(10,081 - 10,099 of 10,099)
Pages
-
-
Title
-
Folkebladet August 11, 1926, Page 03
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den Ufo august, 1926 farmerne og Bad om penger. De par iffe alle villige til at gi. En fa til mig: „Tigbe bu for be fjøl skulde du ha fact, men into te noko skift. Han gav mig bog tilslut 25 cents. Men om han fif nogen velsignelse berav er koilsomt. " Da...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den Ufo august, 1926 farmerne og Bad om penger. De par iffe alle villige til at gi. En fa til mig: „Tigbe bu for be fjøl skulde du ha fact, men into te noko skift. Han gav mig bog tilslut 25 cents. Men om han fif nogen velsignelse berav er koilsomt. " Da Garpeicn Var færdig blev ben utloddet Og det bor antagelig den første indtægt kvindeforeningen hedde av sine opnrbcibebe gjeustande. Fra denne ringe begyndelse har kvindeforeningen vof fet og utviklet sig, indtil itu ! længere lid omtrent alle menighetens kvinder har tilhørt ben og tat del i denS ar beide. Og den har gjort et betydningsfuldt arbeide for missionen, vækket missionssanis og ellers Været med i menighetens forskjellige gjdrcmoal. Det fon Bet for en ftor del tillægges kvindeforeningens virksomhet at miS- fionBisttcrcSfcn inden menigheten har vokset så at mis- fionsofrenc har øfet fra $8 omkring l'890 -aaret tit. $559.50 fom var miSsiongoffcrct i 1919, der viftstof er det største miS[ion6offet som er opsat i menigljeten. El- i IcrS hår bonde kvindefoteningens aarlige indtægter og menighetens missionSoffcrc nu i en række ov aar utoift Betydelig utviklet miSsionSsans, Menighetens ungdomsforening blev .stiftet i feptem- ber 1907, ov pastor Slettern Ogsaa den han tjat god til slutning og har virket til velsignelse for menigheten. Sine indlægler bar de» utdelt til Oak Grove, missionen og andre veldædige øiemed. I 1924 indsatte den elektrisk Be- lysning i kirken. En avholdsforening blev slikket inden menigheten i 1890eårcne. Den hadde god tilslutning og birket til megen velsignelse. Møtene holdtes soM regel i kirken. Ten Blev nedlagt ut i 1900-oarene. Netigionsskolcn. AdarnS menigtjet begyndte tidlig norsk religionsskole, idet den anså det nødvendig at undervise barnene i den norsk-Iutljerske barnelærdom. Ten første skole .inden me- nigheten flet anholdt allerede i 1858 med Amund Gid?- moe som lærer. Skolen blev anlagt ikke så kilet ester norsk niønfter, idet der foruten religionsundervisningen blev undervist i læsning, skridning og regning. Engelsk skole var endda iffc Begyndt i distrikt nr. G. Meadow Brook font det mi faldes, og man anså det vistnok for- nedenf of gi barnene undervisning også i de mer prak- tiske sag. — Sen første termin engelsk skole i det her nævnte distrikt, hvortil omtrent utelukkende norske barn fognet, bien først begyndt i 1866. Fjorten dages skole blev holdt i 1858; og den bar besøkt av 16 barn, hvorav fan nævne« følgende som star-bodd her i settlementene og er ovgoat ned døden her. de flesle av dem i ben aller sidste lid: Ole Holsted den Yngre. Syver Syversan Ska> robroaicn, Jbcr Sfindingsrud, Tljora SkindingSntd, (Mr§. Thora Male Gunhild Tonetta Stoum, (Mrs. .Hans Ula), John Johnson Lindelien. Denne John Johan fon Lindelien indskrep sig i 1864, 1(1 aar gammel, som saldot i Borgerkrigen, var med i stag i syden og kom hjem saaret og døde allerede samme aar; han ligger begravet herute på kirkegården. De andre fom besøkte den før- fle termin norsk skole avholdt i «dams menighet, flyttet ut i vesten. Skolen fortsatte hvert aar og utvidet sig indtil den blev indett i to distrikter. Senere, ut i 1890- holdt religionsskole, og nu i det sidste har der været tre distrikter. Undervisningen har like op til mi foregoot hovedsagelig pan norsk. Søndagsskole blev oprettet i 1878 og holdtes goaoitbe nogen oar; likeså i 1891; denne 1872 og 1875. Jens Skamben boldt eubel skole i 1SS.7 og i 1876. Peter Griffon Preftbraaleii i 1868. Syver Bohn røsken) i 1871, 1873, 187-1’ og 1875. J 1879 holdt Ole Rood (Throndrudl endel norsk skole. El lers er det ikke lykkedes ot så rede paa bvem var skole- lærere fra-1876 lil 1882. Fra 1882 til 1981 holdt Ole hor været, men del seek- at Slime £?. Berg. N . Thomas- Berg, M. O. Sansa», So. Jeitfon. MonS Gjerde, A. K . Sockron og J. O. DyrtteS han været blandt de studenter fom birket i mcnigltelcn fra 1886 og ntover. Senere fif menigheten illtdenter ira sin egen midte som kom hjem om [omnieren og birketi menigheten. Av disse fan næv- nes: Arne O. Kviden, Albert Frniustob, Peter Strøm- men. Hans Julius fog Magnus Friction, Florence og ke Frikirke^ Dr°J. O. Dyr Frikirkes mi ssio n tjur uietei ueityrt-r ivr rci-n - cuiunuc gruineo inu-nv demte. J senere oar har T. T . Roa». Arthur Liel Alvin NcEheim og Carl Panlson. alle studenter fra Angl Biirg Boldt skole i menigheten; Arthur Sicu og Alvi Ncsijcint er nylig døbe som i,uge prester i Den Luthersk Frikirke Clara og Geneva Nybroicu, begge graimen- ter fra Oak Grove Seminary, Hannah Bøh,,. Helen Han- fon og Bertinc Strømmen', mi MrS. Clarence Framstad, bar virket fom skolelærere i menigheten. De sidste tre aar har Iver A. Ha:n holdt religionsskole i menigheten. Menighetens embeder. < Det er naturligvis mange ov menigheten?- mest af- live intend [om har tjent den i et eller andet embede gien- nem disse mange nar; og disfe Burde igriinden være nær- mere omtals. Mett tiden tillater ikke at gaa ind i fille enkeltheter. Menighetens mange trustees og diakoner har tjent den samvittigheisfiildt og med troskap. De l,ar byttet fra aar til aar eller fra tid lil anden og drrc-5 tal Vilde utgjøre en nok så lang række. jsknMcrerembedrt. der sarn regel bar været indehar nu en ov trustees, tsar ogsaa oste skiftet hænder. Sekretærene bar derimot som regel beholdt sin stilling i længere tid. Til at begynde med Dar det' presten [om nedskrev reforefene: denne frem- gangsmnnte bestilgtc? indtil i begyndelsen av 1880- anrene. Da begynder menigheten at vælge sekretær. Jeer SkindingSntd nar on av de første fekreleercr og fungerte et aar. Senere Blev Ole 2. Sæther valgt lil sekretær for hvess møte indtil i 1891, da Ulrik K. Moe blev valgt fra aar til aar indtil i 190-1, da Olaf Miehelion blev valgt. San indehar endnu stillingen og har i disfe man ge nar tjent menigheten med troskap ! fin.stilling.
Show less
-
-
Title
-
Folkebladet August 11, 1926, Page 05
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den Ilte ottgust, 1926 Bibelens merkeligste bok H. I. BilleSvif. Avsnittet om visdommen og dcttS fortræffelighct og velsignelse ovskuttedrS meden alvorlig formaning at være forsigtig i tale og omgang ister overfor de styrende og herskende; da'ingcn vet...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den Ilte ottgust, 1926 Bibelens merkeligste bok H. I. BilleSvif. Avsnittet om visdommen og dcttS fortræffelighct og velsignelse ovskuttedrS meden alvorlig formaning at være forsigtig i tale og omgang ister overfor de styrende og herskende; da'ingcn vet hvem som Bærer ord til ham. Det minder om formaningen i 5, 1, om ikke at være fnar med fin mund til at dømme om Guds veic. De fo sidste kapitler 11 og 12 indeholder saa forma ninger til ot være godgjprende riten-at fpørre ejter be lønningen. Det minder om Herrens ord i Matt. 6 . 1—4 om almUfegivning. Prædikere,, iler, ..la dit Brød fare sien over vandele ! tiden! løp skal vi finde det igjen." Noget mer e me ningsløst efter menneskers tanke kan vel ikke nævnes end at kaste brød paa pandet og vente at finde det igjen i ti- denS løp. Set er ikke verdens innate at regne paa: li der gjælder det at anbringe fin kapital sikkert, hvilket mener i sådanne foretagender, .som kan bringe on nogen indtægt med det samme. Det er ikke forstandig omgang med cn$ eiendom som lier advares mot, men denne Be standig verdsligsindede beregning om sardel i en eller anden form for alt hvad vi giøde og sardelen mon da en ten være i penger eller ære av mennesker. Det er desværre endog en feil fom hefter Ved troende mennesker faa altfor ofte og mange gange maa bi not fi at digteren har flot ret i det han sier: „Aanden de- fjender I alle med kjævemc, dog agleS kun det font kan fokkes med næverne.“ J molscehtinfi til denne folde verdslige Beregning sættes her den godgjørenhet, fom Blot vil hjælpe for at lindre nød riten tanke, paa, hvad det firinger giveren.Men den stags godgjørenhet'hører med tit de frugter fom troen skal bære. Det er ikke bare Beregning overfor men nesker, men der er ofte hen stilleBeregning, fom Gud alene fer, font sttiger sig ind, naar vi gjør noget godt mot en trængende, at vi niaa dog faa nogen ros i det mindste av mennesker for vor godhet. At kaffe sit brød paa vandet er meget fjaabløft, men neskelig set, bois man tænker at saa noget igjen ao det, men ofte han det Mit bekræftet i livet, at en velgjerning gjort mot et medmenneske kan vatre blit av avgjørende Be tydning i det menneskes liv Baade for tid og evighet. Et »enlig ord i forbigående, en håndsrækning til en trængende kan for det menneske som moltar der faa evighetS værd,. Det er ikke altid fromme formattinger naar frem, men en liken velgjerning anbragt paa rette ,> [led kan ndn det luffede hjerte. Det gjælder også det åndelige, såvelfoin det timelige. Hvor ofte maa ikke en Gudå ords forkynder, en føndngsffolelærer eller en anden omvandrende lægmand stifte; og fi at mit arbeide er forgiævcs. mit stræo bringer ingen frugt. Det er fom at faste brød pan vandet, det fer ut fil at forsvinde, men vær ikke mismodig, la ikke forsagtfict lægge sig over dig, du skol finde, dine gjeriiinger igjen, hvi» de er gjort i Giid. Del ut av din kraft og la ikke din baand sivile, sad om morgen, middag og ved aftenlid. Høsten skal komme i Hertens time. Kapitlet er en formaning til troskop og utholdenhet i fit livskald, det kald som er Betroet fra Gud. At leve for sig felv er saafængt og bringer ingen faitd glæde av livet. Glæd dig i dit livsfalb og vær vel tilmode, la mot livets sande glæder, men glem ilke regnskapet for GndS dom. Dersom regnskapet erindres saa vilde der Wré flere som fulgte Herre,,« vci. , Unødige og unyttige forger bør man ikke gi jig av med; li livet er altfor fort for det. Som med morgen- røden saa er ungdommens tid, det farer hastig bori. Der. sar lev et helt og stindt mencnifeliu. font far alle gode gaver fra Gud med tak til (mm. Se efter livels Ittfe li der og tak Gud for det og kom isat regnskapet for Gud dom. 11, 1—10. Livet er fort og med alder og aar kommer tunge og beforerlige dage; derfor ha din sak med Gud opgjort i bin - legbom. Set er skjønt at fo 'en livsfrisk ungdom isom tiener Gud; en skik lægger grundvold for el lykkelig liv og en lys fremtid, naar fna alderdommen med dens man- ge.ikoøpeligljctcr kommer ogShow less
-
-
Title
-
Folkebladet August 11, 1926, Page 11
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den Ilte august, 1920 Bethesda £)omes og Lagle Lake SfarefS avling hor man iagttat med ængstelse roar. lltsigtene har været fmaa og man. har forutsagt tioor. Det har der bæret tegn til og på mange steder biir det nok uaar. JCtn ikke bi heromkring faar et...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den Ilte august, 1920 Bethesda £)omes og Lagle Lake SfarefS avling hor man iagttat med ængstelse roar. lltsigtene har været fmaa og man. har forutsagt tioor. Det har der bæret tegn til og på mange steder biir det nok uaar. JCtn ikke bi heromkring faar et itaar, saa biir det salfald meget fmaat med alllingen. Paa grund av den langvarige tørke på forsammeren, kom fmaagrønuct fig ingen ver, saa det blev baade tyndt og fort. Og saa kom den drivende sommervarme netop paa den tid det skulde utfylde og modnes, saa det faet ilte fin tyngde. Med høi biir dot Iitet, fom naturlig Var, dæ det var saa tørt fra vanren av. Kornet er ujevnt, en del i fin rette høide, men og cn del i fin vorden ban grund av tørken, at ikke alt korn fik stette soire samtidig. Men og det bedste korn er mindst cn por liter fenere' end under almindelige aarS belil. Set paa hjemmets farm Blir det lår dnarlig med avlingen — og ister Iitet med foder for den store Btiskap ao kjør og hefter. - Cg som be var midt oppe i harvester! med at samle sammen det fom vor av fmaagrøn, saa lår vi Vaa lirsdags asken den 27de juli et vældig regn med hagl. Det saa ikke ut for "at Bti mere end en liten stiir. Bi hande diatonmøte i prestegården. Mr. og Mrs. A. Berg vor netop ankommet. Ser trak jig en tnørk sky tvert over himlen fra nord til sad, men bakom var der lyst. men imot nord rullet tordenen. Serg sier: „Jeg tror ikke det Blir noget regn. Det kommer til ot gaa nordøst over." Bi var enige i det og gik ind og fatte oS. Men om en kort stund begyndte det at regne og Blåfe fra nord. Og det var som himlen var aapett — det øste ned og vinden Blev sterkere og fon begyndte det at hagle — snart fra nord og snart fra syd — Vaa en ryklonaglig mante. Stormen tot ikke like sterkt alle steds, samme ile>‘ der bar den bare rørt ved grønnet andre.steder har den tat alt, saa den gik pan cn bøtgeformig mnafe irem over. Den begyndte ved finke Edwards og Norway Sake og tof en sydøstlig retning henimot Lake Lillian — og omtrent en mil.Bred. Synet satte lybapparatet ut av lave ved hjemmene og hér omkring fon vi Blev med en gang i Belg mørke. Bi bar alle av ben mening ot all, baade stnaagrøn og korn. vilde Bfi helt ødelagt. Paa morgenen saa det rusket ut, men glæde at fe ikke alt var ødelagt. Smaa- grøn som ikke var skaaret dlev float ned saa der er Iitet igjen og vanskelig at saa samlet. Komet var ribbet og lagt flat til marken. Mange steds slår der kun korn- stilken igjen. Det Begynder atreise sig op igjen og der hvor det ikke ér saa helt skamsaret vil det komme fig og, mulig bl! korn om bi foot en god høst. Men det har faat cn sådan alvorlig knæk og dypt et lår ot det vil ta lang tid før det retter fig igjen. Stor ffade utrettet stormen deromkring, men øst for Eagle Sake ved Kandiyohi og henimot Sake Lillian gjor de den olier mest ødelæggelse. Der er farmere fom har mistet al fin avling. Det kommet til at Bli tungt for mange. Bethesda Homes bit komme til ot føle det. Lilet blir det pna sarmen — og dersom det i almindeligfiet blir et mindre godt aar, saa vil der Bit mindre der kom mer ind i gaver til BetheSda Homes, saa hjemmet vil komme til at føle det paa ko moater. p Farmen vil ikke pna langt nær gi sit til ophold, som den vilde under almindelig gode lider. Og indtægteuc eller gavene blir mindre fra dem som faar mindre"at gi av. Men saa vil vi haabe at de som -soar mere vil gi BetheSdn Homes har mange venner omkring som har ståt trofast med og holdt arbeidet gaoeitde. Og vi har den tillid til vort tolk at de vil skulle jig om hjemmet i cn prøven-3 stund tom mi og fonde ind sine bidrag enten fmon eller store til -hjemmets behov. Hadde netop cn samtale med kassereren og han sier: „Bi font ioor et tungt aar." Kom BetheSdn Homes isat med eders gaver — irn foreninger, ved ofre.eller privat. La dissa fon jlyte jevnt og rift og gjerningen skal lykke?-. 4 Gud velsigne enhver glad' giver. " O. L. Christensen. 5ra Ashland, tills. Fredag bort 16de juli d. a.ivil.ttcvvc gaa os ao minde. Klokken omkring "> eftermiddag trak cu mørk skybanke dy i nordvest. De flnngeformedc lim skor gietmem skoene. Tordenen rullet fom iro lyden av tierne kanoner. Over Snen hang et skydække au cggformcdc. grna skuer og be folkningen undrede sig over dette forunderlige naturbil lede. Man nnebe noget ufedvanlig. Son kom museret. Stormen hvinte, lynede knitrede, næsten nstnnieligc tor denskrald. Hagl faldt store fom fram hønseegg. Det tar forlig at færdes rite. ■ Snikring kl. 7 tittet Pludselig folen mellem skyene. En trnftlignende. fulfort ilt), der fontes al række til jor- den for frem i vest og [yd for byen. ' En halv li me citer hørtes forur olige nde efterrefni rr- ger. En ..tornado", rrn SOO fot til en •kvart nul hred hedde faret frem en ftrækning nu omkring 60 mit i no gen mile- nærhet fon »or.bu. Tre mennesker drævles. 11 sårede? oo en mængde eiendom ødelagt. Det vilde bli for langt'at fortælle alt. alun titt stævne?- . Trær og telefonstolper tykkedes op. masede-: - fonder og reglene Hængt i alle retninger. En ..barn" blev hverv- 'let op i stiften, over hovedet van ringen og han« hustru, har var i færd med melfning. Manden dlev inaret gait- ffe alvorlig, hustruen slap med leile sår. Beboerne paa cu av de ødelagte farme >aa uveiret komme og flyglet i kiældcren. knæile i bøn til Gud bin frelse. Hitjei reves væk fra.grundeti og stumper tilsået i alle retninger i en længde av 41 dit» dfoels. Familien bleo reddet, nogen fif lette sår. Tornadoen Ink fon over veien til Cilo Jolmfons hinit, vred det sammen lil cn liforsefelii dynge. Mr. og Mrs. Johnson dlev alvorlig skadet, mini deres to døtre. Mabel IS og Julia 2:5 aar gamle-- drævles. Deres frygtelig tilredte legemer fondles ra. 2 "blocks" ten buket, stor men sartsatte, idet den hoppet en. 12 mil. ehrla deling en jernbanebro, ødela ett »orm Isår en 12 anr.genmæl gut Blev drævt. Stormen traf særlig bel foenifc settle- ment. Jttgeit nordmættd blev ianvidi visas skadet, men flere var i fare oo deres stendomme iiliøiede-: - mindre skabe. Bi sted vaa ltlvfkestcdef nogen dasker ester, .fde- læggelien sar [tg ikke beskrive. Tæt ved laa et oSesagi iono, som ben ene av de drævie piler citer sigende stut- n - - - - -ff— i ! I
Show less
-
-
Title
-
Folkebladet August 11, 1926, Page 01
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer fi blad kor menigheten ug fultes Len lutherske frikirken nrgms Nr.32 I Minneapolis, Mimi., onsdag den life august, 1926 j 46de aarg. Lov og evangelium Av A. J. Dahrn, ørcmoiit, Ncbr. „Men vi vct, nt toven er god, dersom than bruker den lovmæssig." 1Tim:1,8. Hvad er loven,...
Show moreDjVu hidden text layer fi blad kor menigheten ug fultes Len lutherske frikirken nrgms Nr.32 I Minneapolis, Mimi., onsdag den life august, 1926 j 46de aarg. Lov og evangelium Av A. J. Dahrn, ørcmoiit, Ncbr. „Men vi vct, nt toven er god, dersom than bruker den lovmæssig." 1Tim:1,8. Hvad er loven, den lov, som apostelen Paulus taler om sier? Sen er GudS hellige vilje, som oplyser oS om, hvad Ijan kræver av o? mennesker. Det gjælder meget al- varlig om for hvert eneste menneske, hvis det skol bit salig, at det brisker Guds lov lovmæssig, d. V . st, at bntke den rigtig; men for nt kumte Bntke den rigtig, er det nød- Oendig at forstaa den riglig. Det er den HellistaandS gjerning. Hast, den sandheten® aand, er den eneste, der kon lære o§ at forstaa Guds lov rigtig, som Martin Sile ther sier, -at vi fait ikke av nor egen .foni'usk. eller kraft tro paa JWS Kristus eller komme til ham. Den Hellig- aaiid man lære oS dette. Men for at han kon ved evan geliet faa oS- til at tro paa JestttznKristuS med ben slags tro, dtr dner til frelse og salighet, moa han ogsaa ha virket paa os med Guds lov. Har Mit tpolligaand ikke faat leilighet til nt lære os dette, faa fan han heller ikke lære o? at tro paa-Jesus Kristus med den tro, fom Jesus favner og hjertet rense fast, den tro, hvormed man havner i himlens frydcl and . Sen Helligoostb maa absalsit bntke hovedindholdet av alt Giids ord, om det skal lykkes ham at faa mennesker ledef hen til JesttS Kristus, horn, der er verdens frelser, og som er den allerbedste lærer, der nogen finde har væ ret her i verden. Set er Jesu lærdomme, som den Sel- Iigaand skal ta av cg forklare således for os mennesker, at vi fan fortina dem med vore hjerter. Jesus har front- holdt lovlærdbmme for o? ganske skarpt og tydelig, life- såvel fom evcmgcliclærbomme. Læs f. ekå. det 5te, Gie og 7de kapitel i Matthæus evangelium, fom indeholder hm6 bergpræken. Læg godt merke til, hvorledes han Bruker Guds lov der, og forklarer- hvad den forlanger av 06 mennesker. J den lid. der er gaat liden Jesus star forlatt jorden mod fin legemlige nærværelse, er der Mit overordentlig meget sagt og skrevet om fjant og hans lærdomme. En del av dette har været rigtig, fordi det Blev sagt og skre- bet ab mennesker, der sot sig selv lede av den Helligaand, mest en del har ogsaa været til stor skade, forbi det Blev talt og skrevet av mennesker, der ikke var GudS barn i. aand og sandhet, skjønt de Bekjendte sig-til at Deere det. Hadde Guds lov vattet Brukt lovmæssig overalt i prale len, i famtale og i skrift, så hadde ganske anderledes mange mennesker såt at fe, at de var og er store over trædere ad GudS stellige vilje, hvisket er det selvsamme .som store tyndere. Før mennesker fari fe dette, kan tic heller.iffe tro paa GudS fon mej) den ilag-3 tro, fom duer "litfrelse;'fra den evige" fortapelse.. Sari længe menne- sker ikke har den rigtige slags tro, så Ijar det Verdslige sindelag magten i deres liv; ti da elster de verden og de ting, som er i verden, og da er Faderen? kjærlighet ikke idem. 1 Joh. 2, 15. Dér har bestandig, siden Jesus var her nede paa for- - den, været sådanne mennesker, fom apostelen Paulus skriver om i 1 Tim. 1, 7, følgende: „idet de bil være lov- lærere, riten ot forstaa, hverken hvad de fier. elser hvor- om deuttalersig fon ’sikkert." . Soadamte mennesker tinf . altid været at finde baabc blandt de lærde og de nlærde; blandt prester, blandt Biskopper og blandt paver» faadel- {om Blondt almindelige lægfolk, der gik og arbeide! for deres daglige Brød i doreS ansigts fved. Sande i Danmark og i Amerika har jeg hørt droster bekjcn.de i offentlig forsamling/hvor der var mange titen, nejfer tilstede, ot de [elv først var Mit Guds barn, efter at.de stadde været presker et ftyffe fid. Bi kan ogsaa læfe i ben bok, som den så Bekjendte i 1901 avdøde pastor Seek skrev om sig feso, at han blev preft 1856, og al [jan først blev omvendt sire edar senere ft SCO). Hoddc så danne prester lært at.bruke Grids hellige lov lovmæssig . (rigtig), før dc blev prester, faa haddc.de ogsaa, som aatt- delig fattige sandere kunnet komme fil; JcstiS Kristus, og han hodde da tsort dem een klædning ab relfærdigljcl, fom start Bragle lilvcie for sandere ved fin lidelse og bød paa GolgaiaS kors. Hadde dette pæ;et tilfældet med ved- ko.mmcndc prester, saa hadde de,nndgaat at komme i em bede font uomvenbte mennesker. O, venner, det gjælder om at mennesker lærer nt fjen de grundig, hvordan Grids lovs fordringer er. Denne lob kræver saa fuldkommen renhet og hellighet i alle. bore tanker og Begjæringcr, ord og gierninger. De men- ■nesker, der er tilfredfe med sig selv. skjønt de vel at deret tanker og begjæringcr er urette og dcrc-3 ord og giernin- gt er meget anderledes, end de burde være. de sover i syn den. og.de staar den Helligånd i,stole naar han virker van deres hjerter. Blir dc ved med at ftaa imot, saa vil de tiljidst. ende i den evige fortapelse. Men ogsaa mennesker, der er en del utilfredse med sig selv, og som oile pleier at gaa.og høre paa, naar der biir præket og foredraget over . kristelige safer, tar. foil av fig selv og blir ved dermed i lange lider, ja til deres livs «tilde. Delte er mere end hjerteskjærende sørgelig. Del er den onde aand, fra mørkets rife, der hindrer dem i at tillate Guds aand, den Helligånd at faa .magten i deres hjerter. Loven blir ikte såleden Brukt paa dem. at
Show less
-
-
Title
-
Folkebladet August 11, 1926, Page 16
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer Folkebladet, ostsdag den Ilte august, 1926 Augsburg Seminar atimteayeU», mints. Katalog og andre oplysninger faaes ved at tilskrive undertegnede GEORGE SVERDRUP, bestyrer, Augsburg Seminary. STAVANGERFJORD Fri reife mrb Bergensbanen Billetter fra Norge utsteheo til alle...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, ostsdag den Ilte august, 1926 Augsburg Seminar atimteayeU», mints. Katalog og andre oplysninger faaes ved at tilskrive undertegnede GEORGE SVERDRUP, bestyrer, Augsburg Seminary. STAVANGERFJORD Fri reife mrb Bergensbanen Billetter fra Norge utsteheo til alle anoner i ti. S. og Canada. Forsendelse an penge til Norge he. tiles efter hagens kurs. Man henvende lig til tolnlngentcc ler til liniens kontorer. 310 2nd Ave. S., Minneapolis. 109 N. Dearborn Sk., Gbieoao. 22 WbrlebaN Stil Neto York. 919 2nd Ave., Seattle. 582 Martet SI., Sun 5renci8co. smils Stcamfhip Agenev, Winnipeg. CHRIST HAGEN PLASTERING CONTRACTOR STUCCO AND REPAIR WORK $429 Girard Avenue North Pianoer og Orgier lå fælges direkte til Dem fra fabrikken, hvorved Do tmdgnar æi betale nogen mel» femmandsfortjeneste. Tend ester fabrik, erlset. S . O. Olstad, 2018 ~ * ' Ave. S. . ffiinnennolis. SBinn. T. K . ELLEFSON Hibler, OvnerogMatter riro—rr sin,trude sisom. Alterbilleder, kirleutstyr. Over 800 lutherske kirker her og i andre land har staff'd sig billohor og ur- styr fra Slagstads atelier. Skrin ester katalog og prifer. Jtøm hvad Do øn. sker og ben rette katalog bil Hi sendt August Klagetad I 806 B. Broadway, Minneapolis, Telefon. Thorry 6888 T Dr. A. TORLAND Plen, øro, næfe og holsfygbomme Telefoner: stemfor: Geneva 2425 Bolig: Atlantic 8603 Kontortid: 11—-4 . Minneapolis. Norge Avgang fra Sent York: Ostar II ........................ »Obo Ann Hellig Olav . ...... ...... ..... 2den Dertil »red«-» VIII ................. Uit United States...............23dt Sept. Osear II................ yy- o -r- Hellig Ckoo ......... .".".UdoCkr Frederick VIII .................26hc Oft . .Stvdie .irasf cs billetpri s New B ort il okandtnavien $103.50 og 8105,50. opccicl reduceret tur og returbillet „vtdig for 12 monnebrr S175.00 og SI 78.00 . hvorved .[vores S44.00 . RciiepaS itko længere nødvcndlgTeer« "jrske borgere kan returnere itanfet toota-toben. De tjære, der Hob i Norge, kronet ter ester DemI Ro!« biem nu til ink — det bedste reisefølge fik betendomshiemmciS konb med - yellin Cfov" den 2bem bccemhcr og "Frcbcnk VII!" den 8be bcccm- Henvcnb Slem fil nærmeste lokntngcni SCAMDINAVIAN-AMERICAN UNE 123 So. 3tb St., minnenpalle, Mimi. CARL M. KOAN . mTdT 8ægo-«tmrg Timer: 11:80a—12:30 og 2—5 setedage. Onsbag aften 7—8. 033 Metropolitan Bank Stbg., SKinnenwUs. DR. J . F. HENDRICKSON £ctgc og Kimeg Kontor: Hj. Emerson og Lotta* Ave. * Tot. Office, Hy. 0051 . tico. Hy. 0303 Mstmeaboliø SSrmesots Dr. H.E.HARBO Physician and Surgeon COR. LYNDALE AND LAKE 8T. ALL HOURS Minneapolis
Show less
-
-
Title
-
Folkebladet January 27, 1926, Page 07
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag bese 27dc januar, 1926 Fallesindsamlingen til skolene Bi er allerede kommet forbi midlen au januar. Der er bare lilt over tre maaneder før rcgmkav-5aarct skulier. Og endda er vi ikke kommet færdeles langt med indsam lingen. Jeg vet, at de som virkelig...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag bese 27dc januar, 1926 Fallesindsamlingen til skolene Bi er allerede kommet forbi midlen au januar. Der er bare lilt over tre maaneder før rcgmkav-5aarct skulier. Og endda er vi ikke kommet færdeles langt med indsam lingen. Jeg vet, at de som virkelig har interesse for ot arbeidet skal lykkes — og der er mange ab dem'— svor med ængstelse: Hvorledes goar det — og hvorledes skal det gaa? Folkebladet han ikke indeholdt ret meget oni dette arbeide sande Nogen han sagt, at der har været for Iitct derom; andre fa ifjor, at der Var for meget. Det er ikke altid så let at avgiøre, hvorledes et ar- Beide Bedst kon fremmes — for den fom bar det paa sine skuldre. Jeg skol denne gang prøve ot analysere situationen så godt jeg kan efter de oplysninger jeg hat såt og de iagttagelser jeg har gjort. Hvor staar vi nu? Der er siden regnskapsårets Begyndelse den 1 fte mni til 20de januar indkommet salt $22.857 .02. Delle er altså niindre end en fjerdedel av det beløp som føkcS samlet for vore skoler iaar, nemlig $100.000, og bare lift ove? tredjedelen av det som vil trænges for norets løven de utgifter. Det er en trist situation for alle, fom bar denne store gren ab vort fæKeSarbcide fjært. Men det er bedst at se situationen i øinctsa slik den er. På den anden side er der bare ra. 130 menigheter, tom hor rapportert noget av indsamlingens resultat, og av disse igjen kun ca. 50 som vel pan det nærmeste har avsluttet indsamlingen. Adskillige av dissa menigheter er små. Hvis vi tør regne pfl'n, at deltagelsen biir fan al- mindelig fom ifjor — og den Burde jo Hi endog mere almindelig — så er det bundne restiliot ikke pan langt' nær så dqarlig som det ser ut til ved første øiekaii. Men delte betyr ikke, ot der er grund for nogen eneste cn at' slå sig lir ro med, al det går vel faa nogenlunde, selv om ikke jeg er med. Hvad resultatet i de enkelte menigheter nttgnor. lå er det jo fidist forskjellig. Mon der er ialsald en del ly- fonde eksempler. J et preflckald i Canada, font har vænt presteløfi siden i januar ifjor, tot en interessert læg- mand fat. Jfjor fom her fra dette kald mindre end hundrede bolsars; iaar famlet denne mand næsken tre hundrede. Cn ting prest fom ved en av bore fredskon ferencer talte meget varmt for faken, gif hjem og famlet næsten dobbelt faa meget som hans menigheter gav ifjor, og selv da gjorde de ikke saa Iitct. EI par av prestene har skrevet til mig, of de finder mere navne hjerter iaar end ifjor, og resultatene viser i deres tilfælde, of de har ret. .. Set venle-5 imidlertid, at gtresiene gnav i ivibien og i enhver Ijenfconbe-{ætter el godt eksempel. Saa 'meget vil avhætig av. hvorvidt bresten stiller sig varmt settere:-- fort, eller kold og interesselos. Dette er rife en formod- ' ttiyg; der er nok av Beviser vaa, at det forholder sig skik. La os pære sttldt obmcvfsom paa, nt ved at ta for- [varlig vare vaa vort iæt(c5rwbeide, imrker vi vgsaa hele ♦vor stilling. Bi (sar rel III al tro. ni Herren vil velsigne dem fom med glæde og i hjertets fulde ovriglighel foler edt' fremme hatt-3 verf. La oS brufc de maaneder vi hat igjeit no delte; regn- skavSnor lsna cn slik lunale. at det biir tsarle at vi gjor alvor au nt bygge øltids rife. Neiov (om ovenstående var skrevet, korn fidste .»mu nter av Folkebladet mig i hættde. Del var menet ov- numtresede at læie det som vasker Broicih skriver fin ind- samlingen. Han er en av bent font ned trofart arbeide for salen bar »lindet gode reinltatcr. Jeg vilde gierne fon imdcrstryfc denne uttalelse i linuS torreivondnncc: „Ca fiber frifirfepreft gjøre sin pligt i sine menig. Isoler, pgfoa unnr det kommer tit Indsamlingen, og bi skal 'se fragter nti det. F°r min del har. jeg lovet min Gud, at jeg bil gjøre indsamling hvert nar til vore skoler, nitrit indfomlingsninskineride læstes igang eller ti. Ti jeg bar fundets nt drt cr cn gjerning font ikke alene borer med til bort incnighrlSarbcidc, men font (slub kræver nu os. at bi giør tntd troskap. Cg drt vi gjor mrb troskab. I,o sier vi betsignrlso nu bande fom ‘oresirr og menigbetafolf." Bi gjør bel i at lægge merke til disse ord og bandle derelict.' Andreas Helland. , _ Til manden i rafttaarnet , M har stundom lænk! at mnndctt i lånte!edar den: i sine nltnlelser. Men i fine sidste obfrrvoliniiet kunde vi ikke andet end være enig med ham. Cg vi ønsket nt . han badoe slanket ved den station længere. Haaber' ban gjør det næste gang. Lregnmnbsuirffombelen bar io kom met i dødvandet. Og der cr stor fare for at drngfngei kommer tit ot ovsktike den, fon det gjældcr rtok om ot lier rodes et varsko baobc fra vakilnnrnei og andre ste der. Naar vi fer vaa stillingen man vi lif profeten for. dunke sparre: ..Bægter. tæfter, lvoor langt .vaa nal?" . Om Folkebladet fan ovfc lift fonllernm. saa kanske vi tem møfe bande menben i vnfllårnef og andre rom kan og vil være med og aldre noget for nt lægmands- virkfomhelen .man komme til lin ret. pastor pctce Uilfcn lit fra det meget halvgjorte og ugjorte arbeide med indsamlingen cr det meget vanskelig at gjøre iig en sikker forestilling edm rcflfltatct. Men der er salfald cn del som virkelig er skikket til at gi et godt Saab. Men sikkert cr det, at skak ni række frem — ja endog Bare til saa vidt at faa nok til de løvende utgifter, så maa der arbeides baade kraftig og hurtig. "Aaråmøtet la ! virkeligheten arbeidet i menighetenes hænder, og der hører det jo også hjemme. Men saa falder også ansåret på dem. cr ifølge indløbet telegram nugnnt ned døden i Duluth, 24de januar. Hnn bndde edæret dårlig nu forkjølelse cn tid, men det niiinocs ikke rorlig. Drt tof pludselig cn vending til det bærre; hnn blev tat til et bosoital, men døde fle 3 soning eftermiddag. Begravelse torsdag rsttrmidbag fro Trcsoldigbrtstir- fen, Dnlnth. Past. If. L . Larsen har desværre hat et iilbnfesald i detonere, (in forkjølelse talte ind der fornemlig vistnok var" aorsak til lilbakesaldd.
Show less
-
-
Title
-
Folkebladet January 27, 1926, Page 13
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer ,11. / t1-. - - r «.. Foskcbladct, onsdag dcn 27do januar, 1926 Der er mætid og fræficr not, men de er spredt over hele landet. De kan ikke høre ljbcrandrcS sang, og så kom mer det an daa taftmeftercn. Taktnrcstcrcn er Folkebla det. Dersom taktmesteren slaar ret og livlig...
Show moreDjVu hidden text layer ,11. / t1-. - - r «.. Foskcbladct, onsdag dcn 27do januar, 1926 Der er mætid og fræficr not, men de er spredt over hele landet. De kan ikke høre ljbcrandrcS sang, og så kom mer det an daa taftmeftercn. Taktnrcstcrcn er Folkebla det. Dersom taktmesteren slaar ret og livlig takt og olle matrosåe hører og tar i, skal stiart anker etler åker lettes og bnoten kløne nye Bølger. Men det er også nødvendig ot så mango som mulig harer■ ekkoet av de andrc-3 stemmer gjennem taktslagene, om be skal funne løfte ihap. ' Derfor maa frikirkefolket ha Fotkebladekj og det moa fylde fin plads. Det Burde bære lit hver prests intere-lie at foa faa mange av (inc lncnigljctåfoIE til at læse bladet fom mulig for derved at samle kræfterne og mane til sam arbeide, bande harr fit eget selt og for de store fælles- gjøremoal. Av dem som har tat tak siden sidst vi skrev og sendt ind bladpenger for andre, kon nævnes pastorene O. ©roeitfcn, MeVille, N. D .; J. Sf. Peterson. Alexandria, Minn.; C . Framstad, Valley City, N. S .; P . A. Strøm men, Madeira, Minn.; G . I . Nestvold. Visbee, N. S .; Jngel Hovland, ©rand Forks, N. D .; Edw. L . Erieksan, Seattle, Wash., og J. Mortensen, Fosston, Minn. Mere av disse har sendt ind mange hver. Saa maa vi ikke glemme vor trofaste ven. Sars O. Fassgaard av Norifjtooob, N. D., fom hvert aar indsam ler kontingent for Folkebladet soa hele nabolaget sit. Husk at det er i de næste to maanedcr dette fan bedst gjøres. Naar vaararbeidet begynder har lån det for travelt tit stikle Bare prøv skal De fe det gaar. —ForrctningsfiJreren. £t "Dejtfold"; lag stiftet Det har længe bæret paa tale mand og mand imel lem, at saa et lag ftiftet fot ulbandrede fra Vestfold, (det gamle JarlsBerg og SarBifS amt). Ingen syntes dog at bære villig til at ta det første løst og bringe tanken til en virkelighet. Nu før jul Bestemte jernbanefommisfær O. P. V. Jnrobion sig til at gjøre et forså. Han indbød i den anledning alte interesserte fil et møte her i Min neapolis. Vi hodde et møtc i hans stjern, fondag efter- middag den 27de december, . Mt. O . P . B. Jacobson fortsatte i nogen ord hen sigten med møtet, og alle de fremmøtte var inde tor at vi skulde danne et lag med en gang. Det blev Besluttet: at dets navn skulde være „Bestiold- Bestyrelsen blev valgt og hadde følgende ntsald: For- .timiib; O. P. B. Jacobion, 3700 Park Sive.; vicejor- iimnb, past. 15. S . V. Hoels Slugsbiirg Publishing Hotifc; •fasferer, Thomas Sorby, 3225 17 Ave. Sk. og under tegnede font sekretær. Alle fra Minneapolis. Omtrent alle andre landsdele fra Norge har line lag her i Amerika, og de fleste av dem gaar vigtig godt. Saa hvorfor skal vi vestfoldinger stoa lilbate i skamme- kroken? Vi har fandelig ikke noget at være 'skamfuld for; ti Vestfold hor været skuepladsen for mange vigiige'be- gibenfjoter i Norge? -Historie. Derifra tiisser også først tanken om at famle landet til els rite. Bestiold han og så været et foregangSstjlfc, i skibsfart, handel og jorde Brisk. Vestfold er nok Norges mindste stille, men saa er det det tættest Bebyggede og over 20,000 er ne.uniidret derifra i murenes sop. Jeg er sikket van at vi kunde op arbejde et stort lag her iblandt 08, hvis vi bare knude samle oS om tanken, og gi den var fulde Isatte lltgiftenie er ikke saa store, saa nu den grund bør in- gen holde sig titbake. Medlemskontingenten pr. nar blev sat til $1.00 for ntænb og 25 ccni-5 for kvinder. Meld dere ind i laget og fan venner og slagtninger tit al gjøre det samme. Skulde de! ikke være hystflelig for alle vest- ioldiitger at komme sammen til et stovt il-evne tit fonmic- ren? Bil pgfoa spøne etsi det ikke kunde være paa sin plads om'vi fom alle andre bygdelag, knude port en eller anbeifmaafe gi Bcilsolb et minde om deis nlvandretie sotiner og bøtte. . Med håb om deres støtte fon taget og mango ind: inddeller — fend dem fil imderiegnede — vil jeg skulle med ønsket om et godt tiyaar tit dere alle fra en vest- folding f ra Sard al. ' Minneapolis, Minn., januar, 1926. Marlin Sf. Kalleberg . Bidrog til fælttsindfamlingcn. Bethlehem mgh., -Halvarden, Sasa?56.00 Augsburg mgh., Bella Goola, B. C., past. SorrcvitS told....... 161 .00 Golgotha mgh. Blaine. Sasom past. Chr. Mohan la»......... 35.00 Suifj. Frikirke. Everett. Wash., past. jObseiba law................ 10.00 i ..in..n-n,-I mgh.. Ambrose, N. - » «bøte.- ..*: Beidemia mgh.. Landa, N. D., paft. ® . S . DahseS kald.... 15.00 North Prairie mgh.. Leeds, N. D.. past. A. L. fiarfonS laid.. 10.00 er. •yrdELra «..« St. Peter rngh-, Adams, N. D. . Bethanta^m'ghv Bint^d/ N. L' pisk. L M . Saltings law.. - MO Stole Luther Sailed mgh-. Me Ville. 31. D„ past. SroenfonS Mb ....... .......................... 255.00 Skthania mgh., Abercrombie, N. Bethel mgf).','.Hatton," St. D .j past'. rQRn Luth- frilirfe. Valley City. ' N. D . past. C. Framstad? kald......... 4 .00 Sion mgh.. Ballet) City. N . D. . R.F.D., pajt. C. gramskods ■_ . Landstad mgh., Pcrlctj, Minn., prof. 61. Nordbergs kalb....... 189.00 østerdalen mgh., Slrguspitlc. N. D.. past. G . I. Christbnsens Zion mgh.. Leonard, Sl. D -, paft. Grindlands kald ...a ..... .. .... . 112.00 Venner ad Augsburg, Aubnbon, Minn., past. P . (HidSanS laid 65.00 "llncloSsiiicd," LaMourc freds.. 4 .00 Soar mgh.. Grenville, S. D-, past. 31 Gierdcs laid......... 10.00 Saab mah.. Sissekon. S . D., baft. 3t. ©icrdcS lath ...... 15.10 Telemarken mg«.. Bradley, ©. D.. paft. H . 31. TcmmingfonS Mb ................................... 10.00 Bradley snvleplads, Bradley S. D-, post. Hcmmingsoms. Bnb.. 25 .00 ^sinutfoiiTlol'b Rele ase mgh .. Gtarlficld, paft. H. O. Sees laid..
Show less
-
-
Title
-
Folkebladet January 27, 1926, Page 03
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben 27de januar, 1926 Helen, saa Blir det gjeme lå, at istedenfor at fænge og fyre op i IjhcrandreB hjerter, -så der fait bit nogen vir- 'kelsg kraft til at virke også ttfadlil paa hele forsamlin gen. saa blir mølet stilendes igjennom’ nitså traurigt ■...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag ben 27de januar, 1926 Helen, saa Blir det gjeme lå, at istedenfor at fænge og fyre op i IjhcrandreB hjerter, -så der fait bit nogen vir- 'kelsg kraft til at virke også ttfadlil paa hele forsamlin gen. saa blir mølet stilendes igjennom’ nitså traurigt ■ og staple og tinor prædikanten reiser igjen, saa er han neppe kommet omkring hjørnet for all siger lilbato i ben samme gamle gicettge. ■ Sådanne erfaringer, og de er saa sørgelig almindc- lige i denne tid, egner sig kun daarlig til enten at op- muntre prædikmtlett selv til at komme iglen eller .menig- heten lit igjen at indby hverken ham eller andre. Men hvad blir det faa med Iccgmandsvirkfomljelen? Der er altid del ved al funding fand Tægmandsvirf- fomfjct, at den vil være ganske fri for at kunne trives riglig. Ja, fan fri man den være; at den lider ikke Bare ved likefrem flemgstcr, men den faar også et vissautad- lit vantrivsels præg ved at faa for meget „officiel" hjælp. Sen er i en Viss forstand at ligne med barn fom bygger og slelier med sit leketøi. ©aalcengc de faar stelle selv er der „aand" i leken, men naor nogen ad de voksne Blå- der fig Borli og skal prøve at saa lift mere fyfiem i or- rangemenlekj da føles det straks av de fntaa fom et slags pligtarbejde og de slentrer snart fra det hele. „Standen'’ blev forkvaklet for dem. Som allerede antydet er det umulig for mig at bc- gripe Den Sulherske Frikirke skulde kunne daisies for at ha skadet IægmandSbirtsomheten bed at sætte ftcengsker for den nogensteds. Derimot er jeg ikke saa ganske fif- fer Paa om den ikke ubevisst har gjort den noget av en • Bjørnetjeneste ved fin megen og tildels nokså iltre dis- tuSjion dg argumentation om IfogmcmdcnS „ret og pligt" i menigheten. Naturligbis toet bi at sådan! forsvar for lægmon- den og IægmandSdirksomboten stat været ført i cn god mening med også det formaat for die at saa mere og mere bort fra menigtjetSfolfct len gamle indgrodde ka tolske opfatning om presten fom den ene store høvding i menigheten. Men det er dog noget ab et spørsinål for enig salsaso, om ikke denne samme ihærdige agitation for lægmandens „ret” har hot noget at gjøre med at frem- Bringe den, efter mit son paa saken, noget ffjeeve opfat ning font enkelte lægfolk synes at sin faat sittende i fig angående lægmandens „ret og pligt" i det hele tat. Om en lægmand går for eksempel med den følelse og. den opfatning at hans virke Burde igrunden fan et li kesom mere officielt stempel i det Tjele fat, at presten Bur. de ikke alene forberede og arrangere møfer for ham, men endog Isoldes på cn maatc anfbarlig for at der Blir no. gcnlnndc Bra fremmøte, osv., da maa det vift sies at han har noget av cn skjeev opfatning og, såvidt jeg har fim net forfina findes der lægfolk som fer omtrent slik paa tingene og det er vel også helst fra faabanne at beskyld ningerne mot prester og „de styrende" for at de igrunden ikke Vil ha lægmandsvirksomhet, kommer. Brødre, også her hænger vi at huske at,skjødet gav ner intet; det er istanden fom levendegjør." Det er „Aan den" fom i aller egentligste forstand maa Bære drivkraf ten i KegmandSdirkfomheten. Hvor det er fmaat med den Vil »g maa det Bli fmaat med IægmandSvirffomljelen til trods for alt fom maatte gjøres sådan ved ytre arran gement for at fremme og tilskynde den. • Det er dog bedre, hvor ydmygende det end maalie være. at vi erfjenber sandheten fom den er, nemlig ni det er først og fremft fordi det er så fattig og fmaat med gudslivet i vore hjerter at det er så fattig og fmaat med lægmandsvirkfomhclen iblandt o5, end ni kofte ut nbro- derligc beskyldninger mot nogen eller noget jont ni ikke enoaitg" felv vet hvem eller hvad er. - Toflef Benson Bagtal, Miim. Nogen linjer fra iTTaynarb Et flygtig titbateblif. Jeg er mi noget gammel alle- rede. Bar med og fif organisert den forske norsk lutherske menighet i Gffippeiwt ronnty. Betie var hostett 1870. Menigheten blev kaldt Wegdalsk, men fif fenere navnet Enron, jeg var da 29 aar gammel. Forskjellen mellem da og nit er meget stor, ja saa stor at ben har ingen jam- menligning, hverken i timelig etter åndelig henseende. Ali var simpelt og fmaat i de dage. Nit er alt stort og blankpudset. Menigheten kaldte prest det første aar, men fik-ingen: Serpaa kaldte den en teologisk kandidat fra Augsburg Seminar, MarfhoU, 2518., og. pan kald fra oS Blev han ordinert og vi fif fsam. J ti aar var vi nlen fnmfmtdSforBiiidcIfc, i ti aar i .fkotiforeitlseiis iont- fund indtil „foreningen". Jeg fulgte med fon ot si boade i tykt og tyndt, indtil ugreien gtf såvidt at de saa me- nigbeter font ikke vilde la fig lugte ind i Den Forenede Kirke blev titfløbtc og font følge derav fremstod Den ' Siitkjcrskc,Frikirke, font et [mcrfcnS barti' fra al denne ngrcie, og mit kirkelige princip fmidt fig bedst hjemme der. Ser er mange nu for tiden, især av Den Norsk Ln- therske Kirke?- folk fom likefom jteker pan en skjævhet og en trods fra Frikirken ikke at gnn sod i det store samfund. - iiiitn delte belyr fim at disse ikke kjeiider sakens inderste kjerne i fin hekstet Jeg flutes det er rettest skik fom det er i saa mente, og for @ud3 fingervef også heri. Jeg kjørtc en prest for nogen tid siden spørre: Hvor er det Hit av de gamle lægfolk som brittle at holde opbyggelier j menighetene? SpørSnmalet bobbe'ben tone at han iset- 'sket at finde disse i birtfomfset og det vor heller ikke at nndreS oder; han hodde jo selv mange menigheter et be tjene. Det er bel heller ikke saa greit at svare pan delle fpørSmaal. Endd er Vel gant al kjødets gang, og Ijbad som egentlig likefom hor sat font cn mundkurv paa dont som er tilbake, kon vel grunden være noget forskjellig Presten skal jo gjøre alt i menighetene mi for tiden. Sprogovergangen gide sit og ungdommen bryr fig faa Iitet om det gammeldagfe norske stel. Nu vil jeg spørre: Hvor er mi de unge lægfolk font de gantte længe har bentet paa? di?-se font skal føre det kirkelige arbeide fremover både med opbyggelsen og andet meitighctsor- beide? Kom frem J unge, ta op arbeidet jo før, jo be dre! Jnlet bilde glæde oS gamle mere end at fe og for- staa at vi hadde jyrrig, stålsat fristelig ungdom iblandt 08. Det skal heller ikke genere os om J brnker sandels sprog, vær tryg -for det. Nu faar jeg skutte. Myligcns mere senere. Folke- blodets læsere og personale taskes og hilses, yft Med agtelse. O, SSeffcnmoe.
Show less
-
-
Title
-
Folkebladet January 27, 1926, Page 02
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer Folkebladets onsdag den 27de januar, 1926 lig lin, faa maalle det i den tid i Norge lå sørgelig pangaocitde drikkevæson lægges bort. Og skulde der bit' krast i avholdssak, så maalle det bli mere av et bevist trøeSIiu. Derfor tof han frem brilkcstjnbcn og satte Guds bom over...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladets onsdag den 27de januar, 1926 lig lin, faa maalle det i den tid i Norge lå sørgelig pangaocitde drikkevæson lægges bort. Og skulde der bit' krast i avholdssak, så maalle det bli mere av et bevist trøeSIiu. Derfor tof han frem brilkcstjnbcn og satte Guds bom over den Paa en ntaatc, (om tun en fjcnnpc i ar beidet kan gjøre det. Slår folk derfor halet-ham og vilde .forstyrre ljnnS virke og han$ tttølcr, Blev. han bare mere uforfærdet, vaaganendc baade i ord og i handling. Stundom kunde det derfor bli van færden i Norges flex jkevær, hvor der mantle tales fom for folkene i en som merleir her i landet, attaint utviklet jig til en ren diåku8> sioit, font næsten blev mundhuggeri. Da var det, fom om der rigtig jløi gnister av Ole Kalle,n. Pna-det vis blev han i store strok av Norge avholdssakens far. Esterat sin hart fondant, tom folket til tanker, nnat de faa drik og drukkenslå, idet de mere forstod har hvad slags liv så dant dog var. Hadde ikke Gud Ureret med Ijam da, stut hadde han vist stillet og [rosset ihjel, da folk oste hverken vilde gi ham Tsetsnint for natten eller mat li! livsophold. Søn for utført arbeide kunde ikke være tale om for ham. linder hans forkyndelse av Guds ord Blev der væk- fester bande her og der. Omtrent hvor han for frem. Noget frem i aarene tlog fjan jig ned tæt Ved Bergens by i det såkaldte Laksevaag. Der paagik da megen skibs bygning pan de lo skibsværfter der. Stedet vor da noget Bekjendt for fotket-5 ugudelighet. Der tof han bo fat font en rigtig rottjtigger og arbeidet. Slår'vi så vet det, at han også manke så sit levebrød der ab, delle da fan drikkende folk. fon er det næsten ubegripelig. Det gik da fon der også. nt ikke så fna blev vatte og kom til eftertanke, (irn tid efter blev der både Bygget en flov kirke der i Loliepåg og noget senere et norsk bedehus. Sft kravet paa bisse fom frem for endel som en følge av denne vækkelse og omvendelse lil Gud, det hor ingen tiden tvilt pan. Men Ole skallom fif det fom flir son, nt han maalle finde jig et nyt sted i Norge at begynde arbeidet Her i sandet har vi fet Ole Katlem flere gange aar filbafe omtalt i vore kirkeblade for, bans dygtige birke. Og ved nharmfe nøie "over det blir det virkelig et spørs- mails, om ikke hans virke var så kraftig, at det for on det gov støtet tit avholdsarbeidet iblandt os norske i Ame rika. Man fortæller os, at dønninger og Bølger kan mer kes sangt ska et litbrub i jordskorpen. Men dét er saa også i folkelivet. Det merkedes viden om efter Ole ffallem, at han habdeedreret i birke. Nanr her oste er saa Iitct fyn paa lægfolks birke, fom åpenbarer sig ved det, at der ikke gjøres bruk av det, og stundom Iiteircm motstand imot det, da vil-nok det fpørsmaal trænge sig frem, har dog ikke de norske læg- . folk været til uvurderlig gagn for det norske folk? Hvem tør her komme med fli net? Paa de longe kystlinjer paa Norges vestkyst famles nu et bedende folk, og et for Guds rikes sak ivrig arbeidende folk flittig om evangeliets ord. Set er fom kan man nu !e fporene efter Ole Kallein; li itu er der MU samlingS- hufer over hele linjen, hvor folk kommer fammen og opbygger fig og utfører sit virke for inbremiSfionen, for hedningemissionen og for finmarkmt§[ionen. En ny bag er virkelig oprunden over et folk, der før sov en åndelig sån og levet fit naturlige liv i fynd. Som person var Ole Kakiem av et pågaaende gsom myt. Set fer rit til det, at det er meget ed den flags gaver, fom Gud moa faa ta i bruke noar der ifra begyn delsen skal ruskes rigtig op i et folk til vækkelse og om vendelse. Derfor er det neppe Viselig at prøve paa dét at nupudfe lægfolk sådan med vore gode rood og på mindelser, at de biir [na, at de ikke tør røre ved noget mider sit lægmandSiiirtc. Det kunde jo Deere faa. at Gud vet noget om det, hvad stags redskaper, fom han tar i brisk, saa at det var bedst at tn ham stelle med det. Del xbør vi dog kræve, at dcrfom nogen tater i menigheten, Yen skal tale som GudZ ord. M.M.M. Dm icegmandsvirksomhet av en lægmand*) Kjære redaktør! Der forekommer fra tid ill.miden i Folkebladet ind- (endelser hvori forfatteren rører ved lægmandsvirkfom- Helen, hvisket jo er ganske i fin orden. Der klages i så danne indsendelser som oftest over ot lægmandsvirkfom- heien er i vantrivsel i Den Lutherske Frikirke. Også dette mao sies at være i fin orden, forfoovibt at det er imcgtelig Baade forståelig og sandt; men saa erder fom regel endnu noget andet ved sådanne indfendetfer font har været og er Iitct forstandig for mig’ialfald, og det er de BebreidelfeSskæng fom rettes mot nogen eller noget i eller ved Den Lutherske Frikirke og fom skol være aarsaf. i nt det flår saa kleint til med IægmandSbirf[dmhcten iblandt oS. Hvem eller hand det egentlig er som sigtes lil har jeg aldrig kunnet finde nt fra nævnte indsendel ser og det vildetvære meget at ønske om vi dbg en gong kunde faa klart trede paa den ting. Brødre, toet F om mænb Blondt „de styrende" eller andre som anpclijillcr ad ornveic motarbeider lægmands- virtfomhet iblande: 0S, fan la oS endelig faa bite hvem disic-nuend, er; ti vi erfjender disi alle at [aS berettiget fom al aapen og joHig kritik er faa uberettiget, er alt fom aander av skumlen i Guds menighet. Er det prestene i almindeligt)et fom menes at lægge sig h'ndrcnbe ivcieir for IægmanbSvirkfomhctcn-, saa niaa jeg si at det forekommer mig ot være uforsvarlig at søke nt lægge ffylden paa dem i denne fat. Har nu været med lem av en frifirfemenighet i 20 aar eller mer, og i den tid har vi hat 4 forskjellige prester; men fynd vilde det vakre Baade mot disse intend og mot min egen famvittig- hei om jeg skulde beskylde nogen du dem for at at sagt et eneste straa tbeien for lægmandBtiirkfomfjet eller paa no gen moate vift tegn til ot ville holde ute lægfolkets del tagelse i menighetens opbyggelse, og det somme gjel der de, vistnok forholdsvis saa, ådre frifirfepresier som jeg har fjendskab til. Så for mig finar virkelig fafen slik, nt om jeg skulde ta mig for ot kritisere frifitkepre- jter, saa vilde deres forhold til lægrnandSvirksomheten netop pære et op de allersidste punkter jeg vilde vælge. Den fornemmelige aarsttf til IægmondMrkfomhetenS vantrivsel iblandt oS må vist fokcS ganske andensteds, nemlig inde i folde hjertet hos lægfolket felv. Sandste- ten er at aandslivet er saa yderlig svatt Ho8 de allerfleste troende i denne tso, at det er bate faabidt bet hænger i. Lægprædikanten kommer. Selv Bringer han gjeme intet overman! av ,Fandens ild", da han kanske også felv li der under tideitflihmghetsddolc," og når han så møter sammen med koriske endnu mere skibe brødre i sokalmemg- •) Overskriften er har. — Reb.
Show less
-
-
Title
-
Folkebladet January 27, 1926, Page 12
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer I Man har hørt uttalelser om at det at samles i busene ban sig ikke, men Bruker al fin lid og alle fine kræfter for i enfoldighet om Guds ord at opbygges på fin hel- i menigTjetsardeidet. Som regel Har han tre møter Hver lige tro, fon være mere til skade end gagn for menig-...
Show moreDjVu hidden text layer I Man har hørt uttalelser om at det at samles i busene ban sig ikke, men Bruker al fin lid og alle fine kræfter for i enfoldighet om Guds ord at opbygges på fin hel- i menigTjetsardeidet. Som regel Har han tre møter Hver lige tro, fon være mere til skade end gagn for menig- fønbag og neppe nogen dog ellerS i uken riten han Har heten. Hvad skikkelse menigheten skulde ha efter et skift et eller andet stags møte. Den nye prestekone Blir nok fon er let at forslå. Bi har fundet meget bande for heller ikke sparet, men mea være med rundt i menighe- hjerte og hierne ved at læfe Ludvig Hopes bok „Kyrkja tene, lålangt fom hendes tid og kræfter rækker. Hun og Guds folk", likeledes dr. O . HalfeSbyS høker, og nogen finder nok rit, at hun er Mit hustru av en frifirkeprest. indlæg nu dr. I . O. Evjen. Det fom har tæret skreden Ved delle oarg julctræfesk hadde søndagsskolen et me- imot disse opsæt som her et nævnt fyneS oS at vippe node har opbyggelig og ir.dljoIbSrift program, og alle barn så bVl i vægtskålen, selv om kritifen delvis er gjort var lå godt indøvet, ot man ikke behøvde at kalde nogen ved navn, ba enhver viste hvad de hadde at gjøre, og alle n kritifen delvis P lærde matid inden bor firkeleir. Mnatte vi alle i ydntyghet bøso oS for Jesus, Meste- fom var tilstede var vistnok enige om, at dette ren. soa napner han sonet pan os når vi ber ham derom, Bedste jiiletræfeft fom de hadde overværet, og først da biir bi [unde og ikke før, enten vi er læg eller lærd. Tom Roel, Fargo, N. D. I åndelig henfeende er det desværre noklå flille. Foruten de regelmæssige bønitemøter bor ber møte hver aften ben første nke ab det nye aar. Der bedes 01 Kra Battle Cafe, Ztiinn. t»r m I **! imnune. Hi »tablinj »m»--«,. —» f.muta «ml,,, av pres. Georg Svcrdruv aber emnet: Hvad er memgbel? mjjc Her er mange fom liefer Folkebladet: men det durdc komme ind i alle hjem i Den Lutherske Frikirke. Det er en skam at tilhøre en firfenodeling og ikke holde kirke- bladet! Vi læfer med megen interesse det fom „manden Da redaktøren for Folkebladet ber om at faa noget! fra vafttaornet" skriver. Fordi han fitterfaa høli, så meddelelser for Blodet, fif vi isende at sonde ind Iitt ogsåså ban bande godt og sangt, den mand, og bi synes, som herfra. Bi skat ikke jfribe om vcir og vind: ti det er sier regel at han er i fin gode ret. Vi vil derfor si: Bore bli som mange andre steder, og det er,so ikke noget nht. ved at (kue syner og tyde oapenbaringer, -og profetens Men vi skal skrive lift om det religiøso og kirkelige arbeide ord vil nok opfyldes i fin lid. : - • Vi fmteS at Den Lutherske Frikirke Burde mi være gammel og prisact nok lil ikke længere at famle fisk frem: men kanske aarfakeit er, at der er for mange ledere? Ft godt ogedelfignet tigaar ønskes alle Bladet? læsere! I __________ a stedet Her i byen hor bi fire kirker, og sire menig- Det er Den Norsk Lutherske Kirke, Sen Lutherske Fri- kirke. Christian Mianee og Baptister. De to førstnævnte menigheter bruket Baade norsk og engelsk i forkyndelsen, dog i søndagsskolene er det nu bore engelsk. Se to sidst- nævnte menigheter brukor bare engelsk. Desforuden er dér nogen fao adventister og ttogen katolifer her i-byen. og endelig er. der nogen hedninger. Endel svenske lit- Hvor er de andre? mig til at skrive Iitt i Folke- tberanere er også Mils,flet byen: men det er især gamle blodet om arbeidet for bore tirfeblade, ister Folkebladen. farmere, da der er et stort [vetisk settlement nord har vi hat den glæde at se flere at sad for byen. Der har de boade kirker og menigheter, indsamlingen av kontingent for Bladene. De han ikke alle Pastor Suebbrrg, deres brest, levet nit i byen, det han-5 sorfte kald. og han er en dygtig mand. Pastor Braathen, fom før bar missionær i Kina. flyt. sendt fna mange- men deter like fjært om det kun et Det er ikke bare det at det hjælper i pengebeion, in let hertil sar et nars tid siden og han Betjener Den Norsk det viser -ot presten er med os. Det gir mod og ny iver -. iitherske Kirkes menighet. Pastor John 5. Hanfon, bas dem fom arbeidet med bladene naar de fan føle at lom Betjener Den Lutherske Frikirkes menighet flyttet prestene flår ottaakj hertit fra Jolva. for et par nar fiben. Han har 4 menig, heter i faldet og en femte fom han Betjener ved siden ab. Desforuden er der to ældre presler her. .Pastor det var. at de fang i taft med løftene. En bar der fom Tbarvnfdfon, fom paa grund av fygdonr og alderdom har ledet og de andre stemte i med. Det undret mig at disse “ '...... ...... sin farm utenfor buen, og pastor sangskiæggede matrosane [kulde life det tunge arbeide fna Bakke, fom lever i byen og delvis endnu reiser se Den Lutherske Frikirkes menighet godt ot de brøt ut i fang. Siden den tid har jeg dog lært at det bar noget gan den ældste og ske ondet som bevæget lil fang. Det har taften, nød- største menighet i byen og denne menighet voffer en stind vendig til det Bedste samarbeide, de maatte ha om de vekst utad. ba flere og flere skuffer sig til. faavclfom de skulde magte at lette ankeret. Det var nemlig ankeret .- øvrig menigheter i kaldet. Menigheten bar netop har sit fom holdt dem fra at damve ut til storband paa det bæl- aarsmøte, og av rapportene fremgik det, at den badde hat dige hav. De var fammen, derfor hjalp det at sange, et meget godt arbeiddemr, faa at flere penger er famlet Frikirken er ankret med flere tunge ankere i gjælb. i anret? lop'til de forskjellige gjørcmaal end nogensinde Gfæld paa blade*: paa skolene, paa miSfiottene, paa før i menighetens historie. Sfv prestens rapport blev det Bokhandelen, jn, hart nit bi farer med. Vi kommer o!> ogstrn oplyst om, at der er holdt flere religiøse møfer somhrig flor lilfjøs pan denne maate. menigheten sidste aar end nogensinde før. Pastor Hanfarl / Ankrene mag lette?, er en dygtig arbeider, fom han er stor. og sterk, faa spanke Matrosene er prestene og det arbeidende kirkefolk.
Show less
-
-
Title
-
Folkebladet August 11, 1926, Page 14
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer Folkebladet, ag den Ilte august, 1926 Jelmefonh, Steinfoldcn, Minneo AugsburgSeminary Professor @eo. Sotrdrnp, beflyret litra. Hammer formand for Board of Trustees »iris Ragna Sverdrup, kasserer Minneapolis_______ Minnesota Oak Grove Lutheran Ladies’ Seminary Fargo, N....
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, ag den Ilte august, 1926 Jelmefonh, Steinfoldcn, Minneo AugsburgSeminary Professor @eo. Sotrdrnp, beflyret litra. Hammer formand for Board of Trustees »iris Ragna Sverdrup, kasserer Minneapolis_______ Minnesota Oak Grove Lutheran Ladies’ Seminary Fargo, N. Dakota Belærer, prof. G. Nordberg. Kasserer, Mijs Jørginc Roen. Fargo, Formand Boord of Trustees, pafka H. O. Heljeth. Minneap oli s, Minn. Lutheran Deaconess Home and Hospital Rev. Claus Morgan, President Prof. J. L. Nydatil, Sec'j . Sister Lena NUson, Sister Superior Sistor Marie PoUrvard, Superintendent Board of Home Missions ofTheLuth.FreeChurch, Minneapolio,Minn Den Lutherske Frikirkes inbremtsslon gosl. Gbr. DerehnS, formand, Minne apolis. Minn. Past. H . is. aasptrsen, felr., 322 Cedar Ape.. Minneapolis, Mimr. Past. Jng. Hooloud, kasserer. , Grand Forks, R. Dale Ville. N 5X.V ... .,0!b'.. ,m.C Pair. M . Gjordes kald, Grenville, Past. ' SorrVdiks ’ 'kald.''' Bella Goola,, D. C............ . Past. Tundals knib, Farmington, Paso Flagstads laid, Newman Grove. Ncbr. .................... Past. 6 . E . Oilmild................ York Sadies’ Aide past. Houkom-S Soar9.B.S..Hasten.5 T. T. Fuglestad ......... Mrs.'^Auna ' Brevik/' Grand Forks| Deaconess Hcrpita Grand goris, R. Dot. Poiientene vælger [db [in lægt. eoarb of Draftees: Amunb jZftrno, lor- øiond og kasserer; John SJridston. bleer itavhar; af. H. trfårton-^korfelh; Wrikmar mKspasa Mc?NiifenS ,$r. Oumrrub. - Lake Hendricks pikeforening.... Trinity Church. Montevideo, pa stor Lcc8 kald.................. Ole Paulson, Bemidji. Minn... Past. Brctljcims katb, Bang, St. Pait, T. KlebcnS forrige kald (Stnrbuck .Stinn.1 ............. : st. S . stnuisan. Fertile, Ja. 1 Tilsammen ..:...................$777.78 T. O. Burnttebt. llnderlegstebc har revideret ovenftoaen- bc regnskaber og fondet alt i orden. Ragna Socrdtnp, Evelyn Johnson. ih fiømanbemlefion, Seattle, B Past. P. 28 . 6rii|cn. præsident Board et Trustees. O. St. Meland. koSferer, ltSOO 7 Abe. 91 . . Seattle, fgterfd A NEW BOOK Souvenir Norse-American Women 1825-1925....... $1.35 newspaper articles and biographies, contributed by one hundred prominent women." The book is ‘‘dedicated to Edited by Alma A. ' luttarnen, St. Pout, Minn., and Mrs. Bfigtna Hllleboe Christensen, Portland, Oregon. Titel ILuth.lFree Church Pub. Co. Also tor sale by Mrs. A. Gattersen, 1408 Grantham Ave., St Paul, Mine., and by Mrs. M. A. Christensen. 425 . . Portland, Oregon. BETHESDA HOMES SBUtmnr, Mimr. Pastor 3. Ribtøv, formand Pastor E. M. Hanlon, {elector T. fi. Rotten, ka5[crcr MARTHA AND MARIA ORPHAN’S HOME Ebenezer alderdomshjem Protobo, Walh. støt C. A. Cbfctb, Tsarmand B. of X. John ». Olson, fekretær. OAK GROVE SEMINARY ! FARGO, NORTH DAKOTA j| Skoleaaret begynder den I4de september, 1926 j Høiskolekarsas, parochialkursus, husholdningsfag og mnsik i - Anrrisendr nr staten og medlem North Central Association. 1 FicUcsundcnritning indforet til hoitcn ikelje beolutning av Den Ludieroke Fri- || birkes oamnode. Særskilt dormitory forgutter. Skriv efterrum C NORDBERG, principal
Show less
-
-
Title
-
Folkebladet August 11, 1926, Page 08
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer Ifølkebladet 504 Folkebladet, ojsobag ntkommcr fiber onsdag morgen. ....ir’SSorfAsabde ____________ gik ind. clfer gik sammen med Presbyferi nn erncS st o re og aiifotc tort og vig- selvfølgelig X Dette er ikke noget problem Derimot spillet det stnaiifielle itrcedende rolle...
Show moreDjVu hidden text layer Ifølkebladet 504 Folkebladet, ojsobag ntkommcr fiber onsdag morgen. ....ir’SSorfAsabde ____________ gik ind. clfer gik sammen med Presbyferi nn erncS st o re og aiifotc tort og vig- selvfølgelig X Dette er ikke noget problem Derimot spillet det stnaiifielle itrcedende rolle. ic religiøse Blader har gjennem er cr slant sammen med andre, gamle blad „Christian Work" i med ..The Christian Century" s obskurt av helte. „The CHriS- ' re blader før det selv „Ebristinn Century." blad „The Continent" De font er igjen bar vanskelig for at klare sig. ’Der vies flere grunde for disse foreteelser. Men de mest Urædende var mangel via støtte fra det læsende kirke- eg font tølgc derav mangel på de nødvendige mid- Selv h: største religiøse blader maa nit ha støtte ~ e kirkesamfund- for at holdes gaaettde med en vægtig grund var ben. at de religiøse bio- e font andre nyhetsblader i samme tilstræk- an avertissementer, der jo altid cr ett værdi- Dette-av den grund at satserne sam regel er fe fan erholdes samme vris for )nt at oytræ den Ilte angnsk, 1926 frigjort fra, lålænge den skal være en religiøs presfe. Allikevel er der jo intet tænkende kristenmenneske der cr i et øjebliks tbil om nødvendigheten av at holde en re ligiøs pressa gaaendc. Jkte bare er det nødvendig for det enkelte kirkesamfund, men det er nødvendig for fri-' stendommens sak i heletat at der eksisterer en religiøs prcSfe og jo sterkere den Fan være jo bedre. Derom et vistnok alle kristne mennesker enige. Bor egen blad-, bof- og trylferifomtning. Den Lutherske Frikirkes Blader er samme ffjæbnc un- derkoftci fom de andre religiøse blader. For det enes bed- kommende, Folkebladet, kommer jo ogfaa fprogspørs- incalct i betragtning. Dog kan dette fpør§maat sar nær- værende solfald oberfecS. Si har ikke poa langt nær nådd grænsen for det mulige hvad læsekreds angaar for Folkebladet. Men det almindelige finan-siiellc fpørs- innal, fælles for alle religiøse blader, er delle ogfoa skikket Det cr fattdfynlig at der pna delte punkt Har været befutgt et feilagtig princip. Der tsar Været lagt altfor megen .vinn paa at faa Bladet til at bære fig finansielt; delte turr været det. mest fremtrædende foørSmnal ved ut givelsen av det. Sanlcengc.bct drove? av et halvt privat, halvt officielt selskap var det finansielle spørSmaal nød vendigvis ab allerstørste betydning, da en deficit fom re- gel betød et pcrfonlig tillæg for eierne. At denne om- stændigltet bar hindret bladets utvikling kan der neppe være nogen tv;l om. Dette ec ikke nogcnfomhelit antyd ning til at ville lægge nogen noget lillaft: det fimveliben laa i folens natur og kunde ikke være anderledes. M vilde her meget mere atter faa si at den tidligere ordning med førte ganske tunge tak for enkeltpersoner og støre person lige utlæg for fomme. Noget fom disse perfoner ikke Hor fnat den tak og påskjønnelse for fom de uten nogetfom- helst om og men tilkom. Uten at nævne'ocd navn nogen ab de tidligere afiiectere, der jo bar sin andel av byrden, efter deres finansielle indskuds omfang, »il bi allikevel fan minde ofn den ene mand der så ofte skrævet med, næsten egenhændig, at holde tingene fornyren, den mnngeaarigeFcdnftør og bestyrer. Mr. Joctv A. Sain. For en ting^trstahiing, men med dagstøt flir og bekym ring hang han i det med en troskap og utholdenhet fom var beundringsværdig. Det finansielle fpørsmdal var ttllsaa et av de vigtig ste. Nri er jo situationen noget ændret. Den Lutherske Frikirke dar hels overiot det halvt private, halvt officielle inicresfentskavå pligter med utgivelsen av Folkebladet og cr således trådt i et meget mere. direkte forhold til bladet . Jffc dc-åmindrc er der noget av det gamle som hæn< ger vedi Det finanficlle fpørSmaal cr fremdeles frem trædende og det cr endnu om at gfore at faa Folkebladet til at bære fig pekuniært Det kunde kanske sies Iikosaagobt med en gang at det at faa Folkebladet til at bære fig skulde aldeles ikke være det mest fremtrædende fpørsmaaf. Det var vel om det ; ■ kunde det: men det cr ikke hovedsaken. Og hvorfor skul de man vente det on Folkebladet font ikke noget ondet te- Iigiøst blad i landet med de"almindelige utgifter med re- dafttoii og utgivelse magter? - linder det, nuværende ordning med redaktion og ut- styr tmed utstyr tænkes paa papirets kvalitet, bladets
Show less
-
-
Title
-
Folkebladet August 11, 1926, Page 02
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer Folkeblader, dcn lito august, 1926 be sår at fe fig felv således, font be i den sande virke lighet er, fulde ab hæslige tanker og Bcgjceringer. som de ikke ved egen fornuft eller kraft kast overvinde. Det er dette, dot ftal seeZ, for ot vi mennesker kan tape tilliden lif...
Show moreDjVu hidden text layer Folkeblader, dcn lito august, 1926 be sår at fe fig felv således, font be i den sande virke lighet er, fulde ab hæslige tanker og Bcgjceringer. som de ikke ved egen fornuft eller kraft kast overvinde. Det er dette, dot ftal seeZ, for ot vi mennesker kan tape tilliden lif oS selv og fon lære at ta imot den klædning av retsakt- bigfjot, som Jcstts kun kgn iføre dødssyke [yndere, der er kommen til nt lide av Hunger ester nåde og Barmhier- ~ r presker og prædikanter, der Har meget gode Adams menighet gjennem letti aar Jvcr Sk. Haiti. (Slutning) Menighetens koindeforening. Foreningslivet stik fom bi fjender det fra vore norsk- lutherske menigheter mi eksisterte ikke i menighetenes før- :Uoi yuuc [la Eider. Jkke var dør kvindeforenittger, ikke ungdoms- r til at holde Prækener og foredrag paa en sådan foreninger eller andre foreninger indenfor dercS midte, maote, at en del del mennesker finder behag i at høre ^ forske soremnger man begyndte med bar kvindekor- dem søndag efter søndag i en lang række av aar, og dog > enmger. og det led nok san langt iiligjennein før man Be er vedkommende 'prester og prædikanter ikke felv ont> "slndla så'e °Hså- . Her i Adams menighet hadde der vendte. Deres ivrige tilhørere og tilhængere fon ikke 0 'la0: "æret gjort noget forfof pan at organisere merke dette. De med gode talegaver utrustede prædikan- 5n rdtndetomtmg før pastor Ole Paulson Ijndde virket ter er i fan tilfælde nok san godt' fornøiet med sig selv. den on hh- Menighetens referater indeholder ingen-op. og de far det font et vidnesbyrd om, at alt er i den .rette lasntnger om menigheten« fvindeforeninger, men i mini- orden deri, at de stadig har så mange tilhørere, dersom llenalbofen har Uaftor Paulson nedskrevet, nt det første geitlititde retter iig efter i det ndré, hvad der diir præket- fbmdemøte blev avholdt hos MrS. Jnga .Yosohage,reden . Tilhørerne mener saa om sig selv. at de er en bel del feptember, 1892. Et andet møle Blev holdt Ijoå bedre end de mennesker er, der lever et meget saftefuldt 9l"b- Thompson den 12te oktober. Ved disse møler blev lir:, og san fer de ikke, nt de er langt. langt Borte fra Guds forberedende skridt fat og der Blev bestemt at et møte rife. likesom den sartjær var, der gik op til helligdommen slitlde abbaldeS HoL MrS. Christian Sien ben 9de nobem- (temvlet) i Jerusalem for ni bede, og som da takket Gud, fordi hati vor bedre end røvere, uretfærdige, horkarle og end tolderen, som hat: foragtet. Han var også bedre i det utvorte-! -, end de dnvt faldne, men han var ute au stand fil ot se. nt han indvortes var fuld av al urenhet. Hnu gik hjem fra fit bønnemøte i temvlet med sine syn der hvilende van sig og Bildte sig selv ind, at han var god nok. font lian var. Guds aaitd hadde ikke faat leilighet til at lære horn at broke Guds lov lovmæssig. Om den hellige anttd siden fik lov til at lære Ham dette, derom har Je?u§ Kristus intet fortalt o-5; men han Har lait oå bite, at folderen kunde fe fin fynd og følte iig fsårdf. trykket av den, og ot han gik reffærdiggjort hjem til fit hu?. Him. tolderen, hadde de tanker om sig selv. at han var et dnnrlig menneske. Set hadde hart lært av dett Hel ligånd ved at sammenligne sig felv med dele font Guds lov kræver av o? mennesker. Har. du, kjære læser, lært det samme, son du kon faa Jefus Kristus til din frelser? Biskop Hognestad til Island Do den islandske bifkov Sclgasan bar paa beføf i Nor ge for et har oar siden indbød han biskop Sogiteflnd tit nt gjere gienvifit paa Uland.' ©ognestad skulde ha reift ifjor. men . det blev ikke noget- av. Jaar har Helgason gfenlat filt invitation, og biskop Hogncftod kommet nu til at reise herfra 5te august — han agter at veere tilbake 31te august. BjfFopen reiser fom utfending'fof Norrøna felaget i Bergen, én forening som har fom fin specielle opgave at fremme det åndelige samkvem mellem Norge, Island og Færøerne. Om programmet for deføfet vet jeg ikke andet, uttaler biskopen, end at jeg skal præfe Vdomkirken i Reyfavif. Prækenen vil bli Soldi paa IandSmoal. Jeg har før talt for islendinger paa norsk, og de forstod det udmerket. ©enere skal jeg følge biskop Helgason på en tur rundt i landet for ot fe nogen ab de historiske steder deroppe. Biskop Helgason skriver ot det er forske gang efter refor mationen at nogen nordisk biskop besøker Usand. rtohero prent ber, 1892 for at flifte en koindeforening. - Og her blev da fvindeforeningen stiftet. „Jeg glemmer aldrig," ut talte gamle MrS. Berthe Mehaelfoii. font sanere fortalte om foreningens stiftelse, „dert bøn som pastor Paulson bad bed dette såles begyndelse. Han bah saa hjertelig om, at arbeidet måtte lykkes og foreningen Bli til vel- "lignelse." Ved dette møte blev Mrs. Berthe Micljnelsan valgt til bestyrerinde, og de andre kvinder fom sluttet sig til vor MrS. Jnga HofShagen. Mrs. -Ulrik K. Moe, Mrs. Ole Hang og MrS. Christian Sien, altså 5 kvinder til at begynde med. Flere kom tit etterhvert saa at forenin gen vokste jevnt og hurtig. „Men," fortæller Mr8. Mirhaelson, ..vi møtte ofte bande harm og motsigelse. Men vi holdt paa. Jeg gik rundt og Bod om filler, og Anne Maria Saalsaa hjalp mig med at fy dem. Saa mnotte bi ha benger til at kjøpe varp for. Jeg rundt til
Show less
-
-
Title
-
Folkebladet August 11, 1926, Page 12
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den Ilte august, 1926 lede pac. da stormen kom. Husets toteovn laa 50—-1Or* sot ira hustomten. De to piker nar svenske og begravedes fra den svensk lutherske kirke her i under færskilt stor deltagelse. Men nu ligger sandet fredelig, smilende. Vi biir...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den Ilte august, 1926 lede pac. da stormen kom. Husets toteovn laa 50—-1Or* sot ira hustomten. De to piker nar svenske og begravedes fra den svensk lutherske kirke her i under færskilt stor deltagelse. Men nu ligger sandet fredelig, smilende. Vi biir velsignet med en rif høst, Ali det stygge og forfærdelige stine-5 at glemmes så stindt. Men denne hændelse Bur de føre oS tættere til Gud, der har al magt i himmelen og Paa jorden. Litt kirkenht. Pastor og Mrs. L. R. Sund holdt re-, ligionsskole en tid i femmer her t Nidaros menighet un der stor tilslutning. 4de juli hodde denne menighet utflugt til nabome- nigheien. Molond, ved Masan. Ser holdtes fejt t en vakker lund pan prestegaarden. Passar Sund talte for dagen. „For hiem, kirke og stcdtcland" burde være vort Iøien. Der var fososang og korsang. Pastor Jjderstad. stedets prest, talte om „pioncrdagenc." Det var en rig tig hyggelig stund ikke mindst for os byfolk. Søndag, 1ste august, handn Nidaros menighet sin „me nig het sd ag." Gudstjeneste i det norske og engelske sprog om formiddagen, samt offer paa alteret til me> niqhetsarbeidet. Der var fælled middag i hasomentet. Esterpaa program med solosange, pianomusikj tale og sange av forsamlingen. Gud ske tak for alt. Han har velsignet og rikelig. N.I. * iiT sej -venne toranormg nu bl. a. ttjdclrg røle I Zlicne fttct arbCioHlttavk ^ i^leveonrkejlningene. som^ ^mmer tt^I o Nbc lærere neb Angibnrg. Dr.S.B.Cunlbeu,M.A..G.T..Pb.D.. Porter Cgden. Joeohns Felsom ocb Hart ford Theological Seminarn 1021—22; dollar i filosofi med hovedfag i nntestn- menilia reologi og ctSogcfo, Hartford Tboologreal Seminara 102:1. M, A. i undervisningslære. Teachers College, Student under del teologiske fakultet bed Dr. Coattcn bit undervise i ninciter, Mise- Morion ©ilsan, A.B .. . 3N .A . Jnitnittør i fransk ved Minnrivta rtni- Mruiet, vil undervise j fransk ved Augs> bueg College, Mils Sitren tilbringer iommerm i Frantrite og vil tomme tik Miis B. JRtan bif assistere Mile Betle Sletuis i pianoabbelingen. Harold Mortensen. B.A . . M .A ., der underviste i 2 nar ved Solderi College, Pastor L. R . Lnnb, Astjlanb, Bis., holdt møter i testet pan AiigSbitrskblof- ten hver nsten iidfle Ilte fra tirsdag tit fredag, Lilesaa pan fønhag estermidhng Manglende numre. Cm nogen fan skaffe et eller ffere av følgende mimre bil de være nv den gobbet at sende dem tit pastor Johan Rødbikj 701 Penning. Folkebladet for 1009, no5. 1511. 1515 1910, liloo. 1600, -010, 1(111, 1013 ;t engelske ær« Ifarl Blegen, ion av.brof. J. fi. er neiov tommit bienr fra ®ræ- . /-an har i længere tid ovhotdt lben med nrtæolojiske studier. 1017, 42. 44. — 1019, 3. 27 . 50. —1920.2. -i1921.27.—1922,40 Jlidrcmisficnsvennen for 1024. nr . Luthersk Tidsskrift for 1000, nos. 1— 12 ibinb 1). 1007 . 10 (hind 21. 1909 4. S, C, t). 10, 11, 12 (hinb 4). 1910 1011. o. 7, 8, !>. 10 eller fra bejle Itc Rev. Hansen and s history and there- The Ladles of the lerve dinner and supper he meeting. A hearts’ A. G, Hansen. Baker for 9. SillehcVlærer i lirkehiitoric, re-- lioivn eg græsk vch Augsburg Seminar.*1 Minncewolis. cr blit optat fom livsvarig medlem av er videnskabelig selskap’ med bonebfæte i B?:niie!d. stansa«. Selskavet., der bestarr nv videnskapsmænd frir hun- dreder av bøiere læreanstalter i landet. Stbnrling, G. H.r „Kristelig Sædelære" efter evangelisl-luthersk opfaseelso. Hovcbindbvlb: I. Personligheten. (a) Naturgrund- laget, (b) Friheten, (c) Seedelig nondsiib. II. Loven, la) Lovens overtrædelse fh) ^tovens gienovrcttclje Ilf Liv sg rn ndc nc. fa) Familie n, fbl Borgersamfundet og staten, lej Kirken. 721 fiber. ,F omslag $2.00 . Lutheran Free ChureOi Pub. Co. 322 Cedar Ave. , Minneapoli s, Minn .
Show less
-
-
Title
-
Folkebladet October 06, 1926, Page 09
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 6te oktober, 1920 barndansene.. De er itfc hvad de pleiet ot være. Le sætter gjerne op en platform utc pan tandet eller i en utkant av byen: gutter og piker samler sig i driver og fnart kommer der ut flasker av enhver beskrivelse: de faar jig øl fom...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 6te oktober, 1920 barndansene.. De er itfc hvad de pleiet ot være. Le sætter gjerne op en platform utc pan tandet eller i en utkant av byen: gutter og piker samler sig i driver og fnart kommer der ut flasker av enhver beskrivelse: de faar jig øl fom de,,spikrer" med alkohol. Der et altid dusin- tal ao drukne rundt disfe steder. Sarndaniene brittle at oære uskyldigere affærer." Signende rapporter kommer der saa fro andre stater. Og dette fer jo lift betænke- Hvordan forholder delte fig do? Jo netop slik al dan sesalene i byene hvor slik ungdom før kom sammen, uhin- dret, og danset og drak nat efter nat, er nu for det meste lukket og dette element foker altlå andet skeds for at forlyste sig. ,De unge piker der ikke, vil kforc ut med gutter IsviS disse ikke har lommeflasker med sig, hvad ilag? piker er det vel? -Og forresten, de fom vet noget om hvad de foretok sig på borndansone i gamle dager vil vel i høj grqd Betvile Påstanden om at de var saa uskyldige. Nu er det ikke det at delte ikke er galt nok. Det er meget galt; og trist er det at tænke pan at det er saa galt forbi de autoriteter der er sat til at holde orden for sommer fin pligt. Men felv om delte er forfærdelig ondt, saa er det Bedre allikevel end tilstanden under sa loonen.. Der var for nogen lid siden et forhør foran- skaltet av selve 11. S. Senat om netop dette spørsmaal. Resultatet herav gik bestemt og sterkt i favør av Vrohibt- lion. Pan forespørsel har senator Means, formand pan nnderfofelfcvfomiteen, svaret et skort blad i østen (Chris tian Science Monitor) følgende: „GderS skrivelse tit forsvar for prohibition er ilsottaf av mig som formand på juflitSfomitccnS sttbfomile i United State? fenat med fuldmagt til at lede en under søkelse. i prohibitionSfpørSmaarckj •Forhøret er nu over og rapport er avgit. Det er denne komite?- mening at det attende amend ment til United States Constitution er bande moralsk rig. lig og økonomisk flott. Det er hver eneste embedsmands pligt, Baade lovgivende, utøvende og juridisk at støtte dets gjennemførelfe. Forhøret har styrket min tro fjerpaa. Paa grund db de mange brever mottat angående for- høret sar jeg belie mit soar trykke. Forbindtligst Deres, N. W. Meank-, Formand i 1L S. Senat justitskomiteS sttbkomiie. " Dette et autentisk; men foiit det ser ut bar det Belei lig for „TJe Moderation League" at glemme dette forhør. Mange andre bevisførsker gaar i samme retning som rc- stiliatet av fenolets underføfelfe gaar. Hvad vi ljar at gjøre er at saa det attende amendment gjennemiørt. M er saa fri at si at dette burde bære en stor faktor i forkyndelsen, ret som det bar. Folk holder paa at glemme hvad saloonen var: ti at vi fik saloonen tilbake hvis de! attende amendment moderertes er der ingensomhelst soil om. Si treenger Hf at holde paa ind til feiren paa delle punkt er helt vundet og motstandernes mund tillukket. Jitgen la jig blænde av tal og tabeller fra motstan dernes leir. Ti her er det ord da virkelig fandt at „figures don’t lie; but liars will figure." Almindelig misjronsmøte Sidste aar-Smøio besluttet at der også i aar skal hol des et „almindelig misuoiismøte" for ytre. og indre mis sion, og al de to Boards arrangerer med lid, sted og pro- 9 Mølet hil bit boldt-i menighent i Bisbee. « . Dok. pastor Nestvolds kald, irer torsdag fveso-den 1 tie til fonhag kveld den I-Ide november. ' Slår delte møte av aar-lmoier er Mit fald! el ..almin delig misiufiismvtc". saa er det ulen ril med tanke van. at det skal være tor hele Dett Lutherske Frikirke. o-gXift: bare for dett lotale nieuighet hvor molet holde-? . -Der bedes om. at man itu med en gemg vi! merle sig tid og sted for mølet og forberede iig van at reise bil. Northern og Soo, lå bel er ganske lelviudt at komme der fra de fleste steder. Der vil settere bl! sagt noget mere om miste! og dets program . Johan Mallsoti, sekretær for orraitgemeiiisfoitiileen. 'is Nogen meninger . ..Bi lærte det tidlig, sa ak! titen livor jetil, vi dog ret iif Ink i hvad Jesu-: - har tttenle" Ja slik er det vel med de fleste av o-S. Bi lærte vov bnrnelærhom font hant, nieii ddt var først etter at vi i livets skole iif entire ese Grids ord: sandhet stadfæstes i hver vending i livet. Og da er det at naar en i erfaringens skole kommer fil det famine font vi lærte iom barn, at vi begynder at sætte vris paa demte lærdom og føler at stut tun meget av den iom vi lent, for ved den?- hjælp at løie de ovgnver font moler enhver ilær. Og naar cu fnalede? begynder fif læfe i bibelen og !aa læser bvad andre bibellæsere og, bibellærere istider i den, fon viser det iig ofte at mange bibellærere ikke kom mer til den famine mening om de tamme ord. Derfor gjælder det at vi hver en font individ læser Guds ord og kommer til en selvstændig metting om de forskjellige fitta, saa fom Gud gir os fif forflå det. Cg da tror teg det er godt ot se en iittg tro flere iyn-Sbimfler. Gud bar gi! hvert individ et selvstændig „tænfeovvarnt" og de’ font bruker det efter Guds ord behøver ikke gaa i mørke. Gu kunde iblandt lå det indtriif tre. ett.bel folk at del er bare freskene font bar betingelse for at forstå og tillægge Gud? 'ord. faa det kan Mi ret. Og dersom nogen vanger nt ha en anden mening end de, vil de kanske bli iltsat sal at Bli kaldt vranglærere og m. m., .*■ Prestene burde giøre alt de kan for- at opmuntre folk til at læse i Bibelen og studere dett forddrnsfr.it. Cg ikke fom tilfælde cr iblandt, rille nøde eti til at In deres fim eller mening for del ..tine reile.” „Er lyset for de lærde blot lit ret og galt ni ildve? - Net. himlen under flere godt og lys cr himlen gave" iif „hvo fom ’vil." — ,-,Men himmeloiådom i stova arm ilo ut fin blome — dan lægtes Darut." „So hev det vore, fo skal det være, GitdS vegar miderleg til inuit bæra: Dc’t store lsoiet gav liart dci imaa. det veske let han dei wife saa."
Show less
-
-
Title
-
Folkebladet October 06, 1926, Page 11
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den Gfo oktober, 1926 tale. Da lod han sig advare og mottatc. Frelserens naodefald — Gud til evig pris! Siden det „eftermøte" har denne station været,befokt . av mangfoldige fjælcvindere like til igaortveld ved av- skuluingen au lelimølcitc paa Augsburg...
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den Gfo oktober, 1926 tale. Da lod han sig advare og mottatc. Frelserens naodefald — Gud til evig pris! Siden det „eftermøte" har denne station været,befokt . av mangfoldige fjælcvindere like til igaortveld ved av- skuluingen au lelimølcitc paa Augsburg Seminars grund. At nogen har mishandle! denne velsignede station — ja, del aandløse, Ben — misbruk sar vi Vorherres hunde gnage paa. Matt har kaldt stationen ,,eftermøte" for reformert; men nu beføkes den likeså flittig an gudfrygtige stilbor- ffe tilhængere. At en ting misbruke? befyr som regels at den er god. Bi hadde ro. 50 møter i teltet. Møiene bar gode og vel Besatte. Sæden jfol bære frugt. Vorherre ffaanet oå fra•.partibaner. Jkfe en sønderrivende uttalelse lit luft. Talerne arbeidet godt. Sangere hjalp til ett del; musikanterne lot instru mentene og harpene hænge pan vidjerne i Babylon citer ned Borljerreb inbijøcr. Disse skal nu stemmes, til Guds ære for næste oar. Bsabhartviforne tor nærpaa modløse og riten Hjælp fra stolbrøbre i en anden boat hadde det godt ilde. Folket vnr flittige. Enkelte bare paa clt møte. Andre ofte. Gndel stadig. Regnskabet float gbdl. . j Dm prestene» befok og deltagelse — titen om ledelse og flumptaler foler vi ikke kaldets pligt at berøre. Bi vilde fja fire stadig, en ued hver ab de 4 Ijjørncdøre for at hilse pent paa godt fosk. Bi topic noget paa det, men skal vinde næste gong. Næste nar tar vi utslitte lægfolk ferie og oiør Duticarhcide med vore kjære og senile ure- fler. Desværre hor vi ikke hot en fri „ørtedng" solfald bo sidste 6 aar. Det sovende bør gi oS en ukeS pusterum ved fladens grænser. Den trætte Bør hvile og dermed Basta. Men alle kan ikke hvile Paa „hundedagene" i august. Slike møler burde Holdes noret rundt Dm vinteren trænges tabernakler for ikke.at fryse ihjel for siden Bestemte tid." Kikkene er for fine og gode til flittig vinterbeføf. Baar og høst pasfer Bedst for hærskarer av teirkristne. - Skal teltmøter trives vel, saa maa der opofrelse til fra mere end en dusin. Nogen maa ofre selve ferien li! hverandet aar. ellers four endet stile' sig plat ut. Og det er ubtoderlig. Gndel lægfolk og mødre faar sjelden en ufe end si en manned paa 10 aar. Her maa indlræde et andet for- hold. Te fom ingen indtægt har under ferien maa faa femme ret som andre Brødre. SltmdBforskjcI og faste- væsen er og bør være fjernet fra kristne menigheter sal- „Mt hvad I ville at andre skat giøre mot eder, def gjøre J mot dem." . Men det vi ikke vil giøre seso — i fommerheien — det bør vi ikke kræve av andre. Bor Bedstefar fo det kearr. at der var adskillig hvile oppe i de evige Boliget. De. fleste faer ingen hvile under ferietiden, men vender end- mere utslit tilbake. Møte efter møle. Bibeltimer, fore- drag, reife om natten fom er dyrplageri osv. , . Men om biofe ling tør ingen Bro mand skrive og der for farvel paa gjensyn. Kast garnet ut — paa folkeljayots dypvand; men •forglem ikke at trække det op. Gud figne egte efternøler! .................... . *. (Mere.) Den merikanske kirkekamp Der paagaar for tiden i Mcriko en kirke- og kultur- kamp, font or av ganske ffor intere-Slæ Det er derfor "be rettiget at behandle den noget nærmere. Det er de fra midten av forrige århundrede saa timidte og alvorlige kirke, og kulturkampe i Gurova, som nit tommer- igidet i Mexiko i mexikanske og amerikanske former. Matt er jo i Mcriko vant med uroligheter og revolutioner. Der fait jfke ntfjæmpe-j kamve av nogen art nteit ai der også 'skal flyle blod. Bi har lilt vanskelig for at satte do ind i, at def skal forekomme trotiveiamlinger. og blodsma.n- delse i forbindelse med kristendom og kirke. Og'dog er det ikke saa iærlig længe siden, at kirkekampe i Frankrike og Jsalien bragte blodet til al ilille. '• J vor tid begynder for alvor stal og kirke af ville skille lag. Slat og lirke begynder ai rive jig lov srå hinanden. •Jndcit do katolske lande har der allerede i lang lid van gaat kamve for ai befri statene fra romerkirkens mægtige indflydelse. Del var dette fullsirfamvem' edgiaa i Tvil- land i Bismarcfs tid dreiet lig om. Den katolske lirke - beholdt i Tiljflaub en meget helmvelig iudilndelie. J Frankrike blev jo stal og kirke fuldstændig ililt. og fri lsteubomsunbervisliiugeit ogi,la Ini lii'av statsskolene. Cg- saa i Jialien har stat og kirke været skill, og der har her- ske! ei sterkt niolsrctiiiiigé-forljold mellem den ..moderne italienske stat og Boliknmt. Forst nu under Biii- .- ioliiii . begynder molsætuings;orholdel ni ilsinde; Der hersker ^ et ganske godt forhold mellem Bnlifauei .og den voiivrsee biktolor, fom synes al trænge kirken og l'ristendom-nn dervisningeit i skolen for diicivlinen inden fit diftonir. - J det østerriko-migarske keiferdomme stod stat og kirke i intim forbindelse 'med hinanden. J-Sstevrike.lbodbe man; en virkelig rvmerif-katolsf stafsfirfe. Cg eiiSnii ester ver denskrigen og revolutionen synes forbindelsenmellenf..flat og kirke her ikke egentlig at være aobvult. J de katolske lande — feso om der van fæl og vis ktisede tales om en statskirke, har. dog altid kirteii hal .en stor itaulfængighei av finten og felustmidighel overfor fur- ten. Avhængighctcn har vcvjcntlig-vævel van statens side. ftirfen har i stor nlstræfning hchorifcl finten og benis groliiif. Virkelige statskirker i delte ord-5 egentlige såning star man kim hal i de liitherffe sande. De lutherske tolke- og statskirker blev til i lider, da folkene i brede lag stod med dyp respekt overfor kristendommen. Delle er ikke til fælde længer. Derfor er også forlæng,ringene lid be- gnnbtg.de lutherske lande. £ucr hele Tyskland er seats- kirkene avskaffet og forbindelsen melsem flat og lirke ov- bccvcl i bel væsentlige. De lyske K'ndSfirkcr bar fotlsti- inert fig fom frie folkekirker. Den frie folkekirketanke er realiter* i Tyskland. J deoskondinoviske lande ftine-5 endnu statskirkene at flå van, ganske flerfe folier. Og dog knaker det ogfaa der av og iil ganske kraftig i fain- menføiningene. Man behøver ikke at være profet for*ot kunne fortilsi, ot ogfaa i Skandinavien vil den lid font- me da ifaiskirkéformen falder og frie folkekirker bolder fit indtog. Man behøver intet'at gjøre for at bitføre dette. Man kan vente, og det kommer, i sin lio. Selv om vi sterkt vil motarbeide dele del tommer out kortere eller længere tid. Men nu holder vi.jo paa at glemme Mcriko. Cgian i delle land badde man i isti tid katolsk form int ilnli-firke. Denne kirke var meget intolerant, saa al anden, religion
Show less
-
-
Title
-
Folkebladet October 06, 1926, Page 16
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 6te oktober, 1926 Augsburg Seminar Minneapolis, 2Jlinrt. Katalog og jjfnbre oplfsninger- faacs veb at tilskrive undertegnede GEORGE SVERDRUP, bestyrer, Augsburg Seminary. Hostsæssnon er ftjon i Horge STAVANUERKJORD... .26de Okl B15RGKNSPJORD............
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 6te oktober, 1926 Augsburg Seminar Minneapolis, 2Jlinrt. Katalog og jjfnbre oplfsninger- faacs veb at tilskrive undertegnede GEORGE SVERDRUP, bestyrer, Augsburg Seminary. Hostsæssnon er ftjon i Horge STAVANUERKJORD... .26de Okl B15RGKNSPJORD...........10,lo No\ Stor Iule-Lxkursion sroiihinonicns pobulærc skib Stavangerfjord oogaar fro Nrro Sort ben 7de December Gifaren Icbcr følger med $178.00 Kabin-llaSic. mini Passagerer dampskibe ovei "slem Jori hvorved Fri reise med Bergensbanen. Billetter^ra^iorgc^ulitcdcs iil al Man henvende jig til"tokalogenter 109 N. Dearborn St, Chicago. 582 Måket Stinson Francisco, rhls Steamship Agency, Wlnnipei CHRIST HAGEN W. & E. SCHMIDT CO. T. K . ELLEFSON handier tried PLASTERING CONTRACTOR stucco -NO *o »k Møbler, (lenerogMalter Tel.: Cherry 4041 jpiNAVlAN- AMERICAN LINE Norge Dr. A . TORLAND Oien, øre, næfe og hoisfngbomme Kontor: Geneva 2425 Bolig: Atlantic 8603 Kontortid:" 11—t. Minneapolis. bleo i Norge, længier ir.;« "Vf så"1 nn i(løft eller til bcmivar/6 uJI?,,slDrc populære kom,erri"0hC 011 lavcctlcr ofb. hare dende fo'r let ^ "la-billetter. gjæ[. har såre» mame6tr’ 6Bon,cb S« AorciS fro New gjort: Frederik”VittI “..............."de S!!’ 11 ........................!8bc Nod . 2 Populate n Iule-Lxkursioner £ HriksaDfud"1. ,bl ttfRorge. SCANDINAVIAN-AMEfllCAN LINE 123@o. 3rd SI., Minneapolis, Minn. CARLM.ROAN,M.D. Læg e—Kirurg Timer: 11-30—12:30 og 2—5 utcbagc. Onsdag aften 7—8. 333 Metropolitan Bnnk Bidg., DR. J. F. HENDRICKSON Catøc oc Kirurg Lowry Øbo. *. Rea. Hy. 0303 Ststmosatø Kontor: Sj. Emerson Minneapolis Dr. H.E.HARBO Physician and Surgeon COR. LYNDALE AND LAKE ST. ALL HOURS Pianoer og Orgler Ian [edges direkte tit Dem fra fabrikken, hvorved De tmbgaarat betale nogensåel« semmanbsfortjeneft«. Send ester fabrik, priser. 6. D. Clslnb, 2018 Sbnbale Ave. E., Minneapolis, Minn.
Show less
-
-
Title
-
Folkebladet June 09, 1926, Page 07
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 9de juni, 1926 Komme dit ritet meddelelser fra eg em hedningemissionen. Redigert av sekretæren for Lutheran Soord of mission* Formand: Past. E. E. (Synith. Solo.: Palt. Johan Mattsom Kasserer: Prof. Andreas Helland. Angøhnrg gemstiatb, Minneapolis....
Show moreDjVu hidden text layer Folkebladet, onsdag den 9de juni, 1926 Komme dit ritet meddelelser fra eg em hedningemissionen. Redigert av sekretæren for Lutheran Soord of mission* Formand: Past. E. E. (Synith. Solo.: Palt. Johan Mattsom Kasserer: Prof. Andreas Helland. Angøhnrg gemstiatb, Minneapolis. Minn. Indberetning fra normal- og primcerffolen paa Znanafoa 1925 Min indberetning for 1924 Begyndte med følgende paragraf: „Anret 1924 bor på flere maoter et vanske lig arbcidSaar hvad skolene angoor. Sfolcrbcibet fon al- tid ha sine vanskeligheter, og dct et et meget ftrævfomt arbeide, men der bar flere ting fom gjorde arbeidet dob- Belt vanskelig." Var dette fandt i anret 1924. faa er det ikke mindre fandt i neret 1925, og de vanskeligheter fom vi hadde i 1925 var av en mere nedslående art. Undervisningen Begyndte midt i januar, litt fenere end fedvanlsg. M var endnu i indlandet paa ferie, men alle klasser blev allikevel holdt geaende. Allerede i fe bruar kom det forske tap da det største skolehus, med tre rummelige klasseværelser. Brændte. Delte vor utentvil en paafat ild. men ngferningsmanden er nkjcn&kj Det Blev da nødvendig at istandsætte andre hus til klassevæ relser. Denne mangel paa hus blev endda værre i mai da bibelskolens Bygning brændte, ogstta denne gang av paasat ild. — Da vi kom igjen fra indlandet i adril, blev arbeidet litt omordnet, da jeg overfor mine klasser igjen. Første termin Blev litt længere en almindelig, idet vi holdt på fif netob før tre-aars mølet i slutten, av mai. Efterat skolehuset brændte i februar, da en omordning av klassene var nødvendig allikevel, for ot faa km? not. Blev en forandring forefat i de øverste klasser. Bi har før hat gutter og piker sammen i alle klasser, undtagen i „Flosse Supéricitre" hvor gutter mokkas. Dette blev forandret således at en lærer hande guttene i de to øver- ske flosser, og cn hodde pikene. Denne ordning vedhol- deS ogsan lår, da den er mere tilfredsstillende. I juni manned fif vi endnu en skuffelse, idet at bi hørte nt en av vore lærere, Calvin Tsebo. forn var reist hjem i fcticn hadde Begyndt at arbeide for regeringen i Tongoborn. Bi tænkte først, og dette bien ogsan fortalt os. at det var bare for en kort stund, og at han skulde indskrive dem tom arbeidet hvisket. — at han også skulde arbeide fin vejskat paa denne mnntc. Men da ferien var tilende kom Son ikke igicn. San har nu faat sig stilling hos regjeringen, men er utenfor menigheten. Sa undervisningsarbeidet begyndte i gien i juli tar det umulig nt fortsætte klassen for vikene t de to øverste kloster. Disfe blev da paa asylet hele dagen, hvor Mrs. Helsand underviste dem i hnondorbeide. Senere er flere 00 dem, tolv, flyttet til det nye stationshus fammen med o?; efter konferansen? "bestemmelse, og lærer nu bånd- arbeide, bibelfog og fang. Ser var giennem anret? løv elleve elever i normal- flasfen. Som vanlig bar jeg bat de ilcitc timer i denne klasje. Dr. Dyrnc-3 underviste i religion og naturfag, og to av de indfødte lærere underviste i gassisk og skjøn- skrift. J første klasse, altså den øverste i vrimærskolcn, var der 17 gutter, og i den anden klasse 20. Calvin Tsebo underviste disse indtil han forlot o? i juni. Rnietn-un derviste pikene» avdeling i dtt-se klasser første termin. Ester ferien underviste han gnttene. Romomn. font de. skyndte i februar 1925, underviste tredje og iierde Hasle, fom Bestod av henholdsvis 31 og 2-1 elever, sltnuaoln hodde femte klasse, de mindste, fom vanlig, og hadde 40 eieiPbr. Elevantallet var lavere end almindelig. Delte hadde fin grund i rismangelen fra 1924. do bi rnaaiie fende hiem mange av de mindre barn ved asalene. Først nu i januar 1926 kom antallet op til forrige marimnm. Også sår hor bande griller og piker har visse nr- beibslimer. Kultene har hat havearbejde en gang hver nfe (cn eftermiddag) og de ftørre gutter har ogstta hat en eftermiddag per nfe i snekkerarbeide. Mrs, Dyrites har undervist guttenexi femte kln-Sfc i nt sti, da gnttene maa lære at fy sine cgtic skjorter og lappe dem near det træng e?-. Pikene har lært hnnitdarbcidc fom før. Siden vi kom igicn fro indlandet hadde Mrs. Helland alle li merne i hanndnrbeidc. d. V. s . to timer per tike for hver klasse, og i anden termin, duer bag for de større viker som ikke længer fif anledning nt gaa til skolen grundet mangel paa lærere. Da søster Milsa overtok vikcastslet den 24de oktober, overtok tinn med det samme undervis ningen ! hnnndarbeibc for pikene fom gaor i primærsko- Bed Begyndelsen av 1920 bles ovilnining foretat i alle Nasser. Av dem fom var i normalklassen er' fire reist til indlandet for at fortsatte sine studier ved en normalskole der. Tre av denne klasse er nu i Bibelskolen'. Der et/ cn ling som stemmer os ikke fast filet i vort skolearkicibe, og det er nt vi ikke har nok lærere. J de tre sidste nor har fire lærere forloft os. to for at rette tilbake til indlandet, en er Blit abskehiget og nit i 1925 - gik cn til regjeringen. Vi har yngre lærere., av vore egne forhenværende niylgnttcr, som er traadt! dik-se? sted. men derved er ikke lærernes antal forøket. Bi burde ha mindst to lærere til. Disse er bndgeteret for. men vi har ikke hæret istand til nt afdrive dem. Bi hodde den. glæde i janitor dette aar. at motto Ernest Malm som læ g-er Han er Bara. var i længere lid asalgnt her. og blev fon sendt til indlandet for nt forstætte. San tof eksamen i december 1925 og erholdt „Brevet" Mangel van rum er cnbnn et Problem: vi bar ikke..kunnet istandsætte det beskadigede skolehus, grundet mangel van arbeidstott. Fn det er gjort. Ali trænrbeide undtagen hindner og døre er færdig, men grccviet er endnu ikke sagt på taket. Skoleoicrningen er en anstrengende virksomhed, men den bar ben fordel nt den sår tak i de tinge. Battske- ligheten er at der er så mange ting tom lokker disfe tinar de skal ut i verden. Men Gud fom fan bringe dem lit fnndbefen? erfjendelie, kon også bevare dem. og vi har den glæde ot bite nt-mange forrige elever nu indfor sin »lads som lemmer i den kristne menighet. M hvad w kan gjøre for disse tinge giør ni for hånt 'som bar kaldt os til at gaa nt i fin vingaard. Derfor bar m hnnb og prøver at fe lyst på fremtiden endskjønt det fra lid til anden fan fe vanskelig tit. Maa Gud velsigne ogsoa denne gren av arbeidet for fit ttabiiS skyld. Gder! tilsending. M. A. Helland.
Show less
-
-
Title
-
Folkebladet June 09, 1926, Page 10
-
Collection
-
The Folkebladet Collection
-
Search Result
-
DjVu hidden text layer 1 Folkebladet, onsbag den 9de juni, 1926 ZHors minde Det er med en inderlig trang at denne lille krans læg ge? pan min. mors, Jliene ©jcriine LiedahlS Baare. Da l'i i anret 1888 kom fjer fra Norge og Bosatte o§ paa en' form ved Leonard. N. Daf„ var der nok ikke hverken me-...
Show moreDjVu hidden text layer 1 Folkebladet, onsbag den 9de juni, 1926 ZHors minde Det er med en inderlig trang at denne lille krans læg ge? pan min. mors, Jliene ©jcriine LiedahlS Baare. Da l'i i anret 1888 kom fjer fra Norge og Bosatte o§ paa en' form ved Leonard. N. Daf„ var der nok ikke hverken me- nigfjct eller kirke. Men noget av det første mor gjorde var at finde en missionsforening at skulle sig til, og den nærmeste var tolv mil borte. Him birket flittig i den en tid; men det Blev ikke længe før mor kom paa ben glade tanke ot Selv stifte en missionsforening, da der var nogen norske familier spredt rundt fom for og mor hadde for? lokt at samle om Guds ord i de some tarvelige hjem paa søndagene. Der var tre kvinder som lovet mor at stjæl- ve ttnat de fabde tid: men folk var saa fattige og hadde det saa travelt! nybygget, at der var nok tider som mor mantle holde møfe olene. Vi mindes en gong da jeg kom bjem i ferie, dagest før mølel, at der hadde været sendt Bud rundt til alle og bare ..en" kvinde kom. Kl. to bad mor en kort bøn og navnet møtet i Jesu navn. Vi stjddc, strikket og kjeklet, fan læste vi ntav „Norsk M!-- sionstidende" font vi holdt indtil,,©nSfcren" kom ut, saa fnug vi og læste nogen Guds ord og mor bad saa inder- lig ot vort arbeide maatte Bli gjenstand for om Bare en hedning?- frelse, saa bad hun for dem som hadde lovet at komme, men ikke fik tid, enhver blev nævnt ved navn: saa ofret vi og tilslut hadde vi kaffe og mange gode ting som ntor hadde lovet island: og hun saa saa glad ut. Men jeg sonic-? ondt om mor beifgmtg. og da vi blev alene saa bad jeg hende skulle med det hele, da det var ikke ilmolen værd Blandt disfe uinteresserte folk; hun kunde jo fonde isar Bidrog til miSiionSstyrei. Men da fvarte mor Paa sin bestemte inaale: Nci. slutte gjør jeg aldrig, sålænge Gud. gir mig kræfter at bmke mine to hænder. Og saa la film til: „Jdng bar det godt, det var tre av oh, jeg han nok holdt møle alene også, men da har Gud været fvært nær mig." Folk var dog nokså flinke fil nt fsatse de mange ntillige gienfsandc som hadde blii oparbejdet. Disse var saa omhyggelig lagt ned ! mor-3 norske kiste, fom vor malt fna pent med mange farver med hende? pikenavn utenpå. Da det led til den tid der skulde bolde» basar saa var der ofte mer end ki sten kunde bolde og en kasse blev sat ved siden av. Da var him glad. og da vi hadde såt fet alt det penc, så foldet hun fine hænder og hi blev ilsile; for ba vi-Sfte bi ot mor sakket Gud. Der vor megen bøn lagt sod i den lille Begyndelse baade av far og mor. Nu har arbeidet voffet fig stort. Der er nok mange, dengang unge, modre font min de? hende med tak. for den hjælp ffim ydet Hun ftod aldrig fast: var der ikke cn hest ledisk faa gik Tsem tilsats, og vi undret ofte paa hvordan hint holdt ut, og altid kok him noget med sig. Set bor Ijdarbt for mange i de første nor, men him hadde allid noget at gi bort. Gud velsig net fars og mors ftreev Paa en forunderlig maate. Det tjeneste minde di bor fra hjemmet er „familie- alteret." Der sar fooden hellig alvor i det hele som det fyueZ umulig for os at sera i vor hue-andagt. Der var det i disfe andagtstunder fom bar evigbetåværb. Det er den fiøtfie og bedste arv vi fif. Nu staar mor ved siden av for og vore tre {øffende O for GudS trone. Vi fem saftende fom er igjen forener os i glæden til møtedagen. Tak for ali, kjæte mor, og velsignet boere dit minde. Dinah Siedasit ©torrS. San Jofc, California. Beihesda Homes Med redaktørens tilladelse bil bi faa fonde cn lilen hilsen til BetljcSdn HorneS mange venner og med ønske om at man under narSmøtet i SBiltmar vilde også fe tndom til BetljeSda Homes. -Og til dem fom ikke maatte vite hvor SclijeSda ©orne?- ligger, enten det er ncer dier langt Borte fra byen Sillmar, kan bi li, af det ligger 4 mil nord fro bygrænsen eller møtestedet for aarZmøtekj Det bil 6Ii en pnstielig utflugt at ta fig en tur derut imellem Jc§- fionene. og der vil vterc dem fom vil være behjælpelig og vise ver. Set har været travel tid nu en flund. Hjemmene med deres mange mm skulde rengjørc§ og males, hvor det trængtes. Men nu er Baade vægger og gulv blanke fan man kan speile fig hvor man gnar. Det er tiltalende og indbydende Bonde for husets folk gg fremmede. Tørken har været Ijaarb med aker og eng og ister med græsplcencno rundt hjemmene. Men bi star nu r det fenere faat en par smaa skure, faa græsplænen begyn der at livne ov igjen. De gamle rusker omkring og barnene leker poo tunet. Det giør godt at fao nyfe den varme fol og indoonde den frie Itifft De arbejdsdygtige røgter haven, forskaf fer ved og hjælper til i kjøkkenet: men faa-er der dem fom er saa sanke ot de greiet ikke at komme omkring uten hjælp. ®im#kt?lslfsandcn har broret god'efter forstok- Bed gamlehjemmet er der mange gamle, share og skrøpelige, faa der er nogen altid fyk. Fot nærværende ligger to fyke. Mrs. O. Gudim, 92 oat og M. Bjerk- nek-, 87 aar. Begge meget share og kern vist ikke ha læn ge igjen,'efter menneskcr-3 pine at Bedømme; men meget tålmodige og f ordringssof e. Jngcn klynk og klage, men altid fornSid og glad. Hvor det leiter arbeide for dem som skol obbarte, og hat mange nt te vare paa, at man finder dem fomøid og Der er stor stikning, saa vi km ikke imøtekomme paa langt nær alle de som lifte at komme tilSetsteSda Somes. Bed barnehjemmet har vi bæreb sparet for sygdom nit det sidste aar. Alle er friske og dygtige, og Ijufet er J et stort fnis skal der meget fil ab mat og flær. 9 Barn er i det senere opfat bed hjemmet, saa der skal mere til efter som Barneflokken vokser. Bit gjerne fna minde om at der skal mere til nu efter hvert for ot holde dette arbeide gaaenbe. Men saa har vi den foste tro og tillid til vort mentgfieisfolf, ot de vil gjerne hjælpe, nnnr de her biir mindet om det, for ot ikke denne Gud? iaf skal lide nogen nød. Kom BetljeSda Homes med den store BamerTok ihu i Bøn til Gud og med de midler I kan obso for denne gren alfGudS rikeS sak. Den gamle^ford truck er nu så ntflidt, ot den er Hit ubrukbar,'^ mon maatte kippe en ny truet ficr om dagen. Men fa? er det om at faa demre Betatt. Haaber
Show less
Pages