Search results

(102,401 - 102,420 of 105,656)

Pages

Title: Gasseren 1904, Page 41
Search Result: “y Dé ſorte havde til hans Ord, Derfor trængte Rygtet om denne Gjerning : E vidt omkring i Afrika, og forogede den Anſeelſe, ſom „den gode, tloge Doktor“ nod overalt, Den fyrſtelige Ære, ſom hans Landsmeænd beredte ham, da han beſogte England, ‘fordreiede ikte hans Hoved. Manden var ligeſaa ydmyg...
Show more“y Dé ſorte havde til hans Ord, Derfor trængte Rygtet om denne Gjerning : E vidt omkring i Afrika, og forogede den Anſeelſe, ſom „den gode, tloge Doktor“ nod overalt, Den fyrſtelige Ære, ſom hans Landsmeænd beredte ham, da han beſogte England, ‘fordreiede ikte hans Hoved. Manden var ligeſaa ydmyg ſom han var modig. Da der engang i en Forſamling blev talt meget om, hvilke ſtore Opofrelſer han havde gjort, fortſatte den yd- myge Helt: „Kan man kalde det et Offer, ſom ikke er andet end en liden Afbetaling_ paa den ſtore Taknemmelighedsgjæld vi ſtaar i til Gud, og ſom vi aldrig kan betale? ſiger hellere: det er en Forret. Jeg har aldrig bragt et Offer. Vi ſkulde ſlet ikke tale derom, naar vi tæn- fer paa det ſtore Offer, ſom Jeſus bragte, da han ſteg ned fra ſiñ him- “ melſte Faders Herlighed for at give ſig hen for os.“ Allerede i 1858 ‘vendte han tilbage til Afrika for at gjore nye ſtore ODpdagelſer. „Hvad man kjender af Sydafrikas Fndland mellem 21de Gr. ſydlig Bredde og Æfkvator,“ river en af vore ſtorſte Geografer, „er vœſentlig Living- ſtones Arbeide.“ Jkke mindre end 7 Jndſger har han opdaget, og han har betydelig udvidet vore näturvidenſtabelige Kundſkaber ſaavel ſom geografiſte. Kort ſagt, blandt Nutidens reiſende er ingen ſaa betyd- ningsfuld ſom han. Derhos var han ſig fuldkommen bevidſt, at Gud havde faldt ham til at loſe en ſtor Opgave; aldrig ſogte han fin egen Ære, men han havde altid for Die den Vinding, ſom hans Arbeide \fulde bringe det ſtakfels formorkede Afrika. „Hvis Gud hjælper mig til at gjore Ende paa Slavehandelens ſtore Onde, faa brÿder jeg mig ikke om Sult eller andre Beſværligheder. Jeg vil priſe hans Navn af mit hele Hjerte. Nilens Kilder er mig kun vœærdifulde ſom et Middel, der ſætter mig iſtand til at aabne min Mund med Magt blandt Menneſkene. Dette er den Magt, ſom jeg haaber at anvende for at helbrede et uhyre Onde, og rœlke en hjæl- pende Haand til den ſtore Omveæltning, ſom Gud i \it altomfattende Forſyn har forberedt i Aarhundreber, og ſom han nu haandgribelig befordrer,“ . Livingſtone var ife Opdagelſesreiſende kun for at opdage. Viſt- not havde han Die for alt; han var Geograf, Zoolog, Botaniker, Aſtro- nom, Lœæge, Sprogforſker. Men alt dette tjente ham vœæſentl’g ſom Midler for det torre Maal. Saa ſtor Livingſtone er ſom Opdager — ſiorre er han dog ſom Menneſkeven. Han havde Hjertet fuldt af For- barmelſe overfor de Folk, hvis Lande han gjennemforſkede. Han yn- fedes over Folket. Stedſe og altid var han beſjælet af den ene Tanke.
Show less

Title: Gasseren 1903, Page 10
Search Result: 6 for Bon om Udſendelſe af koindelige Misſioneœærer til de enkelte Stationer. i l , : Lad 083 ſe lidt paa hver enkelt af de anforte Grunde. At tale tydelig og fuldſtœndig om de Friſtelſer, ſom venter en opvokſende Pige hver Dag i dette Land, er ikke let — umuligt ſim- pelthen i en fort...
Show more6 for Bon om Udſendelſe af koindelige Misſioneœærer til de enkelte Stationer. i l , : Lad 083 ſe lidt paa hver enkelt af de anforte Grunde. At tale tydelig og fuldſtœndig om de Friſtelſer, ſom venter en opvokſende Pige hver Dag i dette Land, er ikke let — umuligt ſim- pelthen i en fort Korreſpondance. Hver eneſte Dag ſer jeg Smaapigerne her fra Bethania og de omliggende Landsbyer, naar de gaar til og fra Skolen. Ret ſom det er, kommer de ogſaa i et eller andet Erinde op paa Stationen. Kvikke og muntre, ofte med et ſfjelmff Smil og den muntre Barne- latter, naar man ſiger eller viſer dem noget, ſom morer dem. Dg Barnegsiets eiendommelige Glans, iſœr hos de mindre og mindſte. Og om Aftenen ſynger de, ſaa det ljomer omkring i Byen. Disſe ſmi- Tende Barneanſigterne, de tindrende Line og deres Sang i Byen om Aftenen er nogle af de meſt varmende Solſtraaler i ens daglige - Liv herude. Men det kan rent tage Modet fra en, naar man tœænker paa, hvad der venter disfe Smaapiger, naar de blir lidt ſtorre. Det er ſaa illuſtrerende, hvad Roſtvig ſagde under Debatten om Pigeaſylet paa Konferentſen: „De opvokſende Piger i Menigheden glider mig mere og mere ud af Hœænderne. Dette ligger ſom et Tryk over mig hver Dag. “ For at belyſe Forholdet ſal "jeg oplyſe, at de 4 Piger, jom jeg havde haabet at konfirmere dette Aar, nu ſidder med hver ſit Barn alleſammen.“ Dg lignende Erfaringer gjores paa alle Stationer. ' ; Selv om Bgrnene er fra ſaakaldte kriſtne Hjem, ſaa er endnu det ſtore Flertal af vore kriſtnes Hjem herude paa Veſtkyſten Hjem uden Bon, Hjem uden Guds Ords Lœsning og fremforalt Hjem uden Barneopdragelſe. XF Regelen ikke Spor af det ſidſte. Tilbage ſtaar altſaa vœæſentlig den moralſke Tugt, ſom mere eller mindre daarlige indfodte Lœreres daglige Undervisning har - funnet ove. Og ſaa den mere ſpredte Paavirkning, ſom fra Mis- fionærens Skoletilſyn, Prœdiken og Konfirmandforberedelſe er ud- gaaet til dem. Og dette tilſſammen — lagt altſaa ſom Modvœgt mod Jndflydelſen fra et daarligt Hjem, mod de utallige daarlige Tilſkyndelſer udenfra under hele Opvekſten. Det er altſaa en 13—14 Aars Sakalavpiges Udruſtning til Striden mod gammelt og nyt Hedenſkab, hvori Syndens og Helve- des Magter er ſom fſlupne los. Lœæg ſaa hertil de ubændige Drifter
Show less

Title: Gasseren 1904, Page 37
Search Result: _Gasseren. No. 3 No.3 Minneapolis, Miun., Februar 1904, ae Aarg. Menneſkefiſkere. Men da Jeſus vandrede ved den galilæiſte So, ſaa han to Brodre, Simon, ſom kaldes Peter, og Andreas, hans Broder, faſte Garn i Spen; thi de vare Fiſtere. Og han ſagde til dem: Folger eſter mig, ſaa vil jeg gjore...
Show more_Gasseren. No. 3 No.3 Minneapolis, Miun., Februar 1904, ae Aarg. Menneſkefiſkere. Men da Jeſus vandrede ved den galilæiſte So, ſaa han to Brodre, Simon, ſom kaldes Peter, og Andreas, hans Broder, faſte Garn i Spen; thi de vare Fiſtere. Og han ſagde til dem: Folger eſter mig, ſaa vil jeg gjore eder til Menneſtkefiſkere! Matth. 4, 18. 19. ö Disſe Vers, ſom fortæller om noget af det forſte, Jeſus gjorde, efterat han havde begyndt ſin offentlige Virkſomhed, har altid tiltrut- fet ſig megen Opmerkſomhed baade af troende og vantro. Vantroen har ſpottet ham, ſom vilde grunde Himmeriges Rige - paa Jorden, og ſom ikke havde bedre Forſtand eller torre Held med ſig, end at han kaldte nogle Fiſkere, forat de ſulde vœre med at lægge Grundvolden til ſaa ſtor en Bygning. Troen har glœdet ſig og glæœder ſig fremdeles over. det, ſom Jeſus takfer Faderen for: „Jeg priſer dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre, at du har f\fjult dette for viſe og forſtandige og aabenbaret det for umyndige“; det ſamme ſom Paulus udtrykker ſaaledes: „Ffte mange viſe efter Kjodet, ikke mange meægtige, ikke mange fornemme er _ faldte, men hvad der er daarligt i Verden har Gud udvalgt for at beſkjœmme de viſe, og hvad der er ſrobeligt i Verden, har Gud udvalgt for at beſljæmme det ſterke, og hvad der er lavt i Verden, og hvad der er ringeagtet, og hvad der er intet, har Gud udvalgt forat tilintetgjore det, ſom er noget, forat intet Kjod fal roſe ſig for ham.“ Thi derſom det paa den ene Side er ſandt, at der var knapt nok ringere Folk at faare til Grundlœægere af „Riget“ end galilœæiſke Fi- ſere, ſaa er det jo paa den anden Side aldele® trart, at funde disf\e galilœiſfe Fiſkere blive Redſkaber til den ſtore Gjerning, ſom kan fees paa denne Dag, ſaa er det deſto mere til Guds Ære og vor Herres
Show less

Title: Gasseren 1904, Page 39
Search Result: 25 DD en Menneſtefiſter: Jeſus maa ſelv gjóre ſine Efterfolgere til Menne- fiſtere, Og, Gud veære lovet, han gjor det. Han giver ſine Diſciple Lenne Drift i deres Hjerter, at de maa faa Menneſter frelſte, at de maa faa flere med ſig paa Himmelveien, flere og altid flere, Sjæl efter Sjæl maa faa...
Show more25 DD en Menneſtefiſter: Jeſus maa ſelv gjóre ſine Efterfolgere til Menne- fiſtere, Og, Gud veære lovet, han gjor det. Han giver ſine Diſciple Lenne Drift i deres Hjerter, at de maa faa Menneſter frelſte, at de maa faa flere med ſig paa Himmelveien, flere og altid flere, Sjæl efter Sjæl maa faa Del i Glæden i Gud, thi den er ſtor nok for alle; der er Rum ‘vg atter Rum for Gjeſter ved Herrens ſtore Nadvere og atter og atier ender Herren ſine Tjenere ud efter flere. Og Jeſus giver ikke bare Lyſten til at vinde Sjœæle; han viſer ogſaa ſine Diſciple, hvorledes det ſal gjores. Han lægger ſelv den venlige Indbydelſe paa ſine Tjeneres Tunge: Kommer, thi nu er alle Ting beredte, kommer til Bryllup! Gaar ud paa Stadens Gader og Stræ- der og ſamler dem ind! Gaar ud paa Veiſkjellene og ved Gjerderne og nod dem til at fomme ind, at mit Hus kan vorde fuldt! : Ya, det var vel ſaa i de gamle Dage, mener du, men nu-— nu er der vel ingen ſaadan Befaling til 08? Det: var vel Apoſtlerne, ſom _ſkulde vœre Menneſtkefiſkere, ikke vi? Aa ja, det ſer ud, ſom om det er forbi med Kriſtendommens Kraft, og ſom om der ikke er mange, ſom vil være Menneſkefiſtere; men Her- rens Kraft er dog den ſamme, og hans Aand er meœgtig ſom i for- dums Dage, og endda kalder han Efterfolgere, ſom han vil giore til Menneſtefiſtere. Og vi kan ikke krybe bag Apoſtlerne og ſige: de ſkal gaa, men ikke jeg, eller bag Preſterne og ſige: de fal gaa, men ikke jeg. Thi hvem er Apoſtlernes-Arvtagere om ikke den Menighed, ſom er bygget paa deres Grundvold? Og hvem formaner Paulus: vorder mine Efterfolgere, ligeſom jeg er Kriſti, om ikke alle ſande Menighedslemmer? Sandelig Herren vil endnu have ſit Legems Lemmer i ſamme Ar- beide ſom i de gamle Dage. Og han falder fremdeles ſine Efterfol- gere, hele ſin Menighed og alle dens enkelte Lemmer, til at være Men- neſtefiſkere. Dg Havet er lige dybt og fuldt af Fiſk, og Verden er lige for og fuld af Menneſker. Og vel har Menigheden vokſet og de kriſines Tal tiltaget, og dog er der kanſfe ligeſaa mange Hedninger tilbage at præ- dike for nu ſom i Apen Dage. Thi ogſaa ES Tal er -vokſet. ‘ Og Dgsrene er aabne og Portene ſprængte, og Veiene er ‘vani frem til alle Lande og alle Folk. Og efterſom Dagene gaar, lyder _ Jeſu Kald ſtedſe klarere og interligere til alle, ſom horer hans Ord: - Folger efter mig, og jeg vil gjore eder til Menneſkefiſfere! LUrTIDTS pS D, DLT EINE R 4E SVA [W| ſaw e
Show less

Title: Gasseren 1903, Page 12
Search Result: 8 . Kone, fom blir hos ſin Mand, eller ‘den Pige, fom blir hos ſine Forældre, og maa arbeide og leve tarveligt. & det hele er Forholdet ſaadan, at vi ſaa at ſige gaar i en ſtadig Frygt for de lidt tilvoksne Piger. En af Misſionærerne her nede paa Kyſten har ſeet ſig nodt til at lade alle ſtorre,...
Show more8 . Kone, fom blir hos ſin Mand, eller ‘den Pige, fom blir hos ſine Forældre, og maa arbeide og leve tarveligt. & det hele er Forholdet ſaadan, at vi ſaa at ſige gaar i en ſtadig Frygt for de lidt tilvoksne Piger. En af Misſionærerne her nede paa Kyſten har ſeet ſig nodt til at lade alle ſtorre, kriſtne Piger i Stationsmenigheden faa ſove i en Tilbygning til Stationshui et E Nat for at prove at beſkytte dem. Og náar Kvinderne er ſaa efterſtræbte, er det kun at glœæde ſig over, at der dog findes kriſtne Forœældre, ſom beder om Misſfionæ- rens Hjœlp. F denne Menighed har ſaaledes Lærere henvendt fig til Misſionæren og ſagt: „Kan dere ikke tage min Datter. Hun begynder nu at blive ſtor, og jeg formaar iffe at pasſe hende over- for Eſterſtræœbelſerne.“ Og ſaadanne vilde viſt hilſe Oprettelſen af et Pigeaſyl med Glæde; hvorfor det ogſaa blev E ſom en Grund, der talte herfor. Dernœæſt blev det anfort ſom Grund, at man ved et ſaadant Arbeide kunde haabe at {affe nogen bra Leœærerkoner. Mangelen paa ffittede Lærere har altid været folelig i denne Misſion. Og Mangelen er blit ſvœærere derved, at ſaa mange Sa= falava-Lærere — ſom det blev ſagt paa Konferentſen — „er blit dragne ned af ſine Koner.“ Staar vore kriſtne i Almindelighed lavt her baade i Oplysning og fkriſtelig Vandel, ſaa er det i Sœær- “ deleshed Tilfœldet med Kvinderne. De er gjerne endda mere ſtri= dige, endda mere dovne og endda mere uvidende end Meœændene. En efter Sakalavaforholde bra Mand og bra Lærer er ſat î en Hedningeby en 5—6 Timers Vei herfra. Hans Familie er den eneſte fÉriſtne Familie paa Stedet. Kun ſjelden kan han komme hid til Stationen: Om Hverdagene Skole, om Sondagene Mode | Skolehuſet. Hans Tid er helt optat hermed, og Planteland har han iffe. Familien er ſtor og Lærerlonnen }ﬀfal ſtrække til alt: 14 Kroner Maaneden til Mad og Klær for en 6—7 Menneſkèr. Og da }ﬀal det hverken forbedre hans Humsr eller hans Financer, at han har et Trold af en Kone, ſom iffe kan lœſe indenad, og ſom iffe fan ſy en Rift ſammen i et Klædesplag. Af ſaadanne Lærer- foner har der iffe været ſaa faa. Og Frugten: Lœrere, ſom man har maattet ſœtte paa Dor, fordi det ikke gik for dem. Nu i dette ſidſte Aar er her begyndt en Lærerſkole. Konferents og Hovedbeſtyrelſe har dertil beredvillig bevilget betydelige Sum- mer. Vi er forberedte paa, at en hel Del af Eleverne ikke vil
Show less

Title: Gasseren 1904, Page 44
Search Result: 40 Hjerneſtaller laa langs Veiene, hvor jeg drog frem. Der, hvor jeg byggede mit Hus, ſtraks nedenfor i Uren, laa der en hel Haug- af ubegravede Menneſkeben — arme, fredloſe Fanger ſtyrtet udfor Fjeldet af ſine ligeſaa fredloſe Landsmænd. Profeten Mika ſiger i 4, 3: „Og de ſkulle \mede ſine Sverd...
Show more40 Hjerneſtaller laa langs Veiene, hvor jeg drog frem. Der, hvor jeg byggede mit Hus, ſtraks nedenfor i Uren, laa der en hel Haug- af ubegravede Menneſkeben — arme, fredloſe Fanger ſtyrtet udfor Fjeldet af ſine ligeſaa fredloſe Landsmænd. Profeten Mika ſiger i 4, 3: „Og de ſkulle \mede ſine Sverd om til Hakker og ſine Spyd til Vingaardsknive.“ At jeg ſkulde opleve dette i Midongy, at ſe denne Forjætteiſe op- fyldt bogſtavelig! Jeg havde i flere Dage hort en Smed holde paa fra Morgen til Aften der inde mellem Ferſkentræerne borti Bakken. Gad vide, hvad han ſaa vedholdende holdt paa med? Saa gaar jeg bortigjennem. Rundt om ham ligger der-ſtore Stabler af Gevæœrpiber og Spydſpidſer. Det var i den Tid, de franſke afvœbnede Landet. Tuſinder af Spyd og Gevœærer var da indleveret af Midongy Rpoverfolk til den franfſtke Kommandant, der havde fattet den ædle Beſlutning at give Folket no- get bedre igjen for deres ufrivillige Offer. Saa beder han en Smed omgjsore disſe blodige Mordvaaben til Spader og Sigder, [Om da deles ud til Folket igjen. Profetens Forjættelſe ſﬅtod med engang ſaa levende for já: Mens jeg ſtaar der og ſer paa, at den ene Geværpibe efter den an- den vandrer ind i Smedens Flamme for ſaa paa hans Ambolt at maſſes ſammen og omdannes til Fredens Redſkaber, kommer en af de indfodte Evangeliſter forbi. _„Ser du, hvad- ſom fler her?“ ſiger j jeg. : „Fa du,“ ſvarer han, „jeg har nu daglig gaaet her og ſeet paa denne Smed. Noget ſaa herligt ‘har jeg ifke for oplevet, og paa Son: dag maa jeg prædife over Mikas Forjœættelſe. Den opfyldes her iblandt 08." Den kommende Ssondag prœdikede han over Mika 4, 3. Han talte om Freden, den ſtore Lykke at have Landsfred, at Hjertefreden dog var endda herligere; men at al Fred tun funde komme ved Fredsfyrſten Jeſus Kriſtus. Han tog ogſaa- med V, 2 i Mika 4: „Og mange Hedningefolk ſulle aaa eg ſige: „Kommer og lader o8 gaa op til Herrens Bjerg og til Jakobs Guds Hus, forat han maa lære o8 ſine Veie, og vi vandre paa hans Stier.“ „Ogſaa dette Vers opfyldes bogſtarelig i disſe Dace,“ fortſatte han. „Vi er Staden paa Bjerget, ligeſom Jeru- ſalem var det for Fsrael“ (Midongbyen liager paa en 3—400 Meter hoi Klippe). „Disſe vore Landsmeænd, ſom i disſe Dage har miſtet | SS
Show less

Title: Gasseren 1903, Page 13
Search Result: 9 : I: : : fuldfore Kurſet. To er allerede borte. Men vi har dog det Haab, at ialfald nogle ſkal funne fuldende Kurſet og kunne ſendes hjem ſom Lærere. De vil da have faaet den „videſtgaaende“ Undervis- ning, ſom gives i denne Misſfion. Og hvis de ikke gifter ſig, me- dens de er her paa Skolen,...
Show more9 : I: : : fuldfore Kurſet. To er allerede borte. Men vi har dog det Haab, at ialfald nogle ſkal funne fuldende Kurſet og kunne ſendes hjem ſom Lærere. De vil da have faaet den „videſtgaaende“ Undervis- ning, ſom gives i denne Misſfion. Og hvis de ikke gifter ſig, me- dens de er her paa Skolen, jaa gjor de det ſtrafs, naar de kommer hjem. Og da er det at tage ſig en Kone, ſlig ſom. hun er. Fore= lobig ſtiller kanſke mange af dem iffe torre Fordringer end en af Leærerſkoleeleverne, ſom nys ſkrev hjem til fine Forældre og for- falte, at han trœngte en Kone allerede nu til at ſtode Ris for fig her paa Skolen. Han bad dem da at ſkaffe ham en, ſom var „ſnil og iffe drak Bræœndevin“.. Senere kunde det jo hœnde, at han onſkede at have ſtrammet Fordringerne lidt. Men hvor }ﬀulde hán ſaa faa Kone fra ? Af Lœærerſkolens Elever er allerede de 6 gifte. Min Huſtru for-= ſóger at underviſe Konerne lidt i Haandarbeide. - Vi faar faaledes læœre dem lidt at fkiende: To af dem kan iffe lœſe, ffiont det er Kvinder i 18—20 Aars Alderen. Vi maa da ſe til at faa lœrt dem ogſaa det. Og ikke bare det; men vi maa prove at faa lœrt dem alle lTidt „Folkeſkik“: lidt Renlighed og Orden. Men meſt af alt - vilde det være os om at gjore at faa bibragt dem nogen Begreber om, at der er noget, ſom heder Barneopdragelſe og kvindelig Selv- agtelſe. Men af hvad vi hidtil har ſeet, har vi medbragt det be- ſtemte Fndtryk, at det vil blive meget vanſkeligere at faa nogen SUF paa Konerne end paa Gutterne, ſaa vanſkelige end disfe ſidſte er at ſtelle med. / ; “_ Fkke er. det min Mening med dette Brev at tale ſœrlig Pige= aſylets Sag. For jeg er i Tvil om, hvad der vilde vœære til det bedſte: enten et Pigeaſyl eller kvindelige Arbeidere omkring paa de enkelte Stationer — ialfald de torre. Begge Dele vilde jo være det allerbedſte, ſom det ogſaa udtrykkelig blev ſterkt betonet af en af Brodrene her paa Konferentſen. | Men hvad jeg onſkede ﬀulde præœge ſig i Læſerens Sind, er dette: Noget maa gjores. Dg jeg vil have ſterkt betonet — jeg er vis paa med Tilſlutning af alle herværende Misſionœrer —: Mis\fionærerne hverken rækker det eller er ſfikkede til det Arbeide, ſom nu træœnges ſœrſkilt for Kvinderne her. Der maa kvindelige Arbeidere til enten paa et Aſyl eller omkring paa Stationerne. Og det kan ikke vœre Misfionœærernes Koner. For det forſte er der iffe mange af dem her paa Veſtkyſten. . Og de rœ>kker det des=-
Show less

Title: Gasseren 1904, Page 45
Search Result: 4 ſine Vaaben, det, ſom var deres eneſte Tillid og Styrke, aldrig har de folt ſig ſaa fredloſe og angſt ſom nu; de ſtaar der med Folelſen af egen Afmagt og Værgeloshe). F ſin Nod vender de ſit Blik mod Kor- ſet, der er plantet paa Midongys Top. Lad os gaa didop, ſiger de ſaa, op til dette Guds...
Show more4 ſine Vaaben, det, ſom var deres eneſte Tillid og Styrke, aldrig har de folt ſig ſaa fredloſe og angſt ſom nu; de ſtaar der med Folelſen af egen Afmagt og Værgeloshe). F ſin Nod vender de ſit Blik mod Kor- ſet, der er plantet paa Midongys Top. Lad os gaa didop, ſiger de ſaa, op til dette Guds Hus, forat vi kan lœre Guds Vilje og vandre paa hans Veie iſtedetfor ſom hidtil paa Roverſtien. Beviſet for, at“ mine Ord er ſande, fortſœtter han, og for at Forjæœttelſen her opfyldes, er de tre fremmede, ſom ſidder her i Kirken idag. Hovdingen i Tſiton- droina, han, ſom jagede bort de Lœærere, Misſionen vor havde ſendt didned, han ſender nu Bud og beder om Fred, om at vi atter maa ſende nogen at forkynde Fredsbudſkabet. for dem dernede og lære dem Herrens Vete,“ | …_Fkke lœnge efter maatte ogſaa de mægtige Stammer i Mandrona- rivo levere ſine kfiære Mordvaaben fra ſig. Ogſaa de folte ſig angſt og rœd. Ogſaa dem foreſvœævede det nok, at Misſionæren kanſke nu var den eneſte, der funde ſfaffe dem Fred og Tryghed. Saa kommer der Bud ogſaa fra Mandronarivo — mange Bud endog — med Bon om Lærere. Uden at de ſelv vidſte det, var det jo en Bon. om at faa lœre Herrens Veie, ſaa de kunde vandre paa hans Stier. Og jeg fik Bud fra mange flere. Kanſke lœngſt af alle vil jeg huſke de gjentagne Bonner fra den gamle, ſaa berygtede Roverkonge i Ankazoambo, han, der med ſine ſarpe Vaaben havde bragt ſaa megen Sorg og Elendighed over Midongy og Ambato. Medens nu ogſaa. hans Vaaben \medes om til Spader og Sigder, ſender han til de ſamme Folk, han tidligere bragte Dod og Ddelœæggelſe, Bud paa Bud, om. at de maa ſende ham Livſens Ord, lære ham og hans Folk Fredsvei. J ſaadanne Tider er det herligt at væœre Misſioneœr. Bare man ikke ſaa ofte i denne Glæde alligevel ſtod der med tungt Hzerte, fordi man ſaa ofte ialfald forelobig maa ſende disſe Bud tom- hændet tilbage, uden. at de faar noget Fredsbud med ſig, — a7 Man- gel paa Penge. Jdet jeg ſkriver dette, bar jeg dog den Glæde at vide, at nu har ialfald de her nævnte Steder faaet Evangeliſier, at disſe Folk nu dag- lig kan hore og lære Fredens Evangelium. Maatte nu bra mange af diêſe blive ligeſaa lyktelige ſom gamle Ratſiafamalaza. Han var for- hen en mægtig Roverhovding. Ved Kriſti Evangelium blev han et nyt Menneſke. Da vi filtes, gav han mig, ſom Tak for hvad jeg havde ajort for ham, et Minde om, at nu troede han ikke længere, bare fordi- jeg havde ſagt det, men fordi han ſelv havde erfaret, at den Jeſus jeg
Show less

Title: Gasseren 1903, Page 15
Search Result: 11 Fra vore Misſiouærer. - Paſtor Jorgenſen \kriver fra Tſivory den 7de Oktober ſidſtleden 4 Anledning af hans Hjemreiſe paa Grund af Sygdom: „SF GUuli Maaned var jeg ſaa friſk, at jeg driſtede mig til at reiſe til Konferentſen. Efter min Hjemkomſt blev jeg. atter daarlig, og 15de Auguſt fik jeg...
Show more11 Fra vore Misſiouærer. - Paſtor Jorgenſen \kriver fra Tſivory den 7de Oktober ſidſtleden 4 Anledning af hans Hjemreiſe paa Grund af Sygdom: „SF GUuli Maaned var jeg ſaa friſk, at jeg driſtede mig til at reiſe til Konferentſen. Efter min Hjemkomſt blev jeg. atter daarlig, og 15de Auguſt fik jeg et Anfald af „Bilious hematuric fever“, og, * Dda dette var over, flere Dages haard Malariafeber. Siden har jeg fommet hurtig til Krœæfter, ſaa jeg nu foler mig ganſke friſf og ſterk. Min Huſtru og vor lille Gut er ogſaa friſke og î bedſte Vel-= gaaende. Det er nu lœnge ſiden, vi alle har vœret ſaa friſke paa en Gang. : Som Regel har Feberen gaaet til Hovedet paa mig nu et Aars Tid. De ſidſte Anfald dannede en Undtagelſe. Uagtet Feberen var ganſke hoi til ſine Tider, var jeg altid klar i Hovedet. Dette har gjort, at jeg. har beſtemt mig til at ſe Tiden an, for jeg reiſer. Sfkulde det viſe ſig, at Feberen i Fremtiden vil behandle mit Hoved Tidt, mildere, end Tilfœldet har været, vil Hjemreiſen blive udſat. At jeg var ſaa meget \ſyg den ſidſte Regntid, kan for en Del have fin Grund i, at jeg maatte arbeide for tungt den forſte Tid jeg var heroppe. De franſke ſagde ofte til mig, at jeg holdt ife lœnge ud, derſom jeg fortſatte med at taa ude og mure i den varme Sol. Dertil kommer ogſaa, at jeg tog Huſet ibrug for ſnart. Jordhuſe maa have en lœngere Tid at torres i, for de tages ibrug. Mange har gjort den Erfaring, at det er en farlig Affœre at gaa for tidligt ind i ſaadanne Huſe. __Trods al Sygdom og Modgang lever Herren endnu og hsorer Bönner- nu ſom for. Hans Arm er ikke forkortet, og i hans Haand er vort Liv. Naar han ſer det tjenligt, kan han give den trætte Kraft, og den, ſom ingen Kræfter har, giver han ſtor Styrke.“ Paſtor Hogſtad- ſkriver, at han ikke vel kan overlade ſin Station til nogen Mand, ſom ikke er ordineret, da Arbetdet er ſaa langt frem- redet, at der trœnges en ordineret Preſt. Han udtaler derfor det Snffe, at Paſtor Sageng ſnart maatte komme ud og tage hans Plads. Hvor ſnart Sageng kan ſendes ud, beror imidlertid paa, om de ngdvendige Midler kommer ind. Misſfionskomiteen havde tœnkt fig, at P. Wien kunde midlertidigt overtage Hogſtads Station, ſaa Hogſtad kunde komme hjem; men dette lod ſig ife gjóre, og
Show less

Title: Gasseren 1904, Page 47
Search Result: 42 genaprpoven, og hvorledes fan da jeg være den ſterkeſte? Tangenaen *) bliver altſaa den ſterkeſte, ſagde Jbotity. Nei, ſagde Tangenaen; jeg beherſkes af Gud (d. v. #. det er Gud, ſom udtaler ſin Dom gjennem -- mig), og hvorledes fan jeg da være den ſterkeſle. Forſt nu forſtaar jeg...
Show more42 genaprpoven, og hvorledes fan da jeg være den ſterkeſte? Tangenaen *) bliver altſaa den ſterkeſte, ſagde Jbotity. Nei, ſagde Tangenaen; jeg beherſkes af Gud (d. v. #. det er Gud, ſom udtaler ſin Dom gjennem -- mig), og hvorledes fan jeg da være den ſterkeſle. Forſt nu forſtaar jeg Sammenhœængen, ſagde Fbotity. Gud beherſker Tangenaen, Tan- genaen overvinder Troldmanden, Troldmanden beherſker Menneſket (o. \. v. igjennem alle Led lige tilbage til Træet, ſom knækkede hans Ben), cas er Gud den ſterkeſte. JF Originalen er det hele fortalt langt udfsrligere, idet ved poeet enfait Led alle foregaaende gjentages. Som man ſer, har män her for ſig en af de indfodte digtet Fabel, ſom beviſer, at ogſaa disſe har ſpekuleret paa, hvad der ſkal anſees for den ſterkeſt virkende Kraft i den hele- Natur. Og ſelo om man finder mange af Leddene, igjennem hvilke deres Tanker har bevæget ſig, noget barnagtige, ſaa er- det dog betegnende, at det hele ſtanſer ved Gud ſom den hoieſte og ſidſte Grund til alt. Dette er ialfald en god Filoſofi for Hedninger at være og et Vidnesbyrd om, at ogſaa Hedningerne ved at betragte Guds Skabninger danner ſig en Foreſtilling om, at det er ham, ſom „giver alle Liv og Aante og alle Ting“. -Fra vore Misſionærer. Paſtor Jerſtad ſkriver, at han har maattet bygge midlertidigt Hus i Mahafaly, ſaa han kan være der alene for Misſionsarbeidets Skyld; hans Familie er over paa Augsburg og blir der en Tid. Meningen er, at Jerſtad vil bygge ſolid Hus i 1904, og es E nu ME rialer dertil. Paſtor Jorgenſen ſtriver den 16de Nov. ſidſtleden, at hans Helbred desværre iffe er den bedſte. Han ſiger derom: : Den varme Tid er nu indtraadt, og med den folger Sygdom. -Vi har vœret meget ſfkrantue i det ſidſte. Feberen har vi holdt nede paa et-Vis ved at tage „Quinine“ hver Dag; dertil har vi i længere Tid ta- get Jern, faa vi Even lever meget paa Mediciner. Arbeidet med *) Tangena er en Frugt af et Trœæ, ſom vokſer paa Madagaskars Dſtkyſt (Tanghinia venenifera). Folk, ſom mistænktes for Troldom, prövede man ved at lade dem drikke et Afog af denne giftige Frugt. Dette bar altſaa en Gudsdom.
Show less

Title: Gasseren 1903, Page 16
Search Result: 12 Hogſtad er ſaaledes fremdeles paa fin Station BOONE ved Ma- nantenina. Paſtor Jerſtad ſkriver den 20de Oktober ſidſtleden: „Jeg fan til at begynde med ſige, at vi fremdeles lever vel med Hilſen her i Mahafaly. Vi er nœæſten forundret over at faa vœære ſaa friſke alle fem; det blir da, om Gud...
Show more12 Hogſtad er ſaaledes fremdeles paa fin Station BOONE ved Ma- nantenina. Paſtor Jerſtad ſkriver den 20de Oktober ſidſtleden: „Jeg fan til at begynde med ſige, at vi fremdeles lever vel med Hilſen her i Mahafaly. Vi er nœæſten forundret over at faa vœære ſaa friſke alle fem; det blir da, om Gud vil, ſlig, at vi faar vore Hjertens SDnſfker opfyldte, at ſaa vœære her til Hedningernes Frelſe. Gud vœære Tak, det ſer ud til, at vi fal faa den Naade, at kunne dobe de forſte Ma- hafalier til næſte Jul. Det ſer ikke ſaa galt ud med Henſyn til dette nu, og jeg glœder mig inderligt. Herren er med 08 her i Ma- hafaly ogſaa. Jeg driver paa med Skole fra Kl. 8—1174 For- middag og fra 274 til 5 Eftermiddag. Baade Gutter og Piger gaar frem i Kundſkab. De renlœſer nu flere af dem, river og regner. Vil de uu gaa frem i det gode, da faar jeg 3Z—4 ganſfke gode Lœrer- elever ved Nytaarstider.“ ' Dr. Dyrnes \kriver den 13de Oktober: „En Uge fiden holdt jeg Nadvergudstjeneſte i Vohimary og paa ſamme Tid gjorde jeg en Rundreiſe i Diſtriktet for at beſoge Skolerne. Jeg kan iffe fige, del gaar godt. Som man har god Grund til at vente, har ifke Forœldrene Interesſe nok til at ſende. ſine Born paa Skolen, thi de forſtaar endnu ife Nytten deraf, men det vœrſte er, at Lærerne har Tiden Fnteres8ſe for fit Arbeide. Vel maa vi forſtaa, at Lœrer- gjerningen er tung og vanſkelig blandt et ſaa ligegyldigt Folk, men naar Kijœærligheden for Gjerningen ſelv, ſom maa vœre Drivfjede= ren fattes, formaar man ikke meget. Jeg har Petera hos mig og har taget ham i Konfirmationsundervisning, og ifald jeg ſal frem- deles efterſe Arbeidet i Vohimarydiſtriktes, maa jeg tage en eller to Gutter, ſom har vœret paa Hoigaards Aſyl en Stund og er dobte. Ligeſaa maa jeg nœæſte Maaned tage til mig to Katekumener, ſom jeg har Haab om at faa dobt i Julen. Jeg har nok ingen ſœærfkilt Tilladelſe til disfe Ting, men derſom man fal gjóre Misſionsar- beide, fan man iffe lade Katekumenerne gaa tabt. Her er ikke, hvad jeg kan falde nogen Mængde ſyge, men be- ſtandig nogle, og ſaa er det jo altid ſaa med Sygebehandlingen, at det tager mere Tid og Arbeide, end man ſelv tœnker. Jeg blir ogſaa tildels faldt ud og det nok ſaa langt; maa ofte negte, men man fan iffe altid negte, og derfor gaar der en Del Tid paa Vetene.“ /
Show less

Title: Gasseren 1904, Page 48
Search Result: 44 dei nye Hus kan for en Del være Aarſag i at jeg er daarlig, men da Kræfterne er nofſaa ſmaa, vilde nok Feberen have indfundet ſig allige- bel. Det er let at ſe, at det gaar nedad med vor Helbred, endſkjont vi har provet at lægge en Del Vilje for Dagen til at holde os oppe i de vanſkelige...
Show more44 dei nye Hus kan for en Del være Aarſag i at jeg er daarlig, men da Kræfterne er nofſaa ſmaa, vilde nok Feberen have indfundet ſig allige- bel. Det er let at ſe, at det gaar nedad med vor Helbred, endſkjont vi har provet at lægge en Del Vilje for Dagen til at holde os oppe i de vanſkelige Stunder. Blir det for ſlemt for mig i den varme Tid, ſer jeg ingen anden Udvei end at reiſe til Ft. Dauphin, men deite er lettere ſagt end gjort paa en Tid af Aaret, da Veiene er ufremkommelige paa Grund af Regnet. Med Husbygningen gaar det meget ſent. Vi holder nu forſt paa med Taget, ſom vil være fœrdigt om en Uges Tid. At det gaar ſaa ſent, har tildels ſin Grund i, at Folkene ikke har faaet Lov til at ſlurve Arbeidet fra ſig, ſom de vilde, men har været nodſaget til at gjore alt ſaa ſolid, ſom jeg har forſtaaet det, Havde jeg vœret mere af en Bygmeſter, var ogſaa Huſet blevet bedre. | Med Misſionsarbeidet gaar det ogſaa ſagte, dog tror jeg, at det for enkeltes Vedkommende er vaagnet Længſel efter at lære Gud at “fkiende. Om Herren holder ſin Haand over os og vort Arbeide, haaber jeg at faa dobe to ved Nytaarstid. Nogle gaar i Daabsundervisning, men de er endnu ikke komne ſaa langt i Erkjendelſe af Synd og Naade, at de fan: dobes nu- med det forſte. Læreren her paa Stationen er reiſt hjem og har neppe Haab om at tomme tilbage, da han efter Militærlægens Udſagn er \pedalſk. Dette vilde Læreren ikke rigtig tro, og deri er han nok lig mange andre, ſom har vanſtelig for at tro, at de er ſpedalſte, ialfald paa det forſte Sta- dium af Shgdommen. Som rimeligt kan vœre, var baade han og __ hans Huſtru meget nedſlaaet, og det var tungt at ſe dem drage afſted med ſaa msorke Fremtid8udſigter. Maa Herren faa være deres Til- flugt i de kommende Dage! : t Dr. Dyrnes friver fra Augsburg den 17de November f. Aar: Jeg har nu anſogt Regjeringen om nyt Land n. o. for Augsburg, der, hvor vi tænkter at lægge Stationens nye Huſe, naar vi kommer ſaa langt, En Del er godt nok Plantuiugsland, dog ikke til Risdyrk- ning. : “Nye Huſe trænges, og det \ſnart, De gamle Hytter for Eleverne maa uafbrudt repareres, og det koſter meget. Kirken er nu 3 Aar gammel, og det er en hoi Alder for et Hus herute, naar det er bygget af Ror og Straa; i en af de ſidſte Vindſtorme blæſte en af Sidevæg- gene ind, og idag har jeg holdt paa med Reparation deraf. Saaledes
Show less

Title: Gasseren 1904, Page 42
Search Result: 38 at Afrikas ulykkelige Jndvaanere maatte blive hjulpne. „Jeg er træt af Opdagelſerne, hvis der ikke folger nogen Frugt,“ ſrev han i 1860. Og i 1871: „Hvis mine Afſloringer kunde fore til Slavehändelens Opheævelſe paa Dſtkyſten, ſaa vil jeg anſe det for en meget ſtorre Ydelſe end Opdagelſen af...
Show more38 at Afrikas ulykkelige Jndvaanere maatte blive hjulpne. „Jeg er træt af Opdagelſerne, hvis der ikke folger nogen Frugt,“ ſrev han i 1860. Og i 1871: „Hvis mine Afſloringer kunde fore til Slavehändelens Opheævelſe paa Dſtkyſten, ſaa vil jeg anſe det for en meget ſtorre Ydelſe end Opdagelſen af alle Kilder tilſammen.“ Maalet for alle hans geografiſfe og videnſkabelige Forſkninger var: at opflamme ſine Landsmeænd til et kraftigt Arbeide for at bringe Afrikas Millioner Kriſtendom og Civiliſation. Det geografiſte Arbeites Endemaal er og bliver for ham Misſionens Begyndelſe. y Om hans hele Liv var viet Undertrykkelſen af Slavehandelen, hvis Rœædſler ingen har ſeet med egne Dine og ingen \ildret med ſaa rpo- rende Veltalenbed ſom han, ſaa var og blev dog Livingſtone heltigjen- nem Misſionær. „Jeg er Misſionær med Liv og Sjæl,“ \frev han til ſin Fadér. „Gud har en eneſle Son, han blev Misſionær og Lœge. Jeg er en ſtakkels, fattig Efterfolger af ham eller onſker at være det. J hans Tjeneſte haaber jeg at leve og at do.“ Og til ſin Ven Young ſkrev han: „Jeg vilde ikke gaa ind paa at reiſe kun ſom Geograf, men jeg vil reiſe ſom Misſioneœr og beſtjæftige mig med Geografi ved Siden af, fordi jeg feler, at jeg befinder mig paa Pligtens Vei, naar jeg forſoger, enten at bringe dette ſtakkels Folk Oplysning eller at ſlutte lovlig Haridel i dets Land.“ Og atter:" „Jngenſteds kommer jeg anderledes end ſom en Guds Tjener, der en- foldig folger hans Haands Ledelſe.“ Det er ſtort af Livingſtone, at han ſatte ſit Liv paa Spil i mandig, tapper Kamp mod den ſkamme?- lige Slavehandel, der har gjort Dſtafrika ſaca elendigt, men endnu ſtorre er hans friſtelige Færd blandt alle Menneſker, iſærdele8hed o6- ſaa blandt de ſorte, imod hvem han altid viſte ſig ſom en Hœæders- mand, hans Gudsfrygt, hans Udholdenhed i gode Gjerninger, han® Taalmodighed og hans Glæde i Haabet. Ogſaa eſter et andet Beſga vendte han tilbage til ſin Livsgjerning i Afrika, eg da Stanley fin- der ham i _Udſchildſchi er han om end legemlig meget ſvag dog ikke til at bevæge til at reiſe hjem, fordi han endnu ikke ganſke havde loſt ſin Opgave. - Snart derefter dote den- pligttro Mand i Afrika. Hans Tjener fandt ham en Morgen dod i knœælende Stilling foran ſit Leie. - Bedende var han gaaet hiem, bedende ſikkert ogſaa for Afrika, ſom han elſkede ſaa koit. Et merkværdigere og mere ſtorartet Ligtcg har ter aldrig vœret end det, ſom bragte Livingſtone til hans ſidſte Hvileſted. J Bevidſtheden om, hvor hoit anſeet Livingſtone var hjemme i Eng- land, bar hans trofaſte ſorte Tjenere det afſjælede Legeme 1800 Kilo-
Show less

Title: Gasseren 1903, Page 11
Search Result: 7 hos dette Folk, og det maa visſelig erfjendes, at en ſaadan ung Piges Stilling ikke er mi8undelſes8værdig. Det er ikke det mind’te forunderligt, om hun blir et let Bytte for Friſtelſerne. Det mod- jatte vilde vœre forunderligt; men man har ſjelden Anledning til at forundre ſig derover. Det...
Show more7 hos dette Folk, og det maa visſelig erfjendes, at en ſaadan ung Piges Stilling ikke er mi8undelſes8værdig. Det er ikke det mind’te forunderligt, om hun blir et let Bytte for Friſtelſerne. Det mod- jatte vilde vœre forunderligt; men man har ſjelden Anledning til at forundre ſig derover. Det gamle Hedenſkab. Fa, vi har nok ande hort og lœſt lidt derom alle Misſionsvenner hjemme. Men hvilken Magt det er, derom har vi ingen klar Foreſtilling uden at have ſeet lidt af det. Hvor god Tone, en bra Opdragelſe, Henſynet til egen og Familiens Ære ſaa ofte hjemme hjælper til at bevare fra Fald, der har Hed- ningen og den Hedningekriſtne at bære paa Aarhundreders daarlige Arv. Slegtled paa Slegtled gjorde hans Fæœdre „Kjodets og Tan- fernes Vilje“, og det blev til en ſtadig vokſende Arv af daarlige Vaner, utœmmede Lyſter, en rivende Strom, ſom Hedningen hver- fen funde eller vilde ſtride imod. Thi hans EE var ſovnet ind i den lange Nat, ſaa Logn og Uſœdelighed, Tyveri og Bedrag ikke lœnger for ham var Synd, men kun Sœd og Skik. Sœærlig Uſcdeligheden var kun for ham at folge en Legemets Drift, ſom Skaberen havde nedlagt. Denne Betragtning af Synden og den opdœmmede Syndens Kraft maa man huſke paa, naar man ſer paa Arbeidets ſmaa Fremfkridt og de omvendtes ofte daarlige Liv. Og det maa man ſœrſkilt ogſaa. huſke paa, naar man kjender fit Hjerte blode ved Synet af Saka- Tlavakvindens dybe Fornedrelfe. Og til det gamle Hedenſkab er kommet et nyt, ſom man nok har ſeet noget af helt fra Misfionens Begyndelſe her, men ſom har gjort Kjœmpeſkridt fremad, fiden Landet blev europœiſk Koloni. Der er Soldaterne fra de franſke Beſiddelſer i Afrika. Deres Hedenſkab er omtrent af ſamme Art ſom Sakalavernes, bare endnu lidt mere vildt og utœmmet. Veſentlig af ſamme Art er ogſaa det Hedenſkab, ſom folger med Arabere og Hinduer, hvoraf her er en Masſe ſom Handel8m>ænd. Men det meſt blœndende, det meſt beſtikkende Hedenſkab, er dog det, ſom folger den hvide Mand: Koloniſten, Handelsmanden, den militære. Det er noget ſtort for en Sakalavkoinde at blive Europœerens „Kone“ kElœde ſig i pene Kjoler, faa mindſt tre Perle- . rader om Halſen og to Solvarmbaand paa hver Arm. Hun kan Tofte Hovedet hoit blandt ſine egne og ſe ned paa den hedenſfe
Show less

Title: Gasseren 1904, Page 43
Search Result: 39 meters Vei til Kyſten. Ni lange Maaneder havde de at kjæmpe med Sygdom, Hunger, Drkenens Rædſler og de indfodtes Orertro. Ende- lig naaede de Sanſibar. Derfra blev Liget hoitideligt fort til Eng- land, og begravet i den engelſke Nations ſtore Æreshal, Weſtminſler Abbedie. Under Preæœdikeſtolen...
Show more39 meters Vei til Kyſten. Ni lange Maaneder havde de at kjæmpe med Sygdom, Hunger, Drkenens Rædſler og de indfodtes Orertro. Ende- lig naaede de Sanſibar. Derfra blev Liget hoitideligt fort til Eng- land, og begravet i den engelſke Nations ſtore Æreshal, Weſtminſler Abbedie. Under Preæœdikeſtolen er hans Grav, og paa den Plade, ſom bedækker den, ſtaar folgende Jndfkrift: „Baaret af trofaſte Hænder over Land- og Hav hviler her David Livingſtone: Misſionær, Reiſende og Menneſkeven. Fodt 19de Mars 1813 i Blantyre, dode 1ſte Mai 1873 i Chitambo, Ulala. Med utræt- telig Anſtrengelſe arbeidede han i 30 Aar for at evangeliſere de ind: fodte Stammer, underſoge ukjendte Lande, og udrhdde den ſkjændige Slavehandel i Mellemafrika, ſom ſit ſidſte Ord ſkrev han: „Alt hvad jeg i min Enſomhed endnu kan gjore er at nedbede Himmelens rige SS Velſignelſe over enhver, ſom vil hjælpe at lœge dette Verdens aabne Saar, han være Amerikaner, Englænder eller Tyrker.“ Fred. (Af Mon puen J. Einrenr) Vi, ſom har faaet ſe et Roverland ſom Madagastar -faa Fred, vi har ia noget ſtort. ' Naar ſtal dette arme Land faa Fred, ſukkede vi de lange, forfærde- lige Nœtter, da Dalen gjenlod af Krigshyl. Y Lyſet af de brændende Huſe kunde vi ſe disſe arme Menneſfex raadvild lobe omkring, kjæm- pende for Livet. De fangnes og doendes Graad og Jammer naaede helt op til os, Fredens Sendebud, der dog intet kunde gjore for disſe árme. Hvor vi længtede efter, at de lange Nattetimer ſulde ride og - Morgenen- gry, ſaa vi ialfald til de efterladte ſaarede kunde bringe Hijœælp og Troſt, — til den ſtakkels Mor, ſom laa der og vred ſig i Sorg og Fortvilelſe over ſin drœbte Son ved hendes Side og hendes bortfsorte Mand og ovrige Born, til de ſtakkels maa, ſom laa der med Anſigtet ned i Stgovet og graad hjælpeloſe og fortabte. Far var dreæbt. Mor og de andre Soſkende var bortforte. SS At der dog fal væœre Menneſtker, der i den Grad lader ſig lede af Mporkets Fyrſte, at de bringer al denne uſigelige Nod og Jammer over ſine Medmenneſter! Til dis\e tobenede Rovdyr fik jeg være med at fortynde Fredsbud- ab i vor Herres Yeſu NON: | SS —
Show less

Title: Gasseren 1903, Page 6
Search Result: 2 ſom kræver megen Tro, om det fﬀal gaa an at drive den. Saa- mange er Trœængſlerne, ſaa ſterk er Modſtanden, ſaa mægtige er Hindringerne, at var det iffe for den Troſt, ſom er i Jeſus og hans dyrebare Navn, vilde det vœre umuligt at holde ud. Jmod Hedningemisſionen ſtaar forſt hele Hedenſkabets...
Show more2 ſom kræver megen Tro, om det fﬀal gaa an at drive den. Saa- mange er Trœængſlerne, ſaa ſterk er Modſtanden, ſaa mægtige er Hindringerne, at var det iffe for den Troſt, ſom er i Jeſus og hans dyrebare Navn, vilde det vœre umuligt at holde ud. Jmod Hedningemisſionen ſtaar forſt hele Hedenſkabets Magt ſom en faſt Mur, mod hvilken det ſynes haabloſt at gaa. Hvad kan \_ den lille Skare Misſionærer udrette mod Ondſkabens aandelige ( Hœr under Himmelen, mod den Fyrſte, ſom herſker i Verdes \Maorke? A Jmod Hedningemisfionen ſtaar hele den frafaldne Kriſtenhed “\erhjemme, ſom falder Misfionœrerne og alle, ſom ſtstter dem, i (i 1ggen med Tvilens Ord og Vantroens Tanker, med Haan og vot og Latter. Hvad kan den lille - bitte Angreb8hœr uddrette, : den angribes af troloſe Forrædere bagſra, mens Fienderne ſaatht=s Geen ts vi udrette, ſaa faa, fas ſmaa, ſaa rntne: ſaa love tort jad lidet troende? Sandelig, om det ikke var for Jeſ! ju Navn, ſas var det umuligt. Men hver Hindring maa vige, og al Modſtand maa ſynke magte8= [08 Hl Garden, naar vi. faar Jeſu Navn fat 1 Tro og Tillid: Se oþ til ham, du frygtagtige Misſionsven, og du fal blive hjulpen | din Nod! Jeſu Navn betyder da forſt og fremſt dette, at han er Synderes _Frelſer. Tag Fodfœæſte her, og lad dig ikke forfærde, du lille Flok! Det er nok ſandt, at Hedenſkabets Mgorke er \tort, og at Djœæ- velen herſker over Sjœælene derinde i den morke Fangehule med en Magt ſterk ſom Lænker af Jern og Bomme af Kobber. Aldrig ſled Menneſkheaand lige Lœænker, aldrig brod den ſlige Baand. Den, ſom gjor Synd, blir Syndens og Djævelens Træl. Og den, ſom begynder med at tilbede de fremmede Guder og overtrœde Guds forſte Bud, han gaar ogſaa med Nodvendighed gjennem alle Bu- E ſom deres Overtrœder og læœgger Synd til Synd og Laſt til aſt og Skyld til Skyld. Og hver ny Synd \lynger Baandene fra E faſtere og tœttere om den arme Synder, ſom Vreden ſtoder lœngere og lœngere bort fra Guds rene og hellige Samfund. Men her i Jeſus, ſom er Synderes Frelſer, er den ſterkere kom- met over den ſterke. Hvad Menneſkemagt ikke magtede, har hans
Show less

Title: Gasseren 1903, Page 14
Search Result: 10 uden ike. Der maa ugifte Kvinder til, ſom kan bruge al fin Tid - og al fin Kraft for de indfodte Kvinder. Der træœnges Kvinder med ſterk Helbred, fyldig Uddannelſe, et freidigt Sind og megen kriſtelig Taalmodighed og Kjœærlighed. Men dette Sakalavkvindernes Nsodraab, ſom Konferentſen gjorde...
Show more10 uden ike. Der maa ugifte Kvinder til, ſom kan bruge al fin Tid - og al fin Kraft for de indfodte Kvinder. Der træœnges Kvinder med ſterk Helbred, fyldig Uddannelſe, et freidigt Sind og megen kriſtelig Taalmodighed og Kjœærlighed. Men dette Sakalavkvindernes Nsodraab, ſom Konferentſen gjorde ſig til Tolk for overfor Hovedbeſtyrelſen, og ſom Nedſkrive- ren heraf nu frembar for dig, kiære Læſer, er videre et Opraab til den norſke Misſfionsmenighed. Vi ved, at Hovedbeſtyrelſens Svar for en vœſentlig Del afhœnger af den Stotte/ ſom Misfion8menig- heden giver den ved Forbon, Arbeide og Gaver. Men det haſter, og vi er meſt utaalmodige efter at erfare, hvor ſnart Hjælpen kan komme. : AS Men nu ved vi ogſaa, at om Hovedbeſtyrelſen er aldrig ſaa villig, om Gaverne kommer i rigt Maal, om man ikke atter plages af Underbalancens Uhyre, ſaa faar vi ingen Hjœælp, för der findes unge, ſterfe, godt udruſtede friſtne Kvinder, form er villige til at gaa. Dg derfor er vi ſaa ſpændt paa, hvad du vil ſvare du unge, ſterke, benaadede SHerrens Diſcipelinde, naar din Konge kalder dig. Vil du give ham din Ungdom, din Kraft og din Tjeneſte i Arbeidet for disſe hans mindſte? Og da vi ved, at du ikke kommer, for Herren driver dig ud î fin Hoſt, for Kriſti Kjœrlighed tvinger dig afſted, ſaa ſtaar vort Haab og Forventning fremfor alt til ham, ſom kalder Stsvet til fin Tjener. — Vi oplofter vore Dine til dig, Herre, du vil ife lade os blive tilﬀfamme.“ - Det maa i Sandhed- kunnne rsore en Sten, ſom man figer, at Iæſe en ſaadan Sfrivelſe ſom ovenſtaaende. Og vi haaber, at den vil have en ſaadan Virkning paa alle Læſerne, at de blir fornyede i fin Kjærlighed til vort Pigeaſyl paa Augsburg og til de Soſtre, ſom arbeider der. Lad det kjendes i Gjerning, at: vi virkelig ynkes over de arme Gasſerkvinder og vil virke for deres ſœdelige Reis- ning. : -
Show less

Title: Gasseren 1904, Page 46
Search Result: 42 havde forkyndt, ſandelig var Verdens Frelſer. Beviſei havde han î Freven: Hjertefreden, Husfreden (hele hans Familie er dobt) og Lanbsfreden; der er nu Kirker i hver eneſte By i hans Diſtrikt. Fred til Bod for bittert Savn gav os Gud i Jeſu Navn. (N. M. T.) Gud er den ſterkeſte. Eu madogasſiſk...
Show more42 havde forkyndt, ſandelig var Verdens Frelſer. Beviſei havde han î Freven: Hjertefreden, Husfreden (hele hans Familie er dobt) og Lanbsfreden; der er nu Kirker i hver eneſte By i hans Diſtrikt. Fred til Bod for bittert Savn gav os Gud i Jeſu Navn. (N. M. T.) Gud er den ſterkeſte. Eu madogasſiſk Foriæling. Der var engang en Mand, ſom hed Fbotith og troede ſig felv at vœre den ſterkeſte. Men da han en Dag gik ud i Skoven -og klatrede op i et Træ, blæſie Træet overende, og han fik ſit Ben knœkket. Træet er altſaa den ſterkeſte, ſagde Jbotity. Nei, ſagde Træet, det var Vin- den, ſom blæſte mig ned. Altſaa er Vinden den ſterkeſte da, ſagde Jbotity. Nei, ſagde Vinden, thi Byernes „FJFordmure“ kan modſiaa mig. Altſaa det er dem da, ſom er de ſterkeſte, ſagde Jbotity. Nei, ſagde Jordvoldene; thi ſelo Muſene gjennemgraver os. Altſaa, det er Mu- ſen, ſom er den flerkeſle, ſagde Fbotity. Nei, ſagde Muſene; thi Katten overvinder os. Ya ſaa er det vel den, ſom er den ſterkeſte da, ſagde Jbotity. Nei, ſagde Katten; jeg fanges jo ofte i Snaren (Vildkatte - fanger man tildels i Snare paa Madagaskar). Ya ſaa, ſagde Jbotity; Snaren maa altſaa være den fterkeſte. Nei, ſagde Snaren; Jernet (Kniven) gjennemfſljærer- mig, og hvorledes kan da jeg være den ſterkteſte? Nu vel, ſaa er da Jernet det' ſterkeſte. Nei, ſagde Jernet, thi Jlden overvinder mig (gjer mig blod). Ja nu ſer jeg, det maa være Jlden, ſom er den ſterkeſte, ſagde Jbotity. Hoorledes kan jeg væœre den ſter- feſte, ſagde Jlden; thi Vantet ſlukker jo mig. Vandet er altſaa den ſterkeſle da, ſagde- Fbotity. Hvorledes kan jeg være den ſterkeſte, ſagde Vandet; thi Baadene klover mig jo. Baaden er vel den ſterkeſle da, ſagde Jbotity. Nei, jeg ſondérbrydes jo, naar jeg ſtoder mod Stene, agde Baaten, og hvorledes kan jeg da være den ſterkeſte. Stenen maa altſaa være den ſterkeſie, ſagde Jbotityh. Menneſket knuſer jo mig, ſagde Stenen, og hvorledes fan ſaa jeg vœre den ſterkeſie! Ja nu forſtaar jeg, ſagde Jbotity, at det er Menneſtket alligevel, ſom er den ſterkeſte. Hvorledes fan du kalde mig den ſterkeſte, ſagde Menneſtet, thi jeg be- herſkes jo af Troldmœændene. Altſaa Troldmanden er den ſterkeſte, ſagde Fbotity. Jeg, ſagde Troldmanden, jeg ligger jo under for Tan- E
Show less

Title: Gasseren 1904, Page 38
Search Result: 34 Jeſu Pris, efterdi det er et Vevis paa, at den overvættes Kraft, ſom blev dis\e Fiſkere tildel, er ikke af Menneſker, men af Gud. Og ſom alt Guds Ord er cgſaa disſe Vers \krevne „os til Lær- dom“; thi de fortæœller ifke bare en forbigangen Begivenhed, ſom nu fun har hiſtoriſt Fnteres\ſe, men...
Show more34 Jeſu Pris, efterdi det er et Vevis paa, at den overvættes Kraft, ſom blev dis\e Fiſkere tildel, er ikke af Menneſker, men af Gud. Og ſom alt Guds Ord er cgſaa disſe Vers \krevne „os til Lær- dom“; thi de fortæœller ifke bare en forbigangen Begivenhed, ſom nu fun har hiſtoriſt Fnteres\ſe, men de nedlægger Loven for Guds Riges Arbeide for alle Tider. Thi hvad Jeſus dengang vilde, da han kaldte Simon og Andreas, det ſamine vil han endda. Og ſom. det dengang git for ſig, at en Fiſker kunde blive en Méenneſktefiſker, ſaaledes gaar det for ſig endda : „Folger efter mig, ſaa vil jeg gjore eder til Menneſtefiſkere:“ Jeſu Efterfsolgelſe er det forſte. Havde de vantro Spottere forſtaaet alt, ſom _ deri ligger, ſaa havde de neppe foragtet de Mœnd, ſom Jeſus kaldte til at vœre med at bygge Guds Rige paa Jorden. „Folger efter mig!“ O, hvilfet Kald og hvilken Opgave! Teœnk paa ham, ſom gik foran, ſe hans Vei og hans Vandel, ſe hans Kamp og Seier, hans Gjerning og Lidelſe, hans Fornedrelſe. og Herlighed, og dom ſelv, om det er ſaa lidet at folge Jeſum, at deres Erfaring og Virke, ſom har fulgt ham, intet er vœrd! Eller prov ſelv, hvad det er, at tage Korſet op og folge Feſum efter, ſaa vil du nok merke, at Kravet er ſaa ſtort og efter den natur- lige Folelſe og Forſtand faa overmenneſteligt, at allerede om dette forſte Kravs Opfyldelſe figer Jeſus: For Mennefſker er dette umuligt, men for Gud fal ingen Ting vœære umulig. Om derfor noget Menneſke nogenſinde bliver en virkelig Jeſus Efterfolger, ſom forlader alle Ting, fornegter ſig ſelv, forſager Ver- den, tager Koxrſet op og vandrer i Jeſu Fodſpor gjennem Trœængſler til Herlighed, ſäa er allerede deri Guds Kraft aabenbaret paa en ſaa: dan Maade, at man ikke længer undres ſaa meget over de Krefter til Arbeide, ſom udfolder ſig i et ſaadant Menneſkes Liv. Men er der nogen ſaadan virkelig Jeſu Efterfslger blandt Men- neſtene nu? Ja, hvis der er nogen ſand kriſten, eller nogen,. ſom vir- kelig ſal blive ſalig; thi ingen anden blir ſalig uden den, ſom vandrer Korſets Vei til Saligheden. “Og der er dog vel nogen, ſom endda — ogſaa i vore Dage — agter ſig frem til Himlen? Folg- efter mig, ſiger Jeſus, og jeg vil gjore dig til en Menneſtke- - fiſter, Læg Merke til hans Ord; han iger ikfe: folg mig, ſaa blir du en Mennefiſker; men: ſaa vil jeg gjore dig til en Menneffefiſter. Det gaar endog for en Jeſu Efterfolger ikke ſaa af ſig ſelv at blive
Show less

Title: Gasseren 1903, Page 7
Search Result: 3 gjennemborede Haand gjort, da han naglet til Korſet ſonede Syn- den, borttog Skylden, tilfredsſtillede Retfœrdigheden og overvandt ved Doden den, ſom havde Deodens Velde, det er Djœvelen. Se, hvor Stillingen forandres, ſe, hvor ganſke anderledes det nu ſer ud med Morkets Magt! Den ſtore Kamp er...
Show more3 gjennemborede Haand gjort, da han naglet til Korſet ſonede Syn- den, borttog Skylden, tilfredsſtillede Retfœrdigheden og overvandt ved Doden den, ſom havde Deodens Velde, det er Djœvelen. Se, hvor Stillingen forandres, ſe, hvor ganſke anderledes det nu ſer ud med Morkets Magt! Den ſtore Kamp er jo udkjœmpet; Seieren“ er vundet i Feſu Dod; Seierherren, Synderes Frelſer, Jeſus er jo her, og det er ikke Spgrg8maal om for 08 at flaa Fien- den, men at gaa ind i den ſlagne Fiendes befœſtede Borg og ud- raabe for de fangne Frihed og for de indelukfede Fœngſlets Op-= ladelſe. Nu behsover ikke det ſorte, tyffe, truende Mgorfe forfœrde os; vi bærer jo Lyſet med os i Jeſu Kriſti ſalige og herlige Evan- gelium. Det er Synderes Frelſer, ſom kommer med Befrielſe og Liv for de bundne Dodens Fanger. F- Jeſu Narn gaar Guds Menighed troſtig ud mod det ſtore, mægtige Hedenſkab, vis paa, at fom Natten ſvinder for Solen 5g ﬀamfuld liſter fig bort, naar den unge Kjœmpe ſtiger op i SDſten, ſſaa maa Hedenſkabets Msorke vige for Retfœrdighedens Sol, ſom gaar op over Folkene med Lægedom under ſine Vinger. Frimodig frem i Kampen og Arbeidet, frimodig frem mod de ukjendte Dage og de ukjendte Farer, det er en ſalig Gjerning at bringe Budfſkabet om Synderes Frelſer ud til Syndens bundne Trœlle. Hvad Kamp det koſter, forer ſikkert til Seier i Jeſu Navn. Dernœæſt betyder Feſu Navn, at han er den Herre til Guds Ære, til hvem Herren har ſagt: ſœt dig ved min hoire Haand, indtil jeg lœgger dine Fiender til en Skammel for dine Fodder! Som det ogſaa ſtaar \krevet i Filip. 2, 9. 10: Derfor har og Gud hoit ophotet ham og ſfjœnket ham et Navn, ſom er over alt Navn, for at i Jeſu Navn hvert Knœ ſal boie ſig, deres î Himmelen og paa Jorden og under Forden, og hver Tunge bekjende, at Jeſus. Kriſtus er Herre, til Gud Faders LEre. Ogſaa dette er ſtort og herligt. Hvad gjor ſaa Fiendens Magt., om den ogſaa larmer og ſtoier baade ude og hjemme! Om Kriſti Fiender falder Evangeliets Sendebud i Ryggen og angriber dem bagfra, naar de: gaar ud til Hedningerne med Frelſens Budſkab, hvad kan de vel udrette? Herren bier fun ved Faderens hgoire Haand, indtil disſe Fiender blir lagt til en Skammel for hans Fodder; thi hans Navn er jo Jeſus, og i dette Navn fal hvert “Kn bsoie ſig, og hver Tunge bekjende, at han er Herre, til Guò Faders WÆre. ES l,
Show less

Pages

My Library: Giving; Hours & Directions; Augsburg ID; Finding & Ordering; Off-Campus Access; Equipment & Printing; Tech Desk; More...

Research: The Place to Start; Popular Questions; Study Rooms; Citation Guides; Consultations; Research Guides; RefWorks; More...

Teaching: Faculty Resources; Idun; Library Liaisons; Writing Lab; Gage Center; Copyright; Plagiarism; More...

Collections: Course Reserves; Books; Magazines, Journals, & News (Periodicals); Films & Video; Music; Databases A-Z; Archives; More...