Search results
(108,561 - 108,580 of 111,514)
Pages
- Title
- Gasseren 1908, Page 13
- Search Result
-
9 — Heœnder, ſaa de gjor alt muligt for, at de ſtakkels ſpedalſkes Dage maa - blive faa nyttige, hyggelige, lyſe og ſfyggefrie ſom mulig, og for- nemmelig, at de efter endt Lidelſe maa arve evig Salighed. Paa : Antſirabé har Paſtor Rosaas vœæret over 40 Aar af ſin Levetid, hvil- tet er en meget...
Show more9 — Heœnder, ſaa de gjor alt muligt for, at de ſtakkels ſpedalſkes Dage maa - blive faa nyttige, hyggelige, lyſe og ſfyggefrie ſom mulig, og for- nemmelig, at de efter endt Lidelſe maa arve evig Salighed. Paa : Antſirabé har Paſtor Rosaas vœæret over 40 Aar af ſin Levetid, hvil- tet er en meget lang Arbeisdag- paa Misſionsmarken. Han har vok- ſet ſig ſammen med Antſirabé og kjender hvert Træ og hver Sten. Stedet ſaá viſt mere ud ſom en Drken, da han begyndte ſit Arbeide der. Nu ſer hele Befolkningen fra Antſirabé og Omegn op til ham ſom en _ mild og Éjærlig Fader. Rosaas har ogſaa gjort ſig bemerket paa -Videnſkabens Omraade, derved at han har ſamlet Pe Oldtids- levninger;/ af Epionis, Flodheſte ete. Da jeg var 1 Antſirabé, holdt Paſtor Rosaas og Frue paa at pafke ſammen for at begive fig paa ſin ſidſte Reiſe til Norge, hvor de agter at tilbringe Reſten af ſine Dage. De reiſte allerede i Juli. Bortſeet fra de mange Trænaſler og Sorger, de har havt paa fin Vei, kan de viſt med berettiget Glæde ſe tilbage paa ſit Liv og takke Gud for en velſignet og frugtbar Arbeidsdag. De har Pygaet fig et AE ligt Minde af levende Stene. Paa Veien ſra Antſirabé til Betafo gjorde vi en liden Vending op til Tritriva; det er et tort Krater efter en udbrœndt Bulkan. Der er nu fun et tort Svœlg fyldt med Vand. Nogen fortalte mig, at Paſtor John Johnſen har maalt Dybden og fundet den ca. 350 Fod. / Derpaa var vi ‘indom paa Maſinandraina og drak Kaffe ſammen med Paſtor Hodnefjeld, ſom midlertidig befandt ſig der, og fom — Betafo henimod Kl. 6 Aſten. __ Betafo ligger i en vulkanſk, menù meget frugtbar Dal. Navnet betyder: - „Mange Hustag“. Naar man ſer bortover Dalen fra Stationen, forſtaar man let, hvorfor det kaldes Betafo. Jeg har aldrig ſeet noget Sted ſaa tæt beboet. Dette er den norſke Misfions forſte Station og var anlagt af Misſfionœær Engh. Nu beſtyres den af Paſtor og Fru Wetterſtad. Og det maa ſiges, at her er ſœrdeles vent, velpudſet og hyggeligt i alle Maader baade inde og ude, med en yndig velſtelt Have nær Huſene. Tilhsorende Betafo er et or E ted mange Preſte- - E og Menigheder. Nœſte Station var Ambohimaſina, ſom bef res af Paſtor Fohn Smith. Denne Station ‘var anlagt af Paſtor Egernes- for omtrent : - 85 Aar ſiden. Det ex et deiligt og ſundt Sted, og den nordve ſtligſte Station tilhorende det norſke Misſionsſelſkab.
Show less
- Title
- Gasseren 1908, Page 14
- Search Result
-
‘106 iv26 1 volzuvavuriL 1 ualzud1aluoz1wuol 1
- Title
- Gasseren 1908, Page 15
- Search Result
-
11 “Under denne Station horer ſefs Preſtegjæld med mange Menig- heder. -Jeg havde ſtor L yſt til at ſtanſe en Dags T Tid lœngere her o jaa, men maatté nu haſte mod Hovedſtaden, ſom var Reiſens Maal. Da dette er den ſidſte, norſke Station paa Veien til Tananarive ſaa ſorgede Fru Smith for, at jeg...
Show more11 “Under denne Station horer ſefs Preſtegjæld med mange Menig- heder. -Jeg havde ſtor L yſt til at ſtanſe en Dags T Tid lœngere her o jaa, men maatté nu haſte mod Hovedſtaden, ſom var Reiſens Maal. Da dette er den ſidſte, norſke Station paa Veien til Tananarive ſaa ſorgede Fru Smith for, at jeg ſkulde have nok at leve af, til jeg naaede: frem. Af alt det andet gode, ſom hun niſtede mig ud med, er den: ſtore Julekagen den uforglentmeligſte. -Saa traſkede vi da nordover paa veſtſiden af nfatair Her var daarlig Vei. Op Bakke og ned Bakke i det uendelige. Jeg ‘har aldrig ſeet nagen til LS Men den ſom fik fole det meſt, var viſt Muldyret. > ; Paa Veien beſsgte jeg vé tes E i Saratfio og ſtanſede over Natten i Ramatinandro hos MacMahon, en Epiſkopalmisſionœær. Her er en meget pen Stentirke, nœſten eneſtaaende { fit Slags paa Madagaſkar. Ved Siden af denne Kirke ligger bgravne Esccande og. Minelety, de to franſke Misſionærer, _— blev- E under — roret 1 1896. Dernæſt beſogte jeg Avæœkernes Station i Mamoniarivo. Man ſer : iffe ſaa ſtor Forſkjel paa Kvækere og andre Misſionsarbeidere. Me arbeider for ſamme Maal, nemlig Hedningernes Frelſe, og da maa- man ogſaa bruge omtrent ſamme Maade og ſamme Metoder. En Dag til, og vi var i Tananarivo hos Paſtor Meling. Det var rigtig behageligt at vœre kommen ſaa langt fom man onſfede ſig. Her modte jeg Paſtor Birkeli fra Tulear igjen ogſaa. Vi havde nemlig __ reiſt ſammen det meſte af Veien fra Fianarantſoa til Antſirabé. “JF Hovedſtaden maatte naturligvis min Nysgjerrighed tilfredsſtil= les ved at ſe alt og alle, hvilket jeg haaber, at ingen fortænker mig i, efter at jeg i ſyv Aar ikke har ſeet ſtort andet end Tanoſihytter. : Tananarivo er en pen By, langt over Forventning til at vœre paa Madagaſkar. Bi vilde ſige, den var pen, om den var i e _“ogſaa. Ved Paſtor Melings og e venlige Mennefkers Sicœlp E : det mig at faa ſe det meſt interesſante. : Forſt og fremſt maatte jeg til Tandlægen for at faa etpar Plager fjernede fra ſit ſtygge Sœde. Saa til Muſœet, ſom nœæſten udeluk- tende beſtaar af gamle Levninger efter Hovakongerne. Jes var lige opþe paa Taget af det gamle Slot, ſom viſt er den ſtorſte Træœbyg- ning jeg har feet. Den er fem Etager. Derfra har man en ualmin=-
Show less
- Title
- Gasseren 1908, Page 16
- Search Result
-
12 delig god Udfigt over T Tananarivo, og Omegn. Det var en ſtaaende = Regel for Hovakongerne, at de maatte bo i Trœæhuſe. Saa beſsogte jeg Dr. Borchgrevinks Hjem og Pigeaſylet. Det er et deiligt Sied med en hel Flok af velopdragne Smaapiger. Dernœſt var jeg hos omtrent alle engelſke og franſke...
Show more12 delig god Udfigt over T Tananarivo, og Omegn. Det var en ſtaaende = Regel for Hovakongerne, at de maatte bo i Trœæhuſe. Saa beſsogte jeg Dr. Borchgrevinks Hjem og Pigeaſylet. Det er et deiligt Sied med en hel Flok af velopdragne Smaapiger. Dernœſt var jeg hos omtrent alle engelſke og franſke Misſfionærer, og tilſidſt havde jeg Foretrœde for den i disſe BAUE jaa bekjendte Generalguver- nor Augangeur. Tiden blev vel udnyttet paa ſit Vis, ‘de D Dage jeg var i Tananarive. __ DOgſaa de tre Smaagutter, ſom fulgte med herfra Tanoſy, benyttede {in Tid vel. Da jeg Aſftenen for vi forlod Hovedſtaden-ſpurgte dem, om de nu havde ſeet alt de onffede, ſvarede de, at de havde ſeet alt undtagen Automobiler. Jeg maatte da folge med dem did, hvor de funde fe ſig forngiede paa disſe underlige Maſkiner. Om Morgenen den 22de Juni ſagde vi Tananarivo Farvel og begyndte Hjemreiſen. Tiltrods for, at Reiſen nordover var baade in- _teresſant og hyggelig, kan jeg dog iffe negte for, at det var endnu mere interes8ſant at reiſe ſydover igjen. Vi tog nu den meſt direkte Vei, oſtenfor Ankaratrafjeldene. Forſte Natten var vi hos den franſfke __Misſionœr i Ambatolampy. | De franſke Misſionœrer har ſamme __ Klage at fore ſom vi Udlœændinge. Regjeringen gjor det ikke mere __ rummeligt for dem heller. : : Nœſte Aften kom vi til Paſtor Ruſtad paa Tanifotſy. Denne Station. ligger viſt hoteſt af alle paa Madagaſkar. Her var foldt [nœæſten ſom paa en almindelig Novemberdag hjemme. Her er vakkert og udentvil et ſundt Sted. Fru Ruſtad ſaa til, at Niſtekasf en var vel forſynet. : _Atter en Datei og vi var i Antſirabé igjen. Jeg ſtanſede hos Paſtor John Johnſen denne Gang. Han er nu Paſtor Rosaas's ‘Eftermand. Allerede nœſte Dag bar det videre til Manandona, Pa- ſtor Ludvig Pederſens E Her ligger ogſaa hans Fader be- graven. : Det bar nu uafladelig ſydover, og vi naaede Finarantſoa den 29de Juni. Her fik jeg vœre ſammen med Paſtor og Fru Lindo etpar Dage til. Saa var det om at gjore at fare ſydover i al Haſt; vi reiſte uaf- brudt, naar undtages etpar Dages Stans hos vor Ven Bückſenſchütz i Jhaſy. Om Aftenen den 16de Juli naaede vi lykkelig og vel hjem, Yhvor alt var i bedſte Velgaaende. Jeg har nu ſkrevet en hel Del om Reiſen. Dog ſer nu det hele ud mere lig en Reiſerute, ſlig ſom man ſer den þaa Jernbaneſtationerne,
Show less
- Title
- Gasseren 1908, Page 17
- Search Result
-
13 end ſom en Beſkrivelſe. Men ſkulde jeg forſoge at ſkrive det meſte af, hvad jeg. horte og ſaa paa Reiſen, ſaa vilde det. blive alt for langt. Jeg burde nok ffrive noget om det ſtorartede Arbeide, ſom de norſke Lærerinder udfsrer:; men maaſke der gives en Anlednting ſenere. Perſonlig fik jeg...
Show more13 end ſom en Beſkrivelſe. Men ſkulde jeg forſoge at ſkrive det meſte af, hvad jeg. horte og ſaa paa Reiſen, ſaa vilde det. blive alt for langt. Jeg burde nok ffrive noget om det ſtorartede Arbeide, ſom de norſke Lærerinder udfsrer:; men maaſke der gives en Anlednting ſenere. Perſonlig fik jeg ſtort Udbytte af Reiſen, da jeg fik ſaa god Anled- ning til at iagttage ſaa meget af det praktiſke Arbeide, ſom er udfort og udfzres af vore gamle og trofaſte Forgjæœngere. FJ disſe Dage gjores der meget for at opove det indfodte Menighedsfolk til Selv- hjælp og Uafhœngighed i Menighedsarbeidet, hoilfet- udentvil E have den ſ\torſte Betydning for den gasſiſke Kirke. Dernœſt var der ſtor moralſk og aandelig Opmuntring for mig î at komme ſammen med ſaa mange varmhjertede og œdelmodige Ar- beidere for Guds Riges Udbredelſe blandt Hedningerne. Jeg er - meget taknemmelig for, at jeg fik denne prægtige Anledning. Hjertelig taknemmelig er jeg ogſaa for al Hygge og Gjæſtfrihed og Opmuntring, ſom jeg var Gjenſtand for baade under Konferentſen og paa Reiſen.- Jeg blev modtagen med \tsorſte Aabenhzjertethed, hvor jeg Tom, ‘ſaa jeg ae havde Anledning til at fole, at “jeg var fremmed. Norge har vœrdige Reprœæſentanter daa Madagaſkar, ſom ſelv de meſt ligegyldige i ſit Jndre maa œre og anerkjende. j Nogle har gjennem disſe ſine oprigtige, veluddannede og gudhen=- givne Born opreiſt fig et Evighed8minde paa Madagaſkar, et Minde ſaa befœæſtet paa ſelve Klippen, at tngen Kriſtendomsfiende, hvad Stilling han end indtager, kan omtſtyrte det. ; Kriſtendommen og dermed den lutherſke Kirke er ſaa vel rodfœæſtet þaa ſine Steder paa Madagaſkar, at den ved Guds Naade vil ‘vœre baade levedygtig og arbeidsdygtig nok til at forſvare ſit Flag, om der end kommer en- Tid, da Misſionœrerne maa trække ſig tilbage fra Arbeidet. > > dS : Da dette er det ſidſte Brev, ſom kan rælte eder for Jul, ſaa vil jeg kun ſige, at vi lever alle vel, og at vi onffer eder alle en glædelig Jul dg et velſignet nyt Aar i vor Herres Jeſu Navn! i Ny Adresſe. Pa ſtor À ._B. Jerſtad, 660 Orange Str., St. Paul, Minn.
Show less
- Title
- Gasseren 1908, Page 18
- Search Result
-
“14 Gaveſorteguelſe. Med hjertelig Tak kvitteres herved for folgende Gaver til Madagaſkar- - misſionen: E Ÿ - Ved Paſtor J. B. Jerſtad: Offer under Samtalemsodet i Finley, N. - Dak., $18,05, Kvdf. i Ebenezer Mgh., Finley, $5. H. A. Stenſen, Fin- ley, $5. Smaapigeforeningen i Waſhington, N. Dak., ...
Show more“14 Gaveſorteguelſe. Med hjertelig Tak kvitteres herved for folgende Gaver til Madagaſkar- - misſionen: E Ÿ - Ved Paſtor J. B. Jerſtad: Offer under Samtalemsodet i Finley, N. - Dak., $18,05, Kvdf. i Ebenezer Mgh., Finley, $5. H. A. Stenſen, Fin- ley, $5. Smaapigeforeningen i Waſhington, N. Dak., $4.50 til Pigeaſh- let. Offer i Hoff Mgh., Paſtor Lands Kald, $10.70. Offer i Trondenœæs __ Magh., Paſtor Langehoughs Kald, N. -Dak., $6.25. Fndkommet- under __ “Samîtalemodet i Aneta, N. Dak., $44.04. Tilſammén ved Paſtor Jer- - ſtad $93.54. Chriſt O. Olſen, Fingal, N. Dak., $5. Hans Thompſon, ‘Buxton, N. Dak., b0c. St. Pauli Mghs. Kvdf., Superior, Wis., ved Pa- ſtor O. A. Opſeth, $4.35. Kingo- Mghs. Veſtre Kvdf., Fosſton, Minn., ved Paſtor P. Steen, $6. Libanon Kvdf., Brinsmade, N. Dak., ved Mrs. M. _K. Mehus, $30. Sand Hill -Maghs. ſondre Kvdf., ved Hans H. Berg, Climax, Minn, $7.44. Mrs. K. Fosfe, Starbuck, Minn. , ved Paſtor An- drew Olſen, $3. -Zions Mghs. Kvdf., Evereſt, Kanſas, ved Paſtor O. C. Dalager, $25. Zoar Kvdf., Hatton, N. Dak., ved Paſtor H. J. Urdahl, $50. Engebret Spndreaal, Hatton, N. Dak., ved Paſtor H. J. Urdahl, - $25. O. Chriſtenſen, Madelia, Minn., ved Paſtor Mattſon, $1. Miſs Abigael Hanſon, Clear Lake, Ja., $5. Ubenævnt, ved Paſtor JF. S. Paul- fon, Henning, Minn., $5. Offer i Zions Mgh., Barnes Co., N. Dak., = ved Paſtor L. M. Halling, $13.95. Offer i Aadalen Mgh., Fairdale, N. __ Dak., ved Paſtor Ludvig Pederſen, $11.75. Halvt Udbytte af en Tak- figelſesfeſt i Trefoldigheds Mgh., Deronda, Wis., ved Paſtor Tekſe, $11.74. - “Jens Anderſon, Perley, Minn., $25. En af „Gasferen“s3 Abonnenter, Deering, N: Dak., $1.25. Bion Mghs. Kvdf., Aneta, N. Dak., ved Pa- ſtor B. Y. Land, $25. Pernille Langenes, St. James, Minn., $1. John __Brickſon, Blanchardville, Wis., ved Paſtor O. H. Sletten, $5. Nord- Tands Mghs. Kvdf., Minn., ved John Granſtrom, $19.60. Nordals Maghs. Kvdf., Bridgeford, Safk., ved Paſtor K. Norum, $25. Hawk Creek Maghs. Kvdf., Sacred Heart, Minn., ved Mrs. Ole H. Agre, $25. Ole O. Svendſon, Northwood, N. Dak., ved Alex. Erickſon, $10. Little Sioux Magh., Fos\ton, Ja., ved M. Svendſen, $12.64. Aurdal Mghs. Kvf., Port- land, N. Dak., ved S. N. Heſkin, $50. Dovre Kvdf., Willmar, Minn., ved C. C. Birkeland, $20. Udbytte af en Koncert i Vorans Skolehus, Liïnes, Norge, ved P. B. Jerſtad, $4.42. Ungdomsforeningen i Zions _ Magh., Lake Cryſtal, Minn., ved Paſtor Brons, $10. Hans Anderſon, _ Churches Ferry, N. Dak., ved Paſtor Vartdal, $4. Bethania Mgh., Aſto- ria, Ore., ved Paſtor G. Blesſum, $5. K. Salomonſen, La Cros\e, Wis., 50c. Bethel Kvdf., Hatton, N. Dak., ved Paſtor H. J. Urdahl, $17. Na- _- garet Kvdf., Golder Lake, N. Dak., ved Paſtor H. J. Urdahl, $18. Marthine Thurin, Ativater, Minn., $3.-Paſt. Edw. Hage, Ballard, Waſh., $5. Bethes- da Hjælpef., Oak Grove Ladies Seminary, Fargo, N. Dak., ved Miſs “ Anna Lee, $13.25. Mrs. T. J. Lee, Valley City, N. Dak., $1.75.
Show less
- Title
- Gasseren 1908, Page 19
- Search Result
-
15 ‘Til Underhold af Lærere. Kongsvinger Kvdf., Donnelly, Minn., ved ‘Mrs. Martin Erickſon, $36. Kongsvinger kriſtelige Ungdomsforening, Donnelly, Minn., ved Mrs. George Jérgenſen, $35. Aurdal Mghs. Kvdf., Portland, N. Dak., ved. S. N. He- fin, $35. Til Barneaſylet. Iver Lilleftol, Churches Ferry...
Show more15 ‘Til Underhold af Lærere. Kongsvinger Kvdf., Donnelly, Minn., ved ‘Mrs. Martin Erickſon, $36. Kongsvinger kriſtelige Ungdomsforening, Donnelly, Minn., ved Mrs. George Jérgenſen, $35. Aurdal Mghs. Kvdf., Portland, N. Dak., ved. S. N. He- fin, $35. Til Barneaſylet. Iver Lilleftol, Churches Ferry, N. Dak., ved Paſtor A. J. Vartdal, $20. Kingo Mghs. Veſtre Kvdf., Fosfton, Minn., ved e P. Steen, $6. North Lamore : Mghs. Kvdf., ved Mrs. O. Paulſon, Griswold, N. Dak., $12.50. Frikirkens Misſionsforening, Fſhpeming, Mich., ved Eline Vinje, $5.10. En Ubenævnt, Hillsboro, N. Dak., $25. Marthine Thuxin, Atwater, Minn., $2. Samlet ved M. O. Vangſtad, Oſfakis, Minn.: Gil- bert Olſon 50c, Stina Jngvaldſon ö0c, Clara JIngvaldſon 50c, Guſtav Ing- valdſon 50c, Sina L. Klappen 25c, Johannes Stengien 50c, Ole P. Sten- pien 50c, L. T. Thompſon 50c, John Ednes 50c, Petter Fiſknes 10c, Carl Fiſknes 10c, Gina Fi‘kTnes 10c, Grethe Fifknes 20c, Jver J. -Kluken 25c, _P. L. Gilſeth 25c, E. Bjerkan 25c, M. O. Vangſtad 25c, Y. J. Gillan 25c, Ole J. Kluken 25c, M. P. Aarſtad 25c, Mikal Olſon 50c, Mrs. A. Lind- ſtrom 50c; JF. M. Pederſon 25c, Elef Pederſon 25c, Marthin Pederſon 25öc, Anders Larſon s0c, Lena Klappen 25c, Matti Klappen 25c, John: Klap=- pen 25c, Lars O. ES 25c, Karen Svenſon 25c, tilſammen $10. | J. H. Blegen, Kasſerer L. B. M. __ Kom Madagaſkarmisſionen ihu med Gaver. Send alle Bidrag til L. B. M.s Kasſerer, Profesſor J. H. Blegen, Augsburg Semi- nary, Minneapolis, Miun. : Se eſter paa Adresſelappen, om din Subſkription for 1907 er be- talt. Hvis ikke, vil en ſnarlig Opbetaling af gammel E fomme E vel med for Bladet. Hjœælp vor Hedningemisſion ved at arbeide for „CGasſeren“/s Ud- bredelſe i dit Nabolag! Derſom det lykkes dig at vinde nye Abon-= nenter paa „CEasſeren“, ſaa vinder du kanſke derigjennem nye Venner fox vor Heduingemisſion og gjor en velſignet Gjerning, ſom frelſte Hedninger engang vil takke dig for.
Show less
- Title
- Gasseren 1908, Page 20
- Search Result
-
LEE E Gasſerens nye_ Prœæmie: HOE Georg Sverdrup. En biografiſk Skitſe : ved Wilhelm Petterſen. Reſtoplaget af denne udmerket ſkrevne ‘og vaktert udſtyrede biogra- _fiſke Skitſe er nu kjobt af „Gas8ſeren“ i den Henfſigt at bruges ſom _Prœmie med Bladet. Den faaes paa folgende Betingelſer : 1....
Show moreLEE E Gasſerens nye_ Prœæmie: HOE Georg Sverdrup. En biografiſk Skitſe : ved Wilhelm Petterſen. Reſtoplaget af denne udmerket ſkrevne ‘og vaktert udſtyrede biogra- _fiſke Skitſe er nu kjobt af „Gas8ſeren“ i den Henfſigt at bruges ſom _Prœmie med Bladet. Den faaes paa folgende Betingelſer : 1. Gamle Abonnenter, ſom ſtaar tilreſt med Subſkription, vil faa Bogen ved at betale op-ſin Gjœld og HOGS for et Aar (1908) i { Forf}fkud. : 2. Gamle Abonnenter, ſom har betalt op ſin Subſkription, vil -faa Bogen ved at betale for et Aar (1908) i Forſkud. : 3. Nye Abonnenter vil faa Bogen ved at indſende SS for et Aar i Forfkud. i Bogen er paa 32 Sider, med et vakkert Omilag. Den har 8 \œrdeles interesſante Billeder, og koſter i Boghandelen 25 Cents. _Gasſeren vil ſende denne Bog gratis, ſaa langt Oplaget ræœkker, til dem ſom opfylder ovenſtaaende Betingelfer. Reſtoplaget ex ikke “ſtorre, end at det vil lonne ſig at være tidlig ude for at ſikre ſig denne vakre Bog frit! „Gasſeren“ koſter kun 50 Cents om Aaret. Judhold: — Ved Nyaars'id. — Tobias Pederſen Gahre. Med Bille de. — Om- Fndlandsreiſen. Med Billever. — Gavefortegnelſe. Gasseren, a periodical, devoted to the interests of foreign mission especially în the island of Madagascar, published semi-monthly by The Lutheran Board of Missions, Minneapolis, Minn. Professor Andreas Helland, Editor, Rev. Johan Mattson, Assistant Editor; Professor J. H: Blegen, Manager. Subscription price 50 cents a year in advance. Address: Gasseren, 322 Cedar Avenue, Minneapolis, Minn. „Gasferen“, udgivet af „Lutheran Board of Misſions3“ i Madagaskar- misfionens JInteres\e og redigeret af Profesſor Andreas Helland og Paſtor Johan Mattſon, udkommer den 1ſte og 83die Lordag i hver Maaned og ko- ſter ‘50c ‘om Aaret, Poſtporto iberegnet. Beſtillinger indſendes i Eee Adresſe: Gasſeren, 322 Cedar Ave., Minneapolis, Minn. Entered at the Post-Office at Minneapolis, Minn. as second-class matter. „Folkeblade1“3 Trykkeri, Minneapol 3, Minn
Show less
- Title
- Gasseren 1908, Page 21
- Search Result
-
Isseren. No. 2. | Minneapolis, Miun., 18de Jan. 1908. | 8e Aarg. Misſionen i Lyſet af Kriſti Kors. A H. Thi Kriſti Kjœrlighed tvinger 0s, idet vi dom- mer dette, at derſom een er dod for alle, da er de alle dode: og han dode for alle, forat.de fom lever, ikke mere ſal leve ſig ſelv, men ham ſom...
Show moreIsseren. No. 2. | Minneapolis, Miun., 18de Jan. 1908. | 8e Aarg. Misſionen i Lyſet af Kriſti Kors. A H. Thi Kriſti Kjœrlighed tvinger 0s, idet vi dom- mer dette, at derſom een er dod for alle, da er de alle dode: og han dode for alle, forat.de fom lever, ikke mere ſal leve ſig ſelv, men ham ſom er dod og opſtanden for dem. 2 Kor. 5, 14, 15. „Kriſti Kjœrlighed tvinger os,“ ſiger Apoſlelen Paulus, naar han taler om ſit og ſine Medarbeideres Arbeide for Hedningernes Frelſe. - Paulus havde ofret alt, Ære, Anſeelſe, gode Dage. Har -nogen bragt Herren et helt Offer, ſaa maa vel Paulus ſiges at have gjort det. Hvad var Drivkraften? Hvad var det ſom bevirkede, at han kunde holde ud og bœære alle Trœængſler og Savn, ‘ſom Misſionsarbeidet i ſaa rigt Maal bragte ham? Hans Svar er: Kriſti Kjærlighed. Dette er ikke Kjærligheden til Kriſtus. “Den har ſin Betydning, inen den vilde iffe paa langt nœær ræk…kke til. Det er meget mere den Kjœr- lighed ſom Jeſus Kriſtus ſelv har til cu falden Menneſkeſlegt, og det netop denne Kjærlighed ſaaledes, ſom han har viſt den ved at gaa ï Doden for Verdens Synd. Det er deine Kjærlighed og den alene, ſom har Evnen i ſig til at „tvinge“ en til at ofre ſig ſelv helt for ſine Medmenneſkers Frelſe. Der er intet andet, ſom har denne ‘Magt, hverken vor Kjœærlighed til Gud eller Synet af Hedningernes græn- ſelofe Kummer og Nod. _Derfor er det ogſaa ſandt, at kun den eier Kraften til at drive et ſandt, ſelvopofrende Misſfionsarbeide, ſom for ‘Alvor tror ‘paa Kri- tus ſom den, der dode for al Verdens Synd. To Ting ligger der nemlig i denne uendelig ſtore Sandhed. Det ene er, at Kriſtus dode for alle, for at de ſom lever, iffe mere fal leve ſig ſelv, men ham ſom er dod og iaa for dem. Dette er
Show less
- Title
- Gasseren 1908, Page 22
- Search Result
-
18 : Seſu Forſoningsdods ſtore Henſigt, det er dérmes ogſaa Misſionens Fore Jdeal. At leve ſig ſelv — _disſe Ord beſfkriver ſelve Grundſkaden, ſelve Roden # alt Hedenfkab. Om: Hedningerne kan det iſandhed \iges, og det uden Undtagelſe: „De ſoger alle ſit eget.“ Det er ille Sigegyl- dighed eller...
Show more18 : Seſu Forſoningsdods ſtore Henſigt, det er dérmes ogſaa Misſionens Fore Jdeal. At leve ſig ſelv — _disſe Ord beſfkriver ſelve Grundſkaden, ſelve Roden # alt Hedenfkab. Om: Hedningerne kan det iſandhed \iges, og det uden Undtagelſe: „De ſoger alle ſit eget.“ Det er ille Sigegyl- dighed eller bevidſtOndfkab, naar en hedenſk Moder ofrer ſit eget Barn. Hun gjor det under Klage og Graad; ogſaa hun eier en Gniſt af Moderkjærlighed. Men naar Troldmanden fortœller hende, at Bar- net, om det faar Lov til at leve, vil bringe hende Ulykke, ſaa giver hun Offeret, netop fordi hun ſoger ſit eget. Jkke at tale om det dy- riſe Liv, ſaa mange Hedninger lever. Hvad andet er Grunden til Utugt, Druenſkab, Mord, Slavehold oſv. end dette, at de ſoin vælter ſig i ſaadanne Laſter, ſoger ſit eget ? ; Men her kommer Troen paa ham, ſom dode for os, han ſom aldrig Togte ſit eget, og omſfaber ſelv den vildeſte og raaeſte Hedning. Ifkke for intet ſtaar det ffrevet: „Vor Tro er den Seier, ſom har over- vundet Verden.“ Den fkriſtne Misftions Hiſtorie til alle Tider bærer Tyſende Vidnesbyrd om den kriſtne Lroes verden8overvindende Magt og dens Evne til at omſkabe ſelv det dybeſt ſunkne Mennefke. Déêt andet, ſom ligger i dette herlige Ord, er dette, at lige ſaa Tiffert ſom det er, at Kriſtus er dod for vore Synder, ligeſaa ſikkert er det, at denne hans Kjœærlighed formaar at udrette, hvad den tilſigter. _Saaſandt en er dod, ſaa er de alle dode. Ved hans Dod er Syndens Kongemagt knœkket, og det fal ved hans Naade lykkes for den en- - felte at afds fra Synden og leve for Retfœrdigheden. Heri ligger, __trods alle ydre Hindringer, Visheden om Misſionens endelige Seier. Thi er der Grund til Haab orm, at Evangeliet ſal ſeire over de ſtor- \te Vanſkeligheder, nemlig Hedningehjerternes egen dybe Vanart og onde Tilbgieligheder, ſaa er der end mere Haab om Seier over ſaa- “‘danne tilſældige Modſtandere ſom en gudfiendffÆ Statsſtyrelſe. “Men er Kriſtus dod for alle, for at de fal leve ved ham, da er det _ vor Pligt at bringe dem Frelſens Budfkab, ſom eñdnu intet ved der- om. Dg ve 08, om vi forſommer denne alvorlige Pligt og glemmer vort Anſvar. _ Lad 08 ſe paa Kriſti Kjærlighed ſaa lœænge, indtil den ſaaledes faar tage Overmagten over vort Hjerte, at den faar „tvunget“ os til med “Glæde og taalmodig- Udholdenhed at gjore Herrens Gjerning.
Show less
- Title
- Gasseren 1908, Page 23
- Search Result
-
49 Tobias Pederſen Gahre. (Th. Aug. Thorbjornſen) ' ( Slutning ) JF en Fodfelsdagsfalender har- Gahre' under fin Fodſelsdag 26de Mars ſkrevet folgende: „T. Gahre 1857, dobt 14de April. Kon- firmeret 8de Oktober 1871. Blev Sjomand 1872, tog Styrmands- | ef8amen Ste til 7de April 1875 og begyndte...
Show more49 Tobias Pederſen Gahre. (Th. Aug. Thorbjornſen) ' ( Slutning ) JF en Fodfelsdagsfalender har- Gahre' under fin Fodſelsdag 26de Mars ſkrevet folgende: „T. Gahre 1857, dobt 14de April. Kon- firmeret 8de Oktober 1871. Blev Sjomand 1872, tog Styrmands- | ef8amen Ste til 7de April 1875 og begyndte paa Misſionsſkolen 1ſte Oktober 1880.“ FJ disſe Notater har Gahre nœvnt, hvad der for ham har været de meſt fremtrædende Punkter i hans Liv fra Konfir- mationen af, indtil han begyndte ſin Forberedelſe paa Misſionsfkolen; men disſe 9 Aar har ſikkerlig været rige paa mange Afveklslinger for ham. Jeg vil aldrig glemme det rige Fond af kriſtelig Livserfaring, ſom Gahre, trods. ſin Ungdom, havde. Sandelig disſe havde- han tilkjæmpet ſig under de mange „haarde Torninger“ derude paa Ski- bet. Det hœndte af og til, at vi kunde faa ham til at fortœlle om ſine Oplevelſer tilſjos. Der var en Selvoplevelſens Friſkhed over alt, ſom han fortalte fra den Tid. Vi Landkrabber, ſom havde henlevet vor Ungdom og vor Vækkelſestid- i Ro, folte os rent ſmaa, naar vi- ſtillede os ved Siden af denne, der allerede havde taget ſaa-mangen haard Dyſt. Sjomandens Farer og Friſtelſer havde han feet paa nært Hold, og hán kunde blive rent triſt, naar han tœnkte paa de mange unge Sjogutter, ſom Aar om andet forſvandt i „Landhaiens Gab“. / __ Naar Gahre var bleven ſparet for dette ſom for ſaa theget andet, ſaa tilſkrev han det, næſt Guds &orelſer, det Jndtryk, han fik af Kri- ſtendommen baade under ſin Konfirmationsforberedelſe og ved at here hjemfomne Sjomænd tale til Opbyggelſe. Saavidt jeg nu erindrer, var det viſt .gamle — nu forlœngſt afdode -— provſt Kierulf i Spondre Undal, der havde givet ham et Jndblik og Forſtaaelſen i Guds Ord, ſom blev ‘af varig Betydning for ham. - „Gamle Prov- “ ſten lærte mig at forſtaa Pontoppidan,“ ſagde Gahre ſaa ofte. Paa Barneſkolen var det bare Pug af Sporgsmaal og Svar uden nogen- fomhelſt Forſtaaelſe af det lœſte. Derfor var „Forklaringstimerne“ ſaa kjedelige. Anderledes var det, naar „Gamleprovſten“ begyndte med Konfirmanderne; fra nu af fil han et nyt Lys og farere For- ſtaaelſe af Forllaringen. Der var en ſterk religiós Gjæring i den unge Guts Jndre, da han - Vaaren 1872 drog ud paa ſin forſte Tur. Konfirmationsforberedel-
Show less
- Title
- Gasseren 1908, Page 24
- Search Result
-
20 jen havde ſat ſine dybe Merker i ham. . Hjemme havde han ogſaa jevnlig hort œldre Sjomænd tale til Opbyggelſe, og da han nu ſkulde ud, var han ſaa heldig at have „Lœæſere“ med paa ſamme Skude. Om han end ikke helt funde ſſutte ſig til deres Lag, folte han dog, at det var tryggeſt at vœre...
Show more20 jen havde ſat ſine dybe Merker i ham. . Hjemme havde han ogſaa jevnlig hort œldre Sjomænd tale til Opbyggelſe, og da han nu ſkulde ud, var han ſaa heldig at have „Lœæſere“ med paa ſamme Skude. Om han end ikke helt funde ſſutte ſig til deres Lag, folte han dog, at det var tryggeſt at vœre blandt dem, derfor var han altid villig til'at folge „Læſerne“, naar Skibet var kommet til Lands. At hore Evangeliet derude var herligt, ſagde han, og det kan ſaa godt for- :ſtaaes. Nedffkriveren af disſe Linjer erindrer endnu den Glæde, ſom gjennemſtrsmmede mig, da vi i 1887 i Liverpool horte en ſvenſk Preœæken der i den myldrende By. De kriſtne Brodre, vi traf der, var-der noget trauſt og fraftigt over. Det er ſaa rimeligt, at alt dette maatte gjore et ſterkt Fndtryk paa den unge Mand; men til ‘noget egentligt kriſteligt Gjennembrud med ham blev det forſt, efterat han havde faret tilſjos nogle Aar. JY Atlanterhavet havde han for- liſt, og der lovede han Gud, at han vilde blive et nyt Menneſke, om han blév frelſt. Gud horte hans Bon. Baade han og alle med- ham blev optaget af et andet Skib og fort til nœrmeſte Sted. Nu ſtod han ribbet for alt, men han var iffe modlos. Han hyrede ſig ſtraks og for nú med fremmede Skibe. Livet ombord i det nye Skib, hvor de “ forſkjellige Nationer var ſamlet, var ganſke anderledes, end han havdé været vant til for. Han folte ſig enfſom og orlaDt og lœngtede efter Land. : | “Det var i eù af de ſtorre Sjsbyer borte i Amerika, at Gahre blev vakt og fom til Liv i Gud, og ſaavidt erindres, var det en Bap- tiſtpræœdikant, ſom blev Midlet til hans Omvendelſe. Skibet blev lig- gende -nokfaa længe ved Land, ſaa Gahre havde rig Anledning til at faa ſtyrkes og være ſammen med ſine nye Venner, noget han benyttede ſig af naturligvis. -Hver Aften efter endt Dagvœrk ombord var det at ſtelle ſig for at komme til Opbyggelſesmsoderne. Der var altid et eget Udtryk i Gahres Anſigt, naar han gjenkaldte i Erindringen den fsrſte Tid eſter Vœkelſen, og han ſagde ſaa ofte, at han vilde onfke, at han funde faa opleve hin Tid igjen. : - _Matroſerne, ſom var ſammen med ham i Ruffen, havde mert Forandringen: men. de havde vœæret merkelig ſpage med ham,-f han i ſit ſtille Sind haabede, at det ſkulde gaa let for. ham at Es en “ bekjendende friſten hlandt ſaa rolige og fredelſkende Kamerater. Skibet havde faaet Fragt for Europa, Laſten indtaget, og ſaa var det at ſige Farvel til ſine Brodre og Venner. At det har været med tungt- Hjerte, han tog Afſked frà SII eRE og Vennerne
Show less
- Title
- Gasseren 1908, Page 25
- Search Result
-
21 der, er let forſtaaeligt. Med en Slæber for Bougen drog Skibet ud, og ſnart var man ude paa det ſtore Hav; men nu begyndte ogſaa En- fomheden at fnuge vor unge Ven. Han havde ingen ombord, ſom han kunde meddele ſig til. Det blev en tung Reiſe. Matroſerne om- bord havde, ſom for nœvnt, vœret...
Show more21 der, er let forſtaaeligt. Med en Slæber for Bougen drog Skibet ud, og ſnart var man ude paa det ſtore Hav; men nu begyndte ogſaa En- fomheden at fnuge vor unge Ven. Han havde ingen ombord, ſom han kunde meddele ſig til. Det blev en tung Reiſe. Matroſerne om- bord havde, ſom for nœvnt, vœret opmerkſom paa Forandringen, men de havde flogelig holdt inde med alt, ſom ſmagte af Overlaſt, - Drillerier oſv., forat de kunde have ham mere for ſig ſelv, naar de var kommet i rum Sjo. Nu var Tidspunktet kommet! Nu kunde de begynde at „tÉurere ham efter deres egen Lœgebog“. Det begyndte med, at Gahre blev funden paa Knœæ nede paa Ban- __zjeren. Det var viſt, ſaavidt jeg erindrer, en af Skibets Officerer, ſom havde „fundet“ ham dernede, og ſom Straf fik han Eks3travagt fremme paa „Udfigen“. Dette tog Gahre med Ro. „Der fremme paa Bakken kunde jeg have mine ſtille Stunder med Gud;“ men o0g- ſaa haarde Añfald af Djœvelen fik hän fole. Jeg erindrexr, han en- gang fortalte, hvor Djœævelen havde ſat ind paa ham for at faa ham til at gaa overbord. Det var en ſtille Aſten forud paa Bakken. Skibet _gif med ſagte Fart. Han ſad paa Ankerſpillet og horte paa Bgoſl- - “gerne, ſom brod ſagte af mod Skibets Boug. Hvorfor ikke lade ſig glide ned i disfe rolige Vover, ſaa var alt forbi. Han vilde ikke _faa nogen voldſom eller forſmædelig Dod. “Bsolgerne vilde lukke fig ſaa ſtille over ham, og Havet — dette uendelige, ſom har taget 'ſaa mange — vilde tage imod ham med den Ro og Værdighed, ſom er det eget. Han vœkkes op af fine Betragtninger ved, at Rormanden „ſlaar Glas“, ſom Gahre beſvarer forud paa ſin Plads. Nu vandrede han til fin Plads ved Noret for at ſtaa der en Time igjen. Her blev han roligere og fik takke Gud, ſom havde bevaret ham. Den haardeſte Dyſt havde han imidlertid at beſtaa i Ruffen ſammen med de- andre Matroſer. Under Maaltiderne og ellers, naar de var ſamlet, haglet det ned med Haan, Spot oſv. At faa Gahre ſint, lagdes der an paa. Alle deres Planer gik ud paa dette, og her havde de nok truffet Gahres ſvage Punkt; thi af Naturen var han let til at bli ſint. Hvilken Tid — rig paa aandelige Brydninger og Kampe — det maa have været for ham. For 08s andre, ſom havde henlevet vor Vœkkelſestid i Stil- hed og Ro uden ſlige Kampe og Brydninger, ſtod Gahre ſom en ren Kjœmpe, og det er ſikkert, at han var i Beſiddelſe af en aandelig Mo- denhed, ſom man iffe fag ofte al finde hos en ſaa ung Mand. Der var noget ſaa ſandt og tilforladeligt ved Gahre. Hans lyſe og frei- dige Anſigt ſagde enhver, ſom kom i Berorelſe med ham, at der ingen
Show less
- Title
- Gasseren 1908, Page 26
- Search Result
-
22 Svig og Underfundighed kunde ſkjules hos ham. Han var aabén og grei è al fin Færd. Der var noget ved ham, ſom gjorde, at man uvil- faarlig maatte ſnu ſig om og ſe eſter ham. Han kunde ikke gaa ube- merket. - Hans Gang, hans Tale, naar han gif med nogen paa en Vei, var ſom ſagt ſlig, at man...
Show more22 Svig og Underfundighed kunde ſkjules hos ham. Han var aabén og grei è al fin Færd. Der var noget ved ham, ſom gjorde, at man uvil- faarlig maatte ſnu ſig om og ſe eſter ham. Han kunde ikke gaa ube- merket. - Hans Gang, hans Tale, naar han gif med nogen paa en Vei, var ſom ſagt ſlig, at man maatte bemerke ham. Ude paa Havet var det, at Tanken paa at blive Misſionœr opkom hos ham. Det vax en _haard Prsovetid for ham ogſaa nu; thi det var iffe efter hans Beregning dette, at han ſkulde lutte ſom Sjomand. Han reiſte hjem, eſter at have faret ſaa lœngé tilſjos, at han kunde melde fig til Styr- mandsſkolen. Han gik, ſaavidt erindres, paa Skolen i Kriſtiansſand ‘og gjorde ſig fœrdig i April efter hans egne Optegnelſer. Umiddel- bart efter Ef8amen reiſte han ud igjen. Misſionstanken havde han forſogt at faa fra ſig; men den kom over ham med fornyet Styrke. Paa ſine Ture ſom Sjormnand havde han havt rig Anledning til at ſe, hvorledes Negrene ofte blev mishandlet af ſine hvide Brodre. Det oprorte ham — ja, hvem kan iffe blive harmfyldt, naar man ſer, hvorledes Europœæerne ofte hundſer og ſparker efter de forte. __Han havde kjæœmpet lœnge med Misſfionstanken for om muligt at faa den bort. Han var 1ſte Styrmand paa et ſtorre Skib, og alt ſynes at lœægge ſig tilrette for ham; Sjoen var den Plads, der var anviſt ham; men midt under alle disſe Omſkiftelſer kom dog Misſionstanken altid i Forgrunden. Han forſtod, at her var Gud med, og naar det forſt var flart for ham; ſaa kunde tintet rokke ham mere. Hoſten 1879 Ttommer han hjem, msnſtrer af for ai blive Vinteren hjemme. Han tog den Vinter meget ivrig Del i Opbyggelſerne rundt omkring paa Gaardene. Misſion3vennerne, ſom han nu havde meddelt ſine Tanker, opmuntrede ham at gaa frem paa den Vei, ſom de fandt Herren havde viſt ham. Jmidlertid burde han tage en Tur til Sta- _vanger og faa greie paa, hvorledes han fŒfulde gribe Sagen an. Han ‘reiſte og ſit alle de Oplysninger, fom han trængte, hos davœærende Sekretœr, nuværende Provſt Chr. Knudſen, Tonsberg, Han tog fat paa Forberedelſen og indſente ſin Anſogning om Op- - tagelſe i Begyndelſen af Aaret 1880, fuldt forvisſet om, at hvis Gud vilde have ham paa Misſionsmarken, vilde han blive optaget. Y denne Tanke hvilede han faſt og ſikkert. Under Forberedelſestiden hjemme den Vinter fik han Tilbud om at fore Skib, og det maatte jo have vœæœret et meget friſtende Tilbud for den 23-aarige unge Mand. Gahres Svar paa dette var kort og fyndigt: „Hvis Gud ikke vik __ Vbruge mig þaa Misſionsmarken, fal jeg tage imod Tilbudet: men blir
Show less
- Title
- Gasseren 1908, Page 27
- Search Result
-
23 jeg optaget ſom Elev- paa Misſionsfkolen, har Gud talt, og da maæ jeg gaa den Vei, han anviſer.“ Alle Tanker, alle Planer maatte vige for Misſionstanken. Gahre var lig, at naar en Tanke optog ham, var det nœær ſagt ikke Rum for noget andet. Det vilde fore for langt, —— om vi her \fulde forſoge...
Show more23 jeg optaget ſom Elev- paa Misſionsfkolen, har Gud talt, og da maæ jeg gaa den Vei, han anviſer.“ Alle Tanker, alle Planer maatte vige for Misſionstanken. Gahre var lig, at naar en Tanke optog ham, var det nœær ſagt ikke Rum for noget andet. Det vilde fore for langt, —— om vi her \fulde forſoge en Skildring fra vort Samvær paa Mis- ſions}ffolen. Enhver, ſom havde lidt Kjendſkab til Gahre, vil kanſfe kjiende enkelte Træœk igjen af ham i disſe korte Meddelelſer, og for dem, ſom ikke har fkjendt ham, vilde det ſom ſagt fore for langt fra Maalet, om man ſkulde gaa mere i Detaljer, og fanſke det heller iffe vil lykfes “mig engang at tegne et helt Billede af ham. Under hele vor Forbe- redelſestid paa Misſfionsſkolen (undtagen det forſte Aar) tog Gahre virkſom Del baade i Sondagsſkolen, Ynglingeforeningen ofv. Som Præœdikant ſtod han hoîit. Han havde overmaade let for at ordne og fremfsre ſine Tanker. Han var „veltalende“! Men det var ikke bare den tomme Ordflom, man fik, det var kriſtelig Erfaring og Modenhed, fom blev leveret. Der var noget ſaa tilforladeligt og ſelvoplevet i det.“ - Derfor var det altid ſaa godt og troesſtyrkende at hore Gahre tale til Opbyggelſe. Jeg tror aldrig, at nogen, ſom har anmodet Gahre ont at holde Misſionsmode eller Opbyggelſe, har bedet ham to Gange.“ Han havde, ſom nœævnt, overmaade let for at tale, og han benyttede : fine Evner i den Retning-med Troſkab baade i Ferier og ellers. Dans og Kortſpil kunde bringe ham aldeles ud af Fatningerr.. Modte han ſligt paa ſin Vei, kunde man vœære ſikker paa, at Gahre havde et Alvorsord til dem. Om han kjendte dem eller iffe, gjorde intet til Sagen. Spurgte man ham, hvorfor Lan var faa afgjort paæ | det Punkt, ſvarede han, at Dans og Spil“ var det Sträcnlan ſont forte ſaa mange unge Sjomœænd î Elendighed og Fald._ Han havde ſect dette paa nært Hold. Naar han horte Dans og Spil, grysſede det i ham. Jeg ertindrer, at han engang gik ind i. et Bryllupsgilde til fuldſtændig ukjendte Folk, hvor Danſen ‘var livlig. Folk ſer paa ham, men Gahre lader ſig ilfe forbloffe. Han ſtemmer i et Salme=- vers midt i Flokken. Muſikken- ſlutter, ligeſaa de danſende, og-Gaßre faar Anledning til at tale. et Alvorsord til alle derinde, og tilſlut _holdt han Bon. Det hele var gjort med en Ro, ſom viſtnok havde virket imponerende paa de forſamlede Gjæſter. Da Gahre, efter at have holdt Bon, ſagde Farvel, fulgte flere ham til Doren og takkede ham. Han havde ſagt, hvad han efter ſin Overbevisning burde ſige, og dermed var han fri. Hvorvidt man i Bryllupsgaarden optog Danſen igjen ſenere paa Kvæld, er ikke godt at ſige; men det foler
Show less
- Title
- Gasseren 1908, Page 28
- Search Result
-
24 jeg nig forvisſet om, at der har været en uſynlig Dæmper over dem alle; thi Gahres Ord kunde ofte falde tunge ſom Hammerſlag. Der var noget af den ſtrenge Bodsprædikant, ſom kunde ſige, ſom fordum Doberen: „KSkſen ligger ved Roden af Trœæet;“ men han havde ogſaa den herlige Gave at pege paa...
Show more24 jeg nig forvisſet om, at der har været en uſynlig Dæmper over dem alle; thi Gahres Ord kunde ofte falde tunge ſom Hammerſlag. Der var noget af den ſtrenge Bodsprædikant, ſom kunde ſige, ſom fordum Doberen: „KSkſen ligger ved Roden af Trœæet;“ men han havde ogſaa den herlige Gave at pege paa det „Guds Lam, ſom bærer Verdens Synd.“- Joh. 4,29 var den _afdode Vens Valgſprog: Under hele vor Uddannelſestid var det Madagaſkar, ſom optog alle vore Tanker. Arbeidet paa denne D var Maalet for alles Længſler. Da vor Uddannelſestid var over, blev vi alle 9 beſtemte hertil. To af os FÆulde gaa til Veſtkyſten, og vi 7 andre til Madagaſkars Fndland. J Septbr. 1887 kom vi da til Tamatave og tog ſtraks paa. Opreiſen. Den forſte Nyhed, ſom modte 08, da vi kom til Tananarive, var, at Gahre, Eilertſen og undertegnede fra Hjemmet var beſtemt at gaa til Ditkyſten. Alle Kredsbeſtyrelſer havde den Sommer, ſom vi var paa Udreiſen, beſtemt, at Misfionen paa Sydoſtkyſten ſkulde optages, og vi 3 var da af Hovedbeſtyrelſen beſtemt did. Af den Grund fik vi af Tilſynsmanden (Dr. Borchgrevink) anviſt Fianarantſoa ſom mid- lertidigt Opholdsſted. Konferentſen i Mai det folgende Aar ſffulde da udpege vort fremtidige Virke. Det var det ſamme Aar Nilſen- Lund havde taget den ſtore Reiſe gjennem Syd-Madagaſkar. Han havde reiſt gjennem hele Baraland, og da Konferentſen blev ſamlet, fremlagde han ſine Jndtryk af den ſtore Reiſe ſaa varmt, at Konfe- rentſen og Misſfionsvennerne hjemme ogſaa tog Baralandet 1ned “ iblandt det nye Strog, ſom nu fulde optages. Aldrig al jeg glem- me den Konferents, ſom holdtes paa Fiſakana i Mai 1888. Det var ‘den forſte.vi overvar, og den ffulde jo ogſaa beſtemme vore Virkepladſe. Reſultatet af Forhandlingerne blev, at Gahre blev beſtemt ſom Mis- ſionœr til Baralandet med Udgangspunkt i Guvernporbyen Jhoſy, medens vi to andre blev beſtemt til Dſtkyſten ſammen med Paſtor Hogſtad fra Amerika. Fra vor Ankomſt til Fianarantſoa — No- vember 1887 — Mai 1888 — havde vi drevet paa med Studiet af Sproget. - Vi var ſaa heldige, at vi havde œldre Misfionœærer, ſom kunde hjœælpe 08, og ſom gav o8 mange gode Raad og Fingerpeg. Nilſen-Lund, ſom havde reiſt i de Strsog, ſom vi nu \kulde tage ind i, gav 08 allerede paa Konferentſen en Opgave over, hvad vi maatte bringe med 08, ſœrlig da for Gahre. _ Eſter Hjemkomſten blev det travle Dage. Der ffulde fiobes baade dette og hint, ſom ſkulde bênyttes til Tuſkhandel. Barafolket var ikke vant til Penge. Alt, hvad en Misſionœr }fulde kjobe, blev betalt “E SS 5
Show less
- Title
- Gasseren 1908, Page 29
- Search Result
-
med Leærred, Perler, Salt oſv. Man vil vanſkelig forſtaa det over- _maade tungvindte heri. Om man hjemme ſffulde bygge et Hus og betale baade Materialer og Arbeidslon ‘med ‘ovenfor nœvnte tung- vindte Mynt, vilde man nok fole det ubekvemt, tœnker jeg. Naar-ſaa dertil kom, at man iffe havde anden...
Show moremed Leærred, Perler, Salt oſv. Man vil vanſkelig forſtaa det over- _maade tungvindte heri. Om man hjemme ſffulde bygge et Hus og betale baade Materialer og Arbeidslon ‘med ‘ovenfor nœvnte tung- vindte Mynt, vilde man nok fole det ubekvemt, tœnker jeg. Naar-ſaa dertil kom, at man iffe havde anden Befordringsmaade end at faa det baaret paa Menneſkefkuldre, ſaa blev det fnart en hel Karavane. Sagerne maatte ordnes og veies; thi var der Overvœgt, vilde ingen . tage Byrden. Naar nu dette endelig var ordnet, var det at ſende _ JFolkene afſted i floffevis. Det er nemlig ſmaat med Huſe langs Veiene, ſaa hvis der var for mange i et Folge, kunde de reſikere ikke at faa Hus om Natten. Var der faa, funde de let blive angrebne af Baraerne, ſom laa langs Veiene og tog baade Byrder og Liv. Slige var altſaa Gahres „vordende Sogneborn“. En nervos og ſvag Na- tur vilde tanſke faaect Skræk i Livet og betakket fig for at gaa ud __ blandt et ſaadant uroligt Folk. Gahre kjendte ikke til Frygt. Han ventede med Lœængſel efter at faa „Taſte los“ det ſidſte Taug, ſom endnu bandt ham. Konferentſen havde beſtemt, at en œldre Misfionæœr fulde folge ham nedover og vœære ham behjælpelig i den forſte Tid, og det kunde ſandelig trœnges. Den, ſom har vœæret i en ſlig Stilling, ſom flere af 08 dengang var, vil huſke den Hjælp, man havde — ny og ukjendt, ſom man var med Forholdene — af den œldre Misſfionær. Der ſkulde jo ordnes baade med Husgrund og mere ſaadant, ſaa det var baade godt og nodvendigt at have œldre og med Forholdene kjendte med fig. En af de forſte Dage af Auguſt holdt de 2 Misſionœærer ſit Jndtog i Jhoſy (Hovedſtaden i Baralandet). Der blev travle Dage for dem begge; thi Forhandlinger med Gasſerne i de Dage kunde være baade trættende og travle. Endelig var alt ſaapas ordnet, at den œldre Misfionœær kunde reiſe hjem til ſit Misſionsarbeide. Nedfſkriveren af dette har ſelv vœret i den Stilling og ſeet den ældre Misſionœr reiſe hjem efter at have været behjælpelig den forſte Tid. Hvad man foler i det Dieblik, naar man rœæ>…ker Haanden til Afſked og Veiene filles, det kan: ikke beſfrives, og her i denne Beſkrivelſe er det ikke paa fin Plads, Nu var han alene dernede — 15—20 norſke Mil til den nær- meſte Europœer — midt iblandt disſe vilde Baraer. Men vor Ven var jo. ogjaa nu kommet til ſine Dnſkers Maal. Han havde faaet ſig et Hus omtrent ſes Fod i Firkant. Jude i dette havde han alle ſine Sager. Bekvemmeligheden var juſt ikke, ſom man kunde sonffke ſig den; men Gahre var iffe noie. Saaſnart' han havde faaet Hus over #
Show less
- Title
- Gasseren 1908, Page 30
- Search Result
-
26 Hovedet, tog han fat paa Rydningen af den Stations8grund, ſom var Fjobt. Ukfjendt, ſom man dengang var med Henſyn til Feberſtrs- “gene, maatte Erfaringerne blive dyrekjobte for 03. Stationspladſen var ikke heldig valgt. Lige ned for Byen i Nordveſt havde man valgt Stedet. Der var overgroet med...
Show more26 Hovedet, tog han fat paa Rydningen af den Stations8grund, ſom var Fjobt. Ukfjendt, ſom man dengang var med Henſyn til Feberſtrs- “gene, maatte Erfaringerne blive dyrekjobte for 03. Stationspladſen var ikke heldig valgt. Lige ned for Byen i Nordveſt havde man valgt Stedet. Der var overgroet med Kaktus og andet Ukrud, ſaa det var- vanfſkeligt at faa friſk Luft, ſom er en abſolut Livsbetingelſe i et Fe- berſtrog. Men hborfor blev et ſaadant Sted valgt? Den vœæſent- ligſte Grund var viſtnok den, at Stedet laa lige ved den alfare Vei, ſaa at enhver Bara, ſom \kulde op til Byen, maatte pasſere Stedet. Tanken var ſaa god, og alt var ſaa godt ment, men Stedet var i hoï Grad uſundt, hvad ogſaa Gahres tidlige Grav dernede vidner om. Her var det den ſtaute og kiækfe Gahre tog fat paa fit Rydningsar- beide. Med Spade og Lts drog han ivei for at forſkaffe ſig friſk Luft ind i fit midlertidige Hus. Saa }kulde der bygges et lidet Hus, ſom ſfulde tjene baade ſom Kirke og Sktolehus. Det maatte vœre f>ær- digt i den torre Tid; naar Regnperioden indtraf, var det. umuligt. Arbeidsmod og Arbeidslyſt havde han, og det træœngtes. Baraerne var tauſe Tilſkuere. Det var ikke muligt at faa nogen Hjælp fra den Kant. En Del unge Mœnd fra Sydbetſileo var hans Hjœælpere. ___VBaraerne kom af og til for at ſe paa Europœæeren, og Gahre havde altid et Ord til dem. Midt under Arbeidet lod Sangens Toner. Det var denne norſke Sangfugl, fom holdt paa at ſynge ſig ind iblandt disſe vilde Folk, og Tonerne drog. Han kunde have Hytten fuld ofte, fortœlles der. De begyndte at faa Jnteresſe for ham. De gas\i\ke Salmer, ſom han ſang for dem, var uforſtaaelige for Baraerne. Den eneſte, ſom de forſtod- paa ſin Vis, var _Overſœttelſen af vor norſke Sang: „Hjem jeg lœnges“. Ja, det var ſaa rimeliat, mente Bara- > erne, at han lœngtede. Han var jo den eneſte Europæer. Det maatte vœre en eller anden Konge hinſides Havet, ſom havde ſendt ham. Et andet Fœdreland, en anden Konge, var udenfor_ Baraernes Tanke. De havde feet gasſ\iſke Embedsmænd udſendte af Dronningen i Ho- vedſtaden for at holde Orden blandt dem dernede. De folte ſig ogſaa fremmede og var glade den Dag, da Budet fra Dronningen kom, at de var afloſte af andre og kunde tage paa H$jemreiſen. JF Breve fra Jhoſy den Tid var Gahre altid ved godt Mod. Han var ikke ſynderlig plaget af Feberen den förſte Regntid, ſaa vi begyndte at tro, at Bara vilde være en forhold8vis god Arbeidsmark. Det nœſte Aar, da vi igjen msodtles paa Konferentſen i Tananarive, havde Gahre megen Frimodighed og. ſtort Arbeidsmod. Han ilede nedover ‘til Arbeidet
Show less
- Title
- Gasseren 1908, Page 31
- Search Result
-
2 igjen; thi et ſtorre Beboelſeshus ſkulde op, og nogle Forſamlingshuſe i Stroget var under Arbeide. Der var meget at- ordne og ſtelle. Denne Gang vaxr han ogſaa ſaa heldig at have med ſig en Snedker fra Sydbetſileo, og denne Mand var ham til megen Hjælp under Syg- dommen, ſom indtraadte nokſaa...
Show more2 igjen; thi et ſtorre Beboelſeshus ſkulde op, og nogle Forſamlingshuſe i Stroget var under Arbeide. Der var meget at- ordne og ſtelle. Denne Gang vaxr han ogſaa ſaa heldig at have med ſig en Snedker fra Sydbetſileo, og denne Mand var ham til megen Hjælp under Syg- dommen, ſom indtraadte nokſaa ſnart efter hans Tilbagekomſt. | Et ſtort Gode for vor Ven var det, at der paa den Tid var en overmaade elſkværdige og dannet gasſiſk Guvernsr dernede. Han var ſom en Fader for ham og hjalp ham paa alle Maader. Den forſte Tid var Sygdommen haard, og vor Ven var ar over, at det var Doden. Han tabte Bevidſtheden temmelig ſnart, ſaa det kun var. glimtvis, han var klar. Fredfuldt udaandede hay om Natten til 16de Juli 1889. Omtrent 11 Maaneder efter ſin Ankomſt til Shoſy ligger vor Vén i Graven dernede. Han pleiede ſaa ofte at ſynge:- Staar jeg enſom og forladt, Gjemmer Graven al min Glœde; Er i Sorgens morke Nat Ingen Ven med Trpoſt tilſtede: Jeſus! — Kun hos dig er Troſt; Hvert dit Ord er Haabets Roſt. - Enſomt, fjernt ſra Slegt og Venner- udkjœmpede han ſin ſidſte © - Kamp; men Jeſus har vœæret ham nœær, og hvert Ord har været Haabets Roſt for ham. Et kort Misſionsliv! Men Gud ſom regner med andre Tal, end vi Menneſker gjor, fandt, at han burde faa Hjem- lob efter ſaa kort en Tid. Blev hans Virke kort, fal dog hans Minde Teve iblandt o8 alle, fom fjendte ham og holdt af ham. Baraerne fkal den tauſe Grav minde om, at han gav ſit unge Liv, for at de \fulde finde Veien hjem til det vinimelſte Gaberhlem, ſom han ſaa ofte lans om for dem. : Fra vore Misſionarer. Misſionær H. O. Sageng kom den 6te Fanuar tilbage fra Mada- gaſkar. Efter et Par Dages Ophold i Minneapolis reiſte han fore- Iobig til ſine Forœldres Hjem ved Dalton, Minn. Spoſter Henriette Nilſen har ifolge netop modtagne Meddelelſer maattet tage ſig en Hvile paa Grund af nedbrudt Helbred. Hun er SS S :
Show less
- Title
- Gasseren 1908, Page 32
- Search Result
-
28 reiſt over til Natal, Syd Afrika, hvor Klimatet ſom bekjendt er meget godt. Skjont hun nodig vilde forlade fin Poſt, indvilgede hun efter Dr. Dyrnes's beſtemte Raad deri, da den varme Aarstid vilde blit megeét farlig for hende. Dr. Dyrnes udtaler, at da Soſter Hen- riette iffe lider af nogen...
Show more28 reiſt over til Natal, Syd Afrika, hvor Klimatet ſom bekjendt er meget godt. Skjont hun nodig vilde forlade fin Poſt, indvilgede hun efter Dr. Dyrnes's beſtemte Raad deri, da den varme Aarstid vilde blit megeét farlig for hende. Dr. Dyrnes udtaler, at da Soſter Hen- riette iffe lider af nogen organiſk Sygdom, men ſimpelthen er udſlidt i Arbeidet, nœrer han det ſikre Haab, at hun. ved to—tre Maaneders Hvile paa et ſundt Sted fuldſtœndig vil gjenvinde ſin Helbred og Arbeidskraft. Vor Arbeidsſtyrke er ſaaledes nu temmelig liden derude. JFmid- lertid har vor Misfion en Del trofaſte og dygtige indfodte Arbeidere. - Og nu, da Regjeringen lœgger ſaa mange Hindringer iveien for Ar- beidet, vil det jo meſt komme an paa at prove at’ holde og bevare, det fom allerede er vundet. Dr. Dyrnes vil fore Opſynet ogſaa med St. Auguſtin Station forelobig, og Misſionsarbeidet vil ſaaledes fortſcœt- tes paa alle Stationer, ſaalangt Arbeidskræfſter og Regjeringens Holdning gjor det muligt. Dr. Dyrnes har nu endelig faaet ſin Anſogning om Tilladelſe til at holde Skole indvilget. Derimod er Anſogningen om at faa fort- _ſœtte Pigeaſylet endnu ikke blit afgjort. Dog ſynes der nu dat være De bedſte Udſigter til, at Tilladelſe vil blive givet: Misſions8vennerne bedes om at betœnke, at det gjœlder om, at Trœængſlerne maa faa virke Taalmodighed, ikke Mi8mod. Her ligger Tanſke den ſtorſte Fare for os netop nu. Derfor gjælder det om flit- - tig at bruge Bonnens aabne Adgang til Gud, og hans Ords }arpe Sverd | vor Kamp mod Forſagtheden og Vantroen i vore Hjerter. Misſ\ionær Jerſtad har i det ſenere beſogt flere Menigheder i Nord Dakota og talt Misſionens Sag. _ Misſionsnyt. Af Santalmisſ\ionens ſidſte Aarsberetning fremgaar det, at der i ſidſte Misſionsaar er indkommet til denne Misfion Kr. 26,000 i Nor- ge, Kr. 21,000 i Danmark og Kr. 18,000 i Amerika. Der er nu 30 Misſ\ions\tationer med 14,000 dobte og 256 indfodte Medarbeidere. Santalmisſionen er nu 40 Aar gamme!l. „Den Forenede Kirkes Misfionsblad“, der oprindelig hed „Kina- mis8ſionœæren“, er fra Nytaar af ophort at udkommé. SJſtedet derfor fal „Lutheraneren“ have en Afdeling for Misſfionen. Ä
Show less