Search results

(90,621 - 90,640 of 94,250)

Pages

Title: Gasseren 1905, Page 279
Search Result: 219 fœæſtede Frelſèrs Arme og fundet Forligelſe med Gud? Jeſus gik i Doden for dig, har det nogenſinde-været din ſtorſte Sorg, 0g er det nogenſinde blevet dig dit Livs ſ\torſte Glæde? Har du fkjendt din Synd og har du kjendt Guds og vor Herres Jeſu Kriſti Naade, ſaa har du lært at elſe ham, ſom...
Show more219 fœæſtede Frelſèrs Arme og fundet Forligelſe med Gud? Jeſus gik i Doden for dig, har det nogenſinde-været din ſtorſte Sorg, 0g er det nogenſinde blevet dig dit Livs ſ\torſte Glæde? Har du fkjendt din Synd og har du kjendt Guds og vor Herres Jeſu Kriſti Naade, ſaa har du lært at elſe ham, ſom elſkede dig forſt, og at elſke dem, for hvem hans Hjerteblod candt. - Hvad har ſaa Kriſti Kors at gjore med Hedningemisſionen ? Ja naar du veed, hvad Kriſti Kors har med din Frelſe at gjore, ſaa veed du, hvad det har med Hedningernes Frelſe at gjöre. Og naar du veed, at du fom til Troen ved Evangeliets Prœdiken, ſaa: veed du: jo ogſaa, at Hedningerne kan itte anderledes fomme til Troen. Bil du ſaa ille, at Hedningerne ſkal hore Budſkabet om den forsfœſtede? Jo, du vil, ſaaſandt du ſelv har erfaret Kraften deraf. Alle de, ſom ved Troen paa Jeſus har faaet Magt til at blive GudS Born, alle disſe drives af Guds Aand og Jeſu inderlige Kjſærlighed til at ſende Budſkabet om Frelſe ud til dem, ſom endda ikke har hort og derfor ikke har troet. Hedningemisfionen, ſom udſpringer fra det Forfſoningèns Blod, ſom randt paa Korſet, den er Guds Borns rette fœlles Gjerning. De maa alle vœre med, og der er ſaa godt Rum, at den ene ifte fortrœnger den anden. Det er den ſtore Kjærlighedens Gjerning, ſom varmer alle deres Sjerter, ſom fjender Syndens Nod og Naa- dens Spdme. È Kom derfor og vœr med alle JF, ſom tror paa den ktorsfœſ\tede Frelſer! Og vent ſaa ikke, at det, ſom har koſtet vor Frelſer Livet og taget hans Blod til ſidſte Draabe, at det ſﬀal vœre ſaa aldeles uden Opofrelſe for os, hans ringe Efterfolgere. „Herre, ſpar dig ſelv!“ fagde Peter, naar Jeſus talte om ſin Lidelſe og Dod. Mon ikke Peter folte det, at gik Meſteren til ſmœædefuld Dod, faa blev der gjerne Offer og Lidelſe for dem, ſom fulgte ham? Ja, visſelig. Peter mente not helſt: ſpar dig ſelv og ſpar dermed ogſaa os. Men naar Jeſus iffe ſparede ſig ſelv, ſaa lad heller iffe os være ſaa ſﬀræftelig bange for, at vi ſﬀal ſmage noget af hans Lidelſers Samfund. Thi ſandelig _koſtede vor Frelſe Jeſus Livet, ſaa er det kun venteligt, at vort Ar- beide i hans Tjeneſte maa være merket af Kors og Trængſel. Det koſter at vœre med i Arbeidet for Hedningernes Frelſe; men lad os ikke bœæve tilbage for Lidelſen og Opofrelſen, ſom folger med; thi kun gjennem Lidelſerne gaar Veien til Herligheden, og uden Kors ingen Krone.
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 282
Search Result: 218 nogen Udſfkjeielſe inden Menigheden og den har arbeidet ſammen i god Forſtaaelſe og Fred. Nadverdmenigheden er bleven foroget ifra 60 til 114 Medlent- mer. 893 har nydt Herrens Nadverd. Menigheden har ydet 58.30 Francs til de Fattige og Stationens Drift. Der er nu 14 Lœærere i Virkſomhed —...
Show more218 nogen Udſfkjeielſe inden Menigheden og den har arbeidet ſammen i god Forſtaaelſe og Fred. Nadverdmenigheden er bleven foroget ifra 60 til 114 Medlent- mer. 893 har nydt Herrens Nadverd. Menigheden har ydet 58.30 Francs til de Fattige og Stationens Drift. Der er nu 14 Lœærere i Virkſomhed — men her er endda Trang for mere end dobbelt ſaa mange til. Mange ſtore Byer har i lang Tid, men endnu forgjœves, bedt om Lærere. Skal de vente og vente forgjœves ?- Misſionsvennerne faar afgjore dette, da jeg allerede har ſtrufket mig ſaa langt ſom jeg paa nogen Maade kan gjpre. Jeg ſkylder at ſige, at her har vœæret nedlagt et kraftigt Arbeide af den Misfionœær ſom var her for vi fik denne Station — og det er os givei at hoſte Frugt of hans Arbeide og Msgie. : __ Naar Herren ſaa rigekig har velſignet vort BegyndelſesSarbeide her i St. Auguſtin, ſaa tor jeg tro og haabe, at Misfionsvennerue paa “ingen Maade vil lade Arbeidet lide og hemmes paa Grund af Man- gel paa Midler. VBrpodre og Soſtre, vort Arbeide har ſandelig ikke varet forgjæves i Herren! Hold kun ved og Arbeid i Bon og Tro, det lysner visſelig ad Dag paa ror Misſionsmarfk ogîaa! „Men det er et rsvet og plyndret Folk; de ere alleſammen bundne i Huler og ſfjulte i Fangehuſe; de bleve til Rov, og ingen reddede, til Plyndring, og ingen ſagde: Giv tilbage! Hvo iblandt eder vil vende Dret til dette, give Agt og hore til hereſter ?“ Hermed væœre Arbeidct og Arbeiderne her i St. Auguſtin i Jeſu Navn anbefalet til Misſionsvennernes kjœærlige Forbon og Msie. : Eders ringe Tjener og Medarbeider, ; __ Halvor- D. Sageng. Salem Station den 25de Juni 1905. Fra Brodemenighedens Misſion i Sydafrika. Af Sognepreſt E. Sverdrup (Renneſs, Norge) i Nord. Misf\. Tidéſkrift 1904. (Fortſættelſe.) ; 4. Menighedstilſtande. Sdet vi ſöger at danne os et Billede af Menighedstilſtandene paa Brodremenighedens ſydafrikanſke Misfionsmark, har vi en for- trinlig Veiledning i den Skildring. Menighedens Misſionsdirektor
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 284
Search Result: 280 Det er en Blanding af Medlidenhed og inderlig Kjærlighed, man maa fole overfor dette Folk, et Folk, man har frausvet ſin nationale Eiendommelighed, ſit Sprog og ſit Hjem, ſom for en ſtor Del har ſin Oprindelſe fra utilladelige Forbindelſer, og ſom er voxet op i en _Sanſelighedens og...
Show more280 Det er en Blanding af Medlidenhed og inderlig Kjærlighed, man maa fole overfor dette Folk, et Folk, man har frausvet ſin nationale Eiendommelighed, ſit Sprog og ſit Hjem, ſom for en ſtor Del har ſin Oprindelſe fra utilladelige Forbindelſer, og ſom er voxet op i en _Sanſelighedens og Drikkelyſtens Luft, der ikke har funnet undlade at ſmitte dets Karakter. E. Buchner ſammenſatter ſine Jndtryk fra ſin Jnſpektionsreiſe blandt Brodremenighedens Misſionsmenigheder i det veſtlige af Kapkolonien i folgende Ord: „Blandt vore Kriſtne finder vi gjennemgaaende en dyb og ukunſtlet Religisſitet, men nœſten ligeſaa gjennemgaaende en Mangel paa ſœædeligt Alvor og etiſk Befcſtelſe af Kriſtenlivet. Den troende Tilegnelſe af Frelſeren, ſom man ife uden videre kan falde for Selvbedrag, findes ofte Side om Side med grove Synder (ſmlgn. Korinthierbrevene). Mange Born i Kriſtus, men faa Mœnd. Dog maa jeg her udtrykkelig ſige, at der dog ogſaa findes ſaadanne Mœænòd i Kriſtus, ſom man kan have Glœæde af, og det i alle Menigheder, men ſœærlig blandt de Kriſtne Medhjœælpere i Naadendal. og Moravianhill. — Vi maa vel ogſaa indromme, at vi i mange Tilfſœlde ſelv har vor. Skyld i Fol- fenes Uſelvſtændighed ved for ſtor Umyndiggjsorelſe og Fornryuderi. Det eneſte poſitive Middel til at opelſke Folkets Karakter ſynes os at vœre i 2zndnu hoiere Grad og paa alle Omraader, Kirke, Sfole, Styrelſe, Evangeliſation og Misſion, at anvende de indfodte ſom Medhjœlpere og Medarbeidere og derved tilvende dem den Hjerte og Karakter ſtyrkende Velſignelſe, ſom folger med Arbeidet for Herren. & ethvert Fald vil vore Misſionærers Arbeide mere og mere vœære rettet mod dette Punkt, ved af al Magt at bringe de rigt for Haanden vœrende religigſe Liv til etiff Udformning og E Virk- ſomhed.“ Vender vi os ſaa mod oſt, finder vi helt andre Forhold. Ser foregaar der endnu i Ordets fuldéſte Betydning et Misſionsarbeide, og ſelve det Folk, blandt hvilket dette drives, har en ganſke anden Karakter. Kafferne bœrer Præg af et ſelvbevidſt Folk med tildels vel bevarende nationale Eiendommeligheder, om ogſaa det, jo mere det britiſke Herredomme trœnger frem, langſomt men ſiffert taber fin Selvſtœndighed. : Kafferne, og blandt dem ſœrlig Tembuerne, er vatre Menneſker med en fri og behagelig Fremtræden. De er gode Talere.. parlamen- tariff anlagte, altid afmaalte og rolige under alle Forhandlinger, fulde af Agtelſe for enhver berettiget Authoritet, barnlige i ſine .
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 289
Search Result: 209. Disſe Folk er de, ſaakaldte Tilſynsmænd. Til den egentlige Kirke- tjeneſte vœlger Misſionæœren, ikke Menigheden de jaataldte Kirke- tjenere og Kirketjenerinder, der sver et viſt Tilſyn med Menighedens indre Liv, beſoger Syge m. m. Sammen med Tilſynsmœændene donner de under Misſionœrens...
Show more209. Disſe Folk er de, ſaakaldte Tilſynsmænd. Til den egentlige Kirke- tjeneſte vœlger Misſionæœren, ikke Menigheden de jaataldte Kirke- tjenere og Kirketjenerinder, der sver et viſt Tilſyn med Menighedens indre Liv, beſoger Syge m. m. Sammen med Tilſynsmœændene donner de under Misſionœrens Ledelſe en Konferens, der ér deu hoieſt2 Juſiaus i alle de kirkelige og kommunale Anliggender. Veen foruden disje faſt antagne Hjœælpere er der ogſaa i de fleſte Menuigheder frivillige Hjœælpere, Evangeliſter, ialt 91, deraf de 68 i Liſten, der forkynder Ordet ſœrlig i Menighedens hedenſke Omgivelſe, Ogjaa Leærere, ſom jo ſœærlig har ſin Gjerning i Skolen, deltager i det almindelige Menighedsarbeide, og om de dertil har riſt fig ſtitkede, kan det ſte, at de ordineres til Prœſter. Og om end baade Evner og Karafter er forfſkjellig, ſaa findes dog blandt disſe indfodte {(rbeidere mange, his. Jndflydelſe i Menigheden ikke fan fatles heit uof, ja ſtaar Udet tilbage for Misſfionœærens, rmedens paa- den anden Side mange Menigheder ſygner hen af LO þaa e Arbeidere. Som ſer aœævnt er Evangetiſternes Arbeide belt frivilligt. De gaar, naar eg hvorhen de vil, og prœdiker, hvad de vil, uden at være Misſfionœrernes LFontrol undergiven. Uden denne Frivillighed vid» deres“ Arbeide let tabe fin Kraft og ſin Varme. Men paa den andecu Side er det klart, at Mangelen af enhver kirkelig Kontrol fan fore til mauge Feilgreb. Det er derfor glæœdeligt, at det er lylktedes for de fleſte Misſirnærer, uden at træde Frivilligheden for nær, ved per- ſoulige Raad og tilbudt Veiledning at vinde en ordnende og regule- rende Fndilntelſe paa Evangeliſternes Gjerning. Brsdrememgheden har 54 Skoler i Sydofrika, 19 1 Veſten- og 35 i Diten, der calle letjenes af indfodte Lcrere, ialt 61 foruden 44 Leœrerinder. JF Veſten faar de ſin Uddannelſe i Naadendal ved Brsodremenighedens egne Leærerſkole, i Dſten blev de tidligere 1dden- nede ved Inſtitutioner i Lovedale og Blythwood. De fleſte har tage: den af Staten forordnede Examen, og-Buchner udtaler, at de for det - meſte ſtaar lidt tilbage for de tyſke Folkeſfolelœrere. De har derhos den Vanſkelighed at maatte underviſe i to Sprog, nemlig fotuden i Engelſk ogſaa i Kafferſproget eller Hollandſk. At Sfolearbeidet har vundet Regjeringens Anerkjendelſe, ſees bedſt af, at den overalt, hvor det er bleven begjæret, har ydet Skolerne pekuniœær. Stotte, og at mange Leærere har faaet en Udmcrkelſe for ſit Arbeide. _ Mindre gunſtig lyder den Dom, ſom maa fældes over Lærernes Liv og Van-
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 286
Search Result: 282 eller beſmyffe fine Gjerninger eller Ugjerninger er en inandig Dyd, ijom opelſkes fra Ungdommen af. Naar derfor en Kaffer kommer dertil, at han iffe vil lyve, da ved man, at han er en Kriſten. Den Kaffer, ſom ikke lyver, er mere værd end“ mange europœæiſke Vane- fciſtne. Og ſom med Lognen er...
Show more282 eller beſmyffe fine Gjerninger eller Ugjerninger er en inandig Dyd, ijom opelſkes fra Ungdommen af. Naar derfor en Kaffer kommer dertil, at han iffe vil lyve, da ved man, at han er en Kriſten. Den Kaffer, ſom ikke lyver, er mere værd end“ mange europœæiſke Vane- fciſtne. Og ſom med Lognen er det med Ucærligheden. Her har ogíaa Skikken optrufkfet visfe Græn}ſer, inden hvilke det iffe er nogen Uret at ſtjœle, men tvertimod en berommelig, Gjerning, naar det fun bliver gjort ſaa liſtigt, at intet kan beviſes. Overalt er der altſaa i Folkeſkikke og Tænkemaade Hindringer for Kriſtenlivet af den alvor- ligſte Art, og at der til at overvinde disſe hsorer en ſtogrre indre Kraft, end Gjennemſnittet af vore hjemlige friſtue eier, er en Faktor, ſom itte maa glemmes i -Bedommelſen af de Hedningekriſtne. Dog er der i Folkeſkikfene ogſaa de Ting, ſom kan fremme Kriſtenlivet. Fra Ungdommen af lœrer Kafferen Selvbeherſkelſe, ſaa man hsocer lidet af Kiv og Strid iblandt dem, og Kriſtendom- mens Krav paa Ydmyghed, Mildhed, Taalmodighed og Undertryk- kfelſe af Vreden virker tiltræœkkende paa dem og kan ofte finde fin Virkeliggjorelſe paa en ſmuk og elſkfvœrdig Maade. Deres gavmilde —Sind-_ imodekonmer- gjerne-Fordringerne_til -Godgjorenhed,barm- hjertig Kjærlighed og broderlig Hjœlpſomhed. At det efter Kafferſkik er uværdigt at klage og jamre, og at en Mand ſom kunne bære Smer- ter, baade ydre og indre, i Taushed, bereder Jordbunden for kriſtelig Hengivenhed og Taalmodighed. Ja, netop i denne Henſeende kan man blandt Kafferne finde Msonſterkriſtne, naar bine ﬀjonne, natur- lige Dyder under Kriſtendommens FJndflydelfe faar Lov til at udfolde fig i fuld Blomſt. Vil vi imidlertid vinde Klarhed over de Vilkaar, under hvilke Misſionen arbeider, kan vi heller ikke undlade at tage Henſyn til de ® hvides Jndflydelſe paa de hedningekriſtne. Det vilde da — ogſaa for den her omhandlede Misſions Vedkommende — vœære Uret ike at begynde med at nœvne, at der jelvfolgelig ogſaa her blandt de hvide findes mange ſande Kriſtne, ſom er de farvede et godt Exempel. Men desværre er de Undtagelſer, og meget betegnede er en kriſten Qaffers Ord til Buchner: „Jkke ſandt, hinſides Havet er F alle Guds Born, og de, ſom ikke er det, ſender J hid til Afrika?“ Eller jom en anden ſagde: „Jeg hader de hvide,“ og paa Buchners Spsrgs- maal: „Mig ogſaa?“ ſvarede: „Nei, du er ingen hvid, du er en Misſionœær (umfundiſi) !“ Vi til ile opholde o8 ved alt det, ſom overalt folger de hvide
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 291
Search Result: 287 Aarſag til ſtor Glæde, at Gud kan gjore ſaa ſtore Ting — tiltrods for vor Skrobelighed og Uduelighed. | Jeg har havt en af Apoſtlerne her et Par Ugers Tid, og han har virket til ſtor Velſignelſe — iſœær for at gjenvinde de faldne- kriſtne. Jmorgen ſal vi have Menighed8msode forat behandle...
Show more287 Aarſag til ſtor Glæde, at Gud kan gjore ſaa ſtore Ting — tiltrods for vor Skrobelighed og Uduelighed. | Jeg har havt en af Apoſtlerne her et Par Ugers Tid, og han har virket til ſtor Velſignelſe — iſœær for at gjenvinde de faldne- kriſtne. Jmorgen ſal vi have Menighed8msode forat behandle deres Anſogning om G;enoptagelſe i Menigheden. Der er nu igje: bare nogle faa, ſom vægrer ſig ved at forlade Synden og vende om igjen til fit Livs Gud. Guverngren for hele Dalen aS ineo Tongobory (den for- rige Konge i St. Auguſtin) er regelmæsſigt tilſtede ved vor For- middag8gudstjeneſte om Sondagen, og hans Eksempel drager igjen andre til Gudstjeneſten, ſaa ſidſte Sondag var den nye Kirke alde- les fuldpafket, endog det ikke var vor maanedlige Altergangs E dag. F Tanandava be jeg nu opbygget Skolehus igjen og ‘indſat Lærer, og Barneſkolen beſoges af 30 kjække Born. Jeg har ogjſaa der faaet 18 Katekumener, af hvilke de fleſte allerede kan læſe og ogſaa ellers har godt Kjendſkab til Kriſtendommens Sandheder. Det ſynes virkelig ſom om en ſtor Del af Folket er ligeſom Js- raels Born fordum kommet til den Overbevisning, at „Skjœnd- ſelen fun har fortæret deres Fœdres Erhverv fra deres Ungdom af“, og at „det er faafœngt at oplofte Larm fra Hgoiene“. Gud give, at ogſaa ret mange maa’ ſole, at „i Herren deres Gud er deres Frelſe.“ Lad disſe Ord i mange Hedningers Mund. vœre Svar paa Misſ\ſionsvennernes Bonner og Opofrelſer: „Se vi kommer til dig; thi du er Herren, vor Gud!“ “ Gavefortegnelſe. Med Tak til Giverne kvittéres herved for folgende Bidrag til Madagaskar Misſionen. : Mrs. Ole Meslow, Chippewa Falls, Wis, Udbytte af et Sengetæppe $4. Bjorn Olſen, St. Paul, Minn., $1. Erik Hagen, Stoughton, Wis., $5. FJ. Helgeland, New Luther Valley Mgh., Nelſon Co., N. Dak., ved Paſtor B. Land $5, Eldred Kvf., Minn., ved Mrs. I. Lockſten $26. N Kvinder af Trond- hjems Mgh., Udbytte af en Jce-Cream Social ved F. C. Peterſon, Atwater; Minn., $10. Hitterdals Mghs. Kvf., Edinburgh, N. Dak., ved Ole Haroldſon $23. Offer i Hagre Mgh., ved Paſtor S. Rislov $12.07. ‘Offer i Wanamingo ved Paſtor Rislov $19.55. Mrs. Anna Wangſtad, ved Paſtor Rislov $1. Be- thesda Mghs. Misſionsforening, ved Mrs, John Peterſon, Lowry, Minn., $16. Udbyttet af en Misfionsfeſt i North Prairie Mgh., Paſtor A. A. Brundsvolds Kald, Leeds, N. Dak., $69.26. Chippewa Mghs. 'Kvf., Brandon, Minn., ved Mrs. O. Sanders $10. Zoar Mghs. Kvf., ved Paſtor L. E. Kjelaas, ‘Greene- ville, S. Dak., $10. John Lee, Churches Ferry, N. Dak., ved Paſtor Vartdal
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 297
Search Result: 298 At Ægteſkabet var barnloſt, var begge Ægtefæœller en ſtor Sorg; men de bsoiede ſig dog taalmodig under Guds Vilje. Det var ham, jom fik raade i deres Hus og Hem, og hans Fred fyldte den ſimple Hytte. Hver Dag begyndtes og ſluttedes med Sang og Bon, men et ſlort Savn var det dog ved de daglige...
Show more298 At Ægteſkabet var barnloſt, var begge Ægtefæœller en ſtor Sorg; men de bsoiede ſig dog taalmodig under Guds Vilje. Det var ham, jom fik raade i deres Hus og Hem, og hans Fred fyldte den ſimple Hytte. Hver Dag begyndtes og ſluttedes med Sang og Bon, men et ſlort Savn var det dog ved de daglige Andagtsſtunder, at Guds ſkrevne Ord var lufkket for dem, da hverken Stefanus eller Charlotte kunde læſe. JF Lœngden holdt dog ikke Stefanus dette ud, og han fattede derfor den ſtore Beſlutning at lære at læſe. Under Bon red han til den for ham ſaa ſvæœre Opgave. Og hvilke Tanker man end vil gjore ſig om Stefanus's Begavelſe, det er dog et mægtigt Vidnes- byrd om hans Torſt efter den levende Kilde og om hans ſtore Ud- holdénhed, at efter flere Aars Arbejde naaede han til den Glæde jelv at kunne læſe Guds Ord. Ogſaa i det ydre hvilede Guds Velſignelje over det fromme Ægte- par. De ſyslede begge med deres Have, og for at kunne fſa*fe Melk og Kjodſpiſer til Frugten og Gronſagerne foretog Stefanus Zdſtrakte Forretningsreiſer, paa hvilke han med Fordel folgte de bekjendte Haveknive fra Naadendal. Stefanus betalte to ſaadanne Knive for et Jaar. ; Forretningen lonede ſig, ſaa han om nogle Aar kunde bygge . fig et rummeligere Hus iſtedetfox den forſte Hytte. Denne Frem- gang bragte ham dog iffe til at alemme Gud og ſtanſe i Lobet. Dà han ‘ſaaledes engang under en Kafferkrig pludſelig. paa en Forret- ningsreiſe ſaa ſig og ſin Hjord omringet af Fiender, gav han Gud det Lofte, at om han forte ham og hans Faar lykkelig- hjem, vilde han give Faarenes Værdi ſom Gave til Arbeidet for Guds Riges Udbre- delſe. Han blev frelſt og holdt ſit Lofte, Han fik ca. 350 Kr. for ſine Dyr, og disſe Penge overdrog han til Misſfionœrerne. __ Stefanus henledede ſnart ‘Opmærkſomheden paa ſig ſom en Mand, der ikke alene tœnfte paa fig felv, men ogſaa paa den lille Menigheds Ve og Vel. Det var derfor ikke underligt, at han blev anſaf blandt Beſlyrerne af Naadendals Vandvær?, da denne Poſt blev ledig i 1861. Det var en ulonnet Æres- og Tillidspoſt, men af ſtor Vigtighed for Haverne, ſom ved Vand fra Baviansfloden ſattes iſtand tik at bæœre Frugt ogſaa i den torre Tid. For at denne kun- ſtige Vanding kunde ﬀe med Orden og den ene ikfe fomme i Veien for den anden, anſattes 12 Mand til at lede Vandingen af de ca. 800 Haver, ſaa hver Mand fik 60—80 Haver at forſyne med Vand. Stefanus fik altſaa nu Anſcttelſe blandt disſe 12 og udforte fit ikke al Tid lette Arbeide med ſtor Trofkab.
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 294
Search Result: 290 Det underlige, ſom Herren har gjort, det er, at han har frelſt os fra Synden og renſet os fra alle vore Misgjerninger, der blev be- ‘grave ved Korſet. Thi did maatte vi med vor Syndebyrde, der Tnugede tunat paa os, og ſont vi ikke fik Fred for, for vi kom til &eſus og bekjendte alt for ham...
Show more290 Det underlige, ſom Herren har gjort, det er, at han har frelſt os fra Synden og renſet os fra alle vore Misgjerninger, der blev be- ‘grave ved Korſet. Thi did maatte vi med vor Syndebyrde, der Tnugede tunat paa os, og ſont vi ikke fik Fred for, for vi kom til &eſus og bekjendte alt for ham med ſonderknuſte Hjerter. Det var under Korſet, at vi fik begynde at ſynge pac den nye Sang. Der fandt vi Freden, ſom overgaar al Forſtand, der fandi vi Lægedom for vort ſyge Hjerte; thi der fandt. vi vor Sjœæls elſkelige Hyrde og Tilſynsmand, vor Herre og Frelſer Jeſus Kriſtus. Dette er tilvisſe en underlig Lovſang — og det kan ikke rære anderledes : thi noget underligt er ſkeet med os og i os. Sangen er ny; thi no- get nyt er feet: Gud tilgav os alle vore Synder og gav os et nyt Hjerte — han tog os til Naade i ſin elſkelige Son Jeſus Kriſtus. Vi fit. et nyt Hjerte, og derfor kan vi ſynge Herren en ny Saus. Det underlige ved denne Lovſang ér, at den ikke er afhœngig af ydre Omſkiftelſ ſer; man kan ſynge den nye Sang endog under Taarer, ja, ofte er- det netop da, at dens Toner lig- Vandſtromme vœlder 19 af Hjertedybet. Vi mindes kun Paulus og Silas ti deres Fangen- ſkab —, og det er os nof til. Forſtaaclſe af Sangens Art og Maade. Den nye Sang er derfor en Seiters Sang. Sangens Grundtone er. -Seier- over Synden, Doden og Helvede — og naar disſe tre mæg-. tige Fiender forener ſig til Angreb paa vort Barneforhold med Gud og vil undergrave den Klippe, hvorpaa vi har grundet vort Salig- heds Haab, da gjœælder det lig David, at gribe til Harpen for at for- drive den onde Aand, det er, vi maa atter tilbage til Korſet og faa faſte et Blik paa Jeſus, der blev en Forbandelſe for 08, for at vi ikke fulde fordomnres. Synger for Herren, al Jorden! Bebuder fra Dag til Dag hans Frelſe! Fortæller iblandt Hedningerne hans Ære, iblandt alle Fo:- kene hans Undergzjerninger! Himmelen glœde ſig, og Jorden fryde ſig, og man fal ſige iblandt Hedningerne: Herren er bleven Konge. Dette er den anden Grund til at ſynge Herren en ny Sang. Selv frelſte fra Syndens Magt vil vi ogſaa glæde os over, at Herren bliver Konge iblandt Hedningerne, at de ogſaa faar Del i Naadens Rige og bliver meddelagtige i alle Kriſtnes Glœde og Fryd formedelſt Frelſen i Kriſtus. Thi Hedningerne har en usfel Konge ; han er en Manddraber og en Tyran, ſom har ſamlet om ſig alle dæ- moniſke Magter og ſoger med ſin Rovdyr- og Tigernatur at luge alt og alle. Alle hans Underſaatter er Slaver, og der findes ingen Lovſang inden hans vidſtrakte Riges Grænſer. 4
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 288
Search Result: 284 _ „Paa deres Frugter \ﬀal F kjende dem!“ Denne guddommelige Maaleſtok, ſﬀriver C. Buchner, vil vi troſtig lœoge paa vore Hed- ningekriſtne ſaavel ſom paa os ſelv. Men for at kunne bruge denne Maaleſtok vil vi ikke glemme at kaſte alle -de.gunſtige og ugunſtige Forhold i Vægtſkaalen, ſom...
Show more284 _ „Paa deres Frugter \ﬀal F kjende dem!“ Denne guddommelige Maaleſtok, ſﬀriver C. Buchner, vil vi troſtig lœoge paa vore Hed- ningekriſtne ſaavel ſom paa os ſelv. Men for at kunne bruge denne Maaleſtok vil vi ikke glemme at kaſte alle -de.gunſtige og ugunſtige Forhold i Vægtſkaalen, ſom ligger i Folkekarakteren, i Folteſfikte, i Livsforhold og religioſe Anſkuelſer, de Forhold, ſom Omgangen med de hvide bringer med ſig og endelig ogſaa den Ufuldkommenhed, ſom Élœber ved Sendebudene og Misſionen ſelv: Man vil maaſke derved blive nodt til at give Afkald paa adffilligt af den Fdealisme, ſom lukfker SDinene for de virkelige Forhold og glemmer, at Misſionen er og bliver et Guds Vœærk ved og gjennem Menneſkers Vœrk. Det er Blikket, ikke paa Arbeidet under dets Fremadſkriden i Tidens __UWfuldkommenhed, men Blikket paa Herren, ſom ſejrer over alle Hin- dringer, der fal give den rette Troens Jdealisme. Vi har provet at ſamle et Totalindtryk af de vdre og indre Kaar for de ved Brodremenigheden indſankede Hedningekriſtne i Sydafrika, ‘idet vi har dvœlet ved, hvad der kan hemme og hvad der fan fremme det nye Liv i Kriſtus. Tilbage ſtaar nu gjenne.zn Livsbilleder og __Trœk fra Kriſtenlivet der ude at give et Fndtryk af, hvilke Kriſten- ſfiklelſer der dog ogſaa her fan fremelſkes ved Evangeliets Kraft, ſamt at give et Svar paa det for enhver Misſion8mark ſaa betyd- ningsfulde Spsorgsmaal, hvilket Bidrag til Evangeliſationsarbeidet der kan gives ved indfodte Arbeidere. 5. Judfodte Medhjælpere. __ Dette Sporgsmaal vil vi behandle forſt, idet vi holder os til, hvad Misſfionsdirektor Dr. C. Buchner udtaler derom i ſin foran- nœvnte Beretning. ._ Dr. Buchner ſiger her, at Anvendelſen af indfsdte Med- hjælpere er baade omfangs8rigere og betydeligere, end han paa For- haand havde tœnkt. Ligger end ſaavel paa det ydre ſom paa det indre Omraade Ledelſen tilſidſt i den europœæœiſke Misfſionœrs Haand, ſaa har han dog paa alle Omraader ſine indfodte- $jælpere, der dels fom beſkiffede Medhjœlpere*og dels ſom frivillige Tjenere ſtaar ved hans Side. Y alle de faſtboende Menigheder, der er knyttede til et beſtemt Sted, gives der jo meget af ydre Arbeide, der er nodvendigt til Ordenens Opretholdelſe, og ſom Misfſionœren umuligt kan udfsore alene. Derfor er det paa ſaadanne Steder indfort, at Menigheden ſelv vælger et Antal Mœænd, ſom fsrer Tilſyn med den ydre Orden.
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 296
Search Result: 292 - da ſtanſex vor Tanke forſt og fremmeſt ved den [fanne og trofaſte Dom Fami. &Fodt i 1820 paa en Gaard iffe langt fra a yenlevede han fine forſte Ungdomsaar i dybeſte Uvidenhed og uden nogenſom- helſt Skolegang. Over de to forſte Aartier af hans Liv hviler dec et ſaa fuldſtændigt Morke, at...
Show more292 - da ſtanſex vor Tanke forſt og fremmeſt ved den [fanne og trofaſte Dom Fami. &Fodt i 1820 paa en Gaard iffe langt fra a yenlevede han fine forſte Ungdomsaar i dybeſte Uvidenhed og uden nogenſom- helſt Skolegang. Over de to forſte Aartier af hans Liv hviler dec et ſaa fuldſtændigt Morke, at man ikke ved, om han har veœærct Gjenſtand for nogen friftelig Paavirkning, eller hvad der har bevæ- get ham til at bryde op og forlade fit Hjem, ja ikke engang, hvilket Navn han bar. Frem af denne Dunkelhed trœder ſaa. i 1842 den 22-aarige Mand, ſom med ſin unge Huſtru ved Haanden banker paa Naadendals Porte, og om hvem man ſnart lærte at forſtaa, at han ife ſogte ydre Fordele og jordiſk Vinding, men ogſaa de Skatte, jom Msl og Ruſt ikke fan fortære. F Naadendal var imidlertid den nyankomne fuldſtœndig- ukjendt, og han maatte derfor efter den almindelige Sk overfor Fremmede for det forſte noje fig med at faa Tilladelſe til at blive paa Stationen et Aar, ſaa fik Fremtiden raade for Reſten. Arbeide fandt han ſnart paa Marken, i Haven eller i Misfionens Smedie, men desuden var han ſtadig at finde i Guds Hus baade om Spondagene og ved Ugegudstjeneſterne, og her fandt han, hvad han ſpgte — Frelſe- ſos fit hungrende Hjerte. Snart var det forſte Aar forlsbet, og han kunde nu gjore et Skridt videre. Han anſggte derfor om at faa „Borgerret“ paa Stationen, - hvilket ogſaa blev tilſtaaet ham, efterat han forſt havde aflagt Lofte om trolig at underordne ſig alle Státionens Love. Nu fik han da, uden Vederlag, Tilladelſe til at dyrke en af Naadendals mange Haver og til at lade ſit Kvœg grœsſe paa Stationens Marker. Desuden havde É ¡n ogſaa Lov til at kjobe fig et Hus eller bygge paa en ham anviſt Grund. Men ſtorſt var dog hans Glæde over nu-at faa Ad- _gang til at deltage i Daab8undervi8nis8gen, og vi finder da i-de folgende Aar hans Tid delt mellem Arbejdet og Undervisningen, indtil hans Daabsdag oprandt den 18de Juli 1845. Han fik da Navnet Stefanus. 2 Aar ſenere optoges han blandt dem, der for- beredtes til den forſte Altergang, fom fandt Sted den 20de Februar 1848. Hans Huſtrus indre Udvikling ſynes at have fuldbyrdet ſig langſommere. Hun blev foörft dobt den 7de Oktober 1849 og tfaldte3 da Charlotte. Samme Aar blev hun og hendes Mand kirkelig viet. Dette var nemlig ife fet för, fordi hun iffe for var bleven en Kriſten. | ES
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 293
Search Result: zasseren, No. 19. | Minneapolis, Miun., 7de Oktober; 1905. | 5Dte Aarg. =_% Aabningsprædiken ved Misſioneærkonſerentſen paa Madagaskar deu bte Inli 1905, Af Paſtor J. B. Jerſtàd. : Synger Herren en ny Sang! Thi. han har gjort underlige Ting; hans - hoire -Haand og hans hellige Arm har DDE ham....
Show morezasseren, No. 19. | Minneapolis, Miun., 7de Oktober; 1905. | 5Dte Aarg. =_% Aabningsprædiken ved Misſioneærkonſerentſen paa Madagaskar deu bte Inli 1905, Af Paſtor J. B. Jerſtàd. : Synger Herren en ny Sang! Thi. han har gjort underlige Ting; hans - hoire -Haand og hans hellige Arm har DDE ham. Sal. 98, 1. Kiero Brodre og Soſtre! : Herren vor Gud har forundt -os atter at jamles her paa denne Station for i Fælles\kab at tales ved om det, ſom angaar vor dyrebare Misſion. Vi har hver af os at berette om vort Arbeide 1 det ſvundne Aar, ſom af ſit Skjod har frembaaret til os baade Sor- ger og Glæder. Herren har tildelt os alle netop det, fom han i E n nhelige Visdom har ſeet bedſt tjenligt for os. ; - Eller ſkulde vi tænke, at han et eneſte Dieblik har glemt- 98, vg at Tilfœldigheden og Skjæbnen ſtundimellem har faaet Lov til at be- handle os efter Forgodtbefindende? Nei, da maatte Gud være lig Hedningernes Guder, der fﬀal vœre ſaare lunefulde og omſliftende. Trods det, ſom vi maatte have oplevet og gjennemgaaet af Mod- gange og Treængsler, der nof. har vœæret helt forſfiellige for de-for- ſfjellige af os, ſaa tror jeg dog, at vi alle tilſammen og hver iſœær af os fan efterkfomme Guds Ords Opfordring: Synger Herren en ny Sang! Ffkke ſandt, Brodre og Sofſtre, vore Hjerter er fulde af Sang? Lad vœære, at Sangens Roſt juſt ikke klinger faa ſvært hoit, lad være at du ſynger med dœmpet Stemme, det er dog en ægte Lov- ſang, der om iffe hort af Menneſker baade horés og forſtaaes af Gud. Thi Grunden Hl Lovſangen er ikke noget hos 08, men Her- rens Gjerning for os og ti os. Thi han har gjort underlige Ting, figer Salmiſten. : 2
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 299
Search Result: 209 dem i Mode fra hans bete Vandel og Væſen. _Saaledes virkede den lille Kraft ſom et godt Salt blandt fine Brodre og Soſtre. Stefanus fik ogſaa Anledning til at viſe ſig beſtandig i Provelſer. Ved Slutningen af 60’erne blev det beſtemt, at der til firkelig Selv- opholdelfe, altſaa til Underhold...
Show more209 dem i Mode fra hans bete Vandel og Væſen. _Saaledes virkede den lille Kraft ſom et godt Salt blandt fine Brodre og Soſtre. Stefanus fik ogſaa Anledning til at viſe ſig beſtandig i Provelſer. Ved Slutningen af 60’erne blev det beſtemt, at der til firkelig Selv- opholdelfe, altſaa til Underhold af Kirke og Skole, ſfulde ydes et aarligt Vidrag af de indfodte Kriſtne, og Storrelſen af dette Bidrag blev faï til 6 Mark aarlig for hver voks8en Mand oz 4 Mark aarlig for hver voks8en Kvinde. Men denne Skat vakte hos mange ſtor Misforngielſe. Af rede Penge var der jo ikke mange i Naadendal, og netop ſom en ny Skat betragtet var den paalagte Udredſel. for ſtor. Maaſke kunde der ogſaa ved dens Jndfgrelſe væœret appelleret mere til den frivillige Offervillighed. Nok er det, at den nye. Skat fremfaldte en Uvilje og en Splittelſe i Menigheden, fom dybt bedrs- vede Stefanus. Viſtnok var han ikke nogen Kjœæmpe, ſom kunde faſte fig imod Strommen og ſtanſe den, men vi finder han dog paa. fin Poſt. Beſkeden, ydmyg og kjærlig formanede han overalt til Fred og Fordragelighed. Og da han derhos aldrig lod fig ikrœmme bort fra fin Overbevisning, der i denne Sag ſtillede ham ved Misſionœ- rernes Side, bidrog han iffe lidet til, at Striden ſtañf ſede, og at de utilfredfe fandt ſig i det nge Paalæg. Den 28de Mai 1881 led Stefanus et ſmerteligt Tab ved ſin Huſtrus Dod. Det dybe Savn gjorde hans Hjerte tomt, og idet han under Bon til Gud ſogte efter noget, der funde fylde det, fortes han ind i en ny Gjerning, hvor han, den allerede 61-aarige Mand, forſt rigtig ﬀulde komme paa ſin rette Plads. Fra Kapſtaden af, langs Veſtgrœnſen af Orangeſtaten og Trans- vaal, arbeider et mægtigt Fernbaneanlæg fig frem mod Afrika Indre. Omtrent 974 Dagsmarſch fra Naadendal lober det henover en af Verdens meœrkeligſte Hoiſletter, den ſaakaldte Karroo. ‘De ſtore Faarehjorder og de kfunſtig opdrættede Strudſe er de eneſte Dyr, der ſöger fin Næring paa den ode Slette. Og Faarehyrderne og Struds- vogterne vilde være de eneſte Mennefſker, ſom her var at finde, hvis iffe den fornœvnte Jernbañne ogſaa havde fort en Del Banevogtere med ſig. & en Afſtand af 5 eng. Mil fra hinanden er der nemlig opfort. ſmaa Vogterhuſe, ſom beboes af en Formand eller Opſyn82- mand, der har en Del Arbeidere under ſig. Jkfe faa Meœnd fra Naadendal har her fundet Anſcettelſe, dels ſom Opfſynsmænd og dels ſom Arbeidere, og enfkelte af ‘disfe har cndog bragt ſin Fa- milie med. :
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 304
Search Result: 300 Z havde i dette Aar ogſaa den Glæde, at flere, ſom i Aarevis har ſtaa- et under Kirketugt og ſom, ſaa vidt man kunde ſe, har baaret dette med ſtor Ligegyldighed, nu med oprigtig Begjœær bad om. at blive gjenoptagne i Menigheden. Ja, naar vi ſer paa vore Menigheder i det hele taget, maa vi vel...
Show more300 Z havde i dette Aar ogſaa den Glæde, at flere, ſom i Aarevis har ſtaa- et under Kirketugt og ſom, ſaa vidt man kunde ſe, har baaret dette med ſtor Ligegyldighed, nu med oprigtig Begjœær bad om. at blive gjenoptagne i Menigheden. Ja, naar vi ſer paa vore Menigheder i det hele taget, maa vi vel ſige, at der Guò fe Lov viſer ſig mere Liv, end man almindelig er tilbsoielig til at antage. Der gives dog 1 Virkeligheden mange Huſe, i hvilke det bliver ſynligt i Ord og Gjer- ning: „Her regjerer Herren.“ Et glædeligt Liv8tegn i disfe Menigheder er den Kjend8gjerning, at Jnteresſen for Misfionen og Deltagelſen i denne er i ſtadig Stig- ning, hvilket bedſt viſer ſig deri, at Bidragene til Misſionen vokſer Aar for Aar. En ſmuk Side ved Livet er det ogſaa at ſe, hvorle- des disfe Hedningekriſtne ynder at lade ſit Arbeidsliv indvie og hel- lige ved Ordet. JY Hoſttiden bliver ſaaledes ofte det daglige Arbeide begyndt med en fœlles Morgenandagt ude under aaben - Himmeli. . Enten Misfionæren eller Lærerne eller i Nodsfald Kirketjeneren lc- der Andagten. Tœnker man ſaa derhos paa det ſtsiende og ofte uordentlige Liv, ſom for dreves, og ſom nacnlig ved disſe Feſt- ligheder pletede at ytre fig paa en hoiſt uvœrdig Maade, ſaa ér deit ſtille, hjemlige Julefeſt paa Misficnsſtationerne, hvor Juletrœet næ- _ ſten overalt har fundet Fndgang, og ligeledes den Ro, ſom hviler ovér Stationen ved Overgangen fra det gamle til det nye Aar, et Vidnesbyrd om, at Evangeliet her er blevet en Magt, ſom ogſaa gjen- nemtrœænger og helliger Folkelivet. : Mange er de Frelſens Undere, ſom Gud har virket ogſaa blandt Hottentotterne endog i den ellevre Time, ſaa Gud alene fik Æren. Til Naadendal kom ſaaledes en Dag en 86-aarig gammel Mand, ſom længe havde levet ude i det fremmede. Forkommen og \rsobelig i det Ydre frembsod han et jammerligt Billede, ſom man ikke kunde fe paa uden at ynkes. En bræœndende Leængſel havde drevet ham til Naadendal, hvor han vilde gjenje ſin kriſtne Sgſter, modtage Daa- ben og ds. $os Sgoſteren, en brav, kriſten Kvinde, kom han da ogſaa i gode Hœænder. Den Kriſtendomskundfab, ſom han havde lœrt i ſin Ungdom, havde han ikke helt glemt. Han havde ogſaa flere Gan- ge tœnfkt paa at lade fig dobe, men igjen udſat det. Nu lod dog hans Hjerte ham iffe mere have Ro, og trods fin hoie Alder deltog han i DaabZ3undervisningen, og under Samliv med Soſteren og i Menig- hedens Midte faldt Guds Fred over hans Livsaſten. : Vi vil ogſaa nœævne en anden gammel Mand, Simon YJakobs.
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 301
Search Result: BIT iblandt dem til forſfjellige gode Diemed, ſœærlig til bedſte for den i 1893 i-Naadendal indviede Jubelkirke;, og mangen Gang bragte han over.100 Mark med fig hjem fra ſine Vandringer. Men ogſaa hans Arbeidsmark udvidedes. Havde vel kun de fra Naadendal- ſtam- mende Banevogtere -udodelige...
Show moreBIT iblandt dem til forſfjellige gode Diemed, ſœærlig til bedſte for den i 1893 i-Naadendal indviede Jubelkirke;, og mangen Gang bragte han over.100 Mark med fig hjem fra ſine Vandringer. Men ogſaa hans Arbeidsmark udvidedes. Havde vel kun de fra Naadendal- ſtam- mende Banevogtere -udodelige Sjœle, ſom hungrede i Drkenen? Dette Spsorgsmaal, ſom oftere dukfede-op hos Stefanus, kunde han kun beſvare paa en Maade. Og fra den Stund, da dette var gaaect klart op for ham, ſogte han at byde alle Banevogtere og Arbeidere ſin Tjeneſte. Fra den Tid af havde hans Virkſomhed naaet fin fulde cvangeliſke Hoide. Der blev jublet overalt, hvor han kom, og langs hele Baneſtrækningen var han ſnart den meſt populære Mand. Der blev en ren Kappeſtrid om at tage ham i= i Guſene, ja det hændte endog, at de, ſom kappedes om at faa ham ind hos ſig, greb ham i Arme og Ben og trak hver til fin Kant, indtil den ene Part dog til- fidft maatte give tabt, for at den gamle iffe ſfulde lide Overlaſt, og han blev da fort bort i Triumf! | _Altid lœngere mod Nardaït 1% Stefanus ſine Reiſer, ſaa han tilſlut naaede helt frem til Kimberley, paa hvis Diamantfelt ca. 120 Mœnd og Kvinder fra Naadendal havde fundet Arbeide. _Nogle af disſe havde holdt ſig brav, men iffe faa var ſunkne helt hei i Synd og Laſter. Deres Elendighed gik Stefanus dybt til Hjerie, og da han. iffe ſelv folte fig Redningsarbeidet iblandt dem voksen, fom han paa den Tanke at faa en Misſionœær til at drage til Kimberley for at opſoge det fortabte. Da han kom hjem til Naadendal, talte han ſaa op paa Bordet 600 Mark, ſom han havde inöſamlet blandt ſine Jernbanefolk, der onſfede, at en Misfionœær ogſaa en Gahg fſﬀulde beſoge dem og ſamtidig forlænge ſine Reiſer - helt tif Kimberley. RS Denne Tilſkyndelſe kom Misfionærerne i Naadendal ſaa meget mere beleilig, ſom de allerede læœnge havde folt det ſom en Forplig- telſe at beſoge Stefanus’'s Arbeid8mark for derved at give ham fſelv en Opmuntring og hans Arbeide en Stotte. J 1886 tog derfor Mis- ſionœr Hittaſch af Sted ſammen med Stefanus. Paa beleilige Ste- der langs Jernbanerne gjordes Holdt, og der ſamtaledes med Jern- banefolkene og holdtes Gudstzeneſte for dem. JF Kimberley blev Meddelelſen om Misſionœrens Ankomſt modtaget med blandede Fo- Telſer af de der arbeidende Folk fra Naadendal. Medens de, ſom var blevne paa den gode Vei, glœdede ſig hjertelig over hans Komme, ſogte de bortfomne og laſtefulde.helſt at unddrage ſig ham. Selv out :
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 298
Search Result: 294 Denne Troſkab i det ſmaa fandt hos Stefanus et ſœrligt Udſlag baa den ene af Ugens Dage. De andre, ſom havde med Havernes Vanding at gjóre, gik nemlig om Söondagen forſt i Kirke og ſorgede ſaa for deres Haver, og de agtedes derfor viſtnok ike ringere hverken af Gud eller Menneſker. Men...
Show more294 Denne Troſkab i det ſmaa fandt hos Stefanus et ſœrligt Udſlag baa den ene af Ugens Dage. De andre, ſom havde med Havernes Vanding at gjóre, gik nemlig om Söondagen forſt i Kirke og ſorgede ſaa for deres Haver, og de agtedes derfor viſtnok ike ringere hverken af Gud eller Menneſker. Men Stefanus kunde ikke dette. Han var paa dette Punkt af en anden Overbevisning. Han holdt det for ſin Del ike for Ret at gjore noget Arbeide om Sondagen, og hans Pleie- born rundt om i Haverne fif derfor den Dag ikfe en Draabe Vand. Men de hang dog ikfe derfor med Hovedet. Var de blevne forſpmte af Ladhed og Dovenſkab, var det maaſke gaaet anderledes: men nu ſorgede Gud for, at hans Tjener ‘ife blev beſkjœmmet, fhi hvad Stefanus gjorde eller iffe gjorde, det gjorde han alt for Herren. * Snart fik Stefanus en ny Beſtilling, idet han nemlig blev. anſa: fem „Haveuddeler“, et Hverv, der vel ikke koſtede ham megen Msgsie, men dog ſﬀfulde rogtes upartifk og retſœrdigt. Det forekommer nent: lig af og til, at en af Naadendals Jndvaanere, der har faget Arbeide andetſteds, nedſætter fig der paa det nye Sted eller i flere Aar ikke fommer tilbage til Naadendal. Hans Have bliver da forſomt og de8uden et Arneſted for alſkens Utoi, Mus og giftige Slanger. Naar en Have ſaaledes har. ligget braf i 2. Aar, bliver den bekjendtgjort ledig, og indfinder ifke Brugere:: ſig inden et Fjerdingaar, har han forſpildt fin Ret, og hans Have overdrages til en anden. At bort- Teie til nye Brugere ſaadanne ledige Haver var det nye Gjsoremaal, ſom nu blev overdraget til Stefanus i Forening med en Misfionœær. JF 1862 blev han desuden af Misſionærerne valgt til Kirketjener, en Beſtilling, der omfatter to Opgaver. For det forſte udretter Kirke- tjeneren Kloffer- eller Degnetjeneſte i Kirkerne, og dernæſt er de Misſionœrernes aandelige Medhjælpere. De vaager over den hele Misſfionsmenighed ſom over den enkeltes aandelige Vel. de gjor Sygebeſog, hver indenfor fit beſiemte Omraade og ſtaar under alt dette i ſtadig Forbindelſe med Misſfionœrerne. Netop denne anden, vigtigſte Del af Kirketjenerens Gjerning var paa den Tid, da Ste- fanus blev kaldet til denne ligeledes ulonnede Tillids- og Ærespoſt, lidet udviklet. Men Stefanus lod det ikke bero med at udfsre fin Klokkergjerning med Jver og Nsojagtighed; han tog ſig af de friſke, der var komne paa Afveie, og var utrættelig i at beſoge de ſyge. Hans Feœærdighed i at læſe kom ham her ſœrlig til Nytie, og faa funde i Længden modſtaa den barnlige Fromhed og Varme, ſom flog
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 306
Search Result: 502 Fra RNedaktionen. „Fra Erodremen'ghedeus Misfiou i Syd-Af ika“ vil blive afſluttet i næſte No. af Gasferen, Vi beter atter vore Læſere om at ſtudere dette Stykfke med Om- hu. Brodrememgheden er i Misſionsarbeidet blandt Hedningerne forreſt i Ræ.ken. Det lille Samfund af omtr. 35,003 Medlemmer...
Show more502 Fra RNedaktionen. „Fra Erodremen'ghedeus Misfiou i Syd-Af ika“ vil blive afſluttet i næſte No. af Gasferen, Vi beter atter vore Læſere om at ſtudere dette Stykfke med Om- hu. Brodrememgheden er i Misſionsarbeidet blandt Hedningerne forreſt i Ræ.ken. Det lille Samfund af omtr. 35,003 Medlemmer har henved tre Gange ſaa. mange omvendte af Hedningerne, ſom de er ſelv hjemme eller nog?t over 100 000 Hednin- gefriſtne. Det er derfor vel vœrd for os at ſe hen til dieſe Folks Forbill èe og Eksemp°l og betragte baade det Gindelag, hoormed de driver Hedningemisſiónen og den Maade og Vi, ſom de bruger. De har altid fulgt Barmhjertighedens Lov i ſit Arveide og gaaet efter de meſt forkfomne, miéhandlede og undertryfte af Hed- ningerne. Sœrſkili hvor hvide Folk har været ode og h-arde med Hedningerne, har gjort dem til Slaver og Laſtdyr, har Brodremenighedens Misſionærer arbeidet for ſom barmhjertige Samoaritaner at „gude Olje og Vin i de Saar“, ſom de hvide Folk har ſlaáet. Dg af disſe elentige har de ſamlet Menigheder i alle Verdensdele. Et andet eiendommeligt Træk ved „Brodrenes“ Misſion er det, at de ſorger for, at de indfodte lærer og driver legemligt Arbe1ide, naar de bliver kriſtne, ſaa de kan faavidt muligt vœære ſelvopholdende. Deres Stationer er derfor ¡aa mange Steder Monſterbrug, hvor Agre, Haver og Plantninger ſtaar frodige og trivélige et lofkkende Eksempel for de kriſtne af Hedningerne, ſom gjerne famles ruadt Sta- tionerne paa ſmaa Stykker Jord, ſom de enten eier eller forpagter. Det vil være nyttigt for os at tœnke over om, der er noget at lœære af disſe Foregangsm@ænd. ‘‘Med Fryagt og Bœæveu““ maa alt Arbeide for Gud3 R'ge og Sjœælenes Frelſe drivés, ellerè er det i!fe œgte. De, ſom ikke kjiender til dette Vilkaar, veed ikke hvad ket er at vandre den trance Vei med de dybe Afgrunde der “ligge ſaa nær“ paa begge Sider. Det er derfor ogſaa et af Hednringemisſionens Vi kaar; og Friki:kens Mieſion faar daglig prove dette Kaar. Men dette maa ikke bare fg- les af Misſionékom teen; alle Brodre og Soître, ſom er med i denne Mison, de- des oun.at ihukomme dens Trængſler og Vanſkeligheder Diéſe er ſtore ogſaa nu. Vi lovede hinanden ved Frikirkens Aarsmode, at vi iaar vilde beſtræbe os for at oge votre Bidrag til Hedningemisſionen, ſaa vi ikf* alene kunde bære Udgifterne men ogſaa aſfaſte en Del af Hedningemisſionens Gj ld. Hidtil har det im1dler- tid gaaet ſmaat med Bidragene, ſaa det er nodvendigt nu at vaagne op og gjore det bedre en” hidtil. Nouen vil vel tærke: Kan du ikle heller bede Gud hjælpe vor Hedningemis- ſion og ſaa tie forreſten? Og det er rigtigt nof, det er en aldeles nodvendig For- maning, og det er lang!fra at vi vægrer os forat hore den. Men paa famme Tid maa vi bere Brodre og Soſtre komme ihu, at dettc er deres Misſion lige ſaa vel ſom vor. Ter er jo mete end een Maa?’e at arbeide paa. En enkelt Mand med megen Tro kan 10o drive en Hedningemiéſion al: ne og bœre den veo ‘in Tro og ſine Bonner. Men vi er jo komne overens om at drive vor Hedningemisſion ſammen, og derfor er det rigtigt, naar nogen tiſraaber os: Bed og bi, ti og ar- beid! da at ſvare dem: Og d 1, gjor du igeſaa! Vi faar opmuntre og tilſkynte hverandre i den fælles Gjerning, ſaa ſal den lykfes. Vi faar bære d: n ſammen og vœre med alle “1 Fuygt og Bæven“, Lad derfor Miſionsbonnerne og Mis- ſionsgaverne tiltage iblandt os, lad dem oges, ſaa det blir nef til det, ſom duglig
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 303
Search Result: 299 Skinnerne blev der Jubel, naar man efter tre Aars Skilsmisſe igjen fik Lov at hilſe paa Oom Fani. JF Juni 1894 ruſtede han ſig attex til en Reiſe. Man ſogte at holde ham tilbage paa Grund af hans tiltagende Svaghed, men paa alle Foreſtillinger ſvarede han: „Jeg maa gaa.“ Under Taarer tog han...
Show more299 Skinnerne blev der Jubel, naar man efter tre Aars Skilsmisſe igjen fik Lov at hilſe paa Oom Fani. JF Juni 1894 ruſtede han ſig attex til en Reiſe. Man ſogte at holde ham tilbage paa Grund af hans tiltagende Svaghed, men paa alle Foreſtillinger ſvarede han: „Jeg maa gaa.“ Under Taarer tog han Afſked med Br. Hittaſch, ſom ſtod i Begreb med efter 35 Aars Misſionstzeneſte at vende tilbage til Hjemlandet. Men alle- rede 8 Dage ſenere, for Hittaſch endnu havde forladt Naadenda’, fom der Bud om, at Stefanus den 17. Juli 1894 var henſovet i et Vogterhus. Tro indtil Doden var han falden paa ſin Poſt. Hans Grdv ligger derude paa den ode SHgoiſlette, men vi tor tro, at han i Himmeriges Rige er bleven modt med den glade Hilfen: Du gode og tro Tjener, du har vœret tro over lidet, jeg vil ſcette dig over me- get, gaa ind til din Herres Glœæœde! | For Misſionœrerne i Naadendal ſtod det art, at: det. af Dom Fani begyndte Arbeide ikke maatte falde ved han? Dod, og man hac derfor ſogt og fundet en brav, indfsdt Evangeliſt, ſom nu fortſœt- ter hans Gjerning. Vender vi os nu fra en ſaadan ſjelden og eneſtaaende Skiffelſe ſom Oom Fani til Menighedslivet blandt de omvendte Hottentotter 1 det hele, ſaa faar vi et ganſfke flart Villede deraf ved at meddele et Styfkke af Protokollen fra den Misſionskonferens, ſom holdtes i Naa- dendal i 1896: „Det er,“ heder det her, „forfrifkende og opmuntren- de at ſe, hvor meget Liv fra Gud. der dog ved hans Naade virkelig findes i vore Menigheder. Der gives ct ſtort Antal af virkelig frem- ﬀredne Kriſtne, ſœærlig ogſaa blandt gifte Folk, ſom under alt Tryk og al Nod forer ect frimodigt Trosliv. YF mange Huſe findes v2d „Guds Naade og paa hans Ords Grund Tugt og Orden, .ſaa man ſer, at Herren bor i Huſet. Men ogſaa bland Menighedens yngre, ugiſte Folk, hos hvem man ſœdvanlig mener ikke at fkunne finde meget af levende Tro, er der dog mangt et Hjerte, ſom i Sandhed hac ſin Frelſer kjær. Til mange har Herren viſtno® maattet tale meget alvorlig gjennem Nod og, Sygdom, men han har derved vakt dem af Syndens Spovn, ſaa de nu virkelig ſoger deres Sjœles Frelſe. Na- turligvis findes ved Siden af Lyſet ogſaa dybe Skygger. JF mange Familkier ‘er ſaaledes alle Bsornene komne ud paa Syndens Veie, og det ganfſfe flart ved Forœldrenes Skyld. Mange Huſe gives der desværre ogſaa fremdeles, i hvilfe ingen Hu8andagt holdes. Men det er dog glœdeligt at ſe, at ſaadanne Huſe altid bliver fœrre. Vi
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 300
Search Result: 296 - Det var det Liv, ſom disſe Folk fra Naadendal levede her i En- ſomheden;, ‘der fom til- at ligge Stefanus tungt paa Hjerte, da han bad Gud om en ny Liv8opgave. Der var jo ingen, ſom tog fig af deres aandelige Liv, og ſom en JIndſkydelſe fra Gud kom det: over Stefanus: Disſe Folk maa blive...
Show more296 - Det var det Liv, ſom disſe Folk fra Naadendal levede her i En- ſomheden;, ‘der fom til- at ligge Stefanus tungt paa Hjerte, da han bad Gud om en ny Liv8opgave. Der var jo ingen, ſom tog fig af deres aandelige Liv, og ſom en JIndſkydelſe fra Gud kom det: over Stefanus: Disſe Folk maa blive hjulpne, og jeg er kaldet til at hjœlpe dem! JFutet Menneſke havde indgivet ham denne Tanke, - ja, enkelte af Misſionœærerne, ſom horte om hans Forſœæt, ryſtede vel paa Hovedet med et vantro Smil. Men Stefanus lod ſig ikke af- ſkræle. Herren, ſom havde faldet ham, vilde gaa med ham og berede ham Vei. : 35 Hans forſte Forſog var kort og famlende. Allerede efter 14 Dage vendte han tilbage, men overalt, hvor han havde beſsgt fine Trosfœller, var han bleven modtagen med ſaa ſtor Glæde og beſtor- medes med ſaa mange Bonner om ſnart at komme igjen, at hans Mod var vokset- i hoi Grad. Nu paa ſine gamle Dage havde han forſt fundet fit rette Kald. Hans Reiſer blev altid lœngere og overalt langs Jernbanelinien glœdede man ſig til Beſog af den kiære gamle, der ſnart gik under Kſœlenavnet Dom Fani, Onkel Stefan. Sine mange Reiſer i Aarene 1881—88 tilbagelagde han helſt til Fods og benyttede fun yderſt ſjelden Jernbanen. Tiden for hans egentlige Virkſomhed faldt helſt om Aftenen og om Natten, naar Beboerne af Vogterhuſene var ſamlede fra fit Arbeide. Da gik Samtalen livlig og gled lidt efter lidt over i et alvorligere Spor, og den damle Stefanus med ſin fine Fgolelſe, ſit ſarpe Blik og fin uforfœr- dede Frimodighed uddelte mangen Tilrettevisning, Formaning, Op- muntring og Troſt til Folkene i Vogterhuſene. Til Slut greb han Bibelen og holdt over et Ord #1 denne en varm enfoldig Tale, ſom han fſluttede med en inderlig Bon. Det blev gjerne Midnat, for Lyſene ſlukkedes i det Vogterhus, hvor Stefanus overnattede. Mis- ſionæœrerne forſtod da ogſaa ſnart, at han var ſœærlig kaldet og ſfiltet til denne Gjerning, og at han ved den udfyldte en Virkſomhed, ſom de egentlig ſelv fuldé taget op. : Og Stefanus’s Gjerning vok8ede, efterhaanden ſom den dreves. Skulde vel hans Pleieborn vœre uden Neœring i den lange Tid, da han iffe felv funde beſoge dem? Saa begyndte han af tage med paa ſine Vandringer Bpoger og Traktater, ſom han ſolgte, og da han {fe funde bæœre nof med fig, maatte han ſende dem i Pakker. Dg Fulde iffe hans Pleieborn faa Lov til at vœre med til at bygge og udbrede Guds Rige? Y den Tanke begyndte han at indſamle Midler
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 308
Search Result: 304 nezer. Misſionsforening i Bellingham, Waſh., ved do., $10, Paſt. H. Casperjon 42. Mrs, H. Nelſon, Ruſhmore, Minn., ved Paſt. John H. Hanſon $1.50, Udbhtte ‘af en Misſionsfeſt i Bethesda Mgh., ved Miſs Sarah Johnſon $14. Haivt Offer i Trefoldigheds Menighed, Garfield, Wis., ved Paſt. T. Tekſe,...
Show more304 nezer. Misſionsforening i Bellingham, Waſh., ved do., $10, Paſt. H. Casperjon 42. Mrs, H. Nelſon, Ruſhmore, Minn., ved Paſt. John H. Hanſon $1.50, Udbhtte ‘af en Misſionsfeſt i Bethesda Mgh., ved Miſs Sarah Johnſon $14. Haivt Offer i Trefoldigheds Menighed, Garfield, Wis., ved Paſt. T. Tekſe, $7 90. Oslo Menigheds Kvindeforening, Hallock, Minn., ved Paſt. O.. A. Kanſen, $16.05. St. Petri Menigheds Kvindeforening, Boyd, Minn., ved Mrs. E, Walſeth $15. J. H. Tyha, Colfax, Wis., $1. Mrs. E. Anderſen, Sharon, N. D., $5. Argyle Menigheds Kvindeforening ved Miſs Sophia - Johnſon, ‘ Argyle, Wis, $10.32. Udbytte af en Misſionsfeſt i Argyle Menighed ved do., $46.97, Ubenœævnt, Chicago, Jll., $2.00. Til Barnehjemmet paa Madagasfkar. _ Miſs Sadie Thompſon, Doon;, Jowa, $1; Mrs. Eli Olſen, Northfield, Minn., ved Paſtor E. M. Hanſen, $8; Barneoffer i Long Lake, Minn., ved Paſt. O. Dahl, : $4.65. Margit Nyſtuen, . Willmar, Minn., $5; Offer ved Skolefeſt i New Luther Valley Menighed, Nelſon Co., N. D., ved Paſt. B, J. Land $7.10, Nidaros Smaapigeforening. ved Paſt. JF. E. Fosſum, Aſhland, Wis., $20. Til Underhold af Lœærere. “R, D. Tegnuander, Duluth, Minn., $11; ved Paſt. O. Dahle, Long Lake, Minn, $2.25; Pigeforeningen i Galesville, Wis., ved Paſt, R, Anderſen $35. JI. H. Blegen, : Kasſerer for L. B. M. Jndhold: — Aabningsprædiken ved Miéſionærkonferentſen paa Madagaëtkar n 5te Juli 1905. — Fra Brodremenighedens Misſion i Sydafrika. — Fra Re- ionen: —-¿Gas: ſeren“ 1906. —- En dyc Bekjendelſe. — Gavefor: egnelſe.. en“, udgivei af „Lutheran Board of Misſion3“ i Madagaskar- teresſe og redigeret af Prof. Georg Sverdrup, udkommer den ag i hver Maaned og koſter 50c om Aaret, Poſtporto ibe- indſendes i Bladets Adresſe: Gasſeren, Augsburg Minn. E : misfio 1ſte og 3018 regnet. Beſt Seminary, Minnkë GASSEREN, a periodical, devoted - to the interest of foreign missions éspecially in the island of Madagascar, published the 1st and 3rd Saturday of each month by The Lutheran Board of Missions, Minneapolis, Minn Prof. Georg Sverdrup, Editor; Prof J. H. Blegen, Manager. Subscription price 5o cents a year in advance. Address: Gasseren, Augsburg Seminary Minneapolis, Minn. n Alle Gaver til Frikirkens Hedningemisſion bedes ſendt til Prof. JY. H. Blegen, Augsburg Seminary, Minneapolis, Minn. Entered at the Post-Office at Minneapolis, Minn. as second-class ‘matter Folkebladets Trykkeri, Minneapolis, Minn.
Show less

Title: Gasseren 1905, Page 310
Search Result: 306 blindfodt; vi hgrer, at det ger Vanſkeligheden med den maaneſygg Guts Helbredelſe, at han led under den frygtelige Sygdom „fra Barndommen af“. Men Hedenfſkabet er ſine Tilhœængeres Herre ikke bare fra deres Fodſel eller fra Barndommen af. Hedenſkabet er alleſteds, hvor det findes, den „fra...
Show more306 blindfodt; vi hgrer, at det ger Vanſkeligheden med den maaneſygg Guts Helbredelſe, at han led under den frygtelige Sygdom „fra Barndommen af“. Men Hedenfſkabet er ſine Tilhœængeres Herre ikke bare fra deres Fodſel eller fra Barndommen af. Hedenſkabet er alleſteds, hvor det findes, den „fra Fæœdrene nedarvede Omgjœængelſe“, det er Skik- fen, ſom har herſfet Slœægt efter Slœægt og er gaaet Folket i Blodet, ſom man figer, ſaa det binder med uendeligt ſterkere Baand end da, ſom Tun har varet „fra Barndommen af“. Gjennem tuſinder af Aar har Hedenſkabets Mgorke ruget over Sjœlene og ſœnfet dem i en ſtedſe dybere Elendighed. Kan nogen ſlide disſe Baand? Kan nogen flytte deite vœldige Bjerg? Nei, ingen uden Gud. Ñ Vi har ogſaa taget fat paa Hedningemisſion8arveide. Og Van- ſelighederne har iffe udeblevet. Sandelig Bjerge har ligget i Veien for os paa alle Hold. Hedenſkab, Sygdom, Dod, Fattigdom, Bae- kymring, fanſfe endog Tvil. Svœære Bjerge eller kanfke nogen heller vil fige dybe Afgrunde. Men Herren ſender os et Blik idag fom, naar han „vendte ſig og faa paa Peter“, et ſporgende Blik: Har F ſaa liden Tro? Alle disſe Hindringer kan og maa overvindes ved Tro paa Gud. Har vi Tro? JIgjennem den 1ykke Laage af Verdslighed, ſom omgiver os og ſﬀjuler Guds Magt og Brodrenes Kjœærlighed, ſaa vi blir ſtaaende hver for o8 ſaa enſomme og forladte, ﬀjœrer dette Spgrgsmaal med LCynglimts Lys: Har vi Tro? ' Det er alt, ſom trœnges for os, ſom driver Hedningemisſion. De, ſom er hjemme, og de, ſom er derude, trænger delte ene forat kunne giore alle Opofrelſer og alt Arbeide, ſom behoves, Troen. Den ſœæt- ter 08 i Forbindelſe med den treenige Gud, Fader, Son og Hellig- aand, og Liv og Kraft, Lys og Lyſt til Gjerningen flyder ned til 08, ſaa ſnart Troen rsrer ved Guds Hjerie. Han, ſom elſfede os og Hedningerne ſaa hgit, at han gav ſin Spon den enbaarne for os og for dem, }ﬀfulde iffe han ogſaa give os Evne og Troſkab til at bringe Hedningerne det glade Budſkab om denne Kjœrlighed? Den Frelſer, ſom elſkede 08 og Hedningerne ſaa hsoit, at han gif i Doden for-08 og dem, ﬀfulde ikke han vœtte i o8 faa ſterl en Kjærlighed, at vi ſendte Hedningerne Evangeliet? Den Helligaand, ſom blev 53
Show less

Pages

My Library: Giving; Hours & Directions; Augsburg ID; Finding & Ordering; Off-Campus Access; Equipment & Printing; Tech Desk; More...

Research: The Place to Start; Popular Questions; Study Rooms; Citation Guides; Consultations; Research Guides; RefWorks; More...

Teaching: Faculty Resources; Idun; Library Liaisons; Writing Lab; Gage Center; Copyright; Plagiarism; More...

Collections: Course Reserves; Books; Magazines, Journals, & News (Periodicals); Films & Video; Music; Databases A-Z; Archives; More...