Search results

(101 - 120 of 123,096)

Pages

Title: Folkebladet May 1880, Page 07
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer ! fibstc Strivelje til Tent, „faare liben Majoritet", fan, stjønt meget uvant med at skrive, stal jeg dog soge at for klare Sammenhengen, jaa godt jeg fan. Menighedsinodets Formanl dar bengaug at forhandle om ProfeLsorfond. For- monden, Paft.0.Ni1fcn, fremlaade do Sagen...
Show moreDjVu hidden text layer ! fibstc Strivelje til Tent, „faare liben Majoritet", fan, stjønt meget uvant med at skrive, stal jeg dog soge at for klare Sammenhengen, jaa godt jeg fan. Menighedsinodets Formanl dar bengaug at forhandle om ProfeLsorfond. For- monden, Paft.0.Ni1fcn, fremlaade do Sagen paa bedftc Maabe, men oel at mærfc, efter stue egne Aujkuetfer. Det første Punkt, som tom til Btkhandling var faalydenbe: „E r Professor- foirb nobuc"ii d igt eller ikke'?" Formanden med ligefindede paaoiste, at det vor uiioboendigt; he vilde holde sig Aaxsuwdets Beslutninger etterrettelige og be vilde prove af betale Løn i rette Tid som for. Jeg gjorde ba et Spørgs- nmal: nanr mi Professorerne alligeoel ilte faar sin Lon. om o i cre noksaa efter rettelige, hvad ffal vi ba gjøre? For manden havde Svar paa rede Haand, og sagde: „Naav jeg har to Tjeneste^ pmer og ser, ot jeg ikke kan lønne mer end den cue, jaa maa jeg lade den andeu gaa." "Men", iagdc jeg, „hvorledes harmonerer dette med Pastor Nilsens Stemmegivning i Wilmar, hvor hau stemte mod Jubdragcljcn af den 4de Profesforpoft ungtet vi ba havde en Gjeld af $16000?" Da Dl som cre for Fond, fuu ere daar- lige Talere, og mange hernede ikke hole der"Lutheranereu" hellerikke er jaa' vel Ijciidt med Samlandets Anlig gender og Nødoendigbeden af; at bevare Skolen, troebe jeg det lunde Deere godt ot. oplæse Sverdrup- Redegjorelse t Lutheraneren No. 25. Men herpå havde jeg allerede sor faaet et meget as flaaende Svar: ..det var bedft at lade Sagen passere ltbcn Påvirkning af nogen af Sidcrnc." Termed var der Gli ljom inente, at efterdi vl varc mange gode Tænfcre om end fan gode Talere, faavardet bedft at gjore'en Proveas' stemning; og om det oar blevet gjort, liavbe vi nu ikke hadt denne Mislor- ftaaelfc iblanbt os. — Men der blev hvisket Sekretæren i Øret og Proven s stemningen tom ikke videre; derimob fremkom der paa femme Tid flere gor- flag, ctofRuftob, Fat vi ikke mor kunde famle Fond, vi maatte betale vor Gjeld og istandsætte Kirken;" dette For flag, dei- var noget nøgent, blev derefter lidt forbedret af Scfrctæren men med nogenlunde jamme Betydning. Bi troebe nu at der var 3 Forslag fore, 2 understøttet og 1, nemlig Proveafstem- ningen, ikke unberstjtfftet. Men jaa blev det da Rusteds Forslag. som først ftulde afftemme?. Jeg ved ikke akkurat hvor- mange der reiste sig, jeg tror det var 12 eller 1:r; men da jeg vel fjendte til, hvormauge vi vare, der var imod For- flaget, vidftc jeg paa Forhånd, at be andre havde en tiden Majoritet, som sor sagt. Ta de font varc imod Forsiagct skulde reile sig. var jeg den eneste, som stod op. Te andre har siden fagt mig, at Nogle af dem var i Bildcredc om Forslagene, ds. audre ogtede ikke om ot stemme, da de saa dc havde Minoritet. Feilen ligger altfaa heri. at vi som vor imod Forslaget, ilke alle reiste os. Men ba jeg for vidftc, at vi var ganste nær faamauge (om dc, der stemte for, jaa var det dette font laa i min Erindring, do jeg tilskrev Dem og brngte disse Ord: „(aarc liben Ma jorttet." Det Har bedrøvet mig meget, at Nogen stulde Have laget Forargelse Herover og endog skrevet derom, ba dc dog alle ved hvor ledes den rette Sontmcnbæng er, og har jeg forsyndet mig heri, er jeg gjerne villig at taejc Ordene titbage, især do jeg allerede paa offentiigt Mode er kaldt en Logner. Bl ftines at vi selv ofte har været for urettet, men dog villige» tålt def, og for ikke at gjvre nogen Fortrced eller verftc nogen Forargelse, var det jeg skrev til Tem for at sera Raad og Bcilcbniitg, faafom mange havde bedet mig at skeive efter Noteblants, sor strax at begynbe Jndsamling. De er ogjaa takket for Teres Svar: men vi undres dog lidt over F o r m : *l d Olsens Udtalelie; at bau bar hørt. at det er Zhellrocks Mcnigheds Mening nt famle Skolesond i cn nær Fremtid. Det er noget som jeg aldrig har hort; tvertimod, til hver Tld viser bet modjatte lig ved det Ar beide, der gaar for stg imod Sagens Fremme; near vi ser hen til A. Nces- h e i m •• Artitcl i Slandinaven No. 15, hvor han beder Gud bevare stg fra Fond, tilClcar 1'ofc Mødet og Shrivel fen med dc 11 Underskrifter, hvorledes der arbeides baade her i Menigheden og Mcnighcderne rundt omkring, Fer- tlleog tilfGreef, faa fosstaor vi ikke huorlcdes Formanden saa fan ud^ tale sig. Tet staar imidlertid sorgeligt til i vor Menighed med Strid og Uenig het» : Herren forbarme sig over os, og han» Vilje ste! han velsigne Cder og Eders Arbeide og styrte eder med Taale modighed i disse Trcengselcns Dage sor sit Navn» Sinld! Glem heller ikft os i Deres Bonner. Deres forbundne IH. Gooic River. April19. '80. Kjære Oftedal! Naade og Fred! Hoad Sfolcfondsindjamlmgen her i Hola Menighed nngaar, faa tan jeg eitbnu ikte faa meget sige dertil efterfom vi enbnu intet Komitemøde har havt; men iaauibt jeg sorftaar, gaar det ganste godt. Tet bedrøver os meget at fe og høre al ben Strid og Protestering, som nu er paa Bane igjen. Hvoraf kommer det at disse St. An&gar Pretter, der engang paa ct Kredsmsde udtaltc at disseProses- forer varc saa duclige og asNorges første Mænb, ja et Hoved hsiere end alt Fol- (ifle a f Bekst, men af Sundstaber) — hvoraf kommer bet, at de nu stat ned- trampeé? —Er det for at de selv stal blive Professorer, naer be. nuværende formedelst mangelhaftig Løn maa reise fra os? — Hvem cr bet, som stal væl- geS i deres Sted, thi dette burde Menig» heberne faa at vide, før dc sender, fine Delegater. Naar vi fer titbage maa vi flamme os for vore Lærere; thi be har aldrig faaet Løn i ret Tid, men idel Hufl °9 Slag. Hvad er bet be nu have forfeet sig faa meget i siden Aorsmøbet i Min neapolis ? er bet saa urigtigt, at be vil gjøre hbab.be lan foret redde Skolen? Bi sif høre nok under ©jeldsindfomlin* gen, at Professorerne kom at opsoise bet hele og siden reise; derfor maa vi vel være dem meget Tak skyldig forbi dc vil redde ©amfunbet fra denne Spå dom, som vore Modftanberc fryde sig faa meget over. Mobtag hermed cn hjertelig Hilsen fra Deres altib hengivne Erik Oycseit. L ittle-Cedar, Mai 10. ’80. • Hr. Prof. Sven Oftedal, Minneapolis, Mimt. Bed et Menighedsmode afholdt her i Little Cedar Menighed ben 28de April bleu Professorsondet laget under Be handling, og følgende Forslag blev ba besiuttet: Little Cedar Menighed anser bet 0N- ffetigt at alle Samfundets Menigheder begynde med nt faa oprette Professor- fond saasnart og efterhaanden som Onv stænbigbebernc titlade og midlertidig selv forvalte det Jndsanilede, men den ønsker at jaabamte Meuigheds-Profes- sor^Fonb i cn ikke fjern Fremtid maatte efter fælles Bestemmelse fremmes til og forvalte» som Samfunbssond nanr det fornødne dertil først er ordnet og forbc- j redt. Jeg hørte ingen som var imod at op- j rette Professorfønd, men vi havde en kort Diskussion angaaende Menigheds- j ogSamfundsfond. Det var ogsaa omtalt ; nt bet vilde være ønskeligt at faaSamfim- j det incorporeret. Men ingen Bcsiutning j besananaende. Med Agtclfe tegner jeg mig som deres Ben. A. C . Johnson, Adams, Minn. Little Cedar Menighcds Sekretær. I Kjære Prof. Oftedal! Broder! jeg har Vdemte Me Aften stund terntt meget paa det foreliggende Arbeide inden vort elskede Samfund; jeg har bedet, bedet i Stilged for vor Stole, vort Samfund og vore Lærere, at t erren vilde velsigne os, der sit en jerning af ham at gjøre i hans Vin gård ; og nu Broder! ba det gjælder om at bevare vor Skole, beholde vore elfkelige Lærere, der saa ofte har gladet mit Hjerte; da det gjælder om at bevare ben „sunde Lærdom* for os og vore Børn i mange Lcd, da, ja da, maa jeg træde til med al ben jærligheb, jeg har. 0! hvor født, om $t jærligfjed til Herrens Sag drog os til virksom og selv- opofrende Tcltapelfe i foreliggende Ar beide, da skulde foamen Bønnens vanne Slag aldrig standses, om ui ogsaa fil „S kolefond". Jeg gaar derfor med Gtæde og fender indlagte Note poo *100.00, som vil blive indbetalt i Løbet af 3 Aar. Gmbebsbrøbre i Samfimdct! "gal den og gjor ligefaa"! Kjærlig Hilsen Deres i Herren. Til «Folkebladet". .Hr. Prof Oftedal! I Januar Manned b. A. havde Sand Hill Menighed et Menig hedsmøde for at forhandle angaaende Profeøfjorsond, det blev enftemmig oeb- tagct at Menigheden vilde oprette Fond, men do Menigheden den Dag havde mange andre vigtige Soger at for handle blev bet ikke Tid paa samme Møde at forhandle om, hvorledes Fon det stulde oprettes; dette blev do ubfat til et senere Møde. I Februar Moa ned ll. ef. havde Menigheden atter Møde til videre Forhandling af samme Sag, og ljer blev det besluttet: at Menighe- dett opretter Fond således, at Bidrags* yberne giver Note lydende paa Augsb. Sem., men ot Regnffnberne beholdes i Menigheden, inbttl Fondssagen cr ord net. Jndsamlingskomiteen er nu om trent færdig med sit Arbeide med Hen son til Substripttonen, og Sand Hill Menighed har fubstriberet $600.00 . Dette kan jo ilke være saa ftor Sum, men heller ikte saalidct, nanr man lager Hcnjqn til Menighedens Størrelse; og dertil lommer at Menigheden ogsaa iaar har ljøbt Farm paa omirent 80 Acres til Prestebolig. Prisen paa samme cr $1000.00 , hporaf $500.00 er betalt lontant. Det stal heller itte forglemmes at omtales, at næsten alle Medlemmer som ltbgjør Sand Hill Menighed, har „filet" paa R. R . Land. og netop sam tidig med Ovennævute tom og saa dette Land i Market. Ungtet alt dette be» tæntte dog Folket i Menigheden fig iffe to Gange paa at bestemme fig for ben qobe Sag „Sfolefond* Al Prote stering i Bladene har heller ikke ffræmt Menigheden til at ubfættc mcb Fonds- fagen.' Mcb det samme jeg har Pen i Haand maa jeg fan Lov at udtalc et Par Ord om Fondet og Protesterne. Vi har nu forsagt at somle Professorlonnen baade paa ben ene og den anden Maade, nu fibst ved 25 Cents .paa Stommunilanten. Men intet hort Længden vist'sig til frebsstillenbe; vi er hdeel Aar gaaet i Gjeld, og jeg trot selv om mon satte det faa lavt som 5 Cents paa Komimmilgn- ten, vilde det vire sta upraktisk og mnu« ligt at tndbrive disse fmaa Summer ef soamange Medlemmer. Alt peger ber-, for hen mod Nøboendigheben of Fond, for at bringe vor Stole pea fost Grand. Jeg tror alt Folket, som esster Skolen, Aar om andet cr bleteit mer overbevist herom; og bet er bebrøveligt at fe, at dels er det lun Prester, ber protestere og del», hvis bet er Lægmænd, almin- belig fra jaadanne Menigheder, hvor Presten er mod Fond. Det synes mig, at hviS vort Folks oonbelige Fremtid t dette Land, er af nogen Betydning, saa maatte sorst og fremst Presterne være mest interesserede i at bevare en god Presteskole blaudt os. For os fyned bet at al denne Protestering har mer tjent til at rive ned end bygge op, mer til at sotlderrite end til at sammensoie. Især har A. NeSbeims og Pas t. 0 f t b y 8 Artikler forundret os. Nes- heint synes næsten at anse det for Synd for et Samfund at have Fond, ihvorvel han i fin egen Menighed maa vtbe om det falder faa let at famle 25 Cents til Professorlon. Og Past. Dstby vil forklare os, at bet er af pure Kjær- lighed til Professorerne at han faalebeå farer frem baade niob Fond og mod Professorerne og mod Gmbebsbrøbre. Og det lader ilde, naar en Manb taler om Samfunbsorben, der har brubt en hver Orden mer end Nogen anden ved paa egen Haand at ordinere han „Ras- mué". Det fynes mig, ai meget tyder paa, at Fondssagen !un brnges som cn let Foranledning at komme Profesfo- rerne tillivs. Og jeg stulde have Lyst at fvørge hvad Ondt Professorerne har gjort. De har sat sig i Spibjcn for mangen en god Sag, baaret Arbeidet ofte til Over anstrengelse, og maattet lade stg nøic med Utal og lidt Forhånelse for fin Birtfomhcd. Jeg fynes heller det var paatide at stjønne paa dem og lette bem og opmuntre dem i deres' anfoarsfulbe Gjerning, og heller tænfc paa de mange unge dyrebare Sjete, font cre dem be- troede, og jom fnart ffutle komme ub iblanbt os at forlynde bet glade Budskab; laber os gjøre vort til at Lærerne funne arbeide med Lyft og faa lægge hele de res Kraft paa at be unge Clever ved Guds Naade maatte blive en Velsignelse for vore Bøvn. Thi bet lan enhver vide, at naar Lærerne idelig og altib stal være Gjenstand for bitre og nedrivenbc Aiigrcb i Avifcrne, er der Fare for at Gleuentc kan tobe noget af deu Agtelie, dc skylde sitne Lærere. Og det vil hpile tungt Ansvar over bem, ber sadtedes forstyrre Herrens Arbeide. Saa lader os vanity forene os tit et kraftigt Tag for at befæste Stolen! Og I fjære Prosessorer, og I Prester, som har maattet lide Overlast for eders Arbeide for Fondet, bærer att i Taale modiahed, holder fast ved den gode Sag, og viv, at Follet cr med eder. Maatte Herren i Naade forbarme fig over os alle og give Fred i sit Zion. Sand Hill fApril 1880. H. Baugen. Amerika. Alt dreier sig for Øicbliflet om Presidentvalget. Der cr nu hm nogle saa Dage igjen til ben republikanske Convention i Chicago og Kampen cr som man siger her red-hot. Alle Organifationers og Agitationcrø talrige STæftcr anspcrndes nu til det afleryberste sor at sikre beit eue eller an den Kandidat Nominationeu; — • saa si den kommer bet fibfte Tag, — at faa ham valgt. Men trodå alt er ber enbnu ikke et Menueste, endog af be mest inbviebe Politikere, der lan sige, hvem der vil blive nomincret. Kanbibaterne er vce- jentlig de samme som før. Hamil ton Sigh, af New Pork, og Sena tor Wiudomaf Minnesota ere komne til som mer eller mindre „dark horses", hvilket mange kunde undres over især for ben sorstiiævuteå Vedkommende. Hovedtvisteu staar dog for Øiebliflct mellem Graut og Blaine. Ter er gjort alt for at ratte Grant ned. Især er „third term", eller Uvil jen mod at vælge nogen tre Gauge til President fraftigt anvendt mob ham. Haus Benner Con fling, Cameron og Logan er ogsaa utvivlsomt næst Blaine de største og vccrste Mastin- politifere i Landet; og det er ingenAubc- faling. Men selv har han opført stg med stor Bærdighed og som det sommer sta cn Presidentkandidat — forholdt stg al deles taus. Folk ved baade hvad hau mener og hvpd han duer til; siden faar Folket afgjore Grant har ogsaa fillbfommcn god Udfigt at blive nomine- ret, og har Politikerne nomineret ham, saa er han nok selv Karl for at blive valgt. B lo inc lager ikke Tingen saa kold- blobigt. Han fibber selv med alle poli tiske Traabe i fin Haand, træfler og staffer, haler og holder, fort og godt “wire-puller”. En politest Mastinc. der nu udnyttes til bet yberste er det faalalbte litterary bureau eller et Korps „Avisslrivcre", der laver Korrespon danser fra Washington, fender selv fmaa Noticer t be fjerneste Provindsblade og lager bem derfra op i de opkjobte Ho- uedftabsbtobe som „Fplfets Opinion". Det siges ot Blaines bureau saaledes har udfendt Pamphletten om det nye eller Gr antske Keiscrdomme, for at umuliggjøre Grant. Men med alt dette degraderes Avijcrne i den Grad, at de taber betybeligt af fin Jndflydelse paa Fottet, og somme, som f. Ex. Came ron begynder at rose stg af, at de al drig læser Aviler. Det berettes nu etBlainei egen Person ogjaa vil komme til Chicago og egenhcendigt have Ovcropsyu med fin Nomination. Tclcgntionen fra M a i n e, hans egen Stat, stal fortune paa et spe- eielt Train bestaaendcf af 20 Bogne, hvoraf ben sorste inbetjolder et stort MufMorps ; den fidste xer cn foatolbet Platsormvogn etler Aladvogn hvor der er et Par Kåoner. Når be passerer giennem dc store Byer, saa spiller Mufti ren op og der fyres Salat og — men det staar der ille i Cftenetningen, men bet er riwligt not alligevd,— 8 latne træder sor hoer Gang ub paa Platsor- nten i Hcwlekinsdragt og modtagev mcb et veuligt Smil Folkets Hilsen. Han klapper en Kone nedladeitde pan Slulberen og siger: „how are your small ones, Madam ?“ og Mcengden raaber Hurra! Jim, Jim for ever! Der cr mange, som undres, om Folket stat faa saaban Linedanser tit Præsident. Heldigvis er der iste synderlig Sandjon- lighed derfor. Augsburg Seminarium. Poft. I. Olsen, Konfcrentfcns Formand, har undnæbnt Pastoreene Mitller- Eg gen og Gerhard Gj ertsen til Ceitforcr ved den theologiske Af- gangsexamen iaar. Tre Gnndidater have fremstillet fig til Examen. I . E.Nord,A.McgrundogP.B. Norman. Dødsfald. Desværre har Semina- riet ogsaa iaar maattet modtage den sør gelige Cfterretning, at en af bets Stu denter, P. Lind uifpludfeligeukaldt bort. Hau reiste efter Skolens Slut ning i Befog til Red Wing, hvor bet of Adiscfterretninger fremgaar at han sammen med Hauges Seminarivms 3 Prosessorer og nogle Studenter havdc en Seilinr pao Mississippien. Baaden kantrede; de øvrige reddede sig dels ved Swmning dels ved at ho'.de sig fast til den hvcolvede Band; Lindv tk druk nede. Han var sodt i Ullensvang, Hardanger, 12te August 1854, og ankom til Amerika i 1875. Han var Medlem af en af Hauges Synode» Me nigheder (Pastor' Ka sas) Otter- tail C o., Mi nn., og indtraabte som Elev ved Augsburg Seminarium i 1877; dette var hans tredie Aar vcb Skolen og han var just bleucit opflyttet i 3bie Græflklasse. Dct var en stille aivorlig, gudfrygtig Gut. Vi har atter mistet cn af vore bedftc. Herrens Veie, cre underlige; hans Vilte ske. Det skandinaviske Firma "Jolivfon Brothers" der tidligere havde stn Glas- og Stenteiforretning famtidigt i Chicago og Minneapolis, h°t nu paa Gntnd af den tiltagende Forretning delt stg faaledes at Charles Johnson alene Isar overlaget Forretningen heri Minneapolis. Han har et af største Varelager i Byen, Glas- og Stentøivarer, og kan for Priflblllighjd og reel Behandling paa dct bedste anbefales Landåmænd. — Der et fmnlt Udtalg af alstagø sint Glastøi, Stentøi, Lam per, Sølvpletvarer, Maleriet og Rammer og mangfoldige andre Gjen» stande tjenlige til Pressenter. — 513 Washington Ave. S., MinneapoliSMinn. tøholefale og retail. Møbler. A. H. Edsten Møbler,— 303 2Dafbtngton Ave. 6 . MlnneapoN». — blDIge eg fotlbe — famlLIgtlster. — 8eiHBtnger fra Landet crpeterei turtlet eg sitre» mod Brtllagc. 18 Slrædder. E.I.Aase. SkrædderlogKlædes- ba n bl er. — Godt ogbllligt Arbeide. Samarier efter BesttOtng. 425 Washington Ave. E . 18 Læger. Dr. Bendele, ©eminarieté Lægc, 128 Washington Ase. 8 . Mtaneavolt». Kontortid 10-128.M.egS-56.M. - Bopol: 010 32de Avenue 6. 18 M. H. Lconord,M.D . — S. P . Sto- tett, M.D. — Homeopathiskc Læger. — Office: 426, 6etonb «ve. 6. - jtentorllh: 10-12*.m . 1-3 E.M. 18 Dr. Hamond 24 Washington Av. S. Kontortid fra 8—10 g. M . eg 2—4 6 . Bl. fornt om Aftener^__________________________(_ __ __ ___78 Dr. E Phillips, 45 Washington Ave. 6. stonletild: 6-9%.M..og 2—4 og7-8S.3R.18 Kontraktør. A Tolleffen. — Minneapolis,Minn. , 1800 KBafblnglon Ave. 6. — Kontrakter og | Byggeentreprenkr. Planet sg 6»relfllatteitcr utarbeide» sor alslags Sanninger. — 60” jtlrfe- b Q gut ug met alt btrill horende cn 6rectatltet. 18 j Skomager. E. M . Tttterud. — 11 0 Washington 0«r. 6 . «It til 61 omager atb elb tt benbk- rtnfce ehfirtl blOlgl, ptompte eg folle. Ubenbhao Be» stillinger medtflgrl. 18 Mggepllvir. Nu er Tiden kommen for at fe hvvr du bor gaa Ijen for at tjobe Baggepapir. Vi oil anbefale dig at gaa til Birkbribf, Bttsitall Woles hvvr den ftorfte Stock oa bedste Monstre fin- deS og hvor de laveste Priser er. tiigelebes Portretrammer o. s. v. o. s. V. 125 Nicollet Avenue, ligeoverfor Posthuset. 12 MinheapotiS. Aslesen Dro's j— 511 Washington Hbt. @. 511 — SJtinncapolis ------------------ Minn. Groceries Wholesale . G . Stdle. S. B . Ame8. ®. Schettlin. John Martin. L . Fletcher. Rentebærende Certificates; Beeler paa Norge, Sverige, Danmark og øvrige enropæiske Lande. 12 Ttlftr, Irish >.7Mimi, 'A* jjM BBS ! 1111 i
Show less

Title: Folkebladet May 1880, Page 08
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Maaneds-Kronike. Amerika, 5TM iste marts lit so April cr iffe miitbre end 860 Carloads Immigranter mcb tilhørende Gods flibct over Northern Pac. og Manitoba Banen til nordlige Minnesota og Dakota. — Beusi.P.Chc"u cy,Eier asHalv parten af ben uhyre C hen eY-D a I»...
Show moreDjVu hidden text layer Maaneds-Kronike. Amerika, 5TM iste marts lit so April cr iffe miitbre end 860 Carloads Immigranter mcb tilhørende Gods flibct over Northern Pac. og Manitoba Banen til nordlige Minnesota og Dakota. — Beusi.P.Chc"u cy,Eier asHalv parten af ben uhyre C hen eY-D a I» rymp1eFarm har givet $50.000til Dartmouth College; beraf stal $40.000 anuenbcs til Oprettelse af en Professorpost. — Nesten hver ©tat har nusincgcriPvæfibcntfaubtbat; Massachusetts har aubcfalet Edmunds Ohio, Sherman Minnesota Win- domo.). v. —$500.0o0 erbenSum I d*maai der forestaaes bevilget til at paabegynbc ' ub join Frihandelen synes ikke ot hode tile strælleige Benner. loldcn blir baade paa Salt og Papir fom den har bæret. 29 a fh bu rnogTunncll of Minnesota stemte imod at nebfcettc Tolden. Avi- ferne ere rasende; og der er ingen Tvivl at bet er Folket som lider af biSse hoie Tolbfatser. — Wosh burn holder end- nu fastpao®ront;betforlydernuat Blaine i egen Perjon vil lomme til ^Chicago for at mcle fin Koge og „pu.: the wires"; bet hor aldrig for i Histo rien fleet, at en Præstdcntlanbidot selv har været yed Konuentionén; men dei J unr liat Blaine. — De demokeotiste Blade drive ivrigt pooB 1 a i ites No- mination paa ben republtlanffe Ticket, be maa hovc sine Grunde. — Det fer vit hitafer, deuNegcrfatet ONE PRICE CLOTHING STORE. 2, 3, 4 & 6 Acfldemt) of Music, Minneapolis, Minnesot», er nu til Boaren overfyldt of K læ de 6 tøler, fætbige Kinder, Lotte og Heerc- ildftyrs» Artikler ljøbt eftet de gamle Priser’; 'Boterne vil derfor blive solgt nden Pris» forhøielse. NB. Dette er det eneste rette Boston med 4 store Butikker, Basement, Af- flædelfesyætilset o*sev. Tag ivare fot Cfterligninger 1 P. P Sbenbfen skandinavisk Salgåmand. Bygningen as Reservoirs eller uhyre Band beholdere ved Mis- fisjippiens vure Løb. — Trods Ben Hills cjrtvaovdiuerc Anstrcengelser, vil det neppe lykkes at drive deu repubti* ffluffe Senator Ke11oggof Louisiana ub af Senatet. — JSauFraucisko er fremdeles „trouble"; efterat Kearney ev fommcit paa Tugthuset, har en øøn af Stabens Major Ka 11 oc 1, der ifjor host blev valgt ved St'carneyparticts Judflobcljc, stubt De Aouug, ben Avisudgiver, der for vel et halvt Aar fiden uersten stjød gamle St a 11 o cf isset, og derved bidrog til hans Popularitet og Balg. Tet cr Sager ar den flibneftc Art, ber har ftaaet disse Mcend imellem, ogdetsynessomKeatney,Ka11od og Deyoung alle cr Mcend, som, jo før Berdcn blir bent lutt desbedre. — kemble, enrigMand og storPoliti ker i Pensyloania, var anklaget for at liaue forjogt at bestille Statens loogse vende Forsamling til Fordel for Jern banefompagnierne i deres Bestrcebclfcr for at jaa Skadeserstatning for de ved sidste ftore Jcrnbanestrile libte Tab. — M cm ble mente: „ali do it“ og tog Sagen ouermaabe let. Han bleu baade bleg og blaa, ba han fornylig bled over- rasket med cn Tom paa et Aars Slaveri og $1000 Bob. Det gi! hans Kamera ter ligeetts; det er mcv Alvor end baade Kemble og tusiudc andre lignende Subjekter vente af den amerikanske Ret færdigbeb; den uaagner dog stundimel lom endog ouer------ Politikere. Der maitglcbc fun ecn Ting i Skuespillet: at Guvcrnprcn ftrajr flttldc beuaadc dem, — ogdeternufleet. — Forfcrrbelige Cyc1oner ledjagede af Jldlugler, Bondfivmme, Sand o. f. v . har i fidste Del af April faret over Missouri og nærliggende Stater. En hel Sy bleu aldeles ødelagt, af Storm, Jlb og Baud tilfammen. — Tilden har New Uork Telcgationcn nok saa godt fixet i jiu Jntercsfe trod» K e 11 c i) og Tam- m nut); Aolk siger nt deu gamle Maud i Grammcrct) Park cr — smart. — G r a li t pav paa Tilbageueien gjennem SWtaterne holdt et Par Tiller, hvori bau forsvarer cn Forsoningspolitik og 1 Cpheruclic af alt Fiendffab mellcm Nord og Syd. Mistænffommc Folk baade biandt Rcpublifaucre og Demokrater falder det „Bud paa Prersidentskabet." Forresten har ikte G rant enbrni sagt etOrd. — C dmuudS cr sov enhver K ombinatiou for at fiaa Blaine. Edmunds siges at oerre den rctffafncfte Maud i Senatet; B loin e hor fat hele sin Tygtigbed inb i Demagogeri og . . wire-pulling"; fan er det itte at und- re3, at cu retflaffen Mnnd er imod ham. — Saaucl i St. Pa u li jom iMin n cap oliS, stal der ifommer opsores et bcindeligt Union-Depot for dc 10—15 Jernbaner, der fra alle Bcr denshjoenev fontmcr inb til Nordoestcns store „Dobbeltbn." — Minneapolis dr 31. Louis Banen . har mi leict Tuluthbancu for 3 Aar. — Post- meftergenerol Key har mobtaget F- S . Dommerembede i Tenes fee; ljane Eftermand er Horace Maynard, Gesandt i Konstantinopel. — A. S. Gjeld bleu i April rcdnceret med over 12 Millioner Dollars, og i dc fidste 10 Moouebcr tilfommen med heninwd 60 Millioner Dollars; den onrligc Bciparclfc i Rente af April rcduttioncn alene belober fig til $80o. = 000. — Donuelly-Washburn Dn'puten i Gongrcsscn har udartet til en ftidcnfcrrVg Strid out hvcm dcr har streoet et ononymt Brco til Spring cr, Formanden i Bnlgtomitecn, eller Hans Sinne, med Løfte out $5000, out Han vildc stemme mod Donnelley. Bill it ingafMimtcfota er befinlbt for For fatterffabet, det cr muiigt at det dele solder hlbage pan Jngn. Donnelly felt». Men Moralen cr, at Polititten ‘ affoder cn endelos Corruption. — Til- dens Helbred cr i Bladene Gjenstand for oidtlsstige Debatter. Mogle paaftaa at hon cr lam, døende og næften bod; andre at han er saa frist jom en Fist, og stær! som en Athlet, og at nanr Han i!!e lan spife med deu eue Haand er det, forbi han har lidt ondt i den, og naar han bare bluster, cr det for at spare fin Røst til han blir Præsident. — Der gaar nu møde Rygter om at ikke alle Delegater fra Pennsylvania vil stemme for ©/tant, eller med andre Ord, at Cameron ikle er isitanb at holde Styr paa fin Flak; det lamme sigesomNeto9orfogConHing. — Baade Sh ermau og Washburn og en hel Del andre synes fast bestemte paa ikke at lade en notoriff wire-puller lomme i Presidentstolen; — de mene Blaine. — Bræfidenten har vetoet "M ar i halls Defici- e n c ybiH, forbi den havde en .,rider“, eller Lovtillæg som intet med Bevilg ningen havde åt gjøre, nemlig, at Præ- sidenten iffe hor Lov at feitde Tropper i cn Stat uden paa Guvernørens Opsor- dring. Ingen af Partierne er foenøiet med "Vetoet." — Der er Tale o m at ajoumerc Kongressen den 31te Mai: det vilbe vist ikke være nogen Skade for Landet ; men mange er berimed af den Grand at Kon- gressett endnu intet der udrrttet!| — ved Westpoint, der saa skammeligt »*ar blevcit bunden og føuderflengt i Ør ne, selv har udsort denne Hellegjernina, for modentlig for at vælte Opsigt,hvilket ogsaa har lykkes. — J Goof County, eller Chicago, IN.S er der fleet et Brud i Republikanernes Needier ianlcd- ning Grant eller itfe-Grant- De holdt to adskilte Konuentioner og dcr vil blive Must!, naar Statsfouventioneu famles iSpringsield; det gaar dog nof for @ r a n t. — Uhyre ©tovbronde har raset i Nem Jcrfey og 01 jc» nnsylv anten. brande i Pen Norge. Post. Riddervoldud- ncvvnt til Sognepr. i Ullensvang, Kap. Ho fsgoard til restd. Kap. Ul lensaker, Sognpr Bull til 0rlc» da1 eH er død 79Aar gml. — ©f ibs- Lager af Stiibler. Sko, Bi tillade os at henledeDeres Opmærlsomhed paa vort Lager afBaar* og Sommertøi; det er det fuldstændigste i Byen ; Xammestoioi, Borne» og Herresto, haondsoct og mastinsyet; tigefaa Tame* og Børnctøfler i alle Kvaliteter og fta be vedste Fabnker i Landet. 27 Washington Ave. 8. Minneapolis. 27 for hssere Almenundervisning bestaar i Norge af 1) ForberedelsesNosser. 2) Middelklasser. 3) Latingymnasier og Realzymliasier jevnsides. Ved Udgan- gen af/Tli var der i Nealgymnafierne 11lt elever, i Latingymnasicme 239 i Middeltlasserne 2570 og i Forberede!' sesklasserne 493, ialt 3409 Elever. — J/B ed chusene paavJædderen diskule tpreå wSægmandåfporgsmaalct" Frivil- /lg • Fattigpleie" og andre kirkelige og knftelige Spørgsmaal med stort Alvor og levende Interesse af Lægfoll og kaptein Jens Rode døde nylig-4- ’ Prester. Det er med „d c n f r i c M e- Stien i en Alder af 104 Aar. — nighed" i Norge som med „V a a- Faj a n c e- (China-)FabrifentEyer sund begynder at blioe af-Vetydmng. Den har aabnet en Asdeligg i Kristiania. — En Grosserer i Kristiania, dcr paa cn siorre fiandeiendom har 12 HnS mænb, jagde dem pludfelig alle op. Da dc beængstebc lom paa hans Kontor for at vide hvad Gvuudeu var, underrettede han dem om, at han ønskede cn ny Kon trakt med dem, saasom han vildc læggc dem 12 Stilling til paa Daglønnen. Nogen Tid efter spillede han dem samme Puds; denne Gang oilde han nebjætte Aarsasgiften. Saadanne ccdlc Træl cr saa jjeldne at de treenger at omtales; det er dog ilte alle, som gjor a 11 for Penge, hverken i Norge eller Amerika.\ — Seminar i lærer Sakse, det nyvalgte konservative Stortingsmedlem, dcr har udtolt at Tinget i det sidste cr gnact tilbage i ttundstnb og Dygtighed, til famine Tid fom han felv endnu lim har gjort cn tvivlsom Figur i Stortinget, anbefales af de fleste norfte Blade til — * lidt Beskedenhed. — Engvald Cnerfen den beljcndte unge Tyv fra Stavanger, font nu i | Aar har været benyttet paaBaisenhusetsBogtryl- feri, har man atter maattet straffe for Tyveri. — I Iohanneskirken i Kristiania holdtcs ogsaa Paafkeaftcn en jaafaldet 1 itu rg isk Gud s tj ene- $ t e, uden Prcedilcn. Det træfler fort paa den l)pifirfelige Bci nu i Norge! — Thor Agners, i Trygstad, en af Hauges Samtidige, meldes ester Brev fra Norge, endnu at leve, han cr nu over 9,3 Aar gammel; han mindeå med inder lig Kjcrrlighed af mange Venner, ogsaa her i Landet. — IS tavang er aver teres efter 500 Arbeidere paa Canada Pae. Banen fra Thjtnderbay til Mani toba, og de loves Guld og grønne Stove. Der høres endnu intet om at vedkommende Agent er orresteret for Menneffejalg. —Paa Lifter forliste nyligt ct Tampffib, der blandt anden Ladning ogsaa havde endel levende Svin, hvoras mange kom iland og trompede rundt gaarbimcUcm med Grynt og bilde Strig til stor Forfærdesle for Befolk ningen. Det cr at haabe at vedkom- niende eftertjaanden lom paa cn bedre og naturligcre Fod med hinanben. — Alle norske Aviser cr nu futde af Gmigration3=Auerti3)cmenter og Efter retninger. Somme filantropi)fc l Hoder udfender endnu Beklager, og synes at man bor heller julte ihjel i det klippefaste Norge end spise Flest paa ! Amerikas Sletter. Naturen har imid lertid ogsaa sine smaa Krav. — J e d e r- banen siges at gaa fremad — i For tjeneste, hvilket desværre nok ikke fan siges om Smaalensbanen, hvor cn Kvart Attic, lydende paa Kr. 100.00 nylig solgtes ved Aultion for Kr. 7 .50; snart faar vi vel ogsaa l Norge endel „stock-jobbing." — Paa Vestkanten af Norge holdt en voldsom ©ydoststom paa fra 31 Marts til 5te April! ingen Baad kunde komme ud. Der er dog „Glemcnter* ogsaa i Europa. — P a^t. Tick holdt 2dcn Paastcdag Afsteds- prædiken i Kristiansand. — Det v i d n e r ikke godt, at dcr i Norge er Blade, der taler for et abfolut Veto for Kongen; man maa formode at Penge og Gunst betyder ligefaameget der som her. — Sp S-rgsmaalet om at temme Tyren til Gaardsarbeide behandles af de uorste Blade. — „VerdensGang" byder en Pengepræmie til dem der fam ler mest Abonnenter for bet. A1 mu e- vennen er derover meget missornøict — og med Rette. — Der gjøres store Anftrængclfer for at skaffe Be- naadelse for den i sin Tid beljcndte Morder, Arne Kulters tad, der nu har stddet 20 Aar i Slaveri. Monden synes i alle Tele at have gjort fig vær- dig til Benådning; men naar det font iæregen Benaadningsgnmd lægges til, at han umiddelbart vil reise til Amerika, saa gaar man vift ind paa en farlig Bei; sæt ot Amerika benaadede nogle For- brydere paa ben Bctingcltso, at de flulbe rei.fe til Norge!! t- Endel af Sla verne paa Akershus Festning sogse fornylig at lætte Ild paa hele Slavenet med et Slags selvopsandne smaa Helve- besmastiner. Af et Blad kaldes de Nihilist er. — Den storfte Jnbfo i Norge er ikke længer Mjssen men Rorvanbet paa Helgeland; deter28MillangtogWMil bredt. — De norfk offentlige Skoler r e n*; det gror umærteligt nede mellem Robberne. — Fra Sverige berettes som et godt Cxempel for uorste Konv- hanblere, at en svenst Kornhandler beta ler mer for Havreionden jo mer den veier!! det lunde neppe kaldes nyt i dette Land. — Fattigkasse rer Nødtuebt i Manger har i et Anfald af Veuwid dræbt ct af fine Børn med en Øjrc, og havde ogsaa tiltænlt de andre 5 samme Sfjæbnc, om ille PZoderen ueb Barne- ffnget var bleuen hldkaldt og hindret oidere Ulykke. Sverige. Det svenske Bibelfelffab har ialt ladet trytte 292.000 Bibler og 655,000 Nytestamenter. — Afdøde Grosserer Lundgren i Gøte borg stal have testamenteret 4 a 500.000 Kr. tit „Gøteborg soia Akademi"! — Cn Sindent i Up fala, Ludo. Ru* binson, har stjænfet fr. 50 .000 til ct Stipendiefoild. — En blind Ang ling ved Navn Lundell tegner til at blive en af Sveriges fremragende Komponister; ved Hjælp af et Trylle- apparat aftryffer han med opfiviede Punkter Notcrne, naar de diltcres ham, og derefter læser han dem igjennem et Par Gange med Fingrene, og spiller efter dette endog dc vanskeligste Stykker. — Sekretær Halljt røm paa Lilla W æS by i Upplav.b cr Aar gammel og rast og rørig fom en yngling. — Sæniningcn af Hjelmaren og Quismaren foregaar mcb stor Ar beidsstyrke. — Gn Gnfemand Jan- f on i Trolbo, ber Langfredag feirede Bryllup med cn Enke, blev samme Aften ihjcelstuffen af sin 20-aars gamle Søn. — Fra Gøteborg foregaar ille længer Uduandring men Ud- ftrømning til Amerika, — iblandt andet anføres Bærnepligten som Aarfag. — BaptiSternehar byg get en liben Kirke i Norrtøping. Europa og andre verdensdele. Man har nu begyndt at tage photo- graphiSfe Aftrykaf dc Dærdifulbe gamle Haandstrifter i Britijh Museum, faaledes af ct af dc ældste og anseede Bibelhaandstrifter „Codex Alcxandri- nus". — J Fran lr i g cr SCgteska- bernes Antal i det lenere betydeligt nedgaaet, )an nt Befoliningcn as deu Grunb i 1878 lim cr forøget med 98,000 Mennesker, mod 130—170,000 i tidli gere Aar.— Det gaar iffe godt med alle som i en Baad vil reise over Atlanterhavet; nys blev to forooonc Mænb, der i en Baad bilde reise fra New Uork til Melbourne i Australien, optagne i un»sten halvdød Tilstand af et Dampstib og førte tilbage til New Dork; be havde lidt ustgeligt i 2—3 Maaneder, og havde Farten lykkes yilde de have været verdensberømte; Norbenfkjølb var heldigere. — Over dreven Tjenestemcr kaldes det naar Bjornen flog Labben med al Kraft mod stn Herres Ansigt for at dræbc cn Fine, ligervis naar Doltorernc dræber Paticnterne med Kloroform, hvil fet fidste hender meget hyppigere end det sorstc, — nu stdft i Horfens. — Dronning V iftorta . maatte bide i det fure Wble og outage Glad stone til Førstemimster. Hun lan aldrig glemmcGladstone,at han talte mod Beoconsstclds Theaterstel at gjøre Vik toria til Keiferinde af Jndien. Nu fer dcr ud til at blive Alvorsgjer- iting i befengelste Styre. — Charles Bradlaugh, ben befjenbte Fritæn- ler i det engelske Parliament, oilde ikke lage den forestreone Gmbedåcd, fordi han troede hverken paa Gud eller Hel- vede. Men siden betænfte han sig; og heller end miste fit Sæde i Parliamen- tet, tog han Eden ; Wre og Penge bety der no! ogsaa noget fot de "ærlige" Fritænfere. — Den lange Kamp i A f- ghani f tan er nu endt med fuldkonv men Seier for Cnglændeene, og der bil nu strides til Balg af en ny mod Eng land mer venligfindet Emir. — Sau- kasten trues med Græshopper og Hågersngs). — Jesuiterne holder paa at "mode" fta Frankeige — Bis- merShow less

Title: Folkebladet May 1880, Page 06
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet. Minneapolis, Mai 19. 1880. Paa Grund af 14 Dages Sygdom Hat bet været Fondslomiteens Formanb umuligt, at kunne gjennem Kortefpon* banje indhente nøbnenbig Efterretning om Fondssagens Stilling i flere Dele af Samfunbct. Ten famine Grund bedes optaget som...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet. Minneapolis, Mai 19. 1880. Paa Grund af 14 Dages Sygdom Hat bet været Fondslomiteens Formanb umuligt, at kunne gjennem Kortefpon* banje indhente nøbnenbig Efterretning om Fondssagens Stilling i flere Dele af Samfunbct. Ten famine Grund bedes optaget som Undstyldntng af dem fom i t ængere Tid har maattet vente paa Besvarelse paa deres vonlige Breve. Stillingen er nu saalcdes, at 126 Menigheder har erilæret sig for Fond, og 23 mer eller mindre betingelsesviv imod, ben større Del af disse dog hm for i a a r. Jnbsamlingslortcrne er heller ikte i stor Ubftrcckning indfomne, da det aabenbart mer og mer er bleven den almiltdclige Opsottelje, at et ret tvaftigt og almindeligt Arbeide først med Birtmug lan begtjude esler at det invrforestaacnde Aarsmode har ubtalt stil. Den tndiamlede Sum fan neppe sættes ouer 17 a 20.000 Dollars. Men oigtigere end baade det indsam- lede og det tilstemte cr det, at Sagen gjennem dette Aar har faaet en alvorlig og grundig Drpftclfe, hvortil Protc sterue har bidraget itfc tiden Stjæru, og hvorfor vi bor væte dem taknemmc lige. Megclt Tid fan nu fpareå paa Aarsmodct, og Cuhyet vil lomme med en iiogclillinde bestemt og opgjott Me ning i Sagen. Ten har jaapas stor Betydning baade for Guds Rige og vort Folk, at den vet taaler og treenger at drones, og skulde der under Tisfusfiv; uen være faldt brote og tunge Ord, iaa tau de vel lettere titgioes paa begge Sider, mi da Sagen er iigefom udde- Vattvret. Men det har under Sagens Behand- ling ogsaa vist sig, at der inden vott Samfund,, og rimeligvis paa Grund aj dets særegne Tannclse og Sammenjæte iling, ftildes en personlig Bitterhed og lluiljc, i om fandelig gjor Kirken lideit Wre, font rundt i Menigtjcdcnte har vakt dbb Bedronetfe og Bekymring, og w in in a a stanses, og stanses med fraf tigere Midler end Momitcer og Beljcu- delfer. Bor dyrebare lutherske itirle, som ut arbeider for har Krav paa at dette Uver fen vvhsrer. Boet betrængte lidende Samfund, yor staffels stridende Stole bar y.rau berpaa. Bort Folk, oore oelfignede fmaa Børit som voxer op i dette Babels Laud har det samme Stray. . Og der en Maabe at sætte en kraftig Tæmper derpaa. Sæt Skolett paa jaa fast Grund, at baade dett og dens Læ rere tyrnne udenfor Ræffeoiddcn af de personlige Uuiljer og Disputcr. Lab ille den mindste Svingning i Stemning eller den ringeste pcrionlige Fornær melse have det i sin Magt at funne minke eller stanse ProfeSsorlonnen her eller der, drive Stolen i Gjeld og brioe Lærerne til en mer direkte Jnbgnben i Samfundets Anliggender, eud deres Tid og Hresster tillader. Med andre Ord lad os en Gang for alle famle et Fond, og sætte Skolens Tilværelse udenfor Smaastridighedeenes Jndfly- ' delse. Det er bleuen mer og mer forftaaet og erljendt rundt om i Menighcderue at Skolen ev Hjertet i et frifteligt Sam- fund, forbi Hovedilagen cr at faa alvor lige og gubsougtige Gudstjenere uddnn nede til at bære Evangeliets Budfkab fra Slcegt til Zlægt. Dct cr derfor et aldorligt Aarsmode. Det gjedder atter Stolene Liv. Sagen cr uddebatteret og Follet gaar til Afstcmning. Skal det verre Fred eller Strid! Skal dct være fast Skole eller ut) Stamp og Gjeld og Nød! Brodrc, lad os udbide vore fmaa Hjerter og je bort fra alle vorc fattige Egeninteresser og pcrionlige Stridighe der, og heller fe udoyer det store Fslk med dels ntauge Born, bets mange be dende Modrc og sukkende Fædrc, som har lat os til Arbeidere for deres helligste Anliggender! » Lad os fe hen til ham som taatmodig led iaa ntegeu Modsigclsc, og begrave yore Stridigheber i et eneste traftigt og enigtlag tor uor Stole, og for vorKirte og for vort Foll! Tet cr et yigttgt og alvorssoldt Aarsmode yi gaa jammen til. Herren give Fredstanker! Herren give Bel lignelse! Nohtoungent Soluforfuar mod Post. M. Sail Gjcrtjru, Cm Paflor M. $ . ©jertjcu fyncå, det iømmer sig for ham at skeive en Vloisartifeli som beftaar næsten ude- lullende af personlige Sigtelfer mod mig, faa sones ille jeg det sømmer stg for mig at indlade mig i Personlig- beders Feide med ham. J hele fit saa- Ialbtc *Suar" har hau ilke engang for sogt at mobbebife et eneste af mine 13 Punkter. Men han soger at svælke jndtryffet deraf ved at angribe mig personlig med ufandfærdige Beskyld- ninger. Han burde dog vtde, at om det lottedes ham at gjøre mig aldrig jaa fort, iaa blev ikke de Handlinger, som jeg har klaget over hos hom og andre, et Gran bedre derfor. Der er dog noget i haus Artitct, som jeg for mit gode Navns og RygteS Skyld ikke tan lade gaa uændfet heu. Han striper: „ S fulde Nogett have Ret til at flottdre vort Arbeide og virke mod Fondssogen. maotte bet være den, som hor opjolbt sin Pligt mod ©amfunbet og Skolen ved ot yde et rimeligt Bidrog til Ubgif terne og som iooledes med Rette kunde sige til os: Bi hor gjort uor Pligt og agter ot gsøre den, gjor I som vi, så behøve m Re Fond. Et jaadont Argu utide have Bægt. Er Pastor ØfioU blaudt disse? "Laber os se!" «ider? slower han: „T)ct hayde yæret sømme- ligere for Past. Østby at strive en Arti ses, hvori hon beljeudte, ot hon hidtil ikke hovde opfyldt sitne Pligser mod Slo- leit og Snmfunbet". Videre: "Pastor Østby er ikke blondt dem, som mittdst hor bidraget til, at vor Skole er lommen i en sørgelig Undcrbalancc". Dette stdstc vil paa ligefrem norst Talemåde sige: „Paslor Østby er blondt dem, som have bidraget mest til, at vor Stole er rom men i en sørgelig Underballance". Disse Beskyldninger ere os den Be« skofsenhed, ot jeg paa det bestemteste for langer, at Kouserentsens mtfhmdende AarSmøde toger dem under Behoudling, og faa giver ben, font hor fortjent bet, en tilbørlig Jrettesættelse, enten bet soo kommer til ot gaa ttb over Pastor Gjert- sen eller mig. Men for dei ovislæsende Publikum studer jeg det nødtiendigt al lerede strax at meddele nogle Oplys- muger, da jeg ifke vil ftaa i ct faadaut Lys, som Pastor M. Falk Gjertseu feet- ter mig i. Jeg pleier ille bleefe i Basu- itcr for at uofkrige mine Fortjenester; men nu sinder jeg, at det vildc være falsk Bestedenhed at fortie Sandheden. Det Aar, Sonferentfcn blev stiftet, foretog jeg paa gjentagende Opfordriug — ja, jaa godt som Paalceg — eit Jn* dremissionsreise gjennem eudel af det nordvestlige Wisconsin og nordoeftlige Minnesota, i Wis. sammen med Profes sor Weenaas. hvor yi da organiserebe en Menighed, som Dar Begyudelsen til Pastor Rohes uimærende Kalo. J Minnesota organiferede jeg blaudt andre Trysil Menighed, som var Begyn- bclfcii til Pastor Smigstads og Moens Kald. I denne Birlsomhed Dar jeg beskjcrftiget 4 Maaueder, og da jeg ikke haode Penge til ot leie Slyds for, tilba- getagde jeg tilfods oder 300 Mile. Da jeg kom tilbage til Minneapolis sit jeg laanc af min Brodcrdatter ber $10.00, faa jeg fuude lomme tilbage til Marjpall igjen. For hele dette an- ftrengende Arbeide sik jeg efter 2 Aars Forlob beoilget mig af JndremiSsitons- kasseu cit Godtgjorclie af $50.00 u n- ber den Betingelse, at jeg } fu1d e lade dem gaa til uor Skole i Minneapolis, og jeg lob dent gaa did. Jeg vil bemeerfe, at jeg lunde hane holdt Stole den Tid og tjent minst .$80.00, lauste $100.00. Aaret efter, altjaa 1871. foretog jeg igjen (fra St. Ansgar) paa den mest iildtrccngcnde Opfordriug af ftonferenle jen en Neise til det nordvestlige Minne sota. Daværende Stand. I. A. Bergh var da med mig. Paa den Reise orgo niferebe jeg en Menighed i Otter Tail Co., hvor Bergh en Manned senere blev faldet til Prest. Paa den Tur var jeg helt ind i Dakota og organiserede ogsaa cu Menighed ved Red River i Nærhe den af Gcorgtoron 12 a 15 Mile nord for Fargo (Fargo bar itfc btcuet til enda.) Tette var den f ør f te Menighed, fom blev orgnni- Seret "i Rebriverdalen. Jeg yar borte omtreut en Moaned; men jeg har aldrig hort tole om, at jeg skulde faa faa in eget som en Cent Reifegodtg jørelfe derfor engang af ftonferenlsen. Men dct er dog en uimodfigetig Kjendsgjer- ning, at ved disse to Reiser tagdes Gnihbeu til Konferentsens hele Biff- jomhed hinsides Wilmar. Den Tid ba Presterne garauterede Professorlonuen, udlagde jeg i 3 Aar af mine Penge omtrent $50.00 aarlig, og til Skolen har jeg desudøu betalt en gang 50, engang 15 og engang 5 Dol lars fønibcli alt det øvrige, jeg har be talt i Prosossorlon m. m. baade før og' siden. Naar jeg lægger sammen alt det, øvrige, jeg (aaiedes har udbetalt, blir dct snarere ouer end under $400.00 — fire hundre Dollars. Er det dette, som ester Pastor Gjertsens Si gende har bidraget iaa meget til at bringe uor Sfole i Underballance ? Hvis bare ct tufinbe af ttonserentsens atten tufinde fonsirmeredc Medlemmer havde hver for fig gjort saameget som jeg, da var der indbetalt til Samfundsudgiftcr mindst $400,000 — sire hundre tufinbe Dollars, og da tcenter jeg, at Stolen ilke alene if!e havde været i Under ballance, men at vi ogsaa havde havt Professorfond stort nok. Men kanffe jeg har bidraget til Un» derballance paa andre Maader. De tre første Aar, jeg var Bisttotor, gjennem- reiste jeg hele sydvestlige Distrikt mellem Mississippi--og Missoury-Floderne, fra Winona & St. P. Jernbanen til Staten Missourys Grændse. Jeg har ogsaa reist endel dette fidfte Aar. Jeg ved', at Past. M . F . Gjerlsen arbeidede meget mod at man stulde vælge mig igjen til Bisiitator paa Aarsmødet t Wilmar; hanS Argument var, at jeg reiste faa meget*). Det cr ogsaa unegteligt, at denmedgif en . Tel Rcisoudgifter; men jeg sik dem dog allesammen ind paa mine Reiser og mere til, )om indfendteå til fionferentjens Kasse, hvilket Rcgttsta» beene udvise. Men man kunde fanfke tænfe fig Mu- ligheden af, at jeg har sogt at poavirfe Menigheder og Énfelhnænd til ikte at yde tilbørligt til Skolen. Derfor vil jeg herved opfbrdre alle de Prester, der nu betjener Menigheder, som jeg før har betjent, til i disse Menigheder at under» soge den Sag før Aarsmødet, soo dct da fan fretnlægges beftemte Bidnesbyrd. Disse Prsster ere: Mibtbø, Bergh, Claufeu og-Strand, (Gjclbaler) Nilfen, Tgodal og Johnfen. Tillige opfordreé paa samme Maade tamtlige Prester, «i hvis nu eller sorhaondenværende Kald, jeg Har virket som Bslitotor, der foruden ovcnnævnte ere: J. Olfm og Schon hovd, N. Olsen, Asbjørnfen, 0. Peder fen, Opiat, Myhre. Aasserød, Shelldal og Bostad. Til olle Delegater som fomme fra disse Menigheder, fatter jeg samme Opforbring. Lab Folket tale! Inge n sinder det mere beflogetigt end jeg, at altfervumge af de Menigheder, t bog tffe formeget, ba hon hvori jeg har virfet fom Prest, enten of Mangel paa Silje eller Evne ifke hove ybet bet tilbørlige til Stolen. Sogen cr bog faare langt fra faa mislig, som Pastor Gjertsen fremstiller den. Men Mcuigbedernc faar selv forsvare sigjoviS de stnoer det Umagen værb ligeover for et faabant Hngrcb. Jeg vil dog nævne øt.Par Exempler: Den Menighed, Pa stor Gjertsen soemhæver, som sorft pro- testerede, jkylber ifølge udtryttelig Cr» storing til mig for længe siden iRe eu Cent af bet, den hor lovet, eller det, fom hor været foresiaaet for ben at be- tale i Professorlon. Med be $10D0 forholder bet sig soo, at be vare lovede en Tid før ben store Gjeldsindsamling, og ba ben forctoges, blev bet udtryffelig sogt, at Restonserne stulde gaa ind i det indimulebe Bclob til Gjeldens Afbeto- ling; og da den Menighed janiledc forholdsvis mere end* det almindelige for hele Samlandet, soo betaltc ben altjaa da de $10.00. Pastor Gjertsen ffrioer bl. a. ogsaa: „For 1878 og 1879 er ber fra 5 aj Pa stor Østby betjente Menigheder med et itommuuifautantal af 519 betalt $36.11 Professorlou eller omtrent 34 Cts. pr. n osttnumifant." Plen nu er Sandheden ben, at forlængesideu har blot cu af disse 5 Menigheder betalt omkring $72.00 . Man har Kvittering derfor fra Konfcrciltscns Kasserer, l^ette, teenter jeg, cr not til at vise, af hvilken Bcskaf- feiched Pastor Gjertjens Fremstilling er. Og faa tiliidst denne Semærltting: Naar Past. Gjertfeu gaar saa langt til bage font for Gjeldsindsamlingen og fremstiller, hvad ber inblout fra mit ilalb til Profesiorlon, ba havde dct væ ret „fair" af ham tillige at have anført, hvad der indfom fra mit Kald til at af- vetale Gjelden; men det pasjebe lauste ikke til Hanø Hcnsigt; jeg vil dog anføre dct: Naar ber tage» med, hvad der indfom fra en Menighed, fom af Profes sor Oftedal af en for mig uljendt Grund cr henført til ct andet Kald, og tillige et lidet Bidrag fra cu Menighed, hvilket cudltll for mindre end to Maaueder siden ille tar !ommet ind i Regn» ik a b e t, daiudsamledesder i mit ilalb $9S9.00, hvilket langt oversteg, hvad der indfom fra noget andet Stalb i Konfe- ryntsen paa to nær, hvorfra der indfom mere. Enda xv heri ikke medregnet et Offer i Little Cedar Menighed. Men om nu mine Menigheder ille have gjort fiu Pligt og jaalebes forsyndet sig, stal da jeg ivare for det?! Er det Pastor Gjertjens Skyld og vil han svare for alle de Synder, som begaaes i hans Menigheder? Den 28de April 1880. P. G. Østby. IoaW8CI' 60m j i i Det er iffe uben Betæulelighed vi op- tage oveuanførte Stykke; Skal dct blive Sfif og Brug for Herrens Tjenere i Aviserne at opregne sine egne Foetjeue- ster? cr vi ikte Sfuefpil nok for Verden alligevel? og betyder det Ord intet: „naar bu giver Almisser, stal du iffe lade din venstre Haand vide hvad din høire gjør?" Men da Sagen vil lomme for Offent- ligheden alligevel, og endel raabne.Ting i vort Samfund synes at fræve sitt Op- gjsr først ligegodt som sidft for at give Ruin for en sondere Vext, har vi troet det ret at inbtagc Stykket, saameget mere som Past. Østby temmeligt uvp- forbret benytter Anledningen til ogsaa at faste et Par ømubsflatter efter nær> værende Blads Ubgiver, og efter ben Shirteysske Mcthode at udfaste Tvivl om Rigtighedeu af Gjeldsindsamlings- rcgnskabet. Der cr vist intet Regnffab enten i eller udenfor Konferentsen, der mer aabent og indtræugeitbc er underkastet Offent- lighedeus Dom; det cr offentliggjort i Folkebladet No. 6 i 10 .000 Exemplarer og i Samlandets Aarsberetniug for 1878. — Tet er to Gange revideret, først af Board of Trustees og siden af cn af Samlandet dertil speeielt nedsat RevisionSkomite, hvis Ubtalclfcr er offentliggjorte i Lutheraneren. Man skulde tro, at dette, hvis noget var island at sætte Regnslabctå Rigttg- hed udenfor al Tvivl. til S h i r 1 e y alligevel lunde klandre det og paaftaa at der ifke fandtes andet end Dftedals Ord for Negnskabets Rig- tighcd, var ingenlunde uventet af cn Maud for hvem aabenbart intet længer fan være helligt. Men ot cn Mand som Past. Østby san udtale stg fom han har gjort fortje ner ialtfold eu Imødegaaelsc, foenenv melia da den hele Fremgangsmaade ikke cr uskikket til at lafte lidt Lys over hvad Ting vi have og have havt at fjæmpe med under Arbeidet for Skolen og Sam landet. \ I fin Opregning af hvadhans Me- nigheder tiltlammen gjorde for „6lteldcn" bemærler Past. Østby, at deri, er ind» regnet „et tidet Bidrag fra en Menig- heiv, hvilket endnu for mindre end to Maaneder stden, ifke var kommet ind i Regnj kabet", og lidt neden for: „Gnda er heri ilke medregnet et Offer i Little Cedar Menighed." Sådanne henkastede halve Beskylde ninger er værre end noget andet, ifeer fra en Mands Side, om hvem jeg er overbevist, at han allerede forlængst kunde kjende den rette Sammenhang. Sammenhængen er imidlertid denne: Under yde Deebr. 1878 mvdtag jeg et Brev fra Bast. Østby, der uden nogen Forbindelse ftneb Brevets Indhold for resten ender faalcdes: "Tilstutniseg bære det mig tilladt at rette et Par @pørg8moal til Dem, uden at jeg d erdeeb vil deskylde Dem for "Tyveri." 1) Modtvg De ikke — CTtagelig i Slutningen af Januar stbstleben — fra Straight River Menighed et Bclob paa ddseieib?cnbt tiI^"dlse Of Samson- 2) Hvorfor er ikke bet Offer, som blev optaget og overleoeret til Dem i Little Cedar under Deres Besøg ber for noget over et Aar siden, indført i GjeldSivd- famling8proto!ellen? Der er fun En, som ved hvad det lostede at modtage saadannc Ord fro en Herrens Tjener. Det lunde ikke være for ot jaa Rede paa cn tvivljom Sag; ellers yavde vet Spørgsmaalenc havt en anden Form; og der vor Anledning nof at faa Rede paa Sogen uden ot fpprge mig. Jeg tænfte da at give et fort Svor i "Srandinaveu." Men først indhentede jeg Konferentfeforinaildens Road. .Hon mente iffe det var uødvendigt; thi hau havde faaet mange jaadaune Fore- fpørgster, sa' han, ba hau var Fondsind- )amlcr for Augustauasyuoden; kuu syuteS hau bet var lidt betænfeligt hvis Ordet „d erme d" var understrøget. Jeg lod da Sagen falde og taua font jeg gjorde til alle det Aars Angret). Nu kommer Sagen igjen, og jeg skal da i al Korthed give Svaret: Forundret over at Straight River Menighed (beit nuværende Brorfonå) hvor jeg visste at Gjeldsindsamling var organiferet, intet havdc iiidfendt, skrev jeg dem til før dct cndcligeGjctdsopgsor, men erholdt intet Svar, og Horte intet derfra før gjennem Østbys Forelpørgsel. Det var mig felv eu fulbfommen Gaade, iudtil Oplosuiugeu. kom mig ihccnde i følgende i Brev fra Past. Clau sen iudlagt Seddel, font i Overfæltelfe lyder således: Post Office Blooming Prairie Marts 6. 1871). Til P. M . Minneapolis. Bit De godhcdsfuldt uuberrette mig j om Aioueti-Order No. 4851 lidstcdt i ! Blooming Prairie Jauuar 12tc 1878 til 1 Prof. Sven Oftedal Minneapolis, Bc- lob $11.50, cr bleven udbetalt ved Deres I Kontor? Deres A. Mayo. P.M . Svar: Til P. M . Blooming Prairie. Ooennæonte Order er iffc bleven ud betalt. Geo. A. Keith, Minneapolis. Brevet meb Mouey-Orderen var alt- saa bortfommet. Jeg har saaledes aldrig mobtæget i hverken Money-Order eller Penge, og i lunde selvsolgeligt ikke indsore noget t „Gjeldsregnstabet." Det er fanbt, jeg har stdenefter ventet og venter endnu at modtage «duplicate" af Money-Orderen soa vedkommende Affender i Blooming Prairie; men endnu cr besynderlig nok ingen ind- loben. — . Med Offeret i Little Cedar hænger det saaledes sammen. Jeg besøgte „Little Cedar" Menig* hed under Gjeldsindsamlingen og holdt Gudstjeneste der paa cn Torsdag, her ren være Lov, det var for mig eu salig Dag, og vist vil dct vare længe inden jeg glemmer den elskelige Menighed. As egen Tilskyndelse og med stor Be- geistrmg havde de begyndt Jndsam- lingeu. Bed Gudstjenestens Slutning bilde be optage en Kollekt til mig personligt. Jeg fortalte dem, at det var uuødvrn digt, da jeg sikulbe have Reifeudgifter af Samfundct, og for mit Arbeide var jeg mer end betalt i den Interesse for vor dyrebare Skole, som jeg fandt i Menig- heden. Da Folket imidlertid var paaftaalige og alligevel bilde optage en Kollett til mig, saa fa’jeg, ot saasom jeg havde en Dag at afse, bilde jeg holde Gudstjencfte ogsaa den følgende Dag og de som son tes, timde da optage Kollekt, ©runden dertil var den, at Ingen fkulde føle sig tvungen i en jaaadau frivillig Hand ling. Saaledes gil dct til at Kollekten blev optaget fom Udtryt for personlig Vel vilje. — og — formoder jeg — eu lille Erljendtlighed fordi jeg havde holdt Gudstjeneste blandt dem, noget som i ben Tid tile ofte inbtraf i Little Cedar. Jk1edcftontinbrc,benyttedejeg dette Offer til at betale mine Reifeudgifter, som jeg havde Net at tagc af Gjeldsregnstabet. Det cr da noget haardt bagefter for Jivad En har gjort ved at blive behandlet na ilde, af en GudssTjener i vort eget Samfund, og fom ovenifjøbet har havt sold Anledning at forsikre sig om Sanv menhængen. Dct forundrer mig forresten høiliaen at Past. Østby blandt stue Fortjenester og{aa opregner den store Sum, der i hans Menigheder somledes til Gjeldens Afbetaling. Der cr vel neppe noaen af Presterne i St. Ansgar Krebs, ber fan tillagge fig store Fortjenester af den Sog. M e- ntghederue i Kredsen, den større Del of dem ialtfold, hor lagt for Tågen levende Interesse og Kjærlighet» til ©folen og Somfundet, det Bidnesbyrd har de fuld Ret til, og Ingen kon nægte at det i alleregentligste Forstand var Menighederne der i Krcdlen som gjorde hvad der blev gjort for Gjelden. ThiPaft. 0Stby govoistnol5Dol lars, det er fandt, men forresten hor de fleste Prsster i St. Ansgar ikke givet en Cent til Gjeldens Afbetaling. Soo lan vel ikke Jnteressen eller Arbcv - - det for Sagen hove været fao stor helter. Sven Oftedal (Ettltering. Poo Grund af at der inblob tit St. Ansgor KredSmøde t Clear Lake en Skrivelse fra 11 afSt. Ansgar og Shell. Rock Menighedsmedlennuer med An modning om, ot Mødet (bilde optræde mod ben paobegynbte ProfeSsossondS- mbsomling, og her faolebed t den Anled ning er opstogetMisnoic eg Foraroelse, jaaoel inden vor (Shell Rott) Memghed fom i andre Menigheder videnom i vort Samfund, er det at vi her afgive denne vor Erklæring. Bi fympailserer med be to «Boards", ber ndstedte Anbefalingen til Menig hederne, og meb vore Professorer t Særdeleshed. Bi har længe med Be drøvelse feet på hvorledes oore tjære Professorer har maattet arbeide og itfc faaet sin Løn i rette Tid, men hm Slam tit Tok of mange som hor tovet at være med at opfytdc sitne Pligter imod dem. Bi har feet, og fe, meb Bedrøvelse paa, hvorledes de Menigheder, og Medlem mer som hor staaet i Spidjen og baaret Tyngden of vort fjære Seminoriums Oprettelfc og Bedligeholdelse ntaa er fare at deres dyrebare Slotecicudom moa pantfættcø og lobe i Gjeld, og sao- ledes om soie Tid fan blive nødt tit at ftandfe og ophøre blot for en Dets Lige- gytdighed; derfor gtædede vi os naar vi sik fe at der var gjort kraftige og alvor lige Skridt til at afhjælpe den truende Fare, fom vor Skole cr stedt udi, mcu derfor bleue oi ogsaa missornøiede med den ubefkednc Maade, hvorpaa de 11 soemlagdc fig Anmodning for Kreds- inødct i Clear Lake, tllligx og medAnmod- ningens Indhold, der hm yar skittet til at faare og forvirre. Sanre dem som med LivogSjæl har ofret sig forSkolensGjer- ning, faare dem som Dag og Not futte til Gud om dens Bcstaaeu, Freinvext og velsignelfesrige Birfjomhed, og for virre dem fom mindre har fot sig ind i Forholdene. Med det H°ab at vedkommende fra Shell Rock Menighed, som i Hemmelig- heb havde yæret med og affattet og ud- fendt denne Foryirriugens Fakkel, hvor- paaftredsmødet uist osoede altfor meget af fin koftbareXid, stulde komme frem sorLy- fet, faa at i det mindste be øyrige af Mcnighcbsmcdlemmernc, som i hoieste Grad misbilligede deres Fremgangs maade, lunde blive fri for den Mistaule, nt have været med, faa var det Eu af vore Mcuighedåmedlemmcr fom frem- lagde forMenighedsmødet (2denJanuar) solgenbe lille Skrivelse: "I Lutheraneren No. 24 er optaget eu Skeivclte fom er inbfenbt til Clear Lake Modet fra cn Del Medlemmer fra Shell Rock og St. Ansgar Menigheder. Skrivelsen lyder saaledes: Til For manden for St. Ansgar Kreds! Under- tegnede anmode heroed tenltgst om at dct forestaaende Kredsmvde behandler, hyorledes man paa bedste Maabe lan optræde til Forsvar for vort Samsunds Selustændighed og Frihed, ber isolge vor Formening er angrebet af dem, der Har bevirket en forsiggaaende Professor- foudsindsamlina, iyærisat til trods for Samlandets b$$cmte Udtalelfc i Sagen. 30te Ottbr. ’79. Wrbøbigft, 11 Uuderstnfter. Jeg frenilægger Herved følgende Sporgåmaal for MeuigHedeu til Besva relse. I Hvem er Forfatter af denne Skrivelse? 2 Hyem er disse Underteg- uede fom tilhøre Shell Rock Menighed ? 3 Skulde det ikke yetere ønsteligt at faa yide hyorvidt disfe Personer have Ret at handle saa egenraadigt i denne Sag? Hartland 30. December, ’79. TErbødigst, Torger Mikkelsen. Dette Brev blev iffe behandlet paa første Møde, derimod lovede Præsten, at det stulde behaudlcs paa dct ncsstc. Men ogsaa denuegang blev det udsat, og saaledes har deu arme lille Skrivelse passeret,) uden at blive behandlet indtil 4de Møye efter dets Freinlæggelse, og denne Gana blev dct ogsaa fort og godt afgjort; Majoriteten af Mødets Med lemmer med Present i Spibfen var imod at man stulde opdage de anonyme Per soner, som de sagde var i sin gode Ret. Men vildc vi endelig vide hvem dc vare jaa fik vi søge OplYsning paa andre Steder. Resultatet af Brevets Behandling blev altfaa intet, undtagen man vil regne følgende: Det var en fom sagde, at han havde undertegnet Anmodningen, nteit han var iffe inbfat til "Jagthund" for' at opfpore dc andre. Cn .anden jagde at han vilde hjælpc os til at faa dc lives Navne fat, han vildc strive dent op paa ct stort Papir og siaa dem op paa ttirkevæggen jaa vi altid siden tunne faa se dem. Og tilflut bragte Presten os følgende Hilsning fra Mr. T . M. Tollefsen i St. Ansgar: Dersom han havde fvrfyndet sig imod os ved at undertegne Anmod ningen, saa tiar han at sinde hjemme hos sig i St. Ansgar desangaaende. Dette vatte cn almindelig god Latter i Forsamlingen. Vi erklære os heryed fri for de lives Handlemaade og Anfoar. Vi lan iffe lide faadamte, der iffe tør tomme frem i Luset, medens de foregive at arbeide reoeligt i cn Sag, der tilhører Lyset. Bi tør iHe ftole paa deres Øprigtighed, som steller sig bag "Hjørner" og faster ForvlrringenS Stene ud blådt soede- lige Foil. Det er enhyers Pligt at sige frem, naar han ser noget galt er paa- færde, men dct er ogfaa hans Pligt at lomme aabenbart frem fom en Mand, der lader det mærles, at han vil udrette noget godt, og er han soi i sin Samott- tighed, laa vil han iffe betænle fig paa at yove dette. Derfor Venner og Brødre i Konfe rentsen ! Lader os tlle agte paa faa= dannc Zkudsmaal, som de lines An modning forelægger, men fun arbeide i yor fjære Skolefondssag med den Bær- digheb, som tilhører en Kristen, og ooet Haab stal ille bcstjæmmes, thi han er trofast fmn kaldte os tit arbeide. Noethwood l5dc Mai 1880. Peder S. Hage. Jngebregt H. Helge land. ©jur H. Helgeland. Torger Mikkelsen. Erik 0. Fosfe. fttmb O. NæSheim. Jngebrigt J. Rislav. E. S. Nommedahl. Gullif S. Helgeland. Iver g^^ove. - Ole Syverttzi^ John Fra Folket. Til Rettclfe. Med iste tiden Overraskelse tæste jeg for ru Tid stden Folkebladet No. 13, hvor ben, fra Shell Rock n. ev. lath. Menighed fattede Beslutning om Pro- fessorsondssagen stnbef inbsort. Tit fomme Bestutning er tnyttet en Redaf- tionsbemærlaing, hvori ber siges at denne Bestutning blev fattet med „faare tiden Majoritet osv." — Da jeg som Menighedens Sckeetær har Menighe- dcns Forhandlingsprotokotji min Bcrrge, føter jeg mig forptigtet til at give nogle Oplysnmger, der maaste tan greie mu lige Misforstaaetfeu Paa Menighebsmøde 2dcu Januar d. A. foretaa to Sager tit Pehandting nemlig: Professorfondssagen, og om Menigheden i Aarets Løb stulde forføge at betale fin Gjætd og gjøre sitn Kirke færbig. (Den stdfte udsat Sag fra 29de Notibr. f . A.) Samtidigt var der soa Fordringshaveren tit Shell Rock Mgtj. fommet Strioetfe apt, at han vilde have fine Penge tit Iste November 1880. Menigheden blev saaledes nødt tit at tage fat paa den Sag og fattede i den Anledning mod 2 Stemmer følgende Bestutning; «Menigheden betaler sin ! Gjeld og gjor sin Kirke færbig i inbe* i værende Aar". Paa samme Mode for- handtedes ogfaa om Professorfondssa gen ; men ba Sagen af Mangel paa Tid iffe fuude asgjores den Dag, udsattes den til ct senere Mode, og følgende Be slutninger bleve fattede: wa> Menighe den vil nu som før dcltage i at holde vor Skole i Minneapolis i Gang. b) Menigheden vil forhandle og beslutte om Professorfond som den sinder tjen- ligst". — 20de Februar optogeé atter Professorfondsfagen til Behandling og da - fattedes Beslutningen der ftanr i Folkebladet No. 13 . Stutt maa jeg be klage, at ber har mbfneget fro cn Feil, mulig fra min Side; thj mellem Ordene „ Professorfondssagen" og "følgende Bestutning" stal ftaa „mod en Stemme"'. Af dette vil fees: først at Majoriteten ilke „er faare lideit", dernæft at Menig* | heden ikle lande fatte Bestutning ander ledes end den har gjort den 20de Fcbr., da den havde store Forpligtelser at møde fra andre Hold for flere Aars Gjeld, og endelig at den vil bære fin Andel med Dpretholdelien af Stolen i Minneapolis. Jeg ffal ogfaa tillade mig at oplyje, at be her omtalte Møder har været særde les vel beføgte. A. NæSheim. Northjvoob, Worth Co., Iowa, \ den ltibc April 1880. } Northroood*)Februar 28. 1880. -yHr. Professor Oftcdhl! Naade ofl Fred! ------------- Dog synesjeg atvære ganske forvisset om at Fondssagen gaar igjenneni uden at trernge til denne Me- nigheds Hiælp, men jeg sinder mig ialle fald selv opfordret til at Deere meb i et faadant Foretagende, sclv om jeg skulde blive beskyldt for at stifte Forargelse i Menigheden, fordi jeg ikke holder mig disse Menighedsbeslutninger efterrettø list - Jeg har endnu ikke funnet se det feilagtige i min Opfatning i denne Sag, og har endnu ingen Grund høvt som skulde bevæge mig til at forlade dct Standpunkt, jeg har indtagct, nemlig at hjælpc til ucd Jndsamlingeu nu, endifjønt jeg med al Sandfijnlighed stulde tro, at be som ere mer oplyste eud mig, maattc have Ret, naar det har lydt for mine Oren, at Aarsmodets Bcsiut ninger ikle maattc overtrades, — hyilken Synd og Clendighed Fondsregnskabet vilde medføre i et frifteligt Samfund, — hvorledes Kjærlighedsbaandet maattc slappes og blive brubt, og Skolen fomme i Glemme, naar ikke de aartige Bidrag til Lærerlon længer skulde samles. — Trods alle disse Grunde cr jeg derved nu fun endmere bleven bestyrtet i deu Tro, at Sagen er nødvendig og at Gjer nivgen cr Herrens, og da taaler jeg godt at høre paa alt jaadant. Mit in- derste Ønste cr da nu, at Fond maattc famle» og at ogsaa jeg kunde faa være med i dette Foretagende; thi jeg hjiv altid været ntcd fra Samfunbets Begyn- delfe og bidraget dct lille jeg har for manet: saa vilde jeg heller iffe være glad ucd at ftaa tilbage, naar be fidftc Anftrængclser stal gjøres for uor fjære Stole. Bor Bøn cr derfor til Herren, at Foretagendet mnatte lykkes og hjuis Vilje ste: han den nlbnrmhjertigc Fader velsigne baade Dent og dc andre Lærere ved Stolen. Hau forøge eders Tro og oplioc eders Haab i disse ttampens I Dage. I ere hiljede med Cbr. 13, 6. Som for omtalt er demte Shellrock Meuighcds Bestutning gaaet igjenneni, • men med en jaate lideit Majori tet; og derfor cr der mange som har opfordret mig at tilskrive Dem med Bon om Raad og Veiledning i denne Sag, nemlig, om iffe ogsaa vi lunde Verre med at samle til Fond, selv om Menig» e heden har besluttet det modfattc, eller ' om det hois vi foretog et faadant Sfribt, skulde være ct Brud paa Menighedens i Rettigheder, for iffe at tale om den rette indbyrdes keistcligc «jærliyhed, som at Menighed stulde have; thi den er for længe stden borte, og har været Horte stden den Tid, at Artikkelen i Norden 1 „Man bør holde, hvad man lover", un dertegnet A" kom for Daaens Lys, og blev, som vi falde dct, den første Bombe fastet ind i egen Leir.---------- — — Kmtb D. Stadum. Do. lObc Mai I860. --------- Dajeghører, atbercrsla* get over dct Ubtryk jeg brugte i min •) Nærværende Brudstykker af to Breve, fra I. H. deie Indhold ogfaa fra anden Haand er bctreftct, har Red. troét det ret at side stille ©eir. ReSheimS Brev, til vedkom mendes Ketfærbiflgidrtlfc.
Show less

Title: Folkebladet May 1880, Page 04
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Maaneds-Kronike. Amerika, sim iste marts m *o April er ikfe mindre end 860 Carloads Immigranter med tilhørende Gods stibet over Northern Poc. og Manitoba Banen til norMige Minnesota og Dolota. — Benj.P.Ch eney,Eicr ofHalo1 parten of ben uhyre Chene y-D a le r Y m ple Form...
Show moreDjVu hidden text layer Maaneds-Kronike. Amerika, sim iste marts m *o April er ikfe mindre end 860 Carloads Immigranter med tilhørende Gods stibet over Northern Poc. og Manitoba Banen til norMige Minnesota og Dolota. — Benj.P.Ch eney,Eicr ofHalo1 parten of ben uhyre Chene y-D a le r Y m ple Form har gtvet $50.000 til Dartmouth College; beraf slot $40.000 anuenbes til Oprettelse as en Professorpost. — Nesten hver Stat har nu sin egenPræfibent!anbibat; Massachusetts haranbefaletEdmun ds Ohio, Sherman Minnesota W i u- dønn o.). v. — $500.000 erbenSum der foreflaaes bevilget til at paabegynbe Bygningen af Rejervoir§ eller uhyre Ba ubbe holdere ved Mis» sissippiens ovre Lob. — TrodS Ben Hills extraordinere Anstrængelser, vil bet neppe tylles at drive ben repubti- fauile Senator Kellogg as Louisiana ud as Senatet. — JSanFrancisko er frembelcå «trouble"; efteratKearney er kommen paa Tugthuset, har en Søn af Stabens Major Ka 11 ock, ber ifjor høft blev valgt ucb ftcarneypartietå Jnbstqbclse, finbt De Young, ben Auisudgiuer, ber for ucl et halvt Aar siden næsten skjød gamleK al l od ihjeli og derved bidrog til hmis Papularitet og Valg. Det et Sager af den skidneste Art, der har ftaaet disse Mcrnd imellem, ogdetsynessomKearney,Ka11ock og DcIoling alleerMcrnd, som, jo før Verden blir dem fuit desbedre. — if cm61 c, ett rig Maud og stor Politi ker i Pensylvania, var anklaget for at have forsøgt at bestikke Statens lotogi- vende Forsamling til Fordel for Jern bntlcfompagnieritc i deres Bcftræbcljct for at faa Skadeserstatning for de ved sidste store Jerilbancftrife lidte Tab. — Kemble mente: „all do it“ og tog Sagen overmnade let. Han blev baade blcg og blaa, da han sornylig blev oner rasket med ett Tom paa ct Aars Slaveri og 81000 Bod. Det gil hans Kamera ter ligeend; det cr mer Alvor end baade ft cm ble og tufinbe andre lignende Subjekter veitte af ben anicrilanffc Ret= færdigheb; beu vaagner dog stuiibimcl- lem endog over------ Politikere. Der mnnglede tun cen Ting i Skuespillet: at Guvernøren strax skulde benaade dem, — og det er nu fleet. — Forfærd cligc Cycloner ledsagede af Jlohigler, Bandflomme, Sand o. s. v. har i ftbste Del af April faret over Missouri og nærliggende Stater. En hel By blev aldeles odelagt, af Storm, Jlb og Baud tiljommen. — ,Ti 1 den har New Kork Tclcgntioncn nok faa godt fixet i sin Jutercsic trods .it e 11 e t) og Ta m m a il y; Foll jiger at den gamle Mond i Grammercy Park er — smart. — «rant har pan Tilbagcveien gjennem Sydltaternc holdt ct Par Taler, hvori i,ila forsvarer eu Forsoningspolitik og Ophekvelsc af alt Fieudskad mellem Nord og Si)b. Mistæulsomiuc Foll baade blondt Republikanere og Demokrater falder bet „Bud på Præsideiitflabet." Forresten har iffe Grant enbnu fagt ctOrd. — C bmundS crfor enhver tiombinatiou for at flaa Blaine. Edmunds sigeå at verre den retflasoeste MaudiSenatet; B1aiu eharfathele jiu Dygtighed ind i Dcmagogeri og .. wire-pulling11; så er det ilke at und res, at en retffaffen Maud cr imob ham. — Saavel i St. Pauli som i Min tleop oliS, stal der isommer opsores et betybeligt U n i on-Depot for de 10—15 Jernbaner, ber fra alle Ver- deiivhjørner kommer ind til Nordvesten» store «Tobbeltby." — Minneapolis <$f 51. Louis Bauen har nu leiet Duluthdaueu for 3 Aar. — Poste nteftergeuero1 Kcy har mobtaget F. S. Tommcrcmbcdc i %euesj ee; haus Cftmnaub cr Horace Maynard, Gesaudt i Sioustantinopel. — F. S. Gjeld blev i April rcduccrct med over 12 Millioner Dollars, og i de finite 10 Måneder tilsammen med heniuwd <10 Millioner TollarS; den aarlige Besparelse i Rente af April rcdultioilcll alene belober sig til $800.- •000. — Don nelly-Washburn Diiputeu i Congreéfen har udartet til en ffibenferrdig Strid om hvem der har ffreyet et anonymt Brey til Springe r, Formanden i Valgkomiteen, eller hans Mone, med Løfte om $5000, om hau uilde stemme mod Donnelley. Bill >t i n g of Minnesota cr beskyldt forFor- fatterftabet, det cr rnuligt at det hele falder ttlbage paa Jngn. Tonnclly feitt. Men Morateu cr, at Politikken affødev cn endeløs Corruption. — Til dens Helbred er i Bladene Gjenstand for oidtløftige Xcbatter. Nogle paaftao ot han er lam, døende og nersten død; andre at han et faa frist som cn Fisk, og stært som cn Athjet, ,og at near hon ikke lan spise med den ene Hoond er bet, fordi hon hor lidt ondt i den, og uaor han bore hvister, er det for at fpare stu Røst til hon blir Præsident. — Ter gear nu morke Rygter om at ikke olle Delegater fra Pennsylvania oil stemme for Grant, eller med andre Ord, at Ganfcron ille er island at holde Styr paa sint Flo!; det somme sigesomNerok)orfogCon11ing. — Baade Sherman og Washburn og en hel Tel andre synes fast beftemte paa ikle at lade en notorist wire-puller lomme i Præsidentstolen; — de mene Blaine. — Præsidenten har vetoet "Marshalls Desici- c n c yb i11, fordi den havde en „rider'‘, eller fioytillæg som intet med Bevilg ningen havde at gjøre, nemlig, at Præ- stdenten iffe har Lov at sende Tropper i cn Stat uden på Guvernørens Opfor- bring. Jngen af Partierne er fornøiet med "Betoet." — Der er Tale o m at ajoumere Kongressen den 31te Mai; det oildc vist iffe være nogen Skade for Landet; men mange er derimod af den Grand at Kon gressen enbnu intet har ubrettet!! — Frihandelen synes ikke at have tile stnetfe tgc Sennet. Tolde n Miriæadep6a Salt og Papir font den har Været. WashburnogDunnellaf Minnesota stemte imob at nedfætte Tolden. Avi- ierne ere rafende; og der er ingen Tvivl at det cr Follet (om lider of disse hoie Toldjatfer.— Washburn holder end- nu fast paa Grant; det forlyder nu at ©latne i egen Perjon vil tomme.til Chicago for at mele sint Kage og „puet the wirea"; bet har aldrig for i Hffto- rien steet, at en Præstdenttandidat selv har bæret yeb Konventionen; men del bar liat 8laine. — De demokratiske Bladedriveivrigtpaa$81atne8 No» urination paa den republikanfte Ticket, de maa have sitne Grunde. — Det fer ?u < ud som Whitaker, ben Neaerfnt et oed Wcstpoult. der faa stammeligt tiar blenen bunden og fpnderflengt i Ør ne, selv har udført denne Heltegjerniua, for modentlig for at væNe Opfigt, yoillet oasaa har lykkes. — J Cook County, eller Chicago, JN.s cr der fleet et Brud i Republikanernes Rcrkker ianled- ning Grant eller ikke-Gr ant- De holdt to adskilte Konventionec og der vil blive Musik, naar Statssouocntmnen famles i Springfield; det gaar dog nof for @ r a n t. — Uhyre Slovbrande har raset iNcw Jersey og Olje* brande i Bennfyluanien. .0NE PRICE CLOTHING STORE. 2, 3, 4 & 6 Aeuhoml) if Kuste, Minneapolis, Ntiuuefete, er nu Ht Beaten øverfyldt af Klædeltølee, fæedtge Klaker, Halle og Herrr- adftyrl-Vrttkter fjøbt ester de gamlt Priser; Barrene ril btrfot blive feigt nbtn Pri«> forhøielse. HB. Betle et det eneste title Boston med 4 store Butikker, Bafement, Ase kUrbetfcsvæielfer eft. Tag Ivare foe dflnllgnlngct I 0» 0. Cltrtb|ea (lanUnomfl Calglmanb. ’ Loger of Stitoler. Sko. paa bort Lager afVaar» og Bi tillade os at henlchdDereS Op Sommertøi; det er det futbftæhbigste i Byen; Danlmestoioi, Borne- og Heeresto, haandjyet og mastinjyet; ligejoa Dame- og ©ornetøfler i alle Kvaliteter og fra de bedfte Fabrrker i Landet. 17 Washington Ave. 8. Minneapolis. 27 Norge. Baft.Ribbervo1bud- næont til Sognepr. i Ullensvang, Kap. Ho ffgaa rd tit resitd. Kap. Ule 1enSafer, SognprBull til0rfe- da1eu erdød79Aargml. — Skibs- fnptein Jcnå Node døde nylig i Skien i cn Alder af 104 Aar. — Faja n c e»(China-lFabrifen iEyer- fund bcgyildcr at olive af Betydmng. Den har aabnet en Asdeling i Kristiania. — En Grosserer i Kristiania, ber paa en større Landeieiivom har 12 Hus- mænd, sagde dem pludfelig alle op. Da de bcæugftebe kom paa hans Kontor for at bide hyad Grunben var, underrettede han dem om, at han ønstedc en ny Kon trakt med dem, saasom han oilde lcegge dem 12 Stilling til paa Daglønnen. Nogen Tid efter jpillede han bem samme Puds; denne Gang yilde han nebfættc Aarsafgisten. Saabanue ædle Trcef er saa sjeldne at be treenger at omtales; det cr dog ille alle, som gjør a 11 for Penge, hverken i Norge eller Amerika. — Sem i nar i lær er Sakse, bet\ nyvalgte, konservative Stortingsmedlem, der har ubtait at Tinget i bet sidste er gaaet ttlbage i Kundstab og Dygtighed, tit samme Tid forn han selv endnu hin har gjort en tuiulsom Figur i Stortinget, anbefales af de fleste norske Blade til — lidt Be)ledenhed. — Engvald Enerjen den betjendte unge Tyv fra Stavanger, som tut i 4 Aar har været benyttet paaVaiSenhufetSBoktryk keri, har mau atter maattet straffe for Tyveri. — I Iohanneskirken l Kristiania holdtes ogfaa Paasteaften cn taatatdet liturgiff ©uddtjenc- S t e, uden Prædiken. Det træffer fort paa den boitirkelige Bei nu i Norge! — Thor Agners, i Trygstad, cn af Hauges Samtidige, meldes efter Brev fra Norge, endnu at leve, han er nu over 93 Aar gammel; han mindes med inder» lig Mjærlighed af mange Bonner, ogfaa her i Landet. — J S lavanger aver teres efter 500 Arbeidere paa Canada Pae. Banen fra Thnnderbay til Mani toba. og de loves Guld og grønne Skove. Der høres endnu intet om at vedkommende Agent cr arresteret for Mcnncffefalg. — Paa Lister forliste nuligt et Dampskib, der blandt anden Ladning ogsaa havde endel levende Svin, hvoraf mange font ildnd og trampede rundt gaardimellem med Grynt og bilde Sfrig til stor Forfætdelje for Befolk ningen. Det er at haabe at vedkom mende efterhaanden lom paa en bedre og naturligeve Fod med hinanden. — Alle norske Aviser er nu fulde af Emigrations-AvertiSsementer og Efter- retninger. S omme filantrop i f!c Hoder udtender endnu Beklager, og jynes at mau bør heller sulte ihjel i det klippefaste Norge end spise Flest paa Amenlaa Sletter. Naturen har imid lertid ogsaa sine smaa Krav. — J e d e r- banetl siges at gå fremad — i For tjeneste, hvilket desværre no! ikke fan siges om Smaalcnsbanen, hvor en Kvart Aftie, lydende paa Kr. 100.00 nylig solgtes oed Auttion for Kr. 7.50; snart faor vi vel ogfaa i Norge endel „stock-jobbing." — PaaVestlanten af Norge holdt cn voldsom Sydoststorm paa fra 31 Marts til 5te April! ingen Baad funbc lomme ud. Der er dog "Elementer" ogsaa i Eurova. — Pa; t. Dicl holdt 2ben Paastedag Afflcbs» prædiken i Kriftiansand. — Det v idner ikke godt, at der i Norge er Blade, der taler for et abfolut Veto for Kongen; mon maa formode at Penge og Gunst betyder ligefaameget der som her. —Sp ør g smaalet om at temme Tyren til Éaordsarbeibe behandles af de norste Blade. — "Borden sG ang" byder en Pcngepræmie til dem der fam ler mest Abonnenter for det. 211 tn u e» vennen er derover meget misfontøiet — og med Rette. — Der gjøres store Anstrængelser for at skaffe Be nådelse for den i sim Tid befjendte Morder, ArncKulterstad, der nu har stddet 20 Aar i Slaveri. Maudest synes i alle Dele at have gjort fig bær- dig til Benaodning; men naar det som særegen Bcnnadningsgninb lægges til, at han umiddelbart vil reise til Amerika, faa gaar man vist ind paa cn farlig Bei; sæt at Amerika benaadede nogle For bryderc paa den Betingelfe, at oe siglde reije til Norge!! — Endel af Sla* oerne paa Alerøhus Festning føgte fornylig at fælte Jld paa hele Slayeriet med et Slags seloopfundne fmaa Helve- desmastiner. Af et Blad laldeS de Nihilister. — Den største Jndso i Norge cr iffe langer Mjøfen men R øsnanbet paa Helgeland; deter28Millågtog10Mil bredt. — De norfke^j^ntligc Skoler for høiere AlmenunderviSnina bestaar i Norge af 1) ForberedelsesNasser. 2) Middelfladfer. 3) Latingymnasier og Realgymnasier jevnsides. Ved Udgan- gen of 79 yar der i Realaymnaficrne 110 Gleyer, i Latingymnafierne 239 i Middelllasferne 257o og i Forberede!» sesNasserne 493, ialt 3409 Elever. — I Bedehusene paa Jæbberen diskut- teres "Lægmandsspvrgsmaalet" Frivil lig Fattigpleie" og andre kirkelige og kristelige Spørgåmaal med stort Alvor og levende Interesse af Læøfoll og Prester. Det er med „d e n frieMc- nighcd" iNorge som med „Vaa- r e n*; det gror umærleligt nede mellem Rodderne. — FraS vue rigeberettes som et godt Exemdel for norste Korn- handlere, at en svensk Kornhandler beta ler mer for Havreionden jo mer den veier!! det kunde neppe kaldes nyt i dette Land. — FattiglaSserer Nødivedt i Manger har i et Anfald af Vanvid dræbt et af fine Bønt med en Pxe, og havde ogsaa tiltænft de andre 6 samme Sfjæbne, om ilte Moderen ved Barne- skeiget var bletien hrdkaldt og hindret videre Ulykke. Slertge. Det svenske Bibelfetfkob har ialt ladet trykke 292,000 Bibler og 655,000 Nytestamenter. — Afdøbe Gra4ferer Lundgren i Gøte borg stol have teftomenteret 4 a 500,000 Kr. til «Gøteborg sota Akademi"! — En Student i Up jula, Ludv. Ru- binson, har fkjænlet ke. 50 ,000 til ct Stipcudiefond. — En blind Ang ling ved Navn Lun dell tegner til at blive en af Sveriges fremragende Komponister; ved Hjcelp of ct Trylle- apparat aftrysicr han med ophøiede Punkter Noternc, naar de dikteres ham, og derefter læser han dem igjennem et Par Gange med Fingrene, og spiller efter dette endog de vanskeligste Stytter. — Sekretær Ha 11 ftrom paa Lilla SBæsby i Upptan.b cr lev Aar gammel og rost og rørig som cn Yngling. _ Sænfningen of H jelmaren og Ouiémarcn foregaar med stor Ar beidsstyrke. — En Enkemand Han son i Trolbo, der Langfredag feirede Bryllup med cn Ente, blev somme Aften ihjælftutfen af sim 20-aars gamle Søn. — Fra Gøteborg foregaar iHe længcr Udvan b r i ng men Ud* ftrømning til Amerika, — iblandt andet anføres Bærnepligtcn fom Aarsag. — Baptisterne har byg get en liden Kirke i Norrtøping. Europa tø eudre verdensdele. Man har nu begtindt at tage photo- graph i fke Aftryk of de værdifulde gamle Håndskrifter;, i British Museum, foatedes af ct af dc’ ætdstc og aufeebe Bibelhaandstrifter „Codcx Alexandria nus". — J Frankrig er SCgtesla denies Antal i det fenced betydeligt nedgaaet, saa at Befoliningcn af den Gnind i 1878 fun er forøget med 98,000 Mennesker, mod 130—170,000 i tidli gere Aar. — Det gaar ilke god t med olle font i en Baad vil reise over Atlanterhavet; nys blev to sorvovne Mcrnd, ber i en Baad vilde réifc fra New York til Melbourne i Australien, optagne i næsten halvdød Tilstand af et Dampskib og sorte tilbage til New Dork; dc havde lidt ufigeligt i S—3 Maancder, og havde Farten lyktes ilde dc have været verdensberømte; Notdcnstjold var heldigere. — Over dreven Ijenefteiver kaldes det naar Bjørnen flog Labben med al Kraft mod fin Herres Anfigt for nt dræbc en Flue, ligervis near Toltorerne dræber Paticnterne med Kloroform, hvil ket sidste hender meget hyppigere end det første, — nu sidst i Horsens. — Dronning B iktoria måtte bide i bet sure ASblc og antoge Glad stone til Førstemimster. Hun fan aldrig gtcmmeGlobstone,at han talte mod Beaconsfields Th«aterstel at gjore Bil- toria til Kciferinbe of Jndien. Nu fer der ud til at blive Alvorsgjer- ning i det engelske Styre. — C harles Bradldugh, ben befjendte Fritæn- ker i det engelske Parliament, vilde ikfe tage den foreskrevne Embedded, forbi hau troede hverken paa Gud eller Hel- vede. Men siden betænfte han sig; og heller end miste fit Sæde i Parliamen- tet, tog han Eden; ASre og Penge bety der nok ogsaa noget fot dc «ærlige" Fritænfcrc. — Den longe Kamp i A f- ghanistan er nu endt med suldkom- men Seier for Gnglændemc, og der,bil ttu strides til Balg af en ny mod Eng land mer venligfinbet Emir. — ftan kasten tr^cé med GrcrsHopper og Hungersnød. — Jcfuitcrnc holder paa at "vsove" fra Frankige — B i s- matk truer Gang paa Gana med at resignere hvis ikle Forbundsraabet cr ^dene Gutter*. Der brygger noget i Tydfllanb. Jmidlertid buuuer Tusiu , ber pæa lustuder øver til Amerika, og deri handler de vist kloæefig. — Det ' nye t «bivet i England vil iffe gaa tilbage paa ©erlinertroktaten. — JJn» biens Finansebudget bestndes nu stor Underbalanse;Bcaconåfietd havde nok tadet Nogen „fikse" paa Budgcttet for Bolglampens Skyld; nu mad Sand» heden soem og den heder 25 Mitlio- ner Do ttars Und erbattanfe. — Magterne agter at tægge sig farnmen for at fifre Montenegro Uafhæn- gigheb efter Bertineriraftaten. Saa btir ber en Lunte mindre i bet oster- lanbste Spørgåmaat. — Gtadst one er for at©ræfentanb og de nu uafhcen- gige Fyrstendømmer, S cr b i en, Ru men i en og Bulgarien banner en Forening tit Modvægt baade mod Rusland og $3 fterrig. — Ar- meeloven er posscret i Tydstland tigefå Fortængetse of Soiatistto- ven indtit 1882. Landet faar 100,000 mer Soldater, Follet saameget mer Byrder og faomeget mindre Frihed. Paa Amerifanst kaldes dette „gag-1aw" Systemet. — Jtalien er oprørt Bande; Cobincttet har atter opløst Na- tionatforfamlingen og udstrevet nye Valg; dc lober atter Ophævelso af „For- malingsstatten" og wudvidet Stemmeret" op det suttes som dc har Landets Majo- ritet med sig. $ of flin & Gray, Skandinavisk og Thdsk A-othek øfiruet of Washlugtou Ahe. og 1st Abe. S . Ubvalgte mebieinske Redder og Urter paa Loger, tllligemed de mest ublandebe Med ici ner, Maling, Sæbe, Tbiletgienstondc og alt andet til Forretningen hørende. Fleste Varet direkte indførte sea Europa og til ufætibanlig billige Pelser, da vi fun fælger sot Kontant. Farmere og Landhandlere bøt se bore Varer og forhøre flg om vore Priser fer de gaa andetsteds. Seminarlet tar her fine Medieiner. 12 0. AV. Halo WVoT Anbefaler sig til Befolkningen af Minneapolis og Norbbesten som bet ætbfte, største oz paalideligste Dry Goods Hus i Norbbesten. Orders fra Landet og Udenbyes, for Prøver eller Barer, cppebe- res meb Promptheb. Emous Clfen og Ehr. (ti. Aouuoy, ir Norsk Handettexpedit. 301 & 303 Nicollet Abe. Minneapolis, Minn. K. Olsen. 307 Washington Avenue S. Photograph. 307 Har taget Billeder af dc fleste Synodené og Konfcrentfens Ptastct og Profc8- soter. — Al le Skandinaver til anbcfale ham. De bedfte Vifitk ort til $2.50 Dustnet. 12 K vartalf f riftet: Første Hefte af Kvartalstriftct -1880 udsendes de stdste Tage af denne Moaned. Abon nenter der iffe erholde det, bedes snarest muligt at underrette derom oed Postkort. Jndhold : Koartolffriftetl880; Doktor Ebenezer Henderson; Menigheden i Katakom berne. Abonnement modtages frem deles ; 50 Cent* Aarganaen; og fan betales i "poststampå". Adressc: Kvartal skrift et, M inncapolis, Minn. Minneapolis Bladet „Xri» Smith & Scribner, Jern- og Stoalliorer, 623 Washington Ave. S . Minneapolis, - - - - Minn. Det største og bedst a6sorterede Ubvalg ^Bygningsfaget, Varktøi, Maling og Dlie, Glas, Dører og Karmer 0. se v. IÉF” Agenter for HoweS Bægter (Howes Scales). £3?~ Befti[linger pr. Post expedercs suax. (fIsamen & vrtzaut, De ældfte, paalideligste og billigste Abstract - Agenter. Office: No. 8 Johnstons Block, lige- oversoi Nicollet House. NB. Hvcr Transfer gjøres nu sot 12| Cents (kostede før ^ 5 Cents). Skjø det, somtKjøbekøntrakter udatbeideg billigt. 12 St PaulLMinnenpolisIeruhanetid St, Paul, ltllnneapslis & Manlteda. Fergus Falls og St. Vincint Divisions. Notbgaaer. be. Afg aar: Slt Paul 7:00 E. M. Minneapolis 7:40 E. M. St. Cloud 10:00 E. M. Fergus Fall» 5:00 F-M . ©lyndon 8.0©FM. bun c", er nu forandret til ct Morgen- j Crookston 12 ;05 F. M. St. Vtncen Mod. Det ubfommer hver 2)a_ Ugcn omtrent af samme Størrelse font Pioneer-Press og cr i alle Henfeender, baade bvad Form og Jndhold angaar cn oærdig Konkurrent of St. Paul Bladet. Det er at haabe at Minneapo lis Morning Tribune vil ialtfalb blide en gavnlig Dcrmper paa Pioneer-Press i ben raa og oilfaarlige Behandlina som dette imellemftunder har gjort den frem mede Befolkning i Stolen til Gjenstand for, og som Skandinavernc ialtfalb sent vil glemme. Det maa forresten uærc ct bctcenteligt Foretagende at grundlægge et Morgen blad i dette Land; der fordres i dette Tilfælde et kontant Udleeg af $50,000 sor de fan begynde, og de daglige Ud» gifter alene til Telegrammer cr uhyre. Den ugentlige Udgave koster lun $1.50 om Aaret og burde t videre Udftræfning holdes of Skandinaver. A. A. Pond. 35 Washington Avenue Syd. -85 OM oø Kogeslovc med alt dertil hørende. De fleste Staudiuaber tjobe stor. Godt Arbeide og billige Pelser. bittet fveeff Clerk. 12 Smidt L Day. — 529 Washington Ave. G . 629 — Minneapolis ------ Minn. Jere- og SUtlvarer. «Iflagi Berttøi— for Sncblert, Ifimmer* mand, 8 ødlere oa M Allearbeibere. Rubbers eg fialcr-Rcmmer Alt til Molleudityr horende famt aljlog» SRalcrvarer og blandede Farver, fifcefaa Dører, Binbner, Kacmer 0. f. v. Biltillinger fan sendes pr. Post og bil blive prompte cffeiticetebe. ______ Hmsmee. 304 Ricøllet Abe. , Minneapolis ©nletSter — HaruosscS af alle SsaoS og til alle Priser paa Lager. Alllaqd eetetoi udfSres ogfaa efter Be» f tilting. HU Sceletbi her er fabrikerct af bedfte Seder og af be dygtigste Arbeidere. ethvert Sæletoi er garanterct. Beftillmger fraLanbet pr.Post erpeberrt stray. Hause & Davis. Handel med SkotSi alle Sorter fra bet stneste og elt- gantcftc til det simpleste. - «Kgl, føHb 0* strurafuttl. - 9b. 245 Nicollet Avenne. Sinueapolil, Minn. , 4:45. Sydgaaende. Af g aar: St. Vineent 2:30 G. M . Crookston 5:25. Glyndon 9:10 G. M . Fergus Falls 12.05 F. M. St. Cloud 6.00 F.M. Minneapolis 9:45 F* M. St. Paul 10;00. Breckentidge Division. Veftgaaendc. Afgaar: St. Paul 8:15 F- M. Minneapolis 8:50. Wil- mar 2.00 . 6. M . Bredentidge 8:00. Pftgaaenbe. Afgaar. Btcc- kenrtdge 7:20 F- M . Willmar 1:40 S. M. Minneapolise :35. St. Paul 7:10. Train mell. Minneapolis og St.Paul taget omtr. it §jjme og Afgaar: fra Minneapolis 7:50 10:45 F- og 1:45. 4:40 og 6:35 G. M.— St.Paul7.00. 7:30. 8:15 9:10 F.M . — 12:00. 3:10. 5.04. 6:20 7:00 «. M. Ankommer: Minneap. 7:35.0:20. 8:50. 9:45 F M. 12:30. 3:45. 6:15. 6:55. 7:35 G. M. St Paul: 8:25. 11.15 F M. 2:15. 5:10. 7:10 S. M. . Northern Pacific. Depot bed Gnden af Stbley St.; Bil let-og Fragtkontor 43 Jackson, St.Paul. Pstgaaenbe Ankommer Vestgaaende Aigaat. 6SO ®M 700 700*01 7 40 10 10 tUJljlOBO 1 15 Ml 140iUl 74084»; lt62EM 800HM1025031? 815 got; 10 80 6M 8 80 {Sl: T150M; 2004M Minnrapoll* SaulWaplhl. Bralnerb ©lpnbon Ftrgo R.0 .3UUCI10» r To daglige Træn fotlader altfaa Stw Paul og Minneapolis, undtagen Lørdag Aften og Søndag Morgen. Palace Sleeping Cars paa alle Nat- træn mellem Fargo og Minneapolis. Passagerer der gaa fra St. Paul eller Minneapolis om Aftenen, taget Ticket om Morgenen i Fargo og ankomme om Aftenen til Bismarck. Fte Bismatk er tre-ugentlig Forbin delse pr. Dampskib med alle Punkter ved Missourifloden eg pr. stage med Dead- wood og Blackhjlls. Minneapolis k St LoelsJendanen. ny Linte mellem Minneapolis, St. Paul og Chi cago og til St. Louis. Uden Vongbyttc 28 Mil kortere end nogen anden Lime. " Afgaar Ankommer (undt.Sønd.) (undt.Mand.) St.LøuilExprefs 1:55CM llrlOgM Mixed Minneap. 7:00FM 5:20EM &ManiamJunet. Omaha Express». StSOEM lltlogM Stint Minneap., 7.00gK 5:05«71 *Bbte*»e8al.Show less

Title: Folkebladet May 1880, Page 03
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer træder for fiver Gang ub paa Platfor- men i Harlkkinsdragt og mobtager meb et venlrgt Smil Folkets Hilsen. Han klapper cn Koue neblabenbe paa Skulderen og figer: „how are your small ones, Madam?" og Meengden raaber Hurra! Jim, Jim for ever! Der er mange, fom undress om...
Show moreDjVu hidden text layer træder for fiver Gang ub paa Platfor- men i Harlkkinsdragt og mobtager meb et venlrgt Smil Folkets Hilsen. Han klapper cn Koue neblabenbe paa Skulderen og figer: „how are your small ones, Madam?" og Meengden raaber Hurra! Jim, Jim for ever! Der er mange, fom undress om Folket stal foo jaodan Linedanser ill Prcesident. Seldigviå er der iNe synderlig Sandsyn- lighed derfor. fidste Slriuelse tilDem, „faare liden Majoritet", jaa, skjønt meget uvant med at strive, stal jeg dog soac at for- flate Sammenhængen, jaa godt jeg fan. Menigbcdempdcts Formæal oar dengang at forhandle om ProfeSsotfond. Fot. monden, B a f t. O . N11 f é n,vfretnlagde da Sagen paa bedste Maade, men vel at rmrrfe, eftex sine egne Anskuelser. Det første Punkt, fom tom til Behandling yar sålydende: „Er Professor, fond nødven digt eller fffe?" Formanden med ligefindede paaoiste, at det oar unøboendigt: de vilde holde sig Aorsmødets Beslutninger eftmettelige og dc vilde prove at betale Løn i rette Tid som for. Jeg gjorde bo et SpørgS- " fliaal: naar un Prosessoreene olligevel ikke foot sin Son, om v i ere uoksao ester- rettelige, hvad stal vi ba gjøre? For mande» hovde Svar paa rede Haand, og sagde: „Naar jeg har to Tjeneste- plger og ser, at jeg lite kan lønne mer end den ene, jaa maa jeg lade ben anden gaa." „Meu", jagde jeg, «hvorledes harmonerer dette med Pastor Nilsens Stemmegivning i Wilmar, hvor hau stemte niob Juddragelseu af den 4de Profesjorpost uagtet vi da havde en Gjeld af $16000?" ‘ Da ut som eve for Fond, fun ere dår lige Talere, og mange heenede ikke hol* der "Lut he raner eu" heller iffe er fan vel kjende med ©amfundets Anlig gender og 'Nødvendigheden af at bevare Sfolcn, troebe jeg bet lunde være godt ot oplcrse Svcrdrups Rcbegjørelfc t Lutheraneren No. 25. Mett herpå havde jeg allerede sor faaet ct meget of- slaacnde'Svar: „det oar bebst ot lade Sagen passere uden Poovirining of nogen af Sidente." Termed var der till som mente, at efterdi vi vare mange gode Tænferc omenb faa gode Talere, fan var det bedft at gjøre cn Proveaf- stemning; og om det var blevet gjort, havde vi nu ilke havt denne Misfor ståelse iblandt os. — Men ber blev tjoiifet Sekretæren i Oret og Prøveaf- stemningen lom ikke videre; derimod fremforn der paa lamme Tid flere For slag. et at Ruitab, ,at oi ille ioar timde samle Jonhj vi inaatte betale vor Gjeld og istandsætte Kirken;" dette For slag. der var noget nogent, blev derefter lidi forbedret af Sekretæren men med nogenlmide lamme Betydning. Bi troebe nu at der yar 3 Forflag fore, 2 understottet og nemlig Prøoeafstenv ningen, iffe understøttet. Men jaa blev det da Rustade Korslag, tom først skulde afttemntes. Jeg ved iffe akkurat hvor- mange der reiste sig. jeg tror det yar 12 eller 13; men ba jeg vel ljendte til, tjyormange vi vore, der var imod Aor- flaget,. uitistc jeg paa Forhaand, at be andre havde cn liden Majoritet, fom sor fagt. Ta de som vare imod Forslaget stutde rcifeøtig, oar jeg den eneste, som stod op. Te andre har siden fagt mig, at Nogle af bem vor i Bilbercdc nm Forstagene. de andre agtebe iffe om at stemme, ba de faa de-tjaudc Minontct. Feilen ligger altfaa heri) at vi som oar imod Forslaget, ikke all/reiste os. Men da jeg for vidste, a/vi var ganske nær feamange font dc, der stemte for, jaa var det dette fom laa i min Erindring, da jeg tilffrev Tem og brugte disse.Ord: fagre 1 i d e n Majoritet." Det har bedro vet mig meget, at Nogen stulbe haveetaget Forargelse derover og endog skrevet derom, da dc bog alle ved hvor ledes deu rette Sammeichæitg er, og har jeg forjuitdet mig heri, er jeg gjerne villig at tage Ordene tilbage, iferr ba jeg allerede paa offentligt Mede er talbt en Logner. Bl tynes at vi selv ofte har været for urettet, men dog villigen taalt det, og for iffe at gjøre nogen Fortræd eller vætte nogen Forargelse, var det jeg skrev til Tem tor at faa Road og Bciledning, jaaiom mange havde bedet mig at strive erter Noteblanlo, for strax at begpnbc Jndfamlmg. Te er ogsaa takket for Dere» Svar; men vi undres dog lidt over F o r in a n b Olsens Ubtalelje; at bau har hørt, at det cr Shellrocks Mcnigheds Mening at famle Sfolesonb i en nær Fremtid. Det er noget fom jeg aldrig har hørt; toertimod, til hver Tid viser det modjatte fig ved det Ar beide, der gaar for fig imod Sagens Fremme: naar vi fer ben til A. Noe heim y Arti tel i Skandinaven No. 15, hvor han beder Gud bevare fig fra Fond, tit Gle ar La te Mø bet og Skrivel sen med dc 11 Underskrifter, hvorledes der arbeides baode her i Menigheden og Menigbcdernc rundt omkring, Fer- 111eog C1fGrccS, sila forftaar yi iffe hoorlede» Formanden saa lan ud- tale sig. Tet ftaar imidlertid førgcligt til i vor Menighed med Strid og Uenig- hed; Herren forbarme sig ooer oss *( pans Vilje site! han velsigne Eder og Eders Arbeide og styrte eder med Taal- modifiheb i disse Treengselens Dohe for fit Navne 3told! Glem heller iffe os i Teres Bonner. Deres forbundne I.H formedelst rnangelhoftig Løn maa reise fra os? — Hvem cr det, som stal væle ges i deres Sted, thi dette burde Menig- hederne faa al vide, før dc fender sine Delegater. Naar vi ser tilbage maa vi jlamme os for vore Lærere; thi de har aldrig faaet Løn i ret Tid, men idel Hu8 °9 Slag. Hvad er det be nu have forfeet sig saa meget i siden Aarsmydet i Min neapolis ? er det faa urigtigt, ot de bil gjøre hvad de kan forat redde ©folen? Bi fik høre no! under Gjelbsinbsamlin- Sen, at Professorerne tom ot opspise et hele og siden reise; derfor maa vi vel yærc dent meget Taf styldig forbi dc oil redde Samlandet fra denne Spaa- dom, som bore Modstandcre fryde sig )oa meget oder. «• Modtag hermed en hjertelig Hilsen fra DereS altib hengivne Erik Oycsen. L title- Cedar, Mai 10.'80. Hr. Prof. Sven Oftedal, Minneapolis, j Mimt. Bed et Menighedsmøde afholdt her i Little Cedar Plonighed den 28de April blev Professorfondet taget under Be handling, og solgende Forflag bled da besluttet: Little Cedar Menighed anfcr bet øn= ffeligt at alle Samfundets Menigheder begynde med at faa oprette Professor- fond såsnart og efterltaandeu som Om- stænbighedernc tillade og midlertidig jelo forvalte det Jndjantlede, men den ønsker at jaadanne Bionigheds-Proses- for-Fond i eit ikke fjern Fremtid inaatte ester fælles Bestemmelse fremmes til og forvaltes som Samfunb8fonb naar det fornødne dertil først er ordnet og forbe redt. Jeg hørte ingen fom oar imod at op rette Professorfond, men vi havde cn lort Diskussion angaaende Menigheds- ogSamfunbssonb. Tet var ogsaa omtalt at det vilde yære ønffcligt at saaSamfuit- bet incorporerct. Mett ingen Besiutning besangaaende. Med Agtelfe tegner jeg mig som deres Ven. A. C . Johnson, Adams, Stinn. Little Cedar Menigheds Sekretær. Goose Ri0cr, April19. *80. Kjære Oftedal! Naadc og Fred! Avad Slolefonbsindsamltngcn hor i Hols Menighed angaar, faa kan jeg eitbnu ille faa meget sige dertil efterfom viendnu intet Somitcmpbc har havt; men jaaoidt jeg sorftaar, gaar det ganske godt. Det bedrøver os meget at se og høre al ben Strid og Protestering, som nu er paa Bane igjen. Hvoraf kommer det ot disse St. Ansgar Prester, ber engang paa et jttrcbsmpbe ubtaltc at disseProses- forer bare faa duclige og afNorges første Mænd, jo et- Hoved hetere end olt Fol- (ikkt af Vekst, men of fiinndsteber) — hvoraf temmer dd, ot de nu stol ned- tramped? —Er del fvr at de selv fial blive Prosesserer, noær de nuværende K jære Prost Oftedal! Broder! jeg har i denne stille Aften stund tænft meget paa bet foreliggende Arbeide inben oort tlffebe Samfund; jeg har bedet, bedet i Stilhed for vor Skole, oort Samfund og vore Lærere, at Herren vilde velsigne os, der sik en Gjerning af ham at gjore i hans Bin- gaarb; og nu Broder! da bet gjoelder om at bevare vor Skole, beholde vore elskelige Lærere, der saa ofte har gladet mit Hjerte; dd det gjælder om at beoare den „sunde Særdom" for os og Dore Børn i mange Led, da, ja da, maa jeg træde til med al den Kjærlighed, jeg har. 0! hvor født, om Kjærlighed til Herrens Sag drog os til oirffom og selo- opofreube Deltagelse i foreliggende Ar beide, da skulde faamen Bønnens varme Slag aldrig standses, om oi ogsaa sif „ Slolcfond". Jeg gaar dersor med Glæde og sender indlagte Note paa *100.00, som oil blive indbetalt i Lobet af 3 Aar. Cmbedsbrødre i Samfundet! "gal hen og gjør ligejaa"! ti jeerlig Hilsen Deres i Herren. Til "Folkebladet". Hr. Prof Oftedal! I Januar Maaned d. A. havde Sand Hill Menighed et Menig tjedsmøde for at forhandle angaaende Professforfond, det blev enstemmig ocb taget at Menigheden vilde oprette Fond, men da Menigheden den Dag havde mange andre vigtige Soger at for handle blev bet iffe Tid pna famine Møde at forhådle om, hvorledes Fon det skulde oprettes; dette bleo da udfat til et feitere Møde. I Februar Maa ned n. ef. havde Menigheden atter Mode til videre Forhandling af samme Sag, og her blev det beflittet: at Menighe- den opretter Fond saalebess at Bidrags- ydeme giver Note lydende paa Augsb. Sem., men at Regnstaberne beholdes i Menigheden, indtil Fondssagen er ord net. Jndsamlingskomiteen er nu om trent færdig med sit Arbeide med Hen syn til Substriptivnen, og Sand Hill Menighed har fub)friberet $600.00 . Dette tan jo ilte være saa stor Sum, men heller iffe jaa lidet, naar man tager Hensyn til Menighedens Størrelse; og dertil kommer at Menigheden og faa iaar har kjobr Farm paa omtrent 80 Acres til Prestebolig. Prifen paa samme er $1000.00 , hvoraf $500.00 er betalt kontant. Det stal heller ikke forglemmes at omtale», at nersten alle Medlemmer som udgjør Sand Hill Menighed, har "filet" paa R. R. Land, og netop sam- Obennætute kom og faa dette I_ _ I i Market. Uagtet alt dette be» tænfte dog Folket i Menigheden fig ikke to Gange paa ot bestemme sig for den gode Sag „S to le fond* Al Brote stering i Bladene har heller iffe fkræmt Menigheden til at ubsætte mcb Fonds- fagen. Med det samme jeg har Pen i Haand maa jeg få Lov at udtale et Par Ord om Fondet og Protesternc. Bi har nu forføgt at famle Profesjoriemncn baode paa ben ene og den anden Monde, nu sibft ved 25 Cents paa Konraronifanten. Men intet hor i Længden vist fig til- seedsstillende; vi cr hvert Adr gaaet i Gjeld, oo jeg tror selv om map fotte det jaa lovt som 5 Cents poo #tmummitan ten, vilde bet yije sta uvraktif? og tram- ligt at inbbrivc disse jmæa Summer af faomange Medlemmer. Att peger her- Jeg tror alt Jolket, som elster Skolett, Aar om ondet er bleven mer overbevist herom; og det cr bcbrødcligt at fe, at dels er det lun Prester, der protestere og dels, hvis bet er Lægmænd, olntin- delig fra foabannc Menigheder, hvor Presten er tnivd Fond. Det fyneS mig, at hvis oort Foils annbelige Fremtid i dette Land, er af nogen Betudning, faa maattc først og fremst Prosterne bære mest interesserede i at bevare en god Presteskole blondt oS. For vS fyueJ det at al denne Protestering hor mer tjent til at rive neb end bygge op, mer til at fønberrive end til at sammenføie. JfæryorA. NeShcimS og Poft. Øftbys Artikler forundret os. Nes- heint synes næsten at anse det for Synd for et Samfund at hove Fond, ihvorvel han i sin egen Memghed maa vtde om det falder saa let at samle 25 Cents til Professorlon. Og Past. jSstby oil forklare oss ot bef et af pure Kjær lighed til Professorerne at hau faalede» farer frem baadc mob Fond og mod Professorerne og mod Embedåbrobre. Og det lader ilde, naar en Mnnd teler om Samfimbsorbcn, der har brudt en hver Orden mer end Nogen anden ved paa egen Haand at ordinere han „Ras- mus". Det synes mig, at meget tyder paa, at Fondssagen fun bulges som en let Foranledning at komme P^osesfo- rerne tillivs. Cg jeg skulde hove Lyst at spørge hvad Ondt Professorerne har gjort. De hor fat sig i Spidfen for mangen en god Sag, baaret Arbeidet ofte til Over- anstrengelie, og maattet lade fia nøie med Utal og lidt Forhånelse for sin Birfjomhcb. Jeg fynes heller det var paatide at ffjømic paa dem og lette bem og opmuntre dem i deres anfvarssulbc Gjerning, og heller tcenke paa de mange unge dyrebare Sjele, som ere dem be troedc, og som snart fkulle lomme ub iblandt os at forlynde det glade Budftab; lader os gjøre vort til at Lærerne funne arbeide med Lyst og faa lægge hele de res Kraft paa nt dc unge Clever ved Guds Nåde maatte blive en Velsignelse for vore Born. Thi det tan enhver vide, at naar Lærerne idelig og altld stal være Gjenstand for bitre og ilcbrivenbc Angreb i Aoifernc, er ber Fare for at Gleocrnc lan tabe noget af den Agtelse, de sttflde sirne Lærere. Og der vil hvile tungt Ansvar over dem, ber saaledes forstyrre Herrens Arbeide. Saa lader os yaany forene os tit et lraftigt Tag for at befæste Skolen! Og I fjære Professorer, og I Prester, som har maattet lide Overlast for eders Arbeide for Fondet, bærer att i Tål modighet), holder fast ved den gode Sag, og vio, at Folket er med eder. Maatte Herren i Naade forbarme sig over os alle og give Fred i fit Zion. Sand Hill t April 1880. H. Bangeit. Amenlta. Alt dreier sitg for Øieblitfet om Presidentvalget. Der er nu fun nogle faa Dage igjcn til den republikanske Convention i Chicago og Kampen er fom man siger her red-hot. Alle Oraanijationcrs og Agltationcrs talrige Ketæftcr anspcendes nu til bet allcradcrftc for at stfre ben ene eller an den Kandidat Nomiuationcn; — saa sit- ben lommer bet sidste Tag, — at faa ham valgt. Men trod» alt cr der cnbtm ilfe et Menneste, endog af de mest induicbe Politikere, der tan stgc, hvem der oil blive nomineret. Kanbidaterne er vce- sentlig de samme fom sor. Hamil ton Fish, af New |)orf, og Sena tor Wind omas Mmnesota ere komne ! til fom mer eller mindre „dark horses", hvilket mange kunde undres over især for ben sorstnævntes Vedkommende. Hovedtvisten staar dog for øiebliffet mellem G ran/og Blaine. Ter er gjort alt for at rakke Grant j net). Jjcer er „third term", eller Uvil jen mob at vcelge nogen tre Gange til i Prefideiit lraftigt anvendt mod ham. : Hans Benner C on kling, Cameron I og Log an er ogsaa utoivl)omt ncrst Blaine de største og veerste Maffin- i politikere i Sandet; og betør ingenAnbe- faling. Men selv har Han opfprt sig med I stor Bævdighed og fom bet sømmer sig j cn Brefibentfandidnt — forholdt sig al- I deles tans. Folk tied baade hvad Han mener og hvad hau buer til; fiden soar j Folket afgjøre. Graut har ogsaa 1 saldfommeu god Udsiigt at blive uominc- ret, og har Politikerne nomineret ham, saa er han nok selv Karl for ot blive balgt. Blaine tager iffe Tingen faa fold- blodigt. Hau stdder selv meb alle poli- tiste Traadc i sin f>aand, irækker og stalker, haler og holder, lort og godt “ wire-puller”. En politiff Mastine, der nu uduyttes til det yderfte cr det laakaldte litterary bureau eller ot Korps „Avisstrivere", der laver Koereipou- danfer fra Washington, sender selv fntaa Noticer i de fjerneste Provindåblade og tager dem derfra op i de opkjøbte Ho- veostadsblade fom „Follets Opinion". Det sizes at Blaines bureau således har ndfendt Pamphjetteu om det nye eller Grant sle Keiserdømme, for at umuliggjøre Grant. Men med alt dette degraderes Aviserue i den Grad, at de laber betydeligt af sin Jndstydelse paa Folket, og lomme, som f. Ex. Cam e- ron begynderatrosestø oseatdeal drig lesser Aviler. cDet berettes nu at©laineiegen Person ogsaa vil fopmte til Chicago og egenhændtgt hsve/Overopsyn med stn Nomination. TctegetionenfraMaine, hans egen Stat, stal komme paa et fpe- cielt Train hestaoenbe af 20 Bogne, hvoraf ben første, indeholder et stort Musittorps; den stbste er en faefaldet Platsormvogn eller Fladvogu hvor ber et et Par Kanoner. Naar de passerer E'etutem de store Byer, saa fpiller Musi- R op ‘bg ver fyres Saltet det staar ver ikke t CftemtiB det ex rimdigt nok p, Augsburg Seminarium. Past. I. 01 f e n, Konferelttsens Formand, har unbnævnt Pastorerne M it Her- : Eggen og Gerhard Gjert|en i til Cenforcr ved den tlteologifke Af-^i aangdexamcn iaar. Tre Candibater \ have fremstillet sig til Examen. I. | E. Nord, A. Megrund og ,P., B. : Norman. Dødsfald. Tesuævre har Semina- riet ogsaa iaar maattet mobtage ben sor- | gelige Cfterreining, ot en af dets Sin- denter, P . Lind vifplubfelig er kaldt bort. Han reiste efter Skolens Slut ning i Befog til Red Wing, hvor bet af Avisefterretninger fremgaar ai han sammen meb Hauges Semiimriumå 3 Professorer og iioglc Studenter havde en Seiltur paa Mississipvien. Baadeu faniredc; be øvrige reddede sig dels ved Svømning dels ved at holde sig fast til ben hvcelvede Baad; L i u d V iT druk nede. Han var født i Ullensvang, Hardanger, 12te August 1854, og ankom til Amerika i 1875. Hau oar Medlem af en af Hauges Synooes Me- nigheder (Pastor Kasas) Otter- t a i l Co., Minn., og inbtraabtc fom Elev ved Augsburg Seminarium i 1877; dette var hans tredie Aar ved Skolen og hjm var just bleven opflyttet i 3die Græstklasie. 'Det var cn ftille alvorlig, gubfrygtig Gut. Vi tjar atter mistet en af vore bedste. Herrens Veie, ere underlige; hans Vitse ste. Det skandinaviske Firma "Johnsan Brothers* det tidligere havde stn Gla8- og Stentøiferretning famtidigt i Chicago og Minneapolis, har nu paa Grntld af den tiltagende Forretning drit sig saaledes at Charles Johnson alene hat -overlaget Forretningen heri Minneapolis. Han h«r rt af største Varelaget i Buen, Glas- og Stentøivorer, og fan for Piløbillighed og teel Behandling paa det bedste anbefales Landsmænd. — Der et smukt Udvalg af alstags fint Glastøi, Stentøi,Lam per, Selvpletvarer, Maleriet og Rommer og mangfoldige endre Gjen- stande tjenlige til Pressenter. — 513 Washington Ave. S., MinneapolivMitm. wholesale og retail. Møbler. «. H . «dsten. Møbler, —303 CDafbtuatou Aur. 6 . Minneapolis, — billige eg solide — famt L (glister. — Befltainger fra Landet tmdertr- burltgt og stttts med Sretkage. 18 Skrædder. E.I .Aase. Skrædder ogKlædes# (andlet. — ff lobt o# fclBlgtørbelbt. Samarier tftet BestlUlng. 425 vSufhlngicn Hue. 6. 18 Læger. Dr. Sendeke, Seminariets Lægc, 128 Ektblneten Ase. 6 . Ttlnncapeltl. Kontortid 10—I»8-M.eg8-6E.M. - »o»5l r 616 83be Avenue 6. 18 M.H.Leonard,M.D.—S.P.Stt- rett, M.D. — Homeopalhtske Læger. — Dfflede^4B, Second Ave. S. — jtonterttb 110—12^.®! . Dr. Hamond 24 Washington Av. S . skentortld fra0—10F. M. eg 2—4 6.M. famt em Dr,«. . 6. Jtontorithi bhgutni med olidtrllltt it en epfcialltet. 18 — langs — NORTHERN PACIFIC BAIL ROAD Minnesota og Dakota. —\ Det hehste Svebelanb i Verben, Sanbføgere og Settere ville faa Billetter til nebfat Pris baode for fig og ffiobø. Beskrivelse og Sorter sende» frit. Man henvender fig til J. B. Power ©eneralagent for Sanbbcpartcmentct, St. Paul eller Brainerd eller til C. I Johnson Skanbinavisk Lanbagcnt 45 Jackson Sir............... .................................... St. Paul, Mimt. ' ljiriien paa Sand er sea 12.50 pr. Acre og opover. 20 A. Tharaldson, 1200 og 1202 Washington Avenue syd anbefaler Kolonioltmrer, 6los, Stentoi osv. osv. oo . Mit Varelager et stort og fulbstænbigt og Priseme saa lave som de laveste i Byen. Vareene cr as bedste Kvalitet. Bestilliuger fra Sandet eppeberes hurtig! og neiagtigt. AS- Branch i Litchfield, teitt M Andersen & Stnft, Jcrnuorcljaiiblerc 1005 Wash.Ah.S. handler meb Beerktoi, alle Sorter Jernvarer til Husbygning, Glas, Spiger, Toug-. ocerk, Bliktoi, og Koge- og Varme- Ovne af de berømte ..Htbanv-StoorS" for hvtlfe vi ere Agenter. Bi har ogsaa en "tin. khop" med alle forbedrede Mafkuicv, og Ordre modtageS paa alt ©lag» Arbeide til Blitten- N • flagerprofesflonen henhørende. Reparationer udfores godr. bnrtigt og billigt. Vi kjeder vore Barer for Kontant og fan derfor forsikre LandSmcend, ber vil beære os med fut Sogning, billige Priser, gode Barer og eu reel Behandling. 20 Phillips, 45 Washington Ave. rt 6-0g.M.. ell%—Aog7-88.M.18 Kontraltør. A. Tollefsen — Minneapolis,Minn. , 1300 ©afhington ødt. 6 . — JtonlrettBr eg Byggetnlitprenbr, Planer »g ©peclftlationer uderbtlhtj'fer elfloe* Bvanlnger. — &T Jtirte» * ‘ ‘ ■' ‘ 'lUfrmtf en *** Skomager. E. M. Titterul. — 110 Washington øet. €. Alt III St-mo, er arbeidet bcnbf* rente BhfJrtl dtlUgkj ptempte og solid. Ubenbeel Be- stillinger mohtagei. ^ 18 VLggepaplv. Nu er Tiden lommen for at je hvor du bor gaa iren for at tjøbe Bællgepapir. Bi vit anbefale dig at gaa til Ktrkbride, Wtsitall & Wales hvor den storste Stod oq bedste Monstre sin- deS og hvor de laveste Priser cr. tiigelede» sorefindeS der bcstanbigt.baabe "wholesale og retail" et stort iager af Slolebeacr, Regn- fiabøbeger, '•statumaru", Rullegardiner, Portretrammer o. s. v. o. s. v . 125 Nicollet Avenue, ligeoverfor Posthuset. 12 Minneapolis. Aslesev Gro s — 511 ©oflingiæn Ave. 6. 511 — Minneapolis------------------ Mmn. Groceries Whol-fale & Nclatl. fåT Bestilliuger fra Landet cppebercå hur* tiflt og nøiagtigt. ^irlirMulford. Haardved,KulogMSllrved Kontor: Ro. 5, Rieollet House Block. Vedtomtt Hjømet af 2nd Ave. Rorth Cg Jernbanen. 12 Koralbog, iebchoIdende Melodier til alle Salmeme i Sunodeni, Landstads og (guldbera# Salme- bøger famt til Salmer 1 detEngelske(HymnS) — 198 Melodier, firstemmig, for Orgel blan» bet Stor eller Piano, — Mubtn Oplpøning om MelodierneS Oprinbtlte, metriskRegister oet.v* PriS mbbrmbcn i Papdind med Sfindrug og trytt Omslag $l.oo, i Lloth med forguldt Xitel $1.30, bo. meb ®rtH>intt .7 5 . rsaeto ro LIS. Skriv til^lldgiveren 100 Agenter stifles til at fælge: BUnyans Barker. En Pragtudgave. med ca. 150 Jllustratio- ner, i 10 Hester i Svortformat. Pris 50 Ct. pr. Heste. Praktist Raadgiver. Raad og Anvisnger. Smidhedålare, Leege- bog. 385 Sider. Pris Skandinavist Kogebog, Den eneste Kogebog, der særlig er indrettet til Brug for skandinaviske HuSmodre i Amerika. Pris inbbundcn $1.00; do smult Bind $1.25. Chr. treider, 157 W. Jnciana St., Chicago, Jll. 1. 15 feter Wsrk 123 Washington Avenue Syd, (Love Apotstcket) Minneapolis-------------------- Mimr,, handler med Mebicinrr, alle SlogS^Apothekervarer, Che» mtialicr, Toilctfæber, Børster, Samme, Parfumer, m. m. m . ASflte Bine til mcbtcinfk Brug. Reéeptcr cppebcrcS ompyggeligt af cn er» faren og ubmærket bvgtig Pharmaceut. og Rcqvifitioner fra Landet eller Smaabvernc expedereS hurtigt og med storste Omhu. 13 George Huhn & Co. — Apothek. — Handel med Olje ost Maling. samt alt andet tilDrugfcrretning hørende. No. 1*23 Nicollet Avenne (ligeoterfot Posthuset). 12 Minneapolis. Minncfota Sinfccb OilCo. Washington Av. & 10th Ave. , 6. DlllineapeU. Sten Zinkhvldl og hvitlenfontbclft gatre. — 2 SglfSlnfæd6Dticiarvei. Hver ken laber fig eller (miller af. getdig at fcrugrs tige ra de fmaa Spaub den fended I. Betoeml, besparende og vatigl. — ®telo eflet Peiillfter og Peøvee. ©to og Støvler. 307 SBaib. Hoe. 1004 Welsh, Ave.3 . - Under Olsens Fota* lige ved lObe Avenue, grajaallert P, Z. 8 . Etceeutfon. Globe Barer, lave Prifer og reel Behandling. Bore to store fiagcre ere forfynebe med be bedste og nyeste Barer og LandSmcend bit idee angre at forbore fig om vore Prisen Johnson, Smith & Harrison 21 2nb Str. S. Minneapolis,................. Minn. Jab Frialers k Lltsgrapbers. krabvifmt alle Stag» Pevtakvllee, etegndåMbøger, Bisttfort o.f.e. Dedn< (ør ubenbres Kiøbmend promtf.H Hennepin County Savings Bank — Minneapolis. — ISaranti Kapital H00.000. Deerfkud $11.000. Renter paa Jndfkud tied Sparebanksbog 0 pCt. Oprettet i 1870. Alle Sparebankforretnfnger udføreø. Paa JlldskuVdene i Sparebanføbøger til- læggcS Renterne hvert Halvaar. Af litieciernc er Haugan og Tharatfcn Skandinaver. 12 First National Bank. Minneapolis. Autoriseret Kapital $1.000.00e Jndbetalt bo. $600.000 J.K.Sidle. H-®Sidle! G.B.Ames President. *a«fer. BicePrestd. Direktører: J.-K. Sidle. H. G . Sidle. E. B. Ame8. G . Scheitlin. John Martin. L. Fletcher. Rentebærende (Certificated; Verier paa Norge, Sverige, Danmark og øvrige eutopætske Lande. 12 Teller, Irish & j€e. Insurance. No. 8 Washington Avenue South (ligeeverfor NlteDet Honfe). SrptSfenterer filgenbe lste Jilalfe Jtompauier. Mod Ildsuaade. Imperinl and Northern of London, Capital, (in gold).................................. 043 ,000 ,000 .00 Rhode Inland Imurnnce Asaoclation... 1.MV.27S HO Commercial Union, of Lomden- .......... 7,190.413 .16 Meriden Insurance Company. Meri den.Conn....... -......... -........... -.......... 440.080 .20 Fanenil Hall Insurance Company.Bouton, 619,04‘lttl Watertown Insurance Company, of Watertown.N.Y................................. 7ftl.81G.04 Bojlston Mutual of Boston................ K0i.tK4.66 Ntetrerclc, ef Paris, 3rance. ...... 4,000 ,000 00 Underwriter» Alfociatien of N. Ji. 1,458,089.83 Northwestern Mutual Life, ef Milwaukee, iflli....................................................... 17,118,812.12 Mod atflags Ul«Me%111fildt. Travelers Inonrence Company, of Hartford,Cov 4,006,MU1 Security Bank ofltinnesota. — Minneapolis. — Autorifetet Kapital 31.000 .000 Jndbetalt bo. $400.000 T. A . Harrison H- © . Harelfon. Præsttent. Vice Præstd. , J. Dean, Kasserer. Direktører: T. A . Harrison. I . Sean, Franklin Berber. H . ®. Har rison. T. L. Banberburg og SB. W. Mc Nair. Ubferer alle alminbcligc Bankforretninger, og f(tiger Bexler paa Norge Sverige, Dan. mar! og øvrige europeeiffe Sonde. 12 Farmers & Mechanics. Savings Bank. Minneapolis. Sparebank efter samme Prinstper fom i Norge. Driver ingen anden Banksor- retninger end at modtage Jndskud til 6 Procent Rente paa Sparebankbog og ud> laane mod sold Sikferbed i fast Eiendom. — Oprettet i 1874. — Trustees: H- T. Welled, Tho« Lowrv, Gov. Pilléburv, Z. W . John son,Winthrop Vonng.Cl .Mor- rifon, G. H- Moulton, T. D. Skiless R. B. Sangdon, Wil liam Chandler. 12 S. M . Williams. Boghandel og Stationary. 12 gammelt og solid Hu6. Hennepin Avenue, ligeeverfor Athenaeum. E. @buraas, Ubmærfet SmBr. Ost 0g SEg ubvalgt Bare. Alstags Landhusholdnigsprodulter. Tørret og nedlagt Fengt, Grøntfager. jy,EKETt Mi»
Show less

Title: Folkebladet May 1880, Page 01
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Udgiber: Sven Ostebol. Pels: 25 Cents ft a ret. Naar 5 Exemplarrr eller mere betales for med en Gang 20 Cents» Aar gay gen. Til Norge 35 Cents Aargangen portofrit. Alt Folleblabet vedkommende fan obbredfcrcs: rtfolfcblndrt, Minneapolis, Minn. ". ‘oetfr^F' rflRW^ ▼_ -W n— __...
Show moreDjVu hidden text layer Udgiber: Sven Ostebol. Pels: 25 Cents ft a ret. Naar 5 Exemplarrr eller mere betales for med en Gang 20 Cents» Aar gay gen. Til Norge 35 Cents Aargangen portofrit. Alt Folleblabet vedkommende fan obbredfcrcs: rtfolfcblndrt, Minneapolis, Minn. ". ‘oetfr^F' rflRW^ ▼_ -W n— ____ Mannedsblab for Skolen og Folket. : ^ riW ■ if^^étiiij, • -j - ttdfontmer hver fibste Onsbag i Maaneben.i - No. 15. Mai 1880. Nt, NtKe No, 9. Entered at the poet office at Minna .polls Mum., as second-olaii matter. . for advertiaing rates, arc. “ FOLKEBLADET", Minneapolis, (fmigrationen. Dcr cr allerede iaor fra Europa ind vandrct ovcr 100.000 Mcuurllcr; 09 del strbobbcltc ocnlcs, inben Aarel er udc. Tci cr uaturligt at ogiaa Aorgc bidrager fm Tel lit Uboanbringsftrøm- men. All saves ttjdc pan, nt Dlorge, joaoel- fom ben fume Del aj Europa i be haste Aar bar gjennemgaaet ben ølonomiffe ftrriiS dcr for 7 Aar fidcii rammcdc Slinfrila. Verden cr nu i den ®tad et leocnde Helf, at cn Tel rite tan tide, uden at den anden oil føle Smcrten dcraf. Jaltfalb har dcl i be ftdftc 2—3 Aar oæret nhyrc lnappc Tider i Dtorge. Almiudcligois er bet ilk Slbft til at forladc tiandcl, der driocr be Norfkc til Amcrila, Ter Ian stubcs Unbtagrljcr, og rfaa- falb fan dcr cam nogcn SBorettigetfe i be boicrc St (assert bctlamatoriilc Be- tlagcr ovcr Memgcl paa Fædrclands tjcrlighcb fra deres Side, der uboondre. Men Grnnden til dc hoierestlllrdcs Slagemaat, lor oftcrc sages i en omenb ubcoibit ftrngt for dcn nundgaaclige lit- hagcoirlnheg afgribtdsidccr, dcr iXibcns Lob oil være tsvlgcn af ben store Ud. vandring. Tljl vorl Roll herovrr bar tilftrælldigt bcvift sin Stjærligbed til Mvdcrlandcl ueb ben Haardnallethcb og bc Cpoirdicr hvormed de har be vare! baadc Slodersmaalct og Borne- lærdommen. Der cr ecu ucrfentlig Gnmd til Ub- vandring, og bet cr økonomist Mangel og Nod. Jngen pathetiste Syttende- maitaler eller Spiritusstaaler fan stanfe dcn Bcvergclie, der fremkommer af Brodtraufl. Ter behovedesgsm at nogtc as vote Tigtcrc og Sfaaltdlcrc og Cmbedsmæud si! tilbringe et A/res Tid nbe paa Fjcilltmtterne bed Havlauteu tller oppt mellem de herlige malcriste Ficldtraltcr, i en uSfel liden Loghytie paa Sild og Belling, eller Belling og Barlcbrob, jaa ffuldc fiiart alt bcrc8 DigtsovuaubleS til Længfel, ud, ud, Vc it, v c ittilAmerikas—Hvedemarler og Flesteprairier. DtSse to tre AarS Nob begynder nu ogiaa i Norge at bære sin naturlige FrugtLængfel mod Best. Der cr no! mangen cu baadc Maud og Svinbe der siger bc nøgne Ungdomsklipper Farvel med en bitter Taarc: men Nødvendig heden er ikke poetisk. Denne Strøm, font vi altså i dc nesste Par Aar moa vente, og som alle rede har begrmdt at naa vort Land, vil ilke have nogcn Skade af et bjerteligt Velkommen! og et lille godt Ratio. Det er især to Omftecndighedcr, font fremkalder disse Linjer, nemlig: loffende ■ Tilbud fra Gmigrnutagenter og Uduaiv bring aside mere dannede og bedre ftillede Klasser. Der soar ingen gjøre fig ben Forestil ling, nt het er nogen let Sag at arbeide sig frem i Amerika, eller at enten Griser eller Duer vandre stegte omkring. Hvis det er fanbt nogetsteds, faa er bet her, at vi faar arbeide i vort Anstgts Svcb. Og derjom Uboanbrernc paa Forhaand ljendte alle bc Savn, al ben Sved og alle be haarde Tag be havde at dore, inden de fil et godt Hjem, var dcr uof mange som bctænftc fill to Gange, før de reiste over. Men dcr cr og den uhyre Forfljel mellem Norge og Amcrila, at derhjemme lan en Mand stide og stæbe indtrl han er Olding uden nogenfinde at komme længerr end fra Haanden i Munbcn, faa at han gjerne, naar han bliver graa- haaret og krumrygget, maa tage ben fidstc bitre fiiusdraabe: 5 a 11 i g f a s e n, tnebens her i Amerika vil enhver, dcr med Flid og Nøgtenived arbeider, uunbgaaeligt ester 5 a 10 Aars Forlob have et godt Hjem, ber lan føde ham i Alderdommen. Men Slid og tunge Tag vil til. — Derfor bør enhver have ben største Mistro til olle der byder Jul og gode Tage herover. Jo lyfereXilbubene er, desmer bør dc srygtes. Der er ingen fom of iæregen Menncstefjærlighed be fordrer Emigranter ooer. Der goor cn Lov gjennem hele dette Sand, den heder: "hjælp dig felv!" og ben gjennem» føres med frygtelig Strenghet). Derfor kan Enhver Deere forsikret, at.ingen gjør noget sor intet. As norfke Blade ser vi foolebes over- leret elter Huubrebeoi» of Arbeidere for Canada Pocifikbåen. De stal faa Penge paa Hoond, fri Reise over, mod at Reifcomfoftningerne siden esterhaon- den osoroges of deres Fortjeneste; Dag lønnen er ubfat baade i norst og omeri- fanst Mynt og ben man ester norske Forholde Jynes betydelig; Lompagniet oil helst have ugifte Foll, stal selv opføre Hufe for dem og stoffe bent cn Kost ber opregnes og paa Papiret fer færbeles belifat ud. Gifte Folk stal faa alt det Materiale, be behøver til at opbygge Huseo.s.v. o.s.v. Det synes os, ot der var ©rund for den norfle Regjering at stride inb mod sådan Menneskehandel. Thi Forholdet er dette: Stræltiingcn mellemThunderbay og M anit oba er en soldfommen Ør- fen beftaaende af Swampland og Furu skog. Saafnart Folk ere komne i Ar beide der, cr de fulbfommen i Kompag- niets Vold. Aldrig at tale om at Reisen no! maa betales med Renter og Renters Renter, faa fuinder Daglønnen snaet inb til en Skygge, naar bet erindres, at Kompagiiiet ikke alene forflaffer ben nødvendige Proviant, „Ris og tørrede Frugter" deri inbbcregnet, famt Klæder og Bedæining, men de sætter ogfaa sine egne Prifer, og ber tan sorstaffes Las sevis af Exemplcr her fra Amerika, at Kompagnierne under faadanne Omstæn- digheder ingenlunde er undfeelige i fine Fordringer. Sikkert er bet, at om bc ester 1 eller 3 eller 10 Aar fan flippe ud af Kompagniets Kloer, — hvilket for resten er en vanskelig Ting, da de ncednte Strcekninger ere aldeles uveifomme og uæsten gaitste ubeboede — faa vil de være just fna fattige fom dc lom. Og hvad Bclocmmeligheder for enten Fami lier eller lose Personer angaar, saa er ber Raad nof ot staffe dem Bygnings materiale, sor der er tykke Sloven, og dc faar sagtens Lov at huggc alt det de bil — paa egen Kost og Dagløn natur» ligois; mcu hvad Slags Huse der fon bygges af faadåt ufærbigt Byggered- ffab faar nok de arme Staklcr stnbe, uaar Vinteren Tommer eller naar dc Millioner af Moflitos om Sommeren hverken laber dem Ro Not eller Dag. Hvad ber gjelder om det her omtalte „glimrende Tilbud", gjelder om alle Slags Emigrationsavertissementer, der synes at medføre særegne Fordele; de ere alle mer eller mindre Forretning i v Icnuestcskjød", jo herligere, des uærre. Terfor tilrnadeå enhver Emigrant i al Stilhed at fjøbe sin Billet helst af be Linjer, der gjor minbst Bravat, komme fri og uafhængig herover Helst faolangt inb i Landet med en Gang font muligt, og være forberedt paa adskillig Mod- gang og fanste Nød be første Par Aar af fit OpHold. Sibencfter vil det lysne; for her er Land nof, og Sæbejord nof. Et særegent Træl bil yisfelig komme at ubmærlc ben nuværende Emigra- tionsstrøm fra de tidligere, nemlig at et større Antal af de mere dannede og bedre ftillede Klasser vil forføge at ffabe fig et Hjem og en uafhængig Xiloærelfe herover. At bet kan lade sig gjøre er ingen Tvivl underkastet; vi kan hm se hen til Tydsterne, der tæller ikke faa af Amerikas fremragende Mænd blanbt fin Nationalitct. Men bet er for denne Klasse endog meget større Vanskeligheder underkastet end for Arbeibsslassen. Jsfebcstomindrc syneø de økonomiske Forholde i Norge at være af den Art, og den høicre Uddannclfe faa alminbe- liggjort, at der blir cn større Nødvcndig- hed for diSse Klasfer at udoanbre end for nogen anden. Det er derfor ligesaa- godt at gjøre sig cn Smule fortrolig med Bonstelighederne strax. Først er bet JHufionerne^faa Sproget, faa det amerifanffe Liv. Dr obcrfpændte Forestillinger om Amerila og dets lebtilgjængelige Rig- bomme er ingenlunde mdffrænfcde til be ardeidenbc Klasser i Norge. Tvertimod, min Erfaring er, at de hetere Klasfer med al bered Aoragt fer bet „ptebeiiflr" Ameriso dog nære næsten overirøiske ppfattelfer om den Lethrd, hvormed de her bmde famle op en Million, om de fun vilde neblobe fig dertil. De fer paa Amerika næsten som et barbarisk Land. En Dame spurgte mig i Paris, om jeg virkelig havde de Klæder, jeg var isart, med fra Amerila; ja, for hint lovede oprigtigt at man bero- Der gik i nt eller anden ©lag* India- nerbragt.' Og cr end Foreftillingerne ilte faa indfkeænfede i Norge, saa tror dog enhver høiere opdraget Angling i fit stille Sivd, ot dcr vilde blive et far- ligt Ren ester ham, om han kom over tit Amerika, og ot han uden synderlig Møie om et Par Aar kunde vende tilbage til „C ivilisationen" mcb et Hundrede Tu- find Dollars eller deromkring. Jngen Advarsier synes at hjælpe tit at borttage disse hoitflyvende Ideer. Det er dog abfolut nødbendigt at op- give alle bestige Jllusioner, om En ikke skal berebes de allerbitreste Skuffelser og af bare Mismod synke ned i solblom- men Ruin. Her er „plenty" of dygtige Ameri- kåere i alle mulige Retninger. Det er ligefaa befoærfigt at tjene Penge i Ame rika som noget andet Sted, og efterbi Livet pulserer kraftigere og hastigere, er Konkurrencen paa alle Feldter besto skarpere. Især bil lldlændingerne finde sig heri underlegne og tilbagefatte paa Grund af Skroget. For en ©røftegrauer, eller Vedhugger er Sproget af forholds vis ringe Betydning. Han fan grave og ploie uden store Sproglunbstaber. Forstaar han fin Håndtering og fan teelle Penge, har han til Show less

Title: Folkebladet May 1880, Page 02
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer V. V Folkebladet. Minneapolis, Mai 11). 1880 . Paa Grund af 14 Dages Sygbom har bet været Fondskomiteens Formand umuligt, at funne gjonnem Korrcfpon* danse inbhente nødvendig Efterretning om FonbSsagenS Stilling i flere Dele af øamsondct. Den samme Grund bcbcs optaget som...
Show moreDjVu hidden text layer V. V Folkebladet. Minneapolis, Mai 11). 1880 . Paa Grund af 14 Dages Sygbom har bet været Fondskomiteens Formand umuligt, at funne gjonnem Korrcfpon* danse inbhente nødvendig Efterretning om FonbSsagenS Stilling i flere Dele af øamsondct. Den samme Grund bcbcs optaget som Unbffytbning af bcm som i længere Tid har maattet vente paa Besvarelse paa deres venlige Breve. Stillingen cr nu saalebes, at 126 Meiugheber har erilærct sig for Fond, og 23 mer eller mindre betingelsesvis intob, ben større Del af disse dog hin for iaar. Jnbfamlingssorterne er heller ilte i stor Ubstræhting indfomne, da bet aabcnbart mer og mer er bleocit ben alminbelige Opfattelfe, at et ret traftigt og alminbeligt Arbeide først med Virkning fan begynbe esler at bet ltærforestaacnbe Aorsmøbe har «btatt stil- Den indfamlebe Sum lan neppe sættes over 17 a 20.000 Dollars Men nigtigere end baade bet inbfanv lede og bet tilftemte er det, at Sagen gjennem dette Aar har faaet en aloorlig og grundig Drvstelse, hvortil Prote st erne liar bidraget itte liben Sljcerv, og hvorfor vi bor være dem toknemme- ligv. Megen Tid tan nu spares paa Aarsmpbct, og Euhver vil komme med en nogenlimde bestemt og opgjort Me ning i Sagen. Den har saapas stor Bettjbmug baade for Guds Rige og vort Folk, at ben vel taaler og treenger at drøftes, og skulde ber under Distussio- iieil være faldt drøie og tunge Ord, jaa fan be vel lettere tilgives paa begge Sider, mi da Sagen er ligesom udde= batteret. Men det har under Sagcnd Behand- liilg ogsaa vist sig, at der inden Doet Samfund,- og rimeligvis paa Grund af dets iæregne Tannclfe og Sammensæt ning, fiudes cu personlig Bittcrhed og Uvilje, som jaudelig gjør Kirken liben ASve, som rundt i Menighederne har vakt dljb Bedrøvelse og Bekymring, og iom ni a a stanses, og stonses med frasi \ tigere Midler end Komiteer og Befjen \ det ser. ) Bor dyrebare lutherfte Kirke, som vi arbeider for har Krav paa at dette Uua^ sen ophorer. Bort betrængte lidende Samfimb, vor stakkelo ftribende Stole har i', rav derpaa. Bort Folk, vore velsignede fmaa Born som voxer op i dette Babels Land har det famine Krav. Og der en Maade at sætte cu kraftig Dætnper derpaa. Sæt ©folen paa faa . fast Grund, at baade hen og dens Læ rere komme libenfor Rætfeuiobcn af de personlige llviljer og DisPuter. Lad iRc den mindfle Svingning i Stemning eller den ringeste personlige Fornær- [ melie have det i silt Magt at innnc minke eller stanse Profesjorlonnen her eller der, drive ©folen t Gjeld og drive Lærerne til cu mer direkte Jndgtiben i Samlandet* Anliggender, end deres Tid og tiræfter tillader. Med andre Ord lad oé eu Gang for alle famle et Fond, og sætte Stolens Xiloærclse udenfor Smaastridighedernes Jndfly- delic. Det cr bleuen mer og mer forstaaet og erfjendt rundt om i Menighederne at Stolen er Hjertet i et tristeligt Sam fund, fordi Hovedsagen cr at faa alvor lige og gudfrygtige Gudåtjenete ubban nede til at bære Evangeliets Budstab fra Slægt til Slægt. Det er derfor et aluorligt Aarsmøbc. Det gjætder atter Stolens Liv. Sagen cr uddebatteret og Follet gaar til Afstenining. Skal det yære Fred eller Strid! Skal bet yære fast Skole eller ny Stamp og Gjeld og Nød! Brobre, lad os udvide vore fmaa Hjerter og se bort fra alle Dore fattige Egeninteresser og personlige Stridighet der, og heller fe udober det store Folk med dets mange Born, dets mange be dende Mobre og fullende Fcrdre, som har sat os til Arbeidere for deres helligste Anliggender! Lad os se hen til ham som taalmodig led faa megen Modsigeljc, og begrave yore Stribigbeber i et eneste traftigt og enigtTag for vor Stole, og for oorissrle og for vort Folk! Det er ct vlgtigt og aloorsfuldt Aarsmode oi gaa sammen til. Herren give Fredstanker! Herren give Vel signelse! Nebfmtugcni Selvforfoar mod Past. M. gall Gjcrtfo*. Cm Pastor M. F . Gjertsen synes, det sommer fig for ham at strive en Ayisartifel, som bestaar næftcu ude- luftende olf personlige Sigtelfer mod mig. faa synes ikke jeg det sommer sig for mig at indlade mig i Personlig- heders Feide med ham. J hele fit foo- ftildte "Soar" har han ikke engang for- søgt at modbcvise et eneste af mine 13 Punkter. Men han føger at ivælke Jndtryffet deraf ved at angribe mig personlig med ufandfærdige Beskyld ninger. Han burde dog uidc, at om det lyffedes ham at gjøre mig aldrig faa jort, jaa bleo ikke be Handlinger, som jeg har klaget over hos hom og andre, et Gran bedre derfor. Der er dog noget i hans Artilcl, som jeg for mit gode Noons og RygteS Skyld ikle lan lade gaa uænhjet hen. Han strioer: „ Skulde Nogen håe Ret til at klandre von Arbeide og virke mod Fondssagen, måtte det bære den, fora hor opfylbt stn Pligt mod Somfmtdet og Skolen ved at yde et rimeligt Bidrog til Ubgif- terne og som faoledes med Rette kunde stge til oS:. Bi hor gjort vor Pligt og agter at gsssre den, gjor I som vi, foa behove yi iRc Fond. Et iaadaut Argu- wide hode Bægt Er Pastor Lstby blondt desk? "Lader oi fe!" Biberr ■o-oæwipo.... . skriver han: wBet habde dcéfct fømme- ligere for Paso Østby at strive en Atti» kel, hvori han bekjendte, at han hidtil itte hovde opfylbt sirne Pligter mod Sko len og Samfundet". Videre: "Pastor Østby er ikle blondt dem, som mindft har bidraget til, at vor Skole er kommen i en sørgelig Unberbolancc". Dette sitdstc vil paa ligefmn norst Talemoode stge: "Pastor Øftbyhr blondt dem, som have bidraget mest til, ot vor Skole cr kom men i en sørgelig Underballance". Disse Beskyldninger ere af den Be* sloffenljed, at jeg paa det bestemteste fot- louger, at Konferentsens anfhmbenbe Aarsmøde toger dem under Behondling, og faa giver den, som hor fortjent ded, en tilbørlig Jrettcfættelfe, enten det faa kommer til at gaa ud ooer Pastor Gjert- fen eller mig. Men for det aviålæfcnbe Publikum finder jeg det nødoendigt al lerede strax at meddele ltogle Oplys- ninger, ba jeg ikke vil stoa i et faadaui Lys, [om Pastor M. Folk Gjertsen fæt- ter mig i. Jeg pleier itte blcrse i Bafu» ner for at uofkrige mine Fortjenester; men nu sinder jeg, at det oilbe være falst Beskedenhed at fortie Sandheden. Tet Aar, Konserentsen blev stiftet, foretog jeg paa gjentagende Opfordring — ja, så godt som Poolcrg — en Jiv dremissionsreise gjennem endel af det nordvestlige Wisconsin og nordvestlige Minnesota, i Wis. sammen med Profes sor Weenaas, hvor oi da organiferebe cn Menighed, som var Begyndelfcn til Pastor Rohes nuværende Kald. I Minnesota organiferede jeg blandt andre Trysil Menighed, som var Begyn- delsen til Pastor Saugstads og Moens Kald. I denne Virksomhed Dar jeg bcstjæftigct 4 Maanedcr, og da jeg ikke havbe Penge til at leie Slyos for, tilba- gelagbe jeg tilfods over 300 Mile. Da jeg kom tilbage til Minneapolis fik jeg laane af min Brodcrdatter ber $10.00, sao jeg lunde komme tilbage til Marshall igjen. For hele dette an- sirengende Arbeide fik jeg ester 2 Aars Forlob bevilget mig af Jndremisfions- kassen cn Godtgjørelse af $50.00 n n- der ben Betingelse, at jeg skulde lade dem gaa til vor Skole i Minneapolis, og jeg lod dem gaa did. Jeg vil bemærfe, at jeg timde have holdt Stole ben Tid og tjent minst $80.00, lauste $100.00 , , Aaret ester, altfaa 1871, foretog jeg igjen (fra St. Ansgar) paa den mest indtrængende Opfordring af Konfercnt- scn en Neise tit det nordvestlige Minne sota. Daværende Stand. I . A. Bergh var da med mig. Paa den Reise orgo- niferebe jeg en Menighed i Otter Tail Co., hvor Bergh en Moaned fenere blev faldet til Prest. Paa den Tur yar jeg helt iild i Dakota og organiferede ogjaa cn Menighed ved Red River i Nærhe den af Georgtoron 12 a 15 Mile nord for Fargo (Fargo var ikke blevet til enda.) Tette var den førftt Menighed, f om blev organ i- feret i Rcd riberdal cn. Jeg var borte omtrent cn Maaned; men jeg har aldrig hørt tale om, at jeg skulde faa (an meget som en CentNeifegodtgjørelfe derfor engang af ftonferentfen. Men bet er dog en uimodsigelig Stjenbågjer- ning, at ved disse to Reiser tagdes Gnulbcli til Konferentsens hele Birk- fomt)cd hinsides Wilmar. Den Tid ba Prestcrne garanterebe Professorlouitcn, ublagde jeg i 3 Aar af mine Penge omtrent $50.00 aarlig, og til Skolen har jeg desuden betalt en gang 50, engang 15 og engang 5 Dole tors foruden alt det øvrige, jeg har be talt i Professorlon m. in. baade før og siden. Naar jeg lægger sammen alt det, øvrige, jeg jaaiedcé har, udbetalt, blir det snarere over end under $400.00 — firevhu nbre TollarS. Cr bet dette, som efter Pastor Gjertsens Si gende har bidraget jaa meget til at bringe vor Stole i Underballance'? Hvis bare et tustnbe af Konferentsens atten tusinde fonsirmerede Medlemmer ljavbe hver for sig gjort fanmeget som jeg, ba bar der indbetalt til Samfimb3ubgifter minbst $400,000 — sire hundre tusinde Dollars, og da tænfer jeg, at Skolen itte alene if tc hovde bæret i Under- ballance, men tft vi ogsoo hovde hovt Professorfond stort not. Men sanste jeg har bidraget til Un» derballancc paa andre Maadcr. De tre første Aar, jeg var Bifitator, gjennem- reiste jeg hele sydvestlige Tiftritt mellcm Mississippi- og Missoury Floderne, fra Winona & St. P . Jernbanen til Staten Missourys Grændse. Jeg har ogfan reist endel dette sidste Aar. Jeg ved, at Past. M. F. Gjertsen arbeidede meget mod at maiVflulbe vælge mig igjen til Bisttator paa Aarémødet t Wilmar; hans Argumetit var, at jeg reiste faa meget*). Det er ogsaa unegteligt, at der medgis en Tel Rcifcubgifter; men jeg fif dent dog allesammen inb paa mine Reiser og mere til, som indsendtes til Konserentfens Kasse, hvilket Regnsta- berne udvise. Men man lunde lauste tænte fig Mu- ligheden ase at jeg har sogt at poavirfe Menigheder og Gnfcltmtend til iffe at tjoe tilbørligt til Skolen. Derfor vil jeg herved opfordre alle de Prester, der nu betjener Menigheder, som jeg før har betjent, til i disse Menigheder at under* soge ben Sag sor Aardmødct, faa ber da fan ftemlægges bestemte Vidnesbyrd. Disse Prsster ere: Midtbø. Bergh, Clausen og Strand, (Gjclbafer) Nilsen, Tøsdal og Johnsen. Tillige opforbres paa samme Maade samtlige Prester, i hvis nu eller forhåndenværende ftafd, jeg har.virket fom Bisttator, der foruden oøetmæonte ere: J! Clfen og Schon^ hood, N. Olsen, Asbjørnsen, O. Peder^ fen, Opjali Myhre, Aasserøb, Shelldal og Bostad. Til alle Delegater som komme fra disse Menigheder, fertter jeg samme Opfordring. Lad Folket tole! Inge n studer der merr betingetlat end jeg. et oltfvnmmge of be tttsigdeber, hvori jeg har oieset lom Prest, enten af Mangel på Silje eller Gone itte have ydet bet tilbørlige til Skolen. Sagen er dog foare lånt fra så mislig, som Pastor Gjertsen fremstiller den. Men Menighederne faar selo forsvare sig,hvis be sinder bet Umagen oærd ligeober for et faabmtt Anareb. Jeg vil bog ncrvne ct Par Ejempiet: Den Meniahed, Pa. stor Gjertsen fremhæver, lom førft pro- tssterede, jtylder isolge udtryRetig Er* tlæring ttl min for lttnste fiden tlse cu Cent of bet, ben har lovet, eller det, som har været forestaaet for ben at be tale i Professorlon. Med de $10.00 forholder bet sig foa, gt be oare lovede en Tid før ben store ©jeldsinbfamling, og ba den soretoges, blev bet ubtryfleltg sagt, ot Restanfente skulde gaa ind i det uldsanllede Belob til Gjeldeus Afbeta- lina; og bo deu Menighed samlede forholdsvis mere end det alminbelige for hcle Samfundet, saa betalte ben altfaa dn de $10.00. Pastor Gjertsen skriver bli n. ogsaa: „For 1878 og 1879 er ber fra 5 af Pa stor Østby betjente Menigheder med et Kommumkantantal af 519 betalt $36.11 Professorlon eller omtrent 3} Cts. pr. Kommunikanli" Men nu er Safldhedeu deu, at forlængefiden har blot en af disse 5 Menigheder betalt omkring $72.00 . Man har Kvittering derfor fra Konfercntfens Kasserer. Dette, teenier jeg, er no! til at vise, af hvitten Beffaf-- fctllteb Pastor Gjertjens Fremstilling er. Og saa tilsibst denne Bemærhting: Naar Past. Gjertsen gaar saa langt til- bage som før Gjelb8inb)amlingen og soemstiller, hvad ber inbfom fra mit Kald til Professorlon, ba havde bet væ ret „fair" af ham tillige at have anført, hvad ber ittdlom fra mit Kald til at ase betale Gjelden; men det passede fanffe ikke til hans Hensigt; jeg vil dog anføre det: Naar der tagcs med, hvad ber «ndlom fra cn Menighed, forn af-Profcs- for Oftedal as cn for mig ultendt Grund er henført tit et andet Kald, og tillige et tidet ©idrag fra en Menighed, hvilket endnu for mindre cndtoMaaneder siden ikle var f omme t inb i Regn- skabct, da indsmntedesber i mit Kald $989.90, hvitket langt oversteg, hvad ber inbfom fra noget andet Kald i Konfe- rentsen paa to nær, hvorfra der indfoitt mere. Enda er heri iffe medregnet ct Offer i Little Cedar Menighed. Men om nu mine Menigheder ikke have gjort fin Pligt og faalebeå forjyndet sig, stal ba j e g foare for det?! Er det Pastor Gjertsens Skyld og vil han foare for alle de Synder, som begaaes i hans Menigheder? Den 28de April 1880. P. & . Østby. Det er ikle uden Betænkelighed vi op- tage ovenanførte Stykke; Skal bet blive Skil og Brug for Herrens Tjenere i Abiferne at oprcgné fine egne Fortjene ster? cr oi ifle Sfuefpil nok for Verben alligeoel ? og betyder det Ord intet: „naar du giver Almisjer, stal du ilke lade din venstre Haand uidc hvad din bssre gjør?" Men da Sagen vil tomme for Offent- ligheden olligevd, og endel raadne Ting i vort Samfund synes at fræve fit Op- gjsr først ligegodt fom sidst for at give Rum for en fundere Bext, har vi troet det ret at indtage Stykket, faameget mere som Past. Øftby temmeligt uop- forbret benytter Anledningen til ogsaa at faste ct Par Smudsklatter efter nær- bærende Blads Udgiver, og efter ben Shirleysste Metfiode at ud kaste Tvivl om Rigtigheden af Gjeldsindsamlings- regnffabet. Der er vist intet Regnskab enten i eller udenfor Konserentsen, der mer anbent og iilbtrængejlfcc cr underkastet Offent- lighedens Dom; bet er offentliggjort i Folkebladet No. 6 i 10.000 Gfcmplarer og i Samlandets Aarsbercining for 1878. — ' Det cr to Gange remberet, først af Board of Trustees og fiden af cn af Samfundet dertil specielt nedsat Ncvisilonsfomitc, hvis Udtolelfer er offentliggjorte i Lutheraneren. Man fltllbc tro, ot dette, hvis noget var island at fælte Regnskabets Rigtlg- Hed udenfor al Tvivl. , At Shirley alligevel kunde klandre tet og påstaa nt ber iffe sandtes andet end Oftedals Ord for Rcgnffebcts Rig- tighed, var ingenluude uventet af en Mand for hvem aabcnbart intet længer fan bære hclligt. Men at en Mand som Past. Øftby fan ubtalc sig som han har gjort fortje ner ialtfalden Jmøbegaaclfe, fornem- melia da ben hele Fremgangsmaade ikke cr uffifkct til at kaste lidt Lys oter hvad Ting vi have og have havt at sjæmpc med under Arbeidet for Stolen og Sam fundet. I stn Opregning af hvad hans Mc- nighedcr tilfammen gjorde for „Gjelden" bemærler Past. Øftby, at deri, er inb- regnet „ct libet Bidrag fra cn Menig- hev, hvilket endnu for mindre end to Maanedcr silden, iffe var kommet inb i Negnftabet", og lidt neden for: „Cnda er heri iffe medregnet rt Offer i Little Cedar Menighed." Saadanne henkastede halve Beflylb- ninger cr værre end noget andet, især soa en Mands Side. om hvem jeg er overbevist, at han allerede forlængft iunbe fjenbe ben rette SaMmenhæng. Sammenhængen er imidlertid denne: Under 9de Tecbr. 1878 mobtaø jeg et Brev fra Paft. Østby, der uden nogen Forbindelse med Brevets Jndhold for resten cndérffålebee: "Tilstuinmg nært bet mig tifladt at rette et Par Spørgéiitoal til Dem, uden at jegs dermed vit beskylde Dem for •Tyveri." 1) Modtog De iffe — åtogdio i Slutiimgrn of Jauuot stdfiltden — sire Straight River MtnighX et BMjm tllio mbsenbt t.l Tcrmkaftmfa betsSjdb? ^ 2) Hvorfor er ilte bet Offer, som blev optaget oa ooerletteret til Dem i Little Cedar under Teres Befog der for noget over et Aar stden, . inbfudt i ®jelh6inb> samlingsproblelleh? Der er fun Cn, fotir deb hvad det fostede at mobtoge soobaroe Orb fro cn Herrens Tjener. Det Iunbe itte bære sot at foa Rede paa en tbivtjom Sag; ellers havde vel Sporgåmaalenc havt en anden Form; og ber var Anledning nol at faa Rede paa Sagen uden at fpørge mig. Jeg tænfte da at give et lort Svar i ySlandinaven." Men førft indhentede jeg Konferentseformandens Raad. Han mente ikke det var uøbveubigt; thi hau havde faaet mange saadanne Fore- jpørgster, fa’ han, ba han var Fondsind- samler for Auaustauasyuodeu; fun syntes han het var lidt betænleligt hvis Ordet „ bermeb" var unberfirøget. Jeg lod ba ©agen falde og taua font jeg gjorde til alle det Aars Angret). Nu kommer Sogen igjen, og jeg skal bn i at Korthed give Svaret: Forundret over at Straight River I Menighed (beit nuværende Brorsons) hvor jeg vidftc at Gjeldsindfamling var organiferet, intet havde indfendt, strev jeg dem til før det cndcligeGjcldsopgsør, men erholdt intet Svar, og hørte intet derfra før gjennem Oftbys Forelpørgsel. Det bnr mig selo eit fuldfommen Gaabc, iubtil Oplosningen kom mig ihæude i følgende i Brev fra Past. Clau sen indlagt Seddel, som i Dverfættclfc lyder saalcdes: Post Ofsice Blooming Prairie Marts 6. 1870. Til P. M . Minneapolis. Bil De godhedsfuldt underrette mig om Money-Order No. 4851 udstedt i Blooming Prairie Januar 12te 1878 til Prof. Sveit Oftedal Minneapolis, Be lob L H.50, er bleven ubbetaltned Deres Koutor? Teres A. Mayo. P. M. Soar: Til P. M. Blooming Prairie. Oucnnæonte Order er iffe bleven ud betalt. Geo. A . Keith, Minneapolis. Brevet med Money-Orderen bar alt- faa bortkommet. Jeg hor faalebeå aldrig modteget hverken Money-Order eller Penge, og ltinde selvfoigeligt ikke indføre noget t „ Gjeldsregnstabet." Det er fandt, jeg har sidenefter ventet og venter endnu at modtage «duplicate" af Money-Orderen fra vedkommende Afsender i Blooming Prairie; men endnu er besynderlig nok ingen ind* loden. — Med Offeret i Little Cedar hænger det faaledes sammen. Jeg desøgte „Little Cedar" Menig- hed under Gjeldsindsamlingeu og holdt Gudstjeneste ber paa en Torsdag. Her ren bære Lov, det var for mig en fatig Dag, og vist vil det vare Iænge indeu jeg glemmer ben elskelige Menighed. Af egen Tilskyndelse og med stor Be-i geiftrmg havde de begyndt Jndsam- liiigcn. Bed gudstjenestens Slutning vilde dc optage en Kollekt til mig perfonligt. Jeg fortalte dept, at det var uuødven- digt, da jeg ffulbe have Reifendgifter of Samfundet, og for mit Arbeide var jeg mer end betatt i den Interesse for vor dyrebare Skole, som jeg fandt i Menig- heden. Da Folket imidlertid var paastaalige og alligevel bilde optape en Kollekt til mig, saa sa' jeg, at saajom jeg havde eit Dag at afsc, vilde jeg holde Gudstjeneste ogjaa ben følgende Dag og de som syn tes, kunde dn optage Kollekt. Gruubcn dertil var "den, at Jugcn ffulbe føle fig tvungen i en jaaadau frivillig Hand ling. Saalcdes gil det til at Kollekten blev optaget som Ubtryl for personlig Bele vilje, — og — formoder jeg — en lille Erljeudtlighed fordi jeg havde holdt Gudstjeneste blandt dem, noget som i den Tid itte ofte inbtraf i Little Cedar. Jkkedcftominbre, benyttede jeg dette Of fer tit at betale mine Reijcudgifter, som jeg havde Ret at tage of Gjelbåregnstabct. Det er da noget haardt bagcster for hvad En har gjort ved at blive behandlet saa ilde, af en Guds Tjener i vort eget Samfuud, og som ovenikjøbet har havt sold Anledning at forsikre sig om Sam menhængen Det forundrer mig forresten høiligcn at Past. Østhy blandt sine Fortjenester ogsaa opregner den store Sum, der i' hans Menigheder tamlede» til Gjcldens Afbetaling. Dcr er vel neppe nogen af Prestcrne i St. Ansgar Kreds, ber lan tillægge siig flore Fortjenester af den Sag. M e» ntaheberne i Kredsen, den større Del af dent ialtfalb, har lagt for Dagen levende Interesse og Kjærlighed til Skolen og Samfundet, det Vidnesbyrd har de fnld Ret til, og Ingen tan nægte at det i alleregentligste Forstand var Menighederne der i firedfen fom gjorde hvad der blev gjort for Gjelden. Thi,Paft.$3ftby gavvifinol5Dol lars, det er fandt, men forresten har be fleste Prsster i St. Ansgar ikke givet en Cent til Gjcldens Afbetaling. Saa fan vel ikke Interessen eller Arbei det for Sagen have bæret faa stor heller. Sven Oftedal (fctflærinfl. Paa Grund of at ber indløb til St. Ansgar Krebdmøbe i Clear Safe en 11 afSt. Ansgar og Shell» r_a _ ‘ )lcmmcr med An- ■■I-' ning cr opstaaet Mi-npie øg Forargelse, [eaves inden vor (Well Rock) Memghed fom innbre Mentudeder vibenont i vort Samfomb, er det at di her afgive denne ^>or mpNæring. ' ^fiympatiscrct ineb be to «Boards", der udstebte Anbefalingen til Menig- tedeme, og med dore Prosesforer i Særdeleshed. Bi har Iænge med Be- drudelse sect på hvorledes vore kjære Prosessorer har maattet arbeide og ille faaet sin Løn frette Tib, men lun ©lam til Tal af mange som har lovet at være med at opfyldc sitne Pligter imod dem. Bi har feet, og se, med Bedrooetfe paa, hvorledes be Menigheder, og Medlem mer som har ftaaet i Spidsen og boaret Tyngden af vort fjære Seminarimns Oprettclfe og Bedtigehotdetse maa er fare at deres dyrebare Sfoleeiendom maa pantfeettes og lobe i Gjeld, og saa- tedes om foie Tid fon btiue nødt tit at ftanbfe og ophøre blot for cnDets Lige- gytdighed; derfor ptædede yi os near oi fif fe at der var gjort kraftige og alvor lige Stridt tit ot afhjætpe den truende Fare, som dor Skole cr stedt udi, men derfor bleve yi ogsaa missornøtebe med ben ubcfkedne Maade, hvorpaa de 11 fremtagde sim Anmodning for Kreds- inøbet i Clear Lake, tillige og medAnmod- niiigens Jndhotd, dcr hm var stikket til at foare og forvirre, øaore dem fom med Lid oøSjatl har ofret fig forSfotensGjer- uiiig, jaare dem som Dag og Nat sukke til Gud om dens Bestaaeu, Fremvext og tielsigiicisesrige Virksomhed, og for- virre bcm som mindre har fat sig ind i Forholdene. Med det Haab at yedfommende fro Shell Rock Menighed, som i Hemmetig- hed havde været mcb og aflattet og ud- sendt denne Fordieringeus Fakket, hvor- paaKredsmodet vift ofrede attfor meget af fin tost bareTid, stutde tomme soem sorLy- fet, jaa at i det minbste de øvrige af Menighedsmedlemmerne, fom i hsseste Grad misbilligede deres Fremgaugs- maabe, kunde blive soi for den Mistanke, at have været med, faa var det Eu af vore Meuighedsmedlemmer som soem- - lagde forMenighedsmødet (2dcnJanuar) føfgcube lille Skrivelse: 6 „J Lutheraneren No. 24 er optaget en Skrivelse fom cr indsendt tit Clear Safe Modet soa en Det Medlemmer fra Shell Rock og St. Ansgar Menigheder. Skeivelfen lyder saalcdes: Til For manden for St. Ansgar Kreds! Under tegnede anmode herved venligst om ot det forestående Kredsmøde behandler, hvorledes man paa bedstc Maade fan optræde tit Forsvar for vort Samfunds Selvstændighed og Frihed, ber ifølge vor Formening er angrebet af bent, dcr har bevirket en forfiggaaenbe Professor- fondsindjamting, ivcrrksat tit trods for Samlandets bestemte Udtatetfe i Sagen. 30te Ottbr. '79. SErbødigst.' 11 Underskrifter.^ Jeg frcmtægger herved fssgciibc Spørgsmaat for Mcnigheden tit Besva relse. I Hvem er Forfatter af denne Skrivelse? 2 Hvem er disse Undertcg» nede som tilhøre Shell Rock Menighed? 3 Skulde det iffe være ønsteligt at faa vide hvorvidt disse Personer have Ret ot handle s«a egenraadigt i denne Sag ? Hartland 30. December, ’79. Fro Folket. i em, æt Høbetflulde optræde i paabegyndte BtefetKøssøtbf- nling, og her fdalebr# tdeMUded- Torger Miffclfcn. Dette Brev blev ikke behandlet paa første Møde, berimod lovede Præsten, at det skulde behandles paa det næftc. Men ogjaa bennegang blev bet udsat, og faaledeå har deu arme lille Skeivcljc paéferet, uden at blive behandlet indtil 4de Møde efter dets Fremlæggelse, og demte Gang blev det ogfaa kort og godt nfgjort; Majoriteten af Models Med lemmer med jfresten i Spidsen var imod at man skulde opdage bc anonyme Per- soner, som bc jagde var i sin gode Ret. Men vilde m endelig vide hvem bc bare faa fik vi soge Oplysning paa cfnbre Steder. Réfuttatet af Brevets Behandling bleu altfaa intet, unbtagen man yil regne følgende:. Det Dar cn fom fagde, at han havde undertegnet Anmodningen, men han var iffe inbfat til "Jagthmiv" for at opfpore de andre. En anden fagde at han vilde hjælpe os tit at faa de lines Navne fat, han bilde strive dem op paa ct stort Papir og floa bein op paa Kirkevaggen saa vi altib fiden funne faa se bcm. Og tilsiut bragte Prefteu os følgende t ilsning soa Mr. T. M . Tollefjen i St. nsgar: Dersom han havde forsyndet sig imod os ved at undertegne Anmod ningen, foa var han at finde hjemme hos sig i St. Ansgar beåangaaenbc. Dette vatte en almindelig god Lotter i Forsamlingen. Vi erklære os herved fri for be lives Handlemaade og Ansvar. Vi kan rkfe lide saadanne, der ifte tør lomme soem i Lvset, medens be soregive at arbeide rebeligt i en Sag, der tilhører Lyset. Vi tør ikle stole paa deres Oprigtighed, fom steller sig bag "Hjørner" og laster ForvlrringenS Stenc itb blandt frede lige Folk. Det er enhvers Pligt at sige frem, naar han fer noget galt er pan- færbc, men det er ogjaa hanS Pligt at komme aabcnbart soem fom en Mand, der lader bet mærkes, at han vil udrettc noget godt, og er Han soi i fin Samvtt- tighed, saa vil han ikke betænke fig paa at vove dette. Derfor Benner og Brodrc i Konfe- rentfen! Lader os iffe agte paa saa danne Shtbsmaal, som be 1 ives An modning foretægger, men hm arbeide i vor kjære Skotesonbssag med ben Bcrr- dighed, fom tilhører en Kristen, og vort Haab skal ikke brstjæmmess thi han cr trofast fom kaldte os til arbeide. Northwood 15de Men 1880. Peder S. Hage. Jngcbrcgt H. Helge land. Sjur H. Helgeland. Torger Miktclsen. Erik C. Fosse. Knud O. Næsherm. Jngebrigt I ftislud. 6 . S Uommedahli Kolli! S. Helgeland. Til Rettelse. “ Med iffe liben Overraskelse læste jeg for cn Tid siden Folkebladet No. 13, fidor den, soa Shell Rock n. ev . luthj Menighed fattede Besluining om Pro- fessorfonbsfagen sinbeg indført. Til lamme Bestutning er inyttet en Redale tionsbemærkning, hvori ber siges at denne Bestuining blev fattet med „faarc liben Majoritet ojv." — Da jeg fom Menighedens ©ekeetær har Menighe- dens Forhandlingsprotokolji min Bærge, føler jeg mig forpligtet til at give nogle Oplysmnger, dcr maaske fan greie mu lige Misforstaaelfer. Paa Menighebåmjsbc 2deu Januar b. A. sorelaa to Sager til Behandling nemlig: Professorfoiidssagen, og om Mcnigheden i Aarets Lyb ffulbe forsage at betale fin Gjæld og gjøre sin Kirke færbig. (Den sidste udsat Sag fra 29de Novbr. f. A.) Samtibigt vor der fra Fordringshaveren til Shell Rock Mgh. fommet Skrivelse om, at han vilde have fine Penge tit 1ste November 1880. Menigheben bley saalebes nødt til at lage fat paa ben Sag og fattede i ben Anledning mod 2 Stemmer følgende Beslutning; „Menigheden betaler fin* Gjeld og gjor sin Kirke færbig i ittde-- bærende Aar". Paa samme Møde for- håndledes ogsaa om Professorfondssa- gen; men da Sagen as Manget paa Tid iffe kunde afgjøres den Dag. udsattes den tit et senere Møde, og følgende Be^ stutninger bleve fattede: Menighe ben bil nu fom før beltage i at holde vor Skole i Minneapolis i Gana. l>) Mcnigheden vil forhandle og befluttc om Professorfond )om dett sinder tjen- ligst". — 2 0de Februar, optoges atter Prosessorfondssageu til Behandling og ba fattedes Beslutningen der står t Folsebladet No. 13. Kun ntaa jeg be klage, at ber har mbfnegct fig cn Feil. mulig soa min Side; thi meuem Ordene "Professorfondssagen" og "følgende Bestutning" stal stoa „mob cn Stemme". Af dette vil sees: først at Majoritcien ilke „er jaare liben", derncrst at Menig» heden ifte fnnbe fåtte Befluhting ander- ledes end ben har gjort den 20de Febr,, ba den havde store Forpligtelt'er at møde fra andre Hold for flere Aars Gjeld, og endelig at ben vil bære sin Andel med Opretfjotdetien af Skolen i Minneapolis. Jeg stal ogsaa tillade mig at oplyje, at be her omtalte Møder har været særde les vel beføgte. A. Ncosheim. Northwood, Worth Co., Iowa, [ den 19de April 1880. f Northwoo.d*) Februar 28. 1880 . Hr. Professor Oftedal! Naabe og Frcd! -------------Dogsynesjegotvære gonike forvisset om at Fondssagen gaar igjennem uden gt trænge til denne Me nigheds Hjcrlp, men jeg sinder mig ialle fald selv opf5rdret til at være med i ct saadant Foretagende, selv om jeg sifirlbc blive beskyldt for at stifte Forargelse i Mcnigheden, fordi jeg ikke holder mig disse Mcnighebsbeflutningcr efterrette- list • Jeg har endnu iffe funnet se det feilagtige i min Øpfatning i denne Sag, og har endnu ingen (Sritnb hørt frfm skulde bevæge mig til at forlabe bet Standpunkt, jeg har iubtaget, nemlig at hjælpe tit ucb Jud\amUngcn u u, endfljønt jeg med al Sandsynlighed ffulbe tro, at be som ere liter oplystc end mig, måtte have Ret, naar det yar lydt for mine Øren, at Aarsmødets Bcsiut- uinger ikke mantle overtrades, — ljvilleu Synd og Glenbighcb Fondvregnskabet vilde medføre i et tristeligt Samfund, — hvorledes Kjcrrlighedsbaande.t maotte slappe» og blive bruot, og Stolen lomme i Glemme, naar iffe be narlige Bidrag til fiærerlou længer skulde samles. — Trods olle disse Grunde cr jeg derved nu tun endmere blcven bestyrtet i den Tro, at Sagen cr nødvendig og ot Gjer ningen er Herrens, og da taaler jeg godt nt høre paa alt saadant. Mit in- derfte Ønffc cr dn nu, at Fond maatte samles og at ogsaa jeg lunde fan være med i dette Foretagende; thi jeg har altib bæret med fra Samfimbcts Begyn- beljc og bidraget det lille jeg har for- manet; faa vilde jeg heller itle uærc glad vcb at ftaa tilbage, naar dc sidste Anstrengelser stal gjøres for vor [jære Skole. Bor Bøn er derfor til Herren, at Foretagendet maatte tylles og hans Vitje ske; han dett atbarmhjertige Fader velsigne baade Dem og dc andre Lærere yeb Skolen. Han forøge eders Tro og optive eders Haab i disse Kampens Dage. I crc hilsede mcb Gbr. 13, 6. Som sor omtalt cr denne Shellrock ! Menigheds Bestutning gaaet igjennem, i men med en faare liben Majori- i tet; og derfor cr ber mange som har I opforbret mig at tilskrive Dem med Bøn |' om Raad og Veiledning i denne Sag, nemlig, om ille ogsaa oi kunde være I med at samle til Fond, selv om Menig* i heden hjtr befluttet det modsatte, eller i om det hvis vi foretog et saadant Skridt, Silde yære ct Brud paa Menighedens ettigheder, for ikke ot talc om den rette indbyrdeå kristelige Kjærlighed, fom en Menighed ffulbe habe; thi ben er for længc fiden borte, og har bæret borte siden ben Tid, ot Artiffelcn i Norden „Man bør holde, hvad man lover", un» dertegnet „J." lom for DaaenS Lys, og bley, som vi folde det, den første Bombe loftet ind i egen Leir.----------------- T)o. 10de Mai 1880. --------- Dajeghører, atdererfla get ooer bet tibtryl seg bragte i min ») Nærværende ©rudfivlfer af tv Breve, soa I. H . hvis Jndhold ogfao fra anden Haand er betrestet, har Sted. troet bet ret at fide, stifle Sete. «uden»» «rev, til «ebltmt- menbei Rctfettnflgjbrclfc. >
Show less

Title: Folkebladet May 1880, Page 05
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Utgiver: Sven Oftedal. Pris: 25 Cents A a vet. Naar 5 Exemplarer eller mere betales for med en Gang 20CfitU Aargangen. Til Norge 35 Cents Aargattgcn port of r it. Alt Foileblabct vedkommende kan abbresseres: Folkebladet, Minneapolis, Minn. Maanebsblab for Skolen, og Folket....
Show moreDjVu hidden text layer Utgiver: Sven Oftedal. Pris: 25 Cents A a vet. Naar 5 Exemplarer eller mere betales for med en Gang 20CfitU Aargangen. Til Norge 35 Cents Aargattgcn port of r it. Alt Foileblabct vedkommende kan abbresseres: Folkebladet, Minneapolis, Minn. Maanebsblab for Skolen, og Folket. — Ubkommer hver sidste Onsdag i Maaneben. Ne. 15. Mai 1880. Nh Nikke No. 9, Entered at the poet office at Minne' apolis, Minn., as øecond-claie matter. For adTørtiøing rates, arc. “ FOLKEBLADET”, Minneapolis, Gmrgrationcii. Dcr cr allcrcdr iaar lea Europa ind- vandret oocr 100.000 Wcnncjicr; og dct firdobbcltc ventes, inoen Aarci cr . ubc. Dci cr naluriigl at ogiaa Dlotgc bidrager firt Dc> til lldvandringsflrøm. Alt inne» tutor paa, at Norgc, iaavcl- font dm storte Tc> aj Europa i de fidfle «ar bor gjcnncmgaact ben øtonomiffe nrifle dcr for 7 «ar ftden rammede Amrrita. Borden er nu i ben Grad el levende Hele, at en Tel itle lan lide, udcn al bc|t anden vil føle Smerten ' berar. Jaltfalb bar dct i be (itofte 2—:> Slar været ulsnre tnappc Tider i Norgc, Almindcligois cr ber ittc Lyst til at • (oriabc Hander, dcr driycr de Norstc til Amerika. ,, j Der tan fiudcs Undtageljer, og ijaa- fatb lan ber være uogen Berettigelse i de hotere Hlnsfcrv dcllamatoriste Ve finger over Mangel paa Fædrelaiids- kjerlighed fra deres Side, dcr udvatidrc. Men Grundeu til dc hsserestilledes ftlngcmål, tor oftere sogeZ i en omend libevidft Fnigt tor den mmdgaaeligc Til- bfløcvirfuiug afFrihcbsideer, der iTidens vil verve Folgen as deu store l^b vandring. Thi vort Foll herover yns tilitrcrflcligt bevist fin ttjærlighed til Moderlaudct ved den Haarduaklethed og dc Opotrelser hvormed de har be- varet bande Modcrømaalet og Borne lærdommen. Der cr cen vessentlig Grund til ild- vandring, og det cr økonomisk Mangel og Nob. Jngen pathetiste Syttende- maitaler eller Spivitnsstaaler tan stanse den BcviTgclie, dcr fremkommer af Bvodtraug. Tev betivuedes hut at itogle af vore Xigtcrc og Slaoltalcre og Gmbedémænd sit tilbringe et Aars Tid ude pfta Fieldfnattcruc ocd Havlanten eller oppe mcllein dc herlige maleriffe Fjelbtiofte* i en ussel liden Loghytte paa Sild og Belling, eller Belling og Barfeblvd, saa skulde snart alt deres Tigt forvandles til Lcengsol, ud, u d. veft,veft til Amerikas — Hvcdemarlcr og Flesleprairicr. Disse to tre Aars Nød begynder nu ogiaa i Norge ot bære fin naturlige Frugt: Ltrugsel mod Best. Der cr nok mangen eit baabe Maud og Sl vinde dcr siger de uogne Ungbomsllippcr Farvel med en bitter Toarc; men Nodveudig heden er ikte poetist. Denne Strøm, som vi nllseta i dc nerftc Par Aar maa yente, og sont olle rede har begundt at tiaa bort Laud. vil ikke have ttogcu Stade af ct bjerteligt Belfommen! og ct lille godt Raad. Det er ifeer to Omstoendigheder. jom fvemfalder di»|c Linjer, nemlig: lotlende Tilbud fra Cmigrantagcnter og Udvam bring af de mere dannede og bedre ftiUedc Klasser. Ter soar ingen gjore fig den Forestilt ling, at dct er nogeit let Sag at arbeide fig frem i Amcrifa, eller at enten Griser eller Tuer vandre stegte omkring. Hvis dct er fartdt nogetsteds, saa er dct lier, at vi soar arbeide i vort Anfigts Sved. Og dersom lldoaudrerne paa Forhaand fjendte alle de Savn, al dett Sved og alle de haarde Tag de havde at bøic, inden dc fil ct godt Hjem, var ber no! mange som betæultc fig to Gonge, sor de reiste over. Mett der er og den uhyre Forstjel mellem Norge og Amerika, at derhjemme kan cn Mand stide og siæbc indtil han cr Olding udcn nogensimde at lomnre længere cut» fra Haandcn i Munden, saa at han gjerne, naar han bliver graa- haarct og lrumrugget, maa tage ben fidstc bitre iiivsdraabc: Fattigkas- f en. medens her i Amerika vil enhver, dcr med Flid og Nngteenhed arbeider, liunbgaaeligt ester 5 a lO'Aors Forlob hllte et godt Hjem, dcr lan føde ham i Alderdommen. Men Slid og tunge Tag vil til. — Tcrfor bør enhver have ben største Mi-tro til alle ber byder Jul og gode Tage herover. Jo lufcrclilbudenc er, bermer bør be frygtes. Der er ingen fom of særegen Menneskekjcerlighed be fordrer Emigranter over. Der goor en Lov gjemicm hele dette Sand, ben heder: „h jæl p dig f elv!" og ben gjennem* føres med ftygtelig Strenghed. Derfor kan Enhver være forsikret, at ingen gjor noget for intet. Af norstc ©lade fer vi saalede* over- leret ester Hundredevi» aj Arbeidere for Canada Pocifikbanen. De stol foa Penge paa Haond, fri Reise over, mod at Reiseomkostningerne siden esterhaan- den ofdroges af deres Fortjeneste; Tag- lonnen er ubfat baabe i ttorfl og omeri- tanst Mynt og ben maa ester norske Forholde synes betydelig; Kompogniet oil helst hove ugifte Folk, stol solo opføre Huse for dem og stoffe dem ett Kost ber opregnes og paa Papiret fer særdeles delikat ub. Gifte Folk stal faa alt bet Materiale, br behøver til at opbygge Huseo.s.v. o.s.v. Det synes os, at ber var Grund for den norste Regjering at stride ind mod faaban Meimestehandel. Thi Forholdet cr dette: Stræfningen mellem Th underbuy ogMonitobo er en fuldtommen Ør- feit bestaaeiibe af Swampland og Furu skog. Saafnart Foll cre komne i Ar beide ber, er be fulblommeu i Kompag- uicts Bold. Aldrig at tale om at Reisen nok maa betales med Renter og Renters Renter, saa svinder Daglønnen snart ind til en Stygge, naar dct erindres, at Kompogniet ikke alene sorskaffer dett nødvendige Proviant, „Ris og tørrede Frugter" deri inbberegnct, samt Kinder og Bedæfniitg, men be tætter ogjaa fine egne Pri)er, og dcr kan forflaffes Las sevis af Exempler her fro Amerika, ot Kompagniertte under jaadanne Omstæn- digheder ingenlunde cr mibjedigc i sine Fordringer. Sikkert er bet, at om be efter 1 eller 3 eller 10 Aar tan flippe ub af ttmnpogniets. Kiver, — hvilket for resten cr en vanffelig Ting, ba be ncevnte Stræfuinger ere aldeles uoeifomme og nersten ganske ubeboede — faa vil be være just saa fattige fom dc fom. Og hvad Befvcmmclighmpr for enten Fami lier eller lose Personer angaar, saa er der Raad nok at stoffe dem Bygnings materiale, for der er tylle Sloven, og de soar sagtens Lov at hugge alt bet de vil — paa egen Kost og Daglon natur- ligvis; men hvad Slags Huse der fan bygges af saadmrt ufærbigt Byggered- stab faar nok de arme Staklcr finbc, naar Vinteren kommer eller naar be Millioner af MostitoS om Sommeren hverlen laber dem Ro Nat eller Dag. Hvad ber gjelder om bet her omtalte „glimrende Tilbud", gjelder om alle Slags Cnrigrationåavertisfementer, ber synes at medføre jæreguc Fordele; dc cre alle mer eller mindre Forretning i "Mcnuestefljøb", jo herligere, bes værre. Derfor tilraabeé enhver Emigrant i al Stilhed at fjdbe fin Billet helst af be Linjer, dcr gjør tninbst Bravat, komme fri og uafhængig herover helst faalangt ind i Landet med cn Gang jom muligt, og være forberedt paa adskillig Mod- gang og kansle Nød de første Par Aar af sit Ophold. Sibcneftcr vil bet lysne; for her er Laud nol, og Sæbejorb nok. Et særegent Træ! vil visselig komme at udmærle den nuværende Emigra- tionsftrøm fra de tidligere, nemlig at et større Antal af de mere dannede og bedre Mede Klasser vil forsage at ffabe sig ct Hjem og en uafhængig Tilværelse herover. At dct lan lade sig gjøre er ingen Tvivl underlastet; vi lan inn se hen til Tydfferne, ber tæller ikke faa af Amerikas fremragende Mænd blanbt fin Nationalitct. Men det er for denne Klasse endog meget større Vanskeligheder underkastet end for Arbeidsllassen. JfTebeftominbrc synes de øfonomistc Forholde i Norge at være af ben Art, og den hoiere Uddannelfe jaa alminde- liggjort,at der blir en fivere Nødvendig- hed for biåje Klasser at ubvandre end for nogen anden. Det er derfor ligefaa-- gobt at gjøre sig en Smule fortrolig med Sanffelighedcrnrstrax. Først er dct Jllusionerne, faa S progc t, faa det amerikanske Liv. De overspænbte Forestillinger om Amerika og bets let tilgjængcligc Rig bomme cr ingenlunde mdskeænkede til dc arbeidende 8losjer i Norge. loertimob, min Crfaring cr, at be høiere Klasser med al deres Forogt for det „pledeiisle" Amerika dog nære næsten ovcrtrøifke Opfattelfer om ben Lethed. hvormed de her funde somle op cn Million, om de fun yilbe neblode sig dertil. De ser paa Amcrifa næsten som et barbarisk Land. Cn Dame lpurgte mig i Paris, om jeg virkelig havde be filarder, jeg var iført, med fro Amerika; ja, for hun træde oprigtigt at man dero ver gik i en eller enden Slegi India- nerdragt. Og cr end Foreftillingernc ikke saa indslrænkebe i Norge, saa tror bog enhver hoiere opbroget Angling i fit stille Sind, at ber bilde blive et far- ligt Ren efter hom, om han kom over til Amerika, og at han ilden synderlig Møic om ct Par Aar timde bende titboge tit „CiDilifationen,# med ct Hundrede Tu- find Dollors eller deromkring. Ingen Adbarster synes at hjælpe tit ot borttage bisle hoitflyvende Ideer. Det er bog ahjolut nødvenbigt at op- give olle deslige Jllusivner, om En ille stol berebes dc ollerbitrefte Skuffeltser og af bore Mismod synke ned i fulokom- men Ruin. Her cr ..plenty" of dygtige Ameri kanere i alle mulige Retninger. Det er ligesao belværligt at tjene Penge i Ame rika jom noget andet Sted, og efterbi Livet pulserer kraftigere og hoftigere, er Konku rrenten paa alle Feldter desto skarpere. Især vil Ublænbingcrne finbc sig heri underlegne og tilbagefattc paa Grund af Spr oget. For en Grøftegraver, eller Vedhugger erSprogct af forholds vis ringe Betydning. Han kan grave og ploie uden store Sproglunbstaber. Forftaar han sin Haandtering og fan tælle Penge, har han til en Begyndelse Kunbffab nol; og i almindelighed vil hans Stilling her strax blive bedre end i Norge. Men til alt Slags Arbeide, hvortil ; der behøves mer Hjerne enb Hænder, . treenges ogsaa uunbgaaeligt grundig Krundstab i Sprogct og ialtfalb Evne til med Lethed at forstaa og ubtale sig i | daglig Konversation. Før dette er op- 1 naaet cr dcr i Almindelighed ikke Haab om noget Arbeide eller Stilling ber lande joare til Forventningerne eller til dc tilvante Forholde i Hjemmet. Det bilde derfor være gounligt om be, ber tænfte at ubvandre, med al Kraft og Al vor ftuberebe praktiss bet engelffe Sprog i Hjemmet, eller forsifaffebe fig fnamange Penge, at de i ct halvt eller helt Aar nbeluffenbc kunde osoc sig til Studiet af Engelst 'uden at tiltrænge uogen Fortjensste. Dette Ublæg vilbe bære Renter bedre end nogen anden Ka pital. Endelig maatte Bcgrebmte om A r= beibets Bccrbighcb ikke libet mobificcres for at hindre altfor store Skuffelser. Naar en Amerikaner er bleven rig nolt saa foragter baabe han og Familien Arbeide med Hænderne i Kap med nogen europæifl Aristokeat; men han begyndte ikke med bet, hverken han eller Konen; og deri ligger ben uhyre Forskjel. Lincoln huggebe i stn Ungdom Ved og Grant paaftaaeå at have været Garver. Dette har faa» langt fra været cn Hinder, at bet sna rere blev Aarfagen til deres Storhed. Og det faar enhver fjoiere ubdannet Udvandrer fomme ihu, at naar han vil til Amerika, maa han brende Skibene bag fig, og være fuldt og fast bestemt paa at begynbcfrnBegynbelfen og nedenfra, om han nogenfinbe vil haabe at lomme op. Han mai være forberedt paa at blive foragtet af Amerikanere, hvem han maaffe ftaar langt over i Dannelse, og ikke tage bet fornærmeligt op, at en rig eller endog fun velholden amerikansk Familie ingenlunde 'bilde holde Om gang med hom. En Kriftiania ©ale dame, der havde ben Ulykke nogle Aar at maatte opholde stg her med stn Monb, blev engang spnrgt af cn amerikansk „Nefeperle" om hun havde brugt Hot, før hun fom herover. Jeg undres paa, hun ille døde of Wrgrelfe. Men hun fom dog lykkelig hjem igjen. Og dog er dette hm en af dc utallige Ubehagelig- heder, en Nykommer i lignende Stilling vilde være ubfat for. Samme Dome med Mand var fpecielt ulykkelig; thi Ameriloncme fik be ikke omgaaes, og Norste holdt be fig for god at omgooeS, foa der jod dc enslige paa cn Tue, ind til Nøden brev dem tilbage til Norge. Det vilde derfor for den Klosse Emi- gronter, som her omtales, viere en gavn- lig Ting at læggefra stg hjemme en hel Del saadanne aristokratiske og fulbfom- men ubcføiedc Nykter, berede sig pao at arbeide fig frem ora de flat faa begynde med. ot grave Ørgster, og sot Tomtene fornemmelig, at gjere stg fortrolige med, at herover vil de ialtfæld være nødt til ot jtyre Bomene — udcn Tjenestcpiger foster fro 100 til 200Doll. aorlig foruben Kost, og der er mange Arbeibåmænd her, der hele Aaret ilfe tjener stort mere. Disse faa Bemærfiiinger er gjorte fom velmente Rood fro os herover til Landsmcrnd hjemme. Vi venter ntcb Lcengsel paa cn Forstcerkning of alle Klasser Emigranter, men di ønfter en hver jfal lomme ooer med aabne Øinc. Glcedeligt skulde bet være, on disse henkastede Udtalelser maatte give An- ledning til en livligere Drøftelse af Ub- banbringåforhotbene mellem Norge og Amerika. j.gootcfebl." I 1868 vpholdt jeg mig i længere Tid i England, iblanbt andet et Par Gange i London. Jeg havde abfolut ingen anden Forretning end at iagttage Folk og Ting og ber var rig Anledning nok i be folfebølgenbe ©aber og be stim lende Torde. 4 Millioner Mennesker samlede paa en eneste Plet fait nok give Stof til Bctragtning. Men bet cr ikke altib i Tummelen ber er mest Lærdom at hente. Perler findes i Østers og Blomst „Underskjøn" flat voxe i en affides Dal; der gror og libet Græ» paa Alfarvei, og stundom findes Visdom, hvor Ingen soger ben. Så ledes gi! det ialtfalb denne Gang i Lon don, og min Lærcbænf blev en „Slag- terbod." Vl gik tre Venner sammen, og efter utallige Obseroationer i Anledning af dct mylrenbe Liv rundtomlring os, — hvoraf ikke mange tan have bæret syn derlig værbifiilde, efterdi jeg ingen har beholdt af dem — uar vi komne ud i en stille ensom Gade paa Øftlanten af den store By. Tilfceldet vilde, at ui standfedc itbeiv for en stor velforfynet Slagterbod, med en trivelig tyt, rød og rund Slagtcr- mand indenfor. Vi tog ct Øicblilå Hvile og vor Samtale kom uoilfaarligen at dreie sig om "Kjød." Jeg har en enthusiastisk Beundrer af engelst Kjød. ?@ligt Kjød findes ikle i Verden" sa' jeg. En af Beimernc havde feet det meget bedre i Amcrifa, og den anden mente at der fandtes intet i Verden faa godt jom et ægte norsk røget Spegelaar. — "Se nu hl Excmpel den Bagpnrt dcr", fortsatte jeg og pegte paa et delikat Stylfc Faareljod; "dct cr som Fedt og Fylde svulmer ud af det tykke Kjodstykke." Min Ben fmitedc, og mcdens Slagscr- monden med fpendt Opmærksomhed lagt- tog den hele Scene i Haab om cn god Handel, tog Vennen loibblobigt gaarc- skinken fat og tral sod ben ene Ende et mægtigt Stykke Fedtlag af; Kjødet ind- under saa alnrindeligt, endog temme- ligt maoert ud. Han gav derhos en Forklaring, hoorledes Slagterne tager Fedthindeil ud af Maoen paa Faarene og sypber dct om Laaret for at gioc Kjødet ct fedt og tillokkende Udjeenbc. Men han havde nær faaet eit Ulykke for fin Visdom; thi bi kunde ikke bare os for at le, og ©lagteren fom nu be gyndte at forstaa den egentlige Grund» tante i Samtalen, gao en grov Mund og gestikulerte faa ubeltageligt med en stor Slagtertniv, han havde i Haandeu, at vi ingenlunde følte os ulykkelige ved i stor Hast at have lagt et halohundrede Stridt mellem os og Kniven. „Det uar en ubehagelig Aabenbarelsc" fa’ jeg; halot leende og halvt gnmdende "Min engelstc Kjødbeundring har lidt et soleligt Knæf." „Bidste du ikke bet sor" fpurgte min Spegekjødsveu, fom i Parenthes sagt ogsaa oar adstilligt stolt af stne engelffe Kundskaber. "Nei" sa' jeg. Saa bed du fanstc heller ilke hvad Londonerne eller "Coefneyernc" falder det for? «Nei", fa' jeg. De falder det „fmurton" istedetfor det sltllde være „murton" sa' han. "Haa, haa!" tænfte jeg; men jea sa' intet; "Jeg stal herefter ikle gao langt for at finde „Faorefedt." Men det blev mig cn kostbar Lærdom. Det gik som undertiden i Søvne, naar En drømmer om ©nebotde, eller Hetes, de blir flere og flere, og større og større indtil En vil kvceles under dem; og det værste er, man lan ilfe faa strige heller. Jeg funde iflc blive loit dette „Foore- fedt"; jeg fyntes jeg saa og lugtede "Foorefedt" hvor jeg gil og stod. Naar jeg stuéde tilbage paa mine egne Aar, som oar henrundne, fandt jeg lige- soa Barndommen en sær Tilboielighed til at "synes" sor Menneskene mer eller bedre end det jeg var. Jeg soa et Stykle "Faarcfcdt" lagt over her og et Stykke der for at gjøre ,Ubsecndet" bedre og bækfc over geilene; og naar jeg faa tral Aligen livt tilboge og faa ' 1 ' oar inder, sotte jeg mig soa tig felt», at jeg turde sig for- Foll. -t gik det liaeoverfor funbet; thi bet vor det selvsamme, der folded ,,stjorn" og,,8how“ og „Fernis" og „©minke" og "Crecem" og insimde andre Kjelenovne i alle Sprog; men det var nyt for mig. Og jea fik faadan uimodstaaelig Lyst til hvorsomhelst jeg opbagede et godt Stykke «Foorefedt" at tage det i Fligen og trække bet tilbage, for ot se hvad der vor under, at jeg fandt Uvenner og Ubehagctigheder, hvor jeg som. Men der er ogjaa noget fristende morsomt, naar en Mand er dygtigt til klint med «Foorefedt" og nogen lommer faa ftilfærbigt og ffraber et Stylfe ose faa bu |er bare fattige Filterne og Kjø det under. Jeg maa altib tænfe paa Slogteren med Kniven. Og det cr ale tid irygt at holde stg i Afstond. En "R efor m ven" i Norge talte hvit og begeistret om de kirkelige Foran dringer, fom maatte forelages; hon fat tedes hverken Ord eller Iver. "Hvor ledes stal det gjøres, naar alle disfe Omvceltninger ere ibærtfatte? er det værb at rive ned sor du ved, hvad du stal bygge op igjen?" Hon soa udover med ct forbildet Blik, men svarte intet. Jeg tænfte paa "Slagterkmven" og „Faarefebtctw og traf mig undas. wKongen!" «Kongen, det er den høiefte Ptajeftæt og den øverste Bistop; hans Autoritet er af Gud", raabte en Kandidat. Men feet, at han er en Drukkenbolt eller cn Horkaes, — hvad da? Faarefedt! Faaresedt!" Cn fin ftabfetigt antruflcn Dame! smilende, fonverfabel, dannet! — Kan Te stoppe et Par Strømper? nei. Kan Dc koge en Bygmclågrød? nei. Kan De vaste og stelle ct Barn? nei; — Faarefedt! Men En faar tage stg vare for at gjøre faadannc Spørgåmaal. En Mand roser sig i et Log aj fin Færdighed i Fronst ; „jcg taler det oedre end mit Morsmaalsa' han „fandt at sige maa jeg ofte tænfe paaOrdet iFranfl først for at overfættc det paa norst." Og dermed blandte han flere franste Ord i Talen. Alle faa ham an med Be undring. Den dummest udseende af hele Forfamlingcn reiste stg og tiltalte Man- ben paa Franst. Han blev rød; svarte lidt borti Natten og henvendte stg til* fidft til Tilhørerne og sagde: «denne Mand taler Dialekt, ct Slags Lands- ntaal; jeg vil ilke nedlade mtg at tale ægte Franst med ham". — Den ene gik bort efter den anden og tænfte: "Faare fedt". En Prest brugte adskillige hsse og fremmede Ord paa Prekestolen. Alle Folk undredes over hans Lærdom. Dagen efter fandtes en ltden Lap Papir efterglemt, hvorpaa oar opstrevet flere latinste Gløser. «Faarefedt". Hvoraf tommer dct ot Cn, som er ble- ben Skipper ikke længer vil kjendes ved sine Kamerater blanbt Matrojernc, at cn Prest ikke vil indrømme cn Lægmand Ret eller Forstand til at tale om ånde lige Ting. eller at en ASgtemanb, som har handlet ilde med fin Huften, derfor vil lætte hende i Kirtetugt, eller at cn Gaarbmand ikke vil give sin Datter til en Husmandsson, som bgabe er stikkelig og forstandig og tssinbc andre Spørgs- maai; hvoraf fonimer det? „Faarefedt." Men enten dct cr i Norgc eller Ame rika faa vær forfigtig med at gjøre Spørgsmaal og enda forsigtigere med at joare, især l Amerika. For her cr „plenty" af „Faaresedt". England. Den mest opsitgtoæle lende Begivenhed i Europa for nærvæ rende er de Liberales Seier ved det nye Paliamentsvalg i England. Det bar mer eller mindre Jitbflydelse paa gele den europeeiste Politik, og Ubfaldct disfutteres med samme Interesse i St. Petersburg som i Konstantinopel. Der cr i England en hel Del Frak- tioner af Partier med mer eller mindre betydningsfulde, dels borgerlige dels kirkelige Sennteresser; men ligesom her i Landet have de gjerne samlet fig i to større Grupper ber tidligere kaldtes „Torie3" og »WhigS" Hofpaetiet og Folkepartiet nu i Almmdelighed on fero a tiue" og „Siberalc." Da England i Aarhundreder har uydt parlamentarifl Styre, hvor Kongen cr simpelthen „figureheat>" og Afgjørelfen af alle Sager i Virkeligheden ligger hos FolketsRepræsentanter,betegner de oven- iiæontc Partinavne ilte netopdet somme font i andre Lande f. Ex. Norge, h»or Kongemagtens Bestyrkelsc cr en Hoved sag for dc „ftonferoative." Men ba Styreiættet paa den anden Side soa første Tid har ocerct ftærtt aristokeatist, faa har dcr liaefra Crombefls J6agc været Xalåmænd sor en støere Fvirelig- gjørelfe af det hele SlatSvæsen. Det liberale Parti lan faaledeå med nogen Ret siigeå at freiftstille Fotte- og Fremstridtspartict. De to Partiers Birte og ftampe har i ben stdfte Menneskealder været inyttet til to fremragende Navne: Gladstone og DrSrae1i eller somhan esterAd- lingen laldeSLord ©e acon«fielb. Hele dd engelske Folls delte Tragten og Higen har ligesom samlet stg i disfe to Mænd. og deres Personer er ogsaa faa sorstjellige font be yderste Modsæt- ninger i Follestromningen. Ct grundi gere Kjendstab til begaeS Liv og Koral- ter vilde Deere interessant og belærende 1 sor enhver Folteeen. Her lan vi fun give et fort ftaraf- tenftis. Begge ere Mænd of* fremragende Dygtighed og Ubbannclfe. , Houedsor- stjeUen mellem dem ligger deri, at Di s- raelihar gjort a11forsintcgcnOp; høietfe, Gladstone a 11 for stn Duer- oevisnmg og for Folket. Gladstone er en Type eller Mønster paa en god, tyf solid engelst Herregaardsmand, fund og steers, aandeligt og legemligt, med et betydelig Forraad af common • sense sand Fredelondsfjærlighcb, Stiynalket- hed og Neligsøsttet blandet i sin politiffe Oyeroevisnmg. Kort, han er cn men- nestetig „bull dog“ med al dens Krast og stimtaifede Troskab. Disraeli er en steip, smilende, høflig Hofmand, en ©yentyrer af jodisk Herkomst, der har idcntistccrct sig med dct jøberfte Aristokrati, font fra gammel Tid har sect yen fornemmelig til bet franste Hof fom et efterlignelfcsoærdigt Mønster af Hofsnogeri. Ved betydeligt Bid og Talent, en glnt stikkende flange- stimet Tunge, —Øucrbeuisning og Sam- vittighed faa bøielig og følelig som Bidffelædcr, har han i beit Grad funnet indjmigret sig i Hoffets Gunst, at han næsten er bleven Sfaber af det Over- maal af Snobberi, ber i de sidste Aar ev kommet i Mode i England og som cr blevet kaldte „ Jingoiåme." Kort Dis raeli cr en "Mynd c" med al dens glatte Adre, al dens lynlnare og fleipe Begge har nu t cn Mcnnc)fcaldcr været bitre Mobstandcrc i Parliamentet Begge tilhorte oprinbeligt bet andet Parti, men ftiftebe, ben ene for Binding, ben anden af Overbevisning. Begge har havt deu hpieste Styrelse i Cnglalio, nu sidst Disraeli, næsten 7 Aar. Disraeli har været en heldig Romanforfatter. Gladstone cr aner ljenbt som Englands fivrfte Taler og som en af Verdens faa ndmærfebe Finansmænd. Hele Disraelis Styrelse har lignet en Samling politiffe Tablcaucr eller Thea- terfpit sammenfatte for Effektens Skyld. Som bet for ham selv oar Hovedsagen at „syn es", saa vilde han ouertrertie hele England med ct Lag „Faarefedt." — England maatte "synes" faa stor som nogen anden Magt, derfor maatte Dronningen ibetminbste være Kei serin de, og hun blev ba Keiserinde af Jnbicn. Gamle Viktoria solte sig fmigret berof. D i S raeli blev Lord B eaconSfield, og^Jin goismen" tog cn høiere Flugt og lnldtes »Jmpc rial isme." Der cr mange, som vilde bære mcb i dette font i alt „sfiow.“ Dernæst maatte England have en seierrig Krig, saasom Prcusen har bragt "Krigerære" eller „Ruhm" i stor Mode. For Silkerheds Slyld tog han da paa Zululongen og overbandt ham. Det lostede dog nogle Mill. Dollars. SaabardetJnbicti fomskuldeud- vides og skaffes en „vidcn)fabelig Grænsc". Til den Ende begynbtcKrigcn mod Afghanerne som endnu ikle er stut tet og har kostet fra 20 til 40 Mill. Dollars. Men fivrfte Coupct oar Bcriinertraf taten og Forhveryelsen af Cyvren. Gamle Beaconsfield møbte i Ber lin jevnsides med Gortschakoff og Biånta r f; og da han kom hjem blæfte halve England i Trompet for ham. Det var Tage. Det var ligesom et Slutning» stykke med glimrende bengatst Ild. England havde været ligesom beruset af en Feft. Saa lorit „Tagcn derpaa" som Svensten siger, eller som vi ubtryl fer det "Negnstabsdagen". Thi under al denne Staahei oar Landets solide Anliggender ganske forsømt. Der lom haarde Tider i England og Hungers- nød i Irland. Negningeme løb ind og dct maatte lomme til Opgjor ved nye Valg. Hofpartiet var aldeles sitter paa Seter. Men de regnede udcn Bært. Umiddelbart før Valget kom Pengeop gjør fra Jndien, hvorefter dette nye ' „Keiferbømmc" stod sig så godt, at bet lunde betale Dmloftningerne ved Afgha nerkeigen. Heller ilfe dette hjalp. Det viser fig nu at ogsaa dette fun var et Theaterkoup; for Jnbicn cr i 25 Mill. Dollars Underballcmse. Te Liberales Seier oar ligesaa uven tet som overvælbenbe. En as Aarsa gerne var, at en støere Del af den *ah minbeliae Mand" nu har ©temmeret. I olle Lande har Aristokraterne „For- agt" for den "almmbelige Maud," denne Gang gil bet ilde. Gladstone, fom of be konservative Blade var bleven behjmblet med alslags Forhoanclfe font en halG Idiot, havde ikke forgjæveé reg net paa Folkets "funde Sans" i „nøgtcru Tilstand". Han blev bnaret socm af en Folkestemning som tev alt ned foran sig; Beaconsfield soldi hulter til bulter og Dronning eller Keijerinbe Viktoria måtte bide i dct fureASbtc og atter tage Gladstone til at danne et nyt Kabinet. Han er altscta i dette Øieblit Englands egentlige Styrer. Alle Blade løfter ham nu til Skyerne. efterat be i mange Aar har draget ham i Snavjet! Men hvad der er vtgtigere: England har faaet et al* vorliat oa bueligt Sivsie: Jmperialiv- mm har faaet en Torn i Kjødet, og det frie Follcvirlc over hele Europa en op rigtig og sormaoenbe Ben i bet liberale England. DEFECTIVE PAGE
Show less

Title: Folkebladet May 1880, Folkebladet 1880-05 No. 0015
Collection: The Folkebladet Collection

Title: Folkebladet June 1880, Page 06
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet. Minneapolis Juni 26.1880 . "Fondssagen" er nu inbtraabt i et nyt Stadium. Medens ber før var at kjempe mod megen Madftand, saa er ber nu opnaaet ben solbfomnefte Enighed ved et Aaråmodc, ber for en større Del var fammenfat af Menigheder og Pre ster, forn havde...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet. Minneapolis Juni 26.1880 . "Fondssagen" er nu inbtraabt i et nyt Stadium. Medens ber før var at kjempe mod megen Madftand, saa er ber nu opnaaet ben solbfomnefte Enighed ved et Aaråmodc, ber for en større Del var fammenfat af Menigheder og Pre ster, forn havde været med at protestere. Vi nærer derfor et velbegrundetHaahj at ber fra nu af netop i disse Menighe- ber vil blioe bet alleryirisomstc Arbeide for den Sag, hvorpaa ikke alene dor, men maaffe ogsaa de øvrige kirkelige Skolers Beftnacu blanbt yort Foll beror. Og denne Forvisning vil være cn ny Spore for de 150 Menigheder, ber allerede har erflæret stg forFond og hyoraf de 70 har gjort en god Begyndelse. Det lyder incd fornyet Alvor: „naar yi gjøre det gode, {aa laber os ikke blive trætte." Cg hvis nogen tror endog ester ben fidstc Beslutning, ot det vil Deere nogen let Sag at jamle det itøbucnbige til Fond. faa regne de udeit ben Erfaring, forn et maugeaarigt Arbeide mcb et Mirfefamfunds Pengesager medfører. For min Del begynder nu først for Alvor Frygten for at det hele stal ende i rolig Tilfredshed og Prat. Er det et stort Arbeide, faa vil det med Nødvendighet» frame cn stor Anftvængclse. Er ber noget som frister til Mageltghed, faa vil Arbeidet lide i tamme Forhold. Der har uåret fra mange Hold Klage over Striden og Partijogen og med god Gritnd. Og der har ofte været udtalt at om der fun var Fred i vort Samfund, så uilbe alt gaa af sig selv. Min Cr= faring er. at intet ganr af sig seiv; at intet gnar uden Bøn og Herrens Velsig nelse ; men og at Herren ingen Bon horer uden den er parret med A rbe i- be, og ingen Velsignelse fender, uden der hvor man diUigen underkaster sig Fort rænfcligbcbenåFovbanbelte: „i bit VIHSigtiSueb." Det er nu Tiden at vise, at Freden nbretter jgo store Ting, for at bet ikte mcb Smerte stal maatte erfjenbes. at ber Hil „ Strid" til fornt KirkensArbetbe stal kunne gjøres. Jbeinete er det hødyenbigt at gjøre fig fortrolig med at endog i den herligste Fredstilstand er „Ord" af tvivlsom blitte, og allermiubst, „store Ord"; der oil „Arbeide" til, og„Kjenbsgjerninger. " Tcrftr gjelder det for alle i demte Sag, at arbeide af al Straft og mcb al Utræt- telighed, sornemmelig for dem, der af Hjertet har „Stolcn" fjær og i dens Bevarelse ser Lvfte om nyt Liv og Be varelse for vor Kirke og den enfoldige Barnetro blondt vore Burn. At nævne $60.000 Dollars, ja loo.ooo Dollars, ogatdetblirjoikke merend3eller5 Dollars paa hver tiomunifant, — det er bra not, og let nok. Men at have famlet 20 eller 30.000 Dollars „eash", bet er ..Arbeide" og det er „Kjendsgjerning", og det vil slabe Fond ester den Regel: «ben som har, ham skal gives." — Alle vil Deere med, naar det gaar godt; der er ingen Fare for det. — Altjoa med «raft og Aloqr til Bærket! Tett nye Fonbslomite har ikke endnu hmnet holde Mode, da flere af Medlem- merne ikke havde Tid den 24de Juni. Ter er saaledes ikke besluttet nogen be stemt Plan for Arbeidet i dette Aar; men forhaabentligt bil Komiteen om ikke lang Tid komme sammen. Det oeb St- ben af Past. Clausen nyvalgte Medlem Hr. Johil Paulsen af Wilmar har modtaget Valget og forfifret om fin kraf tigste Medvirkning. Imidlertid vil Arbeidet gaa for sig join det har begyndt; nye Anstrengelser vil glares hvor Jndsamling allerede er iubledet og ti omiteer vil organiseres i be Menigheder, ber har udtalt fin Tile flutning til Fondssagen. Substriptions- ltfter o. S . v. vil erholdes ved Henven delse til undertegnede Komiteens For mant». ber imidlertid be første 3 Ug er af Juli vil være paa Reiser i Wisconsin og Illinois sammen med Rev. Gjertfen i Anledning af Fondssagen. Spørgsmaalet om Fondets Bestyrelse vil naturligen medføre sine Banskelighe- der i det første, og bet er vor Mening, at faavibt muligt bor alt bet til Fondet inbjamlebe beholdes i be respektive Me nigheder, indtil ogsaa dette Spørgsmaal har faaet cn tilfredsstillende Løsning. Imidlertid er Sagens Benner anmobebe om i Korthed at ubtalc fin Mening og fremholde sine Argumenter gjennem „Folkebladet." Perfonlige Anjyseb og lignende Artikler, hvoraf be forrige Aar har været faa rige frabebes til Fordel Tor Blade, ber sinde fin Næring ved bestige Smuds. Ded er en Side af Fondsordeidet, ber roar forhoobentlig vil vinde øpiving, særdeles for Buernes Vedkommende, bet er "Fcmcentsorcningcr." Der vil blive keoftigt virket for saadanne ForeningerS Oprcttelfe nmbtomkeing; be bor allerede ordeibet mcb Held poo flere Steder og de hove den Fordel at aabne Adgang for alle, Mænd, Kvin- der og Børn, rige og fattige, til at virke for en Sag, ber er bleven mange faa dyrebar som selve Stolen. Brødre og Søstre! lad os ikle blive trætte! jeg har følt mig treet saamangen Gang og nerved at opgive det hele for et roligere og taaleligere Kald, soo at jeg føler Trangen til ot opmuntreg ved saa- dan Opforbrinn Og jeg ved der er mange, ber osle er nær ved at fortvivle, forbi bet jer faa mørkt og trongt ub, og et enkelt Ord ofte synes island til at ned- rive hvod et Aar hor opbugget. Men laber os ikke blioe trætte, naar vi gjøre det gode! — Lønnen hører Her ren til; jeg kon betale, siger Herren. O, ot det maatte doges! O, ot Pinene maatte opladeå, og det maatte ste, font bi hor futfet og arbeidet for, som vi ere blevne miåfjenbte og forhjmncde for, at bet Ord maatte opsyldes ialtfalb over vort Folk i dette Land: ween H j^ir d og een Hyrde!" Sven Oftedal. Slolefonbet. Det fan vist ilke andet end glæbe vort hele Samland, at Aorsmødet næsten en» stcmmigt besluttede Cprettelien of Slo- lefonb. Konfcrentfen hor i de 10 Aar ben hor existeret udvist eu Kraft og Be- stemthcd i fit Arbeide, der har vakt Be undring baade i og udenfor Samsonbet. Det er vort glade Haab, at den samme Kraft og Opoffrelfe vil komme tiliyne i Arbeidet for Fondssagen, at Menighe- derne nu vil tage sig as den mcb levende Interesse, og at ber ilke bliver nogen Hvile i Arbeidet før Maalet er naaet. Lader Ingen af os blive tilbage i dette Arbeide! Har Herren gioet os me get, lader os give meget, have vi faaet lidet, lader os give af bet libet, Herren gav os, og Velsignelsen stal ikke blive mindre for den lille Skjærv. Hvad der er lidet for Verben, er ofte stort for Gud. Laber os blot være med alle, lige indtil Smaabørnenc. Laber dem faa vide om, at vi have cn Skole, fortæl dem om, at vi nu holde paa at sætte ben i .faadan Stand, at den fan blioe dem til Nytte og Velsignelse, naar vi ligge i Graven, lad ogsaa dem faa den Glæde at give til ben! At en Sag, faa ny og uprøoet blanbt vort Folk, maatte vætte adskillige Be- tænfeligbebcr og Uvished, sinde vi ganske naturligt. Forst var bet om Fond ideh heletaget var gavnligt og ønsteligt. Herom har der været sort en baade lang og starp Tisfitøsion, som sit fin Afstut- ning i Aarsmodets Besiutning. Men dermed er ingenlunde enhver Uvished borte. Det næste Spørgsmaal maatte blioe om ct foadant Fonds Bestyrelse. At Mcnighedcrne ville fe sig saavidt muligt muligt betryggede for Pengenes rette Forvaltning, er baade naturligt og berettiget. Der er vist Ingen, font giver til Fondet, ber er ligegyldig om, hvorledes Pengene bliver bejtyrede. Derfor har ber mangesteds reist sig Tvivl og Uvished om, hvad ber vilbe være bebft, enten at Sainfundet besty- rebe Fondet som et Helt,eller at hoerMe- nighed bestyrebe fit eget Bidrog. Denne Uvished lom ogsaa tiljone paa Aars- modet, og saalangtfra at anfe den ube rettiget og skadelig anse vi den toertimod rosværdig fom et Udtryf for et inderligt Onste om, at Pengene kunde komme til den størst mulige Nytte. Samlandet besluttede derfor Oprettelfen af et Sko- : lefond, d. e . et Fællessond under Sam | fundets Bestyrelse, men gau ogsaa de i Menigheder, som heller felu oilde be styre stn Del, Anledning dertil. Jeg skulde være tildenelig til at stemme for, at alle Menigheder for bet første Aar bestyrede sirne egne Fond. Imidlertid er vort Maal et Skole'- fond, d. e. et Fællessond som Samlandet og Skolens Eiendom, bestyret af fionfe- rentfen. Dette maa vi stadig have for | £5ie under Arbeidet for Fondsfagen. Menighedssond lan ikle ester sitn Natur bære Andet end cn midlertidig Ordning, indtil Samfundet slafser tilstræffelig Garanti for Pengenes rette Forvaltning. Det vil være uendeligt lettere for Sam landet at bestyre et Fond paa 5ø Tustnde Dollars end for 300 Menigheder at be styre hver gjenncmfnitligt $170.00 . Der fan bære Menigheder fom er i Bestd- j belje af den nødvendige Foeretnings- I dygtighed til at funne bestyre et Fond, men der fon ogsoo være Menigheder, hvor faadan Forretningsdygtighed mangler. Desuden hænber det jo oste her i Landet, hvor Folk flytter meget, at Menigheder oploses,,eller hele Menig» heder stytter ub til et andel Sted. Naar Nogen giver til Fondet er det med den Tanke, at hons Gove stal blive Som- funbetø og Skolens Eiendom, ikke dro enkcltcMenigheds. Renterne vilbe neppe kunne inddrived med den Bestemthed og Orden, naar Menigheden skulde gjøre bet, som naar Samfunbcts gælleshefty- relje havde det hele i sine Hænber. Det vilbe være et ikke libet Bryderi for hver enkelt Menighed, og ben vilbe tilfidst blivk kjed of det og glad ved at fao over* give sit Fond til en Fællesbestyrelse, hvor be funde føle fig'betrygget for dets rette Forvaltning. Det bør derfor poohvile vort Sam- fund fnarest-muligt ot foo iftanbbragt en faadan Orden og Bestyrelse i FondSso- gen og stoffe Menigbederne jaabanne Garantier, at de fan sole fig betryggede for at Fondet blir rettelig forvaltet, faa bc uden -Engstelse for Skolen og Lærer- fies Bevarelse fan overdroge sine samlede Penge til ben af Samfimdct fatte Bestyrelse. Samfundet burde sna rest muligt bringe denne Sag paa det Rene. Kan det ikke ste iaar, lad Jaa hver Menighed beholde sit Fond til næste Aarsmøde, og iaar fun inbfenbe Ren terne og bet nødvendige til Professor- løngjælden, og tab os jaa faa en bestemt og klar Plan for Fondets Beftyrelfe led saget of be fornødne Garantier, faa alle Menigheder lan staa sine samlede Penge sammen til Fond og gjøre bet uden Uvished og ASngstetfe. En Ben af Skolen. Stuet. Fjerde Sjwibag efter Trefoldighed var cn af de Muneste Dage, vi iaar h°r havt i Minneapolis. Luften klar og let med en deilig nordlig Bris, netop tile strælfelig til at hindre Heden fra at blive trykkende. Just en Dag til en Udflugt paa Landet. Amerikas Geografi er vidiloftig og ber er vel faa indenfor de nærmest bo= j ende, der fjenber enten Hom Lake eller ! Glencarry. Jtfebeftominbre har ; dttte Sted fin Befolining af Norstc, ! hvor Madftræv og Frebftræv, Sul og | Sang, Synd og Naade har sit Arbeide i \og sit Dagværk, ;aa vift som i be rigeste : Setlemellter. Gle il carry Menighed bestaar i af enbel Nor ste, der har nedfat sig paa en fanbig og krattet Slette omkring 20 Mil nordvest for Minneapolis. Det har været et tungt Tag at staa jig igjen» nem for de stivende Seilere; men nu tror jeg, at bet i timelig Henseende be» gynder at lysne; maatte saa ogsaa Naa= dens Sæd faa fylde Hus og Hytte med sit Lys og sitn Fred! De har mcb ikke ringe Opofrelfer bygget en Kirke og nu ogsaa faldet Prest til stadig at bryde Livsens Brød med dem. De vilbe gjerne have Kirken indoiet og ben nye Gudstjener inbfat, og det funde belciligt lade stfl gjøre ovennævnte Søndag, saasom Pastor Gjertsen af Stoughton just befandt sig i Minneapolis og paa Grimd af Flommen var forhindret fra at reife hsem til be stemt Tid. Han kunde altfaa gaa med. Gudstjenesten stulbe begynde Kli 12. KL 6Z staa r Vognen for Døren, saa at vi er sikre paa at komme itibe og Dagen er saa lottende, at Pros. Sverdrups og Oftedals Hustruer ogsaa tager med. — Bi havde et Slags Kort over Veien og Kudftcn mente ber ingen Vanstelighed 1 stulde være med at sinde frem. Det git ogsaa godt et langt Stykke, i Biftnof begynbte nogen Tvivl at opftaa om vi ogsaa virkelig var komne paa ret Vei, og etsteds maatte vi vende en Mil tilbage, men siden følte vi os trygge. Veien gil over en lav Kratryg med store Svamper eller halvt udiorrede Jnbføcr paa begge Sider. Tet bar rastt afstcb med to muntre Heste og uagtet Gjertsen murrede lidt, var dog de øvrige Trtfjer- deoele af Laget igrunden oelfornøiede med at vi intet havde medtaget til at spise eller britfe; bet var jo dog hm Besvær; vi reiste ilke til Blackhills og fuart maatte vi være fremme og kunde saa faa Middag for vi gil i Kirken, saa som alle lidet eller intet havde spist til Frokost. Under saadanne Forhaabninger siaar Hestene et Plast sont et stort Legeme, ber falder i Bandet, Vognen giver et Ryk og stenges ltaftigt og ubehageligt over paa den ene Side. Damerne farer op i halv Dødsangst, ct forvinet Raab stop! stop! halvt paa Norst og halvt paa Engelsk Kudsten i ct Hop ned fra Buk ken, for at redde Hssiene og Damerne mer kastebe end slegne ud af Bognen ned i Moradfet, — det er bet hastige 03 uventede Svar paa vore lyft Forvent ninger. Der var et Sammenlob af to Myrer, baarligt forsynet med Brostofler; Kud sten vor dertil maaste for hastig; kort og godt fom Gjertfen med en alvorlig Mine udtryltc det i fit andet Moders maal: vi bar ..most completely and most thoroughly etuck.‘‘ De arme Dyr, ber laa under til lengt over Bttgeu^hlev fpenbt fra og bragt paa det tørre; Forsøg blev gjort at trætte den tunge Husvogn tilbage, men forgjæveS. Det ovenansorte engeiste Udtryf var fulblommcn adekvat; tv . rings" fprang under Forsøget og vi maatte give bet op. Der vor 4—5 Mil til Folk paa alle Sider. Kudsten maatte tage en af Hestene og ride efter Hjælp, sog vi andre maatte som bet nye Kjærlig- hcbåubtryk heder, „fmøre os med Teale modighed", hvittet bog her var en tåle lig Operation fammenlignet med ben originale. Gjertfen brugte sig lidt over mine ibeale Forestillinger, at man ikke bør tænfe først paa Maden, og hvilket havde forhindret at en Niftcfurv blev medtaget, nu da det var nær under Middag og ui i bedftc Fald havde adskillige Timers Benten foran os. Jeg taug stille for Tilfældet og Damerne tog Sagen fuld- fommen „good-natured“ efter at be først bare komne over Skræffen. As Krat, Shal, Støvllæbc 0. s. v. byggedc vi dem et improniferet Telt mod den stegende Middagssol. Stundernc gik og ber var Tid til Gftertanfe. Det var os pinligt at tænkc, at vi skulde lomme saa sent eller maaffe flet ikle frem. Presten ventede; Fottet ven tede ; fanfle cn naabehungrig Sjæl ven tede; maaste ben „cne« fom bringer Glæbe blanbt Himmelens Engle ventede. Ungdommen fatter ub paa Livets lyse forhaabningsfulbe Sø; Maalet er ille langt borte; alt fer godt ub, ber be høves ingen Niste paa Veien, han er strax fremme; — ..stuck!“ — lommer han op igjen ? Vi gaar ivei med ct dyrebart Arbeide; vi lægger hele vor Kraft deri for hurt, gt at bringe bet tilenbe 5 strax er vi igjen» nem; vi har derfor intet beregnet for „ uforubfeebe Tilfælde", ingen Kraft, ingen Niste, og medet lyder det „stuckV‘ Hvormangt et halvfærdigt Storuærl stilker ifke frem her og der i Livets Mo rasser? — Det er godt at fe sig for og flaue Nifte paa Veien. Herren griber os midt i oor Synd og gjør os til sine. Hvilket Liv og Lys og Sang og Haab for ben nyomuenbte, det lille Barn i Srifto! — Hvor undres han ifke over be „gamles" Stræb og hyppige Taarer; han tror næsten bet er galt fat med deres Kristendom og at de forstaar ikke ret Evangelium. Men ret- tul lommer Korset og Slampen, „Fugle, Sol og Torne;" „begyndt er ille endt; det stal du vide", — og snart lyder bet fom et Xordenstralb: stuck! Sjæl, har bu nu Mod og Kraft til at komme op igjen? Nu er du ogsaa en af bc ringeste, de taarefleedte. Veien er smal og ber et: bybt paa begge Sider, og hvormange ligger der ikte, — og lommer aldrig op igjen! Efter 3—4 Timers Forlob fom der Hjælp. En Øje til at hugge Tømmer- stokke for at lette under Hjulet og et knollet Muldyr gjorde Bærfct og efter nogen Tids Forlob var Vognen oppe og kom paa et andet Sted uden Læs lykke lig over. Paa Stolfe dels gil, dels vadebe ogsaa vi over og uden anden Fatalitet end at „2Bhjppletreet" brak, kom vi frem og sunde begynde Gudstjc- neften Kli 4. Folket var enduu samlet. Presterne Norman og Megrund beltog i Oplæs- uingen af de foreffreune Skriftsteder. En fort Jnbviclicstole blev holdt over det Sted: „vær frimodig og frygt ikke, thj Herren er med big" i Anledning af Josvas Jnbtagelfe af bet forjættede Land; og ben anden Frelfer Jesu Seier ooer Døden og Jnbgangen tit bet rette Kanaan. Det gjaldt ijandhed baade at gribc Freljeren og ikke blive stuck paa Veien til bet rette Kanaan, og ikke (omme forfent eller uden Olje til Bryl lupsdagen. Der er saa forunberligt hjemligt i dett lille Kirke; for baade Prædikestolen og Benkene er be, som for yar i Minnea- polislirfen og hoor faamangen Sjæl har fundet baade Soqr/og Saloe; maatte ber ret blioe Siv i Glencarry Menighed! Gjertsen tolte olvorsfuldt over en Sjælehyrdes Pligter og Ansoor og en Menigheds Forpligtelier mod en Guds Tjener.. O, om Menighederne ret stjønnede paa hood Naade og SBelftgnelfe det er at faa en Herrens Tjener i stn Midte, faa stulbe ikke disse faa ofte Deere nødt at gjøre fin Gjerning sukkende. Det vor et helt Stykke pao Stivcllen fpr vi lande toge afsted, og enbnn Dor Heftene ganffe mebtagne. En foal Aften, luftning bor hen oyer ben sandige Slette; Maonen stod solo og llar paa Himme len og fastebe demret drømmende LyS ooer bc stille Krot; sawhip o’ the wi11“ lob stne Hare slagende Ioner lyde som cn Mooltrost i den stille Not, og da oi som længer frem soo oi Misstssippien bred og svulmende i en låg Bugtning droge sig som en glitrende Søloftrime ned tmod Minneapolis. Det vor over SNibnot, da vi kom ind i Byen. Overalt mørkt og Me, unb- togen paa Woshington Avenue; der vor Lys på flere Steder — og de vor olle „@alooner" — Søndag Aften efter Kl. 12! Hvad Huder om vor fidstc Xante oor „»tuck 1“ gltHcsarbeihe mellom Sam fimbcuc. ^Folkebladet" hos blondt andet fat stø 81 Mål ot virke for Sammenslutning mullein be norske Kickefomfunb herover. Det er stg ogsaa fulbl beoibft, at det som 30 A«r har fønberrevet, fan ifke et jSie- blil igjen large og forbinde, men at om nogetftebs, saa gjælder det her at arbeide med Hoab mod Haab, holdeBlikket ufra vendt heftet pao Maalet og virke med en toolmodig Forventning. Enhver Atnng og otenjtjnligt Udbmb af bet Sul og ben Længselt der ganr gjennem den bedende 09 olvorlige Del of vort Folk efter Forening og Samar beide, er derfor hilset med Glæde og hjertelig Deltagelse uden at blandes med det forfængelige Haab, at det hele fan ordnes og opgjores paa en Dag, som naar to Personer have oæret uettige. Mett vi se i divse gjentagne Raab, Aabcnbarelje af ben Uduitling ber Tritt for Trin bil fremtoinge og nodyendig- gjøre en Sammensiutning paa sælles Grundlag. Past. Rasmusen har lagt dette til tidligere hsst stattede Ubtalelfer, at han har motioeret paany Spørgsmaalet om Forening mellem Samfundette. Sa gen er ikke officiett forebragt ddouferciit- fen, men af Aoi)erne fes det, at bet dgr Hensigten. Det er ikke her Stedet at ubtale os om Past. Rasmusens Plan i bet enkelte. Hans kirkelige Qpbragelje er noget for skjellig for vor, og hans Anilttelfer om Forening synes tildels at mangle det tørre praltiste' og enfoldige Præg, som en fri Kirkes Ubotfling og Sporgs- maalet om at naa et Resultat synes at gjøre faa itødocnbige. Men Hensigten er god og Maalet er ocsseutligt det samme fom vort og han har i Debatten udtalt Forsonligheds Ord, der isandhed har gjort yort Hjerte godt og solbelig forfonet os med de uuife forunderlig halomodne og bitre Ubtalelfer jot» cr faldt fra adffillige as hans Embedsbro- dre fra Samfunbcts Formand ned til be yngste as Presterne. - Men ui har ikke flor Tro paa Koitfe- rentser, medmindre de oilde fores i ett ganske anden Aand enb de hidtil har oæret holdte, hvilket Diskttssionen i ostre Distrikt just ikke giver meget Haab om. Men vl har Tro paa, at Pastor Ras musens Tanker udtaler hvad der rører sig dybest paa Hjertebunden blondt de ædleste i hans Samfund. Og vi tror, at hvis disse lunde sinde et prattist Ubiryf oilde de medføre stor Velsignelse. Bi tror med andre Ord paa Sam arbeide, fom Jndledning til nær mere Forening. Det har tidligere oæret berørt i dette Blad, at ber er Felter, hvor Samfutt- dene maatte lunne virke sammen, uait-; feet deres Forskjellighedcr i enkelte Lære- j punkter eller Forfatningssporgsmaali! Der er Bibel)a g en, Missions-i sagen og Stole sogen. Kunde vi ikke forjøge Samvirke paa | et eller flere af disse Felter, for at lære hjnanden bedre qt kjende og vinde større Fortrolighet» til hjnanden ? Det funde lede til gladelige, af Herren velsignede Resultater. Det uilde ytst intet stade at faa Mænd fra Norge, og oi tør trygt paastaa at Konfercntfen fuldkommen dilbe oyerlade Valget af Mænd til den anden Synode, naar Spørgåmaalct hm er om Lære; thj yi har ingen anden Lære end den Augsburgfle ©efjendelse og Barnelær dommen, ben iamnie som forlyndes i Norge. Og en sommelig Konferentie kunde vist heller ikte gjøre ilde. Men yi gjentager det; vi tror mer paa Samarbeide og Menighedernes Kran og gjensidige Overenskomst enb paa Bretternes Tiøhtéfioner. 0 n te,., U P 'yn\ . AUltNllll. Hvis oor loygioende Fossamling har oæret uden synderlig Interesse i den tidligere Del af Sessio- nen paa Grand af de forberedende Ar beider og Agitationcr for Præsidentyal- get, faa har den visselig heller ikte sget i denne Tid, da Nominationen har gaaet for stg. Intet Loyforsiag af almindelig Betydning har hmnet sinde Gehør og af de to betydelige politiske Lovforslag, „Marfhalls Deputybill" og «Morgan eleetoral Bote refolation" hvilke begge har umiddelbart Hensyn til det forestaa- ende Præsidentvalg og ere frcmbaame af demokrotiste Partivnster, er ben ene „vetoet" af Præfidenten, ben andens Behandling ubsot til Iste December, ba Valget er over og SpørgSmaalet om at vove og vinde er paa sin Spids. Foruden ^Eatons bill", der for ordner nedfat en Commission til at lmderføge Iarifffpørg8moalet, hor Kon gressen intet bigtigere gjort end ot lade passere Budgettet, fom det paostaaeé, med ct mindre Autol „riders" og^jobs" enb fæbvanligt. Det er fssgeligt en stor Lettdfe, at Kongressen mrer ajout, neret, hvillet Temotroteme gjorde itibe for at ltittne have fri Herder ved deres Convention i Cincinnerfv 22bc Juni. Hvad ber i denne Tid har optoget alles Sind er naturligen Ubfaldet af be to Konventioner, og medens ben repu* blifanffe stod paa i Chicago var Bladene bogftavelig fuldpåtiebe med Cfteeretnin- ger derfra. Afgjøreljen i Chicago var ogsaa aabenbart af ilorre Betubntng for Lan^ bet og det republikanske Parti end maaste nogen Convention fiben Lincolns Norm* nation. Hcr er virkelig Tale om et Systemstiftc. Rcjultaterne af Borger- keigett er inbiraabtc i be fnldendte hifto- riske «jendsgjerningers Ræffet og vil , selvfølgelig ophore at være be beoægcnde Elementer i Nationenø fremadstribende Bevægeljer. 'x- Nye „Mærfc)ager* kommer op og fræucr sin Afgjorelfc og Mænd island/ til at for)taa sin Tid og deres Krav. Dette cr det {om medfører det Parti- stifte og ben Dannelse af nye Partier, der ligesiden Unionens Stiftelse har fuitdet Sted. Det uar naturligt at de Mænd der fjæmpcbc for Unionens Bevarelse og ufrebe alt derfor, og)aa bilde komme at nyde Frugterne af sin Seier, idet de ouertoge Administrationen. Men det er ligcsaa naturligt, at det Parti ber iaa- lebes frelste Unionen ogsaa gjerne vilbe for enhver Pris beholde Magten endog efterat baade Abolition og Seces sion cr opbitrt at bevæge loeinyttcnie. Følgen hernf var ikle alene det „ca r- pc t bag" Regimente, der i jan hoi Grad og med faa stor Ret har forbitret Syden. Men i Modsætning tit Øeces= sionhar der vist sig stærf Tendens til Cciitretiifatiou, der utttitklfomt fan blive til Skade baade for de enkelte Staters Rcttigheder og selve Rcpublifen. Bed Siden deraf uduitledc sig overalt gjett* item de høierc Politikeres, særdeles stongrcsmænbeneé. Magi til at uddele til politiske Venner offentlige Cmbeder, cn Stare ai politiske Dagdrivere, be saa- faldte .henchmen’1, der i alle Ting ly strede Førernes Bttb, patfebe eller op- fyldte med Hjcrlpers Hjælpcre be fore- lobige politiske Moder, .primaries" og "Caucuses" og førgedc inaledes W at fra dc miitdste Ward og ComUmpnven- ! tiotier optil Natioualtonuentionen fun fådanue ualgtes der uden Hensyn vilbe agere Stcmmeloa-g" og gaa deres Herres Huudceriudcr. Tette gau de politiske Ledere ide Cn leltc Stater en uhyre Magt og frem- bragte hvad der cr fjeitdt under 'Naynet *Mnifinpolitif" og „politistc Baser." Det har ogsaa været den uæfentlige Gritnd til dett Åtomiptiou i Embeds uært og Adiuinistratiou hvorfor det re- publifattile Parti til nogen Wrad maa stå til Anfoar. Der cr inbtraabt ett keaftig Rcaftioif imod dette beis ifraft af tttje „Mærle sager", deis 09 foruemmeligst i Form af bestemt Modstanb mod alt politisk Ma)tiuuæsen og ,Baser" og med høirø- stet Krav paa Reform i Civiltjeitcsten, og nye Mænd i bc hoieste Poster. Heri faar soges dett Derjctitligc Grund til at Amerikas største itulcoeitbe Maud, Grau f, iffe funde blioe nomincret, og om nomincret oattstelig hutde blive valgt; saameget ntiubrc Slircpitllerncs Slottge, dett iaalaldte „bcfjærcde Ridder" fra Maine, Senator Blai11 e. Cn e.dark horse-1, cn ufjendt eller uventet Mand havde derfor ved Chicago- koitocntioneit bedre Udsigt enb ltogensinde og han fom ogsaa saa „«lark* som Ingen havde ventet, cn af selve Xclcgatcrnc i Konuentioncn, cn der iyrig havde baade arbeidet 0* stemt for Sherma n, og han kom i Sfiffclse af cit anden Mand fra Ohio: Gen. James Abram Garfield. Men bet tog 6 Tage og 3(5 Ballots før bette Rejultat fiiude opnaaes. Tri umviratet, Majfinpolitifens Sloryfeer, C0it!ling, Cameron ogL0gan sjæntpebe mcb Fortvivlelfeus Kraft for Graut; bet oar aabenbart cn Stamp ligesaameget for dem felo og deres Sy stem ; og deri ligger Hemmeligheden oeb Grants Nederlag. Fra Begyndelsoit havde Grant over 300 Stemmer og mijtcbe under hcle Conoentionen næsten iffe en Stemme; de holdt sammen som vel dressende Soldater. Men der behsyedes 378 til Balg. ConHing og hans Mænd firæbte ved allehaande parlamentariske Kunst- greb at udhale Tiden for at trætte Mod- stauderne. Blaine havde opimod 300 og Sherman omkring 100. Selo Wind 0 m diltede med uafbrudt med 10 Stemmer fra Minnesota og udgjorde det morsomme Element i Conoentionen. Edmunds og Washburn holdt ogsaa siinj,Stemmer til det sidfte. In gen drømte om Garfield. Saa gik det 6 Dage og 34 Ballots. Hoer Gang en Kandidat blev næbnt yar der vildt Udbrubaf Begeifiring stundom
Show less

Title: Folkebladet June 1880, Page 04
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Maaneds-Kronike. Amerika. De „reformerede PreS- pyterianere* har ved sitt Aarsmøbe i Pittsburgh label passere en Beslutning imob alle fom'paa nogen Maade staa i Fotbindelse med Tijvirkntng eller Brug af ben ,,uderst farlige og forbærvelige Urt"------ Tobaf. Paa ben anden...
Show moreDjVu hidden text layer Maaneds-Kronike. Amerika. De „reformerede PreS- pyterianere* har ved sitt Aarsmøbe i Pittsburgh label passere en Beslutning imob alle fom'paa nogen Maade staa i Fotbindelse med Tijvirkntng eller Brug af ben ,,uderst farlige og forbærvelige Urt"------ Tobaf. Paa ben anden Side maattc jamme Synode soge Politiets Hjalp for at holde Orden i Forsam lingen. Hvilket alt tyder paa at et vigtigt Ord holder paa at glemmes af be amerikanske Kirkesamfuni), nemlig det Ord, om at "Offic Myggen og nedfluge Kamelen." — Statsgjelden blev af- fortet 16 Mill. Dollars i Mai. — I SftNkammeret ophobes hver Maa- ned 2 Millioner Dollars og ber fattes fnart Runt; Kongresmændene burde nu faa deres Betaling i Sølv. — Om kring 8 M i H. Dollars er af Kongres sen bevilget til Hjælp for offentlige Ar beider. — Til Ølfabrifationen anvendes aarlig 34 Mill. Bushels Byg. — Minnesota Isar bæret hjemsøgt of heftige Hagelstorme og Vandslom. $30.000 er bevilget til et Mindes- mærfe ved Washingtons Fødested. — Cuba holder paa at hjemsoges af pa triotiske Dprør; ben fpanffc Regjering og Jufurgentcrnc synes at bære om trent lige ftor Velsignelse for ben stale fels 0. — Conkling S Tale for Grant i fionventionen i Chicago oar et Mesterstykke af Veltoletihed—'— havde bau faafanbt havt Majoritet i Forsamlingen! — Grant, Vlaine og 2he rin aii oar hver for sig bestemt paa, for enhver Pris at hindre den an den i at blive valgt, og bet lykkedes bem over Forventning. — Møllerne i Minneapolis har i be stbfte Aar taget et uhyre Opsving. I 1873 oar ber fun V2 Møller til en Gjennemsnits- pris af $50.000; nu er der 25 kostende gjenuemsnitligt $75.000 . SBafhbnrn- Møllen foster med Jndrcbning $350.000 har 30 Set Stene og 40 Set Ruller og frembringer daglig 3000Tønder Mel. — Gt a f be største Monopoler det befjendte ReadingJernbanekom- va g n i i Pensulvania, som raabebe ooer flere Jern* og Kulmincr end noget andet Firma i Verden, er falleret; de hovde 30 Mill. Dollars foæyende Gjeld. — EnitDmite of 9Mottb fkal nu ned- iættes for at undersoge grundig Told- forholdene for en mulig Forandring i JTolbucsseitet; det trænges inderligt.— Traktaten med Ute-Jndiancrne cr nu af Kongresfen ratificeret, og en ■ .Commission gaar derud for om nmligt at faa denne Ubehagelighed ryddet af Veien for bestandigt. Indianer- spørgsmaalet er dog en Smaating mod Monopol erne. — Man stal nu faa Undcrgrundsjernbaner i •Nem Uort. — Kellogg synes at ville blive sibbenbe fin Tid i Senatet, Temofratcrne tan ikke enes om at faste ham ud. — En umaadelig "reunion* eller Samling af Soldater fra Borger krigen har været famlet i Milwaukee; over 150,(H)0 Mennesker mødte sammen, Soldater og andre; de famperede ude og gjenopliyede Krigens Kammeratliv; Grant, Sherman, Sheridan og andre mødte frem.—A rbeid er-G reen- b ack-National Parti et holdt Kon- Dcntioil i llbstillingébyguiiigen i Chicago umiddelbart efterat Revublifanerne var færdige; Dennis Kearny er mi atter los og holdt cn af fine fædbanlige med Eder og Smuds opblandet Tale; Folk hvete paa ham; Weaver af Joroa, som uylig i Kongressen foreflog at ud- stede en lille Sum af 500 Mill. Dollars til Fordeling blandt Soldater og andre, blev uomincret titPræsident; der ftaar nu intet andet igjen for ham, end at blive valgt. Forvirringen i Forsam lingen beskrives f om ubeffritoelig. — J-Chtcago forefalot flere Tilfælde af Solftil efter Konventionen. — Cn af de bedft anfeede Chicago Sparebanke, „B i- t uck c n" faldet, som for tre Aar siden falleredc, har givet Panthaverne efter faa lang Tids Arbeide 40 Procent. — Methodisterne befluttede med ikle stor Majoritet ved stbstc ftonfcrence, at Ordinander blandt måge andre Spørgømaal ogsaa stulde gjøres dette: „Bil dn love aldeles at afholde dig soa Brugen af Tobaf?" Om de esler dette faa flere gudfrygtige Præster er usagt — men det er ogsaa meget uvist. — Min* nesota og Wisconsin har i denne Maancb været hjemsogt df ualmindelige Storme, Tordenveir og Bandflomme. De sidste har især gjort stor Skade. I ChippewaFalls og Eau Claire ©is. har Bandet revet ud be fleste Tømmerlenfer med omfr. 200 Mill. Fod Tømmer; som Følge deraf steg Floden uhnre, begge Buer blev fat under Band, kostbare Broer bortreone, at Birtsomhed for en Tid stonfei og Sommembfigteme for den arbeidende Klasse bctydcligt fot» mørtebe. Spring BrookMenighed nærMmomoncc har især lidt betydeligt; H#cn er totalt udelagt og selve Kirken truer med at falde sammen. Sun faa Mennestclio er table I Minneapo lis oar ber i flere Dage den ftørste - Engstelse for at Lænserne skulde brækleo ovenfor, og lage den hele Masse ophobede Tømmer udover Foldet; bet er uberegne ligt hvod Tob derved yilbe medføres; di blev dost forstaanede for denne Utyske, og de mange Norste, der nogle Dage bar dreyne fra sitne Huse paa Flodkon- ten ere flyttedetilbage — Siden Sena- tortriumvirotet(Conkling,Logon og Cameron) ikke kunde faa Grant ind denne Gang, faa er de idetmindste stkre at faa hom ind i ’84. Et norst Drd- sprog siger dog, at „det ikke er oærd at sælge Huden, før du hor ffudt Bjørnen". — En forfærdetig Ulytte hendte nær New Dork, idet to Dampere ftødte sam men med stort Tab af Menneskeliv; Uvorrenhed og Uduelighed hos Office- reene anføres sont Grand. — Det sy nes snart umil1igtat faaPre sidenter uden fra 0 hio. Det var uel ogsaa ©runden til at Minnefotadclega- tionen med sitne10 BotesforSBiitdom "first and last and all the time* star saadan latterlig Figur i Chicago. — Forslaget til en ny Tælle methods for Presidentvalget er udfat til Behand ling til første Mandag i December. Da er Presidentvalget ogsaa asgjort, — og da stal der vel blive Huflsstue om hvem ber stal raade ooer Tællingen. — Der erhøierePris paaKorn i Min neapolisend iC hic ag v. — Ame rikanske Forretningsmcend stal nu begynde at gjøre noget ud af Kulmse uerne i Rusland. — Ilke engang Indianerne fan sinde Føde not i Canada; Sitting B u 11 ’S Flok cr paa Tilbageoeien; hvad Under om ciui- liferede Seilere fortader den engelske Dominion for at flaa Hjem i Minneso ta og Tetfpta. — I nærværende Kon. gres er i alt indsort 8784 Forflag til Lobe og Besiutninger. Det cr heldigt at tun en uhyre lideit Del laf disse be handles eller faarLoostraft; ellers oilde Landet gaa under i Sooflom. — I De cember stal det ogsaa afgjøres, om Washburn faar beholde sit Sæde eller ikke; til den Tid er han bel ogsaa gjen valgt. — Man paastaar nu at Sher man lager Hevn ouer de Embedsmænd, ber iffe stemte for ham, bed at jage dem ud af Embede. Cr dette Civiltjeneste- Rcform No. 2? — Foltetællingen oiser at de fleste Byer hor regsect fig abfkile lige Proeenter hsiere Befolining end de virkelig hor ; lamme giver Chicago 475,000 Jndoaenere. — J Montreal er nu Hoouen oplyst med Clehricitet; man lafter baade Nat og Dog. — M e x i 1 o har uventet forbudt omerikan- ste Tropper ot forfølge Jndionerbauder oyer Grænfen; der fan lomme "trouble". — Bed Møllcudftilllingen i Cincinnati tog Minneapolis olle Premier for Mel af Baorhvede. Sørge. Verdalens Sogne- fold er nu iLøbct af 1 Aar, fot 2den Gang ledigt. 500 af Sognets Gaarb- mcend har understreoet en Anmodning til Sognepresten i ©urendalen, Søren Koch, Søn af tidligere Proost Koch i Urdalen, om at fuge Cmbedet. Det er saalebeø M enigheder ne efter- haanden begynder at faa Jndslydelse paa Prestevalget i Norge. Departe mentet blir nødt til at lage Hensyn til disse Ansøguinger og foale- dcs blir det Reform. — Norge ftaar sig godt ved Fisteriudstillingen i Berlin, — Ogsaa iDram men har man Koproning;det er oltsao iffe bare England og Ameriko, som foar beholde dette Monopol. — Amtman- den i Stavanger har facet to ononyme Breve, hvori hon og Fomilic ere truede paa Livet, dersom han forfremmer en Klage, der er indleoeret mod en Han- delsmond, der ligger i Proves mod en anden. — P a ft. Schiørn hor med Kraft og Veltalenhed taget Ordet imob at Universitetet overlad sin Festsol tit Dir. Brandes en befjendt Fritæn- kers, Foredrag. Bi takker for hvert Jndlceg mod Vantroen. Men hvod der forundrer os er, ot Post. Schiprn siges at være en ivrig Stotslirkemand. Hele hans Argumentation, synes ot tyde paa en ubegribelig Blindhed for For holdet mellem ©tat og Kirke. Staten er forpligtet til at beskytte enhver oiben- stabelig Forfining; med hvilken Ret eller Kraft kan Kirken da befjæmpe „ben frie Videnstob" efterat have stuttet Pogf" med Staten og bannet „Stots-Kirke". Ester disse mange Sammenstod moa det del fnart opgaa endog for hoikirkelige, ot dersom det er olvorlig ment, at Kirken-, stal være "KristiK irte", moa den afbtybc al Forbindelse det være sig enten med HerodeS eller Piloins. —F in ooss som nu er prtstelos, henvender sig offentlig til Medbrødre og Søstre et bede om at Menigheden moa få »en troe* dø Prest", en »Mand nub 2 i ; femti» bigt henstiller be „til be hetere Autorite ter, fom have med Presteudnævnelser æt ONE PRICE CLOTHING STOKE. 2, 3, 4 L 6 Atadtah of Music, Minurapølis, Mluuesota, cr ne til Boaren ovnfyldt af K label telet, færdige jtlætee, Hatte og Åme- udflyis, Artikler fjøfct efter de gamle Priser; tOareme vil derfør bllve total nben Pets» larhøietfe. NB. Dette et det eneste tette Boston med 4 stoic Butiffee, Basement, ttf- nædelfeswrtlfei ø ko. lag Ivare fot eflirUgnlngir I P. 0. Sdenlftl fkanblnavlfk «algøman». Loger os Stiibler . Sko. Bi tillode os at henlede Deres Opmærksomhed poo vort Lager af Boar- og Sommertøi; det er bet fuldftænbigfte i Byen; Dammesloioi, Boene- og Herresto, haonbfyct og mastmsyet; ligefoo Dame- og Børneiofler i alle Kvaliteter og fra de oedste Fobnker i Landet. 27 Washington Ave. 8. Minneapolis. 27 bestille ot komme dem imøde og lomme deres Begjæring ihu", —en Dpforbring der sor @ to tåkirken med fit An ct= ennitetsprinfip kon blive vonske- ligt ot opjylbe endog med den bedfte Vilje. — Stortingssuppleont Benger of Eidsvold er bomt til 10 Dages Vand og Brød, fordi han vedvn Auktion havde solgt en Ko, om hvilken han vidste, at den var syg. Lidt saadan „Tugt" i He stehandel" hmde ikke stade. — Kongen har nu nægtet Statsraads- sagen Sanktion! what next! Bil den norste Konge tirle for Republifen ? —E nSonafKongener „naadigst" ubnævnt til Kaptein i Jægcrforpjet og Ritmester i Kavalleriet; få nogen for ståa saadant? — Af de norste Aviser fremgaar, at der fattes iffe „Anføgcrc", naar Prestekaldene ere *godc", det vil sige, godt aslagte; end nparber cr aan- delig Nød? — Der tales om at bygges, et ftapel paa Baaraanefet i Skjold. — Amerikansk røget Hellestfl og presset Klipfist veekfev for Øiebliflct Be undring i Bergen paa Grund af den Yp- \ perlige Tilberedning. — Bed Aaen Sire bygges for Tiden en udstratt Lajetrappe; 70 Mand er beskjeftigede dermed. — Arne ftulterftad*1 er ikke benaodet. — Dette AarS Torffesisteri opgaar til 60 Mill. Fisk — Oversold- ilingen af Passagerer paa Emigrant- dampstibene har nu fremfalbt Offentlig- hedens Opmærksomhed. Flere Kaptei ner er i Nem $or! arrefteredc og ber vil sættes Stopper paa dette Uocefen. — I Sandherred cr i en Kjæmpehsi funded et mærtelig uelbevaret Vilingstib, omtr. 75 Fod langt og med allslags Slibs- og Krigsredstob ycl sorfynet. Det skal transporteres til Universitetets Oldfamling. — Den sidste gjenlevende Eidsvoldsmand er Admiral Konow. — Atter advares i Norge mod „en aandelig Tramp" oeb Navn Peder Øren, der blandt andre .fti-evange- lifte" Lærdomme agjaa fører beit, at da Jesus bley imdfangen as den Helligaand blcy ogsaa hele Verden med det famine gjenfødt og salig. — Blandt Studen- terne har oæret behandlet Forflag til at anmode om Forelæsningcr oder Byg- demaal færlig til Hjelp for Prester. — Xømnterflodningen i Glommeu truer med at blioc uansteliggjort paa Grund af lav Bandstand i Bifloderne. Der er dog ikke meget Tømmer mcerfet iaar. — JAkershus er der dannet en No» uemberforening, et politisk konf eroa» tidt Samlag; for iffe at lade dem Marken alene, er som Moboægt dannet cn liberal Forening, faldet „Mai- foreningen". Det lysner i „gamle Norge"; bare det iffe maatte blive hoad oi kalde *red hot". — Kobbergru- ber siges at være opdagedc i „Øftre Afk"; — reinu findes vel Guldminer i Uniyersitetsgården. — I en Koere- fpoiidanfe fra Amerika til egædrelandet" i Norge soar man foruden mange andre Rariteter ogsaa høre at et Gjærde heder paa amerilanst "Fame", et Gjeldsbevis „Not" og at Washburn er lyster. — Bispinde Von der Lippe er død. — Ba nlchef bon Krog fra Tromsø har faaet 4 Aars Straffængsel; derester kommer han vel til Amerika. — Jondals Fyrf tiffahrif er ned- hrænbt. — Dgfaa i Tønsberg har leglocerkardeibernc gjort Strife; det lommer dog»vel neppe til Blodsudgy- delfe som i Kristiania. — Et jltfrt H °s f pital er af den norske Mission ind- fjøbt paa Madagascar. — Den fa- tholske Kirke på FredrikShald, hvor Past. Blanhe har faa heldigt rnis- fioneret, stal nu faa Xaam.— I G ei- rangerf jord stede et Fjeldfkred hvorved Fjorden sattes i saadan Bevæ- gelfe at en Saab paa andre ©iden of Fjorden hvælvede- og Sudraget drog Bande fra Saud og Rost. Ikond. B ai fe er bleven Prest i Karasjok. — Sognpr. Fasting i Fgode og Kure*, i Fredrikshold er meddelt •Etude ø| audn Berdmudek Nu er Jernbane* tU Ttivpet» af ScfMb færbig. 8ø|*e«e træklcs opæd dw strile «renke «f inkle Stool troobtouge. Opforten varer hm 7 Minuter. — Norbenfljold berettes nu of et Blab at bære begradet ------- i Tafobbrcsfer og Ordener. — I Europa sendees i olleLaudesPoster i 1877 tislam- men ISiMill. Breve og Aoifer o.s.v . dog- lig, eller tilsommen oder 3^ Milliard aarligt!! — I England hor der fra 1870 til 79 ialt sundet 2352 Striler Sted. — Keiserinden of Rus lan d er død,—stakkels Kvinde! — af et knust Hjerte. De fidste tyve Aar af hendes Lid har bæret en eneste lang Sorg og Hjertene paa Grunb af hendes Monds, Keiferens, Troloshed og raa Liv. Soa fan heller ilke Keisertronen give Lykke!!' Poo somme Tid er Kei- ferinbe Cugente af Fronlrig paa Til- bageveien fra sin Sørgereife til fin eneste SonsGroviZulu!!—IJr1andernu Nøden større end nogenfinde. Der skriges til Ameriko om Hjcelp. — Dronning of England ogfi'ei- serindeof Indien, Viktorio er nu bleueii ophøiet til Gubinbe of G a- r o o-Stammen i Nord Jndien! Hvod siger nu bet missionerenbe England? — I Frankrig øoer Bladudgivere og andre sig i Dueller; de bræber aldrig hinonden.— En ny Hondelstrok- ta t oil rimeligyiå lomme istond mellem England og Fronting. — 5000 Men- nesler somledes i Ports ved cn Minde- fest ti^A^re for ben asoøbe Keiserprinds i en Kirke; ber er endnu bem ber hoabe paa og tilbede Keiserdømmet. — Gam be tta og andre hor i bet franske Kom mer foresiaaet og posseret fulbstændtg Amnesti for Kommunisterne, for at dette ikke længer fkal benyttes som Agitations- middel. Det vil blive hoordt at faa Senatet med paa denne Ordning. — Berlinertraltaten stal nu underla- stescnReyiftonogPortcntvingestil at holde fig den etterrettelig. Man moer* fer at der et anden Syd i England. — Fritænkeren Brodlough i bet engel» ste Parliament har efter lange og uibt- loftige Forhandlinger faaet Lov ot „ tot e" Trostob istedetfor at „foerge." „5ifkeriud jtil linge n i Berlin besogtes en Søndag as ooer 20,000 Mennester. — I Konstantinopel er ilte Retssiitterheden større end ot en Cnglænder ved Navn Buruess blev pan offentlig Gade anfalbt af 3 militære trampå, udplyndret og nersten myrdet. Porten cr yderft bonge for at bet stal rygtes i Best Europa og "Mester Erik" bringes i Birkfomhed. Stoffeta fyge Mand! — Den Internationale Udftil- ling i Melbourne, Australien har oæret beføgt af oyer en Mill. Men nesker. — I Spanicn holder den personlige Komp mellem de to politiske Modstanderc Martinez Campos og Canovas bel Caftillo at op- tære Kortes eller Nationalforsamlingens bedste Knetter, faa at Folket trods olle Friheds- og Fremtidslofter forgjæoe» venter poo Løsuing af de lmsyiatige Spørgsmaal om Cuba og de for= fa1dne Fin antfer. — IRusland gjor M e l i 1 o f f, NihilisterneS Skeæf, forgjæoes Forføg paa at faa Keiseren til at indsore tonstitutionelle Foran dringer i Regjeringsformen. — Stri- f erne i Frankrig er nu opfyrte, den 23 de Mai, Kommuneineberlagets Aarsdag er gaaet af uben be forventede Optøicr, LeonSay er valgt til Se» natets Præfident imob Gambettas Mod- stander Jules Simon, og Amne- ftiaftcn er pasferet, — faa nu lan Ministeriet Frencinet endnu tanstc holde ud cn Stemo og jevne Veien til Bræsibentffabet for & a m b e 11 a. — I Bøhmen holder man paa at gjøre bøhmisk til Rets- og Slolesprog i dc Kommuner hvor Bøhmere ere talrigst; Tysterne bar derover gjort cn fortoiolct Larm; thi be tror, at alle Folk bør tale Tyst. — Near alt kommer til alt har dc nyeBalgiJta1ien iffebragtMini steriet synderlig større Styrke; vi man oltsaa fremdeles vente paa allehaande Forvittmger; det er ikke let i en Hoande, yending at ville blive en af Europas ©tormagter. — Tromme rnefkalnu ofstaffeø i den fråflt Armer. — I fiillcafien reader soembdes Sun* gersnød; i en Provins er over 2000 døde af Sult — og dette i et of de rigest ubstyrede Lande i Verden; stmmeget ajot slet Styre. — Revolution er ttfcrubt t »eeno4 Ayered; det lan falde* nyt i de staffeli indæst JUpudliker. — Saa Jliænb . . iaar Udbrud af Bulltacn Hekla. H o sl!fn"&Gray, ^ Skandinavisk og Tydsk Apothek øfiruet af Washiuglou Aoc. og 1st Ahe. 3. Utvalgte medietnske Wødder og*Urter paa Lager, tilligemed de mest ublandede Med ici ner, Maling, Øæbe, Toiletgjenstandc og alt andet til Forretningen hørende. Fleste Varer direkte indførte fra Europa og Ul ufædvanlig billige Priser, da vi fun felget fot Kontant. Formere og Landhandlere bøt fe vore Varer og forhøre fig om bore Priser før be.gaa andetsteds. Øeminarict tat her sine Medieiner. 12 (x. W. Hale å Co. Anbefaler sig tit Befolkningen af Minneapolis og Nordvesten fora bet exlbste, største og paalideligste Dry Goods Hus / i Notbocsten. Orbre8 fra fianbet og UdenbyeS, fot Proper eller Varer, eppebe- tes mcb Promptheb. Gmatté Clfeu og (fhv. G. Krnnttj, 12 Norsk HandelSexpedit. 301 , -is 7408m 962EM 8 00FO1 toss ctn 8151®1000est MlnutapelU SauTRaptdka To daglige Træn fortader altfaa St. Paul og Minneapolis, undtogrn Lørdag «ftmøg Søndag Morgen. Pala» Sleeping 6ar6 paa aHe Wat- toen mellem gatgo og Minneapolis. Paisageeer det gaa fra St, Pavl tier SJjiirneapolls cm Bfienrn, lager Ticket om kHoraer.ru I gorge vg antemme cm Aftenen 111 BUmatef. Fra Bilmark tt tre-ugmuig stotbin. delft pr. CampfBb med alle Punkler vtd Milfoutigoben vg pr. stage mtd Dead, rvovd eg jBbleriat. M iaeapolls k St Lolls Jenbaiea. ny Linte mellem Mlnncapølll, Si. Paul vg Ehi- eagv og 111 St. Louis. Uden Bonabylle 28 Mil koeten end nogen anden ante. Afgaar Mnfemmtr (undl.eønd.) (rodLMand.) 6i SvulMtrprefl hSSstSt ll:10g®t Mind Mianrap. 7:00AM SEM LMarrfamJnvrt. __ Omaha dyørtflø. 8:80tHR llilOgffl Wired Mk.eip. , T.OOgSt 5:0MWt OhileBearLakr* Bulilt «8 CtObMler. S. A . Phase. 219. Washington Avenue Syb. Minneapolis. Kjobcr og fSIger Land , Wisconsin og Iowa. — Scclger og butter Sand og gotter. ModtaaerPengetit Udkaan mod bedste Slags Strferhcd. — Udlaaner Penge mob Sifferbed i opdyrket Land. — Agent for Chicago St.Paul og Minneapolisyern» banens Land i West Wisconsin. — Setlger ogsaa Jern bane la nd i syd Minnesota og uorb Iowa paa billige Sikfaar. 18 F- L. Jol-nson & Co. Falirik. — wholejsale og retail Handel. Tore, Aiiidutr, Blinds, Moul dings, Brackets, Troppe- railings etc. storefronts, Dor- og Biitdues- farmer, Kirkestoler o. f . v. fijornct 3dic St. og 3die Avenue Syd. MtnneapokiS, — — — — Minn. 12 Wholesale Handel. G. Becker. SaUrit. Klcedesvarer og fetrbige Klceder. 4 etage8 Varelager. 121 & 123 Washingfon Avc. k&gr j Managers. ]2 Minneapolis, — — — — — Minn. U.T.K. Handel med farblgc^Udfcer. 210 Nicollet Ave. 211 Hennepin Ate. (©util tvertigjennem Blacken.) Hatte, Huer, og ollrslags Herreartiklcr Co Tø Kø er nu Bogstavrt fem alle ere fortrolige med i Minneapolis og Om egn ; Alle bed, at der cr godc Voter og rimelige Pilfer. — Vor Heft- og Vinter Stock er nu kanftc større og mer moderne end nogel andet H“° ®fst ivr Chicago. — Dcr er skandinavisk Salgfimand. —18 Boston Square Dealing Clotliing-Ilouse. Se, !. Pence Opera House, Ffirdige Kinder, Halle, Huer, Gents Furuifhiug Goods etc. etc. Min Varebeholdning er nu en af be største og bedfte i Minneapolis. — Holder fasle . Priser; men ved et heldigt Judkjeb af mit gager, er leg istand at fcrlgc faa billigt at enhver vil finde Bcfparclfe ved at Ijebe efter mine Priser. Eieren er selv Skandinav. John elastic, 12_____________ Eier. . Cichclzer L Cst. 212 Nicollet Ave. S. 212 Hette, alltstags fra dc billigste til de fineste. Fine Hdereartillet. x Foerbcrt. Peltøkaaber, Peltékeaver, Muffer og Hflndsker. — Smagfuldt og solid Arbeide. Billige Pilfer. 12 Falcks & Griffith. 206 Nicollet og 207 Hennepin Avenues. (Butik tvertigjennem Blockeu.) Minneapolis. Hat nu det største Lager i Nordvesten af Gulitepter, Matter og Liuolium. Kvide Gardiner øg Rullegardiner. NB. 'hundrede sotfkjellige Mønstre i alle Sorter Tepper er fabrikeret færfkilt for vort Loger og findes ikke i nogen anden Teppebandel i Nordvesten. 12 Leonard Day & Sous |Manufaclurer8 of Lumber, Shingels LLath. Cfllee o* Xtm: Hjeenei af Sdle #adt eg 6le Avenue Syd. 11 Minneapolis, Minn.
Show less

Title: Folkebladet June 1880, Page 03
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer en bet bale limt, for tn Tel visselig udsert of balv ltitdt "Claqeueri". Of to tom bet til beftige @ammtn(tød fontenv melig mrllcm ConNiug- Logon mod Blainr- og Sbcrmanfolftnt, oj baadr gteio Uort- og Jninoissrnalorrn sit stem Aledjart. ' gvlandt anbet fortflog Gontling at...
Show moreDjVu hidden text layer en bet bale limt, for tn Tel visselig udsert of balv ltitdt "Claqeueri". Of to tom bet til beftige @ammtn(tød fontenv melig mrllcm ConNiug- Logon mod Blainr- og Sbcrmanfolftnt, oj baadr gteio Uort- og Jninoissrnalorrn sit stem Aledjart. ' gvlandt anbet fortflog Gontling at Gonvmtiontn itulbr bolbe (a(t orb ben Maud ber fit Majoritrt, hvillrt btrv til- stemt aj aOe undtagen 3 Mænd fra Weft Virginia; i Forbitrelse fo- reflog ba ISontting at be ftulbe nnjtc Stemme for jaadan Oplætlighed, Men ban Ivm tit filippetib. Bn opregnede bvad ban havbc gjort for Partret t en 3tot boor del cr fvrbundet med mange llbebaejclighcvcr al være Republilaner, pen antorn vmlalle b»ad Gontling havde gjorl tact rcttcrc illc gjvrt for 8 ayes, do Ijitn bar dlrocu nomincrct, fault ub- i.iltc degge, at vm dr end iltrvilbt lade jig binde' at itvgcu Convention viidc dc dog blive iHcpnblitunere til bet fibste. (fii 3tormaj ^indignation brov 104 mob itontling. «leg og forbitret tog Han bo fit gorflag tilbagc med de barmiuibe Led, at ban itle engang oilde .gjøre en Hnnd Urrt". Dette oar itle ftrftet til at oge hans Atticr. Logan bleu gjort opmærlfom paa at lian- Perjon hverken var bet samme join Skaten JUinoiv, ci heller ,bc For. Stater" hvilket vat baabc udehageligt og uimobsigeligt. ' Jfsedeftontinbre begyubte ber at nee res Fmgt foratGrant enbelig vilbe gaa af med Seieren ont ilte for andet end for at saa Cnde paa Sagen font efter G varme Dage begyubte at blive træle tende. Det fortællcs da, at Wisconsin, sær deles CaSiidu derfra, begyndte at virke for Garfield. Indiana med Ae ,i. Harr ison stuttebe sig tildenne ftilfardige Brvægelse og Vermont med Billings i Spidssen gik med. Led ben 34 te Ballot fik Garfield 17 Stemmer, ved den ueefte 50, og ved dett 36te blev der et fulbkomment . , break" og det oildeite «excitement" og Garfield fit 399 Stemmer og var nominerer; paa Forstag af Con kling blev Nomina- t i onen gjort enstemmig. Til Bice President blev nomincret: ( Gen. Chester A. Arthur af Nem ?)orf Denne Ma*ed Me* of Hayes afjat fra det indbringendt* Told- I fasfererembede i 'Nem $orl, er en af Conklings Henchmen og blev vel valgt for at gjøre pant tillagS og „har- I monijere" Partiet. Hvis Gor field reprejenterer det , nye System Reform og Integritet, }aa ! er iArtbnrbeholdt ett Levning afj ben oerrste Maffiiipotitik, der dog neppe vil bcriiye * ticketen" noget af den Styrte i jom bet ved .Garficlds Nomination har j eryuervct, og fom lover Republikanerne ■ Held i November, mebminbre Temofra-- ; terne vcrtger en tignende Mand af sine Rer ffer. (SJarficId var i sintUngdomSlibs- I gut paa et Fioddainpffib, lom siden paa College, var cn Tid Prest og fettere Prefident for et College, gik med i Kri gen. hvor hau steg til General, kom i sit 2vbc Aar tttb i Kongressen, hvor han tiden har været, nu f idst som Senator iftebetfor Thurman. Han er nu 4li > Aar — og ikke rig. Neppe er tjau nomineret før dc bento fratifle Blade hober Beskyldning paa Beskyldning over ham, snart sagt for alslags Forbrijdelfer. Folk troede for idetmilldfte det var cn brav retflaffen Mand; men de soar nu af Temofroterne andet vide. Til ©jcngsceld gjøres han af Repu blikanerne til den aUerstorste af nule- vende og kommende Mænb; de mindstc og mest trivelle Anekdoter fortolles om ham. hvertHaar iSljægget beflrives, fort Forgubelsen drtves til det væmmeligc. Sandheden ligger midt imellem, at hvis Garfield blir valgt, vil han blive cn god President. Han er Representant for tieu jevne commen-sense . Den demokratiske Convention, gik as med mindre Ugreie, mindre „filtbuste ring" og mer solid Buftnefs end Chiea- goeonventionen. Randidatcrnc bare Hancock, Bayard, Monition, Randall, Payne og endef an dre; baadc Seymour og Tiloen havde truffet fig tilbagc. T i lb cn kunde ubeutviul have erholdt Nominationcn om Republikanerne havde taget Grant eller Blaine: under de nærværende Omstætv digheder, anfaa baabe han og Partiet ham umulig ligcoocrfor Garfield. Hvad der var nødvenbigt for Demo- keaferne nar det jamme som for bet an det Parti, nemlig at faa en Mand, der uden Forbindelse med en tidligere Kor- ruptionøperiode, eller Rebellion, kunde kommandere hele Landets Agtelfe. Der syntes paa Forhaand fun to at vælge imellem: Hancock og Bay ard. Allerede ved første Proveafftem- ning havde disse betydeligt Forsprang for alle andre Kandidater, og ved første Ballot blev nceften cnftemmigt nomineret Gen Winfield Seitt $«*c«ef. Bice»P refident blev W m. H. En g- lish of Jndianek Hancock er 56 Aar gammel og hele hans Dpbtagelfe har været militær. Med stor Udmærlelfe beltog han i Kri gen mod Mexiko, og under Rebellionen vandt han Ry som en af Nordens ta preste og duøtigstc Generaler. ©in første glimrende Daad udførte hon ved Williamsburg, siden udmærfede han fig ved Gains Mill, South Mountain og «ntietom og steg til Major-General. Men hjins politiske Anskuelser var demokratiske i Ordets rette og ædlestt Betydning. Saajnart Krigen var stut var det han# Mening, den han og» saa praktiferede. at ive Svær det, men.Loven jtulde være den heteste Autoritet i de oueruundne Stater. J denne Henseende, tigefom i andre stemte han hm baarligt overens med Grant; de er perjonliae Fiender og — teler aldrig med huranden; ifledefto» mendre vdwevnic Grent hæ« pæa Gnutb af hans militære Fortjenester og olmiv- dehge Anjeelse i 1872 til den nuværende Post. .Kommandør oder den otlantistc Militærdivifion*i Hancock er en sympathetistMand med Soldaterned uffrømtede Kjærlig- hed, og hele Landets Agtelfe. Da hans Nomination har forsonet Striden mel- lem New Uorls Demokeater, vil den gjøre den republikanske Kandidats Balg tvivlsomt. En yderfte Anstrengelse maa forventes paa begge Sider og en uhyre belivet Campaign. Norge. 8tisei|ttlfrst i Betide nia. Søndag Aften 4be Mai Kli 6 samledes en stor Folkestare i Bethanin 1 Anledning BørnehjemmetS nylig fore- tagne Ubuibelse og Flytning til sit nye Lokale med Plads for 20 små og de toeitde nye Stiftelser, fom aabnedesLør dag Aften Kli t», nemlig Vaisenhuset No. 2 og Gnttehjeminet No. 3. Buntene fra be 3 Guttcftiftelfer, saa- mange afBørnehjemmetå smaa fom funne gaa, Magdnlenehjemmets 5 og be 4 En ker i Cnkehuiet tilligemed Lærerne og Tjencrinberne vare tilstede paa de bein anviste Pladse i en Krebs omkring Taler stolen. Efter Afsyitgelsen af be 3 fidstc Vers af Salmen „Guddomssiraale, Himmel- lue" og Bøn oplæfte Pastor Oftedal Jes. 58, 6—8, og talte med Inderlig het» oa Kraft derover, idet han særligen dvælede bed denne Tanke: „B o r d e r Ordets Gjøre re!" at vi engang maa lomme inb til den evige Hvile. Hvad her var mere gribenbe end baabe Talen og Forsamlingens tætsiuttede Sfarc var visseligSynet af denne skjønne Samling af smaa — „hjem10 se cl en- i dige,fomileiHus": Baisenliusets No. 1... .... .... .... .... .... .. 50, Baisenhusets No. 2 —18, med de to endnu itle ankomne.................... 20, Guttehjemmets No. 3. .... .... .... .... .... .. 11, Bømehjemmeta 16, der fnart for- øgestil...................................... 20 , . hvilket sammen mcb Magdalene- hjemmets 5 giver en Sum of "hjemløse elendige" af 10C, ber altfaa skulle under holdes med sinte lønnede Lærere og Tie- ■ nere ved Kjærligliedens frie Gaver fra i nærogfjern. „Barebuifketngerj dig Band over Hode!" sagde en j Ben Dagen i Forveien til ben Mand, ! fom bærer Anivarct for alle disse Stif- i tel fer og Børtt; „men du kjend er tel dine Kilder", soiebe hau til. „J#", sagde han, Herrens Løfter er Ret ldcrne; bet kommer oven fra. Ja, derfra stal det komme. Her ren er trofast. Beder med ham og sor ham alle, jom funne! Beder for de imaa! beder for Gjerningen! saa gaar den i Jeju Navn. Dagen efter fom en Sæl mcb brugte, men for Børnehjemmet tjenlige Kleeber fra Kjøbmnnd B. og et Fang til Vaisen huset No. 2 fra en anden. De havde forstaaet Ordet om at kteede den nøgne og ikke skjule fig for fit Kjød! Gud være lovet for Alt! Stortinget. Heller ilk» Norges Storting har været frugfbart paa Lovgivning eller Interesse, saa- længcStatSraab8fagenharftaaet uafgjort sor Kongens vedkommen de. Det oigtigste større Lovforstag, der cr passeret er Skoleloven, hvorgs be mer omstridte Punkter bar Skoletiden og Retten til at ansætte Lærere. Der vtste fig gjennemgaaenbe en Tendens til at unbdrage Brrstcstaitben den altover veiende Jndflydelse paa Follestolen, som hidtil har indehavt, hvilket lover godt for Menighedens Befrielse fra Stats- Herredømmet, og efter lange Debatter blev det bestuttet at Skoletidens Længde beftemmes af Kommunen, der ligeledes ansætter Lærerne. Dette er en betyde lig Forandring. CnnyHaanbverkslover færdig : fra Komiteen, men kommer iffe til Af- gjørelfe i denne Session og Militær- I loven er Helt og Holdent omarbeidet j fra nyt af Mititærfomiteen med Sver- bnip i Spivsen. Men Sindenc Har været optagne med I Forventning om Staisraadsfagens Af- ! gjsrelse. I den Anledning {fritter et j Blad, ber ingenlunde Hører til yderfte i Venstre, og som i alt bæres af cn kristelig i Aanb: „Først Har Stortingets og deloAf- i betingers Præstdenter (undtagen Stern) i jammen med S. Nictfen, Velde, Aarflot, i Haugland, Ltndstøl og Fouguer havt 1 Aubients hos Kongen Tirsdag Form., Dagen efter Hs. Maj. Ankomst til Kri- stian ia, og mundttig soembaarct Folkets Ønste og Forhaabning med Henfyn til Statsraadssagen. Saa har, ester hvad Vi iforgaars havde Anledning at se af et Privattelegram til en af Byens Gros ferere, en Teputatian bestaaende af 5 Storthjngsreprcssentanter, deriblanbt Steen og Roll. havt Foretræde paa Slottet og overlevere! Kongen en Adresse vedkommende Statsraadssagen, under tegnet af 64 Storthingsmænd. Bed ben første Andients talte Sverdrup og S. Nielsen med det Alvor og den Bægt, hvormed Overbevisningen om en Sags Betydning for Landets og Folkets Bel pleier at fylde deres Tale, ber forudrigt har Betingelserne sor at funne frembære Folkets Tanker og Ønsker. Man fik allerede her et libet Jndtryf af at maatte være bclavet paa en Sanktionånegtelfc. Ovennævnte Telegram om den anden Andients og Adressen har ben libet flædelige Slutning: »Stærk Sand- ynlighed for Ncgtclfe." Det er os i den Grad phtltgt at tænlc oS Sanktionsnegtclfen font ben endelige Afflutning nu igjen paa rt gjeåem cn 59aarig DiSkusfion modnet og veden 4 Gange gjentaget Majvritetsbestuining af Storthmget ubtalt Folkeønfle, at vi inb- til bet alleryberste bil haabe, at Kongens Visdom, hans uffrømtede Kjærliaheo til det norste Foll og alvorlige Omsorg sor trort Fædrelands fande Bel tilftger ham nu endelig at lade StatSraaderne flippe ind i Thmget. Når det allerede nu er lommen dertil, ot Militæriomitecn, efter at hæve ©toget Regjeringens Jndstillrsg i en Sag, felv ubaxMrr it [åaatsiige nyt Forstag og ffffsoeslden fdtclæggor bet for Marinebepartcraentet til Gjen- nemfyit for, om bet saa ønjtase. at give det Anfødning tit inden en Frill of faa Dage at udtale sig. hvad maa der faa ventes, om SwrHivgets Bestuining i Statsraadssagen endnu engang henvises til Fremtiden, jff endog, Hvad ber fra visse Hold fortællcs, ledsaget af en Pro- position i Reining af Tokammersystem ! Tokamrnersystem i bet fattige Norge uden Greuer og.JBorotieiel bent maatte mon do ilanfafiKsorft ■ slafse os -hlbage. Plen, som faglTde tør ikke tænfc paa det, at Storthjnget endnu engang stol sam les udell at have fine jjdére Statsraadcr med sig, idet vi «figstes for de uberegne lige Følger af det eventuelle Aoryold mellem begge Statsmagterne, der visinok allerede er fpænbt og trist nolt men da oilde være dragt op til cn Spidsc, hvor bet ikke ret lcenge kunde holde sig." Der la lt neppe være Tvivl om, ot dette cr Udtryftet for den mest moderate Det af det norste Folk, at med andre Ord hele Folket fom ecn Mand ftaar rætlet om Stortinget, og at hm den forivindenbe Majoritet, der foldes yderfte ,.'poire, med noget som ligner Gtæde kunde iraøbefe Sanltionønegtetfe. Denne cr nu fommen, og Luset Ber nadotte har gjort det første Stridt til cn Forfatningsstrid i oort elskede Modet- land, der vit være skjæbnesvangert iatt- fald for Stongebømmets Idee. Sverdrup har svaret med at fore stall, at Beslutningen om Statsraader- nes Adgang tit Tinget erklæres for Kongeriget, Norges EGrnndlov. Saa nu bærer bet løs. Sporgsmaalet cr fiiupcltljen: har Kongen i Norge suspensivt eller absolut Veto? er Norges Gruudlov Folkets Eiendom eller er det tillige den fvenste Konges? For os, iont er slitt fra et diket Mo- derlanb, og font rnaafte fandt lldviklin- gen hcnimod fnlb Follefrihed altfor ntaa- lelig seig og sen, vi har bog gladet os over det jevne Fremstribt og fremfor alt vcb at funne sige medStoltljcb at vort Moderlaud, amend libet og nbemærfet, staar dog i folkelig Frihed forrest blondt Europas Stater, thi Kongen har tun suspensivt Veto. og al en delig Lovgivning ligger hos Folket. Vi oilde Me os dijot ybmygcde, om endog denne 2Gre ftulde berøves vort Foil, og cn srihedselstende, felofølende Nation oplsscs til cn Flokfiivngetjenere. Vi føle os ogsaa overbeviste om, at en lignende imertelig Fsseltso af Sorg og Ndmygelje gaar gaar gjemtem hele Nor ges Land, og deles as dc Huitdretniiitdcr Norske, (om har lært at skatte Friheden dobbelt tjøit paa be brede Prairicr. Kongen har begyndt Kampen. Den vil medføre uberegnelige Smertesbryd- ninger for vort Foil. Men det er bedst at tage den og afgjøre den strax. For hver Estergivenhed og hver Lvaghed vil Seieren blive dobbelt dyr. Alt har stn Bext og sin Fremgang, kongelige jOvcrgreb saavelsom alt andet. En ©eier over Folket vil medføre Kravet paa en ny. Dg der vil for hver Gang være faamcgct større tilsvarende Anstren gelse og Lidelse. Det er derfor oort Haab at det norste Storting med overoældendc Majoritet ilaar fast det mandige Stridt, som af Sverdrup er gjort og laster hcle Ansva ret af Kampen over pan Kongen eller dc Statsraadcr, der bærer Ansvar for ham. „ Skandinaven" cr misfornøiet med nogle Udlalelfer i forrige Folkeblad om Blaines Bajadstrcrn til Conoclv tionen i Chicago, og ytrer at „Folkebla det" vil blive et „©fonbalblab". Endog som Bid betragtet er dette temmelig staut. „Skandinaven" ved ut det lille "Fol keblad" iffe vil gaa den i Næringen. Gjennem "Budstikken" og „Slandina= ven" vedbliver Grit Ellessen af Norway Mcnighed, Tat, og hans Prest. H. 0. Opsahl at produccrc faadamie Udgli delser, som deres Hjerte ftaar til og som alertv hmde bevirke Fortferttelse af den forargelige Strid i oort Samfund. Det er vort Haab, at de intet ondet Svar erholde end bet, der visselig vil gives dem, naar Samlandets Formand kom mer til Norway Mcnighed for at flasse den forargelige Splid font der sinder Sted og hvori Ellessen og Opsal er den ene Part. I Virleligheden er det tun saadanne Foil og kanste nogle Blade,ber fan høste Fordel af Striden. F. M. Andrea ssen,der paa mange Steder har udgivet sig for Konfereut- sens Misstonær og udført prestelige Forreiningcr cr nu bleoen mærfet ved følgende Crlletting. Da jeg cr blevet befjendt med, at ftonferentson gjøres anfvarlia for F. M . Andreessens Birksomhed omkring i vore Menigheder og blondt vort Foll, saa er det min Pligt herved^offentligt at er klære, at fionferentjeri fralægger fig faodant Anivar, og at bemeldte F. M . Andreassen ikke har nogen Anbefaling fra oort Samfund tit at øve nogen kirke lig Birksomhed. St. Angsgar, Mitchell Co. Iowa 17de Juni 1880. I. Olsen, Konfcrenfjens Formand. Den af Rev. Treider, Chicago, besorøebc Ubgove of Bunians 6frLfter, erholdes nu i Pragtdtnd sor ffi.OO. Det er en A og. der oilde pryde ethvert kristent H'u», og et Fore- togeude, ber fortjener alle LandSmændS keaftige ©latte. A. D. MlliforT H«rdved,S»logMSlleved Kontor: Ro. 5, Nicollet House Block. Bedtvmt: Hjørnet af 2nd Avl North C| Jernbanen. -—_ 12 Firma "Johnson let tidtigete havde stn @la6- og Stenløifoerctnitfg famtfdlgt i Chicago og Minneapolis, har nu pag Grund af den tiltagende Forretning belt stg faalcdcs at Charles Johnson alene hjtr overtoget Forretningen heri Minneapolis. Han har rt af største Varelager i Byen, Glas- og Stentøivorcr, eg fan sor Pelsbillighcd og reel Behandling paa det bebste åbesales Landømænd. — ©er et fmuft Utvalg af alslags fint Glastøi, Stcntøi, Lam- perf Sølvpletvarer, Malerier og Rammer ©g mangfoldige andet Gsen» stande tjenlige til Pressenter. — 513 Washington Ave. S ., MinneapolisMinn. wholesale og retail. Møbler. «. H- «dsten. Møblet, —303 SOafhlngton flue. 6 . Mlnoe-polll. — blOigt og follbt — Jamt f lg Hst t ka — BfWBluger fra Sandel ejpetere* purtlgt og fitrel meb Brelkege. 18 Skeæddet. E.I .Aase. Skræddet ogKlædeB- te n bt «t. — Godt cg blDIgi ørbtlbe. €amerlet efter Bestiaing. 425 aOafbtcgton Ave. 6. 18 Dr. Bcndeke, Seminorirts Læge, 128 ekfbltsfllon 8ve. 6 . BUnneapoll*. Konleritb 10-1*8.M.°gWl.«I. - Bopål t 616 82be Ryeuuc 6. 18 M H-Tetur», m.d. -S, f. Stæ- rett, M.D . — Homøopalbiskf Læger. — ’ ) øye. 6. -* vntertlb110-12sk.Bt. — lmgs — NORTHEBN PACIFIC RAIL ROAD . Minnesota og Dakota. Dot bebste Hbedclanb i SBetden. ganbfsgcrc og Settere ville faa Billetter til nebfat Pris baabe for fig-og Gods. Beskrivelse og Lorter fendeø frit • Man henvender fig til Jf. B . Power ©eneralogent for fianbbepartementet. St. Paul eller Brainerd eller til O. 3 Zyhuson Skandinavisk Lanbagcnt 45 Jackson ©lt................................................... St. Paul, Mimt, 1^- Brisen paa Sand er fra IU.50 pr. Acre og opover. 20 A Tharnlbsan, 1200 og 1202 Washington Avenue svd . anbefaler j Bolontoloorer, ffilae, Stentol dfo. ofo. ov. Mil Varelager et stort og futbstændigt og Priserne faa (ape fom be laveste i Byen. Bartene er as bedste Kvalitet. Bestillinzer fra Landet eppederes kjurtigt og nøiagtigt. 10- Branch i Litchfield, -@u „ De. 6amønb 24 Washington Av, S. Kontortidfra&-10g. M. eg2-4 6.M. fornt om Dr. E Phillips, 45 Washington Ave. 6. stcutortldi ft—8 8 . oar—«v,7-8E.«18 Køntraktør. „ A Tollefsen — Minneapolis,Mitm., 1800 Oafblngton. «ve. 6. — Jton ttofttr og ©oggeentreprensir ' »net ost SrretMatloner utarbelhii for alflegl vyanniger. — Klett- b v g n I ■ | meb alt hertil borende en 6pectaitiet. Ise Skomager. 6. M. littttud. - I to Washington «er. 6. «lt til etonrogerarbtidet benSJ- renfce udfortl blQigt, ptempit og solid. Ubeubye* ®e- stiUlnger mettagr*. 18 Bard well; Robinson &Co. Dore, Aiuduer, Blinds, Mouse dings o.fed. HoveleMolle. Snben as l3De Avenue South lige vcb Minneapolis St. Louis Jernbanen. Miuneavolis - - - - - Mittu A. A. Pond. 35 Washington Avenue Spd. 35 Omit og .lloficftode med alt dertil hørende. . De fteste Skandinaver tjobc her. "^'Hftodt Arbeide og billige Priset. Der er svensk Clerk. 12 Smidt & Day. — 529 Washington Ave. S. 529 — Minneapolis *»»*-»--* Minn. Jern- og Staalvarer. Alslags B Show less

Title: Folkebladet June 1880, Page 05
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Ubgivtr: Sven Oftedal, Pris: ‘25 Cents A aret. Dlaar 5 Exemplar» cllcr mcrc bctalcs for mcb en Gang 20 dents Aaræangen. Ill Sørge . fl.r> Cents Aacgaugcn p ortofrit. oil! Folkebladet oebtonrmende tan addresjeres: skolleblndet, Minneapolis, Minn. No. 16. Månedsblad for ...
Show moreDjVu hidden text layer Ubgivtr: Sven Oftedal, Pris: ‘25 Cents A aret. Dlaar 5 Exemplar» cllcr mcrc bctalcs for mcb en Gang 20 dents Aaræangen. Ill Sørge . fl.r> Cents Aacgaugcn p ortofrit. oil! Folkebladet oebtonrmende tan addresjeres: skolleblndet, Minneapolis, Minn. No. 16. Månedsblad for ©folen og Follet. — U btommer hver sibste Onsbag i Maaneben. Iuut 1880. Nil Nnkko No. 10. Entered at the poet office at Minne apolie,.Minn., as aøånd-clBee matter For advertising rates, etc/, address: «‘FOLKEBLADET”, Minneapolis, Minx. Arbeide og Hvile. Vi Benges vel ofte til Hvile Og ønffe, at Stampen var endt Dg vilbe saa gjerne ile Med Blilfet mod Hjemmet vendt. Men forft ntaa vi Striden fulbføre Med Korset for Bande og Bryst, Det Arbeid, Gud gav os at gjøre Plan gjøres med CUoede og Lyst. Den Samme, som bad osssærlig Arbeide imens det er Dag Hau gnar im iblandt os herlig Og ruster Sine til Slag. Til Hamp omkring Korsets Mærle Hån falder Holtene ub. De foagestc gjør han stærfe, Naar blot be følge hans Bud. Nu gjerlder at oife fig oærdig Til Raidet Herren os gav Nu gjerlder at holde sig færbig Mcb Baaben og Bandringsstav. Baagn op nu du Christen skare, Træd frem nu bu lille Flak! OgvisatiNødogFare, Du har i Tin Aesum nok. Bort Arbeid vor Møie og Træugsel Sfal endes i Hvile hos Gud, Og Sjcrlcli {om lulled i Fængsel Sfal iuart faa Befriclsens Bud. Da hviler uort bristende Ote Bed.Koriet, som Frelseren bar Ta kommer hau selv fra bet Hoie Og Hirnlen omstraaler os klar. M.F.G. Aarsmebct. Aorsmjfdet! Aarsmodet! Man ntaa have været lang Tid i Amerika og vun- bet Hjertets Barme for det Guds Ar beide der foregdfer i vor Kirke herover for ret at kunne forstaa dette Ord. Det brufer og arbeider i Gemytterne ester- haanden som det nærmer sig, der tales og distutteres og forhandles; der be sluttes og ocelgcs Delegater. ASngftelfe, Bekymring og Hoab farer som hvide laagedottcr over en klar Himmel, og — Skarer af Mænd og Kvinder soger i Bon hen til ha in ber leder Menneste- hjerter som Bnnbbætfe, og sinder ber Trøst vg Frimodighed. JNorge harmanhavt Stifts- moder og Landsmøber; men iaasom be ingen Magt har haot til at bestutte eller udføre noget for leirlen, har de naturlegen oploft sig i Debat- flubber, hvor Interessen har fordunstet faafnart Nystgeyheden har lagt sig. De lan derfor hm give et faare dunkelt ®e- greb om et amerikansk Aarømøde; bet eneste skulde være Misstonens Gene- ralforiamling; menfelvbenhar et altfor fjernt Birlefeldt til at komme alle Hjerter faa nær som oore A a rS- møder. Prester og Delegater famles fra be foritjellige Kanter paa be talrige Jern baner, flere og flere, ettersom man nær mer fig Bestemmelsesstedet. En tommer ind paa Trænet ved en Station, 2 paa en anden og 10 paa en treble, inbtit en delig ben hele Store hor møbt sammen paa eet Iræn, ligesom ©ifloder, ber rinber jammen i den store Mississippi Tet lan hende, der blir Hilsen og Haondtag og Hjertets Medbeiler mellem dem, der paa et Aar maastc ikte have feet hjnanden og som bog alle ere drevne sammen af ben samme aanbelige Magt mod det jamme aandelige Maal. AarSmødernehari alleSam fund været holdte snart hist og snart her fra Michigansoen til henimod Missouri og soa Illinois til bet norboeftlige Min- nefota. Det er en primitio Ordning, der fun har en eneste Fordelt nemlig at flere forskjellige Menigheder faor se Samfunbets Prester og Delegoter i fin Midte, en Fordelt der imidlertid noor Samsonbene vokser til, bliver indfkecnlet til ioare fac Bionigheder, nemlig de, ber ere store og yelstaaende nok til at kunne modtage soomonge Gjester. Mislighe- deme derimob ere talrige; men bet fm oære no! at næone, at noor Aar&mø- berne er i en Ublont, oil Cmkofiningerne være betydelige og det flam Antal af Menigheder ude af Stand til at repre senteres. Joar vor Forholdet faa uheldig t som muligt. Endog soa et Jernbanecentrum som Miåeopolis, maatte man goo paa 4 forskjellige Boner for at naa frem. Døsuden vor Jentbancforbinbelfmie hssst utilsoedsstillenbe og Ankomsttiden Kl. 1 om Natten, faarc ubehagelig. Det ene med det andet beoirfede, at Konfe- rentfen iaor gjorde et beivbeligi Tilba- gestridt i bet, som hidtil hor været dets Mre og Styrke: Lægrcprefcinto- tion en. Aar om ondet horden været i Tiltagende, indtil ifjor Menighedsre- presentonterneå Antal naaede det dob belte af Presternes. Joar vor bet endog funket ned under Presternes, uogtet mange af disse ikke kunde møde frem. Ikke mindre misligt er det, at Aors- mødet, naar det Holdes i en Udltmt of Samsonbet, nødoendigoiå vil faa en ensidig Karakter, Hvad Reprefentatio- nen angaor. Og det vor iaar isærdeles- hed Tilfælde. Hele Wisconsin hovde hm 4 Representanter, og Nord vesten, med henimod 100 Menigheder eller Tredjedelen af hele dort Samfund, havde fun 3 Delegater, 2 fro Wilmar og 1 fra Nilson-Bergs Menigheder. As de 42 Delegater der fremmødte hayde i det Hele St. Ansgor KredS alene 18, og jammen med P aleftina K redS 25; eller over Halvparten af hele Delegationen. Det er neppe und- gaaeligt under {aadanne Forholde, at Aorsmødets Forhandlinger og Beslut ninger vil poavirkes af en eenstbig Sam- menfætning. Jlkebcstominbre faar vi være inderligt tafnemmelige for Aars- mødets Udfald. Del gil oder Forvent ning, og dereå Haab, som havde fat stn Tillid til Herren blev ikke beskjemmet. Det tør vel trygt siges, at uort Sam fund nu staar soo fast og enigt som nogeitfinde, og der fan næres det bedfte Haohjot de uhyggelige personlige ©lords - maal, der i de stdfte Aar hor hjegssvgt Somfundet, for long Tid vil jorftumme. «fi har faaet en ny Arbeidsdag ,,Fond8indfam1ing"; og esler den Emstemmighed, hvormed berme Sog blev bestuttet, tør det stffert forhaabes at Prester og Menigheder oil ftaa Hjerte ved Hjerte, og Skulder modSkutdcr, for at bringe den til en lykkelig Ende. Det bør ikke dæffe Misnsse, at S t. Ansga r Kreds, som boede nærmest ved, hayde en stærk Representation og følgelig tilsvarende Jndstybelfe paa AarsinødetS Gang; den Ret har enhver Menighed. naar den fun oil anstrenge fig for at fende Delegater, og ingen har Ret til at klage, som ikke det har gjort. Hvad der bør gjøres baade i Nordvesten og andetstedss er i Aarsmødets Bestut- niltger at se fulbt Udtryk for hele Sam- sondets Arbeide og med Glæde og Rede» bonhed falde i Linje med det hele Virke. Selv om i det enkelte nogen kunde føle sig joaret eller tilfidefatt, saa er dog det en ringe Ting sammenlignet med ct helt Samlands Krav og Kald; det er dog Hovedsagen i et kirkeligt Arbeide, at vi have det Sind, det dar i Kristo Jesu, og som gjorde, at han oilligen forncbrcbc sig selv for at frelse os. Saa bør det ogfaa os at ordne vor personlige Vilje og Ønsker under det hele, om bi skulle funne haabe at Herrens Velsignelse stal følge uort Arbeide. Derfor, omenb et og andet i Aarsmudet- Fremgangsmoade neppe stemmer med Dore personlige Op- iattelfer og Ønster, jaa tage vi dog det hele, som ct oprigtigt Virke fra alles Side. at ubrettc det, som kunde tjene yort Samfund bedst, og nøle ikke med at lægge hvad Kraft HcrTen maatte for- . mine, ind i Arbeidet. Veien til Modet git denne Gang gjennem Iowa. IMason City mødte de stdfte Deltagere fra Nord og oed Ankomsten til Marshaltowu yar vi over 60. Bogncnc var udehage- ligt ovcrfyldte, men Glæden ved at mø de» oq livlig Samtale lod Ubefyemmelig» hederne glemmes. Det er ijandhed en frugtbar Stat Iowa. Dyb. soet fed Muljord overalt. Den join sender en lonlig Tante af Lengsel tilbage til Norge, fan ikfe hjælpe at j*nj!e, at fun såme- get Land, forn her optaged af Lanbeveie, måtte transporteres over til "Kjenn» per-Fudelåd"; og Sifen skulde faa ny Gehalt. Langs Banen stod Hvedeogrene faa tyfle og bølgende, og Maisen ventede bare paa 100 Graders Barme for «I styve cn Tomme om Natten. Det ver interessant omenb mindre poetisk at se Stræfryng paa ©training svulmende af fyldige ftornfpirer hett indmod Jernba nen ; det var som en tang Judskrift og Bekjendtgjoretse langs Stien: Mad! Mad! en Jnstription join her og der oed Stationcrne kunde varieres med Ftesk! Flesk! for der yar Grise- gaarbc paa de fleste Steder med en over flødig Forsyning af tykke runde, fede forte Svin, der orattebe om i fit tekre Element, aabenbart futbfommen ubevid- fte om, at de trods sirt mindre indbydende Udteende, dog udgjør en het Stats Gutd og Rigdom. "Du stat ikkc skue Hunden efter Haarene" o.siu. er et Ord- fprog, som ogfaa har cn rig Anvendelse paa Svineavlen i Iowa. Men det tan være en god Ting^ ogfaa stundom at lafte Tanten over Mad og Flest, og Spranget yar ikke langt i dette frugtbare, velsignede Land. Sonrmc- steder taaPrairien endnu udyrket i at sin jomfruelige Rigdom og Ande, med vitde Roser,Boffelgress,btaaLiljer,gule Keiser- froner og tylblomstrede Lychins faftede som et Teppe over Engen. Naar Blikket lab hen over den endeløse Stette, møbte det ooeratt Farmer med tsoie Popler og udstrafte Frugthayer om Husene, vid- nende om Udhotdenhed og Fremtidstan- fer hoS de flittige Setitere. Langt nde i Synåfrcdfen drog sig bugtede Skov- tinier tangs Elvekanten; men over det hete yar den store btaa Hyeloing med litjehyide Skyer fagte vuggende iidoyer Rummet, b(frende Baarbud fra det Hoie i de Hjerter, der har faaet Aandens Kraft at lastes op oner Døgnlivets Siren og Kampe. Og saaledes bar det freibigt tit Aarsmødet. Patcftina er Naonct paa et Toronfhjp og cn Menighed, der udgjor en mindre Det af et større norsk Settement i Story Co. Kolonien blev oprindetig grund- tagtafPaft.O.Sheldalii For bindelse med en Det Udoandrere, fra de nuværende Rasmusens Menigheder i Illinois, under en af de uafbrudte Be- vægetser yestover, der fremdeles vebtive og fætter et særeget Stempel paa alle be nordoesttige Stater. Kirleftriden berørte imidlertid dette Settement temmelig sterkt og den over veiende Det deraf tilhører den norffe Synode. Saaocl Hauges Synode som Konfe- rentsen har imidlertid Menigheder der, og omend Patcftina staar tilbage for Synodené Menighed i Tatftyrie, har ben tit Gjengjcvtd en Kirkehistorie, ber maaste horer tit en af be intcrcSfantcftc i dette paa ttrfclige Foreteelser faa ooerordentlig rige Land. Menigheden har en for mange Aar siden opført Sirte, der oiftnof ikke er meget stor, men dog uifte sig rummetig not, da Konferentfen fremmødte i saa ringe Antal. Et Stur oar desudcn tile bygget paa hver Side af Skibet, saa at ber ingen Klage oar for Num. Med stor Gjcftfriheb bleu Aarsmodets Medtemmcr indtogerede rundtom paa Gaardene. Men Nødvendigheden af at bo spredt omkring soa en halv til 4 Mile soa Kirken, borttager med Nødvendighed cn stor Del Tid, og er fornemmelig til Hinder for en nær Sammenslutning og gjensidig aandelig Paaoirkning af Med- temmerne fra de sorfljellige Kanter af Samlandet. Efter en kraftigAabningstate as Past. G.Hoyme overdeOrd:„Bægter, h y o r langt paaNattcn?det er den fidste Time", — gil Aar3« mødet om Gftermiddagen ooer tit fine Forhandlinger. Batgtomitec bestaaenbe af 5Mcd- temmer er det første fom yækgcs efter at Futbmagterne ere befundne i Orden. Den oætgeø oed Stemmesedler og ind- jtiller senere alle andre Balg, unbtagen Konserentsens Cmbedsruænb. Under- tiden, ifær i Stoughton, har Salget af denne Komitee, hvis Betydning har væ ret meget oyeryurberet, yaft temmelig bitter DiSkusfion. Dette btcy iaar at- detes undgoact og det endetige Batg, efter at mbet hayde unbbraget fig, fatbt paa, Past. Johnsen, Glassett, Eggen, 6. Rustad og G. Pettersen af Blooming Prairie. *. Bed Vatg af Formand derimod reiste ber fig Torsdag en temmelig livlig og alvorlig 3)i8fuéfion, ber obtog hele den Dag og endtemed atPafit.J.0Ifen blev gjenvalgt med 58 Stemmer mod 28, ber fatbt paa Past. fc. H- Dah L An- geaenbe berme Diskussion udtaler »Lu- theråeren" No. 12: • "Mange of dem, som ubtottc sig var af ben Mening, at naar Striden stundom havde udortet tit at btive forargelig, fea havde dette fin Grund i Mangel paa Tugt og Styre i Somfundet, og at det bedfte Middet tit at faa bedre Orden vitde være at forfogt og vætge en ny Formand. Som ventelig funde bære tog denne Betragtning af Samfuiidstil- ftanden sin Tid, og mange aloortige og greie Ord om Nodoendigheden af at be vare Samfundcts Frihed ved ct fraftigt Styre i Kristi Aand blcye tatte den Dag. Den betydelige Minoritet, som havde stemt paa en anden Manb end Olsen, tit Formand erftæredc oed at gjøre Val get enstemmigf, at det yar deres oprig- tige Hensigt at fløtte den valgte For- mand i hans Arbeide jaalangt Gone og Ooerbeoisning tilled. Det oar en mær- ketig og oplysendc Forhandling, og vi tør nære det Haahj at dets Frugter yit spores tænge i bort Samlands Arbeide*. Past. Paulsen asoAtilmnr, som i flere Aar har været Biceformand blev iaar ifle gjenvalgt. I hanS Sted valgtes efter et Par Ballots, Past. Mutter- Eggen; ogjaa hans Valg blev senere paa Fosslag af Pros. Sverdrup, gjort enfteimmgt. Valgkomiteens første Jnbftilling til Valg paa Jndbcretningslomitee No. 1 . (Formandens) balte adstillig Modsigelje, da den anfaas altfor ensidig; efter at dens Sammenfatning oar bleben en- del forandret, gif de talrige Valg, som Konferentsen hvert Aar har at foretage, hjtrtigt og temmelig enstemmigt af; at Norduesten idethele syntes tilfibefat, tør naturligen sinde sin Grund deri, at den oar uden Representation. FondSsagen. Saa fom den Sag fore som yort Sam fund for Øieblilfet fer hen til med mest ©pænding, ag fom dannede den egentlige „MærSeiag" oed dette Aaråmøde: "Fondsjagen". Den har paa mange Maader, dels i Blade, dels i Menighe- dcrite og i private Ketedse bæret disknt- teret i Aarets Søb, og det var at vente, at den faalede» for en væsentlig Del uar ubdebatteret og Enhoer mer eller mindre hande opgjort fin Mening. JRedesto» mindre fom der island en livlig Disltts- fion. Sagens Behandling var fat til Lørdag Morgen, og varede hele ben Dag, indtil den om Aftenen blev afftemt. Det var isandhed en mærfelig Debat. Det blev besluttet at hver Taler fun stulbe gives 5 Minuter, og det var ikke mindre end 66 Talere som benyttede sig af sin Talcret. Det har været sjelden i de Aar, jeg har været i Somfundet, at saamegen „hard common sense", saamegen sam- mentrengt Forflaaelse og Kraft har været udoiflet i en enkelt Sags Behand ling. Femminutsregelen „worked like a charm". Man funde uden at trættes og med fpendt Interesse tytte til hver ny Taler. Enhver tilførte enten nye Argumenter eller faftede nyt Lys oder de gamle. Ingen trættende Gjentagelser eller unyttig Salve. Alle syntes med al Kraft i de faa Minuter at konsentrere alle fine aanbelige Evner paa hvad de yilde sige. Jeg ved faa Ting der i den Grad har giyet et ledende Jndtryl af den Sum af Alvor og Intelligens, font vort Folk ogfaa i dette Land reader over, som netop denne mittdeyærdige Diskus- ston om "Fondssagen". Og,ihjoormeget Arbeidet i dette Land fan oære træt tende og og ofte mistrsstigt, saa er faa- danne Sinnber skikkede til at oæftc nyt Mod og ny Tro paa, at Herren har sti ftlald til os og stn Gjerning iblandt os. Det uar Formanden i Fondskomiteen titftaaet efter Debatten, hvori han ilte dcltog, at udtale fig om Sagen i stn Helhed ubunden af PZinutregelen. Da imidlertid Diskussionen oar tilende, fandt han, at Sagen yar grundig nok uddebatteret og man gil næsten umiddel bart til Afstemning. Der var paa en Undtagelfe nær, in gen Uenighed om Nytten og Nøbucn- digheden af "Fond". Meningsforfljel- len kom, fom var at vente, tilorde i SpørgSmoalet om Fondet fkulde besty res af hele Samlandet, eller om be en- selte Menigheder hver for stg jkulbe be styre, hvad Enhver havde ivdfamlet. Det er ille at undres paa, at en Sag, ber deøuærre blondt yort Kirfesois ntbnu er ny, ftfnde frembringe Mening-sorfijel i et Puntt, ber i sig stulbe oære indty- fenbe. Det følger med att, fom er nyt, og bet gjelder fornemmelig! i fttrlens Arbeide, at alt ster med futb fri Over* bevisning. Derfor får ogfaa dertne Det af Sagen: om Bestyrelsen, tage fin Tid og med Alvor behandles baade af Cnfettmænb og Menigheder. Det glee- delige er at der nu er Enighed i Hoved sagen, fom Viste sig deri at Fondsforsla- gets første Punkt btcy titftemt med 78 Ja, hvorimod der fun yar 2 Nei. Dette Punkt lod saaledes: „Konse- rentsen beftutter at oprette et „Skotefond" hy oraf Renterne benyttes tit Lønning af be theologisse ProfeSforer yed Augsburg Seminarium og en Lærer i Gngetff." Hertil blev ber paa Forslag af Past. O. Nit f en soa Norttjtuood uden Mod- siigetse føiet to Punlter, det første, at de Menigheder som ønstede, selv tunde be- styre sit „Fond", det andet, at de Menig heder, som intet gjorde for „Fsndet", stutde indbetate Professorlon paa den tidligere brugte Maade. Skolefondets Størretfe btev sat tit m i n d S t $50.000 og Fondskomiteen btev forøget med to nye Medlemmer, faa at den nu beftaar af Prof. Oftedal, Past. Clausen og Gjeetsen, Hon. I. A. John sen og I. Paulsen af Wilmar. Saaledes cr denne Sag nu bragt i godt Gjenge. Ter mangler nu hm een Ting: ct atvortigt Arbeide i Bøn, for at gjøre Snmfundetå Beflut- ning tit en føtgerig Birfetighed. Vi have at gaa foran i dette Arbeide; og baade Mænd og Kvinder, der har Her ren og hans Kirkes Sag fjær, vil sorstaa Ansvaret, som tigger deri. Vi have været foragtebe og ofte miskjendte. Lad os vise det i Gjerningen, at vi mene det oprigtigt, naar vi have befjenbf, at Arbeide itfe har figtet tit Split Nebrioetfc, men isandhed til at bid) vor lille Skjerv tit at yort Folk i del Land maatte samles tit et enigt Virke for at opbygge Guds Kirke og Menig hed mod Vantroen. Og det er fiffert at intet vit bidrage saa meget tit at borttage Uenighed og Nid, som at bort Samfund og Skole blir vet befesstet; be øyrige Samfund vil følge efter og bygge den samme Grund under fine Skoter, og der vit blive Berøringspunkt og Sympati i dette Arbeide. ' Hvis nogetsteds, faa erdetiet fcrltes Slotevæten, at de norske Kirkesannund bør soge Mark for levende og velsignet Samarbeide. Aarsmodets Forhandlinger gil for resten jevnt og rotigt; af og tit brød det los med cn kraftig Debat, f . Ex. innled ning gasslaget tit at udneevne en Konfti- tutionskomite ved Siden af den, font allerede foresindes og endnu ikke er op- lost; Komiteen btev imidterttb udnæbnt med iffe tiden Majoritet; tigejaa valte det nogen Diskussion, at Valgkomiteen havde foresiaaet tre nye Medlemmer i Board of Trustees, og dog ingen laget med fra Nordvesten. Ester en Tids alvorligDebatblevdaPast.PauISen endelig indvatgt med stor Stemme- flerhed. — Iovrigt oar det iaar som ellers, at Tiden faldt fnap. „Hem metige Setfkaber* fik saaledes ikte den grundige Behandling som funde være forpnffet, og den ende lige Afgjorelse blev ubfat tit næstc Aars- møde; itledeftomindre optraadte adskit- tige Tatere, og alle syntes futdlommcn enige i det oæfenttige: at "Guds Menig hed" og „hemmelige Setfkaber" ikfe fan gaa sammen. Næste Aarsmøde btev bestuttet at af- hotdes midt i selve St. Ansgar Kreds, nemlig i Rock Greek, en af Formand Olsen» Menigheder, og paa Øpsordring blev Tiden for Modet af Formanden paa Stedet sat tit første Onsdag efter Trefotdigheds Søndag næstc Aar. J Anledning af Aarsmodernes Af» holdelse soemtom et Forslag til at holde bet hvert Aar i Samfundcts egne Byg- ninger i Minneapolis. Forflagel gaar ud paa, at Menighedsdelegaternc stal dele Udgisternc fig imellem ligesom nu Presteene gjor, saaledes at de fjerneste Menigheder kan sende en Delegat lige- jaa billigt fom de nærmest boende, hvor- ved den rette Ligelighed og Talrighed i NcpræfcntationenAar om andet haabedes opnaaet. Da Minneapolis bflr direlte Jernbaneforbindelse til alle Kanter, be» regnedes Rcisenbgistcmc ikke at over. stige $8—9.00 giennemlnitligt, og maaste mindre. Tcrtilmed fkulde hver Menighed fom vilde reoræsetiteres indfenbc $2.00 for hver Delegat til cn ©oarbingbgss, der for disse Penge fkulde farge for Models Underholdning i Lighed med Studenter- nes ©oardinøtluhj der staffer baade god og billig Kost. Af de mangfoldige Grunde for en faadan Ordning mt, da Samlandet be* gynder at btioefégsstort, havde bet iffe minbst Bægt, at «emsmudets Medlem mer derved fik fpife og bede ved det famine Bord, bo og ligge i bet samme Hus, og idethele under Modet være sammen som een stor åndelig Familie, hvor Mænd soa de forskjellige Kanter af Somfundet funde lære hinanden at kjende, gjenfidiaen opmuntres og styrkes, og bære en forfriffenbc aandelig Strøm til Befrugtning itdoter det hele Sam- sond. Vi fattes et faadant levende Sammenfnutmngssmnkt, og Menighe- derne vil i stn Tid føle Trangen deraf og fræve det. Forslaget blev bestuttet trykt i Aars- beretningen til Behandling i Menig* hederne. Allerede tibligt i Ugen var det vedla get at Mødet stutde stutte Torsdag Eftermiddaa Kli 5, for at undgaa den Ubehagelighet), som oftere cr forefalbt, at vigtige Forsiag „crowdes“ ind mod Slutningen af Modet og i en Hast as- gjøreå, undertiden frempaa Natten, naar mange har forladt Forsamlingen oa be faa, |om er igjen, længes efter at blive færdige. Efter ende! Tummel for at oælge Nedaltion for Lutheraneren, font Sverdrup ikke mere vilde, men tilslnt blev nødt, at overtage, siuttede det egent lige Aarsmøde og paasiilgtes umiddel bart af Ordinationcu af be tre Kandida ter, Megrunb, Nord og Norman. Saa var det blevet fent nol til at be rettige til adstillig Hastvcrrk for nogen- lunbe betids oa før Mørket at naa Shel- dal Station, der ligger 7—8 Mil fra Paleftina Kirke. En større Del af os mødte sammen hos Stenderg, hvor vi gjestfrit blev unberfjoldte indtil Trainets Afganjj, omlr. 12 om Natten. Cn aandelig Sang og en Bon til Slutning betegnede Afffcden og dermed bar bet i Mørket affteb en Times Tid til Antes. Her maatte ui vente nogen Tid paa det store Chjcagotræn soa Council Bluffs og St. Fransiseo, og naaede Kli 3 om Natten Mar}fjaltotp1r, hvor vi atter maatte vente ct Par Timer før vi kom affteb med det npfdgemenbe Jotuatræn. Der var iffe stor Livlighed blandt Folket, ba be efter et Aarsmødes Be- sværligheder og en Nats Bangcn kom paa dette Tog. Efter kort Tids Forlob forsvandt ogjaa en stor Det af det men- nestelige Udtryk som ellers farafteriferer aandelige Bæjener. En lå her, En ber ubftrafte eller sammenkrympede, sominc med Fødbernc fjøiere endHovedet, andre med Hovedet nedenom Skuldrene, men alle sovende mer eller mindre hoirostet, tilbels med gabenbc Munb, soemstillende ct pinllgt Billede af Forkrænteligheden; Eu funde neppe i vangen Tilstand lade vevre at tænfc med Smerte Show less

Title: Folkebladet June 1880, Page 01
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer I - / -i Udgtber: Sven Oftedal. Pris: 25 Cents A ar et. Naar 5 Exemplarer eller mere betales for meb en Gang 20CentS Aargcungen. Til Serge 35CentsAargangen portofrit. Alt Foltcblabet vedkommende fan addredseres: Folkebladet, Minneapolis, Minn, Arbeide og Hvile. Bi længes...
Show moreDjVu hidden text layer I - / -i Udgtber: Sven Oftedal. Pris: 25 Cents A ar et. Naar 5 Exemplarer eller mere betales for meb en Gang 20CentS Aargcungen. Til Serge 35CentsAargangen portofrit. Alt Foltcblabet vedkommende fan addredseres: Folkebladet, Minneapolis, Minn, Arbeide og Hvile. Bi længes vel ofte til Hvile Og onffc, at Kampen oar ciibt Og vilbc faa gjerne ile Med Blikket mod Hjemmet vendt. Men først maa vi Striven fulbsorc Med Korset for Pande og Bryst, Dili Arbeid, Gud gay os at glare Maa gjøres meb Glæde og Lyst. Den Somme, som bob os kjærlig Arbeide imens bet er Dag Hau gaar nu iblandt os herlig Og ruster Sine til Slag. Til Stamp omkring Korsets Mærfe Haii falder Heltene ud. De svageste gjør han stærfe, Naar blot be følge haus Bud. Nu gjælber at vise sig oærdig Til Kalbet Herren os gau Nu gjælber at holde sig færdig NI ed Baabett og Bandringsstav. Baagn op nu bu Christeuskare. Træd frem nu bu lille Fiok! CgDisatiNødogFare, Du har i Tin Jesum nok. Bort Arbeid oor Møte og Irængfcl Skal cubes i Hvile hos Gud, Cg Sjæleu tom fuffcb i Fcrngsel Skal snart faa Befrielfens Bud. Da hviler oort bristende Øie Bed Korset, S0111 Frelseren bar Da lommer hau selv fra det Hoie Cg Himleu omstraaler os klar. M.F.G. Aarsmøhet. Aarsmøbet! Aarsmødet? Man maa have været' lang Tid i Amerika og vuu- bet Hjertets Varme for det Guds Ar beide der forcgahr i oor Kirke herover for ret at kunne forftaa dette Ord. Det bruser og abbeiber i Gemytteene efter- hånden som bet nærmer fig, der tales og diskutteres og forhandles; der be- siuttes og vælges Delegater. -Engstelse, Bekymring og Haab farer lom hvide Taagebotter over en klar Himmel, og — Starer af Mænd og Kbinder soger i Bøn hen til ham der leder Menneske hjerter soyr Banbbcefte, og sinder der Trøst og Frimodighed. J Norge har man havt Stifts- møder og Landsmøder; men sossom de ingen Magt har havt til at beslutte eller ubføre noget for Kirken, har de naturlegen oploft fig i Debat- flubber, hvor Interessen har fordunstet faafnart Nyfigelcheden har lagt sig. De fan derfor fuu give et faore dunkelt Be- greb om ct amerikansk Aarsmøde; det eneste stulde være Misstonens Gene- ralforSam1ing; menselvdenhar et altfor fjernt Birfefelbt til ot komme alle Hjerter faa nær som Dore Aars- møder. Prester og Delegater samles fra be forskjellige Konter paa be talrige Jern baner, flere og flere, efterfom man nær mer fig Bestemmelsesstedet. En kommer inb paa LTrænet ved en Station, 2 paa en anden og 10 paa en tredic, inbtil en delig den hele Skare har mødt sammen paa eet Træn, ligesom Bifloder, ber rinber sammen i ben store Mississippi Det fan hende, der blir Hilsen og Haandtag og Hjertets Meddelser mellem dem, der paa et Aar maaste ikke have sect binanben og som bog alle ere drevne jammen af den samme aandelige Magt mod bet samme aandelige Maal. Aarømøderne har i alle Sam fund været holdte snart hist og snart her fra Michigansoen til henimod Missouri og soa Illinois til det nordvestlige Min nesota. Det er en primitiv Ordning, der fun har en eneste Fordel, nemlig at flere forskjellige Menigheder faar fe Samfundets Prester og Delegater i fin Midte, en Fordelt der imidlertid naar Samfunbcne vokser til, bliver inbtkrentct til foare faa Menigheder, nemlig be, ber ere store og velstoaenbc nok til at funne modtage fåmangt Gjester. Mislighe- berne derimod ere talrige; men det fan være no! at næonc, at naar AarSmo- derne er i en Ubfant, vil Dmlofiningente være detydelige og bet større Antal of Menigheder ude af Stand til at regoe» fentered. Joar vær Forholdet faa uheldigt som mnligt. Endog fra et Jernbcmeceutatm foot Minneapolis, maatte num goo paa 4 sorffjeUige Bauer for at uoa frem. Deøuden var Jmioanetorbindeisernc N». 16. Maanedsblab for Skolen og Folket. — U bkommer hver sidste Dnsbag i Maaneben. Iuui 1880. Hsist utilsoedsstillenbc og Anfomsttiden Kli 1 om Natten, faore ubehagelig. Det ene med det andet beoirtede; at Konfe- reritfen iaor gjorde et betydeligt Tilba- gestridt i bet, font Hidtil har været bets TEre og Styrte: Lægrcprefenta- tion en. Aar om andet har den bæret i Tiltagende, indtil ifjor Menighedsre- presentanterneå Antal naaedc det dob belte af Presternes. Joar var det endog sunket ned under Presternes, ungtet mange af disse ikle lande møde frem. Ikke mindre miSligt er det, at Aars- mødet, naar det holdes i en Udfant af Samlandet, nødvendigvis vil faa en ensidig Karakter, Hvad Representativ- nen angaar. Og det var iaar isærdeles- hed Tilfælde. Hele W isconf in havde kim 4 Representanter, og Nord vesten, med henimod lovMenigheder eller Tredjedelen as hele oort Samfund, havde hm 3 Delegater, 2 fro Wilmor og 1 fro Nilsen-Bergs Menigheder. As de 42 Delegater der freesimjødtc hoode i det Hele St. AnSg or Kr ed 8 alene 18, og sammen med P aleftina Kreds 25; eller ooer Holoporten af hele Delegotionen. Det er neppe und= gaaeligt under faodonne Forholde, at Aorsmødets Forhandlinger og Beflut- ninger vil påvirkes af en eenstbig Sam= menfætning. Jlfebestomindre faar di være inderligt tafnemmelige for Aars- models Udfald. Detgik over Forvent ning, og deres Haohj som hovde sot stn Tillid til Herren bled ikke befljemmet. Det tør oel trygt siges, at oort Sam- fund nu ftoar faa fost og enigt som nogenfinde, og der kon næres det bedfte Haab,at be uhyggelige personlige Sirids- mad, der i de sidste Aar har hjemsogt Samlandet, for lang Tid bil forftumme. Bi hor faoet en ny Arbeidsdag " Fondsindsamling": og efter den Emstemmighed, hvormed denne Sag blev bestuttet, tør bet fikkert forhoobes at Prester og Menigheder vil ftaa Hjerte ved Hjerte, og Skulder modSfuldcr, for at bringe den til en lykkelig Ende. Det bør ikke yælfe Misnøie, at ø t. Ansgor Kreds, som boede nærmest bed, havde cn ftcerf Representation og følgelig tilfvarende Jndstydeljc paa Aarémødets Gang; den Ret har enhver Menighed, naar den fun vil anstrenge fig for at sende Delegoter, og ingen hor Net til at flage, som ikke dtt har gjort. Hvad der bør gjøres baade i Nordveften og andetsteds, er i Aarsmødets Besiut- ninger at je fulbt Udtryl sor hele Sam fundets Arbeide og med Glæde og Rede- bonhed falde i Linje med det hele Sirfe. Selv om i det enkelte nogen lunde sole fig faaret eller tilsidesatt, soa er dog det en ringe Ting sammenlignet med et helt Samlands Krav og Kald; det er dog Hovedsagen i et lirleligt Arbeide, at vi have det Sivd, det var i Krifto Jefu, og som gjorde, at han villigen fomedrebe sig selv for at frelse os. Øaa bør det ogsaa os at ordne oor personlige Vilje og klasker under det hele, om vi stulle funne haabe at Herrens Velsignelse stal følge oort Arbeide. Derfor, omenb ct og andet i AarSmødetø Fremgang-maade neppe stemmer med vore personlige Op- fattelfer og Brisker, faa lage bi dog bet hele, font et oprigtigt Bikke fra alles Side, at ubrette det, fom kunde tjene oort Samfund bedft, og nøle iffe med ot læggc hvod Kraft Herren maatte for- unde, ind i Ardeidct. Beten ttl Modet gi! denne Gong gjennem J o ro o. IMoson City mødte de sidste Deltagere fra Nord og ved Anlomsten ttl Morshdltornn bar vi oyer 60. Vognene vor ubehoge- ligt oyerfyldte, men ©laden ved at mo des og livlig Samtale lob Udetvemmelig- hedente glemmes. Det er ijondhed en frugtbar Slat J o rna. Dyb, fort fed Muljord overalt. Den som fender cn loitlig Tonfe af Lengsel tilbage til Norge, lon isse hjælpe at ønske, ot tun foaote- get Land, som her optoges of firobeyeie, måtte transporteres oyer til "Kjæm- pers Fødeland"; og Bifen skilde faa ny Gehalt. Lang» Banen stod HvedeagreLe soa tykke og bølgende, og Maisen ventede bare paa 100 Staber# Barme for at flode ert Tomme om Natten. Det var interedfent omenb mindre poetisk at se Stræbring paa Stræteni svulmende af ftudige ftømiptm hell iebmod Jernba nen; dei oerr som en lang Jndfbift og BcheudtgjBrche langs 3Hes: Mod! Mad! en Jnslription som her og der bed Stationerne kunde varieres meb F1 efS! Ftess! for ber var Grise- gaarde paa de fleste Steder med en over flødig Forsyning af tyste runde, sede forte Svin, ber oraltebe om i sit lekre Element, aabenbart fulbfonuiten ubevid- ste om, at de trods stt mindre inbbydende Udfccnbe, bog udgjør en hel Stats. Guld og Rigdom. »Du stal ifke stue Hunden efter Haarene" o.s .v . cr et Ord- fptog, som ogsaa har cn rig Anvendelse paa Svineavlen i Iowa. Men bet fan være en god Ting ogsaa stundom at lafte Tanken ooer Mad og Flest, og Spranget bar ikke langt i dette frugtbare, velsignede Sand. Sontinc- steder laa Prairien enbnu udyrket i al sin jomfruelige Rigdom og Ande, med bilde Roser,Boffelgræs,blaaLiljer,gule Kciser- kroner og tylblomftrebe Lychins fastede fom et Teppe over Engen. Naar Blikket lob hen ooer ben endeløse Slette, mødte det overalt Farmer med hoie Popler og udstratte Frugthaver om Husene, vld- iiektde om Udholdenhed og Fremtidstan- scr hos de flittige Settlere. Lågt ude i Synskeedsen drog sig bugtebe Slov- linier tangs Etvekanten; men over det hete var den store btaa Hvetving meb titjehvide Skyer fagte vuggende udoyer Rummet, bereftde Baarbud fra det Hoie i be Hjerter, der har faaet Aandens Kraft at sostes op ooer DøgnlioetS Strev og Kampe. Og faaledes bar det freidigt tit Aarsmødet. Patestina er Navnet paa et Township og en Menighed, der udgjør en mindre Det af et større norsk Settement i Story Co. Kolonien bteb oprindetig grund- tagtaf Past. 0. Shetdat, i For bindelse med en Det Udoandrere, fra de nuværende Rasmusens Diouigheder i Illinois, under en af be uafbrudte Be- yægetfer vestover, der fremdeles vebtive og tætter et særeget Stempel paa alle de nordvestlige Stater. ftirfeftriden berørte imidlertid dette Settement temmelig sterkt og den over veiende Del deraf tilhører den norste Synode. Saavel Hauges Synode som Konfe- rentsen har imidlertid Menigheder der, og omend Palestine staar tiloage for Synodeus Menighed i Talftyrle, har den til Gjengjæld en Kirkehistorie, der maaste hører til en af be interesfantestc i dette paa kirkelige Foreteelser faa overordentlig rige Land. Menigheden har en for mange Aar silden opsort Kikke, der yistnof ikke er meget stor, men dog viste sig rummelig nok, da Konferentfen fremmøbte i soa ringe Antal. Et Stur var desudeu til bygget paa hver Side af Ølibet, saa at der ingen Klage uar for Stum. Med stor Gjeftfrihed bteb Aarsmødets Medlemmer indtogerede rundtom paa Gaardeue. Men Nøbbendigheden af at bo spredt omkeing soa en halv tit 4 Mile fra Kirken, borttager meb Njedticndighed en stor Det Tid, og er fornemmelig til Hinder for en nær Sammenslutning og gjensidig aandelig Paavirltiing af Med- lemmerne fra! be forstjellige Kanter as Samfundet. Efter en kraftigAabningstale af P a st. G. Hoyme over de Ord: „Bægter, hyorlangt paaNatten?det er ben fidfte Time", — gi! Aars- mødet om Cftermiddagcn ooer til sine Forhandlinger. Valgkomitee beftaaende af 5Med> lemmer er det første som vælges efter at Fuldmogterne ere befunbne i Orden. Den yælges ved Stemmesedler og ind* stiller senere alle andre Balg, unbtagen Konferentfens Embedsmænd. Under* tiden, ifær i Stoughton, har Salget af demre Komitee, hvis Betydning har væ ret meget oberuurderet, vakt temmelig bitter Tisfuåston. Dette blev iaar ale deles unbgaaet og bet endelige Balg, ester at endes havde undbraget fig, soldi pan, Paso Johnsen, Clausen, Eggen, 6. Rustad og G. Pettersen af ©looming Prairie. Bed Balg of Fonnåd derimod reiste der fig TorSvag en temmelig livlig og atvortig DiskuSsion, der optog hete den Dag og endte meb at Past. I. Olsen blev gjenvalgt meb 58 Stemmer mod 28, der saldi paa Pasta T. H .Dahli An- goeende demte Dislassivn ubtoler ,Sn« theroneren" No. 12: "Måge of dem, som ubtalte fig var of den Mening, at naar Striden stundom havde ubortet til at blive forargelig, foa havde dette fin «rund 1 Mangel paa Tuøt og Styre i Samfundet, og at bet bebste Middel tit at foa bedre Orden vitde bære at forføge og vælge en ny Formand. Som ventelig kunde være tog denne Betragtning af ©amfunbstil- standen fin Tid, og mange atyortige og greie Ord om Nødnenbigtjeben af at be vare Samfundets Frihed ved et fraftigt Styre i Kristi Aand bledc tatte ben Dag. Ten betydelige Minoritet, som havde stemt paa en anden Manb end Otsen, tit Formand erftæredc yeb at gjøre Bale get enftemmigt, at det yar deres oprig- tige Hensigt at støtte den batgte For mand i hans Arbeide saalangt Evne og Øyerbeoisning tilled. Det dar en mær- letig og optyfeube Forhandting, og vi tør nære bet Haab, at dets Frugter vit spores tængc i vort Samsunds Arbeide". Paft. Paulsen af Witmar, som i flere Aar har uccret Biceformaub bled iaar ikle gjenvalgt. I hans Sted valgtes efter et Par Ballots, Past. Muller- Eggen; ogsaa hems Balg blev senere paa Forslag af Prss. Soerbrup, gjort enftemmigt. Balgkomiteens sorstc Jnbstillin^ til Valg paæ*Jnb6eretning$tomitee No. 1. (Formandens) vakte abflillig Modsigelse, ba ben ansaas altfor ensidig; efter at bens Sammenfatning oar bleven en bel forandret, gif be talrige Balg, som Konferentfen hvert Aar har atforetage, hurtigt og temmelig enftemmigt af; at Norboeften idethele sontes tilfidefat, lor naturligeu sinde fin Grund deri, at ben oar uden Representation. FondSsagen. Saa fom ben Sag fore som oort Sam fund for Øiebtiffet fer hen til meb mest Spcending, og som dannede den egentlige „Mærkefag" ved dette Aaråmøde: "Fondssagen". Den har paa mange, Maader, dels i Blade, dels i Menighe- derne og i private Kredse været disltit- teret i Aarets Lob, og bet bar at vente, at den saaledes for en væsenilig Del oar uddebatteret og Enhver mer eller mindre hande opgjort fin Mening. Jfkedefto- mindre kom der istanb en livlig Diskus- sion. Sagens Behandling var fat til Lørdag Morgen, og barede hele den Dag, indtil ben om Aftenen blev afstemt. Det var isandhed en mærfelig Debat. Det bley besluttet at hver Taler hm stulde gives 5 Minuter, og det bar ikke mindre end 60 Talere som benyttede sig af fin Taleret. Det har været sjelden i be Aar, jeg har bæret i Samfundet, at faamegen „hard common sense", faamegen sam- mentrengt Forstaaelse og Kraft har været udyiflet i en enkelt Sags Behand ling. Femmimttsregelen „worked like a charm". Man timde uden at trættes og med fpenbt Jnteresfe lytte til hoer ny Taler. Enhver tilførte enten nye Argumenter eller fastede nyt Lys over de gamle. Ingen trættende Gjenlagelfer eller unyttig Salve. Alle syntes med al Kraft i de faa Minuter at ton)entrere alle sitne aandelige Evner paa hvad de yilde sige. Jeg ved faa Ting der i ben Grad har givet et leyenbe Jndtrgs af den Sum af Aluor og Intelligens, som oort Folk ogfaa i dette Land raader ooer, som netop denne mindeoærdige Diskus- sion om "Fondssagen". Og ihvormeget Arbeidet i dette Land kau være træt tende og og oste miåtrsstigt, faa er faa* danne Slander stiftede til at dæffe nyt Mod og ny Tro paa, at Herren har stt Kald til os og stn Gjerning iblandt os. Det var Formanden i Fondskomiteen tilstaaet efter Debatten, hvori han iffe bcltog, at ubtole fig om Sogen i stn Helhed ubunden af Minutregelen. Da imidlertid Diskusstonm yar tilenbe, fandt han, ot Sagen oar grundig nof uddebatteret og man gif næsten umiddel bart til Afstemning. Der oar paa en Unbtagelfe nær, in gen Uenighed om Nytten og Nodven- digheben af "Fond". Meningsforstjele len kom, fom uar at vente, tilorbc i SpørgSmaalet om Fondet ffulbe besty res af hele Samfundet, eller om be en* telte Menigheder hver for fig stulde be styre, hvad Enhver hoyde indfauitet. Det cr ikke at undre# paa, at en Sag, ber desyærre blondt oort Kirkefolk enbnu er np, kunde frembringe Mening-forstjel i et Punkt, ber i sig stulde være indly- senbe. Det følger meb att, som er nyt, og det gjelder fontemmeligt i JHrkeæs Arbeide, at alt ster meb solo fri Doet* bevisning. Dersor faar ogfå drone Det «f Sogen: elfte, toge ft* Tib ogmrd$Uvor dehandles baade af J Nh Ratte No. 10. Cnkeltmænb og Menigheder. Det gtæ- betige er ot ber nu er Enighed i Hoved sagen, som viste sig deri ot FondSsorfla- gets.sorstc Punkt btcu titstemt med 78 • Ja, hvorimod der lim var 2 Nei. Dette Punkt lob faatebes: „Konfe- rentfen beftutter at oprette et „@fotefonb* hv oras Renterne benyttes tit Lønning af be ttjeotogifte Professorer ved Augsburg Seminarium og eit Lærer i Gngetff." Hertil blev der paa Forslag afPasli O. Ni tj en fra Northwood uden Mod- figetfe soiet to Punkter, bet første, at be Menigheder som ønskede, fetb funbe be styre stt „Fonb", det andet, at de Menig heder, som intet gjorde for „Fsnbet", stulde indbetale Prosessorlon paa ben tidligere btugte Maabe. Sfolefonbets Størrelse bley fat til ntinbf t $50.000og Fondskomiteen bley forøget med to nye Medlemmer, jaa at ben nu beftaar af Prof. Oftedal, Past. Clausen og ©jeetsen, Hon. I . A . John- fen og I. Paulsen af Wilmar. Saaledes er denne Sag nu bragl i godt Gjenge. Der mangler nu fun een Ting: et olbortigt Arbeide t Bøn, for at gjøre Samfundets Beslut ning til en følgerig Virkelighet». Vi tigde at gaa foran i dette Arbeide; og baade Mænd og Koinber, ber har Her ren og hans Kirkes Sag kjær, vil forftaa Anfoarct, fom ligger deri. Vi have været foragtebe og ofte misfjenbte. Lad os vife det i Gjerningen, at vi mene bet oprigtigt, naar vi have bcfjciibt, at vort Arbeide ikke har figtet til Splittelse og Nedrivelfc, men isandhed til at bidrage oor lille jøfjerv til at vort Fott i dette Land maatte samles til et enigt Vikke for at opbygge Guds Kirke og Menig hed mod Vantroen. Og det er sikkert at intet vil bidrage saa meget til at borttage Uenighed og Nid, som at bort Samfund og Stole blir Del befæftet; be øvrige Samfund vil følge efter og bygge den samme Grund under fine Skoler, og der yif btive Berøringspunkt og Sympati i dette Arbeide. Hvis nogetsteds, faa erdetietfællesSfolevæfen,at be norste Kirkesamfmid bør soge Mark for levende og velsignet Samarbeide. Aarsmødets Forhandlinger gif for resten jevnt og roligt; af og til brød det los med eit kraftig Debat, f. Tx. ianled- ning Forslaget gsl at udnævne en Konsti- intionskomite ved Siden af den, som allerede forestndes og endrni ikke er op- løst; Komiteen blev imidlertid udncevnt med ikke liden Majoritet; Ktgefaa vakte det nogen Dissusfion, at Balgsomiteen havde foreflaaet tre nye Medlemmer i Board of Trustees, og bog ingen laget med soa Nordvesten. Ester en Tids alvorlig Debatblev daPast.Pautsen endelig indvalgt med stor Stemme- flerhkd. — Jøvrigt var det iaar som ellers, at Tiden faldt inap. „Hemmelige Self fade r* fis saaledes ifke den grundige Behandling fom kunde være forønftet, og den ende- lige Afgjørelse blev udsat til næste Aars- møbe; itfedestomindre optraabte adstile lige Talere, og alle syntes fulblommen enige i det uæsentlige: at "Guds Menig hed" og „hemmelige Selstaber" iffe san gaa fammen. Næste Aarsmøde blev bestuttet at af- holde» midt i selve St. Ansgar Kreds, nemlig i R o cf Cr eeS, cn af Formand Olsens Menigheder, og paa Opfordring bleu Tiden for Mødet af Formanden paa Stedet sat til første Onsdag efter Trefoldighedø Søndag noéste Aar. J Anledning af Aar$møderne« Af* holdelse soanIom et Forslag til ot holde bet hvert Aar i Samfundets egne Byg- ninger i Minneapolis. Forslaget gaar ud paa, at Menighedsdelegaterne stal dele Udgifteme fig imellem ligesom nu Presterne gjor, jaalcbes' at de fjerneste Menigheder tan sonde en Delegat lige- faa billigt jom be nærmest boende, hvor ved den rette Ligelighed og Talrighed i RepræsentationenAar om andet haabedes opnaaet. Da Minneapolis har birefte Jernbaneforbindelse tit olle Kanter, be» reg nede» Rcisendgisterne ifke at oder* stige $8—9.00 gjennemsnittigt, og maaste mindre. Dertilmed stulde hver Menighed fom vilde repræfenteres indsende $2.00 sor hver Delegat til en Boardingboss, der for bisfc Penge stulde large for Models Underholdning i Lighed med Studenter- nes Boardingtlub, ber staffer baade god og billig Kost. Sf de mangfoldige Grunde for cn fttoban Ordning nu, ba Samfundet be- gynder at blive faa stort, hadde bet ifke mindst Lægt, at Aar6mudct8 Medlem- mer derved stk fpise og bede ved det samme Bord, bo og ligge i bet jamme Entered at the poet office at Minne apolis, Minn., as second-class matter For advertising rates, etc. address : “FO LKE LA DET” , Minnkapous, Hus, og idethele under Modet vcerc jammen som een stor aandelig Familie, hvor Mænd fra bc forstjellige Slattter af Samfundet funbe lære hinandeii at kjende, gjensidigen opmuntres og styrkes, og Bære en forfriflenbc aandelig Strøm til Befrugtning udoter det hele Sam fund. Bi fatteå et faadant levende Sammenliiytningspiinft, og Menighe- deme vil i fin Tid sole Trangen deraf og fræve det. Forslaget blev besluttet trylt i Aars- beretningen til Behandling i Menig- hederne. Allerede tidligt i Ugen var bet vedta- get at Modet ffulbe slutte Torsdag Cftermiddaq Kli 5, for at unbgaa den Ubefjaejeligyed, som oftere er forefaldt, at vigtlge Forslag „crowdes“ ind mod Slutningen af Mødet og i cn Hast af- gjøres, undertiden frempaa Natten, naar mange har forlabt Forfanilingen og be faa, fom cr igjen, længes efter at blive færbige. Efter endel Tummel for ot vælge Rebellion for Lutheraneren, som Sverdrup ikke mere vilde, men tilflut bled nødt, at obertage, siiittcde det egent- lige Aarsmøbe og paafulgtes umiddel bart af Ordinationen af de tre Kandida- ter,Megrund,NordogNornian. Saa var det blebct fent nok til at be rettige til abstillig Hastværf for nogen- lunde betids og før Mørket at naa Shel- dat Station, ber ligger 7—8 Mil fra Palestine Kirke. En større Del af os møbte sammen hos Sten berg, hvor oi gjestfrie blev unbertjolbte inbtil Trninets Afgang, omfr. 12 om Natten. En aandelig Sang og en Bøn til Slutning betegnebe Afskede» og dermed bar det i Mørket afsteb en Times Tid til Ames. Her maatte vi vente nogen Tid paa bet store Chjcagotræn fra Council Bluffs og St. Frcmsisco, og naaede Kli 3 sont Natten Marshaltown, hvor vi atter maatte vente et Par Timer sor bi kom affted meb det norbgaaenbc Jotoatræn. Der uar ikke stor Livlighed blondt Folket, ba de efter et Aarsmøbcs Be- sværligheder og cn Nats Baagen kom paa dette Tog. Efter fort Tids Forlob forsoanbt ogsaa cn stor Tel af det men neskelige Ubtrys tom ellers karakteriserer aandelige Bcefencr. En laa her, En ber ubftralte eller iammenfrympede, somme med Fødbenic hsiere endHovedet, andre med Hovedet nedenom Skuldrene, men alle foyende mer eller mindre hssrsstet, tildels meb øabenbe Munb, soemstillende ct pinligt Billede af Forkroenkeligheden; En kunde neppe i uaagen Tilstand lade være at tænfe med Smerte pan bet Mærfe Synden har sat paa os, og længes efter ben Stund vi vistnok skal „a f f 1 cr= bes", men ogsaa „ovcrklcedes" for at bære hans Billede, der bar Synden for os. Det gjør imidlertid liden Forfkjel for Trænet enten Folk sober eller våger, enten man teenfer eller døser, bet bringer alle tigegodt frem, og efter endel ny Venten og Togflifte i Mason City, fom vi til Austin for at erfare, at oort næste Treen yar forsinket 3 Timer paa Grund af Overfoømmelfe, der forresten bar fine Mcerker overalt omkeing Byen. Lidt Philosophi cr neppe nogenfinde skadelig; men bet trang en hel Del at tagemed Taalmodighed denne nye Jobs post. Nøbvenbigheben er imidlertid cn taalig god Læremester, og saaledes bley der for Tilfælbet ille faa faa Philosopher i Selffabet, flere lauste end i de høie Gollegier. Men felo uden Philosophi maatte alle smukt vente indtil Trænet fom; og jaa bar det ioei til Minnea polié 30 Mil i Timen; man sogte at mdhente den tabte Tid. Intet mærke- ligt hendte under denne Hafttur, og det tan gjerne lægges til, at ingen oar fun- derlig oplegt at læggc Mærkc ttl noget heller. Kun i "Faribault" fil Tanken en lille Fart. Det oar iffe ben episko pale Kathedral, eller Shattuckflolen eller Tøyftummeinstiintet der tiltraf fig sær deles Opmærlsomheden. favor preegtige Bygninger de er. Det var baade en ringere og nærmere Ting. Lige paa Kanten af Jembancffraa- ningen laa en lille uanfeelig Hytte, hvor ber midt i Gaardsrummet opførtes et artigt Skucfpile Der var nemlig samlet cn ikke ubetydelig Mængdc Høns, baade aamle og unge. Enten alvorlig Uenige yeb var optommen mellem J>em, eller Spørgsmaalet fun var om cn „@turtc-- prøve", not er det, to yngre Medlemmer af ben manbtige Gren, med andre Ord to ^Hanekyllinger" var geraadedc i en alvorlig og bitter Kamp. Den øorige De! af Slægtcn stod i cn Ring og faa til med faa fpenbt Opmærksomhed og faa interessere! ©lik, at jeg sontes de gjorde Skam paa mangt et Dismssions- møde. Toget gif affted og jeg saa ikke Enden, men det gao mig et (merteligt Billede af Tilstanden blondt oort Folk. Saa har dog Guds Ord et andet Bil lede hentet fra den samme Verben; det eren „H0ne, som faa gjerne oil famle Kyllingcrnc under fine Vinger." . . Kunde dette Billede oirkeliggivres iblandt oi? Isandhed jeg vildc aate det for cn stor Ting, om det lille „golteblad‘ kunde faa være meb at arbeide fot dette Maat: "Oanbelig Enhed blondt oort 3»lk.‘ Dg med disfe Tanker tar vi Hffled med det ,11te itarémøde."
Show less

Title: Folkebladet June 1880, Page 02
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet. MinneafwliauJum 26.1880 . "Fondssagen" er nu inbtraabt i et nyt Stadium. Meb'enS ber før var at fjempc mod megen Mobftanb, faa er der nu opnaaet beit futblonmeste Enighed ved et AarSmvde, der for eu større Del var sammenfat af Menigheder og Pre ster. font...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet. MinneafwliauJum 26.1880 . "Fondssagen" er nu inbtraabt i et nyt Stadium. Meb'enS ber før var at fjempc mod megen Mobftanb, faa er der nu opnaaet beit futblonmeste Enighed ved et AarSmvde, der for eu større Del var sammenfat af Menigheder og Pre ster. font havde været med at protestere. Bi nærer derfor et velbegrundetHaab, at ber fra nu af uetop i disse Menighe der vil blive det allervirffomstc Arbeide for ben Sag, hvorpaa iffe alene nor, men maaste ogsaa bc øvrige kirkelige Slolers Bcstaacn blondt vort Folk beror. Og denne Forvisning vil yære en ny Spore for de 150 Menigheder, ber allerede har erflæret sig forFond og hvoraf de 70 har gjort en god Bcgyndelse. Det lyder med fornyet Alvor: „naar vi gjøre det gode, saa laber is ikke blive trætte." Og hvis nogen tror endog efter den sidstc Beslutning, at bet oil yære nogen let Sag at samle det nødvendige tit Fond, jaa regne de uden den Erfaring, som et mangeaarigt Arbeide med et tiirtefamnmds Pengesager medfører. For min Del begynder nu først for Alvor Frygten for at det 4)cle stal ende i rolig Tilfredshed og Prat. Cr det et stort Arbeide, faa bil det med Nødvendighet» fræve eu stor Anftrængelse. Er der uoget som frister til Mageltghed, saa vil Arbeidet lide i samme Forhold. Der har været fra mange Hold Klage over Striden og Parii sygen og med god Grunde Og der har ofte bæret ubtalt at om der fim var Fred i vort Samfund, saa uilde alt gna af sig )elo. Min Gr- faring er, at intet gaar af sig selv; at intet gaar uden Bon og Herrens Velsig nelse ; men og at Herren ingen B 0 it burer uden ben er parret med Arbev de, og ingen Velsignelse fender, uden der hvor man villigen underkaster fig ForlrernlclighedeusForbandelje: f dit AnsigtsSve d. " Det er nu Tiden at vise, at Freden udretter saa store Tiug, for at det ikke med Smerte stal måtte erkjeudes, at der vil „Strib" til for at Kirleus Arbeide skal ltmne gjøres. Jdethele er det nøboendigt at gjøre sig •- fortrolig med at endog i ben herligste Fredstilstaud er „Oed" of tvivlsom Nytge, og aUermindst, „store Ord"; der 6il „Arbeide" til, og„Kjendsgjerniuger." Derfor gjelder det for alle i denne Sag, at arbeide af al Kraft og med al Utræt- telighed, fornemmelig for dem, der af Hjertet har «Stolen* fjær og i dens Bevarelse for Løfte om nyt Liv og Be varelse for vor Kirke og den enfoldige Barnetro blandt vore Børn. At næone $60.000 Dollars, ja loO.ooo Dollar- , og atdetblirjoiffe mer end3 eller5 Dollars paa hver Komunikant, — det er bra not, og let nok. Men at have famlet 20 eller 30.000 Dollars „eash", det er Arbeide" og det er „Kjendsgjenting", og det vil ska be Fond efter den Regel: „den som har, ham stal gives." — Alle vil være med, naar det gaar godt; der er ingen Fare for det. — Altfaa med ti raft og Alvor til Banker! Ten nye Fondskomite har ikke enbnu funnet holde Møde, da flere af Medlem- rnerne ikke havde Tid den 24bc Juni. Ter er faaledes ikke besluttet nogen be stemt Plan for Arbeidet i dette Aar; men sorhaabentligt vil Komiteen om ikke lang Tid komme sammen. Det ved Si den af Past. Clausen nyvalgte Medlem r Hr. John Paulsen af Wilmar har modtaget Balget og forsikret om fin frase tigftc Medvirkning. Imidlertid vil Arbeidet gaa for fig iom det har begyndt; nye Anstrengelser vil gjøres hvor Jndjamling allerede er indledet og Komiteer vil organiferes i de Menigheder. der har ubtalt fin Til slutning til Fondssagen. Substriptionø* lister o. s. v . oil erholdes ved Henven- delje til undertegnede Komiteens For- niand, der imidlertid de første 3 Uger af Juli oil yære paa Reiser i Wisconsin og Illinois sammen med Reo. Gjertfen i Anledning af Fondssagen. Spørg4maalet om Fondets Bestyrelse vil naturligen medføre sine Banstelighe- der i det første, og det er vor Mening, at saavidt muligt bør alt bet til Fondet igdsomlede beholdes i de refpeltive Me- nigheder, indtil og få dette Spørgsmaal * har facet en tilsoedsftillenbe Losning. Imidlertid er Sagens Benner anmodebe om i Korthcd at ubtalc sin Mening og fremholde fine Argumenter gjennem „Folkebladet." Personlige Angreb og lignende Artikler, hooras de forrige Aor hor været saa rige frobedeS fil Fordel for Blade, der stnde sin Næring ved deslige Snuidé. Dør er en Side af Fondøarbeidct, ber ioar forhoabentlig vil vinde Op$ving, jærdeles sor Byernes Vedkommende, bet er "Femccntforeningcr." Der vil blive kroftigt virket for foobonne Forettingers Cprettelfc rundtomfring; be har allerede arbeidet med Held paa flære Steder og de have ben Kordel et aabne Adgang sor n 11 e, Mænd, Kvin ber og Børn, rige og fattige, til at virke for en Sag, der er bleven mange fa&\ dyrebar som feloe Skolen. Brødre og Søstre! lab oS ikfe blive trætte! jeg har soft mig træt foomangen Gang og nerved ot opgibe det hele for et roligere og toaldigere Kald, fea at jW soler Trangen til ot opmmitreS ved faa* dan Opfordring. Og jeg ved ber er. mange, der ofte er nær ved at fortvivte, forbi det ser faa mørkt og trangt ud, og et enkelt Ord ofte synes island til at ned- rive hvad et Aar har opbyggele Men laber os iffe blive trætte, naar vi gjøre bet gode! — Lønnen hører Her ren til; jeg kan betale, siger Herren. O, at det maattc dages! O, at Øinene maattc opladeé, og det maatte ste, som vi har luftet og arbeidet for, font vi ere bleone miåfjendtc og forhaanede for, at bet Ord maatte opsyldes ialtfalb over vort Foil i dette Land: »een Hjord og een Hyrde!" Sven Oftedal. Sfolefonbet. Det fan vist iste andet end glæde vort hele Samfund, at Aarsmødet næften cn- ftemmigt besluttede Oprcttelsen af Slo- lefonb. Konferentfen har i de 10 Aar den har existeret ubvift en Krast og Be- ftemttjcb i sit Arbeide, ber har vakt Be undring baade i og ubenfor Samlandet. Det cr vort glade Haab, at den samme Kraft og Opoffrelse vil komme lilsyne i Arbeidet for Fondssagen, at Menighe- berne nu vil tage sig af ben med levende Interesse, og at ber iffe bliver nogen Hvile i Arbeidet sor Maalet cr naact. Laber Ingen af os blive tilbage i dette Arbeide! Har Herren gioet os me get, lader os give meget, have vi faaet (idet, laber os give as det lidet, Herren gav os, og Velsignelsen stal ikke blive mindre for ben lille Skjcerv. Hvad der er lidet for Berden, er ofte stort for Gud. Laber os blot være med alle, lige indtil Smaabørncnc. Lader dem faa vide om, at vi have en Skole, sorted dem om, at vi nu holde paa at sætte ben i jaaban Stand, at ben fan blive dem til Nytte og Velsignelse, naar vi ligge i Graven, lad ogsaa dem faa ben Glæde at give til ben! At en Sag, faa ny og uprøvet blandt vort Folk, maatte vælte adskillige Be- tænleligheder og Uvished, sinde vi ganffe naturligt. Først var det om Fond ibet- heletaget var gavnligt og dtiffetigt. Herom har der været sort en baade lang og skarp Disknssion, forn fik fin Afsiut» ning i Aarsmødets Beslutning. Men dermed er ingenlunde enhver Uvished borte. Det nesste Spørgsmaal maatte blive om et jaadant Fonds Beftyrclfe. At Mcnighcberiie ville se sig saavidt muligt muligt bvtryggebe for Pengenes vette Forvaltning, er baade naturligt og berettiget. Der er vist Ingen, som giver til Fondet, der er ligegytbig om, hvorledes Pengene bliver bestyrede. Derfor har der mangesteds reist sig Tvivl og Uvished om, hvad der uilde være bedst, enten at Samlandet befty- rede Fondet som et Helt,eller at hverMe- nighed bestyrede sit eget Bidrag. Denne Uoished kom ogsaa tilfyne paa Aars» mødet, og faalangtfra at anse den ube rettiget og flabcligjulse vi den toertimod rosværdig som et lldtryf for et inderligt Ønste om, at Pengene kunde fomme til ben størst mulige Nytte. Samfundet besluttede derfor Oprettelscn af et Slo- lcfotid, d. e. et Fællesfond under Sam- fundets Bsstyrelse, men gad ogsaa de Menigheder, som heller selv oilbe be styre stn Delt Anledning dertil. Jeg skulde uærc tilbøielig til at stemme for, at alle Menigheder for det første Aar bestyrede fine egne Fond. Imidlertid er oort Maal et Skole- fonb, d. e. et Fællesfond som Samfundet og Sfolens Eiendom, bestyret af Konfe- rentfen. Dette maa vi stadig have for Øie under Arbeidet for Fondssagen. Menighedsfond lan ikte efterfin Nainr bære Andet end en midlertidig Ordning, indtil Samfundet staffer tilfiræstelig Garanti for Pengenes rette Forvaltning. Det vil bære uendeligt lettere for Sam fundet at bestyre et Fond paa 5o Tusimde Dollars end for 300 Menigheder at be styre hver giennemfnitligt $170.00 . Der lan være Menigheder font er i Bestd- delfe as ben nødvendige Forreinings- dygtighed til at funne bestyre et Fond, men der fan ogsaa wÉre Menigheder, hvor faadan Foeretningsdygtig^ed mangler. Desuden hænder ^et jo ofte her i Lmdet, hoor Foll flytter meget, at Menigheder oploseS, eller hele Menig heder flytter ud til et andet Sted. Naar Nogen giver til Fondet cr bet med den lonfe, ot hjms Gave stal blive Sam ‘fundets og Stolen# Eiendom, iffe den entcltcMcnigbcbs. Senterne vitbc neppe innne inbbrivcé med den Bestemthed og Orden, naar Menigheden stulbe det, tora ttt se havde bet hele i sine Hænder. Det ilde være ct ikte lidet Bryderi for hver ehfelt Menighed, og ben bilde tilsidst Wive kjed of det og glad vet» at faff oder» give sit gvnd 1st cn F«lleSbestyrelse.> hvor de kunbe sole fig betrygget for det» ; rette Forvdining, Det bor derfor paahvLe vort Sam fund snarest muligt ot fon tstondbrogt en faedon Orden og Bestyrelse' i Fonds sa gen .og skaffe Memghederne foadanne Garantier, ot de lan føle fig betryggede , for ot Fondet blir rettelig forvaltet, faa de uden ALngstelse sot Skolen og Lærer nes Bevarelfe lon overdrage sine iamlebe Penge til den af Samfundet fatte Bestyrelse. Samfundet burde sna rest muligt bringe denne Sag paa det Rene. Kan det iffe ste iaar, lab saa hver Mcnighed beholde fit Fond til næstc Aarsmsde, og iaar fun inbsenbe Ren terne og bet nødvendige til Professor- longjælden, og lad os saa faa cn bestemt og klar Plan for Fondets Pestyrelse led saget as be fornødne Garantier, faa alle Menigheder lan flaa sine samlede Penge sammen til Fond og gjøre det uden Uvished og Wngstelfc. v En Ven af Skolen. Stuck. stulbe gjore Fjerde Søndag efter Tresoldighed var en af de skjønneste Dage, vi iaar har havt i Minneapolis. Luften flor og let med en deilig nordlig Bris, uetop til- stræffelig til at hindre Heden soa at blive trykkende. Just en Dag til en Itdflugt paa Landet. Amerikas Geografi er bidtlsstig og der cr vel faa indensor de næpnest bo ende, der kjender enten HamLake eller Glencarry. Jftebcstominbre har dttte Sted fin Befolkning af Norske, a hvor Madftræv og Fredstræv, Suk og Sang, Synd og Naabe har sit Arbeide og fit Dagværk, saa vist som i de rigeste Setlemcnter. Glencarry Menighed bestaar af endet Norste, der har nedfat .sig paa en sandig og krattet Slette omkring 20 Mil nordvest for Minneapolis. Det har været et tungt Tag at flaa fig igjen- nem for de stivende Settere; men nu tror jeg, at det i timelig Henseende be gynder at lysne; maatte faa ogsaa Naa- dcns Sæd faa fylde Hus og Hytte med sitt Lys og stn Fred! De har med ikfe vinge.- Cpoftelfer bygget en Kirke og nu ogjaa kalbet Prest til stadig at bryde Livsens Brød med dem. Dc oilde gjerne have Kirken indviet og ben nye Gubssjener indfat, og det lunde beteiligt lade sttz "gjøre ovennævnte Søndag, foaffth Pastor Gjcrtfcn aj Stoughton just befanbt sig i Minneapolis og paa Grund af Flommen var forhindret soa at reise hjem til be stemt Tid. Han tunde altfaa gaa med. Gudstjenesten skulde begyndt Kli 12. Kli 6£ staar Bogncn for Døren, faa at vi er sikre paa at komme itide og Dagen er faa lokkende, at Prof. Øverbrupé og Lfftedalo Hustruer ogsaa tåger med. — Vi havde et Slags Kort over Veien og Kudsten mente der ingen Banflelighed fluldc være med at sinde frem. . Det gik ogsaa godt et langt Stylte. Vistnok begyndte nogen Tvivl at opstaa om vi ogsaa virkelig var komne paa ret Vei, og etsteds maatte vi vende en Mil tilbage, men siden følte vi os trygge. Veien gik over en lav Kratryg med store Svamper eller halvt udtørrede Jndjøer paa begge Sider. Det bar raskt afftcb Ked to muntre Heste og uagtet Gjertsen murrede lidt, var dog de øvrige Trefjer- dedelc af Laget igrunben velfornøiebe med at vi intet havde medtaget til at spise eller dritte; det var jo dog bm Besvær; vi reiste ikke til Blackhills og snart maatte vi være fremme og kunde saa faa Middag før vi gik i Kitten, saa- fom alle lidet eller intet havde spist til Frokost. Under faabanne Forhaabninger staar Hestene et Plast som et stort Legeme, ber falder i Våndet, Vognen giver et Ryk og stenges hastigt og ndehageligt over paa fcen ene Side. Domerne farer op i halv Dødsangst, et forbieret Rood stop! stop! holdt paa Norsk og halvt paa Engelfl. Kudsten i et Hop ned soa Buk ken, for at redde Hestene og Domerne mer faftedc end stegne ub af Bogncn ned i Morabfet, — det er bet hastige og uventede Svar paa vore lyse Forvent ninger. Der var et Smmnenlob af to Myrer, daarligt forjynet med ©rostofker; Kud sten var dertil maajle sor hastig; lort og godt som Gjertsen med en alvorlig Mine ubtrykte bet i sit andet ModerSmæal: vi ypr „mQst completely and most thoroughly »tuck.“ De arme Dyr, ber laa under til langt over Bugen, blev fpenbt fra og dragt paa dei tøm; Forsog ble» gjort at troRc ben innge Husvogn tilbage, men forgjæws. Det dvenamprte engelske ” "lulls" fprang under j$prføget maatte give bet op. Teftå til Folk paa alle Sider. Jfcbflen tage,en offiestene og rttei efter og ui andee maatte som SÅnye hedsudtr^ heder, gsmørt os med' modigheb", hvilket dbg hEvar oiti_ lig Operation sammenlignet med-den originale. Gjertsen brugte sig lidt over diine ideate Forestillinger, at man ilke bør tænlc først paa Maden, og hvilket havde forhindret at en Nistekurv blev medtaget, nu ba bet bor nær under Middag og vi i bebfte Fold hovde adskillige Timers Benten foron os., Jeg toug fiille for Tilfælbet og Domerne tog Sogen fuld- kommen ,,good-natured“ ester at be først vore komne over Skeækfen. Af Krat, Shalt Sivvklædc o. se v. byggede vi dem et improniferet Telt mod ben stegenbe Middagssol. Stunderne gik og ber var Tid til Gftertanfe. Det vor os pinligt ot tænfe, ot vi stulde komme faa sent eller maaste stet ikte soem. Presten ventede; Folket ocn= tebe; lauste en noodehungrig Sfæl ven tede; maaste ben „cne* som bringer Glæde blandt Himmelens Engle ventede. Ungdommen fætter ub paa Livets lyse sorhaabningsfulde Sø ; Maalet cr iffe langt borte; alt ser godt ub, ber be* høyes ingen Niste paa Veien, hon er strox fremme; — ..stuck!11 — kommer han op igjen? Bl gaar ivei mttf et dyrebart Arbeide; vi lægger hele vor Kraft deri for hurtigt at bringe bet tilenbe; strox er vi igjen- nem; vi hor derfor intet beregnet for „usorubjcebe Tilfælbe", ingen Kraft, ingen Niste, og medet lyder det,,stuck!“ Hvormongt et halyfærdigt Storoær! stiller ilke frem her og ber i Livets Mo- radfer? — Det er godt at se sig for og hove Niste paa Veien. Herren griber os mibUi vor Synd og gjør os til fine. Hvilket Liv og Lys og Sang og Hoob sor ben nyomdenbte, bet lille Barn i Kristo! — Hvor undres hon ikle ober be „gamles" Stræd og hyppige Taarer; han tror næsten bet er galt fot med deres Kristendom og at de forstaar ikke ret Coangelium. Men ret- nu lommer Korset og Kumpen, „Fugle, Sol og Torne;" „begyndt er ikke endt; bet stol bu yibe", — og snart lyder det som et Torbenfkeolb: stuck! Sjæl, har bu nu Mod og.Kraft til at komme op igjen? Nu er du ogjaa en af be ringeste, de taareflæbte. Veien er smal og ber er bybt paa begge Sider, og hvormangc ligger ber ikke, — og kommer albrtg op igjen! Efter 3—4 Timers Forlob sont ber Hjælp. En Øje til at hugge Tømmer- stokke for ot lette under Hjulet og et knoklet Muldyr gjorde Bærfet og efter nogen Tids Forlob vor Vognen oppe og kom paa ét andet Sted uden Læs lykke lig ooer. Paa Stokke dels gik, dels uadede ogsaa vi ooer og uden anden Fatalitet end at „Whippletreet" braf, kom oi frem og kunde begynbe Gudstje nesten Kli 4. Folket tar enduu samlet. Presterne Norman og Megrund deltog i Oplæs- uingen af de foreffreone Skeiftsteber. En tort Jndyielfestale bleo holdt ooer det Sted: „vær soimodig og soygt itle, thi Herren er med dig"* i Anledning af Iosoas Jnbtagelfe af det forjættede Land; og den anden Frelser Jesu Seier ooer Døden og Jndyangen til bet rette Kanaan. Det gjaldt iscmdhed baade at gribe Frelseren og ikfe blive stuck paa Veien ttnKéf rette Kanaan, og ikfe komme forfent eller uden Olje til Bryl lupsdagen. Der er saa forunderlig! hjemligt i den lille Kirke; for baade Prædikestolen og Benkene er de, som før bar i Minnea- polisfirfen og hvor faamangen Sjæl har fundet baade Soar og Saloc; maattc der ret blive Liv i Glencarry Menighed! Gjertsen talte olvorsfuldt over en Sjælehyrdes Pligter og Anfoar og en Memgheds Forpligtelser mod en Guds Tjener. O, om Menighederne ret jfjønnede paa hvod Naade og Velsignelse det er at faa cn Herrens Tjener i stn Midte, faa fluldc itte disse sao ofte oære nodt ot gjore fin Gjerning sukkende. Det oar et helt-Stykke paa Kdellen for vi kunde tage affted, og endnu vor Heftene ganffe medtogne. En sool Aften, lufining bar hen ooer den sondige Slette; Moonen stod fulb og klar paa Himme. len . og kaftede demret drømmende LyS oder de stille Kent; „whip o' the vill" lob fine klare klagende Ioner lyde som en Moaltrost i den stille Nat, og bo vi kom længer frem soa vi Mississippien bred og svulmende i cn lang Bugtning drage sig fom cn glitrende Søloftrime ned tmod Minneapolis. Det t>ar over Midnat, da vi lom inb i Byen. Overolt mørkt og stille, und- tagen paa Washington Avenue; der var Lvs paa flere Steder — og de var alle *Salooner* — Søndag Aften ester KL 181 Hvad Under om vor sidstc Tanke vor „etuok!“ mfundene. ondet fat sig lommenfluining ind herover. levibft, at det font , fan ikke et Øie- ide, men at om her at arbeide likket ufro- sifteDesarbi ^Folkebladet4 lot ie not et Mig ogfoa har føndfi lit igfen læge og fo: iwgetfMds, ^fab mo] vendt heftet paa Maalet og virke mcb en taalnrodig Forventning. Enhver Airmg og ølensynligt Udbrnd af betSnk og den Lcengfel, der gaar gjennem den bedende og alvorlige Del af vort- Folk efter Forening og Samar beide, er derfor hilset med Glæde og hjertelig Deltagelse uden at blandes med det forfængelige Haab, at det hele kan ordneå og opgjoreS paa en Dag, som naar to Perfoner have bæret uenige. Men vi fe i disse gjentagne Raab, Aabenbarelje af den Udvilling der Trin for Trin vil fremioinge og nødoendig- gjore en Sammenstutning - paa fælles Grundlag. Past. Rasmusen har lagt dette til tidligere hsst skattede Udtalclfcr, at hon hor motioeret paany Spørgdmaalet om Forening mellem Samfundene. Sa gen er ikke ofsteielt foredragt Kouferent- fen, men af Aviserne ses det, ot det var Hetisigten. Det er iffe her Stedet at isolate os om Past. Rasmusens Plan i det enkelte. Hans kirkelige Dpdragelfe er noget for skjellig sor vor, og hans Anskuelser om Forening synes tildels at mangle det tørre praktiske og enfoldige Præg, som en fri Kirkes Udoifliitg og Spørgs- moalet om at noe et Refultat synes at gjøre saa nødaendige. Men Hensigten er god og Maalet er uæfentligt bet samme fom vort og hau har i Debatten ubtalt Forsouligheds Ord, der isaudhed har gjort vort Hjerte godt og fulbelig forfonet os med de uvise forunderlig halvmodue og bitre Udtalelfer som er faldl fra adstillige af haus Embedsbrø- dre fra Samfunbcts Formand ucd til de yngste af Presterne. Men ui har iffe stor Tro paa Koufe rentfer, mebmiridre de bilde sores i en ganske anden A and end de hidtil har bæret holdte, hvilket Diskussionen i ostre Distrikt just ikke giver meget Haab om. Men Dl har Tro paa, at Pastor Ras-/ musens Tanker ubtaler hvad der rører sig dybeft paa Hjertebunden blandt de ædleste i hans Samfund. Og bi tror, at hvis disse lunde sinde et praktisk Udtryl oilde de medføre stor Velsignelse. Bi tror med andre Ord paa Sam arbeide, som Jndledning til nær mere Forening. Det har tidligere været berørt i dette Blad, at der er Felter, hvor Samfun- deae maatte kunne virke sammen, uan- feet derei Forskjelligheder i enkelte Lære- punlter eller Forsatningsspørgsmaal. Der er Bibelsagen, M issionS- sagen og Skolesagen. Kunde oi ikke forføge Samvirke paa et eller flere asAsse Felter, for at lære hinanden bedre ot kjende og yinbe større Foetrolighed til hinanden? Det kunde lede til glædcligc, af Herren yelsignede Resultater. Det oilbe oist intet ffabe at faa Mænd fra Norge, og vi tør trygt paastaa at Konferentsen soldfommen oilde oyerlabe Valget af Mænd til den anden Synode, naar Spørgsmaalet hm er om Lære; thi oi har tngen anden Levre end den Augsburgste ©efjendelse og Barnelær dommen, den jamme som forlyndes i Norge. Og en sømmelig Konferentse kunde oist heller ikle gjøre ilde. Men oi gjentager det; di tror mer paa Samarbeide og Menighcdernes Krao og. gjensidige Overenskomst end paa Prefternes Diskussioner. Jlmenha. Hvis vor loogivende Forsamling har oæret uden synderlig Interesse i den tidligere Del af Sessto- nen paa Grund af de forberedende Ar beider og Agitationer sor Præstdentval- get, faa har den oisfelig heller ikfe øget i denne Tid, da Nominationen har gaaet for fig. Jntct Lovforstag af alminbelig Betydning har funnet sinde Gehør og af dc to betydelige politiske Lovforstag. ^Marshalls Deputybill" og „Morgan electoral Vote resolution" hvilke begge har umiddelbart Hensyn til det forestaa- ende Præfldentvalg og ere frembaome af bemokratiste Partiønster, er den ene „vetoet" af Præfidenten, den andens Behandling udfat til Iste December, da Valget er over og Spørgsmaalet om at vove og vinde er paa sin Spids. Fornden "Eatons bill", der for ordner nedfat en Commission til at mtberfvgc Tariffspørgsmålss har Kon gressen intet oigtigere gjort end at lade passere Bubgettet, fom det peofhraed, med ct mindre Antal wriders" og .jobs" end fæbDanligt Tet er solgeligt en . stor Lettelse, at Kongressen nu er ajour- neret, hvilket Demokratcrne gjorde itidc for at ltmne have fri Hænder ved deres fronyention i Cinciimnti 22de Juni. Hoad der i denne Tid har optaget alles Sind rr naturligen Ubfalbet af be to Konventioner, og medens den repu blikanske stod pan i Chicago bar Bladene bogftauclig fuldpaffebr med Esterretnin- ger derfra. Afgjoretfen i Chieogo oar ogfoa aabenbart af jtørre Betydning for Lon- detog bet republilanste Parti end moaste - nogen .Sionoention siden Lincolns Nomi- • nation Her er virkelig Tale om ct Systemflifte. Refiiltaterne af Borger- krigen er indtraadte i bc fuldendte histo riske StjPndsgjcrningers Rælser og vil selvsolgelig ophøre at værc dc bcoægende Elementer i Nationens fremadstridettbe Bevægelser. Nye„Mær!cfager"kommeropog lrcever fin Asgjorelse og Mænd island til at forstå fin Tid og deres tirav. Dette er det som medfører bet Parti- stifte og ben Dannelse af nye Partier, ber ligefiben Unionens Stiftelse har fundet Stedt Det var naturligt at de Mænd ber ljæmpede for Unionens Bevarelse og ofrede alt derfor, -ogjaa oilde komme ot nybc Frngtcrne af fin Seier, idet be overtoge Adminisirationen. Men bet er ligefaa naturligt, at det Parti der saa- lebes frelste Unionen ogjaa gjeme oilbe for enhver Pris beholde Magten endog efterat baade Abolition og Seces sion cr ophørt at bevæge Gemytterne. Fdtgen heraf var ikke alene bet „ca r- pet bag" Regimente, der i saa hoi Grad og mcb saa stor Ret har forbitret Syden. Men i Modiætning til Seces sion har ber vift sig stær! Tendens til Centralisation, dev utoiolfomt kan blive til Skade baade for dc enkelte Staters Rettig heder og selve Rcpublifen. Bed Siden deraf ubvilledc sig overalt gjen nom be hjfiere Politikeres, særdeles . st ongrcsmæildcncs, Magt, til ot udbele til politiske Beirncr offentlige Cmbedcr, en Skare af politiske Dagdrivere, de saa- taldte ,,henchmøn’1, der i alle Ting ly strede Førernes Bud, paftedc eller op- fylbte med Hjælpers Hjælpere de fore- lobige politisfe Moder, «primaries" og caucuses" og' jørgedc iaaledes for at fra de minbstc Ward- og Coiintytonben- tioiier optil ’Otationalronycntionen fun saadaime oalgte» ber uden Hensyn bilde agere Stcmineluæg og gaa deres Herres Hundeerinder. Dette gav de politiske Ledere i de en kelte Stater cn uhyre Magt og frem bragte hvad der cr fjenbt under Navnet "Mnstillpolitik" og «politiske Baser." Det har ogsaa været den oalsentlige Grund til den Korruption i Embeds- veerf og Administration hvorfor bet re- pu blika ilfir Parti til nogen Grad maa staa til Ansvar. Der cr inbtraabt cn kraftig Rcgstiofi imob-dette dets ikeaft af nye „MæW soger"; dets og fomemmeligst i Form af bestemt Mobftanb mod alt - politisk Maskinvcrsen og «Baser" og med hoiro- stet Krav part Reform i Civilejeiicften, og nyt Mænd i be ho i este Poster. Heri soar sogcs ben væsentlige Gnmd til at Amerikas største imleoenbe Njfanb,-. Grant, ilke kunde blive nonltncretsing on; nollfinéret vanskelig kunde blive valgt; faameget mindre Wirepullerncs Konge, ben saafalbte „befjærcbe Ribber" fra Maine, Senator Blaine. En „Show less

Title: Folkebladet June 1880, Page 07
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer A en hel halv Time, fot en Del visselig ubsort af halv leiebe „claqeuers". Ofte lom bet til heftige Øammenfivd fornem- melig mellent Coukling Logan mob Blaine- og Shcrnmnfolfene, og baabe New?)orle og Illinoissenatoreu sil stem Medfart. * Jblandt anbet foreflog Conflmg at...
Show moreDjVu hidden text layer A en hel halv Time, fot en Del visselig ubsort af halv leiebe „claqeuers". Ofte lom bet til heftige Øammenfivd fornem- melig mellent Coukling Logan mob Blaine- og Shcrnmnfolfene, og baabe New?)orle og Illinoissenatoreu sil stem Medfart. * Jblandt anbet foreflog Conflmg at Conventionen ffulbe holbc/ssaft ved ben Maud der fit Majoritet, hvilket blev tiV- stemt af allc undtagen 3 Marnd fra Wejt Virginia; i Forbitrelse so- restog da Conlliug at de skulde miste Stemme for iaadan OpsætsiigHed. Men you tom til Sttippetid. En opreguede • Ijvnd lian hnvde gjort for Parted 1 cu 5tat Ituor bet er forbundet med mange , Udcbagelighcder at være Republikaner, den a lide 11 omtalte Hvad Coukling Havde , gjort etler rettere ille gjort for Hane S, da han uar btcveu nomiueret, faint ud^ talte begge, at om be end itle vilde lade sig binde af nogeu Couveutiou vilde be bog blive Republikanere til bet fidftc. Gli Storm af Judignctiou brød los mod Confliug. Blcg og forbitret tog hau da fit Forslag tilbage med dc harmsulde Ord, at han ilte engang vilde „gjørc en Hund liret". Tette var ikte skillet til at øgc hans Aftier. Logan blev gjort opmærksom pan at hans Person hverten var det jamme som Stolen Illinois, ei heller ,be For. Stater" hvittet var baade ubehageligt og Himodjigcligt. Jklebeftominbre begyndte der at næ res Frygt for at W r a 111 endelig vilde gaa af med Scicrcu om ikle for andet end sot at faa Gude paa Sagen som efter r, varme Tagc begyndte at blioe trert= tende. Det fortælles ba, at Wiseousin, sær deles Cassidy derfra, begyndte at virkeforGarfic1h. Indianamed locn. ftarrif011 sluttedesigtildeune ftUfa-rdigc Beoægeljc og Vermont med B tilings i Spidsfeu gi! med. Bed ben :t4tc Ballot sik Garfield 17 Stemmer, ucb den næftc 50, og ved den 3i;te bleu der et fulblomment „brenf" og det uildcfte „ excitement" og Garfield fik 3U9 Stemmer og dar uomincrct; paa Forslag af Con kling bleu Nomina tioncn gjort enstemmig. Til Vlee-President blev nomiueret: : Gen. Chester A. Arthur I af Nem ?)orf. Deune Maud blev af Halle* affat fra bet indbriilgcubv Told- lassercrcmbcdc i New Kork. er cu af Conflings Henchmen og blev Del valgt for at gjøre ham tillags og „hm> monijere" Partiet. Hois Garfield representerer det mic System Reform og Integritet, jaa er 1Vi rthur beholdt en Levning af deu værite Maffinpolitif, der bog neppe vil berørte wti(fctcn" uoget af deu Styrte som bet ved Garfields Nomination har erhveroet, og som lover Republikanerne ' Held i November, medminbre Temolra* term* ucrigcfteu ligucude Maud af sive Raelfer. Gaufi eld var i siu Ungdom Skibs- gut paa et Fivbdampstib, tom siden paa College, uar en Tid Prest og senere President foret College, gik med i Kri gen, hvor han steg til General, tom i sit Slide Aar ind i Kongressen, hvor hau fiben bar været, nu fidst som Senator iftedetsor Thurman. Hon er nu 4!»' Aar — og ifle rig. Neppe er han nomineret før de demo kratiske Blade hober Beskyldning paa Bcstyibiling over ham, snart fagt for alsteigé Forbrydelser. Folk troebe før idetmindfte det var en brau retstasien Maud; men dc soar nu af Xemolraterne ondet vide. Til Gjengjæld gjoreé han af Repu blikanerne tel den oUcrftorfte af nule- veude og kommende Mænd; de miudstc og lncft trioelle Anefdoter fortælles om ham, hyertHaar iSljægget beskrives, fort Forgudclfen drtves til det væmmelige. Sandheden ligger midt imellem, at hvis Garsield blir valgt, Dil han blive en god President. Han cr Representant for den jevne commen-sense. Tett demokratiske Convention, gi! af med mindre Ugreie, mindre „filibuste ring" og mer folid Bufineso end Chica- goconventioncil. tiandidaterne oarc Hancock, Bayard, Morrison, Randall, Payne og endcl an bre; baadc Seymour og Xilben havde truffet sig tilbage. X i l d e n funde ubetttvivl have crltolbt Nominationen om Republikanerne havde taget Grant eller Blaine: under de nærværende Omftæn bigheder, an?aa baabe han og Partiet ham umulig ligeoverfor Garfield. Hvad der oar nodvendigt for Demo- fraterne uar det jamme som for det an det Parti, nemlig at faa cn Mand, der uden Forbindelse med en tidligere Kor- ruptionøperiodc, eller Rebellion, lunde kommandere hele Landets Agtelse. Ter fynteø paa Forhaand tun to'at vælge imellem: Hancock og Bay ard. Allerede vev første Proveasstem- ning havde disse betydeligt Forjprang for alle andre Kandidater, og ved sorste Ballot blev næftcn enftemmrgt nomineret •v* Winfield Srøtt Hæneæek. Vice-President blev W in. H. Eu g- lifh af Indiana. Hancock er 56 Aar gammel og hele hans Cpdragclse har været militær. Med stor Udmærfelse deltog han i Kri- gen mod Btexiko, og under Rebellionen vandt han Ry fom en of Nordens ta preste og dygtigstc Generaler. Sin første glimrende Daad ubførte han ved Williamsburg, siden udmærfebe han sig ved Gains Mill, South Mountain og Antietam og steg til Major-General. Men hans politiske Anskuelser oar demokratiske i Ordets rette og ædleste Betydning. Saa snart Krigen uar stut uar det hans Mening, den han og* faa praftijerebe, at ikke ©uardet, men Loven fkulbe være ben heteste Autoritet i be ooertnmdne Slater. I deåe Henseende, ligesom i andre stemte han fun daarligt overens med ©rant; be er perfonline Fiender og taler aldrig med hinåven; tHcbesto» mindre ndnæonte Grant hom paa Gntnd af yans militære Fortjenester og olmin- belige Anjeelse i 1872 til den nuværende Post, Kommandør oder den atlantiflc Militærdivision*. Haltc0ck er en sympothetistMond med Soldaterneå ujtrømtebe Kjærlig- hed, og hele Landets Agtelse. Da hans Nomination har forsonet Striden mele lem New AorlS Demokrater, vil ben gjøre den republikanske Kandidats Valg tvivlsoiyt. En yderste Anstrengelse maa forventes paa begge Sider og en ljoyre belivet Campaign. florae, væisenhusfest i ©ethic nifl. Søndag Aften 4de Mai Kli 6 famlebeå en stor Folkestare j Bethauia 1 Anledning Børnehjemmets nylig sore- tagne Uduidelfe og Flotning til fit nye Lotale med Plads for 20 smaa og be tocildc nye Stiftelser, som aabuedesLør- bag Aften Kli <>, nemlig Baiseuhulet No. 2 og Gnttchjcmmct No. 3 . Børuene fra de 3 Guttestiftelser, Jaa* mange nfBørnehjenunets smaa som funne gaa/Magbalcnehjemmeté 5 og dc 4 En ker i Enkehuset tilligemed Lærerne og Tjcncmbernc Dare tilftede paa de dem anviste Pladse i en Kreds omkring Taler stolen. Efter Afsyngelsen af be 3 fibfte Vers af Salmen „Gudbomåstraale, Himmel- lue^ og Bøn oplæste Pastor Oftedal Je). 58, 6—8, 09 talte med Inderlig- hed og Kraft derover, idet han særligen doæledc ved denne Tanke: „Vorder Ordets Gjørcre!" at vi engang maa tomme ind til den evige Hvile. Hvad ber var mere gribende end baade Talen og Forsamlingens tætstuttede Skare oar visseligSynet af denne stjonne Samling af smaa — ,,h jem 1 øse elen dige, 1 omne i H us": Baifenhuict» No. 1 . ... .... ..... ... .... ..... 50, Baifcnhufcts No. 2— 18, med de to etldmi ikke ankomne................. 20, Guttehjemmets No. 3 ... .... .... .... .... .... 11 , Befrnehjemmcts 16, der soart for- øgcé til...................................... 20 , hvilket sammen med Magdalene- hjemmets 5 giver cn Sum af "hjemløse elendige" af 106, der attfaa jkulle utider- holdes med sine lønnede Lærere og Tje nere ved Kjærligbedens frie Gaver fra nærogfjern. „Barcbuiffe toger dig Band over Hode!" sagde cn Ben Dagen i Forveien til ben Mand, fom bærer Ansvaret for alle disse Stif telser og Bøen; '„mcn du f jender bel dine Kilder", føiede han til. „Ja“, jagde han. Herrens Løfter erKilderne: det kvmkuer oven» f ra. Ja, derfra stal bet komme. Her ren er trofast. Beder med Horn og for ham allc, som kunne! Beder| for de smaa! beder for Gjerningen! ffla gaar den i Jesu Naon. Dagen ester fom en Sail med brugte, men for Børnchjemmet tjenlige Klaver fro Kjobmand B. og et Fang til Vaisen huset No. 2 fra en anden. De havde forftaaet Ordet om at flæbe den nøgne og ikke skjule sig for sit Kjød! Gud oære looet for Alt! Stortinget. Heller ikke Norge» Storting har bæret frugtbart paa Loygivuing eller Interesse, saa- længe Statsraadssagenhar ftaaet nafgjort for Kongens vedkommen de. Det vigtigste større Lovforslag, der er passeret er Sfolcloocn, hvoraf de mer omstridte Punkter oar Skoletiden og Retten til at anfættc Lærere. Der ytste sig gjennemgaaenbe en Tendens til at unddrage Prestestanden den altooer- neiende Jitbilodelfe paa Fotteflolen, som hidtil har indehavt, hvilket lover godt for Menighedens Befrielse fra Stats- herredømmet, og efter lange Debatter blev det bestuttet at Skoletidens fiængde bestemmes af Kommunen, ber ligeledeø ailfætter Lærerne. Dette er en betyde lig Forandring. CnupHaa11dver1810derfærdig fra Komiteen, men lommer ikke til Af- gjørelfe i denne Session ogMi 1 itær- 1 oyen er helt og holdent omarbeidet fra nyt af Militærfomiteen med Sver drup i Spidfen. Men Sindene har været optagne med Forventning om Statsraadssagens Af- gjørelfe. I den Anledning sthrioer et Blab, der ingenlunde hører til yderste Venstre, og fom i alt bæres af en kristelig Aonb: „Først har Stortingets og detsAf- delingers Præsidenter (undtagen Steen) sammen med S. Nielsen, Velde, Aarsiot, Haugland, Lmdftøl og Fouguer hayt Audients hos Kongen Tirsdag Form., Dagen efter Hs. Maj. Ankomst til Kri stiania, og mundtlig soembaaret Folkets Ønste og Forhaabning med Hensyn til Statsraadssagen. Saa har, efter hvad vi isorgaars havde Anledning at fe af et Privattelegram til en af Byens Gros ferere, en Deputation beftaaende af 5 Storthjngsrepræfentanter, deriblandt Steen og Roll, haot Foretræde paa Slottet og ooerlcocrct Kongen en Adresse vedkommende ©tatøraabsfagen, under tegnet af 64 Storthiugsmænd. Bed den sorste Andients talte Sverdrup og S. Nielsen med det Aloor og den Bægt, hoormed OoerbcDisningcn om cn Sags Betydning for Landets og Folkets Bel pleier at fylde deres Tale, der forøvrig! har Betingelferne for at funne frembære Folket» Tanker og Ønsker. Mon fik allerede her et livet Jndtryf af at måtte være helooet poo -n Sonktionsnegtclfe. Oocnnæynte Telegram om den mden Audients og Adressen har den lidet flædelige Sluining: ,Stærk Sond- ynlighed for Ncgtelfe." Det er os i den Grod pinhgt at tænle 0- Sonltionsnegtelfen fom den endelige Afsiutning nu igjen poo et gjennem en 5 med liogle Ubtalclfer i forrige Folkeblad i omB1 a ines Bajadstræn til Conven- j ! tioncn i Chicago, og ytrer at „Folkebla- bet" vil bltvc et „@lanbalblad". Endog som Bid betragtet cr dette , I temmelig flaut. „Skandinaven" ved at det lille "Fol keblad" itle vil gaa den i Næringen. (Gjennem "Budstikken" og „øfondinn= ven* uedblioer Erik Clleffcn af Nonvay Menighed, Dak., og hans Prest. H . 0 . Opsahl at producere foadanne Udgy- belfer, som deres Hjerte staar til og som alene kunde bevirke Fortfættelfe af den forargelige Strid i vort Samfund. Det er vort Haab, at be intet andet Svar erholde end det, der visselig vil gives dem, naar Samfuitdets Formand lom mer til Ngsway Menighed for at stanse den forargelige Splid som der sinder Sted og hvori Ellefsen og Opfal cr ben ene Part. J Birkeligheoen er det hm foadanne Folk og lauste nogle Blade,der fan høste Fordel af Striden. F. M . Andreas fen,der paa mange Steder har udgivet fig for Konfcrent- sens Missionær og ubført preftetige Forreininger er nu bleven mcerfet ved følgende - ©rfluring. Da jeg er blevet betjendt med, at Konfercntfcn gjores ansvarlig for F. M . Andreassens Birksomhed omkring i vore Menigheder og blondt vort Foil, saa er det min Pligt herved offentligt at er klære, . at Konferentfen fralægger fig saadant Ansvar, og at bemeldte F. M. Andreaåien itle har nogen Anbefaling fra vort Samfund til at øve nogen kirke lig Virksomhet». Sti Angsgar, Mitchell Co. Iowa I7be Juni 1880. I. Oljen, Konsorentsens Formand. Det skandinaviske Firma "Johnson Brothers" der tidligere hovde stn Glas* og Steutøiforretning famtldtgt i Chicago og Minneapolis, har nu paa Grund of den tiltagende Forretning delt stg faaledeB at Charles Johnson alene har overlaget Forretningen her t Minneapolis. H«n hat et af største Varelager t Byen, Glas- og Stentøfvater, og kan fot Pelsbillighed og teel Behandling paa det bedste anbefales LandBmænd. — Der et fmukt Utvalg af alstagé stut Glastøt, Slentet, Lam per, Sølvpletvarer, Maleeler og Rammer og mongsoldiae andre Gjen- stande tjenlige Hl Pressenter. — 5l3 Washington Ave. S ., MinuenpoliéMinn. wholesale og retail. ____________ Møbler. A. $• (Sdsten. Møbler,- 303 i washlnoton «ve. 6 . Mtnneapoli». — blUlae og feilte — j jamt Llgfisttr. — ©estlUlnger fra Landet wplbml j ourtillt og stire» mob Breltagc. 18i Skræddet. E.I .Aase. Skrædder ogKlæde8- handler. — Godt eg bUllgt Arbtlbt. Gomarltn efter BtstlQing. 425 Washington «ec. 6 . 18 Læger. Dr. Benbeke, Seminartets Lægc, 128 Washington Aet. 6. Nltnueavotl». Kontortid 10-183 M.og8-5tt.M. Bopfll : 610 23de Avenue 6. 18 M H. Leonard, U.1). —S . P. Sta- rett, M.D . — Homeopathlskc Læger. — Offlect 425, 6ttenh Ave. S. — Oenkortibt 10—12St.OT. 1-86.M. 18 Dr. Hamond 24 Washington Av. S . DenofRev.Ircibcr, _, desorgede Udgabc af Bunions Sfri f tev erholdes nu i Pragtbind for $5.00 . Dogs er/en Bog, der vilde pryde ethvert fristelse HuS, og et Fore tagende, ber fortjener alle LandsmændS fraftige Stette. X A. I). Mulford. Dr. E Phillips, 45 Washington Ave. 6. stontertlti 8-9 g . M ., og 2—4 tg 7-8 6. 3R.18 Køntraktør. A Tolleffen.— Minneapolis,Minn., 1300 LDalbington Ase. 6. — Konltelt6r eg Svggeentreprenor. Planer og ©petlfttatlouer udarbetbel sor alslags Sogninger. — |V Klrle- 1 bygning med elt dtnll borende cn Spttlalhel. 18 Skomager. E.M, Titterud. - 110 Washington ; Ave. 6. «Il til 6 to mager ar Veldet benbk- rende odférel blOlgt, ptempte og folld. Udenbpri Be* j stillinger mctiagel. 18 Bard well, Robinson &C0. Dore, Vinduer, Blinde, Moul dings o.fed. Høvel-Molle. Enden af 13de Avenue South lige ved Minneapolis St. Louis Jernbanen. Minncavolis - - - - - Mimt A. A . Jlond. 35 Washington Avenue Syd. 35 Odiic og Kogeslove med alt dertil hørende. De fleste SWnbtnaher ljohe her. Godt Arbeide og billige Pilfer. Der er svensk Clerk. 12 Smidt L Day. — 529 Washington Ave. S . 529 — Minneapolis ----- Minn. Jern- og Staalvarer. AlslagsBærttøi— for Stieuicrc, Tommer- mænd, 0 6 bl ere oa Mollcarbeibere. Rubbers ia LadersRemmer Alt til Molleudstyr borende samt alilagS Malervarer og blandede Farver, fiiaefaa Dører, Binbucr, Karmer 0. f . v. Bc|tillinqcr tan sendes pr. Poft og vil blive prompte effctricerede. Doms Dimmee. 304 Sleotlet «de. , Minneapolis, Silctoier — Harnesses af ale Si-B oa lil oUe ‘Jrijer pan L a arr. fllilnpc Sllctoi adjures ogjan efter Be. *‘mt@ceiet6i seer cr fabriterel af dedfte Lader og af be 6vfltigiir«rberlere. Ethvert Salctoi er garanteret. eririainger sra Lande, pe,P°Ii erpedrrei sttax. Hause & Davis. Handel med SlotSi alle Sorter fra bet sineste og ete- ganteftc til det stmpie(te. — BiUgt, fetid cg Fmagfutdt. — No. 245 Nicollet Avenue. Minneapolis, Mimt. — langs — NORTHERN PACIFIC EAIL EOAD Minnesota og Dakota. Det bedste Hvedclanb i Serben. Landsøgere og Settere ville få Billetter til ncbfat Pris baade for stg og God». Beskrivelse og jtorter fenbefl frit. Man henvender fig til J. B . Power ©cncralagent for Sonbbepartemenict, St Paul eller ©roinerd eller til C. I Iohufon Skandinavisk Landagcnt 45 -Iatkfon Sir............................................L .. Sle Paul, Mimt, ES- $ ri fe n paa Sand er fra se.rjO pr. flere og opover. 20 A. Tharaldsan, 1200 og 1202 Washington Avenue sv3> anbefaler Boloninloarrr, Glas, Stentoi osv. ofv. ov. Mit Varelager et stort og fulbstænbigt og Prtserne saa lave (om be laveste i Byen. Varerne er af bedste Kvalitet. Bestillinger fra Landet eppedere» hurtigt og nøiagtigt. ta- Branch i Litchfield. ”S« „ 100 Agenter hastes til at fælge: Bnnyans Barker. En Pragludaave, med ca. 100 Jllustratio- ner, i 10 Hefter i Stvartformat. Pris 50 Cts. pr. Hefte. Praktisk Raadgiver, Read og Anvisninger, SundyedSlære, Lage» bog. 385 Sider. Pris $1.00. Skandinavist Kogebog, Den eneste Kogebog, der færkig er inbrettet ttl Brug for" ftanDinavijle HuSmodre i Amerika. Pris indbuuben $1.00; do fmukt Bind $1.25. 6l)r. Treider. • 157 W. Jnciana St., Chicago, III. 15 leter lxrfe Andersen & Stust, Ientborehanblere 1005 Wash. Ao.S . . handler med Bærttøi, alle Sorter Jernvarer til Hushygniug, Glas, Spiger, Toug- vætk, Stiftet, og Soge- og Barme- Done of be beremte ..Aibany.Ztoveø" for hvilte vi ere Agenter. Bi har oglaa en „£ut* ihop" med alle forbedrede Mafftner, oq Ordre modtageS paa akt Stags Arbeide til Blikken. flagerprofesflonen henhørende. Reparationcr ubfetes godt, hurtigt og billigt. Bi kjeder tore Barer for Kontant og lan derfor forsikre LandSmænd. der vil beære oS med fin Søgning, billige Priser, gode Barer og en reel Behandling. 20 123 Washington Avenue Syd, (Lobe Apothciel) Minneapolis------------------------Mtnn. , handler med Mcdicincr, alle Slags Apothefcrvarcr, The- miialter, Xoilctfæber, Berfter, Samme, Parslimer. m . m. m. SEgtc Vine til mebicinft Bena. Receptor expedereS omhvggellgt af cn er faren og udmartet bygtig Pyarmaceat, og Reqvifttioner fra Landet eller Smaabucme expedereS hurtigt og med storste Omhu. 13 George Huhn & Co. — Apothef. — Handel med Olje og Maling. samt alt andet til Drugsorretning hørende. No. 123 Nicollfi Avennc (ligeoverfor Posthuset). 12 Minneapolis. ViigstssHtssr. Minncfola Sinfccb OilCo. mr.." rnn.rn .ti (nr ert 1# fiernr filt kjerr I 1 Konter: Ro. 5, Nicollet House Block. Bedtomt: Hjørnet af 2nd «ve. Reeth eg Jernbanen. U Ru er Tiden kommen for aUe hvor du bor gaatienforatijdbe95æflfleVapir. «ivit anbefale dig at gaa til itrkbridf, Whilall & Wales hvor den stSrste Stod oa bedste Mønstre Rn* be3 og hvor de laveste Priler er. Ligeledes fotestnbeø bet bcftanbigt.baabe "wholesale og retail" et stort Lager af Skoleboger, Regn- ftabSbøger, 'stationary", toiuegarbincr, Portretraqlmer o. f. v. o. f. v. 125 Nicollet Avenue, ligeoverfor Boflbnfct. 12 Minneapolis. Asleseu Gto's — 511 Oøfhingtøn «le, 6. 511 — Minneapolis----------------------Minn. Groceries Wholesale & Retail, jy Bestillinger fra Sandet expedereS hur tig! og nbiofltifli Koralbog, ... ..v_w.fiYx_, _vi__ age —ee— .e...■.... 1 inbcholdcnbc Melodier til alle Salmerne i Synoden#, Landstads oa «ntbbera» Salme, bøger famt til Salmer t detEngelslefHymns) — 193 Melodier, firstemmig, for Orgel. Man» bet Kor etter Piano, — deiuden Oplusnmg om gRelobiemcø Oprinbeltc, metnftRegister oil.v. Pris indbunden i Papdind med SfnOrrvg og trytt Omslag $1.00, t Lloth med forapldt Xitel $1.30, oo . meb «atbfmt $1.76. Porto 10 Sti. éfri£til Ubqmeren ilinton, «N. Safhingtøa «a. & 10th Ale , 6. Miiatapøll. Sen Zinlhvidi cg hvilteniomhelst gotte. —SjieLinfæM DIjetarvet. Hver. ten laber stg eller fmiiitt af. Ferdig al bruge< lige ira le smaa Spant den fende* I. Bekvemt, besparende og varigt. — Skriv efter Prislister og Prøver. Sko og Støvler. 307 Bafb. «ve, 1004 Welsh, Hve.S . Under Olsens stota- lige vcb 10de Avenue. grofgaUcn. P. z . E. Elcmentton. Gode Barer, lave Priser og reel Behandling. Bore to store fiagere ere forsanebe med be bedste og nyeste Barer og Landsmænd vil ikke angre at forhørt fig om vore Priser. Johnson, Smith & Harrison 21 2nb Str. S. Minneapolis,. ... ... ... .... ... ... Minn. Jeh priaters k Lltagraphers. gabrUem alle @lagl Brøt eketler, Rrgnfkabsbøgei, Bistlkørt o.f.t . ry Debets fet utenbves Kiøbmænd egeø»atueeb*««e*l «dfree» yrømte.H Hennepin County Savings Bank — Minneapolis. — Garanti Kapital $100.000. Overflod $11.000. Renter paa Jndftud ved Sparcbantébog 0 p(Et. Oprettel i 1870. Alle Sparebanfforrmiinget udferes. Paa Fndffubdeile i Sparebankåboger til- laggeø Renterne hvert Halvaor. Af AttieeieriU’ cr Hauga» og Tharalsen Skandinaver. 12 First National Bank. Minneapolis. Autorisere! Kapital ' Sl.000 .000 Jndbetalt do. $600.000 J.K . Sidle. H . G Sidle. E .B.AmeS Prefideut. KaSser. BicePresid. Ditekiøret! J. K. Sidle. H. G . Sidle. S. B . Ames. G. Scheitlin. John'Martin. L . Fletcher. Rentebærende Certificates; Verier paa Norge, Sverige, Danmark og øvrige europæiske Lande. 12 Telfer, Jrife & |€o. Insurance. No. 8 Washington Avenue South (ligeottrfor Nicollet House). Nepråfenterer filgeshe lste *lo«fe Kompanier. Mod 3lbS»eobt. Imperial and Northern of London, Commercial Union, of London---- ------ 7,190 ,418 .16 Meriden Insurance Company, Meri den. Conn........................................ — . 440,080 .30 Faneull Hall Insurance C'ompany.Boston, 619,942.61 Watertown Insurance Company, of Watertown, N. Y.. . .. .. . .. .......... 764.81ti.04 Boylston Mutual of Boston.................. 902,684.66 Blttropole, of Parle, France. ................. 4,000,000 00 Underotlitrs 8#fotlatlon of N.J). 1,468,038 .88 Northwestern Mutual Llse, of Mllwautee. «DU....................................................... 17,118,813.12 Mod elflagl UlhertoltlfSlbe. Traveler* Inronmce Company, of I Hartford,Court....... ... ......... ....13..... .. 4.695.41M1 Security Bank ofMiimesota. — Minneapolis. — Autorifcrct Kapitalt $ 1.000 .000 Jndbetalt do. $400.000 T. A . Harrison. H- ® . Harrison. Præstdcnt. Vice Præstd. J. Dean, Kassercr. Direktører: T. A. Harrison. I . Dean, Franklin Berber. H. G. Har- rtfon. L. E. Bandcrburq og W. W. Me Rate. Ubferer alle almindcligc Bankforretninger, og falger Bexler paa Norge Sverige, Dan. mark og øvrige europæiske Lande. 12 Farmers & Mechanics. Savings Bank. SUnnetpfUl. Sparebank efter somme Pelnstper som i Norge. Driver ingen anden Bankfor retninger end at modtage Jndskud til 6 Percent Rente paa Sparebankbog og ud- laane mod sold Sitterhed i fast Eiendom. — Dprettet i 1874. — Trustees: H- T. Welles, ThoS Lowry, Gov. Pillsbutv, j. W . John* son WinthrvpNoungM.Mor- rison, E. H- Moulton, T. D Stiles, R. B. Langdon, Wile liam Chandler. 12 S. M . Williams. Boghandel og Stationary. 12 gammelt og solid Hu8. Hennepin Avenue, ligeoverfor Athenaeum. A. G. Tkursss, Ubmærlet SmSr. DftogZEg obvelgt Bare. Alslags Lådhnsbvldnigsprodulier. Tørret og nedlagt gnigt, Srønljager, C1TV MARKET, Minneapolis - - - - Minn, A
Show less

Title: Folkebladet June 1880, Page 08
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Maaneds-KrSnike. Amerika. De „reformerebe PreS- pyterianere" har ved fit Aarsmøde i Pittsburgh label passere en Beslutning imob alle som paa nogen Maabe ftaa i Forbmbelfe med Tilvirkning eller Brug af dett „oberst farlige og forbæruelige Urt"------ Tobaf. Paa ben anden Side...
Show moreDjVu hidden text layer Maaneds-KrSnike. Amerika. De „reformerebe PreS- pyterianere" har ved fit Aarsmøde i Pittsburgh label passere en Beslutning imob alle som paa nogen Maabe ftaa i Forbmbelfe med Tilvirkning eller Brug af dett „oberst farlige og forbæruelige Urt"------ Tobaf. Paa ben anden Side maatte samme Synode soge Politiets Hjcelp for at holde Orden i Forsam lingen. Hvilket alt tyder paa at et vigtigt Ord holder paa at glemme- af de amerikanske Kirkesamfund, nemlig bet Ord, om at »affie Myggen og nedslage Kamelen." — Statsgjelden blev af- fortet 16 Mill. Dollars i Mai. — I Skatfammeret ophobes hver Maa- ned 2 Millioner Dollars og ber fattes fnart Num; Kongresmcendeiie burde nu faa deres Betaling i Sssv. — Om» 1ring8 M111.DollarserafKongres sen bevilget til Hjælp for offentlige Ar beider. — Til Ølfabrikationen auuendes aarlig 34 Mill. Bushels Byg. — Minn ef ota har bæret hjemsogt af heftige Hogelstornie og Bandflom. — $30.000 cr bevilget til et Mindes- menfe ueb Washingtons Fødested. — Cuba holder paa at hjemsoges af pa triotiske Oprør; ben fpanske Regjering og Jlljurgcntcrnc jyneø at være om trent ligc stor Velsignelse for den stal lela 0. — Con!ling S Tale for Grant i U onventionen i Chicago bar et Mesterstykke af Beltalentjcb------- hovde lian faafanbt havt Majoritet i Forsamlingen! — Graut, Blaine og 5h c rm au var hver for sig bestemt paa, for enhver Pris at hindre ben an den i at blive valgt, og bet lykkedes dent over Forventning. — Møllerne i Minneapolis har i be fibste Aar laget et uhyre Opfving. I 1873 var bier fun 12 Møller tit en Gjennemsnits- pris af $50.000; nu cr der 25 kostende gjennemsuitligt $75.000 . SBafhbnrn- Mollen foster med Jnbredning $350.000 har 30 Set Stcne og 40 Set Ruller og frembringer daglig 3000Tønder Mel. — (it af de (tørste Monopoler det befjendte Reading Jerubanekonv Pa gn i i Pensblvauia, som raabede over flere Jern* ogKulminer end noget andet Firma i Verden, er falleret; de havde 30 Mill. Dollars footvende Gjeld. — En Komite af U Maud stal nu ned- jættes fde at unberføge grundig Told- forholdene for en mulig Forandring i Toléuæfenet; det trænges inberligt.— Traktaten med Ute-Jnbianerne er nn af Kongressen ratisiceret, og en «ommisston gaar derud for om muligt at faa denne llbehagelighed ryddet af Beten for bestandigt. Jndianer Sp0rgim aa1et cr dog en Smaating modMonopolerne.—Manstalnu faa Undcrgrunbsjernbaner i Nem florf. — Kellogg synes at Dille blive sitbbende fin Tid i Senatet, Temotraternc fait ilke enes om at faste ham ub. — En umaadelig "reunion* eller Samling af Soldater fra Borger- krigen har oæret famlet i Milwaukee; over 150,000 Mcnncstcr mjødte tammen, Soldater og andre; be famperede ude og gjenopliyede Krigens ftammeratlio; Grant, @her'man, Sheridan og andre møbte frem.—Arheib er-G reen- barf National Partiet holdt Kon- vention i Udftillingsbygningen i Chicago umiddelbart etterat Rcoubtifanerne oar færbige; Dennis Kearny er nu atter løs og holdt en af fine fæboanlige med Eder og Smuds opblandet Tale; Folkhørtepaaham;9BeaoerafIowa, iom nylig i Kongressen sorestog at ud -stede en lille Sum of 500 Mill. Dollars til Fordeling blondt Soldater og andre, bleu nomineret til P ræ f id ent; der ftaar nu intet andet igjen for ham. end at blitte valgt. Forvirringen i Forsam lingen bestrives (om ubeskrivelig. — I Chicago forefaldt flere Tilfætdc af Solstik ester ftonventionen. — En as de bedst an seede Chicago Sparebanke, „Bi- ku be n" faldet, som for tre Aar siden falleredc, har gioet Påthaverne ester faa lang Tids Arbeide 40 Procent. — Methodisterne bestuttede med ikfe stor Majoritet ocd fidste Conference, at Ordinander blondt mange andre Spørgørnoal og jaa skulde gjøres dette: „®it dn looc aldeles et afholde dig soa Brugen af Tobaf?" Cm be ester dette faa flere gudfrygtigePræfter er usagt — men det cr ogfaa meget rivist. — M i it* neso ta og Wisconsin har i denne Moaned oæret hjemsogt af uælmindelige Storme, Torbenoeir og Bandflomme. De fidste har især gjon stor Skade. I CHippewaFalls og Eau Claire Wis. har Bandet reoet ud de fleste Tømmerlenfer med omfr. 200 Mill. Fod lommer; som Følge beras steg Floden uhyre, degge Byer blev fat under Band, kostbare Broer bortmme, al Birksomhed for en Zib stanset og Sommcrubsigtemc for den arbeidende Klasse beivbeligt for» mørkede. Spring Brook Menighed nærMemmumee har især lidt betydelig t; Hasten er totalt ødelagt og selve Kirken truer med at falde sammen. Kun faa Menneskeliv er table JMinneapo- 1 i8 var ber i flere Dage den største -Engstelse for atLænferne stulde brækkes ovenfor, og tage den heleMasse ophvbede Tømmer udover Faldet; det er uberegne ligt hvad Tab derved oitbe medfares; bi blev b„og forstaanede for denne Ulykke, og de mange Norste, der nogte Dage var drevne fra sitne Huse paa Flodkan- ten ere flyttedetilbage— Siden Sena- tortriumyiratet(Confling,Logan og Cameron) ikke kunde faa Grant ind denne Gang, saa er de idetmindfte sikre at faa ham ind i '84. Et norjt Ord- sprog siger dog, at „det ikfe er oærd at' feetge Huden, før du har studt Bjørnen". — En forfærdelig Ulykke hendte nær New løorf, idet to Dampere stødte jam men med stort Tab af Menneskeliv; Uvorrenhed og Uduelighed hos Office- rerne ansoreå somGrund. — Det sy nes snart umu1igtat faaPre sidenter uden fra Ohio. Det var vel ogfaa ©runden til at Minnesotadelega- tionenmed sine10BotesforWindom "first and last and all the time" star sådan latterlig Figur i Chicago. — Forflaget til en ny Tællemctfjode for Prcfidentoalget er udfat til Behand ling til første Mandag i December. Da cr Brefibentyalgct ogfaa afgjort, — og ba stal der oel blive Hustestue om hvem ber stol raade over Tccllingen. — Der erhoicrcPrispaaKorniMin ncapo 1 iS end iChicag o. — Ame rikanffe Forretningsmænd stal nu begynde ot gjøre noget ud of Kulmi- nerne i Rusland. — Itte engang Jndiancrn e fan stnde Føde nok i Canada; Sitting Bu 11 's Flok cr paa Tilbageveien; hvad Under om civi- liferebe Sctlcre forloder den engelske Dominion for ot flaa Hjem i Minneso ta og Dakota. — I nærværende Kon» gres er i alt indsort 8784 Forflag til Love og Beslutninger. Det er heldigt at hm cn uhyre liden Del af disse be handles eller faarLoostraft; ellers vilde Sandet goa under i Lovflom. — I De cember stal bet ogfaa afgjores, om Washburn soar beholde fit Sæde eller ikke; til den Tid cr han yel ogfaa gjen valgt. — Man paaftanr nu at Sher man lager Hevn over de Embedsmcxnd, der itfe stemte for ham, bed at jage dent ud af Embeds. Cr dette Civiltjeneste- Reform No. 2? — Folketællingen viser at de fleste Byer liar regnet fig adstil- lige Procenter hoiere Befolkning end de virkelig har; famine giver Chicago 475,000Jndvaanere. — J M ontreal er nu Havnen oplyft meb Gleltricitet; man laster både Nat og Dag. — M c £ i k o har uventet forbudt amerikan ske Tropper ot forfølge Jttdianerbander over Grænsen; ber lan komme "trouble". — Bed Molleudstilllingen i Cincinnati tog Minneapolis alle Premier for Mel af Baarhvede. Norge. Verdalens Sogne- fald ernuiSøbetaf1 Aar,for 2ben Gang ledigt. 500 af Sognets Gaard- mcend har underskrevet en Anmodning til Sognepresten i Surcndalen, Søren K o c h, Søn af tidligere Provst Koeh i Urdalen, om at soge Cmbedet. Det er saaledes Menighed er ne efter- haanden begynder at faa Jndflydelse paa Prestevalget i Norge. Departe mentet blir nødt til at tage Henson til disse Anføgninger og saale des blir det Reform. — Norge ftaar sig godt ved Fisteriudstillingen i Berlin, — Ogfaa iDrammen har manKaproning;det er altfaa ikfe bare England og Amerika, som faar beholde dette Monopol. — Amtman- d e n i Stavanger hat faaet to anonyme Breve, hvori han og Familie ere truede paa Livet, dersom han forfremmer en Klage, der cr indledcret mod en Han- delomand, der ligger i Proces mod en anden. — Past. Schiørn har med Krast og Beltalenfjcd laget Ordet imob at Universitetet overlod sin Festsal til Dir. Brandes en befjendt Fritæn- kers, Foredrag. Bi takker for hvert Jndlæg mod Vantroen. Men hvad der forundrer os er, at Past. Schiørn siges at være en ivrig Statsfirkemand. Hele hans Argumentation synes at tyde paa en ubegribelig Blindhed for For holdet mellem Stat og Kirke. Staten er forpligtct til at defkyttc enhver viden- stabelig Forstning; meb hvilken Net eller Kraft kan Kirken da befjæmpe „ben frie Bidenstab" efterat have stuttet Pagt med Staten og dannet „Etats-Kirke". Ester disse mange Sammenstød man bet oel fnart opgå endog sor hoikirkelige, at dersom det cr alvorlig ment, at Kirken skal være "KristiKirfe", jnaa den afbryde al Forbindelse bet oære sig enten med Herodes eller Pilatus.—Finaas, jom nu er prsstelos, henvender sig offentlig til Medbrødre og ©sstre at bede om at Memgheden mao faa "en troende Prest", en ,9Råd med Siv";- famti- bigt henstiller de .til de hBiere Autorite- ter, fmn hove med Presteudnævnelser et ONE PRICE CLOTHING STORE. 2, 3, 4 & 6 Aeeheml) of Kuste, Nllnicapolis, Miunofota, er nu til Vaoren oveisoldt af Klæde6tø(er, fætdige Kinder, Hatte og Herre- udstyrs-Artikler fjøbt ester de gamle Pelset; Vaierne bil derfor blive solgt nben Pels» iorhøielse. NB. Dette et det eneste rette Boston med 4 stote Butikker, Basement, Af* flædelsestxmlset of.t . Tag ivare for Gfterligninger l P. P Sbenbfen skandinavisk Saigsmanb. lag ! I Loger af Stiibltr. Sto. Vi tillade os at henlede Deres Opmærksomhed paa yort Lager af Vaar- og Sommertøi; det er det fuldstændigfte i Byen; Dammestoloi, Børne- og Herresto, baandsyet og mastinjyet; ligesaa Dame- og Børnetøfler i olle Kvaliteter og fra de bedste Fabriler i Landet. 27 Washington Ave. 8. Minneapolis. 27 bestille at komme dem imøde og komme deres Begjæring ihu", — enØpforbring derfor®tatSfir!enmedfitAnci- ennitetsprinfip fan blitte vanfle- ligt at opfylbe endog med den bedste Vilje. — Stortingssuppleåt Venger of Eidsvold cr dømt til 10 Dages Vand og Brød, forbi han ved en Ailktion havde solgt en Ko, om hvilken han bidste, at den bar syg. Lidt saadan „Tugt" i He stehandel" kunde ikle stade. — Kongen har nu nægtet Statsraads- sagen Sanktion! what next! Vil |n norste Konge virke for Nepublifen? nSonafSongener „naadigst" tdnæynt til Kaptein i Jægerkorpset og ldtitmefter i Kaoallerict; kan nogen for- staa saadant? — Af be norske Aoifer fremgaar, at der fattes ikke „Ansogete", near Preftcfeldene ere "gode", det vil sige, godt aslagte; end itaar der cr ån delig Nød ? — Der tales om at bygges, ct Kapel paa Baaraanejet i Skjold. — Amerikansk røget Hellefisk og presset Klipsisk dælfer for Øicblittet Be undring i Bergen paa Gnmd af den yp perlige Tilberedning. — Ved A aen Sire bygges for Tiden en udftralt Laxetrappe; 7o Mand er beskjeftigede dermed. — Arne Kul ter f tad er ikke benådet. — Dette Aars Torstesistcri opgaar til 60 Mill. Fist. — Oversold- ningen af Passagerer pan Emigrant- dampffibene har nu fremfaldt Offentlig- hedens Opmærkfomhed. Flere Kaptei ner er i Nem Aork arresteredc og der oil sættes Stopper paa dette Uvæsen. — I Sandherred er i en Kjcrmpehøi sundet et mærfelig oelbedaret Bilingslib, omtr. 75 Fod langt og med altflags Skibs- og Krigstedstab uvl forsynet. Det stal transporteres til Universitetets Oldsamling. — Den fidste gjenlevende Eidsvoldsmand er Admiral Konoto. — Atter advates i Norge mod „en aanbelig Tramp" ocd Navn Peder Øren, der blandt andre „fri-evange= liste" Lærdomme agfaa fører den, nt da Jesus bley undfangen af den Helligaand blcD ogsaa hele Verden med det samme gjenfødt og salig. — Blandt Stu den terne har oæret behandlet Forslag til at anmode om Forelæsninger over Byg demål særlig til Hjelp for Prester. — Xømmerflødningen i Glomm en truer med at blive yanffeliggjort paa Gnmd as lay Bandstand i Biflodernc. Der er dog ikfe meget Tømmer market toar. — I Akershus er ber dannet en No* Dcmbcrforcning, et politisk konserva tivt Samlag; for itfe ot lade dem Marken alene, er font Modvægt dannet en liberal Forening, faldet „Mai- foreningen*. Det lysner i „gamle Norge*; bare det itte maatte blive hoad vi talde *red hot". — Kobbergru- ber iiges at Deere opdagedc i „Østre Afer"l — retnu findes vel ©ulbminer i Universitetsgaarden. — J en Korte- spondanse fra Amerika til "Fæbrelanbet" i Norge fear man foruden mange andre Rariteter ogsaa høre at et Gjærde heder paa amerikansk "Fame" , et Gjeldsbevis „Not" og at Washburn cr Tyster. — Bisoinde Von ber Lippe er død. — Bankche f don Krog fra Tromsø har faaet 4 Aars Straffængfel; derefter kommer han bel til Amerika. — Jondals 3yrf tikfabrik er ned- brændt. — Ogfaa i Tønsberg har Tcgloaertarbeiberne gjort Strife; det lommer bog vel neppe til Blodsudgy- delfe font i Kristiania. — ®t stort H o- spital er af den norste Mission ind-- fjøbt paa Madagascar. — Den ka- tholske Ki.rfc paa Fredrikshald, hvor Past. Blanhe Har faa Heldigt mis- fioncret, stal nu faa Taarn.— I G ei- r ang erfjord stede et gjeldfkred Hvorved Fjorden fattes i saadan Bevæ- gelse at en vaad på andre Eiden of Fjorden Hvælvede, og Sudraget drog Baade fra Sand og Nsst. — Sand. Ba 1 keer bledenPrest i Karasjok — Sognpr. Fasting i Førde og Koren ,t Fredrikshald er meddelt «fsleb. x__y lørkkt og tuder verdensdele Nu er Jernbanen til loppen of Sefuv fætbig. Lognene trækkeS opob den steile Brinle of tykke Ståle traabtouge. Opfarten varer kun 7 Minuter. — Nordenfkjold berettes nu af et Blad at være begravet------- i Xafabbredfcr og Ordener. — I Europa sendees i alleLandesPoster i 1877 tilfam- men lS^Mill. Breve og Aoifer o.s.v . dag lig, eller tilfammen over 3^ Milliard aarligt!! — I England har ber fra 1870 til 79 talt sandet 2352 Striker Sted. — Keiserinden af Rus la nd er død,—staffels Kyinde! — af et knust Hjerte. De sitbste tyve Aar af hendes Liv har bæret en eneste lang Sorg og Hjertene paa Gnmd af hendes Manbs, Keiserens, Troloshed og raa Liv. Saa kan heller itte Keisertronen give Lykke U Paa samme Tid er Kei- serinbe Eugenie af Frankrig paa Tile bageveien fra sitn Sørgeretje til sin eneste SonsGraviZulu!!—IJr1anbernu Nøden ftørre end nogensinde. Der striges til Amerika om Hjælp. — Dronning a f England og ff ei- serindeaf Indien, B ilt oria er nu bleven ophsset til Gubtude af G a- r o o-Stammeil i Nord Jndien! Hvad siger nu bet migfionereitbe England? — I Frankrig øyer Bladudgivere og andre sig i Dueller; bc dræber aldrig hinanden.— En ny Handelstrak- ta t vil rimeligvis lomme island mellem England og Frankrig. — 5000 Men nesker samledes i Paris ved en Minde- fest til TEre for ben afdøde Keiserprinds i en Kirke; der er endnu dem der haabe paa og tilbede Keiserdømmet. — Gam bett a og andre har i bet franste Kam mer foresiaaet og passeret fuldftændig Amnesti for Kommunisterne, for at dette ikke longer stal benyttes som Agilations- mibbel. Det vil blive haardt at faa Senatet med paa bejme Orbntng. — Berliner traktaten stal nu underka stes en Revision ogPorten tvinges til at holde sig den etterrettelig. Man mær- ter at ber er anden Lyd i England. — Fritænleren Bradlaugh i det engel ske Parliament har efter lange og vidt- løftige Forhandlinger faaet Lov ot „l o v e" Trostab istedetfor at „sverge." „ 5tsteriubftillingen i Berlin bejogtes en Søndag af oder 20,000 Mennesker. — I Konstantinopel er ikke Retssikserheden større end at cn Gnglænbcr ved Navn Burness blev paa offentlig Gabc anfaldt af 3 militære tramps, ubplyndret og næsten myrdet. Porten er yberft bange for ot bet stal rygtes i Best Europa og "Mester Erik" bringes i Birlfomheb. Stakkels syge Maud! — Ten internationale Ubftil- ling i Melbourne, Aujtralien har været beføgt af over en Mill. Meu- nester. — I Spanien holder den personlige Kamp mellem de to politiste Modstaudere Martinez Campos og Can o6 aS del Castillo at op- tære Kortes eller Notionolforfamlingens bedste Kræfter, saa at Folket trods alle Friheds- og Fremtidsloftcr forgjæves venter paa Løsning af bc livsvigtige Spørgsmaal om Cuba og be for* faldue Finautscl -r - IRusland gjør Melikosse Nihjlisternes ©fræl, forgjæves Forjog paa at faa Keiseren til at inbføre fonftitutionellc Foran dringer i Regjeringsformen. — ©tri* f erne i Frankrig er nu ophjerte, ben 23 be Mai, fiomnumehleberlogetå Aarsdag cr gaaet af uden de forventede Dptøier, Leon Say er valgt til Se» natets Prcefident imob Gambettaé Mob- ftander Jules Simon, og Amne stia S te n cr passeret, — faa nu lan Ministeriet Freyeinet endnu sanste holde ud cn Stund og jevne Beten til Præstdentstabet for Gam bet to. — JS0hntcn holdermanpaa atgjøre bøhmist til Rets- og Slolesprog i be Kommuner hvor Bohmere ere talrigst; Tysterne har derover gjort en fortviolct Larm; tht de tror, at alle Folk bør tale Tyst. — Near alt lommer til alt har bc nye Balg i Jtelien itle bragt Mini steriet synderlig større Styrke; vi mua altfaa fremdeles vente paa allihaaude Forviklmger; det er ilte let i en Hoande* vending at ville blive cn af Europas Slormagter. — Tr ommerne stal nu afsloffes i den ftåfle Armee. — I Llllcaften rander soemdeleS Huu- Sersnød; i cn Provins er over 2000 ødeafSult—ogdetteietofbcrigest udftyrcbe Lande t Verden; fåmeget gjør ilel Styre. — Revolution er ubhrubt i Buenos Aderts; det lan neppe talde» nyt i de stafielo fydamcrilanstc Rcpubliler. — Paa Island frygteS iaor Ubbrud as Vulkanen Hekla. HoffliU Gray, TM Skandinavisk og Thdsk Apothek yjorntt of Washiugtou Abe. og 1st Abe. S. Ubvalgte medietnske Redder og Urter -paa Laget, ttlligemed de mest «blandede Medietncr, Maling, Sæbe, Totletgsenstande og ali andet til Fortetningen hørende. Fleste Batet direkte tndførte fra Eutopa og til nfædvanlig billige Pelset, da bi kun salget sot Kontant. Formete og Landhandlere bøt se vote Vater og forhøre fig om vore Pelset føt de gaa andetstedé. Seminatiet tar het sine Mebicinet. 12 Gr. W. Hal© & Co. Anbefaler sig tit Befolkningen af Minneapolis og Nordvesten forn bet eelbste, største og paatibeligste Dry Goods Hus r i Norboeflcn. Orbres fra Landet og Ubcnbycs, for Prøber eller Varer, expede- reS meb Prvmplheb, Emaus Clfcn og Ehr. G. Kennel), 12 Norsk Handelsexpedit. 301 & 303 Nicollet Abe, Minneapolis, Mimt. |ohtt K. Olsen. 307 Washington Avenue S. Photograph. 307 H«t toget Billeder af de fleste Synodend og Konferentfens Præstct og Proses* fotet. — Alle Skandinaver vil embesale ham. ©e bedfte Vifitkort til $2.50 Dustnet. . 12 Smith & Scribucr, Jern- og Stnaltmrcr, 523 Washington Ave. S . Minneapolis, - - - - Minn. Det største og bedst aflsottetede Udvalg Bygningsfaget, Vætftøi, Maling og Dlte, Glas, ©øret og Kaimet o. se V. Agenter fot Homes Vægtet (Howes Scales). Bestillinger pr. Post expedetcS strap. lshowen & Bryant, De ældfte, paaltbeltgfte og bfllfgfte Abstract - Agenter. Office: No. 8 JohnstonsBlock, lige- overfor Nicollet House. NB. Hvet Ttansset gjete6 nu sot 12^ Cents (kostede føt i5 Cents). Skjø det, ferntKjøbekontraktei udatbeides billigt. 12 Leri Pacific. ©eponved Endin af Sibley St.; Bil let-og Fragtkontoi 43 Jackson, St.Paul. Vestgaoende Afgaar. 610 69*1 7 60 rø 6t.»«ul 7 00 (røl 7 40 fW NHnneapelio 1010 (rø 10 BO Jffll SaulReptde. 1 15 HM 1 404Sl Sralnerb «Ihithcu Ratfle ®u”2lb N.D .duncilon 800RM1026liBi 815 10804M 4ooHr; ... To daglige Ttæn fotladet altfaa St. Paul og Minneapolis, undtagen Lørdag Aften og Søndag Morgen. Palace Sleeping Cars paa alle Nat- ttæn mellem Fargo og Minneapolis. Passagerer det gaa fta St. Paul iSet Minneapolis om Aftenen, lager Ticket om Morgenen i Fargo og ankomme om Aftenen til Bismarck. Fra Bismatk cr tre-ugentltg Forbin delse pr- Dampfkib med alle Punkter ved Miøsourifloden og pr. stage meb Dead- wood og Blackhills. Minneapolis k St LoelsJeridaiei. ny Linte mellem Minneapolis, St. Pau 1 og Chle cage og til St. Louts. Uden Bongbytte 28 Mil kortere end nogen anden Link. Afgaar Ankommer (undt.Sønd.) (undt.Mand.) LoutsExprefs 1:55«W H:l0FM SI Baule^MinneopnlisIcrnbanctib St. Ptnl, Minneapolis k Manitoba. Fergus Falls og St. Vineint Divisions. Notdgaaende. Afgaar: St. Paul 7:00 S. M . Minneapolis 7:40 E. M. St. Cloud 10:00 S. M . Fergus Falls 5:00 F M. ©lyndon 8;0©FM. Croofston 12:05 F. M. St. Vinceni 4:45. Sydgaaende. Afgaar: St. Vincent 2:30 6. M. Ctookston 5:25. Glynd on 9:10 E. M. Fergus Falls 12.05 F- M . St. Cloud 6.00 F.M. Minneapolis 9:45 F- M. St. Paul 10:00. Bredenridge Division. Vcftgaaende. Afgaar: St. Paul 8:15 F- M . Minneapolis 8:50. Bills mat 2;00. S. M. Bredenridge 8:00. fDftgaaende. Afgaar. Btec- kenttdge 7:20 F- M . SBillmar 1:40 E. M. MinneapolisG :35. St. Paul 7:10. Train null. Minneapolis og St.Paul tager omtr. ^ Time og Afgaar: sea Minneapolis 7:50 10:45 F.M. og 1:45. 4:40 og 6:35 E. M . — St. Pa ul7.00. 7:30. 8:15 9:10 F- M. — 12:00. 3:10. 5:04. 6:20 7:00 «. M. Ankommer: Minneap. 7:35.8:20. 8:50. 9:45 ft. M 12:30. 3:45. 6:15. 6:55. 7:35 S. M. St Paul: 8:25. 11.15 F. M . 2:15. 5:10. 7:10 E. M. A. ltclimd, Norsk Sagfører. 219 Washington Avenue Syb.,8 S. A. Phase. 219. Washington Abeuue Syb, Minneapolis. Kfoher og (olgcr Land , Mmne, °,°. Wisconsin og Iowa. — Scelqer og bytter Land eg Lotter. M odtagerPenge tilUbfaanmod bedste Slags Sikkerhed. — Ud1aancr Penge mob Sikkerhed i oydyrket Land. —A gent for Chicago St. Paul ogMinileapolisyern- banens Land i West Wisconsin. — Scelgcr ogfaa Jern ban ela nd i syd Minnesota og nord Iowa paa billige Bilkaar. 18 F- L. Johnson & Co. — Fabrif. — wholesale og retail Handel. Tore, Aiuducr, Blinds, Mouse dings, Brockets, Trappe- railings etc. storefronts, Dor- og Bindues- farmer, Kirkestoler o. f . v . Hjornet 3die St. Minneapolis, — I 3bic Avenue Syb. — — — Minn. 12 St.LouieGxpttfs l:558®l lljlOFM Sttret Btinneap. 7:0SFM 5:20«SA efcMartiamJunet. Omaha ^flv. 3 -tOtm UrtOFM Mixed Minneap., 7.00FM 5:0588* 80blttBear8eki4 . ©ninth 08 Stillwater. Ctitaater 2:30HSt 8:668$l Wholesale Handel. G. Beeler. Fabrikj Klcedesvarer og foerbige Klader. 4 etages Varelager. 121 Show less

Title: Folkebladet June 1880, Folkebladet 1880-06 No. 0016
Collection: The Folkebladet Collection

Title: Folkebladet July 1880, Page 06
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet. Minneapolis Juli 24.1880. "FonbSsagen" hviler. Barmen, og Sygeligheb i Familien har forhindret mig fra direkte efiten ved Reiser eller paa anden Maabc at «funne virke for Sagen. Paa be steste Steder er Folket ogfaa i bc varmeste Sommcrmaanc- bcr altfor optagct...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet. Minneapolis Juli 24.1880. "FonbSsagen" hviler. Barmen, og Sygeligheb i Familien har forhindret mig fra direkte efiten ved Reiser eller paa anden Maabc at «funne virke for Sagen. Paa be steste Steder er Folket ogfaa i bc varmeste Sommcrmaanc- bcr altfor optagct til med nogeit ft raft at gaa iuci med Arbeidet. Tcsubcn har „Fondskomiteen" enbnu ikte baut Mode og lagt nogen bestemt Plan for Arbeidet. Det vil forhaadeut- ligf kunne ske mod Slutningen af August, og det egentlige Arbeide vil da kunne med Kraft gjenoptages i September. Sporgsmaatct om at inbfenbe det til „Foubct* inbfamledc til "Fouds- befttirelieu" til snarest mulig Udlaan eller Alioendelfe, et Sporgsmaali der fitdrni er aabeut for Drøftelse, .er af en enkelt Maud bleuen bejoarct med et Argument, huovaf ret mange lunde øy fles i denne Sag, og som ialtfalb i oocr= bevisende Mraft iutet lader tilbage at oitife. Det forklarer fig selv af følgende til Foubvfomtteen iudfeiidte Brev: Meitontonie, sde Juli 1880. Til Slolvfondslomiteené Formaud! M jlxre Prof. Oftedal! Fndlagt fender jeg mit personlige Bi drag til Stolcfondei. Ta jeg al Folkebladet fer, atltomitceu on)fer at Bidragene ikke iudbetales for del sorfte, ilyldev jeg i Worthed at gjote Rede for, hvorfor jeg ulligeuel fender mit Bidrag ftraj;: Jeg har nersten i to Aar holdt paa med at lergge tiljide af de Penge, jeg ljar hoft niellcm Hcruder, alle øssvii renter, for at jeg, itaar Tiden kom, lunde uærc island til at bidrage min Stjærv til Slolefoudct: paa deuue Maade har det oæret mig muligt vistnok med en Del Anstramgclse at jparc iud $100.00, og jeg er meget glad oeb at hinne give det til Fondet. — Jeg åffer ikle at beholde Pengene læugere hoS mig, ba de ere samlede med det bestemte For- maal at ubgjvrc en Tel af oort Sam- funds Slolefoild, og be ere saalebes i Birfelighebeu ikke mine. Sfulbc jeg nu beholde dem vilde de maastc blive en Fristelse for mig, ba jeg paagnmbaf Ulnktvu i Spring Brook vistnok mere end engang i Forlegenheten vilde have Brug tor dem, og .vaabvt om at Tidcruc fallere vilde blive bedre og jeg jaaledes lettere ltttidc betale dem tilbage, timde let overliste mig, og jaa — ja paa den Bei ev jo utaugen Gu bleuen eu Be drager. Hertil lommer endnu, at det er saud iynligt, at jeg for nerstc Aar itle formaar at bidrage jaa meget per f on lig til Professorlollllen fra mit Kald som hidtil, og da kunde maastc Renterne af det, jeg nu fender, bøde en lille Smule derpaa. Mubtag alt{aa min Sljævo til Stole- fondet i Jciu Naou! Pi ed broderlig Hilsen og inderligt Onflc om Belsiguels'e i Arbeidet for Fondet. Din L. Sund. Herren uærc looet for dette Brev. Del kom paa en Tid, da der isandhed var 1'aooanbe i urr Freidighed og Tillid. Maattc det ogfaa virke fora et forfriskende Pust hos alle dem, der har følt sig for sagte at de mange unødige Tyugster hvormed denne store Sag er bleoen be byrdet ! — Nei, Herren Har ilte glemt oort Samfund, em Hans Lys og Naade end stundom syncs ftjult bag en forbi- farende Sin. — Ten, der tnrnger stere "Notehlaulo" Underrette* om, at ogfaa vor Behold ning dcsoærre er udtvint, men at ber fnort skal trykkes en ny Fossyning. „Fcmcentbøgcr" berimod Har vi i til» ftræffeligt Anta!. Sven Oftebal. (ymigtaiioiicn og ben nordlige Ned River Dole iRev. Iharalfen.) Cmigrationen til Amerika er et længe fjendt Faltum. Den bringer Aar ester Aar Tusimder og atter Xusimbcr af Europas trætte Ubvanbrcrc til ben nye Verdensdel og særlig til de For. Stater fom deres HaahS og Drømmes Land, hvor Folkefrthed og Folkestyre giyer dem Haab om at naa, hvad bc forgiæoes tøgte i den gamle Bctden; og denne Emigration "bringer Aar om andet mer kraftige Pulsslag og Strømme af nyt Blod og ny Livskraft ind i det nord amerikanske Folkelcgemc. Ikke mindre mærkelig om end mindre befjendt ialfald for Curopæernc er ' ben Emigration, font soregoat inben Landet felt». Ligefout bet amerikanske Folkeliv er meget rastløst er det ogfaa meget be vægeligt. Mcbens Nordmonden i Norge oste ©lægt ester Slægt med tilfynela- deride Tilfredsbed plater fin Bedstesa- berø lille Agerlap uben at hans Øie nogenstnde hor jeet, hvod tier er bortom Fjælbct, som lukker for hans Synskreds, — er der i Amerika altid ny enterprises, som lokker Eu videre og videre ud. Og den faafaldte store amerikanske Orten hor omsider vist fig at Deere en uhyre frugtbar Slette, der lun oenter paa den fattige, men hoordsore europæiffe Ar- beihsmand, for at ffnffc rundelegen af det daglige Brød og et hyggeligt Hjem. Soaledcø opfoimncr der Nybqggc efter Nybyggc udigjennem det fjerne Besten. Saafnart Emigranten hor bæret i et ældre Setlement faa længe, at han har lunnet ffaffe sig dc allenwdveudigste Ting til at begynde med, reifet hau ud for at søge sig et nyt Hjem. Stundom drager ogfaa ældre Settere ub for an den Gang, tildeté dreoet dertil af pcfu niærc Forviklinger, som de ere komne i ved tilftødenbe Uheld eller ved egeu Ujorsigtighee, tildele ogfaa — og maastc fornemmelig — for at finde et Sted, hvor der cr Laud noT, faa at de funne fomle fin talrige Børiteflof omfriug fig paa stue gamle Dage. .siiDov dette ille er Tilfældet drager i Alininbclighcb alligeuti den yngre Slægt ud for at foge sig et fremtidigt Hjem. Reiser hertil lands foretages almtudeligvis med Jern bauerne der paafryds og paatuerts gjemiemsfjære det nordamerikanske Fost laud. tiandfogerne derimod tager gjerne sin Tilflugt til den foalaldte „Bræricjcl)ooner", som bestaar i en laug sirchjulet Bogu, med hvelvet Seilbugs Uedækuiug, der tjener tom Beskyttelse mod Sot og Regn paa den lange Reite. Forjperiidt med et Par Oxer eller Hester alt efter Omftændighebcruc og belastet med Familien og dc allevnød uendigste Husholduingsefsekter og med et Parftjør fastbundet i den bagerste Eude af Bognett, drager deuue Farkost affted fræ Setlement til Setlement, fra By til By og over enbelsse Bidder — ftunbom en 4 til 600 Mil indtil endelig ben Plel er fundet, hvor man agter at opflaa sit Telt og bygge sit Hjem. Saabanne Reiser lan medtage i Forhold til Vei- eus Længbe og Trældyrcnes Beskaffen- bed soa 2 til 4 Uger eller omtrent faa læugv som bet tager at reise fra Norge til Amerika. Fra Midten af Marts til langt udi November- fan man je disse hvide Præriefartøicr fra 5 til 20 i Sel stad drage affted fom Træffugle mod Best og Nordvest over dc uendetigeølet- ter. Det er en rnægtig Strom denne in dre Folkevandring, fom snart «forvand (cr Ørken til en blomstrende Rose". Men det er alt andet end at vandre paa Noser at vandre ud således. Teit som ilke fjender mere til Livet end en lun Stue med Teppe- gulv,- og Pudestole kan vanskelig forestille sig hvilke Savn og ©jenvorbig- heder dc have at døie baade paa Veien og i det nyvalgte Hjem. Kun den, som har fulgt med dem over de ubanede Vcie, sumpige Morabser og rivende Strømme, fun den, som har feet dem stcrbe stø frem fivoebe og sillede ved Vognens Side i den brænbende Solhede, eller feet dem halvsovne om Leirilden i den mørke Nat ifærb med at blive opæbt af Musltter, og fun den, som har feet dem i den mørke opstaaebe lille Torv- eller Loghytte i Nybygget og feet dem i det tunge inoisommelige Arbeide med at bryde nyt Land, fun den fan fo restille fig hvilke Savn og ©jenvorbig heder disse Ubflottere have at udholde. Men det er Fremtidshaabet, font giver dem Kraft og Udholdenhed; thi om alt gaar vel sidde de om no gle soa Aar i et hyggeligt Hjem med et godt ttbfomme. Størsteparten af den standinaviste Ubflbtning gaat jor nærværende til bettst ibetig og altib gjentageYÉfc inbtUlSolt norbtige Rebrmerbal. tlountieme Tøu næften tan dem ribenab. iAlmindelighed godt omend meget haardt. Et Strøg tivtes det dog at være af mindre palatahel Natur. • (Jirfa Id Mil fro den vestlige Bred af Red River stress- fer ber sitg i betydelig Længbc enssalt- agtig Sump paralcl med samme Flod udtømmcnbe sit ufmagdige Indhold i stere of Red Rivcrenø Bistoder. Alt Flobvanb nedenfor denne Sump er. saltagtigt. Bed at grave Brønde fan man dog i Alutinhelighed finde godt Band. Bed Ned Lake River, Snake River, Turtle River, Little Salt, Big Salt og TamararfRiuer er allerede bety delige Skandinaviske Setlemeuter i Op- væxt, og bc umaabetige Bidder, som cr .• tilbage fan skaffe Arbeide, Bind og Hjem for Tusimder og atter Tufiiibcr as drif tige Arbeidere. Men der er et Brød, fom ikle engang Red River Dalens rige Jordbund fan frembringe, og bet er det Brød som næ rer til ct evigt Liv. DeSvcerre cr det fon, at hvor der er størst Udsiigter for bet timelige, føles der ofte mindst Trang til bet aandelige, og faa let forglemmer vi det evige under Strievet for det timelige. Herren har dog heller ikke forglemt Nybyggerne i denne Hestfeende r han har fulgt med dem ab be ubanede Veie for at plante Livsens Træ ved hans ringe Hytte i Ørkenen. Jgonfcreut|en bar faaet en rig Sjæru af berte Fossa- gdfenå Arbeide, idet en forholdsvis større Del af nervnte Setlemeuter fpger sig fin kirkelige Betjening fra dette Samfund. Det er et fra Herren stort om end for Kjodet faare lidef tiltræl- feudc Kald at gaa ud og bryde Livsens Brød for de fattige Nybyggere i Bssten. Saadant Kald fm Herren gjør hans Tjenere baade ydniyge og frimodige. Og Herren læggc siu Velsignelse til dieses Arbeide som have forjaget det jocialc tims Mageligbed og Behagelig- hed for Kristi Skytd, at de maattc faa S en Glæde at fc i Ordets hoieste og blefte Betydning, Ørken forvandlet til en blomftrenbc Rose. JltttCrihll. Det forsstaaende Pre sidentvalg oil i de Hæste tre Maancdcr optage Amerikas Liv. Den egentlige Kamp tager bog neppe fin Bcgynbelje før ben oarincfte Tid er oder, det vil sige ubooer Midten af August. Forclobig bringes Kampfræfteruc i Orden og Rækkc, enbel Forpostfegtningcr leveres og de store Kanoner opstilleø. Formænd og Sekretærer for de to Partiers Nationalfomiteer er valgt og drøfter nu sammen med fremragende Meniitgsfællcr den hensigtsmæåfigste Kampplan. De nødvendige Pengemid ler opdrives blandt Republikanerne, paa staaes der, ved at brandskatte Regjer- illgsbetjenterne, særdeles de fvmbetigc Copifter i Tepartrmcnternc. Den unbgaacligc Snavskafting er bc- gyndt soa begge Sider og saavel Ga r f i eld fom Ha il co cf cr allerede ganstc refonabelt tilraffebe. Bittighedsbladet "Puck" havde en Tegning afHancock Itaacnde roligt med korslagte Arme, rnebens et Regiment Dverge, forestil lende det republikanske Parti, var fatte med at ipade sammen Snavs ved hans Føddcr. Men samme Billede funde med lige Ret anvende- om G a r» f i e ld og Temolrotcrne, og uagtet disse sidfte panstaa, at Historicrne om Gar field, nemlig at han fik $329.00 af Credit Mobilier, og $5000 af et Job- bingsirma De Colyer. i Washington, kom mer fra hans eget Parti under en Balg lamp i Ohio, og at de derfor ikke har be= gyndt at faste Smnds, faa betyder en saa- dan forsikring faare lidet aldenftund de Rep. Platform. Dem. Platform. Zndl.: Opreanes hvad godt dette Parti har gjort i 80Aar,nemlig: tnæltet Rcbellioncn, afftaffet Slaveriet, ou tage! Speciebctaling og derved øienoprettet LanvetsKredit.reduce- ret Gjelden, foregel jernbanenettet, udvik IctJnbuftrien og lort frembragt be gode Ti der, som nu er. Der cr 18 Punkter, men be et betybeliflt fortere end Republika nerneS, hvilket tan for klares beraf at de i Punkt 1 henjtyder fig under Platformen af 1876, der cr meget tona og bar etOmkvad Reform! Reform! Re- form! Reform i alle muligeTing,særdeles i Partlmagten. (Der nævncs naturlig- 13. Hen fremholder vis intet om hvad ondl ^ glas, Øttcrtail, Wilkin og Breker ere allerede for en stor Del opsettlebe og fun en Bagevje af den egentlige (ftnigro tionsstrøm fætter fig nu fast der, uagtet der endnu finde* betydelig godt og uop laget Land. Crookston og Grand Forts ere to ny lig opiprungne Lmaabyer den ene i Minnesota og dett anden i Dakota, der ligesom danne Midtpunktet og ltbgangs punlter for de nye Setlemeuter. Tisse Byer ffsont fun soa 3 til 6 Aar gamle ere i en kraftig Opvæxt og synes at have en lovende Fremtid. Begge ere forsonet med de Forenede Staters Land kontor, hvor Nybyggeren efter at have udsogt fig et Stytte Land. fan faa Home- stebpaptrcr derpaa. Til alle Kanter soa disse Boer ligger uhyre Masser af uoptaget Land. Det er fladt Prærie- låd paa hvilket man neppe fan opboge en Forhøining, faa langt Øiet fen naa; inn< er det hist og her gjennemflaaret af en mørk fpiralsormig Linje, en Elv med noget Skov ved fine Bredder, der med fine utallige Bugtninger ligesom møi fommeligen fsger at bone fig en Sei gjermem den endeløse stade Slette. Jord er fleet i diSse 20 Aar, om Corruption, om flette Tider og Mono- polemeø Ovcrnreb.) Paa Grundlag af ovennætnte tommer Punkt 1. at det repu blitanfte Parti forme- delst att dette har gjort fig fortjent til Fottet- Tillid og ber vcdblive i Magtcn fot at fort fatte det gode. * 2. For.Staters Kon- ftitutiou cr sversteLov, og Rationcn over Stateme. 8. Folieopbraflclfen er overlabt de enkelte Fostring va Stater, men Na ti o» afjyolieftol tiatreajcrtngen harden Pligt at treede hiælycnbc til. 4. Enhver Stat bør ved Tiling til itonfti tutioncu forbydes af offentlige Midler at støtte religiøse Bekjen detsers Stoler. 5. Protektion; intet land grant mere ;imob Polygami; abopterede Borgere bør befivttev: Flobc og Havne ubbe* bre?; Penfioneme samvittighedStuldt vp retholdes. Demol. sine Fortjene ster idet be- ivtønftc Landet til en Congress der har (paret bet 40 Mill. Dollars aarltg, frembragt gode Tider og til at Landet nu inart skal faa et bedre Parti ogfaa iAdmini- ftrationen. (Dette Punkt svarer ipaøfenbe til Republi- tanerneS Jndtebning og Punkt 1.). 2. Jmod Centralisa tion og dermed fei er gende Despotisme; for fulbtommcnAbftillelfe af Kirke og Stat, samt rv.cx-i - . Tj^eflpttelfc (Settelpunltmodfoa rer t bet vcrsentligeRe publlianerne» 2, 3 og 4.) . . Honukorule (det cr et dunkelt Udtryt og har vel Henjun tu .states rights") farlige denge, QfiUb, S51v og fapir, omiatliae paa orlangenbe; Opret* holbelfc of den oftcnt» lige Åleebtl baade fol den hele Nation oq dc enkelte Stater; samt „tarifi for revenues only"; (hvittet atter er et buntelt Udirul fom formodentlig flat have Hensyn tisognhanbelø 12. Offentlige Penge til offentlige Formaal alene og offentligtLand alene for virieligc Settere. (Disse to svarer no- genlunde til Rcpubtif. Punkt 5.) 11. Ingen Chinesere. v. Til den anerkjen- des i ligejaa kraftige , Udtryk fom HayeS. demokratiske Parti og j *tt)e solid South", faa at der for at bruge et dagligdags Udtryt,itkc levnes dette sørgelige Parti ASre for 2 Stil- ting. 6. Mod Chinescrind vandringen. 7. UforbeholdcnAncr- fjendelfe afft au ei og han» Administration., v----- . . . . ,, 8. l£nbnu mer uforbe^ \ 2. 8. wholesale holden og "Wholesale",Fordommelie af den denunciation af det nærvcrrenve ylbnum* *• *-------- ---- riration, Stnø over lalgfvig i 1876, hvor ved TUden berovedes Prefidentskabet,hvortil han var valgt, Ophoi else af Demotratcrneø patriotisteSeltfomefl- telfe ved at finde sig i dette storartede Be brag, Forbommelfc af Abminiftrationens tor rupte Fremgangsmaa de ved at belønne med gode (tmbeder alle de der hjalp til den heldi' gc Øjenncmfbrelfe af navttc Bedrag, — (Raar Hertil tommer) 5. Fri Ballot overalt i Norden faavelfom i Sudcn, og 13. Temolraterne er Arbeidets og Arbeider nes Ben, — (faa funeS dirse^Punk ter at banne et ganske passabelt „offfct" til Republikanernes Pt.8) 6. Subordination af ben militareMagt un der den civile, oa en grundig Rcforn t li» viltiencjten. 9. En paa Forslag af Massachusetts, men kun med Uvilje anta- gen ,Mante" for Re» form of Siviltjenesten efter Hayes Mønster for 4 Aar fiden: en fljclmemgribcnbc, radi kal og fulbftændlfl Re form. V En Smule ,stumping" eller Fotteta-' ting er allerede begynbt, idet Schurz, fom nok gjerne vil deholde fin Post, har holdt en Tole i Indianapolis, J lt b. hvor Hovedkampen maastc kom mer at ftaa, og Kellogg siges ot stullegaafraLouifianaforattale i B erm o n t, hvittet nogle sammenlig ner med at „bringe St ul til Newcastle"; men de store Kanoner blir iffe affurede sor senere, og ber er trods olle Udtalel- fer i mobfat Retning, desvæere nok Ud- seøt til at hele Grantelementet, deri ind befattet ConNing og Cameron, vil holde fig ikke faa lidet tilbage. Imens Politikerne saalebes tager en lille velfortjent Sommerferie, funde det maastc ikke oære uden Interesse et Øie- blik at detragte be to store Partiers Standpunkter jaaledes, font bet er frem lagt gjermem deres Platformer, for at se hvad Prinfipforfkjcl der er imellom dem, eller om det for begges Vedkommende Jun oplsser fig i en for- ttiiolet Anfirængclfe for at beholde eller bemægtige figPræsidentstabetogdermed følgende Magt og Embeder. I den Anledning stol her gives rt hunden er af en meget rig og frugtbar fort Sammendrag af begge og bc til- Beflaffenhed, stere Fob dyb bkek loom svarende „Blanker" famstilles til lettere med Ler fom Undetgrund. Bandet er Bedørametfe. Til disse tommer en delig ct Punkt, fom Demoteaterne hQt for sig selv. 10. Fri Slide; ingen Disknminanon enten for Transportations- ilinjet eller Korporativ- jncr eller Monopoler. Et stygtigt Blil paa disse to Doku menter oil gjøre deres futbfomne Man gel paa Prinsipsorskjel inblyfende, især naar det ihulommes at Demolraternes Platform for 1876, hvoraf nærværende lun er som eUtortbegreb, tægger yæfent* lig Bægt paa Unionens Opretholdelse, paa Konftiintioncn med bens af Krigen faftflaaede Amcndementer, paa Majori- tetens Ret og Penfionsretten. Enhoer vil ogfaa finde bet ipinefale bende hoorledes begge Partier enten ltbelader eller kun tvetydigt neoner bet, som herefter med Nødoendiøhed oil lomme at oære Mærlesager for Univnen: Reform i Ciyiltjeneften, faft Pengeoæsen, Frihandd, Mel* lemftatstomunika tio nernc og Monopolerne, eller Kapitalens Overgreb. Republikanerne har knn nødtbungne inbtagct noget om Reform i Cioiltjene» sten, intet sagt om Peugevæsenet eller Monopolerne, og ltgesoem udtalt fig for Protection, til ©erigelse of nogle enkelte Fabriker i Østen. Demokeateme cr for Reform i Em- dedsoærfet — hvittet dog ester deres lange ^Faste" kan forstaneé derhen, at be vil drive ub alle Republikanere og inbfeettc Demokeater i Embederne, — ubtaler fig forblammet omPcngeoæfcnet og Frihandelen, jamt bemmeierer Mono polerne. Republikåeme ubtaler sig mod Poly gami og degge Portier beiler til Batiste- stoternes Stamner ved ot udtolc fig mod Chinesernes Immigration. Saaledés staarPlatsormentk,og det er oel oahsteligt for npgen atjlomme til anden Slutning ved deres Betragtning, end at Forholdene baade vil fræve og medføre Dannekfen af WkDartier med bestemte forståelig vg tidsmæssige t „igfmoæ*4f og hos dk» Hpvoxende Slægt' og de efter Krigen uBvandrede vil det baade vpere uaturligt og.set ot vente eu uafhWiglg Stilling/mbtifOT med Over bevisning lan stutte sitg til et Parti, dier vil mere end „grabbe" Gnibedcr, og som ikfe leoer paa afstuttede historiste Kjcndsgjerninger alene, men ogfaa skr fremad mod det hele Folks fremtidige Krav. Det er saudt, at Partiplatsormene i be feitere Aar af alle, mer og mer er bleone anseede som stet og ret Ornamen ter uden bindende Straft for ltogcn, og man har derfor ved Præsidentvalget vennet sig til at fe hen til vedkommende Kandidats Mobtagelfcøbrev, fom bet egentlig prinfipielle Banner, om hvilket Kampen stal famle sig. Garfield har ladet fit fe Lytet. Men for dem som berigjennem ventede en Løftning of den politiske Kamp har det været cn stor Skuffelse. Der cr in tet greit og bestemt ved bet, ingen klar Fremstilling faa at dett almittdelige „Stcmmcr" kan forstaa hvorom det gjel der og hvorledes han bør stemme. I Peugevæsenet ubtaler han sig ligesaa forblommet som dett demokratiske Platform; han oil have alleslagsDollars. I Civil tjen cf ten er han fnarere mod end meb Reform, idet han iffe med Hayes' Reform Order No. 1 vil for- byde Embedsmænd at arbeide i Politi- feit og derved „berøve dem endel af deres dyrebareste Rettigheder fom amerikanske Borgere," ikle heller tror han det er muligt for ceti Manb (Præfibenten) at have Kjendstab uok til at fuittte bosætte tilfredsstillende alle Poster, hvorfor det er nøbvenbigt at indhente Raab hos dent som have bet bedste Kjendstab til Sa- gerne og Pcrsonerne ndober Landet (Kongresmæiidene). Han synes at være mer for end imob Protektion; om Monopolerne siger han intet, mett vil have Missis sippien udbedret, ognaarhanudtaler,atallcStcmmebe^ rettigebe bør beskyttes mob at stræmmes fra Valget, og V a 1 gu r- nen modSv ig, faa er det just bet selvsamme font Temolraterne baade i Platformen og ellers paa det kraftigste har udtalt sig for, — de sidfte naturlig vis med særlig! Hensyn til Republika nernes paastaaebe Militærberredøntme og Balgsvig. Saalebes har iffe Garsielbs Brev bi draget til at faste noget Lys over Situa- tionen ubenforfaavidt, at man forftaar' at Mandcn vil gjerne blide valgt og gjerne vinde Stemmer, jamt at Repu blikanerne til evig Tid bør blive tied Styret. H a it eo ek har ehbitit ilte udtalt sig, men ber er vel heller iffe meget nyt at rente. .Saalænge derfor Partierneø Prin- ciper gaa ooer i hinanden, synes der ingen anden Udoci end at stemme for den bedste Mond. Saalænge tiaudibetente synes at uære jevngode, er man ooerlabt til fine Følel ser eller til tilfældige Omstcendigheder i fin Stemmegivning, mebmittdre Gavn- lighedeu af Paetistifte som et sundt republikansk Prinsip for nogle skulde banne Balansen i Stemmegivningens . Bægtstanl. Om Kampens Ubfalb fan intet siges. Kun saameget inbrømmes af alle at Salget vil være uhyre ..close- og at det ene Parti har fuld faa god Udfigt fom bet ondet. Det sorfte Hovedslag bil ftaa i Indiana til Oktober, og store Kræse ter oil derfor jommendrageø og fættes i Scene der, baade oratoriske og finan sielle. Nem Nor! derimod er neppe tdiolsom for Temotratcrne, ligesaavist fom Repu blikanerne oil beholde Pennsylvania, Hancocks egen Stat. JS3irginiaharderoæretetBrud i de demokratiske Rækker, idet de, der oil „fire“ paa Statens Gjeld, be saafaldte „readjuster8“ har nomineret fin egen "tidet." . Men bet vil nevpe lykkes Re publikanerne at drage nogen Nytte deraf. Det cr i Virginia Lov, at ingen fan stemme som iffe har betalt ..poll Ux“ eller Sopflat af $2—3; og saalebes udc- lukkes en hShow less

Title: Folkebladet July 1880, Page 04
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Maaneds-KrSnike. Amerika. Begge Partier bcflt)l- dVtf for at „foloniierc" Jnbia u o, hvorben politiskeHoved- tamp lommer nt ftaa i Oktober; Rcpu- bl ifone rn e anklages for at inbsorc N dg cr e, Telnolvntcr for at importere Bennerfro ,\t cnUlcfu. — Detostore Partier...
Show moreDjVu hidden text layer Maaneds-KrSnike. Amerika. Begge Partier bcflt)l- dVtf for at „foloniierc" Jnbia u o, hvorben politiskeHoved- tamp lommer nt ftaa i Oktober; Rcpu- bl ifone rn e anklages for at inbsorc N dg cr e, Telnolvntcr for at importere Bennerfro ,\t cnUlcfu. — Detostore Partier uedbliver haardnaffet at faste Siltnds pair de respektive Præsident kandidater. Warfield er beskyldt for Telngtiflljcd i Credit Mobilicr Suiude len, H a itev et for uredelig Binding i et AfticjclilaU oæfentlig stiftet med Soldater* Penge, og Ijuorouev hau var Præsident ucd dets Fnllit. Man fau trygt sætte nigjoveudc Spovgsmaalstegu ved alte iaadmiue Sinudsflattev. Det ev neppe Tuivl underkastet at begge Mæud ev aj de vejpeftablesti* i begge Partier. Baade Gorfie1d og Av11)ilverFrimurere. — Sidste Folle- . tlVUiug givcvC hiva g o en god halvMil lion Fndlmggeve. St. Loilie er derover uderft sovimetmet. — Mar Hai)cvgauviibajlrmbedesomF 2. Præsident, fau hau sort sætte font Bier Præsident sov det aiueviraujfc Bibcljeli flab, hvortil bau fornye blev valgt. Jau uer, ru Doktor fra Minima polis holder nu paa at tage Aandcdnrt tet fra alle vidvuffabeltgc og uetuddau nede Doktorer, van bar nemlig pan taget fig at leve uden Fvde i -JO Tage og Ncrtter. Forft smilte' Toftormir: jaa jovgvbv do for tilftrætfeiig Ba gt over Fastepatieuteu; jaa erftærede de al hau maatte dv etter lt» Tage; og da hau tmavdiiaffct uedblvu at leve, jaa imdvvjogiv de Autovitctmic paauyt og med lueve Onthii og faudt at hau „videii ffaluMigt" timde teve i 15 Dage, men saa var det forbi. Ten Hide Tag kom og dv jvin var fterrle i ..Bidcuskabeu" pan it od at Maudcit trør dod og utide ingen F iibwilding hore afToftoreusMuitd, ber mi uistuvt drat tidt Band, mett forresten afholdt sig fra al Fodv og iffe alene levt de, men endog syntes at trives bedre Tag for Dag. Ta bau un endog ben 24de Jag hav profaneret al Bidcnffab med at lew uden Føde og besinde sig vet er ber stor Tvivi blandt Toftorcmc om dv skut opgivc „Bidenffabcu" eller foiu Fu rifterne „bencgtc Fnltuiu." Men ofrer atliMærfer jev bet ud til, at Doktor Tanner vil udhotde sin uhørte Faste. Selvfølgelig iudeholder alle større Avi fer i Åmeri ka daglige Bulletiner om Doktorens Besiudeude og Lcoiietslob. Ho» er i dette Oicblif en uigtigerc Maud cub fetve Tcmofvatcruv font dog paa iitltu at dv nu har „fastet" i 20 Aar. — $vt siges- ar Garfield veier 240 'Luud ogHnucorf opimod300; til Høsten jfal de veies om igjen. — Tev var eit alminbctig Frygt for at G vante Benner jtnlde ju rm n(e paa Grund af loavfiddvNomination; Cameron blev jug og Co n kling jfulde tilCuropa; heldigvis junes bennc Frygt nu at skulle fjernes; jnavel be to lurontc Senatorer >oi» Loga li og øorige ..workers1 love at tage fat i Feldttogsavbeldct mebStroft; ikteeugaug Sherman vit iltilfe uud« af" og B c 1} li rftal stumpe for------- „ Cjfiec." — Tet berettedes endog at in rant utlbe ftottc Hancock; men Grant har jelu gjeubreuet Rygtet gted disse Cvd: "Hancovf ev bådeipolitisk, niilltær og social Henseende en brav Maud: Temofrotcrne, join har nomine ret ham er et st et Parti." — Wea uer, join hav modtaget Grecnborfcrnc* Nomi nal ivu betraoter ingenlunde Sagen som 3pog; hail liar allerede opgiuet 10 o 15 Staler, hvor han er sikler paa Balg og solte» at opfatte hete Resten som tuivl tomme; ester dette fer det ud som baade innrficldogHancotettanlivreop at "Vimne." — F v in e 11 CxPostinester General ev valgt til Formaud for den tepltblifaujfc Nationalfomite; Senator Barnain l)ardenfamine-Erebtnudt Temofroterne. Ten torste cr as ben taafalbte „Ohioerowd" dcr imagerCout- ling ilde; dcu anden vr en fnlbblods liibcnmmid. Ter cr folgcligt fuldt op af «Maskineri" paa degge Sider. — J det sorfte M iitnef otabift r itt ei der kommen en «Split" i del republi tauffe Parti,, idet to Maudidater tit M ongvesjeit bleu uomiurrrt, D u u it c 11, join tut har været dvr to Aar, og '■Ward. Temofrntcrne oil not deer vasse iiu li ham e. F 2bet Tistrift bleo . Strait uolliiucvet huiltvt somme Blade tinde alt audvt cud ...-traif; ban* Mnvlaiibibat Gcu. Cole, siges at Dare vit meget ducligere Maud, men ban vav understøttetatPioneevPrej*, og del joiftaier utnaffc baus Nederlag. — J 3bic Tiftritt bleu Washburn gjciv nomimret. — F deu sidste Måned er adjhlligc .yengninger udsort far Mord, iærlig btandt Regie. — . ysstcii fer nit lovende ud, færddev i bet nordlige Minnesota. — Gen. Neat Toro af Maine liar modtagetNoinination titPræ- jident paaProhjbition* ellerTemperauce; .l icteteu — Dr. Tanners Faste medfer den største Opsigt i Loudon. — Obeli- f frii fra Wgypleu er mi aufonimcu til Newport og flat opstilles i Central Park; iiu er Nero ?)orf ligeton god iom Rom, Paris og London. — De For. Staters Gjeld var i 1H65 omtr. $2?56.00o.t>00 elter ooer $7H. UO paa hver eitefte of be 35 Mill. Jnbbyggere. Deu ifte JgsVd880 vav Gjelden omtr. $llil9.0(X>.000 etler yel $87.00 paa hvert Hoved. Renterne rr eitbnu mer rrduccrct, jaa at medens de i 1805 oar $4.29 årlig paa hver Jndboggcr, er det nu tun $1.56. *øi|t. Stavanger hande Jå. 'SO •>3.500 Jndvoanere. — Sslvholdige A a re r cr fundne flere Steder paa Boso. — GtcnIc11HuSiKristiania har opfjøbt Fabrifen Gausa Klædeøbe holdning til eu Bærdi as 40 a 50.000 «rouev. — Haavel '\ Kristiania som i Stolholm stal Bell Tolefonlom- pagni oprette Telefonforbindelse, og Norges Hovedstad soar faatedes jmagc cnBcloemmelighed,yi herover snart i et Par Aar har mjbt godt af. Dette taV bes: „fomma unt ifje jaa braut." — BlandtdcftørftcSfa11et)dcrc i KriftiauiaeretPar0lbryggcricr og JlristiauiaSparcbauf, dcr ferttes til eii aarlig jnbtægt af omfv.lt r.$150.000 hvor — JotumButuold har nu ester cu Vinters Forhør tilftaaet at bau myr bedeLarsH*11eofllastedchamieu dyd Sjakt -ved Røraas. — Tam p- kjøken ett ttristiauia florerer; der jælges gjcnncmsoiuigt over 200o Por tioner dagligt. — Forhenværende Politi ' betjent B e f 111) < Stavanger feirede nys Gttlbbryllup. — JNorgc maa alt importevet Flest først uuderjogcs og stemples: „tntinfnt", før dei fan fælges. — J Ncrrljedeti nf Mandal bor eu Kone, font vr 105 Aar gammel. — J « vernes er cu Cute dod too Aar gammel. — Gt il oinpagui i Kale j uud har dannet, sig for - at drive Fiskeri under Island. — Fro Norge berettes, nt da matt iMi ii n of ot a har Promise pan studt Ulv, saa cr Opbrcrtuiug a| tamme Utuv kommen i Mode, og nt Reuestind og gule Hlllldestilld ogsaa ofte lager Præmie for Ulv. Det anføres som Be vis paa Amerikanernes industrielle Cu uer og som Italieneren stger: ,..-o nou t! wM e livn troviito*;; Historieit er god, var ben blot saud. — Sulte fodrittgenhariButteriTromSo været drevet 1 jaadait UdstiiThtiug at Mæugder Mreaturev ved Baarcits Jub trerdeil maatte ihjelflaaes; dc var bog- staveligt Slind og Bcu. — Tcu 20 Juni drog et Folketog bestaaende af 8 a 10,000 Meimeffcv ud til J. S v e r drupe Lokke for at bringe l)ant stu Hyldest i Anledning af Storthjugslu1 slutningen nf 9de Juni. Cfter ett Hit- fen nf McideU juavedc Sverdrup fom soløer: Mine Herrer! Tet cr ofte fflldt i min i!od at repra* sentere Storttjinget. Jeg har maattet holde for, uaor det suveræue Foll uav utilfrebv med Stovthjugets Cptrædcu; jeg har modtagetLylonstninger i Mæug de, naav Fottet i Storthjngetø Haud tinger fnndl Ubtrnffet for fiu Mening og sitt Ouske. v Perfoulig har dette været mig kjært, thi'det viditede ftedfe om ct iuderligt Forhold inetlem mig og det Folk, jeg tilliorer. Men jeg ved fremfor alt, nt jeg i fest lige Timer rcpræjeutcrer de mange fri jiiidcdc Storthingsmæild, der af et ærligt Hjerte har virket for fit Laud. Det ev Gjenklangen af deres mandige Tale paa Thinge, som uaar hen til mig. Jeg beder Dem, mine Herrer, modtage cu gammel Mauds varme Tat for den Hett givenhed og Huldn't , font idag er vist Stortyiugct. Stoilliiuget ev btcvvt deu Samlings raute, ber bclterffcv vort offentlige Liv. Det ev Norges HeldU* Det uijer, at det bedfte et Foll tau have i Eie. har toget Beret iblaudt os: fælles Birfeu i Sam forstaavftir fur alle rædrctalldffcFovmaat. Naar Pta-ud i alle Livsstillinger og fra alle. Cgnc modes i fraftigt Samar Veide for det, ber gauner og hædrer Fædrc(oildcet,tdn bygges Norges Fremtid Aar for Aar til Held for os og for font mende Slægtcr. (Stærft Bifald). Storthiugctv Arbeide er vort Arbeide, dets ASre er vor Wrc. Storthiugetø Mærfc cr det uorffe Folks Mærfc, og et Foil, som fjlTlltpcr under eget Mærfe, ligger aldrig under, niebntiudve det op giver sig jelu (Bifald). Paa vor, paa Fotfcte Side cr Duer Vevisilingens Mraft, Hengtvelieits Ndhot deuhed, Handtiugene Gone og Tidene Medsor. Derfor er der uimodstandig Fremgang i vort Birte, og derfor er Gavn for Land og Folk dets gyldne strugt. Bl har, heder bet, uedlalbt over os en Prøvelsens Tib. Nei, foa er det ifte; den cr btcDctl os beredet af andre. Men tad os ikke sørge derover som dc, ber ifte har Haab. ^utet Foil mcb Levcfraft fon under siu lldoifliiigs Gong spares for alvorlige Prøvelser. Hvor tungt dc end fait soles i Oiebliflet, dc har store Goder i fit Foigf. Jeg skat sige det: de væfler, de jam ter, dv optyser, de jtnaisertter; de bringer Folfet til at udfotde bcu Fudjigt og XIraft, der cr nødvendig sor at hævde Forfainingeil og foråt sore Forfatnings livet videre mod dets store Cndeiuant. (Lenguariqt Bifald.) Saa vil det ogsaa gaa nu. Bi- vit gan feirrige ud af Provcljen, naar vi blot staar trofaste tilfommen — vit vi iffe? (Jo! Jo! Begeistret Bifald). Ja siffcrt, naar vi staar trofaste tiliamnieu og altib levende miitdee, at Stort tjinget er vort Bærtt og vort Ferftc, (Bravo! Bravo!), vor Styrte og vor Stortjed, vore føsste Arbeider i Frede us Dage og vort sidste Nødanier — mært det vel, vort sidste Nødanfer i Farens Stund. (Vedholdende Bifald.) Ter ev Rigdom i frie Mænds Liv. Men intet staar i gode som i ottde Dage vor Tanke og vort Hjerte nærmere end bet fælles Hietn, vort clstede Fædreland, det frie Norge. Det leve!" . og ester en tort lldtolelfe as Boghaud ler A f ke l fl it b tilsoiede Præsideuteu: „Cndim et Ord. Den gamle stal ikke glemme sin Ungdoms Haab eller sin Mondoms Birien. Saalænge Forfynek giver mig Kreft, - stal mit Liy Deere viet til det norste Folks Tjeneste. Der cr en Belønning, forn i mine øine opneier alt hoad ferden lå byde af gserlighed og Storhed, og det erBeoidst- yeden om at have gjort fm Pligt mod sit Land og sit Folle" HandelsborgerR am s1a nd oøHustrui S ristiansand har feiret Dtamant- bryllup. — EuM0 rm orbnfte af Præsident Soerdrup.er soreflanet ONE PRICE CLOTHING STOKE. 2, S, 4 Atadttat) af Music, Minneapolis, Minnesota, et nu til Vaarcn otctfyldt af Klædc6 tøicr, fætdigc Kléedtt, Holte og Hette- ndstyt6: Attikler kjøbt eftet de gomle Pelset; Vaterne vil detfot blive solgt uden Priv» sothøielse. V NB. Dette et vet eneste tette Boston med 4 stote Butikker, Basement, Af» flædetseøyærtlser of.v. Tog ivare fot Gftcrligninger! P. P. Svendsen skandinavisk Saigemanb. Lager af Stbbler - Sko. Vi tillabe os nt henlede Deres Opmæi ksomhed paa vort tinger afBaav- og Soinmcrtoi; bet cr det fulbftændigfte i Byen; Dammeskoloi, Børnc- og Hertesko, haanbsoct og maskinsyet; ligefaa Dame- 09 Børnctøflcr i olle Kvaliteter og fra dc bedfte Fabrtker i Landet. 27 Washington Ave. 8. Minneapolis. 27 nbsort og belastet ved alinindetigjjolle' jubflriptioil paa Oplandene. — Sto r- tinget har inddraget 2 éetroordimrrc Hoiestretsassessorembeder. — Ligefaa betydelig affortet Anneebeuilgningen og i det ljcle dragt Bnllance i Bhdgcttet. — Studenter11c iKristianiahar cu Se1vhic1pforeniitfl bestaaende af 3U8 Medlemmer og med en Formue af dvitimod Mr. IS .ooO; den har nu bc sinnet i lu Aar og lidvettet meget godt dels ucd direkte Hjælp; dels ved Loan,1 og dels ved at itnffc Studenter Arbeide. — Stortinget fluttedes 23de Juni. — Ogsaa i B alle S ætcr ébal har vist sig Bornviopper. — Frif1Birfe= I øu, tert iammcilpaffct og med et Ållædc bundet om det gigtjygc Lem tilligetneb 30 Grader varmt Bad 2—4 Gange om IIgen attføres nu font probat Middel mod Gigli — M0fre1fifferiet bnr siaaet vel til; undertiden er fisket op til 2000 Stykker pv. Sloite. — Past. 0. Aiperheim ev nbnæunt til Prest i Hjartdal. A ane tiA a 11 c n S e 11 tilSValbs; kapellan i Hetland og Pl. #øe til do. i ostre Thoten. Persvnel Kapellan G n 1- 1ic!fen til Sogncpræst i Balle, Sætersdalen. Resid. Kap. Lund til Gronlnnb Sognep. til 0sl 0. M c e t, Sogupr. til Lenvik. Blom Sognpr. til H el St a d. Bess.Kap. Massin, Sogncpr. til Tunberg. J Roten byde nylig Mag nitS Pcderie11 Ki0s 86 Aar gaiildtel og hans Hustru Randi, 00 Aar gammel og fik følge sammen i (tirauen efter at have uæret gifte 64 Aar. — Paa Cg er f nub slanten man være besynderlige Tider; det berettes, at ved cu Tvangsanttion blev 2 Kjoi solgte for 1 — cen Krone. Enten maa M jørcne eller Pengetidente være yberit slette. — Fra Namdalen strives b. 2den Juni, at Ijavde be Baarveir i Binter jaa har he faaet Bintcrvcir i Sommer. Mold Norbcnvind med Sne- drive har hort til DagenS^Orden siden Midten af Mai, jaa nt fun cu og anden gul tiornfpirc fan fees over ben forte Muld. Dertil staar alflags Fiskeri nU deles feilt saa at det jer mprft nof ub for den Bygd. Lidt Udoandring kunde vel ilke skade her. — ®ørntrfspper har vist fig i Kristiania og andeistebs. — Ogsaa ved Tønsberg Tcglbærf har nu været Strike. — Ctt liden Bondegut, ^vcr M0fs, fraØlveiftvindbcrreb har paa egen Haand arbeidet et fuldt ubruftet lidet Dampskib, der brernber med kerosenetampe og har gaaet ett hel norsk Fjerding i Troet. EnKvin0e fom BYgmester. („Thr. St ") Jnberft paa Hlademoeu staar et Hus, som udmærfer fig derved, at det cr opført af Kuindeljændcr. Cn tiOaarig fattig Enke, der i mangfoldige Aar har ernæret sig og fine 4 Born ucd mindre Husflidsarbeider, byggebe for nogle Aar siden uden nogcnfoinhclst .vjælp nf andre sit lille HM,- og forrige Aar tømrede hun det hsserc og panelede det ub* og indoenbig. Jaar har hun besorget Malingen og derved lagt den fidfie Haand paa Bærfct. Huset, som iudeholder Stue, Gang og Pakrum, har hun opsort af Planter; jamilige Gulv , Loft og Panelingsbord har hun selv bøylet, tilpasset og påflaaet, selv bar hun iubfat Tore og Vinduer samt for- ourigt besørget den hete Jndrebntng — fort at so^tæde: Hun har muret, tømret, fnedfret hg malet — att med egen Haand. ! Europa og audre Verdensdele. Om Forholdene i Rusland fan man danne sig cu Mening af følgende Be retning om Sociatiftcn Saschlas Arre- ftntion. Paa en Jernbanestation arre- stertes nylig en som Officer tlæbt ung Mand, der jnart viste sig at uærc en Nivilist, om end ingen fremragende jaa dan. ArtiUcriuniformen havdc Bed kommende fjobt af en Jøde, som igjen havde fjøbt den af cn Officer ved Navn S. , hvis Bopæl opgaocs ; denne sidste haode imidlertid Permisston og optjoldt fig ljos fin Fader, cn Godseier i Guver nementet Stnrst. En Genbarmofficcr sendees afsted for at faa Oplysninger af belme Dfsiccr. Bed Ankomsten did fandt Gcitdarmofsiceren, ai et Familje- draina var i sold Gang. Da den gamle 3. fan Politiembedsmanden tomme med Stedets Dommer m. st., skjød han sin Son, som han længe havde havt ruis tæntt for at ftaa i Forbindetje mcb de revotutionærc. Da Politistyrken vifte sig, var den gamle overbevist ora Søn nens Forbrybelje og besluttede fig til at )kyde ham heller end at blive vanæret. Et Pistolskud knuste den «lyfleligcv Hjeene, og et andet Skud^som han 10» nede, mod fig selv, faarcde ham livssar- ligt. Husets famtiige Beboere blev ar- refteret, oghlanbt dtése besanbt fig og= saa Ingeniøren Saschkn eller Jurkoffflt, ber cr ganssrette Navn. F,r a n f ria fynes ikte at have lidt mest ss fin ulykkelige Krig med Tyskland 10 Aar fibtn. Gode Aormger har fet dem iståb til ot bare de nhyre Sfatte- byrder og dygtigt Pcngedyrr. af den re- publikflilfte Regjering har endog ioar medført en Udlnlialing paa Gjeld af 167 Mill. Franks. Saadaut hendte ikte i Slcifertiben. — A 1 gicr, som sov nitid har været under Militærstyrc, har nu faaet Ciuiladministration, under Prest dentens Broder, A. G r cut) som Gn- vernov. Selvsolgdig soger alle Repn hlifens Fiender at gjøre hane Bestyrelse mistæilfelifl, og der var nylig i den An ledning et lille Cpftyr i Tcpiitcrettam ret. — Universitetet i Berlin har for SO,000 Mark fjøbt cn forstenet Fngli ljuoraf der fint findee to andre Exemplarer. — JPersien cr Korn mangel og Hungersnød og de russiske Tropper i Mcllcmasicu trues af jamme Fore, ba de altib har Ijaut fin Momfor- jvuiiigfvnPersien.— N i 1)i1iftevitc uedbliver med sine Pr 0 k 1 a niati 0 11 e v om en radikal Forandring i Rus lands Regjering. „ Draabeii drypper tit Stenen hules" . — Gfterat det ti V c- vatcMi11is.teri11m erkommettit Roret i England cr bet besluttet at Kili fer Napoleon» nfdødc Son iffe skal faa sin Gravstøtte opftillvt i West mi11S tu r0 b c dic t, hvor Cnglands Monger og stove Mænd hviler. — A 111 nejtif0islaget i Frankrig er nu gaaet igjennom og alle Kommunister hsr Ret tit at vende titbage; Repubtifen an ses ftæif nok til at mode baade dem og andre Piobstanbere; dc takte Gam hett a, der forlieinmelig har vir ket for Amnestien, med qt angribe ham paa bet ffammetigste. —j Bert inert0nic reittfen bcstaacUde af Udicnbingc fra Stormagternc tjor nu bestuttet at G r æ- fe111a nd skatfaa cnDet afAlbaiiicn; ' Turken kvier sig og soger nt drage Sa gen i Langdrag. Jmibtertid cr dcr XIrigmellcm M0ntcne9r0ogAlt l> a11 ie11 om enyandstrimmcl vedSo fanten og Græfcnland ruster fig sor Al vor. Portens Sygdont nærmer sig en ti rifla; Tyrken maa snart ud nf Europa; alle russiske Blade cr ogsaa enige, at det nu omtrent fan være paa Tide. —* KrigeniAfghnnifta11har ialtlo ftet hcniiiwd 50 Milt. Dollars og det in diske Budget cr i frygtelig Unbcrbat tancc;detcrBcac011SftetdsBie- riter. — JB0hmeitligesomi de øv rige fotfeforifjellige Dele fjyoraf 0 f t e- r i fl er fammentappet, har i Aartier fo- regaaet en Sprogtamp, der truer med at driveTyjfcn aldeles ud af dc ander; tebcstalendc Provinser. klampen er feig, Tyskerne vit ifte give op og Forvir ringen i det sammensyede Keiserdømme cr stor. Som et Tillæg i samme kom mer nu Gladstone og reiser det „oric111a1ffcSp0vgeinaal." — Ter cr late om at benytte den store . K irke Pant h von i Paris tit ct Hvile sted sorMænd der har gjort sta fortjente rj Rcpublifen. — J 1 S79 tjente Su^ cfanaten ifte mer cud 2,700,000 Franks Netto, jan at Aftionævcritc inn fik 4 Procent. Men iaar cr det alt be dre. — Gudelig har det liberale Parti i England gjennemsort, atDissentere faar Lou at begraves paa de offentlige tiirfcgoarbc. — J Pre use it stiver man haardt for at faa island ctsiags Kir leloue som fan behage nogeitlimdc alle; men det fer surt ud. — JFra11krig inbiamleø i al Hemmelighed nf Royali- sterne en stor Sum, ber skal overleveres Xt ronpretenbenten, Hertugen a f Chamborb, far at benyttes efter hans eget Godtbcfiudende, til rurjaliftiftc Agitationcv. — J G c 11 f er ft irfen bleven skilt fra Staten og .Mirfcbubgettct ophævet. — 14de Julie eller Bafti11efe ' sten er iaar feiret i Paris med ubeffri velig Bcgcistriitg ; cn stor Det of Ade len forlod Byen. — EnMandiA1 gi er har lonftrueret ct Solapparat, dcr ucd Hjcetp af Speile udnyttcr Solens Stvaolcr til at drive cu Dampmaskine. — Krigen mellem Rusland og Chinasuites ikke at blive noget af.1 J Anledning af 50-Aarédagcn for Los rivetjen fra Holland feires i B e 1 g ien store Fester. — Af 144 Dødsfald sont indtraf i den tybffc Armee i April Moa ned var 22 Selvmord. — I 187n blev paa dc engelske Jernbaner ialt dræbf 1032 og soaret 3513 Personer. — J Ungarn døde fornylig cn Aland 10t» Aar gammel, jom Tobakshadere patistod af nverdreven Tobalørøgning, som han havt den llbciinbigbed at fort sætte med i opitnod 9o Aar. — Det fer nu ub font Ugreicrnc i Afghanistan skal orbyes ved at uoelge Abdnrhaman til Kahn. — Senatet i Jtalicn hdr paø icret Loven om Ophævelse af Forma lingsfkatten. — T yrkiet gjør sig rede til Krig med Grækenland,* men det er nok maasle kim ..show,'- — J Tyskland har de bragt det jaabidt at Fragtvogne blir plyn- dredc af Tyve, mens dc ere i fulb Fart; ber er nu stor Priced; jommcstcds har i det sidste steet flere Jcrnhaneulyle fer, ;aa at hverken Forbrydelfer eller UvStrenhed om Mtnnestclio længer er inbfkeænlebc til Amerika. Hofflin & Gray, Skandinavisk og Tydsk Apothek Hjornet af Washington Ave. og 1st Ave. 3. Udvalgte medieinske Redder og Urter paa Lager, tilligeme^ de mest ublandede Medici ner, Maling, Sæbe, Toiletgsenstande og ali andet til Forretningen hørende. Fleste Batet direkte indførte fra Europa 09 til ufædtanlig billige Pilfer, da vi inn sælger fot Kontant. Farmere og Landhandlere bør fe vore Varet ogudrhøre fig om vore Pilfer fer de gaa andetstedfi. Seminariet tar het sine Medicintr. 12 (i. W. Halo A Co. Anbefaler fig til Befolkningen af Minneapolis og Nordvesten font bet ælbste, største og paalidcligfte Dry Goods Hus i Nordvesten. Orbres fra Landet og Ubenbhvs, for Brever eller Barer, eppebe- res meb Promptheb, Smaug Olfeu og Ehr. G. Krnnrtj, 12 Norsk HnndetSexpedil. 301 8:25. 1U5 F. M. 2:15. 5:10. 7:10 E. M, Northern Pacific. Depot ved Enden af Sibley St.; Bil- let-og Fragtkoritor 43 Jackson, St.Panl. Veftgaaende Dstgaaende Asaaar. Ankommer 6K)6M 700 RM Skeøaut ( (i40CNt 7MFM 7 00 6SDI 7 40 Fffi Minneapolis N 25(iSt: 7 .skOFSI ---------------2 ~lSaukSaplt». 31063)1 4153M Bralnert 112 40(43»: 1 «FM ffllpnbon 6 25 FM «EM Moorhead ! 6 06 «St (i 206B1 Farao ! HOOgSt 6ir,4i)t Fargo ! 5BOttSt elemard 7008SI Duluth ! 12306M N.P .3uttctlen| ,IOflOgM 1010 SM 10 SO 740FM 9 62 601 800 FM 10»«R 816FM10806M 715«Nt 200(rø 400CM To daglige Træn sorlader altfaa St. Paul og Minneapolis, undtagen Lørdag Aften og Søndag Morgen. Palace Sleeping Cars paa alle Nat* træn mellem Fargo og Minneapolis. Paøsagtm der gaa fra St. Paul eller Minneapolis cm Aftenen, tager Ticket om Morgenen i Fargo og ankomme om Aftenen til Bismarck. Fra Bivmark er tre-ugrntlig Fotbin» delfe pr. Dampskib med alle Punkter ved Miøieurifloden og pr. stage med Dead* wood og Blaekhjlls. Hl nneapolls & St Louis Jemdæien. ny Linie mellem Minneapolis, St. Pau 1 ogChi cago og til St. Louis. Uden Vønabytte 28 Mil kortere end nøgen anden Linie. Afgaar Ankommer (unbt.øønb.) (undt.Mand.) St.LouisExptefs 1:55GM llrlOgM Mixed Minneop. 7:OOF$R 5:20GM «fcMartiamJunrt. Omaha «xpreflv. 3 30EM N:10KM Mixed SKnneap., 7.00FM . 5:05«M SBhiteBeatLækeÆ Duluth ofl Stillwater. - Stillwater 2:30EM 8r5SFM 12 Washington Avenue Syd. Minneapolis. KjoUcr og lolgcr Laud i Mmne,°l° , Wlsconsin og Iowa. — Sælger og bytter ilanb cg Lotter. ModtagerPenge tilUdlaanmodbcbfle Slags Sikkerhed. — Udlaan e r Penge >nod ©tfferheb i opbyrlet Land. — Agent for Chicago Sl.Paul oaMinneapolisJern banens Land i West Wisconsin. — Sælger ogsaa3crnbanela ndifybMinnesota'og nord Iowa paa billigcSiliaar. 18 F. L. Johnson & Co. — Fnbrif. — wholesale og retail Handel. Dore, Ainduor, Blinds, Moult binge, Brackets, Trappe- railings etc. storefronts, Dor- og Binducå- tardier, Kirkestoler o. f. v. Hjornet Sdie St. og 3bie Avenue Syd. Minneapolis, — — — — Minn. 12 Wholesale Handel. G. Better. gohrit. Kla’desvarer og fasbige jltobcr. 4 ctages Varelager. 121 & 123 HBafbingtoit Ave. C.G.Jewett ) S. Serfage f 12 Minneapolis, — — — — — Minn. U.T.E. Handel mrd sardiste AVladcr. 210 Nicollet Ave, 211 Hennepin Ave. (Butif tvertigjennem Blodenet Hatte, Huer, og allejlagS Herreartikler U. Tø K. er nu Bogstavcr fom alli ere fortrolige med i Minneapolis og Om egn ; Alle ved, at der er gode Varer og rimelige Priser. — Vvt Host- og Vinter Stock er nu fossle større og mer moderne end noget andet Hus Best for Chicago. — Der er skandinavist Salgsmand. —IS Boston Square Dealing Clothing-House. No. 2 . Pence Opera House. Ssirdigr Kinder, Settle, Hirer, Gouts Furnishing Goods etc. etc. Min Barebedolvning er nu en af be ftorfte og bedfte i Minneapolis. - Holder faste Priser; men ted et heldigt Jndtjov af mit Lager, er leg island at fctlgt faa billigt at enhver vil frabe Besparelse ved at livde efter mine Priser. Eieren cr felt Skandinav. John ptstie, 12 lier. Cichelzet & Ca. •212 Nicollet Ave. S. 212 Hatte, alltstagé fta de billigste til de fineste. Fine Herreærtitter. Foerbcrk. Peltekaafccr, Peltdtraver, Muffer og Handsker. — Smagfuldt og solid Arbeide. Billige Priser.________ 1 2 |øla5 & mm. 206 Nicollet og 207 Hennepin Avenues. (Brink tvertigjennem Blacken.) Minneapolis. Hat nu det største Lager i Nordvesten af Gulbtcppor, Matter og Littolinm. Hvite Gardiner øgRullegardiner. NB. Hundrede sorskjellige Mønstre i alle Sorter Tepper et fabriferet særskilt sor vort Lager og findeS iffe i noges anden Teppehandel i Nordvesten. 12 Leonard Day & sous {Manufacturers of Lumber,Shin elsLLalhj Office og Tomt: Hjørnet af 3bie ©ade og 6te Avenue Syd. Minneapolis, Minn.
Show less