Search results

Title: Augsburg Bulletin November 1949, Page 01
Collection: Alumni Magazine Collection
Search Result: VOLUME XI NUMBER 7 Published by Augsburg College and Theological Seminary, Minneapolis, Minnesota. A Lutheran Institution f o u n d e d 1869. NOVEMBER — 1949 THE AUGSBUBG BULLETIN mwm-OIg m-OIg oo oooNOOOONNM’OOﬂuooo‘o’o'o' o oooooooﬂ Appearing In the 1950 odi'ion oi "Who'a Who Among Student: in...
Show moreVOLUME XI NUMBER 7 Published by Augsburg College and Theological Seminary, Minneapolis, Minnesota. A Lutheran Institution f o u n d e d 1869. NOVEMBER — 1949 THE AUGSBUBG BULLETIN mwm-OIg m-OIg oo oooNOOOONNM’OOﬂuooo‘o’o'o' o oooooooﬂ Appearing In the 1950 odi'ion oi "Who'a Who Among Student: in American Univeuiviu and Collogoi” are thou alovon Augiburg Senior: (cloclwlie): Marilyn Holvoraon, Sam Michaelson, Erling Corlion, Sylvia Kiev-n, VinuM Novon'on, Andy Balomd, Hurriov Skonnord, Idollo Nornu, Frank Avio, Ernie Hono, and Goovgo". Lanai (S'ory inlldo).
Show less

Title: Augsburg Bulletin November 1949, Page 02
Collection: Alumni Magazine Collection
Search Result: The Teaching of Natural Sciences At Augsburg DR. ARTHUR NASH, Dean of the College ED. NOTE: This is (be ﬁrst of a series of articles by which we hope to sbou' our readers just what is happening on the campus in [be matter of keeping step will) forward Educational Progress. To read and umlersfaml...
Show moreThe Teaching of Natural Sciences At Augsburg DR. ARTHUR NASH, Dean of the College ED. NOTE: This is (be ﬁrst of a series of articles by which we hope to sbou' our readers just what is happening on the campus in [be matter of keeping step will) forward Educational Progress. To read and umlersfaml tbrse arliclrs is to appreciate that Augs- burg stamls ready and willing to be of service of the big/Jest order 10 all students who seek [be fundamental trill/1s in their choice of rotations. With the completion of the new Science building, Augsburg College is well equipped to offer training in chemistry, biology, and physics. There is suﬂicient lecture room space for each subject, as well as three laboratories for chemistry, two for biology, one for bacteriology and one laboratory for physics. All students who graduate from Augsburg Col— lege are required to complete at least one year of work in the natural sci— ences. They have the choice of a year of work con— sisting of a one-half year course in prin- ciples of chemistry and a one-half year course in principles of physics, a year of biology, a year of zoology, a year of botany or a year of physics. A major in the ﬁeld of chemistry requires a minimum DR' NASH of three years of work, consisting of eight credits in each of general inorganic chemistry, qualitative and quantitative chemistry, and general organic chemistry. This major equips a student well for high school teaching, for further graduate study, or for a position as a junior chemist in one of the in- dustries where testing is done or even for beginnings in industrial research. It is anticipated that before long a course in physical chemistry will be demanded by the pre-medical students thereby qualifying them, after four years of training in the natural sciences, for application for admittance to any medical school. Students who major in the ﬁeld of biology usually complete a year’s course in zoology, one year of botany, and one-half year of each in courses in ge- netics and ecology, for a total of twenty-four credits. Half-year courses in entomology and taxonomy of the flowering plants are available to students who want more training in biology. Additional credit may be earned by receiving training in microscopic tech- niques and in a course in biological literature. Even though the work in biology is intended pri- marily to prepare the student for high school teach- ing, he has opportunities in other ﬁelds, especially if he receives one year of additional graduate work. He may then be equipped for conservation work, fores— try, park ranger or park naturalist positions, or for research in biology. Some of the students choose to major in chemis— try and minor in biology or vise versa for high school teaching. Others choose to take a combined major in the natural sciences for high school teaching. Such a combined course consists of two years of biology, two years of chemistry and one year of physics. The advantage of a combined natural science major for teaching is that the student becomes qualiﬁed to teach in any of the ﬁelds of chemistry, biology, physics or general science in the high schools. It has become ne— cessary to offer two courses in bacteriology, one for the students in home economics and for others in- terested in the ﬁeld, and one for nurses. This year Augsburg College is offering the ﬁrst year of training for the students of nursing from the Deaconess Hospital. These subjects consist of chemistry for nurses, human anatomy, psychology for nurses, microbiology for nurses, sociology and book studies of the Bible. At present there are demands for a combined course in na- tural science to be offered at Augsburg College and medical technicians' instruction to be offered by the Deaconess Hospital for students who want to become medical technicians in a hos- pital or a doctor's ofﬁce. Besides the course, principles of physics, there are two years of work in the ﬁeld of physics, engineering drawing and descrip- tive geometry available for pre~engineering students. Demands by an enlarged student body have made a number of the above-mentioned courses in natural science necessary. As chairman of the division of na- tural sciences the undersigned can, because of a com— petent teaching staff and excellent facilities, vouch for that excellent training. is given in the natural sciences at Augsburg College.
Show less

Title: Augsburg Bulletin November 1949
Collection: Alumni Magazine Collection

Title: Folkebladet October 26, 1949, Page 07
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer y FOLKEBLADE1# nævnte skriftavsnit, og da dr. Trumbull Bstnok er en av de mest evangeliske mænd vi harsk dette land tillater jeg mig til at gjengi i norsk over- sættelse hvad han i denne forbindelse skriver: “Disse ord (nemlig Jakob 1, 2 -3), åbenbarer et stort,...
Show moreDjVu hidden text layer y FOLKEBLADE1# nævnte skriftavsnit, og da dr. Trumbull Bstnok er en av de mest evangeliske mænd vi harsk dette land tillater jeg mig til at gjengi i norsk over- sættelse hvad han i denne forbindelse skriver: “Disse ord (nemlig Jakob 1, 2 -3), åbenbarer et stort, fundamentalt princip i Guds førelser med menenskene. Med uuttømmelig kjærlighet og tålmodighet lar han os møte livets omstæn- digheter, for at vi skal bli opbygget i en stille tro paa ham og vort livs naturlige ild dø hen og ut- slukkes. Det er just paa dette punkt at saa mange av Guds elskelige barn falder sammen og undlater at træde ind i det større og dypere liv, som opleves på den anden side av erfaringerne under ør kenvandringen. Vi har set det himmelske syn; den store stund i vort liv oprandt da Jesu mis- sions befaling kom os imøte fra Guds bok som en intens personlig affære, vi hører og føler ro pet fra de hungrige skarer, — det hjerteslA- rende rop fra en verden som har mistet livsret ningen — og ut fra et hjerte som brænder trang efter at tjene, sier vi: "Herre, her er jeg, send mig!" Litt efter litt blir det klart for os, at Gud har kaldt os til at være hans medarbeidere; han har planet verdens utviklinger slig, at realisatio nen av hans store planer og hensigter skal være avhængig av vor tjeneste. Vi føler fryd og glæde over det vældige omfang dette arbeide har, som Gud har kaldt os til at utføre. Store ting ved tro er ikke bare mulige, men ogsaa nødvendige. En ny kraft arbeider indeni os, en tilskynden av den Helligånd til at omsætte vort åndelige syn i tjeneste. Vi ønsker ikke at staa tilbake for nogen, naar det blir spørsmaal om at utbasunere Kongens budskap. Vi utgyder vort hjerte i brændende bønner til Gird, om at han maa bruke os med kraft og vælde til sit .navns ære, — vi lægger alt av os og er færdige for løpet. Vor store frelseshøvding har faat os til helt at være hans undersåt. Vi opgir os selv i lidenskapelig lojalitet og træder tappert frem for at løfte hans banner f>p blandt folkene, men saa kommer der en uventet befaling: “Vent! Stop! Bi!" Vi står imot. Vi negter at ville tro, at dette kommer fra Gud; vi stræber efter at gaa frem i vor nidkjærhet, og vi finder os selv "hedged in” — omringet — avspærret. En saadan erfaring hadde Moses. I et konge lig palads, omgit av hoflivets luksus, kommer Guds kald til Moses. Litt efter litt blir det under- lige ved dette Guds kald til førerskap over Israel klart for Moses. Han fatter en stor og ædel beslut- ning. Han beslutter sig til at følge kaldet og at gaa den vanskelige, den ensomme og foragtede vel med Gud og hans folk. heller end at nyde syti del!vet for en kort tid. Han er en voksen mand, et modent produkt av sin tids kultur. Han er undervist" i al Egyptens visdom. Han har al grund til at tro, at hans ut rustning er tilfredsstillende og komplet i alle henseender; og således gaar han avstod fyldt med høie forventninger og et hjerte som banker heftig, paa grund av hans entusiastiske tro paa det kald, som han hadde faat fra Gud. Han tænkte at hans brødre vilde ta imot ham med stor glæde, idet de vilde forstå at Gud vildt- frelse dem ved hans haand; men den første akt av tjenestens drama ender i ett miserabel, tragisk fiasko. Drømmen om førerskap med trompetstøt og vaiende faner ender i den av egypterne mest „foragtede beskjæftigelse, — en hyrdes stav, et simpelt, ensomt slit i ørkenens "indre. Moses, kaldt av Gud, sit folks befrier, finder sig “hedged in” av ørkenen, og alt haap om fortsat tjeneste synes at være forbi. Forestil eder hin ensomme mand de -10 aar der- ute, utestængt fnrtiiemljtro tomter og fra alt som var kjært og kjendlebragt fra luksus til fattigdom, fra en prins' makelighet til en- hyrdes strævsomme slit. Var der ingen oprørske stun der, montro? Hvorfor hadde Gua behandlet ham slik? Var hans drøm om tjeneste kun ett kolossal vittighet? Hadde Jehova ham til nar? Hadde han bedrat sig selv, naar han hadde trodd, at han var kaldt av Gud? Var det en avsindig drøm ttv en feberhet hjerne? Bød ikke livet paa noget be dre end disse aar av ensomt degraderende slit? Visselig kunde han ha blit støtt over Guds veie. — Jesus sa: "Salig er den sum ikke tar austot av mig." Med fin reservation undlater de hellige skrifter at meddele hvad som foregik i Moses’ hjerne og hjerte i de aar, da ørkenen laa mellem ham og hans gyldne drøm. Men de som har van dret med Gud gjennem ørkenoplevelserne, de vil .kanske være istand til glimtvis at kunne forstarr, "hvad som i de lange aar rørte sig i Moses’ hjerte, — den tvil, den frygt, den bitterhet, den ensomme spørgen efterhvert som det en aar efter dut amlet drog forbi i sin tærende ensformighet" —(Fortsættes)
Show less

Title: Folkebladet October 26, 1949, Page 10
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer FOLKEBLADET Da anledning blev git lørdag kveld for dem som for første gang vilde vidne om sin tro paa' Kristus, stod to og tre op ad gangen. Møtetiden maatte forlænges for at de mange som ønsket kunde faa anledning at vidne. Efter møtet saaes prester i grupper av unge ivrig...
Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET Da anledning blev git lørdag kveld for dem som for første gang vilde vidne om sin tro paa' Kristus, stod to og tre op ad gangen. Møtetiden maatte forlænges for at de mange som ønsket kunde faa anledning at vidne. Efter møtet saaes prester i grupper av unge ivrig optat med at gi dem aandelig veiledning. Vi har aldrig oplevet noget lignende. Det var over veldende! Bed at denne aandelige vaarbrytning må fort sætte og tilta indtil den naar til hver menighet i vor kirke. Bed ogsaa for os som staar som ledere for ung- domsarbeidet, at vi maa hl! brukt av Gud til at lede denne vækkelse i de spor hvor den-kan av- sætte den mest frugtbringende virksomhet. Saalangt pastor Strommen. Vi takker Gud for det som er skedd og sker blandt os. Maa de ældre i vore menigheter bli til aandelig hjælp og veiledning for de nyfrelste. f -I Glimt fra det norske kirkeliv H. C. CASPERSEN Det er mange som har spurt og som spør — naar de læser om den tort Hauge maatte døie utelukkende av den grund at han forkyndte Guds ord og det paa en maate som satte merker i fol- kets liv i rensning av sæder, omvendelse fru guds- hat til gudsliv, høining av det agndelige nivaa i heletat —: “Hvordan var det mulig at det nor- ske folks ledere baade i kirke og stat kunde for- følge en sådan mand?" Det er flere grunde en kunde regne op. Selv om ingen av disse egentlig kan sees paa som for- mildende omstændigheter for forfølgerne maa de allikevel tas i betragtning naar det skal forsøkes paa at finde et svar. Den mest direkte og aapenlyse grund var jo den gamle konventikelplakat av 1741. Til oplys ning om denne kunde følgende tjene. I tidligere artikler er det nævnt at den dansk- norske konge Kristian den sjette bragte pietismén til hoffet og derfra til de høiere samfundslag i Danmark. Den kom ogsaa til Norge, men fra en anden kant, nemlig ved biskop Erik Pontoppidan, Bergen. Hans “Forklaring" hadde trængt ned til massen av det norske folk, ikke mindst ved tro- ende prester, men særlig ved konfirmationsord- ningen. Denne indførtes i de to riker ved Kristian den sjette 1736, to hundre aar efter reformatio nens indførelse i 1536. Det blev ikke nogen kraft i den kristelige folkeoplysning i Norge før konfir mationen blev indført. Dette var antagelig det bedste den kongen fik gjort, ialfald for Norge. Under den samme konge blev ogsaa konventi- kel-plakaten til. En besynderlig skjæbnens ironi! Denne plakat skulde danne grundlaget til forføl- gelsen mot Hauge, uagtet den saa at si kom like ut av pietismens hjerte. Loven var ikke ment slik som den kom til at virke. Kong Kristian VI var en svak og undselig mand, men overmaate åmvittighetsfuld. Hans mor, dronning Lovise, • var en Spéner-discipel. Under hendes indflytelse og sin tyske hustrus, ! prinsesse Sofie Magdalena, som ogsaa var ivrig pietist, dannedes hans karakter. Hans hustru var dertil en meget viljesterk kvinde, som “vidste hvad hun vilde og tik det fram," men var for- øvrig tung og træg og svært litet folkelig. Hof fet blev mere tysk og pietistisk end nogensinde. Kongen var jo enevoldskonge — som de andre hadde vært siden 1666 — og gjorde akkurat som det faldt ham ind. Når da en slik konge kommer under en viljesterk og myndig dronnings indflytelse kan en tænke sig til følgene. Biskop Pontoppidan blev ved den tid kaldt fra 1 bispestolen i Bergen til den høieste stilling i ri- i kernes kirker, nemlig til kansler ved Kjøben- * havns universitet. Han var jo anset som en av sin j’ tids lærdeste miend. Hans forflytning fra Bergen netop da var et 'I tap for Norge; allikevel var ved den tid hans forklaring “Sandhet til Gudfrygtighet" saa meget g utbredt og kjendt at den senere indbrytende ra- tionalisme ikke fik det fæste i Norge som den fik i Danmark. Rart nok, Pontoppidan fik i det hele ikke nogen større betydning for Danmark, hvor 1 rationalismen trængte sig ind like i hælene paa pietismen. Ved Kristian den Sjettes død kom Kristian den Syvende paa tronen. Med ham kom det en fuldstændig omvæltning til det motsatte. Den tyske voltairianeren Struense fik magten over , den aandsvake enevoldskonge og rationalismen • indførtes ved hoffet hvor pietismen før hadde hersket. Men konventikel-plakaten fik Struense ikke op- ', hævet. Den indeholdt sandsynligvis bestemmelser som faldt i Struenses smak. Den fastslog blandt meget andet at “Ingen maa under paaskudd at ville opbygge og opvække' gaa fra sted til andet / øller bånænge sig med læreembedet, hvortil de hverken har Guds eller menneskers kald. Sammen komster skal almindeligvis ledes av presten. De
Show less

Title: Folkebladet October 26, 1949, Page 14
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer FOLKEBLADET hvor tør de da med deres fabler og intetsigende avladsløfter gjøre folk sikre og frygtløse, efter som dog avladen intet gavner alene, og endnu langt mindre kan utrette, at et menneske derved blir retfærdig og salig, da den jo kun bortfar den utvortes straf som...
Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET hvor tør de da med deres fabler og intetsigende avladsløfter gjøre folk sikre og frygtløse, efter som dog avladen intet gavner alene, og endnu langt mindre kan utrette, at et menneske derved blir retfærdig og salig, da den jo kun bortfar den utvortes straf som man tilforn efter den ka- noniske ret pleiet at paalægge synderen? Nei, saa er dog gudsfrygtens og kjærlighetens gjerninger uendelig bedre end avlad; og dog blir disse ikke prædiket med nær saa stor pragt og flid. Ja, de maa endog forstumme og forbli upræ- diket, for at gjøre plads for avladen, paa det at den alene kan bli utrppt og lovprist; omend- skjønt det er dog alle biskoppers fornemste og eneste embede troligen at lære folket at kjende evangeliet og Kristi kjærlighet. Heller ikke har Kristus noget sted befalet os at prædike avlad; men at man skal prædike evangeliet, det har han uttrykkelig befalet. Hvilken fare og forfærdelse maa derfor ikke ramme en biskop som ikke til- later at man bringer folket andet end avUrd med stor bram og pragt, og som bekytnrer sig mere herom end om evangeliet? Vil ikke Kristus si- til saadanne: “I siler myggen av, men nedsluger kamelen?” (Matt. 23, 24.) Og tilmed, høiværdige Fader i Gud, saa blir det end ikke herved; men i kommisariernes instruks, som skal være utgaat under Eders navn, tilkjendegis det, (utentvil, høi- værdige Fader, uten Eders vidende og vilje), at denne avlad er selv den nåde hvorved Gud for- nones og al skjærsildstraf blir ophævet; ilikemaa- te at de som avløse avladsbreve ei har behov at angre deres synder. Men hvad andet skal og kan jeg da gjøre, høi- værdigste. Biskop og Kurfyrste, end at be Eders høiærværdighet i den Herre Jesu Kristi navn, at I dog med faderlig omsorg vil ha et øie med den ne sak, og tilbakekalde instruksen, saa og befale avladsprædikanten at prædike paa en anden maa- te eller i en anden form, for at der ikke en gang skal fremtræde en som ved paa prent utgive bøker vil gjendrive saavel instruksen som præ dikerne, Eders høiagtede høihet til høieste van- ære. Hvilket jeg i sandhet er bange for vil ske, dersom der ikke snarligen blir randet bod herpaa. Denne min ringe men tro tjeneste vil Eders høi- agtigste naade opta paa fyrstelig og biskoppelig vis, d. e. naadigst, likesom jeg yder Eders høi- værdighet den av et aldeles tro og hengivent hjer- te. Ti ogsaa jeg er et faar i Eders hjord. Den Herre Jesus beskjærme og bevare Eders høivær- dighet i evighet. Amen. Given i Wittenberg, Alle- helgens aften den 31te oktober 1517. Saafremt det maatte behage Eders høiværdig1- het, saa vil I av mine medfølgende stridsartikler se, at avladslæren er aldeles en uvis sak, omend- skjønt avladsprædikanterne drømme om at den er aldeles viss. fj Eders uværdige søn Martinius Luther, Augustiner og beskikket doktor i den hellige teologi Den samme dag dette brev var skrevet opslog Luther sine berømte satser paa døren av slots- kirken i Wittenberg, hvor han tar alvorlig fat paa romerkirkens utskeielser og peker paa den synds- erkjendels og bod soni Gud kræver. Paa reformationstiden var der en student i Tyskland som skrev til paven og bekjendte sin tro i følgende ordelag: For mig cr lærdom slejen. Han vist til himlen kommer, Som dør av troen Romer." Paven blev saa straalende glad, at han sendte studenten 100 gulddukater, saa denne kunde fort- sætte sine studeringer, som paven trodde var ved en katolsk skole. Da studenten fik denne uventede gave, skrev han til paven: “Jeg takker paa det hjerteligste for Deres ex- celences godgjørenhet. Men der er dog en mulig- het for at De kan ha misfor.staaet mit brev. Me ningen var at begge vers skulde læses sammen. Deres forhenværende søn Vi nærmer os Reformationstiden og mindes kjæmperne, som stred for sandheten. Vi mindes ogsaa aaret 1545, da Trientinerkoncilet blev sam- menkaldt—et koncil som varede—med avbrytel- ser—i 18 aar. Det var paa dette møte, at den katolske kirke blev en sekt. Der begyndte for al- vor motreformationen. Det begyndte med at for- dømme reformationens hovedlærdomme og stad- fæste Middelalderens lærebegrep, som da blev an- tat som romersk kirkelære. Jesuiterordenen med sin sataniske lære: “Hensigten helliger midlet,” var oprettet og øvde en'vigtig rolle som pavens • fornemste redskaper. Det var i 1540 dette seiskap . b lev anerkjendt av paven, og enhver skulde sæt- tes paa den plads, hvor han passede bedst. De ! tf
Show less

Title: Folkebladet October 26, 1949, Page 08
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer FOLKEBLADET Folkebladet Den Lutherske frikirkes organ The Messencek Press 364 Cedar Ave., Minneapolis «, Mlnn,___________ SvesiRE TORGE8SON. redoltør H. C . CASPERSEN . rodokl« emeritus Nr. 22 26de Oktober, 1949 69de aarg. Gudsfrygt med nøisomhet Penger har stor magt over...
Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET Folkebladet Den Lutherske frikirkes organ The Messencek Press 364 Cedar Ave., Minneapolis «, Mlnn,___________ SvesiRE TORGE8SON. redoltør H. C . CASPERSEN . rodokl« emeritus Nr. 22 26de Oktober, 1949 69de aarg. Gudsfrygt med nøisomhet Penger har stor magt over menneskene. Det er ikke for intet at Jesus kalder penger mammon — verdens gud, og sier, at det er absolut umulig at tjene baade Gud og måmmon. Ikke saa at penger i sig selv er synd. Guld og sølv er skapt av Gud og hører ham til. Det er menneskets stilling til penger som bestemmer pengenes værdi — enten til det gode eller til det Penger er en magt her i verden. Den som har penger synes at være ovenpå. Han føler seig fri. Han føler sig tryg. Han synes at være den lyk kelige. Det er derfor ikke saa underlig at der er slik en dans rundt guldkalven. Her ligger den dype aarsak til ufreden i verden. Det bunder i et forkjært syn paa livet. Verden bruker en gal værdimaaler. Det som er evig og uforkrænkehg er enten helt sat tilside, eller anset som uvæsent lig og ubetydelig. Medens det som er timelig og forkrænkelig tar første pladsen i menneskers tan ke, interesse, stræben. Derfor, i forsøket paa at vinde livet, tapes det. Paulus skriver-: “Gudsfrygt med nøisomhet er en stor vinding." Dette er radikalt anderledes end verdens maate at ta livet på. For Paulus var ikke dette kun en from tale- maate. Det var ikke resultatet av dypsindig tæn- ken i studerkamret. Han hadde vovet at indrette sit liv derefter, og fundet at det var sandt. Han forbinder gudsfrygt med nøisomhet. Der er mennesker som er nøisomme uten at ha guds frygt. Nøisomhet er jo en dyd, og den nøisomme kan lægge sig op penger. Der er ikke saa faa mennesker som fornegter sig mange ting, som andre gir sig raad til, for at spare for fremtiden. De har et mål i sigte. Maalet er en gang i frem tiden at kunne “leve" paa pengene eller renter av pengene. Dette er paa et vis prisværdig; men — derersomoftestetmen—dekattjodøfør de naar maalet. De er som den rike bonde i Jesu lignelse, de glemmer sjælen. De lærer forsent, at “ingen har sit liv av sit gods, om han end er nok- saa rik." Heller ikke endet saa at gudsfrygt er altid forbundet med nøisomhet hos dem som kalder sig troende. Nøisomhet er vistnok ikke en almin delig dyd i vor tid. Heller det motsatte. En mas- se penger ødsles paa det som er unyttig og kan skeybgsaa skadelig. Da admiral Byrd hadde tilbragt seks maaneder alene ved sydpolen helt utestengt fra samkvem med utenverdenen, blev han spurt hvad han had- de lært i sin ensomhet. Til det svarte han, at han hadde lært der var mange ting som menneskene kunde greje sig foruten og være lykkelige. Det kunde være vel at lægge sig dette paa hjerte. Hvori er saa vindingen i gudsfrygt med nøi somhet? Den som følger dette guddomelige raad sparer sig selv mange fristelser. Han har lært at være tilfreds under livets skiftende kaar. Han hviler i barnlig tillid til Gud ogsaa hvad det dag lige utkomme angaar. Han vil som regel ha no- get at gi til Guds rikes sak, og være en av dem som samler sig skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fordærver, og hvor tyve ikke bryter ind og stjæler. Er vi lutheranere? Hvilket unyttig spørsmaal, vil nogen si. Er vi ikke lutheranere? Bærer vi ikke Luthers navn? Tilhører vi ikke en luthersk kirke? Har vi ikke lært vor barnelærdom? Jo visst er vi lutheranere. Er vi nu saa aldeles sikker i vor sak? Går det ikke an at ta feil? Man kan leve i selvbedrag. Jødene paa Jesu'tid var sikker paa at de var Abrahams barn fordi de var av Abrahams æt. De kaldte sig Abrahams barn, men gjorde ikke Abrahams gjerninger. Jesus sa til dem: “I har djævelen til fader." At pugge paa at være Abra- hams barn hjalp dem ingenting, naar de stillet sig fientlig overfor Jesus. Paulus skriver: “Heller ikke er alle fordi de er Abrahams æt, derfor hans barn." Det kan vel ogsaa sies: “Heller ikke er alle fordi db kalder sig lutheranere, derfor Lu- thers barn." Ved denne tid, da vi mindes det vidunderlige verk Gud utførte ved Martin Luther, kan det være paa sin plads for nogen hver av os at rig- tig undersøke om vi er lutheranere. Man kan være en troende uten at være luthe raner ; men man kan ikke være en sand luthera- ner uten at være en troende,. Luther frelser ingen. Gud brukte ham som et redskap til at gjenaapen- bare Guds vei til frelse, som den romerske kirke hadde skjult.
Show less

Title: Folkebladet October 26, 1949, Page 06
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer FOLKEBLADET rodde at kirken vilde staa ham bi i denne kamp, tik han til sin forfærdelse erfare, at kirken tok parti med vildfarelsen, og at den hele kirke med al sin åndelige og verdslige magt vendte sig mot ham og vilde knuse ham. Luther blev staaende alene med sin. bibel...
Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET rodde at kirken vilde staa ham bi i denne kamp, tik han til sin forfærdelse erfare, at kirken tok parti med vildfarelsen, og at den hele kirke med al sin åndelige og verdslige magt vendte sig mot ham og vilde knuse ham. Luther blev staaende alene med sin. bibel uten nogen menneskelig støtte. Men atter var det bibelen som hjalp ham og holdt ham oppe i kampen. Intet under at bibelen blev ham dyrebar. Men atter stedtes Luther i en tredje nød. Han hadde kastet ut tanker som grep om sig med utrolig hast, og som halvt forstaat og ofte helt misforstaat bragte en uhyre forvirring i men neskenes sind. Det syntes en stund som om alt vaklede. Ti naar det blev klart at kirken feilet, kirken som var folkenes veileder og deres formyn der; naar den ikke længer var at stole paa, saa syntes det som om alt var usikkert, som om in- geh sandhet eller lov eller ret eller orden var mere; og en mangfoldighet av mennesker mente at nu var alt like godt, og de ravet som drukne uten at vite hvor det bar hen. Men i denne for- færdelige tummel og brusende, kokénde frihetens rus var Luther den som bragte klarhet og viste vei. Han hadde ikke mistet grunden under sine føtter, fordi om den romerske kirke ravet; han vidste hvor der var en klippe at stå paa, og han tok fotfæste i — Guds ord. Kanske det var det vanskeligste av alt for Luther at staa fast, naar det gjaldt at tøile og tæmme den løsslupne bevæ- gelse som vilde rive alt med sig og tilintetgjøre re- formationens sande gavn. Men han blev staaende ved ordet. Intet under at bibelen blev ham dyre- I bibelen fandt Luther saaledes midlet til reShow less

Title: Folkebladet October 26, 1949, Page 09
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer FOLKEBLADET Vi vil nævne nogen kjendetegn paa
Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET Vi vil nævne nogen kjendetegn paa <81 ånd lutheraner: Som Luther vet han hvad det er at være i syndenød, at staa skyldig for den hellige Gud utett evne til at møte ett av Guds krav. Kan hænde han ogsaa har prøvd, lik Luther, at for- tjene frelse ved eget stræv og gode gjerninger; men har fundet at den ver er stængt. Han har bekjendt sin synd for Gud og søkt hans naade i Kristus. Så har han ogsaa oplevet et Gud ret- færdiggjør synderen ved troen paa Jesus. Med Luther kan han si: “Jeg tror at jeg ikke av min egen styrke eller fornuft kan tro paa Kristus, min- Frelser; men det er den Helligånds gjer- ning, som har kaldt mig ved evangeliet, oplyst mig med sine gaver, helliggjort og opholdt mig a den ånde tro.” Han erkjender også at han daglig synder og derfor trænger daglig at motta syndenes forla- telse. Nok kan han fristes til at bygge sit sahar- hetshaap paa sine gode gjerninger; men han er kjender allikevel at han er helt avhængig av Gards nåde baade til liv og virke. v Daglig lever han under Aandens tugt og vei- ledning. Fordi han selv er avhængig av Guds naade, er han kjærlig og hensynsfuld i sit for hold til sine medtroende. Han elsker Guds ord og bruker det daglig til opbyggelse av sit troesliv. Likeså har han dag lig omgang med Gud i bøn. Han er ydmyg i sin vandej, og med sit liv bæ rer han vidnesbyrd om sin tro. Han kan tale om åndelige ting, og skammer sig ikke . ved evange liet som er blit ham en Guds kraft til frelse. Guds rike har første plads i hans tanke og in- teresse. Derfor finder han sin plads i Guds me- nighet og tar villig del i menighetens arbeide. Han glemmer ikke at han er husholder over Guds gaver, og han vil derfor efter evne bruke sine jordiske midler til fremme av GUds rikes arbeide. Han er en himmelborger; derfor er han him- melsindet og vokter sig at det jordiske ikke faar saa sterkt baand paa ham. For ham er livet Kristus og døden en vinding. Wanted One stenographer and one bookkeeper for the Administration Offices of the Lutheran Free Church. Prevailing salaries will be paid. Work may begin in December or ealiy in When applying, state qualifications, experi ence and salary expected. Also give refer- ences including name of your pastor. Address: Administration Offices, c/o Mes- senger Press, 2120 Riverside Avenue, Min neapolis 4, Minnesota. Vækkelsen er her Under denne overskrift skriver pastor Merton Strommen i The Lutheran Messenger for oktober 18 noget som maa glæde alle troende. Vi hitsætter i oversættelse noget av det han skriver: Hvad vor ungdom anganr, er vækkelsens tid inde. Den er kommet til vor kirke som et vaar- Dette staur i skarp motsætning til det jeg skrev i 1946, efter jeg i to somre hadde reist fra me- jrjghet til menighet i vor kirke. Mit indtryk av den åndelige stilling i vor kirke var da ut hvad vi trængte mest i vor kirke var åndelige væk kelse. Det almindelige maal for ungdomsarbeidet syntes ikke at være andet end at holde arbeidet gående. I mange av vore menigheter fandtes der næsten ikke troende^mgdom. Der er kanske mange som ikke vet ut store ting nu sker blandt os. I siri ineNgeretning til aars- møtet i juni sa dr. John StensvaUg, formand for ungdomsarbeidet: “Ifjor henledet) vi opmerksom- heten paa at der var en opvuugning blandt vor ungdom. I aar kan vi rapportere, at vækkelsen ikke bare fortsætter, men den tiltar i styrke og har baaret og bærer rike frugter.” Siden denne indberetning var skrevet har vi i sommer oplevet en aandelig indhøstning “langt over hvad vi beder og forstaar." I de fleste av vore bibelieire erfartes Guds Aands virke som aldrig før. “Døde"- ungdomsforeninger blev “le- vende" da medlemmer kom hjem for hvem livet hadde faat ny mening og nyt maal. Kanske den rikeste høst blev oplevet paa vest- kysten. Ifjor var der kun femteir unge fra Puget Sound kreds ved Luther Land bibelleir. I aar yar der ovér ett hundrede. En som var tilstede sa, at han trodde hvert engste medlem av leiren bekjendte offentlig sin tro paa Jesus. Det bør nævnes at “Augsburg Caravan on the West Coast" blev til megen velsignelse. Høidepunktet i denne aandelige høst kom un der ungdomsstevnet. Det er utvilsomt at Gud sva- ret vore bønner i større grad end vi turde haape.
Show less

Title: Folkebladet October 26, 1949, Page 13
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer FOLKEBLADET, 1 Hauge oplevde at se staten paa en maate gav ham oprejsning idet kongen paa forslag aSgrev Wedel-Jarlsberg tilstod ham erstatning for den beslaglagte eiendom i en sum paa 2000 speciedaler (1820). (Denne konge var altsaa Karl Johan, da Norge og Sverige blev...
Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET, 1 Hauge oplevde at se staten paa en maate gav ham oprejsning idet kongen paa forslag aSgrev Wedel-Jarlsberg tilstod ham erstatning for den beslaglagte eiendom i en sum paa 2000 speciedaler (1820). (Denne konge var altsaa Karl Johan, da Norge og Sverige blev forenet under denne i Hauge blev i januar 1815 gift med Andrea Andersdatter Nyhus fra Næs paa Romerike, som i december samme aar fik sønnen Andreas og dø- de i barselseng. I 1817 blev Hauge igjen gift med Ingeborg Marie Oldsdatter fra Fossum og fik med hende tre barn, men som alle døde tidlig. Sønnen Andreas tok teologisk embedseksamen og blev prost. Hans søn, som ogsaa blev prost, var det som besøkte Den Lutherske Frikirkes aars- møte mange aar siden. I begyndelsen av aaret 1824 tok sygdommen til for Hauge. Tilslut fik han saa sterk bryst krampe at han ikke kunde tale. Med megen møie fik han endelig sagt: “Fdlg Jesum!" Og kort eftqg" utbrøt han med glædens uttryk i sit ansigt: “O' du evige kjærlige Gud!” "Han vil vist ta dig til sig nu," sa Hauges hustru. Han svarte ja og bad alle at be med sig. Mandag 29de mars, 1824. kl. 5 om morgenen sov han ind, bare 53 aar gam- “Budskapet herom frembragte sørgetoner over hele landet," skriver Mikkel Grendal. Hauge blev ført til graven ledsaget av en stor skare ansette mænd. I sørgehuset talte stedets kapellan og ved graven presten Kjershow (sejlere biskop), som begge i varme ord mindet om Hauges kristelige Endnu idag, 125 aar efter, lever Hauges virke i norsk kristenliv og har endog her i vort land avsnt merkbare og signede frugter. Hans navn ly der endnu med en sælsom klang mellem Norges fjelde og endog langt utover Nordvestens vidder herover. Slik har et glimt fraoven i en ringe bondeguts sjæl 5te april 1796, vokset og bredt sig over lan- de og folk. Av "Herren er det skedd, og det er un derlig for vore øine. (For den som ønsker at læse mere om*Hauge kan anbefales biskop Bangs “Hans Nilsen Hauge og hans Samtid" — et kildeskrift — . og den ut- merkede “Norges Kirkehistorie” av sogneprest Ivar Welle. Prof. Sven Oftedal har skrevet en brosjyre om Hauge som er værd at læse: Og det er mange andre bøker herom. Pilst. Ljostveits nye bok om indremissionens historie er ogsaa meget god.) Et brev fra Luther Til Kurfyrste og Erkebiskop Albrecht ar Main: (1517) Guds naade og barmhjertighet, hoiværdigste Fader i Gud, hoiagtede Kurfyrste! Eders kur fyrstelige naade opta det gunstig at jeg. den rin geste og uværdigste blandt alle mennesker, saa dristig vover ikke blot at tænke paa at skrive, men endog virkelig skrive et brev til Eders hoi- værdighet. Vor Herre Jesus er mit vidne hvor ringe og foragtet jeg er; hvorfor jeg ogsaa en tid har opsat dette’ brev, som jeg nu er saa ufor skammet at skrive til Eder. min hoiværdigste Fader i Gud. 1 vil derfor se med et naadig oie til mig, som kun er støv og aske, og paa grund av Eders biskoppelige sagtmodighet naadigst ho- re og agte paa min begjæring. Den pavelig avlad biir i denne tid under Eders kurfyrstelige naades navn og titel fort omkring i landet til fordel for opførelsen av St. Peters domkirke i Rom. Herved laster og anklager" jeg siuJkke saa meget avladsprædikantens hoirostede utropen. hvilken jeg selv ikke har hort. som den falske lære. hvilken den enfoldige og raa almue har utdraget herav og lovpriser allevegne. Men hvad der ieær gjor mig ondt og krænker mig er. at disse ulyksalige mennesker lur sig overtale til at tro, at naar de kjppr avladsbreve. saa er de sikker paa deres salfgherritøsemaate at sjælene straks fare ut av skjærsilden, «harsnart man læg- ge penge i kassen for dem: fremdetes at denne av led er saa kraftig, at ingen s.vndjkan være saa stor at den ei kan bli avløst og tilgit herved. — ja, som de gudsbespotersk sier. selv om det var mulig at en hadde krænket den høtloved Guds Moder; item, at et menneske ved denne avlad biir , fri for al skyld og straf. Ak . kjære Gud! saalédes blir de arme sjæle der hore under Eders hoivær- dighets tilsyn og omsorg, kjære fromme Fader, undervist til døden og ikke til livet; og for alle disse sjæle vil I derved faa et stort regnskap at avlægge. som stedse vokser og blir større. Der for har jeg ikke længer kunnet tie til alt dette. Ti intet menneske blir sikker paa sin salighet ved nogen biskops embede eller gjerning: tvert- imot befaler apostelen os. at vi altid skulde ar-" beide paa vor saliggjorelse med frygt og bæven (Fil. 2, 12). Heller ikke den retfærdige blir frelst anderledes end med* nod og neppt-: og endelig er den vei som forer til livet saa snæver og trang, at Herren selv ved profeten Amos og Sakarias kalder dem som blir salige en rykende brand som rives ut av ilden (Amos 4, 11; Sak. 3, 2). Men
Show less

Title: Folkebladet October 26, 1949, Page 03
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer i: 1 li t "Den tredje slags gudstjenesk” FOLKEBLADET Et reformations minde Andreas Helland dømmer bruken av latin, især ved visse højtide lige anledninger. Saa gaar han over til at omtale den tyske messe eller gudstjeneste, og beskriver hvorledes den bør indrettes. Han...
Show moreDjVu hidden text layer i: 1 li t "Den tredje slags gudstjenesk” FOLKEBLADET Et reformations minde Andreas Helland dømmer bruken av latin, især ved visse højtide lige anledninger. Saa gaar han over til at omtale den tyske messe eller gudstjeneste, og beskriver hvorledes den bør indrettes. Han lægger sterkt Det lider mot tiden da vi igjen den lutherske reformation. Den var ikke noget - , eftertryk paa, at den skal foregaa offentlig, endog særlig mineres „„rum nlarin „.v. a«,» ... »»pen plads om det er nødvendig, og at bestemt for alle, enten de er kristne eller som stod frem paa historiens skueplads fiks og jvkom n-T v V a a i færdig i et »ieblik. Dog e, d.r „*=ielt enkelt °°° med *"dre * gudstjeneste, snarere end en menighetsgudstjene- ste, en almindelig, offentlig indbydelse til alle at komme og mexta frelsen i Kristus. Det er indby delsen til dem soln findes “ute paa veiskjellene," “paa byens gater og stræder," som det heter i lig nelsen om kongesønnens bryllup. Baade om den latinske og den tyske gudstjeneste sier Luther: “Disse to slags gudstjeneste man vi la foregaa og ske saaledes. at de holdes offentlig i kirkene Det var det store, klare kampsignal, og saa gik for hele folket, og i det er der endnu mange som dag, som tanken og mindet fæster sig ved. Det er den enogtredivte oktober 1517, dagen før en av den katolske kirkes store aarlige fester, den saakaldte Allehelgensdag. Det var den dag Luther slog op paa slotskirkedøren i Wittenberg de fem- ognitti sætninger, hvorav den første lyder slik: "Naar Guds ord sier: 'Gjør bod,’ da mener det, at hele vort liv skal være en bod.” det slag i slag. Luther ikke bare talte; han skrxv bok efter bok, pamflet efter pamflet, samlede skrifter — Erlanger-utgav ikke mindre end hundre og tyve bind. det som finder tid og energi til at læse alt det som Luther har skrevet? et, indtil hAs •, en-omfang nnd. Hvem ei^^har ikke tror eller er kristne.” Men i nær forbindelse hermed nævner Luther ogsaa en tredje slags gudstjeneste, og om denne Men den tredje slags gudstjeneste, som skulde _ . . .. . ... . .. , , . «re indrettet efter den rigtige evangeliske or- '’ti': den, burde ikke hold«, „a offentlig, paa „pe»t re at nævne alt det som Luther har skrevet. Bare saa meget bør sies, at det aller meste er av like- frem religiøst og opbyggelig indhold, og at en betydelig del derav blev fremkaldt ved øjeblikkets behov. Derfor er det også saa simpelt, saa friskt og praktisk. sted, blandt alle slags folk. Men de som for alvc vilde være kristne og bekjende evangeliet med haand og mund. nytislie indskrives med navn og samles alene i et hus til bøllelæsniug, dåb, mot tagelse av .sakramentet og tiPutøvelse av andre kristelige gjerninger. Ved en Vsaadan ordning Her skal jeg bare nævne en enkelt liten bok kunde man kjende, irettesætte, forbedre, utstøte i norsk oversættelse bærer titelen, “Den ty- eller bansætte dem som ikke opførte sig kriste lig, efter Kristi regel, Matt. 18, 15 flg.” Denne tredje slags gudstjeneste skulde altsaa være indrettet “efter den rigtige evangeliske or den,” og som hovedtræk ved den nævner Luther, at den skulde være for dem som “for alvor vilde være kristne og bekjende evangeliet med haand og talt paa latin, et sprog som menigmand i Tysk- og mund,” og at de som ønsket at ha del i den, land ikke forstod. Derfor fik han heller ikke det skulde .samles mere for sig selv til bøn, læsning, gagn av gudstjenesten som han burde ha hat. daab, mottagelse av sakramentet (d. v . s . nadve- Det hele blev nærmest eh form. Og selv om denne ren), og til øvelse av andre kristelige gjerninger. form blev aldrig saa meget liturgisk utemykket, Og han lægger til, at her kunde ogsaa den rette gik menigheten glip av det vigtigste — det reli- kristelige brodertugt bl! utøvet. ske Messe,” og som utkom i 1526, altsaa efter reformationens store merkedag, 1517. Or- det “messe” svarer nærmest til hvad vi kalder gudstjeneste. Dette er da ogsaa betydningen i dette tilfælde. I den katolske kirke blev der jo sunget, bedet giøse, åndelige indhold. I sine former er denne gudstjenesteordning Blandt det meget fra katolsk synspunkt "ukir- kort og simpel; men i sit indhold kelige” som reformationen førte med sig, var da rik. også dette, at man sommesteds begyndte at bru- ke tysk ved gudstjenestene ved siden av, eller endog helt istedetfor latin! I boken "Den tyske Messe" tilråder Luther r den uendelig Og dog er det en kjendsgjerning, at Luther ikke kom til at realisere dette ideal, noget som fra en side set vel maa sies at være reformatio- store tragedie. Grunden hertil har Luther denne fremgangsmaate, skjønt han ikke helt for- selv antydet i disse ord: "Derson
Show less

Title: Folkebladet October 26, 1949, Page 05
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer 1 l v 4 f FOLKEBLADET en uavbrutt kamp for at vinde sjæle for Ae Og så ber vi med salmedigteren Landstad: “Kom ord fra Gud med Aand og Liv, Og varm den op som kold og stiv I dødsens søvn ver sovnet hen, Gjør levende vor sjæl igjen." Og vi ber med tro og haab, saaledes at...
Show moreDjVu hidden text layer 1 l v 4 f FOLKEBLADET en uavbrutt kamp for at vinde sjæle for Ae Og så ber vi med salmedigteren Landstad: “Kom ord fra Gud med Aand og Liv, Og varm den op som kold og stiv I dødsens søvn ver sovnet hen, Gjør levende vor sjæl igjen." Og vi ber med tro og haab, saaledes at vor bøn tilsidst munder ut i en jublende tak til Gud: “Om end vor tid er mørk og kold, Giv tretti, seksti, hundred fold. Det mindste er i armod stort: Hav tak for hvad du alt har gjort!” Luther og Bibelen Man kan være uenige om hvor vendepunktme er i menneskeslegtens historie. Men der hersker dog almindelig enighet om, at med Luther sket, der en vending i historien, enten man nu kalder det verdenshistorie eller kirkehistorie. Her ven- des bladet og en ny tid begynder. Det kommer derav, at Luthers egentlige virke — uttrykt saa kort som mulig — er selve kristen- dommens gjenoplivelse ved Guds evangelium. Den romerske kirke hadde igrunden forlatt evangeliet om Jesus Kristus og friheten og frel- sen i ham. Kirken og dens kode, paven, var sat i Kristi sted, og det gjaldt ikke længer om at føre sjælene til liv og frihet i Gud, men det gjaldt tyertimot om at holde dem i tvang og trældom under kirken. For at opnaa dette gjemte man bort evangeliet og utviklet, hvad der kan kaldes et kristelig hedenskap, idet man lot hjerte og samvittighet bli bundet i synden, og krævet saa en hel del utvortes ceremonier, bodsøvelser og gode gjerninger ved hvilke samvittighetens uro og Guds vrede skulde stilles. Paa denne maate holdt man sjælene og især de vakte sjæle “i træl dom al deres livstid”; og kirken nyttet sjælens angst til at skaffe sig magt og rigdom, idet de uomvendte syndere søkte at dysse samvntigheten i søvn ved at betale med klingende mynt for de voldsomme utslag av hjertets utbrudte syndelyst. Luther var en av de vakte sjæle som den ro- merske kirke prøvde at holde i trældom. Han var virkelig grepen av frygt for Gud, og for ham var sjælens frelse blit det ene fornødne. Frygten pinte ham; freden vilde han finde. Han gik i klo- ster og prøvde hele det romerske system og al den hjælp det hadde at yde, alle dets sakramen ter, ceremonier, bodsøvelser og gode gjerninger. Bokstavelig talt holdt hatt paa ut arbeide sig ihjel med alt dette; men han fandt med alt sit alvor — ingen fred. Han fandt død for liv. uro og sted se voksende frygt. Fra kirkens falske vel blev han av Gtul ført til bibelen, og han fandt der uyungvliel sum gav ham fred ved troen alene. Midt .under stnevet med de romerske gjerninger blev waitgvlivls rost stedse l.vdelignre i hans hjerte: "Den retfærdige av troen skal revt;," indtil det trængte holt igjvii- nem og gjorde et nyt menneske av ham. Her ligger nøkkelen til forstaaelse av Luthers forhold til bibelen. Hun hadde kjæmpel en aura- lang kamp for at vinde fred, og saa en dug blev den skjænket ham frit og for intet, av minde ale ne/ved et ord av det nye testamente; han vat- frelst og fri, rolig og salig ved ordet. Intel un der at bibelen blev ham dyrebar. Luther blev ved den romerske kirkes grove _ jnisbruk og forfalskning av salighvtsveivn drevet ind i kamp mot kirkens vildfarelser; og da hun
Show less

Title: Folkebladet October 26, 1949, Page 11
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer FOLKEBLADET skal bare holdes av mandfolk med mandfolk og av k vinder med kvinder.” Plakaten fastslog den statskirkelige pietisme. Forbudet siktet i første række paa herrnhuterne og beslektede bevægelser og retninger. Den er et langt dokument som det ikke godt lar sig gjøre...
Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET skal bare holdes av mandfolk med mandfolk og av k vinder med kvinder.” Plakaten fastslog den statskirkelige pietisme. Forbudet siktet i første række paa herrnhuterne og beslektede bevægelser og retninger. Den er et langt dokument som det ikke godt lar sig gjøre at trykke her. Heller ikke er det nødvendig. Fra 1796 til 1804 reiste Hauge omkring og holdt opbyggelsen. I disse 8 aar arbeidet han uten længere avbrytelser, dog sat han fængslet i kor tere tid av og til. Hans første lange fængsling begyndte i 1804. “I april 1804 sendte prost Hei- berg i Rennesøy en klage til biskop Hansen i Kri stiansand over at Hauge og hans venner hindret oprettelsen av rationalistiske sogneselskaper. Li skopen var just i begrep med at tiltræ sit nye embede i Odense (Danmark) og grep med gir anledningen til at gi Hauges virksomhet et kraf tig slag til avsked. Den 24de april sendte hanj til kanseliet i Kjøbenhavn et andragende stanse et onde der vil ha et ellers elskværdig folks baade fysiske og moralske fordærvelse til sørgelig følge." Han klager over “den frækhet og dristighet med hvilken H. N . Hauge baade selv og flokker av tilhængere overspinder riket Norge, den derav følgende avmakt i nærings- virksomhet, den fortvilelsesfulde motløshet hos folket og den makt med hvilken han skal sætte sine tilhængere i kontribution, og den mistillit disse sværmere utstrør mot statens første auto riteter og lærerstand." Hvis en læser denne drabelige anklage med litt eftertanke vil en se hvor ytterst luftig og igrun den indholdsløs den var. Anklageren gir ikke et eneste konkret eksempel paa nogensomhelst ut skeielse. Anklagen er bygget paa de løseste ryg ter uten noget personlig kjendskap. I henhold til biskopens skrift begyndte kanseliet en under- søkelse i Norge, og det en som er merkelig for sin grundighet. Fra landets ende til den anden sat- tes undersøkelser igang, og det er sagt at aldrig er nogen mand i Norge blit undersøkt »a om stændelig og saa nøiaktig som Hauge. Det op- hopedes hauge av papirer mot ham, alle anklager i samme dur som biskop Hansens. “Naturligvis var embedsmændene altid tilbøjelige til at støtte regjeringen i forfølgelse av en mislikt person men i dette tilfælde skrev de ogsaa ut av sit hjertes vrede mot Hauge og haugianerne. I det hele rådde det en voldsom uvilje mot ham baade i embedsstanden og i borgerstanden. Den kom av verdens hat til alvorlig kristendom og av den verdslige visdoms vrede mot mørkemanden. Men i høj grad skyldtes den ogsaa embedsmændcnes og borgernes forbitrelse mot bonden, som vovet at træ frem som lærer for og revser av de høie i samfundet, og som endog tænkte paa at gjøre almuen økonomisk uafhængig av den velstauende forretningsstand. Det blev ogsaa-Servert forskjel lige historier om stygge fpiger av. Hauges virk-" somhet, det var tilfælder av vanvid, forbrytel ser og syndefald, som blev lagt vækkelsen tillast — , ufen grund, sqm snart alle tik se." Dog var det adskillige prester og andre entbuds- mænd som uttalte sig til fordel for Hauge. No gen sympatiserte med hans virksomhet, andre syntes det burde øves toleranse ogsaa overfor Dén kjendte biskop Brun i Bergen uttalte sig i et længere brev til autoriteterne om Hauge. Hun har intet at anklage Hauge for; biskop Brun var igrunden en ven av Hauge. Men han nævner, een ting som vakte opmerksomhet. Det var den saa- Ite -“hellige kasse” som Hauge hadde faat sum- let og hvorav han hjalp sine venner paa et og an det vis baade som nødhjælp og som laan til at be gynde bedrifter hvor det var mulig og syntes lønnende. Han kom derved i konkurranse med de forretningsdrivende. Regjeringen fandt dette bu- tænkelig. En anden biskon — Bugge — skriver: “ogsaa jeg tror at Hauge er eldeskjælm og at halt bør behandles som en skjælm."'Paa samme tid benytter biskopen anledningen til ut gaa løs paa de rationalistiske prester og sier Art bonden in genting forstår av deres præken. Derfor .søker bonden den trøst hos Hauge som han savner i kirken. Saaledes ser en at biskop Bugge slaur med den ene haand og klapper med den andre. Efter de mange og vidtløftige undersøkelser kom da endelig det offentlige anklageskrift. Det var fem punkter. Det femte var at Hauge er klærte at han ikke kunde forbinde sig til at holde op med ophyggelser og bønner, — og det var det værste av alt. Hauge skriver om sin endelige “paagripelst-V: “Den 22de november kom Gram — lensmanden — med ordre at jeg skal følge til Kristiania og overleveres politimesteren. - Der.som fornødiges skål han ta krigsmakt." Han var blit sat i arrest den 1ste november. Hauge sier videre: “Da jeg kom til Kristiania blev de jern som lensmanden hadde sat paa mig talt av og jeg selv sat ind i misgjerningsmænds arrest og forvaret under mange laaser.” Alle Hauges eiendeler blev be-
Show less

Title: Folkebladet October 26, 1949, Page 01
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer

Title: Folkebladet October 26, 1949, Page 12
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer slaglagt. Det viste sig da at han ikke eide mere end en liten butik i Bergen. Det besynderlige og likefrem oprørende var at Hauge sat fængslet i. fire aar før det faldt dom i hans sak. Den første fængselstid tilbragte han i den såkaldte “fyllearrest" i raadhuset i Kri...
Show moreDjVu hidden text layer slaglagt. Det viste sig da at han ikke eide mere end en liten butik i Bergen. Det besynderlige og likefrem oprørende var at Hauge sat fængslet i. fire aar før det faldt dom i hans sak. Den første fængselstid tilbragte han i den såkaldte “fyllearrest" i raadhuset i Kri stiania. Der var sammen et snes (20) uordent- lige mennesker, skriver han, og rummet var for- pestet av stank. Efter en tid fik han egen selle. Da hairs skrivesaker var tatt fra ham benyttet han tiden til at lage mange slags ting. Han var tlink til at strikke, og “han utfærdiget de fineste silke- og bomuldsvanter, endog til de fornemste i byen." Han opfandt ett ny maate at strikke paa. Det var mange som begyndte at faa medliden het med den stakkars fange og spkte at faa ham fri. Blandt anspkerne for hans frihet var mænd som den norske regjeriitgskontmission med prins Kristian August i spidseir, grev Moltke, og grev Wedel-Jarlsberg. De uttalte sig til kongen, Fred rik den Sjette, om det meningsløse at holde en mand fængslet for det var faldt dom i hans sak. Men Fredrik den Sjette var ikke den maitd som lot sig overtale. Han hadde fattet sit forsæt og slik skulde det være. For var han ikke enevolds- konge? Han svarte paa regjeringskommissioitens andragende: "Vi har aarsak til at tro at Hans Hauges nu foregivne forbedring enten maa være en blot forestillelse, eller at han forhen har været mere bedrager end sværmer. Vi holder det derfor rettest at hans sak aldeles overlates til dommer- tres avgjorelse.” Det var denne monark som plei de at uttale: “Vi alene vide hvad der tjener til folkets og statens sande gavn." (Det var denne konge som overgav Norge til Sverige i 181-1 og beholdt Island," Færøyene og Grønland, Norges bilande, for Danmark.) Hauge.kom paa frifot en kort stund i februar 1809. Det var en trængselstid for Norge. “Engel- ske krydsere stængte hver havn, i landet var mis- veksl og nød." Folk aad barkebrød. Det sies at brod av bjerkebark var ikke saa værst, men brød av furubark var fælt. I denne tid blev furuen odelagt i flere bygder, folk brukte den til men- neskefode. Landet manglet salt. Hauge blandt meget an det forstod sig ogsaa paa at lage ålt; han tilbød regjeringen sin tjeneste. Denne mottok med stor beredvillighet og Hauge kom ut mot kaution som stiltes av amtmand Bull paa tusen riksdaler. Da reiste Hauge omkring i landet og oprettet salt- verker, midlene skaffet regjeringen tilvere. Da han hadde faat saltverkene igang blev han indsat i fængsel igjen. Det var i oktober samme aar. Endelig, lille/ juleaften 1814 faldt dommen i Hauges sak. Hstn blev dømt til at betale 1000 riksdaler samt | omkostninger, tilsammen 1900 riksdaler. Dette blev straks betalt av Hauges venner. Hauge blev frikjendt i alle avgjørende punkter. En historiker skriver: “Dommen blev i virkeligheten en fordømmelse av den øvrighet soki hadde sat prosessen igang og hadde pint Hauge i syv aars fængsel." Ved dommen over Hauge erklærtes det at kon- ventikel-loven endnu var gyldig og at det var ulovlig f»r lægmænd at forkynde Guds ord paa anden maate eiTd som loven fastsatte. Allikevel hadde den tapt sin kraft og uaktet den blev an- vendt et par ganger senere vovet ingen øvrighet at sætte igang en ny Hauge-prosess. Aaret 1814 bragte saaledes ogsaa frihet for bønder og andre lægfolk til at tjene sin Gud som deres samvit tighet bød. Stortinget ophævet konventikel-lo- yen i 1842, men først efter at beslutningen var nektet sanktion tre ganger av Karl Johan og hans regjering. Efter den lange fængsling var Hauges helbred nedbrudt. — Han hadde sat sin lid til at kongen, naar denne rigtig fik oplysning om saken, vilde sætte ham fri. Det blev det motsatte. Derfor kan det sies at kong Fredrik den Sjette var den stør ste hindring for at retfærdighet kunde bli øvet mot Hauge. Med et eneste pennestrøk kunde han ha løst den tro Herrens tjener fra fængsel og vanære. Det var værst for kong Fredrik at han ikke gjorde det. Hauges venner hjalp ham saa han fik eget hjem. Først bodde han paa Bækkehaugen, til 1817, og derefter kjøpte han Breitvett, en liten guard i Aker nær Kristiania. Der bodde han til sin død i 1824. Uaktet legemlig svakhet og aandelige li- delser fortsatte han sin forkyndervirksomhet dog uten at reise mere. Han skrev meget og folk kom til ham fra alle kanter for at se og tale med ham. Blandt hans besøkende et aar var to bisper og mange prester og nogen teologiske professorer. Næsten alle store mænd i landet vilde se ham og hilse paa ham. Gården drev han selv og han var istand til at utfolde en ikke liten velgjpren- het mot fattige som drev efter veiene, og meget andet som han kunde naa med en hjælpende haand. Omend Hauge aldrig blev enig med herrn- huterne mødte han dem med venlighet; endog mot de rationalistiske prester viste han høflighet og elskværdighed
Show less

Title: Folkebladet October 26, 1949, Page 15
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer 1 FOLKEBLADET f°U hadde stillet sig i pavens tjeneste, og jésuS ledede de forsøk som den romerske kirke fra Trienkoncilets tid gjorde for at gjenvinde, hvad den ved reformationen hadde tapt. De søkte at vinde fyrsterne for sig og trængte sig ind som deres skriftefadre....
Show moreDjVu hidden text layer 1 FOLKEBLADET f°U hadde stillet sig i pavens tjeneste, og jésuS ledede de forsøk som den romerske kirke fra Trienkoncilets tid gjorde for at gjenvinde, hvad den ved reformationen hadde tapt. De søkte at vinde fyrsterne for sig og trængte sig ind som deres skriftefadre. Delarbeidet rundt om i lan- dene paa at faa protestantismen utryddet. E. M . Hanson Utsluk ikke aanden! Alle ting i Gud bestaar Alle ting i Gud bestaar, Som har fremtids luv og kaar. Alt som ei i Gud har rod, Visner, daaner for hans fod. Byg dit liv paa sandhets grund, Som forstyrres ingen stund. Ingen time, ingen aar, Men for evighet bestaar. Har du tro og kjærlighet, Er og håbet lige ved. . Disse tre er vidner sterk, Gud i dig har gjort sit verk. Frygt da ingen ting paa jord, Fast staar Herrens løfters ord. Alting: legem, sjæl og atytd, Tryg er i Guds almagts haand. Staa saa daglig paa din vagt, Bryd for alting ei Guds pakt. Uten Gud gaar alt fallit, Hvad er dit og hvad er mit. Guds ord lærer os sterkt og alvorlig af det liv som engang blev født i vore hjerter, kan visne og dø. Den ild som en gang blev tændt i vort indre kan slukne. Det er bare den som holder ut indtil enden som blir frelst. Bare den som er tro indtil døden, faar livsens ord. I gjenfødelsen fik Guds barn den Hellige Amid. Ingen kan neN^ig være Guds barn uten at eie Aanden. "Har nogen ikke Kristi aand, da hører han ikke ham til,” sier Paulus. Men denne ånd kan vi slukke. Derfor forma ner Paulus: Utsluk ikke Aanden! Hvorfor sker san dette? — Hvordan kan vi slukke en flamme, en ild? — Vi kan pøse vand paa ilden. Da slukner den. — Det er synden som slukker ut aandens ild i vore hjerter. Det vil si: Synd som vi undskylder og vil leve i. Skulde det slik at al synd i vort hjerte vilde slukke ut Hellige Aand da var der intet haap for os. Men Gud være tak: Den synd vi bekjender og til- staar, slukker ikke Guds aands flamme i vort in dre. Saa vet vi ogsaa at enhver flamme vil slukke naar vi lar den brænde ut. Naar vi ikke tilfører olje til lampen, vil den slukne. Naar vi slutter at lægge ved i ovnemxVfT ilden ebbe ut! — Kri stenlivet maa ogsaa nlt llærmg ont ikke aandens ild skal dø ut. Det maa ha Guttharml, det er mat og drikke for gudslivet. Den somfægger bibelen bort og stænger lønkammeret igj)n, man være forberedt paa dette alvorlige: Han slukker ut aanden i sit hjerte. — X. Seirens krone, livets krans, Blir for evig, evig hans, Som i Jesu blod og sår, Syndstilgivelse opnaar. Pastor Christian Mohn døde Wash., onsdag den 19de oktober. Han blev begravet i Ferndale, Wash., mandag den 24de oktober. Sølvbryllup Nymore lutherske menighet, Bcmidji, Minn., æret pastor og Mrs. Chris Iverson ved en festlig tilstelning søndag den 18de september i anledning rko mp,o, , „ dere, „„bryn,,,,. Mr. Soltee ledet programmet og bragte en hil- Belllngham, sen paa menighetens vegne. Der var duet sang av Doris Aldal og Mariam Johnson. Pastor C. B . Moen bragte en hilsen paa vegne av Fosston kreds. Flere av menighetens medlemmer bragte ogsaa hilsener, tilligemed Mr. R. A. Anderson fra Minneapolis, Mrs. Iversons Sølvbryllupsparret blev pengegave. verrakt en vakker
Show less

Title: Folkebladet October 26, 1949, Page 04
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer FOLKEBLADET folk og personer som for alvor begjerte at være kristne, saa var gudstjenestens orden og maate. snart brakt tilveie." Men netop her laa vanske ligheten. Derfor tilføier han: “Men jeg kan og vil endnu ikke ordne eller indrette en saadan me nighet eller...
Show moreDjVu hidden text layer FOLKEBLADET folk og personer som for alvor begjerte at være kristne, saa var gudstjenestens orden og maate. snart brakt tilveie." Men netop her laa vanske ligheten. Derfor tilføier han: “Men jeg kan og vil endnu ikke ordne eller indrette en saadan me nighet eller forsamling, ti jeg har endnu ikke folk og personer dertil." Der var især to grunde, hvorfor Luther ikke fik realisert sit ideal, ja endog ikke saa sig nogen utvei til at søke at faa det realisert — “endnu," som han føler til. Den ene var, at han “manglet folk og personer" som kunde danne et velskikket materiale for dannelsen av en slik menighet som hun her har i tanke. For dat maatte være “kristne som elsker ordet for alvor" og som “finder og holder hverandre fast." Den anden grund var, at selv om han vilde søke at gjennemfore en slik ordning, paa trods ,--aa at si. uten at de nødvendige forutsætninger var tilstede, saa vikle der være fare for. at mere vikteedapes end vindes derved. For, sier hap, det vikle bare “bli partivæsen derav, pm jeg vilde drive det efter mit hoved." Her har Luther berørt et fra kirkens historie velkjendt fænomen. Kanske vi kunde betegne det som en utidig lyst til at reformere. Jeg indrøm- nier. at dette kan hdres ut som et haardt, kjær- lighetsløst uttryk; men jeg er ikke desto mindre forsikret om, at der er en god del sandhet i det. Paa samme tid er der ogsaa meget som er beret tiget i en slik tendens. Det gaar gjerne slik for sig: En glødende, kanske sterkt forpint kristen- sjæl ser kulden- og døden i den officielle “kirke" og kan ikke andet end forarges derover i sin in dereste sjæl. I sin utaalmodighet, ute av stand til at “bie paa Herren," tar han fat paa at refor mere, og da biir det mest de ytre former og symptomer det gaar ut over; hart magter ikke at trænge irtd til selve livsskaden som er den virkelige aarsak til det som han tar anstøt av. Resultatet biir da let det som Luther betegner .- om “partisyke," og som i sin fortsatte utvikling gaar over til det som vi gjerne forstaar med “sektvæsen." Partivæsen er i virkeligheten oftest begyndelsen til sektvæsenet, noget som kirkens historie viser med al ønskelig klarhet. Hvad eller hvem er saa skyld i sektvæsenet? Først og fremst er det likegyldigheten, sløvhe- ten, den aandelige død inden det bestaaende kri- stensamfund. og inden de lokale menigheter. Der næst er det utaalmodigheten hos dem som ser den sørgelige aandelige tilstand og som slik forar ges derover, at de trækker sverdet av skeden og slaar til — kanske med det resultat at de hug- ger av “et øre" eller to, og altsaa gjør en del for- træd uten at vinde nogen egentlig seir for Guds rikes sak. Det var denne fare Luther var klarsynt nok til atfee, da han skrev: “Der vilde bare bli parti- væsen derav, hvis jeg vilde drive det efter mit Er der saa intet at gjøre, bare at lægge hæn- dene i skjødet og synge en klagesang over ver- dens, ja, ogsaa over de kristnes daarlighet? Jo, der er meget at gjøre; der er et tungt arbeide som maa utføres og som aldrig må lægges ned, i den falske indbildning at det er fuldført. Og Luther har pekt paa veien, likesom naturligvis Guds ord først og fremst peker paa veien. De som kristelig talt ønsker at faa se lysere tider, maa tidlig og idelig arbeide for og bede om vækkelse av aandelig liv. Nu betegnes dette ofte med ordet “evangelisme," og ordet skjemmer jo ikke. For min del foretrækker jeg det gamle, kjendte uttryk, “vækkelse og aandelig liv," for- di det efter min mening er klarere og sterkere. Men om ord skal vi saavisst ikke trættes. Kanske vi kunde likesaagodt benytte Luthers egne ord, nemlig at vinde for Herren “folk som for alvor vil være kristne og bekjende evangeliet med haand og mund." Dette er og maa være målet for al ekte evangelisk virksomhet, for alt arbeide for vækkelse og aandelig liv. Men under dette arbeide som ikke er let og sjelden gaar hurtig, er der en side som vi særlig trænger at merke bs, nemlig at de som biir vakt og omvendt til aandelig liv, som med andre ord biir sande kristne og lærer at elske Guds ord for alvor, de maa ogsaa lægge vinn paa “at finde og holde hverandre fåt." De maa altsaa ikke bare komme i et altid inderligere samfund med Kristus, men de maa ogsaa bli et samfund i Kri- stus med hverandre. Her vil det være vel at merke sig professor Georg Sver^rups ord om nødvendigheten av at erkjende, at de kristne skal ikke bare være krist- ne som individer, som enkeltpersoner, men at “de kristne dog ogsaa er kristne sammen ved den in- derlige forening med hovedet, Kristus." Det er det samme som Luther mener, naar han sier, at de kristne maa lære at finde hverandre og holde hverandre fast. Det er dette som ogsaa skal mot- virke sekt-tendensen som let kan bli en av kri- stensamfundets alvorligste^ utvekster. Saa takker vi Gud for den ekte, ånde evan- gelismes velsignelsesrike virke, som ikke maa væ re et ekstra tiltak nu og da, men som maa være f
Show less

Title: Folkebladet October 26, 1949, Page 16
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer AUGSBURG SE MPLS 4 HINN fluAt “PuitiAAcet! VENT PAA HERREN JOH. M. WIS10FF By special arrangement with the original publishers in Norway, this book of sixty-six short devotions he* been reprinted in large, bold type to make it more eeodable. The meditations ore...
Show moreDjVu hidden text layer AUGSBURG SE MPLS 4 HINN fluAt “PuitiAAcet! VENT PAA HERREN JOH. M. WIS10FF By special arrangement with the original publishers in Norway, this book of sixty-six short devotions he* been reprinted in large, bold type to make it more eeodable. The meditations ore characterized by simplicity, warmth, and sincerity..All who read Norwegian will welcome this new devotional book. It is Christ- centered, Biblical, and evangelical in tone, $1.50 HUSANDAGTSBOK by N. J. Laoche For comfort and inspiration, Bible readings and meditations that emphasize the prac tical spiritual life. These devotions ore arranged according to the church year, with o Bible reading ond meditation for each day. Boole of Family Prayer is the English trons- lotion. $2.50 Norwegian Christmas Cards No. 500—Med asie gode ønsker for No. 620-Alle gode ønsker for julen 10c julen og det nye aar . lOc No. 809—Giedelig jul og et godt No. 727—En julehilsen ....................l5c n ytoar .... ...... ...... ...... ...... ...... ...... ..... 1 5 e No. 501—Giedelig jul ...................... 10c N-10 Packet. A packet of 10 Christmas folders of assorted designs. Includes the folders illustrated above. N-10, 75c a pocket Order from your publishing house nr Utesøenyer "køø 2120 Riverside Ave. Minneapolis, Minnesota
Show less

Title: Folkebladet October 26, 1949, Page 02
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Dagen nærmer sig... Gaa ind i Helligdommen Vi har i Jesu blod frimodighet til at gaa iud i helligdommen ... I ser dagen nærmer sig. Hebr. 10, 19 og 25. Læs vers 19 til 25. Dagen som nærmer sig er den tid og ti me. da Kristus kommer som dommer over levende og døde; da...
Show moreDjVu hidden text layer Dagen nærmer sig... Gaa ind i Helligdommen Vi har i Jesu blod frimodighet til at gaa iud i helligdommen ... I ser dagen nærmer sig. Hebr. 10, 19 og 25. Læs vers 19 til 25. Dagen som nærmer sig er den tid og ti me. da Kristus kommer som dommer over levende og døde; da kommer han ogsaa med frelse for sit folk. Det er en dag med forfær delse og angst for den ufrelste, vantro ver den. Men dagen som nærmer sig kan ogsaa bety din dødsdag; ti den holder ogsaa paa at nærme sig. Hver. dag bringer os nærmere livets ende, død, dom og evighet. I lyset av denne alvorlige sandhet, hvad er det vigtigste for os at gjøre? Først, at gaa ind i helligdommen. Og det er jo at kom me ind i naadesamfund med Gud her i tiden, og saa dele herligheten med ham i den hi"m- melske helligdom. I den gamle pakt var det kun ypperstepresten som kunde komme til Gud i hans helligdom, og det kun én gang om anret og med offerblod i sin haand. Men 'nu er veien aapen for enhver synder som træn ger og søker tilgivelse og frelse. Og veien blev aupnet i tiden da Jesus gav sit legeme og blod til soning for synd paa Golgata kors. Da revnet forhænget til tegn paa at veien ind i helligdommen like til naadens trone er aapen for enhver synder som vil ha samfund med den hellige, levende Gud. Det er en “ny vei”; ti det er Guds vei og mante at frelse syndere, uten gjerninger, av naade alene. Over den gamle vei stod skre vet: “Hold budene, saa skal du leve;” men ogsaa her var det troen og naaden som gjor- de synderen retfærdig for Gud. Den nye vei ind i helligdommen er en “levende vei.” Ti Jesus er opstanden og lever med os og i os som tror: “Jeg er med eder alle dage indtil verdens ende.” Det er en tryg og salig vei; den betyr samfund med Gud her i livet og fører ind i den evige helligdom, hvor vi skal beskue Gud i hans herlighet. Men hvordan skal jeg komme? spør du. Mange har strevet haardt og længe med at omvende sig; men har ikke faat det til for di de har prøvd i egen kraft. Du har set paa omvendelsen som et stykke arbeide du skul de utføre, og du glemte at omvendelsen er Guds verk, fra først til sidst. Du skal kom me med fnimodighet i tillid til Kristi blod, som har aapnet veien og tar bort al synd og skyld. Du skal komme med et Vsandru hjerte,” uten svik og hykleri, og fortæl ham hvordan du har det og prøv ikke at skjule noget for Guds alseende blik. Og du skal komme i “troens fulde visshet;” ti han er trofast som gav løftet. Og naar du betænker at Gud tok imot dig som et hjælpeløst barn i daapen, saa kan du være viss paa at din himmelske Far vil ta" imot dig nu, og la dig bo og bygge i sit tempel. Men skal vi bli i denne helligdom og leve i dette salige samfund med Gud i Kristus, da maa iv “holde uryggelig fast ved bekjen- delsen av vort haap.” Vi er endnu ikke kom met ind i den himmelske helligdom og der er mange og sterke fiender som vil hindre os at naa dit. Vi kan miste den salighet vi eier i haapet. Lad din stilling som et Guds barn komme klart frem i din bekjendelse baade i ord og i handling’. Vi maa vise i vort liv at vi er borgere av et himmelsk rike. Og betænk vel at du er medlem av det kristelige broder skap. Du skal elske dette broderskap og bruke dine naadegaver til at opmuntre og styrke dine svake medkristne og tilskynde dem til "kjærlighet og gode gjerninger.” Og fremfor alt maa vi ikke forsømme at samles om Guds ord og sakrament. Det er jo ved disse midler Guds Aand vil opholde os i naa- den og troen. Den som holder sig borte fra menighetens forsamling (“som nogen har for skik”) blir snart syk, avmægtig og lig- gende efter paa veien. Han naar ikke frem. Det gjælder for os alle at bruke naade- tiden før den tar slut. Den sidste og store dag nærmer sig. La os gaa ind i helligdom men og leve vort liv for Guds ansigt. . p) 0. Laurhammer
Show less

Title: Folkebladet October 26, 1949, Folkebladet 1949-10-26 No. 0022
Collection: The Folkebladet Collection

Pages

Pages