Search results

(114,521 - 114,540 of 118,090)

Pages

Title: Gasseren 1911, Page 124
Search Result: [22 i Nybyggertrakterne i det nord-oſtlige Minneſota for at bryde Li= vets Brod for vore adſpredte Landsmœænd der. Dagen efter han kom hjem fra denne Reiſe, blev han angrebet af en voldſom Lunge-= betœndelſe, der i mindre end en Uge bragte hans daadrige Liv til Afſlutning. - Kor8mo var en...
Show more[22 i Nybyggertrakterne i det nord-oſtlige Minneſota for at bryde Li= vets Brod for vore adſpredte Landsmœænd der. Dagen efter han kom hjem fra denne Reiſe, blev han angrebet af en voldſom Lunge-= betœndelſe, der i mindre end en Uge bragte hans daadrige Liv til Afſlutning. - Kor8mo var en indſigtsfuld, karakterfaſt Mand. Han var lœnge paavirket af Guds Aand, forend han kom til Gjennembrud. Men ‘da han blev en kriſten, blev han det helt. Og han tjente ſin Meſter med et udelt Hjerte. Stilfſœrdig var han, men hans Ord varmede Hjertet, og man kunde hore det paa ham, at han „havde vœret med - Jeſus.“ Hans Arbeidsdag blev ife ſaa lang; men baade for Eben= ezer Menighed og for Frikirken blev han til megen Velſignelſe. Dg= ſaa hans Minde fal blive dyrebart for vort Folk og for vor Kirke. F Aaret 1900 blev han valgt til Medlem af Lutheran Board of Misfſions, og i 1910 til Medlem af dets Direktion. A. H. Misſionsſommerſkole i Norge. _ Det maa visſelig ſiges at vœære et glæœdeligt Tidens Tegn, at man i Norge har udſtedt Jndbydelſe til en ſœlles Misſionsſommer= ſole, hvor man sonſker og haaber at ſe alle Misſionsſelkaber og Mis= fionsgrene jfamlede. JFndbyderne repræſenterer da ogſaa de for= ffjelligſte Leire. Der kan være meget, ſom ſynes at raade, og endog at tvinge til at ſtaa adffilte, naar det gjœælder Losningen af de en= felte Opgaver. Men ligeſaa berettiget er det paa den anden Side at ſamles der, hvor man kan vœære hinanden til Nytte og Tilſkyndelſe. Vi gjengiver nedenfor efter „Kamp og Seier“ det vœæſentligſte af Jnd= bydelſen, der er undertegnet af Repræſentanter for Det norſke Mis-= ſionsſelſkab, Det n. 1. Kinamisſionsforbund, Den norſke Kirkes Misſfion ved Schreuder, Jsraelsmisſfionen, Santalmisſionen, Nor= ges ftriſtelige Ungdomsforbund, Norſke Studenters fkriſtelige ¡For= ening, Kvindernes Misſfionsarbeide og Lærerindernes Misſionsfor= bund. ' „Navnet er nyt for mange, det er en ſlig beſynderlig Blanding af Ferie og Arbeide, af Solfkin og Boger, af Frihed og Pligt. Det ſtemmer. Netop noget ſligt er det, en Sommerſkole vil være, det en en Samling af glade friſtne, paa et vakfert Sted, med et hoit
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 128
Search Result: 126 Preœſident Kildahl af St. Olaf College holdt Misfionspræœdiken umiddelbart eſter Formandens Tale. Han betonede det perſonlige Anſvar og Nodvendigheden af, at det lutherſke Kirkefolk yder mer af . ſin Overflod til Hedningemisſionen. Profesfſor Dr. C. W. Foſs, af Auguſtana College, Rock Fsland,...
Show more126 Preœſident Kildahl af St. Olaf College holdt Misfionspræœdiken umiddelbart eſter Formandens Tale. Han betonede det perſonlige Anſvar og Nodvendigheden af, at det lutherſke Kirkefolk yder mer af . ſin Overflod til Hedningemisſionen. Profesfſor Dr. C. W. Foſs, af Auguſtana College, Rock Fsland, Fllinois, fortalte om Misſionen i Indien. Som Auguſtanaſynodens fœrlige Udſending har han reiſt omkring derude og ſtuderet Misfionsforholdene. eS var friſkt og indtryksfuldt. Spondag Aſten holdtes et Mode i Firſt Swediſh Lutheran Thurch, St. Paul. Hovedtalerne her var E C. W. Foſs og Misſionœr Dr. JF. O. Dyrnes. Mandag Formiddag ſamledes Konferenſen atter i Nincapo: > lis i St. Paulikirken (Hauges Synode). Ved dette Mode holdt Pro- fesjor FJ. H. Blegen et Foredrag om Fndtryk fra Verdensmis\ions- konferenſen i Edinburg. Paſtor F. A. Schafnitt talte om Ydremis- ſionens Tilbagevirken paa Hjemmets Menighed og Dr. J. N. Len- . ker om Lærdomme af den nyeſte lutherſke Misſionsſtatiſtik. Profes- ſor Blegens udmerkede Foredrag, ſom holdtes paa engelff, blev mod- taget med mer end almindelig Anerkjendelſe. Det blev betegnet ſom det „tlareſte Udtryk for Verden8Smisſfionsfkfonferenſen, fom endnu var kommet et Minneapolis8publikum for Dre.“ Det blev beſtemt, at Foredraget fﬀulde trykfes og udgives i Pamfletform. Kirkebla- dene fif Ret at optryfke i IE Spalter ſaa meget af det, e de fandt formaalstjenlig. Mandag Eftermiddag talte Paſtor S. C. Simonſen og Paſtor George Schnur, begge fra St. Paul, henholdsvis over Emnerne: Misfionen i Sondagsſfkolen og Misſionen i Ungdomsforeningen. Paſtor Schnur er Medredaktor af „Luther League Review.“ Mel- lem Hovedtalerne holdtes torte Taler af Dr. Dyrnes og Kinamis- ſionær A. Martinſen om Misſionen paa Madagaskar og i Kina. Konferenſens Msder afſluttedes Mandag Aften med et Masſe- - mode i den tyſke St. Petri Kirke i Nord Minneapolis. Hovedtalerne var Paſtor H. P. Grimsby, ſom talte over den anden Bon, Paſtor N. Hanſen, (danſk), ſom talte over Kriſti Misſionsbefaling til ſine Diſciple, og Paſtor O. H. Sletten, hvis Emne var den ſtore Belon- ning. Dr. Dyrnes holdt en kort Tale om E paa Ma- dagafkar. Det var den almindelige Mening, at Konferentſens Aar8msode
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 142
Search Result: 140 Nu fulgte en Taler om hvem ct kot Blad bemerkede at „han var den meſt maleriſke af de Dignitarier ſom indtil da havde havt Ordet.“ Det var Rev. Dr. Gore, Lordbiſkopen af Birmingham, en hoî, mager aſfetiſk Skifkelſe med Line der lyſte ſom en Svœrmers. Han gjaldt viſtnok for at vœre en radikal...
Show more140 Nu fulgte en Taler om hvem ct kot Blad bemerkede at „han var den meſt maleriſke af de Dignitarier ſom indtil da havde havt Ordet.“ Det var Rev. Dr. Gore, Lordbiſkopen af Birmingham, en hoî, mager aſfetiſk Skifkelſe med Line der lyſte ſom en Svœrmers. Han gjaldt viſtnok for at vœre en radikal Partimand, der vanſkelig vilde anerfjende Eksiſtensret for noget andet Kirkeſamfund end den hoifirfelige Floi han ſelv- tilhorte. Efter hans Jndledningsbemerk- ning at domme havde han fanſfe ogſaa ofte vœret udſat for at ſige Ubehageligheder i ſine Taler. „Jeg huſker fra en meget tidlig Pe- riode af min Udvikling,“ ſagde han, „at man fortalte mig at mit Kald var at gjore mig ſelv ubehagelig i offentlige Moder.“ FJmid- lertid horte man iffe noget egentlig ubehageligt af Biſkopen denne Gang. Han betonede at paa ſamme Tid ſom det var vigtigt at frem- elſfe Uafhængigheds- og Selvſtœudighedsfsolelſen i de nye Menighe- der paa Misſionsmarken, ſaa var det ikfe mindre vigtig at give disſe Menigheder en klar Forſtaaclſe af Kirkens fundamentale Lærdomme og Principer. Den ſom var kjendt med hvad ſom havde gaaet for ſig i Europa og udover Verden i de ſidſte 50 Aar kunde ikke andet end blive opmerkſom paa at der var en paafaldende raſk Udvikling i “Retning af at udſlette den kirkelige Samfundsforſkjel og de firkelige _ Samfundsgrænſer. Folk havde en Bevidſthed om, at Principer og Lærdomme ſom de for uden Frygt havde hævdet ſom vœſentlige for Kriſtendommen, vilde de nu ife lœnger hævde ſom ſaadanne. Det blev da vigtigt at vide, hvad man ſﬀulde ſœtte iſtedet for det gamle man opgav. Et evigt Liv var afhœngigt af evige Principer, og der trœngtes en klar Definition af disſe Principer i alle kriſtne Sam- fund, ogſaa i de unge Menigheder paa Misfionsmarken. Nu fulgte en Række af Talere, der alle lagde Vœgt paa, at man maa viſe Misfionsmenighederne Tillid og lœægge alt det Anſvar paa dem ſom de kan bære. Blandt disſe Talere var Hon. Yun Chi Ho, for- henvœærende „Imperial Miniſter of education“ i Korea, ſamt en Me- thodiſtbiſkop ved Navn Robinſon fra Jndien, om hvem det blev ſagt i et Dagblad, at det ſom gjorde Jndtryk paa Konferenſen var ikfe hvad Biſkop Nobinſon talte, men at man horte ham tale fra den ſamme Platform ſom Biſkop Gore! Dette ſyntes Bladet var en eneſtaaende Kjſendsgjſerning. Og ganſke viſt var det ſandt, at det gjorde et ſterkt VJndtryk paa mange, at Mœnd af de forſkjelligſte kirkelige Retninger i denne Konferens iffe alene talte fra den ſamme Platform, men
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 129
Search Result: 127 var vellyffet, uagtet det manglet meget vaa, at Moderne var ſaa godt beſogt, ſom de burde vœret. Grunden hertil var maaſke for en- del den, at Aarsmodet holdtes ſenete iaar end de to forrige Aar. J det gode Vaarveir er det altid vanſkeligere at ſamle Folket i Byerne end tidligere paa Vinteren...
Show more127 var vellyffet, uagtet det manglet meget vaa, at Moderne var ſaa godt beſogt, ſom de burde vœret. Grunden hertil var maaſke for en- del den, at Aarsmodet holdtes ſenete iaar end de to forrige Aar. J det gode Vaarveir er det altid vanſkeligere at ſamle Folket i Byerne end tidligere paa Vinteren. Men de, ſom kom, var visſelig glad over hvad de fik. De blev anſporet til et mere virkfſomt Arbeide for Misſionen. Maaſke vilde det have draget mer, havde man ſorget for Talere paa- norff og ſvenſf, hvor Tilhgrerne maatte antages at være ſfandinaviſf i overveiende Majoritet. Det er adffkillige ſom anſtræœnger fig mer for at komme paa ect Mode, hvor de faar hore fit eget Sprog, end ellers. J Syd Minneapolis er jo det lutherſfke Kirfefolf overveiende norff og fvenit. : Det kunde ogſaa peges paa, at Lægfolket var paafaldende ſpar- : ſomt repræſenteret blandt Talerne. Saavidt vides var det ingen Lægmand ſom var engageret. Dette figes ikke ſom Kritik: thi Ta- lerne ſfyldes al Tak og Nos for ſit dygtige Arbeide og for den Varme, hvormed de tolket Misfionens Sag. Men om Konferenſen ſkal naa fit Maal, ſom jo er noget mere end at Lægfolket ſal hore og Pre- ſterne tale, gjælder det, at Lægfolket. kommer med baade i Raad og “Daad.“ Aarsmodet for Lutheran Board of Misſions. Lutheran Board of Misſfions holder, om Gud vil, fit Aarsmode i Will- mar, Minn., Fredag den 16de Juni 1911, Kl. 8 f. m., for at foretage Valg paa fire Direktsorer, nemlig to iſiedetfor Paſtor E. Aas og Profésfor JJ. H. Blegen, hvis Tijeneſtetiò udlober igar, ſamt to til at fylde Vakanſerne efter afdode Profesſor S. Oftedal og Hr. Gunder N. Korsmo, og ligeledes for efter Nomination af- Frikirkens LXarsmode at optage fem nye Medlem-.. mer af Boardet og tre til at fylde Pladſen efter Medlemmer, ſom. i Aarets Lob er afgaaet ved Doden, ſamt for ellers at beſlutte om ſaadanne Sager, fom maatte fomme op til Behandling. Alle Medlemmer bedes om at af- give Mode. - Andreas Helland, Sekretær for L. B. M. Augsburg Seminarium, Minneapolis, Minn, 11te Mat 1911. Gavefortegnelſ e. Med Tak til Giverne kvitteres herved for folgende Bidrag til Mada- -gasfarmisſionen: e Pontoppidan Menigheds Kvindeforening, Lemond, Minn., ved Paſtor’ ‘Caſperſen $27.91. Offer i Lake Hendricks Menighed, Minn., under Dr. “Dyrnes’s Beſog ved J. O. ‘Ramlo $46.30. Trefoldigheds n. 1. Menighed, ‘Duluth, Minn., ved. Theo Wyman $8. Aadalens Kvindeforening af Pa-
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 130
Search Result: 128 ſtor L. Pederſens Kald, Fairdale, N. D., ved Mrs. S. S. Myra $20. Chriſtian Endeavor Society of Trinity Church, Mpls., ved Miſs Amund- ſen $10. Albert Storeim, Ortonville, Minn., ved Paſt. L. Torvik $9.16. Offer i Chriſtiania Menighed ved Dr. Dyrnes's Beſsg. Paſtor E. M: Hanſen $17.35....
Show more128 ſtor L. Pederſens Kald, Fairdale, N. D., ved Mrs. S. S. Myra $20. Chriſtian Endeavor Society of Trinity Church, Mpls., ved Miſs Amund- ſen $10. Albert Storeim, Ortonville, Minn., ved Paſt. L. Torvik $9.16. Offer i Chriſtiania Menighed ved Dr. Dyrnes's Beſsg. Paſtor E. M: Hanſen $17.35. Bethania College Misſionsforening, Everett, Waſh., ved . Paſtor J. O. Arevik $32.158. Mrs. Margrethe Williamſen do $5. Ube- nævnt. $10. Ubenœævnt, Sand Creek, Wis., ved Paſtor N. Halvorſen $15. - Chriſt Halvorſen, Fergus Falls, Minn., $20. K. O. Haugen, Portland, N. D., ved-S. N. Heſkin $5. L\tre Moe Kvindeforening i Chippewa Me- nighed, Minn., ved Mrs. O. Sanders $15. S. Syverſon, Ray, N. D. $6. T. N. Hove, Barton, N. D., ved Paſtor C. S. Vang $5. S. T. Vang og Huſtru, Rugby, N. D., $5. Elſie Lee, Audubon, Minn., $3. Dr. M. J. Jenſen, Mpls., $5. En Kvinde 1 Poul3bo, Waſh., ved L. S. Langeland $3. Saron Menigheds Kvindeforening, Audubon, Minn., ved Mrs. T. C. Moe $10. Konfirmations3offer ved Anderſens Prædikeplads, Saſk., ved Paſtor Carl Nornm $11.45. Den Lutberſfe Frikirkes Sondagsfkole, Hancock, Mich., ved Paſt. Vogt $8.13. Trefoldigheds Menigheds Kvinde- forenings Mis3fionsbosfe, Neenah, Wis., ved Paſt. Vogt $2.61. Udbytte af 3 ſmaa Heſte, forarbeidet af Knut Gunnes, Abercrombie, N. D., ved Pa- ſtor Romsdahl $.75. Gethſemane Mghs. Kvdf., ved Mrs. O. Bjelland, Hamax, N. D., $7.50. Mis3ſionêbosſer ved Paſt. Svenſon: Aave Ander- ſon, Tolna, N. D., 69c; A. Eidseen, McHenry, N. D., 77c; H. Overby, _Tolna, N. D., $3.63, tijſammen $5.09. Offer ved Dr. Dyrnes gjennem Paſtor Halvorſen: Running Vallcy Mgh., Colfax, Wis., $24.90; Zions Mgh., Sand Creek. Wis., $20.30, tilſammen $845.70. Ved E. M. Gede- man fra Zions n. l. Frimenighed, Everett, Waſh., $20.00. Audubon Misf.- forening, ved Mrs. N. BVaardſon $22.25. JFmmanuels Mgh., Benſon, | Minn., ved M..B. Leine? $36.70. Offer ved Dr. Dyrnes's Beſog i Paſt. Urdahls Kald, Wis. : Adams Mgh. $41.00, York Mgh., $30.50, Blanchard- ville Mgh., $20.35, tilſammen $91.85. Mrs. O. Johnſon, Donelly, Minn., ved Paſtor Andrew Olſon $3.00. CE. N. Boid, Fergus Falls, Minn., $10. (Jortſættes i næſte No.) JI. H. Blegen, Kasſerer, L. B. M. Jadhold2 Hvor elſkelige er dine Boliger! (Tigt). — Bi-paa Herren. — Fra Verdensmisſionskonferenſen i Ed:aburg VII. (Slatniug. — Guſtav Warneck (Slutni:ig). — Jndberetning for 1910 fra Misſionær F. B. Jerſtad. — Aarsbe- retning ſra Pigeaſylet paa Manaſoa 1910. — Til Billederne. — Misſionsſom- merſkole i Norge. — Ten lutherſke Misſionskonferens. — Bekjendtgjornlſe."— Gavefortegnelſe. e Gasseren, a periodical, devoted to the interests of foreign mission especially in the island of Madagascar, published monthly by The Lutheran Board of Missions, Minneapolis, Minn. Professor Andreas Helland, Editor; Professor J. H. Blegen, Manager. Subscription price 50 cents a year in advance. Address: Gasseren, 322 Cedar Avenue, Minneapolis; Minn. : | „3 olkebladet“s Trykkeri, Minneapol.8, Minn.
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 133
Search Result: 131 feſt med ublandet Glæde hernede i Stsovets Land. Ganſke ſœrlig irœnger vi at merke o8 dette Serrens Ord ved Apoſtelen Paulus: „Thi eder blev det undt.…. . .… ogſaa at.lide for hans Skyld.“ Vi har . iffe let for at regne Lidelſerne til det ſom undes os. Og dog kan ingen ſtorre Naade times Guds...
Show more131 feſt med ublandet Glæde hernede i Stsovets Land. Ganſke ſœrlig irœnger vi at merke o8 dette Serrens Ord ved Apoſtelen Paulus: „Thi eder blev det undt.…. . .… ogſaa at.lide for hans Skyld.“ Vi har . iffe let for at regne Lidelſerne til det ſom undes os. Og dog kan ingen ſtorre Naade times Guds Menighed i Syndens Verden end denne, at den af den evig fiæœrlige Gud fores ind i Lidelſernes Fld- ovn, for at den renſet og befriet fra alt ſom vil hindre Lobet fremad mod Maalet maa blive ſkikket til at fore Herrens Krige. - Saa vil vi ved Guds Naade ikke forſage. Thi viſtnok ſamles vi ogſaa iaar under Sorgens og Savnets Merketegn, men dog ogſaa med Tak til Gud og med Haab om en lyſere Fremtid. Herren til- Tommer Æren for alt! Da Len lutherſke Frikirke ifjor var famlet til Aarsmgsde, var vor Hedningemisſions Stilling folgende: Dr. Dyrnes og Huſtru var netop vendt hjem fra Misfionsmarken efter et langt og trofaſt Virke: Paſtor Jerſtad og Huſtru havde optaget Arbeidet paa Mana- ſoa-Tanoſy, med Overſyn over alle vore Misfionsſtationer: Paſtor Molvik og Huſtru var nylig kommet ud til Misſionsmarken og hav- de ſaavidt taget fat paa Sprogſtudiet; Diakonisſerne Mathilde Thorſon og Tilla Hegland arbeidede ved Pigeaſylet paa Manaſoa.- Som Stillingen var, maatte altſaa Misſionœr Jerſtad udfore et overmaade anſtrængende Arbeide med lange og beſværlige Reiſer, ſaaledes ſom Dr. Dyrnes havde maattet gjore det i to — tre Aar for ſin Hjemretſe. Hvad Misſionens Financer angaar, da havde vi forrige Aar havt adſfkillig Fremgang, men der var endnu en Gjœld paa $2,500. Vi har i det netop ſvundne Misfionsaar havt megen Glæde — og tunge Sorger. Og er det enò ſaa, at det er Sorgen ſom nu er sverſt i vort Hjerte, ſaa vil vi dog ikffe undlade at pege ogſaa paa det, ſom har været og er til Glæœde, for at vi ikke ſal ſynde i Sorgen, men. takke Gud ſom dog gjor alle Ting vel. Som det af Kasſererens Rapport vil fremgaa, er der iaar ikke bare indkommet nok til at mode de lobende Udgifter: men al Mis- ſionens Gjœæld er betalt, og der er en anſeelig Balance i Kasſen. Naar dette er \eet, uden at noget ſœrfilt Opraab er udſtedt fra Lutheran Board of Misſions* Side, da tsr vi visſelig tage det ſom et utvetydigt Vidnesbyrd om en vokſende Misſion$interesfe iblandt 08. -Kasſererens Rapport vedlægges ſom Bilag No. 1.
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 134
Search Result: 132 Hvad Arbeiderne angaar, ſaa flyttede Paſtor Molvik og Huſtru ſidſtleden April til fin Misſionsſtation i Mahafalyland, hvor de har optaget Arbeidet, Denne Station har ikke havt faſt boſiddende - Misſionær, ſiden Jerſtad i 1907 reiſte hjem; men da den ikke ligger langt fra Manaſoa, falder det...
Show more132 Hvad Arbeiderne angaar, ſaa flyttede Paſtor Molvik og Huſtru ſidſtleden April til fin Misſionsſtation i Mahafalyland, hvor de har optaget Arbeidet, Denne Station har ikke havt faſt boſiddende - Misſionær, ſiden Jerſtad i 1907 reiſte hjem; men da den ikke ligger langt fra Manaſoa, falder det forholds8vis let at aflægge den hyp- pige Beſog, ligeſom jo ogſaa indfodte Arbeidere har holdt Virkſom- heden oppe hele Tiden. Dr. Dyrnes og Huſtru forlod ſom nævnt Madagaſkar for om- trent. et Aar ſiden for at ſoge en velfortjent Hvile i Hjemlandet. Der har dog ikfe vœret megen Hvile at faa, og nu ſtaar de ſœærdige til at drage ud igjen. Dr. Dyrnes opholdt ſig forſt i flere Máane- der i Paris for at ſtudere tropiſk Medicin og modtog ſit medicinſke Diploma fra Pariſeruniverſitetet i December Maaned. F Januar dette Aar kom han hid, og baade han og hans Huſtru har ſiden for det meſte reiſt omkring i Menighederne for at tolke Misfionens Sag. Om Gud vil, reiſer de 1 Juli Magne tilbage for at optage Misſi- on8gjerningen paa Manaſoa. Det var da Lutheran Board of Misſions' Tanke, at Paſtor Jer- ſtad ved Dr. Dyrnes's Tilbagekomſt ſfulde flytte til St. Auguſtin, hvorved atter vore tre Hovedſtationer vilde vœre beſatte. Men Her- ren tœnkte det anderledes. Den 30te Mai indlob til Sekretœren folgende Telegram: : “Tongobory, May 30 TOLE Missionary Jerstad died last night, Mrs. Jerstad.? Dette er alt vi ved ſaa langt. Det var et overmaade ſmerteligt Budſkab og et uberegneligt Tab- for vor Hedningemisſion. ' Paſtor TFerſtad var vor œldſte Misſionær og en til Arbeidet velſkikket Mand. Derude ſidder en ſ&rgende Huſtru med to ſmaa Vorn igjen, medens ‘de to ſtorſte af Bornene er herhjemme. Det vil vœre vor Pligt paa en eller anden Maade at yde de efterladte den nodvendige financielle Stotte, og dette bringer Sporgsmaalet om en Penſionsindretning for vore Misſionœrer levende frem for 08. Y Herren gav ſin Menighed i Misſionær Jerſtad en dyrebar Naa- degave, ham være Ære og Pris baade for hvad han gav og for hvad han tog. F Lobet af fidſte Misſionsaar er Soîſtrene Henriette Nilſen og Caroline Unhjem efter et lœngere Ophold i Norge vendt hjem, \tyr- fet paa Sjæl og Legeme. Frikirken }ﬀylder Diakonisſehjemmet i
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 139
Search Result: 137 nogen let Sag for ham at indrette fig efter de forandrede Forholde. Det var jo ikke nu læœnger ſaadanne Forholde ſom da Misfionen begyndte. Menigheden paa Misſion8marken havde udviklet ſig, og det var nu paatide at. give den mere frie Hænder. Taleren havde ofte hort, at man udtalte Frygt for...
Show more137 nogen let Sag for ham at indrette fig efter de forandrede Forholde. Det var jo ikke nu læœnger ſaadanne Forholde ſom da Misfionen begyndte. Menigheden paa Misſion8marken havde udviklet ſig, og det var nu paatide at. give den mere frie Hænder. Taleren havde ofte hort, at man udtalte Frygt for at Menigheden paa Misſions= marken funde bruge fin Magt uviſelig. „Men har vi aldrig brugt vor Magt uviſelig ?“ ſpurgte Taleren. „Lad os have Tro paa vore Brpodre og Tro paa Gud,“ fortſatte han. „Da Kriſtus ſagde, at han vilde vœre med ſine Diſciple alle Dage, mente han ſine Diſciple i Aſien og Afrika ligeſaavel ſom fine Diſciple i Europa og Amerika. Guds Aands Virkſomhed er ikke indſkrœnket til den hvide Mand.“ Taleren havde paa ſin Tur i Aſien hort meget om at Misfionsbe- \tyrelferne burde holde faſt paa ſin Ret til at tyre. Men han vilde heller gaa til den modſatte Yderlighed og fige: „Vi har ingen Ret i Aſien og Afrika uden Retten til at tjene vore Brodre i Jeſu Kriſti Navn.“ Fo mere Taleren have ſeet af de kriſtne i Aſien, jo mere Re- ſpekt havde han faact for dem. De tiente Herren, ſelv om de for den Sags Skyld maatte lide Tab i ſin Forretning og blive forviſt fra ſin tidligere ſociale Omgangskreds. | | | Rev. R. A. Hume, en Misſionœr fra Jndien, af American Board of Commisfioners, fik nu Ordet og lagde ſterk Vegt paa at Menigheds8organiſationen og den fkirkelige Udvikling i Indien maa “ finde Sted efter udprœgede nationale Linjer. Dette mente han var ngodvendigt baade af Henſyn til den iffe-friſtne Befolfkning og af Henſyn til den indiſfe Menighed ſelv, ſamt desuden ogſaa. fordi Ud- viflingen nodvendigvis vilde tage den Retning enten man ſyntes om det eller ei. Det var bare Sporgsmaal om Tid, og Misfionœren vilde enten faa Ledelſen 1 denne Sag eller han vilde blive ſat tilſide med Foragt. Den nœæſte Taler nakte megen Jnteresfe i Forſamlingen. Det var en Methodiſt-biſtop Handa fra Tokio, den forſte orientalſke Biſfop i det fierne Lſten. Han talte med ſterk og klar Roſt og benyttede ſig aof Tolk for at blive forftaact. De ſom i Japan hyldede Nationali- tetsideen, ſagde han, ſyntes at Menigheden eller Kirken burde tage Henſyn til den nationale Aand, Der var ſterk Nationalitetsfolelſe i vor Tid, og den Retning ſom iffe havde en ſterf national Aand, vilde iffe have Fremgang. Men Nationalitet indbefattede ogſaa Uafhœngighedsfsolelſe og perſonlig Anſvarsfolelſe. En ideal Na-
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 140
Search Result: 138 tionalkirke betsd dog vaa ingen Maade at Misſionærer var over- flodige og at man vilde komme i Konflikt med dem, Man havde i Japan Eksempler, der ſtadfœſtede hvad han ſagde. Der var fire uafhœngige Menigheder, ſom bar ſine egne Udgifter. J et Land ſom Japan, hvor Kriſtendommen havde et...
Show more138 tionalkirke betsd dog vaa ingen Maade at Misſionærer var over- flodige og at man vilde komme i Konflikt med dem, Man havde i Japan Eksempler, der ſtadfœſtede hvad han ſagde. Der var fire uafhœngige Menigheder, ſom bar ſine egne Udgifter. J et Land ſom Japan, hvor Kriſtendommen havde et ufordelagtigt Rygte, og hvor Nationalitets8aanden var ſaa ſterk, var det ſœrlig nodvendig, at bygge op en Nationalkirke. De Misſionæœrer, ſom lukkede fine Dine for dette, vilde ikke have Held i fin Virkſomhed. Rev. W. Nelſon Bitton fra Kina udtalte, at man der gjorde lignende Erfaringer ſom i Jndien og Japan med Henſyn til det omtalte Sporg8maal. De unge kineſiſke Triſtne var varmt interesſere- de for den nationale Udvikling og for den kineſiſfe Menigheds felvſtœn dige Vekſt. Men det var ikke onfkeligt, mente Taleren, at der i det fjerne Lſten vokſte op en Menighed, der adfkilte fig fra den almin- delige Kirke, naar det var Sporg8maal om Sympati og Maal. Fa- ren laa nær, og Sagen trængte giebliffelig Opmerkfomhed, ſagde han. Det var ſœrlig to Ting at agte paa. Forſt dette at vi i Gjer- ning beviſer vor Sympati med de indfodte ogſaa i denne Sag og ertjender, at Ledergaven og Kriſtendomskundſkaben iffe er fodt med os og heller iffe vil ds med 08, og at Japaneſere og Kineſere har li- ‘geſaa ſtore Betingelſer ſom vi, baade for at lære at tyre og for at tilegne ſig og vurdere de Ériſtelige Lœrdomme. Det var bare Sporg8- maal om Oplysnting og Erfaring, og de vilde komme. Det andet ſom det efter Talerens Mening var ſœærlig vigtigt at agte paa var, at vi i Misfionsarbeidet ikke maatte lœgge an paa at „denominationali- ſere“ de Menigheder ſom vi ſtiſtede, hvilket vil med andre Ord ſige, at vi ikke maatte virke for at Menigheden paa Misfionsmarken deles * i Partier i Lighed med Kirken hjemme. Vi |ﬀulde nok vœre tro Tje- nere overfor de Misſionsbeſtyrelſer ſom ſendte os ud. „Men,“ ſag- de Taleren tilſlut, „er det nogen Del af vor Pligt at ſe til at Me- nighederne ſom vokſer op under vort Tilſyn, }ﬀal taa i Underdanig- hedsforhold til de Misfionsbeſtyrelſer, ſom. vi Misſionærer repre- ſenterer? Jeg tror det ikke. Vi maa dog ganfke viſt vœre forbe- redt paa at ſtole paa Guds Aand ſom ſender os ud.“ Saa ſtod der op en Kineſer, Cheng Ching-yi og udtalte blandt andet folgende: „Der er i Virkeligheden iffke nogen uafhœngige Menigheder. Alle kriſtne Menigheder er forſt og fremſt afhœngige af Gud, dern>æſt af hverandre. Nogen af vore Venner er lidt bange
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 135
Search Result: 133 Minneapolis og dets Soſtre ſtor Tak for den opofrende Kjœrlighed de har viſt, 0g for det uvurderlige Arbeide, ſom ved dem er blit ud- fort og fremdeles udfsres paa vor Misfionsmark. Direktionen for L. B. M. fattede fidſte Hoſt folgende Beſlut- ning: „Lutheran Board of Misſions optager...
Show more133 Minneapolis og dets Soſtre ſtor Tak for den opofrende Kjœrlighed de har viſt, 0g for det uvurderlige Arbeide, ſom ved dem er blit ud- fort og fremdeles udfsres paa vor Misfionsmark. Direktionen for L. B. M. fattede fidſte Hoſt folgende Beſlut- ning: „Lutheran Board of Misſions optager fvindeligt Misfion8- arbeide paa Madagaſkar, ſaa ſuart der kan findes ſfiklede Kræfter dertil.“ Hermed ſigtes altſaa iffe til Arbeide i Barnehjem; thi det har vi allerede. Men alle vore Misſionsarbeidere er enige om, at det vilde være ſærdeles velſignelſesrigt, om dertil \ﬀikkede Kvinder funde optage et mere almindeligt Misfions8arbeide blandt den ind- fodte fvindelige Befolkning, naturligvis da i næœr Forbindelſe med vort gvrige Misſionsarbeide. Dels for at kunne gjore en Begyndelſe til et ſaadant Arbeide, og dels for at ſfkaffe de to Soſtre ved Pigeaſylet en Hjœlp, ſom nok vil tiltrœnges, anmodede L. B. M. Diakonisſehjemmets Beſtyrelſe om at Soſtrene Henriette og Caroline, ſamt Soſter Petra Pederſen maat- te tillades at reiſe ud i Misſionstjeneſten. Med vanlig Jmsodekom- menhed har Beſtyrelſen givet ſaadan Tilladelſe ag disſe tre Diako- “ nisfer vil — om det ſaa er Guds Vilje — kunne drage ud i Lobet af det nu begyndende MisſionZaar. J denne Forbindelſe kan det ogſíaa nœvnes, at Diakonisſehjem- mets Beſtyrelſe og Direktionen for L. B. M. er blit enige om en per- manent gjenſidig Ordning ved Henſyn til Lon, Ferie oſv for Soſtre ſom reiſer ud i Misſionens T7eneſte. | “Det ſom endnu fremdeles er vor Misſions ſtorſte Vanſkelighed, er Mangel paa Arbeidere. Der ligger en ſtor Misſion8mark og ven= ‘ter paa 08, og vi træœnger mange Arbeidere. Derfor ſporges der om inderlig Bon til Gud og om et offervilligt Sind hos vore friſtne unge Mœnd og Kvinder. Med Tak til Gud kan vi ogſaa berette, at vi kjender til flere unge, ſom gaár med Misfionskald. Men det vil tage Tid med deres Uddannelſe. Dog, det er en ſtor Gjerning, og den blir iffe fœrdig idag. Men den ſom tror, haſter ikke. Misſionœærernes Beretninger vidner om, at Arbeidet gaar. frem, ſaa at der er meget ſom opmuntrer. Sjœle vindes for Herren, og den Triſtelige JIndflydelſe de kriſtne udgver over fine Omgivelſer, kommer mere og mere tilſyne. Ogſaa fra den Side ſeet — og det er jo i alt Misſionsarbeide den vigtigſte — er der Grund til Tak og Glœæœde og Haab for Fremtiden. Vort Arbeide har ife vœret for-
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 136
Search Result: 134 gjæves i Herren. Jndberetninger fra Paſtor Jerſtad om Misfions= - arbeidet for 1910 og fra Soſter Mathilde Thorſon om Pigeaſylets Virkſomhed i famme Tidsrum vedlæœgges ſom Bilag No. 2. Dé findes ogſaa tryft i „Gasſerens“ Mainummer. Statiſtik for 1910 vedlœægges ſom Bilag No. 83. ...
Show more134 gjæves i Herren. Jndberetninger fra Paſtor Jerſtad om Misfions= - arbeidet for 1910 og fra Soſter Mathilde Thorſon om Pigeaſylets Virkſomhed i famme Tidsrum vedlæœgges ſom Bilag No. 2. Dé findes ogſaa tryft i „Gasſerens“ Mainummer. Statiſtik for 1910 vedlœægges ſom Bilag No. 83. _Helbredstilſtanden har, naar undtages det ovennœvnte Dod3- fald, væœret nogenlunde god, og Arbeidet har faaet fortſœættes, om end under Vanſkeligheder, ſaa dog uden Afbrydelſe. Ogſaa herhjemme har Misſionen iaar lidt tunge Tab. To Medlemmer af Direktionen for L. B. M. Profesſor S. Oſftedal og Hr. Gunder Korsmo er afgaaet ved Doden, ligeſaa et af de œldſte Med- lemmer af Board’et, Paſtor O. H. Kirkbak. Vi foler Savnet af disfe Brodre tungt; men Herren vil ſelv opreiſe ſig Meœænd til at trœde ind i de udtyndede Rækker. ' _Endelig fal jeg ogſaa med et Par Ord nœvne vort Misſionsblad, „Gasſeren“. Som Kasſererens Regnſkab vil viſe, har Bladet baaret ſine egne Udgifter ogſaa iaar, og det tiltrods for ' at Udgifterne har vœret noget ſtorre end forrige Aar paa Grund af, at der i Aarets Lob har vœæret udgivet flere Dobbeltnummere, et Nummer endog i tredobbelt Storrelſe. Dette er delvis gjort for at faa Plads for Profesſor Blegens ypperlige Artikler om Misſions= Fonferenſen i Edinburg. For alle, ſom med Eftertanke har lœſt disſe Artikler, hvvrpaa der er ofret meget Arbeide og ſtor Flid, vil de uden Tvil have vœæret til megen Hjœælÿ og Velſignelſe, og det er min Overbevisning, at det vilde vœre vel, om noget kunde gjores, for at de kunde blive tilgjæœngelige i en mere permanent Form. - En Anſtrengelſe blev gjort nu ivaar for at kaffe „Gasſeren“ en noget ſtorre Udbredelſe. Frugten har allerede begyndt at viſe - ſig, og vi haaber, at den maa blive endnu ſtorre. Enkelte Preſter, ſom har taget ſig af Sagen ſelv, har tilfulde viſt, at noget kunde gjs- res’ for Bladet, derſom bare alle vilde tage fat. Det er vort Haab og vort Dnſke. fremdeles at kunne udgive Bladet i dobbelt Stgr- relſe fra Tid til anden for om mulig derved at ſœtte det bedre iſtand til at udfore ſin Tjeneſte. _ Feſus, vor Frelſer, er Misfionens Herre og Styrer. Han har
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 137
Search Result: 135 forundt os iffe alene at tro paa ham, men ogſaa at lide Tor hans Skyld. „Han er det vœrd, at ham œærer, Og i hans Tjeneſte vor Kraft fortœærer.“ SF broderlig Ærbsodighed, Andreas Helland, Sekr., for L. B. M. Minneapolis, Minn., den bte Juni 1911. Fra Verdensmisſionskonſferenſen i Edinburg. (J...
Show more135 forundt os iffe alene at tro paa ham, men ogſaa at lide Tor hans Skyld. „Han er det vœrd, at ham œærer, Og i hans Tjeneſte vor Kraft fortœærer.“ SF broderlig Ærbsodighed, Andreas Helland, Sekr., for L. B. M. Minneapolis, Minn., den bte Juni 1911. Fra Verdensmisſionskonſferenſen i Edinburg. (J. H. Blegen). IX. Diskusſionen over Rapporten om Menigheden paa Misſionsmarken. Umiddelbart for man kred til Forhandling om dette Emne oplœſtes et lœngere Brev fra Ekspreſident Theodore Rooſevelt, hvori han befklaget at det iffe blev muligt for ham at vœære tilſtede ſom Delegat ved Berdensmisſionskonferenſen, ſaaledes ſom oprindelig havde vœret hans Beſtemmelſe. Han udtalte, at det i Misfion3ar- beidet fremfor i noget andet Arbeide var bydende nodvendigt at huſke paa, at en delt Kriſtenhed kun ufuldkomment fan bære Vidnesbyrd om Kriſtendommens Enhed. Det var hans Haab, at de kriſtne Kir- feafdelinger vilde finde en Vei til at pleie- broderligt Samarbeide med hinanden. Han troede at Enhed i den kriſtelige Broderkjœærligz heds Aand vilde bidrage til, iffe at udſlette Læreforſkjellen, men at forebygge, at vi lœgger for ſtor Vegt paa den. Kort ſagt, Enhed - Uden Opgivelſe af ſin perſonlige Oberbeviäning var hvad han beto- nede. — . Det traf ind ganſke godt at Hon. W. Jennings Bryan ankom til Modet den Morgen og umiddelbart efter Oplœsningen af Rooſe- velts Brev fik Sœde ved Siden af Dirigenterne, ſynlig og kjiendelig for de ſleſte i Forſamlingen. ' Som Ledetraad for Diskusfionen var paa Forhaand opſtillet folgende Punkter: 1. Menighedens Organiſation: 2. Arbeidernes Opdragelſe; 3. Menighedsdiſciplinen; 4. det kriſtelige Liv og Be- tingelſer for at være MENIEIIEr af Menioy@en; 5. Menigheden®2 Opbyggelſe. Disfkusſionen aabnedes ved et lœængere Indledningsforedrag
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 138
Search Result: 136 af Kommisſionens Formand, Rev. Dr. J. Campbell Gibſon fra Swatow, Kina, tilhorende den engelſkpresbyterianſfe Kirke og be- Éjendt ſom en erfaren og ſjelden duelig Misſionœr. Han ſogte at give Forſamlingen et levende FIndtryk “af den Kjends8gjerning at Sporgsmaalet om Menigheds8organiſation og...
Show more136 af Kommisſionens Formand, Rev. Dr. J. Campbell Gibſon fra Swatow, Kina, tilhorende den engelſkpresbyterianſfe Kirke og be- Éjendt ſom en erfaren og ſjelden duelig Misſionœr. Han ſogte at give Forſamlingen et levende FIndtryk “af den Kjends8gjerning at Sporgsmaalet om Menigheds8organiſation og Menighedsſtyre paa - Misfſionsmarken fortiden var af ſtor Betydning. Man blev nu nodt til at erkjende, hvad Menigheden paa Misſfionsmarken angik, at man ikke lœngere havde at giore bare med nogle adſpredte Flokfe af ‘ubetydelige Menneſker, men med en mangeartet Samling af Folk, der i nogle Lande allerede har opnaaet en hgi Grad af Organiſation og Samfundsliv og i andre Lande er paa Vei til at opnaa det. Er- fiendelſen heraf var, mente Taleren, af væſentlig Betydning for Le- _delfen af Hedningemisſionen, Det var paatide at blive klar over, at den unge Menighed, der ved Misſionen er ſtiftet paa Misſionsmar- fen, nu efsiſterer ſom en vældig Magt midt inde i den hedenſke Ver- ‘den og er ſelv en Misſion blandt de ikke-kriſtne Folfeſlag. Han be- tonede ogſaa, at hvor der er ſtiftet en Misfionsmenighed falder der foroget Anſvar paa den Misſion ſom har vœæret Redſkab til Stiftel- ſen. Misſfionen maa ikke glemme Jeſu Formaning: „Rogt mine Lam!“ „Vogt mine Faar!“ Men da trænges der forsgede Ar- beidskræfter med ſœregne Kvalifikationer. Om Menighedsdiſci- plinen ſagde Taleren at det var den vanſkeligſte og meſt provſomme Sag for Misſionærerne. Friſtelſerne for de indfodte kriſtne var ſaa anange og ſtore, omgivne ſom de var af tyfkt Hedenſkab paa alle Kan- ter og ſelv befœngt med mange arvelige Svagheder. Naar det var Spgorgsmaal om disſe kriſtnes Liv og Vandel maatte man ikke ære ſnar til at domme dem, men ſnar til at agte paa Guds Aands Virkning paa deres Hjerter og i deres Liv, og ikke vœære haard og ſtreng mod dem, men viſe dem kjærlig Deltagelſe og Hjælp under Bon til Gud. Dr. Arthur Brown, Formand for den amerikanſke Eksekutiv- Tomite udtalte at paa ſamme Tid ſom Misfions8menighedens raſke Vekſt var vor ſtorſte Glœde i Misſionsarbeidet, ſaa var den ogſaa vor ſtorſte Vanſkelighed. Viſtnok havde vi altid ſtillet os det Maal, at oprette ſelvopholdende, jelvſtyrende, og felvforplantende Menig- heder, men vor Prakſis-havde ikke fvaret dertil, og der trænges en Forandring. Men den hvide Mand havde ſaa lœnge vœæret vant til at ſtyre alt og ſandt dette ſaa bekvemt for ſig, at det ifke vilde blive
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 141
Search Result: 139 for Menighedsbevægelſen i Kina. De er bange for, at de kineſiſke. Ériſtne ite vil vœre iſland til at fuldfore, hvad de har begyndt, og at den kriſtne Menighed i Kina endnu er for ung og ſvag til at over- tage jaa ſtort Anſvar. Jeg vil aabent tilftaa at vi er baade ſvage og fattige, men...
Show more139 for Menighedsbevægelſen i Kina. De er bange for, at de kineſiſke. Ériſtne ite vil vœre iſland til at fuldfore, hvad de har begyndt, og at den kriſtne Menighed i Kina endnu er for ung og ſvag til at over- tage jaa ſtort Anſvar. Jeg vil aabent tilftaa at vi er baade ſvage og fattige, men Erfaringen viſer, at der udaf dyb Fattigdom kan komme et ſtort Maal af kriſtelig Religion, og da behsver ilke de kineſiſke kTriſtnes Svaghed at blive en Hindring iveien for Gjerningens Frem- gang. Betyder dette et Venſkabsbrud med dem ſom har bragt Evan- - geliet ud til o8? Nei! Vi kan aldrig fuldtakke eder for hvad JF har gjort for 08, og alle friſtne i Kina vil ſœtte Pris paa eders hjœlpen- de Haand, naar det er Sporgs8maal om Fremtid8ordningen af en ſelvſtyrende og ſelvopholdende Menighed i Kina. Lœgges der for ſtor Byrde pag de kinefiſke kriftnes Skuldre? Ganfſfe viſt iffe. Alle her kan bevidne, at der er intet dyrebarere end at arbeide for Herren. Det er vor Forret og. vor Glæde og ikke vor Byrde. En liden Pige bar engang en liden Gut paa Ryggen. Nogen ſagde: „Du har da virkelig taget paa dig en tung Byrde, ifke ſandt?“ Men Pigen ſva- rede: „Nei, det er ikke nogen Byrde, det er min Broder!“ Dg nu mente Kineſeren Tiden var kommen at de kineſiſke kriſtne fulde tage Anſvarets Byrde paa fine Skuldre, : Eſter Kineſeren fik en Kvæker, Dr, Henry T. Hodgkin, Ordet og talte om hvorledes de kriſtne hjemme ffulde ſtille fig til Uafhœn- gighedsfglelſen indenfor“ Menigheden paa Misfionsmarken. De ﬀfulde for det forſte læœgge Broderſind for Dagen overfor Misſions- menigheden og dernœæſt Tillid. „Tror vi,“ ſpurgte han, „at Menig- hederne udover hele Misſionsmarken er vor eller Guds Aands Frembringelſe? Hvis de er vor Frembringelſe, ſaa maa vi med uendelig Bekymring vogte vaa hverteneſte Skridt. Men hvis de er Guds Aands Frembringelſe, ſaa har vi ingen Grund til at frygte. Ved at vogte paa dem tor vi gjerne gjore dem mere Skade end de Feiltrin ſom vi ſoger at forebygge. Menigheden vil ganſke ſikkert komme til at gjere Feiltrin, og den vil lœre af disfe ligeſom vore Forfœdre lærte af ſine Feiltrin og ſom jo fremdeles er Tilfœlde med 08 i Veſtens Kirke.“ Taleren mente at Misfionœærerne burde opmun- tres til flittig at raadfsore ſig med de ledende indfodte friſtne an- gaaende Arbeidet og lœre ſaa meget ſom mulig af dem. Misſio- nærerne trœngte deres Hjœælp og vilde ogſaa ved at tage dem med paa Naad lœagge mere Anſvar paa dem.
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 131
Search Result: Gausseren. No. 6. | Minneapolis, Minn., Juni 1911. | 1lte Aarg. Entered as second-class matter March 5, 1909, at the Post Office at Minneapolis, Minn., under the Act of Congress of March 3, 1879.

Title: Gasseren 1911, Page 132
Search Result: 130 Misſiouær Jerſtad er vandret hjem. Den 30te Mai bragte Telegrafen os det overmaade tunge Budſkab, at Misſionæœr J. B. Jerſtad var afgaaet ved Doden Dagen forud. Nœrmere Oplysninger vil forſt kunne naa frem hid om en Maaneds Tid eller mere. Vi ſkal i næſte Numer af Bladet give en liden- Udſigt...
Show more130 Misſiouær Jerſtad er vandret hjem. Den 30te Mai bragte Telegrafen os det overmaade tunge Budſkab, at Misſionæœr J. B. Jerſtad var afgaaet ved Doden Dagen forud. Nœrmere Oplysninger vil forſt kunne naa frem hid om en Maaneds Tid eller mere. Vi ſkal i næſte Numer af Bladet give en liden- Udſigt over denne ſjelden kfjœære og tro Misſionsarbeiders Liv’ og Virke i vor Kirke. E Hedningemisſionen ved Frikirkens Aarsmode 1911. EL : Zudberetning fra Lutheran Board of Misſions. Til Den lutherſke Frikirkes Aarsmsode. „Bare for eders Liv ſaaledes, ſom værdigt er for Kriſti Evangelium, for at jeg, enten jeg kommer og ſer eder, eller jeg er fravæuende, maa faa hore om eder, at JF med en Sjæl fiœmper ſammen for Troen paa Evangeliet og ikke i nogen Ting lader eder ſrœmme af Modſtauderne, hvilket er dem et Varſel paa Undergang, men om eders Frelſe, og det fra Gud. Thi eder blev det undt, for Kriſti Skyld — ikke bare at tro paa ham, men og at lide for hans Skyld, idet F har den ſamme Strid ſom F ſaa paa mig og nu horer om mig.“ Fil. 1, 27-30. Disſe Ord tilvagbee den ſtore Hedningeapoſtel en af de kriſtne Menigheder — disſe Ord tilraaber vor Hedningemisſions hele Stil- ling 08, naar vi atter ſamles til Aarsmsde. Der er mange Overvei- _elſer at gjore, mange Ting at tage i Betragtning; men dette er den ene Hovedſag, det „ene forngdne“ for dem, ſom fal drive Sedninge- mis8ſion, at de tager til Hjerte denne Formaning: „Bare for eders Liv ſaaledes, ſom- værdigt er for Kriſti Evangelium!“ E Vanſkelighederne er mange, Modſtanden mangeartet. Men den Omſtœndighed, at vi ved Guds Naade faar Kraft og Mod til at holde ud, ﬀal vœre en Mindelſe om, at vi har Seieren paa vor Side, Jelv om vi ikke fal faa opleve Dagen, da vi kan holde en Misſfions-
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 150
Search Result: 148 ritan; med hvilfen Omhu tager han ſig ikke af den hjælpeloſe, Han ſparer hverken ſit Dyr, ſine Penge, eller ſig ſelv, men gior alt hvad han formaar for at lindre fin næſtes Nod. Ja, „glemmer ikke at gjore vel og at meddele; thi ſaadanne Offere hehager Gud vel.“ Hedningen er den Laſarus ſom er...
Show more148 ritan; med hvilfen Omhu tager han ſig ikke af den hjælpeloſe, Han ſparer hverken ſit Dyr, ſine Penge, eller ſig ſelv, men gior alt hvad han formaar for at lindre fin næſtes Nod. Ja, „glemmer ikke at gjore vel og at meddele; thi ſaadanne Offere hehager Gud vel.“ Hedningen er den Laſarus ſom er kaſtet for den kriſtnes Port. Hvad bor ventes af den kriſtne ligeoverfor ham? - Herren minder os om det, naar han i Matt. 5, 16 figer: „Lad faaledes eders Lys ſinne for Menneſkene at de maa SS ſe eders gode Gjerninger og priſe eders Fader 1. Him-- melen.“ JF Naturen har vi mange Beviſer paa Lyſets Velgjs- renhed og Kraft, baade paa Planters og Dyrs Vekſt og Trivsel. Fkke mindre Betydning har Lyſet i aandelig ‘Forſtand. Herren har givet Evangeliets Lys, for at det ſkal ſﬀinne. Som Jeſu Diſciple er vi Lys eller Lysbœrere. Lyſet ſkal have en ſaadan Virkning paa os ſelv, at andre kan ſe det paa vore Gjerninger. Fgslelſer ſees: ife, enten de beſtaar i Bedrovelſe over Synden eller Glœde over Naaden. Fa, om man har de ſterkeſte og bedſte Snfſker, ſaalœnge fom de ikte realiſeres i Gjerninger, ſaa agter Berden intet derpaa. Den meſt ildfulde og velflingende Tale forglemmes ofte ſnart, medens Gjer- ningerne ſees og foles, ſom gloende Kul. Dette merker vi ogfaa ofte hos Hedningerne. De ſer med ſkarpt Die paa de kriſtnes Vandel og “Gjerninger: Derved lærer de at kjende Guds Kraft. Naar de ſer Ramaſivelo, ſom for nogle Aar fiden var en frygtet og foragtet Hed- ning, nu ife alene befjende, at hun ſelv har fundet Jeſus, men ogſaa {1 Troffkab daglig lede ſin blinde Mand, ſom er Evangeliſt, fra Hus til Hus, for at han kan forkynde Evangeliet, da har vi ofte hort Hedningerne ſige: „Naar de kriſtnes Gud kunde omdanne denne til et ſaa ſfikfeligt Menneſke, maa han have en ſœregeèn Magt.“ Meget mere bor ventes af de kriſtne fom ect forenet Legeme enò af de enkelle. Menigheden har faaet dette herlige og meſt ophgiede Navn: Kriſti Legeme. Dette vil da ſige, at vi er Lemmer paa Je- ſu Legeme og ſom ſaadanne paahviler det os at udfore de Gjernin- ger ſom han der er Menighedens Hoved, planlægger og byder 08. _____ Venner, vi ved, at hans Planer er ſtore. De indbefaiter alle Tider og alle Menneſker indtil Fordens yderſte. Egne. Hans Hijier- telag er ubeſfkriveligt; thi det indbefatter alt ſom er godt, œdelt, fiærligt og. obhoiet. Han har ſat Grænſerne, vi kan iffe forandre dem. „Ageren er Verden.“ „Gud -vil, at alle Menneſker ﬀal blive
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 151
Search Result: 149 Jalige og komme til Sandheds Erkjendelſe.“ „Gaar ud i al Ver- den og gjór alle Folk til Diſciple,“ byder han os. Herren har ilfe lagt nogen tung Byrde paa ſin Menighed, men han giver den Naa- de over Naade. Ogſaa dette er Naade, „at gjore alle Folk til Di= ſciple.“ ° “Den kriſtne Kirke i...
Show more149 Jalige og komme til Sandheds Erkjendelſe.“ „Gaar ud i al Ver- den og gjór alle Folk til Diſciple,“ byder han os. Herren har ilfe lagt nogen tung Byrde paa ſin Menighed, men han giver den Naa- de over Naade. Ogſaa dette er Naade, „at gjore alle Folk til Di= ſciple.“ ° “Den kriſtne Kirke i Purpur og koſteligt Linklæde og Vellevnet har ofte forglemt og forſomt ſin Laſarus, ſom ligger der ſaar og lidende - udenfor Porten. Derfor er der endnu Millioner paa Millioner af -Hedninger, ſom ikke har hort ſaa meget ſom. et Ekko af Evangeliet, det glade og frelſende Budſkab. Lad 0s, ſom Apoſtelen ſiger, glemme det ſom er bagtil og ile mod Maalet, nemlig det Maal, at forkyide Evangeliet for alle Folk! Viſtnok er vi nœrmere dette Maal idag end den kriſtne Kir- Xe nogenfinde har vœret, men der er endnu meget ugjort. Der bor ventes meget af vor Tid: thi vi lever under meget gunſtigere For- — holde end vore Forgjængere. Ja, Herren vil krœve mere af os. Vi Tiender Hedningelandene bedre end nogen for vor Tid gjorde. Vi eier meget bedre Kommunikationsmidler, ſaa en Reiſe er forbundet med langt mindre Vanfkeligheder, heller ikke ſynes Misſionsar- beiderne at vre truet med de ſamme Farer fra Hedningernes Side nu ſom for. Hvorfra hsorer vi i vor Tid om Menneſkeœderi og Bar- bari, ſlîg fom vi lœſer om i gamle Beretniñger ? - Der har paa dette Mode vœret ſamtalt om „den aabne Dor.“ Det fan i Sandhed ſiges, at der er en aaben Dor til Hedningelan- _ dene. Feg kjender ikke til noget Land, ſom er ſtæœngt for Evangeliet. Men vi horer ofte der lyder fra Kina, Jndien, Auſtralien, Afrika og fra Madagaſkar: „Kom over og hjœlp os!“ Seg kan fige for vor Misſion8marks Vedkommende paa Mada- gafſfar, at der ofte fommer til os hedenſke Hovdinger og andre, ſom ‘beder om Misſionœærer, Lœærere og Evangeliſter, men vi maa afviſe_ dem, da vi iffe har nok af faadañne Arbeidere. Du figer, at det vilde ikke vœre formeget, om den rige Mand gik hen til Laſarus, boiede ſig ned og talte venlig og opmuntrende Ord til ham, ligeſaa at han gav ham Husly og tilſtrækkelig Pleie. Eller om han jelv var forhindret, at han fik en anden til at gaa i ſit Sted. Nu, dette er hvad Frelſeren beder dig om overfor Hedningen. Den rige Mand vilde ſelv have faaet Glæde deraf, og ſaa vil du. Misſionsarbeidet beſtaar i at præœdike Evangeliet, at under-
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 145
Search Result: 143 George Heber Jones, der talte Ord ſom var vœærd at merke ſig om Opdragelſen af Menighedsarbeidere i Korea. Man har lagt ſterk Vegt paa at uddanne profesſionelle Arbeidere, bemerkede han, men hvis man ſfkulde ſtole bare paa denne Klasſe af Arbeidere til at for- plante den kriſtne Menighed...
Show more143 George Heber Jones, der talte Ord ſom var vœærd at merke ſig om Opdragelſen af Menighedsarbeidere i Korea. Man har lagt ſterk Vegt paa at uddanne profesſionelle Arbeidere, bemerkede han, men hvis man ſfkulde ſtole bare paa denne Klasſe af Arbeidere til at for- plante den kriſtne Menighed udover en ifke-kriſtne Nation, ſaa vilde det blive ſom om man i en ſtor Krig udſendte bare Officererne til at fiæœmpe og lod den egentlige $œær ligge igjen i Leiren. Det Fdeal ſom burde indplantes i Menighederne var perſonlig Virkſomhed fra alle Menighedslemmers Side. For 25 Aar ſiden var der ikke no- gen Menighed i Korea, men uu var der 250,000 friſtne eller en om- vendt for hvereneſte Time, om man regner Dag og Nat fra den Tid, da den fgerſte Misfſionær for 25 Aar ſiden ſatte ſin Fod paa Koreas Jord. Dette var opnaaet derved, at det ſtore Antal af Menighed8- lemmer havde vœæret i Birkſomhed. FJ Opdragelſen af disfe Menig- hedslemmer havde der vœæret lagt Vegt paa tre Krœæfter, ſagde Ta- Teren, nemlig Bibelen, Bonnens Kraft og perſonlig Tjeneſte. Bibe- len havde faaet en ſaa fremſfudt Plads i de kriſtne Koreaneres Tan- ker, at der det ſidſte Aar havde vœret 50,000 Medlemmer indtegnet i Bibelſkolerne, hvilket var en af hver fem kriſtne. Bsonnen betrag- tedes af de indfodte friſtne ſom en ſtor Forret, navnlig efter den Éraftige Vœkkelſe i 1907, og ſom den forſte Betingelſe for at kunne gjore noget for Herren. Og hvad den perfonlige Tjeneſte angif, ſaa havde Lægfolket udrettet ſtore Ting, med Henſyn til Opofrelſe af timelige Midler til Menighedernes Underhold. Men ikke det alene. Man havde i Korea begyndt at optage en ny Slags Kollekt. Den- ne Kollekt beſtod deri, at de kriſtne lagde i Kollektfasfen et ſfrevet Lofte om et viſt Antal Arbeidsdage i Menighedens Tjeneſte inden en vis Periode. De kunde give en Dag af hver 10 Dage eller af to Uger, og gik da omkring blandt ſine uomvente Venner iſtedetfor at gaa til fin Forretning, og talte med dem om Jeſus og vor Trang til ham og hans Frelſe. F et Tilfœlde blev der lovet faameget ſom 65 Dages T}eneſte gjennem det kommende Aar. - Y et af Edinburgs Dagblade blev det udtalt Dagen efter at man burde forſege dette Eksperiment i St. Giles (den Menighed hvor -- Verdensmisſfionskonferenſen holdt ſin KAabning8gudstjeneſte). „Tœnk,“ hed det i Bladet, „hvilken Revolution der vilde komme om hver Kirkegjœnger lagde i Kollektkasſen en „promiſory note“, med Lofte om et Antal Dage ſom han vilde anvende til Arbeide i Canon- gaté.“ -
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 146
Search Result: : 144 Vg vi kan Her iſtemme med og ſige: Tœnk hvilken Revolution der vil komme, om Menighed8medlemmerne i vore lutherſke Menig- heder vilde nedlægge ſaadanne Loſter i Kollektkasſen og handle der- efter! Da maatte vel Omvendelſesverket gaa frem med Kraft ogſaa i vore lutherſke Menigheder og þaa...
Show more: 144 Vg vi kan Her iſtemme med og ſige: Tœnk hvilken Revolution der vil komme, om Menighed8medlemmerne i vore lutherſke Menig- heder vilde nedlægge ſaadanne Loſter i Kollektkasſen og handle der- efter! Da maatte vel Omvendelſesverket gaa frem med Kraft ogſaa i vore lutherſke Menigheder og þaa vore lutherſke Misſionsmarker! Gaveſfortegnelſe. (Forſfat fra forrige Nummer). Mrs. John Olſon. Escanaba, Mich, ved Paſtor VBerntſen $1.50. Betha- nia Magh., Kvdf. ved Ole Jenſen, Argyle, Wis., $25. Offer i Bayfield, Wis., ved Dr. Dyrnes $10. Kolleft i Aſhland, Wis., ved Dr. Dyrcnes $9.64. Mrs. TLT. O. Lerdahls Misfionsbosſe, Cyrus, Minn., $3.17. C. Aareſtad, Cooperstown, N. D.. $2.50. Lars Wold, Abercrombie, N. D.. til Dr. Dÿyrnes’'s. Gutteſfole $7.00. Bidrag til Barneaſylet paa Madagaskar. (Til Dr. Dyrnes?s Gutteaſyl) Barneoffer ved en Paaſkefeſt i Hamp- den. N. D., ved Pat. G. Nordberg $5.45. Pontoppidan Mgh. Kvdf., Far- go, N. D., ved Vaſt. E. E. Gynuild $25.00. Til Underhold af Lærere og Evangeliſter Grue Mghs. “ Misfionsforening, Burton, N. D., ved Ole Y. Nettum $17.50. Hill8boro Kvdf. N. D., ved Mrs. G. P. Feihn $36. Abercrombie Misfionsforening, N. Dak., ved Solomon Leland $40. Bethesda Misſions- forening, Mpls3., ved Miſs Marie Satterclie $36.00. Til Kinamisſionen. : Ubenævnt, Voltaire, N. D., $5.00, Jda og Liſe Thſver, Lake Park, Jowa, (til Bibelkvinde) $4.00. ' : J. H. Blegen, Kasferer, L. B. M. Jadhold: “Misſiouær Jerſtad (Billede). — Misſionær Jerſtad vandret hjem. — Jndberetning til Aarsmpodet. — Verden2misſionskonferenſen i Ed:aburg 1X. — Gvefortegnelſe. Gasseren, a periodical, devoted to the interests of foreign mission especially in the island of Madagascar, published monthly by The Lutkeran Board of Missions, Minneapolis, Minn. Professor Andreas Helland, Editor; Professor J. H. Blegen, Manager. Subscription price 50 cents a year in advance. Address: Gasseren, 322 Cedar Avenue, Minneapolis, Minn. „Folkebladet“s Trykkeri, Minneapol 3, Minn.
Show less

Pages

My Library: Giving; Hours & Directions; Augsburg ID; Finding & Ordering; Off-Campus Access; Equipment & Printing; Tech Desk; More...

Research: The Place to Start; Popular Questions; Study Rooms; Citation Guides; Consultations; Research Guides; RefWorks; More...

Teaching: Faculty Resources; Idun; Library Liaisons; Writing Lab; Gage Center; Copyright; Plagiarism; More...

Collections: Course Reserves; Books; Magazines, Journals, & News (Periodicals); Films & Video; Music; Databases A-Z; Archives; More...