DjVu hidden text layer m»- H/tt. Sti. så te tog Et blab far menighetkn og folket Sen Lutherske Frikirkes organ "s ■10 Minneapolis, Minn., onsdag den 5te mars, 1930 50de aarg. ARLSMHZrrSZrLSMSLRHLMTZiSRrSK Set uorngfængelige |v Slik er denne verden, at det hpieste og bedste opnaaes kun ved... Show moreDjVu hidden text layer m»- H/tt. Sti. så te tog Et blab far menighetkn og folket Sen Lutherske Frikirkes organ "s ■10 Minneapolis, Minn., onsdag den 5te mars, 1930 50de aarg. ARLSMHZrrSZrLSMSLRHLMTZiSRrSK Set uorngfængelige |v Slik er denne verden, at det hpieste og bedste opnaaes kun ved opofrelser og li delser. .Dette er fordi verden ligger i det onde, som Guds ord sier. Verdens ka rakter, væsen, er ond, syndig, gudfiendsk. Dens ledende princip er antikristelig. For at det høieste og bedste kan op tranen maa der til et brudd med denne syn dige verden, hart løsrivelse, frigjørelse. Verdens leve- og handlemaate maa opgis; noget helt nyt maa komme istedet. Ikke som en oppudsning av det gamle væsen, , eller en utfoldelse av det. Det vllde være umulig; ti i moralsk henseende har verden ikke bære nde, løftende, rense nde, f rcmad - og opadakridende kræfter i sig; i don er døden virksom. Nogen vil si, at dette er et pessimistisk syn, t>g det er vel sars. Det er ikke des mindre et kristelig syn; og det er bevidnet av historien at være sandt, hvis der træn ges noget bevis utenom Guds ord. Men midt i denne av synd gjennem- trængte og i døden liggende verden har Gud sat et hjælpemiddel. Det er Jesu Kristi kors. Kornet betyr opgivelse, forsakelse av og brudd med verdens lyst og livssyn, dens tænke- og handlemaate. Dette bringer konflikter mellem mennesker. To mot lirris anden staaende og kjæmpende maskter krydser hinandens vel. Men korset har ikke bare en negativ si de: kristendommen or ikke bare vordens- flugt. Don er noget meget, meget moret Den or et nyt ideal; ct nyt livsmaal; et nyt liv. En hel ny livsretning. Opad mot Gud; mot renhet og hellighet. Frelse fra Korset sætter derfor ind i vorden ct nyt livsj>rmci|): istodetfor det gamle, egen- nyttige : og det er kjærligheten; den kjær lighet som elsker til frelse alt det aom cr synden og dptlen underlafrt. Det er kor sets positive aide. Jesus Kristus or den der bragtu dette brudd istand; gjorde mulig løsrivelse, fri- gjørelsc og frelse. Det var on trang vel for ham: korsets vel og korsets død. Dor var engang nogen som fristet ham og sa: "Herre, dette ske dig ingenil nde; spar dig selv!'" Han avreiste fristelsen. Hadde han sparet pig selv, hadde har. nok undgaat korset, men saa hadde har, ogsaa svigtet sin mission. Og saa hadde verden blit lig gende i det onde. Som det var med Jesus,"saalocså er det med hans efterfølgere. Ikke i samme grad, mon paa samme \ is. Korsfæstet med Kristus; levende med Kristus; det er det egte kristelige liv. "I verden akal i ha tnengsel: men væn- Show less
DjVu hidden text layer ST PAUL MINN Augsburg Seminar MINNEAPOLIS. MINN . Katalog og andre oplys ninger faaes ved at tilskrive GEORGE SVERDRUP Augsburg Seminary Reis under det norske flag med Den Norske Amerikalinjes baader ve sår .. sssr- :--------- s "" ■— seas«* eSSS&Sjt °"* '■«ar harERom,M.D ... Show moreDjVu hidden text layer ST PAUL MINN Augsburg Seminar MINNEAPOLIS. MINN . Katalog og andre oplys ninger faaes ved at tilskrive GEORGE SVERDRUP Augsburg Seminary Reis under det norske flag med Den Norske Amerikalinjes baader ve sår .. sssr- :--------- s "" ■— seas«* eSSS&Sjt °"* '■«ar harERom,M.D . “Gods SCRIPTURE STAMP BOOK A neatly bound book of 120 itaropi with Scripture verses (all different), on th» subject of Salra- tion. Each otamp has the form of an open Bible and it printed in two colors on non-curling gum label paper. The* stamps can be unset on letters, envelopes, postcard«, and wherever God’s Varet should go. It la a ouccesaful way of opreaeling the Gospel. Complets Book, lde Lutheran Free Church Publirtuog Ca. 264 Oder Are., Minne»polio. Minn. plage* ikke mer Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 5te størs, 1930 Subtlieumsindsamlingen Skal pilen naa sit maal? tededofarlrgnrlfle 190.000 Pnnnrln f 416.60 180,000 Vestkyst en ..... ...... .. 1.509.65 170,000 160.000 - lUnft - 150,000 140.000 130.000 La Moure 120.000 110,000 Thief River Falls... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 5te størs, 1930 Subtlieumsindsamlingen Skal pilen naa sit maal? tededofarlrgnrlfle 190.000 Pnnnrln f 416.60 180,000 Vestkyst en ..... ...... .. 1.509.65 170,000 160.000 - lUnft - 150,000 140.000 130.000 La Moure 120.000 110,000 Thief River Falls Fossto n Fergus Kalis 90,000 Willmar 6.665.32 80,000 Minneapolis Svd ve stre Minnesota Duluth 60,000 Nordre Wisconsin 2.260 .75 50,000 Marinette 1.270.60 40,000 30,000 Rockford . 3,690.35 “ Unclassified—General “Unclassified—Alumni’ Kina og Madagascar 10,000 . Ialt—25de febr. 1930 $44.418.35 „ilten mig kan 3 flet intet gjsre" Joh-15, 5. Ttor vi dette og ar hjertet er villige til at erkjende at av os felo formår ri slet intet når det giælder nor fjodé frelse eller kirkelig arbejde? Har ri ikke meget let for at glemme netop dette eg lå stræver i egen kraft? Apostelen sier i Fis. 2 . Ill at det er Gud lom pirker i øh både at pille eg utrette ofrer sit velbehag, og da er det daarltg med os redar ri ikke engang har vilje tis al gjøre noget godt nten at Gud virker det i os Gud mag nok ba megen møte med ot- •'-•rend vi er bel! villige til at et- fjende dette; ti vi bar nok ikke iaa lit« er storhetstanker cm os felv. lå Gud moc ofre la et lide nederlag førend vi er belt villige til .«.erkjende at ri sket intet kon gjøre, men at Gud må g etc alt. Si er kun hans rerftøi eller redskaver som dan vil hrufe. men naar d :: ’tir rigtig erfjendt. først ba vil vi banvne vi ar ' : ,vr gir o5 i DersomJdiirimig . —ordblidieder oade- Ser om hvadfombel'i .j2et - . tros eder Av dette og mange c " - -r> leser:iervihv risikke laosMiirorhihar-let ' r - 1 seir tsst m-s os naar vi kun vis dede r tilct c,"- ta bans hvælv, men ha- • -r.r'e os lin hjtriv. hvis vi fynes vi fan klar- : Naar det gaar saa fmaat og trangt med vort lirke- lige arbeide, mon ikke grunden er al vi glemmer al det er Gud fom maa virke baade ar ville og at utrette, og så blir det ingen Hjertens bøn. Si beder not, men det er likesom vi ikke venter såt, vi synes nok vi må Ha Jesus meb. men det er nu si fom skal gjøre det. Gub harer ikke sådanne bønner; Han fer på hier* tet; han v;l at det vi der om skal være von dele hjertes trang at iaa. Han sier i Jer. 29. 13: ,J skulle føte mig og J skulle finde mig. nnar J føler mig an hele eders hjerte." Jeg tror at alle troende har erfaret dette: ni her og faar ikke fordi det bar isfe været faa fvært magtpåliggende at iaa det; andre tider bar vi vatret stedt i nød. enten timelig eller åndelig, (aa vi bar ikke fet nogen utvei og ni har ropi til Herren om hjælp, og Vi bar (et med forundring hvorledes hiælden kom, ofte på en måte fom ikke vi hadde tænkt. Da faar han æren og ni er villige til at bringe ham vor tof. 1 Trænger vi ikke at bade, at ban vis fylde os med sin aand cg Kristi fjærlighet iaa vi kunde være redskaper fom han tik Brake til ilt rifes fremme? Bi skulde være ver dens Ids og jordens sylt, Matt. 5 . 13 . 15 . Men lyset skinner dunkelt og saltet holden på at miste sin kraft cg istele fom ni skulde lede til Frelseren biir ikke ledet Bore menigheter har en mæfigde medlemmer som ioner syndens tunge fønn og sanser ikke andet end det som Hører verden til. og det lari ni le på ulen at det voldtmøos negen hjertesorg. Trænger ni ikke cl dede om KriftWjærlighet cg kraft faa vi kunde redde dem som holder på at gaa til grunde? Gud ril. al vi skulde druke av de midler han gir os til dans rikos tremme, men vi holder midlene tilbake og druker dem tor os felo ofte til unødvendige ting, og hans arbeide lidet skade for vor ltiydtgdet. Trænger ti ikke at bede om tilgivelse og at ban vil aopne baade vore oø andres biener, så vi var villige til at yde til bans arbeide efter evne jont Guds ord lærer? La eb bede for vore skoler og alt vort kirkelige ordeide, at alt fom misdager lam maatte ryddes av veien. Iaa bans Detiignclic mnatte saa hvile over alt von arbeide. Faar ikke Jefué bo i vore dietter så bans aand faar veilede os i all. både det kirkelige og daglige itræt. få gaar det ikke bra med cø. Men han vil faa gjente være med og biælpe os i all. foto i de mindske imaating; ban gaar ved vor side og vi kan tale med Horn som ven med Stod dette rigtig klart tor os alle tider, så vilde vi føle bans veiledning .i alle ting og vi vilde leve et bedre liv og undgå megen fynd og nød og finerte. Beskjender overtrædelserne far hverandre og beder for hverandre, for at J fan læge:- . „Fi retfærdige døv for- ■near target neat dm rr alvorlig. Fisas var et menneske samme riskår unbergit fom vi, han bad en bøn. at det ikke skulde regne, og det regnet ikke på jorden i tre aar og foks måneder, cg ban har atter, og Himlen gå regn budtden bar sin frugt." Jaf. 5. 16—18. H. *. Tragdon. Show less
DjVu hidden text layer En arbeidt troende sa for 20 aar siden: Si fan ikke eve kirketug:; — det er drodertugt i vore menigheter. Detre car sandt eg rer sagt. Jest: breder i verden bar inter med ar tugte naboens barn Bien ve! sene egne. Au skriver samme mænd ar masfemenigbeter skal møve ester... Show moreDjVu hidden text layer En arbeidt troende sa for 20 aar siden: Si fan ikke eve kirketug:; — det er drodertugt i vore menigheter. Detre car sandt eg rer sagt. Jest: breder i verden bar inter med ar tugte naboens barn Bien ve! sene egne. Au skriver samme mænd ar masfemenigbeter skal møve ester bibelsk apostolisk og lirkebisecrisk orden den rette handlemåte angaaende kontrollen lergmandirirkfom- het. La :s med 1'>—50 aars erfaring erklære: Der tin des nerve en mand gjettnenisnit i hver mcnigdet. iem duer eller føler hellig fged -- ikke brøddrifr - til at rci’c ut cg vidne em '•tilde under'ulde frelse. Det er en grel 'Ide as saken Cg 'kulde kaldet bli gående seerkr og fjæle- brændende så vilde den seere hov au menigheten ikke støtte men ving.' mere hindre Kirken beretter giør jo endda krav raa at ligne mer se ; Norge Det er unatur lig at rente at trom;-endte skal bro seg om flikt Dett store lovtræ,lehep gider tkke røre seg. Diske kon betler ikke gi det bibeltrærede antvsaltngebrer Det fjender ri såre cel ril Set er bare de herlige brødre i en masicmenigdet. fom har ret r:l at gt en gudfrygtig cg duelig broder an befalingsfrree Her kunde erfaringer i lange baner næv- usaltet foreg — råstår at massen — storboven — iler raleet t menigdeten stal drive .kontrollen lægmandsvirt fombe: så vrcaufos vt t bø.eitv grad orer at der endnu ‘tudes så forgelt.r litra aandssan: for inuds rerf og rir ke I verden. Det er fandt at apostlene øret det rette til fon med ettdeit Zen Lutherske Fetkerteo wse fxndt. erang et i 2e.kane Sa‘b bvee dan toa mddprelse fro ene -Jtaerke mrntgbetet balder sæl teørnete: i et dertil leret større lokale I dorn» centrurr et tabernakel rå mørnet ar Sharp og vmco.n Anenure Hen bejor der leedaj ettermiddag ben I-de fetmrar Hane tekst var Jens fon dam t tempter, og temaet var ifølge en 2retene arts. Er Krrftns med od?" Der var benved 120) mennesker samlet Møte igjen om altenen Der blev atennvm ufen hvidt en række møter av før skjellig stags: tsar ungdommen pna tirsdag aften. Der er hjertelig deltagelie fra de lutherske freskers side og møtene er vel defekt. Søndag 23de februar ror der tre møter. Jalt skulde vasior Halvorfott tilbringe to uler i Spokane. Derfra gaar dan til Portland, Oregon, boor han ao- skutter fondagen 2den mare. Kommer iaa østover og la- ler i St. Lulas menighet. Minneapolis, 9—16de mors. Derfra gaar ban ti! Madolier, lif—23de mars. Saa til Dulutb. 21—tilte mars. Til Sacred Heart gaar dan ufen efter påske Fro Argseoillr, N. Del. Ciierdalens menigdet avbaldt tit årlige menighets- møte lørdag den 18de januar. Ad de sarskjellige rap- perler viste det tig at menigheten hadde hat et godt ar- hetdsaar Seko ukers retigtonsikole badde pæret holdt aiennrm aaret eg føndagsskole dadde Været boldt regel- mæssig, erbaggel'csmøtcr ledet av menighetens diakoner holdes hver fondag eftermiddag, da der ikke er bøimcsfe- guderlenene. Av større møter badde der gjennem aaret ræret bolde to. ett ved Gbenerer indremisfionéforetmtg og ett ved emissær Pie Menigheten besluttet et nar tiden at denotte konvolut- fonemet for den 'inoniielle side ar menigbetsardeidet, og kassereren cplosie at der ver indkommet mere i kassen det itdste aar end det foregående. Komiteen fer jubilæumsindfomlingen oplosie, at den badde indsamlet i kontant og uibltrivtiener $500 og at de ikke endda par kaldt særdsae —Kor. et arli Frederick Olson ‘orner ind kn 5te januar i sit hiem iMertsand. Cre.. i en alder av 84 aar Han var en av de ældst, medlemmer av Bethel menighet og så- nes an alle font fjendte ham og hans fterke barnlige tro. Han rar talelig og såt i flere aar og ventet længe på hjemlev. dog altid med fuld hengivelse til tin Gud og med stild tillid til barn at dans vilje og visdom var bedst. Sørgegudstjenesten holdtes i Bethel kirken den 9de januar. Han blev begravet i Skole Ciw cemetery i Boet- lesart Olson blev født i Lækko preitegrætd. Namdalen, rtær Trondhp-m. Norge, den 17de februar 1815. Han .skruet til Amerika i I>67 og bofatte sig vaa et -home stead" nær libivveroa Falls. Blis. Aaret 1874 blev han gist med Bertha Arnefon. fom døde i 1881. To år renere Her dan riet ri! Karen Johanna libriseianson fra Lilies- messing. Norge Jern år derefter flyttet de ril, Chippe wa Falls Olson arbeider fom skrædder i nogen år i Fbtrperoa Falls og Running Ballen. Sis. og Jron Mountain. Mitb Atten aar siden flottet de til Portland Han over- leves av enken. Karen Johanna Olson, tre døtre. Mrs Gertie Govell av Minneapolis. Mrs. Anna G. Adams -sa Mrs. Mathilda Amundson ar Portland. Ore., fem barnebarn og fire barnebarns barn Wlrnt isfr ot irsde ind kontingtsttn for Folkebladet <2.ioi forts dril øer. *5.110 før tre øer. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den lude januar, 1930 39 Schneider, sekretær for Chso-fynodens missionsstyre. Der vælges embetsmænd hvert aar. J oar biir første gang at konferenfen holdes lå langt vest fom i Minneapolis. Boa formibbag og eftermiddag vil der bli forhandlet om safer som... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den lude januar, 1930 39 Schneider, sekretær for Chso-fynodens missionsstyre. Der vælges embetsmænd hvert aar. J oar biir første gang at konferenfen holdes lå langt vest fom i Minneapolis. Boa formibbag og eftermiddag vil der bli forhandlet om safer som nærmest har med mis sionens administration al gjøre. Cm kvelden vil pro- gramme! bli au mere almen interessa, og det lutherske, mcnighetsfolk i Minneapolis og St. Paul bil uten mil" fylde den store (Sentral kirken ned den anledning. Hovmod ftaar for fald ■Bed sandheten er det bedst at bit; ti den oarer altid længst." Jngen ting kon Være lit større hinder sar fund utvikling end nationalt højmod og cgcnretsecrdjgtfet. In gen ting kon bære til større skude for det kirkelige end høst kirkelige dogmer og påstande, ni man er „bedre end an- Dette var et rigtig kluddeilag på den store (pikers hade. Hvem er det vel ikke fom utallige ganger hørte disfe stormodige uttalelser av de faataltite 100 procent folk for nogen aar siden? Man finder disfe flags fell i politikon, i forretningslivet, i foreningslivet. Jo, tit og med pno det kirkelige frit finder titan det indbundet her og der. Men mest benyttes det i national patriotisk hensigt. Slibrig kon ni glemme nanr bisse foregivende 100 procent folk linder den ulykkelige krigstidens sarg- fulde doge for landet rundt og utbasunerte sin 100 pro- rent loyalitet, og tænk. hvorledes de berømmedesI Men det kom fenere for bagen at en det av dem par bedragere og gjorde det sar at bedre den godtroende almenbet og selv komme fra de krævede pligter, isom krigen paaln. For sådanne narsafer kan vi hasa en vifs mistro til dem som drøfter sig av sin 100 procentisme og som farer lan det rundt. - x-' Det er meget som hat solgt med fra krigstiden som burde fries bod. Den store nationalismen, fom dette usande overherskeri fører mat ottere lande, det fan vel findes i alle land. Den er.dog ganske fremtrædende i vort land. Den biir æret og ophøjet for sine store rig domme, lom nu siden krigen lå hastig hor forøket. Skaf det behøves at sies at heri ligget en fore? Ser man ikke hvad historien fortæller om riter lom har gaat paa jam me vei? Deres ende diev forhastet gjennem det usunde nationale høstttod som hindrer god utvikling og bringer natsanens said Rigdom og vellyst er faktoren som de ffore verdensriker har gaat under for. Men den mest vederstyggelige form av baiiærdighet er den som findes inden det kirkelige område. Del fin des nok her og der, som bedrøvelig er at si. Det er dog ikke didelens feile Kristendommens herre og grundlæg- ger har i de ntest tydelige ord uttalt jig om dette væsen, at det er sjæl s- o g samf undsrui nerende, og i aapen st rid med hsauneriles principper og grundlov, sliaar man læ fer Jefu bergpræfen og det øvrige av Jeiu lære få for vi- at al skindellighet hør foles bort. Hovmod undergraver god og fond utvikling bos individet foavelsom hos en na tion og det er et onde lom nor tid bør vogte fig for. Det var fatilæerne og be skriftlærde fom forfulgte Jeius og fsk ham bømr til døben. Det er folk av tamme åndsretning fom er engagert i jamme forretning i de sidste dager, hvor de finde? enten indenfor eller utenom kirkens organisation, tilender vi siike folk? Det vat en det prejler tom ledet forfølgelsen irnot Hauge og fik ham fat i fængsel. Jngen fait vel paasiaa. at det par deres hellighet font dr® dem til det. Del er vel langt mere faiidinnlig at del Var deres vanhellige nand iont drev dem til stile forfølgelser og grusomheter Slif hot vanhellige prester været intet Guds toll tied gjennom ti- 1 dette og or det idag. Te lem godt ililte si,, 1:1 med ver det: og har vorden i felve menigheten med hele den van- hellighet, den bringer og all går i den iljo,meste orden Døde og vanhellige anklager nemlig ikte hverandre fordlN ingen av dem har foal del i guddommelig natur. Kom mer derimot en pietist ind iblandt dem; en font ikke fan blande fsommen hellig og vanhellig, jaa biir der tamp og da biir font regel pietisten mitose og fordømt fom en overipændt sværlirer og lirfelig radikalist. Cg sådant linder sted paa flere steder simpelthen fordi den guddom melige natur i en troende pietist stemmer ilfe overens med djævelens natur i en Vanhellig og død rettroende prest. Her hjælper det ikke om presten er natnrstiild. Men hvad de nu end er hver for sig. så er da det sikkert, at ..ulen hellighet skal ingen |c Herren.' Det er den hellighet Grids ham eter i Kristne- Jeius. Jacob Hanfon West Union, Joma. Fn søsters martr For nogen oar iidett blev en ung mand ved et Pteste- ieuiiitar ordinert. Do han ved denne leilighet bleu fpurt om sine kristelige erfaringer og iit kald til at præke Guds orb. nf han blondt andre følgende fpørsmaal: »Hvad bar det (om først førte dig til tsådsetfjeudelie og til ni føle frelsen i JeftiJ Kristus?" ..Fn fosters toører," par bans korte, enkle foot . Han fortalte tru videre, al hau hadde været et ttgtidr lig, tankeløst menneske og hat friiænkeraiisfuclfcr. Han hadde ett troende føilcr, fom han bestandig molia. ringe- agtet skriftens evige tandhaler og Iroadtc dem mider fet- ter. mens søsteren ikke ophørte tind i bøn og rov til Her- ren at fjæmpe for hans omvendelse. C,isan bevisstheten herom pinte og egget ham. Så kom der ett dag. da han alter dyp: såret hende ued sit kolde bomt: men hun hadde intet al ii. og han iler met og rafle bare mere. Him vedblev al tic; men da lian union talte ilde om hendes Gud og frelser, hendes bibel og Iro og tillid til Gud, ha brot iimt ut i en tåreflod. Og disfe sårer, in den unge mand. trof mit hjerte og fmellet det. og jeg jan mig ielv isom en avskyelig og iortapt sander og jlydde til Jelus. som er kommen for at føke og frelse den fortapte. Rettelser i lommrfolrndrrrn le Pastor Adrian Olsons mum er utelatt. Hans adresse et 1411 .feres Ane. il.. Minneapolis. Minn 2. J Board of Organisation er past. J Mortcnien formand og past. N. Nilsen, piee'ormand •If J Sethesha Homes direktion er past. 31. t'iilicn viceformand. oast. O G. DaWager. fefretær Jngen field ec on Co-operation Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 15bc jansar, 1930 St glædelig Ft glædelig eat! Mrd lægende balsam for nagende font. Ft enr, der mrd dage ab solskin og sind, dag fører dig nærmtre ind til din tind. Ft ear, der kon bringe dig fred han din der det ønsker jeg dig! St glædelig nar! Cm... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 15bc jansar, 1930 St glædelig Ft glædelig eat! Mrd lægende balsam for nagende font. Ft enr, der mrd dage ab solskin og sind, dag fører dig nærmtre ind til din tind. Ft ear, der kon bringe dig fred han din der det ønsker jeg dig! St glædelig nar! Cm også dn sitter i tnngfommc fear og bel ikke hbor dn skal lagt dit brød, — dusk himmelens herre han ser dog din nød, han sender jo rndog den fattigste fngl ri kornbonnd til jnl. Ft glædelig nar med ham, der fer dørrn ns hankende stuar! C Ink ham kun ind, han bil blide din gjrft; han bel libod der mangler og tjener dig bedst. Han styrke dit hjerte i troen pna sig, — det ønsker jeg dig! Georg Smith- Zllatbcro farfon en av stifterne av Nymere lutherske frikirke, gil hjem til fin frelser den 28de september. 1928 . Den sidste tid Mr Vaden lenet var han litl fyldig, og søkte doktør. men det hjalp ikke meget. Hans tid var omme. H:crtct stimlet, og Mr. Larfon var ikke mere blandt de levendes tale Det ties at.. "Fnok vandret med Gud, og han var ikke mere. for Gud tot bom." Slik ft det Mr. liaisons stegt og venner føler mi da han ikke'et langer dlandt os. Sandt er det ot ban vandret med Gud og ofret sig for Guds rite. Sandt er det al Herren hentet ham hjem. Bled vemod maa vi ofte erkjende at ikke alle Guds barn er villige lit at ofre sig for Guds riko og gi til det av sine midler. Men Mr. Larfon var ikke en av disfe ukjærlige, eller egenkjærlige barn fom Gud har, tvertimot han var villig til at ofre. og boade hjemme og nle vor han med at frem me Guds rite. bande med bøn. arbeide og midler. Da det ikke var nogen lutharsk menighet her i Nymore. lot ban pastor (earl flmundicn (nu i California) fom kom for al deljene den lutherske frikirkes menigheter paa disfe kanter i 1907. bolds møter i sit hiem. Men et gutshus trængtes. Mr. Larfon gav daade toml, tømmer, lid og " penger til bygningen au en kirfe i Nnmorc. Gravsted målte mcnighetcij ogfao bo, og det vor likeledes git til menigheten av Mr. Larfon. —Han badde en fsolden evne med barnene og sine kjærrite siunder badde ban i søndags, ftofai. font ban var mrd at stifte og likeledes var lærer til kort rør fin død Barnene holdt av ham. og faa gjor- de vi voksne, ja alle fom kom i berøring med barn. Han badde flitt et ftille. kjærlig væjcn. font en fond Kristi tje ner Bi vil aldrig glemme de velsignede stunder Vi bad- de femmen med ham, alle de herlige, rile bønneftunder. tom drog 06 nærmere Gød og nærmere hverandre. Jkke bare den lokale menighet, gudsriket på dette sted. men oglaa vore tælicegioremaol. indre og ydre mis fion, skolene og hjemmene, laa ham paa hjerte. Mene- ban var frisk og rask gav ban flere ganger ganske store trimmer, og kon før tin død gav ban $4.000 til vore fæl- lesgjøremål Disse venger var iendt tis vor kirkes for mand. pastor ltrdahl og fordelt til de forskjellige grener av fællesgjørcntaalene etter Mr Larsons ønske — Det glædet os meget at hore 01 Mr Sarion til fin sidste stund var villig til at gi til Guda rifes sak. Mrs S H Knut fon. det eneste barn lom dan eftertaler sig. var likeledes meget glad da hun fortalte mig hvad faren badde git life før sin død. Til søndagsskolen gav Mrs. Knutfen et reisa- org^l iom Mr. Sarion cftcrlst sig. Menigheten, lånet- fom sonbagsskolen vil faa takke Mrs. Knutfen og hendes mand sar denne storartede gave, og ønske dem og deres barn Guds rife velsignelse. Da Mr. Larfon laa paa de sidste badde ban en bøn. den gamle Simons bøn: „Herre, utu lar du din tjener fare herfra i fred. efter dit ord, ti mine øjne hor fet din frelse." — Bønnen bleo hørt. „Og Fnok vandret med Gud, og han var ikke mere for Gud lok ham." Under ftor deltagelse blev han begravet fra Nyntote lutherske menigdels kirke. • Nøtcs og skilles er livets stang, illes og møtes er håbets sang." Belsignet være Mr. Mathew Sarsans mindeI _ S. M . Hegre. Mrs. Petrine Bergli, Brandon, Minn., foiret sin hv ilende fødselsdag den 61c januar. 1930. J den anted- ning vor dam og barnebarn sarsamlet for al ønske hende tillykke med bagen. Ina huiet var 11æslen fuldt av glade mennesker, lom vilde hjælpe mor og dedstemor at feire dagen på ret bis. Det tor jo oglaa 13de dag i jul dier -l i l le juledag." Der blev smiget mange sange og pastor Hanlon, iom er gitt med ett av døtrene læste evangeliet paa helligtre- longers dag og talte om, hvor meget de kristne hodde at takle Gud for, fom bar lait ordets lys skinne'på bor Iivsvei like fra barndommens tidligste dage, faa ni kunde tinde frem til Jefus. Ordet han været lygte ror folen og las på stien for bedstemor Bergh giennem linet. Der er 6 barn ilive. Fire gutter og ko piler — alle gifte og har familie midtagen den yngste, som hat hiem- mcformen Der er 26 barneharn og 6 barnebarns barn. Hendes mand. Gllei Bergts. døde for 23 år siden. Familien bar tilhørt Chippewa menighet, Brandon, i 54 aar og Mrs Bergh er nu den ældste i menigheten. Ole Pedersen døte for 2 aar siden i en alder ab 101 aar. Guhjljigne de gamle og giøre deres aften lys og blid. —Deltager. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des !5de januar, 1 H BlVIIAO TIL INDIIBMIS1IONEX I esa Kas:o Vell-, nuh. Kagl" i, iead.ui. itu». 0 En nyttig haandbok—bare 20 cents Folkekalenderl£L_l 930 Rfdigert æ rr CLAUS MORGAS Folkekalenderen indeholder foruten almanak for 1930 det nye aars... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des !5de januar, 1 H BlVIIAO TIL INDIIBMIS1IONEX I esa Kas:o Vell-, nuh. Kagl" i, iead.ui. itu». 0 En nyttig haandbok—bare 20 cents Folkekalenderl£L_l 930 Rfdigert æ rr CLAUS MORGAS Folkekalenderen indeholder foruten almanak for 1930 det nye aars evangelie og epistel-tekster samt en fuldstæn dig liste over Pen Lutherske Frikirkes skoler, embeds- mrend, osv.; betragtning ved aarsskiftet, endel gode, lære rike kristelige fortællinger I partier rabat — send Deres ordre straks The Lutheran Free Church Publishing Co. 264 CEDAR AVENUE MINNEAPOLIS, MINN. A SAVINGS ACCOUNT FINANCIAL INDEPENDENCE AND PskOTECT YOU INOLDAGE. Ml NORTHWESTERN NATIONAL BANK NotTHtrtsT a*xcoaooaAnoN ENHVER BURDE LÆSE Rev. M . A . Pedersens nye bok IN THE LAND OF THE SANTALS Netop lea trykkeriet. 179 sider. Pris $1.25 The Lutheran Free Church Publishing Co. 264Ce^Arø" Minneapolis, Minn. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den !5de jøssat, 1930 3F olhebladet Ben Puthrrokr 7riltirkrø organ THE LUTHERAN FREE CHURCH PUB. CO. 264 C«dar An.nue. Minneapoli., Mien. SWnneøpoliø, Min., deø 15de jaønar, 1930 Sporten iom den arter jig i vore bager begynder i manges øtne ni bli til... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den !5de jøssat, 1930 3F olhebladet Ben Puthrrokr 7riltirkrø organ THE LUTHERAN FREE CHURCH PUB. CO. 264 C«dar An.nue. Minneapoli., Mien. SWnneøpoliø, Min., deø 15de jaønar, 1930 Sporten iom den arter jig i vore bager begynder i manges øtne ni bli til aiisiet og forargelse Jffc alene ilif lom den har utartet sig i foliets bredr lag. men også ved stolene. Nu gik det kanske an et si med det famme. at det er med iportsfpørsmaalet fom det er med Ivørsmoolet om aandelig vækkelse: isår en taler om tingens utartning fan en bli deiknldt for at stille sig imot det hele Bi øn sker straks at ti. at en fnadnn misforstaaelse bar intet med virkeligheten at giøre. Sund Vækkelse iom fund fport bører meb til dannelsen ao Det de gamle kaldte -Mens sano in torpore fano." — sand sjæl i et fundt legeme. Men utnrtnntg er en sykelig ti.stand i begge tilfælde. Bi dar nylig støtt på to fremragende mænds uttalet- fe om dette fpørsmoal Den ene er an biskop Bcrggrao i Tromsø stift, Nor ge; den anden ab præsidenten au Harvard universitet ved Boston, dr. Lowell. Biskop Bcrggrao har nylig utgit en dok iom heter Spadestik i kirkegrund og kulturmark.“ Her taler han, bl. o om (porten i Norges land. Nu er det jo lå. at Norge og iportsliv næsten er synonymer. Norsk idreet er blandt de ting 'lom har ut- strålet Norges navn til verdens ender; og alle netske og notsksindede vil tt: Jtire være norsk idreetI Det samme sier biskop Berggrav; men hvad han taler imot er den norske idræts utaetn ng. De nationale former for norsk idræt font skirend, skjøiteløp. turnering, lapfrillads. fvomning er jo ad de ting. forn. jammen med „Ja. vi elsker." dare når en lænkor paa tem. fylder sin det med cn underlig, vi badde nær sagt en dellig glad Og allikevel. — . B.skopen hrufet hvasse ord. Han mener at den norske iron har tapt eller holder paa at tape sin oprindelige de- tydning: at utriflc det menneskelige legeme til grottos sålistighet, til utholdenhet i strabadser, til lunddetenå bevarelse, til sindets renieilf Den et istedet blis eller holder paa at bli, til en tunseopvisnisfg, til en profesfio- nel pengegeuinsi. hvor de iå ansirenger sig på skiære linet for al pinde rit rekord, mens de mange siaar fom blotte tilskuere og skriker og larmer og hyler Han taler om de larmende master iom lommer i ekstase over en rekord-beit. — en der hopper en haln alen længere end nogen anden; tilskuere iom i timevis står om vinteren i jne og fulde og fryser stg Sygdomme på. og lå mener om sig felv at de er fpoetselskende felt og ,vortdyrkere Saa skrives der da spalte op og sålte ned i avisene om (vort og focetselsk og fvortssåi og rekordmatere i lim- Biskopen falder ikke dette likefrem idioti; ban bruker et andet uttrof iom nok længe vil Huskes, han sier, det er tegn paa at et vandbade holder paa at vokse sig frem i sin uhygge og sin afskrækkende vanskapthet i den norske iportskultur. Gt vandbade, således at der hvor der skulde være hierne er der kommet noget opsvulmet, uhel lig. ett sykelig tilstand i folkelivets øvre etager. Han nævner særskilt fotbold fom en fportsusartning. Fotbald er jo egentlig et engelsk fpil fom dog altlå i de fenere aar bar trængt sig ind ogfoa i Norge. Den unge diskov. ban et jo bore 15 aar. er i dette stykke faa „garn- meltags* al han stemmer fuldstændig overens med av- døde Professor Sverdrup. Si husker engang — det er nu sikkert 33 aar siden — at nogen gutter ved skolen fom til ham og ipurte om lov til al starte et fotbold team. Da (varte han på fin egen eiendommelige maate: „Wanei, vi er barbariske nok før." Nu skol vel dette tas med en fmule falt; og dog er det not iaa at der vel neppe er et fpil ter |aa let utarter til barbarisme fom fotbold. Deriom fotbaldkamøene arter sig i Norge iom de ialmindeligbet gjør derover, iå er det jo ikke at undres vatr. at en mand der floor voa den fulturbøide fom Iromsø-bisoen fer sig forarget på ubæ- 1 Præsident Lowell taler har fvort ved skoiene. Inter- collegiate ivoet. Han er av den mening — i sin årlige rapvort om universitetets birke — at fooden er blis til en mani. Svortsmnni Svart fom mani og fvorten fom vandbade er næften ensbetydende (egrever; begge er nok- lå nær deflegtet med idioti Cg" der er da faavift intet fornuftig menneske fom ikke gir baade biskoven og unitter- sitetsvræfidenten medhold. Præside nt Lowell kommer ind paa akkurat det fam- me fom biskonen i sin omtale ao fvort efter dens ide: og da eHÉrn foa omtrent bare av detsåde. Han fordøm mer Wer ikke konkurranse i fvort mellem skolene. Men det er det over alle grænser overdrevne fvoetsuvcefen, der lægger eftertrykket på sporten fom en cvvilningSkunfl av de få. fom et skuefyll for de mange, ban ikke kan holde Den oprindelige ivorts ide. mener dr. Lowell. Hor vi fra grækerne. Den græske fvort badde fom fit formål det menneskelige legemes utvikling, fysisk iufdfommcnhet dos unge mættd Det var den græske stræden efter skjøn- det i alle livsformer der fik uttøyk ogfaa i fyortslibet. Men mod romerne var del anderledes, fler han. For dem vat formålet det motfatte. nemlig tilskuernes un derholdning ; de fpoetsøvende blev professionelle otmiiete, mens den anden fide. de unges utvikling til den Høiefl mulige grad av fysisk fuldkommenbet faa omtrent tavles Bi holden vaa al nærme os det romerske fvoetsptinctp, mener dr. Loroeli. Cg dog. er ikke det græske meget at foretrække? fvør ban. Med vore bovvige inter-colleglellc fpil. med fpære masser av tilskuere den betaler høle entre- •priser, er det romerske system indført. Grækerne mente, at ett større årlig stemte for hver fportsort var nok til at vedlikehalde interessen for fport. Dette fpørsmoal er av ftor vigtighet. ikke mindst for menighetsfolk. Alle normale mennesker, de troende ikke mindst, er interested i ren og egle sået Men stik fom den drives nu. ikke bare ule i folkelivet, men i skoleliv«, og endaMildels vtb filfeskoler, vis det kun føre tis den æble sarrutartning. til en karikatur, til en .mani" og et „vanbbcbf" Show less
DjVu hidden text layer MWW "som—"TM MUM-M l^HHE HMtL " "*J»2S MARTHA AND M ssHtsleéSSés awri'sva:ro. ZZ.MM.--L MMH..rHH;!;,, ««ram TM^s- MMdLZ :-T-i> p: teiHT fg ^^aas æøggSSsiRgrrÆ? «tem ikke al fendr ind Oak Grove Seminars fflpsi [^;r:m MM---
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den lådc januar, 1930 Komme dit ritte! Meddelelser fra og om hedningemissionen. Reb gen ao letteneren tot Euttsernn tinard øf Missimiu Formand: Pastor Ludvig Pederson. Sekretær og kas serer: Paflor Johan Malison, Augsburg Seminary. Minneapolis, Minn.... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den lådc januar, 1930 Komme dit ritte! Meddelelser fra og om hedningemissionen. Reb gen ao letteneren tot Euttsernn tinard øf Missimiu Formand: Pastor Ludvig Pederson. Sekretær og kas serer: Paflor Johan Malison, Augsburg Seminary. Minneapolis, Minn. Litt mere tilbafeblif J forrige nr. av Folkebladet blev der nævnt nogen av de ting som cr dragt til vor opmcrlionthet med henlå til boet arbeide på Madagaskar del svundne aar Denne gang vil vi si nogen ord om Kina. Noor vi nævner Kina kommer der med en gang bor gerlrig og røverbander og næsien al anden flags uhygge- lig forstyrrelse til vore tanker. Cglaa det sidste nar har vi både høet og læst om ilifc ting. og vi har tildels været ængstelig for at vor missionsmort igjen skulde bli krigsskueplads. Der han næret mørke skoer; ber bar væ ret bande lyn og torden; der bar næret ilag og ødelæg- gelst og mord og ran Blen under og tversigjennem denne uhyggelige larm og lidelse hor der været ett fredens virksomhet fom bar føkt at naa ind til inenneMiertcnc. Denne virksomhet har ikke vakt laa megen oviigt; den er ikke dlit foa meget omtalt; men den bar gant nt paa at læge hvad andre har låret, at hygge op hvad andre kræfter bar renet ned. Cgiaa det iidstc aat dlev to av siationøhuienc tat r besiddelse og bebodd for en kort tid av soldater. Heldig vis var det ikte ioa længe rør de fandt sig befoiet til at isatte ut igjen. Men selvfølgelig var det længe nok til at det tof bande tid og arbeide og midler til at rengjøre og revarcre skaden efter dem. Det et. ikke hyggelig at komme til cl lins hvor kinesiske soldater har holdt til en Én av de irren iremflaacude begivenheter i vor mis- lien i Kina det sidsir aar er, at missionærene fandt det mulig at flytte tilbake til stationene med sine familier. J to og et halvt aar hadde de nede ved kysten, og derfra foretok mændvne.reiser til feltet for at ta vare på arbei det iaa godf fom det under omstændigbetene lot fig gjøre. Folket var glad ved at fe dem komme tilbake og især var der glæde blandt de kristne. Der har i det sidste aar været færlig anledning til evangelistarbetde. Folk hører gjerne evangeliet og, foa- vibt vi vet, er nogen blit bøvle på flere steder. Den motstand mol missionen som vor far fremtrædende un- der kriflett, cr omtrent tiil borte Det nar en lid under krigen al evangelistene dlev te- vet med av den nationale bevægelse i en foaban grab, at den syldte deres forkyndelse og truet med al fortrænge evangeliet. Heldigvis varet ikke dette iaa længe, og de er igjen vendt tilbake til at forkynde det enkle evattge- Der er i de sidste aar vakt en sterk trang til felvstæn- diskret og selvstyre hot alle kristne i Kina. Denne trang har egsaa delvis gjort sig gjaldende på et faa nyt mis fionlfelt fom vort. Citi om ienn vis de tænkende dlandi dem forstå al htldletvflændigdet han ikke nogen kirke, før den er felvovholdende Denne erfjendelse fammen med andre ting har gjort at flere av de kristne har nist en rosværdig ofjervUlighet for det kristelige ardeide. Folket er jo foa utarmet at de næsten ikke Har midler til iin roadigbet. Der er mange ogsaa blandt de kristne som trænger at faa hiæiP for at ovholdc livet. Men naar der har været fvørsmaal om at hygge kapeller ute i lands- byenc, foa hat flere tilbudt fig al gjøre cn del ardeide gralis; nogen bilde skaffe titt materialer om de Hadde noget, og der bar endog været tilbudt fri byggetomt for De forstår bog hvor aobængig de cnbda er ao mis sionen. og at be vil bit bet for tange lider. De sidste tre nors vanskeligheter og strabadser har vift dem det kanske klarere end noget ondet. Derfor har de oglaa gjental sin bøn om at faa flere ardcidere fra Amerika. De [cr Hvor overvældende stort arbeidet er og hvor helt utilstrækkelig de iaa kræfter font de har, er for gjerningen. linder krigen vor der flere av londsbyfoltet som for lok sine hjem og flyttet tit byene. J det sidste år er mon- ge an disse vendt tilbake; men der hvor hjemmet hadde jurat fands de i de fleste tilfælder tun ruiner. Det før ste som de f.f ta fat daa blev således at gjenoybygge hianmet. Bi merker flere opmuntrende tegn i arbeidet; vi har grund til at glæde os og takke Gud fer disfc Men vi maa ikke glemme, at ~ vi h°r ikke kamp mot blod og kjød, men mot mag- ter, mot myndigheter, mot verden« herrer i dette mørke, mot ondskapens aandchær i himmelrummet." ' At overvinde et mange tulenharig hedenskap det er en pældig opgave. Den ondskapens oandehæt som han hersket over menneskehjerter og menneskelivet i faa lange tider, air ikke let flip paa ilt bytt5. Saa meget mere glæde® er det dog. naar man faar erfare, at der sindes c11 magt som kan soire over disfc pældige kræfter; det er den magt som åbenbares i Kristi evangelium. Og vi skal foa være med i denne feter — denne fredens soter — hvor der kjæmpes ikke til blodsutgydelic og ødelæggelse og død, men med livets kræfter som gir liv og devarer liv og opbygger liv: Hvad tror dere som har noget rum i eders hjerter sor hedningemissionen? Kunde Di magte li« mere i 1930 end pi gjorde i 1929? — Gjorde pi alt Di magtet i 1929? Cg hvad tror dere som ikke har hat noget rum i eders hjerter for hedningemissionen? — Tror dere det er bedst at bli slående der? For Guds ansigt uten rum for Gutis gjerning — er det bedst? — J.M. Miesisnsmøte i Minneapolis Ide Lutheran Foreign Missions (konference of America vil i aar bolde sit aarsmøte i Central lutherske kirke. Minneapolis, den »te marss Til denne konferense hører de forskjellige' lutherske hedningen!idsinudstyrer i Amerika undtagen Misfouri-sanoden; den er naturligvis ikke med. Der holdes et møle hvert aar til forhandling om faker fom angår arbeidet med at forkynde evangeliet i al verden. Konfereniens nuværende emdedémænd er: Formand, prof. W Hrauéhår, formand for Joma-fynodenB mis- sionSfttw, Viceformand, undertegnede. Sekretær, dr. Georgertach. en av sekretærene for Den forenede lu therske kirke* missionsstyre. Kasserer, vaster J. H . Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben lede januar, 1930 Her maa jo de store skoler lede an. Det er ikke greit for de mindre skolers bestyrelser at gaa i spidsen. Sikker- lig fer de jig lei på uvæsenet mangen gang og ønsker de kunde jætte feten på nakken on iportsuhyret. Initia tivet for... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben lede januar, 1930 Her maa jo de store skoler lede an. Det er ikke greit for de mindre skolers bestyrelser at gaa i spidsen. Sikker- lig fer de jig lei på uvæsenet mangen gang og ønsker de kunde jætte feten på nakken on iportsuhyret. Initia tivet for en fundere iportsopsatning maa nok lomme fra høiere hold i skoleverden, og derfor er det opmuntrende, at en mand i præsident Lowells stilling sar bladel fra nmi- den og taler fom ban giør. Tingens ironi og karikatur kommer fanske klarest til- lyne derned, at saa mange atleter — iponsmænd — dør i tidlig alder av hjertesygdomme eller tuberkulose, salget ad en utidig og overdreven trænering for funstovvisnin- Den skotske frikirke fortfætter Bi hot for omtalt den store fommenilutning mellem Statskirken og Frikirken i Skotland som foregik i høst. I den forsyndelse nævnte vi oglå al der var en del inden Frikirken fom ikke vilde gaa med på denne forening Der kunde dog den gong ikke sies noget om hvordan den ne rest vilde ordne sig for fremtiden. Nu foreligger der imidlertid oplysninger fom vifer at de agter at fortsatte Frikirkens arbeitte og virksomhet i de gamle (por. Dagen før fammenskutningcit holdt Frikirken sit sid- (le store møte for ot vedla beslutningen om foreningen med Statskirken. Paa dette møte fremla mindretallet et for slag mot sammenslutningen. £g da dette forslag med stort flertal blev forkastet, reiste mindretallet sig og for loi mølet. Før avstemningen var der biit oplæst en skri velse fra Lord Sharo. cif av højesteretsdommerne, hvori ban erklærer iig at være imol sammenslutningen fordi Skotland s ki rke fremdeles va r dundet tis st at en. Min- dretallet frk der en sterf støtte, da del nar deres syn han, derned uttalte. Samtidig som de to store kirker holdt ilt forftc fæl- ledmøie 2den oktober i Edinburgh, var mindretallet fam-. let i Glasgow og ordnet stg under det gamle navn. Den forenede skotske frilirke. Til formand valgles vaster James Bart. Cm kvelden holdtes et møte med ndgoyg for olie, der var ba famlet omkring 3000 mennesker. Paa dette møte vat revræfcntanler fra andre frikirker i Slot- land tilstede og ønsket dem Guds velsignelse. En av »The Christian World's tilfældige korrespon denter i Skotland sier om melet i Glasgow ot del var en anden atmojstrre den cnd i Edinburgh. J Edinburgh vor der storilegcnt med pomp og vragt. i Glasgow der imot var alt liketil og cnkclt. Lu dyv iølelsc av stim- dens alvor føllcs. og cn fast dcflutning om al ydc dc offer (om krævdes. besjælet alle. Paa famme tid raadet cn de- geistring fom vor fmittende. Cn mægtig åndskraft de- hersket møtet. Formandens tale om frihet fra skalens kontrol og understøttelse somt frihet fra yrestevældet frem førtes med flor krast. Korrespondenten sier tilslut at han forlot dette møte med den følelse at frikirkenes nrinciv- per er betrygget i Skotland Seb den store sommenskutnmg i 1900 mellem Den forenede presbyterianske kirke og Den skotske frikirke dat der et mindretal oglå ta fom ikke gik med. Den gang bleo lom bekjendt prosais om Frikirkens eiendom. Det gik da sksk al Skotske højesteret lilbømte mindretallet ret- ten til det dele forbi den utgjorde den oprindelige skotske frikirke. Detic blev bog iencre ordnet il if al det store lam- fund fik det tncste og Dcit skotskc frikirke fif en mindre det Denne gang har man imidlertid ordnet iig saa der ingen vrososo diir at drirygte. De fom ikke gik med i sammen- slutningen skal faa omkring 500.000 kroner av central- fondet og deres pastorer Jja del i pensions- og cnfefcn- denet Likeledes skal de ljii adgang til utdannelse an sine prædikanter og forstandere ned dc teologiske skoler, om de sao ønsker. Derimot bor de frivillig at'staat fra alle krep van msasionsfondene og miSsiottsetcndommenc ^ Tilslutningen til denne rest op Frikirken skal v.rr: adskillig større end fra først av ventet. Fremtiden vil da Disc hvordan delle lille somiund kommer til at umisle sig. Det faar nok adskillig at fjæmpc med sar at holde dcn ret- tc furs, mcn det fcr ut som den bar Iinjcnc tlarc og er fast bcsiuttct paa ot ofre hvad det 'tal mere tor at fortlætlc det gamle tritirfcligc arbeidc - Red ..Bitdlv Godt raad Cm nogen dage hol m sulen, eg nu giør alle ilt hed ile sar at motta den høic gjest paa en værdig mante J hjemmene er der kap og stræv og bryderi uten ende i-,i da især for kvindfolkene; men det er cl Ija et arhare ■ fclb om de er dødstrætte, naar de endcII 1 fan v: gen »Det er jul dare en gang om anret.' eg ddt bis jul, om de ikke lår gjort ail de r:l g øre Der er en enden stde ned forberedelsene 11! .til -au: meget ofte volder broderi, især for manden i Isrisel. le: er julegavene. Det er naturlig og vakkert, at man g orne vil glæde barn og kjetidingcr med en gave paa ." :: >, glædesfest: men denne ili! helder paa at u:a :e ■.; ;• r landet, og der er mangen husfar tom ikke ret 'in arme raad med penge til julegaver. Disir ska! vare ; og dyrere for hvert aar som gaar. Enhver vi. gjern v.- er. life god som den anden, selv om'han ma.t letane .'•- .ror t’i julegaver. Man ftaar virfelig midt .v e : e:: la v strid om ot liere ting som mail godt fan unl være De: kon ikke gjorc stort ira riser til tor fen tom var fuld: o.- an penger: men del er et fsaar i jitlcgl.rseon ror dem som bar mindre god raad. Man hadde en bedre ordning ao di:-*, :1:1.1 v- .r .i l.end. bygden i Norge for en del aar tildale. og tnist.. paa fine steder. Kvindfolkene balde itort stræv ::r.." at vaske, bake og brygge, og mon glemte heller ikke julega vene. Men disse hable cn anden iertn. de var tind r sorberedelse eller arbeide i lang lid. ror julen kom. olene huiet skulde være rem og festlig til stile men og-aa alle medlemmer an familien, og da ilær barnene. De og andre av familien skulde saa nye liær eg sko til jul og andre nyttige ting. Det var julegavene. Naar da julekvelden fom. (unde born og andre møte til resten i nye (øndagsflær. Si ældre som mindes julen i Norge syner endnu ot dette var cn bedre form for skiften med julegaver il. 21. Grevstad i ..Stand " Direktiv nømetr . Lirektionen tor Bethcéda Hornes møter raa g hjemmet tirsdag den 28de januar fl 10 formiddag m ed lemmer anm odet om at ang r møte C. ' tf.Vablagtr. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den lobe sannar, 1930 Jesus er Guds åbenbaring (Av biskop Hognestab) lir Gud til? Findes der virkelig en Gud? Dette er et gammelt soørtmaal som biir opfrisket gang daa gang. Netop i vor lib tommer bel frem med brutal Hvad vil du såre paa dette fvørsmaal?... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den lobe sannar, 1930 Jesus er Guds åbenbaring (Av biskop Hognestab) lir Gud til? Findes der virkelig en Gud? Dette er et gammelt soørtmaal som biir opfrisket gang daa gang. Netop i vor lib tommer bel frem med brutal Hvad vil du såre paa dette fvørsmaal? Kanske svarer du: Javist er der en Gud, sar bibelen sier det. Men det kan hænde at motvarten sier: Jeg bryr mig ikke om. bibelen. Bis mig ab det jeg jer ot Gud er tis. Da kan det bære at bu uil såre fom den siore naturforsker såtte en fritænker. Naturforskeren hadde en sjelden globus (om viste bevægelsen av såvel jorden fom stjernene. Hvem bat lagel den? sourte fritænkeren. Den hor gjort sig ieln, svarte Newton. Nei. sårte fritænkeren, du kmt da ikke mene det. Du gjer nar av mig. Min kjære ven. fvarte naturforskeren, naar ikte et siaifors billede av him mel og jord kan ha gjort sig felv. hvorledes kan da selve himmel og jord tja gjort sig (elv? Det var ikte (aa vænse (var. Cg mange har holdt fast på det. Bi kon av na turen dra den slutning at alt maa ha en skover. ’Men er vi dermed naodd til den Gud lom Vi kristne tror vaa? Jeg mener ni kan tomme nærmere. Tænk om en kunde si: Jeg hor sat Gud! Skulde der ikke da dit tillov og ivørsmaal: Hvorledes var hall? Hvorle des så ban ut? Eller om cn lunde si: Jeg har hott Gud! Da skulde nol mangngpørre: Hvad la han? Der findes foll fom han sot Gud. Gn an dem skri- ver: Det fom vi bar iet med vore øine. det fortynder vi eder. Hvad har tie iet? Bi så hans herlighet. Hvis herlighet? Guds enbårne søn. Jesus Kristus, han fom vat hos Gud og vat Gud. Jesus sier (elv: Den fom bat fet mig, hor fet Faderen. De fom så Jesus, de faa Gud. Jo, men det er længe siden, sier du. Gr der nogen som fer Gud iluk (fit tviler sier: Jeg bar iset ut i ver- drnsrummet med det største teleskop, men jeg faa ingen Gud. Jeg bar iet de yrrende fmoo ting med mikroskop, men jeg så ingen Gud. Nei, det kon nok bære. Jeg tør deller ikke rosa mig av qt jeg har fit Gud. skik synlig. Men jeg bar hari hans stemme og jeg kan høre den boer dog. Hvorledes? Noer a hører Jesus tale. Han taler i bibelen og taler ind i vittigheten tH mig. La os fe og børe vaa dette mennesket Jesus. Hans. tjv er cn historisk erforingbsyf. Han var et menneske iom os, men findes der andre mennesker font barn? Se det tene og syndirie liv, fe hans magt og den myndighet han talte med. Hvor finder man elects sådant dlandt os mennesker? Men dersom dei er så aldeles ulill os, hvor kom det ba ifra ? Der findes virkelig en perion iom er ren. fri for fynd, fuld an nendelig kjærlighet. Der f.tides et tin fom floor uendelig høil over alle andre lso. La os si det hent frem: der findes en Gud. Jefus vidner fold at ban er utsendt fra Faderen, og skik (om han er. således er Faderen. Der findes altså tn almægtig og kjærlig Gud; ban bar lelo Vist sig her på jorden og han gir sig fremdeles tilkjende hver dag. Da Mclankton skrev den første evangeliske troslære og skulde skrive om Gud. fa ban at han ikke vilde skrive om høie spekulationer, men ta Gud skik fom ni fer barn i Jesus Kristus. For Jefus iler (elv: Den fom bar fet mig. bar fet Faderen. Cg Luther sier at når vi vil fro de ut hvor Gud er, da er krybben i Betlehem det sikreste Det liv fom begyndte her vaa jorden med Jesus i Bet lehem, det er Guds egen fuldtonende åbenbaring paa jorden. Skulde vi da ikke holde stor hest dsfeft for dette? Julen gir ot Jefus. og Jefus er det bedste bevis for at der findes en levende Gud. Midt i cn tid fuld ab toil vil vi vele paa Jefus. Jesus Biler laa klart at der findes en levende Gud, at det blir en vrøve vi ikte fan komme bort fra. Men da kan du bel ikke leve (om om der ingen Gud var. Og når Gud har gjort faa meget for dig at han er kom met ned til jord giennem sin egen son, iaa har han ment noget med det. Han tar det alvorlig med os mennesker. Det maa være av uendelig stor dekodning for barn at faa frelse os fra synd. For det vat derfor Jefus lom. Er det en betydningsfuld fak for dig? Eller kanske det er cn iaa betydningsløs faf at du bare gjør cn høflig visit i kirken hver juledag, mens du dele caret ellers ikke læn- ker paa Gud? Gud er til. En levende Gud. Det er en alvorlig syf at Ija med cn levende Gud at gjøre. Mange liter ikke Gud sisk syrn l)on kom til os i Jefu8 Krisius. Han fer vaa os med et ransagende blis. fer 08 dyvt ind i hjertet. Det synes de ikke om. og så dencgler de at han er Gud. Jeg vil ikke si at delte et alles grund, men mange hor del stik. Men da bevidner netop deres samvittighet at de bar med en levende magt ot gjøre. . Naar Jesus først er født til verden, faa er han ikke få let at rydde ut igjen. Kong Hørodes forsatte at dræ ve barnet. Han drætile andre uskyldige dam, men Jefus- barnet kunde han ikke uaa. Siben er mange au Jesu vibneharl.t brævt, men Jefus selv kopi de ikke tillivs. Han leverMemdeles. cg skal leve og vidne sålænge verden står. al der findes ett levende Gu*, og al Gud kan og vil frelse syndere og gjøre fiender og motstandere til sine barn og glade tjenere. Skamben mol nbikenhet. Præsident Hoovers "Na tional Jl.ileracy Commission" har forelat sig et stort program, meddeler fhv. guvernor R. A. Nestos, Minot, 91. D ., (om er medlem av eksekutivkomiteen og forleden kom tilbake fra Washington, hvor kommissionen holdt et møle. hvori 19 av de 22 medlemmer deltok. Jndrcmini- (ter Wilbur er formand for kommissionen, og ffora Wil son Sten-art. Kcntucko, laudskjcndt for sit oy!o8nings- arbeide, er formand for eksekutivkomiteen. Andre med. lemmer av komiteen ved siden av Mr. Neftos er John fi. Finley, redaktør av »Nem A»rk Times", H S. Houston, fhv. utgiver av »World’s Work", Nero Jfork, I. H- Hor- ris, fiouifsanas flat8skole[uverintendent, fenator Henry J. Alien, Ranfas, og Mrs. Ruth Bryan Omen. Florida. Kommissionens arbeide vinder god støtte. Gt bevis paa det er det, sier Neftos, at Julius Sofcmvald Foun- dalion i Chicago bil skaffe $200,000 for arbeidet i 1930. Paa tilbakeveien fra Washington konfererte Neftos i Chi cago meS stiftelsens fsyre. fortlade kommissionens pla- ner og sluttet avtale angående de penge fom skal skaf- fes. Han deføkte også Nem Zork City og Bristol, Fonn. Sidstnævnte sted deføkte han sin bror og svigerinde, br. cg 3Srø|B. A. Neftos, tidligere bofat i Minot, nu læge meb god praksis i Bristol. .Tid. " Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den !5bt januar, 1930 Nels det er for hanrbt: bet dømmer for strengt og kræver for meget. Slik taler ikke den som føler angerens (viende jmcrte, bet sind som er bøiet i bob. For barn er omvendelsen ikke et krav; men en gabe; ikke et lovbud; men et evan... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den !5bt januar, 1930 Nels det er for hanrbt: bet dømmer for strengt og kræver for meget. Slik taler ikke den som føler angerens (viende jmcrte, bet sind som er bøiet i bob. For barn er omvendelsen ikke et krav; men en gabe; ikke et lovbud; men et evan gelium, et evangelium som sier ot der er en napcn favn for. en synder, at der er tilgivelse for den som har for- brutt sig til bøden — at der er lægebom for sylende sitar.' — Derfor la os børe og følge denne anden bype tone i dåbé-obbcnlens (olme: Omvend eder, ti himlenes rife er kommet nær. Det omvendte hjerte kon olene reire vir- kolig jule Og få taler Johannes videre: „Bær derfor frugt fnm tr omvendelse bætdig." J fom har omvendt eder. vil han si, vis det i livet; bær frugter. Ellers biir J font serrijæerne og faduiæernc fom lukker himmerikets bør for andre og ikke solo kommer derind. Nci. bær fragt. Cg bvob denne frugt er omtales andet steds; jeg skal bare nævne den vigtigste og dejligste av dem alle; ben som hele verben længier efter; kjærligheten. Ti det finar: Aon- ' dens frugt er kjærlighet. Det er mange som fryser rundt omkring i verden idag; fryser fordi de sovner kjærlig- heten. Det er mange kolde og frosne hjerter rundt om kring i Minneapolis i denne jule eller rundt omkring i dette land, hvorsomhelst boor der jitter en og lytter til disse ord. Det er bare en ting som kon varme dem: kjær ligheten. Tænk dig om, min tilhører, om det ikke er en i din nærhet lom du kon Hjælpe, en fattig, ensom, hjem løs. Ja kanske den du allermindst tænker det om gaar omkring og længtcr efter kjærlighet. Jkko efter mat og Hær. Det bar han nok av; ikke efter iitlcprædikanlcr. bet faar han nok; men efter kjærlighet. Ja mon der fin des en eneste en iblandt ostom ikke gaar med denne Iæng- fel skjult derinde. Derfor, la os lytte til denne daabs- adventspræfcn: Bær kjærlighetens frugt; den er omven- deljen vandig. La dette dli målet sor alt dit juleftrerv og for dele denne sal ølil det aldrig bar næret det før: La mig fe om jeg ikke fan gjøre et menneske glad hver ene fle bag i denne jule Cg jeg vil love dig en ting. en ri kere og glædeligere jul har du aldrig oplevet. Men for at gi os hele akkorden i denne dapr advents salme, ilaar Johannes tiliidft en fjorde tone an, v. 12 Han taler her om en rettielfe av alt urent, negle og lett.' Han skal renfe sin lade. Skille hveten fra ovnene; fjerne det lette og værdiløse. Det som følger det første luft- drog. Fjerne det vanhellige fro det hellige. Cg silker- lig kunde vi trænge eu stik renselse idag i vor midte: J Guds store lade og dit og mit lille hjertes lade lir det ikke som det dellige og vandellige eltes sommcit i lamme detg. Begrepet hellig synes at holde på at forioinde fra vort skegtlcds bevissthet Bi maa otte ivørre både o- felo og andre: (fr der i del helt lat noget i bor tid som hold es sor absolnt hellig? Gndo ord, er det Hellig? Det rives istbkker av van- tro hænder. Like fra de lærdeste Højder, ned til den grøn neste nydegimder an en student. Alle mener sig kompetent til at være dommer over bideten og skisle ut det egte fra det uegte og viso fin egen siorskagne lærdom ved al rakte ned på bidelen. Guds orb gjoteø til eilier og morsomheter i littera- tur og aviser og tolk imellem indbyrdes. Det er ikke en virkelig vittighet hvis ben ikke indeholder en utugtig lid- derlighel eller et fordrejet ord av den hellige bol Da ftaar latteren hart i talet. — Ja dette Guds hellige ord. det [pilles font skncipil i kristne kerter. Gaa omlring i kirkene i denne by i fveld — og du kan for den foks skyld godt holde dig i de ttorsk lutherske kirker — og du vil faa ic hvordan delle ord behandles. Mine vennerI Mit hier mig det dyreste jeg har. Guds ord rr dog for lirllig til at trækkes nrd i skuripillri. retilitl forlandes, i:.- . - leves; ikke spilleø. Det ord font engang er talt av '.ur rene læber, er for hellig til al gjentas i et Uncivil av red malle, velplejede læber. linder nr diskussion mellem eu -> mark lom en gang en gammel professor ind Han siod en stund og herte van dem og lå so han: Paa tn.v for bibelen, studenter. Cg de ord fif den dislnssioii til at stanse. Maalte den gamle professors ord inde idag ind iblandt pore ftnbrntrr, ind i pore nuistrdnltionrt, i hjem- ment og itlskaprnr, ja ind i firlrnr, til prest og mruigbrl. Poo knæ sor bibelen! Drn ikte Guds ord nrdI La dille' ken være hellig I Den er dog del dyreste vi har Ja, hi kan ha grund til at spørre videre: lir hinde hus hellig? lir Guds alter Hellig? Jhverlfold ilfe helligere end al man uten motsigelse fra ledende hold eller fra me nighet kon fremføre et skuefoil som Peer Gynt der. Bed den alterring hvor mangfoldige sjæle i årenes lev lutr knælet og hentet styrle og trøst tor sin trætte ii.d; inden for den samme alterring (pilles nu Arises død, noget ab det mejse gudtoriadlc og håbløse tom er ilrevel i norsk litteratur. Hvad hjælper del da al forlande handels ettern gelsum? Biler ai skritte paa sit aller med gyldne bofstg per: fioln. Holy. Hole. Nfi, Ja os renfe ut den gamle iiirbcig og balde heltid for Herren. Bc Gud al rente den ut au pore lirker for dele haus menighet er gieimeminret. Cg hed Gud rente ben ut ud pore egne hjerter, og ogimt der skille hveten fra armene: fjerne betle lette og vakdiløje. Fjerne sinaa syn ,der ag store synder, hemmelige synder og nnhenbarc syn der. lå kon vi holde heltid for Herren med renfede hier- Himlenes rite er nær, sier Johannes. Mine vernier, lænk! Himlenes’ rite er nær. Por fattigt', gudforlahle verden lår molla det bedste himlen har: Jrins. Bort eget tomme hierle fait toldes med noget av himlen selv. med dens glæde. fred. frail og derlighet. ja med Jerns. Del ønsker jeg tor eder alle i denne jnl Da vil del Mi en glædelig jul. "Del bierte jom i bod er deevel hen lil ham i omurii drist og der bærer omvendelsens værdige frugt: kjærlig- bet og som sar sig let renir sindig vnami e,t fjerne alle avner: det hjorte er beredt til al feire en virkelig inl (fr poliomyelittens gnatt loft? Den svenske læge dr. (earl Kling som nylig er vendt tilhafe fra et ophold i Paris, har git meddelelse om rc iuliaiene av en række lmderiolelser av poliomyelitten han har foresat sammen med den franske læge Lcvaditi ned Pnst eurr- instimt ct . Bed materiale indhenter fra Aumenia og Sa-hien er det blitrsastilaokj ot potiomorjit er ett infektionssygdom, og at injektion ofre stammer fra drikkevandet. Opdagelsen betot. ' at det biir lettere at bcfiæntpc den uhyggelige så dant hos ben enkelte og at epidemier kon begrænses tor tere han hillil, naar mon "fan indringe smittekilden og hnude* tale om brønder Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den !3de januar, 1930 37 Arbeid medens det er dag! Meddelelser fra og om indrrmiostonrn Redigert av sekretæren for Soard øf øarnr missions Formand: Past. 0 R . Lund. Sekretær: Past. H 6 Bospersonr264 Bedar Ave.. Minneapolis. Minn. Kasserer: Past. Jngel... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den !3de januar, 1930 37 Arbeid medens det er dag! Meddelelser fra og om indrrmiostonrn Redigert av sekretæren for Soard øf øarnr missions Formand: Past. 0 R . Lund. Sekretær: Past. H 6 Bospersonr264 Bedar Ave.. Minneapolis. Minn. Kasserer: Past. Jngel Hovland Sand Greek. Sis. Livet i Gud (il. M. Antigen) Cg dette er pidnesbyrdet, at Gud har git od enig Isa. og dette liv er i band føn. Den som hor Sønnen, han har livet: den fom ikke bor Guds føn, han har ikke livet. I Naar Gud skabte mennesket i fit billede, saa var men nesket uforkrænkclig og hodde evig liv: evig som Gud ictv Men ved syndefaldet taples Guds billede, og dermed mistet hele flegtcn livet, idet de alle syndede i Adam og blev dødens dytte. Synden fom ind i »orden ved et menneske og døden ned synden; således trængte døden igjennem til alle men. nesker idet de (yndede olie. Rom. 6, 12. Herrens ord: „van den dag du æter an del, skal du visselig dø!" flår avgjørende fast, lå alle mennesker maa dø; men Herren som døder lan ogiaa levendegjøre; skape nyt lin ved den anden Adam 1Kristus 1 Menneske- lønnen, i hvem ter ikke fandtes synd og derfor blev dø- dens overvinder. i Derfor bar vi det velsignede ord i Job. 3, 16: „Son bat Gud elsket verden, ot han gav fin føn. den enbårne, sar at hver ben fem tror paa ham. ikke skal fortapes, men ba evig lid." ft.tlå: -Som døde. skulde vi levendegiøres i Kriskus-' ned at tro paa barn. Troen er betingelsen for ot vi skal Mi delagtige i Kristi fortjeneste og linet i Gub. Livet i Gud er altlå målsætningen til det fondeliv vi arvet fra den fyndefaldne- Adam. og fom ender med død og evig fortapelse. Livet i Gud or et nyt liv. fem maa fødes i menneskets fjæ! ved den Helligånd. .. At fødes påny an vand og den Helligånd." er det Frelseren safer al indskjærpe N.fodemus; at det er de gyndelfen til det nye liv — livet i Gud. Dette var vanjlelig at iorftaa; og Herren forordnede da ved lynlige midler, at gi og besegle sin usynlige nåde — i bandens sakramente ved al indlemme faldne men nesker i Guds rise og ved den Helligånds kraft skape nyt Dette betegner nvostelen Innledes: „Ester sin barm- hiertighet har ban frelst o$ bed gjenfødeifens bad og for lidelsen ved den Helligånd. 2.tus 3. 5. J gjenfødeifens had, dåden, blir vi sødt påny. og livet i Gud begynder; men det må dagligen næres og vletes. om det ikke jfal sakne den eg dø. Men hvorledes kon Imaabarns åndelige lin næres ag pleies? Ja. det har været et vanskelig spørsmål, og det bar lorvirret mange, lå de har forloftet harnedå- Allikevel er det dog ganske enkelt; at fanlænge barnet ikke bar naadd legemlig bevissthet laa gjør det deller ikke nogen bevisst motstand mot den Helligånd Bilen barnets sar og mor. naar de er gudfrygtige folk, bil fem og tidlig tale mcb Gud om dette barn. at det maa debates i fin daabspnlt; og de vil ikke forlemme at lære barnet faligbetettb vei — lære hårnet et bede - lære barnet om lov og evangelium. . De elsker sil bant og av yderne evne soter de at be vare det i tugt og øerrenS formaning Som Josef eg •"Mario tar de barnet mcb til Herrens hits. og vænner bel til al være andægtig. Mange dumme tolk forarges over denne vanekristen dom — ja endog præker imot den - .- tu om det tur etv> fyndig pane; men de iorsta.tr ikke de farer med; ri endog Frelseren gik ester iædpaite op til fynagogetil De forstår ikke at disie gudelige patter harer tried til livet i Gud. Cpdragelscsfristiitbom og vanekristendom hører med i et Guds barns daglige liv. liteiaavel iont nandelig mat og det levende pand Frelseren drev pan med at opdra disetplette aar etter aar og rætme dem til arbeidet i Guds rife, hvorfor skul de ikke alle Guds folk opdra tine darn pan famme manic, og vænne dem til arbeidet i den store hose ' Mange lalcr i høic toner out det fkinlte liv t ostid. lom om det far langt ypperligere: men ret såkaldte skjulte liv i Gud fan otie være et skalkeskstil ror et tilsyneladende• fromt hykleri. -Man lænder ikte et lys og jætter det under hordet." ---------- Lader foa cdcrs ly-:- skinne for menneskene. al de maa fc cdcrs godc gjcrnittgcr og priso eders Fader i hun titelen Matt. 5 . 16 . Dir næres linet ikke hare med melt, men ogiaa med ,haard jøde, " saa de fan bli nidkjær til gode gjetninger. Sivet består da ikte i gudelige talemaater og en times hellighet paa soitdag: titen cl liv. rom bc 21 tinter i dø g net cr ct lcvendc vidnesbyrd om Guds knist til salighet *et sys i mørket fom kan vcilcdc andre ind til sandheten. Ti et Guts barn vil altid vidnc kraftigere om. livet i Gud ved sin daglige omgitrogclfe end ntcd den mest vel talende muttd. Livet i (istid cr altlå iffc barc cn indre skjult kraft, ntcit cn Guds trail som andcttbarcr sig ! utvortes nrbcidc tor (sluds rife*. Livet i Gud cr iflc ion skjult, ot der ilfe er nogen ydre livsytringer. Vivet i Gttd cr ille ion ivakt at man ikke"merker nogen ydre deyægeller. Livet i Gud er ikke el itilleitaaende soignerende liv men et fremadskridende virksomt liv, fom gier sen gjer ning i kamp og lidelse ulen at ivigte Pavens luksus Den vovelige auto. _ Hans hellighet pave'Pius XI s rogn fom beter „tin ropa på reise" nr. 212. er en ottccnlindrct Jiolla Fros chilis og overtræiicr hvad pragtfuldt uliiyr angaar alt hvad man hittil har fel. Zen er laker! amarantrød. mens skjermene er av en noget mørkere farve. Tens indre er tavetfoe med rød damask hvormed også kupeens puter er betrukket. - Gulvet er dækket med et tevve av kinesisk samhteoeis. Dørvrideren er av guld. Bed siden ab ..al- stags komfort" cr et dritteieevicc, et guldur og en medal jongsav den hellige Ehristopl;oru5.' etc. — • ggha Giler „Norsk kirkeblad Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den lude januar, 1930 Sen, men ikke for fen Det var den tante som sat igten sterlesi eftetat jeg flygtig hadde gjennemfet den av pastor L, C. Andersan tilgivne -Honndbof for Slmerifareijende." En iltf haand- bof burde ha været utgit mindst 50 aar siden,... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den lude januar, 1930 Sen, men ikke for fen Det var den tante som sat igten sterlesi eftetat jeg flygtig hadde gjennemfet den av pastor L, C. Andersan tilgivne -Honndbof for Slmerifareijende." En iltf haand- bof burde ha været utgit mindst 50 aar siden, mens emm^ grationen fra de skandinaviske lande var i iuld sving Men bedre sent end aldrig. Cg pastor Anderion sar- tjener tak for det betydelige arbeide han har utført sar at giøre det mulig at lægge en liten dot i boenden på emi granten. som fan komme, denne tilhjælp i at,orientere jig, ikke mindst paa det kristelige og kirkelige område. So- kon nit også Være til nytte sar saadanne som flytter iro et sted til andet og som kanske ikke er godt kjendt i byene. Det er mig en glæde at anbefale denne Håndbok. Oplysninge ne f om gis er pålitelige. Der med er det ikke sagt at de er fuldstændige. Det er ingen let faf at gi en .up-to-date" lifte ober de skandinaviske menigheter i byer forede utover hele de Forenede Staler mcb navn og adres fe paa bores prester. Dette hor altsaa pastor Andersalt gjort og pålitelige som te der findes i de respektive lir kerb kalendere. Jeg hilser den nye emigrant-missionær velkommen. T. C . Burntvedt. <£n hilsen fra Ferndale, Wash, Når jeg fitter her hjemme, denne sidste fønbag i det gamle aar. og tatisene går tilbake til de svundne bage og aat. kom jeg i tanker paa, al det er svært litet vi Hører fra vestkysten, og iær.ig fra Ferndale. Grundene hertil tan bel være forskjellige, kanske helst at her er ingen font skriver. Hved del nu er. eller ikke er, fom jeg hor itu da jeg skriver disfe spredte tanker, vel jeg ikke, men skal iøl gc indskydelsen; lander del i.papirkniven ital'ni tn alt i hed ste m eni ng. Først vil jeg få si, at Ferndale er en Pen plads osi vi har en flok (nille, troende salt, som arbeider for (sluds rikes fremme, bande fjiemme og diondt hedninger. Dog må Di nok ofte sukke og klage over os fclD. Her er to menigheter i kaldet. Golgotha menighet, fom er næsten ved Canada linson, er ogfaa i et pent land- strøf, pette farme; dog har det kostet mange lunge nr deidstagc at fea ryddet landet, »er bar ni også en flot ad troende, fom ftræoer mot målet. De fibste nr. 3 sår han pæret en inbbøstningstib. da haode gamle og unge er . blid faldt hiem. Bil nævne nogen nb dem. Sivert Carlsen døde Hastig, nu omtrent 3 aar siden, hadde dog oæret sykelig i en længere rid. So år det en ung i de blomstrende aar. Hilda Mclfctb. datter av Mrs. Hannah Melfeth. fik gaa til sin frelser og følge citer far, som flyttet oder ko oar før siende. Hendes bøn På dødsleiet tis mamma og søstre og brødre var, at de maat le møte hende hos Jesus Soa kom turen til en liten i harnetå uskyldige aar. LUie 2nlån Melfeth. føn av Mr. og Mrs. L. Melfeth, fif flytte til det himmelske hiem list over 6 aar gammel, livlig og kosk. forstandig, næsten fremfor sin alder Nu fik han gen for ot nære fammen med to fmaa brødre, som hat gaat foran. Savnet blev fvært sar foster og bror og for. men mest for mamma, fom vor den stadige kammerat. Men de glæder sig dog over at Sylvan nu er lykkelig og glad, friet fra sagdom. død og alt ondt. Saa i sommer lom budet til Mrs. isarliott. som tør har været skrevet om. likeså.om Mr. J . Strands bort- gang. Der er ett fiol kjælte unge i Golgotha menighet, near hare Gud sår sin vei og vilje med hjortene biir g læ den flor baade i himmelen og vaa jorden. ^ San tilhale lil Ferndale Her har også flere faat hiemlov i det sibsie. K. tt . Flor hor været skrevet om for: vi favner ham iblandt os fom en ivrig og tro arbei- der i det åndelige. Nu i {ommor fil Mrs. Aloe også ilytte. Hun har hat sil hjem hos Mr. og Mrs. Cstar Lee de sidste par aar. Mrs. Lee er en søsterdatter av Mr. Flae. Snild og tålmodig ventet him paa forlosnings- stunden. J. J. Moe, ogfaa en ni> de gamle her i menigheten, fif flytte omtrent to nar siden efter et langt inlelvie. San par det lille Leif Lee. føn an Mr. og Mrs. C . Lee, fom iiø gaa hjem, 12 aar gammel; glad og frimodig pettier han paa Jcfti komme Savnet blev sanrt i hjemmel, men glæden over at Leif min er vet hjemme er dog stor. Nui vaar var detMrs. V.J.Larjonjomfilbud ester et par aaré iyfeleic. Kampene bliv store baade lil legem og fjæle men hint fif bog gaa lil ham iom har overturn- det og befoiret baade sand. foghorn og død Ja, laa har vi alter feiret jule Hadde deilig veil , o t rigtig hyggelig julefest Reiar vi fer tilhale vaa aarene, og ti.tr del sidste aae. moa vi love og priso Gud tor bans store iiaadc og tjæ lu Sao ett fjær hilsen fra os herme til alle Ijendte -; kjære baade i øst og pest. Custer eder nile et ve.v.g.iei og godt imoar Blis is M.ttm. Tu gamle aar. forud, farvel I Nu cr det alter nylårstuc-d Cg saitfcit hastig flyr lildnfv. * trc hundred fem og solsti dagc Hvad blev utrctict i dcu rib? Jo, mangt blev gjort —- mcb størstc iltd. men "mere blev sarsomt — desværre, især ab løiler til Vorherre Bær velkommen nye aar. iom ung og ren sar døren staat Hvad du har vaa dit program skrevet er dulgt til caret er urlever JjDu kotji saa tyst i vinterskrud. -I og stjerneglans, iom smykker brud Gid at din dragt vod turrets ende L er flik, al Gud kmt dig gjenkjende gør- Show less
DjVu hidden text layer IsMeUailet. Et blab for menigheten og folket Ben Cuttserake Frikirkes organ 3 Minntapoliø, Minn., onsdag ben lade januar, 1930 * 50dr aarg. En betydningsfuld samtale Mellem to personer, sittende paa en brønd kant, holdtes der engang en samtale, der har faat rftørre... Show moreDjVu hidden text layer IsMeUailet. Et blab for menigheten og folket Ben Cuttserake Frikirkes organ 3 Minntapoliø, Minn., onsdag ben lade januar, 1930 * 50dr aarg. En betydningsfuld samtale Mellem to personer, sittende paa en brønd kant, holdtes der engang en samtale, der har faat rftørre betydning for menneske slegten end alle kirkemøter og alle paria- mentsamlinger tilsammenlagt. Brønden var Jakobs brønd ved Sikem, og personene en samaritansk kvinde og den her- Vi lægger for ep ting merke til, at Jesus gav sig i tale med en samaritaner, og det en kvinde. Her sætter Jesus ind i verden det store kristelige princip: Likhet. Han kun- de ikke bindes, ev traditionelle lænker. — Den store apostel sa senere, fordi han hadde lært av Jesus: Her er ikke jøde eller græ ker, træl eller fri, mand eller kvinde: ti vi er alle ett i Kristus Jesus. Jesus aabenbarer store guddommelige sandheter: Der er levende vandstrømme fra Gud til den foramegtende menneskeslegt; og Jesus selv bringer den. Og dette levende vand er gudskjærligheten i alle former og paa alle steder der hvor evangeliet med sin fornyende kraft skaper nyt liv i en ■gold og øde menneskeve rden. Saa sier Jesus, at Gud er ikke avhengig av steder og bygninger, menneskelige perso- ner eller ceremonier, for at naa en menneske sjæl : der skal nemlig ikke mere spørres om Garisim eller Jerusalem. Hverken tempiene eller altrene eller neremoniene eller det store presteskap har monopol paa Gud. De der søker ham i aand og sandbet skal finde ham; han selv søker de sandhetssøkende. Hvis denne sandhet hadde været mere ag- tet paa nedgjennem tidene, hvor verden dog hadde set anderledes ut! Og hvor meget an- derledes den vil se ut naar denne sandhet en delig biir erkjendt! Saa fører Jesus samtalen ind pua selve det guddommelige væsens beskafFonhet. Han sier, at Gud er aand; ikke on nand. men aand. Indbegrepet av al uand. Naar han nl- likevel er Faderen, og derfor en person, da er det noget som den menneskelige tanke ikke evner; det ligger utenfor mulighetene for yor forestillingsevne. Ti ingen har no- genainde set Gud. Hadtic Gud ikke aaben- baret sig i Sønnen vilde han for alle tider været noget fjernt, gaatcfuldt, helt utæn kelig, og derfor ogsaa utilnærmelig for os mennesker. Templer og altero og ceremo nier og hierarkier vilde ikke kunne hjælpe Men Jesus hjælper. Han sier: Jeg er Mes sias, jeg som taler disse ord. Dermed vilde han si: Jeg er midloren. Jeg bringer den fjerne og utænkelige Gud nær til dere men neskebarn. Jeg fortæller tiere hvordan Gud tænker og føler overfor tiere; jeg viser-dere hvordan han er. Den som har set mig har set Faderen, — Gud. — Johannes kalder Je- trykte billede. — sus Guds herlighets avglans. Guds væsens ut- Det var slike ting dcnne.samtale dreiet sig om. Og naar vi tænker over hvad her er sagt, da biir Jesus umisteligere end nogen- sinde. Vi føler at dersom han skulde bli borte for os, da blev alt borte. Og eie eier be røver ham hans guddomsglorie — hans mes- sianitet — røver ham fru os: ti de gjør.ham til et menneske. Og i dot samme Jesus gjor- des til et blot menneske blev Gud borte, og vi vilde gaa famlende omkrinsk i det store mør ke sopi hedningene gjor. Selv om det er ved Jesus vi alene kan kom me-til Faderen, er vi kjendt med ham allike- vel naar vi kjendor Jharts. Show less
DjVu hidden text layer coup llltlnt.a u SOCIETY "1 somU.ru u - Augsburg Seminar MINNEAPOLIS, MINN . Katalog og andre oplys ninger faaes ved at tilskrive GEORGE SVERDRUP Augsburg Seminary NORGE fan 8-4 da* Reis under det norske Flag Fra New York STAVANGERFJORD , BERGENSFJORD STAVANGERFJORD... Show moreDjVu hidden text layer coup llltlnt.a u SOCIETY "1 somU.ru u - Augsburg Seminar MINNEAPOLIS, MINN . Katalog og andre oplys ninger faaes ved at tilskrive GEORGE SVERDRUP Augsburg Seminary NORGE fan 8-4 da* Reis under det norske Flag Fra New York STAVANGERFJORD , BERGENSFJORD STAVANGERFJORD BERGENSFJORD STAVANGERFJORD BERGENSFJORD STAVANGERFJORD BERGENSFJORD STAVANGERFJORD Jurist tredje^ klasse SCRIPTURE STAMP BgOK A neatly hånd bossi of 120 •tarnpø with Scripturs reroeo (all different), on the subject of Salva tion. Each stamp has the form of an open Bible and Is printed in two colon on non-curling gum label paper. These stamps can be used on letten, envelope«, postcard» and wherever God's Word should go. It ia a »ucceasful way of spreading the Gospel . Complete Book. Ido Hudsygdomme fllmfloo' tttgema Specific pis ab- lolut helbrede eteema, ialt flod, bar- berttcy, ringorm, gamle lår og an- ore kløende oa brændende utilæt Almkiop’a Slab Salat bar helbre det irisener fra skab. floe. .Senen Years or Prairie Jtch" i de (safte 40 aar. Slår aldrig jeU. Sendes pr. pojt for $2.00 boer stags. Skriv og forklar Deres tis- Eoopcrstomn, N. Dik., Bop 40. S. Almflos, norsk apoteker. Apoteker @. Almklool Det er en Ilar fomølelse for mig ot skrive til Dem tor at la Dem bitf hvad Deres vidunderlige »tgema sal- ve bar gjort for mig. Jeg bar lidt frygtelig op Bsarsaiis siden jeg var 6 aar gammel. Jeg bar løkt de aller bedste læger og specialister i Canada laavcl lom all over United States sar 35 lange aar til ingen hiæfr>. da de opgav mig lom uhelbredelig, men en virkelig ven i San Diego. Falls , lendie mig endel av Deres Eczema Sverific og efter bare 2 måneders druk er jeg tuidflændig befriet fra mine lidelser, og mit skind er Ion rent lom et barns skind. Ord kon på in gen måle uttrtlkke min taknemmelig- de til Dem for dm vidunderlige hel bred. li jeg trodde at kan døden kun de ende mine lidelser. Det er mig en glæde at underrette andre lidende South øafadeno. Balls.. 1SS8 Milan Ane. Mrs. Florence S Aldridge plages ikke mer BT daarlie mare »salene« agte Unfro- ekotrakt fra Øetærsundamagaeliiet I Stockholm er at faa. Dette middel helbreder mavesyrdommer, aaaoom dermed fair øløø. daarliø »Tfarinr o* ide srimmelhet. mathøt. „ ... . „olllæ anbefalet Prle per pakke SI 20 MRS. J. HALVOR- 80N. 1401 Adamo SL N. E. . 11, Mls- CarlM.Roan,M.D. Lear—airsrg Timer: 11:30—12:30 og 2—6 ukrdoge Onsdag often 7—8 933 Menepelilan Bank Blbg., Minneapolis. Alterbilleder, khiuntstyr DR. J. F . HENDRICKSON Stieob Ijorrany.mionoa, Startle. tLøihv. I lu tesrrty Sneet. vægr og retenen Jlnderlon. deimrer Kontor Hi Emerson oq^oiorn N - - Tel OAcæ. Hø. 0061. Ke*> 0800 1 1 T I I Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des !5dt jassar, 1930 Jubilæums indsamlingen fonner det sig? Lønner det jig at opholde bore kristelige institutioner? Undertiden hører vi følgende klagemål: „Bi orker næ- sten ikke famle not penge Iil at betale de løpende utgif- ter for port lokale... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des !5dt jassar, 1930 Jubilæums indsamlingen fonner det sig? Lønner det jig at opholde bore kristelige institutioner? Undertiden hører vi følgende klagemål: „Bi orker næ- sten ikke famle not penge Iil at betale de løpende utgif- ter for port lokale menighetsarbeidet hvorfor skulde vi- sende vore penger doet. naar bi trænger dem |aa saarl herhjemme?" Dette er vistnok forretningsmæssig tale. Men Guds veie er nu ikke altid bore Mie, ei heller er hans tanker vore tanker, fom følgende fortælling bil bife. Det hændte i Den Lutherske Frikirke. Tredive aar siden og vel faa det, hodde der t en by i Minnesota en døgenigt av en far og en forsømmelig mor De hadde tre barn, to gutter og en pike, font bokfte op pao gaten uten fiendskap til et pirkelig biem. Boa grund av ionsommelfc var den ældre gut blit krøbling for livet. Moren skilte fig fra fin udriftige mand. fom nu gierne vilte bli barnene tvit ogiaa. lin an vore presseer forbar met sig over de forsamle barn, tof dem ind i sit eget h em og pleiet dem. Dette blep begyndelse til et av vore dar- ncbetn. hvor de tre fandt ly og kjærlig tilsyn. De Iriste lige omgivelser de mi kom ind i hadde en velgjørende ind- findelse på deres unge sind. De fandt sig fnart i den milde, men bestemte tugt fønt utønedes av den kristelige bestyrerinde. Aarette git. Da den ældste gut uat konfirmert fif lian hjælp til al gieimemgaa akademiet På Augsburg. Literal ba gjcnnrmgaat et forretningskursus tof ban .ripil iervice etaminationc-' og opnaadde kort efter en stilling i et regjeringskontor i Washington. D. ti. Adbcstsyrerfrs boldt oser radio fra Skoledeles kirke. . 22de drcrmbcr. Gjengi» her »aa opfordring Døpercn Johannes har Jefu store forløper. Han holdt den første alvorlige adventstale. Hans ord dar fom en ensom «øst i ørkenen. Ion, lommens flage over fjeld- vidden en sommernat, fom tttglcskril over øde han. Cg dAc skrik, denne ensomme røst badde en dyp undertone: Bød. — b jør dod. Han slå folkets fynd. dets stolthet, likegyldighet, dets uiorderkedthet til kongens, til Fetl- lerens komme Han visste det var en ting fom trængtes: Dette ord har ingen yndet klang i nor tid. Det er et dystert og mørkt ord. Det skræmmer folk bort. sier man Derfor moa det avløses av noget nyt. Cg i kirkene bat- ler ni det med de køte idealer: det lakker ungdommen, det hølæer sindene og gjør menneskene glade. Cg Verden dyt- ler ordet med frihet — fridel til at leve, fridel til at fyn de, — fri tanke ag fri fiærligbet. Derfor bart med or- Cg dog, mine tilhørere: er hel noget slektledd som kunde trænge denne bands alvorlige adventsprætcn faa er det vort. Por letsindige, gudforladte, fyndende slegt. den trængte en ting; at gjøre dod. Si trængte hver en- kelt av o# og dele flegten lamlet, et bøie vare knæ. yd Den yngre gut blev ogiaa lendt til Augsburg. Messe feb eget ardeide tom han sig gjennem akademiet, derpå giennem colleget, og tiislut gtaduerte ban fra den teelo- giske avdeling Son blev han ordinert og begyndte [om indremisiionepreft i en av Amerikas største dyer. Han er et delt geni i dette vanskelige arbeide. Han færdes iblandt de kirkesky masser og ved sin oprigtige og elskværdige ta, rafter vinder han deres hjerter. Dm ikke længe har ban famlet en fiol til lriste.ig virksomhet og skiftet en menig- het- Naar denne er nogenlunde befæstet, faar de prest, og vor ven flytter til et nyt felt, hvor det somme gjentar jig om føte tid. Han har paa denne maate oparbejdet tre menigheter, endskjønt han endnu er ung. Der er ikke noget fremragende ved mandens perfon- lighel Han er ingen brilliant taler. Hans utdannelse er deller ikke ekstraordinær. Han bil hele fit liv være brydd av skavanker paaiørt ved fortørn! undervisning i de tidlige barneår. Men hans bierte gløder av kjærlig- beti til Gud. Sil Paul us føler ban sig en skyldner til bande jøde og græker. Hoormnngc forvildede fjæle denne mand vil være istand til at bringe tilbake til faderhufet, kon kun Herrens store regitskapsdag åbenbare. Denne mand dar ovdrat i en av vore kristelige skoler. Lønner det sig? - Satans heroert går på ufianfelig og lægger fjælene øde sortere end Guds menighet orftr at redde dem. Er det god kristelig økonomi at nære karrig mot de institutio ner isom er vore fornemste organer pi at fende ut mænd og koMer sil al redde de forkomne? mygt ved barnets krybbe og gtaale ut «oer vor store fynd. Be mig jeg er fortapt; jeg og mit folk. J har en vakker skik her i Amerika: J feirer Thanks giving day. J bar jo også meget at takke for, kanske mer end de fleste andre land. Cg „den taknemlige får mer - J Norge har vi ikke nogen færskilt takkedag. Bi kunde togtens trænge del. Ogiaa vi har meget at takke for. Derimot bar vi en anden dag, fom J ilte bar: bods og bededag Cg den dag skulde jeg ønske hvert ene ste land, ja hvert eneste menneske i verden badde, — ikke som en tom skil, det blir den faa altfor let, —7 men fom en virkelig ydmygelfens, bodens og bønnens bag. Bi trænger bet. mine venner, alle mand; ingen undloti; bi trænger at lægges i ftøvet for den hellige Gud. Da de- redes vort find til at fetre jule Cg omvend eder, sier Johannes. Ret bod fører al tid til omvendelse. Omvendelse, boet fra all betle fynd:- ge og verdslige og hen til det rene og dellige. Bi fer på omvendelsen fom et baarbt bud; ja næsien fom det hanr- defte av alle. Budet om at jeg skal lægge av den eller den fynd, det fan jeg forfton og det bud kan jeg kanske også følge. Men budet om at jeg skal omvende mig; det er for hårdt Det peker jo ind på dele mit indre; på felite mk; der maa det bit en forandring. Der maa der ske noget nyt. Hele linet maa faa en ny retning. fitidd uri Ad pastor Fredrik Wisløfi Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den !5dc januar, 1930 Rheumatism’s Deadly Tool Prompt Treatment Essential Scandinavia Supplies a Sound and Simple Remedy Scandinaetan Scientists appear to have solved the problem of a popular treatment for Rheumatism. A radio active anti-rheumatic... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den !5dc januar, 1930 Rheumatism’s Deadly Tool Prompt Treatment Essential Scandinavia Supplies a Sound and Simple Remedy Scandinaetan Scientists appear to have solved the problem of a popular treatment for Rheumatism. A radio active anti-rheumatic remedy similar to the highly recommended mud bath cures, though of a simpler and lceo costly nature, is being practiced with wonderful success in many Scandina vian homes. At the recent Bath Conference on (1) The importance ferera^wh o li v —----------- un til the tro u b le re-- --- -- in its mast acute form made relief and recovery much more difficult. Thlo Swedish remedy consists of a pack or compress containing a layer ok radio active minerals found only in the southern part of S*eden. These min erals give off invisible healing rayø similar to thqpe in the mud baths, with the Important difference that the rays are more concentrated and thus more effective and efficient. It ia also evident that the pack can be worn day and night. This permits continual treatment on the fliøvased part of the Reverend Gu^av Lindatrom, who had suffered from a severe case of Rheumatism forbears, and had given up hope of recovery, writes. "I have used 'RADIWOLL' for about oix montho, and to roe it ha» been a God- thing I have not been able to do for years. I sincerely truat that many who are suffering from Rheumatic trouble will read this statement and bo benefited thereby. I recommend ’RADIWOLL’ in the strongest terms. Ifeelitiamyholydutytodoso.” “Radiwoir la a convenient, compa ratively inexpensive, and beat of all elTectivc treatment against Rheuma tism, Gout, Lumbago, Neuritis, Neu ralgia, Sciatica and many oimilar ail ments. Each pack bears the certiAeatn of the Government Geologist of Swed en, and the product has been tested and found radio-activo by the U. S . Bureau of Standard» in Washington. "Radiwoir' is manufactured in ohapea to fit various parts of the body, and its strength laste for years. Thou sands of former sufferers ao well as countless medical experts testify to RADIWOLL IMPORTERS, Inc.. Metropolitan Bank Bldg.. Minneapolis, Minnesota. Show less