(108,501 - 108,520 of 114,085)
Pages
-
-
Title
-
Augsburgs Historie Foredrag, Page 38
-
Search Result
-
38 : Augsburgs Hiſtorie. Forenede Kirke. bevilger ingen Pengemidler til nogen Skole, ſom den ikke eier eller kontrolerer.“ Samfundets Konſtitution har ikke et Ord om at „eie“. Konſtitutionen i dette Stykke lyder ſaa: „Samfundet beſtyrer og under- holder et theologiſk Seminar...“ (Cap. VI $ 1). Nu...
Show more38 : Augsburgs Hiſtorie. Forenede Kirke. bevilger ingen Pengemidler til nogen Skole, ſom den ikke eier eller kontrolerer.“ Samfundets Konſtitution har ikke et Ord om at „eie“. Konſtitutionen i dette Stykke lyder ſaa: „Samfundet beſtyrer og under- holder et theologiſk Seminar...“ (Cap. VI $ 1). Nu er det let beviſeligt, at Samfundet har drevet, under- holdt og beſtyretAugs8burg Seminar, ſiden Foreningen kede, ſaa i denne Henſeende var der ingenſom- helſt Nod, ſom drev Majoriteten til at gaa fra Augsburg. Baade Direktion og Fakultet var, hvad Flertallet angaar, fuldſtændig Majoritetens Mœnd. Og aldrig har vi hort Klage hverken fra Majoritet eller Minoritet over Kontrolen- eller Styret ved Skolen, ſiden Foreningen \kede. Lige inde i dette Splittelſens Aar3mode i 1893 kunde Formanden berette: „.... Her ſkal kun bemærkes, at Samfundet har Grund til at være tilfreds med det udforte Undervisnings- arbeide. Alle Skoler direkte eller indirekte i Forbindelſe med Samfundet har havt en god Sogning og har kunnet arbeide i nogenlunde uforſtyrret Fred og Ro. Fra Augs- burg Seminarium modtager Samfundet atter et ſtort Antal duelige Mænd, villige til at træde i Samfundets Tjeneſte jom Preœſter og Lærere. . “ (Aar3b. Side 15). Her hores ikke om nogen Uenighed hvecken om „Kontrol“ eller „Be- ſtyrelſe“. Hvád er ſaa Aarſagen til, at Majoriteten gaar fra Augsburg og begynder en ny Preſteſkole i den ſamme By? Augsburgs Bygninger ſtod dem til fri Afbenyttelſe. Der har aldrig, ſaavidt mig bekjendt, været ſagt et Ord, ſom kunde tyde paa, at de enten var eller ſffulde blive udeſtœængte, for de ſelv beſluttede at gaa. Jſtedetfor frit Brug af Augs3- burgs Bygninger maa de nu mindſt betale $1000 aarlig i Huzsleie foruden alle de andre forogede Udgifter til at drive den nye Skole. Det er et Vengeſpilde, ſom er aldeles ungodvendig. Og naar de ſkal bygge, hvad ſaa? i Majoritetens Mænd forekaſter 03, at Augs8burgboardet negteratovergive Eiendommen. Dette maa ſiges enten af pure Ondſkab eller Uvidenhed. Jeg har aldrig hort eller ſeet hverken privat eller offentlig nogen Udtalelſe af Boar- det, ſom kan tydes derhen. De har meget mere gonfket at
Show less
-
-
Title
-
Augsburgs Historie Foredrag, Page 37
-
Search Result
-
Augs3burgs Hiſtorie. E Foreningen ſede. Og naar disſe Forhandlinger har fort “til et heldigt Reſultat, da at give Eiendommen i Den For. Kirkes fulde Kontrol. Derimod antog Aarsmpdet Formandens „et al.“ hele Jndöſtil- ling. Majoriteten paaſtod, at dette Forſlag tilbod endog mere end Truſteerne...
Show moreAugs3burgs Hiſtorie. E Foreningen ſede. Og naar disſe Forhandlinger har fort “til et heldigt Reſultat, da at give Eiendommen i Den For. Kirkes fulde Kontrol. Derimod antog Aarsmpdet Formandens „et al.“ hele Jndöſtil- ling. Majoriteten paaſtod, at dette Forſlag tilbod endog mere end Truſteerne havde forlangt. Men det er klart, at det iffe forholder ſig ſaa. J nævnte Formandens Jndbe- retning er et Punkt, ſom lyderſaa: „..-..-- forbeholder ſig dog Net til gjennem Augsburg Seminariums Korporation at foretage ſaadanne Forbedringer, ſom Samfundets Aars3- fnode og næonte Korporation fra Tid til anden maatte be- ſtemme.“ FJfolge den forelagte Jnkorporations-Plan er „Korporationen“ og Aar3mpodet et og det ſamme. Preſterne og Delegaterne ſkal udgjore Korporationen. Man kalder det Forbedringer. Sæt nu, at Aar3mpodet vilde kalde det „Forbedring“ at gore Collegeafdelingen til et fuldſtændigt College? Vilde det ſtemme med Augs3burgs oprindelige Plan? Men dette er, hvad Aar3mpodet ifolge dette Punkt fan gjore. Men dette er noget af det, vi ikke ſynes, vi kan gaa ind paa. Et er det, at et fuldſtændigt College er en ſaa koſtbar Jndretning, at det vilde koſte 03 mangedobbelt at drive det, mod hvad det vil koſte at drive de forberedende Afdelinger ved Augsburg. Det andet er det, at den, ſom kal gjennemgaa et ſaadant College, maa for det forſte have Tiden til ſin Raadigheb, da der er ſaa mangfoldig flere Fag end de, en Preſt behover at ſtudere, og det bliver jaa foſtbart, at ſnartſagt kun Rigmands Sonner kunde formaa det ; og de8uden maatte Studenterne gjennemgaa ſaa mange aandsfortærende Skolefag, ſaa der ſffkulde en ſtor Taalmodig- hed og en overmaade ſtærk Tro og kriſtelig Kraft til, for ikke at ligge under for den indbrydende Rationalisme. Man fan gjerne her minde ſig Luthers Ord : „De hoie Skoler er de brede Veie til Helvede.“ Nu er hermed ikke ſagt, at Sam- fundet beſtemt vil foretage en ſaadan Forandring, men det har forbeholdt ſig Retten til at giore det. Der er ogſaa en merkelig Paaſtand, ſom Majoriteten har gjort gjeldende ſom Grund for, at den oprettede en ny Preſteſkole. De ſiger, at Samfundets Konſtitution kræver, at Samfundet al „eie“ eller „kontrolere“, De figer: „Den
Show less
-
-
Title
-
Augsburgs Historie Foredrag, Page 39
-
Search Result
-
Aug3burgs Hiſtorie. 39 faa denne Sag ordnet, ſaa Fred og Enighed igjen maatte raade blandt os. Men de har ikke villet lade ſig behandle ſom umyndige Born. — Der er en anden Paaſtand, ſom er ligeſaa uſand. Endel Menneſker indbilder ſig, at disſe Mend vil beholde Augsburas Eiendom ſom ſin egen....
Show moreAug3burgs Hiſtorie. 39 faa denne Sag ordnet, ſaa Fred og Enighed igjen maatte raade blandt os. Men de har ikke villet lade ſig behandle ſom umyndige Born. — Der er en anden Paaſtand, ſom er ligeſaa uſand. Endel Menneſker indbilder ſig, at disſe Mend vil beholde Augsburas Eiendom ſom ſin egen. Dette rober om mulig en endnu ſtorre Ondſkab eller Uvidenhed end noget af alt det andet, ſom er ſagt til Forkleinelſe af disſe Mænd. Thi for det forſte er det en aabenbar Synd mod det 8de Bud ſaaledes at tænke og tale, og dernæſt er Statens Love ligeoverfor alle Truſtees, ſom beſtyrer Eien- dom, ſom er ſamlet ved frivillige Gaver for at benyttes i veldædige Diemed, ſaa ſtrænge, at ethvert ſaadant Forſog belægges med ſtor Straf. Den eneſte Maade, hvorpaa en ſaadan Eiendom kan beroves dem, ſom har ſamlet den, er, at man „ſulter dem ud“. Man kan pantſætte den for Gjeld. Og derſom Gjelden ikke betales, ſaa gaar Eiendommen i Pengelaanernes Hænder. Spporgsmaalet er her : Skal vi lade Augsburg Seminarium omkomme, lade det falde enten i den ene eller anden Pengekorporations Hænder? Det er meget let gjort ved at unddrage det vor Underſtottelſe? Gud forbyde ! Stillingen i Den For. Kirke blev ſaadan, at Profes- ſorerne Oftedal og Sverdrup maatte nedlægge ſine Embeder i dette Samfund. Det ſaa ud, ſom om Majoriteten ikke taalte at hore deres Stemme. Aarsmgodets Behandling af alle Augsburg-Boardets Fredstilbud ſamt dets Afgjorelſe af Skoleſagen og Augsburg Seminarium tvang ſaa omtrent Profesſorerne til at reſignere ſom Lærere ſenere under Modet. Og den lille Minoritet, ſom ſtod med dem, be- handledes nogenlunde paa ſamme Maade. Derſom flere af Minoriteten havde efter hverandre i Skoleſagens3 Behand- ling begjæret Ordet, ſaa kunde vi være ſikre paa ſnar Afſtemning. J Beſættelſen af Tillidshvervene i Samfundet gik man ogſaa ſaa enſidigt frem ſom muligt. _ Paa Fuldmagtskomiteen beſtaaende af 5 Medl. valgtes 2 af Minoriteten. Valgkomiteen paa 5 Medl. er udelukkende Majoritetsmœænd. Paa Jndberetningskom. Nr. 1 beſtaaende af 5 Medl. valgtes ingen af Minoriteten. Alle Komiteer af nogen ſtorre Betydning var næſten udelukkende Majoritets-
Show less
-
-
Title
-
Augsburgs Historie Foredrag, Page 40
-
Search Result
-
Ss 40 Augsburgs Hiſtorie. folk; ſaalede3 valgtes paa den ſtaaende Misſionskomite kun n c en Mand af Minoriteten. Blandt de 22 Viſitatorer er der 5 eller 6 af Minoriteten. Til Beſtyrelſe for Forlagsforeningen valgtes udelukkende af de ſtiveſte Majoritetsfolk. Sam- fundet handlede, ſom om det ikke...
Show moreSs 40 Augsburgs Hiſtorie. folk; ſaalede3 valgtes paa den ſtaaende Misſionskomite kun n c en Mand af Minoriteten. Blandt de 22 Viſitatorer er der 5 eller 6 af Minoriteten. Til Beſtyrelſe for Forlagsforeningen valgtes udelukkende af de ſtiveſte Majoritetsfolk. Sam- fundet handlede, ſom om det ikke havde ſtort mere Brug for - Minoritetsfolk. Alt dette gjor Sagen ſaa tvivlſom og pin- lig, ſaa man kan iffe vide, hvad man bor gribe til. Ogſaa paa den Komite paa 9 Medlemmer, ſom f}kulde underſoge Sverdrups Anklage mod Formanden, ſattes der kun 1 M Præſt og 1 Lægmand af Minoriteten, o. #. v. R Jeg har ſogt at gjennemgaa Augsburg Seminariums SE Hiſtorie i korte Træk. Hvad jeg har fremholdt, er ikke bygget paa loſe Nygter eller fiendſke Avisartikler, men paa Samſundenes egen Hiſtorie. Der kunde ſiges mange Gange ſaa meget, fom her er ſagt, men det faar være nok for denne Gang. Lader 083 laa Ring om det gamle Augsburg. Lader 0s elſe det frem ogſaa gjennem de raſende Storme, ſom truer det nu. Ved at taa ved det nu i Trængſelens Tid, E gjor vi en Gjerning, ſom vore Efterkommere vil takke os 0 for. Forlader vi det nu, ſaa vil Hiſtoriens Dom engang E udtales over os ſom de, der var feige og troloſe. Foreningen er bygget paa gjenſidig, broderlig Anerkjendelſe og ikke paa Magtbud eller ſtœrke Befalinger og Undertrykkelſe. Augs- burg er bygget paa det Grundlag, at Kriſtendommen fal være det bærende Princip og den gjennemſyrende Magt i E alle dets Afdelinger. : E J ſinanciel Henſeende er Augsburg ordnet ſaaledes, at E den fattige Husmands Spon ſaavelſom den rige Kapitaliſts Barn kan have en god Fremtid der. LE Spgorgsmaalet reiſer ſig nu ogſaa for Bardo Menighed, hvad den vil gjore ligeoverfor dette Sporg8maal. Hovilken af disſe Skoler den vil underſtotte — enten det gamle Augs- burg eller den i Sakariasbygningen i Minneapolis ny- oprettede Skole. De fire norſk lutherſke Menigheder i _ Minneapolis har beſtemt ſig til at ſtaa med Augsburg. _Disſe Menigheder, hvor Profesſorerne Sverdrup og Ofte- dal jaa at ſige er daglige Omgangzgjeſter, har altſaa ved offentlig Handling paa den meſt effektive Maade tilbageviſt al den elendige Bagvaſkelſe, ſom ſpredes om blandt Folk, at
Show less
-
-
Title
-
Augsburgs Historie Foredrag, Page 41
-
Search Result
-
Augsburgs Hiſtorie. disſe to Mænd — Sverdrup og Oftedal — fſffkulde vœære nogle uærlige, bedragerſke Hyklere, der bare vil rove til ſig andres Gods og Eiendomme og forreſten gjore alt det ovrige gale, ſom tænfkes fan. Reſulitatet af denne lille Underſogelſe er dette: Augs- burg Seminarium har...
Show moreAugsburgs Hiſtorie. disſe to Mænd — Sverdrup og Oftedal — fſffkulde vœære nogle uærlige, bedragerſke Hyklere, der bare vil rove til ſig andres Gods og Eiendomme og forreſten gjore alt det ovrige gale, ſom tænfkes fan. Reſulitatet af denne lille Underſogelſe er dette: Augs- burg Seminarium har været et Smertens Barn fra forſt af. Kun enkelte Smaaſtunder har det - - efter menneſkelige Be- regninger at domme — havt Solſkin og glade Dage. Men det er et merkeligt Tegan : JF Fattigdom, Sorg, Modgang 0g Graad har det vok3et ſig frem til, hvad det er. Den hiſtoriſke Udvikling i Overdragelſesſporgsmaalet viſer, at Reſultatet er dette: Majoriteten ſtaar truende og ſiger: Nu f\kal du gjore juſt ſom jeg i „et og alt“ figer, ellers maa vi filles. Minoriteten ſvarer hertil : Vi ſal gjore akkurat ſaa, ſom J og vi bliver forligte om. Kom, lader os komme ſammen og ved broderlige Forhandlinger blive enige om Maaden, ſaa vil der intet være iveien for, at F faar fuld Kontrol over al Augsburgs Eiendom. Saa faar hvemſomhelſt og hver for ſig domme, hvilfken af disſe Standpunkter er det meſt kriſtelige og retſœærdige. Eſterfkrift: Naar jeg ikke har behandlet ngiere og mere omfattende Forholdet mellem den theologiſke Afdeling og College Af- delingen, ſaa er det dels fordi mit Foredrag allerede er ble- vet for langt for en Oplæsning, og dels fordi Konferentſen aldrig har havt anden Forſtaaelſe af den Sag, end den Augsburgboardet og Minoriteten i Samfundet har nu. De to Afdelinger har vœæret, er ogmaafortiætteat Uære 1 den NEre Forbvindettie med! hu 0 deu, [om Konſfereutſen i 1874 belu ttede. Og derfor har Tid efter anden ogſaa Lærere for College- afdelingen været anſatte ikke Aar for Aar men paa ubeſtemt Tid med et faſt antaget Lonningsregulativ. Og der hortes ikke engang Hentydninger til Forandringer des8angaaende under Forhandlingerne om Forening. «
Show less
-
-
Title
-
Augsburgs Historie Foredrag, Back
-
Search Result
-
Augsburg Seminarium. Profesſorer : Georg Sverdrup, Beſtyrer, S. Oftedal, J. H. Blegen, A. M. Hove, J. L. Nydahl, W. Petterſen, Theo. S. Reimeſtad. | i _ Seminariets Formaal er at meddelè unge Mænd en hoiere Uddannelſe, ſærlig med den Henſigt at forberede dem til at blive Guds Ords Forkyndere i...
Show moreAugsburg Seminarium. Profesſorer : Georg Sverdrup, Beſtyrer, S. Oftedal, J. H. Blegen, A. M. Hove, J. L. Nydahl, W. Petterſen, Theo. S. Reimeſtad. | i _ Seminariets Formaal er at meddelè unge Mænd en hoiere Uddannelſe, ſærlig med den Henſigt at forberede dem til at blive Guds Ords Forkyndere i Menigheden. Sko- len er ſaaledes væſentlig en Preſteſkole og drives helt igjen- nem i en alvorlig kriſtelig Aand. Der er i Skolen 3 Af- delinger: 1) Feœllesafdelingen (to Aar). 2) Græſkaſde- lingen (fire Aar). 3) Den theologiſke Afdeling (tre Aar). Feællesafdelingen er beregnet paa at forberede Éleverne til at funne opnaa teachers certificate 2nd Grade. Græfſfafdelingen meddeler til dem, ſom beſtaa Afgangs- efsamen, Diploma ſom A. B. FJ den theologiſke Afdeling underviſes i alle de til Theologien henhorende Fag. ; JJ Fellesafdelingen og Greæſkafdelingen betales for Undervisning og Logis 25 Dollars for Skoleaaret, hvoraf det halve maa betales i Oktober, og det halve i Januar. __J 4de Greæſkklasſe uyder de Elever, ſom er beſtemt paa at ſtudere Theologi ved Seminariet, og ſom graduerer ved Skoleaarets Slutning, fri Undervisning og Logis. JF den theol. Afdeling er Undervisning og Logis fri. UÜdgifterne for en Vinters Ophold ved Seminariet er omtrent 100 Dollars. For at kunne begynde i Fælle8aſde- lingen udkræves ſædvanlige Almueſkolekundſkaber. J Fœlles- og Græſkafdelingen optages Elever efter Jndmeldelſe til Be- ſtyreren. J den theologiſke Afdeling optages Elever efter An- ſogning til Seminariets theologiſke Fakultet ; Anſogningen, ſom indſendes til Beſtyreren, maa ledſages af Atteſter fra fjendte og paalidelige Mœnd og af en Udſigt over Anſgoge- rens Livsforelſe, iſær med Henſyn til hans aandelige Liv og tidligere Skolegang. | Undervisningen begynder i den theol. Afdeling den 15de Sept., i de to forberedende Afdelinger den 1ſte Okto- ber hvert Aar. Alle Elever af de forberedende Afdelinger maa, om de ifke hindres ved Sygdom, være tilſtede ved Skolen inden Udgangen af 1ſte Uge af Oktober.
Show less
-
-
Title
-
Augsburgs Historie Foredrag, Page 42
-
Search Result
-
E Det er forſt efter at Foreningen er ſaalangt fremfſkreden, at en Majoritet kan beſlutte, hoad den vil, at der bliver Tale om Opdeling af Skolen. Og det er dette iherdige Forſog paa at forandre Sfolens Karakter og de Principer, ſom Konferentſen har anerkjendt ſom den ‘rette og med Fri-...
Show moreE Det er forſt efter at Foreningen er ſaalangt fremfſkreden, at en Majoritet kan beſlutte, hoad den vil, at der bliver Tale om Opdeling af Skolen. Og det er dette iherdige Forſog paa at forandre Sfolens Karakter og de Principer, ſom Konferentſen har anerkjendt ſom den ‘rette og med Fri- menighedsforholdene meſt ſtemmende Maade for Uddannelſe af Preſter, ſom har voldt os denne ulykkelige Feide, ſom nu paagaar i Den For. Kirke. Og med alle Fndrommelſer, ſom Majoriteten har foregivet at have gjort, gaar der en gjennem det Hele ſideordnet Faſtholden paa den„Ret, ſom Majoriteten gjor Krav paa at have, at Samfundet ſkal ſtelle 0g ordne med Sfolen akkurat, ſom det vil. Men Augsburg er bygget med en vis Opgave for Die, og denne Opgave kan det ikke gaa fra, ſaalænge dets Grundlæggere ſtaar an- _ſvarlige for Skolens Fremtid, ſaameget mere ſom denne Opgave har været anerkjendt ogſaa af de to andre i For- | ening8arbeidet kontraherende Parter. E N Lad derfor Augsburg faa arbeide i Fred. Det har en Misſion i dette Land. Lad Den For. Kirke blive tro mod Foreningsartiflerne og tro mod ſig ſelo, ſaa bliver | beit ogfau tro mod Augsburg
Show less
-
-
Title
-
Augsburgs Historie Foredrag,Back Cover
-
Search Result
-
4 e CEE E EEC R R; SN; s NENA Drialonissehiemmet. Adresse: 1417 L. 23rd St. Minneapolis, Mina. D000 Forſtanderinde: Diakonisſe Jngeborg Sponland. Kasſerer : Profesſor J. H Blegen, Augsburg Seminary, Minneapolis, Minn. Board of Trustees: Profesſor J. H. Blegen, Paſtor L. M. Biorn, Profesſor M. O....
Show more4 e CEE E EEC R R; SN; s NENA Drialonissehiemmet. Adresse: 1417 L. 23rd St. Minneapolis, Mina. D000 Forſtanderinde: Diakonisſe Jngeborg Sponland. Kasſerer : Profesſor J. H Blegen, Augsburg Seminary, Minneapolis, Minn. Board of Trustees: Profesſor J. H. Blegen, Paſtor L. M. Biorn, Profesſor M. O. Bgockman, Paſtor M. Falk Gjertſen, Paſtor E. E. Gynild, Jngenior O. Hoff, Paſtor P. Nilſen, l, Profesſor S. O ftedal, Profesſor G. Sverdru yp. CASS USE ASE ASAS AD ASS ASS & € : ETEC e EP D ARD ÉD MED MED eee ÉD tete Tel
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 1
-
Search Result
-
CNN) CLS I} — 2 GY — MAr CSN FNL] —s_ A A Are D US R TCA C) MTC LS 25 ATCA E RUTA M ZZ SRE ZAN Sf C fi N O 2 2 Le De LOT ELN No FLN 2 / E SS i N = A D DN Si O e E 22 ES t EZA Is A SS N) AIS A EPD A} ALE SS a — PENS fL R LS i SSS US AS = el = DN D EE D = 2 LS ZE E E DRS AN LS LLA R Y E A SZR SS...
Show moreCNN) CLS I} — 2 GY — MAr CSN FNL] —s_ A A Are D US R TCA C) MTC LS 25 ATCA E RUTA M ZZ SRE ZAN Sf C fi N O 2 2 Le De LOT ELN No FLN 2 / E SS i N = A D DN Si O e E 22 ES t EZA Is A SS N) AIS A EPD A} ALE SS a — PENS fL R LS i SSS US AS = el = DN D EE D = 2 LS ZE E E DRS AN LS LLA R Y E A SZR SS SIC 28 : O SS LESSA EA D
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 5
-
Search Result
-
E AAE : ; : i No. 1, | Minneapolis, Minn., {de Zan. 1908. | 8e Aarg. Ved Nyaarstid. Og ſe, jeg er med eder alle Dage, indtil Berdens- Ende. Matt. 28, 20. : “ Svad vil det nye Aar bringe mig? Dette *Spsorg8maal ligger ſaa nœær ved Nyaarstid. Men der ér et andet Spsrgsinaal, ſom burde vœære os...
Show moreE AAE : ; : i No. 1, | Minneapolis, Minn., {de Zan. 1908. | 8e Aarg. Ved Nyaarstid. Og ſe, jeg er med eder alle Dage, indtil Berdens- Ende. Matt. 28, 20. : “ Svad vil det nye Aar bringe mig? Dette *Spsorg8maal ligger ſaa nœær ved Nyaarstid. Men der ér et andet Spsrgsinaal, ſom burde vœære os ligeſaa nœærliggende, nemlig: i Hvilken Frugt fal jeg bringe i det nye Aar ? For kriſtne, ſom virkelig tror paa Gud i al Enfoldighed, er ikke det forſte anal ſaa vanſkeligt. Thi efter Herrens egne For- jœttelſer ved vi, at fun det vil mode os, ſom han tillader. Og han vil kun tillade det at mode os, ſom er til vort ſande Gavn: : Dette er nu viſtnok meget lettere at ſige, end virkelig at tro bas Nodens og Modgangens Dag ; men det er nu lige fuldt ſandt. Guds Ord lærer 08 det, og vor egen Erfaring lœrer 08 det ogſaa. Vi kan ‘have gjennemgaaet meget, jom ſyntes tungt, aldeles uoverkommelig tungt ſtundom; men naar vi nu tœænker tilbage derpaa, vilde vi da have undvœæret det? Og hvad der gjælder Fortiden, det gjœælder ogſaa de kommende Dage. Herren ſelv har ſagt til ſine Diſciplè: „Se, jeg er med eder alle Dage, indtil Verdens Ende“. Dg ſaa lœnge det end er, ſiden han ſagde det, ſaa har han dog ifkfe ſveget ſit Lofte endnu. Hans Folk, hans Efterfolgere har ofte vœret utro; men ſelv deres Utroſkab har ikke magtet at gjore hans Trofaſthed til intet. Kunde vi bare for Alvor gribe fat i denne ſtore Sandhed og holde den faſt: - Jeſus, vor Frelſer, er trofaſt; han vil aldrig lippe ſine. Da ffulde vor Glæde bli dyb, og vi fffulde faa erfare en Fylde - af Fred i vor Sjœæœl, ſom ikke fulde forſtyrres af hver liden opbru- ſende Storm. Men dette er dog fun den ene Side af Sagen, ſelv om det er r den
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 6
-
Search Result
-
vigtiaite ‘Dá E Eferiamad ved Nyaaislid er vete Skal nu ogſaa jeg | det nye Aar bere ſaadan Frugt for Gud og Mennefſker, ſom er det Kald værdiagt, hvormed.- Gud har kaldt mig? Herren giver Naade; hvordan fal jeg Fomme Hl at bruge denne hans Naades EE : Fylde? Dette er et meget- alvorligt-...
Show morevigtiaite ‘Dá E Eferiamad ved Nyaaislid er vete Skal nu ogſaa jeg | det nye Aar bere ſaadan Frugt for Gud og Mennefſker, ſom er det Kald værdiagt, hvormed.- Gud har kaldt mig? Herren giver Naade; hvordan fal jeg Fomme Hl at bruge denne hans Naades EE : Fylde? Dette er et meget- alvorligt- Spgorgsmaal. Heraf afhœnger jo nemlig ifke bare, om Guds Rige ſkal fremmes paa Jorden, men ogfaa om vort eget Kriſtenliv ſal vokſe og gaa frem. Thi det ſtaar endnu altid faſt dette Ord, at „den ſom har, ham ſkal gives, og han ſffal have Overflod.“ Derſom vi ſtiller ‘os ret til Herren og hans Naade, da fal vort eget Kriſtenliv mere og mere ſtyrkfes og vokſe ‘en ſand og _ſund Vekſt, og vi fal faa rigelig til at meddele andre. Det blir en dobbelt Vekſt, en dobbel Seier for Guds Rige. __Men derſom vi indſnevrer vort Hjerte, derſom vi ilfe lader Herrens Naade frit og uhindret tilflyde os, og ikke arbeider med det Pund, Herren har givet os, da rammes vi af det andet Ord: „Men den ſom intet har, ham fal ogſaa det han har fratages ham.“ Det ¿r aandelig Tæring. Dg der er mange ſaadanne aandelige tærings- _ ſſyge. Verden og dens Lyſt læœgger ſin Vinterkulde ind over dem, og deres onde Sambvittighed ſoger ivrig efter en god Undſkyldning for deres Kulde og Ligegyldighed. Og den Slags Undfkyldninger er altid lette at finde. Der er ſaa og ſaa meget galt hos de andre: ſnart er det Preſten, ſñart er det Menigheden, der ikke er. ſom den fal være. __Kiœere Ven! Det hjælper jo ikke dig noget, at de andre ikke er Jom de fal vœre. Jdag kommer Spgrg8maalet til dig: Skal du fomme til at bære Gud Omvendelſens vœærdige Frugter i det nye Aar? Vil du væœre med at opbygge Guds Menighed herhjemme og der langt ude i Hedningeland? Naar du ret ſtiller dig Anſigt til Anſigt med disfe Sporgsmaal, da ffal du ved Guds- Naade finde ud, at det er du ſelv, ſom ilfe er, ſom du ſfal vœre. Og du ffal gaa til Gud og bede: „Gud, vœr mig arme Synder naadig.“ Og Herren }ffal vœre dig naadig; han ſkal ogſaa viſe ſig ſom E der vil vœre med dig alle Dage. Det }ffal blive et Naadens Aar for dig, og med Glæde og Tak til Gud ſkal du gaa til Arbeidet for hans Riges ſtore Sag, idet du mindes, at det netop var ved Udſendelſen af ſine Diſciple til det ſtore Arbeide i Guds Rige, at Frelſeren ud- talte disfe herlige Ord: „Og ſe, jeg er med eder alle Dage, indtil Verdens Ende!“ Gud give os at tage Troſt og Formaning af dette Ord, ſaa fal vi faa det, ſom vi alle onſker: Et godt og velſignet Nyaar i Jeſu Navn! : :
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 7
-
Search Result
-
AA 3 Tobias Pederſen Gahre. GL Aug. OS Det var paa Misſfionsf folen i Eluvander en af de ſidſte .Dage i September 1880, at Nedſkriveren af disſe Linjer for forſte Gang blev Ftillet Anſigt til Anſigt ‘med denne freidige unge Mand. Vi var en Flok unge Menneſker ſamlet fra de forſtjelligſte Egne af...
Show moreAA 3 Tobias Pederſen Gahre. GL Aug. OS Det var paa Misſfionsf folen i Eluvander en af de ſidſte .Dage i September 1880, at Nedſkriveren af disſe Linjer for forſte Gang blev Ftillet Anſigt til Anſigt ‘med denne freidige unge Mand. Vi var en Flok unge Menneſker ſamlet fra de forſtjelligſte Egne af Landet, og - forſkjellige var vi: ogſaa i enhver Henſeende, men et havde vi fœlles: . Vi onſkede alle at gaa. ud ſom Herrens Vidner i Hedningeland. Under et ſaa langt Samver, ſom Opholdet paa Mis\ſionsfkolen kræver, vil der væœre rig Anledning til at lære at fiende baade ens ſter- te ſaavelſom ens ſvage Sider, og Det var ikke egentlig ‘ vanſfeligt at lære at tiende den afdode Ven og Broder. Gahre var en „Gaa paa“ Natur. Lang Parlamenteren eller mange Omſvob, for han tog ivet, var ike hans Sag. Hurtig tagne Beſlut- ninger - udprœægede han ſig ved; men at lige ofte kunde være for- ſiges til den afdode Vens Ros, at Hen. i den modſatte Retning af, hvad on havde haabet og troet, ſaa var han iffe af dem, der vilde forſoge at forſvare fig. Han gjorde ſtraks „baut Skib“, og dermed ‘var den Sag fœrdig. *) Vi begynder den Række Biografier, vi iaar har tænkt at offentlig- giore i „Gasſferen, med denne vakre Skildring af en ung, nidkjær Misſions- arbeider, hvem Herren i fin uranſagelige Visdom hentede hjem til ſig, netop ſom han ſtod ruſtet og færdig til at begynde et aktivt Misfionsarbeide. Han fortjener at mindes af dem, ſom elſker Misſfionens hellige Sag. Ovenſtaa- ende Skildring er hentet fra Misſionspreſt A. Olſens Bog „Hjem fra Kamp- pladſen“ (Steenſke, 1906) og. vi vil gjerne benytte Ankedningen til paa det “_ varmeſte at-anbefale denne Bog til alle dem, ſom har Jnteresſe for Mis- ſionens Sag. Bogen indeholder Biografier (og Billeder) af en lang Række af det norſke Misſfions\elſkabs Misſionarer. - feilet, figer fig ſelv. Dog fal det ſaa han, at hans Beſlutning bar
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 8
-
Search Result
-
4 i Hvordan Gahres Barndomstid har været, kjender jeg lidet til. Han talte ſjelden eller aldrig om den under vort Samvær. Dog erindrer jeg, at han ofte omtalte ſin Mor, ſom han miſtede nokſaa tidligt. Hun havde viſt vœret af dem, der indprentede Gud®frygt tidligt i ſine Born. _ Naar jeg hex ...
Show more4 i Hvordan Gahres Barndomstid har været, kjender jeg lidet til. Han talte ſjelden eller aldrig om den under vort Samvær. Dog erindrer jeg, at han ofte omtalte ſin Mor, ſom han miſtede nokſaa tidligt. Hun havde viſt vœret af dem, der indprentede Gud®frygt tidligt i ſine Born. _ Naar jeg hex }ffulde forſoge paa at rive en fort Biografi over ham, vilde det væſentlig blive om hans Ungdom, fra han drog tilſjós, indtil han, efter iffe fuldt 2 Aars Ophold herude paa Madagaſkar, / bukfede under for Klimatfeberen i en Alder af 32 Aar. Det figer fig ſelv, at mine Notater vil blive mangelfulde; thi fra hans Ungdoms8- tid har jeg ikke kunnet faa andre Oplysninger end dem, jeg erindrer, han kom til at fortœlle os under vort Samvær paa. Misſionsf\kolen. - Og om hans Virke ſom Misſionær er der ogſaa ſvært lidet at be- rette; thi Misſfionens Herre tog ham bort, netop ſom han ſ\tod ruſtet til at gaa ind i Arbeidet med den begeiſtring og Varme, ſom var ham ſaa egen. Gahre var fodt og opvokſet paa Gaarden Svangeieid (Undals Preſtegjæld). Gaarden ligger i en lun Vig lige ind for Lindesnœæs. Her har Gahre fra Barnsben af vœæret vant til at ſe udover paa „Blaa- mÿyren“. Han har ſeet Havet, „naar ‘det ſffvulpende ſtrömmer ſagte mod Stranden i Sommernats Stund“ ; men han har ogſaa ſeet Ha- vet, „naar det œægges til E Stormene flaar paa dets buflede Skjold“. Tanken paa at blive Sjomanod har vel aia jaa at ſige af ſig ſelv for Gahre. Hans œældre Brodre var Sjom>ænd, og hvorfor ſkulde jaa ife han — mindſte Gutten — ogſaa blive det. Der var vel ike ‘noget andet at vœlge. - Unggutten tog gjerne 1d paa Langfart. Det gjaldt om at ſamle Hyrepengene for lœngere. Ture til Underholdet, naar Styrmandsſkolen fulde frekventeres; thi det var viſt Maalet, ſom vinkede i det fjerne. Det var det forſte Skridt til at blive „ſelv- ſtœndig“. Saavidt jeg nu erindrer fra et Ophold ſammen med Gahre hjemme i hans Hjembygd, var de fleſte Sjofolk derfra ſaa vel ſitueret, at de havde fin egen Gaard og Gaards{ſtel at ty til om Vinteren. Dea ſkarpe Dampſkibskonkurrance var iffe naaët derind ialfald i den Tid. Man kunde vælge ſine Turer. Naar Vaaren kom, drog de ud med ſine lette Skonnerter og Galeaſer til Lſterſjoen, England, Tyſkland oſv. Naar aa Hoſten ſatte ind med Storm og Uveir, da drog de - hjemover for at „lœgge op for Vinteren“; men mange kom aldrig hjem. Nordſjoens Vover lukkede fig over dem. (Fortſættes )"
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 9
-
Search Result
-
5 Om Jundlandsreiſen. __(F. O. Dyrnes). Jeg har for \krevet om, at jeg reiſte herfra Manaſoa den 9de April over Jhoſy, hvor Paul Bückſenſchütz er Misſionær, til Fianarant- ſoa; og da jeg ſfulde gjore en Snartur ned til Soatanana for at be- ſoge Paſtor Jenſenius, fik jeg mit ſyvende Anfald ...
Show more5 Om Jundlandsreiſen. __(F. O. Dyrnes). Jeg har for \krevet om, at jeg reiſte herfra Manaſoa den 9de April over Jhoſy, hvor Paul Bückſenſchütz er Misſionær, til Fianarant- ſoa; og da jeg ſfulde gjore en Snartur ned til Soatanana for at be- ſoge Paſtor Jenſenius, fik jeg mit ſyvende Anfald „Blackwater“ Fe- ber, ſom jeg ved Guds Hjœælp og venlige Menneſkers Pleie kom vel - ifra, men maatte forblive rolig i 10 Dage.. Derfra bar det da’ afſted til Fianarantſoa for at overvære Konferentſen, ſom. begyndte den 17de Mai. Om Konferentfen har jeg ogſaa ſfrevet for, ſaa jeg fal orbiata den nu*) - E Under Opholdet i Hibüarantioa blev jeg beſtemt paa at fortſœtte Reiſen til Tananarive. Dette var nok igrunden -ogſaa Planen, fox jeg forlod Hjemmet; men jeg vidſte ikke da, om det vel kunde lade ſig giore. — Fra Fianarantſoa til Tananarive ſynes kun en e Diſtance paa Kartet, hvilket det ogſaa vilde være, ifald man fik reiſe med et ameri- fanſk Jernbanetog. Her paa Madagaſkar faar vi endnu ngie os med at vœære de gode gamle Naturlove underdanige paa vore Reiſer, og da “ bliver Veiene ogſaa naturligvis lange. Man gjor det ſaa godt ſom man har Ret til at vente, ifald man tilbagelœgger Veien fra Fianarantſoa til Tananarive paa 9 Dage. Man maa da vœære paa Reiſen hver Dag, hvilkèt er meget anſtren- gende. Da Henfigten med min Reiſe ilke fſaa meget var at ſe Hovedſtaden ſom for at ſe de mange Misſionsſtationer her i Jndlandet og for at faa et ſaa godt Overblik ſom muligt over det ſtore Frelſesarbeide, ſom Herren har paa denne SD, jaa blev det nodvendig at ſtanſe nogle Dage her og Der. Det forſte Hvileſted \fulde egentlig vœære det beljendte Antſirabé, omtrent ſefs Dagsreiſer fra Fianarantſoa. Underveis fik jeg da An- ledning til at beſoge Ambohimahaſoa, en Station tilhorende „Lon- don Misfionary- Society“. Jeg havde allerede for Indbydelſe fra Rev. og Mrs. Collins og lavede det derfor lig, at jeg fik overvære .*) Dr. Dyrnes's Beretning om Misſfionærkonferentſen tod at læſe i „Gasſeren“ for 3die Auguſt 1907. Red.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 10
-
Search Result
-
6 Spndagen hos dem. Det maa ſiges, at der gjores et fraftigt Mis- ſionsarbeide og, at det var opmuntrende at være med disſe provede og flittige Herrens8 Tjenere baade paa Moderne om Sondagen og ellers. “_Etpar Dage ſenere kom vi til Amboſitra, hvor der er en franſk- Misſionsſtation. Der faar man...
Show more6 Spndagen hos dem. Det maa ſiges, at der gjores et fraftigt Mis- ſionsarbeide og, at det var opmuntrende at være med disſe provede og flittige Herrens8 Tjenere baade paa Moderne om Sondagen og ellers. “_Etpar Dage ſenere kom vi til Amboſitra, hvor der er en franſk- Misſionsſtation. Der faar man ſtraks JFndtryk af, at der drives Dr. Dyrnes paa-Reiſcn til den no ſke Miéſionærkenferentſe. n Misſionsarbeide med Hjerte, Hoved og Hœnder. Paa Stationen er der en Skole med ca. 400 Elever. “Der gives baade teoretiſk og. praËtiſk Undervisning. Ligeſaa var der, ſom alle andre Steder, mange Skoler ude i Diſtrikterne. Disſe tœnker jeg nu er knuſte un- der de nye Love. J Ambofitra er de indfsodte kriftne fommne meget langt è Selvhjœlp. :
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 11
-
Search Result
-
7 ——— — -Dagen efter kom vi til Loharano, hvor Paſtor Thorbjornſen er Misſfionœr. Denne Station ligger paa den ſamme ſtore Slette ſom Antfirabé. Det er- den ſtorſte Slette, ſom jeg har ſéet paa ME : gaffar, og jeg ved iffe, om her findes nogen ſîorre. Loharano Station blev forſt anlagt, ſaavidt-...
Show more7 ——— — -Dagen efter kom vi til Loharano, hvor Paſtor Thorbjornſen er Misſfionœr. Denne Station ligger paa den ſamme ſtore Slette ſom Antfirabé. Det er- den ſtorſte Slette, ſom jeg har ſéet paa ME : gaffar, og jeg ved iffe, om her findes nogen ſîorre. Loharano Station blev forſt anlagt, ſaavidt- mig bekjendt, af Mis= _fionær Nilſen, Paſtor Jſolanis Fader, men blev odelagt under Op- roret i 1896. Siden blev- den gjenopbygget og er en af de prægtig- _\te Misſionsſtationer herude. Her faar man Jndtryk af, at Kriſten- dommen har rodfœæſtet ſig. Dagen ſor jeg kom, havde Fru Thor= bjornſen Aarsmsde med Kvindeforeningerne i Stationsdiſtriktet. Der fremmodte omtrent 400 Kvinder. Dette indrommer viſt alle er en anſeelig Skare, og jeg tror, at de mange ſom har vœæret med at bringe Frelſens Budſkab til Gasſerne, vil ſige til fig ſelv: - „Arbeidet - har iffe været forgjæves. Vi har faaet dobbelt af Herrens Haand“. Paa nœvnte Mode havde Kvinderne i Lohorano beſtemt, at de ſfulde fe til, at der holdes Hu8andagt i deres reſpektive Sjem hver Dag. Og da nu Regjeringen har forbudt Skolernes Fortſœættelſe, beſtemte de, at de ſelv ſfulde underviſe ſine E ſaa vidt de for= _maaedDe. Feg tviler ikke paa; 5 mange derhjemme, ſom underſtstter Sed- ningemisſfionen med ſine Midler, forſommer fig meget baade med Husandagterne og med ſine Borns Undervisning. Lad derfor disſe Beſtemmelſer, ſom de gasfiſke Kvinder har tage, fiene e til Ef= tertanke og Tilſkyndelſe. _ Det var i alle Henſeender overmaade hyggeligt at vœre paa Lo= harano, og jeg HE ſtor Lyſt Ul at \ſtanſe lœngere;' men jeg maatte videre. ““Dét nœſte Hvileſted var da hos Dr. Ebbell_ paa Antſirabé. Her finder man viſt alt, man kan onffe ſig for Rekreation: Varme Mine= ralbade, Medicin, ——— ſund Luft, gode Huſe, nille Folk „99 ſaa=- dant mere“. Her blev jeg i Vele tre Dage, hvilket var langt ifra lœnge nok til at ſœtte ſig nogenlunde ind i alt det interesſante, fom her er at ſe, og at faa et klart Begreb om det ſtore Arbeide, ſom her drives for Guds_ Niges Fremme. y ‘Af det norſke Misſionsarbeides mange e u paa Ma-= S dagaſkar, kan det viſt med Rette ſiges, at her er de aller ſjonneſte. _ Foruden de mange vakre Kirker \predte omkring i Diſtriktet, hvilke | vidner om blomſtrende Menigheder, og de mange Skolehuſe ſom viſer,
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1908, Page 12
-
Search Result
-
8 at man har taget ſig af Ungdommen med Juteresſe, (det ſiges at de fleſte yngre Folk i Diſtriktet kan læſe og ſfrive), ſaa er der et ſtorti Sanatorium for udtrættede og nedbrudte Misſionœrer, hvor mange gjenvinder fine Kræfter. Flere burde dog benytte ſig deraf end ſom nu er Tilfœldet; thi man...
Show more8 at man har taget ſig af Ungdommen med Juteresſe, (det ſiges at de fleſte yngre Folk i Diſtriktet kan læſe og ſfrive), ſaa er der et ſtorti Sanatorium for udtrættede og nedbrudte Misſionœrer, hvor mange gjenvinder fine Kræfter. Flere burde dog benytte ſig deraf end ſom nu er Tilfœldet; thi man faar-viſt lede længe, for man finder et ſun- deres Sted. Saa er det et udmerket Hoſpital i Forbindelſe med en Poliklinik, hvor Tuſinder aarlig nyder godt af Dr. Ebbells forſtan- dige og ſamvittighedsfulde Pleie- Og tilſidſt, men ikke mindſt, bor nœævnes Spedalſkehjemmet. Jeg- kan ikke begynde at beſfkrive denne Anſtalt; thi det vilde blive alt for vidloſtigt. Jeg ſal kun nœvne, at her bor over 800 ſpedalſke. Tænk, hvilket Syn! Saa mange Tidende af denne hœslige Sygdom ſamlet paa et Sted. Men under : fiærlige $œænders Pleie borttages meget ogſaa af denne Sygdoms C Hœæslighed, baade for de lidende og for de ſympatiſerende. ; _Foruden etpar torre Sygehuſe beſtaar Hjemmet af en Mang- foldighed af mindre Huſe ſtore no for en eller to Familier. Af Sundhedshenſyn har man fundet heldigſt ikke at have alt for mange ſammen og: har derfor grupperet Huſene i tre forfkjellige Smaabyer. Mellem Huſene er rummelige Gader beplantede med Skyggetrœæer, Roſer og andre Blomſter. Landet ſom tilhorer Hjemmet, er ſaa ſtort, at de arbeidsdygtige ſyge faar hver fit lille Style til at dyke efter eget Behag. Og de ſom vil, faar opdrætte Hons, Ænder, Gjæœs m. mm. Da de ſyge naturligvis ikke kan faa Lov til at ſœrdes udenfor Hjemmets Indhegning, eller blande ſig med ſunde Mennefker, ſaa er Hjemmet indrettet \lig, at det fal ſaavidt mulig udgjore et lidet Rige for ſig ſelv, for at de ſyge ikke fal fole formeget Tabet af ſin Frihed. “Der er Kirker, Skoler og Markedsdage, da de ſpedalſke faar ſœlge ſine ° ſmaa Produkter til hverandre. Der er to Kirker. Jeg fik Anledning til at vœre med Paſtor Rosaas til en Gudstjeneſte og fif der ogſaa Anledning til at tale nogle Ord. Forſamlingen gjorde et ualminde- lig triſt Jndtryk, men ved Modets Slutning ſtod en i Forſamlingen op, og talte paa alles Vegne. Han takkede for Beſoget og bad om at hilſe til alle. Han udtalte, at mange der paa Hjemmet var lykkelige- Menneſker, midt under fin haarde Skjebne; thi de havde fundet Frel- ſen i vor Herre Jeſus Kriſtus. Straks udenfor Hjemmet er der et ſtort Aſyl for de ſpedalſkes Born. Hele Anſtalten er et Bevis paa Soſter Marias og hendes __ Hijœlperinders ualmindelige Dygtighed; men kraftigſt vidner den om Jeſu Kriſti Kjœrlighed, ſom beherſker deres Hjerter ſaavel ſom deres
Show less
Pages