Search results

(61 - 80 of 12,110)

Pages

Title: Folkebladet December 11, 1929, Page 12
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 11 te december, 1921) Slike sammenstøt bar der forøvrig været mange av under behandlingen av denne sal. Dommeren hor gang på gang kritiiert statens bevismateriale font „uiorivarlig ivakl." Han har rrklært. at del bar .ukeiket av falske Vid nevrov." ....
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 11 te december, 1921) Slike sammenstøt bar der forøvrig været mange av under behandlingen av denne sal. Dommeren hor gang på gang kritiiert statens bevismateriale font „uiorivarlig ivakl." Han har rrklært. at del bar .ukeiket av falske Vid nevrov." ..at det stinket til den bøie himmel." osv. Da relsmøtel blev oavnet onsdag, ovlæfte Mr. Vocseh en længere oPiummeriug av det devismateriale staten bodde præsteret for at bringe pan det rene, at løjtnant ttsarroll og bans mcdtiltalle var delagtig i mordet. Mr. Locstb crl lærte, al ttaar dommer David hadde uitalt. at ban vilde tilsidesætte en fyldende juryfjcudelic, var del ørtesløst at iortfætte saken, faa meget mer fom domme reus hyppige og fornærmelige angrep på nnllageadvo kaleu og hans vidner var utålelige. Dommeren sårte med en opfordring til aktoratet om at 1a folen ba fin gang. idet han indrømmet, at han maait'e hodde været titt for hastig, uaar ban babde sagt. ot ban vilde tilsidesætte en fældende tlendelfc. Filer at Mr. Voricb badde erklært at aktoratet fest- holder fin deskulitiug. en beginning, lom var fattet eiter modeii overveielse, rettet forsvarsadvokaten Milton Smith el iltert aitgrev von aktoratet, hvis ovrigtighe! ban drog sterkt i tusk. ..Bi ønsker ikke denne fok avvist." fa ban. .Bi ønsker at iremstille de vidner, vi har, iemti eller icksli reivcttable folk. Bi vil ba ovreisuing ved en friftndende (jendelfe. Sctsforfølgniuaen i denne sak har kostet over 500,000 dollars. Manske lomme av korene i county bygningen ikke vilde ba bæret uødt til al la ferie, dersom vi ikke hadde hot demte slags retsuiiderføfclfer. " Eiler denne salve bandte noget ganske uicdvaulig. fer ikke at ft enestående. Dommer David kaldte ind stienen, fom ikke badde turret tilstede tinder den ovenfor beskrevne stene, og fpurke jurmiiæudenr, bvad deres licit delte vilde bli. om de skulde avgiøre foken på dens lå værende standpunkt. Svaret var rt enstemmig ..ikke •luldig." og dommeren opviste dcrpå saken for samtlige Bi skulds aula, at en retsprocedure font den matt dat viftet vidne til i deijnc sak, burde være nogenlunde ene stående i et samfund med ordnet rétspleic; men forbløf fende fom den er, kon den måske allikevel ikke stes et være lå fvært mget værre end mangt andet man kan opleve fro tid til anden fanvel i Cool coiiiitn'iom på andre ste der her i landet. Bor retévleic. vor retsprocedure — - både deirrrlmtnclle og den civile — trænger ot retor- ntcres godt og grundig og det burde da været gjort for Det er ganske naturlig, at den forbauleitde adflutning på den delt igjennem opsigtsvækkende Gronadnfaf bar bragt Chicago juristforening i harnisk. Dens ledere holdt et møte onsdag eftermiddag og voaio foreningens justits- komite titen ovhold at sætte i gang en grundig under- løfclsc av fokcn fra først ril iidfl. (in skik undersøkelse tør muligene føre li! cn ønskelig opvask i vor stedlige reis- vlcic. og i faa fold vil dc veugcr, font cr anvendt på dcmic fok, ikke ha værd anvcndt forgiævcB, „Sfand." Der er eneffaaende missionsmuligheter i Indien nu (Forlfat fra fide 701) mulig økonomisk stfttc somlidig (om vi føler cn sterf trang til al dc alke mislionsvcnitcr værc mcd os i bøn for lit fro bcltc biir det da vor ovgavc at vinde in- tcrcsfc og kiærligbct for dcmic fol, famtidig fom di føkcr al britkc mindst mulig av dc indkomne midler Hjcmmc. Mcn netop i dcitc liggcr jo ct problem for hvis folen skal indarbcidcs nma dc ulm fine talsmænd — og disfo maa fom rcgcl lømics. Bi bar derfor relict cn henstilling til vennene rundt om. om mest mulig at brlllc frbiilig hjælp. Nogctt nnc via,ter uiovcr dcttc har ti ikke. Høstens arbeide er allerede begyndt, og vi bat indtryk av at ven- nette heller ikke denne vinter vil (vigte. Til Dm Lutherske Frikirkes mtnigdelefoll Bi har i iammer og i ti.'jt [cut ut over 5000 breve, hvori vi i lortbet har iremboldt iitbrcmsostoneus nød- vendighvi og har veliigiiclic fom følger mcd«at bære tro i arbeidet for Wrt folks frelse, og samtidig bedt om prt- vote gaver til vor inbremtsfion. Gn del av vetmene har fvaret vaa diste breve vcd at iiidictide større riler mindre gaver, mcn den største del bor cnditu iffc Ialt høre fra fig. Kanske du fom læfer disfe linier bil være lå venlig at ihukomme vor tudremission mcd en gave nu til jule Det trænges så såre og velsignelsen tro Gud skal ikke itlcbli! Fhr. Atrehus. Oplysning Xcr cr dem som bar fvurt om Mr. Olav SZie frem- deles arbeider fom evangelist på anbefaling av Crgni- iotiouslomiiccii i Dcit Lutherske Frikirke. Mcn fom dct rar ovlnit i Craaiilsationskomitmis indderrtning iU nors- iitølcl i Tbiet River Falls, faa iitløv bans tid fom sådan den 1ste oktober 19211. Ponroopidon menighet, Fargo. N. D.. badde et meget kjærfommci beføl. å ralær Fredrik SUløft. Han lal te i kirken frebag aften. Lørdag ak ten og løndog formiddag og often. Han retire også vaa Oak Grove lør- dag morgen Det vor velsignede me ter Pastor Sisiøff bar cn lielden evne til ol lægge frelsens -gaver og nandens rigdom tilrette for fjælene Bi harder ot soa delaf av barn iglen • enere. Han la også ind et godi ord •er Augsburg. Bi rr glad over al ha ham veh Augsburg Seminar. Poiitovvidan menighet bolder på med titdfamlingcn til itolenc. Der cr nu iubskrihert ca. $2.500. ». J . llrdahl Dr. A. Zetland, der i flere aat bar virket som øien og ørenleege i Minncovolis, bade vludfeltg fønbag aften, 1ste dc ember i fit biem av hjerteslag Begravelsen randt isajøgii fra Trriøidigbetsfirfcn onsbag rf ' lermidtag 4de dcrrmbcr. - - Mere herom i næste nummer
Show less

Title: Folkebladet December 11, 1929, Page 06
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den Ilte december, 1929 behørig veltalenhet fan vræle om solboldens .stjerner" tiår man er med og .rauter' vcd diske „boal-gcims" og balder larmende fcilc i 7 bagc, bvcr gang man feirer. Dct cr soa æstksctisk amcrikoitif al drøitc sportslivets hcrlighvt...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den Ilte december, 1929 behørig veltalenhet fan vræle om solboldens .stjerner" tiår man er med og .rauter' vcd diske „boal-gcims" og balder larmende fcilc i 7 bagc, bvcr gang man feirer. Dct cr soa æstksctisk amcrikoitif al drøitc sportslivets hcrlighvt hver gang man fvifrr; eller røke tignrcttcr ved bordet baade rør og efter måltider Bibol. falmrbol og forklaring hører bsentmc i et mit icum for oldtidslevninger: li dc cgncr fig illc tom bvcr dag-læsning tor vor modcrnc omcrifoniicrtc ungdom Roar man kommcr ind til bycn. faa gaar matt helst til ru „Pool hall" cllcr -ntovic" istcdclior at gaa lil Fri tirfcns lrolbattdcl og k.’øvc sig cn værdifuld bof. iom lim de være rit fartræficlig underholdning i dc lotigv alten timer nlover vinlerrn. Nci. ner! ittdvciidcr man, dit fait vi lære og tvilkerc nemme vao en „movie" uten al anflrcuge os med al Nuvel I titen vao en „movie" fremstilles iornetninelig skidne og liddcrligc rotnattcr, dcr illc hor ttogci ovhøici og forædlende vcd fig: men kun del iom ødelægger folks Det cr janirvirrcitdc billeder, hvori dcr ikke findes tfæletøde; mens cn god bal kan mætte fjælen i lange lider og vække dc alvorligste tanker. Disfe ..movies", dansebuler og .pool-balle" er sanse lighetens glitrende himmel, hvor dfsåriilc lidenskaper næres eg pletes til vellystens yvvsadet. mens ijælcu soel- ler. utbmtgres og dør av mangel på god læsning blandt God. stind og kraftig iiæleføde lår man ved læs ning av gode boler; men naar man i ungdommen ikke soar nogen føde tor lin sjæl, lå diir fjælen fvintél, ind- skramlen og fyfelig næsten død, laa den ikke bar ftæl ler til iiæ-elig arbeide Tankerne kommet aldrig ulover det fanjcligc og talen er iansclrg. Derfor er. det vrisværdig, al Zen Lutherske Frikirkes holhandel han gjort iaa meget for at famle gode høker, der frembar god, og vederkvægende læsning for vort folk. både vaa norsk og engelsk ior unge og gamle — et stort tilvalg, som giør dem ære. Deres utstrakte forbindelser med ondrc ballader gir dem også anledning til at skatte bviltesomde.it døkcr og Foruten dokbottdclen cr dcr ogfaa cl velntstyrct tryk keri. hvor aviicr og allchanndc .jod" ordeider kon ut> rørrs. Dcr cr cn ny strttcmaskinc med .triovle maga- iiiit" og i kjældercn cn ny cylindcrvresic. titstrækkclig stor ivr avistrykiting. Dcsutcn cr der cn større folde- maskine. „stileder", adrcslemaskiite og dtvorfe ondet til- debar i del nye lofaie. Farmere, forrctitingsmænd og bvcmfomdelst kon der faa fine forrctningskort. "letter-beads', konoolutter og al flags "job" ardeide utført baade gods og vakkert og til rimelige yrisar. Hadde nær glemt Folkebladet som nu fættes og tryk kes. soes og skiæres, lamt adrcsfcres i eget trykkeri, ifte- defior fom fer at iaa dct trykt oyyc i bycn. Derfor. Vil jeg anbefale olie Folkebladets læsere, al famle nogen nye abonnenter nu til fule Del vil hiælve betydelig på at betale dc nurngc ckstra regninger lom man pådrog sig vcd flytningen ihøst. Sao Ion Jolle- bladel ogfaa faa fcire cn glædelig jul! Ttomme dit rife Meddelelser fra øg om hedningemissionen. Cuttsrran Søard øf fBiøstims Formand: Bailor Ludvig Prdrrfon. Sflrrtær og fas- lerer: Bailor Johan Mattson, Augsdurg Seminary. Minneapolis. Minn, Den økonomiske stilling Del er nødvendig igjen ai gjøre ovnterksom vaa, hvor- ledes hedningrtnisfionens økonomiske stilling er. Pen- gene er rn faa nødvendig faktor i all arbeide at Vi er nødt til al ta dem med i beregning og tale om dem. Der som ni erfjender at ogfaa de er git os av Gud til for valtning. burde det heller ifte være til enfløl for nogen, om der diir toll om dem. Cv til Iste december hor ni motto! $1,129.62 min dre til druk for hedningemissionen i oar end til lemme dato > fjor. Naar jeg sier lil druk for hedningemissionen, (oo tænker jeg vaa. al vi bar cl mindefond fom vi ogfaa faar cit del bidrag til; del er ikke medregnet i ovenfor nævnte tale Til dette fik vi sidste [omnier en testamentarisk gane vaa $4000; men baade denne og de andre gaver til delle totid skol jo lånes ut og det yder låledo* ct norlig bi drag til missionen ned de renler det kofter av sig: men det vil ta længe før fondet biir [aa {tort. af rentene bil bli nogen stor Hjælp Stillingen er ollfao denne al ni til bato er adskillig tilbake ior i isom og for vor mission betyr dyme fum cn hel del Jeg tMwl ovmcrlfom paa, al fra enkelte steder hvor de ifjor (endte fine væsentlige bidrag.før 1ste dc- cemder. er de endda ikke i nor kommet; disle vil not kom me med fine bidrog og forbaodenllig forøke dem; men dette cr ikke nok til al utgjøre forskjellen. Dcr er kanske andre skeder fom i aar hor være tidligere end i fjor. For til vile dette nøjagtig maatte man gaa igjennem dølerne ior begge aar. og del har jeg ikke nu tid til. For november hadde vi rn utgift vaa $4,213.37 . TU at mølc denne fum hadde vi en indtægt van $2,589.28; indtægtene var a:tiaa $1,024.09 mindre end tilgiftene, og forskjellen maatte dælles ved laan. For de tre ne ste maaneder vil tilgiftene bli omtrent de somme iom for november, og fenere vil der (omme noget ekstra til for reifeutgifter ofv. Sidste aarsmøte fatte en fum av $50,000 fom vadien- de for hedningemissionen ior dette aar, og demte fum er ikke for stor. Til den Ifte december var der indkommet $14,679.58 . Pi bar faaledes $35,320.42 igjen for at naa maalet, og der er mere end det halve av året gaal. Er det mulig at naa dette mael? Jkte ned at la mishaadets, uviljens, likegyldighetens og vantroens oond få fylde vor egen liæl og vort eget find. Heller ikke ved ot være med at Ivrede giften til andre. Si er omgit an lå meget av den vantroens oond fom fremstiller alt kristelig baade liv og arbeide som umulig, at der skal megen naade til for al holde fig fri for den. Men det cr den oond (om lægger kulde og død og for tvilelse over mMsteitene, Der er en oncen oand fom gir hand og tro; lyst til at ardeide og lyst til al ofre. Det er Guds oond, Kristi
Show less

Title: Folkebladet December 11, 1929, Folkebladet 1929-12-11 No. 50
Collection: The Folkebladet Collection

Title: Folkebladet December 04, 1929, Page 07
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer i____ I _____ li___ i_____ I ____ i > Folkebladet, onsdag den 4de hceembrr. 1929 fylbte kirken. De første dar allerede faldt på knæ om- kring alterringen, ba vaftor Taylor pludselig saa en av dem teske fig ov og vender tilbake til fin plads i ben anden ende av kirken. Efter...
Show moreDjVu hidden text layer i____ I _____ li___ i_____ I ____ i > Folkebladet, onsdag den 4de hceembrr. 1929 fylbte kirken. De første dar allerede faldt på knæ om- kring alterringen, ba vaftor Taylor pludselig saa en av dem teske fig ov og vender tilbake til fin plads i ben anden ende av kirken. Efter en stunds forløv lom bon dog ganske rolig tilbake og mottok med øjensynlig glæde nadveren sammen med de øvrige. Forundret over mandens dejyn- derlige ovførfel fvurte missionæren hant efterpå om årsaken, hvorfor dan daa en saadan måle batde for- Isarret gudstjenesten. „Do jeg gif frem tit nadverbordet," (varte manden, - p laske jeg ikte med hvem jeg skulde komme til at bøie knæ; men da jeg badde gjort det merket jeg at jeg hadde ved siden ab mig den mand fom badde dræpt min sar og drukket hans blod. den mand jeg i min uomuendtc til stand badde [boret at havne mig på om jeg nogen gong fom til at træffe ham. De kan nok forslå mine følelser; jeg blev fon grepet av dette sammentræf at det var alde les umulig for mig at beherske mig; derfor stod jeg ov og gik tilbake til min vinds. Men på Bcicn fra nadver- bordet saa jeg i tankene den fal hvor den herre Jesus fat med fine difeipler den aften ba han indstiftet nadveren, og sag fontes at høre en røst (om fa: ’Derpå skal alle fjende at J er mitte distinter, dersom J Har indbyrdes kjærlighet .' Dette var dog ikke nok til at berolige mil oprørte find. Men efter at jeg hadde sat mig fremstillet fig for mit indre fyn et kors og en mand naglet til del (om bod: ’Fader forsat dem; ti de Vet ikke hvad de gjør', og do lunde jeg vende tilbake til nadverbordet og bøie knæ ned min seendes fide." N. Bjelland i e- Norsk Missionsk!dende Ramsay lilacDonald og hedninge- missionen Den nuværende førsteminister i England har ved flere anledninger uttalt fin nnerfiendelse ov hedningemisfio- nens arbeide og dekodning. Her er en av bans uttalelser; Såsnart missionæren kommer er slaveri dømi. Jeg sier ikke at det.er dømt på 24 limer; men jeg sier ni mis finnenens nærværelse bar ben inbflydelsc, forklare det' fora bere kan. at fra ben stund hans inbflybelfe begynder bos et folk forminskes slaveri og optioning begnnber. Brænd fom leenge bar levet i en atmoffære an uvidende!, overtro og dødelig skræk, sættes istand til al løste fine ba der og til at opdage at der et noget fom gir dem kraft til at gaa med løftet bade, til at bli lovlydige, men ikke lov- trælle; de lætt» istand til ikke bare al fe bare det fom er utenom, men ogfoa til at vende blikket indad til fig (elv. Der vækkes ansvarsfølelse fom fører til erfjendelse av at de skal være til nytte for andre; de biir anfdarlig for fine omgivelser. Jeg tror ikke al missionærene trænger noget mere forfvar. Bi fom er koldt til at ta dare pea de lime- lige anliggender, vil aldrig ophøre, håber jeg. at Deere taknemmelig mot missionærene som bar bragt til Virke-, ligg'ørelfe evangeliet om menneskelig retfærdighet lå net lom om åndelig kraft. Nye ocicr i hcdningemissionsarbcidct -Svenska Morgenbladet" deretter følgende fro cn Ivensk missionær: -Just nu bolder mine indfødte kristne på ot samle midler til en kirke og jeg leder indsamlingen, fom sker metodisk og med frivillig orkide. Det blir et flart byg. fom vil kofte abifi.tig. Men vi har allerede samlet gan ske meget, og naar kirken er færdig, skol vi ikke Ha tat imot et øre fra Sverige. Ja, om man hjemmefra tilbod mig venger HI kirken, lå vilde jeg ikke tn imot dem." k Den mand — skriver blodet - var cn Hof missionær og en god viykolog. Den kirke fom de indledte -sk luigge lelv mob sved og møte. med offer og torsakelsso. diir dem nok kjær. Hvad gier del ion om kitlen ikke bl.................. ^ bekvem ira vesterlandsk fnnsvmtkt fet. Den et dog 1 Del styrker deres ansvarsfølelse. Beretningen taster sikkert lus over dv merkelige brise- vinger og yroblemer, som den nye tid stiller til løsning i misstonsardeidot. Dette bar fin grund faavei i nye politiske og økonomi- ske forhold som i nye åndeligere betragtninger. Politisk er tidene ute i bebnlngevcrdeneii meget uro lige. J Kina er rovet; Kina sar kineserne I J Afrika likelå; Afrika for afrikanerne De indfødte vil (elv lede fit land volitisk. økonomisk og ålidelig. Derfor gjør de kristne derut esterkere og sterkere krav vaa at leede mi egen kirke. Cg intet er naturligere. Men dermed lom mer ogsaa naturnødvendig kravet vaa sterkere (elvlt ælv Skal de styre, maa de ogiaa betale irere tilgitter Cg jam tidig fjender hjemlandene dett økonomiske nedgang riller krigen, lå de er nødt til at indskrænke. Rådelig tommer del fyørsmool altid sterkere op i misnonsiclskavene: Har Vi ikke været tilbøjelige til at in sar store vilter under or mene ven de indfødte kristne? Cg vilde ikke cn missions- praksis som den Bou!u6 brukte, tillempet eiter forholdene, føre raskere frem til moolet? Ogiaa her hjemme i Norge er bisiv vrobiemer i for- grunden. Den gasfiite kirke er fem befjendt kommet langt irem i Ielobiælv. glimrende og vraftisk organisert tom den er. Formålet med general sekretær Ambatjlø reije til Kina tigger i samme plan. og stinasarbundet har jo.alle rede gål til det radikale skridt al gi hele ilt nuværende arbeide oter til fine indfødte kristne. Disfe har faat fuld raadighet og fuldt ansvar. Dermed faar de norske mis sionærer frie hænder til at gaa videre frem i hedninge- 1 verdenen. Der vil derfor ikke ad de mic veier bli min dre behov for gaver til missionsarbejdet Toertom. Der vil bli nyt behov til raskere fremmarsj til de mileioner, fom-endda er uberørt av Guds ord. J Sverige arbeider man ad de samme veier. Pan Missions-forbundets arbejdsmark i Kina har (således de indfødte kristne lagt en vlan om citer hvert at overla hele budgettet med 5VI for hvert aar Sæt at budgettet var vaa 100 tusen, saa vilde disse ester I aar minskes til 95 lusen, saa til 90 osa. Liter 20 ears sarløv skulde kitte ferne selv ha overtal del hele. Samtidig ønsker disle at danne fin egen konferens og ordne menighetens an.tg J Kongo hat de indfødte kristne besluttet felo at overta alt det arbeide, som utføres i dyene av indfødte evattge- lifter. De skal ogiaa ielv bygge titte skolehus og forsam lingslokaler og kjøpe skolemalerid. Med glæde fer misiionsmenigheten diåie nye tiltak Der tigger hood i dette. J samme mon lom lirketi dlir de intsfødtes egen fok. i famtye mon blir ben stadi tfort og får jikerc frcmtidsuliiglct " troende misiionsmcnigljet vil ogiaa følere dv med påkne øine. Zen ler farene i overgangs- tiden og vil i tro de om al Herren maa staa ivr roret S»i-ForF ogR‘
Show less

Title: Folkebladet December 04, 1929, Page 10
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 4de december, 1929 koldt vand." Malt. 10, 42. Videre i tjenesten, „Jcg var hungrig" o(v. Matt. 25. 35 ofv. Da rækker nok tjene- strn længere — efter menneffcmaal — like ind i fængslet. Sao kommer vi til misfioustjcften. .Gear ut i al verden." 'Mark....
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 4de december, 1929 koldt vand." Malt. 10, 42. Videre i tjenesten, „Jcg var hungrig" o(v. Matt. 25. 35 ofv. Da rækker nok tjene- strn længere — efter menneffcmaal — like ind i fængslet. Sao kommer vi til misfioustjcften. .Gear ut i al verden." 'Mark. I ti, 15: Matt. 28, 19. Mcn faa kom mer det store fvørsniaal: Hvo cr dertil due.ig? Dette Ivørsmaal gjorde oglå Avoftclen, 2 Kor. 2, 16 og Ivarer da sam og vi faar gjørc, 2 Kor. 11, 4—6. Gu foodan til lid har vi til Gud. osv. Gudsordet anvifcr os ogfao hvorledes vi skal være ruflet til dcnnc store gjcrning, at gjørc allc folk til bans difeipler. Gf. fi . 10 og føigcndc Sao til slutning cn alvorlig formaning til vor tids mennesker med dctt ovcrdrcvnc hengivenhet til dc jordiske lifter indkodningen fang prof Hendricffon og dastor Sorrcrik talte. Han læstc dcn førftc dcl an favitlct lom cmnet cr tat av. Han læstc ogfaa av Apostlenes gjemin- gcrg om dcn førftc menighvt og gjorde fammcnitillin- gcr og gav alvorligt: formaninger. Brof. Hendriclion gav igjcn cn folo til opbyggcllc for forfamlingcn. Av- slutning mied tiilnsningcr. Torsdag aflcn. Engelsk møte. Andagten kedet av dastor Bestille Sangboken som benyttedes ned dc cngclskc møtcr vor lsonrordiai. Pastor Clfon an Portland, Ore., fang lå og talte. Rom. 8, |oo jaifgJvnstor Bcftul og vastor Grambo talte oocr Joh. 3, 18. Seng ao forfamlingcn og avslutning mcb tillysning. Fredag formiddag. Salmesang og andagten lcdct av Mr. Tosset!, som some 1 Joh. ll: solosang av pros. Hen- driekjon. En hønncstund hvori flere lok del. Samtale- emnct læst å formanden, fom ogfaa gav cn oricntercnde Samtalen fortjattcs av pastor Baulfon, Borrevll, Grambo. C . C. Olson og Strømmen, fom allc so bcgl på hvor alvorlig og vanskelig det cr med dettc al holde Insti brændende og skinnende indad og utnd. Hvor- ' ton cr dcl nu mcd dct fom var faa gildt, |aa barlig i førstningen ? .Lystt maa skinne klart inde om dct skol kunne rækkc ise. Gudsordets lys cr dct fom Ircmgcø og- iaa i del forsale liv. Avslutning mcd ialmcfang og tillysninger Frcdag cftcrmitdag og aflcn var ovcrlatt til prof Hendricfiots. Hans frcmftilling ao ifoleiaken par daade ovcrbcvlscndc og manende. Satte vor stilling i sordin, dclfe mcd cndel historiske kjcitdsgjcrninger i dcn gamle Som aviluttcndc bemerkning fatte ban dennc nor ind- sam-ing i fordindelfc mcd avslutningen to refofmntions- Qkrcrne i 1530; derfor kalder vi vor anstrengelse for at naa vort maal mcd indfamlingén iubilæuméinhfamling Skal ikke vrøvc vaa at gjengi noget av projcsforaus foredrag, mcn li at vor overbevisning er at bans frem- {tilling av saken vil ba avgiøtcndc betydning for tndfam- lingen der på neftfyttcn. Lørdag formiddag. Andagt ledet an pastor Modn. Sitte årsmøtes forrdningsreferot blev læst. De for- skjd.ige rovporter bleo hart, loadatmc som hor meb di- (trittets liv og virke at gjørc. Pastor ToUeffon gto cn tflfcnbtiig og mcgct opmuntrcnbc rauport om bjemmcne i Poulébo. Rævntc blonbt and« at flere av harnene var komnc til bevisst troesliv. Pastor Holårion gav ogfå nogen oplysninger om bjemmcne. Pastor Strømmcn rnpvorterte om Siloobmissionen baabc lys og mørke. Dcl særskilte han nervnlc som »mør ke" er det forløk fra et vift holdt om at fan „Community" underltøttcifcn fra Silooh til sil cgct arbeide Det cr ikke greit at være mindst. Pastor Modu rapporterte om Bethania College eiendommen. Salgene badde følgende utfold: Formand, vakler Strømmon: viceformand, vastor Hasoorfott; sekretær, pastor Blessum; kossorcr, vaster Steen. Programkomite, vastorcnc Sorrevik, M. Clfon og Gramdo. Mcvifionskomilc vaftorenc Sorrevik og Gram- bo. Komite for sommerskolen, vaskerene Strømmen, Hale norfon og Myhre. Bastorcnc Borrcvil og Kolben blev anbcfalt font even- gdiftcr til distrikrcts mrnighclcr. Lørdag aften boldt vastor Myhve foredrag. Som ut- gongsvunkt benyttet ben det Ilte vcrs fra Judas’ brev. Baayeltc det foriærbcligc i at følge Kains vci og at følge Billams fotvilbclic for vindings skyld og voavifte ot dct sikkert vil føre til Korabs undergang. Søndag formiddag yræfct vastor Steen. Hans tckft var Hebr. 2, I—G. Han la færlig vegt på dcnnc forma ning : "Hvorlcdcs kon vi undfly om vi iflc agter faa stor Søndag eftermiddag. Salmcfang og andagt ledet an vastor Mobn. Pastor 3tren, lom midlcrtidig formand, læftc samtaleemnet og gav nogen orlentcrcndc bemerk- ningcr. Samtalen fortfattcs |aa mcd aloorjige formo- ningcr og påmindclfcr ogfaa om anfvarct og mangc op muntringer til Guds folk om ot bli ord. Dct lyjcndc og derligc blro også voavist. »Han ikal bindc ov om jig og gaa frem og Mnc dcm"; der i tiden under trcrngilenc og bisfrt i herlighetens riko. Søndag aften avveksling med lang og taler av de beføfcnbe Menighetens prest lalle tilslut og taflet ior fjært de- sok og hyggelig samvær tiltalte fin forvisning om mø- tcts tclsignelsc bande for menigheten og fommuttcn cllers. Soa tak til prest og menighet og vcnnct ellers for al hnogc og gjcftfrihct. Herren lægge lin velfignclse til be> itræbrlicnc daode i den cnc og anden retning. På distriktcts vegne. G. Bidslum, lefretær Religiøse „Cramps" Under overskrift »Fra ferien* i Foltbladct nr. 41 be rettes om forskjellige ftcdcr hvor man daddc dannet mc- nigdeter og bygget kirker ofv. og fao derates om flare itrøk, hvor der intet kirkelig arbeide nar kun av sake- mafere og „religiøfe tramps.” • Der fan bel være ti.fælde hvor man mcd skin av rct kan kalde nogen slik. mcn det cr ct meget ukristelig uttryl og man ftår dermcd i fore for at ftemvle mcrnd og kvinder med dettc naon. fom Gud solet har utfondt for at frelse fjæle i dettc iyndchar vi lever L Del er da vel dedee at nogen blir frelste feto om bet ikke sker bed lutheranere, end at ingen biir reddet. Jeg cr bange for at der cr mange iblandt os. ja endog norsk lutherske vrestetud dc hadde lenet vaa ben tib. hande villet kalde Jcfus og bons bijeivter meb (aadamte øke- navne forbi de ikke holet sig til den tids organiferte gudsdyrkelse. Det vil ske at nogen av disfe foragtede skal opstå i dommen intol mange selvgode og skråsikre
Show less

Title: Folkebladet December 04, 1929, Page 14
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 4de december, 1929 banditter i 3invest, provinfon H»- mut, Kina, er biil tøs.alt igjen. Den amcri.anite konsol badde for- langt av den linejijtc nationaliltre- g ering. at den strafs skulde ta skridt for ot jan Mrs. Hellestad frigit. For- uteu beni-e...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 4de december, 1929 banditter i 3invest, provinfon H»- mut, Kina, er biil tøs.alt igjen. Den amcri.anite konsol badde for- langt av den linejijtc nationaliltre- g ering. at den strafs skulde ta skridt for ot jan Mrs. Hellestad frigit. For- uteu beni-e er en anden amerikansk missionær, pastor Ulrich Kreutjcn ira tialurnet, Mich., blit bortført av banditter i mibtre Kina denne maa- ned. Kreutgen, fom er knyttet til Frau isloner.missionen i Wurbang. meddelte i et brev. fom blev mottot i ysecb ang o nsdag, a l bandittene b oldt ham sangen i fjeldene føndenfor Totteh. provinfen Huvel). og forsang- te r. OØO merikonske dollars og vilde sknte barn. hvis forsøk giøres vaa al Mrs. Hellested er født i Trysil. Norge, t IhTH. Hun kom til Ameri ka i INS2 og gik vaa bøiikolen i Se- dauon. S . D. . fra 1895 til 1897. Ff- ler at ha været lærerinde ved offent lige skoler i Syd Dakota fra 1897 til 19n;», gik hun vaa Augustona Fol lege. Fanten, S. D„ i 1903 og 190 ., Hun var derpå alter lærerinde ind- til Iin>7 o,i gik på 5t. Olaf Follegc . indtil 19lu, da bun reiste til Kina som mis iouær't Den Norsk Lutherske Kikkes tjeneste. J 1913 blev hun aset med missionær pastor Cs.ar Hel- leitod og var lærerinde ved dene arne rifanike skole sar misiionærbarn i Kik- ungstien. vrouinfen Honan, indtil I'M I Hun og hendes mand bodde i Sniping. Honan, in 1917. indtil de S 1922 kom tilbake til da Forenede *2 tater vaa ferie De drog tit Kino uren i 192:: og badde i de senere aar ovbaldt flg i Sinned . .Tid." Norsk miø'onoirlskop. Stavanger, Ilt. november. Rcvræfentanter fro landets 11 Kedle av Norsk Missions- jetskav iamt ira 5 missionsmarker bar i bastene 7de til 9de ds. været samlet i Stavanger tor al rand :aa sammen med id i!avets hovedstyre om tioerso vigtige safer vedrørende hiemmear- dridet _samt om stillingen i det stele tn t Sclstavers indtægtcr som i dc florisalitc lider var steget bctndclig. er nu. nuar benign las til tronens værdi, relativt kommet til den høide de stod i iør krigeli. Budgettet for 19.10 Hen sat ov med lamme totalsum fom budrettet for 1929. Møl« bc- : bandlct iyørsmoalrt om en eventuel forandring av mis(ion»folskovets sty reform flik ot man faar en efsetiitin- komite lom indkaldes tit m-tc mcd længere lide mellemrum og ba har de" lltnlugsnvmdigbet indenfor de av generalforsa mli ngen optruk ne gr a m- ler Dette fvørsmoal nar in'fm't fra Trønd leg kredsftnre. Det b’ev vrdlat en resolution hvori man hen- ItUIcr til hovedltyrcl el la fvørGmaa- let op til fornyet drøftelse og fore lægge refultalet herav for nerste rood- f ogningsmøte — eventuelt for kreds- {tyrene — ett er generalforf omlingen.
Show less

Title: Folkebladet December 04, 1929, Page 08
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 4de december, 1929 Jfnlkebladel Den Cutberehr ørtblibrerrrvn THE LUTHERAN FREE CHURCH PUBL. CO. 264 Cedar Avenue, Ml neopoll«. Mlnn. H C.CASPEKSEN. wd.Tf. Viinumipnli ■, ' . Uiinli., dm Ibr drrrmbrr, 1929___ 5eltjof 27anseus religion J det store...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 4de december, 1929 Jfnlkebladel Den Cutberehr ørtblibrerrrvn THE LUTHERAN FREE CHURCH PUBL. CO. 264 Cedar Avenue, Ml neopoll«. Mlnn. H C.CASPEKSEN. wd.Tf. Viinumipnli ■, ' . Uiinli., dm Ibr drrrmbrr, 1929___ 5eltjof 27anseus religion J det store amerikanske meenedsilriit -Forum" ganr der en række artikler skrevne av de forskjelligste navnielne lllænd verden rundt om hvad de tror i religiøs henseende. J „Foritm'8 dereniOernummcr er der da ogsaa en artikel av dr. Raniru belitlet -Stoat J believe." Denne artikel vor bebudet for nogen maanedcr tiden og bar latf vente på hg. Nu er fen da kommen. Del var med ikke lilen forventning og adskillig interesse ni tof fol vnn denne ikte fan longe essay. Færdig med den sat vi med ru følelse, ilke bare av byv skuffelse, men av noget uhyggelig, trist. Der var noget lå fortvilet trøstesløst Så dette er dr. Friisar Nanictsa religion. Cvda- geren pot ertellence. vibenskavémandclOsiplomotrn, men- neilcvemteil. Fritjoi Nanfcn: og dette ikrilde. være hvad ban tror! Eller kanske rettere, hvad han ikke tror. Ti dr. Ngnfen tror ab(olut ingen ling. Han ind- bilder sig el og audit, men tro rier han ikke. Uagtet iskkerlig denne artikel Vil dli gjenstand fot almindelig behandling, lunte del fanske ha sin interessa for vore læsere al fe her hvad den indeholder. Det ene som salder i øjnene er al dr. Nansan ikke tiender til al der har lenet vaa denne jord en lom beter Jrius Kristus.. Det vil !i. bon Vil ikke vile det. Han •Immer et var ideer fra kristendommen rigtignok, men ulen nr gi tilpovlig kredit. Det er fo ihariletsiølclscn (om Blåten lægger vegt på iom et gode og fom man er- duerves Men han burde vile', al der i hedenskapet — og Remsa,I belskriver jig irko i denne fin artikel iom en ■ stående utenom kristenheten — ikke findes nogen sals baritetsfølejje. Han iier noget om at det er nødvendig for (lagten at utvikle tig-efter de to gamle vrincipper solidaritet og kjærligdet. og føler faa til tolerante. Han toler om naturlovene iom om de Var Gud felo. Han sier ikke al der ikke er nogen Gud. men d:t er ikke mulig at faa noget andet ut av det ban iier allikevel end at ban ikke tror der findes en Gud. Det er bare natur- lover. og dr bestemmer olie ting" Utenom naturlovene rr der intet for Nansen. Sjar.cns udødelighet tror Nanfcn ikke van. Han ler i den menneskelige organisme bare materien, stlår le- gemet er opløst i døden ender alt. Sjælen er i stn bøic- ile form hane impulser, følelser, erindringer, forstand, de- viitdet. vilje, tanker. Men alt dette bar materiel op- rindelie og er bare former tor materiel energi. Sjæ len er en uløselig og uadskillelig vart an alle dele av legemet. Slflural iom med dnreite og vsautene. J et træ hor iiælen i hver trevl og hver gren; dot er bare materiens maate et være nå. alt bestemt ester visir naturlove, hvis oprindelse man ikke vet noget om Hans fjæleletre mindet om vonlesomcn. der lærer al Gud er i verdensaltet og ikke utenom det; verdensollet er ©ud, eller hvad nu man vilde kalde denns Berden6al!etl Naar alt er bestemt av disfe naturlove er der for et menneske ikke tale om nogen fri vilje. Det har intet vir- kolig ensåt. Dets handlinger bestemmes ab arv og oy- dragelse. Nonfen er daa dette område Florence Dorroro nummer.to. Hmso-filesafi er den materielle determinis me, den fattigste og mest åndløse fiiosafi av dem alle, — forresten ogsaa et tilbakelagt stadium i den filosofiske verden. Ansår er altså bare en illusion. Menneske! skol aldrig kræves til regnskap for fine handlinger av nogen verdensdommer; ti en sådan findes jo ikke. Der er da deller intet formen! for universet eller for nogen vort av skovningen. Ja, omforladelse, ordet skabning mide nol ikke Nonfen befmitte fin tunge med; li det vilde jo forutsatte en skaber; materien vilde han li Der er inlet forman! for materien enten i dens form fom menneske eller font univers. Der er ingen hensigt med ocrbcnsallet; del bare rr. Altså tillægges det gud dommelig pætogntiv. Hvad ret har vi til at spørre om formaal og hensigt for del Hele, fpør Nanfcn. Nei, (elv- følgelig; ikke hvis verdensaltet felv er Gud. Naturligvis er ban evolutionist; ban fyncs at tro vaa myten om n vandertholm andcn og pithccantr opus. Han saves ikke at tiende til at netop diske .opdagelser" av »Ide missing link", er for liden i stor miskredit blandt tiden- sknvsmænd. De var altfor meget av et grundløst ind- bildningsprodutl. Nanfcn holder endnu fast ved disfe "fund" er del lift til. Men hvorledes endog evolutions- teorien kan forMses med en formaaisløs mcnøiesketllvæ- reile er vanskelWat fatte; men flik er del not ifølge Nonfen. De gamle dogmer moa vife. mener ban. Dette vil da (i. alt det fom har navn av kristendom forsi og fremst, og siden al religion. Nonfen vilde i foo henfeende fiffer- lig Passe godi [om vræsident for Sovjetrepublikkene i Rusland. Dr. Nanfcn« teori gear haond i hanske med utryddelscéleoricne der. J så henseende er der ingen forskjcl mellem Nanfcn og den rødeste kommunist i Norge. Bare det at ban tiltaler tig vaa en anden maate og driver inge n vrov aganba. Det er klart at en jan fremragende og fna lærd — vaa fil felt — en matid som dr. Nonfen. sier et og andet fom er godi. Hvad ban iier om krig vil endog en lom tror vaa Kristus bolde med ham i. $aa dette og visle andre felter har Nanfcn leant ideer fra kristendommen' uten ni gi kredit. Han taler fom nævnt om nødvendigdeten av en soli daritetsfølelse for Heglen. Sten Nanfcn vel da vel, al der ingen solidaritetsfølelse findes utenom kristendom- men. Hedenskave! eier den ikke. „Gud har gjort at al menneifens stegt av ett blod bor på den ganske jordens kreds." Elsk flår det i det gamle testamente. »J er alle brødre" flår det i det nye. Der findes inter lignende i hedenskapet. (Det er nok så. at Buddha iier åget i den retning; men der tænkes på hedenskapet i fin de-’het). Sna nemner han tolerante. Den trænges, mener ban. Ru er det Atså. at fra en fide let er kristendom men det mest intolerante fom tænkes fan; fordi den ikke Ton gaa på akkord. Den er den absolutte fanddet. og sandheten er ikke tolerant i den almindelige opfatning av
Show less

Title: Folkebladet December 04, 1929, Page 15
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer i________ z li li i ■ t se■k^atKil ^HHfssses r^F'M:SCO Fri for Astma gjennem vinteren MWM- MARTHA AND MARIA BETHESDA HOMES IlEs Oak Grove Seminary h i

Title: Folkebladet December 04, 1929, Page 06
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 4de december, 1929 flere gutter og piler gjentok sit baabsløile og mottok Herrens naboer. Cm aftenen talte alle be tilstedeværende prcfter no- gcn orb tit avskcb og ønsket mcnigbctcn b.crtdig tak for femræret, samt Herrens vcliigncllc ovcr nrbcidrt,...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 4de december, 1929 flere gutter og piler gjentok sit baabsløile og mottok Herrens naboer. Cm aftenen talte alle be tilstedeværende prcfter no- gcn orb tit avskcb og ønsket mcnigbctcn b.crtdig tak for femræret, samt Herrens vcliigncllc ovcr nrbcidrt, som mcnigbctcn utfører. Næste dog holdt mcnigbctcn fit årsmøte, hvor der blcv oplæst rcicrotcr og rapvortcr fra menighetens cm- bcdsmænd og fomilccr. fom badbc uliørt vclgjort ardei- dc i narcis løv. Nogen gamlc stritiigbctcr blcv bilagt, faa der der hersket en gob forståelse og en glab stemning vcb stutten av menighetsmølet. Man lovet ogsao et gjøre all hvab man kan for sko- Irnes jubclittdsamling, dette aar, faa giælden kunde bit detail og skolette komme i en bebre stilling og tilføre fil ordeibc utcn at sukke for brøb. linder valg av rmbcdsmænb blcv de ilcstc av de gamle gjcttvalgle (hi fortid ilolckoinilc skulde orbnc mcb rc- ligionstiolc til næste fommcr og hiæede til al holde løn* bagsskolctt gaocndc. Hvindcforcitingcits, utigdomsforcniugcns og sangko- rets cvncr og bestræhelicr skulbc påskjønnes. og op- muntres til al visa slib og onthu i tit Dirke, lå Gubs riles orbtibc tnaa fremmer- . Gib alle Den Lutherske Frikirkes mcuighrtcr vilde viso jan megen omhu for barna og ungbommens vcilcb- ning til a. god gimsing, lå skulbc der bit mcrc liv og fremgang i votl ardeibc. og vore -tcllpælc ntvidcs." tilslut vil jeg takke vrcstcbrøbrcnc for et hyggelig lambær og iierr vaftor liggen og vafler Sik for gob for- vleining og hygge. Herren velsigne cber alle. Rosen Cn vilb tofc ftoS cngattg og blomstret på cn grøfte kant. En gartner tom forbi stcbct. han gjorde nogen stik mcb m ivade. gravel dele den lille dusk ov. bar den bjcm og plantet den ut mcllcm sinc ffjønncftc blomftcr. - Du tar feil vcd ot plante mig mcllcm laabatmc fmukkc rofcr," forjifrct den nye p.ontc. „jeg er kun cn Nogen tid dcrcftcr vcndlc gartneren tilbake, ban po det cn æocl rofcngren ind i dcn lille plante, og fe, da lommcrcn tom bar dcn vilde rolle dc dciligftc blomster. - Din sk haner skyldes tkkc boad du er og bar i dig irlv." sa gartneren, .mcn alene hvad jeg podet ind i dig!" Cglå vi er fom den vilde role, den uædle role, ni bat i os feto stel ingen skjendet! Kun naar Jcfus Kristus kommer ind i hjertet, kan ni ddt en Kristi vellugt og bære frugt til Guds ære. Ft barns lin er ct troeåliv. Hvad kon et litet barn gjøre? Det kon ikte finde vci fra den ene ende av galen til den anden. Det ten ikke skaffe sig næste maaltid. Cm det blcv ovcrlatt til fig felv maatte det dø. Den lille kunde ikke linde fig tak ovcr badet for natten. Cg bag har barnet itkc dcn mindftc frogt (or ilådont. Hvorfor er dct (aa forgfrit og tilfreds? Fordi dets liv eret trods- liv. Barnet kunde ikke fjøpc fig (eso det nerste ftykke brød eller skaffe fig Hær, men det bar en ubegrænset tro på at far kan. S. Foley. Komme dit nikel Meddelelser fro ng øm tsedningemlssionen. Ned gen ao tete-ræres km Cuftseron Board of fHissinnø Formand: Bailor Ludvig Pedcrfon. Srtrcterr og faf- ferer: Vaftor Joban Mattion. Augsburg Semtårg, Minneapolis, Minn. Tapte anledninger Dr. George Draeh, cn av fckrctærcnc for Dcn for- cncdc Inthcrskc kirkes hvdningcmisfion, skriver om oven- ftancndc cmnc blandt ander: Dct cr bsortcft'jærcndc ot Iæfc i drcvc og ravportcr fra misiionærcuc hvor mangc anledninger: til at naa flcrc mcnncskcr mcd roangclict gaar tapt. Misjionærene (cr ftadig utvidcdc anledninger til at tjene mcd coangcliet; der cr iljønnc og lovcndc ulfiglcr, mcn umulig at gjøcc nogct mcd dim av mangc! paa midler og ardeioerc. Det mokcdoniskc rov hørrs igjen og igjen fra folk som vatter mcd længfcl vaa missionæren clicr cn indfødt orbcider, ulen ot nogct kan bl! gjort for ot hjælpe dem, eller, i bed ste tilfælde, tun ct mcgct [vakt og utilstrækkelig sår giocs hvor dcr cr utfigtcr til god frcmgang og ftkc irugtcr. Bi vct sile at dcr cndea cr store [trækninger i ncrden hvor bcdcnsknpct cr cncrnadcndc. At (i ot bi cr uten ansvar for bctic cr al ncgtc miåiionsbcsalingens autori- tct. Bort førstc ansår cr for dc mangc på vare cgne misiionåmarkeharom vi cndnu ikke bar naadk. og som er ovcrgit til norwtforg. Cvcnflåcndc ord gjældcr ogsao os i Den Lutherske Frikirke. Også vi bar vor del av ansåret for de mange som cndnu itkc bar hørt ctxmgdid, og anfvaret falder life tungt på dcn cnfcltc pcrfon og dcn cnkeltc mcnigdet hos os lom dct gjør nogct andet sled. Også for 08 giask- der dct at vort føftc ansår cr for de folk som bor daa vore misfionsmarkor og fom vi cndba itkc har ruffet at gjørc nogct for av mangcl paa midler og ardcidere. Aar cftcr aar maa vore missionærer fe paa rifc og lovcndc anledninger gna tavle fordi do itkc badde hjælp til al de- Mcn sa os stanse litt her og tænke paa, hvad det vil si at anledninger til at bringc dct ene dudskav om liv og frclfc til udødcligc mcnncskcfjælc cr lavt. Anledningene var der, mcn de blcv ikke bcnytld fordi dcr dar ikke ar- bcidcrc og der var iklc midler til at få arbeidere; og så maattc man ile Vaa og være vidende om ot anledningene gik tapt. Dørcnc blev stængt og hiertcne blev lukket; det nar en ting. Cn anden ting var bctic, at de folk fom vilde ba tot imot ardeidernc. og lyttet til evangelier, gik i bøden uten at faa høre bct, og det sket boglig inden vore misfionsmorkcr. Aa. cn kan gripes av angst vcb al tænke vaa ba. og det er umulig at holde dette fpørsmaal borte fra fig. BU bisse mennesker opflå i dommen imot 0S? AM. <£n fristens feter over sig selv MisfionccrlRylor (om længe hadde ardcidct med ftor eroskav for Herrens lak daa Ncw-Zealand, ffulde rcifc biem til Egland. F»r avrcifctt vilde ban famle alle ny- jclcnderc fom veti barn var blit nunbne for Hriftus, for at gå til alters femmen meb dem. Hundreder av tnbføbte
Show less

Title: Folkebladet December 04, 1929, Page 09
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 4de december, 1929 ordet. Dcrfor rnaa det fics ot en kristelig sanbhvt er like- fna intolerant som en naturlov. Hvorfor Nanlen skitlbe komme paa bet om toleranle, noar ban forøvrig tror vaa naturlovenes absolutte be- fvoli er ikke let at fe. Han...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 4de december, 1929 ordet. Dcrfor rnaa det fics ot en kristelig sanbhvt er like- fna intolerant som en naturlov. Hvorfor Nanlen skitlbe komme paa bet om toleranle, noar ban forøvrig tror vaa naturlovenes absolutte be- fvoli er ikke let at fe. Han burde forstå at her kommet ban -itib vaa et felt fom ikke hører ben materialistiske ver denøanskuelfe til. Allikevel er der en tolerante fom er kristelig; bet vil si, ben blir bet, noar ben istjlbes barmhjertighetens og kiærligbetens findelag. Fro den (ide fet er der intet som er mere tolerant end kristendommen. Den stags toler- aufo er den guddommelige barmhjertighet og kjærlighet sat i funktion Det mon være den stags Nanlen (er fom i en låfe allikevel. Me,i Nanlen taler endog om kjærlighet. Tænk, tjær- Han ender fin artikel med disfo ord: . .. Hvad fom trænges er en følelse av solidaritet og "kjærlighet gjeniiemtrængende alle vore handlinger og tan ker. Cg vi skulde altid buske vaa at toleranfe og tjær ligliet er de smukkeste trøer i skogen." ?lt ja. Sandt nok. Men at dr. Nansen lait faa sig til at tro ot hedenskapet, det vil ii, gudsforuegte-fen, skrift- forfægtelsen, tirifiusfotnegtelsen - alt opiummen i livs anskuelsen materiel determinisme — kan bære den sande tolcranies og kjærlighets fragter, det er bart ad tibegri Bi glemmer ikke de store fortjenester dr. Nossen bar indlagt sig hos menneskeskegten. Bi glemmer ikke bons overmåte værdifulde tjeneste efter krigen med ledelte av proviantiorstming og hjemsendelsen av krigsfanger blandt østens forkomne mennesker. Han ia faa stort et ord, da ban font biem fra disfe krigsherjede strøk, ot det eneste som kunde hiæU’e steglet, var ivcrliættelie av de ideer der forkyndtes av Jesus av Naiaret Bi trodde han mente det. Bi tiltalte den tanke der i. disse spalter dengang Nu fer vi hvor meget ban mente med del. Denne hans artikel er en forticgtelic av alt det der gir Jesus Krisens et, særstilling i memicskcstcgleh; den er en forncgtelfe av alt det fom i egentlig forstand deter kristendom Tilslut dette, Det et dog forbausande al en mand med dr. Nansens store intelligens ikke fones at være ov merksam pna. at den materialistiske [livsanskuelse, han hylder, er i stor utstrekning veket for en mere spirituel eller solfald metafysisk verdensanskuelse blandt .de ntest fremragende iilasafer og andre videnskabsmand. Mate rialismen hører en fjern fortid lile Men Rankens hjertelag fornegtei l'ig ikke. Det eredit arv han bar fra det kristendoms ijprængtc miljø han er voffet ov i og ett opdragelses påvirkning han ikke bat kunnet undvife. Således blir han her startende som et paradoks, idet hatt tar enkelte kristelige ideer i ravn men fornegter Kristus. San det være mulig at en mand an dr. Rankens aandsftorhel kan dit stenende der? Hvor meget eller hvor litet der ligger i det au virke- lig findsæitdring kon jo ilfe lies. Men betegnende er det ikke des mindre Distriktsmote Her kommunisten ændret son? Bi ovtnr i dagens nummer fra det kristelige dagdlod i Bcrgcn. -. 'forge. „Dagen", en artikel fra en kommunist fører i Norge, stortingsmanden Clausfen. Jngctt der bar fulgt liti med i tingene derover lier kunnet undgaa at inerte denne tidligere faa tabalske kom- munists utfald i det norske skotting mol kirken dg kristen- Bcflfysteits distrikt av Den Lutherske Frikirke avholdt fit årsmøte i Gnumclaiv, Linser , vaster J. S . Paulsens kald. irn lille oftober til over Udie november >929 Mølel begyndte med salmesang av Landstads salmebok og onbagl ledet av menighetens viest. Aavningsvrælen av vaster C. V . Olien: hans tekst var Joh- 21,15— 19. Han gav nogen indledende hemerl- isinger, henvend! rærlig lil vrestebrødrene. Salte iaa fin tale i forbindelfe med reformationen og paaviste al det som skedde da var forutsagt i eiabonbaringcn ilt. 2. .. Cm den lille bak i din bagud linder all ..lem vi venda øg fnu" blir del dette ivørsmaol: „Elsker in mig?" Dette skal besvares i .skød mille lam, vogt mine lår." Se- nyttet og denne anledning til at minde om nødvendig- luten av olvvr i iøniogsskolen og religionsimdervis. niug i del bele. at de unge fan la vor vinds uaar vi er Saa paafulgte de almindelig, høiligluteutvekolinger. Efietmidbagsfesiioiieu begyndte med iolmefaitg og aubagt/letzel av pastor Borrevif. Salmesang igjen eg iaa fulgte indledningen av samtaleemnet. Vuk. 12. lit—48. fulgte en t'roftisk tankeretning - som vist ogiaa var men igint ens øn ske . * , Som indledende bemerkning benyttedes ordene ..vær da ogsaa J rede" bande som almindelige borgere Kristne) og som aarroafne tienere (lederel. Tankeretningen i indledningen var: Det brændende lyå (eller linetV De ombmtdne lertider letter timesten,). Lyset var like nødvendig for tienerne i ventetiden som tor Herren uaar han tom. Det skinnende lus er nødven dig for at holde bulet i den rette orden og stand — al kunne være istand til ai ffjærme mol sandens urenhet, ilte æt glemme renjelien ira de forrige 'mider. 2 Pel. i '• sammenstil vertene 5 -•*. Bntleiiw tilads ord og bøn er det som maa lil ror al lusede vort indre I.is brændende, saa disfe gode resultater kan nones Deltagelsen i den offentlige gudstjeneste er nødvendig før al holde l.ntnrit i den rette og tilbørlige .trine" ellers vil i,mit egnt deten fordunkle lyset og renselsen Hi forsaml og iaa vil dømmefnlen utadtil ta plodien til fyndlerfjrndclfen ind- Lyset maa ogiå skinne mad Dette bragte iaa indlederen over til den anden del av indledningen, nemlig De omdundne lænder lier tiene- Det er ilte vor herres vilje at vi skal være bare ven tende kristne, men tjenende kristne. Indlederen van- vkte.så de forskjellige måler eller trin i tjenesten Det tørste var Anna i temvlet. Hvilken velsignelse ror en meniglut at da nogen iaaSan tjener. Ft elsemvel blev nævoljka en vækkelse I in menighet, men Herre.: nualt-. viiflHmTt at bet var den gamle upåagtede, tunghori. fom var tjeneren. Luk 2. 3H . Det næste nar ..lit bæger
Show less

Title: Folkebladet December 04, 1929, Page 11
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 4de december, 1929 mennesker som i fin partiianatsomc har hanuct dem. 6nd- og Jcfu cgnc bijcivlcr sa: ..Bi forbød cn at utdrive onde aandcr forti han ikke var i følge med os." Saa sier forfatteren at det har altid været det vanske- ligste ardcidc at...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 4de december, 1929 mennesker som i fin partiianatsomc har hanuct dem. 6nd- og Jcfu cgnc bijcivlcr sa: ..Bi forbød cn at utdrive onde aandcr forti han ikke var i følge med os." Saa sier forfatteren at det har altid været det vanske- ligste ardcidc at faa folk i kirken. Hvisket forvendt ut- tryk: ■ Dct yijcr iig desværre vcd de maitgc tufcncr ad mcnighctcr og kirker i by og voa -and, at dct bar været ovcrmaatc meget lettere at famle folk i kirker end at faa dem omvendte til Gud. .Hvis der med kirken mentes hvad vor barnelærdom sier, ot den er de helliges eller fonde troendes forsamling, foo vilde uttrykket være rig tig, men det er øicnsaitlig dt det mentes kun den utvortes organifation. Saa refereres til ayostelen Parilus’ ar beide, men vrakttieres iblandt os, al mon famler ugu- delige mennesker til menighet med deres navne i vroto- kolen. kalder dem gode kristne, meddeler dem nadveren, tilsier dem sandernes forladelse og saa fibert foregir ot ville omvende dem. men det sidste dlir fom oftest forsamle Er telte bibelsk? Jeg iiet nei. Pact denne monte styrker man te ugudeliges hænder og holder fjæle i.soe font ikke skulde leve. G). 18 . Sjæle som holdes skive i fin egen indbildning er de fom trods al de bar næret med i den utvortes menighet dog aldrig blev omvendt og gicniødte og sålebtfe utenfor Guds rite. Men foo husker jeg al samme forfatter i Follebladet for 15de fcytcmbcr 192(1 forsaftc at bcviic al skriftcn ikke lærer nogct stikl four devisst gjcnfødclfc. Dcr kon vel ikke være noget mere skikket til at forblinde vort folk og bedro dem voa deres sjæls frelse end en iaadati lære. tom ikke er hverken bibelsk eller luthersk. Serå Joh. Iflc brev om kjcudctcgncnc på denvsom cr iodtc av Gud. Men det nytter vel ikke at henvise til bibelen for at bevise noget og foa moo vi ly til vor egen lære. J dr. Grid Bontov pidans forklaring ved H. U Sverdruv læfer vi: Hvilken forandring foregår med mennesket ned gienfødelsen? Svor: Derved skaves el nyt h erte eller et nyt aandelig Ib, nemlig: i forstanden et nyt aandelig lys. i lamnit- tigheten fanti fred og glæde, i viljen en hellig lyst. tralt og længsel Saa ogjaa følgcpdc ivørsmaal: Bed hvilke midler virkes.gjeniødclsen? Svar: Hos intaa barn vir kes den m vand og aond i dåbens sakramente, men har' dem der er fa.bne fra fin daabs naade og gjcnfødclfes stand, tillike ved Guds ord. Da det mi cr cn crficndl iandbet at kun yderst tlå biir ftaaende i fin daabsvatl. foa er der tun ti bake den kjendsgjerning at nharen alle maa bli gienfødt som vokser og det diir da for de ilestes vedkommende en bevisst gjenfødelfo. Jo. jeg vil tilføje for alles vedkommende, ti også de fom bar blit ftaaende i fin baadsvaft maa ved skjets alder faa erfare en San- dens gjenfødelfo for at kunne forbli fonde friskne. Hallesdy ficr at ogsoa gudfrygtige barn maa bli Datte og omvendte for at lunne forbli Guds barn. Jeg har hørt mangfoldige av vore norsk lutherske vrester og evan gelister har vrælet til store sorsomlinger av døvte men- nesker: ,,J maa fødes vaany sor at komme ind i Guds. rife." Læs ogiaa solene: ..Du fødes maa påntf". nr . 647 i Lantfiads solmedok. Dcr er tulener av norif lu therske kristne som bar erfaret en bevisst gjenføbelsc, faa det nytter ikke ved soibsfindigheter at løfe at bortfor- klare bisle tiøkite sonbbeter. Jeg skriver ikke betle for at stribe eller diskutere, men forbi det cr nødvendig for en- hver at bli klar over disfe ting. C. H - Shirley, Northfieib, Mimi. Ulvestads arbeide for vor pionerbiftorie Meget av vort solis historie i Amerika er allerede blit skrevet; men miet kunde skrives hverken i nutiden eller i .fremtiden, hvis ingen ha. de -påtal iig det første og det Njonskcligflc arbeide, som var at indsamle historisk grund læggende materiale. Dct var aldeles nødven? ig at famle dct materiale i den lid, da nogen ae ysonerene endnu var skive: li lun de seed kunde gi de vigtigste fakta til grundla ;>> for sandfærdig historieskrivning. Hvis ikke de rafter blev indhentet da. når de var al finde, vilde vort rednings- folks virkelige saga i Amerika være lavt for bestandig. ’Mine gamle venner kon bevidne, at jeg tof fol vaa at samle historisk stof,fra alle dele av laudet, førend del blev for fent og mens ingen anden lok fat. lltcu al forringe det font andre har skrevet settere, maa de, font trængtes først — og a.tid trænges torn grund- lag øg kilder for gavnlig de.tféning av vort foregangs folks liv, virke og værd. tier skiærvbdes au deres vanske- ligheler og selvopofrelser i Amerikas vildnis. Jeg anstrengte mig for al famle ni masse oplnsnin- ger om de norite vfouerers store indfati dette ands rud- ning og utvikling, for at amerikanerne fom et hele altid skal kumte Hære agtelse og velvilje for den norske jolleæt. til ættens gavn. Cg de famme oplysninger om vore norsk-amerilanske uyhnggcres dygtige gjerning oj væsent lig gode karaktertræk, der ofte var præget av kristelig al- vor. blev-jo en del av vor arv eg fan likc.edes bli en god fædreorv for vore efterkommere. — Cvlysningeue om de norske invandreres antiefolcliesværdigc virksomhet har bc6utcn (at os i det rette lus ogiaa derhjemme. Men ,jo større fok. des Itmgrc tak." Cg hanedry- seende arbeide også for et folks historie belønnes fo i rc gelen ilde. især av efterfølgere, fom faar del lettere ued dct iør utførte arbeide, og fom høster, hvor ett sorglænger har faabd. Nogen fom ikke som vaatof iig det kostbare ftræv al reise omkring i Amerika for at lamle historisk materiale, har gjennem avisene ledet salget og al st tte av historie hen til iig. til ruin for mig. som altså cr blit blottet for mitte eneste indtægter, riter at jeg i ett utcuite skealder har skidt og stridt riten løn. Der var heller itu* noget lag eller nogen anden organisation til at støtte mig. som gik ivei med delte arbeide før organiiatiøitence Mitte døfer er blit ud anbefal! au uvanille autorite ter, redaktør planning, vrof. Norlie. vaster Gittimcstad og mange flere. Bleti salget er desværre blit stanfet flik som andre han avertert mindre høker eller skrifter, til utålelige tav for mig nu. ttaar jeg intet magter, lin dcr denne, uret maa jeg herved appellere til velvillige landsmænd, som visselig finder det at være rettere, om jeg fan faa lilt for mit vanskelige liusorbeide tor vort folks interesser, og som ved fjov av bøker uil yde mig finansiel hjælp under forholde, hvilke det sårer mig at nævne. Men venner vil forstå, at det goar galt, efter fom jech har skidt mig ut ved ett ulønnet livsgjerning — og near andre nu har avertert mindre soker flik. al de har lot fa'gct med de finansielle frugter fra mit omfat tende arbeide for vor vsoncrljistorics sol. appellerer jeg herved til venner av denne vor gavUDOsokkesok og nu mjg# |om har straw! med at trem
Show less

Title: Folkebladet December 04, 1929, Page 16
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer > IBB ABY iHr.SB.UR1? - CITT Augsburg Seminar ‘HslW omme MINNEAPOLIS. MINN. Katalog og andre oplys lysninger faaes ved at tilskrive GEORGE SVERDRUP AUGSBURG SEMINARY CESaBS Nordmænd L?is under det narske flag . Zuteseitingcr: BERGENSFJORD . . . 7de Dec. Peroonlig Mot til...
Show moreDjVu hidden text layer > IBB ABY iHr.SB.UR1? - CITT Augsburg Seminar ‘HslW omme MINNEAPOLIS. MINN. Katalog og andre oplys lysninger faaes ved at tilskrive GEORGE SVERDRUP AUGSBURG SEMINARY CESaBS Nordmænd L?is under det narske flag . Zuteseitingcr: BERGENSFJORD . . . 7de Dec. Peroonlig Mot til Norge. Billige r un dturbtiletter — Lette pasbestemmelser. Man henvender sig til lokalagønter øller til linjen« kontorer. THE NOaWETlAN AMERICA LINE AGENCY, INC. 319 2nd Ave. So., Minneapolis, Minn. Chicago, 76 E. Wacker Drive. Seattle, Douglas Bldg., 4th 4 Union St- New York, 22 Whitehall St. Sait Francisco, 21» Gearv St. Winnipeg, 278 Main Street THE MOST POPULAR DEVO TIONAL BOOK EVER PUBLISHED “God's Minute In addition to the 366 daily prayers for the year there is one far the extra day, February 29th, and special pray er. for Mother's Day. Thankogiring Day. Easier, etc. Three different binding n Gold . Silk Mark er SI.00 ART LEATHER. De Luxe Edition. Rod under Gold Eede«., Silk Rib- boxed, a Splendid Example of the Book Bin 'er’a Art___ J1-S0 THE LUTHERAN FREE CHURCH PUBLISHING CO.. Carl M. Roan, M.D. Lægt—Kirurg Timer: 11:00—12:30 og it . ukedage. Onsdag aften 7—8. 933 Metropolitan Bnnf Bldg., Msontnyalia. Dr. A. TORLAND Pirn. ørt. næfe og balslagdomme 6115 Bentes Building Ninth St. og Nitollet Ave Kontor: Geneva 2425 Bolig: Atlantic 3008 Køntørt ih: II—t MinnendaW Silaeh fiønnndømiefiøn, Startle, t#aib-. I I" Fdrrry Snert. A Anderson, defnirer O. S. ltlleinnd, kiøfrm, 1500 7th Ave 1) . Seattle. Baft Almllab' Eczema Specific vil ab- salut helbreda el svina, ialt ilod, har- beritch, ringorm, gamle jaar og on- .dre kløende og hrandende uljlæt. Almflon'ø Slab Saint har helbre det tusener jra skab, kløe, .Seven years or Prairie Jtct," i de sidste 40 år. Slår aldrig foil. Sende* pr. post for $2.00 hver slags. Skriv og forklar Deres til- fføoperltotvn, N. Dak., Beg 40. S. Almklov, norsk avoteker. Apoteker S. Almklov! Det et en stor fornøjelse for mig at skrive til Dem for at la Dem vile hvad Deres vidunderlige ttejema sal- ve har gjort for mig. Jeg bar lidt frygtelig av Ploriaiis siden jeg var 5 aar gammel. Jeg har soft de aller- bedste læger og Ipeciotistcr i Canada laave! fom alt over United States for 35 longe nar til ingen blælp. da de opgav mig som uhelbredelig, men en virkelig ven i San Diego, Falls. (endte mig enklest av Deres Eczema Specific og efter bare 3 måneders druk er jeg fuldstændig befriet tro mine lidelser, og mit skind er lå rent som et barns skind. Ord kan vaa in- gen mealc uttrykke min trfknemmelig- de til Dem for den Vidunderlige bel- bred, ti jeg trodde at krilfdøden kun de ende mine lidelser. Det er mig en glæde al underrette andre lidende South øafadeno. Falis.. 1939 Milan Ave. MrB. Florence S. Aldridge Plages ikke mer av dårlig mave sålænge eskte linfrø- ølcatrmkt fra Ø»tersundsma|ra«lnet i Stockholm er at faa. Dette middel helbreder maveo^gdnmmer, øaasom damrlifr fordøiøloe, dårlig avfai dermed følgende ørimmelhet. i „._... Hailie anliefnløL Pria akkø *1.20. MRS. J, HALVOR- f. t4Sl Adam. 8i N. E-, ti. Min- •vervi toldfrit i Canada.
Show less

Title: Folkebladet December 04, 1929, Page 12
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer gor Sl.éu vil De faa mitt sidste bok om de norske vionercr i Amerika, som er fyldt av fædreneminder og utvalgte fakta fra nybyggerlivet, hvorfor man taler vel derom Hvis Dr. fom læfor dette, kon fende mig en be stilling von et eller flere eksemplarer ab nævnte dot firr jeg...
Show moreDjVu hidden text layer gor Sl.éu vil De faa mitt sidste bok om de norske vionercr i Amerika, som er fyldt av fædreneminder og utvalgte fakta fra nybyggerlivet, hvorfor man taler vel derom Hvis Dr. fom læfor dette, kon fende mig en be stilling von et eller flere eksemplarer ab nævnte dot firr jeg Dem hjertelig takl Deres forbundne. 'Martin lllvestah West Seattle Station, Seattle, Sold. i£n liten utflukt For iorste gang på 42 nor itant pastor l£. Aas's biem teint tor en stund. Pastor flas er irlo på reife i Nord Dakota i Ebenezer gamlehjems interesier Den yngste føn Harold ..enlisted" i marine aviation og ret ile til San Diego. Falsi i okloden Mrs. flos reiste samtidig til Chicago, hvor datteren Balborg Gunderson bar fit biem. og døtrene Gyda. Dagny og Lydia arbeider fom mittes. Dagny tot iin mor vaa en antotriv til Nem florkj hvor Mrs. Ans har stn føller Hanna ved el gamle biem og hendes søster Martha, lom (om fra Norge for et par aar tiden øg bor nu hos fin datter. Mrs. dr. Fvddc i Brooklyn. Mrs. Aos og safter MartfitThar ikke jet hin anden på 45 oar. Likeledes skulde Mrs. Aas og Dagmi beføle føitnen og broderen Fritbjof fom har været ! II. Pn nyttig jnlrgebt Som regel gir man ganer til jul. Regen av disse har rudet værd. an dre mindre, tildels et det tioksan meget av el ivørsmnal at linde neget vaskende lfu god bat vil kanske vise ug al nære en natlig gave. Den fait .bringe noget godt til den som lår den: og man fait beholde dm ett leve alder out man‘tao vil. lit vors tid siden utkom en bol fom faldes . Angbsurg Seminary and the Lutheran Free vhurebr. Det er den ■første bol vaa engelsk em Augsburg og Frikirken# del debile historiske ma teriale vi bar iaalaugt Enkelte av artiklene fom findes der bar bal stor utbredelse banbe blandt vort folk og utenom, i Amerika og anhrc lande. Der er vor lirkes Historie fra begyn dellen og op til vore dage. lit nert iom bar kostet meget ardeide og store iumtner av vtngcr at fee fomlef og Den er forresten ikke bare på en gelsk: der cr en sammentrængt, yp rerlig kirkehistorie på norsk vaa de iidsee .70 sider. Gn baandbak i kirke hittorie fom ingen ovlnlt ven an Fri kirken burde undvære. Betydningen ab at være kjendl med difterien bar oste været betonet Dette er i lærlig grad tilfældet i Den Lu tberske Frikirke; vor stilling er skik Bi moa kjende vert ufivring og vore urin-kover for tilkalde or forstå vort mål Dette bar antagelig Frille- fens oarfmøle været ovmerftom på S. Navy i 11 aar cg fom var gift i august sidstleden og bor nu. i Siver Falls, Masf. Deres autotur har Iaalaugt næret meget behagelig og riten noget uheld eller forhindringer. S. MacDonald holder pno kristendommen Menå de fleste satsalistlcdere (ror ikke al snakke om kommunistchc) ausar det fom fin oygaoe ot bctiæmvc kri- stendom og kirke, eller solfald indlar en meget kjølig nøi- tralitcl, fan iudtar det forialistiske parti i England el langt mere vofitivl [landvimkl til kristendommens aands- værdier. — Betegnende i lå Henseende er den hilsen som den engelske arbeiderfører, den nuværende jtatsministr, ieudle til den kirkelige »crdenSkoiifcrcitS i Slocfholm. Her uttaler han ble e. følgende: „Sådan fom tilstanden er nu i verden, trænger vi i han grad den hllælp som fristen- dommens onnd kon gi os. Kristendommen skol ikke bare være menneskenes dommer og de safes læge. men også fokkene- fører. Mens mennesker og folk i fin kvalfulde angst føler bit og fimr! dit for at olmaa sikkerhet ag her klynger iig til ting font århundreders erfaring lærer os ikke kon gi os nogen fikfer tilflugt, lå tt det kirkens vligt ot samle dem i tillit til det indre lys og dcrigjen- item fylde dem med tin kraft og nyt mod, (aa at de i frem- tiden med ufolkelig tillit maa vandre paa aandeus vei, fom samtidig ogfaa er ærens og livets vei." Dtttc uttaler den mand iom indebar allerhøjeste tUlitshverD i det en- gelske fotialistvarli og i det engelske folk. — Norrøno. ngat det sidste sommer fattet følgende lads vil bli ovsat vaa en ø i vårtens beslutning: ,,Aårsmøtet uttaler jirto8 indjjø, hvis Dei ret tillater det. anerkjendelfe av dr beftræbelicr fomP J. Oliver Sold, fonnand for giøres for at forede oplysning om Lawrence SBenell Post's vinteridræts- ogsao anbefale litbrcdelfen au den a Hugo Earlfon. Louis protestor V. SUkebei ulgivnc dok Fricdbom. Herman Flomer. George - Augsburg Seminary and the Cittb- emu Fr ee Chu rch" Bi vllde ii til forældre: Kjøp bo- len font en julegave til fon eller dal ler. Det cr en billig julegave, og lusede lomme til at bli en oote nyt ligste julegaver du bar git bort. Læs ning øver sin indsendelse i de ringes Bolen er vaa 200 store tættrykte • sider, indbundet i fint bind og fæl ’ gré til harv pris. $1.25. Den faaes veb al tilskrive Augsburg Seminar, eller Lutheran Free Fblirch Pub. Fo.. 261 lfehan Atle.. Minneovolis. Mimr Gustafson, Fred Haug. A. R g. Johnson, dr. George Johnson og dr Paul C Solem. T. Z. Fuglestad fra Foovcrslonin. N. D.. er i disfebage vaa vei til Norge, hvor ban vil ovhotde iig hele vinteren som! delta i llllU-anrefostlig- detene næste lommer. Dette biir bans tredje deføf til hjemlandet. Han reiste fra Nero l’Jorf lørdag. ,,Tde Beacon" cr navnet vå et. nnt tidsskrift i Minneapolis. som til gis oa redigeres av Harold Birte land. føn ov avdøde H. B. Birkeland J del tørste nummer beter det at tidsskrifter vil bli nlgit på uvettic de datoer, men ot det, i likhet med en violin, vil bli bedre med alderen." Angående fit iormool med tids Minncavolis, er vlanlagt for juledag skristet sier Mr. Birkeland bl t Borodcrhorn Lake Part under le t harot århundrede V n Legion. Programmet vil forcgSt^korbalde her i distriktet — jeg vilde omkring et 50-foIs juletræ, som vil være en forræder like overfor hans dit ovlyst hver aften i julen. Fæl navn. hvis jeg undlod at yde al mulig lessang og iorsksotlig vinteridræt blir biælv til bem som et kommet til mig blandt programnumrene, og et isva- og bar bedt mig giøre bbad jeg kon
Show less

Title: Folkebladet December 04, 1929, Page 13
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 4he bcrcnibcr, 1929 rot ben by, fom min for hsaiv alle fine oar. Jeg oUde være værre end en forræder. Hvis jeg sandt mig i at dalvaskclicns ftimcdc haand for altid skulde hvile over min jaro gode navn — og jeg er ikke nogen forræder. Plin far var eu...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 4he bcrcnibcr, 1929 rot ben by, fom min for hsaiv alle fine oar. Jeg oUde være værre end en forræder. Hvis jeg sandt mig i at dalvaskclicns ftimcdc haand for altid skulde hvile over min jaro gode navn — og jeg er ikke nogen forræder. Plin far var eu fristen i ordets fulde betydning, og jcg kunde aldrig skoa mig til ro. lå længe der ovcr hans navn og rygtc hvilcr dcn fortc flfjggc, lom cr biil lastct ovcr ham av skur- kcr, der var medvirkende til hans død. - - Der kan bare være et maal — den endelige og absolutte rcnfclfc av min fars itavit for alle dc raatne løgne, (om haus ficttdcr bar hovn iammcii ovcr dot, stdcn hans Iædcr blev lukkct i dobon." . Videre crllærcr Mr. Birkeland, ot ■fordi vort jiisliisfostcm cr 61il til ci rcit Irovcfli" har han lil hcnfigt al „rcttc vublicitctcns søkelys mot ale vorliac overtrædclfcr av loven, mol beviser der stavr til disvojftion vcd retsforfølgninger, mol dcn maatc hvo rpå retsforfølgni nger : t' orc g no r, laavcl fom mol offentlige mænds ov- førfcl i deres tillidshverv." Dct første nummer indeholder ble a. cl forfvor av Manor William F. Kuiijc mot „skumle indflydclfcr fom forføkcr at undcrgravc ham.- Iifcfom der frcmhervcs forskjclligc andre ting, fom redaktøren mener publikum» ov- mcrkfombet hor henlede* paa. Fkemcnrean død Flcmcnceau. dcn dcrømtc jrauskc statsmand, dødc lørdag nflcn. 8S aar gammel. Hatt var Fraitkrifes prc- micrmiuistcr tindcr verdensfrigen og præsident tor frcdskoufcrcnccn i Ser- foilcs og fif fin viljc frcnt i dc flcftc tpørsmoale Han stod i skarp molsæt- trind 1st Præsident Wilson, font han skulde arbcidc fammcn mcd, ba Bcr- failles lraltatcn fom istand, og like- mcneau fattc fit vræg vaa den. Hau var uttannct Iægc vg var i Amerika i filte unge nor og blev giil mcd cn amerikansk dame, fom han skulde væ ret meget grulom mot. Han blcu vcl ikkc faldt tigeren tor ingenting. Han gad bcskcd om. al hau vilde degrades flåeude. .Der skal fælles et vig- Iraadgjcrde om min grov. iaa ingen kon komme nær den. Naar jeg er død, vil jeg ha fred," fa han. Kina og Rnslnnd Ugreien mellem Rusland og Kino fer ut til ot utarte fig til krig. skjønt ingen krig er erklæret. 5000 foviet- trower er ruffet over grænsen ind i Manlchurict. samtidig fom artilleri og flyvemaskiner bombarderte byen Salonor, hvor jernbanestationen blev ødelagt og iordindelien mcd den øst- kinesiske bane avdrult. Det forlyder at maitgc linefere blev drævt. 10.000 iovictfoldatcr ficS at staa vcd græn Icti. Samtidig cr der borgerkrig i Kina. Det beter at regfcriiigslrov vene har drevet onnrbbæreue tilbake efter et blodig !Iag. hvor der faldt meddeles, at 12,000 linefere er faldt i et blodig flag mot russerne og den . . røde" arme sies at nærme sig Har Mrs. Oscar Hillestad, som bitu tat lil lange lin kinesiske banditter torsdag, løslatt bent C W Landil. - ^ Lutefisk .H—Brand Lnlrfisk, tøndr 230 pund kér tie b H—Brand Lntrfisk, kaggr 120 »und Oe ti'/ir. 10 H—Brand Lntrfisk, Inbs 50 pund <5 6'ir.. IF pund Piil fri Spi pd Herring 10 pnnd Pnil norsk Ancboviro 1 tnart norsk lShow less

Title: Folkebladet December 04, 1929, Page 04
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 4de december, 1929 For det første eiet du dloi dette nu. Cm du skal leve • næste lime. ver du ikke Cm et (vorter (an du være vea det sted hvor sogen omvendelse mere er mulig, no- gvtt styrter jo døde på galen, andre på stt kontor og atter andre i itu...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 4de december, 1929 For det første eiet du dloi dette nu. Cm du skal leve • næste lime. ver du ikke Cm et (vorter (an du være vea det sted hvor sogen omvendelse mere er mulig, no- gvtt styrter jo døde på galen, andre på stt kontor og atter andre i itu dagligstue eller i lit kjøkken, lir du visa på at ille oglå du snart styrter? Hvor bar du del brev. hvori Herren forsikrer dig at du ilal leve til intor- Men er du ikke visa herpå, er det ba ikke forfærde ligste letiindtgbet al satte ov med omvendelsen til imor- gen? lir din udødelige t.æl dig ikke inert dyrebar? O. da er bu isaudtjet en giæt og ett dåre lænf at iæltc sin isat på et tærningclast! •Men la os onto, at du badde vtjsbet for at du endnu skulde leve mange aar. lir du da vits van, at Guds aand skal veddti at virke på dig sar fremtiden? Jtigeii fait laide Kristus en herre uten ved den Helligånd. Kristus iler: „Jugen fan komme til mig uten at Faderen, lom har tilsendt mig. iaar draget hant' Joh li. -U Men er du itu saa fitter på, at Herren skal bolde ved at dra dig. trods din molimitd inot ham? lir du vifs van. at linds aaud ille vikar fro dig. fan du ikke mere i fandhet ville omvendt dig. Men |clv om du nu visile van forbannd, ille alene at du skal leve i mange år. men også år forvisset om at Guds oaud skulde vedbli med jtu banken indtil det sidste, gjorde bu endda klokt ! at opjætle din omvendelse? Den tid hvori du lever er en imadetid i hvilten du ikke alene skal motto Guds nåde i Kristus og sandernes for ladclic. titen denne fomme ttaade skal ogjaa. etterat den ved annamNielsen bar gjenfødt dig, fremdeles hvlliggjøre dig og berede dig for himmelen. Den der kommer til troen i en lettere vcriodc i sit liv iaar visselig den satn me nådeløn. som den der omvendte jig tidligere," er life adgangsberettiget til himmelen ved den i troen tilegne- de Kristi retjærdigbet. join den der bar vandret længe som en sand lristen Betænk allikevel at enhver dag, som gaar beti uten at dit gjør alvor ov din omvendelse, er en soildt bag. »elv om du fenne skulde bit et Guds barn. Men oglå i en anden Jjcnjccndc gaar tiden lavt. Det cr ikke not med at du skal benytte modetiden lit iorar deideije ov din egen saliggiørelie med frygt og bæven, du stal ogsilo virre til nytte for andre ved at gjøre Herrens vilje og du len ved Herrens Nåde bli el middel i hans haand til ot dra dem til Frelseren. Men ilædet derfor finder de en falsk filtethclsstøtie i dig. midt i fin sande- tjeneste. Du er et irlys. fom fører dem vild, istedenfor at du skulde være cl lys til al lede dent på den rette vci. Når nr fynder påtner ov og kommer til troen på Jejus begynder han ogsaa at længes efter at andre skul de tinde den femme fred og de angrer Han bittert på de år, ban bar staal ledig på verdens torv. hvor gierne vilde ban ikke kjøve den tilbake om det var mulig, forat at han ved Guds nåde kunne faa virket mer for fine medmenneskers frelsa. Derfor hør tanten på, at Grib behøver big i fin vingård, bevæge big til omvendeife nu. (elv om den ikke var få mattge nubre vægtige grunde. Synder, hvad bil du giøre? C, jig: J denne stund skel Herren ba mit bierte Jacob Henion, Sest Union, Ja ©lausfen i kirke Det hat været mcb mig som meb saa mange anbre mennesker, at jeg bar betragtet dåben og konfirmationen^ sam helt overflødige ceremonier — handlinger uten be-' tydning hverken for dette liv eller for det tilkommende. Set Pag med rationalismens og den tørre „fornuft" praktiske blik bar jo alle kirkelige handlinger denne karak- ler. Jeg maa tililaa at min forståelse og følelse pan dette område cr væsentlig forandret efter de perjomtge ovlevelfor jeg har hat — og jeg forslår idag at menne- skeis forhold til den Høieste magi maa iklertieé og ultryl- les i de enkle, men bøilidclige former sam disfe kirkelige handlinger cr. Man kan ikke lægge den begrænsede men- neskefornuft som målestok paa ting av denne art. Forresten: Hvis vi degyndtc al avtlæ det øvrige livs- indhold sene former, gjennemføre et strengt rationalistisk iyn — hvad blev der lå iilbate? Tanker av denne art gjennemstrømmer mil bode, mens leg fitter i hen gamle landskinke og divaaner de tinge jenters og gutters bekræftelse ov sin daadspakt, Der fil- ler de paa midtgangens langbeenter alle disse halvvoksne menneskebarn, som mi skal ut i livskamven. De er endnu i „bandets alder" og deres ansigter fortæller om de unge og skjønne forventninger de har til livet. Drømmen om lykken ovsaeiler jig i deres tindrende øine og dc (miler iorstaaclfesfstldt til hverandre font gjemte de von en fæl- les hemmelighet. De er ikke fuldt liar over det hellige øjeblik de nu gjettnemlever — men de har fitfeet følelsen av noget stort oa høstidelig, noget font er over dem og lin uendeltffred befertter mil find. En Jyp og sterk følelse av barmani og ro trænger ind i kælen — en følelse som cr helere, renere og lykkeligere end noget av det som verden tå gi. Halvt i distraktion kikker jeg på billedene i den gamle salmebok. Her er fulde av gamle rnæitd meb strenge træk og langt skiæg — men der cr og- faa enkelte onstgier med milde og venlige uttryk. Binding lig fanges mit blik av et ungt. ydmygt bøiet, men ædelt og vakkert bade. Under billedet av dette bade ftaar med ltnan tyver: Bernhard av ISIaimaur! Bernhard av Gleirveut 1 Utydelige erindringer dukker ov fra min barndom. Jo, mi husker jeg! Mor snakket ofte om denne fromme munk og læste med forkjærlighet hans falmer. Den uen delige godhet og mildhet fom præget hans liv, ben skjøn- ne fromhet fotn gjennemoondet dele hans verfen — ali badde vel didrat til at min gode mor badde merket fig barn blandt andre. Og nu fitter jeg der i den gamle ærværdige kirke og „dumper" ov i ham. Bor det en tUfældighet — eller båd ? Saa pudsig at det netop skulde hænde itu, da jeg for førfte gang lot en av mine egne barn bekræfte fit daabsløfte. Bernhard av Eleirvau; falme. Den er fyldt av en religiøs glød og er (amtidig høt poetisk kunst: - Jesus, født an Maria mø, vor glæde al på verdens øl Prisjwre dig, o Herre min! Draflnlc tijerter til dig ind! Du glædens kilde, nådens han, du alle mine forgers grav. • min ros lom ene gjeelde kon, o Jesus, verdens frelsermand!"
Show less

Title: Folkebladet December 04, 1929, Page 03
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 4de december, 1929 Det norske diakonissehjem og stojpitals nuaars fest Festen fom blev boldt fønbag eftermiddag i Trefoldig- hets lirke, 20th Ave. S . og 9tb SI., fer al fetre 40-aors jubilæet til det norske Diakonisichiem og hospital, baddc famlet...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 4de december, 1929 Det norske diakonissehjem og stojpitals nuaars fest Festen fom blev boldt fønbag eftermiddag i Trefoldig- hets lirke, 20th Ave. S . og 9tb SI., fer al fetre 40-aors jubilæet til det norske Diakonisichiem og hospital, baddc famlet udmcrket bus. Programmet, fom lededes av pa- stor O. H - Sletten, direktionens viceformand, begyndte med bøn ved yastor S. R . Tollefion, institutionens første Dr. George Svcrdrnv. Augsburg Seminars bestyrer, holds en tale om „Buryafc and Aceomvlifbments of the jnftitulion" . Taleren gav en utredning av Gubs rife. fom bet omhonbles i bel gamle testamente og videre i bel nye testamente, og påyckte forskjellige arbeibøgrene i ri- kele J denne forbindelse nævnte taleren, at degyndlsen til Diakonislcgjemingcn inden den lutherske kirke daterer iig tilbake til 1836 i Keifcrsmerth, Tyskland. Videre skildret han begyndelsen til diakonisfegjemingen dlandt os i nord- vesten, lom kan føres tilbake tile da avdøde pastor M. Jask Gjerlsen badde en sammenkomst med nogen av fine venner i |it hiem. Til denne sammenkomst var ogsaa indbudt to medlemmer av den engelsk lutherske synode, som da møtte i Minnroyolis, for at gi dem ovlyBninger om ardcidet. Cverføfter Lena Nelson lalle om -Has the Deaconess Work Been Worth While?" og oyjummerte fit sår her på i en erklæring, at om bun skulde vælge livsgjerning tgien, vilde den bl! den (amme. Pastor Claus Morgan,, direktionens formand, lalle over emnet „Present Statiks and Future Possibilities." Han fa dl. a„ al (ærlig boipitalsoirllomljctcn j den (enere tid hadde samlet så meget interesse, al de andre grene av dsakonisfegjerningen nepve kom helt til fin ret. Han mente imidlertid, al der er store muligheter for at frem- elske kjærligheten for denne gjerning hod vort folk og han fao legn vaa vækkelse i denne retning. Musikprogrammet indbefattet sang av en oktet av in kovleiersker og av Augsburg Glee Club. Den (mukke fest blev avsluttet Med lysning ad velsignelsen ved Diakonisse- bosoitaletå nuværende preft, pastor Ebw. Scrnlsen. Egentlig skulbe 40-aors festen været holds iffor, idet virtfombeten begynblc ben lfle november 1888 i et dus på Hennepin Ave. utleiet frit for et oar av bankier R. Snude, mcb diakonisfe Elizabeth Fedde fra det harske dia- fonistchiem i Oslo fom overlaster. Imidlertid gik arbei det omtrent i flå daa grund av forskjellige vanskelig- beter. Det følgende aar besluttedes det derfor al danne en inkorporert forening under navn »Norwegian Lutheran Dca-one|8 Jnftttule" til fafens fremme. Foreningen in- forvorertes under Minncsalas love den 17de august 1889. Det første „Board of Trustees" Bestod av profesfor Georg Svcrdruv. formand; vaster M. Falk Gjerlsen. hvotessar Sven Oftebal. raster O. Honrnc. ingeniør Plat Hoff. pastor M. Hegge, diakonisfe Elisabeth Fedde. John J." Hove og L. Sroenfon. linden denne nye ordning Begyndte arbeidet igjen. Og trods vanskelighetene gik det fremover jevnt, omend langsomt. Ta det første aar var tilende i september 1890, var foruten forstanderinden 7 (østre i hjemmet, og folen begyndte at gjenvinde noget av den tavle interessa. J januar 1891 fratrådte foster Elizabeth Fedde. og i lev- lentder famine år, under indvielsen av det nye hjem bed 151b ilve. S. og East 23rd @t., blev foster Jngedorg Svonland indført font forstanderinde. F>a nu av blev det en ievn og rolig veksle således at fer 5 aar fenere rnyyortertcs 34 (østre, hvorav 20 arbeidet vaa ikte min- bre end 10 stationer, fom for eksempel barnehjemmet i Beloit og dr. J. F . tingstads baioital i Grand Forts o:v. • Jnstilutionrns sotste vreit vor vaster 2 R Zolleiion. tiltroadle i 1890. Dr. F Laws tjente lom institutionens dollar indtil aaret 1900, da en medicinil og lirurgisk fiab orøanijerteo. Da kravene til et mere tidsmæssig hojpital hlev ster kere og sterkere, påbegyndtes opførelsen av en moderne bosoilalsbygning i 1908. Indvielsen, fom foudt sted den 15de avril 191d, utførtes av profetfor Svett Oftedal. Denne bygning gap rum til 90 {enge foruten ljøkketi, joi- felakj ayotekoærelse og lof iværels'er isor tjenerskabet. J 1924 bestuttedes del al oviørc eu lilbyguiitg til hoivila- let til cl kostende av ? 150,01X1. Den blev lal i bruk fom- meren 1925. Der er nu vlats til 150 valse,tier. J 1904 resignerte foster Jngrborg Svonland, og fe- iler Lena Nelson blev valgt til forstanderinde samme aar. Hun han da tjent institutionen fom ioo.'aii i 25 aar og er fremdeles i aktiv virksomhele Det et et stort arbeide, som har været tilført ved sø strene fra diakonislcaniiallcn, ilte hare ved keofpitalet, vridaivleie og fattigvleie her i Minneovolis. men ogiaa ved de forskjellige stationer fvredt utover landet og i hed ningeland. Siden oprettelsen ab træningsskolen for sokevleierifer isor 15/aa/ [iden, hor interessen isar felve diakonisiegjer- niitgen været avtagende. J hvert Isold har der været ned gang i antallet av diakonisser. For tiden er der om kring 75 elever ved træningsskolen. Blondt diakonissene er der 3. {om bar tjent i omtrent j$9 aar: Søller Lena Nelson, foster Kristie Olsen og foster Gunda Zhore|cn. Sidstnævnte har imidlertid va ret arbeidsudygtig flere aar. Dcsutcit bar soiler Hclivth tjent i over 37 oar. Den nuværende bestyrelse er:.Formand, pastor Claus Morgan; viceformand, vaster C. H. Sletten; sekretær, vaster Z. C. Bumtocdt, og fosforer, dr. J. F Hencdrief- fon, saml vrofosforene George Sverdruv og S. C . Se- versa,i og 2. M. Gudal. N. ti. Gager og Fred Paulson. Pastor Gdm. Bcrnlfcn er instilutiotiens vrest. Søster Send Nelson er oversøster, fester Anna Bcrgeland hofvi- taleis fuverintriident og Miis Juger Bergh stjkepleierske- nes superintendent. „Mp.s . Tid." <£t fporsmaal Hvordan er del med dig, uomtendte lajer? Bil du, eller vil du ikke? Ja. eller nci. Herren kræver et be- stemt ivar og dette vil ban ha nu. Jmidlerlid maa bu ikke misforstaa hvad her er fogle naar vi taler om al du skal bestemme dig i dette øjeblik lil al gi Herren dit bierte, samt avlægge enhver sand. hvor kjær den end rnoatte være dig, da er det ingenlunde meningen al denne beslutning skal skiænfe dig den fornødne kraft til iiti.vclieii ab dit forså; demte maa naadeii i Kristus gi dig. Du maa'lære at tro lundernes forladelse i Kristi dlod. fore,id du fast bli ieierherre over (ynden. Hvorfor du citer at ha fptictoocimcronte beslutning henvises til d:n naade- ItolapBkud har ovreist i Kristus. red os forend vi goar vibersfremholde nogen grunde hvorfor du. iom ikke er omvendt dør omvende dig idag.
Show less

Title: Folkebladet December 04, 1929, Page 05
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 4de december, 1929 Nu kon jeg tydelig huske mor uaar hun læste disfe skjønne vers og jeg kon endnu høre inderligheten i hen des stemme. - -- -- -- l ltefca treenger det klore folly* gjetmem kirke- vinduene. Prestens alvorlige, venlige stemme...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 4de december, 1929 Nu kon jeg tydelig huske mor uaar hun læste disfe skjønne vers og jeg kon endnu høre inderligheten i hen des stemme. - -- -- -- l ltefca treenger det klore folly* gjetmem kirke- vinduene. Prestens alvorlige, venlige stemme samtaler med de unge om linets alvorligste ting og yreniet ind i deres bierter de evige sanddeicr fom skal bære dem gien nem livet og over grænidt til del evige liv. Zen fuldt besatte kirke lytter med andagt til freskens ivørsmanl og ungdomm ens sår . Mine øine isker ov mot den vakre altertavle. Jeg litter for langt undda til al kunne skjelne motivet, men jeg fer i maleriets bakgrund et sterkt, flammende lys' — fom en solnedgang, font ligger langt utenfor maleriets ramme. Dette vidunderlige lys symboliserer i miti bierne hele indholdet av del join foregår omkring mig — det peker hen paa grundvolden for det hus jeg filter i. Cg det hele famler lig til en sluttet og sterk følelse av en hit til ukjendt kraft i min sjæle Ja. flik kan man tænke og føle under en konfirma tion! linder denne ..taavelige" og „overflødige", cere moni! Engene Clousien. Det er vel neppe nogen der hat øst faa megen haan oncr kristcndommcn og norske kirkeskikkc fom Engene Clausfcn. Er det ttogcn fom fuldt og helt bor gjort sig fortjent til betegnelsen antikrist er det Moskva mandcit ira Nedre Fiker. og da hans agitatoriske evner er meget store, bar hatt ogfaa øvet betydelig indflydelse på ung dommens kirkesalt. Del er således ikke av lilen interes fe at være vidne til den tidligere ungkommunist-leders endrede lyn van disse Itwsmaal J !,Dagen" . Bergen. Norge Fra hjemmene i Poulsbo, Mash Bed Martha og Marias harnehicm bar helbredstil standen været ydmerfet bande blandt barn og arbeidere. Herren bar velsignet hjemmet i så henseende. Der har ogfaa været en underlig aandelig velsignelse over bar nette det sidste nar. De varmhjertede troende arbeidere hor faat glæde sig over frugtene av fit arbeide og bøn net og venners forbønner. Der bar på samme tid næret troesvrøve. Jfær bar indleegtene til hjemmet været min dre end på mange aar. Det vilde være godt om vort mcnigbrtéfolk baade her på kosten og i mcilemvestcit vilde gjøre en færskilt anstrengelse for at hjælpe barne hjemmet ihøst. Både koindeforeninger og ungdoms foreninger og pikeforeninger vil fjærlig huske voo bar nene her. Bil vennene gjøre bruk å fubskriptionélistcne. fom er sendt omkring til menighetene? Noor alle glør sit. så blir det not. Husk daa arbeidet i eder! bønner Ebenezer alderdomshjem bar gjort stadige fremskridt. Der er for tiden 85 gamle hjemmet og nogen på vente listen. Det er en stor hygge for os al ha iaa mange gamle troende mcend og kvinder fomlet her. Men det fom vi nu ønsker og her om er. ot vi kunde få større midler til at hjælpe flere fattige gamle Herren har git nogen naade i iaa henseende Herten være lovet for alt. Eders i Kristus J. lolleffen Ilrbcid modens doter dag! Meddelelser fro og øm inbrrmiøsimirn Redigert av sekretæren for ^ Soard øf Kørne missions Formand: Past. L R . Smid. Sekretær: Past. H F Gaoprrfm. 2HI Fedar Ave Mitmeavøli:. Mimr Kasserer. Past. Jngel Hovland. Sand 15reef. 'Mi: paa veien hjem Biniere» begyndte lidlig, ug sne ril vi allerede i ollo her, i Meade. Berlins eg .iivbnch coimlner i Sod Dafe ta. Linfrø, „flor. fvm var iaadd font var ilkv hlit i„o dent og stod nu i 2 a :i tommer sne paa fine ir,-der Siden blev det dog go'veir. iaa mau fif heste en del titen ikke al alfalfa blev tærsket, iaa det gaar adskillig tis fvilde, og noget titan fmiste item over til våren, hvo, fneen ikke gik ov. Sooiedes hadde soli det meget travels med al laa avling og kreatur i hus til vinteren; likeledes al ..bænke" husene filte til vinteren. !aa voldene ikke skulde friske i Melderen eller folk friste i bilsene Det sidste møte før jeg reiste østover var eu kvinde forening I Ide november bos Karl A. Hegre, hvor mange folk badde samlet fig vg vi hadde et hyggelig mote. Mast fang flere sange og pastor liggen talte ovmuu trinde om arbeidet for Gud# rite Saa talte jeg til av sked om Guds rite naade. torn også herute i vildmar ken var Mit dem til del som i ieyidhet eliter Gud; eg at mail flittig maatte bede og arbeide ior at flere og flere manite vindes for Herren, fon del glade dudifav knude iraa ut til alle folkeslag fom filler i mørke og dødens skrig gers land. Cm ikke Ilsindene lait præke med munden, iom en vtest. foa kon de ved set arbeide virke endda kraftigere end present. Der ferneries rikelig med allehånde ret . ler, foa titan står ikke noget tilbafe for fviiibcforeiii:: gene østenfor i Minnesota og andre staler. Så var avskedslimen forliomidcu og mau bød mig inrvel med et „lykke på turen* og hils vore ilcglningi og kjenbinge Serøst i Minin'iota eg andre steder. Si dem at Vi er ved godt mod. selv om ikke avlingen blev foa god, iaa hor Herren biulvet. eg bon biælver altid når vi fætter par tillid til ham tidlig næste morgen bor del JstoDer og lilt citer mtd> bag var vi ved Mibfonrifloden. hvor eu 2 million.dollars- bro førte os over til Mobridge. San videre-HlO mil til Aberdeen, og om aftenen fom vi til Tabor kirke 8 mil nord fro Holmauist. S. Daf. Her holdtes fredsmøie. cg jeg fik anledning til at hilse på vrestebrødrene lrimt: Dreyer fra Nero Sfiington, Magnus Eriksen irn L>al 'låe og (ledets prest. Edward Sif. Baster :VJ Gjerd, var sak faa han ikke kunde komme. Samtalen var begyndt ved vor ankomst, fan >eg fif ikke høre indledningen, men Job. 15 er et kjendt emne og rigbolbtg faa mon undgår gjentagelser Forillen de nævnte prestttrødro. som hodde vidnet tør vi kom., fik VI cl alvorlig indlæg av i-. vi. - v:1 . lørdaMWsttv læbrødrellc '„ 'nitritt Npåard og Rasmus Sik pOcnønfag etterat stedets prest og vastor Dreyer had de præket på formidbag og holdt konfirmation: idet
Show less

Title: Folkebladet December 04, 1929, Page 01
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer 3 Et blab far menigheten ag falke! Ben Lutherske Frikirkes organ Minneapolis, Minn., onøbng dm Idr deerindre, 1929 Leveregler I de ord: "Lad eders lænder være om- bundne og'eders lys brændende” har Jesus opstillet to store leveregler for os menne- Først nødvendigheten av at...
Show moreDjVu hidden text layer 3 Et blab far menigheten ag falke! Ben Lutherske Frikirkes organ Minneapolis, Minn., onøbng dm Idr deerindre, 1929 Leveregler I de ord: "Lad eders lænder være om- bundne og'eders lys brændende” har Jesus opstillet to store leveregler for os menne- Først nødvendigheten av at være be redt. Hermed menes færdig til Jesu an det komme. En Jesu discipel skal ikke binde sig til denne verdens ting slik, at de optør al hans tid/og tanke, eller fornemlig det. Han skal stadig ha for øie den store begivenhet da alle skal aabenbares for Kristi domstol. Tennyson sier nogen indholdsrike ord herom i sin “In Memoriam", dette opoke- gjørende epos der i ator grad bidrog til et vendepunkt i den skepticisme der holdt paa at lægge Englands aandsliv øde Man vil erindre at digtet begynder med ordene: "Strong Son of God." Ogdeteromham det dreier sig. Der forekommer de kjendte ord om “the far-off event ,to which the whole creation moves." Naar en læser disse merkelige linjer kan en ikke andet end slaaes av digterens store aandelige indsigt. Det er Jesu andet komme sat i digterisk belysning. Det er det som gir livet mening. Den filosofi der sier: La os sete og drikke: ti imorgen dør vi, er likesaa meningsløs som den er trøstesløs og fortvilet. Bevisstheten om Jesu andet komme skulde være levende i Jesu disciples sind. Det er hemmeligheten ved beredtheten. Det er den indre drift der hindrer den rei sende fra at sovne ind. Lænderne maa være ombundne. Saa maa lyset være brændende. Og hvad er vel det andet end at vandre i sand- n og arbeide mens det er dag. En ret beredt Jesu discipel som gleder sig veil tanken paa engang at mpte sin herre, vil ikko staa og maape op i skyene i spændt og sværmerisk forventning, og saa In verden omkring sig seile sin egen sjø. Undertiden besynges "don hellige like gyldighet." Med dette tænkes paa en art av verdetisforsugclsc der biir til vordens flugt og som skal være tegn paa stor hel lighet. I virkeligheten er det en fin art av egoisme, der blir motbydelig og likefrem kriminel naar det forleder et menneske til åt svigte sine jordiske pligter. Det er da ikke at la sit lys brænde. Og det har Jesus sagt vi skal. Hulheten og hykleriet heri -kommer tilsyne naar,'som ofte sker. en stpter paa et såadant over mande “hellig" menneske, der ikke vil be smitte sine fingre- med at ta del i sit sum- funds arbeide med forbedring av levekaar, renhet i det offentlige liv,-eller endog so vende missionsinteressc; men som forstaar i stilket at samle i lader, er gløggo i jlt-ngo- veien og til at karre under egen gryte. Her cr det da virkelig anledning til at anvende en ikke-kristen visigands ord: lil tet menneskelig or mig fremmed, eller li- kegyldig. La lyset være brændende, — la os leve i sandhet for den enkeltes og for slegtens vel, selv om det biir en kamp med løgnen. Og det biir det nok. Det or det ideelle. Kommer da Jesus naar han mindst ventes — som en tyv om natten: som ut Midt i strevet hernede stiger der ofte et beklemt suk fra Jesu Show less

Title: Folkebladet December 04, 1929, Page 02
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 4de december, 1929 Subilirumsindsamlingen .J want my life to tell for Jcfus." Jeg cr ifkc island al fortælle om møtct, mm Jcjus tot os mcd op på bcrgct. og dcr var jo også Pctcr. Jakob og Johannes. Ja ogfee Mojcs og Glias. inert tilsidft få blev dct...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 4de december, 1929 Subilirumsindsamlingen <£t alvorsord til vore nutidsfriftne . J venler meget, og fe bel biir til liter, og naar J bringer det i buh, lå blanker jeg det bort. Hvorfor? lier Herren, hærskarenes Gub. For mil hules skyld, som ligger øde. mens J bar det travel! hver med fil h“*-' Jbag da jeg læste Svurgcous betragtning aver dette ord. fik jeg trang til at fende del videre til eftertanke. Hans ord lyder lå: „Korrige fjæle gir knave bidrag til prædikanter og misiionsoirtsomhd. og dette kæder de fvarfomhvt og god husholdning. Lite! drømmer de om at de lålcdes drar fattigdom oner fig selv. De undskylder jig med al de maa sarge tot sin egen familie, men de glemmer at life- gnldigbel for Guds bus er bet iifreste middel til at rule tiere jit eget hus. Por Gud har i fit forfyns anstalter utvei nok til at gi vore forctagcnhctcr fremgang over vor forventning eller al tilintetgjøre vore ylåer. e8 til skarn og ndmygelse, i ett hoandvending kan bon lede var far- loft ind i et lykkelig forvand eller fonts; den paa grund i fattigdom og bankerot. Skriften læret os, ot Gud vel figner med rigdom den gavmilde, men lar den gjerrige tilslut faa erfare at fniverict leder til fatligljuicl. Ifn vidstrakt og fortsat iagttagelse hor lært mig at de gav- mildeste blandt mine kristne venner altid har været de lykkeligste, og næsten men undtagelse bar hal den største fremgang. Jeg hat jet den gavmilde har hævet sig til cn rigdom hvorom lian ikke drømte, likeså ofte Har jeg jet den nedrige tverre gnier stinke ned i fattigdom just ved den ivarso,uh« batt trodde skulde løfte ham ov. Gode forvaltere betror man større og større lummer, ikke liel- den gør Herren likedan, de fom gir bort skjeppevis. sk læn ker han igien tøndevis. Der hvor ikke rigdommen gis av Hersen, gjer han dog det lille til meget ved den nøi- iombet og tilfredshet fom et for Herren helliget hjerte feler over den del hvorav- de bar egnet tiendevarten til Herren. Egenkjærligheten fer aller først på fit eget hjem. men troen føler først Guds rife og hans retfærdig- hei. og dog near alt tommer til all, er egenkjærligheten et stort rav. men gudsfrygt en stor vinding. Der behøves tro tor al kunne bandle for Gud med en naven haand. men ban fortjener det i stmdhvt. og alt- hvad vi fan gjøre, er bare rn ganske ringe crkjendtlighel av den store for bindelse fom vi stoar i til hans gobbet og barmhjertighet." Soa langt Spurgeon. Dette et noget ni trænger al merle os i vor lib. Man klager over trange tider, det er her endnu ikke grund til. og denne flage er sand. Naar man ser ind i blemmene, er der i mange av disse stor forfengelighet og overdådig- det av alle siag. Sskeban i mat og flær. selskapsliv m. m . . tillike det flotte reiseliv — desværre også ov mange troende. Hvor er forjokclien for Jefu6 og hans fol? Le- ver mon Jerns fom er død og opstanden? Net, desværre man Icver skg Iced! Her er rn an de store grunder til dc tommc menigbetl- lasfer cg dc tommc misiionsielskoycrs kasser, og tillike grunden til at Herren balder fit naadcrcgn tilbake over mcgct av fit rikes arbeide tbag. Hsamielcn fyncs at vært lukket, fordi hjcrtcnc cr Iukkct når dct gjældcr omsor- gm for Hcrrcns hvis, ti hver er ovtot med jit eget. Naar vi skal vcies på ordets vcltskaals da er jeg ban- gc for at vi nutiderristnc vil lindes at være lette. Dcs- værre cr der litet cftcrfølgclfc av Jc|us fom gav alt for dig og mig. Det vi Irængcr ovcr hele linjen cr vækkelse og fornyclsc ovcr Guds folk. Ja kom. Herre, vor Gud, endnu cn gang mcd din vækkende og fornyende oand oder din durtkjøytc have fom harder på al visnc ao tidsaan- dets knælende magt! M. Skudal i „Budd. " Tromso menighet, take Lillian, ZUinn. Afrcdc redaktør! Folkcdladct cr cn kjerr ven og cn velkommen gjest i mil biem hart ukc. Jeg læste det ba jeg var hjemme har far, og dct hor være! cn stadig gjcst i mil hjem i 44 aat. Dct var faa iutcrcsfoii! at læse vafler SillesviU styk ke i bladel om So-oati fcstcn i Bella Foolo dalen. Dct var van nippet at også bi blev mcd dcm som reiste til Bella Gooln (amrncn mcd pastor Sougstad. J Folkebladet træffer jcg |oa mange god; penncr, og naar jcg filtcr alcnc lukkcr jcg sincere og faa fer jcg dcm og (nakker mcd dcm. og vi opfrisker mindenc — bande de lyfc og deiligc, oa faa også dcm fom fremkaldre armods- Dog tafkcr fog Gud både for forg og glæde. Ti det- vcd bar jcg lært al fjende min frelscr Bedre, og at [cettc al min lid til min himmelske far. Cg nu laflcr dct mot aften og dagen heldet, men jcg ciffer inderlig alle trocøføskcnfcc. Mcn første vlads i mine tanfcr til bvcr bag cr Frikirken, Augsburg og Caf Grove, og faa fuakkcc jeg mest meb min hsatmelske Fader om bisse planter i hans vingård. Dcn 9bc og IØde noocmbcr bobbe vi bcføk av en Goøvcl Cuartct" lredet av Olaf Hellanb fom nu bctjcner vor mcnighct. tiørbag aften gav dc os cn „Augsburg Gvcn ing". Cg vi g ædct 08 ovcr det (om blev talt og lunget. Bi hande tre møler paa lønbag. Guttene låg faa deilig og deres vidnesbyrd goo tilkjende det somme —> .J want my life to tell for Jcfus." Jeg cr ifkc island al fortælle om møtct, mm Jcjus tot os mcd op på bcrgct. og dcr var jo også Pctcr. Jakob og Johannes. Ja ogfee Mojcs og Glias. inert tilsidft få blev dct bare Jcfus alene. Cg Faderens røst: Dette cr min son i hvem jcg bar velbcbag. hører dam. Jeg iler tak til alle dc studenter fra Augsburg fom har bcsokt os. Tak tit læ- rcmc. Gud velsigne alle studenter ved skolen, bande gutter og piker. Gud tilkommer erren for alt. Maattc Gud faa lede all vort orbcidc i Frikirken til bans noons eerc og nyttc og gån. La os ikke frang- le daa Dcicn. mcn clske og være overbærende mcd hver andre; ti .kjærligheten gjør ikke næsten noget ondt. Der for er kjærlighetUdlovens opfyldelse." Rom. 13, 10. Cg lå en SlWg hilsen til Folkebladet, dets redaktør og alle fom stræver mcd det. God lykke med ordeidet Sn ringe fø(ter, M. 6. Solmonfon.
Show less

Title: Folkebladet December 04, 1929, Folkebladet 1929-12-04 No. 49
Collection: The Folkebladet Collection