Search results

Title: Folkebladet October 25, 1939, Page 05
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 11te Oktober, 1939 bevist av alle, tilrettevis! av alle. Hans hjertes skjulte tanker bli aapenbare, og så vil han falde paa sit ansigt og tilbe Gud og forkynde at Gud er åndelig i eder. Baade prester og lægfolk- kan være profeter, de cr uadskillelige....
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 11te Oktober, 1939 bevist av alle, tilrettevis! av alle. Hans hjertes skjulte tanker bli aapenbare, og så vil han falde paa sit ansigt og tilbe Gud og forkynde at Gud er åndelig i eder. Baade prester og lægfolk- kan være profeter, de cr uadskillelige. Men skersom vi sønderriver Guds anordning, da utelukker vi os selv fra Guds velsignelse. Maa vi bli brandsættere, som en lægmand har sagt. Maa hver eneste kristen bli sat i virksom het, villig at forsage og lide for Kristi navns skyld. Da blir vi efter Sverdrups mening levende menigheter, ikke før. Folkebladet er det bedste kirkeorgan vi har in- den de norsk lutherske kirkesamfund i Amerika. Det indeholder mange gode sætninger i de for skjellige artikler. De er lysglimt der peker li'en- imot lysere tider. Folkebladet maa ikke ophøre, det maa fortsættes. Tænk på Europas stilling idag. Vi har me get at takke for. Hvad stilling vilde vi ta om sådanne kaar rammet os? Broderlig hilsen. EN MODERS INDFLYDELSE For en tid siden laa en gammel mand for dø den. I flere dager hadde hgn været bevidstløs, men så reiste han sig engang pludselig og sa: “Min mor, jeg syntes at høre min mors stemme." Siden talte han gang paa gang om sin gode mor, som var død fra ham, da hftn var ni aar gammel. Hvilken sterk og mægtig indflydelse hadde ikke denne mor hat på sin søn de faa aar hun hndde levet sammen med sit barn! Han var si den blit en dygtig mand, hSjele tat en virksom del i sin bys politiske og swiale liv; men nu da han skulde til at dø, hadde han ikke nogen tanke for det altsammen. Det var bare moderen og de første lykkelige barndomsår i hjemmet som han bevarte i sin erindring. En ung officer, som levde et almindelig rent og pent liv, blev engang spurt om grunden til, at han kundeiéve slik som han gjorde det, utant som han var for de farligste fristelser. “Jeg hadde en Ira mor," var det korte og betegnende svar. “Ved hvis præken er De blit hvad De er?" var det spørsmål, som engang blev rettet til en mand som utmerket sig bande ved sit pletfri liv, og den måte hvorpaa han fyldte sin plads i samfundet, ‘ikke ved nogen præken," lød svaret, “men ved min mors indflydelse. Hendes undervisning og eksempel har jeg aldrig kunnet glemme.” Den magt vi kan øve ved vort eksempel, kan være saa uendelig stor, især gjælder det en mors forhold overfor sine barn. Høsten er stor! Meddelelser fra og om Indremissionen Kern ihu eders veiledere! I brevet -til Hebræerne 13, 7 læser vi: "Kom ihu eders veiledere, som har talt Guds ord til eder; Gi agt paa utgangen av deres færd, og efterfølg saa deres tro.” Der er flere grunde hvorfor vi skulde tn denne formaning iil hjerte. Det er forst og fremst den, at formaningen kom mer fra Gud. Det er han, som har ved sin nand paavirket forfatteren av dette brev, saa at den blev nedtegnet for os. Og for kristne mennesker burde det være nok. Er del et budnkap fra Gud. da er det selvsagt, at det er av betydning, og ni det mna efterfølges. Men det er vist mange av os som har glemt det. Dernæst burde der være en indre drift i til at gjøre det som vi hor er anmodet om. Er vi uhu lykkelige at vi ved Guds unåde fanr tru vore syn- oefs forlatelse, dn er det klart at det var et mi skap eller redskaper som Herren brukte fur ilt komme os til hjælp. For saa staur det skrevet: “Saa kommer da troen ved forkyndelsen »g for kyndelsen ved Kristi ord.” Der var nogen som i ord og handling bar frem budskajn-t til eis. Det skulde ikke være let at glemme disse, ved hvem' tiet største som har vederfaret os her paa jord, blevlos til del. Der er ogsaa noget her i verden som heier skyld. De fleste av os liker ikke dette ord. "I tiskede! star Gud elsaket os så, da e-r og vi skyl dige at elske hverandre. ” Det er nok den eneste skyld som Guds folk skulde ha. Den byrde er let, og at avbetale pnn den gjæld er el herlig pri vilegium. Men hvorledes kan vi avbetale paa den? Kom ihu eders veileder", som har talt Guds ord Vi har nu ganske- mange av vore medarbeidere som har nedlag t prestegjerningen enten pan grund av sygdom eller paa grund av alder. At træde av fra en stilling som man bur elsket »g brukt sit lus kræfter for at fremme er nok ikkeø saa let. Undertegnede spurte en av vore prester for nogen aar siden, han hadele nemlig avsluttet som prest: “Synes det ikke noget underlig ni nedlægge en gjerning som man elsker og har ofret sine kræfter for at fremme?" "Jo elvt e-r sikkert, men man maa bøie sig for det ubende- lige", var svaret. Og der kom nogen blanke tå rer trillende nedover det furede ansigt. Vi gjør vel i at komme ihu disse brødre ikke bare i vore bønner, men ogsaa i vor taksigelse til
Show less

Title: Folkebladet October 25, 1939, Page 11
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 11te Oktober, 1939 Kæd og tsøsl Jeg atod ved skillet mellem tvende nkro, rom beggo bølgede som gyldent vand; hølt under skyen saa jeg lærken flagre-, og salon øanle, hver himlen stod i brand. eg gik imod de lyse mettera tid; don foraarased, som jorden...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 11te Oktober, 1939 Kæd og tsøsl Jeg atod ved skillet mellem tvende nkro, rom beggo bølgede som gyldent vand; hølt under skyen saa jeg lærken flagre-, og salon øanle, hver himlen stod i brand. eg gik imod de lyse mettera tid; don foraarased, som jorden hadde baarot, blev skånet for at prove vintren« strid. Den anden akero sæd bløv lagt i hesten, omtrent da jevndøgnsstormenc tok kat; den toa, hvor oUdig soløn stag i 0aløn, og den Bind anedælet gjennom vinternat. Men nu mot høst blev begge marker fulde, og omdan bølgede som gyldent vand, hvert epiredygtig koen som lun i mulde, Det kjondte sædemanden, som beregner når plagens jern akal flenge jordens bryst, endog om vintren ser han, em det tegner til mioveleat eller til velsignet høst. Og det forsinar den sedemand, aom benker de arme hjerter til sin saaningsjord, em end der kammer trange vinterdage, vet han, at høsten dog kan blive ator. Hvio det var oo, »om her fik lov at raade, soa valgte vi oo forårssæden* knur, vi kjender altfer litet veksten3 gaade, og gyder for det mørke efterser. VI glemmer tit, naar sæden »tår i sumpe, og frosten stivner Markeris ltøte muld, at liveto vel gsar gjennem storm og kampe, oom «kal bestaas, før farser-n berør guld. Vælg derfar, Herre, dine saaningatider, naar vintren truer, eller lot gaar frem; la blot engang, når rtøtHvt høsten lider, on viero blandt de neg, rom bære« hjem. Jacob Paul." . it fra aide 335) Herren høster ind Den/Norsk Lutherske Kirke i Amerika har ny lig lidt tunge tap i sin hedningemission, tap som vel tildels kan se uerstattelige ut for menneskers ørne. Vi sympatiserer med vor søstermission; men vi glæder os ogsaa sammen med den i haa- bet om herlighet hos Gud. For ikke længe siden kom det tunge og helt død i Hongkong. Han var fortiden bestyrer av skolen for missionærers barn og indehadde så ledes en meget vigtig sålling. Ogsaa flere av vore missionærbam har nytt godt av hans arbei- uventede budskap, at missions-r J. P. Aalbue var de. En av dem uttalte, da budskapet om hans død kom: “Han var mit idål av en lærer.” Fa stor Aalbue var en forholdsvis ung mand i sine bedste anr og skal ha sittet inde med en begavelse som laa betydelig over det normale. Hans hustru og barn er netop vendt tilbake til Amerika. Saa kom budskapet om at missionsveteranen. Dr. J . R. Birkelund var død. Han hadde- jo i længere tid været sykelig, skjønt han liku til da gen før sin død var ved sin arherdspult. Han hadde i længere tid ventet paa at bli kaldt bort. og han visste at hans bortgang vilde kumme Dr. Birkelund opnaadde en alder av 7-1 turr og var, som vor egen dr. Dyrnes. bande læge- og prest. I sine yngre aar var han missionær i Ja pan. Siden opholdt han sig en tid i Kina fur at finde et passende missionsfelt for Dun Norske Synode. Da Den Norsk Lutherske Kirke i Ame- rika hadde overtal Schreuder-missionen i Syd Afrika, relate han dit for at sætte sig ind i stil lingen og foreta de nødvendige arrangementer. Hans vigtigste bidrag til missionen var dog vel hans lange og dygtige tjeneste som hedningemis- sionssekretær i Den Norsk Lutherske Kirke- i Amerika, en stilling som han pan grund av sin Sremskredne alder og en svigtende helbred nmat- i nedlægge for faa aar siden. Dr. Birkelund var ualmindelig vel orientert i nutidens missionsarbejde. Han hadde et kjend- skap til stillingen verden over som faa. Det er med særlig glæde og tak til Gud ned skriveren av disse linjer mindes den bortvandre de missionsveteran. Han hadde altid et venlig ord og et godt raad og jeg kjender mig beriket ved at ha hat den lykke oftere at ha truffet ham. Det er mig en trang at faa sagt dette til hans minde og til Guds ære. Endnu et slag har netop rammet denne mis sion, idet en av dens ældre missionærer, pastor Lars Hompland, for en ukes tid siden omkom ved et ulykkestilfælde. Han hadde i længere tiel været sykelig, men var i det sidste blit betydelig bedre. En dag hadde-han tat ut paa en fisketur paa Minnesotaelven. Han var alene, eig der er således ingen som vet just hvorledes ulykken hændte. Det er kanske helst rimelig at han har fåt slag eller hjertelammelse og er faldt ut av båten. Pastor Hompland rejste i 1914 ut til Kina som Den Lutherske Frikirkes første missionær og var den som fandt vor missionsmark, skjønt den endelige bestemmelse først blev fattet otter pa stor Arthur S. Olsons komme ditut. Efter at ha arbeidet i vor mission i omtrent syv anr sluttese' han sig til Den Norsk Lutherske Kirkes mission. Han var en flittig arbeider og skal ha været sær deles dytig i kinesisk. Hans hustru døde for et år siden. De etterlater sig fire døtre, hvorav den ene er student ved Augsburg College. Andreas Helland.
Show less

Title: Folkebladet October 25, 1939, Page 01
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer I II li I II! I I El blad far menigheten ng folket Don Cutberfke Frikirkes organ Nr. 22 Minneapolis, Minn. , 25de Oktober, 1939 59de narg. Synd og naade IV E. M . Hanson Vil du bli frelst, saa skal alle hindringer ryd- des av veien, enten de kommer fra djævelen, ver- den...
Show moreDjVu hidden text layer I II li I II! I I El blad far menigheten ng folket Don Cutberfke Frikirkes organ Nr. 22 Minneapolis, Minn. , 25de Oktober, 1939 59de narg. Synd og naade IV E. M . Hanson Vil du bli frelst, saa skal alle hindringer ryd- des av veien, enten de kommer fra djævelen, ver- den eller fra dit eget bedragelige hjerte; ti nau- dens dør staar aapen og alting er færdig. Det nesker, det er mulig for Gud. Du har nok grund til at frygte for at du ikke kan holde ut. naar du bare tænker paa hvad du magter. Ti “der lig- den rette bruk av ilandens midler. Sinde! tøliv mer og mer verdslig og forfængelig. -: >) >>>- til- sidst forhærde- veel syndens bedrag. Fnisen er fru først til sidst en Herrens gjerning. Il- I t r- kjcirlte og lM. -kjen.lte -lo ms i fiskens buk: 'Treti-
Show less

Title: Folkebladet October 25, 1939, Page 16
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer x THEOLCG Folkebladet, onsdag, 11te Oktober, 1939 aUGSBUR', Folkebladet ' ICAL Rf-hrili ALTAR BRASSES W. & E. Schmidt Co. “Religions or Christian” By Halleøby Lutheran Free Church Pub. Co. 264 Cedar Ave., Minneapolis t r-oUøfc/æekolø fe/o/on -r: Geneva 18t9. Telefon: Geneva...
Show moreDjVu hidden text layer x THEOLCG Folkebladet, onsdag, 11te Oktober, 1939 aUGSBUR', Folkebladet ' ICAL Rf-hrili ALTAR BRASSES W. & E. Schmidt Co. “Religions or Christian” By Halleøby Lutheran Free Church Pub. Co. 264 Cedar Ave., Minneapolis t r-oUøfc/æekolø fe/o/on -r: Geneva 18t9. Telefon: Geneva 449R Den Lutherske Frikirkes embedsmænd :or Olat^ lbagDø,^ookøvtær. 718 1 lor rune ^Merøin. traoo^ortattoo m oRo*Nt»*T:oN8KOMrnenN Plages ikke mer ar daarlig mave saalenge agsee llnfrø- ekøtralet fra Østerlandsmagasinet i Stockholm er at faa- Dette middel daarlig fordeielse. daarlig avføring og dermed følgende svimmelhet, mat- bet, tryk i maven, teten for brystet, søvnløshet, m. m . Hellig anbefalet. Pris pr, pakke *1.20 . MRS . J. HAV VARSON, 1431 Adams St. N . E ., 11, Minneapolis, Minneseta. — Canadian Agent, M. Bergman, Eroklne, Alberta, Lutheran Deaconess Home and Hospital Grand Forks Deaconess Hospital ^ o'ranh forks. K. dak . AUGSBURG SEMINAR Ml NNEAPOLIS N Katalog og andre oplysninger faaes ved ot tilskrive Bernhard Cl ristensen Augsburg Seminary Minneapolis, Minen Martha and Maria Orphan’s Home RBBXEZFR » - Pensionsforeningen Siloah Sjømandsmission csE The Enger Funeral Home GRANT STREET AT PARK AVE. N. L Engek Undertaking Co.
Show less

Title: Folkebladet October 25, 1939, Page 02
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 11te Oktober. 1939 ham. Derfor sier Jesus om jødefolket — et ord der gjælder alle folk: “Hvor ofte jeg vilde samle dine barn, likesom en høne samler sine kyllinger tihder sine vinger; men / vilde ikke." Allerede i den gamle pakt utroper Herren ved...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 11te Oktober. 1939 ham. Derfor sier Jesus om jødefolket — et ord der gjælder alle folk: “Hvor ofte jeg vilde samle dine barn, likesom en høne samler sine kyllinger tihder sine vinger; men / vilde ikke." Allerede i den gamle pakt utroper Herren ved profeten Esaias: "Vil I ikke tro, så skal I ikke bestå,” 7, 9. Loven kan som et spell blot vise dig din synd. Den bare kræver fuldkommenhed men gir dig ingen trøst i dm syndenød. Den “kom til for at faldet -skulde bli stort; men hvor synden blev stor. blev naaden endda større." Saa stor er Guds naade i Kristus, at ingen synder behøver at gaa fortapt — nu nater Frelseren er kommen. Dette er evangeliet — det glade budskap. Vil du lu dig frelse av ham. og la dig lede av hans aand. saa skal du naa fremtil maalet for din tro: sjæ lens evige frelse. En mand gik med sin lille søn og vilde lede ham ved haanden; men den lille mente han kun de nok klare sig uten farens ledelse. Faren tok lange skridt »g den lille skrævet alt han orket at følge med. men blev bakefter. Faren vendte sig og es: “Kan jeg nu faa lede dig?" Nei, han skulde nok hjælpe sig selv. Atter skridtet faren paa og avstanden blev større. Da ropte den lille: “Ta min haand, papa!” Det er netop hvad vi trænger, om vi skal naa frem. ti da vil han si til os: Jeg vil ingenlunde slippe dig. og ingenlunde forlate dig.” Læg din troeshaand med barnlig tillid i hans trofaste faderhånd og bed av hjertet: Led mig til hvilens vande, og før mig på retfærdlghets stier for dit navns skyld." (Mere) FOR TUSEN KRONER "Vilde du lyve for en to-øre?'* spurte en søn- cagsskolelærerinde en gut. "Nei. froken,” svarte Hans bestemt. • "For 5 øre da?" • "Nei, frøken.’' “For en krone da7" . "Nei, frøken." “For tusen kroner?" Han blev. betuttet. Tusen kroner var mange penger. Alt det hans mor dog kunde kjøpe sig for dem! Mens han endnu tænkte over spørsmå let. ropte eit gut bak ham: “Nei, frøken.” “Hvorfor ikke?” spurte frøkenen. "Naar de tusen kroner var brukt op, og de .sa ker man hadde kjøpt for dem. også var gaat med. saa blev løgnen dog. tilbage." svarte gutten. Og således forholdt det sig. En løgn biir. Me get er forejængelig. men den biir, og du er nødt til at bære den omkring med dig. enten du vil el ler er. Det er en hård. tung byrde. Sanddruhet er en hjørnesten i karakteren; der som den ikke blir lagt godt fast i de unge aar, vil der altid bli et svakt sted i bygningen. Prestenes Pensionsforening igjen Vet sandelig ikke om jeg skal vaage at si mere j om den sak, da det syntes at min forrige artikel | om saken gav anledning til sådant opstuds bå- i de i Folkebladet og i årsmøtet, at jeg blev helt forskrækket. Men naar jeg fik Aarsberetningen 1 og har læst pastor Saterens vakre og velskrevne 1 rapport til vort sidste aarsmøte, så blev fristel- fe sen for sterk, så jeg kommer nok desværre til v at bryte mit løfte “ikke at skrive mere i Folke bladet paa aldrig saa længe." Skal imidlertid prøve at følge broder Saterens eksempel og skti- ve saa pent, som det paa nogen maate er mulig for mig. Til dem som tror at al omsorgen for gamle, ut- slitte prester og avdøde presters efterlatte fami lier helt og fuldt bør overlates til Vorherre, vil j jeg tillate mig at gjøre opmerksom på, at det er ganske længe siden han sendte “vagtler" og I "manna" fra himlen, så “Israels barn" kunde j gaa ut paa prærien og samle alt det “kjøt" og al den “manna" som de behøvde for at opholde livet i derute i ørkenen. *1 vore dager bruker Vorherre som regel men- neskelige redskaper for at sørge baade for pre- x. ■ stede professorer og andre slags folks. For at sørge for fattige og hjælpesløse mennesker be- nytter stian enkelte personer, men ogsaa feyenin- ger, saa som "gamlehjem, barnehjem og andre barmhjertighetsanstalter." Jeg tror at han end og kan bruke assuranceforeninger, ja endog “pen- sionsforeninger" for prester og professorer til at gjøre det. Han bruker de enkelte stater og vor føderale regjering for at sørge for andre gamle. Men det ser ut for mig, som at Vorherre er enig med regjeringen, at bruke menighetene og kirke samfundene at sørge for prestene og deres efter latte. Om menighetene og samfundene er enig med Vorherre blir jo en anden sak. Nu. med hensyn til prestenes pensionsforening i Den Lutherske Frikirke så er jo den bygget paa “broderskapets og frivillighetens princip per." Hvor disse egenskaper eller dyder, om vi vil, er tilstede i tilstrækkelig grad, vilde en så dan forening rimeligvis arbeide nogenlunde til fredsstillende. Hvor disse egenskaper mangler vil en pensionsforening bygget paa de principper på forhånd være dømt til at bli en “failure." Så længe der var kun få pensionsberettigede i vor forening, så fik de pensionsberettigede en ganske god hjælp til sit livsophold, men jo flere penstonsberettigede der blev og næsten ingen nye medmnmer sluttet sig til foreningen, jo mindre blev de beløp som kunde bli utbetalt. Så nu kan foreningen utbetale kun mellem 40 og 50 dollars Sekretæren for foreningen oplyser i sin rap port, at der nu er 46 pensionsberettigede i vdr
Show less

Title: Folkebladet October 25, 1939, Page 12
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 11te Oktober, 1939 En lægprædikants livskveld Av "Ludvig Hope Markus Aasli kom til denne verden i et bonde- hjem i en trang og kort dal. I dalen bodde og bor en del strævsomme mennesker som er hver- ken fattige eller tike. For rundt to mandsaldre . ...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 11te Oktober, 1939 En lægprædikants livskveld Av "Ludvig Hope Markus Aasli kom til denne verden i et bonde- hjem i en trang og kort dal. I dalen bodde og bor en del strævsomme mennesker som er hver- ken fattige eller tike. For rundt to mandsaldre . «iden levde folket i dalen som folk flest. Saa sandt velret var nogenlunde farende, for de til kirken hver prækensøndag, og gik til alters to ganger i året. I julehelgen, i bryllup og i ymse andre høve drak mange sig fulde, likesom mange ogsaa var stygge til at bande, spille kort og dan se. Om så ingen tok sig til noget uvanlig stygt blev de salige natir de døde; især var saligheten viss dersom de døde rolig. Slik levde og døde sågodt som alle. Men smaat om senn lysnet det mot bedre tider. Det gik gjetord fra nabosog nene om at folk blev vakte ved mænd som for omkring og talte om Gud og hans ord. En dag kom de også til den vesle dalen. De bad om hus og de bad om lov til at få samle folket om Guds Hadde det ikke været for skam skuld vilde de ha fant nei baade til hus og sam ling, men nanr det kom til stykket svigtet modet, og så fik lægpræ dikanten bande hus og mat og Om ikke saa længe visste det sig ogsaa at ordet bar frugt. Folk vaaknet og kom i nød for sine synder, og tok til at bede om naa- de. Imellem dem var også den unge, livsfriske Markus Aasli. Som han hadde været føreren for ungdommen i dalen i dans og leik, saa blev han nu en av de unge som først frimodig vedkjendte sig sin omvendelse. Snart forstod også de vakte at Markus hadde faat evne og nåde til at tale ordet, og tit Gud hadde lagt ild på hans harks. Hope Når han åpnet munden, var det som det gik «•n fykk gjennem folket, og senart blev han kaldt til andre bygder for at forkynde, og alle steder strømmet folk sammen for at høre den unge Med aarene videt grensene for hans virksom het sig ut. Alle vilde ha ham til forkynder. Skolehus, bedehus og kirke måtte op både i by og på land. Lægmænd, prester og bisper skrev artikler til hans ros i avisene, og storfolk aapnet hjemmene sine for ham. Aåli kjæmpet sin stille kamp mot sit ærgjer rige sind og sin hug til menneskeros; men duren av skryt og verdenslarmen døvde litt om senn samvittigheten og tærte paa trangen til at være ydmyg og liten. Litt efter litt vokste den tan- ken sig fast i høm, at han var en stor mand. og blev tidt harm over at det ikke stod flere billeder og artikler av ham og om ham i bladene. Saa tok han til at skrive selv om færdene sine, arbeidet sit og møtene sine. Store skarer av mennesker fyldte de store husene, fortalte han; og det var god aand over møtene, og mange gav sig over til Gud. Selvsagt kom det til sidst, dette utvandede snakket: "Gud skal alene ha æren!" Når bare han først hadde faat fortalt folk om de store gjerningene sine, måtte det selv- sagt pyntes paa det med lite granne ære til Gud. Således gik det med Markus Aasli. Markus er blit en gammel mand. Han er kom- met tilbake til sin hjembygd og bor i en stue paa Aåli — ensom og alene. De som vokste op sammen med ham og blev vakte sammen med ham er enten døde eller flyt tet ut av bygden. En ny slegt har vokset frem, og han kjender sig fremmed og forlatt i sin egen hjembygd. Verden og den unge slegt har seilet ifra ham; ingen kommer den store lægmanden rakt ihu. Ingen skriver om ham, og ingen min- des at han er utslitt, syk og fattig. _ De sidste vækkeisene i bygden er ikke lik dem i gamle dager, saa den nye kristenflokken i Aas- ligrænsen jorstaar sig ikke på den gamle kri- stentype. Den er for tung, for lovsok, for Iltet fribanren og folkelig, og ingen bryr sig om den gamle lægprædikant oppe i Aaslia. Men en dag kom det likevel en ung evangelist til bygden, og han interesserer sig for den gamle lægprædikanten. Han faar vite veien til Aåli og tar avsted for at hilse paa gubben. Evange- listen banker paa den lave døren, men faar ikke svar. Han banker igjen. Ikke svar. Så tar han i klinka, og døren gaar op. Han gear stilt over stenhellene i bislaget til næste dør og banker igjen. Til svar hører han en stille kremten, og paa den aapner han døren. "Goddag, goddag! Er det Markus Aasli?" “Er De syk?” “Ligger De her alene?” Evangelisten blev stående ordløs og klomsa. Et tungt tryk la sig paa sindet, og han måtte . kjæmpe for at holde taarene tilbake. “Men hvordan kan det være, gamle bror, at De ligger her saa ensom og glemt?” “Jeg har det som jeg har fortjent." “Har De det som De har fortjent?" “Har De ikke slitt Dem ut i Herrens tjeneste?" “Nei! Jeg har slitt mig ut i egen tjeneste." “Hvad er det De sier, Aasli?" “Jeg sier det akkurat som det er." “Ja, men da må De si mig mer; si mig hvor- for De taler slik. Aåli!" “Spør ikke efter mer. unge mand! Det er in
Show less

Title: Folkebladet October 25, 1939, Folkebladet 1939-10-25 No. 0022
Collection: The Folkebladet Collection

Title: Folkebladet October 11, 1939, Page 06
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 11te Oktober, 1939 blaaklare Superror-sjø danner her bukter, små -)g større, som omkranses av frodig løv- og bar- skug. Henry Ford har altsaa for aar tilbake kjøpt Pequaming med sagbruk og omliggende landstrækninger av den tidligere eier, den styrt-...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 11te Oktober, 1939 blaaklare Superror-sjø danner her bukter, små -)g større, som omkranses av frodig løv- og bar- skug. Henry Ford har altsaa for aar tilbake kjøpt Pequaming med sagbruk og omliggende landstrækninger av den tidligere eier, den styrt- rike skogeier og tømmerhandler Chas. Hebard. Det er mange meninger om Ford ogsaa her- oppe. Nogen signer ham og andre gjør noget andet. I Pequaming er dog meget forandret. Blandt andet er det gjort en udmerket ordning med skolen. En første klasses højskole er opført der med fuldt moderne utstyr. Det vil interesse re at høre at Henry Ford har indført den ord ning i sine store skogstrækninger her at i de av- hugne skogstrøk lar man det vokse til igjen, så det tå av skogen bare det som kan tas uten ska de for veksten, saa folk mener at det herefter vil bli en stadig skogdrift med jevn hugst, og at skogene vil tilta og vokse med aarene. Altsaa et europæisk system. Hvor anderledes alt vilde væ ret i centralstatenes rike skogtrakter om lum- berkongene hadde gaat frem på den maaten de sidste 75 år! Istedetfor en stadig rigdomskilde til gavn for alle, ligger det nu milevide “cut- over" strækninger, øde, nakne, golde, som det ikke engang blir betalt skat paa. Møtene var godt besøkt og Guds ord lød ind trængende og klart. Og det behøves; for ogsaa her har man meget av det som hindrer Guds ri- kes fremgang. De allerfleste av meniyhetstem- mevr er norske folk eller av norsk herkomst. Engelsk brukes for det meste paa søndagsmøte- ne, men de fleste forstaar og bruker norsk i det daglige liv. - Forresten er det jo flere nationalite ter. I Pequaming er de norske helst fra Sarps- Uorgkanten eller Trøndelagen i Norge, mens en hel del av farmerbefolkningen mellem Pequaming og L'Anse er fra Nordland. En Tollefson-familie er meget talrik. Det skal være bosat i traktene deroppe av slegten et antal av ca. 250 sjælef, reg nes det paa. En av denne talrike og sterke slefts nonner er pastor Hans Tollefson, som for et års tid siden uteksaminertes fra teologavdelingen ved Augsburg og nu efter ordination et par uker si den er drat paa færd med sin- unge brud til det fjertliggende Bella Coola i British Columbia, hvor Den Lutherske Frikirke har en missions- mark. Efter forlydende vil det komme flere til Augsburg for sin utdannelse fra den norske ko- lom omkring L’Anse. Ft kort besøk til det såkaldte “Copper coun try" med byene Houghton, Hancock og Calumet gav det indtryk at den for fem-seks aar siden be drøv elig e finansielle tilsta nd — med tomme hu- nor og ledige forretningsbygninger, da rumme- lige og gode beboelseshuser solgtes for $50 til $100, og var de rigtig store fra $200 til $500 — er meget forandret til det bedre. Det er nu hel lere vanskelig at finde et tilfredsstillende beboel seshus. Folk er komrtset tilbake, nogen ralfald. En del av minene har gjenoptat driften. Og så er aet den sterke turisttrafik om sommeren. Det er jo ikke at vente at minedriften skal komme igjen som før, eller at indbyggerantallet skal bli det samme som for 30-40 aar siden, da Calumet hadde 40,000 og Hancock og Houghton tilsam men 15,000 indbyggere. Dog mente man at det endnu er 20,000 mennesker i kobberlandet. 60 procent er imidlertid finner. Den finske synode har sit vigtigste college og seminar i Hancock, Suomi College. Turisttrafikken har nødvendiggjort veibyg- ging. En aldeles henrivende biltur er den som gjøres over den nye ver helt til kobberlandets yderste pynt, Keweenaw Point, som stikker langt ut i lake Superior, og fra næsten hele veten ut over kan den blå-klare indlandssjø skimtes eller den sees fra bilveiens børe punkter — somme me get børe — i sin imponerende havlignende stør- relse med de svære dampskiber paa fart til eller fra Duluth. Endog en varm sommerdag er det deroppe paa den store høie halvøy med friske ilinger fra den vældige indlandssjø hvad en med rette kunde kal- de *‘air-conditioned" luft i allerbedste forstand. Et eventyrland er det. Noget de pengesterke i Milwaukee, Chicago og endog Pittsburgh og St. Louis har fundet ut, at dømme efter bilenes license plafer og besættelsen av de tildels-eks klusive turisthoteller inde paa de furuskogbe- klædte fjeldskråninger. I Calumet stanset vi en dag, da en utflugt blev foretat dertil, et selskap av de tilreisende til kredsmøtet, på Nelsons Restsurant, hvor intet mindre end egte lake Superior trout dannet det velsmakende måltids hovedret. Det spistes, for- tælles det, paa bekosting av Ladies’ Aid i Calu- Det burde være fremtid for det kirkelige ar- beide i L'Anse og omegn. Menigheten der træn ger ny kirke rigtignok. Men et prægtig preste- hus har den. Det var gildt at se den skare ung dom som bivaanet møtene og deltok med sang. De tilreisende nød ogsaa den hygge at gjøre be- kjendtskap med menighetsfolkets gjestfrihet. L’Anse er county seat i Baraga county og har ca. 1,000 indbyggere. Ford erer en sagmølle der ogsaa og det har hjulpet til den lille bys opsving de senere aar. H.C.C. A’aar Gud beskytter os, blir spindelvev til mur, men naar han slipper os, er murer som spindel vev » Paulinus. Den der vil rake i alle huller, finder hvepse i somme. Hykleriet er en hyldest, som de onde menne- sker bringer dyden.
Show less

Title: Folkebladet October 11, 1939, Page 09
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 11te Oktober, 1939 ne skulde vælges på livstid. Han nævnte ikke om nogen erkebiskop, men det måtte vel bli en av bispenes pligt isaafald. Foredraget var me get interessant ved dets historiske fremstilling av den biskopelige ordning nedgjennem tidene....
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 11te Oktober, 1939 ne skulde vælges på livstid. Han nævnte ikke om nogen erkebiskop, men det måtte vel bli en av bispenes pligt isaafald. Foredraget var me get interessant ved dets historiske fremstilling av den biskopelige ordning nedgjennem tidene. Han mente det var en feil at ordningen ikke var kommet istand før. Dertil gav han et vel utar beidet skema om hvordan ordningen kunde tæn kes at ville se ut og virke blandt os. I den paafølgende diskussion fremholdt dr. Melhorn at grunden til at den biskopelige ord ning ikke var indført her i landet ved pionerene var netop det motsatte av hvad foredragsholde ren hadde nævnt. De kirkelige grundlæggere herover var kommet fra bisperedne kirker i de gamle land og vilde netop ikke ha nogen bispc- ordning her; de ønsket at være fri for den plage og den tvang; derfor blev bispeembeder ikke op rettet. Han mente ogsaa at det var mest i over ensstemmelse med amerikansk tankegang ut me- nighetene nød den mest mulige frihet. Det er sandsynlig at dr. Melhorn repræsenterer den an skuelse som mest hyldes i den store United Lu theran Church i dette spørsmål. Dr. Ryden mente at kirkelig disciplin og'or den var bedre under det biskopelige system og håbet at det maatte bli etsblert hos os nogen gang. Taleren synes at mene at naar bevissthe ten om en universal kirke blev mere levende vil de det biskopelige system maatte komme. Redaktør Bodcnsick mente at saken ikke end nu er moden for avgjørelse. Spørsmaalet er 50 aar for tidlig. Han var ikke helt imot ordnin gen, men ansaa den for, umulig endnu. Hvad fremtiden vilde opvise vafr jo ikke kjendt. Det kunde gaa an at tale om deft sak hvis og naar det var blit en luthersk kirke her i landet. Som et reelt utslag av en slik ordning nu vilde det bli, nævnte han som eksempeHen flerhet av “Lu theran Bishops of Chicago. " Og hvem kunde vite “which was which?” Manager Dornbirer (Am. Luth. Ch.), Colum- bus, mente nok at det kunde være fordeler ved bisper, men saa var det ogsaa mangler. Var en biskop mere at stole på end en formand? spurte Der var enkelte andre uttalelser hvori frem kom tvis om hvorvidt ordningen vilde være til Det kunde ansees som git at redaktørenes for ening ikke er færdig til at gi en sådan ordning sit bifald. Det er således ingen fare for at kir kebladene vil optræ som advokater for deis. Men spørsmålet er kommet; det svæver i luften og det fæster sig til overbevisning i visse sind. Det er vel sikkert at det vil bli gjenstand for behand ling i lutherske kredser, især efter at samlings tanken har skutt sterkere vekst. Det skulde allikevel være av interesse at se re elaktør Jorgensons med saadan »mhu utarbeidedc foredrag i trykken. Den ordning han foreslaar kunde være noget at tænke pan og gjøre bruk av selv om den ikke nødvendigvis smnduttct os det biskopelige sy stem. Manag er Randolph Hangen. A ugsbu rg I’tilil. House, skulde ha talt om hvorledes kirkeblmlene kunde gis større utbredelse. Hun bad Mr. Iver son, av rndjoavdelingen dernede, tale i sil sted. Mr. Iverson mente det kunde ske ved at.fan bln- uene tiltrækkende og velkomne. De maatte nun- de av venlig personlighet. De maatte indeholde mere av interesse for lægfolket. Det bør fra lut- styrelsens side gjøres sterkere unstrengelår for at øke utbredelsen av bladene. Oktober er i nl- mindelighet bladmaaned. Da gis bindene til m-d- nat pris. Mange benytter sig av denire anled ning. Bunde Lutheraneren og Lutheran II, rutit gir abonnentene anledning til at fornye ngsun til i.edsat pris i den tid. Da Augsburg Publishing House tjener saa godt katt det også fritsi kirke samfundet fra at yde tilskud til bindene-, I lit gjør forretningen selv. Den gir $5.000 aiin-l til bladene. Mr. Osborne Hange skulde hu talt om nyt) '- - siden ved kirkebladenu. Hun kunde ikke vu-n- tastede, snu hans essay blev læst uv vict-fnrmiiii- eien, dr. Ryden. For at være i bedste forstand kirkelig nyhetsblad, mente Mr. Hauge, vildt1 >-l blad trænge flere penger end dut almindeligvis vander over. Men det vilde betale, sig. " '(ilts" koster" penger; telegrammer, bidragsydttré, rei ser, deltagelse i møter for referenter Show less

Title: Folkebladet October 11, 1939, Page 13
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 11te Oktober, 1939 J’ra moniffAotone , . , Mrs. mieeionwr 3f. A. Pedénon blev for nogen dager «iden bragt til Diakonissche'spitnk-t for et hjertoondv. Hun døde teradag morgen sidste uke og begravede* lor- daie oftormiddug fra Tre-foldighetskirkvn,...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 11te Oktober, 1939 J’ra moniffAotone , . , Mrs. mieeionwr 3f. A. Pedénon blev for nogen dager «iden bragt til Diakonissche'spitnk-t for et hjertoondv. Hun døde teradag morgen sidste uke og begravede* lor- daie oftormiddug fra Tre-foldighetskirkvn, Minnvapulis. Flere av Minneapoliipreltene overvar unRclamsniotet i Northwood, N. D. Et kort referat av motet vil komme i næste nummer av bladet. Minneapokie preete/orening motto tredje- mundag aften i september paa Augsburg. Prof. Karl Ermirch var da kommet tilbake fra Tyskland og talte om sine oplevelser paa turen. Han akal viet ogsaa senen- tale om samme ,1/ri. Fred Paalton, Minneapolis, har været nyk en tid og indlagt paa Diakonisse-hospitalet. Hun skul være i be- Paelor Theodore Knution har vedtat kald til menighe ten i Montevideo, Minn. Knutson har i fu-ri- aar betjent menigheter vod Mason,- Wiø. Paitor George Mellby, før Wildrose, N. D., or nu til- flyttet Hnllock, Minn. Paitor H. R. Hofitad, Ht-ndrum, Minn., or reint med familie til Govnn, Sask., for at begynde betjening av menigheter i det strøle og i Roso Valley, Sask. Candidal, nu paitor, Clarence Larven • har optal betje ning av menigheter ved Mora, Minn., som eftermand til pastor i. A. Pedersen, som fertiden midlertidig betjener menigheter ved Faith, 8. D. Menigheten i .Yen’ Effington, S. D. , har gjort forbere delser til at bygge kirke i byen. Pastor E. P. Dreyer be tjener menigheten. [ Menigheten i Grand ForfaW D. , har kjøpt et hjørne to blocks syd fra sin nuværørtele kirke i den hensigt mod tiden at opføre cn mere tidsmæssig kirkebygning der. Paa hjørne-lotten er det alle-rede c* godt hus som vil bil benyt tet sam prestebalig. dlenlirstMon botjonoa av pastor InRV. Norum. Den nye bcityrer ved The Lutheran Free Church Pub lishing Co., er Mr. Abner Batalden, colsomc-trraduent fra Augsburg og oilers kjendt fra sine tjenester som manager for Augsburg koret og andre nyaler vod skolen. Han skal ogsaa lu-enke større moter som holdes omkring i me nighetene for derved at aosto at øste interessen for for latesforretningens forskjellige rrjervmaal. Dot var vel om sen-ster og menigheter vilde huske- paa at denne for retning, som likesaa meget som de andre av vore gjorc- iraal, trænger al døn støtter bande økonomisk op moralsk elet er mulig at yele. Den bokholder Lutheran Free Church Publithing Co. i flere aar har hat, Mias Orpha Hngdal, tale for nogen tid sisten evoked og optok arbeide i kapitalist i St. Paul i state oil inspector kontoret. Miss Hogdal har tjent for retningen med stor flid og treskap og det vnr ot tap at miste hende. I hendes plads er imidlertid Mr. Frt-d Kani nen ansat i forretningen, hvor han ssjOr timearbeide, saa at hans hele tid ikke er vidd forretningen. Mr. Paulson er jo en vel kjendt mand i Frikirken og er anset for at være en mere end nlmindolig dytig hakholder og ac countant. Han er ogsaa samtidig bokholder og assiste rende kasserer for Lutheran Beard of Missions. THE WAUBAY CIRCUIT will hold its fall mc-vting in Tabor conieri-ieation, Octo ber 10-22, Rov. E. S. VikV charge, Wnubny. S. I). The the-me - in I Pvter 2:1-10 . Rev. V. C . !-. - of Grc-nvillt- will introduce the- theme- anil Rev. K. P . Druyor of Xi-w Kf- fington will jlreach the apolling at-rmon. Str-wardship meeting will l„- hvld on Thursilay after, noon uml the opening norman evil In- ilvlivvri-d Thiirsilny ee- eni ng. E. I*. Dreyer, prcsiiU-iu. WILLMA-R CIRCUIT OK THE LUTHERAN FREE CHURCH Minn., Rev. V. S . Dahlv’s chnrgr- . Octolk-r 20-22. ln-rrin- ninie nt 2:00 P. M . The mvc-tinn lx-gins with u piaye-r session, after which Ruv. G . Almi|ui-t will intnnlut-« - tln- the sermon Sunday mornmir. Cunie the mvi-ting nn-l cvmt- with prayer for much bst-ssing. Svt-rre Tnrgertwin, jtri' -i.Irnt, J. T. QuuillHt-k, yeare-lary. HOSTMOTF.T AV WESTBY KREDS holdvs i Writing Rack meninhc-l . Fortuna. 27-20,1, >,kt„- ber. Teksten er brevet til leninliki-u, .I -,h. Aub. :t. 11 -22. Paa fredags formiddag holder lairs (luleluhl iti-n foi-tr pnvkc-n . Om t-fu-rmiddoKi-n introducr-rvr pa-tnr tllivi-r Sidney av Mt-dicinu Lake-, Mont., ti-kslvn . ti-tu. PUGET SOUND KREDS av Den Lutherske Frikirke holder sit hart mote- i Ferei- elale. 'pustor John Hjt-lmvlnnds kulet, 20-22eli--nkti,tH-r . Pastor A. Gilx-th bc-cynelvr nn-el pratki-n frvduir kl. II rmiddag. Tema, Fil. Selje- kapitel, inilleek-s av pastor ttir. Iver* Johei llji-lnu-lunil. -i -lrr. SYDVESTLIGE MINNESOTA KREDS vil holele et krereinmotc- i Evert-at, Kunsten, pastor P. A. Opsrths kald, ete-n 19-22elt- okteide-r . Past-r Hi-llutnl vil halele- napningspra-ki -n torsdag nftvet. I'u-tor Fnrne-s.- vil indleele- sumtnlvumni-t, Mutt. 22. I I I . fri,lun i-kle-r- middnrr or |,astor Erickson vil pen-sti sonilng fornililisom. Man Gud signe ogsaa støtte mate- til sjn-li -s fr--l>-- -g <7uel- barna opbyggelse. P. A . Stremim-n . f -irmaml. M. E . Ili'llnnd. ei-kn-tn-r . THE THIEF RIVER FALLS DISTRICT of the Lutheran Frov Church will hilvc- its fall nu-vting at Rinelal congregation, Rosetwetoele Minn., lt- v. K . Tung- seth’s chtergi*. l'vginnintt Friday. Oe-tnlivr 27 at ‘i I’. M„ through October 21». The- thvme for dise-usMun will lit- Matt. 16:13-20. The- theme- will In- intre-eluce-l by Retv. G. Mcllby, Hallnek, Minn. Thi- Sunelay morning lei-rmon will be- prvaoht-d lev Rev. Alfred Knuilson from tiraflon, N. D. Come and ask Cud's like.sing upon :hr-v m>-> einir.- . G. Ronhrilm, prc-sielc-nt, G. Mellby. see-rotary. THK KONGSVINGER CONGREGATION will have a seerivs of mission mt-t-tinrrs November JU I-, 12. The tcxt.for these meetings is Isaiah :I5. Mi.- i- .e mrv M. G . C . Vaage-ne .* is re-presc-ntintr our Foreign Mi-. 'inn. Svt-rr,- Torjee-rson.
Show less

Title: Folkebladet October 11, 1939, Page 04
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer • I I I I l s i t F o l k e b l a d e t , O n s d a g , 1 1 t e O k t o b e r , 1 9 3 9 \ l i g i n t e r e s s e f o r A t t i l s k y n d e s i n e m e n i g h e t e r a t træ støttende til. Derfor har hjælpen fra den kant været meget mindre end man hadde \entet og håbet....
Show moreDjVu hidden text layer • I I I I l s i t F o l k e b l a d e t , O n s d a g , 1 1 t e O k t o b e r , 1 9 3 9 \ l i g i n t e r e s s e f o r A t t i l s k y n d e s i n e m e n i g h e t e r a t træ støttende til. Derfor har hjælpen fra den kant været meget mindre end man hadde \entet og håbet. Men ikke desto mindre har den været en meget værdifuld støtte som menighetene skal ha tak kor. Jeg tør kanske tilføje, at jeg ikke er saa helt ukjendt med hvad betydning den hjælp har hat som i aurenes løp er blit ydet til de gamle prester og presteenken Ingen burde misunde dem for det. I virkeligheten ligger kanske uretfærdig- heten paa en helt anden kant end der hvor ind senderen vil ha lagt den. Først og fremst, la os tale sandhet, hver med sin næste, og la os ikke se skjævt til den hjælp som ydes andre. Kanske vi, naar alt kommer til alt, ikke personlig har gjort saa svære opofrelser for at gjøre hjælpen mulig. Under ingen omstændighet skulde vort øie være ondt, fordi nogen anden er god. Andreas Helland. “Om preste-pensiOn” Hr. redaktør! I “Folkebladet" nr. 19 er det en mand fra vest kysten som skri ver o m preste-p ension. Han begynder med at han er fuldi enig med en G. O. Oudal. Hvad denne Oudal har skrevet om preste-pension har jeg ikke hat anledning at læse. Men jeg har ofte læst artikler i forskjel lige blade som denne Oudal har skrevet. Av disse artikler har det ofte forekommet mig at Oudal har glemt “at det de vil at andre skal gjøre mot eder, de gjøre I mot dem." Men naar denne indsender fra Tacoma, Carl Helland, skriver: 'sat vore prester har mindst et hundre dollars maaneden og frit hus,” saa maa han være fejlagtig underrettet. Det bunde for dres av en mand som skriver om et slikt etr^e i et blad som læses av tusener, at han vet hvad han skriver om., La mig faa sagt Dem, hr. Helland, at slikt som det De sender ut blandt folk virker ikke til det gode. Det er saa mange som har saa let for at tro det som ikke er sandt. Hadde De bare tat Dem bedre tid til at undersøke forholdene uten om Tacoma? saa vilde De ikke behøvd at reise så langt før De fandt prester aom hadde mindre len end et hundre dollars måneden og endda ikiaa holde sig selv hus. Før jeg gaar videre vjl jeg fortælle Dem, hr. Helland, at jeg ikke engang er medlem1 av Den Lutherske Frikirke. Men jeg læser dog Folke- Idadel. En snil frikirkeprest, som holder sig hus selv, og som jeg tror aldrig har hat et hundre dollars maaneden, har sendt mig dette blad. Og det takker jeg ham for. Men selv om jeg ikke tilhører Frikirken, saa har jeg blit kjendt med ikke saa få prester «>0 det samfund. Og la mig faa sagt Dem, hr. Helland: Ikke en eneste av dem jeg kjender har hundre dollars maaneden og frit hus. En Frikirkeprest jeg har kjendt over 30 aar — har ofte været i hans hjem — vet jeg neppe har hat 50 dollars maaneden, endog han har holdt sig selv hus alle sine livets dager. Og det rare er: Han er ikke blit nogen skyldig hverken for mat eller brænde. En anden Frikirkeprest jeg har kjendt i flere aar måtte søke hjælp fra “Relief". Han hadde frit hus; men hans løn var saa liten, at han paa ingen maate kunde opholde livet uten at søke hjælp — som ågt av “Relief". Skal nævne end da et tilfælde: For nogen aar siden blev det utsendt en ung mand fra presteskolen Augsburg Seminar i Min neapolis. paa kald av nogen menigheter her i Nord Dak ota. Me n hvad ske r? Lønnen denne unge mand fik kunde han på ingen måle leve av. Han betjente menighetene: men på sam me tid maatte han se sig om efter noget andet som han kunde leve av. Saa var han saa heldig aøfaa bli lærer i nærmeste by. Slik slet han no gen aar til han fik en anden plads. Hadde disse - prester hat et hundre dollars maaneden og frit hus, saa er jeg sikker paa de ikke engang hadde bruk for pension. Saa sier De: “Her i dette land er der for me get av frådser! og det er stor synd." Såvidt jeg forstår saa er dette rettet til pre ster i Deres eget samfund. Jeg skulde ha lyst at ta Dem med i flere prestehjem, saa vilde jeg kunne overbevise Dem om, at i de fleste hjem er det slet ikke noget frådser!, snarere det mot- De burde ogsaa huske, at det er synd at si eller skrive noget som ikke er sandt. Tilslut opfordrer De prestene at handle som de sier: “Retfærdig" . Det er noget som De og jeg ogsaa skulde gjøre. Vi burde ikke vente mere av andre end vi selv var villig at gjøre mot dem igjen. Her var meget at skrive om, men da jeg vet at pladsen er meget optat i bladet skal jeg denne gang indskrænke mig til dette. New Rockford, Ni D. °‘ Bra,var ‘ Er det mon ikke altfor ofte sandt, at freden og lykken, rundt hjemmets arne forstyrres ved tankeløse, uvenlige ord og vrede blikke? Vogt dig da fe- disse små ræve! Menneskene knurrer, fordi Gud satte torne blandt rosene. Var det ikke bedre at takke ham, fordi han satte roser blandt tornene? Ha stadig et eller andet arbeide for, for at djævelen altid kan træffe dig beskjæftiget. — Hierony mus ,
Show less

Title: Folkebladet October 11, 1939, Page 03
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 11te Oktober. 1939 det med sekterne; saa altfor mange av vort vak- Et meget interessant og vigtig spørsntaal. om te folk har gaat dit — de har gaat i,tusenvis fra de vakte skulde tilhøre menigheter, faur vi In os. stea ubesvaret. Sandheten tro i...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 11te Oktober. 1939 det med sekterne; saa altfor mange av vort vak- Et meget interessant og vigtig spørsntaal. om te folk har gaat dit — de har gaat i,tusenvis fra de vakte skulde tilhøre menigheter, faur vi In os. stea ubesvaret. Sandheten tro i kjærlighet I Folkebladet for 13de september skriver en indsender "om preste-pension.” Han fortæller at “vore prester har mindst et hundre dollars for maaneden og frit hus.” “Vore prester" er vel først og fremst prestene i Den Lutherske Fri kirke, og da de har “mindst" et hundre dollars om maaneden, maa det vel være ment at dette er mindsteløn for vore prester — at de altsaa alle har saa meget eller mere. Nu oplyser ikke indsenderen noget om hvorfra han har disse oplysninger, og jeg vet bare ett sted hvor de kan hentes fra. Det er fra vore årsberetninger. Tar vi den sidste som har disse oplysninger, den fra 1938, saa finder vi at saken stiller sig slik; Av et gjennemsnitstal av 100 prester er der 33 som har et hundre dollars eller mere om maaneden, tillikemed frit hus. Der er 10 som har hundre dollars eller mere om maane den, men ikke frit hus. Videre er der 57 som har frit hus. men ikke kommer op til hundre dollars om maaneden, mens 21 har mindre end hundre dollars om maaneden og heller ikke har frit hus. Ovenstående er basert på prestenes egne op lysninger. Og de skulde vite besked. Det er altsaa saa langt fra. at alle prestene har mindst hundre dollars om måneden og frit hus. at det bare er omtrent nkkiirat en tredjedel av dem eller 33'f som kommer saa højt. Efter dette nødes man at tro, at indsenderen farer med usandhet i sitr paastand. 0 Så bruker indsenderen disse sterke ord: “Vore prester er uretfærdige baade mot Gud og mennesker, naar de vil at menighetsfolket skal være med at holde oppe denne prestepension, ” og straks efter uttaler han den formaning: “La os handle retfærdig baade for Gud og mennesker, så vi menighetsfolk og prester kan .engang mo tes pasraen himmelske strand.” Jasåerdetvel kanske meningen da, at siden “vore prester er uretfærdige både for Gud og mennesker” i den sak det her gjælder, saa kan ikke de faa møtes med sine menighetsfolk paa den himmelske strand. Eller hvad er meningen? Ellers går det svært let at tale om “retfær- dighet!" det er ikke altid like let virkelig at vise den i livets strid. Nu er cf^t jo kanske saa. at de som “er med og holder oppe kristendommen” kan ha ret til at tele store ord og gjøre sterke krav på “retfærdighet.” Men er der nu ogsaa nogen som har ret til at gjøre krav paa at de er med at holde oppe kristendommen ? Da maa de sol fald begynde med dette at tale sundhet. Au nel. det blev vel'smaat med kristendommen, hvis det var overlatt til os, enten vi er prester eller læg folk, at holde den oppe! Saa store tanker bor vi ikke ha om os selv. Nu med hensyn til prestelønnen, stut kan det jo indvendes, at prestene ved siden av sin fuste løn ogsaa har tilfældige indtægter, og paa den mante kommer mange flere op i klasseis “mindst hundre dollars for maaneden og frit hus.” Ja. det kan være san; men sjm har presten ogsaa ganske betydelige utgifter direkte i menighetens tjeneste. Jeg kjender prester sum har menighe ter som ligger saapns langt borte og betaler san liten presteløn, at presten aar om andet “taper” financielt paa at betjene dem. Med andre ord: Det koster mere gjennem anret ni avlægge dem regelmæssige besøk end de betaler i preatclon. Dette kan være særskilte tilfælder: men som det nu engang er, gjør nutomobilregningen et ganske betydelig skaar i prestenes son. Dør var nogen av vore prester som for omtrent femogtyve aar siden fik interesse for denne pen sionsforening. Og det var ikke bare egenkjær lighet som drev .saken frem. Der var virkelig dem som trodde de derved kunde være med at yde utslitte prester og fattige presteenker nogen vel tiltrængt støtte. Endog bare opmuntringen som laa deri trodde man kunde være av betydning fur disse gamle som hadde ofret et langt liv og ofte hadde slitt vondt i menighetens tjeneste. Tanken var, som reglerne viser, at prestene selv vilde bære den tyngste del av byrden. Men man trodde, at der var mange av menighetsfol ket som endog vilde være glad ved at yde en gave nu og da. og der var neppe nogen av dem som var med at.faa pensionsforeningen virkeliggjort, som hadde nogen anelse om, at de derved var “uretfærdige baade mot Gud og mennesker” og således utsatte sig for ikke at møtes paa dun himmelske strand. Pensionsforeningen kom istand, og den er end nu Hive: men den er ikke saa sterk og virkekraf tig som den engang var. Det har sin væsentligste grund deri, at der ikke har været den nødvendige og paaregnede tilvekst især fra de yngre presters side. Det er da ogsaa naturlig, at disse som ikke har ønsket at være med. heller ikke har hat sær-
Show less

Title: Folkebladet October 11, 1939, Page 05
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, Ute Oktober, 1939 Høsten er stor! Meddelelser fra og om Indremissionen Vor indremissiOn "Og da han saa folket, ynkedes han inderlig over dem. ti de var ilde medfarne og forkomne som faar der ikke har hyrde," Matt. 9, 36. Dette var Jesu sindelag dengang,...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, Ute Oktober, 1939 Høsten er stor! Meddelelser fra og om Indremissionen Vor indremissiOn "Og da han saa folket, ynkedes han inderlig over dem. ti de var ilde medfarne og forkomne som faar der ikke har hyrde," Matt. 9, 36. Dette var Jesu sindelag dengang, og det er hans sindelag idag. “La dette sind være i eder, som og var i Kri stus Jesus. Flip. 2, 5. Ti alene med dette syn og dette sind kan vi bli istand til at finde faarene, opsøke de m. "Den gode hyrde sv han teaur Indtil hnn fundet har uit fanr, O la os flittig Kuu med hum Dette er ikke det letteste arbeide på indremis sionsmarken. Det vet enhver som har forsøkt hyrdegjerningen. Der er sorg og medynk i hjer tet over de bortkomne faar. Der er angst og be kymring over at de maaske allerede er sønderre vet, og dog er der haab om at de endnu kan red des. Og dette haab gir fornyet styrke til at gaa efter de bortkomne og ilde medfarne, for at føre dem tilbake til Kristus og. hans menighet, som er det rette sted, hvor faarene kan finde den føde, pleie, og beskyttelse, som deltrænger. “Dypt paa hver hjeru-bumi. sindos der strenge U slappet av synden dog stmunes de kan. Rør Show less

Title: Folkebladet October 11, 1939, Page 11
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 11te Oktober, 1939 (jn. utvei I sidste nummer av Folkebladet under over- skriften "En vei maa findes" så vi at den finan sielle situation vort publishing kompani befinder sig i er meget vanskelig. Noget maa gjøres med Her er nogen av de tanker og...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 11te Oktober, 1939 (jn. utvei I sidste nummer av Folkebladet under over- skriften "En vei maa findes" så vi at den finan sielle situation vort publishing kompani befinder sig i er meget vanskelig. Noget maa gjøres med Her er nogen av de tanker og planer vi i pub- lishing kompaniet ønsker at virkeliggjøre for at rette paa tingene: 1. Vi agter at anstrenge os med at gi vore prester og menigheter hurtig og omhyggelig eks- pedition. Dette vil bli vanskelig like med en gang, da vi som skal ekspedere bestillinger er nye i arbeidet. Allikevel maa dette gjøres amrest 2. Vi maa slutte med at gi rabat og at sælge til kost-priser. Ingen gjældsbetynget forretning kan gjøre fremskridt hvis den ikke har nogen fortjeneste. Vi maa tjene noget. De som har publishing kompaniets vel for øie vil ikke bestri de den ne nødvend ighet. 3. Vi vil arbeide for at få bibragt vort folk bevisstheten om hvor nødvendig det er at de fort sætter med at være et “læsende” folk. Ved større møter og konferanser og ellers må vi drive paa med at utbrede kristelig litteratur. 4. Vore kirkeblader maa gjøres selvbærende; vi maa ha flere abonnenter. Vi maa holde paa med at få vore blader ind i flere hjem. Det skal nævnes at oktober er kirkeblad-maaned blandt Vi ber om presters og andre abonnenters in teresserte medvirken mest at fua vore blader ind i flere hjem i oktober møaned. Spesielle priser tilbys: denne maaned. Enten Folkebladet eller Messenger kan fåes for 75 cents for et aar til nye abonnenter. Eller om man saa vil k* fuld pris for bladene betales og man vil faa frit pastor W. M, Hagens bok, “I Took His Hand.” Disse priser er bare for oktober! Hvorfor kunde nu ikke hver menighet gjøre en speciel anstrengelse denne maaned med at faa bladene ind i hvert hjem i menigheten? En del menigheter gjør det. Hvorfor ikke 5. Men mest nødvendig er at vi maa til alle tider være med og arbeide sammen, hver eneste en blandt os! Hvorfor gaa andre steder? Hvis andre dokforretninger har hvad De ser efter og vi ikke har det, bare la os faa vite det. Vi handler en gros med andre forretninger og kan skaffe Dem hvad De vil ha til samme pris. La os sammen dele $æden over at ha fundet “veien ut!” A B Balaldev, Manager, The Lutheran Free Church Pub. Co. Glem ikke de gamle! Et menneske er av uvurderlig værd i Guds «line. Guds kjærlighet aapenbaret i Kristus er værdi måleren for mennesket. Gud elsker alle menne sker like høit. Jesus døde for alle og vil ut alle skal bli frelst Den kristne menighet er Kristi legemi- paa jord. Det er gjennem menigheten Kristus napen- harer sig og virker. Menighetens opguve er at forkynde. evangeliet. Lik sin frelser'maa me nigh eten dmf atte alle "mennesker m ed kjærligh et og forsøke at vinde dem for Guds rike. Den kan ikke si: Jeg vil elske nogen, men ikke alle. jeg vil ta vare pan barna, men ikke pint ile gamle. Guds ånd har ledet menigheten til at linde redskaper og fremgangsmaater til virkeliggjo- relse av dens opgave. Sanledes er der fremkom met missioner, skoler, barmhjertighetsinstitutio- • Bethesda Homes er slik en institution. Gjen- nem denne gren av det kirkelige arbeide har Den Lutherske Frikirke efterkommet Frelserens be faling: “Fød mine lam.” "Røgt mine- fnar." Man ge, både av barn og gamle, har her mølt Kristi kjærlighet i virksomhet. • Som før meddelt blev det nødvendig at ned lægge barnehjemmet. Men gnmli-hjemtm-t drives fremdeles og utvider sin virksomhet. De gamle er ogsaa dyrebare i Guds øinc. Du gumle træn ger ogsaa aandelig pleie. Menigheten bnr ogsaa ansvar overfor de gamle som trænger hjælp. Nu er det nok sar at mange av de gamle funr pension og kan betale for sit ophold pan hjem met. Men ikke alle er slik stillet. Flere av hjem mets indvånere har været der i mange nar. De indbetalte en viss sum som indtrædelsespenger. Men disse penger er for længe siden upbrukt. Omkostningene for slikes ophold falder da pan hjemmet. Hjemmet maa nu som før henvende sig til mcnighetsfolket om hjælp. La ikke nogen si: Nu, da barnehjemmet er nedlagt, trænger Be thesda Homes ikke vor hjælp. Jo, dot trænger menighetsfolkets forlisen og gaver .som før. Der er ogsaa en anden side til den sak. Det ur op muntrende for de gamle at vite at folket i menig hetene omslutter dem med sine bønner og støtter arbeidet med sine gaver. Dersom dette ullitsi for den kristne barmhjertighet stænges, vil menighe tene lide'tap. “Vær barmhjertige," sier Frelse- Mange søndagsskoler har hat den vakre: skik at opta kollekt til barnehjemmet ved juletræfester og andre tilstelninger. Nogen spør: Hvad skal vi nu gjøre? Vi har fremdeles vort barnehjem i Poulsbo, Wash., som ogsaa trænger hjælp. La ikke denne vakre skik nedlægges og barna fra- røves den velsignelse der kommer ved at gi .til Guds rikes arbeide.
Show less

Title: Folkebladet October 11, 1939, Page 01
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer csCMCaM Et blad for menigheten ag folket Pen Lutherske Frikirkes organ De vakte

Title: Folkebladet October 11, 1939, Page 16
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet. Onsdag, 11te Oktober, 1939 «“kSSlww AUGSBUR C ITV Folkebladet •HT LUTHERAN Tlles CHURCH PUB TO. ALTAR BRASSES W. & E. Schmidt Co. t Den Lutherske Frikirkes embedsmænd Plages ikke mer ør dårlig mave saalenæe agte linfrø- ekstrakt fra Øøtersundømagaøinet i...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet. Onsdag, 11te Oktober, 1939 «“kSSlww AUGSBUR C ITV Folkebladet •HT LUTHERAN Tlles CHURCH PUB TO. ALTAR BRASSES W. & E. Schmidt Co. t Den Lutherske Frikirkes embedsmænd Plages ikke mer ør dårlig mave saalenæe agte linfrø- ekstrakt fra Øøtersundømagaøinet i Stockholm er at faa. Dette middel daarlig fordøieløe, dårlig avføring og dermed følgende svimmelhet, mot her. tryle i maren, oeten for brystet, sevnløshet, m. m. Høilig anbefalet. Prispr. pakke*1.20. MRS.J.HAL- V-ARSON . 1481 Adams St. N. E., 11, Minneapolis. Minnesota. — Canadian Agent. M. Børeman, Erøldne, Alberta, Augsburg Seminary Oak 'Grove Seminary AUGSBURG SEMINAR MINNEAPOLIS s> Katalog og andre oplysninger faaes ved et tilskrive * Bernhard ChristenseiV President Augsburg Seminary Minneapolis, Minen Martha and Maria Orphan’s Home At.nnrrwvusiur.v Lutheran Deaconess Home and Hospital Bethesda Homes X.E./H. Salve ar, kløende Rectum. Pioralsis Skab Salve vi! helbrede skab. Idee, fnat, Prairie or Seven Years Itch 1 nogen faa dager. Har kurart tusener i de »idste 36 aar. Sendt pr. poor for «2.10 hver. Check« mottages ikke. Apoteker S.Ulmflov, Box 776, Cooper»town, N. Dak. Grand Forks Deaconess - Hospital ORAND PORKS, N. Ddet Pensionsforeningen Siloah Sjømandsmission The Enger Funeral Home GRANT STREET AT PARK AVE. PHONE! GENEVA 303A N. L Enger Undertaking Co.
Show less

Title: Folkebladet October 11, 1939, Page 02
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 11te Oktober, 1939. heletat skal bli nogen videre fremgang. Vi vil forsøke at begrunde dette noget nærmere. Er det tænkelig at presten kan lede an i erob ring og fremrykning utadtil saa længe der'er en tung aandelig dødvegt i menigheten? Det maa vel...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 11te Oktober, 1939. heletat skal bli nogen videre fremgang. Vi vil forsøke at begrunde dette noget nærmere. Er det tænkelig at presten kan lede an i erob ring og fremrykning utadtil saa længe der'er en tung aandelig dødvegt i menigheten? Det maa vel nærmest være et forsøk pau at seile med et lik i lasten. Ti det er vistnok saa at fra denne side set, nnar det gjælder erobring og fremryk ning. saa blir endog de vakte nærmest som en dødvegt. De kan ikke gua med i en aandelig er obringskrig. Dernæst er denne .stilling skikket til at magt- stjæle presten. Denne mangel paa synlig seler til frelse blandt de vakte i menigheten vil gjerne borttn lysten og iveren hos presten til at gaa ut og vinde nye felter. Paa enkelte steder av vor arbejdsmark kun da ogsaa dette komme til, at mulighetene for ydre fremgang cr smaa: feltet er optal nogenlunde. Vi tror at for nærværende maa den største fremrykning i vor kirke ske gjennem arbeide som helt tar sigte paa at de mange vakte i og utenom vore menigheter blir frelst. Mon her reiser der sig vistnok et spørsmål: Har vi iblandt os de begavelser som kan tale til de vakte saa de blir frelst? Paa dette spørsmål kan intet menneske svare; Gud alene vet det. Men så meget kan sies at der i så maate er stor forskjel hos forkyndere. Det måtte saa være av mange forskjellige grunde. Av stor betydning er det dog at gavene fortrinsvis anvendes hvor den vigtigste opgave ligger. Blir gavene helt viet Herrert saa kan han nu som før samle dem som i et brændpunkt og gjøre undere. Gud ikke alene skaper, men også omskaper gaver, når hans aand faar lyse og hans vilje raade. En anden ting er ogsaa dette: I spørsmålet om de vaktes frelse gjælder det ikke bare oski pre stens gaver, men også gavene i menigheten. Her har den rette lægmandsvfrksomhet sin for- . La os tænke os et tilfælde. Her er en prest som ikke kan tele til de vakte.. Kanske han ikke forstisar dem. Han kan være en av dem som ikke har gjennemlev et sto rt a v e n vækkelsesperiode. Muligens er han ung saa han har liten erfaring i sjælesorg. ‘Kanske av samme aarsak er han endnu litet befaren i Guds ord. Han kan ikke hjælpe de vakte. Hvad er der at gjøre i et slikt tilfælde? Hvad skulde vi si til en sandan prest? , Vi vilde for det første si: Kjære ven, vi tar det for givet at du gjør det til et av de vigtigste bønneemner i dit liv at du må vokse i kundskap og indsigt i Guds ord og i sjælesorgen. Lyt al vorlig til Guds tale gjennem ordet med lys over de forskjellige hjertetilstande: lyt ogsaa begjær lig til de vidnesbyrrTsom ældre troende avlægger e^ten i forsamlinger eller i privat samtale —8 ofte paa sykesengen. Dernæst vilde vi si: bed Gud inderlig om at 1 han maa opreise i din menighet eller i nogen av | nabomenighetene en mand, eller flere mænd som både har erfaring og lys i Guds ord til at tale til 2 de vakte. Ofte skal du finde til din forundring , og glæde at Herren har handlet før du bad. Du S kan komme til at opdage at der var mænd med j netop den gave at kunne tale til de vakte både | offentlig og privat. Og de har gåt der og ventet j i mange aar for at faa mere frit en sådan anled ning og tilskyndelse. Tildels har Gud ved en lang og underfuld livsførelse dannet disse mænd for netop sa ad an gjerni ng. Og vederkvægelsens tider kan komme til menigheten. Dette kan nok stundom lejendes ydmygende for presten. Men ofte er det bra at bli ydmyget. Det kan gaa slik at presten i sin tid vil bekjende med salmisten: “Det var godt for mig at jeg blev yd myget, for at jeg kunde lære dine forskrifter." Hvad betyr saa egentlig dette at arbeide med først dette at forkyndelsen anlægges slik at det blir dem til hjælp. Vi viser at vi forstår dem og tar interesse i dem. Men mest av alt at vi opsøker dem og sætter os ned i samtale med dem. Flere av os hitsker kanske tilfældet i Syd Dakota. Presten præket søndag aften. En ung mand i forsamlingen syn tes berørt av Guds ord. Næste morgen kjørte presten avsted i snestorm og kulde milevis til farmen hvor den unge mand levet Den forntid- dag- mellem høet og kreaturene i ladebygningen blev den unge mand frelst. I et andet tilfælde gik det ikke slik til. I en av vore menigheter langt ut i vesten sat en jule- dag en ung mand tung om hjertet. Natten forut hadde han hat litet søvn; en voldsom kamp had- de raset i hans indre som svar på bønner op- sendt den nat fra et kristelig hjem langt borte. Men lyset kom dog ikke. Næste dag sat han i kirken, men fik ikke noget godt av prækenen. Han ønsket saa inderlig at presten eller nogen anden troende vilde ha talt med ham; men ingen la merke til ham; og han gik bedrøvet bort. Idag er den unge mand langt nede paa skråplanen. Tænk, kjære prest, om du hadde søkt anlednin- gen den dag til at tale med den lovende, vel ut- dannede unge mand, hvilket neg det skulde ha blit for dig at bringe ind engang! Er (Mt ikke paa tide at vi gjør alvor av denne sak i Den Lutherske Frikirke? Gamle pastor Skogsberg sier paa et sted at han synes hans kir kelige arbeide har været som i et sold; han har mistet saa meget. Har ikke vi i Frikirken mistet meget? Vi har hat en sterk tilbøielighet til at' stelle med de troende. Vi har været rundhaan-
Show less

Title: Folkebladet October 11, 1939, Page 12
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 11te Oktober, 1939 Kanhænde barns nød knn fremstilles mere gri- ,rende og hjertene hares mere derved end gam les nød. Men det går ogsaa an at fremstille de gamles nød saa at barnehjertet røres derved. Ur barna faa vite at de med sine gaver kan hjælpe...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 11te Oktober, 1939 Kanhænde barns nød knn fremstilles mere gri- ,rende og hjertene hares mere derved end gam les nød. Men det går ogsaa an at fremstille de gamles nød saa at barnehjertet røres derved. Ur barna faa vite at de med sine gaver kan hjælpe ril at gjøre livet lysere for gamle og vinde dem for Kristus. Glem ikke de gamle, de trænger og så Kristi kjærlighet. Kanhænde med tiden der kunde oprettes et fond til hjælp for slike som ingen midler hade Når slike banker paa Bethesda Homes dør, kun de vi si: Jo, vi har rum for dig. Menighetsfolket elsker denne gjerning, og ved sine gaver har gjort det mulig for hjemmet at by dig velkommen. Send eders gaver til Mrs. O. C . Dahlager, 522 5th St. W„ Willmar, Mimr. Sverre Torgerson. seler. ReflektiOner Frikirken er nok ikke så meget avhængig av en reisende evangelist, som vi er avhængig av Frikirkens menigheter om villighet til at ha eks tra moter. Board of Organization vilde nok være ginel at imøtekomme begjær om at faa ansætte mænd i virksomhet bare kravet var større. Det vilde være godt om somme av vore prester kun de gjore en evangelists gjerning ved byttearbei- de med en ukes tid eller to. Det vilde mene en uandelig opfriskning og fornyelse for disse som gjorde den slags byttearbeide. En i "Folkebladet" nr . 19 er imot “den ekse getiske forkyndelse” og mener at det er meget av den i vor tid. " Eksegetisk forkyndelse," hvad er det vel andet end at korkynde ordet paa bibel- tro vis? Sandheten er nok den. at det er svært litet av “eksegetisk forkyndelse" idag, og dét er sandt som Chr, sier, at det er bare et skriftat- snit sbm oplæses, og saa går man over til noget andet. Gud gi at det blev mere av “eksegetisk forkyndelse" og mindre av det som ikke gir brød. Man bør tænke før man skriver og ikke forvirre begr eper. Den såkaldte “moderne teologi" er paa retur, både her i landet og andre steder. Karl Barth gav den dødsstøtet. Den som i vor tid læser tids- skrifter og religiøse ukeblade som “The Christian Century," “Christendom," "-Religion in Life," "For Kirke og Kultur," "Kirken og Tiden” vet litt mere om den ting end de som ikke læser disse blade. En mand. for nogen år siden, 8a da han så det norske kristelige blad "Sendebudet' lig gende på bordet: “Det er det bedste religiøse blad jeg læser." Tingen var nok den at manden læste kun dette blad og ingen andre. Hans ut talelse hadde ingen vegt dg ingen mening. Den som v*t mindre, har lettere for at avgi en dom. Den som skal kunne hjælpe tidens unge maa ofte være villig til at gjøre vold paa nogen av sine meninger fra gamle da'r. Det er ikke me gen kristelig omtanke at si som en mand sa i en av vore frikirkelige menigheter når spørsmå let kom op om kjøp av engelske sangbøker. Han sa: "Dersom vor ungdom ikke vil høre og for stå norsk saa faar de gå til de engelsktalende kirker her i byen." —Argu e, Evangeliet om riket Vi følger solens magtbud blindt fra aar til aar; og varmens gode magt naar helere den gaar. hai i-nilnu ikkv lært eic-t førsle- ure! Del eø kun cn som kjendor var bestemte gang; Han kjvneler løpvt, mandens gudbestemte rang, hana væsens art, hans vilje-, tanke, lyst og trang, kort, alt det hvorpaa ligger hovedvegten. I talen hvori han gir svar paa hjerteskrikøt, paa mandens sporgen efter frelsen» ord om ristet, ' til leveregel, efterkomme skriften.' Da mandens lykke sikret er hvor ond han har, da sænkes freden over alegtens vel paa jord, da la-gos senderrevet, holes riften, da end er h at et a tid, forsvi nder rovdyr -driften, da hiker man sin bror igjen med palme-viften. Da lyser atter paradisets sole og riket favner alt fra" pol til pol. Chrietmae Echoes er nu færdig. Bestil den snart, da oplaget er begrænset. Prisen er 25 cents.® Bestil hos Lutheran Free Church Publ. Co., 264 Cedar Ave., Minneapolis, Minn. Ikke at mistro nogen er enfoldighet, at mistro alle er dårskap, at mistro sig selv er det første skridt til visdom.
Show less

Title: Folkebladet October 11, 1939, Page 07
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet. Onsdag, 11te Oktober, 1939 Komme dit rike! Meddelelser fra og om Hedningemissionen Lutheran Board of tflissimtv Der er endnu rum ’■Herre, det er gjort som du bed, og der cr rrtdnu Den tjener som sa disse ord til sin herre maa ha hat interesse for at hans hus...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet. Onsdag, 11te Oktober, 1939 Komme dit rike! Meddelelser fra og om Hedningemissionen Lutheran Board of tflissimtv Der er endnu rum ’■Herre, det er gjort som du bed, og der cr rrtdnu Den tjener som sa disse ord til sin herre maa ha hat interesse for at hans hus skulde bli vel fyldt. Han hadde været ute og indbudt dem han var pålagt nt indby. Derfor kunde han si: “Det er gjort som du bød." Dermed kunde han jo latt sig nøie. Det må vel ha kostet ham nogen anstrengelse; men nu var det gjort, og det var jo godt at vite. Dog, tjeneren synes ikke at være rigtig til- freds med resultatet. Det er derfor han tilføier: “der er endnu rum." Og her skal vi merke os noget meget vigtig. Han sier ikke: der er end nu flere folk derute paa veiene og ved gjerdene, han sier: der er mere rum, hvad jo er det samme som: der er rum for flere. Det er rummet han er interessert i, rummet i hans herres festsal. Han vet, at hans herre gjerne vil ha sin festsal fyldt (sammenlign vers 23). Med andre ord: Han er interessert i sin herres planer. For at de kan bli til virkelighet er han villig til at gå ut(endnu engang, længere bort, lavere ned, like ned fil de mest forkomne og hjælpeløse — og det for heists herres skyld. Stundom må jeg spørre mig selv: Hvorfor stræver vi med vort hetkingemissionsarbeide? Hvad er nu egentlig det »erende motiv? Der kan gis og er blit git mange forskjellige svar. De kan alle ha ialfald nogen berettigelse. Men man kan si om middelalderens korstog hvad man vil, en ting er ialfald sikkert: De hadde et ophøiet motiv. Det var ganske kort og lød slik: "Gud vil det!" Dette'er og maa være hovedmotivet alle da ger: tind vil det. Det er Guds hus som skal bli fyldt. Der skal ikke være nogen tomme bænker til at gjøre skaar i feststemningen. Herren har i naade beredt en stor nadverd, og er der endnu mange som forsmaar og vraker den — Herren skal dog fa sin plan realisert. Men så var det denne tjeneren. Han var så optat med tanken paa sin herres ære, hans vilje og planer, at det var hgm som det gjaldt hans egen sak. Herrens sak var blit hans; herrens interesse var blit hans; herrens ære var blit Jeg behøver visst ikke at peke paa anvendel sen av dette træk i vor Frelsers lignelse om den store nadverd. Måtte vi alle bli mere fyldt av hellig nidkjærhet for at Guds hus mim bli fuldt, saa vi er villige til at gaa ut pan alle veie og ved alle gjerder og nøde mennesker til at komme ind! Nøde dem for deres egen sjæl* frelses skyld. Nøde dem endog mere for Guds og hans. rikes Da skulde glædessangen lyde høiere- og .«tyr kere bande hist oppe blnndt Guds engler, og her- nede i jordens de dunkle daler. Men med »usket om lysere tider iblandt os la os ikke være blindt utaknemmelige, men takke Gud for hvad han har fåt gjøre bande for os, i os og ved os. Del er alt av naade. A. 11. Fra arbejdsmarken Fra dr. J. O. Dymes kommer det triste bud skap at han har været meget syk. Hun blev forst i august angrepet av influenza med det resultat at han fik en ondartet betændelse j høire- ore . Herav utviklet der sig en sunknldt “mastoid nb- cess” som jo i alle tilfælder er en meget alvorlig og smertefuld affære. Hans brev vnr skrevet (fen 24de og 25de august og ela var hun liti bedre. Siden vi ikke har hørt noget mere, maa det hu gaat over. Det er dog mulig ut det vil pauvirke hørselen ikke saa litet. La os huske vor gamle ven i vore bønner. Pustor oy Mrs. Maurice Moleik fik paa grund av krigen ikke anledning til at optø sine sprog studier i Paris som tænkt. De mnntte- reise til Bordeaux i Syd-Frankrike. Her er der jo ogsaa anledning til at studere fransk: men anlednin gen er ikke saa god til at faa just det som de øn sket og-mest trængte. Hvis de ikke kan komme' tilbake til Paris, kan det være spørsmaal om det ikke er bedst at reise til Madagaskar saa snart som mulig: men hvis krigen fortsætter, er helle-t ikke dette så let. Missionier A. S. Olsfu er nu i travelt virke med at besøke menighetene. Han bur været ute Herre turer, nu sidst til Nord Dakota, hvor han endnu opholder sig. Hans reiserute fra midten av ok tober til begyndelsen av december biir følgende (her nævnes kun søndagene, men i de fleste til fælder gjtelder det ogsaa et par flager før søn- dag) : Madison, Minn., 15de oktober. Trefoldig- hets m enigh et, Minneapolis, 20de oktob er (fru dag). Kingo m enigh et, Fos sto n, 22de oktober. Blanchardvtile, Wis., 29de oktober. St. Pe-tri, Minneapolis, ote november. Saron, Lamberton, Minn ., 12te november. Vestre Nidaros , Henning, Minn., 19de november: Zion. Sand Creek, og Run ning Valley, Colfax, Wis., 26de november. Ilem nes. Minneota, Minn., 3dje december. Dur e-r
Show less

Title: Folkebladet October 11, 1939, Page 10
Collection: The Folkebladet Collection
Search Result: DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 11te Oktober, 1939 jiurior, no rd enfo r H oughton county, h vor i ligge r de lejendie byer Calumet, Houghton og Hancock. Hele landskapet herdppe er turist land i særegen forstand. Halvøya, som nede ved Hancock og Houghton er ca. 40 mil bred, smaler ind...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 11te Oktober, 1939 jiurior, no rd enfo r H oughton county, h vor i ligge r de lejendie byer Calumet, Houghton og Hancock. Hele landskapet herdppe er turist land i særegen forstand. Halvøya, som nede ved Hancock og Houghton er ca. 40 mil bred, smaler ind til ,en spids ca. 50 mil nord for Hancock. Halvøya er nu i virkeligheten en øy, da den smule jordstrim mel som bandt den til fastlandet er gjennem- skaaret og gjort til kanal — to mil lang — hvor- igjennem store dampere går og derved korter veien mell em Chicago og Duluth. R esten av land - tungens gjennemskjæring dannes av en lang strakt arm i øst og vest av lake Superior. Kobberminene heroppe, som engang var av verdens mest produktive er nu for det meste ned lagt. Dog drives nergen faa av dem endnu; eller rettere, har fåt driften gjenoptat de sidste aar. Om aftenen indtoges et prægtig måltid i tu- risthotellet paa Keweenaw Point, bekostet av mø- tots indbydere. Som almindelig kunde ikke dette avløpe uten en del taler av de tilreisende. Man- uger Laitala, den finske forretningsbestyrer, var toastmaster og skilte sig godt fra sit hverv. Klok ken var efter ti om kvelden før man rak tilbake til Hancock. Det brukes "daylight saving time" deroppe, så det vil altsaa si klokken ni. Torsdagen benyttedes til foredrag og diskus sion og om eftermiddagen ved femtiden drog de tilreisende hver til sit. Det var i alle måter eis forfriskende tur, og den kollegiale hygge man npd og den inspiration og kundskap man fik var rundelig vederlag for møien med pt komme derop. Meget blev sagt om kirkebladenes nødvendig het og betydning, noget som øket bevisstheten om riet ansvar som følger med Fra arbejdsmarken Format fra oide 319) sjltirsmaal om nogen and r e st ed er indimellem , men det er endnu .ikke avgjort. > Missionær M. G. C . Vaagenes har ogsaa allere de talt paa flere stedede Hans, reiserute blir fra midten av oktober følgende (i et par tilfælder er det endnu ikke endelig avgjort): Wanamingo, 15de oktober. Trefoldighet, Minneapolis, 17de oktober Show less

Pages

Pages