Search results

(106,941 - 106,960 of 110,578)

Pages

Title: Gasseren 1911, Page 3
Search Result: Gasseren. No. 1. | Minneapolis, Miun., Januar 190 | Ute Aarg. Entered as second-class matter March 5, 1909, at the Post Office at. Minneapolis, Minn., under the Act of Congress of March 3, 1879.

Title: Gasseren 1911, Page 4
Search Result: 2 - Misfionar LO. Strefsrud. Den 12te December bragte Telegrafen Bud. om, at den gamle Santhalmisſionær L. O. Skrefsrud var vandret bort. -Dodsbud- abet kom iffe uventet, og dog foles der atter et ſtort Tomrum À Herrens Stridsmœnds Rekker. Vi haaber ſenere at kunne levere en længere Biografi af...
Show more2 - Misfionar LO. Strefsrud. Den 12te December bragte Telegrafen Bud. om, at den gamle Santhalmisſionær L. O. Skrefsrud var vandret bort. -Dodsbud- abet kom iffe uventet, og dog foles der atter et ſtort Tomrum À Herrens Stridsmœnds Rekker. Vi haaber ſenere at kunne levere en længere Biografi af den hjemgangne Misſionæœr. Nedenfor meddeler vi forelobig en Redak- tion8artikel, ſom „Folkebladet“ bragte ſtraks efter hans Dod. Faa Misſioner har vel faaet den Plads i den ſenere Misſions- - hiſtories Annaler \fom Santhalmisſionen, og faa Misſionœrer er„det blevet forundt at udfore et ſaa rigt Dagverk ſom Misſionœærene Skrefs8rud.og Bgorreſen ſammen med Pue dygtige Medhjælpere, hvor- af iſœr Fru Bsorreſen maa nævnes. F de 43 Aar, ſiden Santhalmis- ſionen blev grundlagt og indtil nu, har Misſfions8arbeidet blandt Santhalerne ikke alene lagt Tuſinder af frelſte. Sjœle til Herrens Menighed:; men hele Folket er blevet loftet, nye Seder og Skikke er kommen blandt* Folket, Landets Retsvæſen er bleven forandret, den kriſtelige Civiliſation i bedſte Forſtand, ſom folger med Mis\ionsar- beidet, hvor dette bliver ledet med ﬅs Haand, mandig Vilje og kri- ſtelig Kjœærlighed, har ſlaaet ſaa dybe Rodder og er blevet ſaa grund- fœſtet, at ikke alene er en rig Hoſt allerede indbjerget for Herren, men- Arbeidet vil gaa frem under de dygtige Mænds Ledelſe, ſom Misſionen er i Beſiddelſe af derude, med E om en endnu rigere Udfoldelſe og endnu rigere Hoſt. Det er ikke mulig i en fort Avisartikel at give nogen Biografi af en Mand, hvis hele Liv har vœæret ſaa virkſomt og betydningsfuldt ſom Misfionœær SE Kun nogle faa Oplysninger fan her gjengives. Lars Olſen Skrefsrud_ var fodt paa en Husmandsplads i Gud- brandsdalen den 4de Februar 1840.- Han havde en troende Moder, ſom tidlig drog hans Hjerte til Herren og allerede ſom ung Mand, medens han var i Kobberſmedlære, blev han alvorlig vakt. Som Tambur ved Landevœrnet blev han med endel ſlette Kamerater an- kflaget for Tyveri, og da han negtede at opgive den eller de ſﬀyldige, men ſelv tog Skylden paa ſig alene, blev- han domt til Straf i Bods- fæœngſlet. Her gjemnemgik han en vœldig Sjœlekamp, men lœærte en-
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 9
Search Result: 7 Det var den 21de Jum, Midtſommersdagen, den lyſeſte og lœngſte Dag i Aaret, dette Sporgsmaal kom op til Behandling. Om Lederne havde taget dette i Betragtning ved Ordningen af Cone ; renſens Program ſkal vœære uſagt. - Men iethvert Fald er der en, For- fatter, ſom i denne Omſtændighed har ſeet...
Show more7 Det var den 21de Jum, Midtſommersdagen, den lyſeſte og lœngſte Dag i Aaret, dette Sporgsmaal kom op til Behandling. Om Lederne havde taget dette i Betragtning ved Ordningen af Cone ; renſens Program ſkal vœære uſagt. - Men iethvert Fald er der en, For- fatter, ſom i denne Omſtændighed har ſeet et godt Varſel om, at vi tor _nœære lyſe Fremtidsforhaabninger om heldige Reſultater af Edin- burgkonferenſens Forhandlinger og Beſlutninger den Dag. Kommisſionen der havde forberedt Sporgsmaalet, beſtod af fol- gende Medlemmer : Formand, Sir Andrew Fraſer, Foibetivar ende Generalguverngr i Bengalen; Viceformand, Mr. Silas M’Bee, Redaktor af Bladet _„Churchman,“ New York; andre Medlemmer: Biſkop James W. Baſhfor, Peking, Kina (Methodiſt); Rev. Arthur J. Brown, New Nork (Presbytertianer), Biſkop Wm. Croswell Doan, Albany, UV. . S. A. (Epiſkopal), Nev. W. H. Findlay, London (Methodiſt), Rev. Prebendary H. E. Fox, Æresſekretær for det kirkelige Misfionsſel- ſab, London, Rev. W. H. Frere, Merfield, England, Rev. W. Y. Fullerton, Leiceſter, England, Biſkop Hasſe, London (Brodremenig- “ heden); Prof. Henry E. Jacobs, Philadelphia, U.S. A. (Luther= aner), Rev, Alexander Miller, af den forenede \ſkotſke Frikirke, Rev. J. H. Ritſon, Sekretær for det britiſke og udenlandſke Bibelſelſkab, Biſkopen af Southwark, London, Preſident A. H. Strong, Rocheſter theol. Seminary, Rocheſter, N. Y., Rev. Canon L. Norman Tucker, Mis\ſionsſekretæœr for den engelſte Kirke i Canada, Paſtor Guſtav Warneck, Profesſor i Halle, Tyſkland, ſamt endelig Ærkediakonen ved Weſtminiſterkirken, London. Rapporten er inddelt i 7 Kapitler, hvoraf det forſte henleder Opmerkſomheden paa Sporgsmaalets ſtore Betydning. J det an- det Kapitel frémholdes, at de forſkjellige Misſioner - og Misſions- arbeidere bor viſe gjenſidig Henſynsfuldhed paa Misſfionsmarken i Ordningen af ſaadanne Sporgs8maal ſom vedrsrer Grænſerne mel= lem de forſkjiellige Misſionsfelter, Misſionsarbeideres og Menig- hedsmedlemmers Overgang fra en Misſion til en anden, Betingel- ſer for Optagelſe i Menigheden, Kirketugt, o. #. v. Det tredie- Ka- pitel indſkjærper Vigtigheden af at holde fœlles Misſionskonferen- - ſer, og det fierde Betydningen af at handle i Fæœllesfﬀfab i ſaadanne ' Gjoremaal ſom VBibeloverſættelſe, Udgivelſe af kriſtelig Literatur,
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 20
Search Result: 18 ſtaar. Vi kan ikke for ofte minde hverandre om, at der intet ſtort Fremſkridt kan gjsores hverken i kirkelig Enhed eller i fœlles Virk- _ Tomhed, ſaalœnge den nuværende aandelige Tilſtand og Tœæœnkemaade er raadende. Den rette Maade at behandle vore Tviſtepunkter paa er ife at man betragter...
Show more18 ſtaar. Vi kan ikke for ofte minde hverandre om, at der intet ſtort Fremſkridt kan gjsores hverken i kirkelig Enhed eller i fœlles Virk- _ Tomhed, ſaalœnge den nuværende aandelige Tilſtand og Tœæœnkemaade er raadende. Den rette Maade at behandle vore Tviſtepunkter paa er ife at man betragter dem ſom uvigtige, og i Utaalmodighed feier dem tilſide ſom uværdige Hindringer, men at man ved udholdende Selvdiſciplin hœæœver ſig til et hoiere Syn8punkt, hvorfra de ſees i Forſoningens Lys. Dette er imidlertid en Sag ſom fra den intel- leftuelle Side gjor Krav paa Anſtrengelſe og Udholdenhed, og fra den moralſke Side behsves den ſterke Kjœærlighedens Magt, der ved" ſin fordomsfri Opfatning og fin Krafts Fylde ES og forvandler Stillingen og gior alle Ting nye. Samarbeide hjemme. Vor Underſsgelſe har overbeviſt os om, at det Sporgsmaal ſom vi behandler iffe kan finde fin Losning paa Misſion8marken alene, men at det er et Sporg8maal ſom meget alvorlig berorer Kirken og Misſionsſelſkaberne hjemme. Det er ſandt med Henſyn til Enhed at Misfionsmarken viſer os den Vei vi ﬀal gaa. Men der er ikke Udſigt til at Bevægelſen kan gjore ſtore og ſikre Fremfſkridt uden Samarbeide med Kirken hjemme. Det er ikke onſfeligt at de Baand ſom binder Dattermenighederne paa Misſions8marken til Moder- menighederne hjemme fal afſfjœres for tidlig, eller at der i Japan eller Kina eller Jndien ſkal vok8e op en Kirke ſom ikke ſtaar i nogen inderlig Forbindelſe med Kirken hjemme, hvem den fkylder fin Op- rindelſe. Det paahviler Kirken hjemme ſom en Pligt omhyggelig at ſtudere den Udvikling ſom nu finder Sted paa Misſion8marken og vogte ſig vel for at lægge Hindringer tiveien for Opnaaelſen af den Enhed ſom nu efterſtrœbes; og ſe vel til at den iffe bliver alt- for langt tilbage i den Bevœægelſe, i hvilken de nye BO i@je- der nu gaar foran og viſer Vei. Naar det er SÞorgsmaal om at viſe Henſynsfuldhed og at handle i Fæœlles\kab, ſynes det ogſaa klart, at de Beſtræœbelſer og Ordninger ſom gjores paa Misfion8marken vil blive ſterkt begrœnſede og van- \feliggjorte, om de ikke faar en hjertelig og kraftig Underſtsttelſe fra Misſionsſelſkaberne hjemme. Mange af vore Korreſpondenter an- tyder, at den ſtorſte Vanſkelighed efter deres Mening ligger netop her. Det er vigtigt at de talrige uafhængige Misſfion$organiſatio-
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 21
Search Result: [9 “ner ſtaar i nær Beroring med hinanden og er fortrolige med hver- andres Arbeide og Metoder, ſaa at de kan drage Fordel af hver- andres Erfaringer. Sœærlig forekommer det os nodvendigt,- at de, ſom har med Beſtyrelſen af Misfionen at gjore hjemme fkulde taa 1 hjertelig Sympati med Bevœgelſen i...
Show more[9 “ner ſtaar i nær Beroring med hinanden og er fortrolige med hver- andres Arbeide og Metoder, ſaa at de kan drage Fordel af hver- andres Erfaringer. Sœærlig forekommer det os nodvendigt,- at de, ſom har med Beſtyrelſen af Misfionen at gjore hjemme fkulde taa 1 hjertelig Sympati med Bevœgelſen i Retning af Enhed paa Mis- ſionsmarken, og at de ffulde have et ſaa fuldſtændigt Kjendſkab til de Forſog ſom gjores, at de kan danne ſig en intelligent Mening om ethvert nyt Forſlag ſom fremſættes. Det er neppe muligt at opnaa disſe Reſultater uden at ,Misſionsſelſkaberne i Europa og Amerika ſtaar i en nœrmere Forbindelſe med Panes end ſom for nE er Tilfcelde. : Muligheden af iufcmmatiielt Samarbeide. Vi kan ikke i denne Sag indſkrænke os til Misſion8ſelſkaber kun Tet enkelt Land. Paa Misſionsmarken drives Misſionsgjerningen _‘ofte i det ſamme Land, ja endog Side om Side, af Arbeidere, ſom ‘repræſenterer Kirker og Misſfionsſelſkaber fra forſkiellige kriſtne Na- tioner. “Og Bevœægelſerne henimod Enhed og Samarbeide paa Mis- ‘ſionsmarken omfatter Misſionœrer -af forſkjellige Nationaliteter. ‘Derfor bor ikke kun Misſionsſelſkaber i et enkelt Land, men Mis- ſionsſelffkaber udover hele Verden taa i ſaa næœr Rapport med hin- . ‘anden ſom muligt. Det forekommer 08 derfór at det til Gjennem- ‘forelſen af en hvilfenſomhelſt ſtatsmandsmeœsſig, fælles Plan om :Verdens Evangeliſering vil vœre abſolut nodvendigt at antage i ‘en eller anden Form et Forſlag om at nedſætte en international Ko- mite, der ſkal danne et Bindeled mellem alle Misſionsſelſkaber. Det er af Jnteresſe for Misſionsarbeidet i alle dets Grene, og af den hoieſte, Jnteresſe for Kirken i alle dens Afdelinger, at de kraf- tige Jndflydelſer, ſom frcmbringes ved Misſionserfaringerne og Misſionskravene i de ilte-kriſtne Lande, uhindret maa faa Lov at hjœlpe til at lœge Kirkeſplittelſerne og gjenoprelte den forſtyrrede Enhed. Kirken hjemme bor baade for ſin egen Skyld og for Arbei- dets Skyld ſœtte ſom ſit Maal et fuldkomnere Samarbeide i Enheds Aand. Her gaar Kommisſionen over til at anbefale Udnævnelſen af en Kontinuationskomite i Enhed8ſagens og Samarbeidets Junteresſe, og foreſlaar en detaljeret Plan for en ſaadan Komites Virkſomhed. Men derom fkal vi meddele i et ſenere Nummer i Forbindelſe med Beretningen om Diskusſionen over denne Kommisſionsrapport. N
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 22
Search Result: 20 Vor Misſions Huvileſted. „Gasſeren“ bringer idag et Billede, ſom viſtnok vil rore ved ómme HSjerteſtrenge hos alle Misſionsvennerne. F den gamle Kirke gav man Gravpladſene Navnet S oveſt ed eller Hvileſted. Det er et betegnende Navn; thi de, ſom gjennem Kamp og Arbeide i Troen paa Gud gif ind...
Show more20 Vor Misſions Huvileſted. „Gasſeren“ bringer idag et Billede, ſom viſtnok vil rore ved ómme HSjerteſtrenge hos alle Misſionsvennerne. F den gamle Kirke gav man Gravpladſene Navnet S oveſt ed eller Hvileſted. Det er et betegnende Navn; thi de, ſom gjennem Kamp og Arbeide i Troen paa Gud gif ind til den evige Hvile, deres jordiſke Levnin- ger hviler til Opſtandelſens Morgen. Kirkegaarden paa Manoſoa. Gasſerne, ſaavel - ſom mange andre hedenſke Folkeſlag, lægger overmaade ſtor Vegt paa at faa bli begravet i ſit Hjemlands eller ſin Stammes Jord. At ds og bli begravet i et fremmed Land anſer de for en meget ſtor Ulykke. Men derfor ſynes det .dem og- ſaa ſaa utroligt, at nogen af Kiærlighed til dem vil forlade alle fine og endog ds og begraves der langt borte fra Hjemland og Slegt: | | : E Frikirkens lille Misfion har allerede mange, fom hviler fra ſit Arbeide i Madagaskars Ford. Vort Billede viſer ‘os Hovtleſtedet
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 12
Search Result: 10 ikke nodvendigvis modſtridende Anfﬀfkuelſer. At der i hver af disſe Anfkuelſer er en relátiv Sandhed, vil maaſke af alle blive indrom-' met, og i hvert ènkelt Tilfælde, hvor fkriſtelig Enhed helt og fuldt ſkal virkeliggjores, bor begge Anſfkuelſer komme til fin Ret. ‘Men’ med den Grad“ ‘af...
Show more10 ikke nodvendigvis modſtridende Anfﬀfkuelſer. At der i hver af disſe Anfkuelſer er en relátiv Sandhed, vil maaſke af alle blive indrom-' met, og i hvert ènkelt Tilfælde, hvor fkriſtelig Enhed helt og fuldt ſkal virkeliggjores, bor begge Anſfkuelſer komme til fin Ret. ‘Men’ med den Grad“ ‘af Moral vg aandelig” JIndſigt ſom hidtil er naaet, er det ikfe let at foréne dem ï nogen praftiſf Plan. Det ligger uden- for denne Kommisfions Opgave at udtale ſig angaaende det Maal af Sandhed ſom indeholdes i‘hver af de to Anſkuelſer. Baade de, ſom “ vil° lœgge ſtorſt Vegt ‘paa den ene, ‘0g ‘de, ſom vil .lægge ſtorſt Vegt : : A paa’ den anden Anſfkuelſe har Sæde 1 dènne Konferens, uden at de behöver i ‘mindſte_ ‘Mañade’ at laa af páa hvad de tror er Satidhed. : Men det ina dog vœré' os tilladt i ſin Almindelighèd" ‘at paapege i hvilké- disſe to forſkjellige Sqyksinaader tE 99 hvilken Indflydelſe de har pa Sporgsmaalet om Enhed. E : De, ſom hylder den ene “Anffkuelſe, lœgger Hovedvegten paa de Ting, der er fcœlles for alle fTriſtne. “Den overveiende Betydmng ES ‘den Tro, ſom er fœlles for âlle, ſtaax for dem ſom den væſentlige : og beſtemmende Kijendsgjerning. De, ſom tror þaa Gud Fader, til beder 0g adlyder Jeſus Friſtus ſom ſin. Herre og Frelſer, tror paa den Helligaand, paa Syndernes. Fotrladelſe og det | ‘evige Lv, og an=_. © tager den hellige Skrift ſom ſin Regel og Retteſnor, ſynes ved ſin. Tro og Erfaring allerede at være forenede i i et Samfund faa inder-_ ligt og virkeligt, at de Spsrgsiaal, hvorom de har forſfjellige Me-=_ : ninger, maa blive af underordnet Betydning fox dem. Denné de friſtnes Enhed er navnlig ſterft fremtrœædende, naar man ſtilles Anſigt til Anſigt med de ikke- -friſtne Livs- og Tankeſyſtemer. Dét _ ſom adfkiller os kriſtne fra hinanden er ſom intet at regne ſammen- lignet med det, ſom adſkiller os fra alle dem, der ikke har erfaret den Omveæltning i Tanke og Folelſe og Stilling, ſom folger af at læœre at fiende Gud i Kriſtus. Heraf folger iffe at. de, ſom har denne Anfſkuelſe, anſer Uoverens=- ſtemmelſerne mellem de kriſtne at være uden Betydning. De kan være af ſtor Betydning, og man ſlkulde ikke bede nogen opgive fin ſamvittigheds8fulde Overbevisning om Sandheden. Men paa en el-=_ ler anden Maade maa der findes en Udvei til at bringe Forſoning iſtand mellem disſe Uoverensſtemmelſer og den væſentlige Enhed E finder Sted. Her kan gjsores den Sndvending, naar Sagen ſees Lyſet af vor E af Kriſtendommen, at andre friſtelige Sy-
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 13
Search Result: 11 ftemer er meget- ufuldkomne" og ufuldſtændige og lader ud af Be= tragtning det, fom for 08 ſtaar ſom meget væſentlige Dele af Kri= ſtendommen. Men ile deſtomindre ſtaar- dog den Kjendsgjerning __ faſt, at de, ſom hylder disſe Syſtemer er kriſtne. / Og denne Kjends8=: gjerning* ex den Grundvold...
Show more11 ftemer er meget- ufuldkomne" og ufuldſtændige og lader ud af Be= tragtning det, fom for 08 ſtaar ſom meget væſentlige Dele af Kri= ſtendommen. Men ile deſtomindre ſtaar- dog den Kjendsgjerning __ faſt, at de, ſom hylder disſe Syſtemer er kriſtne. / Og denne Kjends8=: gjerning* ex den Grundvold E alle: HS til SR LE hed maa -bygges. - : De, ſom ‘hylder denne Anſkuelſe, er i Favor af en tittelia For= © biltdelfe, hvorved de forbundne Samfund ſkal have fuld Frihed tik at° beholde og práfktiſére ſine’ egne Leœreſyſtemer og ſin egeù Kirke- forfatiting paa- ſamme*’ Tid fom“ hvèrt enkélt'Samfund anérkjender de andre Saimfutds Virkfomhed, kirkelige Védtœægter . og" Diſtiplin, faa ‘at Medlemmer -uden Vanſkelighed kan flytte- övèr fra det éne Samfünd tl det aïdet. ‘Fremdeles vil de ogſa> hævde, ‘at dét ‘alene ved denne Plan er muligt at ſikre den onſfede Enhed. “Dé’anſer en fuldkföüimen Oyerérisſteinmelſe | i Teenke- 9g Handlemaade ſom -et- — _uopnañeligt Jdeal.” “Efter ‘deres Mening vil’ vi aldrig kunne ópnaca at allé’ blir enigé om noget vidtloftigt Lcereſyſtem eller. nogen be= ſtemt Form for. den kirkelige Forfatning. “Skulde vi vente paa dette, ſaa blev det ingen Ende paa at vente. Den Enhed, ſom vi- maa ſtræbe henimod, maa væœre en Enhed der giver det ſtorſt mulige Rum fot Förſkſellighed. Alt vi kan haabe at opnaa er at anerkjende den vœ=- ſ entlige Enhed ſom ligger til Grund for Veſtens Kriſtendom tiltrodé fot! ‘&örſkjellighederne, og at forene ved en fri Förbindelſe de nye- Menigheder, ſom oprettes af de forſkjellige ‘Kirkeſamfund, idet der fikres hvert Kirkefamfund Ret til at holde faſt ved ſin egen Læreform og Kirkeforfatning. Enhver Menighed af indfodte paa Misſions- marken vil áf disſe forſkjellige Grundbeſtanddele lidt efter lidt op- bygge en triſtelig Lære- og Forfatningsform, ſom pasſer bedſt til dens eget Liv. Den anden Opfatning, ſom vi har hentydet til lœægger Vegten paa, at det er Kirkens Pligt at overlevere til de nyſtiftede Menighe=- der paa Misſionsmarken en ſaa rig, fyldig og omfattende Frem-- ſtilling af Kriſtendommen ſom muligt. De, for hvem dette ſtaar- ſom den hgieſte Pligt, vil nok indromme, at der blandt de kriſtne er- en virkelig Enhed i Tro og Erfaring, og at den Enhed ſom vi maa: ſtrœbe efter maa give Rum for Forſkjellighed. Men paa den anden: Side holder de for, at nogle af de Sporgsmaal, hvorom de kriſtne er. indbyrdes uenige, er vœæſentlige Dele af den guddommelige
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 16
Search Result: 14 til at læœgge Grundvolden til en Kirke, der fal fœſte dybe Rodder i Det nationale Liv og paa ſamme Tid ikke vœre ſaa helt og -holdent national at den glemmer ſin Stilling ſom en Afdeling af den almin- delige Kirke? Det forholder ſig ſom en vis Forfatter har ſagt: „Det er let at vœre...
Show more14 til at læœgge Grundvolden til en Kirke, der fal fœſte dybe Rodder i Det nationale Liv og paa ſamme Tid ikke vœre ſaa helt og -holdent national at den glemmer ſin Stilling ſom en Afdeling af den almin- delige Kirke? Det forholder ſig ſom en vis Forfatter har ſagt: „Det er let at vœre máadeholden og rolig. Det er let at vœre uvi- dende og lidenſkabelig. Men at vœære vis og dog ekstravagant, at maale alt og ‘dog vove alt, det er ife let.“ : : Det er klart at den kriſtne Kirkes Vekſt i Japan, Kina, Fndien og Afrika foraarſager en grundig Forandring i den religioſe Stil- ling og' ſtiller os Anſigt til Anſigt med Sporgsmaal ſom er i hoïi Grad vanſkelige og alvorlige. De, der kommer i den meſt umiddel- bare Bersorelſe med den nye Tingenes Tilſtand vil ſterkeſt fole Veg- ten af disſe Sporg8maal. Men de bersorer ogſaa. dybt Kirken hjem- me. Verden er blevet en Enhed. Nationer ſom for var langt borte, er nu ved Hjœælp af de forbedrede Kommunikation8midler blevne vore Naboer. Menighederne paa Misfion8marken kan maaſke viſe Veien til Enhed. Men de kan ikke bevæge ſig langt og heller ikfe bevœge ſig trygt uden ved Samarbeide med Kirken hjemme. De ſtore Opga- ver, ſont vi nu ſtaar lige overfor er den hele Kirkes Sag, og de gjsor Krav paa den hele-Kirtes aandelige Hjœælpemidler. Disſe Opgaver er ſaa indviklede og vanſkelige og ſaa inderlig forbundne med Kriſti _— Riges Fremgang, at de alene kan ſoges loſt med et bodfœrdigt, be- “dende Sind. Der trænges Bod for ſvundne Tiders Overmod og for den Mangel paa Sympati og Jndſigt vi har viſt derved at vi alle har hjulpet til at frembringe og veédligeholde en Tilſtand, der er en ſaa alvorlig Hindring for Kriſti Riges Fremgang.. Og ſtsrſt Aarſag har vi til at ſorge over, at vi alle har ſaa liden Erkjendelſe af den Skade ſom afſtedkommes ved at vi deles op i Partier, 9g foler ſaa liden Smerte over vor Mangel paa Kjærlighed. Der træœn- “ ges Bon fordi menneſkelig Visdom ikke formaar at finde noget Mid- “ del ſom her ſtrœ>kker til. Om der oópnaaes Enhed, ſaa maa den viſe - ſig at være rigere, ſtórre og mere omfattende end noget vi for nœær- væœrende kan ſe. Den er noget ſom vi maa vokse 08 ind i og op til, noget til hvilket og for hvilket vi maa blive værdige. / Vi træœnger at faa ſaa ſtor Tillid til Gud, at vi tror han kan fore os frem til noget ſom er hsogiere og mere RSE end alt, hvad vi nu gsiner Udveie til at 9pnaa.
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 17
Search Result: ES Henſynsfuldhed. Der er meget, ſom vi kan gjsore i praktiſf Retning for at berede Veien for den ſtorre Enhed fom maa komme. Det er alle Misſions- arbeideres og Misſionsorganiſationers uomgjængelige Pligt i den ſtorſt mulige Grad at vere henſynsfulde og forekommende mod hver- andre,...
Show moreES Henſynsfuldhed. Der er meget, ſom vi kan gjsore i praktiſf Retning for at berede Veien for den ſtorre Enhed fom maa komme. Det er alle Misſions- arbeideres og Misſionsorganiſationers uomgjængelige Pligt i den ſtorſt mulige Grad at vere henſynsfulde og forekommende mod hver- andre, Greœnfeinddelinden af Misſionsdiſtrikter kan ikke gjennemfsres uden med visſe Jndſkrœnkninger og kan ifkfe give nogen endelig Lg83- ning af de vanfſkelige Sporgsmaal paa Misſionsmarken. Men for nœærværende har den viſt ſig at være til Gavn og kunde paa mange Misſionsmarker anvendes i ſtorre Udſtrækning end hidtil. Det er meget sonſfeligt, at Misſioner, ſom har ſin Virkſomhed indenfor det ſamme Landomraade, ſfulde enes om en fœlles Plan til at beſœtte - _ Misſionsmarken paa den meſt effektive Maade og forebygge Over- ﬀriden af hverandres Enemerker og deraf folgende -Arbeidsſpilde. Et Samfunds Ret til at folge efter ſine egne Medlemmer og ſorge for deres fkirfelige BVetjening kan gjóre Krav paa Anerkjendelſe, om det Diſtrikt, til hvilket de flytter, beſœttes af et Samfund, hvis For- ſtaaelſe af Kriſtendommen adffiller ſig i vœæſentlige Punkter fra den, _fom raader i det Samfund de nyankomne har ſ\taaet i Forbindelſe med. Men det maa ogſaa ſærlig erindres hvilke alvorlige Vanſke- ligheder en ſaadan Praksis giver Anledning til, og den Beſlutning — at-danne en ſœrſkilt Samfundskreds indenfor et Diſtrikt hvor Mar- ken er beſat af’en anden Misſion, burde ikke fattes, forend man om- hyggelig har overveiet det Sporgsmaal, om Guds Riges Jnteresfer i Lyſet af alle de forhaandenværende Kjendsgjerninger flart og tyde- lig ſynes at gjore denne Fremgangsmaade paakrævet og nodvendig. Det ſynes ogſaa at være et Grundprincip for Henſynsfuldhed i Mis- ſionZarbeidet, at ikfe noget Misſionsſelſkab begynder Virkſomhed i et Diſtrikt, hvor Marken er tilſtræœkkelig beſat af en anden Misſion, uden forſt at underhandle med denne M ‘isfion og ſoge at komme til en gjenſidig Forſtaaelſe. Den Praksis uden nærmere Underſsgelſe at modtage Arbeidere ſom for har ſtaaet i andre Misſioners Tjeneſte, og med Overlœæg at friſte Misſfionsarbeidere til at forlade en Misſion ved at byde dem hoiere Lon, ſtemmer ikke med friſtelig Hoſlighed, og er en HSindring i det kriſtelige Arbeide. Endvidere er ethvert Forſsg paa Proſelyt- mageri blandt kriſtne af en anden Bekjendelſe sdelæggende for et
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 10
Search Result: O E : 8 Oprettelſe af forſfkjellige Slags Misſionsfkoler, o. #. v. Det femte Kapitel handler om Samfundsforbindelſe og Forening paa Misſions- marfen, det ſjette om Samarbeide hjemme, og det ſyvende indehol- der en Overſigt over hele Rapportens Jndhold, ſamt Kommisſio- nens ledende Tanker. Da det...
Show moreO E : 8 Oprettelſe af forſfkjellige Slags Misſionsfkoler, o. #. v. Det femte Kapitel handler om Samfundsforbindelſe og Forening paa Misſions- marfen, det ſjette om Samarbeide hjemme, og det ſyvende indehol- der en Overſigt over hele Rapportens Jndhold, ſamt Kommisſio- nens ledende Tanker. Da det uden Tvil vil vœære af \ſtorſt Fnteresfe for Misſfionsvennerne at hore dette ſidſte Kapitel, anfsres her det vœſentligſte af Fndholdet, ſom folger : De Kjendsgjerninger ſom er meddelte i de foregaaecnde Kapitler af vor Rapport viſer, at der udover Misſionsmarken er et ſterkt voksende Snſke om et inderligere Broderſkab,. og om at den kriſtne Kirkes forſtyrrede Enhed maa gjenoprettes. Vi maa fole hjertelig og taknemmelig Glæde over dette tydelige Bevis paa den Hellig- _ - aands naadige Virkſomhed. Endſkjont vi kan have forſkjellige Op- fattelſer af, hvad Enhed indbefatter og kræver, ſaa er. vi dog enige i den Tro, at det var vor Herres Vilje, at vi fulde være ett i et ſyn- ligt Broderſkab, og vi onfker at udtrykke vor hjertelige Tilſlutning til, hvad Deltagerne i den ſtore Konferens i Shanghai udtalte, at det ideale Formaal med Misſionsarbeidet bor være at plante en for- enet friſten Kirke i enhver ikfe-kriſten Nation. Virkeliggjsrelſen af dette Jdeal kan maaſke vœære fjernt, og Vanſkelighederne ſom maa overvindes kan vœre overvœldende ſtore; men det er dog allerede noget at have folt fig bevæget og tilſfyndet af et ſaa rigt og vidun- derligt Haab. - Kirken i de veſtlige Lande vil hoſte en herlig Belon- ning for ſit Misfionsarbeide, om Kirken paa Misſfionsmarken viſer BVeien til at kœge Spflittekfens Skade og tit at opnaa den Enhed fom vor Herre bad om. Betydningen af de Bevægelſer ſom for nœærværende ſpores i Ret- ning af Enhed indenfor den ikke-kfriſtne Verden har ogſaa gjort et dybt Jndtryk paa os. De ſtore politiſke, intellektuelle og ſociale Forandringer, ſom i de ſenere Aar har fundet Sted i Aſien, Afrika og andre Verdensdele, har havt en væſentlig Jndflydelſe paa de Spsrg8maal, ſom vedrgrer Misſionen og kræver ſœrlig Opmerk- Jomhed. Den ikfe-friſtne Verden holder paa at vaagne op. Der rsrer ſig êt intellekftuelt Liv, en ny industriel Virkſomhed, nye poli- tiſfe Aſpirationer, nye moralſke Foreſtillinger, nye fociale Principer og nye religioſe Læœngſler. Vi ſer denne Bevœgelſe overalt, i det begyndende Liv i Afrika, i Kravet paa Oplysning og Reform i Kina, i den „Uro“ ſom raader i Jndien, og i Udviklingen i Japan. Disſe
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 11
Search Result: a 9 Folkeracer har ſin egen Fremtid og er beſtemt paa at udarbeide ſin egen politiſke og ſociale Gjenfodelſe ved Hjælp af alt det ſom Veſtens Civiliſation kan give dem; men de vil gjore det. paa ſin egen Maade og for ſig ſelv. Disſe vaagnende Nationer vender ſig mod Veſten for at tilegne ſig...
Show morea 9 Folkeracer har ſin egen Fremtid og er beſtemt paa at udarbeide ſin egen politiſke og ſociale Gjenfodelſe ved Hjælp af alt det ſom Veſtens Civiliſation kan give dem; men de vil gjore det. paa ſin egen Maade og for ſig ſelv. Disſe vaagnende Nationer vender ſig mod Veſten for at tilegne ſig intellektuel Oplysning og Civiliſation. At give dem dette uden Religion vilde vœre at give dem noget ſom for dem vil blive til Forbandelſe iſtedetfor til Velſignelſe. Det er den kriſtne Religion, ſom har bragt med ſig det, ſom er ſœrlig godt 7 Veſtens Civiliſation, og den alene kan danne Korrektivet for Civi- liſationens mange Onder. Vi tror at alene denne Religion kan til- fredsſtille disſe vaagnende Nationers Trang. og hjælpe dem til at ‘vdove- en kraftig Jndflydelſe til Fordel for det, ſom er godt og ikke for det, ſom er ondt i Menneſkeſlegtens Fremtidsudvikling. Dette er det alvorlige Anſvar og den eneſtaaende Anledning vi har nu i vor Tid. Men Tiden er kort. Vor Anledning er begrænſet. Disſe intellektuelle, moralſfe og ſociale Omvœæltninger foregaar med en uhort Haſtighed. Dg det er mere end. nogenſinde for paakrævet, at den friſtne Kirke betœnker. fit. Anſvar og bringer Evangeliet til de Lande, ſom nu er rede til at tage imod det, og leder disſe vaagnende Nationer til Kriſtus. Men til Fuldforelſen af denne overvældende Opgave maa det anſees af væſentlig Betydning, at den kriſtne Kirke danner en ſammenſluttet Fylking. Splittelſerne er en Kilde til _ Svaghed; de ſvækker Virkningen af det Vidnesbyrd Kirken aflægger em Guds Sons en e Evangelium. Sagen er ſaa vigtig, at den kÉræver en alvorlig Behandling. Det gjœælder intet mindre end Na- _tioners Evangeliſering, Keiſerdommers og Kongerigers Kriſtianiſe- ring. Og Gjerningen maa udfores nu. Den er hgilig paakrævet og taaler ingen Udſœættelſe. Den gjor ogſaa Fordring paa den bedſte _ Slags Statsmandskunſt, og den hoieſte Grad af Dygtighed i alle Arbeidsgrene. Det er ingen Overraſkelſe at de, ſom gaar foran i denne Kamp og ſom har den ſterkeſte og meſt umiddelbare Fsolelſe af Opgavens Alvor, ogſaa er de forſte til at erkjende Nodvendig- heden af fœlles- Virkſomhed og inderligere Broderſkab. Paa ſamme Tid ſom vi erkjender Opgavens Betydning og Nod- rendighed, kan vi heller iffe undgaa at erkjende hvilke ſtore og ind- viklede Vanſkeligheder der ſtaar iveien for Opgavens Losning. Bag alle de praftiſfe Foreningsplaner paa Misſionsmarken, der er kom- met til vor. Kundſfab, finder vi to fra hinanden forſkjellige om end.
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 14
Search Result: 12 Aabenbaring eller vœſentlige Naademidler. At opgive disſe vilde være Utroſkab mod en hellig Pligt: en Undladelſe af at overlevere “i uforfalſket Form de til kommende Generationer“ kriſtne Sandhe- der, ſom er nodvendige for Troen og Livet, og ſom man har faaet ſig anbetroet til ſikker Forvaring...
Show more12 Aabenbaring eller vœſentlige Naademidler. At opgive disſe vilde være Utroſkab mod en hellig Pligt: en Undladelſe af at overlevere “i uforfalſket Form de til kommende Generationer“ kriſtne Sandhe- der, ſom er nodvendige for Troen og Livet, og ſom man har faaet ſig anbetroet til ſikker Forvaring. Eller, om det- var ſandt at de omtviſtede Punkter er af underordnet Betydning ſammenlignet med de ſtore Sandhedèr, hvoronmi alle kriſtne er enige, ſaa vilde ike dette betyde, at de kunde ſœttes tilſide eller behandles ſom ligegyldige Ting, uden til alvorlig ‘og blivende Skadé for Kriſtendonmimens Sag. Ved Siden af de Sandheder ſom er væſentlige for Tro og Vandel kommer ogſaa de Sikkerhedsvakter, hvorved disſe Sandheder fal be- vares. En Kirkeforfatningsform er ikke en ligegyldig Sag. Den kan under en lang og ſen hiſtoriſf Udvikling enten kraftig oge Kri- ſtendommens Evne til at fuldfore ſin Misſion overfor Verden, eller ogſaa merkbart formindſke den. Selv Kriſtendommens Grund- ſandheder udsver ikke fin fulde Jndflydelſe over Menneſkene ved den blotte Fremſigelſe af dem, men alene da naar man ſer disſe _Sandheder fuldt virkeliggjorte i Livet, og naar de finder Udtryk i levende Jnſtitutioner. Folk, ſom tænker ſaa, finder, at der er Spsorgsmaal, ſom for andre kan ſynes af underordnet Betydning, men ſom de iffe kan laa. af paa. uden derved at ſvigte fin Trofkab. De ſynes- det- er- umuligt--uden trolss- Eftergivenhed at flutte For-=-— bindelſe med andre Samfund paa det Grundlag at de anerkjender - disſe forſkjellige Samfunds fkirkelige Vedtægter og Virkſomhed. En ſaadan Anerkjendelſe vilde efter deres Mening vœre en .Fndrom- melſe af, at Sporgsmaal ſom de finder at vœære af væſentlig Betyd- ning for deres eget aandelige Liv og af ſtor Vigtighed for Kirkens Vel, i Virkeligheden er forholdsvis ligegyldige Sporgsmaal. De er ikke iſtand til at indſe, hvorledes de med god Sambvittighed kan tage imod Folk fra andre Kirkeſamfund uden forſt at belære dem om disſe Spsorg8maal, eller hvorledes de fan tillade fine egne Medlemmer at gaa did, hvor de iffe faar ſaadan Belœærelſe. Endnu vanſkeligere er det for dem at anerkjende at en firfelig Virkſomhed, der hviler paa andre Grundſœtninger end de, der ſynes dem -ſaa 10BBendige, fan vre ligeſtillet med deres egen. Det er ſandt at hver Menighed af indfodte kriſtne under Guds Aand® Veiledning ſelv maa beſtemme angaaende ſin Menighedsfor- fatning og ſin Troesbekjendelſe. Men Menighedens Kraft og Jnd-
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 15
Search Result: 13 flydelſe vil ſtaà i Forhold til hvorvidt dens Bekjendelſe og Forſal- ning er et ſandt Udtryk for og en Legemliggjorelſe af den triſtelige Aabenbarings fulde Sandhed og Rigdom. De, ſom hylder denne anden Anfﬀfkuelſe, tror derfor at det ſtore Bidrag ſom hvert enkelt Samſund af Veſtens kriſtne...
Show more13 flydelſe vil ſtaà i Forhold til hvorvidt dens Bekjendelſe og Forſal- ning er et ſandt Udtryk for og en Legemliggjorelſe af den triſtelige Aabenbarings fulde Sandhed og Rigdom. De, ſom hylder denne anden Anfﬀfkuelſe, tror derfor at det ſtore Bidrag ſom hvert enkelt Samſund af Veſtens kriſtne kan yde den opvok8ende Menighed i de ifke-friſtne Lande beſtaar deri, at det udtrykker ſaa fuldt og flart fom muligt de Sider og Beſtanddele af den guddommelige Sandhed, hvorom det ſom et ſærffkilt uafhængigt Kirkeſamfund er kaldt til at aflæœgge Vidnesbyrd. - For dem, der har denne Mening beſtaar En- hedsidealet ſom vi ſkal ſtræbe efter, iffe deri at man lader Uover- ensftemmelſerne ganſke ud af Betragtning, eller behandler dem. ſom- uvigtige, men deri at man under Bon og taalmodigt Studium ſoger at faa en klar Forſtaaelſe af de Sandhedsmomenter, ſom indeholdes i alle de fra hinanden afvigende Anfkuelſer, og ſaa tilegner ſig disſe 1 en fuldkomnere, hogiere, forſonende Enhed. Den Plan til Fretnme af Enhed ſtaar for dem ſom den bedſte, der viſer fig ſom den tryg- geſte og den for Kirkens Vel gavnligſte, paa ſamme Tid ſom den og- ſaa ſynes dem den vanſkeligſte, koſtbareſte, og ſeneſt gjennemfsrlige. De sonffker, at de ſom fortiden ſtaar adffkilte, maa — ved at benytte enhver Anledning til perſonlig Omgang med hinanden, ved at af- holde ſig fra Ukjærlighed og Dommeſyge, ved alvorligt Studium af - de Sporgsmaal, ſom filler og ved uafladelig Bon — ſoge ved Guds Aand at blive ledet ind i en Enhed, hvori alt det, ſoin er ſandt og af væſentlig Betydning i hvert Samfunds Peiper 0g Praksis maa bevares 09 forenes. — - — — — SHSvorledes er det muligt at opnaa den Enhed, ſom vor Herre bad om og dog give fri Anledning til den Meningsforſkjel, ſom alene vil give Enheden Betydning og Liv? Hvorledes fal vi paa en og ſamme Gang give vore Brodre i Kriſtus fuld Anerkjen- delſe og dog ikke ſlaa noget af paa det, ſom vi ikke uden Utrofſkab kan opgive? Hvorledes kan vi paa den ene Side undgaa den Fare at være paaſtaaelige i Sporgsmaal, hvorom der bor være fuld Me- ningsfrihed og derved undgaa at forhindre Opnaaelſen af den En- hed, der er en jaa væſentlig Betingelſe for Evangeliets Udbredelſe i den iffe-kriſtne Verden; — eller paa den anden Side undgaa den Fare at forſomme at give Menigheden paa Misſionsmarken den Indſigt i Sandheden der under de ſtore Provelſer ſom kommer over den, vil ſtyrke, berige og nœære dens Liv? Hvorledes kan vi hjælpe
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 18
Search Result: 16 virkningsfuldt og harmoniſf Arbeide, vaa jamme Tid ſom der maa anerkjendes en omvendt Ret til efter en ærlig Forandring af Over- bevi8ning at træde over fra et kriſtent Samfund til et andet. Al den Stund talrige Folkeſlag venter paa at blive evangeliſerede fan Pro- ſelytmagerti ifke anſees ſom...
Show more16 virkningsfuldt og harmoniſf Arbeide, vaa jamme Tid ſom der maa anerkjendes en omvendt Ret til efter en ærlig Forandring af Over- bevi8ning at træde over fra et kriſtent Samfund til et andet. Al den Stund talrige Folkeſlag venter paa at blive evangeliſerede fan Pro- ſelytmagerti ifke anſees ſom noget mindre end Forræderi mod Kriſti Sag. Det er onfſfeligt at Misfioner, der pirker indenfor ſamme Land- _ omraade, maa, ſaa langt deres firfelige Uoverensſtemmelſer tillader det, ſoge at folge ens Praksis, naar det er Sporgsmaal om Betin- gelſer for Optagelſe i Menigheden, om Kirketugt og Gtemgauges maade ved Yehazidlingen af Katekumener. ? Koufereuſer. Vi onffer ſœrlig at udtale at vi har en ſterk Overbevisning om Gavnligheden af Konferenfer paa Misſionsmarken. Der er over- vœældende ſterke Beviſer for at ſaadanne Konferenſer hjælper Arbei- derne til at lære at kjende, forſtaa og elſke hverandre. Det viſer ſig ſom en almindelig Tendens at ſaadant Samarbeide vokser. Mis-= ſions8arbeidere ſom engang er blevet dragne ſammen, adſfilles iffe- igjen ſaa let, og Virkekredſen for Samarbeide udvides ved Erfaring. Det er en flaaende Udtalelſe at uagtet det undertiden er vanſkeligt at træœffe Overenskfomſter om Arbeide for man kjender hinanden, ſaa er det ſjelden vanſfkeligt at gjennemfsre disfe, naar Arbeiderne forſt er kommet i nær Bersorelſe med hinanden. Eſter vor Mening kan det ikke udtales for ſterkt, at perfonlig Omgang, hvorved man ſtyrker den gjenſidige Tillid, giver langt bedre Forhaabninger om heldige Reſultater end theoretiſke Planer om Samarbeide, hvor forſigtig disſe end forberedes. Det Baand, ſom binder en Familie ſammen, ex ikke at man ſtemmer fuldkommen overens i intelleftuelle Anſkuelſer, eller har ſat ſig identiſf det ſam- me Maal i Livet, men ſnarere at man har perſonligt og fortroligt Kjend}ab til hinanden og nœærer Tillid til hinanden. Vi er forvis= ſet om, at hvis man giver Arbeiderne indenfor det ſamme. Landom-= raade ſaa- mange Anledninger ſom muligt til at komme i perſonlig -Bergring nied hinanden, ſaa vil dette bidrage mere end noget andet til at fremme Enhedsfagen. Vi tror det er onffeligt at ſaadanne Konferenſer ſfulde ſoge at faa om muligt alle Misſfioner indenfor et beſtemt Diſtrikt til at tage Del. Det vil viſtnok ofte være Til-
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 19
Search Result: E fœlde at en eller to Misſioner kan enes om praktiſk Samarbeide ef- ter en ſtorre Maaleſtok end det er muligt for flere. Men paa ſam- me Tid ſom dette mere fremſkredne Samarbeide mellem enkelte Misſioner befordres, ſaa ſkulde man ogſaa ſoge at finde et Grundlag, hvorpaa alle kan fomme ſammen. F...
Show moreE fœlde at en eller to Misſioner kan enes om praktiſk Samarbeide ef- ter en ſtorre Maaleſtok end det er muligt for flere. Men paa ſam- me Tid ſom dette mere fremſkredne Samarbeide mellem enkelte Misſioner befordres, ſaa ſkulde man ogſaa ſoge at finde et Grundlag, hvorpaa alle kan fomme ſammen. F>œlles Gjoremaal. : «$ Betragtning- af Misſionsopgavens Storhed vilde det være vœærre end taabeligt at tillade en ungdvendig Spilde af Energi og Arbeidskraft. Kirkens Hjœælpemidler er ſaa begrœænſede, at det er vigtigt ikke alene at gjore Anſtrengelſer for at vinde nye Kræſter, men ogjſaa at udnytte til den ſtorſt mulige Fordel ‘de Kræœfter vi har. Det ſynes vs at det er en Pligt overalt hvor Omſtændighe- derne gjor det muligt, at ſoge at opnaa en fraftigere Virkſomhed ved at handle i Fællesffab i ſaadanne Gjoremaal ſom de folgende: Col- leges, medicinſfe Skoler, Normalſkoler, theologiſke Skoler (forſaa- vidt ſom de ſamvirkende Misfioners Læreanfſkuelſer gjor fœlles Un= dervisning mulig), Foreninger for Diskusſion. af Sporgsmaal ſom “ angaar Opdragelſen, Antagelſe af fœlles Læſeplaner i Misſions- ſoler, Frembringelſe af kriſtelig Misſionsliteratur, Udgivelſe af Tidsfkrifter og Nyhedsblade, Oprettelſe af Misſionstrykkerier, ofv. Samarbeide ſom et moralſk Sporgsmaal. : Enten vi tænker paa Forening og Forbindelſe mellem Menighe- der paa Misſionsmarken eller paa Overenskomſter mellem forfſkjel- lige Misfioner, eller paa Gjennemfgsrelſen af Planer for fœlles Virl- ſomhed, ſaa tror vi at Sporgsmaalet ſom ſoges loſt egentlig er et ‘ moral Sporgs8maal. Planer for Samarbeide mislykkes underti- den, fordi de begyndes paa et umuligt Grundlag. Men oftere er vi jelv Skyld i at de mislykkes. Hvis Bevægelſen henimod Enighed paa Misſionsmarken ſker forat Arbeidet ſkal vinde i Styrke og Om- fang, ſaa er det ſom fremforalt træœnges ife Foreningsplaner, men, ſom træffende har vœæret ſagt, Enhedsapoſtler (apoſtles of unity). Der trœnges Mœnd med ſaa ſtort Maal af Aand og ſaa omfattende Symkbpati, at de kan forſtaa deres Synspunkt ſom de arbeider ſam- men med. Og allermeſt trœnges Mœnd ſom ſelv har ſeet og ſom kan lede andre til at ſe Enheden i det rette Lys, Mœnd ſom ved, at Kjœrlighed er Opfyldelſe af Loven, og ſom har en levende Tro paa, at Gud er mægtig til at gjore langt over hvad vi beder eller for-
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 23
Search Result: 21 for deres jordiſke Levninger. Gravene, ſom er meget vakkert ſtelt, ligger i folgende Orden fra venſtre til hoire: Mrs. H. O. Sageng, fom til Madagaskar Vaaren 1904 og dode der den 8de November ſamme Aar. Diakonisfe Milla Larſon, kom til Madagaskar i 1900 og dode i Mai 1902. - Mrs. F. B....
Show more21 for deres jordiſke Levninger. Gravene, ſom er meget vakkert ſtelt, ligger i folgende Orden fra venſtre til hoire: Mrs. H. O. Sageng, fom til Madagaskar Vaaren 1904 og dode der den 8de November ſamme Aar. Diakonisfe Milla Larſon, kom til Madagaskar i 1900 og dode i Mai 1902. - Mrs. F. B. Hoygaard, kom til Madagaskar 1898 og dode den 12te Januar 1900. Diakonisſe Caroline Olſon, om til Madagaskar i 1898 og dode der den 30te Juni 1900. Dia- konisfe Pernille Pederſon, kom til Madagaskar i 1896 og dode den 3lte Fanuar 1898, Profesſor N. A. Hatlem, kom til Madagas- kar i 1899 og dode den 10de Auguſt 1900. Til hoire: Mrs. Eliza- beth Tou og to ſmaa Born. Mrs. Tou kom til Madagaskar 1 1889, var hjemme i 1898—1900 og dode den 18de Februar 1901. De ſmaa Stene viſer; hvor Born fra Aſylet er begravet. De har nedlagt Vandringsſtaven, disſe kjære Arbeidere. Og. hver Gang Dodsbudſkabet kom, foltes Tabet og Savnet bittert og det foles fremdeles. Men vi kan ikke i denne Forbindelſe lade vœre at minde om det Vers, ſom Brodremenighedens Grundlægger, Grev Zinzendorf, rev da Bud bragtes hjem, at ti af Brodremenighedens Misſionœærer var dode og mange derfor holdt paa at miſte Modet Da E den ſeiersſœle Misfionsven disſe Ord-- „De ti blev ſaaet ud ved Dod, _fom’ var de evig borte. Fra deres Grav den Roſt dog lod: - “En Udſœd- blandt: de ſorte.“ Mon ifke vi fan fige det ſamme? Qg har vi da Grund til at fſlage? ‘Den tauſe lille Gravgaard ligger der midt i Hedningeland ſom et Vidnesbyrd om den Kjœærlighed, der er ſterkere end Doden. BVelkouſtfeſt. Tirsdag den 17de Sanar var- en Glædesdag ved Augsburg Seminarium. Misſionœr. F. O. Dyrnes var Dagen iforveien kom- met hjem fra Madagaskar, og man ſamledes Tirsdag Aften til en Feſt for at byde ham velkommen. Da Direktionerne for Augsburg Seminarium og Lutheran Board of Misſfions havde Mode Jag Dag, var ikke ſaa faa af Frikirkens Preſter tilſtede.
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 24
Search Result: 22 Paſtor Strand aabnede Feſten med Andagt, hvorpaa Profesſor Oſftedal paa Skolens Vegne onſkede den hjemvendende Misſionær - velkommen. Efter at have talt lidt om gamle Dage paapegede han, hvorledes der efter- den ſaa almindelige Udtryksmaade kunde være Grund til at ſige, at Skolen var ſtolt af....
Show more22 Paſtor Strand aabnede Feſten med Andagt, hvorpaa Profesſor Oſftedal paa Skolens Vegne onſkede den hjemvendende Misſionær - velkommen. Efter at have talt lidt om gamle Dage paapegede han, hvorledes der efter- den ſaa almindelige Udtryksmaade kunde være Grund til at ſige, at Skolen var ſtolt af. denne ſin Son; men at det fra kriſteligt Syn8punkt maatte lyde: Vi ydmyges ved Tanken. paa, at Herren- i fin uforſkyldte Naade har ladet Gjerningen lykkes ſſaa. herlig derude, idet det ſtorſte af.alle Undere er ſkeet: Sjœæle er. frelſte. At Herren kan og: vil udfsre dette: Under ved ſvage. Mennefker,. det. er hans uforſkyldte Naade; ‘os: tilflommer..fun. vort: Anñſigts Bluſel: + Men takfe vil vi, fordi Han. endnu opreiſer ſig. Mænd, ſom. er. vi, lige til at ofre alt.for denne. Gjerning._ Og VDE vil vi, at MANGE: iS flere maa fyldes med Snſket om at. drage Ud, i Efter- èên Sáng af Augsburg ‘Glee Club: talte Profes: or Y. “$. ea Blegen. - Det havde været: beſtemt, at' Formanden- for LB.“ Mn Paſtor E. E. Gynild/ fkulde talè; inen han var hindret fra at være.- O tilſtede. “ Profesſor Blegen-gav förſt-en meget intereſant Skildring af den forſte Dag ved Edinburg-Konferenſen ſidſte Sommer og hans. Mode med Dr. Dyrnes der. Derpaa onſkede han ham hjertelig vel- fommen hjem til en Stunds Hvile i Hjemlandet, idet han udtalte det Haab, at ogſaa dette- Ophold fﬀfulde. bringe. velſignede Frugter for Misſionsfagens Fremme. Derpaa ſang Profesſor H. N. Hendrickſon „O, jeg ved mig et: Land,“ hvorefter Dr. Dyrnes. talte.: Han havde ſaa ofte folt ſig. ſom en Mand uden Fæœdreland og Hjem; her folte han fig paa hjem- lig Grund. “Han vilde bringe en Silſen fra Menigheden derude til. Misſionsvennerne herhjemme og ganſke ſœrlig til Skolen. Med en Ligefremhed og Simpelhed, der var rorende, talte han om, hvor lidet: han havde lidt og hvor lidet han havde gjort. Han havde intet at: fortælle om ſtore Frugter og ſtore perſonlige Lidelſer. “Men uden. Frugt havde iffe Arbeidet været, og i dette Arbeide havde han fun-- det ſin inderligſte Glæde. Derfor anſaa han det ogſaa ſom en ſtor Guds Naadé, at han ſnart haabede at faa vende tilbage til Arbeidet.. Med Sang og Bon .om Herren® Velſignelſe ſluttede den hygge-: lige Feſt. Dr. J. O. Dyrnes blev jodt den 5te Mai 1867 i Eds, Norge. og kom til Amerika i 1882, F, 1889 kom han til Augsburg Semi= narium, graduerede i 1892 fra Collegeafdelingen og i 1895 fra den:
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 25
Search Result: 28 teologiſke Afdeling. Allerede Aaret for havde han desuden taget fat paa det medicinſke Studium og tog Lægeeks8amen i 1897. Eſter at have praktiſeret ſom Læge vel etpar Aar, blev han i 1899 kaldt_ af Frikirkens Misfionskomite til den Gjerning, ſom han i mange Aar havde folt ſig hendraget til og...
Show more28 teologiſke Afdeling. Allerede Aaret for havde han desuden taget fat paa det medicinſke Studium og tog Lægeeks8amen i 1897. Eſter at have praktiſeret ſom Læge vel etpar Aar, blev han i 1899 kaldt_ af Frikirkens Misfionskomite til den Gjerning, ſom han i mange Aar havde folt ſig hendraget til og ‘havde uddannet. ſig for. Han' reiſte til Frankrige for at ſtudere- franſk og ligeledes for ‘at ſœtte ſig ind i den franſke Lægedidenſkab. Under ſit Ophold i Páris blew han paa Frikirkens Misſionskomites Opfordring ordineret til Preſt- af Jnſpektor Kühne af den franſk-lutherſke Kirke.: .F- Aaret 1900 reiſte han til Madagaskar,-hvor. han. har virket baade ſom Preſt og “Lægemisſionœær. - En: Tid maatte han fore Tilſyn med Arbeidet over hele Misſionsmarken. F 1906 blev han œægteviet til Miſs Sarah Johnſon fra Lowry, Minn.. ſom det Aarreiſte ud ſom hans Brud. De forlod Madagaskar i April ſidſte Aar og har ſiden for det meſte opholdt ſig i Paris,. hvor Dr. Dyrnes lige for Jul underkaſtede ſig Lcœgeek8amen ved Pariſerunivetſ\itetet: “Dét vil naturligvis være af Betydning, -at han ſaaledes er fuldt anerkjendt fran Læge. Det er Dx; :og:-Mxs. Dyrnes8?8 Henſigt efter en kort Hvile herhjemme al- E lerède tSfüutnthigen af - Juni- forſtkommende at vende tilbage til Mo om “Gud ‘vil. “Til Kuindeſoreningerne paa den aude Side vet Elfede Medarbeidere i Ï Kriſtus! Vi beſoger og hilſer eder alle i Feſu Navn! | Hvordan ſtaar det ſaa til med eder og eders Arbeide ? Vi her lever vel, og det lille Arbeide, ſom vi har begyndt, gaar fremover. Vi haaber, at ogſaa vor ANCOR ſkal ved Guds Naade vokſe ſig ſtor og ſterk. Men det er noget, vi onſker og beder alle E kTriſtne derover om: Thi vi er ſom ſmaa Born, der let gir op det vi kal gjore; der- for bed for 08, at vi maa blive i Jeſus og hans Gjerning, til vi for- lader Jorden og kommer til Himleñ, der fal vi faa ſees fom vi ſaa - ofte onſfet her. Saa ſiger vi Farvel med Duſke om Guds rige Vel-= fignelſe til Legeme og Sjœl! Fra Kvindeforeningen paa Manaſoa i Tanofo.
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 26
Search Result: 24 Elizabetha, en af vore friſtne Gasſerkvinder, rev denne Hilſen paa Kvindeforeningens Vegne, og bad mig frembringe denne Hilſen, ‘ naar jeg kom hjem til Amerika. Da jeg vanfkelig kan komme rundt til alle, overlader jeg den til " „Gasſeren“ forat den kan bringe den rundt. Jeg ſkal ikke her ...
Show more24 Elizabetha, en af vore friſtne Gasſerkvinder, rev denne Hilſen paa Kvindeforeningens Vegne, og bad mig frembringe denne Hilſen, ‘ naar jeg kom hjem til Amerika. Da jeg vanfkelig kan komme rundt til alle, overlader jeg den til " „Gasſeren“ forat den kan bringe den rundt. Jeg ſkal ikke her \krive mere om dette, da det er at haabe, Mrs. “ Serſtad ſer ſig iſtand til at rive om Kvindeforeningens Arbeide nu det ſidſte Aar. | Gud velſigne alle Misſionsvenner med et godt Nytaar! Ef. 60. Eders i Kriſto forbundne, Sarah Dyrnes. Bogaumeldelſe. _W. H. T. Gairdnuer, Echoes-from Edinburgh, 1910. Cloth 281 Pp. Illustrated. Price $1.00. Fleming E. Revell C'o., Chicago and New York. Yeg onffer at henlede Misſion8$vennernes Opmerkſomhed paa denne Bog. Misfionær Gairdner fik i Opdrag. at rive. en- Udſigt over ‘den merkfelige- Verdens-Misſfionsfkonferenſe, og nœærværendë Bog er Reſultatet. “De forſte ſeks Kapitler handler om Verdens- hiſtorien og Verdensmisfionen, Forberedelſerne for Misſionskonfe- renſen, Edinburg By, Aabningsfeſten, Delegaterne og Udſigt over Forhandlingèérne. Derneœæſt folger et kort Reſumé af de forſkjellige Indberetninger og deres Behandling og endelig nogle Slutnings- ord. For dem, ſom ikke har den i ni Bind-udkomne officielle Rap- port (Pris $5.00), vil denne Bog ialfald være en nogenlunde god Erſtatning, og for dem, ſom har anſkaffet ſig Rapporten, vil Bogen vœre af Jnteresſe derved, at den giver Farve og Liv til det ſtore Misſionsbillede. Viſtnok er det ſandt, at Bogen er nokſaa ſubjek- tivt ſfkrevet og at Forfatteren tildels lider af den hos Engelſkmœænd og“ Amerikanere nokſaa almindelige Uvidenhed, naar det gjœælder Ting, ſom ikke direkte angaar dem ſelv. At ſaaledes en Misſions- forfatter og ledende Misfionær uden videre gjor det norſke Misfions- ſelſﬀkabs Sekretær, Paſtor Lars Dahle, til en danſke, og næſten i ſam- N
Show less

Pages

My Library: Giving; Hours & Directions; Augsburg ID; Finding & Ordering; Off-Campus Access; Equipment & Printing; Tech Desk; More...

Research: The Place to Start; Popular Questions; Study Rooms; Citation Guides; Consultations; Research Guides; RefWorks; More...

Teaching: Faculty Resources; Idun; Library Liaisons; Writing Lab; Gage Center; Copyright; Plagiarism; More...

Collections: Course Reserves; Books; Magazines, Journals, & News (Periodicals); Films & Video; Music; Databases A-Z; Archives; More...