DjVu hidden text layer Udgtver: Sven Oftedal. r Priv: C_ 25 Cents Aarct. Naar 5 Gxcmplarer eller mere betales for jltcb cii Gang 20Cents Aargaugcn. Til Norge - :j5 Cents Aavgaugcu port opr it. Alt 'Folkebladet vedkommende tan æddresferos: Sollchlodcl, Minneapolis, Minn. Entered at the poet office... Show moreDjVu hidden text layer Udgtver: Sven Oftedal. r Priv: C_ 25 Cents Aarct. Naar 5 Gxcmplarer eller mere betales for jltcb cii Gang 20Cents Aargaugcn. Til Norge - :j5 Cents Aavgaugcu port opr it. Alt 'Folkebladet vedkommende tan æddresferos: Sollchlodcl, Minneapolis, Minn. Entered at the poet office at Minne apolis, Minn., as second-class matter Månedsblad for Skolen og Folket. — Ubtommer h»er ftdfle Onsdag i Maaneden. For advertising rates, etc. address : -F OL KE BLAD ET”. Minnkavomb, Minn. No. 17. Iult 1880, Rakke No. 11. tfmigroiitrn. Mel.: Paa Soten jeg sec. Fra Norge vi drug, son Farfabers Skrog Fra Hytld. fra Slægt ug fra Kjcndte. Og Dagen var lang ber fan mangen Gang Mene Broder sued Nod tun vi tjentc. Mod Slcttcrtte vest, vi længtcd og bad Os Hjem maatte bygges mer blide, — Saa lua vi paa Havet og Hjemvifer load. Mens Boigcvttc bruste saa vide. Men Bcien blev tvaa for ittig og de fmaa Nu fibber vi cue tilbage Fiuft Mlederen, fan de tvende join laa Bed Brustet med Todslomp og Klage. Saa Landet vi brad, mens Svcdeu den find Bi led baadc Hunger og Hede; Og Armcitv sled, og Ruggen tidt sved Fu tarmen" stod guldgul aj Hvede. Nu bar vi det godt og flage ci braat 3na tidt, }om vi gjorde berhjemme. Rf Mad bar vi nok, og med Stemme i Fiol, Bi er fri, jaa vi Norge tidt glemme. — Et Suf stundom ganr, dog. som inapt vi fosstaov, Tet lommer fra Siæleu hett nede: Det bærer os frem et barnesett Hiet” tin Hytte, hvor Far og Mor bede. UdvaitDriiigtu og Kirken. Såvel i Ttjbstlanb som i Norge kla ges nu ttærft over dett store Uduandring. Somme kunde uvl i det Jentaaø font hviler paa Tyskernes Nakke fiitbc mer mb lovmtd uof til at forladc dette itore" og bog fan hjevteligt sammen- iluu-vdv „5ædreland". Andre sones, at livis lidemv ere faa onde i Norge, nt ber er ondt for Brød paa iiiattge Monter iaa skulde d c t nære lluditulbniiig uof for at ltduiludrv erter del gamle Ord- fyrog, der «ogjaa ofte gives anitdelig Betndtimg: „M oett gaar ber, hvor beit studer innrvgang." Natueligtiis fan herimod iubuendes, at Mcuneffct skulde være forftandigerc end Koeit, og at Wrecssct ev bedre i Norge cub i Amerika; ntvH faafoiit Mennesket savor vnffcligt det kltiidc være. neppe tau leue af Theo^ vier, saa vil det i det praktiske gaa saa ledes, nt ch Maud, jærdelcs med eit stor Børnestok, vil søge did, hvor hau fan fillde Bind for de fmaa Munde. Og sorlaavint treenge* intet iæreget Argu matt tor at bcuifc Gmigrntiouens Bc- rettigelic i timelig Henseende faalættgc det er urudt, livad jeg borte bemærke af en norsk. Skolelærer, som her hnobe soact godt Levebrød og kunde tale med Crfa .1 ingens hele Magt oglilfredsyed: „dcr er pleutl) af Mat i Aincrita". Paa dette Feldt vil vel heller intet Argument være itærtt uof til at stanse lldvaudringen. Men alvorligere blir det uaardcaait delige Goder og ve kirkelige Forholde toge* ittb utcd i de Grunde der skulde ffræmmv FoU fra „dct ugudelige og frie Amerika" . Thi det fan iffe nægtess at der baadc har været og vil komme at være dem, dier fætte Gud over Bugen,og heller vilde lide hund det var i det time lige heller end at libiættc* for at tabe Sjælens Goder. (it uorff Opbuggelfcsblad optager for dette Fonnaal fra ct tydsl do. cndcl Be merrkntttger, chvoraf folgenbe vifhtof vil lessee med uuddringsblandet Juteresfe: ..Mott man overalt formaner dem (Gmigrantcrnc) til bog iffe at glemme de Goder, dc har havt hjemme og fom de engang med Smerte vil lom- mc til al javnc, naar dc er uigjenlaldelig tabtc? Let tilt mode vender de Ryggcu til bet Gudshus, hvor dc er dobtc og fonfirmerebe, og tjvor dc blev viebe, dett Helligdom, som «loffeflangcit hver Helligdag kaldte dem beit til, og ved hvis Alter dc fil Sakramentet. Sig det til Fæbreite, til Mødrene, der vil gjorc fig fæibig til lldvanbring, at de har for Guds Ansigt den Plrgt åt opdrage fine Børtt keiste- litft, og at taliofe Sfarcr derborte van fer om i Uvidenhcb og Gudloshed eller bliver ct Bytte for Scheme eller ben la tholike Mtrfe, forbi det er dem oanftcligt at tomme til evangeliste Skoler og even geliff Gudstjeneste. Naar de leder ester alt dette, da sorft vil dc mærke, hvad de bar tjam i Fædrclandet og i den hjem lige Bugd, og hvad de letsindig har ladet fare for den bedragerske Udfigt til Lykle." Man inna nu efter dette formode, at der er hverken Gudsfrygt eller K irker eller Stoler eller Præster iblådt be Norffc l Amerila. Cg deøværre fan det dellet ikke negteø, at bet er med lig» nende Anftucbier de bvieve og rigere religiose Klasser i Norge betragter uort nye Fædreland. Btstitof er der til Gjengjæld mange nlvorligt tænfeude Mænd Herover, ber ingenlunde fon se paa dc kirkelige For holde i Norge med udelt Beundring, og lom derfor iffe fan anse det fom et ube tinget Onde at dortrives fra Moberlnn dets aaudelige Goder. En Kirke, hvor Men igbfde it næsteit har tabt enhver seloftændig kirkelig Bestaaen, hvor beit ikke eugang har Ret til at falde sitt eg eit Sjæleiørgcr, eller Adgang at øve Tugt ouer fitte 'Medlemmer eller siu Prelt, — hvor dett øverste Kirkeleder ttden offentlig Censor fait dcltage i Statsraab Søndag efter Søndag, — hvor den „zwerste Bistop", forbi hau er Konge, iffe for ttogcit Last fatt af Guds Pketrighed tiltales og tugtes, — hvor theologiske Prosessorer, ude» Rimdstab om eller endog med Kundskab om bet mobiatte, maa paa Embeds Begne give enhver theologisk «and id at Skubsmaal baadc for gndsrygtigt Liv og reit Lære, — og hvor ende lig alt dette af de første theologiske Au toriteter forsvares i Tale og Skrift ved nersten at jeonftille Statskirken, tjDornf alt det ouenuævnte floder, med ben apoftoliSfc Kirke, — vi gjentager det, en Kirke, hyor Tilstanden er font ooenansort, fait bi iffe i alle Hen iccnder betragte fom et ubetinget Gode. Og cr der end meget baade at beklage og bedrøves over i vore kirkelige Forholde, iaasom ui enbnu cr ligejont i vor Bant dom, faa er dog Lyset paa Lysestagen og Guds Mcnighed fri, og vi vil iffe bytte med Statskirkens Vellevnet, oraend Fri- hed i Kirken medfører de jamme Slampe og Trængsler for Meuigheden fom et uyoaft Liv i et enkelt Menneskehjerte. Derfor fan vi heller ikte være enig i at fraraabe Landømænb at lomme Heer- ooer af kirkelige Grunde, og tror heller iffe at det hverken cr fomineligt eller frir steligt for Wirfcblade at give en saa vrang Fremstilling af Sagen som i ouenansorte Exempel; thi det fan vist ikte med Ret sigcs at dc aaudelige Goder fra Hjemmet ere uig jen f al bel igt tabte for dem ber lomme til Amerila. De Norffc gjør dog ogsaa her noget for Kirken. Denne Sog gau nylig Anledning til en lille Samtale, som jeg her vil anføre forbi ben faster noget Lys ooer Dore kirkelige Forholde. Det var eie Nykommer, og dertil en Bergenser,-en ægte Bergenser med al den Livlighed og det roffeCmblif fom lai. raftiferer de bedste fro denne Bu. Han cr bestemt pan at bygge sig ct inst Hjem her i Ulandet og har et Øie paa boer Finger. Han stod og saa opefter og rundtom Seminoriebygningen og efter moden Overveielse og Betvagtiiing nbbryder han: ,.Det er besonberligt at de Norffc i Amerila ilje har bygt større Skole eller grundlagt ct fuilft Universitet; c’fje di en halv Million ?" Det oar en Bombe. Og blondt be nærværende reiste der sitg en mild In- dignation yed Tanken paa at „Augsdurg Seminarium" fkulde for nogen være Maalestof for hvad dc Norste i Amerila har gjort for Kirke og Skole. „Der har iffe været mange om at bygge den Stole." „E'kjc det alle be Norste fom har væ ret med?" — fortsatte vor unge Ben. Bi syntes det oar som en Gjenlyd fra be norste „bedre.Klassers" Ubefjenbtflab med oore Forholde og oi ynkedes næften. „Hyor mange Jndbyggere fan der omtrent være i Bergen?" „Cmtrent 40.000 ." „Er der iffe taaligt mange rige Folt?" „Aa jo." „Om nu Bergens Jndbyggere alene bpggcde og betalte en Skole fom denne, yilde det iffe betre bro nok?" „ Jo vift". . ,Hvor mange Kirker og Prester har de i Deres By?" „5 Kirker og 12 Prsster." „Bel hør nu: Denne Bygning er ikke opsat af „de norste i Amerika," men af et enkelt Kirkefamfunb, „Konfcrent= fen", ber nu tæller hmimob 40,000 Sjæle, men oed ben Tid ikke hande yver 30.000. ®s disse kan være fra 16 til 20,000 Boxve og en større Del of dem er komne til Amerika i de ienere Aar og faa er endog uplftoaende, enbnu færre rige: ialtfnld har fun ganste enkelte givet op tit $100 til denne Skolebygning. " ,.Det var bejonberligt." „Mcn bet cr iffe alt. Disse jamme 20,000 Mennesker har dannet over 300 Menigheder og bygget henimod 200 Kirker udaf sin surt erhvervede Dagløn. Dertil lønner be 70 Prester, iaa at Guds Ord maa bo rigeligt iblonbt dem; og for at ben kommende Slægt iffe ftal iavne det velfignebe Evangelium, har dc i dc fleste Menigheder enten Søndag# skoler eller Religionsstoler med forregne lønnede Lærere en Del af Aaret. . Hoad yilde Follene i Bergen sige, om dc slttldc maatte gjøre janmeget for Guds Rige iblandt sig, og bet frivillig, ildett Skat og uben Tvang?" „Jo, det yilde uof iffe je godt ud." „Nu cr ber fire lutherske Samfund i Amerika, hvoriblaudt deu norske Synode har tre store Skoler, 150 Prester og over 500 Menigheder. Og Follet er Aar om andet villigt at betale det altsammen. J bet hole fan det siges, at der for den halve Million Norsttatende her i Landet er meget over 250 lutltcrffc Pre ster og at Guds Ords Forinudelso lyder rigere og fyldigere end i selve Norge. De fleste af disse Prester holder fra 1 til 200 (yudstjenefter oarlig og reise dertil omkring til be uDcifomste Tratter og dc fattigste Scttlemcnter, jaa at der cr iaa som iffe ræffes af Ordet, naar dc fun felu vil." „Ja, men baa c’fje det farligt at tomme til Amerila. " „Aa nei, jeg tænter ikke bet; er bet ikke bedre i kirkelig Henseende end i Norge, saa ev det vift iffe værre." „Drei Nstglcn om!" 'Af „N. F") I en af Hovedstadens Fosstæbcr bør der en Maud, fom gaar under bet noget besynderlige Øgenaon: "Drei Nøgten om!" Hans virkelige Navn er Mathias Hansen; men iaaledes benævncø han fun af sinte Naboer, som har lært at agte ham, og bet cr mig en Glade at funne fortælle, at disse flet ikke cr faa. Af Haandtering cr han Skomager. Ikke en af dem, som driver Arbeidet i det store, men en befteben Haandværker. fom mest har stne Stunder blanbt ben fattigere Klasse. Han var en meget flin! Arbeider og tilltgc ordentlig vg paalibelig, hvorfor han ingen Mangel havdc paa Arbeide i adskillige Aar for og efter fit Wgteffab. Men saa fik Lysten til Tri! Overhaand hos ham. c" Han begyndte i fin Ungdom sont saa mange andre med det fæbyanligeGlas til Maaltidcrnc. I Tidens Løb tog han sig faa et „sor at fugte sin Pibe med", før han gif tilfengs, og til Slutning tog han fig saa mange, at det at spise for ham blev noget tilsoelbigt, men det at driffe noget frygtelig sædvanligt. Tenne Historie er faa gammel og saa almindelig, nt jeg cr bange for at trættc Bcfler paa mine Læseres Taalmobig; hcd ved at fortælle den. Vi har alle opleoet mere end en af den Slage. Not derfor om dens første Del. Mathias Hansen uar falden. Tilt trobs for en kjærlig Hnstrns Forestillin ger, Zaarcr og Bønner, — tiltrods sox, at Gud havde stjænfct ham to precgtige Bøen, og tiltrobs for den aabenbare Synd, bet oar, lob han denne frygtelige Bane faa birfcjpaa Sjæl og Legeme. Denne unaturlige Tørst, denne elendige Begjærlighed forlod ham aldrig; Ar ' beibets og Hjemmets Pligter blev lige meget forsomte for den larmende Kuei- pes Skyld. Og dyg Ijæmpebc han imod, mebens han sank, — foagt ganske vist, men han ljæmpedc dog. Om Morgenen kunde han staa op med nye Besiuininger om iffe at image mere og derpaa med faste Skeidt gaa' op til det Tagfammer, hvor han arbeidede, fætte sig paa siu Krak, tage sitt Forklæde paa og begynde sitt Arbeide. Men saa hoete hsn denne stjæbncjoangre Hoiskeu: „Trtf et Glas, — bare et; det vil friste big op og bringe dit Arbeide til at gå lettere fra Haanden". Han oibjte, hvor falst denne Hoisten oar, men ark; og hele Formiddagen faldt Lyset fra Vinduet paa ct tomt Værelse og paa ubenyttet Bærltøi. Sent paa Dagen pleiede han at komme tilbage, fortvilet og skamsulo, for iHu og Hast at gjøre en Del af det Arbeide, som burde have været gjort for Timer siden. Som det fædoanlig gaar i stige Til falde, fattede hans Stunder snart Mis tillib tiliham. Unøiagtiflheb, boorligt Arbeide"og hans taftefuloe.Bane tral be bedste af dem bort, og defmrige betalte ham — hoad han oar nødt til at finbe fig i — mindre sor Arbeidøt. Bundet i disse setrbæryelige Lænfer, llcbtnflt og fortvilet, Jlæ&te han fig gjeraem Livet, medenø hans ftoffelé Hustru heller iBe havde miiivre forgfuloe • Dage. Johanne Hausen var en brav, frifteligsinbet Kvinde, som ogfaa holdt fine Bøen til alt godt. Men hende- Kjærlighed og aobe Exempel var bort kastet paa Manden. . Kjære Mathias, hold op med den forfætbelige Xril!" jagde hnn en Mor gen til ham. Bed til Gitbpm Styrte, og han yjl iffe svigte big. „Der ev ingen Nytte i at bede", iya^ rebe Mathias nedtrykt. " Jeg har gjort hvad jeg kunde; men faa jnart font jeg har fat mig ned for at arbeide, drages jeg bort of en'Moot, der er mig for ftcerf" . "Ten bringer Ulykke baahkrøtui- dig og os", jagde hans Kone. „Mcn hvad god gjor Trikken big?" "Intet", soarede han. ,, Jeg er ille deu Monb, jeg har været, siden jeg be- gijribte med ben; fanbetig, har jeg ikke undertiden cn Følelse af, at jeg flet ikke er nogen Maud, men — ct Tyr." Han loenebe sig tilbage i sin Stol med korslagte Arme og stirrebe mørkt paa fine to Børn, font stod i en Krog as Stuen og hviskede fnigtsomt med hinaiu den, undrende sig paa, hvorfor deres Fader uar faa yred paa dent. Han var dog iffe vred paa stue Born. Mathias Hansen uar falden bybt; men han havde dog endim iffe facet deu vilde Grumhed, fom Drikken giver enkelte Mænd. Han næredt intet Ønfte om at mishandle det Afkom, fom Gud havde skjcrnket ham. Synet af Bomene, — to smutte Bom, cn Dreng og en Pige paa sire og fem Aar, — og deres uskyldige Blitte var ligejna mange bitre Bebreidelser imod ham. „ Johanne, jog holder bet ikke ud!" sagde hau, idet hau hurtig reiste sig. „Ter)om det ftal ocbblioc at gaa, som bet gaar, tommer jeg til at tage Livet ai mig!" ... ' „ Tat ikke saa formastelig, Mathjas!" sagde hans Kone, idet him lagde Haan- den paa hjula Slulder. „Dit Siiv har du faaet for at bruge det til Guds ASre; det er iffe dit eget, som du fan lafte bort, naar bu vil" . „Til hvad Nytte cr vet mit Liv sor mig eller for andre?" jpurgte hau. "Det yilde v cere til Nytte og Velsig nelse sor mange", sagde Johanne, "der som du holdt op med at drille." "Ja der er det," juarede Mathias; "jeg suffer, .at jeg fu nd c holde op. Og dersom jeg blot bestandig oar til- stud», fom jeg nu er, saa kunde det gaa; men jeg ved, at [aafnart jeg fatter mig paa min Krak, vil Tørsten tomme over mig, og ud maa jeg." „End. -om jeg fad oppe hos dig, Ma thjass* fasidejhun, „tror du da, at du kunde befjæmpe demte Lyst?" „ Jeg oil forjøge, Johanne, men jeg toiler paa det". * De gif jammen ovenpaa, og Mathias begyndte Forberedelserne til sitt Dags- arbeide. Han havde dog iffe mistet alt Arbeide, og han havde mere end not til nt arbeide paa deu Dag i det mindfte. I Førstningen saa han meget bestemt ud, traf stn Krak hen og jatte fig ucd. Hau tog Bcerftøiet i Haanden og stand- jedc. Johanne iaa, hvad ber yilde komme og satte sig mellem ham og Døren. "Nu kommer det ooer mig!" sagde hau med en hæø Stemme, „jcg maa have et Glas. — et Glas!" „Nei, nss,“ fkecg hun, wbliu her Ma thias, det fan hcende du nu kan bryde vænferne og med Guds Hjælp aldrig faa dem paa mere!* . Jeg tan ikle begynde uben en eneste Traabe", sagde han og reiftefig. „Jcg cr aldeles fosstyrret. Lad mig gaa. Jeg stal ganske sikkert lomme tilbage, naar jeg har faaet et Glas." ( „Nei, Mathias, det tail ikke gaa an raabte Johanne. „ Jeg vit trænge mig forbi dig",iagdc han, idet han nærmede fig hende, og tomme ud, medminbre* — hau ftandfebe, som om ban plubsetig var greben af cn stor Tante — „medmiudre bu dreier Nøglen om". J det næste^ieblil oar det gjort. Johanne havde, opfyldt af nyt Haahj luftet Døren, dreiet Nøgten om og stuttet den i Lommen. „Nu, Mathias jagde hnn, „faar du den iffe af mig. Du maa tage den med Magt." . Van fatte fig ifjætyendc ned igicn. Fristelsen 'tit at gjore dette kom ooer ham. J et Oiebtlf veivde han denne frygtelige Tåke i fit Sind. Hans Hu- ftru forstod att. ,0 barmhjertige In der", mumtede hun." hjælp ham for oor oetfignede Frelsers Slyld!" Bønnen uor neppe udtalt, før Svaret fom. Ma thias Hansen ootdte sig bort, støttede Atbucene paa Bænken og begraoede fit Ansigt i Hænderne. Store SDcddraabcr faldt fra hans Bande. Johanne sagde intet til ham da. Heller ikke. da han pludselig igjen be gyndte af arbeide, tatte hun. Cn god Halvtime rortøb, sdeend et Ord blev oeetet mkllem dem. " Jcganne", jagde han pludselig, "jeg gjorde det næsten." Han forklarede det ikle nærmere, hjvad „ brt" var; det behøvedes heller iffe. Johanne gav rotig tit Svar: „Det yar den barmhjertige Gud, fom joelste dig." Ingen Bebreidelse, ingen Lentydning titøtoad lg» feto vilde være lommen tit at lide, ingen Truster om, hvad hnn vilde have gjort, » han havde fvrgrcbct stg på hende.' Han ftrøg stg med Haanden t-~-,• ^... . over Øineue, gif ooer Gulyct hen til hende og kyssede hende. „ Johanne", sagde han, „Xørstcn hol der paa at forladc mig; du stal lomme op hoer Morgen og breie Nøgten om." "Det skal jeg, Mathias", soaredehun, „inbtil bu er iftand til at gjøre bet felu". „Jeg er bauge for, at ber vil gaa mangen en Dag, før jeg fan gjøre det", jagde han bedrøvet. "Dersom du Dit hørc paa mig", soa- redr Johjmnc, „skat du kunne gjøre det i morgen." Han saa oantro paa heudc ; men hun mobte hans Btik med ct forhaabningsfnldt Smil. "Ma thias", fagbe hun, „det uar min Bøn, som frelste big fra at flaa mig. Sam delig, bet uar Bøn, og intet andet. Ter font bu toiler derpaa, saa tnæl ued nu og ic, hvad Styrte du oil faa deraf!" »Men jeg tan iffe bede," sagde han; "jeg har iffe bedet en Bøn, siden jeg uar Gut. Jeg fan ingen Bøn. Jeg har næsten glemt endog den, som jeg lærte ued min Moders shut." Slued," sagde hun, "hengiv dig til Tanker paa din Frelser, og Bønnen oil komme af sitg solo." Maud og Hustru forbleo i to Timer sammen t hint Værelse. Gud tjorte de res Bonner. Smnnbyrncuc blev kaldte op og fit Lov. til at lege i wButifcn", fom Mathias kaldte fit. Tagfammer. De uar ikke libct forundrede, og idet han traabte iud, gjorde Gutten ct Spørgs mnal, join lian i fin barnlige Uskuld iffe anode uar cn ny Bcbreidclfe: "Skal ikke Papa gaa ud idag?" wNei," juarede Moderen, „Papa vil arbeide, og du man iffe stoic, mebens du leger?' „Jeg er saa glad," sagde Gutten, „er iffe du, Hanna?" Hanna tilljendegau hviskende siu Glcede, og de lovede begge ikke at for styrre bere» Fader i Arbeidet. Moderen gif ned for at udføre siu hus lige Gjerning. Da hun var gaaet, ven tede ber Børuene en. ny Overraskelse. Dcrys Fader kaldte dem hen til fig vg fjærtegnede dem. Han havde aldrig uccretx ukjærlig; men siden han uar be- gtjitdt ot driffe, havde han iffe giyet fig indere as med fitte Born. Gutten jaa op og opbagede Taarer i fin Faders Diue. „Papa," jagde han, «hvorfor græder bu ?". „Brt)d dig iffe om bet, Gutten min, jeg ev fan glad!" Det yar noget nyt for Gutten nt høre Tale om Glcedestaarer, og hau jaa der for noget toilende ud; men blev snart overbevist om Sandheden ase hvad hans Fader hatide sagt, ved at se ct Smil paa et Ansigt, fom i lange Tider havde yæret præget af bc mørke Miner, hvori man lesser cn ond Samoittighed. „Aa, jeg er saa iglad!" sagde Gutten og flappede i fine fmaa Hander. ‘ En stor Seier oar Duudcn; men Stri den uar enbnu iffe over. Lysten til Drik cr ikke saa let fuet. Matfllas Han sen solte beit frugtelige Slaphed, som er eit Følge af pludselig Afholdeiched soa stærfe Trikke, og han troebe, at han skulde by. „)ohanne," sagde han til fin Mone, da hun bragte hans Middagsmad op, „jeg er flein og elendig. Jeg tror, jeg burde have stuttet lidt efter lidt." „Nei, nei," jagde hun, .. ik ke mere Xrif! Spis bitt Middagsmad, ben vil gjøre dig godt!" „T)rei Nøg len om!" sagde han med en Bestemthed, fom hidtil havde yæret fremmed for ham. Johanne gjorde faa, og han fatte fig til at spise. J Førstningen havde han cn Følelse af, at han iffe kunde rorc Madett; men hans Mone nødte ham til at ipife cn Smule imod pans Vilje, . "pan gjorde det. Appetitten font, og han holdt et godt Maaltid. Cm Aftenen gif hau ud for at spadfere med sin Huttru og Born, og naar han nærmede fig ct Brænde- omsudjalg, røbede Hans Anjigt den Jitamp, jom foregik indett i ham; mett Fohaåc hvistedc ham da i Øret: „Drei Noglen om!" og de git oidcre. .Han vendte hjem uden at være beseiret af fin gamle Fiende. Ten næste Morgen stod Hans nltid flittige Huitru tidlig op og bragte Huset i Orden for at være færdtg til at hjætpe yam i den anden store Stamp, som hm, nidske nu forestod. Mathias oaagnede og undrede fig i Føritningen ooer, at hans Tunge ttfe var iaa tør fom jæduanlig, og hvorfor hans Hoved ikle var jaa tungt som Bltz, men Grunden til Forandringen blev jnart'klar for ham. Mand og Hustru fnælcde ned og bad sammen. Saa kom Frokosten, simpel, men ordentlig, og i denne var Mathias •istand tit at dcltage med en «ppetit, som han iffe havde havt i to eller tre Aar. „Dette cr et nyt Liv?" sagde han, idet han reiste jig. „Gaa nu til dit Arbeide," jagde )o- hanne, „oa drei selv Nøglen om! Du ved. hvor bu stal jøge Styrte til at gjøre det Bor Frelser oil ikke svigte dig." Aon gif, og ester nogle faa Minutter fulgte Imp sagte efter ham og lyttebe udenfor Tørcn. Hau gif frem og til bage, og huu uidste, at Nøglen endim iffe uar dreiet om. Dcn anden Slamp yar kominen. Der bleu cn Pause og hun . hørte en sagte Lyd. font om cn faldt paa Knæ. Den erngstedc, elskende Hustru sank ogsaa ned, og med foldede Hænder bad hun i sit Hjerte om Hjælp. En Beoægetfe inbe/tfor naaede hendes . Øre; hurtige Aodtrin nærmede fifl Do ren, og Nøgteit btey dreiet om. Deu mørke, trange Trappe, syntes hende straalende lyS, idet hun fagte li- stede si'g ned. Kampen oar nu oner og Seieren vundeit. Syarct paa hendes egne og hendes Mands Bønner oar allerede kommet. Mathias Hansen holdt Døren laafet, indtil hans Hustru font op med Mid dagsmaden. Han oar bleg og rolig, men meget lylfelig. „Johanne," jagde han, „Gud^gau mig Styrte. Jeg har dreiet Nogleit om, og med Guds Hjælp vil jeg aldrig niere smoge en Traabe af den Gift." „Maa den barmhjertige Gud hjælpe dig til at holde dette Løfte!" iagde Jo hanne. Gud hjalp ham og hjælpvv ham frem deles. Han havde dreiet Nøglen om for sit forrige Liv, og Brauideoit^har han siden aldrig siuppct ind. -Edruelig, gudfrygtig og lykkelig lever Mathias Honfen i fit nye Hjem, — det jamme Hus, men et nyt Hjem, med den jamme Hustru, men mi saa lykkelig og tilfreds, en Lytte og Tilfredshcd, jom oprandt deu Dag, Manden vg Faderen fjæm pedc sin første scierrige Kamp mod Brændeuinet. Fra Solcndal strives: „lldva n . drtngen fra Solendat til Ame rtfa har iaar været stotre end iiogensiitde før, hvilket ikke vil sige saa tidet, ba der næsten hvert Aar pleier sat drage ett Flok affted. Det er injg bcljenbt, at der tit Dato alene iaar er reist intndst Show less