DjVu hidden text layer Det fer stik ut. at til normale arbeidstider i Guds rite harer først og fremst trængsel og molstandere. Nu vil kanske nogen si: Men er det ikke åpne børe. som skul- de være det normale? Jo. det er nok lå. Men dørene er ikke altid lise apane, salsaid jer det ikke skif ut for... Show moreDjVu hidden text layer Det fer stik ut. at til normale arbeidstider i Guds rite harer først og fremst trængsel og molstandere. Nu vil kanske nogen si: Men er det ikke åpne børe. som skul- de være det normale? Jo. det er nok lå. Men dørene er ikke altid lise apane, salsaid jer det ikke skif ut for vore ørne. Men trængselen er der altid, molilanderne er der Og oUikrtel skal gjerningen gjøres. Men ba maa olliå motstanderne beseire*, og oi må ikke iøke at und gå trængslerne, men simpelthen tjæmpe os igjennom dem. Det er Guds rises lår der daa jorden; det harer med til det normale. Så vis Herren i sin gode stund aapne datene. Cg ikke dare det: Han har lovet, at når dan gir en aapen har. lå skal ingen kunne lukke den for os. Dette løste står i den inderligste samklang med det andet ord. at bifriplene skal txrrc frimodige midt i trængslerne, fordi nemlig Jesus vor fresier har overvundet verden. Hanske vi cn anden gang fan ba anledning til at fe liil nærmere både på trængslerne, de aapne børe og Dorc kinesiske medarbeidere »og Essa ying, dørvogteren Slang Fhsa nung er dørvogter i Kneitcb. Han er 65 nar gammel og blev føbt omfr. 19de oktober 1865. Hans hjem er i Gbuliirrbuang. boor der er en biitation. For trrbive år uden bobde ban i landsbyen Seng. sire mil så for Kwotinen Men familiens gamle biem fnn foks stegtleb tilbake i tiden nat fvdveit for Maokutui. Han husker ikke at ba hørt. at bans famille er flottet inb Ira nogen anden provins, så det fer ut tis. at hans for- fæbre bar badd i dette nabolog i låge tider. Han bat gienneml rvet m a ngt perioder av hun ger s nød. Den værste var for omtrent tredive år liden, ba en ftor ovrrfvømmrlic anrettet få stor cn skade på av- lingen. Han sier også at bandit.uvæsenet bar turret meget almindelig giennem de sidlle tredive år. F*r den tid har det ikke få almindelig. Han hørte om missionærer længe før han lå nogen. Folk i hans nabolag talte om Kså-inbsandemissionen i lsbingeharo. skjønt denne ba er omtrent 60 mil borte, lltlætldingene likte at argumentere, dieo det sagt. Dette betyr vel det samme som at de vrælet Senere, i nitti- årene kom der missionærer til Kroeiteb; men ban lå ingen av dem. J virkeligheten var patter Homvlond den førtic toisr mand ban badde let. Sang# løn og en del andre unge rnænd fra bans lendsba begyndte at på til deflationen i Krvotstien for al børe evangeliet Sang lifte ikke dette, ba det tot iaa megen tid. De lom jo var tarmere, badde ikke tid til flikt. sanies ban Jkkc længe derefter blev cn kotefumen- klesje brgimde i bans sandsba. lå ban ogiaa babde on leduing til ot hare rvangetiet ulm at debøve at på langt fra sit bsom. Han kom inert tis troen derpå. Han følle iro først av vanskeligheten ved ikke at funnc Ierie; men ved at anstrenge sia lærke han lårt at læic nogen av de Imoa. simple høker som blev utdelt. J 1924 blev ban antat sam børvogter for skolehufme. Denne stilling indebabde han indtil 1927. ha skolen måtte lukkes, og han blev så børvogter ved letve mis sionsstationen Her har han ba Været dele tiden liden. For fire oar siden var ban meget ink. og vi badde ltegen frygt for, at ban skulde dø. Han blev imidlertid frisk igjen, linder dc sidste aars belejringer av dnen. og under de mange flag font bar siaat i og rundt den. bar ban ofre været utsat for store tarer, lfit gang blev hans værelse rammet av en granat, mens der var ganske man ge folk i det. Kun en blev lilt beskadiget, Slang und stop urørt, lin anden gang var hatt oj evangelist lrhang i kapellet under et ilag. De boldt netop paa at fe efter nogen knuste vinduer, ha en granat kom sarendc giennem taket. Smaabitcr trar meget nær dem. 'Sang blev truffet ab cn liten tplint på tiden av Italien, men var ikke ormcrffom paa det tørend batt kjendte blodet rinde. Det vat et meget Iltet sår forn grodde igjen paa nogen .faa hager. -Guds nåde har været meget stor imot mig. té Slessee i min familie tror nu på evangeliet." sier din. Han er glad i at høre ordet forkondt og han liker at Som cn medhjælper er han meget behagelig al ba med ham at gjøre. Han ordner altid stik med tit arbeide, at han har tid til hvad ekstra tom maalle komme paa fro tid til tid. Han har tre dalre og eu tøn. Sønnen. Sharia vi h in rining er ansat ned missionsstationen i Lutit. Song dar fet mange forandringer der i omegnen i sine dager: jernbane, automobil, ilnnvmasemv. moderne krigbiørfel ofr. ..Men." tier han. - irg c ritte av natu ren nastgierrig. så jeg har ikke tal det broderi at gaa og fe jernbanen og togene." Cg iernhattdn er omtrent fire engelske mil fra Krveitehl IDby 3 am a e£ltriftian Det har lagt mig på hierte en længere tid al iaa lagt et godt ord om denne det. Jkkc forlis bolen fisen trænger det. Den andefalcr iig (elv til enhver tænkende og fandbetsiøkende Iæier. Men sog ønsket faa gierne at faa henlede vort rolls epmerfsombet på den. og at den nu er utkommet i det engelske iprog. Bolen har cn hor mission, lærlig dlandt de mennesker fom lider av religiøs uro og tril. men som trods alt. gierne vil trem tis los og klarhet til liv. Jeg tror vi vilde giøre os fele. vor! roll og tilrids rife cn stor tjeneste, om vi gjorde vort til. at det blev mer almindelig at gi gode høker iem gorer til jul laa- velfotn til anbre anledninger. Hvad selve overiættelien av denne bak angaar. 'aa har ikke jeg ret til at urtale mig derom torn lagmand på dette område. Men så meget av en sprogfølelse bar jeg. også når det giælder engelsk, at jeg bar ret til at si. fom jeg oprigtig mener, ot det har lukkedes paner is. J. Farlien. ikke hare at giengi professor Halleshns ton fer og meninger korrekt i et 'latende, let læselig iprog; men han har ogiaa været istand til at5aa med den ånds. mrddejelse man møter, nnar man lerfor Halsesdvs døker i sin almindeligbet og denne bol i lærdeleshel Augédurg Publishing Houie fortjener tak for al den har utgit denne bal i vort lands iprog. Boken iones for een dollar i por egen bokhandel. Ide Lutheran Free Church Pub. Go, 261 Febar Ave. Minneapolis, Minn. X. C. Burntvebt. Show less
DjVu hidden text layer '— 1 ---------------- '------------------ al fe ham som han bøies ned og trættes ganske ris. Af. ic ham naar han nagles til lorfcts stamme saft. biir knust for vore sander, for vores skam og last. lænk på hans tørst og bør hans Forlatt, fortalt av Gud, at. le hans boved... Show moreDjVu hidden text layer '— 1 ---------------- '------------------ al fe ham som han bøies ned og trættes ganske ris. Af. ic ham naar han nagles til lorfcts stamme saft. biir knust for vore sander, for vores skam og last. lænk på hans tørst og bør hans Forlatt, fortalt av Gud, at. le hans boved bøies ned, han dør og aander ut. For dig han dette gjorde, og led den bitre død, tor dig hans hjerte brændte av idel kicerlighet. Cg nu han ømter kttn fom løn for alt ban led og stred, al du ital komme til ham lien og finde enig fred. Stan du all dette børe og pære like glad med alt som Jeius gjorde, ja. endog le derab? Kon du batis fjærligbci sorjmaa. hans nnode og hans fred? At. pil du længer borte gao i sand. og uftelst flå? Nei. starts du gamle, unge, på totidens brede nei. la Jeius få den glæde, at dn omvender dig; la finde dig bu tapte lår. In finde dig du tapir. Af. kom dog du med grånet haar og du i ungdoms hår! Du skal det ri fortryde, naar bu engang skal dø og lægges under tue. hvor legemet biir støv. Da nar del godt for dig. o ven al hare fundet fred i Jeiu blod hos Frelseren, ha går du til hans biem. i Jublende ved Nils C. Berg t helbred Ur pladsen for smerte og sygdom. Forlang kort aom berettiger Dem til ti FRIE Eløc- trocure behandlinger paa vort kontor. ELECTROCURE OF MINNESOTA 129 West Lake SL ^Dykewater 1736 * DOOR COMPANY Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 1Ode december, 1930 folkebladet THE LUTHERAN FREE CHURCH PUB. CO . Missrsyolis, Misn., des IOde december. 191P To biskopers fyn pan fufcession- foenskr. især dm fvenskr. Zanmart dar fom betjendi bet ler ikke iukcessionm: den svenske er dehardet ined... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag des 1Ode december, 1930 folkebladet THE LUTHERAN FREE CHURCH PUB. CO . Missrsyolis, Misn., des IOde december. 191P To biskopers fyn pan fufcession- foenskr. især dm fvenskr. Zanmart dar fom betjendi bet ler ikke iukcessionm: den svenske er dehardet ined denne ioree: mon mener ncmlig der ot da iufcession; katolik fenc vilda jo negle det. næn den cpiskopalc kirke i Eng land og Amerika ikke. Det er forresten iorhanicnde hvor leenge det sar før en i kirken indsarken raise lære biir utrnbdet; og boor megen elendighet den kan aritedkomntc imidlertid. Den ohandlislc fukoesfien, låkaldl, ider er naturligvis intet ■komtkk^il uten i haitærdige prælaters indbildning) er op- ~t tis den bøifirkeligbet fom dar turret til iaa megen r siden om kirkelig ender og kommer der ogiå arsiedkommer skade i ikke ubetydelig grad. ind på spørsmålet om den apostoliske iufcession. Her er el uldrag: . Ter vil ejlå reties kritik fra lapfirtclig side. hvor man. kiv om man brnegter detnduingrn ar den opostoli ile iukecsston. allikevrl nærer en forhattiendr rrogt for .denne, næsten tom om det vilde medføre en imltte. om et: biskop, fom hørte til en kirke, der dar den apostoliske ii:koresten deltok i rretterirlse i en anden kirke, boer denne ikke findes Hois man av rrogt tor mulig for- fjert teori, bvts varde man ikke ielv anertjender. ikke kan biskop Cstenfcldt. møres på broderlig ris og i (irkclig samiølrlic. tom del- enig i.* ragelse i bispettlelse eller preitevtelie er uttrut ror. saa er det ester mm epiattrlie laplirtelig ielpgodbet. der ikke er et daar dedre end den bøikirtrlige " 5 il denne uttalelse giør en norik biskop. M . Biønnes- Joeedfon. biskop i Hamar ittil, Norge, nogen indvendin ger bl. j : ist stoet antal medlemmer av ben norske kerte, antagelig de allerfleste, anier iulrrtsionen for et intet, dvgger op på teorler av uaondelig art. Cg vi er da forris'et om nr Gud lan giøre sin gretning giennem noademidlene med likelå stor Irase i en kirke iom ikke bar iufrrsiion. fom i et samfund som har denne." Men sier dan videre, der er dem i den norske fir te der anser iufcession ler en realitet av tiører eller mindre betndning for tjenesten i kirken. Biskoven mener da. at cm for cko en biskop fra en kirke lom dar futtes- •tenen Mer indbudt til al delta ved en Visne- eller prefix Pirlse i en kirke som ikke dar den. vilde der straks dannes ro parilet inden tamme kirke, et ar dem der mener iuf ertsionen dar nogen dekodning og det andet av dem der titgen værdi tillægger tamme. Ti det kunde altså ikke iindaooe*. at den brskop der var ordinert ved Hjælp av en biskov ha en iuftessionsfirfe airså harde såt futtes nonen overtørt på sig ved sådan ordination, og at de errstrr denne biskov ordinerte blev delagtiggjort i iukre*- stenen Likelå ved bilveerdination inden den samme Det. fom biskop Citenifldt berisørcr lit, od de lankir trlige i deres iclvgodbet piide bli betragtet som -en itmrtr." det samme vilde av de harkirkrligc inden samme ftrfr bli betragtet iem nt frase der på denne måle over- ^ ___________ , __ ____ _____ _ t_. iørteo til dem Cg så vilde -ufcesvonslvørsmålet Gaulende irerf danitet. brister ved umibbethar berøring - —------ '----- n tendey op Det den Biskop Biønnes.Jacobsen flutter sit lille inblæg meb bisfe ord. som alle an os fon tililemmr: -Det er ntin overbevisning, at den norite lirke -lig- ger ret ane" når den ikke vil da indført iufrresion. også under benion til arbeidet for den kristne kertes enhet Det er rit nødvendig iorutiætning for realisationen av denne enhet, at boert firtriomiunb er sig (elv. i broderlig forståelse og anrrljmdelte av andre kirkrlamfund i de- egenart. Cg såvidt jeg forfiaar. møtes jeg har meb artikel jeg ibeletat er så hjertens <£t kriterium Ordet krilerion er'fra græsk og dekor egentlig måle stol. tft deilegtet ord er kritis idn betegner en bom eller avgjørelse: derav ordet kritik. Kriterium er et ord fom ikke denytrro meget på norsk; mm des mere på engelsk; og det er et godt ord; det kan da sine sanonymcr. mcn det dar intet adekvat iubjtitut. Det er forresten (vent få ord som betyr af- karat del samme som et andet; rn liten forskjei. en av- ifagning i betydning er der. Kunde man dare altid fin- > tiet rette ord! SItsaa. et kriterium. Under behandlingen ao en faf, eller for at tale i mere aktiv modus, under agitationen tor et formåls op- nåetir. er den iltid visfe fritena hvorunder det dele fon Nsår der agiteres for overhaldetie av forbudsloven, det vU si. loven mol tilvfrkoing og fnlg, eller trafik, ao sådanne drikkevarer fom indeholder så meget alkohol, iririt. al de gjør den her brikker varen bentlet, da nmo der davre for øic hvad hensigten, formålet, dermed er. Dernæst om formålet er gode. Såfide ni net er der ingen som andesaler drikking ar pur alkohol. IlttJ procctrt 1prile Bi bar høet om folk font har provd W. mm de skal iffr glare det mange ganger før de i bakktnvetig forstand brænder Den varet aktuelt og et nut stridsemne ligge for hånden tor mfb rf|) (prit Irrf„; de stridbare norharernd. mener biskor Bjønnes Jorobså. Hvilket alisammeit er meget morsom! og virkelig ko- misk. bois. det ikke angik dellige ting. Det cr cm glædelig Ijcndsgterning al i delle fpørs- moal er den norskc krrkc lyngt tremfor den basske og Hjort barn har mange lundes or mcb bar rant forskjellige kon brændevin, akkcoit. kongar, tobiskry. gin. Show less
DjVu hidden text layer elsker den berre Kristus i dans opstandelse, ogsaa dele opstandelsens lw med dam sam de der har delt tuna retell lægges til andre trakter for en stund. Cg så maa frrdabreort skutte med et gode ønske om god jul om ikke flere kommer for den lid. og lak til prester og andre... Show moreDjVu hidden text layer elsker den berre Kristus i dans opstandelse, ogsaa dele opstandelsens lw med dam sam de der har delt tuna retell lægges til andre trakter for en stund. Cg så maa frrdabreort skutte med et gode ønske om god jul om ikke flere kommer for den lid. og lak til prester og andre for al hjælp og bifkaitd. Men nu for jeg at jeg har glemt et sted og det er Nem- idden og pastor stenholm Også der gik det godt med Dakota jeg rar iidfk. og etter ak ha jiutnlet litt omkring der og deiøkt Btsbce og Fhiirrh's Feren og efter lom i Harven og giørt kva gjerast skulde “L. Komme dit rikel fet æirtidrlelnrr fra og om hedningen!tent Utd ata ae leeretætts f* Cnttsrrnn Soard of Stanton- Beføkle først I. Dables kald og fik utrettet 27ormale tider Der tales og skrives i det nendelige c abnormair. Der diskuteres og lægges planer normale. Dette stutter jeg mig til Jefuo sagt: "J verden skal J .. k lagesang." Der findes ikke sår av flåetyd mennesker lod sit liv'etler blev - Drog"til Sebeka og bos pastor Holland mrd eg Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, »sohag des 10de dettsrder, 1930 som at de ko sidste benævnelser er generalnævnere ior en tæk ke sartyndelter. Det er bog ikke fortondelfene det kommer an på; det er spriten som er tiltrækningskraften i det brie. fjorten i det likefom: Sprit — fpirit — demon —... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, »sohag des 10de dettsrder, 1930 som at de ko sidste benævnelser er generalnævnere ior en tæk ke sartyndelter. Det er bog ikke fortondelfene det kommer an på; det er spriten som er tiltrækningskraften i det brie. fjorten i det likefom: Sprit — fpirit — demon — ond aand. Kunde man bare drikke ren sprit lå; men det er likefom man kvier sig for det Spriten er altid den lamme, den bar samme farne og famme fmat. og er altid 100 pro cent gift mrd den iorskjel fra stryknin, arienik og anden rottegift, al den skfe dræper fulde lå hurtig; dertil ri- ver den lå forunderlig, og på samme tid bedårende og oplivende, i dalien og gir en fornemmelse I dele kroppen, lem den. der er blit vands med den. frakter efter fom den opiumfortærrnde lineter fin pipe; under indflodelien av denne gift glemmer den drikkende både tjærligbetsior- ger. busforger og næringssorger iamtibig med forplig- telle og æresfølelse, fådelfom både lyst og evne til at Tillike virker denne gift stik at legemet slappes og især biir det lem fom koldes tungen likesom lealøs. mi fler al kontrol i sin bevægelse og frembringer en lob lam kaldes vrøvle der videnskabelig fan tættes under tale flt-rien sags. Cfo. viv. Bi bar der i Amerika en fon som forbar folk al drikke den gist tom kaldes sprit i så flere mængder, at den bar synbar virkning på dem Man kan lovlig lå giften i pertioner på en harv procent, det er all. Det til si. nrnr man kjøper en flaske .near deer" indeholder den WHst part fortondelle og en baso bundreport font-gift Kunde nogen drikke ti flasker .near beer* raeb en gang vilde han lå et litet kvantum alkohol i sig. omtrent lå meget lom et bitte litet vinglas fuldt: mm det er ikke mange som bar rum til lå mange flasker mrd en gang; således er folket beskyttet ved lev så at forgifte sig mrd Men mange tones det er fært kjedelig, at det ame rikanske folk ikke skal så lå til at forgifte sig- drikke sig fulde om de vil. og derfor bar de begyndt en Ivare agt- lotion med det formål ot tå den lov omftøtt De giør e: farlig braof om dettr. F°r to år siden fik de opiat en kondibat til præsident fom dette Si Smith og var så New flort. en sterk katolik, en som lifte denne gift me get godt. og som metric det vilde vært gilde om dette land hinde bli rigtig forgiftet. Heri futtede* ban av mange forhenværende brnggere og tobistenfabrikonler den fo vilde tjene mange penger på såhar trafik, og ra del de! andre tom lifte at drikk/ Det er lift rart at folk endelig skal ville ba iprit i brikker sil: ber len de så all de bare kan nette tillivs 1 form av fintende serker, dut* det er tørsten de vil slukke; ri det er så foranderlig godt laget har i verden, at når et menneske et tørst, kan det fom regel få noget at skuffe tørsten mrd; men har er det rare det et folk vil drikke ielv om de ikke er så forret tørste, så de synes at ville drikke for at kunne Mi tørste, så de kan drikke så meget mere. Det er det som er det rene. De drikker for at bli tørire eg så tørster de for at kunne brikke; flik går det ba som i en ustanselig runddans, eller som med visen der Der er nogen nu som Vil at landet skal gå til re ferendum over fpærsmålet raten giften, (friten, skol kunne fælge« lovlig eller ikke. De påte pis ha den lod- liggsom Men det ner altså dette om et kriterium. Cg kriteriet har er al brie drikke mcd så itcrk spirit proernt at den brvirfcr berufcllc er til gavn for land og folk i det store eg dele. da lo os faa giften lovliggioet. Mm hvis giflen er til skade for land og ’solf, da la den forbli forbude, og la os arbeide for at forbudet fan over baldes. Bi bar den cnfolbigc tro at alle (om tæsker lirt er i favør av fordub. Det er den rette måle at gaa •rem paj. At gi ester for de tørstr. de fom er Instnc på glisen og ønsker at an dre kunde bli forgiftet. Vilde være at gi itg over ril den onde og at si lom (å: Det moralske clement i landet er ikke sicrkr not til at bolde den onde fra livet, derfor er det bedre, at oi gir os oper. Saa kunde det kanske Hf skut på si denne ftoabei iom de onde aander, baade fra afgrunden og fra ovct'latm og fra luften, avstedkom mer. — boii det ba ikke blev meget værre! Her han vi nemlig at stokke av de tørites logif: Nu. når der er iordud mot giften eg den føderale regjering giser meget for at gimnemføre forbudet, drikkes der iaa fpært meget; bi tørstr er igrunden ror temperente. og pi ønsker der kunde drikkes mindre; derfor ril pi nu det skal bli lovlig at drikke for at det kan bli mindre av drik' Det var en fsendt teologisk lærer derover iom >a en gang i klassen — ni børte det selv —. em en detynderlig dogmatisk såning: ..Denne er blit til i Ink todaksrøk" Der kan sies om denne de tørstes logik: -Den er kokt i Dettir ikke let for os at tro. at P 2. Barnums orb er likeså sande der som når det giælder pisfe guvernør-, senator og ander valg. at ,tde people tvant ro he bum- bugged; let them de humbugged!" eller at Hamlet's ord altid skulde txrre anvendelige, .robat fools ldeie mortals Allikevel er det nokfaa mistrøstig naar en fer dror- dan ellers tilsynelatende normale mennesker kan bite på nakne trofen. Dog. vi vis delst tro at det amerikanske folk. som et dele. ikke vil la sig narre dele tiden i alle fpørsmaal Men at ni er kommet såfas langt bart fra saloongalskopen (den er forresten ikke mere end tolv aar barter at vi er mand til at bruke et godt friterion raa fvørsmaal ar landsrækkende vigtighele Hvis ikke. w. ba er det nerriag! baadløst baade med demokrati og folkemord. $olkekaiendcren Den er mi gærdig og mrd meget godt indhold baade på norsk og engelsk. Fuld fortegnelse over alle ten Lutherske Frikirkes rmdedsmænd De forskjellige boards og en tuld fortegnelse oner alle Frikirkens prester og mis- finnærer. Dfsulen en række orhoggrligc og interessante fortællinger og skiller om skoler og vore missioner. Men tjøp baken og læs ielv. Zen er en korr påndbok på et bis om Den Lutherske Frikirke og dens ardeide. Zen kofter blot 20 cents og det er at baade at alle vore pre ster vis ba den for lalg H- J. Stllesosk. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den Hide derender, 1930 Luthersk koerrfvondantrfnrinø i Et forrcfponbaiisefurius i bibel- ftuhium er nu knyttet til Augsburg Semiår. Si kon andefale det til alle som er interesfcet i studiet av Guds ord, særskilt til fønhagsskolc- lærere og andre som på... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den Hide derender, 1930 Luthersk koerrfvondantrfnrinø i Et forrcfponbaiisefurius i bibel- ftuhium er nu knyttet til Augsburg Semiår. Si kon andefale det til alle som er interesfcet i studiet av Guds ord, særskilt til fønhagsskolc- lærere og andre som på forskjellige Dis tar tiel i opbyggelfcsardeidet i Ruriet er utarbeidet av dr. B . P- Farneso og omfatter dele didelen. Det er delt i ti avsait og utgjør 48 Man fan begynde hvad lid fom helst og bruke ben tid man finder påkrævet til studiet av dele kurset eller dele derav. Ft indgående kjendskap til Guds ord bar altid vist fig at vatre en vigtig betingelse for et funds og kraftig kri stenliv bande hos den enkelte fom og for menigheten. Det er Guds ord som skal nære tylle for folen og lys For fådanne fom onsker at utdy- pe sin bidelkundikop. men ikke han anledning at gaa til en skole hvor der undervises i sadeltag, er dette en ypperlig anledning. Sproget er en For oplysninger skred til Augsburg Seminarn, Minneapolis, Minn. Herrens kold O. du fom endnu vandrere på fondens brede vet, med uforandret hjerte og fjender Jelue ri. tbag er nådens tid. men hør. den iler hanlig boet: fået lukkes nådens aapne bør, jnart kaldes du ri mer. Din Jesus på dig venter me d åp n r frelf erfabn. ak. hvor dans hjerte danker for dig du arme darn. Kom bit til mig. få roper ban. har skal du naade lå; . ak fin bag ci ifra min favn! Hvi bil du barle gå? O lænk hvad JcsttB gjorde for dig, o fjære ven. og læg det på dit hjerte, om det dig vække kan; ban steg herned an h «k. fe bog Jefu h-ved me d tornekrone på , ak so bans milde aaftm. hver han er flagen blå. Akfedam nårhan ut med kortet på sin rug. Gi det som julegave iaar Nordmandsforbundets Julehefte j Pris 75 Cents tilsendt Benyt denne kupon for ordreo LUTHERAN FREE CHURCH PUB. CO.. bundeta Julehefte jj ADRESSE ADRESSE ADRESSE ADRESSE Saa vakkert som nogensinde! Sul i Uealerhrimrn før 193D Redigert av A. M. SUNDHEIM Tekot Of billed.r Bestil juleheftet for Deres eget sejen Send dat ogsaa d slagt og venner roe en julegave. $ 1.00 . portosat tilsendt. Samme pro bl Noege. The Lutheran Free Church Publishing Company 264 Cedar Avenue- - - Minneapolis, Minn. Abonner paa Folkebladet. $2.00 for et dell a Show less
DjVu hidden text layer — — Folkebladet, onsdag den 10de december, 1930 barn om foren og nødvendigheten av al mindske sart: . . Give der more fteam. Nero ?)orf or Hell in 6 davs." Statkors mand. Han babdc visk ikke nøie overtænkt de- kodningen an „Ide eternal Hell." For mange aar siden år... Show moreDjVu hidden text layer — — Folkebladet, onsdag den 10de december, 1930 barn om foren og nødvendigheten av al mindske sart: . . Give der more fteam. Nero ?)orf or Hell in 6 davs." Statkors mand. Han babdc visk ikke nøie overtænkt de- kodningen an „Ide eternal Hell." For mange aar siden år undertegnede inde på et sied hvor her babde ondet nolsaa letsindige studenter Utenpå døren var opslå! et hvitt brætt med sarte bot- staver og hvor en kunde læse (oversat på norsk): Hun- len har utentvil et godt klima!; men bare tænk, hand, solskap der diir i helvede Tankegangen desværre mange, mange andre er vel den, biir san mange storfolk der konger, keisere, pbaksidde- ter o. I. lå bfir vel småfolk tot ut av detregtning^b- fanite ikke fear saa stor straf. Mette faktum er at det etikette menneske der hanner i fortapelsen lår litefaa flor straf og tommer til at føle ftreffen fom om en skulde pære der aldeles alene! Men dette er ubehagelige tanker, (ler nogen og ube- bagelig ot læfe om. Jo. jo. det er vel det. Det er vel mere behagelig og kanske mere.punkravet at tænke paa og skrive om hunlen og den evige salighet forn møter en det Cg det hedste og behageligste at dvæle ved er den sandhet. at delt gode Gud, vor skoper, bar ikke bestemt os sar fortapelsen, men for himlen — den evige sirlig- lut Cg for alle fotn kommer der dl ir jo evigdeten her- lig og en sabbatshvile for Guds folk. Lægmand. Læa i bibrlrn eg ded til Gnd; goa også i kirken eg bør Presten lfn ung prest jam deljente Union Lerke menighet for ti o tolv oar siden talte til os fro prækostolen fom følger: . Du kon læse i bidelen, du kan gå i kirken og bare paa presten hver jønbag. du kan bede lit Gud. men er liketuldl fortapt fordi der skok noget andet tis." Cm den unge presten ikke pisile, eller hadde nogen erfaring av boa» dette andet fom skulde til var. e ritte godi at vile, da dan intet sa derom. Av den grund forekom det mig at det var påde for meget og for liret fagt, og at den risle vantroen kunde faa en vældig skøtte, for eksempel: „Hjælper det ikke ot læie i bidelen, hjælper det skfe ot gaa i kirken og børe presom. hjælper del ikke at hede til Gud. da er det bedst at la alt dette være Hedde ban lagt til: Du man være retiærdiggjort for viub gjennem troen, aldeles retfærdig for baade Gud og dans hellige lov mao du Være. om du skol kunne undgå fortapelsen og den evige død, få dadde sag forftaot. ot han hadde vift noget om hvad det afidel var fom skulde En anden ung prest talte til os fro (amme preekeftol „Del er ingen fordømmelfe for den fom er i Kristus Joins, ti klandens lov der gir liv i Kristus Jetseis har frigjort dem fro fyndens og bødens lov." Dette er Guds ord. men presten nævnte ingen fsondetegn. Kiendeteg- nrne på hisso hvorom her tales er også nedskrevne" i samme ord så al en seso kan saa vite out han hører til dem iom allerede der er frie fra fordømmelse. Det flår . for dem fom ikte vandrer efter kjødet, men efter rum *m." Når Gud har gjort et menneske retfærdig gien- nem troen, sansår han i og med det samme født det på ny, gis bit samme et nyt indvortes menneske som bar loft til Guds lov, hvilket er den oond som har sales om. mot- sal til kjødet, og hver og en som bar saot et indvortes menneske ftapt av Gud. den har oglå greic på at han er i Kristus Jefus og fri fro fordømmelsen, og at linets aands lov i Kristus Jefus hor gjort den samme fri fra fondens og dødens lov. Han bar forstål at loven ikte vor til livs. mcn til døds, og dertil mao hver og en komme fom vil være Guds ham og arvinger i Kristi medarvinger til den herlighet fom intet øic har let og in- øre har høet. mm (om Gub har beredt for sine. J enfoldighet. O. D. Matijifon. Arbeid medens det er dag! Srbdflrlner frn og om tndrrmiøuumen Redigert ao sekretæren for Søard øf Dome Elesions Formand; Past L R Lund. Sekretær; Past H , il Faoperson, 264 Feder Hue.. Minneapolis, Minn. Kasserer: Past. Jngel Hovland, Sand Freek. Bis. (Dm missionsbaaten igjen Der er atter kommet til Folkebladet et opfat om den påtænkte misfionohaat på vestkysten. Man har derate nltiå ikke git op tanten paa at saa planen realisert Blår dette sidste stykke ikke kan komme ind i disfe spalter idag og deller ingen flere om denne sat. salfald foreløbig, ha cr det op følgende grunde: Et foretagende av den art at det trænger bmvendelfc til vorr menigheter om finansiel aesiflnnfe. burde først erholde Board of Organizations demondigelle dertil. Dette er. efter hvad det har bragt i erfaring nok allike- pet forsomi. At låhan demyndigclfc vilde vatre meget påkrævet cr Irt at indso Bore øvrigc fællcegjøremå! Ilder fortiden sterkt av mangcl på midler, og det kunde alene oo den grund fynco cn ubetimelig tid nu at åpne nar foretagender Det er nemlig fanblynlighet for at deo- dvrparten av utgiftene moattc beeree av Den Lutherske Frikirkes menigdeler, og at forholdsvis meget mindre krtnde ventes sat komme fra anden kant Så er det ogloa den omstændigbet hermed at et så dant foretagende har turret forføkt før og vift sig uprak tisk, efter hvad pastor Goli oplyfer i sin aetiket. Fra Board of Home Missions fide kan det sies, at det har forekommet betegnende at sakcn ikke cr Mit anbe falet ap det»- repræsentanter på nrftfoftro. Hvad dette doards lafte om (tøtte til løn for en missioner angår, ha niå det erindres, at såhant løfte blev stillet for lo år siden, og at lidene nu er ganske anderledes. Uagtet undertcgncdc it^han nogen motlat boarddeseutsing at haide sig til iorAnrtxrrende, tror han sig dag beføjet til at moattc si. at dette board under de forhåndenværende pekuniære forhold neppe kunde påta jig en sådan id- gift nu eller i nogen nær fremtid. Det kunde tilføres at der tone« at nem en opfordring til samarbeide metlem Den Lutherske Frikirke og Den Norsk Lutherske Kirke. Når ovennævnte forholdsregler er sagttaf flåt Wsfe (palter til tjeneste. H-6.C Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 10de december, 1930 7-S 5tre spSrsmaal Første gang den bekjenble engelske evangelist Henry Moortjoufc befølte Amerika, dar han gjest hos en meget velhavende manb lom babbe mottot velsignelse gjennem evangelistens enfoldige vibnesbyrb. Denne manb... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 10de december, 1930 7-S 5tre spSrsmaal Første gang den bekjenble engelske evangelist Henry Moortjoufc befølte Amerika, dar han gjest hos en meget velhavende manb lom babbe mottot velsignelse gjennem evangelistens enfoldige vibnesbyrb. Denne manb habde en datter som just Habde overskredet terskelen til ungbom- mens jagte ttaar, og olilå meb farens iamjundsstiiling uvillårlig maatle drømme om en lys og strålende fremtid. Cn dag da hun traadtc ind i farens bibliotek, traf hun evangelisten stilende olene derinde bøiet over sin bi- dele Hun gjorde unbskylbning eg vilde trække sig tildele. Da faa han op og på sin stille, venlige rnaate spurte ban: .Er De frelst?" .Nei, Hr. Moorhoufe, det kan jeg ikke si at jeg er," fvorte den unge pike. Da løb der et nyt fpørémaal: -Skulde De ønske at bit frelst?" Hun stab list og tænkte over det som ordet .frelse" rummet, og hvad det betød at gaa glip av frelsen, og lå (varte Hun frimodig: »Ja, jeg vil gjerne bli en oprig tig kristen." •Cg er De villig til at bli frelst rut?' løb det tredje fpørsmaakj ag det var et bypt alvor i evangelistens (tem- Overfor dette ransakende fpørsmål bøiet ben unge tvinde fit bbde og degynbte at skue ind i sit eget Hjertet Paa den ene side laa verden og vinket meb mange herlig- beter i vente for en ung bamc fra et hiem som hendes sars. Og paa den anden side slab ben Herre Jesus Kri stus for at bli enten mottat eller anvist. Jntet under at kampen var sixer. Men meb evigdelen og de højeste vær- bier for øic [varte Hun tilfibft rolig og avgjort: .Ja, jeg ønsker at bli frelst nu." Dette nar altlå det avgjørende vendepunkt i Hendes liv. Her behøvedes visbom og veiledning fra oven for dam, ber foaiedes hande grepet inb i hendes livsskjæbne, fornt det kunde føre lis et lykkelig resulsal. Han opfer. Oret denbc nu lil at knæle neb fammen meb barn, og han gav hende bidelen, hvori dan habde såt. opsiaat vcb Ffasas 53. og opfotbret hende nu lil at læso hart fra ners 3—6. Hun læste hisse vers meb brutt og bæven- de stemme. Derpå sa Henry Moorhouie: .Vil De nu lerfe det om igjen låledes at De hvor der staor .vi. vore," sier .jeg. mine", og'læs det stråledes at De utøser Deres Hjerte far Guds ansigt." Gråtende degynbte den unge pile at brie: Han blev låret for mine overtrædelser, og knust for mine mis- giernlnger. Straffen bien lagt pan ham forat jeg skul de ha freb og t*b bans [aor bar jeg fnat lægebem. Ft øieblit ver bun lås. men jterpå utbrøt bun un der dyp bevægelse: -An, hv. Moorbouie. er dette fanbt?" Rolig rettet han et fjerde spørsmål til bande: „Er det ikke Guds orb (om taler savledes?" Atter sang Hun en fnmb, og derpå fo Hun: . Sno er jeg elliaa frelst, noar alle mine misgjer- ningrr er lagt på barn; jeg bar intet at frygte for!" Cg hun reiste fig meb den Guds {reb, fom bevarer Hjerte og sind, indtil vi fremstilles uftraifelig i fryb veb bans derligbets oadenbarelfe. ■evangelisten", Norge. Hvad er evigheten? Paa dette fvørsmaal gir mange el galt Ivar. Man fvarer [om en regel: ,.Evigheten er en tid. fom aldrig tar ende." Men delte (var er ikke ret. Bismol er den sidste del av fletningen i fin orden: men den forste del er ilfe fand. J evigheten er der abisolut ingen tid. Den eneste tilværelse hvor vi har tiden er her på jorden. Her er tid. Hvorfor? Jo. fordi der er en begyndelse — og en ende. J Jobs bot 14de kapitel, lite og 2bet vers læfer vi: „Ft menneske, født av en kvinde, lener en stat- kel tid og mættes med uto. Som eu blomst flyter han ov og visner, og han flygler bort (om skyggen og biir ilte stående." Disso orb minder os om. at vi mennesker, mens vi . er der på joAen, Har vi tid — omendskjøut delt er av kort varighet. Bare fom en skygge eller fom en blomst der kan fura frodig den ene bag og den næste dag visner . og dlir ikke slående." Savledes fom det er med mennesket, al liden her er meget lord for hvert eneste menneske, foaiedes er del ikke stort bedre med den jordklode fom ni bebor. Jorden be floor bare eu vits lid, (om den alvife (saver (elv han be stemt. .J begyndelsen skovte Gud himmelen og jorden." J Peters 2det brev. 3djc kavitet, læser ni: .Men Her- rens bag skal komme lom en tyv om natten, og da skal himlene forgå med stort bulder: men elementene skal komme i brand og ovløfes, og jorden og all hvad der er daa dy skal ovbrændes." Disse ord minder os om. at tiden er for den jord vi bebor, idet der bar vieret ett begyndelse og skal bli eu Jkke lå med evigdeten. Den har ingen begyndelse, og ingen ende. Da jord og himmel blev skovl - altså for ro. 6000 år siden — hadde evigheten beftoal i mil lioner, millioner — jo atter og atter millioner av aar. Jngcn begyndelse. -- --- --Jngcit ende! La os staa stille for denne tanke en liten stund. J evigheten — ingen begyndelse — ingen ende. — Kon vi forstå det? Nci. og atter uci. Bi kon ikke forftaa hvad evigheten er. Det gaar aldeles over vor forstand - - vi fatter det ikke! Men delte angående evtghetsiyørsmnn- let — det burde vel bringe os paa aloorstanler. idel vi vet at ifølge Guds ord. er mennesket skovt. ikke bare for vor korte tid her på jorden, men vi er ikavt for evig- deten — ffopt i den kjærlige hensigt at vi skat tilbringe evigheten hjemme bos Gud. Men desværre - - hvor biir enigdeten tilbragt ror de allerfleste menneskers ved kommende? Jo. i forlovelsen — i helvede — sominen med djævelen og alle onde aonder — der hvor ormen ikke dør og ilden ikke utslukkes. Tænk at maatle være i en brændende, ildfjø og pines dag og nat. dag og not — i alle evigdefers evigdet! Ilten den allerringeste tilsigt til al det skal bli nogen ende! Svimler det ikke tor tan ken! Cg skal vi ikke fra vor side gjere alt vi fan for at undgaa danne forskrækkelige tilværelse? Jo. vi burde del. Men hvor menneskenaturen i denne alvorlige fol er knusende likegyldig! Det er ikke noget ualmindelig endog i vor ovltlite tid at børe bemerkninger fom bisfe: „J bonse core whether it be Hell or Heaven." Den bekjenble lavtein Smith, øverstbefalende van bet ulykkelige skib .Titanic", der som deljeiibt skøtte van is- flak og gik under i Atlanterhavet, hvor ca. 1700 menne- sker tands en nål grav. skulde ha sagt ttaar man mindet Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den løbe december, 1930
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den løbe december, 1930 <£t bcføf i Bronr Efter min tilbakekomst fra Nero Bort er del mange fom bat spurt mig hvorledes det flår til der øst i oer- denebyell. Jeg bar da gjerne gjort spørgeren opmvrf- som på, at det (pørsnmal indbefatter mer end jeg kon såre på. Men ba bar det med en gang fremkommet, at det oar særlig Bronr menighet man tænkte paa og missionsarbejdet i samme forbindelse. Dette viser at man har interesse for ardcldet der nede og vil gierne følge med i dets utvikling. Derfor skol je gsi Iitt også om dette mit besøk til Bronr menig- hel. (til dem fom måtte besvære sig med al missionen utbetaler store beløp for lange og kostbare resier, ønsker jeg bare al si, at denne relic kostet hverken missionen eller kirken noget). Som de fleste av Folkebladets læfere tiet er del min- dre end 3 nar siden vi fik vor virksomhet i gang i Bronr — en av Netp -forks såkaldte rem »Boroughs'. Denne del av millionbyen bar ifølge sidste officielle* folketælling ganske nær den samme folkemængde fom Nord og Syd Dakota stater tilsammen. Del kon endnu ikke sies nt menigheten er flor i an tal; men den gir indtryk av al ha i fin midte eit dels so lide folk med bande kristelig erljendelse og utsyn. Jeg forstår det ikke anderledes cuti ot- ni bar i den et godt grundlog hvorpå der fon bygges videre. Det er ester mit skjøn et godt ardcidc fom menighet og prest fommen bar font utføre faa langt. Som mon vil buske blev der berettet i Folkebladet om eu vækkelse lom gik over menigdeten isfor vinter. Det glædet mig meget al faa Hilse og tale med nogen av dem lom ba blev frelste og erfare, at de fremdeles lever for vor barre og frelser og er aflive, i menigheten. Bi fik nære (ammen også paa møler fire ostener foruten løn- Trefoldighcts menighet i Brooklyn babde lagt dcilag paa mig for søndags formiddag. Men til gicngiæld (endte den en av fine prester. Asmund Oftedal, lil al præke i Bronr i mit sted. Det tar meningen at fjømands- prest Sverre Nordborg, fom vi badde delt glæde at ha deføl au der i Minneapolis et nor siden, skulde ha last i vor kirke fønbag eftermiddag. Han var imidlertid sak og faa fik pastor Anker-Goli præke for barn i fjømands- kirken i stedet. Der hersker i grunderne« tint forhold mellem mange av de lutherske menigheter og prester i Neto Bork. og vor menighet, (an ung og liten den er, har allerede vun det sig en nnerfjendende plads blandt dem. Under ef- trrmidbagbmølet fønbag. fom i grunden var en fest. le- det av ungdomsforeningens formand, fang koret fro Jious kirken (fynodemenigheten) i Brooklyn. Fontlen undertegnede (om l'rækte. salte Pftebal og Anker-Golf faint en pastor Johannesen, fom er prefl i den kirke i Greenpoinl. Brooflnn. hvortil jeg fom ung gul lånet. Bed denne anledning var lokalet fuldpakket av folk. Af- Icnmølrt formet jig fom et vidnemølr. hvor gotiske mange Hanske nogen av Folkebladets lælere i lit stille sind (p#r: „Men ver ba ikke Stisløff med paa nogen od mø- tene?" _ Bi forftonr jo at ban opholder sig i Nero »ork i vinter " Jo. ban var med og talte ved det førite møle. og del var meningen ban skulde ba været med også føn- bag eftermiddag, men uoverkommelige hindringer la sig ivcicn for ham. Bi fik dog tilbringe flere gode siunder iammen og jeg fik erfare, al hans hjerte isår fremdeles liko varmt for Augsburg og Den Lutherske Frikirke. Eu av de ting font av inbremissiotisboarbet blev mig paalagt var at imderføle eu firfebngiiiiig. fom var blit tilbudt menigheten og boordet for eu rimelig pris. iff - terat ba.underføft og erholdt rood fra kyndige "ingmæub blev det andeialt til menigheten og boordet nt helt opgi tanken om fjøp av nævnte kirke og i stedet jamte setteres- lette om fjøp av en for vor virksomhet centrals beliggende „sat" og fon inaet fom mulig påbegynde opførelsen av el (irfcbalcment. Menigheten har indtil ganske nylig betalt $100 pr. moaned for liste au lokale. Nil hav man siaat ned prisen liti. Men allikevel er det mange penger at utbetale uten al ha noget al vise for det. Jeg tror det vilde virko'baadc anfporendc og stabiliserende paa den unge menighet, om den i en uær fremtid kunde så fælle fot under eget bord. Der er endnu rum for det isage ilidrcmiesioneardeide blandt vort folk i dette land og Fanadn. fom tar maalde vist sigte paa at frelse fjæle. I. C . Burntvedt. Ferdabrev Snc|torm, fne og koldt. Huttetu I Jo vinteren tom med fit vanlige draat og droit. Merkelig så nli tor andres på kort lid. Hadde ret vestkyst veir med list laa te. nhart regn, lilt folskin imellem, janledes gik sidste part db oklodcr og november til henimot taksigelsesdageli. men faa bar det løs fra nord. Ja. det er godt alt fom er unbagjoet og (oo meget er nu skåret av på vinterens længde før jul. og efter jul så begynder dagene ot læn- ges alt mer. og mer. Cg om Iilt er det påren med dens liv og lyst. Men lænk når det engang diir vaar fom ikke følges av nogen vinker mere, bo skal det vel bli hanlig al leve, for dem fom agtes værdige al faa del i det evige liv. Der er noget vemodig med høsten og vinteren. Løvet folder et for cl. jao flaar dr nøfne Irær med de bare grene strækkende op mol himlen fom de vil protestere mol dødens magt og vælde, lao kommer vinteren og ivøber alt ind i fit hvite tiltaken. Løvet feies {ammen av vinden og vender tilbake til jorden, hvorfra det er oprindelig kommet. Kommen av jord og tilbake til jord. (ét mørkt og tungt ord. derfom ikke åbenbaringens In8 badde kastel fil ifm utover livets mange vcic. Men også orer den bcnistløfe skapning Infer der denne herlige for jættelse, at dødens magt skal engang dristes, og linet skal ikke mere fpire for al dø. men for al leve cuig. Saa vel vi da at vinteren med fulde og død og. fom det fer ut med grovene! taushet over alt font vofier og gror paa marken, ikke er det sidste, men linet med paarens glæde skol soire over al død. -Således er del også med os lujnnesker. ni har vor vaar. vor iommrr og (on kommer høsten med visnende livskrafter og med høsten nu ene livsnrdeide og straf og møie: og tiljlskiit så lægges det visnede Insister bort i gravens vinternat, men Tor at opvækker på evigdetens voormorgcll. og hilse retfærdighedens sol fom med læge- dom under fine vinger skal lyfe op gudsbantcncS trange sovekammeret La fao vilitcrvindcn lufe oper gravhøieu. head giør det for den fom lover i Jcfu arme? Således er |leglens gang gjennem livet, alten engang (fal alle, Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den løbe december, 1930 Så fortsatte pastor Tolleffcn mcb at paapetc det skiønnc i denne tilbragelsc i templet. Det par Abrahams, Jiafs og Jakobs Gub, som vilde forherlige sin søn Jcstts. Sao satle pastoren dette i forbindelse mcb en liten gut ved... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den løbe december, 1930 Så fortsatte pastor Tolleffcn mcb at paapetc det skiønnc i denne tilbragelsc i templet. Det par Abrahams, Jiafs og Jakobs Gub, som vilde forherlige sin søn Jcstts. Sao satle pastoren dette i forbindelse mcb en liten gut ved hjemmet, fom maatte pære visa haa at han hørte Jcstts tis. Bn ltbmerket illustration. Beb åpningen od citcrmibags|c6sionen lebet pastor Halvorfon andagten. Pastor Swanson av Augusta,ia innodcn og pastor Flået av Ohio stinoden blev git læte i og ønsket velkommen til møtet. Begge dastorer bragte hilsen fra iine respektive synoder. Pastor Swanson, fom formand for „The Lutheran Flmtnuaua on the West Coast, bragte faa ipørsmaalei til møtet om at delta i rbataugua ufen til sommeren. Efter dette var ordnet holds pastor Tollcfictt iorebrag over vor „Barnclærbom". nævnte be forskjellige dele av katekismen (om grunblag for vort liv: Budene lom grundvolden for al moral. Artiklene som grunblag for tre og tillid. Bønnen den underbare magt i hjertet til at naa Gub. Sakramentene fom „indgang og ophold." Nævnte foo hustavlen som den rette mente at ordne fit liv her i verden. Samtalen over barnelærdommen fortsatte resten ab sessionen. Pastorene llrhahl, Borrevik, Gramdo og Hol- Dørsan. samt Mr. P. J. Johnson, fom også avsluttet mcb bøn. Tillysninger og salmesang tilslut. Frebag alien. Andagt ledet an hastor M. Difon av Portland, Ore. En tort præken av dastor Paulson over Luk. 24, 46—47, {am ban delbis fatte i forbindelse meb bamelærhammen. Flere andre beltof meb opbyggelig og belærende sale. Pastor Stavncy avsluttet mcb en ind- trængende inbbydelse fra Herren. Sessionen sluttet meb tillysninger og salmesang. Lørdag formibbag. Andagten ledel nb pastor P. Steen. Astoria. F®rretning8møtet kaldtes til orden op formanden. Paa forskag blev daflorene fltreljus og UrbaHI opsat |om rådgivende medlemmer av møtet. De rutine forret ninger blev behandlet og rapporter hørt fra de forskjel lige gjøremål der baa lysten, såsom hjemmene i Pouls- bo og Slloah missionen i Seattle og andet. An beslutninger som kan ha almen interesse kan næv- net: Fil komite av to — pastorene Steen og Haloorfon — valgtes til at bistå formanden for distriktet i ordningen av indrcmissionéarbeidet der på kysten. På forsiag blev det besluttet at delsa i chatauoua til sommeren. Spørfmaalet om „bantmissionen" blev bragt for mø- tet og talt over en længere tib. Endelig blev et forslag an en komite dertil før valgt antal, forskaget følger: . Paa grund av den finansielle stilling fom vore me- nigheter paa kosten befinder fig I. og vanskelighetene veb al opdrive mibler for bort lokale arbeide såvel (om for Frikirkens fællesgjøremaal. fer vi det ikke ret for os al anbefale den påtænkte bantmisfion.efom i det (enere bar været skrevet om i Folkebladet." Det blev ogsaa besluttet at anbefale pastor J. Tol- lefsen forn reisende missionspresk. når ban otsiutter sin virksomdel i Poulsbo. Likeledes anbefaler møtet Mr. J. P. Johnson av Spokane, fom teisende evangelist. Balg av embebsmænb babde følgende 'utfald: For- mand. pastor Strømmen, Seattle: piccformand, daftor Halverfon. Tacoma: sekretær, peftor -Btesfum. @num- tlaro; kasserer, hanor Sobre. Tacoma Lørdag eftermibbag talte peftor Halvorfon om hjem mene i Poulsbo og fremholdt trangen om hjælp ior bar nehjemmet. Andre fortsatte en stund med hjemmets faf. Pastor Hustoft holdt lå sit meget vel ordnede fore drog om de,i „Slugsdurgile konfession." Efter foredraget talte pastor Urdahl færskilt om mø- tet i Worms og striden der og satte lå staget ved Stil- lestad i forbindelse med disso degivenhcler. Han bragte ogsaa hilsener fra Norge og gav tilbedste endel oplevelser og iagttagelser fra luren til Norge. Bed oftenfesjionene benyttedes det engelske sprog, ved de andre væsentlig norsk. Søndag nar den store dag i livstiden, formiddag og eftermiddag helt overfalt lis menigheten, og det. skal sies at den blev vel benyttet. Paa den dag fif menigheten, (in nye kirke indviet og dermed sot tilside for brisk til gudstjeneste for gt fremme bons faf paa jord - - Balsard — der skal ds fmaa døpes til hans navn, der skal de unge undervises i Guds ord. faa de fan dli i Kristus likesom de er døpte til barn og indpodet i horn. Ter skol menig- hclen undervises paa nandrittgeit. saa den ikke farer vild i det fremmede land — den verden fom ligger i det onde. Der skal menigheten styrkos til tampen tis feiervindiug. Der skal de færdige lægges lit hvile i jordens skjød. Der skal faarene og lammene røgtes. vogtes og næres. Der [kol fnngc5: »Her er Guds hud og himlens port." Pastor Stavncy og hans menighel bar gjort et godt ardeide i det senere. De er jo ikke mange, men villige er de og derfor fsaar den nye meget stnaffuldc tirle hvor den gamle stod. Sanvis Gud lægge velsignelsen til menighetens virke Jnbvielfen foregik jo efter den lutherske kirkes ritual og utførles av pastor Urdahl med bistand av endel av distriktets prester. Sønbag aften avskuliedes distriktets narsmøte haa sedvanlig vis. med salet ab forskjellige. G. Blesfum. sekretær sar distriktet. tircdsinøte i IDildrofe, 27. Daf. Minot kreds av Den Lutherske Frikirke avholdt sit høstmøte i Slås menighet, midlertidig delicti! av vafler *. G . Lee. i »ildrofe. 91. Dak., fra 18de til 20de ttovem- J denne trivelige by samledes vi til møter i menig- detens nye kirkebasoment to gange hver dag. Møtene var meget godt besøkte like fra begyndelsen Bennene i Wildrose gjorde det hyggelig sar os tremmede både med mat og husrum. Den Lutherske Frikirke har giort et godt og sterkt arbeide i dette strøt, og det fer ut til at arbeidet i disfe mciisgbctcr bar god fremtid. Men kred- (en bar ikke pålagt mig at skrive noget overslag over ar. deidsmarken. derfor moo jeg komme tilbake til kredsmø- tet nys avbaldt. Undertegnede begyndte med præken tirsdag etlermib- bag kkokken to. Teksten for denne præken nar Lukas 18. 35—43. Pastor A. I . Moen ledet mølene. da fredsens formand "har hindret fra al være tilstede. Han indledet ogsaa samtaleemnet. Joh. 3. 1—21. Derefter dellok flere i samtalen. Pastor Moen talte på engelsk ved det tørste kveldsmøte. Onsbag eftermiddag begyndte vafler Lee (amtalen og pastor Naftnen fra Jabi. 91. Daf, fortsatte. Saa gaves ordet til br. Langager ira Ran. 9! . Del. og hr. Pllmb fra Granville fom var saa fitilb at lomme Show less
DjVu hidden text layer DEC 12 1930 ZoCMMot. Et blab for menigheten og folket fira Cuti)eruke Frikirkes organ r. 50 Minntapslis, Minn., onsbag den IØde derender, 1930 50de nitg. Veibtsgging ug veiarbeidere I denne veienes tidsalder burde det vsere av interesse at høre om et fra gammel tid... Show moreDjVu hidden text layer DEC 12 1930 ZoCMMot. Et blab for menigheten og folket fira Cuti)eruke Frikirkes organ r. 50 Minntapslis, Minn., onsbag den IØde derender, 1930 50de nitg. Veibtsgging ug veiarbeidere I denne veienes tidsalder burde det vsere av interesse at høre om et fra gammel tid paabegyndt veiarbeide som endnu paa- gaør. Dette veiarbeide er døperen Johan nes’ virksomhet, hvorom Lukas forteller. Evangelisten sætter det i nøie forbindelå med verdenshistorien. Det historiske øie- blik for døperen» virksomhet er nøjagtig angit. Han angir ogsaa masten hvorpaa Johannes kaldtes: "Da kom Guds ord til Johannes, Sakarias' dun, i ørkenen." Den gang Lukøø skrev sit evangelium, mellem aar 60 og 70 efter Kristi fodael. var der ikke større utvortes tegn til ot menigheten skulde bli en verdensmagt: ikke deamind re sa a eva ngelisten at menig heten skulde komme til at gripe bestem mende ind i verdenshistorien. Kristus i og ved sin menighet »køl gjøre det. Men det gjaldt om at rydde ve! for Kri- stus; ti det var aaare uveieomt. Det oom stængte for Kristus var menneskenes sin delag. Arbeidsredskapet »om blev git Jo- hannex var Guds ord; ordet til omvendel se; omvendelse betyr sindsforandring. At berede vei for Kristus er at forkyn- de Guds ord slik at der biir forandring i mennesk enes sind. De som har gjort dette tidsrum til gjen stand for specielt studium — og det burde enhver Guds ords forkynder — fortieller, bl. a . Farrar. se "Early Days of Chris tianity", at netop pan denne tid, aom med et merkelig utt ryk kaldes "tidens fylde," var verden sunket saa dypt i al slags elen dighet, religiøs og social, at den maa be tragtes oom menneskealegtens mørkest e tidsperiode. Da var tidens fylde inde; da. mure nøden var størst, var den himmelske hjælp nermest. Johannes svang lovens hammer mot det haarde og for ve ndte menneskesind. Hans røst lød med frygtet kraft mellem Juda berge; der blev en bevægelse der lignet en folkereisning mot synden. En helt gud- hengiven mand kan utrette meget. Her er profetrøsten, lik en av de gamles, med krav paa retfærdigste! og renhet hos indi vid oa i samfund. Hos høi og lav, fru slot til hjTte, gjenlød denne røst. Slik sk ulde vel bygges for Kristus. Menneskene maatte forstua og erkjende at de trængte til Kristus før der kunde bli vel for ham blandt dem. Men enhver kristen skal være veibyg- ger for Kristus: 1 barnets hjerte, i me nigheten, i sine omgivelser, i det sociale samfund. Det trænges stadig at der ru skes op i menneskenes samvittighet. Mo- ral sk alaphet, mangle nde s am vittighet sfø- lelse, fører til moralsk undergang. Og der er meget av slikt idag. Den hellige ingeniør — som jo er Guds egen aand — har anvist detaljene. Dale skal fyldes: Forsagthetens og fortvilel sens sumper skal fyldes med frelseshaab; ti kristendommen er ikke fortvilelsens re ligion. Berg og høi skal fornedres: Det menneskelige overmod, der er sig selv nok, skal hamres, sprænges væk. Det krokete skal rettea: Det uoprigtige og falske sind, den far so m sok e snedighet, det menneske lige hykleri' skal vite, at Kristus kommer kun over oprigtighetens og sandhetens like vei. De ujevne veie skal jevnes: Alt som hindrer Kristi komme, av hvad ant og hvor det er. maa underordnes under Guds ord. Da først kan Kristus med sin herlighet træ ind i hjerter og samfund. Da først aabenbares Guds frelse for menneskene. Et herlig veiarbeide. Vil du være med paa det, kjære læser? Show less
DjVu hidden text layer st Paul uinn A ugsburg Seminar MINNEAPOLIS, MINN . Katalog og andre oplys ninger^ faaes/Vest at GEORGE SfEstDRUP Augsburg Seminary Be Preparedl Have a savings fund in this convenient Sou th Minneapolis Bank. Use out complete banking tænrict. 4TH NORTHWESTERN NAnONAL BANK ■... Show moreDjVu hidden text layer st Paul uinn A ugsburg Seminar MINNEAPOLIS, MINN . Katalog og andre oplys ninger^ faaes/Vest at GEORGE SfEstDRUP Augsburg Seminary Be Preparedl Have a savings fund in this convenient Sou th Minneapolis Bank. Use out complete banking tænrict. 4TH NORTHWESTERN NAnONAL BANK ■ NORG E BERGENSFJORD STAVANSFERFJORD Bygdeligifærd 1081 STAVANGERFJORD 22. Mai 1'nd.r M.U. ar Kla Knud-«, cm- Norwegian America Line Agency, Inc. HluMauolla. I» se. Ird 81 evlcaye. T5 Bu Wacder Drive. Now Tord. 22 Wbltokall II. ZeukTtoSL«*BiSLe«r» vole» 81 Birkeland Bros. Fuel Co. Cemer Ceder anet Fifth Coal Wood Fuel Oil AFTER ITS KIND By BYH01S C NELSON. TVIL rde theory of ermlution ooaotb ok the dor. B -rota rfoctwdr rr- fuling see uopro.ee ud urwenoble the marin. But we tmo^ot no book which io men ceerecin« and cunrlaoin- the. duo. Tie author 8 ‘ muter of trio oebjecl aad be wiam in« iL Tkoer io more coesiacing Ptdenn Yonr Otharr tn Gn. 5441 plages ikke mer ■ «adeerW I er»«.a» rboutleted »rosti. Tbo al T. K . ELLEFSON Møbler, Ovner, Matter ■net and r-fur-t TVæ book io > .vindt"t orldilieo le tir prrwiu« litre.turr on tke queotion. Ot V. i r»' me ‘varpWnion «-ioVl— n, nrw le -The .Wricu Lutbero S1.5C Lutheran Free Church Pub. Co. 264 Cato Avn. Minneapolis, Minn. timer: 11:80-12:80 eg »-6 ufchare Onsdag aften 7—8 933 Mettllllital Buk Mdep. <1** riry fordeleloe, dårlig artørine oø dormoil faleend. srimrnelhet, mathar. løohæt. iv dl' Roilir anbæfakom Prla per pakk. gl.M. MRS. J . HALVOR SON. lo« Adams Si N. K, II. Mia DR. J. F . HENDRICKSON Læge øg tnstg Kontor: Show less
DjVu hidden text layer >6 Folkebladet, onsdag den 10de december. 1930 „Dersom vort folk kunde ha omret tilstede—" Glimt fes skolelivet brb Asgybsrg Hvor er det menneske der ikke samme tider toiler på værdien av de forskjellige interesser ban er optal med i livtY Hvor er det menneske der ikke od... Show moreDjVu hidden text layer >6 Folkebladet, onsdag den 10de december. 1930 „Dersom vort folk kunde ha omret tilstede—" Glimt fes skolelivet brb Asgybsrg Hvor er det menneske der ikke samme tider toiler på værdien av de forskjellige interesser ban er optal med i livtY Hvor er det menneske der ikke od og til fpøt sig solo: Hdarfor? Tvis. fpørsnurakj hører meb til livet? Den der aldrig, tankefuld, prøver værdien aø de aphar' i ver ban vier fin tid og fine kræfter — den perlon bar aldrig i virkelighet forfeit mrnorskrlibrt. Alle ogAlt iom vil deftaa i livets kamp timer, før eller fenere, møtr— tankens alvorlige „hvorfor"? Jdag gjældet denne såning i ganske hø> grab dare kristelige skoler. Studenten, og endnu mere læreren, og den |som yder bidrag til skolenes ophold imta ofte fporre jig sole: Hvorfor? Lønnet det sig? Nytter det at balde på at ofre — bønner, tid, interesse, træf- ter. penger — aar efterTurr? Tpilen biir fåledes ar- hviders Goisat. der lægger forskrækkelsens atmiagt ind over fjerten — lomme tider over dele hæren. Hvorledes fældes Goliat? Hvorledes overvindes tvilens giftige anfald? Bedsi derved at man lår ft ardeidets frugt. Såle des er det altid i det kristelige: tvilen overvindes praktisk, ikke ved teoretiske overveielser. Ti minutter av perfon- lig erfaring er font regel langt mere veltalende end time lang argumentation og lærde skrivelser. Derfor er det al jeg bar flere gange i de sidste bager såt til mig felo: .Dersom bare vort folk utover nord vesten kunde ha pæret tilstede der nul Hvilket et flag det vilde ha været mot Goliat I Bort folk. der i få mange aat har ofret lå meget for Augsburg, vilde ha ha kun net te at opofrelfene ikke var (orgiernes. De vilde ha glædet tig ved at også de hadde hat fin del deri!' For eksempels tidlig Taksigelseshagsmorgen i kapel- let Det var første gang jeg hadde næret tilstede ned en . candle light service" ber veb Augsburg. Mrn dette, at det var forser gong. forklarer flettes ikke del dyptgaaende indtrof lom stunden gjorde på min fjæle Hvorledes ha forklare det , Bar det hare det at talglysene frembragte varm ..religiøs" atmosfære? Filer ot der er noget fen- lig sksont og hellig ved den tidlige morgenstund? Biler at sangene der blev tunget nar blandt dem jeg elsket mest? lilier al disse blev tunget bedre end det kunde ha skedd på andre steder? Filer at de forte taler fom studentene hvidt var lå vel utformet og gjem^jnternkt? Net. det rar ikke noget av dette. Hvad var dd ha som gjerde, at jeg aldrig tommer til at glemme Taffigetfesdagen. 1930? Jo. det var anoden i det oli,ammen. Det år fordi jeg visste, at de fom har talglysene ønsket inderlig at deres Itv maatte brænde og safe for den herre Jesus; jeg visile at de som sang „My God, ham wonderful Thou art' hadde i virkeligheten erfaret harr yidunderlig del er at børe Gud til og tiene ham: jeg oiefte. at bønnen -der løftet og ledel vore fjæle life ind for Herrens evige øie. fem ikke hare fra tungen men fra et bsorte der dungrer og torsker etter retfærdigbetl Derfor var det at min fjert blev grepet, jeg ønsket lå inderlig. „O at mange, mange av vore prriter or menigbetsfolf kunde har denne anted ntngl Da vilde mor og sar og preft og ven ha glædet sig sammen med es og sagt, .hvis ikke dette lønner sig. foo lønner ingenting sig!" Ti dette er jo en forfmak på himmelen. " Eller igaar eftermiddag, — Runde nogen av vore venner ha sittet har oo. hvor vi var somlet, en lolv-femten studenter og lærere, og børt på. idet vi delte med hverandre de erfaringer ni hadde hat med Herren lange livsvrien, hvorledes Vi ver -kommet til troen på ham. lomme fom ham. andre jaa lykohus. efter mange nars løken; somme på liøen, lindre alene ule på sandet. — og hvorledes ni nu handel at tjene i hane vingaard (samme på missionsmarken, somme i fmaakirfet ute dan landet, somme dlandt stor- byenen saldere krisener) efterat nor forberedelsestid var tærdig. Hunde du. opofrende Augsburgeoen, ha været med os igaar, o, hvor du vilde ha blis glad at ds hadde hat del i at muliggjøre at disfe skulde en dag kunne tjene fin HerreI Ja. maaske du sar tilstede — hanret på bønnens vinger — og at det nar derfor at rsi hadde en iaa salig stund. Eller sidste ule, den dag sangs Misfissippifloden. Li fpafeete sammen, vi to. Si talte sammen, men idet jeg talte kunde jeg dog aldrig bli fri fra at sndrt»: er dette i virkeligheten den samme gut fom jeg fjendte for nogen oar siden? Kan dette være han iom var så verdslig og likegyldig og tankeløs og kjødelig — og nu er blit så forandret lom fra nal til bag? Jo, det maa Deere sire, men det synes dog næsten iom en drøm! Det lok mange aar førend fæden. plantet i hjem og firte og ved Auge- burg, begyndte at soire. Men hvor hiertet jubler over frugten fom free ihag! — Filer den hag” efter klassen, ha ni skulde ha talt om leksen, der ikke bobbe turret delt tilfredsstillende. Der blev anledning så let til at tale om dypere ting også. Cg jeg fif fjende, istedenfor en likegyldig student, en fjæi der lemgtet efter fred — ben (amme fred og sikker- det fom bun hadde har før den bleo forftyrret ved ut talelser av en vantro højskolelærer. Freden fandt hun. ,$i visste det få inert bun kom hiem: hun var så glad." fa en av de andre nogen hager fenere. . eller sidste onsdago koeld ved .Gateway Mission" nede i byen. - Pikene der veb skolen habde hakt .cakes' fom en .Thanksgiving treat" for de vennrløse og arbeids- løie dernede. Cn av guttene hadde skrevet et brev, fra ftudentene ved Sugodurg tis vore venner i .Gateway." Pastor Slmauijt totte. Studentene vidnet og fang. Or det grev fjertene. Flere had om forban efterpaa. Cg så blev der fest. Kaffe og .barnemode cafe" tildeltes av vore Sugodurg gutter og piker til de taknemmelige og hungri ge (og fjeriebungrige!) memb. Mon ikke mange, mange ao dem tænkte; Ha. at jeg kunde igjen bli så ren og glab og sterk!»Takke, Deere Gub. de kan’ Eller peb Ugen an dare ukentlige bønnemøter, boot biertene fmetter fommen i Guds uendelige fjerrligbet, — eller hin morgen i kapellet ha profosfor Melby fortalte om sin omvendelse eller veb vor .Homecoming harv anet' da be Soerbrup løftet vore øjne til tugodurgg hanlige arv — eller — eller — — Dersom bare vort folk kunde ha været tilstede! e. M Christensen Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den Hide december, 1930 tDaubay kreds Bsauban kreds avholde fit bøitmete i Stallare og Te lcmarfrn menigheter, pastor lfrickfoits kald, 23—26de oktober. Veiret nar udnærket og Detene var gode. sam gjorde det mulig for prrftrne at være tilstede. Xlæghvø-... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den Hide december, 1930 tDaubay kreds Bsauban kreds avholde fit bøitmete i Stallare og Te lcmarfrn menigheter, pastor lfrickfoits kald, 23—26de oktober. Veiret nar udnærket og Detene var gode. sam gjorde det mulig for prrftrne at være tilstede. Xlæghvø- denne lange vet for at txrrc med os under møtet Hr. Giske Ira Isåa. N . D. . lalle tilslut. Pastor Andrew Hegre ror ankommen fra Rockford. Jll., præket i det engelske iprog onsdag kveld Torsdag eftermiddag begyndte Di med forretnings møle Det var fredfrns årsmøte og koefererens og fef- ^Iuiuii ut |untmj«>" II- «Minae. Smu,” ouu-iTæ V,n - J «"»* -»«-s .« I—f*. -lsomy- /CMV„ |,„ r.b« mTMi,W. o,lm,«i|l. « . 1.. m TM> mrrrormanb mil" ti. « Wrrttrr -fl,,t,t0lllsWunS|T ni-Ini, og MUt mrS b-n og Mt.t .- bqrb » «*. 1*1» «*» «sk*- * */*n 15. tran Wl ■.iiliunæ. WI - o, iiiSIOr tM-nu o mm åHM«. ITM 3"somg „„ b„.i„„ ,,» kruk..i * ML nigbet. lsoteau. N. D .. haftor F. N. Bogts kald, hl håF—^,n „ h - . ..... ...... ...... ..... .... Moen. fom i li aar bor pirket i 'r de dellige mennesker. Jrfrie er hjørnestenen. Alle . . . . kristne maa bygge vaa det Jesus bar gjort, og ba biir fredun fom pmt for sole raenrgbeter t Iioga og omegn ban hvøharhar^,. = fritten sier at denne bygning e, ' ovlnste at ban stod iiærd med at traflnttr kredsen Han e (tene. Men skal denne bagning Dotfe, lå n takket for samværet og mindet os om at buske det vigtigste hpfr ff|t Bygningen vil vakte dersom harr - — ~--- -- -- -- ,<"r"'n av oo går frem i gudsfrygt og deilighet. Skal vi ba fremgang i vort åndelige liv. få man vi flittig brute r ijæls frelse i Jefu navn. Pastor Carlsen irarle og takket på krcdiens vegne. Pastor Moen bar nedlagt et stort ardeide banbe i menigdetene dan han de tient saavcliem i krcdfett Maa Herren vclstgnc dam ri- t.lig i bancs nor virfcfclt derutc ved Stillehavskyster!. J Minot kreds bar vi miså to av vore arbeidere i den sanere tid. Pastor S. J . Huglen som i lets, sav år de- Hente SMIdroie faldet bar flottet til Govern. Sask.. Fan. Bi vil ønske denne bror Herrens rite velsignelse i gjer- utn mngcn deroppe mot la«e dam for taktfast f#,f (2I ITtb Ave. Se.. Minneapolis. Minn 6. S. Sang. gru irret. Show less
DjVu hidden text layer -L JL Foskcblabct, oasbog den Ilte juni, 1931) Umnmr bit rike! Meddelelser fra og nnt tsedningemUaianm. tskedigm as feirrurren for Cttttseran loard of fliasiima Formand; Pastor Ludvig Pederson. Sekretær og fos terer: Poster Johan Mattson. Augsburg Seminary. 0 __________... Show moreDjVu hidden text layer -L JL Foskcblabct, oasbog den Ilte juni, 1931) Umnmr bit rike! Meddelelser fra og nnt tsedningemUaianm. tskedigm as feirrurren for Cttttseran loard of fliasiima Formand; Pastor Ludvig Pederson. Sekretær og fos terer: Poster Johan Mattson. Augsburg Seminary. 0 __________ Minneapolis. Minn._ __ ____ __ ____ _ Indberetning fra pikeafylet paa ZHanafoa for 1929 Kjære misfioiisocnner! Men de fom bie efter Herren, iaar ny kraft, løfter vingene fom ørnen, de løper og biir ikke trætte, de gaar og biir ikte mødige, Gf. 40, 31. Så ønsker vi. at Herren maa fan gjøre med eder fom bærer missionsarbejdet i døn og med midler. At strædet i missionsforeninger, kvindeforeninger, fønbagsskoler og bameforcningcr. all maa forvandles til ny kraft, et glad hjerte og en let fole Her biir oel fnart en ny opfindelse, faa man kan fe »ver land og hav, og iagtla hvad andre nationer fordriver tiden med. Men mens vi venter på det fonlige. tar bi det indre øic følge fantasien og saa fer ti en by midt ule i vildnisset lom deler Manafoa: Hor det gode. Her er et helt .dampier" med en stor kirke i midten. Tre hvisc for missionærer. Et .dispensary" med flere (tørre og min- dre bygninger for hosoitaldruk. 4 skolebygninger med 2—3 værelser i hvert. Dertil kommer de mange store og fman „dormitory" bygninger for elevene. J et hiørne for |ig feso er pikehjernmet, som de kalder den duftende Nnar skolebjelden ringer klokken balo otte vrimlen det alle vegne av store og fmoa. lom ba kaster det nalio- nole „lag om skuldrene, griper høker, savler og grifler og avfted bær det til skolebygningene hvor man ba lommer i linie og marsjerer hver til sine klasser, fom er fra den laveste i „public school" til normal og evangelistskole. Hjemmet bar for tiden 56 piker fom gaar på skofon. 5 voksne piker er hjemme og hvælvet til med hussiel. fyning og håndarbejde- 18 nye viler blev ovtat ved hjemmet, h forlot hjemmet, av hvilke en giftet Pastor Marko. en lærer Franko, just færdig ved normalsiden i indlandet. Fn giftet en evangelist og en en regjerings- sekretær, fom hører til vor menighet i Amharsiby. Te andre 4 er Hjemme bos fine folk. Gn pike blev døpi i julen. 2 Nasser er i konfirmationsundervisning, an hvilfe ben første skal bli konfirmert i nær fremtid, tin del fiol småpiker ønsker at faa bli døvt næste vanske. Bed hjemmet bar vi morgen- og oftenonbagt. Bønne møte hver lørdag kveld og et program en gang hver moa ned med fang av kvartetter og lekstetter. bøn. læsning og tale. Dette gjøres for at gi pikene frimodighei og øvelse i ledelse. Så de lader leso til disfe programmer og utfører dem. Søndagsskole bar vi hver føndag. und tagen første fønbagen i måneden ba ungdomsforeningen har sit program, og alle er tilstede der. Hver formid dag er pikene i skolen, hvor Mrs. Cuandeck da skræver med dele flokken, foral få nogen litterær visdom i deres hode. Hun ster at mange er daode inille og flittige. Om eftermiddagene er en del i koiisirmationsundcrvisningctil ellers hor vi da håndarbejde og fyning. 2 eftermibda- ger om ulen {vinder de ran silke. At fvinde og væve silketøjer er den gassiske kvindes mest ansatte og værdi, fuldeste haandorbeide, da sådanne toier fælges fra 150 til 500 francs flækket- Mattefletning giør de tom er ved hjemmet i december manned. J den kolde tid, da vi kan jaa Plante grønsaker cg lave. have bar jeg git alle pilene hver sit lille stylte land iom de da felu arbeider, og ind retter iom de ielv vil. Jeg har ikke fet noget iom de fætter sådan vris på. og tar ilil interesse i. iom den tilte haven sin. Det er også en hel fornøjelse at je itila de mange (maa fenger med folede, let og andre grøn- jaker. Sidste aar var jeg så heldig at faa en kristen ha vemand. iom viser interesse og troskap. faa han gir virke- r lig håb om ikke ot bære bort det halve au vrodultene i haven. Jeg stor dog så meget psantningslond for ma- nioc ved siden av haven, at det er umulig for en mand ot greie alt arbeidet, saa efter hver regntid leier jeg flere mætid pan en gang til at fpade op græsset. Fif også en del bniskland ryddet og har der plantet 150 eucalyptus Irær. iom katt brukes til byggematerialer i fremtiden Bled reparationer skulde det jo glares litt ekstra dette aar. idet et nyt tjekken for pikene skulde bygges, og fao jerntak lagt på rishujet, iom derefter skulde brilles til soveværelse for cu del av pikene. „At mennesket sonar og Gud rear" er et meget kjeudt ordiprog også i dette land. Men jeg tror nu ikke det nar Guds pilso. al baaliolfenc iom skulde ta jernet op fra kysten [fulde finde paa alle de krtep de kunde tænke sig for at berike sig paa jernet. Følgen bien at kun en del av jernet er kommet op. Cu ladning folgte de paa peiett nogen steds, og fao prooet at imørre i os en fin løgn: at jernet faldt i floden. Dr. Dornes rit da ett lastebil i Tulcar til at ta resten ao jernet til Toitgohorn. og der blir bet til man kan hente bc't meb ofiepogner. -Således blcD det ikke noget jerntak paa de hus iaar. Pikene har allikevel sopet der. og saa flyttet iud i hovedbygningen huer gang bel bar pæret en haard regnskur. Kjøkkenet blep bygget og er tat i brut. Det forrige tjekken er nu tat til rishus. Do jeg ikke funbc faa jernlafet paa dette oar. la jeg nye græstaf paa tre andre bygninger: turnets fopcpærelfet, spisestuen og daskebuiet- De almindelige reparationer av plastring og hvilvask blev gjort. Jeg fer at hvis vi skol ta flere pifer. maa pi ha et fobcpærelic til, for de to ktiifc pi bar er aldeles fyldt ap den flot fom er her nu. Jeg hat jo næsten hele liden dat en 40 pikor inde i hopcdbngniugen. og da er det tun væggen imellem mig og dem. Cg de fom fjender til barn Det at man kan ikke binde munden paa 40 friik.c liv lige barn. Jeg blep derfor-så træt sidste aar. at jeg holdt paa at falde (ammen. Glad par jeg da det nye kjøkken blev færdig, iaa jeg kunde så giøre de ønskede forandringer, og fon darnrstøicn nogen skridt fra huset. Nu har jeg det ganske rolig om knoldene og pikene skipper al den tkjænd om at pære stille. Det store værelse brukes nu til pore møter og syklasser. Helbredstilstanden har oæret god med undtagelse av en tur med "influenza", da halve stokken laa i rad paa guldet og jeg stnurte og doserte saa godt jeg stinde til alle.par paa- benene igjen. ' Med arbeidet utenior hjemmet er del ikke meget jeg bar faar utrettet. Har ttog set til med den koindefor- X,C (Fortsat paa side 378) Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den Ilte juni, 1930 missionær ZUcloin 21. Helland der ovvigte skoleaar hor opholdt sig ved Hartford teolo giske seminar. Hartford. Fonn., har ivoor mottot sin jilofofiske doktorgrad. Bi gjengir efter ..Minneapolis „Missionær Melvin il. Helland av Den... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den Ilte juni, 1930 missionær ZUcloin 21. Helland der ovvigte skoleaar hor opholdt sig ved Hartford teolo giske seminar. Hartford. Fonn., har ivoor mottot sin jilofofiske doktorgrad. Bi gjengir efter ..Minneapolis „Missionær Melvin il. Helland av Den Lutherske Fri kirkes mission vaa Madagaskar bar benyttet sin ferie til at studere teologi og filosofi ved Hartford teologiske se minar. Hartford. Fonn., for ot utbanne sig videre for fin missionsgjerning. Han fil lin ferie forlænget til lo oar for at fætte ham istand til at fuldføre fit arbeide, og sidste onsbag tof bon ben filofofiske doktorgrad paa en avhand ling om "Johanncs- cDangcilet ." Missionær Helland, (om er føn an profcslor An dreas Helsand ved Augsburg Seminar, Minneapolis, er gradurnl fro dette feminors akademiske, college og teolo giske avdeling, irn sidstnævnte i 1918 Det næftc nar stu derte ban i Hartford, hvor bon tof sin „Master' Degrees." og siden to nor vcd universitetet i Grenoble, Frankrike. Under fil arbeide på Madagaskar i 1921—28 bcftyrte ban missionens uormolskole vaa Manafoo, famtidig med al han ett del av liden hadde tilsyn med Bcnenitra (la- tionsdistrikt. Hans hustru, født Emily Marie Larson, deftyrte i flere aar pifeafylet på Manafoo. Han bar nylig utgit på gasfisk cn bol om Parilus’ misiionssor- fnndclir. Det er en bcordeidellc av bans avhandling for "Master’s Degree" og et færlig deregnet for verster og teologiske fludenter i den gosfiske kirke. Denne bol. der er utkommet van Londoncrjejskavcts forlag i lananarivo. et. (aa vidt Discs, det føritc originale orbcidc, fom er utgit av cn norskamerikansk missionen vaa gassisk. Filer et fort delaf i sil bjcm i Minncavolis agter pa stor Hetland og hustru ut vcitdc tildafc til Madagaskar, hvor dan skol bcflore missionens didelskolc til utdannelse av indfødte arbridcrc. Dc avrciicr fra Ncro Bork den Dr trologiskr kandidater fra Angobnrg, Christ Olson og Otto lorvikj der ogfaa lilbrdgtc skoleaaret vcd Hart ford Icminor. mottot ivoar sin mogisicrgrad (S. T. M . Ivarcnde til M. A >, Daartiden Ja vitilcren fbandt og vaaren med dens liv og rørelse tom igjcn. Det cr noget underlig mrd dettc påfncnde raorliv. det bærer i sig faa mangc muligheter og loder lå mcgcl, men dftc fnikcs loftene på bøflens dag. Det minder om mcnncskctivet og ungbomsoarene mcd de Ia|c forbaobningcr og ftcrkc mod og ivrudlcnde livs- frase. Men lom ett frosinat" om voarcn kon forfrøble og endog ødelægge vaareiss gyldne løfter, (aalcdcs oglaa ofte mcd mennesket, llforftandig om end ftundom vel ment kritik fon otte ødelægge den unges mod og berøve dem tilliden til sig ielv og sin fok. for ikke at si det kan endog knæle gudslivet under visse forholde. Som i na- turens verden en froftnat om voarcn kon ruinere for longc tider linet, jaalcdes for eksempel i menighets- ordeidet ogfaa. Menigbctcn bar cn prest, sam ikke netop er eftcr alles, især de ledendes, bcgreper. Han arbci- den mcd flid og giør sin gjerning for Herrens ansigt, men der er nogen fom ikke laar måske den erre fom de mener at vene berettiget til, faa findes der feti f. eks med preftekonen, hun et ikke felskopelig nok, eller dun er ikke fnakiom nok eller andre .fris" man mener at finde. Slaja, faa begynder fnattet, og alt preflen gjør, såles under kritik og lå blir fremgangen titen. At ban stiler sig ut og ligger mange nattetimer påken og grunder daa hvad han bør giøre for at arbeidet skol fremmes, tænkes ikke paa. At han barer det frem i bøn, at syrn elsker ar beidet. tænkes ikke på. San lyder fnattet, „en ny prest merer bi har" Folk vil ikke komme til kirken, folk blir ikke omvendte, ungdommen blir barke mcd mere av lig nende art. At det unødigc og ulande (nak et aarlakm er - m an ikfc Billig at indrømmc. Nnar faa man cr blit kvit den gamle prest og faar en ny. fan bil oftcft dc {om har gjort lidet tungt for den fom rcifte, være mcfl høisalende i ot prilc den nye. Kan- skc der cr cn følelse an at man handlet uret og skal faa bole paa det paa det vis. Men vaaren i den unges sind bar ved dette ofte faat et ulergelig kneet. Dc kristne livs- fpirer fik frostnatten over sig og ofte reiste de sig ikke mere Naar dornene, fra jønbag&skolcn til fonfirma- tionoklasfeii, høret omtrent aitib kritik over at preflen og baits hustru og ofte ogfaa hans horn gjør, faa kan det ikke nettles at interessen tor menigheten skal vækkes eller næres, men Inarcre ødelægges. Saa fokker høsten faa altfor ofte de gyldne pårløfter. Det er rart mcd det unge find, det er følsomt og bar let for at låres. De gamle er mere hærdet i linets stor me, og kan tåle mere og kan fe klarere på livets man ge fpørsmaal. Det unge find cr aapent for indtryk og indflydelse daa en ganske anden måle end de gamle sind. Derfor er det at de ældres eksempel i menigheten, faa altfor ofte skader det unge sind. naar de ikke sar vare paa tig (elv i tale og omgang, siler i sin omtale av menig- hetsarbetdekj meitighetsmcdlemmene og prestefolkene. JaMsse enfoldige betragtninger om vaaren vil må ske havne i rebaktørens papirkurv, mon bet faar nu vobc sig- Gn av de ældre. Reb. C. H - Sletten, D.D - Den interessante nydet meddeles fra Upper Joma UniDcrfily. Fayette, Ja., al pastor O. O Sletten, Minneapolis, blev ta!bl ned til cféamcnsfrflligbetcne »ed den skole sidste ule for at motta graden Doctor of Ddinity. Gratulationer cr i orden, og dlandt de mange som vil indløpe, fender Folkebladet (in. . “indberetning fra ptfeafvlel paa lllanafoa for >Y2Y (Forliat fra side 376) cning nede i Fanjahira. Foreningen bar "21 medlemmer og bar ydet 500 francs til centralkosfen betle aat. Sønbog cftcrmibbagcnr. cftcr fønbagsskolen, bar dc siørrc piker og jcg bcføkt de sake. fyngcl og bedt for dem, hvilket mangc såter (tor pris på. og ifær dc krøplinger fom ligger der i flere måneder og ikke kan komme til lir- len eller nogen anden steds. Pikene vilde nok gjeme sa dere alle i hånden og tak- ke ior at de skal få nære der ved misjionshietranet. Men ba de ikke kan faa fe eder, fender de takken høiere op og den Gud velsigne far og mor paa den andre fide badet. Ja. Gud velsigne eder alle og gjøre eders hjerter glade ved tanken pera de mange (om finder Jefus paa grund an eders bøn og opofrelse. Eders medarbeider. E Milsa $ederfon. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den lile juni, 1930 THE BEST------------------------------------------ Intermediate Scholars’ Bible PUBLISHED i;." . TEXT BIBLE No. 110 io oturdily and beautifully bound in heavy dark bluø artificial leather with morocco grain; divinity circuit (over... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den lile juni, 1930 THE BEST------------------------------------------ Intermediate Scholars’ Bible PUBLISHED i;." . TEXT BIBLE No. 110 io oturdily and beautifully bound in heavy dark bluø artificial leather with morocco grain; divinity circuit (over lapping) covers; blue edges; gold title »tamped on hark; design on front cover stamped in blank ao shown In illuotration. $2.00 Write for tptcial price on quantity. LUTHERAN FREE CHURCH PUB. CO. 264 Cedar Av^ie Minneapolis, Minn. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den llte juni, 1930 3F nlbebiadet Bon Kullrmkr Jfribirke» organ THE LUTHERAN FREE CHURCH PUB. CO. H. C. CASPERSEN. reaktor Minnraptlie, Minn., den Ilte juni, 1930 Intelligente følgere Meget tales der om ledere og lederskap og om den store nødvendighet... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den llte juni, 1930 3F nlbebiadet Bon Kullrmkr Jfribirke» organ THE LUTHERAN FREE CHURCH PUB. CO. H. C. CASPERSEN. reaktor Minnraptlie, Minn., den Ilte juni, 1930 Intelligente følgere Meget tales der om ledere og lederskap og om den store nødvendighet derfor. Men meget mindre om fol- gere og følgeskap. Nu er det jo not jaa at i oniilændigbetcnee medfør og tingenes orden maa der altid være en slags ledelse og ledere; al organisation treroer det. og organisation er et uttryf for orden, eller er ment al være del Jffe alle skal være ledere, og ikke fan der være dare iølgere: begge parter er nødvendige Men skulde der ipørres om hvad som er nødvendigt! måtte visselig Ivaret bli. at det nødvendigste er ak ha et flokt og intelligent føl- Det skal jo ikke negles at en leder, der er det i ordets lande dekodning - og derom kunde der skrives en dot — fan være kil iniviralion. ifO vækkelse, til veiledning, til ordenens opretholdelse og kil store inkers heldige utfø- telsr. Men bon kan ikke giøre dette alene- Men slike ledere er faa og langt imellem; bare en og anden dukker op en gang i hvert aarbundre. Fer det meste må verden klare sig ulen den flags genier. Det er heller ikke længer saa liketil for nogen al rage op over massen mere Dertil et masfen nu for oplyst. Derttr skal der huskes på naar der klages ooer mangel på ledere Naar der ropes efter en Moles eller en Vidder- En Lincoln eller Gladstone. Hvad vi i vor demokratiske tid trænger er ikke faa me- get ft og ondet supermenneske; vi treenger intelligente mænd og tvinder der kan følge. ikke den eller den leder men den orden og vedtægt de felv har lavet og fom de sætter et menneske av fine lijemænd til at være utøver av. Fordi det i lakens naturmå (å Deere. ; Følgere den kon ti tU lederen at ban tar feis, naar ban tar feile og som kan gjøre sin indflydelse gjældende lom el korektiv, naar det treenges. Blindt, krypende, smigrende, irlvovergivende følgetkap er diktatorers hor lige drøm. men det er bemokobhets død. baade det politiske og det kirkelige. Kanske vi kunde ha godt an at tænke på dette, oglaa vi. naar vi samles til kirkemøte? Anført på denne sat rinder skife ord i tanken (om -et kongelig presteskap." ikke i laserform, men i mosievie Det er det fristetige ideal for styre, baade t tirte og stal Del er lægmandsoirkfombetens kristelige grundlag, dens bærende princip Cg det er det frie dorgerskops forut- fedni ng. Et oplyst folk i stol og kirke, der rænker feln og bond- Irr derefter. De aarlige festligheter ved Augsburg Diste vor iner lilefaa indlagende og vel ordnede fom tidligere års. efter den travle eksamenstid kommer denne fcfllige opslutning haa skoleåret fom en lindring og li|r og fom opmuntring. Publikum, og iiær da sko lens alumner, er da indbudt til al verre med. Først kom teologernes avslutningsmøte. Bed den an- ledning var der en tale an dr. Gmissel), en profesfor fra Joivasanoden. der lår bar undervise i teologi ved Rugs- burg; riter ham talle prof. Sverdrup og utdelte diplo- mene etter kandidatene badde anlagt kondibatsløftet. Der vor fang av skolens choral sariety. Det var en høili- delig og opbyggelig stunde egnet til at vække tanter og alvor i de unges find. Tre av de fem der lår gik ut fif sine diplomer: to andre skulde fortsætte sine studier en tid endnu- De tre bar ogtså kold til at gaa ut i preftegjer- ttingen med en gang. nemlig Job. Ringstad. Battle Lake; Alvor flndcrfon. Baglen; Iheo. Knutfon. Edinburg, N 2 Dr to andre vil »via præken- og skolearbejde i mc- nigbetene gieunem tsommeren. H Housvik og 0. Johnsan. Sao fom groduationsfesten (or akademiet. Festtale- ren var Dean S. M . Miller fra Lutheran Bidle Institute, der med utgang fra emnet ..Open Door" betegnet Jefus Kristus fom den anpne dør og (o. at alle måtte gien- nem denne dør for ot nae frem til himmelen. Der har lang av Eleanor Jerstad og piononumre ab Altre Mclbye. Aogangødiplomcr blev av akademiets deftyrer, pro. lesior Artdur Nafh, overrakt følgende graduenlcr: Glo- dys Dubal. Minneapolis, baledicloriatt; Bertha Lillehvi. Minneapolis, (alutatorian; Julian Fofs, Appam, N. D .; Ftifford Jobnfon. Lonsdale. Minn-; Dagfin Walter Lyngdal, Minneapolis: Sidney J. Cterfeth. Blind Riper, Pikke. Canada; Agnes M. Beterlon, Minneapolis og Knut Olien Scvcreid, Minneapolis Ssæ nar der paa onsdag ettermiddag møte i alumni- forenden Det beskuttedes at arbeide for flugsdutgs bibliotek. Miss Selma Storicn. béhliolekar, valgtes til præsident for et aar Ruth Hanfen lefreter. Saa nar der banket, og om aftenen commencement for colleget, der holdtes i Trcfoldigdetsfirken og ved hvil ken anledning mayor Kungc boldt festtalen. Efterpaa talte oglaa dr. Sverdrup og utdelte diplomet til 35 unge mænd og kvinder der badde tat graden 8. A . Mils Jen- nie Skurbalsvold fang flere lange Festlighetene begunftigedes ao det herligfte veir. Den Norsk Lutherske Kirke har boldt sit lo-aarligc almindelige møle i Minneapolis i slutningen ao mai. Flere vigtige ting tom op. For- mand dr flasgaard gjenvalgte? til fællesformand for feks aar- Pastor Gullirfon. Minot, kertens viceformand, valgtes til lerrer i praktisk teologi og bestyrer for Suther Seminar. Den N. L. R . presteskole Prof Desrvicf lil vic ebefrorrr. Brof. L Boe gjcnbalgtcs lil deftyrer for St. Olaf College. Noetbfield; prof. Olson til deftyrer for tiutder Coll ege. Xecor ah. Jot va . Den mangeårige bestyrer og profesfor bed Luttrer Seminar, prof. M. P . .Bøclman. der nu er 81 aar, tot opffed og lif et fmuft avskedsord fra kirkens formand, dr. Aasgård En resolution blev nedtal av aarsmøtet lil * Show less