Search results

(102,381 - 102,400 of 106,051)

Pages

Title: Gasseren 1910, Page 63
Search Result: 59 Blomſter og Slyngplanter.. De drog forbi Stationshuſet og ind ? Kirken, og under fortſat Sang tog de fat paa at pynte Kirken. Lidt efter Tom Mceœndene flœbende paa et ſtort guletræ. Kirken blev ganſke ſmagfuldt dekoreret. Ud paa Eſtermiddagen kom Folket i Skarevis. Eſter gaminel SÉ og...
Show more59 Blomſter og Slyngplanter.. De drog forbi Stationshuſet og ind ? Kirken, og under fortſat Sang tog de fat paa at pynte Kirken. Lidt efter Tom Mceœndene flœbende paa et ſtort guletræ. Kirken blev ganſke ſmagfuldt dekoreret. Ud paa Eſtermiddagen kom Folket i Skarevis. Eſter gaminel SÉ og Vedtœæœgt ſkulde man have Juletræ den Aften. Jeg maatte dele ud Ris; der var ikke Tale om andet. Okſen fkulde ſlagtes ſam- me Aften; men det blev der ikke noget af. Saa tonede den kiendte Klokkelyd ud over Byen. Julen \fulde begynde, og man ſamledes i Kirken, ſaa længe der var Plads. Alle Kirkebænke var ſat langs Vœæggene for at give des ſtorre Rum; men alligevel. maatte mange vœære udenfor af Mangel paa Plads. Hiſt og her paa Vœæggene var der opſlaaet Plakater med Navne paa for- ſfjellige Biſtationer. Her ſ\kulde de forſkjellige Grupper ſamles for at ſynge de for Anledningen indovede Sange. Sangen begyndte, en holdt Bon, hvorefter Evangeliſten Fanoela talte hjerteligt og: varmt om Julens ſande Betydning for os Menneſker. Saa blev det Sang af de forſkjellige Grupper og en kort Tale af Senaia, hvorpaa man - gik ivei med at uddele Gaverne, af hvilke der var en hel Del i den for dette Diemed anbragte Kasſe. Mange fik Gaver, og de blev glade; men det var ikke alle, ſom fik og derfor ikke alle, ſom blev glade. Der var 14—15 fattige Stakkarer, ſom hver fik fig et Toi. Der var ogſaa . lidt Sukkertoi m. m. ſom deltes ud; men her gik det ilfe retfœrdigt _ til. Den ſterkeſte fik nok meſt; ſkjont der var god Orden, var der dog dem, ſom havde „to“ Hœnder. Kanſke man ikke kan vente det bedre her? Naar Gaverne var uddelte, begyndte man med. Sangen igjen, og vi ſad og horte, til vi ife ſyntes, vi kunde mere. Juledags Morgen var atter Kirken fuldpakket af Folk. De var ganſke opmerkfſomme og ſtille. Men ſaa varmt og uſundt blandt denne Folkemasſe! Der blev talt igjen om den ſtore Gave, ſom Gud havde givet os, en Gave til Liv og Frelſe for alle: men netop denne ſtore eneſtaaende Gave blev aller meſt forſmaact af os Mennefker, ſom aller meſt trœngte til at modtage den. Denne Gave, eller denne Feſus, ſom nu er fodt i Bethlehems Stald, er Grunden til MiZ3-= ſionærernes komme hid til eder. Denne Gave kjender F ikke til her- ude i Hedenſkabet, og derfor har eders mange Venner paa den anden Side af Havet ſendt eder Bud ved Misſfionœrerne, for at ogſaa J_ fﬀfulde faa Del og Lod i denne ſtore Gave, ſom varer til et evigt Liv. Paa Eftermiddagen havde vi en liden Kundſkabsprove for dem, e
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 64
Search Result: 2760 ſom vilde blive dobt. For de fleſtes Vedkommende var Kundſkaberne maa, en Del blev viſt tilbage. Men her var en Del gamle, ſom om end de har gaaet i Undervisning lœænge, dog iffe kan gjóre videre Rede for dette og hint, ſom man fordrer for at kunne dobes. Disfe blev alligevel dobte, dog med...
Show more2760 ſom vilde blive dobt. For de fleſtes Vedkommende var Kundſkaberne maa, en Del blev viſt tilbage. Men her var en Del gamle, ſom om end de har gaaet i Undervisning lœænge, dog iffe kan gjóre videre Rede for dette og hint, ſom man fordrer for at kunne dobes. Disfe blev alligevel dobte, dog med den Forſtaaelſe, at de maa fortſœtte med at gaa i Undervisning. Der var baade blinde og Krsoblinger iblandt dem. Der var en liden Familie, Mand, Kone og Barn, ſom for Hedninger at vœre nœæſten maa ktaldes ek8emplariſke. Manden har Iært at Ilæje ved at vœre ſammen med lœſedygtige Folk paa Arbeide. Hans Kundſfkaber var ikke daarlige. Dei gjorde godt at hore hans - flare Svar paa Spsorg8maalene. Der var ogſaa nogle, ſom i lœn- gere Tid havde begjæret Optagelſe i Menigheden. Nu ﬀulde Menig- heden afgjóre, om den troede, de var ſfikfede til Optagelſe. Dette tog en Iœngere Tid; man ffulde ſe at komme tilbunds i Sjerteforholdet til Gud. Enden blev, at de ſﬀfulde optages. Om Aſftenen var der Mode igjen med Prœdiken af flere og Sang fra alle disfe Grupper. Man holdt paa til langt ud paa Natten. Synge kan og vil Gasſeren ; det blir næſten aldrig formeget af det, iſœr da ved ſlige Anledninger. Andendag Jul blev en Forretning8dag i fuldeſte Maal. Forſt Preœdiken, ſaa Overhsoring, ſaa Daab af nitten Stykker, atten voksne og et Barn. Dette paa Formiddag. Eftermiddag Konfirmation med dertil horende Katekiſation, ſaa Brudevielſe af fire Par. Om Aftenen Prœdiken og Optagelſe af de faldne. Det var ikke frit for, _at jeg folte mig udſlidt om Aftenen — og, var gläd, at Julen ikke om hver Dag i Aaret. Men det var en Hpoitid at faa vœre ſammen med Menigheden om Guds Ord og vœre Vidne til, at Arbeidet i Herren ikke er forgjœæves. Det er ſœrlig ved ſlige Anledninger, at man kan glœde ſig ved at bœre ind Negene i Herrens Lade. Og dog er Glæden blandet med Frygt: Herre, bevar dem i Trofkab til Doden! Nu er de dobte, nu ſkal de „lære at holde alt det, jeg har befalet eder.“ Dertil vil Herren hjælpe dem ved ſin gode Helligaand. Med hjertelig Hilſen, JF. B. Ferſtad. 11te Fanuar 1910. Paſtor Geoffroy Büchſenſchütz. Som Læſerne vil erindre, bragte vi for en Tid ſiden linderrels ning- om, at Paſtor Büchſenſchütz i Paris var dod, og lovede da ſe-
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 65
Search Result: 61 nere at omtale denne Mand noget nœærmere. Afdodes Son og Eſter- folger ſom Preſt for „Opſtandelſes-Kirken“ i Paris har viſt os den ſtore Venlighed paa Anmodning at ſende os et Villéde af ſin Fader til AS for „Gasſeren“. JI „Norſk Misſion8tidende“ meddeles en Del biografiſke Oplys- ninger,...
Show more61 nere at omtale denne Mand noget nœærmere. Afdodes Son og Eſter- folger ſom Preſt for „Opſtandelſes-Kirken“ i Paris har viſt os den ſtore Venlighed paa Anmodning at ſende os et Villéde af ſin Fader til AS for „Gasſeren“. JI „Norſk Misſion8tidende“ meddeles en Del biografiſke Oplys- ninger, hvoraf vi hidſœtter folgende: Paſtor Büchſenſchütz var af tyſk Herkomſt. Han ſtammer fra El- ſaſs, ſom oprindelig var tyſk Provins og ſom ſiden den tyſk-franſke Krig i 1870 atter er bleven det. Men hans Familie er i Lighed med de fleſte Elſasſere i Aarenes Lob blevne fuldblods Franſkmœnd. De bevarede dog Herredommet over det tyſke Sprog, ligeſom ogſaa tyſk Tarvelighed og Ligefremhed. FJ denne Henſeende blev Büchenſchütz aldrig Franſkmand, ſom vel var. Han var i 17 Aar Preſt i St. Denis nœr Paris, hvor han ned- lagde et ſtort Arbeide. . Hans Forbindelſe med den norſke Misſion begyndte med, at han_ tilſfrev Det norſke Misſionsſelſkabs Sekretæœr L. Dahle: og oplyſte, at hans Sondagsſfole ſamlede Midler til Misfionen og gjerne vilde give disfe til det norſke Misſion8arbeide, -ſom var luther og dog - iffe tyſf. Paa Grund af Stemningen i Frankrige efter 1870 gik det nemlig ifke godt- an at ſende franſke lutherſke kriſtnes Gaver til tyſfe Mis\fioner, ſom man tidligere tildels havde gjort. Det norſke Mis- ſionsfelſfab modtog naturligvis med RS den udrakte Vennehaand af en Troesfœælle. Da ſaa Madagaskar i 1895 blev erobret af Franfkmændene, og de norſke Misſionsvenner forſtod, hvor vel de tiltrœngte Stgstte fra deres franſke Troesbrsodre, blev der gjort Henvendelſer til ham med Anmodning om, at de frane Misſionsvenner nu for Alvor maatte yde de norſke fin Ststte, ſiden de havde ſit Hovedarbeide i den franfke Koloni. Paſtor Büchſenſchütz var ﬅtraks rede hertil, men beklagede, at han fkjendte for lidet til dette Arbeide til at kunne gjore det be- tiendt og væktke Kjœærlighed til det i Frankrige. Han blev gjort op- merkſom paa, at han burde forſóge at lære norſk, for at han af norſke “ Blade og Misſionsf\krifter kunde folge med. Han tog ſtraks fat og “ Eunde inden ikke ret læœnge meſtre Sproget. Det ſamme var Tilfcldet med hans Huſtru. Efter at have Ilært Sproget iog han for Alvor fat paa at ſprede Kundſkab om den norſke Misſion blandt de franſke Lutheranere og fik dannet en Hjœælpekomite for den norﬀe Misfion i Paris. Da
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 66
Search Result: 62 Misſionsfelſkabets Sekretœr i 1897 beſogte Paris, var Sagen alle- rede fommen i god Giœænge. Arbeidet blev ved Sekretærens Hjœlp udvidet til Lutheranere i Lſtfrankrige, hvorhen Büchſenſchütz alle- rede havde banet Vei for den. Det nœæſte Skridt han foretog, var at begynde Udgivelfen af ſmaa...
Show more62 Misſionsfelſkabets Sekretœr i 1897 beſogte Paris, var Sagen alle- rede fommen i god Giœænge. Arbeidet blev ved Sekretærens Hjœlp udvidet til Lutheranere i Lſtfrankrige, hvorhen Büchſenſchütz alle- rede havde banet Vei for den. Det nœæſte Skridt han foretog, var at begynde Udgivelfen af ſmaa tvangſrie Hefter paa franſk om det norſke Misfionsarbeide paa Ma- dagasktar. F 1898 overvar baade han og hans Huſtru Det norſke Misſionsſelſkabs Generalforſamling i Drammen. F 1901 beſogte de ogſaa Generalforſamlingen i Trondhjem. Her talte han til For- ſamlingen paa norff. Siden har afdode vœret Sjœlen i det franſke Arbeide for den norſke Misfion og har blandt andet forſkaffet flere franſke Lœrere for Misſfionen ſamt tre franſke Preſter, hvoraf den ene er den unge Paul Büchſenſchütz; disfe er endnu alle i Misfionens T}jeneſte. De franſke Lutheranere har i vœæſentlig Grad underholdt etpar hoiere Skoler paa Madagaskar. De har repræſenteret Misſionen overfor den franſke Regjering og har givet Det norſke Misſionsſelſkab An- ledning til at forhandle med den. De har taget ſig af giennemreie ſende Misſionœrer og biſtaaet dem med Raad og Daad. De ſidſte Aar har været en ſaare tung Tid for Familien. Paſtor Büchenſchütz blev rammet af Slag og blev delvis lam. Det tyngſte var, at Tungen blev rammet, ſaa han ikke kunde tale. Det har været en ſvœær Lidelſestid. Det var intet Haab om Helbredelſe, og Doden kom derfor ſom en Udlsosning. Ñ En ſtor Troſt i disſe tunge Aar var det, at hans - œldſte Son, Paſtor Louis Biichſenſchütz kunde beſorge hans Forretninger ved „Opſtandelſes-Kirken“ i Paris, hvortil afdode i 1897 blev for- flyttet, og hvor denne Son nu, fanas vi ved, ﬀal blive hans Eſter- folger. Serlig glœdeligt er det at vide, at denne hans fortrœffelige Son ogſaa er den ſamme ivrige og virkſomme Ven af Den norſke .Misfion ſom hans Fader, ſaa at han ogſaa i denne Henſeende har optaget fn Faders Arbeide. Foruden denne Son -og Misfionœren Paul paa Madagaskar, efterlader han ſig endnu to Born, nemlig en Son Robert, der er Loitnant, og en Datter, Marie, der er gift med en frank Preſt. Og- ſaa hans Enke overlever ham. * * * Det var ikke bare for Det norſke Misſ\ſionsſelfkab og dets Arbeide
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 67
Search Result: 63 paa Madagaskar Paſtor Büchſenſchütz var til ſtor Hjœælp og Vel- ſignelſe. Ogſaa Misſions$vennerne her i Landet har Grund til at take Gud for hvad denne Herrens Tjener var for vor Misfion. De aller fleſte af vore Misſionœrer har ſtanſet hos ham i kortere eller længere Tid enten paa Gjennemreiſe...
Show more63 paa Madagaskar Paſtor Büchſenſchütz var til ſtor Hjœælp og Vel- ſignelſe. Ogſaa Misſions$vennerne her i Landet har Grund til at take Gud for hvad denne Herrens Tjener var for vor Misfion. De aller fleſte af vore Misſionœrer har ſtanſet hos ham i kortere eller længere Tid enten paa Gjennemreiſe, eller medens de ſtuderede franff. Og uvurderlige var de Tjeneſter han paa denne og andre Maader har ydet vor Misſion. Herren vœære takket for hver en Tjener, ſom han faar bruge til Rigets Komme paa Jorden! Gaveſorteguelſe. Med Tak til Giverne kvitteres herved for folgende Bidrag til Madagas- farmisſionen: Misſionsbosſe hos Laura Wang, Chicago, Jll., $83.10. S. L. Barsnefs, Glenwood, Minn., ved Paſtor Olſen, $5. Mrs. Nils Dalager, ved Paſtor Olſen, $1. Ubenœævnt, ved Paſtor F. O. Jverſon, Seattle, Waſh., $10. Little Sioux Mgh., Foſtoria, Ja., ved Magnus Svendſen, $8.55. Dr. M. J. Jenſen, Minneapolis, Minn., $5. BVethel Mghs. Kvdf., Northfield, Minn., ved O. H. Shirley, $11.80. Halvt Offer i St. Johannes Mgh., Clintonville, Wis., ved Paſtor C. N. Vogt, $4.95, Chriſtian Olſon, Wal- lochet, Waſh., 50c. Mrs. S. A. Holland, Thompſon, Ja., $2.50. Halbvt Offer under Misſionsmodet i Fargo, N. Dak., den 27de Februar 1910, ved Paſtor S. Romfsdahl, $65. Des Lacs Valley Mghs. Kvdf., ved Paſtor O. T. Olſen, Carpio, N. _Dak., $15. Olaf Chriſtianſen, Cloquet, Minn., ved Paſtor M. L. Hsoſtager $5. Misſionsbosſer ved Paſtor Johan Mattſon: Mrs. Ole Sathol $1.79, Mrs. Chr. Olſon $2.68, tilſammen $4.42. Miſs Evelyn Hanſon, Atwater, Minn., $1. Ved Paſtor H. Y. Urdahl, Hatton, N. Dak.: Golden Lake Kvdf., $31.97, Even Sondreaal $5, og Misfion3- bosſer ſom folger: Mrs. Ed. Moe $1.14, Mrs. E. M. Sondreaal $5.70, Mrs. Anne Erſtad $4.65, Mrs. Ole Hanſon $1.65, Mrs. H. J- Urdahl $2.50, Mrs. Even Sondreaal $6.94, Mrs. Ole A. Heſkin 91c, tilſammen $60.46. Misſionsbosſe hos Mrs. Anna M. Berg, Battle Lake, Minn., ved Paſtor Johan Mattſon, $6.81. Ved Mrs. Paſt. J. S. Strand, Minneapolis, Misſionsbsosfer ſom folger: Mrs. J. Y. Berge $1.17, Mrs. J. S. Strand $1, Jennie Anderſon $1.07, Mrs. A. C. Thuraas $1, Mrs. Thoreſen 9T7ec, Mrs. A. H. Anderſon 74c, tilſammen $5.95. Mrs. G. Skommedal, Thief River Falls, Minn., $4. Ved Paſtor O. Swenſon, Binford, N. Dak.: Gethſemane Kvdf.,- $20, og Misſionsbsosſer ſom folger: 'S. Torriſon $5, Olai Bjelland 50c, Mrs. J. Y. Anderſon $7.55, Aane Anderſon $1.37, til- ſammen $34.42. O. J. NRodland, Leeds, N. Dak., ved Paſtor A. A. Brun3s3- vold $5. ° E Bethania Mghs. Kvdf., Ringle, Wis., ved Ole Jenſen, $25. Del af Offer opfaget under Kredsmsodet i Camp Releaſe Mgh., Montevideo, Minn., ved Paſtor JY. M. Mikaelſon, $7. Peter Johnſon, Lotory, Minn., til Rei-
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 69
Search Result: Gasseren. No, 5, | Minneapolis, Minn., Mai 1910. 10de Aarg. Entered as second-class matter March 5, 1909, at the Post Office at Minneapolis, Minn., under the Act of Congress of March 3, 1879. Den Helligaands Kraft. „Han ſagde til dem: Det tilkommer ille eder at vide Tider eller, Timer, ſom...
Show moreGasseren. No, 5, | Minneapolis, Minn., Mai 1910. 10de Aarg. Entered as second-class matter March 5, 1909, at the Post Office at Minneapolis, Minn., under the Act of Congress of March 3, 1879. Den Helligaands Kraft. „Han ſagde til dem: Det tilkommer ille eder at vide Tider eller, Timer, ſom Faderen hac ſat i ſin egen Magt. Men FJ ſkak annamme den Hel=- ligaands Kraft, ſom fal komme over eder, og. JF fal være mine Vidnex baade i Jeruſalem og i hele Judæa og Samaria oà tindtil Jordens Ende.“ : / Ap. Gj. 1, 7. 8.- Vi har atter netop feiret Menighedens Feſt — Pinſen. Den er Profetiernies Opfyldelſe, Kronen paa Frelſesverket. Det fom' var lovet, opfyldes ved Pinſefeſten. Baade over Diſciplene og ved dent ſfal Forjœættelſernes Opfyldelſe' fomme. Selv fal dè faa Aandens Kraft, og ſaa ſfal de meddele denne Kraft til andre, derved-at de bliver Jeſu Kriſti Bidner hjemme og ude —— indtil Verdens Ende. Men “Diſciplene var endnu ved Himmelfarten, da Jeſus nudtalte ovenſtaaende Ord, „Daarer og ſenhjertede til at tro“. Anderledes blev det dog, da den Helligaand blev udgydt over dem. :Da- fik de 11yt ‘Lys, da blev. de ledet „til al Sandheden“. Da blev det dunkle __ art, det for forfærdelige blev'Aarſag lil den inderligſte Glæde. Men nu lever vi eſter Aandsudgydelſen, og derfor ſkulde vel ikke - vi mangle Lys? Net, vi mangler heller ikke Lys, bare vi vil aabne | vore Line og vandre i Lyſet: Og dog har vi netop ikke faa lidet af de ſamme Skavánker ſom Diſciplene havde for Aandsudgydelſen. Vare for at næœvne et: Vi vil ſaa- gjerne vide Tider og Timer, vier ſaa overmaade intereSſeret i det ſom Faderen har ſat i ſin egen Magt. Naar det ſynes os at gaa ſent og trœgt med Rigets Udbredelſe, ſaa blir vi modloſe og utaalmodige. Vi har ganſke ſterke perſonlige Tanker om, hvor ſnart og hvor let og hvor godt Misſfionsarbeidet
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 70
Search Result: 66° burde gaa. Lg ſynes det os ‘at gaa hurtigt og godt paa en Mis-= _ſionêmark og ſent og ſmaat* paa en anden; ſtraks er vi fœrdige til at fælde fjodelige. Domme om Aarſagerne. JF de aller fleſte Tilfœælde tager vi feil. Og det er jo intet at undres over; thi vi beſatier os med det ſom Faderen...
Show more66° burde gaa. Lg ſynes det os ‘at gaa hurtigt og godt paa en Mis-= _ſionêmark og ſent og ſmaat* paa en anden; ſtraks er vi fœrdige til at fælde fjodelige. Domme om Aarſagerne. JF de aller fleſte Tilfœælde tager vi feil. Og det er jo intet at undres over; thi vi beſatier os med det ſom Faderen ſelv har forbeholdt ſig. : e nu dettè iffe var noget andet end en uſkyldig Leg med os uvedkommende Ting. Men det er alvorligere end ſom ſaa. Der- Jom det „ikfe filtoguner 08, da gjor vi vel i at lade det vœære i fuld &ortroſtning til ham, ſom nok vil vide at tyre med disfe Ting. : Men der er noget andet ſom tilklommer os og ſom vi fﬀulde have vort Blik fœſtet paa: ¡J ſkal 'annamme den Helligaands Kraft ſom - fal fomme over eder.“ Uden denne Kraft formaar vi intet, udruſtet dermed har vi Lofte om, at vi ſal formaa alt. Dette ﬀÆulde være vor inderlige Bon til Gud, at vi maatte faa ret meget af den Hel- ligaand, at vi maatte ſtyrfes lil at udfore vor Herres Gjerning. Og Herren ſkal hore vor Bon, derſom den ‘er oprigtig. Men det er ſandt — med den Helligaands Kraft folger Opgaven, ‘at v>ære Vidner om Jeſus Kriſtus —- indtil Fordens Ende. Jngen Stil- ling er farligere end den at udbede ſig Kraften og ſaa ife at ville benytte den. Det betyder aandelig Dod og evig Fortabelſe. ___ Arbeidet ligger foran 0s — lige fra vort eget Hjem og vor egen Menighed og udover indtil Vérdens yderſte Grænſer. Det ene ſal gjores, det andet maa tiffe forſommes. Vi maa tage os vel ivare, at vi ikke i Tanke eller Tale ſœtter de forſtjellige Grene af Misſionens verden8omfattende Gjerning ob imod hinanden. Derved viſer vi os ; _ifke lydige mod vor Frelſers Befaling til os. Nei, lad os i Troſkab mod ham og i Hengivenhed mod hans Vilje drive Arbeidet for Mis- ſionen — den indrè og ydre — ‘med Aandens Kraft og en forloſt Sjœæls inderlige Kjœærlighed til ſin Herre og Meſter. Kun faaledes*er vi lydige mod Jeſu Befaling. Arbeidet har han givet os, og Atbeidskraften ligeſaa. Dag og Time for ſynlig Fremgang og moden Frugt har han i fin egen Haand. Lg det er bedſt ſaaledes. T n AARE E varer fra. Evighed til Gia EL - A. H. Kriſti Evangelium i i Mongoliet. : Mongolie beſtaar for Stalledelea af Græsſletter eller &demar- fer, ſom af Mongolerne kaldes „Gobi“. Det er mere end feks Gange
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 71
Search Result: BT jaa ſtort jom’ det tyſle Keijerrige. Befolkningen beregnes til om- fring 2,500,000. Indbyggerne er Nomader, ſom vandrer omkring paa Grœæsſlet- terne med fine Kameler, Heſter og Faar; ikke engang nede i Dalene ved Elvene driver de noget nœævneværdigt Fordbrug. Skjont Mon- golerne bor i Telte,...
Show moreBT jaa ſtort jom’ det tyſle Keijerrige. Befolkningen beregnes til om- fring 2,500,000. Indbyggerne er Nomader, ſom vandrer omkring paa Grœæsſlet- terne med fine Kameler, Heſter og Faar; ikke engang nede i Dalene ved Elvene driver de noget nœævneværdigt Fordbrug. Skjont Mon- golerne bor i Telte, flytter de disſe ſjelden, ofte bare to Gange om Aaret. Om Vaaren tager den mongolſke Hyrde ind i ſit Telt alie Lam, Killinger og Kalver. Femti Lam, tyve eller tredive Killinger og et halvt Duſin Kalver kan dele Teltet med Familien, ſom da har bare en ganſfe liden Del af Teltet. F Sammenligning med Kine- ferne er Mongolerne i Almindelighed bedre ſtillet. De rider f. EXs., hvor de ſærdes. Jugen gaar tilfods uden Pilegrimene, ſom derved opnaar ſtore Fortjenejſter. Selv den mongolſke Tigger ſfidder tilheſt: Men ſaa eier han da gjerne heller ikke andet end Heſten. Den vigtigſte By i Mongoliet er Urga, ſom lTigger ved den ſtore Landevet, ſom forbinder Peking med Baikalſjoen. Urga er Lamas hellige By og har omkring 20,000 vndbyggere, af hvilke mere end Halvparten er kineſiſfe Kjobmœnd. Den eneſte By, ſom ellers er af | nogen Betydning, er Uliasſutai med 4,000 Indbyggere. Befolknin- gen ti Byerne er for Storſtedelen Kineſere. De Misjionærer, jom arbeider i Mongoliet, er alle Svenſker; Misſionær Fridſtrom, tilhorende den ſkandinaviſke Alliancemisſion, arbeider i Jordbrugskolonien ved Patſebolong; Misfionær Karlén tilhorer den ſvenſffe Mongolmisſion; hans Station ligger fem Dags- reiſer nord for Kalgan; og det Britiſke og Udenlandfke Bibelſelfkabs Udſending er F. A. Larſon, ſom ſaa godt ſom altid er paa Reiſer. Larſons Hovedkvarter er i Kalgan, en By i Kina nær den mongolſke Grœæœnſe; men Larſons egentlige Arbeide er paa Reiſer at ſprede Bi- beldele. Det er faa Steder paa den vidſtrakte mongolſke Slette, ſom ife Larſon har beſ ſogt med ſine Bibler. Han har nylig afſluttet en Reiſe, ſom varede 16 Maaneder, og paa denne Tur havde han _Anledning til at Tægge i Jolkets Hœnder ikke mindre end- 12,300 Evangelier. De fleſte Bibeldele, Larſon har med fig, er paa det mon- “6 golſfe Sprog; men han har altid med ſig ogſaa endel paa tibetanſk. Larſon reiſer med en Karavane paa 10 Dyr, 5—6 Kameler og 4s maa Heſter. Foruden de tò Mongoler, ſom leder Karavanen, har han med ſig en Mongol, ſom hjælper ham med at ſœælge Bogerne. Hans forſte Medhjælper var en kriſten Mongol, ſom havde vœret Ee OP Pfle
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 72
Search Result: 68 James Gilmours*)} Tjeuer. / Livsfornodenheder for hele Reiſen bœæ=- rer Kamelerne; intet kan fjgbes paa Sletten uden Melk og et og an- dei levende ¿zaar. Men har man været ſaa heldig at faa kiobt et Faar, kan det have ſin ſtore Vanſkelighed at faa det ſlagtet. Begge Larſons Karavanemœnd er...
Show more68 James Gilmours*)} Tjeuer. / Livsfornodenheder for hele Reiſen bœæ=- rer Kamelerne; intet kan fjgbes paa Sletten uden Melk og et og an- dei levende ¿zaar. Men har man været ſaa heldig at faa kiobt et Faar, kan det have ſin ſtore Vanſkelighed at faa det ſlagtet. Begge Larſons Karavanemœnd er Lama, og ingen Lama maa dræbe et Dyr: den tredie, ſom folger ham, har været Lærer, og det er for ham en uoverſtigelig Hindring for at ſlagte et Faar. Larſon har paa ſine Reiſer med ſig to Telt, et mindre til eget Brug og et ſtorre til ſine Mœnd. Han er en god Skytte, og det kommer vel med, da hans Telt ofte om Neœtterne er omringet af ſtore ſibiriſke Ulver. Ulvene har flere Gange ſpiſt op et Par af hans Heſter. Mongolerne er venlige og gjeſtfrie. Paa fine Reiſer er Larſon endnu aldrig blevet plynoret. Ved en Anledning forfulgte ‘en Ro-= verbande en Karavane laſtet med Solv, ſom tilhorte rusſiſke Kjob- “mœænd, Karavanen tog fin Tilflugt til Larſon, ſlog Leir ved Siden af hans Telt og lod ham gjemme Kasſerne med Spolvet. Latſon gik til Roverne og foreholdt dem det urette i deres Adfœrd og bad dent ſjerne ſig — og de adlod. Om Natten ſendte han ſaa Karavancu afſted en anden Vei, og den naacde lytfelig fit Beſtemmelſesſted. Rgo- verne udgjorde ſelv en ſtor Karavane med Telt, Heſter, Huſtruer, Barn, tilſammen omfkring 200 Perſoner. Larſon beſogte Dagen ef- ter dercs Leir og blev paa del ventigſte tndbudt til at driffe The i derèS Telt. La han af GOL igHGYCDSE n ikke gik ind i deres Telt, kom “ de ud til ham med The. „Paa mine Reiſer,“ fortæœller Vaxrſon, „ſtaar jeg meget itdlig op, tager ned Teltet, fodrer Dyrene, og er gjerne ved Solopgang fœrdig til at afreiſe; ved Middagstid holdes en noget lœngere Hvile, og ved Solnedgang Îaar vt atter Leir. FJ den hede Sommertid er Reiſen meget anſtrengende baade for Menneſker og Dyr, og man kan da kun tilbagelægge 3% Mil om Dagen.“ De lever hovedſagelig paa Melk og Faare- og Antilopekjod. Mel forer de med ſig til Brod. Gron- ſager og Frugt findes der ikke i Mongoliet. „Naar vi kommer til en Mongolleir,“ fortæller Larſon videre, „rider vi frem til Teltdoren vg raaber, at Éieren maa komme ud. Vi kan nemlig ikke fomme forbi de fire, fem raſende Hunde, ſom altid holder Vagt ved et Mon- goltelt. Naar Eieren kommer ud, forer han ſtraks den beſogende ind *) James Gilm 0 ar den \orſte evangeliſke Misſionœær i Mongoliet.
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 73
Search Result: 69 i Teliet, Man ſporger jaa forſt efter Familiens Befindende, derefter __Dyrenes. Men ſaa maa man ſidde ganſke taus, indtil man bliver vudt The og andre Forfriſkninger. Theen indfores fra Kina i ſmaa haarde Kager. Der brydes en Vid af Kagen, den ſtodes i en Mor- ter, blandes med Salt, Melk og...
Show more69 i Teliet, Man ſporger jaa forſt efter Familiens Befindende, derefter __Dyrenes. Men ſaa maa man ſidde ganſke taus, indtil man bliver vudt The og andre Forfriſkninger. Theen indfores fra Kina i ſmaa haarde Kager. Der brydes en Vid af Kagen, den ſtodes i en Mor- ter, blandes med Salt, Melk og undertideun Mel; denne Blanding ko- ges i Vaud, og mongoljk The er en Drik, ſom bydes overalt, ſelv hos __den faitigſte. FJ Byerne bruges diéſe „Thekager“ ſom Penge. Jeg har f. Ets. engang ſolgt et Nyteſtamente for to Thekager. Naar Theen er drufkklet,-begynder Verten at ſporge, hvor man fom- mer fra, hvad nyt man kan fortæœlle oſv., og da er Tiden inde til at iage frem Bogerne. Disſe underſoges med ſtor Nysgjerrighed. Kan nogen i Teltet læſe, aabner han en Bog og læſer et Stykke her og et der. Valgek af de Evangelier, man kjober, beſtemmes ſom Regel af | Permens Farve. Undertiden bliver Teltets Beboere ſtraks interes- jeret 1 Fortœllingen om et eller andet af Feſu Undere: paa et andet Sted ïan det hœnde, at BVogerne og Lœæren ſtrafs betegnes fom „udenlandſk“, og de vil ikke vide noget af den. Naar vi ſac har talt en Stund med hverandre om Bgogerne, kan de for en Bog tilbyde mig lidt Oft, Melk eller en „Hatag“ -— et lidet Stykke grovt Silketsi af ubetydelig Voœrdi. „Argol“ (torket Kogjodſel, der benyttes ſom Brœndſel), ex ogſaa et almindeligt Byttemiddel. Penge har Mon- golerne ikke. : : | Mongolernes Religion er buddiſtiſf Lamaisme. Alle Lama kan læſe, og de udgjor nœſteu en Trediedel af Befolkningen. F enhver Familie blixr den œldſte Son og ofre ogſaa den nœſ#t ældſte en Lama. Men talmindelighed. lœrer Lama itte mongolſk, men tibetanſk for at funne raniſe op den buddhiſtiſke Liturgi. De lœærer at lœæſe ſine ki- betaiſfe Boger ſaa. mekaniik, at de iffe engang forſtaar, hvad Ordene betyder.. Meget foa almindelige Mongoler kan lœæſe ſit eget Sprog; uren naar en Mougol fan lœſe;, begynder han ofte en Skole, og de, ſom har fin Leir | Nærheden, ſender ſine Barn til Skolen, for at disſe fal lære at læje og ffrive. Lærerens Lon er for hvert Barn et Faar eller to for ſels Maaneders Undervisning ;- for et Aars Undervisning faar han undertiden en Heſt. Disſe Lœærere har ingen mongolſke Lœ- rebgger. Mongolſfke Evangelier faar derfor ofte tjene ſom ABC, da der 1 mange Skoler iffe er Anlednuing til at faa fat i andre mongolſle Boger.“ : | Jeſus Kriſtus er fommet ſom et Lys ogſaa for Mongolerne; mer vette Lys maa bringes dem gjennein det aabenbarede Ord og levende
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 74
Search Result: 0 Biduer. F Mongolermisſionen beer mtan nu meget om, at Gud maa drive u flere Arbeidere ogſaá til denne Arbeidsmarfk. De faa, ſom ftaar derude, trænger Forſterkning. D D 7 „Ramp og Sete“. Jul og Nyaar. (Slutning.) Juledags Formiddag havde vi Hoimesſegudstjeneſte, og paa Ef- termiddagen begyndte...
Show more0 Biduer. F Mongolermisſionen beer mtan nu meget om, at Gud maa drive u flere Arbeidere ogſaá til denne Arbeidsmarfk. De faa, ſom ftaar derude, trænger Forſterkning. D D 7 „Ramp og Sete“. Jul og Nyaar. (Slutning.) Juledags Formiddag havde vi Hoimesſegudstjeneſte, og paa Ef- termiddagen begyndte Modet omtrent Kl. 4 og varede til Kl. 8 Af- ten. Flere deltog med korte Præœdikener, og indimellem var der Sang vekſelvis af Forſamlingen og af tre velindovede Kor, deriblandt Skolebornene, ſom viſtnok ogſaa ſynger bedſt. Andendags Formiddag var der Hoimesſegudstjeneſte med Nad- vergang og Barnedaab. Eftermiddag begyndte Modet paa ſamme Tid ſom Dagen for, men holdt ved noget læœngere: udover Aftenen. Der holdtes mange opbyggelige og vœkkende Taler.- Sangen var ogſaa ſærdeles god. Foruden de ſom deltog forſte Es var der ogſaa entelte, ſom fang. og ſpilte Guitar: Trediedags Morgen havde vore kvindelige Misſionœrer indbudt hele Forſamlingen til Bevœrtning. Der kom ikke fuldt fſaa mange ſom de forſte to Dage, men alligevel ent anſelig Forſamling. Efter Tœængere og alvorlig Samtale om hedenſke Lege, ved hvilke vi ſer, at ſaa mange af vore unge friſtne forfores, tom Vevœærtningen ſom _ beſtod hovedſagelig af Kager, Vafler og The. De ſtore Kage- og Vafſelbyrder, ſom blev baaret ind i Kirken, og ſom var fſfikket til at vœkke Sympati for Kokkene, var ſnart „out of ſight“, og jeg tror, at Diakonisſerne ſaa vel ſom min Huſtru fik levende Beviſer. for, at der gives Tider, da ogſaa Gasſerne ſaavel ſmaa ſom ſtore, er baade_ op- merkſomme, interesferede og deltagende. ‘Efter Béevœrtningen opto- ges en Tid til Sang og Afſkedstaler, og ſaa filtes man. Flere ud- talte, at dette var den hyggeligſte Jul de havde havt. Og jeg tror, at mange gik hjem med det «ndtryk, at Julen er en ſand Glædes- og Opbyggelſesfeſt for den kriſtne Menighed. 4 Et glædeligt Træk var det ogſaa, at her denne Jul ſamledes flere - Tanoſiér end det ofte pleier at vœre Tilfœldet. Det er fo Fndlands- folket, ſom udgjor den ſtorſte Del ‘af Forſamlingen. Her var en ſtor Forſamling hele Tiden, ſaa vor ellers ſaa rumme- lige Kirke blev liden nof. i
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 75
Search Result: 71 Et Par af Biforſamlingerne bad om at faa feire Julen hjemme i ſine egne ſmaa Kirker; thi paa den Maade kunde alle faa vœre med. Tisfe var nemlig Fenoatſimo og Vohimary. Paa det forſtnæœvnte Sted var jeg ogſaa ſelv Sondagen for Jul, der blev da fire voksne dobte. Alle er Tanoſier. Tre af dem...
Show more71 Et Par af Biforſamlingerne bad om at faa feire Julen hjemme i ſine egne ſmaa Kirker; thi paa den Maade kunde alle faa vœre med. Tisfe var nemlig Fenoatſimo og Vohimary. Paa det forſtnæœvnte Sted var jeg ogſaa ſelv Sondagen for Jul, der blev da fire voksne dobte. Alle er Tanoſier. Tre af dem har drevet det ſaa langt, at de kan læſe, den fjerde er en œldre Kvinde. Hun \træver endnu med Abc-Bogen, men har Tlœært bra Katekismen ofv. udenad og giver ogſaa Fndtryk af at have nogenlunde god Forſtaaelſe deraf. Det falder __forreſten meget vanſkeligt for œldre Hedninger at tilegne ſig videre Kriſtendomsfundﬀab. Der er ogſaa flere andre Katekumener — nok ſaa langt komne. Fra begge Steder berettes, at de havde ſtore Forſamlinger, og at alt har gaaet meget godt. Ved at feire Julen paa flere Steder rœ>tkes naturligvis mange flere Folk, og da for- nemmelig Hedninger. Da man hjemme er ſaa vant til at have Grantræ, at det anſees omtrent for det eneſte rette til Juletrœæ, ſaa er det maaſfke iffe ud af Veien at fortœælle, at her i Manaſoa maa et almindeligt Lovtræ gjore Tjeneſte og i Fenoatſimo benyttede man gronne Bananaplanter. Ved den ſidſte Solnedgang i 1909 ſamledes vi for at tage Aſked med det gamle Aar ved at tâkke Gud for hans Velſignelſe og naadige Biſtand. Paa ſamme Tid havde vi ogſaa ſidſte Overhoring med Daabskandidaterne. Vi havde derfor intet Midnatsmode, da: de _fleſte foretrækfer- at ſove ud og ind Aarene. ‘ | Alligevel forekom det mig, at det funde være morſomt at hore Lÿyden af vor nye Kirkeklokke ved Aarsffiftet. Da Kl. flog 12, Tod jeg den derfor ſvinge ſaa godt jeg formaaede:. Betydningen af denne - utidige Stgsi forſtod viſtnok ikke alle Naboerne, og de begyndte derfor at rore paa fig. Nogle ſtal fun Hovedet ud igjennem Hyttedoraab- ningen og ſaa ſig om. Andre kom helt ud, hang Tpsiet over ſig og ſatte fig paa Hut udenfor Doren for at vente, om Klokken Æulde ringe anden Gang. Da jeg maa bort til Sygehuſene for at ſe til -et ſygt Barn, moder jeg paa Veien vor ſnille gamle Maſivelo, ſom kom- mer ledende ſin blinde Mand, Bartimœus, holdende ti hver ſin Ende af en Stav. De havde kun taget Tid til at kaſte de gamle Toter ſom de ſov i omkring ſig. „Hvor ſal F to drage hen midt paa Natten ?“ ſpurgie jeg. Bartimœæus gned ſine blinde a og ſagde: „Skal vi iffe til Kirken for’at bede da ?“ Nyaarsdag Formiddag var her Hoimesſegudstjeneſte, og derpaa blev fem vok8ne dobte, hvilket jo er glœdeligt, om end en Glæde blan-
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 76
Search Result: # det med megen Frygt ; thi det har altid viſt ſig, at ſaa mange cr- ubeſtandige og utro i ſit Lofte til Herren. Huſk dog baade ‘disſe og alle andre gasſiſke friſtne i eders Bonner, at Geſus maa ſaa den rette Plads i deres Hjerter. Nyaarsdags Eftermiddag var beſtemt til Hoî itfeſt. Enhver ſkulde...
Show more# det med megen Frygt ; thi det har altid viſt ſig, at ſaa mange cr- ubeſtandige og utro i ſit Lofte til Herren. Huſk dog baade ‘disſe og alle andre gasſiſke friſtne i eders Bonner, at Geſus maa ſaa den rette Plads i deres Hjerter. Nyaarsdags Eftermiddag var beſtemt til Hoî itfeſt. Enhver ſkulde da faa bringe hvad de vilde, enten det var Penge eller andet, ſom funde omſœttes i Penge. Da Klokken havde ringet forſte Gang, be- gyndte Folket at ſamles. Nogle bar Byrder paa Skuldrene, andre Hhavde Kurve paa Hovedet og andre havde Hænderne fulde. Man bragte ſine Byrder ind i Kirken og ſatte dem fra fig paa en dertil beſtemt Del af Kirkegulvet. Da alt var ſamlet, ſaa der ud ſom paa en liden Marked8plads. Der var en hel Del Kurve fyldte med uren- ſet Ris, andre med renſet Ris. Der var Vindruer, Ferſkener, Pine- apples, Sufkerror, Bananas, Nodder, Æg, Hons, lidt Haandarbeide og ſyede Kæder m. m. De ſom ikke bragte andre Sager, gav Penge. Et Par Mand gav ogſaa Kvœg. Nogle Hedninger kom ogſaa med lidt af ſin Grode, deriblandt gamle Jſidza, en af Alder ſammenkrum- pen og nœæſten blind Tanofſikvinde, ſom lever af hvad barmhjertige Menneſker giver hende fra Dag til Dag, da hun ikke har hverken Born eller Forſorger. Til alles Overrafkelſe kom hun famlende frem over Kirkegulvet i ſit fillede Toi med en liden Kurv Ris paa Hovedet, ſom hun havde tigget ſammen for „Ny Tompo“ (Herren). Efter Sang, Bon og Præœdiken blev der Udſalg. Vi fik ind $27.50. Et Stykke Kvœæg og noget andet er endnu ufolgt. Desuden er der ſenere kommet ind lidt fra Diſtriktet, og der er endnu en Del ſom ikke er indbragt. Disfe Penge gaar for det meſte til Tremaaneds- fasfen og bruges til $jælp for fattige kriſtne og hvad andet ſom bliver betemt paa de tremaanedlige Moder. Desuden har Menig- heden ſin egen Kasſe for hvad der kommer ind ved de maanedlige Nadvergudstjeneſter. Denne Kasſe giver lidt. af ſin Fndfomſt til Hjœæœlp for Gutteaſylet og har ſammen med Kvindeforeningzn betalt $100 for vor nye Kirkekflokke og underholder nu en ſœærſkilt Evan- geliſt. - Kvindeforeningen underholder ogſaa en Evangeliſt. Spondag efter Nyaar var der Formiddags- og Eftermiddags8gud$= _tjeneſte ſom ſedvanligt. Hermed er det gamle Aar endt og det nye begyndt. Siden har der vœret Moder med Evangeliſterne og for EE er de ſam- let her til Undervisning et Par Uger.
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 77
Search Result: E) \ Hermed vor hjerteligſte Tak til alle for al Opmuntring og for alle eders Forbonner.- Maa Herren give eder ogfaa i dette Aal megen Velſignelſe i Arbeidet baade derhjemme og herude. Glem fremfor alt ilfe at bede Hoſtens Herre ſende mange tro- og dygtige Arbeidere til fin Hoſtmark herude, og...
Show moreE) \ Hermed vor hjerteligſte Tak til alle for al Opmuntring og for alle eders Forbonner.- Maa Herren give eder ogfaa i dette Aal megen Velſignelſe i Arbeidet baade derhjemme og herude. Glem fremfor alt ilfe at bede Hoſtens Herre ſende mange tro- og dygtige Arbeidere til fin Hoſtmark herude, og det ikke alene til N Jille Flek ſom vi kalder vor, men ogſaa Naboernes. O hjertelig Hilfen Ul alle Deres hengivne JF. O. Dyrnes., Hilſen til Misſionsvennerne. Jeg har netop vœret ude lidt i Diſtriktet oſtenfor St. Auguſtin ror at ſe til med et og andet vedrorende Arbeidet, og jeg ſynes, at det gaar iffe ſaa galt. Katekumenernes' Antal er oget lidt, ſiden fidit jeg var paa de Kanler. Der var en Evangeliſt, ſom for en Tid ſiden havde flaget over, at han intet funde giore i den By, hvor han var, og bad om at maatte blive forflyttet til en anden By. Dette blev ham indrommet. Han blev da ſat i en By, hvor der for havde vœret gjzort adſkilligt Misſionsarbeide, ſaa flere var blevne friſtne. Men da den daveœærende Lærer havde gjort ſig umulig ved ſit forar- gelige Liv, blev han fjernct og Arbeidet nedlagt. De unge og ueér- farne friſtne faldt ſaa lidt efter lidt tilbage til Hedenſkabet igjen. Der er nu Tegn til, at dis\e faldne kriſtne vil nærme ſig Herren igjen. Der er ialfald hos endel en ſaar Samvittighed, ſom anklager dem - for deres Utroſkab mod Gud; de kommer nu nokſaa regelmœæsſfig til Kirken, og Evangeliſten har god Anledning til at tale dem tilrette. Der er ogjaa en Del Hedninger, ſom har meldt ſig til Daabsunder- visning og iblandt disfe er Byens Chef, der ſynes at ville gjore Al- vor af at faa ſin Sjæl reddet. Han var for. i Tiden paa god Vei, men ſtanſedes i Lobet ved den nœvnte Læœrers Fald. Jeg dobte tre Born paa denne Tur. Deriblandt Barnet til Noa, en blind Mand, ſom har fundet ſig en meget tunghort Kone, ſom al- drig Ttommer til Nadvergudstjeneſterne her paa Stationen. YJeg ſpurgte hende om Grunden til dette. „Min Mand vil aldrig tage mig med, naar han gaar,“ var Svaret. Noa ſyntes ikke, at hun ſva- rede til de Fordringer, ſom han ſyntes med Rette at kunne fordre af hende. Han lifte ilfe hendes Opfgorſel. Hun er lidet for ſig og fane heller iffe har Klœæder nok til at jule ſig med. De er fat--
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 78
Search Result: 4 tige Staller og dertil kommer, at Manden er blind. Men han er nofſaa flink til at underviſe udenad i Katekismen. Min Reiſe gjaldt ikke bare at ſe til med det direkte Misſfion8ar- beide; jeg fulde ſe, hvad der kunde gj&res med Forſamlingshuſe paa 2—3 Steder. Det er juſt ikke noget hyggeligt...
Show more4 tige Staller og dertil kommer, at Manden er blind. Men han er nofſaa flink til at underviſe udenad i Katekismen. Min Reiſe gjaldt ikke bare at ſe til med det direkte Misſfion8ar- beide; jeg fulde ſe, hvad der kunde gj&res med Forſamlingshuſe paa 2—3 Steder. Det er juſt ikke noget hyggeligt Arbeide, og kanſke_ “flere vil ſige, at det ſlet iffe er MisfionsSarbeide. Men vi maa nu have Hus baade til Evangeliſterne og til at ſamle Folket i. Det vilde være en ſvæœr Lettelſe for Misfionærerne, om de kunde ſlippè alt dette opſlidende Byggearbeide, ſom gjores, ſelv om det iffe huer. Det gaar forholdsvis ganſke let at afgjore en Kontrakt om Opfs- relſen af et Hus; men dermed er det iffe fœrdigt. Man kan komme igjen baade en og to Gange, og alt er lige ufœrdigt. Er det i Skattetiden, og man er haardt oppe for Penge, kan det jo gaa for- tere, tildels for fort, idet Arbeidet blir daarligt gjort. Flere Huſe __er noffaa forfaldne og andre igjen er aldeles odelagte. Det er van- ſteligere at bygge nu, da Regjeringen vil, at vi ſal figbe alt Træ- materiale, medens Græs og Nor kan ftiobes udenvidere af Folket ſelv. Men ſaa lœnge vi faar Lov at bygge og fſamle Folket i de byggede Huſe, er det jo bare glædeligt, om end Byggearbeidet er forbundet 11cd baade Udlæœg og Msoie. Faſtelavns Spondag var en hyggelig Dag: Det var Maaneds- mode med Altergang. Ve voksne, ſom blev dobte i Julen, ſkulde nu for forſte Gang gaa til Serrens Bord. Der var iblandt dem baade Arsoblinger, halte, blinde og fattige. Der ſad de hvidhaarede, for= overbgiede, udſlidte i Syndens og Hedenſkabets Tjeneſte. Der blev talt over: „Sandelig, vore Sygdomme har han taget paa ſig og vore Piner har han baaret. Men han er ſaaret for vore Overtra- delſer, knuſt for vore Misgjerninger.“ Herrens Naade ſyntes ſaa ſtor og herlig. De havde nu trolig tjent Synden i alle ſine mange Aar, ofret til Fœdrene, ofret til Guderne og ſlagtet Ofkſe paa Ofkſe for at finde Lægedom ſor ſit arme Hjerte — alt uden Nytte. Nu havde de hort om ham, ſom havde taget ogſaa deres Sygdomme paa fig og ſom var ſaaret for deres Overtrœdelſer og knuſt for deres Misgjerninger. Nu indbod Herren dem til at komme til ham for at de funde have Livet. Han ſom var dod for deres Synder kunde nu tilgive deur-for deres mange Synder og give dem Fred ved ſit Blod, ſom engang var ofret ogſaa for deres Overtrædelſer. Der- for burde nu baade de og Menigheden være glade over, at de idag funde komme til Serrens Naadebord for at modtage Pantet paa alle deres Synders Forladelſe. e
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 79
Search Result: 759 Paa E var der Daabh, 3 Voksne og 3 Born bley lagt til Menigheden. Eun Familie med et ‘ Barn og to Born af kriſtne Forœældre ſom blev dobte i Julen, alle fra Salary, ſom jeg for har ſfrevet om. Jblandt ve voksne var der en gammel Kvinde, ſom har boet her paa Stationen, ſiden for vi kom hid....
Show more759 Paa E var der Daabh, 3 Voksne og 3 Born bley lagt til Menigheden. Eun Familie med et ‘ Barn og to Born af kriſtne Forœældre ſom blev dobte i Julen, alle fra Salary, ſom jeg for har ſfrevet om. Jblandt ve voksne var der en gammel Kvinde, ſom har boet her paa Stationen, ſiden for vi kom hid. Denne gamle Stak=. far blev reddet_ i ſidſte Lieblik, da Vandflommen tog ‘hendes Hus. Det var i Grunden en velkommen Vand{tom for hendes Slegtninget. der kun onſfede at blive af med hende. Hun blev imidlertid reddet af de kriſtne og bragt hid, hvor hun ſiden har havt ſit Hjem. Stund- om fortæller hun om, hvorledes hun blev ſpendt, ſparket og ſlaaect af fine eane Folk, fſaa hun var nœæſten dod af baade Mishandling og Sult. Det er nok denne flemme Medfart, ſom gaar igjen 1 Drom- " me; thi ret ſom det er, vaagner hun midt paa Natten med forfœrde- lige Skrig om Hjœlþ, da der er nogen' ſom- vil drœbe hende. Om Aſtenen var det Optagelſe i Menigheden af en Mand og Kone, jom er af Menighedens œldſte kriſtne. Han var en Lid Me-= nighedens ledende Mand og arbeidede til ſynlig Velſignelſe. Men ſaa faldt han i Flerkoneri og paa denne Maade har han afſted- fommet megen Forargelſe i Misfion8arbeidet. Det er nu flere Maa= neder ſiden jan. forſte Gang kom hid og bekjendte ſine mange Syn- der, der nu tryffede ham. Men, de kriſtne her havde ikfe nogen Til- lid til hans Omvendelſe, og dette blev nok til og med ſagt ſaa hoïtl, at Manden horte ſige: Han omvender ſig for at faa Levebrod igjen. Herover blev baade han og Konen ſaa forbitret, at de vilde nu ife fomme hid til Kirken mere. Han fom dog igjen alligevel, og bad om OVptagelſe. Han kom da ſaa langt, at Menigheden vilde have ham paa Prove en Iid for at ſe, om han virkelig mente det alvorlig med ſtn Ombvendelſe. Da nu ingen ſyntes at have noget at indvende mod hans Liv og Vandel, blev han optaget, ſom nævnt. Senere è _Mpodet ſamme A ften kom han frem og. fortalte om den Mand, ſom havde to Sonner, den yngſte havde taget ſit, reiſt bort og odt alt ſit Forraad i Synden. Dette er mig, ſagde han. Jeg burde ikke tale her i Aften; men Faderen modtog ſin forlorne Son, og jeg er nu ogſaa komuten hjem igjen til Menigheden og til Gud, ſom jeg har fiœmpet imod faa lœnge; men nu kan jeg iffe mere; Serren er ſter- fere end jeg, derfor vil jeg boie mig for ham og bede Herren om at hjœælpe mig til at for blive tro mod E til O Veg takker Gud for Frelſen. Hans Tale giorde pienfynlig et alvorligt Indtryk e Forſam-
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 80
Search Result: 70 lingen, og hele Dagen havde vœæret beſjœlet af en Fredens og Enig- hedens Aand, ſom virkede ſaa velgjorende paa hele Menigheden. Herren veæœre Tak for ſaadanne Stunder. Hjertelig hiïſet alle. Eders hengivne, St. Auguſtin, {öde Februar 1910. F. B. Ferſtad. Fra Fru Haunah Jerſtad. „Herrens Navn...
Show more70 lingen, og hele Dagen havde vœæret beſjœlet af en Fredens og Enig- hedens Aand, ſom virkede ſaa velgjorende paa hele Menigheden. Herren veæœre Tak for ſaadanne Stunder. Hjertelig hiïſet alle. Eders hengivne, St. Auguſtin, {öde Februar 1910. F. B. Ferſtad. Fra Fru Haunah Jerſtad. „Herrens Navn er et faſt Taarn; til det lober den retfœærdige hen og bliver bjerget.“ SDrdſp. 18, 10. Jeg fik Lyſt Ul at ſende en liden Hilfen til O för vi for- lader St. Auguſtin. Nu har vi allerede været her i ſyv Maaneder. Tiden er gaaet fort. Den varme Tid er nu ſnart over og vi har vœæ- ret friſe, naar undtages at en af Smaapigerne nylig har havt lidt Feber igjen. “Hun var nofſaa ſyg, men det varede ife mere end et Par Dage, ſaa var hun oppe igjen. Vi har fundet det nokſaa tri- veligt her. Naar vi nu har begyndt ſaa ſmaat at palke op for at drage til Tanoſy, ſaa ſer vi tilbage paa disſe Maaneder, og ſynes det har vœret nofkſaa interesſant at arbeide blandt Sakalaverne. . Vi “Yaaber at finde Arbeidet ligeſaa kfiært i Tanoſy, naar vi faar be- gyndt der. Alle Sjale er jo lige dyrekjobte, bare nogle funde vin- des, tœnt vindes for det evige Liv og Salighed! Det er det ſtore Maal, ſom giver Misſionsvennerne og EE Kiœærlig- hed og Udhokdenhed. | JF. kan tro, at Hedenſkabet og Overtroen er urimelig ſter endda Hos dette jiakfels Folk. Saaledes hœæœndte det f. Eks. for et Par Maaneder fiden, da vi en Aſten kom hjem fra Kirken, at der var flig Sang og Dans borte 1 Byen. Vi ſpurgte, hvad dette var for en Sto1. En af de kriſtne begyndte da at le og ſpurgte, om vi ikfe havde hort om den Manden, ſom blev borte. for en Maaned ſiden. Nei, vi _Havde intet hort. Saa fortalte Nataniela, at en Mand med ſin Kone og Daltîer var gaaet uò at fiſke. (De pleier ofte at vade langt ude i “Vandet, naar det er Ebbe, og fiſle. Det hœnder da ofté at de vover fig ud forlangt og bliver opſpiſi af Dyr, ſiger Sakalaverne. Sand- ſynligvis er det Hai). Denne Mand var ogſaa ud og fiſkede paa ſamme Vis. Da det begyndie at morkne, ſagde han til ſin Kone, at de fulde gaa hjau og toge. San fulde fnart fomme efter. Det ‘Tlev morkt, og han kom ifïe. Der blev ſogt efter ham, men de fand1
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 81
Search Result: LF TT ham itte. Konen ſpurgte efter ham blandt Slegt og Venner i andre Byer, men ingen havde ſeet ham. Folket ſagde, at han var dod i Bandet; men Konen vilde ite tro det. Hun ſpurgte Umbiaſaen. Han ſagde, at han levedè, at hon var taget ind i Fjeldet eller kanjfe i Jorden | nogen Hule af de...
Show moreLF TT ham itte. Konen ſpurgte efter ham blandt Slegt og Venner i andre Byer, men ingen havde ſeet ham. Folket ſagde, at han var dod i Bandet; men Konen vilde ite tro det. Hun ſpurgte Umbiaſaen. Han ſagde, at han levedè, at hon var taget ind i Fjeldet eller kanjfe i Jorden | nogen Hule af de underjordiſke og fulde nok lomme hjem “igjen. Dette var Grunden til Glæœden. De ventede ham hjem igaar Aſtes, fortaltes det. Der var ligedan Sang og Dans da. Jdag hav- de Umbiaſaen lovet, athan jikfert fulde komme i Aften. Jgaar var han fommet op af Jorden og ſad under et Tamarindetræœ, men Ft- Ffekrogen hang endda faſt i Jorden. Jaften ſlulde Fiſkekrogen flippe Taget, og han ſtulde komme hjem. Derfor var de nu ſamlet en hel Flok for at tage imod ham med Sang og Dans. Men han kom ikke. Siden horte vi, at Umbiaſaen vilde have ſin lovede Betaling, $4.00, fom hau. ogſaa fif og drog ſin Ver med Loſte om, at han ſﬀulde toms- me, ſelv om det tog lang Tid. Jeg har intet hort paa lœnge. nu, ſaa den Sag er viſt opgivet af alle. Saadanne ſtore Bedrag hjælper viſtnok til at aabne Dinene paa Folket, ſaa de taber mere og mere Troen paa Umbiaſaens Lögn: — Her forleden Dag byggede Stor- manden op et Hus til en af ſine Born. ‘For de flyttede ind, ofrede han og ſyrinklede Blodet rundt þaa Vægge- og Tag, for at undgaa Ulykke og Dod. Ser J, hvor Hedningerne tror paa Blodet ſom et MViddel;, der frelſer fra alt? Kun kiender de ikke det Offerlam, ſom bar al Verdens Synd. Og dog, Gud være lovet. Her er allerede mange Basſere, jom har fundet, at Serrens Navn er et Taarn og en Tilflugt paa Nodes Dag. Med de fjœærligſte Hilſener. Éders Oe . Hannah Ferſtad. SÍ. Auguſ ſtin, den i2te Mars 1910. Misſionskonferenſen i Edinburgh. Den Mistionskonferens ſom tœænkes afholdt i Edinburgh, Skot- land, 14de til 23de Juni, vil blive ‘den ſtorſte og merkeligſte i ſit AS i hele Misſionshtſtorien. Der holdtes en lignende Konferens New York i 1900: men den ſom nu’ ſnart ſal’ træde ſammen, er e hele ſit Anlœæg bat aldeles eneſtaacnde. e Allerede i 1907 begyndte Forberedelſerne, idet der ‘Hedfdites otte ſtore Komiteer eller Kommisſionér, der ﬀulde indhente Oplys=
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 82
Search Result: 4% 78 nmnger om og give en indgaaendè Udredning af forſljellige vigtige Sporgsmaal i Forbindelſe med Misſionsſagen. Rummet tillader ife nogen nærmere Omtale herom, hvorfor vi fal indfkrænke os til Tun at næœvne de forſtjellige Sporgsmaal, ſom vedkommende Komi- teer fik at behandle: 1) Evañgeliets...
Show more4% 78 nmnger om og give en indgaaendè Udredning af forſljellige vigtige Sporgsmaal i Forbindelſe med Misſionsſagen. Rummet tillader ife nogen nærmere Omtale herom, hvorfor vi fal indfkrænke os til Tun at næœvne de forſtjellige Sporgsmaal, ſom vedkommende Komi- teer fik at behandle: 1) Evañgeliets Udbredelſe til hele den iffec- kriſtne Verden. 2) Den indfodte Menighed og dens Arbeidere. 8) Opdragelſens Betydning for Kriſtianiſeringen af det nationale Liv. 4) Misfionens Budſkab i Forhold til ikke-kriſtne Misfioner. 5) Ud- ‘dannelſen af Misfionœrer. 6)-Misſfionens Grundlag hjemme. 7) Misſiouens Forhold til vedkommende Lands Regjering. “ 8) Samar- beide og Enhed. Med megen Kyndighed er diſe Komiteer beſaï med Mœnd og Kvinder, der er Autoriteter paa de Omraader de ſkal behandle. Hver af disſe otte Komiteer har udarbeidet en Rapport, der vil udgjore 3 a 400 trykte Sider. Ved Siden heraf vil Konferenfens Forhand- linger udgjore et Vind. Det hele Verk, der altſaa vil udgjore ni Vind, kan ordres nu for Konferenſens Sammentrœden ved at til- ſtrive W.- Henry Grant, 156 Fifth Ave. New York og indſende $4. Verket, der er vakkert indbundet, vil blive fœrdigt i September. Men det bebudes, at Priſen vil blive ſat op efter at Konferenſen ‘er Holdt. Vi foler ‘08 overbeviſt om, at baade Preſter og andre mis- \ſionsintereSſerede vil gjere vel i at anſfkaffe ſig Verket; da det for lange Tider vil blive den bedſte Kilde til Oplysning om de mange Problèmer fjom moder os. vaa Misſionens Omraade. Der er ſra Komiteen i Edinburgh, ſom har med Ordningen af Konferen]jen at gjöre, udgaaet et alvorligt Opraab til Forbon for Konferenſen og dens Arbeide, at den maa blive til ſtor Velſignelſe for HSerrens Sag. . Vennerne vil ife glemme dette. Proſesſor Y. H. Blegen er valgt til at repræſentere Frikirkens — Hedningemisſion ved Konferénſen. Han vil i ſin Tid her i Bladet . | meddele nogle af ſine Jndtryk fra Modet. A. H. Merk! Vor Misſionskasſerer, Profesſor J. H. Blegen, vil blive borte © ° paa en Europareiſe. i to.a tre Maaneder i Sommer; men det er ord- tet ſaa, at Gaver til Misſionen adresſeres til ham ſom almindelig. _Venrerne vil. merke fig dette. Bidragene ſendes altſaa ogſaa under hans Fravær til Prof. J.: H. Blegen, Augsburg Seminary, Minnea- polis, Minn. Andreas Helland, Sekretœr L. B. M.
Show less

Title: Gasseren 1910, Page 83
Search Result: 79 Aarsmodet for Lutheran Board of Misſions. Lutheran Board of Misfions holder, om Gud vil, ſit Aarsmode i Valley City Menigheds Kirke, Valley City, Nord Dakota, Fredag den 10de Juni 1910 Kl. 8 Morgen for at foretage Valg vaa tre Direktsorer iſtedetfor Pa- fior E. Verntſen, Hr. Sven Heſtin og...
Show more79 Aarsmodet for Lutheran Board of Misſions. Lutheran Board of Misfions holder, om Gud vil, ſit Aarsmode i Valley City Menigheds Kirke, Valley City, Nord Dakota, Fredag den 10de Juni 1910 Kl. 8 Morgen for at foretage Valg vaa tre Direktsorer iſtedetfor Pa- fior E. Verntſen, Hr. Sven Heſtin og Paſtor Johan Mattſon, hvis Tjeneſte- tid udlober. iaar, ſamt for efier Nomination af Frikirkens Aar3mode at op- tage fem nye Medlemmer af Boardet, og ellers beſlutte om ſaadanne Sager, Jom ‘maatte fomme op til Behandling. Alle Boardets Medlemmer bedes om at afgive Mode. ; | , Mimeapolis, Minn., den 12te Mai 1910. ' | Ee Andreas Helland, ‘p. t: Sekretær for L. B. M. Gavefortegnelſe. Med Tak til Giverne kvitteres herved for folgende Gaver til Madaga3- farmisſfionen: Miſs Seriana Andreasfen, Elbuw Lake, Minn., ved Paſtor P. T. Pe- terſon, $2. Bethel Mgd., Rocheſter, Minn., ved Paſtor A. Oftedal, $40. Miſs Marie Baardſens „laſt will“, ved Paſtor P. T. Peterſon, $5. Knudt A. Haugen, Portland, N. Dak., ved S. N. Heſkin, $10. Hans Varmedal, Do., ved Do., $19. UVbenœvnt i Minneapolis, $400. Ungdommen i High __ Prairie Mgh., N. Dak., ved Paſtor L. E. Kjelaas, $18.55. Mrs. O. Jev- “_uings Misjionsdoëfe, Climax, Minn., ved Paſtor O. Bergh, $2.07. Ung- domsforeningen it Zions Magÿ., Luverne, Minn., ved Miſs Sina Tofteland, $12.50. Sven Edlands Vorn, Cooperstown, N. Dak., JIndholdet af en Misſinsbesje $1.69. Melvin Jacobſen, Sisſeton, S. Dak., Misfions- bosſe, 33.55. Mr. E. A. Aandals Misftonsbosſe, S. Dak,, $2. Ulrikke Selle, LTenver, Colo, $1. Stcand Siſters, Fosſton, Minn., ved Paſtor Steen, $1. Ved Paſtor J. H. Myhre, Rollag, Minn.: Mrs. Julia S. Husbÿyn, $3, Mrs. JF. G. Gilbertſen 1.78, Mrs. Marthe K. Knudſen 1.61, tilſammen- $6.39. E. Q. Rendahl, Cove, Waſh., $75. Halvt Konfirma- tionsoffer i Grue Magh., ved Paſtor Johan: Mattſon, Battle Lake, Minn., $T.87T. En ‘Ubenævnt fra Trefoldigheds Mgh., Hills, ved Paſtor Elias ‘Pederſei, $2. Mrs. A. Wiley, Chippewa Falls, Wis., ved Paſtor O. À. Opſeth, $5. Offer 1 Eidſlog Mgh., Minn., ved Paſtor O. Y. Flagſtad, $15.20. Mrs. Frithjof Carlſon, Lake Linden, Mich., $2.60. E. M. Vaa- Teland. og en. Kvindeforening i. Kvinesdal, Norge, hver 10 Kroner, til Pa- “ſtor Jerſtad, tilſammen i amerikauſte Penge $5.38. Tref.- Mghs. Kvdf., „Neenah, Wis., Jndholdet af Sparebssſe;' ved Paſtor C. N. Vogt, $2.20. 2. S. Aas, Oſakis, Minn., $1. Aadalens Kvdf., Fairdale, N. Dak,, ved Mrs. Simon Myra, $15. A. G. Blegen, Northwood, N. Dak., ved Alex ‘Erickſen, $5. Johan Knudſon, Wendell, ,„Minn., $1. J. S. Vik, Lake ‘Park, Ja., ved Paſtor J: H. Hanſon, $5. Audubon Misſfionsforening, Au- dubon, Minn., ved Mrs. R. Vaardſon, $18. Minnewaſka Mghs. Kvdf.,
Show less

Pages

My Library: Giving; Hours & Directions; Augsburg ID; Finding & Ordering; Off-Campus Access; Equipment & Printing; Tech Desk; More...

Research: The Place to Start; Popular Questions; Study Rooms; Citation Guides; Consultations; Research Guides; RefWorks; More...

Teaching: Faculty Resources; Idun; Library Liaisons; Writing Lab; Gage Center; Copyright; Plagiarism; More...

Collections: Course Reserves; Books; Magazines, Journals, & News (Periodicals); Films & Video; Music; Databases A-Z; Archives; More...