(104,441 - 104,460 of 108,088)
Pages
-
-
Title
-
Gasseren 1912, Page 187
-
Search Result
-
185 terſogte og de bringer mange Penge ind i Landet. Det er derfor Höoitidsdage nu for Sakalaverne. | Men for Misſionsarbeidet er det en vanſkelig Tid; thi ſaalœnge JFIndhoſtningen ſtaar paa, er det vanſkelig at faa ſamle Folk om Guds Ord. Folkene — Hedninger og kriſtne — er ſpredte ud. over Mar-...
Show more185 terſogte og de bringer mange Penge ind i Landet. Det er derfor Höoitidsdage nu for Sakalaverne. | Men for Misſionsarbeidet er det en vanſkelig Tid; thi ſaalœnge JFIndhoſtningen ſtaar paa, er det vanſkelig at faa ſamle Folk om Guds Ord. Folkene — Hedninger og kriſtne — er ſpredte ud. over Mar- Terne, hvor de har ſine Plantninger. Der arbeider de om Dagen og Der ſover de om Natten, Sondag og Mandag. De kriſtne vil jo iffe vedgaa, at de arbeider paa Spondag, og de fleſte gjor det vel ife heller; men de figer, at de maa være der, hvor de har ſin Avling, 0g pasſe den, ellers vil andre ſtjœle den fra dem. | Naar ſaa Jndhoſtningen er flut og Avlingen ſolgt, faar Folkene det lige ſaa travelt med at gjore Ende vaa ſine Penge, ſom de for ‘havde det med at tiene dem. Sakalaverne fan iffe tyre Penge. ‘Naar de har faat lidt Penge, ſaa ſynes de, de maa bruge dem, og mange bruger dem til det ſom er unyttigt, og viſtnok de fleſte bru- ger ſine Penge til det ſom fordærver dem, ſaaſom beruſende Drikke og andre beſlegtede Laſter. Forſt naar Pengene er flut, blir gollene Jaavidt medgjorlige, at man kan arbeide iblandt dem. Sr. Henriette har holdt Skole for Bornene nu ſiden den offént- Tige Skole ſtanſede den 15de September. Men ogſaa dette Arbeide Har ſine Vanfſkeligheder nu paa denne Tid. En af de ſtorſte Hind- ringer, ſom vi ſtoder paa her baade hos ſmaa og ſtore, er deres Man- gel paa Udholdenhed. Det var derfor ikke nogen Skuffelſe, at man- ge af dem ſom begyndte paa Skolen, ſnart blev trætte. og ſluttede. “-Dertil kommer ſom for ſagt Jndhoſtningen, ſom nu optar alles Sind og Tanker og læœgger Béſlag ogſaa paa Bornenes Tid. “ Naar dette Brev kommer hjem, vil Julen \ſtaa for Doren. Vi vil derfor onſfe alle Misſionsvenner, de ukjendte ſaa vel ſom de Ejendte, en god og velſignet Jul. Og naar F der hjemme glæder eder over Julegaverne og fremfor alt over den ſtore Gave, ſom Gud ſendte, ſaa huſk paa de mange her, ſom endnu iffe har hort om. og endnu iffe fiender denne ſtore Himmelgave. Veœr da tilſlut hjertelig hilſet fra os, eders Medarbeidere for Gasſernes GrOIE i : O. M. Moloik. St. Auguſtin den 93de Oktober 1912” :
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1912, Page 188
-
Search Result
-
186 Fra Sopoſter Petra Peterſen. Kjœre Misſionsvenner ! Men Gud er mœægtig til at give eder al Naade i rigeligt Maal, for at F altid i alle Ting kan have alt hvad F trœnger til, og ſaale- des rigelig kan gjgre al god Gjerning. 2 Kor. 9, 8. Som en lar Stjerne lyſer ogſaa dette herlige Guds Ord for...
Show more186 Fra Sopoſter Petra Peterſen. Kjœre Misſionsvenner ! Men Gud er mœægtig til at give eder al Naade i rigeligt Maal, for at F altid i alle Ting kan have alt hvad F trœnger til, og ſaale- des rigelig kan gjgre al god Gjerning. 2 Kor. 9, 8. Som en lar Stjerne lyſer ogſaa dette herlige Guds Ord for os. Ja, glad maa vi udbryde, at daglig faar vi erfare Sandheden af disſe Ord. Guds Naade og Velſignelſe lyſer gjennem alt i vor dag- lige Færd. Om det til ſine Tider kan ſe msrkt og uigjennemtrænge- ligt ud, ſaa faar vi,dog ſe, at Herren ſtrider for os og Bakken bliver jevnet. | JIntet har vi fortjent af al denne Naade; men Guds Kjœrlighed er uudgrundelig. Han vil ikke lade os ene i Kampen, men vœre med os alle Dage. Derpaa tor vi troſtigen bygge og kan med Glæde og Frimodighed ſe fremad mod en kiæœr Arbeidsdag her paa Madagas- kar. Som Sr. Henriette for lœnge fiden har ſkrevet om, havde vi en behagelig og interesſant Udreiſe. Det var da ſœrlig nyt og interes- ſant for mig at komme til de ſydlige Lande. - Kunde ikke nof beundre og betragte alt, og iagttage de indfodtes Maade at tage Tingene paa. Ja, det var hyggelige Dage paa Reiſen; men endnu mere hyg- helig var det at komme frem til Beſtemmelſesſtedet her, Manaîoa. Hvor det var inderlig kiœrt at modes med vore kfjœre Venner, ſom modtog os med megen Venlighed. Jeg kunde nœſten ifke faa det flart, om vi virkelig var kommen til Madagasfar, ſaa hjertelig hjem- ligt var det her. Og denne Fsolelſe er blit ſterkere for hver Dag. Fem Maaneder er nu gaaet, ſiden vi kom hertil; men det ſynes fun fom nogle Dage. Tiden flyver altfor fort. Dage fulde af Glœæœde og Lykke har det vœret, og en Hvile i at være fremme til den Plads, hvorhen en ſtille Længſel har baaret i flere Aar. Maatte jeg nu ved Guds8 Naade faa bli til lidt Velſignelſe her. Tak, fordi JF gav mig Anledning til at gaa. Og hao tak for eders For- bon, ſom vi ved daglig folger os. Det gir Kraft og Mod, naar vi ved trofaſte Venner ſtaar bagved og ſtotter i alt. ' Fa, hold kun i Rebet alt F orker, i Bon for dette Folks Frelſe og for eders Udſendinger. Selv vil Y faa den ſtorſte Velſignelſe deraf. Men en retfœrdigs Bon formaar meget, naar den er aloorlig. Siden vi kom hertil, har her været flere ſtore Moder ved Siden
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1912, Page 194
-
Search Result
-
192 _ Minneapolis,: Conſtance Jerſtad 21c, Dorethie Dahl 10c, Lillian Olſorx 16c, ubenœævnt 3c, tilſſammen 50c. Eagle Lake Mgh.3 Pigeforening, Minn... ved Paſtor E. O. Larſen for et Barn for 2 Aar. $40. Til Kinamisſionen fra Mrs. Fiſher, Cooperstown, N. D., ved PafoE Gynild $1.50. Rettelſe: J...
Show more192 _ Minneapolis,: Conſtance Jerſtad 21c, Dorethie Dahl 10c, Lillian Olſorx 16c, ubenœævnt 3c, tilſſammen 50c. Eagle Lake Mgh.3 Pigeforening, Minn... ved Paſtor E. O. Larſen for et Barn for 2 Aar. $40. Til Kinamisſionen fra Mrs. Fiſher, Cooperstown, N. D., ved PafoE Gynild $1.50. Rettelſe: J ſidſte Nummer ſtod kvitteret for $61 til Madagaskarmisſionen fra: Scandia Kvdf., Morris, Minn., ved Clara Verenſon. Det fkulde være $36 til Underhold af en Lærexr paa Madagaskar, og $25 til Underhold af en OS F ſamme Nummer ſtaar kvitteret fox $25 fra P. J. Halland, Minot, N. D. - Det flulde ſtaa P. J. Halla, ofv. J. H. Blegen, Kaſesrer, L. B. M. Som man ſer, optager Kvitteringerne en ganſke anſelig Plads i dette - Nummer af Bladet. Jungen vil klage herover; det er interesfant Læsning: for alle, fom Far Guds Riges Sag fiær. Og det har været en ſtor Op= muntring at ſe, med hvilken Beredvillighed Misſionsvennerne hac været: med i Arbeidet i det ſidſte. Nu beder vi kun om dette: Hold ved, ſaa at der altid kan være de npodvendige Midler paa rede Haand til Herrens- Gjecning. | : A. H. Jndhold: WÆre være Gud i det hoieſtel — De to Bartolomæus’'er. (Slutning). — Hilſen fra St. Auguſtin. — Fra Spoſter Petra Peterſen.— En venlig Paamindelſe til Bladets Abonnenter. — Gabvefortegnelſe. „Gasſeren,“ udgivet af „Lutheran Board of Misſions“ i Madagaskar- misſionens Jnteresſe og redigeret af Profesſor Andreas Helland og Paſtor M. Rufsvold, udkommer den 8die Lordag i hver Maaned og koſter 50c om: Aaret, Poſtporto iberegnet. Beſtillinger indſendes i Bladets Adresſe: Gasſeren, 322 Cedar Ave., Minneapolis, Minn. Gasseren, a periodical, devoted to the interests of foreign missions: especially in the island of Madagascar, published monthly by The- Lutheran Board of Missions, Minneapolis, Minn. Professor Helland, Editor; Rev. M. Rufsvold, Assistant Editor; Professor J. H. Blegen, Manager. Subscription price 50 cents a year in advance. Address: Gasseren, 822 Cedar Avenue, Minneapolis, Minn. „Folfkebladet“s Trykkeri, Minneapolis, Minn.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1912, Page 191
-
Search Result
-
189 af Liſten de Abonnenter ſom ile betaler for Bladet inden Udlobet af den ved Poſtloven faſtſatte Friſt. Kjiære Abonnenter, agt dog paa denne Sag og lad ike vort Mis- ſionsblad fomme i Vanjſfeligheder paa Grund af at F er efterladende med at betale Bladkontingenten. Arbetidet med Udgivelſen tor...
Show more189 af Liſten de Abonnenter ſom ile betaler for Bladet inden Udlobet af den ved Poſtloven faſtſatte Friſt. Kjiære Abonnenter, agt dog paa denne Sag og lad ike vort Mis- ſionsblad fomme i Vanjſfeligheder paa Grund af at F er efterladende med at betale Bladkontingenten. Arbetidet med Udgivelſen tor oœære beſvœrligt nok, ſelv om der ikke lœgges ſaadanne ungdvendige Hin= dringer og Vanſkeligheder ivetien for det. Hvilken ſtor Tjeneſte mod vor Misſion, og hvilken Opmuntring. for vor Misſionsbeſtyrelſe, om de gamle Abonnenter ifke alene oil tage denne Paamindelſe til Hjerte og nu ved Aarsſkiftet betale ſin Gjœld og fornye ſin Subſkription, men ogſaa for Misſionsſagens- Skyld vil gjorenoget for Bladets Udbredelſe, ſaa vi kan faa begynde den nye Aargang med en forgget Abonnentsliſte og ſe en Smule Fremſkridt i Arbeidet. Lad 08 viſe vor Trofſkab i M Slionbateidian i ſmaat ligeſaavel ſom i ſtort. Det er Troſkaben i det ſmaa det i Virkeligheden Tom- “mer meſt an paa. Den Ou er tro i det mindſte han er ogîfaa tro i det ſtorre. JI. H. BV. Gavefortegnelſe. Med Tak til Giverne kvitteres herved for folgende Gaver til Madagas- farmisfionen: Mrs. Martha NRporback, Voltair, N. D., ved Paſtor Nosfing $5. Fra en liden „Boys Club“ i Minneapolis ved Alf Jecftad 50c. Kongsvinger Kvdf., Donnelly, Minn., ved Mrs. Martin Erickſon $25. Halvt Overſkud- af Offerecz ved Misſionsmpodet i Seattle, Waſh., ved Paſtor Johan Mattſon $20.50. Mrs. Jngeborg Gilbertſen, Binford, N. D., ved Paſtor Halling $2. Kolleft ved et fæœlles Kvindeforeningsmsode hos Paſtor Chr. G. Jsor- genſen, Hendricks, Minn., ved Mrs. Albert Hins3verk $283.50. Del af Of- fer ved et Kredsmpode og Del af Offer optaget efter et Misſionsforedrag i Winona Kreds, indſendt ved Paſtor A. W. Halland, Pollock, S. D. $30. Chr. Carlſon, Bella Coola, B. C. $20. Ved Paſtor H. Y. Urdahl, Blanch- ardville, Wis. ſom folger: Del af Misſion3offer i Adams Mgh. $75. Adams Kvindeforening $47.34; Del af Misſionsoffer i York Mgh. $29.35, York Kvindeforening $25; Del af Misſionsoffer i Blanchardville. Mgh. $50, Blanchardville Kvindeforening $30, tilſammen $256.69. Halvt Konfir= mationsoffec i Climax, Minn., ved Paſtor O. Bergh $11. Mrs. Knut Klev., Eldred, Minn. $1. Af Mrs. Mikkel Vraas Misſionsbosſe ved Paſtor O Bergh $1. Two River Mgh.3 Kvdf., ved Hallock, Minn., ved S. E Norum $35 Mrs. Elſe Axelberg, Waſhburn, Wis., ved Paſtor. J. H. Halvorſen $4. Mrs. A. Wedahl, Waſhburn, ved Paſtor Halvorſen $1. Halvt Kon=-
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1912, Page 198
-
Search Result
-
# VA / R RRE E VN A h EE Cee Pe e AE A M PA M E O QA M M dV ABAP A / b /, VO Se A ILES i A ; / GA AO AA E 4 / M A COA A VAN A A LEG 6 COA AX N | Vee ES A A ( /. / A wo: C KEY vl M A Cs d SES A A A 4 4 E 4 e A AA AAA W IES QA 6 A AA ER AS 4“ e LIES Ul SSA AA 6 e Ss A es a A A Le A s vi O Y N UU |...
Show more# VA / R RRE E VN A h EE Cee Pe e AE A M PA M E O QA M M dV ABAP A / b /, VO Se A ILES i A ; / GA AO AA E 4 / M A COA A VAN A A LEG 6 COA AX N | Vee ES A A ( /. / A wo: C KEY vl M A Cs d SES A A A 4 4 E 4 e A AA AAA W IES QA 6 A AA ER AS 4“ e LIES Ul SSA AA 6 e Ss A es a A A Le A s vi O Y N UU | As SUS eS a A 0s / Us M M A OA A 0 i - M QQ A A A US SOON WW fi N N e OA ta A SS SS E A A i UN AN 48 e LES ACES | v0 O A A a “ C CS SRE As O CUNT AA A KK DARAS LLLLLE SS M Ae MN A AS A 4 MG N a V aS e de 0 A WW A AA Ve Vv AS 7 e 4 O AAT Gt PME Wl A 4 V4 UV "4 1A R UM a / M e N
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1911, Page 5
-
Search Result
-
3 ‘delig at tro paa Guds fulde, frie Naade. Han blev fyldt af ny Livs- lyſt, fif fole Herrens Kald ſom Misſionær, kaſtede ſig over -Sprog- ſtudier og lærte paa kort Tid baade tyſk og engelſk foruden at han læſte andre Ting og lærte ſit Teſtamente omtrent udenad. Medens han arbeidede paa et...
Show more3 ‘delig at tro paa Guds fulde, frie Naade. Han blev fyldt af ny Livs- lyſt, fif fole Herrens Kald ſom Misſionær, kaſtede ſig over -Sprog- ſtudier og lærte paa kort Tid baade tyſk og engelſk foruden at han læſte andre Ting og lærte ſit Teſtamente omtrent udenad. Medens han arbeidede paa et mefkaniſk Verkſted lœrte han latin, franſk og græœ}f paa egen Haand. Stod han faſt, gik han ud paa Gaden og ſpuragte den forſte den bedſte Student han traf om Veiledning. Aſviſt af det norſke Misſionsſelſkab fik han af en Ven Hjœælp til at komme til Berlin. Her traf han ſin livslange Ven Bsorreſen- 9g / fom ind paa Procknows Misſionsfkole, hvorfra han allerede efter et ' Aars Forlsb blev udeksamineret ſom Nummer 1. F 1863 blev han af det goznerſke Misſionsſelſkab udſendt ſom Misſionær til Colsfolket i Indien. Bgorreſen havde givet Lofte om at folge efter. Bgorreſens Afreiſe blev forhalet af Krigen i 1864, indtil om Hoſten ſamme Aar, | da han og Huſtru ſammen med Skrefsruds forlovede, en nor}, hau- gianſk Bondepige, Anna Onſum, blev ſendt efter ham. = Skrefsrud og Bgorreſen kunde ikke trives blandt de tyſke Mis- ſionœrer. De ffilte ſig med det goznerſke Misſionſelſkab i 1866. De ſtod nu uden Forbindelſe med noget Misſionsſelſkab og ſogte uden nogen jordiſk Stotte og uden. Venner en ny Misſfionsmark. De fik lidt Hjœlp af kriſtne Bengaler og optog Misſionsarbeidet blandt Santhalerne om Vaaren 1867. Ved Landsbyen Benagaria opforte de ſin forſte Lovhytte at bo i og her byggede de ſin forſte faſte Station, ſom de kaldte Ebenezer. Denne blev dog ikke færdig for i 1869. Paa denne-Tid havde Skrefsrud lagt ſig efter at lœre Sproget og vandt ogſaa ſaa megen Tillid at de kunde begynde at ‘underviſe de œldre og ſamle nogle unge til Skole i en Lovhytte, og i Mars 1869 kunde de hoſte Forſtegroden ved at dobe tre Santhaler, hvoraf den ene var Siram, ſom ſenere blev en dygtig Arbeider i Misſionen. Fra nu udover blev deres Misſionsarbeide velſignet, og allerede ved Udgangen i 1869 blev den forſte Santhalmenighed organiſeret med. 15 dobte Medlemmer. Midler til at: drive Miſisonen med ind- ſamledes blandt Englœndere i Nordindien. Endnu fik de ingen Stotte fra Misſionsvenner i Europa. re | Modſtanden reiſte fig ogſaa mod Mis8ſionœrerne. Overhsvdin- gen fik igjennem i en Raadsforſamling, at Misſionærerne ſkulde for- jages og de dobte ſfulde banlyjes. Det blev dog ite noget af. Hovdin- gen blev af Englænderne arreſteret for at have begaaet en Foxbry-
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1911, Page 6
-
Search Result
-
4 delſe ſamme Dag ſom denne Plan fſkulde iværkſœttes. F 1871 blev det ved Skrefsruds Jndflydelſe lovbeſtemt, at der fra den Dag fkulde herſke Religionsfrihed i Santhaliſtan. JJ 1870 dode Skrefsruds Huſtru. Allerede i 1872 blev en ny _ Retsorden indfort i Landet, hvorved de bengalſke Godseieres...
Show more4 delſe ſamme Dag ſom denne Plan fſkulde iværkſœttes. F 1871 blev det ved Skrefsruds Jndflydelſe lovbeſtemt, at der fra den Dag fkulde herſke Religionsfrihed i Santhaliſtan. JJ 1870 dode Skrefsruds Huſtru. Allerede i 1872 blev en ny _ Retsorden indfort i Landet, hvorved de bengalſke Godseieres Magt _blev brudt og Santhalerne blev Arvefædre paa. gode Vilkaar. _Fol- ket fik Lov til at tale fit eget Sprog for Retten og Aagerkarlenes Magt blev brudt ved en lovbeſtemt. Rente: alt var Skrefsruds Arbeide. Senere blev ogſaa andre gavnlige Love vedtaget, deriblandt For- bud mod ſterke Drifkke. : Op til 1874 havde disfe Misſionærer arbeidet uden nogen Ststte uden den, de ſelv fik blandt ſine Venner i Jndien. Da blev man i - England og Skotland opmerkſom paa dem gjennem en ' Korreſpon- dance til det engelſke Blad „Times“ fra en af Bladets Korreſponden- ter, ſom beſogte Ebenezer, og Midler begyndte at tilflyde dem. JY 1877 blev Misfionen anerkjendt af den danſke Misſion og i 1882 af den norſke Kirke. Bgrreſen blev paa et Beſog til Danmark i 1877 “ordineret og Skrefsrud blev ordineret paa et Beſog til Norge i 1882 Skréfsrud beſogte flere Gange Europa for at tale ſin Misfions Sag og vandt hver Gang flere Venner. Bgsrreſen og Fru Bsorreſen gjorde ligedan. Skrefsrud beſogte ogſaa, ſom det vil erindres Amerika i .1894, 1895, hvor en Santhalkomite for var bleven dannet i Lighed med Komiteer, ſom virkede for Misfionen baade i Norge-og Dan- mark. Vort Kirkefolk vil endnu mindes hans Beſog og gjenkalde i Erindringen de Velſignelſer, ſom fulgte med Beſoget og den Jnter- esſe for Santhalmisſionen, ſom vaktes. Ved Siden af det egentlige Misfionsarbeide og de adminiſtrative Gjoremaal, ſom Skrefsrud udförte under ſin lange Misſionsvirk- ſomhed derude, udforte han ogſaa et uvurderligt Arbeide ſom Sprog- mand. Han fik omgjort Santhalſproget til Skriſt- og Læſeſprog:; for-han kom derud var. det fun benyttet ſom Taleſprog uden Alfabet og uden Sprogregler. Eſfterat have faaet Sproget iſtand rev og overſatte han Misſionsliteratur for Santhalerne, rev Grammatik. og Leksikon over Sauthalſproget og beſlæœgtede Sprog og fuldforte for ſin Dod Overſættelſen af hele Bibelen til dette Sprog. Denne er fi det ſidſte bleven trykt paa det engelſke Bibelſelſkabs Bekoſtning paa Ebenezer Tryfkkeri. J dette Arbeide har han dog havt en dygtig Medhjælp i Bodding, fom nu êr bleven Lederen af Misſfionsarbeidet
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1911, Page 7
-
Search Result
-
R: D derude. For ſit Sprogarbeide har han vundet Anerkjendelſe i vi- denſkabelige Kredſe Verden over og for faa Aar tilbage ſkiænkede den engelſke Regjering ham en af ſine bedſte Ordener for dette hans Arbeide. ' | ' JF 1880 blev Kolonien Asſam grundlagt af Santhaler ſom-ud- vandrede. Denne...
Show moreR: D derude. For ſit Sprogarbeide har han vundet Anerkjendelſe i vi- denſkabelige Kredſe Verden over og for faa Aar tilbage ſkiænkede den engelſke Regjering ham en af ſine bedſte Ordener for dette hans Arbeide. ' | ' JF 1880 blev Kolonien Asſam grundlagt af Santhaler ſom-ud- vandrede. Denne Koloni ligger 100 Mil oft for Santhaliſtan. Her- fra er ſenere en Misfion begyndt blandt et audet af Indiens Urfolk, Mechfolket, nordoſt fra Asſam. - Ligeſaa er der paa Hovedſtationen Ebenezer ſtiftet et indfodt ſanthalſk Misſionsſelſkab for at forkynde Evangeliet blandt Santhalerne i Dinapjur Diſtriktet. Det Mis- ſionsarbeide ſom er grundlagt, har ſaaledes iffe alene rodfœæſtet ſig - lig, at der drives Misfion paa dets egne Enemerker, men Misſions- arbeide drives ogſaq udadtil. i Dette er blot nogle ſpredte Træœk af denne Mands merkelige Liv. Vel kan vi udbryde, naar vi ſtanſer og tænker over det, at Herrens Veie er underlige for vore Line, og at Herren har gjort ſtore Ting. Det var en lang, tung og travl /Arbeidsdag, fra fattig Husmands- ſon i en af Norges trange Dale, gjennem et Ungdomsliv i Smerte og Modgang, et Begynderarbeide paa Misſionsmarken under de meſt vanſkelige Forholde man kan tœnke ſig, et Liv i Arbeide og Kamp for * Herrens Sag og Sjœæles Frelſe til en ſluknende Alderdom midt blandt det Folk, han havde arbeidet iblandt og ved Herrens Kraft og Her- rens Aand havde bragt Livets Brod til, og for hvem han havde brudt nye Baner baade aandeligt og i mange Maader materielt, 70 Tange Aar. Og dog var det ſom et Puſt fra Evigheden, og nu har den trœtte Vandrer nedlagt Vandringsſtaven, og hans Sjœæl har fundet Hvile hos den Frelſer, han har forkyndt for de tabte og forkomne Hedninger. Misſionsvennerne alle Steder vil, naar Budſkabet om hans Dod rœæk>kker dem, i dyb Ærbodighed ſœnke Hovedet ſom \tod man ved hans Baare, og Tak og Pris vil ſtige op for Herrens Trone, fordi han paa ſin underfulde Maade fik brugt ogſaa denne rigt ud- ruſtede Mand, udſprungen af vort Folk, til at tænde ſit Lys ude i de msorke Sedningelande, og reiſe ſig en Menighed ogſaa der.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1911, Page 8
-
Search Result
-
Gf N Fra Verdensmisſiouskoufercuſen i Edinburg. (Ved J. H. Blegen). ‘ Ve, FJ Kommisſionsrapport No. 1 om „Evangeliets Udbredelſe til. hele den iffe-friſtne Verden,“ blev, ſom vi har ſeet, blandt andet gjort flart Rede for, at de Kræfter og Midler ſom fortiden anvendes til Misſionsopgavens...
Show moreGf N Fra Verdensmisſiouskoufercuſen i Edinburg. (Ved J. H. Blegen). ‘ Ve, FJ Kommisſionsrapport No. 1 om „Evangeliets Udbredelſe til. hele den iffe-friſtne Verden,“ blev, ſom vi har ſeet, blandt andet gjort flart Rede for, at de Kræfter og Midler ſom fortiden anvendes til Misſionsopgavens Lgosning, er helt og holdènt utilſtræ>kkelige for Behovet. Og i Kommisſions8rapport No. 6 om „Mis8ſionens Grund- lag- hjemme“ blev pegt paa, hvorledes det fan -lyffes for Kirfen at opnaa den paakrævede Forgogelſe af Kræfter og Midler. : | JI _inderlig nœr Forbindelſe med begge disſe Rapporter ſtaar Kommisſionsrapport No. 8 om „Samarbeide og Fremme af Enhed.“ Det kan viſtnok ſiges med Sandhed, at af alle de Sporg8maal, der blev behandlet ved Edinburgkonferenſen, var der ikke noget ſom vakte ſtorre Jnteresſe og vandt mere Tilſlutning end netop Spsorgs- maalet om Samarbeide og Enhed. Dette var vel fanſfe ogſaa hvad man med god Grund maatte vente af denne Verden8misſionskonfe- rens, der jo ſom. ſaadan i Virkeligheden var en praktifk Begyndelſe i Retning af Samarbeìide og Enhed, ſammenſat ſom den var af Dele- gater fra ikke mindre end 160 forſtjellige firkelige Samfunds8organi- ſationer. Naar man huſkede paa at her var alle kirkelige og friſte- lige Retninger indenfor den evangeliſke Kriſtenhed repræſenterede, fra de meſt hgifirkelige til de meſt lavfirflige, ſaa var det nœſten overraſfende, men i hoi Grad interesſant, at læœgge Merke til hvil- ken broderlig Aand der beherſkede alle, og hvilken ſtor Enighed der raadede i alle vigtige Sporgs8maal. Det viſte ſig klart, at man for Alvor var kommet ſammen til broderlig Raadſlagning om en fæl- les ſtor Opgave, den ſtorſte af alle Opgaver, Guds Riges ‘Udbredelſe over den hele Ford. Allerede under den forſte Dags Forhandlinger blev Forſamlingen ſaa ſterkt greben af Opgavens8 overvældende Stor- hed, at ingen kunde undgaa at faa en levende Fgolelſe af, at derſom det ſal lyktes at leſe Opgaven, ſaa er det ngdvendigt for de friſtne gjennem hele Kriſtenheden at lægge fœlles Planer og ‘gjore fœlles Anſtrengelſer med forenede Kræfter. Fntet Under derfor, at enhver kraftig Udtalelſe i Retina, af Samarbeide og Enhed blev hilſet med ſterkt Bifald.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1911, Page 3
-
Search Result
-
Gasseren. No. 1. | Minneapolis, Miun., Januar 190 | Ute Aarg. Entered as second-class matter March 5, 1909, at the Post Office at. Minneapolis, Minn., under the Act of Congress of March 3, 1879.
-
-
Title
-
Gasseren 1911, Page 4
-
Search Result
-
2 - Misfionar LO. Strefsrud. Den 12te December bragte Telegrafen Bud. om, at den gamle Santhalmisſionær L. O. Skrefsrud var vandret bort. -Dodsbud- abet kom iffe uventet, og dog foles der atter et ſtort Tomrum À Herrens Stridsmœnds Rekker. Vi haaber ſenere at kunne levere en længere Biografi af...
Show more2 - Misfionar LO. Strefsrud. Den 12te December bragte Telegrafen Bud. om, at den gamle Santhalmisſionær L. O. Skrefsrud var vandret bort. -Dodsbud- abet kom iffe uventet, og dog foles der atter et ſtort Tomrum À Herrens Stridsmœnds Rekker. Vi haaber ſenere at kunne levere en længere Biografi af den hjemgangne Misſionæœr. Nedenfor meddeler vi forelobig en Redak- tion8artikel, ſom „Folkebladet“ bragte ſtraks efter hans Dod. Faa Misſioner har vel faaet den Plads i den ſenere Misſions- - hiſtories Annaler \fom Santhalmisſionen, og faa Misſionœrer er„det blevet forundt at udfore et ſaa rigt Dagverk ſom Misſionœærene Skrefs8rud.og Bgorreſen ſammen med Pue dygtige Medhjælpere, hvor- af iſœr Fru Bsorreſen maa nævnes. F de 43 Aar, ſiden Santhalmis- ſionen blev grundlagt og indtil nu, har Misſfions8arbeidet blandt Santhalerne ikke alene lagt Tuſinder af frelſte. Sjœle til Herrens Menighed:; men hele Folket er blevet loftet, nye Seder og Skikke er kommen blandt* Folket, Landets Retsvæſen er bleven forandret, den kriſtelige Civiliſation i bedſte Forſtand, ſom folger med Mis\ionsar- beidet, hvor dette bliver ledet med ſts Haand, mandig Vilje og kri- ſtelig Kjœærlighed, har ſlaaet ſaa dybe Rodder og er blevet ſaa grund- fœſtet, at ikke alene er en rig Hoſt allerede indbjerget for Herren, men- Arbeidet vil gaa frem under de dygtige Mænds Ledelſe, ſom Misſionen er i Beſiddelſe af derude, med E om en endnu rigere Udfoldelſe og endnu rigere Hoſt. Det er ikke mulig i en fort Avisartikel at give nogen Biografi af en Mand, hvis hele Liv har vœæret ſaa virkſomt og betydningsfuldt ſom Misfionœær SE Kun nogle faa Oplysninger fan her gjengives. Lars Olſen Skrefsrud_ var fodt paa en Husmandsplads i Gud- brandsdalen den 4de Februar 1840.- Han havde en troende Moder, ſom tidlig drog hans Hjerte til Herren og allerede ſom ung Mand, medens han var i Kobberſmedlære, blev han alvorlig vakt. Som Tambur ved Landevœrnet blev han med endel ſlette Kamerater an- kflaget for Tyveri, og da han negtede at opgive den eller de ſffyldige, men ſelv tog Skylden paa ſig alene, blev- han domt til Straf i Bods- fæœngſlet. Her gjemnemgik han en vœldig Sjœlekamp, men lœærte en-
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1911, Page 9
-
Search Result
-
7 Det var den 21de Jum, Midtſommersdagen, den lyſeſte og lœngſte Dag i Aaret, dette Sporgsmaal kom op til Behandling. Om Lederne havde taget dette i Betragtning ved Ordningen af Cone ; renſens Program ſkal vœære uſagt. - Men iethvert Fald er der en, For- fatter, ſom i denne Omſtændighed har ſeet...
Show more7 Det var den 21de Jum, Midtſommersdagen, den lyſeſte og lœngſte Dag i Aaret, dette Sporgsmaal kom op til Behandling. Om Lederne havde taget dette i Betragtning ved Ordningen af Cone ; renſens Program ſkal vœære uſagt. - Men iethvert Fald er der en, For- fatter, ſom i denne Omſtændighed har ſeet et godt Varſel om, at vi tor _nœære lyſe Fremtidsforhaabninger om heldige Reſultater af Edin- burgkonferenſens Forhandlinger og Beſlutninger den Dag. Kommisſionen der havde forberedt Sporgsmaalet, beſtod af fol- gende Medlemmer : Formand, Sir Andrew Fraſer, Foibetivar ende Generalguverngr i Bengalen; Viceformand, Mr. Silas M’Bee, Redaktor af Bladet _„Churchman,“ New York; andre Medlemmer: Biſkop James W. Baſhfor, Peking, Kina (Methodiſt); Rev. Arthur J. Brown, New Nork (Presbytertianer), Biſkop Wm. Croswell Doan, Albany, UV. . S. A. (Epiſkopal), Nev. W. H. Findlay, London (Methodiſt), Rev. Prebendary H. E. Fox, Æresſekretær for det kirkelige Misfionsſel- ſab, London, Rev. W. H. Frere, Merfield, England, Rev. W. Y. Fullerton, Leiceſter, England, Biſkop Hasſe, London (Brodremenig- “ heden); Prof. Henry E. Jacobs, Philadelphia, U.S. A. (Luther= aner), Rev, Alexander Miller, af den forenede \ſkotſke Frikirke, Rev. J. H. Ritſon, Sekretær for det britiſke og udenlandſke Bibelſelſkab, Biſkopen af Southwark, London, Preſident A. H. Strong, Rocheſter theol. Seminary, Rocheſter, N. Y., Rev. Canon L. Norman Tucker, Mis\ſionsſekretæœr for den engelſte Kirke i Canada, Paſtor Guſtav Warneck, Profesſor i Halle, Tyſkland, ſamt endelig Ærkediakonen ved Weſtminiſterkirken, London. Rapporten er inddelt i 7 Kapitler, hvoraf det forſte henleder Opmerkſomheden paa Sporgsmaalets ſtore Betydning. J det an- det Kapitel frémholdes, at de forſkjellige Misſioner - og Misſions- arbeidere bor viſe gjenſidig Henſynsfuldhed paa Misſfionsmarken i Ordningen af ſaadanne Sporgs8maal ſom vedrsrer Grænſerne mel= lem de forſkjiellige Misſionsfelter, Misſionsarbeideres og Menig- hedsmedlemmers Overgang fra en Misſion til en anden, Betingel- ſer for Optagelſe i Menigheden, Kirketugt, o. #. v. Det tredie- Ka- pitel indſkjærper Vigtigheden af at holde fœlles Misſionskonferen- - ſer, og det fierde Betydningen af at handle i Fæœllesffffab i ſaadanne ' Gjoremaal ſom VBibeloverſættelſe, Udgivelſe af kriſtelig Literatur,
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1911, Page 20
-
Search Result
-
18 ſtaar. Vi kan ikke for ofte minde hverandre om, at der intet ſtort Fremſkridt kan gjsores hverken i kirkelig Enhed eller i fœlles Virk- _ Tomhed, ſaalœnge den nuværende aandelige Tilſtand og Tœæœnkemaade er raadende. Den rette Maade at behandle vore Tviſtepunkter paa er ife at man betragter...
Show more18 ſtaar. Vi kan ikke for ofte minde hverandre om, at der intet ſtort Fremſkridt kan gjsores hverken i kirkelig Enhed eller i fœlles Virk- _ Tomhed, ſaalœnge den nuværende aandelige Tilſtand og Tœæœnkemaade er raadende. Den rette Maade at behandle vore Tviſtepunkter paa er ife at man betragter dem ſom uvigtige, og i Utaalmodighed feier dem tilſide ſom uværdige Hindringer, men at man ved udholdende Selvdiſciplin hœæœver ſig til et hoiere Syn8punkt, hvorfra de ſees i Forſoningens Lys. Dette er imidlertid en Sag ſom fra den intel- leftuelle Side gjor Krav paa Anſtrengelſe og Udholdenhed, og fra den moralſke Side behsves den ſterke Kjœærlighedens Magt, der ved" ſin fordomsfri Opfatning og fin Krafts Fylde ES og forvandler Stillingen og gior alle Ting nye. Samarbeide hjemme. Vor Underſsgelſe har overbeviſt os om, at det Sporgsmaal ſom vi behandler iffe kan finde fin Losning paa Misſion8marken alene, men at det er et Sporg8maal ſom meget alvorlig berorer Kirken og Misſionsſelſkaberne hjemme. Det er ſandt med Henſyn til Enhed at Misfionsmarken viſer os den Vei vi ffal gaa. Men der er ikke Udſigt til at Bevægelſen kan gjore ſtore og ſikre Fremfſkridt uden Samarbeide med Kirken hjemme. Det er ikke onſfeligt at de Baand ſom binder Dattermenighederne paa Misſions8marken til Moder- menighederne hjemme fal afſfjœres for tidlig, eller at der i Japan eller Kina eller Jndien ſkal vok8e op en Kirke ſom ikke ſtaar i nogen inderlig Forbindelſe med Kirken hjemme, hvem den fkylder fin Op- rindelſe. Det paahviler Kirken hjemme ſom en Pligt omhyggelig at ſtudere den Udvikling ſom nu finder Sted paa Misſion8marken og vogte ſig vel for at lægge Hindringer tiveien for Opnaaelſen af den Enhed ſom nu efterſtrœbes; og ſe vel til at den iffe bliver alt- for langt tilbage i den Bevœægelſe, i hvilken de nye BO i@je- der nu gaar foran og viſer Vei. Naar det er SÞorgsmaal om at viſe Henſynsfuldhed og at handle i Fæœlles\kab, ſynes det ogſaa klart, at de Beſtræœbelſer og Ordninger ſom gjores paa Misfion8marken vil blive ſterkt begrœnſede og van- \feliggjorte, om de ikke faar en hjertelig og kraftig Underſtsttelſe fra Misſionsſelſkaberne hjemme. Mange af vore Korreſpondenter an- tyder, at den ſtorſte Vanſkelighed efter deres Mening ligger netop her. Det er vigtigt at de talrige uafhængige Misſfion$organiſatio-
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1911, Page 21
-
Search Result
-
[9 “ner ſtaar i nær Beroring med hinanden og er fortrolige med hver- andres Arbeide og Metoder, ſaa at de kan drage Fordel af hver- andres Erfaringer. Sœærlig forekommer det os nodvendigt,- at de, ſom har med Beſtyrelſen af Misfionen at gjore hjemme fkulde taa 1 hjertelig Sympati med Bevœgelſen i...
Show more[9 “ner ſtaar i nær Beroring med hinanden og er fortrolige med hver- andres Arbeide og Metoder, ſaa at de kan drage Fordel af hver- andres Erfaringer. Sœærlig forekommer det os nodvendigt,- at de, ſom har med Beſtyrelſen af Misfionen at gjore hjemme fkulde taa 1 hjertelig Sympati med Bevœgelſen i Retning af Enhed paa Mis- ſionsmarken, og at de ffulde have et ſaa fuldſtændigt Kjendſkab til de Forſog ſom gjores, at de kan danne ſig en intelligent Mening om ethvert nyt Forſlag ſom fremſættes. Det er neppe muligt at opnaa disſe Reſultater uden at ,Misſionsſelſkaberne i Europa og Amerika ſtaar i en nœrmere Forbindelſe med Panes end ſom for nE er Tilfcelde. : Muligheden af iufcmmatiielt Samarbeide. Vi kan ikke i denne Sag indſkrænke os til Misſion8ſelſkaber kun Tet enkelt Land. Paa Misſionsmarken drives Misſionsgjerningen _‘ofte i det ſamme Land, ja endog Side om Side, af Arbeidere, ſom ‘repræſenterer Kirker og Misſfionsſelſkaber fra forſkiellige kriſtne Na- tioner. “Og Bevœægelſerne henimod Enhed og Samarbeide paa Mis- ‘ſionsmarken omfatter Misſionœrer -af forſkjellige Nationaliteter. ‘Derfor bor ikke kun Misſionsſelſkaber i et enkelt Land, men Mis- ſionsſelffkaber udover hele Verden taa i ſaa næœr Rapport med hin- . ‘anden ſom muligt. Det forekommer 08 derfór at det til Gjennem- ‘forelſen af en hvilfenſomhelſt ſtatsmandsmeœsſig, fælles Plan om :Verdens Evangeliſering vil vœre abſolut nodvendigt at antage i ‘en eller anden Form et Forſlag om at nedſætte en international Ko- mite, der ſkal danne et Bindeled mellem alle Misſionsſelſkaber. Det er af Jnteresſe for Misſionsarbeidet i alle dets Grene, og af den hoieſte, Jnteresſe for Kirken i alle dens Afdelinger, at de kraf- tige Jndflydelſer, ſom frcmbringes ved Misſionserfaringerne og Misſionskravene i de ilte-kriſtne Lande, uhindret maa faa Lov at hjœlpe til at lœge Kirkeſplittelſerne og gjenoprelte den forſtyrrede Enhed. Kirken hjemme bor baade for ſin egen Skyld og for Arbei- dets Skyld ſœtte ſom ſit Maal et fuldkomnere Samarbeide i Enheds Aand. Her gaar Kommisſionen over til at anbefale Udnævnelſen af en Kontinuationskomite i Enhed8ſagens og Samarbeidets Junteresſe, og foreſlaar en detaljeret Plan for en ſaadan Komites Virkſomhed. Men derom fkal vi meddele i et ſenere Nummer i Forbindelſe med Beretningen om Diskusſionen over denne Kommisſionsrapport. N
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1911, Page 22
-
Search Result
-
20 Vor Misſions Huvileſted. „Gasſeren“ bringer idag et Billede, ſom viſtnok vil rore ved ómme HSjerteſtrenge hos alle Misſionsvennerne. F den gamle Kirke gav man Gravpladſene Navnet S oveſt ed eller Hvileſted. Det er et betegnende Navn; thi de, ſom gjennem Kamp og Arbeide i Troen paa Gud gif ind...
Show more20 Vor Misſions Huvileſted. „Gasſeren“ bringer idag et Billede, ſom viſtnok vil rore ved ómme HSjerteſtrenge hos alle Misſionsvennerne. F den gamle Kirke gav man Gravpladſene Navnet S oveſt ed eller Hvileſted. Det er et betegnende Navn; thi de, ſom gjennem Kamp og Arbeide i Troen paa Gud gif ind til den evige Hvile, deres jordiſke Levnin- ger hviler til Opſtandelſens Morgen. Kirkegaarden paa Manoſoa. Gasſerne, ſaavel - ſom mange andre hedenſke Folkeſlag, lægger overmaade ſtor Vegt paa at faa bli begravet i ſit Hjemlands eller ſin Stammes Jord. At ds og bli begravet i et fremmed Land anſer de for en meget ſtor Ulykke. Men derfor ſynes det .dem og- ſaa ſaa utroligt, at nogen af Kiærlighed til dem vil forlade alle fine og endog ds og begraves der langt borte fra Hjemland og Slegt: | | : E Frikirkens lille Misfion har allerede mange, fom hviler fra ſit Arbeide i Madagaskars Ford. Vort Billede viſer ‘os Hovtleſtedet
Show less
Pages
