Search results

  • CSV Spreadsheet
(101 - 120 of 7,655)

Pages

Folkebladet September 27, 1939, Page 15
Title
Folkebladet September 27, 1939, Page 15
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer
Folkebladet September 27, 1939, Page 06
Title
Folkebladet September 27, 1939, Page 06
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 27de September, 1939 Kanske denne indvending er den mest almin­ delige for jøden og^mange andre idag. 8. "Men jeg kummer til at miste mine ven- “I utro, vet I ikke, at venskap med verden er fiendskap mot Gud. Den altså som vil være ver- (lens ven, han...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 27de September, 1939 Kanske denne indvending er den mest almin­ delige for jøden og^mange andre idag. 8. "Men jeg kummer til at miste mine ven- “I utro, vet I ikke, at venskap med verden er fiendskap mot Gud. Den altså som vil være ver- (lens ven, han biir Guds tiende.” Juk. 4, 4. “Far ikke vild! Duarlig omgang fordærver gode sæ- di-r.” 1 Kor. 15, 33. Nøitral kan ingen være. Derfor sier Jesus; "Den som ikke er med mig, han er imot mig, og den som ikke samler med mig, han adspreder.” Matt. 12, 30. Meget kunde sies baade om denne og om man­ ge andre indvendinger. Men da intet menneske­ ord er som Guds ord, har jeg ladet skriften selv gi svar, da den alene har autoriteten. “En mand med mange venner går det ilde; men der er den ven som hænger fastere ved end cir broder." Ordsp. 18, 24. Den som er ung og rik og kan spandere på selskapet, kan nok faa venner i hopetal som “black-birds" om høsten lik den “forlorne søn­ nen", men når arven er sat overstyr, når syg­ dom og hunger kommer, blir vennene lette i vegt- skålen, og da gaar der, som ordsproget sier, 50 paa et pund. 9. “Men de drar paa mig, og jeg kan ikke motstaa,” sa en ung mand. Svar: "Min søn, naar syndere lokker dig, da samtyk ikke....Gådaikkepåvermeddem,minsøn, hold din fot tilbake fra deres sti.” Ordsp. 1, 10 og 15. Det var bedre a$ du hadde et kast stand­ punkt og kunde dra paa dem istedetkor at de drar dig. Ingen av os er ukjendt med dette syndige lokkevæsen, som har ført saamangen ung mand og kvinde i fordærvelse, særlig er prester plaget av det, når han skal opdra en barneflok i en småby. Kan de faa prestens barn med, så bi%- der de munden paa ham. En fange sat i Sing Sing for et mord. Han tegnet paa væggen 6 trin til skafottet: 1. Slet selskap. 2. Ulydighet mot forældre. 3. Overtræ­ delse ftv sabbaten. 4. Drik. 5 . Gambling. 6 . Mord. Således følges en synd paa en anden ef­ ter det gamle ord: “Gir man djævelen lillefinge­ ren, tar han snart baade sjæl og krop." NORGE HAR FLEST AVISER I.NORDEN Hvis nogc-n spurte, hvilket av dc nordiske lansle- der har Host aviser, vilde- man vist uvægerlig uvan- Sverige, »otte er imidlertid gnlt. Sverige kommer i virkeligheten fornt nummer 3. Det t-r Norge di-r hnr først,-plnd'cn med 272 daglige nvin-r, derefter følerr Danmark med 268 orr Sverige med 2G6 efter opgjort-!., -r for det sidste aar. Drrimot cr der ikke- toil om, at Danmark or reln- Lincolns løfter Da Abraham Lincoln var ni aar gammel lovet han sin døende mor at han aldrig skulde drikke noget som gjør folk drukne, og han holdt altid dette løfte. Da han var medlem av kongressen i 1847 var han gjest hos en, hvis hustru skjænket ham et glas vin, hvilket Lincoln meget høflig av- slog. En anden kongresmand sa: “Det var uhøf­ lig av Dem, Mr. Lincoln." Han svarte: “Jeg lovet min mor på hendes dødsleie og det var et hellig løfte.” Da blev der en lang pause i stuen. Da Lincoln var præsident blev han søsyk under en søreise. Kapteinen bød ham et glas cham­ pagne. “Dette vil kurere Dem, Mr. Præsident.” Lincoln svarte: “Nei tak, hr. kaptein. Jeg har set en hel del folk som er blit søsyk paa land ved at drikke slikt. ”—Russell's Register No. 1, 1938. Ved konfirmationen har alle lutheranere høj­ tidelig lovet at forsake djævelen og alle hans gjerninger og alt hans væsen. Det er vel likesaa hellig et løfte som det Lincoln gav sin mode N. B. Kildahl, Supt.. Anti-Saloon League of Minnesota. INGEN STANS I BØNNEN Den store pianist og komponist Rubenstein blev engang .spurt om det kunde være nødvendig for ham at øve sig hver dag. “Hvis jeg bare en dag holdt op at øve mig,” svarte han, “vilde jeg straks merke det selv. Hvis jeg holdt op to dager i træk, vilde mine venner merke det. og hvis jeg ikke øvet mig i tre dager. vilde det store publikum merke det.” “Den dag jeg ikke går fremad, går jeg til­ bake,” sa en anden kunstner. Saalede-s er det ogsaa i bønnens verden, en eneste dag uten en inderlig samtale med Gud, er et stort tap for vor sjæl. OXFORD-GRUPPEN Oxford gruppe ledere holdt forleden et stort stevne i French Lick Springs, Ind. Betjeningen ved det store hotel der snakker endnu om dette konvent som trak omkring 1,000 besøkende. Da det fire dages møte var slut fortalte de at ikke en­ gang en vaskeklut var blit borte. Bare en person klaget på sit værelse eller hotellets stel. Bare to rettet spørsmål angående deres regninger og betalte dem uten at kny. Det eneste som fandtes brækket var et vandglas. Han som forestod ho­ tellets Sskjtenkningsbar hadde ferie og selv den piken som solgte cigaretter gjorde svært liten forretning. Kunde De ikke skaffe Folkebladet en ny abon­ nent i Deres nabolag? Bare $1.25 for et aar.
Show less
Folkebladet September 27, 1939, Page 09
Title
Folkebladet September 27, 1939, Page 09
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Folkebladet. Onsdag. 27de September. 1939 malisk fortsætte med bibelklasser. Der trænges bedre Bible manuals. Luther Leagues trænger materiale av det slags. I kvindeforeningene kun­ de også undervianingettrbeide driVe-s; i mands­ foreninger likesaa. Der er altfor faa aktive...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet. Onsdag. 27de September. 1939 malisk fortsætte med bibelklasser. Der trænges bedre Bible manuals. Luther Leagues trænger materiale av det slags. I kvindeforeningene kun­ de også undervianingettrbeide driVe-s; i mands­ foreninger likesaa. Der er altfor faa aktive mandlige arbeidere i vore nienigheter. Professor Ylvisaker, lærer i religion ved Con- cordia college, Moorhead, talte ved de daglige an­ dagter. Det var gilde ting han forela, en dypt­ gående fremstilling av de gudsord han valgte til tekster. Han taler rolig men intens. Vælger sine uttryk med omhu. Og slaar kraftig til. Han sparte åndelig ikke skarpt skyts. Prester er tålmodige mennesker som tilhørere; de tar imot m e d tak nemligh et baadu hugg og veiledning nua r det kommer paa den rette maate. Vi lever i en pleasure-seeking age, sa taleren. Og whiskey- flasken gaar fra læpe til læpe endog blandt unge gutter og piker. Han beskrev en dag et besøk han hadde gjort i en by en tidlig søndag morgen! Fyldte taverns. Han hadde set søndagsskolelæ- rere paa dansegulvene, halvfulde; et par Luther League præsidenter, samt lærere fra høiere sko- ler drikkende og dansende søndag morgen. En mand gik forbi en ung pike som stod med en beerflaske og drak og sa flirende op i fjæset hen­ des: “You are going to heaven, aren't you?” — ------- “No, — they are not going to heaven; they nre going to hell," sa taleren. Vi trænger evangelister, fortsatte han. Pre­ sten burde kunne være sin egen evangelist naar det gjaldt om. Vi har formange “insipid ser- monettes” (usmakelige eller intetsigende smaa- prækener) mente taleren. Vi må ha sund evan­ gelisk præken i langt større grad. Professor Nyholm, fra dét danske theologiske seminar i Biair, Nebr., var “guest speaker". Han talte om “Preaching that builds the congrega- tion", og mange gode og slående ting blev sagt om det emne. Saa haride vi tn tale ar en lægmand. Mr. Ras- hnissen fra Amery, Wis. Han telte om hvad han vilde gjøre hvis han var prest. Saa oprullet han for prestene en hel del opgaver som menighets- folket ønsker kunde bl! gjort i menigheten — de altså som ønsker at få den bygget op. Særlig vilde- han gå efter mændene. Han hadde talt med en prest nylig som sa til ham, at 80 procent av mændene i hans menighet var verdslige folk som litet brydde sig om åndelige ting. Vi har end nu ik ke mobilisert vor mande magt. ment e ta - leren. Var jeg prest vilde jeg gå efter mændene. De skulde betydes at de trængte at bli grepet av Kristus; de måtte bli oplyst om Kristus; at de måtte vidne om Kristus. Rykkede.« det, saa vilde det “change the community” som intet andet. “We are too easy-going." Jeg vilde be Gud om at bli bekymret for mine medmenneskers frelse: om at bli villig til at ode min kraft tor Gud. Jeg vilde hu en bønneliste. Jeg vilde lægge mændene paa sinde en" usvikelig lojalitet mot menigheten og samfundet. Han nævnte en prust som haddu sagt til sin nye menighet: "Dere venter at jeg skal være i kirken: jeg venter det samme av Om pengeydelse sa taleren at vi er altfor uml- •selige; vi venter for litet: vi lier ont .forliset. Vi man fan mtciul for spndugsskoleurlseidet; nuuml tor det finansielle arbeide. Han holdt en meget brn lægmamls|>rækvn. den mand. Dog, kanhænde meget av dette like-sna godt kan gjøres av lægmtend blandt mænd som av en prest. Og naar disse samarbeider muattt- Om the "rural congregation" var det en "pa­ nel” også. Pastor G. Rundstrom. Zuhl. X. Il- talte først. Det var let ut gi raml. mente- den Unge- prestemund: det er vanskeligere at utfitrv dem. Men det er dog intet andet ut gjøre end at ta fat. Det er utfordring i els-t; det e-r noget sum tiltaler det unge sind — at ta huarrlt fat. Saa talte han om de hindringer som særlig findes i landdistrikter. Men meget ansvar ligger paa pre- stiyi, mente hun: menighetem: Illir som deres pre­ ster er i stor grad. Pastor Viggo Dahl, . Xe-ev London, talte om samme suk. Ilnn la vegt pua det personlige arbeide. Det gjaldt ut føre folket til Kristus. Pastor .7. Ringstad. Nirrthwueld, X. D.. skulde vært tilstede, men var blit hindret. Han sendte sin tale, som blev læst av e-n anden Professor Karl Ermisch skulde talt om “Mak­ ing the liturgical service count in the building of the congregation", men det blev i sidste liten be- kjendt at.han ikke kunde komme from little. Him tr i Europa og var blit stanset i Unnmurk juta til- bakeveien, da krigen da brøt ut. Pastor H. ('. Casperscn blev bedt om at lu Ermisch’ plads, som han gjorde og talte over emnet torsdag formsel- Det sidste foredrug holdtes nr /mstor Wendell. Auguatana, Minneapolis. Hun talte om "Thi- World Outlook and Christianity". Hun gav et trist billede av verdens tilstand itltig, men det var et sandt billede. Et fremstående spørsmual idag er: Shall the people control the government or shall the government control the people? Det ser mørkt ut: men la os huske: “Who can limit am- nipotence?" For Gud er alting mulig. Nietzsche mente han hadde tilintetgjort kristendommen eig vilde man skulde regne aarent- "før og efter Nietzsche". Saa sikker var han — som Vbltaire i sin tid. Men Nietsche døde i et galehus 1900 efter Kristus, og nu er det få se>m bryr sig om hvad han sa, undtagen e n d el halvgale diktate>r --r.
Show less
Folkebladet September 27, 1939, Page 13
Title
Folkebladet September 27, 1939, Page 13
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer I II li I Ili i I Folkebladet. Onsdag, 27de September. 1939 J’ra mon/y/tetono . , , KIRKEINDVIELSE Getsemane- menighet, Tolna, N. D., vil ha sit nye Kirke­ hus indvldd søndag don 1ste oktober. Kredsens anre­ mote blir hor samtielig fra don 29de si-pt. til og med elvn Iste...
Show moreDjVu hidden text layer I II li I Ili i I Folkebladet. Onsdag, 27de September. 1939 J’ra mon/y/tetono . , , KIRKEINDVIELSE Getsemane- menighet, Tolna, N. D., vil ha sit nye Kirke­ hus indvldd søndag don 1ste oktober. Kredsens anre­ mote blir hor samtielig fra don 29de si-pt. til og med elvn Iste ostt. Foruten krt-dsen* prester har dr. Burntvcdt lea­ ver at vrvre tilstede de to sidste dagene. John Kiinmerfid. avler. SYTTIAARSFEST Scandia menighet av Don Lutherske Frikirke na-i Morris, Minn„ feiret «yttinnnrfvst sendug eli-n 10di- sr-p- tember. Veiret'var som bestilt. Gammel og ung kom krn ner og fjern for at feire denne sjt-ldnv fest. Ti Scandia rr.etilghot er den ældste mi-nighvt i Stevena county. Ee ainrt telt var opsat vod -ielt-n uv kirke-n for at gi aitteplada til de mange earn Ikke kunde tindr- rum i bir­ ken. Heltaler var indsat for at du som «at i teltet kunde- følge mod gudstjenesten i kirken. Formand T. O. Burn- tvedt holdt festpnekenvn ve-il fnrmidelug. - guil-tjt-ner -. un. Med vakre ord flettet hun en fin krana om (le gamle prundlæ-ggr-rvs minde. San la han toriamlingvn alvorlig pna hjertet at in imot Guda naadc- i Kriatun til |x-rsanlig oplevelse av frelsen. Møtot ettermiddag blev holdt i teltet. Menighi-tc-ns1 hi­ storie biøv lest av L. L. Hanat-, cn av de rvlrlnt«- i menig­ heten, nam krydret lesningen med jx-rsemlitp- r-rindrinne-r baade humoristiske or alvorlige. Hilst-ner blev bract fru »ostormvnighi-tor i kaldet. Pustor V, S. vable- talte- ut kra Es. 66 om Guds indflydelse til fre-lne nnm har lydt gjennom forkyndelsen disse- aytti aar. Ved nftenmøtet talte pastar Elmer Brandt av Cumbt-r- land, Wis. Poster Brandt i-r opvokset i Scandia mt-nic- het. Hen haddi- valgt til leknt: "Ti jog -kamme r mile ikke ved evangeliet; ti dot ir en Guds terner til frelse for hver den aam tror.” Dot var en alvorlig, hjurte-ranaasti-n- de præken. Hele fasten var ijsundhi-t un høitidsstund. I aarvt 18fiC kom de kornte •anse. - ra nter til Sti-vens cuun- ty og bosatte tig i Scandia. Paetnrene Claus Clausen og Christian Brandt av don Non-ki -t-yn'iilv bvsekte nysettler- nt- i 1868. Det følgende nar stål panter Hrundt tilbokv til Scandia, vod hvilken anlt-driWB organisert mvnighvt,«- arbeide- blev begyndt. Scandin nK-nirrhaln korato prest vur Peder Sjunu-n Roque. Han betjente mc-nighi-tc-n i to aur. Den Nomko Synode sendte- da pastor Alf Bnarti-edt anm prest for Scandia mcnighi-t. Kortelig efter pastor Luur tvedts komme blev der øn misforstaaeliu- me-lb -m preston og mi-nighetalcmmer angaaønde bygning uv r-t hus anm skulde brukes til "public school house-" og midlertidig motested-for menigheten. Itette- n -sulte-1|< i at pastor Baru-tvedt og cn del som sympatiserte mi-d ham trak -irr tilbako fra Scandia mcnitrhi-t og oreanirvrtv >n anilin menighet. Scandia menighet opløste- da »in forbindrlm- med den Norske Synode. Pastor Christian Saugsinel av Den Nornk-Dansku Kan- forence blev indbudt til at hv.- økc mt-nighvtan '-it tul,- Guds ord. Pastor Saugstad kom og bli-v kaldt til prest for menighi-ten. Han antpk kaldet og betjente menight-- ten i fire aar. Siden har menigheten vatret bc-tjr-nt av pa­ storene 0, T. Olsen, Ole vable, Paul Winthr-r. L. O . Tnr- etk, Androw Olson og SverreøTorgerson. Kvindcnv nem hadde atant flittig mi-d I arbeidet fru menighetene begyndelse, organiserte cn kx-indcforeninR I 1880. Denne har været virlc.-o m n ed gjt-nnt-m årene og har flittig bidrat bande til kristelige skaler, miniener og andre grene av det kirkelige arbeide. Enens« undervis­ ning i krlatfnelomfkundskup er bill tut van- jinu i hjem- mene, aendugonVeili-n og konfirmoti-in-forbureetvløen. Unu- dommen har tat aittig dt-l i mvnlghvloarlK-itlvt. Mange- kamiller er skyter-t til kra aniln- otedr-r . Med­ lemstallet nu er ikke- stort. Men -Ivr hyKK''- pua -ion irrundvuld nom vr lagr. tiuil lrt-guvr -in vi'Ulreiu-'-i - ril, 'Orrle-t bivrr-r frugi. Si-r,,r Torum,,,,, OPLYSNING Det bt-klagvs at vi man venner om at Mrs. John 1 Kji-rd har nVijlaat kuldet so undvrrvtte- Zinnnfu I’na Bonoforentnicone v ZIONSFORENINGEX FOK ISKAKI. er indbudt til ut halri,- sit ilIil.- nai -n hvtn mvnighi-i, pnntor Kny A. Hin-risvil hvad. Minn., tle-n 12to til og nn-il ili -n If, uar. Dt-r biir uii|mlngsr>ud-tji-n, i>tv --ni n Pastor S. I . . Tallnk-e-n jira-k.r . Alle- — ki-rvningenn virk. 'umhc-t, indU-katti-inte- i cninger og mc-dlt-num-r av Zionirkem-nin til motet. Styret mater i kirki-n kl. lu 12U- . — Carl Chrintninon, form.; Je,I KARGO KREDS AV DEN LUTHERSKE hitIKIltKK etl holde nit ho.- tmotv i Sund Hill mi-nighi-t . Imuis Olsons kald, 27-2S-21I <,kt-l«-r . Tima: K -n--—on- nens bryllup, Matt. 22. 1 -14. Pust.- r Richiml Knut-n, fra Napnli-im indll-iier. I’u -lur Johunncn ltinic-ln-l 1:i-r samtale kormiililng. K-un nu-il han nm ril tlinl v il > il- lig velsigne- — Clnrtnre Frainntnit. knriii.; /.»-> -' eet. • CHRIST1AN HERALD”, ^ riett kjemltv religiøse tirløakrikl, «-ni har sej' Kit Tor kirkr-ntntiatiken i vort lnml. -krivr-i- nummer: "Forrøtningsverrle-ni-n kun vi-I in krim-n liægi-r pua lur roet hvi-rt hjorm-, il,-I ku i tunen rc-tningvr. me-n i n*-r il-1 lien ut - li-nu-kapot- vr i stiør-ndv. Orgnni-i-rti- n-linio i ilt- Fori-neefv titule r hur vundet nu-rpau i-n -i imkunil bank nf Ami-ricun Churchi-s", ‘"in netop <-r utstninmi-i. Oplenvenv for 11*111* viser ialt i-t kirkcmedli-mnnntai pan 64,169,246 imot k- . rriu-- sars 2!:. > -n vimlinz av 1115,414. Det mi-ides cuesan tn ogninie uv mi-riiirtn li-n— un tul. Dv huur,tv tider har vol ni,g<-t u' jejøn- mvd il'-tte*. Bt-kymrimr og u-ngstvlse driver nltiil kult: tilluik-- ril lir­ stun, hvor do kanr hvad verden ilede- kan tri. Mon vi lim- en tilvekst. Fnik b--ir>'ndt-r at for-tun at vi hur for-nkt -. -t dens rør. ng guar kailit pan n( og ni Kri-li v.-i ,-r - l-n enest e vei ud uv ukore t." DEN NYE HØIESTERETSDOMMElt er født i Otter Tail county, Minn. — Killinm O. Douglas, formand i Securities and Exchange Commission, er av præsident Roosevelt ut nævnt til medlem av ele Foreneele Staters høiestere-t. Han er født i Otter Tail county, Minn., men kom 2 aar gammel til Estrella, Wash., hvor han vok­ ste op. Hans hustru er fra Yiikitmi. Wiixh. Ile- hartobarnpan7og9aar.
Show less
Folkebladet September 27, 1939, Page 04
Title
Folkebladet September 27, 1939, Page 04
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Folkebladet. O .sst 27de September, 1939 ttlse i sin menighet, og at hans ord hadde vegt. Men han gav ikke op så let. Han tok op av lom­ men en liten brosjyre og gav den til Nils. idet lian sa: "Vil De læse den og tænke nole over det »om der er skrevet." "Tak," sa Nils, ...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet. O .sst 27de September, 1939 ttlse i sin menighet, og at hans ord hadde vegt. Men han gav ikke op så let. Han tok op av lom­ men en liten brosjyre og gav den til Nils. idet lian sa: "Vil De læse den og tænke nole over det »om der er skrevet." "Tak," sa Nils, “det skal jeg gjore." Saa haandhilste de. og presten kjorte Nils stod og saa efter ham. Den mand vil no­ get, og vil sætte al magt iird paa at faa det gjen- nemfort. tænkte han. Om kvelden kom Johan bortover. "Vet du hvem jeg hadde besok av?" spurte Nils. " Den nye presten var her," “Hvad vilde han?" spurte Johan. "Han driver med at faa sammenslutte de lo menigheter," sa Nils. "Han har nok faat sin menighet med sig. og nu vil han overbevise os om at vi burde gnu med," “Jeg har hort om dette," sa Johan. "Han synes ogsaa at være den slags kar som fuar igjennem det han sætter sig kor." "Han gav mig en brosjyre som jeg lovte at læse. Nu skal vi læse den sammen.” fortsatte Nils. Brosjyren hadde til overskrift: "Hvad vi har tilfælle s". Forfatteren hadde ikke sat sit navn under, kun to bokstaver. Den skisset korte­ lig den kristne kirke fra pinseunderet til Retor- mationen. Derpaa fulgte en grei utredning av den lutherske kirke. Forfatteren gav rede for de te-rskjellige samfunds oprindelse og hvad som ad- vkiller dem. "Der er mange ting som skiller." skrev han. "Men det som er hovedsaken, det som vr avgjørende har vi tilfælles, vor bibel, sakra­ mentene. vor lutherske tradition og bekendelses­ skrifter. vnnbarnelærdom. vor salmebok, vor op- byggelses litteratur. Vi bygger paa den samme klippegrund. Vi har den samme opgave, det sam­ me formål. Vi har det samme maal. himlen. Hvorfor kan vi ikke tilbe og tjene Gud under det samme kirketak'.' Andre ting kan samle vor fæl- lesinteresse og'fællesvirke, hvorfor ikke digt kir- Xaar gudsfornægtelse og vantro truer med at ødelægge Kristi kirke, --kulde ikke Guds folk staa samlet til fælles kamp mol det onde? Kan vi for Guds ansigt gi nogen holdbar undskyldning for vor adspredte stilling?" Nils hadde læst hoit. Johan lyttet meel spændt interesse. Da Nils var færdig med læsningen, saa han op fyia Johan, og Johan saa patt ham. "Nu da. Johan.’ spurte han. "hvad tror du7" "Det er med mig." sa Johan. "som . med gutten ilte »varte da han blev bedt-tilbords hos naboen: "Dere har god mat her. men - vi har bedre mat hjemme/-" "Hvad mener du med det7" 'spurte Nils. "Jeg mener." sa Johan, "at de av vore som til forskjellige tider har redegjort for vor kirke­ lige stilling er mere overbevisende end denne bro­ sjyre. god som den er." "Er du ikke fordomsfuld nu?" fortsatte Nils. Hvorledes skal forkyndelsen være? Den anden side av forkyndelsen vi tænkte at ,-i naget om, kaldte vi den personlige, eller anven- deliggjorelsen av teksten paa tilhørerne, eller det s, m vi ogsaa vil kalde den åndelige betydning Sam Jesus var vor frelser, saa var han ogsaa I ua samme tid vort store forbillede: derfor sa han. at vi skulde lære av ham. og gaa i hans spor, og det samme mente Paulus da han skrev: '"Vur­ der mine efterfølgere, brødre, og vandre slik .-cm I har os til eksempel. " Kunde vi ikke ogsaa a v de re s eksempel læ re noget, ja alt. med hensyn til forkyndelse av Guds read til menneskets frelse og salighet? Derfor -a Jesus til sine disciple, det er eders Faders aand -om taler gjennem eder. Xår de gamle Herrens profeter stod inrot de falske profeter, eller foran de ugudelige konger i Israel, saasom en Esaias og Jeremias i sine domstaler, da var de meget personlige, selv om de vidste at det kostet deres lix* saa fik de hore- om sin synd: men ogsaa om Guds frelse . Dette samme finder i ogsaa i det nye testa­ mente. Tænk paa Johannes doperen ved Jordan, hvor han gav hver stand av folket klar besked om sin synd. og hvor endog kongen i egen person tik vite om sin synd imot det 6te bud. selv om det kostet Johannes baade fængsel og død. Sådant kalder man i vor feige og blødagtige tid uforstan­ dig. uforskammet, kjodelig nidkjærhet, ukjær- lighet m. m .m„ fordi, sier man, Gud som er kjær­ lighet. forer ikke slikt sprog. Til belysning av denne sak vil vi anfore Jesu første, og vi tror sid- ,' te præken i Nazareth, som et eksempel på disse to slags forkyndelser, og på følgierne av både den ene og den anden av-dem. læs selv Luk. 4de kapitel. Fra vers 18-22 den historiske side. hvad var resultatet av denne? Jo, de gav ham alle be- rommelse over de livsalige ord ... og sa, er ikke denne Josefs son? Hadde Jesus bare sluttet der du. o. hvilken stor og dygtig lærer, opvokset i deres egen by. det vilde ha kastet glans over baade byen og folket. Men læs videre vers«.23 -30, naar Jesus kommer med udlæggelsen og anvender sin tekst paa sine tilhorere, naar han vender ordets sverd mot de­ res hjerter. Istedetfor at de nu skulde ha er- kjendt sin synd. og boiet sig i ydmyghet, saa for- hærdeLde sig. og vil dræbe ham. denne dygtige Tænic. at komme hjem og tale slik til slegt. venner og kammerater, han som var bare tom- mermanden Josefs son, han kunde vel ha talt kjærlig til dem, tst dem paa den maate saa hadde han vundet dem?
Show less
Folkebladet September 27, 1939, Page 03
Title
Folkebladet September 27, 1939, Page 03
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer • II II t I I 1 Folkebladet. Onsdag, 27de September, 1939 299 delse der fremgår av disse uttryk av den for- pinte vakte sjæl: "Da jeg tiede fortæredes mine ben i mig, idet jeb stønnede den hele dag; ti dag og nat laa din haand tungf på mig; min livs­ kraft svandt hen som...
Show moreDjVu hidden text layer • II II t I I 1 Folkebladet. Onsdag, 27de September, 1939 299 delse der fremgår av disse uttryk av den for- pinte vakte sjæl: "Da jeg tiede fortæredes mine ben i mig, idet jeb stønnede den hele dag; ti dag og nat laa din haand tungf på mig; min livs­ kraft svandt hen som ved sommerens tørke.” Eller som vi synger: "indtil jt-fr fandt det kildespring Nils cg Johan "De som er en forstandig mand, Nils. må da indse at det vilde være bedre at ha en stor menig- het end to små. Begge menigheter er lutherske. Ingen v ilde t ap e noget ved samm enslutni ng. Tvertimot, det vilde ha mange fordele. En stor menighet kunde ha sin egen prest som kunde vit­ al sin tid i menighetens tjeneste. Det vilde gjøre et bedre indtryk paa dem som staar utenom me­ nigheten. Kanske nogen av dem vilde slutte sig til da. Den nulevende slegt har Iltet kjendskaji til det som var aarsak til kirkestriden og splittpl- sene. De unge ser litet forskjel på menighetene op synes de burde gaa sammen." De hadde faat ny prest i nabomenigheten sum tilhørte et andet luthersk samfund. Han var en ung, aggressiv mand som hadde sat sig for at fan menighetsfolket i de to menigheter at slutte sig sammen. De unge likte ham godt, ja de ældre og- saa. Han var en dygtig taler og gjorde et godt indtryk. Nu .sat han hos Nils og forsøkte at faa o verbev ise h am om fordelpne ved sam me nslut­ n inge n. |v Nils var en av grundlæggerne av sin menighel som var den første menighet paa stedet. Den var begyndt i nybyggets dage >t- vilje igjennem. Får de ikke det ,. slå r ilt- sig vrang -i ler gir op. Vi hur slike i lægge menigheter, -korr liar levet længe nok her pan stedet til at lære nt lejende de fleste. I)et som skiller mellem mvnig- hetene stikker noksna dypt hos nogen av ns. D .- t t-r nu ikke bare smanting. hr. pastor. Ile i er prin­ cipielle ting sum har sat sit Stempel paa lu-le- < -iis kiøeelige syn og praksis. Nogen av et og lidt for et menighetside al vi tru r er liiin -1-k ug som er blit dyrebart for os. Dermed nn-m -r vi ikke at sætte <-s til dommeri- over dem ,«im har ,-t andet syn. Enhver faar staa til ansvar fur -in egen overbevisning og være tro mot den. Det or farlig, som Luther sier. at gaa imot sin .samvit­ tighet. At tiden har utjevtret nogen av forskji-l - lighe\ene indser vi. At rlt-r i stridens lu-ti- vur kjødelighet |iaa begge sider og ut unode--udiie vegt blev lagt paa biting indrømmer ti. Mvn når alt veies rolig og sindig, er de r en gruiidfe-r - ,-kje-i j>aa*menighetssyn som ikke kun utvisk--. Den forskjel kom ikke først tilsynet i kirke. -sliiilen herover. Den er saa gammel som kirk-n se -f., 'Den gamle retning’ Show less
Folkebladet September 27, 1939, Page 05
Title
Folkebladet September 27, 1939, Page 05
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer I I I Vover nogen at kalde dette kjødelig nidkjær­ het av Jesus'.’ I vor tid hører vi dette, nuar no- gen forkynder vover at tale mere personlig om folkets synd er. Hørte for nogen aar siden at endog vor gamle lærer Sverdrup tik den beskyldning i sin grav", at det var...
Show moreDjVu hidden text layer I I I Vover nogen at kalde dette kjødelig nidkjær­ het av Jesus'.’ I vor tid hører vi dette, nuar no- gen forkynder vover at tale mere personlig om folkets synd er. Hørte for nogen aar siden at endog vor gamle lærer Sverdrup tik den beskyldning i sin grav", at det var kjødelig nidkjærhet som drev ham, og det endog av en som var gaat ut fru den samme skole, endskjpnt denne hadde aldrig set ham; men mig gjorde det ondt som hadde sittet ved hans fotter i flere aar. Saa langt er vi nu kommet at jo mere overfla­ disk og hykkelsk korkyndelsen er, desto bedre biir forkynderen likt av sit folk: ti det kalder man kjærlighet, disse biir betragtet som de store mænd. fordi de sitter gjerne med de største me- nigheter. "Ve dem som kalder det onde godt.- og lys morke, som gjør bittert til sodt. og sodt til Jesus var ingen diplomat, da han talte meet Xikodemus om natten, dg oa hans folk vilde gjøre ham til konge saa gjemte han sig bort. Dette samme ser vi "hos Paulus, da han bunden i lænker taler for det hoie raad, landshøvdingen Testus, kong Agrippa. og den store glimrende forsamling i Cæsarea, han taler om retfærdighed avholdenhet og dom, for at ramme kongens hjer- te, og for at denne ikke skulde gi det bort til an- dre, saa er han saa personlig at han spør: "Tror du, kong Agrippa, skrifterne'.1'' Kongen foler sig rammet av ordets sverd og.svarer: Der fattes Iltet i. at du overtaler mig til at bli en kristen. Akta. 23. Var ikke det personlig av Paulus. og uforskammet? Xaar Peter prædiker paa pinse- dag. var han ikke personlig, naar han beskylder de mest religiøse mænd i jagrusalem. a t det v ar dem som hadde korsfæstet 'Jesus med uretfær- dige hænder: men da folte de ordets sverd i hjer­ tet og spurte; Hvad skal »gjore? Tænker vi paa Skrefsnun under hans forkyn­ delse blandt os, og likesaa paa pastor Peter Nil- son, deres forkyndelse var personlig og vækkelse.- fulgte med, fordi det er Gud som tsier. Forkyndelsen a v G uds ord e r jo det m ægtigste ' . aaben mot vor salighetsfiende. verden, dertil har Gud git os det. og han har selv sagt at det er et tveæggøt' sverd som skal brukes. <* Jesus selv brukte det i ørkenen og seiret over djævelen. Har han ikke git as baade rustning og våben fordi vi skal bruke det i denne åndelige krig, for at vi kan vinde seler over vore salighetsfiender, og der- som ikke vi vinder seier over dem. saa seirer de over os. Dette er ikke bare en billedlig talemåte, men en virkelig kamp på liv og dod. Men nu advares vi endog av vor kirkes ledende mænd, at vi i vor forkyndelse ikke må såre nogen med dette sverd, derfor biir der hverken nogen saaret eller — “dræbt”. Summa summarium. dette burde da være klare Folkebladet. Onsdag, beviser av skriften hvordan forkyndelsen -kulde- •.ære . Kun > k, maul, kun m hensigt med forkyn- delsen, det er at syndere skulde frelses og bevn- res. La os som forkyndere domme »s selv. saa vi ikke biir fordomt med verden I 27de September. 1939 301 Høsten er stor! Meddelelser fra og om Indremissionen Synd Og naade "Retfærdighet c,,,hoier et folk. men .- yinle-n »r folkenes skjændscl." Ordsp. .14. 34 . delse og frelse. Men Herre-n vil ut (fo -kul ryl- for. sten." Den vakte sjæl soker trost i nunig- ting. Den ligner Xoas due- . Den Hyr og litigrer hit og dit. Men finder hverken tvist- eller fotfur- .'tl. “saa kom den tilbake til ham i Arken. . .„p han rakte sin haanil ut og tok den." I Mos. 9. Sau gjor Herren med den søkende sjn-l . sum ikk>- kunde finde tilfredsstillelse i det som wrdnn 1-oit Dfette er en gammel og meget brukt indv-n - ding. Men det er det samme som ->m du vild«- -i . Når du laa hjælpelos i vandet, mer ved at'druk- ne. og nogen vilde dra dig >>>> ""Vent >-n »trind Jeg maa-bli tor for-t Jesu« nier: “Jeg er ikke kommen feer si kable retfærdige, men syndere." Hvis din‘forretning tar skade derved ur Show less
Folkebladet September 27, 1939, Page 11
Title
Folkebladet September 27, 1939, Page 11
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Folkebladet. Onsdag, 27de September, 1939 Nils og Johan (Fortsat fra side 300) “Kanhænde," svarte Johan. “Hvem kan si sig helt fri fra fordomme? Men synes du ikke det klinger igjennem denne brosjyre noget av, det som blev skrevet og talt i gamle dage? Man stil- ler sig selv...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet. Onsdag, 27de September, 1939 Nils og Johan (Fortsat fra side 300) “Kanhænde," svarte Johan. “Hvem kan si sig helt fri fra fordomme? Men synes du ikke det klinger igjennem denne brosjyre noget av, det som blev skrevet og talt i gamle dage? Man stil- ler sig selv som den der er helt villig at la sig lede av Guds Aand, og lar motparten stå helt igjen­ nem som den skyldige. Kanske digterens ord påser her: Fred er ei det bedste, men at man noget vil.* Den som skriver dette, hvad mener han? Skal vi bygge et nyt kirketak? Eller skal vi forlate vort og komme ind under deres? For­ fatteren kjender vi ikke, men tonen er ikke ukjendt. Det vilde Være bedst først at undersøke cm vi bygger paa samme grund før vi tænker på taket. Aandelig forening opnaae.s ikke blot ved menighets- eller samfundsbeslutninger. Den san­ de kirke er ikke en organisation men en orga- Nils saa med forundring paa sin ven. Johan hadde nok tænkt over.det han talte om. “Ja," sa Nils, "jeg føler som du. Det er ikke ydre sam- menslutninger som er det fornemste. Hvad som trænges mere end noget andet er vækkelse og liv. Dersom sammenslutning av menighetene vilde fremme dette, er jeg med. Men jeg frygter for at bevæggrundene i dette tilfælde ikke er de rette. Der er rum for begge menigheter. Ar­ bejdsmarken er 8tor nok. Mange folk i nabola­ get står ikke tilsluttet nogen menighet. Og kan­ ske ikke så faa av dem aom er medlemmer av en menighet trænger til at vækkea. At være menig- hetslem er ikke ensbetydende med at ha sit navn skrevet i livets bok. Komnøer den tid at samfun­ dene går sammen, biir det Vel bedst for menig- hetene at gjøre det samme. Men så længe vi har de forskjellige samfund, vih jeg stå med vort. Vi har vore skoler, mtsstoWr og andre institu­ tioner som vi er ansvarlige for. Dette må taes i betragtning når der blir spørsmaal om sam­ menslutning av menigheter av forskjellige sam­ fund. En menighet kan ha mange og dype rotter. At skjære dem av og plante dem i en anden jord- bund kan være skjebnesvangert. Vi får tale med presten vor om dette. Jeg trof neppe vor menighet vil ta slik et alvorlig skridt uten at ha nøie overveiet alle omstendigheter i forbindelse dermed.’ Det var sent. Johan gik hjem. Nils blev sit­ tende alene og tænke. Han tænkte på de gamle ledere hvad de hadde kjæmpet og lidt for. De var Guds mænd hvis højeste ønske var at fremme Guds sak. Bitre ord og tunge slag hadde de døiet for sin overbevisning. H|de de tat feil? Nei, Gud hadde velsignet den sæd de sådde. Såle- des hadde han vedkjendt sig deres arbeide. Kan hænde den særopgave de trodde sig at ha nu var opfyldt. Nei. Nils kunde ikke- tru det heller. Den opgave blev man aldrig færdig med. Dut var bedst nt arbéidc l angs de gamle, prøv ede- l inj er, for levende og frie menigheter. Indberetning til konferensen i 1939 missionæ r igjen, og det var en nykommer sum endnu ikke var kommet rigtig ind i arheidvt jmu den tid. Men saa blev der en forandring til det bedre igjen. Dr. Dyrnes kom tilbake ut pan varet, og forsterkninger hjemmefra kom i 1912. 1913ogIIogigjeni1916og 17ogatteri1919. 1920 og 21. Men ved slutten av 1923 vendte strømmen sig igjen. I løftet av elv følgende 15 uar kom kun et missionær|iar ut (d. v. s. nye mis­ sionærer), mens flere reiste hjem; saa nu er vi nede i bølgedalen igjen. Men. vi fattr haabe at vi har naadd bunden og at en opgnngspmiclefo man­ ske allerede er begyndt. Pastor Quaillu-ck rig fa­ milie er atter her med os; og efter r-t tidsrum u\ over 10 aar, hvilke ingen ny missionær kom tu. har vi nu den glæde at ha med os pastor og Mrs. Rousing. Pastor og Mrs. Asheim er også med uagigjen efter en maa.ake altfor kort hvile i hjem­ landet. Og efter de sidste efterretninger fra Min­ neapolis er der haab om at ogsaa Miss Helluml kommer ut igjen før aaret er omme. Desforuten kan vi vente en ny missionær næste år og en an­ den i 1941. VI får også haabe og be om ut pa­ stor og Mrs. Vågenes, som nu er paa hjemreise, vil f,å helbred og kræfter til at komme ut igjen. Saa istersom ikke noget uforutset hindrer det, snu har vi grund til at håbe at stillingen vil forbe­ dres hvad antal av missionærer angår. Men vi har endnu ikke nogen bedring isikte med hensyn til indfødte arbeidere, ialfald ikke på mange aar. På flere av vore stationer er mangel paa arbeidere et stort problem. Folkene1 ber om arbeidere — ja, har bedt i flere aar som­ me av dem, men vi har#ikke hat nogen at sende dem, saa de har kun faat skuffelse: e>g den virker omtrent som vand paa ilden. Og ikke det alene, men vi står i fare for at miste flere av de autori­ sationer som vi har faat til at samles om Guds ord. Loven kræver at der paa hvert sted, hvor der er git forsamlingsret. skal være en leder eller cn arbeider1 - . Og dersom autoritetene vilde be­ nytte sig av den magt som loven lægger i deres hænder, saa kunde de ta fra os mange av de autei- risationer som vi har. Hittil har de ikke gjort det, men man kan aldrig vite naar der kommer sådanne som vil benytte enhver anledning til at komme det protestantiske missionsarbejdet til­ livs. Vi trænger derfor at gjøre alt som -Inter i vor magt for at faa flere og dygtigere arbeidere?. Jeg tænker nu særlig paa katekisteno; ti de faar
Show less
Folkebladet September 27, 1939, Page 01
Title
Folkebladet September 27, 1939, Page 01
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Et blad for menigheten og folket Den Cutberfke frikirkes organ Minneapolis, Minn., 27de septempek. 1939 De vakte ':,é -som X
Folkebladet September 27, 1939, Page 16
Title
Folkebladet September 27, 1939, Page 16
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Folkebladet. Onsdag, 27de Septem 8^,^1939 AUtiSBUR Martha and Mo*j Orphan’s HoeF BBBXEZRR ALDERDOM TM Pensionsforeningen Siloah Sjømandsmission Frikirkens Trykkeri utfører alle slags arbeider Faget henhørende godt og billig. Prisopgave frit. The Enger Funeral Home - QENEVA...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet. Onsdag, 27de Septem 8^,^1939 AUtiSBUR Martha and Mo*j Orphan’s HoeF BBBXEZRR ALDERDOM TM Pensionsforeningen Siloah Sjømandsmission Frikirkens Trykkeri utfører alle slags arbeider Faget henhørende godt og billig. Prisopgave frit. The Enger Funeral Home - QENEVA 303* N. L Enger Undertaking Co. ALTAR BRASSES 1 W. & E. Schmidt Co. Plages ikke mer av dårlig mare saalenee agte iinfro- ekøtrslrt fra Østenundømegioinet i Stockholm er at faa. Dette middel helbreder mavegypdommer, saasom marvsyrv, marekat*rr. mareiiar, dårlig fordøjelse, dårlig »rforing og dermed falgtnde srimmelhet. mat- hær. tryk i maren, etten fer brystet, •øvnlash«. m. m. Hailitr anbefalet. Pris nr. pakke *1.20 . MRS . J . HAL- VARSON. 1431 Adams Si N. E ., lt, Minneapolis. Minnesota. — Canadian Aøvnt. M. Bergman. Entitle, Alberta. Augsburg Seminary Lutheran 1 Home and Hospital Grand Forks Deaconess Hospital AUGSBURG SEMINAR MINNEAPOLIS V Katalog og andre I »»lysninger faaes ved - ct tilskrive Bemlerd Christensen Augsburg Seminary
Show less
Folkebladet September 27, 1939, Page 02
Title
Folkebladet September 27, 1939, Page 02
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 27de September, 1939 Ofte kan det ha sine gode grunde at de gaar andetsteds hen. Der er fortryllelse som de faar Iltet godt av. Pnékenen om syndesikkerhet og det lastefulde- liv træffer ikke dem. De er ikke sikre i synden; det er netop det som daglig...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 27de September, 1939 Ofte kan det ha sine gode grunde at de gaar andetsteds hen. Der er fortryllelse som de faar Iltet godt av. Pnékenen om syndesikkerhet og det lastefulde- liv træffer ikke dem. De er ikke sikre i synden; det er netop det som daglig Jrjør elem ulykkelig; og et lastefuldt liv har mange av dem aldrig levet; nogen av dem har end ikke set noget slikt. Slik som det lastekulde liv tildels •skildres av enkelte prædikanter kan det endog Mi en farlig præken; det kan hos en del uerfarne fremkalde et begjær efter at se og høre mer av et saa uhumsk og for dem ukjendt liv. Moralpræken kan de nok høre paa, og til en vis grad like. Den tilskynder dem til at fortsætte med sit moralske liv, og bygge sit haab paa sine gode gjerninger. Men i længden taper de interes- t-en i denne slags præken; de lærer av erfaring al det nytter saa litet; med al sin moralske stræ­ ben gaar de fremdeles dømt i sin samvittighet. Det er mest som lynild og torden for den trætte vandrer i ørkenen i den mørke nat. Hellighet sprækcn forstår de sig ikke paa. Ilct kan høres bra nok ut; men det blir helst for g forstå, at “Det som var umulig for loven, idet den var magtesløs formedelst kjødet, det gjorde Gud, idet han sendte sin Søn i syndig kjøds lignelse. " Det er denne forkyndelse som drar de vakte; det fr dette de mer eller mindre bevidst eller ube­ vidst stunder efter; og det er denne higen som gjør at de ofte render baade hit og dit, dersom de ikke blir mødt med denne forkyndelse i menig- heten. I sin uklare tilstand er de dog klar over dette at de vil en ordets forkyndelse som kafi bli dem til virkelig hjælp og frelse. Men her er det at vanskeligheten i at arbeide blandt de vakte kan ogsaa ligge paa den kirke- lige arbeiders side. Kanske han forstår ikke de vakte. Man kjender slike tilfælder fra historien, at pfesten eller prædikanten forstod ikke de vak­ te. Vi tænker ikke her først og fremst paa uom- vendtc prester. Vi kan vel ikke vente, at de for­ står en vakt sjæl. Saa vi kan forbigas slike grove tilfælder som det der er os fortalt, da pre- sten bad sin hustru at bringe nogen medicin for maveonde til en mand som kom til kontoret for a* faa hjælp for sin bekymrede sjæl. Vi tænker hellere på prester eller prædikan­ ter som nok kan være frelst, men av en eller an­ den grund har liten erfaring, og mangelfuld ind­ sigt i de vaktes tilstand. Det kan ha sine grunde at presten er i denne stilling. Han kan være en av disse lykkelige som' ved Guds store naade fik leve i sin daabspakt. og en dng-uten brytninger i sjælen fik den fuldt bevidste vishet om sin nå­ destand. Han fik stige ind i de frelates hellige land uten ørkenvandringen. Hans erfaring blir snaletii* liten naar det gjælder de vaktes tilstand. Desuten ligger det ikke like til for en sådan person med iver at granske Guds ord med hensyn til dette område. Egnen er foreløbig altfor fremmed og betydningsløs for ham. Det har ikke gaat helt op for ham hvor meget av smerte og li-
Show less
Folkebladet September 27, 1939, Page 12
Title
Folkebladet September 27, 1939, Page 12
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 27de September, 1939 al sin utdannelse i vore egne skoler. Utdannelsen liv prester og læsere er jo fælles for alle de lu- therske missionærer. Jeg tror vi bør saa snart som mulig ansætte en missionær til at undervise i bibelskolen. Vor søstermission paa...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 27de September, 1939 al sin utdannelse i vore egne skoler. Utdannelsen liv prester og læsere er jo fælles for alle de lu- therske missionærer. Jeg tror vi bør saa snart som mulig ansætte en missionær til at undervise i bibelskolen. Vor søstermission paa østsiden har to bibelskoler eller evangelistskoler, og for hver av dem er der en missionær som bruker al sin tid og kraft for utdannelse av arbeidere. Skal un­ dervisningen overlates til indfødte lærere, saa som vi har været nødt til at gjøre i flere aar, saa blir utdannelsen derefter. Vort arbeide lider ogsaa av mangel paa prester og lærere, og det vil ejet komme til at gjøre i mange aar. Det er først nu vi faar føle følgerne av de indskrænkninger som vi mmitte gjøre i skolearbeidet da budgettene blev reducert. Det er let gjort at reducere, likesom det altid er let­ tere at rive ned end at bygge op. Men det vil ta tid at gjénopbygge tilliden hos folkene, saa at unge begavede mænd vil komme til vore skoler for at utdanne sig for menighetsarbeidet. Og selve utdannelsen tar ogsaa mange aar endog her paa Madagaskar. Det er derfor nødvendig for eis at komme ihu Jesu ord: “Høsten er stor. men arbeiderne faa; bed derfor høstens Herre at han vil drive arbeidere ut til sin høst." Frugtene av arbeidet Om dem er det ikke nødvendig at si meget; kun vil jeg minde om, at frugtene som vi ser, viser, at Herren var med og velsignet det arbeide som ' blev gjort, og det vil vi takke ham for; ti det er "unåde over uatidc." Dersom vi s am me nligner statistikken for 1937 og 1938, saa vil det vise sig at der sidste aar var en gisedelig fremgang i flere grener av arbeidet. I antallet av døpte er der en forøkelse av 63, hvorav de 47 var voksne. En av grundene til dette er sikkert den. at vi sidste aar kunde betale vore arbeidere litt mere løn, og der­ for kunde de bruke mere av sin tid til at søke ef­ ter de tapte faar. e Selvhjælpen viser også fremgang. Paa som- raestationer kom der ind mere end dobbelt saa meget som året før: saa katekistene fik nogen hjælp ogsaa fra distriktskassen. Dog står vi endnu langt tilbake ogsaa i selvhjælpen sammen­ lignet med andre lutherske missioner, og der er endnu langt igjen til maalet: en selvunderholden­ de gassisk kifke. Og vi kan ikke vente at det skal gå fort saa længe vi er saa få missionærer; ti det som trænges i alle menigheter er mere under­ visning, og den maa missionærene helst gi selv: ti de indfødte arbeidere kan-ikke godt gjøre det uten at bli mistænkt og tildels ogsaa beskyldt for at gjøre det for at fylde sine egne lommer. Der er ogsaa en anden frugt av selvhjælpsar- beidet so m h ar glæd et mig . Siden menighetene begyndte at betale en del av katekistenes løn, så har de ogsaa begyndt saa småt at få et andet syn på arbeidet. r Sålænge missionen betalte alt, blev menighetsarbeidet desværre anset for at 'fere missionens sak, noget som menighetene selv ikke hadde stort med at gjøre. Det var ialfald tilfældet paa mange steder. Nu siden menighe­ tene begyndte at betale en del av arbeidernes løn. begyndte de ogsaa at ta mere interesse i arbeide­ ren og i hans arbeide. Det blev lettere for dem nt se at det er deres arbeider, naar de beteler, om det saa er kun en del av hans løn. At denne de­ res erkjendelse endnu baade er svak og mangel­ fuld, maa jo indrømmes, men der er tegn til fr emgang, og det i rette retning. Visitaser blev holdt i Ampanihy og i St. Augustin. I Am- jtanihy distrikt besøkte jeg alle de menigheter som da hadde arbeidere; ti distansene der er så lange, at om man skulde kalde de kristne sam­ men fra flere menigheter, så vilde det bli kun nogen faa som kunde komme. I St. Augustin distrikt besøkte jeg Isatra, Am- bohimahavelo og St. Augustin. De kristne i dis­ se menigheter møtte frem baade unge og gamle. Men fra de mindre menigheter ute i distriktet kom ingen. Det var tanken at ha visitas ogsaa her i Betioky distrikt, men hverken tid eller kræfter tillot det. **• Sidste aar hadde vi her paa Madagaskar flere intermissionære sammenkomster end vi har hat noget år før. Først var det den intermissionære konferens i Fianarantsoa i august, så femtiårs­ jubilæum først i Ft. Dauphin og en uke senere i Vangaindrano, den norske østkystmission. Vor mission hadde repræsentanter paa alle disse mø- taar skal den interluthernke konferens samles paa Ivory, Fianarantsoa, den 27de august. Det ventes at vor mission vælger to delegater til dette Den lutherske kirke her på Madagaskar blev sidste aar optat i det Lutherske Verdensforbund. Vi haaber at det bånd som derved blev knyttet vil tjene til at styrke troessambåndet mellem de kristne paa denne avsidesliggende ø og deres troesbrødre i hjemlandene. Saa vil jeg si eder alle tak for godt samarbeide og for al overbærenhet i det år som svandt. Me­ get arbeide og ofte altfor liten arbeidskraft har vært aarsak til at meget er biit forsømt som burde ha vært gjort. Og eftersom samarbeidet mellem de protestsntiske missioner vokser fra år til år. biir her også mere og mere arbeide for tilsynsmanden. Og da vi iaar skal ha valg av tilsynåiand, bør I huske paa det, og vælge en som »Ur kræfter til at gjøre arbeidet. Maa da Guds velsignelse hvile over os og over vort arbeide både mens vi er samlet her til kon­ ferens og når vi går tilbake til vore stationer. Eders medarbeider, O. M. M olvik.
Show less
Folkebladet September 13, 1939, Page 05
Title
Folkebladet September 13, 1939, Page 05
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer II 1 t in 1 Folkebladet, Onsdag, 13de September, 1939 De vakte .... l. Lliieha Det er vist noksaa almindeligj vort kirkelige sprogbrok at tale om kirke» og verden, når vi tænker på folks stilling i'det åndelige. Denne deling er vistnok baade mangelfuld og farlig. Ser vi...
Show moreDjVu hidden text layer II 1 t in 1 Folkebladet, Onsdag, 13de September, 1939 De vakte .... l. Lliieha Det er vist noksaa almindeligj vort kirkelige sprogbrok at tale om kirke» og verden, når vi tænker på folks stilling i'det åndelige. Denne deling er vistnok baade mangelfuld og farlig. Ser vi nøjere efter så tror jeg nok vi opdager en tredje avdeling; og det er den klasse som ofte kaldes de vakte . Disse er hverk en ki rk en eller verden, skjønt de findes paa begge steder, somme i kirken selv, og fortjener særlig opmerksomhet og særlig behandling og omhu fra den kristelige arbeiders side. Det var om denne klasse vi tænkte at si litt. Har vi ikke lagt merke til hvorledes de “gamle" la vegt"på forkyndelsen for de vakte; hvorledes tie samtalte med dem, var bekymret for dem, fælde sine taarer over dem og gjorde sine store, rike indhøstninger blandt de vakte. Som eks­ empler kunde man tænke paa navne som Rose- nius, Hauge, Frelsen og Peter Nilsen. Læser man Rosenium’ skrifter vil man snart merke at det er særlig de vakte han taler til. “Sand og usvikelig veiledning til fred" er en bok fuld av raad og hjælp for den vakte sjæl. Likeledes Hans Husandagtsbole. Mange er nok de som fandt veien til livet gjennem hørelse og læsning av den store svenske evangelist fordi han var kaldt av Gud til at bringe et saa sterkt lys til vakte. Det samme kan med rette sies om Hauge. Han kunde nok revse de ugudelige; men o! hvor hans hjerte glødet, og lyset brandt naar han forkyndte ordet for de vakte, og samtalte med dem. Da randt retfærdighetens sol med lægedom under sine vinger i mangt et mfhkt og længtende hjerte i Norges dale r. *'- Paa sine reiser i dette land opsøkte Elling Eielsen særskilt de vaktej»g holdt sine “samlin­ ger" med dem. Ut fra Cajds ord og hans egne rike erfaringer paa veien fra merket til lyset og fra Satans magt til Gud, øste han ut raad og vei­ ledning til søkende sjæle. Mange husker nok fremdeles Peter Nilsens mægtige pinseprækener rettet til de vakte; hvor­ ledes det ofte gik som der staar skrevet: “Da de hørte dette stak det dem i hjertet og de sa: Hvad'sekal vi gjøre?” Så forUnertes det ham gjennem hans levetid at være vidne til at tuse­ ner av vort folk lagdes til menigheten. Han talte til de vakte med stor kraft og indsigt. Dette er bare nogen eksempler nævnt for at lede tanken hen paa de vakte. Som vi vet saa fulgte der efter denne slags forkyndelse herlige vederkvægelsens tider baade i Sverige, Norge og i vort land. Men hvem er saa egentlig disse vakte? Derpå er det ikke så helt let at svare. Et andet ord kunde kanske gi nogen forklaring: de er søkende sjæle. Vi kunde tænke paa dem som den klasse til hvem Jesus vilde si: "Du er ikke langt fra Gpdu rike. ” Om dem kunde vi kanske si med samlisten: deres “hu staar til de banede veie.” Eller som det ogsau kunde uttrykkes: "Hvis hu staar til veiene der leder til Sion:“ — Guds menighet. De sitter “ved den temjieldor som kaldes den skjønne." De st aar i templets forgård: og nogen av dem tør ikke opløfte sine øine mot himmelen; men slaur .sig for sit bryst og sier: “Gud vær mig synder nådig." , Og derfor mange av disse. Der maa være tu­ sener av dem i Den Lutherske Frikirke. Der fin­ des antagelig ikke en eneste menighet uten nt der er flere vakte. Ved siden derav er der alle diss vakte som hulder sig utenom menigheten. De maa også beløpe sig til tusener, som vi er i berøring med. Her er en vældig arbejdsmark, en lovende vingaard. Da den store vækkelse gik over Romsdalen i midten av forrige aarhundrede fortæller en av prædikantene at da han kom dit fandt han byg­ dene fuld av vakte. Han truf til selv ot værn et Guds redskap til at tale just til disse, og snu kom vederkvægelsens tider fra Herrens aasyn, og i nogen år omskaptes hele dalens befolkning. I vor kirkelitteratur maa det være disse vakte *r omtales som de der er paa "omvendelsens ve le " I Eielsens kirk ek onstitution a v 18-16 heter det i paragraf 2 . . . “ingen oplas som medlem i vort samfund uten han har gjennemguat en smid omvendelse eller og er paa omvendelsens vel." Eielsen saa det altså slik, at ved siden av ale “omvendte" var der nogen “paa omvendelsens ve r.” Ifølge hans syn skulde dn disse ogsau op­ last! menigheten. Hvad betyr det saa at være paa omvendelsens Derom er man ganske uenige. Mange vilde ' si at der er ikke noget sådant stade i et menne­ skes erfaring. Omvendelsen er en øieblisassuk. Andre vilde si at enten, er man frelst eller ogsaa nfrelst. Der er ikke noget mellemstade. Her reises et meget ymtvistet ilogmuti.sk spørs­ mål som vi ingenlunde har rum eller behov :it berøre nærmere denne gang. Kun saa meget kan kanske sies, at forut for en fuld og hel overgang nævner dog dogmatiken følgende stadier: (her nedtegn et uten hensyn til rækkefølge) kaldet, oplysningen, venden fra verden, tro, vækkelse, ængstelse, bod, anger og fortrydelse, rettferdig­ gjørel se , gjenfødel se og fornyelse. Dette maa således for det meste høre hjem­ m e p å “ omvendelsens ve r.” Hvad tiden angaar saa kan det trygt sies at . alle uttalelser og dogmatiske meninger tiltrods, saa tsr omvendelsen tid for manges vedkommen­ de — altfor megen tid desværre. Der er perso­ ner som gaar vakte i mange, mange aar. De er i årevis på omvendelsens vel.
Show less
Folkebladet September 13, 1939, Page 11
Title
Folkebladet September 13, 1939, Page 11
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag. 13de September. 1939 forenet med Gud, lever hos og i Gud i hellighet, fred og glæde. Et Gudø barn ør foren« med Gud og saligheten begyndt hos ham hør på jorden. Men -an laenge han er her, ør der ogsaa øynd hos ham. Derfor kan aldrig han bU fuldkommen...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag. 13de September. 1939 forenet med Gud, lever hos og i Gud i hellighet, fred og glæde. Et Gudø barn ør foren« med Gud og saligheten begyndt hos ham hør på jorden. Men -an laenge han er her, ør der ogsaa øynd hos ham. Derfor kan aldrig han bU fuldkommen øalir her på jorden. Og derkor vil Gud, near hamr time kommer, ti sine barn bort fra jorden op til lir i himmelen. Førot i himmelen lean Guds baro tuldkommen forenea med Gud, ein rette far, med Jesus, ørn eneste krejser, og med den Helligaand, som fer Jøsu »byld gjør dem hellige og «lige. Derfor er himmelen dring og vi »elv randrinø-nmrnd til himmelen.^ n ^ KREDSMØTE I OREGON Oregon kreds av Den Lutherske Frikirker holdt sit vnarmøte i Silverten, Oregon, 14180» april. Pastor O. Hustoft, Aatoria, holdt aapningsprækenen. og stedeta prust, pastor O. C. Olsem, talte ti! velkomst. Forretnings- mete heldtes straks efter aapningen og følgende vadetøs til bestyrelse: Formand, O. C. Olsen; vicckormand, James Tofte: sekreter, O. I . Huøtoft; kasserer, Ernest Karrum, Pastor Raaum -leal halelo aapningsprækenen ved næste- møte og pastor Olson indleder samtaleemnet. Om efter­ middagen indledet pastor Tofto skriftstedet for samta- Paator O. Helland, Everett, sang en norik sang og pastor E. M. Hanson talte og sang. Om aftenen var dot duet av Lee søstrene, hvorefter pastor Helland prestte. Lørdag formiddag og eftermiddag var det samtale og sang av flere, baade prester og lægfolk. Mr. Synnt-son sang en norsk tang. Lørdag akten hadde Kvindene-s Mis­ oionsforbund et program. Mrs. Huiteft ledet i ekrift- læoning og bøn. Lee-søotrene sang et pir ganger og pa­ ntar Olson talte om forbundets historie. Søndag talte pastor Helland til søndagsskolen og po­ ster Raaum prækte. En kvartet,ledet av Oocar Sethrum, sang. Derpå bevertedes forsamlingen og eftermiddags- sessionen begyndte. Flere talere og masken sang. Begge Efter åpningen søndag aften ved Leroy Rut- talte pa­ ntar Helland. Flere »via vidnføbyrd, Mrs. Hustof., Mro. Thompson og Mies Solberg og tb av hendes bredro tak det Mr. Almquist leste en avhandling, og paotor Raaum avsluttet. Man var enig om alåvi hadde veret en me­ get opbyggelig Femling em GuAard de dagene. (Efterretning em dette mote Bof.ogv» i slutninger, av MRS GEORGE HALVORSON Det var tidlig om morgenen den 10de mii at vi fik det ludsleap at en av rart kjære venner og en medlem av Trefeldigheto menighet her i Palermo, N. D ., hadde test hjemlov. Mm. George Halvoroon var vel djendt i cg om­ kring"Palermo og dette budskap kom aom en overraske!« til hendes mange venner. Hun hadde veret alvorlig syle en uke» tM, men det saa ut oom at hun var på veien til bedring, men det skulde ikke være saa. Emma Oloon Halvoroon var fodt i Dakota county, Min­ nesota. Hendes foreldre rar Aldert og Anna Oloon, vri- kjendte medlemmer av Kristiania menighet ner ved Farmington, Minn. Emma var dept, konfirmert og ejere- viet i Kristiania kirke. Hendes vielse til George Halver- Mr. og Mrs. Halverson bodle i Dakota county i S aar og drev med farming. I året 1912 flettet de til Moun- trail county, hvor Mr. Halverson hadde kjop". øn farm 3 mil vest for Palermo. Dette har siden nøret deres hjem.
Show less
Folkebladet September 13, 1939, Page 01
Title
Folkebladet September 13, 1939, Page 01
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer BCstebharVt Et blad før menigheten og folket Den Lutherske Frikirkeo organ Minneapolis, Minn., 13de September, 1939 59de aarg. Den Lutherske Frikirke og forkyndelsen Har tænkt i denne artikkel at si litt om de fa- rer som jeg tror Den Lutherske Frikirke i krem- tiden vil...
Show moreDjVu hidden text layer BCstebharVt Et blad før menigheten og folket Den Lutherske Frikirkeo organ Minneapolis, Minn., 13de September, 1939 59de aarg. Den Lutherske Frikirke og forkyndelsen Har tænkt i denne artikkel at si litt om de fa- rer som jeg tror Den Lutherske Frikirke i krem- tiden vil bli mere og mere utsat for. Når jeg i forrige artikkel skrev mere om “Den tyske Missouri Synode" og “den gaml e no r- det : ske Synode" end om Den . , Lutherske Frikirke, så StrøeVCr VI for kunde det nok synderlig. Men naar jeg kesamfund end om Fri- berettigelsen og nødven- digheten av det frikirke­ lige arbeide og den "rry- retnings” forståelse av principet for en mere bibelsk og praktisk ut­ dannel se av Guds ords forkyndelse. Da jeg jo hører med til den "gamle skole" i “pionertiden", har jeg kanske også litt bedre rede på arbeidet og for­ kyndelsen i “pion erti- dere har. Der er jo fore- gåt adskillig forandring i de sidste år med vore norsk lutherske kirkeav- delinger. Den Norak Lu- baade med hensyn til menighetsordning, ritual, ordning av større opbyggelses- eller samtale-ma­ ter og samf unds ordning. Den Norsk Lutherske Kirke er nu væsentlig det samme som den gamle- “Norske Synode-" med retning" i Konferensen, :Æ.r,r£sr ©SU EElH”: de jo ikke kunde gjøre for nogen aar tilbake. præken, saa kunde forstå, hvilket fund prædikanter dre anled ning 1
Show less
Folkebladet September 13, 1939, Page 16
Title
Folkebladet September 13, 1939, Page 16
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer The Enger Funeral Home N. L Enger Undertaking Co. _ _ „ , _ „., Frikirken* Trykkøn utfører alle De” >j>-> -0»!-! .' l.j .l h.,h«,nd, ll|t S«»dt og billig. Prisopgave frit i,.: »-.* ALTAR BRASSES afJ^rnTgarS 5**u! W. & E. Schmidt Co. ■ eauloa. odTtalaa joor l Plages ikke mer...
Show moreDjVu hidden text layer The Enger Funeral Home N. L Enger Undertaking Co. _ _ „ , _ „., Frikirken* Trykkøn utfører alle De” >j>-> -0»!-! .' l.j .l h.,h«,nd, ll|t S«»dt og billig. Prisopgave frit i,.: »-.* ALTAR BRASSES afJ^rnTgarS 5**u! W. & E. Schmidt Co. ■ eauloa. odTtalaa joor l Plages ikke mer ar dårlig oun oaelenøe agte linfrø- akøtrmkt fra Øitarsuedamæ«satDet I Stockholm ær at tao, Døtts middel m art ayiæ , noSunT ^Bimøtr, dårlig fordøtalj«, daartlg »rførtna og dermed fødeende rrimmelhet, mot- hat, tryk I maren, orion for bryttar, oomlø.het, m, m. Høilir anbefalet Feta pr. pokka «150. MRS . 1. HAL - VARSON, 1431 Adam. St. N. K, 11, Minneapolis, —------ - - - Augsburg Seminary Skab Solve ni helbrede akab, kløt. faat, Prairie or Særes Year» Iled I no««n^sa dagør. Har knrart Sandt pr poet for **.10 kon! Check« modtag* ikke. Apoteker S.UImklor, Box 776, CemperstowB. N Dak. Grand Porks Deaconess Hospital AUGSBURG SEMINAR MINNEAPOLIS V Katalog og andre oplysninger faaes ved at tilskrive Bernhard Christensen
Show less
Folkebladet September 13, 1939, Page 02
Title
Folkebladet September 13, 1939, Page 02
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 13de September, 1939 at kjende arbeids- eller prækemaaten blandt de yngre prester i Frikirken. Kanske den centralisering av arbeidet både i stat og kirke som synes at ha grepet folket både i Amerika og i den øvrige del av verden er én av narsakene til...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 13de September, 1939 at kjende arbeids- eller prækemaaten blandt de yngre prester i Frikirken. Kanske den centralisering av arbeidet både i stat og kirke som synes at ha grepet folket både i Amerika og i den øvrige del av verden er én av narsakene til dette samarbeide og sammenslut­ ning ogsaa i vort kirkelige arbeide. Men netop her ligger faren for det frikirkelige arbeide, saa godt og velsignet det er, i og for sig, al arbeidet sammen med andre kirkeavdelinger for Guds rikes sak baade blandt vort eget folk og blandt hedningefolkene. Det er åndt, at ved samarbeide med samfundene, så har vi anled­ ning at paavirke dem som vi arbeider sammen med. Og dersom vi mener noget med hvad vi sier i vore “Ledende principper og regler for ar- beide' sat vi vil arbeide for alle lutherske menig­ hetene “levendegjørelse og frigjørelse," saa har vi bedre anledning til det end nogensinde før. Men at arbeide sammen med anderledes tæn- kende. saa kan det vel ikke undgaaes at også vi pnavirkes av dem som vi arbeider sammen med. Og som regel er det lettere for de “mange” at paavirke de “få” end det er for de “få" at på­ virke de “mange". Dette angår ikke bare “for- kyndelsen", men hele vort frikirkelige arbeide. Skulde arbeidet med samfundene bli årsak til at vi litt efter litt gir avkald paa den “nye retnings" og Augsburgs princip for presteutdannelse, “den rette form for Guds rike paa jord" og arbeidet fe>r “levende og frigjorte menigheter," vilde det ikke alene være et tap for selve Den Lutherske Frikirke, som ikke kan erstattes med noget vi ved samarbeide' kunde faa fra samfundene, men vil­ de ogsaa være et uberegnelig tap for hele vor lu­ therske kirke i Amerika. At Den Lutherske Frikirke, som en organisa- tion vil fortsætte er nu nogenlunde sikkert. Vort frikirkefolk er jo bestemt paa at fortsætte det frikirkelige arbeide slik som de forstår det. Vet har de jo bevist ved at bygge den nye, prægtige skolebygning ved Augsburg Seminar. Og den minoritet som tidligere var inde for sammen­ slutning med det store norske, .samfund har nok forandret sin mening om den sak. Hadde en kort samtale med en av lederne for denne ret­ ning under vort aarsmøte. Han uttalte, at om den sak skulde komme op til behandling i Fri­ kirken. saa vilde han for én stemme imot sam­ menslutning. . . . Med hensyn til den tanke som vor ven pastor Ringsted antyder ! sine artikler om: “Hvprledes der bør pnekes i vore dager." saa er det vistnok i sin orden at den sak ogsaa diskuteres og vilde kanske bli mere frugtbart om Madan diskussion henlagdes til Messenger, saa vi kunde få nogen bedre forståelse av hvad den yngde slegt tæn­ ker om den sak. Men min mening er, at vor pre­ steskole først og fremst tsr den sak under over- Vi kan v istnok være en ig med Skovgå rd-P e- tersen at det går an at forkynde den gamle tro om den forkyndelse ! tidens sprog, hvis vi for­ stsar hans uttalelse ret. Men der er den fare ved den såkaldte “moderne” ungdom, at de helst øn- sker at ha en “modern" forkyndelse. Og den slags forkyndelse har vi hat nok av både i Europa, særskilt i Tyskland og i de skandinaviske lande og ogsaa her i Amerika, særskilt i de reformerte kirk esamfun d. Har i de sidste 8-9 år været mere sammen med amerikanske, reformerte kirkefolk end med lu­ theranere, og har et par aar endog tilhørt en kongregationalist-menighet som “associate" med­ lem, så jeg har hat anledning at lære at kjende deres forkyndelå. Det er svært Utet av Guds ord vi faar høre i de amerikanske, reformerte kirker i vor tid. Som regel læser de et avsnit av bibelen ved begyndelsen av sine møter, men de har sit tema, som ofte er et av tidens politiske spørsmaal, og det Guds ord de har læst faar man sjelden høre noget om. per er den fare for os lutheranere — også for os i Frikirken, at jo mere amerikaniserte vi biir og jo flere amerikanere der slutter sig til vore menigheter jo mere påvirket er vi utsat for at bli av den reformerte “liberale" forkyndelse og det amerikanske lette kirkeliv, som jo er alt an­ det end frikirkelig. Og da det meste av den re­ ligiøse litteratur i Amerika er av reformert op- rindelse vil den ogsaa være vel skikket til at bane vei for den “moderne" forkyndelse og det “mo- derne kirkeliv,” hvor man kan baade danse og spille kort og allikevel være gode kristne og bra m eni gh etsfolk. Det kan kanske synes at jeg er altfor pessi­ mistisk og ser saken i et altfor mørkt lys. Kan saa være. Men det er min fulde overbevisning, at der er like så stor fare for Den Lutherske Frikirkes fremtid i den reformerte kirkes ‘li­ berale” teologi og forkyndelse, som der er i den missourianske og den gamle synoderetning. Dette er vist alt jeg har at si om denne sak just nu. Vil dog tilføie.at vi på søndag formiddag un­ der årsmøtet hadde den glæde at kunne lytte til en præken som nok var av den “gamle skole” selv om den var holdf i det engelske sprog. Fa- stor Hestvolds indledningspræken i det norske sprog fik jeg desværre ikke anledning at høre, da jeg kom for sent til aarsmøtets begyndelse, men av private uttalelser under årsmøtet fik jeg den forstenelse, at den ogsaa var av “det rette sla- get". - Hørte ogsaa cn præken i Sti Lukas kirke på søndag som hadde den rette klang i sig efter min mening. Så, “endnu er ikke alle jonsvikin- ger døde,” om det går an at bruke et sådant uttryk om vore frikirkelige arbeidere.
Show less
Folkebladet September 13, 1939, Page 12
Title
Folkebladet September 13, 1939, Page 12
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 13de September, 1939 heten fr» tid til tid. PIigtopfyleiende var han også naar det gjaldt »t yde til menighetens utgifter og fellesarbei- det. Hun tak tungt- lak for at kaa kjøpt prestebolig i Luverne. Til den n>V bygning ved Augsburg gav han og hustru ...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 13de September, 1939 heten fr» tid til tid. PIigtopfyleiende var han også naar det gjaldt »t yde til menighetens utgifter og fellesarbei- det. Hun tak tungt- lak for at kaa kjøpt prestebolig i Luverne. Til den n>V bygning ved Augsburg gav han og hustru $600. Og før oin død bestemt* han at av boet akiildc man gi *100 til Augsburg, $100 til hedningemis­ sionen. $100 til Indrcmlaoionen og $100 til Ziono menig­ het i Luverne, Han tjente ogsaa menigheten »am disken Charley Pederson var altid gild at Ule med. Og altid liaddc han aode rud at gi. Han var ikke av dem som hvis de ikke faar øtyre og "base" i menigheten, ru aet­ ter de sig i furtekroken og vil ikke gjøre noget hver­ ken for menigheten eller Guds riler. Vi har mange saa- danne rundt i vore menigheter. Men Charley Poderson var ikke en av dinar.-. Sandelig i ham har vi alle mistet tn trokast ven og medarbeidar. Maa Gud signe hans minde iblandt oa. Maa ogsaa Gud signe hans hustru, .-irendighetør usigelig godt at vider at om vore kjere rei­ ser ifra os, -uu fortsætter Gud med at være hos os og letter og farer ns indtil vi ogsaa kuar hjcmlov. VANDRET HJEM Mrs. Mina Everson, født Trandum, hannav stille i troen På sin frelser don 21de august sidstleelcn på Luther Hospital i Eau Claire, Wi»„ i en alder av henimot 70 aar. Hun haddu nogen uker i forveien hat det uheld at brække armen red vt fald, men var kommet langt paa forbedringens vel da hun fik alag og døde fire dager se­ gl rs. Everson var en av de stille i Running. Valley me­ nighet, mon vidnet dng ved liv og i tale at hun herte Her- Begravelsen fandt sted den 25de august under stor del­ tagelse fra hjemmet og Running Valley kirke. Under­ tegnede forrettet med bistand av pastor Rooenius Nor- heim fra Eau Claire. Sidstnævnte hadde besøkt hende flere gange paa hospitalet og hadde opmuntret både med sang og andagt. Mina Eversen var født den 7de saptpmbvr i Vøenan Running Valley, hver hun har bodd siden. I 1888 indgik hun i egteskap mod Ole Everson, Mm døde for s#r aar siden. Deres egteskap blev velsignet med otte barn. S"n alle overlever aine forældre- . De er Clara (Mrs. Sam 01oon>. Emile Joseph. Melvin. Nem (Men. Carl Bjork), Wilhelm. Esther (Mrs. Norman Anderøonl, ou Ruth DET ER MEGET SNAK OM PWA arbeidet og arbeidVne. Noget av dot er viøtnolc saner. Det gaar forfærdelig sent med at kaa noget gjort istand, det tar utrolig lang tid, og det koster meget. Det akuldc ikke være slik. Men det er ikke alle nom er »aa dovne og likegyldig». De oam er det, er falk earn vilde iustøa og tuske hvor de var ansat naar de turde lure'n av. Og det er ovørait ved øt «tørre arbeide, og sommetider ved et mindre, sådanne samvittighetsløse lurendreiere o* dagdrivere. Og de finde« ikke bare blandt dem som broker spade og pickaxe heller. I Duluth Evening Herald forekom en leder cn ukea tid or ganokø «tore mi«bruk av det offentliges penger foraar- saket ved dovenskap hos en døl. Mon det legger vegt paa at diose arbeidere i dot otore og hele er Sådanne »am har arbeidet i regulere industrier, fabrikker, forretninger o* andre foretagender fer de ved aarsaker hvorover de alet ingen kontrol haddi- blev oat På bar bakke. De vilde helst olippe at arbeide for PgVA, men er nødt ril det. De andre oom har pladser i de regulæro forretnings- og in- dustribrancher — har de møre ret dertil end de oom ikkø har plltdo? Er det deres dygtigheto skyld som har git dem denne fordel? Aldeles ikke. De kam ind fordi do trnf til at være der do var. De andre kom ikke ind fordi det ikke var plads for dem. Hvad lønningene angaar or det ogsaa grund til at epørre: Hverfar akulde ikke de uheldige, som er likesaa dygtige aom de andre ikke ha likedan betaling som de heldige, hvis de trenger det?” — Man vil karseau at dette spørsmål griper ind i de so- eløl? ferholU, det viser urvtkerdigheten i felkesamfundet all thing« being equal — og det cr derfor heller ingen, inden samme _forheld og med likeverdige kvalifikationer, sem har ret til otørre betaling ond andre. For Sålænge vi skal bruke penger er det betalingen med penger det kammer aaa meget an paa når det sande demokrati skal opretholdes. Sålænge det er ua stor økonomisk ulikhet blandt folk som lever i og under samme forhold biir det aldrig nogen SIC TRANSIT------ Jarlen av Roalyn, England, en ven av avdedc kong Ed­ ward VII, er doet i Londnn, 70 aar gammel.. Han blev hade far sin adelige familie da han var 19 år. Med $80,000 året at bruke op saa han meget av verden. Tre “My Ramble with Life," bragte ham omsider i de konge­ liges ugunst eg han spilte fallt tilslut. Han maltte ha veret on av dem sow Kipling kaldt« "flanneled fools," og som hindrot Kipling fra at bli hotpoet. Det er ikke før­ ste gangen at “sie transit gloria mådi." Folkebladet L“Frikirke"" Du kan hjælpe bladet hermed ved at skaffe det nye holdere. Gjør et forsøk nu ihøst Bare^l.25 for ett aar..... Kanske vi saa kunde faa det til et ukeblad igjen, som efet jo burde være..... Saameget godt læsestof ligger og venter paa plads i ukevis. Nogen hundre nye abonnenter er det bare som trænges.
Show less
Folkebladet September 13, 1939, Page 07
Title
Folkebladet September 13, 1939, Page 07
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 13de September, 1939 Komme dit rike! Meddelelser fra og om Hedningemissionen Outlieran Hoard of Si-sumo 25 hestekræfter og en missionskvinde Sidste gang jeg var i kvindeforening (vi kaldte det bare "Mission”) i Hurdalen, kunde jeg ikke få min bil av...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 13de September, 1939 Komme dit rike! Meddelelser fra og om Hedningemissionen Outlieran Hoard of Si-sumo 25 hestekræfter og en missionskvinde Sidste gang jeg var i kvindeforening (vi kaldte det bare "Mission”) i Hurdalen, kunde jeg ikke få min bil av stedet, da jeg skulde reise hjem. Det var kommet ny sne over glat føre. Bilen hadde jeg sat fra mig på den anden side av flo­ den ved hovedveien, og der var ingen folk i nær­ heten. Så Mt jeg der og lot mine 25 hestekræf­ ter hænge i, men hjulene gik bare rundt på ste­ det. Da kom min missionskassererske, gamle Oleanna, over floden for at gå hjem. Jeg kaldte hende til mig. “Nei, her duer nok ikke gamle kvindfolk," aa hun. Men da tænkte hun ikke, at disse biler er saa merkelige, når de saaledes ikke kan komme i fart trods deres store kræfter, — der skal nemlig bare et ganske litet puf til, så går det. Så skubbet Oleanna bakpå, og en — to — tre, var jeg i fuld fart opover bakken. Hun stod og gapte av forbauselse, et sådant kraft- tak hadde hun ikke drømt om at gjøre i sit liv. Mens jeg var på hjemreisen, kom jeg i tanker om, at denne hændelse var som en hisoen fra mis­ sionens herre til alle de små kræfter, som han har druk for. Også med missionen er det jo saaledes, at vore kræfter ingen ting er imot Guds, — og allikevel har Gud ^elv indrettet det såle­ des, at det er avhængig av, vor lille indsats, om det hele skal komme i gang. Uten at vi sætter vore små kræfter ind, kaæhaux store kraft ikke komme i bruk. Og her erAer ingen, som er for liten av vekst! Kom ikke og si: Hvad kan en stakkars liten bameforening utrette i dette u overkommelige svæ re arb eide? K o m ikke og si: Hvad betyr det, om jeg elendige stakkar vil prøve at skyve på låset for Gud? Det kan be­ tyde alt! Ingen av eder vet hvad netop eders lille skub til saken kan betyde. Qg nu sender jeg den belæring, som jeg fik, videre til foreningene og missionsvennene, fordi jeg kan tænke mig, at også her kunde den fal­ ske beskedenhets lille mismod prøve at snike sig ind. Ikke én eneste av eder er overflødig, hver og én av eder kan betyde det avgjørende skridt fremad for Guds rikes sak et sted paa jorden. Det kan nok hænde, at mangen liten missionsfor­ ening skal komme til at fgiøre store øine en gang: “Nei, at han kunde bruke os til sådant kraft- tak; det hadde jeg ikke drømt om!" Eivind Berggrav i “Missionst. " Evangelist virksomhet Der har ikke været skrevet meget i vore kir- keblade angående dette tema. Man maa næsten spørre sig selv om Den Lutherske Frikirke er kommet saa langt frem med sit kirkelige arbei­ de at vi ikke trænger disse særskilte munk-gaver som Gud har skjaznket sin menighet paa jord. Disse vækkelsesrøster som ved Guds tuende- kan vække mange av vore sovende kirkefolk ug op- muntre dé,troende til at leve et liv helt for sin herre og frelser. Kanske vi prester er kommet ind paa den samme vel som nabopresten min, som sa da han hadde talt til en mand som hadde besøkt vor menighet under nogen evangelistenil­ ter hvor Guds aand var kraftig tilstede, og hvor syndere bøjet sig i støvet for den levende Guri: "If there is to be any jerking up in my congrega­ tion, then I will do it myself." Dette er store ord, fremsat av en ærlig mand som har tat stand­ punkt, og som viste hvor han stod, Vilde det ikk* være paa sin plads for os som prester inden Den Lutherske Frikirke at vi ogsna lot vore menig- hetsfolk faa en klar forståelse av hvor vi staur når det kommer til at opelske nådegavenes bruk inden vore menigheter. La dem forstua Hart at vi er på bibelsk grund nanr vi taler og a r beid er fo r evangelintvirksomh et i vor kirk e- Der er vel ingen av os enten vi er læg eller lærd som har studert vor bibel der kan bortfor- klare denne sandhet at han som satte nogen tis apostler, nogen til profeter, han satte også net- gen til evangelister, og nogen til hyrder og læ­ rere, til tjenestens gjerning til Kristi legemes opbyggelse. Ef. 4, 11-12 . Ved vort sidste årsmøte blev der git litt tid til drøftelse av vort fremtidige evangelistarbeide. Pastor Jens Halvorson, som vi alle har lært at elske som vor store evangelist inden Frikirken, talte alvorlig og indtrængende om nødvendighe­ ten av et mere solid evangelistarbeide iblandt os, han sluttet sin tale m#d at fremlægge en gnei plan som gik ut paa at Den Lutherske Frikirke kalder to mænd til at bruke al sin tid for evan­ gelistarbeide inden vor kirke, og at Den Luther­ ske Frikirkes indremission lønner én og vor ydremission den anden av vore evangelister. Jeg kunde ikkx andet end føle at pastor Huls. >r .« -n hadde talt meget med sin Gud fpr hun k'-m til vort årsmote med denne plan som laa -ua tungt paa hans hjerte. Nu blir spørsmaalet: hvad har vi gjort siden aarsmøtet for at fremme denne vigti;,-.- s ak? En har sagt at naar Satan vilde hindre Gude menig­ hets arbeide valgte han en komite for at ta vare- paa denne sak. Jeg vet ikke hvor megen saml- het der er skjult i den histerfo. men én ting > ."
Show less
Folkebladet September 13, 1939, Page 10
Title
Folkebladet September 13, 1939, Page 10
Collection
The Folkebladet Collection
Search Result
DjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 13de September, 1939 Truster- æ en trofast ven av professorene Oftedal og Sverdrup. Ludvig Hansons opholder sig i Mentana fer tiden, men var altiaa Ucmme for reunienen. Det mel- des em en oerdelea hyggelig sammenkomst, den første av lit slago i...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, Onsdag, 13de September, 1939 Truster- æ en trofast ven av professorene Oftedal og Sverdrup. Ludvig Hansons opholder sig i Mentana fer tiden, men var altiaa Ucmme for reunienen. Det mel- des em en oerdelea hyggelig sammenkomst, den første av lit slago i settlementets historie. SYDVESTRE MINNESOTA KREDS av Den Lutherske Frikirke holder, om Gud vil, et kredsmate i Everest, Kansas, panter O. A . Opseths kald, 19.21de oktober. Motet begynder torsdag aften mod uapningspnvken av cn av de tilreisende proster. Sam­ taleemnet, Matt. 22, t-14, vil bil indledet fredag efter- mlddiiK. To Hessianer pna fredag, og lordair ektermiddng ug kveld. Tre sessioner pan søndag. Alle kredsene prt- M. E. Holland, sekreter. McVILLE KREDS vi! ha. om God etl, øit høstmote i Getsemane kirke, syd for Tolna, N. D„ pastor Jahn Lølands kald. Motet be­ gynder fredar kl. 11 kormiddag. 29de september og varer til 1ste oktober. Paster Siguril Borg holder aapnings- talen og pastor P. O. Laurhammer indleder samtaleem­ ner. som er I Ker. 3, 8-15. Dr. T . O . Burnlvedt præker Kain med bøn om (luds velsignelse over motet. KREDSMOTET I MARINETTE KREDS hvides i pastor Ole Hollands kald, 21de til og med 24de «•ptember, i L'Anse, Midi. Paotor H. O . Johnson holder aapningspreken i L’Anse torsdag aften, ug pastor L. R . Lund indleder emnet i L'Anse fredag akten: "Hvad er rotkærdiggjorclse ved troen?" I Pequaming holder paster H. M . Johnson åpnings­ talen og pastor H. E. Nyhus vil indlede emnet: “Brevet til den Laodicaeiske menighet. " Anb. 3, 14-22 . Maa vi fan samles paa en Gud velbehagelig maule- for P. G. Sannacle, formand H. O. Johnson, »ekrctoer. GETSEMANE MENIGHET av Binfard-kajdet ril ha kirkeindvielse og grundsteno- legning sandag den tete oktober. Dr. T . O. Burntvedt vil utforc indvielsen og kredaens prester vil ogiaa bli meet og tu del. Dette biir en rigtig festlig dag for flet- M-maoø menighet, og vi der at Guds riko velsignelse man •DEN AARLIGE "STEWARDSHIP " DAG for Thick River Falls kreds av Den Lutherske Frikirke huldes, om Gud vil, i Frikirken i Newfalden, Minn, pa­ stor G. P . Ronhalm« kald. tirsdag den 19de september. Malene begynder ld. 10:30 og kl. 2. Dr. T. O. Burntvedt 'agter at vccrij tilstede. Vennene i kredsens menigheter indbydes paa det hjerteligste. G. P . Ronholm, formand E. G . Olsen, sekretær. OM PRESTE-PENSION Vi mccighoUfolk læser saa mt-jp-k angaarnde efenn:- pre­ sto-pension i Folkebladet, og maa li at vi dr fuldt enig. ned hvad G. O. Oudal skriver derom. Vore prester har mindst ot hundre dellars far mauneden ask frit hus, eg storstedolvn av os meniirhetofolk tjener ikke over femti til iøkati dollars om måneden og vi maa betale vor okat cg er mod otr holder oppe kristendommen; saa vore pre­ stør t-r uretfærdige både far Gud og mennesker, naar de vil at menighetsfolket akal være med og holde oppe denne fraadøeri og det cr stor synd for Gud. Kjere venner! Læ os handle retfærdig bude tor Gud og mennesker, saa at vi menighetsfolk og prester kan engang møtes paa den ‘'himmelske strand." i den herlig­ het som Jesus har beredt for os alle, som vil tjene og matter ham alene, i Jesu navn. Det er vor bøn. Carl Hetland, 1607 So. Kay Sti, FARVEL-FEST Fredag afton den 18de august blev der holdt en farvel- fest fer pastor A. S. Bcrg og hustru, paa deres 14de aars-bryllupsdag, i Olivet lutherske kirke paa 16de og Syd K St. Dør var en stor flok av venner og medlem- mør som var samlet for at øi farvel til prest og familie, da de den 28de august reisto til Fargo, N. D., for der ved Oak Grovo Seminar at apte arbeidet som lærer ved Andrew Anderson ledet motet, som begyndte med at Mrs. Ulrik Gunderson spiltø brudemarsjen når brude- parret og deres lille toaarige datter Alke Ruth, kam ind og tok sine pladser, som blev vist dem. Og bruden blev æret med en pen blomster-bouquet. Saa blev der lang av korsamlingen og bibellæsning, den 23de Davids Salme, og bøn av John Mae eg Mr. Wold. Sang av Olivet string banShow less

Pages