DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 29de jøsøor, 1930 Paul bland! vore lutherske medmennesker; og det et førfl og fremst dem det iøkos naodd. Der er fattigdom; der er sygdom; der er ødelagte hjem; ikke lå lå ugifte mødre; der er rådet med drik og ulædelighet; det er oandelig nød som... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 29de jøsøor, 1930 Paul bland! vore lutherske medmennesker; og det et førfl og fremst dem det iøkos naodd. Der er fattigdom; der er sygdom; der er ødelagte hjem; ikke lå lå ugifte mødre; der er rådet med drik og ulædelighet; det er oandelig nød som aldrig danker paa en pastors dør. men (om stiler i det olene eller indtil der tilfældigoiå kan komme hjælp. Menighetene har laa nok med sig (elv; prestene har lin tid optal med menighetens gjøremaal; te faar tjelden eller aldrig tid til noget arbeide utenom. Abeidstøsheten begynder at faa el foruroligende om- fang; den barde pæret stor det sidste aar; dette aar truet den med at bli større, fa pastor Herring Jiølge rapport Ira alle de felffaeer. her det forløpne oar hadde drevet velgjøreubetsarbeide i Minneapolis, fremgik det ot ra. 135 irisen mennesker hadde næret gien ttand for laodan virkfombet i en eller anden ferm. Lag- des få St Paul til piide det nigjøte en meneskeskare på omkring eller over 250 tiisen der hadde mottot no- get stags hiælp Det vil fi. al der i en befolkning paa ro. 800 tuten tde lo byer tilfammcnlagt) hadde Hver tredje persan faat en eller anden form av h ælp av d 8fe ietskaper, og Lutheran Welfare hadde sin part an det. Cg mere i den retning talte pastor Herring. Men del rnao sies at telte er sal og rapporter iom forbauser. Nu tnå det Del pære al der kommer ind Ira landdistriktene arbeidstakere der kommer ilde deran i den [tore by. uten defjenblslapcr og uten deskjæfligelfc. Ret fom det er kommer der fro landet eller småbyene unge piker der er kommet i omflændighetcr og fom kom- mer tis duen for at gjemme sig bort for en tid; mange od dem reddes fra det lom værre er ved velgjørenhvts- arbeidet. Den overveiende part av bem der maa hiældes er bog byenes egne folk. Når bare *o'k som på nogen maate.kan Iloa sig tgjennem andre lieder, på landet eller i fmaastcdene, vil de holde sig væk fra de (tore dyer vilde landet ibclcsat gaa en kolere fremtid imøte. De vollende store dyer truer med at utvikle sig til store lår paa samfundslogemet Menighetene i byene har meget at gjøre paa disfe seller eg et stert ansvar; men en agenre som nævnte fel- flap er en uundværlig anstalt både her og i andre byer Ti del er font dr. Herring nævnte ikke lå langt menig detene som sådanne kon nae. trods kirkenes mængde og ‘ Tostor Paul Winther, der er vreiteiorcnmgené for- mand. uttalte efter dr. Herring, at det vilde være al øn- ske at prestene og den religiose presfe vilde ardeide for at menighetene kunde komme til mere at ardeide sammen i denne fal; det er faa foæet lilet den enkelte menighet kan ‘oa utført endog med sin bedste vilje, el fællesarbeide hvori de lutherske menigheter stod fommen og støttet måtte til for at noget ftørre kunde giøres Cg del er ganske klart Ot det er så De itore byers humanitære tt.stored er en utfordring tU be samme byers menigheter Det er også paa anbre maater menighetene kon kom me sin by tilhjælp; men be agtes mindre paa. Menig hetene kunde gøre mere for rensning ao byens politiske liv end de giør; det var således ingenlunde nødvendig at der i en by tom Minneapolis ideletal skulde eksistere neget siist fom en „undermorld"; enb ikke i Sbicago eller Nem klerk. Men når ben er det så er det et denis kor ot moralske vægtere har lovet på sin Dost Bel vet man at be fire tiisen salooner i Chicago og de ti tuten laloonet I Netn Fork og de foks dundre salooner i Minneapolis ikke „virket" forgjæves. og at vi enbmt liber, og i mange aar Vil lide. lom en følge derab. Men endog disfe helvedesbullers tilværelse Var en utforbring tU ben kristne menighet. Cg alt dette har erende til indremissiongarbeidet like- såvels .Si vet jo alle at der hvor der begyndes et fandt meniabetsarbeide. et ardeide i Jefu navn og tU bans ære. der vil det bo velsignede følger faa langt det rækker Og igrunden er jo det (tørftc og det bedste vi kan gjøre for et sied. by eller land. at plante en menighet der. Fra Fargo, 27. Dak. Kjære Fasp erf e n! Med det samme jeg fender penge til fornyelse av Fol kebladet vil jeg, om De tilsater det, faa lov igjennem bla det al lokke pastor BSisløff for hans adventspræken, trykt i det sidste nummer. Det uar et betimelig rop — en røst i ørkenen, kon Vi med rette ft Evangeliet vanhellige« mer og mer, (elv de uskyldige dorns fefl rundt juletræet belmittes ved forfeengelig (pis. Bi vet at fordi templet danbelligedes blev templet øde lagt. Måtte de ledende kirkens mænd fe dette ! tide og flå vakt om helligdommen. ’ Jeg vil oglaa nænne artifelen om (vort. Her er jo noget fom bør boltes inden visfe strænfer, især ved vore skoler. Utvikling av el lundt legeme behøver ikke at ske ved brutal kamp i overvær ab et hylende vudlskum. 30 tror ni skylder Folkebladets* redaktør opmuntring og tgoor at han har mod nok til ot opia i bladet slikt fom påpeker mangler og utskeielser, og'fom vel til sine tider forårsaker ubehagelig kritik fra viske hold. Venligst, X Oftbye Portland, 27 Dak Kjære pastor Fasvcrfcn! Da min fubskrivtsan på Fssfedladet og Messenger tillaver denne moaned fender jeg herved en hankanvisning derfor for det kommende aar. Sil ta si tak for de beføf jom Folkebladet hat gjort i det aat fom (vandt, og tot alt opdyggelig læfeftot lom Di har nydt giennem dets (paller* Bil iiærdelesdet faa si redaktøren tak for rehaktiontaetikkelen for 15de januar, „Sport" Den floor paa en streng fom mange tænkende mennesker har siudfet ned. Det er ikke hare oed de ftørre skoler dette sesdhede viser sig Bi fer det også oed bøf skolene rundt omkring. Somme av os føler at der burde de kristelige skoler ta reb i fetlene. Det nytter ikke at ftaa paa del at fpoeten dringer studenter til skolene. Den stags studenter fom kommer til skolene for at dyrke fpoeten kan vi undtxere Si har han erfaring paa det fom vrest at fiske, felv om de kommer fra en kirkeskole, er til binder for Guds rikes (ak ved det dårlige eksempel de fætter for ungdommen. Præ siden! Strain ved normalskoså her sa fornylig at den ftudent som ikke hadde Kristus til grundvold burde ikke tænke-4Eat utdanne sig til laerer Det biir noget andet at stå vaa det enb .sporten'. Broberlig st Olaf Braleth Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onkdog den 29de januar, 1930 Forbudsloven har cl ftyffc vei al gaa endnu før den naar item til fried gjennemforelie alle steder; men den vil ima det. Cg dog skal man ikke vente mere av denne lov end av alle d6 andre. Bi har ikke en lov i landet mol noget slags... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onkdog den 29de januar, 1930 Forbudsloven har cl ftyffc vei al gaa endnu før den naar item til fried gjennemforelie alle steder; men den vil ima det. Cg dog skal man ikke vente mere av denne lov end av alle d6 andre. Bi har ikke en lov i landet mol noget slags styggedoitt lom ikke overtrædes; men vi taler ikke om al ovhæve dem. Loven mol mord overtræ- des hver dag: nten ni lar den stair. Loven mol tyveri life- dali: og faa bottigjetmem. Merkelig al ikke disse elleråd saa gløgge fyrer, der nu skranker om al faa forbudsloven ophævet fordi den brytes, ikke vil gicuucmiøre sin logif over hele linjen. Jmidicrtid gaar kampen mol alkohol fra den ene feter til dm anden utover jorden. Slike vaate farer fom La Guardsa ira New JJorf og Blaine fra 5Bi8consin fan fort- fælle med at agitere for at faa saloonen tilbake foalænge de lever; estcriiegleit skol mindes deres verf fom et for- gjæves tiltak av en hendøende rcaktioiiisme. parokidlrapporter Skema for varokielravrorter med ncdensiaacitdc fol geslrmelsc er nu sandt til alee verster som betjener menig heter i forbindelse med Den Lutherske Frikirke. 'Dersom nogen -? gjenreisning, pros. Johan Stener, har jeg motlal føl- ilende forefvørsol. lilimtskomil.vn pil gierne vise tinor tort den fait gaa iuci med kore-alterne fuldførelse. Gan ske naturlig vi. den gjerne ha alteret i fæ.dig stand for indvielsen an Domlirfott den 29de juli dette aar. Je,t trykker væsentlige dele av lians brev for at bringe :tk vort folio fundjlop hvor meget ddt ilcnr om lo: . . ’ :u skal betale for gaven at faa pengene ind snarest mul g. Endnu mangler meget paa at ha de ledede $25,000 (om alteret i fuld færdig stand Vil koste. Her er et fyldig tildrag av brevet: Hert pastor D. 0. Ristad. Manjlowa. Wisconsin: Baa et par møtrr — 6te og 23de december — har til [ynsfomitcen bed Nidaros domkirke behandlet og en. e ig godflat billedhugger Still). Rosmusjcns modeller i fond (tørrelse til korsalterets store frnsiitsks. ' . ' Ilterbordet felu av itaiienlf fortpoleret marmor er i færdig ilil aviendt fra det italienske sicitlmggeri og ventes med det forske til Modeller til den række reliefer, join ilal indfældes i stenen, er under utarbeidelse, og den mulighet foreligger, at langsidenes midtrclicier kunde lili færdig til Clav-. fe- ften i 1931), såfremt de nødvendige m tiler lem Isoijes. Men før man kan gaa til disfes storming maa man være tsar over, ijvor langt iitdiamliugen er naadd. Det vilde herfor være meget øuilelig om De lunde gi tilsås- komiteen oplysning om hvor saligt mon er naadd Iverved utover det allerede mottagne, — og hvorledes tilse tteiie maa antas at være for opnåelsen av det oprindelige Mål fr. 100,000. Såfremt noget ftørre Kl ep nu er ‘famlet, vilde del for arbeidets skyld være fordelagtig at saa delte eller en større del derav indbetalt til Trond’] rut* Sparebank, Troudhjem, hvilfen bank gobbetsfuld! lim -gerer (om ktnicritognvciis herværende laslerer, gienitem hvi le alle utbetalinger fler.citer' tils'ynsfomlteens anvis- Det bemerkes al de foreliggende modeller love- el meget pakkeri anlæg. Hvorvidt pciigcgavens størrelse vil tillate af media også altcrstaker til korsalteret, vilde de; være (ærlig ønskelig snarest at kunne bringe på de; rette; likeså om mulighel for anskaffelsen av cl fcstantet’cndiiim (omheng rundt alterets konti antagelig med guldbroderi paa rødt klæde, og cn passende alterdut for ietue indviet- lesfeflen. Statens husilidåraad vil gjennem vore fjnsilidbior- cninger gi domkirken en gave — el tevpe fornu fortalte- ret. — lltfigten til al planerne for nihundredaarsfestens kirkelige del skal naa lil en værdig utforming er mi de dedfte. Deres Johan Meyer. Trondhjem. 28—12, 1929. På indsamlingskomiteens vegne vil jeg lokke de me- nigheter’Jorcuiuger og enkeltpersoner join har pit tin del til denne norsk-' am e rtfanffe mindegave til domkirken, og Iamtibig vaa det varmeste ovforde alle som ilte endnu er kommet med at fende sin gave til Birger Cstand, 120 S lsåSalle Si., Chicago. JII Møs • Show less
DjVu hidden text layer I iTSHWESa**« Norske Lommebibler og Ny-Ti Landstads Salmebøker fcB^S^MpÆ»5Sats£øi!- HiE-W -MAW-Z gir.tarstt is-MSti- six NrTM;. '3«?5:Ks5rM2 '‘rsaS%af9iS THE LUTHERAN FREE CHURCH lZEr: Fri for Astma gjennem vinteren
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 29de januar, 1930 de fom ikle hadde noget tak el av dem ag nogen vistnok bagge. Pastor Blclfum og hans aula nar I.l villig tjene ste. lå det gik fort at komme omkring. Han skal nu skulle til boaren og det er nu derfor jpørsmaal om ny mand •Han bar... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 29de januar, 1930 de fom ikle hadde noget tak el av dem ag nogen vistnok bagge. Pastor Blclfum og hans aula nar I.l villig tjene ste. lå det gik fort at komme omkring. Han skal nu skulle til boaren og det er nu derfor jpørsmaal om ny mand •Han bar naadd stevets aar og vil lægge op. men er boa- de amids og kegemøfrisk. Men nye tider, nye inæfid. Soa bar det til (iøcrrli. Der er ja jeg på eit maetc gammelt kjendt. Jeg betjente menigheten en tid fra Tacoma, og det dar da lirke,i blev kiøpt. Det var det bedste jom kunde gjøres at brole med den gamle menig- bet og begynde fro nyt av. Den gamle firkeeiettdom et fremdeles i l-'unbus’s hænder og kirken leies nu til Rus- (etionerne. Der er fremdeles den traditionelle gjæld av -1 3,500. Den er nu buerlen mindre eller større. Gimlsets vilde fælge bete eiendommen nu nylig til vor menighet for den ubetydelige ium oo $13,000. Kan den eiendom nu bringe $1,300 fan er del bro giort. Bor menighet bet ikke paa bet agn. Bladene badde en tira adonnciitlifle der før, men pallor Clion fandt ad- ikillig kjere, iså det alt i all omtrent fordoblede antallet. Men nu lied del til jul og folk hadde ikke lid og mindre penger, foa det var ikke mere al giøre foreløbig J det hele tat er nu vore lirkeblade ganske vel indar- veidel i alle vore menigheter paa kysten med undtagelse ab en. men den vil uok så sit helsot også Til preikene uil jeg fi lak tor al bistand og til alle læsere au pore firfeblade ønskes et godt nhår. 5ra bofpitalsmissionen -J’ll tell nou something Hvor otte bar jrg ikke høet del nu. Jeg så paa ham og ventet - - længe. Nei, han fik del likesom ikke frem. Han Iaa der fuldt paaklædt daa lengen og med hænderne foldet bar bodet. -J’ll leli non something." gjentar han mere sorig. reiser sig op og floor ut mied armene, støtter dem eu paa hvert knæ. stirrer paa mig: ..Du kan si mig alt det du uil, del giør mig ikke noget. Doktoren sier jeg er ikke sak. min sygdom er - erMykologisk’, iler han; min hier ne et friil Jeg kon godt gga ute, spasere hoorfomhelsi. Med rtt holder han op. Han jer forlegent bart — et usigelig fattigslig blit. Så sår jeg ba benytte anlcd- uiugeu til at uttrykke min glæde over hane håbefulde tofus og kun deklagv. at veitet ikke tillater os at gå ut Han fætter øineite paa mig med mere ,forståelse. Jeg iortiættvr med ot røre ned forskjellige erfaringer og sagt- togelier i linje med lians .psykologiske tilfælde." Hv em falden ikke den i grublerier og biir lunefuld nu og ba. — .. Det er akkurat hvad doktoren falder det — 'mod'" — indskoler ban. ..Og ban klager paa mig: ‘Din ton- ke er opiat bare paa at buæle ped det [om galt er. men du skol øpc dig i ot fe lysk på tingene og Håbe det bedste.’ sier doktoren; jeg bar en lidmcrtet doktor, J tell you." Cg det mad prøver du at rette dig efter? „J’ll kclk you something — jeg-har prøvd, men det nytter ikke. Jeg kan ikke så tak paa mig fela — jeg fer mig frir flygtet avsied —“ Si mig hvorledes fjendes det kor dig i fiske stunder? -Aa — jeg biir så lifeglab for alt fammen. Jeg har jo kone og ham, fom bu bet, og jeg burde forsørge . dem. Jeg skulde arbeide i min profession — bar jeg ikke lifefaa skarp forstand som nogen av dem? Disfe 'moods’ sier doktoren, hm noget inden i mig falder {ammen er kommet bort; jeg Har ingen interessa for noget. Men jeg kan jo ikke være ber i al evighet. Tell me, tell me! Hvorledes ilal jeg komme ut av dette? skal jeg faa laf paa mig felv?" Han spurte mere intenst end før. Son lot han fig Isolde paa ruggen igjeu med bundene bal nakken, dels med lukkede sine. deis stirrende i lalet. Av og til skjeler bau bort paa mig. Jeg fer ut i vinduet. Ja, vi skal la det med ro. Han faa ut til at bli træl. Cg laa snakket jeg l tt frem og tilbake om dette livet vort som det er foa vanskelig for o# at fatte. Cm vore vete og avveie og de mange indflydelser og beflemmeu- tir faktorer, gamle og une. med benfon IH retningen og inålet. Cm den nærværende verdens ling fom bar skil magt over os Cm Gub — ..J’ll leli you something" — lian fprat op — »skil gil det med mig: jeg arbeidet for haardt; jeg glemte Gud: jeg tankte paa korter og borna — faa blev alle ting så underlige. Blen jeg er ikke fisk — 'moods’ — fa dokto Men jæs ilil at du for ramme alvor bestemmer dig lil al børe hvad Gud vil tale til dig, at du faar et møle med ham. Det hjælper al be om lys og veiledning. — Han avbryter mig; ..Det ci^ret nol boad du sier, but J’ll tell you something — il won't penetrate. Jeg felv og andre har forført det. men -det trænger ikke ind. jeg gripes ikte av Guds ord. Man kan læie og de (an meget man vil for mig - - det er fom ingenting, ingen virknlå; il doesn't penetrate, you dee." a* du rr do ikke tilfreds med ai ha det ilit. Du uil vcTgjenic al Guds ord skal trænfle ind i din sjæl? - S æl? — jeg sjæl?" Han joerte undvikende, steg frem og drev urolig om paa gulnet. Det nytter ikke!" - Jo. det nytter. Guds ord er levende og kraftig og skarpere rud noget tveegget jverd. det trænger igieunem, indtil det klaver sjæl og aond — og dømmer hjertets san- ker og raad. Du bar kiendt noget, kanske mange gange, fom holdt paa at trænge fig ind til dig — . . Sell, yes — hvorledes net du det?" Du er jo urolig over din tilstand; Guds aand har der paa at overbevise dig om al du trænger hjælp, du trænger frelse. Cg faar Jciu8 tal paa dig. faa faar du tal paa dig selv. Han strakte sig ut og gispet: .J’ll tell you forne thing — du har vistnok ret — du kan si mig ilt det du vil. det gjør mig intet — doesn’t penetrate, fer du — meu jeg fan ba ikke være der i al evighet?" Nu har bi altså kommet til begyndelsen igjeu. Hau ske ban var træt, og .man kunde tydelig forstå, at nu kom en av disfe 'moods' over barn. Hans øine blev foa Bed forrige samtaler vilde han ikke høre noget om sin kone og barn; nu kom de ofte for ham og likte at snakke om hvor godt de badde det sammen om kveldene hjemme eller nte om sommeren. Saa fom der en tid ban likesom tapte dem. eller de mistet ham. Cg faa tapte han fig selv Nu har. Hr holdt paa at lete efter fig felb — han er i Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 29de januar, 1930 ene over det andet. Somme byggetomter maa være salgt ikke ester fsatcinbholb, men efter harden. Trappe od og trappe neb er der. Læste engang i kirkehistorien om. nogen som kaldtes travpiske munke, undres van om de lom fra en skit... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 29de januar, 1930 ene over det andet. Somme byggetomter maa være salgt ikke ester fsatcinbholb, men efter harden. Trappe od og trappe neb er der. Læste engang i kirkehistorien om. nogen som kaldtes travpiske munke, undres van om de lom fra en skit travve- by. Giler kanske det mente ikke trappe, men noget ondet. Ja den (om er „doctor" av en eller anden Nags lår nu Ja, det gik nu det også og etvar bage med gooen tropper og noget bratte galet bragte bra resultat for abonnentslisten. Pastor Steen er ikke av dem som bltr for gammel. |e!b om hoard er graat så kan findet være ungt og ton- fen frisk. Somme synes iro, al naar en prest biir laaban en femii eller tidt mere, så er han for gammel, og man maa se sig om efter en ny. Men nu er det oste [Iif med det vi mennesker kalder aider, at det ikke ttetoy altid mc- ner (aa mange aar. Det er mennesker vaa tre snese aar og mere. lom et mere ungdomojriske end en trediveaaring, ofte kan være. Men fe vore menigheter tror nu ikke det, og skik synes det være inden alle samfund og dekjendelfrr. Dog Astoria menighet banner her en to de faa undte- Baa Puge! Island. Isår yaftor C. P . Gramdo rc- gierer, kom jeg op i ihøtct av Oregon kreds, litesaa freds- indvielsen. Cm det har der været skrevet både vaa norsk og engelsk, lå min pen kan intet føle til der undtagen dette, at kirken er meget vakker ag at folk var meget gia- de fordi de hodde låt cget kirkehus som faa vel dehøvdeé. En lilen episode i jorbindclfc mcd bygninger! an den nye kirke er bog ikke fortalt, og det er at en mand bien lå misfornøjet med at detzdlev bestemt at der skulde bære .incline floor" — hældende gulv — ot han rystet støvet av sine søller og gik den og hioso til at bygge en anden kirke vaa øen, som selvfølgelig hadde "level floor." ja det er rart med samme folk. Ja, den anden kirke er stor og mægtig i sit anlæg, rigtig en domkirke, mcd el basement som er ta. 8—10 fol over grunden. Man kon ikke grave neb på øen, fordi vandet lommer ind over- all. Men nok herom. Saa bar def til Silverton, pastor Borrcvif hande ikke megen tro på at neget større lunde utrettes, mcn da ni var færdige med vor rundtur i verstens Ford. saa visle det et mcgct godt resultat, saa det gaar tildels bcdrc cnd ni vcnlcr; stil er det nu heldigvis ofte der i livet. Menigheten i Silverton har et vent basement, og vaa føndag var der en vakker forsamling daade av unge og Saa stod turen til Portland. Bar indom på veien til Silverton og kom op i et koindeforcning8møte. De unge prestefolk er meget forbaabningéfuldc og gjøt et godt arbeide. Det er en Dokker kirke vel indrettet og menigdeten trives godt. Cgsaa der var prestens auto tU tjeneste sammen mcd presten og det bragte et pent re- Fra Portland bar det til Fembale og der holdtes følo- bryllup for pastor og Mrs. Fhv. Mohn. Der har fuldt hus av „alleflags folk" kunde en si, fom var komne sam men for at lykønske prestefolkene. Pastor Sørenfen fra Den Norsk Lutherske Kirke, pa ssar Aadland av Brodersamfundet og faa undertegnede talle noget hver foruten eldar ao menighetens medlem mer. Det dar en storftUet hyggelig fest. Næfte dag på det en livlig snestorm hele formidda- gen, pao eftermiddag kom prestens auto ut og en tur vaa nogen mil loges, men at fare fra hu6 til hus i snestorm og fulde er ikke grelt, og kurien stilles mol prestegaar- den. Dagen „derpå" var snestormen fremdeles på. færde fra morgenen av, men over midtag lettet viseret, (aa det blev mit tg at beføle de /eftreude „woivcctive lud gribers" og det lykkedes van cit nær. J Bellingham tilbragtes lo dage. Rciultatet vat ikke stort, de fleste hadde det ene eller det andet an bladene, men noget dlev det ogiaa der. Baster Z. J. Moens menighets ungdomsforening hadde fat „baiement" under kirken. Del var indviet eti uke fer. Pastor Benj. M. Sand fra Vancouver, B. C vor viftnol den (om indvidde det, med bistand av en prest fra United Lutheran Church og en fra Brodcriamfimbet. Den Lutherske Frikirke var da revræienter! av menighe- tens vrest. Fra Bellingham loges veien til Sinmuood. Pastor Z. J. Moen betjener den menighet midlertidig. Den menighet hor hat sine „ups and downs" gjctmcm årene Hvorledes det vil ende er usikkert. Der er nogen flø iri- kirkefolk. men ogfoa dem fom synes at Brodcrjamstindet er det allerbedste. Traf cit av sidstnævnte retning. På Ipørssnaalet om hart vilde subskribere pao Folkebladet, [varte han at han hadde „Brobcrhaaitdct" og vilde ikke ha „politisblader". DeSutcn syn Ijndbe ikke ånden sygi barn al han skulde la Fsslcdlnde! og han fulgte aandens ledelse i alle ting. Jeg tillod mig et forsigtig ivorsmoo! om hvilken aond han mente, da der jo er mange og mangeslags amider men da fif jeg desked. Det bar løs mcd en sand ordflom av skjolden over Zen Lutherske Frikirke, mig og pastor Kolben, fom ikke hadde mælt et ord, undtagen liilft goddag. Summen av dele denne ordstrøm vor det, at vi alle vhr Satans redskaver, fom dare forfulgte Guds folt. Do han endelig manite statist' for at trække vuficn, faa fa jeg ham at det, amid lian salte av var en kjødelig aand, og at hvad- han behevde var rit fand og grundig omvendelse av et helt hjerte, men da blev det værre end for. Bi gik, men bande han og hans kone fulgte os og > sk ældte faa længe vi lunde høre dem. Jeg har vaa mine reiser bande nu og jør truffet tu jrner av 'mennesker.men dette vat nu første gang at jeg er blit overskjcltt ab nogen vaa en siil måte. Paa en viso maatc var det so interessant. Det er merkelig, hvor veltalende ende! lav bli når de taler av biertets overilødighet. Jeg maatte beundre fyrens rapmundeiijet, og det vat. mviivit ion at jeg følte ett sterk fristelse til al [mile til ham. Han var visi nylig Hit opiat i menigheten også solfald så sa han felv ot han tilhørte ikke Frikirken, men en fri menighet i Stan Pastor og MrS. Solden driver med iendngSikole i me- nigheten. Mrs. Kolden blev av menigheten paa forrige edarsmøle valgt til superintendent: hun seeller også meb en pikeforening, font arbeider for barnehjemmet i Pouls bo og vopt missions barnehjem pan Madagaskar, De hadde salg da jeg var der og fik ind ca. $60 sar disfe institutioner. Næste station var så Silvatia. og der hedde ung domsforertingen et meget godi møte fønbag afren. hvor jeg efter .ætføgrfvne -fremla talen for forsamlingen." de ileste mKe „MeSicnger" og adskillige Folkebladet, men Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag der Han siet han vet ikke om han har nogen længer - der er et tomrum nogensteds, sier han Af, hvor litet vi fjender os tein. W.M.Hagen Antelope, Mont. Læfer med imcressåom nrbcidssoørsmanlet i Folke- bladet. Det er sar stor opgave tor mig al diskutere;... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag der Han siet han vet ikke om han har nogen længer - der er et tomrum nogensteds, sier han Af, hvor litet vi fjender os tein. W.M.Hagen Antelope, Mont. Læfer med imcressåom nrbcidssoørsmanlet i Folke- bladet. Det er sar stor opgave tor mig al diskutere; men vil gjerne sao et indlæg med. En ven av mig ule i Siveet Grafs, Mont., fortalte, at han tot med en ..lulling", fom ingen vilde gi arbeide, men for (æledods skyld blev denne med font handlanger. Manden fom tilskade og arbeidsgiveren måtte ut med $1,600 i skadeserstatning. Før kunde hyrdaren vente til hostett ester jin løn; men nu men hatt ha det uleiitiig for gasoline, movies — fhoiv oiv. Nnar hyrefaren har hat fin aftensmat tar han fin auto og kjører bort mens familieu og „basfen' maa giøre al melting og sobre hefter og join til langt på nat. Disfe tjenere tar movies en fvelb og dans en anden (veid og ball game søndag, alt fomnte ufe. lå be er mere trætte mandags morgen lor arbeide end de var lørdags kveld » De haarde tider tinder Cleveland arbeidet jeg på fabrik i Si. Paul for $1.00 dagen for at leve. Nu vil de enten ha store horer eller faa reiser de hiem, om de har noget, for at stænge av vinteren. Disse vanskelige folk vil arbeide futt s—10 limer, mens husfolket maa arbeide 16—18 timers dag. En velsignelse var ..Fombtnes", som fom ut, lå nu lait farmerne harveste med lo ntænd og sig selv. Før ba hoboen kom med træskemaftinen, sao ..ovfæite" de otte hele farmen. Nu holder Ijobocn jig borte. Der cv for mange font ikke Vil hære byrderne i jamiundet.. De vil ikke binde sig faft til en form. De vil være fri: men store fordriv ger stiller de. Bar forundret, at ic fomiliemænd arbeide for $1.65 yr. dag i fabrikken, da jeg fis $1.00 vr. dag hellere end at gaa best og finde sig laud. De obiolut vilde ikke ut vaa farm. De vil hellere gaa dele sin tid efter dampilaiten. Cm tre farmere kunde ordeide jammen i barvcsiett med 1 binder og høile oti acres hver og melte hver fine koer for ophold i anret, faa vilde matt flare fig Bedre; men den enighet bar albrig været og blir vift hviler ikke. Derfor har masklnkomvaniene jlikt tak vaa farmeren iom bruker mere maskineri end avlingen kan betale un- der fiske priéforbaldc. Delle er virkeligheter fra livet. Bare en ting til for jeg flutter: Nogen tror at verben jfylber dem en lining" enken de arbeider eller ci. Faar de lånte penger, gjør de all de kan tor ikke at betale tilbake. Slike er „farlige tolk. " Dette er do mit tørste indlæg om folen J. C . Srensdal Glem ikke at (ende ind kontingenten for Folkebladet. *2.00 fer et delt nor. *5.00 for err aar. Arbeid medens det er dag! ffleddelelser fra og um itidrimiøBiønrn Redigert an sekretæren for Board øf Some ifliøsioitn ertnand: Post. V. R . Lund! Setretu r; Past. H . iS Gasperså. 261 Fedar Ave., ffiiimeovoli •, Minu Koslerer: Past Jmivl Houlattd Sand v:,v[ 'Mis. Dil nogen bjeclpc os med dette? Så oste bar det været tænke vaa eg flet e gauger hat del ogfna været nævnt av andre at det vilde ha fin store interesse og hembying for Von indremiviousnrheidc o! der blev famlet i fortn av billeder et stags overblik over vor indremissiottsmarf. Baade den iom nu er og den isom hor været; vaa en maale eu illustren inbremisfions- historie. Noget fom kunde samles vaa dl diet og gives i form av ctt eller flere foredrag med lysbilleder Dette Vil der bli gjort et forsal mod. Men for at det skal bli maatte der altiaa anskaffes ilest mulig av alle flags billeder, fotografer, større og mindre, av steder, lir- fer, kapeller. Versoner, moler, alt fom limtic lænles at ha inbremUfionSmtercsfe. Si vilde derfor bede prester og meusahetsfolf der en ten har sådanne billeder vaa baaitd eller kunde skaffe nogen, al fende dem ind snarest lil undertegnede, jaa .. slides" kunde bli forarbeidet. Føi til havne og datoer og ellers, nødvendig oplysning. Billedene u lde bli til- dnfefendi. Skol vi iaa høre fra mange? Send del all lil H. li. liasperjeu. 261 liedar Sive, Minneapolis. Mimi 29de januar, 1930 ___ ___ ___ ___ ___ ___ till Dr. Herring taler i presteforeningen Dr. Herring, jekrelivr i Lutheran Seltare Society. Minneapolis, talte sidste mandag atten i prefleforeniu gens møte. i pastor og Mrs. 20. M. Hagen: hiet», xkitlh Lutheran Juner Mission Society, fer har arbeidet i Minneapolis i længere tid. Delle felifoy er dannet av de forskjellige lutherske lirker i byen og opholdes an dem. ved siden ao det iom felitape! four fra liomimmitl) stind. Arbeidet ledes au en direktion, destaaende au rrpræicn lanicr fra de fonfiituercudc tirkesamfund Dr. Herring, rit yngre mand og breit i den lutherske lirke, kom henil fra Pitsshurgh for nogen anr siden, og har fyldt stillingen som efsclntiu felretær til alles til- fredshel. Han er en ivrig, nennelæle omgjængclig mand. der ikke alene er vldcnisadelig utrustet for gjerningen, iiieu ogsaa synes at besidde hjertets dannelse Hans be fok i preitcioreningen fattes pri. paa. Han talte om stillingen i toi.lingbycnc, tta set ar beides synspunkt, og taftet et litet strelilyg ogioa over andre dele ch> staten Ser er mange ting fom -fulde gje res paa pisje felter. Hatt fremhold; at det felifavet hol- der på ntcd er lifefom at bore.sig gjennem c! fjeld as fynd; det .lykkes citer et haaret nrdeiic at iaa et hul her og der pagten sicile, haarde fjeldvæg. Derøstpftttillig elendighet i Minneapolis og S: Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben 29de januar, 1930 var fast antal, deriblandt fire lyleplciersker og halvitals- prcstcn, paftor M. B. Succn. Formanden takket hands bestyrelsen og funktionærene for gabt samarbeida Kaffcreren. J . W. Wilson, oplyste i sin •rapport, at ben (amledc... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben 29de januar, 1930 var fast antal, deriblandt fire lyleplciersker og halvitals- prcstcn, paftor M. B. Succn. Formanden takket hands bestyrelsen og funktionærene for gabt samarbeida Kaffcreren. J . W. Wilson, oplyste i sin •rapport, at ben (amledc værdi av foreningens eiendom ved aarsskis- tet utgjorde $198,494.98. (Sjælden var $32,749.35, imot $42,910.00 for et aar siden. Videre oplyste kasse reren. al indtægtene i 1929 hadde utgjort $63,287.11 og l utgiftene $62,631.62. Av indtægtene i anret lait færlig nænnes $12,000 fra Minneapolis Community Fund, ?31,507.09 i direkte bidrag. $2,150 fra damernes ktjccl- peforening ved hjemmet, $7.282 .75 fra Boer og legater, $1,742.58 fra lvindeforeninger og menigheter og $7,- 168.83 fra enkeltpersoner.. Av indtægtenc hadde indfam- lerne skaffet tilvcic $27,499.38. Som et bevis vaa. at hjemmet er kjentt og ansat i vide kredje meddelte kassereren, at der var mottal en gave vaa $1,400, en vaa $1,322.48, en vaa $1.099,56, en vaa $1.000, 7 mellem 5500 og $700, 30 mellem $100 og $450. 18 mellem $50 og $93, 782 mellem ?G og $43, 2,402 vaa $5 og 7,490 paa under $5. Selve driftsutgiftene ved hjemmet hadde været $51,- 180.69, betydelig mere end det foregående nar, hvilket skrider sig fra, at biemmet sidste aar babde en tredjedel til faa .mange beboere tom før. Hjemmets bestyrerinde. Mrs. Marie A. Klenycr, fa, at det var Hende en glæde at kunne ovlyfe, at arbeidet ved hjemmet var gaat tilfredsstillende og at der Hadde været i rit bedste forståelse med styret i forbindelse med driften i carets løp. Hun takket for det gode (omarbeide. J begyndelsen av anret Hadde der været megen sygdom i hjemmet og flere dødsfald, men i den sidste del hadde fundbetstilftandcn været goj). Naturligvis var der blandt |aa mange garn e en stor del [om blev fyfe vaa sititlen av fit liv. og hjemmets host-tal er herfor fulde bestandig. Formand Fleld og kasserer Bilsyn, vaa hvem en stor del av ansvaret og arbeidet i forbindelse med Hjemmet hviler, blev ved reisning taffel for hvad de hadde utført. Cn rcsylutionssomite, bestående ov rebakter N. N. Røn- ising og J. W . Wilson, fif i opdrog at utarbeide tallere- folut'oncr til den norsk-amcrikanske Presso, damernes hjælpeforening ved biemmet. Tmmeforeningcr omkring i landet, lægcftidcn, hjemmets bestyrerinde symi andre, • fom hor h'ulvrt (stemmet. Paa forslag av en nominationskomite blev John 0. Field, J. 38 . Wilson og hvisler Clous Morgan genvalgt og S. O . Kyllo valgt fom medlemmer av direktionen for tre aar. De gjenstaaende direktører nar redaktør N. N. Rønning, Otto Rood, N. Barlinbljoug. pastor 15, H. Sol- berg, pastor C. S . Neigstod. G . J . øo.gaarb, dr. Garl M. Soan. O, 88. Christensen og Ole Bjerke. IDartBura såspice, Home for Zloung Men Blondt alle de noffaa mange anstalter direkte dier, indirekte grundet og ovholdt av lutherske kristne i tvil lingbyen,: og nærmeste omegn, er kanske Dartburg Hos pice, 620 So. 7ih St„ Minneapolis, den yngste, men ind for dog en meget fremskudt plads. Det er et hjem for unge mænd. hvor disse, fom oste i flokkevis strømmer ind til disfe byer enten for at gaa vaa en skole av et eller andet stag eller for at iøke ardeibe og forbli her. eller ogsaa på gjennomreise til østens hver, og moa bli her i kortere eller længere tid (or de ton futte endelig Bestemmelse om hvorhen de bør satte furfen. Dette hiem, Dartburg Hospice, brines ikke av noget bestemt kirkesamfund, da bestyrelsen heitnar av setteres ferie mænd irn de forskjellige famstmd. fom ulen vederlag gir av sin tid og sine midler til dets drift Det vil herav fremgaa at biemmet, forn bestyres au paftor F. 21. Schaft- nit, cn mand med mangeårig erfaring i barmhjertighets arbeidet, driver cn vafler og herse påkrævet barmhjertig- hetstjcnefle ved at ta sig ab disse unge mæitb, hjælpe detti^ paa enhver mente og inavidl mulig hindre dem fra at falde i hændene paa bedragere eller lomme i flet selskap. Hjemmet er meget heldig beliggende nær forretnings- strøkt i Minneapolis. Det har over 100 moderne være!- jer, (om utleies til billigst mulige pris. Belsmalende og nærende måltider fan erholdes for omtrent hvad maten koster. Pastor Srhafsnit er altid villig til al bistoo mied råd og dåd uten betaling, skaffe arbeide for dem, font måtte ønske det og veilede dem i enhver henseende. Der holdes bed hjemmet regelmæssige religioic forsamlinger, foredrog holdes fro lid til enden, kort, nit er drevet i den kristelige kjærlighets og barmhjertighets aanh. Hjemmet drives ulen faste eller regelmæssige bidrag fra noget bestemt kirkesamfund om del end støttes av alle- disfe. Det opholdes ved frivillige gaver og ved hvad der kan tjenes i arbeidet. Det er et foretagende som hitti! og fremdeles bærer sig selv. Det er ieiviag! al et så daitt hjem netop her i tvillingbyrne er au uberegnelig nytte sar bcdarelfcn ab bor ungdom boode tor lirke og ftot. .Milde gaver mottas med tafitemmeiigliei, og det kon trygf sies et cn bedre anvendelse av fristile menne sker s bidr ag til barmhiertighetsarb eidet fan fimet tin- Men Hjemmet Har jo giæld vaa den ttolsaa store og velindrettede bygning. Netop mi arbeider bestyrelsen "ivrig for at faa demte avkastet fee mere virkelig fri liene- sle kon ydes ubemidlede, En bian hvorved dette fan gio- res ulen al maatte ly til det noliaa usmakelige tiggeri er litardcidct paa sådan vis at de fortt gjente vil [i tje denne gjerning, kan faa dobbelt nederlog ror den lu-uge- fum de maalte ville anbringe i foretagendet og pen såt- me tid ha fuld sikkerhet for fine penge. Underretning her- om kon erholdes av hjemmets bestyrer, Rov. F . A. Schafi nit, 620 So. 7th SI.. Minneapolis. Skriv til ham. og hed øm oplysning om betie. Hlemmet bor de varmeste anbefalinger fra følgende lands- og lokalbefjcnbl herrer og forretninger. not-, ruro. cnniKTtASSON hev. nit. j . a e>. urt n ^ Show less
DjVu hidden text layer •så FF" 14 tt blab far menigheten ag fulkrt Ben Lutherske Frikirkes organ Nr. o Minneapolis, Minn., onsdag brn 29de januar, 1930 50de nnrg. Hader, men ingen frugt Det led mot slutningen av Jesu jordiske liv. Han opholdt sig i og i nærheten av Je rusalem de sidste dagene. I... Show moreDjVu hidden text layer •så FF" 14 tt blab far menigheten ag fulkrt Ben Lutherske Frikirkes organ Nr. o Minneapolis, Minn., onsdag brn 29de januar, 1930 50de nnrg. Hader, men ingen frugt Det led mot slutningen av Jesu jordiske liv. Han opholdt sig i og i nærheten av Je rusalem de sidste dagene. I tre aar hadde han arbeidet blandt sit folk. Johannes før ham; og mange, mange andre i fordums da ger. Men resultatet var en skuffelse. Der var bare blader, og ingen frugt. Akkurat som det var med det bladfulde, men frugtløse fikentræ. Der burde ha været frugt; ti paa fikentræet kommer frugten før bladene. Det saa godt ut; men det var en skuffelse; prægtig at se til, mon hult indeni; det var som tomme løfter; bedrageri; skal uten kjerne; hykleri; løgn; humbug. Der var noget iveien med det indre; saf ten — livet — var ikke som det skulde og maatte være for at frembringe frugter. Slik fandt Jesus sit folk, trods alt det som var gjort for det i tidenes sop. Templet stod der vistnok, og det var storartet: mar- morsøilene var vakre; kunstverker; taarn- kuppelens tak var dækket med rent guld; de prægtige altere betjentes av stilfuldt bekjort- lede prælater; messen ljomet i regelmæssig tempo; offerrøken steg stadig mot høidene; helligdommen voktedes omhyggelig mot uved kommende indtrængen; alt var korrekt, stivt; formelt, ørn, saa formelt; og saa højtidelig. Allikevel var der noget iveien. Det væ sentlige manglet. Megen religiøsitet, men li tem eller ingen gudsfrygt Borte var troen, lydigheden, kjærligheten, aanden, syndser- kjendelsen, og den sande messiasforvent- ning. Ingen anelse om nogen besøkelsestid. Ingen forståelse av en verdensomfattende mission. Ingen virkelig frugt. Saa maatte det gaa med dette folk som det gik med ftken- træet; ti Gud lar sig ikke spotte. Fikent ræet forbandedos. Ikke fordi de n herre Jesus hadde noget imot et stakkars fi kentræ som ingen frugt hadde. Mon dette akulde v ære e n lekse for disciplene. En sym bolskhandling.------- Saa sfiftedes den kristne menighet. Her lagdes et nyt grundlag. Utrustet med naa- dens midler, fyldt av Guds aand, under Jesu Kristi ledelse, skulde den gjøre hvad jøde- dommen ikke vilde og ikke magtet.- - - - - - - Her er noget for os at sammenligne os med og prøve os paa. Hvor maa ikke den her re Jesus græmme sig ved meget han ser i sin kristenhet. Skal ogsaa tlen bti som et fiken- træ med bare blader? At der er meget som ’ bærer den ver vil ethvert aandelig vaakent menneske s e . Men der er en utvei. Det er bønnen. Bønnen banker paa himlens skatkammer; den bringer de levende vandstrømmer ned over en forsmegtende kristenhet, — troens bøn med syndserkjendel.se og den rette aands- fattigdom og ydmyghet. Det saa saa umulig ut for den lille disci pelskare naar den bødes at gaa mot baade en forhærdet jødedom og et forkomment heden skap. Men motstandens berge skulde løftes op og kastes i havet ved troens bøn. Vanskelighetene, baad e de der kommer ’ en nær ind pa a livet, og vansk elighetene paa livets store kampplads, skal maatte vike ved troens bøn. Det er softet. Men — hadde vi da )>are tro. Kunde vi bare bede.-- -- -- - "Herre, lær oa at bede!" — "Herre, for- øk os troen!” : Show less
DjVu hidden text layer COMP n mit to« SOCIETY i Augsburg Seminar MINNEAPOLIS, MINN . Katalog og andre oplys ninger faaes ved at' tilskrive GEORGE SVERDRUP Augsburg Seminary Reis under det norske flag med Den Norske Amerikalinjes baader Følgende exituroioner medfølger vore øeilingfcr... Show moreDjVu hidden text layer COMP n mit to« SOCIETY i Augsburg Seminar MINNEAPOLIS, MINN . Katalog og andre oplys ninger faaes ved at' tilskrive GEORGE SVERDRUP Augsburg Seminary Reis under det norske flag med Den Norske Amerikalinjes baader Følgende exituroioner medfølger vore øeilingfcr STAVANGEKFJORD 22. Feb. BERGENSFJORD 8 Mari STAVANGEKFJORD 29 Mars RERGENSFJORD 12. April STAVANGEKFJORD 2. Mai BERGENSFJORD 16. Hal STAVANGEKFJORD 80. Mal t>. rit.laorc. Nora—lærd BERGENSFJORD STAVANGEKFJORD £££?“ BERGENSFJORD ___ l1|| skriv Erna katalog Carl M. Roan, M. D. Lægt—Kir urg Timer: 11:30—12:30 og 2—6 ufrbagr. Onsbag alten 7—8. 933 Metropolitan Bank BIbg, OR. J . F. HENDRICKSON Lægt eg Kirurg kontor: Hl Emerson og Lowry N Tel. OOe*. Hy 0061. Roev^o301 ug SCRIPTURE STAMP BOOK A neatly bound boob of 120 »tamp« with Scripture verset (all dilkeront). on the subject of Salva tion. Each stamp haa the form of an epen Bible and la printed ^in paper. These «amp» can be used on letters, envelopes, postcard» and wherever God’o Word should go. It Is a oncceaoful way of iprtading the Gospel. Lutheran Free Chnrch Publishing Co. 264 Cedar An. Minneapolis, Minn. Plages- iffo mer ,v daorlip mave aaaienge veto linkr*- klocUiolm er at iaa Dette midelol Jurlig fordøjelse, daarii* erfaring og dermed kolgende svimmelhet, mathot. tryk i maven, ovien for brystet, oøvn- leader, m. m . »alli, anbefalet. Priø per pakke $1.20 . MRS. J. 11ALVOR SON. 1431 Adams Si N. B. . 11, Wn- AlterbiDeder, kirkentstyr eisooh ijønenbemsosten, Srattle, »aih-, 110 liberty «ertet. H. Anderfon, deirorer C. *. Ullrlaad, kasserer. 1600 7th toe. Seattle. Baft Show less
DjVu hidden text layer dlubilieumsindsamlingen tie, Folkebladet, onsdag den 29de januar, 1930 Kristelig karakterdannelse Tefsi; „Undervis den unge om den vel han stal vandreI Cg lå når ban blir gammel, skal ban ikke vift fra den." Ordfp. 22, 6. Præsident Garfield fa engang, at den bedste arv en... Show moreDjVu hidden text layer dlubilieumsindsamlingen tie, Folkebladet, onsdag den 29de januar, 1930 Kristelig karakterdannelse Tefsi; „Undervis den unge om den vel han stal vandreI Cg lå når ban blir gammel, skal ban ikke vift fra den." Ordfp. 22, 6. Præsident Garfield fa engang, at den bedste arv en ung mand lunde lå vat at være født fattig. Da William Gridleys føn navnet sin fars testamente tæfte han: „Jeg testamenterer min son Charles fem dole lord og verden hvor ban fan tjene fil livsophold." Bi tror at disle mænd la for dagen megen visdom i deres bedømmetie Sam kristne er vi overbevist em at vi kon cfterlotc vare barn det satti er værdi mere end venger eller fattigdom, og det er en fristelig korakter. Rigtignof kon vi ikke testamentere vore barn en tri flelig koraller stil fom vi testamenterer en del eiendom Men vi kan gjøre meget for al gi vore barn en kristelig ulbanneljc der vil hvælve dem langt van vei til at bii rite både for lid og evighet. le gars og mors indflydelse i et gudfrygtig hjem et an uberegnelig værdi for dannelsen av en kristelig ka- Jllustrerende her er hpad en an vore yrciler fortæl ler: »Jeg betjente en memgbet i en av de større dyer paa Stillehavskysten, lin dag ringte telefonen oy. og jeg bleo bedt om at bciøle en matros på fjømandsho- ivitalet. Jbet jeg lom ind i salesmen fandt jeg en mand på omkring de fem og tyve. Hans tinder struttet av feder. Galovcrcndc læring haldt van at gjøre ende vaa barn. Han stravet baardl med at vuste, hans stemthe dar tyk og tør. Men de vidunderlige øinene hans, store, klare, bioa. — de skal jeg aldrig glcnimr. Der laa i dem alle rede det alvorlige blik, det fjernfyn lom hos en der løker ind til evighetens tnft. Gftcrai bait bande fortalt mig at hans lid nok var inarl omme. taltes vi ved om Frelieren og bad jammen San bad ban mig om ot skrive hjem til hans mor i Nor- gc. Tilslut tot jeg ba falde: „Cg hvad skal jeg iaa for tælle hende om din tro?" Da fatte ban diste vidunderlige øinene fine på mig oj holdt mig fangen en stund, faa hvisket han med fin hafe stemme. ..Si bande, at jeg tror del samme lom hun lærte mig ba jeg var en gut." Tre måneder senere kom et drev fra en mor i Norge Hun skrev om gutten som nu ikte var enere Men brevet iynles ot gi indtryk av. at guttens døb var litet at regne mot ben usigelige glæbe |om ben bar der nu vet at ben- des gut bar bevaret troen. " Hjemmet skulde olie veien til himlen Bed mor* knæ moltar Vi de rigbomme lom albrig kon tas fra os. 2. Bi trænger kristelig undervisning for al bc- kjærnvc de onde ting i nutiden. Guds ord sier o8, at djævelen gnar omkring fom en brølende løve og føler hvem ban kan opiluke Den ondes magt er uhyre an massende i nor led. Gud sier: Du skal ikte stjæle. Men en ftor skare mænd og kvinder, uten Gud og utett samvittighet, gaor hvert anr ut for, mot al lov, at la fra fin næile penger og eicnbom til en samlet værdi av $300.000,000. Gud ficr: Du skal ikke staa ihjtl. Men vi er her i Amerika de (tørflc mordere i verden. J Bblladclubia, den dy hvis navn betyr „brobertiær- lighet"' »ar der i 1923 et antal ao 40 flere morb enb i hele Ganaba det famme aar. England og Bales har en tredjedels folkemængde (ammenlignet med De Forenede Staler. Allikevel, ifølge en uttalelie av en av vore høie- fteretsdommere var der i 1924 i de to førstnævnte lande mindre end 100 mord. J De Forenede Stater hande vi tilfammen 10,000 mord. Det vil si. at for hver lime vaa tagen blir nogen skutt. stukket, eller float til døde i vort land (Forts ætt es .) Ferdabrev , Almindeligvis er det skik, at den fom færdes rundt b andt folk, finder et og andel ot berette fom andre fan ba interesfe av at vile om ogfaa. Dette at fare omkring og famle abonnenter vaa vore kirkeblade er i visse maaler meget interessant. Grundet l>aa en baglig firæven fra morgen til fent vaa kveld, har det dlit lisen tid til skrivning, det har måttet bli med det aHcrnødvcndigfte og fnaul not def med stundom. Ja, del har nu. fanes mig, gnat noliaa bra. Det er ikke mange dule eller familier, (om er mcb i nogen Mi i vort arbeide derate paa kysten, lom ikke har det ene eller det tj*el av vore lo tirkeblode. Men det tar tid naar en fnikkedes skal fare fra hus til bu*. Stundom tiljots, men stundom ogfaa i prestens aula. Da gaar det fortest, og paa en dog fan ett dn gjøre mere end ellers man tilfots kunde række på Ire-fire bage; lå det lønner jig. Men ikke altid har presten tid, vil- icn et der nok. men tiden er det ofte meget værre med. Zok fat i Tacoma og der er ett jo gammelt fjendkj og det gik godt. men føllene blev trætte, oz uagtet en er pant med at gå, jaa blev det noget (vært med det før- ile. men ..med øvelse blir en mester." sies der at et garn- melt ord|prog lyder. Drog derfra til nor naboby Seattle og der dlev det at prøve læggene i de bratte bakker og høie travver. Hvad de folk har tænkt vaa som utmaalte ben by er ikke gobt at si; ti et mere forvitret gatefyfiem med hensyn til retninger og galers ordning skal man vel vanskelig finde. Man kunde fristes tro at de fom utla byen hande (at alt ind paa at gjøre det faa vanskelig iom det gik an for en fremmed at tinde frem. Den del fom synes være mest fornuftig utlagt er Bollard, men faa er der jo [aa mange norske der, at det forklarer faken. De norske fjømænd er gode tll at finde retningen og kan fin fomyas. Men med adskillig [træv iaa gik det dog. Cg det Var heller ikke forøjættes ten næste by som var på ruten nor, Astoring Den er en fnurrig ba i mere end en henseende. Husker pastor Songstad skrev om „hængtopbacr" her paa kosten og ilfio ria er nuet „hængtop. " FcfWtt av et hus kan låledes være et almindelig bud at fe tll. men baksiden har kanske to .basement", det Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 29de januar, 1930 3of om den norske kirke På det Stenske i Csle. Norge, et nylig utkommet ottende årgang av Norbrgia Sotra, oarbof til tunbskav om den narile (irfe i fortid og samtid Den utgis lom befjcndt efter tiltal nu den norske lirkes biskoper.... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 29de januar, 1930 3of om den norske kirke På det Stenske i Csle. Norge, et nylig utkommet ottende årgang av Norbrgia Sotra, oarbof til tunbskav om den narile (irfe i fortid og samtid Den utgis lom befjcndt efter tiltal nu den norske lirkes biskoper. og redi geret- od professor Oluf Hoisrud. 240 sider Indholdet er lår tiltalende og oplysende Der et en meget utførlig oversigt over Hernhittismcits historie i Norge. San er der salmedigtning og salmesamling i Norge i tiden fra som I til 1869. ogina en meget uttøm menbe avhandling Mest interrsfant er dog Bidrag til bclyéning an Finmarkens kirkehistorie, tsåsom læitadinn ismen > lærpræg. og læstadianer prædikanten Erik John Biskoppernes indberetninger gir tout vanlig en »tuner trt oversigt ourr (irlntrbeidet i det jvimdne aar De norite missioner > 1927 er vainn omtalt, samt fit Irlig bibliografi 1926 -27 isn anden gild ting ved bolen war er al deu er lire vet næsten utelukkende paa norsk der er ikke mere sands mål end et par bntopers indberetninger Vil kvindens ikke tænke? Hvad Hfnry Ford tanter Henry Ford, lom elsker ot ounce lom fortynder ao store fandheler, foruliicr i. en avisartikkel al foindenc inart oil forfoinde ut ab industrien Hvorfor? — Fordi fvindene -ikke tænker videre paa hvad der bar med in dustri og manuelt arbeide at giøre. Forøvrig vil de over- bodel ikke tænke daa noget som helst." Hvis kvintene er kloke, mener Ford, vil de vende til bake til hjemmet, hvor de virkelig kan barske, og hvor deres evner fait komme til lin ret Der er de istand til al møle frisiske situationer. Men foindenc mangler op- iindsomhvt. Dr vil heller motta befalinger end hjælpe sig ved egen tankevirksomhet. Derved ligner de gien- nemfniieardeideren lom foretrækker et sikkert og bekvemt ooncardeide fremfor det anlvar lom tølper med at lede et industrielt foretagende. — Mænd o,i kvinder, slutter Ford. maa lære at ar- delte sammen ifledetfor fom de nu giør. al trække til boer Som man ter et hall aktuelt indlæg i den stående fnindefafsftrid. skriver ..Gbd" lifter „Rrf" Uarsmotet Zen Lutderske Frikirkes oorsmøte boldes, om Gud viler Fetflus Falle. Minn., fra IOde til 15de juni. 1930 . paa indbydelse av Jion lutherske menighet, pastor G. Pr- derfros kold Møtene biir boldt i First English Lutheran H. J. llredobl, formanh, Olaf Sogne. Ickoetær Glem ikkr tt fende ind kontingenten for Folkehlnder. <2.00 for et helt nat. 85 .00 for ere ear <£n minbefrans Btrs Brttba Teigen (såt Monsdatter Austretnrsli. nær Bodheim, Sogn. Norge) døde bed Antelope. Mont.. den 9de december. 1929 Hun blev begravet ved siden av sin mand ved Foreti City, Jotva. den 15de december, Menighetens prest. H. C Oakland, med biitand av Rasmiso Hielmeland. hendes tsarrige prest og fortrolig nen. forrettet. J hjemmet her i Montana forretlet datteren, Marie, som har været lærerinde, da snestormen hindret langt fro nærende ot pære tilstede. Hun nar pod sin død 87 nar, 6 maaneder og 24 doger. Den avdøde blev gift med Andris Teigen i Norge. Reiste til Amerika og kom forst til Fsklinorc county, Minn., le ttere til Forest Gity, Jotva, hvor de lok sig homestead. De levet der i 32 aar Da manden døde flyttet hun i 1910 til Sawyer. N. Dat., men flatlet følgende aar til lo an titte satiner ved Antelope. Mont. Her blev hun vel Uleiet paa iit sidste av sin batter Marie. ;’lv de gjenlevende barti er: Andrero Teigen, farmer ved Foresi isitu. Jotva: Henry, sekretær i Minneapolis: ■Martin, fritese i bntif i Chicago; Edward, doktor i Cali fornia; Anna (Mrs. Brown), musiklærer i California; Jennie iMr*. Sioroel i Wisconsin; Frit og Marie paa farmen Irer Nogen er døde før Britlm Tengen var allid en gla! fritten, fom takket Gud jor alle ting Flsllig gik bun til gudstjenester og støttet menigheten, skoler og blade med sine midler. Dett timgsie motgang, syntes dun. par da hun gå top lit en av de store gutter, at gaa ut med hyrsy paa .. huttlina* Bed en hændelse gik skuddet av og gutten døde. ?Wneigeu tom over mig. fom gav barn lov, fa hun. Jeg boldt vaa al gaa fra forstanden, titen ben gode Oub, som hjalp mig ba. har biulpet mig ofte baode før og For nogen anr ilden var her når .for tøet) i tre aat i rad Folk klynket og flaget oder land og vcir; men Mrs. leigett fa: ..Bi lever i et ypperlig county. Bol- ler her ingen anden ting. så Inr lar Borherre rubsatifte- len nokfe plettln Den er god for kreaturer og den font har kreaturer og rusfeliftet behøver ikke at fvclte. Nci. •skud er god også der " - Kan ililje forfinet hvorfor folk æ fo rædde lorden. Vorherre æ vel don lamme dan fo andre tider. Eg veis iufic korleis det ha leg; men haa da tordna værft, da fm: eg love heder." fa hun Matt kunde altid lære noget godt ved fomtale med hende om sine rite erfaringer i livet. Hun fortalte om sen ringe degnndelic ira Norge og iærlig fra nydygget på homcitcadcn i Joroo. Dm den store barneffof. hun iit opdrage i et fredens hjem. Cg nu citer at hun dat oy i velimnd. glemte hun albrig sin tinge begyndelse; fær lig al være lornøib med boglig brød. Cm nogen av barnene er utelatt, så er det fordi at feg er for langt borte for at så pålidelig oplysning. Men pi fom lærte Mrs. Teigen at fjende, elsket bande iom et, av hore egne. med sin glade kriflendom, for sit rene ombotmne av sine medmennesker, fom altid sakte efter det gode aktid lovende Herren. Velsignet er hendes minde Johan Brensbal Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 22de januar, 1930 Cg nadveren begjærte lian ret ofre. gjerne sådan en gang om uken. Do var del rent feststunder for Ironi. Det rigtig laste av hans ansigt. Cg hatt takket Herren iaa lykkelig og glad sar den. tiaadc som paa dette vis var blit ham... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 22de januar, 1930 Cg nadveren begjærte lian ret ofre. gjerne sådan en gang om uken. Do var del rent feststunder for Ironi. Det rigtig laste av hans ansigt. Cg hatt takket Herren iaa lykkelig og glad sar den. tiaadc som paa dette vis var blit ham tildel For missionæren også blev del herlige miitdesiunder Gud var så forunderlig nær med fin Hclligaand. Rade Cuatone var ink tdog kun mi og da iengeli* ,lende) i flere mnntteder. Hatis kone tom endelig hiet». Han blev glad herover, da ban kutt hadde ett ung pleie- ion kil at stelle om iig. Ru huobel ban det skuede hli lin not i to-tiden, life mange dage riter.lmii nar kom mel hjem tgjett. banket bet van missionærens vindus cm. Rades totte rovte ind at hendes mand ønsket missionæ rens nærvær. Bore nogen fon mimitter og han var der. Men idet han trandte ind ad døren tintiet Plena Robe Cuntorge til bel hjem hvor iorg og sagdont ikke „aar. men hvor glæden evig bor. J de iaa nar lian Jtadde været frillen hadde lian tu viklet sig helst mer end almindelig kan merles av salt lom i trans older blir kristne. Han var blit en betroet mand i menigheten. Som diakon var han altid tilstede tor gudstjenesten torat (e til al kirken var i orden. Mer fet ban al del if(e uar fom del skulde Oære med en eller anden Iristens lin. gik lian i det sti le lil dem. satte sig hos dem. og lalle så beskedent om hvad vi fom Irisinc burde være - netop vaa det punkt fom vedkommende lira under tor. Paa det vis tik han advare og tale til rette, »ten netop at si bent ut: Du er manden. Hans formaninger blev påagtet. C ghan tit således hjælvc flere tilrette åndelig. Hans liv tout fristen blev til vel iigtteise tor flere titens lifiti endnu levet og det settle mer ler risler sig. font forst siden ben lom til at bare frugt. Rogen tid riter hanø død korn dat for en dag nt hans lotte og en tilsynelatende ven av ham hadde iorgiitet hattt.i med deit tanke al de to itiilde ilaa fig ianuiieit til et par. hvilket der dog ikke blev noget,av. Men hvor underlig Gud lait iøre endog det font er tænkt lil det onde til no - get godt. Slik blev det for hans falske vens vedkom mende. Hatt er blit en levende friften, font føter al leve ærlig og retfærdig lifeiom Pierro Robe Cuatone Der er 'fedd en forandring tri del bedre også med bans enke. Førsi etterpå fom hun til forståelse av hvilken bra mand htut hadde hal. og hun har atrgrel tin fond bittert Hadde evangeliet ikke ttaadd bisfe mennesker vilde al drig nogen nu hent kommet lil omvendelse og såt funder nro forladelse. Meget over ett hundre mien mennesker inden vor miojionomort vaa Madagaskar er endnu hedninger og har aldrig høri om Jeius Kristus vor frelser. Bed at iettde misiiousjeirctærcn. pastor Johan Matt ion. Augsburg Seminar. Minneapolis, Minn.. 75 bol- sars årlig, vil du Isom laffer dette være istand til al betale for en stedfortræder, eti coaugelist. fom kan sondes ut til en eller anden av de mange byer, hver man i årevis har deoiæn at iaa børe evangeliet. Uf. hvor sælt. hvor gru somt hedenskapet er l Der lukkes citer lin og ins. Lo o? haste med nr fende dem evangeliets lys. M. G. C. Bågencé Glem ikke ar tende ind kontingenten for Folkebladet. 82.00 for et hrll nor. $5.00 for tre oor. iircbfmote Titler River Falls Ireds av Den Lutherske Frikirke holdt rit In'stmrlr i RiiidaMtivnighei. Reiemood. Mimi Motet aapnedes med sang av ioriainliiigvii eg andagt ved pastor luugieth. torn o,paa ledet motet den sente tee med præten i ttllitimtiiiii til Fil 12 11 vir være grepne ov Kristn-:- Pan.u var -uem: stis. hvad er pi grepen av fom leper idag. i det 2"dv aar- hundredeY Paa eile'rnttddageu indledet vaster Dahie det valgte tema. join par Luk. Is. 2- og handlet om ri,nu,inden join tom ril ,Misns øg ivurte ..bund ilnl jeg gjorr ivr nt nrvr et mig lev? Indlederen pette på mandens gode dyder. Han ear ung. rit. harmet. Hadde ttaadd srem til ærestiUiiig i jam- rundet. Men trods all delte og o ender fur var han endog ilte frelst og tolkelig. Han var lit mange nutids mennesker. uuge eg gamle, tom dette lim ile. em al d> er rite. men ei folkelige. Glæde ulv:: 1 sesa ei rinde, titen Gud ei findes ired. Fredags luvid uugbonsomote med pr. -aigtm. Pain-r Dnaitbecf og paitor Dadle talte eg frembar tte. v .:: i.; heiett nt bære barder øg niisnitr og vivro tried og under- støtte vore stoler. Kveldens indtægter gi: tir telene Brcjielvartettcn og ..junior choir" sang. Lorda., .;, morgen biet motet navnet med andagt av Mr! lrrick Jelmioti, Holt, Mimi. Samtalen t farte - så over emnet, flere tot dele Sang av pastor Duble Lørdags ettermiddag anhaai itv paitor uleneland. c " ter hvilket forsamlingen haSde et lort inrrclning-møle Referat oplæst og aillat. Foryilant og antal nt der lin! tes el vintermøte i februar maatred. om inbtaioelie lore ligger tra et renlrall hal g,rende s,,-si. lisei, bumeuighet Jtlgeu indbydelse iorrlaa ror port unite møte. Følgende bliv valgt al delta ved tu - > næst - mete Pastør Hjelmelaud al begynde itnucl med vrule-u . Bang stad al indlede. 2 alike at l'ræko paa iøu-'ag •-rmidhag. Filer forrelniug:mølel fortsatte laitc-r .' 'rede-fon av Isiiel River Falls ni tale i emnet, forsat av Duble eg lægbrodrene, Mr. Johniotl mi Tilser silener Falle og isnet Johnson tra -Hakke Mim:, tv!),tuede iaudheler . par lagt os van hjerte oi’.r.i under møtet t Rindal Gud: Søndag formiddag præken au pastor J Cuauherk og cktcrmidhag sang og vidneshnrd av iler- l'-'n-ie >u> 1,1.1 brødrene i frediett nar i"rt tilsted- og lo! 2-1 med sang 0.1 ont ordet. .? tat lil menighet og ; ren 'or hygg i:.; famorvr Maa Jet hære hellige irugte: baade for betle evigheten. Paa tredfenfi vegne "tF ille ut irnbr inb kontingenten ior 1 rt hrll nor. 85.00 for trr nnr Folkrblabrl. Show less
DjVu hidden text layer €r ikke dette bare et bluff? Bi mener del tinkle lom en .1". skriver I Folkebladet for onsdag den første jnnnnr. 1930, overskrevet: „Nogen tcin ter i anledning referatet ira årsmøtet i Canada freds." Som motels referent pære det .mig tillati al tiltale. Retur høstmotet i... Show moreDjVu hidden text layer €r ikke dette bare et bluff? Bi mener del tinkle lom en .1". skriver I Folkebladet for onsdag den første jnnnnr. 1930, overskrevet: „Nogen tcin ter i anledning referatet ira årsmøtet i Canada freds." Som motels referent pære det .mig tillati al tiltale. Retur høstmotet i ille årsmøtet font .V . ifilagtig sien for linuado kreds vedtok viste deilntnmger font gir kreds formanden myndighet til ot ..tilstå vakante menigheter og preftekald med mnd og veiledning hvor det kræves." do gik det Itiit efter en gammel ilil font længe har været de solgt iblandt os eg lom er hugget van del naturlige trav al derfom vi ilnl ttnn jammen. jaa mna vi oginu naa rant men: ot tmar man er fon isoleret ira kirkens administra tive nmiidiglieter i formanden og organifolionsfomiteeni isir meget vidstrakt fom Canada freds er. lå er det baa de effektivt og ivan'ointnrlig at finde et rådgivende bin deled nær bos; ut sådan orbiting også er i ntid over ciisstnnmelie uied formand H J. llrdnbls aiibesaling til aarsmøtet i Tbiet River ,Falls. Minn., sidste fommer iAarsberelttuiaeii. tide 13 og I II og at det famme turrs imrelier lAnrsheretningen. side 29, punkt 111 At formanden ilal ravvonere om tin virtiombet og bans rrifrntgifler dælles av iredsfasien i ielviølgelig hare itaar dette biir nødvendigt, del er formodentlig al be tragte tør så berettiget al alvidere disfusiion derom mao aniecs torn hårtløveri eg yfndcjvlitteri. Cg hvad den beslutning angår at kredsformanden ilal revræfentere frediett ved lin> onrsiestigheteue tor den lutherske troeobefjeudelie i Norge næste lommer, ha tør det troes at titt vidtskuende nu'imeilcr ikke vil finde grund til al klandre menighetene i Canada derfor, om de vil gjeitnentføre den vatre tanke van rette tid og sied. Også den sak man fees i Infe! av timtdda kreds' ifojerle stilling og forholdsvise størrelse og delndnittg tor norske indvon Forsanvidi tom lerfentc utaatle iaa det titdtrtik ao X'i itykko at formanden for Canada lieds er rit .limt ærgjer rig for" fom vil bruke sitr ittdilndelfe til at fremme firte oerfonlige interesser. så vil jeg herved som vafler B Overtids medarbeider inn lov til at si: Hans farakter eg erfaring i iiti herres tjeneste har hævet liant over ilile iiimaligheter: Hott hav saalågt utført et meget ielvvv ofrende og tillidvækleiide arbeide bande iont vrest øg - Irådsformand Det burde være flut mi fimet i Den Lu therske Frilirte iitrd dette evindelige gnaal om -ærgjer rigbet" og stcnlnitttitig paa nogen tom ioriøfer i al op rigtigbet at gjøre noget Forresien vil ieg ti ar paa mig taljpld g,ør .t e imffe indtrnl av lun al være unnt lom et bluff, do dans nran menter favner overbevisende frost. Afrbødigii. ickr. Canada freds Nogen ord til br .V J Folfebladel for liir januar d. a dar en hr. X et sent/e angående endel hetltuninger utal av Saskatcbeivan krebs ot> Den Vulherile Frikirke Som lutheranere vi! tsi to alt i ben debile mening og takke lir. ,t ior hans in lon-eie ior es IfnmiNer. At vi er uvidende i mange ting og trænger rand og vinf, ja endog tugt og rettelse er flaet tncdgil. og vi bil bøio os ior det og si laf! Da undertegnede ikke nar tilstede paa tredsmøtet, da nævnte beslutninger blev antal, bor jeg jo ingen bel i æren derfor. Men jeg simles at beilntningene angaaeti- de formandens tilfmt med vakante menigbeter turr færde les vankræve! og er glad over at de blev antal. Hr. X fer i betle noget forfærdelig; men hvis lian firtidte til be ioiiderrevne preftekald og opfplittede menigheter paa - grund nv-parlipoliiif. Ion lænker jeg al han burde uære illad ouer al nogen lok sig an det for at raade bod paa stillingen. Han fer i dette en fare for at irnaapaver vil dukke op lier og der. Men ved at læie hr. .Vs stykke i fin helhet, vil det visas, at del er ikke iaa titel av en imaapave tom stikker irem. Ti han foreskriver for os, hvad vi har ret til at gjøre og hvad vi ikke har ret til. Bi er glad over al der visas interesse for Guds gjøre- numi. ti det burde vel være bedre eud den døde stagnation, hvor man hænger sig tast i terre regler og bud. Nnar der er vakante menigheter, fom trænger raad og veiledning fon anbefaler X organisationskomiteen og Fri kirkens formand font botemiddel i flise tilfælde. Delle vel vi selvfølgelig for, og vi vet også litt mere, nemlig al Board oi Home Missions bar tilså med misiiousmenig beter Vn os fe lin paa den såkaldte organisationsform le J de tørste aar av fin tilværelse tor over 311 aar siden hadde deu intet al gjøre: men i tidens utvikling har den iaat mer og mer indtil den nu foner- al ville være både vol,og pande, faa ingen bar lov til at foreta jig noget uten først nt lia indhentet organisationskomiteens tilladelse. Det vilde være færdeles interessant om .V vilde opliste for os. hvor meget den komite hor gjort for vakante menig beter læisminda. Undertegnede fjender intet tilfælde; men dDfflunde fo ha givet noget allikevel. At plage Fri kirkens formand, fom er vuerlæesot »cd arbeide, al reiie ni tiisen mil eller mere far nt utføre et arbeide, font lo lale kræfter kunde giøre bande sortere og billigere er bel ikke sonderlig praktisk. Bi mao vokte os for at pores rtg ler står itteien for praktisk ardcide. Angnoende hr. X't insinuation av vor freds formand vil ieg ikke ii så meget om. ha vi just nu bar cu formand fom er ntniid for sin bal. Hast har fim til mon! al arbei de ior Guds rites fremme etter frikirkelige linjer, hvad enten han er i ismiadn eller onf han fluide finde paa nt , reiie lit Norge Bi vilde være lærdeles taknemmelig om 1 vilde jeile rinder eget isag og ikke skjule sig bak et ane nom! dælle, imar bon har så meget vigtig at ii os for- vildene canadier tf A Hage Til ootniioorndt skal brmrrfrs. Det var tanske nev pe nødvendig al mene al der i påankede artikel var no get direkte angret' voa nogen. Tilfælderne var tænkte og ikke virkelige. Allikevel skal dette sies: Bed den hurtige giennemlæsning av manuskriptet undgik eu såning vor ovmertiomdet fom burde ha været strøkele og ni beklager, at den ikke blev det, ha det io kun de tænkes at den indeholdt cu direkte henliidning. Cg dette gir anledning ril at henvende el ord til ind 'ondere Der burde anvendes den største hensynsfuld!)« naar noget kritiseres, så at alle personlige, eller fom kunde opsattes som personlige, hentydninger, utesotei Set cxj*. altid iaa greit for redaktøren at oeic alle ord andre skrider Set træffet al nogen ønsker at komme en anden tillivs. eg her behøver det ikke netop nt giælde Show less
DjVu hidden text layer ___ ___ ___ ___ ___ ___ ___ ___ ___ Følfrbladet. ...dag den 22de .»nar. Ll lilet parti : Suletleftr i for halo pris, 40c, (aa langt ct rækker. Pub. so, 264 Cedar Ave., Minneapolis Folkekalenderl2Ll930 ENHVER BURDE LÆSE Rev. M. A. Pedersens nye bok IN THE LAND OF THE SANTALS... Show moreDjVu hidden text layer ___ ___ ___ ___ ___ ___ ___ ___ ___ Følfrbladet. ...dag den 22de .»nar. Ll lilet parti : Suletleftr i for halo pris, 40c, (aa langt ct rækker. Pub. so, 264 Cedar Ave., Minneapolis Folkekalenderl2Ll930 ENHVER BURDE LÆSE Rev. M. A. Pedersens nye bok IN THE LAND OF THE SANTALS Pris $1.25 Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 22de jansot, 1930 ^Folkebladet Ben tutsierøke 3-riljtrtrrø organ THE LUTHERAN FREE CHURCH PUB. CO. 264 Cedar A.enue, Mmne.polis. Mim,. H C CVU-F .KSEN, ,-e .oi.. Minneapolie, Minn.. den 22de jannar, 1930 De ti aarene Det er lår ti nar siden... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 22de jansot, 1930 ^Folkebladet Ben tutsierøke 3-riljtrtrrø organ THE LUTHERAN FREE CHURCH PUB. CO. 264 Cedar A.enue, Mmne.polis. Mim,. H C CVU-F .KSEN, ,-e .oi.. Minneapolie, Minn.. den 22de jannar, 1930 De ti aarene Det er lår ti nar siden vrohidition indførtes i De Forenede Stoler. Mange er de betragtninger lom i den anledning rinder gjrnnrm tankene. Kanske den tørste er forundring over at vi endnu bar prohibition Driffeflomrnen vat for ti år siden meget ftor i dette land. Det årlige indenlands forbruf av ftcrfe drikke deløp sig det sidste aar tinder fnlooncn til den svimlende stim av to tiisen millioner dollars lo billioner dol lars Endda dengang nar der ti millioner mennesker mindre i landet endnu tut. Men fon vet man jo at drikken skøt over alle grentier og der var drankere alle ileder. De bedste hsarnebutiffer i de store diser var salooner, brættderiene og brnggeriene producerle ildvand med fuld forte, og folk drak oz drak og drak Men der var ogfaa godekræflet i bevægelse J over et bundte aar budde avholdsarbeidet paagaat. dette for mange fon håbløse arbeide, for midte lå nyltetøie, tor atter andre endog ukristelige arbeide. Ti hørte man ikke lå ofte at drikken ver Guds gaver, og den fom motarbei- det driften motarbeidet Giidsolv! Hvor ofte høete vi ikke det argument, alle vi. fom efter fattig leilighet hver paa vort sted talte cg skrev og prækte mot drik? Da prohibition nedtoges var der svære oplag av sier- ko drikke på baand. Tisse oplag er endnu ikke opbrud: der lappes endnu fra de gamle lagre. Det er på grund av disfe ting at en bar årfat til at forundres oner at bi endnu bat prohibition. Den moste ao tørstige struper kunde ikke meb en gang veb et lovbud staglscs. og man vet noget om hvisken umættelig begiær alkohol skaper; det er forklarlig nol at der grepes til voldshandlinger; begjæret brænder fom en ilb. Cg naar det slå er en stor port av cn stor befolkning ligger under denne panes magt. da kan man pente lin anden betragtning er: Har prohibition nu. ti aar efter, pist tig at pære el gode? Si vilde skammes Ved at-stille fvørsmaalet i lys ab de foreliggende fjendsgjerninger. Daredet ikke for det at tpørsmalct stilles av roll der burde vile meget bedre og fom virkelig ogfaa vet meget bedre Der drikkes adskillig endnu, ilær i øitcn, det rat man nok; der er adskillig ulovlig brændcvinstillaoning; der er megen fmugling. Men mon der er mere end det var før? Si tror det ikke. Før år tier ingen der boldt regning med flikt; ti drak gjorde man overalt, lå omtrent, og der (aaes isfe faa nø:c efter; tor toer beruset mand det nu fattes fast var den i den tid femti font gis fri. Blindmaf nar meget vel tjendtc eksistenser i faloonbagcnc Jo, prohibition er et gode. Det største gode fom tietn land har faat fra Gud i retning an lover liden det blev nnmdloat Den« aoder er lå store at det vilde folde mange Folkeblader at regne ov en part an dem. Endda har vi ikke, av mange grunde, næret iftanb til at gien- nemføre loven fom ben skulde gjennemføres. Men ni skal lorlsætte . Alle tænkende mennesker vil støtte præsident Hoover i hans alvorlige forehavende meb at gjcnnemlørc loven. Striken om lovens umulige gjenncmførclfe skal vi ikke narres av; visste man bare båd der i bc allerfleste til fælder var årsak til skriket vilde man ikke agte del mere end ulvebol om natten. Det er de boendes trampetræk- nmger og rallen; det er rovbyrets trøstesløst: hyl i den soinbenbe fkog. Alle der elsker ilt land og fit foll oU sætte ind ny kraft paa denne lovs endelige og fulde gjennemførelie. Det er dette fom Isårssiibijæet maner til. londoner-motet J denne måned skal verdens ftørste nationer famles ved revrcrfentanter i London for at raadjlaa om begræns- ninger i frigsmateriel. Amerika, England, Frankrike. Jtalicn og Japan skal møtes. Betdens blikke vil i disse baster vendes mot den store by. og manges sind og tanker vil vendes opad, mot himlen, mol Gub. i bøn om at bis bom fra det høje og Guds gode aond måtte få en plads blandt dem der raadsiaar Hvis diske barrer vilde lytte til folkets røst. som vi i denne forbindelse med største fdntobighet påstår er tsluds trit. da vilde der som refultat av forhandlingene ikke alene bli nedrustning, men overtiming. Vandene verden over længes etter fred. Det blir mere og mere Ilart at krig intet gavner, men kun øde- leeggA'fke alene for de bcilcircdc.'men for (cierberrenc felv. drette burde man ba visst for længe siden; det hor da været fagt ofte not Cg erfarinfene har da også vift det gang på gang. Men der er ogfaa der sterke magter i bevægelse for at hindre konfereiiscn i dens arbeide. Der er mange, av hvilke grunde skal ikke sies. der endnu vil at der skal ru- sirs til ncelle frig. og fom venter og vil krig. Folkene vil fred. Folkene har villet fred. Det er nogen faa fom kaldes ledere, der faar istand frig; siil hat det været før; slik har det da sidste store krig drøt ril: stik vil det bli igicn. om der alter blir krig. Men det blir der ikke bvis soliene faar tande (elv. Nu er tiden da agitationen for fred skulde paagå. Det et daade merkelig og fmcrtclig al ie hvor litet man ge brnr sig om det dele; mon gir fredssaken en god dag; den kommer os ikke ved. mener man Kirken tier også i iler ulstreefning. solfald den Iutharske, her i sandet. Det er fornemlig det så meget kritiserte Federal Council of ishuredes of Christ in America som giør naget med sa ken ; hvorvidt de 32, kirkesamfund som er represented i dette council allesammen arbeider Som bedst de kon for fred fon jo være et Ivørsmaal, men lederne i dette council gjør det Cg dette skal de ba kredit sar Bor rgen lutherske kirke stavr meget tilbake for kirkene i betle Council når det gjelder at støtte samfundsgavn lige refor mer Bi ønsker at der fra den mdrlydelfesrike og store lu- rherfkoMste i verden kunde høres et samstemmig rop til de ledende Ned med våbnene’ Bi ønsker der fro vore Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet Pensionsfor Ti liUMI: IV"- " ** " RHiltEHBsS' «aac De skriver hl eller dandle. .«'L . u"J T'i^ZT- Aka“tt__.s rV r r.:;tgrr= iss^TM s:ir Trlrlon: Genera 44«.* . £. i., 1 ...... ...... ..... JLgr Augsburg Seminary {«grSsSfe! :...... “f— W.MLM rErzrTM MssMMM EEEHEE... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet Pensionsfor Ti liUMI: IV"- " ** " RHiltEHBsS' «aac De skriver hl eller dandle. .«'L . u"J T'i^ZT<" V.' nævn at Dr bar let oocrtlsscmmlet ................. - - >- Aka“tt__.s rV r r.:;tgrr= iss^TM s:ir Trlrlon: Genera 44«.* . £. i., 1 ...... ...... ..... JLgr Augsburg Seminary {«grSsSfe! :...... “f— W.MLM rErzrTM MssMMM EEEHEE asråsre"—••— »«•*» «* ST „I M- uiA-f-niKT hjoroM ar Km.r Travel Bureau. Ull 2nd «ve. So S£.Br-’- TM "--' æ s s?sr.szsr- §aa”r ~S ld Hospital dfnrgesfærdrtt den lite Sunt MrMW EvHi,rHL“: rail.': C ti’’ taW.flrr T. K . Ruff en. ..... ...... ...... Pastor C. 8. 1 Formand . Sefretær Kasfcr cr Oak Grove Seminary Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 22de jannar, 1930 endog til unødvendige og unyttige ting. lunde været brukt i Herrens tjeneste, lå skulde der ikke været lå mange tomme faster hverken i Frikirken deler i de andre kirke ' avdelinger. Men del som nifrnot er like lå vigtig er at tjene... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 22de jannar, 1930 endog til unødvendige og unyttige ting. lunde været brukt i Herrens tjeneste, lå skulde der ikke været lå mange tomme faster hverken i Frikirken deler i de andre kirke ' avdelinger. Men del som nifrnot er like lå vigtig er at tjene Gud tiled bøn. Del er nol den gudstjeneste, som er mest velbehagelig tor Gud. lom liten tvil er mest nødvendig og lom vil bringe mest velsignelse tor os telv perlonlig og for alt vort kirkelige ardeide. Der er noklå megen gudstjeneste med præten rundt i vore menigheter, men desværre ion Ilten gudstjeneste med bøn og Herrens påkaldelse om velsignelse både over os fislo og over vorl kirkelige ardeide. Delle er den væ ienllige årsal til ni del iinnt så dmtrlig til både med os felv og vore menigheter An. om vi knude bli fom gamle Anna. iaa vi kunde denimde al tjene Glib mere lined bon not og dag! Der skul de sonet bli el opining i ven følelige ardeide. som skulde forbause os: li regn og frugtbare liber skuldr komme over es irn Herrens aafnti og Guds menighet skulde blømsire Det er ben om totids vetsignelir vi trænger også i vor indremission mere end nogen miden ting Penner. la os de mere for vor indrentiøfion. be tor vore arbeidere oaa miesioiismarfen. ha oglan for vort misiionsimre. at Gud tul gi dem naadv eg visdom til at lede arbeidet fao nt det kon bli til siørn mulig Velsignelse Cg bn forn laffer delte og lo tilside det brev bu fif em ver inbreinisiioii. aa/dær så fuilb nt ta det frem igjett og læs det over tgjeit. Kanske det knude bli til lilt vcliigiielie daadr for dig jelv og missionen. lfhr lEncboeren Han ensom fat i inddelt og lagde ved'på varmen, mens ute haren lyttet, under vinduskarmen. Pan il etten ulven hulle og vintervinden brølte, så gubben undertiden sig »ælten bieniløs følte. Rit var det juleaften, men ingen klokke ringet, tun nordenvin dog fordrev sig rundt om batten (vinget, han ruslet.bort til balden join fattig flod i kroken - og lotte sig ved bordet og navnet bibelboten. Hatt julebiibet lirite og glemte iotligdonmieu; ti gjesten bragte" rigdom, fordi bon vor velkommen og lillehjernen ftraalte og lufte op i kroken — 0’ fandt bom juledagen bøiet oder bofen Ja. mangen eniom stalker, tom ut paa iletten flyttet. har lidt om pimernotten. mrd olrorstoiikcr byttet. Men bar titan fred i fjælen vg haab om folskiiiétoger. da gaar en Img til hvile, am vinterstormen braker Mon nogrn oplnir os om hbrrn Sercnirn er? En evangelist fra Norge ved navn Sørenfen hat næ ret rundt har paa kosten. Han utgir tig for ot være „frikirfemaitd," men såvidt vites bor ban ikte fremlagt nogen anbefalinger til menighetene fra nogen an Den Lutherske Frilirfes embedsmænd Såbidt vises er han nu i mellemvcstcn Kan nogen oplysninger gives om den mand. hvem ioyt har lendi ham oiv H- J Sillcåvsk. P A Strømmen Seattle. Ssalh 8de januar 1930 Kamme dit rike! fErdtielelser fra og am hedningemissionen. Reb-gen ud letr-urren iot Cuttseran Hoard of fflissinns Formand: Pastor Ludvig Pederson. Sekretær og kas serer: Pastor Johan Mnlllon. Augsburg Seminary. Minneapolis. Minn. . Nabe Quatorze Han vnr lomme! til Betroko ira hovedstaden. Cm itu ilegl salte han aldrig utcii iiiau fpurte ham. Heller ikke bn blev man stort visere. Del eneste man kunde fan v le par nt en bror længe, læuge siden flyttet til Tumatavc. Cg en foster hodde har, hørt rygter om par gift i Majuit gu. Men de hørle aldrig fra hverandre, og syntes ikke heller at bry sig om al ivørre hinanden op. Det fore tom ot ligge noget mystisk oner bons ileglsforhold. An tagelig nar lian au ilapcilegl og ønsket således ikke al tale om samilieiorbinbelieiie. Som mig gul habde Robe hvervet jig fom salbat. Cg da der var allerede 13 med navnet Robe i armeen li som me kompani I rør ham. blev han Rade ben fjortende, eller Rade Cuatorge. Dette ttnvii fif han ilden bære al sin Det nar vistnok fom soldat han iørst var kommet til Belrofa. Cg da ban endelig citer to. 20 års militær- tjeneste tranble av som foldat m/b pension, slog ban sig ned i Betrofa. Her drev han lilt afrrbrttl. Men bel uar dog irn sin lille fræmmerhaitdel paa korvel han var kjcndl. Derigpr det også jeg iørit lærte-ham al kjende og fon hnn^m. Han par hedning da. Mens pastor Molpik var i Brfreka gik han i folektt- mcmtitdetvisniiig og blev døpi. Cl menneske fom bor været hedning til sådan op irnol 50 oars alderen vilde man dømme, vilde ha van skelig med ar rive sig helt løs fra. iitdilnticlicitc heden skavet har bietet vnn ham. Men glædeligvis er der und tagelser. Del viske ialiald Rade Cuatorge. fom i daaben endnu rit nonet Pierro. Hvor helt anderledes lians liv blev. Jkke tusk i handelen som for. Jtigen stink eller lognngtigbci merkedes mer av ham. Cg nt harnlig Iro og tillid til ('lud kom tilsår i hans liv. Endog hvdn.it gene Ia merke til hans forandrede væsen, fan hans kræm merhandel gik meget bedre end tidligere. Han tjente og- så mere van fin handel, oménd ban boldt fine Priser un der de fleste andre hondelstnænd. Han fusede nemlig ikke In så stor fortjeneste iont nnnr han endnu var hed- ning. Alle ling gik vel tor Rade Cuatorge. Dog vnr der en stor sorg i hans liv. Hans kone var ham utro. Pan alle vis fom stob i hans magt folie han at iaa hende til al bli cl bedre menneske. Cg mer end en gang tom han ril missionæren fo rat iøke raad. Hun var døvt hos fatolikene, men var ingen ling igrunden: ilsom hun nu og ha kom til vor lirke. Saa en gang netov fom hun nar resit hjem ril fit folk vaa deiøk blev Rade Cuatorge ink. Han fokle kiere læger. Men ingen lynles al ioritaa hans fogdom. Han fom osom i mil og anfægtelse under sygdommen. Te bedud-Wrder ban nissie. var naat missionæren eller ver sten kom til ham. læste, bad og sang med og sar ham. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 22de januar, 1930 præfestolcr kunde komme klare og bestemte vidnesbyrd mol krig; del vilde hjælpe til al isave opinion, og det vil de gi fredssaken tilsørso! av moralsk frast. Pi ønsker der i disse dager maaltc stige bønner op til Gud. sam elsker... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 22de januar, 1930 præfestolcr kunde komme klare og bestemte vidnesbyrd mol krig; del vilde hjælpe til al isave opinion, og det vil de gi fredssaken tilsørso! av moralsk frast. Pi ønsker der i disse dager maaltc stige bønner op til Gud. sam elsker folkene, dl tiondonermølet maaltc lykkes: at lian vilde hindre alle onde' raad og alle ugudelige idrætter sam ikke Uil at Guds vilje skal ske og hans rite komme. Krigen er ikke anordnet ap Gud, siil del stunrom påslåes. Bi tar ikke det ringcsie i betænkning at kalde iaadamte påstande bespottelige. At si at Gud vil krig er at delpotte Gud. Gn krigsgud er ikke de kristnes Gud og Jcfu Kristi fader. Nu er tiden her at vi skal arbeide for fred. Cg endog lederne vil betænke sig for de rufler yaany. hvis de forstod at de ikke mere kunde regne med det almindelige folk. Cg lå bar vi Kellogg-vallen. Den sier at Amerika, låvelfom de andre signalerer, ikke skal gripe til Dåden, under nogen omftændigbet, for ot avgjøre misligheter Ian- dene imellem. Der skai forhandles om falene ad retslig oei; slik fom skikkelige folk giør i cioise joker ellers. Dril og krig er Handl de byrder der hor holdt mas- fen nede i undertuetljet, fattigdom, uvidende! og skaberi gjennom de mange århundreder; det var paa tide al byr den dieo kasket av. Hvor skuldj de moralske kræfter i verden findes om ikke på den side der siræver med at avlasie byrden? Hvorledes kan en vaaken samvittighet stille sia kold her overfor? Hvorledes kan el retskaffent menneske si det ikke vedkommer barn? Bi lever i de store ovgiørclferé tider. Det km bippe den gale vei, og det vil det ogfaa hvis de onde magter faar raade uhindret. > Men der kan tættes ret turs, og det er alke rettænken de mennesker! lak at gjøre fit til at den maaltc bli sat. Betal for Folkebladet nul Netop nu ved nyooråtider er det en god tid al avgjøre bladpengene i. Saa er den lal ordnet for aaret, og det er lil sior Hjælp for bladet. Del eo av fubskrivlionsvengene del skal leve og klare alle ulg seer. avcrtiicmenlcne bringer ind lilt, men del er forholdsvis en ubetydelighet mot det sam trænges til ut> Derfor maa del i al oenlighet sies til holderne: Betal for Folkebladet nu, saa er den sak ordnet1 Pastor Tolleffon indfeettes i ZTlonte video faldet Søndag den 5te januar nar en Højtidsdag for St. Pe ter menighet nær Boyd. Mimi, og Zreioldigheté menig- hel, Montevideo, Minn., idet vafler G. M . Tollefion, fom nylig har mottal kald fom disse menighelerå urese og sjælesorger, blev indfat som faadan. paa formiddag i St. Petri menighet og om aftenen i Zresoldighets menighet. Indsættelsen utførtes av undertegnede, som for nær værende er formand for SSislmar freds, og fom lådan har forløft at Hjælpe disse menigheter med at sørge for lilt betjening under vakanicn. likeledes med at lå ordne sig i kaldelse av prest J St. Petri menighet talte undertegnede ever 1 Kor. 12 . 28. Han dvælet ved Guds menighet-: - storijel og den store nåde at saa være med i menigheten, samt til iiu rei i menigheten. 1 k 1 t I Id 1 westene færegne stilling som menighetens tjener. Citer indsættelse» hold: vaster Zelle'fon m alvorlig praten over dogens Icfik isolere den anden mte tekstrække. Sule 12, 32—31. Alvorlig og formanende la han til- hørerne paa hierle nødvendigheten av al pære frimodig, li Herren er med og holder tin beilnttende hånd ever sin lille hiord. Den font tar itu tilflugt til Herren skaflfke bli tilskamme. J Trefoldighet? menighet benyttedes del engelske sprog. Her lalle undertegnede over Rom. 10, 11 -17/- 2er lagdes negl voa hvor nødvendig det er al fortynde Guds ord og .hoorledes delle Guds ord virker Iro i deres hierter fom hører og bevarer del Den indfatte prest talte over nogen vers i del Ulde kapitel au Ap. gj. Han dvælet ilær ved del 5te vers eg la menigheten alvorlig paa hjerte hvad det egentlig betyr at de folder en lil at fortynde Guds ord iblandt sig, og hvilket alishar det indebær bonde ot prate såvel font at høre Guds ord. Det var "isandhet en grinende præken. Den manet sterkt lil fclDprøbelfe’. Dagen var Vakker, lom en pårdag og mange hadde fondet oei lil lirfe paa begge steder. Kun nogen ord om dioje lo tapre menigheter, som uaaget sig til al kolde egen prest i disfe dyrlider Det skal baode mob, tro og opofrelse lil. De fvært talrike nogen av dem. Disse lo menighet, r blev stående iglen alene ester delingen au Støitevid e : tider, fom før bestod av C menigheter. Tre an disiv util er nu Sacred Heart faldet, og dett ene d tjenes tor mv : de av pastor Jdun Mellom fra Sacred Heart av Dev. Norsk Lutherske Kirke. Trefoldighet» menighet og SI. Petri men glut via get endnu mere. For at prestefamilien kunde så hu» at bo i git de ousted og fjøplc prestebolig. De er nu i besiddelse au el større tid:;na centralt beliggende i den vakre by Motilenid.v . Gn Indfamlingokomilc par ule en dask og tam el iltete end nof til al avbetale en tredjedel au eiendommens lu ftende. Godt gjort. •Menighetene glædet sig meget oner igjen at i u ; r. somilie ! sin midte. Pastor Tollefion har i trelien aar brljenl Lumber ton faldet. Det er el tungt og oidtitraft told og presten har skfe (poret iig felt». Det pil hatt heller ille g fore t Montcpideo, ti hatt er kommet sor at ardeide. Maaltc arbeidet i disse menigheter tylles lil fjæles frelse og til Guds napns forherligelse. Uarsmotct Zen Lutherske Fnftrfe* årsmøte hold nm ’"uf oif.iFergusFolko.Mnn.fro10delilI',2 n i■• paa solbadetie av Zion lutherske mcr.tgher. . . - c Po dedens kold Møtene bltr Holdt i Frrst ar Cdurth !H- J llrdahl. formand V Claf Rogne, sekretær II I II Show less
DjVu hidden text layer •nrsjasaawKSrt ^ WELZ AMWM e«' raws -'jrafai-sstta-* as -U -S.Warm 7sS*É»?»$ PUB. C MU U..U. I. TW,-. ........- «var., mvar.S S£S THE LUTHERAN FREE CHURCH
DjVu hidden text layer Halleluja, pris herren Fra Dan Hook. 27. Z>af tu fom I det høie troner ei trænge r v ore lovsangStoner; men os det sommer gi dig vris tu i kjærlighet os staple og fiden kjøpte os fortapte med hellig diod for Paradis Den dele skafnings pragt 10 vidner om din magt tildedente,... Show moreDjVu hidden text layer Halleluja, pris herren Fra Dan Hook. 27. Z>af tu fom I det høie troner ei trænge r v ore lovsangStoner; men os det sommer gi dig vris tu i kjærlighet os staple og fiden kjøpte os fortapte med hellig diod for Paradis Den dele skafnings pragt 10 vidner om din magt tildedente, vi bøter Inæ. I aand og sandhet skål det ife Engleskarer dig ophøiet, i ærefrygt sil anså høier for dig. o. store Jehova l Hele hi ml en gjennemrun ger av lov og pris iro cnglciungev de sanger dig harieluja i fondefri gestalt; 11dufordemeralt Amen. amen. vi falder ned Bor Gud. du er vor saligdel Patrioter sar d'ifOtronc nu knæler med fin gyldne krone omstrnotet av din herlighet, faa skal ogsaa alle fromme, iom der i hvile klæder komme loopriso dig i evighet: Magt, visdom, ære stor tilhører Herren vor Amen. amen. vi falder ned istemmer med: Bor Gud. du er vor salighet’ Gud. din skapning al er prægtig og vidner du er god og mægtig og enig ære værdig er. Pisdpnt. kjærlighet og nåde bu lader alle lider rande, mens dine barn du fører her Din gjetning vidne bæt at Iclv din vris bu er Amen. nmen . vi salder ned tstemmer med; Bor Gud, du er vor salighet" Skal vi. Gud dig ret tilbede må felv du hanne og barede voet hierte tis din helligdom Ti den ære vi dig skylder kon ene g oes, tutar du fylder os delt med dig; vi beder: kom! Boet største gode et du felv, o Herre kjer, ilmen. amen vi synger glad blondt englerod, hvor intet os skal skille ad Olab Netsbal Jeg Ijar nu boldt Folkebladet stiart 15 aar, men al drig hat jeg set noget i bladet fra Ban Hook, Jeg skal giøre et forføl at skrive nogen ord; ti det kanske kunde være nogen fom vilde like at høre hvorledes vi lever her ute paa Bertbold reservation iblandt indianerne også Først og fremst maa jeg fortælle hvor den store byen Ban Hook ligger; li da den er en av de sidste byer fom er btit bygget der i Norb Dakota, så er det formodentlig mange som ikke vet hvor den er al finde. Såfremt bel skulde være nogen av bete fom tæicr bisfe linjer som skul de ha lyst til al lomme og dele byen og landet deromkring, iaa kan bero kløve billet paa branche lin en fom gaar ut fra Drake paa Soo banen og ba nil bere langt om længe komme til den nokså dekjenbte by. Ban Hook. Del er bare titt over lttO mil fra Drake til Ban Hook; men bel vil ta bele dagen, og eu del av natten for at komme irem. iaa jeg tror ikke at Soo linjen har fine for- teste tog gående her paa denne linje. Men detg jør jo ingen forskid. li som regel fan er det ikke svært mange som beskytter sig au jernbanen allikevel, for mesteparten bru ker nu sine automobiler, og ba kon man tomme frem noktan tort. ti her er gode veier life fra Minot. Ja. dette er omtrent del dedsie jeg kan med al giøre dere dekjvndi med hvor vor trivelige by San Hook er at finde. Skulde kanske ogsaa næret paa sin plads og for talt titt om byens {tørretso og dens forretninger; men bel vil to tor megen tid og for ftort rum i bladet, iaa jeg skal 1a det gaa med kun al la dere nite ot der katt faa kjøpet- omtrent alt som er at faa for penge. Dharorskicllige firfeiamfimd cm nokså godt tepræ icnieBr Bi bar Den Norsk Lutherske Kirke, katolikker, baptister og nagaræere. Den Lutherske Frikirke var og iaa for nogen aar tilbake repræsenter!; men er død og kan så godt fom si begravet Frikirken badde fremfor noget andet kirtefamiund den dedsie anledning her". li den, så vidt jeg fan buske, var den tørste som begyndte med noget tirtelige ardeide her ned Ban Hook- Pastor E. C . Skoat dat den første fom begyndte ar beidet og orgaitisorte en men ghet i Ban Hook om høsten 1914. Skoar arbeidet hanrdl med at (antic penger tit en kirkebygning og allerede om sommeren 1915 gravet tu et haremen! 40X60 sot og fatte op væggene av gråsten og cement faa det nar fom man siet en god founbatson. og det et jo det bedste,- om man i fremtiden skal bygge paa toppen. J denne bafetAent par det at pi ba holdt pore møter; men allerede om høsten 1916 tok pastor Skår obsked og efter barn kom pastor Tharaldson Aga; han arbeidet op lo nokså store menigheter, en i Ban Hook og en anden ute dao landet mellem Ban Hook og Soniske Aga arbeidet baordt og nar lift av alle og jeg er næsten sikker paa at såfremt Aga hadde veddlit at ardeide der. så badde Frikirken bæret den ilerteste fremfor noget an det kirkefamfund der idag. Men Bi har nok ikke faa hel dig at iaa beholde Aga fnært længe; ti allerede om på ren 1920 stuttet Aga og flyttet tis Bonetrail. Literal Aga badde Buttet kom pastor C. Totgcrfon his op for at overta ardeidet. Torgction bor en av dem fom man siet vilde ba alle ting up to bate og han fil også jin vilje iremv-udb det angik, med at lofte paa en bel del mere penger på det før omtalte bafement. Bi gik ba i gjælb for omtrent 2000 dollars, meb at lægge ind cementgulv. Show less