DjVu hidden text layer I Engteuakten ' j Saasnari en synder omvender sig, sya blir ber glæde i himmelen blandt Gubs engle. sier Jesus. Og når et Guds barn bør, blir han an englene hanrei hen i Abra hams skjød. Og på alle veic her i libel er et Guds barn omringet an engle, fom utrette Faderens... Show moreDjVu hidden text layer I Engteuakten ' j Saasnari en synder omvender sig, sya blir ber glæde i himmelen blandt Gubs engle. sier Jesus. Og når et Guds barn bør, blir han an englene hanrei hen i Abra hams skjød. Og på alle veic her i libel er et Guds barn omringet an engle, fom utrette Faderens bub. Det var'ep engel fra himmelen fom lok Peter ved ved haanden og førte ham jrelil ut av fængslet. Ap. gi . 12, 7. Og ethvert troende menneske har oste erfaret, hvorledes han blev sal ved haanden av en usynlig hannd og for! ut av mørtel til frihet, lys og lykke. Ja, Guds ord omtaler endog (ærlige engle for hvert enkelt Guds barn. Da Peter stod utenfor Marias hus Irodde hans venner ni det var hans engel. Og Herren taler om oi barnene har fnaf en færlig vakt av engle ved Faderens trone, i ordet hvor han rier, al deres engle i himmelen for altid min Faders ansigt fom er i himlene. Malt. 18. 10. Hvor er del godi al vile, al vi har mægtige amider i vort følge og al fmme Iro det. Cgiaa os omfvæver mør- kels forsic med sin aandehær. Men de er dog magies- Isfe, li „de er flere font er hos os end de fom er hos dem. " 2 Kong, O, 16. La dette gi o5 og fortrøstning i trange tider. Bi er aldrig ene, hvis vi er av Herrens frelste. Men la det og- så tjene os til påmindelse i. al vor færd, idet vi vet, al Gud8 engle også er budbringere iro jorden til himlen om oli, hvad Guds barn sar sig for. Naar jeg stedes lidt i nød og fare, da min engel ved min (ide står. Fristes jeg av mørkets skjulte såre, sine vinger han omkring mig isår; skiærmer mig mol fynd og angst og imerie, bringer bub fra himlen til mit hjerte. Tat for samarbeidet i del gamle aar, både rehaktioti, skribenter og læsere, og vil jeg Alønske os alle et godt og velsignet nyt arbeidsår i Herrens vingård, P. 6. Sønnefyn. Nytaarøaften 1937 J aften ved midnat klokken 12, just fom del gamle caret gaar ind og del nye året indtræder, er det GO aar siden pastor Lars Olson Ruslad bød os og den hele oer- den farvel, og gik hjem til den enige hvile, som er de- redt de dellige. Kom hll. du gode og Iro tiener, treet av den jordiske strid og møie.. Han præket om hagen „Tak, du gamle aar," og om natten bed aarsskijtct længedes han over dødens flod. Norges lægprædikant solgte Hans Nielsen Hauges spar, og meget videre. Han var ikke arrestert av det ka tolske prcstcfjolercgimcntc faa fom Hauge nar, da-han topic gjennem gittervinduet paa gaten til folket: La lyset brænde. Lars Plien Rustad blco en ap fafkelbæ- rerne, reisle oper Norge, Snerige og Danmark, Jndc i Snerige traf han G. O. Roienius, to aar ældre end han, født 1816. Rustad født 1818. De blev gode reifelant- 10 - Fetieblgbet, ensdng raler i lægmands prædikcemdedet, degge fakkelbærere under famme fane. Rustab blea inbøoet i de svenske fan genet fom tof fig gobt ut iblandt svenskerne ogfaa her, Roienius bøde i 1868. Ruslad kom her med familie i 1869, og fortsatte ogfaa her fin lægmands prædifevirliomdekj Urlands menighet blev stiftet og Rustad dlev.dens prest og virket fom preft fra 1871 til 1877, fom ovenfor nævnt Hans præke- pladfe par Haw Greek (Sacred Heart), Sake Lillian, Howard Safe, Eagle Lake, Sauk Center og hiemmepsad- . fen. Det blev ytret ap nogen at han dar svermer, fektma- fet og findssåt. Men jeg skulde ønske Di hadde en god forsyning av sådanne findssåke prædikanter som Lars Olfon Rustad, Jeg var døpi av gamle Elling Eielfen og konfirmert ae Lars Olien Ruflad. De tilhørte ikke nogen an dem preflekjolcregimentet, men jeg har aldrig i mil lange Isa fornummet al der foreligger klage oder usømmelig pre- stelig klædesoDcrhemg. Ci heller tror jeg Gud har en tje ner slående ned himmelens port som fa: Du Giclfen og du Ruslad, font ikke brukte prestekjole og katolsk hvil faape og krave og ikke messet ned alteret paa katolsk bis et ikke av de utvalgte: jeg ljendcr eder ikke! Nei. disfe fraser falder bori. Jkke har jeg hørt om nogen prest paa fin dødsseng har befalet al pakke ned i hans suit case hand prefledragt al la med sig. Gabriel Stene. den 5te janunr 1938 Bokanmeldelser (Johannes Ruslad) „Spenningens Innb", ab biskop Berggrap. Denne bot er en beskrivelse av Haalogalanbs bispe dømme. Jkke fornemmelig en bok om bel geistlige for- holb'dcroppc i norb, men om lingene j sin almindetigbet. Og flik [om osiobispeii kan fortælle. Fiskere, gaard- brukere, arbeidere og lappedefolkninggn passerer foran ens blik oStanke fom om man fat paa en kinomatograf. De ttiÉjSlfom Berggrav han opholdt sig i notd-Norgc fom biskfflfborgcr for at Nordlands syfiognomi. både hand sandel og folket sangaar, har faat fin birkelige og sande bedømmelse i denne dok. Boken er rift illustrert og foster hare ko. 6.50 ind bunden. Ittgil paa Aschehougs forlag, D8lo. Philobibliens Festskrift, utgit av ben Frcgetiske for ening i Oslo. (Sutherftifielfens forsag.) Titelen haa dette oerk er .Ordet og livet" og inde- holder følgende dele: 1) Brof. dr. Ihcol. S . Odlands nita. 2) Syndscrfjendclfen fom maal for forkyndelsen (sogneprest Stagestad). 3) Om skriftemålet og dets plads i vor kirke (Hans Drding). 4) Etiske nutidspro- blemer (John Norne), o) Sola fide — sola gratia (Seip «alen). 6) Acta Bhilabiblica (1877—1937). Del er i anledning foreningens 60 aars jubilæum al dette skrift er utgit, Aohandlingene som findes i dette Show less
DjVu hidden text layer ^Folkebladets Das Lutherske Frikirkes orøss THE LUTHERAN FREE CHUKCH PUB. CO. 264 Cedar Avenue, Minneapolis, Minn. H. C. Castersen, redalitør Minneapolis, Minn., ben 5te januar 1938 Eit kart oversigt Det stmnbne aar er særmerket av oprør og frig. Der et ncppe et lysglimt al... Show moreDjVu hidden text layer ^Folkebladets Das Lutherske Frikirkes orøss THE LUTHERAN FREE CHUKCH PUB. CO. 264 Cedar Avenue, Minneapolis, Minn. H. C. Castersen, redalitør Minneapolis, Minn., ben 5te januar 1938 Eit kart oversigt Det stmnbne aar er særmerket av oprør og frig. Der et ncppe et lysglimt al se i dette mulm som i tolo maa- neder har ruget over jorderike. Krigen har herjet, stiv om ber formelt ikke har været erklæret frig. Jtnlien tol Etiopia uten krigserklæring: hare gik inb og lok landet fra dets ældgamle etere, Saa er det Irigen i Spanien; den kom oglå uten erklæring; de hate begyndte at flås jig imellem. Den katolske kirle vilde tildale til fin gamle magi der; Mussolini vilde gjetne ha Spanien til et lydrike under Jlalicn. Saa gaar Japan like ind i Kina for al ta landet fra kilte-- seme, jaa Japan kon så større marked for sine narer og ellers utoide sit område, J Tyskland har der været uroligheter både inden lands og ulad. Alliance et oprettet mellem Tyskland. Jtnlien og Japan. De tre sandes regjeringcr et tre olen an somme skylle når det kommer til erobringslyster og J Rusland er der flreevet med ai fuldføre den netto- nal-kommunisiiske plan med ni gjøre den notion til _et klasseløst toll. Der hat været oprør eller begyndende oprør, som straks er blit knækket bed dødsstraf Over det dele er del magten som hor rådet, Ber- densjorbundet har mistet de tre ovenfor nævnte lande; de er trådt ut og har dannet fit eget forbund. J England og de skandinaviske sande har det været forholdsvis rolig. J Amerika har der vieret svære uro- [sadeler i ardeiderverdenen, mellem kapitalister og ar beiderc. mellem regjeringen og kapitalistene. Det er „the nero deal" det gjæider. Denne gaar ut på at fon- trollete de store industrier; men storindustrien er vant med al kontrollere fig felv og ot gjøre som den vil, der- for stritter den imol al regjeringslontrole Da i 1932 forretningslivet laa helt nede kom kapitalistene til Blast)- inglon for at føle hjælp og redning. De fik hiælp. Nu r.aar de er kommet på benene igieit, har øtet de for jaa bøic lønninger til fine funktionærer og detail store dipi dender til sine aktieholdere, nu trodsor de regieringen og truer med ot stansa trafikken hvis de ikke sår raade jig solo. Derfor er der nu ned turrets ende nedgang i indu- siriverdenen. Boa kertens foller er der likeledes uro. Bærst er det i den gamle verden J Rusland fortsættes med utryddelse av gudstroen; dog med mindre voldsomhet. Der (pores en paafnende religiøs fans bos befolkningen. En flags religionsfrihet er tillatt, når der hare ikke gjøres for 8 Folkebladet, onsdag føk dan utbredelse av nogen religion. På sine steder er det dog fandt at folk strømmer i tusenvis til kirlene. El lers er lilisanden meget som den på det forrige aar. J Tyskland er det anderledes. Der pågaar nu av- fridningen sierkere end lidligere; men [an er også mot- ilanden fra den kirkelige part sterkere,. Konflikten hat medført fængsling av de mest pågående dekjendelfes- tro, sådanne fom pastor Niemuller og mange endte. Hitler flår likesom roodiøs ooerfor problemet, og del ser ut til at han holder på at gi efter en fmule. Imid lertid gaar regjeringens Hedenskap frem; det defæster og forsterker jig. De har faat istand en slags troesbetiendelfe for den nye tro. Der er den forffiel mellem Tysklands hedenskap og Ruslands, al i Rusland befjæmpes al reli gion. medeng i Tyskland oprettes der en ny, fro kristen dommen helt forskjellig. Gud, i den nye lyske religsan, er „den syske uond". Den besynges og forherliges. Den lyske race er denne guds folk; de skal erobr» og beherske verden. Hilser pil først Frankrikes undergang, siden Ruslands. Tyskland, sier han, maa ha 250 millioner mennesker. Da vil det dominere kloden; eller ialfald for alle tider opretholde det syske rite. Derfor maa Frankrike tilintetgjøres og Rusland knækkes. Den tyske religion gaar ut på at ftyrke nationalfølelsen og den tyske overlegenhet i alle nibenskapens brancher. Jndidi- dette er intet; staten er all. Hitlers faaoclfom Musfoli- tiis soldater maa fverge at de intet pil høre eller tro uten det „ledeten" sier og befaler. Der skal bygges kittede hvor denne iro skol forkyndes; der skol pære prester til al præke lil »den syske aands" pris. Den nye religion hol- der på krigen fom en normal og nødvendig funktion. Den er tegn pan ædelmod og kraft. Al lale om fynd et fveddet; tilgivelie er upærdig den frie mand. Den nye religion skal hjælpe det lyske rite frem lil magi og cere, ' Stic om Rusland utrydder religionen, holder der på at danne sig en ny religion oglå det. Kommunismen er den nye religion. More’ og Senigs oand indtnr i Rusland øfcfrent famine plads fom den lyske folkeånd i blir guder. Men martlet for del alt er i «land forskjellig fra Tysklands. J Rusland er inaalet „tnTcIafå-lejs society” og ftoten er hare et mid- del lil det mål. Når målet er naadb fan staten op- løses og der behøves hane en stags administration for of- fontlige anliggender. J Tyskland er flaten målet, at fremme statens storhet og magt er den syske religions mission. Det et dog det at merke at kommunismen i Rusland er ikke den oprindelige kommunisme: den er en utoekji og forfalskning. Den er nærmest noget fom kunde kaldes "ftate-capitalism". Men de sier at dette er hare forbi- gående: målet er den rene kommunisme. J Italien er der nel ingen formel kampagne mot re- ligton; men fastismen, fom Musfolinit ftatsfyftem fol- des, er lik kommunismen og naziismen deri at oglå den er opfat på at bruke magt for fremme av sine planer. Magt er ret. sier de. 'Således er fascismen igrunden antikristelig, og der hvor den faar fotfæfte blir der ikke rum for kristendom. At pavekirken og fascismen kan den 6te jsnnir 1938 Show less
DjVu hidden text layer i i i !l II 6 ' Folkebladet onsdag kunde oære at ogfaa delle par oærd en [mule JPrbeielfe her og der. Her tan og maa prestene nære vaakne. Og hvis der fra styrets side kon ydes nogen biælp. lå flaar det en- hver frit for at henvende sig til det. Del er dare menne skelig at... Show moreDjVu hidden text layer i i i !l II 6 ' Folkebladet onsdag kunde oære at ogfaa delle par oærd en [mule JPrbeielfe her og der. Her tan og maa prestene nære vaakne. Og hvis der fra styrets side kon ydes nogen biælp. lå flaar det en- hver frit for at henvende sig til det. Del er dare menne skelig at la det skure; det er ogfaa menneskelig at glemme del ene sang fan være lifejon nødvendig fom det andet som hu skes pa a. Imidlertid er der adskillig al glædes oper. Arbei derne har været ved god helbred i det hele sal; og de har. trods all som har hindret været istand til at komme igennem. Dog vet not ikke mange hvordan det ofte har gaal med dette „al komme sig igjennem" . Kanske prefte- konene kunde fortælle om det bedre end nogen anden. Cg den famoittigbetsiulde preftemand vet det nok oglsaa felo. Kanske barnette, der hvor der er faadanne, ogsaa bar bat en sololie ab det. Holder vi os nær til Gud. ail ban holde sig nær til os. Del er løftet. Som Guds naade hat uteret med 08 og over os i del svundne aar vil den samme naade række ind i del nye. Det er vort Hand og vor trøst og stor styrke. Kjære venner, glem ikke indtcmisiionen. men gi den trofast og stadig støtte gjennom det aar fom ni nu gaar 15! velsignet .nyt aar i Jesu navn til alle fom læfer disso linjer! H-G.G. Puget Island, Wasti. 20de december. Dagene er forle, nætterne sange; men snart har ni jul med solhverv for hicrienc bange. Det bar regnet meget, faa fjer er ingen tørke. Smaat med fisk; men nu lommer .fmeli'en i store ftimer op gjennem Columbia River. Det er rart at fe marken grøn fom i juni. Farmerne pløier mini-filene fine. Græs nok i Havnegangene for bæftenc. Bi stereoer litt med arbeidet i menigheten. Først babbe koindeforeningen fil tilsalg. Si fontes alle $112 par et vakkert ulbylie. Sao var her lulefisk-fupper; men jeg synes nu at laffen er bedre. Smak og behag kan bog ikke diskuteres. Men tilbyttet var gobi. Så babde nogen planet paa at ha en for føndagsskolelærerne, og det var gjort paa en lå hemmelig maate at ingen av dem fik nys om, hvad det J toret dleo sat fæter for føndagsskolelærerne, og ef ter andagten måtte de alle frem og Vende ansigtet mot den flore forsamling. M. Hammer talte til store og fmaa, lærerne, forældrene og barna. Saa oplyste Eva at der var en present til hver, ikke fom betaling, for de res ardcidc kunde ikke intakes.“ linde! småpiker braq'ic ganen til hver. Ja (£va — Mrs. N, Stifa, fif det til at 1 den 5te samme 1938 De skulde da såre, og alles øine vendte sig mot mig. Jeg fa, at det var ikke saa godt at lomme efter, naar feieren hadde faret foran. Desuten vor det ikke ftort jeg hadde gjort. De andre takket hver for sig, og de kon tale, ikke bare arbeide. Men lørdags fveld I8de december blev bog en an bc flore begivenheter i menighetens historie. Fer ha tvin- tciorcningen hande arbeidet saa trosaft og utrættelig i en menneskealder, saa syntes mandene al også de burde giøre noget. Og faa skulde der være banket til eere for koindeforeningen. Kvindene skulde for en gangs skyld faa filte pent stille, og mændene skulde både lave mal og opvarte. Cg de var i travel virksomhet hele lørdagen, Harald Wiek sørget for at dekorere lirlens anneks, og hver gjorde fit. De skrællet saa mye poteler at det mættet en bel arne. Dutene dleo lagt paa dordene og alt dække tøj dleo håret frem og sat istand. Og der faaes ikke et koindemenneske hele dagen før alt oar færdig. Og naar de kom, faa måile de beundre den fmaffulde uei alt har ordnet. Der'nar bare 2 — sier og skriner to „charter members", Mrs, Carrie Siørge og Mrs. Leonardo Be- ileberg. Disfe fif naturligvis hæderspladsen bed siden av præsident, oire-præfident, solretter og lasferet. Naar toastmasteren hadde talt om at de uar vel værd at gjøre dette for dem, „ti de elsker vort folk og Har bygget vor kirke," kaldte ban elektriske lysstråler gjenném glit rende papir. Paa bordene nar anbragt fmaa norske sil keslag. og et list ftørre amerikansk flag, og der par ingen maate daa ros fra kvindenes side over den gode mat eg den vakre tilstelning. Saa fang pi: ,,Blest be the tie that binds". Toastmasteren fa: „De er Del værd at Oi gjør dette for * dem, ti de elsker port folk og har bygget vor lirke." Saa kaldle han paa kassereren. Mrs. 15. Pjørge. Hun fa, at det nar en ringe degyndeli'e, bare tre, men han vil for agte en harge begyndelses dag. Si har dog faa heldige al ha members tilstede. Sao kaldte han på præfideBLt? Plrs. S. Snenfon, font læste digte for an- kedningMforfattet au, H- Bid. De to* charter members nat Mrs. C, Bjørgc og Mrs, O. ffitsteberg. Flere ao koinbene talte. Saa koldte han på Hans Bog, måske den eneste pan øen fom fitter inde méd den norske lon ges rcdningsmcdolje. „Har du et ord, Hand7" Nei. Men før vi vidste om det formet danfettett sig til en „norsk aften." Saa fang de derate i kjøkkenet: „Sat os inkje jorjederna gløyma", og alle stemte i. Saa har det ioei med: „Millom hakkar og derg ut me hane." Bi kunde alle versene undtagen det tredje, da måtte Tilslut kunde ni bare si: „Gud signe dig Norge, mit deilige land." Jgaortoeld fang foret på 20 stemmer, hvorav 10 stammer fra Bang, Og "de fan synge, disfe nordleendin- Søndag holdt løndagsskolen fin sidste øoelso for jule- ireret, og 50 ham syldle koret. E. M . Hansyn. Show less
DjVu hidden text layer g den 5te januar 1938 komme overens kommer naturligvis derav at pavekirken et i sin inderste grund selv nntikriftelig. Hund der positivt er gjort for religion og fristenbom i årets løp, utenom det jedne, stadige kirkearbejde i alle land ijbor der es kristne menigheter, er... Show moreDjVu hidden text layer g den 5te januar 1938 komme overens kommer naturligvis derav at pavekirken et i sin inderste grund selv nntikriftelig. Hund der positivt er gjort for religion og fristenbom i årets løp, utenom det jedne, stadige kirkearbejde i alle land ijbor der es kristne menigheter, er de to store lirke- møter som haldtes i femmer i Oxford og Edinburgh, Eng land. Der har repræsentanter fra 32 tirtcfonisund ver- den over samlet i flere uket for at drøfte kirkelige fpørs- nurol. Disse møler er de størsic kristendeten har (et; de maa betegnes som noget helt nyt. Men faa befinder da også kirken sig i en tilstand idag som den vel ikke har gjort før. Den floor overfor en krise fom fon sies. at giælde lirkens bestaoen. Det ertjendtes i Edinburgh at lirten et „on the defensive." Det vil si at den besinder sig i forsvarstilstand. Dens fiender er mange og store. Men det erfjendles også an de tlofefie iagttagere på diBfe møter åt lirken (elv er skyld i en stor del av mol- standen mat den og at den trænger til at erkjende sin (ynd og vende om. Dette angik seerlig lirkens forhold til de. fortale opgaver, såsom frig, konflikt mellem tsas- fene og almindelig social retfærdighet. Men endnu slår en ftor hart an listen likegyldig overfor disse opgaver og gjemmer sig haf sine forskansninger av fordomme, over- legendet og mangel på fremsyn. En del ad kirkens mænd minder om strudsen, syrn, naar der er fare pan lærde, stikker hodet i fonden og tror sig tryg fordi den Her må ogfaa nævnes kampen mol drikketrafikken. Denne tamp er opfat paany der i Amerika. Dtikketra- sikken har nemlig antal flikt omfang al alle tænkende mennesker er enig i at fom det et kan det ikke fortstette. „Redeal" Viser sig at pære en fuldstændig failure. Bar prohibition ufulbkommen er repeal den tene galskap. Den mængde taverns rundt om alle steder er writable falconer, fom pi jo oar lovet ikke skulde komme tilbake. De fleste av dem er værre enb den gamle saloon. Til standen er faa avskyelig, at enbog bryggere og bestiller tørn er hange for at der vil komme en reaktion fom vil fete brikketrosikfen bort for godt/ Dette gjør at probiditioneng nenner er aktioe igien, som de ikke daa lang tid har turret. Men endnu er der stor likegyldighet blandt lirkefolk oderfor ondet. Jmid- lertid hat det svundne aar (et en bedring paa dette punkt, og det kommende aar nil forhaadentlig fe endnu mere. Det er den prfdaie profit i forretningen fom uten foil et den største aarfak til ondets overvældende omfang. Pnn grund ab de for tiden pågående krige er der økede rustninger i alle land. Bevilgninger til hede og flåle er meget (tørre nu end i 1914, like før verdens- krigen. Det er aldeles forfærdelig Hvor der rustes. 6n- den haa det kan vel ikte bli andet end et ragnarok, et lammenbrudd av verdensomfattende størrelse. Civiliser tionens ende og død. Alt tyder ioliald paa en verdens- krise. Det eneste hand er kristendommen. Det tør mi Deere en anerljendt fak. eller blir det mere og mere. Det et faaledes ikke til kirken bort hand slår; men poet haad står til Kristus • og kristendomme,!, iltf tom den par i førstningen, før den blen korrupt ved den indtræn- gendc nerdslighel. Bi maa tilhale til de første princip per for kristendom og kristelig liv. Kirleii maa briste meb verden. Deri er haad. Og del er mange fom i vore hager, degyndkl at je det. Fra pastor Dilmanion J et brev datert Lnyi den 16de tiolteytber 19:17 ilriver bastor Frcd-Dilmattfon: »Bi har mi har sire dages møler ved alle iilfsatioiicr- og i selve byen-der i Lnyi distrikt. Del er nu vor plan at fortstette med reijceirlfombet i lo ire „ker, hvis tilstan bene tillater bet. Naar del teretter ind med jne og kulde, bil ardcidet ide i landdistriktene mantle ophøre for en "Konsterlie har det travelt med meter i fit distrikt og Olson i fit. Allesteds er der anledning tik al præke evangeliet, skjønt der er megen uro i manges sind titt om bagene paa grund .aa den politiske situation. - „Bore familier er paa ttiftingihan, og vi banner at samles med dem i december. Saavidl jeg vel et de alle ued god helbred." Bornrknnt Naar barna ec devidjt nlndige. ringeagter torældre ties vilje og giør Imod de felu vil. da forgiftes familie liDet, tillidsforholdet opløsos. og degge parter lider mi der det, sier rit forfatter. Forældretfb forger over al barnet er biil fremmed Iin deni, og barnet er ulykkelig, til trods foe at del bar iii.it sin vilje. Kanske pil forældrene fremdeles gi barnet det som det trænger au mat og (lær; men det bedste de har. fin kjærlighet, sin hjertevarme, sin velyiigtuije kon de ikke gi det. — Det følbare lykkelige jsålfimd er brudt ved ulydighet og fynd. Glæden over al rir hverandre: fer troligbet er mistet. Det er et stort tap. Men botnrkoartf er ikke tapt. Forældrene sørger 1 al h® sttistef det fortrolige samfund med barnet. 1 bar net fjender fig mer eller mindre satlig i sin trods; men degge parter er fig bepidsi al sttgiskopssotholdri ilf . opbøtt Netop del er det font gier fotlvldef 'an finerle lig paa begge fiber. Hbordan kan nu betle forhold bli ordnet? Hvordan fan samlandet, det følbare, lykkelige samfund mellem forældre og barn bli oienopreltet? Bare paa en moale, at ulydigheten "beljende;- og vil jen bøtes. 2a aapnes døren for fars og moro tilgivelse. Cg naar Hlgioelfens ord har Inde. da er forholde! blil godt igjen. Paa somme innate er det i den troendes forhold til vov himmelske far. Den mindske bevisste synd og ulydighet er nok til al stjæle glæden og freden ira den (roendes Naar den troende fynder. sier en anden -forsytier, blir samfundet for en lid anbrud!, og glæden lapes. indtil ban med et bøjet hjerte lommer til Faderen, dømmer fig solo og defjender fine synder. Johannes Dnnsvnnd Show less
DjVu hidden text layer Folltbladrl»nsbng den 5ft jnnnnt 1938 i vor haabspakt og pcb por konfirmation, al vi vilde for- sake djævelen og alle hans gierniitgcr og oli hans ræ son, og iro pan den treenige Gud, Fader, Søn og Hellig- oand, og fom pel ot du ikke er kommet tildale til din Gud og... Show moreDjVu hidden text layer Folltbladrl»nsbng den 5ft jnnnnt 1938 i vor haabspakt og pcb por konfirmation, al vi vilde for- sake djævelen og alle hans gierniitgcr og oli hans ræ son, og iro pan den treenige Gud, Fader, Søn og Hellig- oand, og fom pel ot du ikke er kommet tildale til din Gud og Frelser, Hor du mod til al gaa ind i del nye nar ulen GiH og titen hand? Misforstå ikke Borherre, noar han folder og iver: „Hvor er du?" Eller nnor han briller lidelier, stinet velgjerninger, snarl andres eksempler for at bringe dig. til at stanse, og jon dig til at lænke dig om. Det er ikke for at straffe dig. font du ucl hadde fortjent; men for at frelse dig, al han i fin nåde endnu falder pna dig. Ben, hør hans røst, erfjend din synd og hefjend den for din Gud: „Herren har bortsat din fynd, du skal ikke dø." .Dersom vi beljende pore fynder, lå er han tro- fast og retfærdig, lå han forsaler 08 synden og renier os fra al urettferdighet." Med Jesus fom din Frelser fon du trygl gaa ind i det nye nar, li hvad fom end maatlc møte dig gjemicm anret, sya fan du bære ganske fiffer pan: „at det skal tjene dem tilgode (om elsker Gud,” ' den anden side. Menneskene er for dem blot fom en lrop solhaler under fommanbo, som ikke Har andet at gjøre enb lytte til ben kommanderende officer og følge otbren enten ben er splitter gal eller forflonbig. Stiller videnskaben sig påfdets, bæk meb ben og ben lom vanger ha en anden mening. Landsforvis, slå ihjel alle fom vaager at tænke eller sale anderledes end den befalende gjør. Det er altsao i Rusland og dels i Tysk land og Jlalien at den fremgangsmåte befølges. Men det Bil nok meb tiden gjennemsyre fokkenes flertal i alle tanbe, om enb for en kort tib. Således er verdenssituationen ibag, og at bel nær- mer (ig en avgjørende krise er også sikkert. Det er fiske vrrbenstilftanbc fom er beskrevet i ben anden salme. Om enb ikke Davids navn er tilføjet salmen, er del dog almindelig ansat al han er forfatteren. Dens ind- hold er også dovidisk Forfatteren viser et nøle kjend- skap til verdenssituationen haa hans lid, bande politisk, socialt og religiøst. Hedensk iænfemaate og sale ljender han bel, fom salmens indhold .Bifer. Salmen er mes- sinnsk. Del er gudsrikets bande timelige og evige seier fem er dens indhold. Den anden salme i J en lid lom vor, hvori Guds ord og hans kirke er iglen i forfølgeliens legn fra alle Isald, og mange røfler Inder nl »» er det forbi med kirken og dens virke, nu har den gamle kristendom tjent ut og bør derfor i al føm- meligbe! vike pladsen for det nye og de store fremskridt, fom videnskab og almindelig oplysning nu har gjort, er det på sin plads al to for os Guds ord og se. hand det sier om disfe fom nu iører det store ord i verden. For nemheds skyld la os dele kirkens motstandere i to klasser. Forsi de fom peker på at i de henfarne lidet, ha folk bande i liv og tænkning vor mere enfoldige og barnslige, 6a var kristendommen nolsaci bro og troen på en Gud, fom styrer alt, også menneskene, som eti Nasse skolebarn, -font skulde opdrages til skikkelige men nesker, Men mi i vor ovlyste tid, med de umoatelige fremskridt på olie felter er det bare tegn på manglen- de oplysning at sale om en Gud fom styrer alle ting. De fer med medlidende blikke på 06 stakkars men- neiker fom endnu taler om en guddommelig verdenhsiy- relfe. når den moderne videnskab forlængst har seilet den gamle kristendom og dens Gud langt agterut. Den anden klasse erklærer kristendommen under en- boer form for et forlig bebrag. font herskesyke menne- sker bar fundet på for at bolde folket i trælbom og nn- dertryfkelfe og derfor moa den utryddes med volK og magt. Først nonr det er skedd kon menneskene begynde at leve el lykkelig liv i alle dele. Nonr nu menneskene endelig mna ha en gud, fon bør skoten være det. For staten mna alle arbeide og fiolen — fom altid mener dens styrere i den forbindelic — skol da æres og agtes fom de overmennesker, hvis bud og love alle maa lyde uten at fpøere om hvorfor eller til hvad gavn for men- nettene der befales og ordres snart lil den ene, snart til Den indeholder fire dele eller abstiit: 1—3; 4—G; 7—9; 10—12. Første del beskriver hedningefolkenes - - verdensmagtens — oprørske planet mot Gud og hans salvede og hans verdensstyrelse. Vers en begynder med et spørsmål fremstil an forfatteren, hvorfor al denne farm og fiøi ad hedningene eller fom di sier nu, ver- dcnsmoglenc, boode fntoa og store, de larmer og gjør en såre fiøi med alle fine planer for bcrdensfordedriile ger av alle stags. Men alle planer er forgiæbcs, alt deres skræv med al ordne og flyte er fom fuglen i lukken, ‘det‘er mer et faafcengi, eller med et andet ord, unyttig. Del biir til inlet. Versene to og tre beskriver faa deres planer. Det et der folfeffcerne .jordens eller folkenes konger og styrere holder (Ur lommen hvorledes de nu skol gjennemføre fine vlnøk uten Herren og hans vertensstyrelfe, hans salvede, forti de ikke nit lyde eller tjene. Men en verdens- orden uten Gud blir oprør mol Gu? og hans styrelse. Cg det hor altid været det i fynddundne menneskers yinner. Guds orden et et baand på det syndige men neskehjertes lyst og den fordærvede viljes rnaal. Sønderrive båndene og kaste repene ab, det ropes der sterkt på idag. Bæk med Kristus, væk med al denne sale om Gud og Guds dom over fynden. Slikt hasfer ikke i bor høli oplyste lid. Hharfor lægge løiler og doand på menneskenes lyster? Hvorfor balde ham i tugt og [ydigdet? La dem oyvoffo frit, så kon de fan utvikle sine evner og anlæg dedst, siet mange av dem (om falder sig opdragere og lærere idag. La dem så lære livet at kjende. Ingen tilbakeholdenhet, ingen undseelse for nogen ling, ingen agtelse for forældre eller hjemmet. Gutunger og fmaajentcr kon bit spurgt om deres syn på livet og deres uforstandige darnedemerfninger blir ofte ■front page wisdom" i pore dagblade. Sådant falder man den nye lid. Topmålet på dette moderne virvar dat vel hvad en fremtrædende mand fa i en offentlig -X- -4- Show less
DjVu hidden text layer il It ! ■ t Folkebladet, onsdag den 5te januar 1938 Huar or du? Og Gud Herren kaldte paa Adam og fa til ham: Hvor er du? (1 Mos. 2, 9.) Tænkte det piide være godi for os frikirkefolk al lægge os delle fpøfsmaal fra Gud paa hjerte netop mi ned be- gyndelfcn an det nye aat.... Show moreDjVu hidden text layer il It ! ■ t Folkebladet, onsdag den 5te januar 1938 Huar or du? Og Gud Herren kaldte paa Adam og fa til ham: Hvor er du? (1 Mos. 2, 9.) Tænkte det piide være godi for os frikirkefolk al lægge os delle fpøfsmaal fra Gud paa hjerte netop mi ned be- gyndelfcn an det nye aat. Alle forstandige forretningsfolk bruker jo al to ..in voice" for al finde ni, hvorledes deres forretning slår. og vi font forstandige mennesker burde søle at finde' ut hvorledes vort forhold ep til Gud — prøve at faa vore safer i orden; ti Vi vet jo litet. hvad som skal møte os giennem anret. For alt det oi Det, faa fan det nye aar font ti træder ind i. pære port sidste aar der paa jord. Si fer jo. al den ene efter den anden av os fom stod fammen i det frifir- felige. arbeide ganske hastig forsaler arbejdsmarken: „Mangl et øie sig har lukket fom lå sidste nyoorssol, mangen sig til gran hor buffet, skjønt han sat paa herrestol; mangen mund for sidste gong sang næstleden nynarssang. — Si fan brufc mund og tunge, bi fan vandre, tale, synge." Men haorlængc vet vi ifko. Jeg hadde nylig en besynderlig drøm: Jeg synles ni har famlet til ovsked med hastor Gynild og pastor Ris len. De skulde nemlig til Madagnsfor fom misstonæ- rer. Cg det merkelige nar, at når Gynild sy farvel til mig, sya gav han mig „broderkysset". Man siede at man drømmer helst om det man lænker mest paa; men det låfaldle „broderlag" Har jeg næsten aldrig tænkt paa. Jeg hadde jo hørt og læst om, at de froende i gamle dager ofte brittle at gi hverandre delte . broderfys", naar de skiltes; men det brukes vistnok me- get sjelden i pore bager. Del er fun en manb font hor git mig del låfalble „broderfys," del bar gamle pastor Sifrc peb et krebsmøle i Eau Claire, Sis. Cg bel var fanske betle [om blandet jig inb i min drøm om dastor Gynild. Jeg tror ikke synderlig paa drømme i sin almindelig- det, naglet jeg net av erfaring at Herren undertiden og- sya kon sale til os i drømme og syner, og del er jo ikke ubibelsk: „Og det skal ske i de sidste hage,, sier Gud, da til jeg utgyde min Aand over alt fjød, og eders fønner cg eders døire skulde profetere og eders unge farle skal fe syner og eders gamle skulle ha drømme." Slet. 2, 9.) Naar jeg har nævnt dette om „drømme", fan er det fordi at min drøm om past. Gynild og Risløv har den dekodning for os gamle ialfald, al ui er ganske nær enig hetens grænse, at det giælder for os at pære færdige og beredttilatmøtetorGud.----------- Men bar det ikke godt og velsignet du, al Gud Herren vilde falde paa Aham og Eva. efter at de hadde vendt sig bort fra @ub i synd og ulydighet? Deri vor der hand for Adam og Evn og for den heft! menitcskcilegt, fom de den tid nar reprafentanter sar. Tænk om (»ud aldrig mere vilde ha Ialt til os menne sker, såsom pi vel har.fortjent! Hvorledes vilde del sia ha gaol os? »Paa.den dag du æder av fnndifovvns træ. paa godt og ondt. skol du visselig do.. Der vilde ha lim ha været død og evig forlapelfr tilbakeefor ethvert enetie mennes kebar n.paa j o rd! 21a, hvor litot vi fæller pris paa vg tafler Borherre fordi han endnu, i sil velsignede ord. taler til os og fal der paa os - - stiller fpøremaalei til os: Hvor er du? Har dit lernlt pan det. bror og soiter. at dersom tilad Herren skulde skulle med al falde paa os gi os op - så pude' all bli håbløse - - for lid og for evighet. Men Gud være laf og evig ære! Han gav os ikke ov fordi pi hadde syndet intet ham. Hatt hadde i fil evige srelfesråd besluttet al forbarme sig over os. fonde os en frelser, rcife os op’ifra vort duve fald og giøre del mu- lig for os alle al komme lilhafe lil ('lud i'g Mi hans barn igjen. Derfor løb Herrens ord allerede lilAdam og Bua: ..Kofodens sæb skal finske flangens hoped" denne, den første forjælselfc om den Frelser såt fluide komme i .tidens fylde". Men førend Adam og Fva fmide hl! delagtig i for jæftelien og frelsen i Kristus, så inaalle de bringes til erfjendelie od fin synd og den elendighet og ned fom de mi por kommet i oed fin ulydighet imot Gud de moolfe torsion' sin stilling, fnn der lunde [lopes Irang i bierlet. efter redning og freske. Eg det er jo nødvendig endog i rent timelig hviske, ude o! dersom el menneske liar sarel nild. så er del ».ed -udi ■ for ham at finde lit. hvor han er lommel hen her han er", om han skol ha noget hoab om al finde hi m Jeg har nolsaa god erfaring han del fra hen lid .; Uar missionsprefl i det nordtieilligc (vorne av Nørd foto. Det hetndle fo flere gange al jeg fjerte vile ule paa prærien, enten i snestorm eller om natte- i mørfe og såfe -- det Uar jo fmonf med veie demte i nyfetVcrliden. Naar jeg faa nierlet at jeg tur kommet paa avveie, faa maalle jeg stanse og prøve ni finde uf. hvor jeg nar kommet hen. Kunde jeg finde ni hvor jeg par. så futtde ieg orientere mig og fælle ret furs for hjemmel eller det fled, hvor jeg hadde tænkt al gan Kunde jeg ikke finde id. hvor jeg tar.-, så var del om- frelst (mobilise al finde frem. Således også i aandelig henseende: Derfor» vi er kommet han avveie — goal bori ifra Gud. saa man Borherre saa skanse os og hjælpe os til.nl finde uf vor forlape tilstand, saa ni biir trængende lil Guds frelsende bjælp. Del er fim ba Herren fan saa lægge cvangeled; frelsande ord ned i en fortapt synders hjerte. Derfor vil Herren faa gierne [aa lægge delle alvors- fpørsmaal ned i vore frierier ved dette anrs begyndelse, faa ti fan fælle ret furs og sinde iilbafe fil Gud. til himmel og salighet Og det er Jesus fom er veien til- dafe lil Gud. Hvorledes er det faa med dig. bror og søiler. fom vel at du er kommet bori fra Gud. uagtet du fom ieg lovet Show less
DjVu hidden text layer li i t . I {folkebladet, onsdag ben 5te januar 1938 sale til en ungdomsflokj „at de gamle burde komme og bo eder unge om forlatelje fordi de har styret faa galt." Således tales der og skrives der nu tilbags og frug- tene av denne løsjtuppetbet viser sig i det tiltagende... Show moreDjVu hidden text layer li i t . I {folkebladet, onsdag ben 5te januar 1938 sale til en ungdomsflokj „at de gamle burde komme og bo eder unge om forlatelje fordi de har styret faa galt." Således tales der og skrives der nu tilbags og frug- tene av denne løsjtuppetbet viser sig i det tiltagende umoralske Isa. Hvorledes unge mennesket kaster bort al agtelse for lop og orden og blir kriminelle personer før de endog i mange tilfælder har naabb den ab loden fastsatte myndighets alder. Sønderriv båndene, koil repene av. Anertjend in gen myndighet oper dig, hverken menneskelig eller gud- dommelig. Foragt for alder og erfaring, fald dem mos- grodde gamle mænd og kvinder. Si det lå foragtelig fom det går an, så er du en moderne perfon. Det er lidens løjen. I Om denne slags moral fom tut prækes fører disfe l stakkars forledede unge mennesker til retssalen, til fcettg- I sket eller galgen og den elektriske stol, hvad bryr man sig lom det! Si det er kristendommens lære font er skyld i I det, som nogen fortæller. I Deis fom til følge med nort offentlige Isos utuikling Imaa vist medgi at stmleded er det idag. » Lop og ordene, agtelse for alt "som ilår menneskeviljen ■veien man skaffes væk. Civilisation og orden fom har Iværet bygget op gjennein skegter Paa Guds ords og tri- [stendommens grund man omskyrics og en ny grundvold I lægges, fom faldes den moderne oidenikop. skal ha bringe folkene den sonde lykke. I At arbeide for forholdenes forbedring gjennem fri- I stendommen, sier man, er unyttig. Dens lære er for- ' ældet, derfor væk med den. Dette et atliao salmens første ovfnit. Skol fenere fe haa hvad han fom bor i himlen har al fi om dette. H-I-«- isn synders bøn Herte, gjør mig låhan at det blir let at leve isammen med mig, / at mennesker ved mit liv forslår at jeg har en stor frel ser. at jeg hos andre maa vække længsel efter et hellig liv, at det blir vanskelig at være ond eller si noget ondt. når jeg er tilstede, at englene maa glædes, naar jeg lommer til himntc- Des første begyndelse til al viden er at vile at man intet vet. — Sokrates. Pastor H, A. B. Winthers reiferste paa «sikasten: Sotdel. Wash,, past. M. Bjørnsons kald, jan. 18 2:1 Siloana, Wash,, haft. Geo. Larsons kald, jan. 24—30 Bellingham. Wash,, past. Chr. Jperfons kald, fob. 1—13 Fernhale, Wash,, hast. J. Hjelmelands fald, fed, 11—20 Portland, Ore,, past. H. Johnsons kold. fob, 22—27 Silncron. Ore. past. O . G. Olsons laid, mats 1—6 —O, 6. Clfon. Arbeid medens del er dag! Meddelelser fra og øm Sndrrnnøøtouen Form.: Pastor'Gsareitcc Framstad, Sofr : Pastor H. is Gersperlen, 264 liedar Slue., Minneapolis, Mum. Ka: leret: Pastor fi. R. Lund, 1511 lst Ave. So., isovn _____ Zudremissionen i dot nye aar. Jndremisjioneii trænger join all andet arbeide vu fra dig uedlileholdl inlerec-iv. Der maa aldrig bli noget „Ict-up" paa del ontraade; aldrig nogen ferie eller stans. Der maa drives paa hele liden med alle de midler vi er i befilhelic av og syrn fan brutes på lovlig og kristelig Der Ijar i bel svundne aar turret nogen jreiligong: det kon ni glædes ved. Men denne fremgang er ikke fan stor vi hadde ijoadet eljer hadde vel til at vente vedjidste årsskifte. Det kom av det store jeililag i grøden paa store områder i vesten og i Canada. Telte lutr ta: es lildake i utrolig grad. Istedenfor at vi trodde vi Hulde ha kunnet øke arbeidet ved økede indtægter er M goal jlit al utgiftene er ølel og indlægtene mi,tlet. Bi hm målte hiælpe istedenfor at jaa hjælp lil nividvlivr isn overflytning fra indtægt lil tilgift paa en tre tire livvi: dollars er ingen ubetydelig jnf for el ikke større budget end port. Dette bander vi bennene ml ha in mente nivver vinte ren og påten. Det behøver neppe ut gjentas, kanske, al syamegel kommer an paa om indremisfionen gaor frem eller ilte Er oile bange for al delle glemmes. Bi glemmer at det er indremisfionen font er vort egentlige ntvideliee arbeide. Naturligvis ved siden av den normale nlvidvlie av metiighcienc. Som "faa oste bar været fagt er det de større hver, eller bisene iljclesat, (om er indremissionsfellene forli den. Det har ogsya ofte været fremholdt al delle arbeide koster noffoa meget lil al degynde med: men at det eg faa el (aomeget løflerifere end det langsomme og viv, i utvortes forstand, frugtesløfe londsarbeide. Jntet av vod indremisfionsarbeide er i. aandelig henseende frug tesiøst. Guds ord vender aldrig tomt lilbafe. Men del fan træffe at de synbare refnltater ikke biir hvad der ventedes. Det fan ogsan hænde ni dov maa arbeides paa' pisfe floder med ben iorstaaelic ak i ntuortes hen seende blir det intet an. Delle er dog de rette midtaget for; men de findes paa alle indeemisfionsfelter, font de findes haa alle hcdningcniissionvmorfcr. Det maa ogjså i denne fordindelfe mindes om at det er yderst paakrævet al menigheter font paa nogen mulig inåte er istand dertil man øte fine bidrag lil preiielen Hvis der findes steder, hvor ikke all mulig gjøres for al ta vare paa en- eget arbeide, da maa der bedes om al der måtte Mi.en foranbring paa det. Det er ikke rimelig eller kristelig at pente og forsange at andre skal komme en til bjerip, bois en ikke giør alt mulig for at hjælpe, sig ieip. Delte er sikkerlig gjort paa de allerfleste steder; men del Show less
DjVu hidden text layer 1 il 1 l I t i Folkebladet, onsdag ben ote januar 1938 11 skrift er aktuelle, samtidig som emnfne er ao bidenskapc- Bolen er paa 126 sider og utarbeidet i et større formal. „Hvad er luthersk kristendom". Denne bot er før an- meldt i Folkebladet, men da boten kommer i famme... Show moreDjVu hidden text layer 1 il 1 l I t i Folkebladet, onsdag ben ote januar 1938 11 skrift er aktuelle, samtidig som emnfne er ao bidenskapc- Bolen er paa 126 sider og utarbeidet i et større formal. „Hvad er luthersk kristendom". Denne bot er før an- meldt i Folkebladet, men da boten kommer i famme pakke skal jeg allikevel faa minde om den igjen. Solen er en oversættelse ad Herman Sasjis „Sos deiset Intijerisoh". Følgenbe'aBstiit kan nævnes: Den heroiske tydning av reformationen. Den kulturhistoriske tydning av reforma- tionen. Den nationale tydning ad reformationen. Ne- jormationen fom kirkehistorisk begivenhet. Den lutherske reformation og kirkens enhet. Den lutherske konfesfio- nalisme. Forskjellen mellem luthersk og reformert lære. Den lutherske kirkelære og Karl Barth. Den lutherske lirke i kamp for sin eksistens. Et gebigent pert, [om paa bel varmeste anbefales til prester først og fremst. Bedømmelsen av boken overlater vi til rebaktøren, ef> lersom vi venter en fortsættelse an hans anmeldelse, „Tornen i kjødet" (Sutijerftiftelien), forfatter sogne prest Salen-Sendstad. Følgende kapitler findes: 1) Tornen i kjødet. 2) Har mennesket fri vilje? 3)Min naade er dig nok. 4) Min krast fuldkommes i skrøpelighet 5) Derfor er jeg del tilmode. Denne bof er evangelisk et hundrede procent Bed læs ningen av bolen ønsket vi bare at mere av den sings for- kyndelfe kunde frembæres der i dette „arbejdende og skrævende" kirkelige Amerika. Hvor længe skol bet vare før Sola gratia og Solo side skal bli tyngdepunktet i forkyndelsen? Somme tror vi har stjernenet av ben siagB forkyndelse. Til bisfe bil vi si; Læs „Tornen i kjødet", lå det glade budskap biir „glædelig" og biir „bubskap". Bi anbefaler bolen på det varmeste. 118 sider. CATHEDRAL' ECHOES Iffra grænsebyen Wesiby — „grænsebyen". Den ligger aktion life ved grænsen av disfe to storslagne norbucftilliler. . Sileijbn var til at begynde med i Nord Dakota et lilel fusk fe herfra, — nun det begav sig al da jernbanen blev bug gel igjennom der for flere aar siden, så fandt del ..dit soldige" kompani paa, at dersom byen blev i Mon tana, så kunde de ..charge" bund de falder Montana „fragt taksier" — og son fortælles deVat byen blev paa „Montana-fiden", som det steler. Navnet burde ha væ ret forandret fra Wefiby lil Øitbt) paa grund au bolig- genbet, men vet ikke om noget andragende han været be Handlet i statens storting eller ri. Byens indbyggerantal fjender jeg desværre ikke til. men byen er grnrlig lang van ind og nord del ier vi. J Sanaha bar sorrelningsisstci navne four Fersker. Dickey, Pauling, Larkin, Sleive, Buiieb. ost'., skotsk, irsk og engelsk; men lier er del Snnnernd.'Aostad. Cl son. Anderson. Hanson, Miller, Huligren. u Dilmciii» fon, så dette er da en lypisk skandinavisk by. S.folebe styreren deler rigtignok greislebell, sag del er da ægte tysk , maatiia. Her er vist ikke mindre end tre el-salooner; så de tør stige halse fra lo staler og en provins fan bli tilfredsstil let. Guvernementet fælger vist sterkere soler her også, fao det fiaar ikke. på. Men så er her do lo respektable lirker som motvegkj en katolsk og en luthersk, en piiijchalf. Prestegaardeil. som er noliaa vakker, er beliggende i sydøstre kemien av byen. Der er en Ilten vei imellem" sense! voet dg det paa østsiden, og så er det long han- gers riko, og vor nærmeste nabo mol ost er paa dei, an dre side av grænsen. Bore nærmeste naboer er vist skan- dinaber og syltes al være noliaa snille og gctnenslige Hobdc dårlig tro pan det. Slår flere der oppe i lin- nada spurte os Ijvor tsi skulde reise, sya fortalle vi hvor det vat, og — de vidste al det var i førfestrølet. Mange hadde nok medsoleljc med os ogsaa, og de frugte! nuf for afdet ikte fom til at bli rart ror os heller at gmr til et sådant sted med ingen avling osv. Og del var de syrn fik os til at studse paa det famine lider, inert det maatte „ha* eller briste" fom mon sier. • For det første sandt vi huiet silset op i god stand, så dei har ikke vanskelig al isatte ind, og del som ikke var færdig naar pi font. det har Mt. Jocr Kenlrud av Srandia menighel gjqrt færdig siden. Har i ham fun det en bror. som har gjort meget forede- og font vi har hat det hyggelig isammen med. Det fait forresten iv merles, al folk her har været juært snille med os. så det har gjort vore hierler godi i sandhel ’ og et par doger før taksigelsesdagen fløt gavene ind så ni ti. De vilde kanske lakke Ostid paa deri maaleit, og vi sår tro de fik velsignelse av del. Del blev ikke stans ved de dagene, men det har kommet siden ogsaa. Bi fif et nyt bevis paa at Vorherre kon opholde os i tørfestrøfel også. og det er godt al pile sig at være paa det ited Gud I,ar sat en Maa Gud faa lønne eder alle rigtig igjen, og man nr Bcidet lykkes til fjæles frelfe. Show less
DjVu hidden text layer 10 Folkebladet, enebeg den 5te januar s Følkebindet MZW^- TnrcLcrricM- n "oi»- ,vosovna st.= Cj« Church Publutunø Co. ur AT*., Minneapolis, Mlnn. BLADET KOSTER: ST’ftn P De idetrer til eller han?- FoUratlaiau Ula/an ar: Omem* 1810 Roioktartna haU,: 16*0 llth Ara. g. Telefon... Show moreDjVu hidden text layer 10 Folkebladet, enebeg den 5te januar s Følkebindet MZW^- TnrcLcrricM- n "oi»- ,vosovna st.= Cj« Church Publutunø Co. ur AT*., Minneapolis, Mlnn. BLADET KOSTER: ST’ftn P De idetrer til eller han?- FoUratlaiau Ula/an ar: Omem* 1810 Roioktartna haU,: 16*0 llth Ara. g. Telefon: Genera 4490 Den Lutherølce Frikirke n cmbedømøend T. O. Reremat, ømæiiat, lu. berø ø.Mlaaee, Mtoowpolls. Mlnn "L' xr^'d^zzx cr.7 The Enger Funeral Home oRANT STREET AT PARK AVE oWOWæ; OtNtVA 303* N. L Ensker Undertaking Co. ^ALTAR BRASSES alusiptS*aro^ytl«t 5**2.1 W.&E.SchmidtCo. r*EVni«ni°lKi 1 Augsburg Seminary Lutheran Deacons« AUGSBURG SEMINAR Ml NNEAPOLIS 0 Katalog og andre oplysninger faaes ved at tilskrive H. N. Hendrickson Midlertidig bestyrer Augsburg Seminary Minneapolis, Minn. Plages tffe mer :ls.“s Siloah Sjømandsmieeion 110 Cbøetj Bi, Seattle, Walk 0 Cherry Si, Seattle, Wash. X.IE.H. Salte Barbers Itch Ringorm, samle •aar, kløende Rectum, Pooritsti Skab Salve ril helbred« skab, kløa, fnat, Prslrle or Seven Tears Itch I noyen faa dager. Har kurert Sendt pr. post for $1.10 høsr. Checke mattafM tkka. Apoteker S.Ulmklov, Box 770, CoopæntøwB. N. Dark. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet,! shag ben 5te januar 1938 lig, det er forfærdelig. — De lå troende og aandsop- Iyfic mænd og kvinder blondt vort folk vil forstå det, at i,aar den gamle lirkeorden således bifaldes og anbefa les og praktiseres ab hundreder au prester og menighe ter, faa er... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet,! shag ben 5te januar 1938 lig, det er forfærdelig. — De lå troende og aandsop- Iyfic mænd og kvinder blondt vort folk vil forstå det, at i,aar den gamle lirkeorden således bifaldes og anbefa les og praktiseres ab hundreder au prester og menighe ter, faa er det en magi til at hindre væftelfc og sløve aandsliv, fom ikke fan overvurderes med hensyn til fin indflytelfo. Ea os fuldføre nvrket T. O. Biirni vedi Bi har nu itaadd så langt med indictmislige» til det nye byggeforetagende al man ikke længer fpør enten Sverdrup-Cilchal Memorial Hall vil bli hygget eller ikke. Bygningen vil reises, om Gud vil. Jeg regner delle tor et virkelig skridt fremad mol må let. Da byggetanken først lom pan bane nar bel ikke faa blandt os forn stillet sig skeptisk. Andre drog kun pan smilebåndet og betragtet del hele lom-en from, men ikke - dcstomiitdre fantastisk drøm. Alle var enige om al '. 'lugs- burg trængte en ny logibngning. Mest mon følte at delte neppe par den beleilige lid at ilaa til lyd »or el fore- tagende ao så store dimensioner. Det er jo et faktum at en stor del ao port menigbetsfolf bor i de strø! hvor man hor bat Ilten eller ingen avling otie aar i treef. Sidste aar siog jo avlingen totalt foil i de famme ftrof. Slitc og lignende indvendinger var almindelige ikke bare ba bevægelsen forsi lot fin beskedne begyndelse, men også literal aarsmetet hadde jattet bestemmelse i sy- fen. Det er derfor glædelig at kunne berette at vi nu hor avansert til en stilling Hvor bisse indvenbinger, almin- delig lali, bører med til et tildølesagt stadium. Bi har lagt boanden pan plogen og feistelien til at- fe tilhate spiller ikke længer nogen rolle. Del bør imidlertid bemerkes ot når dette er sygt skyl der jeg at følt til, al vi har endnu ikke tiandd syn langt ot pi med sikkerhet før si al pi nu fan gaa foci med at bygge ! mars. Bi er nemlig bundet til aarsmølcis be slutning om at mindst $80,000 av det $125,000 fom er maalcl maa stimles førend man begynder at bygge. Bor tjære aodøde bestyrer, font gab sin sidste krast til dette foretagende, hadde den tro at pi skulde række denne sum førend den første mare. Gt par daget førend Han døde bad ban derfor al skolens Board of Trustees og kor poration .sammenkaldes til mole først i niårs, fan de nødvendige beslutninger i anledning nybygget kunde sal- led. Jeg tror pi alle føler, at pi maa for enhver pris ikke fpiglc vor Hedengangne bror og medarbeider i denne hans tro; men vi vil la den mane os Hl al gjøre vort yderste, så byggearbeidet kon bcgmtdcå i oaar. Det nar tanken da november moaned tilsidesattes for en almindelig indsamling, ni den største hel an dette ar- beide skulde været utført inden denne maaneds utgang., Jmidlerlid la hindringer sig ineieti pan forskjellige ste-, der. Tel er (clofagt ot også dr. Sverdrups sygdom og bortgang hindret i nogen grad. Jtfe destomindre par de detaljerte rapporter fom de rcipeflioe fredsindfamlcre gau under møtet den lSde december meget opmuntrende. Dette møte nar Præget av en fund optimisme, ct sterkt forsalt at målbevidst arbeide videre og en forsikrende tro al foretagendet skal lykkes. Det fremkom klart av diste rapporter at hvor el grundig forberedende arbeide for indsamlingen var utført Paa de lokale steder blev resul tatet opmuntrende gobt, ikke hare Hvad det financielle an går, men også Hvad det åndelige betræffer. , Så vidt befjendt er det tun en kreds fom Har saa- godliom fuldført sit indsamlingsarbejde. Gn del andre kredse hor arbeidet vel under gang og i et por er endnu fnært lile utrettet. En del menigheter foretrak at giøre sig færdig med den årlige indsamling til skolen førend man tof fat paa nybygget. Der foreligger rapport om al adskillige menigheter vil begynde at indsamle til Byg geforetagende! i januar. Fra begyndelsen ao var vi klar over al lile eller intet kunde gjøres for denne sak i Canada, østlige Montana og vestlige Nord Dakota. J olie aar i fræk har bort folk paa dissa trptter ikke Hat nogen nævneværdig avling. ' Jaar. i likhet med andre aar, slog alt seil, Jtfe desto- mindre olier del sig al der er individer og menigheter i dette strøf fom Har fornegtet sig selv av hvad der Hører med til livets fornødenheter for al ha del i denne gjer ning. Fra et fald i delle strøf er der indkommet om- fring $150. Jeg nævner dette fordi jeg fjender lift til Hvad arbeide og opofrelse der ligger balom en sum fom Men hvad det gjælder tru er at bi alle sar fal og fuld- fører det som endnu er ugjort. J Henhold til dette be stemte financetomitecn i fomraab med lredsindfamletne al søfe dette opnaadd inden den lode februar. Jeg hen stillet! derfor til menigheter og indsamlere fom enten ikke har begyndt eller fuldfort dette ordefde at ta fat haa gjerningen med fornyet interesse og frakk nn. Det er også nødouidig at navne at olie løfter om kontanter mottat indfødes snarest mulig til byggefondefs kasse- rer, MissStøjna Sverdrup. Naat delte skrives er total- [uminen cSRøjtcr og lynlantcr naadd $62,159.52. Med eders aftioe og helhjertede samarbeide bil Ever- drup-Dflcdal Memorial Hall bygges i 1938. Minneapolis, Minn., ben 23de december 1937. Hbob hindrer lykken? Man mener bestandig at det et verden, omgivelsen, omstænbighclcne, forholdene fom er iveien for ens Ibfke cg fred og glæde. Og i grunden er det allid mennesket fom selv staar sig felv iveien, mennesket selv fom hænger for meget fommen ved verden og omgivelsen og onistten- digheiene og forholdene, stm at han ikke kon komme til sig selv. lit tro, til at haabe; han er bestandig for meget udadvendt istedenfor ot bære indadvendt. S. Kierkeg aard . I bet øieblik bu hanbier efter bin egen tiBøieligbel og ikke efter Guds Vilje, er bu fom (lidet i storm uten styrmand. Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag b Iliabsånhan i form aben „furptife". tervXuds- meste i St. Johns kirke føndag den 5te december II. II » ord til følnt under gudsi nelfo med pi Kpindcne fol hadde (tete på P 5 ønsket Guds ri tittende femogtym ig Di nød de veismalet i det par en an de... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag b Iliabsånhan i form aben „furptife". tervXuds- meste i St. Johns kirke føndag den 5te december II. II » ord til følnt under gudsi nelfo med pi Kpindcne fol hadde (tete på P 5 ønsket Guds ri tittende femogtym ig Di nød de veismalet i det par en an de hyggeligste hager de hadde hot på rhoprestene mine, G. Mellby og G. Rundstrom, har )t heføf i vrestegaorden. Førstnævnte hadde fruen ogfoa. Bi sakker for besøket. Kvintene satte fan bord, og ni nød de velsmakende relict, or6 0|„ (flfc|1 for , saa det hadde god skil. Det lol ikke lå Met at besoife fjI mcb icl 'fcni mrnwEit -» delte hædersvar flår i haade hos naboer, og venner. Mj ,j, mf6 fa8(clu for inbremissionen had mig skrive nogen om salen for en tid siden, men har ikke kommet mig Bare delle: Glem ikke denne fna vort arbeide - og lå lår dere ogfoa Ilåsen og Oak Grove! Det slår ikke med kadsene, leder det til. ledet av menighetens prest blev ut- u sang og taler. 51. Bekken stod for ene, Peder L. Srcnshal, brudgom g brudesvend for 25 aar siden, haldi med lilt humør, om frierdogene, og jen følvgjensionde (amt nogen haler Har i høst og vinler har drev fro missionspreflcnc M. G. 15 Saagcncs og O. M. Molvif. De påskjønner det lille jeg har skrevet i bladel font sympati og ovmunking til dem i arbeidet. Tak for brevene og gobt og velsignet Past. J. C. Breusbol blev æglevidd til Miss Jacobine Solberg den 6te december 1912 i past. Brcnsdals hiem ved Antelope, Mont. Vielsen blev tilfort Tanghar, og Peder ti. Brensdal vor brudesvend Henrietta Solberg, (enere Mrs. Simonfoii, pike. Forsamlingen brøl op ved 4-tiden, og alle var enige gj dam-<->*l-rf- ic en nyaatshilfen fom dr. J . stod al læfe i Folkebladet for kommelien: Jeg tt ikke tn ab hinds rife end det fom nu er, in sterkt og stort! O. ot btden- t forsvinde og at Guds fjerr- Cash Contributions For Sverdrup-Oftcdal Memorial Building Find MMM ii-MWZW —- -L=l „ Show less
DjVu hidden text layer Folkeladet, OnSdao den 3dje August, 1938 gærende venner. Rosenius levde endnu tre fjer dingår, men hans legemlige kraft var brudt. Da Tråsdahl kom hjem igjen til Norge — først til Kristiansund hvor han tidligere hadde virket, og siden til Bergen — blev han i skrift og tale... Show moreDjVu hidden text layer Folkeladet, OnSdao den 3dje August, 1938 gærende venner. Rosenius levde endnu tre fjer dingår, men hans legemlige kraft var brudt. Da Tråsdahl kom hjem igjen til Norge — først til Kristiansund hvor han tidligere hadde virket, og siden til Bergen — blev han i skrift og tale en av de ledende rosenianere i landet Han tok op og førte videre den evangeliske retning i forkyndelsen som Anders Haave (1809-67) had- de begyndt og som nu mange av de læge forkyn dere klart og mere bevidst end før gik ind for, fremfor andre Traasdahls mangeårige ven og medarbeider P. G. Sand, som hadde forladt sin lærergjerning og helt ofret sig for forkyndelsen. Traasdahl drev et ganske omfattende literært arbeide. Hans kristelige fortællinger (som f. eks. “Åndelige Brydninger"), hvor han i samta lefor m beha ndlet de krist elig e l ærespørsmaal, blev meget utbredt og læst. Sammen med Sand utgav han postillen over 2. tekstrække "Lieet i Guds Søn”. Meget utbredt blev opbyggelsesbla det “Fredsbudet", som han begyndte at utgi i 1870 og hvor det aller-meste var skrevet av ham selv. Han utgav også barnebladet “Duen" (1874 -88) og det kristelig e underholdningsblad “Fa - milie-Ve nnen" (1875-86). De to sidstnæ vnte blad blev kjøpt av boktrykker C. Andersen paa Horten, som drev flere bladforetagender. “Freds- budet" blev efter Traasdahls død overtal av hans ven lærer H. O. Grønsdal og fortsatte at utkom me til det i 1918 gik ind i “For Fattig og Rik". Dets sidste redaktør var O. Kvarekval fra Voss td. 1933), som i sine senere aar virket i Frikir- kens jødemission. EN KLOK MAND En av di.- såkaldte vise fra Indien het Thales. En dag spurte en av hans venner ham, hvad han syntes var det sværeste og det letteste her i “Det sVæreste er at forstå sig selv og sine egne feil, og.det letteste er at poke, paa andre men neskers feil," svarte den vise Thales. En anden gang møtte Thales en mand han kjendte, og hilste høflig paa ham, men manden hilste ikke igjen og gik forbi med en vigtig mine. En av hans venner hadde set det og var meget forarget. “Det er dog krænkende for dig, at han ikke be- svarer din hilsen," sa han. Men Thales svarte: “Synes du virkelig det er krænAnde for mig, at jeg er høfligere end han REDAKTØRSKIFTE I LUTHERSK KIRKETIDENDE Professor dr. deal. D . A . Frøvig fratraadte fra nytaar 1938 redaktørstillingen i Luthersk Kirketidende, som hun nu har indchet i en lang neleke aar. I flere aar hadele han sem medredaktor sogneprestene Skagestuej ug Welle., I tie Som nye redaktorer hor Lutherstiftelsens direktion lealdt pastor Ludw. Schubeler, pastor Ragnv. Indrebø og Minneapolis. Mlnn, Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag den 3dje August, lethesda Homes r TRrOLCCICAL BT.' !938 aUOSBURO Si The Storv of1%e ^Lutheran Free Church at Work in Annual Report for 19)8 A complete and accurate account ol Annual Conference at Thief River Falle in June than 200 pages filled with br... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag den 3dje August, lethesda Homes r TRrOLCCICAL BT.' !938 aUOSBURO Si The Storv of1%e ^Lutheran Free Church at Work in Annual Report for 19)8 A complete and accurate account ol Annual Conference at Thief River Falle in June than 200 pages filled with br ing information about the Lu- _ i Free Church, and its Home Foreign Missions, its Augsburg .Den Lutherske Frikirkes embedsmand The Enger Funeral Home utoANløATlONSKOMITKES ^ ifiø.l noTlooa. viceformand. V Augsburg Seminary N. L Enger Undertaking Co. HIM traøva grerdniy.. Lutheran Deaconess Home and Hospital : seiriooå.. Dirserlinø BUtor Grand Forks Deaconess Hospital □RAND PORKS, N. DAK, AUGSBURG SEMINAR . Ml NNEAPOUS 1o Katalog og andre oplysninger faaes ved at tilskrive H. N . Hendrickson Acting President Augsburg Seminary Minneapolis, Minn. :port includes also the Statistical Reporte of ons in the Lutheran Free Church. Price only 50 cents Order pour copy from your Pastor The Lutheran Free Church Publishing Company 264 Cedar Ave., Minneapolis, Minn. ALTAR BRASSES ■blk*prlrko, ar? "applied by Un W.LE.SchmidtCo. t Plages ikke mer ar dårlig mive øaalænre egte duftøj Stoelholm er at faa. Dette middel helbreder mavesygdommer, »aasom daarlig”kordøielse, elaarlig avføring og dermed følgende svimmelhet, mat- tied, tryk i maven, svien tor brystet, Prio pr. pakke »1.20. MRS . 1. HAL - VARSOM, 1431 Adams SL N. E„ 11, Minneapolis, Minnesota, — Canadian Agent^M. Bergman, Eratine, Alberta, X.E .M. Salve dre hudsygdomme. Skab Salve il helbrede altab, kløe, fnat, r Seven Years Itch i _ „____ a dagar. Har knrsrt tosener i de sidste^ 86 aar. Checks modtage« ikke. Apoteker S.Ulmklon, Box 775, Cooperitown, N. Dat 1 T 1- t r Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag den 3dje August, 1938 Og saa en ting til: “Det samme sindelfe være i eder som og var i Jesus Kristus," staar dK Han viste jo sit sindelag paa mange maater. En dag stod han ved en kjær vens grav; men der kom stank av et rådnende menneskelegeme fra gra-... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag den 3dje August, 1938 Og saa en ting til: “Det samme sindelfe være i eder som og var i Jesus Kristus," staar dK Han viste jo sit sindelag paa mange maater. En dag stod han ved en kjær vens grav; men der kom stank av et rådnende menneskelegeme fra gra- ven. I Faderens navn vil han reise: den døde op, og saa vil han gi Faderen takken og æren. Men da gjør han noget saa utrolig, vovsomt: Him sier: "Jeg takker dig, Fader, fordi du altid hører mig," før han har prøvet ym det virkelig skal lykkes at vække vennen til live igjen. Med undre ord: Han takker først for hjælpen han renter at faa, og saa utfører han underet. Dette synes at peke i retning av, at med Jesu sindelag som den drivende kraft i vore hjerter kan vi gi vort takoffer nu naarsomhelst i tillid til ni Ond vil gi os en god høst. La os prøve Jesu vei! ________ A.H. Norske opbyggelsesblade og Iltt om den rblle de har spillet i landets kristelige liv li VedO.R. 1 -li!y-e vangelismen Omkring midten av forrige aarhundre gik det <-n mæ gtig evangelisk vækkelse ove r S ver ige. 1 kraft av breddevirkning kan den godt sammen- lignes med den haugianske vækkelse hos os. Den tkrep om sig blandt høi og lav, fra den fattigste hytte til kongens slot, og satte dype merker efter sig i hele folkelivet. Den lignet ogsaa den haugi anske bevægelse deri at den kaldte lægfolket frem til aktiv deltagelse i forkyndelsen. Forøvrig er de meget forskjellige i sin fremtoning og sit sær- For os norske er denne svenske vækkelse sær lig knyttet til Rosenius' navn, fordi haps indfly- delse blev saa tydelig merkbar her i laløjet. Med hensyn til forkyndelsen betegner vælMsen en fornyelse og leve ndegjørelse av “ or d ei rom kor- set.” Den ortodokse lære om forsoningen blir at ter en levende realitet i de troendes tanke og liv, det fuldbragte forsoningsverk og nåden i Kri- stus hovedtemaet i præken og vidnesbyrd. Væjckelsen skapte en aandelig vårtid i Sve rige. Den sterke og avgjorte nådeforkyndelse — med “Kom som du er !”-budskapet til alle syn dere — løste og frigjorde tusenvis av vakte men nesker som hadde gant og trællet under loven. - På den anden side blev vækkelsen heller ikke fri for ensidigheter og utartning. Det er særlig dette man tænker paa naar man taler om “ny- evangelismen ”. En ensidig nådeforkyndelse hadde hat en forløper i presten A. C. Rutstrøm (1721-72), som var blit dømt for herrnhutisk vranglære. I den rosenianske vækkelse blev de yderliggående synsmåter hævdet av den finske prest F. G . Hedberg (1811-93) og den bekjendte sanger og gitarspiller Oscar Ahnfelt (1813-82) med flere. Retningen fik sit slagord i sangstrofen “Viirlden i Kristus rattfardig ar vorden" — for- sonet vilde vi si. De skilte ikke mellem forsoning og retfærdiggjørelse, men lærte at alle menne- sker er retfærdiggjort i Kristus. Gaar nogen for tapt, saa ligger han i helvede med-tilgivne synder". Rosenius selv søkte at indta et mellemstand punkt. Han var ingen radikaler av natur og gjorde hvad han kunde for at formilde motset ningene. Til slut blev han dog nødt til at ta til orde mot den overdrevne ny-evangelisme. Det smakte selvsagt ikke alle. Nogen vilde helst si: "Jag år en syndare, jag vill ej hora talas om an- nat an nå.” Men inden en stor del av de troende kredser blev en reaktion mot den ensidige ny- evangelisme hilst velkommen. Norske rosenianer e Den rosenianske påvirkning gjorde sig sterkt gjældende her i vort land fra slutten av 60-åre- ne og utover, efter at Rosenius selv hadde ned- lagt sin vandringsstav. I en tidligere artikel er det nævnt hvorledes især bladet “Budbæreren" introduserte Rosenius for norske læsere, senere blev flere utdrag av hans skrifter oversat, og disse blev meget læst. Prost Chr. Dick (1815- 82) oversatte “Brevet til de Romere" (1867-690 og “Husandagsbog" (1876) m. fl. skrifter. Me get kjendt og læst blev utvalget “Klar og usvige lig Veiledning til Fred" som kom i en hel del op lag, samt det store danske utvalg av Rosenius" skrifter, som blev besørget av den ny-evangeli- ske prædikant H. Chr. Møller (1834-1907) under titelen, “Hemmeligheder i Lov og Evangelium" I-IV (Rønne 1867-79). Men det som kanske mer end noget andet frem met den rosenianskj retning her i landet, var at flere av 70- og 80-årenes dygtigste og mest kjendte forkyndere var grepet av Rosenius og hans forkyndelse og førte den videre frem. Sær- lig var dette tilfælde blandt de læge forkyndere. Vi kunde he r nævne mænd so m prædika ntene Jakob Tråsdahl (1838-1903) og Paul Gerhard Sand (1848-1911), klokke r Joha nn es Jørg ense n (1850-92), skolebestyrer Otto Treider (#856- 1938) og flere. Ved disse — og mange andre — blev der rike, gode og varige vækkelser i mange av landets byer og bygder. Jakob Traasdahl hadde lært Rosenius person lig at kjende mens han var ansat som bymissio- nær i Gøteborg, og sluttet venskap med ham og andre av vækkelsens ledende mænd. Traasdahl var ogsaa tilstede den pinsedags eftermiddag 1867 da Rosenius fik sit tredje og alvorlige slag anfald, just som han var kommet op paa præke- stolen i Johanneskirken og skulde læse teksten for sin tele. Han blev hjulpet ned og baaret ind i sakristiet av Traasdahl og flere av de tilstede- Show less
DjVu hidden text layer I i I I II i Folkebladet, Onsdag den 3dje August, 1938 jFnlhebladrk Den Lutherske Frikirkes organ THE LUTHERAN FREE CHURCH PUBL. CO. 264 Cedar Avenue, Minneapolio, Minn. H C. CASr-F.RSEN råaktor Minneapolis. Minn., 3dje Avgust, 1938 Nogen ord om Den Lutherske Frikirkes... Show moreDjVu hidden text layer I i I I II i Folkebladet, Onsdag den 3dje August, 1938 jFnlhebladrk Den Lutherske Frikirkes organ THE LUTHERAN FREE CHURCH PUBL. CO. 264 Cedar Avenue, Minneapolio, Minn. H C. CASr-F.RSEN råaktor Minneapolis. Minn., 3dje Avgust, 1938 Nogen ord om Den Lutherske Frikirkes aarsmote 1938 Dette aarsmote blev holdt i Thief River Falls, Minn., fra 7-12 juni. Det var det 3dje årsmøte jeg hadde deltat i i denne by: Det første aarsmøte jeg var tilstede verfiT.R.F.syntesjeg nok,atjeg var "ennok- saa bra kar." Paa det andet årsmøte der var jeg kommen betydelig ned i mine egne øine, ti da gik jeg paa krykker. Men paa sidste årsmøte følte jeg mig så sterk og glad som jeg ikke hav været ved noget aarsmote paa mange aar. Jeg syntes som jeg skulde ha lyst til at gå til bake til Augsburg nogen aar og saa igjen ta fat paa det frikirkilige arbeide. Og jeg synes nok jeg skulde kunne gjøre litt' bedre arbeide i de næste 50 aar end ide 50 aar som gik. Menneskelivet synes mig at være saa altfor kort, og arbeidstiden er jo endda kortere, så man faar næsten ingen ting gjort på den korte tid. Kunde man endda bli saa gammel som Me- thusalem, så kunde man kanske faa utrettet litt i Guds menighet paa jord. Men det er vel ingen raad med det. Må ialfald rente til den nye skolebygning ved Augsburg blir færdig. Og naar den biir færdig, saa vil nok Vor- herre sørge feer resten. Han skal nok finde unge, troende gutter til at fylde den vakre skolebyg ning, saa der blir vel ingen plads for «gamle, hvor meget vi end ønsker fremdeles af rDbe med i det frikirkelige arbeide. Dette sidste aarsmøte i T. R. F . var et almifide- lig godt aarsmøte, vel besøkt baade av lægfolk og prester. Og uagtet jeg ikke tænker at skrive om aarsmotet og dets forhandlinger i sin almindelig hed sa» måtte vi nødvendigers lægge merke til, at de ældre både av prester og lægfolk holder paa at forsvinde fra vore årsmøter, og de få som kommer, holder sig for det. meste stille og tause i møtene. Det er især de yngre prestbr som har ordet og som indtar den ledende del i møtets forhandlinge r. Hvad jeg imidlertid tænkte at si nogen ord om i denne artikel var et par beslutninger som blev fattet, som bragte nogen misstemning ind i års møtet. Det første og det værste var den måte hvorpå* valget av bestyrer blev bragt ind i års- mptet. Vanskelighetene begyndte helst før års møtet, idet “B. of T. for Augsburg" haddé beslut tet at anbefale kun een kandidat til årsmøtet og forsømte at offentliggjøre sin beslutning før et par måneder efter at beslutningen var fattet. Flere av os trodde, at det vilde være mere i overensstemmelse med vore frikiikelige principer og vore regler for arbeide, at 2 flier flere kandi dater var blit anbefalet, slik som det praktiseres i alle andre valg i Den Lutherske Frikirke, så meget mere som også en anden kandidat for stil ling en v ar næ vnt i begge vore kirkeblade. Nogen av vore unge prester begyndte allerede før aarsmøtekj med eller uten grund, at beskylde “B. of T. for Augsburg" for “hitlerisme". Det kan jo ikke nektes, at den måte at vælge embedsmænd på, at et “Board" anbefaler kun een kandidat til aarsmøtet for nomination og ven- ter at aarsmøtet skal nominere eller vælge denne ene kandidat er både ufolkelig og udemokratisk og er alt andet end frikirkelig, og det er ikke at undres over, at den maate at vælge bestyrer for vor presteskole på vakte motstand i årsmøtet. Der var altså ingen anden ting at gjøre for aars- møtet, enten at stemme for dentre ene kandidat eller ogsaa at stemme imot hans valg. Og jeg vo- ver at paastaa, at den største del av de ca. 70 stemmer som blev kastet imot den kandidat som blev valgt, var mere en protest imot den måte hvorpå han blev valgt end imot kandidaten selv. Hvorfor ikke gaa frem paa samme måte med valg av vore teologiske lærere, bestyrer indbefat tet. som ved alle andre valg ved vore årsmøter: Overlate nominationen eller valget helt og fuldt til aarsmøtet og så overlate til Augsburg korpo ration og dets “B. ofT." at vælge en av de 2 eller flere kandidater som aarsmøtet har nominert, som de anser bedst skikkit for stillingen? “Board of Trustees" for Augsburg har ifølge sin stilling til Minnesota statslove fuld ret til at vælge den mand, som de anser bedst skikket for stillingen. Men, såvidt jeg kan se, er der ingen ting i inkorporationsartiklene for Augsburg, som hindrer boardet fra at gi årsmøtet fuld nomina- tions- eller valgret av de teologiske lærere ved skolen. Der er naturligvis den undskyldning for Board of Trustees for Augsburg, at der hadde været gåt frem på samme måte før med hensyn til valg av bestyrer for vor presteskole. Men dersom fremgangsmåten er urigtig og bringer ugreie ind i vore årsmøter og i vort frikirkelige ar- beide, da er det påtide at vi forandrer denne fremgangsmåte og gjør alle vore valg i overens stemmelse med vore frikirkelige principer og vore reg ler fo r arbeide. Den anden beslutning som blev fattet på dette årsmøte, at "Folkebladet" skal utgis kun anden Show less
DjVu hidden text layer Frikirke. En menighet blev da ogsaa dannet i 1901 og fik navnet Trefoldighets lutherske frikir- kemenighet stned pastor 0. O. Wold som den før- ste prest. Det fortælles at det var særlig Mrs. Sivert Holland og gamle L. L . England som tok ledelsen i at faa en... Show moreDjVu hidden text layer Frikirke. En menighet blev da ogsaa dannet i 1901 og fik navnet Trefoldighets lutherske frikir- kemenighet stned pastor 0. O. Wold som den før- ste prest. Det fortælles at det var særlig Mrs. Sivert Holland og gamle L. L . England som tok ledelsen i at faa en frikirkemenighet organisert. Og på står Wold stod helt med dem og var en varm Augsburg ven. Menigheten trådte med engang i forbindelse med Den Lutherske Frikirke. Følgende prester har betjent menigheten: 0. 0. Wold, C. S. Halvorson, Gabriel Versland, J. 0. Arevik, John Hanson, Albert Framstad, Eldor Evenso n o g Andrew H egre, so m e r menighetens nuværende prest. Knut og Sivert Holland er begge døde, men Nisa og 3 av søstrene lever endda. En av Siverts sønner er prest i Den Lutherske Frikirke, nemlig Edmund Holland. Hans bror, Milton, styrer hjemmefarmen. Han ogsaa tsler Guds ord og er paa mange rnaater dygtigere end mangen ordinert Menigheten de r ve d Buffalo Ce nter er ikke stor, men den har været og vil bli til stor velsig nelse. De fleste av medlemmene er troende og deltar i bøn og vidnesbyrd. For noget over 2 nat siden hadde vi kredsmøte i menigheten, og det var en lyst og en velsignelse at være der og høre vidnesbyrd, bøn og sang. Sandelig denne lille menighet sætter mange av vore stormenigheter i akammekroken hvad a andelig liv an ga ar. Nu efter pastor Hegre kom og optok arbeidet der, har flere familier sluttet sig til menigheten, og det er tanken at løfte op kirken og bygge base ment under den. Så den sæd som gamle Amund Holland fik lægge ned i det gamle hjem i Wisconsin, den spi- rer og vokser også i de nye hjem og i den nye menighet i Iowa. Amund, bedstefaren, var med at bygge Augsburgs nuværende klassebygning, og gav $500 til den; nu er sønnesønnen, Milton, med at bygge' den nye Sverdrup-Oftedal Memorial Hall og har git $500 til byggefondet. Ja, det er gildt når de kommende elegier kan fortsætte det arbeide for Guds rikes fremme, som fædrene startet og grundla. Da vil Guds signing lyse over slegt til slegt i de tusen aar. Tilslut la mig få lov at si, at når vi holder vore Sunnhordlands-stevner, la os da mindes disse gjæve sunnhordlændinger fra Håland i Etne. La os mindes dem med tak til Gud for hvad de har været, for stat og kirke her i dette nye land. Og la os som nu lever også gjøre vor indsats i livet slik, at det kan gro og våres i vore spor efter vi har fåt hjemlov. Guld er ikke lykke; men lykke er guld. Alkohol dddsfald “Temperance Facts Bureau" rapporterer som I 1935 blev $3,450,000 bevilget av W. P. A. mid ler til “United Stat es Public Health Service" til et nationalt studium av sygdomme og deres turr- sak for at hjælpe landets læger og “public health officers". Regjeringens rapport angnnende denne suk in deholder følgende forbausende oplysning. “Det ventes ikke nogen fuldstændig rapport om alkoholisme eller vineriske sygdomme. Saadanne sygdomme vil formodentlig rapporteres under andre benævnelser." Alkoholismen er blit et stort videnskapelig pro blem. Boston City Hospital blev valgt av vidcn- skapsmænd ved Harvard Universitet som typisk for hele landet, og det viser sig at dødsfald paa gruneLav alkoholisme har fordoblet sig siden rc- peal, lkr 100 procent, medens regjeringens rap- port aHr en forøkelse av 4 procent. Det er jo tænkelig, at blade som tjener godt ved avertering av berusende drikke samt læger, som av hensyn til slagtninger og venner av' dem som dør av alkoholisme og vineriske sygdomme, nngir andre dødsårsager, men det synes utænkelig at en tjeneste tilsat av regjeringen skal rapportere at det er ikke ventendes at den sande årsak til saa almindelige dødstilfælder skal komme for of fentligheten. Man kunde komme til at mistænke dem for at de vil føre folk bak lyset. //. B . Kildahl, Sup erintende nt, Anti-Saloon League of Minnesota. FØR SOLNEDGANG “La ikke solen gå ned over eders vrede." Paa dette tænkte den ene av de to som idag hadde væ- ret i heftig strid med hverandre. Da den.undre hadde slengt døren igjen efter ham, stod han længe tøus og grundet. Og før solen var gant ned i vest, gik han hen til den andre og banket ,paa Hans fornærmede ven lukket og, og da han saa hvem det var som stod utenfor, sprang han'til bake. Men den som stod utenfor sa i en barnlig tone: “Solen holder paa at gaa ned." Disse uventede ord gjorde et slikt indtryk paa den andre at han straks rakte sin ven hånden “Kom indenfor, min bror, kom indenfor!" Og solen gik ned. Men de to frygtet ikke for natten; de var jo blit forlikte. s En saa god historie som livet er, må ha en for- fatter. — C. K . Chesterton. Show less