(102,321 - 102,340 of 106,051)
Pages
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 347
-
Search Result
-
343 ſom er nærmere. Har vi ſelv drukket af Zions Livs8ilder, ſaa- fffkulde det viſe ſig ogſaa deri, at der blev en gron Plet rundt o8 — i vor Familie, i vor Omgangs8kreds, i vor Græœnd — idet vi lod det levende Vand, vi havde modtaget, ove ſin Virkning rundt o8. Hvorledes ſtaar det til med dette?...
Show more343 ſom er nærmere. Har vi ſelv drukket af Zions Livs8ilder, ſaa- fffkulde det viſe ſig ogſaa deri, at der blev en gron Plet rundt o8 — i vor Familie, i vor Omgangs8kreds, i vor Græœnd — idet vi lod det levende Vand, vi havde modtaget, ove ſin Virkning rundt o8. Hvorledes ſtaar det til med dette? Her har vi noget at prove os paa. ' Jeg er bange Proven bliver til vor Beſkſœmmelſe. Endelig tilſlut et Sporgsmaal, ſom angaar hele vor Tekſt. Vi har hort, at Jordens Folk, det ene eſter det andet, ſulde ind- lemmes i Guds Menighed paa Zion. _Hvor langt er vi nu tomne med dette? Ak, det ſtaar daarligt til! Sidindtil e er bare en Trediedel af Men- neſkeſlegten friſtnet endog bare af Navn, og de virkelige kriſtne er desværre bare en liden- Brokdel heraf. Stgorſtedelen ſtaar altſaa end- nu udenfor. Og de er forſœrdelig mange — tuſinde Millioner mindſt. Det Tal er ſnart nœævnt:; men det er ikke let at opfatte det, ſaa vi faar nogen levende Foreſtilling om, hvad det vil ſige. Kanſke det virker mere paa 08, naar jeg ſiger, man har regnet ud, at dèr gjennemſnitlig dor en Hedning for hver Gang, vor Puls ſlaar. Det bliver omtrent 80,000 om Dognet, eller 3——4,000 for hver Time. Og disſe dor uden Gud og uden Haab. Er det ikke forfærdeligt! Sandelig, det haſter med denne Guds ſtore Rigsſag! Men det ſkal vi dog paa den anden Side heller iffe glemme, men med Tak til Gud merke 08, at der allerede ſtaar en ſtor Skare af Fredsbudbærere derude i Hedenſfabet og indbyder Folkene til at komme til Guds Zion. Der er vel fortiden omtrent 8,000 mandlige og 4,000 kvindelige Arbeidere (foruden Misſfionœrhuſtruerne, der ogſaa deltager i den ſtore Gjerning) i Virfſomhed paa de proteſtanti- e Misfionsmarker. Deraf falder omtrent 60 mandlige og 20 kvin- delige paa vort Selſkab. Og Aar -om andet indſamles der ſtore Ska- rer til Zion. Bare i vor Misſion er der indtil nu optaget i Me- nigheden ved Daab paa vore 3 Marker omtrent 125,000, hvoraf dog nœæſten det halve i Aarenes Lob er dode. „Morgenen kommer, — men der er ogſaa Nat!“ (Eſ. 21, 12). a Det er dog en vidunderlig ſtor og herlig Tanke at der ogſaa ved vort ringe Arbeide er blevet en ſaa ſtor Skare, ſom hsorer til dem, om hvilke Herren, pegende paa ſit Zion, fan ſige: De er fodt der! Gud give, at Skaren fremdeles maa vokſe, og med den ogſaa vor - Kjœæœrlighed til denne ſtore Gjerning, vor Arbeidsiver og Kraften i vore Forbonner! Og ſaa forunde Herren os tilſlut den Naade at
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 344
-
Search Result
-
840 hgieſte ſelv fal ſœtte ſit Segl paa den vedat. bekræfte og bevare ſit Zion og dets Borgere i Troſkab til Enden og derved gjore denne Bekjendelfe til en evig gyldig Sandhed. „Jngen fal rive mine Faar af min Haand“ (Joh. 10, 28). „Han ſom kalder eder — han fal dygtiggjore, ſtadfœſte, ſtyrke,...
Show more840 hgieſte ſelv fal ſœtte ſit Segl paa den vedat. bekræfte og bevare ſit Zion og dets Borgere i Troſkab til Enden og derved gjore denne Bekjendelfe til en evig gyldig Sandhed. „Jngen fal rive mine Faar af min Haand“ (Joh. 10, 28). „Han ſom kalder eder — han fal dygtiggjore, ſtadfœſte, ſtyrke, grundfœæſte eder“ (1 Pet. 5, 10). Dg ſom han grundfœæſter de enkelte, ſal han grundfœæſte og ſtyrke ſin hele Menighed. „Gud gjor den faſt til evig Tid“ (Sal. 48, 9). „Dods- rigets Porte ſkal ikke faa Magt over den (Matt. 16, 18). Og hvordan har de det nu disſe Borgere i Zion? _ Det faar vi ogſaa vide. De kaldes jo „de ſyngende og danſende“. De lever altſaa i Sang og Dans! Dette er i Skriſten altid Udtryk for overſtrsmmende Glæde. Da Jsrael var \luppet vel igjennem det _ rode Hav, danſede og ſang de til Herrens Pris, (2 Mof. 15, 20, 21). Det ſamme gjorde Kvinderne, da David havde vundet en ſtor Seier over Filiſterne (1 Sam. 18, 6). Det gjorde ogſaa David ſelv, da han fik den ſtore Glæde at faa fore Herrens Ark hjem til ſit Hus, (2 Sam. 6, 14—21). Og naar Herren ved Profeten Jeremias giver det for- trykte og nedbgiede Zion Lofte om tis Glæœde og Velſignelſe, heder det: „Du ſkal pryde dig med dine Paukeï og gaa ud i de legendes Dans“ (Jer. 31, 4). Og vi huſker nok alle, at da den forlorne Son fom tilbage, blev der ſtor Glæde Ï Faderhuſet, og der blev Sang og Dans (Luk. 15, 25). . Det er overflodigt at ſige, at denne Dans. ikfe har nóget med vore verdslige Danſelag at gjore. Den var et Udtryk for de frelſtes uudſigelige Glæde i Herren, ſin Gud, 9g i det, han havde ſffjœnket dem. Og der fal være Glæde, naar en Syndet omvender fig — — Glæde hos ham ſelv, Glæœde i Guds Menighed paa Jorden, og endog Glœæde i Himmelen (Luk. 15, 7, 10). RS Guds Bgorn har Ret til at glœde fig over ſin ſtore Lykke. Viſt: noë er der ogſaa nok af det, ſom fremdeles virker Bedrovelſe. Forſt og fremſt Synden, ſom endnu hœnger ved dem; dernæſt Træng- ſlerne og Sjœælefienderne, ſom ikke vil lade dem i Fred. Og dog figer Apoſtelen til dem: „Verer altid glade!“ „Glæder eder i Her- ren altid! Atter vil jeg ſige: Glœæder eder“ (1 Theſ. 6, 16; Filip. 4, 4). Men han kjender nok ogſaa Bedrovelſen i Glœden og Glæ- den midt under Bedrsvelſen. Derfor ſiger han: „Som bedrovede og dog altid glade“ (2 Kor. 6, 16). Bedrsvelſe over. Synd og Ufuld- fommenhed, „Bedrovelſe efter Gud“, — men ogſaa Jubelſang over Frelſen fra Gud, Saligheden i Samfundet med Gud. „Med Frel-
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 342
-
Search Result
-
338 En „Eau om Zion ſom det aandelige Fodeſted for alle Guds Born.* „Den Stad, han har grunde paa de hellige Biege Zions Porte, elſker Herren fremfor alle Jakobs Boliger. Herlige Ting er ſagte om dig, du Guds Stad. Sela. “Jeg nœævner Rahab og Babel iblandt dem, ſom kjender mig; ſe Filiſteren og...
Show more338 En „Eau om Zion ſom det aandelige Fodeſted for alle Guds Born.* „Den Stad, han har grunde paa de hellige Biege Zions Porte, elſker Herren fremfor alle Jakobs Boliger. Herlige Ting er ſagte om dig, du Guds Stad. Sela. “Jeg nœævner Rahab og Babel iblandt dem, ſom kjender mig; ſe Filiſteren og Tyrieren med Ætiopieren: Denne er fodt der. Og om Zion ffal det ſiges: Hver og een er fodt der. Og han, den Hgsieſte, gior det faſt. Herren ffal tœlle, naar Folkene bliver opſkrevne, og ſige: Denne er fodt der. Sela. Og de, ſom ſynger og danſer, ſal ſige: Alle mine Kilder er i dig.“ : (Sal. 87). ‘Herren ffal pege paa hver enfelt af fit Zions Borgere og ſige: Dents er fodt der.“ Lad 08 ſtanſe foran dette og ſporge os ſelv, hver for ſig: „Er jeg fodt der? Vilde han, hvis han idag gik igjennem denne For- ſamling, ogſaa pege paa mig og ſige: „Denne er fodt der ?“ Det er et alvorligt Sporgsmaal, kiære Venner, et Spsorg8maal, ſom vi derfor ikfe maa tage det for let med. Har vi jelv oplevet Gjenfodelſens ſtore Under? Ja, vi har alle paa en Maade oplevet det i vor Daab; men hvad der foregaar i ubevidſt Tilſtand, er dog _“iffe Æægentlig nogen „Oplevelſe“. Men har vi oplevet, at den der nedlagte, Livsſpire har faaet udfolde ſig og blive til et frugtbærende Træœ? Dg hvis denne Plante er visnet, ſaa det har fundet ſin An- vendelſe paa os, hvad Gud8ordet ſiger om dem, ſom er „dode ved Overtrœdelſe og Synder“ (Ef. 2, H), er vi ſaa atter blevne levende- “ gjorte ved Guds Aands gienfodende Kraft ſom er virkſom i Guòds Ord? ; Hvis ikke, horer vi iffe til dem, ſom er fodte i Zion, hsorer iffe _ til Guds levende Menighed, og da hsorer ‘vi heller iffe til den mis- _ſionerende Menighed ;, da er vi ikke ſande og virkelige Misfion8venner. *) Slutningen af en fri Gjengivelſe. af Misſionsſekretæc L. Dahles Præœdiken — Misſions-Bibellæsning — ved Kred3mpodet i-Elverum. Efter „Norſk Misſionstidende“. Af Mangel paa Plads har vi ikke fkunnet tage med Begyndelſen. Det Afſnit vi har valgt, danner imidlertid et hele for ſig. — Red. : :
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 333
-
Search Result
-
329 ſtand fal gjore Kriſti Gjerning overfor Legemet og Sjœæœlen, kan vi opfordre alle kriſtne Mennefſker til at \ſtotte dette Kjœærlighedens Ar- beide med deres Sympati og deres Bonner. Studiet af Lægemisſfionen, ſœærlig derſom man kan være ſaa hel- dig at faa Leilighed til at ſe den udovet paa...
Show more329 ſtand fal gjore Kriſti Gjerning overfor Legemet og Sjœæœlen, kan vi opfordre alle kriſtne Mennefſker til at \ſtotte dette Kjœærlighedens Ar- beide med deres Sympati og deres Bonner. Studiet af Lægemisſfionen, ſœærlig derſom man kan være ſaa hel- dig at faa Leilighed til at ſe den udovet paa Hedningemarken, gjor et jaa ſterkt Jndtryk paa en, at det nok for ſtedſe fal flaa hver Tvil om denne Virkſomheds Værd til Forden. ___ Tre af disfe Jndtryk maa vi have Lov til at anfore her i al __ Korthed: 1. Lœægemisſionen har gjengivet Menigheden en Naadegave, der “ nœſten var gaaet tabt for dens Arbeide paa Hedningemarken. Lœæge- misſionen har bragt Ligevegt tilveie i Misfionsmetoderne i Over- ensſtemmelſe med, hvad Matt. 4, 13 lærer os ganſke ligefrem og har derved gjengivet Menigheden et Vidnesbyrd af den hgieſte Vœrdi. Vi fan iffe lade være at gjore os ſelv det Sporgsmaal: Vilde ikke Mis- ion8arbeidet have funnet opviſe langt ſtorre Reſultater ſiden Apoſt- lernes Dage, hvis Lægemisſfionen var bleven fortſat uden de mange Afbrydelſer ?- Og nu, da den nu praktiſeres igjen, er det da ikke fikkert, at vi kan vente langt ſtorre Reſultater? Disſe Spsorgsmaal ſynes at kunne beſvares paa mere end een Maade. Ser man kun paa den menneſkefjærlige Side, er Lægemisſfionen Forlober for Fred og Velvilje, men foier man hertil Budſkabet om Guds Kjœærlighed i Jeſus Kriſtus, bliver den en af de mægtigſte Opfordringer til Men- neſkenes HSjerter. 2. Men der er ogſaa en anden Maade at ſe Es paa, ſom iffe kan undladé at gribe enhver, der giver ſig af med at ſtudere Misſionsvirk- ſomheden. Lœægemisſionen Iœrer, at Legemet er helligt. Vor Herres Jeſu Omſorg for Menneſkenes Legemer ſ\taar tydelig fſkrevet paa hvert Blad i Evangelierne, og hans Apoſtle lœgger atter og atter Ef- tertryk herpaa „Derfor formaner jeg eder, Brodre, ved Guds Barm- hjertighed, at FJ fremſtiller eders. Legemer ſom et levende og Gud | velbehageligt Offer“ (Rom. 12, 1); „Legemet er ikke for Skjorlevnet, men for Herren og Herren for Legemet“ (1 Kor. 6, 13); „vide F ikke, at eders Legemer er Kriſti Lemmer“ (1 Kor. 6, 15). Det, at vor Herre Jeſus Kriſtus iforte ſig Kjod og Blod, har givet vore Legemer en ny Herlighed. ' Nu er vore Legemer den Helligaands Templer; at tilſole dem er at ſynde mod ham. Her er det, at de Mennefkers Tanker, der ikke forſtaar Kriſtendommen, afviger ſaameget fra, hvad Evangeliet lœrer. Y de hedenſke Religionsſyſtemer er der en Tendens til Undervurdering af Legemet. Paa den ene Side bliver det knuſt
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 323
-
Search Result
-
319 talet. Han maatte underkaſte ſig en Operation, men tildels var han for ſvag til ſtraëls at gjore det, og de8uden var han ſaa forſkræœmt, at han i de forſte Dage, han var paa Hoſpitalet, laa ſammenrullet under ‘Lagenet ſom et vildt Dyr. Kuren lykfedes dog, og han vendte hjem friſk og fed. : : ...
Show more319 talet. Han maatte underkaſte ſig en Operation, men tildels var han for ſvag til ſtraëls at gjore det, og de8uden var han ſaa forſkræœmt, at han i de forſte Dage, han var paa Hoſpitalet, laa ſammenrullet under ‘Lagenet ſom et vildt Dyr. Kuren lykfedes dog, og han vendte hjem friſk og fed. : : : Sidenefter fik en af Misſionœærerne hœændelſesvis hore en Sam- tale mellem to -indfodte. Den ene ſagde: „Hvad er det for noget underligt, disſe „Baſungu“, hvide Folk, har gjort med den Gutten der? De tog ham til ſit Hoſpital og hel- brede ham; ſiden ſendte de ham hjem. Kan du ſige mig, hvorfor de gjorde dette ?“ ze „0, ſer du,“ ſvarede den anden, iom havde nogen Kundſfkab Ï Guds Ord, „disſe Folk har et Ord fra Gud, ſom har faaet Tag i deres HSjerter, og dette Ord ſiger: Sandelig ſiger jeg eder: Hvad F har gjort mod en af disſe mine mindſte Brodre, det har Y AOE imod mig.“ De ſtore Misſionsmpder. Et af Frikirkens ſtorre Misſionsmpoder afholdes ifolge Jndbydelſe i Pa- ſtor N. Halvorſens Kald, Runing Valley og Sand Creek Menigheder, fra 6te til 8de .. ovember. Kræfterne deleh, ſaa Mpodet holdes i begge Menig=- heder ſamtidig. Samtaleemnet i Running Valley Menighed blir Ap. Gi. 1, 4—8, og i Sand Creek Luk. 24, 46—49. : Et andet af Frikir.ens Misſionsmspoder vil blive afholdt i Chriſtiania Me- nighed, Paſtor E. M. Hanſons- Kald, fra 12te til 15de Novémber. Sam- taleemnet for Indremisſionen blir Matt. 5, 18—16, og for Hedingen nen Eſ. 25, 6—8. Hvert Emne behandles to Dage. Misſionsvenner fra N ENANGGeHDE Menigheder bor ſoge at deltage î __ſtorſt muligt Antal. Paa ‘Organifationskoiniteenò Vegne: A Johan Mattſon, Formand. M. Rufsvold, Sekretær. - - Gavefortegnelſe._ “Med hjertelig Tak kvitteres herved for folgende Gaver til Madagaskar- misſionen: __ Hions- Mghs. Kvdf., Stänwood, Walſh., ved Paſtor Chr. Y. Stadem, $10. F. G. Halvorſon, Fergus Falls, Minn., $5. “Den norſk luth. Kvdf._- i Cloquet, Minn., ved Paſtor M. L. Hoſtager, $20. Bethania Mgh., Bel- trami, Minn., halvt Konfirmationsoffer, ved Paſtor P. Steen, $10.50. Mrs. T. Helgeſen, Crookſton, Minn., 50c. Offer i Trefoldigheds Magh.,
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 322
-
Search Result
-
918 = derretning om Fru Himles Dod, tor vi maaſfke nœære det glade Haab, at Herren har bgnhsrt Nodraabet og ladet hende faa leve. Bibelen paa Filippinerne. En Beretning til det amerikanſke Bi- belſelſkab’ for Aaret 1907 viſer, at 102,999 Bibler og Dele af den hellige Skrift blev uddelt paa...
Show more918 = derretning om Fru Himles Dod, tor vi maaſfke nœære det glade Haab, at Herren har bgnhsrt Nodraabet og ladet hende faa leve. Bibelen paa Filippinerne. En Beretning til det amerikanſke Bi- belſelſkab’ for Aaret 1907 viſer, at 102,999 Bibler og Dele af den hellige Skrift blev uddelt paa Filippinerne ſidſte Aar. * Selſkabets Agent, Paſtor JF. L, McLaughlin, giver mange interesſante Oplys- ninger om _Tilſtanden paa Lerne, og figer blandt andet folgende: „Den venfkabelige Ordning af Arbeidet mellem de forſkjellige Misſio- ner vedbliver endnu med kun ſmaa Rivninger mellem nogle Udpo- . ſter paa Arbeid8marken. Dette gode Forhold har bidraget meget til det ualmindelige Held, ſom har kronet vore Anſtrengelſer her. Ual- mindeligt har i Sandhed dette Held vœret. For mindre end otte Aar ſiden landede vi forſte Gang paa di8ſe Kyſter. Der var ikke en prote- ſtantiſk Kirke paa Derne. Nu er der opimod 60,000, ſom formelt har ſluttet ſig til de proteſtantiſke Organifationer, og Hundreder af Kir- tebygninger og Kapeller er ſpredt over Landet. Det er i Sandhed vidunderligt. Men alligevel giver vore Held os ingen ſœrſkilt Grund til Glæœde, naar vi ſer hen til vor Vanmagt til at benytte de gyldne Anledninger, fordi vi i ſaa hoi Grad mangler Mœnd. FJ disſe mgoi- ſommelige Tider burde enhver Misſion, fom arbeider her, have i det mindſte dobbelt ſaa ſtor en Styrke, ſom den nu har, og vi kan tilfgie, “ Bibelſelſkabet burde have til fin Raadighed det dobbelte af ſine nu- vœærende Midler, for at Folkets Krav paa Skrifterne i dets eget Tun- gemaal og paa Misſionœærer til at underviſe dem altid kunde blive tilfredsſtillet. De gode Leiligheder er ikke endnu gaaet tabt, \jont de holder paa at tabes. Folket har raabt ſaa lœnge, at mange ſynker ned i Vantro; Fritœnkerklubber kommer op. - Spiritualisnie vokſer frodig udover Landet. Den ſaakaldte uafhœngige Kirke falder iſtyk- ker ſom Folge af en Retskjendelſe, der giver Eiendommene tilbage til den romerſke Kirke. Store Skarer paa nœæſten to Millioner, ſom kaldte ſig Tilhœngere af denne uafhœngige Kirke, vender ſig til Pro- teſtantismen eller blir vantro.“ — „Lutheraneren“. JI Buſoga ved Uganda hændte nylig folgende: En kvindelig Misſionœær, ſom en Dag gik gjennem Skoven, hörte Barneſkrig, og __ ved at ſoge fandt hun en liden afmagret Gut. Man mente, at han led “af Sovefygen, og man havde kaſtet ham didud for at fortœres af den fórſte den bedſte Leopard. Hun tog Gutten med ſig til Misſionshoſpi- D
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 388
-
Search Result
-
951 Netop udkommet: OUR MADAGASCAR MISSION A Word to the Young People of The Lutheran E eE from The Lutheran Board of Missions DB ANDREAS HELLAND. 32 Sider Oktav, med et Kart over Madagaskar, Billeder af Pro= fesſor Sverdrup, Frikirkens Misſfionsſtationer oſfv. Sœrdeles vak= kert udſtyret. Pris...
Show more951 Netop udkommet: OUR MADAGASCAR MISSION A Word to the Young People of The Lutheran E eE from The Lutheran Board of Missions DB ANDREAS HELLAND. 32 Sider Oktav, med et Kart over Madagaskar, Billeder af Pro= fesſor Sverdrup, Frikirkens Misſfionsſtationer oſfv. Sœrdeles vak= kert udſtyret. Pris 10 Cents, Overſkuddet af Salget gaar til Fri= kirkens Hedningemisſion. : Den faaes hos Forfatteren, Augsburg Seminary, Minneapolis, Minn., ſamt i Frikirkens Boghandel, 322 Cedar Ave., Minneapo- lis, Minn. : JIndhold: — Juleglæde og Julegaver. — Julehilſen fra Mrs. Sarah Dyrnes. — Fra vore Misſionærer. — Til Billederne — Som Dugg. — Bogan melee, — En vigtig LS — Gavefortegnelſe. : ,„Gasſeren“, udgivet af „Lutheran Board of Misſions“ i Madagasktar- - misſionens Jnteresſe og redigeret af Profesfor Andreas Helland og Paftor Johan Mattſon, udkommer den 1ſte og 8die Lordag i hver Maaned og fto- ſter 50c om Aaret, Poſtporto iberegnet. Beſtillinger indſendes i Bladets- Adresſe: Gasſeren, 822 Cedar Ave., Minneapolis, Minn. _ Gasseren, a periodical, devoted to the interests of foreign mission. especially in the island of Madagascar, published semi-monthly by The Lutheran Board of Missions, Minneapolis, Minn. Professor Andreas Helland, Editor, Rev. Johan Mattson, Assistant Editor; Professor- J. H. Blegen, Manager. Subscription price 50 cents a year in advance. Address: . Gasseren, 322 Cedar Avenue, Minnéapolis, Minn. Entered at the Post-Office at Minneapolis, Minn. as second-class matter. - „Folkebladet“s Trykkeri, Minneapol 8, Minn. 4 | | hj ] 4 4 O PS üs 0A ERRE
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 387
-
Search Result
-
383 Vi ſkal derfor henſtille til alle Abonnenter at betale fin Gjeæld til Bladet og at virke for dets Udbredelſe, for at det maa kunne blive iſtand Util at fort|œætte fit Arbeide med at tolke Misſfionens-hellige Sag. Kom Misſionen ihu med Gaver! Der vil i dette Aar falde ſtore efſtra Udgiſter til...
Show more383 Vi ſkal derfor henſtille til alle Abonnenter at betale fin Gjeæld til Bladet og at virke for dets Udbredelſe, for at det maa kunne blive iſtand Util at fort|œætte fit Arbeide med at tolke Misſfionens-hellige Sag. Kom Misſionen ihu med Gaver! Der vil i dette Aar falde ſtore efſtra Udgiſter til Misſionærernes Udreiſe, foruden til Arbeidet der- ude. Og ſaa ſkulde vi jo betale Reſten af Gjælden iaar! Gavefortegnelſe. Med Tak til Givecne kvitteres herved for folgende Bidrag til Madaga3- farmisſionen: \ Mrs. Helene Pederſon, Marinetti, Wis., 50c. John Evenfon, Kendall, Wis., $1. Paſtor M. H. Kittelſon, Spokane: Waſh., 50c. - Udbytte af en Misſionskalv fra Mrs. S. Skjegſtad, Henning, Minn., $8. Jens Ander- _ fon, Perley, Minn., $25. Mrs. O. L. Torvik, JIndhold af Sparebgsſe $3.50. Takſigelſesoffer fra Lſterdalens Mgh., ved Knut Lee, Argusville, N. Dak., $7.10. Halvt Konfirmationsoffer i Sand Hill Mgh., ved H. H. Bangen, $32. Brandon, Chippewa Mghs. Pigeforening, ved Hannah Luinard, $25. Kvam Mghs. Kvdf., ved Paſtor E. E. Berlie, Dalton, Minn., $15. Halvt Konfirmationsoffer i Nidaros Mgh., Veblen, S. Dak., ved J. A. Ris- dall, $15. Elim Mghs. Misſtonsforening, Oſakis, Minn., ved M. O. Vang- ſtad, $25. Bethel Mghs. Kvdf., Bergen, N. Dak., ved Paſtoc O. Rosſing, $40. Soar Mghs. Kvdf., Hatton, N. Dak., ved K. O. Heſkin, $50. Nordre Kvdf., Running Valley Mgh., ved Paſtor N. Halvorſen, $20. Aadalen Mghs. Kvdf., Fairdale, N. Dak., ved T. F. Rundhaug, $19. Fjerdedels Jndtægter ved Zions Mghs. Kvdfs. Takſigelſesfeſt, ved Paſtor O. C. Dalager, Evereſt, Kanſ., $27.66. Halvt Konfirmationsoffer i Emanuels Mgh., Venſon, Minn., ved N. B. Leines, $28.92. Paſt. H. S. Quanbeck, Hatton, N. D., $5. HZoar Mgh., Wiſt, S. Dak., ved Jver Y. Johnſon, $14.25. Zoar Mghs. Kvdf., $24. Cheſter Alfſon, Cyrus, Minn., $8. i Til Underhold af Lærere: Kong8vingers Kvindeforening, Donnelly, Minn., ved Mrs. Martin Erickſon, $36. - Til Pigeaſylet. : Mrs. J. J. Aldal, Valley City, N. Dak., $4.50. Ved Sivert Larſon, Audubon, Minn., ſamlet ved Frokoſtbordet i hans Hus paa Talſigelſesda- gen, $11.50. “Rasmus Yre, Church's Ferry, N. Dak., ved Paſtor Vartdal, $20. Madelia Mghs. Bsorneforening, ved Paſtor O. M. Bakke, $10... Pon- toppidan Sosndagsf\fole, Fargo, N. Dak., ved Jnga. Rynning, $8. Jver Lil- leſtol, GUYS Ferry, N. Dak., ved Paſtor Vartdal, $20. J+ H. Blegen, Kasſerer. Glem iffe at indſende Betaling for Bladet til Nyaar!
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 373
-
Search Result
-
Gasseren. No. 24. | Minneapolis, Minn., 26de December 1908 | 8de Aarg. Juleglæde og Julegaver. „Saa har Gud elſfet V Verden, at han gav ſin Son, den enbaarne, for at hver den, ſont tror paa ham, iffe ſffal fortabes, men have et ‘ evigt Liv.“ Joh. 3, 16. Julen er den ſtore Glædesfeſt, og mange er...
Show moreGasseren. No. 24. | Minneapolis, Minn., 26de December 1908 | 8de Aarg. Juleglæde og Julegaver. „Saa har Gud elſfet V Verden, at han gav ſin Son, den enbaarne, for at hver den, ſont tror paa ham, iffe ſffal fortabes, men have et ‘ evigt Liv.“ Joh. 3, 16. Julen er den ſtore Glædesfeſt, og mange er de, ſom har frydet ſig ved Juletiden. Det var Glœæde, ſom blev forkyndt, forſte Gang der ‘var Jul paa Jord. En ſtor Glœde. Stor nok for alle; og jo flere der er, ſom kan dele Glæden, deſto ſtorre blir den for hver. Men Glæœden er fnyttet til en Gave, og uden Gaven vilde ingen Jule= glœde vœæret kjendt. Han, ſom troner ti det hgoie, vilde glæde Men= neſkene paa Jord. Han elſkede fin Skabning. Han elſkede Verden trods dens Synd, og han vilde lade fin Kjœrlighed komme tilſyne; det gjorde han derved, at han ſendte en Gave til Verden. Og det var for at bringe Bud om denne Gave, at Engelen blev ſendt til Jord hin forſte Julenat. For han fortæller om Gaven, figer han: „Jeg for= kynder eder en ſtor Glæde, ſom ſkal vederfares alt Folket.” Jule= glæœde og Julegave hsgrer ſammen. _ Naar vi tæœnker paa, hvilken Gave vi fif fra Gud, da fyldes vorÏ Hjerte med Forundring, og vor Sjæl med Lovprisning. Det var i Sandhed ikke en liden Gave, men det ſtorte, ſom nævnes kan i Him- len eller paa Jorden. „Han gav ſin Son, den enbaarne.“ taar vi giver Julegaver, er det helſt vore gode Venner, vi E fer þaa; vor Slegt eller vor egen Familie vil vi gjerne glæde med en Gave. Vg er det nogen, man har rigtig kfiær, og ſom har viſt ſig. at gjengjælde ens Kjærlighed, kan man tage til ganſfe dygtig for at _glæœde vedkfommende med en nogenlunde ſtor Gave; men ſ{elden var:
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 314
-
Search Result
-
310 derved forbitred mod ſig ogſaa ſlige Folk, ſom fra forſt af havde modt _ ham: med Venlighed-for hans Dueligheds og Dygtigheds Skyld, fik ‘han ofte fole. Naar de da havde handlet ſlemt mod“ ham, ſaa han lœngſel8fuldt ud mod Sydveſt, hvor det elſfede, uforglemmelige Hjem.laa langt i det fjerne....
Show more310 derved forbitred mod ſig ogſaa ſlige Folk, ſom fra forſt af havde modt _ ham: med Venlighed-for hans Dueligheds og Dygtigheds Skyld, fik ‘han ofte fole. Naar de da havde handlet ſlemt mod“ ham, ſaa han lœngſel8fuldt ud mod Sydveſt, hvor det elſfede, uforglemmelige Hjem.laa langt i det fjerne. Hvor han bare kunde, ſogte han at ind- - hente Oplysninger om Veien, ſom forte derhen;- thi lippefaſt var —— — —hans- Forſt at vinde hjem igjen, det koſte hvad det koſte vilde. Ti Aar var forlobet, mens Malibe boede blandt Somalierne. Af Gutten var det blit en kiœk ung Mand, men Leœngſelen efter Poko- moland levede nu ſom for i hans Sjæl. Stemningen imod ham var blit mer og mer fiendff. Atter og atter havde Somaltierne forſogt at ydmyge ham og bryde hans Trodſighed. Paa et Jagttog havde han om Aféenen ved Leirilden atter maattet lade mange Spottegloſer gaá over ſig og ſit Hjem. Med bitre Ord havde han gjengjœldt de andre deres Forhaanelſer. Det havde Somalierne ikke villet lade ſig byde af en Slave; derfor ſkulde han faa en overordentlig Straf. Som __ en Love havde han vœærget ſig mod Overmagten, men var ſnart over- mandet og kaſtet til Jorden. Saa havde man bundet hans Arme paa _Ryggen og- hæœngt ham ſaaledes paa en Gren. Ser fſfulde han, faa blev ham betydet, blive hængende mellem Simmel og Ford, E “_ han gif ind paa at gjore Afbigt og bede om Naade. Men Malibe var faſt beſluttet til heller at lade- alt gaa dover ſig, for han undte ſine Fiender et godt Ord. „Jeg havde,“ ſaa for- talte han ſenere om disfe Rædſelstimer, „hverken Far eller Mor eller nogen ellers, ſom havde mig kiœr. " Derfor vilde jeg heller do end bede om Naade.“ Etpar Timer -lod Umenneſkene Stakkaren \vœve i fin kvalfulde Stilling mellem Himmel ‘og Jord. Dybt ſar Baan- dene ind i hans Kjod. Blodet ſtanſedè i Aarerne. Armene blev ved det frit ſvœvende Legemes Tyngde trufket ud af Led. Men trods de frygtelige Smerter, ſom han maatte udſtaa, kom ingen Bon om Forbarmelſe over hans Lœber. Kun en ſvag Smertesſtonnen, ſom iffe lod ſig undertrykke, viſte, hvad han led. Endelig gik Plagerne ind paa at [loſe den martrede. Frygten for ved lœngere Pine at bersove ſig en dygtig Arbeider har nok vœret medbeſtemmende. Som en dod laa Malibe paa Jorden. Ny Pine indfandt ſig, da Blodomlgobet atter begyndte i de afdode Lemmer. Y disſe flræktelige Timer naaede den ofte paatœnkte Beſlutning om at undfly ſine Pla=- _ gere til Modenhed hos ham. Heller vilde han do af Hunger paa Steppen eller lTigge under for Torſtens Kvaler eller blive et Vle for vilde Dyr end leve lœængèr blandt disſe Menneſker.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 304
-
Search Result
-
300 Den Helligaand bliver da vor Læremeſter i Undervisningen af Guds Lov og vor Veileder og Talsmand 1 Livets Skolegang. Fo [mere vi revſes, deſto mere drages vi ind til Guds Hjerte, hvor vi faar ſmage og ſe, hvor god Herren er. Derfor, kjære Læœſer, tak Her- ren for Revſelſen. Lad den ydmyge dig...
Show more300 Den Helligaand bliver da vor Læremeſter i Undervisningen af Guds Lov og vor Veileder og Talsmand 1 Livets Skolegang. Fo [mere vi revſes, deſto mere drages vi ind til Guds Hjerte, hvor vi faar ſmage og ſe, hvor god Herren er. Derfor, kjære Læœſer, tak Her- ren for Revſelſen. Lad den ydmyge dig og lære at blive mere lydig og barnlig, med ſtorre Tro paa Gud og hans Ord. Den barnlige Opdragelſe behover Revſelſe — den ſom kommer fra Guds faderlige _Kjſœrlighed. DW Hvorledes ſal vi give? „Jeſus ſaa, hvorledes Folket lagde Penge i Tempelkiſten.“ Er det virkelig ſandt? Hviler hans Die paa mig, naar jeg giver til fat- tige for hans Skyld? Lœægger han Merke til, hvor meget eller kanſke hvor lidet jeg giver? Skammede jeg mig over, at ef menneſfeligt Die jaa, hvad jeg lagde i Tempelkiſten ? Og glemte jeg, at Jeſus ſaa det? — Visſelig, hvis det var Enkens Skjerv, vilde han velſigne den. Men hvis han ſaa, at mit Hjerte var uvilligt til at give, tor jeg da tro, at han vil velfigne mig, hvormeget han end vil velfſigne min Gave ?- tœæſte Gang jeg ſtaar ved Tempelkiſten — lad mig da komme ihu, at Jeſus ſidder der og ſer, hvad der kaſtes i den! Lad mig bringe min Gave for hans Anſigt! Den vœære ſtor eller liden, den ffal faa hans Velſignelſe, fordi den fremmer hans Sag eller hjælper hans __fattige. (DTV) “ Misſionsnyÿt. Direktionen for Lutheran Board of Misſions holder ſit Hoſtmsode paa Misſionskontoret, Augsburg Seminarium, Torsdag den 8de Oktober Kl. 2 Eftermiddag. Misfionær J. B. Jerſtad og Huſtru reiſer i Begyndelſen af denne Maaned til Veſtkyſten for at tale Misfionens Sag t Menighederne og beſoge gamle Venner. Baade Jerſtad og hans Huſtru har i gamle Dage boet derude, ſaa de har mange Bektjendte fra for af. Tibetauernes „Bibel“, Tibetanernes' hellige Bog, „Kahghur“, er et temmelig omfangsrigt Verk. Den beſtaar af 108 Bind, hvert
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1909, Page 5
-
Search Result
-
Y 5 [E . Gasse ren. | No. 1. | Minneapolis, Minn., Januar 1909 | 9de Aarg. JF Jeſu Navu. „Hans Navn blev kaldt Jeſus.“ Luk. 2, 10. „Derfor har og Gud hsoit ophoiet ham og gtivet ham et Navn, fom er over alt Navn, ſáa at i Jeſu Navn ſkal hvert Knœ bsoie ſig, deres ſom er i. Himmelen og paa Jorden...
Show moreY 5 [E . Gasse ren. | No. 1. | Minneapolis, Minn., Januar 1909 | 9de Aarg. JF Jeſu Navu. „Hans Navn blev kaldt Jeſus.“ Luk. 2, 10. „Derfor har og Gud hsoit ophoiet ham og gtivet ham et Navn, fom er over alt Navn, ſáa at i Jeſu Navn ſkal hvert Knœ bsoie ſig, deres ſom er i. Himmelen og paa Jorden og under Jorden, og hver Tunge bekjende, at Jeſus : Kriſtus er Herre, til Gud Faders Ære.“ Fil. LA 2, 9=11. Atter er det Nyáar, og vi moder hverandre med det inderlige Ln- e: Gud give os-alle et velſignet Nyaar! Men et ſaadant Luſke gaar lun helt i Opfyldelſe for det Hjerte, ſom eier Jeſus. - Der er ingen ſand Nyaarsglæde og Nyaarsfred uden i Jeſu Navn. Dette danner den rette Haabets Grund, deri alene er der virkelig Sikkerhed for, at Aaret fal blive velſignet og godt. Det er jo muligt, at megen Modgang og niangen Skuffelſe kan komme til at mode os i det nye Aar. Muligens fal vi maatte illes med nogen af vore dyrebareſte Venner, kanſfke ſal vi blive bundne til Sygeſengen. Maaſke ſkal vi ſelv nedlæœgge Vandringsſtaven, for Aaret er omme. Vi ved intet derom. Men Herren vœære lovet-og priſet, der er en Ting ſom er ſikfer, nemlig at derfom vi eier Jeſus, ſaa faar vi et godt Aar... Men dermed er det ogſaa ſagt, at det at eie Jeſus er Hovedſagen for-et Menneſfe. “_Sntet i den vide Verden kan erſtatte det. : Hvordan kommer vi ſaa i Beſiddelſe af denne uſigelige Gave? „Hvert Knœ ſal bgie ſig.“ Det er Svaret. Derſom det kommer derhen med 08, at vi i Erkjendelſen af vor Synd og Vanmagt lader os ſtanſe af ham og giver ham vort Hjerte, da blir denne Gabe vor, og
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1909, Page 6
-
Search Result
-
SI fai vi ſkal faa erfare, at han er mægtig til at gjore vore Sjæle ſalige, og det ikke bare hisſet engang, naar- vi dor, men ogſaa her paa Jorden. : Men det ſer kun, naar vi boier os for ham her i Naadens Tid. Viſtnok ſffal engang hvert Knœæ boie fig; men det er ifke alle, ſom vil gjore det her i...
Show moreSI fai vi ſkal faa erfare, at han er mægtig til at gjore vore Sjæle ſalige, og det ikke bare hisſet engang, naar- vi dor, men ogſaa her paa Jorden. : Men det ſer kun, naar vi boier os for ham her i Naadens Tid. Viſtnok ſffal engang hvert Knœæ boie fig; men det er ifke alle, ſom vil gjore det her i Naadens Tid. Men netop herom er det det gjælder. Og da ſal vi i rigt Maal erfare, at der er ingen Lykke i Verden ſaa ſtor ſom den at faa tjene denne Herre. ; Ogſaa i“ Misſion8gjerningen er ‘det en Qukke at faa tjene ham. Ogſaa der har han káldt os til et Virke. Men ogſaa der gjælder det: Kun i Jeſu Navn kan Gjerningen gjores til DONONeNG fun under hans naadige Ledelſe vil den lyffes. Ogſaa i dette Arbeide har der vœret endel Skuffelſer; men- over det alt har Gud8 Naade ſtraalet rig og herlig. Lad os aldrig glem- me det. Vi har ofte ſaa let for at blive mismodige; men derſom vi ret betœntte, at Sagen er i. Herrens Haand, ‘da fffulde vi gaa frem med mere Frimodighed og -en mere ſtaalſat Tro til Gud. - Millioner af arme Hedninger gaar Doden imode uden Haab, uden Fred, uden | Gud. Vi ſidder med Lyſet og Kundſkaben om den ſande Fred. Her- ren har befalet os at arbeide i hans Vingaard, han har ſagt, at Mar- ferne er hvide til Hoſten. Han har ogſaa lovet, at han vil vœre med os alle Dage, indtil Verdens Ende. Derfor er det ret ogſaa i vort Misfionsarbeide af fatte Mod og ſcette vor Lid til Herren. Men lados ikke glemme, at kun naar vi boier vore Knœ for Jeſus Kriſtus-i fuld og udelt Lydighed mod ham, fan vi vente Velſignelſen og Glœden. Herren give 08s alle et velſignet Nyaar i Le Navn! En dobbelt Juleglæde.® Oprsoret, hvorunder Stationshuſene, Skolehuſene, Stationskir- fen og en hel Del Biforſamlinger blev lagt i Grus, var blevet dœm- pet. Katolikerne, ſom havde opbudt alle ſine Evner og Kræfter for “at tilintetgjore al proteſtantiſf Misſionsvirkſomhed i Strsoget, havde til. vore Folks Glæde maattet levere tilbage de af dem under Forfsl- gelſen tagne Kirker, 29 i Tallet. Det forſkræœmte Folk, og vore ſvage og ligeſaa forfkræmte friſtne, *) Dette Stykke var tænkt at ffulle fomme i Julenummeret, men maatte ligge over af Mangel RAE Plads.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1909, Page 7
-
Search Result
-
3 havde igjen begyndt ſaa ſmaat at fatte Mod. Forholdene var dog fremdeles nokíaa vanſkelige, og det var endnu reſikabelt for en ind- fdt at viſe ſig ſom evangeliſk kriſten. Det var ſaaledes vanſkelige * og tunge Dage for den unge og uprsvede Menighed: Mange var de Midler og Skræœmmebilleder, ſom...
Show more3 havde igjen begyndt ſaa ſmaat at fatte Mod. Forholdene var dog fremdeles nokíaa vanſkelige, og det var endnu reſikabelt for en ind- fdt at viſe ſig ſom evangeliſk kriſten. Det var ſaaledes vanſkelige * og tunge Dage for den unge og uprsvede Menighed: Mange var de Midler og Skræœmmebilleder, ſom benyttedes for at faa Folk over til Kátolikerne, og ilfe faa lod. fig de8værre ſfrœmme. Kirkerne var brœndt eller taget af vore Modſtandere, og ofte, naar de vilde for- ſamle ſig til Opbyggelſe i private Huſe, blev de forſtyrrede, idet man beſkyldte dem for Oprsorere og Landets Fiender. Ved Kirkernes Tilbagegivelſe begyndte man ſom ſagt at fatte Mod igjen og haabe paa bedre Dage, idet man ſaa, at det, ſom var ſagt dem ſaa mange Gange, at Staten vilde hevde fuld Religionsfri- hed, naar den forſt fif ſe den ſande Sammenhœæng, var ſandt. Under disſe Forhold nœærmede Julen fig. Man vilde gjerne ſamle fig paa Stationen for at holde Jul i Fæœlles\ab, faaledes ſom man ſaa mangen Gang havde gjort det i tidligere Dage. Vor ſtore rummelige Stationskirke, hvor man havde pleiet at ſamle fig, laa imidlertid i Grus, ſaa vi var nodt til at holde Jul ude paa Bakken. Under Forberedelſerne, ſom ſkede under Bon og Tak, med Haab mod Haab, rsorte fig mange Tanker og Sporgsmaal_ angaaende hvad vi havde gjennemlevet, og hvad Morgendagen vilde bringe. Vilde Folk have Mod til at mode frem? Hvormange er der vel igjen, ſom fremdeles vil bekjende fig til vor evangeliſke Tro og lutherſke Bekjen- delſe, hvori. de har været underviſt og opdraget i disſe Aar, ſom er gaaet, fiden Misfionœren ſatte ſin Fod - paa Fandriana Stations Grund? At maùñge var blit ffrœmt over til Katolikerne, vidſte jeg, men hvormange var ilfe godt at vide : Suledag oprandt klar og ſtraalende, men hvordan vilde Dagen blive for os Prædikanter, ſom kulde frembæœre Julebudſkabet, og for dem, ſom maatte indfinde ſig til Modet Vilde det blive en Glæœdens eller en Skuffelſens Dag? Se, det var Tanker, ſom rorte ſig i mange Hjerter den Dag. De faa, fom havde viſt Mod til at ſtaa faſt og bære de Træœngſler, ſom msodte dem, ſaavelſom jeg ſelv havde folt noget af det Profeten folte, da han ſukkede og ſagde: „Jeg er alene til- bage, og de ſoger efter mit Liv for at'tage det.“ Vi havde folt Stil- lingens Vanſkelighed og o8 ſelv ſmaa og hjœælpeloſe, ſaa det lod inde i Sjælen: „Herre, ſend en anden.“ Som Svar- paa denne Bon fik jeg dette Troſtens Ord: „Min Naade er dig nok, min Kraft fuld- Tommes i Skrobelighed.“ trer Pr rere
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1909, Page 9
-
Search Result
-
p— & Der var Tüilfredshed og Taknemmelighed i Hjerterne. Menneſker med gudtaknemmelige Hjerter er i ſœrlig Grad oplagt til at holde Jul. Vi glœdede-o8 over Julebudſkabet, og vi- glædede os over, at vi havde ligeſom fundet hinanden igjen. Glœæœden var ſaaledes en dobbelt, og dette kom ogſaa frem i...
Show morep— & Der var Tüilfredshed og Taknemmelighed i Hjerterne. Menneſker med gudtaknemmelige Hjerter er i ſœrlig Grad oplagt til at holde Jul. Vi glœdede-o8 over Julebudſkabet, og vi- glædede os over, at vi havde ligeſom fundet hinanden igjen. Glœæœden var ſaaledes en dobbelt, og dette kom ogſaa frem i Talerne og under Sangen. Vi havde en flar Fornemmelſe af, at Arbeidet ikke havde vœæret forgjæ- ves, og dette gav ogſaa godt Hadb for Fremtiden. Vi haabede paa Kirkens Gjenreisning af Gruſekt, og vi haabede ogſaa paa til næſte Gul at faa ſe mange af vore bortſkræœmte Brodre og Söſtre igjen at ſamles med os. Begge Ting gik i Opfyldelſe. Hiotil har Herren hjulpet, og vi ſynger: WÆre vœre Gud i det hoieſte, Fred paa Jorden og i Menneſkene “en Velbehagelighed. — Joſef Nilſen i „Kamp og Seier“ = Den gasſiſke Tilbedelſe. Af Misſionær SE { Vangaindrano. _(Fortſat). Da alt pude river ſig fra Aanderne (Beſcettelſe), er ogſaa Mid- let beſtemt til at indvirke paa den ufynlige Aandeverden. Tryllemid- - let er beregnet paa at ſpærre Veien for Aanderne ſaaledes, at de en- ten opgiver vedtfommende Perjon eller iffe finder Vei til at ſade ham. Tryllemidlets Kraft er aandelig forbundet med de konkrete “ Gjenſtande. Paa Grund af denne Kraft fal Tryllemidlet virke, ſelv om det ikke kommer i Bersgring med den, ſom det ſkal virke paa. Man lœgger det i Ageren til en, ſom man er ſkinſyg paa. Man lægger det under Huſet til den, ſom man vil odelægge. En Moder kjober et Tryllemiddel paa Sydmadagaskar for at paavirke ſit Barn, ſom er paa Nordmadagaskar, og bringe det til at vende hjem ofv. i Tryllemidlerne inddeles i to Hovedklasſer, de gode, de, ſom bringer noget godt, deres Navn er ody, ret overſat Mediciner, og de onde eller de, ſom gdelœægger, fordærver eller ſffader. Deres Navn er mozavy, eller det ſom fan fade eller bringe Ulykke. : Man har ſogt efter Urkilden til Tryllemidlerne paa Madagaëkar. Dex er ikke noget: Sted paa Len, hvor de ike findes. De er meget jevnt fordelt overalt. Det er faaledes meget vanſkeligt at finde ud fra Mœngden af dem, enten de cr komne fra oft eller fra veſt. Og alligevel tager man viſt ike ſynderlig feil, naar man tror, at de er
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1909, Page 10
-
Search Result
-
fomne fra veſt, fra det ſtore Faſtland. Sproget og Folkarakteren ſamt Fyſtognomiet godtgjor, at der har fundet Jnvaſioner Sted baade fra poſt, nord og veſt. Tidligſt ſynes en Jnvaſion fra oft at have fundet Sted. Denne Stamme har da befolket hele Den. Sproget, ſom denne Stamme talte, er med endel...
Show morefomne fra veſt, fra det ſtore Faſtland. Sproget og Folkarakteren ſamt Fyſtognomiet godtgjor, at der har fundet Jnvaſioner Sted baade fra poſt, nord og veſt. Tidligſt ſynes en Jnvaſion fra oft at have fundet Sted. Denne Stamme har da befolket hele Den. Sproget, ſom denne Stamme talte, er med endel-Fndblandinger af arabifſke, _ franſke, engelſke og afrikanſfe Ord blevet Dens Sprog. Denne Stam- me, med lyſere Hud og glat, ſtridt Haar, er, ſom Sproget viſer, af malajiſk Oprindelſe. Den er fra forſt af blandet med en anden ma- lajiſk Stamme, de ſaakaldte Vazimbaer, ſom er gaaet op i hin og nu ‘er ved at forſvinde. Det ſynes dog, at Tryllemidlerne maa være meget yngre end disſe Stammer, og at de iffe har formaaet at om- _fkalfatre disſes religioſe Foreſtillinger, men kun er blevet et Tillæœg Es til disfe, Noget ſenere end.disſe Stammer fra oſt har der fundet en Jnvaſion Sted fra veſt. Negre er- kfomne over Mozambikkanalen og er landet paa SDens Veſtkyſt. Disſe har blandet ſig med Dens tidligere Be- folkning og tilfort den nye fyſiſke Kræfter. Denne Blanding af Neg- - re og Malajer er nu ſpredt ud over hele Den og er let kjiendelig ved Negerens flade Nœſe, udſtaaende Kindben, morke Hudfarve og det kruſede ſorte Uldhaar. Disſe har taget ſine Tryllemidler med fra fin Hjemſtavn og bragt dem med overalt. Og den tidligere Befolk= ning har modtaget dem ſom rene Mediciner. De afrikanſke Jndvan- drere har til Gjengjæld modtaget Sproget og den egentlige Religion fra Dens malajiſke Beboere. Nu er Tryllemidlerne blevet ligeſaa al- mindelige paa Len ſom Manden med Krolhaaret, og det vil fige over dent hele D. “Ved nœrmere Underſogelie af Tryllemidlernes Vœæſen og de Fore- ſtillinger, ſom knytter ſig til dem, finder vt en ſlaaende Lighed mellem _Tryllemidler, ſom bringer Dod og Fordærvelſe bagde her og der. Redſkabet er den onde Troldmand, ſom laver dræœbende Mediciner („Mozavy“). Maaden at finde den onde Troldmand paa er omtrent den ſamme baade her og der. De findes ved Gudsdomme eller Lan- gena. Naar en ſlig ond Aand- findes, er Doden her fom paa Ga det det eneſte Straffemiddel. Med det hidtil fremſtillede har vi kun r ört ved Yderkredjſen . af de __gasſiſke religioſe Foreſtillinger og den gasſiſke Afgudsdyrkelſe. Det har undret mig meget, at Mœnd fom har ſkrevet om den gasſiſke Re- ligioſitet, for det meſte er ſtandſet ved Tryllemidlerne, ſom om disſe fulde være et Sœrmerke for det religioſe Liv hos Gasſferne, og at Gasſerne væſentlig fffulde tilbede og œre disſe ſom Guder. Det er :
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1909, Page 11
-
Search Result
-
4 __ogſaa en Eiendommelighed ved de indfodte friſtelige Præœdikanter, at de yderſt ſjelden tommer lœngere, naar de taler om Afgudsdyrkelſen og Synd mod det forſte Bud, end til at tale om det ſlétte i at ſtole paa Troldmændene og deres Mediciner. Jeg ſpurgte nylig en- ung Preſt, hvorfor de gior...
Show more4 __ogſaa en Eiendommelighed ved de indfodte friſtelige Præœdikanter, at de yderſt ſjelden tommer lœngere, naar de taler om Afgudsdyrkelſen og Synd mod det forſte Bud, end til at tale om det ſlétte i at ſtole paa Troldmændene og deres Mediciner. Jeg ſpurgte nylig en- ung Preſt, hvorfor de gior ſaaledes. Svaret var kun et vemodigt Smil. F dette at revſe Tilliden til og Brugen af Tryllemidlerne er mange gaaet'ſaa langt, at de har ſammenblandet Troldmeændene og de eu- ropæiſke Læger, Tryllemidlerne og virkelige Mediciner. “ Man har - paaſtaaet, at var det Synd at ſoge Troldmanden, faa vax det ogſaa Synd at ſoge en virkelig Læœge. Og var det Synd at bruge Trylle- midlerne, var det lige ſaa ſtor Synd at benytte virkelige Lœgemid- > Ter. Det gaar her fom overalt, hvor man ‘forſtirrer ſig paa det ydre Skal iſtedet for den indre Kjerne, det virkelige ved Tingen; da e alting paa Hovedet. 2 __ Gudödsideen. : Hos Gasſerne ſtoder man meget ofte paa Gudsnavnet. “Det er _kjendt overalt paa Sen, ſelv hos de meſt uvidende og formpsrfkede. “Paa enkélte Steder benœvner man Gud: Andriamanitra, Andriana- havy, Zanahavy ofv. Er Gudsnavne kjendte, ſaa GL den Gudside, ſom forbindes med Navnet, yderſt ſvœvende og vag, -0g ſom ofteſt er det meget vanſkeligt at hitte Rede i, hvad man egentlig mener, naar «man nœvner Gud, Man kan heller ikke vide, om man mener en el- ler flere. Som bekjendt har Sproget ingenfomhelſt ſœrſkilte Fler- “talsformer. Vil man betegne tydeligt og klart, at man mener flere, "maa man benytte Omfkrivninger og Tilfoielſer af Stedord eller Bi= ord. Men ſaadanne Omffrivninger og Tilfgielſer RS kun, naar man har ſœrlig vnteresje af at fremhæve Flerheden. JF daglig Tale er det meget ſjelden, de gjor dette, og naar Talen var om Gud, horte jeg aldrig, at man ſfjelnede mellem Gud og Guder, ikke engang i det fotſte Bud, hvor nœſten alle andre Sprog ſkjelner mellem Gud og Guder. | Ved. àt ſtudere Brugen af Gudsnavnet bliver det endda vanſke- ligere at faa Tag i Gudsbegrebet. Enhver overnaturlig Kraft, ſom Lyn og Torden, er Guder for. Gasſerne. Et Mennefſke, ſom viſer fig i Beſiddelſe af Kundſkab i at forarbeide Sager, ſom i deres Dine er underlige, er Gud. Enhver Velgjorer og enhver, ſom viſer dem Ven- “Tighed, bliver kaldt Gud. De figer om europœæiſke Soldater, at de er Guder. Og om os Misſionærer har jeg ofte hort dem fige, at vi var deres Skaber, deres Fader og Moder. Om Forældre bruges meget ofte Ordet „Gud, Skaberen“. Ofte horer man Udtalelſer ſom
Show less
Pages
