Search results

(7,621 - 7,640 of 7,655)

Pages

Title: Folkebladet January 15, 1930, Page 16
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer coup llltlnt.a u SOCIETY "1 somU.ru u - Augsburg Seminar MINNEAPOLIS, MINN . Katalog og andre oplys ninger faaes ved at tilskrive GEORGE SVERDRUP Augsburg Seminary NORGE fan 8-4 da* Reis under det norske Flag Fra New York STAVANGERFJORD , BERGENSFJORD STAVANGERFJORD...
Show moreDjVu hidden text layer coup llltlnt.a u SOCIETY "1 somU.ru u - Augsburg Seminar MINNEAPOLIS, MINN . Katalog og andre oplys ninger faaes ved at tilskrive GEORGE SVERDRUP Augsburg Seminary NORGE fan 8-4 da* Reis under det norske Flag Fra New York STAVANGERFJORD , BERGENSFJORD STAVANGERFJORD BERGENSFJORD STAVANGERFJORD BERGENSFJORD STAVANGERFJORD BERGENSFJORD STAVANGERFJORD Jurist tredje^ klasse SCRIPTURE STAMP BgOK A neatly hånd bossi of 120 •tarnpø with Scripturs reroeo (all different), on the subject of Salva tion. Each stamp has the form of an open Bible and Is printed in two colon on non-curling gum label paper. These stamps can be used on letten, envelope«, postcard» and wherever God's Word should go. It ia a »ucceasful way of spreading the Gospel . Complete Book. Ido Hudsygdomme fllmfloo' tttgema Specific pis ab- lolut helbrede eteema, ialt flod, bar- berttcy, ringorm, gamle lår og an- ore kløende oa brændende utilæt Almkiop’a Slab Salat bar helbre det irisener fra skab. floe. .Senen Years or Prairie Jtch" i de (safte 40 aar. Slår aldrig jeU. Sendes pr. pojt for $2.00 boer stags. Skriv og forklar Deres tis- Eoopcrstomn, N. Dik., Bop 40. S. Almflos, norsk apoteker. Apoteker @. Almklool Det er en Ilar fomølelse for mig ot skrive til Dem tor at la Dem bitf hvad Deres vidunderlige »tgema sal- ve bar gjort for mig. Jeg bar lidt frygtelig op Bsarsaiis siden jeg var 6 aar gammel. Jeg bar løkt de aller bedste læger og specialister i Canada laavcl lom all over United States sar 35 lange aar til ingen hiæfr>. da de opgav mig lom uhelbredelig, men en virkelig ven i San Diego. Falls , lendie mig endel av Deres Eczema Sverific og efter bare 2 måneders druk er jeg tuidflændig befriet fra mine lidelser, og mit skind er Ion rent lom et barns skind. Ord kon på in gen måle uttrtlkke min taknemmelig- de til Dem for dm vidunderlige hel bred. li jeg trodde at kan døden kun de ende mine lidelser. Det er mig en glæde at underrette andre lidende South øafadeno. Balls.. 1SS8 Milan Ane. Mrs. Florence S Aldridge plages ikke mer BT daarlie mare »salene« agte Unfro- ekotrakt fra Øetærsundamagaeliiet I Stockholm er at faa. Dette middel helbreder mavesyrdommer, aaaoom dermed fair øløø. daarliø »Tfarinr o* ide srimmelhet. mathøt. „ ... . „olllæ anbefalet Prle per pakke SI 20 MRS. J. HALVOR- 80N. 1401 Adamo SL N. E. . 11, Mls- CarlM.Roan,M.D. Lear—airsrg Timer: 11:30—12:30 og 2—6 ukrdoge Onsdag often 7—8 933 Menepelilan Bank Blbg., Minneapolis. Alterbilleder, khiuntstyr DR. J. F . HENDRICKSON Stieob Ijorrany.mionoa, Startle. tLøihv. I lu tesrrty Sneet. vægr og retenen Jlnderlon. deimrer Kontor Hi Emerson oq^oiorn N - - Tel OAcæ. Hø. 0061. Ke*> 0800 1 1 T I I
Show less

Title: Folkebladet January 15, 1930, Page 02
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des !5dt jassar, 1930 Jubilæums indsamlingen fonner det sig? Lønner det jig at opholde bore kristelige institutioner? Undertiden hører vi følgende klagemål: „Bi orker næ- sten ikke famle not penge Iil at betale de løpende utgif- ter for port lokale...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des !5dt jassar, 1930 Jubilæums indsamlingen fonner det sig? Lønner det jig at opholde bore kristelige institutioner? Undertiden hører vi følgende klagemål: „Bi orker næ- sten ikke famle not penge Iil at betale de løpende utgif- ter for port lokale menighetsarbeidet hvorfor skulde vi- sende vore penger doet. naar bi trænger dem |aa saarl herhjemme?" Dette er vistnok forretningsmæssig tale. Men Guds veie er nu ikke altid bore Mie, ei heller er hans tanker vore tanker, fom følgende fortælling bil bife. Det hændte i Den Lutherske Frikirke. Tredive aar siden og vel faa det, hodde der t en by i Minnesota en døgenigt av en far og en forsømmelig mor De hadde tre barn, to gutter og en pike, font bokfte op pao gaten uten fiendskap til et pirkelig biem. Boa grund av ionsommelfc var den ældre gut blit krøbling for livet. Moren skilte fig fra fin udriftige mand. fom nu gierne vilte bli barnene tvit ogiaa. lin an vore presseer forbar met sig over de forsamle barn, tof dem ind i sit eget h em og pleiet dem. Dette blep begyndelse til et av vore dar- ncbetn. hvor de tre fandt ly og kjærlig tilsyn. De Iriste lige omgivelser de mi kom ind i hadde en velgjørende ind- findelse på deres unge sind. De fandt sig fnart i den milde, men bestemte tugt fønt utønedes av den kristelige bestyrerinde. Aarette git. Da den ældste gut uat konfirmert fif lian hjælp til al gieimemgaa akademiet På Augsburg. Literal ba gjcnnrmgaat et forretningskursus tof ban .ripil iervice etaminationc-' og opnaadde kort efter en stilling i et regjeringskontor i Washington. D. ti. Adbcstsyrerfrs boldt oser radio fra Skoledeles kirke. . 22de drcrmbcr. Gjengi» her »aa opfordring Døpercn Johannes har Jefu store forløper. Han holdt den første alvorlige adventstale. Hans ord dar fom en ensom «øst i ørkenen. Ion, lommens flage over fjeld- vidden en sommernat, fom tttglcskril over øde han. Cg dAc skrik, denne ensomme røst badde en dyp undertone: Bød. — b jør dod. Han slå folkets fynd. dets stolthet, likegyldighet, dets uiorderkedthet til kongens, til Fetl- lerens komme Han visste det var en ting fom trængtes: Dette ord har ingen yndet klang i nor tid. Det er et dystert og mørkt ord. Det skræmmer folk bort. sier man Derfor moa det avløses av noget nyt. Cg i kirkene bat- ler ni det med de køte idealer: det lakker ungdommen, det hølæer sindene og gjør menneskene glade. Cg Verden dyt- ler ordet med frihet — fridel til at leve, fridel til at fyn de, — fri tanke ag fri fiærligbet. Derfor bart med or- Cg dog, mine tilhørere: er hel noget slektledd som kunde trænge denne bands alvorlige adventsprætcn faa er det vort. Por letsindige, gudforladte, fyndende slegt. den trængte en ting; at gjøre dod. Si trængte hver en- kelt av o# og dele flegten lamlet, et bøie vare knæ. yd Den yngre gut blev ogiaa lendt til Augsburg. Messe feb eget ardeide tom han sig gjennem akademiet, derpå giennem colleget, og tiislut gtaduerte ban fra den teelo- giske avdeling Son blev han ordinert og begyndte [om indremisiionepreft i en av Amerikas største dyer. Han er et delt geni i dette vanskelige arbeide. Han færdes iblandt de kirkesky masser og ved sin oprigtige og elskværdige ta, rafter vinder han deres hjerter. Dm ikke længe har ban famlet en fiol til lriste.ig virksomhet og skiftet en menig- het- Naar denne er nogenlunde befæstet, faar de prest, og vor ven flytter til et nyt felt, hvor det somme gjentar jig om føte tid. Han har paa denne maate oparbejdet tre menigheter, endskjønt han endnu er ung. Der er ikke noget fremragende ved mandens perfon- lighel Han er ingen brilliant taler. Hans utdannelse er deller ikke ekstraordinær. Han bil hele fit liv være brydd av skavanker paaiørt ved fortørn! undervisning i de tidlige barneår. Men hans bierte gløder av kjærlig- beti til Gud. Sil Paul us føler ban sig en skyldner til bande jøde og græker. Hoormnngc forvildede fjæle denne mand vil være istand til at bringe tilbake til faderhufet, kon kun Herrens store regitskapsdag åbenbare. Denne mand dar ovdrat i en av vore kristelige skoler. Lønner det sig? - Satans heroert går på ufianfelig og lægger fjælene øde sortere end Guds menighet orftr at redde dem. Er det god kristelig økonomi at nære karrig mot de institutio ner isom er vore fornemste organer pi at fende ut mænd og koMer sil al redde de forkomne? mygt ved barnets krybbe og gtaale ut «oer vor store fynd. Be mig jeg er fortapt; jeg og mit folk. J har en vakker skik her i Amerika: J feirer Thanks giving day. J bar jo også meget at takke for, kanske mer end de fleste andre land. Cg „den taknemlige får mer - J Norge har vi ikke nogen færskilt takkedag. Bi kunde togtens trænge del. Ogiaa vi har meget at takke for. Derimot bar vi en anden dag, fom J ilte bar: bods og bededag Cg den dag skulde jeg ønske hvert ene ste land, ja hvert eneste menneske i verden badde, — ikke som en tom skil, det blir den faa altfor let, —7 men fom en virkelig ydmygelfens, bodens og bønnens bag. Bi trænger bet. mine venner, alle mand; ingen undloti; bi trænger at lægges i ftøvet for den hellige Gud. Da de- redes vort find til at fetre jule Cg omvend eder, sier Johannes. Ret bod fører al tid til omvendelse. Omvendelse, boet fra all betle fynd:- ge og verdslige og hen til det rene og dellige. Bi fer på omvendelsen fom et baarbt bud; ja næsien fom det hanr- defte av alle. Budet om at jeg skal lægge av den eller den fynd, det fan jeg forfton og det bud kan jeg kanske også følge. Men budet om at jeg skal omvende mig; det er for hårdt Det peker jo ind på dele mit indre; på felite mk; der maa det bit en forandring. Der maa der ske noget nyt. Hele linet maa faa en ny retning. fitidd uri Ad pastor Fredrik Wisløfi
Show less

Title: Folkebladet January 15, 1930, Page 12
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den !5dc januar, 1930 Rheumatism’s Deadly Tool Prompt Treatment Essential Scandinavia Supplies a Sound and Simple Remedy Scandinaetan Scientists appear to have solved the problem of a popular treatment for Rheumatism. A radio active anti-rheumatic...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den !5dc januar, 1930 Rheumatism’s Deadly Tool Prompt Treatment Essential Scandinavia Supplies a Sound and Simple Remedy Scandinaetan Scientists appear to have solved the problem of a popular treatment for Rheumatism. A radio active anti-rheumatic remedy similar to the highly recommended mud bath cures, though of a simpler and lceo costly nature, is being practiced with wonderful success in many Scandina vian homes. At the recent Bath Conference on (1) The importance ferera^wh o li v —----------- un til the tro u b le re-- --- -- in its mast acute form made relief and recovery much more difficult. Thlo Swedish remedy consists of a pack or compress containing a layer ok radio active minerals found only in the southern part of S*eden. These min erals give off invisible healing rayø similar to thqpe in the mud baths, with the Important difference that the rays are more concentrated and thus more effective and efficient. It ia also evident that the pack can be worn day and night. This permits continual treatment on the fliøvased part of the Reverend Gu^av Lindatrom, who had suffered from a severe case of Rheumatism forbears, and had given up hope of recovery, writes. "I have used 'RADIWOLL' for about oix montho, and to roe it ha» been a God- thing I have not been able to do for years. I sincerely truat that many who are suffering from Rheumatic trouble will read this statement and bo benefited thereby. I recommend ’RADIWOLL’ in the strongest terms. Ifeelitiamyholydutytodoso.” “Radiwoir la a convenient, compa ratively inexpensive, and beat of all elTectivc treatment against Rheuma tism, Gout, Lumbago, Neuritis, Neu ralgia, Sciatica and many oimilar ail ments. Each pack bears the certiAeatn of the Government Geologist of Swed en, and the product has been tested and found radio-activo by the U. S . Bureau of Standard» in Washington. "Radiwoir' is manufactured in ohapea to fit various parts of the body, and its strength laste for years. Thou sands of former sufferers ao well as countless medical experts testify to RADIWOLL IMPORTERS, Inc.. Metropolitan Bank Bldg.. Minneapolis, Minnesota.
Show less

Title: Folkebladet January 08, 1930, Page 07
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Homme dit riko æUddelelarr fra og øm hedningemissionen. sked gen an letrrurten tor CttUferan Soard of ffltøsinnø Formand: Paitor Ludvig Pederlon. Set retær og fas* lerer: Bailor Johan Mattlon, Augsburg Seminary, Minneapolis, Minn. 1929 Det folder (om av fig selv at vi lar...
Show moreDjVu hidden text layer Homme dit riko æUddelelarr fra og øm hedningemissionen. sked gen an letrrurten tor CttUferan Soard of ffltøsinnø Formand: Paitor Ludvig Pederlon. Set retær og fas* lerer: Bailor Johan Mattlon, Augsburg Seminary, Minneapolis, Minn. 1929 Det folder (om av fig selv at vi lar tankene glide til- bake over det aar fom (vandt, idet vi begynder på et nyt. J vor hedningemission kan ni vistnok ikke peke paa nogen store forandringer fra tidligere aar. Der bat oæ- ret arbeidet jeOnt og stadig av dem fom var i virksomhet både paa misfionsmarfene og her hjemme. Der bar ting |om tjente til opmuntring og gav haah for fremtiden; der var ogsaa de ting [om bragte skuffelse. For den forn ho-der paa med arbeidet fra dag til dag og maa ta vare på de mangfoldige stnaa detaljer [om hører lis. er det ikke faa godt at bli var nogen stor frem gang fra aar til qar. Litt lettere er det at fe det oder et længere tidsrum. Når vi tænker paa vor mis|ion6marf på Madagas kar og prøver at sammenligne stillingen lom den er nu med hvad den var for 40 aar siden, vil vi fe at det stadige arbeide fom har været utført har dog daaret frugt. For 40 aar (iden var Kristi navn helt utiendt paa vor mig- fionsmark. Det er vanskelig for os her rigtig at forflå hvad det Besyr. fiitt ab det kan vi dog vel ane. Nu er der en ca. 70 kristne menigheter [vredt utover det ftrøk, hvor der da ikke fandtes en verfon fom hodde noget fiendskev til Frelseren. J disfe menigheter ulso- . res et ftabig ardeide at missionærer og indfødte arbeide- re. og fra diste menigheter arbeides der længer og læn ger utover Blandt follet. Nu kommer der dud til missionærene fra mange landsbyer hvortil man ikke bar rukket med noget arbeidet med bøn om at (aa en arbeider fom kan komme og under vise dem. Naat folket på egen haand famler understrit ter paa en anføfning om at faa bygge kirke, »il hednin ger underskrive. De anier (irten for en god ting at ba i sin landsby. Særlig ønsker de at faa sine barn under- vist. (elv om de for sin egen del ikke har nogen tante om at bli kristne. De indfødte arbeidere begynder mere og mere at for- stå sin ftilling og kjende sit ansvar, hvilket selvfølgelig er ab star betydning for menighetsarbeidet. Efter hvert fom arbeidet går frem Vil der jo oglå komme til at hvile mere og mere onsår på de indfødte (elv. og da (ærlig paa dem fom 6rufer sin tid i arbeidet. Det tar felsføl- gelig tid på alle missionsmarter, før man faar menig- hetøardeidere som med nogenlunde kristelig selvstændig- det fan slå på egne han Missionærene må nok ov> leve mange skuffelså og ha megen tålmodighet før det De kristne begynder mere og mere at forftå nød- Dend'gbeten to hamenes undervisning i kristendommens gtundlanddeler, hvisket er et godt og lovende tegn. Det blir Ittt om senn forflåt at be fom er bøpt med harne- dead maa oglå få en oodragelle og undervisning fom fbarer dertil. 6asierne flytter notiaa meget fra fted tit (led. og ret (om det er skytter nogen kristne bort fra sin menighet. Dcrfom disse da bosætter sig paa et sied Hvor intet tri- stelig ardcide endda er optal, diir det jo noklå vanskelig for dem. Menighetene begynder ogiaa at v.je noget tegn til an|var for fsådanne, og fvørsmaalet kommer ov om hvorledes man lan giøre noget for at følge ilile med Guds ords fo rkynd els e. Med dette følger ogiaa tanken på at så evangeliet forkyndt van alle sioder eg i alle landsbyer. Cnisorgétd [or dem er utenfor menighetene, eller misjionsinteresfen kommer tilsyne. Så er ogfaa fvørsmaalet om menighetens felbstæn. dighvt og ielvsiyrc vakt tillioc. Pled delte følger ogiaa (eløføtgelig jvørsmaalet om fesohiæ.v . J den retning er det ikke meget folket magter; li de bat ikke meget at gjøre med; men det er et ovmunlrcitdc tegn ttaar nogn av de kristne begynder at føle ansvar syr arbeidet og for me nighetens f remtid. Statistik ior 1929 har vi endnu ikke; men vi roet ot der er blit lagt en del til menighetene paa de forskjellige (leder. Evangeliet har fortsat sin seiersgang blandt fol ket. og dets indflydcljc fjendes mere og mere. ikke bare indenfor, men ogiaa utenfor menighetene. Bor utlendinger flår stadig og sar paa de mange anledninger som de ikke rækker til av mangel vaa misser og arbeidere. Skuffelsane kommer til dem fra mange kanter; men fon faar de dog oglå fe. at evangeliet bar magt til at omdanne menneske!,terier og forvandle jollen levesase; det skover noget nyt — et nyt lin — hvor det blir forkyndt og lår indgang. De fører en sindig kamp baade mat åndelige og legemlige ilender. For pastor og Mrs. Asijcim har det jvundne aar (ær- lig Bæret et tungt nar, idet han har næret notiaa meget sak. og det har lat længe at gjenvinde kræftene. Del sidste vi vet er, at han var i bedring: men fom sagt. det goar ikke fort. Som vi har bedt vil vi fremdeles bede om, at Herren maa la ham gjenvinde (in helbred for den ftore Guds gjerening som venter van ham i det vidt- strakte missionsdistrikt. Tore (om læier dettet vil gjøre vel i at (omme ham ihu. Tilslut skal der nævnes eit ti,tg fom vil ha stor betyd- ising , for arbeidet vaa sad 'Madagaskar. Regjeringen bygger mere og mere veic. fan der blir lettere at komme frem ogfaa vaa vor missionsmark. Der er bygget vei fra hoved(taden tis den sydlige del av øen. Der bygges bei fra Tulear og indover vor missionsmod. Naar denne vei blir færdig vil det bit mulig — med de nødvendige befordringsmidler — al lilbafeiægge en strækning paa 6 timer syrn det indtil nu bat tat omtrent en ute at kom me over. Det er let al beregne Hvad betydning stift maa ha for miåfionsarheidet. Men ftal veiene bli til ben hjælp lom be tau bli. maa der selvfølgelig skalles faa- danne befordringsmidler font (varer iil behovet. Det er git oå at faa begynde et veliigneliesrikt arbeide paa Madagaskere. Jeg sier at Begynde; ti ni staar endda kun ned Begyndelsen. Der er meget som ligger foren og den er langt igjen før evangeliet blir forkyndt i alee byer og landsbyer. Bi har lagt haand vaa plagen der borte vaa den baade åndelige og materielle vildmark vaa syd Madagaskar. La es ikke bli fundne dlandt dem lom jer sig tilbake eller |om flatner paa halvveien. -oOudess gjøre det gode og ikke bli trætte! Ti vi skal bøfWnin tid, foafremt Vi ikke gaar træt." J.M
Show less

Title: Folkebladet January 08, 1930, Page 10
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 8de samar, 1980 troende eller vantroende. Jngen døpte i sit eget navn. Dåben med ånd i Faderens, Sønnens og den Hellig ånds nån er det avgjørende. Så mange fom er døpte til Kristus, bar iført Kristus. Den troende lægger æg ten på Guds o erning —...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 8de samar, 1980 troende eller vantroende. Jngen døpte i sit eget navn. Dåben med ånd i Faderens, Sønnens og den Hellig ånds nån er det avgjørende. Så mange fom er døpte til Kristus, bar iført Kristus. Den troende lægger æg ten på Guds o erning — nnbertl, fom sker, ikke på forftnaelfen. Ti skulde man vente med banden til man forstod den, lå blev ingen døvi, da det ikke findes et menneske i hele verden, lom forstaot et snbrr, der ikke er gjenstand for forståelse, men for troen olene. Ilomvendte mennesker finder ingen sand trøst i då ben. Det er først noor lyset oygaar at en troende fon få drikke med glæde no denne frelses kilde. „Sandelig sier jeg eder, den som ikke tar imot Guds rife lom et Iltet barn, han skal ingenlunde tomme ind i det," Morf. 10, 15. Dette ene ord er så absolut avgjørende for alle fan- de troende, og levner ingen ros for „de vise og forstem- Soa er det da ikke dr- fmaa, fom skot bit store, men det er de flere, fom moa bli fmaa sar at komme ind i riket, ikke ni være så eller så gammel og forstandig. Heller ikke biir der ipørsmnal om vandmængden; ir det viser blot hvor omfattende rationalistenes vankundig- Det gjør deller ikke nogen væiens forskjel enten mon dypper. fvrinfler eller oyerøier. Det hører blot til for- men og skallet. „„ —Lutheraner flelligaandens kraft (Efter Ludvig Hope) Det er ikke fan litet skam av mennesker, at det skal være nødvendig at giøre hverandre opmerfsom på Hel- ligaandens virkelighet. Men det er nødvendig; livet Mange som kristelig let isår t yderkantene. men dog ikke uten videre bar sagt sig løs fro kristendommen, tæn ker; Helligånden, hand vil det egentlig si? Hand, det er faahant noget underlig luftig noget; et det mere end kirkelig tolrmnote alt dette med Aanden? Cg ni felv vi (om gierne vil børe Herren til og tjene barn. kon ikke også vi under Helliggørelsens vanskeligheter og under indtrykket av at "tilsyneladende ingen vegne tommer, sit nes at al sale om Guds aand biir så underlig uvirkelig? 9t der nogen av os fom ikke nu og ba i bitter foleife hor grepet sig felv i at tænke: Hvor er Aandens hjælp, kraft og feter, som evangeliet bestandig taler om? Der- tor er det ikke overflødig at indskjærpe Guds oands vir kelighet og minde hverandre om at Guds aand er salve til- værdiens bærende kraft. Gud er telv aand; Guds aand. er alt det skaptes kilde Guds aand er den kraft fom paa tilradens grund i perfonltgbetcns verden formår ot skave nyt. Guds aand et evangeliets bøiesie gave. Kristenlivet er efter fit inderste næfen ikte noget fra neden og op efter, men life omvendt: noget fro oven og nedefter — ikke noget jeg gjør. virket, i mig og gjennem Jeg er en kisten nøragtig i iamme maal font jeg er opsat! tor ilanden Aanden er en virkelighet paa Bide- lens tørste blade. Ail nar tomt og øde. men Guds ånd svævede over vandene. Det var Guds livgivende aand lom skorte alt det øde og tomme om til en verden, hvor alt har såre godt og Guds ånd dar en virkelighet ved menneskets skavelse. @ub bannebe mennesket av støn og inbblaafte barn livet* aand. og mennesket blev tis en le vende fjæle Vor egen fjoel er ånd av Guds aand. Men (ynden ødela både den Derden hvor akt på såre godt og den fjæle der var Aandens verf. og |å be gyndte Guds ånd paa sin nyskadende gjerning. Men nyskaldelsen kan kun foregaa paa nådens grund. Der for måtte Guds aand først berede Frelserens komme og det ved barn fulddragtc naadesverk. Det var skik i den gamle hakt. Det var deredelfen. og Guds ånd har en virkelighet i denne deredelfe. Guds aand var en virke* Iighet i datrsarkenes tro. i Moles’ vakt og lob, i David* dønner, i profetenes liv og vidnesbyrd. Nyfkave per- fonlighetrn paa famme måle fom paa nådens grund efter pinfedag det kunde Guds aand ikke i den gamle pakt; men i patriarker og profeter kunde Guds aand skape den tro, den bøn og del vidnesbyrd (om år nødvendig for at berede Jeful .og dermed nådens net. Gang efter gang hører ni at Guds aand kom over den og den. Fra ©af Grove »kone er hurtig gaot hen siden Cat Grove Seminar aapnet sine døre for det nye skolen« i september. Nu bar oi øllerede juleferien for os, naar de flette to of vender til vore hjem. og naar det bltr (a stille og underlig rundt skolen — indtil en efter en kommer tilbake igjen i det nye B^ar været en flak an mellem otti eg nitti studenter det vtpOaf Grove iaar, men vi boaber der kan bli end da flere naar vinterterminen begynder. Det er ftort at få være blandt denne ungdomsflot, og Di er taknemme lige for ot vi har en sådan skole. Her hører vi hver bag Guds ord. og har tommer vi fammen hver lørdagskveld ved vore bønnemøter. Hvor gobt det er at (amles til stille stunder t>eb Jefu føtter. Der bindes ni |om er bans barn fammen til en søskendeflok; den styrkes og opbygges vi; der drages vi opad til vor frelser. Længe vil vi min des de velsignede stunder vi har bal ved vore bønnemøter. Cgfao iaar bar vi prøvd at gjøre litt for andre rundt om os fom kan trænge til opmuntring, boade gjennem tale og fang. Gtupyer bar flere gange befølt gamlehjem met, boivitolet og Florence Grittendon Home. lamt tun get over 9BDA9 radsa station. Bort skoleblad, „Lak Lore", tilkommer nu hver nuur- ned. Bi arbeider lommen med at få faa mange abon nenter fom mulig. Det er bort ønske at foræidee og ven ner moa komme mere i berøring meb vor skole gjennem dette lille blå. Det indeholder nyheter og interessante stykker fra skolen få Del lom det fom kon nære til opbyg- gelse og velsignelse hvor det Iæfe*. Bi er glad når vore prester eller andre deleter ot og taler til ol. Det har opmuntret os at mange har iaar fet inborn til har skole. Blande disse fan nævnes, prof. H. N. Hendrickson og pastor Fredrik Btiløff så Augsburg Seminar, famt følgende andre prester; John Cuanbei Andrew Clson, John Peterson, H O. Hel- feth, T-Wt Sond, Peter Deyne-ka. Begyndende den lodt sannar venter Di pastor Anker Berg fra Minneapolis, font vil holde fire bage# møter ned Pak Grove. Maatte Her-
Show less

Title: Folkebladet January 08, 1930, Page 14
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer 10; Ban Kål# Lak. mød. Can, r ■ eøod*«ådol« 01312. Trofolølakoto N M-TtiennKE kbikih wun,« n-rtm. u-.ndl. næh. i. Nylander. Mr. I En nyttig haandbok-bare 20 cents FolkekalenderfoL.1930 Rtdifftrl a rr CLAUS UOROAS Folkekalenderen indeholder foruten almanak for 1930 det nye...
Show moreDjVu hidden text layer 10; Ban Kål# Lak. mød. Can, r ■ eøod*«ådol« 01312. Trofolølakoto N M-TtiennKE kbikih wun,« n-rtm. u-.ndl. næh. i. Nylander. Mr. I En nyttig haandbok-bare 20 cents FolkekalenderfoL.1930 Rtdifftrl a rr CLAUS UOROAS Folkekalenderen indeholder foruten almanak for 1930 det nye aars evangelic og epistel-tekster samt en fuldstæn- dig liste over Den Lutherske Frikirkea skoler, embeds- mænd, osved betragtning ved »årsskiftet, endel gode, løere- rike kristelige fortellinger I partier rabat — send Deres ordre »trak» The Lutheran Free Church Publishing Co. 264 CEDAR AVENUE MINNEAPOLIS, MINN [JSTøiTr-pSL Aid. varer • ENHVER BURDE LÆSE Rev. M . A . Pedersens nye såk T. K. ELLEFSON etebler. Owner og Mitter tljti- n Store** 1*. IN THE LAND OF THE SANTALS W. & E. SCHMIDT CO. ala 000 TS1G seme. 1 I J I I Kirkeutstyr I i sl J I Kirkeinventar Netop fra trykkeriet. 179 sider. e.t Pris $1.25 Adu-radeishar The Lutheran Free Church Publishing Co. 264 Cedar Are.. Minneapolis, Mins. MUUV EfTOt KATALOG
Show less

Title: Folkebladet January 08, 1930, Page 08
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 8de januar, 1930 Folkebladet ■en Cutheroke Jfrtklrkriorgøn THE LUTHERAN FREE CHURCH PUBL. CO. 264 Cedar A.enue, Ml neapolio, Mlnn. H. C CASPERSEN, rcd.tMr '-'Ji'lNncnpulio, Mimi , ben 8de innnni, I93n Folkebladet gaar ind i sit femtiende aar Med fil...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 8de januar, 1930 Folkebladet ■en Cutheroke Jfrtklrkriorgøn THE LUTHERAN FREE CHURCH PUBL. CO. 264 Cedar A.enue, Ml neapolio, Mlnn. H. C CASPERSEN, rcd.tMr '-'Ji'lNncnpulio, Mimi , ben 8de innnni, I93n Folkebladet gaar ind i sit femtiende aar Med fil jørjic minimer lår hvgynder Folkebladet pan sit femtiende nar. J faa mange nar har del utkommet regelmæssig boer utr; men egentlig er det lo aar ældre Det blev startet i 1878 av professor Ciledal som en publi risets brochure i hen dengang pågående indsamling til Augshurgs gjætd. Der er endnu dem blandt os som var med da og husker det Men blodets utgivelse uar fra forsten nu noget ure gelmæssig, lå dels virfclige alder fom regelmæssig ufe blad bakerer fig fra 1880. Det vifte sia at et blad av denne art var nødvendig for arbeidet. Det var påkrævet at „den nye retning" ved Augsburg ag i Konferensen hadde sil talerør, noget de fremsynte mættd, Oftedal og Sverdrup, klart lå. Jstc- derfor at la del gaa ind, naot indsamlingen bar over og deldig utført, dlrv bladet fortsat. Dets sørste redaktører har prosessorene Oftedal og Sverdrup. Cg omend disfo en tid ester overlot det meite av redaktionsarbejdet til andre, var det dog disfe mænd, der. saalængc de levde, vor bladets egentlige ledere. De var ja ogsaa dets eiere. Det krævet persanlige tillæg mangen gang fra deres side at holde bladet gående, uo get ogsaa fenere eiere bar måttet døic; men det holdtes oven vande trods de ofte meget store vanskeligheter -- For 8 aar iiden forandredes bladets status fra at Være en korporations lil at være Den Lutherske Frikirkes eien Det har fordi bladet hadde en mission, at opofrelser . b lev gjort for dets besioncit Haddc det lun været et al- mindelig nvbetsblod dadde det nok for længe siden været en foga blot. Bladet hor trolig boldt tig eiter be utitukne linier Del bar talt folkets, kirkefolkets, menigbetsfoltets, sak Fm al forsegle den „nye retnings" sano og virlemaate gik det over til al være talsmand for Den Lutherske Fri lirfe med sine Ledende vrincivver. — -den nye retnings" genuine arvtager. Det ardeide (om bladet hor iaat utiøre, den intifly- delse det bar hat giennem bisfe snart femti aat kan vel ikke beregnet, men det er trygt at si at det ingenlunde bar været en ringe indsats. De store programvosier. foasom fri menighet i frit samfund, ptefteulbannelfe elter den frie menighets de- hop, fri og ubunden Iægmandsoirffomhet, vækkelse og aandelig lin. barmhjertighethardeide- diakonisselak, av holdssak og fredssal. faaveliom andre fociale reformer efter kristelige principper, bar i Folkebladet fundet en for sårer, forkjæmper og talsmand gsonnem det tvundne Bladets program lunde kortelig bestemmes derhen, at det er det kristelige og kirkelige demokratis (foliesty rrti talsmand og forkjæmper. Hvor langt det har nådd i faa henseende er en sak for sig: men dette år og er. allikevel deis arbeides formåle Hvor længe det endnu skal kunne fortsætte fom det nu er bel intet menneske. Dets sprog er bet norske, og bi alle vet at ben tib vil komme, da norsk sprog ikke mere vil benyttes i offentlig tale og skrift i dette laud. Det jer dog rit idag som om denne lid var fjern. Men såsandt iottt Dett Lutherske Frikirke skal forstætte fin virksomhet som en selvstændig kirkcavdelittg vil ogsaa Folkebladet leve. felv orn det skal nmatte degnnde al tale gjennem lan- dets eget sprog Cg fordi der er iaa meget som tyder på, at Den Lu syerske Frikirkes ardeide endnu er påkrævet i delle land ror lange tider fremover, er det sandsynlig ot Folkebladet vil fortsatte fin Meriting langt ind i fremtiden. Det kunde denterkes. at det sar over et aar iiden blev beiluttet av årsmøtet at utgi et jubilæumsnummer av Folkebladet. Del er at hande at dette vil bli mulig i det nar vi mi trær ind. Det vil koste adskillig. Ft jlikt nummer måtte gjøres større cud de regulære; del maat- le trykkes på bedre papir; der måtte anskaffes flicde’cr, og de er tinte; der målte adskillig ekstra ardeide til i flere retnibger; fpecicllc artikler måtte erholdes. Men det er ot hande at det allikevel vilde være et lønnende fore- tagende, — lønnende for det beskedne tilskudd av kirkesti- storiskc minder det vilde deponere i vort menighetsfolts bevissthet. Sao kunde det ogsaa bedes overtelet om der ikke kun- bc skaffes nogen nye læsere på bladet i dette dets jubl- læumsaar Dersom matt tror at det bladet arbeider for er værd en større indflydelse og Didete operationsfelt, ba pilde vi be foobanne je til om der ikke kunde skaffes bla del tiooM nt>c læfere blandt venner gg kjcndle. Det er helst foGtmlig det vilde Inkles, gjorde ran bare et for Og så lun dette denne gong. Det kommende aar er et jubilæumsår blandt os i gotiske anden betydning end den onenforuæyule. Bi tiender noget til, de fleste lal- said, at reformationens verk hadde lin sterkeste støtte i den kristelige litteratur lom Luther og hans arbejdsfæller iendte ut. Boktrykkerkunsten vor ba ved Guds forunder lige styrelse nnlig oprundet, og det er ganske sikkert at re- formetionsoerket ikke på lange, lange ocier badde bat den fremgang det fik. om ikke denne opfindelse netop da har Reformationen bar en tolkesat: derfor gjaldt det at saa saltet itale. Ogsaa paa det lille område Den Lutherske Frikirke operer er det av væsentlig dekodning al saa littera tur utbredt. Bore blader er den fritirfclige litteratur fom det er lettest at vinde gehør tor: det tror ni do trygt at kunne fi. Nu holdes der så mange stags ekstra sammenkom- ster; der er „drives" og „camdatgns", og det er vel og bro. Men hvorfor ikke også ba en frikirkelig litteratur- .campaign" ? Hvorfor ikke arrangere ' nogen specielle møter her og der for det øiemed? Kanske det kunde bække til lilt mere læselyst og lælesås. Folkebladet har for nærværende en tilsanding der på- de vilde oa lunde bistå ved faadanne sammenkomster med pærdisuJJfcplaSning Si vil ogsaa faa bemerle, at det vilde være bladets redaktør en glæde at kunne faa anledning til at bistå
Show less

Title: Folkebladet January 08, 1930, Page 15
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 8de jnnnnr, 1930 3tnlkrbla6rt ntkommer hver onsdag morgen. utgit ab Tho Lether« Free Ckmrck Pha. Co. 864 Cedar Sde„ Minneapolis, Minn. Bladet koster: For et ear i forskud.................$2.00 For fef* måneder.................. l .oo For et aor lil...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 8de jnnnnr, 1930 3tnlkrbla6rt ntkommer hver onsdag morgen. utgit ab Tho Lether« Free Ckmrck Pha. Co. 864 Cedar Sde„ Minneapolis, Minn. Bladet koster: For et ear i forskud.................$2.00 For fef* måneder.................. l .oo For et aor lil Canada................. 2.00 For et aer lil Norge................ 2 .50 - ®*d adresfeforandring maa den gamle faanelsom den nye adresse op- Når De skriver til etler handler med firmaer som averterer i bladet, nævn al De har fet avertissementet i dette blad. Folkebladets telefon et: Gr. 1819 . Redaktørens delig: 1520 11 Ave. 6. Telefon: Geneva 4495. Minneapolis *. L. Snger Undertaking do., 412 Sebar Ave. Kvinbe-asststent. Tele fon: Geneva 1661. CrsndFork. DeeconeesHcipkol Lutheran kaeaionees Home and Hospital BKIHF.SuA HOMES Dillmar. Minn. Pastor S. Sisløv..............Formand Pastor C. G Tahlager. . .Sekretær I. K. Rykken.................... Kasserer Pastor O. L . Christenson... .Rektor Willmar. Minn. Oak Grove Seminary Fargo. N . Dak.
Show less

Title: Folkebladet January 08, 1930, Page 06
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 8de jassar, 1930 ©mat bevare ungdommen for ror kirke Cm denne sal skriver det hanske kirkeergan .Luthersk Ugeblad" ble a. nedenstående [om utentvil pasfer også på vore forhold. Baade Den Lutherske Frikirke og an dre lutherske kirker her i landet...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 8de jassar, 1930 ©mat bevare ungdommen for ror kirke Cm denne sal skriver det hanske kirkeergan .Luthersk Ugeblad" ble a. nedenstående [om utentvil pasfer også på vore forhold. Baade Den Lutherske Frikirke og an dre lutherske kirker her i landet finder vistnok al den fam- me procent gjælder blandt os fom bol bore danske brødre. At dette er et meget piglig Ivørémaal vil alle der bar. tænkt en fmule aver falen indrømme. Og de vil øgsan vise at det er et vanskelig |pør8mna(. Men når, og for di. det er vanskelig så trænges det al der sættes ind van dets rette løsning al den kraft bi kon opbrive At betle i færlig greb har erende til vore inbtemie fionsorbcibere vil nol også indrømmes H.CC Des kristeligt undervisninga stort bcnbiing før bort medlemmers bevarelse ..Bli i bel. fom bu har lært," lier Baulus. Det gjort- der altså først og frcmfl om at man lærer noget, og det i olier sandcste forstand. Mulig er det dog allikevel at falde doet, cllerd vilde formaningen jo være overflødig. Men erfaringen viser, at det har umålelig mcgct at be- tyde, hvad og hvorledes et menneske har lært. „Gi os et barn, til det er S aar," sier et nist kirkesamfund, „og faa skal det nok frivillig Mi hos o8 resten av fine bage." Dette gjælder i ftor grad og i sandelle forstand de barn. der oplæres i en IcDendc luthersk menighet. Ter hvor Bor lutherske kirke har mistet [tørre antal av line mcdlcmmcr. maa skylden tildels søkes i rnangcl vcd undervisningen. Cr det verden der lakker dem bort fra os. gjør vi vel i al spørre o3 felu: „Har vi i hjemmet, søn dagsskolen og konfirmanlitucn sariømt med alvor og tjær- ligdel at fremholde Guds ords advarsel ilpost verden og kjødet?" (Se Balslevs læredokj par.. 18 anm. „Med kjærlighet tit Gud fan kjærlighet til Verden ikke besom." oso. faml sig. skriftsted: 1 Joh. 2, 15—17). Falder de unge bort fra regelmæssig kirkegang, da la forældrene Ipørrc: -Grodde der græs på vor kirkesti?" Gaar den opdolicnde slegt utcn mindilc lamvittigdetsbryderi utcn videre over tit hvilken som delst reformert kirke, mon det da ikke er fordi vi forfømte i troskap at bile dem forskjet- Nogen mnnglrt bed bør rtligianøinbrrbisning Naar her antydes enkelte mangler i Doet arbeide, er det ingenlunde for at miskjende den undervisning, som trofaste mennesket øver overfor kirkens barn. Herren feso skal belønne enhver* gjerning. Men det cr os dog gavnlig at vi vrøver vort arbeide og bader Gud hjælpe 08 bedre frem. Maa nogen få demerkninger tjene dertil. Mon Di ikte ofte har forsaml at føle Bort undervis ningsmateriale ind i levende forhold til dornenes be grænsede livserfaring? .Det som ikke ved undervisnin gen satte« i forbindelse med praktisk liv." sier autoriteler Då lærergjerningens ommode, .vis neppe ad eare drages t erindring på en iåban mante, at det faar linsbetnd- Mon vi ikke undertiden bar fortune at g,øre den ån delige betydning av lektierne tsar? Derfor lærte de unge fent eller a drig. al de mange lektier badde et inderlig og perfonlig budskap fra Gud til dem. Med hensyn til reformerte kirker og mange sole fef- rer. ba bar hanske lutherske menigheter i Amerika so like fra pionerbagene op næret tvunget til (selvfølgelig så henfynlfulbi fom mulig) at ta flade og vise vore barn, hvori andre kirker har forskjellige fra den lutherske kirke, lær.ig m. H . I. daaben og åbneren, men også i hele oan- len og i forflaaelse av (ynd og nåde. Den »lette og over* Iladiske subjektivisme i engelsk kirkeliv," som den barttjsan- ske retning nu i Danmark har faat øjnene op for og me- get kritisk advarer imot, er jo aldeles ikke noget fremmed for os danske lutheranere i Amerika. For vi har jo i cn menneskealder levet side om side mcd den farc og tid lig lært at la stade. Men vi bar også maoltct lære at ta stade, ikke faa meget vcd bitter og ørkesløs kritik, men hellere både i undcrvilmng og Præken at ftjeldne mel- Icm Guds ords lære på den ene fide og -menneskers Ion- fcgong og erfaring" paa den anden. Efterhånden fom mon i Danmark mcd den dygtige og mangcaarige rcligionsskole fer uødvcndighetcn av at vise barnene cicndommclighetene vcd den luthersk leer, dis mang flere av dem, (om derfra reiser til fremmcdc lande, oPløkc den lutherske kirke. Si kan dog ikke ncglc, at der cr store mangler ved religionsundervisning iblandt 08 Religion i den offent lige hverdagsskolc kon det jo Ute være tale om i et land. Hvor katolikker, lutheranere og næsten utallige soller har del i lamme skole. Bore barn maa herfor nøics mcb den religionsundervisning, de fan faa i lommerskole, lørdags- skole og konfirmantklasfc. Dertil kommer, at vore føn* bagsskolelimer er for korte (ta. 20 minutter), vore dam ofte uregelmæssige til at fommc, eg de fleste av vore læ rere ikke utdannet til at undervise. Det er godt, at vi er kommen så langt som tisfældet er under forholdene; men vi tnå også nol si til hDerondy: .Bi maa længere frenøl Søndagsskolelærere! vi maa alle bedre lære vor bidel at tiende og elske dornene bedre og mcrc deis hclligc os til den betydningsfulde gjerning. La 06 boer især bede, at nor kirke slet ingen fjæle maa misle for vor liko- gyldighets eller forfømmeiscs skyld. Det skulde være rart engang at høre ordene: „Du gode og tro tjener!' Konfirmationen — eg hvad fes? Der blev fagt at vore menigheter ikke mister Ina man- ge av dem det blev opdrot iblandt os. Det er forskjellig paa de forskjellige fledet. En av vore siorbymenighclcrs lekretæt skrev i efteråret [om statistisk oplysning, at den indtil for nylig harde hvert år miflet 75% ob fonlir- mation*Ilaslm nogen måneder efter konfirmationsba- gen. Hvad kan der gjords for at faa dare unge bedre de- fæ[tet? Runde Bi i alle menigheter ha konfirmantene til to aard undervisning, vilde bet bære en stor Hjælp. Men en ting lom er lise få nødvendig, og som mange menig- beter vift neppe har forflåclje op, er nor omsorg for de unge gjennem be år, der følger umiddelbart efter kon- formationen. Det er ben alier farligste lid i deres Isa. Særlig nu blandt de tiisen fristelser og med den forbau- (ende durtige utvikling, der foregår i 14—17 års al deren ved hiodp op den moderne skole og de mange nye oplysningsmidler, o(v. Hvad kan vi gjøre for at bevare og befæste vore unge i den alder? Det cr en gylden tib til at forøke og utdyve de unges mangelfulde religions- kunbskav. Husk at et eneste menneske lærer veb hjælp ao det lænte. Her kan vi lænke paa det fom vore unge har børtiAlemmet og kirken; desuden er deres fatteevne hiti betydelig utviklet i den offentlige skole. Deres oertonli- (skortfat på side 27)
Show less

Title: Folkebladet January 08, 1930, Page 09
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 8de januar, 1930 meb hvad det var ham mulig i ioa henseende ved anled- isinger av den art. Bare send dub I Eller om man tun ved en iærskilt ftørre sammenkomst av rent almindelig koraller vilde gi en session lil denne sak — frifirfelig litteratur — og...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 8de januar, 1930 meb hvad det var ham mulig i ioa henseende ved anled- isinger av den art. Bare send dub I Eller om man tun ved en iærskilt ftørre sammenkomst av rent almindelig koraller vilde gi en session lil denne sak — frifirfelig litteratur — og titan ønsket hjælp der til, kunde man jo In os site derom, saa skulde del vel paa nogen maote bli en rand med det. Skulde vi ikke alle ville gjørc noget for at frikirkelig litteratur kunde bli lilt mere ulbredl og kjendt lår? La os bli enige om al frar katolicismen nogen fremtid i Norge? Norsk et luthersk og luthersk er norsk (Bn artikel av sogneprest Welle! Som ivar paa ett katolsk retlomeariittel bar fogtte prest Jhar Welle skrevet et indlæg, det er indtal i en række amerikanske aviser. J følgende gjcugivclic er den historiske del forkortet, ba dens indhold er velfieudt for ttordmænd. Bi Hiliætter: .Bed folketællingen i 1920 hadde Norge et samlet fol letal av 2,619,775* Til statskirken hørte alle uten 71. 662. Av disso hadde den lutherske frikirke omtrent 18. - 000, mens 17,000 ikke tilhørte noget religiøst somfrmb. Jkke-lutherskc firtcsomfuud i Norge bor altsoa omtrent •15,000 tilhængere, d. v. i . ett og ett halv procent av de folfningen. Av disfe hadde metodistene 11.455 og bopti- stene 7,214. De roincrsk-kotolske hadde 2.612, hvilket tal efter romersk paastand nu ^lol ha voktet til bortimot 2. - alien i de 50 oar Rom har drevet mission her, bar sikkerlig mere end 3000 katolske ullændiiiger indvandret til Norge. Saa det famlede rcsoltnt av romen"! prova, ganda i dette land er mindre end nul. Neppe neget land i perdon holder sig ian stol og sisal luthersk som Norge. Del har sin bype grund i Norges historie, hvis erfaringer er gant inb i foliets karakter Omkring aar 1350 inbtrei Norges siore fommettbrubb Fro at nære en stormagt med egen kultur blev Norge rc. bulert til et sydland haade politisk og aandelig. Grunden til denne katastrofe par ioruten pest og borgerkrig ben romerske lirkes undeetrnkkclic og utfugclie av tolket. J 1536 indførte kong Kristian 3. ben lutherske reforma- tion i sine lande Forandringen bien siøllet mel) pæbnet magt; men ingen skeds gik ben ian let font i Norge. J det dele har neppe noget trosskifte i hele Dcrbcns historien goal lå fredelig for jig iom den norske reformation Mon vet ikte at ett skudd dien løsnet eller at et menneske, eller lå meget fom en hund eller kat blev dræpi i for sår for den katolske tro. Sno grundig vat pore 'cedre færdige med den. Sile prestene bleo lutheranere, to on bispene litefoa Meb reformationen mdtraodtc Norges solhverv og. tolket bokste langsomt op til band det nu er J 1814 blev landet skikt fra Danmark, og just på denne tid oplevet Norge sin første store kristne vækkelse ved Hauge. Siden har lægmandspreeken hannet et eiendommelig træf i norsk kristenliv. Den norske kirke er den mest demokratiske i verden, likesom ltordmændcne er verdens mest demotro tiske falk. Politisk, forsalt og religiøst demokrati er i Nor gr fmeltet sammen til ett og ntgjør ielve folkekarakteren Ett aristokratisk eller høitirlelig eller endog fatolik ttoril notion er nu Iikcsaa utænkelig som et følt av hvile negre Jngen forstandig nordmand nærer nogen trygt for dett romerske propaganda i Norge. Bi for nok at uten landske aviser fra tid til anden fortæller om dens vidtut dertige resultater. Cg naturligvis - katolikkene tuna bio fortælle noget fra midnatssolens laud ved havets intet fte greenset de life så bel fom moralenene og i desværre arbeider med till større rest,»nier har- vs . lin deltiden bar de noget virkelig al fortælle, således at Sigrid »ndiet blev latolit te v.i: " , ^ husker at ielve Gustav Adolfo datter blev begravet i Be korskirken. Men heldigvis hænder del ikke hvert narhtin lil stor nytfo for latolit reklame i tillandet er en del norske avihartifler om kardinaler og katedraler og anden katolsk deilighet. Pi ttordmænd vet vel at den sing: ikte skot tas altfor alvorlig Tel skrive, dn • \ -m: skrives noget Dels tor ot erle troende In» .mere og kanske mest >oratrivenedpaa' , ni. - .cleic tro. og derved rive ned al fristen tre -.il it,i- -, hver mand vet nemlig al i Norge er di: M.- o Intd. r-:- tro lom betyr noget Her står vi overfor betl virkelige m . -or Vn:ii, trom i Norge Rationalisme, mendetalnine og and negletir er like så Itrrke t delle land f. -.. Kr Cg her kteemves en lomv iem blir angje: folks fremt b lem kristent folk Kirn i!li -er !: mens fremtid Ten deitaor alle bager indtil >vtd Daaben igjen Jfle gjntbanb. tot der fitfdes tlfe noget iiilt t den . hellige skrift. Men nogen ord om den, efterdi der liri- des meget om daaben. Der stribes ilfe saa meget om fclve dåben fllie font vil være friisene vil ha den i Men striben" gjivlber vandmængden, haobsnldt ejt daabsmanten. og hvem der skol dope 1 lfr det mi det Vigtigste ped banden at ha .meget vattb." så la det pære sagt en gang tor alle at der or nok vand i hele verden til at avvaste en eneile sand. 2 Cg er det det vigtigste om alderen, så rinde; der ikke"et menneske i hele verden, four fan ii akkurat hvor man vil gon tilbafe til det gamle testamentes bestemme! irr om omskjærelfeit paa den ottende dag. Derfor er datiden ror alle, «or barnet, font er en dag og tor oldingen, fom er hundrede nae. tir del daabsinåten om at g,ore. saa lommer endog de ivrigste gjet,dorere i serid med ug feto. efterdi også de gjør det paa mange maatet Herren bar ikke bundet of ril skallet og formen som mange hænger sig 4. Men bltr det ioørsmaal om hvem der ilal de. e så er det flart at Herren gav betalingen til troende men nesker. til dem. fom hadde fulgt ham — hørt hans ord eg fet stativ gjeniiitger. difctpelsioffeii. menigheten Cg de døpie aldrig i sir eget navn; men i Fadet en: Sønnens og den Helligaanlfe navn. ifølge besalingen, di sif. sPl'dti'r behøver ingen at angst, -ur troen ! . hestSpfcTlerer haaben em han vor et- 'lerktre. -ndr- •:
Show less

Title: Folkebladet January 08, 1930, Page 13
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer

Title: Folkebladet January 08, 1930, Page 04
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer 20 Folkebladet, onsdag den 8de januar, 1930 falsk lære. J den anledning skulde jeg gaa derned og undersoko. og jeg blev da paalagt av Gllingsan at stoppe dem og advare folket imot dem. dersom det var vildfarelse Jeg fil da med mig min gamle ven Clc Uarfon. ti han var altid...
Show moreDjVu hidden text layer 20 Folkebladet, onsdag den 8de januar, 1930 falsk lære. J den anledning skulde jeg gaa derned og undersoko. og jeg blev da paalagt av Gllingsan at stoppe dem og advare folket imot dem. dersom det var vildfarelse Jeg fil da med mig min gamle ven Clc Uarfon. ti han var altid villig tit al fjøre. Hun hadde ett (tor, sart besk. og vi satte os i den lille ilæde og kjørte nedover, og om det vor nødvendig ftoppe disfe farlige kvinder, fom uar kommet ind i menigheten uten prestens vilje og Bi- deride. Kommen nedover fik vi rede på. at den lamme koeld 11. 8 skulde de ba møte i skokehutet ved Thompson. Bi lok da ind til Klollcrvold. og da det var koldt måtte vi fnert fea ind deisten;-men her fom vi op i en vanskelighet, idet desken var stor og stalddøren liten. og den {tore hest hadde ikke lært at bøic lig. og stalddøren lunde heller ikke i en fart giøres større; men da det nar koldt ute. men da stalden var varm forstod nok dyret at det var bedst al bøie sig. og det gjorde den foovos ol den tom ind. Bi kik os do mal og skulde fao avstod vaa vor mission. Skulde vi gå vcicn faa var det dobbelt faa langt som at gå igjennem skogen, og vi fatte bent ut i mørket, idet ni viste retningen. Men du. hvor ni strævet os frem: men vi badde et lå vigtig crende fore at vi kunde ikke gi op. og endelig lom vi frem til skolehufel. K.often var 8, Bien der bat alt stille, intet lys og ingen folk. Ole Karton skulde da gaa gjed ill en farmer, fom vi Ina at det lyste hos, og høre efter hvorledes delle forholdt fig. jeg fatte mig ned van skolet)ustrayven. varm og Iræt. og lilt modfalden, fordi det |aa ut til at alt det skræv vi badde bat var forgiæveJ. Varfon kom tilbake og fortalte: .J koeld bar de møte i Asyby, men imorgen koeld er det her " Bi badde nu tid nok til at gaa vcicn rundt tilbake til Klokkervold, og dr gamle fuillc folk gjorde'del faa godt fet os [om de kunde. Bi fik mat og efter andagt skulde ni to ovenpå og love. Da vi badde lagt 08 |aa vi stjer nene igjennem talet, og vi blev da enigf’om at ta med 08 iengeklærne og sammen med vore skindvelfer la vi ot på.gulvet nede ved ovnen, og der fov ni godt. Men vi lunde jo ikke gå hiem med uioerettet sat, og næste dag blev vi fao over, for om kvelden igjen at gaa til skolehufel, hvor vi vel da maatte faa utrettet vort erende. Bi tænkte nok da at vi var ule i god lid. men go vi kom til stedet før kl. K var det alt overfyldt, og det var lun faavidt vi fom indenfor døren, og da vi var [pioner saa fik vi trængt os ned blandt mængden og Disfe piker sang og jpitte. den ene harpe, den anden guitar, snart var det norsk og inart fvensk de sang. Der næst prækte de, først den ene, og saa den anden, en an dem var norsk og den anden ivensk. Jeg bar altid bnikt at børe vel efter naar Guds ord biir takt, ikke mindst nu. idet jeg følte ansvaret, jeg var kommen op i, efter den ordre jeg badde faat av dastor Sllingfon, at om det var noget galt skulde jeg om mulig samle dem, for at forhindre at tie ødela Gudo fat i me nigheten. Cg var det ikke noget galt faa skulde jeg lo dem bare fortsætte. Når de saa begge badde talt en stund hver. og jeg som kanske den gang bar den mest opmerkfomme tilhører, og trodde også om mig selv at jeg badde nogen betin gelse for at skjelne mellem luthersk og uluthersk lære. og bog mcb min debfte bømmeevne ikke lunde høre noget galt. bleo jeg enb mere overrasket veb at høre. at en av dem bad mig komme fre mog fortsatte. Jeg blev meget forundret derover, da jeg ikke hadde (et at nogen hadde talt til dem efter at vi var komne ind, og vi badde aldrig set hverandre før. Del har nol med underlige tanker jeg gik frem og talte. Jeg var jo forstandig nol til ikke ol tale om vor mission, og hvorfor vi bar kommet derned. Men fom jeg badde merket efter jeg kom ind i forsamlingen, saa har der sterke usynlige aandsmagter (om fjæmpet om men- neskebiertene, og derfor maatte jeg si noget flikt: „Gud er iblandt 06 her, og her et fyndere fom ønsker at hit frelst, og det vidnesbyrd fom jeg bar hørt ao disse kvin der saften er alt citer Guds ord, og jeg vil dare bede dem at foetfætte og al folket her moe kjende fin befrielsestid" Næste dog kom Uarfon og jeg tilbake til Gllingsan og avgav vor rapport, at alt var godt og Vel og at der var Dækfclfc dernede også Saa sa Sllingfon: .Ja ba mae vi også saa dem herop til byen og bolde møler." og så stedte det. fan de fik holde flere møter i kirken Her. Det lønner fig ikke ol fjæmyc mot Gub. og der hvor Her- rens aanb er, ber er ber frihet. Kun en tildragelse til fra bisfe bager fra en visa me nighet. Nogen mænd og kvinder bar blit omvendte til Gud under denne vækkelse, og to qb disfe mænd gaar en dag til fin verst og beklager ugudeligheten i menigheten, især drukkenskaben, og tilføjer, al endog en av menighe tens diakoner er en dranker. Da tsteften nevve trodde at dette var fandt, saa sammenkaldte hart menighetsrådet, og disfe mænd skulde ba giøre regnskov for hvad de had- de saMom vedkommende. Tb nu mølet nar sat fvør yresten disfe mænd om de vilde vedstå hvad de badde sagt om denne diakon, fom nu nar tilstede. Da de nu fastholdt .fin påstand herom, soør versten nævnte mand cm det var fandt at ban har en dronter. Hertil såtte diakonen: ..Ja, det er not fandt, tor hver gang jeg er i Battle Lake så er jeg inde på saloonen og drikker; men jeg drikker aldrig mere end jeg kan kjøre hjem igjen; men dette er jo en skrøbelig, hetsfynd; men jeg beder også til Gud at ban skal for late mig min fynd." „Gjør du dette altid, naar du Har været beruset," ipør presten. »Ja, altid," sier manden. „Ja. ni kon ikke komme længere," sier presten; »ti vi er jo alle sammen (yndere, og maa jo daglig bede Gud om syndsforladelse. Men nu maa de lo mænd, som bar anklaget denne mand, bede både ham og menigdeten om forladelse, fordi J bar gjort forstyrrelse i Guds menig- det, og tror om eden felo ot J er dedre end andre." Da sier den ene an disfe mænd, at om det er slik pre- sten lærer, at Di tay Holde på at synde, bede om forla- delse og fortfeette at synde, da kan De stryke 06 ut av de res menighet, li vi vis ikke tilhøre en såban lære og prak sis. Dette blev faa gjort og urostifterne kom ut, og syn- deten blev tgien, og der blev ftishet og ro. Jesus sy: .Tror J at jeg er kommen for at gi fred på jorden? Net, sier jeg eder, men strid." Motstanden mot vækkelsen, og de troende kom og- så b^ssåvelfom alle andre sieder Hvor den blir væk- kelse. og det er jo Guds ords lære og den historiske er-
Show less

Title: Folkebladet January 08, 1930, Page 03
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 8de jannar, 1930 åre. Ja, men |aa måtte det jo nære der amtrent. Det var rigtig nol oglå det. Det var her. Dg nu faa de et bade borte mellem fjøene. Det vor en mand, (om laa på svøm med en aare inde under annbullrnc. Alt i rtt blev ban væk, naar en...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 8de jannar, 1930 åre. Ja, men |aa måtte det jo nære der amtrent. Det var rigtig nol oglå det. Det var her. Dg nu faa de et bade borte mellem fjøene. Det vor en mand, (om laa på svøm med en aare inde under annbullrnc. Alt i rtt blev ban væk, naar en fiø tullet og tumlet med ham. Da de endelig fil haat paa vandet, viste det sig at det var Båsen. Han hadde nådd like bort til grækeren, lynlei at ban netop skulde lunne lå lal i den sårte krøl- ide luggen hans. dn en ny fjø drøt sig ind mellem dem Da den var rullet videre var det ingen græker at te. Boafen badde fat sit lin ind for sin ven. men forgjæveå I Jeg hor aldrig fet denne begivenhet omtalt i avisene Der sker så mangen en Heltedåd tilfjøs, at der vel ikke er plads li lal skride om dem alle. Der skal jo refereres fra folbaldfamver og bokfcmatrder og Iviritistfeancer! Men "Follonna" naadde Glasgogro akkurat så tidlig, at juletræet kom på plads, før fsofolfene strømmet ind til festen. Pynten lom paa i en fart og litt planløst, det er sandt. Allitedel blev det en fest .fom ret længe der- efter bil mindes," for træet fom stod der m dl paa gulvet oar ikke bare et juletræ med duft fra Norges skoger. Det stod der omgis av en forunderlig luftning fra fjernere egne. Det stod der og præket sterkt og tydelig om et an- det træ, lom blev reist engang midt i en folkeskare. Hor. sats træ! Pg det blev lifefom paaffcftemning midt i jule- festen, forbi ni fynlcs vi badde været meb og oplevet lett av ben kjærlighet lom er sterkere enb bøden, ben lom så- ler sit lib til for sine venner. Og jeg vil Ha lov til at baabe bet. al der var en og anden, fom gik ombord ben kvelden litt grepet i sin sjæl. forbi Han var mindet om. at der har en som ab endnu sierfere kjærlighet døde for os da ni endnu var tienden -F-F ogR" tilender sea 18YZ Mange rundt Battle Lake vil nok huske især vinteren 93—94, da Gud beføfte dette strøk med en større verf- Undertegnede var ba lom „nykommer.“ Det var mit andet år oed Augsburg Seminar. Ganske tidlig om høsten kom professor Snerdruv til mig og bad mig om. at retle til Battle Lake, og hjælpe pastor Gllingsan i ar- beidet, ti der bar begyndt vækkelse der. Da jeg aldrig hodde været oed Battle Lake og deller ikke kjendte Ellington, og ba jeg også straks før bar kommen tilbake til skolen og ønsket nu at fortsætte, faa gjorde jeg fom Moles fordum, jeg lo: „De faar fende nogen anden." Men Snerdruv har likeså bestemt fom Qub nar like- overfor Moses, og fa at jeg maatte gaa. og dermed blev bet. Jeg Sduete ba. hvor længe tror De, at jeg behøver at være ber, og dertil fvarte ban: -Aa jeg tænker en tre ufers tid." Jeg reiste ba famme kveld og ankom til Battle Lake fl. 6:30 om morgenen. Ullingfon mølle mig paa fra-, tionen og tof mig op III sti hjem, den store sommerbolig owe på bakken ved lafen. Paa veten dit fier han: -Har du nogen rede på vækkelse, det er kommet noget skikt i menigheten her. og jeg net ikke hvordan jeg skol grete det?" Jeg sårte. ja. jeg kjender godt til vækkelse og væk- kelfeharbedc fra Norge, ba jeg blev vakt i en ftor vækkelse der .Det var gods." siet han. -så får du præke og greie med vækkelsen, og jeg skal kjøre" og således blev Dette har jeg tænkt vaa mange ganger, fordi det var et vakkert, og jeg tænker, [jeldeul træk. at en prest fom badde stål i arbeidet i nogen oar erfjeuder sin mangel, og Irær tilside for en student og en nykommer Jeg fvurtc ham da: „Ja, men du er vel frelst?" snerti! ivarte han ja. og fortalte så hvordan dette Hadde gaal til; men vækkelse hadde han aldrig før fet. Det er en ting selv al være frelst, en ganske anden ting at kunne arbeide i en Vækkelse ;ti det er ilte enhver,, mands fat, hverken av prest eller lægmand. Jeg tænker at her ligger nist mangen icil og sand degravet, endog blondt Guds barn, og mangen Herrens plantning er not hermed ødelagt. Pi begyndte så (ammen og fortsatte arbeidet i 6 uker med en gang, 2 a 3 møter daglig, og undertiden biet det nol midnat før vi fif skutte. GUingfoit var «skysoguf, font ban (etv la, men vi var begge enige om at skolsgultcn hadde likeså ftor ret til ot tole Guds ord fom presten og derfor var det almindelig al vi begge talte, undtagen naar vi kom i menigheten til en anden prest. Vækkelsen foredle fig til alle tanter, først her i Konferenlemenigheten. fae vestover blandt nogen norske metodister, hvor det engang badde næret en menighet, (aa fydover i Synodemcnigbeten og i den soens! lutherske me- nighet. Dernæst østover til Nidaros og Bitting og bort- otter imot Henning. Møtene holdtes i lirker og skolchujer, men mest i far- merhjemmenc. Gud fynes ikke at ha nogen rede vaa disfe grænfelinjer mellem menigheter og samfund, font menneflesie sår istand, og oste er iaa bange tsar at over skride. og derforn nogen gjør det iaa biir det ofte anset iom en forbrytelse, fom man burde straffes {or. baabe i tid og evighet » Men jeg er glab for at Gub er en fanden -forbryder" ‘(om ikke gjør forskjei paa folk naar ban kommer for at frelse. Joik var meget tillige til at tomme ut paa mø- tene, iiær om kveldene, hvor ofte bufene blev for Inuur. enbskjøut Bi hverken badde fpeeiel fang. program eller kaffelag. Men tang gjorde vi. unge og gamle, baade an falme- dok og fangbok, og bet vor ofte al faa Inari vi begyndte at sange, fan randt laarene og det bleo begjæret at vi maalte bede for dem. Men folk ikke bore kom ut daa møtene. men vilde og- faa ba møte i sine egne hjem. Naar der blev hjerterum for Jefus, få blev der også husrum for Guds ord. og Guds folk. Enkelle av disle hiem blev hvad vi talder ..antesic der" for møtene. og dem fom talte Guds ord. Vi kunde således lænke paa faabanne hjem iom bos Mons Hoff. Ole Hofi. Albert Hagen, Walters og Johnsons, og i Eagle Lake hos Halvor Tbompfon og Martin Friction in. nr . ll . J skolehuset ved Herneis, og især i skolehuset ved Halvor Zhomyfon holdtes de fleste møter. Mange underlige tildragelser, tildels tnorfomme. hu- skes fra denne tid, og flere faabanne kunde fortælles, men for ikke at lægge for meget beflag paa bladets rum skal kun anføres to .ao dem. Her i byen fik vi nys om at der nede i Gagle Lake oor kommen to kvinder font boldt møter, og do det nar i Grue menighet anså pastor Ellington det fom fin pligt at usjdeJnfe hvad flags mennesker de var. og om de førte
Show less

Title: Folkebladet January 08, 1930, Page 05
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 8de jannar, 1930 J Gagle Lake var det færlig nogen forhærdet ung dammer som djævelen hrufle til at forstyrre møtene ion- vel sam at angripe be folk og ister ungdom fom kom fra bisse møter om kveldene. Men ben motstand bar dog ikke lå farlig som den...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 8de jannar, 1930 J Gagle Lake var det færlig nogen forhærdet ung dammer som djævelen hrufle til at forstyrre møtene ion- vel sam at angripe be folk og ister ungdom fom kom fra bisse møter om kveldene. Men ben motstand bar dog ikke lå farlig som den sam kom fra el par prester, og ilær den ene av dem habbc j det svært travelt baadc fra prcekestol og privat at advare fit folk sar "sværmeri." Tisse møler med sine resultater Mr i bans øine langt farligere end near bans folk git paa lalooncn og brok faa meget at de knapt kunde ta sig hiem om koelbcne. Det dat visi i hans øine farligere al rope til Gud om frelse for sin sjæls cnb at rape til djævelen om bøb og for dømmelse. Prestenes molftanb mat sand kristendom bar altid været det mægtigste tilraden som djævelen bar føn i mor- kon. og det toiler lig fremdeles og det er yderst sjelben det lykkes for religiøso kirkefolk at overvinde denne fiende. Flere av disse motstandere tsar alt faat sin dom, og somme av dem fom døden og overrasket ganske fort, og nogen av dem som endnu er tilbake følger bel desværre efter i be famme [por: men be har jo bat fin beføfelfes- tib og har herfor ingen undskyldning; ti de bil bedrages. Jmidledid er del godt at tænke paa at det ikke er iaa faa ao d.8fe Guds barn lom nu hor faat komme frelst hiem til den evige hvile Gud frelste dem som en brand ut op ilden, og endel frelste han ogfnn ut av løvens Det et mange behagelige minder fra denne tid, og meget mere kunde jo ttedffrivcs, men det soar være nol med dette denne gang. Men, vil nogen ft. hvorfor trække frem delte gamle ubehagelige (om bragte strid og splid baade i hjem og nabolog? Si er ba giod for at vi nu bar meget bedre og roligere bage. Si vis såre. jo. det er især to grunde derfor: Først fordi det er baadc naturlig og behagelig for mig at leve i mindenes verden, og især da de behagelige og syle min der. da Gud.færskilt befølte oB. og dette somme tror ni kon være tilfældet med de faa gamle av dem fom endnu er tilbake av dem lom Gud fik frelse, og de vil også vile ot hvad som her er fortalt om hine dage er kun den nøktie (andhet. og bi især trænger i støve, søvndyssende og over flodiske tider, ba alt på det kirkelige område er blit fao moderne og højkirkelig, ot mindes disse og lignende be givenheter. Cg så fon ti giøre sommenligninger og prøve forti den og nutiden hao Guds ords grund og finde ut hvad som er den retteste mnntc at fremme vækkelse på. Dernæst kan det ogfnn være godt og nødvendig for ben yngre stegt at fe hvorledes mon øvet gudsfrygt i „de gode, gamle hage." og satorhan Gud goar frem near han tommer for at frelse sit folk og så sår også de fpørre sig selv om det lar sig giøre al klare sig med lid kirke- Iighet og nogen religiøse skikke og ceremonier, om de på Henne moote faar noget i lis Hjerte og lib, fon de har noget at møte døden og dommen med. Gud gi at ørnene og bierteue kunde navnes, og men tæskene kunde vælge det rette før det diir forsåt. O. M. .Bakke klrbctd modens doter dag! Meddelelser fra øg om indrrmtoBionrn Redigert av sekretæren for Soard of Kørne ffliusinns 1 Formand; Past S. R. Sund Sekretær: Pail. H - ls Fasperlen. 261 Cedar Ave Minneapolis. Bisenn Kasserer: Past. Jngel Hopsand. Sand Freet. Di-. 21 uden juledag Det er anden dag jul idag. og jeg er netop kommen hjem fro kirken, hvor preston vor holdt norsk julegilde- Jeg har oile.fondet foil ued prenens norsk tør. ilten idag kunde jeg ikke linde ett eneste seile linerlen peb foreg eller indhold. Det par fanile fordi al presren iaar tor længet julen for os en dag. ti den diir nol kort not alli tenel. Bi ister presten tak for det. og haaber al SI. Lukas menighet vil fortsatte med al gjøre julen lilt længere finit vi så norsk jul anden juledag vil vi gamle være mere fornøid, selv om det er bare amerikansk jul forske juledag. Presten la os mange alvorlige tandhaler paa hjerte. Hans tekst har horderne der gik til Betlehem for at tinde Jefuharnct. Hyrdene Var ikke fornøid med at høre om at der par tødl dem en frelser, de vilde være sikker i sin sake joke ham yp pg fe ham med egne øine. Mange slår sig lis ro med al høre om Jesus, høre juleevangeliet og en julepræken, men der blir ingen jul. ingen jrtleglæde ar> det. Bi maa gjøre fom Hyrdene, og dersom pi soler ham ester det lign Herren har git os, så .skal også bi finde horn og bli glad og Inttclige for tid og evighet. Hyrdene blev ikke glad ved tun at børe om Jeiu§, bel Iler derimot ni li! at de var frygtsomme og rædde av isa. Men naar de hadde fundet Joins, iaa flaar der. at de priste og lovet Gud for alt del de Hadde høri og fet. Det er først ha at ett fonder fait love og prise Gud. når han har fundet Jefus fom sin pcrfonlige frelser. Soa har der cn tanke til i prestens præken idag. join jeg vil nævne. Han mindet os om. at ttaar byrdene had- de fundet Jesus, så degyndte de strafs at vidne om ham, de forkyndte hvad der var fogt til dem om dette darn. Ja. det er not Herrens mening al ("tids folk. ( 'luds menighet van jord skol bringe julchudjlapet ut til alle folk, men hegyndie i Jerusalem — hjemme, og så ut lil jordens ende. Mange av vort stakkars folk ulover vræriene. inde i skogene og særskilt i vore store byer hører ikte iulcbnd- skavet, enten fordi de ikke har Guds ords forkyndelse iblandt fig, eller fordi de ikke brnr sig om at børe del. noget fom er ettdha værre. Det gamle aar er fnart tis ende. Mon det ikke er mange av o8 fom maa isaa os for bort bryst og 6c: ..Gud vær mig synder nådig!" Jeg gjorde faa alt for litet for mit falfs frelse i det aar font gik. Gud hjælpe mig til at bli friere tro i det aar syrn kommer. Soo cn hjertelig lal til alle fom foarie paa mine brevtved al rende ind gaver til vor indremisfion i det Gud gi eder alke cl godt og velsignet nnaar tJflPtTavn' Fhv.
Show less

Title: Folkebladet January 08, 1930, Page 11
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 8de januar, 1930 ren velsigne lå al fjæle frelses og de kristne ftyrkel i Rettelser i kalenderen Bi hodde en velsignet juletræfeft her en fveld, når ni fif prise og tilbede barn (om engang laa i krybben i Betlehem. Nu gaar tanken hiem til far og mor...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 8de januar, 1930 ren velsigne lå al fjæle frelses og de kristne ftyrkel i Rettelser i kalenderen Bi hodde en velsignet juletræfeft her en fveld, når ni fif prise og tilbede barn (om engang laa i krybben i Betlehem. Nu gaar tanken hiem til far og mor og andre kjære. Det er med en stille tak og glæde at vi sier hver. andre farvel og glædelig jul, idet vi jer fremover til ar samles igjen fnart. Laura Stave (Dm at bevare ungdommen for vor kirke fFortsat fra side 22) gc livserfaring forøker og mange aktuelle jpørsmaal og prodlemer kommer frem hos dem. Her er ru gylden an- ledning for kirkens ledende mænd til al fortsætte i dg- perc og inderligere forstand undervisningen au vor ung dom. Men i hvor mange tilfælde stanitsa den ikke tenke melig brat life efter konfirmationen? Cg er det [omme ikke tilfældet i det store og hare i Danmark? Just i den tid, de unge trænger mest til os, g;ør vi mindst for dem. De fetler deres egen fjø, indtil kirken foa en dag fender menneskefiskere ut pen del oprørte verdenshav ror at prø V at bra Vore konfirmerte unge i land. Der lies, at me- nigHeten i Danmark (laat i levende forbindelse med 2'/e av (in konfirmerti? befolkning. Cg om end bor danste lu therske lirke i Amerika kan regne med. at 65% av vore konfirmerte lar levende interesfe i kirkens åndelige go der, lå h°r ni dog ikke noget at role os av; for ni moo dog gjøre regnskop overfor menighetens herre for de ro. Dircftiunhmetr Direktionen for Bethesda Homes litoter vaa gamle- hjemmet tirsdag den 28de januar fle 10 formiddag Alle medlemmer anmodes oni et avgi møte. c! G.Vahlagrr. J prestenes lommekolendcr for 1930 forekommet en del foil i adrester til vrister fom maa rettes med en gang og vi ler os den frihel at gjøre det. ielv om vi intet bar hat at skaffe med utgibelsen. "Men ifølge tidligere erfa ringer bilde nok Hagene komme direkte vor vei Kanske man kunde klæbe rettelsene i lin kalender eller hei'n^ skrive dem ind John Alver, Watrouø, Sask. I Kor Uovnn. Ikkc men i Don Lutherske Frikirke). David Dale, Sacred Heart. Minn. IIstedvtfur Baglay l O. Vable, Newman Grove, Neb. (Istcdotfor Aitkin. Minn.l John A. Eliaason, Marinette. Wis. (lotvdctfor Hound) M. A. Erickson. Wallace. S . D . (Iotcdotkor Menominw. B. P. Farncsa, Adrian. Minn. (lateilctfor Willmarl. S. AnkerskSoli, 246 First Stil Yonkers. X. V . Pastor (lati er sat i A-ra -kkvn rigtignok, men trit tril adre- . c >l>-r E. A. Hage, Acherwill, Sask. Ilkk Archcrvilk-I O. J . Haukonosn, Raclne. Wis. (Istr-ilelfor llnllock. .Minn.l John Hjelmeland. Bin Markley Ave.. Think Itlv.-, Kalle, Minn. (Istodctkor Hamsiden. N . II I A. J . Logeland« navn gaar ut. A. E. Myhre, 4818 So. Yakima. Tuvan,„. Wuoh. rlatediUur A. O. Ness, McGregor, Minn. (Istcdvtkor Wcotby. Munt i Martin Olson, 1303 Campbell Stil Portland, Oring-an . J. At Bederson, Mora, Minn. (loteUvlkur Medina, N. U ., John A. Petoroan, Clayton. Win. (Intvdotkor Alt-xanrlria. H. Sneeng, Bonctrail, N. D. (Istceb-tknr Dulmn. Minn., E. G . Sand, gVc-otby. Mont. (p. t.) Sverre Toneerson. p. t . . 246 first St, Yonkers, N. V. C. M. Tollefoon, Mentevideo. Minn. (1stilerkur l-amberlun I muligo korandrinæer og tilføieløer vil mnn nu ----- *i cn fuldstændig liste av ruttrl* r kut. KÆ"
Show less

Title: Folkebladet January 08, 1930, Page 01
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer 3MM1.0M. Et blab far menigheten ag falket Ben Cuttsrrshe Frikirkes organ Minneapolis, Mian., onsdag dm 8de januar, 1930 Cgbigstet ag kunbakap Al good og sand kundakap beror paa ly dighet. Dersom der intetaomhelst lydig- hetsforhold er tilstede er der ingen vekst,...
Show moreDjVu hidden text layer 3MM1.0M. Et blab far menigheten ag falket Ben Cuttsrrshe Frikirkes organ Minneapolis, Mian., onsdag dm 8de januar, 1930 Cgbigstet ag kunbakap Al good og sand kundakap beror paa ly dighet. Dersom der intetaomhelst lydig- hetsforhold er tilstede er der ingen vekst, intellektuel eller aandelig. Da biir alt kun sos paavirkning, uten maal og med; en Ka stes som en bold for alle vinde og kommer ingensteds. Det er‘sandt, at lydighet indbefatter et avhængighetsmoment, og mange mener at dette maa gjøre et skaar i friheten. Men det er fejlagtig. Løssluppethet er ikke fri- Lydighet indbefatter villighet til at høre, til at la sig belære. Naar Jesus sier, at om nogen vil gjøre Guds vilje, skal han kjende, da betyr det, at den oom er villig til at la sig belære av Guds ord og villig til at gjøre sig nytte av lærdommen skal naa til kundakap -om Gud og Guds vilje. Det er her som paa alle andre omraader, at den som ikke ril lære noget, han lærer heller Vi er nødt til at ta noget for givet her i verden. Vi kan ikke alle gaa tilbake til be gyndelsen — om da nogen kan det — for at finde ut for os selv. Vi maa ta multi plikationstabellen for givet; likesaa tyng deloven. Og vi indretter os derefter, uten at ville forsøke noget andet. Vi tror det er rigtig, fordi andre før os har prøvet det og fandt det saa. Og vi finder det slik selv, uten rigtig at vitfe hvorfor. En del tar endog alle videnskapens resultater for givet, saa usikre de end har vist sig at være, mange av dem. Jesus vil vi skal ta Gud for givet; det samme vil forresten hele den hellige skrift. Og han vil vi skal ta Guds ord for givet, det vi finder i loven og profetene. Og han anbefaler os at ta den Guds vilje som der er aabenbaret for givet, indrette os der efter, ta den som vort utgangspunkt og livsnorm. Stille os i lydighetsforhold til Gud og hans ord. Det var vanskelig for Jesus at faa sin samtid til at tro ut han talte sandt, nuar han sa sig at være Guds specielle utsending til verden, i et særskilt erende, for at frel se menneskene. Derfor ber han dem sam- menligne det han sier med det som de al lerede erkjendte var Guds vilje; han visste nemlig at de da vilde tinde at der mellom hans tale og Guda vilje var den fuldkomne harmoni. Han kunde ogsaa forsikre, at den Guds gjerning det gjaldt mest om nt gjøre, den gudsvilje det var vigtigst at faa utført, var at tro ham, hvem Gud hadde s endt, s ønnen, Jes us Kristus. Dss gamle testamente gir Guds vilje gjennom lov og profetene; det nye testa mente gir Guds vilje gjennem Sønnen, det menneskeblevnc gudsord. ‘„‘Gud har i disse sidste dager talt til os ved Sønnen," sier 1 et av de første kristne vidner. Sønnen er gudsordet som blev kjød: i ham bor guddommens fylde legemlig, sier et andet vidne. Selv om dette synes at være som at ta tanken fangen under troens lydighet — noget som ikke klinger godt for moderne ører — saa er det værd at vange spranget. Vi har flere vidner nu end de hadde den gang: Al kristelig erfaring og al historie sier at det er ganske trygt at stole puu Guds ord og Sønnens tale. Upraktisk og ugjennemførlig aom Guds ord og Guds vil je og Jesu lære forekommer det natur lige sind, det er allikevel det faste og sikre utgangspunkt, det som menneskene baade- individ og folk maa komme tilbake til naar de har prøvd alt andet, og det har slaat feil. Ti alt andet slaar altid feil. Hvorfor ikke begynde med at adlyde Lydighet mot Gud er det sande frem skridts hemmelighet. Det er begyndelsen og fuldendelsen til al sand kundakap. Hvorfor ikke vaage spranget — ind til Guds hjerte? ’
Show less

Title: Folkebladet January 08, 1930, Page 16
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer MINNESOTA HIST. SOCIETY , ST rssut ■»** . . ^ Hudsygdomme Augsburg Seminar MlNNEAPOLIS. MINN Katalog og andre oplys lysninger faaes ved at tilskrive GEORGE SVERDRUP AUGSBURG SEMINARY m i SCRIPTURE STAMP Btj^OK A neatly bound book of 120 «tampa with Scripture verves (all...
Show moreDjVu hidden text layer MINNESOTA HIST. SOCIETY , ST rssut ■»** . . ^ Hudsygdomme Augsburg Seminar MlNNEAPOLIS. MINN Katalog og andre oplys lysninger faaes ved at tilskrive GEORGE SVERDRUP AUGSBURG SEMINARY m i SCRIPTURE STAMP Btj^OK A neatly bound book of 120 «tampa with Scripture verves (all different), on the subject of Salra- tion. Lack stamp ha» the form of an open Bible and ie printed in two colors on non-curling gum label paper. Throe stamps can he used on lettere, envelope», postcards, and wherever God’s Word should spreading the Gotpel. CompUto Bock, Ik Almflin' Fcgenta Spocifit pU ab- ioim helbtebe etsema. iatt flod, bar bernet), ringorm, gamle lår og an dre kløende og brændende tilileet. Almfloo's Skab Salat bar delbre- bct tulener fra skab, kløe. .Seven gears er Prairie Jtch" i de sidste 40 aar. Slår aldrig feil. Sendes pr. post for $2.00 hver siagt. Strid og forklor Deres til. Føoprrltønm, N. Det, 8«X 40. S. Almklap, norsk apoteker. Apoteker S. Almklap 1 Det er en star femøielfe fer mig at skrive til Dem for at la Dem pite hvad Deres vidunderlige Eczema sal ve bar gjort for mig. Jeg bar lidt frygtelig od Psoriasis siden jeg var 5 aar gammel. Jeg hat løft de oller- bcdsie læger og specialister I ttanaba saanel jam all over Unlled States fer 35 sange aar til ingen hjælp, da dr opgaa mig lom uhelbredelig, men en pirkelig ven i San Diego. Calif., (endte mig enOel av Deres Eczema Specific og ester bare 2 moonederl druk er jeg fuldstændig deleter fra mine lidelser, og mit skind er lå rent jam et barns skind. Ord kan på in gen mnate utirtfkke min taknemmelig ste til Dem for den vidunderlige hel- bred- ti jeg trodd- at lun døden kun de ende mine lidslier. Det er mig en glæde ot underrette andre lidende 6tréouib Pasadena. Falls. 1988 Milan Ave. Mrs. Slarente 6. Aldridge Plages iffc mer av daarlig mave railann agte linfro- ekstrakt fra Øotersundsmagaslnet I Stockholm er at faa. Dette middel helbreder maves^doramor, oaaoom daarlig fordøielse, daarlir arførinæ o* dermed følgende ovimmelhet. mathot. tryk i maven. Teten (or brystet, eøm- loohet. m . m. Høilsir anbefalet Prto per pakke $150. MRS. 1 . HALVOR- SON, 1431 Adams St N. E .. 11, Min- Leverés toldfrit I Canada. Carl M. Roan, M. D. Leegr—Kirurg limet: 11:30—12:30 og 2—5 ulebagc. Onsdag akten 7—8. 1)33 Metropolitan Bank Slbg., Missrapeliø. DR. J. F. HENDRICKSON Lægt ag Kirstg Kontor: Hi Cmerfon og æprorv N Tel. Office, Hr 0061. RM*y. 0808 Minneapolis Minnesota
Show less

Title: Folkebladet January 08, 1930, Page 02
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 8de jassar, 1930 nogen ganger efter hverandre, diir det let sterke baatid som knyttes, og mon er fenner efter fan og korte sammentræf. Slik blir det tradition der ute. Derfor kan det godt hænde, at kaptein Hansen på . Sallonna" bare badde hat...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 8de jassar, 1930 <£n jul med paaffctanfer Av fognevrest Ludwig Srhsideler Det begonder alt at bli nogen år siden nu. Cg allikevel er det let at huske den julen, ba vi gik og ventet på juletræet fra Norge Mcb juletræet badde det sig flik, at kaptein Hansen på E/S „Gollonno" av Bergen var en gammel ag god trader på Glasgow. Jeg vet ikke Isår mange aar han badde næret rhaetet i denne ruteti. men længe var det, Jnlfald længe nok til at det begyndte at gaa tradition i det, al han skaffet 08 juletræ til tesiene i fjømandémis- (ionen i Glasgow. J fjømondsmsoiioncn goar det ja fort tradition i en ting. Forholdene gjør det. Som regel fees mon bare denne ene gangen, gir haandjlag til farvel strafs efter ot man møtes, og støter kanske aldrig paa hverandre mere Man kaster fit brød på vandet og fin- der det fom regel aldrig igjen på denne jord. Ner« saa det famme artfigl dukker ol> nogen ganger efter hverandre, diir det let sterke baatid som knyttes, og mon er fenner efter fan og korte sammentræf. Slik blir det tradition der ute. Derfor kan det godt hænde, at kaptein Hansen på . Sallonna" bare badde hat saletræ med til o5 fra Norge to ganger før. Men vi tiendte det fom par det en god, gammel skik, ban ovretholdt. ba han stod paa læfcværel- let en bag i begyndelsen av .februar og fa: „Ja. De be høver ikke tænke paa jutetrækPi aar dellet, pastor, efter god gammel vane skal jeg nok dringe dere et i aar oglå, — Vi er nok her tgien lettest tørste juledagI" Han (tod der få bred og tryg og godslig. lavtrin Hanfen, ba ban fa det. Cg ingen av os toilte på. at han vilde holde Saa gik vi jo der og laget alt vel island, — und- togen juletræet. For det kom jo nok. Julegavene var kommet for en god Iland siden, de blev fortert og ordnet. Lifter dlen gjrnncmgåt. underføkelfer gjort i øft og vest. — å jo. det blev nok mange fjøfolk i bavn under julen i år. Så tar vi (torfeslen paa anden julebag. For „Fol- lonna" er fikkert her kveideu før, og nater alt ondet er . gjort på fothannh. faar vi not trenet dao tilads og pyn- ten på. Stiønt bi pistle det mootte ha fin tid. For nnat H“n|en skaffet 0S juletræ, få blev det et stort et. . Cm eg (ao ske retie til Strandebarm for oa faa den granen cg Iones om. saa ska eg gjør det," ropte han iland, idet „dollonna" gled ut fra Brinccfs Dock. Kajo det dien nok en flik gran fom ifjor En flik en fom rak fra gulv tU lat, og fom det lugtet Norge ot! Akkurat en slik en fom blet det naturlige og felDfolgelige midtpunkt paa festen og (om blet stående igjen i mindet fom d pust fra hjem og barndom Dengang ba alle jule træerne var så vældig store. Nu er det anden salebags morgen. Festen t Leith igoatafles var vellykket Hriset fuldt og lulet av engle. vinger merkbart over staute mænd Sangen om træet, barneiangene. funget an barske og lift rustne og utrænede stemmer kanske, men lunget av hjerter, fom på leet eg pil har beholdt faa meget av barnet i sig. Efter en litt kort har bærer det tosted til Gladgem. Bilen trækker godt i dette råkolde veir, ben æter milene i sig. og sået Ilåt vi titenfor kirkedøren. Assistenten tommer ut på troppen. Han ler helt ferskrækket ut. ..dollonnn' er ikte kommet, in han. .Og bi lem kan vente et har dundre mænd paa festen ifneld. ag ikke noget juletræ, — hvad i al verden skal vi gjøre!" Han kan godt fpørre sand vi skal gjøte der I dette land, hvor vi kanske maa kjøre ti norske mile før Vi kan faa tak i en gran med flik reisning, at den duer til juletræ i en nertk fjøntanbstirke. Det er nat til første julebag. J Nordsiden er det ftorm. Duradel vinterstarm. (om ventelig « på denne garttid. En liten norsk damver med stykgods last dasker sig frem giennem frøene. Den gik fra Bergen på lislejule- kveldens eftermiddag, har blis sinket ned en jokal brygge- streik. Nu syrer den lå kulrøken vælter ut av skorstenen på den, |em vældige bytter av Idart uldgarn. Den skal være i Glasgow anden julebag, om det (lår i mennesker# magt at klare det! Nu lysner det faavidt av en ny bag. Man er for- længst vel over .Revet" og fjøen er noget enligere. End nu vasker den dog ofte over skidet (om tafter sig meget. Det er en rå. kald og klam dag, lom er i anmarsj. Ton- fen ligger nær indpaa, der er næsien ingen horisont at so. Båtsmand Andrelen et gaat Paa vakt. Han har taftet an sig den dyvattle oljehyren ute i gangen, hængt den op på en knagg der. Trækker to fig fjøftøvlene og går paa ftrømelæften ind i ruffen. Der kofter ban jak ke. best og bukfer og vælter stg ind under dynen i kølen, Inur jig mot væggen. Nu lover han alil Det tramper på dækket over ham. Sjøitøvler sprin ger frem og tilbake, — der bales i noget. Pludselig er han påken. Jkke av lyden av dissk trampende ben og fjernende mennesker, det påkner nemlig aldrig en frø mand av. Det har et rop fom vækket ham. ..Mand ovrrborMj lød det. Zterne fefunder efter er båtsmand Andrefen på dæk. Han flår der i det klamme morgenlys i skjorte og underbukser. „Hvem?" raver han. .GrækerenI" sårer en av matroslene. „Grækeren" var en virkelig græker, en forn hadde ftant ombord i .Golionna" i et par aar, hande læet fig norsk og år meget vopuforr heade dlandt befal og mandskay. Han var det fem var gant overbord i fuld hu« med fjøftøvlene på. „Der er han!" roper en. Cg der har han agfå, — dukket op et Iitet ftykke aktenom toers. En bøie solet ut fro broen, et har nnrer følger og nom løfe bordender fom så dao dækket. Men samtidig med al bølen mrabde fjøen en ti. femten meter fra grækeren, høres et p nsk nærmere skibssiben. Det var haatsmnnden. fom hadte været oppe paa rækken, før nogen ante det, hande tal fat* og skutt fom en pil uf i det oprørte hav Litt efter så de ham tomme op. Han trådte vandet, gned linene, og sa sig på foøm med lange feige tof henimot grækeren. 6n vældig fjø brøt ind over skibet. De så at den tok Beafen. løftet ham op, tullet ham runde flere ganger t en skummende hvis skavl og for videre. Nu kok den græ keren på somme vii. Der var endnu femti meter eller så mellem de ko, og denne fjøen fjernet dem mere så hverandre. Så blev de degge væk for dem på dæk og bro. Skidet blev manøvrert tilbake så hurtig og godt dd kot sig gjøre i det Ivære han. mm bakket og la roret hanrdt oder til ludart, fan ... nu {kulde man være der, laa omtrent solfald. Men det var også nu gant en tyve minutfeudden dette forfærdelige hændte. Der har no get sået inde i en skovle Aanet, — det var nok bare en
Show less

Title: Folkebladet January 08, 1930, Page 12
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer

Title: Folkebladet January 01, 1930, Page 07
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den lflc januar, 1930 Kirken dat proppende fuld. Den har sittepsadfer for 300 a 350 mennesker. Der Dat stuvende fuldt opover kirkegulvet mellem bænkeradeue. i koret og randt alter- Klokken ringle for tredje gong og gudstjenesten be- gyndte meb salmen: Et...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den lflc januar, 1930 Kirken dat proppende fuld. Den har sittepsadfer for 300 a 350 mennesker. Der Dat stuvende fuldt opover kirkegulvet mellem bænkeradeue. i koret og randt alter- Klokken ringle for tredje gong og gudstjenesten be- gyndte meb salmen: Et barn er sadl i Betlehem, ester- at den hanlige altertjeneste var forrettet og missionæren hadde Ialt litt om: Julen er kommet til hedningeland, hefteg gassorpreften. Adel Andriambcenbro, prælesiolen og salle over juleevangeliet. Citer prætenen gaves én- ledning til at vise taflicmmcligbetcn for hvad julebud- skapet hadde bragl bisfe folk. Alle som bar tilstede i lir- fen, bande sinaa og store, har meb at bringe sin gave paa alteret. Cg det blev et vakkert juleoffer. Det blev gjort mulig at forkynde julebudskabet til andre fom endnu sat i hedenskabets nat grundet dette offer. Men nu begyndte, hvad sanes mig, den hanligste og mest højtidelige del ob gudstjenesten. Syv voksne men læsket dieo, idet de knælende med høide hader over så- len døpt i den treenige Guds navn ind i Kristi menighet, på betændelsen av al de vilde forsale djævelen, hans gjerninger og bans væsen og a, de trodde Paa ben leven de Gud og hans løn, Jesus Kristus. Hvisken tamp og selvovervindelse det hedde kostet disfe mennesker at bryte med fin hedenske stegt, og med fine fæder og skikke er del vanskelig, sa endog umulig for o5 font er opdrat i et fri- flent samfund og i kristne hjem at sætte os ind i. Men Herren Uære lovet, bans ord er fom et tveegget sverd. Det gjør også fin frelsende virkning paa Madagaskar Foruten dr syv voksne blev fem dorn døpte denne jute- Cfter dåbshandlingen *ar tilende blev fyv perfoner konfirmert. Deres alder varierte fra 16 til op imot 60 aar. Der kræves nemlig at de som er døpt i barnealderen maa konfirmeres sarat dir nadverberettiget J et fam- funb hsor hedenskapet endnu er det råbende er det ban- ikelig at faa devare de unge i sin daabspaft. Derfor kan konfirmationsalderen bli [aa forskjellig. Men det er godt at erfare at fom regel kommer de før eller fenere til sands crtjendelfe og bit levende grette paa Vintroet. Bed hovedstationen soter bi gierne soa meget som mit lig at famle disfe store og højtidelige handlinger for store' bage lom jul. påske og pinse. Si nar således endnu ikke færdige. F're faldne kristne fom hadde kommet til synds erkjendelse hadde begjæret at bli optal i menigdeten igjen. Diste trådte nu op til alteret. Og etterat de Hadde he kjend! og bedt baade Gud og menigheten om ttlgsoelse for sin brøde, dlrv de tat op i menigheten igjen, ned at presten la bændene paa dem og formanet dem til at be- date sin sti ren i fremtiden. Endelig famlet da alle kristne jig om nadverbordet — både de lom denne dag nar lagt til menigheten og de andre — ialt omkring 150. De nor alle gaster-kristne, som J har været med at vinde for Kristi rike. Cm J hadde kunnet være vidner til denne juledag i Betroko eller ådre lignende dage. vilde det nok blit mere varm ■ interesse for vor hedningemission, tror jeg. Men en varm dag år det og anstrengende hadde det næret disse næsten fem timer gudstjenesten hande varet Men mit Hjerte var faa fuldt av glæde og tak. at jeg merket ikke at jeg var treet. Klokken halv fire var kirleti tgjen pakket. Gudstje nesten degnnhte med at flere ot de cgtefolf syrn om for middagen var lagt til menigheten fif kirkens velsignelse lyst over fine egieskav. De var før de kunde bli opiat i menigheten blis borgerlig viet. Landets lev kræver bor gelig vielse forat eglcskapct kan betragtes gnldig ester brudevielsen fulgte en sanggudstjeneste tom varte næsten til det blev merit — sådan hciiimo! syv- løden. Ten gasjiske menighet er en syngende menighet Cg paa em juledag passet del sig mer end ellers at sangen Hvllkot hellig fremtidsi - tav tiår ving så tilsi»! slående fang: Den himmelske lovsang har rikere tonet. mer lirlig og soluren en [sang end al jordisk mitsikj jliønt vort hjerte sig lender, nnar skogen og dalen gjenlyder au fang C herlige lovsang i Guds paradis, ttaar himlens hærskarer istemmer hans prt:' Mindedage fom denne glemmer aldrig hverken mis sionerr eller menighet. Sogneprest Gabriel Sfageftad .' sit aar Sfogefieb ikke er ældre Han har været aktuel så levn ge — ja i grunden like fra han begyndte join ung prest. Cg idag står han i jørjte række i dagens strid. Han et en av de mand inden den norske firfe. hvis ord tillægges størst tingt. Han har da også netop de evner såt be- linger dellet. En Ilar tante, gode fmtdskaper, el stindt omdømme parret med karakterens støbel. Siden Skage stad fom ung prest toC sast standpunkt paa bekjendelsestro og positiv side i kirkestriden har han pæret av de positive tetningsførendc mænd. Sit standpunkt har han gjort gjældcnbc såvel paa kirkelige møter i foredrag og debat fom i skriftlige indlæg i dagspressen og kirkeblad - ikke mindst i de sidste, oar fom en av „Luthersk Kirketidende?" redaktører Sfageftad er født og ovdrat i cl forland!! indremi»- 1 tionshjem. Hans for var den på sine fanler Ijcndte læg mand Tønnes Slagesiad fra Holme fogn ved Mandat telte gode hiems livssyn og -traditioner bar værcl be- stemmende sar sønnens hele vrefiegjcrning. lom ven av lægmnndsurbeidel og det frivillige arbejde i vor lirke. Han har i tidens løv været medlem av en række hoved- nyrer og freb-Museer - - således i bort felslav. i Det nor- ske Missionsfelsfav. i Ungdomsforbundet, i Jsroclemis- Hans prestegjerning er faldt i de forskjellige lands- beler. Han begyndte i Pcftcrålcn fom verf. lav. i Had- sol, har lettere været i Lyngdal og Hetland bed Stavan ger. J 10 aar stod han som yrest bed Pipcroifcn stnå- kirke i Oslo hvorefter han blev sogneprest i Mandale Da Menighetsfakultetet oprettet eget praftiif-tcologisk femti nar bien Sfageftad den selvskrevne hovedlærer — cn stil ling han har beklæde med anerfjendt dygtighel. Han hat vundet fine. elevers agtelse eg hengivenhet og fristen- fokke« tillid. Når Slagesiad nu passeser ett milepæl i sit liv jettdei pi hade indremissionsissfets hilsen med ønske em et rift imtdÉpefle i vor kirke’
Show less