DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 25de december, 1929 Jlubilieumsindsamlingen 5ra cn anden indsamling Den Evangeliske Frikirke foretok omtrent ti aar jibcn cn indsamling til hvad da taldtc ct laancfond. noget lig- iicndc som vi foidcr „Gdur.lj hfrtcujiou Fund" . De er- faringer som... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 25de december, 1929 Jlubilieumsindsamlingen 5ra cn anden indsamling Den Evangeliske Frikirke foretok omtrent ti aar jibcn cn indsamling til hvad da taldtc ct laancfond. noget lig- iicndc som vi foidcr „Gdur.lj hfrtcujiou Fund" . De er- faringer som cu au deres indsamlere gjorde cr lå typiske og foster ct lå Isart lys oucr |pøt£-manlcl om hvad vi magter at giørc i cn inhjmnliug. at ri biliætlcr nogcn citater fra indsamlerens egcn derctning Bi gjengir tict i forfotterens cgct ufunftlcdc ivrog. „Jcg hoddc naturligvis sarskjcltige crfariugcr vcd ut- iørclicn av dcttc arbeide; nogcu var bchagctigc. hvilket sølgcndc er ct cfsemvcl paa. (ru trocudc ung mand fom ardidet for ct firma for titen løn. tcgnct sig for $300. Da jcg troddc at ban mcntc $30 satiric jcg om han ikke badde skrevet seil, mett fif til svar al det skulde være $300. Bcd at eftcrfc vore stibskrivtsonsfort fandt jcg ct paa $1.000. Bcd undcrlølclscn viste dct jig al vcdlommcnde givcr var cn mand iom arbcidei hos cu dondc for ca. $711 eller $80 pcr maancd. Da jcg ikke kjcndlc barn og ønsket al vilc om dct ikke var cu feiltagelse, ringte jcg dam op i tclcioncn; jcg trodde rfctnlig at dct maettc være $100 istedctsar $1.000. Paa mit ivørsmaal om hvor- mcgct ban badde tegnet stg for sårtc ban et det var cn fok indlem hent og Gud. Da jcg forflartc ham at jeg maaltc vilc besovet for ikke at bcgaa nogcn foil, fortalte bau da ot det skulde være $1,000. ..Det cr jo bore $100 om året." ser ban. „og vcd Guds hjælp skol jeg not klare Flere tjenestepiker gav $500 hver. En nrdéidsmand mcd almindelig løn ønilct al tegno sig; mest der blev cn lamv i bons indre angaaende beløpets størrelse. En røst ia: ,Dii behøver det jo felu for dig og diur Du er fat tig. og de andre gir ikke iaa meget." Jeg lunde fe at fgmpcit* foregil i hans indre, men jeg ia intet, ta det jo vor frit for ham al gi hvad ban vilde. — Restiltatet blev al han tegnet.fig for $250. Hans fjortenaarige datter tegnet itg far SlskO, og en elleocaarig datter for cn fretten-aarig gut hadde tegnet sig for $50 paa et kort og $75 paa et andet. Jeg mente dct var underlig og oviøftc gutten, fom mente ot dct skulde gaa let. Du jcg ollikcocl ikfc var tikker, git jcg til guilders far, som fmilende ia: „Gr bcl ikke bedre al min løn gir pengene til fondet, end al ban skulde brule dem til lodal eller lignende, font andre gutter giør. hvilket fordærver dem bande til legeme og ijæl? Jcg skal nol paafc at vengene blir betalt.” Ja dette cr vakre billedet, og skift kon man kalde praltisk fristcnbom. Mcd vcd siddet ob de maugc vakre iræt jeg faa under arbcidet mcd indfomlsogcn, var dcr desværre oglå mørke billeder. Jeg skel ikke si mcgct om bisle. men hare ncevnc ct par tilfælde lin dag fom icg til cn velstnacndc bonde og jputtc om han vi.de gi litt til fondet i løpct av en aarrætke. Han fvartc ikke noget bcstcmt, mcn baklaget fig over at ban nctop holds vaa at indlægge elektrisk lys paa gaarden, hvilket jo kostet mcgct. Jcg var ikkc haarb imot dam. mcn fa et jcg ffulde komme igjen fcncrc. Nogen dager derefter gifjeg dit igjen og sourte om ban badde bestem! sig, og lo til: ..Cm De ille kon giøre stut meget, kunde Te ikke gi for eis. $10 per aar?" Nci, det kunde ban ikke. „Ran De da gi $5 per aar?" spurte jeg igjen. Men ogfau nu inerte han nei. Jeg betragtet mandens 8 gode hefter, bans 10—15 kjør og mindst like foo-mange ungkreaturer, fomt hans 25 griser og fa stut: ,Gud kan jo velsigne disfe dyr for Dem, lå De fif større utbytte derav. Kan De derfor ikke gi $2.50 per aar?" Men alter var sårer nci. Jcg git dedrøvei bort, og dette Ikke fordi jeg ikke fif penge, men for mandens skyld, og jjeg tankre bed mig feso: „Hvisket trist billede," Efter meget defoær kom jeg til en anden velstående bonde og frembar mit erende. Jeg spurte om han Vilde være mcd i dette store arbeide og sætte ind litt penge i Guds tank, foa han kunde drive missionsarbejde efter fin død. Han ivarte imidlertid ot han ikke vilde føde gamle vrester. Jeg fvartc da at dette ikke oar ct vrcflc- fond. Han mente tog at dette var tilfældet. Jeg for- {irret ham bog om. at det 'ilte var faa, og at vi vilde Ia de gamle vrester leve av luft og folds datid." Sålangt indsamleren. For nogen tid siden gif en bank fallit. Det var mibt i et norsk settlement, hvor cn av vore menigheter bar beliggende. Menigheten badde oy til nogen aar siden understøttelse an missionen. J de sonore aar har ben deltat i fWcsarbcidet mcd nogen bundtede dollars aar- lig. Nu da bauten lukket tom det fos- bagen at menig- betssoltct derigjennem tavle noget over $400,000. Der Var midler not i det settlement til at bygge det nye Augs burg, Nu gik beløvet lavt for Guds riles arbeide, og gik vel også for det meste lavt for det foil som badde slitt iaa baardt for at famle midlene. Maa Gud hvælve o8 til at sære tro i husholdningen! En ven av Guds rifes arbeide. CHILDREN When one beholds the childish eye— Reflecting beauty from the sky— As dewdrops in the early dawn That sparkle o'er the grassy lawn. Windows, where the light and love Shine bright, as heaven, up above— _ Reveals a sold, as clean and white As snowflakes falling, soft and light. Childish thoughts and childish play. Carefree hearts, from day to day. Begrudge them not their little joys, Too soon wifi duty steal their toys. A sauc of mingled hope and fear FitlHshe heart while songs I hear. May Heaven bless their years to come. And guide and lead them softly home! Show less
DjVu hidden text layer i AlJgSDlft JøtMMtL Et blab før menigheten og folket flrn Lutherske Frikirkes organ Nr. 52 Minneapolis, Blimt., onsdag den 25de december, 1929 49de aarg. OlSli) Julekveld SØ JSJy mens freden lydløst daler ned over land og by, og hele luften dirrer av fest og klokkeklemt. ,... Show moreDjVu hidden text layer i AlJgSDlft JøtMMtL Et blab før menigheten og folket flrn Lutherske Frikirkes organ Nr. 52 Minneapolis, Blimt., onsdag den 25de december, 1929 49de aarg. OlSli) Julekveld SØ JSJy mens freden lydløst daler ned over land og by, og hele luften dirrer av fest og klokkeklemt. , da vaakner barnet atter, som var i natten glemt. Og glad det folder hænder i Jesu Kristi navn; ti jkdehelg er kommet med "Fredens drot" i favn. Nu skal det onde glemmes, al striden jevnes ut. og veien atter banes fra jord til himlens Gud, Det stille folder hænder i Jesu navn paa ny. saa aapner det sit hjerte og giver alle ly, og lys paa lys nu tændes fra kjærlighetens væld; ti himlen jorden fa,vner — nu er det julekveld! Og jxdestjemen Undrer og viser vei som for til ham, som er den samme— hvis fredspagt aldrig dor, og "Tonen fra det hpie" nu sænkes atter ned; ti himlen jorden kysser — nu er det julefred! tø 1 sir L ve Z id & id I id de S Show less
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben 25de december, 192' i Pastor Grønictl) fra Hudsan. S. Daf., lakket pao fa- miltens vegne for al utvist kiærligdet og Inmvali og sar blomsterne ,'vadelle var en korsdraget, et lidelsens barn som var ink flere nar. All fom stod i forældrenes magi blev... Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben 25de december, 192' i Pastor Grønictl) fra Hudsan. S. Daf., lakket pao fa- miltens vegne for al utvist kiærligdet og Inmvali og sar blomsterne ,'vadelle var en korsdraget, et lidelsens barn som var ink flere nar. All fom stod i forældrenes magi blev g;ort tor at bun hinde gsonvindc tin helbred Tilslut bleo del bailout at hun fluido underkaste sig ctt operation på biernru. Hun blev da ben Isede okloder tot til en hierite- •vcnolif! i Faribault, Mimt., hvor denne operation ut førtes deii I tdr oktolicr og fom det luntes med held; ti hun kom over operationen og talte til fine forælbrc fom var ved bende» tide og de hadde hand om al bun skulde tomme sig. Men Herren vilde dun skulde stut komme hjem og hun gif hjem ved middagstid den følgende bag. (I nar og 19 dage gammel Jvadelle var en solstråle i Hjemmet, en liten sang- iugl. Nu er del fon toml derhjemme. Hendes fmil mø ter os ikke mere. Hendes vinds ved iamiliealleret er tom. Hendes lette fottriu børes ikke mere; bruds fang er forstummet hernede. Mini vi vel ot bun nu sanger i dal store barnekor heroventil, hvor Jeius har gnat hen al berede sted for fine fom tror von bam. Jvadellc trod- de på Jeius; butt fang om Jeine og bud til barn før hun gik til operationsbordet og til iokovleiersken fa sain: „Jeg fiender Jesus." .- i i og testende ut Datre ililt inr stn lille Jvadellc. Men hharsestort er det ikke at være far og mor og safter og bror til en Ilten engel fom nu er i himlen: vi vel at hendes bjcmgang skal tjene til at forøke hieiniængfrlm bas de tom er igjen at møte Jeftt* tjær. vort hiem er ri dernede hver skriffolfe hin er Snart er Vi alle famlet . ind i den skjønne stad. r dast er bl il forvandlet for evig fri og glad. . * slår bullen det nedbryte» en bygning skjøtt vi bar. eg alle det ind dudes. e lænke lå underbar - Brlirgnt være Jvadellc: minde. Mrs M. Hegn Julen oa Jodene tinor vi kristne samles i vore tisoer og litcm ror ar ter al feire den glade jule fna fait vi ilfe uitdgaa i aanden at omgåes jødene. Cg vi er streger glad i dem vi træi fer sammen med. Bed at betragte juleevangeliet samles ni iørst irte på Betledemsmarken med en gruwc av tromme jøde barder eg med dem lutter til englevrædikon tens juledudseav og englekorele julesang. Cg faa følger ni diste jøder til Bettebemsitaldett. hvor vi mølcr lo jø der. Josef og Maria. Cg bedst av alt. med bordene sum les vi omkring krabben og tilbeder iødebarnet. Jeius lødene» og vor frelser Men btlcrledes omgaves vi jødene iom vt morer til hver bag det i verden, især i storbyene? J hvilket tor hold lutar vi til dem, De er ikke lå elskværdige fom hine harder Tv gear der fredløse ng ufrelste, 'uld av bat til Hriftus og kristendommen. Men netop derfor trænger de at vi eliter dem. Skol de lå druk for Jefus, lå maa de erfare kjærlighet fra Gud gjennem os. fom tror pao Jefus og derfor ynkes over og elske alle ufrelste medmennesker ikke mindst jødene, fra hvem frelsen et kom men til os. Bi floor i giæld til dette folk. Kun ved al elske dem. bede for dem og bringe dem evangeliet fan ni betale denne vor gfæld. Det burde være for os av Hed ningcæt en tjær forpligtelse Kjære læfer. Di harder du faar ett glad og velsigne! jul med Jefus i hjerte og hjem. Do Vil du nok også komme jødene thu, itaor du gir gover for at uttrykke din juleglædr Send da oglå en pengegave til Jødemis- iionen. Ledsag din gave med en bøn lil Gud for de orme jøder og bed Gud velsigne ,{ionøforcningen8 arbeide blandt dem. Send dit bidrog til The Jion Society for Israels 21121 17tb Ave. S.. Minneapolis, Minn. Fil hjertelig tot til de mange Jsracls venner, som i del tvundne aar bar støttet Jsaneforcningcns arbeide med sine bønner og bidrag tin glad jul og et velsignet nyaar iiløiiikes vennene i li. K. Solberg, fasferet. . De bar panden mot vciret Biskop Brrggrab om Norbnorgr Drn ngritc (irkcs prcfl cforc ning boldt livlig a nro rnølc i hovcdstadcn. Blandt dcltngcruc var.oglå bifpcn i Haalogolonds biipcdømmc. hcrr Eivind Borggrav, som . Dagblndct" har iprirt om forboldenc i dct nordlige Nor ge. Dci er bMæ ni moancdcr jidcn biskovcø flyttet bit nord. og dan Wblr dcrfor forst al ban var for ny til at urtale stg i fakcn. Cm dct fom jærvrregcl Haaloguland fa Han at de trc fnlfcr tydclig var nogct hvert for fig, men med et sterkt iællreffop. Hoalogalnud vor endnu bare et navn, men Rord Norge er en virkelighet Først og fremst dar bet lurvet four binder sammen. Helgelendingen drar paa fiske lil Lofotcit, og ftninarfingcn lil Helgeland. Folket ristes ilit sammen. Cg sao var de meget førpå. faa avftiln dene ikke føles jaa voldsamme fom de er. Biskopen bndde oglno en sololie av at Nord Norge er norsken end mesteparten au dct øvrige land. Linsolslå- rene var lå norite Foil lever med panden mot beitet. Deres liv er karrig, påksomt og undertiden ødselt — egte norsk, tin bor i disfe egne en ledende fjendfel av at det norske er noget sterkt og iærvrccget — eg dct er vig tigere end den rene norskhet i tal: at landsmålet er blit houcdmaal i faa og faa mange tresser. Cm kulturen der nord uttalte biskopen at en merket en er lammet langt væk fra Oslo. Folk fik ikke den å1\- dcligc mat iaa godt tnggct som der i bycn. bc var nødt til al læie og arbcide mer jclv, gaa dent til fulturfilbcnc. Cg slå gav avftanden overblik, baabe i politiske og kul- turclle fpørsmaol Mon tillot sig at tænke paa ivers av bartienc Dct rclrgrøic lut var frcrtr. Det bang efter dans mening iammen meb at menneskelivet var helere i skike omgivelser ci^M8>c i-aa asialtéiletten LivåvUkårenc gjorde at meimeféne vaa alle kanter fom virkeligheten nær Cg den væibigc natur præket eoighct. De! var som nordlændingcn sa da han rcrfte ind TronMiientsffor- I rr~r Show less