Search results

Title: Folkebladet February 05, 1930, Page 10
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te jcbrnar, 1930 med til individets frelse at arbeide for at de samfunds- forhold. individet befinder sig i. kunde bli eenhret lå de ikke flaar iom en hindring for frelsen. Fordi vi lror. at for eks. drikken flaar fom en hindring •or individets...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te jcbrnar, 1930 med til individets frelse at arbeide for at de samfunds- forhold. individet befinder sig i. kunde bli eenhret lå de ikke flaar iom en hindring for frelsen. Fordi vi lror. at for eks. drikken flaar fom en hindring •or individets frelse motarbeider vi den. Rordi vi tror, at krig er en bindring for Guds riles fremme på jorden motarbeider vi den. Fordi di tror at konflikter mellem kapital og arbeide hindrer evangeliets fremgang ønsker vi og arhvider for en forandring på det felt Altsammen i overensstemmelse med de priittipper Jesus har nedlagt i til evangelium Bi tror. med elt ord, ot Jeius mettle at menigheten skulde ardeide for hele meimcskeskegtcns frelse. Likeledes tror vi, at når ber arbeides bcrtncb, da maa det gjøres med tro pan at vil hikkes. Det vilde efter vort skiøn være et ivilsæglcri at arbeide med den baktante, at det allikevel ikke nytter jlort. Og den anke reiser vi mol faadamic som Mils Bankljurfl. dr. Rilen, pastor Gjesijeld og de mange andre lifesiitdedc. at de skiller sig i et molsigelicsiorhold til deu sok de soler at fremme, naar de driver paa med at mistænkeliggjøre dem der har et andet fyn på soten, og sier det bent ut. at deres arbeide Bi tror det nytter, fordi ni tror at Gud vil det. Og soa arbeider vi iom om Jeius ikke kom igjen om tiisen aar. og vi forventer hans komme fom om del kunde ile Hvordan den iibitc state avgjøreisc skal forme jig tør pi ikke afmale i konkrete billeder; vi skal ærlig tilstå at vi endnu ikke sorstaar ilftget av Johannes aabcitbariitgs billedfprog, trøsterif som hel allikevel i sil egentlige ind hold er tor Guds soli Cg naar man tut fortæller os. at Jesus ilal komme inart og oprette sin trone i Jerusalem, og alle mennesker hå jorden ved hlælp av radio og television og andre eventuelle nye vpfindeljer skal se hasa derfra, og at han da ilal gripe ind i og forandre og bestemme alle ting som ned et trylleslag, da kan Vi ikke la pære at lænke paa de iødisfe messtasiorvrutninget- paa Jesu lid. Mere skulde ties; men det soar være til videre. Men salen er av inavns vigtighel at den kræver opmerkfomhet. ‘ 5tiaer fleglen op mot hoidens fol? J Folkebladet tor 2ldr november 1928 finder vi ur ge,i uttalelser, fom vi betviler al være i overensstemmelse > med Guds ord. Cm det ikke badde stoat i redakttonsipattett, jaa er ieg tilbøjelig at tro. at det hadde været angrebet længe for denne tid. Jeg bar ventet paa at nogen skulde tomme med tto gen bemerkninger, men sao langt har jeg ventet sargja ver Derfor nogen ord nu Haaber frihet ru i Den Lutherske Frikirke er stor nol tilat det vil tinde vet giennem vort kirkelige organ St Folkebladets rchaktionsivallcr lår bære ililc tan ker ut oner Zen Lutherske Frikirke uten et ord til demerk ttiug. del er noget overraskende, ikke bore til mig; men ogsao til flere av kristne brobre. som jeg har talt med Cg iør vi aner. vil iaahannc "tanker tolde i jord. hvor det bærer frugt til skade tor Den Lutherske Frikirke og til skade for Guds rile Guds ord fortæller os at verden ligger i det onde J den engelske oversåt else ftaar: -The whole toer! lieth in the evil one." Men Folkebladet eller rettere, Folkebladets redakti lier: „Langsomt stiger skegten oo mot høidene, hvor lu ten er lettere og renere, og hvor menneskene (er længi litover; dalens tanker viker for høidens fol." Hvad redaktøren mener med høidens fol er jeg ikl (aa sikker på. illen skal man skutte fra sammenhænget lå maa det vel delst være Gud. Ti i paragrafen lil foran ftaar det at evangeliet viser vel og al det er ved mi nigbetens indflydelse. Fr del nu ved menighetens indflydelse og oed eoat gelids veiledning al fleglen stiger opover, da maa det vi være Gud der lænkes paa med høidens fol. Høres ikke dette ut fom menigheten — der er befris fra (yndens og verdens haand og stiger mot hardens fo trækker verden med sig? Ti siegten det er vel baad menigheten og verden indbefattet Men dersom verden ftiger opover mot høidens |o sammen med menigheten, |oa gaar bel vel relic veien veien opover til Gud med verden saavel fom menigheten skin er det jo unegtelig noget påskelig al tro, at detta ei , redaktørene mening. Men hvis ikke dette er mettinget med den stigning av ilegteu. fom er omtalt, faa la os fat vile, hvad meningen er. Redaktøren fer lyst paa fremtiden. Hott har store for buabninger til Kellog-paktcn og andre løsninger, fom vil følge i dens ivor Han tror det skol bli fred og gode ti ’ Cut nogen tænker og talcr,anderlcbcs, han saler de ivottelig ester redaktørens opfatning. At tale om al tidene blir værre. late om at vi fan vente os strid og frig og vanskelige lider, det er en for- mA'Ije nn kristendommens [rafl og kofter skygger over tunet- verson, ja Gud kan ikle eggana ha ment det retlig med at fende os sit ord, dersom tidene skal bli værre. Sao taler Folkebladets redaktør Men hvad sier Guds ord? ..Men dette skal du vile, at i de sidste dager skal der komme vanskelige lider, ti menneskene skal da være egenkjærlige, pengekjærc. stortalende, overmodige, Ivol tende. ulydige mot forælder, utaknemmelige, vanhellige, ukjærlige, upålidelige, baktalende, umnatclige, umilde, ulen kjærlighet lil det gode. (otkcfulde, fremfusende, op- blaaite stile iom elsker sine lyster høiere end Gud. som han gudfrygtighets skin. men fomegter dens krakk. " 2 lim. Nogen vil nok ii. al disse onder bar altid været i ver den Men naar Guds ord sier. at i de sidste dager skal der komme vanskelige tider, og faa farakterifeter denne tid med disfe mange negative adjektiver, (aa kan det da vel ikke menes al tidene og siegten skal bli bedre. Den iom taler låledes maa vel tale bespottelig; li han saler io imot Guds ord Det er jo den volcrte verden og dan verdslige firte med alle ovennævnte negative adjektiver i jig, [om i vore dager taler om ilegtene forædlende utvikling. Cg taler om. at det er ved forædlende utvikling vi skal nå frem til tredsrifet - del tufenoarige rife Den iom tar bare et fsygtig overblik over Heglens historie burde kunne ie an de store tidsavdelinger at skeg ten fom et hele ikke stiger ovover mot høidens fole men modnes lil dom og undergang og indtil Jioa nar det hane nogen >na fom hmdde sig om. hvad Gud sa og lod sig redde ut
Show less

Title: Folkebladet February 05, 1930, Page 14
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer

Title: Folkebladet February 05, 1930, Page 08
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te febrsar, 1930 If ølkrbladet Sen Outi eraser øribtrser* organ THE LUTHERAN FREE CHURCH PUB. CO. Minneapolis, Minn., den 5te februar. 1930 Sbriftobcl Panfburft. iondon lion feranfcn. Tusenaarsriket .27 Hu- 7:2de indtil da ræret befjælet av den tro...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te febrsar, 1930 If ølkrbladet Sen Outi eraser øribtrser* organ THE LUTHERAN FREE CHURCH PUB. CO. Minneapolis, Minn., den 5te februar. 1930 Sbriftobcl Panfburft. iondon lion feranfcn. Tusenaarsriket .27 Hu- 7:2de indtil da ræret befjælet av den tro e: r.-.:.: 'em cr verdenskrig rar en utænkelig ting. :er : ;;r. kommet ni den overbevisning et sk.kke. e cg vertar stern. Det ril altså "...:::::v” c:::st li certirj"; under denne titel tef e; c- ;-. .. 07 t.skse til behandling for boer kveld J :a : lem bun tilbake tt! fredssaken cg Sonden - :: : en nersten ledenskedeing glød tom en . ■ i U:2;tmet red de hedste skeler og mrt . ;\r*.an en de: grad er frmdskae Hun -,::.r:.• - r: randene iS.nr -det bun ; .. aere :--t -ed ni j: ætte i n stegt •et s.- - har c- - ;er ut mit ■.'Tsomltnjen ordene Hu’- mener at Jetir* femåret * de t • ,t - .tså fe egr.tg » røre dente ta.t Hendes e- hari; -K r.-:.- Han fogtet t reret ‘ørst kmt den ;— . - tr.tl Vn o-sk-r ofre mel begge armene på —me r_ !— .etter Sur. begge grrrerv ret eo aser harer cos: der c -.jet dur r. g: 'ætltg enrnrrf Ker ■ - e- dur tn latn —noagjer .somer Hun har ran.- :;; -ia: tat- taler :j sårtit rr kunde *e har tam ffe f. ..c de:: tast- :—e xl eller* ‘aide er . :<• 2 r_-kså r.ed enerne jesttfulænaner løsten et k-, se.-f ,-g stemmen ikke neter klat eg ben har dan skc.ig :or at giøre sig hørt i et så stort rum som First Baptist Gdurri). Hun kommer av en fremragende engelsk familie, der tæller professorer, vol titere. forfattere og læger. Selv er bun forfatter av flere beker. Hun maa vært såban en 47—50 ca: Altså i sin dedsic alder. Rigtignok sier Henrr F-'rd. at ingen kan tænke fultmobne tanker før han iaisald er femti aar gammel: men ba tænkte vel Ford ran mænd. Miss Banfhrrsee tanker er vægtige - eg tildeiør vældige Derimot skfe altid konfekvenle. Denne Miss Panfburst er virkelig en merkelig tvin- de: derom er der ikke foørsntåle Al bun kunde iaa det til at Hi arresten er også forklarlig near en bar børt hende tale et rar ganger. Det nar antagelig noget så dan: vrister Rilen tænkte på. near ban en afren. etter bun redte talt. fa. at ester det vi badde dørt ifveld kunde ri godt forstå hvorfor hun var så upopulær i England Hun frrm'«::r sine meninger med en obissmdet fom ikke Hun er nok or de naturer iom maa ba noget rikant. ekstraordinært, at beskjæftige sig med. Hun bar nu tun- det det i fundamentalismen og filsasmen. ikendon-kenforanien har bun ingen tro på. Det er altsammen menneskeverk mener dun. Krigerånden lig- ver dm i den menneskelige ijælssammensætning og kan aldrig drives ut r.2 menneskelige grid!er: det er alliam- ntcn dugperler rca bare krikfetti — shifting fond —. De bete berrer de: titter tilrncds : London nu bare filler tiden doet bvad frugtene ao da bete angår. Men det at de prøver raa at komme til noget testis- ta: vcharfolge profetien. Alt som j^regeor i tiden er, etter uddes mening, vriste prc-etien. Modernismen, seeriiale. ’esjeismret i Rutland, lgfindigbeten cg rå- skaren baade der eg derover er ester profetien. Det fom er. bar ræret forutsagt, og det som er forutsagt, det er i- menneske« bare prøve et så ti! noget andet end det forn er forutsagt skal de så so. Prohibition nævnte hun Krig er forutsagt, desser vis der bli krig: og det bed- ske' var et forberede sig til krigen verdensfred blir der så aiiikevcl aldrig, isn kundc næsten tro bun mente, at jo League c* Nations var rn menneskelig og Iskefrem antifristelig indretning. Dcn bcgondec sine' møtcr titen ben. Lereden kon'eranfen badde ogiså begyndt uten bøn. ar benså til de dedenske sirranere; så der kunde man se. Nu er alting i en -deadlock": menneskene vet hverken ut Det skulde dog snart bli en forandring på del dele: verden rtl gaa ind i sin gulharder når det nt'enaarige Det 'oretom a. at Bethlehem Steet i Amerika og Krurr i Znskkand vanskelig vilde kunne så en bebsc agi tatot 'or sine fabrikationer er frigsnuneriel end M.S6 Panfburst: de mest krijerfindede admiraler håbe der cg i England burde takke Miss Betnfdurft for bendes ar beså -EbUcge Zridune" kunde gode engagere bende ’em .editorial wetter" rart med -uredantenta.istene Cg det et ic Mi's^Knfburst er Hun er derfor i strid harmoni med den sengs der i landet en retning fom dr Risen er
Show less

Title: Folkebladet February 05, 1930, Page 15
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer folkebladet va;sk «T? åjK6S3S.*4E .„„C EWM'MDM Lutheran Deaconess Home and Hospital bar Grand Fortes Deaconeu Hospital MBIlHvirvEtsE ' *-*■—■ —■—reset •rsta.rrssÆr eh>huTM" ~ 'SS’AV"' BETHESDA HOMES Eij.-srsB.Hr -KiTiX f6J.feæ z§N---SkLre-L - Oak Grove Seminar,- SBfTMawftS*...
Show moreDjVu hidden text layer folkebladet va;sk «T? åjK6S3S.*4E .„„C EWM'MDM Lutheran Deaconess Home and Hospital bar Grand Fortes Deaconeu Hospital MBIlHvirvEtsE ' *-*■—■ —■—reset •rsta.rrssÆr eh>huTM" ~ 'SS’AV"' BETHESDA HOMES Eij.-srsB.Hr -KiTiX f6J.feæ z§N---SkLre-L - Oak Grove Seminar,- SBfTMawftS* GML--
Show less

Title: Folkebladet February 05, 1930, Page 06
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 6te februar, 1930 let mig til tjeneste om bon skulde ønske den. Det var ba ordnet skik ot jeg skulde ocæke lønbag formiddag i Tre- tolCighetélirkcn i Brooklyn og om eftermiddagen og aften i Bronx sammen med vor evangelist, pastor J. M . Hale vorion,...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 6te februar, 1930 let mig til tjeneste om bon skulde ønske den. Det var ba ordnet skik ot jeg skulde ocæke lønbag formiddag i Tre- tolCighetélirkcn i Brooklyn og om eftermiddagen og aften i Bronx sammen med vor evangelist, pastor J. M . Hale vorion, fom ba skulde avslutte en række opboggellesmøter (to ufer) som ban harde boldt i menigheten. Sønbag aften fik vi et uforglemmelig møte. Det var et av de merkeligste møter jeg nogen gang har deltal i. Jeg har været paa møter hvor følelsene bor bølget høiere ot’er en: lifelebes hvor begeistringen og glæden hor været mer boistemI Men aldrig har Jcfu orh om Aandens komme: „Anar han kommer skal ban overbevise verden om synd." senat klarere for mil blik. Ti her vor fjæle i virkelig fnndcnød. Her vor skr.k .og top om forbarmelse og frelse. Jnde mellem bisfe k agerop børtes der nu og da røster iom priste (skub kor frelse i Kristus. Her par unge mæiib fom lokket Gud for frelse erfaret nogen dage — en uke tiden og bor var andre fom priste Gud for be varelse gjennem mange nar. lin far brljenblc at nu bob be ban faat tre former med sig paa Himmelveien og en nngre intelligent fin mand paa en gripende maatc gav inuit æren for at ba reddet bans fjæl efter et frafald fom hodde varet flere aar. Gfrcrmøtet narte et par timer, men endda synes det ikke at nære nogen fom brydde sig om at gae. Jeg tror hel tør sies uten overdrivelse at arbeidet i Bronr flimr under vantens livstegn. Der ardcidce hoard! og energisk an preft og mcnighetefolt. Man fnar et behagelig indtraf au at onflnb menigheten endnu ikke er flor. lå er den usædvanlig nrbeidsoi.lsg og dygtig. Bailor Sverre Torgerjon (om i aar studerer ved Sidlical Seminary i New Bork City er dastor Anker Goli de- hjælpelig i arderdet. Det vilde være gildt om menigheten kunde faa lig fit eget gutsbue Den møter nu i leiet lokale, fom er bel indrettet fer kirkelig bnik. Men den moa betale $100 pr. moaned i lete. og det er ikke lilet bed.siden av andre utgifter. Flare av menighetens mænd ta te da ogfoa pri vat om at man stunt maotte forikaffe sig tomt og faa hugget baiement til at begynbe med. Faar arbeidet fort- fælle at relic både indad og utab fom det hor gjort - li den dets begnnbelfe. mindre end to aor siden, bil det nok fokkes for dem i en nogenlunde nær fremtid. Fra Ffesos ifriner den itore missionær. Ptrulus; _Bn flor eg pirffom dør er optalt for mig, og der er mange modstandere." Det ord har kommet for mig oder og oder igieri tiden deiølet i Nero Sort. Sn kort omoendelfesbiftorie kJoh. 1. So—41) - Johannes den døper hadde anlagt et par korte vid- ncøbnrd om Jcfus. fom gudslammet isom bærer verdens Paa to av Johannes bifcivlcr Hadde disfe vidnesdyrd den indflydelse, et de forlot Johannes og fulgte Jefus Hvorfor forlot de Johannes? Han nar jo en alvorlig og daglig vrædikant — en stor mand, ja den -største fom var født to fvinder." Ser. jo. Det var noget som de un- ge ntænd trængte mere end nogen anden ting. og som et- hvert menneskebarn trænger, som Johannes ikke kunde gi dem — fred med Gab og rbig lio. Det er kun Jefui fom fon gi fred og evig liv. Det er han fom er freds fyrsten. Det er han fom er livet, ingen anden. Naar Jesus fon disfe to følge sig. stra stiller han dette fpørsmaal til dem: ,Hdah føler J?" Sisste da Jefui ikke. hvad de fokke? Jo. ban visste det meget godt, han kjendte deres tilstand og vidste hvad lom manglet dem. •Men det nar kanske ikke Ina klart for diieiylcnc felo end nu, og hvad det egentlig gjall. Han vilde lægge endnu mere alvor ned i deres hjerter, fon det kunde bli „bet ene -fornødne,"' det at finde livet og fon fred med Gud. Disciplene fpør laa Jesus, „hvor har du dit her berge?" Det blev mere og mere om at giørt for dem at finde ut om han virkelig var „gudslammet" — ban fom fluide komme og frelse fil folk fra deres fynder. Jesus fo11dem: „Komogso." Do kom de og lå. hvor han hadde fit herberge, og de blev has ham den dag. te fandt i Jcfus det fom deres hjerter higet og Iæng> ret efter, te fandt livet og forben i ham og blev lå g.ad i ham. at de blev hos ham hele hagen — ulen tvis, hele deres linshag. Der er et par tanter i denne beretning om Johan nes yg Andreas’ omvendelse, fom jeg gjerne vilde lægge titt mere vegt van. Dette fpørsmaal av Jcfus: „Hvad føket J?" er et ivørsmaol ogfaa til os. Mange an oS følger jo Jefus, ialssald på utvortes vis: Si goar til kirke og hører Guds ord, vi skutter o8 til en mentoljet. døper og konfir merer vore ham, mange av os gaor til alters og er for- øvrig med i alt vort kirkelige arbeide.. C. om dette soers- maal. med all det alvor iom er i det, kunde få lægge fig ned i vore hjerter: H»ab (øker J? Hvad mener ni med oaAfirfcgang og vort kirkelige-ardeide og siræv? Hvad vi egentlig vil? Det er de fom vil nogen l.ng og fom har et bevist mani, fom fan naa frem til rnålele De for hvem det er en halvt likegyldig faf naar aldrig frem. Soa er det i det timelige, og foa er det i det aande- lige. Der moa elbor og en fest vilje til om Vi skal naa frem, «ti fro nu av trænger mon med magt ind i himlenes rife. og de fom trænger ind med magt river det til sig.” Gud hjælpe 06 alle li! mere alvor i vor egen og andres falighetsfat! Så tilslut dette ivøremaal: -Hvor har du dit her berge? Hvor kan vi finde Jefus? J himmelen? Jo ogfaa den. men Jefui har fit herberge ogfaa har på jord. Gud ske lov! Hvor? 3 sit stb eg iakrnmatler i sin menigdel. .Se jeg er med eder alle hager indtil verdens ende." Der bor han. Der fan alle finde ham, som sø ker ham av dele sit hjerte. Kom og fe. hvor han har sit herberge, og også du skol finde liv og freb, bit glad og lykkelig i Gub bin frelse r. Da skal ogfaa du bli et vidne om Jefus i hjem. i me- nigbat. bsanbl bit eget folk og blande hedningene. nr feøde ind kontingenten før Folkebladet. $2.00 foM dele ner. $5.00 fer tre aer.
Show less

Title: Folkebladet February 05, 1930, Page 09
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te februar, 1930 en av lederne sar. Den læres jo ogfoa ved en række didel- skoler, for elé. den i Sos Angeles: Moody Bible School i Chicago, og andre. Der er forskjellige stags- også av fundamentalistens, icisald to større tafrioner. vistnok kald:...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te februar, 1930 en av lederne sar. Den læres jo ogfoa ved en række didel- skoler, for elé. den i Sos Angeles: Moody Bible School i Chicago, og andre. Der er forskjellige stags- også av fundamentalistens, icisald to større tafrioner. vistnok kald: vre-mislennia.ists og rost-millenniolists. Med rrc-mei- lennsalist nenes de troende skel rokkes boet 'er den store træng'el under ant.krist: post-meilenniolist. at de skal gjennemgaa 2en. Men dette ipørsmaal er forfaaviit av underordnet dekodning Begge saftiener tror raa et virkelig ionbart og fjendelig tuienårt rife. der stal gaa ind i historien fom Kristi regiments periode her roa denne jord. stik fom den nu er: et midlenid g personlig Rrisms-regimente før enden. Saavidt vi forstuar skal det pære i det nisenaari- ge rile et den 'ørste opstandelse skal fo-egaa. Disse or- ftantne skal rcg:erc med Kristus der på jorden, rimelig- vis da orer dm torn endda ikke er døde. Altså en dad del tilværelse, ivsisk-aondelij. — en utænkelig og ubegri- relrg t ng endnu: men sti! skol det altså b!i. mener de. J denne overgangsperiode under det mienårige rile skal et stort missionsarbeide gjøres under Kristi personlige og synlige ledelse, og ba ska. fredssaken fetre. Derfor er det dedst at la alt være fem det er nu hvad frltesåisunda angår. Al prøve at forandre noget er likesom at gripe ired i Gud; verdensstyrelse, foregripe tingene, og rsaalcdeé forstyrre Guds planer. Alt vi bar at gjøre er at samle det som lan famles :nd i menigheten, ind til den befeglcde skare,sår skal så del i ten første opstandelse, og regjere med Kristus i nisen år der på jorden. J dette lyd diir ssondonmrtet ilte alene aldeles unyt tig. men antikriftelig. Endog kirkelige 'oreningsdestræ- deller er unyttige og intet profetien. Alt fom er er jo goal ired i histor.cn og skal ckrre der indtil Kristus i det tuiencarigc rike jatter alle ting tilrette. Da skal nol kirkeiem-undene forenes: ikke kør. Slik med det ørrige. Klasiekampen er et unyttig tvis av frost. De undertrykke skal lide og tåle: ti fået flåt forløsningens time for de Omtrent ilsk er fundamentalistene* lære. Det er >o mulig at Miss Pan!burst vilde forandre lin ran denne fremstilling: men i det store og-dele er det rise så Det er jo fandt at bidelen taler om den laf. ieln om det bare er det tunende kapitel i åbenbaringen der sier noget rm et tirienaarig rite Der talcs om Kristi ar., det komme: og det er noget alle kristne tror raa. Fer sår.di er der enigbet mellem fundamentalister og gndrc kristne Da er om menten og tonnen for hane gen komst meningene deler sig. Fundamentalistenes forventning cm et tufenårig riko. som rr. vart cg 2el ao den jordiske og altså dennesidige historie bat adskillig likhet med jødenes meésiasforrer.t- ning på Kristi tid Også da rentet man sig guldal deren naar Messens kom. også da skulde der verre cr. -lok der skulde regjere med Messias i Jerulolem over folie- stagene raa jorden. Hvordan et fc.serrisk degræniet Rrisms-regimenle ber raa denne jord fem forenes med Jetu ord: -Mit rike er ikke av denne verden." er ikke god: al forstå. Det xr.za fsos a: verre noget risikabelt as fra aadenharir.genå sterke billedsprog at bestemme fremtidens historie. Al.iferc: tnå Je’u gjenkomst bele tiden indts ten store plads : den kristne deois-'thet: ti det er allikerel frem tidens harlighet: da er den store dag for Guds folk fferettigbeter. er edland: de : fremgang raa denne fred dets oz ilandens røst Inker f:
Show less

Title: Folkebladet February 05, 1930, Page 13
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te februar, 193,' Norske Lommebibler og Ny-Testamenter Landstads Salmebøker godt bibelpapir æe-d "klar* og tydelite bokstaver. Indbandet i pent bind. et#mibo. 44x68 tommer, mentene har henvisninger. LOMMEBIBLER - 14 har marokko ihirtinæibind. såt...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te februar, 193,' Norske Lommebibler og Ny-Testamenter Landstads Salmebøker godt bibelpapir æe-d "klar* og tydelite bokstaver. Indbandet i pent bind. et#mibo. 44x68 tommer, mentene har henvisninger. LOMMEBIBLER - 14 har marokko ihirtinæibind. såt snit, 1% tomme tyk__ 11.25- - 1* har øgte myter marokko skind- rind og guldramme, samt fuletrn:-. . r ombord, kanter 04.5« LANDSTAD SALMEBOK Show less

Title: Folkebladet February 05, 1930, Page 04
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te februar, 1930 bande for menigheten og for nabolaget. Derpå lalle pastor Sonnock nogen ord og overrakte på de tilstede- værendes vegne hvert av brudcparrcnc en pengegave. Mr. Brørby og Mr. 2rageton talte tilslut og lokket hjertelig bande fog...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te februar, 1930 bande for menigheten og for nabolaget. Derpå lalle pastor Sonnock nogen ord og overrakte på de tilstede- værendes vegne hvert av brudcparrcnc en pengegave. Mr. Brørby og Mr. 2rageton talte tilslut og lokket hjertelig bande fog gavene og tor den opmcrffomhrt fom år vist dem og deres hustruer. Jnbimellem talerne fang menig- detens sangkor og Melvin Korsmo nogen fange. Saa nor denne feststund over Bi maa faa de Folledladct at gi plads for en kort ilisfe over disfe vore gamle venners liv. Mr. Ole P. Brørby var født den 25de mars 1855 i Grans prestegjæld. Hadeland. Norge. Han blev konfit- mert i I860 av provst Søren Bygge. J 1873 utvandret han til Amerika og kom til (tlaoton county. Joroa. Her ardeidet ban poa en farm i 6 oar Boaren 1879 kjøpte ban fig et par hester og drog sammen med endel andre længere nordvest. Maulet var Red Riverdalen. De lom lom i samme følge var foruten Mr Brørby. brødrene Halvor og Hans Hovland. Peter G. Hansan. brødrene Peter og Philip Slmunhsan og Torsten Kjos Efter foks lifers retie kom de his til Norllnuood. N. Dal. Her hvor Nortbtvood nu ligger år det den gang hare den øde præ- rie. Mr. Brørby og tic lo Hovland brødre tok sig home- sicad liti nordvest fra hvor buen lettere blev bygget. Han- jon og de to Amundion brødre flog stg ned iitt længere indøst. De blev låledes de tørite jcitlcre ute paa præ rien; li de fom hodde kommet nogen onr før hadde tat iig homestead og bygget jinMiicm paa degge ilder langs Goofc River. Mr. Brørby rciite til Fargo, isom da var den nærmcfsee jernbanestation, og kjøpte tig en bræknings- plag; hestene baddc han byttet bort i et olscipond, og den tørste lommer brækket han op 18 acres og tilfaodde. Han kjøpte ogsan bygningsmaterialer til et litel bus. 11X16 rot lom han fil opført før høsten kom. Delle var det tørste hus bygget saa langt nord paa prærien. Materia- lene Isorte han med aksene lise fra Fargo, lin distance paa Iitt oner hundrede mil. Der flod huiet orf ventet paa ben nordende husmor. Mrs. Brørby. hnie pikenavn var Bertha Carlson, nor født i Grans prestegjæld, Hadeland, den 16de juni 1856,, Hun-kom fra Norge til Flnyton county. Joroa. S 1876. Høsten 1879 lom hun bit til Northroood. og hare nogen dager efter fin ankomst stod hun som Ole Brørbns brud, Biclien utiørteo av pastor B. A. Hor- stad. Bryllupet holdtes i Gudbrand londdergs hiem. , Det t>ar mange tunge o ghårde strabadser den første tid. Del nærmeste handelssted oar Grand Forks, forn da bare bestod ab et dar butikker og nøgen saa bnfe. Zen næ rme ste jer nbanestation va r F arg o Engang skulde Mr. Brørby sammen med nogen an- dre reife tit Fargo for al gjøre indfjøv. Gfterat de vor komne et stykke paa vet blåste det ov til en rnfendc sne storm Henimot aften den første dag kom de til et Iltet „store" beliggende et sted mellem hvor byene Portland og Manvillc. N. Dale. nu er bygget. Her maatte baade mandene og hestene overnatte i en smedje Den næste bag drog de videre, mcit fncftormcn øfct stadig paa og det blcv saa koldt at dc trodde neppe at skulle tomme biem iglen ined liv. Dc kom dog trem til Fargo og tilbake bietn igjcn: mcn da haddc de været barke i 9 døgn. Nu krørct vi til Fargo paa 3 limer. 6n anden gang skulde Mr. Brørby og Hon8 Hovland reife til Grand Forks Sneen lå saa don at den førftc dag tilbafcla dc bare 6 mil. Den næste bags aften lom dc Iron til Beter Amundsons farm bare 4 og cn halo mil Ira hvor dc haddc stanset naiicn før. Dcn tredje dag kom dc faa langt fom til Amund Brcnna i Brcnna lowufhip, 6 mil sad for Grand Forko. Mr. Brcnna badde lavet sig cti stald i cn stor fnedrift, fom han bcnyttct til en skagt- »livery stable'. Her fmidc dc som rcifle frem og til batc faa fatte sine defter ind for 25 tenis nattcu. Det tok dem 4 døgn al g:ørc turen til Grand Foris og hjem . igjcn. Mr8. Brørdy og Mr. Brøtbys sar var hicmmc. Dc haddc ikke anden matvare i huset end noget mel Snccn laa saa høi rundt bulet at det nat omtrent umu- lig al fomntc iig noget sleds. Mr8. Brørby studiet fnc og lok ov mclct og koktc luppc. og delle levet dc av indtil Mr. Brørby kom tildafc Mr. og Mri-, Brørby har bodd paa sin form i tiisso 50 aar. For itogcn oar iidctt bygget dc sig et nyt hus ocd siden en dcl gamle, og der bor dc ircmdclcs. Dc har salt bat 9 barn, av hvilke 8 cr iliuc. Disfo cr: Guncrius. iom bor likc i iiærhvtcn av jinc forældrc; Emma. nu Mrs Ed. Haga, Bergen N, Dak.; Liga. nu Mrs, Anton Hal vorion. Satrijb. 91. Dat.: Mina, nu Mrs. dr. li. H. Bra itcdl, Northroood; Rosic, nu Mrs. Albert Haga, Bulcan. Alta,. Canada; Edwin, Orville og Nicfolai. fom alle tre bor ocd Northroood. Mr. og Mrs. Brørby tom begge til lin i Gud i væk kelson som gik over delte ilrøk i 90-aarcne. Født tilhørte fe FIcmoiit menighet indtil denne strittet sig sammen med Hosa menighet og dannet Nvrtljtnood menighel. De blev da medlemmer av sidstnævnte meifighet. Mr. Brørby licttlc i flere aar fom trustee av Northtøood menighet. Da saa vækkelsen fom og menigbeteu blev splittet bar Mr. og Mrs. Brørby med at organisere Gdenescr menighet og bar ii$l næret medlemmer au samme. Mr. Brørby har den første isondagøskoleleder i lrbfticjcr menighet. Si- ben 1904 har han tjent fom diakon i menigheten, cn stil ling fom ban endnu indehar. Mr. Brørby har ogfaa hat tillidshverv i kommunen J 27 aar nar han medlem av skolcftqtet i sit distrikt, og i 17 aat bar ban tjent fom kasserer i det township hvor ban Mr. og Mrs. Brørby bar hat cn lang arbeidsdag og har nu et liv rift paa erfaringer bakom sig. De har faal erfare sandheten av det ord fom sier „llitindtil har Her- ren hjulpet." For flere aar tilbake miflet Mr. Brørby fin høire arm. men ban bar dog været istand til af utføre ikke saa Iltet arbeide. Sidstleden vaar maatte ban reife til Rochester. Mim,, for at føtc lægehjælp; mcn ban cr nu bcdte igjcn. og det er dart håb al Herren dil forundr ham flere oar iblandt os endnu. Han bar Været cn stil færdig og bcskcdcn mand i al fin færd, Soadc i menigde ten og ellers har ban tjent mcd troskap og har faaledcs vundet sig ogtclfe og tillid av dem ban bar bæret som Mr. Hcrlif S. Iragcton var født den 27dc jcptembcr 1851 på gården Zrageton i fiols prcflcgjæld. Halling dale Notgc. J 1880 rcifte han til Amerika, og bosatte sig først ocd Kcnieth. Sortb County, Joroa. Her opholdt han sig i to oar. J 1882 kom han his til Northroood og lok homcjåb 7 mil fydoeft fra dyen. Mrs. Trageton. hvis pikdmEse dar Anna Tollcffon, dar født den 4dc april 1857 i fammc prcflcgjæld som sin mand. J 1883 fom
Show less

Title: Folkebladet February 05, 1930, Page 03
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben 5te februar, 1930 det besluttet at bi maa foreta en kraftig anstrengelse for at støtte vore skoler finansielt. Det er her ikke fpørsmaal om nogen iligning eller beskatning, bare en opmuntring til at enhver ilær lukker op sit hjerte for denne sal og...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben 5te februar, 1930 det besluttet at bi maa foreta en kraftig anstrengelse for at støtte vore skoler finansielt. Det er her ikke fpørsmaal om nogen iligning eller beskatning, bare en opmuntring til at enhver ilær lukker op sit hjerte for denne sal og gir til skolene, Augsburg og Pak Grove, av villig bierte fom til Herren og for ham. Bil bu være med os i denne krise? Det gjælbcr vore skolers, vor firleavbelingB og vort* folks fremtidige velfærd. Forllesindsamlingen Sivet, helsen, gods og penger — alt bu hor, big Herren gav. - Svigt ci naar hans sak big trænger Her du ei skal dvæle længe; intet følger big i grab. Du fom big for Herrens regner og defender lytt bans navn, gib og arbeib, før bu segner om, og bøden dig betegner. $2mt Guds gjerning skut i favn Glad, tilfreds i Herren nære, byg hans hus, hansa pris brcb ut: en gang vil bu salig lære lønnen big. skal engle bære fro velsignelsernes Gub. Glem det ei i bag det gjælder, gin og beb Guds gjerning frem. Alle sig til hjælvetemelder; ti vor dag mot aflcn hælder, fimet 08 vinter himlen hiem. Augsburg og Lak Grove maa være vore skjebebarn i oar, som på arme vi frembære, os til gavn og Gub til ære. Vi skal høste (om vi lår. To gamle egtepar hedret Det er forholdsvis sao egtevor fom faar leve sammen fan længe at de fan feire sit guldbryllup. Men det hæn det dog iblandt. Tænker vi vaa de mange lræiter som i tior tid føler at fvække moralen og undergrave grund volden i samfundslivet, og at skilsmisser ille længer er fjcldcnheicr, mcn stinrerc det motfaite. faa føles det næ- sten fom et friskt vindpust vaa en lummer julidag at jan at vise at der er egtevar som virkelig bar levet sammenø fom mand og hustru i et halvt århundrede. Her rundt Norttjwood er det flere som har feral op- leve den lykke at faa feire fit guldbrylluv. Den 13de of- loder sidste høst var det 50 nar siden Mr. og Mrs. Ole Srørdy stod som brudgom og brud. Dette hadde deres venner fnat nys om og hadde samtalt i al sti.hel om al giøre denne begivende! Iil gjenstand sar en fest. Nu traf det sig slik at et andet ældre egtevar. Mr. og Mrs. H :'l Zrageton, lunde omtrent vaa samme tid feire 15 års dagen siden deres hrylluv, og faa blev det bestemt at giøre festen til en dobbel afiæro og hædre begge disse egtevar vaa samme tid. Mr. og Mrs. Ole Brørdh Enig samlet slår ni, venner, dringcr gaven flor og skjøn. Gud i barm os ilden teender, han vil styrte vore hænder: dertil gav han oB sin føn. Smaa og store. unge. gamle, mand og kvinde, husbond, vin, tis Guds saarraadstommer samle sao i aar det ei maa mangle, — Gud i sin miskundhet gin. Csear Thompson. Knav vo, Ore . Uarsmøtet Den Lutherske Frikirkes aorsmøte holdes, om Gud visse Fergus Falls. Minn., fra 10de til lode juni. 1930, van indbydelse av Sion lutherske menighet, dasker S. Pe dersons kold. Mølene biir holdt i Flest English Lutheran 0. I . llsebahl, formand. Clef Sogne, sekretær Guldbryllupsfestcn holdtes en søndag i isliensser nte nigljets kirke. Omtrent hele menigheten og en hel del andre venner - - mange hadde kommet langveis fra hadde indfundet sig allerede til gudstjenesten som holdte:- vaa formiddag. Bed gudstjenestens avslutning ovsaile menighetens prest at der vilde dli forven middag i tir lens haremen! og at alle de tilstedeværende var indbudtic til middag. Kirkens basement,var vakkert dekorert for anledningen. Gt langt bord var dækket for hædersgie- ftene og de av deres familier fom vor ti.stede. De øvrige gjester blev bevertet „in the cafeteria stoic." litterat man hedde foot sig en god middag, begav man sig igjen ov i kirken hvor el passende program hlev git. Mr. Amund sZflmo fra Grand Forks, N. Dat., holdl en ait'laaendc tale, hboti ban drog frem ende! minder fra vioncrdagcne og gjorde sammenligninger mellem den lid og nutiden. Tilslut uttalte han en tak til pionerilegten for hvad den hadde giifrt for.at bygge boobc land og firte. Den næ fte tosat har Earl C. Sroenfon. Han nævnte at felv om han ikke længer var nogen ungdom folie han dog at hen tilhørte den yngre ilegt. Han var glad ned ot iaa na rc med aMrædrc og glæde disse fom nar hædcrt-gjesicr. Til slut 'WW>*han en tak til dem for hvad de hadde været
Show less

Title: Folkebladet February 05, 1930, Page 05
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben 5te februar. 19311 hun hit til Noetbrooob fra Norge og den 23de noocmder del følgende aar blev hun cglcvict til Mr. Tragcton. Vielsen Hilaries av pastor Johannes ffiaage. Bryllupel holdtes i Ander! Bakkens hiem syd -for Notlhroood. De har ialt hal 10...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben 5te februar. 19311 hun hit til Noetbrooob fra Norge og den 23de noocmder del følgende aar blev hun cglcvict til Mr. Tragcton. Vielsen Hilaries av pastor Johannes ffiaage. Bryllupel holdtes i Ander! Bakkens hiem syd -for Notlhroood. De har ialt hal 10 barn. lsårav 9 er'stive. Disse er: Arne. Norlljmood; Magda, nu Mrs. I . N. Jodoek, Norlljroood; Gutine, uu Hrs. pastor Jngel Hovland. Sand (5reet fflis.; Amanda, nu Mrs. Ldjon Ricc. Winona. Minn. Tilba, nu Mr. John Johnsom Jinlcn. N . Dak.: hiloro, mi Mr. Bcrnt Kirkcbn. Northroood; Tljcodorc, ’Modi cinc Sakc, Plonk.; Helene, itu Mrs. Cotvrence Neinaber, Granville. N. Dak., og Selma, iom er hjemme bos for- cddtcne. Mr. Tragclott Ijar hat tre brødre font har været skole lærere. Hans bror Thorbjørn vor lærer i Hol indtil ban fik penjitt. Arne var lærer i Nejs i Hallingdal indtil han døde og Syver, syrn har lærer ved Kcnieth. Jomo i over Mr. og Mrs. Tragcton var forsi medlemmer av Si. Peler menighet. Denne menighet opløftes, da den tun bailed av nogen lå medlemmer. De sluttet iig da kik Hols menighet, som vat organisert av pastor Hagbøc. Da Hols menighet stutte! sig sammen med (ilcrmonl me nighet og hannet Northtvoob menighet, blev de medlem mer av sidstnævnte menighet. J denne menighel tjente Mr. Trageloit i flere nar fom Iruflcr. J 1898 vor Mr. Mr. øg Mrs. H A . Tragcton og Mrs. trageton med at organisere isbenegcr menig det og har siden været medlemmer ao fomme. J 18. aar var Mr. Tragcton diakon indtil han fra bad sig gjenvalg. Baade Mr. og Mrs. Trageon har været alvorlige kristne og har været trofaste støtter i menigheten. Mr. Irngelon er kjendt av Folkebladets læsekreds; ti ban har ofte ftre- net artikler i dette blad. låvelsom i andre blade. Han har været ett stø og pålitelig mand i alle henseender Hans artikler i bladene har vidnet om at han besiddet en god tankegang og et klart syn. Det er vel ikke overdrivelse om vi sier at det e rforhokdsvis faa formere med den ut dannelse fom han har. iom fan skrive faa godt font Mr Tragcton Han har været en meget stilfærdig og beske- den mand Man tan ikke beskylde ham tor at oære snak kesalig; men naar han hor uttall sig. fao har det altid været klart og beitemt. Nu lakker det mol atten. Han er blit bøtet i ruggen og Ijar noget vanskelig for at høre Slrbeidsdagcit iom disse to fsk har været både lang og ofte meifom. ..Man taler og skriver iaa meget om 8 ti- mcr-5 arbeidsdag nu." sier Mr. Tragcton. „J min tid • tænkte vi ikke pao det. Ejtc arbeidet ni 15 og endog IS timer om dagen og endnu mytes vi ikke vi tik utføre oli det vi skulde ba ønsket," De boiatte iig ute paa den øde prærie. Det par mange lunge løjt og meget ondt at dole den forlæ tid. Deres friste hjem par en jordliældgt- Mange ao de bekoemmeligheter pi nu har. og som vi tin* ter godt ab par en nfjenbt ting i de dage. Men de uar lykkelig ba ogjaa. Med en udelelig vilje og e:t forbon iende letøllet hang de i del indtil de vandt frem til hvad deres livsverk vidner om idag. Disse vore gamle venner iom vi var med al hædre og opmuntre har nedlagt cl trofast virke baade i timelig og nandelig henseende. Meii vil vi lakke dem for det friste lige eksempel tie hat vist. De har reist iig et mindes merke fom ilal stå og har eftcrlatt iig ett arv til citer ilegten iom er av langt større nærbi eitd gnid og jordiske rigdomme. Herren utide dem alle ett jrcdjitld livsaften og itaar hans time ilår en indgang til hvilen histoppe! Arbeid medens det er dag! Meddelelser fra øg om itidrrmiøuionru Redigert av sekretæren for Søard øf Bårne missions Formand: Past. C. R Lund. Sekretær: Past. H . ti Casperfcn. 264 Gedar Ave.. Minneapolis, Minn Kasferer: Past. Jngel Hopland. Sand Creek. Vis. Taartegn 12. C . Bnrntvedti Det er ikte jan otte ui borer direkte fra por iiidrcmis jionsmark. Hermed mener jeg ikke al rette klagemaal mol dem iom arbeider det . Der tør bære gode grunde hvorfor de meget ijclbeit eller aldrig ilriver offentlig om det arbeide de ved Herrens nåde og kraft sitar utrette blandt vort eget fell. Anderledes stiller del tig med hedningemissionen. Der er forholdene lå helt anderledes og arbejdsmarken lig ger fon langt borte. Her ucilter simpelthen også folket at missionærene ilal skrive om tit arhvide og bolde hjem menigheten og missionens venner underrette! om arbei dels gang. hele vort kristelige og kirkelige arbiside at vi ikke mor hore mere direkte om arbeidets drist. J gudsriket har del nemlig sin store betydning ot ha del i arbeidets glæder - -og tsorger. Siv den grund ønsker jeg at berette titt om et Ittct'jbelek tik Bronr menighet i Nem ilork City. ,Jeg traf til at oære i New York i anledning National Lutheran Councils aatémøtc torn formand llrdatsls fup pletsot Det oar da felviagt at jeg indrettet mig således at jjharis br'sokc oosior fluker.Qoli og Bronr menighet Jrjflpm fortil underrettet ham om mit komme og siil
Show less

Title: Folkebladet February 05, 1930, Page 11
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te februar, 1930 fra sammenhængen med ben slegt fom modnedes til dom men. J Noas doger kom straffedommen og lun Noa og nogen faa av hans nærmeste. 8 |stele, blev frelste ut fra Heglen, fom var dømt til undergang. Stegten steg ikke mol høidens fol;...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te februar, 1930 fra sammenhængen med ben slegt fom modnedes til dom men. J Noas doger kom straffedommen og lun Noa og nogen faa av hans nærmeste. 8 |stele, blev frelste ut fra Heglen, fom var dømt til undergang. Stegten steg ikke mol høidens fol; men individer frel ste* ved at skilles fra stegten, som skred nedover til fin eg en underga ng. Slegten fortfætter med Noa fom stamfar, men lun nogen faa århundreder gaar. faa er stenten saa fordær vet i fynd og abgtidcri at Gud igjen maa forkaste den og vælger sig ut en familie, AdraHams. for at faa sig et eien- domdfolf og for at føre fin frelsesplan igjennem. Men bed den tid Kristus kom til jorden, saa er ogsaa dette folk, four stammer fra Abraham, tiltrods for be mange ftraifebomme til tugt og renselse, modnet til dom men og Gud forlaster det fom bærere av frelsens åben baring ued at fprede det blandt alle fo.feflag. Jødene som et folk eller fom stegt steg ikke mot høj- dens fole men individer freifies ved uifondring, mens follet modnedes t.I dom og forkastelse. Skal vi le paa tiden eiter Kristus kom til verden, iaa gaar not siegten fom et hele samme ve! font den gik før Kristus. Berden er sig felu lif nu fom før. Det vilde la for meget rum at eftervise utviklingen av folkeslag og nationer'fra Kristi tid til idag. Men om steglen i dele dette tidsrum var stegen om end langsomt op mot hardens fol, fon skulde den jo ved denne tid turre tommen sangt paa Dei mot fit maale Men hvordan fet det ut? Historisk fet er bi fon Bidt ute op verdenskrigen, gar mange var det Uke faa lilej av en overraskelse, at den kunde komme. Jeg husker mens jeg var fmeogul, horte jeg dem tale om domskolen i Haag, fom skulde avgjøre tvistigheter mel lem vallenene ved voldgift. Mange fatte store forhåbninger til denne domstol og talte om ot krig vilde fnart være en saga blot. Den fortale utvilling og folkeoplysningen, trodde mon. Hadde forderedt stegte,t og.ført den fremover og op over i lettere og renere luft, opover mot høidens fol — det skulde bli umulig at føre ltig mere. Andre trodde lirkens og evangeliets indflydelse hadde ført de civilifcete nationer saa langt opover i det gode. at vi'skuldr ba en gu-balder i vente, og derfor naar (rigen brøt ut — skorpen draft og fernisfen blev skuddet av — saa trodde man det var kirkens og kristendommens fallit. Dm fom fer det som evangeliets opgave at forbedre steg- ten, vil før eller fenere i fremtiden atter opleve tintens og kristendommens fallit. Som før nævnt er vi faa vidt ute av verdenskrigen og aldrig bar den tivUiferle verden været ivrigere i at opfinde og lage krigsoaabcn. Aldrig er der brukt saa mange penger for krigsrustning og aldrig faa mange hier- ner i fvendt virksomhet for at finde den bedste og lifligste maale at dræve mennesker paa. Vi foragter ikke de mænd fom i god tro og med ær- lig hu haider paa med fredsbestræbelser. Men naar Bi lerfer om rustninger og Prøvefegtninger og om mistillid og han mellem natronene over den hele verden, faa er det ille laa let at Deere saa barnslig, enfoldig, at man skulde faa sig til al tro, at det ikke er meningen nogen gang al giøre bruf av rufbringen Før verdenskrigen var det laget mange traktater og Belgien følte sig vel saa trug fom nogen netop van grund av fredsdokumenter, fom domstolen i Hong fat inde med. Bien naar krigen brøt los, lå fljot ilendene sig frem trods fæstninger og trods fredskomrallcr og morjsorte forbi boade domstolen og fredstraktatene ilfe længer bor teb den vatre stempelrojer vaa frcdsdolumcnlcnc. ft ... skulde trygge freden. Fredsdokuntenlenc delydde ikke mer end .strops of popers." _ Naar mon saa hører og tror Guds ord. fom fortæl ler 08, al det skal bli krig og rygter om krig. saa at teg nene, før Jerusalems ødelæggelse og tegnene tør Kristi gjenkomst, skal bli meget de famme. og hører om det store frafald, fom skal gaa forut for Kristi komme og forberede for antikrist, iaa maa mon jo lænfe. at der i fremtiden vil bli vanskelige tider, hvis man vil lænke bibelsk og fri- Baade jødenes historie og verdenshistorien bevidner at frafald, tom medfører umoral og toilreleshct av men. neifeligc lidcuskaver. nedla der Guds straffedomme. Skulde mon skrive og fortælle om fred og gode tider for Heglen, naar den folder fra Gud, da taler man befool- Det er menighetens ovgcive at føre siegten ind i Gubo ords lys, med den hensigt, at den enkelte og foo mange fom mulig kon bringes under Guds dom og jon en til stoddet mund. Cg naar munden er lukket eg all felvior soar ovhøet. at man da i fin nod lunde In imel den frie Er det ikke en tjendsgjerning. at mennesket ille tur imot frelsen, før munden er lukket og all selvforsvar ov Men hvis verden stiger mot hardens fol ved mettighe tans indflydelse, fan biir del irfe faa nøie med omren delsene. Da biir pel omvendelsen overflødig. Slifc skrivelser fom redaktøren gir os i Folkebladet av 21de november, 1928. flegter paa uor moderne evolu, tionslære. Hadde jeg læst famme' av en tilsendt forfat ter, faa ui.de jeg titen betænkning ha sagt, al delte et •skrevet av en evolutionist. Naar ilste skrivelser fra Follebsadels rednllionsfoal ler finter til blandt vort (irkefolk. soa vil del her og der bryle odden av kristelig og bibelsk jorlnndelie om omven delfe. Ti redaktøren har ubegrænset tillid hos en stor del an Folkebladets læfere. Knut Gjcsfjeld. Dalton, ZTtinn. H- U. Fasperson, redaktør. Minneapolis. Minn. Afrede redaktør: — J Deres blad tor onsdag den 22de januar 1930 findes vaa side 54 delle fvøromaal: '..Kan nogen ovlnfc os om huem Sørcnson er?" mider tegnet av H- J Billet-nik og P. A . Strømmen Au er ikte jeg. og disfe fom ivøt personlig fjendtc. soa jeg vet ikke om mit svar 'vil være tilfredsstillende. Haober no gen anbén ogfoa vil fvare på dette fpcrsmaa! Men jeg vil i alle fald sårf. do evangelist G. Søren fon fra Norge (hvis det et ham de refererer til) for nær ' " r i mine menigheter Jeg bar kjenht
Show less

Title: Folkebladet February 05, 1930, Page 01
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer 3.0 Cft c flatlet Et blab far menigheten ag kalket Sen Cttitserskr Jrikirbro organ Minneapolis, Mum., onsdag den 5te februar, 1930 ns de S Kennepskørnet øg surdeigen Himmelrikets væsen og kraft er ikke dommen de næste hundre aar naa en tov os nogetsteds j den hellige skrift...
Show moreDjVu hidden text layer 3.0 Cft c flatlet Et blab far menigheten ag kalket Sen Cttitserskr Jrikirbro organ Minneapolis, Mum., onsdag den 5te februar, 1930 ns de S Kennepskørnet øg surdeigen Himmelrikets væsen og kraft er ikke dommen de næste hundre aar naa en tov os nogetsteds j den hellige skrift fremsat med uoverskuelig utstrækning. Evangeliet sum mere an&elighet end i bergprekenen og i or menighetens virkemiddel, eier guddoms- det trettende kapitel i Mattæus evange- kræfter. lium. Paa sidstnævnte sted er der et par lignelser hvor himmelriket, eller Guds rike, belyses ut fra et lidet frøs og en sur- deigs art og'virkning. Sennep skor nss. De r kemunde, at dette frø Surdeigen. Likesom denne gjennomsy rer den deig den kommer i bertiring med saal^dets er det med Guds rike. Det vir ker, som surdeigen, i det stille og skjulte, et ord paa fol- fra individ til individ, fra hjerte til hjerte; mindre end alle, det paavirker tænkesæt; institutioner: na- forholdsvis talt. Derfor kunde der jo fin- tioner. Ogsaa hvor hjerter ikke er aapnet des mindre frø andet steds. «for det, gjør det sig gjælclende ved at op- Men uagtet det er saa lidet og næsten stille krav, sætte ind strincipper, dor hvin- intet rum trænger, kan det dog under gun- ger t!' hensyntagen: biir cn kraft i om- stige omstændigheter utvikle sig til et træ Kivelsene. menneskene ikke kan komme- stort, at fuglene kan bygge reder i dets forbi eller tør overse. Guds rike solen der skinner paa den ondes sum paa den godes mark; som regnet der falder paa den retfærdiges og den uret- færdiges aker. Det bringer velsignelse med sig allevegne; ofte saa, at mennesker der stuar det imot nyter godt av dets vel- s ignelse r. Guds rike spreder sig om et voksende Slik med Guds rike. Ubetydelig og’ F*nf upaaagtet i verdens øine var Jesus fødsel. aac Liten og uanseelig var den kristne menig het i sin begyndelse. Det var i sandhet den "ringe begyndelses dag. " Men bare en kort stund eftorpaa hadde menigheten vokset til en verdensmagt der fyldte det hele romerske rike. Jordens mægtige bøiet sig for den, og de fattige og vergeløse søkte ly under dens tak. Menigheten er bestemt til at naa til jor- . - c.. . , dens ender; og tiltrods for at det i middel- stilleY , ®j t Ff,fleT 1 ,de alderen gik smaat med dens utbredelse til r??dncnde folkeaømfund. indtil endog den hedningelandene, og at det kun er efter re formationen at missionen har skutt vekst,' sisken apostlenes dager, er dog kristendom- men idag naacld til næsten en tredjedel av jord e ns befolkni ng. Og hvis menigh eten skynder sig med sit arbeide vil kristen- Det virker i stilket som den skjulte s deig. Sætter ind nye livskræfter i tuhge skal belejende. ti Z ser 1 Z Ks W 1 de Z i,< } V& A Ulf ''
Show less

Title: Folkebladet February 05, 1930, Page 16
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Augsburg Seminar MINNEAPOLIS, M1NN . Katalog og andre oplys ninger faaes ved at tilskrive GEORGE SVERDRUP Augsburg Seminary Reis under det norske flag med Den Norske Amerikalinjes baader Følgend e exkuroi oner m edfølger vore sei li 1930 Fra New York STAVANGERFJORD 22. Feb...
Show moreDjVu hidden text layer Augsburg Seminar MINNEAPOLIS, M1NN . Katalog og andre oplys ninger faaes ved at tilskrive GEORGE SVERDRUP Augsburg Seminary Reis under det norske flag med Den Norske Amerikalinjes baader Følgend e exkuroi oner m edfølger vore sei li 1930 Fra New York STAVANGERFJORD 22. Feb. BERGENSFJORD BERGENSFJORD ___ 8. Mlro Hallfa. io j STAVANGERFJORD _ 29. Mars KK StSUiT V?S: e| 8s WTv« Vag-jag SCRIPTURE STAMP BOOK A neatly hånd book of 120 lUmpr with Scripture vørøei (all different), on the subject of Salva tion. Each stamp ha» the form of an open Bible and la printed In two color« on non-curling gum label paper. These stempi can be used on letter«, envelopes, postcard» and wherevor God’o Word should go. It io a successful way of opreading the Gospel. CompUto Book, 16c Lutheran FreeChurch Publishing Co. 264 Cedar Are., Minneapolis. Minn. PsåCS ikke mer av eUarlig mave saalenge søte linkrø- Steionholm er i: ku Delte middel helbreder mavtsygd-mmer, oaaoom maveoyre, mavolatarr, mimur, daarlig kordøiekSe. durlig avføring o, dermed kølevnde svimmelhet, mathet. RADIWOLL
Show less

Title: Folkebladet February 05, 1930, Page 02
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 6te februar, 1930 Ntibilieumsindsamlingen fkal pilen naa sit maal? $200.000 léredofartrgnrlør Canada ...... _ $ 137.85 West Coast 1,245.65 Westby 270.00 Minot 564.00 Rugby 1,025.75 Aneta 839.68 Fargo 5,184.67 La Moure 60.00 Waubay 441.00 Thief River...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 6te februar, 1930 Ntibilieumsindsamlingen fkal pilen naa sit maal? $200.000 léredofartrgnrlør Canada ...... _ $ 137.85 West Coast 1,245.65 Westby 270.00 Minot 564.00 Rugby 1,025.75 Aneta 839.68 Fargo 5,184.67 La Moure 60.00 Waubay 441.00 Thief River Falls 726.00 Fosston 1,070.00 Fergus Falls . 3,811.19 Willmar 5,610.07 Minneapolis 4,986.71 Southwestern Minn. 5,228.00 Duluth 285.00 Northern Win. 1,891.76 Mari nette1 1,106.00 Rockfo rd 3,340.85 Unclassified—General 267.16 Uncla ssified—Alumni 105.00 China & Madagascar 110.00 Total—Jan. 28 . 1930 $36.306.33 Karakterdannelse (Slutning fra forr. nr .) Bogsal fra de uhare moralske lav vi lider ved lov- brudd og forbrydelser kofter det De Forenede Stater en årlig fum ao $3,500,000 .000 for kriminel retforfølg. Hvor er botemidlet? ttr det dare al skaffe mere politi, bygge flere fængsler og straffeanstalter? Cm nogen skulde komme til dig og fi; „Bi skal sat- skjønne edens by pcb at opføre flere moderne fængsler ned i byens fornemste strøk og om." bin gul eller pike skulde komme paa gale oeie, faa Det du at de vil sikkert bli tat dare paa bak laas og lukke." Hvad vilde du si til det? Bilde du at prodlcmenc vedrørende gutter og viker skulde bli ordnet på den maate? 3. Botemidlet er ved hjælp au religion ved fri- ftelig undervisning og taraktcrbannclfe Det er Guds vet. Cg den har siaal prøven. Føle gendc statistik vil faste los otter dette emne: - Den berygtede Jukosfamilie bestod i 1720 av en bo- ven og uanivarlig fisker og fem bøtre. Efter fem skegi- leb har antallet an fjender efterkommere omkring 1.200 Bed samme tid døde Jonathan Edwards den de- 190.000 180,000 170,000 160,000 80,000 70,000 60,000 50,000 30.000 20,000 10,000 kjendte kristelige leder og prest. efterladende sig en ftot familie. J året 1900 kunde man identificere ikke min dre end 1,394 av bans efterkommere. Av be 1,200 efterkommere an Jukes bat 310 fattig- lemmer, 440 var fysiske vrak fom følge an deres egen siet det. mere enb bet halve antal av kvindene har umoralske, i30 var domfældte forbrytere, 00 var vanemæssige syne, 7 mordere, og 300 døde jom fmaabam. Anderledes med fortegnelsen over Jonathan Edwards efterkommere; 13 collegepræfidenter, 3 Forenede Staters fenatorer. 65 collegepræfidenter. 30 dommere. 100 advo koter, 60 læger, 75 officerer i armeen og marinen, 100 prester, missionærer osv., 60 forfattere og litterater, 295 rollcgegradueiiter. 80 offentlige cmdedsmænd. En vat vicepræsident av le Forenede Stater, flere ver guvernø- rer. kongrefsmænd, brnnoyorer og ambassadører i frem mede lande. Jufesfnmilten kostet staten Nero Sort over en og en kvart /nillion dollars og disfe utgifter varer ved fremde- Jkfc et eneste medlem an Edwardssamilien blev fun- den skyldig i nogen forbrydelse De bar overalt næret til velsignelse for staten. Den kristne religion vor den fiote faktor i Edwards famUien. Julcsfamilien nar ikke under inbflybelfc av Kristi evangelium. (Fra -American Sotsal ånb Religious Fon- bitions" vcb 15das. Sleiske). Gub befaler os at vi skal undetvifc den unge om den oei han ^ qao. og endog dan biir gaAmcl, skal ban ikke For at hjælpe forældre og menigheten til at gjøre dette har kirken oprettet kristelige skoler. Bi Det at vi kan ikke faa nogen hjælp av ftalen med hensyn til kristelig undervisning. Betydningsfuld er en uttallefe av en uninersitetspræsident, kjende [em en fri- sten. Mr. Ibomyfon, i mange aar Præsident bed Ohio statsuniversitet, sier; „Til fine egne skoler maa kirken vende sin ovmerkfombet for den fvecielie beredelse for fine ledere, for sine rekrutter for menighets- og missionske- nesicn, ja for fine arbeidere i det dele tat. J vor Isa kan en ungdom faa sit liplomo fra hvilfetfombelfl av de bed. fle universiteter og endda være lå uvidende med hensyn tit kjrndskavet til bibelen og de fundamentale principper i den kristne religion fom om ban oar utdannet i et ikke kristent land." Flere aar siden uttalte præsident Hadley ned -sale uni- densitet: .Jeg tror ikte mm kon optran.at få den rette slags borgere Ved en gudløs skolcutdannelfe og faa føle list religion til eflerpå. Zen ide er falsk, lltdannetle og religion maa gå baand i boand." Dette er ogfaa hvad de første pionerer trodde. Selv gsa» og utdannelse maa gaa baand i baand. Dg ved stor opofrelse lo de grundvolden til vore kristelige skoler. De trodde fom Luther trodde, og fo mvi tror. at det er nødvendig ikke bare at utdanne hjernen men ogfaa hjertet. At Guds visdom er at foretrække fremfor men neskenes visdom. 4. TMom vi kan virkeliggjøre dette ideal maa vi støtte vore kristelige skoler Paa Vort sidste aarsmøte blev
Show less

Title: Folkebladet February 05, 1930, Page 12
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer ' I i : Søren>er: : erer torv år. var gode renner og kamme •ater fra skolebogene, ej er det fremdeles Stden ban etiske tibafe ni Roege for ca. otte aat eden. frekventerte har Mertgbetssafultetet den første vin ban rar semit- ■ Setter; rtrk.t oan en nf på Jitt narfesr ...
Show moreDjVu hidden text layer ' I i : Søren>er: : erer torv år. var gode renner og kamme •ater fra skolebogene, ej er det fremdeles Stden ban etiske tibafe ni Roege for ca. otte aat eden. frekventerte har Mertgbetssafultetet den første vin ban rar semit- ■ Setter; rtrk.t oan en nf på Jitt narfesr *gJetter: font eranei se • Zen Norsk Lutherske Kent -er eg :: måneder 'that: r.lcake til Jette land eg var virker : 2. forskielltgc nersk lutherske somfund her æersomdelfi fea;: har mottar indbudeile ■ been,::4 Han agter -g tribako til Norge denne hår Har :: en dujjtg "tids eød: •erfunder eg haresairs m er fntnger Hen utgir sig eg reiste -or eges regning Ble- Foren Na-musscn bar fåt hjem lov Mrs Rasmus'en har : en række ar aar tilbake været ■har av deleted, men var dog i-tand til det meste av tiden at ta vare pea ser husarbejde Jo aar sejste tukt Mer rammet an slag. J det rørste aar 'ri:::: rur a: tomme tig noget cg bleo så era at bun tildels funds sine or;:: men- fik så et nyt ■ Jj eg-hor M. tiden sider, været helt iengeliggende. Det sørite aar efter hun biro fok blev bun tat vare vaa c? "en mand et son t sit eget bjent med bistand ag donerer "ir: senderen. >em bor i nærdeten, men de :ur. 2et andet fag bleo bur. flottet til datterens hvem. ; de: tav. - . .s til vc::;e::ci baade føns cg datters roi. at mu ha- nodt den bedlæ og'ømmeste plette som det er mu ligforhamatgienmor Det gik så op og ned med ittgdentmett, 'tundom vor ::r j’.ic.: klar og f;endte naboer ej venner fom besatte 2e. nr urderr:?-::: seod alt uklart for hende, med und veg — har 1 Ft: ear eager for sen død plagedes bun op store inter- :: raattdet 'tg men utbrøt: .' -ud ske lov det bjentad Onsdag fen f-de icr-uar på ektenmdog feenet dun .' : dødens løv:: dermc2 par et rikt og skjønt jordetin i'ir; Rasmusen vor ... prøvet og hjertevarm kristen. >: ■ m2d-- en rar dertil oei afson ej ror et klan -.2 n cuz eet rerindret t sen ordet og tønde etter du : eet longe retater as^deMes eg lange sal t~. ■ . - :dev Hin leret et t var harer g, arholdt ao alle lem • «trtir. Je.75 olev Dm: egteotet til Søren see:muse se-le aar •enere utran.iret dun »ammen med mand cg te ham Amerika, cg bosatte sig nær Nem Market S et: teunr. Mmn. bror lam:lien siden har Hun .veneres ir stn mand eg to barn. Sønnen Pc.' - reret rag brentmtplgdier: eetrcrer. Jnga 'Mrs -hans Ane.T’eni på en ferm nær forældrenes bjem. Foruren te søskende r Danmark overleve* bun ar »em barnebarn Begrarei-i:; •cregtt .aa mandag den 2>>de fenner, iur. Mer jordfæstet reret isherftignsa nttmgiete gravlund, arts ment-tbet Rast-ru-«» hodde ræret m-dlentmer ar helt riden de bosatte ftg der Undertegnede -orrett« i haret. : kirker eg rti graren Missionær Knut Jenten talte også i bu'« og i kirker Ord« tom bler truf: ris tekst i forter, ver elab. 2i i—S. 6: Gudi ord sax ardøde rar så glad i Mrs ~ : hendes oredltngésanj: .Den store dutte fla! Glem tfke at irøde rød konnøgeøtcn for Folkebladet. tOO før n belt air $5.00 før at ta 'tøeet r-l-tgnet v. I I I
Show less

Title: Folkebladet January 29, 1930, Page 07
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 29de sannar, 1930 71 strømme dit ritte! Medd el els er fra øg øm tsedningemtsslonen. Cuttseran Hoard of fitiøsiimø Formand: Pastor Ludvig Pederson. Sekretær og kos- lerer: Pastor Johan Mattsan. Augsburg Seminary, Minneovolis. Minn. Automobil for...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 29de sannar, 1930 71 strømme dit ritte! Medd el els er fra øg øm tsedningemtsslonen. Cuttseran Hoard of fitiøsiimø Formand: Pastor Ludvig Pederson. Sekretær og kos- lerer: Pastor Johan Mattsan. Augsburg Seminary, Minneovolis. Minn. Automobil for Uladagaskar Det hor været nævnt før at foloniatrcgjcringcn hat gjort meget arbeide de sanere aar for at bygge vete paa fyd Madagaskar, et ardeide som har stor betydning ogfaa for missionen. Men skal teienc komme til den nytte som de kon, moo mon lin befordringsmidler som sårer dertil; de nye tele pil ikke hjælpe son meget med de gamle be fordringsmidler. Dertil kommer også at de gamle be fordringsmidler falder bort ao sig som, soa be blir ikke mere at opdrive. Den profession at bære passagerer og bære gods fatter bort mcb be nye bcie; der biir ikke mere nogen ot faa lit at gjøre bet arbeide, i alle falb ikte for nogen rimelig betaling og for longe diskosser. Dette bil bedst Ices ab et brev fom nylig er motta! fra dr. Dyntes og som jeg skol hilsætte en bel av. Brevet var skrevet ben 14be oktober 1920, og følgende er en det av - Jeg skrev en gang før et det blir ikke nogen lang tid før vi vil fe ot vi behøver automobile. Den tid er nu kommet. Bi bar talt solen over og er kommet til den de skutning at vi moa ha bit! løSo. Det er ikte stiklus, men bet blir mere og mere en nødvendighet. Nogen som vil bære er Her nu omtrent umulig at få. Gonoer til at bringe vort gods fro Tulear holder paa al dli så altfor kostbare. Bi maa nu betale 135 francs for 250 lilo. des- ulen maa ni dente det nede van fkoden og ellers betale noget ekstra. Jeg gjorde kontrakt med nogen om at bringe op bølgeiemvlater av Hv ile jeg kjøpte 300 i Ma- junge. Til dato er 45 plater kommet irem; 75 er (asiet iland et eller andet sted nede pan floden; de koster om trent 3000 franco: jeg Haaber jo al finte dem igjen en gang. Resten av platene er. haaber jeg. cnbnu i Tulear, og jeg bor gil orbre til at be skal ligge der til jeg (an dente dem biem paa anden mantc. Jeg har også desalt nogen dundre francs fil ovholh for hoatsollcne. Bi underhandler nu med agentene i Tananarive otti en motor truck, og vi haaber at hente den i avril 1930. Da vi endnu ikke bar valgt tyven er jeg ikke iaa nøle sikker på vrifen, men ben oil bli mellem 35 og 40,000 francs. (Fa. 14 til 1600 bollers). Delle er baabe nød- oenbig og bet bil lønne sig kor denne station og tor bor missio n . Det jeg nu vil be om er at Lutheran Board oi Mis sions skafter os det balve av prisen. Resten skal Vi her på Monaså skaffe. Sar vi mere kommende kom ni ikke til at be om noget, men det er ror meget for os at betale hele summen Beså er nu ikke meget langt borte, og denne ufe er regieringens funktsanasrer her for at lægge ut bei fom vil tomme tis at gå forbi her Næste aat sår vi meget brut for bis. Her ventes flere arbeidere: Vi kon hente heade bisse og deres bagage i Tulear De vil derved krmne undgå den trættendr reise i ukevis ovover floden. Sleb bil kan man regne 6 timer. Der er ellers adskillig meget at hente fra kosten Næste aar skal fæileskonierenson holdes i Jt. Dauphin; til denne er valgt to delegater Den eneste maatc at reise dit paa er med bil. Dette er Vist mange nok argumenter. Si (joper alf- boa bile og i avril ventes den her." Bi håber at Lutheran Board of Missions kon hjælve os. om ikke med 20,000 iao dog med 15.000 francs ro. 6 til Sito dollars Saa langt dr. Duntes. Pastor Cuatibeck skriver om lomme tak omtrent sam tidig. og følgende er fra hans brev: . .For nærværende lænker vi ran en let truet da en fandan antagelig vil dli av mest vrafliit nytte; dut fan brukes bande for pit-Manerer og ti! at hente gods med. Bi finder at en sådan vil koste en. -lO.OUO francs. De ame rikanske er omtrent famine pris [om de europæiske, og vi har tænkt daa en Ford eller Chevrolet, da vi tror at de vil være varigere end de europæiske." Der er færlig tre ting av det tom er jagt i de uventet anførte citater fom jeg ønsker al fremhæve: 1. Miosionæreiic vaa Motto son har bciltittet at kjø pt tn motor ttnef. 2. De Har brstnllrt selv al betale halvdelen av hvad 3. De btr miøsionestyrrt om en rkolrabrvilgnittg for at betalt dm miden halvdel av prisen. Nytten eller nødvendigheten av en sådan vogn vil man kunne so av det som dr. Duntes skriver. Bare hen ene tingi oi et stykke vei kat, tilbakelæggcs paa 6 timer (om det bar brukt et ta en ufe al komme over, viser del klart nok; der er også andre l.ng fom viser det. Men missionærene koter (ig for at bc om venger til den; de vel at kassen hav vanskelig tor at klare iig. Saa Isser de iaken over og blir enige om at de jeln skal betale del halve, og Iaa de om den anden halvdel fra kosfen De missionærer font nu er på Monaså. er dr. og Mrs Dyrnes, pastor og Mrs. Cuonbcck og foster Millo Pe Man kan godt forstao. al bande nødvendigheten av et aadant fjørercdifap og vanskeligheten med ot iaa det har mat fieri uok for missionærene. Stillingen blev lire- dan for direktionen når fpøremnnlet kom lil den. ?ll det trænges ton den godt fe; men også direktionen kvier sig for ekstrabevilgningen. Dog. der såles ikke være noget andet at giøre ctid at prøve skaffe pengenet Jeg tar nerve fetl »ner jeg mener, at nogen ao dem som læter dette, vil si til sig selv: Hadde jeg bare mid- lette lil det. iaa skulde jeg betalv'dcit anden halvdel av denne vogn. Det skulde vel ikke hænde al nogen kommer til at læic det fom hor baabe midlette og hjertelaget I Del vilde være en flor ting. Jeg tør si også i fenne sak. at Herren har det dehov; ti vognen skal brukes i hanø tjeneste -- for baits rites fremgang paa Madagaskar • Men fer du dig ikke istand til at italic hele ben stim tom ber hedes om, mellem 6 og 800 dollars, så lettiske du kan skatte noget av den; saa sår vt gjere her sam vao Madagascar, dli flere om det. Mon det famme amal bedoner' her kunde greie en Halvdel fom de er demte? Ja. hvis ikke iaa faor vi Hi flere Pengene Maa fended lårr. og de iom mi yde en eks tra gassWM^tue laf pis nok giere det så inart de kan
Show less

Title: Folkebladet January 29, 1930, Page 10
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 29de januar, 1930 Religiose „tramps" ekk M Antigen! J Folkebladet nr. 49, har en C. H - S . besværet sig over. at jeg kaldte falske profeter ,,religiøse tramps men skik diskussion er hsssi tvilsam, da den dræper og ødelægger megen aandelig livskraft...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 29de januar, 1930 Religiose „tramps" ekk M Antigen! J Folkebladet nr. 49, har en C. H - S . besværet sig over. at jeg kaldte falske profeter ,,religiøse tramps men skik diskussion er hsssi tvilsam, da den dræper og ødelægger megen aandelig livskraft Han indrømmer at det fan ha skin av ret, men det er ikke virkelig ret, al kalde dem faa; hvorfor? Har ikke C. H. S. læsi Matt. 23. 15: „Øienskalfe. som dror om tillands og vands sar at vinde tilhængere, og giøre helvedes barn", ofo Har vi ingen Hike hullende omstreifere, som dror om og salvelsesfuld! klemmer på om vækkelse — stilerer folk om munden med oandelig sirup sar at lå en rundelig kollekt? C. H. 3 . har Dijtnok tænkt pan lægprædikanter I Hans Nielsen Hauges dage: men de er faa og fjelden at te i vore dage Da har det .stind ag unode, boti og omvendelse mon Prække; men nu er det ifko noget om vor medfødte vonart. duve fordærvelse og onde titdøielighet. Bare keøirsftet tale om godt kommrrotitop med Herren, og følelso av felv at betale jor sine synder i kollekten, faa man er tiks og pyntet for gudelig (elskov Kan C. H. S. lænke iig no- get mere befvollelig end at anvende Guds ord på en Jesus sier, Matt. 7, 15: „Bogt eder for falske pro feter, fom kommer til eder i fåreklæder, men er indoor- tes glupende ulve! Av deres frdgter skal J fjende dem!" Dette bør C. H S. ikke glemme, ot det er frugten au dere» arbeide hvorpå vi skal kjende dem. Nu er jeg i mit I lde nar join prest. og halvparten av denne tid var jeg nte på fronten og, i fjerne Vild marker, hvor miicttlrmc ryddet og bygget. Men jeg faa ikke noget til C. H. S hverken i Canada, eller nord Minnesota, eller Dakota og -Sad Sands." ®had vet ban da om missionsmarken og arbeidet der? Norske folk vil strafs bygge skele og kirke Men 100 procent amerikanere bugger forst rit dansesal til Satans tjenester og når en religiøs „tramp" kommer, faa taler dan i hanirfolrn om uskyldig fornøjelse. og lår sig en uskyldt» kollekt", muligens en uskyldig -foingom" eller en itskyldig „poter game", kanske og en uskyldig ølskoeet. Selskadelighet er det iornemsic i amerikanernes reli- - støje bevisstbett derfor taler de.om felskap nted Herren, fnmmcrefiinp med den Helligånd ofo. Nu vil norske itulide og piker svært gierne være 100 procent omerilo nere og drages let ind i delle dadel degrer om religion eg uskyldige t?> fornøjelser Mange tror. det kan ikke nære jandt: derfor vil jeg bede mission. - fresier og andre Ute på fronten at skrive 'l istig i Folkebladet og fortælle om forholde, vanskelig beter, iagttagelser og oplevelser i nybygget, lå mon i do gamle menigdeler ikke skal ritte i skodden og font C H. S 'ilofoferr over boist fontoftiske indbildninger Nnar C. H. S mener, at det er lettere at lå folk i kirken, end ot omvende dem ril Gud. lå bygget han på den menneskesanede doktrin ot mennesker kon omvende mennesker; og glemmer ar dette er den Helligånds gjer ning. og al han alene kan gjere det • Som Moodn fortelle Engang trat ban en fuld mand sno etaten fem In Jeg Her omvendt av dia igaar Ja, jeg fer det, Ivarte Moody; hadde Gud foot gjort det, lå var det blit en bebre job Zilsidft sier C. H 6. noget om bet han kolber: „Be visst gjenfødelfe.* Han er likefaa tungnem fom Nikode- mus, tutor han tror og mener at et menneske mao gjen- føde lig selv, og låledes være veb bevissthet naar det sker Dette er den reformerte kirkes lære. men den er ikke bidelsk; li del er ben Helligånds gjerning, at gjen- føde — vække liv, og alle aandelige evner i fjælen. Del lait inlet menneske utrette: men tun den Helligånd. Der er'ikke nogen bevissthet før der er liv; men life- som et barn straks efter sysselen begynder at skrike, få- ledes vil den gienføbte straks der er jiv begynde at rope til Herren, om beoisstdeten ikke er der. Den aandelige bevissthet er ett ipæb soire, fom skum- rer i barnet og ben nyvakte ijæl inblil veksten utfolder sig og vækker bevisstheten til en Har forståelse av fjælens forhold til Gub. Den vokser i forhold til bet aandelige livs utvikling indtil den omsider naar frem lif en fast overbevisning. Men naar man bruker bevisstheten join et umibbel dari bevis for gjenfødelfe, faa er dette aldeles galt; ti derved negler man gjenfødelfe i daaben og forkaster Jesu orb IK Nifodcmuø: „Født paatty av vand og aand." Det bedste bevis for gjenfødtifen er et nyt liv fom ytrer sig i el hellig og gudelig levnet, sand gudsfrygt og i daglig handel og vandel, i gjerning og ord bevidner sin villighet til at tjene Herren. Med al fin veltalenhet og al sin henvisning til bibel. Bonlpppidan og dr. Hallrtby har C. H - S. siet ikke le ve« noget virkelig stadfæsienbe bevis -for denne haltende paastand om „bevisst gjenfødelfe." Alle haul- anførte lieder og bevis Veker yaa gjeniødelsens nødvendighet, ikke gsonføbcharts bevissthet; det burde C. 0 . S. sarflå. Dest$fc, hbad skol denne lære nære gab for, og Isår hen vil den føre os? Jo, den er for « forvirre foil og indbilde dem, at de fan gjenføde sig ielr. naarfombelft og hvorsomhelst, uten .vatid og aand." Endvidere føret den ind i en anden falsk lære, at man tan g enfødes lo gange, li gange, hundrede gonge, og låledes forvefsle gienfodelse med vækkelse. Hvorfor vore iædre yndet ordet „vækkelse" et let al se. De visste al man fødes kun een gang, og naar man talder ut au sin daabspaft, faa er man aandelig død; men den almægtige Gud fan opvække dem av døden, og skiæn- ke dem linet. Del er vækkelse; men ikke en miden, nh eller "bevisst” gjenfødelle (Mere. i Ebenezer gamlehjem Aoremem biser, et interessen for hjemmet tr life seer. Gjcnnernfnillig 149 gomle sidser nnr. libeneger gamlehiemforeniiig avholdt tredag aften fit årsmøte i kovellet i gamlehjemmet. 2545 Portland Abc . ledet av direktionens formand. John H- Field. J sin ind beretning til mølet erklæetc Field, at alting nnr goat faa bro med hjemmet, ot isatte aar måtte betragte» fom det bedste tor foreningen. Tilstanden hadde næret god i alle mooter, både blandt de gamle og dem fom ordeider t hjemmet Qietmemfnttlig hadde der været 149 gamle I hjemmet i løvet av året 23 gamle var åghar ved døden o&øgodde forlatt det an en eller anden grund 26 nne aantic bar blit optat i hjemmet. 21 funktionærer
Show less

Title: Folkebladet January 29, 1930, Page 14
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer

Title: Folkebladet January 29, 1930, Page 08
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 29de januar, 1930 Folkebladet Ben Duihrroke TTribrrkrs organ THE LUTHERAN FREE CHURCH PUB. CO. 264 Cedar Avenue, Minneapolio, Minn. Minneapolis, Minn., den 29de januar, 1931) Kirkens roft Del er et ancrtsandt proteiiantiil princip, cg derfor et...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 29de januar, 1930 Folkebladet Ben Duihrroke TTribrrkrs organ THE LUTHERAN FREE CHURCH PUB. CO. 264 Cedar Avenue, Minneapolio, Minn. Minneapolis, Minn., den 29de januar, 1931) Kirkens roft Del er et ancrtsandt proteiiantiil princip, cg derfor et luthersk, at lirke og sial skal være adskilt. Det lærte pro- tcnflaulenc i tampen mat romert.rlen med dens sammen- blanding av religion og politik. Del må imidlertid indrømmes at denne kirkens til- boketriikkvlhel hor reiultert i en passiv overgivelse og et underbanighclstorhold under staten. Delte er i ritpræget grad tilfældet livor der er statskirker. Men det er ogsaa i stor utftræfning tilfældet i de frie kirker; kirkens røse har forstummet uaar stolen bar talt. enten staten talte tri- itclig eller ri. Det er dette aobængigtietejorbold iom maa foran Kirkens røst skulde være kristendommens røst. Kristi tale til menneskene. Der tales til individer; hvorfor fan der ikke tales til masser? lil korporationer? til solnc fta- Her tærskes ikte på partipolirit. Near denne fok kommer op begynder folk at snakke fom om det betød at presten fra prækestolen skulde anbefale den eller den kan didat. anbefale det ene eller det andet penti. Det målte da være i de allcrficldncfte tilfælder at delte lunde gaa an. stik fom ved sidste præsidentvalg, ba det virkelig gjaldt om fnndnmeiitale ting. frihetsprinsipper, bande i kirke og siat. Men heller ikke da vilde det svin regel la sig gjøre blandt kristne mennesker. At katolikkene ivret for fin fan dibat baade i og utenom fine kirker er deres sak: det vet mag in de gjorde. ‘Men ilikc tilfælder er aderit sjeldne, heldigvis. Net. ikke partipolitik — som en almindelig regel. - Uforfærdet øg nmisfjendelig forkyndelse an lristne principper er noget helt andet! og det er her pi mener. af de protestantiske lirker, deu lutherske ikke mindst, har Dcfct tildale eller krøpet i skjul. Dette forhold har i stor utftrælning iin grund i utsi denhel om de fo.sale fpørSmåls betydning for kristen- dommens fremgang; eller det vilde fanske døres list bedre at si at det er en følge an den lirfetigc'opdragclfo folk bar Saa fortæller man os at lirten bar buti bare til tndi videt. Den kristne stol være „den stille i landet." der fmy ger mellem jpørsmaalcne. dukker ber og kryper der, riten frontstilling noget steds, da de jo ikke kommer ham ved. Den (rifttic skal intet ha med disse ting at gjøre; han skal te til at lå -tin fjæl frelst!" og kon han holde sig på størst mulig anstand fra denne verdens kamppladser har han største tilsigt til at bartare sig tein ubesmittet. Nu skal vi ta faa si, al vi vilde være den sidste til at overfe den sandhet fom en saadan betragtning indeholder; men dei er safen ført tis cniidighet. til et vrængebillede og en karikatur lom Vi ikke kon fvælge Der er ikke bore individuelle synder; der et ogsaa kor- . poration»- og iomiundsfonder. Nu Det man det jo faa ret, at al fynd er i iin første instans individuel, og at dette aldrig, aldrig må glemmes, og at hvis det glemmes biir dele {relscsfpørc-maalet sat på hodet, gjort til et Dræn- gelsillede fra den side ogsaa. Men hvittet oplyst menneske kon da negte al der og saa er samfundssynder? Cg at det hører med tit forkyn delsen av baade lob og evangelium at ta sigte paa fælles- fyndette! masiefyndene, disse synder der, omend indivi- duelle i fit utjpratg, har sat sig i halsesset og regjerer korporationer og samfund; har faat autoritativ gyldighet i folkelivet. Det er denne avfien av myggen og |vælgen av kamelen fom er skyld i fon mange misforhold i verden. Bi vanger påstå det er en misopsatning av evangeliet felv. Det er en misforståelse av Jesu egen stilling. Gil ændring pan dette område er lå meget mere på krævet i vor tid fom kristendommen i større ulflrætning end nogensinde tidligere begynder al tomme i berøring med næsten olie iamimidsanliggcnder. Der maa bos os kristne komme et større og sterkere famstmdemisnar om vi ilal folde vor plads fom Jesu er- enolvender i en vanartig og syndig stegt. Blen det vil kræve et videre tilså, et mere vidtfav nende hjertesag, en sterkere pligtfølelse, en høiere lojali tet mel menighetens herre. For at menigheten fsal bli staden paa berget maa dens røst høres ogsaa i folkelivet. Den har bud til korrup- tionister i kommune og flot, til egennyttige pengenutokra- ler. til libertinere der slant paa -Derjonlig frihet", til frig6galc 100 procenteret til legisldturcr og kongressar og kotueranicr. ud isal forkynde alt Guds raad i dele dets række- vidde Da vil der nol bli tamp om den; men der vil lil gjengjæld staa retpeft an den. Uhyggelige optrin Det er ikke nogen vakker færd de vaate i kongressen er ute på. finev efter knep tindes op for at komme for- budet mol alkohol tillivs. Det iidste er at forbudsloven ille skulde være rigtig antal av folket. Del er hen nu få ganske tjenbte LaGunrdin fom fandt paa det. Denne LoGuardsa holder paa at blotstille line den- sigter font ogsaa fin intelligens i en sørgelig grad — for ham felD. Han var kandidat.for mayor i New flotf issar høsi og breo en såre valgkamp så det ut til; og faa var ban da stik en soær arbeiderven. Det hørtes den gang ut til at han kanske hadde en del redelige hensigter og man gik ion inmat og ønsket at han skulde ha slåt den spire- vippen fra Tammany fom ollilevet fif embedet. Ru ha syren har vift fin rette kulør vor det jo bro bon blev skeat. Utcntvil habde Han blis den famme nuisance sym mayor i New Jfork fom han nu er syrn kon- grejsmand Det et imidlertid opmuntrende ot [e at de tørre i kongressen viser list mere mod og paagaaendet end de gjorde før Kanske Hoover» sterke indlæg for forbudet har hat sin virkning. Nu skal ha oglå lovens gjennem- iørclsXuds an et andet department end det Andrew Mel- fon flyrer; cg det er nok folkets ønske: helst lå mon nok at Mellon helt handle av
Show less

Title: Folkebladet January 29, 1930, Page 15
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet IDA jhaSSSSJøS si1Dc har fet abcrlisiementet i ette freds av Den Lutherske Frikirke anholder, om Gud vis, ilt vintermøle i Menominee. Mich , pa flor John Bergs fold, 18—2Udc fe bruar Emnet forn menigheten kom Førsle dag— Opening S« -sss-vsr- AWBSSfiffi éeif^ ££...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet IDA jhaSSSSJøS si1Dc har fet abcrlisiementet i ette freds av Den Lutherske Frikirke anholder, om Gud vis, ilt vintermøle i Menominee. Mich , pa flor John Bergs fold, 18—2Udc fe bruar Emnet forn menigheten kom Førsle dag— Opening S« -sss-vsr- AWBSSfiffi éeif^ ££%g££=Ji «SSttstteriS se Hørgesfærdru errEHe p£iEHfe£: ' Skrin idag ester vakkert ,rlTuftrcrt hcskrsoclse til Mr. og Mrs. Aksel H Holler. Ashland. Blis., eller til linjens kontor. Metropolitan A-i -'p Jni. BIdg.. Biinncopolimpr Tafler O. GbDahiager Sckretæ? Ur^llishnsienion “SS Oak Qrove Seminary
Show less

Pages

Pages