(98,661 - 98,680 of 101,646)
Pages
-
-
Title
-
Augsburgs Historie Foredrag, Page 26
-
Search Result
-
26 Augs3burgs Hiſtorie. For de theologiſke Profesſorers Vedkommende iſœær har viſt- nok Arbeidet været temmelig anſtræœngende, men Klage har ikke været hort derfra. Gud velſigne og bevare vor Preſte- ſole og give, at vor Kirke maa hoſte rige Frugter af dens Virkſomhed.“ (Aarsb. Side 18.) Skolen...
Show more26 Augs3burgs Hiſtorie. For de theologiſke Profesſorers Vedkommende iſœær har viſt- nok Arbeidet været temmelig anſtræœngende, men Klage har ikke været hort derfra. Gud velſigne og bevare vor Preſte- ſole og give, at vor Kirke maa hoſte rige Frugter af dens Virkſomhed.“ (Aarsb. Side 18.) Skolen nod en jævn Fremgang. F dette Aar, 1884, blev ogſaa Seminariets Logisbygning opfort til et Koſtende af omkring 4,900 Dollars. Det er en tre-etages Bygning ; i den nederſte er der Plads for Forlagsboghandelen og M Klasſerum ; i de to overſte Etager bekvemt indrettede Væ- E relſer for 40 Studenter. (Aarsb. 1885, Side 22.) n M R M Le Lf =S ME E E E } Em te — AES 4 —— E —————— Ranas iL =_= rr TE NEBS A E : lah UM ME MEN E : n l! — E — | E A QUI Md Id ll En n We (il M TI Sogisbygningen. Mit Foredrag bliver langt, men jeg kan ikke undlade endnu at anfore nogle faa Linjer af Beſtyrerens Jndberet- ning ogſaa for dette Aarsmode. Han ſiger: „Trængslens „og Kampens Dage har været afloſte af Hvilens og Fredens „Tid. De mange Storme, ſom har gaaet vver den forſte „norſke Preſteſkole i Amerika, har lagt ſig for en Stund.“ Jeg kan ikke nægte mig ſelv endnu at anfore et Stykke af Formandens Jndberetning til Aarsmodet 1887. Paſtor Hoyme blev valgt til Formand for Konferentſen 1886. Jeg citerer hans Udtalelſer, ſaameget hellere ſom de kommer fra en Mand, jeg har ſat ſaa hoit ; en Mand, med hvem jeg har delt Koſthold og Seng under Skoletiden ; en Mand, jeg har bedet ſammen med Kveld og Morgen under Augsburg3 forſte Trængſels8aar ; en Mand, jeg har elſket meget, omend jeg har ſeet, at heller ikke han var nogen fuldkommen Mand. Han ſiger: „Augsburg Seminarium \ylder næſt Gud nogle = „faa, fattige Menigheder ſin Tilblivelſe; men vort Sam-
Show less
-
-
Title
-
Augsburgs Historie Foredrag, Page 27
-
Search Result
-
Aug$3burgs3 Hiſtorie. 27 ,„fUnd, ſom det er idag, ſylder næſſtt Guds forbarmende „„Kjærlighed hovedſagelig Augsburg Seminarium ſin Frem- „„vœækſt og Trivſel. Derfra er, paa nogle faa hæderlige ,,„Undtagelſe nær, alle Samfundets Preſter udgangne. Did „har Menighederne i en dobbelt Forſtand ſendt...
Show moreAug$3burgs3 Hiſtorie. 27 ,„fUnd, ſom det er idag, ſylder næſſtt Guds forbarmende „„Kjærlighed hovedſagelig Augsburg Seminarium ſin Frem- „„vœækſt og Trivſel. Derfra er, paa nogle faa hæderlige ,,„Undtagelſe nær, alle Samfundets Preſter udgangne. Did „har Menighederne i en dobbelt Forſtand ſendt ſine Gaver ,(— ſine Midler og Sonner — og derfra har de faaet til- „„bage med Renter ſine udkaarede Herrens Tjenere ſom ¡„Svar paa ſine Bonner og ſine Forventninger. ,„Skulde der i noget Hjerte opkomme det Sporg83maal : „Er Augsburg Seminarium værd alle de Pengemidler, alt „det Arbeide, alle de Bekymringer og alle de Bonner, ſom „har været ofret paa det ſiden dets fattige Begyndelſe indtil „denne Dag, da tor vi, uden at ,tænke hoiere om 08s ſelv „end vi bor at tænfke‘, ſrimodig henviſe til det aandelige , ¡Arbeide, ſom er udfort i de Menigheder, der omringer det, „til hvilket Arbeides Udforelſe Gud i Naade har behaget at „„benytte ſig af Augsburg Seminarium ſom ſit Redſkab. „¡„Zngen beregner dette aandelige Arbeides ſtore Betydning „for den Slægt, ſom er, og den, ſom kommer. Lad ſaa en- „hver iblandt 05, ſom elſker Guds Rige, fœlde en retſærdig „Dom, 0g han vil være enig med 08 i, at Herren har givet 08 igjen med Renter mere end vort Udlæg til Augsburg ,„Seminarium. „Men, Brodre, der kræves mere af os. Vor Preſîte- „tole har fremdeles3 Krav paa vor Kjær- „(ighed, vore Gaver, vore Bonner og vort „„Tilſyn. JF Overbevisningen om, at intet Kirkeſam- , „fund, ſœærlig under vore Forholde, kan beſtaa nogen længere „Tid, uden det har ſom ſit Midtpunkt en Skole, til hvilken ,;Menighederne kan betro ſine ypperſte Naadegaver til ,„videre Udvikling, og fra hvilken de kan hente dem tilbage „til aandelig Tjeneſte blandt de andre Naadegaver, ſom er „dem givne, vover vi at udtale, at vort Samfund ,„\taar og falder med Aug3burg Seminaga- „tum. Vedligeholdelſen af Augs3burg S e- „¡minarium bliver derfor i en ſæregen Grad „EenS8betydende med vort Samfunds Be- „\taaen. Jungen af os vilde med Ligegyldizhed ſe paa, , „at nogen af disſe fffkulde gaa under. Saameget mere, ſom
Show less
-
-
Title
-
Augsburgs Historie Foredrag, Page 28
-
Search Result
-
_W Augsburgs Hiſtorie. „vi med Samſfund i denne Forbindelſe ikke ſaameget tænker ,„paa en navngiven Organiſation ſom paa de Prin ci- „Per, de Sandhedslærdomme og den O p- „gave, der har ſamlet os til et Samfund.‘’ (Aarsb. 1887, Side 16.) Disſe Udtalelſer er ſaa ſande. Jeg glæder mig ved dem, hver...
Show more_W Augsburgs Hiſtorie. „vi med Samſfund i denne Forbindelſe ikke ſaameget tænker ,„paa en navngiven Organiſation ſom paa de Prin ci- „Per, de Sandhedslærdomme og den O p- „gave, der har ſamlet os til et Samfund.‘’ (Aarsb. 1887, Side 16.) Disſe Udtalelſer er ſaa ſande. Jeg glæder mig ved dem, hver Gang jeg tænker paa dem. Gud i Himlen alene ved, hvad der er gaaet over den Mand, ſom har ſkrevet dem, eller den Skole, de gjælder, naar nu den ſamme Mand ikke alene har vendt den ſamme Skole med dens Lærere Nyggen, men arbeider, alt han kan, for at faa andre til ogſaa at for- lade den. Jmidlertid gaar Samfundet og" Skolen, ſom oe — = A ? 10182 PEA e C 77 4Mù, Y l D M R F || D “7 | | 3 1 IH im 4 TTCN Z i if PA N Z C4 EA LELLA e = 6 A A TT E ER - E 72 ÖS B & FS ; SEN eS / e ———— — UENO Y I i LS ; E he f ie D E au 4 LUA 4 | PU) D N = TGR E _—_—.- Mas e 4... 7 E TE i EEE —_— RL amie Si bs H dR : e Den nye Profesſforbolig. ſtaar i en ſaa ngie Forbindelſe med hinanden, fremad, baade i indre og ydre Fred, Harmoni, Glæde og Kraft. JF 1888 blev den nye Profesſorbolig, ifolge Aar3- mpodets Beſlutning, opfort med Bekvemmeligheder for Pro- fesſorerne Sverdrup og Oftedal. Frugterne af Augsburg Seminarium ſiden dets Stiftelſe indtil nu er ſom folger: 75 unge Mænd har gradueret fra Colleget og 199 fra den theologiſke Afdeling. Disſe er vel ikke alle Preſter eller Lærere i vort Samfund, men de, ſom er i Live, er i en eller anden Virkſomhed blandt vort Folk. __ Men ſaa kommer vi til Foreningen. Aaret 1890 er det ſtore Merkeaar i Konferentſens3 Hiſtorie, og da ſkulde Augsburg Seminarium gjores til den ſtorſte norſke Preſte- \ffole i Amerika. Tanken var ſtor, og den var god. Men man havde ikke heltud beregnet Folgerne. „Forenings- artiklerne“ ſaa for Konferentſens Vedkommende deilige ud.
Show less
-
-
Title
-
Augsburgs Historie Foredrag, Page 29
-
Search Result
-
Augsburgs Hiſtorie. 29 Konferentſens Skjodebarn, Augsburg Seminarium, ſom nu havde naaet en Alder af tyve Aar, og ſom igjennem disſe Aar havde ſtaaet lavt og havde været ſat hoit, havde ſtaaet grædende og igjen havde været „fyldt med Latter“, havde kiæœmpet en Jacobskamp og havde vundet Seier,...
Show moreAugsburgs Hiſtorie. 29 Konferentſens Skjodebarn, Augsburg Seminarium, ſom nu havde naaet en Alder af tyve Aar, og ſom igjennem disſe Aar havde ſtaaet lavt og havde været ſat hoit, havde ſtaaet grædende og igjen havde været „fyldt med Latter“, havde kiæœmpet en Jacobskamp og havde vundet Seier, ikke blot en, men flere Gange, det ſffulde nu iflædes den Triumfe- rendes Seierskrone ved at gjores til Dronning i ſit Land — den ſtorſte blandt de andre ſtore. Man havde for vekslet fra en til fire og fra fire til to theologiſke Profesſorer; nu ſkulde det faa ſeks theologiſke Profesſorater, men ſaa blev det bare fem. - Men det var jo en ſtor Forandring, et langt Skridt frem paa en Gang. Antimisſourierne, Auguſtana Synoden og Konferentſen ffulde nu danne et mægtigt Samfund. Man ſaa Aug3- burgs Taarne kneiſe i Veiret og man horte de lærde theolo- giſke Doctores foredrage ſine Diſcipliner, og man ſaa en Skare af unge, lærde Mænd gaa ud fra Augsburg til Kamp mod denne Verdens Herre og dens Aander. Man ſaa ogſaa Misſionsarbeidet udvidet efter en ſtor Maaleſtok og Folkene ſamles ind i Herrens Kirke paa Jord. Det var altſammen lyſe Udſigter; men da Augsburg iffe var af de lærde Skoler, ikke funde ſvare til denne Op- gave alene, ſaa beſluttede Sainfundet — nu „Den Forenede Kirke“ — at optage St. Olaf College ſom Medhjælp til den ſtore Opgaves Losning. Men under den hpoitidelige Feſtſtemning i Minneapolis fra 13de til 18de Juni 1890 havde man glemt, at der er noget blandt Menneſkene, ſom faldes „Mistillid“ og „Mistanke“, og denne Orm begyndte \ſtraks at gnave paa Fredspalmen, — og den gnavede dybe Skaar i den. : „Foreningsartiflerne“ udtalte, at disſe Samfunds3 Eiendomme \}kulde overdrages til „Den Forenede Kirke“, deriblandt Augsburg, ſom var anſlaaet til en Vœærdi af 150,000 Dollars. Eiendommen }ffkulde ſffjodes over. Jngen, ſom det ſer ud, var kjendt med Statens Love. Disſe traadte imellem og negtede Truſteerne for Augsburg at overdrage, og ſaa begyndte Vanſkelighederne for Alvor. Udtalelſer gjennem Breve, Avisartikler og Forſlag til Samfundets Aar3mode ſatte Sagen allerede i 1891 paa Spidſen.
Show less
-
-
Title
-
Augsburgs Historie Foredrag, Page 30
-
Search Result
-
30 | Augsburgs Hiſtorie. Under disſe Omſtændigheder ſaa Augsburgboardet ſig forpligtet til at kræve nogle beſtemte Betingelſer for Over- dragelſen. De kom derfor ſammen og fattede folgende Be- \lutning, ſom Prof. Oftedal paa Boardets Vegne forelagde for Aar3mpodet i Kenyon 1891. Forſlaget lyder...
Show more30 | Augsburgs Hiſtorie. Under disſe Omſtændigheder ſaa Augsburgboardet ſig forpligtet til at kræve nogle beſtemte Betingelſer for Over- dragelſen. De kom derfor ſammen og fattede folgende Be- \lutning, ſom Prof. Oftedal paa Boardets Vegne forelagde for Aar3mpodet i Kenyon 1891. Forſlaget lyder ſaa : „Til Den Forenede norfk ev.-luth. Kirke i Amerika ! Da der dels i den offentlige Presſe har været agiteret, dels ved Den Forenede Kirkes herværende Aarsmode gjennem et Minoritetsforſlag fra en af Samfundsindberetnings- kfomiteerne har vœæret antydet Muligheden af, at Augsburg Seminarium \}ffkulde blive delt ved Ophævelſe eller Forflyt- telſe af dets forberedende Afdelinger, og da en ſaadan De- ling efter Board of Trustees Mening vilde ſtride mod den Trust, under hvilken Seminariets Eiendom af den hidtil beſtaaende Konferents har været dem betroet, ſaa har Board of Trustees i ordentligt Mode beſluttet, for at bortrydde de Hindringer, ſom kunde ſtille ſig i Veien for Overdragelſen af Seminariets Eiendom til „Den Forenede norfk ev.-luth. Kirke i Amerika“, at forelægge nævute Samfunds Aar3- mode folgende Reſolutioner til Behandling og Antagelſe : I. „Den Forenede norſk ev.-luth. Kirke i Amerika“ for- pligter ſig til at opretholde de forberedende Afdelinger ved Augsburg Seminar, -vœæſenilig i den Form, hvori de nu foreligger. II. „Den Forenede norſk ev.-luth. Kirke i Amerika“ be- vilger til at drive Augsburg Seminariums forberedende Afdelinger mindſt $4,500 eller ſaameget mere, ſom Sam- fundet fra Aar til Aar finder nodvendigt. III. „Den Forenede norſk ev.-luth. Kirke i Amerika“ for- pligter ſig til iffe at optage Laan paa Augsburg Se- minariums Eiendom uden for Penge, ſom har været til- trœngte for og direkte anvendte for denne Skole, og ikke af „Den Forenede Kirke“s3 Aars3mpode bevilgede. Disſe Beſlutninger kan kun forandres eller tilbagekaldes ved et Forſlag, ſom forelægges og vedtages af et af „Den Forenede Kirke“s Aarsmoder og derpaa antages paa det næſtkommende Aar3mpode med $ Majoritet. 23de Juni 1891. Paa Boardets Vegne, Sven Oſftedal.“
Show less
-
-
Title
-
Augsburgs Historie Foredrag, Page 31
-
Search Result
-
: Augsburgs3H1ſtorie. 31 Disſe Reſolutioner nægtede Aarsmpodets Majoritet paa det aller eftertrykkeligſte at befatte ſig med. Modet vilde ikke engang modtage dem til Behandling, men ſimpelthen afviſte dem. Derimod antog Aar3mpodet folgende Forſlag : „Foreningsartiklerne. forpligter Samfundet til...
Show more: Augsburgs3H1ſtorie. 31 Disſe Reſolutioner nægtede Aarsmpodets Majoritet paa det aller eftertrykkeligſte at befatte ſig med. Modet vilde ikke engang modtage dem til Behandling, men ſimpelthen afviſte dem. Derimod antog Aar3mpodet folgende Forſlag : „Foreningsartiklerne. forpligter Samfundet til iaar at træfſe Foranſtaltninger med Henſyn til den forberedende Afdeling ved Augsburg Seminarium og Auguſtana College i Canton. Paa Grund af Omſtændighederne fortſœætter den forberedende Afdeling ved Augsburg Seminarium in dtil videre ſin Virkſomhed i Forbindelſe med SamfundetsPreſteſkole“ (Aarsb. 1891, S.133). Man vil lægge Merke til, hvor fint Adfkillelſen mellem „Samſundets Preſteſkole“ og „den forberedende Afdeling“ her er indfort, men den er dog let forſtaaelig. „De for- beredende Afdelinger“ er et, „Præſteſkolen“ er noget ganſke andet. De forberedende Afdelinger har her Lofte om at blive drevne fun „indtil videre“. Dette ſtemmer daarlig med den udvidede Skoleplan, ſom Konferentſen vedtog i 1874, hvor den forberedende Afdeling „\œættes i ngie Forbindelſe med Preſteſkolen“. Konferentſen har aldrig tænft ſig Muligheden af, at Augsburg Semina- rium }ffulde ſtykkes op. Men trods al den Mistanke og Strid, ſom nu kom tilſyne, arbeidede dog Skolen frem i ſit alvorlige Kald uforſtyrret inden de gamle Augsburgs Byg- ninger endnu et Aar, ſaa Formanden i 1892 kunde udtale i ſin Jndberetning, Side 18: „Hvad Arbeidet ved AugsburgSeminarium iaar angaar, ſtaar der neppe nogettilbage- al onile.... Fred og Enighed har her}ſket mellem Lærerne og Gjerningen har været fremmet med vanlig Ro og Sikkerhed.“ Og Beſtyreren ſiger: „Det ſidſte Skoleaar har idetheletaget været et jevnt og roligt Arbeid3saar. Ved de forogede Lærerkræfter har der været rigere Anledning end hidtil til en alſidig Uddan- nelſe.…….* Stormen naar altſaa ikke til de inden Augs- burgs Vægge arbeidende Lærere, om den ſuſer og bruſer al- drig ſaa meget i de Skolen omgivende Trætoppe. Men der brygges op mere og mere til en Storm, ſom ogſaa \ffal naa endnu engang lige inden dens Mure og om mulig lægge den pde.
Show less
-
-
Title
-
Augsburgs Historie Foredrag, Page 33
-
Search Result
-
Augsburgs Hiſtorie. 33 Alle disſ\e Forſlag fik den ſamme Skjæbne. De blev nedſtemte med Glans. Under Forhandlingerne af denne Skoleſag faldt ofte Ord og Udtryk, ſom jeg ikke vil bergre ; men et Forſlag angaaende Board of Trustees for Augsburg vil jeg faa anfore. “ Det lyder ſaa: „Foreſlaaet, at...
Show moreAugsburgs Hiſtorie. 33 Alle disſ\e Forſlag fik den ſamme Skjæbne. De blev nedſtemte med Glans. Under Forhandlingerne af denne Skoleſag faldt ofte Ord og Udtryk, ſom jeg ikke vil bergre ; men et Forſlag angaaende Board of Trustees for Augsburg vil jeg faa anfore. “ Det lyder ſaa: „Foreſlaaet, at Aars- mpodet misbilliger de uberettigede Angreb mod Augsburg Seminariums Board of Trustees, \ſœærlig Prof. Oftedal.” Men ogſaa dette Forſlag forkaſtedes. (Aarsb. Side 174.) Majoriteten vil da virkelig have ſtaaende i Aar3sberetningen ogſaa denne Styggedom. Man fal nu iffe engang misbillige uberettigede Angreb heller. Prof. Boman gjorde folgende Forſlag : 1. Aarsmsodet antager Punkt 1 af Jndſtillingen, forſaavidt det an- gaar Augsburg Seminar. 2. Aarsmsdet opfordrer Board of Trustees for Augsburg S?minar til i Overensſtemmelſe med dette Punkt og Statens Love at ordne Forholdet mellem Den Forenede Kirke og Boardet med Henſyn til Augsburg Seminarium. 3. Boardet opfordres til under dette Aarsmsde at give Svar paa Aarsmpdets Henvendelſe til det. 4. Derſom Boardet ikke kan give dette Aarsmsde officielt Svar, vil Aarsmsdet være tilfreds med et inofficielt Svar, under den F0r- udſætning, at dette Svar ſiden af Boardet legaliſeres og ind- __ſendes til Formanden for Board of Trustees for Den Forenede Kirke inden 1e September 1892. : Derſom Boardet under dette Aarsmpode hverken officielt eller in- officielt kan ſvare paa Aar3msdets Henvendelſe til det, opfordrer Aarsmpsdet Boardet til at give Svar paa Henvendelſen til „Board of Truſtees“ for Den Forende Kirke inden 1ſſtte September 1892.“ (Aarsb. Side 156.) - Forſlaget antoges med den ſædvanlige Majoritet. Endelig indbragte Paſt. Kildahl folgende Forſlag : „Da der ved dette Aarsmsde ikke kan tilveiebringes nogen blivende Ordning af Skoleſagen, henſtilles det til Den Forenede Kirkes Menig- heder at ſtemme over : ; 1. Skal Den Forenede Kirke opholde og drive baade St. Olaf College og Collegeafdelingen ved Augsburg Seminarium? ‘ 2. Derſom Samfundet ikke al drive og opholde begge disſe Skoler, hvilken af de to ſkal Den Forenede Kirke drive og opholde ? a) Menighederne ſkal rapportere til Samfundets Formand inden - 31te December 1892, og det henſtilles til næſte Aarsmsde at afgjore Sagen i Overensſtemmelſe med Menighedernes Stemmegivning. b) Den eller de Skoler, ſom Menighederne beſtemmer ſig for, ſal inden nœæſte Aarsmode gjeldfri overdrages til Den Forenede Kirke paa a ſaadan Maade, at Samfundets Aarsmsode faar fuld Kontrol over CE e 1
Show less
-
-
Title
-
Augsburgs Historie Foredrag, Page 34
-
Search Result
-
. 34 Augs8burgs Hiſtorte. c)Samfundet ſkal haveRet til at ordne og drive den eller de Skoler, ſomMenighederne beſtemmer ſig for, paa den Maade, ſom Samfundets Aars- mpopde beſtemmer.“ [Aarsh. Side 158—60.| Ogſaa dette Forſlag antozges. Man fal lægge Merke til to Ting ogſaa her: Alle Forſlag fra...
Show more. 34 Augs8burgs Hiſtorte. c)Samfundet ſkal haveRet til at ordne og drive den eller de Skoler, ſomMenighederne beſtemmer ſig for, paa den Maade, ſom Samfundets Aars- mpopde beſtemmer.“ [Aarsh. Side 158—60.| Ogſaa dette Forſlag antozges. Man fal lægge Merke til to Ting ogſaa her: Alle Forſlag fra Minoritetens Side forkaſtes. Alle Forſlag fra Majoritetens Side antages. Man bruger Magten henſynsloſt og nægter enhver Forhandling. Saa gaar der atter et Aar hen i vort kirkelige Arbeide. Og Aar3mpdet i Minneapolis — det meſt \jœæbneſvangre af alle — nœærmer ſig. Vi horer ikke om noget Svar fra Augs8- burgboardet. Til 1ſte Sept. 1892 kunde Boardet ikke godt ſvare, da de ikke vidſte, om Menighederne vilde have Augs- burg eller St. Olaf. Eſter 31te December henvendte Prof. Oſtedal ſig til Formand Hoyme med Begjær om at faa en Affſkrift af Menighedernes Stemmegivning ; men det fik han ikke. Derſom der er nogen berettiget Klage mod Augsburg- boardet, ſaa ligger den deri, at det intet Svar gav. Med nogen Velvilje fra deres Side, kunde de have ſvaret noget. Men jeg kan tænke mig Aarſagen. Oftedal havde begjæret Aſſkriſt af Menighedernes Stemmegivning ſom Grundlag for ſit Svar; den fik han ikke. Alle Forſog paa at komme til Forhandling med Den Forenede Kirke om Overdragelſen, da det ikke kan \ffe efter Punkt 23 i Foreningsartiklerne, var henſynsloſt afviſte. At faa iſtand en Plan, ſom vilde vœære tilfredsſtillende for Boardet og Minoriteten, vilde koſte mange Penge, da Ad- vokater maatte benyttes ; og efter de gjorte Erfaringer vilde eſter al Sandſynlighed det hele blive forkaſtet af Majori- teten, da Boardet ingen havde at forhandle med fra den Side, ſom kunde repræſentere Majoriteten. Saa blev det ſtaaende ved det gamle til Aarsmpodet dette Aar. Og jeg ved ikke, om det er nodvendigt for mig her at gjennemgaa dette Modes Forhandlinger, da Bardo Menighed havde to Delegater ved Modet, der baade ſaa og horte ligeſaa godt ſom jeg det, ſom foregik. Den Aand og Tone, ſom gik gjennem hele Modet, var karakteriſtiſk for Stillingen. Jeg ſkal dog faa berpore lidt Formandens Jnd- beretning og hans Forſlag til Ordning af denne indviklede Sag. De, ſom har læſt hans Jndberetning, ved, at han
Show less
-
-
Title
-
Augsburgs Historie Foredrag, Page 32
-
Search Result
-
32 Augsburgs Hiſtorte. Nimandskomiteen, nedſat i 1891, havde udfort et ſtort Arbeide og rapporterede til Aar3mpodet 1892. Vi finder dens Rapport paa Side 146 og 184, hvoraf de to forſte Punkter lyder ſaaledes : „1. „Den Forenede Kirke‘ driver en forberedende Afde- ling i Forbindelſe med det...
Show more32 Augsburgs Hiſtorte. Nimandskomiteen, nedſat i 1891, havde udfort et ſtort Arbeide og rapporterede til Aar3mpodet 1892. Vi finder dens Rapport paa Side 146 og 184, hvoraf de to forſte Punkter lyder ſaaledes : „1. „Den Forenede Kirke‘ driver en forberedende Afde- ling i Forbindelſe med det theologiſke Seminarium. 2 Denune forberedende Afbeling 1al vævre et Proſeminar.‘ : Man mærke ſig her ,et Proſeminar““. Under denne lange og uhyggelige Diskusſion om Skole- ſagen fremkom flere Forſlag. Majoriteten holdt faſt paa, at Boardet ſffulde overdrage Eiendommen uden videre. Mi- noriteten holdt faſt paa, at det maatte komme til gjenſidig Underhandling for at faa iſtand en Plan, ſom kunde være betryggende og tilfredsſtillende for begge Parter, da Punkt 23 i Foreningsartiklerne ikke kunde opfyldes. JF Sagens Anledning gjorde Paſt. Saugſtad folgende Forſlag : ,„„Samſfundet paalægger ſit Board of Trustees at træde i Underhandling med Board of Trustees for Augsburg Seminarium 0g ſnareſt mulig paa lovlig Maade ſorge for, _at Augsburg Seminarium med Fond og dertil henhorende anden Eiendom bliver overdraget til Den Forenede Kirke.‘ : Delegaterne Rollefſon og P. T. Peterſon fremlagde folgende Forſlag : „Da der er delte Meninger i „Den Forenede Kirke'‘s Menigheder angaaende Overdragelſen af Augsburg Semi- narium og St. Olafs College, ſaa er det hervoed foreſlaaet, at Samfundets Aarsmode henſtiller denne Sag til Menig- hedernes Behandling, og at disſe fatter Beſtemmelſe derom og rapporterer til Samfundets Formand i betimelig Tid, ſaa at Formanden kan rapportere til Samfundets Aars3mpode i 1893.‘ (Aarsb. 1892, Side 152.) Prof. Sverdrup foreſlaar : „„At „Den Forenede Kirke‘'s Aars3mpode tilſœætter en Komite af 5 Medlemmer til at forhandle med Board of Trustees for Augsburg Seminarium og med „Den For- enede Kirke‘‘s Board om den henfigt8mœæsſigſte Ordning af Augsburg Seminariums og alle Skolefonds fremtidige Forhold til den forenede Kirke. Den rapporterer til næſte Aarsmpode.'' (Stenografiſk Referat Side 67.)
Show less
-
-
Title
-
Augsburgs Historie Foredrag, Page 35
-
Search Result
-
Augsburgs Hiſtorie. 35 lægger hele Skylden og Anſvaret paa Board of Trustees for Augsburg Seminarium. Majoriteten har i alle Hen- ſeender handlet kriſteligt, retſœrdigt, og er ſaaledes uden Skyld i denne jammerlige Stilling. Der paaſtaaes af Ma- joriteten, at den har impodekommei Voardet for...
Show moreAugsburgs Hiſtorie. 35 lægger hele Skylden og Anſvaret paa Board of Trustees for Augsburg Seminarium. Majoriteten har i alle Hen- ſeender handlet kriſteligt, retſœrdigt, og er ſaaledes uden Skyld i denne jammerlige Stilling. Der paaſtaaes af Ma- joriteten, at den har impodekommei Voardet for Augsburg i alt, det har forlangt. Men enhver, ſom har læſt eller hort Nimandskomiteens Rapport om „Proſeminar“, Paſt. Kildahls Forſlag om, at: Samfundet ſkal haveRet tE at orvue;, drive os [telle med STolel, juſt ſom „Aars8mpodet beſtemmer“, og lignende Udtalelſer i Formandens Jndberetning, ved, at det ikke er ſandt. Augsburgboardet begjærede i Kenyon, blandt andet, at: „Disſe Beſlutninger kan kun forandres eller tilbage- kaldes ved et Forſlag, ſom forelægges og vedtages af et af Den Forenede Kirkes Aars3mpoder, og derpaa antages paa det nœæſtkommende Aarsmpode med F Majoritet.“ Denne Betingelſe har ingen af Forſlagsſtillerne nævnt. Det er 08 alle bekjendt, at en- Jnkorporationsartikel kan forandres, naarſomhelſt Jnkorporatorerne beſtemmer ſig dertil. Og al den Bekjendtgjorelſe, ſom er nodvendig, er, at Modet be- kjendtgjores i en offentlig Avis i Staten. Det er forreſten det ſamme, hvor i Staten Aviſen udkommer. Naar man ſaa iagttager den truende Holdning, For- mandens Forſlag indtager ligeoverfor Augsburgboardet og Minoriteten, idet Forſlaget ſal „in extenso i Ord og Ud- tryf“ og „i et og alt“ antages, ſaa er det jo ikke meget ſkikfet til at indgyde Tillid. Ligeſom under Foreningsſagen Komi- teen i Eau Claire og Modet i Skandinavia gjorde altſammen baade med Opgjor, Forenings3artikler og Samfundskon- ſtitution fuldſtændig fœærdig, ſaa Menighederne blot havde Valget mellem at antage det hele eller blive udenfor Sam- fundet, ſaaledes havde ogſaa Moder i Wisconſin denne Gang beſtemt ligeoverfor Augsburg og dets Venner. Antage „i et og alt“ eller gaa. — Ogſaa ved dette Mode gjordes de ſamme Forſpg paa om mulig at komme til Underhand- linger og broderlig, gjenſidig Forſtaaelſe. Jeg maa nok faa omtale det lidt. Prof. Oſftedal fremlagde paa Augs- burgboardets Vegne folgende Forſlag :
Show less
-
-
Title
-
Augsburgs Historie Foredrag, Page 36
-
Search Result
-
36 _Augsburgs Hiſtorie. „Da Augsburgs „Board of Truſtees“ har fattet folgende Beſlut- ninger: - | 1, At træde i Underhandling med hvilkenſomhelſt af Den Forenede Kirke bemyndiget Komite for paa en fredelig og broderlig Maade at naa en gzjenſidig, tilfredsſtillende Ordning af Sporgsmaalet om...
Show more36 _Augsburgs Hiſtorie. „Da Augsburgs „Board of Truſtees“ har fattet folgende Beſlut- ninger: - | 1, At træde i Underhandling med hvilkenſomhelſt af Den Forenede Kirke bemyndiget Komite for paa en fredelig og broderlig Maade at naa en gzjenſidig, tilfredsſtillende Ordning af Sporgsmaalet om Overdragelſe og Kontrol, og rapportere Udfaldet deraf ſnareſt muligt til vedkommende Korporationer. . At forelægge Augsburg Seminariums Korporation Forſlag til Amendements af Seminariets Jnkorporationsartikler, ſom vil give Ven Forenede Kirke {Ul [2agal KON over al Augsburg Seminariums Eiendom, naar oveunœævnte Forhandlinger har fsort til et heldigt Udfald med gjenfidig betryggende Garantier. At dette Board vil lade Augsburg Seminarium drives i Den Forenede Kirkes u delte Jnteresfe ſaaledes ſom i de tre henrundne Aar, ſiden Foreningen ſkede, ſaalænge Den Forenede Kirke eller dens „Board of Truſtees“ bevilger de npdvendige Midler til Skolens Drift, — ſaa foreſlaaes det herved, at Den Forenede Kirke fatter folgende Be- \lutninger: Da Punkt 23 i Forening3artiklerne efter legal Under- \ogelſe, foranſtaltet af Deu Forenede Kirke, har viſt ſig ikke at kunne opfyldes i Overensſtemmelſe med Loven, idet et „Board of Truſtees“ for et College iffe kan for en nominel Sum ſkjode ſin betroede Eien- dom til en anden Korporation, og da Augsburg Seminarium ſaaledes ikke hidtil har været over- givet i Den Forenede Kirkes legale Kontrol, — ſaa bemyndiger Den Forenede Kirke herved ſit „Board of Truſtees“ i Forbindelſe med en dertil nedſat Komite at træde i Underhandling med Augsburg Semi- nariums ,, Board of Truſtees““, for paa en fredelig og broderlig Maade at naa en gjenſidig, tilfredsſtillende Ordning af dette Sporgsmaal om Overdragelſe og Kontrol, og rapportere ſnareſt muligt til ved- kommende Korporationer. Sven Oftedal,‘“ Det gik med dette ſom med alle de andre Minoritetens Forſlag. Dette Forſlag til Sagen3 Ordning erklærede flere af Majoritetenvar et rigtig Stridsforſlag. Men jeg maa bede enhver upartiſk Mand at underſoge og ſe, om han finder det, hvori det er et Stridsforſlag. Man ſkal lægge Merke til, at Hovedtanken i Forſlaget er en gjenſidig Forhandling for at finde en Ordning i Skole:-og Over- dragelſes\ſporg8maalet, ſom fan være tilfredsſtillende for begge Parter — ſaaledes, at Skolen er ſikret mod Sonder- lemmelſe og bevaret mod Pantſœættelſe ſaavelſom principielle Forandringer. Jmens disſe Underhandlinger foregaar, forpligter Truſteerne ſig til at lade Skolen drives i Den For. Kirkes udelte Jnteresſe, ſom den har været drevet ſiden 4 té
Show less
-
-
Title
-
Augsburgs Historie Foredrag, Page 38
-
Search Result
-
38 : Augsburgs Hiſtorie. Forenede Kirke. bevilger ingen Pengemidler til nogen Skole, ſom den ikke eier eller kontrolerer.“ Samfundets Konſtitution har ikke et Ord om at „eie“. Konſtitutionen i dette Stykke lyder ſaa: „Samfundet beſtyrer og under- holder et theologiſk Seminar...“ (Cap. VI $ 1). Nu...
Show more38 : Augsburgs Hiſtorie. Forenede Kirke. bevilger ingen Pengemidler til nogen Skole, ſom den ikke eier eller kontrolerer.“ Samfundets Konſtitution har ikke et Ord om at „eie“. Konſtitutionen i dette Stykke lyder ſaa: „Samfundet beſtyrer og under- holder et theologiſk Seminar...“ (Cap. VI $ 1). Nu er det let beviſeligt, at Samfundet har drevet, under- holdt og beſtyretAugs8burg Seminar, ſiden Foreningen kede, ſaa i denne Henſeende var der ingenſom- helſt Nod, ſom drev Majoriteten til at gaa fra Augsburg. Baade Direktion og Fakultet var, hvad Flertallet angaar, fuldſtændig Majoritetens Mœnd. Og aldrig har vi hort Klage hverken fra Majoritet eller Minoritet over Kontrolen- eller Styret ved Skolen, ſiden Foreningen \kede. Lige inde i dette Splittelſens Aar3mode i 1893 kunde Formanden berette: „.... Her ſkal kun bemærkes, at Samfundet har Grund til at være tilfreds med det udforte Undervisnings- arbeide. Alle Skoler direkte eller indirekte i Forbindelſe med Samfundet har havt en god Sogning og har kunnet arbeide i nogenlunde uforſtyrret Fred og Ro. Fra Augs- burg Seminarium modtager Samfundet atter et ſtort Antal duelige Mænd, villige til at træde i Samfundets Tjeneſte jom Preœſter og Lærere. . “ (Aar3b. Side 15). Her hores ikke om nogen Uenighed hvecken om „Kontrol“ eller „Be- ſtyrelſe“. Hvád er ſaa Aarſagen til, at Majoriteten gaar fra Augsburg og begynder en ny Preſteſkole i den ſamme By? Augsburgs Bygninger ſtod dem til fri Afbenyttelſe. Der har aldrig, ſaavidt mig bekjendt, været ſagt et Ord, ſom kunde tyde paa, at de enten var eller ſffulde blive udeſtœængte, for de ſelv beſluttede at gaa. Jſtedetfor frit Brug af Augs3- burgs Bygninger maa de nu mindſt betale $1000 aarlig i Huzsleie foruden alle de andre forogede Udgifter til at drive den nye Skole. Det er et Vengeſpilde, ſom er aldeles ungodvendig. Og naar de ſkal bygge, hvad ſaa? i Majoritetens Mænd forekaſter 03, at Augs8burgboardet negteratovergive Eiendommen. Dette maa ſiges enten af pure Ondſkab eller Uvidenhed. Jeg har aldrig hort eller ſeet hverken privat eller offentlig nogen Udtalelſe af Boar- det, ſom kan tydes derhen. De har meget mere gonfket at
Show less
-
-
Title
-
Augsburgs Historie Foredrag, Page 37
-
Search Result
-
Augs3burgs Hiſtorie. E Foreningen ſede. Og naar disſe Forhandlinger har fort “til et heldigt Reſultat, da at give Eiendommen i Den For. Kirkes fulde Kontrol. Derimod antog Aarsmpdet Formandens „et al.“ hele Jndöſtil- ling. Majoriteten paaſtod, at dette Forſlag tilbod endog mere end Truſteerne...
Show moreAugs3burgs Hiſtorie. E Foreningen ſede. Og naar disſe Forhandlinger har fort “til et heldigt Reſultat, da at give Eiendommen i Den For. Kirkes fulde Kontrol. Derimod antog Aarsmpdet Formandens „et al.“ hele Jndöſtil- ling. Majoriteten paaſtod, at dette Forſlag tilbod endog mere end Truſteerne havde forlangt. Men det er klart, at det iffe forholder ſig ſaa. J nævnte Formandens Jndbe- retning er et Punkt, ſom lyderſaa: „..-..-- forbeholder ſig dog Net til gjennem Augsburg Seminariums Korporation at foretage ſaadanne Forbedringer, ſom Samfundets Aars3- fnode og næonte Korporation fra Tid til anden maatte be- ſtemme.“ FJfolge den forelagte Jnkorporations-Plan er „Korporationen“ og Aar3mpodet et og det ſamme. Preſterne og Delegaterne ſkal udgjore Korporationen. Man kalder det Forbedringer. Sæt nu, at Aar3mpodet vilde kalde det „Forbedring“ at gore Collegeafdelingen til et fuldſtændigt College? Vilde det ſtemme med Augs3burgs oprindelige Plan? Men dette er, hvad Aar3mpodet ifolge dette Punkt fan gjore. Men dette er noget af det, vi ikke ſynes, vi kan gaa ind paa. Et er det, at et fuldſtændigt College er en ſaa koſtbar Jndretning, at det vilde koſte 03 mangedobbelt at drive det, mod hvad det vil koſte at drive de forberedende Afdelinger ved Augsburg. Det andet er det, at den, ſom kal gjennemgaa et ſaadant College, maa for det forſte have Tiden til ſin Raadigheb, da der er ſaa mangfoldig flere Fag end de, en Preſt behover at ſtudere, og det bliver jaa foſtbart, at ſnartſagt kun Rigmands Sonner kunde formaa det ; og de8uden maatte Studenterne gjennemgaa ſaa mange aandsfortærende Skolefag, ſaa der ſffkulde en ſtor Taalmodig- hed og en overmaade ſtærk Tro og kriſtelig Kraft til, for ikke at ligge under for den indbrydende Rationalisme. Man fan gjerne her minde ſig Luthers Ord : „De hoie Skoler er de brede Veie til Helvede.“ Nu er hermed ikke ſagt, at Sam- fundet beſtemt vil foretage en ſaadan Forandring, men det har forbeholdt ſig Retten til at giore det. Der er ogſaa en merkelig Paaſtand, ſom Majoriteten har gjort gjeldende ſom Grund for, at den oprettede en ny Preſteſkole. De ſiger, at Samfundets Konſtitution kræver, at Samfundet al „eie“ eller „kontrolere“, De figer: „Den
Show less
-
-
Title
-
Augsburgs Historie Foredrag, Page 39
-
Search Result
-
Aug3burgs Hiſtorie. 39 faa denne Sag ordnet, ſaa Fred og Enighed igjen maatte raade blandt os. Men de har ikke villet lade ſig behandle ſom umyndige Born. — Der er en anden Paaſtand, ſom er ligeſaa uſand. Endel Menneſker indbilder ſig, at disſe Mend vil beholde Augsburas Eiendom ſom ſin egen....
Show moreAug3burgs Hiſtorie. 39 faa denne Sag ordnet, ſaa Fred og Enighed igjen maatte raade blandt os. Men de har ikke villet lade ſig behandle ſom umyndige Born. — Der er en anden Paaſtand, ſom er ligeſaa uſand. Endel Menneſker indbilder ſig, at disſe Mend vil beholde Augsburas Eiendom ſom ſin egen. Dette rober om mulig en endnu ſtorre Ondſkab eller Uvidenhed end noget af alt det andet, ſom er ſagt til Forkleinelſe af disſe Mænd. Thi for det forſte er det en aabenbar Synd mod det 8de Bud ſaaledes at tænke og tale, og dernæſt er Statens Love ligeoverfor alle Truſtees, ſom beſtyrer Eien- dom, ſom er ſamlet ved frivillige Gaver for at benyttes i veldædige Diemed, ſaa ſtrænge, at ethvert ſaadant Forſog belægges med ſtor Straf. Den eneſte Maade, hvorpaa en ſaadan Eiendom kan beroves dem, ſom har ſamlet den, er, at man „ſulter dem ud“. Man kan pantſætte den for Gjeld. Og derſom Gjelden ikke betales, ſaa gaar Eiendommen i Pengelaanernes Hænder. Spporgsmaalet er her : Skal vi lade Augsburg Seminarium omkomme, lade det falde enten i den ene eller anden Pengekorporations Hænder? Det er meget let gjort ved at unddrage det vor Underſtottelſe? Gud forbyde ! Stillingen i Den For. Kirke blev ſaadan, at Profes- ſorerne Oftedal og Sverdrup maatte nedlægge ſine Embeder i dette Samfund. Det ſaa ud, ſom om Majoriteten ikke taalte at hore deres Stemme. Aarsmgodets Behandling af alle Augsburg-Boardets Fredstilbud ſamt dets Afgjorelſe af Skoleſagen og Augsburg Seminarium tvang ſaa omtrent Profesſorerne til at reſignere ſom Lærere ſenere under Modet. Og den lille Minoritet, ſom ſtod med dem, be- handledes nogenlunde paa ſamme Maade. Derſom flere af Minoriteten havde efter hverandre i Skoleſagens3 Behand- ling begjæret Ordet, ſaa kunde vi være ſikre paa ſnar Afſtemning. J Beſættelſen af Tillidshvervene i Samfundet gik man ogſaa ſaa enſidigt frem ſom muligt. _ Paa Fuldmagtskomiteen beſtaaende af 5 Medl. valgtes 2 af Minoriteten. Valgkomiteen paa 5 Medl. er udelukkende Majoritetsmœænd. Paa Jndberetningskom. Nr. 1 beſtaaende af 5 Medl. valgtes ingen af Minoriteten. Alle Komiteer af nogen ſtorre Betydning var næſten udelukkende Majoritets-
Show less
-
-
Title
-
Augsburgs Historie Foredrag, Page 40
-
Search Result
-
Ss 40 Augsburgs Hiſtorie. folk; ſaalede3 valgtes paa den ſtaaende Misſionskomite kun n c en Mand af Minoriteten. Blandt de 22 Viſitatorer er der 5 eller 6 af Minoriteten. Til Beſtyrelſe for Forlagsforeningen valgtes udelukkende af de ſtiveſte Majoritetsfolk. Sam- fundet handlede, ſom om det ikke...
Show moreSs 40 Augsburgs Hiſtorie. folk; ſaalede3 valgtes paa den ſtaaende Misſionskomite kun n c en Mand af Minoriteten. Blandt de 22 Viſitatorer er der 5 eller 6 af Minoriteten. Til Beſtyrelſe for Forlagsforeningen valgtes udelukkende af de ſtiveſte Majoritetsfolk. Sam- fundet handlede, ſom om det ikke havde ſtort mere Brug for - Minoritetsfolk. Alt dette gjor Sagen ſaa tvivlſom og pin- lig, ſaa man kan iffe vide, hvad man bor gribe til. Ogſaa paa den Komite paa 9 Medlemmer, ſom f}kulde underſoge Sverdrups Anklage mod Formanden, ſattes der kun 1 M Præſt og 1 Lægmand af Minoriteten, o. #. v. R Jeg har ſogt at gjennemgaa Augsburg Seminariums SE Hiſtorie i korte Træk. Hvad jeg har fremholdt, er ikke bygget paa loſe Nygter eller fiendſke Avisartikler, men paa Samſundenes egen Hiſtorie. Der kunde ſiges mange Gange ſaa meget, fom her er ſagt, men det faar være nok for denne Gang. Lader 083 laa Ring om det gamle Augsburg. Lader 0s elſe det frem ogſaa gjennem de raſende Storme, ſom truer det nu. Ved at taa ved det nu i Trængſelens Tid, E gjor vi en Gjerning, ſom vore Efterkommere vil takke os 0 for. Forlader vi det nu, ſaa vil Hiſtoriens Dom engang E udtales over os ſom de, der var feige og troloſe. Foreningen er bygget paa gjenſidig, broderlig Anerkjendelſe og ikke paa Magtbud eller ſtœrke Befalinger og Undertrykkelſe. Augs- burg er bygget paa det Grundlag, at Kriſtendommen fal være det bærende Princip og den gjennemſyrende Magt i E alle dets Afdelinger. : E J ſinanciel Henſeende er Augsburg ordnet ſaaledes, at E den fattige Husmands Spon ſaavelſom den rige Kapitaliſts Barn kan have en god Fremtid der. LE Spgorgsmaalet reiſer ſig nu ogſaa for Bardo Menighed, hvad den vil gjore ligeoverfor dette Sporg8maal. Hovilken af disſe Skoler den vil underſtotte — enten det gamle Augs- burg eller den i Sakariasbygningen i Minneapolis ny- oprettede Skole. De fire norſk lutherſke Menigheder i _ Minneapolis har beſtemt ſig til at ſtaa med Augsburg. _Disſe Menigheder, hvor Profesſorerne Sverdrup og Ofte- dal jaa at ſige er daglige Omgangzgjeſter, har altſaa ved offentlig Handling paa den meſt effektive Maade tilbageviſt al den elendige Bagvaſkelſe, ſom ſpredes om blandt Folk, at
Show less
-
-
Title
-
Augsburgs Historie Foredrag, Page 41
-
Search Result
-
Augsburgs Hiſtorie. disſe to Mænd — Sverdrup og Oftedal — fſffkulde vœære nogle uærlige, bedragerſke Hyklere, der bare vil rove til ſig andres Gods og Eiendomme og forreſten gjore alt det ovrige gale, ſom tænfkes fan. Reſulitatet af denne lille Underſogelſe er dette: Augs- burg Seminarium har...
Show moreAugsburgs Hiſtorie. disſe to Mænd — Sverdrup og Oftedal — fſffkulde vœære nogle uærlige, bedragerſke Hyklere, der bare vil rove til ſig andres Gods og Eiendomme og forreſten gjore alt det ovrige gale, ſom tænfkes fan. Reſulitatet af denne lille Underſogelſe er dette: Augs- burg Seminarium har været et Smertens Barn fra forſt af. Kun enkelte Smaaſtunder har det - - efter menneſkelige Be- regninger at domme — havt Solſkin og glade Dage. Men det er et merkeligt Tegan : JF Fattigdom, Sorg, Modgang 0g Graad har det vok3et ſig frem til, hvad det er. Den hiſtoriſke Udvikling i Overdragelſesſporgsmaalet viſer, at Reſultatet er dette: Majoriteten ſtaar truende og ſiger: Nu f\kal du gjore juſt ſom jeg i „et og alt“ figer, ellers maa vi filles. Minoriteten ſvarer hertil : Vi ſal gjore akkurat ſaa, ſom J og vi bliver forligte om. Kom, lader os komme ſammen og ved broderlige Forhandlinger blive enige om Maaden, ſaa vil der intet være iveien for, at F faar fuld Kontrol over al Augsburgs Eiendom. Saa faar hvemſomhelſt og hver for ſig domme, hvilfken af disſe Standpunkter er det meſt kriſtelige og retſœærdige. Eſterfkrift: Naar jeg ikke har behandlet ngiere og mere omfattende Forholdet mellem den theologiſke Afdeling og College Af- delingen, ſaa er det dels fordi mit Foredrag allerede er ble- vet for langt for en Oplæsning, og dels fordi Konferentſen aldrig har havt anden Forſtaaelſe af den Sag, end den Augsburgboardet og Minoriteten i Samfundet har nu. De to Afdelinger har vœæret, er ogmaafortiætteat Uære 1 den NEre Forbvindettie med! hu 0 deu, [om Konſfereutſen i 1874 belu ttede. Og derfor har Tid efter anden ogſaa Lærere for College- afdelingen været anſatte ikke Aar for Aar men paa ubeſtemt Tid med et faſt antaget Lonningsregulativ. Og der hortes ikke engang Hentydninger til Forandringer des8angaaende under Forhandlingerne om Forening. «
Show less
-
-
Title
-
Augsburgs Historie Foredrag, Back
-
Search Result
-
Augsburg Seminarium. Profesſorer : Georg Sverdrup, Beſtyrer, S. Oftedal, J. H. Blegen, A. M. Hove, J. L. Nydahl, W. Petterſen, Theo. S. Reimeſtad. | i _ Seminariets Formaal er at meddelè unge Mænd en hoiere Uddannelſe, ſærlig med den Henſigt at forberede dem til at blive Guds Ords Forkyndere i...
Show moreAugsburg Seminarium. Profesſorer : Georg Sverdrup, Beſtyrer, S. Oftedal, J. H. Blegen, A. M. Hove, J. L. Nydahl, W. Petterſen, Theo. S. Reimeſtad. | i _ Seminariets Formaal er at meddelè unge Mænd en hoiere Uddannelſe, ſærlig med den Henſigt at forberede dem til at blive Guds Ords Forkyndere i Menigheden. Sko- len er ſaaledes væſentlig en Preſteſkole og drives helt igjen- nem i en alvorlig kriſtelig Aand. Der er i Skolen 3 Af- delinger: 1) Feœllesafdelingen (to Aar). 2) Græſkaſde- lingen (fire Aar). 3) Den theologiſke Afdeling (tre Aar). Feællesafdelingen er beregnet paa at forberede Éleverne til at funne opnaa teachers certificate 2nd Grade. Græfſfafdelingen meddeler til dem, ſom beſtaa Afgangs- efsamen, Diploma ſom A. B. FJ den theologiſke Afdeling underviſes i alle de til Theologien henhorende Fag. ; JJ Fellesafdelingen og Greæſkafdelingen betales for Undervisning og Logis 25 Dollars for Skoleaaret, hvoraf det halve maa betales i Oktober, og det halve i Januar. __J 4de Greæſkklasſe uyder de Elever, ſom er beſtemt paa at ſtudere Theologi ved Seminariet, og ſom graduerer ved Skoleaarets Slutning, fri Undervisning og Logis. JF den theol. Afdeling er Undervisning og Logis fri. UÜdgifterne for en Vinters Ophold ved Seminariet er omtrent 100 Dollars. For at kunne begynde i Fælle8aſde- lingen udkræves ſædvanlige Almueſkolekundſkaber. J Fœlles- og Græſkafdelingen optages Elever efter Jndmeldelſe til Be- ſtyreren. J den theologiſke Afdeling optages Elever efter An- ſogning til Seminariets theologiſke Fakultet ; Anſogningen, ſom indſendes til Beſtyreren, maa ledſages af Atteſter fra fjendte og paalidelige Mœnd og af en Udſigt over Anſgoge- rens Livsforelſe, iſær med Henſyn til hans aandelige Liv og tidligere Skolegang. | Undervisningen begynder i den theol. Afdeling den 15de Sept., i de to forberedende Afdelinger den 1ſte Okto- ber hvert Aar. Alle Elever af de forberedende Afdelinger maa, om de ifke hindres ved Sygdom, være tilſtede ved Skolen inden Udgangen af 1ſte Uge af Oktober.
Show less
-
-
Title
-
Augsburgs Historie Foredrag, Page 42
-
Search Result
-
E Det er forſt efter at Foreningen er ſaalangt fremfſkreden, at en Majoritet kan beſlutte, hoad den vil, at der bliver Tale om Opdeling af Skolen. Og det er dette iherdige Forſog paa at forandre Sfolens Karakter og de Principer, ſom Konferentſen har anerkjendt ſom den ‘rette og med Fri-...
Show moreE Det er forſt efter at Foreningen er ſaalangt fremfſkreden, at en Majoritet kan beſlutte, hoad den vil, at der bliver Tale om Opdeling af Skolen. Og det er dette iherdige Forſog paa at forandre Sfolens Karakter og de Principer, ſom Konferentſen har anerkjendt ſom den ‘rette og med Fri- menighedsforholdene meſt ſtemmende Maade for Uddannelſe af Preſter, ſom har voldt os denne ulykkelige Feide, ſom nu paagaar i Den For. Kirke. Og med alle Fndrommelſer, ſom Majoriteten har foregivet at have gjort, gaar der en gjennem det Hele ſideordnet Faſtholden paa den„Ret, ſom Majoriteten gjor Krav paa at have, at Samfundet ſkal ſtelle 0g ordne med Sfolen akkurat, ſom det vil. Men Augsburg er bygget med en vis Opgave for Die, og denne Opgave kan det ikke gaa fra, ſaalænge dets Grundlæggere ſtaar an- _ſvarlige for Skolens Fremtid, ſaameget mere ſom denne Opgave har været anerkjendt ogſaa af de to andre i For- | ening8arbeidet kontraherende Parter. E N Lad derfor Augsburg faa arbeide i Fred. Det har en Misſion i dette Land. Lad Den For. Kirke blive tro mod Foreningsartiflerne og tro mod ſig ſelo, ſaa bliver | beit ogfau tro mod Augsburg
Show less
-
-
Title
-
Augsburgs Historie Foredrag,Back Cover
-
Search Result
-
4 e CEE E EEC R R; SN; s NENA Drialonissehiemmet. Adresse: 1417 L. 23rd St. Minneapolis, Mina. D000 Forſtanderinde: Diakonisſe Jngeborg Sponland. Kasſerer : Profesſor J. H Blegen, Augsburg Seminary, Minneapolis, Minn. Board of Trustees: Profesſor J. H. Blegen, Paſtor L. M. Biorn, Profesſor M. O....
Show more4 e CEE E EEC R R; SN; s NENA Drialonissehiemmet. Adresse: 1417 L. 23rd St. Minneapolis, Mina. D000 Forſtanderinde: Diakonisſe Jngeborg Sponland. Kasſerer : Profesſor J. H Blegen, Augsburg Seminary, Minneapolis, Minn. Board of Trustees: Profesſor J. H. Blegen, Paſtor L. M. Biorn, Profesſor M. O. Bgockman, Paſtor M. Falk Gjertſen, Paſtor E. E. Gynild, Jngenior O. Hoff, Paſtor P. Nilſen, l, Profesſor S. O ftedal, Profesſor G. Sverdru yp. CASS USE ASE ASAS AD ASS ASS & € : ETEC e EP D ARD ÉD MED MED eee ÉD tete Tel
Show less
Pages
