet SlibSlaptein, som engang hørte hende tale i Ncrogate, brast t Graad en ttor Forsamling af Herrer ogDamer, og grab fom et lidet Sam. Til Elilobech Siv« store ærgrelse var Sagen kommen i Aviserne, og Medlemmer af ben kongelige Familie faavelfom andre fornemme Folk strøm mede til Newgate for at fe og so.bå ses over ben beskedne Kvæletindes Gje, ning. "Jeg og mine stakkel« Fanger, sagde bun, "er med et btevne en as Hovedstadens fashionable Sevætdtgbe der. " "Du har pæret i Wtstminsin Abbey og i Tower." heder det i etBrev fra denne Tid, "me t Londons største Under hot bu tHe feet — Ftu F,y mellem NewzoleS Fanget." Denne Popularitet vor den æble Kvinde med det ydmyge Sind meget imod; den truede med at lægge alvorlige fcinbrin- get i Veien for hendes Virksomhed, men gov hende bog soo igjen ogsaa Ltiligi hed til at vække indflydelsesrige Person ligheders varme Interesse for en font tær og fædelig Reform af det engelste Billetter Stand tnavien. WHITE RTAR LINE, CUNARD LINE, INMAN LINE. STATE LINE, AMERICAN LINE, GUION LINE, ALLAN LINE, falskes til atterlauejie Priser. Bemærk! At ni .er befulbmågtrgcbc Agenter for bisje Linier og at hvert »elpb, lom erholde« a» os, er for pnt med vore egne Underskrifter, som er tilftrålfelig Garanti for Billettens Gyldighed baabe over Havet 3 for ^embonereifen i Amerika. De jont vil sende Billetter til Hjemlande- fkulbe derfor henvende t g direkte til os. ■Ji anvender ingen Runners til at gaa omfttnfl i Hufene og aflokke Haandpenge for BlUetter. De, fom vil have tBiUctter af 06, komme til vort Kontor, thi m driver i "Skor'-Billet Forretning. Penge hjemsend 8 lereft, hurtigst og billigst gjtnntm os. Te unne erholdes mb ttætmc|!e Postkontor af Modtageren tinen Afgift. B: cr nitfoatligc for Pengenes Fremkomst, og noget Tab er faalebcS umuligt. De Personer, font fatter Prifl paa redelig Behandling og For kom urenhed samt paah= bcltge Cpttsenih.cr ongaatnbe Billetter, ffulbe henvende sig til BANK OF MINNEAPOLIS Bitte« - og Pciedl: Jtontor, yyUrajh. & .incnnepiit Ave., Miimcapoti. I. A . Oldenburg, Skandinavisk Clerk. Bemårk! Kontoret er aabent hver Aften 11 molten 8. Over6,000,000 PEOpLEUSE FERRY’S SEEDS ~ D.M.FERRY&CO. ro admittedlubethe HUGEST UUSUH DJ*.FERRY*CtrS seed*5*u*l „iTM nmM £.r Fængselsvæsen, og havde endvidere v«- mngen nmdt far mig, som naar man gfl ^ ^ ^mbet Bestræbelser er rinø i nmrhominh oITær jSlsnrm I. t. __ 0—-V . eø^. t.ø* ..l». cr ude i Hvirvelvind eller ©torm, Det lykkedes dog Ftu Elisabeth at vinde derved vidt og bredt blev bedenbte. (Fortfetleå), Godtkj ob, font vU vetHe ben forftstiglte Rjøbert Opmærllomhed, sinde«'nu i BIG BOSTON, Minneapolis. gorat rydde op i bod Boet liager, IllBybet vi alle SlaflS Soar, og Som, mcenædmnget, Vaai leakier, Stmtpeltc, Tæpper, Unbenei, Sleømpet, danbrtee, Bavler, etioner ele. etc., IU Perser, jon: bel vil lønne sig gotl at give, om man iHe bar Brug for Barerne fer tn anden Sæson, Storsie Lager og billigste Priser for alle Slags Herre- og Gutte-Kltrder. Nick Dahl er llandinoviil SalgSmanb). /Tøver IlktrDtuAouM »mi for »e. Addrene B.M.mutau Detroit, Mloh. Land. Frederiksen & Co. Lande har tilfalgø cn bdv Million Acres os det bedste Sand i Minnesota. Iowa og Kåsos, nærved jernbanestationer og omgivet af skandinaviske Settlementer. Ptætie-Land af ubmccifet Frugtbarhed.Skovland lan^s tin dende Strømme ofr ffjønne ©øer; Improved Farms i fotifjcQigc Ggne. Særlig anbefales 40,000 Acres af Stoleland i det fbdligc Minnesota, fotn kan faaes for en Første-Betaling af $1 pr Acre og 5 Procent i Rente. Adresser for nølere Underretning: General Office: Frederiksen & Co., .181 Washington ©treel, Chicago, III. Branch Office: Ligeoverfor Union Depot St. Pauli Mimi. 1James ©arballe. Special Agent). Den store Kommunikationslinie med Nordvesten. St. E^n-ul, Minneapolis Ac Manitoba H,. R , — med dens — 1,500 Mile Jernbane — er ben eneste Linie til — Park Regionen i Minnesota og til alle de vigtigste Steder i Ned Niver Talen, Nordre Minnesota og Nordre Dakota. Tlen forteste Rute til: Fargo, Woh- >eton, Fergus Falls. Moorhead, Co4- elton, ©lyndon, ©au! Centre, Breck- lcnrdge, Morris. Dm eneste Linie til: Gråd Forks, Devils £a!e,2Btnnlpeg, Grafton, Crook- ston, Hilsboro, Mayville, Portland, Ada, Larimore, Hope, Alexandria og til Devils Lake ng Turttle Moun tain Distriktet, hvor der nu er store Strækninger af det bedste Regjerings' land i For. Stater uovtaget. St. Paul M. & M. Kompaniets Land i Minnesota er stær skikket for al Slagt Farming, det salges til meget billigt Priser og paa lette Betalingsvillaar. Enhver, der søger et nyt Hjem bør bese det før han fjeder andensteds. Karter og Pamphletter med Beskri velse af Landet og Oplysninger cm Fragten for Settle« sendes portofrit til enhver Adresse ved A. L. Moleser, Land og JmimgrationSkomer. <$. H . Warren, Gent. Pasag. Agent. St. P.M.LM.Ry.SkaPaul,Minn. Standard Furniture AND Carpet Comp. :124 NICOJolÆT AVE. MINNEAPOLIS" 1322 Wash; Ave. tr. - dt har netop medtaget cg udstillet et stort Udvalg af Møbler! Gulvtæpper! for Dagligværelser, Spiseværelser og Soveværelser, ©tæile, moderne, smukke rg billige. Al! garanteret »Yt og godt, og Pjjserne meget lave enten for kontant eller paa Lette ugentlige, mann.Mige Afbetalinger BT 324 NICOLLET AVENUE. EF* 1222 WASHINGTON AVE. S. Butilen aaben hver Aften. M in neapolis Ac St. I-iOiiis R. R - og ben berømte — ALBERT LEA Route. Tø Gjennemgangstmn daglig — fra — ST. PAUL & MINNEAPOLIS TIL CHICAGO uden at bytteSogne, float i Forbindelse med Hurtigtrernene paa aUe Luner i Asien og i Sydosten. Den direkte og eneste Linie, {om benyttet — --------- --- mellem Minneapolis HALE, THOMAS & CO., 500, 502 504 Ac 506 INI collet Ave., MINNEAPOLIS, MINNESOTA. DRY GOODS. Det største og rigeste Udvalg af Uldne Kjolctoier, Silke, Floiel og Kjolepynt passende for Voor- og Sommerhandelen. _Sn‘ Bafletøier i allede nyeste Farver, faafom: Sateen. Zephyr-Cloths og Gmghoms af alle mulige Setter. Del bedste Udvalg of Howe Kjoktvicr i Byen. Send ester Prøver. L. q U A L L E Y , SKANDINAVISK SALGSMAND oa DeS MoineS, Iowa via Albert Lea og Fort Dodge. afaaar afgaar Et. tpaul. Minneapolis, *8:10 a. tn. ___ ____ _ ... *810a.m, Caicago "Fofl (fr* 1)9:25 v. nr . b?:15 p. tn. St. Louih-Fast @1" t2:40 p. m . J3:30p. TM DeS MorneS pfgt. *6:25 p. m. *7:15 p. WatenownDaw-) o.oa „ ,on& Morton j *750 p. m . ,8.30 a. Morton & Chxejtor *2:40 p. m. 5:00 p. m . MinneapoliSLAl 1 to:40 s. m. b3:30 p. m. bert Lea acomtn. j *unbt Sonbag Junbt Lørdag b daglig Ticket Ofjite — MrmieapoliS, No. S Wa- inaton Avenue unber 'JticoOet House og nye Depot af Minneapolis & St. Lom« R. lit. Hjornet af 8bie Street og 4de Avenue Nord, St Paul, 199 East Sote tzt. Hiornel Srbley^og temporary Depot, General Of« frceJPygntng, northern Pacific Railroad, Broadway, Foden af 4de St. ©tour i når Forbindere t Union De pot med alle Tran paa St. Pauli Minneaø polis
Show less
Title
Folkebladet April 27, 1887, Page 08
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer FOT ,KF,BI,AI)BT, Onastog 87. April 1887. Minneapolis. M. V. B . Phillips Advertising Manager. P. 0. Box 381. — Profesjor Dfledal er gjenvalgt til Prestdent fot Skolebestyrelsen. Han bar allerede ubnævnet Komiteerne for Aarct. — Vcd Mislronsmvdet t Slot ferents- firfen...
Show more
DjVu hidden text layer FOT ,KF,BI,AI)BT, Onastog 87. April 1887. Minneapolis. M. V. B . Phillips Advertising Manager. P. 0. Box 381. — Profesjor Dfledal er gjenvalgt til Prestdent fot Skolebestyrelsen. Han bar allerede ubnævnet Komiteerne for Aarct. — Vcd Mislronsmvdet t Slot ferents- firfen forrige Søndags Aften gav Pa stor ©jertfen en Skildring af bet prate fiantifke AtissionSarbeide i Mexico. — Prof. T. Ncimstab cg Ncb. W W. Saterlce vil bolde Taler paa ben norlfe Asboldssorcnings Mode paa Tania Hall forblommende Søndags Eftermiddag Sil. 4 . . Uom alle, tom ruffer at tilbringe ett Time paa en be bagclig Monde. — Brandchef Sfelfon fortæller i be amerikanske Blade, at naar batt ilfe har ansat Skandinaver, faa er det forbi ingen Skandinaver bar anlagt, og at ban ikke kan paalage sig al gaa ud paa Gaden og opsøge Skandinaver og ligge dcttt ind paa Brandmandskabet Mange vente paa, at Nogctt ifulbe i be gclife Blade paavile, at han farer tncb Uiandbcb. — Pigesorcttingct's Sociable Fre dags Aften var mindre aodt belagt paa Grund af Bciret. Folk bliver hilst hjemme i Kulde og Snefog, især naar det indtræffet i April. Beværtningen var fortræffelig. Pastor Gjertjeu aab- nebe med en Tale, to Piauoduetter udsortes, cn af Marie ©jertfen og Lizzie Eggen og en af Emma Tharalsen og Miss Tollcfjcit. Student Simon Tofleffen deklamerede med Smag og Følelse og Frøfen Nilfen gav med sæd vanlig Dygtighed et Par Pianonum- mcrc. — Sotn maafke allerede befjenbt agter Fru Aluns at foretage cn Kon certrcife i Minnesota, og har i den Au ledning engageret nogle af Nordvestens bedste Kunstnere, blandt hvilke Møs Stella Stuart, font har faaet sin Ud dannelse i Tystland og er en første Klasses Sangerinde faml den begavede un3c Violinilt Olaf Moen, der udfører stue Solonummere paa en berømt af Ole Bull i fin Tid vaa Koncerter be< nytte Violin. Førend fin Afreifc gi ver Fru MuuS m Koncert paa Tania Hall Fredag den 29bc April Kl. 8 Af ten og i St. Paul Mandag den 2beti Mat, bvorpaa Reisen gant til Granite Falls og dcrpaa vidctc. — Saturday Evening Spectator skal naturligvis ogsaa behandle Stet son Sagen. Dcn forsager at Behandle dm med SiUehanbjltt. Dct siges, at "Skandinavernes Krav paa Neprcsen- tation vcb Brandvæsenet er tctinæsstgt, men at dct fan gaa forvidt. Medens dcn Dannede Skandinav fan være lige- iaa ffatp jom Aankcen og ligefaa task fom Jtlemdctcn, faa er dog "Raastof- fet" altfor tteegt til at gjote cffdttv Brandtjeneste; denne ct for hastig for ham. SIanbinnvcrne fom cn Mlasfe et ntaaflc mindre ffilfct for Tjc- ncstc i Brandmandskabet ctib Folk med varmt keltisk Blod i sine Aarcr." Mange Tak, Hr. Spectator. Nordmandene et dog blandt VctdcnS bedste Søfolk og det bilde være Moro at le Ncdaktø- rcn med fine "Kelter" gaa lilvcits i cn Storm fammcn mcd tiorffc Sognt- tcr. Kanjlc ban vilde jfiste Mening om dcteS Rajkhcd. — Gmigrantfcstcn paa Harmonia Hall vat bejegt af mcttcm 3 og 400 Mcimcffcr. Svca Band gav Musik og ct fociifl florfang Professor Bredo talte paa notst, og Ptoscssot Petri sea St. Peter talte paa svensk Hans Belltivclje af fvenste ©migranter i Amctifa og anutilanjlc Nctjende i Svciige var meget kvik og livlig og vakte stor Munterhed. Professor Of tedal, tom jkuldc havc talt, vat sor- hinbret fra at mode. Pastot Xrabcrt talte paa Engelsk. — Forrige Uges Real Estate Transfers oversteg cn MillionDollars. Det er ilter omkring Fridley i Nordost: Minneapolis vg onilring Hopkins vaa Vestsiden, at Spekulanterne nu fjeder Land Ved Fed'ey stal Soo Jctn- banciboppcn b tigge5 og det bliver dcn stoic Stockyard og vcd HoykinS stal dcn store Teetlkeinaslinc Fabtik og andre Fabrillct bygges Nord-Miimcapolis faar flere og flere Sagtnolier, mcu hvor bliver der faa af SydMiuncapo- IrS < Dct eneste, fom citbnn ct paa Tale for Syd Minneapolis, ct et Market. Det ct omtalt at udfjobc ticatd Bloffcn paa Hjornct af Wafh- iugtou Ave. og 12te Ave. S. Ten Dækker ct halvt Kvartal, der ftal være Butitler rund! omlting og et stort Gaardsrmu i 'Midten med Tag over. I det cue Hjørne stal det værc Hold. 1 — 8 Timers Loven for Byens At» beidere hot padleret Bytoodet. — Henry Mosey fra Freedom, III ., er i Byen paa Besøg hoS sitne Svogre, Pastot ©jertfen og Dt. Laws. Pigeforeningen møder næste Fre dag Aften HoS Baflor ©jertjen. — Policeclettcn hat modtaget 150 Antegninger om Ansættelse ved Poli ticorplet. Den notste Kunstforening i Min neapolis er organiseret med en Kapital nf $10.000 . Ed. StevenS Hat endelig faaet Office. Han ct valgt til Sekelet for Patlbestyrelfj^r iftederfor R. I. Baldwin. I . T. BymeS valgtes til Boardets Advokat istedetjor Judge m- Hjulet paa en Buggy, hvor' vat Mis. Ole 2)oung, en anden Dame og 2 Børn, gik ulykker. Helten blev ræb, tog ub og væltede dem ud paa»den jtenlagle Gade. MtS. Aoung cg et af Botnene blev slemt kvæstet. Yabitahforeningcn moder Ftcdag Gitcnnidbag dos Mts. Brude, No. 2800 Riverside Ave. — Tyve brød ind i Norman Wards Lus, 1306 Western Ave. og stjal $10 af Bmclonunen, mens hau sov. — Advokat Juo. W. ArctandetS Kontor: Room 17, Stillman Black 23 4th St. S., .Minneapolis. Jacob Barge Hat fjøbt S. H . Balers Plads paa Hjørnet af Dat ©tove Street og Spence Place for $29,000. Det maa betale sig godt at holde Saloon. — Adams Skolen er den største Stole i Nordvesten. Gjennemsnilsan- tallet af Børn ct 1014. — Got. Lahbbetfl, Næstkomman derende efter Chefen vtb Politiet har indsendt situ Resignation, da han ille hat opholdt sig i Byen dct soldrevne libåtum, 3 Aar. Go!. Lanbbctg er fvenil, ftal have været gau|ie populær. — gottige ThotsdagS Aften kjørte et gtagttræn paa Manitobabauen mod en Spotvcgn, laa den knustes Mrs Roker af 622 Monroe Stt. og hendeø Batn lom slemt til Skade. Det vat et Under at Ingen blev dræbt. Naar Jim Lill taget 4 Cents Milen at sitne Passagerer og tjener Millioner aatlig, burde hau have Raad til at holde faa mange Folk ved Rue crossings, at ikke haus Bane fluide tage Livet af uskyl dige Mennesker. — Gaa til 0. Moe & Co., 1331 Franklin Avenue, om 23æggepapir behøves. — Massemødet paa Tania Hall mob Stetson forfattede en Række Reso lutioner, hvoriblandt andet Byraadct anmodtbcs om at foretage cn gjennenv gribende Unbersogelte i Brandvæsenet. Da Forslaget tom op i Byraadct, blev dct ucdstenit mcd 20 mod 16 Stemmer. Forundersøgelse stemte CloulierDwyct, Ervin, Gilson, Glcason, HanScom Johnson, A Johjifon, Slerr, L.Herålt. McArble, Mulbocn, Oswald, Philips, Reeves, Srocnfou. Mob Unbctsogeli fcn stemte BatrowS, Glat!, Clough. Gule, Cooky, Totvis, Gilman. John son, Lawtcncc, Mills, Morse, NichollS, Norcnberg, Parket, Sloft, Stoncmon, Tingley, Vogt og Olbtyggetptæstven- teu Mated. Dct var at mætte, at Stoft fra et flat diuaviff Ward og mcd skandinaviske Stemmer var med at kaste dorne Insult i Anstgtet paa Slanbina- vemc. Skandinaverne burde flippe disfe Navne ud og erindre dem vcd Lej lighed. Byens ametifauffc Blade ta get helst Patti med Stetson og sones tilftcd)e med at Skandinaverne og alle deres Ønffer tilsidesættes. Del er næ sten en Skam at være Skandinav het i Byen nu, noat man betænker, at Skandinaverne udgjøt en Tredjedel af Byens Befolkning, og faa set, hvorledes de bliver behandlet og hvorledes be la der |lg behandle. Hvis vi nu ilfe fnatt taget anderledes t het i Minne apolis fortjener Vi godt Navnet Stem mekvæg. Ulykken ct not, at Saloon- trafikken bar alt for mange Slavet blandt Skandinaverne, fom bat cn Dtam fjocicrc end stt Folks -Jkrte og Fremtid og fom lader sig bruge som villige Nidllabcr i raa og iamvitligbcds- loie tilte og tydile Politikeres ficnt- dct. Dct ct dele 7de Ward, lsvotj næsten Halvdelen af Bcfolluingcn maa varc-Skandinaver, eg bvot ikke Skan dinaverne tages mere ficnivn til end Hundcnc, som løber paa Gadcn, men stemmet paa al Slags Dcrnagoget til Embcdctnc. Findeø det ingen dvgtig og tcfpcttubel Skandinav i hcle 7de Watd? Dg ct det ille fnatt paalide at Skandinaverne bolder Massemødet udover hele Byen og forbandler, hvad be kan gjøte for at undgaa at blive traadt ganske under Fødder. — Postmester Ankeny vil tun have ædruelige Folk til Postbud. — GongtcSmonb Kratte Nelson, fom et Medlem af "Board of Regents", boldt en Tale til Studenterne, hvoti han fætlig henvendte stg til de skandi naviske Studenter og opmuntrede dem til at sompathifere med olie omerilanfte 3nsttiuttoner og flette dem af ol Kraft 6u South Minneapolis Improve- ment Associotlan er organiseret. J Spidsen fot BevægeljerKstoat A. C . Haugå, Alderman @Ieafo< ©tost, H- E Petersen og I. G. Woolley. - Tet er Meningen ot faa oprettet et " Market" i Syd-Minneap.lis og ben store Beard Black, Wash, og 12leAve. S. er omtalt som ben mest passende Plads. — Storartet Foretagende. Kompani meb en5lapitalpoo$i,000 ,000 ct organiferet, fom skal anlægge Stock BatdS bed Fridley i Nordøst Mi lig. — hvor 800 Acres Land er op- fjøbt for betle Øiemeb. Selskabet et allerede inkorporeret og Arbeidet jfal begynbe strax. Jnforporaivrente ere W. D . Washburn, Wm. S . King, I. S . P,nsbury, Wm. H. Dumwodh, Tho. Lomty, C. W . Shepherd, Henry Flelchet, Gro. A . Brackett, A. I. Ble,hen. S, C. Gale, R. B. Saug- day, A. H. Liulon, John Crosby, Wm. H . EnsteS og T. B. Wattet. — Foretagende! vil jkaffe Bejfjæftigelfc for Tusindet. Lars M. Nand er ansat som Assistant Gily Attorney. ~ En Skandinav, fom fluide til et. Louis, laa og sav sitn RuS ub paa Union Depot forrige Mandag. — gn flittig Lommetyv benyttede Mebnuv gen til at fratage ham hans Billet og $26 kontant. — Folket langs Slevens Ave. holdt et JndjgnationSmøde, hoot de udtalte stfl mob, at Tom Lotory tog Street raren bort fra deres Gade, da oe hat betalt ham Bonus for at faa ben det. SDe vil an)øge Byraabet om at tvinge Mt. Lotvry til at lade være at flytte Banen. Men Tom Lowry faar Lov til at gjøte næsten som han vil het i Byen og synes at have Byraabet stærkt paa situ Side. — Andrnv Ktudle, en Tybffer, vilde springe ombord paa et N. P. Ttain paa 24de Ave. N. medens det vat i Farten. Han tabte sit Fodfæste, faldt °9 Toget tog begge hans Ben af neden fot Knæerne. Han døbe Klatten 2 Mandag Morgen torrige Uge. — C. 'M. Welch, 627 Jewett Place, ffulde reife til St. Paul forrige Søndag (Sfterm. Han havde taget Overfrakken på og fluide putte en Ret velvet i Btystlammen, Revolveren gik af. flugten gik igjennem Brystet lige: overfor Hjettet og han faldt døb om. — Negerne i Minneapolis hat an lagt Syraabets Komitee angaaende Brandvæsenet, at de maa faa ct eget Kompani, bestaaende af Negere. Ko miteen bar indvalget bete« Aubra- genbe, og nu ex det bedste Anledning for Negerne at komme ind. Hvad om Skandinaverne havde anlagt om det famme ? Irlændere, Bøhmere, Tyd flere, Negere, alt fan bruges, ©fandt« naverne fan fut bruges til Stemme kvæg. - * Det ct Tale om en støtte Patk ved Minnehaha Falls. Smukkete Na lut for Parkanlæg findes vel neppe i hele Misfiftppibalen. — Millet er fremfor alle heldig med at fotogratere Børn. Tidlig paa For- middagen er den bedste Tid. Mts. Jane HeobSdon føget Skilsmisse fra sitn Mand. De bor i Town af Richfield, tæt ved Byen og de er meget velflaaenbe. De er begge 62 Aar gamle og blev gifte i Mass. i 1845. Hun giver i sitn Anføgnir g cn Skildring af sitn Mands byriste Raa. hed og bjævetfte ©entombed, fom kan gjennemistte En. Han hat bedrevet Blodjlam meb tre af sime Døttte, med to medens de endnu vat umyndige, levet i ulovligt Forbold tt! andre Kvin der, faldt sitn Hustru en Skjøge i Bør ncncs Nærværelse og hat mishandlet hende flig, at Naboerne engang samle des omkring Huset og tturde meb at hænge ham Som "Raastss" betl ag tet fan en ægte Dankee langt overgaa Skandinaverne. Millets Fotografier er de smuk keste og finest udførte. Kabinetøbifle- dct i alle Sorter $2 pr. Dusin. — ASgteviebe ved Pastot Falk ©jertfen: dcn 12te Sprit: Lewis Petetsen og Venckta C. Croon; den 16bc April: LatS Betg og Garrie Pe dersen ; dcn 23be: Peter Wang og Annie Johnsen; ben 24de: Martin Grottem og Ingeborg Hansen; den 26be: Anbtetv O. SolvoS og Ma thilde Wiig. — I SBeftmtnsterfeken prædikede paa Sønbag Menighedens forrtgcPrcst, Dt. Sample. — Hor De sorføgt at toge Foto grafier bo8 Miller paa Nicollet Ave. , hvis ikke, taa gjør det. Kabinets $2 — Ex Police Kaptein Patrick Daly døbe Søndag. — Og nu jamrer 2)anleeme for« fendeligt, fortil Seagtave Smith har valgt LarS M, Rand til ASkiftont City Attorney. — Miller, Fotografen paa Ntcollet Ave. , bbber Publikum fine Kabinets« fotografier til $2. tz. A . Anbetfon Asststcnt. — Dr. Bøckmonn agter at reife fra J6“ To inbfenbte Artikler, m fta Et. Paul ben 1ste Mai og vil ester Fertile, Worch Co., Ja, undertegnet Bestemmelsen blive borte til Elutn n- gen af September Moaned. Det er hans Hmstgt at foretage en Reife til Eutopa i Sommer, dels for at giøre nogle specielle, videnstabelige Studier i Patis, dels ogfaa for at hente sitn Familie, da hjm agtet fra Høsten af tage fast Bopæl i St. Pål. Inden sin Afrette til Europa, vil Doktoren efter Anmodning, besøge nogle norste Settlementer i Dakota. — Sam JoneS og Sam Small be gynbte sime BæHelfeSmodet i Udstil lingsbygningen Søndag eftermiddag Kl. 3 og Søndag Aften. Rummet vat pallet begge Gange og Tusindet fandt det umuligt at lomme Døten næt. Det skal have været over 6000 Men nesket indenfor Døten. Dørene mantte lukkes en Time før Modet begyndte. Det tales om ot gjøte Anstalt til at taa mete Rum Sam JoneS-horerr egen Maade at prædike paa, fom vil forelemme mange upassende og stø dende. HanS Taler et fulde af Vittig heder, fom ofte er noget grovkornede; dct er værdi at høte ham. Han et en mærkelig Foreteelse inden det amerikan ske Kitleliv. JoneS og Small standser begge paa Weft Hotel og skal have $500.00 pr. Uge hver fot sitt Arbeide het i Byen. k — MilletS fortrinlige Kabinet8foto= gtasiet til $2 et alt, hvad man ønske stg. Hetman Springmait 939 7de St., Louisville, Ky., jftiver ben 16de November 1880: "DeteS il)r. August KsnigS Hamburger Familie-Mediciner et de bedste, fom findes," Dm 21de Februar 1887 skrivet han: "I 16 Aat har jeg altid havt DereS berømte Familie-Medicinet i mit HuS. og de hat stedse vist stg at vare fortrinlige. Møllerne og Bødkerne er komne i Ugreie angaaende Tønderne. — Den nye CoutthuSkommisston mødte Mandag Morgen. Alle lemmerne vare tilstede. Den bestemt at W. D . 2Ba|hbutn, Lats ©toenfon, D. M. Clough. Titus Meateck, John C. Oswald, C. M. Lorittfl og County CommiSstonets Swift, Etickson Cole. — Pastor ©jertfen-tolet om Afhold og Dtuttenslab førstkommende Søndag Aften i flonferentsfirfen. Eli Nelson og Nels Johnson, begge berusede, kom for en Uges Tid siden i Klammeri og en Kniv i Nelsons Haand traf Johnson i Tindingen, hvoraf han døbe Søndag Morgen i stt BoatdinghuS 1928 3b Stt. Fat- tigforstanberen ble o anmodet om at be gtave Liget, og det foregaves at John son vat død en naturlig Død. Officer Die Andersen fil høre det og reiste til St. Paul og arresterede Neljon. — ©rand Juryen bruget temmelig graverende Beskyldninger mod Mayor Sme8, Chief of Police Hill og Detektiv Havkmson. Tyve og andre Forbin dere, som et blevne attesterede, ere sti- givne uden Forhor, faa at naar deres Sag skulde ftem for Fangevogteren simpelthen erklæret at Chefen har givet Ordre til deres Løsladelse. En Tyv tog de til Dulutb og flap ham las der. Det et ille underligt, at AmeS ille lifet ©rand Juryen. — Berygtede Confi dence Måb, attesterede for ct stygt Svindleri kunde ille findes i Jailen, naar deres Sag skulde stem, men i Fængsel-bogen stod der i Margen ved beteS Navne: Løsslupne paaMayotens Befaling. — Brof. Neimettab holdt et Fore drag sot Mødet af College Prohibitiv nister over Afbotttøbevægelfen i Norge. — Dm notste Pigeforening i St. Paul vil Løtbag ben 30te April af holde m Fest i "Relief Society Hall", 141 E. 91b Street, til Indtægt fot Foreningen. Prof. Sven Oftedal og Pastot Falk Øjettfm fta Minneapolis vil tale og Studenteifvarteten fta Augsburg Seminarium vil tynge flere Nummere. Kaffe og Kage vil ogsaa blive serveret. Billetter a 25 Cents faaes hos Komiteen og ved Indgangen. Totene aabncs Kl. 7.00 Aften. Haabet mange Benytter Anledningen til at vise Pigéfoteningen fin Sympothi. — Matts 1882. Rev. L. N . St. Dnge P. P . Indianer Mission, ©len Falls, N . 2), ffrtver: "Cn eneste Gangs Brug af St. Jacobs Olie be friede mig fra RhemnatiSme" . 29de Dltobet 1886 ffrivet han: "Dm futerte mig dengang. " O. O. H., og en fra HolmcS City, Mimi., undertegnet "en Fannet", et ikke optagne i Bladet, grundet paa, at Forfatterne bat forsomt at opgive sine Navne for Redaktionen. Til Konserentfenø Præster. Kjæte Gmbebsbtøbre! Da mange af Edet endnu ille har fvaret paa min Henvendelse ifølge AatsmebelS Beslutning i Sand Hill, faa bedes nu enhver snarest muligt at fvarc og sende dct lille Bidtag 82.50 paa hver. Dette er nødvendigt, om Sagen skal blive afgjort til vort Aats- mode. Det fattes nu omkring $150,00, og de faa udestående Restanset sanka j men med Bidrag fra be Præster, som endnu ilte hat ydet, vil være titstrætfe- lig til ©jældcnS Dælkclic. Spat mig for at strive flere Gange om denne Sag, chi dct et et trættende Arbeide. Deres Forbundne O. P. Djeu. Todd Go. , Minn., 14de April 1887, Thingballa, ben enest: skandinaviske PostdampskibsLinie afgaar fra New Hor! paa føl gende Tid: "Thingvalla"9de April RI. 5 Eftetm. ©eiler" b. 7de Mai SU. 4 " "Island" 21de Mai Kli 4 " "Thingyalla" 4de Juni Kl. 3 " "Hckla", 18de Juni Kl. ti " og derefter regelmerssta hvetanben Lot- Dlaf D. Seatle. A. E . Johnson. A.E . Johnson LEo. Land & Emigration Agents, Hjørnet af 3rd & Sibley Streets, St. Pauli Minn. Efterspørgselen om Land i Minne sota, Dakota og Nordvesten ideihelela- flet er ioar stone end nogtminde før. Talrige Breve og Fore'porgilcr indlo ber dazligen. og cr del let at fotftaa, at mange af yore Landsmænd i Syden og Often nu begynder at indse, at Mimtssota budcr Sanbfogerc de bedste Bctingclicr og Udfigtcr, og at dct cr lang' mere betryggende i pfonomiif ycniecnbc at have sig cn 80 eller 160 Acres -Farm, end at aibcibc i Byerne i hele fin Le- Tel frie Regjcringélailb oplages “ ' ;' W, mm,i assn hurtigt og felo Railroad:tianbet forioiu- dag. Aaswgerer tra et i« mm og mm og optjøbes fnart af neapolis og Nordvesten arrene herfra ^,,u mc fnart af den anden Svelu- 4 Dage tidligste for al lunne række trem | jant. jom naturligvis forudser, al den til New 9oti i god og betimelig 2-d . | Tid tommer snart, at Landet uil bliue Dcn eacntiiac fture Excursion iaar ! værdi lige meget som i Osten, eller fra X 25 til 50 Dollars pr Acre. I m faa blir dell V w 1 flor Forretning font vor maa man Tia- 17t»e 971ttt Ei‘(ltt|toH ; turliguie bave alt Slags Land forat betita Si,Pont.og ftaNoo Sjort ven tilfrcoifliUe c,ibv:t; vi bar øg- 1 ^ u i faa baade tefov og Prærie, bande bil ligt og dyrt Laud, baade filt Land derubaneland. Efterspsrgsel. Om Nogen fan gide mig Oplys ning om min Broder Peder Peberfen Jjaaland fra Nærbo, Jædercn, bil jeg derfor ycerc meget talnemtncltg. Sidst jcg hotte soa hant yar fra Nipon, Cass Co., Dak., i August Maaned forrige Aat. Ole P. Haaland, : 168, Ada, Norman Co., Minu. Logisbygningen Dcn 9be Mai Kl. 2 Eftermiddag bil for anden Tettnin af ©lolcaatet 1886-1887 12 Aktiet i Logiéhyg- ntnqcn udbetales efter Lodtrækning. Aftieeiere og Andre ct benligil ind budte at ovctvætc Trækningen i Kas setetens Kontor, Augsburg Seminari um. Minneapolis den 20de April 1887. L. Swenson, Kasserer. fl®** Del bender fremdeles ofte, at Abonnenter fender Penge til "Folke bladet" og glemmet at opgive sin Postadresse, hdorfor yt atter maa ind- ffjeerpe, at.det ikke ovetsees vev Remis: fer til Bladet at opgiye Postossice, hvot Bladet modtages. Det ftylbeS oftest denne Forfømmetie at Kyittering paa ben lalarte Adte8|elap4iffe fan ske, strax en Remisse et modtaget, og vi anmodet derfor oenligst om at man strax Vil underrette om, noat faodon Kyittering sannes. N ORTHERN PACIFIC R. R . DEN DIREKTE RUTE MELLEM Saint Paul, Miiineapolitsti, eller Duluth, Og alle andre Steder i MINNESOTA, DAKOTA, MON TANA, IDAHO, WASHING TON TERRITORY, OREGON, BRITISH COLUMBIA, PUGET SQUAD OG ALASKA. Daglige Express-Train med PULLMAN PALACE SLEEPERS oo ELKGAN'l E DINING CARS.| 21de med Dampjkibet "Island". Billetprisen for denne Grcurstoit ct reduceret med $6 50 paa enkelt og $10 00 paa Return-Ticket. Vi oeutcr ct større Selskab og fluide euhyet, fom agtcc at rette, uopholdelig aumelbe stg hed nærmeste Thingvalla Agent, cQc ogsaa tilflrioc os. Skandinaver i Minneapolis bør henvende ug til C. H . Bothman. Hove. agent for Minneapolis By,,| 100 Washington Ave. Syd. Alle Btevc fta Lanbbisttiftcme abrc8fere8 A.C .Johnfon&Co. General Agts. Thingvalla Line, St. Paul, . Minn Ingren Omdey tiling- AF VOGNE MELLEM ST. PAUL OG PORTLAND Med alle Slags Billetter. EMIGRANT 6LEKPER8 FRI. Den eneste Jernbane til Yellowstone Park. Abonnenter, fom hor indsendt Betaling for Bladet og ikke fået Kvittering paa ben gut. Lap, bedes godhedrftM at tilfkrivt oi derom. For nærmere Underretning om Tid, Priser etc., henvende må sig til CFTAS. 8. FEE, qkn’l passenger agent, St. Paul, Minn. B. tf VJtnt. rivedtV-sat 10 Nicollet House Block, MINNKVPOLIB. 1814. 1887. ilk Mai MINNEAPOLIS meb en storartet under Ledelse af Normanna Foren'g l’roiifam: Kl. 2 Ettermiddag den 17be opstil les Processionen yed Normannq_Hall. Cflerat haoe paøfcret Hovcdgadpruc paa Vest- og Ostfiben gjor Processiw- nen Kl. 3 Eftermiddag Holdt yed Union Depot for at modtage 'Processionen fra St. Pant. FritNcgjetimjslanb Dakota cr naturligvis Pladsen for I "frie Land", farligt studer man mellem Mouse River og Cure Missouri Rmcr cn fammeiihffugciidc Strækning paa flere buudrede Mite af vakkert frit Præriclaud, fotu kan lages uitder H o- mcitcad-ellerPrccmptiou-Lo- veuc. Slay findes i rigelig 'Mængde baade yed Mouic og Ovre Missouri NivcrS, bettil oglaa etui. Bygningen af St. P, M. et M. Ry. gjennem dette Trstrikl nu i Sommer vil meb engang aabnc dct tor Settling. I Nel|ou, Toluner, Rolette, McHenry og Ward Counties studes ogfaa mere og mindre mcd frit Laud. I Minnesota sindes dyrkbart "frit Laud" bovebiage: ligt kun i (Sroofftou isandbiiltikt, i 'Marshall og Kittson Counties, og her cr godt om Skov p-a sanunc TiV fom man cr mrmcrc til de store Marlcdø- pladfc og fau faa mere for fine Pro dukter af alle Slags. Det cr imidlertid mange i'aub|øgcre, især taabaimc meb stor Familie og mange opvomtbc Born, fom kvier sig for al gaa saa langt Best, fom nu cr nobbcjldigt, for at stude frit iland. Dc foretrætfer h* llcr at ljobc sig ct mindre Stytte Land i ct yelbcbyggct Settle ment meb Kirker og Skoler, fetu om dc stal betale fra 4 hl 8 Doll, pr Acre. Til Underretning for alle iaabanne ilal yi oplttfe om, at vi cr tiandagcn- ter for St. Paul, Minneapolis & Mulil- tobu Railway Cos Lumi og Jom faadanne bar nære 2.000.000Acrcs af 9)iinnc|otfl8 vakreste Land tilsalgs til Companiels egne Prifer og Bclingcljer. Bi cr bereltigeoc til at fælge all "Rail road Laudet i Alright, Mcctcr, Kandiyohi, Chip pewa. Swift, Stccocns,Stearns,Pope, Douglas, Grant, Otter Tail, Traverse, Witckcn, Clay, Norman, Polk, Mar shall ifc Kittson Counties i Minnesota. Pilsen paa godt Land mer Slay og stitciige Indsoer famt nær tit Railroad og By cr mellem 5 og 8 Dollars pr. Acre, kun en Tiendedel Kontant og Resten paa 7 Aars Afbetaling mcd 7 pGt. Reale. Forat givc Saiidfogcrc cn befoenr og billig Anledning til at bcfc vort ud mærkede Land, taa har vi bcfluttct os tit at foranstalte tyende ugentlige Land-Excursioncr gjcmtcm bete Baaren og Sommcren. Dc kommer til at afgaa fra St. Paul Tirsdag ben 12te April, Torsdag " 14de — Tirsdag " 1 ilde — Torsdag " 21 de — Tirsdag " 26de — Torsdag " 28de — og derefter boer Tirsdag og Torsdag i Mai og Juni Maancd. Bi sotger be- ftanbig fely mcd sorat fremvise iiandet, oa tilftaaes elle Landfjoberc Fri Reife. Landsogere fra Illinois, Michigan og andre oftlige Stater fan erholde bile i lille Laubiogcr. -BiUettcr hoS A. Mor- Naar denne er ankommen gaar Pw:, tcnfcn L (£o., 12« Cast Revy.e Street, ceøstonen til West Holeli hoor yivrb- i Chicago. mændenes Sangforening bit aifynge „ 5or nærmere Dvtysninger ttlffrlv os ilece Sange og Taler boldes af Slayvr m!Li w „‘ f’r - r °g«e- ere o« rvø » en...^ V , lUtVeller DDCt ^vltt9U endeZ p.å XOZ- A. A . Ameå paa Engetfk, Hon. F-!tågende frit. A. Husher paa Norsk, Lommer L. i Bi lælgcr billiae Billetter til se fleste. N. R a n b paa Engelsk. Derfra gaar > Plodie i Nordvesten, ogiaa til lZiiafh« Processionen til Turner Hallo!lagto" Xemtory, Oregon faml Britifl hvor det afholdes Fest saavcl i ben øvre fom i dcn nedre Hall. idet "Svca" og! ae rr £fC Normanna" Muftttorps afverlenbe; ville spille i begge Haller og Nord- i mænbeties (Sangforening affynge flere Sange. T a l c r vil blive holdte paa Engelsk og på Norsk. Festkomiteen. Lamt &. Emigration Agents, Hjørnet af 3rd & Sibley Streets, (One Block from Union Depot) St. Paul, Minn. DEFECTIVE PAGE i r
Show less
Title
Folkebladet April 27, 1887, Page 06
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer FOLKEBLADET, Onndagg7. April 1887 Det kirkelige LanbSmøbc i Kristiania l Efter Relit -Folkets Avls-) . (Fortf. f - fore. Nr) Provst Schjelderup indlede SpsrgS- moolet om Kirkens Aabning i et læn gere Fotedtog, hvori først gaves en Oversigt over, hvorledes det i fra ældre...
Show more
DjVu hidden text layer FOLKEBLADET, Onndagg7. April 1887 Det kirkelige LanbSmøbc i Kristiania l Efter Relit -Folkets Avls-) . (Fortf. f - fore. Nr) Provst Schjelderup indlede SpsrgS- moolet om Kirkens Aabning i et læn gere Fotedtog, hvori først gaves en Oversigt over, hvorledes det i fra ældre Tider og opover havde forboldt sig med Adgang" til Brug af Kitlerne. Den var i TidetneS Løb bleven met og met udvidet. Gfterat en of ©tor ibinget i 1884 i Sagen fattet Bellut- ntng vat negtet Sanktion, blev ben nuværende Ordning, at Sognepresten et raabig over Sognets Kald, fast- flaact ved kgl. Resolution. Jnbledercn omtalte dernæst de nu hvilende Fotslag i denne Sag, nemlig den tgl. Ptopoli- tion og ct Fotslag af Wcxclfcn, Ull- tuann m. fl. 3)fcd Hcnsyn til Læg« mands Adgang til at benytte Ritterne, troede Indlederen, at denne Adgang af Hcnsyn til selvc LægmandSvirlsomhe- den i tott Land ille bntdc qjctcs alt tor let- „ Seegmænbcnc burde stilles under Biitopen8 Kontrol. Tal. paa- vegebe LægmandSvirkfomhedeils store Velsignelse og Betydning sot vort Laud. Men Lægmandene Havde sit! eget begrænfede Felt, Bbor de bitlede bedst og vat til størst Velsignelse. De Havde sit stille beskedne Vidnesbyrd, og man ftulbe ikke friste dem til at stræbe ud hctovct. Til at tale i 5lir= ferne krævedes noget mere, som Læge mambene ikke sad inde mcd. iOc mang lede (fvne lit at Holde jamlcbc, ordnede Foredrag, og man jkulde derfor ikke friste dem til at loge sig op i en Stil ling, som fce ikke magtede at Holde, ug Hvilket kanske vilde medføre.garet for deres eget TtocSliv. Enkelte Lecgmænb med støtte Gavet lunde jo, hvis de itosiede fornødne Vidnesbyrd, og under lirkelig Kontrol faa Adgang til Kirkerne; men der vat blandt Læg mandene felv ikke noget Slrav paa at faa Adgang til Kirkerne. Indlederen polemiserede berpnn stærkt mod Wexcl- )clié og Ullmans Forslag, hvorefter ban frcmlatte Forslag til Resolution, der efter de svtskjclligc Alindringct lab jaa: "1 . lin et dc neetvarcnbc litlilige Forholde sindet det kirkelige Lands- mode, at den fgl. Nefol. af 24be Juni 1883 tilfredsstiller alle ti melige Forblinacr til en udvidet Adgang til Benyttelse af Kitlerne inden vor Statskirke, særlig naar den som Tillæg lunde faa en Be stemmelse om: u) at Sognepresten fan tillade Kit len benyttet trl kirkelige Modet angaaende den ydre Mission eller til Dtoftelse af andre lri- stelige eller kirkelige Anliggen- b)at Sognepresten i Forbindelse med Medhjælperne fan give Lægmand, det tilhore Stats- fltlen og have godt Vidnesbyrd for Liv og Lære at Prest og Medhjælpere i sit fijemsteb Ad- gang til at holde Opbyggelse i Kirken. 2. Det kirkelige Landemode proteste ret imod, ot der inden vor Stats kirke gwes Menighedslemmer lov lig Adgang til at tvinge sin Prest til at aabne Kitlen for Vidnes byrd af Prester (fler fierømænd, fom han hat negtet Benyttelse af Menighedens Kitler. 3. Saaficmt vot Statélirle bl ver orgamjcret mcd Menighedstaad i Slcbmenighcdcn, udtaler det kir kelige Landsmøde som bedst stem mende med Kirkens Tarv: a) Sognepresten bor bave Net til at give faabanne Perloner, der omhandles i ben nugjæl- fccnbc fgl Resvli af 24de Juni 1884 Tilladelse ti! at benytte stiffen, såfremt Menigheds- ‘ raabet for det enkelte Tilfælde derimod ikke nedlægger Indsi gelse, b) lamme Tlllabcl|c fan Menig hedsrådet give fremmed til Stalélulen borende Prejli naar denne derom henvender sig til bel, ligesom Menighedsmodet ogiaa fan aabne i'ccgmemb, dcr.tilhorc Statskirken og have godt BDncébtirb for Liv og Lære af Menighedsraadct i sit Hjemsted, Adgang til at holde Opbyggelier i Kitlen, paa Ste der, hvor de lokale Forhold kræve det. c) Mcnighcdsraabct kan tillade Stilken benyttet til kirkelige Moder angaaende dm ydre eller indre Mission eller til Drøftelse af andre kristelige eller kirkelige Anliggender. Er der i Mcnigbio8raadet Uenighed om Benyttelsen af Kulen yed andre end Stedets Prest, fan Minoriteten bringe Sagen ind under Stiflels Bi- slops Asgiørelfe." Chr. Bruun nedlagde Snbstaelfe mod, bvad der i Schjelderup« Fore- brag forekom mod ben grundtvigske Retning, tfjønt han intet havde til* oyer for, ligesom han ikte troede, at ben støtte Del af ben hyldede det Fot» slag, nogle yngre Mcenb Inden den havde fremsat. Taleren mente ikke, det lunde siges, at Statskirken bilde fpreem ges bed det omtalte Fotslag. Den fprængteS ikke ved. at sellerist Lære forfynbtes i Gudshusene, men yed, at ben fæstede Nod i Hjerterne. Ta: leren sluttede sin Indsigelse med at udtale, at den lutherske Kirleafoeling skyldte den grundtvigske Retning stor Tal. Boghandler TraaSbahl fremholdt den store Trang, det særlig paa Best' landet og nordover, ille faa meget blandt Lægprædikanterne fely font in den Menigheden, oar til en udvidet Ad- gan^til Kirkerne. Han fremsatte saa- dant Forslag: "Landsmødet ønsker Lovbestemmelse om, at Mentgheds- raabet ffal have faadan Naablgheb ober Kitlcme, fom ben Iql. Propositiou om MeuighedSraad §§ 12—16 fore« Emissær Labil begrundede ikke sit Standpunkt ganske paa jamme Maade som de øvrige. Ter var lagt, at del var paa Grund af Nød, at man hayde forlangt Kitlerne -aabnede. Det bat ikke et tilstrækkeligt Argument for Tal. Kitlin var Samlingsstedet for den bcljmbenbe Menighed. Men vat Naadegavemc dens Eiendom, faa måtie ben jo lade Naabegavetne korn me til Udbredelse i det Hus, hvor de horte til. Forkyndelsen af Guds Ord var en Naadegabc, enten det bley præ: dilet af Læg eller Lærd ; derfor mente Tal. , at det ! og for sig bar rigtigt, at man aabnede Kirkerne for Læg mundene. Lægmandsvirkjomhcden bar en kirkelig, berettiget Virksomhed, og da maatte ben gives Adgang til at ud øves af Kitlerne. Tal. vilde fuldt ud erljenbe, at der bar megen Hovmod blandt Lægmandene, og han var tal= nemlig for den Tugt, han modtog i laa Henseende. Der var faa stor Fristelse der, men jo rigtigere og san dere man handlede i Guds Menighed, dcsmere bevatcbeS man fra aanbcl-gt Hovmod. Det ngtige var at lægge Afgiorelfcn i Prestens og Ltenigheds- raadets Laand, som de, der nærmest h*vbc at styre med Menighedens indre Anliggender og varetage Dens Xary. Taleren bilde slutte stg til det af Traasdahl fremsatte Forslage bog faa- ledes, at han ffulde ønske en Tilføielse af det Indhold: Gik ikke Lovforslaget om MenighedSraad igjenncmy fluide man føge at faa en kongelig Nesolu- tion, ved hvilIen det lod sig gierc snarest muligt at aabne Kirkerne for Lægmand Forstander Baarbfen delte fuldt La- vits Synspunkt. Det bar flet ilfe Meningen at holde op med Opbyggel sen hjemme i Huset, om man ønskede Kitlerne aabnede. Hele Lægmands: yirlsomhedeu maatte da mcd en Gang oære bleyen forandret. Statsminister Søvcnffiolb anfaa bel ligeoyerfor de r,range lukkede Kirker om Søndagene, medens samtidig de Tro: ende famlede stg lige i Nærheden i et utilstrækkeligt Lokale, for en af vort Lands Forhold påkrævet Foranstalt mug, at Kirkerne erabnedes for Læg folket, dog under den Forudsætning, at de Lægmand, der her bilde forkynde Guds Ord, maatte have Vidnesbyrd om ct hæderligt Liv og Levnet og have be Kundskaber, at de nraaltc ansces stillede til at prædike i Kirken. Tale ren vilde slutte stg til Indlederens Forslag. Justitiarius Breed oplyste med Hen syn til, om den fgl. Resolution as 1884 yilbc blive ftaaenbe bed Magt, dersom Propositionen bley Lov, at del staar i Propositionen, al den tidligere Forordning vcd den oildc bortfalde, om man havde Lov til at give Sægmæuo Adgang til at holde Opbyggelse i Ktr- fctuc, yar yanjfeligere at besoare. Man havde rgfaa tidligere tænkt sig en faadan Ordning mcd cn Slags ©udø tjdvste af Lægmand i Kirken og l;ayde ogsaa en Bestemmelse derfor. Tal. var for sit Vedkommende fuldt enig i, at denne Ordning, hvorved Lægmand fif Anledning til at afholde Gudstje neste i Kitlerne, burde fremmes. Stiftsprovst Hille fandt ikke, at no gen af de fremsatte Garantier var til strækkelige. Man forlangte, at enhver Kirkens Tjener skulde prøves foimbcn hari tiltraadte stt Embede, og ligejaavcl burde da vel de Lægmænd, der fluide prcebllc i Kitlen, underkaste sig en kir kelig Prydelse af Biflopeu eller cn i Kitlen ansat Prest. De Bibelbud, der udsendtes, blev ogsaa prøvede. Det var ttre Tal. Mening, at Læg- mandsvirlsomheden herved skulde brin ges ind under en lirkelig Ordning. I Kun naar den ftl virke frit fom hidtll. vilde ben kumte bene gode Frugter. Men kun for dem, det vilde benytte Kirkerne, var det Tal. mente, at denne Prøve fluide være. Man vilde Uke ved denne Øtdning faa noget nyt ind blandt Lægmandene, bele dem i to Pattitt. De var allerede delt i disfe to Partier: de lønnede Enusseetet og Bibelbud og de ulønnede Lægmænd, det virkede mere paa eden Haand. Vandt denne Tal s Mening Tilslut: ning, maatte der fpie« et Tillæg til Ht. Schjelderup^ Fotslag i den anty dede Retning. ©tatsraab SverdtuvS Hovedgrund til at ønske Kitlerne aabnede for Læg- folk vat først og ftemst Hensigtsmæse stghedshcnsyn, idet mange stillet ud over Landet Søndag efter Søndag stod ubenyttede, og det bat bel netop dette praktifle Hensyn, som havde bragt Sagen seem. Allerede dette vilde ogfaa være tilstrækkelig Grund tor Taleren til at gaa med paa ben forejlaaede Ordning En anden Ho vedbetragtning var for Taleren Læg mandsvirksomhedens eget Væsen. Læg- mandSvirksomhedeu var Menighedens kjæreste Bam, font ben havde taget i Arv fra Hans Niisen Hauge. Men Kirkernes Aabning betragtede Taleren som LægtnanbsvitffombtbenS endelige Seier. Der kunde dog naturligvis ikke være Tale om at aabne Lægmands virksomheden Kirkernes Døre, hvis den ilfe havde vist stg at være værdig der til. Den havde vistnok til sitne Ti der jfeiet ud, men i det hele og store taget havde ben vist sig at være baa ret af Guds Aand. Men hvad man ved denne Ordning maatte vogte stg for, yar, at man ilfe lualtc den frie fiægmanbSbirlfomhed. Men det vilde blive Tilfældet, hvis man sluttede stg til Referenten eller ben sidste Taler; thi faktisk vilde man efter deres For slag faa en Bispeexamen, og det vilde være LægmandSvirksomhebcnS Grav. Den famme Tanke havde været oppe, da Sagen sidst var fremme for Stor chinget; men ben havde ille faaet |tor Tiljlutning, ille engang fra konserver > tivt Hold. Taleren vilde derfor heller lade den hele Foranstaltning .fare end at gaa med paa de omtalte Forflag. Derimod vilde han slutte sig til ben gamle Form, at Lægmandene havde Skrivelser med sig fra Brødre, faa- ledes som det brugtes i gamle Hauges Tid, og det var netop i Tilknytning til denne Tanke, Storthinget havde foreflaaet, gs vedkommende ffulde have Vidnesbyrd sea fjendte og pålidelige Mænb. Delte vilde efter Talerens Mening ogsaa yde større Garanti end en Bispeexamen; thi derved vilde man faa Vidnesbyrd fra Mceub, som havde siddet ved vedkommendes Fødder og hørt hanø. Lære, ikke blot examineret ham et Par Timer paa et Kontor. Den væsentligste Grund var imidlertid for Tal., at Menigheden maatte være med. Skulde Sagen ordnes menig- hedsinæssigt, maatte der Lov til. Men Taleren var enig med Justitiarius Broch i, at man ved langelig Resolut tion lunde give Presten Tilladelse til at aabne Kitlen for Lægmænd. Man burde bog have en Appel til Bisla pen i Tilfælde af Meningsulighed i Menighedsrådet, sagdes der. -Lal, troede, en faadan Bestemmelse vilde være uheldig, fordi .ben var upraktisk; tbi inden man fik Biskopens Svor, var Sagen ilte længere aliuel i ved kommende Menighed. Da var det bedre at give Presten Veto. Nejultar tet blev det samme; thi naar Presten Havde imod en Lægmands Optræden, appellerede han naturligvis allid til Biifopen. PresteuS Veto var tmide lertid ogfaa betænkeligt. Koalistceret Flertal t MenigbedSraadet maatte være tilstrækkeligt. Sagen iluldé jo fores til Protokols og begrundes Menighedsmodet, og vedkommende maatte faalebcS staa til Snjvar for fin Handlemåde. Man havde ind- vendt mod den langelige Proposition, at det vat vanskeligt til enhver Tid at faa MenigbedSraadet famlet. Men i det Tilfælde lunde Raadet bemyndige Presten til at bauble paa dets Vegne. ©aardbruger Kjitanb omtalte ben dybe Kløft mellem Prester og Læg folk med Haab om at denne nu alt mere og mere maatte udjevneS. Han troede, at Rirteaabningen lunde bi dtage hettil. Kirkesanger Syltebig erklærede, at Kitlerne» Aabning for Lægfolk ikke vat nogen Principjag Hovedsagen for Lægfolket var, at de fik Lov at vidne om stn Herre og Frelset. Den fore liggende Sag var derimod et HenstglS- mæsstgbebsspørgsmaat. Tal. troede ilfe, at dette vilde bringe LægmanbS- vitffomheden bort sea deuS tldligere Sælen, Lægfolket vilde nol helst holde stg i Husene fom før. Tal. vat bange for Referentens Forslag paa Grund af den foreflaaede Bispeexamen, der efter Talerens Mening vilde blive ben frie Lægmandsvirksomheds Grav. Sogneprest SBainum anfaa ben fgl. Propofltlons Bebyggelser for fuld kommen tilstrækkelige. Som For mand i Menighedsmodet vilde Pre sten efter Talerens Mening faa den fornødne Indflydelse. Angaaende det det andet Punkt i Loven, om frem mede Prestere Adgang til Kirkerne, havde man ikke talt; mm Taleren vilde gjeme udtale stg derom. Han nævnte fom ©rund til, at en Prest ønskede at præfe i cn anden Menighed, dels at han havde en fpedel Sag at arbeide for, dels at han ønjfede at træde i Forbindelse med andre Menighedet. Dg det glædede Taleren, at der ilte var teist nogen Modstand imod delte- Sogneprelt Knudsen anfaa det hcl- biflfl og bensitfltflmæsstgH at Presten kunde aabne Kitfen for kirkelige Mø det. Han vilde dernæst henstille til Forsamlingen at frafalde stt Krav paa en Attest fra en af Klikens Bijfoper. En anden Ting var, at vat derDiS- sens i Menighedsrådet, burde det være Anledning til at opellete til Bi skopen. Ellers lunde der opstaa met gen Strib og Spild i Menigheden. Sogneprest Hetsleb ©vetdrup glæ dede stg over, at Forslaget om Attest fra Bistopen vat frafalbt. Det hel digste vilde være, at Menighedsrådet gav ben fornødne Attest, og før Me nighedsmodet som istand, Brest of Medhjælper. Han fluide ønjfe, at dette lunde blive optaget i ben kgt. Proposttion istebelfot "Attest fra fjendte og pålidelige Mænb". Pastor Andt. Hansen vilde over- for ben fgl. Proposition, fom vilde overføtelPresten« Myndighed lil Menig hed8raabet, bemærke, at Menighedsrå det, ikte havde Naaeemidbelembebet. Det vilde ogjaa svække Prestens Ansvar, og det vilde indføre en PtaxiS, fom ikke vat brugelig i andre Lande. Tale- ten vilde derfor helst, at Presten fom før jkulde have Ret til at aabne og lulle Kirken. Han talte her ikke i no gen Stands Interesse, men i den hele Kirkes. Han vat enig i, at Frihe den fordrede Kirkernes man maatte paase, at Frihedens Krav, ikke frænfebe Embedet. Taleren vilde derfor abfolut holde paa Appel til Biffopen. Ordføreren bllde navnlig fastholde ben gamle Tante, at det jlulde være Btodetktedsene, som gav VidneSbvt- bene. Med Hensyn til Appellen Bøtopen, vilde han sot det første stemme imod den af praktiske Grunde. Naar det appelleredes til Biifopen, vilde Svaret i Regelen ikke komme, før del var for sent. Men for det det vilde det fvækte Anjvaret hos Prest og Menighedstaad. Desuden kunde det let hænde, at Prester, fom havde imod Lægmandsvirksomheden, vilde appellere )aa meget som muligt for at faa Lægmanden fjernet. Tu leren maatte derfor stemme for Traa8. dahls Forslag. Trælasthandler Tjomsland troede, at Reformen vilde opdrage Folket, Alle burde lægge Evnet og Kræft, r fammen, og jaa vilde Reformen blive til Velsignelse. ©aardbruger SolaaS enflebe Kit: ferne aabnede baade for fremmede Prellet og for Lægmænd. Alle Me nighedenS Naadegaver Burde anvendes, Taleren vilde stemme for Ht. Ttaas- dabls Fotslag. Vollan betonede, at det nu lun var et Punkt af væsentlig Betydning hvorom det var Uenighed. Det bar Spørgsmålet, om Mindretallet ffuloe have Ret til at appellere til Bijfopen. Ptaklist talt vilde Appel betyde, at Presten paa ethvert Sted lunde negte Gmbebsbrobte og Lægfolk Kitlen hvert enkelt Tilfælde, idet han hver Gang appellerede, og med Biskopens Medhold kunde samtlige Prester i et Distrikt holde alle Kitler lukkede fir dem, som de ikke likte. Han bilde ikke lægge faadan Magt i ©elstlighe- dens Hænder, og det var jo heller ikke Gejstligheden, men Menigheden, som var ansvarlig for Embedets Fowalt- ninfl og Kitlernes Brug. Det kunde overdrage« Geistlighed at raabe over .Ritlerne, hvis faadan Myndighed ikke misbrufltes. Men fra H. N . Hauqcs Nage indtil de seneste Tider havde ©eistligheden her i Landet misbrugt denne Magt. Derfor burde Loven nu tage den fra den. tzan advarede derfor mcd de SD. le af de forfjellige Forflag, der gav Mindretallet Appel ret. Sogneprest Harald' Sverdrup ud: talte, at det kun var Tale om A len lil Bislapen i de Tilfælde, da der var Splid mellem de afgjørende Myn digheder- Det var faalebeS en ren praktisk Forholdsregel, for at undgå en Splids ffjæbnetvemgre Følger. ©aardbruger Vesethj Kitlernes Aabning for Lægmænd Vilde ogsaa derved faa stn store Betydning, at det Vilde vidne sot Menigheden om, at det vat det samme Dtb, som forkyndtes af Prester og af Lægmænd. Det, fom man i Statskirken maatte arbeide fot, bar at drage alt landt, alt kir keligt til fliden. Cg bet var Læg mænd, og det muligens ifle faa faa, tom var hoard af cn inderlig Kjær- lighed til Ordet; det vilde faalebe« faa langtfra nedsatte Ritfen i Menig: bedens Line, æt det tvettimob vilde hæve ben, om disse fil Adgang til den. Taleren maatte fuldt ud stutte stg til den fgl. Prp. Sogneprest ©unnerfon. En af et helt Kirkesamfund afhængig Menighed havde ikke Lov til at skalte og valte med Kirkehuset fom ben vilde. En faadan Menighed vat anfvatlig lige« overfor det hele Kirkesamfund. Man maatte derfor føge Garantier for, at Kitlerne, i Tilfæ de man aabnede dem for Lægmænd, ille blev misbrugte. 3 sande, rolige Tibet vilde Ptejten i Forbindelse med Medhjælpere kumte være Garanti not, men i urolige sekteriske Tiber maatte der større Kor- trol til. Taleren holdt paa Appel til Provsten og ikke til Biifopen af let foresteaclige Grunde, og naar han faa flcerlt holdt paa Appelretten, faa var det, forbi der ved ben toges Hensyn ilfe olene til Menighedens men ogsaa til Kirkens Tarv. Professor Johnson behøvede ilfe at forsikre, at han var en Ven af Læg- mandsvirksomheden. Hvad let fore- liggende Spørgsmål angik, var det iffe Lægmandene, som gjorde Krav, det var Menighederne. Det, der ho» vedjagelig havde bevæget Tal. til at ville stemme for Provst Schjelderup» Forstag, var den store Mangel paa Rum til Forkyndelse af Guds Ord, der fandtes om i Landet. Bestemmel sen om Adgang for Minoriteten til at appellere i Tilfælde af Uenighed havde i den Grad Betydning for To!, at han, dersom denne Bestemmelse ilfe lam med, vilde stemme mod ben hele Reform. Efter nogle ganske forte Bemærk- Joh. A. Blichfeldt, 413 CEDAR AVENUE. KOMFURER Stort Oplag af Komfurer, alle Sorter, Briserne fro 6 Dollars og opover. Vårktoi for Snedkere, Murere etc. Godt Udvalg. Spiger, Hængsler, Laase. Blikvarer AI 6Iag8 BUforbctbe, faafom Tagrender, Ror etc. udfores part og billigt. 413 CEDAR AVENUE. BANK of MINNEAPOLIS. Cioi*. Wash. Ar Heriuicpin Ave«. Suthorlferit Kapital................................................ S500 .000 3ndbtlnll og Cverjtiib............................................... 8173,000 Denne Bank er en af de olbile i Byen. ben betaler 5 Procent Reiner for Penge ind fatte paa 0 Mayneder og 6 Procent Neuter for ct Aar. Penge fan ogfaa iiidiattes paa tortere Tid og Nakke Reiner. Penge tan sendes til Panten meb Crprejs, Beret eller Money Order. Cn særegen Fordel ved at jætte Penge ind i tenne Lank et, at der beta» leS Renter fra Betina, Pengene inbiåtti8, faaat bc ei ligget i flere Maaneder riden Rente faalebeS fdnt Tilfældet er i de fleste Banter. Indskud modtages af enfelte Per soner, Forretningsmand, Baisser og 'omringet og et betalbare paa Forlangende. Banken lalger TUunpflibsbiUettct tttcb aUt lité Klasses vinter til lavene" Brier. Cm nogen agter at tin tit det oa«tle Vattb eller trl fe,ide Billet til fine Benner, fna bor man forejoorge hos o« for itiait kfpber andetsteds; ligeledes jalgeS Perler nna bc bedste Bank* i Norge. Sverige. Danmark og Finland. Peitg iettbcs hurtigt, jiffert og billigt og uvbec fuib (Sarnnti tilde skandinaviske rande. Set ffattbiuam|f< Spiog'ffnveis og taleil-t SCANDIA BANK «»OF MINNEAPOLIS«» Elt ORGANISERET UNDEir STATKNf M 1NN KSOTA.S LOV K ninger af tiaarbbruget Berger, Stats- raad Sverdrup, Statsminister Søven- ffjolb, Kirkesanger Presthus, Sogne- prest Jensen og Sogneprest Knudsen erklærede Dirigenten Diskussionen om ben foreliggende Sag for endt. Voteringen foregik om Eftermidda gen med det Udfald, som tidligere er refereret. Ogsaa en Trøst. Proses, foren (skal trøste stn afdøde Kollegas Enke): "3a, ja, tjære Frue, ben Trøst have vi dog, at vi tunne gjenstnde Se res afbøde Mand i — Konversations- Lexikonet. — Diamantbryllup feirebeå paa Merøm ved Levanger den 15be Marts af fbv. Stortingsmand, ©aardbruger Andetø Sandstab og Hustru, han 83, hun 80 Aar gammel. Enhver, som skylder for Bladet, bør derfor fe efter Datoen paa hen to- lorte Lav og uopholdelig sende Beta ling for hvad det Hyldes og $1 For stuv for ny Aargang, forat Afbry delse i Bladets Forsendelse fan und- gaaeS. Abonnenter, tom har indsendt Betaling for Blodet og ifle faaet Kvittering paa ben gult Lap, BedeS godhedSftM at tilfkrivt oS carter Kom, Wrtrsfro,ttolt.: ___ _ Aske og BrttmrI. Sparer Sæd. Anbringes tctlclin bog enhver BogmSaaer SiAcres om Tagen og tarer en Livstid, «viing en »fjerde- bel mere enb naar gaben er „dril- te vvooronlere«. 7X Olluntetel øotatog ru. Atreeler S. Freeman & Sons Mfg. Comp. Racine, Wis. Kredsmode. Fergus Falls Krebs afholder sit Vaarmede i Tresoldigheds Menighed, Ottertail Co, Mimr, Pastor Moens Kald, fra 16bc til 22de Mai 1887. Forhaudlingsgjenstand: Del 4de Bud. Past. Myhre indleder Samtalen. Todd Co., Mmn, ben '30te Marts V 1887. 0. P. Øjer. Mærk! Præster, Delegater og Studenter, som agter stg 1U AarSmødet i Hawk direct, vil behage at indsende sitne Navne til Hr. T . A. Dahl, Sacred Hearth P. O ., Renville Co., Atinn., inden 20de Mai. De, som kommer med Trænet vesten- eller østen fra, stige? af i Sacred Heart. Wegdahl, 9de April 1887. E. Griffen. lncli>. Kap. $60,000 . Sur]>liiN$90()G() Authorweret Kapital - - $250.000 Embedsmand: R. SUNDE,Prej., ANTII. KELLY, t$ice=Pttl., A. C . IIA VtiAN, jtaBfetci. Banken modtager Indskud, fjober og salget inden- ogubculnubffe Berler, og udføre alle almindelige Banffotretninger — Agenter for førfte JtlaftfcS Daiitpfltlre. — Indkasse- tioner af ubeflaaenbe Fordringer gives jyecicl Cpmaedtfomyvd. • A. C. I!AU(iAN, JtaSferet. De heromte Rockford- Uhre ----- : seelgeS paa :-- - - - 6 Maanedcrs Prene ----- :hos:----- W. C. LEBER, 1208 HENNEPIN AVENUE. - Reparationer udføres smukt og billigt. ARM & HAM MER BRAND Det ei vigtigt, at den Soda og ©aleratuS man biuger er hvid og ten lom alle ligner.be Stolle, der bruqeS for Mad. Forat vare fikfer paa at faa Soda eller SateratuS af. "Arm og Hammer" Market, fjob Pund« eQer halvpuiidk Pakker, fom bårer vort Navn! og Baremarte, ha man ofte' faar fintplere Barer iftebetfor "Arm ogsjlammer*, naar man kjSder det i tys Vagt, De, font bruger "Bating Powder' bor erindre, at ben vigtigste Beflnnbde Irr "bicarbonate of fobo", (tn Thefte *?lr'n & Hantiner" Soda eUcr Såleret* tue blattbei med fur Melt er Mg 4 thefkeer of det bedste i'Bakmg Powder", 20 («ange Ibilligete og meget funbcce, forbi br iffe indeholder tto» qcnjlagtS giftige Stoffe, (oa- font “Alun" eller "terta alba', hvoraf mange Sorter-Bafiitg Powder" er fabrikeret. Mrl- kehandtere og Famterc bor tun bruge "Ann & Hammer' Market, forat holde Melke- fpattb frif te og rette Forsoa vor conccntrerebe "Sal-Soda" i Pakket. Største 5 Cents Pakket og Bedste Vadstepulvet i Marfcdct. S O DA or SALERATUS Smaitfluttev! En ung Mama, fom vilde arDcibc bct forfte Pat Buret for sin lille Gul, fandt ud, at bct vilde bære sitinplcjl at gjote dem lige vibe fremme og bag, jaa de fintbc slides ligt paa begge Sider. Det faa faa laierligt ud, at (Sutten brast i Latter og lagde: "Hvorledes ffal jeg nu kunne vide, enten jeg gant til eller fra Stolen ?" Nit, Modre, I liter at fe Smaagultcrnc I net klædt. Rjenbcr J U T K’s Larger af ©utteflæber ? Har J^ørt Naboer eller Venner sige noget om bet? Naar I jaa en net ©uttebragt paa Gaden, bar I Jaa ikke onifet at vide, hvor en lignende lunde være at faa ? Ti mod en paa, at ben lam fra U T K. Vi ffjænfer denne Del af vor Forretning ftor Opmærksomhed, ogbet er lun billigt, at vore Hunder faer sin Del af Fordelen bergs. Hjernet Nicollet Ave & 3rd 31, Minneapolis. Det Ittde Aarsmode for Slonsercntfeit for den n. b . eb. lutlt. Kirke i Amerika, afholdes, om Gud vil, i Haiol Greet lath. Menigheds Kirke, Renville Co., Mimi., fra Onsdag den 8de til Onsdag den 15de Juni d. A ., begge Dage inclusive. Mødet begynder førstnævnte Ons dag med højtidelig Gudstjeneste SU. 10 Form. Chippewa Falls, Wis., 2 2de Marts 1887. I. THaraldsen, Koss. Sele. SO- " Folkebladet" laster fun_$1. Kirke - Klokker l'lgefga fol tillige filoffemui Rjenbt og anen VanbetftoeiilBaO (kaffes i hiindre- llen og Noiboeften, ger erholdes ved at tilffnuc MEN KELT & COl, West Troy,. N. V , tofolcr o. f. c .; fif fot Kirker, fiettbi over hele lffcfferencer kan vis fra stele Veo 'Jieiagtigete CplySnin» grirft National Bank Minneapolis. autortferd Kapital $1,000 ,000 Surplus bo. $156,100 J. JC. Gible, President. H. G . etbU, te. B. AmeS. KoBferet. vieePrefid. Slble, 6. (8. Stble, Otnltøwr { «. B . »me«, «. SAettlin, C 3°hn Martin, VJ. fletcher. WenU6ærenbe CertiflcatcB; Berler paa *»ifle^@DertQe, Danmark og øvrige euro» DFFFfiTIVF PARF 1--IH f T T
Show less
Title
Folkebladet April 27, 1887, Page 04
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer r -- -------- —: --- -------- 1 FOLiKEBl -; titen paa Grund af dc lorte Længder, bar vi fjobt disse billigere og fan nu salge dem for 10 ((entø. Dlslc Toler vaster tit Kjoler for Damer, Smaapiger og Bern, lir Stjorlcr for Herrer og (Huller, lil Sur- tlæber fo: Smaapiger ojv...
Show more
DjVu hidden text layer r -- -------- —: --- -------- 1 FOLiKEBl -< A OXirx', OrMdag 87'. April 18se7 UoNroltlnLot. Udgives af FOLKEBLADET PUBL. CO hver Cnébig. .. *1.00 . .$1.60 I 1 Eremplar 1 Star......................... 1 • 1 • til Norge........... ufravigelig i Forskud. C. Hilf Utd, Præsident og jtoSferer. Olaf Hoff. Sekretær. P. O . Box 1040, Minneapolis Minneapolis, 27de April 1887. Aarsmodcrne. De norlMutberftc Kirkesamfund vil iaar alle have sitne Aatåmpber om- trent paa famme Tid, i Begyndelsen as Juni Maaneb føistlammcutc. Nu er det derfor ben Tid, da Me- niflheberne vælger sinc De legatet til at repræsentere sig ved Aarsmodcrne. Disse firlcliflc Mødet er en ycø fcntlig Del af vort Folks Liv, og det gaar ikke an for nogen sanb Folke mand diet noget faubt Folkeblad at stille sig ligegyldig ligeoverfor dem. Dc hat en stor Indflydelse paa den kirkelige Udvikling iblandt os frem- iknndct eller fotfinfet ben betydeligt, alt efterfom Aand og Kraft bliver Aarsmodcrne tildel. Dcl cr i enhver Henseende pnffe= . ligt, at alle Aatsmodet i vote Kirke samfund blive vel belagte, faa ret mange at Kirkens Meend tommer fammen og oplive« og opmuntres i det tunge frilirlelige Arbelbe. Saaat Bare as den Grund er det af stor Betydning, at det fremmøder Repræsentanter fru faamange Menigheder fom muligt. Men fornemmelig er det as Vigtig hed, at Menighederne baade fender alle be Delegater, som de refpeftive Sam- funbsfenstitutioner tillader dem, og at Menighederne fender sine bedste Meend. Thi Hovedsagen ved AarSmøDcrne er at faa Nede paa, hvad Kirkefolket vir kelig øn|fer, og hvorledes bet f.ticlige Atbeibc kan drives med størst Kraft og Tilslutning inden Menighederne. Derfor et det betydnings! uldt, at der baade møder mange og f elv« ftænbige Meend fta Menighederne. Tallet et allerede i sig felv en stor Fallot, og lammet Duelighed og Selv stændighed til, jaa et det faameget bedre. At nogle faa Meend faat en overvældende Indflydelse et skadeligt fok det kirkelige Arbeide, forbi lettelig Eensidighed salget sig ind, og forbi hyppigt Beflutningcr fremdtevne ved enkelte Mcents Indflydelse silden viset sig at have sotliden Tilslutning blandt Folket, faa de lun bliver staaenbe paa Papiret. "Folkebladet" ttor derfor at gjøte fin Pligt ved at henlede Dpmærlfotn- heden paa Betydningen af de kirkelige Balg, fom nu foregår omkting i Menighederne. Alle Menigheder bør sende Delegater, og faavidt muligt bør Menighederne lade Delegaterne vibe deres Mening i de vigtigere Spørgemaal. Served vil Aat8tnci dernes Beflutningcr blive saaledeS aandeligt vitleltastiøe, fom de bør være. Hvert Samfund har naturligvis sine færegne Sager, hvis Afgjørcl|e imødeseeS med Spænding inden hvert Samfund. Det er ikke vor Mening her at udtale 08 om dem. Mm det ' er ogfaa en stor Fællesfag, font hele vod Kirkefolk hat nogen Jntcrcssc af. Det er Forcningssagcn; og om den vilde vi gjerne faa sige nogle faa Ord. Foreningssagen drives nu af 3 Samfund ab officiel Vci. Hauges Synode har officielt truffet sig tilbage fra bcttc Arbeide. Hauges Synodes. Aarimødc udtalte sig vcd den Anled ning cvermaabc haardt cg tildels uret- fæibigt om dc andre Samfund. Men det har vistnok ilfe kunnet udretle, at de andte Samfund hat følt sig uvil lig stemt ligeoverfor Hauges Synode. Jalfald hat intet af disse taget til Gjenmæle i samme ukjærlige Tone. Det første Spøtgsmaal, )om der for tesier fig i Forbindelse med Fot- eningSarbeidet er delte: Hvotfot ct lun 3 Samfund med deri? Hvotfot iffe 4. Enhver Ven af vor lutberffe Ftikitke vil gjerne se dette. Sporgs- maal befvaret for stg. Hvotfot er vi udenfor Foteningsatbeidel, saaledeS som de 3 aitbte Samfund prøver at drive det. Det er mange enkelte Meend af Hauges Synode, fom deltaget i for- eningSvenItge Lægmandsniøbcr og an dte Slags Mødet. Er nu Menig hederne i HaugeS Synode virkelig for Forening paa MenighcdSstihedenS og Bømeleetdommen8 Grund, faa bøt de til Aarflmøbet fende Delegal et, fom baade fan og bil lage FoteningSatbei- bet op løjen ved Mødet og lade Fot- entng8bestræbelfeme faa al ben Støtte, som kan gives dem sea Haugcs Sy: node. Et det derimod Menigheder- nes Mening i Hauges Synode, at de og kun de er den rette lutherske Fri' kirke blandt Nordmandene i Amerika, faa er det cn helt anden Sag. Men i det længste bil vi ilte tro noget faa ondt om Menighederne i Hauges Sy- nobe. I de tre Samfund, fom endnu holder bed med officielle Forenings: bestræbelser ved Hjælp af Feellcsko- mitecr og Fællesmødet, bør man itfe lade denne store Sag fovne ind og dø bort. Lad be Fotslag, som foreligger fra Fællesmodet i ©ot lomme op til Behandling i de Sanfund, hvor de endnu ilte hat været behandlet. Og fad det blive gjort alle fornødne For- beredetfer til et nyt Fællesmøde i Høst. Det fan ingen tænkende Mand negte, at de to Fællesmødet, fom hat været afholdte har btagt Foreningssagen et godt Stykke fremover, og at der er en meget bedte Omgangstone mcllemSam- fundene nu end nogenfinde tilforn; lad Atbeibct blive fortfat, og man vil se, ul det vil spores en taikerc Frem gang efterhvert. Det klages faa ofte over at det gaat sent. jCet gaar jo i Virkelighe den ikke senere end Folket felv vil. Vat Folket ivrigere, faa gik det taskete. Men om det gaar sent, faa er det in gen Gtund, hvotfot det bør stanse, dersom bet cr en god Sag. De, som klaget mest paa, at det gaar for fent, et helst dc, som ikke fan bedømme, hvor store de Vanjkeltghedet er, som maa ryddes af Beten. Sagen er faa stor, sotdi den er eenS- betydenbe med Mcnighcdsprincipets og Børnelærdommens Seier. En faa stor Sag gaat altid fent. Men de, som tror paa en stor Sag, har Tid at bte. Dc hat ogfaa Mod til at atbeide. Dg det kan trænges, thi vistnok arbeidet Sagen for stg selv, hvor den blivet kjenbj; men der er mange Steder, bvor beflveme Sagen tun er lidet fjendt og ertjendt endda. Mere Netfarbigtseb. De irste Amerikanere sones at få mere Retfærdighed i det engtlfle Pat- lament end i "Skandinaven". I sidstnævnte Storblad læset vi for 6te April: "Dette ligner bog altfor meget itsk- ameritanfl Snak, af hvilket der altid et et stort Forraab. I ben Slags Krig, fom Jtlændeme her i Landet fører mod England flyder der altid mindre Blod end store Ord og ådre Væhjler" . Disse HaanSord om de irske Ameri kanere just nu, da Irland virkelig træn- ger moralsk Støtte og ©yrnvathj fra alle frihedSelstende Meend, bør ikte bitve staaenbe jom Udtryk for den notste Presses Forhold til ben' irste . De fortjener at blive staaenbe ganske alene som et Vidnesbyrd om et Storblads Ligegyldighed og Foragt for en af Tidens mærkeligste Friheds bevægelser. Vi vil ligeoverfor ben raa Insinua tion. som ligger i de anførte Ord, sætte nogle Udtalelser i det engelste Parlament fra Meend, fom kanske fjender livt til det, fom de tater om. Det cr ilte foragtede Irlændere, men af Englands alletbygligstc Meend. "Der NageS", sagde Sir William H ar Hourt, "fra TocheeneS Side over at amerikansk Guld fostrer Mis: nøie og Oprør i Irland. Der er ingen,som har mindreGrund til at Hage over amerikansk ©uld end Landlorderne i Irland, thi in gen faar mer af det. De fa.ar det gjen- nem fine fattige Forpagte* res Afgifter." Der er vel neppe noget menneskeligt Hierte, paa hvem disse Ord iSc gjør et mægtigt Jndtryli Det er i Sand: hed lidt mere end store Ord og Brom. devin, som de irste Amerikanere hjæl per fil Fædreland med. Der er en Fædrelandsljcerltghed og Selvopofrelse i mange irste Amerikaneres Færd lige= overfor Irland, som fortjener al ben Anerfjenbelje, som lem ydes dem. Naar en Søn eller en Datter i Ame rika sender sine furt erhvervede Dol lars og Cents over Havet "til Irland forat hjælpe sine gamle Forældre til at leve i den, lille Forpagterhytte, som Lanblarbene vilde drive dem ud ase fordi deres Hænder bar blebne for fvagc og bete« Kræfter for fmaa til at arbeide nok, faa er det ikke store Ord, men stor Gjerning. Og stalde det lomme til en Undersøgelse as de faktiske Forbolde, faa kanske det vilde vise stg, at der er faa Nationaliteter i Amerika, som viser ntete. af faabant Hjertelag end de tril; Amerikanere. Gamle Gladstone sagde i stn sidste Tale i Parlamentet: "Dersom Tvangs- loven gaar igjennem bil de poltlijle Subskriptioner sea Amerika, fom nogle (sar fordømt faa skarpt, rimeligvis voxe, ikke atene de irske Subskriptioner, men de menneftefjeortige Bidrag, som fætter hele Amerika i et faa glimrende Lvø". Det er klart, at Gladstone tar Hen syn til ganste andre Ting end store Ord og Brændevin. Det er fandt, at Irlænderne har sitne Feil; men det er ikke i be itffe Amerikaneres Sympathj for Irland, at bisse Feil har aabenbart sig. Og smagløst er det at fremhæve Feilene netop nu, naar Englands Næve er paa Irlands Strube. Afholdssagen i England & Danmart. (Jtorretponbanee til et dansk Bladet Det hedder i Danmark, at der kun et 7—800 ,000 Afholdsmand i Eng- land. Det er en Feiltagelse, man for- venter Affsolb8bevægelfe”meb the blue ribbon army. The blue ribbon army, har gan ste vist kun 7—800,000 Tilhængere; men det er en ny (8rcn af Asholds, bevægelfen, grundet i 1878 af Mr. Noble p^a et udpregd religiøst Slgita- lionsgnmdlag. Ved Siden deraf er der de gamle Afholdsforeninger, naun« lig "the national temperance league" , der nøle« med cn mere verdslig ©til» ling til Sagen. Dg alt i alt har Af holdssagen i England omtrent 5 Mill. Tilhængere. Hvad Gavn, den har udrettet, kan vanskelig overvurdere«; de 5 Millioner virker ved ExemplelS Magt ogfaa udenfor deres egen Kreds. Naar Be folkningen er gaaet laa overordentlig fremad, naar Forbrydelsernes Antal i en Menneskealder omtrent er gaaet I ned til det halve, faa skyldes det for en stor Del Formindskelsen i Spiritus forbruget. Den offentlige Mening er stærkt vundet for Kagen. I Parlamentet sitbber 40 AfholdSmænd, og Afholds sagen spiller en Rolle ved alle Balg. Den sidste halve Snes Aar har bom- net Middelklassen og ben bedre Del af Arbeiderne af med at te Drukken skaben fta dens æstetiske, dens lomt* ffe Side; de fer nu moralst paa ben, de betragter ben som en Skam. Mang foldige Forældre i Middelklassen op drager deres Børn i fuldstændig Af holdenhed. Der er Masjer af Meend i Middelklassen, som aldrig bar fmagt Spiritus. Dg selv blandt de lavest og hotest sttllede Del af Samlandet har Sagen god Fremgang. Men der er ogfaa vtrfet haardt og godt. Jeg stal ikke tale om, hvad de Folk bøiebe, der først reiste Sagen i cn halvt fordrukken Natton. Alle, det har været i England, har fet Af- holbStaleme staa i Parker og paa Ga der og føre Afholdssagen stem for Befolkningen. London hat 6 Afholds- organiiatmner, hver med en Stab af 2—300 (*abeagitatorer; ved Siden er der Masser af Herrer og Damer, der taler ved de utallige ForedragSmøder under Tag rundt t Staden. Lig nende _ Organisation er der i alle Byer. Jeg vil særlig omtale en Side af Sagen, der netop nu et brændende. Det er Agitationen i Marinen. De almindelige engelste Søfolk er slemt forfaldne til Dril. Overalt bliver stemmede — Skandinaver og Tyskere — foretrukne for engelske Ma troser, fordi de er mere ædruelige. Delte Forhold har vakt m stærk Be vægelse og givet Anledning til en liv lig Asholdsagilation blandt Sømæn- bene, der nu selv begynder at indse dere« Fell. Det vilde have været ligefaa gall i Marinen, dersom ikke Afholdsmandene hayde toget fig færlig af den. Begyndelsen blev gjort for en 15 Aar siden af en 26—26aatig rig og uafhængig Dame, Miss Weston. Op fyldt af Iver for Sagen tog hun re- salat ud til Flaadens Skibe og anmo dede Kopternerne om Tilladelse til at tale til Matroserne. Man troede hun bar gal. — Tale til britiske Matroser om Afhold! — Dg det stred mob alle Reglementer. Mm de britiske Søofficerers Ridder lighed feirede. Mss Weston fik Lob at tale, og Resultatet var over For- yentning godt. Mr. Caine, M. P, fortalte yeb et Mede, hvorledes Fremgangen havde overrasket ham dengang. Der laa nogle Slibe yeb Liverpool, og Miss Weston havde holdt Møder der om bord. Mr. Caine sympatiserede tneb Sagen og ilteo derfor tirsheferTfor Skibene, han indbød Medlemmerne til Miss Westons Afholdsforening for Flaadens Mandskab til at lomme hjem hoS sig og drille The. Mr. Caine hayde bentet en 30—40 St. Han blev derfor noget overrasket, da han hørte, at omtrent 400 Mand havde modtoget Indbydelsen. Miss Westons Forening har nu yunbetjoyerordentlig Tilslutning. 2 — 300 Søofficerer sea alle Grader og ca. 12,000 Underofficerer og Menige — mellen J 09 \ af hele Styrken er Totalafboldsmænb, og mange andre er bevægede til at drikke saa lidt, at te nærmer stg til AfholdS- meendene. Af dem, det har aflagt Løf tet, er der gjennemfntillg lun ca. 8 pGl, der falder fta igjen. Virkningen har yteret betydelig. For en Del Aar siden hørtes endnu blandt Officererne den sædvanlige raa Snak, at Matroserne iffe kunde jlaas, naar de iffe sil deres Grog. Nu indrøm mer alle Officerer, at de totalafhol- bende Matroser er de bedste, og af dem, der fortrinsvis forfremmes, lige som de et be mest udholdende overfor Strabadser og Klimatet. Dg gamle Admiraler er blevne Totalafholdsmand — fom de udtrykkelig siger — ube= lutfenbe fordi de har fet Følgerne af Miss WestonS Agitation og bil fore- gaa deres Undergivne med et godt Exempel. Der et Afholdsforeninger ombord paa alle Skibe, Qi mange Matroter og.Underofficer«V ivrigt Agitatorer for Sagen. Miss Weston er en høi, anselig Dame med et naturligt og fornøjeligt Væsen. Mr. Caine komplimenterede hende for hendes Udseende paa et Møde, jeg overværede; "men", faøde han, der er heller intet, der holder Folk faa unge og friste fom ivrigt Hrbeibe i Humanitetens Tjeneste". - - - - - - Det et kun med blandede Følelser, en Dansk kan )e paa disse civilisato riske Fremfkrtbt; han mindes Hadig det uhyggelige Forhold, at ben danste Nation driver omtrent 2 Gange faa meget Spiritus forholdsvis som nogen anden Nation. Og hvad gjøres der for at moder- beibe Ondet? AEre være Jyderne! De Har paa faa Aar reist in Agitation, som vil tage bele Halvøens Befolk ning med stg. Af vore 30—40,000 AfholdSmænd findes de allerfleste i Jylland, og det er mange Egne, fom i de sidste Aar har leret at lægge en Skam over Drukkenskaben, at Be folkningens Holdning overfor Spir ritus’en er bleven mønsterværdig. Men paa Sjælland virkes der grum me lidet, og i Rjøbenhavn næsten flet ingen Ting. Der er i Rjøbenhavn en Afholds forening foruden Good Templarorbe- nen, men den fører en meget stilfær- Tilværclfe. Skjønt jeg har været fnyttet nu i flere Aar til den kjebenhavn- fte Presse, har jeg hørt og set meget til ben, og det samme gjælber sik kert i endnu høiere Grad øm eet store Publikum. Afholdssagen er stadig en stemmed Fugl i Kjøbenhavn, og dens Tilhængere Betragtes mere eller mindre som abnorme Sværmere. Skylden herfor falder tildels paa de altfor stilfærdige Totalister; men ben falder ogtaa paa Middelklassen font Helhed. __ Der er kommet en prisværdig Lyst op i Kjøbenhavneme til at være med. Bi fåt Kunstnere og Maleriet og Bo- flet meget prompte ejpederede herop. Men hvorfor ille følge Civilisationen paa en få god Vei som Afholdssa gen? fte vift er der ikke noget Af- hold i Tylvand, stjønbt Folk der alli gevel drittet meget mindre end i Ton« mart; men Tyskland er kun en Del af Europa. Kommer man til Frank- rifl, faar mart allerede andet at høre. De siger ikke gemytlige Viljer om Fuldsiaben som Tysterne; i Frankrig gjør en Mand stg næsten umulig, ved at brille stg fuld. I England er In teressen for Afholdssagen blandt Mid delklassen storartet. Dm kjøbenhavnste Middelstands iro* ntfetende Ligegyldighed overfor denne Sag tydet itfe paa nogen ftemflreben Civilisation. Det et Overlegenheden i en Ravnekrog. sMen Kjøbenhavn lammet med. Dm Btajerthed, der en Tid lang med Urette gjaldt fom et ægte Udslag af Kjøbenhavneriet, er her som andet- ftebfl gaaet ud af Spillet. Det er lammet virfelvstent Borgersind op i Kjøbenhavneme. Og med Botgetfin- bet følget Sremfkridt og silanttopijfe Bestræbelter. Hvem skulde have fagt, at vi paa 4 Aar havde fet en faadan Opgang i Byens politiske Liv? tzvent skulde sagt, at Sporten paa faa Aat vilde lage et Opfving som'det, de 20.000 Sfjøite- løbere og de mangfoldige SportSklub- ber vijer ? Naar Kjøbenhavneme før kravlede hen ab Gaden, fom om dc fnap gad flytte Benene, faa var det nof nærmest, forbi ingen havdeUlabbet til dem for at faa dem bedre ; " lang. iøet gaar an på jamine Maabe med den fitanttopiffe Virksomhed. At beidslesheden har givet den Ijøben- havnjfe Befolkning Lejlighed til at udvikle en Energi, fom be færreste bavbe tiltroet ben. Arbetbcrfonfer- terne og al Studentersamfundets Virk somhed vidnet om, hvilken Aand det et i Fremgang i Byen. Selv en laa vo vet og omtvistelig Bevægelse som Nat- missionen gaar dristig frem i det for- hen faa lattermilde Kjøbenhavn. Under jaabanne Fothold vil Afholds sagen med Nødvendighed flaa igjen- nem tidligere eller senete. Hovedsta den vil komme under en dobbelt Ild, dels sea Agitationen blanot Landbo- ente, dels fra ben store Bevægelse iblandt Angelfafiemc. En skjøn Dag vilde Tanten om ben store Nationalulykke, Spirituslen cr for Foliet, flaa ned i nogle energiske Patrioters Sind; og bliver Sgitatio nen først presset frem i ben offentlige Menings Anertjenbelfe vil det neppe mangle paa Hjælpere. Det et bureaukratifk og absolutistisk af et Folk at lægge Hænderne i Skjø det, fordi LovgioningSatbeidet et stanset en Stund. Et demoftatist Folk forføtmncT aldrig de mindre Frem* tkridt, forbi de største ille i EHebliflet kannaae«. Del et Englands Slat« hed, at det private Initiativ aldrig har hvilet, )elv under de pinligste politiske Kriser. Vi gjorde vel i at tage et Exempel deraf. Udlandet. — I Frankrig der det toakt megen Opsigt, at en stanst Embedsmand er bleven lokket over Greenfen ag fat i Fængsel i Metz. Hvad Mening Ty* stente har havt med denne Arrestation et ilfe bekjendt, men Begivenheden truer med at øge Spændingen mellem de to Lande, og det var iffe frit for, at der enbogfaa sporedes Indflydelse af ben derved vakte Stemning paa Al* tiebørfen i Patti. - Sex af dem, fom var medskyldig i bel mislykkede Attentat paa ben rus* stste Kctfer den 13de Matts, blev dømt til Døden og de øvrige til livs varigt Fængsel. — Dm belgiske Regjering i BrtiSsel hat nylig offentliggjort en igl. Anord ning, fom giver Brevhemmeligheden al* deles til Ptis, og derfor hat vakt le vende Uro og stærk Forbitrelse hele Landet over. Anordningen givet nem- lig Autoriteterne Bemyndigelse til at beslaglægge alle Breve, jom af en eller anden Gtund mistænkes for at stå i Forbindelse med eller bringer ©flettet- tunger oty ben focialdemokratiffe Agi tation. Vedkommende Embedsmand fan uben videre aabne faabanne Breve, læfe dem og derefter paany tilstille Postvæsenet dem. Paa Postkontorer- ne stal Brevene atter fotsegleS, uden at der gjøteS nogen Bemætkning om, at de har været underføgte og læste. Jtjbfomtner det Klaget dvet, at Seglet øjensynlig har været brudt, eller at ©Speditionen hat været utilbørlig for siintet, hat Autoriteterne Ret til at sonange' at Postvæsenet skal fortie ben lande Gtund og istedetfor jvate Kla gerne, at Sagen strar vil blive gjort til Gjenjtond for nærmete Undersøgelse. JHe blot de liberale, men ogfaa dc klerikale Blade givet aabentyst deres Harme Luft over Regjeringens Færd. I Kamret hjrr den Deputerede Hou- jtttu anmeldt en Interpellation, hvori han freever Oplysning om Ministeriets Hensigt med ben berygtede Anordning, faavel jom om, hvotpaa det støtter stn formentlige Ret til at træffe stige For- holdsteglet.- Interpellationen vil estet al Sandsynlighed give Anledning til vbetst stormende og voldsomme De battet. — Blandt Jøderne i Byen Tunis hetffer der for Tiden stært Uvbibfelfe, det har givet Anledning til alvorlige Uroligheder. Authoritetemc havde nemlig udstedt et nvt Reglement for Begravelser, hvorefter Joderne iffe vilde føie stg, da de paaflaa, at det gjør Indgreb i deres religiøse Rettig* heder. Ved cn Begravelse kom det paa Kttlegaenben til en Kamp med Politiet. Den akademiske Nihilisme. 3 Anledning Nihilisternes sidste mis lykkede Attentat paa ben mfififfe Ken feed Liv, striper "Sagbi. " i cn Arti kel med ovenstående Dvetjfrift blandt andet følgende: „I. et befvotlff Land liiver Oppostlionet^ aiiarkistisk; men Anarkis: mc og Nihilisme er ikke det famme. Nihilismen er bleven Anarkiets m$fi- fle, faa at sige nationalt bcfpotijfc Fortn. Men bvor særlig russisk denne Nihi lisme end cr, hvor meget det ct Ene vældet, fom fremkalder disfe Attentater, faa ct dog, head der itu forcgaar i Rusland, futt en stærtete og forfccrbc- ligere Alting af et Onde, lom langt fra alle Lande kan fri sig helt for. Det skal være dm store Digter Tutgcitjcw, som tlabte Navnet Nihilisme. Han forstod ved det gornegtelfe af alt over naturligt, af bver Pligt, af det beretti gede i hvert bindende Baattd —, ffta alene den utøilebe individuelle Vilje skulde funne tomle stg uhindret- End nu var Nihilismen lun cn aandclig Doktrin og en let forklarlig Reaktion mob et Statsliv, bvor alt skulde be stemmes efter enkelt Mands utøilebe og individuelle Vilje, fammeu med, at denne enkelte sagte m guddommelig og og overnaturlig Ret for stn Villaat- liflheb. Med omkring 1871 holdt anarkiske Jdeet sit Jtldtog under Ba- kuninS og Lawtoss Ledclfe, og ben stio* fostffe Nihilisme blev en politist og aktiv. Man maa sotbauseS over ben Hur- tigbed, hvormed den bredte stg over hele Rusland, fro Astrafan og Odessa til St. Petersburg og Mostau. I alle Samfundslag trængte ben ind. Den tog Kvinder faavel som Meend i stn Tjeneste. Den havde sitne Kvarte ret i London, Partø og Genf. Regje- ringstiyfferiet maatte laane Typer til Nihilisternes Blade og Universiteternes Laboratorier give Stof til deres Sprængbomber. De fleste Attentater mislykkes; men i et Tilfælde ender At tentater altid med at lykkes, og bel ct, naar Udøveren felv ingen Frygt hat for at jætte Livet til under Mordforsøget. Dg paa den Slags Folk synes Nus- land at være uudtømmelig. Det et de famine, bet hat været Nihilismens Apostle ud over Landet, det hat jfabt Forgreninger, fom trodfer al Politi- klogt, fom villig lader stg bruge til de mest dumdristige Fotsog, litre paa at gaa i Døden. Og hvem cr disfe Mennesket? Det et fra Universiteter- i ne. Nihilisterne farlig relrutereS. Stu denterne spillet en Hovedrolle f Atten- taterne. Det er dem, fom kaster Bom berne og forlandet .Læren udover Lan det. De er de ssotfonligi missornøv cbe. I en Kotrefponbenfe til "Le Temps" paavifefi det, hvorledes dette akademiske Proletar har udviklet stg ved, at het ille er noget Fothold mel lem Søgningen til Universitteterne og Antallet af de Livsstillinger, Univerfi- tetsbannelfe og bete« Ubdannelfeåonv lastninger givet Adgang til. Det er biS)e Mennesker, hvis Uddannelse kun er bleven tbeoretift, ber ftaar praltijl hjælpeløse i Verden, med Fordringer til Samfundet om at blive btebfedte, med Følelse af at stude staa noget over det almindelige Samfund, men uden Mulighed for at holde hg fta at synke ned i ben laveste Elendighed, det cr disse overflødige Akademikere, font blivet politiske Nihilister, og som givet den ruéstfle Nihilisme dens forfærde lige Karaltet. Det vilde være cn Over drivelse at sige, at ben akademiske Ni hilisme noget andet Sted vil arte sig som i Rusland, men bet er Kortsynte hed itfe at ville se, hvilken Fate der ligger for et Land i at faa et Utal af hjælpeløse Studerende. Syndicate Block. "ACtliflbeb varer længii". Vor Forretning ledes paa dette ©rundlag. 2ngcn usande eller salske Fremstillin ger taales, hverken mundtlig ligeoverfor vore Kunder 'eller i Avertissementer. Bore Bestræbelser cr altid rettede mob at arbeide op cn stor Forretning med vore Medborgere paa cn ærlig.oz rede lig Maabe. Naar vi tilbyder et spe cielt ©obtljøb af noget Slags, bar vi altid Barerne just join be foregive*. Vi gjvr megen Forretning mcb Skan- dinavcmc ber i Byen og Notbvciicn, fom gjerne handlet med et Firma, bcr aldrig prøver paa at narrc eller jætte opdigtede Ptisct paa Barerne, sorat faa bct til at fe billigt ud. Vi tilbvv bcr nu f. Er. cn Kasjc GARAKSS 72—80 " Poronlosei. Csu 3)atb bred i omkring 300 for , fkjellige Monstre, forte Længder til overs fra denne Sæfoit. fra 2 til 20 M. Solgt af helt Stylfc cr Prism 15 Cts pr. 3)art>; titen paa Grund af dc lorte Længder, bar vi fjobt disse billigere og fan nu salge dem for 10 ((entø. Dlslc Toler vaster tit Kjoler for Damer, Smaapiger og Bern, lir Stjorlcr for Herrer og (Huller, lil Sur- tlæber fo: Smaapiger ojv, de kan lun, ges van mange fatiljeOige SMaabcr. Vi feriger mi 2—:: Baller hver Uge at cn 9)arb bred BROWN COTTON — til— 6 Cents pr. Hard. Svørg efter bct, naar Dc er i Bn titen. Sittetoi font er baabc godt og billigt, er van skeligt at sinde. Vi antager, at vi ct adskillig foran vore Konkurrenter mcb Henson til Silfetøicr. Vi sælger titt et meget smukt Silletoi i alle nt»e smukke garvet til 50 Cents pr. stjard. Dette er et usædvanligt godt Tsi til denne Pris og vi venter at faa fælge meget betaf sar 50c pr. '0b. Sort SATIN RHADAME til meget billig Pris. Vor aubcn For- soning denne Sæson, fun (>h Cents pr. Nard. Hvis man ønsker ct godt fort Silkc- tøi billigt, bor man fc paa dette, vi er villig til. at give Prøvet for Sam menligning med andre. Kolort Gross Grain, Satin Rhadame i meget smukke Farver og Kvaliteter, vi hor ikke teet saa god Silke til $1 pr- Yard. Adresse - Forandring. Fra 1ste Mai og indtil videre bli ver min Adresse: Houston, Minn. Carsten Woll, ZionsforeniugenS EmiSfær. La Crosse den 24de April 1887. Manerinbrer de ‘38 Tommer brede hel Uld . ftjolctoier, font vi averterede forrige lige til 50c. Halvdelen af dem er solgt nu, en god Vare sælges kvikt, man bor denne Uge sikre sig cn Kjole as dette gode og bil lige Tøi inden alle er udsolgte. Flaiel gaar, forat bruge ct Hvcr- dagsudtrvk, som kogt Mad. Vore Kunder liget at vi overtrersier vore Konkurrenter baabc med Hensyn til Kvaliteter, Fawn og Priler. Se paa vor stribede gløiel til 75c, $1.00, $125, $1.35 . Vi har et ftort Udvalg as Parasol ler, men iffe Plads for at regne dem op denne Uge. Se baa vort Udvalg for Te fjeder. Vort ©odtfjobsfalg varer hele Dagen og hvcr Dag. Butifen luffes hvcr Aften Kl. 6 oz faa Lerdagen. BARNES, H ENGERER, DEMOND, & CO. SYNDICATE BLOCK, Minneapolis, Minn I__ — nccrnnt/c o a nr f-
Show less
Title
Folkebladet April 27, 1887, Page 03
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer POT .TTTilTtT , A TVVTT- Onadag;, 87 .April 1887. Fra Norge. — KrittianssonbS Dampbageri, til hørende C. Christiansen & Co., er følgt til et Jnteressentikahj der hor overta get det fra 1ste April. — Med Familie ubgjør ist. G." de arbeidsløses Antal i Kristiania 7985...
Show more
DjVu hidden text layer POT .TTTilTtT , A TVVTT- Onadag;, 87 .April 1887. Fra Norge. — KrittianssonbS Dampbageri, til hørende C. Christiansen & Co., er følgt til et Jnteressentikahj der hor overta get det fra 1ste April. — Med Familie ubgjør ist. G." de arbeidsløses Antal i Kristiania 7985 Mennesket, sym paa denne Aar3= tid hat gaat ledige giennemfnitlifl 2| Metanet». — En heftig Amcrilafeber stat rase i fiaaijotb; det er ikke mange Menne sket det, men Størltcbelen skal ivei til det nye Hjemland, skriver "Finmarks posten ." — I Kristiania holdtes en Afskeds fest for de 9 Missionærer, fom nu stal begynde sit Arbeide paa Missiwnsmat- ten, deres Navne er D. AamæS, M. Andreassen, O . (Silertfen, T . Gabte, L. ©ulbrandtcn, A Rustad, I Smith, Th. Thotbjotnsett og S. Wetterstad. — Pcnsiou fra Amerika. Slibs- , Ioptciu A. Hassellen i Kragerø, lom under ben nicrifanfrc Krig tjente i den. amerikanske Arme, og vat med Ved Indtagelsen as Hovedstaden i Merifo, har ifølge "Krag. Tid." af de forenede Staters Ncøjcring faact sitg tilfjcubt Pension Sir. 400 i sirn og Husttus Levetid. — Fra 83 Hertedsstytelict, hvoli- blanbt 57 alene i ©amlenenes Amt, er til Storthingel indsendt Forestillinger om SlejlytteiscstolD paa Landmands ptobullet, tætlig paa Ost, Smør og Flest. Lignende Forestillinger et ogsaa ind- jendt fra AkershuS Amts Vensttefote- ning og en hel Del andre Benstrefore. ninget og Landbofotcniitgcc paa Ost- landet. — Fta Ttondhjem skrives til"Dag- bladct": Ttoirdhjents Brænbcbmsfamlaq Hat for 188() bavl en Dmfætuing i Spiri tuosa af 219,008 .5 Liter mob 193.071 i 1885. FotffjcHcu hidrører fra, at Samlaget fra lstc Januar 1886 hat havt en Rettighed mere ettb i 1885, idet ct tidligere mcgct fpgt Udsalg (O. C. Strøms Enke) ophørte vcb hendes Død i 1885. Af ticstyrtifcns Berclning ftemgaar forooiigt/at Forbruget af Spirituosa er i Aftagende, hvilket angives fornem melig at hidrøre fra dels de flaue Ti: der og dels den stærke AfbolbSbcvæ- gclfc, fom ct igang i By og Bygd. — I 6 Møder blev der debateret om Bergen StorbritauiemRuteu iStor- thiuget. Endelig lam Sageu til Af- stenming. Et Fotslag af Riube gaa= ende ud paa, at Sageu ilfe skulde tages under Behandling iaar, vedtoges med 60 mob 62 Stemmer. Et Forslag af Neilatt, faalydcnbc: "Regjeringen anmodes om at tage Sagen om 2)ampfIib8forbinbcl)e mel lem Vestlandet og Storbtitanien under fornyet Dvctueidje og for sorstkotn- menbe Storthing at fremtomme med Horslag til en Ruteorbnlng, der i støtte (9rad end ben nu forcflancbc fan lette Qtlportcn fra dc notdensjcloske Disttik- ter", b ifalbtcs mob 29 St. — Dm Sltcistjlct i 9lom8dal8 Amt indberettes: Esler be fra Lensmandene i Kvær nces og Eds modtagne Beretninger om Fiskeriet tog dette sin Begyndelse i de første Dage af Iaimat, i KvcrtnceS den 4de, men Bedriften hat ltgclUMid- tcti af denne Manned, paa faa Undta gelset necr, været hindret ved Storm og Uveir. Det opfijfcde Kvantum vcb Begynbelfeu af Maits Maancb ud gjorde : for Kvæmæ8 ca. 160,000 og for Evo 50 a 60,000 Stykket Skrei, tilsammen henvcd 220,000, mod 880,000 paa famnu Tid i forrigeAar. I det for ftvætnæå anførte Kvantum er ogsaa indbefattet det af Dampsluppc og Baadlag fra ftristiatt&fund til famme Tid opfiffcdc Antal, ca. 30,000 Fisk. Nogen navueværbig Forogelfc af det opfiilcdc Kvantum antogeø ikke feuere at være opuaact paa Grund at det hid til vedvarende stormfulde Veir. Fisken er iaar noget federe og levere holbigcre end i forrige. Fistel maa iaar anjgeg mislykket hct i Disttiklet; thi felv om Veitet skulde begunstige Bedriften i den gjenværende ca. 3 Ugetå Fisketid, vil nogen væfent- lig Oprejsning ncppc kunne opnaacs. Stemningen blandt Fiifcralmuen cr derfor trist. SDesværte hat Bedriften ogsaa iaat lrcevct Ofre af Menneskeliv, idet idet- hele 16 Nland cr omkomne. Af de for- ulytfebe, hvoraf 7 gamiliefotj urgere, brev 10 Fisket ttteb Udrot fra Drocn og Sevang, 4 fta ©rip og 2 fta Sveggen, samtlige hjemmehørende i Kværnens Hered. Ncdftabstabet hat også været tem melig betydeligt. — BestYtetposten ved Stavanger Samlag for Brændevinshandel er Befat med Skibsreder Ole Jngebret Helliesen. — Dm Flamartøstflet telegraferes fra Amtmanden i Finmarkens Arat til Indredepartementet, dat. VadSs ben 30te Marts: Godt Søveir sidste Tid, men endnu intet Fiske af BelYdenhed. Flere Ste der stort Brug af Hval, Fugl. Hon- ningsvaag: Massevis Lobbe, men endnu ingen Fisketyngde — fra Vardø; DybsangSfijlet fmaat; godt, rigtGarn- stffe. Gode Udsigter. Endnu ingen fremmede Fijkere eller Fartøjer. — Et Folkemode i Ibteliwå med ca. 70 Deltagere har ifølge "Dagsp." enstemmig vedtaget følgende Resolution: "Forsamlingen udtaler, at Jordben gets tryllede Stilling i vort Land kræ ver. at Statsmagterne vil lade sig det være maglpaaliggenbe, at der indføres I Beskyttelsestold paa Lanbboprobufter, fpecielt ’Byg , Ost og Flesk, hvorhos MaiS bør ileegges faa hoi Indførsels told )om muligt. Forsamlingen anser ligeledes en pasfende Beskyttelsestold paa Jndustrigjenstande for paakrævet af Forholdene."' — Dronningen vil en af de første Vage af April underkaste sig en Op.'ra tion for et lokalt inrre Onde. El svensk Blad meddeler, at Operationen af Hen syn til HdS. Maj S medtagne Kræfter betragtes fom meget'farlig, hvorpaa ogsaa det tyder, at de udenlands væ rende Igt. Perloner skal være ventende hjem til Dagen for Operationen. Hds. Maj. Dronningen, font paa Grund af sut Sygelighed altid har fort et meget tilbagetrukket Liv, væsentligt opofrende lig for bet vigtige Familieliv og Bel* gjøretcheden, har længe været fjenbt lun af faa, jljønt destp helere flattet at disse. I de fenere Aat har bog bl. a . hendes store Virksomhed for ©ygepleien og Kvindens Deltagelse i ben lært stedse flere med Webødighed at fe op til Landets Moder fom et Mønster for Modre, ct Exempel paa fædelig Renhed og dyb Neligiøsirtet, og hun kan nu paa Smertens Leie være forvisset om, at det hele Folk med dyb Uro og varme Bønner solgcr hendes helbredstilstand. (Sestip.) Dm Udbyttet af Fiskerierne i Smaalenmes Amt i forrige Aar ind beretter Amtmanden under 17oe forrige Maancb : Angaaenbe Udbyttet t forrige Aar af Fifkerierne i dette Amt skal jeg efter bc til bet statiske Gcntcalbureau ind sendte Indberetninger fra Lensmandene tillade mig at meddele, at der af Totsk, Sei, Lange m. V. er fisket for 15,550 Kr., hvoraf cr antaget at være solgt for 10,300 Kr.; af Hummer er ved Hoalaentc fisket 77,000 Slkr. t'l Værdi 22.100 Kr., af Lax og Søørret 5900 Kg. til Værdi 9434 Kr. hvoraf næsten alt cr jolgt, af Brisling og ©maastlb tor 2150 Kr, af Øllets 15 Hl til 93arbi 600 Kr. Mafrelftflet hat været drcvcl af 129 Fiskere med 43 Dæksbaade og der er opstilet 92,000 Slkr. o 20 Kr. pr. 100 eller for 18,- 400 Kr.; ligeledes er stilet med Dorg og ©nøre for 1,600 Kr. Ved Silde fisket vcb &valserne var i Vinteren 1884 -86 beffjæftiget 400 Mand med 700 Garn og 4 Notlag, og Udbyttet er anstaaet til 39.082A Hb til enBætbi af 156,300 Kroner. — Din "Homeward Bounds" Reise erfarer man idag, skrives der fra Lou bon den 29de Marts tit "Mrgbl.", at den lille aabne Baab ankom igaar Mid dag til Dover. Besætningen bestaar af tre Norbmænb. Den lille Sjægte, hvis veitflagtic Tilstand vælter megen Opmærlfomheb, ligger nu fortpiet i Wellinglon Dol, bvor ben efter al Ri melighed vil blive liggende til næste Uge, før Reisen fortsættes til London. "Homcward Bound" fer ud til ase andet mb at være istand til at have fuldendt cn flig Rcise, og tun bc mest eventyrlige Søntænd vilde betro sig til cl Fartøi af faa fntaa Dimensioner i en almindelig Bris; itkebeftominbre anløb Baabcn kim to Havne i de 10 Maane- ber, ben har været underveis fra Na tali cnbjljont Vcirct var meget storm fuldt. Baabcn cr lun 2O Fod lang. 7 Fod bred og i Ton drægtig; ben ser meget medtaget ud, og Bunden er bedækket ineb Skaldyr (barnacles) og langt Græs lige tit Bundlinien. Mandsla- bcts Tsi cr næsten raabnet bort ved at have været faa længe udsat for Vind og Veir. Kaptein Nilsen, der har byge gct. og eier den lille Baab, har Breve fra Natal til London, som van idag afleverer. — En af de mest udprægede trive lige Personligheder blandt det vakte Lægfolk i Sogn, ©aarbbruger Etik Vcnjum i Hasslo, bøde Totsdag den 17de Matts, efter lun 3 Tages Syge leje, 70 Aar gammel, ffriver "93estlp.‘ Etik Venjmn blev vakt til kristeligt Al- vor i fin bedste Ungdom og har stdm ved hele sin Sandel lagt for Dagen, at bet vat lommen en ny Aand indeni ham. Han optraadte ikke som Pteiol- fant i Fortamlinger. Men han talte ofte nogle kutte, gribende FormaningS- otb. I kristelige Samtaler deltog han med Varme, og da lunde han af sin rige Erfaring lomme med baabe lære rige og selvprøvende Indlag. Han for stod altid at bringe Samtalen ind paa noget, som var hl Opbyggelse. San havde en egen Evne til at indklæde Sandheden t en Form, faa den jatte . sig fast i Erindringen. Erik Venjum havde et friere Syn end Flerheden af det valle Lægfolk. Men da han ilfe vilde støbe dem, der ille formanede at anskue Tingen med )aa frit Blik fom han, laa var bet lun, naar han havde faabanne Fork for sitg, som han vidste lunde forstaa ham, at han aabnebe sitg i faa Henseende. Med sin liare Forstand og lette Op fattelsesevne havde han godt for at følge med t de Spørgsmaal, fom var oppe i Tiden. Der var engang stærk Tale om at vælge ham til Storthings- mand; men han syntes da, at han var for gammel, og hait gjorde, hvad han lunde for at hindre det. Det har fore kommet mange som en Fell, at man ilfe valgte ham i HanS kraftigste Sar. Hatt var en varm Ven af de kirke lige Reformforslag og sluttede sig helt ub til ben fongl. Prop. til Lov om Me nighedsråd og Menighedsmøder. I sitn Hjembygd var han meget brugt fom Kommunemand, og fom Lagrettes mand ved Ubfliftntnger horte han vis selig til de mest erfarne og indsigts fulde, hvorfor han oglaa var særdeles meget benyttet til betle Arbeide- gira Danmark. — Prinsesse Thyra, gist med Mar kisen af Cumberland, font i længere Tid har lidt af Nctvcfveefklfe, er nu bleven sindssvag. — Bistop Monrad var den Dag da han døbe, staaet op til sædvanlig Tid, havde drukket The sammen med sin Familie og gaaet ind i sit AtbeidS- vætelfe, hvor han lort efter, Kl. 8j blev sandet bød i sin Stol. — J bet danste Folkething er ved taget et Fotstag af Ht. Bajet om, at kommunal Stemmeret i Kjsberthavn skal tilkomme "de Gnier og andre ugifte Kvindet, som foreltaar en Husstand, eller som paa en ellet anden Maobe inbtaaer en selvstændig Stilling, og iøvrigt fylbestgjøt alle lavbestemte Be tingelser for Udøvelsen af den omhand lede Ret." — Dm dette Fotslag vil bli vedtaget i Landstinget et vel tvivlsomt. . — Fredagen ben 18de Marts be gravedes ifølge "Næstv. Av." fraFeb mart Kitle Lærer paa HolmegaardS Glasværk Cht. Mortensen. I 23 Aar havde han i Stilhed med en fjelden Samviltiøhebssulbheb og Ttoskab ud ført stt vauifelige Hverv, og det sætde les talrige Følge ved hank Jordefærd vidnede om den Agtelse og Hengiven hed, med hvilken Forældrene gjennem Børnene vare knyttede til ham. HanS bratte Bortgang — Slbett foregaaende Sygdomstilfælde — foranlediges ved, at en af HanS (maa ©levet i bet for færdelige Snefog Lørdagen ben 12te Matts antogeS at være fotulyttet paa Veten fra Skolen til Hjemmet. Han modtog Underretning herom ved Mid- bogsborbef, font han øieblittclig forlob lftntib ineb al under- tor. ljæmprnde ftg lrrm ghvncm Yncen Han vat jkrive "Dptaabet", som han felv sagde med Tilføjelse af, at bet ilfe ffulde bruges til politisk Demonkltation. Da ban siden mættede, hvad Brug det blev gjort af det, angrede han, at han havde sleevel under. Erik Venjum beholdt den kristelige Varme og Nidljærhcb lige til det sidste. Fot hver ®ang, vi traf ham, var det ligesom ny Ild vor kommen ovet ham. Han følte sig ogsaa meget opstillet ved nye Vækkelset i hans Hjembygd. I de )enere Aar talte han hvppig om, at ymt uu fuart ventede at faa flytte hjem. ©aa cr da HanS Lågsel stillet. Bel» signet være hans Minde! — Dm Forholdene i Arendal strives til "Dagbladets : Sliftefamllngen i Sparebankens Konkursbo- xr nu aflluttct og Hat vistnok været den mun treste, jont Hat fundet Sted hertil lands. Deu ftormcnbe Follefotsam- ling udgjorde antagelig 1500 Men tusket, hvoraf største Delen var fra Laudet. Atfordfortlaget faldt, og i den Anledning ytrede en Bondemand: Dette ct en siotBegtavelse, tnenTtak- temenlet er nok opfplst paa Fot- Haand. " Til Kuraturer valgtes Bankkasserer Olsen, Redaktør Svend sen og Kjøbmanb Espeland. Stemningen under Modet var meget bitler og personlig. Udbruddet gik ud over ben gamle Bestyrelse, hvis Formand Johan Hansen, som ben lidende, traatte jtaa for Stødet. Man fremhævede, at Banken hat været be- ftyret i hoi Grad letsindig, som ogsaa fremgaar afKonkursbesivrelseuS Jndbe retning. Ved Privatbankens Fflla blev Spare bankens Status opgjort med en Under- balance af Kr. 400 .000, som fenere vifte sig at være altfor lidet; tiltrods for at Banken var insolvent, lob Direk tionen Forretningen fortfætte; bet aver teredes efter Penge paa Kassefollo. Ved Forespørgsel hos rette vedkommen de forsikredes der, at man med Ttyghed kunde sætte ind stne Spatejlillingcr, endog til ben sidste Dag. I Dftober, November og Decembet sees der at være udtaget ftoreSummer, formobent- lig af indviede. Al den Snak om Kommunegaranti, Indskud af Stats: kassen, Reiser til Kristiania, Telegra ferng etc., vifer sitg nu at være blot Spilfægteri og tun fat tscene for at laste Folk Blaar i Bittene; det ct det- for if!e at undres over, at Jndjtybemc Notsk og dansk Kjæp. Nordmand, en stor Goliat med ct ufor« flyttelig roligt Sind. var i Skomagen lære i Danmark. Mesteren blev en Dag vred paa ham, gav sig til at ffjænbe og sagde i en dirrende Hatme: „Vend Ryggen til, fao skal du faa !" Nord manden vendte ganste rolig Ryggen til, bvotpaa Mesteren greb sirn Stol og Ilag løs lige over Ryggen. Stollen røg af paa Midten, og Nordmanden sagde med samme Rolighed: "Det kunde jeg tænk, at en notst Ryg vat bedre end en dansk Kjæp." De Forbud mob Sala øg Tilvirk- ning æf NnSbrit lær sig førene meb Frihedens Grundsætninger. (Af So n Aarteflab i »Folkets Avis', fti.a) og Stormen, at føge efter Barnet, der tm'dlertib i god Behold vor tyet ind i et HuS. Angst og Dveransttætn gelfe enble den trofaste Lærers Liv ct Kvarter efter hans Ankomst til Hjem met — i Sandhed en smuk Afslutning paa en Virksomhed, det helt igjennem vat præget af opofrende Kjætlighed til de Bom, bet bleve ham betroede. — Den danske Rigsdag er hjem sendt. Den 1ste April begynder det nye HinanSaar, og et nyt Provisorium maa alifaa udstedes. FolkeiHingels Formand Betg hat opgivet sin For mandsstilling, og i hans Sted er valgt Høgsbro meb 59 tigternmer. Da han overtog fin nye Swblgbeb, gjorde han det med Ønflet om, at ben under be nærværende politiske Fothold maatte være uf fort Banghed. Betg erklærte ogsaa, at det var "af politiile (Stunde", han tog dette Stridt. Men det er endnu uoplyst, hvilke disse politiske (Stunde var. Holte korn Er klæringen helt overraskende. Berg Har været Formand siden 1883, da han overtog Posten ester Krabbe. Det demise FolkelHing havde i sidste Samling staaet ind pan en ændret Fi nanspolitik. Det kom til et Brud med VisnepoUtiken. For denne var Berg væsentlig Fader. Taktilen var at ud hungre Ministeriet meb Net i ben Mis tillid, Landet havde til bet. Men Mi nisteriet tog ved Provisoriet, hvad det ilte fik ved Lov. Provisoriske Finans love truer med at faa Hævd i Danmark, og ved dem er Folkets bevilgende Myn dighed skrinlagt. ViSnepolttik en førte ille til Maalet. Der var denne Gang af Folkethinget bevilget en Finanslov, mod hvilken det i øfonomijf Henseende eller fra administrativt Standpunkt ille lunde indvendes noget itnob. Det skimtede klart igjennem i Konseilspræ sident Estrups Udtalelser, da Finans loven indbragtes i Landstinget. Mm den politisle Strid rar ilfe løst gjem nem Finansloven; ben anerijendle ikte, hvad der provisorisk vat paabegvnbt og nægtede at fortfætte det. Landsthinget lam ogsaa til det Re sultat, at der ikke kunde kommes til nogen Overenskomst med Folkethinget, Delte var vel ved tredie Lægning gået ind paa adllittige yderligere Bevilgnin gen; men Stridens Kjerne var man gaaet forbi. Saa stansede LandstHin- Forhanblingeme. Man er Sand heden ganjle nær, naar man siger, at det nu er Landsthinget, som har forla stet Finansloven eller nægtet Budget. Det bender fremdeles ofte, at Abonnenter fender Pmge til "Folke bladet" og glemmer at opgive sitn Postadresse, hvorfor vi atter maa inb- ffjærpe, at^bet ikke overseeø*ved Remis fer til Bladet et opgive Postofstce, hvor Bladet modtages. Det skyldes ostest denne Forsømmelse at Kvittering paa ben lolørtc AdteSjelapM kan fle, strøs en Nemiéfe er modtaget, og vi anmoder derfor venligst om ot man strox vil underrette om, naar foadan Kvittering favnes. Der er mange, fom mener, at man her har Afholdssagen* "svage Punkt"; for hvad der end kan liges tit Fotsvat fot denne Sag. faa maa bet dog mb- tommes, mener be, at gotbub mod Salg og Tilvltfning af Rusdrik vil være et Indgreb i ben personlige Fri- hed og altfaa i Strid med Frihedens Grundsætninger. Derfor mener de ogfaa det, at en fand Frihedsven ikke kan være med paa Afholdssagen læn gere end til et vist Punkt. Saalænge Afholbsvenneme lun gaat "Overbevis ningens 93ei", faalænge de tun arbei der paa at jaa Folk til at bli asholdne ofl stifte Foreninger og Losjer, saa- længe flfholdsarbeibet er et "frit As- fostationSarbeibe, faalænge kan be være med, faalænge er Afholdssagen "en god Sag"; men blit der Spørgémaal om "Forbud og Tvang", faa maa de denbe sig mod 08. Saaban er man ges Stilling Hertil fan nu for bet første bemær kes, at ikte enhver Indskrænkning i den enkeltes Frihed er en uberettiget Ind skrænkning. Som belienbt er jo Norge et meget frit Land. "Fuglen i Slave, Nordhavets Vove friere cr ei end Nor: riges Mand", sanger vi jo. Men i dette frie Land er det dog ille rarere bevendt meb Friheden, end at vi hver ken kan staa, gaa. sidde eller ligge no: øensteM uden først at have erhvervet Ret eller Tilladelse til det. Og dette ikke alene finder vi o- i, men studer bet endog i den Grad naturligt, at det ilfe engang falder yS ind, at ønjte det anderledes. Og hvorfor ? Er ikke sligt Indgreb i den personlige Filbed Jo, naiutiitivl». Men vi ffjønner, rit det maa jaa vare. Det ifalde bli dei lige Tilstande, om enhver havde Fri hed til at gaa, staa og ligge, hvor han vilde, t. Ex. i vore Haver, vore Agre, og Enge! Ubegrænset Frihed for den enkelte til at gjøre og lade, hvad han vil, kan dit nol ikke engang blive Tale om, hvor flere flat leve fammen. En Robinson Krusa paa sitn ensomme 53 kan have uindskrænkctFrihed til at ajøre, hvad han vil; men ikke før saar han en mcb sitg paa Øen, før hanø Frihed oglaa blir indskrænket, nemlig af Hen synet til denne Medborger. Hvor flere levet fammen, vil ben ene altid være nødt til at ta Hensyn til ben an den, og alle disse Hensyn er ltgefaa mange Indskrænkninger i den enkeltes personlige Frihed. At passe, at alle disse ténfytt, som Samfundslivet paa lægger hver enkelt Medborger blir re- fpefterebe, bet cr noget, font altid vil bli krævet i ct velordnet Samfmtb, det vil bli krævet netop se Frihedens Navn. Hvor enhver ajør, hvad han vil, der er der Lovløshed, der har Bor geren ingen Frihed, forbi ingen respek terer hans Rettigheder. I et faabant Samfund er bet den stærkeste, fom faar Ret. Frihed i et Samfund kan derfor ilte være det samme font Frihed for den enlelte til at gjere, hvad han vil; for bet maa bli Rellashed for andre. Nei, Frihed i et Samfund, det er Ret for deu enkelte til af indrette sitg, jom han vil, og gjøre, hvad han vil, faalangt, fom bet fan forenes med tiensonet til andre, og bet er Net til Beskyttelse af Samfundet under Ud øvelsen af denne Frihed. I et stit Samfund er derfor ben ørste Fordring bestandig: Lighed for Loven, lige Rettigheder; men deraf følger naturligen, at den enes Rettig heder ikke maa udstrækkes længer, end det er forenligt med andres Rettighe der. Lighed for Loven og Beskyttelse af Eiendom, Helbred og Liv, det bar derfor ogfaa altid været de Krav, som Borgerne maa stille til Samfundet — i Frihedens Navn til Sejfytlelfe af Fri heden. Den enlelleS Frihed hat altfaa sin naturlige Begrænsning i Hensynet til andre. Eller fom ben store engelske Tomler oz Frihedsven Stuart Mill har forklaret bet: Den enlelte Sam fundsborger bøf ha Frihed eller Net til at gjøre, hvad han vil, faalænge han han ilfe stader andre med det; men gjør han noget, fom er til Stade for andre, ina har han misbrugt fin Fri hed. IdenSag,vi nuharforos,maa altfaa Sporgsmaalct bh — paa ben ene Side: om man kan lomme til at volde andre Skade ved at nyde Nusdril og paa ben anden: om Samfundet fan liges at have gjort, hvad gjøres Ian, for at sikre den enkelte Samfundsbor: ger i Besiddelse af Eiendom, Helbred og Liv, faalænge TriHeltaftlen opret holdes. Kan uran stabe andre ved at nyde Rusdril? Allerede det at spørge om sligt, vil forekomme mange urimeligt For‘er der noget, cn Samfundsborger maa ha Frihed til, faa er det at nyde, hvad han vil, paa hvad Maobe, han vil, mener de. Må bør endog ha Fri hed til at drikke sig drukken, om man vil det. Alt sligt er Ting, som Sam fundet ikke har noget med at blande tig opi Mm naar nu den drukne gaat hen og gjør Opklar paa Gaden eller Lande veien, overfalder- fredelige Folk meb SkjældSord og root Snak, står dem fordærvet eller dræber dem — er det da ogfaa af te Ting, man bør ha Fil- hed lil? Dg naar en i bruken Til stand teender en bel 8y i Brand, naar cn drukken Lobs eller Kaptein styret et Passagerdampskib paa Grund, en druk ten Lokomotivfører fjører Jernbane ’ toget i Afgrunden, en drukken Poiiserer fjører bort Posten, en drukken Hærfører ødelægger en hel Arme ojv — er det ogfaa af de Ting. man bør ha Frihed til? Ellcr lanjk man lun ffitlde ha Frihed til at drille sitg brulten, men ilte Frihed til at øve dgstfen Mands Gjer ning. ilte Frchcd til at være drukken, indtil man blir ædru igjen ? Ja, der som be to Ting blot lunde stilles ab! — Nei, har man Frihed til at berøve sitg selv Forstandens Brug og gjøre lig jelv til Dyr. vel vidende om, at man giør det, sar maa man vel ogfaa ha F.iheb til al være Dyr og bære sig fom Dyr, indtil man faar sitn Fornuft igjm og tan gjøres ansvarlig for, hvad man giør. Noget andet er der da san delig ilfe Mening i. Men er der tut Mening i bet Slags Frchedskrav? Bed ilte enhver, hvilte Ulyller og Ugjernin ger en hullen Mand lan gjøre ? 931 har allerede nævnt enlelte Ting; men naar vilde man bli færdig, om man ffulde nævne alle be ^'tret 0fi Ua)er, n*no-v lom er foraarfaget ved Tril? hvad siger man om Drankernes Forhold tll dem, som staat ham nær mest l Sivet ? Hvor grevelig forsan der han sig ikke mob Hustru, Børn, Foraldre og Slagtninger ? Dg naar Drankeren ikke længere er istand til at fotførge sig og line, og Samfundet som Følge deraf maa i vel- lage denne Forpligtelse, har han da ikke ogfaa gjort Uret mod Samfundet vcb at paasolc bet unødige Byrder ? De fleste vil fvare, at betle ille ved- kommer Sagen. Spørsmålet skal lun jælde dem, som drikker "til Maabe". Skader jeg nogen ved ot drikke en halv Flajle 01 tit min Mad? fpør man. Men vi )pør: Kan man gi Sagen en lignende Begrænsning i Livet ? Ved man Naab til at faa ordnet det faa, at DrilsporSmaalet kun skal lomme til at fljælde dem, der bruger. Nuedtif til Maabe ? Vi skulde i Tilfælde være første til at anbefale en faaban Ordning. Men hidtil har ialfalb ikke nogen ) .et sitg istand til at gi Anvisning paa en faaban LøLning af Drikipørs- maalet. Hvad man hidtil hat feet, er , at overalt, hvor det er tilladt at fabri kere og fælge Rusdrik, der vil der og- ogjaa altid være dem, fom misbruger disse Ting til Drukkenskab og Umå delighed. Dril og Drukkenskab, Sjap- per og Drankere, bet horer sammen. At Erfaring lærer bet. Ug forbi det er saa, derfor maa og saa nødvendigvis Driksporsmaalet til- stdst bli et SpørSmaal om telve RuS« trasilen eller om Samfundets Ret til at tillade Tilvirkning og dalg af Nuø- dril. Og her et vi da inde paa den anden Side af SpørSmaalel, bet, font det i denne Sag egentlig gjælber, nem lig, hvorvidt Samfundet gjsr stt bebfte for at beflytte Borgernes Eiendom, Helbred og Liv faalænge Driltrastken opretholdes. For dette ian der oglaa sores bisto1 rille BeviS. Forskjellige Hf de gamle Enevolds: longer havde det saa, at be forbød stne fjære Undersåtter at brænde Brænde vin, naar der var Dyrtid og Uaar i Landet. De resonnerte rimeligvis faa, at bet i tlige Tider var bedsi Kornet blev brugt til Mad, og bet bar fornuftigt resonnert. Saaledes blev i 1796 al Brændevinsbrænding forbudt i England paa Grund af Dyrtid paa Korn. Og hvad var Folgen? Gol- quhoun. Direktør for Politiet i Lon don, striver herom Aar 1800. " Det er cn mærkelig Kjenbsgjerning, at Ar beiderne og dc fattige i hele ben Tid, da Brændevinsbrændingen var forbudt, befanot jig bedre, betalte mere regel mæssigt sin Husleie og fik bedre Føde end i de foregaaende frugtbare Aar". Og Aarfagen hertil soger Hr. Colqu- houn deri, at Størsteparten af de Pen ge, fom i de frugtbare Aar anvendtes til Drik, nu blev anvendt til Jndkjøb af Fødevarer og NødvendighedSartil er. Lignende Erfaringer har man nu og jaa fra Irland, hver SBrænbevinåbræred ding paa ©rund af Hungersnød blev forbudt i 1809-1810 og 1813-1814. Bed at sammenligne Forholdet i 1811 — 18 12 og 1814-1817, da Kom» varer bor billige og Brænderierne jom Følge deraf i fuld Drist, har man fun« det, at ber kjøbeS langt mere af Mad varer og Fomøbenhcbavorer i Hun- gcrSnøbaarene end i de frugtbare Aar. Der ljøbteS mere ftotntorer, mere Klædevarer, mere Sulter, mere The.' mere Jfenkramvarer, flere Smgelep- per osv. i HungerSnødaarene end i de frugtbare Aar! (Se herom "Uddrag af Beretning til ben internasjonale Velø gjørenhebåkongreS i Frankfurt am Main 1857" fra den Komite, hvillen det var overdraget at behandle Spørgémvalct om Nusbritirasttetl* Følger for Sam fundet, meddelt i be norske Afholbfor- entngers Sariberetning 1857.) Mcb dette for Bie fper vi: Er bet ikke nurtloærbigc 5tjenb#gjennngcrDg er det ikke flaaenbe Bevis for Sandhe den af ben Opfatning, jom vi ovenfor bar gjort gjeelbenbe angaaenbe Ru8- brittrastfenø Følger for Landets næ= ringsdliocilfce Borgere'-' Var Ru8= brik rasik.n ubestccngt fra vort Lands Bygder og Buer, faa vilde Folk leve bedre og havc det bedre |clv i Uaar og Dyrtid end nu. De, fom tanfle synes, at delte hores noget stærkt, bedes erindre, hvilke ubyte Summer Driltrastkcn hvert Aar dra ger bort )ra ben nyttige Virksomhed. I vort Land regner man saaledes, at ber hvert Aar gaar mellem 3D til 40 Kroner lil Rurdrik. Lab nu være, at dette cr vel helt regnet, navn lig naar Talen ct om den fcuestc Tid, der blir alligevel cn ganste pen Klat igjeu. Og hvls Rusdriktrastken var fordrevet fra Landet, jaa vilde antage lig Størsteparten af dc Penge, font.nu gaat til Dnk. nnyptyi ]aalebe8, gt bet blev til Opbifelp for vort Lands Nætlnfl6vcie, for vort Jotbhjyjj, ror Handel, vor Fabrikorijt, vor Industri, vor Husflid, vor Kunst, vor SkibS- ;rt, vort Kommuinlatioilévecfen, vor litteratur, Vort élaleueeltii Pfv. 0() faaledce bli til Frcilmié df Velstand Binbffibctigheb i Landet. Dg VI fpør: Skulde ikke bitte være fordelagtigere end Driltrastken og dens Felger? mcb vakkert, frugtbart Skovland beliggende i Todd County i mellemste Minnesota, ca. 100 M ie fra St. Paul og Minneapolis, udbydes uu for første (Sang tilsalgs — Landet ligger fra 2 til 8 Mile fra Jernbanen ug er be- voxet mcb valker Løvslog. for ©tørste- telen Mnple, Asli og White Oak, hcr og bcr stotre og mindre Aobningcr i Slaven og som Følge deraf ganjle let Laud at rydde og opdyrke. Jord bunden bestaar af fvart Muldjord mcb liere i Bunden, ualmindelig rig og frugtbar. Godt Slaattelanb findeø og egner Landet sitg bande for almin delig Farming som for Kreaturavl. Prisen paa dette udmattede Skov land er nu i Begyndelsen fat tll 4 og 5 Dollar- pr Alcc; cn Tredjedel lil cn Femtcd. I fontant og Resten paa flere« aarig Afbetaling mcb 7 pCtS. Rente. Bedre Anledning til at foriloffe sig ct godt Stylte Skovland har ber bel neppe nogensinde været, og gjældir bet nu at pasfe poa, for Prisen bliver paalagt og det be; fte og nærmeste Laid vpnget. Vore LatibsGrcnisitoner derud kom mer at ajgaa herfra St. Pant hver Tirsdag. Billetten enkelt Vel foster $5 90, Returbillet $8.86 . A.E.Johnion &Co. Land & Emigration Agents, Hjørnet af 3rd & Sibley Streets, (One Block from Union Depot) St. Paul, Minn. DEFECTIVE PAGE TT T
Show less
Pages
« first
‹ previous
…
2
3
4
5
6
…
next ›
last »
My Library
Giving
Hours & Directions
Augsburg ID
Finding & Ordering
Off-Campus Access
Equipment & Printing
Tech Desk
More...
Research
The Place to Start
Popular Questions
Study Rooms
Citation Guides
Consultations
Research Guides
RefWorks
More...
Teaching
Faculty Resources
Idun
Library Liaisons
Writing Lab
Gage Center
Copyright
Plagiarism
More...
Collections
Course Reserves
Books
Magazines, Journals, & News (Periodicals)
Films & Video
Music
Databases A-Z
Archives
More...