DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te februar, 1930 Komme dit rikel æUddrleUer fra og om hedningemissioner!. Redigert ao feirrtæren tot Ciritseran Sø ard af fBisetøns Formand: Pastor Ludvig Bedersan. Sekretær og ko% fern: Pastor Johan Mottion. Augsburg Seminary. Minneavolis. Minn.... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te februar, 1930 Komme dit rikel æUddrleUer fra og om hedningemissioner!. Redigert ao feirrtæren tot Ciritseran Sø ard af fBisetøns Formand: Pastor Ludvig Bedersan. Sekretær og ko% fern: Pastor Johan Mottion. Augsburg Seminary. Minneavolis. Minn. Ulissionsbsnnen Der lunde like fna godt fættes forbønnen fom over- ffrist over betle stykke; ti det er ben jeg har i tanker. Men ba det færlig er forbøn for missionen jeg ønsker at si Iltt om vælger jeg at kaldet bet missionsbønnen. J de noget over ti aar jeg bar holdt daa at skrive i denne (palle an Folkebladet, tror jeg neppe det er nogen enkelt ting jeg faa ofte har nævnt og bedt læserne om fom ban for missionen og for dem fom arbeider i missionens tjeneste. Jeg bar anset bønnen fom den vigtigste foktor i miésionoorbcidet. Der er andre ting som skol til og som må til om det skal være mulig al drive mission; men del er faa langt fra at megen bøn fortrænger nogen av disse anbre ting. at den meget mere hjælper til at skaffe dem; bønnen tar ikke pladsen for noget andet fom er nødven- dig. men den hjælper al onden aktivitet frem og hjælper den frem i rette (por. Jeg er ovmetffom paa at der et en fare ved denne stadige påmindelse om forbøn. Der er fare for den fom skriver eller taler, og der/er fore for dem fom Iæier eller Faren er denne at det kan dli et tisvant ordtøke fom man nok tror Hører med og som det fan være vakkert, bande al tale om og hare om. men fom vi allikevel ikke egentlig lægger fao meget merke til. fordi det er likesom selvsag! at man i et kristelig drbeide moa ta det med. Saa kan man komme til at tale om det od vane og høre om det av vane; ingen bar.noget at indvende imot det; men naar det er diil nævnt og høet eller læst. få er man dermed færdig med det. Dette er faren for mig og for dcrc. Men denne fare kon dog ikke og dør ikke stoppe muh- den paa os. lir oi opmerffom paa den, vil den meget mere anspore os til at aapne både vort øre. Hjerte og mund faa ni står den imot og ikke lot den daare os. Jeg vet der er dem fom har missionen med fom et stadig bønneemne. og de der for dem fom arbeider i mis- iionens tjeneste. Disfe bar en stor del i missionsarbejdet. Somme av disse font vi visste om og glædet os over, er flyttet hjem til Gud; vi mindes dem med tak. Andre er endda med os dernede, og jeg vil tro at der er mange Vere av dem end jeg fjender eller net om: ogsaa disfe tænker Vi på med tak Der er ikke noget fom Hor varmet mil Hjerte mere eller glædet mig mere end naar jeg bar næret tilstede ved en andagt eller tittet i en forsomling og høet. al den det ao arbeidet fom er mig betrodd og den perion som skulde utiøre ardeidet, blev tot med i bønnen. Dette har ikke hændt ret ofre; men det hor Hændt. Si er vel skil at vi er liti svarsom med at la folk høre at vi beder for dem. Forhaadentlig tommer vt hverandre syu oftere end vi gir det tilkjende. Det er vist ikke nogen let lal dette med missionsbøn- ncn. Det forekommer mig at den endog utedlir stundom der. hvor man skulde vente at den fil en fremskutt plads. Det er mange aar siden jeg en søndag citcrmiddag var tilstede ved el møte. Gn- rummelig kirke var vel fyldt. Bed møtets aapning fa lederen at der tørst skulde anven- des nogen tid til han. og ban bad om at store måtte ta del uten at vente den ene paa den anden. Saa ia ban fremdeles at man ned denne anledning skulde gjøre be> ningcmissioiien til (ærlig gjenstand for ben. Den ene efter den anden bad hose; der var ingen pau- fe. men fomme tider por der flere ad gangen font reiste sig. Filer at 8 eller 9 hadde lal del med forte dønner tof lederen ordet og ansluttet bønnemøtet med en lydelig Jflc en av alle dem fom bad hart greidde med sin døn al (omme sig utenfor de fire vægge inden hvilke vi var famlet, ikke engang lederen font hadde nævnt hed- ningcmisiioncn fom dette møtes. bønneemne. Det var mig og os og dette møte hele tiden; ni blev ledet i ring indenfor væggene. De fom bad høil skulde jo lede os andre, og vi vrøvde at følge dem; vi blev ledel i en site ver ting der syntes mig at bli fttevrero og snevrere Par der nogen iiæl tilstede fom ønsket al faa luft un der vingen og bli bævet op for at ioa lut utintt. synes det mig der for en lådon inaattc føles „lnufende. tærende Jeg vet ikke hvorledes Herren faa paa delle møte, og jeg tæller ingen dom: men det nor skik. Der holdes en del missionsmøler i menighetene, til bels to eller tre doge od ganjett. Somme tider er disse møter doode for indremissionen og hedningemissionen, til andre tider kun for cn av disse missioner. Oste er der mange talere tilstede og, forhåbentlig, mange flere be- derc. Der tales om missionen kanske av den ene citer den anden, og det bør der giøres, ijær naar man er famlet til misfionsmølc: men det bar hændt al man har sittet irs fion ester session i et missionsmøte og næsten ikke hørt missionen nævnt i de bønner font blev holdt. Hvad lun- be voire oarfoten til dette? Del lait jo være at man ikke kom til al lænke paa det: kanske de font utelot missionen i sin lydelige bøn fol og bad for den naar de lyttet til de taler som dlev holdt: jeg vil gierne tro det. Det kan fo ogsaa være at vi har vænnet os til med en hvis form og bevæger os inden en liten ring i vore otientlige døn- ner, og utenom dette kommer vi os ikke ved nogen let- lighet. Eller er det slik at naar vi beder faa siaar vor egen trang faa klart for os, at vi simes vi trænger for os felv alt hvad Gud kon gi? Jeg tænkte at si noget mere om misfionsbønncti; men det er ikke rum for mere denne gang. Den er bygget paa skriften: der er stedet hvor vi maa vrøve at finde o-3 til rette oglå i denne faf JM Glem ikke at sende inb-kontingenten for Folkebladet, delt aor. $5.00 for nr aar Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te jcbrnar, 1930 med til individets frelse at arbeide for at de samfunds- forhold. individet befinder sig i. kunde bli eenhret lå de ikke flaar iom en hindring for frelsen. Fordi vi lror. at for eks. drikken flaar fom en hindring •or individets... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te jcbrnar, 1930 med til individets frelse at arbeide for at de samfunds- forhold. individet befinder sig i. kunde bli eenhret lå de ikke flaar iom en hindring for frelsen. Fordi vi lror. at for eks. drikken flaar fom en hindring •or individets frelse motarbeider vi den. Rordi vi tror, at krig er en bindring for Guds riles fremme på jorden motarbeider vi den. Fordi di tror at konflikter mellem kapital og arbeide hindrer evangeliets fremgang ønsker vi og arhvider for en forandring på det felt Altsammen i overensstemmelse med de priittipper Jesus har nedlagt i til evangelium Bi tror. med elt ord, ot Jeius mettle at menigheten skulde ardeide for hele meimcskeskegtcns frelse. Likeledes tror vi, at når ber arbeides bcrtncb, da maa det gjøres med tro pan at vil hikkes. Det vilde efter vort skiøn være et ivilsæglcri at arbeide med den baktante, at det allikevel ikke nytter jlort. Og den anke reiser vi mol faadamic som Mils Bankljurfl. dr. Rilen, pastor Gjesijeld og de mange andre lifesiitdedc. at de skiller sig i et molsigelicsiorhold til deu sok de soler at fremme, naar de driver paa med at mistænkeliggjøre dem der har et andet fyn på soten, og sier det bent ut. at deres arbeide Bi tror det nytter, fordi ni tror at Gud vil det. Og soa arbeider vi iom om Jeius ikke kom igjen om tiisen aar. og vi forventer hans komme fom om del kunde ile Hvordan den iibitc state avgjøreisc skal forme jig tør pi ikke afmale i konkrete billeder; vi skal ærlig tilstå at vi endnu ikke sorstaar ilftget av Johannes aabcitbariitgs billedfprog, trøsterif som hel allikevel i sil egentlige ind hold er tor Guds soli Cg naar man tut fortæller os. at Jesus ilal komme inart og oprette sin trone i Jerusalem, og alle mennesker hå jorden ved hlælp av radio og television og andre eventuelle nye vpfindeljer skal se hasa derfra, og at han da ilal gripe ind i og forandre og bestemme alle ting som ned et trylleslag, da kan Vi ikke la pære at lænke paa de iødisfe messtasiorvrutninget- paa Jesu lid. Mere skulde ties; men det soar være til videre. Men salen er av inavns vigtighel at den kræver opmerkfomhet. ‘ 5tiaer fleglen op mot hoidens fol? J Folkebladet tor 2ldr november 1928 finder vi ur ge,i uttalelser, fom vi betviler al være i overensstemmelse > med Guds ord. Cm det ikke badde stoat i redakttonsipattett, jaa er ieg tilbøjelig at tro. at det hadde været angrebet længe for denne tid. Jeg bar ventet paa at nogen skulde tomme med tto gen bemerkninger, men sao langt har jeg ventet sargja ver Derfor nogen ord nu Haaber frihet ru i Den Lutherske Frikirke er stor nol tilat det vil tinde vet giennem vort kirkelige organ St Folkebladets rchaktionsivallcr lår bære ililc tan ker ut oner Zen Lutherske Frikirke uten et ord til demerk ttiug. del er noget overraskende, ikke bore til mig; men ogsao til flere av kristne brobre. som jeg har talt med Cg iør vi aner. vil iaahannc "tanker tolde i jord. hvor det bærer frugt til skade tor Den Lutherske Frikirke og til skade for Guds rile Guds ord fortæller os at verden ligger i det onde J den engelske oversåt else ftaar: -The whole toer! lieth in the evil one." Men Folkebladet eller rettere, Folkebladets redakti lier: „Langsomt stiger skegten oo mot høidene, hvor lu ten er lettere og renere, og hvor menneskene (er længi litover; dalens tanker viker for høidens fol." Hvad redaktøren mener med høidens fol er jeg ikl (aa sikker på. illen skal man skutte fra sammenhænget lå maa det vel delst være Gud. Ti i paragrafen lil foran ftaar det at evangeliet viser vel og al det er ved mi nigbetens indflydelse. Fr del nu ved menighetens indflydelse og oed eoat gelids veiledning al fleglen stiger opover, da maa det vi være Gud der lænkes paa med høidens fol. Høres ikke dette ut fom menigheten — der er befris fra (yndens og verdens haand og stiger mot hardens fo trækker verden med sig? Ti siegten det er vel baad menigheten og verden indbefattet Men dersom verden ftiger opover mot høidens |o sammen med menigheten, |oa gaar bel vel relic veien veien opover til Gud med verden saavel fom menigheten skin er det jo unegtelig noget påskelig al tro, at detta ei , redaktørene mening. Men hvis ikke dette er mettinget med den stigning av ilegteu. fom er omtalt, faa la os fat vile, hvad meningen er. Redaktøren fer lyst paa fremtiden. Hott har store for buabninger til Kellog-paktcn og andre løsninger, fom vil følge i dens ivor Han tror det skol bli fred og gode ti ’ Cut nogen tænker og talcr,anderlcbcs, han saler de ivottelig ester redaktørens opfatning. At tale om al tidene blir værre. late om at vi fan vente os strid og frig og vanskelige lider, det er en for- mA'Ije nn kristendommens [rafl og kofter skygger over tunet- verson, ja Gud kan ikle eggana ha ment det retlig med at fende os sit ord, dersom tidene skal bli værre. Sao taler Folkebladets redaktør Men hvad sier Guds ord? ..Men dette skal du vile, at i de sidste dager skal der komme vanskelige lider, ti menneskene skal da være egenkjærlige, pengekjærc. stortalende, overmodige, Ivol tende. ulydige mot forælder, utaknemmelige, vanhellige, ukjærlige, upålidelige, baktalende, umnatclige, umilde, ulen kjærlighet lil det gode. (otkcfulde, fremfusende, op- blaaite stile iom elsker sine lyster høiere end Gud. som han gudfrygtighets skin. men fomegter dens krakk. " 2 lim. Nogen vil nok ii. al disse onder bar altid været i ver den Men naar Guds ord sier. at i de sidste dager skal der komme vanskelige tider, og faa farakterifeter denne tid med disfe mange negative adjektiver, (aa kan det da vel ikke menes al tidene og siegten skal bli bedre. Den iom taler låledes maa vel tale bespottelig; li han saler io imot Guds ord Det er jo den volcrte verden og dan verdslige firte med alle ovennævnte negative adjektiver i jig, [om i vore dager taler om ilegtene forædlende utvikling. Cg taler om. at det er ved forædlende utvikling vi skal nå frem til tredsrifet - del tufenoarige rife Den iom tar bare et fsygtig overblik over Heglens historie burde kunne ie an de store tidsavdelinger at skeg ten fom et hele ikke stiger ovover mot høidens fole men modnes lil dom og undergang og indtil Jioa nar det hane nogen >na fom hmdde sig om. hvad Gud sa og lod sig redde ut Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te febrsar, 1930 If ølkrbladet Sen Outi eraser øribtrser* organ THE LUTHERAN FREE CHURCH PUB. CO. Minneapolis, Minn., den 5te februar. 1930 Sbriftobcl Panfburft. iondon lion feranfcn. Tusenaarsriket .27 Hu- 7:2de indtil da ræret befjælet av den tro... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te febrsar, 1930 If ølkrbladet Sen Outi eraser øribtrser* organ THE LUTHERAN FREE CHURCH PUB. CO. Minneapolis, Minn., den 5te februar. 1930 Sbriftobcl Panfburft. iondon lion feranfcn. Tusenaarsriket .27 Hu- 7:2de indtil da ræret befjælet av den tro e: r.-.:.: 'em cr verdenskrig rar en utænkelig ting. :er : ;;r. kommet ni den overbevisning et sk.kke. e cg vertar stern. Det ril altså "...:::::v” c:::st li certirj"; under denne titel tef e; c- ;-. .. 07 t.skse til behandling for boer kveld J :a : lem bun tilbake tt! fredssaken cg Sonden - :: : en nersten ledenskedeing glød tom en . ■ i U:2;tmet red de hedste skeler og mrt . ;\r*.an en de: grad er frmdskae Hun -,::.r:.• - r: randene iS.nr -det bun ; .. aere :--t -ed ni j: ætte i n stegt •et s.- - har c- - ;er ut mit ■.'Tsomltnjen ordene Hu’- mener at Jetir* femåret * de t • ,t - .tså fe egr.tg » røre dente ta.t Hendes e- hari; -K r.-:.- Han fogtet t reret ‘ørst kmt den ;— . - tr.tl Vn o-sk-r ofre mel begge armene på —me r_ !— .etter Sur. begge grrrerv ret eo aser harer cos: der c -.jet dur r. g: 'ætltg enrnrrf Ker ■ - e- dur tn latn —noagjer .somer Hun har ran.- :;; -ia: tat- taler :j sårtit rr kunde *e har tam ffe f. ..c de:: tast- :—e xl eller* ‘aide er . :<• 2 r_-kså r.ed enerne jesttfulænaner løsten et k-, se.-f ,-g stemmen ikke neter klat eg ben har dan skc.ig :or at giøre sig hørt i et så stort rum som First Baptist Gdurri). Hun kommer av en fremragende engelsk familie, der tæller professorer, vol titere. forfattere og læger. Selv er bun forfatter av flere beker. Hun maa vært såban en 47—50 ca: Altså i sin dedsic alder. Rigtignok sier Henrr F-'rd. at ingen kan tænke fultmobne tanker før han iaisald er femti aar gammel: men ba tænkte vel Ford ran mænd. Miss Banfhrrsee tanker er vægtige - eg tildeiør vældige Derimot skfe altid konfekvenle. Denne Miss Panfburst er virkelig en merkelig tvin- de: derom er der ikke foørsntåle Al bun kunde iaa det til at Hi arresten er også forklarlig near en bar børt hende tale et rar ganger. Det nar antagelig noget så dan: vrister Rilen tænkte på. near ban en afren. etter bun redte talt. fa. at ester det vi badde dørt ifveld kunde ri godt forstå hvorfor hun var så upopulær i England Hun frrm'«::r sine meninger med en obissmdet fom ikke Hun er nok or de naturer iom maa ba noget rikant. ekstraordinært, at beskjæftige sig med. Hun bar nu tun- det det i fundamentalismen og filsasmen. ikendon-kenforanien har bun ingen tro på. Det er altsammen menneskeverk mener dun. Krigerånden lig- ver dm i den menneskelige ijælssammensætning og kan aldrig drives ut r.2 menneskelige grid!er: det er alliam- ntcn dugperler rca bare krikfetti — shifting fond —. De bete berrer de: titter tilrncds : London nu bare filler tiden doet bvad frugtene ao da bete angår. Men det at de prøver raa at komme til noget testis- ta: vcharfolge profetien. Alt som j^regeor i tiden er, etter uddes mening, vriste prc-etien. Modernismen, seeriiale. ’esjeismret i Rutland, lgfindigbeten cg rå- skaren baade der eg derover er ester profetien. Det fom er. bar ræret forutsagt, og det som er forutsagt, det er i- menneske« bare prøve et så ti! noget andet end det forn er forutsagt skal de så so. Prohibition nævnte hun Krig er forutsagt, desser vis der bli krig: og det bed- ske' var et forberede sig til krigen verdensfred blir der så aiiikevcl aldrig, isn kundc næsten tro bun mente, at jo League c* Nations var rn menneskelig og Iskefrem antifristelig indretning. Dcn bcgondec sine' møtcr titen ben. Lereden kon'eranfen badde ogiså begyndt uten bøn. ar benså til de dedenske sirranere; så der kunde man se. Nu er alting i en -deadlock": menneskene vet hverken ut Det skulde dog snart bli en forandring på del dele: verden rtl gaa ind i sin gulharder når det nt'enaarige Det 'oretom a. at Bethlehem Steet i Amerika og Krurr i Znskkand vanskelig vilde kunne så en bebsc agi tatot 'or sine fabrikationer er frigsnuneriel end M.S6 Panfburst: de mest krijerfindede admiraler håbe der cg i England burde takke Miss Betnfdurft for bendes ar beså -EbUcge Zridune" kunde gode engagere bende ’em .editorial wetter" rart med -uredantenta.istene Cg det et ic Mi's^Knfburst er Hun er derfor i strid harmoni med den sengs der i landet en retning fom dr Risen er Show less
DjVu hidden text layer folkebladet va;sk «T? åjK6S3S.*4E .„„C EWM'MDM Lutheran Deaconess Home and Hospital bar Grand Fortes Deaconeu Hospital MBIlHvirvEtsE ' *-*■—■ —■—reset •rsta.rrssÆr eh>huTM" ~ 'SS’AV"' BETHESDA HOMES Eij.-srsB.Hr -KiTiX f6J.feæ z§N---SkLre-L - Oak Grove Seminar,- SBfTMawftS*... Show moreDjVu hidden text layer folkebladet va;sk «T? åjK6S3S.*4E .„„C EWM'MDM Lutheran Deaconess Home and Hospital bar Grand Fortes Deaconeu Hospital MBIlHvirvEtsE ' *-*■—■ —■—reset •rsta.rrssÆr eh>huTM" ~ 'SS’AV"' BETHESDA HOMES Eij.-srsB.Hr -KiTiX f6J.feæ z§N---SkLre-L - Oak Grove Seminar,- SBfTMawftS* GML-- Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 6te februar, 1930 let mig til tjeneste om bon skulde ønske den. Det var ba ordnet skik ot jeg skulde ocæke lønbag formiddag i Tre- tolCighetélirkcn i Brooklyn og om eftermiddagen og aften i Bronx sammen med vor evangelist, pastor J. M . Hale vorion,... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 6te februar, 1930 let mig til tjeneste om bon skulde ønske den. Det var ba ordnet skik ot jeg skulde ocæke lønbag formiddag i Tre- tolCighetélirkcn i Brooklyn og om eftermiddagen og aften i Bronx sammen med vor evangelist, pastor J. M . Hale vorion, fom ba skulde avslutte en række opboggellesmøter (to ufer) som ban harde boldt i menigheten. Sønbag aften fik vi et uforglemmelig møte. Det var et av de merkeligste møter jeg nogen gang har deltal i. Jeg har været paa møter hvor følelsene bor bølget høiere ot’er en: lifelebes hvor begeistringen og glæden hor været mer boistemI Men aldrig har Jcfu orh om Aandens komme: „Anar han kommer skal ban overbevise verden om synd." senat klarere for mil blik. Ti her vor fjæle i virkelig fnndcnød. Her vor skr.k .og top om forbarmelse og frelse. Jnde mellem bisfe k agerop børtes der nu og da røster iom priste (skub kor frelse i Kristus. Her par unge mæiib fom lokket Gud for frelse erfaret nogen dage — en uke tiden og bor var andre fom priste Gud for be varelse gjennem mange nar. lin far brljenblc at nu bob be ban faat tre former med sig paa Himmelveien og en nngre intelligent fin mand paa en gripende maatc gav inuit æren for at ba reddet bans fjæl efter et frafald fom hodde varet flere aar. Gfrcrmøtet narte et par timer, men endda synes det ikke at nære nogen fom brydde sig om at gae. Jeg tror hel tør sies uten overdrivelse at arbeidet i Bronr flimr under vantens livstegn. Der ardcidce hoard! og energisk an preft og mcnighetefolt. Man fnar et behagelig indtraf au at onflnb menigheten endnu ikke er flor. lå er den usædvanlig nrbeidsoi.lsg og dygtig. Bailor Sverre Torgerjon (om i aar studerer ved Sidlical Seminary i New Bork City er dastor Anker Goli de- hjælpelig i arderdet. Det vilde være gildt om menigheten kunde faa lig fit eget gutsbue Den møter nu i leiet lokale, fom er bel indrettet fer kirkelig bnik. Men den moa betale $100 pr. moaned i lete. og det er ikke lilet bed.siden av andre utgifter. Flare av menighetens mænd ta te da ogfoa pri vat om at man stunt maotte forikaffe sig tomt og faa hugget baiement til at begynbe med. Faar arbeidet fort- fælle at relic både indad og utab fom det hor gjort - li den dets begnnbelfe. mindre end to aor siden, bil det nok fokkes for dem i en nogenlunde nær fremtid. Fra Ffesos ifriner den itore missionær. Ptrulus; _Bn flor eg pirffom dør er optalt for mig, og der er mange modstandere." Det ord har kommet for mig oder og oder igieri tiden deiølet i Nero Sort. Sn kort omoendelfesbiftorie kJoh. 1. So—41) - Johannes den døper hadde anlagt et par korte vid- ncøbnrd om Jcfus. fom gudslammet isom bærer verdens Paa to av Johannes bifcivlcr Hadde disfe vidnesdyrd den indflydelse, et de forlot Johannes og fulgte Jefus Hvorfor forlot de Johannes? Han nar jo en alvorlig og daglig vrædikant — en stor mand, ja den -største fom var født to fvinder." Ser. jo. Det var noget som de un- ge ntænd trængte mere end nogen anden ting. og som et- hvert menneskebarn trænger, som Johannes ikke kunde gi dem — fred med Gab og rbig lio. Det er kun Jefui fom fon gi fred og evig liv. Det er han fom er freds fyrsten. Det er han fom er livet, ingen anden. Naar Jesus fon disfe to følge sig. stra stiller han dette fpørsmaal til dem: ,Hdah føler J?" Sisste da Jefui ikke. hvad de fokke? Jo. ban visste det meget godt, han kjendte deres tilstand og vidste hvad lom manglet dem. •Men det nar kanske ikke Ina klart for diieiylcnc felo end nu, og hvad det egentlig gjall. Han vilde lægge endnu mere alvor ned i deres hjerter, fon det kunde bli „bet ene -fornødne,"' det at finde livet og fon fred med Gud. Disciplene fpør laa Jesus, „hvor har du dit her berge?" Det blev mere og mere om at giørt for dem at finde ut om han virkelig var „gudslammet" — ban fom fluide komme og frelse fil folk fra deres fynder. Jesus fo11dem: „Komogso." Do kom de og lå. hvor han hadde fit herberge, og de blev has ham den dag. te fandt i Jcfus det fom deres hjerter higet og Iæng> ret efter, te fandt livet og forben i ham og blev lå g.ad i ham. at de blev hos ham hele hagen — ulen tvis, hele deres linshag. Der er et par tanter i denne beretning om Johan nes yg Andreas’ omvendelse, fom jeg gjerne vilde lægge titt mere vegt van. Dette fpørsmaal av Jcfus: „Hvad føket J?" er et ivørsmaol ogfaa til os. Mange an oS følger jo Jefus, ialssald på utvortes vis: Si goar til kirke og hører Guds ord, vi skutter o8 til en mentoljet. døper og konfir merer vore ham, mange av os gaor til alters og er for- øvrig med i alt vort kirkelige arbeide.. C. om dette soers- maal. med all det alvor iom er i det, kunde få lægge fig ned i vore hjerter: H»ab (øker J? Hvad mener ni med oaAfirfcgang og vort kirkelige-ardeide og siræv? Hvad vi egentlig vil? Det er de fom vil nogen l.ng og fom har et bevist mani, fom fan naa frem til rnålele De for hvem det er en halvt likegyldig faf naar aldrig frem. Soa er det i det timelige, og foa er det i det aande- lige. Der moa elbor og en fest vilje til om Vi skal naa frem, «ti fro nu av trænger mon med magt ind i himlenes rife. og de fom trænger ind med magt river det til sig.” Gud hjælpe 06 alle li! mere alvor i vor egen og andres falighetsfat! Så tilslut dette ivøremaal: -Hvor har du dit her berge? Hvor kan vi finde Jefus? J himmelen? Jo ogfaa den. men Jefui har fit herberge ogfaa har på jord. Gud ske lov! Hvor? 3 sit stb eg iakrnmatler i sin menigdel. .Se jeg er med eder alle hager indtil verdens ende." Der bor han. Der fan alle finde ham, som sø ker ham av dele sit hjerte. Kom og fe. hvor han har sit herberge, og også du skol finde liv og freb, bit glad og lykkelig i Gub bin frelse r. Da skal ogfaa du bli et vidne om Jefus i hjem. i me- nigbat. bsanbl bit eget folk og blande hedningene. nr feøde ind kontingenten før Folkebladet. $2.00 foM dele ner. $5.00 fer tre aer. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te februar, 1930 en av lederne sar. Den læres jo ogfoa ved en række didel- skoler, for elé. den i Sos Angeles: Moody Bible School i Chicago, og andre. Der er forskjellige stags- også av fundamentalistens, icisald to større tafrioner. vistnok kald:... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te februar, 1930 en av lederne sar. Den læres jo ogfoa ved en række didel- skoler, for elé. den i Sos Angeles: Moody Bible School i Chicago, og andre. Der er forskjellige stags- også av fundamentalistens, icisald to større tafrioner. vistnok kald: vre-mislennia.ists og rost-millenniolists. Med rrc-mei- lennsalist nenes de troende skel rokkes boet 'er den store træng'el under ant.krist: post-meilenniolist. at de skal gjennemgaa 2en. Men dette ipørsmaal er forfaaviit av underordnet dekodning Begge saftiener tror raa et virkelig ionbart og fjendelig tuienårt rife. der stal gaa ind i historien fom Kristi regiments periode her roa denne jord. stik fom den nu er: et midlenid g personlig Rrisms-regimente før enden. Saavidt vi forstuar skal det pære i det nisenaari- ge rile et den 'ørste opstandelse skal fo-egaa. Disse or- ftantne skal rcg:erc med Kristus der på jorden, rimelig- vis da orer dm torn endda ikke er døde. Altså en dad del tilværelse, ivsisk-aondelij. — en utænkelig og ubegri- relrg t ng endnu: men sti! skol det altså b!i. mener de. J denne overgangsperiode under det mienårige rile skal et stort missionsarbeide gjøres under Kristi personlige og synlige ledelse, og ba ska. fredssaken fetre. Derfor er det dedst at la alt være fem det er nu hvad frltesåisunda angår. Al prøve at forandre noget er likesom at gripe ired i Gud; verdensstyrelse, foregripe tingene, og rsaalcdeé forstyrre Guds planer. Alt vi bar at gjøre er at samle det som lan famles :nd i menigheten, ind til den befeglcde skare,sår skal så del i ten første opstandelse, og regjere med Kristus i nisen år der på jorden. J dette lyd diir ssondonmrtet ilte alene aldeles unyt tig. men antikriftelig. Endog kirkelige 'oreningsdestræ- deller er unyttige og intet profetien. Alt fom er er jo goal ired i histor.cn og skal ckrre der indtil Kristus i det tuiencarigc rike jatter alle ting tilrette. Da skal nol kirkeiem-undene forenes: ikke kør. Slik med det ørrige. Klasiekampen er et unyttig tvis av frost. De undertrykke skal lide og tåle: ti fået flåt forløsningens time for de Omtrent ilsk er fundamentalistene* lære. Det er >o mulig at Miss Pan!burst vilde forandre lin ran denne fremstilling: men i det store og-dele er det rise så Det er jo fandt at bidelen taler om den laf. ieln om det bare er det tunende kapitel i åbenbaringen der sier noget rm et tirienaarig rite Der talcs om Kristi ar., det komme: og det er noget alle kristne tror raa. Fer sår.di er der enigbet mellem fundamentalister og gndrc kristne Da er om menten og tonnen for hane gen komst meningene deler sig. Fundamentalistenes forventning cm et tufenårig riko. som rr. vart cg 2el ao den jordiske og altså dennesidige historie bat adskillig likhet med jødenes meésiasforrer.t- ning på Kristi tid Også da rentet man sig guldal deren naar Messens kom. også da skulde der verre cr. -lok der skulde regjere med Messias i Jerulolem over folie- stagene raa jorden. Hvordan et fc.serrisk degræniet Rrisms-regimenle ber raa denne jord fem forenes med Jetu ord: -Mit rike er ikke av denne verden." er ikke god: al forstå. Det xr.za fsos a: verre noget risikabelt as fra aadenharir.genå sterke billedsprog at bestemme fremtidens historie. Al.iferc: tnå Je’u gjenkomst bele tiden indts ten store plads : den kristne deois-'thet: ti det er allikerel frem tidens harlighet: da er den store dag for Guds folk fferettigbeter. er edland: de : fremgang raa denne fred dets oz ilandens røst Inker f: Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te februar, 193,' Norske Lommebibler og Ny-Testamenter Landstads Salmebøker godt bibelpapir æe-d "klar* og tydelite bokstaver. Indbandet i pent bind. et#mibo. 44x68 tommer, mentene har henvisninger. LOMMEBIBLER - 14 har marokko ihirtinæibind. såt... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te februar, 193,' Norske Lommebibler og Ny-Testamenter Landstads Salmebøker godt bibelpapir æe-d "klar* og tydelite bokstaver. Indbandet i pent bind. et#mibo. 44x68 tommer, mentene har henvisninger. LOMMEBIBLER - 14 har marokko ihirtinæibind. såt snit, 1% tomme tyk__ 11.25- - 1* har øgte myter marokko skind- rind og guldramme, samt fuletrn:-. . r ombord, kanter 04.5« LANDSTAD SALMEBOK Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te februar, 1930 bande for menigheten og for nabolaget. Derpå lalle pastor Sonnock nogen ord og overrakte på de tilstede- værendes vegne hvert av brudcparrcnc en pengegave. Mr. Brørby og Mr. 2rageton talte tilslut og lokket hjertelig bande fog... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te februar, 1930 bande for menigheten og for nabolaget. Derpå lalle pastor Sonnock nogen ord og overrakte på de tilstede- værendes vegne hvert av brudcparrcnc en pengegave. Mr. Brørby og Mr. 2rageton talte tilslut og lokket hjertelig bande fog gavene og tor den opmcrffomhrt fom år vist dem og deres hustruer. Jnbimellem talerne fang menig- detens sangkor og Melvin Korsmo nogen fange. Saa nor denne feststund over Bi maa faa de Folledladct at gi plads for en kort ilisfe over disfe vore gamle venners liv. Mr. Ole P. Brørby var født den 25de mars 1855 i Grans prestegjæld. Hadeland. Norge. Han blev konfit- mert i I860 av provst Søren Bygge. J 1873 utvandret han til Amerika og kom til (tlaoton county. Joroa. Her ardeidet ban poa en farm i 6 oar Boaren 1879 kjøpte ban fig et par hester og drog sammen med endel andre længere nordvest. Maulet var Red Riverdalen. De lom lom i samme følge var foruten Mr Brørby. brødrene Halvor og Hans Hovland. Peter G. Hansan. brødrene Peter og Philip Slmunhsan og Torsten Kjos Efter foks lifers retie kom de his til Norllnuood. N. Dal. Her hvor Nortbtvood nu ligger år det den gang hare den øde præ- rie. Mr. Brørby og tic lo Hovland brødre tok sig home- sicad liti nordvest fra hvor buen lettere blev bygget. Han- jon og de to Amundion brødre flog stg ned iitt længere indøst. De blev låledes de tørite jcitlcre ute paa præ rien; li de fom hodde kommet nogen onr før hadde tat iig homestead og bygget jinMiicm paa degge ilder langs Goofc River. Mr. Brørby rciite til Fargo, isom da var den nærmcfsee jernbanestation, og kjøpte tig en bræknings- plag; hestene baddc han byttet bort i et olscipond, og den tørste lommer brækket han op 18 acres og tilfaodde. Han kjøpte ogsan bygningsmaterialer til et litel bus. 11X16 rot lom han fil opført før høsten kom. Delle var det tørste hus bygget saa langt nord paa prærien. Materia- lene Isorte han med aksene lise fra Fargo, lin distance paa Iitt oner hundrede mil. Der flod huiet orf ventet paa ben nordende husmor. Mrs. Brørby. hnie pikenavn var Bertha Carlson, nor født i Grans prestegjæld, Hadeland, den 16de juni 1856,, Hun-kom fra Norge til Flnyton county. Joroa. S 1876. Høsten 1879 lom hun bit til Northroood. og hare nogen dager efter fin ankomst stod hun som Ole Brørbns brud, Biclien utiørteo av pastor B. A. Hor- stad. Bryllupet holdtes i Gudbrand londdergs hiem. , Det t>ar mange tunge o ghårde strabadser den første tid. Del nærmeste handelssted oar Grand Forks, forn da bare bestod ab et dar butikker og nøgen saa bnfe. Zen næ rme ste jer nbanestation va r F arg o Engang skulde Mr. Brørby sammen med nogen an- dre reife tit Fargo for al gjøre indfjøv. Gfterat de vor komne et stykke paa vet blåste det ov til en rnfendc sne storm Henimot aften den første dag kom de til et Iltet „store" beliggende et sted mellem hvor byene Portland og Manvillc. N. Dale. nu er bygget. Her maatte baade mandene og hestene overnatte i en smedje Den næste bag drog de videre, mcit fncftormcn øfct stadig paa og det blcv saa koldt at dc trodde neppe at skulle tomme biem iglen ined liv. Dc kom dog trem til Fargo og tilbake bietn igjcn: mcn da haddc de været barke i 9 døgn. Nu krørct vi til Fargo paa 3 limer. 6n anden gang skulde Mr. Brørby og Hon8 Hovland reife til Grand Forks Sneen lå saa don at den førftc dag tilbafcla dc bare 6 mil. Den næste bags aften lom dc Iron til Beter Amundsons farm bare 4 og cn halo mil Ira hvor dc haddc stanset naiicn før. Dcn tredje dag kom dc faa langt fom til Amund Brcnna i Brcnna lowufhip, 6 mil sad for Grand Forko. Mr. Brcnna badde lavet sig cti stald i cn stor fnedrift, fom han bcnyttct til en skagt- »livery stable'. Her fmidc dc som rcifle frem og til batc faa fatte sine defter ind for 25 tenis nattcu. Det tok dem 4 døgn al g:ørc turen til Grand Foris og hjem . igjcn. Mr8. Brørdy og Mr. Brøtbys sar var hicmmc. Dc haddc ikke anden matvare i huset end noget mel Snccn laa saa høi rundt bulet at det nat omtrent umu- lig al fomntc iig noget sleds. Mr8. Brørby studiet fnc og lok ov mclct og koktc luppc. og delle levet dc av indtil Mr. Brørby kom tildafc Mr. og Mri-, Brørby har bodd paa sin form i tiisso 50 aar. For itogcn oar iidctt bygget dc sig et nyt hus ocd siden en dcl gamle, og der bor dc ircmdclcs. Dc har salt bat 9 barn, av hvilke 8 cr iliuc. Disfo cr: Guncrius. iom bor likc i iiærhvtcn av jinc forældrc; Emma. nu Mrs Ed. Haga, Bergen N, Dak.; Liga. nu Mrs, Anton Hal vorion. Satrijb. 91. Dat.: Mina, nu Mrs. dr. li. H. Bra itcdl, Northroood; Rosic, nu Mrs. Albert Haga, Bulcan. Alta,. Canada; Edwin, Orville og Nicfolai. fom alle tre bor ocd Northroood. Mr. og Mrs. Brørby tom begge til lin i Gud i væk kelson som gik over delte ilrøk i 90-aarcne. Født tilhørte fe FIcmoiit menighet indtil denne strittet sig sammen med Hosa menighet og dannet Nvrtljtnood menighel. De blev da medlemmer av sidstnævnte meifighet. Mr. Brørby licttlc i flere aar fom trustee av Northtøood menighet. Da saa vækkelsen fom og menigbeteu blev splittet bar Mr. og Mrs. Brørby med at organisere Gdenescr menighet og bar ii$l næret medlemmer au samme. Mr. Brørby har den første isondagøskoleleder i lrbfticjcr menighet. Si- ben 1904 har han tjent fom diakon i menigheten, cn stil ling fom ban endnu indehar. Mr. Brørby har ogfaa hat tillidshverv i kommunen J 27 aar nar han medlem av skolcftqtet i sit distrikt, og i 17 aat bar ban tjent fom kasserer i det township hvor ban Mr. og Mrs. Brørby bar hat cn lang arbeidsdag og har nu et liv rift paa erfaringer bakom sig. De har faal erfare sandheten av det ord fom sier „llitindtil har Her- ren hjulpet." For flere aar tilbake miflet Mr. Brørby fin høire arm. men ban bar dog været istand til af utføre ikke saa Iltet arbeide. Sidstleden vaar maatte ban reife til Rochester. Mim,, for at føtc lægehjælp; mcn ban cr nu bcdte igjcn. og det er dart håb al Herren dil forundr ham flere oar iblandt os endnu. Han bar Været cn stil færdig og bcskcdcn mand i al fin færd, Soadc i menigde ten og ellers har ban tjent mcd troskap og har faaledcs vundet sig ogtclfe og tillid av dem ban bar bæret som Mr. Hcrlif S. Iragcton var født den 27dc jcptembcr 1851 på gården Zrageton i fiols prcflcgjæld. Halling dale Notgc. J 1880 rcifte han til Amerika, og bosatte sig først ocd Kcnieth. Sortb County, Joroa. Her opholdt han sig i to oar. J 1882 kom han his til Northroood og lok homcjåb 7 mil fydoeft fra dyen. Mrs. Trageton. hvis pikdmEse dar Anna Tollcffon, dar født den 4dc april 1857 i fammc prcflcgjæld som sin mand. J 1883 fom Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben 5te februar, 1930 det besluttet at bi maa foreta en kraftig anstrengelse for at støtte vore skoler finansielt. Det er her ikke fpørsmaal om nogen iligning eller beskatning, bare en opmuntring til at enhver ilær lukker op sit hjerte for denne sal og... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben 5te februar, 1930 det besluttet at bi maa foreta en kraftig anstrengelse for at støtte vore skoler finansielt. Det er her ikke fpørsmaal om nogen iligning eller beskatning, bare en opmuntring til at enhver ilær lukker op sit hjerte for denne sal og gir til skolene, Augsburg og Pak Grove, av villig bierte fom til Herren og for ham. Bil bu være med os i denne krise? Det gjælbcr vore skolers, vor firleavbelingB og vort* folks fremtidige velfærd. Forllesindsamlingen Sivet, helsen, gods og penger — alt bu hor, big Herren gav. - Svigt ci naar hans sak big trænger Her du ei skal dvæle længe; intet følger big i grab. Du fom big for Herrens regner og defender lytt bans navn, gib og arbeib, før bu segner om, og bøden dig betegner. $2mt Guds gjerning skut i favn Glad, tilfreds i Herren nære, byg hans hus, hansa pris brcb ut: en gang vil bu salig lære lønnen big. skal engle bære fro velsignelsernes Gub. Glem det ei i bag det gjælder, gin og beb Guds gjerning frem. Alle sig til hjælvetemelder; ti vor dag mot aflcn hælder, fimet 08 vinter himlen hiem. Augsburg og Lak Grove maa være vore skjebebarn i oar, som på arme vi frembære, os til gavn og Gub til ære. Vi skal høste (om vi lår. To gamle egtepar hedret Det er forholdsvis sao egtevor fom faar leve sammen fan længe at de fan feire sit guldbryllup. Men det hæn det dog iblandt. Tænker vi vaa de mange lræiter som i tior tid føler at fvække moralen og undergrave grund volden i samfundslivet, og at skilsmisser ille længer er fjcldcnheicr, mcn stinrerc det motfaite. faa føles det næ- sten fom et friskt vindpust vaa en lummer julidag at jan at vise at der er egtevar som virkelig bar levet sammenø fom mand og hustru i et halvt århundrede. Her rundt Norttjwood er det flere som har feral op- leve den lykke at faa feire fit guldbrylluv. Den 13de of- loder sidste høst var det 50 nar siden Mr. og Mrs. Ole Srørdy stod som brudgom og brud. Dette hadde deres venner fnat nys om og hadde samtalt i al sti.hel om al giøre denne begivende! Iil gjenstand sar en fest. Nu traf det sig slik at et andet ældre egtevar. Mr. og Mrs. H :'l Zrageton, lunde omtrent vaa samme tid feire 15 års dagen siden deres hrylluv, og faa blev det bestemt at giøre festen til en dobbel afiæro og hædre begge disse egtevar vaa samme tid. Mr. og Mrs. Ole Brørdh Enig samlet slår ni, venner, dringcr gaven flor og skjøn. Gud i barm os ilden teender, han vil styrte vore hænder: dertil gav han oB sin føn. Smaa og store. unge. gamle, mand og kvinde, husbond, vin, tis Guds saarraadstommer samle sao i aar det ei maa mangle, — Gud i sin miskundhet gin. Csear Thompson. Knav vo, Ore . Uarsmøtet Den Lutherske Frikirkes aorsmøte holdes, om Gud visse Fergus Falls. Minn., fra 10de til lode juni. 1930, van indbydelse av Sion lutherske menighet, dasker S. Pe dersons kold. Mølene biir holdt i Flest English Lutheran 0. I . llsebahl, formand. Clef Sogne, sekretær Guldbryllupsfestcn holdtes en søndag i isliensser nte nigljets kirke. Omtrent hele menigheten og en hel del andre venner - - mange hadde kommet langveis fra hadde indfundet sig allerede til gudstjenesten som holdte:- vaa formiddag. Bed gudstjenestens avslutning ovsaile menighetens prest at der vilde dli forven middag i tir lens haremen! og at alle de tilstedeværende var indbudtic til middag. Kirkens basement,var vakkert dekorert for anledningen. Gt langt bord var dækket for hædersgie- ftene og de av deres familier fom vor ti.stede. De øvrige gjester blev bevertet „in the cafeteria stoic." litterat man hedde foot sig en god middag, begav man sig igjen ov i kirken hvor el passende program hlev git. Mr. Amund sZflmo fra Grand Forks, N. Dat., holdl en ait'laaendc tale, hboti ban drog frem ende! minder fra vioncrdagcne og gjorde sammenligninger mellem den lid og nutiden. Tilslut uttalte han en tak til pionerilegten for hvad den hadde giifrt for.at bygge boobc land og firte. Den næ fte tosat har Earl C. Sroenfon. Han nævnte at felv om han ikke længer var nogen ungdom folie han dog at hen tilhørte den yngre ilegt. Han var glad ned ot iaa na rc med aMrædrc og glæde disse fom nar hædcrt-gjesicr. Til slut 'WW>*han en tak til dem for hvad de hadde været Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben 5te februar. 19311 hun hit til Noetbrooob fra Norge og den 23de noocmder del følgende aar blev hun cglcvict til Mr. Tragcton. Vielsen Hilaries av pastor Johannes ffiaage. Bryllupel holdtes i Ander! Bakkens hiem syd -for Notlhroood. De har ialt hal 10... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben 5te februar. 19311 hun hit til Noetbrooob fra Norge og den 23de noocmder del følgende aar blev hun cglcvict til Mr. Tragcton. Vielsen Hilaries av pastor Johannes ffiaage. Bryllupel holdtes i Ander! Bakkens hiem syd -for Notlhroood. De har ialt hal 10 barn. lsårav 9 er'stive. Disse er: Arne. Norlljmood; Magda, nu Mrs. I . N. Jodoek, Norlljroood; Gutine, uu Hrs. pastor Jngel Hovland. Sand (5reet fflis.; Amanda, nu Mrs. Ldjon Ricc. Winona. Minn. Tilba, nu Mr. John Johnsom Jinlcn. N . Dak.: hiloro, mi Mr. Bcrnt Kirkcbn. Northroood; Tljcodorc, ’Modi cinc Sakc, Plonk.; Helene, itu Mrs. Cotvrence Neinaber, Granville. N. Dak., og Selma, iom er hjemme bos for- cddtcne. Mr. Tragclott Ijar hat tre brødre font har været skole lærere. Hans bror Thorbjørn vor lærer i Hol indtil ban fik penjitt. Arne var lærer i Nejs i Hallingdal indtil han døde og Syver, syrn har lærer ved Kcnieth. Jomo i over Mr. og Mrs. Tragcton var forsi medlemmer av Si. Peler menighet. Denne menighet opløftes, da den tun bailed av nogen lå medlemmer. De sluttet iig da kik Hols menighet, som vat organisert av pastor Hagbøc. Da Hols menighet stutte! sig sammen med (ilcrmonl me nighet og hannet Northtvoob menighet, blev de medlem mer av sidstnævnte menighet. J denne menighel tjente Mr. Trageloit i flere nar fom Iruflcr. J 1898 vor Mr. Mr. øg Mrs. H A . Tragcton og Mrs. trageton med at organisere isbenegcr menig det og har siden været medlemmer ao fomme. J 18. aar var Mr. Tragcton diakon indtil han fra bad sig gjenvalg. Baade Mr. og Mrs. Trageon har været alvorlige kristne og har været trofaste støtter i menigheten. Mr. Irngelon er kjendt av Folkebladets læsekreds; ti ban har ofte ftre- net artikler i dette blad. låvelsom i andre blade. Han har været ett stø og pålitelig mand i alle henseender Hans artikler i bladene har vidnet om at han besiddet en god tankegang og et klart syn. Det er vel ikke overdrivelse om vi sier at det e rforhokdsvis faa formere med den ut dannelse fom han har. iom fan skrive faa godt font Mr Tragcton Han har været en meget stilfærdig og beske- den mand Man tan ikke beskylde ham tor at oære snak kesalig; men naar han hor uttall sig. fao har det altid været klart og beitemt. Nu lakker det mol atten. Han er blit bøtet i ruggen og Ijar noget vanskelig for at høre Slrbeidsdagcit iom disse to fsk har været både lang og ofte meifom. ..Man taler og skriver iaa meget om 8 ti- mcr-5 arbeidsdag nu." sier Mr. Tragcton. „J min tid • tænkte vi ikke pao det. Ejtc arbeidet ni 15 og endog IS timer om dagen og endnu mytes vi ikke vi tik utføre oli det vi skulde ba ønsket," De boiatte iig ute paa den øde prærie. Det par mange lunge løjt og meget ondt at dole den forlæ tid. Deres friste hjem par en jordliældgt- Mange ao de bekoemmeligheter pi nu har. og som vi tin* ter godt ab par en nfjenbt ting i de dage. Men de uar lykkelig ba ogjaa. Med en udelelig vilje og e:t forbon iende letøllet hang de i del indtil de vandt frem til hvad deres livsverk vidner om idag. Disse vore gamle venner iom vi var med al hædre og opmuntre har nedlagt cl trofast virke baade i timelig og nandelig henseende. Meii vil vi lakke dem for det friste lige eksempel tie hat vist. De har reist iig et mindes merke fom ilal stå og har eftcrlatt iig ett arv til citer ilegten iom er av langt større nærbi eitd gnid og jordiske rigdomme. Herren utide dem alle ett jrcdjitld livsaften og itaar hans time ilår en indgang til hvilen histoppe! Arbeid medens det er dag! Meddelelser fra øg om itidrrmiøuionru Redigert av sekretæren for Søard øf Bårne missions Formand: Past. C. R Lund. Sekretær: Past. H . ti Casperfcn. 264 Gedar Ave.. Minneapolis, Minn Kasferer: Past. Jngel Hopland. Sand Creek. Vis. Taartegn 12. C . Bnrntvedti Det er ikte jan otte ui borer direkte fra por iiidrcmis jionsmark. Hermed mener jeg ikke al rette klagemaal mol dem iom arbeider det . Der tør bære gode grunde hvorfor de meget ijclbeit eller aldrig ilriver offentlig om det arbeide de ved Herrens nåde og kraft sitar utrette blandt vort eget fell. Anderledes stiller del tig med hedningemissionen. Der er forholdene lå helt anderledes og arbejdsmarken lig ger fon langt borte. Her ucilter simpelthen også folket at missionærene ilal skrive om tit arhvide og bolde hjem menigheten og missionens venner underrette! om arbei dels gang. hele vort kristelige og kirkelige arbiside at vi ikke mor hore mere direkte om arbeidets drist. J gudsriket har del nemlig sin store betydning ot ha del i arbeidets glæder - -og tsorger. Siv den grund ønsker jeg at berette titt om et Ittct'jbelek tik Bronr menighet i Nem ilork City. ,Jeg traf til at oære i New York i anledning National Lutheran Councils aatémøtc torn formand llrdatsls fup pletsot Det oar da felviagt at jeg indrettet mig således at jjharis br'sokc oosior fluker.Qoli og Bronr menighet Jrjflpm fortil underrettet ham om mit komme og siil Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te februar, 1930 fra sammenhængen med ben slegt fom modnedes til dom men. J Noas doger kom straffedommen og lun Noa og nogen faa av hans nærmeste. 8 |stele, blev frelste ut fra Heglen, fom var dømt til undergang. Stegten steg ikke mol høidens fol;... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te februar, 1930 fra sammenhængen med ben slegt fom modnedes til dom men. J Noas doger kom straffedommen og lun Noa og nogen faa av hans nærmeste. 8 |stele, blev frelste ut fra Heglen, fom var dømt til undergang. Stegten steg ikke mol høidens fol; men individer frel ste* ved at skilles fra stegten, som skred nedover til fin eg en underga ng. Slegten fortfætter med Noa fom stamfar, men lun nogen faa århundreder gaar. faa er stenten saa fordær vet i fynd og abgtidcri at Gud igjen maa forkaste den og vælger sig ut en familie, AdraHams. for at faa sig et eien- domdfolf og for at føre fin frelsesplan igjennem. Men bed den tid Kristus kom til jorden, saa er ogsaa dette folk, four stammer fra Abraham, tiltrods for be mange ftraifebomme til tugt og renselse, modnet til dom men og Gud forlaster det fom bærere av frelsens åben baring ued at fprede det blandt alle fo.feflag. Jødene som et folk eller fom stegt steg ikke mot høj- dens fole men individer freifies ved uifondring, mens follet modnedes t.I dom og forkastelse. Skal vi le paa tiden eiter Kristus kom til verden, iaa gaar not siegten fom et hele samme ve! font den gik før Kristus. Berden er sig felu lif nu fom før. Det vilde la for meget rum at eftervise utviklingen av folkeslag og nationer'fra Kristi tid til idag. Men om steglen i dele dette tidsrum var stegen om end langsomt op mot hardens fol, fon skulde den jo ved denne tid turre tommen sangt paa Dei mot fit maale Men hvordan fet det ut? Historisk fet er bi fon Bidt ute op verdenskrigen, gar mange var det Uke faa lilej av en overraskelse, at den kunde komme. Jeg husker mens jeg var fmeogul, horte jeg dem tale om domskolen i Haag, fom skulde avgjøre tvistigheter mel lem vallenene ved voldgift. Mange fatte store forhåbninger til denne domstol og talte om ot krig vilde fnart være en saga blot. Den fortale utvilling og folkeoplysningen, trodde mon. Hadde forderedt stegte,t og.ført den fremover og op over i lettere og renere luft, opover mot høidens fol — det skulde bli umulig at føre ltig mere. Andre trodde lirkens og evangeliets indflydelse hadde ført de civilifcete nationer saa langt opover i det gode. at vi'skuldr ba en gu-balder i vente, og derfor naar (rigen brøt ut — skorpen draft og fernisfen blev skuddet av — saa trodde man det var kirkens og kristendommens fallit. Dm fom fer det som evangeliets opgave at forbedre steg- ten, vil før eller fenere i fremtiden atter opleve tintens og kristendommens fallit. Som før nævnt er vi faa vidt ute av verdenskrigen og aldrig bar den tivUiferle verden været ivrigere i at opfinde og lage krigsoaabcn. Aldrig er der brukt saa mange penger for krigsrustning og aldrig faa mange hier- ner i fvendt virksomhet for at finde den bedste og lifligste maale at dræve mennesker paa. Vi foragter ikke de mænd fom i god tro og med ær- lig hu haider paa med fredsbestræbelser. Men naar Bi lerfer om rustninger og Prøvefegtninger og om mistillid og han mellem natronene over den hele verden, faa er det ille laa let at Deere saa barnslig, enfoldig, at man skulde faa sig til al tro, at det ikke er meningen nogen gang al giøre bruf av rufbringen Før verdenskrigen var det laget mange traktater og Belgien følte sig vel saa trug fom nogen netop van grund av fredsdokumenter, fom domstolen i Hong fat inde med. Bien naar krigen brøt los, lå fljot ilendene sig frem trods fæstninger og trods fredskomrallcr og morjsorte forbi boade domstolen og fredstraktatene ilfe længer bor teb den vatre stempelrojer vaa frcdsdolumcnlcnc. ft ... skulde trygge freden. Fredsdokuntenlenc delydde ikke mer end .strops of popers." _ Naar mon saa hører og tror Guds ord. fom fortæl ler 08, al det skal bli krig og rygter om krig. saa at teg nene, før Jerusalems ødelæggelse og tegnene tør Kristi gjenkomst, skal bli meget de famme. og hører om det store frafald, fom skal gaa forut for Kristi komme og forberede for antikrist, iaa maa mon jo lænfe. at der i fremtiden vil bli vanskelige tider, hvis man vil lænke bibelsk og fri- Baade jødenes historie og verdenshistorien bevidner at frafald, tom medfører umoral og toilreleshct av men. neifeligc lidcuskaver. nedla der Guds straffedomme. Skulde mon skrive og fortælle om fred og gode tider for Heglen, naar den folder fra Gud, da taler man befool- Det er menighetens ovgcive at føre siegten ind i Gubo ords lys, med den hensigt, at den enkelte og foo mange fom mulig kon bringes under Guds dom og jon en til stoddet mund. Cg naar munden er lukket eg all felvior soar ovhøet. at man da i fin nod lunde In imel den frie Er det ikke en tjendsgjerning. at mennesket ille tur imot frelsen, før munden er lukket og all selvforsvar ov Men hvis verden stiger mot hardens fol ved mettighe tans indflydelse, fan biir del irfe faa nøie med omren delsene. Da biir pel omvendelsen overflødig. Slifc skrivelser fom redaktøren gir os i Folkebladet av 21de november, 1928. flegter paa uor moderne evolu, tionslære. Hadde jeg læst famme' av en tilsendt forfat ter, faa ui.de jeg titen betænkning ha sagt, al delte et •skrevet av en evolutionist. Naar ilste skrivelser fra Follebsadels rednllionsfoal ler finter til blandt vort (irkefolk. soa vil del her og der bryle odden av kristelig og bibelsk jorlnndelie om omven delfe. Ti redaktøren har ubegrænset tillid hos en stor del an Folkebladets læfere. Knut Gjcsfjeld. Dalton, ZTtinn. H- U. Fasperson, redaktør. Minneapolis. Minn. Afrede redaktør: — J Deres blad tor onsdag den 22de januar 1930 findes vaa side 54 delle fvøromaal: '..Kan nogen ovlnfc os om huem Sørcnson er?" mider tegnet av H- J Billet-nik og P. A . Strømmen Au er ikte jeg. og disfe fom ivøt personlig fjendtc. soa jeg vet ikke om mit svar 'vil være tilfredsstillende. Haober no gen anbén ogfoa vil fvare på dette fpcrsmaa! Men jeg vil i alle fald sårf. do evangelist G. Søren fon fra Norge (hvis det et ham de refererer til) for nær ' " r i mine menigheter Jeg bar kjenht Show less
DjVu hidden text layer 3.0 Cft c flatlet Et blab far menigheten ag kalket Sen Cttitserskr Jrikirbro organ Minneapolis, Mum., onsdag den 5te februar, 1930 ns de S Kennepskørnet øg surdeigen Himmelrikets væsen og kraft er ikke dommen de næste hundre aar naa en tov os nogetsteds j den hellige skrift... Show moreDjVu hidden text layer 3.0 Cft c flatlet Et blab far menigheten ag kalket Sen Cttitserskr Jrikirbro organ Minneapolis, Mum., onsdag den 5te februar, 1930 ns de S Kennepskørnet øg surdeigen Himmelrikets væsen og kraft er ikke dommen de næste hundre aar naa en tov os nogetsteds j den hellige skrift fremsat med uoverskuelig utstrækning. Evangeliet sum mere an&elighet end i bergprekenen og i or menighetens virkemiddel, eier guddoms- det trettende kapitel i Mattæus evange- kræfter. lium. Paa sidstnævnte sted er der et par lignelser hvor himmelriket, eller Guds rike, belyses ut fra et lidet frøs og en sur- deigs art og'virkning. Sennep skor nss. De r kemunde, at dette frø Surdeigen. Likesom denne gjennomsy rer den deig den kommer i bertiring med saal^dets er det med Guds rike. Det vir ker, som surdeigen, i det stille og skjulte, et ord paa fol- fra individ til individ, fra hjerte til hjerte; mindre end alle, det paavirker tænkesæt; institutioner: na- forholdsvis talt. Derfor kunde der jo fin- tioner. Ogsaa hvor hjerter ikke er aapnet des mindre frø andet steds. «for det, gjør det sig gjælclende ved at op- Men uagtet det er saa lidet og næsten stille krav, sætte ind strincipper, dor hvin- intet rum trænger, kan det dog under gun- ger t!' hensyntagen: biir cn kraft i om- stige omstændigheter utvikle sig til et træ Kivelsene. menneskene ikke kan komme- stort, at fuglene kan bygge reder i dets forbi eller tør overse. Guds rike solen der skinner paa den ondes sum paa den godes mark; som regnet der falder paa den retfærdiges og den uret- færdiges aker. Det bringer velsignelse med sig allevegne; ofte saa, at mennesker der stuar det imot nyter godt av dets vel- s ignelse r. Guds rike spreder sig om et voksende Slik med Guds rike. Ubetydelig og’ F*nf upaaagtet i verdens øine var Jesus fødsel. aac Liten og uanseelig var den kristne menig het i sin begyndelse. Det var i sandhet den "ringe begyndelses dag. " Men bare en kort stund eftorpaa hadde menigheten vokset til en verdensmagt der fyldte det hele romerske rike. Jordens mægtige bøiet sig for den, og de fattige og vergeløse søkte ly under dens tak. Menigheten er bestemt til at naa til jor- . - c.. . , dens ender; og tiltrods for at det i middel- stilleY , ®j t Ff,fleT 1 ,de alderen gik smaat med dens utbredelse til r??dncnde folkeaømfund. indtil endog den hedningelandene, og at det kun er efter re formationen at missionen har skutt vekst,' sisken apostlenes dager, er dog kristendom- men idag naacld til næsten en tredjedel av jord e ns befolkni ng. Og hvis menigh eten skynder sig med sit arbeide vil kristen- Det virker i stilket som den skjulte s deig. Sætter ind nye livskræfter i tuhge skal belejende. ti Z ser 1 Z Ks W 1 de Z i,< } V& A Ulf '' Show less
DjVu hidden text layer Augsburg Seminar MINNEAPOLIS, M1NN . Katalog og andre oplys ninger faaes ved at tilskrive GEORGE SVERDRUP Augsburg Seminary Reis under det norske flag med Den Norske Amerikalinjes baader Følgend e exkuroi oner m edfølger vore sei li 1930 Fra New York STAVANGERFJORD 22. Feb... Show moreDjVu hidden text layer Augsburg Seminar MINNEAPOLIS, M1NN . Katalog og andre oplys ninger faaes ved at tilskrive GEORGE SVERDRUP Augsburg Seminary Reis under det norske flag med Den Norske Amerikalinjes baader Følgend e exkuroi oner m edfølger vore sei li 1930 Fra New York STAVANGERFJORD 22. Feb. BERGENSFJORD BERGENSFJORD ___ 8. Mlro Hallfa. io j STAVANGERFJORD _ 29. Mars KK StSUiT V?S: e| 8s WTv« Vag-jag SCRIPTURE STAMP BOOK A neatly hånd book of 120 lUmpr with Scripture vørøei (all different), on the subject of Salva tion. Each stamp ha» the form of an open Bible and la printed In two color« on non-curling gum label paper. These stempi can be used on letter«, envelopes, postcard» and wherevor God’o Word should go. It io a successful way of opreading the Gospel. CompUto Book, 16c Lutheran FreeChurch Publishing Co. 264 Cedar Are., Minneapolis. Minn. PsåCS ikke mer av eUarlig mave saalenge søte linkrø- Steionholm er i: ku Delte middel helbreder mavtsygd-mmer, oaaoom maveoyre, mavolatarr, mimur, daarlig kordøiekSe. durlig avføring o, dermed kølevnde svimmelhet, mathet. RADIWOLL Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 6te februar, 1930 Ntibilieumsindsamlingen fkal pilen naa sit maal? $200.000 léredofartrgnrlør Canada ...... _ $ 137.85 West Coast 1,245.65 Westby 270.00 Minot 564.00 Rugby 1,025.75 Aneta 839.68 Fargo 5,184.67 La Moure 60.00 Waubay 441.00 Thief River... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 6te februar, 1930 Ntibilieumsindsamlingen fkal pilen naa sit maal? $200.000 léredofartrgnrlør Canada ...... _ $ 137.85 West Coast 1,245.65 Westby 270.00 Minot 564.00 Rugby 1,025.75 Aneta 839.68 Fargo 5,184.67 La Moure 60.00 Waubay 441.00 Thief River Falls 726.00 Fosston 1,070.00 Fergus Falls . 3,811.19 Willmar 5,610.07 Minneapolis 4,986.71 Southwestern Minn. 5,228.00 Duluth 285.00 Northern Win. 1,891.76 Mari nette1 1,106.00 Rockfo rd 3,340.85 Unclassified—General 267.16 Uncla ssified—Alumni 105.00 China & Madagascar 110.00 Total—Jan. 28 . 1930 $36.306.33 Karakterdannelse (Slutning fra forr. nr .) Bogsal fra de uhare moralske lav vi lider ved lov- brudd og forbrydelser kofter det De Forenede Stater en årlig fum ao $3,500,000 .000 for kriminel retforfølg. Hvor er botemidlet? ttr det dare al skaffe mere politi, bygge flere fængsler og straffeanstalter? Cm nogen skulde komme til dig og fi; „Bi skal sat- skjønne edens by pcb at opføre flere moderne fængsler ned i byens fornemste strøk og om." bin gul eller pike skulde komme paa gale oeie, faa Det du at de vil sikkert bli tat dare paa bak laas og lukke." Hvad vilde du si til det? Bilde du at prodlcmenc vedrørende gutter og viker skulde bli ordnet på den maate? 3. Botemidlet er ved hjælp au religion ved fri- ftelig undervisning og taraktcrbannclfe Det er Guds vet. Cg den har siaal prøven. Føle gendc statistik vil faste los otter dette emne: - Den berygtede Jukosfamilie bestod i 1720 av en bo- ven og uanivarlig fisker og fem bøtre. Efter fem skegi- leb har antallet an fjender efterkommere omkring 1.200 Bed samme tid døde Jonathan Edwards den de- 190.000 180,000 170,000 160,000 80,000 70,000 60,000 50,000 30.000 20,000 10,000 kjendte kristelige leder og prest. efterladende sig en ftot familie. J året 1900 kunde man identificere ikke min dre end 1,394 av bans efterkommere. Av be 1,200 efterkommere an Jukes bat 310 fattig- lemmer, 440 var fysiske vrak fom følge an deres egen siet det. mere enb bet halve antal av kvindene har umoralske, i30 var domfældte forbrytere, 00 var vanemæssige syne, 7 mordere, og 300 døde jom fmaabam. Anderledes med fortegnelsen over Jonathan Edwards efterkommere; 13 collegepræfidenter, 3 Forenede Staters fenatorer. 65 collegepræfidenter. 30 dommere. 100 advo koter, 60 læger, 75 officerer i armeen og marinen, 100 prester, missionærer osv., 60 forfattere og litterater, 295 rollcgegradueiiter. 80 offentlige cmdedsmænd. En vat vicepræsident av le Forenede Stater, flere ver guvernø- rer. kongrefsmænd, brnnoyorer og ambassadører i frem mede lande. Jufesfnmilten kostet staten Nero Sort over en og en kvart /nillion dollars og disfe utgifter varer ved fremde- Jkfc et eneste medlem an Edwardssamilien blev fun- den skyldig i nogen forbrydelse De bar overalt næret til velsignelse for staten. Den kristne religion vor den fiote faktor i Edwards famUien. Julcsfamilien nar ikke under inbflybelfc av Kristi evangelium. (Fra -American Sotsal ånb Religious Fon- bitions" vcb 15das. Sleiske). Gub befaler os at vi skal undetvifc den unge om den oei han ^ qao. og endog dan biir gaAmcl, skal ban ikke For at hjælpe forældre og menigheten til at gjøre dette har kirken oprettet kristelige skoler. Bi Det at vi kan ikke faa nogen hjælp av ftalen med hensyn til kristelig undervisning. Betydningsfuld er en uttallefe av en uninersitetspræsident, kjende [em en fri- sten. Mr. Ibomyfon, i mange aar Præsident bed Ohio statsuniversitet, sier; „Til fine egne skoler maa kirken vende sin ovmerkfombet for den fvecielie beredelse for fine ledere, for sine rekrutter for menighets- og missionske- nesicn, ja for fine arbeidere i det dele tat. J vor Isa kan en ungdom faa sit liplomo fra hvilfetfombelfl av de bed. fle universiteter og endda være lå uvidende med hensyn tit kjrndskavet til bibelen og de fundamentale principper i den kristne religion fom om ban oar utdannet i et ikke kristent land." Flere aar siden uttalte præsident Hadley ned -sale uni- densitet: .Jeg tror ikte mm kon optran.at få den rette slags borgere Ved en gudløs skolcutdannelfe og faa føle list religion til eflerpå. Zen ide er falsk, lltdannetle og religion maa gå baand i boand." Dette er ogfaa hvad de første pionerer trodde. Selv gsa» og utdannelse maa gaa baand i baand. Dg ved stor opofrelse lo de grundvolden til vore kristelige skoler. De trodde fom Luther trodde, og fo mvi tror. at det er nødvendig ikke bare at utdanne hjernen men ogfaa hjertet. At Guds visdom er at foretrække fremfor men neskenes visdom. 4. TMom vi kan virkeliggjøre dette ideal maa vi støtte vore kristelige skoler Paa Vort sidste aarsmøte blev Show less
DjVu hidden text layer ' I i : Søren>er: : erer torv år. var gode renner og kamme •ater fra skolebogene, ej er det fremdeles Stden ban etiske tibafe ni Roege for ca. otte aat eden. frekventerte har Mertgbetssafultetet den første vin ban rar semit- ■ Setter; rtrk.t oan en nf på Jitt narfesr ... Show moreDjVu hidden text layer ' I i : Søren>er: : erer torv år. var gode renner og kamme •ater fra skolebogene, ej er det fremdeles Stden ban etiske tibafe ni Roege for ca. otte aat eden. frekventerte har Mertgbetssafultetet den første vin ban rar semit- ■ Setter; rtrk.t oan en nf på Jitt narfesr *gJetter: font eranei se • Zen Norsk Lutherske Kent -er eg :: måneder 'that: r.lcake til Jette land eg var virker : 2. forskielltgc nersk lutherske somfund her æersomdelfi fea;: har mottar indbudeile ■ been,::4 Han agter -g tribako til Norge denne hår Har :: en dujjtg "tids eød: •erfunder eg haresairs m er fntnger Hen utgir sig eg reiste -or eges regning Ble- Foren Na-musscn bar fåt hjem lov Mrs Rasmus'en har : en række ar aar tilbake været ■har av deleted, men var dog i-tand til det meste av tiden at ta vare pea ser husarbejde Jo aar sejste tukt Mer rammet an slag. J det rørste aar 'ri:::: rur a: tomme tig noget cg bleo så era at bun tildels funds sine or;:: men- fik så et nyt ■ Jj eg-hor M. tiden sider, været helt iengeliggende. Det sørite aar efter hun biro fok blev bun tat vare vaa c? "en mand et son t sit eget bjent med bistand ag donerer "ir: senderen. >em bor i nærdeten, men de :ur. 2et andet fag bleo bur. flottet til datterens hvem. ; de: tav. - . .s til vc::;e::ci baade føns cg datters roi. at mu ha- nodt den bedlæ og'ømmeste plette som det er mu ligforhamatgienmor Det gik så op og ned med ittgdentmett, 'tundom vor ::r j’.ic.: klar og f;endte naboer ej venner fom besatte 2e. nr urderr:?-::: seod alt uklart for hende, med und veg — har 1 Ft: ear eager for sen død plagedes bun op store inter- :: raattdet 'tg men utbrøt: .' -ud ske lov det bjentad Onsdag fen f-de icr-uar på ektenmdog feenet dun .' : dødens løv:: dermc2 par et rikt og skjønt jordetin i'ir; Rasmusen vor ... prøvet og hjertevarm kristen. >: ■ m2d-- en rar dertil oei afson ej ror et klan -.2 n cuz eet rerindret t sen ordet og tønde etter du : eet longe retater as^deMes eg lange sal t~. ■ . - :dev Hin leret et t var harer g, arholdt ao alle lem • «trtir. Je.75 olev Dm: egteotet til Søren see:muse se-le aar •enere utran.iret dun »ammen med mand cg te ham Amerika, cg bosatte sig nær Nem Market S et: teunr. Mmn. bror lam:lien siden har Hun .veneres ir stn mand eg to barn. Sønnen Pc.' - reret rag brentmtplgdier: eetrcrer. Jnga 'Mrs -hans Ane.T’eni på en ferm nær forældrenes bjem. Foruren te søskende r Danmark overleve* bun ar »em barnebarn Begrarei-i:; •cregtt .aa mandag den 2>>de fenner, iur. Mer jordfæstet reret isherftignsa nttmgiete gravlund, arts ment-tbet Rast-ru-«» hodde ræret m-dlentmer ar helt riden de bosatte ftg der Undertegnede -orrett« i haret. : kirker eg rti graren Missionær Knut Jenten talte også i bu'« og i kirker Ord« tom bler truf: ris tekst i forter, ver elab. 2i i—S. 6: Gudi ord sax ardøde rar så glad i Mrs ~ : hendes oredltngésanj: .Den store dutte fla! Glem tfke at irøde rød konnøgeøtcn for Folkebladet. tOO før n belt air $5.00 før at ta 'tøeet r-l-tgnet v. I I I Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben 12te februar, 1930 at skaffe bet kinesiske folk nogen læsning fom kon bygge Sibfte lommer har generol-fefretær Amdahl av Det norske mis[ions(elskap i Minneapolis poo gjennomreisa til Kina. Der blen holdt et informel! møte fommen med ham ab... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben 12te februar, 1930 at skaffe bet kinesiske folk nogen læsning fom kon bygge Sibfte lommer har generol-fefretær Amdahl av Det norske mis[ions(elskap i Minneapolis poo gjennomreisa til Kina. Der blen holdt et informel! møte fommen med ham ab repræsentanter fra de tre lutherske missionssty- rer, Augusiana, Den Norsk Lutherske Kirke og Den Lu therske Frikirke. Bed dette møte blep mon enig om at forejlå, at de missioner fom utgjør Den lutherske firfe» i Kina anvender $20,000 til utgivelse og utbredelse av kristelig litteratur i 1930, og at sammen fordeles paa de forskjellige missioner i forhold til den turn fom de bruter for [it arbeide i Kina. Det er felvfagt at der nuur mænb til for at utføre dette betydelige ardeide. og pastor Mortcnjcn er altfaa blit bedt om at gae ind i denne gjerning. Pastor Mortensen bar læst kinesisk hele liden siden han kom hiem igjen. Hons kinesiske bidet bar stadig næ- ret paa bans pult ved siden av dem han har i andre iprog, og den bar været brukt daglig, jaafandt der har nogen anledning til del. Et eb de fag lom han (tudede tor sin doktorgrad bed Hartford teologiske seminar var kinesisk iprog og kultur. - Han har således god forut- fletning for at gaa ind i et soabant arbeide. . Hon diir den første ab vore missionærer som gaar ind i et fællcBarbeibe.i Vi hat før ydet bidrag til siile fæle tesgiøremaal som vi hor trængt iil iilesom andre både paa Madagaskar og i Kina; men der har aldrig for været nogen av vore missionærer fom hor drukt [in tid i et så dant arbeide, naar undtages skolen for missionærenes barn hvor Miss Shirley arheiber. Som bor bel i arbeidet for kristelig litteratur i Kina bar Lutheran Booth of Missions besiuttet at betale pa stor Mortensens løn; men alle anbre utgifter, forn reise utgifter, utstyr, husleie osv. blir utredet av kasfen for . . the Lutheran Board of Publication." Del blir anta gelig litt mere enb hfad-fom Biibc tilfalbc os ester bet for. * flag fom blev gjort veb bet ovenfor omtalte informelle møle sidste fommer; men bet forslag har enbba ikte været behandlet av mange inissionsstyrcr. og bet syntes nød- venbig at denne syk blev ordnet sonet; ti en mand fra Norge font for hot været i Bette arbeide, skal reise hiem tidlig paa veraren, og pastor Mortensen skal ta hans plads. Reiseutgiftene utredes an Auguftana-fynodcn og Den Norsk Lutherske Kirkes misjionsftyrer. Den litteratur som det færlig er om at giøre at skaffe, er lærebøker for ham og kotekumener og salmebøker. Bibler og bibeldele lan man jaa fra bibelselskapene. Der utgis et blab for Den lutherske kirke i Kina. og der er mange anbre skrifter fom trænges for bet kristelige ar- Pastor Mortensen kommer til at bo i Honkoro, hvor hovedkvarteret for det litterære arbeide er. Det er langt fra vore andre missionærer; men det er tun ca. 12 mil tro Stfekolv, hvor den lutherske presteskole ligger. Si ønsker paskor Mortcnfcn til lykke med den nye (tilling, og ni ønsker og der om Guds velsignelse over ham. hans familie og hans gjerning. De (om har Guds riles arbeide fjært, vil være med i det ønske og den døn. Glem ikke et (ende ind kontingenten for Folkebladet $2.00 fer et delt aor. $5.00 for tre ear. Kirken i brandI Hvorfor sker det (ae Iltet! Tomme lirker og hedehus er et trist syn. men des- værre ikke noget fjeldent fyn. Alttor oste er det lå. Cg mange er de fom jpør: Hvordan skal del bli anderledes? Der foreilaaes mange botemidler. Mere eller mindre vellykkede. Bedre liturgi! Jttgcn avvikelserI Mere fang og vesper! Mere sesi I Nye talere! Bedste fort! Mon det fører frem? Forleden læste jeg følgende jom faiijfe knude gi i-od- pap ipørsmaalet. Det tar et slikt sted, hvor man ikke jtk folk til at joke lirketi eller komme til møtene. Kun en liten treds - den lamme bestandig. Jngett nye. Sao tn dag brænder kirken. Nu kom hele byen (ammen for at ic dette sylt. (rn aD de ledende kristne i byen ier en ioolter stå ved uden av og se paa. San lier han til denne: Jaså. en delig en gang kom du også til kirken." ..Jo, men delle tr også første gong jtg har irt btn i brand," fvarte man- Mon dette er hemmeligheten boode ved mange lomme kirker og bedesale? Folk hor aldrig ict nogen brand irn disfe steder. Presten far det med ro — holder sine guds tjenester, gjør fine embedoforretninger, lever stille eg rolig i sin presiegaard. Blen Isår er troens brand og flamme for Jeju# og for synderes frelse? Tel er ingen paa det sted (om ao prostens lip og virke kan forstå at det er noget fom står paa. At det gjældcr liv og død — him mel eller helvede! Cg det famine gjældcr lægfolketI Jndremit-sioncn! Ja vist — de har fine møler. De vil gjerne det stal ske noget. Mett allikevel — er bedchuiet i brand? Tales der til syndere om deres frelse? Gaar vi til dem font ilfe gaar til os? Benner! Kirke og bedehus Norge over ntaa komme i brand! Brester og jægioll vækket til nød for fjerlette og til tjærlighet for joins I Tænf om vækkelsen i Norge begyndte i prestegårdene, i emiofærljiemmeitc og blandt missionsfolket! Da skulde gnistene tænde og fænge over det hele laiibl Men hvordan skal det ske? Benner, det blir bare ild on ild! . Skal vi komme i brand så maa ni i forbindelse med. Cg der findes et offeralter, hvor ilden aldrig skuffes hverken fommer eller vinter — dag eller nat. Hvor tøet og koldt det end er i din by eller bygd eg i dit hjerte. Cfferalteret paa Golgata er altid i glød. J Jestt hjerte er der aldrig mørkt og koldt. Der brænder kjærlighetens tid uforskyldt til den faldne verden, han gav jit liv for. Det hierte brænder også for dig. Dit maa vi alle. Nogen anden maate gis ikke at komme i brand paa. Kristne vennerI La os gaa til Jesus med vore folde hjerter for at hans kjærlighet kan sætte dem i brand, og bar saa flammen med dig i dit liv, ardeide og vidnes- ■Da skal nok stedet sået staa i Brand! Aa Herre, fond rn vækkelse og btgynb i mig! r i si « t < i Show less
DjVu hidden text layer lin'Folkebladet, onsdag den 12te februar, 1930 stationer. For nærværende er antallet begrænset til 3 stationer utenom hjemmet og hospitalet. Meb hensyn til opregningen av baktorer i forbindelse med hospitalet ønsker bi at oplyse al dr. Sivertsen et ikke nu knyttet til... Show moreDjVu hidden text layer lin'Folkebladet, onsdag den 12te februar, 1930 stationer. For nærværende er antallet begrænset til 3 stationer utenom hjemmet og hospitalet. Meb hensyn til opregningen av baktorer i forbindelse med hospitalet ønsker bi at oplyse al dr. Sivertsen et ikke nu knyttet til hospitalet. Han hor deller ikke næret det daa mange nar. Cg til bemerkningen om at „en del orne- rikonskc læger benytter sig oglå av hospitalet" bør det ikke forties, at hospitalet bor en del av fine gode venner blandt dem The Medical ond Surgical Society, fom man dagligdags pleier kalde ..the starf", tællet 12 læger. De6uten Benytter adskillige andre læger jig av hospitalet. Hvad fjofpitolets størrelse angår lå er der plads til 150. Der er 75 „student nurses" og 12 „graduale nursos " Søster Lena Nilson er diakoniéiencs overlaster Søster Anna Bergelond er hospitalets superintendent. Heller ikke er Mr. Fred Paulson institutionens fosforer, men dr. J. A. Hendrickson. Kassereren er ogfaa medlem op Board of Trustees. Maa ni tilslut faa takke Folkebladet for opmerfsom- het skjænkel i anledning jubilæumsfesten og for al imøle kommende! ellers. Paa direktionens vegne, T. O . Summed!. Iclr. Hvad ingen anden kunde! En travel beskjæstiget inn hadde fat fra sig sit lille barn mend hun arbeidet ute på marken. Ret lom det er ilaar en flor kongeørn ned og tar barnet i sine flcrle klør og flyr op til sit rede bolt oppe i det soa at si utilgjænge- Mange av noboene iamlei inort ved folen av fjeldet; deriblandt oglå unge. sierle mætid, av hvilke den ene efter den anden foriøter al klatre op tit redet, men for- gserves; fjeldet er for brott og utilgjængelrg. de river sig bare til blads og maa gi op Under disse foriøt maa moren med magt holdes til- bake fro al la i vci; det nar jo et livsfarlig foretagende. Men til sidst river hun !ig løs og med moderliærlig- delen# brændende længid og felujorglemmenbe iver og altraa er hun hurtig paa vei oporer. Him rev fine liær i stykker, sine hænder, soller og legeme til blods; men hun enfet det ikte. lit encfie feittrin vil kofte hende livet, men hun fæster sig ikke ved det. Bore een eneste tiso bar hun i tanken: ?lt redde sti barn. Metis de an dre står fjetret av iorbauielse i oandela:- stilbet detrag- tende dette overmenneskelige foretagende, tlalrer moren høiere og høiere og uaar tilslut op til redet, hvor faun fin der iit tjære barn i live og mi i inderlig ømdel tar det t sine sønderrevne og blødende hænder.' mens ørnen flyr raiendc omkring hende. " At forsake at skildre nedittgningen. iom naturligvis var endba vanskeligere end opstigningen, nu da bun og- iao bar barnet at bære paa. skal leg ikke iudlate mig på. Not er det; hun tlorte også den og blev mottat med var me og øm begeistring av de ventende naboer, fom fok og bar både hende og barnet hjem. Hvad var del fora var drivkraften her. iaa moren klatte hvad ingen av de andre kunde? Jo, modcrkjæriighetenl Modcrfjoerlighetcn et noget av det sksonnesie. mest uegennnttige. opofrende og omsorgsfulde vi møter og fer : denne kolde og egenkjærlige rerten Men jeg ler en anden hvis kjærlighet ooerffrnoler ogfaa den: Jesti Kristi kjærlighet til den i (ynden døds- dømte verden. Denne verdens mennesker har fanget av synden og vor uten magt eller mulighet for at lomme Likesom omtalte barn vor hjælpeløst i ørkenens vold og hvert minut kunde risikere at styrte i apgrunden, sya par og er det med os i boet forhold til synden og Satan nlen Jesus. Men han (om og bleo såret for vore oper erede!ler. /mist for pore misgieminger; straffen lå på bam for at ni skulde ha fred, og oed bans faar bar ni faat lægedom, lii. 53, 5. Se hvor han river sig til diods: diir spyttet pac, for agtet, spottet, fristet, forfulgt, pisket, tornekronet og til- sidst hængt som en forbryter mellem forbrytere paa for- bandeliens træ! — alt dette for at rive dig og mig ut av synden og Satans magt og garn. Hvad ingen anden i verden kunde, det bande vilde og kunde han. lak og tov for Jesu store kjærlighet! ..Glemmer vel en kvinde fit diende barn, faa hun ikke forbarmer sig over sit livs fon? Dm end de glemmer, faa glemmer jeg dog ikte dig. Se, i begge mine hænder har jeg tegnet dig." Es. 49, 15—16. Dette kan ban i syndhet si til hver bekymret (jæl Bil du. kjerre mednandrer. la dig fange og bære av disse for din og min skyld gjennemstungne hænder, bort fra synden og Satans ørnerede og hjem til de evige bo liger? X.i ..F FogR." Sølvbryllup ilsom og Mrs. Emil Bergh, Brandon. Minn., fettet folvbrMip lønbag den 26de januar. Nogen venner hadde faat nns om at det vor 25 osr siden de blev viet lis mand og kone og badde gjort anstalter til at dagen skulde feires. De allid tjenstvillige tvinder hadde arran- gert middag i kirkens prægtige underetage, og da guds tjenesten var over i kirken, blev forfaralsagen inddudt til bryllupsfest famt at ta bel i programmet på eftermibbag. Cg sya Dillige iom folk kom. Pastor Hanfon lang til bords og pastor Bcftul holdt en tale (ban kunde ikke verre med pan eftermidag og blev opfordret til ot tale da). Es ler middagen blev et program utført med fang og taler i Mrs. Hovlin. Ludvig Hasson og pastor Hanion salte. Tilslut reiste brudgommen tig og paa egne og drudens Degne takket den store forsamling for agtelse og venligdet utnist og for gaven. Saa fang forsamlingen „Praise God irom nedom all blessing slow." Dei var eit hyggelig sammenkomst, hvor vi sterlig blev mindet om at Herren solo inbstiftel egtestånben, lovet at velsigne ben, trofaft kommet fine løfter ifm. hvorfor han alene skal ba al ære og pris i evighet Bi ønsker eder atter tillykke. Deltager Nordre Wisconsin kreds av Den Lutherske Frikirke holdt sit regulære høstmøte i Fomstoek. pastor Elle! Ghtiftianions lalb, fra ben 22de tis og vond den 29de okloder. Pastor James Takte så CbtprWrFalls boldt oapningtvræten og pastor Hornet Johnson fra Saercnett indledet samtaleemnet. Hp. gj. 1 . 1-14 . Pastor øovlanb tolle om inbremiisionen i til- Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den !2te februar, 1930 ^folkebladet Sen fCutljønbe frikirkes organ THE LUTHERAN FREE CHURCH PUB. CO. ___________ H. C CASPERSEN, r.a .kl»r Miunenpolio, Minsk., brn 12te februar, 1930 Lu betimelig ordre General advokat Mitchell, medlem av præsidentens... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den !2te februar, 1930 ^folkebladet Sen fCutljønbe frikirkes organ THE LUTHERAN FREE CHURCH PUB. CO. ___________ H. C CASPERSEN, r.a .kl»r Miunenpolio, Minsk., brn 12te februar, 1930 Lu betimelig ordre General advokat Mitchell, medlem av præsidentens raad. bar utsicbt en ordre der paabar at alle der bar med gjenncmføretfe av vrohihttionslovrn at giøre skal ikke felv drikke derufcnde drikke og skal være i sympati med den lov syrn de er utnævnt til al haandhævc. Det er en betimelig og logisk orbrc, eg bel er ganske sikkert at den har præsidentens fulde medhold. Gu syadan ordre burde næret utstedt for længe siden. Jstedet derfor bar landet været bebyrdet med ben uhyr lighet at virkelige motstandere av vrohibilionsloven har været anfat til at haanhhære den. J hundreder, ja. i tiiienvis an tilfælder over hele landet har delte fundet sted. Derav den lethal hvormed drikkens forsvarere han kunnet faa jaa mange an lovens haandlueuerc kil al fe .til den andett tide" naar drikke- varer kjørte8 forbi. Gi lattepisg forhold, hois det ikke var faa tragisk og faa fuldt av oiidc følger. Sikkerlig er det mange fer kom ind i disse embeder der hare følte at berifc lig jelv vcb forræderi. Saa blev loven til (pot og fpe for folk der ikke tænkte felv og fom lot fig dehaare av den påte presfe og anden vaat agitation. Det er klart at der allerede reises røster mol ordren fra vaat hold. At det skal være inbgrep i „den personlige frihet” osv. Men ethvert fornuftig menneske vil fo indst: det rigtige og konsekvente i ordren. Den et uten tvis en part av præsident Hoovers plan med gjennemforelfe av vrohibilionsloven - „I*en hoiere lovtøsdet" Det var omtrent flit ordene foldt fra dr. Nicolas Murran Butler, præsiden! op Columbia universitet om overtrædelse av vrohibilionsloven. Det skulde antagelig være 4egrt rna en hoiere art an mentalitet at bryte loven mot brillen. Dr. Butler har gjort sit til at lovløsheten er iaa stor font den er paa dette ommode i østens byer; og han skal ingen lal ha derfor, etten skammen fsal flæbe ved hano navn. nu og iaa længe fom det mindes i hi storien ; hvilket måske ikke -Klir faa ret længe. Jalfalb hnab hans forbolb til drikken angår. Paa et andet område har dr. Butler vist at det gaar an at grine ind i -den perlonfjgc frihet". Han bar nem lig pålagt overjccrtie ved universitetet at tilse at studen- tene ikle røker cigaretter i universitetsbygningen. Man vidste jo at et sådant iordud eksisterte, men ha præsiden- ten selv fulgte en filosofi som han felv kaldte „den høiere lovløshet" hvad dril angik, tænkte vel studentene de (unde giøre det samme hvad tøkning av cigaretter angik. Men de tof feis. Denne lov maatte overholdes. Dette skal imidlertid ikke dr Buller klandre# for. Cigaretter og studier hører dårlig [ammen; og kunde dette bidra, omend aldrig laa litet, til indskrænkning an al den utidige, fjelsenedbrytende cigaretrøkning nar det vel. Men la ogfaa da loven mot drik dli overholdt. €n ny religion igjen En dr. Jesje H Holmes, flåter professor, har tat skridt til at danne en ny religion. Som profesfor ved Sivarthmyre, el Pennsylvania college, i faa mange uar, har han jo indlagt sig et vist rename blandt en del av befolkningen. Hans forføf har derfor tiltrukket sig no gen opmerffomhet. Han sier at kirkene ikke tilfredsstiller længere; folk vil ha noget ondet end det fom læres der; oltfoo ilte engang de modernistiske kirker tilfredsstiller. Profesfor Holmes (ender i disse doger ut cirkulærer til universitets profesforer og andre i høiere stillinger med skema av fin nye lære. Der paaflnacs at ban finder adskillig imøtekommenhet. Blondt disfe er mænd fom dr. Rooroe Pound, ved Harvard lovftolc; Professor Ru8fell Smith, pcb ishieago universitet; prof. Thomas A. Jen kins. ved Columbia universitet. Nero ?Jorf Gity. 2jT. Holmes skal forfatte en ny bibel til at begynde med.' Denne skal indholde (tykker fra. for. eks.. Giner- Ions. Forlyles. Lowells, ffilljittierS og Tennyfons skrifter. Cglaa fra andre. Likesaa Declaration os Jndependence. Lincolns Gettysburg tale o. I. Cn har Del kon til at (porre om disfe mænd bilde ha fanktionert en skik druk av deres skrifter. Men et tidens tegn vil nok nogen kolde foretagendet. Fanledning folkebladet for j5de januar Ft elpi anledning av hvad Folkebladet for 15de januar d. a. sier redaktionelt. Naar (omme ad os i (enere aar av og til har talt imot det løsslupne sportsliv fom nu råder mellem ungdom men, ogfaa kirkeungdommen, og ved enkelte av kirkens skoler hos oS herover, har en del en vore venner [et på os med medlidende blikke fordi vi forekom dem (never, kortsynt og indskrænket i dette [pør6maale men faa har vi tænkt i vort skille find, at den dag not vil komme, do vi vil dli bedre forftaat m. h -1. bort syn på denne faf end vi bistil er blis. Og mon ikke den i overffristen nævnte redaktions- artikel oglå gie os grund til at tro det? Vistnok lar vort lirkeorgan mest andre tale i denne artikel, men vi bar vift likevel ret til at ta det for givet at bladet er i alt væsentlig enig med disse andre t det de sier om dette emne. selv om det bemerker at ben an- rørte uttalelse av vor avdøde ven og lenet prof. Sver drup angående at .isatte fotdold team" kanske maa .seas med en fmule salt." Enkelte har sagt et sportslivet, fom det nu utvikler sig er hedenskav i en anden form. Men er det nu noget Nørre i en anden form? Cr ikke det eventyrlige, spændende og dramatiske fom karakteriseete fportslioet mellem oldtidens grækere og romere oglå tilstede i sportslivet hos ol? Cg er ikke oglå enkelte an salve lekene fom nu bru kes i fport omtrent helt de famme lom de gamle hadnln- J Guds ord flår et sted: -J hellig prydelse kommet Show less