Search results

(111,761 - 111,780 of 115,984)

Pages

Title: Gasseren 1914, Page 97
Search Result: 95 jaa han tœnkte vel med ſig ſelv, at jeg ffulde nu faa nok at giore for en Gangs Skgld. Og det fal. være viſt, at jeg havde nok den Dag. Desvœærre kom jeg bare til at'‘gaa did et Par Gange. Straks efter begnndte Paſtor Molvik Skole for Evangeliſterne og jeg benyttede da Anledningen til at læſc...
Show more95 jaa han tœnkte vel med ſig ſelv, at jeg ffulde nu faa nok at giore for en Gangs Skgld. Og det fal. være viſt, at jeg havde nok den Dag. Desvœærre kom jeg bare til at'‘gaa did et Par Gange. Straks efter begnndte Paſtor Molvik Skole for Evangeliſterne og jeg benyttede da Anledningen til at læſc med Kvinderne. Da Skolen var \ſlùt, reiſte jeg en Tur til Manaſoa og var. borte en Maaned. Da jeg ſaa fom tilbage i September begyndte Kabarhoſten, og de. fleſte af Kvinderne fik det travelt derme. Vi fortſatte dog vore regelmæs\ige Symoder hver Vge, men faa kom til Moderne. JF Midten af Dec- ember reiſte jeg til Tulear for at vœære med Mrs. Molvik. Som dere for har hort, fif de ſig en Spon den 28de December. Vi kom “alle tilbage den 21de Januar. : Det blev altſaa ingen Kvindeforening begyndt, forend den 29de Januar. Vi havde da vort Aarêmeode, og i den Anledning traktere- _de Mrs. Molvik med The og Brod. Mange modte frem den Dag, lige aa ſidſte Torsdag. Haaber de vil blive flinke nu en Tid ud- over. Kvindeforeningen®s Fortjeneſte ſidſte Aar belsgb fig til $56.12. Bed Siden af Arbeidet blandt, Kvinderne, er det de ſyge at uddele Medicin til, og de har været gonſke mange i det ſenere, ia Tige ſiden jeg fom fra Manaſoa i September. Jeg har ogſaa ofte gaaet ud i Byen til dem ſom har vœæret for ſyge at komme hid. Ja om alle disſe Menneſker, ſom er ſaa flittig at komme for Medicin, ogjaa vilde forſtaa at de behgver ( Sjœlen2 Læge. Men desværre er det yderſt faa, ſom ſer Nodvendigheden deraf. Men endſkjont det nu gaar ſmaat og trægt, vil vi dog iffe tabe Modet, hverken vi herude ellèr F derhjemme, men E og: vente, aa H nol gterne fomme i ſin Tid. -Hermed hjertelig Hilfen. til Lutheran Voard E Misſions og alle E Deres i ri tus forhundue, | e - n E nin en. “ Gaveforteguelſe. “Med Tak til Giverné exkjendes herved- Modtagelſen af folgende Gaver “fil Frifirkens Hébningemisfion: Den Litre Kvdf., Chippewa Mgh., ved Mrs. O: Sanders iváinbon, Minn. $10. L. T. Wastvedt, Clitherall „Minn. $1. “Mr: Jver J:=John- ſon, Sisſeton, S. D. $5. Mrs. Ingeborg Hofſtad, Eagle Bend, Minn.
Show less

Title: Gasseren 1914, Page 98
Search Result: 96 $5. Martin Halſtad, Lake Mills, Ja., ved Paſtor J. O. Arevik $50. Miſs Agnete Jenſen, Norw. Old Peoples Home, Norwood Park, Chicago $50. Ubenævnt, Colfax, Wis. $1. Paſtor C. J. Neſtvold og Huſtru, McLVille, N. D. $5. 14 Konfirmationsoffer | Lake Hendricks Maß. Minn., Paſtor Chr. G. Jorgenſens...
Show more96 $5. Martin Halſtad, Lake Mills, Ja., ved Paſtor J. O. Arevik $50. Miſs Agnete Jenſen, Norw. Old Peoples Home, Norwood Park, Chicago $50. Ubenævnt, Colfax, Wis. $1. Paſtor C. J. Neſtvold og Huſtru, McLVille, N. D. $5. 14 Konfirmationsoffer | Lake Hendricks Maß. Minn., Paſtor Chr. G. Jorgenſens Kald, ved Albert Hinsverf #01. v rx L hrd. 1, Cyrns, Minn., ved Paſtor Andrew. Olſon $20. Ed. Hegg, Starbuck, Minn., ved Paſtor O. Dahle $5. Chriſtian Walla, Seattle, Waſh., ved T. Heggeſeth $2. Audubon Misfionsforening, Minn., ved Mrs. Siverc Larſon $12.45. Andreas Hanſen, Ellendale, Minn. $1. Zions Kvdf., Evereſt, Kanſas, ved Miſs Jda Jacobſon $30. “Qe -Jsorgenſon, Montevideo, Minn. $1. Trefol=- digheds Mgh.s Kvdf., Oconto, Wis., ved Mrs. YJ. A. Moe $5. “Til Kinamisſionen. Bethel Mgh.3 Misſfionsforening, Erickſon, Man., ved Mrs. M. Gusdal $20. Mrs. Jver JY. Johnîfon, Sisſeton, S. D. $5. Fra afdode Glaydis Oudal, Mpls., Bankbog og Spareſfillinger $1.73. “Paſt. C. J. Neſtvold og Huſtru, McVille, N. D. $5. Mes. A. Bratlie, Leeds, N. D. $2.50. Nordlands Kvdf., Minn., ved Mrs. J. B Johnſon $25. Til Pigeaſylet paa Madagaskar. Zions Kvdf., Aneta. N. D., ved O. E. Olsgard- $20, Alice og Leonord Muehr, Duluth, Minn., ved Mrs. L. Arneſon $2. Udbyite af en Barne- feſt i Bethel Mgh., Paſtor IJ. A. Stabneys Kald, ved Lauritz Olſon, ind=- ſendt ved L. P. Larſen, Gig Harbor, Waſh. $5. : : - Til Underhoïd af Evangeliſter og Lærere, - Bethania College Misſionsforening. Ererett, Waſh., ved Prof. Laur=- hammer $25. Bethania College Misſionz3forening, Everett, Waſh., ved Prof. Laurhammer $16.50. Zions Mgh.3 Kkvdf., Hillsboro, N. D., ved Mrs. O. A. Kaldor $36. YV. Flaaſtad, Sacred Heart, Minn. $40 J. H. Blegen, Kasſercr L. B. M. Judho1d: Paa hellig Grund, — Aarsberetning fra Pigeaſylet 1913. (Slutn.} — JFndberetning fra Manaſoa 1913. — Fra St. Auguſtin. — Gavefortegnelſe. „Gasſeren,“ udgivet af „Lutheran Board of Misſions“ i Madagaskar- misſionens Juntérésſe og redigerét af Profesſor Andréèas Helland og Paſtor M. Rufsvold, udkommer den 8die Lordag i hver Maaned og koſter 50è om Aaret, Poſtporto iberegnet. Beſtillinger indfendes i Bladets Adresſe: Gasſferen, 822 Cedar Ave., Minneapolis, Minn. : Gasseren, a periodical, devoted to the interests of foreign missions : especially in the island of Madagascar, published monthly by The “Lutheran Board of Missions, Minneapolis, Minn. Professor Helland, Editor; Rev. M. Rufsvold, Assistant Editor; Professor J. H. Blegen, Manager. Subescription price 50 cents a year in advance. Addreas: Gasserén, 822 Cédar Avenue, Minneapolis, Minn. Feolkebladets Trykkeri, Minueapylis, Minn.
Show less

Title: Gasseren 1914, Page 99
Search Result: Gauss CV CN. No. 7. | Minneapolis, Minn., Juli 1914. | 14de Aarg. Entered as second-class matter March 5, 1909, at the Post Office at Minneapolis Minn., under the Act of Congress of March 3, 1879. Misſionen ved Frikirkens Aarsmode. m — Sekretærens Judbcretning. Til Den lutherſfe Frikirkes...
Show moreGauss CV CN. No. 7. | Minneapolis, Minn., Juli 1914. | 14de Aarg. Entered as second-class matter March 5, 1909, at the Post Office at Minneapolis Minn., under the Act of Congress of March 3, 1879. Misſionen ved Frikirkens Aarsmode. m — Sekretærens Judbcretning. Til Den lutherſfe Frikirkes Aarsmsde! Af Grunde ſom Aarsmodet let vil forſtaa, er det vanſkelig for mig iaar at afgive nogen fyldig Overſigt over vort Hedningemis- ſfion8arbeide. Jeg ſkal derfor fun paapege en Del Sager, ſaaledes ſom de forelaa, da jeg i Begyndelſen af April tiltraadte min Reiſe til Norge. Et af de meſt betydningsfulde Skridt ſom blev légat af forrige Aarsmsode, var at anbefale Optagelſen af egen Kinamisſion for Den Tutherſke Frikirké. For at efterlomme denne Beflutning blev der for L. B. M. iaar væſentlig to Ting at gjore: at finde Arbeidere og at finde Arbeid8mark. Hvad det forſte angaar, da er Reſultatet dette, at Paſtor Oscar Anderſon forhaabentlig vil gaa ud i vor Misſions Tjeneſte eſter at have faaet nogen videre, fpecielt inedicinſ Uddannelſe. Dernœſt har Direktionen for L. B. M. kaldt Kandidaterne Lars Hompland og Peder Konſterlie, og disſe har modtaget Kaldet. Den forſte reiſer, om Gud vil, ud til Misſionsmarken allerede i Sommer; den ſidſt- nœvnte onſfer at blive hjemme et Aars Tid. En kvindelig Arbeider har tilbudt fin Tjéneſte og fortſœtter nu paa Direktionens Opfor- dring ſin Uddannelſe. Men vi har ikke anſeet det for tiïraadelig at ſende ud Kvinder, forend Misſions8mark er fundet og en Station fiebt eller bygget. : Hvad Misfionsmark i Kina angaar, da har Direktionen henvendt
Show less

Title: Gasseren 1914, Page 104
Search Result: 102 paa det varmeſte anbefale, at Aarsmpsodet ſvarer ja paa vore Misfio=- nœrers Bon, Det vil have Betydning for dem, og det vil have Be- . tyduing for Ledelſen og Arbeidet herhjemme. Men det vil i denne Forbindelſe være rigtig at bære i Erindring, at Ledelſen af vor Misfion allerede nu kræver...
Show more102 paa det varmeſte anbefale, at Aarsmpsodet ſvarer ja paa vore Misfio=- nœrers Bon, Det vil have Betydning for dem, og det vil have Be- . tyduing for Ledelſen og Arbeidet herhjemme. Men det vil i denne Forbindelſe være rigtig at bære i Erindring, at Ledelſen af vor Misfion allerede nu kræver iffe jaa liden Tid og at en Udvidelſe af Arbeidet vil giore det yaatrævet, at der. fſaa ſnart ſom- mulig blir gjort noget for, at den ſom maatte blive valgt ti! Sekretœr blir ſat iſtand til at ofre mere Tid og læœgge mere Arbeide paa at fremme Misfionsfagen end hidtil bar været Tilfœldet. % * EN Vort Misfionsblad „Gasferen“ har ogſaa dette Aar fortſat ſit ſtille Virke. Der blev udgivet et torre illuſtreret Julenummer, nœrmeſt ianledning af vor Misſions 25-aarige Beſtaaen. Det Haab vi havde om, at dette ﬀulde virke opmuntrende og tilffyndende paa Misſfionsvennerne, faaledes at Bladet kunde faa et egei Abonnent= antal, gik des8værre fun delvis i Opfyldelſe. Negnikap for Bladet vedlægges ſom Bilag No. 2. Lad mig ſaa tililut nævne, at jeg Tige efter min Ankomſt tik Norge havde den ſtore Glæde at overvære FJndvielſen af den nye Bygning' ved Det norſke Misfionsſelſtabs Misſionsjkole i Stavanger. Ved denne Leilighed fom ſaa ofte ellers fik jeg et Tevende Jndtryk af, at vor Misfſion paa Madagaskar omfattes med megen Kjœærlig= hed og Sympati ogſaa herhjemme. | | Og nu er det mit inderlige Dnſke, at Gud i Naade maa. boîte Hjerterne og give Vi8dom og Kijiœærlighed, Ydmyghed og Anſvars= folelſe, ſaa J maa faa et godt AarSsmode. Gud har givet Den Tutherſke Frifirfe et ftort og herligt men ogſaa vigtig og anſvar8= fuldt Kald. Lad os ikke glemme det, og lad os ſtedie mindes, at vi fﬀal aflœgge Bud Regnſkab for vor Husholdning. X broderlig Ærbsodighed, ' Andreas Helland. p. t. Kriſtiania, 26de Mai 1911. ö
Show less

Title: Gasseren 1914, Page 105
Search Result: 103 Reſolutiouer antaget af Frikirkens Aarsmode i Brainerd, Miun., i Anledning vor Hedningemisſiou, 1. Frikirken glæœder ſig over og takker Gud for den vokſende MiZ- ſionsinteresſe blandt vort Folk, idet den ved Siden af Arbeidet paa Madagaskar har faaet ¡Frimodighed til at optage Arbeide i Kina....
Show more103 Reſolutiouer antaget af Frikirkens Aarsmode i Brainerd, Miun., i Anledning vor Hedningemisſiou, 1. Frikirken glæœder ſig over og takker Gud for den vokſende MiZ- ſionsinteresſe blandt vort Folk, idet den ved Siden af Arbeidet paa Madagaskar har faaet ¡Frimodighed til at optage Arbeide i Kina. 92. Ligeledes glœder vi 08 over og takker Gud for at Acbeidet i det fvundne Aar er udfort under gunſtigere Forholde og at vore MiZ3- fionœrer har faaet arbeide med negenlunde god Helbred. ©. Det er os en Glœde at Paſt. A. W. Halland og Huſtru er naaet vel frem og allerede i Misfionens Arbeide og at Paſtor Bjorgan og Huſtru efter fit Ophold 1 Paris ſtaar- færdige til til at drage ud til Madagaskar, ſamt at der er flere unge Mœnd og Kvinder der ſtaar villige til at ofre fig i Misfionens Tjeneſte. 4. Aarsmodet tilſtemmer at Kand. teol. Leif Awes faar to Aars Tid i Frankrige til Sprogſtudiunt. : / 5. Frikirken har taget paa ſig et ſtort Anſvar ved at udvide ſin Misſfions8mark, og derfor krœves en tilſvarende ſtorre Opofrelſe for at mode de ſtigende Udgifter for at ikke Sagen ſkal lide derved; der- for ſœttes Budgettet til ca. $25,000. 6. -Aar83modet anbefaler en fœlles Kasſe for Kina- og Mada- gaskarmisfionen. ; 7. Aarsmodet udtaler ſin Taknemmelighed for de værdifulde Oplysninger vi har faaet angaaende et Misfionsarbeide i Kina fra de forſtjellige norſk og norſk amerikanſfe Selſfaber. Og vi glæder os over den Broderlighed og Henſynsfuldhed der er meilem Arbei- derne paa Madagaskar. | S5. YAarsmodet tilſtemmer Misſions8onferénſens Begjœær om at Lutheran Board of Misfions* Sekretær aflæœgger Misſion8marken ct Beſog og L. B. M. bemyndiges at efterkomme dette Begjær ſaa ſnart det ſer fig iſtand dertil. : 9. For at fremme Misſfionsinteresfe var det onſfteligt at -„Gas8- ſeren“, vor Mis\fions Tal8mand, maatte findes i hvert Hjem. Derfor opmuntres Preſter .og Menighedsfolk til at arbeide for dens Ud- bredelſe.
Show less

Title: Gasseren 1914, Page 120
Search Result: 118 Brendevin og drikker op. Vi drikfker ikke Brendevin men \jpiſer Kjod; og derſom vi dermed ſpiſer op vore Slægtninger, ſaa drikker F dem op. 2, Mange afſtaar fra at ſpiſe Kjod ved Begravelſer for derved at læœgge for Dagen ſin Sorg over den afdode og ſin Sympati meDd de ſorgende Slægtninger....
Show more118 Brendevin og drikker op. Vi drikfker ikke Brendevin men \jpiſer Kjod; og derſom vi dermed ſpiſer op vore Slægtninger, ſaa drikker F dem op. 2, Mange afſtaar fra at ſpiſe Kjod ved Begravelſer for derved at læœgge for Dagen ſin Sorg over den afdode og ſin Sympati meDd de ſorgende Slægtninger. 83. Naar en rig Mand — Rigdommen blandt Gasſerne beſtaar i Kvæœg — der, ſaa maa meget Kvœg ſlagtes. Ofte ſlagtes 20—30 for at deres Eier kan faa en hœæderlig Begravelſe.“ Fo flere Kvæg der ſlagtes jo ſtórre Ære for den dode og for Slœgten. Kjodet af disſe ſpiſes da af dem, ſom er tilſtede ved Begravelſen og deres Venner. Derfor reiſer ogſaa ofte det Sporgsmaal ſig: Mon ikke nogen har _dræbt ‘den dede for at faa ſpiſe Kjod: thi det er Gasjerne over- maade glade i. Og ſom andre hedenſke Folkeſlag er ogjaa Gasſerne meget overtroiſke. De tror, at et lidet Tryllemiddel, ei lidet Træ- ſtyle, et Perlebaand eller et Styïke af et Horn, ſon de. kiöber hos Troldmanden og lœægger i ſine Fienders Huſe eller under Dsren, har Magt til at drœbe. Saadanne Mistanker er meget almindelige ‘blandt dette Folk. Derfor er det mange ſom ikke fpijer Kjod ved Begravelſen kun for at befri ſig for ſaadan Mistanke. Det blev- ogſaa fremholdt, at disſe, ſom ſaa mange andre hedens- ſe Skike, holder paa at miſte mere og mere af ſin Magt over Fol- fene. Og nogen af Talerne var af den Mening, at Tiden nu var | kommen for de triſtne til ganſfe at ignorere denne hedenſfe SHE. Andre troede dog, at det i lige Tilfœlder er bedſt at tage lidt Henſyn til Hedningernes Folelſer ogſaa, og ilfe forarge dem for Mads Skyld. Mandag Aſten ſamledes vi igjen i Kirken Kl. 7. Tre af de ind- fodte Arbeidere holdt korte Taler. Men det, ſom vakte meſt Jnteres- ſe den Aften, var en Del Lysbilleder, ſom Dr. Dyrnes foreviſte. Kirken var fyldt til Trængſel, og mange ſtod udenfor og ſaa ind igjennem Vinduerne. : Sesfionen aabnedes med Seabien af Olafa. Derpaa indledede Paſtor Johaneſa det af ham opſtillede Samtaleemne- Kol. 3, 1. 2. Kan ikke forſgge paa at gjengive, hvad der blev talt om dette Guds Ord. Skal kun nœvne, at der blev gjort opmerkſom paa Kap. 2, 20 og-3, 3, og at kun de, ſom ſaaledes dor med Kriſtus fan opreifes med ham. Der blev ſiden talt meget baade om den rette Forſtaaelſe af
Show less

Title: Gasseren 1914, Page 121
Search Result: 119 denne Formaning og om Nodvendigheden af at folge den og ſoge det ſom er oventil. : To af Spsorgsmaalene vaa Programmet ſkal jeg gaa forbi, da der ife blev nogen nœvneværdig Diſkution om dem. Det ene var ſaa ſelvindlyſende, at der blandt kriflne Lutheranere ifke funde blive Tale om nogen...
Show more119 denne Formaning og om Nodvendigheden af at folge den og ſoge det ſom er oventil. : To af Spsorgsmaalene vaa Programmet ſkal jeg gaa forbi, da der ife blev nogen nœvneværdig Diſkution om dem. Det ene var ſaa ſelvindlyſende, at der blandt kriflne Lutheranere ifke funde blive Tale om nogen vœæſentlig Meningsforſkjel. Det andet blev beſvaret under Samtalen over Kol. 3, 1. 2. Vi er nu tomne til det ſidſte Punkt ſom blev behandlet nemlig: AarsSmodet og Kollekten. Som ovenfor nœvnt har vi havt to ſtore Moder om Aarect, fom vi har kaldt Aarsmsode og Seksmaanedersmsode eller „Jſanenimbo- lana.“ Det forſte har værect holdt her i St. Auguſtin, det fidſte þaa Manaſoa. Denne Ordning fandt vi det nodvendigt at forandre der- hen, at vi i Fremtiden kun har et ſtort Fœllesmgde for hele vor Mis- ſionsmark, ſom da med rette vil funne faldes Aarsmgede. Grunden til denne Forandring var nœrmeſt den Beſtemmelſe ſom findes îï Neviderede Statuer for Den luth. Frikirkes Hedningemisſions Kap. 5, 10. Dog kan det bemerkes, at Forandringen maaſke havde blit gjort om ikke Statuerne havde frævet det; thi af Henſyn til Afſtan=- den og andre prafktiſfe Vanſkeligheder anſer vi det for mindſt lige- ſaa tilfredsſtillende at have fun et Fæœllesmpde om Aaret, og da heller, om det viſer ſig nodvendig, forlœnge Tiden for dette Mode. Med Henſyn til Kollekten dreiede Samtalen fig om, hvad Pen-- gene ﬀfulde bruges til. Det blev oplyſt, at der var ca. $24 i Kasſen. Og alle var enige om, at disfe Penge burde faa arbeide, - men det blev udſat til næſte Aarsmsode at beſtemme,- hvad de ſﬀal bruges til. Tirsdag Aſten var det Afſledsfeſt. Tre Talere var opfort paa Programmet: Elia, St. Auguſtin, Moſeſy, Mahafaly og Auguſtin, Tanoſy. Siden var der flere ſom fottſatte med korte Vidnesbyrd og Bon. Kl. 10 luttede Modet. Naar vi’ fal ſe tilbage þaa et netop afholdi Mode, ſaa friſtes vi ofte til at ſige, at det var det bedſte, vi har havt. Jeg fal dog ife give efter for denne Friſtelſe nu. Skal kun ſige, at vi havde et godt Mode. Fremmspodet var ſtorre end vanlig; og Jnteresfen var god og jevn under hele Modet. Vi har derfor Grund til at haabe, at den Sœd ſom blev udſaaet under Msodet ogſaa il faa fœſte Rod- der, ſaa den kan bœære nogen- Frugt. Vi havde ogſaa den Glæde at have Dr. Dyrnes og Pa ltor Sal:
Show less

Title: Gasseren 1914, Page 110
Search Result: 10s gangémaade. De Gaver ſon ÿydes til et eller andet Sœærformaal er jom en Regel ikfe tilſtræœktelig, hvorfor de almindelige Misfionsga- ver maa anvendes ogſaa til Stotte for de ſpecielle Grene. Det vilde derfor vœre meget uheldigt, om en ſœrſkilt Gren af Arbeidet ſkulde være afhœngig kun af de...
Show more10s gangémaade. De Gaver ſon ÿydes til et eller andet Sœærformaal er jom en Regel ikfe tilſtræœktelig, hvorfor de almindelige Misfionsga- ver maa anvendes ogſaa til Stotte for de ſpecielle Grene. Det vilde derfor vœre meget uheldigt, om en ſœrſkilt Gren af Arbeidet ſkulde være afhœngig kun af de Bidrag ſom af Giverne var beſtemt for ſamme. Thi ſelv om Jnteresſen for en ſœrſſilt Gren blev ſaa ſtor, at de fleſte af Gaverne blev beſtemt for den, ſaa vilde jo iffe Mis- ſionen vare tjent med, at de andre nodvendige Grene dâf Arbeidet blev forſomt eller maatte opgives. Desuden vilde der paa den Maade kunne blive meget et Aar og meget mindre et andet Aar for en en- felt Gren. Men Arbeidet maa dog drives ſtadigt og ſoges opret- holdt i dets forſfjellige Grene, enten Gaverne er ftore eller ſmaa til det ſpecielle Formaal. | Forholdet med Henſyn til Kina og Madagaskar vil blive paa famme Maade. De ſom ſœærlig interesſerer ſig for Kinamisfionen, - vil faa Anledning at arbeide og ofre for den. Og Regelen vil vis- ſelig blive den ſamme ſom for, at ife alene vil de Gaver, ſom ſpe- cielt er beſtemt til Kina, maatte anvendes der, men ogſaa andre Misſtonsgaver, ſom ike af Giverne er beſtemt til nogen ſpeciel Gren af Arbeidet. Thi det tor vel anſees for givet, at en ſtórre Del af Misſtions8gaverne vil herefter ſom hidtil blive givet uden nogen ſœær- kilt Beſtemmelſe, hvor de ſkal anvendes. Hedningernes Frelſe vil jo forhaabentlig vœre Hovedſagen for mange. Enten de er Gas8fere eller Kineſere vil derimod vœære et ſekundært Spgrg8maal. Grundene, altſaa for at have en fœlles Kasſe for Hedningemis- ſtonen, vil faaledes indſecs at vœre baade mange og afgjorende. Fri= Tirfen vil have fun en Sedningemisfion og drive denne med doh- belt Kraft, efter at Arbeid8marken er bleven udvidet til at omfatte ogſaa Kineſerne. Saalangt Evne og Kraft ræœkker vil den arbeide baade for Kineſeres og Gasſeres Frelſe, da den ene Hedntngeſjæl er - ligeſaa Ttoſtbar for Gud ſom den anden. Den vil iffe ſœtte det ene Folf op imod det andet og opmuntre til en ſynlig Revaliſering mel- lem Misſ\insfolket herhjemme til Skade for Arbeidet baade Kandt det ene og det andet Folf. Men i Lighed med andre, ſom driver Misſion ti flere Lande (for Eks8empel Det norſke Misſtionsſelſkab og Den forenede Kirke) gjore alt, den ved Gud3 Naade kan, baade for Kineſernes og Gasſernes Frelſe, uden at dele Arbeidet og Kasſen i to ſelvſtændige og uafhængige Dele. Og L. B. M. vik visſelig giore
Show less

Title: Gasseren 1914, Page 111
Search Result: 109 fit til, at Arbeidet blir ledet med ſaadan Visdom og Kraft 1 begge Lande, ſom Henſynet baade til Civernes Dnike og de praftiſke For- holde tilſiger. | Saa lad os alle endrœgtigen med fidi Alvor i Bon og Tro til Gud vœære med at loſe den ſtore Opgave ſom han ogſaa har betroet Gr i Arbeidet for...
Show more109 fit til, at Arbeidet blir ledet med ſaadan Visdom og Kraft 1 begge Lande, ſom Henſynet baade til Civernes Dnike og de praftiſke For- holde tilſiger. | Saa lad os alle endrœgtigen med fidi Alvor i Bon og Tro til Gud vœære med at loſe den ſtore Opgave ſom han ogſaa har betroet Gr i Arbeidet for Hedningernes Frelſe. : Vi onfker at tilfoie, at dette blot er vort perſonlige Syn paa denne Sag og ikke er ment at være fosen Autoritativ Udredning af Spsorg$maalet. ' M. R. Aſſkedsfeſt for Paſtor Hompland. Onsdag Aſten den 2den Juli blev der afholdt en hyggelig Af- ſkedsfeſt i Trefoldighedsfirken, Minneapolis, for Paſt. Hompland, Frikirkens forſte Udſending til. Kina. Feſten blev foranjtaltet af Menighedens Ungdomsforening og ledet af Paſtor Hagen. Taler blev holdt af Paſtor W. M. Hagen ſom ogîaa aabned meè Andagt, ſamt af Prof. Sverdrup, der talte paa Skolens Vegne, og af M. Rufs8vold, paa Misfionsboardets Begne. Dr. C. M. Roan og Prof. John Evjen holdt ligeledes Taler, ſamt Misfionœr Homp- land ſelv, der aflagde et meget varmt og troesfreidigt Vidnesbyrd. Vi fﬀfulde meget onſke at vi kunde meddele Fndholdet af disfe forſtjellige Vidnesbyro. Men for Rummets Skyld maa vi ind- frœænke o8 fun til at meddele nogle Brudſtykker af Paſtor Homp- lands Tale. : Han begyndte med at udtale at denne gribende Feſtſtund vilde hos ham afſœtte Minder, ſom vilde folge ham Livet igjennem. Ve- moden ved at filles med Venner ved Skolen og Menigheden, hvor han i ſaa mange Aar havde havt fit aandelige Hjem, mer end- op- veiedes dog af Glæden over den Kjœrlighed han var omgiven af og den Forvisning at Herren er med ſine efter ſit Lofte alle Dage. Han var af mange bleven modt med Sporgsmaalet: Hvorfor forlade Fædreland og Venner og gaa ud til Hedningerne? Dette Spsorg8maal, ſom naar det blev gjort af kriſtne Menneſkex, ife kunde undgaa at ſmerte ham, vilde han ſoge Ttortelig at beſvare. Grunden var for det forſte denne: Gud vil dei. Guds Vilje, at alle Folkene fﬀulde blive gjort til hans Diſcivle, var jaa lar o /
Show less

Title: Gasseren 1914, Page 112
Search Result: 110 afgjorende for ham, at han iffe funde undlade at folge den. Og jom hine forsfarere, der ſggte at udfri den hellige Grav, blev opild- net og ſtyrket ved Kampraabet: „Gud vil det, Gud vil det!“ faa var det ogſaa for ham, den drivende Kraft, der drev ham ud til Hed- ningerne med Korſets...
Show more110 afgjorende for ham, at han iffe funde undlade at folge den. Og jom hine forsfarere, der ſggte at udfri den hellige Grav, blev opild- net og ſtyrket ved Kampraabet: „Gud vil det, Gud vil det!“ faa var det ogſaa for ham, den drivende Kraft, der drev ham ud til Hed- ningerne med Korſets Evangelium. Den næſte Grund var, at han folte det ſom ſit Kal d, Guds Kald til ham, ſom han var fuldt lar over. Dette Kald kunde han ilke unddrage fig uden at ſvi igte. Han vilde folge dette Kald. : En tredie vœgtig Grun d var, at det mabtedoniſke N pd- raab Tyder fremdeles nu ſom det lod hin Gang. til Paulus: „Kom over og hjælp os!“ Det luder fra de mange dgen- de Hedningeſjæle, ſom dagligen gaar ind i Fortabelſens grufulde Mgorke: det lyder fra den doende Olding, der dor uden Haab og uden Gud; fra den unge Gut og Pige, ſom træller i Afguderiets frygte- lige Lænker; fra den hjerteknuſte Mor ſom ofrer fit Barn, ſit Livs- frugt til de grumme Afguder. Disfe Nodraab lyder til hans Sjœl og driver ham til at gaa ud med Frelſens Budſkab. Det var nœvnt, at Stunden var en Glœdesſtund. Og for ham var det det i Sandhed. Han var glad, forſt fordi han folte ſig baá- ren af Guds uſvigelige Lofte, ſom han gav ſine Budbœærere, ſom ſin ſidſte Vilje: for det andet, fordi han vidſte ſig baaren af mange Venners Kjœærlighed og Forbön; og det var en ſtor Grund til rig Glæde og Troſt for ham. For det tredie var han glad fordi han fulde iffe læœnge \ſtaa alene der ude. Flere unge havde ſagt til ham: „Vi vil ſnart komme efter til Kina.“ Dette at Herren havde vakt Trangen og Beſtemmelſen hos flere gudſrygtige- unge Mœænd og Kvinder at ofre ſig for Sedningernes ES var en Kilde til rig og herlig Glæde for ham. Det har været ſagt, at Optagelſen af Arbeidet i Kina vil ſade Arbeidet paa vor gamle Misfionsmark Madagaskar. Skulde dette blive Tilfœldet vilde det blive en -Aarſag til dyb Sorg for ham. Men han troede iffe det vilde ﬀe. Tvertimod. Siden Beſlutningen om at optage Arbeide i Kina blev fattet havde tre af hans Klasſe og andre ſtillet ſig frem færdig til at gaa til Hedningernè. Og ſom det har gaaet med at faa Arbeidere. treode han fiffert det vilde gaa og- ſaa med at faa Midler til Arbeidets Drift. Herren vilde nok kaffe
Show less

Title: Gasseren 1914, Page 113
Search Result: 111 baade Midler og Mænd til at fremme den GBjerning han har .vetroct 08. Saa tilſlut en inderlig Tak til Trefoldigheds Menighed og Ung- domsforening for al Hygge og aandelig Glæœde og Velſignelje, han havde nydt iblandt dem. Saaledes var Hovedtankerne i denne hjertevarme Afſkedshilſen, jom lœnge...
Show more111 baade Midler og Mænd til at fremme den GBjerning han har .vetroct 08. Saa tilſlut en inderlig Tak til Trefoldigheds Menighed og Ung- domsforening for al Hygge og aandelig Glæœde og Velſignelje, han havde nydt iblandt dem. Saaledes var Hovedtankerne i denne hjertevarme Afſkedshilſen, jom lœnge vil mindes med Glæde af alle tilſtedeværende. Paſtor Joſeph Michaelſon ſang flere Sange, og Prof. Urſeth ſpilte Fiolin. Eſter Programmet ſerveredes Forfriſkninger af en Kinamisſionsforening iſammen med Menighedens Ungdomsfor- ening. FJ det hele var det en meget ſtemningsfuld og hyggelig Feſt- itund. IER : Misfionær Hompland begav ſig allerede Lordag den Ade paa Reiſen til Norge, hvorfra han efter et tort Beſog fortſœtter Reiſen videre til Kina. M. R. Vor Heduingemisſionskasſe er tom! Ved Aarsmodet blev der rapporteret en Kasſebeholdning i Hed- ningemisfionsfasſen paa lidt over $800, og MisſionSvennerne tcœnkte fanſfe at det da iffe havde nogen Haſt med at indſende Misſionsbi- drag. Men 1 ſaa Fald er det nu paa Tide at forandre denne feil= agtige Tænkemaade. Straks efter Aarêmsodet maatte der nemlig gjores en: Udbetaling til. Misfions8arbeiderne, og da blev Kasfen tom, for alle havde faaect ſit vanlige Bidrag. Saa \fkulde vor forſte _ Kiamisſionœr udruſtes med Midler til Udſtyr og Reiſepenge, og med en tom Misſionskasſe havde dette fine Vanfſkeligheder. Men Kas- ſereren har midlertidig ſorget for Udvei i Haab om at Frikirkens Misſionsvenner vil \ﬀynde fig at ſende ind Miéfion8gaver, naar de hörer at der er Mangel, og ſende ind ſaa rigelig at vi faar nof til __Misſfionens Drift. Det blir nodvendig for Frikirkens Menigheder at huſfe paa, at naar vi ftalder og udſender flere og flere Misſions- arbeidere, ſaa maa vi ogſaa oge Visſionsbidragene i Forhold dertil. Vi har jo nu paa forholdsvis kort Tid mer end fordoblet Antallet af Misſionsarbeidere og det betyder at vi ogſaa tdetmindſte maa for- doble Misſfionsbidragene, og det ſaa meget mere, da vi har beſlut- - tet at udvide vor Misſionsvirkſomhed ved at optage ny Misſions-
Show less

Title: Gasseren 1914, Page 108
Search Result: 106 Hermed de bedſte Dniker og ES Hilſener fra alle eders Ud- ſendinger. Maa Serrens vor Guds Velſignelſe være over Aarsmsodet 0g alle Forhandlinger. Deres Hengivne, l IJ. D. Dyrnes. Vor Misſions Stilling. : Ved at gjennemlæſe Sekretæœrens og Kasfererens Fndberetninger til Frikirkens Aarsmode,...
Show more106 Hermed de bedſte Dniker og ES Hilſener fra alle eders Ud- ſendinger. Maa Serrens vor Guds Velſignelſe være over Aarsmsodet 0g alle Forhandlinger. Deres Hengivne, l IJ. D. Dyrnes. Vor Misſions Stilling. : Ved at gjennemlæſe Sekretæœrens og Kasfererens Fndberetninger til Frikirkens Aarsmode, ſamt de Beſlutninger Modet fattede i An=- ledning Hedningemisſfionen, vil Misfionsvennerne, være iſtand til at faa en nogenlunde fyldig Overſigt over dens Stilling og Behov. Paa den ene Side vil vi ſe, hvor megen Aarſag vi har til inder- lig Glœæde og Tak til Gud, ſom ſaa naadig har ledet Gjerningen ſaa- langt og givet rig Frugt baade hjemme og ude, idet flere aand8= drevne Mœnd og. Kvinder har fulgt Kaldet og ſtillet fig frem, rede til at gaa ud med Budſkabet til Hedningerne, og at flere Hedninge- fjæle er vundne for Herren og lagt til Menigheden i det ſvundne Aar. Men paa den anden Side opfordrer Stillingen os ogſaa til yd- myg Selvprsovelſe og det dybeſte Alvor. Har vi forſogt at vœre med i Gjerningen og fremmet Sagen med ‘den Offervillighed og den Kiœrlighed og Kraft ſom Stillingen kræver? Kjender vi tilfulde det Anſvar vi er ſat i óverfor den Mark vi har paataget os, de tuſfin- der af Hedningeſjæle, ſom vi er faldte til at tage Vare vaa og ind- fſamle i Guds Menighed, ſamt de Arbeidere, ſom har gaaet eller ſtaar i Begreb med at gaa ſom vore Sendebud til Hedningerne? Vi har- visfelig Grund til i Yymyghed at erkjende, at vi iffe har gjort, hvad vi burde og kunde have gjort, og hvad vi maa gjore, om vi iffe fal paadrage os- en tung Skyld paa Grund af Forſommelſe og Uge- gyldighed. Aarsmgsdet havde visſelig en levende Erkjendelſe af dette, hvilket fremgaar af de fattede Bellutninger i Sagen. Derfor er disſe op- muntrende, fſaalangt de rœker. Men hvad det nu kommer an paa, er om disſe Beſlutninger fal blive omſat i kraftig og reſolut Hand=- ling af Misſions8uennerne omkring i vore Mengheder. Og det er
Show less

Title: Gasseren 1914, Page 109
Search Result: 107 det vt onſter ftortelig at gjsre opmertſom paa, at ffal det ﬅﬀc, maa der gribes alvorlig fat langs hele -Linjen. : | Punkt 5 af Aar8mpodets Beſlutninger, bor vi merke os npie. Bortſeet fra dets noget uheldige Form, er det et overmaade vigtigt Punkt, og vidner om det Alvor og den Kraft,...
Show more107 det vt onſter ftortelig at gjsre opmertſom paa, at ffal det ﬅﬀc, maa der gribes alvorlig fat langs hele -Linjen. : | Punkt 5 af Aar8mpodets Beſlutninger, bor vi merke os npie. Bortſeet fra dets noget uheldige Form, er det et overmaade vigtigt Punkt, og vidner om det Alvor og den Kraft, hvormed Aarsmsodet handlede i Sagen. Meningen er altſaa den, at Aarsmgsgdet anſer en Sum af $25,000 nodvendig at ſamle i Aarcts Lob til vor Hednin- gemisſion, i Betragtning af den udvidede Arbeidsmark. Og naar det anſer denne Sum nodvendig og ſœtter det ſom Maal at naa den, ſaa ligger ogſaa deri, at det anſees muligt at udfere det. Og derom fan der visſelig ife reiſes nogen Tvil, ſaaſandt vi er villige at være Herrens villige og lydige Redſkaber i denne Gjerning. Men det vil dog ſtaa klart for enhver, at fal dette lykfes, maa der komme adfſfillig foroget Kiœrlighed og Kraft ind i Arbeidet. Sid-= ſte Aars Regnſkaber viſer os nemlig at der indkom i frivillige Gaver fun $12,240 foruden en teſtamentariſf Gave af $1,500. Skal vi altjaa kunne naa det Maak ſom Aarsmeodet har ſat, maa Bidragene gges til henimod det dobbeltc af hvad de var ſidſte Aar. Vi gjor derfor vel i, at ſtille o8 ſaaledes ligeoverfor denne Opgave, at vor egen. Samvittighed kan vidne, at vi har gjort hvad vi kunde i denne Sag. i i Om Punkt 6 af Aarsmgsdets Beſlutninger kunde det maafke vœre * vel at gjgre nogle Bemerkninger. Naar Aarsmsdet. i Overensſtem- melſe med Boardets Syn paa Sagen beiluttede at holde en fœlſes Kasſe for Madagaskar- og Kinamisſionen ſaa er denne Beſlutning maaſfe iffe forſtaaet af alle. Nogle har ſpurgt, om det betyder, at de ſom onſfer ai ſtette en. ſœrfilt Gren af Misfionen — Arbeidet i Kina for Ek8empel — ikke. ﬀal have Anledning dertil. Hertil kan ſvares, at dette ifolge vor Forſtaaelſe ingenlunde er Meningen. Vor Madagaskarmisfion har jo havt fine forſkjellige Grene, ſaaſom Lœ- gemisſfion, Evangeliſtvirkſomhed, Pigeaſyl, Butteaſyl oſv. Og om nogen har villet yde ſpecielt til nogen af disfe forſfjellige Grene, ſaa har de havt Anledning dertil, og Gaverne har været kviteret for ſom givet til det Formaal, de var beſtemt. Gaver til Underhold af Evan- geliſter, eller til Pigeaſylet har ſaaledes vœret modtaget og kvitteret for ſœrfſfilt hele Tiden; og de har ogſaa vœret anvendt efter Giver- nes Beſtemmelſe. Og dog har vi ikke havt mange, men kun en Kasſe for Madagaskarmis8ſionen. Dg det er den eneſte vraktiſke Frem-
Show less

Title: Gasseren 1914, Page 122
Search Result: 120 lánd her i nogle Dage. Og naar jeg figer Glæde, ſaa er det oprigtig ment; thi det er ſaa ſjœlden, vi har Anledning at være ſammen og tale ſammen. Og her foler man bedre end hjemme, at det er godt for Brodre at bo ſammen; thi her er ſaa faa ſom man virkelig kan kTalde Brodre og omgaaes ſom...
Show more120 lánd her i nogle Dage. Og naar jeg figer Glæde, ſaa er det oprigtig ment; thi det er ſaa ſjœlden, vi har Anledning at være ſammen og tale ſammen. Og her foler man bedre end hjemme, at det er godt for Brodre at bo ſammen; thi her er ſaa faa ſom man virkelig kan kTalde Brodre og omgaaes ſom Brodre. Med hjertelig Hilſen fra. Menigheden og fra os. Eders hengivne, | O. M. Molvik. St. Auguſtin 14de Mai 1914. Hvordan ſfal vi bedſt virke for Misſioneu? JF Fanuarheftet for 1914 af det Misfionsblad, ſom Fortſættelſe8- tomiteen udgiver (The Futernational Revien of Misſions), har tre Preſter paa Opfordring udtall ſig om, hvordan mau bedſt fal op- arbeide Misſionsinteresſe cg faa kriſtne Mœænd og Kvinder i Hjem- landene til at tage levende og Þperjonlig Del i Arbeidet paa Misſfions- marken. JF det folgende gives et Uddrag af deres Udtalelfer: Paſtor Colfins fra Nord Amerika ſiger, at naar ſaa mange Men- neſfer i Hjemlandene, tildels alvorlige kriſtne, iffe tager Del i Ar- beidet for Misſftonen, ſaa kommer del af, at de ifke har faaet det fremſtillet for ſig paa den rette Maade. Han mener, at Hovedſkylden ligger hos Preſter og Prædikanter. Hvis disſe ſelv er grebet af Kjœr- lighed til Arbeidet og ſor det ſom ſelve Kiernen i Evangeliet, da vil Ligegyldigheden hos deres lere lidt eſter lidt forſvinde. Men der er andre Htndringer at overvinde end Ligegyldigheden. En af de ſtorſte, ſom dog fjelden tages tilborlig Henfyn til, er de Fndvendinger, ſom mange tœnkende Mend og Kvinder gaar med. „De figer: „Viſtnok ſtaar Kriſtendommen over alle “andre Religio- ner, men er den derfor abſolut nedvendig for de farvede Racers aan- delige og moralſke Velfœrd? Er det ikke tœnkelig, at disfe andre Folks Religion er den, ſom pasfer bedſt for deres Behov, ſelv om den er mindre ideel end Kriſtendommen? Er det ife en uberettiget Paa- an af Kriſtendommen at gjore Krav Pas, at vœre dén eneſte ſande Religion ?“ / Her har Præœdikanterne et tort Arbcide A giore. Disſe Fndven-
Show less

Title: Gasseren 1914, Page 123
Search Result: 121 dinger maa impodegaaecs ved en overbeviſende og intelligent Fremſtil- ling af, hvad Kriſtus mente med Verdens Evangeliſering. Man maa forkflare, at Kriſtendommen er univerſal, den er Verdensreligion. Er Kriſtus ikfe alles Frelſer? Det gaar ifke an paa den ene Side at indromme, at Evangeliet...
Show more121 dinger maa impodegaaecs ved en overbeviſende og intelligent Fremſtil- ling af, hvad Kriſtus mente med Verdens Evangeliſering. Man maa forkflare, at Kriſtendommen er univerſal, den er Verdensreligion. Er Kriſtus ikfe alles Frelſer? Det gaar ifke an paa den ene Side at indromme, at Evangeliet er Sandhed og ſaa paa ſamme Tid for- fornegte dets inderîte Kjerne. Es : : Max Miiller ſiger: „Inderſt inde i Menneſkeſjælens Dyb, der hvor Lœængſelen efter Gud bor, der ræœkter Menneſkene hverandre Heœnderne 99 blir Brodre.“ Og fordi det er ſaa, derfor er en univers ſal Neligton mulig. - „Mine Erfaringer er,“ figer Paîtor Colkins, „at ved taalmodig vg thærdig at imgdegaa alle Nndvendinger lyedes det at overvinde dem.“ : Det bedſte Middel til at holde Interesfen vedlige, naar den en- gang er vaft, er at ſamle den om en beſtemt Del af Misfion8marken. Abſtrakt Misſionzinteres]ſe vil let loves. En Menighed, ſom lœnge havde ſcndt fit aarlige Bidrag til Misſionen i ſin Almindelighed, paatog ſig nylig helt at ſorge for en vis Del af et Misſionsdiſtrikt i Marathi 1 Indien. Den Fulde. ſœtte ſig ordentlig ind i Arbeidsïaa- rene derude og have ſamme Fnteresfe og Omſorg for Kirker, Skoler, Leærere dg Elever dernde ſom den havde for ſit eget hjemme i Ame- rika. Mange Breve blev vekslet, Fotografier blev ſendt hjem, lige- jaa regelmæsfige Beretninger og Regnſkaber, og en prakti}k Ledelſe af det hele fom igang. FJ Lobet af kort Tid ſteg Misfionsbidragene i denne Menighed til det firedobbelte og har holdt ſig der nu i flere Aar. Noget lignende burde kunne ſcœttes igang i mange andre Me- nigheder, hvor Interesſfen er Tiden, mener Paſtor Colkins. MiZ= tionSarbeidet vil da blive levende Virkelighed for dem, og baade Me- nigheden herhjemme og den derude oil opvarme®ê.- Paſtor Joynt |kriver om ſine Erfaringer fra en af Londons For- itæœder: Menigheden beſtaar af 5000 Menneſter, ſom ſlet ikke fan taldes rige. Y ſfidſte Regnſkabs8aar gav de 40,194 Kroner til Hed- nèingemisſionen foruden temmelig ſtore Summer til andre Arbeids- grene. - De Midler, hvorved man har opnaad det Reſultat, inddeler Yan i 5 Grupper: : 1. Fnſpiration. NVreſten ﬀal inſvirere Menigheden, han fal, fom Auguſtin figer, opflamme Menighedens Offervilligßed ved ſit eget Liv,
Show less

Title: Gasseren 1914, Page 116
Search Result: 114 __mœægtige Kampraab: Zions Konge lever og regjerer. Ham er givet Hedningerne og al Verden i Eie! : Det er dette ſom maa bære og drive 08 i vor Hedningemisſion og i alt Herren Arbeide paa Jord. Det er Kongens Rigsſag vi ſs- ger at fremme; den mægtige Seiersfyrſtes Kamp vi forer, han ſom gaar...
Show more114 __mœægtige Kampraab: Zions Konge lever og regjerer. Ham er givet Hedningerne og al Verden i Eie! : Det er dette ſom maa bære og drive 08 i vor Hedningemisſion og i alt Herren Arbeide paa Jord. Det er Kongens Rigsſag vi ſs- ger at fremme; den mægtige Seiersfyrſtes Kamp vi forer, han ſom gaar frem fra Seier til Seier. Ved ham fal vi mere end ſeire. Burde ikke dette give os baade torre Frimodighed og mere Udholden- hed i Arbeidet! Arbeidet er ikke forgjæves, Kampens Udfald iffe uviſt, men Seieren er vor. Men for at ſeire maa vi Healive: og Licips rettelig: for at hoſte maa vi rettelig udſaa Sœden. Med andre Ord, for at vœzre del- | agtig i Riget og dets Seier, maa vi ogſaa dele dets Kaar og folge dets Konge. Som han var, ſaa maa og/vi vœre i denne Verden. è Men for Feſus var Kongeveien Fornedrelſens og Lidelſens Vei. Thi „han forringedz ſig tog tog Tjenerſkikkelſen paa— og blev lydig indtil Doden, ja Korſets Dod. Derfor har Gud hoit ophsiet ham“ oſv. Og fal vi dele Ophoielſen og Herligheden, maa vi ogſaa dele hans fornedrelſes og lydigheds Kaar. Seierens Vei i vort Misſions= _arbeide blir derfor for os ſom for ham at kunne fige af helt Hjerte: „Her er jeg o Gud for at gjore din Vilje“ — „fe ikke min men din Vilje.“ „Jeg er kommen iffe for at lade mig tjene, men for at tjene“ o. f. v. Har vi dette fulde Selvopofrelſesſind i vort Misſionsarbeide? Mon ikke mange af o8, naar vi ſœttes paa Prove, hellere vil fvare ſom hin Mor ſa til en af Bornene ſom folte Herrens Kald tîl at gaa ud til Hedningerne: „Nei dette maa du aldrig tænke paa. Det vilde Iægge mig i Graven, at ſe dig gaa ud til Hedningerne.“ Men med det Sind vinder vi aldrig -nogen Seier for Gud. Men den- frimodige Tro paa Jeſu Kongemagt, og den villige Forſagelſes og Lydigheds Aand i hans Efterfolgelſe vindes kun ved at handle visſelig og lade fig advare og ftysſe eller hylde Sonnen, ſom vi formanes til i V. 10—12, Det er kun, naar han faar vort Sjertes hele, fulde Hengivenhed og Kjœærlighed, og hans Kongevilje _ PVlir den Frihedens fuldkomne Lov i vort Hjerte, den Kriſti Kiœrlig- - hed ſom tvinger 08, at vi blir ffiffetgjort til at dele baade hans Li- delſeskaar og hans Seierskraft, til at leve for ham og til at herlig- giores med ham.
Show less

Title: Gasseren 1914, Page 117
Search Result: 115 Herlighedsfonge, af Miſkund du mig vil antage! Hjertet af Kjœrlighed fuldt jeg dig giver tilbage! Herre, du er Den, jeg alene har kiær, _Evig feg Synd vil forſage. E M. N. Lidt om Aarsmodet i St. Auguſtin, April 19—21. Som de fleſte af Misfſionsvennerne ved, er de to ſtore Moder, ſom vi har...
Show more115 Herlighedsfonge, af Miſkund du mig vil antage! Hjertet af Kjœrlighed fuldt jeg dig giver tilbage! Herre, du er Den, jeg alene har kiær, _Evig feg Synd vil forſage. E M. N. Lidt om Aarsmodet i St. Auguſtin, April 19—21. Som de fleſte af Misfſionsvennerne ved, er de to ſtore Moder, ſom vi har kaldt Aarsmede og Seksmaanedersmsode, Fœllesmsoder for St. Auguſtin, Mavafaly og Tanoſy. De kriſtne — iſær de indſsdte Ar- beidere — ſamles derfor fra alle disfe Steder. Det er jo langt at reiſe for dem ovpe i Landet, naar Modet holdes i St. Auguïſtin;? mange har © ¡ſer; derfor har iffe Menighederne der oppe altid vœret ſaa vel repreſenterte ved Moderne her nede, ſom sonffelig funde vœre. Det ſamme gielder ogîſaa Menigheden her, naar Mgo- derne holdes paa Manaſoa. Jaar derimod var fremmedet iſœr fra Tanoſy torre end det har vœret noget Aar, ſiden vi kom her. Lordag Aſten den 18de April ſamledes vi i Kirken. Fanocla fra Menigheden her talte forſt og paa Menighedens Vegne onffede de tilreiſende velfkomne. Derefter talte Arona fra Tanoſy og Samſona fra Mahafaly. / Sondag var en ſtor Hoitidsdag for Menigheden her. Forſt ſamledes vi om Morgenen Kl. 8 om Guds Ord og Nadveren. Dr. Dyrnes prædikede. Derefter forrettede Paſtor Halland og under- tegnede Nadveren. Ssondag Eftermiddag var det Sibination: Det blev beſluttet paa Konferenſen ifjor at ordinere til Preſter to. af de œldſte Evange- liſter her i St. Auguſtin, Johaneſa og Fanoela. Og det var denne Beſlutning, ſom nu blev gjennemfsrt. Dr. Dyrnes udfsrte Ordi- nationen asfiſteret af Paſtor Halland og undertegnede, ſamt to ind- fodte Preſter, Rajaona og Joſefa Trangavola. Skal ſenere ſende en kort Levnetsbeſkrivelſe af de to nye Preſter. Ssondag Aſten. Mpdet abnédes med Prædiken af Zefania — Evangeliſt i S Auguſtin. — Derpaa fulgte Valg af Embedsmœnd. Paſtor e
Show less

Title: Gasseren 1914, Page 118
Search Result: 116 Trangavola blev valgt til Formand og Elia til Viceformand. Til Sekretœrer valgtes Anguſtin en Elev ved Skolen paa Manajoa og Randriamamanga, Handel8mand i Betioky. Derefter fik vi hore Raporter fra de forikiellige Stationer og Di- ſtrikter. Om disfe er iffe meget at ſige. Tildels var de noget...
Show more116 Trangavola blev valgt til Formand og Elia til Viceformand. Til Sekretœrer valgtes Anguſtin en Elev ved Skolen paa Manajoa og Randriamamanga, Handel8mand i Betioky. Derefter fik vi hore Raporter fra de forikiellige Stationer og Di- ſtrikter. Om disfe er iffe meget at ſige. Tildels var de noget ufuld- ſtændige; thi nogen af dem, ſom ffulde raportere, blev forhindret fra at mode frem; og: de ſom raporterede i deres Sted var uforberedte. Ellers var e for en ſtor Del Uddrag af Statiſtiken. Dg da den allerede er ſendt hjem, vil Læſerne antagelig være bekjendt med den, ſaa jeg ſtal ikke træœtte dem med nogen Gjentagelſe af den her. £ Mandag Morgen. Modet aabnedes med Prædiken af Paſtor Folefa Trangavcla. Derpaa gik man over til Behandling af de Svorgëmaal, ſom var indſendte til Modet. | 1. Forbyder Guds Ordos atdobe HSHedninger- nes ſmaaBgsosrn? Man vil læœgge Merke til, at dette Sporgsmaal er en Sianaaugur fra ifjor. Det var Olafa, Evangeliſt i Betioky, ſom braate Sporg®s- maalet ind ifjor. Og han — og nogle faa med ham — var iffe tilfreds med den Behandling ſom det da fik, derfor kom de igjen med fit Sporg8maal til Seks8maanedersmsodet paa Manaſoa ſidſte Hoſt; men af Mangel paa Tid til at behandle dem blev baade dette og andre Spogrgsmaal liggende over til dette Aarsmode. Modet gav da ogſaa iaar væſentlig det ſamme Svar ſom ifjor. Det b=lev frem- holdt, at Guds Ord ikke gir nogen direkte Befaling om at dobe Born af hedenfke Forœældre. Ved Vorns Daab blir det hoved= ſagelig Sporgsmaal om hvilken Opdragelſe og Undervis sning Barnet faar, naar det vokſer op. Derſom Barnet faar ſin Opdragelſe i Aſyl eller hos Adoptivforældre ſom er kriſtne, ſaa kan man dobe det, om Forœældrene er Hedninger. Men hvis der ikke er Grund til at tro, at Barnet faar en kriſtelig Opdragelſe, ſaa bor man ike dobe det, ſelv om Forældrene har Navn af at være kriſtne. Mandag Eſtermiddag. Sesſfionen aabnedes med en kort Præœdiken af Paſtor Rajaona, Fenoasfimo Tanoſy). Derpaa gik man over til Behandling af det andet Samtaleemne, ſom var Ap. Gj. 11, 9. Det var Paoly, Evan-
Show less

Title: Gasseren 1914, Page 119
Search Result: 117 ‘geliſt i Tanoſy, ſom havde opſtillet dette Emne. Og efter den Regel, ſom befolges her, er den, ſom opſtiller et Sporgsmaal eller et Sam- taleemne, ſelvſfreven til at indlede det. Dette gjorde da ogſaa Paoly. Men iſtedet for at lede Samtalen ind paa den Tildragelſe, ſom er-nœvnt i Ap. Gj. 11,...
Show more117 ‘geliſt i Tanoſy, ſom havde opſtillet dette Emne. Og efter den Regel, ſom befolges her, er den, ſom opſtiller et Sporgsmaal eller et Sam- taleemne, ſelvſfreven til at indlede det. Dette gjorde da ogſaa Paoly. Men iſtedet for at lede Samtalen ind paa den Tildragelſe, ſom er-nœvnt i Ap. Gj. 11, 9 begyndte han at tale om den gamle Skik blandt Tanoſierne, at Kongerne ikke fan ſpife ſammen med fine Folk. Det var det han vilde hore Modets Mening om. De ſom del- tog i Samtalen om dette Punkt var enige om, at denne hedenſke Skif ikke volder Menigheden nogen Vanſkelighed nu. De gamle Konger (Paoly er en af dem), ſom er blit kriſtne og er i Menigheden har brudt med denne hedenſke SUE. Og dem, ſom endnu er Hednin- ger kan iffe vi paalœgge noget. Saa Diskuſionen om dette Punkt blev ife lang. Simona, St. Auguſtin, indledede det 3die Spótasmaal: 3. Hvaderdétſom hindrer en Del fraatſpiſe KjisodetafdetKvægſomſlagtes ved Begravelſer? Alle 3 Stammer — Sakalaver, Tanoſier og Mahafalier, — ſom var reprefenteret ved Modet, har den SU, at de iffe fan ſpiſe Kjod ved en nær Slægtnings Begravelſe. Dog er- der nogen Forſkjel med Senſyn til hvor langt ud i Slægten dette Forbud \ſtrækker fig. Blandt Tanoſierne er det kun ved Forœældres og Spoſkendes Begra- velſe, man iffe kan ſpiſe Kjod. Derimod er det tilladt at ſpiſe Kjod ved Bedſtefotœldres og andre Slœægtningers Begravelſe. Der blev nœvnt 3 Grunde, hvorfor en Del af Deltagerne ikke . ſpiſer Kjod ved Begravelſer. Det er almindelig den afdodes Kvæg, man ſlagter ved Begravelſen. Selv om andre Slægtninger giver det til Begravelſen, ſaa anſees det for den afdodes Eiendom, efter at det er faaledes givet. Og en Mands Eiendom anſer Hedningerne for at vœære en Del af ham ſelv. Saaledes anſees Kjodet af det flagtede Kvæg for at vœre den afdodes Kjod. Derfor figer Hednin- gerne til de friſtne, naar disſe ſpiſer Kjod: „Du er lig et Rovdyr, du ſpiſer op dine nœrmeſte Slægtninger! Men ſaa er der i den hedenſke Anſkuelſe den Jnkonſekvens, at det anſees for tilladt at ſœgle Ofens Hud, ja hele Offen, om man ſaa . vil og Éjobe beruſende Dritke for Pengene. Og af det drifker alle uden Henſyi til Slœægtſkab. - Saa naar Hedningerne kaſter den oven- / for nœvnte Beſkyldning i Anſigtet paa de kriſtne, ſaa ſvarer disfe med at ſporge: Hvad er Forſkjellen? Y ſælger Kvæget og kjsober
Show less

Title: Gasseren 1914, Page 106
Search Result: 101 Dr. Dyrunes' Brev til Aarsmodet. Manaſoa, Tongobory, Tulear, Madagaskar, 2 de Mars 1914. Til Frikirkens Aar8mode 1914 :— Kicere Venner: „Var kjœk, og lader 08 vije os kiækfe for vort Folf og for vor Guòs Byer, og Herren gjore hvad godt er i hans Line.“ 1 Kron. 19, 18. Dette er noget tidlig...
Show more101 Dr. Dyrunes' Brev til Aarsmodet. Manaſoa, Tongobory, Tulear, Madagaskar, 2 de Mars 1914. Til Frikirkens Aar8mode 1914 :— Kicere Venner: „Var kjœk, og lader 08 vije os kiækfe for vort Folf og for vor Guòs Byer, og Herren gjore hvad godt er i hans Line.“ 1 Kron. 19, 18. Dette er noget tidlig paa Aaret at tænke paa Aarsmsodet, men vi er langt borte og maa derfor drage afſted allerede nu, Da vi ikke altid fan være tilſtede paa den Maade, ſom vi tildels onſfer, fſaa faar vi finde 08 i at vœre tilſtede paa den Maade vi kan, nemlig ved at ſfrive nogle Ord. Naar JF nu ſamles til Aarêmsode ſaa er det for at ſamtale med hverandre om de Ting. ſom hsorer til Guds Rige. Dette er noget mere end de fleſte af os alvorlig tænker over og fuldt forſtaar. For- tod vi det ſom det fﬀulde forſtaaes, jaa handlet vi ſifkert anderledes mange Gange end vi gjor. Men ſom Menneſker ſer vi kun ſtyke- vis, og det er viſt en Undikgldning for 0s. Som Guds Tjenere og Husfolk har vi ſtore Opgaver foran 0s. Vor Herre og Konge raaber til hele Verden: „Kommer hid til mig!“ Men. til os kriſtne figer han: „Gaa ud i al Verden og gjorer alle Folk til mine Diſciple.“ _ Dette minder 08 ogſaa om vore Pligter til den hedenſke Verden, og det er helſt om denne jeg vilde faa Lov til at minde Aarsmodet om. Frembær denne for Bud 1 eders fœlles Bonner. Bed for vor egen Misfionsmark her paa Madagaskar. Bed for de indfodte kriſtne, for de indfodte Preſter og Cvangeliſter, for den -dpvokſende triſtne Ungdom og for vore Barnehjem. Bed for 05, eders Udſen- dinger. : : Hufſk paa at disíe Udkantsfſtammer af Madagaskars Befolkning, ſom vi har paataget os at bringe Frelſens Evangelium til, er en tor og haard Mark. Vort Anſvar er ikke derfor mindre, men fordrer itórre Styrke og Udholdenhed. Buds Rige er af Herren felv be- ſtemt til at ſeire og det vil ſeire ved os ſaafrenmt vi har det ſamme Sindelag ſom var i Jeſus Kriſtus.
Show less

Pages

My Library: Giving; Hours & Directions; Augsburg ID; Finding & Ordering; Off-Campus Access; Equipment & Printing; Tech Desk; More...

Research: The Place to Start; Popular Questions; Study Rooms; Citation Guides; Consultations; Research Guides; RefWorks; More...

Teaching: Faculty Resources; Idun; Library Liaisons; Writing Lab; Gage Center; Copyright; Plagiarism; More...

Collections: Course Reserves; Books; Magazines, Journals, & News (Periodicals); Films & Video; Music; Databases A-Z; Archives; More...