Search results

(102,361 - 102,380 of 106,051)

Pages

Title: Gasseren 1910, Page 43
Search Result: 39 og riger ſom en vanvittig, medens Faderen griber efter Skſen for at knuſe Skallen paa den vanartede Spon. Hvordan er nu Forcldrenes Forhold til Bornene ? Kinas Befolkning er uhyre ſtor. Om end Hungersnod, Syg= domme og Krige river ſtore Masſer bort, ſaa fyldes igjen det tom= me Rum, ſom Vandet...
Show more39 og riger ſom en vanvittig, medens Faderen griber efter Skſen for at knuſe Skallen paa den vanartede Spon. Hvordan er nu Forcldrenes Forhold til Bornene ? Kinas Befolkning er uhyre ſtor. Om end Hungersnod, Syg= domme og Krige river ſtore Masſer bort, ſaa fyldes igjen det tom= me Rum, ſom Vandet i Havet lukker ſig efter Skibet. SDnfſket om Efterkommere er en ſaa overvœældende Lidenſkab i Kina, at Forholde, ſom hos os i Europa vilde vœære en Hindring, ſlet ilfe fommer 1 Be- tragtning for Kineſerne. Den fattigſte ſoger at gifte bort ſine Born ſaa tidlig ſom muligt, og He Born er ſnart aG af en A Familie. Dsotre er fra Begyndelſen af mere eller mindre uvelkomne. Man ſælger fin egen Datter for at kjobe en Kone til fin Son. Bornene nœæres ved det ſamme Bryſt, vofkſer op ſom Spoſkende og bliver ſaa giſte. Faderen beſtemmer dette, og ingen Magt i Verden fan hindre ham i det. Han er uind|fkrænket Herre. De gamle kineſiſke Forfat- tere har tyffe Bind med Forſkrifter for Bornene i deres Forhold til Forœældrene, men de figer ikke et Ord om Forœældrenes Pligter mod Bsornene. _ Studerer man den kineſiſke Straſfebog, ſaa ex alle Be= ſtemmelſer til Faderens Fordel. Faderen eier Familien og alle dens Eitendele. Han kan ſlaa fin Son, til han dor. Pigemord ſtraffes iffe. Kun minder Mandarinerne af og til om, at ſaadant Uvœæſen tager Overhaand. Men alt bliver ved det gaamle. Pigen bliver folgt, naar Opium og Spillegjæld ſﬀal betales. Hun har jo kun en Vares Veærdi. Kun en Spon kan udfore Forfœdretilbedelſen. “Man ſer Sa= gen ſaaledes, at Datteren har forhindret Fedſelen af en Son. Alt= ſaa ſlaar man hende ihjel, og dette Tilfœælde har den kineſiſke Lov itte forudſeet. Men alle Forgaaelſer mod Forældrene fortjener efter der famme Straffelovbog den haardeſte Straf. Kvœælning er Strxaffen for et Barn, ſom ſkjælder ſine Forældre ud, Hals8hugning er Straf- fen, hvis det voldſomt angriber ſine Forældre eller kommer til at dræbe dem. Den ſom ſœlger Forœældrenes Begravelſesplads, er ſkyl- dig til at do for Lkien, og han kan ſœlges ſom Slave eller forviſes, hvis han ſœælger det Træ, ſom vokſer paa den. Det er ikke nodvendigt at ſige, at der ogſaa herſker megen'om Kjiœær-= lighed mod Bsornene. Men det maa merkes, at Hedningernes Op- dragelſe er en Blanding af Kjœrlighed og Brutalitet. Selv om et ‘Barn lyver, ſtjæler ‘og bruger utugtige Ord, ſaa vil Faderen ikke dadle det for det, tvertimod glæder han ſig over ſit talentfulde Barn.
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 44
Search Result: 40 ‘Men knujer et Barn en liden Risffkaal, ſaa falder der haarde Slag paa dets Hoved. Naar vi vilde ſige. til et Barn: „Lad det vœære,“ Jáa heder det paa fineſiſf „ta ſi“; det er: „Jeg ſlaar dig ihjel“. Barnet blir tidlig vœnnet til Afgudsdyrkelſe. Jalmindelighed Forer Moderen ſit Barn ind i...
Show more40 ‘Men knujer et Barn en liden Risffkaal, ſaa falder der haarde Slag paa dets Hoved. Naar vi vilde ſige. til et Barn: „Lad det vœære,“ Jáa heder det paa fineſiſf „ta ſi“; det er: „Jeg ſlaar dig ihjel“. Barnet blir tidlig vœnnet til Afgudsdyrkelſe. Jalmindelighed Forer Moderen ſit Barn ind i Templet frem foran Afgudens msrke VBillede, rœkker Barnet en Kage og ſiger: „Se den har du faaet af den gode Afgud. Gaa hen og tak ham.“ Dg Barnet gaar hen, neier og bsoier ſig og ſiger méd ſin klare Barneſtemme: „Jeg talker dig, ftore Gud, at du har givet mig Kagen.“ — Blinde, lamme og vanfore Born faar liden Deltagelſe. Man undgaar dem. Hedningerne me- ner, at der máa vœære en Feil ved deres ſedelige Natur, ſiden der er en Feil ved deres Legeme. Som Jpoderne tœnker han, at det ulytfe- lige Barn maa have ſyndet i denne eller en anden Verden. Blinde Piger ſœlger man ſedvanlig i en ung Alder til ſtygge Steder. Der lærer de Flgoiteſpil og gemene Sange. 5—s8 ſaadanne Piger bliver gjerne af en gammel Kone fort gjennem Byens daarlig oplyſte Gader. Med indſunkne Dine, med de tynde Anſigter fulde af Sorg og Smerte, ſom mere fremhœves end jules af Sminke — lig vandrer de forbi en, og de maa vœkke Medlidenhed i en kriſtens _Hjerte. De Huſe, hvor de faar Mad, bliver opdraget og plaget, he- der paa Folkemunde „ſmaa Helveder“. Svigerdotrene maa. lide meget af fine Svigermodre. Konens egne Forœældre fan her iffe hiælpe hende. Deres Barn er jo gaact over til en anden Families Beſiddelſe. De kan i Hgiden true med, at hvis deres Datter paa Grund af fortſat ſlet Behandling ſﬀulde be- gaa Selvmord, ſaa vil de forlange en meget foſtbar Begravelſe. Der Tones jo at herſfe ſtor Slegtskjærlighed i Kina. Men naar Sviger- datteren med alle fine Born paa Svigermoderens Snſke beſoger fine egne Forældre, ſaa ſker det for det meſte kun, for at hun for en Tid Xan blive kvit fin egen Hu8holdning. Naar ſfaa den unge Kone efter lœngere Tid vender tilbage til ſit Hus, kommer hun, ſom den viſe Tiger om Tyven, aldrig tilbage med tomme Hœnder. Hun maa frem- For alt have Gaver med til Svigermamma, ellers bliver der: vold- Tomine Scener. — Naar der indtræffer Hunger8nsod, forlader Man- den ſin Kone og ſine Born. Svigerdatteren blir da gjerne ſendt hjem til fine Forældre. „Hun er eders Datter, F kan ſorge for hende.“ Heder det da. &ra den œldſte Tid af har Slaveriet herſket i Kina. Paa Bymu- rene finder man ofte Plakater, ſom beretter om Salg af Slaver eller
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 45
Search Result: 41- Slavinder og fremhæver deres Fortrin, eller ſom lover Belonning for den, ſom fan gribe en bortloben Slave. Har man fakfet Slaven, brœnder man et Tegn ind i hans Kind, akkurat ſom det ſkeede i det “gamle Rom, ligeſom overhovedet mangt og meget i i Kina minder om Tilſtandene i det romerſke Rige...
Show more41- Slavinder og fremhæver deres Fortrin, eller ſom lover Belonning for den, ſom fan gribe en bortloben Slave. Har man fakfet Slaven, brœnder man et Tegn ind i hans Kind, akkurat ſom det ſkeede i det “gamle Rom, ligeſom overhovedet mangt og meget i i Kina minder om Tilſtandene i det romerſke Rige. : “Deu lutherſke Misſionskonſerenſes forſte Aarsmode. (Ved H. M. Hemmingſon). Et af de glœdeligſte Tidernes Tegn er den Misſionstinteresſe ſom _Lægges for Dagen i den kriſtne Kirke Verden over. Studenternes frivillige Misſionsforbund har ſat ſig ſom Opgave at evangeliſere Verden i dette Slegtled. Men de er iffe alene om denne Opgave, der er andre ſom vil være med i den ſamme ſtore Gjerning. Her kan nœævnes den ſtore Lægmandsbevægelſe i de Forenede Stater, ſom organiſerede ſig for ife faa læœnge ſiden. FJ denne Forbindelſe turde det maaſke vœre af Jnteresſe at hore, hvilket Budſkab denne Læg- mand8organiſation havde at bringe Studenterne ved deres Mpode î Rocheſter, N. Y. Lægmœændenes Reprœſentant ſagde EE as faar }aſfe Perſonerne, ſaa ﬀal vi affe Pengene.“ Dette Lægmandsforbund, ſom kaldes: „The Laymen's Mis- fionary Movement“, havde Mode her i Minneapolis ifjor Vinter, og udaf dette vokſte der et andet Skud, nemlig den lutherſke “Mis- ſionsfonferens. Denne Konferens kom iſtand for at oparbeide og fremſkynde. Misſfionsinteresſen inden den lTutherſke Kirke og den havde nu den 27de og 28de Februar ſit forſte Aarsmsode her i Tvil- lingbyerne. Modet holdtes i Bethlehems Menigheds Kirke, Paſtor N. B. Tvedts Kald: ligeſaa holdtes et Mgode Mandag Aften i den — Auguſtanakirke i St. Paul. ' Sondag Eftermiddag aabnedes Msodet med Skriftlæs8ning og Bon af Paſtor Tvedt. Generalſekretœren, Redaktor N. N. Ronning, redegjorde for Henſigten med denne Konferens og hvad Arbeide den havde gjort og agtede at gjore. Blandt andet hentydede Taleren til, at Misſfionsin- teresfen inden de lutherſfe Samfund langtfra var hvad den burde være. JF Minneſota var der 226,000 Lutheranere: udlignede man, hvad den lutherſke Kirke inden ſamme Stat gav til Misſfionen, ſaa
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 46
Search Result: 42 blev det 30 Cents pr. Jndivid. Det er forholdsvis let at organiſerc, famle til Masſemsoder og oparbeide Stemningen for en to—tre La- ge; men det ſom vi arbeider for, er et nogeñlunde tilfredsſtillende Neſultat og varig Jnteresſe. Hedningeverdenen venter paa os og Misſionœrerne trygler os Hjælp...
Show more42 blev det 30 Cents pr. Jndivid. Det er forholdsvis let at organiſerc, famle til Masſemsoder og oparbeide Stemningen for en to—tre La- ge; men det ſom vi arbeider for, er et nogeñlunde tilfredsſtillende Neſultat og varig Jnteresſe. Hedningeverdenen venter paa os og Misſionœrerne trygler os Hjælp. At vœre ligegyldig nu er at vende Ryggen til en gylden Anledning. Fra ti til tolv lutherſke Samfund er repræſenterede her, og dette ſpaar jo godt for Fremtiden. Henſig- ten er at oparbeide Misſionsinteresſe og Jver blandt- det lutherſke - Kirkefolk i Nordveſten, ſaa at iſtedenfor 30 Cents pr. Jndivid ſom Misfionsgave, det kunde blive ialfald $1. Det gjœlder nu om vi alle funde gaa fra Modet med det Forſæt at ville arbeide ihœærdigere for, at Misfionen kunde komme til fin Ret og faa en mere fremſfudt Plads i Menigheden. Guvernor Eberhart var den næſte Taler. Han udtalte ſin Glæœde over at være tilſtede ved et ſaadant Mode, og ligeledes at han anſaa det ſom ſin Pligt at vœre der. Kirken og Staten er og maa altid vedblive at vœre adfkilte; men det ﬀulde ife hindre dem fra at arbeide ſammen til det fœlles bedſte. Statens Velfœrd er afhœngig af vore Skolers Dygtighed, vore Hjems Renhed og Kirkens Hellig- dom. Y Tilknytning Matt. 5, 23—24 paapegede Taleren ogſaa, hvordan Egenkjœærligheden er vor værſte Fiende, og at kun den kan blive ret lykkelig ſom har ſin Næſtes Vel for Die. Prof. C. O. Solberg ſra St. Olaf College talte om Kriſtus ſom Verdens Lys. Kraftigt og varmt fremhœevede Taleren, at han næ- ſten var bange for at bersore dette Emne, da Kirken, med Henblik vaa Frelſerens Ord: „Jeg er Verdens Lys,“ og hans Befaling: „Gaar - ud ti al Verden“, havde gjort ſaa lidet, fiden der endnu efter nitten hundrede Aar kun var en ud af hver tre ſom havde hort om dette Lys. Kun hos Jeſus er der Lys og Fred at finde. Videnſkaben fan iffe kaffe Menneſkene det Lys de trœnger. Taleren havde netop faaet et videnfabeligt Verk og ſecet det igjennem; men ikke en eneſte Plads taltes der om Synd og Skyld, heller ifkfe- nœævnte det noget om Men- neſfets Udodelighed. Der kunde da ſelvfslgelig heller ikke vœre noget om Jeſus ſom Verdens Lys. / , Dsorene er aabne. Elſker vi Jeſus, ſaa lad o8 hjælpe til og an- “ſtrenge 08 ſaa meget ſom mulig for at ſprede hans Lys blandt Hed- ningerne. Den nœæſte Taler var Paſtor Peterſon af den ſvenſke Augu-
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 47
Search Result: \\ 45 ſtana Menighed i St. Paul. Hans Emne var: Vor Kirkes Anſvar overfor Hedntngemisſfionen. i F et lœngere Foredrag fremholdt Taleren, at meget var betroet den lutherſke Kirke, og derfor vilde ogſaa meget blive fordret af den. Den lutherſke Kirke var ikke en Sekt, men en direfte Arvtager af den...
Show more\\ 45 ſtana Menighed i St. Paul. Hans Emne var: Vor Kirkes Anſvar overfor Hedntngemisſfionen. i F et lœngere Foredrag fremholdt Taleren, at meget var betroet den lutherſke Kirke, og derfor vilde ogſaa meget blive fordret af den. Den lutherſke Kirke var ikke en Sekt, men en direfte Arvtager af den gamle, apoſtoliſke Menighed, og ſom hin havde været misſionerende, ſaa burde ogſaa den lutherſke Kirke tage ihærdig fat paa Misſions- arbeidet: Luther havde overſat Bibelen og ved den atter givet os Evange- liets lare Lys ; det var da vor Pligt at dele dette. gode med dem ſom endnu ſad i Morket. Den lutherſke Kirke var mandſterk nok og havde Kundſkaberne ſaavelſom Midlerne til at ove Misſfionsvirkſom-= hed — alt fﬀfulde aflœgges Regnſkab for. Misfionœr Ronning bragte et Budſkab fra Hedningeverde- nen. Han fortalte, hvor tungt og triſt det var at forlade alt og alle man havde kjær, for at gaa ud med Evangeliet til et morkt Hedninge=- land, hvor man ifke vidſte hvad man havde i Vente; hvilket Tungſind der lagde ſig over ham, da han ſaa ſit kiœre Fædreland forſvinde È Horiſonten; men ogſaa hvor ubefſkrivelig herligt og ſaligt det var naar han fik overgive ſig i Herrens Vilje og ſige med Peter: „Paa dit Ord, Herre, vil jeg gaa.“ Dette Ord havde ſiden ofte vœret ham til Troſt, og det lyſte nu ſom et Mindesmerke over hans afdode Hu- ſtrus Grav. Mange tunge Timer og Dage havde han tilbragt der ude paa Hedningemarken, da han baade havde begravet fin elſfede Ungdoms Brud og en Îær Soſter:; men der havde ogſaa Guòd ſe Lov, vœret mangen glad og lyffelig Stund blandt det ſtakkels ulykkelige Hedningefolk, og ligeſom Peter havde faact Baaden fuld og maatte raabe om Hjœælp, ſaa havde ogſaa de faaet Baaden mere end fuld og maatte vinke og raabe. om Hjœælp. Ssondagsaften var der Mode for Studenter i den ſvenſke Mesſiah Kirke. Her talte Prof. Dr. F. O. Evjen fra Augsburg Seminarium.., Student Martin Hegland fra Den forenede Kirkes Seminar og Prof. Frank Nilſen fra Minneſota College. | ' Prof. Evjen leverede en detaljeret ſtatiſti Overſigt over Misſio- nens Gang fra dens Oprindelſe og indtil nu. Mr. Hegland talte om den aabne Dgsr i alle Hedningeland, og Prof. F. Nilſen holdt en fort indtræœngende Tale om Kaldet ſom lod til Studenterne fra det msorke Hedningeland. - Mandag den 28de ſamledes man Kl. 9 Formiddag i Bethlehems
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 48
Search Result: 44 Kirken til Bonnemode. Paſtor Norſtad af Hauges Synode ledede Modet. Eſter Bonnemsodet begyndte man ſaa Forretningsmosodet. Formanden, Hr. S. H. Holſtad, kaldte Modet til Orden, og Ge- neralſekretœren, Hr. N. N. Ronning, gav en kort Fndberetning om _ Arbeidet, ſom var udfsrt gjennem Aarets Lob....
Show more44 Kirken til Bonnemode. Paſtor Norſtad af Hauges Synode ledede Modet. Eſter Bonnemsodet begyndte man ſaa Forretningsmosodet. Formanden, Hr. S. H. Holſtad, kaldte Modet til Orden, og Ge- neralſekretœren, Hr. N. N. Ronning, gav en kort Fndberetning om _ Arbeidet, ſom var udfsrt gjennem Aarets Lob. Paa Grund af Mangel paa Tid, havde der ife været gjort ſaa meget ſom snſfeligt kunde vœre. Man hávde dog forſogt at ſprede ſaadan Literatur ſom var af den Art, at den vilde oge Misſionsinteres- ſen ‘og fremme Konferenſens Sag. Generalſekretæren oplyſte ogſaa, at han ved Korreſpondance havde fundet ud, at der med Lethed kunde arrangeres Misfionsmsder paa flere-Steder. Mere Midler og mere Hjœælp maatte til, ſﬀulde Arbeidet gaa, og man var nu kommen ſam- men for at behandle de to vigtige Sporgsmaal: \ 1. Hvordan man fſfulde væœkte mere Fnteresſe for Sobia misſfionen, og 2. Hvorledes man ſkulde gaa tilverks for at ſamle de nodvendige Midler til at drive Misſion3arbeidet. Man gik derpaa over til Diskusſfion af Emnet: Hvordan kan der væœkkes ſtorre Jnteresſe for Misfionen? Emnet indlededes af Pa- ſtor Trabert. | : Taleren lagde Vegten paa Oplys8ningen. Folk maatte faa vide, hvordan det ſtod til ude i Hedningeverdenen og hvad-vore Misſionœ- rer havde at kiæœmpe med; ſaa lœnge ſom Folk var ſaa uvidende ſom de var om disſe Ting, kunde de hverken fole noget Anſvar eller have nogen Jnteresſe for Sagen. SF Samtalen over Emnet deltog- Paſtor Stone, Profesſor Evjen, Paſtor Seaſhore, Profesſor Blegen, Misſfionær Kilen, Misſionœr Bgen og Profesſor Frank Nelſon. Mange vigtige Sandheder ud- taltes og mange vœrdifulde Raad og Vink blev givet, men Rummet tillader ikke at -gjengive Talerne her. ' Ved Formiddagsſesfionens Slutning valgtes Profesfſorerne Ev- jen og Nelſon, ſamt Paſtor Decker til Reſolution8omite. Mandag Eftermiddag gik man over til Diskusſion af det andet Spsorg8maal: „Hvordan ſal vi blive iſtand til at ſamle flere Mid- ſer til Misfionen?“ Spsorg8maalet indlededes af Paſtor Hul t- Frans. -Denne Taler lagde ogîíaa Vegten paa Oplysningen. Ovp- “ Tysning og Opdragelſe maatte gaa forud for Jndſamlingen, om det “ Fulde blive til noget. Preſterne maatte gaa i Sptidſen. Vel var dette Mode og denne Konferens et Lægmandsforetagende; men iffe deſto mindre ventedes det, at Preſterne \fulde tage en aktiv
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 49
Search Result: 45 og ledende Part. Baade Preſter og Lœgfolk træœngte til at oplyſes og gjores bekjendt med Misfion8arbeidet, og blev det Sporg8maal om, hvem fom her burde vœære Lærere, ſaa anſaa Taleren “Misſionœ- rerné ſom ſelvſkrevne til dette Arbeide. De var bedſt ſkikkede til at fremſœætte baade den...
Show more45 og ledende Part. Baade Preſter og Lœgfolk træœngte til at oplyſes og gjores bekjendt med Misfion8arbeidet, og blev det Sporg8maal om, hvem fom her burde vœære Lærere, ſaa anſaa Taleren “Misſionœ- rerné ſom ſelvſkrevne til dette Arbeide. De var bedſt ſkikkede til at fremſœætte baade den teoretiſfe og prafktiſfe Side af Sagen. — Hvad Maaden at give paa angik, ſaa troede Taleren, at det var bedſt at give direkte og ogſaa i denne Henſeende folge Guds Ord. Han havde hverken Tro paa eller Sympati med disfe Middagsſelſkaber eller andre ſotiale Tilſtelniuger, ſom man fik iſtand for at ſamle til Herrens Sag. Qm en Mand gik hen og betalte 25 eller endog 50 Cents for en Middag, ſaa havde han ikke dermed givet noget til Herren: han havde ſimpelt hen betält for, hvad han fif. Det var t bedſte Tilſælde en tvilſom Maade at give paa. Det var bedſt at give direkte og give ſaa man folte det. Det var dog ikke altid og alene Penge ſom træœngtes. Auguſtana- ſynoden havde $183,000 i ſin Misfionskasſe, men iffe en eneſte Mand de funde ſende eller fom- var villig at gaa ſidſte Aar. Ganſke mange deltog i Samtalen, deriblandt Paſtor N. BVB. Tvedt, Redaktor Ronning, Misſionæœr Ronning, Paſtor Decker og andre. : Reſolutionskomiteen foreſlog, at Generalſekretæren anmodes om at anvende ſaa megen Tid ſom mulig til Arbeidets Organiſation; at der udgives en Aarsberetning med Uddrag af de ved. Aarsmsodet holdte Taler og Foredrag, og at Konferenſen anbefaler Kjob og Læsning af god Misſionsliteratur, ſœrlig Warnecks og Usfings Fremſtillinger _af Misſionshiſtorien, Tigeſaa at Warnecks Bog „Die Misſfion in der Schule“ blir udgivet i engelſk Overſcttelſe. : Mandag Aften ſamledes man i den rummelige Auguſtanakirke i St. Paul. Modet aabnedes ined Salmeſang, Skriftlœsning og Bon. : Generalſétreior Ronning E ogſaa’*der Oplysning om Kon=- ferenfens Henſigt, og hvad ſom havde vœæret gjort indtil nu. Paſtor E. O. Stone talte om Banebryderarbeidet i den lu- therſke Misſfion, Paſtor L. F. Gruber om den lutherſke Kirkes Anſvar, og Misfionær Stokke bragte Budſkab fra Hedningeverdenen. . Profesfor William SE talte E om Hermannsburgermis$- ſionen. Under Modet blev dt ogſaa beſluttet, at ogſaa de lutherſfe Brs= dre i St. Paul vilde deltage med i dette Arbeide, ſom for et Aar ſiden begyndtes i Minneapolis.
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 50
Search Result: 46 | ‘Misſionær Frithjof Borreſen dod. Sanledning af Budſkabet om Misſfionær Frithjof Borreſens Dod den 23de Januar ſidſtleden ſkriver JY. H. B. i „Santhalmisſionœren“s Februarnummer : Det er bare lidt ‘over et Aar ſiden Frithjof Botrefen reiſte ud igjen til Santhaliſtan med Haab om at kunne...
Show more46 | ‘Misſionær Frithjof Borreſen dod. Sanledning af Budſkabet om Misſfionær Frithjof Borreſens Dod den 23de Januar ſidſtleden ſkriver JY. H. B. i „Santhalmisſionœren“s Februarnummer : Det er bare lidt ‘over et Aar ſiden Frithjof Botrefen reiſte ud igjen til Santhaliſtan med Haab om at kunne virke ſom Misſionœr blandt Santhalerne. Han havde en lœængere Tid vœret under Leœæ- - gebehandling i Danmark og folte ſig endelig ſaa A “at han troede atter at kunne tage fat paa Arbeidet. Den 19de September 1909 afreiſte han fra London nes meDd Misſionœr Nichter og ankom til Ebenezer den 24de Oktober efter en heldig Overreiſe. Skrefsrud var ſelv i Calcutta for at tage imod ham og paa Ebenezer blev det Glæœde da han kom. .Sœrlig maatte det være glædeligt for den gamle Mor at modes med ſin kiœre Frit- hjof efter et ſaa langvarigt og œngſteligt Fravær og at kunne hilſe ham velkfommen iffe bare ſom Spon, men ogſaa ſom Misſionœær, der ﬀulde være med at fortſœtte den Gjerning hun ſammen med hans kfiœre afdode Far havde ofret ſig for gjennem et langt Liv. _ Jmidlertid var Frithjof Borreſens Helbred ikke i den bedſte For- fatning ved hans Ankomſt til Ebenezer. Skrefsrud fandt det nod- vendigt allerede i Calcutta at tage ham med til en Læge for at faa ham underſogt, og Lœægen fandt, at der var Symptomer paa Bryſt- ſygé hos ham. Selv mente Frithjof, at det kun var en Forkjolelſe han havde paadraget fig paa Reiſen, og haabede med Guds Hj>ælp ſmart at blive bra. FJ et Brev til Danmark, dateret 11te November 1909 rev han blandt andet: „Forelsbig er jeg alt andet end raff, ſaa det kniber med at rive ret meget. Det er en kjedelig Begyndelſe ſaaledes at blive Invalid, men med Guds Hjœælp haaber jeg beſtemt at __blive bedre, naar jeg forſt faar de Midler jeg pleier at bruge mod lig Feber.“ Men nogen varig Bedring inditraadte altſaa ille, og Sygdom- men endte med Doden, idet Frithjof ifolge det E Telegram henfov fredfuldt den 23de Fanuar. ‘ Det ſoles altid tungt for Misſionsvennerne, naar en Misfions- arbeider, ſom man har ſat ſtore Forhaabninger til, rykkes bort ved Dsoden juſt ſom han for Alvor fal tage fat paa Arbeidet. Men et Mennefſes Liv er i Herren8 Haand, og han ved bedſt, hvad ſom er eno baade for den ſom dor, og for dem ſom er igjen.
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 51
Search Result: 47 Tyngſt var Slaget i dette Tilfœlde ganſke viſt for den gamle Mor. Alle Santhalmisſionsvenner vil fole dyb Deltagelſe med hen- De Gud velſigne hende og være hendes Troſt i Sorgen! Fra vore Misſiouærer. Det er vort Haab at Paſtor Molvik og Huſtru efter Beſtemmelſen fik reiſe fra Marſeille den...
Show more47 Tyngſt var Slaget i dette Tilfœlde ganſke viſt for den gamle Mor. Alle Santhalmisſionsvenner vil fole dyb Deltagelſe med hen- De Gud velſigne hende og være hendes Troſt i Sorgen! Fra vore Misſiouærer. Det er vort Haab at Paſtor Molvik og Huſtru efter Beſtemmelſen fik reiſe fra Marſeille den 10de dennes. Derſom det gaar vel, ﬀulde de være i Tulear den T7de eller 8de April. Med ſamme Skib reiſer da etpar Dage ſenere Dr. Dyrnes og Huſtru hjemover. De haaber at komme tid8nof til at faa overvœre Verdensmisſionskonferenſen ſom holdes i Edinburg i ſidſte Halvdel af Juni -Maaned. Dr. Dyr- nes's Hjemreiſe gjor det nodvendigt, at Misſionær Jerſtad og Fa- milie midlertidig maa flytte til Manaſoa (Tanoſy), hvor ogſaa Mol- viks kommer til at opholde ſig, medens de driver paa med Sprogſtu- diet. Misfionærernes Aarsberetninger for 1909 er netop módtagne og vil blive offentliggjorte i nœſte Nummer af Bladet. Gaveſortegnelſe. | | ' - Med Tak til Giverne kvitteres herved for folgende Bidrag til Madagas- farmisſionen: Den norſk lutherſte Kvdf. i Walſh, Wis.;, ved Mrs. H. B. Pederſon, $5. SZions Kvdf., Pleaſington, Alta., ved Paſtor L. H. Froyen, $5. Bethania Mghs. Pigeforening, Ringle, Wis., ved Paſtor N. A. Hanſon, $60. Mrs. _P. Ellingſon, ved Geo. M. Tangvald, Daneville, Wis., 75c. John D. Erickſon, Mooreton, N. Dak., ved Paſtor J. S. Strand, $5. Hilda Jver- fon, Atwater, Minn., 50c. Ved Paſtor C.J. Stadem, Norman, Waſh., Misſionsbosſer ſom folger: Mrs. E. Eſtby $2.20, Mrs. Hatvet $5.15, Mrs. N. Eggen 35c, Miſs Laura Gullikſon 19c, Mrs. Ole Dale 74c, Mrs. H. Hevlÿ 40c, tilſammen $9.03. Edw. Paulſon, Clarisſa, Minn., 50c. Mrs. J. C. Fjereſtad, White, Syd Dakota, $1. Sereanna Andreasſen, Elbow Lake, Minn., $1. Mrs. Emma Haley, Coaldale, Alta., $1. Mrs. Bern- hard Slettens Misſionsbsosſe, Battle Lake, Minn., ved Paſtor Johan Matt- fon, $4.44. Augsburg Mghs. Kvdf., Hagensborg, B. C., ved Paſtor Hans Sageng, $30. St. Petri Mghs. Kvdf., N. E. Minneapolis, ved Mrs. A. Eide, $15. Cormorant Kvdf., Lake Park, Minn., ved Mrs. Sivert Olſon, $10. Jver J. Johnſon, Wiſt, S. Dak., $10. Zoar Mghs. Kvdf., ved Iver J. Johnſon, Do., $17.50. Ved Paſtor Edw. A. Hage, Ballard, Waſh., Misſionsbposſer ſom folger: Mrs. L. Hanſon $2.45, Mrs. Asmervig $1.10, Mrs. Edto. A. Hage $1.48, Miſs Bergh 50c, Mrs. H. Reinertſen 38c, til-
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 52
Search Result: 48 ſammen $5.91. Ved Paſtor L. Pederſen, Fairdale, N. Dak.: Hitterdal _ Maghs. Kvdf., $18.39, Mrs. John Aune $1.50, John Aune $1, Andrew Aune $1, Miſs Aslaug Haslekaas $5, tilſammen $21.89. Ved Mrs. A. Chilſon, Florence, S. Dak.: Alfred Chilſon $1, Aſaph Chilſon $4, C. W. Running $5, Olai Skain ...
Show more48 ſammen $5.91. Ved Paſtor L. Pederſen, Fairdale, N. Dak.: Hitterdal _ Maghs. Kvdf., $18.39, Mrs. John Aune $1.50, John Aune $1, Andrew Aune $1, Miſs Aslaug Haslekaas $5, tilſammen $21.89. Ved Mrs. A. Chilſon, Florence, S. Dak.: Alfred Chilſon $1, Aſaph Chilſon $4, C. W. Running $5, Olai Skain $2.50, John Soreng $2.50, tilſammen $15. SL. Olaf Mghs. Misſionsforening, Minneapolis, ved Paſtor O. H. Sletten, $42.80. Windom Kvdf., Minn., ved Mrs. J. Veſtad, $10. Mound City, Mghs. Kvdf., S. Dak., ved Paſtor O. H. Kirkbak, $10. Bernard Moe, Chetek, Wis., $2. Thos. K. Brækte, Aneta, N. Dak., $3. Ved Alex, Erick- ſon, Northwood, N. Dak.: Aslat Fyllesvold $20, Berdineus Fyllesvold $20, Andreas Fyllesvold $10, Miſs Martha Fyllesvold $5, tilſammen $55. (Mere.) : Til Underhold af Lærere: Minnewaſka Mghs. Kvdf., Starbuck, Minn., ved Paſtor Andrew Olſon, $15. Bethania Mghs. Mandsforening, Spokane, Waſh., ved J. Klefſtad, $11. ° : Til Pigeaſylet: _Mrs. Bertha Olſon, Mankato, Minn., $2. Mary M. Lee, Ellendale, N. Dak., $2. Ebenezer Mghs. Kvdf., Cooperstown, N. Dak., ved Mrs. Hz ® Weſtley, $24. Elim Maghs. Sondagsſkole, Oſakis, Minn., ved Miſs Allie Sampſon, $5.86. Bethesda Pigeforening, Calumet, Mich., ved Miſs Em- ma Collingwood, $20. Mrs. Levang, Pine River, Minn., $3. Paſtor John H: Hanſen og And. Johnſon, Adrian, Minn., $10. Mrs. Y. Linde=- rud, McVille, N. Dak., $2, Bethania Mghs. Mandsforenirig, Spokane, Waſh. ved J. Klefſtad, $12.50. Mrs. H. O. Vang, Stanchfield, Minn., 50c. _ J. H. Blegen, Kasſerer. JIndhold: Kom ud til Madagaskar og hjælp os! — Familieliv i Kina. — Den lutherſke Misſionskonferenſes forſte Aarsmode. — Misſionær Fritjof Borre= ſen dod. — Fra vore Misſionærer. — Gavefortegnelſe. R „Gasferen“, udgivet af „Lutheran Board of Misſions“ i Madagaskacr- misſionens Jnteresſe og redigeret af Profesſor Andreas Helland og Paſtor Johan Mattſon, udkommer den 3die Lordag i hver Maaned og ftoſrer 50c om Aaret, Poſtporto iberegnet. Beſtillinger indſendes i Bladets Adresſe- Gasſeren, 322 Tedar Ave., Minneapolis, Minn. Gasseren, a periodical, devoted to the interests of foreign mission especially in. the island of Madagascar, published monthly by The Lutheran Board of Missions, Minneapolis, Minn. Professor „Andreas: Helland, Editor, Rev. Johan Mattson, Assistant Editor; Professor J.. H. Blegen, Manager. Subscription price 50 cents a year in advance. Address: Gasseren, 322 Cedar Avenue, Minneapolis, Minn. „Folkebladet“s Trukkeri, Minneapol:8, Minn.
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 53
Search Result: No. 4. | Minneapolis, Miun,, April 1910. | 10de Aarg. Entered as second-class matter March 5, 1909, attbe Post Office at Minneapolis, Minn., under the Act of Congress of March 8, 1879. Paſtor Geoffroy Büchſenſchütz,

Title: Gasseren 1910, Page 54
Search Result: 20 Judberetning fra St. Auguſtin Station. Til Lutheran Board of Misſfions! Kiœre Brodre! De fem Maaneder, vi har vœæret her, har overbeviſt o8 om, at . her er et ſtort og anſvarsfuldt Arbeide.. JFkke bare fordi her er et ſtort og folkerigt Diſtrikt; men ogſaa fordi at her er en hel Del, ſom...
Show more20 Judberetning fra St. Auguſtin Station. Til Lutheran Board of Misſfions! Kiœre Brodre! De fem Maaneder, vi har vœæret her, har overbeviſt o8 om, at . her er et ſtort og anſvarsfuldt Arbeide.. JFkke bare fordi her er et ſtort og folkerigt Diſtrikt; men ogſaa fordi at her er en hel Del, ſom trœnger Undervisning, Veiledning og Opmuntring for ike at for- ſvinde blandt Verdens Lokkemidler og Hedenſkabets forfsrende Magt. Viſtnok har vi fundet ikke liden kriſtelig Erkjendelſe og aandelig Mo- denhed, og det har virket opmuntrende; men vi har ogſaa fundet megen Slgovhed, Ligegyldighed og ligefrem Foragt for Ord og Sakra- menter blandt dem, ſom-burde vide bedre. . At her har vœret nedlagt et ſtort-og kraftigt Misſion8arbeide, er udenfor al Tvil: men at dette Diſtrikt ogſaa har været meget forſomt, kan heller ikke negtes. Gang paa Gang har dette Diſtrikt vœret uden faſtboende Misſionœær. Naar de indfsodte fal ſtelle meget alene, kan man ilfe-undres ſaa me- get over, at der er et og andet, ſom trænger til en liden Forandring. Fra Tuléar har de norſke Misfionœrer vœret mere end villige til at have Tilſyn med Arbeidet under Vakancerne, tiltrods for at de har havt Hœnderne mere end fulde med fit eget Arbeide. Den norſke Mis- ſion har nedlagt meget Arbeide her. (Som bekjendt har den norfke Misſion bygget denne Station). Man kan da heller ikke undres over, at de udtaler ſin Misnoie med, at denne Station er blevet no- get ſtedmoderlig behandlet. Vi har paataget os dette Diſtrikt, og derfor paaligger det ogſaa o8 at fremme Arbeidet med al den Kraft, Guòd forlener 08. For manges Vedktommende er det aandelige Liv ſaa flovt, at de ifﬀfe gjor ſig nogen Samvittighed over Sondagsarbeide. Kanſke det er for meget for en Hedningekriſten at fordre Lydighed mod det tredie Bud? (Jeg kjender Folk derhjemme, ſom arbeider paa Spondagen i Harveſten, og dog vil være gode (?) kriſtne). Dette fﬀjœve Syn paa det aandelige Liv har ofte vœret paapegt. Mange erkjender det urig- tige i at arbeide om Sondagen og ſoger at komme ihu at helligholde Hviledagen; andre derimod arbeider mere i det ﬀjulte, men med lidt Skamfpolelſe. Naar Troeslivet ligger ſaa lavt, kan man heller iffe vente ſtor Jver og Jnteresſe for Herrens Sags Fremme. Man ſer iffe ſtort mere end ſig ſelv og ſine egne Jnteresſer, og da er det jo flart, at man iffe kan ofre \tort paa Herrens Alter, naar der iffe er
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 55
Search Result: “51 mere af et kriſteligt Hjerte. Det ſom Menigheden har .ſamlet ad Fri- villighedens Vei i Aarets Lob, er derfor ikke meget. Kun omkring $13. Ogſaa dette mislige Forhold har vœret paapegt; mén det vakte manges Misnoie. Dog, det vil nok komme med Guds Hjœlp ; der er Ting, ſom viſer det. De...
Show more“51 mere af et kriſteligt Hjerte. Det ſom Menigheden har .ſamlet ad Fri- villighedens Vei i Aarets Lob, er derfor ikke meget. Kun omkring $13. Ogſaa dette mislige Forhold har vœret paapegt; mén det vakte manges Misnoie. Dog, det vil nok komme med Guds Hjœlp ; der er Ting, ſom viſer det. De kriſtne er ikke umulige heller; men de trœnger Ledelſe og Belcrelſe om de kriſtnes Pligter, ſom for manges Erkjendelſe indfſkrænker ſig til fun Kirke- og Altergang. Det ſom gaar over dette, er nœſten af det — onde. Regjeringen har vi faa langt ikke havt noget Bryderi med. Vore ni Evangeliſter med de to Medhjælpere har derfor uhindret kunnet faa gaa omfkring blandt Folket og forkynde det gode Budſkab, med Undtagelſe af en af Medhjœlperne, ſom maatte læœgges af paa Grund af ſin ukriſtelige Vandel. Han har erkjendt ſin Synd og er nu hjemme hos fine Forældre, hvor han underviſer blandt ſit eget Folk. Han er blind, men dygtig til at underviſe. Fra forſte Fanuar 1910 - har jeg anſat en af de gamle friſtne, ſom Menigheden ſynes at have Tillid til, ſaa Tallet er nu ti Evangeliſter og en Medhjæœlper. Det vilde vœre godt, om her funde være en paalidelig indfodt Preſt, ſom kunde gaa foran i Menighedens Ledelſe, da denne Station ſaa ofte baade bytter og er uden Misſfionær. - i Vi har ogſaa puslet lidt med Sondagsfkoler og ſat fem igang. Paa tre Steder arbeider de viſt nokſaa godt og ikke ſaa vok8ne er med. JF etpar af disſe Sondagsfkoler har jeg viſt frem, Spondag efter Son- dag, de bibelſke Villeder, fom St. Lukas Menighed, Minneapolis, Minn., gjennem Paſtor S. R. Tollefſen overlod os ved vor Afreiſe. Det viſer ſig, at disſe Billeder har havt ſin gode Fndflydelſe ſaa vel paa Hedninger ſom paa kriſtne. Jeg fal her benytte Anledningen til at take St. Lukas Menighed for denne Gave, ſom visſelig allerede har baaret ſin velſignede Frugt. Skulde der vœære nogen, ſom er vil- lig til at ſende 0s lignende Billeder, vil det virke godt. De udkom- mer kvartalsvis i Chicago og koſter $3 Aaret. & Aarets Lob er 29 lagt til Menigheden ved Daaben, deraf er 8 Born; 150 har nydt Nadveren, 6 er konfirmeret, 13 er udſtroget af Menigheden, 8 gjenoptagne. Her er nu 43 indſkrevne Daabskandi- dater. Jeg tror, vi har Ret til at ſige, at Udſigterne for Arbeidet er nokſaa lyſe nu fortiden. Herrens Velſignelſe har vœret med denne Menighed. Men her trœnges en grundig Vækkelſe blandt Menig- hedslemmerne. Maatte Herren ſende ſin. Aand for at forherlige fit Navn iblandt disfe mange Navnkriſtne! Og for dette maa baade
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 56
Search Result: D bedes og arbeides. Vi-kan kun plante og vande; men ſaa fan ogſaa Herren give Vekſten. : > Her -var endel ngdvendige Reparationer at udfsre, ſaaſom at ſite nye Stolper under Station$huſet, da den Del af Stolperne, ſom tod i Jorden, var raadne. * Jmidlertid kiobte jeg ikke nye Stolper, men far...
Show moreD bedes og arbeides. Vi-kan kun plante og vande; men ſaa fan ogſaa Herren give Vekſten. : > Her -var endel ngdvendige Reparationer at udfsre, ſaaſom at ſite nye Stolper under Station$huſet, da den Del af Stolperne, ſom tod i Jorden, var raadne. * Jmidlertid kiobte jeg ikke nye Stolper, men far dem af et Stykke ovenpaa Jorden og murte under dem med Murſten, ſom her var en hel Del af fra gammel Tid. Nu vil Stol- perne kunne vare længe. Sar malet Gulvene, Dore og Vinduer, ſamt Verandaen. Faar nu ſe at male hele Huſet udvendig, ellers vil det forfares fort. Ligeledes har jeg byttet Stolper under Klok- fetaarnet, fom var aldeles faldefœrdigt. Da vi nu maa have Hugge- tilladelſe fra Regjeringen og betale $0.50 for at faa Lov til at hugge et Træ, blir det baade dyrere og vanfkeligere at bygge. Et nyt Kjok- ken er bygget i Hoide med Stations8huſet, ſaa_nu- er det dobbelt let at komme i KjoŒenet. For maatte man ned en temmelig lang Trappe og bort over Sanden et Stykke, nu ligger Kjofkengulvet i -Hoide med Verandaen. Ude paa Biſtationerne êt ópfort to For- ſamlingshuſe, og paa et tredie Sted har man ſamlet endel Materia- ler, ſaa der nu maa bygges med det forſte. Om et Par Maaneders Tid maa vi forlade denne Station for at tage Broder Dyrnes's Plads, da han nu ſtaar ſaa at ſige paa Reiſe- fod. Det er ‘1e frit for, at det er ondt at tæœnke paa dette. Denne Station vil nok træœnge en Misſfionærs ſtadige Nœærværelſe. Men tanſke Molviks blir her, ſaa blir vi- afloſt uden disſe tunge Bekym- ringer, ſom Arbeidet lœægger paa os, naar vi ſal forlade det uden at kunne have nogen Stedfortrcœder. Hoſten er ſtor, Ben Arbeiderne er faa. | Hermed Hjertelig Hilſen til Lutheran Board of Misſions ſaavel- ſom til alle de ovrige Misfionsvenner. | I broderlig Æ tbodighed, DJ. D. erſtad. St. Auguſtin, 15de Januar 1‘ 910. Vor nye Adresfe vil blive: Manaſoa, Tongobory, ve Tuléar.
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 57
Search Result: 53 Halvaarsberetning fra Pigeaſylet for 1909. Til Lutheran Board of Misfions! Kjœære Venner! „Herren fal ſtride for eder, og J fal vœære ſtille.“ 2 Moſ. 14, 14. Hvor godt det er at komme ihu dette Lofte, at Herren ſal ſtride for 08, og vi ﬀal faa vœære ſtille! Det er godt at mindes til alle Ti-...
Show more53 Halvaarsberetning fra Pigeaſylet for 1909. Til Lutheran Board of Misfions! Kjœære Venner! „Herren fal ſtride for eder, og J fal vœære ſtille.“ 2 Moſ. 14, 14. Hvor godt det er at komme ihu dette Lofte, at Herren ſal ſtride for 08, og vi ﬀal faa vœære ſtille! Det er godt at mindes til alle Ti- der; men iſær naar man dagligen ſtaar i en Kamp mellem Liv og Dod ſaa at fige for Legeme og Sjœl. Da. er det godt at faa være ſtille og lade Herren ſtride for os. Og han er trofaſt og ſvigter - aldrig! : Hvor oſfte vi fik erfare dette i i det ſvundne Aar! Nye og fremmede for alt og alle, ſom vi var, fik vi mere enden Gang finde ud, at alt fik hvile i Herrens Haand, og vi i Stilhed bie paa ham. Og i Sand- hed, han har daglig ſtaaet med i Kampen og Striden! : Arbeidet har gaaet frem ſom \ſsr. Vi har. hidtil-faaet arbeide uforſtyrret og tingenting hort. Selbreden har vœæret god og paa Skolen har Bornene fortſat til hver Dag med Undtagelſe af to Uger i September Maaned, medens Skolehuſet var under Reparation, og lidt mindre end to Uger i Julen. De fem ſmaa, ſom er hjemme, har havt en Times Undervisning hver Morgen i Bogſtaverne, Skrivning og Sang med en af de ſtore Piger. Nogle af dem er meget flinke allerede. JF Haandarbeide er Pigerne meget glade og benytter ſine ledige Stunder vel. Vi blev helt forundret over at ſe, hvor flinke de er til at brodere, og hvor pent de kan fre Naalen, ja, endog nogle af de ſmaa. Det er ſaa ſfluffende for dem og for 08, at der ſaa liden Tid er til at underviſe og hjælpe dem; men det blir canſe bedre med Tiden. Fire Konfirmanter bär gaaet flittigt i Undervisning. Der er to mindre nu end i Begyndelſen, da de to ſprang hjem i Auguſt Maaned, ſom for rapporteret om. Den ene dode et Par Maaneder efter. Hun led nemlig af „Bright's Diſeaſe“ og havde ikke vœret ſterk, ſiden hun kom til Aſylet for to Aar ſiden. Ved Siden af disſe har tre yngre ogſaa ſprunget hjem, ſaa der er nu kun 30. Nogle af disſe havde ſprunget flere Gange for, ſaa det var til ingen Nytte at tage dem til- bage igjen. Saa ſörgeligt ſom det var at ſe dem gaa tilbage til Hed- ningerne igjen, ſaa foler vi dog, at det var bedre for dem, ſom er igjen her; thi de var, iſær de tre yngre, til megen Sorg og Bekym-
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 58
Search Result: 04 ring. Deres Opfsorſel virkede ſaa ofte paa de. andre ogſaa, ſaa der er ligeſom mere Fred, ſiden de forlod os. Vi faar bede og haabe, “at en Smule af det, ſom var ſaaet i deres Hjerter, maa blive bevaret, og at de endnu kan vindes for Herren. Om det ſaa haabloſt ud for, ſaa ved vi dog, at...
Show more04 ring. Deres Opfsorſel virkede ſaa ofte paa de. andre ogſaa, ſaa der er ligeſom mere Fred, ſiden de forlod os. Vi faar bede og haabe, “at en Smule af det, ſom var ſaaet i deres Hjerter, maa blive bevaret, og at de endnu kan vindes for Herren. Om det ſaa haabloſt ud for, ſaa ved vi dog, at Herren formaar, hvad Menneſker ikke formaar. Som jeg har ſkrevet om for til dem, ſom underholdt disfe Born, ſaa vil jeg ſige igjen: „Fortſœt at vœre med og underſtst Arbeidet, endog om eders Smaapiger ikke længer er her. Vi træœnger ſaare eders Hjœlp. Endog om der ikke er nogen liden Pige for eder alle nu, ſaa kan der blive ſenere, derſom vi faar fortiſætte med Aſylet. Ellers kan F faa være med i en anden Gren af Gjerningen, ſom er ligſaa vigtig, nemlig Gultteaſylet, ſom har ſaa faa Underholdere. Det er til liden Nytte, at Piger i et Land ſom dette blir opdraget i Kriſten- dommen, derſom ikke Gutter faar ſamme Anledning. . Thi det eneſte &remtid8haab, menneſfelig talt, for disſe Piger er, at de faar kriſtne Gutter til Mœnd; endog da blir der ofte bitre Skuffelſer; men der er alligevel mere Haab, end om de maa tage Hedninger. Derfor vil jeg faa ſige, ſom Soſter Caroline ogſaa ſagde: „Vil F ikke vœre med at underſtotte Gutteaſylet, J ſom gjerne vil have et Barn at kalde eders? Dermed hjœlper JF ogſaa Pigeaſylet, forſtaar Y. Kok og Vafkekone har vi havt hele Tiden ſom for, med Undtagelſe af November Maaned, da to af Pigerne var Kok, medens Rainizay fik en hoilig tiltrœngt Hvile. F Kjofkenhaven har vi ogſaa havt en Mand nœæſten hele Tiden, to ti den travle Tid. Intet nyt har været bygget i den ſidſte Halvdel af Aaret; men af Reparering har der vœæret endel. Dette træœnges Aaret rundt, derſom man ikke vil træœde igjennem paa Gulvet og finde Dore, Vin- duer m. m. faldefœrdige. Aldrig har jeg ſeet ſmaa Myrer og andre ſmaa Dyr æde op Treæ og odelœægge alt muligt ſom her. Der er en Slags, ſom œæder og gdelæœgger Boger og Billeder, en anden Slags for Tsï, og atter en anden Slags for Trœæ, Ris oſv. Ja, det er et Sdelœggelſens Land i mere end en Henſeende! Men vi ved, at alt ſal forgaa tilflut alligevel, ſaa det er bare godt at blive mindet rigtig ofte om ikke at ſamle Skatte her paa Jorden, hvor Mol og Ruſt for- dœrver og Tyve bryder ind og ſtjæler; men at ſamle Skatte hiſt oppe i Himmelen, hans Navn til WÆre og os og vore Medmennefſker til Gavn og Frelſe. F Julen havde vi det hyggeligt, iſœr da vi alle fik være friſke. Vi havde ingen Feſter eller Tilſtelninger her i. Aſylet, men havde dem. i
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 59
Search Result: 99 Kirken tilſammen med Skolen og Menigheden ſom ſidſte Jul. Sko- lebornene havde fin Feſt Juleaften. Vi tilbragte en hyggelig Aften tilſammen. Bornene ſang ‘mangé vakre Sange. O, hvor de kan ſynge; og alle havde ſmaa Bibelſtykker, ſom de havde lært udenad. To af Pigerne har ikke vœret her nogen...
Show more99 Kirken tilſammen med Skolen og Menigheden ſom ſidſte Jul. Sko- lebornene havde fin Feſt Juleaften. Vi tilbragte en hyggelig Aften tilſammen. Bornene ſang ‘mangé vakre Sange. O, hvor de kan ſynge; og alle havde ſmaa Bibelſtykker, ſom de havde lært udenad. To af Pigerne har ikke vœret her nogen Jul for og har derfor aldrig ſeet et pyntet Træ. Det var ſaa interesſant at ſe paa deres Îmaa An- figter, iſœr da Lyſene blev tæœndte. &Forſte, anden og tredie Juledag var der ogſaa hyggelige Moder. Mange kriſtne var tilſtede fra nærliggende Stationer. Nyaar8dag hœæœndte det for forſte Gang her paa Manaſoa, at de indfodte kom til Kirken med det, ſom de vilde ſﬀjœnke Herren af Aarets Grode. Det var ſaa glædeligt at ſe den Jntieresſe de lagde for Dagen. Jſœær var det rorende, da to gamle Hedningekvinder, ſom nœæſten intet har uden det de beder og tigger ſig til, kom ind bærende paa Hovedet en Tiden Kurv med ny Ris. Meget ny Ris blev- baaret ind ved Siden af &Frugt, Hons, Sufkkerror, lidt Haandarbeide oſv. Dette blev da folgt, og en ſmuk liden Sum kom ind. F Fndlandet gjor de indfodte dette hvert Aar ; men ſom for ſagt, det var forſte Gang her. Det vil uden Tvil blive ſeet fremover til med endog mere Fnteresſe nœæſte Gang, og vil, ſom vi haaber, blive til iffe ſaa liden Hjœlp i Fremti- den og til Velſignelſe for de indfodte, idet de lærer, at det er langt mere ſaligt at give end at modtage.. Hjertelig Tak, kſære Venner, for det ſvundne Aar! Tak for eders Hiœlp, ſom F har været ſaa venlig at ſkiœnke denne Gren af Her- rens Gjerning, og hjertelig Tak fordi F har ihukommet os for ham, ſom alene fan ſfiœnke Mod og Kraft baade til Legeme og Sjœl. Det giver nyt Mod og Kraft kun at mindes de mange tiære derhjemme baade kjendte og ukjendte, fom bærer 098 frem paa Bsonnens Arme. Glem 08 ife i det nye Aar. Det er ikke uden lidt Bekymring, vi ſer fremover til den Tid, naar vi blir uden vor kiære Dr. Dyrnes og Frue; men Herren vil ſﬀkjœnke os andre, og han er den ſamme, ſom vil vœre vor Hjæœlp og Stotte ogſaa da. Det er med Glæœde, vi tænker paa, at disſe Ejœære, trofaſte Arbeidere fal faa fin velfortjente Hvile. Herren Ionne og velſigne dem! Atter hjertelig Tak for alt! Ver paa det hjerteligſte hilſet fra os alle. Eders til megen Forbson trœngende Mathilde Thorſon.
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 60
Search Result: 56 Jul og Nyaar. (Dr. J. O. Dycnes). Det hgorer til god Skik og Brug at onſke Folk: Glæœdelig Jul og godt Nyaar! Mine Snfker kommer nu noget ſent, da baade Jul og Nyaar er over. Men ſaa kan jeg ogſaa i Sandhed ſige, at jeg har onſfet det for lœnge fiden. Jeg ved ogſaa, at ſaadanne SDnſker er...
Show more56 Jul og Nyaar. (Dr. J. O. Dycnes). Det hgorer til god Skik og Brug at onſke Folk: Glæœdelig Jul og godt Nyaar! Mine Snfker kommer nu noget ſent, da baade Jul og Nyaar er over. Men ſaa kan jeg ogſaa i Sandhed ſige, at jeg har onſfet det for lœnge fiden. Jeg ved ogſaa, at ſaadanne SDnſker er gaaet i Opfyldelſe paa de mange, ſom i Aand og Sandhed elſker Herren og ſgger ſin Glæœde i ham. Julen med ſit Lys og ſin Glæœde kommer ogſaa hidned til 08. Omgivelſerne i Naturen er ganſke det modſatte af, hvad vi er vant til derhjemme. Der er Js og Sne. Folk maa have tykke og varme Klœæœder, og Huſene maa opvarmes. Desuden er der mangt og me- get ſom Vinter og Kulde fordrer, hvilket ſœtter Liv og Bevœægelſe baade i Hjem og Forretning. Hernede derimod er Skov og Mark i Blomſter, og Groden ſtaar moden. Hvad Klæœderne angaar, ſoger man det tyndeſte og letteſte man kan finde, og i Huſene faaes iffe nok Told Luft, trods baade Dore og Vinduer holdes aabne. Julen kom- mer i den varmeſte Aarstid. De fleſte Aar er vi vant at have rigtig meget Styrtregn i Julen, ſaa Floderne overſtiger ſine Bredder og Lavlandet overſvommes. Jaar var en Undtagelſe fra Regelen. Regnet udeblev baade for Jul og i Julen, ſaa de indfodte begyndte at miſte Troen paa, at her fulde Tomme noget Regn denne Sommer. Gasſerne ſaa vel ſom andre Folk tror, at enhver Ting ſom ſer har en Aarſaäg, og ſom ofteſt gior de ikke meget grundige Underſsgel- ſer, for de foreſtiller ſig, at de har fundet den. Da man ſaa, at der faldt ſmaa Regnſkurèr ſondenfor Onilahy- floden, i Mahafalilandet, nogle Dage uden at regne her i Tanoſy, ſaa kunde nogle forflare, at den for dervœrende Konge, Refotaka, havde ofret for Landet og derfor fik man Regn. Da jeg ſagde, at Tanoſierne kunde vel ogſaa giore det ſamme, ifald de var. ſaa ſilker paa at faa Regn paa den Maade, ſaa undſkyldte de ſig med, at de har hverken Konge eller Troldmœnd mere, ſom er udruſtet med ſlig Magt. Nogle havde ogſaa gaaet ſaa langt, at de havde ſpurgt Refotaka, om han iffe ogſaa vilde ofre for Tanoſfilandet; men han havde ſvaret, at han ofrede kun for fine egne Folf. De ſleſte her er dog enige i, at Vazahaen (de hvide Folk) bœærer Skylden for, at her ikke falder mere Regn. F gamle Dage var her
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 61
Search Result: DT Regn ti Overflod, men ſiden de hvide kom til Landet, har Regnet af- taget Aar for Aar. Ligeſaa ſiger man, at Græshopperne kom til Landet ſammen med de hvide. Aarſagen til, at Regnet aftager, ſiger man er den, at de hvide bygger Murhuſe og kalker dem udenpaa. For at disſe da iffe ſal odelægges,...
Show moreDT Regn ti Overflod, men ſiden de hvide kom til Landet, har Regnet af- taget Aar for Aar. Ligeſaa ſiger man, at Græshopperne kom til Landet ſammen med de hvide. Aarſagen til, at Regnet aftager, ſiger man er den, at de hvide bygger Murhuſe og kalker dem udenpaa. For at disſe da iffe ſal odelægges,. maa Regnet ſtanſes. Her er jo ogſaa mange Beviſer paa, at Regnet i en lœngere Aar- ræœ>…ke har aftaget og at denne Del af Landet ſtadig aftsrres. Andre mener ogſaa at have fundet en anden meget ſlaaende Aar- ſag, hvorfor det ikke regner. De har nemlig iagttaget, at naar de muhamedanſke Hinduer beder ſine Bonner, ſaa lœgger de ſig paa Knæ og Albuerne, ſaa den mindre anſeelige Del af Legemet kommer hgî- eſt. Denne Skik hader viſt Gud, mener man. Feg tror det er Tſiampondy, en gammel Konge langt ſyd i Mahafaly, ſom fal have Æren for denne Teori. Disſe ſidſte Dage har der faldt adſkillig Regn, ſaa nu plantes her- af alle Kræfter. Nu, tilbage. til Julen igjen. Trods Folk og Omgivelſer er ſaa forſkjellige, ſaa er dog det ſtore og vigtigſte, ſom gjor Julen til Jul, et og det ſamme, nemlig den ſtore Glæde ſom forkyndes o8: „En Frelſer er 08 fodt!“ O herlige og ſalige Budſkab for det af Synden | fordærvede Menneſke, ſom ſoger efter Frihed og Frelſe! Vemodigt er det dog at tœnke paa, at ſaa mange Hjertér, ja den ſtore Masſe her paa vor Misſionsmark gaar aldeles ubersrte og uvidende om Frelſens Budſkab. Bedrsoveligt er det ogſaa at tœnke vaa: at ſaa faa af vor intel- ligente, vel uddannede og varmhjertede friſtne Ungdom har Trang __-og Kald til at bringe dette ſtorſte af alle Budſkab til de mange Mil- lioner, ſom endnu ikke har hort det. -Maa Herren faa give os baade opofrende Hjerter og villige Læber til at blive hans Budbeœærere! Her ſom hjemme arbeides i lœngere Tid baade med Hoved og Heœænder, forat Julen maa blive ſaa hyggelig og velgjorende for Sjœæl og Legeme ſom mulig. Juleaften ſamledes her mange fra Udkanterne af Diſtriktet, man- ge af dem har aldrig feiret Jul her for, Udover Eſftermiddagen ſsor- get vore kvindelige Misſionærer for at dekorere Kirken og at ſœtte _Juletrœæet iſtand. Om Aſftenen havde vi Juletrœfeſt. Naar undtages et Par Sange af Forſamlingen og et Par korte Juletaler, ſaa var det Sko- lebornene ſom udforte Programmet. Der var Oplœsninger, Dialo-
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 62
Search Result: 98 ger og Sange indimellem. Det var Læœrer Jaona, ſom havde redigeret og indovet Programmet, og til hans Ros ſaa vel ſom Bsor- nenes Tan ſiges, at det blev vel udfort. Dernœæſt uddeltes Gaver til alle Bornene. Fgorſt- fik alle Skolebornene. Disſe beſtaar jo for det meſte af Aſylpigerne og...
Show more98 ger og Sange indimellem. Det var Læœrer Jaona, ſom havde redigeret og indovet Programmet, og til hans Ros ſaa vel ſom Bsor- nenes Tan ſiges, at det blev vel udfort. Dernœæſt uddeltes Gaver til alle Bornene. Fgorſt- fik alle Skolebornene. Disſe beſtaar jo for det meſte af Aſylpigerne og Gutterne. Dernæœæſt fik alle de kriſtne Born, ſom ikfe har været paa Skolen, en liden Gave hver. Saa en liden Gave til hver af de Hedningebgorn, ſom var tilſtede. Og tilſidſt blev hele Forſamlingen, baade Born og voksne, trakteret med Suffer og &rugt. Derpaa ſluttede Feſten med Bon og Sang. De fleſte forlod viſt Kirken med den Feolelſe, at dette var en af de hyggeligſte Julefeſter, de havde deltaget i. Og vi faar haabe, at ialfald nogle gik hjem med terre Kjœrlighed til Feſusbarnet og ſtorre Tanker om ham end de havde, da de kom. (Mere.) Julen paa St Auguſtin 1909. Det er merkeligt, hvorledes Julefeſten har kunnet blive af ſlig en Betydning endog for Hedningerne herude. Man taler om Julen lœnge forud; man ﬀal have ſine nye Klæder fœrdig til Julen, ellers blir ikke Julen ſaa ſtor for dem. Det er da ogſaa ſvært, ſom man ſtaſer ſig her paa disfſe Trakter — næſten for meget. Den ene ſogex at overgaa den anden i Stas. Alle vil ſe pene og vakre ud, maa vide! For manges Vedkommende beſtaar da ogſaa Juleglæden fun i at vœre forvisſet om, at man er vakkert Ucædt. Medens Fulebudſkabet lyder ſaa herligt: Eder er idag en Frelſer fsodt, ſidder man opta- get med ſine nydelige Klœæder og de mange Srenringe, ſom dingler i Srene. Ak, ja! Han kom til fit eget, og hans egne tog iffe imod ham. Men Gud vœære lovet, der er ogſaa dem ſom er glade i Julen, netop fordi „Gud har beſogt ſit Folk“. Ogſaa herude ſynger man med af Hjertet: „Kommer alle friſtne kiære, lader os og ſynge med, bedſt vi kan, vort: Ære vœære! for Guds Frelſe og Guds Fred! Tuſind Gange Tak og Lon, vœr velkommen du Guds Spon! ſom vil bo hos os og bygge, vi ſom ſad i Dodens Skygge.“ Tidlig lille Juledags Morgen ringede den lille Skoleklokke. Jeg vidſte ikke hvorfor. Det var Tegnet til, at nu ﬀulde man gaa i Flok og Folge for at hente Juletræet og Julepynten ude i Skov og Mark. Vi ſom paa en Maade var fremmede ſfulde ife vide noget om dette; det var ment fom en Overrafkelſe for os. Eſter en liden Stund horte vi ſlîig en Sang. Det var Kvinderne, ſom kom med en hel Del
Show less

Pages

My Library: Giving; Hours & Directions; Augsburg ID; Finding & Ordering; Off-Campus Access; Equipment & Printing; Tech Desk; More...

Research: The Place to Start; Popular Questions; Study Rooms; Citation Guides; Consultations; Research Guides; RefWorks; More...

Teaching: Faculty Resources; Idun; Library Liaisons; Writing Lab; Gage Center; Copyright; Plagiarism; More...

Collections: Course Reserves; Books; Magazines, Journals, & News (Periodicals); Films & Video; Music; Databases A-Z; Archives; More...