Search results

(81 - 100 of 7,655)

Pages

Title: Folkebladet April 05, 1933, Page 01
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer tir ehl.0 tlet. Et blad for menigheten ng folket Den Lutherske Frikirkes organ Nr. 14 Minnentzøli«, Minn., onsdag den 5te april 1933 53dt narg. li Personlig erfaring Palmeeønda*. PASTOR JOHAN RØDVIK Evang. Jah. .12, 20-1 .1 Det var personlig erfaring grækerne vilde Aldrig...
Show moreDjVu hidden text layer tir ehl.0 tlet. Et blad for menigheten ng folket Den Lutherske Frikirkes organ Nr. 14 Minnentzøli«, Minn., onsdag den 5te april 1933 53dt narg. li Personlig erfaring Palmeeønda*. PASTOR JOHAN RØDVIK Evang. Jah. .12, 20-1 .1 Det var personlig erfaring grækerne vilde Aldrig er Jesus herligere for troens blik gjøre, da de bad om at faa se Jesus. Og elet end i den stille uke, da han kjæmper for os. : er den personlige erfaring av Jesus saa man- Kun saaledea kan der bit paa.ske i dit hjerte ge av vort folk trænger, men aom de ikke at du betragter ham nøie. 1 har. Hvem vil da saa gjerne se ham? Des- Hvorledes skal du faa den personlige er- værre ikke alle. Men nogen vil ogsaa lilandt faring? os. For eksempel: Der er master og midler. Du som hungrer og tprster efter retfær- Pørst: Kom til Jesu discipler. Grækerne dighet. Du skal mættes. Ti han lider for kom til Filip. dig. Ven, det nytter litet at komme til lovens, Du som er missionsarbeider. Se dette hve- politikens, kunstens eller videnskapens di- tekorn, du, og dets forunderlige kraft og ev- scipler. Med mindre disse tillike er Jesus ne til at bære frugt naar det dør. Der er ! distipier. missionsmod at hente her. j Det bedste middel vi endda har til at føre Du som tjener ham. Samme hvor uan- en søkende sjæl til Jesus er den levende for- seelig i verdens pine din tjeneste er, enten kyndelse av levende prædikanter, hvadenten som far eller mor, duster, bror, ven, søndag.« j de er Iseg eller løerd. skolelærer eller nogen anden tjeneste — du Andet: Kom til hpitiden. Grækerne var trænger at ae Jesus at din tjeneste kan kali kommet til paaskehøitiden. Og i en bestemt slik at du faar Faderens ære, det evige liv, hensigt: at be til Gud. ærens uvisnelige krans. Kom ogsaa du — syndig og uren aom du Gjør ny erfåring, ny oplevelse! er — til den store kristendommens paaske- Det er ikke a]tid saa søt erfaring at Irere helg, til det himmelske Jerusalem, til den yp- jegUS at lejende bedre. For det er ogsaa et persteprest oom har medlidenhet med dine |ideisens samfund. Det er at hate og miste synder, til høitidsskaren og menigheten av sj[ yv 8jer3aesus d.f» r« rf*B.hri .». v, »,rWam v« nnm - Hv-d be*det"? Det bn„ egentli. b .r . 1 stdd *k“b fvl> d« .1 du ,k«I ««te dm -el« pri, c dit 1 “5 “Sute«ndAben (Heb.12.22te.) U-.. 0«åen pri. mia vær. I.v.r, De vilde ferget. end prisen paa det evige liv. Før dn vU bli frelst kan Gud ikke frelse „ . ... . ■ ! dl,, uTM vil du, ,r d« ingen m.« »m Hvord.n pr,.er du d,TM to l,v nu - ,d„? kan hindre dig, ingen som kan rive dig bort du begynder med at omvende dig at se ,fra Gud» kjærlighet i Jesus Kriatua. Stol bort fra verden og at følge efter Jesus. Og - ’paa det! Rom. 8. 31 -39. fortsætte dermed til du dør. Tredje: Du ttom engang har gjort erfa- Denne sak kan avgjøres idag. Du kan ial- ring, trenger at gjøre ny erfaring. Jesus fald be om at faa se Jesus du og, be om at er det herligste vort øie kan skue. Og for- faa gjøre en personlig erfaring, en personlig frisker ikke den troende sit hjerteliv ved at oplevelse. Og du aom har erfaret ham før: ae paa Jesus, saa foretenes han og mister sin be om ny erfaring. Hvilken stille uke det I første kjærlighet. da skal bli i dit hjerte. Amen! i s I
Show less

Title: Folkebladet April 05, 1933, Page 02
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te april 1933 Antikristen ir. M . Hansa» Dr antiltistrligr tuper Bi lait kolde det ovcåtiføete resultater au de friste- lige forutfætvinger og anlifrisicn. som den abissule mot- tætning til Krisens, iører til. Cg skriften, både det gamle og. det...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te april 1933 Antikristen ir. M . Hansa» Dr antiltistrligr tuper Bi lait kolde det ovcåtiføete resultater au de friste- lige forutfætvinger og anlifrisicn. som den abissule mot- tætning til Krisens, iører til. Cg skriften, både det gamle og. det line testamente, gir os vidnesbyrd nol til at underlain om vor opfatning erleorrclt. Der er item- lig iremirædende begivendeter r Jsrofls historie, som hanner grundlage! for den nytestamentlige fremstilling av antikristen. Derfor vil vi først fe på de forkastelige Antilristrligr typer i det gamle testamente 1 Bifrom — Antimesee. Det aiitikristeligc væjeii vil bestandig finde tittryk i perfolier fom mere eller mindre sårer til et præugedil- lede av vor forfoner. Historiens perfouligbelcr fan fim stykkevis hans bil- lede oasiøre til fonden inkarneres i den mand fom skal iiildstændiggjøre ilrgtens frafald. . Bilrasi fremtræder for den jødiske bevissthet fom en timoirs 14 Mof. 31 . 16). Moses er et forbillede på Messias, og det av tre grunde: I.. Han førte Jsrael ut av »Egyptens trældom 2 Lotten blev git ved ham, d. c. . Guds væsen blev ved ham oabendaref fom dellig Vilje, retfærdighed og 3. Gjetmem hele den typiske gudstjeneste, fom han erter Guds defaling forordnede, bar han pekt den paa fortoning« ap denne retfærdige urede. Mdfes oar så- ledes ru profet, ru Dirkelig Guds aadenharing, fom han solo sier, IIår han ivaar om Messias: „Gufukol opvække en profet lifesom jeg" (5 Mol 19. 15J . Cg dog par det lim tn sidt nu Gnbo bæftn han fif al uahrnharr: (studs hellighel uttrykt gjeunem hand hel lige Iran i loven. En antimojes maa derfor ucules al repræsentere blot delvis deu virkelige antikrists person og væsen. Men iitesom loven virkelig fremstiller en side av deu dele Gud, tom Messias i sin perfon (fulde delt aadeuharc, så ledes maa ru ontimofee også fremstille en virkelig fide — uundværlige Irret av den fuldkomne antikrist. Bilcam var en virkelig profet, guddommelig begavet og utrustet. iZa nu din bide! og læs Ide Mof. 22, 23 og 21de kapitel om Bileam) denne mand. fom var villig tor ffjænt at torhande det tom Hermt hadde velsignet. ». e benytte Gnbø gaber til binding og ært, eg til drhag fer nernnrsktt. Derfor var han ett antimoics i detndning at ett (alsk profet. Hatt er ogiaa ett mot moles. d. e. en motstander av del som Moles verienllig var (endt for at aadenbarr. nemlig lovert. Som ett Mofe motstander blir han ogiaa ett molilander av loven, en antinomist, et aldeles mmdveerlig trask ved antikristen, font Panins likefrem kalder -den lovløfe." Ti ha Herren ved et mi der hindret ham fra at utføre ilti vilje og forbande Js- racl, |aa forstod han dog at bringe fordærvelse over dem ved at forføre dem til utukt (antiuomiøme), hvilket jo i det gamle testamente i videre utftreekniitg benyttedes til at betegne Jsracls anfald fra Gud. Dette er et verjent- lig treet i antikristens person, d. e. menneskelig jrigjø- rtlfr fro leone (Undo deilige viljes kobl - kjødets amancipation (Den frie aattds harit). Dett rabbinske tradition fremftiller ogiaa Bileam som en troldmand, der nytter undermagt i ondskapens tjenefte — el træl der også bil karakterisere antikristen. ' Men ogiaa det tidspunkt, da Bilcam fremtræder er Isåre detegnende — like før Jonr! (kolde gio ind i det hrlligr land. 2. Goliat — Antidovid Nnar Moles er type poo Messias fom profeten, faa er David billedet paa ham som kongen, der er herrers herre og kongers konge, om hvem det beter: „Han ftal fitte på Davids trone evindelig, efterdi han er dett font har magten*) (Matt. 28, 18; Ff. I, 21). Magt i guddommelig forstand er „ftiheerno [and- hetortalisdtoi i kjærlighetens lin." sk 1 anden magi. font ikke fladen oprindclic. delte metal og denne livs- Ifærc: fjeerligbeten. er antifrisielig, forbi den gripes og benyttes fom et rov av det guddommelige, og er i sig felv ett molsætniug. et fiendskap, en kamp mot Ohids magt, [om er Randen. Det er med ett ord verdensmagten. J første række ftaor her den på materien«, masfeno. tyng dens magt. Del er denne væsentlige side av antikristens væsen, font fremholdes i typen Goliat, licit vilde, bran- tende folkeforer og ilaostjæmpc, der bruker kjødets ftor- kc og mossenes vold (om el middel i (in hovmods tjene- ftc i haaillig trods og kamp ikke alette mot mennesker, men mol Gud. J fuldendelsen peker del betl paa anlifri- itetr, der famler nndtr sti hrrrtbønmt ailt Verdens folk til rn ergnnifrrt kompakt mosso, eg dertil let i sin tjrnrftc ■Hr nntnrrnø demmrligdetsfnlde, enrtmægligr keæftrr, cg med diste midler i fin haand mener han ikke alene al kunne ulslette Guds ham av jorden, men ogiaa al otter pinde Kriftus (elv og tilrane fig al hans magt og ære. J de rabbinske forestillinger fremstilles antikrist (om en umålelig fjæmpe. Han fpotter, truer, hanner Herrens foil. Han stoler kmt paa fine lemmers styrke. Men derfor blir han just deu rette tolk for antifrift, fom kjødets kraft vil dyrke. Som Bileam benyttet sig au det religiøie. faalede* Goliat av det materielle. Den ette ved at dedra; den an- deu ved al skræmme. Den ene ved aaiidemagt, den anden ved kjødeji, kraft. Men begge yder bidrag til og .skaffer1 uuudveerfig trask til hanneljcn av an tikri sten . 3. Antofni ttpifanrs Den tredje forkrifltligc type er Antiokus Gptfanes. ■Han par ovdrat som gidsol i Rom. Med verdensstadens kultur og blaserthet forbandt han ett østerlandsk despots bløtagtigbet og blodtørst. J Dan. 11, 21 læsor vi om hvorledes han kom til magten. „Han bemægtiget iig kongedømmet ved glatte ord." Han „ø ver ( vig." .edptænler sine anskag." - tale løgn." . .vanhelliger hrliigdommeii, " _ei heller pan noget Gud skal han agte; ti over alt skal han ophøic sig." -H at harmes paa deu hellige pakt." Det forbitret ham al lænke at der skulde være et fol titider ham, fom fordristet sig at ha religion og levefæ forskjellig ira haus. og at ikke alle jøder paa første vin -) Jefuå brukte ikke tin magt til at frigjøre sig fr hunger, vanære og fattigdom. Sten at ha magten o ikke bruke den til fin egen fordel, det er uforståelig fo Satan og alle onde magter.
Show less

Title: Folkebladet April 05, 1933, Page 03
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te april 1933 111 stod færdige lit at forsale sæders religion og gudsdyr kelse for kongens. Det indre forhold i jødedommen selv gav barn anledning lil at trænge ind blandt det ude- skyllede folk med en intoleretise og et barbari, der vistnok fik...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te april 1933 111 stod færdige lit at forsale sæders religion og gudsdyr kelse for kongens. Det indre forhold i jødedommen selv gav barn anledning lil at trænge ind blandt det ude- skyllede folk med en intoleretise og et barbari, der vistnok fik navn ais nidkjærhet for civilisationen og den humane dannelse, men font i grusomhet og mangel paa humani tet ikke gav ben lettere fatalste inkvisition noget efter. Mange faldt "fra. Cg disfe frafaldne blev begunstiget paa alle måler. Grækerbommen med alle flags he denske forlystelser blev indført i Jerusalem. Jaså forandret sit navn til Jafon og forstod at ind smigre sig hos Antiokns og ved sin grækeriver og løkke om store pengesummer fif han yppetstepresteembedet. Ft græsk gymnasium blev byggel, og de fornemste ynglinge tom sammen i skarevis for at øve sig i alletiske leker. Mange føkte at utslette sit omskjærelfes merke Presterte blev revet med av dette vanhellige hanen og forlot lem- pel og ofringer for at ile med til de letsindige fornøjelser. Antiokns Cpifanes med sin store begavelse og sit hundløse Hovmod famler derfor i sig alle det gamle lesta- mentes forestillinger om antikrist fom i een fum og ett drændpunkt. Her er Bileams Hykkelske gudsfrygt blit aabenbat i en augjort motstand mot Gud og hans hel- lige. Goliats raa, dyriske boldsmagt og foltebram bar gjort forbund med den forfinede menneskekultur i (or- inastelig selvforgudelse. Biltam hadde forført Guds utoalgte folk til hor — anfald fra Gud. Wssitt hadde forhaanet dem i brauten de lid til fine lemmers styrke Gpifaneå forfulgte dem med ild og Ivcrd i aapett og forbitret kamp mot Gud felo, forat bringe Guds folk til at tilbede cl menneske. Disse tre er de forkriflelige typer. gpi|sanc8-fktkkel- Iett lindes i de førnævnte momenter av antikristelig væ- icn og fører nye til i en [aadan fyldet at alle (enere kri stelige forestillinger har grupperi sig om denne perlon- ligdet som det væfentlige forbillede paa Guds rikes sidste dekjeemper . Fpifaneø og Daniel Dertil kommer at profeten Daniel har fpaadd om Atttiofus epifancs, og gaar endog betydelig i det enkelte i beskrivelsen av denne historiske pcrfonlighet. Daniel er egentlig ben pralet fom hanner grundlaget for den fenere nytestamentlige åbenbaring om antikristen. ilo Daniels profetier kan vi utdra følgende: 1. Han har fpådb om Nutidens Epifancs. 2. Han fer i ham et forbillede på Guds riles sidste bekiæmper, antikrist. Av Gpifanes-ifikkelfen fait vi ut- dra fem karaktertræk, der vil noere væfentlige kjendetegn på antikrist. I. Hati er en hissarisk personlighet, der fremtræder fom et produkt nv tidsutoiklingen og (om repræsentant vo r tidsånden. \j2. Forening av en despotisk magt (verdensmagten) og den høst utviklede- kultur (den verdslige aaudsmagt). 3. Foragt for den menneskelige frihat (forfølgelsen i Jødeland) og [eloophøielfe over alt [om kaldes Gud og hellig i troen paa et verdensrikes urofkelighet. 4. Et bundløst, perfonlig hovmod. (Epifancs’ dan vid hos een. men visdom hos alle.) 5. En bestemt åbenbarelseslib og derpå følgende Nu er det åbenbart, at låsaubt antikrist er et mol- billede av Kristus, faa måtte Kristi fulde åbenbarelse skaffe langt fuldkomne« træt til antikrists valsen ettb de vi finber i bet gamle tejtamente, titen vi [er bog, at naar vi gjør et faminenbrag av grundtrækkene an de gamle teftamentlige hiver, fan (varer det lil den nytestamentlige åbenbaring au dette fondens menneske. Næste gang vil vi fe paa de nytestamentlige typer. Hvor er feilen? J Folkebladet for 15de mars er en artikel av pastor O. M. Bakke om „Guds kraft.” Spørsmaalet er det lå ofte fremsatte: hvorfor jaa liteti fynlig frugt av forkyndelsen. Pastor Bakke sier. at svaret maa findes ,i tsluds ord." Det er aldeles ret, men lå kommer pastor Bakkro (var, fom ikke er begrundet i tinde ord, og dermed biir del. Jkke et eneste eksempel eller bevis fra Guds ord, hvor jo (varet skulde findes. Pastor Bakkes [var er dette: „Da' vil vi ogfaa med en gang si. at'icileu er hverken fra Gud eller Guds ord; men feilen er har- felve redsko siet, prædikanten." Til dette (vør vi i al beskedenhel: stemmer delle fuar med Guds ord og kristelig erfaring? Hvad jotii lægges vegt Paa i denne artikel er ikke om frugt i del hele tot. men frugt fom vaster Bakke bar Jet eller kon fe. Han sier længere nede i famme artikels at I,au i siti lange og vidtrækkende Dirffomhet fom rcifeprædilaut har „været nødt til at merke jig at flere av dem (otti flår i Uresicgjeruitigen aldrig hor været vidne til ett vækkelse, og fotn faahan ingen rede har van hverken at arbeide for en iaahan eller lede en i arbeidet, {elv om en iaahan ffulde være forhånden." Dette er jo sterke ord og ett kunde ttærvoa fristes at si: ubetænksomme orb ogsaa. Hvilke undersøkelser har nu pastor Bakke forelat paa sikke steder- Det blir jo det første spørsinål. om han har underføkt hvorledes er underjølelseit blit gjort? Stundom ligger det nær al st den person net ikke hvad han taler om. .Hvad sier nu Guds ord om disfe ling og om at ansvaret altid er prædilantens. og da især hvis han er prest? La os je efter dette. Først møter vi en mand fotn var haade faldt og ut ruflet for gjerningen av Gud felv. La os ic hvad Her ren sier til profeten Jeremias. J kap. I, I 7 har Vi hans kald tjeprofetembedet i Jsrael. -Herren (ætter ham til profet cugt folkene og rikene, til at oprykke, nedrive, ødelægge, oæseiedbrnlc, men ogsaa til al bygge og plante. . Men Herreti lover ham ingen satilig frugt, og bog skal han haade bygge og plante. Cg saanidl hants bof bærer vibnebbyrh, lå saa bon ingenting al soire av bel han plantet i bet forhærdede folio hjerter. Samme Vidnesbyrd bærer profeten issaiab’ bot om hans virke. Han ogsaa fif note sig titled al lå og plante i tro og hand. At en og anden bien frelst ogsaa veb bisse vibnesbyrb faar vi fro, men vækkelse i den forstand som pastor Bakke skriver om blev der ikke. Dette kon være uok fra det gamle testamente. La os vende oo til del nye. Jesus talte som intet menneske, heler det. men blev der vækkelse? Jo. i Galilæer fyr de! gildt ut en tid, men hvorledes ender det" der? LSai Matt. 11, 20—24 og Joh. 6, CO. Cg det oar'll*» der hvor det efter menneskers beregning lå saa ladende ut, Fn skik devægelfo vilde vi vel koldt en stor vækkelse. T I 1
Show less

Title: Folkebladet April 05, 1933, Page 04
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te april 1933 ikke sandt? An alle dem fom vi fjender, lå der er vel ingen om hvilken det fan lå forfeilet ut fom med Jefu virksomhet. Fra popularitetens harden og med tufener i fit salge, så endte det med kors og død. Soa efter al menneskelig...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te april 1933 ikke sandt? An alle dem fom vi fjender, lå der er vel ingen om hvilken det fan lå forfeilet ut fom med Jefu virksomhet. Fra popularitetens harden og med tufener i fit salge, så endte det med kors og død. Soa efter al menneskelig beregning, jan par dele bans liv og virke for intet da ban døde. Endog distipelslatfen forlot bam. Der blev ingen vækkelse av, hverken ved hans virke eller (enerf ved hans difripler blandt hans eget folk. Her kan vi ikke en gang lænke haa at .,sollen er has solve redffapet, prædikanten. " Dette fører 08 dermed over på et andet omraade, nemlig dem (om Hører. Pastor 'Isattes erklæring al „feilen er bos solve red- skapet" holdet ikke for [friftens eller Guds rites historie. Skriften sier gjcnlagenbe gange at de fom hørte ikke vilde la imot ordet. Se Eg. 11, 8; Matt. 23. 32. 34 . 37 med mange flere fleder. Pastor Batte gjør vort uomvcndte folk en dårlig tjeneste rued således al frita dem for alisvar og bestyrke mange i deres sikkerhet ved al lægge skylden pan arbei derne. tiår ingen vækkelse lommer. Længe nok har delle flags tale gaat om iblandt os uten ot nogen bar tat til gjenmæle mot det, så det er ,matide al .der diir gjort opmorfjom på det farlige fqr uomeeudle"mennesker i sådant (nak og flir lære. At iektmafere benytter sig av flift er jo at vente, men det hør aldrig børes fra lutherske prædikanters mund eller fees frøf deres pen. H-IN Cm den norske vækkelsesprædikant profesjor Halles- bys møter i Kjødenhann'skrider „Lit og Cn^“: Hvad tilslutningen angoor biro vi faavist ikte iktti- irt i vore forventninger. Giveo der mon nogen anden „(af, fom vilde være istand til iltre aftener i træk al fal- de mennesker (ammen, så et lokale, der rummer 3— 4000, er pakket til med mennesker en time før møtets begyndelse? Det nar betagende al vare i Garnisons lirke disfe af- lener. Hode ned bode stod folk teet i midtergangen, i sidegangene, på pulpiturerne — allevegne, hvor tier var et fled al (laa. J menighetsbufet, hvor der var indlagt høttaletanlæg. så man lunde følge med i alt. hvad det foregik i kirken, nar det (amme tilsoddekj Både den store og de mindre soler, midtergangen eg forhallen nar befale Cg hvor mange var der [aa der gik biem uten at tomme ind? Det nar ikke faa! Omvendelse. J et foredrag i Herning om omsen- delse sa profesfor Hallesby: Der er ikke mange ling jeg har tænkt mere på end omvendelse — haade før og efter min egen omvendelse. Jeg Har [et al alle vil ha lilt med Gud al gjøre, men når vi taler klart om omvendelsen, hlir mange bitre og irriteret. Men vi skal omvende os. Gud kræver at vort sind blir forandret, før han kan ta os ind i himlen. Omvendelse deflår i, at du sier ham [anbheten, at du ikke kan gjøre dig fri for dine gamle fynder, og faa rækker ham dine bundne Isænder frem. Så floor han rede til at løfe dem. Bor tid — bor fbnb. Bed et av sine møter i »jøden- havn |a profesfor Hollesdy: Bor tids friflcnskegt adskiller sig i mangt og meget fra tidligere tiders. Bi Det meget, vi fan meget; men at vi er en aandsfyldt stegt, kan man ikke si. Den ufnn- lige verden er for de sleske av os forholdsvis fjern og uvirkelig — trods all, Hvad vi hører og læfer og vet om deil. Den Har lun lilen magt til at [ængste og intereøfere 06. . . . Bi kjender kun lilet til at vandre i Standen og leire over kjødet. Blandt nogen av de almindeligste son der fan jeg nævne ærefyke, maglsyke, misundelse og hak talelfe. Disse er ikke blot uovermindne fynder. men for en flor del uerkjetiMe [ynder. ,,Until, llgebl." Hj^ine-mcnighctcns stilling Afrede redaktør! 'Med lak for tidligere opmerffomhet bevist vor me nigbet, beder vi om plads for denne redegjørelse. Siens menighet Racine, Bis., var i en fåre finon fiel knipe. Prester og menighetsfolk fjender jo litt til dette ved vore skrivelser jern blev fendt omkring. Nu har vi faat en midlertidig ordning, idet vore kreditorer lok første mortgage bonds paa kirken [om fuld betaling, med den {afståelse al naar tidene blir bedre at vi ha op- tar nyt lady og avløser de nuværende. Dette beløp er $8,400. Si har ned jiden av dette notes på $1,000 fom.ikke kunde komme ind under mortgage, men er at Mi detalt av i fmaa beløp, faa fnaet fom mulig. Zions menighet er taknemmelig til Gud for denne løsning, idet denne uvlsshet om hvordan skal ordningen komme, haldt folket i en spænding [om Hindret frit ar- deide, vi var nervøfe. Bi tror på bøn, og nu takker di Gud for at han hører bønner. Glemmer aldrig oorl møte med kreditorene; der Isat lakføtere, forretningsfolk og repræsentanter, røtte fine cigaretter og var vistnok i stemning for haritrf action," for der var 8—10 „liens" opført imot vor eiendom. Naar iaa vor fak, ved vor solfører ((om har utfort alt vort arbeide frit), fremla vor stilling, beviste al vi habbe gjort alt [om lunde gjø- res, fremsa vor fremtidsrttfigt paa port nye fled, vor tidligere refcrd, beviste vor stilling fom hjælpesløs. dog hadde vi eisenti, at gi mortgage hands haa kirken (om betaling. en liten drøftelse tot de imot vort til- bud, fom deør ikke vilde høre haa. De gik endda fan langt at de vilde skaa ned fra 6 procent til 5 procent men paa grund av om disse bonds lunde bli folgt, vilde dette maaske forhindre folg. Bi var ikke tomhændet ha vi begyndte at bygge. Beg ge lotter med having Mt detail. Bed siden av dette $4,0(10 i kontant. Beregnet med at gjøre en -drive" blandt byens folk. Bi har aldrig turret rundt før og bedt om hjælp for vor kirke. Med denne ederne" beregnet vi O—8 Kisen dollars. Bed siden ny fubskrideete menig- hetsfolfct *5,000. Men Di spår og Gud roar. Ar- beidsiøsheieit fatte ind, ardeidet fortfattes med den for- del at 16 mætid tilhørende menigdeten fik i løn ca. $4,000 som ellers ikke silde ha tjent en cent. Kirkens hafement er færdig, et moderne lakale fom ni er faa Hjerteglad for. Her famles bi til søndagsskole, gudstjenester og andre møter. Bi tof alteret, præfesto- Ien, døpefonten, pianoet og orgelet med os fra gamle- kerten. Dette har ni minder ifra fom vi aldrig vil glem-, I ----------- 1--------------------T
Show less

Title: Folkebladet April 05, 1933, Page 05
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag del 5te april 1933 me. Her fnæite Di ældre for første gang. her bad vi med syndere fom sandt fred med Gud. her blev vielsen forrettet, vore barn døpt og konfirmerte. Herfra blev også båret til groben medlemmer font nu står for tro nen og priser lomstiet...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag del 5te april 1933 me. Her fnæite Di ældre for første gang. her bad vi med syndere fom sandt fred med Gud. her blev vielsen forrettet, vore barn døpt og konfirmerte. Herfra blev også båret til groben medlemmer font nu står for tro nen og priser lomstiet for Jiong menighet, hvor de blev ledet til frelsen i Krisens Jesus. Har bi ikke minder fom Kristne! Har ni ikke devisor fom sår daa bønner! Ser- den fætter op statuer naar de synes noget (toet skol min- des, vi kristne bar varme hjerter, glade find, frigjort oand, som nender vort blik og tanke på korlet, en op- reisning, den største ab alle. Nu har vi igjen vækkelse i bor menighet, flere er al- lerede kommet oner, mange går påvirket, så om ikke længe haoder vi at riglig mange vil anrope Gud om frelse og sinde fred. De nyomoendte deføfer bønnerne- tene og deltar. Det er den rette omvendelse, naar de tængter efter de helliges samfund, hiir styrket i fin tro og opbygget til at gaa ut i livedfor at møte Satan, fom færlig i den lid plager mennesket. Pastor J. Ihompfon betjener menigdeten midlertidig. Han har menighetens fald under overveielse; har lovet i alle omstændigheter et verre med 08 til daaske. Han kom herned frivillig og har været til stor velsignelse Jn- leresfen blondt medlemmene er øket, tilslutning an frem- mede er merkhar tiltagende, faa skat dette glædelige legn være baldhad, har Zionb menighet en fremtid for sig. Bi takker alle dem fom 'har finansielt hjulpet hugge- foretagendet, enkeltpersoner saaveliom menigheter. Tak til dem font forliden holder på med indsamling; de fom fer en mulighet endog i disfe tider at kunne række os en hjælpende haand, træf den ikke lilhakc. Det er de man gc fman beløp fom Gud kon belsigne. Bed for os i disfe tider. Bed for Pastor Ihompfon, ot han tnaajao lov ot Deereel redskapiGudshaandblandt08. S.C.C. Lovsang (ømnter sig (Livsbillede fra det nordlige Norge) Det Mr life under jul. Den lille lofalbaateu ..Blikk- spanna" faldt vassal ut Tromsølundet med futs for en av fjordene. Det blåste og (prutet. To fiskergubber ! vadmelshyre og fiøftøvler trødde rundt pan det lille deri med skraa i munden og inure, brune islapper i skjegget. De blåfrosne, fugtige nerfer fif mcb passende mellem- rum en nødtørftig behandling med datten. „Han er deiskelig fald idag " _ Ja, han er tiukk vesti, men no trur æ næsten han driv han austlig, og tin han Naar------- * De tre-lire posfafjerer lom forøvrig nar ombord, klumpet sig (ammen i det lille rum som har navnet so- longen, hvor de daa grund av resiens pinagligbet han- net en noget udelikat euhet. Fælids skjæbne er en trøst. . Alter forrest på det isfrosne dæk stod en hvis lifte. Nuøkoveis dækket av presfenntnger, og ved siden od daa en fasso fat en mørkklædt, biet kvinde med et tolig, sterkt ansigt, hvis uttryf et fremmed øre vanskelig kunde tode. Der i kisten Ina hendes elskede kamera! og eneste støtte, og der fal hun. ubekymret om veit og vover. Nu var de for sidste gang ute på retle (ammen disfe to. Tan- fene tok sari For 18 oar (iden hande de reist den fam me vet. Da hadde de været i byen for at faa prefteni velsignelse lil den pakt de hadde skidtet med hinanden. - - og dengang var det naar med folguld over de hdite fjeldtinder —. Nu vor .det anderledes. Jdag var han taus bandes husbond, og det var så koldt, så isnende koldt over all. Jdag var der ingen gammel far [om med blanke øiitc o« skjæloende fingre pyntet hendes haar med salgule fioler—- nci, idag skulde hun møle fin egen har- treflof. hvorav kutt de største forsiod at de hore skulde så se sin mor og tu hbit fiske, men aldrig mere fiu poppa Den korte lille dag ivandt mere og mere heu i vesi. Binden tutei og fjøen drev. Men mellem vindkastene kunde øret sange klangen av en fin. klokkeren foprau som sang: „Sørg, 0 kjære sader. du." „Tænk. naar en gang den foake er forfvundeu." , De to gubber rullet varsomt nærmere. Næso,te bleu efrerhpert mere fugtige, og notten listet sig stundom hell op i øientroten: Skratten blev likesom så altfor stor i munden. Livet par nok ikke nogen lek for nogen, net. men del bar så rart med det naar man kunde tro på ham som fat bed roret en uocirsdog - ! Dett ene gik lil rækken og ofret sin skraa i de frådende bølger, tørret endnu 'engang sin næfe. og lift efter bbrles en noget ru, men (lødig understemme til de klare toner fra den sau gnide skikkelse på sin kosle: ..Naar mit øie Inet au møir." — Den anden forsånd! stille nedover itærmeiic En haand blev logi daa den syngende kvindes skul der:’„Nu mag du komme ned og harme dig lilt, for ellers blir du syr for 08." »Aa nci, la mig faa lov at fitte, bare idag. Du vet. det er sidste dag pepha og jeg er alene. — imorgett er -der så mange." Dagene gik. Begravelsen var over. Kisten vor uu der salmesang lænket i den stivfrosne jord. Naar påren kom, skulde presten komme og besørge jordfæstelsen. J det lille hjem hvor bekymringen nu var daglig gjest hos den ensomme mor, knude man fremdeles høre totter oh syng. Og 1111 hodde sangen ett etuden tsang. ttnar den kom fra et kor av barnestemmer, fra stnaa munder fom hadde lært at takke fordi pappa fif lovsat pære oppe i himmelen har Gud, naar han ikke kunde så bære hiem me, og fordi han ikke lætiger var foo sak „Du tnnm- mo, opi himmelen hos Gud mao del no bel »ære hatt pappa fom faar sange hasfen." Shng, ti der er vitigemagl i huer salmetone, tsar du^ts det. hor den brogi dig for Herrens trone, før du jet det, har du glemt al din angst og stuerle for duWt del. er du giemi ved en Faders hjerte. Syng når fristeren er nær, og han straks sig fjerner, fom ert vinget englehær salmetoner verner. Rundt os lurer sorg og fynd. det faor hver al merke, derfor gaa kun jeant og itynn dine falmer sterke. (S. 599). Nellie i ...Kr. Ukeblad". Barthianismen i Tyskland vinder heller ikke stor fremgang mere. Også den Betegnes som usand; lægger vegt haa det erforingsmeessige; er meget mere intellek tuel end Buchmanismen, men hat noget fælles med den. Man fan likesom klare jig ulen naademidlenc idet den troende skol kunne „erfare Gud." Den er faaledey over oandelig og visionær. Allikevel indeholder den mange fterfe etiske momenter.
Show less

Title: Folkebladet April 05, 1933, Page 06
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5ti april 1933 Arbeid medens det er dag! Meddelelser fra og øm indremtesionen Redigert an sekretæren for Soard af Same Mission- Formand: Pastar P. Sannack. Sekretær: Bast. H ff. Casperien, 264 Cebar gde., Minneapolis, Minn. Kasserer: Past. L. N. Lund...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5ti april 1933 Arbeid medens det er dag! Meddelelser fra og øm indremtesionen Redigert an sekretæren for Soard af Same Mission- Formand: Pastar P. Sannack. Sekretær: Bast. H ff. Casperien, 264 Cebar gde., Minneapolis, Minn. Kasserer: Past. L. N. Lund, 1912 Eauth 4IH Si.. ________________ Rockford, Jllr________________ €t og andet J Kolumdin Heights menighet, nord øst Minneapolis, hetjenl ap pastor (finter Huset, goo Augsburg Glee Flub, assister! av menighetene sangkor, en meget vellykket kon rert solibag often den 26de mars. Den rummelige tirle nar stridt til sidste plads. Gllee-tlubdcn, under prof. Opietho ledelse, gjorde sine faker lidmcrket. Prost Op- ietb li'dct ogfna menighetskoret. der gap nogen ganske gedigne skuffer tilbedste, Opfeth leder fortiden sangkoret i menigheten der og bar næret island til ot opardeidc megen interesse for sang blandt de unge. Bor menighet deroppe har marten noffaa meget til sig lelojandre lutherske samfund er jo utelukket fra at hegllude noget kirtcarbeidc der mi, rinder overrttsfom- iten i Jntrrfimobicnl Fouitcis, hvis vi er istand til at ta vare paa marken. Der cr rigtignok andre kirker pna ste det; faalcdes bar metadistcne en firfe der; og nu bar Misfourifmtodrit begyndt eit liten virksomhet died møle- lotale to-tre blocks fra vor kirke. Men flikt giør Mis- iouricritr allesteds, saa der kan ikke giøres noget med. Bailor Huiet bar nu stuttet iit ardeide ved Augsburg tom leder av athletics og knytter al sin tid i menighets J Nokemio .Heights er der bygget en meget dekoem tilbygning til kirkens basement, saa dette er over dobbelt saa siert fom det rar. Dette måtte til jor fønbagssko- lens sknid. der dar voffet sig utover de tidligere bekvem misligheter Der er nu henved 300 barn. Menigheten voffet ikke i tilsvarende grad rigtignok, men ogsaa den vokser noget. Der skal ved påsketid oplas flere familier i iiieuiglseserii. Der cr nogen meget arbeidsomme folk i den menighet, og saa er det jo et av de mest lovende mis. iiousflrøt i buen. J islmluoøb har teologiske studenter fra Augsburg arbeidet i vinter, (ærlig Mr. Norman Anderfon, som jevnlig taler der om føndagene. Ogsaa der bar »i en llor iniesionsm'arf. men de vanskelige tider har været følt ganske baardf. Selvsagt bar de hindret nydvgging i de tragtelig grad. Det samme er tilfældet med Columbia Heights marken, omeiid ogsaa der cr et stort felt. Jfkc av mindst dekodning er det ardeide som paa alle diste steder utiøres ned søndagsskolen. I Columbia Heights tæller den betived 400 darn. J Elmwood omkring 150. Det bar fin store betydning at kunne samle saa mange barn og unge mennesker til Guds ords undervisning føn- dug efter fønbag og til sammenkomster til andre tider. Ft faadant missionsntdeibe skal det nok i fin tid vise sig bar ikke været forgjordes. Der burde ha været adskillig mere missionsarbejde i Minneapolis ved Den Lutherske Frikirke nu, men mid lene har ikke tilsatt det; derfor bar noget måttet gie op. Bi faar haade at forholdene, med Guds nådige bistand, fimet vil bedre* faa vi blir iflanb til at utføre mere for Kristi sak både i by og lonbbistrikter. Naar en betragter markene runde om man der end- nu sies at de er store og Denter på høstfolk. Pastor og Mrs. Anker T. Doble mest bam reiste fib ske ule gieimcm Minneapolis. De lom fra [it forrige laid, Newman Grove, Neb., og skulde til sit nye virke- felt, LsaiiiuM. Mimi. Dette sidste er itiissionsfnlb, som pastor DahHMpersar efter at hans bror. pastor Trygve Dadle, flyttef -derfra til Halloet, Mimi. Maa Herren velsigne haade de nye arbeidere i deres nye virke og me- ■tighetenr de skal virke iblandt! Pastor L. R . Lund har nylig beføl! Racine. Wir-. . eg holdt møler der. Der var god tilslutning. Kommet hjem til Rorkford begyndtc-o møter der med pastor Jn- gel Hovland og lægmandene Gilbert Senerion og an dre tro bans faid. De biir i Rockford en ukes tid. Det skal med del samme oplyfes at dastor Lund er kasserer for indremissionen. Hans adresse er 1912 South 4tlj St.. Rockford, JII. Hans navn og adresse flaar i bsa- det hver uke, øversi i denne avdeling, men der var no- gen fom allikevel spurte, da det nok hadde undgont de res opmerkfomhet. H.C.C. Nngisi-bruægtlstn i Tyskland med denne opkomlingen Hitler i spidsen har vakt i England en lignende opstand. Der er den iorskjel der at en del kvinder floor i fronten Det et ikte værdt at skjule den musicer,dighar at Europa cr paa randen av en ny krig. at dømme efter fadelrasklin- gen deroverfra. Musfalini, Hiiler. og hvad det nu biir til i England, og saa det gjenstridige Frankrike, meb de misfornøjede i Jugoskobiet og lfhekko Slovakia, der iføl- ge en luthersk leders uttalelse nylig, hver asken der Gub om al sonde big- lå be om mulig kan faa igjen noget ab det Bcrimletigktaten tof ifra dem. cr nok iflanb til at frcmbringajBgc anelser. MacDonald er i Jtalicn mi og fnakker meSfMusfolini om nedrustning. Fn verbens- konferens skal boldes meb bet tørste, linder ledelse av Leaugne of Nations. Amerika skal fonde et, ,.observer" Der tr mange bcbømmtlftt au den nye bevægelse fom kolbes „Buchmanism. " De fom flaar mest til troende forbømmer fekten. Lederen, en pastor Bucbman. fom i sin lib skal ha været lutheraner, derpå noget andet, nu intet, bar ført bevægelsen inb blandt de høiere skænder eller høiere ielskavslrcb'c haade ber og i England. Han blev jaget ut av Princeton universitet av præsidenten der. Bevægelsen kalden ogsaa ..Ide Oxford Movement." Den betegnes an en iagttager fom farlig, forbi den er for in- irofpektin; selvisk, emotional, ietfuole skeier undertiden ut til orgier; tror på „den inbre røst" istedenfor at brute sin lunde fornuft, hailtet alfsammen på almindelig sorog vil si bel iamme fom en forfinet holy-roller bevæ- gelse. Jalfalb maa den vel vatre bcflegtet dermeb.
Show less

Title: Folkebladet April 05, 1933, Page 07
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te april 1933 Lomme dit riste! Meddelelser fra og om hedningemissionen Redigert op sekretæren for Lutheran Soard of Missions Formand: Pastor Ludvig Bedersan. Sekretær og kel lerer: Paslar Joban Maltsan. Augsburg Seminary, Minneapolis, Minn. Dor...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te april 1933 Lomme dit riste! Meddelelser fra og om hedningemissionen Redigert op sekretæren for Lutheran Soard of Missions Formand: Pastor Ludvig Bedersan. Sekretær og kel lerer: Paslar Joban Maltsan. Augsburg Seminary, Minneapolis, Minn. Dor evige yppcrftcprefts offer Del [om Herren gjorde ved fin lidelse og død. er un- barlig for vore sanker. Del er for dypi sar os til at tilgrunde det. Det ligger for keøit endog for den skar- peste tanke. Forloningsiuideret -er/ikke opkommet i uo- get menneskehjerte eller i nogen mennesketanke. Det er av Gud og en guddommelig åbenbaring. Det er gjenstand for kristelig tro, og det hører med tis kristelig erfaring. Han blev given den for vore overtrædelser. San er en saning for vore fynder. Han ofret sig selv. Han er det evige somalier (om gjælder til alle lider, og fem er tilstrækkelig for olie folkeslag. J troen på barn har det arme menneskehjerte fom kjendte fyndens fordærvende magt i sig, fundet hvile. J troen på hant blev der vundet seier på feier over det onde, og i troen paa ham blev det ill alle lider uiiøri underverker au svake mennesker. J troen på ham go- ves der både Icbeittod og Iebeviljc. og der gabes virke- kraft og virkelyst. Der gaves også frimobighet lil at dø, og der gaves lys i dødsskyggens dale Alle skeds hvor del han ved fin lidelse og død bar gjort for os blev kjendt og fandt indgang i menneskenes hjerter, faldt alle blodige offer væk. Det ene var til- skrækkelig. Alle andre blev overflødig og unyttig. Det frygtelige ved synden åbenbares paa korfel mere end haa noget andel sted. Der nar io fanger ao hvilke den ene skulde løslater-, og folket gaves anledning til at vælge. Jagen badde kunnet overbevisa den ene om synd. Han var arrestert og behandlet fom en forbryder, men ingen kunde pekc paa nogen forbrydelse, stor eller liten. J retten forsatte man al fremføre vidnesbyrd imol barn, men det lykkedes ikke; dr fom skulde vidne molsa sig selv. J højesteretten gik det likedan, og dommeren crkleeete gang paa gang at der var ingen skyld hos manden; der uar intet fremført imot ham som fortjente straf eller døden. Der var en anden fom oglaa var holdt i arrest. Han nar en oprører: ban var en morder. Der var klare vid "l nesbyrd mol ham. Bed al la hant løs vilde det være \utrygt al færdes om i byen. Joiket tnsste det. ’ Men ttaar det kom lil valg Jvartes der: Jffc den skyldfri; ikke den dellige; ikke barn fom bar gjort bare godt og lom bar hjulpet så mange. Jkke barn. Sort med ham; hæng barn på korset. Slip oprøreren og morderen løs iblandt os; ham Vil Cg dommeren anfa dødsdom over ham fom han idn hadde erklært skyldfri, og befalet at skippe den løs som var funden skyldig i oprør og mord. Det sind fom i denne fat blen åbenbaret, nar ikke noget tilfælbig. Del var ett moden jrugt av fyndrit i menneskehjertet. Cg saken har gjentat sig ved mangt el valg. både hår der var kun en font valgte, og hvor der var mange. Guds retfærdige og hellige vrede over fonden aahcti bares paa korset mere end paa noget andet sied. Der hænger den fyndefri eg hellige. Guds egen føn. og roper ut av dett dnpesic ijælelval: „Milt Gud. milt Gud. hvorfor har du forlatt mig!" Det er font Gud vil si til jilt ion: Du har påtal dig al bære menneskenes fynd; du har sat siraijeii paa dig. Nu hviler ben på dig; ililt er syndens følger. Der er ingen sleds hvor Grids kjærlighet onheiiharee syn klart fom på korsel. For al redde synderen sar Guds ion synden og straf fen paa sig. Der er ingen forsoning dert al menne slette forkaster og mishandler den retfærdige. Del bare åbenbarer del forfærdelige ved synden. Men deri ei det forsoning, ai den hellige iclo av kjærlighet til snit derett frivillig gir sig hen til mishandling og sar bande synden og dens straf haa sig. Jeg vet ikke om der er noget enkelt ord fom nttrnffer dette på en kortere og klarere og mere opbyggelig måle end det gamle profrtvrd: „Han er synret fer tort overtrædelser, knuse for nurr miogjrrningtr; (missen Ian pan bant for ot pi skulde b« freb, og utb hans faet hor bi faat lægedom." Delle, fommen med andre lignende ord i bibelen, er Mil en kjær eiendom for dem fom er blit forskrækket ■over det forfærdelige ved fynden, men font ogfna har faat et glimt av Guds evige kjærlighet. Sandelig, det er værd at holde fase paa. Og det er værd at bli hanrei til i verden til alle dem fom ikke har hat anledning lil al høre det. Det er for ot bringe delle budskap ni i verden ai Her- ren har gil os det arbeide font vi kalder hedningemission. Gjerningen er værd al den opofrelse vi har hierle og mob og fro lil at yde. $aar hedningemissionen griper menneskene i en så dati grad. at der ofres interesse og omtanke, tid og mid ler, arbeide og liu for den. er også del etvisaa Ilar aa benbaring av (studs [jærlighet i menneskenes ttserter fom ni kan faa fe den her i verden. Det var kraitciM-BaiL- Ius’ missionsliv. Det har været kraften i mange titte ner mændyog tvinders misjionsliv, enten de felv gik nt i fremmettuhud font missionærer, eller de nar med ni fonde nndtw 5- M. (Dg jeg faar være med! l$r det ikke ftorl al så være med i Gauds gjerning i verden? Mon vi hor forssåt værdien derav? Bi had de nok ikke altid det rette syn på det, derfor heller ikke del villige offersind. Der er mange forskjellige manker ai fremme Guds gjerning på. Ber lirtrovdcling har, font andre, de læl Ie6 giøremaal: skoler, missioner og hnrmhieetighelsan (taller. Alle disse maa vi som menigheisfolt pære med at fremme. “t Det fom vi her har i tanter og nit minde yin er Church Extension Fund. Baaskeiønhag. 16de april. (Fortfat paa side 220)
Show less

Title: Folkebladet April 05, 1933, Page 08
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te april 1933 Folkebladet Den kCrrtharak» FristerKr, organ THE LUTHERAN FREE CHURCH PUB. CO . H- C CA3TEH3EN. r^Wktær Minneapolis, Minn., den 5te april 1933 Guds rikes form ter forsattes i sidste artikel påvist al det nye testa mente benævner de...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te april 1933 Folkebladet Den kCrrtharak» FristerKr, organ THE LUTHERAN FREE CHURCH PUB. CO . H- C CA3TEH3EN. r^Wktær Minneapolis, Minn., den 5te april 1933 Guds rikes form ter forsattes i sidste artikel påvist al det nye testa mente benævner de forskjellige flakker eller grupper av kristne, likegyldig av hvilken (tørrelse, menigheter. Delle er nu lå flart og loa fikkert ot derom kon der ikke mere strides. Det er ogfaa klart at disfe (lokker, samlinger, par styrt av filte egne medlemmer, menneskelig .Ialt. De hadde el stags organisation, selvfølgelig: ti alle sammen- komiker der har til formani al utføre noget av blivende værb har ru organisation, og især-Hvis det er meningen al de skal fortsatte med at komme sammen. De nytester uienlfige menigbetssamliuger var ikke kun tilfældige fol skadelige sammenkomster, der kunde famles en bag og faa gå frayhverandre 'uten noget bestemt formål eller av lalt møtested og møtetid fenere. Det de hodde for sig var av ganske anderledes alvorlig art. Paa samme lid er det aldeles urigtig at påstå at disse iommenkomfler, hvad det rent ydre betroi. omgav sig med og besat en ferm og afrettet i sin midte et ftyre der nar helt ulik al onden sammenkomst blandt menne iter. At de hand del rent ydre angl onfna sin fomling for en overmenneskelig indretning, eller mente ot deres ledere juft i frost av sil embede befat nogen guddomme lig, eller overmenneskelig, ret og magi er delt og holdent . grepet ut op luften; det er det rene hjernespind: en [enere opfindelse. Allikevel er det på detme opjindlfe dette uhistoriske og menneskelavede opspind, at den katolske kirke hviler; det er dens egentlige .fundament. Det kan ogfaa i nogen grad lies at pære den episkopale kirkes fundament. Ti det er delle fom i historien har git støtet til den fiktion fom benævnes „apostolisk stikfession." Det er dtjtte teologiske vonnso" der neb gjennem ti dene bar fesset det, egentlige årsal til det lom kaldes prestevældeCoFbaormagl. Her kunde enbog flerkere ut- . Imk med rette benyttes. Altfå. de nytestamentlige menigheter Habde sin ydre form. Jkke en kirkeretslig. korporationsmæssig; men en torm allikevel der indeholdt principct for alle senere former, et princip (om det ikke uten at giøre bold på solve fristendommens hælen kunde brytes meb eller fom det enbog i nogen grab gif an at tilsidesætte. Og dette princip er det almindelige, uniwrsale. prestebømme. Naat Bi i »Ledende Principper" sier at „menigbelen er efter Guds ord den rette form for Guds rife på sar- den." ba tænkes ikke litkoretslig; men der tænkes på ben fanbbei at menighetsgruppenes enkle former var not og tilstrækkelig fom funbament for Guds rifes åben barelse i verben. Cg der tænlrs debuten på den sand- del at [åfnart man bagger cl [amfund på og av menig- detene, ba ligger altid fristelsen faa (nudlende noer til at indrette sig i samfundet fom om det var en fuper-menig- det. Sera bannes bagrepet »lirke", og med en gang lir- fedegrepet bar tal fast form i menneskenes bevissthet, ba bar man strafs det hele kirkelige apparat igang. Det er derfor at der dele liden iiiaa lægges vegt vær at det er menigheten low er grundlaget, det kirkelige unirum; ulen dette vilde det hele opløles i del blå. Menigdeteu (laar mellem be lo yderligdeler: Kirken meb hierarkiet haa den ene side. og po» den anden side den rene individualisme med adspredelse og opløsning. Naar al menigheten blev til pinsedag da bur de der helleMøtc være nogen meningsforKiel om at dette ikke har hensyn til fonnen. Men dr. Evjen kritiserer allikevel el utfagn an vrofrsfor Sverdrup'fordi denne tit- taler et [ted at den første pinje har menighetens tilhli- velfesdag. Det er ikke faa klart head faahan motsigelse tilsigter. Dersym ikke den første vinfe dat det fom her sies. hvad var den ha? Bel har den Heligaondcns ut- gydelfe over disciplene og de øvrige troende, men resul tatet ver ilfe desmindre at de troende øjeblikkelig .fom iammeii" til brødsbrydelfen og dunnene. Pinjen frem bragte det kristelige lamfunbsliv, menighelen. Naar der ha tales om mradegabenc, de gaver de trift- ne forlamlinger habde til sin felvopbyggelfe og til arder- dels utoidelle (missionen), ha er det ikke godt at fe hvor for iheletat bet fyersmaal (kulde fremsættes baorpibt bisle gaver dar git til beti lofale meiiighetsgruvde eller til den usynlige menigdel. Helst maa det vel sted at de var git til den dele kristendel: og kristendeten bed den før. fle pinfes tid por menigheten i Jerusalem. Heller ikke vet vi om nåbegavene blev git til nogen anden gruppe av kristne individer på noget andet sted i himlen eller paa jorden; ti så langt historien melder dar der ikke fristenhet noget ondet sted ved den lid end i Jerusalem. Helst maa det vel forstoac6 flik at nådegavene blev git til de førstestetfiue lom individer, men at det er ! den jordiske menefct nnadegovene først kan komme til fin fulde anveitSele og ulioldelfe. Den lokale menighet fait derfor sies at være Guds nands egentlige arbeidsredskap først og iremsle Det er i de kristnes forsamlinger at nandegapene kosymer til sin fulde ret; der er denet ..naturlige" hjem. Dermed er ikke sagt ot de troende individet der besidder dem. ikke også på andre steder og måter kon virke, men netop i de lokale menigheter hører de hjemme, fra lolalmenig- detene gaar de kristne vidner ut, Iitcfom Barnabas og øaulus sendtes ut fra menigdelen i Hnliokia. Dette er regelen, hvorfra der nol fan Deere undtagelser, men re gelen ikke desmindre. Derfor er .menigheten den rette ferm .efter Guds ords anvisning. Den Helligånd ardeider gjennem individer ned naa- degnvene og nådemidlene; hvis han fon sies et benytte sig av former ha er det olene ordet og sakramentene der er sådanne former. Ordet og fokrementene fondseet- ter samlinger av mennesker; de er ikke for individet alene.
Show less

Title: Folkebladet April 05, 1933, Page 09
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te april 1933 Derfor faldes albrig i Guds orb individet for menig- det. der man være mindst to eller tre før der biir menig- I,et efter Guds orb. Men forbi om cit forsamling fjendes som menighet, bervcb afben bar Guds orb og sakramentene, — ba en...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te april 1933 Derfor faldes albrig i Guds orb individet for menig- det. der man være mindst to eller tre før der biir menig- I,et efter Guds orb. Men forbi om cit forsamling fjendes som menighet, bervcb afben bar Guds orb og sakramentene, — ba en tvindeforening eller et bidelselskap ilke bruker og ikke ef ter sin karakter skal briske sakramentene på samme maa- te fom mcnigdeteii. titen [elv at sao ulieenbc ab og bli betragtet (om menighet, — er det ogsaa mulig at en for samling kan ba ordet og sakramentene i sin mibte og brake bent og allikevel ikke vært menighet. Hvis hele hopen saver den åndelige søvn, ligger i aandelig bød, da har den kmt utseende av at være menighet, men er del ikke. Derfor et det |pør8maal berettiget her: -Vil J ha menighet?" Sil Dcre som fer ut fom menighet virkelig oglå bli menighet? * ^ Det vil Jo være den (tørste misforjtaaelfe at mene at forbi om det fies at ..menigheten er den rette form," o{v., og at menigdeten tiendes fom menighet derpå at den har naademiblene, at dette ha skal beti) at enhver saafalbt menighet, likegyldig på bbilkcl aandelig stabe ben flaar, er en ret menighet. Noor br. Evjen sier at den Helligånd lunde ha valgt en av tusinde andre former for Guds rile end den lokale forsamling, og at den lokale forsamling ikke har mere med Guds rile al giøre end mange andre salmer, ha vet vi ikke hvad han mener med det. Hvilke de tusinde andre former kunde være er skjult for 08; men der var to former [om laa meget nær om Guds aand hadde vislet giøre brnl av dem. Disse var teokratiet og synagogen. Her fremstår det fpøromaol: Kunde den Helligaanb vir kelig ha brufl teokratiet som en friftenbommens iklæb ning i den nye pakt? Bilde bel ikke ha været fom al sy cn ny [lut på et gammelt klædebon? Bisiclig vilde det. Sao del er utelukket. End synagogen? Det ér ikke usandsynlig at synagogen var det nærmeste mønster bvab formen angik for beti første menighel: men heller ikke ben var passende fulbi ut; der bar altfor meget op teokratiel veb den. Allikevel er der ybre likhetspunkter mellem den første kristne menigdel og synagogen. Det font imibleriib utmerker og ntpreeger den nye pakis menighet er ikke formen, men livet. Det kan godt rære at profetskolene i det gamle testamente hadde den nye pakis ydre menighetsform; ti man kom der [ammen til bøn og -lang og Guds ords betragtning; men de had- dc ikke det nye meiiigbetsliv. Ogsaa profetene i den gamle pakt maa sies at ha næret i besiddelse ab naadega- ledar, men bruken ab dem nar forskjellig fra den nye pokes menigdel, fom jo oglå gaome var forskjellige Det er ikke form-ideen fom cr ny, det er livet fom er mis; men dettc nyc liv sandt sil mesi adckvalc utiryt og sin natur ligjle adgang til at virkc i eg ocd den nyleisamentligc mc- nighetsjorm. Derfor sier vi: „Menigheten er efter Guds ord den rette form." Guds rife fan jo ikke feti fom en gjeniiond, objek tivt. Det er ikke en matematisk størrelse; men dets virk isinger kan fees; livsytringene kon fees; og det cr alt font kan fees ad Guds rike. Det fan desværre ofte være me get stnaat med livet hos de froende; men merkes fait del og skal det sipdi et menneske virkelig er overført fra mør- ket til lyset. Slik cr det al Guds rike blir synlig, (studs rike biir ikke synlig i cn død menighet, som nok fan ha ordet og-sakramentene; men kun derved al den lever det isyc liv, Kristusiivct. Nådegabene er git individene og ikke samlftigen av individer; de er ikke gjenstand for tildeling av gruppen, de katt ikke meddeles os av andre mennesker; deres bc fidbclsc ko,i i det høteste bekræfter (lom for eksmpel »ed ordinationen), men fan ikke overføres fra bett cue til den anden veb baanbspaalæggelfe eller anden ceremoni; al mene det er katolsk, og stridende mol kristendommens væ sen. Naademiblene derimot cr gil gruppen au troende til fælles druk, ikke i frafl av den fortn dc font gruppe har antal, men i kraft ab deres behov fom levende kristne Det er derfor det padler bedst at forvalte sakramente tic i menighetens forsamling, nten al man derned vil ha (agl at de ikke kon brilles andensteds. Indstiftelse» biir nol gyldig hvilke» fristen, maitb eller kvinde, bel cr fom læsoe inbitiflelfesordenc; gnlbigbctcn betinger- ikke av or dination eller kjøtt. Allikevel har al erfaring belræi- let rigtigheden av ben anskuelse, at for god ordene- skyld og for kirkelig sømmeligdels skyld er det bedst al indstiftelsen utføres av og forvaltningen iler ved perfo ner fom dett lokale forsamling hor valgt dertil. Hvorfor skulde man ville noget andel? Der vilde intet fandt fri- sirlig være bundet ned ot skille satramcntforvalfniiigcii fra den lokale forsamling, menigheten, utett ved sale- seng og i nødsfald ellers. Men hvad vi altid maa verge os imol cr delt katolske og derfor kristendomsskridige overtro, og tatolilerendc tendenser [om har strømmet ind i de profcisaiitiiko kirker. :.Lcdende Princippers paragraf 1 biir slående« „Menigheten er efter Gnbs orb den refer form for Guds rike pan jorden." Boom har proklamer! dette nar, 1933, font et juble læumsaat# Det skal pære 1900 aar eller Jesu korsfæ ((else nu. Mel fienbte tyske blad, „Die E&rifttiche Well" skriver en hard i Budapest, lingarn, Lasos Sgimottidefg. imidlertid at pavens påstand er uriglig. eg al ingen vel akkurat Hvilket aar Jesus blev forsfæitet. Han anfører på lærd vis en del mængde citater fra andre lærde om („ken. Nogen mener at jefit korsfæstelse fandt sted oar 25 av vor era, andre aat 36. Fn inues endog være av den mening at Jeful maotte lin været I" anr gammel ved sin død. Forfatteren slår dog fast al mellem årene 25—36 blev Jc[n§ korsfæstet ulen at nogen fan bestem me aaret. Meget vigligere, sier forinltercn. cith ni ut rope et jubilæumsår med bolforter til Rom tor speciel syndsforladelse fra paven |elv og med en stor ekstra for- tjeneste for pavekirken, nar bel at kristne menneskes hvert år ihukom Jofu dødsaar og lo sig på hierle safjdlictcn ay det kristendommens yaradofs. at vor frelser ved fin død oavnet for os adgang til det evige lin.
Show less

Title: Folkebladet April 05, 1933, Page 10
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, ouødng den 5te april 1933 Fra menighetens Dr. C . H- Sletten, Minneapolis, Mimi. lalle oed dc tæller foilrgudstienesicr fom holdtes i Lyric Idealer : Duluth. Mimi., fra 27de til 31 tc mars. Samtidig lalle han pcb nltcnmølcr i forskiclligc lutbcrskc tttrnig...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, ouødng den 5te april 1933 Fra menighetens Dr. C . H- Sletten, Minneapolis, Mimi. lalle oed dc tæller foilrgudstienesicr fom holdtes i Lyric Idealer : Duluth. Mimi., fra 27de til 31 tc mars. Samtidig lalle han pcb nltcnmølcr i forskiclligc lutbcrskc tttrnig hetcr i bycii. Dr. Grorgr Sverdrup, Augsburg Seminars hcsiyrcr, bciøttc pastor Ole Hcilattds kold, S'Attfe, MicH.. lørdag og iøndng den 25de og 26de motsa. Han lalle i firkon i L’Auso lørdag o|tcu og søndag formiddag, og i firfen i Bcauoiuiiig søndag cflcrntiddag. Brd Augsburg Stminnr, Mimteapolie. nil dcr fra Udse til 7dc april bli avholdt cn rækfc fastcgudstirurstcr op følgritdc op Dctt Lulbcrifc Frilirfcs prester: G. Aim- eiuist. J. R Grønfeth, iS Morgan. M . J. Dlfon og O Dr. B. M. Fhristrnirn fra Augsburg Seminar la- ler pcb fælles faftcgudstjcnefter i St. Johns jnenigdet, Northfidd, Minu., hver aften fra 2dett til 9de april, imdiagcii dett 7de og 8de, da møtene boldes ved St. Olaf På ..skelrdogrn" i Trcfoldighets menighet, Miime'l npolis, pastor M. J . Olsons kald, den 19de marl, ilid- kom der lilt over $6011 kontant og over $200 i ludskrip- tfoner Desuien er der før i løvet av dette regnskapsaar indkommet noget over $1,000, |aa al menigheten haaber at kumte bringe det famlede kontankc bidrag for regn- skapsårel op lis mindst $1,800. Baermølrl for ULcjtbn kreds av Den Lutherske Fri kirke avholdes, om Gud vil, i Writing Rock,menighet. Alfobo, N. D. . pastor Nyhus' kold. den 8—9de april. Pasior Slotvell vil indlede famtalecmnet. Tit. 2, 11—14. Kom alle font ka», med bøtt om Guds velsignelse. På kredsens vegne, J. J. Nyfluen, formand; A. Stolte!!, fok tLillmor kreds av Den Lutherske Frikirke holdt møle 24 26de februar i Lauds menigdel, Hoffman, Minn., pastor Dablagers fald. Fit student Holm. der betjener Auguflana kirken der. holdt oapningeprækoii, ha den lom var valgt dertil ikke var tilstede. Fredag citcrmidbag boldt pastor J. 0 . Lccland, Cr- tonvillr. indledningsforedrag oncr famtalccmnei. Mali. 25. I 13 . Hans Irma bar „Zcn individucllc forbere- delfc for Kristi nicnkomst. " Prcstcnc var i forveicn .av vaster '-‘erland git rn part av denne lakst til behandling Lørdag formiddag jorretningsmøtc efter en fat|tliug til bøn og vidnesbyrd. Bccv fra Mrs. pastor Olson. Morris, læstes med begjæring om at trcdfcn dehandlcr på et av sine'møter hvert aar Kvinbcucs Mibsiotsofor bunds fok. Dette deskutledes, og maimøtet deftemtes der til. Pastor 15. M . lolleifon valgles til al begynde næste " møle med præken og pastor Duhlager lil al indlede em- net. Tilstedeværende prester var N. Rillen, C M Tal kelson. Z . Dale. G. J. Dahlager. J . P . Leeland, G. Knulion og student Olaf Helland. Lake 8tilsatil Gand. teol. Element Leesland der retier for Lutheran Stemardsaiv Movement var tilstede og fremsa sin sak og lok ellers del i møtet. Det udmerkede sangkor i menigdelen qav værdifuld asfiftanfe. Cn blind mand, Mr. Norhaiiifl, Hoffman, fang flere fange. Jdrcdleu ønsker at takke hjerteligt! Lands menighet for iiidbodeljeill for fremmøtet til alle [es(ioner og for gjestfrihet: Iikefaa takkes menighetens prest, basker Doble ager for utvist velvilje. — G. S. Kort, men fjært deføf. Det blev feststunder for vort folk i S’Anfc og Bcgiiamiug ba pros. George Sverdrup besøkte kaldet den 25de og 6de mars. Del faa ikke snært lovende ut med veiret: vi badde netop bat en tre bages [nestorm og handel derfor haa bedre veir- de sidste bagene av liken. Men lørdag begyndte det al (tre fgien — stille og mild!. £og badde salen været skjuli,og jnern faldt tæt de audWMtgeue. bragte den vidunderlige, fredfulde iønbags morgen det vakoeftc folfktn overdelt heikklædte jord. Det gjorde ondt i øinene. Si mennesker tåler faa litet Iqfet. Det blev travle bage: deiøkj en tur til Shauee, et iyke- beføk til Houghton, og faa tre møler. Møtene i 8’Anfe var godt Bciøkt haade lørdags aften faabelfem føndags morgen - da blev der for lilet rum i kirken for den andægtige lilhørcrskarc. Sangkoret sang: ..Der er sal- skiu i min fjæl idag." passet udmerfet godi føudag mor- S0> den 103dje Dabids salme fik bi lørbag ajlen børe. ot „Gab er cn Gud [om tilfredsstiller vor sjæls inderste krab. Cg cn faahan Gud tnaa bi ba. Noget mindre cr vi ikke tilfredsstillet med. Han findes i Jesus fom lom for at qabcnbarc Guds faderlige hjertelag mol os. La ungdommyi saa høre om ham. for dc vil høre." Sønbag morgen blev vi ledet gjemtem bagens tekst: ..Gud kon avhiæipc to stags uød: legemlig og aandelig. Jcfus badde netop bespist sollet. Men de trængte mat igjeii, og derfor bleti han oysokt. Jesus jaget dem ikke bort. et deller tilfredsstillet han deres legemlige hun- ger, men hau viste dem eu anden uød [om var Iaugl større og farligere — den åndelige hunger. Cgfaa over den kan syrn råde bod. Hvor ofte vi ønsker at ha (skud fom cit-der kmt kommanderes fom vi vil. Men i fin uaade lor'batt det ikke ske." Paa cfrijjvidhagen, kl. 3, talte prosessaren i Pc- attaining rStdeiligc salskin. den opmerlfommc tilhører- skare som fnlflic den dakkert blomsterpnntede lirle lil iidfte plads, saabelfom korets ovløftende sang gjorde tis til al stunden blev uforglemmelig. Det betimelige bud skap om Job fanbt indgang bos folket. Bi møfer oan- skeligbeter også idag. fom Job mølle sine. Og vi foues be er store, altfor virkelige, jo ettbog uovervindelige. Men ttonr vi sammenligner dem meb Gubs almægtige boatib er de dog ingen trængsler. Og hvor mange unødige ængficlier har vi ikke! Job kotu ut av prøvelsens ild rert- fet. styrket og bcrifcl. Slik vil Herten al også vore trængsler skal virke — gi os en sterkere forvissning om at vor gjenløfer lever. Jeg er forvisset om at det er til gavn for vort fæl- lcéardeidc i Den Lutherske Frikirke at vore menighetsfolt faar skike beføk nu og ha ab vore lærere. Tak, bror! Kom igjenI Maa den .store yrofet meb den himmelske lære' velsigne hande skelene faavelfom menighetene. — Cle Hellanb, S'Anse. Mich.
Show less

Title: Folkebladet April 05, 1933, Page 11
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 5te april 1933 korte nyheter Mrs der er sogrt. Dr. Stanley Jones skal holde ro- biotaler i den stille uke. Han taler over NBC studio net- work i New Aot'kj 10—I Ide aprils Palace teater, der- steds fra 12—1, caflern standard limet Der bar dannet sig...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 5te april 1933 korte nyheter Mrs der er sogrt. Dr. Stanley Jones skal holde ro- biotaler i den stille uke. Han taler over NBC studio net- work i New Aot'kj 10—I Ide aprils Palace teater, der- steds fra 12—1, caflern standard limet Der bar dannet sig en fterl opposition mot Laymen's Mission Report Fit komite haa 100 er organisert; den falder sig „Association for Ide Rc-cmpbasis of Slew Testament Missions." Komiteen repræsenterer de fleftc cpågrliskc protcftantiskc samfund i den reformeetc kirke. Lntdernn Student Asfociation of Amcricn Har'op til september 1932 støttet bel lutherske presteseminar i Le- uingrab, Rusland, med $7,308. Student Fugetic C. Clfon, Arnes. Ja., er formanb på denne hiælpekomile. En panskrpræfen an br. (frktf ''Stange, prest ved Friebeitskirchc, i Kosfd, Tyskland, vil -bli transmittert HI Amerika over Columbia Broabrassing Syftcnt, paa- Ifcdags formiddag kk. 10 , costcrit standard limc (kk. II central time). Prækcn på cttgclsk; falmcfang og liturgi Dyfflnnds nyt diktator Hitler har begyndt forføl gclfc mol jødcitc i Thskland. De fratas [inc stillinger baade de profosstonelsc og i forretninger. Endog cn faa- dau berømthet lom Albert Einstein man ut av sandet og bor for tiden i Belgien. Cm antikrist skriver ogfaa sogneprest Juar Welle, i Norge, en del artikler i „For Fattig og Nik". Slår pa- flor Hanfott er færdig med dehandlingen av det emne skal ; der bl! trykt i Folkebladet noget av bet pastor Welle dar at si om spørsmålet. Dr fynds forresten at stemme i noffaa meget overens. Pnn msosionskonfrrtnfcn i Chicago, fom Folkebladet ! nylig oplyste om, blev der nedsat en sammenfat komite ,’ fer at forberede ett „Blå of Go.operative Possibilities on Ide Part of tde Lutheran Foreign Boards in America." , (Fit plan for mulig samarbeide mellem lutherske hed- iiingemisfionsbeflyrelser i Amerika.) .Repræsentanter haa ; iaadan komite nt litnæmtes av de forskjellige hoards, j Præsident Johnson (Gustav Adolph Colleget skal kalde i komiteen sammen. Komiteens forslag skal behandles av ■j den samlede koiiscrenfc og derpå av de færskilte boards, i Pastor Johan Mattson er konferensens sekretær. Iron Mountain School for gutter i Virginia er i I fine vanskeligheter støttet av lire hundre mand der gir en dollar måneden hver (il skolen. Dette er et ærefuld! $400" fom godi kunde eflerlignes andre [leder. . Samtiigr Inlhrrskt fomfnnd bar tat fkridt til et kom \ tne de ah jordfkjælvclic i California tilskadekomne lit- . Vlsjeranere lil hjælp. Som en kuriositet fait meldes at en kongregntional menighet i en av New Gngsand flateitc har arrangert for , en ferie av misfionsmøter foks søndags aftener i træf med bl. a. en rabbi Salomon Goldman fom en ao folerne. To ledende kongregationolprester skal ogfaa være med, præfident Aldert SS. Palmer og dr. Ernest Graham Guthrie, isn jøde skal være med og tale om kristen mis- jion. Spør Paulus om han vilde hal med sig endog en ; Gamaliel på sine rclserl Snak om -religiøs bumdug! Erkebiskop Erling Eibrit, nu Sverige hor ntftebt lil de fvenske menigheter og prester cn alvorlig appel for av- høldrlfc op en bods og bededag i tutor over hele Snerige. En del ep hans bndjkap i den anledning er overlat til en gelsk av formand Anh-gaard og lendt omkring ogfaa her over gjennem National Lutheran Bulletin. Præsidenten tor det lydlige disirifl av den lutherske lirko i Australien, pastor C. A . Sichnfch, Famler, Au ftralicn, druknet vcd furfbndtiiitg nær Port Roorlimga. Han var født i Hamburg, Tyskland, og var vcd iiu død 59 aar gammcl. Utdannet i Amerika tik han i 1901 kald til Australien, hvor han tiden har arbeidet. Hatt overleves av hustru, ko fønner og fefes døtre; de to fonner er prester i Australien. Pastor SBiebnfrl) oar en leder i kirke og miefionharbcidct-derhenne. To kjrndlr pttstrr i Den Norsk Lutherske Kirke har i disse dagc fratraadf fine* i næstctt ctt mand-salder indo hatie stillinger i missions -og harmhierlighetsarbeidcl i dett kirke. Del er pastorene Helge Høyerftad og B. Hil dahi. en bror an iorlængfl opbøde dr. Kildahl. Disic tttcntd bar utført cl langt, fampittigbelsfuldt og Irofaft arbeide i kirkens tjeneste. Dr pante sitr at de tørre ikke skulde prime at forhindre repeal ao det attende aiitcndmciit ielv om dc kunde holdc barc-dc fornødne trettcn stalcr iu liiic. Mcn, fpør et au- holdsblad. ncsar dar det bcl al dc vaalc nogcu gang tot det nllcrmindflc hcnfyii til de tørres ønsker? Hvorfor skulde forbudets venner gi efter paa delle punkt? Dc sår lavt nok allerede ved sin troskyldige tro på at de vante skulde ha holdt sig i age når laudets konstitution deftcmle at landet skulde være tørt, eller bedre uttrykt: Befridd for de berusende drikkes landeplage. Der er delt store forskicl mellem ulovlig likørtalg og lovlig, at det første er cn skam sar alle mennesker; det andet blir git ulscendc ab et flags rclvctiabiliict. Allike- vel er det den [amme gamle djævel i hvilken form han trær frem. To kjenbie nordmænd i nordvesten er nylig avgaat ved "døden. Den ene er Mr. O, O. Erling, i mange aar vicepræsident i Fourth Northwestern National Bank, Minneapolis,’og formand for Den Norsk Lutherske Kir kes Board of Trustees, Hon bar ett dygtig og famviltig- hctåfuld finansmand,, med hvem flere eb de frikirkolige institutioner olie gjorde forretninger. Den dtfoen er Mr. Edward JndrehuS. ttoksaa ljendt i politiske Hodler. Bor for et har aar siden demokratisk kandidat for guvernør i Minnesota. Han ittdehadde bed sin død ctt stilling i statens landBlreditkommiåsioit. Mr. Jttdrehus var gift med ett foster an den hekjendte pastor Christoffer ?)frchii8. mangvoorig pres« i Den Lutherske ULortburg Hoøpicr, Miittteavolis, Minn., et hiem for mætid i byen, grimblagt for nogen oar lilhake av vrester i Jotoofynobeit, og fortiden mider ledelfe av vaster Srhaffnikj gav et aitensniaaltid for vrester og interes(ertc lægfolk tirsdag aften sidste uke i bofvifets fvifefal. Der nar ganike mange tilstede. Dr. Grmifcls av.Augsburg College fungerte fom toastmaster, .øofpifet har hat store vonikeligheter at fjæmpe med i det finansielle, ogitn fam- vagne for al avkojle ctt Irnffende giæld var i gotisk. Der oplystes at den hedde lykkes og at der er tilsigt lif de- 1
Show less

Title: Folkebladet April 05, 1933, Page 12
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 5te april 1933 Ssaetburg Hospice er et hjem for yngre og oglå æt- drc tnænd der er fremmede i Minneapolis og ønsker at så et opholdssted Isår de fan pære sikre baade til legeme og ijæl Hjemmel ligger faa 7tb St. mcllcm Hth og 7tb Avenues S, 620 7lh...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 5te april 1933 Ssaetburg Hospice er et hjem for yngre og oglå æt- drc tnænd der er fremmede i Minneapolis og ønsker at så et opholdssted Isår de fan pære sikre baade til legeme og ijæl Hjemmel ligger faa 7tb St. mcllcm Hth og 7tb Avenues S, 620 7lh St. S , Minneapolis, Mimt., og iaalcdes i byen* midtpunkt. Nu efter dannelsen av Ide American Lutheran (konference cr det jo ikke bare JoIva inncdcn. cllcr dct (om nor det. der burde interessere sig tor foretagendet, men alle lutherske inmigbetcr i byen. Gavcr paa fra 25 rcnts og opover mottas meb lofnem- ligbrt. Der trænges famtet et fopb på $5.000 for at fitre anstaltens fremtid. Cg jeg feer bære mtb! 1 Forlsat fra side 215) iaar vi være mied nt øfe dette fond. Jndremisjionen Irren- ger denne fløtte. Bi bander at det også iaar biir mil- lig al yde nogen hjælp her. Jkkc alle er flit stillet nu at de fan gjøre hood de ønsket, etter faa meget som de har gjort tør. Men noer med om gaven diir mindre. Gjør pi hvad pi fait er pi undskyldt. Men mon Jesus hilde si om os det font hatt sa engang: „Sun gjorde hvad hun kunde!" Bi skulde nok like at bo et slikt eftermæle. Snart fait anledningen, nt så være med i Herrens gier- listig være forbi, derfor vil vi glæde 06 og tofte for dep mens. delt et bor. Send gaven til kasiererett, Mrs. M . B. Mtchaclfen, Augsburg Seminary. Minneapolis. Minn. j For saken. Mrs. J . Mattfon. Fra Alderte, (fasada Atter er en av pionerene boode fra Ctiertail og Grant -county. Minit.. ogNfamrofc-ftrøfet i Alderla van diet bart Thore S. Grue bøde vlubfetig tom ban steg nrb ap toget i Edmonton. Alderto Han og buffru var på vet østover for at tilbringe julehøitiden han fitte ham. fom bor i strøkel veb Han Lakes og Arntena, ikke langt fra Gamrolc De fibstc fire aar habde de bobb paa vn farm nogen mil fra White Court, Alberta, et har •hundre mil i nordurft herfra. Det har den 23de decent- der fidstleden. Han hadde hat influenza og var kommet saapas fil kræfter at han Irodde halt kunde klare reisen bit, men. fræffone var nok opbrirkt; han sognet om, i iurnhrne paa fin hustru og en anden tililende perfon. (ft imil bar all han orket. Til lykke for hustruen, som nu stod alene i en fremmed by, bodde en an lønnene i byen. Liket blev bragt til flrmcna og begravet paa Slandio • -meitigb'eté grargaard under stor deltagelse den 29de de cember 1932. Pastor N. Farlfon forrettet ved bifeettel irn og Beden Andrefon og pastor Grickfoit (Augustanal 'talte i kerten. Thore par meget interessert i kristelig menighetsar- hvide og det faldt i hans lod at måtte la initiativet til at samle folket i nabolaget til mcnigdetshannclle og pre- itelig virksomhet Således blev der ved Wendell. Minn., dannet menighet og pastor P J Petersen kaldt til preft. Han Men da også om sommeren 1886 valgt til delegat til Konferensens lHde aarsmøle. join boldtes i Sand Hill menigdet an pastor Saugjtads kald. Han elsket kri stelig fang og sang meget selv og var med i sangkor, hvor der var anledning og eiter at han kom til Alberta, i de første aarene, fik han famlet unghommen til sandøvelfe Av etterlatte er det hustruen og fem fønner, og 23 barnebarn, en bror i Alberto, en søster veb Gonvirk. Minn, og mange ilegtninger sprede utover landet her og i Norge. Det nar Guds vilje at gjøre hans sibfie time let haade for ham felv og hende — tun et fmil til oosked. (£. S . Gnte. Forbrydelse eg Motto John J. Fitzgerald, bominer veb New Korks hole- fleret, uttalte forleden i et rabioforebrag om nor tids forbrybelfer, al ungbommens religiøfe, likegylbigdet var en hovehaarfok til det flabig stigende antal av forbryde!• fer. Han [a bl. a.: „Jeg vilde gjerne med eftertryk ut tale font min fulde overbevisning, at ingen menneskelig organisation, fom arbeider uten at føke Guds hjælp, det være sig i sajkejkolen eller den høiere skole eller paa uni versitetet, ludiler i fremtiden, bil være istand til at ut rydde forbtUBiette Det er min overbevisning, at bor tids mange forbrydelser har deres årsak i den moderne mangel paa religion. 80 procent an alle forbrydere i Nem Bort er unge mennesker under 25 aar. Skjønt et vift antal av dem ned fattigdom og arbeidsløshet er tom met inb på forbryderhanen, maa bovehaerfakon til alle forbandelser bog fces i ben moderne vantro." Fro Pilgft Sound lutherske tndrrmsosiessferrnisg Port årsmøte blev avhaldt i Gast Stantnood. Bold., fra torshag aften den 9de februar til (ønhag den !2te. Jeg tror at være inden fanbdeten« greetiser om jeg sier. at møtet dar delsignet og delærende så begyndelse til siut, meget folk nar rnøtt frem fra dele biftriktet og av vroebikanter habde vi flere Iægmrrnb, reisende evangels- Iter, missionærer fra debningemarken og skete av dtstrik- lets prester; de fatte alle på bordet Guds gode og morg- fulde retter til vederkvægelse og opvækkelse, og vi fik gå hjem igjen meb oplivet og vederkvæget ånb. Bort skriftavlnit, Heb. 13, blev behandlet, men særskilt blev vi samlet om midtpunktet som finde« i det første Ver», nemlig at gi agt på den apostel og yppersteprest font vi bekjender, Jesus. Paa lørdag formibbag bolbles det natlige forret- ningsmøteyen hel skok sluttet sig til foreningen. Besty- relse for aarjt 1933 balgtes, til formanb P 6gge, Spe- rett; vicefor*mb, A. Stang, Tacoma; fekretær, under tegnede; kqssWkj Earl Olloe, Saft Etamvåd, og direk tører. AndretneBakke fra Tapen og pastor Lotion, Sti- Varm Siden padde destnrelsen, fom består op (eks læg- mænd og lire prester, møte i (fperett, den 8de mark, og de beskutiet at også sår anholde en bibelute i East Ssantvoob og bruke foreningens tell, fom opsættes i Hen- nings Park. det pekrefte fled ded Puget Sound. Tiden bleb fat fra føndag den 30te juli til føndag den 6te au- Paa forsiag eb pastor Jberfon, Bellingham, blev det besluttet at gjennemgå be fyv (enbebrette i Hoben- haringenl bok. Jnbledere blev valgt for hvert brev. og videre besluttedes at dehanble et brev duer hag, fra man- hag av. øfor videre leltoirtfombet vil tib og sleb Mi de- fjendegjort (enere. Bore lutharske btøbre, læg og lærb længere øst. der rnootte psane daa en tur til flaten meb den friske luft i varme sommertiden, plan få J kon bli meb 0S veb bidels ufen. Tiden fom før nævnt lacoma. Bask) D. (ffpeland. solretter.
Show less

Title: Folkebladet April 05, 1933, Page 13
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te april 1933 Urdatjl Du var en høvding i vor mible, det Vistes i din færd [aa fsart. J forgen mna ni derfor sitie, ti du fif vandre Bort saa fnart. Du gik dit synd og sarg et naar, hvor evig nyte* himlens fnor. Du favnes vil blandt broderskapet,...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te april 1933 Urdatjl Du var en høvding i vor mible, det Vistes i din færd [aa fsart. J forgen mna ni derfor sitie, ti du fif vandre Bort saa fnart. Du gik dit synd og sarg et naar, hvor evig nyte* himlens fnor. Du favnes vil blandt broderskapet, hvor mottot blev dit gode råd. Bi [mertelig oil føle tapet av din den klare ledetråd. Så levende blev Herrens ord, ba du forkyndte det, bot bror. Når saa en tiener hiem ban kolder, ba biir hans nlads få øde, tom -*■ fom naar et træ i skogen falder og ligger der med grener om. Så nyligeit du has os har, nu tun dit minde med vi bat. Du hartm, fom er {ledt i forgen, med føn og andre venner tjær, du gamle far, gaa ind i borgen til trøsteren, læg byrden der. Han fjender alt og hjælpe »il — hvor mandemagt et ftræffer til. Farvel, farvel Vi nu dig byder — og tak for samvær har på jord! Bi vet det like til dig lyder, der du er bænket til Guds bord. Ha sak for hoer en høilidsftund — Vi taltes bed om „blodets grund." En påskemorgen fnart oprinder, ba samles de så øft og pest. Og vi hverandre der gjenftnbcr ned Lammets flore bryllupsfest. Lær os at bruke hvert minut — ti levebagen fnart er slut. N. I. Huglen. THE LUTHERAN FREE CHURCH 1 PUBLISHING CO. mwnlZpous*' aiBSK«sota 1
Show less

Title: Folkebladet April 05, 1933, Page 14
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te april 1933 NEW BOOK OF PROFESSOR M. O. WEE: “Shall I Live Forever” Sheal — Hadea — Immortality—Eternal Punishment or Death— Communication with tha Dead — Apocataotaaii — The Com munion of Saints — Eternal Life. PRICE, 86 CENTS, POSTPAID LUTHERAN...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te april 1933 NEW BOOK OF PROFESSOR M. O. WEE: “Shall I Live Forever” Sheal — Hadea — Immortality—Eternal Punishment or Death— Communication with tha Dead — Apocataotaaii — The Com munion of Saints — Eternal Life. PRICE, 86 CENTS, POSTPAID LUTHERAN FREE CHURCH PUB. CO . 264 CEDAR AVENUE MINNEAPOLIS, MINN. Augsburg Seminar MINNEAPOLIS, MINN. Katalog og andre oplys ninger faaes ved at tilskrive GEORGE^ SVERDRUP Augsburg Seminary OUTSTANDING - - features of our YEARLY STATEMENT for 1932 Surplus Increased.................. ................... $ 92,777.59 Insurance in Force Increased................. 214,080.00' Admitted Assets Increased...................... 616,210.48 Mortality Experience 24.51% Interest Collection Increased Over Last Tear $33,794.95 A Lutheran Institution Serving Lutheran, on a Safe and Sound Batit LUTHERAN BROTHERHOOD U(al Rooerre till. In.nr.neo for Man. Worn«, Children HERMAN L BURN, PnaUent 606 Second Avenue S. Minneapolis, Minn. SfORGE Dlnkt. pas 7 H Dae moo Den Norsks Amerikalinje sTAVANOEB0JOBDN” *°?’*pr. HEKOB.N8KJOBD .. .a. Ilal irikrltm/tmo fljedeloø.terø DAVID BIVtNl Oloadlre, kloata 8IOUKD KNpne ■48 rttiranøerf>ord« Wedding Invitations or Announcements DMfroauuMiM roat a p LeLLtt-LL"-4 .50 Luth. Free Church Pub. Co. Home, Church and Sex ByCM.ROAN,M.D„F.A.&S. Luttwrin Free Cdurch Pub. Co. Abonner paa Folkebladet, $2 for et helt aar
Show less

Title: Folkebladet April 05, 1933, Page 15
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te apris 1933 folkebladet ntfømmer hver o nidag morgen utgis ao Tbo Lutheran FreeChurch PabB.htng Co r« Bedst Ave., Kinuraøølil, Ktnu. Bladet kofter: For et åt i forskud...............$2.00 For |ekl m oanebe r .. ..... ...... .... 1.00 For et åt tis...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 5te apris 1933 folkebladet ntfømmer hver o nidag morgen utgis ao Tbo Lutheran FreeChurch PabB.htng Co r« Bedst Ave., Kinuraøølil, Ktnu. Bladet kofter: For et åt i forskud...............$2.00 For |ekl m oanebe r .. ..... ...... .... 1.00 For et åt tis Ca nada ...... ..... 2.00 got et åt tis Norge............... 8,60 Ved adresseforandring mao den gamle foovelsom den nye adresse op- et». Når De skriver til eller handler med firmaer fom averterer i bladet, nævn at De hat fet avertissementet ! dette blod. ___ ___ ___ ' ' Folkeblade« telefon n: «enens 18 Kfhattørenø høtlg: 1620 llth Abe. I Telefon: Geneva 4405. Plages ikke mer av daarUsk mive sålænge egte Unfrø- ekstrakt fra Øøtersundsmagaoinet i Stockholm er at faa. Dette middel helbredør maveøygdommør, oaasam maveayre, mavckatarr, mavesår, dssrlig fordøiolse, daarllg avføring og dermed følgende øvimmelhct, mat- hot, tryk i maven, teten for bryotat, søvnløshet, m. m. Hølllg anbefalet Pria per pakke $1-20 . URS. J. F " VORSON, 1481 Adama SI " ~ Minneapolis, Hinn. Levere» toldfrit 1 Cana. Den Luthersk Frildrkee Minneapolis En oplysning Vi ønsker gjennom Folkebladet at oplyse at vi behøver en fol ved Mar- Iba og Maria Barnehjem, Pouls- bo. Wash- Her er en ypperlig on- ledning for en krifteligsindet kvinde at tjene sin barre iblandt de (maa. Ansøkning maa ledsages med anbefe- ling fra nogen fjendt perfon.—Sen. O. S. Pifon, 2131 Virginia Ave., Everett, Wash. r. LUKA» lUneiQBBT, hjørnet ar Eczema Salve vil helbrede Eczema, Sallflod, Barber« Jtch, Slingom, gamle lår, kløende Rectum, Psora!sis og andre " Skab Salve bU helbrede skab, kløe, fnat. Prattle or Seben Bear* Jtch i nogen få bage. Har lurert frisener 1 de fibfte, 35 år. Sendt pr. post for $2.10 hver. Apoteker S.Ulmklov, Box 776, Cooderstømn, N. D. 1utide,eg Seminar,. Mloooayotla, Utal. Pensionsforeningen OO BNKBKA8HEN raotor^J. (».^MjetmelåD, formand Minneapolis ‘ uinnsøota Augsburg Seminary m:nn napolio UINNMOTA Hr. Apoteker S. Almflov, Hooperstomn, N. Dak., Btj 776. Jeg leb frygtelig M en fugtig Eczema overalt på mit legeme i 8 lange aar, og uagtet jeg følte de al- lerdebfte læger og specialister i Su persar, Duluth, St. Paul, Minne apolis, Rochester og andre fteber, fandt jeg bog ingen hjælp; men en ven rådet mig tis at ■ prøve Deres vidunderlige Eczema Specific, hvil ket kurerte mig absolut for oder, 14 aat [iben. Jeg har ondesalt det til hunbreber andre, fom har hat det famme glædelige resultat. Det er mig tn stor fornøjelse at anbefale det til lidende, da jeg er sikker tda, at det bil hjælpe bem. — ISOWWesl Michigan Kot. , Duluth, Minn. _________ Mr,. H.-S.gchmittg. SUoah (isesiinbsstUsiøn, 110 «herr» 6t, Seattle, «ash. A. Hnberfon, bestyrer J. M . Jotobfen, kasserer 110 «hem 6«., Beattie, Bafh- THE ENGER FUNERAL HOME NEW LOCATION: GRANT STREET AT PARK AVE. PHONE: GENEVA IOOI N. L. ENGER UNDERTAKING CO. Lutheran Deaconess Home and Hospital Grand Forks Deaconess Hospits I GRAND FORKS, N. DAK. Martha and Maria BETHESDA HOMES Willmar, Minn. Baster S. Risiøv.............. Formand Bast er O. S. Dahsager. . .Sek ret ær R. T. Nykken .... ....... ...... .... Kass ere r Pastor O. L. El)ristenlen... .Rektor Willmar, Mimr.
Show less

Title: Folkebladet April 05, 1933, Page 16
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer ■LIBBAR?___ mSSSua ----------------snrmR BOOKS for the LENTEN SEASON Our Great Salvation A Series of Lenten Address# tf. E. Schramm In the first port of thi« volume the Reverend W. E. Schramm offers a series of timely Lenten ser mon« baaed on John 8:16 and In a vigorous...
Show moreDjVu hidden text layer ■LIBBAR?___ mSSSua ----------------snrmR BOOKS for the LENTEN SEASON Our Great Salvation A Series of Lenten Address# tf. E. Schramm In the first port of thi« volume the Reverend W. E. Schramm offers a series of timely Lenten ser mon« baaed on John 8:16 and In a vigorous and masterful way diacuaasa Our Great Salvation under the following aeren »ub-beadi: Its Author, lu Motive, Its Scope, Its Price, Itø Appropriation, Its Necessity and Ida Purpose. While these sermon«, in tho main, are addreaeed to the congregation of believers they at the same time make a strong ap peal to persona not affiliated with the Church.—fn part two of the book Dr. Carl Ackermann presents a aeries of sermonette« on the Seven Wards From The Cross. They are decidedly devotional. The book Is attractively hånd in royal blue cloth with gilt marking and jacket. Pries, *1.00 Net The Wounded Word , A betel meditation on the seven saying« of Chriit on the cross. With a picture of the author. 16mo. 112 pages. Bound In cloth. Price, $0.76 Net Lenten Outlines and Sermons —- ~~ til«tory of the P piled from the Gospel nam of outlinea. 87 peg*. Clo Pries, »0.76 The Story of Christ’s Passion d and explained by E. E. Ortlepp. t IIn "å "l-.ii "rith "ti*Uti.aM ... A Vole III—USB pages. Net_________ 2.00 His Decease at Jerusalem Fifty iplendid medlutiona of the Puaiem and oath of our Lord. Tha author to one of the bast of our Lord rank among the beat and contain an abundance of special food for both homlletical and devotional purposes. Cloth. Price, *2.90 Net What Shall I Do With Jesus? are four Lull øeriøa of complete sermons by ouccetaful and popular preachers. If you are ning a series of Lenten eermona or addresses work will prove exceedingly helpful to you. book 1» durably bound in doth with gilt marl Price , $83)0 Net The Crime Against Christ A Series of aix sermons delivered In the Ch loop in Holy Week to the Sunday Evening Bound In purple cloth, stamped In gold. Price , <1.00 Net The Praise of Him Who Died Under the general theme, “What Shalt Jeaua?" the author riree no seven Lender each answering one of tbs following Shall I Betray Him? Shall I Deny Him Condemn Him? Shall I Compromiie Hi I Mock Hide? Shall I Crucify Him? Glorify Hin0*Theas are timely and hat øDøtrooæ spån Attracting bånd to cloth with cov^r markings and jacket. Eight addresses on the suffering and death of our tore citation is given with the proper re Lord, each addreia Illustrated with a reproduction Cloth, 200 pages. »SSllifiS-Æffæ is somju. •tb2'Ti'TM,lSsk.i2: The Voice from the Croo. io printed on a good rende of eggshell stock and ii R- Neuman bound in royal blue with gold markings on front Paaaiontide sermoni on the aeren words fi Pries, $1.25 Price, $13)0 Net THE LUTHERAN FREE CHURCH PUBLISHING CO. ■ “£&,
Show less

Title: Folkebladet April 06, 1932, Page 01
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer FølMMot. Et blab for menigheten og kalket tn Cultserske Jribtrkes organ Nr. 14 Mimttapolis, Minn., onsdag den 6te apris, 1932 52de aarg. Bort kristenfeald Ti dertil blev I kaldet — forat I skal føl ge i hans fotspor, formaner apostelen Peter de kristne til hvem han skrev....
Show moreDjVu hidden text layer FølMMot. Et blab for menigheten og kalket tn Cultserske Jribtrkes organ Nr. 14 Mimttapolis, Minn., onsdag den 6te apris, 1932 52de aarg. Bort kristenfeald Ti dertil blev I kaldet — forat I skal føl ge i hans fotspor, formaner apostelen Peter de kristne til hvem han skrev. Kristus, alle kristnes store forbillede, skulde de gjøre til sit livs model. Selv om apostelen særlig har i tanke de kristnes forhold til de menneskelige autori teter, øvrighet o. I., skal dog denne forma- ning gjælde alle livsforhold. Peter hadde hørt Frelseren si: Lær av mig! Hørt Jesu krav til dem som vilde følge efter ham. Pe ters og de øvrige apostlers forkyndelse var Kristus-mættet, og deres liv var Kristus- fyldt Daglig hadde de færdes under denne mægtige personlighets indflydelse, og det største de visste var at komme til at ligne Det er ikke usandsynlig at den vaaknendc bevissthet hos de kristne om menneskets værd hadde vist tegn til en art selvhævdelse; dertil deres nye og klarere syn paa fordær velsen rundt om. Peter saa snart at dette kunde gaa forvidt. Saa ber han dem være forsigtige. Opstand vilde intet nyttet; det vil de kun skjæmme ut og hindre kristendom mens fremgang. Saa viser han dem til Je- sus. Tænk om han skulde møtt magt med magt; han kunde gjort det, men gjorde det ikke. Han møtte motstanden med andre midler. Ikke engang om de blev utskjieldt skulde de skjælde igjen, men lide taalmodig, som Jesus. Alt for at sandheten kunde faa indgang i verden. Mistænkt, miskjendt, ut- skjældt, løiet paa betalte ikke Jesus med samme mynt; han bar taalmodig forsmæ delsen. Han var kommet til verden for at vise og lære menneskene at leve et helt nyt liv, det liv hvori verden saa sit eget synde- liva undergang. Han vidnet for sandheten og overlot alt andet til sin himmelske Fader som dømmer retfærdig. Saa lot han lyset strømme utover i ord og handling; lot de levende kilder sprudle frem. Han levet sit eget guddommelige liv saa til ganga at mørkets magter hængte, ham paa et kora. Mørket taalte ikke lyset; men saa sterkt var lyset at det ikke kunde slukkes. Det svake menneskelegeme hvorigjennom guddomslivet aabenbartes kunde cl rallies, men livet selv, som er sandheten, kunde ikke tilintetgjøres selv om fristeren forsøkte tier- pus. Jesus vandt da han gik i dyden; han hadde tapt om han hadde flygtet. Men Je sus svigtet ikke. Han døde for syndens skyld, og for at sandheten skulde bestaa. Her ser ogsaa vi grundlinjene i vort kri stenkald, vi som skulde være Jesu efterføl gere. Forholdet til øvrighet og anden auto ritet er nu et helt andet. Kristendommen er ikke længere den nye, fremmede religion; den er vundet frem til at bli en verdensom spændende aandsmagt. Allikevel gjør de onde magter motstand mot lyset idag som før, og endnu er det sterkeste vaaben mot løgnen og mørket at leve sandheten som Je sus levef den. Ogsaa i Jesu efterfølgeres liv maa verden se alt eget livs dom; derav forbitrelsen, for følgelsen. Og her gjtelder det om ikke at svig te, men vidne mandig og modig, i sandhet og kjærlighet, overlatende følgene i hans haand som dømmer retfærdig.
Show less

Title: Folkebladet April 06, 1932, Page 02
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben 6te april, 1932 Hovedsaken „Bien en ting holder vi frem ved enhver leilig het. Den frie kirke kan ikke utrette fin gjerning ulen cit alvorlig og grundig presteskole, drevet i de frie mcitighetetå nand paa darnelærdommens en foldige grundvold." — (...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben 6te april, 1932 Hovedsaken „Bien en ting holder vi frem ved enhver leilig het. Den frie kirke kan ikke utrette fin gjerning ulen cit alvorlig og grundig presteskole, drevet i de frie mcitighetetå nand paa darnelærdommens en foldige grundvold." — (£r man ute paa jjøen i regnveir og skodde, foa vil man mere trygt balde ret furs ved at [e tilbake paa de merker aarene gjør i vandel. Jeg iror fuldt og fost at ni i det store og Hele ønsker al Holde ret furs i vort kirkelige arbeide. Vi vil gierne ljn held og fremgang i det vi gjør. Det gir også frimodighet og glæde når det synes at lykkes for os. Nye tanker og praktiske ipørsmaal gjør sig stor! og gjaldende i nor tid, og det kan vi ilfe undgå. •Menighetsarbeidet »er ikke foa en- feli, enfoldig og troskyldig fom for aar tilbake, faa mange nu de ældre iblandt os har ikke foa let for at forstå og sole sig Hjemme i nutidens menighets- liv. Del burde heller ikke forundre 0S; ti formi- driltgen mellem gammelt og nyt er i et par ilegl- led meget større end nogensinde lidligere i kirkens historie. Utviklingen i alle Henseende gaar nem lig hurtigere end nogen gang før. Men det gaar neppe ret eller pel for os hvis oi ikke prøver ot være i ilegl med -vor fortid. Det biir mere fast handlekraft og målbevisst arbeide om vi med sit- kerljet pel al vi er paa ret uci. Jeg tror vi Hylder forskjellige meninger med hensyn til organisation og arbeidsmetoder i Den Lutherske Frikirke, — ja kanske endog med hensyn lil jeloe havnet. Jngcn burde forskrækken over del; li et famrunds sammensætning og arbeids- litaaje er mi ikke en guddommelig anordning. Fin der vi ester en somvittighetsjuld overveielse at be dre arbeide kunde gjøres efter andre linjer, lå burde vi ikke vægre os for at vælge det bedste. Me» Isårdfnkcn i vort kirkelige arbeide maa ikte tapes av syne. „Den frie lirke kan ikke ut- rette lin gjerning ulen en alvorlig og grundig pre steskole. drevet i de frie menigbeters aand paa bar- nelærdommens enfoldige grundvold." M. 8 . fflirtsaelsen Slik skrev avdøde prof. Sverdrup i 1881. Hon var ikke bauge for oi holde dette frem ved enhver anledning. Han ausya det for en livssyk for (am- stindet. Hans ord syndt ogsya gjenklang i man ge hjerter, faa der blev menighetsbevissthet og an- syarsfølelse paa mange steder. Der stod frem mæud og kvinder med kristelig overbevisning og symfundsfolelse og bisfe bar AugsburgS gjerning inch bøn og midler. Kun nogen faa her og der er endnu i line av den gamle garde. Det har barret en hoitid at se dem i forsamlingen med lårer paa kind og åndens glød i de matte øinc. Magter ti al opdro en lignende stegt idag, faa er der hand bande kristelig og kirkelig for de kommende dage. 21andelig, men ikke kirkelig tilde ikke ha oprettet Augsburg i 1869 og heller ikke opholde det lil ibag. Bi kau hverken tale eller skrive formeget om nødvendigheten av al opholde vore skoler. Midt i disso trange tider er der. Gud ske lob, glædelig tegn paa fornyet interesse og kjærlighet til vore skoler. Men det maa bit en menigbetssot med samtale og beslutning i alle vore menigheter. Skolene, låvelsom del øvrige fællesarbeide. maa behandles med alvor og kristelig ansvar. Min personlige erfaring har næret ben, at hvor fælles- opgaveue biir sidestillet med menighetens tarv hjemme, der er det forholdsvis let at faa de nød vendige midler. Arbeidet og opofrelsene ulad brin ger tilbakevendende velsignelse over arbeidet bietn- Når delle skoves er der bore en maaneb igjen av dette regnskapsår. Gr det mulig i denne korte tid at lå ind ca. 30,000 dollars? Ja, hvis vi anier skolene, — og da ikke mindst presteskolen — at nære hovedsaken ! port kirkelige samarbeide. La 08 paa fædres vis i en vanskelig lid love hverandre enighet og troskap, — og Herren skol la det lykkes! Z7aar dagen hælder (A. H.) 111. llretiirrdigheten stor — kjærligheten fold „Bordene bekymring og rigbommens foriørelso knæ- ler ordet, og del biir ulen frugt." Slår en Jesu discipel gaar sin bel alene, og naar han ter sig otti og tænker vaa «det som er skedd," da er det nu ikke hare den politiske og sociale elendighet som fyl der hans sind med isnende modløåhet og tvile Der er noget som for ham ligger endnu nærmere og er endnu iaarere. Tel er det, at kjærligheten synes at bære blis kold bos Guds bom. Del viser sig paa [aa mange maa- ter; kanske klarest og mest paatagelig aiser bet sig i man gelen paa et birkelig offersinb overfor Guds rikes fak. Cg her foler øiet fine gjenstande nærmere og nærmere, iitdlil en kommer til at fe paa sig selv og maa si: „Gud, vær mig, en fynder, nådig!" Guds ord, både det gamle og det nye testamente, fremstiller for os, hvorledes riter skal opslå og riker rok kes paa den bide jord. Cg verdenshistorien leverer Be viset for profetiernes tilforlatelighet. Det er ikke git os at bile ..tider og timer," og det vilde være en ugudelig anmasselse at tro, at en fan tyde fremtidens runer. Men der er visse ting fom det ikke dare er tillatt, men ret og nødvendig at -anse overfor. Og om Jesu disciplen la mere pegt derpå, piide det bære bedre for dem felo og deres liv skulde hit mere frugtbringende.
Show less

Title: Folkebladet April 06, 1932, Page 03
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 6te apris, 1939 Profeten Daniel lå i nattens syner en fem lignet en memteskeiøn, og bam bied gis herredømme og ære og rike, og alle folk og , tegler og tungemål skulde tiene ham. „Hans herredømme et et enig herredømme som ikke forgår, og ljans rite...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 6te apris, 1939 Profeten Daniel lå i nattens syner en fem lignet en memteskeiøn, og bam bied gis herredømme og ære og rike, og alle folk og , tegler og tungemål skulde tiene ham. „Hans herredømme et et enig herredømme som ikke forgår, og ljans rite er, et rife som ikke ødelægges." Dette rike er kommet. Og „Mcnncskefønnen er korn- men for at frelse det forn er fortapt."" Han indbyr otte lom skræver og hor det tungt, at komme lit Ham. Og naar de kommer, sier ban til dem: „Ta mit aak paa eder og lær an mig;, ti jeg er sagtmodig, og ydmyg av Hjer tet; saa skat J finde Hvile for ederssfjæle! Ti mit aal er gavnlig, og min byrde er let." pg han sier videre: „Jeg maa giøre hans gjetninger font hor sendt mig, saa længe det er dag: natten kommer, da ingen kan arbeide." Og i dette arbeide vil han ha as med. Men det Haster, for natten kommer; otrene er sivile tit bøflen, og Høsten er stor, men arbeiderne er fan. Han har ogfaa lovet, at ingen arbeider skal miste isti tøn. Og tilsidst skal hans tjenere være der hvor ban er og saa fe hand herlighet fom Faderen har git ham. Et rite fom ikke ødelægges! Løfter fom ikke [vikerI En tjeneste font er skik. at tjeneren ved dens slutning skal si: Herre, os fattedes intet! Et gavnlig nak og en let Dg dog har Jesu disciplen lå vanskelig ved helt at kofte lin lod med dette rite og med Mennesketomten, Je sus Kristus! Det er dette (om er det mest nedslående av alt. Selv har han fogt det fom et uendelig godt rood og et herlig løfte: „Søl forsi Guds rike og hans teifær- bighet, faa skal J faa all delte i tilgift," og dog føler saa mange alle andre ting først, fon at de snar det saa tra velt, at de glemmer at søke Guds rike, indtil natten hol der poo at bryte frem. „Siærtigheten skal bl! kolb has be fleste. " Arbeidet ligget og venter. Gud hor sagt de gode gjetninger færdig sar od, at ni skal vandre i dem. Jn- gcit behovet „at so sig om efter orbeibc" i Guds rike. Der er ingen fare for arbeidsløshet ber. Høsten er flor, og afrette er færdige til ot høstes. De er hvile, modne, overmodne tildels. Heller ikke er der for mange lå færdcles lang tid igjen, før det blir kveld og not, da de ikke længer kan arbeide. Hvad er saa i veien? For det er ikke som det skal være: der er ikke den sart i arbeidet fom stillingens alvor kræver. De fleste er vel mUfomøid, fordi de foler at der er noget fom er galt. Hvor er faa skylden? Ja, det er et vanskelig [vørsmaal at initiale jig paa, for det turde hænde, at hvis vi for alvor og i fuld redelighet fkulde ta det (vørsmaal ov, kom vi kanske tis at maatle si: Jeg er den skyldige. Det gaar [aa nogenlunde an, jaa længe vi kan kaste al skylden over paa andre. Da er det bare at rive ab. fig en del sterke orb og faa slå fig til ro meb, at nu hor denne eller hin faat sin velfortjente tilrette- visning. Men hvis faa meget av skylben ligger hos mig. og hvis jeg er ben fom først og fremst fortjener tilrette visning, da er det ikke saa greit at si noget. Men mens tankene skik brytes, og mens vi gransker i blade og tidsskrifter for at finde lys over den mørke kjei, ljor vi muligens ikke merket, at der ganske stilfærdig er kommet en hen til os, en (om bærer paa en dof. Stis- færbig ivør han, band det er for en tale vi fører, og hvad det er fom er hændt, siden vi gaar der faa mørt i find. Cg jaa der han om lov til ot aavne bofen, oplate skrif- terne for o«. Skal vi lytte? Hvordan maa vor forkyndelse være for at svare til sin opgave (And rea s Hell and) Slutning Men foruten at vor forkyndelse, om den skal svare til (in oygave, maa være virkelig forkyndelse, allfaa et bud- skov fra Gud, og foruten at den maa ta sigte yaa det centrale, er der endnuedt tredje krav (om maa stilles til den, nemlig: C. Forkyndelsen mon to med alt Grids rood Cn av de største vanskeligheter fom forkyndelsen har at kjæmpe med i vor tid, er vel netov den fvredthet fom er over 06, og som ogiaa vil fnike sig ind over forsynde!- son. Det er travelheten fom ikke har tid og ro på sig til at lætic fig ved Frelserens folier. Derfor er lå altfor meget av forkyndelsen en anvisning vaa, hvorledes men nesker skal lå det laa travelt, at de glemmer det ene for- ttødne. Jeg sier ikke. at dette er hensigten med en skil forkyndelse; jeg sier bare, at det blir resititalet. Men der er ogfaa en anden side ved denne sol. Si skal ikke fitte ved Jefu søtier dare for al nyte; vi skal ogfaa filte der for at hente frase til at nirte, til al bli Guds med- arbeidere. Og Bi skal fitte der for at jaa klarhel over de dunkle ftier ikke bare vaa vor IioBDei, men ogiaa paa vore tilhøreres. Cg saa skal vi Uf profeten i gamle dage slå ov og gå, flyttet ned denne mat. Livet er (aa fuldt av [tore og fmaa ærgrelser og skuf folier, faa fuldt ao uløste gaoler, av misforståelser, uret- færdigheder og lidelser. Bor frelser har jo felv jagt, al „fordi uretiærdigheicn faar overhånd, skal kjærligheten bli kold ho8 de flesie" (Malt. 24, 12). Den lid er kom met. Cg hvor mange er det ikke, font fitter og fryser — kjærligheten er Mit kold i dem. De vel det er noget fom er galt, men de magter ikke al la sig sammen. De er fom folk som holder paa al fnise ihjel; de vel. at biir de sil- lende, lå er det den visse dod, men de blir sittende alli kevel, for de er lå træt, fon træt, og fon forfærdelig en som. Slik søler fon mange jig — fon træt og [oa ensom ule paa bcrdsligljetcits kolde vidder. Der er ingen font taler til dem, ingen som de btyr sig om al sale til læn gere. Det er dødens frosi isom har stivnet lemmene og (løvet sanserne; og frosten nærmer sig hjertet. Her maa basalten lyde klart og gjemtemtrængendc. Dødens stilhet maa dristede .Hvor kon ikke en klar lotte stundom bringe hjertet til at jlaa hurtigere og blodet til at pulsere sterkere gjemtem aarertte. Der er i Guds ord lys at saa over alle livets forholde for deu font føler paa rette måle og med det rette alvor. La os mindes det ord av Vor frelser: „Men talsmanden, den Hellige Aand. fom Faderen skal sonde i mit navn, han skal lære eder alle tine, og minde eder om alle ting som jeg bar sagt eder" (Joh. 14, 26). Dette ord indeholder løste om, at den Hellige Aand skal slå rede til ut av Guds hellige ord at Vise os oei. Cg Herren holder fine løkker. Ogfaa i en tredje henseende gjældcr det om, at for kyndelsen tar med alt Guds raad. Bi har faa let for at komme ind i smale, dype foot. Bi har soa let for at bli egenkjærlig. Det et jo vor nalur. Saa diir det til det. at vor åndelige interessekreds indsoernes og biir min dre og mindre, trangere og trangere. J bort kirkelige arbeide kommer interessen faa let til at bli mere og mere
Show less

Title: Folkebladet April 06, 1932, Page 04
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 6te april, 1932 verdslig, kommer mere og mere iil at dreie sig om penge- spørsmålet, om menighetens „byrder" som det heter. Det himmelske fon taves av sigte, om vi nogengang i vort liv har jet del. Dette ord av $autu8, da han stod for tong Agrippa: ...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 6te april, 1932 verdslig, kommer mere og mere iil at dreie sig om penge- spørsmålet, om menighetens „byrder" som det heter. Det himmelske fon taves av sigte, om vi nogengang i vort liv har jet del. Dette ord av $autu8, da han stod for tong Agrippa: „sag blev ikke uiydig mat det himmelske så." er jeg ræd for nærmest er dlit en takker frase uten mening og alvor for mange. Og hvor lomt og trist Biir ikke livet, itaat dette syn blekner og viskes ut for vort åndelige øiel Her moa forkyndelsen ikke mindst i vore boge forme sig fom et intenst vækkerrop. Den åndelige nøb her hjemme og derate i hedningesand roper til fortynderne i hele fin forte forstillelse: ..Slig oy på et hart fjeld, du Siens glædesbud! Ovløft din resi med kraft!" De fom er i nødt rover ikte, for de ler ikke (ilt egen nød. Men neden solo roper flif, at fortynderne dog virkelig burde Jeg so iør. ot der jo sikke kan være tale om forkyn delie uten forkyndere. Nu er der endnu et krav som maa stilles til forly,idelien. om den skal såre til sin opgave. I). Foriyndclien moa nære levende, nnndsfytdt. Delle or noget forti paa det aller inderligste berører fortynderne. For en levende, omtdsfyldt forkyndelse fait fim ventet- fra en levende, omtdsfyldt forkynder. Det er vel til eit uijs grad mulig at forkynde fandt og korrekt om Guds kjærlighet. Jefu Kristi for(oniitg8gjerning, menneskets,totale (yndighet, oso. bare man har såt disse iandlletcr klargjort for sin forstand ut av Skrift og troes- llrre. Men denne dogmatisk korrekte forkyndelse fait ikke fuldt være død og ufrugtbar. Men skol fsorkyndelfen ven te,- at kunne bære frugt, da maa den bære et levende vid- net-byrd om synd og naade, ikke en død, om end væsentlig korrekt fremstilling av Guds ords lære derom. Fortyn deren maa med hjertets fulde faudhet og oprigtighet littme si: Jeg tror; derfor taler jeg også. Den for tynder som sla! lunne fulde sin plads, maa være en om hvem det med sattdhet kmt sies, som det floor skrevet om profetene: „Hellige mætid fro Gud talte, dreoet av den Hellige ?land" (2 Pel. 1, 21). Flidelig vil' jeg minde om, at der i Guds ord sales em noget som faldes forkyndelsens donrskop. „For efter- iont verden ikke ved sin visdom kjcndlc Gud i Guds vis- dom, var det Guds vilje ved forkyndelsens donrskop at frelse dem {om tror" (1 Kor. 1, 21). Underlige ord! Salige ord! Skiædncivangrc ord! For aldrig har {risiclfen til al lægge et dække aber koriet været større. Korset (er faa lise og vakkert ut. Det taler iaa hest om hæslighelcn av vor fynd font bragte den retfærdige ett så iorfmædelig død. Del er ufint at tale om iorjet og blodet og fynden og ansvaret og Guds vrede. „Human er tiden", so fogden. Den er også nervøs, den tåler ikke opskokning. Den er også fintfølende og æste tisk, og Kristi kors er det mest næstetijke (om tænkes kan. Cg den tornekronede frelser? — Net, bort med haml Gi os da hellere Barabhas løs! „Bi faa ham; men han hadde ikke et utfeende, faa vi kunde ha vor lysk i ham" (isf. 53, 21. „Bed trængsel og ued dom blev han rykket bori; men hvem tænkte i hans tid, at naar hatt blev ut ryddet av de levendes sand, (an var det for mit folks mis> gjernings skyld plagen traf ham?" (Est 53, 8). Ja, hvem lænker det famme i nor tid? Spøråmaalet biir ba: Gr ni (om forkyndere pillige til at ta paa os jorfmæbelien (om følger meb forkyndel sens haarskop? Eller salder vi for fristelsen til at stelle litt her og litt det paa vor forkyndelse, (aa at daarska- pen fan fjernes, draadden bli tat bæk, og folk kan faa giælde for gode friftne uten anger og bod? Spørsmå let diir faa meget alvorligere, fom vi her atter er ned (elite forfyndelicnB inderste kjerne og rot. Ser maa vi træffe port oalg," enten bi pil eller ikke, enten bi fotstaar det eller ikke. For det var og er Guds vilje ved forsynde!- fens daarffap at frelse dem fom tror. Det er intet alter- natte. Valget gjælder fresken — vor frelst fom forkyn dere, por frelse font tilhørere. Som det ikke et git no get andet navn, ved hvilket vi skal bli frelst, end Jefu navn, således findes der heller ingen vei utenom korfet og Golgata for den font vil frem til den enige falighet. Det gjælder et avgjort enten-cller. Fanr forkyndelsen lyde fom et korsets evangelium, med alt-hvad delle involverer, da skal den Isfe sin opgave. „Græsset diir tørt og blomsten visner; men vor Guds ord floor fost lii evig tid." „Det fom har fra begyndel sen .. . det fom ni har fet og hørt.. . nemlig om livets ord . . . det fortynder vi og eder, forat J tan ha lam- fund med os; men vort {omfund er med Faderen, og med hans føn, Jefus Kristus"’(1 Joh. 1,1. 3). ..For ikke var det kløgtig uttctiiktc eventyr vi fulgte, da vi kundgjorde eder vor havre Jefu Kristi magt og gjenkomst, men vi hadde været øjenvidner til hans storhet" (1 Pet. 1, 16). Gud gi os fom forkyndere — di være nu prester eller lægfolk — al holde os tæt nær til Frelieren, fao bi maalle opleve meget av dette at bli ,,øjenvidner til hans storhet"! Do skal bi med amids og koasks bevis kunne forkynde hans magt og hans gjenkomst. Peter Hadde hat denne oplevelic. da Han nat med ham paa det hellige berg — ben oplcnclic fom endte meb det fom naar alt er fagt fom sies fon om denne fak er det største, det herlig ste og vigtigste av alt:. ..Og Jefus gik bort til dem og rørte ocb dem og fa: Slå op, og frygt ikke! Men da de faa op, faa.de ingen uten Jefus alette" (Matt. 17, 7.8). \ ____________ ' 5ra Santalistan Kjære missionBpennet! Vi har netop hol bor årlige mi8sion8konferon(e. Den blev holdt i Dumko de førfle dagene i denne manned. Den vigtigste (af vi hadde at behandle bar jpørsmaalet om hvorledes vi skulde faa pengene til at ftreekte til. Ti dene er haarde daade herute og i pote Hjemlande. Det er gnat med 08 (om det gik med den fansal folk fortæller om. Det var kjølig om natten og Hans tøi var meget for tort. Dækket han sit Hode [aa stak føllene ut, trak syrn tøiet over føllene faa naadde det ikke til at dække hans hobe. Bi gjennemgif vort budget baode poo frys og paa toers og strafte og traf paa det alt vi orket, men fik det ikke til at strække til likevel. Den enefte utvei var at nedskjære utgifter. Vi begyndte med os (elv. Alle missionærene Bor enige om at opgi 10% an vor månedsløn. Det vil nol ikke bli let for bem [om har barn der gant paa skole og følgelig mange ekstra utlæg, mest ogfaa be kot det paa sig, og det hialp ba noget paa budgettet, men vanskelig vil det fitter! bli for mange at klore sig. Vor trøst! er at Herren hjælper. Paa forunderlig pis har han førgei for denne mission, like fro be førfle
Show less