Search results

Title: Folkebladet April 09, 1952, Page 07
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer FOLKEBLADET hortes viden om: "Her mag være mange frclsessø- 'kende sjæle." Vi samledes paa en ganske stor sal, og begyndte vort møte med sang og bpn. Dur var ca. ;o perso ner. Da vi hadde holdt en time, gik det elektriske 'lys us og vi var i bælgmørke. Jeg fortsatte at...
Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET hortes viden om: "Her mag være mange frclsessø- 'kende sjæle." Vi samledes paa en ganske stor sal, og begyndte vort møte med sang og bpn. Dur var ca. ;o perso ner. Da vi hadde holdt en time, gik det elektriske 'lys us og vi var i bælgmørke. Jeg fortsatte at tale om det åndelige mørke som rusener av mennesker lever i uten at vire hvorhen de gaar, og pludselig kom lyset pa.r igjen. Saa fik jeg talc om lyset som Her ren sendte — Jesus Kristus. Da oprundt don morgenstjerne, verdens liv og lyst, skinner nu i dag saa gjerne ind til os i barm og bryst, lyser som et naadens tegn over verdens vide egn; Herrens ord do cre faste, ingen tid kan dem omkaste. E. eVf. Hanson GUDS KJÆRLIGHET TIL OS 1 Joh. z, i-io Pastor Knut Gjesfjeld præker over radio dag fra Thief River Falls, Minn. Han har sendt os flere av sine radio-prækcncr for trykning i Folkebladet, for hvilket vi or ham taknemlig. Hans forkyndelse er bibelsk, vækkende og opbyggende. Vi vil si lirt om de to fprstc vers av denne tekst: "Se hvor stor kjærlighet Faderen har vist os at vi skal kaldes Guds barn; og der er vi. Derfor kjender verden ikke os, fordi den ikke kjcndtc ham. I elskede! nu er vi Guds barn, og det er endnu ikke aapenbart hvad vi skal vorde. Vi vet at naar han aapenbares, da skal vi vorde ham like, ti vi skal se ham som Gud hjælpe du os til at se hvilke aandeligé rikdom- mc som er lagt tilrette for os i dette korte Guds ord. Johannes var discipel og apostel av vor Frelser. Han hadde lært meget av Jesus de tre aar han levde sammen med ham i Palcstina, og han lærte mere efter den Hellige Aand kom over alle disciplene og for klarte for dem den hitnmelfarne og herliggjorte Je- Johannes var den discipel som Jesus elsket. Der niaattc ha vært et særlig kjærlighetsforhold mellem Jesus og Johannes. Hvor beroligende og trostcAde det er at ha et brev fra slik en mand. Vi trænger at hore det over og over igjen og hver dag: Se hvor stor kjærlighet Faderen har vist os at vi skal kaldes Guds barn. Kan du ikke hore at selve Johannes forandrer sig over dettte og beundrer Gud. Kan du ikke hore at det hores ut som en overraskelse endog for ham. som var den mest fortrolige med Jesus, at det skal gas an at tro dette at vi er Guds barn. Dette at Gud skil kalde os sine barn, det faar ham til at stanse og betrakte og beundre Guds kjærlighet. Gud er hellig og retfærdig og endog en fortærende ild. Hcb. 12, 29. Og tiltrods for alt saa har han fundet en instate paa retfærdig vis .11 gjorv til Den som den Hellige eX.md har oply« om mvnuv: skvis synd. om menneskets urvnhct „g Il.v -lighvt »sk tillike om Guds retfærdighede lig så begynder ,u tru at han-kanske er et Guds barn : er frelst yn slik sjæl er det som bryter ut i forundring og beundring a v Guds kjærlighet. Og s.u komine r lun i en sæt ning til og sier: "Og det er vi." Del er muh om du livrer bak disse ord, hvor urimelig det end kan hore-. , saa er det dog en virkelighet, ti er Je-t . Vi er limit:»-, hungrige og sørgende"og’dog er \i Gurli barn. Dette er aarsak til at verden ikke. kjender .-, Verdslige, forfængelige mennesker, som tror godt mu sig selv, som er vise i sine egne nine, de lursu.tr ikke .undclig fattigdom, de forslaar ikke .hvad det er ,n hungre og torste efter retfærdighede Paulus sier; "Maa jeg vndvhg ruse mig, d.t \rl jeg rose mig av nvad der horer min skrøpelighet til." 1 Kor. i l, 30. Dette- i/r vil visdom og t.ilem.uiV sum verden er fremmed .ful;. Del er /lundens lys, lys Ir.i en anden verden, som bringer folk i åndelig fat tigdom og sorg. Den som lever sammen med Guel og lærer at kjcnde ham, lian vil begynde al se- paa menneskene sum Gud sye-deni. tind lur I alle d.iskv siden faldet set paa iihvinirrtkee^siim faldne skapnin ger, som han i sin naade ug kjxrlissiet iiu.ntv frelse- . Vi har, det er Guds barn, lys og -uieid fra Gud. \i har faat disse ting vod aapenbaring. Ilrdvi muh (.ud har git os, det ord som Jesus talte 1 ti sine discipier. det er liv og aand. Derfor den som ur imot ordet I1.111 tsar del i gand og liv Ira Gud. Alt dette er la-iiuncd for verdens mennesker. Vi. de troende, er lodt ,ix Gud. Derfor er vi av en anden verden, derfor er vi himmclborgcrc. Vi er blit fremmede og utlændingvr i denne verden vi bur i. Verden kjender os ikke tor- di den ikke kjender Gud. Det er teksten miih uler paa den niaatc. Vers 2 taler om vor fremtid. Det er smagt ug -.kro pelig med os,'mens vi er tilhuse i dette jordiske le geme og endda har den kjodvlig, syndige natur, men vi venter paa bedre kaar. Den herlighet vi har er skjult tilstede i lerkar. Men ordet i dette vers taler om at det vi nu er, er endda ikke aapcnburct. Det ei naget-lignende vi har i Kom. X. 18: "Ti jeg holder for at den nærværende tids lidelser ikke er .11 agte- mat den herlighet som skal aapenbarc-, paa en." N'aar sker dennv aapenbarvlsc? V>>r tekst sier: "Naar han aapenbares.” Delle urd pcke-r p.1,1 Kristi gjenkomst da vi skal bli lum lik; "li vi skal sc I1.1111 som han er.” Her er nogen som lærer al naar vi ser ham, Jesus, og fordi vi ser ham, ek.il vi forandres til at bli ham lik. Men de h.ir utcntvil ret sum holder gi det er opstandelsen og hvrliggiorelwn muh stjor
Show less

Title: Folkebladet April 09, 1952, Page 08
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer det mulig at vi kan komme ind i den himmelske her lighel og se den treenige Gud ansigt til ansigt. I vort daglige strxv i sorg og savn ser vi fremover til sam- lingsdagcn, naar vi uten synd skal se hverandres an sigt. lit evig samvær, en evig fred foran os. La os arbeide....
Show moreDjVu hidden text layer det mulig at vi kan komme ind i den himmelske her lighel og se den treenige Gud ansigt til ansigt. I vort daglige strxv i sorg og savn ser vi fremover til sam- lingsdagcn, naar vi uten synd skal se hverandres an sigt. lit evig samvær, en evig fred foran os. La os arbeide. Nu er frelsens dag. Vi har endda nogen som maa berges. Amen. Kim/ Gjestfjeld. EN BØNNENS MAND Fra Ziuns menighet. Sand Creek, Wi*., meldes al en av de gamle er vandret bort, nemlig Julius Fjeld, 8g aar gammel. Undertegnede lur kjcndi ham i gs aur, ug jeg vil si semi Jesus sa om Nataniel: "Han var en sand israelii i hvem der ikke var svik.” Fjeld var cn bønnens mand; han hadJc gitid den samme plads i kirken, og han var der paa søndag ofte en hel time for gudstjenesten og sat bolet i bon. Fjeld var med paa opbyggclscsmptcr i kredsen. Jeg husker specielt engang han ug jeg kom til at bo pa t samme sted og hadde seng sammen. Fjeld hadde det med at snorke da han sov, og den forste nat blev det ingen søvn for mig. Han spurte mig om morgenen om jeg hadde sovet. '"Jeg har vel holdt dig vanker,. d.r jeg snorker," sa han. Næste nat sov jeg godt og hørte ikke noget til Fjeld. "Jeg har sovet godt inat," fortalte jeg ham. Han sa: "Jeg bad Gud om at jeg ikke skulde snorke og han hprre min bøn." Den barnlige tro — jeg har tænkt ofte om jeg hadde Velsignet være Julius Fjelds minde. lobn Huel. HA TRO TIL GUD Jeg sammenligner ofte du trængsler som mører os hernede med en vedhaug som or altfor tung at løfte. Men Gud fordrer ikke at vi skal bære alt paa cn gang. Han løser vedbøren op og gir os et stykke som vi skal bxre i dag og et andet stykke i morgen — og saa videre for hver dag. Paa den nuaten kan vi grcic det, naar vi bare læsser paa os det som vi skal bxre i dag. Men vi er tilbøjelige til at økc byrden. Vi tar ofte stykker fra igaar, ja somme tider ogsaa det som er bestemt til tmorgen — før vi biir op fordret til det. (Isaac Newton.) Man .behøver ikke at forsvare Guds ord, for ordet forsvarer sig selv. Vi skal forkynde og adlyde ordet, m en ikke f orsvare det. IHCOLOG l/CAL AUGSBURShow less

Title: Folkebladet April 09, 1952, Page 06
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer FOLKEBLADET Mrs. Johgn Mattson, Minnie, og Mrs. John O. Dyr- nes, Sarah, som døde pan Madagaskar. Trysil mcnig- het blev splittet. Pastor Halvor Jensen flyttet til Bel grade, hvor han oprettet en bibelskole, som blev frekventeret av ganske mange. Det var en bcgyndcl- sv...
Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET Mrs. Johgn Mattson, Minnie, og Mrs. John O. Dyr- nes, Sarah, som døde pan Madagaskar. Trysil mcnig- het blev splittet. Pastor Halvor Jensen flyttet til Bel grade, hvor han oprettet en bibelskole, som blev frekventeret av ganske mange. Det var en bcgyndcl- sv til bibelskolen i Alexandria, som John Lobck drev en tid. Senere flyttet til Willmar, og er nu Oak Grove Seminary, Fargo, N. D. Ogsaa pastor H. C . Helseth fik sin kone fra Trysil, Christine Sprgaar- Iniidlvrtid vedblev vækkelsen at sprede sig. 1 Bran- don tik vi bestik av missionær li. H . Tau og blev enig om .u opholde Job.r, en indfodt paa Madag.is- kar. Prof. S. Oftedal, pastor M. F. Gjertsen, Ny- dahl, A. Helland og Pettersen, besoktc os. Peter Nilsen hadde- mote i s dage. ug O. M . Andersen holdt moter. Vi haddc ogsaa en bibclkonfcransc hvor Bro en, Je nsen ug Edwards var tilstede. Chippewa me- nigh« var en av de forste som antok Den Lutherske Frikirkes prin cipper. Vi hadde da lært atømenighe- tvn er av Gud, men samfundene« av mennesker. I Lowry bodde Jorgen Strandnes og et par andre tro- ende. sag der var tilknytningspunkt. I Starbuck had- de vi Edward Hegg, Jens Solhaug, Manias Aunc, Edw. og andre av Sagli-brødrcnc, John Nordberg, far til Carl og Gustav Nordberg. Det var livlig i Starbuck paa den tid. Elias Pedersen blev omvendt ved Ber- iics virksomhet i Brandon og haddc begyndt paa Augsburg. Han kom hjem i juleferien og blev med til Starbuck. Vi kjorte paa isen over Lake Minne- tv.isk.t, ug haddc opbyggelse hos Dalager, som var blit refset av presten for at ha forlatt sin egen for- -. .imlin.sk: "Da va kji mi cic forsamling da.” s.i Dalager |i.u sit sognemaal. Kl merkelig møle jeg husker godt at Elias Pedersen var temmelig grovkornet den kveld. En anden gang var Miss Sarab Johnson med. Det blev et avgjørende mote for som- ine. l -olket likte sang og guitarspil. Jeg skulde netop begynde min præken; men da var der en svensk mand som begyndte at gjøre vrøvl, beruset som han var. Jeg stanset, gik like til ham og sa: "Vil du nu holde fred. s .u skal jeg synge en sang for dig, for du lur visst hat en troende mor.” Saa sang jeg et par vers. men for jeg var færdig med det andet vers begyndte manden .11 storgraate. Jeg var kommen i harnisk, og talte s.1.1 indtrængende som jeg kunde om Jesu inde rlig e kjærlighet til syndere og hans m ed- vnk med de fortapte. Om Sarah haddc levet nu vilde hun ha sagt: ''Herren være lov.” Det var et av de merkeligste mdter jeg har vært paa. En tredje gang var F. Foslicn med, og naar han var med var sor tten halv og glæden dobbelt stor. Jeg kjorte med Prince ug Frank. Der var ingen behagelige automo- t biler da. Længe haddc jeg tænkt at besøke en søster av min svigerfar, Ellef Bergh, Brandon. Endelig gaves der anledning. Først mpte i Starbuck, saa_rundt Min- rijt'waskc Lake paa vestsiden til Dalagcrs hjem til kveldsmøte. Kra mismod lil giede Næste dag gik veien til Pedersens hjem, hvor der vor et skolehus tæt ved. Vi fik sætte ind hestene, fik forfri sk ning, og v ar velkommen. Paa veien maatc jeg trøste Foslien som var blit overfaldt av mismod og minde ham* om, at vi gik i Herrens tjeneste og han vilde sørge for utfaldct. Saa •gik vi til skolehuset. Der var en mand. Og nu blev det min tur at bli mismodig. Om en stund kom dcr 10 til, og atter om en stund kom dcr fire. Saa fik vi hore trampen, og nu kom dcr vel en 10-12. Saa ved- - blev det at komme folk til skolehuset var saa pakket fuldt, at vi maatte flytte.disken til et hjørne. Foslien la sit instrument paa disken og vi sang flere sange, hvorefter jeg introduserte Foslicn som lægprcdikam. Han begyndte og uttalte sin glxdc over at saa man ge var samlet for at hore Herrens ord. Vi fører ingen ny lære, men vi kjæmper for nyt liv. Saa sang vi igjen. Saa prøvet jeg at si noget og holdt paa bra læn ge. Derefter sang vi atter flere sange. Klokken var da over 10, og det var tid at slutte; men folket vilde ikke gaa. Atter maatte Foslicn tale, og da var han saa bevæget at taarenc randt, og hele forsamlingen var grepet. Vi maatte da atter synge og avslutte mo tet. Men mange (blev med til Mrs. Pedersen, hvor vi fik forfriskninger! Klokken var da 12. Atter maatte vi synge og Foslicn spilte paa sit instrument. Vi gav av det bedste vi hadde. Resultatet fik Herren sdr- gc for. Det var ikke skik at be folk række op haan- dcn. Vi trodde at Guds Aand i hjertene gjorde en bedre gjerning. Jeg mindes at engang jeg præket i Hoffman, faldt en kone paa knæ mellem bænkene og ropte til Gud om frelse. Jeg stanset min tale nogen minutter. Hist og her var dcr nogen som overgav sig til Gitd. I Erdahl, Elbow Lake, paa Sigdal præ- rie, Barret, Glcnwood, i Wining (hvor Andrew Ol son blev vakt), Battle Lake (hvor F.llingscn virket, og fik hjælp av O. M . Bakke), i Fergus Falls og Dwight, Alexandria, Ashby, paa alle disse steder blev nogen vundet for Herren. Mørke' og lys Theodor Johnson, Fergus Falls, var ikke blot en stadig deltager paa vore garsmoter, men hans hjem . var cn|plads for frikirkelige predikanter hvor vi altid var velkommen. Paa vei til et kveldsmøte gik vi for bi en bygning, hvor en masse mennesker stod i kø og ventet paa at doren til teatret skulde aapnes. Vi kom ind i denne flok og da sa Johnson hdit. saa det
Show less

Title: Folkebladet April 09, 1952, Page 04
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer BETRAGT HAM! H. C . Caspersen Naar Hcbræcrbrcvct i det > -te kapitel formaner læserne: "Betragt ham, som tålmodig har lidt en sådan motsigelse av syndere mor sig,” da var det for at de ved saadan betragtning "ikke skulde bli trætte og forsake i sine sjæle." Han, Jesus, led...
Show moreDjVu hidden text layer BETRAGT HAM! H. C . Caspersen Naar Hcbræcrbrcvct i det > -te kapitel formaner læserne: "Betragt ham, som tålmodig har lidt en sådan motsigelse av syndere mor sig,” da var det for at de ved saadan betragtning "ikke skulde bli trætte og forsake i sine sjæle." Han, Jesus, led tål- modig korset, og han endog foraktet forbaanelsen. og forhånelsen det var korsfæstelsen; det var av alle anset for en skam at bli korsfæstet. Til lignelse her- om tænke man kun paa at doden ved hængning er en større forsmædelse end at bli skudt; derfor bad de tyske krigsbodler at dodsdommen over dem maat- te fuldbyrdes ved skvtnkng saa de kunde undgaa skammen ved hængning. De blev hængt. Korsfæstel- sen var den .lvskycligst tænkelige dodsmaarc. og den blev det Jesu skjæbne at undergå. Allikevel, ist cdetfor at kry mpe og jamre, si e r nxv ij- le brev med ec overraskende talende uttryk, at "ban foraktet forbaanelsen" og gik doden imOte. Det er tiere steder i Guds ord vi bydcs at se paa Jesus. Og ved hver anledning er visse træk ved hans personlighet eller ved hans gjerning nævnt, og som det formanes til beskuelse av. lin biir aldrig træt av eller færdig med at betragte den Herre JesJs Kristus. Faren det er i det daglige liv i templet, eller blandt masserne paa de travle ga- ter. e ller ve d sjøkante n blande fiskerne, i fors amlin ger i hjemmene, i et ode vildnis med stort folge, en ten det er i arbeide eller i hvile, — det er altid noget ved ham som tiltrækker opmerksomhet og vækker beundring, kjærlighet og tillid. Ikke mindst, mcn kanske mest, i de sisstc dagene, cl.i lun visste at en krise forestod, utviser han et for- lmld til sine omgivelser sont er fuldstændig enestaa- ll,ins klare og rolige overblik er betegnende. En del fortolkere mener at Jesus hadde i førstningen av in virksomhet et litt andet syn paa sin mission end det han omsider tik ved slutten av sit jordeliv, ltftcrsom virk ningen åv hans a rbeide uto ver i f olk e masserne blev kjvndt, mener man, er hans syn blir et andet. Dette kan dog kun være tilsynelatende, selv om der vel ikke med sikkerhet kan bestemmes om lun delvis, likesom ved en indre grgdvis ggpenbaring tik Guds vilje at kjende, eller hans Messias-mission lag fuldt færdig i luns indre fra begyndelsen av. Det kan ogsaa tænkes at ændringen, hvis det var en ændring, blot bestod i et ændrer eftertryk og in gen principiel fo rand ri ng . 1 Lukas-evangeliet, kap . -> . s i er det dog tydelig avtegnet et bestemt vende punkt. Fra den stund "sætter han sit ansigt til at vandre mor Jerusalem." Deroppe var de onde magters hovedkvarter, der skulde slaget, det endelige, ske.j Ikke et pieblik vakler han. Det er altid det klare, rolige overblik i al hans færd. Hans ubetvingelige mol og bcstcmlbct var et an- dcycrxk. Hele tiden hadde han mauler i sikte: slcg- tens frelse, frigjorelse fra løgn og tvang og til frihet i sandheten. Kunde bcrgprxkcncn i Mattteus og Lukas, og talen i Nasaret-syndgogen, Lukas 4, tyde paa at han tænkte sig en mulighet for utførelse av sin mis- sion uten at maatte do, saa er det helt sikkert at han snart blewfortrolisk med tanken paa at netop dødens og lidelsens vci maatte bli veien til maalets opnaaclsc. Men under det hele beholdt han sin freidige tro, sit mot og sin bestemthet om at gjerningen skulde lykkes. Han fik opmuntring paa veien. Hans ople velse paa berger, Mattxus 17, viser det. Han friste- des til at gi op, men overvandt fristelsen. Hvor let han kunde ha kommet sig undav! Det var ham klart hvor meget det gjaldt, intet mindre end menneske slektens frelse. Hvis det er mulig at tænke sig noget slikt: Hvor vilde verden ha vært idag om Jesus hadde sviktet? Men trods ansvaret laa paa ham som en knugende byrde, som det nok mere end menneskelig makt at bære, saa rok han byrden paa sig, verdens synd og skyld, og gik villig i doden, ja, forhaancl- sens død paa et kors. lians masjestcctiske holdning overfor sine dommere og Pilatus er betegnende. Den majestætiske holdning Jesus indtar overfor Pilatus, ikke ved nogcnsomhclst paatat overlegenhet, danner en situation hvis side s tykke ikke findes i verdens r etsannale r. En avtving es uvilkårlig en følelse av medynk med den tilsyne ladende stormægtige landshøvding, representant for den romerske verdensmakt, naar han gaar til cks- ,1 urination av den Herre Jesus. Er du Israels konge? spor Pilatus. Jesus svarer like frem: Jeg er konge, sandhetens konge. Og det ser ut som Pilatus tror det. Han spor folkemassen utenfor: Skal jeg korsfæste eders konge? Men de svarer: Vi har ingen konge uten keiseren. Naar ropet fra den opflammede folkehop skingrer gjennem domhuset med sit "korsfæst, kors- fxst ham!” da skjxlvcr den mægtige romer, — og Og saa det alt gscnnemtrtrngende og alt overstraai lende: Den kjtrrligbel. omtanke og ombu Jesus ret- viste for sine stakkars disciplcr under det hele. Det er troen paa Faderen og Faderens vise vilje og kjærligheten til sine disciplcr og gjennem dem til den hele menneskeslekt soøl bærer og driver Frclse- , ren. AV det andre er stort, men dette er det største! Saa kom doden, og doden er alt levendes ende, — dog ikke her!
Show less

Title: Folkebladet April 09, 1952, Page 03
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer f FOLKEBLADET Da de sat bak lukte dorc og samtalte om Jesus, og prøvet at mindes det han hadde talt, var der kanske noget som nævnte: "Da han. talte om sin lidelse og dod, sn han ikke at han skulde opscaa?" Jo, det mindtcs de, men det syntes umulig at tro efter den...
Show moreDjVu hidden text layer f FOLKEBLADET Da de sat bak lukte dorc og samtalte om Jesus, og prøvet at mindes det han hadde talt, var der kanske noget som nævnte: "Da han. talte om sin lidelse og dod, sn han ikke at han skulde opscaa?" Jo, det mindtcs de, men det syntes umulig at tro efter den forfærdelige dod han led. Det merkelige er at de for- blev i Jcerusalem. Det var vel Gud som paa en for dem uforklarlig maate holdt dem der. De skulde bit vidner om hans opstandelse. De skulde se den tomme grav. De skulde se de himmelske sendebud- og hore deres budskap. Dersom disciplene var flygtet fra Jc- rusalenr for paaskedag, er det sandsynlig at-vi ingen oienvidner ville ha hat om den tomme grav. Panskemorgen oprandt, den mest betydningsfulde og glædeligste dag i slcgtens historie. Hele naturen maane ha istemt en lovsang til ham som ofret sig selv for at bringe verden tilbake til Gud. Hele skap ningen led paa grund av syndefaldet og blev under- lagt forkrænkelig!)«. Ogsaa skapningen skal forlflcs ved Jesu sonoffer. "Se, jeg gjor alle ting nye."fer Herren. "For skapningen længes' og sukker mer Guds barns aapenbaring; skapningen blev jo lagt un- der forkrænkciighet — ikke godvillig, men elt- haris vilje som la den derundtr — i harp om at og- saa skapningen skal bli frigjort fra forkrxnkclig- hetens trældom til Gud s b arn s herlighets frih et . ” "Da skal ulven bo sammen med lammet, og leopar- den ligge hos kjeet, og kalven og den unge love og gjofcct skal holde sig sammen, og en liten gut skal drive dem. Ko og bjørn skal' beite sammen, deres unger skal ligge hos hverandre, og loven skal arte straa som oksen.” Es. ri, 6-7 . Slik taler Guds ord om skapningens gjenfødelse. La os holde os dette i minde i disse mørke tider. Men den lille tlok kvinder som gik til graven tid- lig paaskemorgen ho rte neppe skapninge ns symfoni. I deres hjerter var der endnu langfredags morke. De gik for at salve den Herre Jesu legeme, en kjxrlig- hets tjeneste der ikke hadde vært tid til ved den ha- stige begravelse fredags eftermiddag. I)c bar paa en unødig sorg. Hadde de bare trodd Herrens ord. vilde de ha sparet sig s elv de n hjerteskjærend e kvide. Slik er v i m ennesker. Hvor va nskelig det er i prdvehens stund at holde fast paa Herrens lofter. H * han no- gensinde sviktet sine lofter? Aldrig! Men vi bedro ver ham med vor tvil og mangel paa tro: Aa, hvor langmodig vor himmelske Fader er som ikke slaar sin jiaand av os, men elsker os tiltrods for for skro- pclighct. Graven var tom. Den Herre Jesus var opstanden som han hadde forutsagt. Fra^englemund fik kvin dene det deilige budskap: "Frygt ikke! Herren er ikke her. Han er opstanden." De kunde næsten ikke tro den herlige sandhet. Med undren saa de paa de himmelske sendebud og paa hverandre. S .u skyndte de sig tilbake, til Jerusalem for at bringe hans sor- seende discipler det deilige biukk.ip . Siden tik de se ham, tik se naglcmcrkcne i luns hænder og forter, og blev forvisset um at Jet store under var skcdd, Jesus var sandelig opstanden. Joden var overvunden, forsonin.sk var filvvidbragt. Nu er der forlosning at finde for hver. syrtdbctyngvt sjæl. Maa budskapet om den korsfæstede og opstandne Kristus Jesus bH: dig et liuclsk.l|> til frelse, til fred, til ev ig haap. > luk. o lit sons .bimme-l -be-ll . som ei Joilcn kunde- sfie-rre - i Jet bdvedmorke- loll! Tak, fordi al du ofislod og fik doJe-n under fol! Ingen lunge- kan Jon glirde- m ed lilborlig lot iilkl.r do. fog kan finde- i mil bjcrle, al min sja-ll bar Irosl dorai , som kan Iimlro al min smrrle-, naar jog mindes kun din gral. og be-la-nkrr hmr J11 laa, nli Jodens morke- 1 raa. og stod op med kraft og a-re . bead kan (torir-gbub’ irere." lindnu er der saa mange millthncr >11111 ikke lur hørt budskapet om den korsfæstede ug opstandne Frelser. De lever i hedenskapets morke, uten Gud ug uten haap i verden. Jesus dodc og opsioj oj-saa for der«. Men nogen nua bringe dem det salige budskap. Han gav sine discipler befaling: "G.u ut i al ver den og gjor alle folk til discipler. 1udbyd dem n komme til mig. Fortæl dem at der er rum fur dem i Hvor sendrægtige vi er med at ut torv Herrens be faling. Hv or mange unclskyldningcr v i l inde r f or vor mangel paa kjærlighet til de ufrelste ug fur vor ulydighet. Et nyt hcdcnskapt morke- truer med at (fortrænge s.mdhetcns lys. Det er pgg tide at vi v.uk- ner op og med iver og nidkjærhet utforer ham Ih- Du troende, du som har oplevet hvor salig det er .11 . ha dine synders forlatelse, du som vier Guds fred i sjælen, hvad skjor du for at bringe evangeliet til dem som- ikke har hørt? Vil du gi av dine barn for at de kan bli hans buel bærere? Vil du gi av dine midler til denne store, her lige gjerning? Vil du.be mere inderlig for hans rikes fremme paa jord? Tiden er kort. Vi maa arbeide mens det er dag: natten kommer da ingen kan arbeide.
Show less

Title: Folkebladet April 09, 1952, Page 05
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer FOLKEBLADET Og her er det særlig vi skal betragte ham; tor "nu sitter han ved hpire side av Guds trone." Han blev lydig indtil døden, ja. korsets død; derfor har Gud ophoret ham og git ham der navn som er over alt navn, og for ham skal. alle knæ bpie sig, deres i him- len...
Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET Og her er det særlig vi skal betragte ham; tor "nu sitter han ved hpire side av Guds trone." Han blev lydig indtil døden, ja. korsets død; derfor har Gud ophoret ham og git ham der navn som er over alt navn, og for ham skal. alle knæ bpie sig, deres i him- len og paa jorden og under jorden, og hver tunge be- kjende at Jesus Kristus cr Herre til Gud Faders ære.” lsandhet, her er det noget at betragte. Saa vil paj- skens budskap i hjemmene og i kirkehusene her og alle steder hvor budskapet lyder bringe rigning til den ydmyge troende beskuer og tilbeder. Jesus lever, graven brast! Han stod op med guddomsvælde. Trøsten staar s om klippen f ast, at hans død og blod skal gjxldc. Lynet blinker, jorden bæver. Graven brast og Jesus lever! VÆKKELSEN I 90-AARENE I FERGUS FALLS ' ' KREDS OG OMEGN Det var en bcsøkelscns tid som Herren forundte os at gjennomleve. Og man vil undskylde, at jeg skriver om det som jeg kjender bedst til. Dertil kom- mer at dette skrives paa opfordring. Der kan ikke pekes paa nogen særskilt person som var redskap for denne vækkelse. Der var mange op- rigtige Guds barn som bad om og ventet paa at Gud vilde besøke sit folk. Da Peter Nilsen begyndte sin evangelist virksomhet bad vi f6r ham og den gjer- ning han hadde paatat sig. Paa vore bønnemøter paa Augsburg bad vi: “Herre, lat det lykkes.” Saa kom missionær L. O . Skrefsrud med sin vældige forkyn- delsc om synd og naade. Herren opvakte ogsaa flere dygtige Ixgmxnd, blandt dem O. M . Anderson. Pas tor Chr. Saugstad hadde lagt en god grundvold i Chippewa menighet, Brandon, Minn., i de 9 aar han var prest, sammen med Tosten Mocn. Saugstad var en mægtig predikant. Fingar Foslien laa og graat saa heftig, at hans kone spurte ham: "Er du syk Fingar?” "Ja, jeg cr for tapt,” svarte han. "Det er akkurat det samme med mig,” sa hun. Begge kom til tro og fred. Naar Hal vor Kyllo knælet ved en stol og bad forckoFt det os som om han hadde Jesus like foran sig. saa enfoldig og hjertelig snakket han med Jesus. Ole Moxncs had de syner og aapenbarclscr. Han blev svært syk en gang og bad ivrig. Da syntes han at Herren Horn til ham og lovet ham 1$ aar at leve. Deere betrodde han mig. J eg skulde rei se til aarsmtitet i Audebon . Men forst maatte jeg besoke Moxncs som da var biir syk. leg mindet ham om at tiden nu var omme for ham. Men han sa at hån var ikke rigtig færdig. Han skulde hjælpe guttene med at faa op et hønsehus,.tror jeg det var. Pga motet kom der telegram at Moxncs var dod. Vejret saa truende ut. Vi tost det forste tog og kapkjorte med cyklonen, som rev forsamlingstel- tet overende. Da jeg kom til begravelsen maatte jeg minde menigheten om hvad Moxncs hadde betrodd mig. Men Kolben Larsen reagerte mor Moxncs’ sy ner. Han sa til Moxncs: "Hvad lur du nu eet og aromt .om igjen?” "Jo. der var en \vk mand g mil i vest. Han var lifrclst; men da jeg e.u mut vest. stod der skrev* paa himmelen over nutidens hu>: ikke fortapt. " '* • Vi hgddc litt besvær med to unge jenter som var utsendt av August Davis. De var svært ivrige med sit stadige omkvæde: "Du nua bli dopet" Ole Mox ncs led ved at se mange som gik og hørte paa dem. Men da gik Moxncs til Kolben Larsen og fortalte hvad han hadde faat av Herren: "Naar Gud vil op- dra os for sit rikc, saa vasker lian os forel. Han vil ikke opdra skidne unger. Enhver mur vil sorgt fur at det nyfodte barn faar et godt bad. Den soøi tror <>g biir dopt skal blifulig. " l)j dette blev kjeadt. m a att e jentene ga a dit\hv o rfrg de kom. " Gjcndopvr nc, som ikke tror paa barnedaap, vasker av sig den rette daap, og faar til sin egen, for der er bare en tro og én daap,” tilfold han. "Det var et godt ligna ment," sa Kolben. Da pjstor 1, Berlin forst i sko-jare ne kom til Chippcwgtmentghei blev de ældre troen- de fornyet, og mange blev valcKilg omvendt. Men den egentlige vækkelse tok sin begyndelse paa'de op- byggelscsmøter som Elias Berlic og U*. T . Pettersen holdt rundt omkring. Det spredte sig sum en prærie ild tiltrods for at somme anvendte motild. Fingar Foslien var som hjertet. Kolben Larsen som hodet, Ole Pedersen, Halvor Kvllo. Karen Larsen ug m ange andre var i vrige bonncfulk. Karen, M r s. K. Larsen, var cn søster av pastor A. Urcdc-. c n og pastor O. B, Sanders. To unge blev prester, nemlig lilias Pedersen og John H. Hanson. F. Foslien fik værejned paa flere steder i Pope Cr». Douglas og Ottcrtail G». Han tok ogsaa del i væk kelsen i Northwood, N. 10. Som stenen der kastes i vandel av.tættcr smag vo ver rundt omkring, sa.riedes spredte vækkelsen sig. Den gang hadde vi ingen doktorer, hverken 11.1). Virkktlsen spreder sig Pastor Chr. Saugstad bodde i Holm City, nord fra Lowry, derfra betjente han 16 menigheter, fra Morris til Osakis, Minn. Trysil var hovcdinenighctcn. Senere tik han T. VIrn.tr til hjaipcprvst. lira Trysil mindes jeg John Aasen. Sorgaarden, /Xndrcw Knutsen og Peter Johnson. Fra Johnsons prægtige hjem kom
Show less

Title: Folkebladet April 09, 1952, Page 01
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Den Lutherske Frikirkes organ. ♦ Et blad for menigheten og folkel Nr. 8 Minneapolis, Minn., gnu "April, 1952 7gele aart;. Han er opstanden! Matt. i8, 1-8 John Rimmcreid "Ilan er ikke henger i grafen, hvor blegnet i Joden ban laa; jeg saa ham, jeg saa barn i haven, og aldrig...
Show moreDjVu hidden text layer Den Lutherske Frikirkes organ. ♦ Et blad for menigheten og folkel Nr. 8 Minneapolis, Minn., gnu "April, 1952 7gele aart;. Han er opstanden! Matt. i8, 1-8 John Rimmcreid "Ilan er ikke henger i grafen, hvor blegnet i Joden ban laa; jeg saa ham, jeg saa barn i haven, og aldrig saa skjon jeg ham saa!" Ven, har du følt og erfaret Jesu opstandelses kraft? Da er det ogsaa blit en sandhet fpr dig, at "padsko- r,torgen slukker sorgen, slukker sorgen til evig nisT' Men maaske du er en av de mange som gaar tvilende og undres paa om det er mulig at komme til nogen visshet med hensyn til frelsen i Kristus. Mange mener vistnok at visshet om evig salighet kan ingen med sikkerhet faa saa længe han lever. Har vi da nogen paalitelige bevisgrunde for at Je sus virkelig cr opstanden? Med Jesu død gik discip lenes haap og tro ogsaa i graven. "Vi haapet, at han var den som skulde forløse Israel." Ja de hadde hat et haap, men nu hadde dc det ikke længer. Og naar kvinderne som hadde set engelen fortalte dette til apostlene vilde dc ikke tro det. "Deres ord syntes dem at være løs tale,” Luk. 24. ti. Ja det gik saa vidt, at Jesus kaldte nogen av dem "daarer og ren hjertede til at tro alt det profetene har talt!" Og hadde ikke Jesus selv aapenbart sig for dem efter sin dpd, saa hadde vel ogsaa deres tro blit liggende Disciplene var ikke svermere som i tankeløshet lot sig bedra av løse rykter og talemaater. Som lærlin ger av Jesus i tre aar var" dc ogsaa blit ædruelige og paalitelige mænd. De hadde set med sine gtgne oinc, at Jesus var baade dpd og begraven. Og av deres tale og handlemaate beviste dc klart, at dc ikke hadde spor av opstandelses forventning. Kvindenc kom jo ogsaa til graven for at balsamere ham. I cn-saadan forfatning var Jesu disciplcr tidlig paa paaskedag før han hadde aapenbart sig for dem. Men Jesus, som kjendte til deres skrøpelighet og deres nød, kom dem til hjælp. Endog før kvindenc kom til graven, hadde en Herrens engel vært der og veltet stenen bort. Og de fik høre frø cnglemund. at de ikke biSrwct at frykte: jeg vel, at 1 mkcr efter Jesus, den Korsfæstede." Og til alle dem. sum ogsaa idag soker efter Jesus, den korsfæstede, ngle det ut lira skriftens ord: "lian er opstanden!’” Sok samfund med luns disciplcr; han aapenlurer mi; iblandt dem og for dem i ordet «tg .sakramentene. pette tik ogsaa de tvilende disciplcr erfare, da lun kom ind gjennem lukte dure og lud deret selv ar se og • fole paa ham med sine hænder. "Dc tik en umaale lig visslid, fremkaldt ved overvindelsen av deres egen luardnakkcdc vantro." Og Tomas, som var slik en skeptiker, "’kritisk like ut i fingerspidsen 1 bog stavelig forstand," lilk syn for sa^n. Der var nu ikke længer nogen tvil i'VliscipIcnvs sind angående Jl-.i i opstandelse. Det var for dem un usvikelig realitet, som dc var villig til at sætte livet ind fur. "Det sum var fra begyndelsen, det trom vi lur hurt, del miiu vi lur set med vore pine, det som et skuede og vore hænder følte pga . - . tiet -hari.t uder ri,... tor .11 eders glæde kan være fuldkommcn." Joh. 1 . Det cr umulig at være én riktiu glad kristen, lin en kommer til fuld visshet om '■ja Inrlmld til cjoit korsfæstede og gjcnupstandnc Jesus som cr verdens Og denne visshet cr Gud villig til at gi til alle dem som trakter efter den. Jesus sier selv at den moii. vil gjpre Guds vilje skal kjcndc om læren cr ax Gud. Og Guds vilje cr at vi skal tro, at lun lur lorlp-a "mig arme og fortapte og fordømte menneske. " Og naar du saa kommer til luid visshet i irovn |i.i .i Je sus, vil,ogsaa du fla lyst til at lppe avsted som di sciplene med det glade budskap: "I lau lever, lun , lever endog!" Og daglig skal du faa erfare, at alen lovende og gjcnopsundnc Frelser vil ski dig lyst ug kraft til at vandre i et nyt levnet. Nu er her kvi til lirels land. • 0/1 alle, folger, bi ad I kan. ror Frelser og rori bored'. Ilan er opstanden! delle ord skal ropes boil paa denne jord! ban tirre erig loiell Vier glad. Guds stad! Alle lunger rope r. sjungcr mol hinanden: jesus er - ban er opstanden!
Show less

Title: Folkebladet April 09, 1952, Page 02
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer FOLKEBLADET folkebladet Nr. 9 yde April, 1952 • 72de aarg. DE FANDT GRAVEN TOM Mennesket var skapt til at leve. Det var skapt i Guds billede, skapt til .evig livssamfund med ham. De to i Paradisets have, Adam og Eva, faldt for djævelens listige fristelse. De spiste av det...
Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET folkebladet Nr. 9 yde April, 1952 • 72de aarg. DE FANDT GRAVEN TOM Mennesket var skapt til at leve. Det var skapt i Guds billede, skapt til .evig livssamfund med ham. De to i Paradisets have, Adam og Eva, faldt for djævelens listige fristelse. De spiste av det træ om hvilket Gud hadde sagt: "Den d.ig du spiøcr derav skal du visselig din" Straffen for, overtrædelse av Guds bud var døden. Med synden kom dodvn ind i verden og "trængte igjcnnenr til alle mennesker, for- di de syndet alle. " Vi man alle do. Snart kommer Joden og henter den lille par morens fang, snart til mand og kvinde i sin bedste alder. Den trætte olding maa lægge ned vandringsstaven og bli et bytte for dødens favntak. Iloden ksonder ingen persons anseelse, ingen stands- forskjvl. "Dpden kommer snart til hytten, snart til kongens borg." Slcgtlcd efter slcgtlcd gaar ind i dp- dens kummer. Ingen magter at stanse dødens høst. Bakom dpd venter livsopgjpr og dom. Det er brændt ind i menneskets bevissthet at livet ender ikke med isen legemlige dod. Aa jo, de ultra moderne van tro menneske r forsok er at indbild e sig at alt liv utslukkes ved doden. Men bevisstheten om livets fort sættelse efter doden lar sig ikke sau let utslukke. Om ikke for paa Jodens tærskel kan denne sandhct mel de sig med en forfærdelig virkelighet. Det fortælles at Georges Clcmenceau, den store franske statsmand, skrev kort for sin dod til en ven: "Jeg forlater snart denne, verden. Du vet at jeg hele mit liv har drevet Sjon ved religionen, og det samme gjør hele min rc- publikanskc s amtid. Jeg er blit overbevist o m at det er umulig at bygge op en samfundsorden paa vantro. Var jeg for komjnet til denne indsigt, skulde jeg uten frygt for haan ha traadt i bresjen for den slik som du gjor.’’ Hvem skal fri os fra Jodens vælde? slik stiger suk- kve fra forfærdede hjerte r. lin dag stod der blandt menneskene en som kunde si: "Jeg er opstandelsen og livet; den som tror paa mig. om han end dor, skgi han dog leve, og hver den som levor og tror paa mig, skal aldrig i evighet dø." Han beviste sin magt over dpden ved at kalde til live personer som var dpd. j lit nyt kapitel i singlens historic var oprundet. Gud selv tok bolig paa jorden, som Johannes skriver: "Og Ordet (Guds Søn, Jesus) blev kjpel og tok bolig iblandt os, og vi saa .hans herlighet — on herlighet som den en enbaaren spn har fra sin fader — fuld av naade og sandhct." Han samlet om sig en liten flok av lærlinger, sont skulde bli han#- utsendinger nred fredens budskap til dvm som led og sukket under syndens og dydens vælde. I næsten tre lykkelige aar tik do leve sammen med ham. De hprtc hans livgivende ord; de saa hans mægtige gjerninger; de bekjendte sin tro paa ham som Guds Spn. Over fremtiden laa solglans med ham som deres leder. Nok hadde han tiere ganger klart uttglt at veien til livet gik gjennom dpden. Hgn inaattc dp "for at vi kan faa liv. Hgn magtte lide straffen for synden, som er dpden. "Men han er saaret for vore overtræd elser, knu st for vore misgjerningar; straffen lag paa ham for at vi skulde ha fred, og ved hans saar har vi fgat lægedom," Dette forstod ikke hans disciples. Derfor var det som om livet hadde tapt sin mening for dem og fremtiden var aldeles haap- los da de saa ham dp som en forbryder paa et kors. Stod der ikke skrevet, hadde ikke Herren selv sagt det: "Forbandet er hver den som hænger paa et trx"? Andre hadde han frelst. Hvorfor kunde han ikke frelse sig selv? Hadde de ret de som sa at han førte folket vild? Disciplene forstød ikke da at han kunde ikke frelse sig selv dersom Iran skulde bli verdens frelser. Det naturlige menneske fatter ikke de ting som hø rer Guds riko til. Det som er en gaatc og en anstød- st e n f o r men nesk etanken , biir en frelsende sandhct ved Guds Aands oplysning. Det var ved Aandens oplysning forfatteren til Hebreerbrevet kunde skrive: "Jesus, ham ser vi, fordi han led doden, kronet med herlighet og ære, forat han ved Guds naade skulde smake doden for alle. For det sømmet sig for ham for hvis skyld alle ting er til, og ved hvem alle ting er til, da han lorte mange barn til herlighet, gjennom lidelser ar fuldende deres frelses høvding.” Hob. 2, g-ro . "liftcrsom da barnene har del i kjød og blod, tik han i like maatc del deri, forat han ved doden kunde gjore til intet den som hadde dødens vælde, det er djævelen, og utfri alle dem som av frygt for doden var i trældom al sin livstid.” Heb. 2, 14-15. Ikke alene hadde Jesus forVttsagt sin død paa kor set, men dan hadde ogsaa sagt at han skulde opstaa paa den tredje dag. Det er mulig at disciplene midt i i sin overvældende sorg haapet mor haap at der var mulighet for at Jesus kunde kommes til live igjen.
Show less

Title: Folkebladet April 09, 1952, Folkebladet 1952-04-09 No. 0008
Collection: The Folkebladet Collection

Title: Folkebladet March 26, 1952, Page 08
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer AUGSBURG SEUINAskY HVAD HAR DU I DIN HAAND? — Hvad har du i din haand, Moses? — Bare en stav, Herre, som jeg bruker til at lede hjorden nred. — Ta den og bruk den i min tjeneste. Og Moses gjorde saa, og der skodde herligere ting end ægypterne og deres Farao nogensinde hadde...
Show moreDjVu hidden text layer AUGSBURG SEUINAskY HVAD HAR DU I DIN HAAND? — Hvad har du i din haand, Moses? — Bare en stav, Herre, som jeg bruker til at lede hjorden nred. — Ta den og bruk den i min tjeneste. Og Moses gjorde saa, og der skodde herligere ting end ægypterne og deres Farao nogensinde hadde set. — Hvad har du i din haand, Maria? — Bare en flaske dyrebar nardussalvc, Herre, den vil jeg gi dig. Hun gjorde saa, og nardussalvcns duft fyldte hele huset der hun var. Mindet om hendes kjærlighets- gjerning lever endnu i dag i kristenheten. — Hvad har du i din luand, stakkars enke? — Bare en pre, Herre. Det er saa lire, men det er alc jeg eier, og jeg vil gi det til din gjerning. Hun gjorde sag, og hendes offervilje er den dag i dag mangen rik .farisæer til anstøt. * — Hvad har du i din haand, Tabita? — Bare en naal. Herre. — Ta og anvend den i min tjeneste. Hun gjorde saa, og de fattige i Joppe fik klatr gjennem hendes kjærlighetsgjerning. Den dag i dag er hun et forbillede for den kristne kvindeverden. Og hvad har jeg? — Bare et sonderknust, bedrøvet hjerte, Herre, men det vil jeg lægge ved foren av dit kors, og hele mit fattige liv vil jeg vie til den tjeneste. (Fra svensk.) BØN FOR VERDENS NØD I en sal i de Forenede Nationers hovedkvarter i New York samledes nylig delegater fra flere lande for at holde bøn. Det var Ixgnundsbcvxgelscn for en kristen verden, som hadde faar istand møtet, som varte i 8 timer. Det var ikke utsendt nogen kundgjø- ring paa forhaand. da det vilde ha ført til at mange utcnforstaacndc hadde strømmet til. I salen var opstillet en oplyst globus, som blev svinget rundt flere gange i Ippet av dagen, og som skulde vise hvordan hele verden .trængte hjælp ved bon. Det blev sagt, at forbønnene gjaldt de som for handler om fred i PanmUnjom, nrxnd og kvinder i fangeleire bak jernteppet, og alle steder i verden, hvor ise Forenede Nationers program for fred, fri het og selvbestemmelsesret endnu ikke er gjennem- fort. Somme av deltagerne bragte med sig bibelen eller andre religiøse boker, som de læste. Andre kom bare ind for en stille bønnestund. Foruren globusen utgjorde dekorationene bare de Forenede Nationers flag og to store blomsterbuketter.« .Den enkle ordning, uten ytre ceremonier, gjorde siv til, at dagen fik et alvorlig præg. Ingen kan si hvad hver enkelt av de forskjellige nationers repre- sentanter fprst og fremst hadde i tankene, men at bpnncn gjalde fred og visdom til at skabe bedre for- hold, kan man sikkert gaa ut fra. MERKELIGE MENNESKER Mennesker som snakker om bøn, men aldrig bcr. Mennesker som tror paa bibelen, men aldrig læser Mennesker som uteblir fra en gudstjeneste av ube- tydelige grunder, men synger: Aa, hvor jeg elsker ' Mennesker som sier at evigheten er vigtigere end naadcciden, men endnu lever bare for det nxrvæ- Mennesker som heller vil høre noget daarlig om en anden end godt. Mennesker som sier at vi faar høste det vi saar, og likevel fortsætter at synde. Mennesker som heller sier en løgn end sandhede Mennesker som kritiserer andre for ting de selv gjør. ("Bro rsk ap”) NAAR GAAR SISSTE TOG? En dansk professor sa fornylig i en tale til stu- dentene: "Skulde De frygte, at menneskehetens tog kjører mot avgrunden, kan jeg kanske trøste Dem med nogen ord, som stod at læse paa et opslag paa en jernbanestation i Eire: Det sisstc tog gaar ikke For mange reisende er al deres fremtid bundet til et skjælvende lire haap om at de ikke er steget ind paa sisste tog. Men angsten er deres reisefølge. Ogsaa dyn troende vet at det gaar et tog, som er det sisstc. Men frygten for det sisste tog er ham fremmed. Om dett gaar i kveld eller i morgen er av underordnet betydning. Det avgjørende er hvor det gaar hen. Og han vet at sisstc tog gaar til himmelen.' H. B. Sigurdl en "For det sømmet sig for ham for hvis skyld alle ting er til, da han førte mange barn til herlighet, gjennem lidelser at fuldende deres frelses høvding. For baaie den som helliggjør og de som hclliggjøres, cr alle av én; derfor skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre.” Heb. 2, 10-11 .
Show less

Title: Folkebladet March 26, 1952, Page 06
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer FOLKEBLADET A L I Mattxus 4, i-14 læser vi at Jesus ogsaa blev fristet. "Da blev Jesus av Aanden fort ut i ørkenen for at fristes av djævelen.” Denne gang kom han heller ikke som en farlig fiende, men som den snedige slange han er. Jesus blev først fristet paa mange for...
Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET A L I Mattxus 4, i-14 læser vi at Jesus ogsaa blev fristet. "Da blev Jesus av Aanden fort ut i ørkenen for at fristes av djævelen.” Denne gang kom han heller ikke som en farlig fiende, men som den snedige slange han er. Jesus blev først fristet paa mange for skjellige maater uten at efterkomme fristerens sne dige manøvrer. Tilsisst rok djævelen ham med sig op paa et meget høir bjerg, og viste ham alle ver dens riker og deres herlighet og sa til ham: "Alt dette vil jeg gi dig, dersom du falder ned og tilber mig.” Djævelen var nu blit rigtig from, saa han end- og citcrtc skrifstcdcr, men Jesus sætter ham paa plads med de samme midler, iger han sier :-"Bort fra mig. Satan! ti det staar skrevet: Herren din Gud skal du tilbe og ham alene skal du tjene. Da forlot djæve len ham og se cnglc kom og tjente ham." Jesus sol ret ved bruken av Guds ord; det maa ogsaa være vort vjapen, saa kan vi si Gud og Faderen tak for seieren i vor Herres Jesu Kristi navn. NADVERSPØRSMAALET Und ertegn ede ha r gjennem Folkebladet som prof. A. Helland sendte mig, fulgt interessert med bl. a . artiklene til past. H. C. Caspersen. Han begyndte jo med at skrive om Norgcsturcn for flere aar siden og saa om bande borgerlige og kirkelige forhold i Norge. Isandhet interessant læsning, om det meste var kjendtc ting for os herover. Nu en tid har past. Caspersen skrevet om nadverspørsmaalct, ogsaa me get interessant, om end mangt ligger for høir for cn almindelig lægmand som mig og andre. Men det sy- ncs mig dog at han helder noget til de reformerte og fjerner sig litt fra Luther og de lutherske bekjen- dclscsskrifter. Hvem som har den retteste opfatning efter skriften, enten det er Luther, Calvin, eller Roma, har det jo altid vært strid om. Og jeg har da ganske smaa forutsetninger for at dømme i den sak. Men jeg tror at Luther saa rcttcst hcr, og at den lutherske barnelærdom er cn ganske god veiviser. I Folkelbtade/ for 16de januar d. aa . er der ogsaa en in teressant artikel om nadveren. Men naar past. Osper- sen der likesom motsier prof. Hallcsby og drar frem prof. Bruns syn paa disse ting som noget vi kan slutte sig til, da begynder jeg at studse. Prof. Brun, som visselig var cn god mand paa mange maater, var cn av førerne for den liberale teologi i Norge. Hans kollega og aandsfrende, prof. Johs. Ording var jo prest fdr han blev prestclærer. Og han holdt jo paa at skulde slutte som prest, bl. .1. ogsaa for at han ikke kunde dele den lutherske nadveropfatning. Det blev jo derfor kirkestrid, da denne mand a^ regjeringen blev utnævnt til prestelærer. Og baade Ording og Brun var førere, da den konservative* teologi, med prof. Hallesby i spidsen, skulde hugges ned. I den store kirkekommissionen som blev nedsat i J908 og som skulde behandle mange ting, bl. a . nadverspørsmaalct og fri nadver, sat baade lxgmxnd og teologer, deriblandt ogsaa liberale. Nu var det saa at somme av lægfolket heldet til den reformerte nadveropfatning. Og saa skodde det at her fandt somme av de læge medlemmer og de liberale teolo ger hverandre, netop i nadverspørsmaalct. En mer- kclig kombination. Naar saa disse liberale prestclæ- rere hadde lært op de nye prester og de blev sendt ut i menigheten, blev nadveren flyttet ut av kirken og til de frie kredser. For, som ventende kunde være, kristenfolket vilde ikke ta imot nadveren av cn libe ral prest. Endskjønt .Luther sier at sakramentet er virkekraftig, hvem som meddeler det. Men saa gik det airså med dette "samarbeide med de liberale den ne gang, eller i dette spørsmaal. Et andet eksempel gjælder daapen. Som kjendt oversatte prof. Brun det nye testamente. Her har 1 Pctcrbrcv 3, 21 en noget anden ordlyd end de almindelige oversætte! ser. Borgermester Solem, hvis navn ogsaa sikkert kjendt i Amerika, grep med glæde denne Bruns ovt sættelse, for dette stemte saa godt med hans daapsop fatning. Solem var jo ellers en meget konservativ og sterk kristen personlighet, men stod svakt i daaps spørsmaalet. En skal være varsom med det en kasse rer ind fra den liberale leiren. For de lægger som regel noget andet ind i det som ordene saa ofte vakkert dækker over. Jeg kunde dra frem mange eksempler paa det, baade i skrift og tale. Peder Nilsen Aga, Koløyholm pr. Bergen, Norge. MARK TWAINS BEKYMRING Om den berømte amerikanske humorist Mark Tw ai n fortælles følgend e historie: En av hans venner uttalte en dag sin bekymring over at det var saa meget i bibelen som han ikke for s tod. Mange m erkelige ting , m ang e tilsynelatende motsigelser, mang e g aat cr . \ "Det gaar aldrig ind paa mig," svarte Mark Twai "Det lar jeg ligge. — Det som foruroliger og kymrer mig mest i bibelen — det er det jeg forstaar. t
Show less

Title: Folkebladet March 26, 1952, Page 04
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer FOLKEBLADET midler, av saa stor betydning, ikke bare for vort trocsliv, men for hele vort personlige liv, sjæl, aand og legeme. Luther saa dette bedre end nogen anden. Det er da ikke bare de troende som faar del i Herrens legeme og blod, under brød og vin, men og- saa den...
Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET midler, av saa stor betydning, ikke bare for vort trocsliv, men for hele vort personlige liv, sjæl, aand og legeme. Luther saa dette bedre end nogen anden. Det er da ikke bare de troende som faar del i Herrens legeme og blod, under brød og vin, men og- saa den vantro, men han æter og drikker sig selv til dom, idet han ikke gjør fo rskjel paa Herren s legeme og anden mat, sier Paulus. 4. Men det er da aldeles utrolig at naturlige, stoflige midler som brød og vin kan forenes med det usynlige Kristi legeme og blod, og hvorledes kan den himmelfarne forklarede Frelser komme i en saa- dan i nderlig identisk f oreni ng m ed dis se midler? J a, saa spor menenskets fornuft. Det er et tankekors. Det vanskelige ligger deri, at vi med vor forstand vil fatte og forklare det som er ufattelig, fordi det er ct mysterium. Det vigtigste ved nadveren er ikke at forstaa, men at ta imot, at tro. Vor forstand kan ta imot og tilegne sig visse sider vcd Jesu liv, men troen tar imot den bele Kristus, og det kan endog ct barn. La os huske det vcd nadverbordet. Det er ikke vi som handler med Gud, ikke engang vor tak og pris er hovedsaken; men det er Gud som handler med os, gir os at ztc og drikke sit hellige legeme og blod; det er ban som gjør underet, gjennem ordet. Paa samme maatc handler Herren med ogsaa gjen- nem ordets naadcmiddcl. Han taler til os gjennem det simple, klare menneskeord bande i skriften og i prx- kenen. Ikke saa at menneskeordet forvandles til Guds ord, men slik at de to er i nøieste og inderligste for- bindcise, en levende enhet. Slik er jo livet. En le vende enhet mellem materie og aand, mellem tid og evighet. Endog om Guds Søn læser vi: "Ordet blev kjod”. Tilslut har past. Caspersen ct langt citat fra den norske teolog dr. Lyder B ru n. Men det skulde han ha utelatt. Ti som liberal teolog er dr. Bruns syn paa nadveren mere reformert end luthersk. Past. Lars Dahle sier i sit skrift “Gammel og Modern teologi" at Lyder Bruns nadvcrlxrc, likesom dr. Joh. Ordings, er helt ut reformert. La os bc om Guds Aands lys over dette hellige maaltid. Vi er nu begyndt paa fastetiden og den ender ved nadverbordet. Om vi fik litt klarere syn paa herlighet en i d ette naadcmiddcl. a t sitre tilbords med den levende, ophøiede Frelser, da skulde mange flere av vort menighetsfolk komme til Herrens bord. Det skulde bl! en rigtig hditidsstund, en glædesfest, som det er tænkt av vor Herre at være. FRA DERRICK, N. D . Betania menighet, Palermo, N. Dak., hadde sit aarsm øte d en i ztc novem ber 1951 . Menighetens for/ mand, pastor Hans Tollcfson, aaprrffmøtct med læs ning av ct Guds ord og bøn. Endskjønt -menigheten eAfaa i tal, viste rapportene at menigheten efter om- stændigh eten e hadd e hat ct god e arbeidsaar. Der had de vært regelmæssige møter av kvindeforeningen, søndagsskolen og to ukers bibelskole. Pastor John Quanbcck talte ved ct møte søndag eftermiddag den 21de oktober, om “Missions Advance.” Offer blev optat, mfn ikkejneget kom ind. Noget blev sendt ind senere. Alle utgaaende cmbcdsmxnd blev gjen valgt. De financielle forpligtelser til øore fatllesgjøre- maal var ogsaa mørt. Vi haaper at komiteen for ind samling til skolene faar sendt ind vor kvota i god Maa Gud velsigne arbeidet saa sjæle vindes for himmelen. Det er Jesu-navnet vi særlig mindes ved aarsskif- tct. Og for alle som i tro og tillid har lagt sin lille haand i hans, har han ikke bare ledet over grænsen ind i det nye aar, men vil være med sine alle dage like til den sisstc. De som biir tro til enden biir salig. Jesu-navnet skiller os av med al vor synd fra de svundne aar, saa vi kan se tilbake med glæde og tak. Jesu-navnet gir ogsaa frimodighet til at mø re fremtiden mcd haap. "Herrens Aand er over mig, fordi han salver mig ril at forkynde evangeliet for fattige; han har utsendt mig for at forkynde fan- ger, at de skal fia frihede og blinde, at de skal faa syn, for at sitte undertrykte i frihet, for at forkyn- dc ct velbehagelig aar fra Herren." Luk. 4, ig-rg. Brorson synger om Jesu-navnet: O, det søte Jcsu-navn, o, det navn foruren like! O, mit søte himmerike! O, m in sj æles redningshavn ! O, mit hjertes lyst og længsel, o, min søte himm elskat, o, min glæde i min trængsel, o, mit lys i dødens nat! Maa mange bli draget til Jesu kors i 1952 og faa J sin synd tilgir, da biir de glade i Jesus og begynder j at ligne ham. At bli Jesug lik det er manier. Broderitiisen, Jobn Hansen f
Show less

Title: Folkebladet March 26, 1952, Page 03
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer sin midte. "En retfærdig mands bøn har stor kraft i sin virkning,” skriver Jakob. Ofte er det disse som tar sig tid til at besøke sykc og fattige. De følger i Jesu fotspor, som han gjorde gaar de omkring og gjør vel. Hvor det har glædet mangen syk at faa besøk av cn kristen...
Show moreDjVu hidden text layer sin midte. "En retfærdig mands bøn har stor kraft i sin virkning,” skriver Jakob. Ofte er det disse som tar sig tid til at besøke sykc og fattige. De følger i Jesu fotspor, som han gjorde gaar de omkring og gjør vel. Hvor det har glædet mangen syk at faa besøk av cn kristen mand eller kvinde som hadde ct budskap fra Jesus at bringe. Til dem vil Jesus si :”Jeg var syk og I saa til mig.” Det skal forundre dem hvorledes Herren fulgte med alt det de gjorde. Ingen gjerning som utføres av kjærlighet til Jesus og for at fremme hans sak kan kaldes ringe. Salmi- sten sier: "Jeg vil heller være dørvogter i min Guds hus end bo i ugudelighets telt.” Dørvogtere trænges i menigheten. Nogen maa se til at kirkehuset er holdt istand, at det er rent og at der er frisk luft under mø- I tene. Det stekmmer en til andagt naar nun kommer ! ind i ct kirkehus som cr rent og luftig. Det kan og- saa ta bort meget av andagten dersom huset cr sharl- dent og luften cr kvalm. En av vore teologiske pro fessorer sa til studentene under forelæsning i pastoral teologi, at det er fuldt saa nødvendig at ha cn dygtig og samvittighetsfuld kirketjener, som en dygtig og s am vittighetsfuld prest. Ka n sk e c n samvittighetsfuld kirketjener ikke synes at hans gjerning er av betyd ning. Men i Guds oine staar den vistnok p.u hoidv med meget andet arbeide i Guds menighet som i menneskers øinc synes større. Vi skal altid bære i kjært minde cn kirketjener i en menighet vi betjente. Altid var der frisk drikkevand i sakristier ost varmt vand til at vadee hænder og ansigt naar presten kom for at forreter?" Efor cr slike tilsynelatende snua tje nester som ogsaa beriker ens liv. Alle slike trofaste Herrens tjenere er værd en tak for sit stratv og dert velsignelse de spreder. Bidrag til Bethesda Hornes nye bygning sendes til hjemmets kasserer, Mrs. Laura Dahlagcr, Bethesda Homes, Willmar, Minn. Om checks sendes, utsted dem til "Bethesda Homes Building Fund. " BEMERKNINGER OM NADVEREN Vi har i senere tid hat cn række historiske og be lærende artikler om nadveren av past. H. C. Casper- sen, og det cr at haape at mange av os har læst med interesse hans artikler i Folkebladet. Dette spors- maal kom til mig: Har denne utredning av nad- vcrlatren git os et klarere lys over dette hellige naa- demiddcl og øket vor lyst og vor kjærlighet til dette maaltid saa det fra nu av vil bit cn storre deltagelse i dette sakrament? Vi faar haape det! Pastor C. er en grundig og belæst teolog. Han minder os da ogsaa om en tid da kristenfolket bad: "Herpe, bevar os fra teologernes raseri." Og deres "raseri" viser sig deri at dc vil forklare og begripe det som ikke kan forklares men blot erfares. Det synes mig, at i sine teologiske slutninger pastoren viser en tilbøielighet til at bevæge sig litt til venstre fra centrum. Og han er ikke alene om det. Det cr i vor tid en del lutherske teologer som tfcrmer sig sterkt de reformerte i sit syn paa den hellige nad ver. Hvad kan være bevæggrunden? Er det for at rydde vci for en luthersk-reformert fzlieskirkc? Jeg skal her kortelig nævne nogen punlercr som viser ct vaklende standpunkt hos disse teologer: i. Stedfortræder-tanken findes ikke i Jesu ord om nadveren, sier man. Men Herren sier jo uttrykkelig: “Dette gives for eder og utgydes for eder til svn- denes forlatelse.” Han taler her i klare ord om sin stedfortrædende korsdod. Det.er for os og fur vor skyld han led ddden. Det er cn sonedød fur os, for at vi skal faa syndenes forlatelse. Ta stedfortræder- tanken bort fra najferen og vi tar bort det vigtig- uiifunJsmjalti,l. Jesu z. Men sier dc: Nadver cn menighets fest, dod. Og det kan vi tilstcmme. Men Herren v de-os om at dette fxllesnraaltid med Kristus og hane troende cr basert paa Kristi sonings dod. Vi kan ikke ha samfund med Gud og Gud kan ikke ha samfund m e d syndere uren paa f orsoning ens gru nd lag. Dette ligger klart i nadverordene. }. Dc lærer at dette samfund mellem Kristus ug hans troende cr ct i/anJclig samfund og kun de tru ende tar inrot disse frelsens goder som brod og vin symboliserer. Og den som ikke har troen, faar intet andet end brod og vin. Men Paulus sier tydelig, at ved at ætc av brodér og drikke av kalken kommer vi i samfund nied Jesu legeme og blod. Det cr ikke blot en aandelig tilegnelse av Jesu frelsende naade. " Den troende har del i denne naade for han kommer til alters. Men Paulus mener her et reelt samfund med en reel, virkelig Frelser. Det reele cr det for- klarede legeme Jesu legeme og blod. Stoffet, "kjo- det gavner intet.” Også det forklarede legeme blev hengit for os i dodcii. men Jesus fik det igjen, fordi hans dod var frivillig, for os..Derfor cr det frelses- gøde som skjænkes os gjennem dc synlige materielle
Show less

Title: Folkebladet March 26, 1952, Page 05
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer -t * il II FtyLKE SEKSTIAARS FEST First Lutheran Church, Puget Island, Wash., skal feire sekstiaars fest den rode april. Menigheten blev stiftet den 13de mars 1892. Vi har meget at takke Gud for gjennem disse seksti aar, og ved Guds naade haaper vi at fortsætte at virke for...
Show moreDjVu hidden text layer -t * il II FtyLKE SEKSTIAARS FEST First Lutheran Church, Puget Island, Wash., skal feire sekstiaars fest den rode april. Menigheten blev stiftet den 13de mars 1892. Vi har meget at takke Gud for gjennem disse seksti aar, og ved Guds naade haaper vi at fortsætte at virke for ham her paa Puger Island, skriver sekre tæren for menigheten, Mrs. Harry Olson. E. M . Hanson "Med det samme maal, I maaler med, skal eder manier igjen." Matt. 7, 2. Mange mennesker bruker sit eget lille alenmaal, hvorefter dc maaler andre og dømmer andre derefter. Dette cr saa almindelig som nat følger paa dag. Andres feil og skavanker ser vore øino, men ikke vore egne, om dc end cr meget større. Vi glemmer at dømme os selv; ti dersotmvi dømte os selv, dømte vi ikke andre. Men naar vi dømmes, da refses vi av Herren, for at vi ikkcxøeal fordømmes sammen med verden. 1 Kor. 11, 31-32 . Kunskap, Jueligbet og karakter Uten kundskap duer en ikke stort i vor tid, da alle cr lærde, baade mxnd og kvinder. Kundskap er magt. Men kundskapen har saa let for at bli forfængelig. For kundskapen opbhrscr, men kjærligheten opbyg- En har sagt: "Knowledge is proud because it knows so much; wisdom is humble because it docs not know more.” Det blir derfor av større betydning at ha duc- lighet til at bruke kundskapen paa ret maate, ikke til at støte andre ned og ophøie sig selv; men i kjærlig het at tjene andre. Det største biir da at ha den karakter som elsker folket og bruker kundskapen til andres nytte og glæde. "Han ser med langsyn over slagets vidder, skjønt hildet han i kampens virvar sitter.” En hel del av de unge, som slaar ind paa forbry- terbanen cr just saadanne som har gaat gjennem "grade school" og endog universitet. Dc mangler saavisst ikke kundskap, men duelighet til at bruke sin kundskap paa ret vis, fordi de mangle# karaktc- ren. Den skulde dannes i hjemmet. Men hvad andet kan man vente, naar saa mange hjem cr gudløse? En kristendom uten tro men bare tænkning vil ende i virvar, ja i den krasscstc sclvmotsigcså. Van troen finder altid sine sakførere. Naar den ene gaar ut av mode, kommer der en anden. Darwin var vist den betydeligste. Han hadde sine forløpere, men mange flere eftersnakkere, og det gaar ifølge det gam- " Igaar jeg trodde fast paa Schlcgl; idag jeg tror paa i i,i i ti « 1LADET 5 Kant og Hegel; imorgcn kommer vel en anden vis og sier, og da paa ham jeg ogsaa tror." Luther kaldte fornuften "lin vindmage-rinde." Den. kunde gjdrc svær blæst, mente han. Vi foragter ikke fornuft og tænkning. Vældige resultater har den frembragt snart sagt paa alle om råder. Før kunde nun krige paa land 015 hav med sværd og bue. Nu kriges der ikke blot paa tand og hav, men i 1 haren og under vandet med drxpcndc bomber som Sippes ned, og torpedoer som sendes mot skibe. Naar d.t menneskene vil stige op. sag stiger Herren ned og forvirrer deres sprog, s.ia den ene ikke forstår den anden. Det cr babelsk forvirringen idag. I FRISTELSENS STUND Djævelen har vært og fremdeles er Guds og men- ncskcncs bitreste fiende. Han er en logner og stie nens fader. En brølende love, der gaar omkring og seker hvem han kan opsluke. Men det er ikke altid han møter os paa denne maate. Han ludde ikke hver ken horn, klør eller noget andet skræmmende da han hvisket til Eva: "Har Gud virkelig sagt, at I ikke skal ætc av noget træ i luven? Det mu være en nm- forstaaclsc. I skal visselig ikke det. men Gud vet, at paa den dag 1 æter ilerav skal eders esinc opiates og I skal bli lik Gud tu at kjende godt og ondt." Hans tilsynelatende omsorg ogXncdighet ludde sin virkning paa Eva. Hun spiste avXdet forbudte træ og dermed kom synden og alle dens folsker ind i Jeg horte engang en meget verdslig mand si: "Litt religiøsitet skader ikke min forretning, naar de bare sørger for at holde sig inden rimelige grænser." Saa- ledes cr ogsaa slangen; han cr saa inderlig enig med os, naar vi i grunden helst vil hore Herren til, men allikevel tar os frihet til at besoke drikkvbulcr, tea tret, dansesalen og andre verdslige anretninger. Skul de samvittigheten ikke være enig, saa hvisker djæve len ogsaa til os: "Dette cr ikke saa farlig." S.ulvdcs gjør ogsaa mange mcnighctsnicdlcmmcr. I saadanne tilfælder gaar vi paa akkord med Satan, og et gam melt ordsprog sier: "Naar djævelen faar fat i lille- fingeren, saa ur han snart hele haanden.’’ Dette cr djævelens strategi naar han faar os til at . g i efter for de almindelige synder, s.ra vet lun at slaget cr vundet. Ingen av os dødelige mennesker kan undgå fristelser, dc moter os I de forskjellige former, og da gj.vldcr det at være p.u vagt og ikke gjorc som Eva: "Hun s.u at træet var godt," og glemte Guds advarsel: "Pag den dag du æter derav skal du visselig do.”
Show less

Title: Folkebladet March 26, 1952, Page 01
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Den Lutherske Frikirkes organ. ♦ Et blad for menigheten og folket Livets brød fobn Rimmerciil 1 versene forut for denne tekst byr Jesus sig frem til jødene som livets brød. Han fortæller dem: "Eders ftedre aat manna i ørkenen og døde." Men Jesus .er selv det levende brød, ...
Show moreDjVu hidden text layer Den Lutherske Frikirkes organ. ♦ Et blad for menigheten og folket Livets brød fobn Rimmerciil 1 versene forut for denne tekst byr Jesus sig frem til jødene som livets brød. Han fortæller dem: "Eders ftedre aat manna i ørkenen og døde." Men Jesus .er selv det levende brød, "som kom ned fra himtme- lcn, for at man skal ære av det og ikke dø,” v.Ay, "Og det brød, som jeg vil gi eder er mit kjød,(som jeg vil gi for verdens liv. ” Disse ord hentyderSil hans død paa kors et. De n korsfæstede Jesus er det som er livets brød. Den som i tro tilegner sig ham som sin personlige Frelser har evig liv. Men dette var ikke hvad jpdenc hadde ventet, saa de begyndte at trætte med hverandre. De var for- nøid med sin aandelige stilling. Men de vilde nok ha likt at ha en til konge som kunde gjpre undergjer ninger og bespise folk paa saa letvindt en maate,.som Jesus for kore tid siden hadde gjort. Men Jesu mis sion var en helt anden. Og det hjalp ikke hvor me get de trætter. Jesus slog ikke av paa denne sand- hyt: "Sandelig, sandelig sier jeg eder: Dersom I ikke xter Menneskesønnens kjød og drikker hans blod har I ikke liv i eder," v. $3. Det er altsaa en livsbetingelse for at faa aandelig liv, at xte hans kjød og drikke hans blod, — i aan- dclig forstand. Baade i det gamle saavcl som i det nye testamente er legemlig hunger og tprst ofte brukt som urrryk for aandelig hunger og tørst. At Jesus her tænker paa og mener nadveren er helt utænke lig. Om han det gjorde, da vilde det bety at ingen kunde bli frelst som ikke faar del i nadveøen. Men likesom Jesus i bjergprækenen sier: "Salig er de som hungrer og tørster efter retfærdighede ti de skal mættes,” saaledes skil ogsaa de som i troen favner Jesus som sin personlige Frelser bli og ha evig liv. Det er for slike som er uretfærdige og usalig i sig selv. For dem er løftet at de skal mættes, — og det betyr ikke i en fjern fremtid, men i samme pieblik som de i sin hunger og tørst i tro ser hen til ham, som kopperslangen i ørkenen var et forbillede paa. De skal mættes med retfærdighede idet Kristi ret- fxrdighct tilregnes hver den som tror. Slike folk er i sandhet salig baade for tid og evighet. Ja. salig midt under det at de hungrer og tørster efter retfærdighede Kjxrc læser, er du en av disse som Jesus kalder salig, fordi de hungrer og tørster efter retfærdighet? Eller er du en av dem som veier penge ut for det som ikke er brød, og erhverv for det som ikke kan mættet Størsteparten av Jesu tilhørere var blandt disse sisstc. Og storparten av kirkefolket ogsaa idag syncs at tri ves bedst i det verdslige dement. De som hungrer og tørster efter retfærdigste: og efter Jesus mættes ikke slik at hungcrcn ophorer. Nci, den er et vedvarende kjendetegn paa en sand kristen. Ti efter soid vi-daglig synder vedvarer og saa denne hunger og tprst cftcKrctfxrdighct. Vi biir av de fattige i aanden som da^iig mag tigge om naade. Men vi faar ogsaa erfare, ni Gud bor i slike hjerter, "for at gjenoplive de nedbøiedcs .rand ug gjpre de spndcrknustes hjerter levende,” Es. 57, 1 g. Ja, sandelig de er salig som slik æter livets brod: Jesu kjpd og blod, gjcnncmtrængt av livets aand, som kom ned ifra himlen for at gi verden liv. Jesu tale voldte ogsaa disciplene adskillige vanske- lighetcr, saa at han maatte hjælpe dem ril it forstå at det er aande n s om gjor levende, kjodet gavner intet. "Jesu dpds frelsende kraft lag ikke i selve det avsjælede legeme og‘blod, men gjennem døden er le gemet blit hcrliggjort, saa han kan være det LEVEN- DE brod for alle dem som kommer til ham." (Gjes- Lad os da endelig komme og "sanke os til ham i tide” — for vor naadetid rinder ut. Rikc Jesus, du med ringe din tprst og hifngcr kun de tvinge, " men av din haand blev andre mæt! Lysten, som dig kunde roret, var Faders vilje at utføre; det var din mat,’din bedste ret! Vend, sote sjæle-ven, min hunger ril dig lien! Sjælens manna, o Jesus kjær! Lær det især, naar jeg dig har, at nøies her!
Show less

Title: Folkebladet March 26, 1952, Page 02
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer FOLKEBLADET Jffnlkebladet D.n luth.ru," Frikirk.i organ Nr. 7 26de Mars, igji ' 72de aarg. "HUN GJORDE HVAD HUN KUNDE" Der er er vakkert vidnesbyrd Jesus gav Maria da hun salvet hans fotter med den kostelige nardussalve. Disciplene kritiserte hende. De syntes det var et...
Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET Jffnlkebladet D.n luth.ru," Frikirk.i organ Nr. 7 26de Mars, igji ' 72de aarg. "HUN GJORDE HVAD HUN KUNDE" Der er er vakkert vidnesbyrd Jesus gav Maria da hun salvet hans fotter med den kostelige nardussalve. Disciplene kritiserte hende. De syntes det var et spil de. Mcn Jesus tok hende i forsvar. Han satte pris bugde paa salven og pag hjertelag« som øsalvingcn Maria med det følsomme hjerte og den kvindelige intuition var vistnok den eneste av selskapet som hadde en anelse om det forfærdelige som Frelseren gik iføre. Det forstaar vi av Jesu ord: "La hende være! Hun har gjemt den til min jordeferdsdag.” Det ligger saa nær for dem som liter og ingenting gjor at kritisere dem som gjpr noget. Det er vel en maatc ar forsoke at lægge salve paa en daarlig sam- De som er fuldt opror med at tjene Herren har som regel liren tanke paa og liten tid at kritisere andre. Vi kommer ihu hvad som hændte paa et stort missionsmote av studenter og missionærer for Aere aar tilbake. En gruppe av studenter hadde sterkt kritisert nogen poster paa programmet. Da var der cn av de vcrdenskjcndtc missionsledere som stod op og talte saa det gik som ild gjennem os som hørte det. Saa sluttet han sin tale med at rope ut: "Don’t sit on the fence and criticize. Come in and play the game!" (Sit ikke paa gjerdet og kritiser. Kom og u del i kampen). Der er mange trofaste mænd og kvinder spredt hist og her i vore menigheter som gjør hvad de kan. De spker ikke menneskers ros, men tjener som for Guds ansigt. Vi vil gjerne flette dem cn liten krans. Nogen av dem har tjent i søndagsskolen i mange aar. Sondag efter søndag har de vært paa sin plads. Samvittighetsfuldt har de utfort sin gjerning. Dre vet av kjærlighet til Jesus og til barn har de baade ved undervisning og liv forspkt at lede de smaa paa Guds veie. Den evige sæd syntes ikke altid at falde i god jord, men de har saadd i tro forvisset om at Gud vil gi vekst i sin tid. Hvor de har glædet sig r naar dc saa frugt av sin gjerning. Stundom konTcler et brev fra nogen langt borte som nred taknemlighy mindet sin søndagsskolelærer. • Vi takker Gud for disse trofaste mænd og kvin der. De skal visselig ikke miste sin lpn, men faa høre disse deilige ord fra Frelseren: "Vel du gode og tro tjener." Og i dc evige boliger skal dc faa møte mange som ved deres liv og virke blev fprt paa rctftcrdighcts Spndagsskolearbeidct er grundlæggende for menig heten. Hvor dy er cn virksom søndagsskole med fromme maalbevisste lærerkræfter, der cr fremtid for menigheten. D c n.n c betydningsfulde gjerning burde faa cn større plads i menighetens bevissthet og Vi tænker pag det arbeide som utfprcs i kvinde- foreningene utøver landet. Ofte var det en liren tlok av kvinder som blev begyndelsen til cn menighet. Og det tpr vel sies, at der cr menigheter som neppe kunde funktionere var det ikke for en tlok ihærdige, virksom me kvinde r. Kanske e ng ang historien k unde skrives om den vigtige plads kvindene har hat i norsk luthersk menighetsarb eide i Amerik a. Den financielle støtte som kvindeforeningene gir det lokale menighetsarbeide og fællesgjprcmaalene cr imponerende. Missionsvirksomheten har altid hat cn fremtrædende plads i kvindeforeningene. For nogen av dem er det hjertebarnet. Denne kjærlighet til og interesse for utbredelse av evangeliet har avsat vakre frugter. Kanske nogen som idag tjener Gud som mis sionær fik sin indskydelse til denne herlige gjerning da de som smaabsirn fulgte med sin mor til kvinde- foreningsmptene og h p r t c om Herrens gjerning blandt hedningene. Varme hjerter og flittige hænder cr symbol paa det arbeide som utføres av kvindene i deres foreninger. Tænk bare paa hvad vi kalder "Church Exten- sion," hvis formaal cr at hjælpe menigheter med kir- kebyg og andet nødve nd ig byggearbejde. De n ove r veiende del av midlerne til dette fond kommer fra kvm def oreni nge ne. Menigheter s o m ellers vilde s e det umulig at bygge kirkehus cr blit hjulpet gjennem "Church Extension." Saaledcs bærer kvindenes ar- beide frugt ogsaa paa den maate. Kostelig i Herrens pine maa det arbeide vere, og megen velsignelse og glæde faar dc kvinder som med et udelt sind i kjærlighet til Kristus og hans gjer ning arbeider i sine foreninger. Meget som cr behagelig i Herrens pine og til hjælp og velsignelse for andre uffpres i stilhet av mxnd og kvindlr som kanske ikke er saa fremtrædende. De har lært den ædle kunst at bede og er stadig i for- bøn for sin prest, sin menighet og alt Guds arbeide. Lykkelig den prest og den menighet som har slike i
Show less

Title: Folkebladet March 26, 1952, Page 07
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer FOLKEBLADET "GAA I DAG OG ARBEID" Slik lyder Guds ord til alle Guds barn i dag. Vi er ikke frelst bare for at være assurere for den evige verden. Vi er frelst for at tjene. “Jeg kjendcr nogen kristne som ikke liker ordet arbeide,” sier Spurgeon. "De biir meget sure i fjeset...
Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET "GAA I DAG OG ARBEID" Slik lyder Guds ord til alle Guds barn i dag. Vi er ikke frelst bare for at være assurere for den evige verden. Vi er frelst for at tjene. “Jeg kjendcr nogen kristne som ikke liker ordet arbeide,” sier Spurgeon. "De biir meget sure i fjeset dersom du nævner noget om pligt. Men den som ikke liker den praktiske del av kristendommen, kan gjøre hvad han vil med den teoretiske del av den, for han har hverken part eller del i denne sak.” Det er npdvcndig først for vort eget gudslivs skyld at gaa ind i arbeidet i Guds rike. Hvorfor er det saa mange slappe og sløve kristne? Mon ikke aarsaken ofte er at de ingenting gjpr for Gud. Ikke saa at arbeidet gir kraft, men det bringer os til at søkc kraften der den er at linde. Se paa folkelivet. Ingen spiser med bedre appetit end arbeidsmanden. Naar den late og arbeidsløse nri- ner til den bedste ret, spiser arbeidsmanden Een simpleste kost med glupende matlyst. "Min mal er at gjøre Guds vilje," sa Jesus eti gang. Ogsaal den kristne kan opleve at det var netop i arbeidslivet— mellem sykc, sørgende og fattige at sjælen fik mat. Glem saa ikke at Herren "trænger dig i tjenesten. Du skal være sendebud i Kristi sted. Skjønner vi da ikke at det er om at gjøre at vi som Maria gjør hvad Dovenskap i Guds rike er ogsaa farlig. Herrens eget ord lyder: "Forbandet cr hver den som gjør Herrens gjerning med lather. ” Jeremias 48, 10.—X. MIN VEI TIL MESSIAS Av Daniel S. Zion, Jerusalem Mange aviser i dette land og i utlandet har skre- vet om min tro paa Jesus som Messias, hver paa sin maate. Nogen har skrevet en del av sandheten, andre har bare git falske beretninger. Dette tvinger mig ril at gjorc sandheten kjendt for hele verden. For tyve aar siden virket Gud i mit hjerte og ledet mig til at motta hans Søn som den salvede. Da jeg endnu var i Bulgaria, pleiet jeg at tale om Jesus som Messias privat og ogsaa offentlig. Allerede den gang skrev avisene at jeg var en kristen og flire ganger blev jeg avskediget fra mit kontor. Ved nogen anledninger fornegtet jeg ham ogsaa av frygt, men troen paa ham forblev skjuk i mit hjerte. 1 Bulgaria hadde jeg høve til offentlig at hæv de at vore fedre gjorde en synd da de for 2000 aar siden dømte Jesus til døden, en synd som vi har maattct betale dyrt for og som vi endnu ikke har faat forlatelse, fode Men min tro var likevel ikke sterk nok før Her ren førte mig til Jerusalem, hvor jeg opholdt mig alene i en maancd og læste det nye testamente, lastet og bad, indtil Guds Aand hvilet over mig som den gjorde over Jeremias, Jer. 1, 9-10. Men jeg sa: "Jeg vil ikke nævne ham,og ikke mer tale i hans navn.” Da var det som en brændende ild i mit hjerte ug jeg tik ingen fred fpr jeg gik til ovcrr.1bbin.1tet i Tii- Aviv og fortalte dem at jeg trodde pgg Jesus simr Messias og jeg forkyndte ogsaa denne min overbevis ning fra prxkcstolcn i en synagoge. Men jeg cr hele tiden forbitr %n trofast jode, som tror paa og ur imot det nye testamente som en jpdisk buk. Nyheten om min tro spredte sig over hele Israels land og ut i den øvrige verden og skapte meget br.uk. Kort sagt: ikke mennesker, men Guds Aand har vir ket i mig. Jeg kan ikke negte at liere troende lur del i min vækkelse og mottagelse av Jesus som Mes sias. Men otn ikke Guds Aand Indde vært i virksom het, vilde jeg ikke faat mot til at gu« op ug vidne om min tro for hele verden. Detre er sandheten om mig, den yngste i troen, Daniel Zion. i Kristelig Pressekontor HEMMELIGHETEN VED MOODYS KRAFT 1 Moodys unge dager stimlet folk sammen tor at, høre ham, — fortaislef Wilbur M. Smith. Selv var han dog ofte nedtrykt og "sukket i sit lønkammer: — O Gud! Hvad er det som ersåli mcd mig? Imidlertid begyndte tilhørerne ytt avta, og han kom til den tyngste prøve en predikant kan komme til: Evangeliet magter .rit1.1.1 ikke i sig selv at dra folket. Derfor tydde han til religipse konsorter og sociale foredrag, for om mulig at faa skarene tilbake. Høsten 1871 gik tilhprcrnc helt ned til 18. Netop da kom der cn kvinde til Moody, efter et kveldsmøte, og sa: — Vi har mere end nok av predikanter her i Boston. Hvis De derimot vil utloeg- gc noget fra bibelen for os, vil det bli til velsignelse! Dermed forlot han for altid den fremgangsmåte som han hittil hadde brukt saa frugtesløs^ . Næste eftermiddag holdt-han cn enkel bibellæs ning, og Gud sendte øjeblikkelig sin ild fra det høie. Fra den stund hadde Moody bare sans for dette ene: At faa gjort bibelordet herlig for sjælene! ■ En novemberkvejd, samme aar — Moody var dg •34 aar — gik han ned cn av New Yorks gater, mens han under taarer bad: — O Gud! hvorfor driver du mig ikke altid at vandre nær dig! Fri mig fr.r mig selv. Ta det fulde herredømme. Gi mig din Hellig- aand! Og Aanden kom saa mægtig over ham. at han maatte skynde sig til cn ven og faa overladt et væ relse hvor han kunde være alene med Gud.
Show less

Title: Folkebladet March 26, 1952, Folkebladet 1952-03-26 No. 0007
Collection: The Folkebladet Collection

Title: Folkebladet March 12, 1952, Page 07
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer I111 4 it f F( LKEBLAUliT og at han igjen skulde indsættes i barnekaaret. Slik handler Herren ogsaa idag med dem som vender sig til ham. Naar vi bekjender vore synder, er han tro- fast og retfærdig, saa han forlater os synderne og renser o s fr a al urc$fa:rdighct. i Joh. i...
Show moreDjVu hidden text layer I111 4 it f F( LKEBLAUliT og at han igjen skulde indsættes i barnekaaret. Slik handler Herren ogsaa idag med dem som vender sig til ham. Naar vi bekjender vore synder, er han tro- fast og retfærdig, saa han forlater os synderne og renser o s fr a al urc$fa:rdighct. i Joh. i, 9. Ma n kan da si, at jeg som var blind nu ser, og man faar erfare det samme som salmedigteren: Ved daapen tik jeg del i frelsen blot av nåde, naar over liv og sjæl alene Gud tik rande. La 5porre hvem der vil — dengang jeg hykler ei. Det lærer man sig til paa selvvalgt fromhets v e!. "Naar synderen ret ser sin vande, i sjælen dypt besværet gaar, og Jesus kommer med sin naade, og lægger den paa hjertets saar, da slukkes sorgen salig ut, da blir der glæde stor i Gud.” O. J . Haukeness t Da losnet mine derand, da iaa jeg himlen .tapen: ■ da tolket Herrens Aand mig hvad jeg fik i daapen: naar Aanden svævet ned jeg deng ang doptes med nyt liv i hjerte kom. HOLD FAST Hold fast ved det du har, la ingen ta din krone, som vinker skjøn og klar fra naadens stol og trone; Ipft op dit troos blik se Jesus har beredt, da han til himlen gik for dig og mig et sted. Hold fast ved det du har, hold fast indtil det sisstc; des større skatten var, des mer du har at miste. Naar du fandt lys og fred og frelse for din sjæl i Jesu kjærligh et, var det den bedste del. £ OJesus hold' mig fast ved dine Saar og vunder, dit hjerte for mig brast - o kjærlighetens under; da bloat og vand utllot fra saaret i dit bryst; deterilivogdod IKKE GLEMT AV GUD "En mand som hadde vært syle* i otte og tredive aar." Tænke sig til at ligge syk i otte og tredive .ur. Til at begynde med haapet han nok at bli frisk. Men som aarene gik blev haapet mindre og mindre, indtil det brast. Nu var det kun haaplost resign".!-. Min anger, grant og bon hvad kunde det utrette? Om ikke du Guds Søn var kommen for at sætte dig selv i synderes sted og ta min synd paa dig, og derved bringe fred imellem Gud og mig? Forsoningen da blir min frelses trygge klippe; i daapen han mig gir, det haap jeg ei kan slippe. Men hvis forsoningen — foruren tro og daap blir alt — da kjære ven, vi dør foruren haap. Slagtninger og venner som hadde besokt lum gan ske flittig da han forst blev syk, blev træt da sykc- leict blev saa langvarigt. En efter en blev borte, Ind- til den. syke blev liggende helt alene, glemt. Ingen synes at bry sig om ham. Han synes ogsaa at være ; glemt av Gud. Det var det værste. Det la sten til byrden at sygdom og lidelse var anset som direkte straf for synd. Den som led meget maatte være en stor synder; der var ingen anden slutning at dra. Hvad slags tanker som gik gjcnncm den sykes •sind er det umulig- at forsfaa. Fristelse til bitterhet baade mor Gud og mennesker var der utcntvil. Bedst var det vel at do. Men bakom døden ventet dommen. Tungt var det at leve. Værre var det at do. Saa en dag stod der en forunderlig mand i Hok ken av de syke som laa ved Betesda dammen. Fr.i templet kom ekkoet av den stolende, larmende hob som feiret fest. Det skulde være fest til Guds ære.
Show less

Title: Folkebladet March 12, 1952, Page 08
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer men feiringen var liter i overensstemmelse med fe- stens aandelige mening. Han følte visst det, Frelse ren, da han drog sig bort fra festen til de ulykkelige som laa ved dammen. Hans blik gik rundt de sykc og fæstet sig ved ham som hadde ligget der i otte og tredive aar;...
Show moreDjVu hidden text layer men feiringen var liter i overensstemmelse med fe- stens aandelige mening. Han følte visst det, Frelse ren, da han drog sig bort fra festen til de ulykkelige som laa ved dammen. Hans blik gik rundt de sykc og fæstet sig ved ham som hadde ligget der i otte og tredive aar; et blik av usigelig kjærlighet og medlidenhet som tænd te nyt haap i den sykes sind. "Vil du bli frisk?" spurte han. Bli frisk? Var det noget spprsma.il om at lun ønsket at bli frisk? Det var vel det storstc som kunde times ham. Men veien til helbredelse var stængt for ham. Han kjend- tc kun en ver til helbredelse, det var at komme fprst ned i dammen naar vandet blev oprort. Men det greidde han ikke selv og ingen hadde han til at hjælpe sig. • Da lærte han at han ikke var glemt av Gud. Jesus u til ham: "Stå op, u din seng, og gaa!” Og det forunderlige skodde; han stod op, tok sin seng og gik. Gud glemmer ingen. Kanske dette kunde falde i hænderne paa nogen som fplcr sig glemt. Ingen sy nes at bry sig om dig. Saart er det at være glemt av slcgt og venner. Men, husk, du er ikke glemt av Gud. Læg din sak fremfor ham. Han kommer til dig med sin indbydelse: "Kom til mig, du som har det tungt, du som fplcr dig træt, du som foler dig glemt, og jeg vil gi dig hvile." Du som er frisk, glem ikke de gamle, de sykc, de ensomme. Bcsok dem, send dem nogen ord til op- muntring, bring cn lysstraalc ind i deres liv. Dit eget liv skal bli rikere derved. EFTERLYSNING Sigvald Gimse, Huntorp, efterlyser sin far Syver Martinussen (Gimse), som utvandret til U. S . A . i 1898 eller 99. Martinussen (Gimse) var maler av fag, skal ha vært bosat i Minneapolis i ca. 20 aar. Fire sosken av Syver Martinussen (Gimse) skal og- sgg ha vært bosat i Minneapolis: Mikkel Marchinsen Gimse, prest Even Marthinsen Gimse, yrke ukjendt Petter Marthinsen Gimse, skrædder Martha, efternavn som gift ukjendt. Mulige oplysninger o m Syver Martinussen (Gim- sc) bedes godhetsfuldt sendt Royal Norwegian Con- sulatc General, 2002 Foshay Tower, Minneapolis, Minnesota; telefon GEneva 3 3 3 8 . * Tapetmester H. A. Hansen, Ullcvaal Alle 30, Oslo, efterlyser sin mors onkel, Bprre Langseth, født i Få berg, Gudbrandsdalen, og hans datterdatter Betzy, efternavn ukjendt. Herr Hansen mener at huske at Bprre Langseth eiet cn farm ca. 1 times jcrnbanereisc fra Minneapolis, m en ha n k an ikke opgi noget stedsnavn. Herr Langseth abonnerte i tiden. 1923-1924 paa ''Minneapolis Tidende" for herr Hansen, hvis adresse . den gang var Mokke Mocs Vet 4, Oslo. Mulige oplysninger om Bprre Langseth og/eller hans datterdatter Betzy, bedes godhetsfuldt sendt Royal Norwegian Consulate General, 2002 Foshay Tower, Minneapolis, Minn, telefon GEneva >3)8. Jeg elsker fattigdommen, fordi Jesus elsket den. Jeg elsker eiendommen, fordi jeg kan hjælpe ulyk kelige mod den. Jeg pvcr troskap mor alverden, og betaler ikke ondt til dem som gjpr mig ondt; men jeg onsker at de 111.1a komme i samme stilling som jeg, da kan menneskene hverken gjøre cn ondt eller godt. Jeg forsøker at være retfærdig, sanddru, op rigtig og trofast mot alle, og jeg har hjertelag mot dem som Gud har forenet mig nærmere med. Og cn- ten jeg er alene eller blandt mennesker, saa har jeg altid Gud for'ssc, han som skal domme dem alle, og som jeg indvjer dem alle til. Dette er hvad jeg foler og tænker, og jeg velsig ner hver dag i mie liv min Frelser, som har skapt dette i mig. En mand fuld av svakhet, ulykke, hovmod og ærgjerrighet har han gjort til cn mand fri for alt som er ondt, ved sin naade, hvem al ære skyldes. Ti i mig er bare elendighet og vildfarelse. —Blai se Pa scal HVORDAN VILDE DU ANVENDE DINE SISSTE TIMER? En dame spurte engang John Wesley: "Dersom du visstc at du skulde dø i morgen nat klokken tolv,' hvordan vilde du da anvende de sisste timer?” "Hvordan," svarte Wcslcy, "jo netop som jeg har tænkt at anvende dem nu. Jeg skal tale i Glouchestcr i aften og paa ny klokken fem i morgen tidlig. Efter- paa skal jeg ride til Tewkesbury, tale om eftermidda- gen og møte nogen av se^cictctcn om aftenen. Jeg skal gaa til min ven, Martin, som har bedt om at faa tale med mig, snakke litt med min familie om nødvendige ting og saa vil jeg gaa til mit rum klok ken ti, anbefale mig selv til min himmelske Fader, lægge mig ned og vaakne op i herligheten.”
Show less

Pages

Pages