(106,181 - 106,200 of 110,591)
Pages
-
-
Title
-
Gasseren 1907, Page 56
-
Search Result
-
O4 + Grundene til denne Lyſt til at nedſætte Reſultaterne af Misſio=- nens Arbeide er forſtjellig. Reiſende Eventyrere er meget ſkuffede over at finde, at de ind- fodte iffe læœnger lader ſig bruge ſom Redſkaber for Tilfredsſtillel= ſen af deres Lyſter, efterat Kriſtendommen har faaet Tag i dem....
Show moreO4 + Grundene til denne Lyſt til at nedſætte Reſultaterne af Misſio=- nens Arbeide er forſtjellig. Reiſende Eventyrere er meget ſkuffede over at finde, at de ind- fodte iffe læœnger lader ſig bruge ſom Redſkaber for Tilfredsſtillel= ſen af deres Lyſter, efterat Kriſtendommen har faaet Tag i dem. Eth- nografiſke Forſkningsreiſende, af œgte moderne Art, for hvem det religioſe og ſædelige intet veier, er misforngiede med, at Misſionen har forſtyrret den Naturtilſtand, ſom de var komne for at ſtudere. _Sambvittighedsloſe Handlende rynker paa Nœæſen, fordi de indfſodte iffe læœnger ſom for vil figbe deres Brændevin og gamle, blandt hvide Folk værdilsſe Skydevaaben, efterat Fredens Evangelium har holdt ſit Indtog iblandt dem. Det er den ſtygge Misſion, ſom har odelagt Markedet for dem! FJfkke ſaa faa Koloniſter tager Misſfionen det meget unaadigt op, at den har faaet de indfodte til at forſtaa ſit Men=- neſleværd, ſaa de iffe lœngere kan hundſes ſom for. Saa heder det __ſ\traks: Misſionen har odelagt dette prægtige Naturfolk! Men ſaa har vi rigtignok vægtige Vidnesbyrd i Hobetal i modſat Retning, og det fra ganſke anderledes agtværdige og upartiſke Mænd, meſtendels Embedsmœnd, ſom i en Aarrække har ſeet, hvad Misſio= nen har gjort for de indfodte. Flere vil kfanſfe huſfe den befjendte Drumonds varme Omtale af de kriſtne, han traf paa ſine Reiſer i Afrika. Men han var jo en fri- ſten og vil derfor af mange ikke kaldes et upartiſk Vidne. Men den bergmte Darwin var da ialfald ingen kriſten; men han var en ſand- hedsfkjærlig Videnſkabsmand, og det var nok til. at gjore ham til en Ven af Misfionen. F ſine Reijebeſkrivelſer omtaler han dens Arbeide paa Sydhavspgerne og Nyzeland i de .meſt anerkjendende Udtryk, og da han ſenere fik hore om dens Fremgang ſelv blandt de lavtſtaaende Patagoniere, tegnede han ſig endog for et \torre aarligt Bidrag til den. Af hoiere Embed8meœnd i engelſke Kolonier har vi ſaa mange anerktjendende Udtalelſer om Misſionen og dens velſignelſesrige Frugter, at de vilde fylde hele Bind. Men her er ikke Plads til at anfore dem. Jeg vil blot nœvne Jndiens Vicekonge Lord North- brook, Guvernsrerne i Pendſchab Laurence, Montgomery og McLeod; fremdeles Mœænd ſom Sir Thompſon, Sir Richard Temple og Sir Batle Frere; og mangfoldige andre kunde nœævnes, ſom i Lighed med disſe havde ſeet Misſionsarbeidet paa nært Hold og var blevne begeiſtrede baade for Arbeiderne og for Reſultaterne. : Hidindtil har vi indſkrœnket os til at tale om den egentlige og
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1907, Page 57
-
Search Result
-
DD nœrmeſte Misſionsfrugt: Hedningernes Omvendelſe og de omvendtes - friſtelige Karakter. Men Misſionen har ogſaa udfsrt og udfgrer fremdeles overmaade betydningsfulde Arbeider, ſom vi endnu ile - har bersrt, omend ogſaa disſe ſtaar i et tjenende Forhold til dens _Hovedformaal, dels ligefrem,...
Show moreDD nœrmeſte Misſionsfrugt: Hedningernes Omvendelſe og de omvendtes - friſtelige Karakter. Men Misſionen har ogſaa udfsrt og udfgrer fremdeles overmaade betydningsfulde Arbeider, ſom vi endnu ile - har bersrt, omend ogſaa disſe ſtaar i et tjenende Forhold til dens _Hovedformaal, dels ligefrem, dels ialfald indirekte. Vi ſkal nu til- ſlut i ſtorſte Korthed pege paa nogle af disſe. . Den har nu for det forſte drevet en meget omfangs8rig og baade for Kriſtendom og Civiliſation overmaade vigtig literœr Virkſomhed. Her vil jeg da forſt nœvne, at den har overſat Bibelen eller Dele af den i omtrent 400 Sprog, og at de fleſte af disſe forſt ved Mis- ‘ſionen er blevne ſtuderede og gjorte til Skriftſprog. Det er et Arbeide, hvis Omfang og Vanſkelighed kun den ret for- maar at bedomme, ſom ſelv har forſogt det. Der er herved ifke blot tilveiebragt et uundværligt Hjælpemiddel for Nutidens, men ogſaa et umaadeligt Forarbetide for Fremtidens Misſionsvirkſomhed, og der er gjort en Jndſats i Kirkens Udviklingshiſtorie af uberegneligt Vœærd. For Misfionen begyndte ſin Gjerning, var der i det hele ite mere end 20—30 VBibeloverſættelſer. Ved dens Arbeide alene er der, ſom ſagt, kommet til ca. 400 nye (mange af disſe dog fun af enkelte Dele af Skriften). Det har noget at betyde! Men Misſfionœærerne har ikke blot leveret Bibeloverſœttelſer. Ved deres Arbeide er der i-en Ræœlke Sprog abt en hel Literatur, fra de meſt elementære Skoleboger til teologiſkte, medicinſke og andre mere videnſkabelige Arbeider for den hgoiere Undervisning; désuden en Mcœngde Skrifter af mere almindeligt Fndhold, dels af opbyggelig Natur og dels i Folkeoplysningens Tjeneſte. Mange af dem er Overſœættelſer, medens andre er originale. Og Misſionen har ikke bare forget for at kaffe Bgger til de læ- ſende ude 1 Hedningeverdenen, ZA ogſaa for at omſœtte dem. Den udbreder aarlig omtrent 214 Million hellige Skrifter og ſaa mange Boger og Traktater, at den hele aarlige Omſœætning udgjor 14—15 Millioner. Og den indſkrænker fg iffe bare til Boger; den udgiver ogſaa nœſten 400 Blade og Tidsfkriſter paa de E Hedningefolks Sprog. Biblerne trykkes i Hjemlandene (am Negel), de fleſte paa det bekjendte ſtore britiſke Bibelſelſkabs Forlag, men det svrige paa Mis-= ſionsſelſkabernes egne Trykkerier, navnlig de ude paa Misſionsmar- kerne oprettede, hvis Antal nu er omtrent 160. — N>æſt det literœre Arbeide vil jeg nævne Skolevirkſomheden paa
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1907, Page 58
-
Search Result
-
56 - Misfionsmarkerne. Denne er - overmaade omfangsrig og betyd- ningsfuld. Den proteſtantiſke Misſion driver fortiden noget over 20,000 Skoler med vel 1 Million Elever. Heraf falder der bare paa vort Selſkabs Mis\fion ca. 1,000 Skoler med omtrent 30—40, 000 Elever. JF disſe Tal er endnu ikke...
Show more56 - Misfionsmarkerne. Denne er - overmaade omfangsrig og betyd- ningsfuld. Den proteſtantiſke Misſion driver fortiden noget over 20,000 Skoler med vel 1 Million Elever. Heraf falder der bare paa vort Selſkabs Mis\fion ca. 1,000 Skoler med omtrent 30—40, 000 Elever. JF disſe Tal er endnu ikke medregnet Sondagsf}folerne, hvoraf der er mindſt 15,000 (deraf noget over 400 bare i E Saas Misſion) med opimod 800,000 Elever. Dette er Elementœærſkolerne (;, Folkeſkoler“). Men Misſionen har ogſaa oprettet mangé hoiere Fagſkoler, navnlig til Uddannelſe af Preſter og Lærere (ca. 470), hvoraf der er udgaact en Ræœkke dyg- tige Medarbeidere i Misſionsgjerningen, af hvilke en ſtor Skare nu er ordinerede Preſter (bare i vor Misſfion er der ca. 80 ſaadanne), og mange flere er Prædikanter, Leærere oſv. Saa kommer vi til Lærergjerningen. - De 500 mandlige og 250 fvindelige Læger paa Misfionsmarken er ikke blot meget vœrdi- fulde Medarbeidere i den egentlige Misſionsgjerning, men gjor ogſaa overmaade meget til at lindre legemlig Nod 1 Hedningever- denen. Dels arbeder de 1 de af Misfionen oprettede Hoſpitaler (fore tiden mindſt 380), dels tilſer de ſyge og uddeler Medicin fra „Dis- penſarier“ (henimod 800), dels behandler de Sjemmepatienter. JF det hele regner man, at Misfionslœgerne behandlerx ca. 814 Million Syge om Aaret gjennemſnitlig. Det norſke Misſionsſelſkab har for- tiden 4 mandlige og 1 kvindelig Læge i fin Tjeneſte og har oprettet tre Hojpitaler. Dets Lœger behandler antagelig 40—50,000 Pas- tienter om Aaret. JI nœær Forbindelſe med Lœgevirkſomheden ſtaar Spedalſkehjem og Vlindeinſtituter. Af de forſte gives der paa Misfionsmarkerne omtrent 100, de fleſte i Indien og Kina. Mange er dog ſmaa. Alle tilſammen har iffe mere end ca. 7,500 ſpedalſke, hvoraf ca. 700 falder paa vort ſtore Spedalſkehjem paa Sirabe, der ſynes at væœre det ſtorſte af dette Slags i hele Verden. Det er en ſœrlig paakrævet Gjerning at tage ſig af disſe elendigſte af alle elendige. Og der er mange af dem. Man- regner ſaaledes 1 Million lige paa Jndien, det ſamme Antal paa Kina og mindſt 200,000 paa Japan. Det _\ynes 098 et frygteligt Tal. Dog er Forholdet endnu værre i Mada- gaskfars Jndland, hvor man mener, at næſten 1 pCt. af Befolkningen er ſpedalfÆf. . De ſpedalſke fræœver dog mindre Lægebehandling end - Pleie, da Sygdommen er uhelbredelig. Derfor er det iſœr Diako- nisſerne, ſom her har en betydningsfuld Gjerning at gjsre.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1907, Page 59
-
Search Result
-
5M Af Blindeinſtituter er der ca. 30 med omtrent 550 Blinde. Og- Jaa af disfe er de fleſte i Indien og Kina. Forreſten yder jo Lœægerne de helbredelige Blinde operativ Hjælp. Bate vore Age har gjen- givet flere hnndrede Blinde Synet. Af overmaade ſtor Betydning er ogſaa de medicinſke Skoler, Mis-...
Show more5M Af Blindeinſtituter er der ca. 30 med omtrent 550 Blinde. Og- Jaa af disfe er de fleſte i Indien og Kina. Forreſten yder jo Lœægerne de helbredelige Blinde operativ Hjælp. Bate vore Age har gjen- givet flere hnndrede Blinde Synet. Af overmaade ſtor Betydning er ogſaa de medicinſke Skoler, Mis-= fionen har oprettet til Uddannelſe af Læger og Jordemsdre. Forti- den driver den henimod 70 faadanne ude i Hedningeverdenen. En meget velſignet Gjerning i Forbindelſe med Hedningemisſio- men er de mange Aſyler (ca. 250 med omtrent 17,000 meſtendels Fforœldrelsſe Born) og Redningshjem (opimod 160) ſœrlig for moral} forkomne f. Es. Optumsrsogerne i Kina, der er at ſammen-= ligne med vore dybeſt ſunkne Drukkenbolte. - Noget fjernere Misfionens egentlige Hovedopgave — om end | ‘fig ſelv vigtig nok — E dens E E af Kultur og BVi- denfſkab. : Ligeſom Kloſtrene i Middelalderen, er enbver Misſfionsſtation et Tidet Kulturcentrum. Der lœærer de indfodte, hvad Arbeide, Flid og Omtanke er vœrd. Der faar de en Foreſtilling om ordentlige Huſe, ordentligt og rensligt Husſtel og det dertil nodvendige Bohave. Der lœrer de de forſte Elementer af Bygnings- og Snedkerarbeide. Der faar de ogſaa lidt Begreb om, hvorledes de ſal udnytte fit Lands Hijeœælpekilder. Men Misſionen har ogſaa paa anden Maade end bare ved den umiddelbare JIndflydelſe, ſom udgaar fra dens. Stationer, SS Kulturen. Den har paa mange Steder (f. Els. paa Madagaskar) udſendt Haandværkere, indfort Jorddyrkningsred\kaber og allehaande nyttige Planter, oplœrt de indfodte til Arbeide, oprettet Syſkoler for Kvin-. derne og tildels endog Jnduſtriffoler i ſtorre Skala. Fortiden er vel noget over 100 ſaadanne i Drift paa de forſtjellige SS - i Verden. Misſionœærernes Arbeide for Videnſkabens forſkjellige Grene er overmaade betydningsfuldt, ſelv om de egentlig iffe har ſat ſig dette til Maal eller kunnet ofre det mere end ſmaa Brsokdele af ſin Tid og Kraft. Blandt de Videnſkabs8grene, ſom, de ſœrlig har leveret vœærdifulde Bidrag til, vil jeg nœævne Geografien, Ethnografien og Sprogvi- denſkaben. Vi vil bare minde om, at det var Misſionœærer (graf og Reb-
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1907, Page 60
-
Search Result
-
58 mann), ſom bragte Verden den forſte Efterretning om de ſtore Sjger og Bierge i det indre af Dſtafrika; fremdeles, at det var en Mis= ſionær (Livingſtone), ſom forſt aabnede det morke Faſtland og mid- delbart eller a gav Anledning til de videregaaende ſtore Opdagelſer i denne for omtrent-...
Show more58 mann), ſom bragte Verden den forſte Efterretning om de ſtore Sjger og Bierge i det indre af Dſtafrika; fremdeles, at det var en Mis= ſionær (Livingſtone), ſom forſt aabnede det morke Faſtland og mid- delbart eller a gav Anledning til de videregaaende ſtore Opdagelſer i denne for omtrent- uljendte Verdensdel. Og hvad _Kjendſfkabet til de forſfjellige hedenſke Folkeſlag angaar, ſaa er ‘jo alle virkelige Videnſkabsmœænd paa dette Omraade enige om, at de ſtylder Misfionærer det bedſte Materiale, de har. Dg det er jo ogſaa omtrent ſelvfolgeligt. „Forſkning8reifende“ fan nof jamle Natur= gjenſtande, tage Skitſer og Fotografier, notere ſig Folkets Legems= bygning, Hudfarve og lignende; men for ret at lœre deres Karakter at kjende, deres moralſfe og religioſe Begreber, og grundig ſtudere deres Sœæder og Skikke, fræves et lœngere Ophold iblandt dem fom Misſ\ionœærernes. Flygtige Diebliksindtryk er her \uffende og ct daar= ligt Materiale at bygge nogen Teori- paa. Endelig er det en anerktjendt Sag, at Sprogvidenſkaben ſfylder- - Misſionen overmaade meget. Misfionœrerne har reduceret ca. 400 for ufjendte Sprog til Skritüptog, ffrevet Grammatiker og Ordboger i de fleſte af dem. Og ſelv i de hedenſke Kulturlande er det Misfionærer, ſom har fort an i Sprogſtudiet. J Indien var det en Misfionœr, ſom \krev den forſte Sanfkritgrammatik. F Kina er det ligeledes Misſionœrer, ſom forſt MOE gjort Europa bekjendt med „Det himmelſke Rige“s Tungemaal. Omtrent det ſamme kan ſiges om Fapan. Ligeſom det er Kriſtendommens Aand, ſom forſt har gjort de _forſljellige Folk til Gjenſtand for et indgaaende Studium, fordi den i dem alle fer Arvinger til Himmeriget, ſaaledes er det ogſaa dens Budbærere, ſom har fort an i det alvorlige Arbeide paa at tilegne ſig deres Sprog. - Derfor figer ogſaa den ſtore Sprogforſker Max Müller: „Jeg daterer Sprogvidenfkabens Begyndelſe fra Pinſedag.“ „Vor Videnſkabs Foregangsmænd var Apoſtlerne og deres ſande Efterfolgere: den hele friſtne Kirkes Misſionærer.“ Tilſlut vil vi nœvne, at Misſfionen, ved uafladelig at trœnge ſtedſe videre frem ſaaledes har udvidet Verdensmarkedet, at engelſke For= retningsmœænd endog har udtalt, at „den alene i denne Henſeende er vœrd mere, end den foſter.“ Men med alt, hvad Misſionen forsvrigt oretta bliver det dog den ſtore Hovedopgave at erobre Verden for Kriſtus. Og det ſal Iykkes den; thi „vor Tro er den Seier, ſom overvinder Verden.“
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1907, Page 61
-
Search Result
-
99 e Misfionseſterretninger. Hungersnpoden i Kina, der er en Folge af Vandflom, rækker nu til 15,000,000 Menneſker i Centralkina. Nesoden er ſtorſt i Provin=_- ſerne Kiang-ſu, Che-kiang og An-hui. Jngen Grode kunde hoſtes. ifjor. Alle Livsfornodenheder er ſteget i Pris til det dobbelte alle- rede...
Show more99 e Misfionseſterretninger. Hungersnpoden i Kina, der er en Folge af Vandflom, rækker nu til 15,000,000 Menneſker i Centralkina. Nesoden er ſtorſt i Provin=_- ſerne Kiang-ſu, Che-kiang og An-hui. Jngen Grode kunde hoſtes. ifjor. Alle Livsfornodenheder er ſteget i Pris til det dobbelte alle- rede 1 November f. Aar. Tuſinder af Huſe er odelagte; Tuſinder af Meneſker lever paa et Maaltid om Dagen, og ofte beſtaar dette Maaltid af Suppe og Blade af ſode Poteter. Tuſinder har ‘forladt ſine Hjem forat tigge andetſteds. Nogle kaſter ſine Born i Vandet og drœber derpaa ſig ſelv. Mange ſœlger ſine Born for nœæſten in= genting. - Farmerne ſœlger ſine Arbeidsdyr og kjober Fode, men har intet at ſaa til nœæſte Aar. : / : Uganda Misfionens Behov. Af de ſeks ſtore Provinſer, fom til . ſammen udgjor Uganda Protektoratet er tre vel beſatte med europœiſke Misftonœærer, i ic er Arberde begyndt, en er endnu ubnort af Mis- ſionen. De indfodte kriſtne i Uganda har viſt fig at vœre meact dyg- tige Misfionærer blandt ſit eget Folk. Men Uganda trues af en be= tydelig Fare. Siden Jernbanen blev aabnet fra Mombaſa paa Af- rifas Hſtkyſt til Uganda i Afrikas Centrum, har en Mængde mu- hammcdanſke Handel8mœnd reiſt ind i Landet og bragt med ſig mau= ge umoralſke Vaner til Folkets ſtore Fordærvelſe. ‘Det gjelder nu for de kriſtne med Kraft at arbeide for Evangeliets Prœdiken i Ugan= da, ſaa det kan fomme Muhammedanernes ſlette Jndflydelſe 1 For: kfigbet og ſtyrfe Folket mod Korruptionen. ; Kina er den ſtorſte og vigtigſte Misfionsmark paa Jorden. Her er det ſtorſte Antal af Folk af ſamme Race, ſom nogenſindé har vœæ- ret under een Fyrſtes Styrelſe. Jngen bitter Splid mellem forſkjel= lige Kaſter deler Folket op i uforligelige Partier. Det hsoieſte Em- bede i Landet er opnaaeligt for den fattigſte Skolegut, ſom kan be- ſtaa ſine Eks8aminer. Kriſtendom taales efter keiſerlig Befaling, og ingen, ſom bekjender ſig til’ denne Religion, ſal blive forulempet for deu Sags Skyld. Misſionœærerne har Tilladelſe til at boſœtte ſig È alle Dele af- Landet, og den Mening, at Misſionærerne er Kinas _ bedite Venner, vinder hurtigt Jndgang blandt alle Klasſer. Tufir- der af ſtgrre Byer'og utallige Landsbyer er aabne for Evangeliet, og den kriftne Kirke bor med Fryd og Glæœde nytte den herlige Nvled- ning til at bringe disfe Hundreder af Millioner Mennek»r Kriîtei=- dommens uudſigelige Velſignelſer.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1907, Page 62
-
Search Result
-
60 Til Misſionsvennerne. . Ved ſidſte Mode af Frikirkens Hedningemisſionskomite blev det Veſluttet at bede Paſtor Jerſtad tiltræde fin Hjemreiſe fra Madagas- Tar inden Udgangen af Juni Maaned nœæſtkommende. Paſtor Jerſtad blev udſendt i 1898 og har ſaaledes vœret übe paa Madagaskar 1 ſnart 9 Aar....
Show more60 Til Misſionsvennerne. . Ved ſidſte Mode af Frikirkens Hedningemisſionskomite blev det Veſluttet at bede Paſtor Jerſtad tiltræde fin Hjemreiſe fra Madagas- Tar inden Udgangen af Juni Maaned nœæſtkommende. Paſtor Jerſtad blev udſendt i 1898 og har ſaaledes vœret übe paa Madagaskar 1 ſnart 9 Aar. Dette er den lœngſte Tid, det anſees forſvarligt at have en Mand i Arbeide paa vor Misſionsmark uden Ferie eller Hjemlov. Det er ſaaledes kun, hvad der er paa For- haand lovet Misſionœærerne af Frikirken, naar Paſtor Jerſtad nu faar Anledning til at komme hjem, om Gud vil. For vore Regnſkaber betyder imidlertid dette en Udgift af ca. 1,200- Dollars-eller mere. - Og disfe Penge maa ſendes herfra i de allerförſte Dage af April. Misſionsvennerne bedes derfor om at giore, hvad de formaar, for at Midlerne kan komme ind til Misſfions- Tasjereren, Prof. Vlegen, i ret Tid. Tœnk paa, hvad Paſtor Jerſtad : og hans Familie har gjennemgaaet. af Arbeide, Sygdom og Jlde- brande i den Tid, de har vœæret paa Sen, og hvor nodvendigt det er at hjælpe dem til den Svile, ſom er Tovet dem! Visſelig vil da med _Glœæde alle Vennerne yde, hvad e formaar, for at HSjemreiſen fan ffe til den aftalte Tid. Lad endelig ingen holde fin Haand tilbage fra at hjælpe til med denne Sag! Vi ſidder hjemme i god No, og vi har havt Paſtor Jer- ſtad og hans Familie ude i vort Arbeide og i vort Sted, lad os da ‘ogſaa handle med dem i broderlig Kjærlighed efter Lofte og give dem “Anledning til at faa hvile, for de buffer under. Guds Bsgorn er et -helligt Broderſamfund, og det er deres Glœæde at faa bære hverandres Byrder, og itte lœægge ſaameget paa en enkelt, at Han ſegner under Byrden. Veœr OE med, Brodre og Soſtre, 1 Jeſu inderlige Kjœærlighed! Georg Sverdrup, Sekretœr for L. B. M. Margrethe: Misſionsbarnet. Gasſerens Udgave af Margrethes udmerkede Fortælling: Mis- Tionsbarnet, ſœlges for 25 Cents heftet; indbunden 50 Cents. Skriv til Easſeren, 322 Cedar Ave., Minneapolis, Minn. Om „Mis8ſionsbarnet“ ſkriver E Misfionstidende for Sep- EE 1906:
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1907, Page 63
-
Search Result
-
61 „Förſte Udgave af denne lille Bog af den bekjendte Forfatter= inde udtom i 1892 og var hendes Jubilœumsgave til Det Norſke Misſionsfelſkab. Den blev hilſet med Glœde af Misſionsvennerne, og det ſtore Oplag blev efterhaanden udſolgt. Vi tviler ikke om, at den nye Udgave vil faa en ligeſaa god...
Show more61 „Förſte Udgave af denne lille Bog af den bekjendte Forfatter= inde udtom i 1892 og var hendes Jubilœumsgave til Det Norſke Misſionsfelſkab. Den blev hilſet med Glœde af Misſionsvennerne, og det ſtore Oplag blev efterhaanden udſolgt. Vi tviler ikke om, at den nye Udgave vil faa en ligeſaa god Modtagelſe. Med digteriſk Frihed, men paa hiſtori Grundlag, forer For= fatterinden os ind i den Kreds af Misſionsvenner, ſom dels tilhorte Grundlæggelſens Tid og dels de folgende Aar, da man ſaa lœnge mgatte. vente paa den forſte Frugt af Arbeidet, men derfor ogſaa glœædede ſig dobbelt, da Frugten kom tilſyne. Vi faar hore om deres _Alvor, deres Beſindighed, Troſkab og Udholdenhed i Arbeidet, deres Villighed til at agte paa ethvert Vink fra Gud og foie fig efter hans Vilje t alle Ting, — og ille mind\ſt om deres barnlige Glæde, naar de troede at ſe et Svar paa ſine varme og vedholdende Bonner. Der er meget at lære af det Billede, Bogen opruller for o8 og meget til Opbyggelſe og Glæde. Diet dugges, og Hjertet varmes, og man formaar ife at lægge Bogen bort, for den er udlæſt. Den har - visſelig en Misſion at udfore iblandt os. Den vil oge vor Misſionskjœrlighed, aabne vort Die for Herrens Fsorelſer, gjore os baade mere nidtjære og mere œdruelige og endelig ikke mindſt ire os til flittigere Bedere og gladere Arbeidere. Kjiob Bogen, og du vil have Glœæde og Velſignelſe af den!“ Gavefortegnelſe. Med Tak til Giverne kvitteres herved for folgende Bidrag ‘til Mada- gasfarmisſtionen: Mrs. H.. B. Hjelle, Denver: Col., $1. Sevillo Hjelle, Denver, Col., $1. Zions Mgh.s3 Kvf., Adrian, Minn., ved Paſtor John H. Hanſon, $20. Samlet ved Ludvig Hanſon, Brandon, Minn.: Mrs. L. Hanſon $2.50, Ludvig Hanſon $2.50, Nils Haplin $2, Mrs. H. P. Hanſon, Mrs. Petrine Berg, John A. Wenberg, N. J. E John P. Bergh, John Thorkelſon, Halvor Bergsved, John A. Linrxud, J. E. Halgrimſon og Olſon Bros. hver $1, Ole E. Bergh, J. E. Bergh, s. s. Hanſon, Ole Kyllo, E. E. Bergh, Mrs. A. H. Strom, Mrs. T. Julſeth, Engeborg Bregsved, Julia Bergs8ved, — Hanſon, hver 50c, Miſs Sophie Verg, Hannah Hanſon, hver 25öc, Johnſon 15c, H. G. Strom sö0c, tilſ. $28.15. Kvindeforeningen i Bethel eS La Crosfe, Wis., ved John Mekvold, $44.25. Chriſtian Hal- vorſen, Hatton, N. Dak., $5. Den ſkand. luth. Mgh:s Kvf., Windom, Minn., ved Mrs. John A. Loken, $20. Kvindeforeningen i Zoar Mgh., Wiſt, S.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1907, Page 64
-
Search Result
-
62 D. Mattſon, $10.80. Lincoln Mgh.s Ungdomsforening, Minn., ved Paſt. J Mattſon, $183.60. Madelia Mgh.s Kvf., Minn., ved Paſtor J. Mattſon, $20.57. Ole H. Olſon, Duluth, Minn., $5. P. A. Saltvig, Lauriſton, Minn., $1. Zoar Mgh., Day Co., S. Dak., ved Paſtor Kjelaas, $19.40. Saron Magh., Day Co.,...
Show more62 D. Mattſon, $10.80. Lincoln Mgh.s Ungdomsforening, Minn., ved Paſt. J Mattſon, $183.60. Madelia Mgh.s Kvf., Minn., ved Paſtor J. Mattſon, $20.57. Ole H. Olſon, Duluth, Minn., $5. P. A. Saltvig, Lauriſton, Minn., $1. Zoar Mgh., Day Co., S. Dak., ved Paſtor Kjelaas, $19.40. Saron Magh., Day Co., S. Dak., ved Paſtor Kjelaas, $13.52. Misſions- kvindeforening i Trefoldigheds Magh., Minneapolis, Minn., ved Sr. Lina Nilſon, $36. Getſemane Mgh.s Kvf., N. Dak., Paſt. O. Swenſons Kald, ved T. O. Lundby, $13.03. Kvf. i Veſta, Minn., ved Paſtor A. Framſtad, $5. PLiſtre Kvf. af Chriſtiania Mgh.,. Minn., ved Paſtor E. M. Hanſon, $25. Veſtre $20. Nordre $15. Dſtre Kvf. af Trondhjem Mgh. $46. Veſtre $21.33. Mrs. P. Olſen,. Northfield, Minn., $7. Ubenœævnt, Chi- cago, JUl., $1. Bethel Mgh.s Kvof., Bergen, N. Dak., ved Paſtor Olaf Rosſfing, $5. St. Petri Pigeforening, Cyrus, Minn., ved Carrie Finſeth, - $25. Mrs. Stephen Jenſen, New Port, N. Dak., $1. Mrs. Pernille __ Langenes, St. James, Minn., $1. Olia N. Bergen, Ridgeway, Ja., $2. _ John P. Eide, Eldred, Minn., $1. Chriſtian Olſen,- Wollochet, Waſh., $1. O. O.-Lee, Rockſtad, Minn., 50c. Beltrami Kvf., Minn., ved Paſt. P. Steen, $6.09. Kingo Mgh.s3 Kvf., Fosſton, Minn., ved Paſtor P. Steen, $30. Samlet ved Mrs. J. Sogaard, Fosſton, Minn.: Mrs. J. Sogaard $2.50, Mr. J. Sogaard $2.50, Chriſt H. Sveum $1, Karſten Grande $1, tilſ. $7. Samlet ved Mrs. G. Myhre, Fosſton, Minn.: G. H. Myhre $2, Mrs. G. Myhre $1, H. E. Olſen $1, T. O. Solberg $1, Mrs. Berg $1, Maria Olſen 70c, H. Eineſs 50c, Ole Taraldſon 50c, P. S. Haslie 50c, Olaf Gilbertſon 50c, Mrs. P. Haslie 50c, A. H. Myhrhagen, Jver Holmen, T. Mattſon, T. Haugen, E. Brunsvold, O. Gilbertſon, hver 25c, Marie Holmen 15c, Jngval og Magnus Holmen 10c hver, Oscar Holmen 5s5c, Tom. O. Taraldſon 2c, til. $11.35. Samlet ved Maria Mitboe, Fos ſton, “ Minn.: Mrs. T. O. Mitboe 50c, J. S. 50c, A. Hedlund 30c, Einar Wold, Jvar Olſen, E. P.- Sather, M. Anderſon, O. K. Anderſon, A. Strand, Liſa Sather, Emma Mitboe, Annie Brekke, John Hedlund, Carl Hedlund, J. M. Breimo, D. A. Ray, E. Barr, Chriſtine Strand, E. A. N., L. P. P., H. J. Hanſon, E. P., O Perſon, T. M. Mandt, Grover , E. O. Knudſen og 6 Ubenævnte, hver 25c, Besſie Larſon, Soren Aas, Ubenævnt, hvexr 20c, Mrs. G. Myhre 15c, Annie Lee, C. M., hver 10c, Ubenævnt de, tilf. $9.65, Samlet ved Mrs. B. Larſen, Fosſton, Minn.:. Lewis Pederſon $1, Olen- tine Pederſon $1, Mrs. -B. Larſon $1, S. O. Pederſon $1, J. O. Olſon $1, tilf. $5. Samlet ved N. Berge, Fosſ\ton, Minn.: T. E. Sather $2, N. T. Berge $1.20, Mrs. N. T. Berge $1, M. S. Tveten, T. O. Mitboe, J. S., Ole A. Haugen, A. A. Hes K. Reierſon, P. E. Sather, Mrs. A. A. Onsêagex, Anna H. Bizge, Ole. JY. Ensrud, hver 50c, Jacob Bergquiſt 30c, E. P. Sather, R. Reierſon, H. “Gea Marit Ryen, Ubenævnt, W. M. Lindſtrom, Olie Olſon, YF. P. Lingen, Mrs. Tuſfte, M. PÞ.- Strand, hver 25c, tilſ. $12. Mrs. Brown, Fosſton, Minn., ved Paſtor P. Steen, $1. Offer i Veſtre Nidaros Mgh., ved Paſtor T. Moen, $3.65. Samlet ved J. Pederſon, Vining, Minn.: Mr. Y. Pederſon $1, Nils Dahl H Chr. Pederſon $1, W. Pederſon 50c, A. J. Moen 50c, Knute Olſon 50c, Y. O. H 40c, B. Pederſon 25c, Mrs. B. O. Rockſtad 25e, A. B. Trona 25c, K. F. Olſon 25c, O. P. Bakken 25c, Peder Bakken 20c,
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1907, Page 65
-
Search Result
-
68 Dak., ved Mrs. K. K. Bue, $10. Lincoln Mgh.3 Kvf., Minn., ved Paſtor Ulf. $6.35. Samlet ved Paſtor T. Moen, Clitherall, Minn. : “ Ellen Her- brandſen, Mrs. Herbrandſen, K. H. Robbin, Auguſta Robbin, hver $1, ens Ellingſon 60c, Miſs H. Herbrandſen, Chriſtian Johanſen, Adolf Thomſen, John N....
Show more68 Dak., ved Mrs. K. K. Bue, $10. Lincoln Mgh.3 Kvf., Minn., ved Paſtor Ulf. $6.35. Samlet ved Paſtor T. Moen, Clitherall, Minn. : “ Ellen Her- brandſen, Mrs. Herbrandſen, K. H. Robbin, Auguſta Robbin, hver $1, ens Ellingſon 60c, Miſs H. Herbrandſen, Chriſtian Johanſen, Adolf Thomſen, John N. Johnſon, Didrick Johnſon, Amund Bredeſen, Laurits Wastvedt, Theodor Moſtad, hver 50c, Thomas Sivertſen 40c, Jſak Chri- * ſtianſen 80c, Den forſte, Ludvig Johnſon, Jſak Olſen, Einar Jgorgenſon, O. E. Herbranſen, P. A. Anderſen, Mathœus Olſen, Melvin Siverſon, John E. Anderſon, Jngeborg M. Anderſon, Oscar Johnſon, Aug. Ander- Ton, Daniel Morriſon, Mrs. Monſon, Ole Ukkelberg, L. Langneſs, JY. Mor- ſtad, hver 25c, B. Sivertſen 85c, Mrs. Sophie Johnſon, Walley Thorefon, ‘ hver 10c, Halda Ellingſon, Emil Ellingſon, Klara Anderſon, Arthur Johan- Fen, Knud Bredeſen, hver bec, tilſ. $14.35. Paſtor T. Moens Husbsosſe for 1906 $4.45. Samlet ved C. M. Ssgorknejs, Henning, Minn.: C. M. Sporkneſs $7.50, S. A. Sporkneſs 25c, Beatrice Sorkneſs 2ö5c, M. Petterſon 25c, E. Huſeby 25c, Mrs. A. Boyhum 50c, Y. S. Johnſon s50c, Arnt Monſon 50c, H. S. Hanſon 50c, tilſ. $10.50. Norſk luth. Kvf. i Calumet, Mich., ved Mrs. Ed. Nelſon, $20. Den uafhængige Kvf. i Lake Park, Minn., ved Mrs. M. Oleſon, $15. Zions Mgh.s5 Nordre Kvf., Fosſton, Minn., ved P. JF. Hushagen, $8.30. Samlet ved A. Severfon, Brandon, Minn.: F. K. Foslien $2, Mrs. Karie Fauſtenſon $1.50, Albert Severſon $1.50, O. Pe- derſon Slaare $1, Mrs. J. Larvig $1, O. Sanders $1, Peder Pederſon, F. Knudſon, Geo. Severſon, Emil Larvig, Mrs. Agnes Ytrehus, hver 50c, H. Svee, S. Sevexrſon, C. Larſen, L. C. Larſen, L. Strom, K. T. Knudſon, P. H. Hanſon, Helen Severſon, Mina Johnſon, hver 25c, Lars Torfon 20c, tilſ. $12.95. Samlet ved Mrs. B. Teigen, Brandon, Minn.: Mrs. H. Evje $1, Peder Mornes 2öc, Peter Hoplin $1, H. Holing $1, Anton Holing ‘50c, Mrs. H. Holing $1, B. T. Teigen $1, Ole Stene 50c, Mrs. Ole Thompſon 50c, JY. E. Halgrimſon . $1, „The Young Ladies Aid“ $15, tilſ. $22.75. Nazareth Kvof., Golden Lake, N. Dak., ved Paſtor H. FJ. - Urdahl, $10. Paſtor S. E. Odland, Roſeau, Minn., $5. Den norſke Kvf. i Escanaba, Mich., ved Mrs. Thea Hanſon, $10. Veſtre Nidaros Kvf., Vining, Minn., ved O. K. Nyhus, $10. Little Sioux Mgh., Ja., ved C. Toſtenſon, $25.96. Sarps3borg Kvf., Dalton, Minn., ved Martin Rsovang, - $18. Misſ\ionsforening i Granite Hights, Wis., ved Paſtor C. N. Vogt, $12.50. Jmmanuels Kvf., Shell Lake, Minn., $5. FJ. A. Raaum og Paſtor O. Y. Raaum, Perham, Minn., hver $1. Zion Mgh.s Kvf., Sand Creek, - Wis., ved Mrs. Henry Nelſon, $20. Samlet ved Guſt. Thompſon, Vang, - N. Dak., $15. - Offer fra Kongsvinger Mgh., Donnelly, Minn., ved Ole A. Aanerud $8.56. Bethania Magh., Harvey, N. Dak., ved Paſt. JF. A. ‘Pederſon, $4.25. Samlet ved Mrs. F. Lund, Silverton, Ore., $10. Del af Offer ved Bibelkonferenſen i Hatton, N. Dak., ved Paſtor Urdahl, $8.30. | Til Underhold af Lærere. Bions Mgh.s Kvf., Adrian, Minn., ved Paſtor John H. Hanſon, $6. ‘Chippewa: Mgh.s3 Kvf., ved Ludvig Hanſon, Brandon, Minn., $36. Kingo -Mgh.s Kvf., Fosſton, Minn., ved Paſtor PÞ. Steen, $35.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1907, Page 66
-
Search Result
-
64 Til Barnehjemmet paa Madagaskar. : Chippewa Magh.s Kvf., ved Ludvig Hanſon, Brandon, Minn., $6. Mis- . ſionsfdindeforeningen i Trefoldigheds Mgh., Minneapolis, ved Sr Lina Yil- ſen, $10. Mrs. Bertha Olſen, Mankato, Minn., $2. Kingo Mgh.s Pigef., Fosſton, Minn., ved Paſtor P. Steen, $31.80....
Show more64 Til Barnehjemmet paa Madagaskar. : Chippewa Magh.s Kvf., ved Ludvig Hanſon, Brandon, Minn., $6. Mis- . ſionsfdindeforeningen i Trefoldigheds Mgh., Minneapolis, ved Sr Lina Yil- ſen, $10. Mrs. Bertha Olſen, Mankato, Minn., $2. Kingo Mgh.s Pigef., Fosſton, Minn., ved Paſtor P. Steen, $31.80. Cheſter Alfſon, Cyrus, __Minn., til Sagengs Aſyl, $2. O. Y. Johnſon, Markerville, Alberta, Canada, $2. | Til Kinamisſionen. Zions Mgh. 3 Kvf., Aneta, N. Dak., ved Paſtor B. J, Land, $7.45. Fra ſamme Forening til en Bibelkvinde i Kina $12. (Mere. ) ' J. H. Blegen, Kasſerer for L. B. of M. Gasſerens Jule-Hefſte 1906 ſendes frit til alle Abonnenter, ſom betaler for Bladet i Forſkud for 1907. Gamle Abonnenter, ſom ſkylder for tidligere Aargange, be= des om at betale ſin Gjœæld fſnareſt muligt. Om de da vil betale fot 1907 med det ſamme, faar de Gasferens Julehefte frit tilſendt. Suleheftet indeholder udmerket Misſionslæsning og vil interes- ſere alle, ſom lœſer det. ' Nye Abonnenter vil faa Suleheftet. 1906 frit og. Gasſerez ira) Aarets Begyndelſe ved at indſende 50 Cents for-en Aargang. .J Lobet af indeværende Aar vil Gasferen indeholdé Billeder oq Leuv- netsbeſfrivelſer af fremragende Misſfionærer fra œldre og nyere Tid. Skriv til Easſeren, 322 Cedar Ave., E Minn. ___ “Judhold: — Gud ſoger. — Hedningemisſionen2 EE i Nutiden. — Misſionsefterretninger. — Til Misſionsvennerne. — Margrethe: Misſionsbarnet.. SS Gavefortegnelſe. — Gasſerens Juli -Hefte 1906. „Gasſeren““, udgivet af „Lutheran Board of Misfion3“ i Madagaskar=- misſionens Jnteresſe og redigeret af Prof. Georg Sverdrup, udkommer den 1ſte og 8die Lordag i hver Maaned og koſter 50c om Aaret, Poſtporto ibe- regnet. Beſtillinger indſendes i Bladets Adresſe: Gasſeren, 322 Cedar Ave., Minneapolis, Minn. Gasseren, a periodical, devoted to the interests of foreign mission. especially in the island of Madagascar, published semi-monthly by The Lutheran Board of Missions, Minneapolis, Minn. . Prof. Georg: SVerdrup, Editor; Prof. JJ. H. Blegén, Manager. Subsecription price- 50 cents a yeargip. advance. Address: Gassgeren, 822 Cedar Avenue, : Minneapolis, ts Entered at the Post- Folkebladets Try Mganolis, Minn. as second-class matter. , Minn.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1907, Page 68
-
Search Result
-
66 Hans Egede, „Groulands Apoſtel“. (A. H.) Det var med Undren, men neppe med megen Forſtaaelſe, Jeſu forſte Diſciple ſtod og ſaa paa hans Fremfœærd, da han lavede Svoben og gjorde ryddigt i ſin Faders Hus; men det hele Optrin bragte dem dog til at mindes Salmiſtens Ord: „Nidkjærhed for dit Hus...
Show more66 Hans Egede, „Groulands Apoſtel“. (A. H.) Det var med Undren, men neppe med megen Forſtaaelſe, Jeſu forſte Diſciple ſtod og ſaa paa hans Fremfœærd, da han lavede Svoben og gjorde ryddigt i ſin Faders Hus; men det hele Optrin bragte dem dog til at mindes Salmiſtens Ord: „Nidkjærhed for dit Hus har fortæret mig.“ (Sal. 69, 10). Og medens Diſciplene forundrede fig og forſt længe efter: erfjendte Betydningen af denne Dags Begi- venheder, blev de ffilkfelige Fariſæere og alle de, ſom levede af at drive Handel med de religioſe Fornodenheder, hgiſt beſtyrtede og oþp- bragte over denne „Fredsforſtyrrer“. (Joh. 2, 13—25). Man kommer uvilfaarlig til at mindes dette Optrin i Jeruſa- lems Tempel, naar man læſer om Hans Egede og hans Grsonland8- misſion. Blandt ſine Venner var han Gjenſtand for Undren og Med- ynk, og mange var de, ſom ſpottede og - forargedes over den arme Preſt med de ſindsſvage Tanker i Hovedet. Selv brændte han ſaa- ledes for Herrens Sag i Hedningeland, at han var ved at fortæres. Hans Egede blev fodt den 31te Januar 1686 + Senjen, Norge. Faderen, Paul Egede, var Sorenfſkriver der. Efter at have modtaget ſaadan Privatundervi8ning, ſom Tidens og Egnens$ tarvelige Kaar kunde yde, tom han i 1704 til Kjobenhavns Univerſitet, og tog alle- rede i Auguſt det felgende Aar teologi Ek8amen med gode Vidnes8- byrd, bl. a. for „harts: ſtore &lid’og hurtige Nemme“. Efter en Tid at have været Huslærer blev han i 1707 udnœævnt til Preſt i Vaagen i Lofoten. Straks efter blev han gift med Gjertrud Raſk, en from og begavet. Kvinde, der var adfkillige Aar œldre end ham ſelv. Egede havde ilfe vœæret Preſt i Vaagen mere end et Aars Tid, förend han begyndte at tæœnke paa en Misfion paa Gronland. Herom har han ſelv i ſin Dagbog fortalt folgende: „Eſter at jeg lidt over et Aars Tid havde ſtaaet i det hellige Preſteembede, — — — kom ‘jeg til at tæœnke paa, at jeg engang for lang Tid ſiden havde lœæſt i Norges Beſkrivelſe ogſaa om Grsnland, at der der var kriſtne Kirker og Kloſtre.“ Han vidſte ogſaa, at de, ſom ſiden havde faret didhen paa Hvalfangſt, ikke havde været iſtand til at finde Spor af de gamle kriſtne Nordmœnd. Han fik derfor Lyſt til at underſoge, hvordan det nu egentlig havde ſig hermed. Fra det 14de og 15de Aarhundrede ophgrte nemlig alle Eſterretninger om vore Land8smœnd paa Grgon- land. Og dog ſfulde der hiſtoppe mod det hoie Nord have vœæret et blomſtrende kriſteligt Nybygge med Skoge, Agre og Enge, med
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1907, Page 69
-
Search Result
-
67 kriſteligt Menighedsliv og ordnede firtelios Forholde med en Biſkoþ i Spidſen. Disſe Beretninger giorde et ſterkt Jndtryk paa Egede, og han brœndte af Læœngſel efter at faa nærmere Beſked. Han henvendte fig derfor til ſin Svoger, Nils Raſfk, i Bergen for at faa Oplysnin- ger, da denne nemlig...
Show more67 kriſteligt Menighedsliv og ordnede firtelios Forholde med en Biſkoþ i Spidſen. Disſe Beretninger giorde et ſterkt Jndtryk paa Egede, og han brœndte af Læœngſel efter at faa nærmere Beſked. Han henvendte fig derfor til ſin Svoger, Nils Raſfk, i Bergen for at faa Oplysnin- ger, da denne nemlig flere Gange havde været paa Hvalfangſt ved Gronland. Disſe Oplysninger ogede kun. Egedes Uro. Det hed nemlig, at Gronlands Lſtkgſt nu i den Grad var bedœkket med Sne 0g Js,-at intet Skib kunde naa Land. Veſtkyſten derimod var lidt mere tilgjœngelig. Der kunde man lande; men de-Menneſker, man der traf, var vilde og dybt nedſunkne i Hedenſkab. „De norſke Ny- byggere paa Gronland“, tœnkte Egede, „har igjen tabt Kriſtendom- mens Lys og er faldne tilbage i Hedenſkabets Mgorke.“ — Han brœæœndte af Leœngſel efter at komme didhen, men derom kunde der nu iffe blive Tale. Han havde ſit Preſtekald, han havde Huſtru og Barn, og Tiden havde ſcœrdeles liden Forſtaaelſe for Be- tydningen af Misſfionens hellige Sag. Som man ſer, tœnkte heller ilfe Egede egentlig paa nogen Hedningemisſion. Eſter de Oplys- ninger, han havde faaet, gjaldt det meget mere Misfion blandt kriſtne Nordmœænds halv hedenſke Efterkommere. : JF to Aar gik nu Egede alene med fine Længſler uden at -nævne et Ord derom til nogen, endog ikke til fin Huſtru. Endelig for- fattede han et Bonſkriſt til Norges og Danmarks daværende Konge, Fredrik den 4de, og udviklede heri Snſkeligheden af at begynde Mi8= ſionen paa Grsnland, idet han ſamitdig tilbod ſig at gaa did ſom Misſionœr. Bgnfkriftet ſendtes gjennem Bergens Biſkop, der viſtnok lagde et godt Ord ind for Tanken, men ſamtidig omtalte Sagen til ſine fjendte 1 Bergen. Det kom ſaaledes ogſaa Egedes Slegtninger for Dre og vakte hos dem. den ſtgrſte Beſtyrtelſe. Det var paa denne Maade, Fru Egede fik Nys om de Tanker, hendes Mand nu havde baaret paa -ſaa lœnge. Hun blev, ſom ventelig kunde vœære, helt for- fœrdet, og baade Egedes og hendes egen Moder hjalp irolig til at ſœtte hende Skræœk i Blodet. Saa ihœærdig bearbeidede Venner og Slegtninger — unge Preſte- folk, at Egede ikke blot helt opgav Tanken ſom umulig, men endog ſelv fortœæller, at han blev meget glad og vel forngiet og taffede Gud, at han nu havde hjulpet ham ud af -hans „Friſtelſer og daarlig fat- tede Griller.“ __ Men Herren vilde det anderlede8s. Thi netop ſom han troede rig- tig at være fœrdig med ſine „Friſtelſer“ og „Griller“, kom han til at -
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1907, Page 70
-
Search Result
-
Si 68 mindes &relſerens Ord: „Hvo, ſom elſker Fader eller Moder mere end mig, er mig ife værd, og hvo, ſom elſfer Son eller Datter mere end mig, er mig ilfe vœrd.“ (Matt. 10, 37). Dette bragte ham ind ¿ en forfærdelig Sjœlekamp, og trods hans Huſtrus velmente Forma- E ninger ogedes hans Uro med...
Show moreSi 68 mindes &relſerens Ord: „Hvo, ſom elſker Fader eller Moder mere end mig, er mig ife værd, og hvo, ſom elſfer Son eller Datter mere end mig, er mig ilfe vœrd.“ (Matt. 10, 37). Dette bragte ham ind ¿ en forfærdelig Sjœlekamp, og trods hans Huſtrus velmente Forma- E ninger ogedes hans Uro med hver Dag. Da loſte Herren ſelv et af de mange Baand, ſom bandt. Der kom nemlig flere Omſtœndighe- der, ſom gjorde, at Vaagen blev dem et „fjedſommeligt“ Sted at ar- beide paa; ikke mindſ\t tjente en Nabopreſts Skinſyge hertil. Baade Egede og hans Huſtru tog alt dette ſom et Vink fra Gud, og fra den Stund af var ingen mere brœndende . ſin Jver eller faſtere i ſit For- Îæt om at tfomme til Gronland end netop Fru Egede. Men dermed var ikke paa langt nær alle Stængſler nedbrudt; og _Nidkjœrhedens Jld ſyntes fremdeles at ffulle maatte brænde til ingen Nytte. Kong Fredrik havde i 1714 oprettet et ſaakaldt „Misſfions- follegium“ i Kjobenhavn, og did henvendte nu Egede ſig i Haab om at blive hort. Kollegiet viſte ogſaa virkélig nogen Sympathi for Sagen; men ſaa var det den ſtore Krig mellem Sverige og Danmark, jom forelobig ſyntes at gjore Sagen ganſke haablos. Endda ventede den nidkjære Nordlandspreſt, rev til Kongen og lagdé Sagen frem paany — til ingen Nytte. Da tog han om Hoſten 1717 den heltemodige Beſlutning at ned- Iœgge ſin Preſtegjerning i Vaagen for helt at vie ſin Tid og Kraft til udelukkende at arbeide for fin Misfionsplan. Han havde nu gaaet med ſine Længſler i ſnart ti Aar, og lœngere var han altſaa ikke kommen. Han er viſinok den eneſte friſtne Preſt, ſom Siſtorien fjen- -der, der har brugt ti Aar til frugtesloſe Forſeg paa at faa Adgang til en Misfionsmark, og ſaa tilſlut fraſiger fig ſit Preſtekald, endnu ganſke uſikker, om han vil faa- Hjælp til at naa ſine Dnſkers Maal. Men nu ſkulde han ogſaa for Alvor faa fole, hvad det koſtede at “rive fig los. Selv. har han i gribende Ord ffildret fine indre Kampe i denne Tid. „Fornuften, Kjod og Blod vilde ſpille Meſter og fore- ſtillede mig alt paa det ſfræ>keligſte.“ Men her ſtod hans Huſtru ham trolig og heltemodig bi og opmuntrede ham til ifke at ſvigte i det af- gjöorende SDieblik. Til Tekſt for fin Afſkedsprædiken, ſom. han holdt i Juli 1718, ‘havde han valgt Ap. Gj. 20, 32: „Og nu, Brodre,- anbefaler jeg ¿eder til Gud og hans Naades Ord, ſom er mægtigt til at opbygge ‘eder: og give eder Arv blandt alle de helligede.“ Afſkeden var gribende baade for Menigheden og dens C de E Taarer til- _dammen as var i E E :
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1907, Page 71
-
Search Result
-
_69 For ret at forſtaa det Offer, Egede og hans Huſtru gjorde, maæ vi mindes, at de havde fire Born, det mindſte et Aar gammelt, at de gav Afkald paa en forholds8vis god og betryggende Stilling, og at Fremtiden i egentligſte Forſtand var dem uvis. Dog, Herren® &orjættelſer havde de, og disſe var...
Show more_69 For ret at forſtaa det Offer, Egede og hans Huſtru gjorde, maæ vi mindes, at de havde fire Born, det mindſte et Aar gammelt, at de gav Afkald paa en forholds8vis god og betryggende Stilling, og at Fremtiden i egentligſte Forſtand var dem uvis. Dog, Herren® &orjættelſer havde de, og disſe var dem nof. Men ſelv efter at Egede ſaaledes kunde begynde at ofre al ſin Tid paa at virke for Misfionens Sag, maatte han endnu vente i aarevis, forend han naaede fine Længſlers Maal. Da Krigen med. Sverige - ſtanſede efter Kong Karl den 12tes Fald i December 1718, fik han viſtnok nyt Haab; han reiſte ogſaa ſtraks til Danmark for perſonlig at fremlœægge ſin Sag for Kongen. Men ſkjont denne horte venlig paa ham, blev dog intet mere gjort end, at en Underſogelſe ſattes igang for at finde ud, om nogle bergenſke Kjobmœnd vilde vœære villige til at anlægge en Koloni paa Gronland. Herom fortes nu …_ lange Forhandlinger, medens Egedes Hjerte brœndte af Længſel. efter at komme afſted. Ja, han ſal endog have forſsgt fig paa den ved denne Tid populœre „Guldmagerkunſt“ for om-muligt at kaffe * : ſig de ngdvendige Midler. Endelig kommer Afgjsorelſen. Der dannes virkelig et Handels- - tompagni, og Egede ‘udnævnes til Misſionœær og til at foreſtaa Ko- lonifationsforſoget. „Saaledes behagede det den forunderlige Gud,“ ſkriver Egede, „gjennem ſaa mange og ſvære Anſtod og Prsover at lade mig ſe Frugten af min Beſtandighed og faſte Tillid til hans gud=- dommelige, almægtige Hjœlp tvertimod al menneffelig Forhaab- ning; han vœære derfor tuſindfold lovet og priſet !“ Den 8die Mai 1721 forlod „Haabet“ ledſaget af to andre Smaa- ſibe Norge, og allerede den 4de Juni naaede de efter en ofte meget farefuld Reiſe Grönlands Kyſt. Men her var ingen gronne Enge eller lovrige Skove, ſom Egede ſaa ofte havde dremt om. Havet var opfyldt af Jsbjerge, og det var kun under den gienſynligſte Livsfare og efter at have tilbragt flere Dogn under voldſomme Storme, at det endelig den 8die Juli lykkedes dem at komme iland. Jfkke uden _ Grund kunde Egede paa ſig og ſit Folge anvende Salmens Ord: „De, ſom for ud paa Havet i Skibe, ſom udrettede ſin Gjerning paa ſtore Vande, de ſaa Herrens Gjerninger og hans Underverker paa Dybet.“ (Sal. 107, 23. 24). Stedet, hvor de landede, fik Navnet „Godt Haab“. Her ſtod nu Egede for forſte Gang Anſigt til Anſigt med det Folk, hans Sjæl havde torſtet efter; men de var iffe friſtne Forfœdres halv hedenſke Eſterkommere, de var et fremmed Folk og vilde Hedninger.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1907, Page 72
-
Search Result
-
70 Man gik ſtraës ivei med at bygge et Hus, og de indfodte var meget behjælpelige, indtil de begyndte at forſtaa, at de fremmede forberedte ſig til et lœngere Ophold; da blev de y og vrangvillige. Denne deres naturlige Skyhed overfor fremmede, ſaa -vel ſom Egedes fuld- ſtæœndige Ubekjendtſkab med...
Show more70 Man gik ſtraës ivei med at bygge et Hus, og de indfodte var meget behjælpelige, indtil de begyndte at forſtaa, at de fremmede forberedte ſig til et lœngere Ophold; da blev de y og vrangvillige. Denne deres naturlige Skyhed overfor fremmede, ſaa -vel ſom Egedes fuld- ſtæœndige Ubekjendtſkab med deres Sprog, bevirkede, at det gik meget langjomt med at komme i nogen nœrmere Bersrelſe med dem. Jmid- lertid havde han lagt Merke til, at de brugte Ordet „kina“, naar de vilde have Rede paa, hvad dette eller hint var for noget. Han for- \tod,- at det maatte betyde omtrent ſaa meget ſom: Hvad er dette? Dette ene Ord brugte han nu ſelv flittigt og opſkrev ſtraks Navnene paa forſkjellige Ting, ſaa godt ſom han kunde opfange Lyden. Men _ſent gik det. Jmidlertid fœrdedes han iblandt dem i deres ubeſkrive- lig ſfffidne og ſtinkende Hytter og lod ſig end iffe ffrœmme af deres _‘ „Angekokkers“ (Troldmænds) mange Beſværgelſeskunſter. _ Sommer og Vinter gik, og næſte Vaar kom, uden at Egede endnu - var ſaapas Herre over Sproget, at han kunde begynde at underviſe de indfodte om Frelſens ſtore Sandheder. Men hans >œældſte Ssön, Paul, havde en vis Begavelſe i at tegne, og han tegnede nu Billeder ſra den bibelſfe Siſtorie, ſom hans Fader da ſogte at udtyde for de ſtakfels Sedninger, ſaa godt han kunde. Sœærlig interesſerede de ſig “for de Billeder, der fremſtillede Frelſern ſom den, der helbredede de ſyge. De ventede da naturligvis ogſaa, at Egede kunde og burde gjore lignende Undergjerninger. Overhovedet var Egedes Born ham til ſtor Hjœælp i Sprogſtudiet; de omgikkes jo de indfodtes Born og havde lettere forat lœre. Men nye Provelſer ventede dem. De havde allerede vœret paa Gronland et Aar, uden at man havde ſendt dem ny Forſyning af Livs- fornodenheder, og Koloniens Medlemmer beſtemte ſig nu faſt paa at vende hjem. Allerede var Dagen for Aſreiſen beſtemt, og alle var i travl Virkſomhed med at ordne ſine Sager, endog Egede ſelv. Men Fru Egede negtede beſtemt at have noget med Jndpakningen at gjsre. — Da ſees en Seiler i det fjerne, og ſaa en til! Det var Skibe fra Norge, men de havde brugt Uger med at lede efter Koloniſterne langs - Kyſten. De bragte rigeligt Forraad og de8uden den gode Efterret- ning, at de bergenſke Kjzbmœænd for Alvor var beſtemte paa dt holde ved, ſom der var begyndt. Der medfulgte en Skrivelſe, hvori der opmuntredes til fortſat MisfionsSarbeide med Forſikring om, at Hed- “ningernes Omvendelſe laa Kongen varmt paa Hjerte. ___ EÉgede kunde nu fortſœtte ſin Gjerning med fornyet Mod. Viſt- nok fik han mangen Skuffelſe, men i det heletaget gik Arbeidet frem.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1907, Page 74
-
Search Result
-
2 og dens Medlemmer vende hjem. Vil Egede blive igjen og fortſctte fit Misfionsarbeide, ſkal det ſſttaa ham frit for, men der indvilges ham ifke Underſtottelſe for mere end et Aar til. Om dette Budſkab ſiger Egede: „Dette var mig en ſaare bedrovelig Tidende, og gik mig ſaa hpit til Sjerte, ſom...
Show more2 og dens Medlemmer vende hjem. Vil Egede blive igjen og fortſctte fit Misfionsarbeide, ſkal det ſſttaa ham frit for, men der indvilges ham ifke Underſtottelſe for mere end et Aar til. Om dette Budſkab ſiger Egede: „Dette var mig en ſaare bedrovelig Tidende, og gik mig ſaa hpit til Sjerte, ſom iffe nogen anden Ting i Verden, da jeg anſaa al anvendt Flid og Msie paa de arme vankundige Menneſkers Oply8- ning at være ſpildt og forgjæves.“ Jkfe deſto mindre beſluttede han - fig til at forblive paa Gronland, og ti Matroſer lod ſig overtale til at blive med ham. ____ Der ſ\tod nu disfe faa igjen i det ite e men de ſtat- kels indfodte havde lœrt at elſe den opofrende Familie og glædede fig over, at den ite forlod dem. Imidlertid kom der ogſaa nœæſte Aar bedre Tidender. Kongen havde nemlig beſluttet ſig til fremdeles at underſtstte Misfionen og fornye Kolonifationsforſgoget. Imtidlertid foreſtod der endnu ſvæœre Trængſler. J September 17838 bragtes Smaakopperne til Gronland ved en fra Kjobenhavn hjemvendende gronlandſfk Gut. Sygdommen raſede i ni Maaneder, og dens Herjinger var forfœrdelige. Af de 300 Familier i Egedes Neœærhed levnedes kun Reſterne af omtrent 30. Nu fif han Anledning til at aflœgge et Vidnesbyrd i Handling, ſom de indfodte forſtod at ſœtte Pris paa. Hans utr>ættelige, opofrende Kjœrlighed ſmeltede mangt et haardt Hjerte; ſaaledes ſagde en, der for havde ſpottet over Egede og hans Leœre det bedſte, han formaaede: „Du har gjort mod 08, hvad vore egne iffe vilde have gjort; thi du har baade underholdt os med Mad, naar vi ingen har havt, og begravet vore Dode, ſom ellers havde ligget ſom Bytte for Hunde, Ræve og Navne. Men iſœr - har du underviſt os om Gud, hvorledes vi ſal blive ſalige, ſaa vi kan do glad og vente et bedre Liv eſter dette.“ Nu viſte det ſig ogſaa, at Arbeidet for Bornene havde baaret Frugt; thi mange af dem ven- tede med friſtelig Taalmodighed ſit Endeligt og troſtede ſig med Haabet om en herlig Opſtandelſe og et ſaligt Liv hos Gud. _Men da den forfærdelige Peſt endelig var overſtaaet, blev Egede greben af en forunderlig Længſel efter at vende hjem til Fædrelandet. Hans Son Paul havde vœæret i Kiobenhavn og ſtuderet og var nu preſteviet vendt tilbage for at fortſæœtte Faderens Gjerning. Han bad om Hjemlov og fik den — men da funde han ife reiſe. Hans trofaſte Huſtru laa lœnket til et ſmertefuldt Sygeleie. Frimodig og glad i Troen fik hun flytte hjem til Gud den 21de December 1735. En forfœrdelig Forandring indtraadte nu med Egede ſelv. Han,
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1907, Page 73
-
Search Result
-
11 Den folgende Vinter blev tilbragt under ſtadigt Samvær med de ind- födte, og Egede havde nu ſaavidt tilegnet fig Sproget, at han med no- genlunde Lethed funde forkynde dem Evangeliet, ſom de modtog med Beredvillighed. De ſyntes ogſaa mere og mere at have fattet God- hed for den opofrende...
Show more11 Den folgende Vinter blev tilbragt under ſtadigt Samvær med de ind- födte, og Egede havde nu ſaavidt tilegnet fig Sproget, at han med no- genlunde Lethed funde forkynde dem Evangeliet, ſom de modtog med Beredvillighed. De ſyntes ogſaa mere og mere at have fattet God- hed for den opofrende Misfionær, ſaa at hans Beſog blev dem kiœrere og Éjærere. Spgorger vi nu, om det endnu var lyffedes Egede at omvende en Hedning til Kriſtendommen, da maa vel Svaret blive: Nei! Grson- Iœndernes Hjerter lignede deres Lands evige Js og Sne. Lnge maatte deres Hzjerter beſfinnes af Guds Kjœærligheds Sol og Som- mervarme, forend de ſmeltede og viſte Vaartegn. Der gik endnu to Aar hen, inden den forſte Hedning, en ung Gut, blev dobt. Han fif Navnet Fredrik Kriſtian, og Egede \krev om ham i ſin Beretning til Misſionskollegiet: „Han er med os bleven en virkelig Beſidder af Troen og den af Kriſtus forhvervede himmelſke Arvedel.” __Vi kan ikke folge Egedes Virkſomhed Aar for Aar, ſaaledes ſom han ſelv har ſfildret den i fin Dagbog. Vi kan kun ſige, at han blev ilfe trœt, men arbeidede med Kjœærlighedens Jver ihærdig videre, ſkiont hvert Aar bragte nye Trængſler af en eller anden Art. Men midt under Smerte og Modgang havde han ogſaa ſine glade Stunder. Thi en og anden Gang viſte det ſig virkelig, at Sœden var falden i god Jord, og da kunde den trofaſte Misfionœær juble ſom et Barn. Der blev i Aarenes Lob udſendt et Par nye Misſ\ionœærer, hvor- ved Arbeidet i noget Mon lettedes for Egede ſelv. Han kom lidt efter lidt til den Beſlutning, at han ſammen med disſe to Medhjælpere ſœrlig vilde have ſin Opmerkſomhed henvendt paa Bsornene og de unge, da det fremdeles viſte ſîg, at de œldre var lidet inodtagelige. Misſfionœrerne tog til ſig Smaaborn, ſom blev dem overladte af Forcldrene, og disſe blev ſaa dobte og Gjenſtand for alvorlig Sjœæle- ſorgervirkſomhed. Paa denne Maade udſaaedes megen god Sœd. Saaledes gik nu flere Aar hen. Viſtnok var Reſultaterne tilſy- neladende meget kummerlige ſaavel i aandelig ſom i materiel Hen- ſeende; dog vilde Kongen iffe hore noget om, at Arbeidet ſfulde op- gives. Og naar de Mœnd, ſom underſtottede Foretagendet nærmeſt for den timelige Vindings Skyld, Elagede over ſtore Udlæg og lidet Udbytte, ſvarede han kun: „Naar kun een Sjœæl kan blive vunden, er der iffe anvendt for meget derpaa.“ Men ſaa fommer i 1731 Underretningen om Frederik den Le Dod. Samtidig ſender den nye Konge — Kriſtian den 6te — et Krigsffib til Gronland med Befaling om, at Kolonien fal oploeſes
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1907, Page 75
-
Search Result
-
78 ſom. havde funnet glœde ſig ved en meget god Helbred, blev ſyg og elendig. Men hvad han led paa Legemet, var dog lidet mod de Sjœælslidelſer, han maatte gjennemgaa. Selv har han i fin Dagbog givet os en ryſtende Skildring af disfe ſvære Anfegtelſer. Jmidlertid blev det lidt efter lidt bedre...
Show more78 ſom. havde funnet glœde ſig ved en meget god Helbred, blev ſyg og elendig. Men hvad han led paa Legemet, var dog lidet mod de Sjœælslidelſer, han maatte gjennemgaa. Selv har han i fin Dagbog givet os en ryſtende Skildring af disfe ſvære Anfegtelſer. Jmidlertid blev det lidt efter lidt bedre med ham, og den 8die Auguſt 1736 forlod han Gronland og begav ſig med en Son, to Dsotre og ſin Huſtrus Lig til Kjobenhavn. Nogle Dage for havde han holdt fin Afſkeds8prædiken over Eſ. 49, 4: „Og jeg, jeg ſagde: Forgjæves- har jeg arbeidet mig træt, og til ingen Nytte har jeg fortæret min Kraft; dog, min Ret er hos Herren, og min Lon hos min Gud.“ Efter Prœdikenen dobtes en E gronlandſ Gut, ſom [it Navnet Hans. Hjemreiſen var fuld af Farerxr, og da han lyfelig naaede frem til Kjobenhavn, lod han forſt fin Huſtru: ſtede til Hvile i Hjemmets Ford, “ derpaa fremſtillede han fig for Kongen og afgav ſin Beretning on Arbeidet. Han fik en liden aarlig Penſion og kunde nu vie fin Kraft 4 Misſionens Jnteresſe; han fik oprettet et Seminar til Uddannelſe - af Lærere og Kateketer for Grönland og blev ſelv i 1740 hœdret med Udneœævnelſen til Biſkop med det Hverv at fore Tilſyn med den grsón- landſke Misfion. Denne Stilling fratraadte han imidlertid i 1747, og Opſyn8gjerningen blev da overdraget til hans Spon Paul. Sine ſidſte Leveaar tilbragte han hos ſin œldſte Datter dels i Norge, dels i Danmark. Den 5te November 1758 ſov han ſtille hen. Kort for fin Dod havde han ſagt til ſine nœrmeſte: „Born! YF beholder mig ife lœnge. Det har Foren mig om Natten, at “ nogle ſalige afdode har vinket til mig.“ Egedes Arbeidsdag faldt i en Tid, da den kriſtne Menighed endnu ife havde megen Misſionserfaring. Hans Beſtrœbelſer hemmedes vel heller ikke ſaa lidet ved, at han ſom Handelskoloniens Formand ogſaa fulde have Kompagniets verdslige Tarv for Die. Viſtnok var den ſynlige Frugt af hans Gjerning ikke ſtor; hans Sag blev det at “ ſaa, andre fik hoſte. Dog var han en ſtor Misſionær, en af de ſtorſte, Misſionshiſtorien kjender. Men aller ſtorſt var han i n brœndende Kjœærlighed og ſeige Udholdenhed. Han bœrer med rette Navnet „Gronlands Apoſtel“, men ogſaa for ſit eget Fœdreland vil han til alle Tider ſtaa ſom en vœældig Prœdikant om de Ord af den ſtore Hedningeapoſtel: „Kriſti Kjcœr- lighed tvinger os.“
Show less
Pages