(77,461 - 77,480 of 82,546)
Pages
-
-
Title
-
Gasseren 1909, Page 108
-
Search Result
-
104_ en Verden af Skjonhed. Blomſter og Palmer og Kaktuſer af alle mulige Slags vokſede og blomſtrede ikke alene i Haver og langs med Kyſten, men endog ud ifra. Stenvæœgger og Field. Ja, Naturens Skjonhed herſkede paa mange af disſe Steder, ſaa endog om det tog 1074 Time iſtedetfor 5 Timer at...
Show more104_ en Verden af Skjonhed. Blomſter og Palmer og Kaktuſer af alle mulige Slags vokſede og blomſtrede ikke alene i Haver og langs med Kyſten, men endog ud ifra. Stenvæœgger og Field. Ja, Naturens Skjonhed herſkede paa mange af disſe Steder, ſaa endog om det tog 1074 Time iſtedetfor 5 Timer at komme frem til Marſeilles. fra- Vintimiglia, ſaa folte vi dog, at vi havde vundet noget ved al denne Skjonhed, ſom ellers ‘ikke havde vœæret ſeet, derſom RE Yano - foregaaet om Natten. Kloen ſyv ankom vi til Marſeilles, og inden en halv Times Tid var vi i det norſke Sjomandshjem. “ Opholdet i Marſeilles var ikke netop af det behageligſte; thi jeg tror ilfe, at nogen, ſom kommer fra vore Byer hjemme, kan trives i en By ſom denne. Dog efter at Kam- þen med Sproget atter blev optaget, blev der ikke Tid til at tœnfke paa Ubehageligheder, ſaa lidt efter lidt blev vi vant med alt undtagen de kolde Huſe, Dette gjorde, at der blev Glæde, da Bud kom om at begynde Reiſen ſydover ‘allerede i Februar Maaned. Mange hygge- lige Stunder havde vi ogſaa i Marſeilles, og dertil ffylder vi Tak til Brodrene og Spoſtrene, ſom vi modte i den ſvenſke Sjomandsfirke. Det var en ſtor Glæde og bragte mange Opmuntringer at trœæffe Venner med hvein vi kunde tale; thi endog om vi modte mange hyg- “ gelige iblandt de franſfe, var vi dog iffe kommen ſaa langt i Spro- get, at vi kunde forſtaa eller gjore os forſtaaelige i meget. JI Slutten af Januar Maaned fik vi den Glæde at faa iblandt os _Misſfionœr F. B. Jerſtad og ligeledes. Misfionær Halvorſen og Fa- milie fra Den Forenede Kirkes Misfion. Disſe tilligemed nogle Venner var nede paa Skibet, da Reiſen begyndte den 25de Februar. Klokken et kaſtedes det ſidſte Blik paa Frankriges Kyſt, og lidt efter _lidt gled det ud over et ganſke uroligt Hav. De tre folgende Dage var ilfe netop af: de behageligſte; men dog kunde det have været me- get vœrre. Den anden Dag msodte vi Skibet, ſom kom fra Madagas8- kar, og ſom jeg vidſte havde ombord nogle Breve, der attèr maatte gjore en Rundtur. Den 27de gik vi imellem Derne Corſica og Sar- dinien ; men der var intet at ſe undtagen Klipper og Fjeld. Sondag - “den 28de var en morf, triſt Dag. Forſt vaa Morgenen faldt lidt Sne, dernæſt blev der Regn. Paa Formiddagen gik det forbi endel mindre Der, og ved Middagstid Len Cicilien, hvor vi paa Afſtand tydeligt kunde ſe endel af Ddelæggelſen ved «ordſtſælvet. Ja, det bragte ſorgfulde Tanker hos nogle, og dog hvor lidet Indtryk det har levnet i Hjerterne paa mange, ſom gaar uden at tœænke paa det Liv, der kommer efter dette. Syd for Cicilien kunde vi fe, langt
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1909, Page 107
-
Search Result
-
103 teresſante, blev det modſatte, idet næſten ingen kunde holde fig oppe paa Dæk den Dag. Klokken 10.30 om Formiddagen den 10de No- vember gled vi ind i Havnen udenfor Genoa, Uf! Hvor det var koldt! Vi fros, ſaa Tœæœnderne hakkede. Klokken var et, forend vi kom iland. En af Cooks Agenter kom 08s...
Show more103 teresſante, blev det modſatte, idet næſten ingen kunde holde fig oppe paa Dæk den Dag. Klokken 10.30 om Formiddagen den 10de No- vember gled vi ind i Havnen udenfor Genoa, Uf! Hvor det var koldt! Vi fros, ſaa Tœæœnderne hakkede. Klokken var et, forend vi kom iland. En af Cooks Agenter kom 08s til Hjœælp, ſaa alt gik godt og vel, og Klofken ſyv om Aftenen ſad min Veninde og jeg paa et Tog, der ved Midnatstid ſkulde bringe os til Vintimiglia, en Station lige ved Grœænſen af Frankrige, hvorfra et andet Tog en halv Time ſenere ffulde bringe os til Marſeilles K Klokken ſeks om Morgenen.- Men den ſamme Skjœbne, ſom modte os i Chicago, ventede o8 ogſaa her, idet vort Tog kom ind fem Minuter for fent for Forbindelſen med det andre. Dog horte vi, at et andet Tog vilde gaa ſamme Vei Klokken 5.30 om Morgenen. Saa ſad vi ned for at rive, indtil det kom. Alt havde vœret gjennèm Toldboden en Gang, og ingen forklarté 08 - at vi atter maaîté did for at faa et andet Slags Merke for nœæſte Tog: men i ſidſte Minut blev der Ugreie med- dette. Jngen forſtoD 0s, heller iffe forſtod vi nogen; men tilſlut fattede vi Meningen og afſted bar det ogfſaa med Toget, og det foruden os. Ja, ſaa maatte vi til- bage til Venteværelſet for at venté atter en Time, idet en ſagde, et andet Tog vilde gaa om en Time. Her var det mere tilt nu; thi af alle de drukne Mœnd og Kvinder, ſom havde turet i Drikkeſaloonen lige ved Siden af Venteværelſet, havde nogle ſovnet ind, andrè gaaet fin Vei. Da Toget kom, ſatte vi atter afſted; men nei, endog med nye Merker paa Baggagen kom vi hellér ikke frem denne Gang. „JZkke vort Tog,“ forklarede en. „Jo, det var,“ mente den anden. „Nei, det var ife,“ Dg nu bar det næſten i Haaret paa hverandre; men den forſte vandt, og tilbage maatte vi atter til vore Bœnker. Ja, ſagde jeg til min Veninde, „vore Billetter er gode for ſeksti Dage, ‘ſaa jeg haaber, der blir Anledning til at bruge dem alligevel.“ Lidt ſenere kom en af Cooks Agenter, ſom naturligvis kunde tale engel: Da blev alt ordnet, og afſted bar det paa et andet Tog Klokken 8.30. Dette var et af de ſene Tog, ſaa man folte næſten for at hoppe ud og lobe ifra det. Seller iffe kunde man tœnke paa at fove: thi dertil riſtede det altfor meget; men ſaa var der ogſaa ſaa meget pent at ſe, at Sovnen fik vente, indtil Reiſen var forbi. Toget gik for det meſte af Tiden langs med K Kyſten, og paa hgire Side laa Bygder og Byer, Dal og Klipper og Fjeld. Ved ſmaa Byer ſtanſede Toget en 4—5 Gange hver Time, og der fik Dinene dvœæle ved Blomſterhaver, Pal- ‘mer og Frugttrœæer, ſaa yndige at de ei kan beſfrives af min Pen. Gſœær ved de verdensbersomte Steder Nice og Monte Carlo herfkede
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1909, Page 109
-
Search Result
-
109 borte i det fjerne, hoie ſnebedœkté Fjelde. Nœæſte Dag var Havet mere ſtilt og Luften varmere, ſaa vi kunde endog træœde op paa Dœæœk . uden Ydertpoiet paa. Jo, det var en ſtor Forandring paa. nogle faa Dage; thi de forſte Dage var det nœſten umuligt at holde ſig varm. Ud paa Eftermiddagen...
Show more109 borte i det fjerne, hoie ſnebedœkté Fjelde. Nœæſte Dag var Havet mere ſtilt og Luften varmere, ſaa vi kunde endog træœde op paa Dœæœk . uden Ydertpoiet paa. Jo, det var en ſtor Forandring paa. nogle faa Dage; thi de forſte Dage var det nœſten umuligt at holde ſig varm. Ud paa Eftermiddagen kunde vi ſe langt borte i det fjerne endel hoie Fjelde paa Den Kreta. Klokken fire om Eftermiddagen den 2den Mars kunde vi ſe, omend lidt utydeligt, Fyrtaarnet ved Jndgangen til Byen Damiette i Ægypten.- Lidt ſenere ſaa vi en af de underligſte : Solnedgange, ſom tænkes kan. Himlen var malet i de deiligſte Ku- lorer, deiligere end det kan males af nogen Kunſtner paa vor Jord. Ved Klokken ſeks havde Nattens Merke dœkket alt, og da kom ogſaa - tilſyne Lyſene fra Fyrtaarnet og Byen Port Said, ſom ligger lige ved Jndgangen til Suez_Kanalen. Her ffulde vort Skib tage ind Kul, ſaa vi var ude og ſpadſerede paa Byens Gader indtil Midnats- tid. Denne By ligger i en engelfk Koloni, og vi fik et godt Jndtryk af den, endſkjont det var msorft, ſaa naturligvis ikke meget kunde ſees, undtagen i de lysbeſtraalede Butiker. Den folgende Dag gik det gjennem Kanalen, hvilket ogſaa var en meget ſen Reiſe; thi Skibene maa gaa meget ſagte og ſtanſe ofte, ſtundom 1—2 Timer ad Gangen, for at give andre Anledning at pasſere. Derfor tog det nitten Timer at gjöre denne Reiſe. - Den folgende Dag var vi i det rode Hav. Jeg havde glædet mig til at ſe Sinai Bjerg, men det var pasſeret, forend vi kom paa Dæk om Morgenen. Om Formiddagen kunde vi ſe Ara- biens flippebedœkkede Kyſt, og om Eftermiddagen gik det ganſke nær til Afrikas Kyſt; men ſaa fulgte atter fire Dage, da intet andet var at ſe end nu og da et Skib eller Seil langt borte i Horiſonten, eller en Flok vakre Maager, og iblandt et Skib pasſerende nær nok, ſaa Hilsninger kunde veksles. Alle var fremmede for hverandre natur- ligvis; men en foler dog et Slegtſkabsbaand, naar man modes ſag- Tedes ude paa det ſtore brede Hav. En Formiddag var der en Flok. med „Sea- -Hogs“ ſom tiltrak ſig vor Opmerkſomhed for en Tid. Disſe \vommede langsmed Skibet og forſogte haardt at folge med. Ret Tom det.var tog de lange Hop over Vandet: men de blev dog tililut langt tilbage. Om Eftermiddagen den 7de pasſerede vi en Gruppe med ſtore Klipper langt ude i Havet. ‘Vi talte tolv, men kanfke der var flere. Jntet Liv findes paa disſe uden den LS vogter Fyrtaar- net, der ſtod paa Toppen af den hoieſte Klippe. IJ mit Indre havde jeg Medlidenhed med denne ſtakkels Mand, ſom maatte leve et ſaa- dant enſomt Liv langt ude paa Havet. Men uden Tvil er han lykfe- lig i ſit Arbeide, lykkelig i den Pligt, ſom er betroet ham, og ſom
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1909, Page 110
-
Search Result
-
- 106 betyder ſaa meget for de Hündredetuſinder, der farer ude paa Havet i Nattens Morke. Ja, vi kan omtrent foreſtille os, med hvilken Glæde han gjor fœrdig ſin Lampe om Afteñen, og med hvilken Fryd han ſer paa de forſte Straaler, idet de kaſtés ud over Vandene, dette Lys ſom betyder Liv eller...
Show more- 106 betyder ſaa meget for de Hündredetuſinder, der farer ude paa Havet i Nattens Morke. Ja, vi kan omtrent foreſtille os, med hvilken Glæde han gjor fœrdig ſin Lampe om Afteñen, og med hvilken Fryd han ſer paa de forſte Straaler, idet de kaſtés ud over Vandene, dette Lys ſom betyder Liv eller Dod for TE og: disſe hviler til en ſtor Del i Hans Hacind. Reiſen gjennem det rode Hav var deitié: og tidlig om Mor genes den 8de faſtedes Anker i Havuen en to Mils Vei fra Stranden uden- for Djibouti, Afrika. Her fik vi erfare, at vi var kommen ind i et varmere Klima; thi Heden var næſten overvældende. Dette gjorde, at mange, ſom havdè tænkt at gaa iland, ombeſtemte ſig; men der var alligevel nok at ſe baade paa og rundt omkring Skibet. Det meſt interesſante var de mange ſorte Skikkelſer i Vandet, ſom dukkede efter „Sous“, der blev kaſtet ned til dem. Stundom kunde 6—8 dukke efter den ſamme „Sou“, men altid var en mere lyfkelig end de andre, naar de atter kom tilſyne, idet han havde Priſen i fin Be- ſiddelſe, hvilken hän forſt holdt hoit i Veiret et Dieblik, dernœft blev den lagt i Munden, ſom tjente til Pung medens de var i Vandet. Jn- den ret læœnge ſaa mange üd ſom om de havde Tandpine. “ Fmidlertid fik en Del af Skibet Udſeénde af en „Curioſity-Shop“, og rigtig pene var mange af de Sager, ſom de havde tilſalgs. Klokken fem om Eftermiddagen gik det videre, og forend Solon: gang nœæſte Morgen, laa vi i Havnen Uudenfor Aden, en liden engel Koloni i Arabien. Vi havde alle glædet os til at gaa iland her: men paa Grund af Kopperne fik ingen Lov dertil. Da vi kom op paa Dæk tidlig om Morgenen, laa et yndigt Syn foran 08, idet Solen netoþ oprandt over de maleriſke Klippetoppe og kaſtede ſine Straaler ud over Klipperne. Klokken tolv gik det videre ud gjennem Gulf of Aden, og her var Reiſen ſtille og behagelig; men den folgende Dag, da vi var komne ind i det indiſke Hav, var det langt fra behagelig. Dog var vi-meget taknemmelige, fordi det ikke var. værre, thi naar de frygtelige „Monſuns“ oprorer Vandene i dette Hav, ſaa er det umuligt at vœre paa Dæk. Her fik vi ſe tuſindvis af nogle ſmaa Fi- - ie, ſom flyver ovenpaa Vandet, og ved Frokoſtbordet en Dag fik vi fe en, ſom havde hoppet for hoit og var kommen ind gjennem Vin- duet i en af Kahytterne. Ved Middagstid den 13de gik det over Ætfkvator. Nœſte Dag havde vi den Glæde at ſpadſere i den lille By Port Victoria, hvilket er Kapitoliet paa Seychelles Grupperne og ligger paa Den Mahe. Dette er ogſaa en engelſfk Koloni, og Byen var E pen, men det var IEEE -
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1909, Page 111
-
Search Result
-
107 Efter at Nattens Morke havde dækket Havet, glimtede vi langt borte i det fjerne Lyſet fra en af disſe dyrebare Venner „Fyrtaarnet“, : ſom ſendte ſine flare Straaler 1d over Havet, advarende Skibene om Fare. Neœærmere kom det, og klarere blev dets Lys. Der tod det paa Toppen af en af de...
Show more107 Efter at Nattens Morke havde dækket Havet, glimtede vi langt borte i det fjerne Lyſet fra en af disſe dyrebare Venner „Fyrtaarnet“, : ſom ſendte ſine flare Straaler 1d over Havet, advarende Skibene om Fare. Neœærmere kom det, og klarere blev dets Lys. Der tod det paa Toppen af en af de ſtorſte Klipper, ſtille men ſikkert kaſtende fit klare Lys til alle Sider. O, hvor det minder o8 om det aldrig ſvigtende Lys fra Himlen! Vi kan foreſtille os, hvor lettet Kapteinens Hjerte- blir, naar han i en msork og ſtormfuld Nat faar ſe dette Lys i det - Fjerne, og hvor tryg han foler ſig med dette Lys foran ſig; thi han ved, at det iffe alene advarer mod Fare, men ogſaa viſer Veien, oF med ſit Die fœæſtet paa dette Lys kan han trygt gaa gjennem-de meſt farefulde Steder og komme frem uſkadt til den anden Side. Maatte det ogſaa lœre o8 til at have vore Line fœæſtet paa det Lys, ſom er Æfjœnket o8, det Ly8 ſom aldrig misleder, aldrig flutter at lyſe: og ſom kan findes iffe alene i de farefulde Steder ude paa Havet, men over hele Verden paa Land ſaavel ſom Hav! Maatte han altid fax være vort Lys og vor Kraft, ſaa at vi ikke blir liggende igjen forliſt paa Livets Vei, mén faar komme frem frelſt paa den andre Side baade_ vi og alle de kjære, ſom har været anbetroet i vor Varetœgt! : Klokffen fire om Eftermiddagen den 16de fik vi det förſte Glimt af Madagaskar. O, det var en Glædesſtund. Nœærmere kom det, og Élarere blev den klippebedæktede Kyſt, ſom ſnart fik et fraſtodende Udſeende fra de morke truende Skyer, der overdœkkede Himlen. Men, ſnart kom der frem mellem Skyerne lyſe Solſtraaler, der ogſaa vendte til Guld i de ſidſte Straaler af den nedgaaende Sol. Sſandhed er det en Leærdom for os til ikke at- give op, om det ſtundom ſer morkt og truende ud. Lad os altid erindre, at, ſom vi figer paa engelff: „Every cloud has a ſilver lining.“ O, lad os bede, at dette Lys maa tomme frem mere og mere ogſaa her i dette Land, og at de indfodte- mere og mere maa opvaagne til at ſe ſin Nod og lœære ſin Gud at elke. Lad 08 ikke tabe Modet, fordi om det gaar ſmaat: men lad 08 bede, ja, bede med Tro, og arbeide. “Den folgende Dag bar det afſted til et andet Skib med ſaamange ſom fulde nedover langsmed Veſtkyſten. Skibet ſtanſede i flere Byer og Fredags Morgen den 26de ankom vi endelig til den ſidſte Station, nemlig Tulear. Her kom Hjœlp fra vor Ven Dr. Dyrnes, ſom var kom-- men til Byen, ſaa alt gil godt og vel, og attier fik jeg erfare, at der var en, ſom altiò banede Veien for mig. JF Byen beſogte vi Misfio= nœærerne Rgoſtvig og Birkelid, hvor vi ſtanſede indtil den folgende Dag. Da begav vi 08 videre i de ſamme ſmaa „Canoes“, hvori vi:
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1909, Page 113
-
Search Result
-
109 et Mode for Gutterne paa Strandbredden, under den ſtjerneklare Himmel, Samſona ledede Modet. Paa Grund af Vanfkelighederne med at fomme frem. naacde vi ife Tongobory Tirsdag Eftermiddag, ſom Doktoren havde haabet. Derfor maatte Reiſen fortſœtte, endog efter Solen gik ned, og ved Hjœælþp af...
Show more109 et Mode for Gutterne paa Strandbredden, under den ſtjerneklare Himmel, Samſona ledede Modet. Paa Grund af Vanfkelighederne med at fomme frem. naacde vi ife Tongobory Tirsdag Eftermiddag, ſom Doktoren havde haabet. Derfor maatte Reiſen fortſœtte, endog efter Solen gik ned, og ved Hjœælþp af Maaneſkinnet gik det frem om end ſent. Klokken ti var vi ved Tongobory. Klokken tolv var vi fœr- dig at gaa tilro for Natten, og lidt efter tre var vi atter oppe ſaa fri ſom Morgenduggen, af hvilken Sagerne var ganſke vaade. Saaſnart _Baggagen var arrangeret bar det afſted. To af Lakaerne ſlulde fort- ſœtte opover Floden med Baggagen; men da dette tager en tre Dages : lœngere Reiſe, ſkulde vi gaa over Land og derved naa frem til Ma- naſoa om Aſtenen. Doktoren red paa ſit Muldyr, jeg i Bæreſtolen, 0g afſted bar det. For en hel Times Tid var Veien ganſke god: ſa bar det nedover en brat ſtenet Bakke, gjennem Skov, hvor Hat og : Hoved ofte var i Fare, og over Sump ‘og Dal. “Klokken ni kom vi til en Tiden By, hvor ‘vi hvilede og ſpiſte Frokoſt under et ſtort Skyg- “ getrœ. Ungsdigt er det at ſige, at vort Komme vakte Opſigt. Uden Tvil var det morſomt at ſe paa den Rariteten, ſom var i Folge med Doktoren. Jeg. hilſede paa Kvinderne- og forklarede paa gas ſift, at jeg ikke forſtod deres Sprog. Dette frembragte en hjertelig Latter, ſaa de tænkte viſt, det var et rart Menneſke, ſom ikke forſtod deres Sprog. Efter Maaltidet optoges Reiſen igjen. Nu gik det gjen- nem Bæk og Elv og mange Rismarker, ſom naturligvis ogſaa ligger i Vand, ned og op Bakker og Field, gjennem en. Flod og op Bakker - igjen. Men Beœærerne yar forſigtige og flinke. YF Takt gik de, enten de [ob eller gif. Om det var hedt? Ja, det kan ei forklares. Klok- ken jeks fom vi til et Field, hvorfra funde ſees langt i det fjerne en lys Fle. Dette var Manaſoa. Hſemme. Paa Veien gjennem en Skog et Stykke fra Hjemmet. kunde vi hore Bornenes glade Sang- ftemmer. Gutterne i Felget plyſtrede og raabte, og \nart kom Bpor- nene. fra begge Aſylerne .lobende i Flokkevis, .og .de kiære trofaſte Soſtre var heller ikke langt tilbage. O, hvilken ſalig Hjemkomſt! _«Hvilken Glæde! Det er vanſkeligt at ſige paa hvilken Side den var _ſtorſt. _ Hvor mange nye Venner; alle med et varmt, derligt Haand- . rok og.venlige Ord. : : Fkke Tan: den Glæde beſfriv Ss ſom foldte_ mit- eget Hjerte, da jeg traadte ind i mit nye. Hjem. a ſtà r‘álle de tiære, . ſom. Herren ſfulde fiænke mig. Thi nu var jed Toh 1en did, hvortil en ſtille Lœngſel havde higet ſiden de tidligſte Barni ömsaar- og ſom Serren alene i ſin underlige Naade. ‘havde fremmet. Ja, det var en Glæœdesſtund, ſom ogſaa har get med Dagéne. Og faadan Sang
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1909, Page 114
-
Search Result
-
LIO ſom der blev. Man maa lede forgjæves efter ſaadanne Stemmer; og naar 85 Piger og en 17—18 Gutter kommer tilſammen, ja, da kan Luften klinge af Muſik. Og naar Gasſerne er glade, kan de godt holde ved at ſynge hele Natten, derſom man ikke ſtanſer dem. Eſter alt var ſtilt, kom Dr. og Mrs. Dyrnes...
Show moreLIO ſom der blev. Man maa lede forgjæves efter ſaadanne Stemmer; og naar 85 Piger og en 17—18 Gutter kommer tilſammen, ja, da kan Luften klinge af Muſik. Og naar Gasſerne er glade, kan de godt holde ved at ſynge hele Natten, derſom man ikke ſtanſer dem. Eſter alt var ſtilt, kom Dr. og Mrs. Dyrnes, ſaa havde vi en Glædesſtund tilſammen. Den folgende Ssondag var der en Glædesfeſt i Kirken, med Sang og Taler, en Stund ſom altid ‘vil mindes. Ligeledes var der mange hyggelige Stunder og Moder gjennem den. folgende Uge, ſom var Paaſkeugen. Det er merkeligt, hvor opbyggende det kan vœære, endog naar man intet forſtaar af det, ſom bliver ſunget og talt; thi vi har jo den ſamme Gud og Frelſer, de ſamme dyrebare Ord og Forjeæœttelſer, ſom og er lige dyrebare i alle Sprog.- Og han, vor Gud og Frelſer, er lige kjærlig, lige mægtig her i dette morke Hed- ningeland, ſom hjemme. Og paa hans Loîte om at vœre med alle Dage indtil Verdens Ende, bygger ogſaa vi herude. - Tilſlut, kiœre Venner, maa jeg atter bede om eders Forbonner for mig ſelv. Thi jeg foler, ſom en Draabe i Havet; for Arbeidet _0og de indfodte, og for de fiœre trofaſte Arbeidere, ſom har vœret tro i ſin Poſt herude gjennem disſe mange, lange og haarde Aar. Li- : geſom J fulgte med. paa Reiſen med eders Bonner — og iſandhed har jeg faaet erfare, at de nuaaede frem til Naadens Trone, ja, mere end det, at de ogſaa var bonhsort -— ſaaledes tom o8 ogſaa fremdeles ihu. Og maatte hans rige Velſignelſe ogſaa hvile over eder alle! : Ver tilſlut paa det kiœærligſte hilſet fra os alle, Cae Caroline, Henriette, Dr. og Mrs. Dyrnes og ; Eders forbundne i Kriſto Tillie Thorſon. Bogaumeldelſe. „The Apoſtle of Alasca, The Story of William Duncan of Metla- kathla, by John W. Arctander, LL. D. Der er flere Aar, ſiden det rygtedes, at den bekjendte norſke Ad- vokat Arctander vilde rive en Bog om Duncan. Nu er Bogen kommen, og naar en har lœſt den igjennem, vil man ikke undres over, at det tog lidt længere end fanſfe baade Forfatteren og andre fra forſt “ af havde tænft. Thi Bogen er pakket fuld af Hiſtorie, og det tager “ fin Tid at blive iſtand til at kunne rive Hiſtorie. Det er ifke formeget at fige, at dette er en overmaade interesfant
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1909, Page 115
-
Search Result
-
114 Bog om et overmaade interesſant Misſionsarbeide. Duncans Stil- ling og Arbeide er nœſten eneſtaaende i Misſionshiſtorien. Det er en „Lœgmandsmisſio1t ti“ beltigjennem, og et Arbeide ſom nœſt Gud .væſentlig er udfört af denne ene Mand. : Som bekjendt gjælder det en Jndianermisſion i Alaſka og...
Show more114 Bog om et overmaade interesſant Misſionsarbeide. Duncans Stil- ling og Arbeide er nœſten eneſtaaende i Misſionshiſtorien. Det er en „Lœgmandsmisſio1t ti“ beltigjennem, og et Arbeide ſom nœſt Gud .væſentlig er udfört af denne ene Mand. : Som bekjendt gjælder det en Jndianermisſion i Alaſka og Bri- tif Columbia, og allérede af den Grund ſkulde den have ſœrlig Fn- teresſe for os. Men den hele Fremſtilling er overhovedet ſaadan, at er man engang begyndt paa Bogen, har man vanfkeligt for at lægge den fra ſig, for den er gjennemlæſt. Forœældre vil gjore fine Born en ſtor Velgjerning ved at kfjobe Bogen og lade dem læſe den. Den er et af de herligſte Vidnesbyrd om den Sandhed, ſom ſaa ofte for- _negtes, men dog altid er lige ſifker: Der er intet herligere her i Ver- den end at tjene Gud. Vi onſker den vakkert udſtyrede, velifrevne og vœtkende Bog ſtor Udbredelſe. Den faaes i SS Boghandel indbunden ſor $1.50. | Andreas Helland. Fra vore Misſionarer. Jerſtads og Soſter Tilla Hegland fik desvœrre ikke komme af\ted fra Marſeille for den 15de Juni paa-Grund af Streikerne i Doksar- ‘beide. Det var meget ubehageligt, at de maatte vente ſaa lœnge, nien det er vort Haab, at det gaar dem vel paa Reiſen og at de maa naa lykfelig frem til Arbeidsmarken igjen. Sidſte Madagaskarvoſt beret- ter, at alt ſtaar vel til derude. Et interesſant Brev fra Mrs. E nes maa af Mangel paa Plads ligge over til nœæſ\te No. Gavefortegnelſ e. Med Tak til Giverne kvitteres herved for folgende Bidrag til Madagas- _tarmisfionen: Alvin C. Nesheim, Velleville, Wis., $28. Halvt Offer ved Misſions- msdet i Standing Rock Mgh., N. Dak., ‘ved Paſtor Rufsvold, $73.22. Halvt Offer ved Misſionsmodet i High Prairie Mgh.,- N. Dak., ved Paſtor Kjel- aas, $17. Mrs. P. Pederſon, Onalaſka, Wis., ved Paſtor Chriſtenſen, $3, Minnewauſka Kvdf., Minn., ved Paſtor Andrew Olfon, $15. Caſper ‘ Paulfen, Ellendale, Minn., ved Paſtor Caſperſeu, $5. Ubenævnt ved Pa- _\tor E. O. Larſen, 50x. Ved Paſtor Lſtgulen, Cumberland, Wis. : Louis “Holm ö0c, Stella Tresſing 50c, Marie Wick 25c, Mrs. N. L. Paukſens Misſionsbos\e $1.43, Mrs. H. Almaaſes Bpos\e, $1.76, Mrs. Dſtgulens Bso3- - ſe $1.57, tilſammen $6.01. Mrs. PÞ. Kyllo, Kenyon, Minn., $2.50. - Ved
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1909, Page 116
-
Search Result
-
Paſtor Dangvald, Rolſon, N. Dafk.: Mrs... P. Ellingſons Misſionsbosſe 61c, Mrs. -G.\ M. Tangvalds Bosſe_ $1.55, tilſammen. $2,16. Hemnes Mahs.. Kvdf., Minñepta, Minn., ved Tollef Heggeſeth, $12.50. Offer ved Frikickens Aar2mpde i Montevideo ‘(deri iberegnet' to private VGaver, Der blev overralt...
Show morePaſtor Dangvald, Rolſon, N. Dafk.: Mrs... P. Ellingſons Misſionsbosſe 61c, Mrs. -G.\ M. Tangvalds Bosſe_ $1.55, tilſammen. $2,16. Hemnes Mahs.. Kvdf., Minñepta, Minn., ved Tollef Heggeſeth, $12.50. Offer ved Frikickens Aar2mpde i Montevideo ‘(deri iberegnet' to private VGaver, Der blev overralt Kasjereren fra. to. ubenœævnte Givere, den ‘ené paa $20! og den anden paa’ $33), $405.22. ;: Andrine Gunderſon, Barton, N. Dak., $2.28. : Boar Misſtonsforening,- Elbotw. ‘Lake, Minn., ved Paſtor P.-T. OS, $8. Marie Aareſtad, Coopexstoipn, N. Dak., Indhold af Bosſe, $ 2. Mes. _T. Flagſtad, Milaca, Minn., $3. Hans E. Frojen, ‘Oakes, N. Dak., $3. C. H. Frojen, ‘Oakes, N. Dat, $5. St. ‘Pauli Mghs. Kvdf., Superior, Wis, ‘ved Paſtor O! A. Opſéth, $3.35. Übénœævnt nær. Pennock,* Minn., $5. .… The Hope Young Peopkes Society, Hoffinan,* Minn. ,- E Udbytte af en Mis- ſionsfeſt, -ved-: Student L.- Lund, $20. Mrs. P. -F.. Johnſon, Rocheſter, . Minn., $50... P--Domaas og. Huſtru, Oak Point, Waſh, $10. Erik Bix- feland, Carpio, N. Dak., $5. Af en Misſionsbosſe i Religionsſkolen i Vi- „ning, Minn., ved Thea Speten, $1.25. A. Johnſon, Foldal, Minn., $2. “Mr. og Mrs. Sivert Larſens- Mizsſionsbssfe, Audubon, Minn., $5.02. Pe= -der: og Arthur Larſens. Misfionsbssſe $2.42. Thor Pederſen, Portland, N. Dak., $5. Misſtonsforenigen i A Mah. St. Paul, Minn., ved Judith Thorſon $40. Mrs..-F..E.- J. Meller, Belgrade, Minn., til Jer- ſtads Misſion $2. Misfionsofſer_ LL E P. O. Fosfes Kald, Shd Dak., ved Paſtor Molvik: Nidatos! Mah.; $10.76. Ferkingſtad Mgh. $7.51, til- __ fammen $18.27. K. O: Haugen, Portland, N. Dak., ved S. N. Heſfkin, “$10. Mrs. Maria-Bratſtad, Manfred, N. Dak., Jndholdet af en Misfion3- bosfe $1.63. Glen Cary Kvdf., Anoka Co., Minn., ved Paſtor Guſtav Of=- tedal, $20. Jakob Thompſon, , Engelvals, N. Dak., $1.50. H. Salemonſen, La Crosfe, Wis., $1. Mrs. J. Levang, Pine River, Minn., af Husbsosſen, $2. Misſionsforeningen ved ‘Vethani College, Everett, Waſh., Udbytte af en Misſionsfeſt, ved A. S. Jenſen, $26.50. Dovre Kvdf., Willmar, Minn., - ved C. C. Birkeland, $40. . Konfirmationsoffer i Sa Magh., Silvana, Waſh.> ved Paſtor- Chr. E $6. - Halvt Konfirmationsoffer. i Lake Hendricks Mgh., Minn., ved J. O. Ramlo, $17.21. Six Miles Grove Mgh., Minn., Paſtor Vigeſiads “gato, ved P. P. Kvam, $23. Halvt Kon=- firmationsoffer i Aurdals - Mah... Portland, N. Dak.,.. ved Paſtor M. B. Sveen, $28.80. Ole O. Lees Misſionsbosſe, Danvers, Man., ved Paſtor _S. O. .Vangſtad,. $1.50. - A J. H. Blegen, „Kasferer Lutheran Board of Misſions. : A Judhold: Naadens dys i Misfionarbeidet. — - Hedningemisſionen ved Fri- | tirkens Aarsmpde 1909. — Brev fra Spſter Tillie Thorſon. — — Boganmeldelſe. — Fra vore Misſionærer. — —Gavefortegnelſe. “Gasseren; ‘a ES ‘devoted: ‘to he Interezis of GE mission Speciale in the..island of. Madagascar,. „published . monthly by .The Lutheran Board. of Missíqns, Minneapolis, Minn. Professor Andreas Helland, Editor, ‘Rey. Johán Mattson,* Assistant Editor; Professor J. “MH. Blegeñ, Manager. Subesériptión ‘price.50 cénts a yéar in adavnece. “Address: Gasseren,' 322"Cedar: Avenue; Minneäápolis, Minn. : „Folkebladet‘’s Trykkeri, Minneapvol 3, Minn.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1909, Page 117
-
Search Result
-
No. 8. Minneapolis, Minn., Auguſt 1909, | 9de Aarg, Entered as second-class matter March 5, 1909, at the Post Office at Minneapolis, Minn., under the Act of Congress of March 3, 1879. : Misſiouær Molvik og Huſtru.
-
-
Title
-
Gasseren 1909, Page 118
-
Search Result
-
+ — EIA Hedningemisſioneu ved Frikirkens Aarsmode 1909. IV. : -Misſionsprædiken. Af Paſtor E. E. Gynild. „Men ‘en af Folket ſagde til ham: Meſter! ſig min Broder, at han fal dele Arven med mig! Men han ſagde til ham: Menneffe! hvem har ſat mig til Dommer eller Deler orer eder? Dg han ſagde til...
Show more+ — EIA Hedningemisſioneu ved Frikirkens Aarsmode 1909. IV. : -Misſionsprædiken. Af Paſtor E. E. Gynild. „Men ‘en af Folket ſagde til ham: Meſter! ſig min Broder, at han fal dele Arven med mig! Men han ſagde til ham: Menneffe! hvem har ſat mig til Dommer eller Deler orer eder? Dg han ſagde til dem: Ser til og vogter eder for Gjerrighed! Thi om nogen har “Overflod, beſtaar hans Liv ikke i hans Gods. Men han talte en Lig- nelſe til dem og ſagde: Der var ren Mand, hvis Ager havde baaret vel. Og han ſagde til ſig ſelv: Hvad ſkal jeg giore? Thi jeg har iffe Rum, ‘hvor jeg kan ſamle mine Frugter. Og han ſagde: Dette vil jeg giore: jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem ſtorre og. jeg vil der ſamle al min Avling og mit Gods. Dg jeg vil ſige til min Sjœæl: Sjœl! Du har méget godt i Forraad til mange Aar; gio dig iro, œæd, dri vær glad! Men Gud ſagde til ham: Du Daare! F denne Nat kfræves din Sj{œæl af dig; hvem ſkal da det tilhgre, ſom du har ſamlet? Saaledes er det med dem, ſom ſamler ſig Skatte ‘og ikke er rig i Gud.“ Luk. 12, 13—21. : E Det er ganſke alvorligt at være et Méuteſte. Det er en Perſon med mere end een Mulighed foran fig. Saaledes ſtaar der altiòd foran et Menneſke at vælge det ene for det andet, og af disſe Valg “er Livets Værd afhœngigt. Der er blot dette at vælge: Et Liv i Kjœærlighed eller et Liv i Begjærlighed.- F dette Valg burde vi handle ſamvittighedsfuldt, da vi har bare et Liv. SS Den Mand, ſom Lignelſen omtaler, havde valgt at leve et Liv i Begjærlighed. Han levede for at leve. Paa det Standpunkt han ſtaar, naar vi her gjor Bekjendtſkab med ham, har han ikke altid ſtaaect. Alle hoiere Jdealer er nu dod og borte for ham i den Grad, at det er blot -Sporgsmaal om fulde Lader og om at œde og drikke. Ja, han har valgt galt. Han var nok bedre engang. „Dengang han valgte, ſaa det Valg han gjorde meget uſkyldigt ud. Et galt Valg er for -de aller fleſte, ſom gjor det, en meget uſkyldig Ting En liden JFndrommelfe, en Eſterkommen af en tilſyneladeude meget ri- melig Fordring. En Slappelſe ‘eller et lidet Afſlag paa den For- dring man havde til fig ſelv ſom en kriſten, for maaſke at gjore Veien lidt lettere. Men Slappelſen tiltager, Krávet blir mindre og mindre “man gaar nedad, indtil Verdensbegjærligheden har helt bemœægtiget
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1909, Page 119
-
Search Result
-
115 ſig ham, ſom engang. lovede- ſaameget, men begyndte i et ubevogtet Sieblik at glide, indtil han var en fuld Verdenstræl. Og hvor blind han er. Her har han ofret Liv og Kraft og dêt bedſte, ſom i ham var, for Verden og de Ting, ſom er i Verden, og han har faaet dem, men hvor tomt og triſt dog...
Show more115 ſig ham, ſom engang. lovede- ſaameget, men begyndte i et ubevogtet Sieblik at glide, indtil han var en fuld Verdenstræl. Og hvor blind han er. Her har han ofret Liv og Kraft og dêt bedſte, ſom i ham var, for Verden og de Ting, ſom er i Verden, og han har faaet dem, men hvor tomt og triſt dog Livet er, naar E paa denne Maade [ober ud i Evigheden. Mange er denne Mands Brodre i Verden. Han er tegnet ſom var han et Barn af vor Tid. Der er neppe en ſtorre Fare til for Kri- ſtenlivet end Verdensbegjœrligheden. Thi den ſer ſaa uſkyldig ud og lettelig forſvares iblandt Menneſker. Derfor er ogſaa Herrens Ord fuldt af Advarſler imod denne farlige Fiende. Mange og frygtind- gydende er ogſaa de Eksempler baade fra det gamle og nye Teſta- mentes Tid, ſom Guds Ord giver os paa dem, ſom er faldne i denne Satans Snare. Derfor har vi ogſaa ved Begyndelſen af Herrens Aabenbaring og Guds Menigheds Begyndelfe to ſkrækttelige Eksem- pler paa Herrens Dom over dêm, ſom faldt i denne Sÿnd, og fom ifulde taa der advarende for alle friſtne til alle Tider og viſe, at Herren ife tager det let med en Synd, ſom Menneſker ſaa let og villigt undſkylder. JF Begyndelſen af Gud8 Folks Hiſtorie i den gamle Pagt ſtaar Lots Huſtru ſom et frygteligt Eksempel paa, hvor tungt Herren ſtraffer det verdensbegjærlige Sind. - Tht det er hen- des Elſk til Verden, der gjor, at hun i fin Flugt fra den domfœældte _Stad vender ſig og ſer tilbage og blir en Saltſtotte. Og ligeledesi Begyndelſen af den nyteſtamentlige Menigheds Hiſtorie har vi Ana- nias og Safira. Begjœærlighed efter Verdens Gods og den dermed tilhorende falſe Aand er Aarſag til, at de to paa Peters Ord falder om i Menighedens Forſamling og bæres dod bort. Ap. Gj. Kap. 5. JIntek Under at der ſtaar: „Og en ſtor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, ſom horte dette“ Maa den ogſaa falde over os! Faren ligger o8 meget nœr. -Hvor- dybt denne Mand var funken og hvor ganite alle hgiere Idealer var ſvundne for ham, viſer vor Tekſt, idet at naar han har _faaet fulde Lader, vil han ſige til ſin Sjæl: „Sjœæl! Du har meget godt i Forraad til mange Aar; giv dig tiro, œd, drik, vær glad!“ Han er ulig vore Tids Born deri, at han ſynes, han engang har faaet - nok, men ak, hvor dybt hans Fald dog er. At have Ro, at œde og drikke og være glad er hele häns Livs Loſen. Det er, ſom alle aande- lige Tanker intet Rum finder, ſom enhver Lys\traale er udeſtœngt fra hans materialiſtiſke Sjœæl, ſaa han er bleven en fuldſtœndig Jor-
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1909, Page 120
-
Search Result
-
116 dens Træœl. Slig har Herren ſagt, de ſidſte Tiders Menneſker ſkal - være. Ja ſlig blir den Sjæl, der har Verden til ſin Gud. “Men idet han har naaet ſine Dnſkers Maal, kommer der noget over ham, noget han viſtnok har frygtet, men ſom han mindſt af alt “ ventede juſt nu. Gud figer til ham: „Du...
Show more116 dens Træœl. Slig har Herren ſagt, de ſidſte Tiders Menneſker ſkal - være. Ja ſlig blir den Sjæl, der har Verden til ſin Gud. “Men idet han har naaet ſine Dnſkers Maal, kommer der noget over ham, noget han viſtnok har frygtet, men ſom han mindſt af alt “ ventede juſt nu. Gud figer til ham: „Du Daare! « Y denne Nat kræves din Siœæl af dig; hvem fal da det tilhore, ſom du har beredt ?“ At han var en Gudsfornegter, ſtaar det iffe; men en „Daare“ falder Gud ham. F ſit Hjerte ſagde han der ingen Gud var, og i ſit Liv og Fortroſtning i denne Verdens Ting har han klart lagt for Da- gen ſit afgudiſke Sind. Men nu kræves hans Sjœl, og hvad Vedevr- lag fal han nu give for fin Sjœl?" Men det han har ſtræœvet og ſamlet, hvem ſkal have det? Han faar ikke være hos det, og han faar det heller iffe med ſig; filles maa de jo, det gaar ham, ſom det gaar’ alle dodelige, fattig og rig er lig i Doden. Hvor rig dog Mennefket er, blir. dette ſandt: „Fire _ Fjœle er den Pragt, hvorudi jeg bliver lagt, med et Lagen og lidt - “mere eier ikke ſaa en Fjær.“ Hvor fattig dog den er i Doden, ſom har elfffet og tient Verden i Livet! Modſœætningen, ſom vor Tekſt ſœtter for os, er, at vœære rig i Gud. For at vœære rig i Gud maa man forſt og fremſt vœre Barn af Gud. Der er ingen anden Maade, paa hvilken et Mennefkfe fan vœre rig i Gud. Men for at vi ſffulde faa blive Guds Born, maatte Guds Son blive Menneſke. Dette er Guds Tanker og evige Raadflutning. Tanker, aldrig opkomme i et Menneſkehjerte og heller iffe vil modta- “ges og tilegnes uden ved den Selligaands Naadegjerning i Hjertet. For at vi ſffulde hæves til Barnekaar meò Gud maatte Guds Spon ſtige ned _„ſaa dybt ſom ingen ved“, indtil han blev gjort til Synd for os og led vore Smerter og Dodens Kvaler og Helvedes Angſt, for at hver den, ſom tror paa ham fal eie et evigt Liv. Saa mange, ſom ham annammede, har han givet Magt til at blive Guds Born, dem, ſom tror paa hans Navn. Ved Troen paa Jeſus er vi bleven Bsorn, Guds Arvinger og Kriſti Medarvinger, og hvo kjender da ſin Rig- dom? Nei, hvad Diet ikke har ſeet og Dret aldrig har hort og hvad ei er opkommet i et Mennefſkehjerte, det har Gud beredt for dem, ſom elſfer ham. Dette Kjœærlighedens Samfund med Gud gjor os i Sandhed rig. Denne Rigdom kan intet i Verden formaa at tage fra os. Hver- ken Mgol eller Ruſt kan fordærve den, ei heller Tyve ſtjæœle den. Ver- den med alt Had og alle Forfolgelſer kunde iffe frarove Herrens Folk dets Rigdom. Lovſyngende gik Martyrerne til Kors, til Ska-
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1909, Page 122
-
Search Result
-
OU E Her ſffal vi alle være med, Mœnd og Kvinder, ſtore og ſmaa, fattig og rig. Det er ikke givet noget Menneſke at fige, hvem faar Naade til at gjore det meſte; thi det er ikke afhængig af Rigdom eller Fattigdom, af Stand eller Stilling, men blot deraf, at vort Ar- ‘beide er gjort i Gud. Vort...
Show moreOU E Her ſffal vi alle være med, Mœnd og Kvinder, ſtore og ſmaa, fattig og rig. Det er ikke givet noget Menneſke at fige, hvem faar Naade til at gjore det meſte; thi det er ikke afhængig af Rigdom eller Fattigdom, af Stand eller Stilling, men blot deraf, at vort Ar- ‘beide er gjort i Gud. Vort Arbeide i Herren ſkal ikke være forg}æves. En ny Udſeudelſe. Herrens Naade har iſandhed vœæret ſtor over vort Misſionsar- beide paa Madagaskar. Det har været rigt baade paa Medgang og Modgang, men rigeſt paa Beviſer paa Guds langmodige Kiœr- lighed. Atter har vi den Glæde at kunne meddele Misſionsvennerne, at to unge er gaaet ud i Frikirkens Sedningemisſfions Tjeneſte, nemlig Paſtor Olai Molvik og Huſtru, hvis Billede findes paa forſte Side i ‘dette. Nummer af Bladet. Vi hidſœtter her de Oplysninger, Paſtor Molvik kort og beſke- dent gav om fin Livsfsorelſe ved ſin Ordination under Frikirkens ny- _lig afholdte Aarsmpode i Montevideo. De lyder ſaaledes: „Olai M. Molvik blev fodt i Hosangers Preſtegjæld, Bergen, N corge, den 22de Januar 1877 af Forœældrene Mons og Sygni Mol vik. Den 27de Januar ſamme Aar blev han ved den hellige Daab indlemmet i Guds Menighed og efter at have gjennemgaaet Almue- fÆolen blev han Sommeren 1891 fonfirmeret i Hos8anger-Kirke. Det Guds Ord, ſom i Hjemmeèêt og Skolen og ſœrlig under Konſfir-= mation8undervisningen blev ſaaet i hans Hjerte, gjorde et dybt Ind- tryk paa ham, men fik dog iffe fore ham lœænger end til at afffy de grovere Synder og gjore gode SERE om engang at bryde med al Synd. To Aar efter Konſirmationen maatte han bort fra Hjemmet og 5 _begynde at bryde fin egen Bane. Da han nu kom mere bort fra Guds Ords Paavirkning og ind i Hverdagslivets Stræv, blev de ‘gode Forſctter fra Barneaarene for en Tid glemte, og det blev mere Spsorg8maal om at finde en Vei til Lykke og Velſtand her i Verden end at finde den trange Vei, ſom fsrer til Himmelen. Denne Ssogen efter de timelige Skatte ledede til, at han i Aaret 1897 udvandrede til Amerika og nedſatte ſig i Harden County, Jowa. Men Herren vidſte ogſaa der at finde ham. Den Aand, ſom overbeviſer Verden om Synd, om ES og om Dom, fandt
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1909, Page 121
-
Search Result
-
117 fot og til Baal, og Verden ſtaar med Forbauſelſe og ſer og undres over, hvad de ftriſtnè eiet i fin Tro paa Kriſtus. Vor Kirkefader, en fattig Munk, hvor har han ſin Rigdom i Kraft og Frimodighed uden i Gud? Hans Rigdom i Gud har givet os vor Kirkes Seiersfang : - „Vor Gud han er ſaa faſt en...
Show more117 fot og til Baal, og Verden ſtaar med Forbauſelſe og ſer og undres over, hvad de ftriſtnè eiet i fin Tro paa Kriſtus. Vor Kirkefader, en fattig Munk, hvor har han ſin Rigdom i Kraft og Frimodighed uden i Gud? Hans Rigdom i Gud har givet os vor Kirkes Seiersfang : - „Vor Gud han er ſaa faſt en Borg“, og det i den Tid, da han gik fin farligſte Gang- paa Veien til Worms. Han havde en Rigdom, ſom Fienden ikke funde naa, og derfor |ans han, lad dem tage alt, men Gudsriget beholder vi. | : : RNigdommen i Gud ræœkker til i baade co og Dod; men hvor rig vi er, ſom horer Gud til, ffal’vi forſt forſtaa da, naar vi faar ſe ham ſom han er. Da vi idag fal ofre til Hedningemisfionen, vil vi endnu kortelig - nœvne en Side til af vor Rigdom i Gud. Guds Ord formaner 08s til at være rige paa al god Gjerning. Troens Frugt fal være de gode Gjerninger. Men alle gjorte til Herrens Ære og til de Sjæles Vel, der er elſket af Herren. En af de forſte Ytringer af Troeslivet er Trangen til at misfionere. Men lad os huſfke, at i det Stykke ſal vi begynde hjemme. Og kan vi ikke udfsore den Gjerning t vor egen Familie, har vi ingen Ret at gaa andenſteds hen for at ove vor Vidnepligt. Jeſus ſagde til fine Di- ſciple, at Evangeliet fal prædikes for alle Folk „begyndende fra Serufalem af“. Jeruſalem> Judæa, Samaria, Galilœa og indtil Jordens Ende, det er Veien. Men det mentes ikke, at de fffulde \tanſe i Feruſalem ſit hele Liv, hvilket de heller ikke gjorde: Hvormeget vi end fan ſynes, at vi har at gjore herhjemme, og hvor godt Vare vi tager paa det vi her kalder vort eget, ſaa lad o8 huſke, vi har dermed iffe efterkommet Herrens Befaling. Befalingen til 08, ſom til dem i gaar ſaalangt, ſom Guds Kjiœærlighed naar. At arbeide blot for ſin egen Menighed og ſit eget Samfund og ikke vœre med at bringe Hedningerne Evangeliet blir blot en anden Form for Verdensbe-. gjœærligheden. Gud give os den Naade, at vi ikke blir tranghzjertet, men at US maa faa mere af den Kriſti Kiœrlighed, ſom omſlutter Folkene. Jeg erindrer vel, ſidſt vi var ſamlet til E her paa dette Sted, en Mand, ſom idag ligger i ſin Grav, ſtod her, hvor jeg nu ſtaar, og talte et Afſked8ord til Dr. Borckgrevink og ſagde: „Jeg elſker det norſke Folk, men jeg har ogſaa lœært at elfe Gas8- Ferne, og jeg ved iffe hvillet afdisſe to Folk jeg elſfer meſt.“ Det var | _ afdode Prof. Sverdrups Ord den Dag. * Gud give 08s at elſke det Folk han gav o8 at misfionere iblandt. Den Menighed, ſom mis- fionerer, vil faa Velſignelſen tilbage over ſig ſelv. E
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1909, Page 123
-
Search Result
-
119 Vei til hans Hjerte, og han fik ſe, at han var en Synder, men ſik og- ſaa tro, at Jeſu Blod renſer fra al Synd. : Denne Fred blev dog ikke uforſtyrret. Efter et halvt Aars For= lob lykfedes det Sjœælefienden ved letſindige Kameraters Paavirkning at faa ham til at forſoómme Bonnen og Brugen af...
Show more119 Vei til hans Hjerte, og han fik ſe, at han var en Synder, men ſik og- ſaa tro, at Jeſu Blod renſer fra al Synd. : Denne Fred blev dog ikke uforſtyrret. Efter et halvt Aars For= lob lykfedes det Sjœælefienden ved letſindige Kameraters Paavirkning at faa ham til at forſoómme Bonnen og Brugen af Naademidlerne, og Folgen var, at han ſnart ſtod -igjen med Ufred i Hjertet og en anflagende Samvittighed. Glœæden i Gud havde han tabt, og i Verden fandt han ingen Glæde. «5 denne Tilſtand kom han i Januar 1902 til Augsburg Semina- rium. Ved Omgang med troende Brodre der og ſœrlig ved at lytte til en Prædiken af Paſtor Skogsberg fik han atter Naade til at tro SS Syndernes Forladelſe. Siden Januar 1902 har han fortſat ſine Studier ved Augsburg. __F 1906 optoges han i den teologiſke Afdeling og dimitteres derfra - den 27de Mai ſidſtleden. : Paa Kald ſra Lutheran Board of Misfions Ul at gaa ſom Mis- fionœær til den lutherſke Frikirkes Misfionsmark paa Syd- A kar fremſtiller han ſig nu til Ordination.“ Paſtor Molvik blev den: 7de Juli egteviet til Miſs Eleonora Han- : - ſon 1 Audubon, Minn. En-Jndſender i GoltebLadet for 28de Sult river blandt andet: - „Sondag den 11te Juli talte Paſtor Molvik baade i Saron vg i Audubon Menigheder: paa fidſtnævnie Sted holdtes Afſkedsfeſt, hvor baade Mrs. Molvik med flere talte. Paſtor Knudsvig talte tilſlut og mindede de bortdragende om at være ſterke i Herren og i hans vældige Kraft. Torsdag den 15de reiſte de herfra. __ Paſtor Molvik har |affet fig mange Venner her, ſom det var nok- _ſaa haardt at ffÆŒilles med. Mrs. Molvik kom hid fra Danmark, da hun var fire Aar gammel ſammen med ſine Forældre og svrige Sp- fende; hun er den yngſte af 7 Born. Hendes Fader dode for noget over 5 Aar fiden. De har hele Tiden tilhort Audubon Menighed. Det var nok ife ſaa ligetil for gamle Mor at maatte ſige Farvel til denne ſin yngſte Datter;- men „Herrens Venner ingenſinde modes ſal for ſidſte Gang.“ - Dog, var det paa den ene Side tungt at }ffil= les, ſaa var det paa den anden en Glæœde baade for Mor, Soſkende, - Preſt og Menighed, at faa være med at ſende ud en af ſin egen Midte til de arme Hedninger. Maa Herren ſtorligen velfigne dem begge î deres Gjerning!“ Paſtor Molvik og Huſtru afreiſte fra Minneapolis den 18de Yult til Norge, hvor de vil beſoge Paſtor Molviks Forœældre og andre
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1909, Page 124
-
Search Result
-
120 Slegtninge. Derfra reiſer de i Slutningen af September til Frank- rige for at ſœtte ſig ind è Sproget, for ſaa til Vaaren, om Gud vil, at drage videre til Madagaskar. : E - Herren ledſage disſe nye Arbeidere og give dem megen Glæde og Fred, og Frugt i den Gjerning, for hvilken de har ofret...
Show more120 Slegtninge. Derfra reiſer de i Slutningen af September til Frank- rige for at ſœtte ſig ind è Sproget, for ſaa til Vaaren, om Gud vil, at drage videre til Madagaskar. : E - Herren ledſage disſe nye Arbeidere og give dem megen Glæde og Fred, og Frugt i den Gjerning, for hvilken de har ofret ſig. Han give ogſaa Misfionsvennerne fornyet Jver i Tjeneſten herhjemme, î Forbsonnens og Offervillighedens hellige Tjeneſte. A. H. Paa Klippen. En af mine unge, kiœække Lœærere blev ſat i en fuldſtændig hedenſk By, hvor der ingen kriſtne var. Der ſkulde-han vœre Ly2 i Msorket, Salt i al Hedenſkabets Forraadnelſe. Men fra Hedningernes Side blev han forfulgt, foragtet og ſpottet, fordi han havde vendt den „gamle Tilbedelſe“ Ryggen og forſegte at fremme den „nye Tilbe- _ delſe“ iblandt dem. Men han ſtod faſt i Herrens Kraft, og Trœæng- ſelen bidrog ſit. til, at han blev mere og mere grundfæſtet i ſin Herre og Frelſer, fik ſlaa dybere og dybere Rodder i Frelſerens Vunder og Saar. Den forſte han fik Naade til at vinde for ſin Herre og Frelſer, var hans egen Suſtru, og det er jo den rette Vei at arbeide. Forſt at begynde med ſine egne, ſine nærmeſte, og ſaa videre udad. FJ fin Huſtru fik han, da hun var bleven en troende, en udmerket Med- hjælp den korte Tid, han fik beholde hende. e Flittig. arbeidede Læreren ved Undervisning 1 den lille Skole og ved Samtaler med Hedningerne og ved Præœdiken om Sondagene, men, ſom ſagt, han hoſtede tur. Spot, og der ſaa ie ud til at fulle — _blive nogen Frugt af hans Arbeide. : Han og hans Huſtru havde en liden Gut, to Aar gammel. En Dag gik denne ned i Nærheden af den kille Elv, der risler forbi By- en. Han var da ſaa uheldig at falde udi og drukne, og det var et tungt Slag for Læreren og hans Huſtru. Hedningerne ſamler ſig da omkring ham og ſiger: „Kan du vente andet. Det er Straf fra Fæœdrenecs Guder, fordi at. du har vendt dem NRyggen. og fremmer - „den nye Tilbedelſe“ iblandt 08.“ Du kan da forſtaa, at Ulykken derfor maatte ramme dig.“ Men han ſvarede: „Nei, det er ingen Straf eller Ulykke. Det er Gud i Himlen — vor himmelſte Fader — der har beſogt os. Det er ham, der har taget vor lille hjém til fig. -Det er tungt, og Savnet er fſtort, men vi er alligevel lykkelige: thi vi ved, at det er gjemt og bevaret deroppe, og at vi ſkal faa ſe
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1909, Page 125
-
Search Result
-
121 det paa den ſtore Dag.“ Og ſaa havde han talt ſaa indtrængende til - Hedningerne — det har mange, der ſenere er blevet friſtne, fortalt Misſionœren — om ham, der er „Opſtandelſen og Livet“, og hos hvem der alene er „Udgang fra Doden“. Men de havde blot ſpottet ham og mente, at værre Straf...
Show more121 det paa den ſtore Dag.“ Og ſaa havde han talt ſaa indtrængende til - Hedningerne — det har mange, der ſenere er blevet friſtne, fortalt Misſionœren — om ham, der er „Opſtandelſen og Livet“, og hos hvem der alene er „Udgang fra Doden“. Men de havde blot ſpottet ham og mente, at værre Straf ſikkerlig vilde komme over ham fra Guderne. Og hvad fer. Et halvt Aars Tid efter dor hans Huſtru. R Sandhed et tungt Slag. Hvor kunde han ikke have trœngt hende ſom Medarbeider paa det hedenſke Sted. Hun fik dog gaa ſalig hjem, ja ved en triumferènde Dod, Saa ſtormede Hedningerne ind 1 hans Hytte og ſagde: „Ja, nu havde vi dog for en Gangs Skyld Ret. Nu har Guderne ſtraffet dig, og det haardere end forrige Gang, og du kan jo iffe vente andet, naar du hænger ved den nye Tilbedelſe.“ : Men han ſvarede dem i Herrens Kraft: „Heller ikke dette er nogen Straf, ſaa tungt ſom Savnet af min Huſtru foïes. Det er Gud, min himmelſke Fader, ſom igjen har beſogt mig; han har taget min Huſtru hjem til fig, og jeg ved, at jeg fal faa ſe hende og mit Barn igjen paa den ſtore Dag.“ Igjen formanede han dem til at ioge Frelſen 1 den Herre Jeſus, ſom han forkyndte Dems men de-ſyn- tes fun at mode det med Haan og E Han ſtod der lœnge Frugten at viſe ſig. : : Og om man nu vilde folge Misfionœren til denne hedenſke By, ſaa vil man finde, at der findes en kriſten Menighed paa ‘ca. 50 a 60 kriſtne, og det er væſentlig en Frugt af denne unge Lærers Virkſom- hed. Fordti han \tod a i Herrens Kraft, ſaa fik han ogſaa ſe Frugt og hoîſte. Misfionæren var der, ſtraks for han drog hjem til Norge, og det var velſignet at komme der. Om Kvelden, da han krob ind i den lille. Bambushytte, 1 hvilken han ffulde ſóve om Natten, horte han, hvor- ledes Lovfangen til Herren ſteg op fra Sytterne rundt omkring. Han horte, hvor inderlig mange bad til Herren; de bad om Kraft til at blive Herren tro, de bad for ſine hedenſke Slœægtuinge, og der var ogſaa dem, der bad for os „hinſides Havet“. Ja, det var velfignet for ham at hore. Og om Dagen ſaa han, hvorledes flere af de friſtne bar ſin Bibel eller Nyteſtamente med ſig under Dagens Stræv og -Msie, i en liden Taſfke, flettet af Straa, fœſtet til et Baand omkring Halſen. Ja, af Ordet levede de, og det gav dem Kraft. . Hvor det dog er Sandhed, at Feſu Kriſti Evangelium er en Guds8 E til Saliggjor elſe for hver ve ſom tror. (Efter „Smaa Skogblomſter“).
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1909, Page 126
-
Search Result
-
: E Brev fra Mrs. Sarah Dyrues. Manaſoa, Madagaskar, 18de Mai 1909. Elſkede Misſionébenuer! Naade være med eder, og Fred ia Gud, vor ae 09g den Herre Jeſus Kriſtus! „Hor! En. Noſt af en, ſom raaber: J Drkenen bereder Herren& Bei! Baner paa den ode Mark en jevn Vei for vor Gud!“ Ef. 40, 3. - : Paa...
Show more: E Brev fra Mrs. Sarah Dyrues. Manaſoa, Madagaskar, 18de Mai 1909. Elſkede Misſionébenuer! Naade være med eder, og Fred ia Gud, vor ae 09g den Herre Jeſus Kriſtus! „Hor! En. Noſt af en, ſom raaber: J Drkenen bereder Herren& Bei! Baner paa den ode Mark en jevn Vei for vor Gud!“ Ef. 40, 3. - : Paa Reiſe i Tanoſyland over hoie Fjelde og ſtenige Stier, gjen-= “nem Sumper og Krat, kan man ofte ſporge: Mon her nogen Gang ſal blive. Veie? F det naturlige ſer man her et ſvagt Billede paa dette — aandelige Stilling: „4 Sandhed, de ved intet, de ſom bœærer fine Træœbilleder og be- der til en Gud, ſom-ilkke fan frelſe.“ Ef. 45, 20. Trods dette lyder det til os: „Bereder Herren Vei, gior hans _Stier lige!“ Matt. 3, 8. Vi ſlipper at ſporge, œngſtes og toile, thi Herren ſvarer: „Hver Dal ffal hæves og hvert Bjerg og hver Hoït ſffal ſœnkes, og det bakkede fal blive til Slette og Klipperne til en flad- Dal.“ Ef. 40, 4. Lovet vœre Gud! Den Helligaand formaar at rydde op i“ det formsrkede gjenſtridige Mennefkehzjerte. Det ſtaar til os at tro, bede - og arbeide, Gud vil lade ſin egen Gjerning lykfes, fit Navn til Pris, ogfaa iblandt dette Folf. Jeg har lœnge vœret bedt om at beſoge de Triſtne i vort ve itlige Misſionsdiſtrikt; men her er ikke let at ſlippe ifra de mange daglige Gjoremaal. Doktoren fffkulde nu vœre hjemme og endelig bar det - afſted Onsdag Morgen. FJ Fillanſa med ſeks Bærere, to Byrdebœ= rere, vor. ſtore Kok Fakob, og to af de kriſtne Kvinder her. : Hvad en trœnger paa Reiſen, maa man bringe med ſig. Vort forſte Beſog gjaldt Vohimary; kom did ved Kl. 4. Stanſede der til nœæſte Dag Kl. 2. E Vor Evangeliſt Arona, ſom giftede Rahely fra Aſylet her ſidſte Jul, arbeider der. De er begge alvorlige kriſtne, ſom over en god JIndflydelſe, hvor de er. Der er faa e men flere Fnd- landsfolf ſom viſer JInteresfe. Saa op til. den gamle Stationsplads. Huſet er jo forſaldent; men der fnytter ſig altid Minder--til et Sted, hvor Misfionæren har - været. Beſogte ogſa den lille Grav, hvor Pederſons fik læœgge fit Offer paa Madagaskar. Der ſom paa de andre Steder var der mange
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1909, Page 127
-
Search Result
-
128 ſom kom for at hilſe: Salama! Som Skik er fik jeg ogſaa Gaver, ſom Hons, Æg, Melk, Ris, ja en Gris ogſaa. Det meſte af dette fom nu mit Reiſefolge tilgode. Der hvor vi har Forſamlingshuſe, opholder vi o8 helft medens vi ſtanſer. Det horer dog til det vanſke- lige at faa ſpiſe og hvile lidt;...
Show more128 ſom kom for at hilſe: Salama! Som Skik er fik jeg ogſaa Gaver, ſom Hons, Æg, Melk, Ris, ja en Gris ogſaa. Det meſte af dette fom nu mit Reiſefolge tilgode. Der hvor vi har Forſamlingshuſe, opholder vi o8 helft medens vi ſtanſer. Det horer dog til det vanſke- lige at faa ſpiſe og hvile lidt; thi alle maa io ſe „Vazahaen“ (den hvide) naar han fommer. Vi havde Moder om Aftenen og Morgenen, hvori flere deltog. - Reiſte derifra til Kiliarivo, hvor vi ſtanſede til nœſte Formiddag. Havde Moder om Kvelden og nœſte Morgen. En hel Flok Born ſamledes alleſteds, men der var de fleſte. Jeg kaldte dem ſammen, - ſom paa de andre Steder, en Stund for Modet for at tale til dem. Fortſatte Reiſen derifra til Befotaka, hvilket er fun en Times Vei, Ra- tovoſoa er der. Han er en inderlig kriſten, hvis Liv taler mere end Ord. Hans Kone er ogſaa kjæk,_ſaa det er hyggeligt at komme til dem. Der ſamledes fuldt Hus meget af Tiden, ſaa vi havde flere Moder den korte Stund. : Lordag Morgen reiſte vi videre til Finantſimo og kom der efter Kl. 2. Det er Byen hvor Paſtor Rajaona bor. Han har vœæret der lœnge og arbeidet til ſynlig Velſignelſe. Der har vi nogle af vore fiœkkeſte Tonoſykriſtne. Havde Bonnemsode Lordag Aſten. Spondag Morgen ſamledes mange Folk. Velſignede Vidnesbyrd blev aflagte af flere, deriblandt af en Jndlandsmand, der nylig har ſluttet fin Tjeneſte ſom Soldat. Blandt ‘andet ſiger han: „Som liden Guk læœrte jeg hòs en Misfionœr af den norſke Misſion. F alle disfe Aar har jeg aldrig kunnet glemme, hvad jeg lœrte om den levende Gud.“ - Auguſtin, en ung Tanoſy, var Elev ved Lærerſkolen for; han har altid viſt ſig at være af de trofaſte. Det vilde have glædet eder at hore hans Vidnesbyrd. Han talte ſærfſfkilt til Hedningerne. „Ser J,“ figer han, „at her idag er ſamlet Folk af forſkjellige Stammer. J ved, at vi var Fiender og krigede for; den ene Stamme ſogte at rove og myrde den anden. Jdag ſidder vi her ſom Venner. Brodre og Soſtre, dette er et Bevis paa, at der er en levende kjiær- lig Gud. FJ kjender mig, FJ ved, at jeg beder ikke til Afguderne; jeg fan ikke folge Fœdrenes Skikke; men det er hverken den hvide Mand eller Jndlandsmænd, ſom har g}fort det, men det er Guds Ord, denne Bog Bibelen, ſom har gjenfodt-mig til at blive lig.“ : Venner! „Lover Herren! Ordet ſandes, Drken vandes, Grg- den trives, og nyt Liv de dode gives.“ Kl. 3 maatte vi byde Far- vel, for at komme ſaa langt paa Vei, at vi kunde række hjem Man- dags Aften. Vi naaede frem til et Sted, hvor Auguſtin med ſine
Show less
Pages