Search results
(101,381 - 101,400 of 105,200)
Pages
- Title
- Gasseren 1912, Page 13
- Search Result
-
9 ning og giver dem fuld Frihed til for ſin egen Del at ove fin Religion, men dernœæſt forbyder dem at forlede nogen af hendes Underſaatter til at forandre Fœædrenes Sfif, og ſœrlig at dobe dem eller ſamle dem til gudstjeneſtlige Moder. Sondag kſte Mars 1835 fal der have været omtrent 150,000...
Show more9 ning og giver dem fuld Frihed til for ſin egen Del at ove fin Religion, men dernœæſt forbyder dem at forlede nogen af hendes Underſaatter til at forandre Fœædrenes Sfif, og ſœrlig at dobe dem eller ſamle dem til gudstjeneſtlige Moder. Sondag kſte Mars 1835 fal der have været omtrent 150,000 voksne Menneſker ved den ſtore Folkeforſamling paa Mahamaſina Sletten veſt for Tananarivo. Der blev da den ſtore Proklamation oplæſt hvorved Overgang til Kriſtendommen blev forbudt under Dodsf\traf, og al aabenlys Foragt for den gamle Religion, Fœdrenes Grave, Afgudsbillederne oſv truedes med ſamme Straf. Alle kriſtne Skoler, og alle ſom havde taget Del i friſtelige Moder, fik Befaling om at angive ſig ſelv hver til fin næœrmeſte Dvrighed; den fom ife meldte ſig ſfulde dos. Denne Selvangivelſe fulde være tilendebragt aa en Uge. En Mœængde Menneſker meldte ſig i de folgende Dage ſom „Tilbe- dere,” de fleſte med Lofte om ikke at ville gjore det mere, og Dron- ningen holdt derpaa et nyt Mode, hvori hun tilſagde de angrende fin Tilgivelſe, „fordi Imérina — det vil ſige Folket — havde bedt for dem,“ paalagde dem en liden -Bod, og degraderte de Embeds- og Hofmeœænd ſom havde ſluttet ſig til den nye Religion. Nu fulgte et Aars Ro. De kriſtne holdt ſig i Stilhed, og modtes til Bon, Bibellæœsning og Nadver ved Midnatstid i Huſene; der be- rettes, at det var intet de fandt lig Styrke ved ſom Nadveren, og at de kriſtnes indbyrdes Kjœrlighed aldrig har vœæret ſaa ſtor ſom i hine Torſte Forfolgelſe8aar. Og det merkelige var, at deres Antal i al Stilhed ogedes. E JImidlertid aſtog Misfionœrernes Tal; ingen nye fik komme ind i Landet, de gamle maatte efterhaanden fortrækfke; i Suni 1835 rei- ite fire Misſionœrer med deres Familier, to, Johns og Baker, var igjen, arbeidende Dag og Nat med at faa tryft Bibelen tilende; Arbeidet var ſaavidt fuldfort, da de i Juli maatte forlade Tanana- rivo. i : Lige for deres Afreiſe var den forſte Anklage blit reiſt mod en kriſten; det var en Kvinde, ſom blev anklaget af tre af ſine Slaver; hun beftjendte frimodig ſin Tro, men flap ved formaaende Slegtnin- ges Hjœælp fra det med Livet og Tabet af Halvdelen af ſin Eiendom. Aaret efter blev hun atter anklaget, og en Række af de ledende friſtne TJammen med hende: det var ſek8ten Mænd og Kvinder ialt ſom blev Y
Show less
- Title
- Gasseren 1912, Page 14
- Search Result
-
10 fœngſlet og fordelt fom Slaver hos de meſt betroede Hofembeds8- mænd. En af dem, en omtrent 37-aarig Kvinde, Laſalama, var blit anbragt hos en Slegtning af ſig, men opirret ham ſaa ved ſin frimodige Bekjendelſe, at han gik direkte til Forſteminiſteren og Îla- gede over hende med det Reſultat,...
Show more10 fœngſlet og fordelt fom Slaver hos de meſt betroede Hofembeds8- mænd. En af dem, en omtrent 37-aarig Kvinde, Laſalama, var blit anbragt hos en Slegtning af ſig, men opirret ham ſaa ved ſin frimodige Bekjendelſe, at han gik direkte til Forſteminiſteren og Îla- gede over hende med det Reſultat, at Dronningen, i Vrede over hendes Trods, befalte at hun \fulde henrettes Dagen efter; det var omkring Midten af 1837. Sin ſidſte Nat tilbragte Laſalama i den Kirke, hvor hun havde hort Evangeliet og var blit dobt; den var forvandlet til Statsfœngſel; hendes Hode, Knœer og Albuer var presſet ſammen ved en kort Lænke, ſaa hun kun med \torſte Vanſkelighed kunde aande og led uudholdelig ved den voldſomme Sammenkrumning af Lege- met; da Morgenen kom, leſte man Læœnken og forte hende op paa Toppen af det Fjeld ſom Tananarivo er bygget paa, til en aaben Klippe paa Aaſens Sydende, Ambohipotſi. Eſter Dienvidners- Beretning gik hun og ſang hele Veien, og umiddelbart for Henrettel= ſen iſtemte hun en Salme, ſom de kriſtne dengang ofte ſang: Jeg ſer den gode Vei og gaar ret frem paa den, Jeg har fundet Frelſen og holder den faſt, Hjælp mig, hellige Aand. E Salig er jeg, Jeſus, thi jeg har dig til Herre, Lyfkelig er jeg, Frelſer, thi jeg er loſt fra min Synd, Forundret er jeg over din Forlssning. Eſter Sangen bad hun om at faa Lov at knæle ned i Bon, og medens hun endnu bad, blev hun gjennemboret bagfra og faldt med Anſigtet mod Jorden. „Hendes Smerte varede et Dieblik, hendes- Glæœde er evig; hendes Lig blev fortæœret af Hundene, men hendes Sjœl ſteg op til Feſus,“ river Rabari. Den næſte kriſten ſom lod ſig Liv, var Rafaralahi. Da de ledende friſtne var blit fœngſlet i 1837, havde denne Mand fom ef- ter det offentlige Forbud mod Kriſtendommen havde trukket fig tilbage fra Menigheden, faaect nyt Mod: hans Hus i Tananarivo blev nu de forfulgtes Samlingsſted: ſelv blev han en varm og ivrig friſten, underviſte fine Slaver i Evangeliet, tog til ſig, underholdt og under= viſte tre ſpedalſke, og fal have bevæget fire eller fem. af ſine Venner til at lutte ſig til Menigheden i denne Trængſelstid. En af dem, ſom han tog fig af, en ung Mand af hvem han ſelv i ſin Tid havde lært at lœæſe, og ſom han nu hjœælp til at holde en liden Handel, blev hans Anklager. Den unge Mand #yldte Rafaralahi Penge, og for
Show less
- Title
- Gasseren 1912, Page 17
- Search Result
-
18 Mièsſionsnyt. Sognepreſt Vilhelm Sorenſen i Danmark er van= dret bort. Denne Mand havde i en Aarrække indtaget en fremtræ= dende Stilling i danſ Misſionsliv og har paa dette Omraade ned=- lagt et værdifuldt Arbeide. Sammen med Sognepreſt Ferd. Munck udgav han „Nordiſk Misſionstidsfſkrift,“ et...
Show more18 Mièsſionsnyt. Sognepreſt Vilhelm Sorenſen i Danmark er van= dret bort. Denne Mand havde i en Aarrække indtaget en fremtræ= dende Stilling i danſ Misſionsliv og har paa dette Omraade ned=- lagt et værdifuldt Arbeide. Sammen med Sognepreſt Ferd. Munck udgav han „Nordiſk Misſionstidsfſkrift,“ et overmaade vel redigeret _populœærvidenſkabeligt Misſionsblad. Ligeledes havde han ganfſke fort Tid for fin Dod naaet til at udgive ſin Misſionslære (Misfionens Motiv, Maal og Midler, anmeldt i „Gasſeren“ for Oktober 1911). Muligens „Gasſeren“ i et ſenere Nummer kommer til at give ſine Læſere nœrmere Oplysninger om denne virkſomme og dygtige Misfſions8mand. Stiftsprovſt Chriſtian Hall i Norge er afgaaet ved Doden i en Alder af 70 Aar. Med ham har den kriſtelige Ung- domsſag i Norge tabt en varm Ven og viſtnok en god Leder. Det velſignede Arbeide, ſom Peter Hœrem forſt optog og ſom fiden med ſaa megen Troſkah lededes af Profesfor Peter Waage, det blev det Stiftsprovſt Halls Lykke at faa fortſœtte. _ „Quth. Kirketidende“ {river om ham: „Det er en lang og vel= ſignelſesrig Virkſomhed i Kirkens og den kriſtelige Folkeoplysnings- og Folkedannelſes Tjeneſte, ſom ved Stiftsprovſt Chr. Halls Dod har faaet ſin Afſlutning. Han nod ikke ringe Anſeelſe ſom Taler, Præ- dikant og S1iœæleſorger. Men ſin ſtorſte og betydningsfuldeſte Gjer= ting har han gjort ſom den kriſtne Ungdomsſags altid virkſomme og meſt fremtrædende Leder hos os 1 en lang Række af Aar. JF hele ti Aar (1889—1899) ftod han fom Generalſekretær for Yng- tingeforeningerne i Danmark og Norge. Ved fit lykkelige, lyſe Na- turel, fine mangeſidige Jnteresſer og Begavelſe havde han en ſœrlig Evne til at begeiſtre Ungdommen.“- Gavefortegnelſe. Med Tak til Giverne kvitteres herved for folgende Gaver til Mada- gasfarmisſionen: C Mrs. N. E. Urdahl, Germantown, Minn. $3. Pontoppidan Mghs. Kvdf., Fargo, N. D., ved Mrs. C. Olſon $50. Zoar Mghs. Kvdf., Hatton, N. D., ved Mrs. J. Thompſon $25. Paſt. E. E. Gynild, Fargo, N. D. | $2. En ubenævnxt, Bergen, N. D. $5. Mrs. L. Muehr, Duluth, Minn.
Show less
- Title
- Gasseren 1912, Page 18
- Search Result
-
14 $2. Mrs. L. Ar1teſon, Duluth, Minn. $1. Spndre Kvdf. i Ebenezer Mgh., Northwood, N. D., ved Alex Erickſon $20. H. A. Trageton, Northwood, N. D. $10. Udbytte af Misſionsbosſer ved Paſtor L. B. Sateren, Clin= ton, Minn. ſom folger: Mrs. John Storeim $1.70. Mrs. A. Storeim $1.18. Mrs. N. Jenſen ...
Show more14 $2. Mrs. L. Ar1teſon, Duluth, Minn. $1. Spndre Kvdf. i Ebenezer Mgh., Northwood, N. D., ved Alex Erickſon $20. H. A. Trageton, Northwood, N. D. $10. Udbytte af Misſionsbosſer ved Paſtor L. B. Sateren, Clin= ton, Minn. ſom folger: Mrs. John Storeim $1.70. Mrs. A. Storeim $1.18. Mrs. N. Jenſen $1.25. Mrs. A. B. Anderſon 95c. Mrs. J. B. Anderſon 60c. Mrs. Edward Johnſon $1. P. A. Pederſon $2.29, tilſam- men $8.97. Betlehem Kvdf., Binford, N. D., ved Mrs. Anton Pederſen $10. Mrs. Anton Pederſons Misſionsbosſe $2.10. C. B. Hanſen, Pelican Rapids, Minn $25. Zions Mghs. Kvdf., Brown Co., Kans., ved Paſt. O. C. Dahlager $42.42. En Shforening i Fargo, N. D., ved Bertine Waalen $16.25. Ved Paſtor John Mattſon: Grue Mghs. Misſionsforening $10. Mrs. O. Gulſeth, Battle Lake $5. Ubenævnt $2, tilſammen $17. Bethania Pigeforening, Dwight, N. D., ved Paſt. Rorſtad $20. A. P. Strand, Mor- ris, Minn. $1.65. Maria Lokken, Windom, Minn. $5. Bethel Kvdf., Hatton, N. D., ved Paſt. Wm. Hagen $41. Samlet af Konficmanter i _St. Johns og Bethania Menigheder, N. D., ved Paſt. Rorſtad (til Gut- teaſylet) $7.75. Ved Paſt. Carl Vang, Rugby, N. D.: Bertvick Kvdf. $10. Miſs Gundhild Jervun $2.50. Paſt. Vang perſonlig $10, hans Fars og Mors Misſions2bosſe $4. J. L. Langums Misſionsbosſe $1.10, tilſammen $27.60. Hans Thalhaug, Clarisſa, Minn., Misſionsbosſe $5. Sondagsfſkolen i Libanon Mgh., Brinsmade, N. D., ved Paſt. H. O. Hel- Jeth $8. Mikkel Heſthammer, Ambroſe, N. D. ved Paſt. E. L. Erickſon, $3.50. Bethania Misſionsforning, St. Paul, ved O. L. Larſon $45. Folden Mghs. Kvdf., New Folden, Minn. ved Brede Svendſon $6. Ved Paſt. A. A. Bruns3- vold, Leeds, N. D.: Norrona Kvdf., North Prairie Mgh. $24. Nordlyſets Kvdf. i North Prairie Mgh. $20. Ole O. Erickſon $30, tilſammen $74. Mrs. C. K. Weltzins Sparebgosſe, Donnelly, Minn $6. Nordlands Mghs. Kvdf., ved Mrs. H. M. Hagenſon, Paynesville, Minn $12.65. Johan Baard, . Skyberg, Minn., ved Paſt. Rislov $4. Nazareth Kvdf., Carpio, N. D., ved Mrs. K. E. Maſon $12.47. Ved Paſt. O. Swenſon, Binford, N. D.: Udbytte af Misſionsbosſer ſom folger: Mr. og Mrs. M. Havn $1.69. Mr. og Mrs. M. Gudbrandfon $1. L. B. Tweed $1. Toralf Tweed 23c. Mr. og Mrs. H. P. Overby $1.90. E. L. Watne $1.65, tilſammen $7.47. Mrs. Johan Dien, Litchville, N. D. $5. Mrs. R. Chriſtianſon, Haufſka, Minn. $2. Den nor} luth. Kvdf. i Walſh, Wis:, ved Mrs. H. B. Pederſon $5. Hans Varmedal, Portland, N. D., ved S. N. Heffkin $10. W. M. Brainecd, Portland, N. D. $5. Chriſtian Endeavor Foreningen, Bethel Mgh., Roche- ſter, ved Paſt. Louis Hanſon $10. Mrs. Marthine Thurin, Atwater, Minn. $5. Misſionsbosſe, Sivert Larſon, Audubon, Minn. $4.38. Ungdoms3- foreningen i Lake Cryſtal, Minn., ved Paſt. A. A. Reeſe $5. Audubon Misſionsforening ved Mrs. R. Baardſon $18.25. Lars Thompſon, Fort Ranſom, N. D. $1. F. C. Y. Mgollec, Belgrade, Minn. $1.50. Mrs. S. Erickſon, Roſs, Minn. 50c. Haabets Kvdf., Augsburg Mgh., Bella Coola, B. C., ved Paſt. H. Sageng $40. Round Lake Kvdf., Adrian, Minn., ved Paſt. J. H. Hanſon $15. O. H. Olſon, Duluth, Minn. $5. Wier Peder- fon, Morris, JU. $10. Mrs. P. F. Johnſon, Knoxville, Tenn. $2. Hans 9
Show less
- Title
- Gasseren 1912, Page 11
- Search Result
-
7 Ligeſom Radama havde hilſet Misſionsarbeidet velkommen og begunſtiget det udelukkende af nationale Grunde, fordi han ſaa Lan- dets Fremtid og LWfke i den veſterlandſffe Kultur, ſaaledes frygtet Ranavalona Misſionen af nationale Grunde; hendes Haab for Lan- dets Fremtid beroede paa, at det kunde...
Show more7 Ligeſom Radama havde hilſet Misſionsarbeidet velkommen og begunſtiget det udelukkende af nationale Grunde, fordi han ſaa Lan- dets Fremtid og LWfke i den veſterlandſffe Kultur, ſaaledes frygtet Ranavalona Misſionen af nationale Grunde; hendes Haab for Lan- dets Fremtid beroede paa, at det kunde holdes ſtœngt mod euro- bpœiſk Jndflydelſe. Hun. ſaa i den engelſke Misſion Forberedelſfen til en engelſf Offupation, i Kriſtendommen en Udfordring til de Forfœdrenes Aander, de Fetiſcher og de gamle religigſe Skikke, hvoraf, efter hendes Tro, Rigets Lykke afhang, og 1 den kriſtelige Moral en Svœækkelſe af Folkets frigerſke Kraft og en Oplosning og Revolutionering af det fra Fædrene nedarvede Samfundsliv. At de kriſtne ife vilde ſtride, og at endog SlTaver kunde ftaa op ſom Prœædikanter, var for hende yderſt faretruende Symptomer. Hun forhaſtet ſig imidlertid ikke; endnu i 1831 tillod hun, paa Foreſporgſel, de forſte friſtnes Daab; „jeg forandrer ilke hvad Ra- dama har beſtemt,“ ſagde hun. Jmidlertid maa den Bevœægelſe henimod Kriſtendommen, ſom i dette Aar viſte ſig i Hovedſtaden, have ſfræœmt hende; hun begyndte med at forbyde Brugen af Vin î Nadveren; hun ſynes at have anſet den ſom et ſœrlig ſterkt Trylle- middel, at domme efter en af de Proklamationer hun ſenere udſtedte til Soldaterne, hvori hun giver folgende Beſkrivelſe af de kriſtne: „De ſoger utrœættelig at ſfaffe ſig Tilhœnagere, de vil ikfe ſtride og træœtte, de negter at ſvœærge, de dober, de negter at beſtille noget paa Söndag, de laver ſig lidt Brod og Drueſaft ſom de ſpiſer, mens man læœſer en Forbandelſe over Hovedet paa dem, derpaa boitier de Hove=- det og beder, og naar de ſaa ſer op igjen, ſaa rinder Taarerne af de- res Line; og naar man tilretteviſer dem for alt dette, ſaa ſvarer de ille, men træœ>ter fig tilbage og er faa umedgjerlige ſom Stof og Sten.“ J November 1881 forbod hun derfor de Soldater ſom maatte have ſluttet ſig til de kriſtne, at gaa tilalters. Og ſamtidig med, at hun ſtrengt paajaa Overholdelſen af en Beſtemmelſe fra Radamas Tid om, at ingen Misſfionær ſkulde bo mere end ti Aar paa Sen, ſaa negtet hun nyankomne Tilladelſe til at virke; en Misfionær Atkinſon, ſom kom til Landet i September 1831, maatte alt det folgende Aar forlade Sen igjen. Altſaa var der nok af Skyer ſom begyndte at træœkke op.
Show less
- Title
- Gasseren 1912, Page 12
- Search Result
-
8 2. Den forſte Forfolgelſestid. 1835—1848, S&S Slutningen af 1831 fiks de engelſke Misfionæœrer Bud fra Dronningen, at de iffe læœngere maatte dobe eller give Nadveren til nogen Madagasfer. Dermed var Forfsolgelſestiden begyndt, men man har ingen Beretninger om ſœærlig Gruſomhed mod de kriſtne i...
Show more8 2. Den forſte Forfolgelſestid. 1835—1848, S&S Slutningen af 1831 fiks de engelſke Misfionæœrer Bud fra Dronningen, at de iffe læœngere maatte dobe eller give Nadveren til nogen Madagasfer. Dermed var Forfsolgelſestiden begyndt, men man har ingen Beretninger om ſœærlig Gruſomhed mod de kriſtne i de tre fölgende Aar; de var, ſom hele Ranavalona d. 1ſtes Regjering, udmerket ved haardt Styre, talrige Henrettelſer og Gudsdomme (Tomning af .Giftbægeret), men i al Stilhed ogedes alligevel de kÉriſtnes Tal. : : JI 1834 opſtod der i Nærheden af Hovedſtaden en religiss, halv Triſtelig Bevœgelſe omkring en udobt Mand, ſom efter nogen Tids Samveær med de kriſtne og Beſog hos Misſfinœrerne gav ſig til at for- Éynde, at de dode ſnart ffffulde ſtaa op og en almindelig Lykſalighed indtrœæde; ſelv gjorde han Begyndelſen ved at frigive alle ſine Slaver. Samtidig holdt han dog paa Afgudsdyrkelſen; Gud var den eneſte Herre, men Afguderne ydet dog Beſkyttelſe, mente han. Tilſlut drog han med ſine Tilhœngere op til Hovedſtaden og ſogte Audiens hos Dronningen; men da han belœrte hende om, at alle Mennefſker nedſtammet fra et Par, ſaa lod hun ham og tre af hans Tilhœngere ſolde med fogende Vand og derpaa levende begrave lige udenfor Byen. Da de ikke \tod op igjen fra de dode, fif hun et nyt Bevis mod Kriſtendommen, ſom hun mente havde Skylden for disfe Folks Daar- ſab. JF Begyndelſen af 1835 var der en betroet Hovding og dygtig Folketaler, fra flere Aar tilbage ivrig Modſtander af den nye Reli- gion, ſom ſogte og fik Audiens hos Dronningen for at indbringe Klage over de kriſtnes vofſende Tal og Jndflydelſe. Hans Anklage ſal have mundet ud i de Ord: „Blir ikke denne fremmede Religion ſtanſet, ſaa ender det med, at Engelſkmœndene tager Landet.“ Efter et forelobigt Mode med Stamme- og Familiehoderne ſam- menfaldte Dronningen da en almindelig Folkeforſamling til Son- dag 1ſte Mars 1835; i de forudgaaende Uger blev der optaget Fotr= tegnelſe over alle kriſtne og alle ſom fluttet ſig til dem, gif i Kirke eller vidſtes at deltage i de talrige OpbyggelſeSmsoder i Huſene; der manglet ife paa forſtandige Raadgivere ſom advaret Dronningen mod voldfſomme Forholdsrealer, men hun laante dem iffe Bre; den 26de Februar \krev hun et Brev til Misfionœrerne, hvori: hun forſt talker dem for alt det gode de havde bragt Landet ved ſin Undervis-
Show less
- Title
- Gasseren 1912, Page 15
- Search Result
-
11 at bli fvit ſin Giœæld paa en letvint Maade, angav han ſin Kreditor ſom kriſten. Trods Pinſel og Mishandling vilde Rafaralahi ikke op- give Navnene paa nogen af ſine Kamerater. Han blev henrettet om- kring Mars 1838 paa ſamme Sted ſom Raſalama. Der lever endnu mange Oròd efter denne...
Show more11 at bli fvit ſin Giœæld paa en letvint Maade, angav han ſin Kreditor ſom kriſten. Trods Pinſel og Mishandling vilde Rafaralahi ikke op- give Navnene paa nogen af ſine Kamerater. Han blev henrettet om- kring Mars 1838 paa ſamme Sted ſom Raſalama. Der lever endnu mange Oròd efter denne varmhjertede, ivrige Mand; han talte meget om Nodvendigheden af daglig Fordybelſe i Guds Ord for at holde Livet oppe. Hans ſidſte Ord var: Herre Jeſus, tag imod min Aand! Derpaa lagde han ſig rolig ned og bad Bodlerne gjennem- bore ſig. En hoi Blodſtraale ſtod op fra hans Bryſt og opſattedes af dem ſom et Raab til Gud om Hevn; Mandens rolige, frygtloſe VBeœſen havde gjort et ſterkt Fndtryk paa dem. “FF de folgende Maaneder holdtes der en hidſig Jagt efter de kriſtne, ſom ſpredte ſig udover Landet og ofte led meget ondt. Da fik man hore, at Misfionæœr FYohns8 var kommen over til Tama- tave fra Mauritius for om mulig at yde de forfulgte nogen Hjœælp. Fem af de kriſtne. ſom var meſt efterſtræbt, lylfedes det at naa Ta- matave og i Oktober 1838 komme ombord paa et engel Sfib, ſom forte dem til Mauritius. Derfra reiſte de til England i 1839; en af dem dode der, de andre VE tilbage til Mauritius i 1842. (Mere). Om Misſionær Hogſtads Dod frives e i et Privatbrev, der velvillig er overladt „Gasſeren“ til Afbenyttelſe, blandt andet folgende: „Som du nu allerede har ſeet i Bladene, dode han af Blod- gangsfeber den 24de Oftober. De kom \trævende hid ned fra Ma- nantinena. Han havde da vœæret ſyg i ti: Dage. — Naar Hagſtad tal= te om, at det bare vilde bli Doden af denne Sygdom, ſpurgte hun ham, om han lifte at dos. „Hvis det er Guds Vilje,“ ſvarte han, „laa er jeg villig; vi maa engang fŒilles alligevel.“ Han led meget paa Veien, og ingen af dem ventede, at han ffulde fomme levende frem. Strak8 han havde reiſt hjemmefra og var fommet op paa Hgiderne bortenfor Elven, ſaa han tilbage paa den vakre Station, han har bygget op og. ſagde: „Jeg faar aldrig ſe Manantinena mer.“ De reiſte da î to Nœætter og halvanden Dag. For hans Huſtru var det bare at gaa op og ned af Bæreſtolen for at hjæœlpe ham, i ſtadig Ængſtelſe for, at Doden ſkulde indtræffe paa
Show less
- Title
- Gasseren 1912, Page 16
- Search Result
-
12 Veien. Hogſtad, ſom kjendte Madagasſerne ſaa vel, vidſte naturlig- vis, at dode han paa Veien, vilde deres Bœrere alle ſom en forlade hende alene med det afſjœlede Legeme, enten det ſaa var ved Nat eller Dag. De naaede dog frem til Folk; men aa, ſaa træt Hogſtad da var! To franſke Læger blev...
Show more12 Veien. Hogſtad, ſom kjendte Madagasſerne ſaa vel, vidſte naturlig- vis, at dode han paa Veien, vilde deres Bœrere alle ſom en forlade hende alene med det afſjœlede Legeme, enten det ſaa var ved Nat eller Dag. De naaede dog frem til Folk; men aa, ſaa træt Hogſtad da var! To franſke Læger blev tilkaldt, og de gjorde, hvad de funde. Men den forſte Kveld her i Fort Dauphin begyndte Hogſtad at tale i Vil- delſe, og fortſatte ſaaledes indtil fin Dod en Uge ſenere. Vi byttedes om at vœre hos ham: Fru Hogſtad var ved hans Side næſten beſtandig. Hans Hoved var ofte ſaa art, at han kjendte os og nœvnte os ved Navn. Men altimellem begyndte han at fan- taſere igjen, talte franfſk, engelff, norſk, gasſiſk, ty. En Eftermid- dag ſyntes han at hore vaffer Sang. „Beautiful, beautiful singing; but then we are many singers, too.” Men om en Stund ſfagde han: »But I cannot sing yet, no, not here.” Flere Gange fagde han: „Jeg trives ikke lœngere her, jeg; loft mig op, jeg vil op paa Hdoî- derne jeg.“ „Dere maa hjælpe hinanden, den ene hjœlpe den an- den, lov mig det.“ Det forekom mig at vœre hans Afſkedshilſen til fine Medarbeidere. i : _ Den forſte Dag han kom hid ſagde han til en af os, at det ſtore for ham var, at Gud havde-kaſtet alle hans Synder bag ſin Ryg. Han er nu hjemme hos Jeſus, det tror jeg forviſt. Paſtor Halvorſon holdt Ligtale (paa gas) over Skriftſtedet: Salige er de dode, ſom dor i Herren. Han blev begravet paa vor Misfions Gravſted her i Fort Dauphin. Alle Regjeringens Folk og alle hvide her i Fort Dauphin var tilſtede. — De katolſfe Munke \tanſede udenfor Kirken. — : Hogſtads Sygdom kom ſfaa pludſelig, at ingen af os rigtig kan fatte, at han er borte for beſtandig. Den haardt ſyge Mand jeg hjalp til med at pasſe en Uge, og hvis Dine jeg lukkede i Doden, \ſynes nu ikke at have vœæret Hogſtad. Det er ſom om han ſikkert vil komme paa Konferenſen igjen — fan ife tœnte paa ham fom borte.“ — Jfolge en nylig udgivet Statiſtik tæœller Frelſerarmeen 254,250 Medlemmer, hvoraf i England, Jrland og Skotland 115,000, de Forenede Stater 30,000, Fndien 20,000, Auſtralien 30,000, Cana- da 20,000, Skandinavien 12,500 ofv. Nederſt paa Liſten kommer talien og Spanien med tilſammen 200, og Dſterrige med 50. Y
Show less
- Title
- Gasseren 1912, Page 26
- Search Result
-
22 disſe Aar 1840—48:; men de levede dog i ſtadig Uſikkerhed. Dertil Xom, at de nu blev ganſke uden Biſtand fra ſine gamle Venner, Mis-= ſionœrerne. Griffiths, ſom havde ſogt at hjælpe Ramaniſa og hans Feœller, blev ilagt en Mulkt paa 150 Dollars og jaget af Landet med Forbud mod nogenſinde at...
Show more22 disſe Aar 1840—48:; men de levede dog i ſtadig Uſikkerhed. Dertil Xom, at de nu blev ganſke uden Biſtand fra ſine gamle Venner, Mis-= ſionœrerne. Griffiths, ſom havde ſogt at hjælpe Ramaniſa og hans Feœller, blev ilagt en Mulkt paa 150 Dollars og jaget af Landet med Forbud mod nogenſinde at komme igjen; han forlod Tananarivo i September 1840. “ Misfionær Jones, den forſte pro- teſtantiſke Madagaskarmisſionœær, dede paa Mauritius i 1841, Mis- ſionær Johns, ſom var kommen til Madagaskar i 1826 og havde vœæret flere Aar i England, kom tilbage i 1840 og tilbragte ſine to ſidſte Leveaar med at forſoge at aabne et Misſionsarbeide blandt Veſtkyſtſtammerne og derfra at komme Fndlandets kriſtne tilhjœlp, men forgjœves. Da man forſggte at faa ham til at opgive det, fordi Klimatfeberen fik Overhaand over ham, ſvarede han ſin Huſtru: “Om jeg havde tuſfen Liv, vilde jeg give dem for Madagaskar. Faa Maaneder derefter dode han i Anoſibe paa Dens Veſtkyſt, den 6te Auguſt 1843. Rabari kalder ham „den Misſionær ſom har udrettet allermeſt.“ - Men trods alt dette var Aarene 1840—48 en fterk Fremgangs8= tid for den madagasſiſfe Menighed. Efter Ramaniſas Dod“ fik de triſtne en ny, begavet og energiſk Leder i Ramaka. Denne Mand forſtod paa en merkelig Maade at \tyrke og. ſamle de kriſtne og at vinde nye Diſciple for Kriſtus. Blandt dem ſom kom under hans Paavirkning, det var i 1846, var endog Dronningens Son, Rakotondradama, den ſenere Radama Îl. F 1847 fal denne unge Mand med fin Huſtru Rabo do veære blit dobt i et af Kongeborgens Huſe. En ung Pige tilhsrende Kongefamilien blev ogſaa i-denne Tid 1 al Hemmelighed en troende: Ram oma hed hun, og blev i 1867 Dronning under Navn af Ranavalona Il. De kriſtnes Antal tiltog rafſkt: der nœvnes en hel Rækfe Huſe îï Tananarivo, hvor der holdtes natlige Gudstjeneſter, der kunde vœre optil 100 famlet i ett Hus; man gjorde Vœggene af dobbelt Tykkelſe, for at Sangen ikke fffulde hores; grov Longange til Hjælp ved haſtig &lugt, ſamlede ſig ogſaa om Sondagene paa ode Bjergtoppe og i af- ſides Dalſtrog. Da det begyndte at bli knapt om Bibler, fik man, ved Kronprinſens hemmelige Hjœlp, ny Forſyning fra England, kort jagt, Aarene 1840—48 var en Tid af ſtille, men ſterk Vefſt for den madagasſiſke Martyrkirke. M
Show less
- Title
- Gasseren 1912, Page 41
- Search Result
-
M üdover Stupet. Eſter Bonnen raabte han til den Sky af Tilſkuere, flere Tuſen, ſom ſtod rundt om paa Skraaningerne: „Mit Legeme ſtyrter JF ned her, men min Sjœl ſtiger oþp til Gud; derfor er jeg glad over at do i hans Tjeneſte ſom har ſkabt mig.“ Mange Dienvidner fortœller, at der den Dag og ved...
Show moreM üdover Stupet. Eſter Bonnen raabte han til den Sky af Tilſkuere, flere Tuſen, ſom ſtod rundt om paa Skraaningerne: „Mit Legeme ſtyrter JF ned her, men min Sjœl ſtiger oþp til Gud; derfor er jeg glad over at do i hans Tjeneſte ſom har ſkabt mig.“ Mange Dienvidner fortœller, at der den Dag og ved den Tid Henrettelſen foregik, ſaaes en ſlerk tredobbelt Regnbue over Tana- narivo, fra Nordenden hvor de fire brændtes, til Sydenden; den gjorde et ſterkt Sndtryk paa den overtroiſfe Befolkning. Der er meget at fortœælle om de lange Lidelſer ſom mange af de kriſtne Lœæœnkeſlaver maatte udſtaa, for Doden friede dem, men Plad- ſen ſtræœkker ikke til. Der indtraadte nu en Stans i Forfsolgelſerne. Den gamle Dronnings Gruſomhed aftog ikke, tvertimod, men hen- des Raadgivere blev „overmætte af Blod,“ ſom Rabari figer, thi hver Dag foregik der i hendes ſidſte Aar Henrettelſer eller Gift- drikning. JF 1857 foretog hun en Razzia efter alſkens Misdœdere, ſom er karafteriſtiſk for hendes kraftige Tyranni. Hun ſimpelthen opfordrede alle Lovovertrædere til at melde ſig, lovede dem iſaa- fald Livet, i modſat Fald Doden. Reſultatet af denne Razzia blandt den ſffrækſlagne Befolkning ſkal have vœæret, at bl. a. 1237 blev brœndemerket og fif liv8varigt Slaveri, medens deres Huſtruer og Born blev ſolgt. De ſom ikke angav ſig ſelv, men blev anklaget af andre, blev henrettet uden Forhor, 65 blev halshugget, 14 levende brœndt. Under lige Omſtændigheder er det ikke at undres over, at den Tanke kom op hos Kronprinſen, den ſenere Radama Ik, at faa ſin Mor fjernet. Sammen med et Par europœæiſke Venner og flere af de ſenere Regjeringsledere lagde han den Plan at afſœtte Dronningen, ſom. dog: fffulde underholdes med al kongelig Ære til fin Dod, og ſelv tage hendes Plads. Ogſaa mange af de kriſtne var indviet i denne Plan, den dog flere af dem paa det beſtemteſte fraraadede, der- iblandt et Par af dem ſom kort efter lod ſit Liv ſom Martyrer. Men Planen blev til intet, fordi nogen af de meſt formaaende Le- dere i ſidſte Dieblik ſvigtede, Dronningen kom under Veir med den og lod ſin Vrede gaa ud over de kriſtne. Den 20de Juni 1857 havde vœret beſtemt til Planens Fuldbyrdelſe; den 3die Juli hold- tes en ſtor Folkeforſamling — „}lig Angſt og Ræœdſel har der aldrig vœret ved. nogen Folkeforſamling for,“ heder det — hvor Dronnin- gen tilkfiendegav ſin Vrede over, at der endnu var „Dgobere“ i
Show less
- Title
- Gasseren 1912, Page 42
- Search Result
-
38 Landet. De fik Béfaling til at angive ſig ſelv, men belœrt af dyr Erfaring gjorde kun yderſt faa det, ſaa Dronningen ſendte ud 800 Soldater paa Jagt efter de kriſtne. Stort Bytte fik de ikke. Man Éjender Navnene paa 50, ſom maatte drikfe Tangéna, deraf 8 med dodeligt Udfald, 16 blev ſolgt ſom...
Show more38 Landet. De fik Béfaling til at angive ſig ſelv, men belœrt af dyr Erfaring gjorde kun yderſt faa det, ſaa Dronningen ſendte ud 800 Soldater paa Jagt efter de kriſtne. Stort Bytte fik de ikke. Man Éjender Navnene paa 50, ſom maatte drikfe Tangéna, deraf 8 med dodeligt Udfald, 16 blev ſolgt ſom Slaver, 5 lyffedes det at flygte fra Fœæœngſlet, 57 blev lœnket ſammen med lange, fvœre Lœænker og drevet rundt i Landet til Beſkuelſe paa alle de ugentlige Torveſam- linger. Eſterhvert ſom de dode af Sult og Mishandling, loſtes de fra Lænken ved at man ſkar Hovederne af dem og lod de ovrige ſlæbe ſig videre med den ſtadig tyngre Lænke. Af 57 var der 22 fom levede paa denne Maade til Dronningens Dod i 1861, og da fik de alle Friheden. Endelig var der 14 Mœændòd, aïle velkjendte friſtne Ledere, ſom blev ſtenet lige udenfor Tananarivo den 18de Juli 1857. Jeg har talt med flere gamle Mœnd ſom var Dienvidner. Syngende og klappende i Hœænderne fortes de til Henrettelſesplad- ſen, hvor hele Folkemasſen -tog Del i Steningen. „Sténene fog fſaa tæt ſom en Græshoppeſky,“ ſiger Sienvidnerne. Raſoalandi hed den meſt bekjendte af disſe 14 ſidſte Martyrer. Ved Forhsret vilde han forſt intet ſvare, men ſang en Lovpri8ning8= ſalme, ſom endnu er af de hyppigſt brugte i vore Gudstjeneſter. Derpaa vendte han ſig til Domnmeren og ſagde: „Jeg ſiger Dem, at. ſaalœnge min Konge endnu havde Brug for mig ſom Landets Salt, ſaa bevarede han mig; men nu ſer jeg, at han iffe har Brug for mig lœængere, og da dor jeg uden Frygt. Jeg ſiger Dem dernœ#t, at ſfffijont vi nu mishandles og holdes i Fæœngſel, ſaa er vi lykkeligere end F, thi vi har en Fred i vore Hzjerter, ſom. F ikke kan tilintetgjore. Hils Ranavalona, at om faa Aar fal vi alle fremſtilles for Gud, og da ſkal F komme ihu al denne uretfœrdige Mishandling Y har til- _ fgtet 05.“ | Dermed var Forfolgelſen forbi. Den 16de Juli 1861 dode „den blodige Ranavalona,“ og Madagaſkars nye Hiſtorie og Kirke- hiſtorie begyndte. Denne Artikel er allerede blevet for lang; der er mange ftarak=- teriſtiſke Trœk baade af Heltmod og Broderkjœærlighed ſom endnu kunde fortœælles, til Ære for ham ſom ſtyrkede disſe fine enfoldige Vidner, men Rummet ſtræ>ker ikke til. Madagaſkars Kriſtenfor- folgelſer viſer det ſamme ſom ſaa mange andre lignende Trœæœngſel83- tider: en ſtor vigende Flok, en liden Elite af dodsforagtende Mœnd
Show less
- Title
- Gasseren 1912, Page 34
- Search Result
-
30) mere flar baade hos Preſter og Menighedsfolk, at de bor gjore no- get for at ſamles til disſe Moder, der nœæſt Aarsmodet er de vigtig- Det nylig afholdte Mode i Trefoldigheds Menighed, Minnea- polis, Paſtor Strands Kald, var et velſignet Mode, og det tor ſik- fert haabes, at det ogſaa vil...
Show more30) mere flar baade hos Preſter og Menighedsfolk, at de bor gjore no- get for at ſamles til disſe Moder, der nœæſt Aarsmodet er de vigtig- Det nylig afholdte Mode i Trefoldigheds Menighed, Minnea- polis, Paſtor Strands Kald, var et velſignet Mode, og det tor ſik- fert haabes, at det ogſaa vil have fin velſignelſesrige Jndflydelſe paa dem ſom overvar det. Modet var ogſaa forholdsvis vel beſsgt, hvad der jo maatte ventes, naar man erindrer, at der i Tvillingbyerne er ni Menigheder og adfſfkillige Misſionspladſe tilhorende Frikirken. Desuden ſaaes ogſaa en Del tilreiſende. Som almindelig Regel er ved disſe Moder, havde Organiſationskomiteen anmodet nogle Pre- ſter om at være tilſtede og deltage i Modet; men foruden disſe havde _ Menigheden ogſaa den Glæde at ſe flere andre Preſter at deltage. At de ſom er anmodet om at fomme ogſaa virkelig fommer — naar iffe Sygdom eller andre uoverkommelige Sindringer træder iveien — det er en meget ſtor Opmuntring i Arbeidet. Det var Tilfœldet ved dette Mode. Og ikke mindre opmuntrende er det at ſe, at ogſaa andre Preſter, ſom ikke bor altfor langt borte, blir med. Derved fan de baade bli velfignet og bli til Velſignelſe. Gudsordet ſom lyder, er iffe forgjœves. Det fal bære ſin Frugt i fin Tid. Det nytter at arbeide. Bare vi \tadig mere maa lære “at lofte i Flok i vort Arbeide! Og det er netop en af de Ting vi lœrer ved vore Misſionsmsoder. En ſœrlig Jnteresſe og — ſom vi tor tro — Betydning fik dette Mode -derved, at der denne Gang var Anledning for vore Studenter ved Augsburg Seminarium at overvœre et af disſe Misſionsmsoder. En Eftermiddagsſesfion blev ogſaa holdt i Seminariets Kapel. Vi vil vove at udtale det Dnſke, at- der ret ſnart igjen maatte bli af- holdt et af vore Misfion8msoder i Minneapolis. A. H. Gaveforteguelſe. Med Tak til Giverne kvitteres Hherved for folgende Gaver til Mada- gasfar1nisſionen: Bethania Kvf., Northwood, N. D. $10. Mrs. Edw. Larſens Misſions- bosſe, ved Edw. Larſen, Northwood, N. D. $1.05. Dſtre Kvindeforening ? veſtre Nidaros Mgh., Paſtor Paulſons Kald, ved Knute Olſen $31. Mrs. J. E. Lobeck, Rudſer, N. D. $3. Bethania Kvindeforening, Aneta, N. D.,- ved Thos. A. Brække $20. Battle Lake Mghs. Kvindeforening, Battle Lake,
Show less
- Title
- Gasseren 1912, Page 35
- Search Result
-
31 Miun., vcd Paſtor Johan Mattſon $87.30. Miſs Hulda Landin, Aſhby, Minn., ved Paſtor Johan Mattſon $10. Jmmanuels Mghs. Kvindefor- ening, Benſon, Minn., ved Mrs: P. J. Larſen $74.08. Chriſtian Hanſen, Audubon, Minn $10. Mrs. Marie Hanſen, Audubon, Minn., til Mrs. Molvifks Kvindeforening paa...
Show more31 Miun., vcd Paſtor Johan Mattſon $87.30. Miſs Hulda Landin, Aſhby, Minn., ved Paſtor Johan Mattſon $10. Jmmanuels Mghs. Kvindefor- ening, Benſon, Minn., ved Mrs: P. J. Larſen $74.08. Chriſtian Hanſen, Audubon, Minn $10. Mrs. Marie Hanſen, Audubon, Minn., til Mrs. Molvifks Kvindeforening paa Madagaskar $5. Ved Paſtor C. N. Vogt, Hancock, Mich.,- Sparebssſer ſom folger: Mrs. Auguſt Johnſen $2.78. Mrs. Wm. Yokie $2.40. Mrs. Julia Sjoſtuen 80c. Mrs. C. K. Johnſon 40c. “Mrs. Jſak Olſen 50c. Mrs. Carl Anderſen $1, tilſammen $7.88. Ved Paſtor S. ©. Vangſtad, Tlau William, Man. Canada. Jndholdet af Sparebosfer ſom folger: Mrs. Charley Booth 55c, Mikael Lyslok 835c, P. A. Paulſen $3.45, Abel Hjelmeland $2.60, Paſt. Vangſtad $3.05, tilſam- men $10. Trefoldigheds Mghs. Kvindeforening, Henning, Minn., ved Paſtor John S. Paulſen $15. Beltrami Kvindeforening, Beltrami, Minn., ved Paſtor P. Steen $10. Ebenezer Kvindeforening, Hume, Saſfk., Can., ved Mrs. J. Neine $5. St. Petri Mghs. Sondagsſkole, Harvey, N. D., ved Ragna Chriſtianſen $10.86. Bethlehem Mghs. Kvindeforening, Gol- den Lake, N. D,., ved Paſtor Wm. Hagen $10.61. Ved Paſtor Ludvig Pe- derſen, Fergus Falls, Minn. M. E. Bye $1.20, Bethania Mgh. Offer Helligtrekongers Dag $8.30, tilſammen $9.50. Den ſtorre Kvindeforening, af Vor Frelfers Mgh., Marinette, Wis., ved Paſtor C. E. Nordberg $10. Bethania College Misſionsforening, Everett, Waſh., ved Prof. J. L. Be- tul til Underhold af to Gutter $16. Zions Kvindeforening, Sand Creek Mgh., Wis., ved Mrs. Ole Neſs. $20, S. E. Rekedal, Veſta, Minn. $5. Vor Frelſers Mghs. Kvindeforening, Veſta, Minn., ved-S. E. Rekedal $10. Jndkommet ved en Juletra:feſt i Zions Mgh., Thief River Falls, Minn., ved Paſtor A. L. Larſon $6. Kvindeforening i Zions Mgh., Thief River - Falls, Minn., ved Vaſtor A. L. Larſen $4. Ole Lillenæs3, Carpio, N. D. ._ $5. Nordre Kvindeforening i Chriſtiania Mgh., ved Ole Sommervold $33.44. Kvindeforening i Eſcanaba, Mich., ved Paſtor E. Berntſen $10. B: H. Gulleſtad, Kvinnesdal, Norge, ved P. B. Jerſtad $13.10. Paſtor L. E. Kjelaa3, McVille, N. D. $5. Kbvindeforening i Bethel Mgh., Roche ſter, Minn., ved Mrs. L. T. Hanſen $10. Dſtre Trondhjems Kvindefor- ening, Minn., ved P. Olſen $24. B. A. Aakvik, Boyd, Minn. $1. Mrs. E. Paulſen, Clarisſa, Minn. $1. Mrs. W. Thorſen, Sisſeton, S. D. 50e. Dvre Running Valley Kvindeforening, Wis., ved Paſtor J. M. Mikaelſen $15. M. Watland, Audubon, Minn. $5. Mrs. Y. Linderud, Finley, N. D. $5. Mrs. J. A. Hanfen, Maſon, Wis. $1. Alfred Hanſen, Maſon, Wis. $1. Bethel Mghs. Kvindeforening, Northfield, Minn., ved Mrs. O. H. Shirley $28.86. Tafkſigelſesoffer i Audubon Frimenighed, ved L. JIver- fen $1550. E Kvindeforening i Chriſtiania Mgh., Minn., ved Stu- dent Olſen $10. Mrs. Oſulſon, Grue Mgh., ved Paſtor Johan Mattſon $3. Ved Paſtor Carl Norum, Watrons, Saſk. $15. Bethania Kvindefor- ening, Binford, E D., ved Mrs. E. L. Watne $5. De unge i Rugby Magh., Tunbridge, N. D , ved Paſtor Carl Vang $15.30. Aſpelund Mghs. Kvin- deforening, ved Paſt. H. E. Bode, Vang, N. D. $18. BA H. E. Bode, Vang, - N. D. $2. (Mere). : I. H. Blegen, Kasſerer L. B. M.
Show less
- Title
- Gasseren 1912, Page 30
- Search Result
-
26 Men naar Jeſus retter dette Sporgs8maal til os, ſaa lœægges derved Anſvaret paa vore Skuldre, og hvis vi prover at komme bort fra det, vil det Dommens Ord lyde til os, ſom vi finder i Profeten Ezekiel 383te Kapitel og 8de Vers. „Den ugudelige ſal do for ſin Misgjernings Skyld; men hans Blod...
Show more26 Men naar Jeſus retter dette Sporgs8maal til os, ſaa lœægges derved Anſvaret paa vore Skuldre, og hvis vi prover at komme bort fra det, vil det Dommens Ord lyde til os, ſom vi finder i Profeten Ezekiel 383te Kapitel og 8de Vers. „Den ugudelige ſal do for ſin Misgjernings Skyld; men hans Blod vil jeg krœve af din Haand.“ Naar min Far havde givet mig Befaling til at bringe ind Sauene Kvelden for en ſtormfuld Nat, ſaa laa Anſvaret paa mig, om nogen af dem blev ude i Stormen og Kulden, eller endog fros ihjel ude paa de ktolde Vidder. Sftylden for, at Madagasſerne ikke faar hore Budſkabet om Jeſus, ligger þpaa 08 og ligevel tager vi det ganſke _rolig. Hundreder og Tuſfinder paa vor Misfion8mark gaar over Dodsfloden og ind i den evige Fortabelſe, mens vi ſidder med fol- dede Hænder og ingenting gjor. De fleſte af disfe har iffe engang hort om en Frelſer, og Anſvaret for dette ligger for en ſtor Del paa vor Misfionsforening. - Den ugudelige fal ds: men hans Blod vil jeg frœve af din Haand. : Hvad vil Foreningen ſvare, naar Jeſus ſporger ikveld: Kan jeg faa laane Baaden din for at bringe Evangeliet til Madagaſkar? _ Jeg er rœæd for at der er enkelte iblandt os ſom vil ſvare, at det foſter formeget at laane Baaden bort til Misſionsarbeide blandt Madagasſerne, og jeg ved, at der er mange endog i Frikirken ſom vil fige, at det er ingen Mening i at ſende Pengene ud af Landet paa den Maade, naar vi trænger dem ſaa vel herhjemme for at be _Arbeidekt gaaende. Det er ſandt, at det koſter meget at drive Ydremisſionsarbeide. Det blir ikke bare nogen faa Dollars og Cents ſom fræves i den Slags Arbeide. Min Henſigt var ikke at bringe Foreningen en «Sndberetning, ſom beſtod af Tal og Statiſtik; men jeg kom til at ſe i denne lille Bogen her (Profesfor Hellands: „Our \Aladagas- car Mission”), at fra 1895 til 1909 havde Frikirken alene givet til Madagaſkarmisfionen $123.000.00.*) Ja, ſandelig koſter det at lade Feſus faa laane Baaden til ſligt Arbeide! Tœnk $123,000.00! Hvor vel disſe Penge trœngtes hjemme! Om vi ikke havde vœæret dumme noë til at ſende dem ud, ſynes jeg at hore nogen fige, faa kunde vi nu have betalt Gjœlden paa Augsburg og de lobende Ud- gifter ved Bethania College. Vi kunde have ſendt nogen Tuſinder *) Denne Sum er nu forpget til ca. $166,000.00. : Red. M
Show less
- Title
- Gasseren 1912, Page 31
- Search Result
-
E 24 __til vore Barnehjem og Alderdomshjem. Gjælden paa Oak Grove Seminarium kunde været betalt og en ny Bygning ſat op, Judre- misſfionskasſen fulde have faaet nogen. Tuſinder, ſaa at de ſtakkels fattige Preſter paa Udkanterne ikke ffulde behove at ſidde i fine elendige ſmaa Hytter og tygge vaa...
Show moreE 24 __til vore Barnehjem og Alderdomshjem. Gjælden paa Oak Grove Seminarium kunde været betalt og en ny Bygning ſat op, Judre- misſfionskasſen fulde have faaet nogen. Tuſinder, ſaa at de ſtakkels fattige Preſter paa Udkanterne ikke ffulde behove at ſidde i fine elendige ſmaa Hytter og tygge vaa Brodfſkalken ſammen med ſin Huſtru og ſine ſmaa Born, medens de venter paa den ſurt fortjente Lon. Efter at alt dette var gjort vilde der endda vœre nok igjen til at give Fondsindſamlingen til Augsburg et godt Loft. Naar vi ſer paa den Side af Sagen, kunde vi nœæſten friſtes til at onſfe, at Pengene iffe var fendte ud; men et. Blad har altid to Sider, og naar vi ſnur det om, læſer vi noget andet: Kirkeklokkerne i ringer til Gudstjeneſte derude, de ſorte ſamler ſig i ſtore Skarer i Guds Hus, og ſnart ſtiger Lovſangen op til den levende Gud fom et Bevis paa, at Frikirkens Misfionsarbeide ikke har vœæret forg}jœves. Der ligger en madagasſiſk Olding paa ſit Dod8leie; men al Frygt for Doden og. Dommen er borte. Gjennem vore Misſionœrer har han hort Evangeliets Budſkab, og nu ved han, at om en kort liden Stund ſtaar han frelſt og fri i Kana'ans Land paa andre Siden af Dodsfloden. Paa den ſtore Dag, naar alle Folk, Slegter og Tungemaal ſkal ſamles for Guds Trone, vil vi faa ſe Hundreder af Madagasſere fra vor Misfſionsmark, iforte de lange hvide Kjort- ler ſom de har tvœttet og gjort hvide i Lammets Blod. (Aab. 7, 13. 14) Naar vi hgrer Lovſangen fra disfe ſtige op til den al- mœægtiges Trone om Lammet ſom er ſlagtet og har kjobt dem til Gud med ſit Blod, da vil vi forſtaa, af nogen Tuſinder Dollars havde iffe megen Veœærdi ſammenlignet med de udodelige Menne- feſjœæle. | Jeſus ſporger om han kan faa laane Baaden vor, eller med andre Ord: Madagafkarmisſionen trœnger Penge. Slig ſom de fleſte af os er ſtillede i Pengeveien, er det vel ifke godt for os at give ſtore Bidrag til Misfionen. De fleſte af o8 giver 25c, naar en af Beſtyrelſen kommer rundt med ſin Liſte. Det er ikke meget, og en ſvært liden Del af vore Udgiſter, naar vi tager i Betragtning, at vi i Almindelighed bruger ca. $200.00 hvert Aar paa Skolen. Dog er Madagaskarmisſionen taknemmelig for det lille vi giver. Engang i Fremtiden kan Summen blive ſtorre. Om nogle Aar ſtaar de fleſte af os ude i Arbeidet. De œldre har ſlidt ſig ud, og yngre Kræfter tager deres Plads. Maatte det Sporgsmaal ogſaa
Show less
- Title
- Gasseren 1912, Page 36
- Search Result
-
32 Al Verden for Kriſtus Beretning om Verdensmisſionsfonferenſen i Edinburg, 14de til 23de Juni 1910 ved H. Blegen „Vi faar Her en fortrinlig Dverſiät over den protéſtantiſe Miz3- ſions Stilling og Opgave. Bogen kgr finde Vei til hvereneſte Preſts Boghÿ lde, til alle Misſionsvenner og alle...
Show more32 Al Verden for Kriſtus Beretning om Verdensmisſionsfonferenſen i Edinburg, 14de til 23de Juni 1910 ved H. Blegen „Vi faar Her en fortrinlig Dverſiät over den protéſtantiſe Miz3- ſions Stilling og Opgave. Bogen kgr finde Vei til hvereneſte Preſts Boghÿ lde, til alle Misſionsvenner og alle Menighedsbiblioteker. Det gjor ens Hjerte godt at læſfe ſligt. Vi trænger ſaa ſaare JIld fra det hogie, hellig Varme for Misſionens Sag. Ellers gaar det o5 galt.“ Prof. E. Kr. Johnſen i „Lutheraneren. “ Bogen er paa 346 Sider Oktav og foſter ſmufi ind- bunden og udfſtyret med 10 vakre Billeder $1.50. Faaes i Frikirfkens Boghaudel, 322 Cedar Avenue, “Minneapolis, Minn. = at oto Agenter onſtes! Skriv efter Betingelſer! “Indhold: Aandens og Brudens Kom. — Den madagasſiſte Martyr-= firke. —' Vor Opgave og vort Anſvar. — Frikirkens Misſionsmpoder. — Gavefortegnelſe. „Gasſeren,“ udgivet af „Lutheran Board of Misſions“ i Madagaskar- misſionens Jnteresſe og redigeret af Profesſor Andreas Helland og Paſtor M. Rufsvold, udkommer den 3die Lordag i hver Maaned og toſter 50c om Aaret, Poſtporto iberegnet. Beſtillinger indſendes i Bladets Adresfe: Gasſeren, 322 Cedar Ave., Minneapolis, Minn. EE Gasseren, a periodical, devoted to the interests of foreign missions especially in the island of Madagascar, published monthly by The Lutheran Board of Missions, Minneapolis, Minn. Professor Helland, Editor; Rev. M. Rufsvold, Assistant Editor; Professor J. H. Blegen, Manager. Subscription price 50 cents a year in advance. Address: Gasseren, 322 Cedar Avenue, Minneapolis, Minn. „Folkebladet“s Trykkeri, Minneavol 8: Minn.
Show less
- Title
- Gasseren 1912, Page 37
- Search Result
-
No. 3. “Minneapolis, Minu, Mars 1912. | te ie Ang : Bntered: as sccond-class ttes Marel 5, 1909, at Lhe Poët Office at “Mlinnéapous, Minn., under the ct of CS of March 3, 1879. Fru Gabrielle Guſtava Dahle. — 1848—1911. ES rs i ES L tree ““Atter’ er en af dem ſóm havde ofret alt i Misſfionens...
Show moreNo. 3. “Minneapolis, Minu, Mars 1912. | te ie Ang : Bntered: as sccond-class ttes Marel 5, 1909, at Lhe Poët Office at “Mlinnéapous, Minn., under the ct of CS of March 3, 1879. Fru Gabrielle Guſtava Dahle. — 1848—1911. ES rs i ES L tree ““Atter’ er en af dem ſóm havde ofret alt i Misſfionens Tjeneſte, gaaet hjem til Gud. _Misfionsſekretær Lars _Dahles Huſtru dode i Fru Gal ri telle Ouf ava Dahle“ ſit Hien i L Etodâigte den 4de December 191T;-i en Älder af 63 Aar. Vi hidſœætter her, hvad Fru Laura Gjerlov river i ,„Misſions- læsning for Kvindeforeninger“ i Anledning af Fru ‘Dahles Dod:
Show less
- Title
- Gasseren 1912, Page 38
- Search Result
-
34 „Det blev ſaa underlig ſtille dernede i det gamle Bedehus i Ny- gaden her i Stavanger, Mandagen den 4de December, hvor vi ſom vanlig var ſamlet i vort maanedlige Hedningemisſionsmode, da Budſkabet kom, at Fru Ella Dahle var ſovnet ind. Vi vidſte rig- tignok, at Sygdommen i den ſidſte Uge havde...
Show more34 „Det blev ſaa underlig ſtille dernede i det gamle Bedehus i Ny- gaden her i Stavanger, Mandagen den 4de December, hvor vi ſom vanlig var ſamlet i vort maanedlige Hedningemisſionsmode, da Budſkabet kom, at Fru Ella Dahle var ſovnet ind. Vi vidſte rig- tignok, at Sygdommen i den ſidſte Uge havde taget en ſlig Vending, at der intet Haab var mere; men det var paa ſamme Tid ſaa ufat- telig for os, at hun var dod. FJ mange Aar har hun nok baaret paa en. indre ſunigende Sygdom, ſom af og til har. ytret ſig i foruroli- gende Grad; men hun eiede en forunderlig Sjœælsſtyrke til i Stilhed at bære Sygdom, ſaa kun de aller nærmeſte anede, hvor ſvag hun i Grunden var. Thi trods ſine ofte ſmaa Kreæfter deltog hun i vore Moder lige til Oktober, uden at vi forſtod, at der manglede hende noget ſœrligt, og allerede nu var hun vandret bort fra os. Fru Dahle var, ſom vi. ved, fodt og opvokſet her i Stavanger. Udgaaet fra et dannet og varmt kriſteligſindet Hjem blev hun fra Ungdommen af interesſeret for Misſionsarbeidet. Hendes Fader, den bekjendte Kjobmand Svend E. Svendſen, var en af Stiſterne af Det norſke Misſionsſelſkab. Og: end mere blev hun jo knyttet til det, da hun 23 Aar gammel i 1871 drog ud til Madagaskar ſom Misſfionspreſt Lars Dahles vordende Huſtru. Efter 16 Aars Ophold i Tananarivo kom i 1888 Dahles med fin ſtore Barneflok hjem. Og i 1889- anjſattes Paſtor Dahle ſom Sekretær ved Misſionsſfkolen. > J 283 Aar har ſaaledes Fru Dahle ſammen med Misfionsfor- ſtanderens Frue ſtaaet i Spidſen for vor gamle Kvindeforening her i Nygaden, og Pladſen efter hende blir ikke let at ſylde. Thi Fru Dahle var en begavet, dyb og nobel-Natur, ſom forſtod at omgaaes alle og have et godt Ord at ſige, naar det træœngtes. Og dex fulgte med hendes Perſon en underlig Tryghed og Sikkerhed, ſom indgjsd os alle Tillid. Alle vi Misſionskvinder vil derfor ſaa gjerne faa bringe hende en dyb og inderlig Tak for det lange, trofafte Misſionsarbeide blandt os. Vi vil alle ſavne hende meget. Gud ſigne hendes Minde for 08 og hjælpe os til at vœre udholdende og trofaſt i vort Misſfions- arbeide, ſom hun var det til det ſidſte.“ J et vakkert Mindeord, ſom Sekretœr Dahle har ſkrevet om ſin Huſtru, fortœller han, at noget af det ſidſte hun ſagde, var: „Jeg ved, paa hvem jeg tror. Jeg er hans, og han er min.“ Og den
Show less
- Title
- Gasseren 1912, Page 32
- Search Result
-
20 da ſtaa levende for os: Kan jeg faa laane Baaden din, Peter, og med den ſende Evangeliet ud til Madagaſkar ? En ſtor Del af den Tid ſom Frikirken har drevet Misſion8- arbeide derude, har denne Misfion vœæret i Gjæld. En Del af os ender til, hvor det tryffer, naar Pengebogen er tom og alle Ud-...
Show more20 da ſtaa levende for os: Kan jeg faa laane Baaden din, Peter, og med den ſende Evangeliet ud til Madagaſkar ? En ſtor Del af den Tid ſom Frikirken har drevet Misſion8- arbeide derude, har denne Misfion vœæret i Gjæld. En Del af os ender til, hvor det tryffer, naar Pengebogen er tom og alle Ud- veie fynes ſtæœngte. Dette er i endda ſtorre Grad Tilfœldet med et Misſionsſelſkab, og det lœgger ſtore Hindringer iveien for Arbeidet. Jeg huſker en Begivenhed fra Norge: - Elever ffulde optages ved en Misſionsffkole for at uddannes og ſaa ſendes ud ſom Misfionærer. ‘Der var bare Plads for elleve ved Skolen, og den Dag da disſe elleve ſfulde optages, var der ſyv og tyve ſom ſogte om Optagelſe. _Syv 0g tyve unge Mœnd ſtod fœrdige til at ofre ſig helt for Mis- Tionen, men Beſtyrelſen maatte ſende den ſtorſte Del bort, Medi der iffe ver Penge nok til deres Underhold. Der èr noget gribende ved dette Billede: Paa denne Side af Havet ſtaar ſyv og tyve unge Mœænd og ſtræœkker Hæœnderne ud mod “det morkfe Hedningeland, med det ene Snſfke i fin Sjœæl, at faa bringe Livets Evangelium til dem ſom ſidder i Dodens Dal. Paa den anden Side af Havet ſtaar Hedningerne og ſtræœkker Sœnderne ud mod de kriſtne, mens Raabet fra Makedonien lyder fra baade gam- mel og ung: Kom over og hjælp os! Dette Raab hores fra det lille Varn ſom holder paa at fortæres af vilde Dyr ude i Skogen, hvor _ Moderen ſelv i Fortvilelſe har kaſtet det, fordi Barnet var fodt paa en „ond Dag.“ Dette Raab lyder fra den unge Gut, mens han Tynker dybere og dybere i Hedenſkabets Laſter, det lyder fra den unge Fente fom behandles næſten ſom et Dyr af ſine Slegtninge, og det lyder fra Oldingen ſom lukker fine Bine i Doden uden at have Hort om ham ſom elſfede flig at han ofrede ſit eget Liv paa Korſet. Sfal jeg faa laane Baaden? ſiger Jeſus, ſaa disſe ſyv og tyve kan faa bringe Evangeliet ud til det Folk ſom raaber om Hjœlp ? Men | dette Arbeide trœnges ogſaa en Mand til at ro Baaden. Vor Misfion paa Madagaſkar trœnger flere Arbeidere, og Yvor fal de komme fra? Vi kan ife vente dem fra andre Samfund, nei iffe engang fra vore egne Preſter. Hele Frikirkefolket ſaavelſom Misſionsbeſtyrelſen, ſer hen til vor Forening med et ſporgende Blik: Undres, om der ikke ffulde vœre nogen blandt ſaa mange Tom vilde tage op Arbeidet ? To Mœænòd ſtaar alene derude. Vi kiender dem godt begge to,
Show less
- Title
- Gasseren 1912, Page 33
- Search Result
-
29 Dyrnes og Molvik. De venter paa Hjælp, og de har Ret til at vente den fra vor Forening. Lagde JF Merke til, hvad Dyrnes ſkrev for en Stund ſiden i „Gasſeren?“ Jeg ſkal læſe det her, bare nogle faa “ Linjer: Spondag, 10de September, var e Nadvergudêtioneſts i St. Auguſtin. De fleſte af de...
Show more29 Dyrnes og Molvik. De venter paa Hjælp, og de har Ret til at vente den fra vor Forening. Lagde JF Merke til, hvad Dyrnes ſkrev for en Stund ſiden i „Gasſeren?“ Jeg ſkal læſe det her, bare nogle faa “ Linjer: Spondag, 10de September, var e Nadvergudêtioneſts i St. Auguſtin. De fleſte af de kriſtne i Diſtriktet var da tilſtede, ſaa vi fik Anledning til at hilſe paa dem. En ſœrlig Glæœde for Dagen var det, at den lille Molvik blev ved Daaben optaget i de troendes Sam= fund og paa ſamme Tid vel ogſaa ſom Medlem af Misfionsperſonalet. Vier jaa faa, atvimed god Grund glœder os 00er enhver liden Forogelfſe.“ De venter et ſtorre Offer fra vor Forening end det ſom kan gives- i Penge. Paa en Plads flulde der optages en Kollekt til Misfio=- nen, og en Mand gik rundt i Forſamlingen med „Kollektboxen.“ Da han kom til en liden Jente langt nede ved Doren, faa hun paa: ham og ſagde: „Hold Kollektboxen lidt lavere.“ Manden gjorde- jaa. „Lidt lavere endda,“ bad Fenten. Manden gjorde ſom hun: onſfede. Tilfſlut ſagde hun: „Sœæt Kolektboxen ned paa Gulvet.“ Lidt forundret ſatte han den ned, og ſaa ſteg den lille Fente jelv opi. Hvor mange af os er villig til at gjore det ſamme og lægge alt: frem paa Herrens Alter? Maatte Gud hjælpe os til i denne Kveld. med Sandhed at kunne ſige ſoni Sangeren : ; Mit alt er paa dit Alter, Jeg venter paa din Jld, __ Ventec, venter, venter, Jeg venter paa din Jld. ſaa ſfulde det blive en lys Tid ogſaa for vor Madagaskarmisſion l Frilirkens Misſionsmoder. De ſtorre Misfionsmsoder, ſom Organiſfationskomiteen efter Aar8=- mgsdets Paalœg har arrangeret rundt om i Frikirken, er af ſtor Be-- _tydning baade for Menighederne og for Misſionsſagen. Der er jo noget Strœæv forbundet med at faa disſe Moder iſtand, og det er- vel tildels ogſaa ſaa, at de iffe altid faar den Tilſlutning, ſom on=- ifeligt var; men derfor faar man iffe bli træt. De er jo rigtignok tœnft at fffulle vœre FœælleS$moder for ſtiórre Strog, og med Tiden vil ogſaa ved trofaſt og vedholdende Arbeide den Folelſe bli: -
Show less