DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 21de januar,. 1920 ar „underforere" som {sår bak agitationen for at likene ao amerikanske soldater' bcgraottc i Frankrike skal feudeS hjem." Regjeringen moa betale omkostningerne dermed og „undertalerne" - kan da ta sig godt. betalt for [it ar- i 25... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 21de januar,. 1920 ar „underforere" som {sår bak agitationen for at likene ao amerikanske soldater' bcgraottc i Frankrike skal feudeS hjem." Regjeringen moa betale omkostningerne dermed og „undertalerne" - kan da ta sig godt. betalt for [it ar- i 25/000 vakimændedr engageret fpr at bevogte regje ringens oplagSljufe, hvor 69 millioner galoner likører er opbevaret,'faa tyve ikke skak faa anledning til at stjæle varerne . Kremer font er,{at til at passe at t*dI)ibition8loven gjemtciitførc-3 har {agt også „cider" kommer ind under loven (om fim tillater '/a Procent alkohol, og overtræ delse av lovet! ved. tilvirkning itv sierkere cider hjemfal der til famine straf font tilberedelse og salg av audre be- rufende drikke. Senator F." V. Kellogg er fremdeles paa tale fom republikansk præsidentkandidat. Del berettes mi at alle ab det øverste rand, med und tagelse av Lloyd George, Ijar.opgit at forføre paa at brin ge den forhenværende stiske teifer for en (Stog andet allieret domstole Lloyd George ftgcS end> fra Europa, itu i teorien'at. fastholde delle krav, men der er neppe nogen fom titt tror at det vil bit gieimemført. For et par nket siden var der (at en Bestemt bag da den hollandske regjering vilde bli opfor dret til sit utlevere Fcifercti; nu dcrintot gnar efterret« • mtigerne ut pan at det er meget tvilsomt om endog cn informel begjæring om at ntkcljerc keiseren vil bli sendt ben hollandske regjering. a \ Alle disfe motstridende Beretninger fro Europa og fredskonferencen i det sidste nar beviser tilfnldc, at vi ingen., ting vet om hvad fom virkelig hor foregaat, og hvorledes sakenie er Mt behandlet.' Vi maa fremdeles famle i det diplomatiske mørke som i forbigangne tider. Hemmelig diplomati og hemmelige traktater er blandt de faa ting der?kommer til at overleve beime vctdenåom- vclhmtg, fom vi er .midt oppe i. — -Stilest paa dem fom skulde stilles for retten. Bestod for cn tid siden av 1500 navne, nu edt den reduceret til 750. Den franske præside,se, Poincare, er valgt til senator - for departementet Mense med 742 stemmer av 772. Den tyske presse uttaler jig paa resigneret men vær dig innate om den itu ratificerede fredstraktat. Set frem- kjæveå at det som det først og fransktommer nit paa er at faa oprette fred og orden i landet, så vil de kumte bære de byrder, som er de haardejte font nogen fredstraktat'har paalagt et foil:. Dette dokument har vistnok oprettet fred mellem rcgjcringcrnc, men ingen virkelig fred mellem nationerne. Set fom ved fredstraktatens ratifikation, er opnaaet er det, at der nu er en mulighet for at begynde et arbeide for virkelig fred mellem folkene. Tyskland man bestræbe, jig paa at opfylde ve paalagte forpligtet- fer, fordi det vil bidro til at fremme ctvilifatioiion-3 og menneskehetens tnlcrcsfcr ofo. Sen lyike regjering lfar utstedt eii proklamation, hvori. tapet av så mange tyske borgere beklages. Krigens ulyk kelige t,ifald (jar medført nt landet ilnar forsvarsløst overfor cn motstander fom i fritjctcnS nnyn påtvinger de forfærdeligste ofre, hvorav, det tyngilc 'er avstaaelsen nu fyske landsdele i øst, vest og nord titen befolkningen faar lov ot Bestemme om fin egen fremtid og-frihet; og paa dett maate-lægges hundrcdtiijindcr av tyikc borgere • under frcmmcd herredømme. Men vna (amme tid ntia- les haab paa fremliden; det tyske folk vil altid jtoa i amt- delig forening med sine landsmænd paa den anden (ide no den fatte græsse. ■ Den tid sil engang komme at den. fundamentale rcl fom nationalitet jfal bli dem tilfront. Sen tyske rikodag blev ben tilde januar oucrinldt. av' en skare radikale fociatister og boljsievifer. font jolle ni trænge iig ind i bygningen mider.ropet: „Red med Aojfe-s . mæ nd." Oprøret blev hiet ved hjælp av' ioldaler font fejret pan masfen og mange blev drævi: andre blev trampet tied mider tumulten og paa de» ’itiaale iitiste!. livet. Det beretle? at 12 blev dræpt og lur»'jaarede. • Sm de virkelige forholde i Ruslaud er- del fremdeles vanskelig at gjøre fig nogen flar forestilling. . Men faa meget [ync-s at være klart, at al motfmnd »tot jovidre- gferiitgcn er knækket J Sibirien edr det Japan jon, fo- fer-at hindre foviellrovverite at trænge■■længere llml øst. og paa fydøst et Ukrecn font ikke vil bøie iig foc Leirins og Trotskist- regimente; meii litra-nerne har dog t,ætn- •pct med boljhevikentcmot Deinkni og hans frapper-, o.sk det skulde være de ttkrænike bondeljære jom ivlittet Demline arme og drev den lslbnke mor de store indlandsiiorv, dét Sinjpijke- og Jlsovffe hav. '"Eet forlyder også ab Koreanerne begynder‘nt røre paafiig for at benytte anlebningcit tit ni gjore oviinnd mot dele japanske herredømme. Følgetide lande er repræfeiitcrt ved det første npuv av iiaitønerrieS ligrt: England, ved Lord Ftirion; Frank rike-ved Leon Bourgeois: Belgien, ved Forskjellig nist. Paul Hymans; .Jtoli.cn , ved Signor Sccnloia; 2jnrniet.se: ved: grev -Oi De. Leorv; Grækenland, ved Benijclos; Japan, peb Bteomte. Cljinda og Brasilien, ved dr. G. Da lfinnho. ' - Fra San Antonia .Texasl, er der sendt ropvvt.i tti regjcritiflcn i Wafhinglon at der indføres masfer av van- ben fra Japan til Mexico. (Sit javansk skibet lastet med vanden og la liI ved siden av delle paa hannett, ved ®lan;atiillo den 21de december. Biller og en anden ovrørsforcr, Pclacsomlæsiflcr tseaue: om-at indin Tnmvicodiflrirtct: .Deinte Pclae;lteir. toil troleret oliefelterne i Tosimicodistrifterne V flere,tinr. figc-5 der. Det gik fom fonilsngt. Sirdar Berger er atter -neg- let jeete i kongresfett. Denne gang mol f. stemmer, Saien.ottgoeéiide de 3 (egi-Mainrmcblemmcr font blev tilstøtt on Nero ejorf-s legislnlitr er opiat'til imdevfokelfv.; .- Charles G. 'Hughes bar iiltalr iig ganske - skarvt iittot denne handling av legk-lahimi. Han (»rpgie.onfaa'faren op i infforerioreningens hare-mille ctil foeeflog en tvivl:: riott, der fordommer tegislainreiio handling og love:: Se ufiiølte juridisk .hjælp. En:komite med li. 15 . Hughes. t spidsen er avreist til Albany i delle øietned. ' Lord Kilmarnock er avreist ti! .Tyskland font engela' gefandl i Berlin; Tyil land ventes ikte at :jen.- >il nosiest diplomtrliife revrcefeniant til London for dyt jørttr Julius Sc(jmnf|I, fiali-tekrelær i -Miinutfotit l;nv.v,:,idt jig som kandidat paa den revnblifanfle valgjedde! ivm guvernør. Der er ta kandidater før, nemlig viveskuv« r- tiøren, Thomas Frankson og Thomas stede, en St. Pnul Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 21de januar, 1920 • Fnbremisfioncn har der været talt og skrevet meget bm og det med rette. Men endnu har vist en del nu ubit fritirtcfolf ikke den rolle forstenelse. Formin egen del tror jeg at indremis- sioneit er den-vigtigste gjerning av bort... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 21de januar, 1920 • Fnbremisfioncn har der været talt og skrevet meget bm og det med rette. Men endnu har vist en del nu ubit fritirtcfolf ikke den rolle forstenelse. Formin egen del tror jeg at indremis- sioneit er den-vigtigste gjerning av bort frikirkeligc ar beide. Sweden-tilside så vil det heller ikke bli mejet med hediitiig'enttSsioneii. - Nu er vel fakert den, at begge missioner kmt ikke drives join de skulde, hvem skal (aa være den font ntaa fctitcS tilside mer eller mindre? Skol vi lætie iiljihe vort eget norske folk fremfor fedningerne? Jeg inciter ikke at vi ikke skol arbeide for hedningernes frelse, net langt dersom, inert fait Vi drive et {tørre ar. biside tur indreimsnoiicii. faa skal nok hedningemissionen again gaa niere fremover og likeså Augsburg vil fan »tete stikning. Der tales om al flytte Augsburg Hvor der kan være større mm og mere luftig, men la oS deller tale om hvorledes, vi skal faa frelse vort egel folk. Her er i delle sonden stor arbejdsmark for indremis- • ifoticii bande i byer og pan Inndele Mange er det fom foslr, fart bore ikke sende o?- en misftonSprest? Ser er steder hvor det ikke vilde fa lang tid førend menigljeterne knude betale -sin egen prest. Er det da forfoartig at la sådant gaa Hen nten at der skal være midler nok til at ' sende nt arbeidere, eller er del arbeidere sotir falles? Biir der midler i »liSjtoiiZkassen, fon lænker jeg der blir »ok arbeidere ogfoa. Pastor H. li. Gasperjcn har jkrcvcl-ian meget om in- Si’eniisfiotieii, fon del skulde være unødvendig nt skrive •skut rén ior mig. men jeg kunde ikke In det være, mnaitc fiste noget om den. sådan som jeg for det. Nit Har vi behandl van et nyt aar. Skal vi bli enige om at arbeide mere delte aar ior indrcmiSiioticn end bi gjorde det fib- ile? Der fan giøres mere om vi vil, nlen ot vi behøver al knappe av for hedningemissionen. Godt folk! So o? giring hvad vi kan for vor itidrcmtSsion. • “snbbfbeljer til core evangelister. De er voliererne P Nilsen eg (f G. Gyttild. Der lutd- k?mine flere indbftdelser ved denne lid Man skul- k ■ c t. -r rt.i tænkt ever dev. jat tidligere, iaa'iudblldcl- i.rite badde komtttise tidligere Bleu det et Vel så. ot luvuinlt terne tænker lent, fordi der ct mange individer i > læn de goar tiden Nu da. gtælder del at uirkfom- nr former ind. Del trænges vel om ot deu lever, .' .sk in:iie »tene al det trænges. Del skeder ikke. al fos I ' je.iv near del giælder oti nt bli .- . levi: t:i biitnr eøttv r::"e Tivrlintoi. Gudim er der ikke ct så- ..Vent . r -—I av nand eg modent kristenliv, at der ikke stole turner hvisk ier denne virksomhel fom er og stol vvr.• en gave mere !ll menigheteu. ." i : de #v:m ulv uin.' .ncScr tuede de! være ran. deli,: et fende mdindelserne ior raster Nilsen hit til mig: li i. v 1st. ,r borte på relæ. ioo er det vanskelig for hr-.\et• lunt Paner Gynild og jeg kor-icrerer og> i. -- v: '.'M .ll -.iti'iiid:) mier. Drttr sidste til oriente- rinc, irrn odresfe er Iff. I Pillbbnri) Ave. Mittnc. J. 11 . Pedeelen. Komme dit stile! .. 23$c66clclfctt fra og om ljcdnrtiøemisfiotten. Rediger^ ad seiredæten for LutheranBoard of Missions. Dr. 3- 2t- Motts tale ved aapningen av det internationale skubentennøte L Des ZHoines, Iowa. - ■ den 31te december 1919. 1 .0 (Frit ovcrfnl ved I. M .) Bi ilnarffpna dørtærskelen til delt største anledning fom nordamerikanske studenter nogensinde han møtt. Del er karakteristisk for enhver anledning, at den er forbi- gaacndc. Det er fom et arabisk ordsorog vilde tiitrijkfc del: „Morgenrøden kommer ikke to gange for at bække mennefket." Det er derfor overmantc vigtig, at ljuer av de 7,000 delegater her tilstede iiibtar en faadan holdning bande med fin tanke og -fit hjerte, ot de bande kan se og grivc anledningen. Av hvilken art vor anledning er vil komme tilfyiip. -nn at vi mindes hensigten med delle stave internationale mole ad den frivillige studcnterBevæ- For at skue den nye verden. Bi er kommet hit ior at fan est oversigt over .den nye verden. Hvor forskjellig verden mt er fra den, delega- Terne skuet ved det jibstersenøle, holdt i Kansas Gill) just G aur jidc;t! Hvor gammel vor .ikke den verden. Hvor helt forskjellig er den verden, vi ser idag. Tel behøves ikke al bli poapcki, at del' er cu rystet verden. De gamle grundvolde blev hævet og Onset op og fondle» nt være kim glidende fond. Dele av den verden font vi Bare igaor antok for at være mest solid, er c|bmt stjælvénde. Det er en niarmet og overlæsset verden: Uskyldige generationers ryg vil bli hvilet i jlit og opofrelse fom et resultat ab bc umulige byrder font er Mit dem påført ved den netop civfluficbc Frig. Set cr en utmattet og overaltstrengt verden. Folke- ueå nerver cr blit stit bar. Verden cr endda oprevet og forbitret. Det er ikke bare Ijaf mellem bc grupper av nationer font har været i frig med hverandre, titen der cr Mit ct [tilse fncllcm en kelte av de lande fom var forenet i tampen. Endda mere ildevarslende er dett fjeiidsgjcrnitig, at i faa nt fige alle' nationer fom var i frig fom også i nøitrole Tande, cr her blii en stor fløjt mellem forskjellige klasser. Boljljc- oistbcvcrgcticn har ikke beskircilsget sig med at fætie ett lodret deling mellem nationerne forat bringe dem i fær- skille avdelinger; nidtt det har hellere været'6cii3 inaal at forme ett lsorifoitfol kløft gjennom hele memieskcilegten ved ot stille klasse mot klasse. . Begjærlighet efter Isis. Verdett er også endda sørgende og lidende. Vi be ltøvet- bare at mindes de 11,000,000 grave som blev fyldt ved krigen. Seitjcgentligc lidelse vedvarer over itorre dele av menneskeskegien. Nogen ao dem font fjender tit kjcndsl- gjcriiiugctiic, holder for, ai ilerc mennesker vil fonimé lil ni dø nu stilt og frost gjettnein denne vinter, ond i noget aar titens krigen baret Verden er i forvirring. Hvor faa der cr endog Blondt Show less
DjVu hidden text layer ifoiteslno«, onsdag den 22de januar; 3930 ning i verden. Bi nister på en tid, da verden endnu er i flamme. Jeg minder dcre om, at 23 krige nu virke lig føres fom et efterspil efter den store krig. Hoover og andre har mindet oS. om, at-hele nationer er endnu strakt paa et... Show moreDjVu hidden text layer ifoiteslno«, onsdag den 22de januar; 3930 ning i verden. Bi nister på en tid, da verden endnu er i flamme. Jeg minder dcre om, at 23 krige nu virke lig føres fom et efterspil efter den store krig. Hoover og andre har mindet oS. om, at-hele nationer er endnu strakt paa et tor3 ao lidelse. „Når bommen cr på jorden, lærer .uerdenB indbyggere retfærbighet." Den levende Gud/bevæger ftg blandt nationerne, „Se, jeg gjør alle tinglnye." Madam Gnyon taler om Guds skapende ti- mer. Dét ’er en aabeiibahvtjenb§gicmiiig, at de (tørste lidelsens timer har været timer av -uyskapelfe. Hvor overntaatc vigtig er det ikke derfor, atfvor sjæl kommer i det rette forhold til bevægelserne i vor time. '- . Et ubegrænset riko nnpucS. ' Bor aanb skulde ogstta være'aapett og mottagelig. Lord Bacon har paaftaat at „den fom bil træde ind V nafurDtdenskoperiicS rike, maa gaa ind forti et iitet Bom," og bar det ikke det famme princip Krlslsis la efterfryf paa, du han fa: „Ilten at J biir fom-stnua barn, skal S ingenlunde se (langt mindre komme ind i) himlenes rife?"' Her lied delte møte i DeS Mosete? vil dette it.be- grænsede rife aaPtieS — et rikc ab ninligtjclcr. Hveiii , vil fasete grænser for hvad den levende Kristus kan giøre i og gjenuctn disse delegater join overgir jig felv til haris ledelse nred et aopeiit find, mottagelig hjerte og vilje fif at arbeide? Ett driftig troen? aand .skulde beherske o§ alle. Tro til Grib?, ot han er, nl han levede, at det fom er umulig for mennesker, et mulig for ham. Tro paa Kristi event- gelitim?. uforlignelige værdi. Det tmberfuldc øiemed om- flutter hele meitneffcskegteii i den? tilværelse^ fulde ni- fltetfiiing. Del indeholder kristendommens hele pro gram ; det litløfcr de uiittømmeligc kilder i JesttS Kristus. Detedr'fordi vi Iron at delle evangelium vil virke ord faa flor omdomtelfe i o5 og ved. o? kjer-i de Forenede ,Stater og i Canada, at vi har et ubevægelig mod fil at gaa vi dere tried det ut i den hele verden. Men fremfor alt tro paa, at End bil brnfc os. Jbct vi begynder dette rnøicS ljøic/og hellige virkfomljd, la os -berede oS selv ved en fælles tro, at Gud maa danne o? alle font en, sterkest hvor tir nit er svakest, og fom et rcstittnt derav ot [jan man sende o? tilbake for at overvinde det-oude i vore moderne skolers liv, og rit i hver vore nationer for ot overvinde dered- sociale og nationale uretfeerdigheter; grufomljeler og iorføntmelfer, og langt utover til de aopitc marker i den ikkckrifhte verden for at åbenbare tjans herlighet og meddele hans kraft. Bibelffole, lægprædikanter, evangelister og emissærer. Broderlig gienfvnr til P. K. Bcdcrfon. Ao B. J. Land. Jeg fa i min forrige artikel,til jeg ikke bat „(ærdeles ængstelig for oprettelsen av en bibelskole," men jeg hver» kon sa eller nnlydet, at jeg ver imot bibelskole citer bibels Kan ett saaban institution tja „store nok vinduer niot himlen og faa dem så vidt nnpne," at den-bringer den formente velsignelse, så skal jeg nok for ett være med at takke Herren derfor; ti vi trænger velsignelse fra Her ren; maa den komme! Høie forbanbninger lait -dog, til dels — delvis fså feil. Jeg strider ikte irnot „bibelsto len" og kan den oprettes, skal jeg solfald være med al de for den, [om for de andre av vore skoler. Jeg mener. . også at ha „nogen" forstaaelje au bibelskole. Dem av'de ældre font har anledning til at frekventere vil antagelig-være velkommen og jan adgang (jeg fjen der ikke til den pnntæultc aldersgrænse); titen mange uil bog være hindre! paa grund av mangel på lid og titid- ler og ondet i den forbindelse. -Jeg cr heller ikke iinot ni de .tinge iaar iitbnmiéfjc bande i bibclknrfn ’ 5 og andre {foler, derfor vil jeg [aa gjerite at vore unge gutter skal gaa til Asegsburg og 1st- kerne til Oak Grove. Har sorfokt efter evne at faa nogen av mine egne iil skole, men vanskeligheten har otte været for Iilel midler, da mineindtægter altid har været stttaa dg; familien' flor.’ Jeg laffer dog Gud for dem av mitte, fom font til kristelige skoler;t:fiv.Heveen gjorde storeseing fordemogmig—foro-:-. Men alle katt ikke gaa til lfole. Der maa ogjaa nogen forbli van foriitéii og.i - ijø- }ét alle steder, ellers gaar de! bnarlig —: galt. Bi træn- ger mcenb og kvinder med sand gndéirngf van farinen .for at „jnrme for Gitd-S jnf," og i fiøiet -jor at ,Jakobs- belsignelien endnu kon- komme os tilgode. Se I Most». 30, 27—30. Mange betabe ældre og migre iteg uger ikke alle) fom lmr liret < Gud cr godt ilikket at tilføre leM'ltand.- .urfiomtiet. rnde-r •:ou"ei 1 ' ' :-‘n e tuf ost nfattgeu vreit fou: talt. -, i.i.rdnu bllelo or:er •: ni'de kunde bat noget: dngfiggie:: ved o: hiælte tiled opbyggelfctarlcid.-t i uke-itighdte:- . hadde nogen font (utide Imvlve. tuet: o!ie er : v • uf dermed me på frønlierne. og jolfnie. - i-t: 7 tu. fak er banrlig Noar fo-t liid.i - midlern,- »•: -ti.r -:e . lige Itl o: faa ind e:t laiigreii.- i- . de hvis ivseo-tt lilir inden kaldeté ntettighdtcr ltnddf nogen fem kunde I -i . -. n. lif nabomeiiighviett og tildel; n-lev vteitei: iv tu ', titan ruten ion .se var dages mele i ni.- tn,lin-len i.:- no gru koiigretirnde tilstede, eg vi trænger dette : i læa- uioudtvirkfomhel. i|ær van utffttiterne b: e- -i d : at- rongeiiienl er vanskelig or tildel:- umulig - ler. itrok og bedre iiillcdc menigheter er fakei: neg-t an.vr- IedeS, og do,i maa heller ikke der denne sera >-ir!1 •mlese fælles ut av lMrngtuina eller foragte:. :• -;ui lif velsignelse ior den enkelte oa for iiteiiigl-vleii. og w man ogiao de ililtig tor all arbeide, ion, bar senle. irelfe ' og iiicni-rbeten levendegiørelie og irigier.li: jern mani ' Jeg hav tgicimeitt anrette hat den glæde ni ljende flere gudfrygtige fra „iartnen og fra fjøset" iinfiga.'b.ilev. lige iil lergvrdifanlev og fom, tutor de knude sende onied- ning, gjorde befok til menigheter utover, iset .■hjemlige freds, eg der fif virke og være til velsignelse. Del fold!. da letlerc for en menigste! av fattige nybyggere, al i torv stillingen: li rciicntfiiflernc — vin nogen -- bliv ille- ' faa store, li enken vor veieiittorl, eller kaitste tttgir endog • var villig og i eden stilling nf ftimié tn lilt-nl av tin egen lomme. Har tilforn fel» i ikke faa faa aar virket forsk lægprædikant citer ovcnnliiorle tttaal »g innate. Dette behøver heller ikke at [lindre nl lægvræbilan- ler, såt rester stadig og anvender al fin-lid," hiir britfi og holdt i virffomljcl. Alle tmndegover knit og bor ben ke-. Bi takker Gttd for dem og ber om flere. Apostelen anbefaler at alle naabegaver benyttes til menigheten-? oi> Show less
DjVu hidden text layer de den mot prohihitionsloveiie. - Og.faoledeS font der i mange prohibitionsstatcr ,edcstibntiS[tpn" har været for- søfkj saa vtl vet den famine jrcmgaiigåmaatc bli forføkt også i dette tilfælde, tiaar de Har for&crcdt grutiden- ved Hjælp ase bliitdgriferi, og. bootlegging,... Show moreDjVu hidden text layer de den mot prohihitionsloveiie. - Og.faoledeS font der i mange prohibitionsstatcr ,edcstibntiS[tpn" har været for- søfkj saa vtl vet den famine jrcmgaiigåmaatc bli forføkt også i dette tilfælde, tiaar de Har for&crcdt grutiden- ved Hjælp ase bliitdgriferi, og. bootlegging, og Hvad de nu kaldes alle diSfe ifutitle platter og fremgangsmåter font drikkeriets venner tar fin tilflugt til for at skaffe sig diSjc giftige ftoffe, pan famine tid såt folke- ftemuiugcn demoraliseres. Derfor gjrcldce det at uære på vakt. * Der er (ot en bevægelse igang for at faa.Hele Europa, ja hele verden under, prohibition. .Dette gr et så pris- værdig foretagende font det er stort og vanskelig, og i sin tid bil også det bli gjeimcmiørt; titen mens der art hviden for de stctre planer-og de Idng'c mani, så kan man stundom være riisat {or at overse eller glemme del-mindre og nærmest liggende. Men det titaa ikke ske. Det er det }ont gjøres hjeniMS og i det friraa {om moa bære det store arbeide utadtil. Den Hide jnmiar 1920 vil bli ett bag av historisk betydning, da lnifdctS største, onde og.dett største.hindring for alt godt, ol lykke, glæde og fremgang, tarfitfcii i be- rttjende drikke, blev anskafjet og {at utenfor toven; og det var et underlig fanfnicniræi at paa den famme dag fam- lede? det første møic au nationernes liga i Paris fom har til formål at avskaffe et andel stort onde, krigen, (om verden ljar lidt mider liden skaglens morgen, og vi saar haabe.at det vil lykkes, om.det til at begynde med ser »til så broket fit for nationernes liga og dens høie fotinnal. Mini er den dannet med det æble jormanl, og arbeidet den -paa fmtd(jcien-5 og rctfæcdigtietcns og rtparlijkhetenS gntntilag vil den fore frem til store restiltaler\paa-jit omrande. . En paaininbelfc. For at efterkomme det hverv.' fom Dett Lutherske Fri kirke ved norsmølet la paa indsamlings-komiteen til re- dattersøn for Folkebladet, blev dcr forleden høst sendt en pcrioulig skrivelse til alle presterne, "om-tiM):!de godhets- fuldt soreslaa denne indsamling i sine respektive .menig- hefer. strit Har vi den tro at ikke alle disse breve kan tja blit borte pan veien, men at de ntaa enten Ha gaat i glem- meboken eller i papirkurven. For indtil dato jan har kim to sirester, en professor og en lægmand fvhret. Men de hav svaret med gode bidrag. Saa jtnlbe alle svare i forhold, saa vilde vi faa formeget, men itaar alle andt'c tier, fao biir det for lilet. Nu om alle blit med faa vil det ikke bli istegel på hver menighet. En kollekt paa §1.25 vilde dække det hele. Det er hare 500 dollars vi tsar at famle og det er flettes ikke nogen større stim end vi godt kan greie det bed siden oo det andre. Sæt mi vi biir enige over hele linjen at paa søndag den.1ste februar tar- vi op en kollekt i hver menighet til lønnen for Fol- teblabetS rcdoltør, så vilde det hel?' være gjort. La oi- føle at indfrie vore løfter og efterkomme det vi han tal paa os.at giøre. Denne påmindelse et ikke bare til Pre- stente, men også til meiirgheteriie. O. L. Gljristenfen, kasserer. Man bør.skfe tiltale ord, som titan ikke bilde skulde være de sidste ord i livet, og aldrig gjøre noget, font vilde foroatfake anger, om det vor den sidste handling i livet. |Menigheten, dette lin og Ditte j v^'xx$tt»atx$ss:sK5S$$3txktkC«v«!sy»ve'evt. Hra Lverest, Kanfas, ilions menighet har opført cii tilbygning til kirken paa landet der sidste, nar. Bi hor mi cbnrd) pnrlor-5 der, itaar aeeordian dørene napne?-, ogfaa kan hvilkes-til audi torium. • Menigheten hobde jit narsmøte dm Gie jaimar. Rap- porterne vifte at anret, til 19 hadde paa mange manier været det hedste i bens historie. Medtalt heletli var der en kassebeholdning van $.7(1(1. * Board dj Dcaottv blev pålagt at ordne -nict) religioriMkote. Presten-; Ion blev forhøiet med $100. ' Der var ydet til fælleSarbeidet S73o det jidste aar." Fire jatnilier blev. optal. Presten hadde dett fjetbne fornøiolse .at .faa væne paa storieiicn ved Slngsluirg '2-Sde til Utile novembev. Han hrtdde nok ikke tænkt at reife, grundet paa financielle, om- stcvnbighctcr. Men ved en gudstjeneste? iltilning. ener ot ha gjort folket ovmerltom v.ro at tran n.sk •' tv ha Init at rette, men telte ikke at han fim': or. -u - i - .- ent.trf. ternéffom en mand eg fa: .Vi do: !- . - . r t-eii-: ne ett e: Oiøre.sså reis dit og jeg il.se be:a - d uo reijetil.svt : Hadde en lignende ovtmiiilring biil gi! endre irvnvr.r- die font var i lomme knive bodde vi.not jet tner- ; • av dem under festen Bretten hadde err i,lukke tre itker iør jv> - ’ ' v; kfortc fin gamle MarlveU ned i en 'i—10 tot dyn griskt, Autoen tumlet over tiled rivrcforen i. Dele. av de:: blev kunst, men vreili'ii ilnv fra del ion næsten nifafct. ’etar- iakeit Var is og stte. Arken fan var det ikke bare nv del onde del heller: li en tikes lid sov stil kotit t-eniten:. - ug tof det .som var igjen-nu gamle Manvel! og gav ham ,vti ny iilcdcl- mvb dc ord: „Dette cr tiitt julegave.'' .- Bi Hadde et vellykket ■iaiiitaleiiiele ljer fto lede til IOde oktober. Pastorerne Johan Mntlsoii og.S, H. S let- ten beliot". Bed iiden au deres kt’rtre indlæg i ianilalen . leverte de, den førstnævnte et foredrag om UliigMmfg og dett sidstnævnte, et foredrag om missionen. De arhei- det godt sammen. Tak for hestsket brødre. Pastor 2let- len fontes vist det var noget lang! her tied, ti ttaov fto- tror bestemt vi er kommen.fil verdens elide." Ja, del er fandt, defer litt langt, mf'it derfor fotter vi faa meget 1 Diftriktmøte i Sbencskev menighel. Buget Sound distrikt nv Vestkystens freds au Dvii Siitljerike. Frikirke avholdt jit ljøfuiiøtc i Ebettejer, titc-s nigljel, past. -2. J. Moens kald, Vellinghaii!,.L -asH., >ra den Ute tit og med den Ode november. J. tiast. R . J . Serges fravær vrælte past. "J: Tolfeife.it ved mølels begyndelse olier 2 Kong. 2, !t—Ilt.' Om# tenen da iiidledcmt, pastor Opstseh, ikke var.kommet he- gmidte past. J . Tolleifett samtale» over emnet, Walt, Show less
DjVu hidden text layer —I—:—L I Folkebladet, onsdag den 21de januar, 1920 Sdahan så disfe foH paa det. Gud og hans fak hadde den store plads i tanker, institutioner og folfcliv. Og de har aldrig tapt paa det. Men alle tider er ikke lif — heller ikke hvad dette betræffer. Shi er det ganske... Show moreDjVu hidden text layer —I—:—L I Folkebladet, onsdag den 21de januar, 1920 Sdahan så disfe foH paa det. Gud og hans fak hadde den store plads i tanker, institutioner og folfcliv. Og de har aldrig tapt paa det. Men alle tider er ikke lif — heller ikke hvad dette betræffer. Shi er det ganske anderledes i det (tore og hele. 3>or,fib moa med rette betegnes fom en iitpræget ma- ierigiifltsk tib. Det er det materielle som- [taar øverst nn, Jffo deb amtdelige. Barden og de ting {om er i verden, toomer jig op og fylder jynSkredfen for mange mennesker; metis Ends rike og de ting foist hører Guds rikc til, tapes av sigte. Det verdslige er ftort og har skort værd; det åndelige synes litei.og ab ringe værd. Tiden fer paa det verdslige ojeunem forstørrelsesglas; men ven der kikkerten den anden oei nanr det gjælder alt aonde- ligi Saa længe har man vænnet sig til at stirre paa denne ntanic, at mange tror at forholdet er skik fom det fer ut for dem.. De er blit ført ind i et sansebedrag. Og dette sansebedrag danner nu grundprincippet! dcreS liv, Bande nnar det gjælder teori og praksis. Desene tidens beskaffenhet gjør 'det. pmtskclig at faa gaderne ind i Guds rikes fjeitcfle. Stiften man Bcpægcr sig i er kold, tung; og tnørkj og har gift i sig, hvad 'amt- dclige interesser angaar. I den sidste store krig Briiktc? gasbommer. Near ■ disse eksploderte blev luften saa ftjldt med goS at dersom folk indaandet den, døde de. Endog planter led skade. Var der 6a gunstig vind kunde denne giftblandede liift spredes vidt og 'Bredt til flor ødelæggelse. Vor tids materialistiske atmosfære kan i nogen grab ligne? med denne giftblandedc luft. Sen kat» fordærve og endog dræpc de åndelige interesser. Den et kommen fra fienden. Og der er meget av den. Og nu et vinden gunstig. Denne tunge, kolde, mørke, giftblandedc hist drar fig nid i hjemmene og mcnigljeternc, driver ind i barneskolen. Masser ind i de -verdslige fjøijkoler og aka demier, ogmiler ind de aopne.porte ved de gndløfc høiere læreanstalter. Ester nogen tid sindes de åndelige in teresser i dødSDaatidc eller døde, taptjop'GudS rikc. J en sådan lsd gjælder det „at lokke gaver frem." Rigtignok er det saa at de mere utprægebe kommer; der- ' for er der altid nogen faa font stiller sig frem tit tjeneste . for Gud også i de materialistiske tider; men de mange, mange kommet ikke nted. Og det er de mange fom skal til — de mange font har faat fine gaver, et levendegjorte og lærte av Gud — for at Giids rikc skal kunne bygges i disse sidste dage. De mange pund begraves eller ødsles i verden. Hvorledes fan man fan fat paa dem? De inå lokke? frem. Gu Bibelskoles opgave er også det, „nt lokke gaver - Burde Frikirken ha bibelskole? Ingen trøst. Hedenskapet har ingen trøst. Selvmor- . dette tilfor i Japan blandt ungdommen, ister studenterne. Naar de synker ned i mtimod og Biir nctvøfe, forkorfer de dercS liv, da deeds religion ikkeskals hjælpe dem. Der er flere selvmord Blondt de japanske studenter end i no get andet land. I 1914 var der 241 selvmord under 16 oar, mellem 16 og 20 aar bar der 801, og-mellem 20 og 30 aar bar der 8086. Nu Begynder folket at fe nødvendigt!efeu ad o.t faa religiøse lærere for barna og ungdommen. Lvangelistoirksomheten i Den Lutherske Frikirke. H. I . Billc8bit. Hvorledes Bør vi ordne od for fremtiden med eoan- gcliftbirtfomljolen? Bi ganr nt fra, ot det er- en erfjendt fandljet, at den virksomhet bør fortsætte?. Som vi alle vet har past. P . Nilfett reist itu i over 25 nar, men hart har aldrig været fonnet au Sen Lutherske Frikirke. Han ' har joat frivillige offere og dermed har han været til- freds. Enhver vil fe, al den ordning ljar fine store snak- TjCler; og er aldeles ikke fom den skal være, Først og fremst er ia den retsende mider den ordning avhæiigtg av, at der kommer indbydelser i et såpas til strækkelig antal at chair sikres et stadig arbeide. Dernæst al dé fom inbbyr hav ojserbiilighetetis aand, faa at den restende knit baade leve felv og holde fil hjem oppe. ' Men den største ttleiiipe nted den ordtting vi Isiltil h.ov fulgt er at mange steder, hvor man gjerne vilde- Ija bc- fok an evangelisten, dér kan man ikke vove jig til ot fenbe indbydelse, netop fordi' ot mim manjfe bor for objibeS, eller er lilct bemidlet. En anden ulempe med den nærværende ordning er. ’ også ben, ot det vil altid medføre noget nu cti pinlig iølhjfe for den reifendc at bestandig enten [elv eller gicile nette andre ot- tnaalle milide folk om, at det er nu delle . arbeide hail lever. Det vil være omtrent fom nanr presten skulde tale til menigheten om sit eget høitidsojfer. La os finde én bedre ve! med ljcnfyn til evangelister? lønninger. Her pleter man i garsmpierne opmuntre folk at forge for at f. eks. pastor P. Nilson font indbydelser, men- pi bryr oS ikke mere om enten han foar en indbydelse i anret eller, hundrede. Bi venter al evangelisten skal ofre hele firt tib.i arbeidd, men såes ilke tænke pan, ni ha en fast orden, således al hart bande er i stadig birke og at ha» : faar et tilsvarende underhold av fil arbeide. Delle er eti fell, som bi moa rette om vi vil tænke at fortsætte evan- gclistvirlfomljeleii, »aar pastor P, Nilsen lægget op: Og der burde vel ikke findes nogen, fom har stilgt med i vort arbeide, fom ikke itu fer nødvendigheten itv,ak den sær lige Virksomhet altid forlsælleS blandt oS. • Hvad vi bpr gjøre er al vælge evangelisten paa eli eller flere nar, og bestemme hans son, og sørge for, al [jan foar ben t rette lid. For det manis opnaaclfc ktmde bi godt fja et fond f. ck-3 . $30,000 fom evongeliflen.løn nes fra, og til det fond fondes ind alle offere, font han moltor. Derved biir ben reifendc mere iiavhængig og likefaa al menigheter, fom ikte nn fan. indbyde enken for di dc er for anfidcS eller fordi de er sallige kan faa fise del. Likeså fan evangelisten sendes iblandt til steder, ' hvor ingen virksomhet er og-se, hvad der, kan gjøreil. 1 Dertil tontiner, ot der bør fondes lo sammen, det er for ijnarbt [or en enkelt perfon. al Ijoldc .han.soo præke :— - fig' fro i—6 timer daglig. Om pastor P. Nilsen han krmnet gjøre det; fon bør vi ikke derfor tro, at nogen an den kan gjøre det • Dette faar nu »ære nok for denne gang og det er.vort Ijaab at andre vil sige noget om denne for vor fremtid faa vigtige bel av arbeidet i menigheten. Show less
DjVu hidden text layer roitcoraoct, onooag ven aide januar, 111till beliggenheten og omgivclfcnic kom Virker imponerende. Deii (om kun goar pan Kart Johan blirfnart skuffet; ti der er der ikke saa meget der i og for jig fan virke impo- nerende paa eu freirtmed. Man maa op og uf. Først. ttoar man... Show moreDjVu hidden text layer roitcoraoct, onooag ven aide januar, 111till beliggenheten og omgivclfcnic kom Virker imponerende. Deii (om kun goar pan Kart Johan blirfnart skuffet; ti der er der ikke saa meget der i og for jig fan virke impo- nerende paa eu freirtmed. Man maa op og uf. Først. ttoar man tommer op til Frongnersætereii og Tryvands- Ijøidin, høit der oppe ntot nord, forbi alle disfe folierne, stmrtycr det'Holmen- og snart Beiiafollen oiv., er det at iuan katt saa et.famlet indtryk.av hovedstaden. Og utftgtcn er ttbeifrivelig vakker. Ptpérvikeir og Bippe- totigen, Bygds, Rorstrand? s'iirEoipiretrnc, den deilige fiitiiskog nedover skraatiingcn, ikibene-paa fjorden, og fremfor alt den vidunderlige rene luft?— alt tilsammen danner likefom et fantasibillede der trykker jig ind i bc- bi§it(jetcir til minde og eftertanke. Men det er rut' ikke naturherligheter edg faabant niere alene font man maa iagtta for at kumte danne sig en mening ont et sted eller et folk. Hvad det er dc tænker og .hand er deres bedrifter er nærmest den retning man titan følge for at finde det font fon.dantic gnmdtng for et omdømme. Derfor meat- te vi »ed igjen fra høiderne og blande o? med folket. Si opdaget at lfosteir er en god iid .at reifc i, ,da skoler og andre institutioner er ! (uld virkjomijet og således kait man træffe folk. hjemme. - Dagspressen bød paa meget nu alle slags nyheter. Først var det tilføre interessant at fe og læse alle blade i et og [amme jprog. Bi er ikke vant med det her i Ame rika. Scrborte er.det kun landets sprog sår benyttes, inpns her kjos os i vort eget Amerika kan mon kjøpe og Iæ[c tilside i så mange nubre landes jprog (om man bare forstuar og orker. Snart er det hebraisk, snart græsk, •stiml bøhmisk, Jan russisk, tysk, italiensk osv., sov ikte at. glemme (uetisk og norjE-dnuff naturligvis. Herbarie be- stylter alle jamme sprog, og det om alle ting enten det .nu er religiøst, politisk, økonomisk, videnskapelig, socialt eller ,',pcr(oHlsg". Den lille internationale aviSgut roper ut i rotte og velklingende ioner: .fMorgeitnblscntilsalgs tjer" o[u. Dcrborfc er der et intelligens eller nyhetsblad der populært kaldes for „Sværla". Og det er et godt blad. Dele utkommet hver middag. Dzcr fnar man op- kySmnge'r og announcer av enhVer-f!aK-, ont alle møler og ellers alt [om soregaar, [oa man kan, [elv om frem- med, følge med.. Paa den tid vi vor der var pressen tlerft opiat med ire spørsmål, nemlig Verdensfreden eller The League of Notion?-, kirkestriden og forbuds-salen. Om verdensfreden bar der fint cn mening og det var den nemlig- at Norge burde og vilde slutte sig til The League of Notions stmstiart.der gave» anledning dertil. Og ni Norge vil bli et godt og nyttig medlem i The League of Nations vil ingen ærlig mand betvile. Om kirkestriden var der tneget skrevet. Hvad mon folk vilde sige om Britt- nenpolis Jotiriml og andre ab vore dagblade der paa første fide moske» dagligdags hadde lange personlige ar tikler om dogmatiske fpørsmaal? Kan bi lænke oS ljuor- • ledes det hadde fat jig ni om flriden i niitianrene her over hadde været ført i Tribnltc og Journal iflcbettfor. Folkebladet og Lutheraneren? Montro stillingen vilde ha været.anderledes idag end font den er? Ja hvo vet. Vi nævner betie kun/utelukkende'fra fpro'gct-3 side. V> : lever, jo i Amerika. Det skat være sagt i denne forbin delse at behandlingen av kirkestriden i ben norske dag?- presfe ntentvil Bragte den kriftne tros'forskjellige fpørS- ntaol nærmere ind paa livet paa etifelfmand og nation end kirkebladene nogensinde kunde ha gjort dele De .evige værdier maotte ubetinget stille jig i et klarere ltjs [or de mange abonnenter; ti striden uår og er ført paa en jaa- don manle at. sandheten ikke skjules. Om forbudåstrken førtes der cn meget heftig kamp.. Cg ljnr vi omstændelig omtalt Kristianiafolkenes høflig- hel tit. m„ faa burde vi også nævne deres hang .til jiorke drikke. Det er vel forresten europæisk og ellers mere eller mindre internationalt: ilten maten til drikning -i'flrijtianjoS (og senere Kjøbenhavns) hoteller tsar vi ikke [ci; make lit Og bise var.solfald, fyiitch vi, db somme elskværdige og højlige folk fom vi ellers faa og beundret van gaten, i butikken og i sporvognen. 2g man kan jo ikke vente illidet, nitar folk ilfe biir oplært.til og ifke vo.nl- med al. nyte den fierTeite og bedste av al drik. valid nemlig. Drikkevand er en meget- fjejden.; vare dcrb.or .lc, janledes. når vi paa toget mellem Bergen og Kristiania i al eu- folbigljet bad om drikkevand, saa ifke alene ljele perfo- lialet, titen ogfaa. alle giester eller Smed-pn-: -iagerer yaa os. Som (var fif vi, at der var rigtignok -noget regn- vand vea takel au vognen, men det var ikke beleilig at tjente bel netop nit. Nile folk drak bcrbdftc fna det nt for o5. Dc jlefie brak viilnof.Sand.sol,; såt. ifat væve og er vel en avholdSdrik, —-men vi ktntde tiaiiald ifke. indstile oS pan det. ■ Flasken med „svriidletide" vand av et eller andet iIag-3 faaes paa bordel !ii alle tider: M kan ifke her midlette at bemerke at -kvinder drak font sifciib og hvad virket næsten motbydelig jor of nt de rakte cigaretter i hoteilerne og paa kogene med life megen non chnlaneel- Blondt det almindelige folk nle i bygderne er det cn førgetig foreteelse at kvinder røker tobake-viven i mange tilfælder jitic otit fide med'manden. Saa forbuds- faistp av forskjellig art kunde være tordenarigtigliok. Der var meget godt. at høre i Kristiania. Bed titli- Ucrjitetet hørte jeg flere baade juridiske, medicinske og teologiske forelæsninger. Likeledes ved '. Vtciiighelsfiifiif- tetet og pan Fjeldhang. Mon faae indtryk av al vi ,.brw- fer" svært meget i Amerika i forhold tit de der bistte i Norge. Dc kan ifke efter amerikansk ui-3-netop betragtes for „ivljirlivinds" eller „Live ••lot«»", men der vv -noget ved dc fleftc talere derborle join vi mangler her stos oS. Ordene er ofte knapve, men indholdet ér stort og bredle Delle kan siges om lærere og.prædikanter i lamme nt- strækning. (ffloreJ Climax menighet avholdt iit aarSmofc beit -lde itle tittar: MciiiflOcIeiiå finanfer .vor i god orden, (air be. be- ffrittct at gi et dyrrid-Sttllæg av $80 lil vn-itvlon. ! Like ledes blev det Deilniiet ai vista et offer eif gang gieimcni vinteren til vcnjionsforeningsfaeieii. Til embeds- mælid tov kommende nar valgtes: Sekretær og kasserer, Norman Nosbolt: diakon, Ole Fugen; Trustee, John Syng, kolleklører, Hans ftjclérnd ug Hong: organist, Mr?- . C . Knnlfoii. Beslnliei al avholde rcligioi'isskole lil fdinmer.cn og fkolekoiiiite Marlin .Eriekfon og Hong- Board av Trustees blev bcinyndiget lil at intderjofe hunds det vil kofte at bygge basement og kor til lirketi og frent- komme med planer. Gu række vækkclsci-tiioicr vilbli-nv- boldt fra 2;tde februar og utover. Presterne C. H. Slet- teu og P. W . Grickfou har tovet at lede disse moler. Nogtit store mætid er meget fittaa i Guds skive. La od vogte oo for ot stole Van de dage og aar fom kommer. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben 21de januar, 1920 Godt nydere! Et, nyt nar er atter" paabegyndt. Vi har vekslet ny- aarshilseiter, fom skik og-Bntk ep bed aarlskiftet. Godt og velsignet nynar lød det til oS. Jlikemootc, foarteå der. M vilde gjert,e at vort nyaarSønske skulde bære... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben 21de januar, 1920 Godt nydere! Et, nyt nar er atter" paabegyndt. Vi har vekslet ny- aarshilseiter, fom skik og-Bntk ep bed aarlskiftet. Godt og velsignet nynar lød det til oS. Jlikemootc, foarteå der. M vilde gjert,e at vort nyaarSønske skulde bære hjertelig ment og ikke. Bare tomme ord. At det ntoatle uli-eil• vpmnntring,- font tage-3 med ind i det nye oar. Hvad dette aar han i fit. )fjøt> for den enkelte og for de mange vet vi ikke; men vi vel, at „alt isår-i Giid-3 fadet- haattd, hvad fjmt vil det gjø'v hans aanb.f" film i @ndS haattd.kan vi være trygge og visfc pan at faa et godt og velsignet nar. Det font fait", niøto oS ab sorg og tyngsel fait vor himmelske Fader vende" til velsignelse for oS og tit.fit napnb forherligelse. Det.nye not bringer anledninger og muligheter og derfor følgende ansvar. Bi uil gjeme opmuntre og til skynde hverandre .til al god gjerning metis tid og anted- iling givcS oS til at virke. Men i alt vort stræb ka-oS huske Paa: „Og alkj. hvad-I gjør, -det-gjøre av hjertet, fom for Herren og ikke for mennefker, vidende, ot J av Herren skulle fan arven til vederlag, ti I tjene den herre Kristus!" Kole 3, 23. 24 . Send et bidrag til meniglfcten i Mosso Lake, J Folkebladet for sidste nkc blev jeg opmerffom paa ett artikel skrevet au pastor James Falk fra Mooic Sake, hvori ljan gjør et oprop om ttjjætp til menigbeten der- jteds, og Bemerker ot kun $700 bar mottat. \Jeg blev helt forharifet du jeg læsie delle. Tænke kmt $700 ind- kommet i et tidsrum av 14—lo maaneder til hjælp for en menighet der mlstet alt den hadde i den forfærdellge Brand fom ødela næsten alt i.byen Moose Lake og omegn. Ikke bare det at menighetens eiendom blev ødelagt, men største dele nav. medlemmerne mistet alt de hadde. Qg da er det klart, at dersom folket der skal foa sig et fom- . lingélofalc" igjen, fag maa hjælpett-fommc ntenifra, lin- dertegnede er vel fjendt med stillingen t Moose Lake, da ^eg har været der flere gange og Ijnr stat anledning til ot 'fceite mig ind i den virkelige situation, saadaii font den -er efter den skrækkelige ulykke, lom rammet folket baade i Byctvog paa landet. Det forekommer mig lilt tinder- lig, at fan Iiict han været gjort for at avstjcetpc nøden i et tilfælde fom dette. Enten man en stor del av folket Væve uvidende om den virkelige situation, eller så er det man gel paa intcrcSie for saken som er oarfek i at så -Iltet jjor Mit gjort,-da jeg ikke iror ot det er mangel på penge. Jeg vet nok at der stilles mange og nokså stare frav til os frikirkefotf i disse tider, titen vi maa komme ih» at alt vi Ijar tilhører Herren, vi or kim husholdere, og Gud venter av oS ot vi skal være, tro i husholdningen, og iiQor bi fnat bud om at stjæl? trænges til at tilføre arbeidet i Herrens vingård, bo bør vi med glæde ester- komme anmodningen, pan det at Herrens fok på jord kan fremme s. Jeg star den tro og tillid til frifirfefotfet, ni tiont de faar en ret forståelse ati forholdene, med hensyn til tue- nigljeien i Moose Lake, foa vil »ok hjælpen komme." Naar alke tar del foa Biir det ikke meget pad hver. Glem del nu ikke, men send bidraget strafs til Shan. Madsen, Moose Lake, Mimi, C, 6. °fskdet{on. Ara Fergus Halls. - Sna var da Zion-:- menighet den første av de luther ske menigheter ill at fon fit kirkehus op igjen citer stor- , ijicii. Derfor takker vi først Gud, og dernæst [trille! folk,. font fendlc sine. gatter fra de forskjellige steder au lagdele Ja .helt fra Stillehavskysten. Paa iamntc tid l|«r menig- heleir siaat godt {ammen, de font blev tilbake ester stor-: men. -vi mener splittelsen, faa de Ijar hjulpet -hverandre' baade aandelig og timelig. Den I lde jeptember vav-vi- allsaa. fsaavidl komne, ar kirkens basement kunde lages ibrnk. JmidlcrtiS.cr del biil arbeidet iiaa-. nl iaa hen helt færdig, og paa juledag hadde vi den glæde at iaa - koinnie „høiere op", ov i felve kirken. Gndjfjtu;! flere ting cr lappet fpnimen, jaa tar det sig meget godt ise. ZionS menighet hadde ianlede-5 al- grund til al .glæde tig paa juledag. Først over; evangeliets- glade bndifav. Der næst fordi at vi kom »cl igjennom stormen bande den kirkelige og dett-naturlige og.endelig for af vi mi fan fim sonilcS i vort nye lirTelms igjen, pni dér nit ikke var riim-for Jestt-3 i „Herberget"; iaa vil vi bede. om at den dag aldrig maa komme-at der ikke fluide lilt rinu ior Jestit- i Jions mcinghet. Paa jnledagskvcld jtjadbc søndagsskolen jiu tilstelning mej) jnlelræfest. Vakkert' vor træet og vent vor kirke,i iilstllt foreanledningen. El godt program blev tilfor! av barna, dernæst blev citdel gaver tildelle, osksilsldfl blev alle bevertet med lilt av hvert. En ganske stor iorjam- . - ling var iremmølt. Nnaarsaflen badde meniglieleit jit- narsmøte, og den vor rifen oiæld," og endda lill igjen i knåfeti. Me» delle kommer io vel med, 5a der endnu mangler forskjellige ling lit kirken, deriblandt et- alter billede, fom blev definite! al kjøve.1 Selve allerei og nl- • terlavlen var nogenlunde^ bcljold. Nyaarsnal vanket m ut det gamle og ind det nye aar, og vi badde cit nieget velsignet skmid. Ti Guds velsignelser stor ikke. mtønit om opret var iliit. Først hadde vi frie vidnesbyrd, fan bevertning, og tilslut bønnemøte. Sno fif- vi da lalle for det gamle nar og ønifeskjverantive et velsignet, nymusk Nyaarsdag hadde vi gndsljeileitc igjcii. baade forntid- dag og aften. Slilenmøleenvbile mere i form av vidne- møter, da menigheten ser ills ise, at de fleste kan -delta sited vidnesbyrd cg bøn: ti vi tror lså fribeten. .Disse linjer er ikke ifremte font nogen avertering for JionZ menighel, men kim til lilt ovmnntring ivr de ven- . ner font liere bæret med og bidrat til.at nienigljelviv: fmiiie iaa-sti kirkehus ov igiett. Det vil allsna vise,' nl vi baa- de lever og arbeider, og vi ber om om venter paa at.det ogsaa kan jiges om mons menighet: ..Se denne er fod! .de r’" ' —Kor. Den bedste sæd er venlige ’ord og kjærligOeii-inlbe, handlinger; de vokser i al flags jordbund. - Naar Gnd Ior et træ omljngge,så sørger licit altid for, at hanå fugle kan bygge rede i et andet.. Du kan næsten ikke se Paa noget titen-(il finde Jésti-: -. Er det dag? og dit ser folen Han cr rcticerdigljeleii?.. fol. Gr.det nat? og du jer stjernerne? Haner morgene, stjernet!. Ser dit et lam? Han cr Guds, Intkt. Ser du •en hyrde? Han ér den gode hyrde. Ser du vand?. Hmi er den levende kilde. Ser dit et træ? Han er livets træ og liljen i dalen. — Ambrosius. Show less