AUGSBURG SEMINARIUM 11 menigheten maatte bli erkjendt 0g adlydt i vort faedre- land; der skulde ogsaa sendes bud om frelse fra Gud til dem som sari hedenskapets m¢rke. Denne opgave er saa uendelig stor, som den unegte- lig er paakraevet 0g nzerliggende. Litet liar vel skolen kunnet utrette pan... Show moreAUGSBURG SEMINARIUM 11 menigheten maatte bli erkjendt 0g adlydt i vort faedre- land; der skulde ogsaa sendes bud om frelse fra Gud til dem som sari hedenskapets m¢rke. Denne opgave er saa uendelig stor, som den unegte- lig er paakraevet 0g nzerliggende. Litet liar vel skolen kunnet utrette pan dette verdensvide omraade; men sit kald 0g sin opgave glemmer den ved Guds naade ikke. * * * Augsburg Seminarimn er f¢rst 0g fremst en presto- skole. Fagfordeling 0g undervisning er anlagt med denne opgave for ¢ie, fra den nederste klasse til den ¢verste. Dog er det meget langt fra, at alle som kommer til skolen blir prester, eller endog studerer teologi. Dette liar hel- ler aldrig veeret tanken. Tvertimot. Det var meget mere hensigten, at det kald nogen ved sit komme til skolen maatte fgfle til prestetjenesten, under skolegangen kunde bli saaledes pr¢vet 0g avklaret, at kun de gik ind i tjene- sten, som var skikket derfor 0g liadde Guds kald dcrtil. Men netop dette skolens szerpraeg, at den fra nederst til ¢verst er en presteskole, reiser naturlig det spgirs- maal: Er da undervisningen i skolens to nederste avde- linger anlagt saaledes, at unge mde der ikke agter at studere teologi, kan faa den fulde nytte derav for sig? Dette sp¢rsmaals berettigelse har vel altid staat klart for de maend som liar hat med ledelsen av skolen at gjysre; men som saken for hvert aar har faat en stedse st¢rre betydning, saa liar der ogsaa altid, 0g iszer i de sidste ti — femten aar, vaeret arbeidet med omtanke 0g forsigtig- het paa sp¢rsmaalets l¢sning. Resultatet er, at skolens forberedelses- eller akade- miavdeling nu byr et fuldstzendig h¢iskolekursus, 0g dens grask- eller collegeavdeling et fuldstéendig collegekursus. Uten at svigte skolens hovedopgave, og uten at tape dens Show less
12 AUGSBURG SEMINARIUM oprindelige plan av syne, liar man altsaa litt efter litt, eftersom kravene har vokset 0g forholdene forandret sig, fuldstaendiggjort dens laeseplan saaledes, at den ogsaa skulde vaere istand til at l¢se den opgave at vaere en kri- stelig skole for unge mend. Betydningen... Show more12 AUGSBURG SEMINARIUM oprindelige plan av syne, liar man altsaa litt efter litt, eftersom kravene har vokset 0g forholdene forandret sig, fuldstaendiggjort dens laeseplan saaledes, at den ogsaa skulde vaere istand til at l¢se den opgave at vaere en kri- stelig skole for unge mend. Betydningen herav er selv- indlysende for alle som med noget alvor har taenkt over vort folks 0g vor kirkes stilling i dette land. * * * Augsburg Seminariums f¢rste laerer 0g bestyrer var professor August Weenaas, der allerede i 1868 var blit kaldt fra Norge til at overta en teologisk laererpost ved den norske avdeling av Den skandinaviske Augustana- synodes presteskole i Paxton, Illinois. Oprettelsen av Augsburg Seminarium var nemlig resultatet av en beslut- ning, fattet i 1869, om at skille denne avdeling ved skolen i Paxton fra den svenske. Seminariet begyndte som ovenfor naevnt, sin virksomhet samme aar i en liten lands— by i Wisconsin, ved navn Marshall. Derfra flyttedes skolen saa i 1872 til Minneapolis, hvor pastor Ole Paulson med stor energi arbeidet med at faa opf¢rt en efter om- staendigheterne tidsmaessig bygning for den. Baade i denne f¢rste tid av Augsburg Seminariums historie, og siden saalaenge han levet, indla pastor Paulson sig store fortjenester ved sit ihaerdige arbeide for skolen. I 1873 blev rand. theol. Sven Oftedal kaldt til profes~ sor i teologi, 0g allerede aaret efter utstedtes kald til dc to teologiske kandidater S. R. Gunnersen 0g Georg Sver— drup. Skolen hadde altsaa nu fire teologiske professorer. Da professor Weenaas i 1876 nedla sit embede, blev pastor B. Gjeldaker valgt i hans sted, men forblev kun et aars tid ved skolen. Professor Gunnersen nedla sit embede i 1883, 0g fra dette aar til 1890 hadde seminariet kun to teologiske professorer, Sverdrup 0g Oftedal. Show less
AUGSBURG SEMINARIUM 13 Professor Sverdrup blev i 1876 skolens bestyrcr og inde- hadde denne stilling like til sin d¢d i 1907. Under for- eningsaareng (1890—1893) virket foruten dc to nzevnte ogsaa professorerne M. O. Bm‘kman, Dr. theol. F. A. Schmidt 0g E. G. Limd som lzerere i teologi ved skolen... Show moreAUGSBURG SEMINARIUM 13 Professor Sverdrup blev i 1876 skolens bestyrcr og inde- hadde denne stilling like til sin d¢d i 1907. Under for- eningsaareng (1890—1893) virket foruten dc to nzevnte ogsaa professorerne M. O. Bm‘kman, Dr. theol. F. A. Schmidt 0g E. G. Limd som lzerere i teologi ved skolen. I 1899 blev pastor H. A. Urscth kaldt til engelsk profes- sor i teologi 0g nedla i sin korte professortid et velsignel- sesrikt 0g betydningsfnldt arbeide. Han (lode i 1909. Professor Oftedal nedla sit embede i 1904, 0g aaret efter blev pastor Andreas Holland kaldt til hans eftermand. Fm 1907 til sin dod i 1911 var professor Oftedal skolens bestyrer, dog uten at delta i undervisningsarbeidet. l’ro- fessor George Sevrrdrup, Jr. blev i 1908 kaldt til teologisk professor, efter aaret for at vzere blit midlertidig ansat som laerer, og i 1909 valgtes professor Dr. philos., J. O. Evie" og pastor E. P. Harbo likeledes til teologiske pro- fessorer. Seminariets teologiske fakultet bestaar nu av fire laerere. Professor Sverdrup blev valgt til bestyrer efter Oftedals d¢d i 1911. Den stadige utvidelse av skolens to forberedende av- delinger har ngidvendiggjort ct stadig pket antal av [zerere i disse avdelinger. Man hadde i de fgirste aar i skolens historic noksaa store vanskeligheter med at finde saa- danne laerere, som baade hvad utdannelse og karakter angaar var skikket til at vzere opdragere for unge maznd. Et stort fremskridt var det derfor, da i aaret 1882 skolen kunde faa en av sine egne ssdnner, rand. (heal. John H. Bugge, til lxrer. Med stor dygtighet og flid utforte lian sin gjerning indtil sin d¢d i 1891. I 1885 kaldtes pre- sterne J. H. Blegen 0g Theo. S. Reimestad som lzerere, i 1886 W. M. Pettcrsen og i 1887 A. M. How. Cami. theol. J. L. Nydahl blev i 1891 kaldt til laerer i avd¢de professor Bugges sted; likeledes blev i 1900 pastor H. N. Hendrickson kaldt som professor Reimestads og i ‘27." ‘ Show less
14 AUGSBURG SEMINARIUM 1904 S. O. Severson som professor Hoves eftermand. Professor Wm. Mills blev valgt til laerer i 1910, efter f¢r at ha vaeret ansat midlertidig. Professor Pettersen nedla sit embede i 1910. Blandt denne raekke av maend, som jo alle har hat sin del av ansvaret 0g arbeidet, vil... Show more14 AUGSBURG SEMINARIUM 1904 S. O. Severson som professor Hoves eftermand. Professor Wm. Mills blev valgt til laerer i 1910, efter f¢r at ha vaeret ansat midlertidig. Professor Pettersen nedla sit embede i 1910. Blandt denne raekke av maend, som jo alle har hat sin del av ansvaret 0g arbeidet, vil professorerne Swer- drup 0g Oftedal for bestandig staa som de der i saer- Iig grad har hat banebrytende betydning, ikke bare for Augsburg Seminarium, men for hele vor kirke i dette land. Skjont deres meste arbeide selvfp’lgelig blev ut- f¢rt ved skolen, har deres indflydelse gaat ut til snart sagt hver eneste gren av vort kirkeliv. I menighetsar- beidet, missionen, barmhjertighetsarbeidet, paa alle om- raader har de sat varige merker. Men aller mest vil deres indflydelse f¢les paa presteutdannelsens omraade. Og det ikke bare i sp¢rsmaalet 0m selve presteutdannelsen, men ogsaa ganske saerlig i sp¢rsmaalet om det menig— hetsprincip, ut fra hvilket de anskuet selve prestetjene- sten 0g utdannelsen dertil. Her har de vakt tillive 0g sat i bevaegelse ideer som har skapt 0g vil skape bryt- ninger i vor kirke, der har tjent 0g vil tjene til at holde samvittigheterne vaakne, 0g hindre prestedespoti 0g verdslighet fra at faa magten i menigheterne. De har nu nedlagt sverdet ; men kampen vil ved Guds naade bli ved. De har vist vei 0g pekt paa maalet, og der skal ved Guds hjzelp altid gives vor kirke maend som er villig til at gaa veien uten at tape maalet av sigte. Opgave og arbeidsplan. Av det som ovenfor er sagt, vil det indsees, at Augs- burg Seminariums opgave er at utdanne unge maend for prestetjenesten, specielt i frie lutherske menigheter i Amerika. Hele skolens undervisning har dette som maal. Show less
AUGSBURG SEMINARIUM 15 Naar utviklingen har medf¢rt, at de to forberedendc av- delinger stadig er blit utvidet og fuldstrcndiggjort, saa har man heflmder altid hat for yiie, at utvidelsernc 0g for- bedringerne skulde vaere av like stor betydning for dem der vilde studere teologi, som for dem dcr... Show moreAUGSBURG SEMINARIUM 15 Naar utviklingen har medf¢rt, at de to forberedendc av- delinger stadig er blit utvidet og fuldstrcndiggjort, saa har man heflmder altid hat for yiie, at utvidelsernc 0g for- bedringerne skulde vaere av like stor betydning for dem der vilde studere teologi, som for dem dcr tzL'nktc at av— slutte sine studier ved skolen i collegeavdclingcns p’vcrste klasse. Naar en ung mand kommer til skolcn, vil han straks finde Sig omgit av en kristelig indflydelsc, (lcr har til hensigt at lede saavel hans intellektuclle utvikling som hans aandelige vekst saaledes, at han kan bli vel skikkct til at leve et selvopofrende kristenliv, hvilken livsstil- ling han saa vaelger at gaa ind i. Gjennem religiunsun- dervisningen, ved kristelige foreninger 0g nutter, ved 0m~ gang med kristelig kamerater —— for ikke at tale om indflydelsen av en av kristelig aand baaret almenunder- visning — saettes Mesterens billede 0g eksempel frem for den unge mand, for at han stadig kan vite Sig stillet over- for et kald til Kristi efterf¢lgelse i personlig kristenliv 0g sandt tjenersind. Aandelig liv 0g en kristelig karakter ansees derfor av uendelig h¢iere betydning end simpelthen et visst kvan- tum av kundskaper. N¢dvendigheten av samvittighets- fuldt arbeide 0g grundig studium indprentes de unge, ikke for at de ved sine kundskaper skal kunne haeve sig over sine medmennesker, men for at de kan bli bedre istand til at tjene dem. Al menneskelig kundskap som kan tjene dette maal, ansees av vigtighet at tilegne sig. Den grundlaeggende sandhet i kristendommen: Den som vil bli stor iblandt eder, han ska] vzere eders tjener, den er ogsaa grundlaget for Augsburg Seminariums ar- beidsplan. Kun ut fra denne forutszetning kan et men- neske l¢se sin opgave i verden; og ganske specielt gjael- der det en prest i en kristen menighet, at han kun ved at Show less
16 AUGSBURG SEMINARIUM gj¢re alvor av at ligne Mesteren kan utf¢re sin tjeneste paa saadant vis, at den kan saette varige merker 0g baere velsignelsesrike frugter. Ewaeplan mg Zflagfnrheling. Den teologiske avdeling. Den teologiske avdeling ved Augsburg Seminarium byr sine studenter et treaarig... Show more16 AUGSBURG SEMINARIUM gj¢re alvor av at ligne Mesteren kan utf¢re sin tjeneste paa saadant vis, at den kan saette varige merker 0g baere velsignelsesrike frugter. Ewaeplan mg Zflagfnrheling. Den teologiske avdeling. Den teologiske avdeling ved Augsburg Seminarium byr sine studenter et treaarig kursus. Formaalet er at gi dem et grundig 0g alsidig kjendskap til bibelen, den kristne menighets historie, 0g den lutherske kirkes egen- art 0g grundlaeggende principper for laere 0g liv. Veal siden herav ydes der veiledning til l¢sning av de mange- artede opgaver som den kristne prestetjeneste stiller. Saavidt mulig laeses bibelen i grundsprogene. Hvad der under dette arbeide fremfor alt laegges vegt paa, er at fdre studenterne frem til selvstaendig teenkning 0g stu- dium, 0g at vaekke 0g styrke hos dem erkjendelsen av, at kundskap alene ikke er nok, men at hvad det fyjrst 0g sidst kommer an paa, er troskap mot Gud 0g lydighet mot hans aand. Undewisningen foregaar dels i det norske, dels i det engelske sprog. Nedenfor meddeles laeseplanen, saale- des som den for naervaerende er ordnet. En mere ind- gaaende omtale av liver fagkreds vil man finde i den engelske utgave av skolens katalog. chrt aar. Hebraisk, nytestamentlig graesk, norske 0g engelske przedikengfvelser. Hvert tredje aar. Farste aar (1916—1917). Gammeltestamentlig indledning; nytestamentlig ind- ledning (de Paulinske breve), Markusevangeliet, Johan- nes’s breve; Apostelhistorien, Oldkirkens historie; dog- Show less
AUGSBURG SEMINARIUM 17 matik (teologi og antropologi); praktisk teologi (kirke- forfatning, kateketik) ; propzedeutik. Amie! aar (1917—1918). Det gamle testamentes historiske b¢ker, 0g jesaja, Jeremia eller Ezekiel; Lukasevangelict, Romcrbrcvct 0g Galaterbreveteller Efeserbrevet 0g Kolosserbrevet... Show moreAUGSBURG SEMINARIUM 17 matik (teologi og antropologi); praktisk teologi (kirke- forfatning, kateketik) ; propzedeutik. Amie! aar (1917—1918). Det gamle testamentes historiske b¢ker, 0g jesaja, Jeremia eller Ezekiel; Lukasevangelict, Romcrbrcvct 0g Galaterbreveteller Efeserbrevet 0g Kolosserbrevet; Mid- delalderens kirkehistorie, det nittendc aarhundrcdcs kir» kehistorie, dogmehistorie; dogmatik (sotcriologi) ; homi- letik, liturgik. Tredjc aar (1918—1919). Davidssalmerne, forbindelsen mellem dct gamlc 0g nye testamente, Mattzcuscvangeliet; Johanncscvangclict. Hebraerbrevet, Jakobs brev; Korintierbrevcne, kirkcns historic efter Reformationen, symbolik; etik; Pastoral- brevene, pastoralteologi. Undervisningen er omtrent likelig fordelt paa det norske 0g det engelske sprog. Den forberedende avdellng og collegcavdellngen. Her gives kun en kort oversigt. For naermere op- lysninger angaaende laeseplanen 0g dc forskjellige fag- kredse henvises til skolens engelske katalog. Undervis- ningssproget er engelsk undtagen i norsk og delvis i re- ligion og historic. Engelsk. Engelsk laeses i alle klasser 0g indbefatter: lzesning, grammatik, stil, retorik, litteraturhistorie (engelsk 0g amerikansk) ; indgaaende studium av engelske og ameri- kanske klassikeres verker, det engelske dramas oprindelse Show less
18 AUGSBURG SEMINARIUM 0g utvikling, novellen, poesien i det l9de aarhundrede; det engelske sprogs historie, tale¢velser o. s. v. Norsk. Norsk laeses ogsaa i alle klasser undtagen f¢rste fael- lesklasse: Laesning, grammatik, retskrivning, stil; reto- rik, logik ; lzesning 0g kritisk... Show more18 AUGSBURG SEMINARIUM 0g utvikling, novellen, poesien i det l9de aarhundrede; det engelske sprogs historie, tale¢velser o. s. v. Norsk. Norsk laeses ogsaa i alle klasser undtagen f¢rste fael- lesklasse: Laesning, grammatik, retskrivning, stil; reto- rik, logik ; lzesning 0g kritisk gjennemgaaelse av kjendte forfatteres verker; litteraturhistorie 0g litteraturkritik, skriftlige avhandlinger, foredrag o. s. v. Latin. Latin leases tre aar i I, II 0g III faellesklasse: Latin for begyndere, fire boker av Caesars “De bello Gallico”, seks taler av Cicero, Confessio Augustana. Gmsk. Graesk laeses i de fire collegeklasser: Graesk for be— gyndere, Xenofons Anabasis, tre byjker; dele av det nye testamente, Crito 0g utvalgte stykker av Faedo, nogen b¢ker av Odysseen eller Iliaden, fire taler av Lysias. Tysk. Tysk laeses i de tre h¢ieste klasser: Tysk for begyn— dere, oversaettelse, leesning av tyske forfattere, konvér- sation, stil o. s. v. H istorie. Historic laeses i alle klasser: De forenede staters histo- rie, Norgeshistorie, verdenshistorie, kirkehistorie, mis— sionshistorie, litteraturhistorie, filosofiens historie, skole- vzesenets historie, international Iov. Matematik. Av matematiske fag laeses: aritmetik, algebra, geo- metri, stereometri 0g trigonometri. Show less
29 AUGSBURG SEMINARIUM Elanhehe mphheltlaer. Regler for optagelse, eksamener og utdeling av diplomaer'. ’ Betingelser for optagelse. For optagelse i fyfirste >f0rberedelsesklasse kraeves kun almindelig folkeskoleutdannelse. De som ¢nsker at op- tages i h¢iere klasser, maa underkaste sig eksamen,... Show more29 AUGSBURG SEMINARIUM Elanhehe mphheltlaer. Regler for optagelse, eksamener og utdeling av diplomaer'. ’ Betingelser for optagelse. For optagelse i fyfirste >f0rberedelsesklasse kraeves kun almindelig folkeskoleutdannelse. De som ¢nsker at op- tages i h¢iere klasser, maa underkaste sig eksamen, med- mindre de kan skaffe eksamensbeviser fra anerkjendte h¢iere skoler. Man b¢r melde sig i god betids til sko— lens bestyrer. I den teologiske avdeling optages elever efter ans¢k— ning til seminariets direktion 0g det teologiske fakultet; ansyfikningen indsendes til bestyreren 0g maa ledsages av attester fra kjendte 0g paalitelige maend, 0g av en ut- sigt over ansgfkerens livsfgzlrelse. E ksamen. For at kunne opflyttes i h¢iere klasser maa eleverne underkaste sig 0g bestaa avgangseksamen i alle fag fra klasse til klasse. Saadan eksamen holdes ved slutningen av hvert semester. ' Ved siden av den almindelige eksamen maa senior- klassen skrive to avhandlinger over opgivne emner, en paa norsk 0g en paa engelsk. Under den forutsaetning at hver student skal gj¢re fuldt arbeide i klassen, faar ikke saadanne som i det hele har vaeret borte fra klassen mere end to uker i hvert halv- aar, adgang til eksamen uten speciel tilladelse av fakul- tetet. Hvis nogen uten gyldig grund fors¢mmer at ta eks- amen i noget fag, betragtes det som givet at vedkommen— de ikke har kunnet klare sig i det fag. Show less
AUGSBURG SEMINARIUM 21 Optagelseseksamen holdes om h¢sten like for skolens aapning. For spec’i'elle eksamener maa gj¢res saerskilt arrange- ment. K arakterer. Den endelige karakter i hvert fag bestemmes paa den maate, at den gjennemsnitlige maanedskarakter regnes sammen med eksamenskarakteren,... Show moreAUGSBURG SEMINARIUM 21 Optagelseseksamen holdes om h¢sten like for skolens aapning. For spec’i'elle eksamener maa gj¢res saerskilt arrange- ment. K arakterer. Den endelige karakter i hvert fag bestemmes paa den maate, at den gjennemsnitlige maanedskarakter regnes sammen med eksamenskarakteren, slik at forholdet blir to mot en. Dette gjxlder ikke dc to skriftlige avhandlinger i se- niorklassen. Ingen kan fortsaette som regulaer student, hvis han har “neppe duelig” (conditioned) i to tredjedele av sine fag. Ingen kan opflyttes i seniorklassen med karakteren “neppe duelig” i noget fag. Diplomaer. Alle graduenter med god moralsk karakter som paa tilfredsstillende maate har fuldendt det foreskrevne kur- sus i den forberedende avdeling faar ved graduationen eksamensbevis. Graduenter fra college avdelingen meddeles diploma som “Baccalaureus Artium.” Graduenter fra den teologiske avdeling erholder te- stimonium som “Candidatus Theologian” Skolens utstyr. Bygm'nger 0g grund. Seminariet eier omtrent et kvartal paa et h¢it, frit- liggende sted i Syd-Minneapolis. Her er der opf¢rt fem st¢rre bygninger — den egentlige skolebygning med klas- Show less
22 AUGSBURG SEMINARIUM sevaerelser, kontorer, kapel, bibliotek, musaeum, laesevae- relse, gymnastiklokale o. s. v.; to bygninger med beboel- sesvmrelser for studenter, 0g to professorboliger. Biblioteket. Skolen har et bibliotek paa flere tusen bind, 0g boksamlingen gzfikes hvert aar. B¢kerne... Show more22 AUGSBURG SEMINARIUM sevaerelser, kontorer, kapel, bibliotek, musaeum, laesevae- relse, gymnastiklokale o. s. v.; to bygninger med beboel- sesvmrelser for studenter, 0g to professorboliger. Biblioteket. Skolen har et bibliotek paa flere tusen bind, 0g boksamlingen gzfikes hvert aar. B¢kerne utlaanes frit til studenterne. Desuten har studenterne adgang til byens offentlige bibliotek. Lasez'a’relse. I forbindelse med biblioteket er der lzesevzerelse, hvor blade 0g tidsskrifter utlaegges til fri avbenyttelse. Mum’sz Et litet musreurn har skolen ogsaa. Det har allerede en betydelig samling av mineralier, natur- alier, gamle b¢ker, kuriositeter 0. s. v. Saerdeles vaerdifulde er de gjenstande vore missio— nzerer paa Madagaskar, i Santalistan 0g Kina har skjaen— ket musaeet. Gymnasfz'klokalc. For unge studenter er passende gymnastik absolut n¢dvendig. De traenger avveksling i sine studier 0g maa hallegemlig bevaegelse, om de skaI holde sig friske 0g sterke. Skolen har del-for et rummelig gymnastiklokale, hvor der undervises i gymnastik, ekserseres 0g utf¢res for- skjellige slags atletiske ¢velser. Til avveksling spilles ogsaa en del gymnastiske Ieker, sorn “basket ball”, “hand ball” etc. Regelmaessige gymnastikgzfivelser forlanges av alle stu- denter i de forberedende avdelinger 0g f¢rste aarsklasse i collegeavdelingen. Forresten er gymnastiksalen aapen ogsaa for studenter i h¢iere klasser. Boardingklubben. Like siden 1872 har studenterne selv s¢rget for be— spisningen gjennem sin “boarding club”. Kj¢kken 0g spisesal skaffer skolen frit. Show less
AUGSBURG SEMINARIUM 23 Studenterne vaelger selv liver li¢st sin egen bestyrelse, der gjennem aarets 1525p varetar klubbens drift med hen- syn til indkjflp, tjenerhjzelp m. m. Alle indkjdp gjgjres i st¢rre partier 0g kosten erholdes derfor til en meget ri1ne~ Iig pris. Logi. I skolens to... Show moreAUGSBURG SEMINARIUM 23 Studenterne vaelger selv liver li¢st sin egen bestyrelse, der gjennem aarets 1525p varetar klubbens drift med hen- syn til indkjflp, tjenerhjzelp m. m. Alle indkjdp gjgjres i st¢rre partier 0g kosten erholdes derfor til en meget ri1ne~ Iig pris. Logi. I skolens to logibygninger er der private vzerelser for studenterne — en eller to i hvert rum. Det liar sin fordel at be ved selve skolen, 0g i regelen optages derfor skolcns egne rum f¢1‘st, iszer siden de blev forsynet med elektrisk lys 0g centralopvarmning (steam heat). Man faar rum frit, men maa betale for lys 0g varme. Ingen b¢r leie vaerelse utenfor skolen uten efter sam- raad med bestyreren. Foreninger ved skolen. Litera’re forcningcr. “Studenterforeningcn” indbefatter alle elever ved skolen. Foreningen m¢ter to gange om maaneden. Det ene er et forretningsm¢te for indgsvelse av parlamentari- ske regler, det andet et litteraert mgjte med vckslende program av taler, sang, musik, forelaesninger, debat o. v. “Alfa Sigma” bestaar av alle studenter i collegcav— delingen. Til “Fremad” liyjrer alle studenter i den forberedende avdeling. “Concordia” er navnet paa den teologiske forening. Alle disse foreninger mgfiter andenhver uke 0g har sine programmer vekselvis i det norske 0g det engelske sprog. Veltalenhetsforeningen. Der har i de senere aar utviklet sig en betydelig in- Show less
24 AUGSBURG SEMINARIUM teresse blandt studenterne for offentlig diskussion 0g ¢velser i veltalenhet, stimuleret ved de praemier Frikir— kens bola/mndel hvert aar har utdelt, 0g de aarlige vel- talenhetsprgfiver under prohibitionsklubbens auspicier, samt Sigvald Qvale Memorial Contests. V... Show more24 AUGSBURG SEMINARIUM teresse blandt studenterne for offentlig diskussion 0g ¢velser i veltalenhet, stimuleret ved de praemier Frikir— kens bola/mndel hvert aar har utdelt, 0g de aarlige vel- talenhetsprgfiver under prohibitionsklubbens auspicier, samt Sigvald Qvale Memorial Contests. V eltalenhetsforeningen har under fakultetets overop- syn ledelsen av alle veltalenhetsprgfiver og debatter. Augsburg seminarium er ogsaa med i den norske intercollegiale veltalenhetsforening som nylig er blit or- ganisert mellem de h¢iere norske skoler i staten samt den norske avdeling ved statsuniversitetet. Sang— og musikforeninger. Av sangforeninger kan naevnes “Augsburg Glee Club” bestaaende av studenter med utpraeget musikalsk sans, god sangstemme 0g megen dvelse i sang. “Augsburg studenterkor” har eksisteret fra skolens aeldste dage, da det altid har vaeret anset som overmaate vigtig at ind¢ve studenterne i god sang. Hvemsomhelst med nogenlunde god sangstemme kan tilh¢re koret. “Augsburg Band” blev organiseret i 1904. Gutter med interesse for 0g nogen ¢velse i instrumentalmusik kan bli medlemmer. “Alfa Sigma Orkester” blev organiseret i 1911. Andre forem'nger. Sykeforeningen blev organiseret i 1879. Til den h¢- rer alle studenter som bor ved skolen. Det er en gjen- sidig hjaelpeforening i sygdomstilfaelde. Foreningens be- styrelse bestaar av et medlem fra hver klasse 0g to pro— fessorer. Medlemmerne betaler en vis kontingent for hvert halvaar (i regelen 50—75 cents). I tilfaelde av sygdom er de berettiget til understngttelse ; dog kan ingen faa mere end $15.00 noget skoleaar. Ved specielt arrangement med diakonissehjemmet n I. QZ- 477‘3.X~nr1F‘--I‘ and mo. ' .r -mi’lffisfii iv: Show less
AUGSBURG SEMINARIUM 25 faar foreningens medlemmer sykepleie ved hospitalet der til reduceret pris. Studeutwnes missionsforcning blev organiseret i 1885 med det formaal at vaekke 0g naere missionsintercssen blandt studenteme, dels ved m¢ter 0g dels ved anskaf— felse av missionslitteratur.... Show moreAUGSBURG SEMINARIUM 25 faar foreningens medlemmer sykepleie ved hospitalet der til reduceret pris. Studeutwnes missionsforcning blev organiseret i 1885 med det formaal at vaekke 0g naere missionsintercssen blandt studenteme, dels ved m¢ter 0g dels ved anskaf— felse av missionslitteratur. Foreningens medlcmmer gjdr ogsaa praktisk missionsarbeide rundt om i byen 0g dens omegn, paa missionspladse, i sgjndagsskoler, ved hospita- ler o .s. v. Foruten de styfirre maanedlige sammenkom~ ster har foreningen regelmaessig byjnne— 0g samtalcmgfier paa skolen hver l¢rdag aften 0g sdndag morgen. En mis— sionsklasse m¢ter en gang hver uke. Prohibitionstreningen liar eksisteret i mange aar 0g gjort meget til at vaekke 0g vedlikeholde interessen for avholdssaken. Augsburg har jo ogsaa tat en fremskutt plads i avholdsarbeidet blandt vort folk. Gymnastikforeningen. Denne forenings opgave ex- at ordne med de atletiske ¢velser 0g opelske sansen for sund gymnastik blandt studenterne. Foreningens be- styrelse samarbeider med fakultetets gymnastik-komite. Alumniforem'ngen blev stiftet i 1891. Den holder sit aarsm¢te i forbindelse med festligheterne ved skole- aarets slutning. Foreningens maal er at knytte graduen- terne naermere sammen 0g holde interessen vedlike hos dem for deres “Alma mater”. - “Augsburg Ekko". Dette er navet paa et maanedsblad som redigeres av studenterne, f¢rste halvdel av bladet paa norsk, anden halvdel paa engelsk. Subskriptionsprisen er 75 cents aaret i forskud. Show less
26 AUGSBURG SEMINARIUM Utgifter. Utgifterne for et aar er omtrent som f¢lger: Skolepenge (iberegnet husleie) $15.00 pr. halvaar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . $30.00 Ingen reduktion gives til studenter som bor utenfor skolen. Kost i 35 uker . . . . . . . . . . . . .... Show more26 AUGSBURG SEMINARIUM Utgifter. Utgifterne for et aar er omtrent som f¢lger: Skolepenge (iberegnet husleie) $15.00 pr. halvaar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . $30.00 Ingen reduktion gives til studenter som bor utenfor skolen. Kost i 35 uker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 85.00 ngker 0. s. v. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 25.00 For opvarmning 0g elektrisk lys . . . . . . . . 20.00 Bibliotek— 0g gymnastikkontingent . . . . . . 3.00 Ialt $163.00 Desuten deponerer hver student ved aarets begyndelse hos kassereren $2.00 for tilfaeldige utgifter. Hvad der ikke brukes betales tilbake ved aarets slutning. Teologiske studenter 0g seniorklassens elever faar un- dervisning 0g logi frit. Ellers betaler de det samme som andre studenter. Skolepenge 0g kontingent betales i forskud ved be-- gyndelsen av hver termin. Studenterne mgiblerer sine egne vaerelser. Hver stu- dent b¢r ta med sig hjemmefra en hodepute, to putevar, to lakener, et sengeteppe, 0g en del haandklaer. Dagsorden. Skoleaaret er delt i to terminer (semestre). F¢rste semester begynder sidste uke i september 0g varer til sidste uke i januar; det andet begynder lste februar 0g varer til sidste uke i mai. Studenter 0g laerere samles hver skoledag til andagt i kapellet klokken 7 :45. Laererne leder andagten en uke Show less
28 AUGSBURG SEMINARIUM Augahurg Seminariuma (Erahunnter. Bugge, John T. Gulbrandsen, O. Nilsen, N. Gregor Blegen, John H. Houkom, Olaf S. Olsen, L. J. Sigurd Loe, Olaus E. Mathiesen, Fred. Rognlie, O. Lie, Simon T. Askeland, H. T. Berg, 0. P. Andersen, O. K. Kirkbak, O. H. Nelson, Thorvald Boyum,... Show more28 AUGSBURG SEMINARIUM Augahurg Seminariuma (Erahunnter. Bugge, John T. Gulbrandsen, O. Nilsen, N. Gregor Blegen, John H. Houkom, Olaf S. Olsen, L. J. Sigurd Loe, Olaus E. Mathiesen, Fred. Rognlie, O. Lie, Simon T. Askeland, H. T. Berg, 0. P. Andersen, O. K. Kirkbak, O. H. Nelson, Thorvald Boyum, S. J. Dahm, A. J. Harbo, E. P. B¢e, O. P. Eriksen, Harald Grue, Cornelius S. Aarrestad, T. T. Bordahl, O. E. Johansen, Albert Lium, Ingebrigt Berg, Arne L. L¢beck, J. E. Norman, Frantz Fra Collegeavdelingen. 1879. Thoresen, Christian (Dien, O. P. 1880. Reimestad, Theo. S. Stenvig, Carl L. 1881. Romsdahl, S. Sk¢rdalsvold, J. J. Saaterlie, Martin 1 882. Brynildsen, J. 1883. S¢vde, G. A. 1 884. Pettersen, W. M. Sardeson, Amos E. Tollefson, B. 1886. Holt, Marcelius S. Tou, Erik H. 1887. Olsen, M. L. Tollefson, S. R. Winberg, (asten 1888. Nydahl, J. L. Schmidt, Claus Vikingstad, N. J. 1889. Shefveland, O. Strass, O. C. Show less
AUGSBURG SEMINARIUM 29 Broen, E. M. Hansen, 0. E. Lundene, M. D Berntsen, Edward Erlksen, M. B. Hendrickson, H. N. Herre, J. C. Bestul, J. L. Dyrnes. J. 0. Sundal, B. L. Aron. A. Fossum, J. E. Hansen. E. M. Helseth, H. 0. Ellassen, John A. Lea, Anton Evjen, John O. Hatlem, Nels Flagsmd, Olaf J.... Show moreAUGSBURG SEMINARIUM 29 Broen, E. M. Hansen, 0. E. Lundene, M. D Berntsen, Edward Erlksen, M. B. Hendrickson, H. N. Herre, J. C. Bestul, J. L. Dyrnes. J. 0. Sundal, B. L. Aron. A. Fossum, J. E. Hansen. E. M. Helseth, H. 0. Ellassen, John A. Lea, Anton Evjen, John O. Hatlem, Nels Flagsmd, Olaf J. Michaelson, M. B. Peder-sen, Ludvig L. Dvergedahl, Edw. E. Hendrickson, John F. Nilsen, Nicolay Aasen, Olaus A. Andreassen, A. L. Diesen, Colbjarn M. Eliassen, John K. Erickson, Erick A. Erickson, Olaf J. Flo, Karl Gilbert, Trygve O. Haaheim, 0. E. 1 890. Quanbeck, H. S. Stenberg, J. 1891. Johnson, S. A. Olsen, 0. T. Urseth, H. A. 1892 Tallackson. J. 'l‘. Tekse, T. 1893. Helgaard. J. B. Michaelson, Carl Pederson. M. A. Simundsen. S. O. 1894. Smthre, Peter 1895. Hatteberg_ John Vandal, A. J. 1896. Reimestad. Geo. S. Vang, Carl S. Vang. Jorgen S. 1897. Oudal, Gilbert 0. I’ederson, Andrew J. 1898. Johnson, Ludvlg E. Laurhammer, P. 0. Martin, Geo. W. Oftedal, Asmund Skonnord. Johannes Stangeland. Chas. E. Sverdrup, George 'i‘orland. Asbjdrn Ytrehus. Henry Show less
30 AUGSBURG SEMINARIUM Ericksen, Edward Halvorson, Jens Horvei, Johannes J. Iversen, F. O. Andreassen, Paul A. Dahlager, O. C. Halland, Andrew W. Hanson, Hans H. Kalberg, Fredrik S. Mills, William Bakken, Hans D. Brensdal, J. O. Froyen, Lars H. Gilbertson, Gulbrand Lee, Oliver J. Lillehei, Lars L... Show more30 AUGSBURG SEMINARIUM Ericksen, Edward Halvorson, Jens Horvei, Johannes J. Iversen, F. O. Andreassen, Paul A. Dahlager, O. C. Halland, Andrew W. Hanson, Hans H. Kalberg, Fredrik S. Mills, William Bakken, Hans D. Brensdal, J. O. Froyen, Lars H. Gilbertson, Gulbrand Lee, Oliver J. Lillehei, Lars L. Bergh, Luthard N. Bjornson, Martin Brekhus, Peter Framstad, Albert S. Hanson, Rudolph Erickson, H. C. Flow, Arnt T. Hanson, Andrew Hendrickson, J. L. Berg, Lauritz B. Blegen, Carl W. Blegen, Hallward M. Brandlee, Karl O. Foley, Endre A. Lovick, Paul J. Bondo, V. W. Eriksen, P. W. Anderson, L. Oscar Peterson, Peter T. 1899. Lima, Ludvig Morgan, Claus Sageng, Halvor 1900. Oftedal, George Oyen, Brynjolf Pedersen, John A. Severson, Samuel 0. Tangvald, Geo. M. 1901. Nilsen, Oscar Olsen, Bernt W. Oyen, John J. Sinness, Lars O. Vangstad, Severin O. 1902. Hauge, Malvin Hauge, Wilhelm Nordberg, Gustav Oudal, Ole T. Pederson, Reuben M. 1903. Liedahl, Olaf S. Osterhus, Peter 0. Solensten, Rudolph Torrison, Odvin 1904. Roan, Carl M. Roan, Tosten T. Sageng, Hans O. S¢reb¢, Andrew J. Stadem, C. J. 1905. Omland, John L. 1906. Quanbeck, Carl W. Show less
