SkoIeaaret varer fra sidste tirsdag 1' septcmber til sidste torsdag 1' mai, med to ukers queflsrie 0g en zlkcs paaskcferie. Skolens katang, der utgives paa engeIsk, gir Hgiagtige oplysninger om under- Visningsfag osv. Den faaes ved benvendelse til skoIens bestyrer, PROFESSOR GEORGE SVERDRUP,... Show moreSkoIeaaret varer fra sidste tirsdag 1' septcmber til sidste torsdag 1' mai, med to ukers queflsrie 0g en zlkcs paaskcferie. Skolens katang, der utgives paa engeIsk, gir Hgiagtige oplysninger om under- Visningsfag osv. Den faaes ved benvendelse til skoIens bestyrer, PROFESSOR GEORGE SVERDRUP, Augsburg Seminary, Minneapolis, Minn. Show less
Augsburg fiemittarium. Augsburg Seminarium, den aeldste norsk-lutherske presteskole i Amerika, blev grundlagt i aaret 1869, i Marshall, Wisconsin, men blev allerede i 1872 flyttet til Minneapolis, Minnesota. Hensigten med skolens oprettelse stod fra f¢rste stund av klar: Det gjaldt at bygge op en... Show moreAugsburg fiemittarium. Augsburg Seminarium, den aeldste norsk-lutherske presteskole i Amerika, blev grundlagt i aaret 1869, i Marshall, Wisconsin, men blev allerede i 1872 flyttet til Minneapolis, Minnesota. Hensigten med skolens oprettelse stod fra f¢rste stund av klar: Det gjaldt at bygge op en selvstaendig norsk presteskole for frie lutherske menigheter, paa sand kristelig 0g bibelsk grund, skikket til at im¢tekom- me de saeregne krav som de forandrede forhold i dette land stillet til presteutdannelsen 0g presterne. Som den f¢rste norske presteskole hadde seminariet intet mgzinster som det i nogen stor utstraekning kunde efterligne. Hverken Norges universitet eller Amerikas reformerte utdannelsesanstalter svarte til hensigten 0g trangen. Skolen maatte derfor pr¢ve at ta det bedste med fra begge, 0g forresten spike at finde sin egen vei frern til sin seerstilling som utdannelsesanstalt for prester for frie menigheter i en fri kirke. Men om end saaledes maalet stod forholdsvis klart fra f¢rst av, er det dog meget langt fra, at veien altid stod like klar. Og eftersom vanskeligheterne ved opga- vens l¢sning meldte sig, blev ogsaa meningerne om veien — tildels vel ogsaa 0m maalet — i hdi grad delte. Under de brytninger som saaledes opstod, 0g som en- hver taenkende kristen nu let Vil forstaa var n¢dvendige, led skolen tildels ikke saa litet i rent ytre henseende. Dens laerere blev ofte utsat for bitre, 0g ikke altid vel betaenkte angrep, tildels endog av inand indenfor det Show less
AUGSBURG SEMINARIUM 7 samfund — Konferensen — hvis presteskole Augsburg Seminari-un’z‘ var. En naturlig, men ikke des mindre sor- gelig f¢lge herav var, at skolen gang paa gang kom i financielle vanskeligheter, fordi mange som ikke evnet at se de paagaaende brytningers betydning 0g n¢dvendig- het... Show moreAUGSBURG SEMINARIUM 7 samfund — Konferensen — hvis presteskole Augsburg Seminari-un’z‘ var. En naturlig, men ikke des mindre sor- gelig f¢lge herav var, at skolen gang paa gang kom i financielle vanskeligheter, fordi mange som ikke evnet at se de paagaaende brytningers betydning 0g n¢dvendig- het, brukte dem som en formentlig tilfredsstillende und- skyldning for ikke at stotte seminariet med de nodven— dige pengebidrag. Heri maa man ialfald for en del s¢ke grunden til, at skolen allerede i 1877 var sunket i en gjaeld, der belop sig til $17,000.00. Det maa dog imidlertid ogsaa erin- dres, at seminariet paa disse otte aar siden dets stiftelse hadde faat en eiendom av betydelig vaerdi. Under de ugunstigste omstzendigheter tok man fat paa det tunge arbeide med at avkaste denne gjaeld. Ikke bare var motstanden mot skolen blit stadig sterkere 0g mere maalbevisst paa visse hold indenfor selve Konfc- rensen; men (16 stro’k i de nordvestlige stater, hvor dette kirkesamfund hadde sine fleste 0g mest offervillige me- nigheter 0g skolen sine bedste venner, blev somrene 187 5 —1877 herjet av umaatelige graeshoppesvaerme der Ia aker 0g eng ¢de, som hadde de vaeret svidd av en prairie- brand. Konferensens aarsm¢te i Willmar, Minnesota, 1877, besluttet imidlertid at skolens gjaeld skulde avka- stes; professor Oftedal paatok sig at lede indsamlingen, og f¢r aarets utgang var der samlet $18,000.00, ydet av over 30,000 individer. Naar alle omstaendigheter tages i betragtning, staar denne pengeindsamling vistnok endnn uten noget sidestykke i vor korte kirkehistorie. Men det viste sig snart, at der var fare for, at skolen atter skulde s’ynke i en gjaeld, som vilde true selve dens eksistens. Av den grund begyndte ogsaa de maend som allermest hadde seminariets fortsatte bestaaen 0g trivsel for ¢ie, at arbeide for oprettelsen av et permanent skole- Show less
8 AUGSBURG SEMINARIUM fond. Indsamlingen begyndte, under adskillig opposi- tion, i 1880 0g fortsattes med etpar laengere mellemrum like til 1890. Da hadde skolen en grundeiendom, vaerd— sat til $85,000.00, 0g et fond paa $50,000.00. I aaret 1890 dannedes Den forenede norsk-lutherske kirke i... Show more8 AUGSBURG SEMINARIUM fond. Indsamlingen begyndte, under adskillig opposi- tion, i 1880 0g fortsattes med etpar laengere mellemrum like til 1890. Da hadde skolen en grundeiendom, vaerd— sat til $85,000.00, 0g et fond paa $50,000.00. I aaret 1890 dannedes Den forenede norsk-lutherske kirke i Amerika, ved forening mellem Konferensen, Den norske Augustanasynode 0g de av Den norske synode nogen aar i forveien uttraadte Antimissouriere. If¢lge de av alle parter tilstemte “foreningsartikler” skulde Augsburg Seminarium vaere det nye kirkesamfunds pre- steskole, 0g dets leerere l¢nnes av de fonds som de kon- traherende parter hadde samlet. Da det viste Sig, at sko— len ikke kunde lovlig overdrages til det nye kirkesam— fund paa den i “foreningsartiklerne” foreskrevne maate, 0g da der meget snart utviklet sig en sterk motstand av principiel natur mot skolen, dels av dens gamle motstan- dere i Konferensen, dels fra Antimissouriernes side, rei— ste der sig en strid der f¢rte til, at majoriteten i Den forenede kirke i 1893 vendte skolen ryggen, unddrog den den ifga'lge “foreningsartiklerne” lovede st¢tte 0g oprettet en My presteskole. De f¢lgende aar var rike baade paa traengsler 0g paa glaede for skolen. Dens venner var faa, men trofaste, 0g elevantallet var forholdsvis meget stort. Imidlertid pr¢vde Den forenede kirke ved s¢ksmaal at komme i besiddelse av skolens eiendom ; men staten Min- nesotas h¢iesterets kjendelse gik kirkesamfundet imot. Da dette imidlertid besluttet at ta saken op paany, gik skolens Board of Trustees med paa et forlik, hvorved Den forenede kirke fik seminariets fond 0g en del av dets bibliotek, mens skolen fik beholde sin grundeiendom 0g sit navn. Trods de store vanskeligheter Augsburg Seminan'um saaledes maatte gjennemgaa i nittiaarene, hadde skolen nyaarsdag 1902 den glaede at faa indviet en ny og tids- Show less
AUGSBURG SEMINARIUM 9 maessig hovedbygning, hvor der foruten klassevmrelser ogsaa findes kontorer, bibliotekvaerelser, kapel, gymna— stiklokale o'.’ s. v. * Siden skolen i 1898 mistet sit fond, har den vceret helt avhxngig av aarlige bidrag fra menigheterne. Der er dog nu begyndt en indsamling av... Show moreAUGSBURG SEMINARIUM 9 maessig hovedbygning, hvor der foruten klassevmrelser ogsaa findes kontorer, bibliotekvaerelser, kapel, gymna— stiklokale o'.’ s. v. * Siden skolen i 1898 mistet sit fond, har den vceret helt avhxngig av aarlige bidrag fra menigheterne. Der er dog nu begyndt en indsamling av et skolefond paa $100,000.00. Den mand der i over en menneskealder med stor nt— holdenhet ledet skolens pengesaker, var nu avd¢de pro- fessor Sven Oftedal. Med en aldrig svigtende troskap, 0g en levende f¢lelse av sit ansvar overfor dem som hadde bygget 0g underholdt skolen i gode 0g onde dage, s¢kte han altid at styre dens financer saaledes, at den kunde bli bedst mulig istand til at utf¢re sin gjerning, 0g l¢se den opgave den hadde faat i den norsk-amerikan— ske kirke. * * * De vanskeligheter 0g brytninger, som Augsburg 5c- minarium saaledes har hat at gjennemgaa, 0g som oven- for kun rent antydningsvis er nzevnt, liar bevirket to ting: Skolen liar altid maattet arbeide under sterk kri- tik utenfra, 0g dens laerere 0g venner har til enhver tid hat den sterkeste opfordring til altid paany at sp¢rge sig selv, om dens principper og idealer ogsaa virkelig duet. Og her har det ialfald for enkelte staat absolut klart 11616 tiden, at kun det kan bestaa pryfiven som er i overensstem- melse med Guds 0rd 0g levendegjort ved hans aand. Derfor har Augsburg Seminariums grmzdprinrip al— tid varret: Ledet og baaret av Guds aand, med lez'cndc tro paa Gud 0g avgjort z'illighct til i alle ting at 13de ham vilje, at bygge [rad den lzellige slm'ft og In den z'a’rc rct- tesnor for liv og lwre. Dette er Augsburg Seminariums grundprincip 0g baerende tanke den dag idag. Og saa— Show less
10 AUGSBURG SEMINARIUM visst som dette ogsaa er den lutherske reformations grundprincip, saa visst er det ogsaa, at skolen uten noget forbehold har vaeret 0g fremdeles vil vrere tro mot den lutherske kirke 0g dens bekjendelse. Augsburg Seminariums presteutdannelsesprincip har som sit utgangspunkt... Show more10 AUGSBURG SEMINARIUM visst som dette ogsaa er den lutherske reformations grundprincip, saa visst er det ogsaa, at skolen uten noget forbehold har vaeret 0g fremdeles vil vrere tro mot den lutherske kirke 0g dens bekjendelse. Augsburg Seminariums presteutdannelsesprincip har som sit utgangspunkt den centrale sandhet, at den kristne menighet ér Kristi legeme og den rette form for Guds riiee [baa jom’en. Menigheten er hellig, fordi den Hellig- aand bor 0g virker i den; men denne hellighet maa altid mere 0g mere virkeliggjgzires 0g utfoldes i 0g ved dens enkelte lemmer, fordi ménigheten er bestemt til at vokse frem til mands modenhet i Kristus Jesus. Hertil traen— ger den, og herti] har Gud git den mangeslags naadega— ver. Men disse naadegaver traenger utdannelse 0g ut— dypelse, for at de kan bli til den st¢rst mulige velsignelse for menigheten. Hermed er ogsaa presteskolens opgave 0g gjerning bestemt. lkke at opdra en kirkelig embeds- stand, men at utdanne 0g opdra Kristi tjenere til me— nighetens opbyggelse satte Augsburg Smm'narium sig som maal fra fyjrst av, 0g paa denne opgaves l¢sning ar— beider det fremdeles efter evne 0g gave. Men menigheten er ikke paa langt naer naadd frem til den grad av sandhetserkjendelse og aandens helliggjyi— relse som den, efter Guds vilje 0g det nye testamentes anvisning, kan 0g maa komme til iblandt vort folk. I vort faedreland er det bibelske menighetsbegrep Iitet er- kjendt 0g endnu mindre agtet paa. Og der er store dele av verden, hvor end ikke en straale av Guds evangeliums lys endnu har trzengt frem for at sprede syndens 0g 156g- nens m¢rke. Denne tunge virkelighet har Augsburg Se— minarium fra fp‘rst av 0g under hele sit fortsatte arbeide hat sin opmerksomhet henvendt paa: Der skulde arbei- des for menigheternes levendegjngrelse 0g frigj¢relse i vort eget land; der skulde virkes for, at Guds 0rd om Show less
AUGSBURG SEMINARIUM 11 menigheten maatte bli erkjendt 0g adlydt i vort faedre- land; der skulde ogsaa sendes bud om frelse fra Gud til dem som sari hedenskapets m¢rke. Denne opgave er saa uendelig stor, som den unegte- lig er paakraevet 0g nzerliggende. Litet liar vel skolen kunnet utrette pan... Show moreAUGSBURG SEMINARIUM 11 menigheten maatte bli erkjendt 0g adlydt i vort faedre- land; der skulde ogsaa sendes bud om frelse fra Gud til dem som sari hedenskapets m¢rke. Denne opgave er saa uendelig stor, som den unegte- lig er paakraevet 0g nzerliggende. Litet liar vel skolen kunnet utrette pan dette verdensvide omraade; men sit kald 0g sin opgave glemmer den ved Guds naade ikke. * * * Augsburg Seminarimn er f¢rst 0g fremst en presto- skole. Fagfordeling 0g undervisning er anlagt med denne opgave for ¢ie, fra den nederste klasse til den ¢verste. Dog er det meget langt fra, at alle som kommer til skolen blir prester, eller endog studerer teologi. Dette liar hel- ler aldrig veeret tanken. Tvertimot. Det var meget mere hensigten, at det kald nogen ved sit komme til skolen maatte fgfle til prestetjenesten, under skolegangen kunde bli saaledes pr¢vet 0g avklaret, at kun de gik ind i tjene- sten, som var skikket derfor 0g liadde Guds kald dcrtil. Men netop dette skolens szerpraeg, at den fra nederst til ¢verst er en presteskole, reiser naturlig det spgirs- maal: Er da undervisningen i skolens to nederste avde- linger anlagt saaledes, at unge mde der ikke agter at studere teologi, kan faa den fulde nytte derav for sig? Dette sp¢rsmaals berettigelse har vel altid staat klart for de maend som liar hat med ledelsen av skolen at gjysre; men som saken for hvert aar har faat en stedse st¢rre betydning, saa liar der ogsaa altid, 0g iszer i de sidste ti — femten aar, vaeret arbeidet med omtanke 0g forsigtig- het paa sp¢rsmaalets l¢sning. Resultatet er, at skolens forberedelses- eller akade- miavdeling nu byr et fuldstzendig h¢iskolekursus, 0g dens grask- eller collegeavdeling et fuldstéendig collegekursus. Uten at svigte skolens hovedopgave, og uten at tape dens Show less
12 AUGSBURG SEMINARIUM oprindelige plan av syne, liar man altsaa litt efter litt, eftersom kravene har vokset 0g forholdene forandret sig, fuldstaendiggjort dens laeseplan saaledes, at den ogsaa skulde vaere istand til at l¢se den opgave at vaere en kri- stelig skole for unge mend. Betydningen... Show more12 AUGSBURG SEMINARIUM oprindelige plan av syne, liar man altsaa litt efter litt, eftersom kravene har vokset 0g forholdene forandret sig, fuldstaendiggjort dens laeseplan saaledes, at den ogsaa skulde vaere istand til at l¢se den opgave at vaere en kri- stelig skole for unge mend. Betydningen herav er selv- indlysende for alle som med noget alvor har taenkt over vort folks 0g vor kirkes stilling i dette land. * * * Augsburg Seminariums f¢rste laerer 0g bestyrer var professor August Weenaas, der allerede i 1868 var blit kaldt fra Norge til at overta en teologisk laererpost ved den norske avdeling av Den skandinaviske Augustana- synodes presteskole i Paxton, Illinois. Oprettelsen av Augsburg Seminarium var nemlig resultatet av en beslut- ning, fattet i 1869, om at skille denne avdeling ved skolen i Paxton fra den svenske. Seminariet begyndte som ovenfor naevnt, sin virksomhet samme aar i en liten lands— by i Wisconsin, ved navn Marshall. Derfra flyttedes skolen saa i 1872 til Minneapolis, hvor pastor Ole Paulson med stor energi arbeidet med at faa opf¢rt en efter om- staendigheterne tidsmaessig bygning for den. Baade i denne f¢rste tid av Augsburg Seminariums historie, og siden saalaenge han levet, indla pastor Paulson sig store fortjenester ved sit ihaerdige arbeide for skolen. I 1873 blev rand. theol. Sven Oftedal kaldt til profes~ sor i teologi, 0g allerede aaret efter utstedtes kald til dc to teologiske kandidater S. R. Gunnersen 0g Georg Sver— drup. Skolen hadde altsaa nu fire teologiske professorer. Da professor Weenaas i 1876 nedla sit embede, blev pastor B. Gjeldaker valgt i hans sted, men forblev kun et aars tid ved skolen. Professor Gunnersen nedla sit embede i 1883, 0g fra dette aar til 1890 hadde seminariet kun to teologiske professorer, Sverdrup 0g Oftedal. Show less
AUGSBURG SEMINARIUM 13 Professor Sverdrup blev i 1876 skolens bestyrcr og inde- hadde denne stilling like til sin d¢d i 1907. Under for- eningsaareng (1890—1893) virket foruten dc to nzevnte ogsaa professorerne M. O. Bm‘kman, Dr. theol. F. A. Schmidt 0g E. G. Limd som lzerere i teologi ved skolen... Show moreAUGSBURG SEMINARIUM 13 Professor Sverdrup blev i 1876 skolens bestyrcr og inde- hadde denne stilling like til sin d¢d i 1907. Under for- eningsaareng (1890—1893) virket foruten dc to nzevnte ogsaa professorerne M. O. Bm‘kman, Dr. theol. F. A. Schmidt 0g E. G. Limd som lzerere i teologi ved skolen. I 1899 blev pastor H. A. Urscth kaldt til engelsk profes- sor i teologi 0g nedla i sin korte professortid et velsignel- sesrikt 0g betydningsfnldt arbeide. Han (lode i 1909. Professor Oftedal nedla sit embede i 1904, 0g aaret efter blev pastor Andreas Holland kaldt til hans eftermand. Fm 1907 til sin dod i 1911 var professor Oftedal skolens bestyrer, dog uten at delta i undervisningsarbeidet. l’ro- fessor George Sevrrdrup, Jr. blev i 1908 kaldt til teologisk professor, efter aaret for at vzere blit midlertidig ansat som laerer, og i 1909 valgtes professor Dr. philos., J. O. Evie" og pastor E. P. Harbo likeledes til teologiske pro- fessorer. Seminariets teologiske fakultet bestaar nu av fire laerere. Professor Sverdrup blev valgt til bestyrer efter Oftedals d¢d i 1911. Den stadige utvidelse av skolens to forberedende av- delinger har ngidvendiggjort ct stadig pket antal av [zerere i disse avdelinger. Man hadde i de fgirste aar i skolens historic noksaa store vanskeligheter med at finde saa- danne laerere, som baade hvad utdannelse og karakter angaar var skikket til at vzere opdragere for unge maznd. Et stort fremskridt var det derfor, da i aaret 1882 skolen kunde faa en av sine egne ssdnner, rand. (heal. John H. Bugge, til lxrer. Med stor dygtighet og flid utforte lian sin gjerning indtil sin d¢d i 1891. I 1885 kaldtes pre- sterne J. H. Blegen 0g Theo. S. Reimestad som lzerere, i 1886 W. M. Pettcrsen og i 1887 A. M. How. Cami. theol. J. L. Nydahl blev i 1891 kaldt til laerer i avd¢de professor Bugges sted; likeledes blev i 1900 pastor H. N. Hendrickson kaldt som professor Reimestads og i ‘27." ‘ Show less
