(95,981 - 96,000 of 99,113)
Pages
-
-
Title
-
Gasseren 1904, Page 83
-
Search Result
-
79 Derſom ikke Joderne var onde og fordærvede af Naturen ligeſom vi, „Syndere af Hedningernes At“, ſaa behovede man vel ingen Mis- ſion iblandt dem; og derſom alt Arbeide blandt dem var forgjæves, ſaa var det vel ogſaa bedſt at ſlutte med Jodemisſion; men nu ſtaar baade ved Guds Ord og Erfaringen...
Show more79 Derſom ikke Joderne var onde og fordærvede af Naturen ligeſom vi, „Syndere af Hedningernes At“, ſaa behovede man vel ingen Mis- ſion iblandt dem; og derſom alt Arbeide blandt dem var forgjæves, ſaa var det vel ogſaa bedſt at ſlutte med Jodemisſion; men nu ſtaar baade ved Guds Ord og Erfaringen begge Dele faſt, baade at Joderne trœnger Omvendelſe, og at Gud er mægtig tilat frelſe dem, og ſaa- ledes er. Jodemisſionen baade paakrævet og velſignet af Gud. Derfor bor de triſtne drive den. e er meget ſtikket til at vækle og nœære denne Overbevisning. : Bogen er delt i to Affnit. Det forſte kaldes „Grundlæggelſens Tid“ og behandler de fem forſte Aar af Zionsforeningens Hiſtorie og fortæller om dens Stiftere og dens Stiftelſe, og hvorledes den fik ſine forſte Misſionærer og fandt ſit Misſionsfelt. Den anden Del kaldes „Tyve Aars Sædetid“ og fortæller om Ar- beidet ude og hjemme og viſer baade ved torre Tal og overmaade in- © teresfſante Stildringer, hvad. der har vœret gjort og de Reſultater, ſom er de ſynlige Frugter af Gjerningen. Bogen er vakkert udſtyret med gode Villeder. Den ſœlges for $1.00 i rigtig vakkert Bind. Xndtœgterne gaar til Fodemisſionen. Lad alle, ſom kan, kjobe og læſe Bogen, ſom faaes i Boghandelen og hos Prof. J. H. Blegen, Augsburg Seminary, Minneapolis, Minn. Gavefortegnelſe. Med Tak til Gibernë kvitteres herved for folgende Gaver gl Madagaskarmis- ſionen indtil 26de Februar 1904: K S Bergſtad, Tegner, Miun., $9.50; Reynold Mgh.s Pigef , Long Prairie, Minn., ved Paſtor G Blesſum, $17; Mrs Thore Skummedal, Thie} River Falls, Minn, ved Paſtor Bredeſen; $3.50; Olaus Johnſon, Marinette, Wis., 50e; Nicolai Jacobſon, Yelm, Waſh., $1.15; Lars Ronneberg, Elk Mound, Wis., 50c; Rev. A J Pederſon, Willis, Kanſ., 50c; C JF Stadem, Minneapolis, $2; K Nilſen, Eliza- beth, N JF, ved Paſtor F Tolleſſon, $3; Samlet ved Mrs Paſtor Sween, Atwater, Minn, $8; Mrs Wiley, Chippewa Falls, Wis, ved Paſtor Sletten, $2.50} Mrs Theo Emerſon, Chippewa Falls, Wis, ved do., 50c; Mrs O H Sletten, Chippewa Falls, Wis, ved do., 50c; Mabel Jcadfon, Chippewa Falls, ved do., 85c; Haabets Misſionsf , Brainerd, Minn, ved Mrs A. Seæterlie, $5; Emelia Olſon, Steen, Minn., 50c; Trondhjem3 poſtre Kvf., Paſtor Aas3's Kald, ved Ole Mattfon, Trondhjem, Minn, $34.31; Ubenœvnt, Paſtor Elias Pederſns*Kald, ved Paſtor Pederſon, $5; En Barneforening i Aneta, N D, ved Paſtor H S Quanbet>, $2.35; Audu bon Pigeforening, ved Mrs H F Helgeſon $20; Hans T Thompſon, Be. m N D, $1; Jens Underſon, Nebo N D, ved Prof. Urſeth, til Paſtor Sagengs Ud- reiſe $1 ; Mr & Mrs P Laurhammer, ved Prof. Sverdcup $2.50; Mrs O Skaim,
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1903, Page 53
-
Search Result
-
Gasseren. DIS ES E No. 4 | Minneapolis, April 1903. |3die Aarg. Min Sjæl, lov Herren, og glem ifke alle hans Velgjerninger _ (Salm. 103, 2.) F Himlen er der megen Lovſang. Den forherligede Menighed af alle Folk og Tungemaal raaber med hoi Roſt om Seier og Saliggjs- relſe. Dg den nye Sang er ſom...
Show moreGasseren. DIS ES E No. 4 | Minneapolis, April 1903. |3die Aarg. Min Sjæl, lov Herren, og glem ifke alle hans Velgjerninger _ (Salm. 103, 2.) F Himlen er der megen Lovſang. Den forherligede Menighed af alle Folk og Tungemaal raaber med hoi Roſt om Seier og Saliggjs- relſe. Dg den nye Sang er ſom mange Vandes Lyd, en evig Bolge af Fryd, ſom bæres af de ſalige Hjerter frem for ham, ſom ſidder paa Tronen, og Lammet. Og den nye Sang er en Lovſang: Halleluja! Thi Herren, Gud den almeœægtige, har antaget Riget. Lader os glæde og frhde 08 og give ham Æren! Thi Lammets Bryllup er kommet, og hans" Bkud har beredt ſig. Der er vel nogle af dem, vi elſkede her, ſom er gangne ind med Haabet om den himmelſte Lovſang. Gud ſe Lov for dem! Og ſaa har du kanſte ſelv det levende Haab i din Sjæl. Aa, hvor har ikke en ſaadan Sjœæl alt nu da Grund til at priſe Herren med megen Lov- ſang! Dg i Herrens ſtridende Menighed hernede er der ogſaa megen Lov- ſang. ES Vi har hort om det ogſaa fra vore- Menigheder af Hedningerne, iſær ſom nu da Aandens Veir ſaa ſterkt har blæſt paa Madagaskars ihjelſlagne og-gjort dem levende og glade. Og mer eller mindre merkeS det jo ogſaa herhjemme, hvor Guds Aand faar binde de hellige ſammen med Kiœrlighedens Baand og varme op imell:m dem. i “Men var her end megen Lovſang, ſaa er her Grund til mere. Sig - derfor til din matte Sjœl: Min Sjæl, lov Herren, og glem ikke alle hans Velgjerninger! : A Det glemſomme Kriſtenhjerte miſter Lovſangen. Fkke er nu Her= rens Velgjerninger for ſmaa hernede heller. Troen og Haabet faar jo en Sjæl alt her eie i ſin Begyndelſe, hvad der his\et ſal ſtemme den
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1903, Page 54
-
Search Result
-
50 til en evig Saligprisning. Jkke er det Smaatir.g at næœrne, hvad Gud har ſfjœi ket os i Kriſtus og Evangeliet om kam. Vore Misgjerninger er ſtore, for- ſtore til at leve med. Det ved den, ſom er begyndt at jage efter Livet, fordi han kjender ſig ſelv jaget af Doden3 Hærmagt formedelſt ſine...
Show more50 til en evig Saligprisning. Jkke er det Smaatir.g at næœrne, hvad Gud har ſfjœi ket os i Kriſtus og Evangeliet om kam. Vore Misgjerninger er ſtore, for- ſtore til at leve med. Det ved den, ſom er begyndt at jage efter Livet, fordi han kjender ſig ſelv jaget af Doden3 Hærmagt formedelſt ſine Synder. Det Guds Sonofferlam dode for Syndere, for alle deres Misgjerningers Skyld, Nu, vò Sjeœl, er der en Tilflugt i de Vunder, ſom blev til Dod for Jeſus, forat du ſulde leve af Guds Naade i ham. Se, nu er her en Sang at ſynge for Syndere, ſom vender ſig til Gud 1 Troen paa den Korsfœſtede: Hvo er en Gud ſom du, en Gud, der borttager Misgjerninger og gaar Overtrœæœdelſer forbi. Men endnu ſaarer kanſte Synden Gudsbarnets Hjerte med nye Saar. Men dit Liv har du dog i ham, ſom lever evindelig. Han lever ogſaa i dig ved Aandens Kraft og er dig ſaaledes nœr med ſin Naade, at du jager efter det, ſom er foran, efter det fuldkomnere, eſter Livets Udfoldelſe, indtil alt fuldkommes i Herligheden. Se, nu er her noget at ſige med Lovſangs Roſt: Det at leve er mig Kriſtus. Og han, ſom ikke ſparede ſin egen Spon, men gav ham hen for o8 alle, hvorledes fffulde han ikke ogſaa \ſijænte os alle Ting med ham? Alle Gaver og Goder, timelige og aandelige, ſpringer frem af de fſamme Kjærlighedens evige Kilder i Gud, hvorfra den uudſigelige Gave, vor Frelſer, kom. Dg dette giver alle Ting en ny Livsværdi for det troende Hjerte. Se, nu er her noget at ſige, fomi iffe ret tan ſiges til Gud uven med et lovſyngende Hjerte: Alle mine Kilder er i dig! Du kroner mig med Miſtundhed og Barmhzertighed. Og alle YF, ſom har Hjerte ogſaa for Herrens ſtore Gjerning blandt Hedningerne, har ikke Misſionen ogſaa vœret en af Herrens Velgjer- ' ninger for eder ſelp? Har den ikke bragt eder Velſignelſe? Er det “iffe_ Tak vœærdt, at vi faar tjene den Herre Kriſtus efter det nye Sind, ſom han ſkaber hos ſine troende? Se, Herrens Velgjerninger er ikke for ſmaa. Der er nok at. ſynge Guds Lov for! Men det glemſomme Hjerte miſter Lovſangen. - Min Sjeæl, glem ikke Herrens Velgjerninger! Hvor er du ikfe at anklage, fordi du iffe med mere Glæde dvæler ved Herrens Velgjer- ninger,- at Lovſang kan fodes — mere Tak og Pris! Du vil ofte heller dvœle ved dine egne Ting og de Sorger, du ſelv ſkaffer tilveie.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1904, Page 84
-
Search Result
-
80 - Kent, N D, $5; Kollekt for Januar og Februar Trefoldigheds Mgh, Minneapo=- lis, ved Ludvig Kavli, $1.93; Eidſtkogs Mgh:3 Kvf., Big Stone Co., Minn, ved Paſtor J M Michaelſon $15; Mrs Agnete Mickelſon, Sand Creek, Wis, ved Prof. Urſeth 50c; Jmmanuel Mghs, Kvf., Benſon, Minn, ved Paſtor V...
Show more80 - Kent, N D, $5; Kollekt for Januar og Februar Trefoldigheds Mgh, Minneapo=- lis, ved Ludvig Kavli, $1.93; Eidſtkogs Mgh:3 Kvf., Big Stone Co., Minn, ved Paſtor J M Michaelſon $15; Mrs Agnete Mickelſon, Sand Creek, Wis, ved Prof. Urſeth 50c; Jmmanuel Mghs, Kvf., Benſon, Minn, ved Paſtor V.geſtad $25; Wigdahls Kvf., Paſtor E Erickſons Kald, Veonimet ved en Misſionsfeſt, ved Mrs E H Erickſon, Montevideo, Minn, $10. ¿ Til Lon for indfodte Lærere paa Madagaskar: Kongsvinger Mghs3. Kvf , ved Mrs A O Weltin, Donnelly, Minn, $35; St. Petri Mghs., Misſionsforening, Minneapolis, ved Paſtor P Winther $18. Til Barnehjemmet paa Madagaskar: E Hanſen, Elizabe1h, N J, $1; KoLekt i Beaver Mghz3 Sondagéſkole, ved Sofie Toſteſon, $1.50; Mathea O Hagen, Hendrum, Minn, 30c; Mrs L G Olſon Little Falls, Wis, $1; Anna Sœæther, Milford, Jowa, $1.50; Nils Steffenſon, Northwood, N D, $1; Chr Pederſon, Argyle, Wis, 49c; RU Evjent, Brooklyn, N Y, $33.:0; Chriſtian Olſon, Roſeau, Minn, $1; Bells Cooly Kvf., Weſt Salem, Wis, ved Paſ: or E Berentſen, $6.72; Gina Egeland, Weſtby, Wis, 15c. Jutkommet ved Misſionær Hogſtad: Bethel Mgh, N. La Crosſe $9.20; Vor Frel¡;ers Mgh, Onalaſka, $4.16; Wanamingo Mgh, Wanamingo, Kollekt, $2v.89; Kollekt i Skolehuſet, ved Mr. Hommedal, $9.66; Ungdomsforeningen, _Wanamingo, $1.81; Wanamingo Misſionf. $25; Hegre Mgh, $22 60; 1; Offer i Pontoppidan Mgh , Lemond, 27.79; 2 Mœænd i do., $2; Til Gjenopbyggelſe af Paſtor Jerſtad3 nedbrændte Station $3.25; Z1ons Mgh, Lake Cryſtal, $5 69; Tre- foldigheds Mgh, Mankato, $10.15; xzincoln Mgh, Madelia, $:216; Madelia Mgh. do., $20.20: Ras3mus Johnſon, do , $1; Rice Lake Mah, do., $4 90; Round Lake Mgh, $9; Zions Mgh'’s Kvf., Adrian, til Underhold af en Lærer, $12; Lis- more Mgh $8 85; Zions Mgh, Adrian, $11.60; Ranſom Mgh, $8; do. do (den ‘paafolgende Dag) $3.75; Miſs Jnga Bjornſtad, Ranſom, $1; Mrs Weſt, do, $1; Zions Mgy, Luverne, $12 25; Trefoldigheds Mgh, Hills, $21.05; Skandiaaviſke Mgh, Rok Rapids, $5.60; Lina Johanſon 25c; Mrs Johnſon 59c; Skandinaviſke Mgh, Windom, $6 75; Camp Mgh, $6 80; Zions Myh, $1.15; F H Elſtad $1; Mrs Ma1thea Elſtad 5c Tilſammen ved Hor ſtad $293.88. J. H. Blegen, : Kasſerer for L. B. M. Jndhold: Misſionstanken i Fadervoret. — Minatſchi. — Fra Hed- ningernes Nod. — Fra vore Misſionærer. — Misſionsefterretninger, — GASSEREN, @ periodical, devoted to the interests of foreign mission, especially in the island of Madagascar, published semi-monthly by The Luth, Board of Missions, Minneagfolis, Minn. Prof. Georg Sverdrup, Editor, Prof J. H. Blegen, Manager. & dscription price 5o cents a year in advance Address: Gasseren, Aug eminary, Minneapolis, Minn, Alle Gaver til Frikirkens H isfion bedes ſendt til Prof. J. H. Blegen. Augsburg Seminary, Minneapol Entered at nE Post-Office at Minn Folkebladets Trykkeri, . is, Minn. Minn. as second-class matt er
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1904, Page 75
-
Search Result
-
T1 modte ſin Huſtru, ſom blev meget forundret ved at ſe, hvad han bragte med ſig hjem. Men ſnart ſagve-hun: Du har gjort ret, her maátte man gjore ſom den barmhjertige Samaritan. - Minatſchi var vaagnet. Da man bar hende ind i Huſet, hviſkede hun kun: „Gjor mig iffe uren; lad mig do!“ Hun blev...
Show moreT1 modte ſin Huſtru, ſom blev meget forundret ved at ſe, hvad han bragte med ſig hjem. Men ſnart ſagve-hun: Du har gjort ret, her maátte man gjore ſom den barmhjertige Samaritan. - Minatſchi var vaagnet. Da man bar hende ind i Huſet, hviſkede hun kun: „Gjor mig iffe uren; lad mig do!“ Hun blev lagt paa en Matte. De ældre Waiſenhuspiger hjalp beredvillig til, men Misſionæ-- rens Huſtru beſorgede det meſte ſelv. Hun gav den forhungrede Pige lidt Melk, vaſkede hendes Anſigt, klappede hende og talte kiærligt til hende. Minatſchi maatte finde ſig i det. Senere overtog den indfodte Waiſenhusmoder- Pleien, og efterhaanden vendie Minatſchis Kreœæfter tilbage. Da Minatſchi kunde gaa igjen, vilde hun forſoge at lobe derfra, hun folte ſig ike hjemme blandt de fremmede Folk. Men nogle Piger, ſom horte til hendes Kaſte talte godt for hende. „Se dog, hvor godt vi har -det her, og hvor elſtværdig Misfionærens Huſtru er mod- os alle, om du endnu havde din egen Moder, ſaa kunde hun ikke beviſe dig mere Kjœærlighed.“ Minatſchi blev . og vœnnede ſig lidt efter. lidt til alt det fremmede, til de daglige Andagter med Bon og Sang 0g til Klokkeklangen, ſom i Begyndelſen havde ſkræœmt hende. Hun blev op- tagen blandt Waiſenhusbornenes Tal. : — Minatſchi ſom friſten. F det paafolgende Aar var Hungersnsoden forbi. Der havde været en rigelig Hoſt. De, ſom havde overſtaaet Novens Tid vendte tilbage til ſine forrige Arbeider. Skuret i Palaveram var taget ned, Under- ſtottelſen var nu overflodig. Mange, ſom her havde fundet legemlig Hijælp, blev paa Stationen og lod ſig lede videre til aandelig Hjælp. En Skare Mœænd og Kvinder blev daglig underviſt i den kriſtelige Leœre og begjærede ved Daaben at blive optaget i Menigheden. Blandt dem var ogſaa Minatſchi. Dengang kunde man knapt kjende hende igjen. Hendes Kinder var blevne runde, det afſffaarne Haar havde vokſet ud igjen og hendes ſorte Dine lyſte ſaa glad ſom dengang, hun endnu legede med Bsornene i Landsbyen. F Hjertet var hun meget lykkeligere end den Gang. Efter ſin tunge Enkejammer havde hun hos de kriſtne læœrt at kjende barnhjertig Kjærlighed, ſom er .ſaa aldeles fremmed for Hedningerne.. Vel havde det koſtet hende en ſvær Kamp, at hun her maatte leve ſammen med Folk af andre Kaſter; men tilſlut ſeirede Kjœrligheden og den Tanke: „Her ex dog meget bedre end hos Svigermoder, ſom altid plagede dig.“ Ved Siden af Kjœrligheden fremſpirede efterhaanden Troen paa ham, ſom har bragt Kjærligheden
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1903, Page 45
-
Search Result
-
41 ſlagter jjelden eller aldrig for blot at ſpiſe Kjodet, men man ofrer oſtie, og Offerkjodet ſpiſes, og man ſlagter ved Begravelſer og Bryl- Tupper, ſaa her blir ſpiſt meget Kjod gjennem Aarets Lob. Det hœnder \tundom, at vi faar 08 tilſendt lidt Offerkiod. Det er endog tildels fogt, og ſort og...
Show more41 ſlagter jjelden eller aldrig for blot at ſpiſe Kjodet, men man ofrer oſtie, og Offerkjodet ſpiſes, og man ſlagter ved Begravelſer og Bryl- Tupper, ſaa her blir ſpiſt meget Kjod gjennem Aarets Lob. Det hœnder \tundom, at vi faar 08 tilſendt lidt Offerkiod. Det er endog tildels fogt, og ſort og ſœlt ſom det er, preſenteret i en fidden Straahat, ſer det juſt ikke appetitligt ud. Renslighed kan man jo iffe vente; dog det er iffe altid lige galt. ' __ Mahafalen, der ellers er nokſaa godslig og tildels lidt ſpogefuld, har let for at lyve og bedrage. Han ſynes ikke at giore ſig nogen Samvittighed over det. Disſe Folk er paa mange Maader ſtore Born; men i den Henſeende er de mere end fuldvok8ne. Fra Barns- ' n Afgudspreſt i i Mazafaly. ‘ben af er de oplærte i al Ondſkab. Derſom de var ſaa flittige til ât Tære det gode, kunde man faa dem langt frem. Han kan forſikre jaa dyrt, at det er pure Sandhed, han fortæller; men den, ſom . udenvidere tror hans Ord, maa ikke forundres over at blive ſfuffet. &. Ets. ved at ktiobe Eg af dem. „Er Eggene friſke?“ „Ja da, de er aldeles friſe.“ „Har ikke Sgnen ligget paa dem en Tid?“ „Nei aldeles iffe, Sgnen har netop lagt dem, vilde ellers iffe bringe dem hid — jeg kan dog iffe ville bedrage eder, Far og Mor ete., etc.“ „Faar ‘tage dem da.“ — Trods alle Forſikringer — var det — Kyl- linger. Siden efter ſporges det, at Vildkatten har taget Honen — og da ffal Eggene gjores i Penge. Dette er dog ikke altiòd den pure Ondfkab heller; thi ſelv ſpiſer de Eggene med Kyllinger i —
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1904, Page 76
-
Search Result
-
T2 “ind i denne ſyndige Verden. Blev meget af den kriſtelige Lære hende endnu uklart, ſaa bekjendte hun dog med Glæde Jeſus ſom ſin Frelſer, “til hvem hun alene bad. Hun var grundig losrevet fra alle hedenſle Guder. Det var en deilig Feſtdag i Palaveram, da mer end 50 hvid- klædte Folk gik til...
Show moreT2 “ind i denne ſyndige Verden. Blev meget af den kriſtelige Lære hende endnu uklart, ſaa bekjendte hun dog med Glæde Jeſus ſom ſin Frelſer, “til hvem hun alene bad. Hun var grundig losrevet fra alle hedenſle Guder. Det var en deilig Feſtdag i Palaveram, da mer end 50 hvid- klædte Folk gik til den pyntede Kirke. Glad lod den brune Menigheds Sang, den ffulde faa en ſaadan Tilvekſt. Alle lyttede andægtig til Guds Ord. Saa blev Daabskandidaterne provet, de bekjendte ſin Tro og blev dobte, ‘og enhver fik et nyt Navn.- Minatſchi havde valgt Navnet Klara — eller ſom man i Jndien udtaler det: Kalara. Hendes hele. Liv var jo blevet ſaameget klarere og lyſere end tidligere. Flere Aar har hun vœæret i Waiſenhuſet og gaaet flittig paa Skole. Da hun var 17 Aar gammel- giftede hun ſig med en kriſtelig Haand- verker, med hvem hun levede et ſtille og lykkeligt Liv. Da jeg i 1890 reiſte gjennem Jndien, kom jeg til en Landsby ved Navn Tirupangur, hvor der bor en Del kriſtne, ſom er kommen af Pariaerne. FJ deres usle Hytter herſkede endnu megen Nod og Mangel og jèg ſaa mange bedrovede Anſigter. Kun et lidet Hus udmerkede ſig fremfor de andre, det var ſtorre og holdt i bedre Stand end de porige. - En ung Kone med et ſtraalende Anſigt ſtod i Doren, hilſte paa mig og bad mig komme ind. Derinde var alt ſaa ordentligt, og Veæggene var prydet med bibelſte Billeder. Min Ledſager fortalte mig, at denne Kone havde været i Waiſenhuſet og nu var gift med en kriſten Tommermand. Jeg ſaa ham ikke, han var paa Arbeide, men han blev omtalt ſom en brav og flittig Mand, og hans Huſtrus lyſende Anſigt bevidnede, at begge var meget lhkkelige. Jeg havde dengang glemt at ſporge efter Navnet, men nu efterat jeg har lært at kjende ovennœævnte ‘Fortœælling, maa jeg altid tœnke: Det var viſt den Klara, ſom engang hed Minatſchi, engang ſom Hedning ſaa elendig og nu ſaa lykkelig ſom friſten. : Fra Hedningernes Nod. Misſionœr H. Beckmann, ſom arbeider i Indien i det Gosſnerſfe Misſionsſelſkab3 Tjéneſte, fortœller folgende merkelige Tildragelſe: Paa en Reiſe til Purulia traf dvi en Dag en Hinduer, ſom ledſage- des af en ſtor Hob Folk. Han var en ſterk, ung Mand paa omtr. 25 Aar. Hans Anſigt havde et ſtivt, ofte \merteligt Udtryk. Haaret hœngte ned paa alle Sider; hans Klædning var ſonderrevet, ſtsvet og E ES
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1903, Page 46
-
Search Result
-
42 det er en Lækkerbidſken- for dem, og derfor var de til at begynde med ike. lidet forundret over, at vi vragede ſaadanne delikate Sager. Her er dog nogle, ſom ſynes at lægge an paa at tale Sandhed og holde ſine Lofter. Det hœnder ofte, at man kan gjore en Over- ensfomſt med dem om et og andet,...
Show more42 det er en Lækkerbidſken- for dem, og derfor var de til at begynde med ike. lidet forundret over, at vi vragede ſaadanne delikate Sager. Her er dog nogle, ſom ſynes at lægge an paa at tale Sandhed og holde ſine Lofter. Det hœnder ofte, at man kan gjore en Over- ensfomſt med dem om et og andet, ſom de ſal udfsre. Kan de ifte fuldfore Overenskomſten til den faſtſatte Tid paa Grund af Syg- dom eller andre Ting, ſom kommer hindrende i Veien, kommer de ofte langvéis fra for at fortælle dette, thi de liker iffe at lyve, figer de. — Det har dog hœndt, at netop disſe Perſoner paa denne Maade lyver ſig fra Overenskomſten. Et Ægtepar i Mahafaly. &Flerkoneriet er meget almindeligt her i Mahafaly. Dog er det helſt Stormœndene (Adelsſtanden), der har flere Huſtruer; ialfald kun dem, ſom er rige, d. v. |f. har meget Kvœg, kan faa mange Hu- truer. Grunden til Flerkoneriet er forſkjellig. Det er nu for det forſte en Ære for Hedninger at have mange Huſtruer, ſom det er en WÆre at eie meget Koæg. En Mando uden Huſtruer og uden Kveg er lig dem, ſom vi kalder Fattiglemmer, eller ſom Fattigkas- ſen underholder. Selv om de har mere end nok til fit Underhold, eier han iffe disſe to Ting, er han intet værd. _En anden Grund til Flerkoneriet er Barnloshed. Det er en Skam, en ſtor Skam ikke at have Born. Har man da en Kone uden, at have Born, faar man tage en_til for om mulig at kunne opholde og bevare Slegten fra at do ud, hvilket de er meget bange for. Endnu en Grund til Flerkoneriet er den loſe Egteſkabsforbin-
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1904, Page 77
-
Search Result
-
T8 ſfidden. Nu taſter han fig Us paa Jorden, ſtrækker_ Armene fré - foran fig og lægger en liden Stav, ſom han altid bærer med ſig, paa Jorden. - Saa reiſer han ſig halvt op, boier ſig for ſin Gud, ſtaar op og gaar indtil der, hvor Staven ligger. Her kaſter han ſig atter ned, læœgger Staven foran...
Show moreT8 ſfidden. Nu taſter han fig Us paa Jorden, ſtrækker_ Armene fré - foran fig og lægger en liden Stav, ſom han altid bærer med ſig, paa Jorden. - Saa reiſer han ſig halvt op, boier ſig for ſin Gud, ſtaar op og gaar indtil der, hvor Staven ligger. Her kaſter han ſig atter ned, læœgger Staven foran ſig, ſaalangt han kan naa med Armene, og gjen- tager ſamme Lvelſer. Paa denne Maade bevæger han ſig uafbrudt fremad over Sten og Stok, Sand og Sump, indtil han har udfsort en Dagzsreiſe, d. v. ſt. en Mil. Han ſer hverken til hoire eller til venſtre, \piſer ikke, drikker ikke og taler ikke et eneſte Ord. Hvor Milen er til- „ende ligger han til næſte morgen. Han modtager ingen Almisſe, men vel den Mad, man da giver ham. : Hvem er dette underlige Menneſkte? Han er Broder af Kongen af Banda. Han er gift, har flere Born, eier to Landsbyer_ og har eget Hus, Gaard, Penge og har gaaet paa Regjeringsſfolen i Rantſchi. Dog har han ingen Ro hjemme for ſin Syndeangſt. Nu ſoger han ved ‘denne Bodssvelſe at opnaa ſine Shnders Forladelſe. Han valfarter til “ Brindaban vel 1000 engelſte Mil borte; men han gaar ikke tilfods; men maaler ſaaatſige hele Afſtanden med ſit Legeme paa den ovenfor beſkrevne Maade. Da hans Broder vilde holde ham tilbage, ſvarede han: „Lad mig gaa! jeg er helt igjennem ſyndig.“ Hans Svoger havde ſagt til ham: „Jeg giver dig ſaameget Penge,- du behsver; ofre dem her til Guderne, ſaa blir du ren.“ Men hans Svar var: „Nei, min Synd er for ſtor; mit hele Legeme er E af Synd; kun en ſtor Bodsgvelſe fan renſe mig.“ Stakkels Mand! Jeg gik, ſiger Beckmann videre, længe ved Siden af ham ‘og forkyndte ham Evangeliet om Guds Naade. Jeg ſagde ham, at Guds Spon, Jeſus Kriſtus, har gjort alt for os og vil gjore os ſalige uden vor Fortjeneſte, af Näade alene. Har detté Ord trœængt ind i hans arbeidende og beſværede Hjerte? Hvem kan ſige det? De omkringſtaaende Menneſker blev vrede over mine Ord. „Hvad,“ raabte de, „ſtulde ikke denne Mand opnaa Syndernes Forladelſe, ſom betaler ſaa dyrt derfor?“ Naar fal dog den Tid komme, da Hinduerne lærer at forſtaa det Ord: Af Naade er J frelſte ved Troen, og det ikke af eder, Guds er Gaven;: ikke af Gjerninger, forat iffe nogen fal. roſe 0
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1903, Page 47
-
Search Result
-
48 delſe. Strides Egtefællerne, hvilket hœnder ofte, og Konen blir ſint paa Manden, tager hun Flugten; hun vil ikke mere vœære denne Mands Huſtru, og her findes ikke den Lov, ſom fan tvinge hende til at vœre denne Mands Huſtru“ ſenere. Derſom nu Manden har kun en Huſtru, og denne ſaaledes rommer...
Show more48 delſe. Strides Egtefællerne, hvilket hœnder ofte, og Konen blir ſint paa Manden, tager hun Flugten; hun vil ikke mere vœære denne Mands Huſtru, og her findes ikke den Lov, ſom fan tvinge hende til at vœre denne Mands Huſtru“ ſenere. Derſom nu Manden har kun en Huſtru, og denne ſaaledes rommer fra ham, ſidder han igjen alene med hele Arbeidet: plante, hente Vand, Ved og lave fin egen Mad. For at undgaa en ſaadan „Fallit“ holder han flere Huſtruer, for at om 1, 2 eller 3 gaar fra ham, ban da alligevel har i det mindſte en igjen. Endelig er Grunden til Flerkoneriet Gjerrighed eller det rent modſatte — “Dovenſkab. De ræſonerer ſom ſaa: jo flere Huſtruer, des mere Arbeide kan udfgores, des mere Land kan ryddes, beplan- tes, eſterſees og indhoſtes — og derfor ſaa meget ſtorre Indtægter. Den dovne liker at roge ſin Pibe, drikke og ture med ligeſindede, derfor har han ſine „Tjenere“ under Navn af Huſtruer til at ſorge for fit og ſines Livsophold. | Manaſoa pr. Peli9ty: 17de Novbr. 1902. n J. B. Fer ſtad. % . De mange Billeder, hvormed ovenſtaaende Stykke af Jerſtad er illuſtreret, er alle efter Fotografier, tagne paa Stedet af Dr. Dyr- nes. Det er de forſte Billeder fra Mahafaly, ſom, ſaavidt v:des. har været trykfte i Amerika. Fra vor Misſionsmark. Paſtor Tou ſkriver den 13de November 1902: „Sidſte Sondag i Oktober havde vi Konfirmation her; to Gutter blev Tonfirmerede. Jeg har 1 flere Maaneder- havt en ſpedalff Gut i Huſet; han er mellem 20 og 24 Aar gammel. Han har ſvœært let for at lære. Han blir dobt til Jul. Han vilde nok gjerne ind paa Lærerffkolen, men hans Sygdom blir vel en Hindring for ham? Fingrene paa hans hgire Haand holder paa at falde af ham. Stakkels unge Mand! Men hans Sygdom fsorer ham dog til Jeſus; han vil blive lykkelig derved. Herren, ſom er de elendiges Redder, ſe i Naade ned til ham!“ Den 16de December ffrivèr Tou, at Lœrerfſkolen begyndte igjen
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1904, Page 78
-
Search Result
-
74 Fra vore Misfionærer. Paſtor Jerſtad ſkriver den 19de Dechr. 19083: Det var baade glædeligt og opmuntrende, at Luth. Board of Mis- ſions vedtog ogſaa Budgettet for Husbygning. Derved vil vi, med Guds Hjœælp, ſœttes iſtand til at opfore ſlige Huſe, ſom kræves, og ſom vil betydelig lette...
Show more74 Fra vore Misfionærer. Paſtor Jerſtad ſkriver den 19de Dechr. 19083: Det var baade glædeligt og opmuntrende, at Luth. Board of Mis- ſions vedtog ogſaa Budgettet for Husbygning. Derved vil vi, med Guds Hjœælp, ſœttes iſtand til at opfore ſlige Huſe, ſom kræves, og ſom vil betydelig lette Misſionsarbeidet baade hjemme og ude. Lever jeg, og Gud ſaa vil, vil jeg ſtraks efter Nytaar begynde med at forberede Grunden for det nye Stenhus; jeg har endnu ikke fjobt Hpien, hvor jeg tœnker at opfore Huſet, af de indfodte; de maa have en Gave for Landet, og naar den Sag er ordnet, ſaa maa vi underrette den franſke Regjering om vort Forehavende. Det er ſandt, det tager lœnge at faa Skjode paa Landet, men der er ingen anden Vei at gaa frem paa. E Til Tagtækning er det vor Tanke helſt at forſoge 6 at lave Teagl- ſten. Her er en Slags Jord, af hvilken de indfodte laver Gryder, og disſ)e blir jo ved Brænding haarde ſom Sten, og de bruges baade til “ Vandbeholdere og til Kogning. Vi tror derfor, at det vil gaa an at lave Teglſten af ſamme Slags Jord; vi vil ialfald gjore et Forſsog: Lykkes dette, ſaa er dermed et af de vanſfeligſte Problemer i Bygnings- arbeidet loſt for v3, Murſten, ſom var i Branden, blev haard, faa det vil viſt ikke have nogen Vanſkelighed, og Graaſten til Grundmur er Der mere end not af paa Stationshpoien. Mit midlertidige Rorhus er omtrent fœrdigt; det er Tanken a! flytte tilbage med Familien i Januar. : Hvad Misſionsarbeidet angaar, ſaa er der en jevn Bevœgelſe fremad. Mit ſidſte Beſog i Diſtriktet overbeviſle mig om, at der er en glæœdelig Fremgang i de allerfleſte Skoler, og tildels fommer der nhye Katekumener til. ; Ogſaa her i Tanoſy hos Dr. Dyrnes gaar Arbeidet godt fremover. Lærerne maa jo noie efterſees, og Dyxrnes er ſtreng med dette. Med Henſyn til Ordination af de 3 nye teol. Kandidater, er der endnu intet gjort; det tor være viſeligt at vente en Stund til; vi ſqnes, at der mangler noget paa den aandelige Jnteresſe, ſom maa kræves af dem, ſom ſtal indvies til Preſteembedet. : Det er opmuntrende at hore, at Misſionsinteresſen er i Stigende i Frikirken. Jeg har ogſaa havt den Opmuntring at blive underrettet om, at en ubenœævnt og ubekjendt vil underholde en Lœærer hos mig. Ligeledes har en Del Venner i St. Petri. Menighed, N. E. Minnea--
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1903, Page 48
-
Search Result
-
A efter Ferien den 1ſte December, og at der da var flere anmeldte end de, ſom funde tages ind paa Skolen. Misſfionœrkonferentſen havde nemlig beſtemt Elevernes Antal til 30 for dette Skoleaar. Nye Hytter var ogſaa opſat for Eleverne. Undervisningen for. de teolo- giſke Studeiter begyndte den 1ſte...
Show moreA efter Ferien den 1ſte December, og at der da var flere anmeldte end de, ſom funde tages ind paa Skolen. Misſfionœrkonferentſen havde nemlig beſtemt Elevernes Antal til 30 for dette Skoleaar. Nye Hytter var ogſaa opſat for Eleverne. Undervisningen for. de teolo- giſke Studeiter begyndte den 1ſte Oktober, ſom tidligere meddelt. . Paa Pigeaſylet holdes Skole fem Dáge i Ugen med de Piger, ſom er ſtore nof til at vœre med. De underviſes i Læsning, Reli- gion, Skrivning og Sang. Flere Fag vil optage® efterhvert. Om “ L&gordagene underviſes i Som. Dr. Dyrnes ſkriver den 17de November 1902: „For de ſyge har jeg bygget nogle Smaahuſe, hvór de kan op- holde fig. Jeg begynder Kliniken med Andagt om Morgenen. De ſyge, ſom er Hedninger omtrent alleſammen, har ventelig ikke me- gen Smag for Andagt, men der ſamles alligevel mellem 15 og 20 Tilhsorere, tildels ogſaa flere. Enten Samuela eller jeg lœæſer et Stykke af Guds Ord, taler nogle Ord om det lœæſte, holder Bon, og ſaa prsover vi at læœre dem et Salmevers, baade Ordene og Melo- dien. Paa denne Maade er her ikke ſaa faa, ſom faar hore Evan- geliet; men i en ſfaa flygtig Forſamling er der vel iffe mange, ſom tœnker ſtort over det, ſom de hgrer. “SF Vohimary Diſtriktet gaar det ſaa nogenlunde bra. Med Sko- leſpgningen er det uſtadigt paa en Del Steder ialfald, f. Es. i Be- zana kan der ſomme Dage vœære op til 50 Born, andre Dage nœæſten ingen. Paa alle Steder er det et Faatal, ſom virkelig bryder ſig om at lœre; men det er iffe ſaa meget at klage paa, naar der bare: er en Del, ſom er ſtadige. Meget kommer jo an paa Leœreren. Jeg var over til Jerſtad et Par Sondage ſiden, og da havde han Lærerne ’ og Skolerne ſamlede der paa Stationen. De var komne for at hilſe paa Soſter Henriette, ſom da var der paa Beſog. Det maa ſiges, at Mahafalierne har gjort ſtore Fremſkridt. Det er for det meſte Piger, ſom gaar paa Skolerne, 0g der er XFommet Fart i Arbeidet. Flere kan allerede lœæſe og ffrive, og FJ ffkulde hore, hvor- ledes de kan ſynge! . At faa Hedninger til at beſoge Gudstjeneſterne er vanſkeligt overalt.“ ' Ñ Spoſter Caroline Unhjem ſkriver den 18de November: | „Om vor Udreiſe kan vi ſige, at det gil os i Sandhed bare godt. Det eneſte, vi beklager, er, at det blev ſaa ſtore Udgiſter, for vi naa- ede frem. Bare fra Tulear og hidop blev det jo en ſtor Regning.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1904, Page 79
-
Search Result
-
75 polis, ſendt mig 67 Dollars til Kjob af en „Misſionsmule“. - Mulen kom hid i Midten af Decbr., ſaa det var en god Hjœlp. L. B. M. antog ogſaa Misſionær-Konferentſens Forſlag om al ſende Lærer Sverre til Fianarantſoa, forat han ſkulve deliage i Det norſte Misſionsſelſkabs Preſteſkole der. Men...
Show more75 polis, ſendt mig 67 Dollars til Kjob af en „Misſionsmule“. - Mulen kom hid i Midten af Decbr., ſaa det var en god Hjœlp. L. B. M. antog ogſaa Misſionær-Konferentſens Forſlag om al ſende Lærer Sverre til Fianarantſoa, forat han ſkulve deliage i Det norſte Misſionsſelſkabs Preſteſkole der. Men Beſtyreren, Paſtor Linds, liker iffe at tage ind nogen ny Elev i det nuværende Kurſus, og vi maa ſaaledes vente til et nyt Kurſus begynder om tre Aar altſaa, for vi kan faa nogen Elev ind. Hermed er altſaa intet at gjore. Hjertelig Tak for alt godt i det henſvundne Aa! Gud velſigne - eder og alle Misſionsvenner 0g give os at ſe herlige- Frugter af vort E ‘ Doktor Dyrnes ſtriver den 20de Dec. 1903: ; Tiden ſiden ſidſt jeg ſkrev, har jeg brugt meget til Reiſer. Jeg har. nu beſogt alle Skolerne under mit Tilſyn undtagen nogle af de meſt afſidesliggende. Y alle de Skoler, jeg beſogte, holdt jeg en Eksamen med Bgornene for bedre at kunne bedomme Arbeidet paa de forſtjellige Steder. Der er ſtor Forſkjel mellem dem. Paa nogle Steder har Bor- nene gjort gode Fremſkridt i de ſidſte 4—5 Maaneder, paa andre Ste- ‘der mindre gode, og paa nogle Steder har det gaaet rigtig daarligt. Det ſidſte tildels paa Grund af Lærernes Udygtighed, Dovenſtab eller Ligeghldighed; tildels er det ogſaa paa Grund af Forhindringer, ſom Folket lægger iveien for Undervisningen, idet de forbyder ſine Born at gaa paa Skole, Dog finder jeg, at ifald Læreren er en tro Arbei- der, er der alleſteds nogen, ſom vil lœære. YSdetheletaget har vi dog ved Guds Naade den Glæde at ſe, at bet : ‘gaar fremover. Og om vi end ſynes, at det gaar ſmaat med Frug- terne, maa vi dog ikke lade Modet ſynke, thi vi kan være forvisſet om, | at den Sœd, ſom nu bliver udſaaet i de mange unge Hjerter vil ſpire og bœre Frugt hos nogle om ikke hos alle. Tildels er det vel ogſaa ſaa, at vi vil \ſpiſe Frugten for Tiden; thi hungrige Folk venter paa Hoſten. E Jeg holder nu paa at giore Forberedelſer til Jul, ſaa godt jeg fan. De kriſtne baade i Vohimary og her i dette Diſtrikt fal famles her paa Augsburg, og efter Julefeſten tœnker jeg at fortſœtte med Samtale- mode mellem Yul og Nytaar. Af Katekumener bliver maaſte 9 eller 10 dobte og 3 konfirmerede i Julen. - Paſtor Daniela er nu i Jndlandet for at hente ſin Huſtru. Han H
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1903, Page 49
-
Search Result
-
45 Det tog 16 Mand bare til at bære vore Senge, thi Fern vil de ife bære meget af. Jeg ved, det er ingen let Sag for dem derhjemme at _ſkaffe Penge til alle de ſtore Udgifter, ſom er i Forbindelſe med dette Arbeide. — Vi er friſke og trives meget godt. Sr. Henriette var daarlig en Uges Tid, da vi...
Show more45 Det tog 16 Mand bare til at bære vore Senge, thi Fern vil de ife bære meget af. Jeg ved, det er ingen let Sag for dem derhjemme at _ſkaffe Penge til alle de ſtore Udgifter, ſom er i Forbindelſe med dette Arbeide. — Vi er friſke og trives meget godt. Sr. Henriette var daarlig en Uges Tid, da vi havde vœæret her tre Uger; Feberen var ikke hgî, men hun led ſaa af Hovedpine; ſaa fik hun Medicin af Doktoren, og det ſtanſede Smerterne, og hun kom ſig igjen. Saa blev Sr. Alida îyg dg ſengeliggende en tre Ugers Tid; hun var hel- ler iffe haardt ſyg, men hun har en ſlem Hoſte. Bornene er alle fri- ſe og muntre; det blir iffe langſomt iblandt ſaa mange Bsorn; hel- ler iffe blir man uden Arbeide. Bsornene gaar paa Skole hver Dag undtagen Lordag, da har Sr. Henriette og jeg dem inde hos os og underviſer de ſyv ſtörſte i Som. De vil gjerne lære; alt gaar jo jaa ſent, men man maa blive fortrolig dermed og have Taalmodighed med dem. Vi benytter Tiden ſaa godt, vi kan, og læſer Gasfifk, da man ſiger os, at intet kan gjore8 i det aandelige, ſaalœnge man ikke fan Sproget. Vi- foler os hjœlpeloſe, men“ ikke haabloſe. Med Henſyn til det daglige Stel, ſáa har Bornene og vi lœært at forſtaa hinanden, faa det har gaaet godt. — Bed for os, at vi maa blive faſt _ hos Herren og udfore vort Arbeide i Overensſtemmelſe med hans Vilje, jaa ffal Gjerningen lykfes. Ja, det vilde vœre godt, óôm vi funde fomme faa langt, at vi funde giore noget for de voksne Kvin- der; vi har talt om det og ſagt, at faar vi vœre ſaa friſe ſom nu, og lærer Sproget, ſaa vil vi nok faa Tid til noget lidet.“- Paſtor Jerſtad ſkriver den 18de Deceniber 1902: : „Her lever vi fremdeles vel. Vor lille Gut har dog vœret noget ‘Utilpas den ſidſte Maaned. Ellers gaar det fin vante Gang. Det nœrmer ſig Jul, og vi begynder derfor at giore ſmaa Forberedelſer til Hpoitiden. Jeg haaber at faa den ſtore Glæde at dobe den forſte Mahafaly nu; og lidt ſenere et Par til, deraf en Mahafaly og en Hova. Fmidlertid gjor disſe Katekumener merkbar Fremgang î Kundfſkaber; de renlœæſer, ffriver og regner de 8 forſte Regnings- arter, og nu har jeg taget paa at lœre dem Bibelhiſtorien og Forkla- ringen udenad; af Katekismen kan de fire Parter. Det er ſaa inter- esfant at ſe dem vokſe. Deres Hjerteforhold er imidlertid lig, at jeg tænker kun at dobe en af dem. Nu è det ſenere ſynes der dog “at vœære en merkbar Forandring til det bedre. Om Gud vil, tœnkes disfe at kunne anſættes ſom Sjiœlpelærere i Funi 1908: inden den Tid haaber jeg. ogſaa ved Guds Naade at kunne konfirmere en Gut,
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1904, Page 80
-
Search Result
-
6 tæœnker at komme tilbage; men han bor viſtnok helſt arbeide under en Misſionærs Tilſyn. : Her regner det hver Dag, ſaa nu er her Vand nof, Feberen blir antagelig ogſaa værre. Paſtor Jerſtad har havt den i de ſidſte Dage. Jdetheletaget ſtaar her dog vel til med de hvide, Jeg har bedt Regjeringen...
Show more6 tæœnker at komme tilbage; men han bor viſtnok helſt arbeide under en Misſionærs Tilſyn. : Her regner det hver Dag, ſaa nu er her Vand nof, Feberen blir antagelig ogſaa værre. Paſtor Jerſtad har havt den i de ſidſte Dage. Jdetheletaget ſtaar her dog vel til med de hvide, Jeg har bedt Regjeringen om Land for den nye Station og venter Adminiſtratoren hid imorgen eller Tirsdag. Misſionsefterretninger. Det britiſke og udenlandſke Bibelſelſkab har i de forſte otte Maa- neder af 1903 ſolgt ikke mindre end 898,000 hellige Skrifter i Kina. Dertil kommer desuden det amerikanſke og det \totſke Bibelſelſkabs Omſætning; idethele kan man altſaa regne, at der i 1903 har været ſolgt langt over en Million bibelſke Boger i Kina. J Kiau-ſhan, den tyſke Koloni i Nord-Kina, gaar den evangeliſke Misſion \terkt frem. Fornemmelig over de kriſtne Skoler en kraftig Tiltræœkning paa Befolkningen. De indfodte giver baade Land og Penge og Huſe forat faa indrettet gode Skoler, hvor der er Anledning til at blive kjendt med europæiſt Dannelſe. Misſionærerne faar af de indfodte de nodvendige Huſe for Guds Ords Forkyndelſe blandt Folket. Fra Uganda i Afrikas Judre, hvor den engelſke Misſion har vundet en af ſine herligſte Seire, kommer der Budſkab om, at den grumme Ex-Konge Muanga er dod — i Bod og Tro. Muanga kom paa Tronen efter Mteſa, ſom forſt aabnede Uganda for kriſtne Mis- ſionœrer, under Paavirkning af Henry Stanley. Denne Muanga viſte ſig ſom en ſaa vild, gruſom og udſvævende Hedning, at han tilſidſt blev fordrevet og afſat. Y Landflygtigheden kom han til Beſindelſe og be- nhitede endog Tiden til ſelv at underviſe ſin Kone, ſaa hun kunde blive- dobt, For en afrikanſk Deſpot at underviſe ſin Kone, det betyder ial- fald et i hoi Grad forandret Sindelag; thi for en Hedning er en Kone ikke værdt nogen ſaaden Mpoie. Hun fik i Daaben Navnet Doris, og hun fortœller, at Muanga i Landflygtigheden ogſaa opgav Drukken- _‘ſkabslaſten ganſte. ' Fra Kina. Provinſen Hunan, hvor Det N. Misſionsſelſtab arbei- der, har altid været anſeet ſom den meſt fiendtlige Provins mod alt fremmed. Men allerede i Funi Maaned 103 blev der i Shangſha, Provinſens Hovedſtad, holdt en Misſionærkonferents, hvor der modte / - , % E %
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1903, Page 41
-
Search Result
-
37 adſkillig hoîit over disſe ſydlige Stammer f. Eks. Sakalavſtammen, Baraſtammen, Tanoſiſtammen, Mahafaliſtammen og Tandroiſtam- men. De to ſidſtnœvnte Stammer har. man dog endnu ikke _ſtort Rede vaa; thi de har været [uffet for Udenverdenen . indtil- de fidſte : Par Aar. Det lille, ſom man f....
Show more37 adſkillig hoîit over disſe ſydlige Stammer f. Eks. Sakalavſtammen, Baraſtammen, Tanoſiſtammen, Mahafaliſtammen og Tandroiſtam- men. De to ſidſtnœvnte Stammer har. man dog endnu ikke _ſtort Rede vaa; thi de har været [uffet for Udenverdenen . indtil- de fidſte : Par Aar. Det lille, ſom man f. Eks. ved om Mahafaliſtammen tyder paa, at dette Folkeſlag ſtaar adfkillig lavt ‘i flere Henſeender. De er fuldſtœndig, Naturbörn Deres Love forbod dem at have nogen Om- gang med hvilkeſomhelſt andre Folkeſlag og ſaaledes har de vœret uden Paavirkning af Udenverdenen og derfor kunnet bevare ſin Paſtor Jerſtads Kirke i Mahafaly.. Stammes Eiendommeligheder til denne Tid. Deres Bedrifter har juſt heller iffe været af nogen forœdlende Beſkaffenhed; thi de er vidt bekjendte for deres gruſomme og blodige Rsoverier, der lig ſmaa Dsonninger efter det ſtormende Hav gaar igjen den Dag idag. Og denne deres tilvante og tgoile8loſe Frihed er vanſfelig at tœmme, derom vidner de mange Kolliſioner med Regjeringsfunktionærerne, der ‘har Hœnderne- fulde med at- opſoge, domme og ſtraffe Forbry- dere af alle Slags. __ Grundet paa Forbudet om alle fremmedes. Adgang til Landet kan Mahafalen nœæſten ikke forſtaa andre end fig ſelv. Som bekjendt er. Hovaſproget Hovedſproget for denne ſtore ©, men dette Sprog er ſaa forandret og fffjult under Mahafalidialekten, at det var nœſten umuligt for flere af vore Lærere at kunne giore ſig forſtaaelige for
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1904, Page 73
-
Search Result
-
69 eller et Æſel, der ſit hele Liv maa tjene den foragtede Vaſter og faa Pryagl af ham. Saaledes var ogſaa dengang Jammeren ſtor, daglig blev ti eller flere Menneſter hurtig bortrevet af Koleräen, og ingen var i for ſit Liv. Indien begraver man ikke de dode; men man brœnder dem. Folk af en...
Show more69 eller et Æſel, der ſit hele Liv maa tjene den foragtede Vaſter og faa Pryagl af ham. Saaledes var ogſaa dengang Jammeren ſtor, daglig blev ti eller flere Menneſter hurtig bortrevet af Koleräen, og ingen var i for ſit Liv. Indien begraver man ikke de dode; men man brœnder dem. Folk af en laveſte Kaſte bærer Ligene til Forbrændingspladſen, hvor der er ophobet ſtore Brændeſtabler. Man lægger dem derpaa og den nœr- meſte Slegtning maa antænde Veden med en Faktel. Ogſaa Dharmappen, den unge Egtemand, begyndte at fole ſig uvel. Minatſchi ofrede i Templet og lovede at give Guden ſit foſtbareſte Smyfkke, hvis hendes Mand blev friſk. Hun bad i timevis, og de hede Taarer rullede ned over hendes brune Kinder. Men det var alt for- gjæves. For Solen gik ned var Dharmappen et Lig. — — Koleraen havde endelig raſet ud. Enkelte Familier, deriblandt Minatſchis Fæ- drenehus var ganſfe uddoet. Men de, ſom var bleven ſkaanet, kom ſnart - tilbage til ſit gamle Leveſœæt igjen. Kun Minatſchi og nogle, der lige- ſom hun havde miſtet ſin Mand, kunde ikke blive glad igjen. En Enke i Indien er den ulykkeligſte Skabning, nogen kan tænke ſig. Enhver holder det for afgjort, at hun er Skyld i ſin Mands Dod. Man tager fra hende de vakre Klæder, hun tor nu kun indhylle ſig i grovt Sœkke- lærred. Alle Smyfkker blir taget fra hende, og det vakre, ſorte Haar blir afraget — det er den ſtorſte Skam, ſom kan vederfares en Kvinde. Man tiltaler hende kun med ffammelige Skjælds8ord. Saaledes gik “det ogſaa den ſtakkels tiaarige Minatſchi. Hun var ſom en knækket Blomſt, der langſomt maa visne. Engang horte hun vakker Sang fra_ : Tſcheri. Hun lyttede og horte underlige Fortællinger om en, ſom kan e ſtille al Nod og Smerte, og ſom ogſaa har overvundet Doden. En inderlig Læœngſel efter denne Frelſer greb hendes Hjerte. Men hvor- ſffulde hun ſoge ham? Selv ſom ulykkelig Enke kunde hun ikke beſtemme ſig til at gaa til den kfriſtne Paria, ſom havde ſunget. Ofte tœnkte hun: „Om jeg dog bare havde ladet mig brænde med min Mand, men = det har de gruſomme Europæere forbudt, Hungersnpsd og Hjœlp. Atter var to Aar forlobne. Da indtraadte den forfœrdelige Lan- deplage, Hungersnpoden, ſom gjennemſnitlig hjemſoger Fndien hvert “ tolvte Aar. Den er ikke altid og overalt lige ſlem. - Mange Egne blir ſkaanet, Men hvor den raſer ſterkeſt, river den endnu flere Menneſteliv med ſig end Koleraen. Saa var det dengang i Tamulerlandet. Reg-
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1903, Page 42
-
Search Result
-
38 dem ved Begyndelſen af vort Arbeide her. En œægte Hóva, d. v. | en, ſom kun fan tale og forſtaa ſit eget Sprog, kan vanſkelig gjore ſig forſtaaelig; hans Udtale er ſaa fremmed for Mahafaligret, ſom var det en Udlænding. At prædike paa rent Hovaſprog vil derfor vœre frugtesloſt. Jeg merker dog...
Show more38 dem ved Begyndelſen af vort Arbeide her. En œægte Hóva, d. v. | en, ſom kun fan tale og forſtaa ſit eget Sprog, kan vanſkelig gjore ſig forſtaaelig; hans Udtale er ſaa fremmed for Mahafaligret, ſom var det en Udlænding. At prædike paa rent Hovaſprog vil derfor vœre frugtesloſt. Jeg merker dog det, at jo mere jeg kommer efter Dialekten, des mere finder jeg igjen af Hovaſproget, men ſom ſagt ſaa afkortet og forandret, at det er nœſten ifke til at Tiende igjen. Af de 4 Lærere, ſom har været her i ca. 274 Aar, er det kun 2, ſom kan tale Maha- falidialekten rent og ret, det vil dog ifke ſige, at de andre ikte blir En Del af Skolen i Bevato, Mahafaty. forſtaaet, men Dialekten falder vanſkelig for dem. Vi har en Ta- noſilærer her iaar, en œgte Tanoſy, ham kunde Mahafalen til at begynde nœſten iffe forſtaa og ſelv fortalte han, at Mahafaliſproget var ‘omtrent lige ſaa vanfkeligt ſom Franſk. Mahafalen har ilke Ord. for at være nogen renslig Perſon. Tvertimod. Man merker det ſtraks, man ſer ſig rundt lidt 1 og om- fring deres Hytter. Det er ikke altid trygt at fœrdes omfkring, tiſœr efter at Dagen er ſlut; man kan let komme op i noget mindre beha- geligt.- Efter god gasfif Sœdvane ſtaar Kvœgindhegningen juft udenfor Doren til deres Hytter. Dette gaar dog paa et Vis an i den tórre Tid af Aaret: men i Regntiden ſer det rent fæœlt ud. Hele Byen er fuld af ſtinkende Sole. Oven paa al denne Uhumſkhed lever Svœærme af Fluer, ſom folder Hus, Kopper og Kar og er irriterende nœrgaaende. | '
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1903, Page 43
-
Search Result
-
39 Haaret, der er opjſat i ſmaa runde Totter, likt for Mœænd og Kvinder, er indſmurt med Talg, der i dette tropiſke Klimat ſmelter og baner ſig Vei ned over Anſigt, Hals og Skuldre. Dette i For- En Del af Skolen i Mahaty, Mahafaly. ' bindelſe med. andet .Smuds og Stov frembringer en ubehagelig...
Show more39 Haaret, der er opjſat i ſmaa runde Totter, likt for Mœænd og Kvinder, er indſmurt med Talg, der i dette tropiſke Klimat ſmelter og baner ſig Vei ned over Anſigt, Hals og Skuldre. Dette i For- En Del af Skolen i Mahaty, Mahafaly. ' bindelſe med. andet .Smuds og Stov frembringer en ubehagelig Lugt, der, om Folker er ſamlet i Hus. danner en kvalmende At= moſfœære. : Titkter man ſaa ind i deres Hytter, der alle unden Undtagelſe er En Del af Skolen i Mahazorivo, Mahafaly. byggget af Ror og Græs, moder Diet juſt ikke det vakreſte Syn. Selv2 Hytten er Tiden, meget liden, faa det er ſtundom vanfkeligt for en
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1904, Page 74
-
Search Result
-
70 nen udeblev. De vakre, gronne Rismarker torrede fuldſtændig bort. Riſen, der i Jndien er ſom det daglige Brod, blev knap. Tilſidſt funde man kun foge en Gang om Dagen. Da kom et Par Regnfſkure og nu blev der ſaaet paanyt de ſidſte Korn, man havde. -Sœden var ogſaa virkelig kommet op, men atter...
Show more70 nen udeblev. De vakre, gronne Rismarker torrede fuldſtændig bort. Riſen, der i Jndien er ſom det daglige Brod, blev knap. Tilſidſt funde man kun foge en Gang om Dagen. Da kom et Par Regnfſkure og nu blev der ſaaet paanyt de ſidſte Korn, man havde. -Sœden var ogſaa virkelig kommet op, men atter kom der ingen Regn. Glodende bræœndte Solen paa brune Marker. Kvinderne gik i Skoven og hentede Blade og Rodder, om de ktogte, men de gav ingen ſund Nœæring. Folket blev altid elendigere. Til- ſidſſtt ſad mange ſtille og udmagret og ventede paa Hungersdoden. An- dre ſamlede ſine ſidſte Kræfter og vandrede ind i Landet for at naa et Sted, hvor Regjeringen lod uddele Ris. Ogfaa Minatſchis Sviger- fader forlod Hus og Gaard og begav ſig paa Vandring med ſine Hus- fæller. Jngen bekymrede ſig om den lille Enke. Efter faa Dage kunde hun ikke folge med længere, kraflesles blev hun liggende ved Veien, hun tænkte, det ſnart vilde være forbi med hende. Efter en Stunds Forlob horte hun Sang, den kom nœærmere, og hun horte igjen Ordene om ham, ſom hjælper i Noden. Snart kom et Selſkab Pariaer forbi, de var fra en friſten Landsby og var paa Vandring til Misſionsfta- tionen Palaveram, hvor Misſionæren lod uddele Mad til de hungrende. Nogle ſtanſede ved den doende Pige. „Kom med,“ raabte en Kone til hende, „det er ikke langt. Misſionæren vil hjælpe dig.“ Men Mi- natſchi ſtirrede paa hende med glasagtige Dine. „Gaa bort!“ ſagde hun med ſvag Stemme, „Y er jo Pariaer; jeg kan ikke have noget med eder at beſtille, lad mig kun do.“ Hine drog videre. Det nærmede ſig til Aftenen. Da kom en liden Okſevogn henad Veien. En hvid Mand, ſom ſad deri, ſaa den forſmægtende Pige. Han ſtanſede og loftede Minatſchi, der af Udmattelſe var faldt i Spovn, ind i Vognen. Saa bragte han hende til Palaveram. Det var Misſionœren ſelv, ſom vendte hjem fra et Beſog til en af Biſtationerne. Misſionsſtationen laa i Skyggen af gamle Mangotræer. Kirketaa- net ragede hoît over Trætopperne. Ved Siden af Vaaningshuſet var en ſtorre Bygning omgiven af en Gaard, hvorfra hortes Tummel af legende Born, det var et Waiſenhus for Piger. Lœængere borte laa en Reœkke beſkedne Huſer, hvor indfodte kriſtne boede. Men der var opſat et Skur med Tag af Blade, hvor mange hungrende blev beſpiſt. Mange, der endnu var ſterke nok, arbeidede paa en Vei og tjente ſaaledes ſin Ris. Andre blev ſiddende i Skuret hele Dagen og ventede kun fas de to daglige Maaltider, ſom de fik af Barmhzjertighed. : Misſionæren havde ladet Vognen holde ved Waiſenhuſet, hvor han E
Show less
Pages