Search results

(110,241 - 110,260 of 114,773)

Pages

Title: Gasseren 1907, Page 375
Search Result: 378 for JIndianerne. En Forening i Sfkotland: „Seotch Society for promoting Chriſtian Knowledge“, udſtedte gjennem en Komitei Ameri- fa Kald til ham, og han fik under ſit Arbeide blandt JIndianerne ſit “Underhold og ſin Stotte fra Skotland. Selſkabet paalagde ham at : ſende ſtadig Rapport om ſin...
Show more378 for JIndianerne. En Forening i Sfkotland: „Seotch Society for promoting Chriſtian Knowledge“, udſtedte gjennem en Komitei Ameri- fa Kald til ham, og han fik under ſit Arbeide blandt JIndianerne ſit “Underhold og ſin Stotte fra Skotland. Selſkabet paalagde ham at : ſende ſtadig Rapport om ſin Virkſomhed direkte til Skotland, hvilket han gjorde, og disſe hans Rapporter blev offentliggjort i to noſa ſtore Bind. Han blev forſt ſat'til at virke blandt Jndianerne E Stock bridge og Albany i New York. Hvordan han her havde det, vil fol- gende Uddrag af et Brev, han ved Begyndelſen af ſin Virkſomhed ﬀrev til ſin Broder John, ſom da var Student ved Yale College, bedſt viſe: : „Jeg bor i den meſt enſomme og melankolſke SDrken omtréat 18 Mil fra Albany. — — — Feg ſpiſer hos en fattig Skotlœnder ; hans Huſtru kan nœſten ikke tale noget engelſk. Min Dit beſtaar for det meſte af Grod, fogt Mais og Brod ſtegt i Aﬀen og en og anden Gang lidt Kjod og Smpor. Mit Sengeſted beſtaar af lidt Straa lagt paa nogle Fjœler et lidet Stykke oppe ifra Jorden. Jeg ſover nemlig- i et Loghus uden Gulv. Mit Arbeide er overmaade anſtrengende óg vanſkeligt; jeg gaar tilfods 114 Mil frem og tilbage hver Dag eſter de allerværſte Veie, da jeg bor ſaa langt fra mine Fndianere. Denne Maaned har jeg ilke ſeet en engel Perſon. Disſe og mange andre lige ubehagelige Omſtœændigheder ledſager mig. Og dog, mine aandelige Kampe og Anfegtelſer overſtiger alle disſe Ting i en ſaa- dan Grad, at jeg neppve tœnker paa dem og blir næſten ifke var, at jeg ife er opvartet paa den aller kfoſteligſte Maade. Herren give, at jeg maa Iœære at taale Strabadſer ſom en god Feſu Kriſti Strids- nD, ( : JF ſamme Brev nœævner han ogſaa, at der er Tegn til, at Guds Ord e begyndt at virke paa et Par Jndianere. : Han blev- iffe lœnge hos den ſfotſfe Familie, men ſlyttede ſnart ind iblandt „ſine Jndianere“ og boede i et Loghus, han ſelv havde bygget, og ſpiſte den Mad, han ſelv havde lavet, eller ogſaa ſammen med Jndianerne i deres „Wigwam“. “ Efter at have virket en Tid paa dette Sted, blev han ſendt til De- laware-Elven for at virke blandt de derværende Jndianere i Penn- “ſylvania og New Jerſey. Her boede han midt inde i Urſkoven mange Dagsreiſer fra hvide Folk blandt vilde Jndianere og udſtod mange Strabadſer. Han red lange Strœkninger paa Heſteryggen, fov tidt
Show less

Title: Gasseren 1907, Page 374
Search Result: # 37 med fugtige Dine, og det mindſte Glimt af ham bragte Glæde til den bedrovede Sjœæl. Jeg figer atter: du har Grund til at vœre glad. Lad ikke Synden atter faa Herredomme over dig, ſaa du miſter Barneglœden — Fu- leglæœden. Lad ikke Verdens Ligegyldighed ſmitte dig lig, at Glæ- den over at...
Show more# 37 med fugtige Dine, og det mindſte Glimt af ham bragte Glæde til den bedrovede Sjœæl. Jeg figer atter: du har Grund til at vœre glad. Lad ikke Synden atter faa Herredomme over dig, ſaa du miſter Barneglœden — Fu- leglæœden. Lad ikke Verdens Ligegyldighed ſmitte dig lig, at Glæ- den over at have en Frelſer fra Synd fal blive dig liden eller lige- gyldig. Lad ikke det verdslige Jag efter denne Verdens Ting faa rive dig med, ſaa du \fulde glemme ham, ſom gav ſit Liv for at vinde dig noget langt ſtorre og bedre end alt, hvad Verden kan give, nem=- Tig evigt Liv hos Gud. Men naar du ſoger din Juleglœæde i Frelſeren, vil ikke da Tanken paa de mange, over hvemt Synden herſker med uindſﬀkrœnket Magt, liſte fig ind paa dig? Du ved om de mange, ſom ikke en Gang har hort, at- der er en Frelſer fra Synd og Dom, og du ved, at den Synd., ſom Gud forbyder i det forſte Bud, herſker over dem med en Deſpots Tyranni; og ſaa al anden Synd og Elendighed, ſom folger deraf. Vil du jage Tanken paa de ſtakkels Hedninger bort fra dig i Ju- len? Ja, þrov det; men du magter det iffe uden at ſkjœre et ſaa _dybt Skaar i din egen Juleglæœde — eller rettere — et faa dybt Saar _{ din egen Sambvittighed. Ogſaa Hedningerne trænger til at blive frelſt fra ſine Synder og fra Syndens forfærdelige Folger for Tid og Evighed; men -det “ magter ingen europœæiff eller amerikanﬀ Civiliſation, og heller iffe “nogen Stormagts Koloniſation. Det magter alene Jeſus. Og _det- er vi, ſom er blevne frelſt ved Troen paa ham, fom fal bringe dette _Glædens Budſkab til dem, og naar de faar hore det, er det. mange af dem, ſom tror og blir frelſt fra ſin Synd. Lad 08 oge vor Juleglœæde ved ak bede meget for Hedningernes örelſe! Og lad os oge den end mere ved at tage kraftigere Tag og - giore mere end hidtil for at ſende dem Frelſens Evangelium! David Brainerd. . (Zlutning). Han boede nu en Tid hos Paſtor Mills i Ripton, af hvem han modtog Undervisning i Teologi. Da han var 26 Aar gamme!l, blev han ordineret til Preſt. Han blev tilbudt flere gode Preſtekald, men afſlog dem alle, da han anſaa det ſom ſit Kald at præœdike Evangeliet
Show less

Title: Gasseren 1907, Page 372
Search Result: 370 En Frelſer. IMS — „Eder er idag en Srelſer fodt, ſom er Kriſtus, Herren i Davids Stad.“ UL Der er intet Sporgsmaal, ſom for Menneſkene er vigtigere, end _ Spsorgsmaalet om Frelſe; derfor er heller intet Budſkab torre end det, ſom fortæller om en Frelſer. Aldrig har der lydt et ſtorre Bud- ...
Show more370 En Frelſer. IMS — „Eder er idag en Srelſer fodt, ſom er Kriſtus, Herren i Davids Stad.“ UL Der er intet Sporgsmaal, ſom for Menneſkene er vigtigere, end _ Spsorgsmaalet om Frelſe; derfor er heller intet Budſkab torre end det, ſom fortæller om en Frelſer. Aldrig har der lydt et ſtorre Bud- \kab i Verden end dette: „Eder er idag en &relſer \odt,“ ‘og intet Budſkab har- glædet faa mange Hzjerter og bragt Fred til ſaa mangen urolig Sjœl, ſom dette. Vi var | Trældom._ _Syuden “herſkede“ over os, og vi magtede iffe at fomme lgs fra denne Herſker. JIntet Menneſke kunde fri fig fra Synden. Med al menneſkelig Anſtrengelſe, ſom brugtes mod den, opnaaedes 1 det hoieſte fun, at den ſfiftede Form: men det be- tod igjen, at man var ſaa meget faſtere bunden i den. Det ſiges der- for med Rette, at „Synden er Menneſkenes Ulykke “ en Ulykke, ſom _ vi ſelv har paadraget os, og af hvilken vi ſelv ikke kan fri os. Men Juleevangeliet bringer det glade Budſkab om en Befrier. - Barnet, ſom Hyrderne fik hore om, og ſom de efter Engelens Ord fandt liggende i en Krybbe i Stalden, er en Frelſer fra Synd; thi ſaaledes lyder Engelens Ord til Joſef: „Du kal kalde hans Navn Jeſus: thi han ſkal frelſe ſit Folk fra deres. Syuder.“- : Ben, er du frelſt fra din -Synd? Ja, da har du Grund til at glæde dig ved zzulen8 Budſkab; thi han, fom ton med Sul, og om hvem Juleevangeliet bringer Bud, var det, ſom frelſte dig fra denne ubarmhzertige Herſker. Og du ved, at det var han, ſom frelſte dig: og du ved, at for han fik frelſe dig, var al Kamp forgjæves; Synden - _herſfkede lige fuldt; den havde Magten over dig, og din egen Magt var intet værd: imod den. Jo mere du provede at komme den forbi og overvinde den, deſto mere lagde: den fig i Veien for dig. Dine fordums Synder blev flere og ſtorre efter hvert, og de modte dig ſom Spgogelſesffifkelſer, hvor du- gik. Og dine daglige Feil og Fald, ſom du ilfe magtede at beſeire med alt dit Alvor og al din Anſtren- gelſe! For hver Dag, ſom var tilende, var der ſaa meget lagt til Synderegiſtret, og det var blevet ſaa meget ſtorre og forſærdeligere. Saa fik du Die paa Guds-Sönnen, ſom Faderen ſendte, fordt - _ han elſfede dig, paa Menneſkeſonnen, ſom. fodtes af en Jomfru i den usle Stald. Han kunde overvinde Synden, fordi han er „vœldig |
Show less

Title: Gasseren 1907, Page 373
Search Result: s E Gud“: han kunde beſeire den; thi han er det ſyndefrie Mennefſke. Saa tog han din Synd paa ſig, tog Bolig i dit Hjerte og gav dig Kraft til at ſeire over den, og Apoſtelens Ord: „Synden ſal ife herſke over eder,“ blev en Guds Kraft i din Sjœæl. : Nei, ſandelig, det er ikke noget Under, om du...
Show mores E Gud“: han kunde beſeire den; thi han er det ſyndefrie Mennefſke. Saa tog han din Synd paa ſig, tog Bolig i dit Hjerte og gav dig Kraft til at ſeire over den, og Apoſtelens Ord: „Synden ſal ife herſke over eder,“ blev en Guds Kraft i din Sjœæl. : Nei, ſandelig, det er ikke noget Under, om du glæder dig i Siler : og ved det Budſkab, ſom da lyder. Du har Ret til at vœre glad. Glœd dig ſom et Barn, og tilbed med barnligt Enfold ham, ſom gab: dig Ret til at blive Guds Barn, idet han gav dig Magt til at ſeire over Synden. Der er mange andre, ſom nok vil glœde ſig i Julen og hore Bud- ſfabet om en Frelſer; men de fatter ilfe, at han, ſom de horer om, er en Frelſer fra Synd, og de ſoger ham ikke med Alvor for at blive frelſt fra ſin Synd. De vil have ham til Frelſer; men de tœnker ſig kun, at han fﬀﬀal pasfe paa i Dodens Stund, ſaa ikke DjæŒ& | velen da ſal faa tage dem og foré dem i evig Pine. Og ſaa gaar de Livet langt og bœrer paa ſin Synd og trœæller under den. Naar ſlige Menneſker ſoger Juleglœde i Evangeliet, finder de den ikke, uden at- der oparbeides en vis Stemning, der ſœtter Folelſerne i Brand: og jaa er baade deres Forhold til Feſus og deres Forhold til Synden afhængigt af \fiftende Stemninger. Og om Stemningsbolgen gik aldrig ſaa hoit, og om de blev revet med paa dens hsgieſte Top, varer det alligevel iffe lœnge, for de fan ſmile lunt 4 det onde og lefle med Synden. __Aa, du bedragne Menneſfehjerte! Maatte E i denne “Julehela lyde med Kraft ind i din Sjæl: Frelſeren, ſom kom, er en Frelſer ſra Synd! Og maatte det blive om at gjore for alle, ſom horer H Budſkabet, at blive frelſt fra ſin Synd! Men du, ſom havde troet, at Jeſus har frelſt dig fra din Synd, : og at han daglig frelſer dig fra din Synd, reves ogſaa ined af Stem- _ninger, og du ſyntes om en ſtemningsfuld Julegudstzjeneſte. Ja viſt gjorde du det, og du havde ofte godt af den; men dit Had til det onde og din Skræk for Synden var ikke edis af de ſfiſtende Stemninger; heller iffe din Kjærlighed til Jeſus og Længſelen efter at blive ham mere lig. Det var den urokkelige Guds Sandhed, at Jeſus er Frelſer fra Synd, du klyngede dig faſt til med hele din ___ Sjœæls Attraa. -Og gjennem alt det, ſom du ſatte Pris paa og folte godt ved, var det denne Sandhed, ſom var den bœrende Grund for al din Glæde. - Den reves heller ikke bort af de morke Skyer eller È Sorgens Dage. Sijœælen ſpeidede efter ham, Frelſeren, var det end
Show less

Title: Gasseren 1907, Page 371
Search Result: 21de Dec. 1907. Minn., is, pol e © = = S | Toe Aarg. Thi ſe, jeg forkyuder eder en ſtor Glæde, ſom ſkal vederfares alt Folket: thi eder er idag en Frelſer fodt ſom er den TO=1L r, I Fry gter iffe! 2 Luk tus i Davids Stad.“ i Herre Kr

Title: Gasseren 1907, Page 370
Search Result: 368 Gasſerens nue- Præœmie: Prof. Georg Sverdrup. En biografiſk Skitſe ved Wilhelm Petterſen. Reſtoplaget af denne udmerket ſfrevne og vaktèrt udſtyrede biogra-- _“fiſke Skitſe er nu fjobt af „Gasſeren“ i den Henſigt at bruges ſom Præœmie med Bladet. Den faaes paa folgende Betingelſer : 1. Gamle...
Show more368 Gasſerens nue- Præœmie: Prof. Georg Sverdrup. En biografiſk Skitſe ved Wilhelm Petterſen. Reſtoplaget af denne udmerket ſfrevne og vaktèrt udſtyrede biogra-- _“fiſke Skitſe er nu fjobt af „Gasſeren“ i den Henſigt at bruges ſom Præœmie med Bladet. Den faaes paa folgende Betingelſer : 1. Gamle Abonnenter, ſom ſtaar tilreſt med Subſkription, vil faa Bogen ved at betale op fin Gjœæld og ligeledes for et Aar (1908) i Forſkud. : 2. Gamle Abonnenter, ſom har betalt op ſin Subſkription, vil faa Bogen ved at betale for et Aar (1908) i Forſkud. 3. Nye Abonnenter vil faa Bogen ved at indſende Betalingen for et Aar i Forſkud. Bogen er paa 32 Sider, med et vakkert Omſlag. Den har 8 ſœærdeles interesfante Billeder, og koſter i Boghandelen 25 Cents. Gasfſeren vil ſende denne Bog gratis, ſaa langt Oplaget ræœkker, til dem ſom opfylder ovenſtaaende Betingelſer. Reſtoplaget er ikke ſtorre, end at det vil lonne ſig at være tidlig ude for at ſikre ſig denne — vakre Bog frit! „Gasſeren“ foſter kun 50 Cents om Aaret. Skriv til „Gasſferen“ 322 C Cedax Ave., Minneapolis, Minn. Jndhold: — David Brainerd. — Ec Evangeliet endnu virkſomt ? — Mis- ſionsmodet i Marinette. — Profes\or Georg Sverdrup. — Betjendtgjorelfer. Gasseren, a periodical, devoted to the interests of foreign mission especially in the island of Madagascar, published semi-monthly by The Lutheran Board of Missions, Minneapolis, Minn. Professor Andreas Heland, Editor, Revi fphan Mattson, Assiístant Editor; Professor J. H. Blegen, Manage e Rey N Zi 50 cents a year in advance. Address: Gasseren, 399 CCRE alvereon N AS 7% Minn. „Gasſeren“, udgivet af „Lutheran Board of Misſions“ i Madagaskar- misſionens JInteresſe og. redigeret áf Profesfor Andreas Helland- og Paſtor Johan Mattſon, udkommer den 1ſte og 3die Lordag i hver Maaned og ko- ſter 50c om Aaret, Poſtporto iberegnet. - Beſtillinger indſendes i Bladets Adres\e: Gasſferen, 822 Cedar Ave., Minneapolis, Minn. Entered at the Post-Office at Minneapolis, Minn. as second-class matter. „Folkebladet“s Trykkeri, Minneapol 3, Minn.
Show less

Title: Gasseren 1907, Page 369
Search Result: y 367 “En vakker Julegave. * Du vil gjerne ſende -dine Slegtninger en liden Julegave; vi \kal nœævne en, ſom baade er billig og — hvad der er af mere Betyduing — en meget vafkfer og pasſende Julegave. Den vil være til Glæde og Gavn for den ſom fdáar 0k og den vil ved Guòds E til varig Velſignelſe...
Show morey 367 “En vakker Julegave. * Du vil gjerne ſende -dine Slegtninger en liden Julegave; vi \kal nœævne en, ſom baade er billig og — hvad der er af mere Betyduing — en meget vafkfer og pasſende Julegave. Den vil være til Glæde og Gavn for den ſom fdáar 0k og den vil ved Guòds E til varig Velſignelſe. Denne Julegave er den velkjendte E Forfatterinde Margrethes udmerkede Bog: Misſionsbarnet. Om denne Bog ſiger Norſk. Mis- i ſionstidende i en Anmeldelſe bl. a. : „Förſte Udgave af denue lille Vog af den bekjendte Forfatterinde ud- fom i 1892 og var hendes Jubilœumsgave til Det Norſke Misſionsſelſkab. Den blev hilſet med Glæde af Misſionsvennerne, og det ſtore Oplag blev efterhaanden udſolgt. Vi tviler ilke om, at den nye Udgave vil faa en lige- ſaa god Modtagelſe. ' i : Med digteriſk Frihed, men paa hiſtoriſk Grundlag, forer Forfatterinden 08 ind i den Kreds af Misſionsvenner, ſom dels tilhorte Grundlæggelſens Tid 0g dels de folgende Aar, da man ſaa længe maatte vente paa den forſte Frugt af Arbeidet, men derfor ogſaa glædede ſig dobbelt, da Frugten kom tilſyne. Vi faar hore om deres Alvor, deres Beſindighed, Troſkab og Ud- Holdenhed i Arbeidet, deres Villighed til at agte paa ethvert Vink fra Gud og foie ſig efter hans Vilje i alle Ting, — og ikke mindſt om deres barn- “lige Glæde,. naar de troede at ſe et Svar paa ſine varme - og vedholdende Bonner. Det er meget at lære af det Billede, Bogen opruller for 08, og meget til Opbyggelſe og Glæde. Diet dugges, og Hjertet varmes, og man formaar ifle at lægge Bogen bort, for den er udlæſ\ſt. Den har visſelig en Misſion at udfsre iblándt os. Den vil oge vor Misſionskjærlighed, aabne vort Die for Herrens Fsorelſér, gjore 0s baade mere nidkjære og mere ædruelige og endelig iffe mindſt gjore os til flittigere Bedere og gladere Arbeidere. _K job Bogen, og du vil have Glæde og Velſignelſe af den!“ “Vi er forvisſet om, at ved át give en Bog ſom denne ſom Julega- ve ſal i mange Tilſœlder det Ord opfyldes: „Lad dit Brod fare hen over Vandet; thi i Tidens Lob ſal du finde det igjen.“ Lcœsnin- gen af Misſionsbarnet har uden Tvil hos mange tændt en forgoget Kjœrlighed til Hedningemisſtonens ſtore og hellige Sag. : Gasſerens Udgave af Margrethe, Misſionsbarnet ſœælges for 25 Cents heftet, vaffert indbunden 50 Cents, þportofrit tilſendt. Skriv til Gasſeren, 322 Cedar Ave., Minneapolis, Minn.
Show less

Title: Gasseren 1907, Page 367
Search Result: 365 __ Men disſe vil være tilſtrækkelige til at viſe Bogens Vœrd. Vi ſkal. ‘heller iffe felv tilfoie meget. Kun fal vi ſige, at vi er forvisſet om, at faa vil kunne læſe denne Bog uden at faa en levendé Fsolelſe af, hvilken dyrebar Gave Gud \jœnkede vort Folk i Profesfor Sverdrup. Ligeledes ſal...
Show more365 __ Men disſe vil være tilſtrækkelige til at viſe Bogens Vœrd. Vi ſkal. ‘heller iffe felv tilfoie meget. Kun fal vi ſige, at vi er forvisſet om, at faa vil kunne læſe denne Bog uden at faa en levendé Fsolelſe af, hvilken dyrebar Gave Gud \jœnkede vort Folk i Profesfor Sverdrup. Ligeledes ſal vi nœævne, at man i denne lille Bog naturligvis vil faa “en Mœængde Oplysninger om Profesſor Sverdrups Slegt, hans Ung- domsaar og ſenere Virke, ſom man ellers kun yderſt vanſkelig eller endog ſlet ilfe har Adgang til. Nu har „Gasſeren“s Beſtyrelſe og Redaktion beſluttet ſig til at indfri ſit tidligere givne Lofte derved, at den har kjobt Reſtoplaget af denne lille Bog og vil give den frit til alle fine forſkudsbetalende Abonnenter, ſaalangt Oplaget rœkker. Stjont dette betyder en gan- ſke ſtor Udgift, og Bladets Financer ikke er ſaa gode, ſom de burde vœre, har man dog onſfet, at ſaa mange ſom mulig af ,„Gasſeren“s Leæœſere ſkulde komme i Beſiddelſe af dette vakre Minde om Profesfor Sverdrup. Oplaget er imidlertid ikke ſaa ſtort, at det vil rækfe rundt til alle; men vi ved intet bedre Raad at give, end at enhver faar ſkynde ſig, ſaa vil de faa Bogen, efterhvert ſom Ordrene kommer ind. Det er da ogſaa vort Haab, at Abonnenterne vil paaſkjonne denne ekstra An- \trengelſe yed at betale ſin gamle Gjæld og fornye ſin Subſkription for næſte Aar, og gjore_ det ſnart. - „Gasſeren“ burde have mange flere Abonnenter; men ſelv med det Antal den nu har, vilde den kun- ne bære ſig nogenlunde godt, derſom alle betalte op i rette Tid. Men derpaa mángler -det desværre iffe ſaa lidet. Vi haaber, at der î December Maaned vil bli gjort en ekstra Anſtrengelſe af Bladets Venner rundt omkring, ſaa at vi kan begynde det nye Aar uden Un- derballance. __ Om Betingelſer for at kunne faa den lille vakre Bog frit, ſe Avertis8ſementet paa ſidſte Side. NO Gavefortegnelſe. Med Tak til Giverne ivitleres herved for folgende Bidrag til Madaga- ſkarmisſionen: Halvt Konfirmationsoffer i Barton -Mgh., N. Dak., ved Paſtor C. S. Vang, $30. Halvt Udbytte af Misſfionsmgodet i Churches Ferrh, N. Dak., ved Paſtor E. Aas, $94.11. FKonfirmationsoffer i Eagle Lake, Minn... ved Paſtor E. E. Ghynild, $39.77. Offer i Hitterdal Mgh., Milton N.
Show less

Title: Gasseren 1907, Page 368
Search Result: : 966 Dak., ved Paſtor Ludvig Pederſen, $22. Konfirmationsoffer i Mellem Magh., Roſeau Co., Minn., ved Paſtor S. E. Odland, $14. Folden Fri- menigheds Kbf., ved Arnt P. Shjegſtad, Henning, Minn., $14. Jndkommet ved en Bgornefeſt i Cedar Lake Mghs. Sondags\ſkole ved John Holum, Dor- ris, Minn., $4...
Show more: 966 Dak., ved Paſtor Ludvig Pederſen, $22. Konfirmationsoffer i Mellem Magh., Roſeau Co., Minn., ved Paſtor S. E. Odland, $14. Folden Fri- menigheds Kbf., ved Arnt P. Shjegſtad, Henning, Minn., $14. Jndkommet ved en Bgornefeſt i Cedar Lake Mghs. Sondags\ſkole ved John Holum, Dor- ris, Minn., $4.50." Halvt Konfirmationsoffer i Jmmanuels Mgh., Benſon, Minn., ved Nels K. Peterſon, $24.63. Halvt Udbytte af Misſionsmpsdet i Adams Mgh., Wis., ved Paſtor Olai Sletten, $200. Kof. i Calumet, Mich., ved Mrs. Ed. Nelſon, $20. Kongsvinger Kvf., Donnelly, Minn., ved Mrs. Martin Erickſon, $20. Den norſke Sondagsſkole i Spokane, Waſh., ved Paſtor e JF. Stadem, $3.18. Halvt Konfirmationsoffer i Minnewaukan Magh., N. Dak., ved Paſtor J. Leeland, $15.60. Halvt Konfirmationsoffer i Den forenede St. Petri Magh., Minn., ved Paſtor A. O. Langehaugh, $26.40. Holden Mghs. Kvf., Beardsley, Minn., ved Mrs. Carrie Knudſen, $54. Spondre Kvf. af Running Valley Mgh., Wis., ved Paſtor N. Halvor- ſen, $20. Pigeforeningen i Galesville, Wis., ved Paſtor R. Anderſon, $25. Halvt Konfirmationsoffer i Sand Hill Mgh., Minn., ved H. H. Baugen, -$18.20. Ole Fjelberg, Colgan, N. Dak., ved Paſtor Geo: M. Tangvald, $5. -Misſionsforeningen i Cloguet, Minn., ved Paſtor M. L. Hoſtager $5.30. St. Lukas Frimenighed, Chicago, Jll., ved B. Clauſen, $10. Teſtamentariſk Gave efter afdode Mrs. Ragnhild Larſen, Minneapo- lis, $200. Rice Lake Kvf., Minn., ved Paſtor Johan Mattſon, $5.30. Guſt _“Fohnſon, Oſakis, Miun., $2. Konfirmationsoffer i Two River Magh., ved Paſtor O. A. Aaſen, Hallock, Minn., $7.21. Til Underhold af Lærere. E 2 Abercrombie Misſionsforening, N. Dak., ved S. Liland, $40. Lake Hendricks Kvf., ved Chr. Ramlo, Hendricks, Minn., $36. Sarpsborgs Kvf., ved Anne Fosfan, Dalton, Minn., $36. Jmmanuels Kvf., Velhania Magh., Galſchutt, N. Dak., ved Mrs. O. J. Sleteng, $40. Til Barneaſylet. Barneforeningen i Zions Mgh., Peſhtigo, Wis., ved Paſtor H. A. B. Winther, $25.24. Rasmus Yri, Churches Ferry, N. Dak., ved Paſtor Bart- dal for et Barn, $20. Jſak Rein, Griswold, N. Dak., for et Barn, $23. Bethaniá Ungdomsforening, Willmax, Minn., ved Paſtor M. B. Michael- ſon, for et Barn, $20. : J. B. Blegen, Kas ſerer L. B. M. Nye Adresſe. Misſionæ1 JF. B. Jerſtads Adresſe er nn 669 Orange St , St. Paul, L4inn. Kom Madagaſkarmisſionen ibn med Gaver. Send alle Bidrag til L. B. M.s Kasſerer, Profesſor J. H. Blegen, Augsburg Semi- nary, Minneapolis, Minn. :
Show less

Title: Gasseren 1907, Page 366
Search Result: 364 - er en liden Bog paa 32 Sider, ſamme Format ſom „Gasſeren“, og —— i Boghandelen for 25 Cents. Vi ſkal her tillade. os at anfore en Del af Bladenes Udtalelſer om denne Biografi: _—_— —— De ſom sonfker et ngiere Kjendf\kab til den afdode ore og : mertelige Mánd, fra Barneaarene i Sogn og...
Show more364 - er en liden Bog paa 32 Sider, ſamme Format ſom „Gasſeren“, og —— i Boghandelen for 25 Cents. Vi ſkal her tillade. os at anfore en Del af Bladenes Udtalelſer om denne Biografi: _—_— —— De ſom sonfker et ngiere Kjendf\kab til den afdode ore og : mertelige Mánd, fra Barneaarene i Sogn og videre op gjennem- Studenterdagene og ſaa hans lange Arbeid8dag her i Amerika lige til hans Dod, og fremfor alt til hans Grundſyn og Retning og hvad - han betragtede ſom Guds Kald til fig, vil i Prof. Petterſens kortfat- tede og greie Skitſe faa mere og bedre Oplysning end paa noget an- det Sted. — — „Ungdommens Ben“. ———— Uden ſom denne Bog er, og fortfattet ſom Stkildringen af Profesſor Sverdrups Liv nodvendigvis maa blive, naar det }al _pakkes ſammen i 32 Sider, giver den dog afdodes Livshiſtorie fra Barneaatene og op til hans Dod i enkle, greie Træœk. — „Folkebladet“. En Biografi af Sverdrup ſkrevet af Prof. W. Petterſen. Det = LS O vœre — M at M folgt et — — ——— E e og rof eG er- en sf de aligite Stribentor. — R : form“. ——— Med ham gik bort ‘en af dem, ſom har ſtaaet i forreſte Række indenfor den norfk lutherſke Kirke i Amerika, en Leder og Kampen8 Mand, en Lærer og Misſionœr. — — — Ligeoverfor dette Veſen (den misſfiouriſke Aandsretning) hevdede Sverdrup Livets Ret, levende Kriſtendom, levende Menigheder, Vœkkelſe. Og denne meget vœæſentlige Side ‘af Kriſten- og Menighedslivet har han faaet flaa ſaa faſt, at det neppe vil lykfes at faa den Sandhed ud igjen paa lange Tider. Prof. Wilhelm Petterſen river ſmukt om ſin Lœrer og Ven. — Prof. E.“ Kr. Johnſen i ‘„Lutheraneren“. Profesſor Wilhelm Petterſen har her ſat den ſtore Kirkemand, ny- lig afdode Præœæſident for Augsburg Seminarium i Minneapolis, Georg Sverdrup et ſmukt Minde. Der fortœlles ſmukt om den _Slegtsarv, ſom Sverdrup havde modtaget fra Fæœdrene, om hans ſtore Arbeide blandt det norſke Kirkefolf herover lige fra hans Ungdom, hans utrættelige Arbeide og hans dybe Alvor og Anſvarsfolelſe. Bo- gen, der er ſœærdeles velſfkrevet og udſtyret med endel Flluſtrationer Fra Augsburg, fortjener at lœæſes ogſaa af danfſke, der har Sie for det firkelige Arbeides Betydning og hvad der \kyldes de Mend, der ſtaar i Spidſen for dette. — „Ugebladet“. Til disfe Udtalelſer kunde vi foie flere, om Rummet tillod det. x
Show less

Title: Gasseren 1907, Page 365
Search Result: 363 den havde lidt mere Tid til fin Raadighed, og af den Grund af Mis- ſionær- Jerſtad, ſom i 9 Aar har arbeidet ſom Misſionœr paa Syd- madagaffkar, og ſaalédes havde ſeet Hedningernes Nod- paa nœært Hold, kunde give os en klar Fremftilling af Se ſaavel timelige ſom aandelige Nod. Spndag...
Show more363 den havde lidt mere Tid til fin Raadighed, og af den Grund af Mis- ſionær- Jerſtad, ſom i 9 Aar har arbeidet ſom Misſionœr paa Syd- madagaffkar, og ſaalédes havde ſeet Hedningernes Nod- paa nœært Hold, kunde give os en klar Fremftilling af Se ſaavel timelige ſom aandelige Nod. Spndag Formiddag prœdikede Misfioncær Jerſtad Î Marineus og undertegnede i Porterfield. Offer blev optaget paa begge Steder. Profesſor Georg Sverdrup, en biografiſk Ski1ſe, ved Wilhelm Petterſen. Der er neppe en eneſte friſtelig virkſomhed inden Den lutherſke Frikirke, uden at det foltes, at der ved Profesſor Sverdrups Dod var lidi et meget tungt tab. - Judirekte var han med i alt vort Arbeide, i det meſte deraf tog han endog direkte Del. Hvor foltes det derfor iffe tungt og tomt, naar vi maatte til at H at fortſœtte Arbeidet uden ham. : Ogſaa „Gasſeren“, hvis Redaktor- han havde vœæret fra Bladets forſte Nummer indtil ſin Dod, maatte fortſœttes af úye, usvede Kræf=- ter. Det forſte Nummer af Bladet, ſom udkom under den midlerti- dige Redaktions Ledelſe, indeholdt flere Styfer ianledning den varme Misſfionsvens Hjemgang. Jmidlertid \ſtod der i dette No. ogſaa fol- - gende Notits: „Der var ikke Tid til at faa iſtand en Biografi af den afdode Misſionsven for dette Nummer; men det er Tanken, at den ſal komme ſenere.“ „Gasſeren“ for 15de Juni indeholdt da ogſaa under Overſkriften: „Hiſtoriſke Minder fra Prof. Sverdrups Virkſomhed for Hedninge- misſionen“ over det velkjendte Merke J. H. B. en interesſant Udſigt over - Prof. Sverdrups Arbeide for at vœkke vort Folk til ſtorre og mere maalbevidſt Misſionstinteresſe. Jmidlertid var ikke dette nogen egent- lig Biografi, og Redaktionen har hele Tiden havt en Fgolelſe af, at et ubetalt Lofte hvilede paa den. Paa den anden Side er „Gasſeren“8 Spalterum ſaavidt indſkrænket, at det allerede af den Grund vilde vœære vanſkeligt at kunne levere en BViografi, der gik ud over, hvad vore Nyhedsblade- indeholdt allerede kort efter hans Dod. Jmidlertid udkom der-i Juni en overmaade velſkreven biografi Skitſe af den afdode, forfattet af Profesfor Wilhelm Petterſen. Det o
Show less

Title: Gasseren 1907, Page 364
Search Result: 362 of Home Misfions“ Paſtor Harbo fra Minneapolis og undertegnede. Desuden var Paſt. Berntſen fra Es8canaba, Paſt. Winther fra Peſhtigo af-Frikirken, ſamt Paſtor Herre og Paſtor Maſted E Den zie Kirke tilſtede endel af Modet. : Emnet for Samtalen om Jndremisſionen, 2 Kong. 7, 3—9, blev behandlet...
Show more362 of Home Misfions“ Paſtor Harbo fra Minneapolis og undertegnede. Desuden var Paſt. Berntſen fra Es8canaba, Paſt. Winther fra Peſhtigo af-Frikirken, ſamt Paſtor Herre og Paſtor Maſted E Den zie Kirke tilſtede endel af Modet. : Emnet for Samtalen om Jndremisſionen, 2 Kong. 7, 3—9, blev behandlet forſt, og indledet af Paſtor Harbo. De to ſidſte Dage ſamtaltes om Hedningemisſionen | Ï Tilknotning til Matt. 28, 18—20. Indledningsforedrag over dette Emne blev holdt af Prof. Helland. F Indledningsforedraget over Emnet for ace blev- det TA fremholdt; flart og overbeviſende, at Betingelſen og Forbe- “ redelſen for alt ſandt Misſionsarbeide var, at der blir gjort Mis- ſionsarbeide i vore egne Sjerter. : Det var kun da, naar vi fit erfjende og fole vor egen Nod, at der kunde blive Tale om, at vi funde ſe og fole noget af vore Brodres Nodog Elendighed. Og det var da, naar vi ved Troen paa ham, ſom af Kjœærlighed og Medynk med os gav ſit Liv 1 Doden, ſelv blir hjulpet ud af vor Nod og vor Jammer, at der kunde blive virkelig ſand og levende Interesſe for at hjælpe vore nodlidende Brodre. Der blev derfor baade af Indlederen og andre lagt ſtor Vegt paa den Helligaands Gjerning i Hjerterne og { Menighederne. Det blev fremholdt, at derſom der var liden Fnteresſe for Guds Riges Arbeide, baade hjemme iblandt vort eget Folk og for Hedningernes Frelſe, ſaa var det fordi, at den Jld, ſom Herren ſaa inderlig onſkedè allerede var tœndt, endnu.- fattedes. Men naar den tœndtes i Hjerterne og î Menighederne, og jo ſterkere den fik bræœnde, jo mere Interesſe og ſtorre Offervillighed |ﬀulde der blive baade for vort eget Folks Frelſe og for Hedningefolkenes Fndlemmelſe i Guds Rige. : JIndlederen af Emnet om Hedningemisſionen .fremſtillede for os Begivenhederne, ſom gik forud for Misſionsbefalingen: „Gaar der- for hen og gijorer alle Folk til Diſciple.“ Han pegte paa Diſciplenes Svaghed og Uduelighed til at eſter- Tomme og udfore Befaltngen, om Misſionens Trængſler, ſœrfkilt de Træœngſler, ſom vor Madagaſkarmisſion for Tiden er udſat for. Men at der dog alligevel ikke var nogen Grund til at tabe Modet: thi “han ſom ſagde, at vi ﬀal „gaa ud“, han har Magt til at rydde Hin- dringerne af Veien, ja kan endog bruge Misſfionens Fiender til at fremſkynde Gud8rigets Komme iblandt Hedningerne. __ Hedningentisſionen fik ogſaa en lidt mere praftiff Béhandling, da
Show less

Title: Gasseren 1907, Page 362
Search Result: 360 unde jeg læœgge Hœænderne vaa hin Konges Hoved og tonfirmere ham. Men til Hoitideligheden havde- af dette for ſaa vilde Folk for- ſamlet ſig 700 Perſoner, og det i et E ſom var blevet bygget af de indfodte kriſe. . Dette, mine Brodre, er blot Hogle: fag. Omrids, ſom jeg vilde Tegne for eder,...
Show more360 unde jeg læœgge Hœænderne vaa hin Konges Hoved og tonfirmere ham. Men til Hoitideligheden havde- af dette for ſaa vilde Folk for- ſamlet ſig 700 Perſoner, og det i et E ſom var blevet bygget af de indfodte kriſe. . Dette, mine Brodre, er blot Hogle: fag. Omrids, ſom jeg vilde Tegne for eder, for at beviſe den ſtore Kjendsgjerning, ſom jeg med Hele min Sjæl tror paa, at Jeſu Kriſti Evangelium intet uvirkſomt Evangelium er, og at det endnu den Dag idag beviſer ſin Kraft. Og hvad vi tilſlut vil lœre deraf, er ſimpelthen det, at Guds Velſig- nelſe aabenbarer ſig overalt, hvor dette Budſkab om ham bliver for- kundt. Men med dette Evangelium forſtaar jeg ilke nogen fold, glæ- » delos, treſteslos Kriſtendom, men det ſtore Glœdes8bud, ſom vidner om Guds Herlighed, om Jordens hgoieſte Skatte og Himlens hgoieſte Pris: om en fuld og fri Frelſe for alle! Og denne afhœnger viſtnok ilfe af vor ſvage Arm, men den er fuldbragt ved vor Herre Jeſus Kriſtus ſelv, ved hans Blods Loſepenge, hans Smertes Lon, ſom hans Naa- - degave. Uden den er ingen Velſignelſe at vente, hvad vi end vilde ſœætte i dens Sted. Enhver Forkyndelſe — var den end tilſyneladende _aldrig ſaa tiltræœkkende og til Ære for Kriſti Navn — er uden Virk- ning, hvis det ikke er et levende Vidnes8byrd for Kriſtus ſelv. Er iffe Kriſtus dens Kjerne og Stjerne, dens Grund og Fuldendelſe alt i alt, ſaa er det iffe det af Apoſtlerne forkyndte Evangelium, ikke det Evangelium, ſom Martyrerne har udgydt ſit Blod for, ſom omvender - Syndere og frelſer Sjælene fra Fordœærvelſen. Bliver derimod Kri- tus den ftorsfæſtede forkyndt i Troen og et troesfyldt Vidnesbyrd om ham, hans Perſon, hans Magt og hans Kjœærlighed aflagt, ſaa vil vi erfare, at det udover. ſin Virkning og vinder Sjœæle for Evigheden, det være her i det kriſtne England eller derude i det morkeſte Afrika. Den ſamme. Kraft fra oven, ſom paa Pinſedagen hiſt fyldte Huſet og udruſtede hine ſimple Mcœnòd, der dog ſad ſom Kriſti Evangeliums Banebrydere, med en uimodſtaaelig Magt til at bære Frelſens gode _Budſkab ud indtil Jordens Ende. — Denne Kraft er endnu forhaan- den, og den aabenbarer ſig ogſaa endnu i vore Dage. Om denne herlige Kjends8gjerning er jeg et levende Vidne, og ſom ſaadan ſtaar jeg idag for eder, forſaavidt det gjælder JIndre-Afrika. Ja, Evangeliet er, Gud vœære lovet, intet udbrugt, virkningslofſt Evangelium; dets Tid er ilke forbi, og der lever i det et evigt Livs8 Kraft, idet det aabenbarer en uforanderlig, i al Evighed levende og elende Frelſer. Som overalt, ſaa ſtaar ogſaa i Uganda Perſfonlig-
Show less

Title: Gasseren 1907, Page 363
Search Result: 361 heder for os, ſom for har fort et Liv i Skjændſel, Synd og ſædelig Forvorpenhed, men hvis Baand nu er brudt,-og-de glæder ſig over ſin Frihed. Paa dem er ſelv noget af Kriſti E ſynlig, af hans - Forbarmelſe og Kjeœrlighed. Men alt dette er ikke Reſultatet af den ſaataldte Civiliſation,...
Show more361 heder for os, ſom for har fort et Liv i Skjændſel, Synd og ſædelig Forvorpenhed, men hvis Baand nu er brudt,-og-de glæder ſig over ſin Frihed. Paa dem er ſelv noget af Kriſti E ſynlig, af hans - Forbarmelſe og Kjeœrlighed. Men alt dette er ikke Reſultatet af den ſaataldte Civiliſation, hvormed Landet nylig er kommen i Bersrelſe; nei, men det er ſteet ‘ved den allerhgieſtes Haand, ved en hgiere Magt, ſom har forandret -og renſet disſe Folks hele Liv og helliget ſelv Satans dybt ſunkne Tjenere og gjort dem til den evige Guds Naades 0g a levende Mindesmerker. (Ved E. H. i Norſk Misſionstidende). / Misſionsmodet i Marinette, Wis. Vi hidſœætter nogle Uddrag af en lœngere Korreſpondance til E af Paſtor Chr. Ytrehus om dette Mode, da „Gasſeren“s indſkrœnkede Spalterum ikke tillader at gjengive det i ſin Helhed: Vor Frelſers Menighed er den eneſte norſk Tutherſfke Menighed i Marinette. Den beſtaar af ca. 100 Familier, og er ſaaledes en gan- }ﬀe ſtor Menighed. At Menighedeùñ iffe har vœæret uvirkſom, E man en ganſke flar Forſtaaelſe af, naar man faar ſe den ſtore vakre Kirke, og den rum- - melige og trivelige Preſtegaard, ſom den har bygget, og, E det- op- : __Tyſtes, Menigheden ife ﬀylder en Cent paa. At dette har koſtet Menighedens Medlemmer ganſke .megen Vþp- - _ofrelſe, derom er der ingen Tvil; men det viſer derfor ogſaa, at der maa være ganſke megen Snteresſe ialfald for det lokale Menigheds- _arbeide. Dg hvor der er Interesſe, virket af Gud i Hjerterne for at Guds Rige maa gaa frem og Menighedsarbeidet bære Frugt til - Sjæles Frelſe paa det Sted, hvor den forſt og fremſt er ſat til at ar- beide, vil ogſaa JInteresſen for Guds Riges Arbeide udadtil, baade iblandt vort eget Folk og Hedningefolkene, blive torre, efter hvert ſom Menighederne gaar frem i Erkjendelſe af fit hoie og herlige Kald, at gjore alle Folkeſlag til: Seſu Diſciple. Her i Vor Frelſers Menighed, Marinette, var det at et af diſe torre Misſion8msoder afholdtes fra 31te Oktober til 3die November ſidſtleden. - Som Repreſentanter fra „Qitheran Board of Misfions“ nwdte — Prof. Hellañd fra Minneapolis og Misſionær Jerſtad, og fra „Board
Show less

Title: Gasseren 1907, Page 361
Search Result: 309 ſtand, fom havde ieemtalsi n: men lige til ſin Dod vedblev han at anſe fig — uretſærdigt behandlet af Yale College. _(Sluttes). Er Evangeliet enduu virlſomt? (Af Misſionsbiſkop Tucker i The Church Misf. Review). - (Slutning). Tre hele Dage varte Underhandlingerne, og Kampen — thi det var det...
Show more309 ſtand, fom havde ieemtalsi n: men lige til ſin Dod vedblev han at anſe fig — uretſærdigt behandlet af Yale College. _(Sluttes). Er Evangeliet enduu virlſomt? (Af Misſionsbiſkop Tucker i The Church Misf. Review). - (Slutning). Tre hele Dage varte Underhandlingerne, og Kampen — thi det var det i Virkelighed — ſvaiede hid- og did mellem os og hine Medi- cinmœænòd, ſom \ſtod bag Kongen. Jeg kan ikke erindre, at jeg paa hele min Misſionslobebane har merket Folelſen af en afgjorende Kamp “_‘ſaaledes ſom i hine tre Dage. -Men lidt efter lidt forſtummede Op- poſitionen, og da den tredie Dag gik til Hvile, var vor Seir afgjort. Vi fik Tilladelſe til at lære og at E og are nogle Evangeliſter tilbage i Landet. Vi lod tre fortræffelige Mœnd tilbage i Ankole og E atter hjemover. Saa ventede vi ſpændt paa de nœærmeſte Efterretninger — derfra. Disſe indlob og berettede forſt, at den ene og den anden ind- fodte lod ſig underviſe. Senere hed det, at Kongen var deres Elev, derpaa hans forſte Raadgiver og andre Hovdinger. i Maaneder forlob. Da indtraf de herligſte Bereiter Og hvad meldte de? En Dag kom Kongen med nogle af ſine Hovdinger : til Evangeliſten og forklarede ham: „Eſter det, du har ſagt os om Jeſus Kriſtus og hans Frelſe, kan vi ikke lœnger tro paa disſe vore Tryllemidler. Her er de; tag dem og gior med dem, hvad du vil.“ — „Net,“ ſagde Evangeliſten; „naar YF ikke mere tror paa dem, er det bedſt F tilintetgjor dem for alt Solket. Hvis vi derimod tager dem til os, kunde dit 'overtroiſke Folk tæntke, at vi nu benyttede dem \ fil vort Diemed.“ — Derpaa befalede Kongen -at tænde op en Jld foran hans Gaard. Da dette var ſkeet, indfandt han ſig ved are Middagstid og kaſtede for alt Folket fine ſamtlige værdifulde Amu- letter i Jlden: Hans Eksempel fulgte Forſteminiſteren og ‘andre. Hovdinger. Jlden blev holdt vedlige hele Dagen, og den ene efter den anden af Folket kom og kaſtede fine Tryllemidler i Flammen. Dertil er Guds Spon aabenbaret, at han ſal forſtyrre Djœvelens Gjerninger. JImidlertid er Gougeon og hans Förſteminiſter ſamt — ſtort An- tal af hans Folk blevet dobt, og. da jeg var ſidſte Gang i Ankole,
Show less

Title: Gasseren 1907, Page 360
Search Result: 358 ES “Eſter denne Tid ‘var hans forholdsvis korte Liv rigt paa Erfa- ringer. Der var Anfegtelſer og Kampe, haarde Strabadſer og tunge “ Stunder: men der var ogſaa Lys fra Herren og Velſignelſe over Ar- beidet, ſom fyldte Hjertet med Glœde og Tak. JF September 1739 begyndte han at ſtudere ved...
Show more358 ES “Eſter denne Tid ‘var hans forholdsvis korte Liv rigt paa Erfa- ringer. Der var Anfegtelſer og Kampe, haarde Strabadſer og tunge “ Stunder: men der var ogſaa Lys fra Herren og Velſignelſe over Ar- beidet, ſom fyldte Hjertet med Glœde og Tak. JF September 1739 begyndte han at ſtudere ved Yale College. Det var dog noget modſtræbende, at han reiſte til denne Læreanſtalt, da han var bange for, det vilde blive vanſfeligt at leve helt ſom en fri- ſten paa et Sted, hvor han mente at blive. omgiven af ſaa mange Friſtelſer. ' Han tsorſtéde efter Kundſkaber og. tog fat paa ſine Studier med ſaadan JFver, at han paa forholdsvis kort Tid opbrugte de Kræſter, han raadede over. Allerede det folgende Aar maatte han forlade Skolen paa Grund af nedbrudt Helbred ſom en Folge af for haardt og anſtrengende Arbeide. Ved helt at afholde ſig fra ſine Studier _ kom han dog ſaapas til Kræœfter igjen, at han efter $8 Maaneders For- lob kunde vende tilbage til Skolen for at fortſætte ſit Arbeide. __& hans tredje Aar ved Yale College hændte noget, ſom havde ſtor Jndflydelſe paa ham. Ved denne Tid havde en ſtor Væœkkelſe grebet Befolkningen i dette Land. Georg Whitefield var en af Vœk- Telſens Ledere. Flere af Studenterne ved Yale College var grebne af Vækkelſen, og blandt disſe var der nogle faa, ſom havde dannet en Tiden fortrolig Vennekreds, der ofte kom ſammmen til Bon og Sam- “ tale om aandelige Ting. Af disſe var Brainerd en. Det gik her, ſom det altid gaar, hvor en Flok unge Mennefſker bliver med 1 en aan- delig Vœækkelſe: Der bruges tildels mere . JFver end Visdom, en Svaghed, ſom man ogſaa vil tillæœgge Whitefield. En Morgen, efter _-at en af Sfkfolens8 Lærere havde ledet Andagten, blev Brainerd og to eller tre af hans fortrolige Venner ſtaaende en Stund i Salen. Brai- nerd blev ſpurgt af en af de andre, hvad han ſyntes om den Lærer, ſom havde lTedet Andagten, hvortil blev ſvaret: „Han har ikfe mere Naade end denne Stol.“ En yngre Student, ſont tilfœldigvis tod udenfor Dsren, havde hort, at disſe Ord blev udtalt uden at vide, hvem det blev ſagt om. Han havde fortalt det til en Kvinde i Byen, og hun fortalte det igjen til Sktolens Rektor, der kaldte til fig forſt den ene Student for at faa vide, hvem ſom havde været i Salen, og ſiden kaldte han disſe til fig, og Reſultatet af det hele blev, at Brai- nerd blev bortviſt fra Skolen udèn at faa fuldfore ſine Studier og tage ſin Eksamen. Denne uretfœærdige Handling bar han viſtnok med kri- ſtelig Taalmodighed og erkjendte tilfulde fin egen Skyld og Ufor-
Show less

Title: Gasseren 1907, Page 359
Search Result: 57 E Sa frygter, jeg har begaaet den utilgivelige Synd. 12. Seg er en gammel Synder, og om Gud havde tiltœnkt mig ‘Naade, vilde han have kaldt mig hjem til ſig for denne Tid.“ JF denne morke, fortvilede Tilſtand” E han lig Î DS over et Aar. ; Det var atter en Sondag. Om Aſtenen ſogte han Ves til...
Show more57 E Sa frygter, jeg har begaaet den utilgivelige Synd. 12. Seg er en gammel Synder, og om Gud havde tiltœnkt mig ‘Naade, vilde han have kaldt mig hjem til ſig for denne Tid.“ JF denne morke, fortvilede Tilſtand” E han lig Î DS over et Aar. ; Det var atter en Sondag. Om Aſtenen ſogte han Ves til det ſamme enfſomme Sted, ſom för nœvnt, for at bede. Han forſsgte at bede,.men ſyntes iffe Hjertet vilde vœre med. Hans tidligere Jver for Andagtsſtunder var forſvunden. Vi vil atter lade ham IEE for- tæœlle, hvad ſom hændte: „Jeg havde forſogt at bede — dog;, ſom jeg ſyntes, meget foles- loſt og meningsloft — i nœæſten en halv Time. Da, fom jeg gik i en mork, thf Skfovlund, aabnedes for min Sjœæls Syn og Erkjendelſe_ en uſigelig Herlighed. Jeg. mener ikke, at det var nogen udvortes - Glans, fox jeg ſaa iffe-noget ſaadant. Seller ikke mener jeg, at det var en indbildt Lysf\fifkfelſe nogen Steds i den tredje Himmel eller - noget af den Art; men det var en ny indre Erkjendelſe af Gud, ſaa- dan ſom jeg aldrig har havt det for, ikke engang noget, der har havt den mindſte Lighed med det. Jeg ſtod ſtille, undrende og beund-_ rende. Jeg vidſte, at jeg aldrig for har ſeet noget, ſom kunde ſam- menlignes med dette i Herlighed og Skjonhed. Det var vidt forſkjel- ligt fra al Foreſtilling, jeg ‘nogen Gang har. havt om Gud eller de guddommelige Ting. Jeg havde ingen ſœrſkilt Opfatning om nogen entelt Perſon i Treenigheden hverten. Faderen eller Sonnen eller den Helligaand; men det viſte ſig at vœre guddommelig Herlighed. Min Sjœæl frydede ſig med uſigelig Glæde over at ſe en ſaadan Gud, ét faa herligt guddommeligt Veœſen, og i mit Indre var jeg glad 7 og tilſreds over, at han ſfulde vœre Gud over alle til evig Tid. Min Sjœæl var ſaa indtagen i og henrykft over Guds Renhed, Kjœærlighed og Storhed og andre af hans fuldkomne Egenſkaber, at-jeg var helt opſlugt i ham i det mindſte til den Grad, at- jeg ife, ſom jeg fan huſke, for det forſte havde nogen Tanke om min egen Frelſe, og jeg tœnkte neppe paa, at der var en ſaadan Skabning ſom mig ſelv.“ Fra denne Dag regnede Brainerd ſin Omvendelſe. Han ſaa nu art Frelſens Vei og undrede ſig over, at han ikke havde ſeet den for 0g opgivet alle ſine egne Forſog paa at finde en anden Vei. „Om jeg kunde være bleven frelſt ved mine egne Gjerninger eller paa nogen anden Maade, fom jeg for havde optœnkt, vilde nu min hele Sjœæl have forkfaſtet det,“ figer han.
Show less

Title: Gasseren 1907, Page 357
Search Result: 909 Om dette Liv ſiger han videre: „Jeg havde et meget godt Ydre og hvilede udelukkende paa Udsovel- Jen af mine Pligter, endſfjont jeg var mig det ilfe bevidſt.“ — —. „Saadan fortſatte jeg lœngere Tid at ſtole paa min. ‘en Ret- : færdighed og vilde været helt fortabt, havde iffe Guds Naade alene...
Show more909 Om dette Liv ſiger han videre: „Jeg havde et meget godt Ydre og hvilede udelukkende paa Udsovel- Jen af mine Pligter, endſfjont jeg var mig det ilfe bevidſt.“ — —. „Saadan fortſatte jeg lœngere Tid at ſtole paa min. ‘en Ret- : færdighed og vilde været helt fortabt, havde iffe Guds Naade alene hindret det.“ Om Vinteren 1738, laa e han var nær 20 Aar gammel, i han med et revet ud af den Tryghed, ſom-hans ſtrenge Liv og gode Gjerninger havde fort ham ind i. Det var en Sondag Morgen, idet han ſogte et enſomt: Sted til Bon, at han fik ſe ſig ſom en fortabt Syn- der. Hele hans tidligere religioſe Liv og alle hans gode Gjerninger forſvandt med et, og han havde ingen Grund at ſtaa paa. Han tod der ſom en fortabt Synder uden Gud og uden Haab + Verden. ‘Nu fulgte en lœngere Tid af Anfegtelſe, Kampe og Mgorke, der _bragte ham DOE nœær, 9g i hvilke han vilde gaa irette med Gud. Han vedblev at bede, og han blev om muligt endda ſtrengere i fit Liv end for; men hans Sjœl fandt ikke Fred deri. Vi fal atter anfore en af hans egne Udtalelſer: „Jeg huſker en Aften i Sœrdeleshed, medens jeg ſpadſerte alene udenfor, at min Synd fremſtillede fig lig for mig, at jeg frygtede, - SS Jorden vilde revne under mine Fodder og blive min Grav, og at min Sjœl med et vilde blive kaſtet i Helvede, for jeg rak hjem igjen. Jeg \fyndte mig tilſengs, for at min Tilſtand ikke ſkulde blive bemerket af andre, hvilket jeg frygtede meget. Jeg vovede dog neppe at ſove det mindſte, for jeg ſyntes, det vilde vœret et tort Under, om miù Sjœæl var ude af Helvede næſte Morgen.“ : Han ſaa, at alle hans Bonner og gode ieri ES iffe hjalp til Frelſe, og dog var der i hans Sind et ſvagt Haab om, at Gud alli- gevel maatte tage noget Henſyn dertil. Naar hans Synd og onde Natur fremſtillede fig for ham ſom ovenfor nœvnt, fyldtes han med Rædſel. Og naar han ikke havde ſaa fterke Folelſer af fin Fordærvelſe, blev han ogſaa bange; thi da ſls- vedes han i ſine Bonner og var ikke ſaa ivrig i fin Gudsdyrkelſe. - Han fandt Feil ved Guds Forelſe med Menneſkeſlegten. Det forefom ham Uret, at Adams Synd \kulde forplante ſig til hans Ef- terklommere. Han sonfſfede, at der var en anden Vei til Frelſen end «Feſus Kriſtus, ja, kom endog ſaa- langt, at han onfſfede, der iffe var nogen Gud, e at der maatte vœre nogen anden Gud til at fon- trollere ham.
Show less

Title: Gasseren 1907, Page 358
Search Result: ham: 356 S lige Stunder var det iſœær folgende Sporgsmaal, ſom irriterede 4. Den guddommelige Lovs Strenghed. Han fandt, at det var umuligt for ham endog ved den aller ſtorſte Anſtrengelſe at holde den. Tidt fattede han nye Forſætter og gav ſig ſelv nÿe Lofter, men brsd dem lige ſaa ofte, og han...
Show moreham: 356 S lige Stunder var det iſœær folgende Sporgsmaal, ſom irriterede 4. Den guddommelige Lovs Strenghed. Han fandt, at det var umuligt for ham endog ved den aller ſtorſte Anſtrengelſe at holde den. Tidt fattede han nye Forſætter og gav ſig ſelv nÿe Lofter, men brsd dem lige ſaa ofte, og han ſyntes, Guds Lov var urimelig. 2. At Troen alene var Betingelſe fox at blive frelſt. Han ſyntes, Gud burde ſlaa af noget paa dette Krav og love ham Frelſe for hans oprigtige Bonner og alvorlige Beſtræbelſer. Men Ordet: „Hvo, ſom ikke tror, fﬀal blive fordomt,“ afar alt Haab. : 3. At han ikke kunde finde ud, .hvad Tro var, og hvad det vil ſige-at tro paa Jeſus og komme til ham. - Han mente, E vilde nok Tomme og tro, om han bare vidſte hvorledes. 4. Guds Suverwnitet. Han kunde ikke fórliges med, at Gud _alene ſfulde have Magt til at frelſe eller forkaſte ham: Stundom ſyntes det, fom det ſkulde gry ad Dag i hans Sjæl; “men det tyfnede_- til igjen, og Fortvilelſen var lige nœr. Medens han befandt ſig i Dente Stilling, ſkrev han folgende 12 Setninger : „L, Seg tror, at min Stilling er eneſtaaende, og at ingen har havt ſaga mange beſynderlige og forſkjellige Tanker ſom jeg. 9 Jeg har været bekymret meget læœngere end mange andre, jeg har kjendt eller lœæſt om, ſom er blevne omvendt og frelſt, og endda er jeg tilbage. D. Geg har modſtaaet verbena niere Kraft en lang Tid og frygter derfor, at jeg tilfidſt vil blive forladt af Gud. 4. Feg vil aldrig blive omvendt uden ſterkere Overbevisning og ſtorre Skræk i Samvittigheden. 5. Jeg har ikke Guds Ære ſom Maal for-noget af hvad jeg gior, og derfor kan jeg ife have Haab om Barmhzertighed: 6.- Jeg ſer ilke Syndens onde Natur, heller ikke E i min Natur; derfor er jeg modlsos. — 7. Fo mere jeg ſtræver, deſto mere blindt og haardt er mit _Hjerte, og vœærre blir jeg efterhvert. 8. Jeg er bange for, at Gud har aldrig viſt E mod en ſaa ond ſom mig. 9. - Feg frygter for, at jeg ife er udvalgt og maa derfor om- fomme. 10. Jeg er rœæd, at Naadens Dag er ſlut for mig.
Show less

Title: Gasseren 1907, Page 356
Search Result: 354 ſig at vœre en melankolſk Forretning, ſom odelagde min Jver for Leg. Dog, ak! denné-aandelige Bekymring varede kun kort. “ Tildels iagl- tog jeg private Andagter, og ſaaledes levede jeg i Fred i Sion uden Gud i Verden og uden mange Bekymringer, ſom jeg kan huſke, - til ‘jeg var over 13 Aar...
Show more354 ſig at vœre en melankolſk Forretning, ſom odelagde min Jver for Leg. Dog, ak! denné-aandelige Bekymring varede kun kort. “ Tildels iagl- tog jeg private Andagter, og ſaaledes levede jeg i Fred i Sion uden Gud i Verden og uden mange Bekymringer, ſom jeg kan huſke, - til ‘jeg var over 13 Aar gammel. Om Vinterén 1732 blev jeg revet ud af denne kjodelige Sikkerhed. Ved hvilket Middel det forſt kede, ved jeg üepße; men jeg blev meget foruroliget ved et Sygdoms- og Dods- tilfœlde i Haddam. Jeg bad nu ofte, vedholdende og ‘inderligt og fandt Behag i at læſe iſœrdeleshed Mr. Faneway's: „Token for Child- ren!“ Jeg folte- mig tildels meget bevœget under mine religisſe Svelſer, fandt megen Behag i at iagttage dem og haabede ſomme Tider, at jeg var omvendt eller i det mindſte paa en god og haabefuld Vei til Himlen og Saligheden, uden at jeg dog vidſte, hvad Omvendelſe var. Guds Aand ledede mig langt fremover ved dennè Tid.“ Jeg var ganſke dod for Verden; mine Tanker var nœæſten helt optaget med Omſorgen for min Sjæl, og jeg kan i- Sandhed ſige, at jeg var nœæſten overtalt til at blive en kriſten. Jeg blev ogſaa overmaade bedrovet og melan- fol ved min Mors Dod, ſom indtraf i Mars 1732. Men ſenere be=- gyndte min Omſorg for aandelige Ting at aſtage, og gradvis faldt jeg tilbage i en betydelig Grad af Sikkerhed, ſkjont jeg fremdeles _vedblev at bede.“ : Et Aar ſenere flyttede han fra ſit Hjem og boede de 4 folgende Aar hos en troende Familie i ſamme By „uden Gud i Verden“, ſom Han ſelv figer, endſkjont han hele Tiden vedblev at bede og iagttage ſine religioſe Pligter. Da han var 19 Aar gammel, flyttede han paa en Farm han havde, for at drive den; men han havde Lyſt til en videre Uddan- _nelſe, og forlod Farmen allerede det folgende Aar for at benytte ſin Tid til Studium. Han flyttede tilbage til Haddam og boede hos Paſtor Fiſke, af hvem han modtog Undervisning. Han iagttog nu mere end for ſine religioſe Pligter og vaagede med Strenghed over fine Tanker, Ord og Handlinger. Paſtor Fiſke anbefalede ham helt at opgive Selſkab med unge Menneſker og fun ſoge Omgang med œldre alvorlige Perſoner, og dette Raad fulgte han. Han figer: „Min Maade at leve paa var nu helt regelmœæsſig og fuld af Re- _Tigion, ſaadan ſom den var; jeg lœſte min Bibel mere end to Gange igjennem paa mindre end et Aar, brugte megen Tid hver Dag til “Bon og andre religioſe Pligter, og gav noie Agt paa Ordet, ſom blev prœædiket, og ſogte til det yderſte at bevare det.“
Show less

Pages

My Library: Giving; Hours & Directions; Augsburg ID; Finding & Ordering; Off-Campus Access; Equipment & Printing; Tech Desk; More...

Research: The Place to Start; Popular Questions; Study Rooms; Citation Guides; Consultations; Research Guides; RefWorks; More...

Teaching: Faculty Resources; Idun; Library Liaisons; Writing Lab; Gage Center; Copyright; Plagiarism; More...

Collections: Course Reserves; Books; Magazines, Journals, & News (Periodicals); Films & Video; Music; Databases A-Z; Archives; More...