Search results

(102,281 - 102,300 of 105,689)

Pages

Title: Gasseren 1906, Page 337
Search Result: + Gasseren. No. 22, | Minneapolis, Minn., 17de Nov. 1906. | bte Aarg. —- Lys og Frelſe. Foredrag ved Misſionsmpodet i Willmax af Prof. G. Sverdrup. Men den folgende Sabbat forſamledes nœæſten hele Staden for at hore Guds Ord. Men da Joderne ſaa den _ Mængde, blev de fulde af Nidkjærhed og...
Show more+ Gasseren. No. 22, | Minneapolis, Minn., 17de Nov. 1906. | bte Aarg. —- Lys og Frelſe. Foredrag ved Misſionsmpodet i Willmax af Prof. G. Sverdrup. Men den folgende Sabbat forſamledes nœæſten hele Staden for at hore Guds Ord. Men da Joderne ſaa den _ Mængde, blev de fulde af Nidkjærhed og modſagde det, ſom blev ſagt af Paulus, modſagde og ſpottede. Men Paulus og Barnabas talte frimodig og ſagde: Det var fornsdent, at Guds Ord forſt ffulde . tales for eder; men efterdi F forſkyder det og iffe agter eder jelv værdige til det evige Liv, ſe, ſaa vender vi os til Hednin- gerne; thi faa har Herren befalet os: Jeg har ſat dig til Hedningernes Lys, forat du fal være til Saliggjorelſe indtil Jordens Ende. . Men da Hedningerne horte det, blev de glade og vri- - ſede Herrens Ord, og de troede, ſaa mange, ſom var beſkiffede til det evige Liv. Og Herrens Ord udbredtes over det hele Land. Men Joderne ophidſede de fornemme Kvinder, fom var Tilhœngere af Jodernes Tro, og de ypperſte i Staden, og de opvakte en Forfolgelſe mod Paulus og Barnabas og drev dem bort fra fine Grænſer. Men de ryſtede Stsvet af ſine Fodder mod dem og kom til Fkonium. Men- Diſciplene blev fyldte af Glæde og. den Helligaand. Ap. Gj. 13, 44—52, / u var paa ſin forſte Misſionsreiſe; han var udſendt af den forſte friſtne Menighed, ſom Gud agtede værdig og dygüig til at drive _Hedningemisſion, Menigheden i Antisokia. Det ſtaar om denne Udſendelſe, at den Helligaand ſagde til Me- nigheden: „Udtager mig dog. Barnabas og Saulus til den Gjer- SS
Show less

Title: Gasseren 1906, Page 334
Search Result: 334 Uretfœrdigheder begaaes, ſaa er her jo hoiere Svrighed end denne og Jolk, ſom vi kan have \ſtorre Fortrolighed til. : J Bara, eller Benenitra Diſtriktet drives Arbeidet endnu ſom for, at der ved Enden af Aaret maa indſeudes Anſoguing af hver . entelt Lærer om at faa holde Skole, er jo Lov for...
Show more334 Uretfœrdigheder begaaes, ſaa er her jo hoiere Svrighed end denne og Jolk, ſom vi kan have \ſtorre Fortrolighed til. : J Bara, eller Benenitra Diſtriktet drives Arbeidet endnu ſom for, at der ved Enden af Aaret maa indſeudes Anſoguing af hver . entelt Lærer om at faa holde Skole, er jo Lov for hele Landet. Bare der nu iffe bliver lagt Hindringer iveien for Evangeliſtvirkſomheden, ſaa er jeg ife ſaa bedrgvet over Skolerne.. Men ſkal Evangeliſt- vitkſomheden forbydes, vil det jo blive værre, dog fan ilfe Guds Nige ſﬀades ſynderlig ved disſe Hindringer, om det nu ſkulde ſfrœæm- mne E for en Tid. Vi holder nu paa med Muringen af vort nye Skolehus, men her er vanſfelig at faa Arbeidere nok, da Jndlandsarbeiderne for det me- ſte er reiſt ud af Diſtriktet af Frygt for Adminiſtratoren. Saa er _ Hungersnsoden meget tryffende, og de to vœrſte Maaneder er endnu igjen. Vi maa nu bede om at faa Ris fra Tulear, og-da bliver den foſtbar. Med Lægemisſionen etc. gaar det ſom almindelig. Seg ved kun, at jeg har det meget travelt. Et Par Dage ſiden blev otte af Smaa- gutterne alvorligt fyge. Det ſaa forſt ud til at vœære Kopperne, men er E fun en ondartet Form af '„Chickenpoxr“. Med 0s hvide alleſammen ſtaar her bare godt til. Med hzjertelig Hilſen til eder alle Deres 1 Kriſtus hengivne ———— FJ. O. Dyrnes Soſter Caroline Unhjem snſker at faa det oplyſt i „Gasſeren“, at de Julekort, ſom ifjor blev ſendt herfra, iffe fom frem. Sun figer * videre: __„Skulde nogen ville give noget til- Julegave til Bornene, tror jeg det bedſte er, at de fender Pengene til Mr. K. Johanſen eller Paſt. — Svenſon i Marſeille, ſaa vil en af dem kiobe og ſende; dette vil vœære bedre end at ſende fra Amerika, da der paa denne Maade ilke blir nogen Vanſfkelighed med Fortoldning. Sgondags\kolen i Calumet, Mich. og nogle andre Venner ſendte Penge til Paſt. Svenſon ifjor. Han var da ſaa forſigtig, at han ſkrev og ſpurgte os, hvad vt onſfede, for han fiobte noget, ſaa vi fik det iffe til Jul, men ſaa har vi det jo gjemt til næſte Jul. Dette bor komme til Misſfionsvennernes Kundſkab, ſaa de kan vide, hvorfor vi iffe har taffet. Det er ikke vort SDnfke at vœre utaknemlige mod de kiære Misſfion8venner, ſom “gior ſaa meget for 08, og vi onſfker ife at ſaare dem.“
Show less

Title: Gasseren 1906, Page 333
Search Result: 999 Fra vore Misſionærer. Dr. Dyrnes ffriver den 20de Auguſt: Feg har tidligere ſkrevet noget om Skolerne. Jeg har nu paa Adminiſtratorens Bud ſtœngt alle Skolerne i Tongobory Diſtrikt. _Men Skolerne paa Stationen, baade Aſylerne og Leærerſkolen, fort- ſættes' ſom fer. Ja nu fan jeg fige, at jeg...
Show more999 Fra vore Misſionærer. Dr. Dyrnes ffriver den 20de Auguſt: Feg har tidligere ſkrevet noget om Skolerne. Jeg har nu paa Adminiſtratorens Bud ſtœngt alle Skolerne i Tongobory Diſtrikt. _Men Skolerne paa Stationen, baade Aſylerne og Leærerſkolen, fort- ſættes' ſom fer. Ja nu fan jeg fige, at jeg er glad over, at jeg har ſamlet ſaa mange Gutter. Jeg ved ilke, hvad Fremtid vi har ivente her nu... Trods at Ad- miniſtratoren har viſt Venlighed nok mod mig perſonlig, forefom- __mer det mig at vœre klart, at han vil læœgge Hindringer iveien for Misſtons8arbeidet. Forſt viſte han ſig nokſaa ivrig for at faa Sko- - lerne ſtœngt. Han lovede da, ſaa ſnart det var gjort, at komme hid om tre eller fire Dage, ſaa fulde vi tale Sagen over og faa nogle Skoler ialfald indrettet ſaavidt mulig efter Loven, men han har end- nu ife viſt fig. Derimod har han arreſteret en Lærer, ſom jeg ved om, dog under Paaſkud af, at han har handlet uden Tilladelſe. En Del af de andre Lærere har han kaldt til ſig. Til nogle af Tanoſy- lærerne har han jagt, at de ille havde Lov til at have Samarbeide med Fndlandsfolk eller at ſtaa i Forening med dem. Ffald de gjor — noget af dette, truer han med Arreſt. Nu horer jeg idag, at han har forbudt vor œældſte Indlandslærer at ſamle Folk til Moder. Hvor- vidt dette er aldeles Sandhed, ved jeg iffe, men faar vel vide imor- gen. Et Par af vore Leærere, ſom jeg har ventet hid —— er ife omne, ſaa jeg ved nu ifte, hvad er hendt dem. _ To af vore Elever, ſom dog ille har været paa Skolen iaar, dog Folk ſom vi ingenting har at udſœtte paa, har han landsforviſt, li- geſom 4 andre af vore kriſtne. Hvor og naar dette ﬀal ende, ved jeg aldeles ife: thi det er ſaa nylig begyndt. Leœrerſkolen og de andre Skoler paa Stationen fagbe han, e jeg unde fortſœtte. Men det lyder nu, at han fﬀulde ha ſagt til andre, “at han ſnart ffulde odelœgge Lærerſkolen ogſaa. Lœærerne og Ele- verne blev faa bange, at de bad om at faa ſlutte, men jeg mener, vi faar fortſœætte, til vi faar ſe; thi her gaar jo ogſaa mange Rÿg- ter, ſom ex uſande. Han kan jo ſige mange Ting, ſom han ikke me- ner ſaa alvorligt ogſaa, men da han er ſaa overmaade frygtet af alle, baade Hedninger og kriſtne, vil man jo ofte forklare ſig Sagen værre, end den er. Det er bedſt at tage Sagen med ſaa megen Ro fom muligt, indtil vi faar ſe, hvorledes det vender ſig. Skulde formange
Show less

Title: Gasseren 1906, Page 331
Search Result: DOL ifrive ofte i „Gasferen“. Jeg vilde ſaa gjerne opfylde deres SDnfke. Men det er ikte ſaa let for Misſionæren at \krive, ſom F tror derhjem- me. Travlheden er en fœlles Sag for alle paa Misſionsmarken, hvor man maa lære alt ag være alt. Foler man ſaa, at man ife fan rive noget, der er til...
Show moreDOL ifrive ofte i „Gasferen“. Jeg vilde ſaa gjerne opfylde deres SDnfke. Men det er ikte ſaa let for Misſionæren at \krive, ſom F tror derhjem- me. Travlheden er en fœlles Sag for alle paa Misſionsmarken, hvor man maa lære alt ag være alt. Foler man ſaa, at man ife fan rive noget, der er til Opmuntring, vil man helſt lade det være. __ For mig, ſom er ny herude, er det vanſkeligt at ſige meget, man kan _ſaa let tage Feil af mange Ting. Man trœænger baade Tid og Erfa- ring for at ſœtte ſig ind 1 Misfionsarbeidet. Saalœnge man ikke kan Sproget, fan man heller iffe faa rede paa et Folks Trang og Tankegang. Jeg har nu begyndt at læſe Gasſfiſk. Udtalen lUgner den norſke, men naar man ſfal overſœætte en Sœtning, blir det bag- vendt; thi Gasſeren figer forſt det, vi figer ſidſt. Man faar-nu rig Anledning til at ove ſin Taalmodighed, naar man ſkal til med et fremmed Sprog. : Her kommer jo hele Tiden Folk, ſom vil ſe Rangahy (Doktoren), _0og det er iffe altid greit, hverken at forſtaa eller forklare det, hvad det er de vil. En Aſten nylig kom her fire Mœnd for at hente ham til en ſyg Mand i en By to Timers Vei herfra. Disſe havde aldrig vœæret ind i hvide Folks Huſe. De blev helt forundret ved at hore, der var Folk ovenpaa. Den ene driſted ſig endelig til at gaa op Trappen for at ſe, her fik Smaagutterne narre ham ind i et andet Rum og lukkede Deren. Han blev nu helt fortumlet, medens de lo af Hjertens Lyſt. Han kom ſig nu ned igjen, og vi lod dem ſaa faa ſe ind i de andre Værelſer. De havde vel aldrig ſeet Lamper, og da disfe nu var tœndt, blev de end mere forbauſet. Verſt blev det, naar de fik fe Speilet. Der ſaa de to „Vazahar“ (hvide) og nogle Gasſere, ſom var i et andet Rum. Ja det gik over deres Forſtand. De fik nu meget at ſnakke om og forundre ſig over. Da Doktoren havde været hos den ſyge, ffulde han nu have Gave, en Hone, fordi han var „Zanahary“ (Guds Son). Han ſvarer: Nei, jeg er kun hans Tje- “ner, og vil iffe have din Gave, derſom du tror det. Ja ſaa maa han have den, fordi han er hans Ven da. Stakkels Folk, de har mange rare Tanker om 09s. Axt vi, maa vœære rige, tror de ſiktert, derfor ſynes de altid, at Misſionœren maa kunne give dem noget. Og med alle Slags Affærer mulige og umulige kommer de for at faa dem afgjort. FJ Sandhed man træœngte Salomons Visdom og Jobs Taal- _modighed- og ſremfor alt Kriſti Kiærlighed for ike at blive træt iblandt. : Dog naar vi ſer dem i deres Hytter ſaa vel ſom ellers, fgler vi,
Show less

Title: Gasseren 1906, Page 330
Search Result: 390 “ ſagde han, har man holdt paa i flere Dage og’ talt om Noden og Elendigheden i Forſamlingen og derfor om Nsodvendigheden af at begynde med Misſfionsarbeidet ret i vor egen Midte. Jeg fyntes, det var lidt rart, men ſer nu, det er den rette Begyndelſe i alt Mis- ſionsarbeide. — Og ſaaledes er...
Show more390 “ ſagde han, har man holdt paa i flere Dage og’ talt om Noden og Elendigheden i Forſamlingen og derfor om Nsodvendigheden af at begynde med Misſfionsarbeidet ret i vor egen Midte. Jeg fyntes, det var lidt rart, men ſer nu, det er den rette Begyndelſe i alt Mis- ſionsarbeide. — Og ſaaledes er det. Det viſte ſig klart ved Msodet i York at det dobbelte Reſultat blev naaet der: Syndeſorg 0g jalig Jubel over Guds Naade, — og 500 Dollars til Misfionén. — Forsvrigt udtalte viſt Paſtor Sletten i ſin Afſkedstale hele For- ſamlingens Syn, naar han bl. a. bemerkede: -Modet har for mig vœret en Misſionsf\kole, — iffe af torre Foredrag, men af levende og kraftig Opmuntring til et inderligere og ktraftigere Misfionsarbeide { de kommende Dage. : Maa ſaa Herren faa E den Udſæd af Livets Ord for ſin Hoſt. “Spondag Formiddag preediteda Paſtor Harbo i Adams a Elias Pederſen i Argyle, E. E. Gynild i York og Undertegnede | Blanchardville. eS ovennœvnte e havde vi ogſaa den Glæde at have iblandt os 3 Dage af Modet Paſtor Y. J. Lee af Hauges Synode, jamt Emisſœr Hanſon fra Chicago. E. O. Larſen. Sekretær. Brev fra Sarah Dyrnes. _Kjiœre Misſionsvenner! Seter og Fred ved Kriſti Kors! . __— Herren bygger Jeruſalem, han famler Jsraels. e drevne. Han helbreder dem, der har et jonderbrudt “ Hjerte og forbinder deres ſmertefulde Saar. Sal. 147 O : Gud ſke Lov, dette er Herrens Gjerning iblandt alle Folk, hvor hans Evangelium lyder. Disſe Lofter er det, ſom ogſaa gir os Mod til at ſtaa her 1 Hedningeland og tiæmpe for hans Sag. Naar viî ſtaar Anſigt til Anſigt med Hedningens Nod, er det vor Troſt t at vide: Herren har fra Himmelen ffuet til Jorden forat hore den bundnes Suk, forat loſe Dodens Born. (Sal. 102, 20. 21). Det er 20de Au- guſt, og Poſten maa være fœrdig for at bringe Hilſener til vore kiære hinſides Havet. Jeg tœnker da ogſaa paa de mange, ſom bad mig
Show less

Title: Gasseren 1906, Page 329
Search Result: 329 og for Gud. Han lagde det flart frem for dem, at en Menneſkeſjæl ¡ffe kan væœrdſœættes efter Menneſkers Maal: „Hvad gavner det et Menneſke, om han vandt den ganſke Verden, naar han tog Skade paa Sjœlen“. Ud fra dette Syn og med denne Erkjendélſe er det, at Jeſus taler og vidner for Folkene. :...
Show more329 og for Gud. Han lagde det flart frem for dem, at en Menneſkeſjæl ¡ffe kan væœrdſœættes efter Menneſkers Maal: „Hvad gavner det et Menneſke, om han vandt den ganſke Verden, naar han tog Skade paa Sjœlen“. Ud fra dette Syn og med denne Erkjendélſe er det, at Jeſus taler og vidner for Folkene. : Og Brodre, her er det, vi kriſtne Misſfion8venner maa lære af Jeſus: at tale paa den ene Side Sand- heden djervt og uforfœrdet, hvad ſaa Folgerne end maatte blive for 08 ſelv, og paa den anden varmt, ſympathetiſk og hjertevindende, og iffe ſom mange kriſtne gjor de8værre, tale haardt og foldt og ſaa for- fœrdeligt hjerteloſt. Det er ikke faa, vi har lært af Jeſus; „thi der han ſaa Folket, ynkedes han over dem“ oſv. ©, om vi bare funde faa mere af dette Jeſu Kriſti Sind, — ſandelig der fkulde viſes mere Frugt af vort Arbeide. — Disſe ſtakkers udſludte, foragtede, af Js- derne haardt og kfoldt tugtede, hjerteloſt udkaſtede, — de modte i Je- jus en ſympathetiſk Ven, fom tog imod dem med aabne Arme, — og Skorpen om deres Hjerte braſt, — og de faldt tilbedende og jublen- de ned for Kriſti Fod!! — Fſandhed, Jeſus har ſat os-et Esempel paa Maaden, hvorpaa vi kriſtne ſal misfionere ſlig, at Syndere vindes. Misfionsmodet i York var i flere Henſeender et merkeligt Mode. Hvis jeg var ſikker paa Spalterum og paa Læſernes Taalmodighed funde jeg nœæſten friſtes til at give nogle Strotanker. Skal under Omſ\tœndighederne fatte mig kort. For mig iallefald ſtaar det gan- . fe Uart, at vil man vœtle Sympati og tillige nogen Erkjendelſe af Misſion8arbeidet idethele, baade hjemme og ude, da er lige ſtorre “ Misſionsmpoder vel egnede dertil, idet man i en Række af Sesſ\ioner udelukkende behandler Misſionen. Baade Forſtand“ og Hjerte blir mere modtagelige for Sagen, naar man ſaaledes Dag efter Dag faar Anledning til at lytte til de kraftige Vidnesbyrd — ſom nu under- Mosodet i York. — Og ſaa den eiendommelige Maade, hvorpaa Em- nerne baade blev indledede og ſamtalt over: — man ſogte altid at fremfalde Forſamlingens Sympati for Hedningernes og vore ad- ſpredte Land8mœnds8 Nod ved altid forſt at lede Tilhogrernes Opmerk- ſomhed hen paa deres egen aandelige Tilſtand. Som og en Emisſœr fra Hauges Synode ſaa betegnende bemertede: Paa Misſionsmgs- der, ſom jeg for har overværet, har man altid ſogt ſaa godt man funde at henlede Forſamlingernes Die paa Hedningernes Nod for jaa at ſabe nogen Sympati for disſe ulykkelige i Sjerterne, men her,
Show less

Title: Gasseren 1906, Page 326
Search Result: 326 “ egne Born og Gud, ſtaar Herrens Gjerning imod. — Af vor Sal- mes 5 forſte Vers ſom og af Rom. Kap. 3 fremgaar den frygtelige Sandhed, at alle Folkeſlag og hvert enkelt Fndivid reiſer-fig til Mod- _ ſtand og Opror mod Gud og hans Gjerning, hvis de ikke ſom Brande er rykfede ud af Ilden og...
Show more326 “ egne Born og Gud, ſtaar Herrens Gjerning imod. — Af vor Sal- mes 5 forſte Vers ſom og af Rom. Kap. 3 fremgaar den frygtelige Sandhed, at alle Folkeſlag og hvert enkelt Fndivid reiſer-fig til Mod- _ ſtand og Opror mod Gud og hans Gjerning, hvis de ikke ſom Brande er rykfede ud af Ilden og ſatte ved en ſand Omvendelſe og Gjenfs= delſe over paa Herrens Side. — Det hjælper ſaaledes ife, om du er Kirkemedlem, ja er fanſke endog af de ivrigſte baade til at arbeide og ofre for Herrens Sag, — er du ilfe ſom Brand revet ud af de _„ſamméènſvornes Flok“, ſom har rottet ſig ſammen mod Herren og hans Salvede, ſaa ſtaär du med al din Gudsdyrfkelſe dog paa Guds Modſtanderes Side og fremmer deres Sag! Hvor jeg fkulde onffe at det funde lyffes Herren at faa rive ent og anden Sjœæl ud af „Flokken“ ogſaa under dette Mode, ſandelig det ſkulde blive en mœægtig Seier for Kriſti Rige og for vor Misſfion, naar ‘en Sjæl fik vinde frem til Kriſti Frihed, og frem til den frie Aandens Tjeneſte i Kriſti Rige. — „Herren i Himmelen ler og ſpotter dem,“ — han ler ad og ſpotter al deres Raadſlagning og Modſtand — baa- de Kongernes og Fyrſternes og Folkenes. Han kan jo med fit Aan- depuſt udſlêtte dem alle, — ſaameget betyder jo i Virkeligheden al deres Modſtand. Hvor vanvittigt derfor at ſtaa ham imod eller at ſtille fig paa deres Side, ſom reiſer Oprsorsfanen mod ham. — Li- geoverfor Hedningerne tror mange af disfe Modſtandere, at de kan giore bedre Arbeide blandt dem og for dem end de friſtne med fin Misſion. Ja de har endog paaſtaaet, at det kriſtne Misſion8arbeide ſtaar Civiliſation og Fremfkridt i Veien og derfor foler de ſig kaldede til at befjœmpe det kriſtne Misfion8arbeide. Hiſtorien beviſer dog det modſatte. — „Herren har dog indſat ſin Konge paa Zion, fit hellige 5 Bjerg,“ — ingen ſal dog overvinde ham og hans Gjerning, — og ſaamange, ſom derfor vil ſtaa i hans Tjeneſte og i hans Krige, fal “ſammen med Ztions Konge faa dele baade Seiersglæden ſom Seierent ſjelv: — „Hedningerne til Arv og Jordens Ender til Eie.“ — Men, — „tjener ham med Frygt og jubler med Bœven.“ Ya det træœnges8. at vi ogſaa faar denne Formaning forat vi kan bevares i Ædruelig- heden baade i Medgang fom i Modgang i vort Misſtionsarbeide. — Og ſaa tilſlut den alvorlige Advarſel til Jordens Konger ‘og Fyr- ſter om at handle viſeligt forat iffe E Vrede ſkal fortære dem-paa Veien. —- nder Samtalen over Emnet fremholdt Jndlederen: Skildrin- “gen igaaxr var tanſte noget mort — dog ſand; det er got 0g ſax
Show less

Title: Gasseren 1906, Page 328
Search Result: 320 derover ſaameget fom over, at J har eders Navne \ſrevne i Livſens Bog. Dette er altſaa det ſtorſte. — Det er noget ganſke andet og me- get mere end at have ſine Navne indſkrevne i Menighed8protokollen. — Kriſtenfaldet, Kriſtenlivet, Kampene, Tjeneſten, Skuffelſerne og Seirene, — alt, alt...
Show more320 derover ſaameget fom over, at J har eders Navne \ſrevne i Livſens Bog. Dette er altſaa det ſtorſte. — Det er noget ganſke andet og me- get mere end at have ſine Navne indſkrevne i Menighed8protokollen. — Kriſtenfaldet, Kriſtenlivet, Kampene, Tjeneſten, Skuffelſerne og Seirene, — alt, alt indeſluttes i dette: at have ſine Navne indſkrevne i-Livſens Bog. — Gjor man Alvor af ſin Tjeneſte, af ſit Arbeide baade for en ſelv og andre, vil man altid mode Modſtand og Mis- kjendelſe i Verden, men det gjor intek, — bare vi kan befindes tro mod ham, ſom kaldte os, ſkal vi nok faa Lonnen, — Herligheden i Himlene. : Ak, at vi bare kunde faa gjort vort Arbeidè ſlig, at vi ikke behs- ver at bli beſkſiæœmmede af ham i hans Tilkommelſe! Lad os ikke hverken af Menneſkegunſt eller af Menneſkefrygt forledes bort fra Troſkaben! Friſtelſen ‘Tigger her, og vi er ſvage. Lad os derfor ifoóre os Guds Styrkes Kraft, ſaa vi kan blive hglige og mandige StridSmœnd i Herrens Krige. — Vi vilde ogſaa ſaa gjerne faa Lov at bygge alt paa det gamle paulinſke Evangelium, naar han ſiger: Jeg ved mig intet andet til Frelſe, end Kriſtus og ham kortfæſtet; — det gamle Evangelium, hvormed han underlagdes Kriſtus det mægtige- Romerrige. Ved dette ſamme gamle Evangelium er det, at ogſaa vore Misfioner — indre ſom ydre — fal gaa ſeirende frem. Der er en Tanke, ſom jeg vil faa Lov at lœgge frem for alle, — iffe for Preſterne alene: „Jeſus gik omkring og prædikede Evange- liet om Niget“. Han prædikede ikke om noget andet. Med dette Syn var det ogſaa Moſes onſkede: „Gid alt mit Folk var Profeter.“ — Det er lige troende Arbeidere, Misſionœærer, vi trœnger, ſom kunde gaa ud med Kriſti Evangelium, og med den hele Styrke af Kriſti Kjœærlighed drive Folket frem til at tage Skridtet helt, at de kunde omvende ſig. — Vi maa vogte os for, at vi ikke ſal blive fom en Del af: de omſtreifende „Nyhedskræœmmere“, der farer om med „Bud paa Bud og Regel paa Regel“ og fordærver og odelægger Sjœlene. Det er ille den Slags Forkyndelſe, ſom kan bringe en fiœmpende 9g \s- gende Sjæl frem til Troens Frimodighed i Gud. Dernæſt, tog Jeſus mod alle Fariſœere, Saducæere, Toldere, Stjoger og Syndere, naar de tom angerſfulde til ham. Han fortalte dem alle ogſaa œrligt og ſandt, bentfrem uden- Spilfegteri, at de gik lige til Helvede, om de ffe fom til ham, fom alene funde frelſe. Han viſte Tilhsorerne, hvor dyrebare deres Sjœle var baade for dem
Show less

Title: Gasseren 1906, Page 325
Search Result: 320 en’gret og tndtrœngende Prædiken over Rom. 9, 1—5, hvorpaa Pa- ſtor: E. E. Gynild indledede Salme 2, — Emnet for de to E Da- “ges Samtale. : Folgende er et Forſog paa at gjengive nogle Brudſtykker i alle- fald af det udmerkede Foredrag, der kun vilde komme til fin fulde Ret, om det var ordret...
Show more320 en’gret og tndtrœngende Prædiken over Rom. 9, 1—5, hvorpaa Pa- ſtor: E. E. Gynild indledede Salme 2, — Emnet for de to E Da- “ges Samtale. : Folgende er et Forſog paa at gjengive nogle Brudſtykker i alle- fald af det udmerkede Foredrag, der kun vilde komme til fin fulde Ret, om det var ordret nedtegnet. — Hovedſagen for os er ife ſaa- meget at tale om Hedningerne langt borte ſom at kunne faa tale et vœk…kkende, underviſende og formanende Ord til Kriſtenfolket, — til: 08, ſom ſamles til Mode her i disſe Dage; thi ſal Kriſti Rige fomme til Hedninger og Joder, maa det förſt faa komme til o8. — Det vilde vœære at begynde galt t. Eks. dette Mode, om vi udenvidere begyndte at ſﬀildre Hedningernes Nod og Elendighed, — appelérte til denne Forfamling om ſtore Misfionsbidrag oſv. Det ſﬀulde kan- ‘ffe iffe være ſaa vanffeligt at faa denne Forſamling i. Taarer og Ud- nytte den Stemning for et rigeligt Misſionsoffer om man ikke vid- ſte, at Herren har dog ſat Maalet for vort Mode her 1 disfe Dage - langt hoiere op: og frem. Misſfionsarbeidet maa begynde ret her i denne Forſamling, om Kriſti Rige, ſom omtales i Salmen kan faa komme ud til de arme Hedninger langt borte. — Kriſti Rige kommer iffe ſom mange mener i Herlighed og Pragt med Magt og Seier, nei, __men i Treængſel kommer det, og 1 Trængſel ſkal det gaa frem. — Det gaar til paa ſamme Maade ſom naar en Synder blir frelſt og paa _ſamme Maade ſom naar et Barn fodes: i uſigelig Angſt og Smerte. _— Den. derfor, ſom iffe vil vide af Trængſel og Kampe, ja endog Nederlag i Kriſtenlivet og i Kriſtenarbeidet, bor ikke begynde, — han vil iffe naa frem alligevel, — Men tiltrods for de mange Træœngſler, ja ofte ſmertelige Nederlag: Kriſti Rige ſkal dog gaa ſei- rende frem til Jorderiges Ender og Jeſu Kriſti Stridsmœnd fal mere end ſeire ved ham, ſom elſfer os. Derfor er det ikke haablsoſt, Hhverken for en ſelv eller Kriſti Sag î det hele. Seire ſkal vi ogſaa ved Kriſti Kraft i 08 i Arbeidet for Misſionen; — men helt og fuldt maa man vœære med Vorherre, — ikke delt, haltende eller vaflende. Der- findes vel neppe noget ynkeligere Syn end en Guds Ords For- fynder — Preſt eller Lœgmand, der ſelv uomvendt, præœdiker for an--_ dre den Livets Sandhed, ſom han ikke ſelv har forenet med Troen i ſit eget Hjerte- Frygter for, at det er mange baade Preſter og Me- nighedsfolf, ſom er med i Gud8rigets Arbeide, men ſom 1 Virkelig- heden ſtaar i Ledtog med dem, ſom „ſtaar Herren og hans Salvede imod.“ Frygter for, at mange af eder Forældre i Forhald til eders
Show less

Title: Gasseren 1906, Page 327
Search Result: 32 trygt, at der bare er de to „Flokke“, de „to Veie“. Skulde der vœre flere, funde det blive noffaa vanfſfeligt. at finde den rette. — Paa ſamme Tid vi ſom et Kriſtènfolk er ſaa vel kiendte i Guds Ord, at vi endog i de mindſte Afvigelſer vilde blive opmerktſomme, om Pre- ſten afveg fra den rene...
Show more32 trygt, at der bare er de to „Flokke“, de „to Veie“. Skulde der vœre flere, funde det blive noffaa vanfſfeligt. at finde den rette. — Paa ſamme Tid vi ſom et Kriſtènfolk er ſaa vel kiendte i Guds Ord, at vi endog i de mindſte Afvigelſer vilde blive opmerktſomme, om Pre- ſten afveg fra den rene Lære, er vi dog ſaa uvidende i Salighedsveien, at vi ife endog fjende de forſte Begyndelſesgrunde, hvis vi ike eier Guds Aand og Guds Liv i vore Hjerter. — Og. altid gaar Vildfarel- ſen ud paa at ville dele Hjertet mellem Gud og. Verden. F al vor Forkyndelſe maa det derfor beſtandigt lyde: Giv Gud dit Hjerte. _Ved ſaadan Forkyndelſe vil vi aldrig gjore vort Folk noget Uret. At kræve t. Eks. Folks Penge for Misfionen uden paa ſamme Tid at opfordre dem til at give Gud fit Hjerte, og af den Grund gav til Misſionen, vilde være baade hjerteloſt og uretfœrdigt. — Derfor maa det ogſaa i dette Mode ſfiges Uart og beſtemt, at forſte Krav, „Gud ſtiller til os er: Giv Gud dit Hjerte! — Men Gud vil have Hjertet i Frihed.… Satan har en tvungen Hær, Gud vil have en fri- villig. Hvor haardt de ſuffer og ſtonner under det Satans Tyrani! __— Der er ingen Magt, der kan drage Hjerterne ſom Guds Ord, ſelv om det endog fordommer os. Ja i Sandhed forunderlig er Guds _Magt: — et SDieblik fole Syndens Dom og Synden8 Baand, — i næſte: Ios og fri ved det ſamme Guds Ord, — og det over og over igjen: — nye Fornemmelfer, ſom om vi aldrig havde ſmagt Naaden for! — Eller, om man ſtaar Ordet imod — man maa ſtadigt forsoge ſin Modſtand og Trods, hvis man ikke vil give op Modſtanden. Fredag ved Formiddagsſesſionens Aabning indledede Paſtor E. P. Harbo det andet Emne, Matth. 9, 35—838 og folgende er et fort Uddrag af hans Jndledning: Vi kunde godt ha fortſat med den 2den Salme, da denne indeholder alt: Kriſtus og hans Legeme. Men det er jo forreſten alt Guds Ords Jndhold. Det er jo om Kriſtus- og hans Legeme hele Bibelen handler, — hverken mere eller noget min= dre. Forſaavidt er det jo det ſamme, hvaòd Stykke Guds Ord. man tager frem. — Dgſaa naar vi taler om Jndremisſfionen, blir jo Sporgsmaalet for den enfelte dette, om vi har vore Navne tndſfrevne i Livſens Bog, — er ſande Lemmer paa Kriſti Legeme. Som ſaa- danne vil det ogſaa være vor inderligſte Lyſt at fore alle andre, ſom endnu ife maatte være indlemmede eller har faaet ſine Navne ind- ſfrevne i Livfens Bog, frem til Kriſtus. — Naar Jeſu Diſciple glœ- der fig over, at Aanderne og Djœvelen er dem lydige og maa fly for deres traftige Vidnesbyrd, figer Jeſus til dem: Glæder eder ikke
Show less

Title: Gasseren 1906, Page 324
Search Result: 324 vandrer i Synds og Vankundigheds Mgorke! Se paa de opofrênde Mcœnd og Kvinder, ſom har taget ſit Liv i ſin Haand og er gaaet ud i de uſundeſte Lande blandt de vildeſte Folk forat prœdike Evangeliet om Jeſus, og. ſporg ſaa, hvor er det levende Arbeide, ſom ſpringer af Guds Kjærlighed udoſt i...
Show more324 vandrer i Synds og Vankundigheds Mgorke! Se paa de opofrênde Mcœnd og Kvinder, ſom har taget ſit Liv i ſin Haand og er gaaet ud i de uſundeſte Lande blandt de vildeſte Folk forat prœdike Evangeliet om Jeſus, og. ſporg ſaa, hvor er det levende Arbeide, ſom ſpringer af Guds Kjærlighed udoſt i hans Borns Hjerter, hvor er det Virke, ſom det er en Lyſt at tage Del i for dem, ſom elſker Grelſeren? Er det ikke der ude paa Guds Niges ſtore Valplads, hvor Jeſu Diſciple i hans Fodſpor ofrer Liv og Blod i E Arbeide for E __les Frelſe# Af frelſte Sjcœle, itte af dode Stene, E det Tempel, 1 hvil- ket Herren vil bo i al Evighed. Det er hans rette Æresminde og fande Forherligelſe. Og var det priſeligt for den rige Joſef at þryde den Grav, i hvilken Jeſu Legeme hvilede „over Sabbaten“, hvormeget mere priſeligt at vœre med at reiſe Templet af levende Stene, ſom ſkal være hans Bolig i alle Evigheders Evighed! Det er til troende Menneſker, vi taler, til Jeſu Venner. Det er af dem, det ventes, at de, ſelv levende, ﬀal vœre med i det levende Arbeide, ſom drives for Guds Riges Udbredelſe paa Jorden. Af den helt ud verdslige Rigmand kan ikke ventes bedre, end at han î “det hgoiteſte viſer ſin Forfœngelighed i at være med at pryde de ud- vortes Kirkebygninger — ſig ſelv til Æresminde. Men Jeſu ſande Benner bor ſe hotiere op og folge Kaldet fra Frelferen ved Majeſtæ- tens hoire Side i det hgie til at ſende Jeſu Evangelium ud til Ver- dens yderſte Ender, et Vidnesbyrd om ham, ſom „dode for vore _Synder efter Skriſterne og blev E og opſtod paa den tredie Dag, efter Skrifterne.“ - Misſionsmodet i York, Wis. Det ſtorre Misſfionsmsode, ſom har vœæret bekjendtgjort + Bla- - dene for York og anekterede Menigheder, Paſtor O. R. Slettens __Kald, aſholdtes fra Onsdag til Sondag den-14de Oktober. Modet organiſerede ſig ved at vœlge Paſtor Sletten til Formand og undertegnede til Sekretær. Sesſionstiden ſattes fra 10—12 og. fra 1—4.__ Om Aftenerne var der Opbyggelſer. omkring i Kaldets ovrige Menigheder. Paagrund af et forſinket Tog kunde undertegnede ille holde Aab- nings8prœædiken. Paſtor J. J: Lee af Hauges Syñode aabnede med
Show less

Title: Gasseren 1906, Page 323
Search Result: 329 Joſef af Arimatœæa havde ikke taget feil, naar han hœdrede den dode paa bedſte Vis, han kunde og vidſte. Men bedre er det at œre den levende, ſom vinker ſine troende Stridsmœnd frem i Arbeidet for hans Riges Fremgang blandt Folkene paa Jorden. Nu, efterat Jeſus er opſtanden og opfaren, nu er...
Show more329 Joſef af Arimatœæa havde ikke taget feil, naar han hœdrede den dode paa bedſte Vis, han kunde og vidſte. Men bedre er det at œre den levende, ſom vinker ſine troende Stridsmœnd frem i Arbeidet for hans Riges Fremgang blandt Folkene paa Jorden. Nu, efterat Jeſus er opſtanden og opfaren, nu er det ikke Iiden til at ſmylte hans Grav, var det end aldrig ſaa herligt; nu er Tiden til at lofte Blikket forſt opad til ham, ſom kommer paa Himmelens Skyer, og jaa at kaſte Diet ud over den dunkle Jord, hvor endda ſaa mange Menneſkeſjæle vandrer i Mogorke og bier paa Lys og Liv, fom de dog aldrig fan faa, for Guds Nige kommer til dem ved Jeſu Kriſfi Evangelium. Nu er det Tiden til at ſporge med Paulus: -Herre, - hvad vil du, at jeg fal gjore? : “Og han, ſom lever i al Evighed, ſal ſvare og ſige: Jeg vil, at 5, ſom har ſmagt Syndens Bitterhed og Naadens Spodme, ſal være mine Viodner for alle de lidende, ſulkende, doende Menneſkeſjœle ud- over Jorden, at agſaa de kan faa kjende Kraften af min Dsod og blive mine Smerters Lon. Her er Plads for fattig og rig. Her er nok for alle at gjore, at give og at lide. Riget, Guds Rige med Retfœrdighed, Fred og Glæde i den Hellig-Aand, ſal udbredes indtil Fordens Ender. Derſom du derfor har Joſefs Hjertelag for Jeſus, ſom dode for dig, ſaa kom ihu hans Kjiærlighed til de fortabte, og at han dode for dem alle; og tœntk itte paa atf ſmyfe hans Grav, thi den er ilfe mere iblandt o8; men tœnk paa at opfylde hans varme, levende Sjertes forſte og fidſte Lnſke, at hans Lib og Ldelſe, hans Dod og Opſtan- delſe maatte komme alle dem tilgode, ſom lider og dor, fordi Syn- dens Ormebid har ſaaret deres Sjerter. Tœnk iffe paa at faa hans Evangelium lukket inde i kolde Stenkirkers Skrin og i dode Me- nigheders Gravhule, men tœnk paa at faa Evangeliets Lys til at inne med milde Straaler udover Jordens mporke, og kolde Egne. Der ſpildes ofte dyrebare Folelſer og Tanker, ſtore Pengeſum- mer og megen Tid og Kraft paa udvortes Arbeide i Kirke og Me- “nighed, mens Hedningerne dor og fortabes. Mange gir mere til _ kneiſende Taarne og prægtige Kirker hjemme i Kriſtenheden end de _yder tl den ſtore Verdenskamp, fom faldes Hedningemisſionen. Det ſynes os ofte, naar vi ſer rige Mœnd og Kvinder give Tuſin- der og atter Tuſinder til Marmorkirker og deres koſtbare Prydel- ſer, at de ſmykker Jeſu Grav, men forſsmmer den levende LS _Vilje og Bud. Se efter de Menneſker, ſom J Jef ſu vil have frelſte, men fom endda
Show less

Title: Gasseren 1906, Page 321
Search Result: No. 21. | Minneapolis, Minn., 3die Nov. 1906. | bte Aarg. a E E CERRI EAR I Jeſus i Rigmaundens Grav. Men da det var blevet Aſten, kom en rig Mand fra Arimatæa ved Navn Joſef, ſom ogſaa var bleven, en Feſu Diſcipel; han gik til Pilatus og bad om Jeſu Le-. geme, Da bod Pilatus, at det ﬀulde gives...
Show moreNo. 21. | Minneapolis, Minn., 3die Nov. 1906. | bte Aarg. a E E CERRI EAR I Jeſus i Rigmaundens Grav. Men da det var blevet Aſten, kom en rig Mand fra Arimatæa ved Navn Joſef, ſom ogſaa var bleven, en Feſu Diſcipel; han gik til Pilatus og bad om Jeſu Le-. geme, Da bod Pilatus, at det ﬀulde gives ham. Dg Joſef tog Legemet og ſvobte det i et rent, fint Lintlæde og lagde det i ſin nye Grav, ſom han havde ladet hugge i Klippen, og han vœæltede en ſtor Sten for Doren til Graven og gif bort. Matth. 27, 57—60. : Om den rige Mand, Joſef fra Arimatæa, ſiger Lukas, at han var en „Naadshèrre, og en god og- retſœrdig Mand“ : han var altſaa et Médlem af ſelve Synedriet, det Raad, ſom havde fœldt uretfœr- dig Dodsdom over Jeſus; men „han havde ikfe E i deres Nad: og Gjerning.“ Mens Feſus levede, havde Joſef ike været iſtand til at e nogeî for ham. Overmagten var for ſtor, og hverken Joſefs Ret= færdighed eller hans Penge kunde hjœælpe til at afvende den Uretfœr= dighed, ſom var Fuldendelſen af Jodernes Vantro og Gjenſtridig= hed: Dodsdommen over Feſus Kriſtus. Joderne fſfulde ilfe og funde iffe undgaa Konſekventſen af det Standpunkt, de havde ind= taget ligeoverfor Jeſus: naar de ife vilde tro paa ham, maatte de ſlaa ham ihjel, „for at gjore det, ſom Guds Haand og hans Raad forud havde beſluttet fulde fe“ O Gj. 4, 28). Soderne med ſit hte Raad i Spidſen fyldte ſine Synders Maal og fit E til at kor8= ſæſte ſin Mesſfias. Og han ſelv, den hoilovede Frelſer, led taalmodig Doden. Uden at loſte en Saand forat falde paa himmelſke Kræfter og Legioner af Engle til ſit Forfvar, ja uden Knur eller Klage bgiede han fig ſtille og ydmygt under Lidelſen og ſank i Doden ſom et Lam, der ſlagtes.
Show less

Title: Gasseren 1906, Page 322
Search Result: 322 Fienderne maatte fylde Syndeſkaalen til Randen og tomme den ind- til Bæœrmen og Bunden, og ingen Ven kunde ſtanſe Jeſu Lidelſers ; — ſor det var ſtanſet i Doden. _Nu led han ife mere. Gud loſte Dodens Veer for ham og E ham fra de dode, ſaa „han dor itte mere“; nei han ſtiger hoiere og hgtere...
Show more322 Fienderne maatte fylde Syndeſkaalen til Randen og tomme den ind- til Bæœrmen og Bunden, og ingen Ven kunde ſtanſe Jeſu Lidelſers ; — ſor det var ſtanſet i Doden. _Nu led han ife mere. Gud loſte Dodens Veer for ham og E ham fra de dode, ſaa „han dor itte mere“; nei han ſtiger hoiere og hgtere i Ære, indtil han ſidder ved Faderens hgire Haand _og bier, indtif alle hans Fiender er — til en Sktammel for hans Fodder. _Men ligeſom der i Jeſu ſtore Smerte, Skam og Lidelſe var mange ſmaa Torne, ſom ſtak haardt og foltes bittert, ſaaſom Ju- SS das's Forræderi og Peters Fornegtelſe, var der ogſaa under den overvættes Ophsielſe, ſom blev Jeſus tildel, ſmaa. Vennetjeneſter og WÆresbevisninger, der gab hans Hjerte Glæœde fanſfe ligeſaa foleligt ſom den hgieſte Herlighed. Tœnk Peters Opreisning af Faldet! “Tœnk Tomas's Tro og Bekjendelſe! Dg herhen hsorer den rige Jo- fefs Omſorg for Jeſu Legeme, ſom han fik nedtaget af Korſet og lagt i ſin nye Grav og vel forvaret bag den ſtore Sten. Joſef ſpa- rede intet; fint Linklæde og koſtbare, vellugtende Urter var | ilfe for godt, den nye Grav udhugget i Klippen var ikke for koſtbar for Vennen, den korsfœſ\tede. Joſef frygtede ife læœnger noget, hverken Fsoderne eller Pilatus, EE Fare eller Vanœære, den ftorsfœæ\tede var alt for ham nu. Han handlede efter eſu Ord til Maria: „Mig har J ikke altid.“ Jeſus, Jeſus, Jeſus var hans et og alt. Det er rorende at ſe denne Kjœærlighed til den dode; denne gomme Folleſe, ſom iffe vil, at noget fal fade eller fﬀiæœmme Vennens og Freljerens Legeme. Kanfſke blandede der ſig deri en Anelſe om, at itte alt var forbi med Jeſus, ſelv om han var ded. Vi kan ilfe for- agte den rige Mands Omhu for den dode Jeſus; nei, hvorſomhelſt __ Evangeliet prœdikes ſkal ogſaa hans Gjerning thukommes med Ær- bodighed, og vi elſfer Mindet om ham, ſom bevarede Jeſu Legeme i ſin nye Grav. - Men Jeſus ſulde ikke Iœnge ligge der. En liden Stund og Graven ſfulde være tom, og intet Gravmæle fﬀulde reiſes over den Jeſus, ſom Joderne havde torsfœæſtet, thi Gud opreiſte ham af Gra- ven og „gjorde ham baade til Herre og til Mesſias“. JFlke for den dode, men for den levende, ham, ſom var dod, og ſe, han er levende - 1 al Evighed, for ham er det Jordens Slægter boitier Knœæ, ham er det Æren og Magten og Riget tilhogrer i ak Evighed. Ham er det, vi tilhorer, og ham er det, vi œrer med Sjæl og Aand og Legeme, med Solv og Guld, med alt, vi er og har. ;
Show less

Title: Gasseren 1906, Page 319
Search Result: 319 tan blive Lœærere under den nye Skolelov og ſom endda mangler de fornodne Kundſkaber. for en mere frugtbar Evangeliſtvirkſomhed. 8. BVudgetterne for de forſkjellige Grene af Arbeidet i 1907 bevilgedes efter Mis\fionærernes Forſlag med folgende Summer: | For Misſionen i Mahafali (Paſt. Jerſtad...
Show more319 tan blive Lœærere under den nye Skolelov og ſom endda mangler de fornodne Kundſkaber. for en mere frugtbar Evangeliſtvirkſomhed. 8. BVudgetterne for de forſkjellige Grene af Arbeidet i 1907 bevilgedes efter Mis\fionærernes Forſlag med folgende Summer: | For Misſionen i Mahafali (Paſt. Jerſtad) $ 1,738. 80 Pigeaſylet paa Augsburg (Söoſtrene Caroline og Hen- OC SS 1,803.00 Leœrerſkolens Budget (Dr. Dyn) O LS27.00 Lœgemis8ſionens Budget (Dr. Dyrnes) E Stationen Salem paa St. Auguſtin (Paſt. Sageng)..…. 2,174.00 Misſionen i Tanoſy og Bara (Paſt. Dyrnes) A 41,750.00“ Budget for en Lœrer paa Tſivory CS O Tilſammen E E $10, 089. 80 Aum. F e Budgetter êr indbefattet Hicælp for e = indfödte Menigheders Pigeaſyler hos Paſtorerne Jerſtad og Sageng. ligeledes for Gutteaſylet hos Dr. Dyrnes. Derimod er i “disfe Bevilgninger ‘intet beregnet for Misſionærers Udréiſe eller Hjem- reife. Hvis man derfor til ovenſtagende læœgger Reiſépenge: for Paſtor ““Jerſtad med Familie fra Madagaskar til Amerika og for enñ Mis- fionær i Jerſtads Plads fra Amerika til Madagaskar, vil det Bélob, — irœnges Ï E gaa M Hl E e Doll. E SS Red Smaatrak fra Misfionen, Paa en af Sydhavsgerne var der en ung onîvendt Hedning, hvis Kone var = glad i ham, men dog ikke altid funde holde ſin Tunge itomme. Naar hun begyndte at ſlicœnde, täg han, men tog ſit Nyteſtamente og begyndte at lœſe hogit af det. Konen lob 1d, men ſagde endnu halvt ſkjœndende:. „Hvorfor lœæſer dog det Menneſke. Guds Ord da?“ — hvorpaa Manden ganſke rolig ſharede Dor at bringe din urolige Mund til’ at tie, fiære Kone, og for at vœærge. mig mod Udbrudet af din Vrede, ſaa at ikke ogſaa min Vrede blivér optœndt.“ Det traf Konen, hun omfavnede den. kfiære Mand og los. “vede for E at vogte — E E Tunge. :
Show less

Title: Gasseren 1906, Page 316
Search Result: 916 __ Ler bor visſelig ved denne Konferentſe tages en Beſtemmelſe ned Henſyn til, hvorvidt Stationen i St. Auguſtin bor ſlyttes eller ei, og i Tilfælde af Flytning, hvor man bor bygge den nye Station. Men da der er en Komite, ſom \fal raportere om denne Sag, ſaa_ behsover jeg ife her at omtale...
Show more916 __ Ler bor visſelig ved denne Konferentſe tages en Beſtemmelſe ned Henſyn til, hvorvidt Stationen i St. Auguſtin bor ſlyttes eller ei, og i Tilfælde af Flytning, hvor man bor bygge den nye Station. Men da der er en Komite, ſom \fal raportere om denne Sag, ſaa_ behsover jeg ife her at omtale denne Sag nœrmere. Det vilde for denne Station være onſkeligt, om der paa Stationen var en Skole, ſom for det forſte kunde uddanne Evangeliſter og for det andet forberede Kandidater for Lærerſkolen. Broderligſt H. O. Sageng.- - Manaſoa, Mahafaly, 5te Juli 1906. : WV, i Judberetuing fra Dr. Dyrnes om Tanoſimisſionen og Tſivory, om : Lærerſkolen og Lægemisſionen. Alle Hedninger, ſom du har \fabt, ﬀulle komme og E — for dit E Herre, — œre dit Navn. | : Pf. 86, 1. : a være lovet for de mange Forjættelſer, han har givet os i fit Ord om, at dette ſaare vanſkelige Arbeide for Hedningernes Frelſe ikke er uden Haab om de allerherligſte Reſultater. Give Gud os ogſaa Naade til at holde faſt paa hans Lsofter ſaa vel i vore mMdr=- feſte Arbeidsdage ſom i vore lyſeſte. Ovenſtaaende Forjættelſe ﬀulde være nok for enhver troende til at overbeviſe ham om, at Hedninge=- misfionen ſal opnaa ſit Maal. Ogſaa iaar har Herren givet os Naade i át fortſætte Arbeidet for Hedningernes Frelſe. Dette har vi gjort omtrent i ſamme Form ſom for, nemlig ved Samtale, Undervisning og Prœdiken. Vi har ogſaa iaar havt den Glæde at ſe jevn og ftadig Fremgang | Arbeidet. : : Skolearbeidet i Diſtrikterne har tildels været E idet mange har beſogt Skolerne, og Lærerne har arbeidet flittig. Paa endel Steder har der dog vœæret kun faa Elever. Tildels kan Aar= ſagen være, at Læreren er ſlov, men ofte er det ogſaa ſaa vanfkelig at faa ſamle Born og voksne, at en formaar ilfe meget: trods fin - bedſte Vilje. Mange Lœærere nace ſtor Flid for Dagen med at ſamle de voksne ſaameget ſom mulig og ſamtale med dem. Dette ſynes
Show less

Title: Gasseren 1906, Page 318
Search Result: 318 Der maa iaar gjsores Alvor af at faa de ſidſte E þaa Stationslandet. : Hermed vœære alt anbefalet i Herrens Haand. 6te Juli 1906. : FJ. O. Dyr nes. 4 : VI Beſlutninger ſattede af Misſionærkonferentſen i Mahafali 1906 og e af- Direktionen for Lutheran Board of Misſ\ions. “Beſl. at Paſtor...
Show more318 Der maa iaar gjsores Alvor af at faa de ſidſte E þaa Stationslandet. : Hermed vœære alt anbefalet i Herrens Haand. 6te Juli 1906. : FJ. O. Dyr nes. 4 : VI Beſlutninger ſattede af Misſionærkonferentſen i Mahafali 1906 og e af- Direktionen for Lutheran Board of Misſ\ions. “Beſl. at Paſtor Sagengs Station flyttes ‘efter det Forlag, ſom e fremſat af den Komite, ſom ifjor blev nedſat til at tage Sagen under Overveielſe. : Den vigtigſte Grund for E var, at den e Stationsplads er i hoi Grad uſund. - Den nye Stationsgrund er en meget hoîi Bakke paa Sydſiden af Onilahifloden. 9. Beſl. at Lœærerſkolen paa Augsburg fortſœttes E med ſamme Antal Klasſer ſom for. __8. _VBeſl. at Betingelſerne for Optagelſe Y o farſte Klasf\e er Færdighed i Læœsning, Skrivning, Diktat, E Franff, Forklaring og BVibelhiſtorie. 4 Eleverne fordeles ligeligt paa de forſfiellige Vane og obtages paa de reſpektive Misfionærers Anbefaling; dog kan hvem- ſomhelſt af Misfionœrerne faa ind flere Elever paa Skolen, forudſat at de har de forngdne Kundffaber, ſom kræves for hver Klasſe; men ſaadanne Elever ſkal paa ingen Maade faa ſit Ophold paa Leærer-_ \olens Budget. : 5. Beſl. at der optages 18 nye Elever ved E Ì Ja- nuar 1907. 6. Paa Grund af Hungersngoden, foraarſaget ved Torte be- vilges et Dyrtidstillæg Hl Leærerſkolens Elever af 100 Doll. for Aaret 1906. 7. Paa Grund af at vi nu finder at burde lœægge ſtorre Vegt paa Uddannelſe af Evangeliſter, end ſom forhen er gjort, beſluttes, at der gives Anledning til at begynde med en ſaadan Undervisning pad hver Station, og der bevilges en pasſende Sum til Hjælp og Under- hold af œldre og erfarne kriſtne, ſom ſoler Trang til at ofre ſig Î Herrens Tjeneſte, forat disfe kan faa Anledning til ‘at gaa paa Skole nogle Maaneder af Aaret. Dette vil hjælpe dem, ſom ikke
Show less

Title: Gasseren 1906, Page 317
Search Result: 317 ogſaa af bære nokſaa opmuntrende her i Tanofy, men mindre opmun- trende i Bara, dog er Bsorneſkolen meget bedre der, og der er mange af de lœængſt tomne, ſom fortſœtter at gaa i Daabsundervisning. Paa Hovedſtationen har vi havt ſom almindelig Skole for Byens - Born og des8uden ogſaa Skole for...
Show more317 ogſaa af bære nokſaa opmuntrende her i Tanofy, men mindre opmun- trende i Bara, dog er Bsorneſkolen meget bedre der, og der er mange af de lœængſt tomne, ſom fortſœtter at gaa i Daabsundervisning. Paa Hovedſtationen har vi havt ſom almindelig Skole for Byens - Born og des8uden ogſaa Skole for Gutteaſylet, ſom har vœæret os til mèêgen Opmuntring. De kriſtne har kommet flittig til Gudstjeneſter og Nadveren. Lærerſkolen har ogſaa iaar vœæret drevet ſaa godt, vi har formaaet. Vi har ſat Fordringerne for Elevernes Kundfſkaber noget hoiere end for, hvilket har havt tilfolge, at vi har ſect os nodſaget til at fille os med flere Elever, fordi de ikke har beſtaaet Eksamen. Elevernes Opfsorſel har paa faa Undtagelſer nœr vœret oO og disſe, fom vi har anſeet tvilſomme, har vi fjernet fra Skolen. “For nœærværende er der 26 Elever. Leærerne har været flittige baade i at underviſe di at E til med alt vedrorende Skolen. Den nye: Skolebygning er under Op- forelje og vil vel blive fœrdig engang iaar. En Del Elevboliger haaber vi ogſaa at faa opfort. Her vil nu paa denne Konferentſe blive Spsrgsmaal om, hvor- mange Elever vi kan optage î 1 1907. Ligeſaa kan der blive Spsorgs- maal om, hvad vi kan gjsore for at hjælpe Eleverne under den nær- værende Hunger8snsod, og hvad der kan gjsores forat betale Skaiten. Maa Herrens Velſignelſe fremdeles vœre over ogſaa dette Ar- beide, ſaa Lærerſkolen maa i ſœregen Forſtand tjene til at oplsofte dette Folk. : _ Leægemisſfionen har ogſaa været drevet ſom for. Volitliniten har været vel beſogt daglig, og vi har ogjſaa efter Evne lagt Vind paa at viſe de ſyge hen til ham, den ſtore Læge. Ogſaa i Lægemisſion8arbeidet behoves der mange Forbedringer _ baade hvad Huſe og andre Ting angaar, men vi formaar langt fra at gjore, hvad vi onſfer og anſer nodvendig. Forreſten kræves der ogſaa i dette Arbeide lang Tid, for vi faar indrette alt ſaavidt_ godt, at vi fan ſige, vi har, hvad der er paatrævet. Tſivory. Ifolge Beſtemmelſe har der kun- vœret en Leærer. Der er 74 Skoleborn. Lereren ſiger, at de fleéſte har været flittige. For nœærværende er der ſeks Katekumener. Udſigterne for Arbeidet ſynes_ at vœære gode, men der behs&ves Arbeidere. Saalœnge der ingen Misſfionœr er, kan der ike vœre E om at anſcœtie flere ind- Lœrere.
Show less

Title: Gasseren 1906, Page 315
Search Result: 315 Dgſaa i det forlobne Aar har jeg havt den Glæde at iagttage, hvor- ledes denne Herrens Forjættelſe har ſfredet fremad i fin Opfyldelſe. Herrens- Forj>ættelſe og hans Trofaſthed i at opfylde alle ſine Loſfter bor indgyde os Haab og Tillid for Fremtiden. Og der er af den Grund godt Haab for vor...
Show more315 Dgſaa i det forlobne Aar har jeg havt den Glæde at iagttage, hvor- ledes denne Herrens Forjættelſe har ſfredet fremad i fin Opfyldelſe. Herrens- Forj>ættelſe og hans Trofaſthed i at opfylde alle ſine Loſfter bor indgyde os Haab og Tillid for Fremtiden. Og der er af den Grund godt Haab for vor Fremtid og det Arbeide, ſom vi er _ fTaldt til at giore. Med Arbeidet 1 St. Auguſtin e det Tanſke gaat nofſaa bra, og det har væſentlig vœret drevet i de ſamme Spor ſom forrige Aar. Gud har lagt ſin Velſignelſe til Arbeidet, ſaa det har baaret Frugt til Sjæles Frelſe. Guds Aand har været virkſom i Guds Bsorn, og det har ikke vœæret vanſkelig at ſpore AYandens opvœkkende og opbyggende Arbeide i Menigheden. Der har virkelig vœret en aande- lig Bevœægelſe blandt Folket, og den ſynes ogſaa at have ſat ſine varige Merker paa endel af de friſtne ſaavelſom paa endel Hed- ninger. Der har hele Tiden ſiden ſidſte Konferentſe vœret afholdt Moder i Kirken i St. Auguſtin hver Aſten, og disſe Moder har været til ſtor Velſignelſe for baade kriſtne og Hedninger. Hedningerne har ogſaa været flinke til at komme til disfe Moder ſaavelſom de regel- mæsfige Gudstjeneſter om Sondagen. Endel -af de kriſtne ſynes __virkelig at have en ſand Trang efter at faa ſamles om Guds Ord til Formaning og fſœlles Opbyggelſe og Bson. Med Skolearbeidet har det ogſaa gaat nokſaa bra, naar undlage den ſidſte Del af Aaret. Nu ſiden ſidſte Regntid eller efter Nytaar har Skoleſpgntngen vœret mindre god paagrund af HungerSsngden, ſom har gjort Tilvœrelſen nokſaa kummerlig for mange. Den har tilſyneladende vœæret en hèmmende Hindring for Arbeidets Fremgang, men Gud, ſom ſtyrer alle Ting, kan ogſaa gjsgre, at dette tan blive til hans Riges Fremgang og Sjœles Frelſe. “Med Menighedens Arbeide for at ſtotte Misſionsarbeidet har det ogſaa paagrund af Dyrtid og Hungersnsd gaat mindre godt, da de frifine har havt vanſkelig for at \faffe ſig og ſine det fornodne til Liv8ophold. : Saaledes har Omkoſtningerne af Menighedé folen e Pige- aſylet, ſom vi oprettede forrige Hoſt, vœæſentlig faldt paa Misſionæ- ren. a dette Arbeide har det ellers gaat meget godt, og Bornene har virkelig gjort ſtore Fremfſkridt paa den korte Tid, de har været paa Skfolen. Og ellers er de ogſaa til ſtor Opmuntring og Hjælp 4 Menighedens Opbyggelſesarbeide med E Ga 0g E paa Moderne.
Show less

Title: Gasseren 1906, Page 314
Search Result: 314 “For mig ſtaar det ſlig, at vi maa ſe at faa uddanne Evangeliſter, 0g kTanſke det ife vilde være ude af Veien, om der gaves Anledning Ul at giore et Forſog — dette ved Siden af Lærerſkolen. _ Hvad da Menigheden angaar, ſaa forſgger den efter Evne at loſe de Opgaver, ſom ligger for den. Den...
Show more314 “For mig ſtaar det ſlig, at vi maa ſe at faa uddanne Evangeliſter, 0g kTanſke det ife vilde være ude af Veien, om der gaves Anledning Ul at giore et Forſog — dette ved Siden af Lærerſkolen. _ Hvad da Menigheden angaar, ſaa forſgger den efter Evne at loſe de Opgaver, ſom ligger for den. Den ſoger at drive en Sondagsſkole og ſamles nokſaa flittig om Nadverbordet ogſaa; men nogen Virk- jomhed udadtil, blir det lidet af, man ſynes ikke at kfunne gjore noget uden Betaling. Fald og Opreisning finder jo Sted; ſom det ene er bedrsoveligt, er det andet glædeligt, om man finder ſand Synds8- ertjendelſe hos de tilbagevendte. Det er i detheletaget vanſkeligt at ve fand Menighedstugt, og dog maa man ſoge at holde Stille- _ væggen mellem Menigheden og Verden oppe. Menighedens Barnehjem omfattes med ikke liden JFnteresje. Der er jo altid nogen, ſom ager over Byrderne i denne Forbindelſe; men hidtil har det gaaet nokſaa bra. J Aar blir det kanſke vanſkeligt at lare det, da Hungersnsoden ogſaa vil ramme 08 og de ſmaa, ſom vi underholder; men er det Herrens Gjerning, vil der nok blive en Udveit. — JF broderlig RS „VV. &erſtad. E Mahafaly, 5te Juli 1906. E Judberetning fra St. Auguſtin til Misſionærkonferentſen. Kiære Medarbeidere! Forfœrdelig fal Herren være over dem; thi han ſal _ lade alle Jordens Guder forſvinde, og alle Hedningernes8 Kyſter fﬀfkullé tilbede ham, hver paa ſit Sted. Zef. 2, 11. Dette er en herlig Forjættelſe for dem, ſom er beſkiæftiget med __ Arbeidet for Hedningernes Frelſe. Herren ſkal paa en ſaa kraftig og virknings8fuld Maade gribe ind i Hedningernes Livsfsorelſe og _ſaaledes forandre deres Liv3opfatning, at alle Jordens Guder fal forſvinde, og alle Hedningernes Kyſter fal tilbede ham. Det er meget troſtesfuldt, at en ſaadan Tid: er i Vente. Og Gud fe Lov, det gryr ad denne Dag. Mange af Jordens Guder er forſvundne. Ogſaa her paa Syd-Madágaskar har Guderne begyndt at forſvinde, og nogle Sjœæle har begyndt at tilbede Herren. Nogle har begyndt, og det er en ſtor Glæde at ſe, at der blir flere og flere efterhvert.
Show less

Pages

My Library: Giving; Hours & Directions; Augsburg ID; Finding & Ordering; Off-Campus Access; Equipment & Printing; Tech Desk; More...

Research: The Place to Start; Popular Questions; Study Rooms; Citation Guides; Consultations; Research Guides; RefWorks; More...

Teaching: Faculty Resources; Idun; Library Liaisons; Writing Lab; Gage Center; Copyright; Plagiarism; More...

Collections: Course Reserves; Books; Magazines, Journals, & News (Periodicals); Films & Video; Music; Databases A-Z; Archives; More...