(116,841 - 116,860 of 120,576)
Pages
-
-
Title
-
Gasseren 1912, Page 103
-
Search Result
-
99 Dr. Dyrnes. og Huſtru ankom til Manaſoa den 16de September 0g fik med en Gang Hænderne fulde af Arbeide. Gud har ſtyrket dem, ſaa de fra Dag til Dag har kunnet udfore fin Gjerning. Det blev rapporteret til Aarsmsodet ifjor, at Diakonisſerne Hen- riette Nilſen, Petra Peterſen og Caroline Unhjem...
Show more99 Dr. Dyrnes. og Huſtru ankom til Manaſoa den 16de September 0g fik med en Gang Hænderne fulde af Arbeide. Gud har ſtyrket dem, ſaa de fra Dag til Dag har kunnet udfore fin Gjerning. Det blev rapporteret til Aarsmsodet ifjor, at Diakonisſerne Hen- riette Nilſen, Petra Peterſen og Caroline Unhjem ſtod rede til at reiſe ud til Misfionsmarken. . De to forſtnœævnte reiſte til Frankrige i Slutningen af Oktober for at fortſœtte Studiet af franſk, ſom de allerede havde begyndt herhjemme. Den 10de Mars forlod de Frankrige og ankom til St. Auguſtin Paaſkedag. Her opholdt de ſig en Uges Tid og reiſte ſaa til Manaſoa i Tanoſydiſtriktet. Paa Grund af manglende Seſterhjælp ſaa ilfe Diakonisſehjemmets Beſty- rele ſig iſtand til at lade Soſter Caroline reiſe ud iaar. De to Diakonisſer, Mathilde Thorſen og Tilla Hegland, ſom nu i tre Aar har arbeidet ved Pigeaſylet paa Manaſoa, maatte ſidſte Sommer ved Fru Jerſtads Bortreiſe overtage Opſynet med alt Ar- beide paa denne Station. Det er vanſkelig for nogen af os at ſ>ætte ſig ind i de to enlige Kvinders Stilling der midt inde i det hedenſke Land. Men Herren var med og gav Frimodighed og Kraft; han glemmer iffe nogen af ſine tro Tjenere og Tjenerinder. Sgoſter Tilla har hele Tiden faaet vœære friſk; men Soſter Mathilde har lœængere Tid lidt af daarlig Helbred og efter Samraad med Dr. Dyrnes an- ſaa Direktionen det ſidſte Hoſt for“bedſt baade at ſende hende Reiſe- penge hjem og at paaſkynde Ssoſtrene Henriettes og Petras Udreiſe. Af den Grund bleo det ogſaa beſluttet, at begge ſkulde reiſe lige til Manaſoa, fkjont det ellers er Tanken, at Soſter Henriette ſkal ar- beide i St. Auguſtin i Forbindelſe med Molviks. De ſidſte Efterretninger tyder imidlertid paa, at Soſter Ma- thilde nu er meget bedr e. Det er derfor muligt, at hun kun kommer til at foretage en Reiſe til Afrika for det forſte; rima er det dog, at hun kommer hjem i Sommer. Direktionen beſluttede ved ſit Mode i December at kalde Paſtor A. W: Halland, og det er 08 en ſtor Glæde at kunne meddele, at Pa- ſtor Hälland har modtaget Kaldet. Det er vort Haab, at han vil ſe ſig iſtand til at reiſe ud allerede i Sommer. Paſtor Halland har ſom befjendt arbeidet i flere Aar i Sydafrika og har ſaaledes hat Anledning til at gjore en hel Del Erfaringer, ſom vil fomme ham
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1912, Page 104
-
Search Result
-
100 tilgode i Misſionsarbeidet paa Madagaskar. Det er Tanken, at han fffal optage Arbeidet i Mahafalydiſtriktet. Angaaende Arbeidet derude henviſes til Misfionœærernes Jndbe- retninger for Aaret 1911, ſom har vœret offentliggjort i „Gasſeren.“ De vedlœgges ſom Bilag No. 1. Som det vil fremgaa. af...
Show more100 tilgode i Misſionsarbeidet paa Madagaskar. Det er Tanken, at han fffal optage Arbeidet i Mahafalydiſtriktet. Angaaende Arbeidet derude henviſes til Misfionœærernes Jndbe- retninger for Aaret 1911, ſom har vœret offentliggjort i „Gasſeren.“ De vedlœgges ſom Bilag No. 1. Som det vil fremgaa. af disſe Fnd- beretninger, gaar Arbeidet frem, trods den mangeartede Modſtand fom moder det paa alle Hold. Hvad Kolonialregjeringens Stilling til Misfionen angaar, ſynes Forholdet nœrmeſt at vœære dette, at den ſer paa Kriſtendommen kun ſom en „tilladt Religion,“ ſom den dog under mange Slags Paaſkud tror at kunne og burde lœgge Hin- dringer iveien for. For nogle Maaneder ſiden ſendte alle Misſio- nœærer paa Madagaskar den franſke Regjering en nokſaa ligefrem og indtrœngende Foreſtilling om ikke at vanſkeliggjore Misſionsarbei- det. Hvad Reſultatet heraf vil bli, er ikke ſaa let at forudſige. Hedningernes Trœghed og Ligegyldighed ſtaar jo ogſaa ſom en for Menneſkemagt uoverſtigelig Mur. Men Herren fom ſer alt, og ſom alene dgmmer en retfœrdig Dom, han alene ved, om ike, naar alt kommer til alt, det er vor egen Træœghed og Mangel paa Tro og Kjeœrlighed, der er den allerſtorſte Hindring for Gjerningens Frem- me. Men over det alt ſtaar manende og lyſende dette enktle Ord: „Gud, vor Frelſer, vil, at alle Menneſker fal bli frelſte og komme til Sandhedens Erkjendelſe.“ Lad os ike glemme dette Ord! Af Kasſererens Rapport, der ‘vecdlægges ſom Bilag No. 2, vil det fremgaa, at Misfionen er uden Gjœld, men at Jndtægterne iaar har vœrel noget mindre end ifjor. Grunden hertil er neppe en af- tagende Misſionsinteresfe, hvad Pengeydelſe angaar; men dels den Omſtændighed, at det var Misſfionensvennerne bekjendt, at der var en betydelig Balance i Kasſen fra ifjor, dels at der intet Opraab er udſtedt. om Underſtottelſe af vor Madagaskarmisſion, dels endelig at der iffe iaar ſaaledes ſom i forrige Aar er indſendt nogen ſtorre teſtamentariſke Gaver. Det var vort Haab, at vi ſkulde faa, hvad der trœngtes, og vi fif det. Nœſte Aar vil der trœnges mere, og det er fremdeles vort Haab, at Herren vil aabne Hjerterne, ſaa det nod- vendige fremſendes. Saalangt vi nu kan ſe, vil der for nœſte Mis- ſion8aar trœnges $13,500.00, om de Planer Direktionen har til Arbeidets Fortſcœttelſe og Udviddelſe, ffal kunne realiſeres. Der=
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1912, Page 105
-
Search Result
-
101 ſom Herren vil unde os at faa flere Arbeidere i Aarets Lob, vil der jo ogſaa trœnges flere Midler. Direktionen for Lutheran Board of Misſions har i lœngere Tid været opmerkſom paa, at de forandrede Forholde paa Misſionsmar- fen og de indvundne Erfaringer kræœvede, at der ſfulde foretages...
Show more101 ſom Herren vil unde os at faa flere Arbeidere i Aarets Lob, vil der jo ogſaa trœnges flere Midler. Direktionen for Lutheran Board of Misſions har i lœngere Tid været opmerkſom paa, at de forandrede Forholde paa Misſionsmar- fen og de indvundne Erfaringer kræœvede, at der ſfulde foretages visſe Forandringer i Statuterne for Den lutherſke Frikfirkes MadagaZ- farmisſfion. En Reviſion af Statuterne har derfor i Aarets Lob vœret under Arbeide. Man har herunder raadfsort ſig ſaavel med vore Misſtonœrer ſom med andre Madagaskarmisſfioners Regler og Beſtemmelſer. Forſlag til reviderede Statuter vedlægges ſom Bi- lag No. 3. Forrige Aarsmsode fattede blandt andet folgende Beſlutninger: „Aarsmsdet henſtiller til Direktionen for L. B. M. at tage under Overveielſe, hvorledes der bedſt kan tilveiebringes en Ordning for vore Misfionærers -Penſionering, og rapportere derom til næſte Aarêmsde.“ (Aarsb. 1911, Side 125, IIT, 4) Forſlag til Misfionœrers Penſionering findes under Kap. II, $ 6—10 ft Forſlaget til reviderede Statuter. Endelig fattede forrige Aarsmode folgende Beſlutning: „Di- rektionen for L. B. M. anmodes om at underhandle med Profesfor - Blegen om at faa hans Artikler om Misſionskonferentſen i Edin- burg udgivet i Bogform.“ (Aarsb. 1911, Side 126, IIL, 9.) Denne Anmodning er vblit efterkommet. Bogen, der allerede forelaa i Handelen til forrige Ful, bærer Titelen: „Al Verden for Kriſtus.“ Den indeholder meget mere end de ifjor i „Gasſeren“ offentliggjorte Artikler, er paa 346 Sider oktav, og er meget ſmag- fuldt udſtyret og ſmylket med mange Billeder og Portrætter. For- fatteren har lagt et ſtort og ſamvittighedsfuldt Arbeide paa Bogen, hvorfor han fortjener Misfion8vennernes varmeſte Tak. Bogen er det eneſte Arbeide i fit Slags 1 de ſkandinaviſke Sprog, og har, ſom man vil have lagt Merke til, faaect en meget velvillig og roſende Om- tale i Presſen baade herover og i Moderlandene. Jeg haaber, at - det iffe vil anjees ſom indiſkret af mig, om jeg i denne Forbindelſe nœvner, at en af Det norſke Misſionsſelſkabs œldſte og meſt fremra- gende og erfarne Misfſionœærer nylig ſffrev til mig om denne Bog: „Jeg har lært iffe ſaa lidet af den og finder den meget interesfant.“
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1912, Page 112
-
Search Result
-
108 ved Stranden, naar vor Reiſe er forbi, kaſte Anker nœær hinanden i den Havn for Storme fri ?“ Dette er mit inderlige Luf ke, eders hengivne, Sarah. Dyrnes. Fra Soſter Heuriette Nilſen. J forrige Nummer af „Gasſeren“ meddelte vi et læœngere Ud- drag af et Privatbrev fra Soſter Henriette Nilſen...
Show more108 ved Stranden, naar vor Reiſe er forbi, kaſte Anker nœær hinanden i den Havn for Storme fri ?“ Dette er mit inderlige Luf ke, eders hengivne, Sarah. Dyrnes. Fra Soſter Heuriette Nilſen. J forrige Nummer af „Gasſeren“ meddelte vi et læœngere Ud- drag af et Privatbrev fra Soſter Henriette Nilſen til Sekretœren. Seſter Henriette ſender nu en Hilſen til Misfionsvennerne, hvori de ogſaa vil faa hore om den ſidſte Del af Udreiſen. Hun fkriver: „Manaſoa den 4de Mai 1912. Kiœre Misſionsvenner! Da vi nu er vel og lykkelig naaet frem til vort Beſtemmelſe8- ted, vil vi faa Lov at ſende eder en liden Hilſen. Herren vœre in- derlig Tovet og tafket, ſom har holdt fin beffiœrmende Saand over 09S paa denne lange Reiſe! Dernœæſt takes de fiære Misfionsvenner derhjemme ſaavelſom vore kjære Venner herude, fom ſaa trolig har baaret 08 frem paa Bsonnens Arme. Maa Gud velſigne eder rige- lig og give, at J maa blive endnu ivrigere i eders Bonner for eders Udſendinger, ſaa ſulde 9i ogſaa faa blive til mere Velſignelſe for dette ſtafkels Folk, ſom ſidder i Hedenſkabets Msorke. Bi havde en god og behagelig Reiſe, ingen Storm, og heller ife var det ſaa varmt over det Node Hav paa den Tid af Aaret. Der- nœæſt havde vi hyggeligt Reiſefolge, nemlig tre tonidelige Misſionæ- rer fra England og en franſk Misſionœr, ſom havde væœret paa Ma- dagasfar for. Sfkjont alt gik vel, blir dog en ſaadan Reiſe træt- tende i Læœngden, ſaa vi var glad, da vi naaet Tulear, hvor vi ſnart fik fe Misfionœrerne Aarnes .og Molvik, der begge kom og medte os ombord paa Stfkibet. Vi naaet frem til St. Auguſtin Klokken 5 Paaſkedags Morgen ; altſaa ſfulde vi faa feire Paaſfe ſammen med vore Venner, og det var inderlig fiært efter at have oœæret ſaa lœnge blandt fremmede. Pa- ſtor Molvik prœdikede ſelv paa Formiddag; han er kommet godt ind i det gasfiſke til iffe at have vœret lœngere paa Madagaskar. Vaa Eftermiddag blev det intet Mode i Kirken, men iſtedet ſamlede
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1912, Page 113
-
Search Result
-
109 # de Triſtne ſig paa Stationen for at byde os velkommen, ſamt bragte 0s Gaoer ſom beſtod af Hons, og Eg. Vi blev i St. Auguſtin en Uge, reiſte derfra den 15de April. Denne ſidſte Del af Reiſen var ikke med Dampſfkib, ei heller med Toget, men med „Laka“ (Baad) og derfor ogſaa den meſt...
Show more109 # de Triſtne ſig paa Stationen for at byde os velkommen, ſamt bragte 0s Gaoer ſom beſtod af Hons, og Eg. Vi blev i St. Auguſtin en Uge, reiſte derfra den 15de April. Denne ſidſte Del af Reiſen var ikke med Dampſfkib, ei heller med Toget, men med „Laka“ (Baad) og derfor ogſaa den meſt interesfan- teſte. Ved Siden af vor „Laka“ var der optil en 20 andre, fom fulde famme Vei, ſaa det var ikke enſomt. Men da det begyndte at blaaſe nokſaa meget og alle begyndte at ſeile med fuld Fart, ſaa det nokſaa farligt ud. Det ſaa ud, ſom de ſkulde ſeile paa hverandre, dog git det bare godt. Vi var 4 Dogn paa Veien fra St. Auguſtin til Tongobry. Der forlod vi vor „Laka“ for at tage en kfortere Vei med „Filanza“ (Beœæreſtol). Dette var en lang Marſch fra Klokken d& om Morgenen til Solnedgang, da vi naaet frem til Manaſoa. Det var overmaade kjœært for 08 at faa modes med vore kiœre Venner og finde dem alle faa nogenlunde friſke, glade og frimodige ſom al- “_ tid. Snart fik vi det travelt med at hilſe baade paa ſtore og ſmaa, ſom omringet os fra alle Kanter. Den nœſte Dag fortſattes med at hilſe paa vore friſtne Venner, ſamt at modtage Gaver, fom ogſaa denne Gang beſtod af Hons. Sondag Formiddag, lige efter Guds- et var det Velkomſtfeſt for os i Kirken, méd Taler og Sang. F den Anledning var Kirken pyntet aldeles \ſtorartet med Gront og Blomſter, ſamt flere forſkjellige Flag, jaa Aſylgutterne med Mrs. Dyrnes i Spidſen maa have havt det travelt med at faa alt dette iſtand. Der er nu gaaet to Uger, ſiden vi kom hid, ſaa vi begynder at blive fiendt med Arbeidet. Vi er alle friſke og trives godt. Det er rigtig vakfert her nu paa Manaſoa, Trærne ſom var plantet for nogle Aar ſiden rundt Aſylet og Stationshuſet, er nu meget hgiere end Huſene, ſaa det hele fer 1d ſom en Park. : Den 26de April reiſte Mrs. Dyrnes og Sr. Tilla til St. Augu- ſtin for at overoære de indfodtes Aarêmsode, ſamt tage ſig en liden Ferie. Maa da Herren velſigne 0s og Arbeidet herude ſaa, at det maa bœære Frugt til Hedningernes Frelſe. Tililut en hfertelig Hilſen til eder alle. Spoſtrene Petra og Mathilde ſender ſin bedſte Kilſen. Henriette Nilſen.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1912, Page 114
-
Search Result
-
110 Fra vore Misſ\ionarer. Den fidſte ankomne Madagaskarpoſt bragte den meget glædelige Underretning, at Soſter Mathilde Thorſon nu er meget bedre, hvad Helbreden angaar. Vi har i det ſenere ikke vœret gane uden Æng- {telſe for hende, og ſom Misfions8vennerne vil ſe af Fndberetnigen til...
Show more110 Fra vore Misſ\ionarer. Den fidſte ankomne Madagaskarpoſt bragte den meget glædelige Underretning, at Soſter Mathilde Thorſon nu er meget bedre, hvad Helbreden angaar. Vi har i det ſenere ikke vœret gane uden Æng- {telſe for hende, og ſom Misfions8vennerne vil ſe af Fndberetnigen til Aar3msodet, gjorde vi ogſaa Forberedelſer for hendes Hjemreiſe. Det er nu muligt, at hun kun tager ſig en Ferietur til Sydafrika. Dette vil ogſaa medfore, at Soeſter Henriette Nilſen ſaa meget ſna- rere vil Eunne reiſe til St. Auguſtin, hvor hendes Sjœlp paa Grund af det meget Arbeide vel trœnges. Paa Grund af den ogede HSjœlp kunde Fru Dyrnes og Softer Tilla Hegland faa overvœre de friſtnes Aar8msode i .Tulear. Det var Tanken, at Misfionœr Molvik vilde benytte Anledningen og reiſe op til Mahafaly og Tanoſy med det ſamme de reiſte hjem igjen. En Paamindelſe. _Seks Maaneder af Aaret er nu henrundne, og endnu mangler det meget paa at alle „Gasſeren“s Abonnenter har indſendt ſin Subſkription for indevæœrende Aar. Dette er en beklagelig For- ſémmelſe, da Poſtloven kræver at Abonnenterne ſffal betale Sub- friptionen- i Forſkud, og da det er Subfſkriptionspengene vi -maa bruge fom Betaling for Bladets Udgivelſe. De ſom arbeider i Tryfk- teriet, maa faa fin Betaling hver Uge, og Handel8huſene, ſom ſœæl- ger os Papir, kræver ogſaa kontant Betaling. Hvis vi ikke modtager Forſkudsbetaling for Bladet, ſaa kommer vi altſaa i Forlegenhed. Naar du lœæſer dette, ſaa ſe efter paa Adresſelappen om du er en af de forſommelige i denne Sag og udſœt ikke længer med at ind- fende det Belob du ſfkylder. Det er kun billig at vente af friſtne Folk ſom interesſerer ſig ſaa meget for Guds Riges Udbredelſe at de holder et Misſionsblad, at de ogſaa betaler for Bladet og gjor det i rette Tid. JF. H. B
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1912, Page 115
-
Search Result
-
111 _ Gavefortegnelſe. Med Tak értiendes berveb Modtagelſen af folgende Gaver til Mada- gasfarmisſionen : Trondhjems Lſtre Kvindeforening, Minn., ved Mrs. P. Engen $14. Mari Grimeli, Kroderen, Norge $1.70. Kongsvinger Kvindeforening, Donnelly, Minn., ved Mrs. Martin Erikſon $25. HDſtre Nidaros...
Show more111 _ Gavefortegnelſe. Med Tak értiendes berveb Modtagelſen af folgende Gaver til Mada- gasfarmisſionen : Trondhjems Lſtre Kvindeforening, Minn., ved Mrs. P. Engen $14. Mari Grimeli, Kroderen, Norge $1.70. Kongsvinger Kvindeforening, Donnelly, Minn., ved Mrs. Martin Erikſon $25. HDſtre Nidaros Mghs. Kvindefotening, Minn., ved Paſtor T. Moen $6.80. M. Floens Spare- _Hbosjfe, ved Paſtor T. Moen 68c. Kollekt i Dilke, Saſk, ved Paſtor C. Brandlee $4.85. Zions Mghs. Kvindeforening, Church's Ferry, N. Dak., ved Paſtor Helſeth. $73.66. Mrs. M. M. Stordahl, Finley, N. Dak. $1. Mrs. ÄÂſpen, Nord Minneapolis, ved Paſtor Sletten $5. Mrs. Paſtor Villesviks Sparebosſe $2.19. Offer ved Frikirkens Aarsmpode i Thief Ri- ver Falls, Minn. $301.88. Willmar, Lands Kvindeforening, ved Dina Johnſon $25. Clarence og Alfred Olſen, Eſcanaba, Mich. 50c hver. Sa- lomimon Tporreſen, Deehr, N. Dak., ved Paſtor Halling $5. Carl Chriſten- fen, Henning, Minn. $20. Ved Paſtor A. W. Halland, Pollock, S. Dak.: P. Thorſtenſen $5, O. Dybvig $1, H. Anderſen $1, N. Pederſen $1, til- ſammen $8. Sondagsffolen i St. Lukas Mgh., Minneapolis, ved Halfdan Johnſon til Mrs. Dyrnes $12. Elim Mghs. Kvindeforening, Fertile, Ja., ved Mrs. K. E. Knudtfſon $10. 14 Konfirmationsoffer i Goodville, Mgh., Sisſeton, S. Dak., ved Paſtor K. N. Rudie $15.78. Martin Gudim, Mc- Ville, N. Dak., ved O. E. Ols3gaard $5. John Aslakſen, McVille, N. Dak. $3. Bardo Kvindeforening, Eldred, Minn., ved H. J. Brevik $10. Paſtor H. Yderſtad, Maſon, Wis. $2.40. Grue Mghs. Misſionsforening, Minn., ved Paſtor Johan Mattſon $10. Kollekt i Blue Mound ved N: E. Berg, Luverne, Minn. $11. St. Vetri Frikirkemenigheds Kv., Montevideo, Minn., ved Mrs. Oline Gemſay $10. Tordenfſfjold Mghs. Kvindeforening, ved Mrs. Oscar Hoff, Dalton, Minn. $30. FKollekt ved „Lutheran Home Forſamlingens Midſommarfeſt,“ Kerman, Cal., ved C. G. Peterſon $10.60. Eldred Kvindeforenting, Polk Co., Minn., ved Paſtor O. N. Bergh $31.82. Nettoudbytte af Misſionsindtægten ved Ungdomsſtævnet i Hatton, N. Dak., “ved Paſtor W. .M. Hagen $52.85. Nordland Mghs. Kvindeforening, ved Mrs. H. M. Haagenſon, Paynesville, Minn. $75. A. B. Haagenſen, Far- go, N. Dak. $20, Hoff Menigheds Kvindeforening, N. Dak., ved Paſtor W. M. Hagen $20. Vidrag til Pigeaſylet paa Madagaskar. ilo Barneforening, Willmar, Minn., ved Paſtor M. B. Michaelſon til GA af et Barn $20. Den luth. Spondagsféole, Marinette, -Wis., ved Mrs. Helene Pederſen til Underhold af et Barn $25. J. H. Blegen, Kasſerer L. B. M.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1912, Page 106
-
Search Result
-
102 Det ſfkulde vel falde af fig ſelv, at Misfionsvennerne vil gjore, hvad de kan for at udbrede den. „Gas8ſferen“ har ogſaa iaar forſogt at udfsre ſin beſkedne Gjer- “ning ſom et Misfionsbud iblandt os. Naar den ikke ſynes at kunne faa den Udbredelſe, ſom kunde haabes og ventes, da ligger vel...
Show more102 Det ſfkulde vel falde af fig ſelv, at Misfionsvennerne vil gjore, hvad de kan for at udbrede den. „Gas8ſferen“ har ogſaa iaar forſogt at udfsre ſin beſkedne Gjer- “ning ſom et Misfionsbud iblandt os. Naar den ikke ſynes at kunne faa den Udbredelſe, ſom kunde haabes og ventes, da ligger vel Grun- den for en ſtor Dek i vor Mangel paa Evne og Tid til at gjore Bla- - det ſaa læſeværdigt ſom det burde vœre. DA Regnſkab vedlægges ſom Bilag No. 4. Hvad vor Misſions Fremtid angaar, ſaa er det endnu altid Spsorgsmaalet om Arbeidere, ſom er det meſt brændende. Skjont vi tror at have Grund til at fige, at Udſigterne er lyſere nu, end de har været paa lœngere Tid, er vi dog ife blind for,- at Mis- ſionSintere8ſen, naar det blir Sporg8maal om det perſonlige Offer, endnu iffe paa langt nœær er ſaa ſtor iblandt os, ſom den burde . vœre. Det er bedre at ſe dette Forhold og erkjende det, end. at ſlaa fig tilro og intet gjore. Mon ikke Grundfeilen ligger deri, at vi er lunkne i Aanden 0g derfor ike er ſaa rede til at tjene Serren, ſom vi fulde? | | Der er imidlertid Grund til at tro, at flere af vore teologiſke Studenter foler Misfions8kald. Dette er meget opmuntrende, og allerede af den Grund ſfulde Menighederne bære Skolen frem i inderlig Bon til Gud baade i Enrum, og naar de ſamles til .Me- nighed8gudstjeneſte. Jfke mindre opmuntrende er det, naar, ſaa- ledes ſom nu er Tilfældet, en yngre og dog i Arbeidet provet Preſt félger Kaldet til Misſfionstjeneſten blandt Hedningerne. Derved er der ſat et Ek8empel, ſom det vilde vœære vel, om flere af vore yngre Preſter vilde folge, derſom Gud minder dem derom. „Gud, vor Frelſer, vil, at alle Menneſker ſal blive frelſte og komme til Sandhedens Erkjendelſe.“ Der trœnges en fornyet og foroget Kjœrlighed til Herren og Trang til Menneſkeſjælenes Frelſe. Der trœnges et udvidet og loftet aandeligt Syn. Vi maa lære ſtedſe baany og ſtedſe mere, at det er for Herren vi ſal ſamle, og ife for 08 ſelv. Vi maa faa Lie paa vore Brodre i Verden og deres Nod. Vi maa bli ſtille for Herren og lytte til Raabet fom lyder: Kom over og hjælp o8! Hedningemisſfionen er den vigtigſte Gren af den ene ſtore Menigheds8ſag: Gudsrigets Udbredelſe til Forde- rigets Ender. Jeſus gav fine Diſciple to ſtore Befalinger, nemlig
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1912, Page 107
-
Search Result
-
103 “at de ffffulde elfe hverandre, og at de ſkulde bringe Evangeliet ud ï “al Verden. Denne ſamme Dobbeltbefaling lyder ogſaa til os. .Maatte da Ki>ærligheden komme til at brœnde mere levende iblandt os, og Troen og Troens Kraft og Offervillighed bli torre, ſaa fal der oprinde en ny Dag ogſaa for...
Show more103 “at de ffffulde elfe hverandre, og at de ſkulde bringe Evangeliet ud ï “al Verden. Denne ſamme Dobbeltbefaling lyder ogſaa til os. .Maatte da Ki>ærligheden komme til at brœnde mere levende iblandt os, og Troen og Troens Kraft og Offervillighed bli torre, ſaa fal der oprinde en ny Dag ogſaa for den lille, kfiœmpende Mis= ſion Gud gav 08 paa Sydrmadagaskar. Er det Herrens Gjerning, ſaa fan vi iffe uden Sjæleſkade 0p- give den, hvor tung den er, hvor knudret og froget Veien er. Thi kun paa Herrens Vei er Herren med, og kun med ham er det trygt at gaa. Paa Lutheran Board of Misſions* Vegne, i broderlig Ærbodighed, Andreas Helland, Sekretœr. Minneapolis, Minn., den 10de Juni 1912. IT Status af „Lutheran Board of Misſion“‘s Regnſkaber fra 1ſte Juni 1911 til 1e Juni 1912. Jndtœægter: Balance paa Haand (fte Juni 1911... $2,260.09 Jndkomne Misſionsgaver: ' Teſtamentariſke Gaver 250.00 Gaver til Underhold af Cages 0g Lærere 92,328.76 Gaver til Pigeaſyle 855.93 Andre Gaver til Madagaskarmisſionen. AEN 6,989.30 Indtægter tilſammen $12,684.08 12,684.08 _Udgifter: Til Dr. Dycnes, Lon og Stationsudgifter. ... $3,661.62 Til Paſt. Molvik, Lon og Stationsudgifter.. 2,031.08 Til Pigeaſylet paa Madagaskar .…...…....…. 2,105.00 Til Mrs. Jerſtad, Balance af Paſt. Jerſtads E Lon, ſamt Penſion... LES es 538.32 Til Underhold af Mrs. Jerſtads Bgorn. .…..…. ' 298.00 Reiſeudgifter aa 2,017.85 Til Udſtyr og Obphold 1 Frankrige for Diako- nisferne, Henriette Nilſen og Petra Pe- : Deren TC E C ia e 365.00
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1912, Page 100
-
Search Result
-
96 __Al Verden for Kriſtus | Beretning om Verdensmisſionskonferenſen i Edinburg, 14de til 23de Juui 1910 ved 3. H. Blegen Profesſor Dr. Laur Larſen falder Bogen „en betydelig Bog“ og flutter fin Anmeldelſe i „Evan- gelt Luther Kirketidende“ med folgende Udtalelſe: „Profesfor Vlegens Bog er...
Show more96 __Al Verden for Kriſtus | Beretning om Verdensmisſionskonferenſen i Edinburg, 14de til 23de Juui 1910 ved 3. H. Blegen Profesſor Dr. Laur Larſen falder Bogen „en betydelig Bog“ og flutter fin Anmeldelſe i „Evan- gelt Luther Kirketidende“ med folgende Udtalelſe: „Profesfor Vlegens Bog er fſkreven i et godt Sprog, og bærer Præget af at være udarbeidet med Omhu og Forſtand. Der ex mez get at lære af den, og vi anbefaler den paa det bedſte.“ | Bogen er paa 346 Sider Oftav og kofter ſmukt ind- bunden og udſtyret med 10 vafre Billeder $1.50. Faaes i Frikirkens Boghandel, 322 Cedar Avenue, Minneapolis, Minn. og hos Forfatteren.. == -:- Agenter ounſkes! Skriv efter Betingelſer! “ Jndhold: Verdens Lys. -— Misſfionen og Bornene. — Paaſken paa _Manaſoa Misſionsſtation. — Fra Udreiſen. — Gavefortegnelſe. „Gasſeren,“ udgivet af „Lutheran Board of Misſions“ 1 Madagaskar- misſionens Jnteresſe og redigeret af Profesſor Andreas Helland og Paſtor M. Rufsvold, udkommer den 3die Lordag i hver Maaned og koſter 50c om Aaret, Poſtporto iberegnet. Beſtillinger indſendes i Bladets Adresſe: Gasferen, 322 Cedar Ave., Minneapolis, Minn. Gasseren, a periodical, devoted to the interests of foreign missions | especially in .the island of Madagascar, published monthly by The Lutheran Board of Missions, Minneapolis, Minn. Professor Helland, Editor; Rev. M. Rufsvold, Assistant Editor; Professor J. H, Blegen, Manager. Subsgcription price 50 cents a year in advance. Address: Gasseren, 322 Cedar Avenue, Minneapolis, Minn. „Folkebladet“‘s Trykkeri, Minneapolis, Minn.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1912, Page 101
-
Search Result
-
No. 7. | Minneapolis, Minn., Juli 1912. | 12te Aarg. Entered as second-class matter March 5, 1909, at the Post Office at Minneapolis, Minn., under the Act of Congress of March 3, 1879. Hedningemisſionen ved Aarsmodet. 2 TL Judberetning fra Lutheran Board of Misſions. Til den lutherſke Frikirkes...
Show moreNo. 7. | Minneapolis, Minn., Juli 1912. | 12te Aarg. Entered as second-class matter March 5, 1909, at the Post Office at Minneapolis, Minn., under the Act of Congress of March 3, 1879. Hedningemisſionen ved Aarsmodet. 2 TL Judberetning fra Lutheran Board of Misſions. Til den lutherſke Frikirkes Aar8msde! Gud, vor Frelſer, vil, at alle Menneſker fal blive frelſte og tomme til Sandhedens Erkjendelſe. 1 Tim. 2, 4. Det er i Lydighed mod dette guddommelige Ord, Den lutherſke Frifirkes Hedningemisfion paa Madagaskar er begyndt og endnu holdes vedlige. Det er et faſt og uforanderligt Ord, ſom. ikke kan rokfes eller œndres under de ſfkiftende Skjœbner eller af de menne- ifelige Luner. Eſter dette Ord vil vi bli draget til Anſvar for vor Husholdning, hvad vort Arbeide: for Hedningernes Frelſe angaar, og dette Ord er vor Troſt og vor Kilde til Frimodighed under alle de Vanſkeligheder, Arbeidet medforer. Er det Guds- Vilje, da maa det gjores, og ve 0s, om vi er ulydige. Er det Guds Vilje, da kan ſelv alle Fiendernes Magt tilſammentaget ikke hindre, at Seiren jo nok blir de tro og udholdende Stridsmcnd tildel. For Husholdere er det en Hovedſag at vœre tro. Naar vi betœnker de mange Vanffkeligheder, Den lutherſke Fri- firkes Misfion paa Madagaskar altid har havt og endnu har at Ejœmpe med, har vi Aarſag til at fige, at det ſvundne Aar har vœret et gjennemgaaende godt Arbeidsaar, og vi fer Fremtiden imode med Haab, fffjont vi af tung Erfaring jo ved, at der altid er Grund til at glæde ſig med Frygt. Og ſom vi nœvnte i vor Fndberetning ifjor, gjœlder endnu det alvorligſte Sporgêmaal i vor Misfion Arbeidere.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1912, Page 108
-
Search Result
-
For Undervisning i Franff 20.00 Kontorhjælp fox Sekretær og Kasſerer...….. 300.00 Porto, Skrivematertialer og Vekselgebyr. 48.383 Dibette n eas C CCL 29.71 “ UVdgifter tilſammen . CEA $11,409.91 $11,409.91 Kas ſebeholdning 1ſte Juni 1912 ® $1,274.17 Til Hauges Synodes Kinamisſion er modtaget og...
Show moreFor Undervisning i Franff 20.00 Kontorhjælp fox Sekretær og Kasſerer...….. 300.00 Porto, Skrivematertialer og Vekselgebyr. 48.383 Dibette n eas C CCL 29.71 “ UVdgifter tilſammen . CEA $11,409.91 $11,409.91 Kas ſebeholdning 1ſte Juni 1912 ® $1,274.17 Til Hauges Synodes Kinamisſion er modtaget og udbetalt $131.65, og fra Misſtonsvenner i Hauges Synode er modtaget til vor Madagaskar- misſion $201.18. Ærbodigſt, J. H. Blegen, Kasſerer for L. B. M. Gasſerens Regnſkaber fra 1ſte Juni 1911 til 1ſte Juni 1912. __ JIndtægter: Balance paa Haand ſte Juni 1911... $315.40 » Jndkommet i Subfſkription3penge .......... 661,99 Jndkommet ved Salg af Boger . .........….. 4.00 Tilſammen $981.39 $981.39 Udgiſter : Betalt for „Gasſeren“s Udgivelſe........., $548.31 Misſfionslkiteratur 10.60 Tilſammen $558.91 $558.91 Balance 1 Kasſen 1ſte Junt 1912 $429.48 Ærbgodigjſt, J. H. Vlegen, Kasſerer og Manager for Gasferen. De indfodte kriſtnes Aarsmode i St. Auguſtin. Hicere Misſtons8venner! Aand fra Himlen med Naade, Lys og Fred! „Scœtter Skjoldene iſtand, de ſmaa og de ſtore, og ryffer frem til Striden!“ Jer. 46, 8. Her gjaldt det at vœre ruſtet til Krig, et Slag maatte ſtaa, ffulde Fienderne overvindes. °
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1912, Page 109
-
Search Result
-
105 Et pasſende Ord til Guds Hær, —- naar vi oplofter vore Line og fer paa Herrens ſtore Slagmark. Har du Mod til at gaa ind i Kampen med ham, ſom har al Magten i Himlen og paa Jord, for at redde den Mennefſkeilegt, ſom lider, ſynker og dor? Ffsor dig den fulde Ruftning! Ef. 6, 19—20, Det gjælder...
Show more105 Et pasſende Ord til Guds Hær, —- naar vi oplofter vore Line og fer paa Herrens ſtore Slagmark. Har du Mod til at gaa ind i Kampen med ham, ſom har al Magten i Himlen og paa Jord, for at redde den Mennefſkeilegt, ſom lider, ſynker og dor? Ffsor dig den fulde Ruftning! Ef. 6, 19—20, Det gjælder dit Liv, din Ar5 for Evigheden. : Det er for mig en kjær Pligt at ſkrive lidt denne Gang. De friſtnes Aarsmode fſfkulde holdes i St. Auguſtin de fsorſte Dage af Mai. Det blev da Sporgsmaal, hvem af os ſffkulde reiſe fra Manaſoa. Dyrnes havde ſaa mange ſyge, dertil Evangeliſtſko- len, og meſt mulig af Reparationer maa gjsores nu, da det er bedſte Tiden at faa baade Folk og Materialer. Saa ſkude jeg da reiſe. Den 19de April haode vi den ſtore Glæde at hilſe Sr. Petra og Sr. Henriette velklommen til Arbeidet herude. Hvor kjært at je dem vel fremme! Det gav Anledning for Sr. Tilla at blive med. JFtke er det letteſt for o8 Kvinder at rive os los fra det daglige Strœæv, dog, ved de andres Opmuntring og Hjœlp beſtemte vi os paa at tage „Ferte.“ Men det er ikke gjort med at komme ſig til Stationen paa Minulet, figobe Billet, faa en Check for Baggagen og ſtige paa Toget. Nei, her har man Taalmodighed behov. — Forſt er det at ſoge Bœrere. Vi Kvinder kan ofteſt klare det med 6 Mand hver; men Tanoſierne hverken fan eller vil bære Folk. Er her da iffe Jndlſandsfolk, fſaa er det vanſkelig nok. Lykkes det nu at faa famle disſe, er vi iffe dermed fœrdig. Alt ſom træœnges for Reiſen, maa vi have med. Sont Tanoſierne er Byrdebœærere, rorer de ſig ikke, for de har fkriget, ſom vi figer. Medens vi er i Haſt med at fomem afſted, har de god Tid. Endelig bærer det afſted med alle gode SDnſker af vore kiœre.— En tre Timers Vei, ſaa er vi ved Snilahyfloden, hvor vi gaar i en „Laka“ (Baad lavet af udhulede Træœr). Det bredeſte af Baaden er pasſende for vore Reiſteſtole, hvor vi indretter os bedſt vi kan. Saa er der en Baadmand ved hver Ende. Vekſelvis bruger de en lang Stang eller Aare. Er det Medvind, ſaa kan man ſeile, ſom er det morſomſte. Men ret ſom det er, ſtoder Baaden paa Sand, og ud maa de og faa den les igjen. „Der er Hvile i Forandring,“ erfarer vi; derude paa Vandet kan ingen forſtyrre os. Ved Solned- gang ſtanſer vi vaa den ſtorſte Sandſlette vi ſer paa Flodbredden.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1912, Page 122
-
Search Result
-
118 “ dem og fyrede af. Men juſt i dette Dieblik ſprang en Ko forbi og faldt om dod, rammet af begge Kuglerne, der havde træœngt ind i dens “Jndvolde. Denne underbare Redning gjorde et dybt Fndtryk paa -begge unge Mœnd. Flere Aar ſenere fik Moffat hore om denne Hœæn- delſe, og naar han nævnte den...
Show more118 “ dem og fyrede af. Men juſt i dette Dieblik ſprang en Ko forbi og faldt om dod, rammet af begge Kuglerne, der havde træœngt ind i dens “Jndvolde. Denne underbare Redning gjorde et dybt Fndtryk paa -begge unge Mœnd. Flere Aar ſenere fik Moffat hore om denne Hœæn- delſe, og naar han nævnte den til Titus, ſagde denne altid: „Min Herre forſtaar at bruge den eneſte Hammer ſom kan bringe mit haar- de. Hierte til at fole.“ “FF Januar 1806 gik en liden Flok af engelſke Misfionærer, ud- ſendt-af Londonnerſelſkabet og under Ledelſe af de heltemodige Brsg- dre Chriſtian og Abraham Albrecht, over Orangefloden for at ſaa Evangeliets Sœd i Namaqualand. | Paa Veien opover fra Kapſtaden havde de gjennemgaaet ubefſkri= ’ velige Lidelſer og var flere: Gange Doden nœr vaa Grund af Hun- - ger og Torſt.. Nu truedes de af en ny Fare. Da de en Gang gjorde ‘en kort Stans for at ſoge efter et Sted, hvor de kunde ſlaa ſig ned og bygge en Station, vidſte de ikke af, for de befandt ſig lige i Nœr- “heden af Jæger Afrikaner, ſom ſnart kom og aſlagde dem et Beſsgg. Men fra ham havde de ved denne Tid intet at frygte. „Da De er fendt af Englœnderne, onſker jeg Dem -velkommen til Landet,“ ſagde han, „ffjont jeg hader Hollœænderne, ſom har undertrykket mig, elfker ‘jeg dog Englænderne. Jeg har altid hort, at de er Venner af den ſtalkels ſtorte Mand.“ ' Han havde faaet et ſaa dybt Fndtryk, at han ſendte fine Born “tl den for at modtage Undervisning, og da han fik höre, at de ſogte et Sted, hvor de kunde bygge en Station, bad han dem indſtændig om at ſlaa ſig ned hos ham. Men dette anſaa de ile viſelig. Det ‘var en vild, grkenagtig Egn, daarlig forſynet med Vand, og de flyt- tede ſtraks til Warm Bath, et BUE Mil LEONGETE Veſt, hvor de byggede fin Station. : Til deres ſtore Overraſkelſe kom Afrikaner nu og da ‘til dette Sted for at, lytte til ES E Og þaa hans Opfor- geliet. Men ſnart hlev det forbi med ‘Janis Beſog. Enten det nu ‘var, fordi de var ræd. Afrikaner eller fordi de var misundelige paa ‘ham, nok er det, de indfodte i Warm Bath ſatte ſig imod, at han kom did, og til ſin ſtore Sorg ſaa ikke Misſionœærerne noget mere til ham. Men Scden ſom var ſaaet i hans SHjerte, var iffe tabt. Hán + O
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1912, Page 123
-
Search Result
-
119 havde ſaaet et Jndtryk af Sandheden, ſels om det var. uklart óg ſvagt. Han ſaa ſiden tilbage paa denne Periode. af ſit Liv ſom en Tid, da han „ſaa Menneſker gaa omkring, ſom om det var Trœer.“ Jte lœnge efter blev hans venlige Fglelſer over Misſfionærerne forvándlet til bittert Had, uden at...
Show more119 havde ſaaet et Jndtryk af Sandheden, ſels om det var. uklart óg ſvagt. Han ſaa ſiden tilbage paa denne Periode. af ſit Liv ſom en Tid, da han „ſaa Menneſker gaa omkring, ſom om det var Trœer.“ Jte lœnge efter blev hans venlige Fglelſer over Misſfionærerne forvándlet til bittert Had, uden at de ſelv var Skyld deri. ' Da han træœngte en ny Vogn, havde han faaet en Hottentot ved :Navn Hans Drayer til at reiſe til Kapſtaden for at kiobe êèn. Som en der var erÉlæret fredlos, turde han iffe gaa ſelv. Hans havde med ſig 30 Offer, 20 til at betale Vognen med og 10-til at drage den -hjem. Men paa Veien tog en Bonde, el han fffyldte Penge, alle Okſerne fra ham. Hans wvendte hjem meget modfalden. Da Afrikaner horte, hvad der var hœændt, gik han afſted for at have et Opgjor med ham. Han fandt ham temmelig uforſfammet og uden Spor- af Anger over, hvad der var hændt. Opbragt herover ſlog Afrikaner til ham med ſin Ridepiſk. Da loftede Hans ſit Gevœr tog ſigte paa Afrikaner, en ubetæœnkt Handling der ſtraks toſtede ham hans Liv. Den myrdede Mands Venner ſogte nu at faa Hevn over den -myrdede og opfordrede Fndbyggerne af Warm Bath til at vœre dem behjælpelig. Dette, tilligemed et — forreſten ugrundet — Rygte om, at de havde ſtjaalet en Del af hans Kvœg, ſamt at Misſionœrer- ne tilſlyndede og hjalp dem i deres Kamp mod ham, bragte Afrikïa- ner i Oprôr og han ſvor Hevn mod alle, ſom havde havt noget med denne Sag at gjore. For Misſionœrerne begyndte Stillingen at bli truende. Warm Bath laa paa en Sandſlette under den tropiſke Sols brœndende Straaler og der var hverken Hule eller Skov at jule fig i. En hel Maaned levede de i ſtadig Frygt for at bli angrebet, og deres ene- ſte Tilflugtsſted var nogle firkantede Grave, ſes Fod dybe, ſom de grov i Sanden og dækkede med Telttoi. JY disſe Grave opholdt de fig en hel Uge, bogſtavelig talt levende begrävet og udholdende for- - fœrdelige Lidelſer paa Grund af Varmen og den uſunde Luft. Tilſidſt beſtemte de ſig til at grave det meſte af fine Eiendele. ned i Sanden ‘og at drage-nordover til Karasbjergene. Men da de fandt det umuligt at boſætte ſig der, trak de ſig tilbage til Kapkolo- nien for at ſoge Raad og Hjœælp. Jmidlertid drog Afrikaner til Warm Bath, efterladende Dod dg
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1912, Page 126
-
Search Result
-
D 122 ‘haode altid været den kloge og viſe Raadgiver, naar det kneb. Og der havde vœret mange af disſe vanfkelige Floker, hvor hendes Raad og Vink havde viſt Vei ud af Ufgret. Siden var det flere af Misfionsperſonalet, ſom takker ham Dr alle de lyſe Minder, de havde efter hans Beſog rundt paa...
Show moreD 122 ‘haode altid været den kloge og viſe Raadgiver, naar det kneb. Og der havde vœret mange af disſe vanfkelige Floker, hvor hendes Raad og Vink havde viſt Vei ud af Ufgret. Siden var det flere af Misfionsperſonalet, ſom takker ham Dr alle de lyſe Minder, de havde efter hans Beſog rundt paa Statio- nerne, naar han var der paa Viſitas. ‘Kun et af Konferancemedlemmerne var tilſtede, da han blev valgt for 25 Aar ſiden. Det var Joſef Nilſen. Han talte om hine Dage, da man var midt oppe i det Rydningsarbeide, ſom maatte til for at de, rige Frugter, ſom nu viſer ſig overalt, kunde komme frem. Borchgrevink og Frue har vœret paa Misſionsmarken i 42 Aar 0g har arbeidet meget for Misſionens Fremgang og Udvikling. Som Teolog har han taget kraftig Del baade i Forkyndelſen og den re- ligioſe Undervisning. Som Mediciner har han havt fin Del i Ar- beidet med Uddannelſen af en brugbar Lægeſtab paa Sen. Og naar han nu ſammen med ſin Huſtru forlader Arbeidsmac- ken, ſandſynligvris for beſtandig, vil han folges med Tak af Tuſenders Tanker. Misſionsarbeidet ſom en Offertjeneſte for Herren.* Det er en Lov, ſom neppe har nogen Undtagelſe, at naar noget | ſtort ſal udfores, maa der ofres meget paa den ene eller den anden Maade. Der kræves Offervillighed, Forſagelſe og Anſtren= gelſe. Det gjæœlder forreſten ogſaa i det ſmaa. Et Mennefkeliv, ſom *) Som bekjendt er Det norſe Misſionsſelſffab ſaaledes organiſeret, at Norge er delt i Kredſe, der hvert Aar afholder. et torre Kredsmpde. Hvert tredie Aar ſamles man fra det Hele Land til Generalforſamling. Selſka- bets Hovedbeſtyrelſe forelægger de forſtjellige Kredſe et Cirkulære, hvori der peges paa og udredcs en Del af de vigtigſte Sporgsmaal, ſom Mis=- fſionsarbeidet kræver Svar og Losning paa. Paa denne Maade opnaaes3 det, at de ſamme Sager blir behandlet af Misſionsvennerne over det hele Land. De Spsorgs3maal, ſom Hovedbeſtyrelſen har forelagt dette Aars Kreds=- forſamlinger, er folgende: I. Hvad Tan og bor der gjores for at ſtaffe vore Arbeidsmarker en rafkere Tilgang af Misſionærer? II. Misſion3arbeidet ſom en Offertjeneſte. III. Forbedring af Valgregler. TV. Et Guds3ord ſom Ledetraad for en opbyggelig Samtale. Vi gjengiver her det andet Sporgs= ‘maal, ſom vi ved vil læſes med udelt Jnteresſe: — „Gasſeren“3 Red.
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1912, Page 127
-
Search Result
-
123: ‘oirkelig ſkal kunne blive til Velſignelſe for en felt: og andre, fræœver -Offervillighed, og hele Livet beſtäar i en ſtadig Ofren. Hvad maa ikke for Ekfsempel en ret Moder ofre for fine Born, den ene Egte- fœlle for den anden, en god Preſt for fin. Menighed, en god Borger for Samfundet...
Show more123: ‘oirkelig ſkal kunne blive til Velſignelſe for en felt: og andre, fræœver -Offervillighed, og hele Livet beſtäar i en ſtadig Ofren. Hvad maa ikke for Ekfsempel en ret Moder ofre for fine Born, den ene Egte- fœlle for den anden, en god Preſt for fin. Menighed, en god Borger for Samfundet eller de enkelte oſv. Og hvad maa ikke en kriſten fom ‘faadan ofre af fine naturlige Tilboieligheder, af fin Magelighed, af Livets Nydelſer. og fremfor alt af ſin Egenvilje under ſin Kamp for Klenodiet og ſine Beſtræbelſer for ogſaa at tjene andre baade i det timelige og det aandelige! Hele Livet bliver en Offertjeneſte. Den, ſom bare vil n y de og intet y d e, bliver et unyttigt Medlem af Fas- milien, Staten, Kommunen og Kirken, kort ſagt: af alle ſtorre og _mindre Samfund, ſom Gud har ſtillet ham i Forhold til. Men jo ſtorre og vanſkeligere Opgaven er, for hvilken der fal arbeides, deſto ſtorre bliver ogſaa det Offer, ſom kræves. “Vore ſtore Opdagelſesreiſende for Ek8empel, hoad har ilke- de maattet ofre for at naa ſit Maal! Og det hvad enten de har gjen- nemvandret de -tropiſfe Landes Srkfener under en bræœndende Sols Straaler eller. mgiſommelig arbeidet fig frem i Polarlandenes Sne og Ns. Hedningemisſionen er et ſaadant Storver fk, ſom gior Krav ‘paa ſtore Ofre baade fra Misſionærernes og Misſionsmenighé- dens Side. For det forſte fra M i.8 ſi onœrernes. Disſes Offer maa al- tid blive det ſtorſte og tyngſte. E : : Allerede den forſte og ſtorſte Hedningemisſionær, Apoſtelen Paulus, taler om ſin Gjerning ſom en Offertjeneſte, og det i en dobbelt Betydning. Paa den ene Side foler han ſig ſtaaende for Gud ſom en Offerpreſt, der frembærer de vundne ſom et Offer til Gud; og paa den anden Side fgler han, hvorledes han ſel ofres, ‘idet han opſlidèés i denne Tjeneſte. Men det forringer ikke hans Glæde i Tjeneſten. Det er herom, han river til Filipenſerne: „Orn ‘jeg end ofres, medens jeg gjór Altertjeneſte og bærer eders Tro frem ſom Offer, ſaa R jeg mig, ſa glœæder mig ſammen med ‘eder alle“ (Fil. 2, 17.) Og da han ſolte, at den Tid næœrmede ſig, da han ſfulde faa gjore den ſidſte | ſtore Findſats for ſin Gjerning, nemlig ſelvé Livet, river ‘han: | „Jeg ofres allerede, og min Op- To8ning_er forhaanden.“ (2 Tim. 4, 6.)
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1912, Page 120
-
Search Result
-
116 Som Ls9on for álle ſine Tjeneſter modtog Afrikaner og hans Folk intet andet end en umenneſkelig Undertrykkelſe. De var prafktiſk talt Slaver; deres Huſtruer og Born blev overanſtrengt og mis- handlet, og endog Hovdingerne maatte noie fig med den elendigſte Fode. Og hvad der var det vœærſte af...
Show more116 Som Ls9on for álle ſine Tjeneſter modtog Afrikaner og hans Folk intet andet end en umenneſkelig Undertrykkelſe. De var prafktiſk talt Slaver; deres Huſtruer og Born blev overanſtrengt og mis- handlet, og endog Hovdingerne maatte noie fig med den elendigſte Fode. Og hvad der var det vœærſte af alt var, at Meændene havde en velgrundet Mistanke om, at ikke alt var ſom det ſfffulde væœre mel- lem Piemaar og deres Huſtruer, naar de ſelv var borte. | Drevne nœæſten til Naſeri paa Grund af disſe Uretfœrdigheder bad de nu om, at de maatte faa nogen Godtgjsorelſe for ſit haarde Arbeide og at de maatte faa Lov til at flytte et ellex andet Steds hen, hvor de kunde faa leve i Fred og Ro, Men begge Forlangender blev negtet dem. Det kom ſnart til en Kriſe. Som et Slags Fredsdommer for Diſtriktet fik Piemaar en Dag Underretning om, at Buſkmœændence havde ſtjaalet en Del Kvœæg fra en Nabofarm, og befalede ſine Mœænd: at gaa afſted for at faa fat paa dem. Men da de havde faact Greie paa at det hele kun var et Paafund for at faa dem vœk, negtede de at gaa. Den ene Ordre efter den anden blev fendt ned til deres Hytter udover Dagen, men alt uden Nytte. Meget opbragt herover befa- lede Piemaar dem at indfinde ſig foran hans Hus ſamme Aſten. Med en Anelſe af Frygt adlod de Befalingen. Pitus, en Broder af Jœæger, tog for Sikkerheds Skyld ſit Gevær med ſig, idet han gjemte- det bag ſin Ryg i Tusmsrket. Da Jœæger gik opad 2 Trappen til Huſet, gav Piemaar ham et frygteligt Slag, ſom ſendte ham hovedkulès ned igjen. Da tog Pitus ſit Gev>r, ſigtede paa Farmeren, fyrede af og dræœbte ham. Derpaa brod de ind i Huſet, hvor Piemaars Huſtru jamrede ſig og bad om Skaanſel. De forſikrede hende, at hun intet havde at frÿygte; de vil- de bare have (GSeværer og Ammunition. Da de havde faaet hvad de- onſfede, gif de bort uden at gjore nogen noget ondt. Men om Nat- ten forlod to af Piemaars Vorn, vanvittige af Skræk, Huſet og blev dræœbt af to Buſkmœænd, ſom lœnge havde ſogt en E til at pve: Hevn. Hjulpet af Farmerne tog Kolonialregjeringen ſtrats Skridt til at hevne disfe Mord. Prœmier blev udlovet for Mordernes Paa- gribelſe og Folk blev ſendt ud for at ſoge efter dem. Men Jœæger
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1912, Page 121
-
Search Result
-
117 tog Levningerne af ſin Stamme med ſig og flyttede over Orange- floden til Namaqualand, der laa udenfor Koloniens Landomraade. Her flog han ſig ned paa et Stykke Land, ſom en Namaquahsvding havde givet ham, og udfordrede fine Fiender tik at komme og gjore ham Fortræd. Da Boerne ſaa, at de ſelv...
Show more117 tog Levningerne af ſin Stamme med ſig og flyttede over Orange- floden til Namaqualand, der laa udenfor Koloniens Landomraade. Her flog han ſig ned paa et Stykke Land, ſom en Namaquahsvding havde givet ham, og udfordrede fine Fiender tik at komme og gjore ham Fortræd. Da Boerne ſaa, at de ſelv intet kunde udrette, fif de for god Be- taling lofket en Hottentothovding, Berend Berend, ſom boede i Neœr- heden, til at hjælpe dem. Reſultatet var en Ræœkke bitre Kampe mellem Berend og Afrikaner, ſom varede i flere Aar oz foraarſage- de ite liden Blodsudgydelſe. J Forſtningen kunde ikke Jæger forſtaa, hvorfor Berend ſaale- des Gang paa Gang fÆulde fortrædige ham. Men da han fandt ud at det ſede efter Boernes Tilſkyndelſe og med den Henſigt at ſœlge ham til hans gamle Fiender, kjendte hans Raferi ingen Grænſe. Han gik lige til Koloniens Grœnſer, drœbte en Hottentot og en Boer ved Navn Engelbrecht og plyndrede dennes Farm. Fra nu ‘af var han en Sfkræk for hele Egnen. „Af Frygt for hans Komme,“ ſagde en Namaquahsvding lœænge efterpaa til Robert Moffat, „har jeg \lygtet med mit Folk, med vore Kvinder og Born, til Fjeldene eller ud i Vildnisſet og gjennemlevet Nætterne blandt Rovdyr, heller end at falde i hans Hænder.“ Et enkelt Tilfœlde vil viſe hans Umenneſkelighed. Da han havde udplyndret nogle indfodte, ſendte de Bud til ham med Bon om, at han vilde lade dem faa tilbage nogle af deres Kjor, da deres Born holdt paa at do Hungersdoden. Han lovede at opfylde deres Bon, derſom de vilde komme og hente dem. Men da de kom, lod han nogle af dem fyde ned, andre bandt han til Trœæer, lod deres Tunger ſkjœre ud og de- res Lemmer afhugge. Háns bitreſte Fiende var Berend Berend, og Kampen mellem : dem foregik nœſten uden Afbrydelſe. Noget ſom hœndte under en fortvilet Kamp mellem Titus Afrikaner og Berends Broder Nicho- lus viſer, hvor bittert Fiendſkabet var. De to Mœnd havde i time- vis holdt paa med at rove og gjenerobre cn Flok Kreaturer uden at [nogen af dem havde været iſtand til at vinde en afgjort Seier. Ved Hjœlp ag Buſkoœækſien og Kreaturerne havde de formaaet at holde fig ude af Syne for hverandre, indtil pludſelig Hjorden ſpredte ſig og de ſtod Anſigt til Anſigt. Begge ſigtede oieblikkelig paa hinan-
Show less
-
-
Title
-
Gasseren 1912, Page 124
-
Search Result
-
120 SDdelœggelſe, hvor han gik frem. Da han fandt Stedet ode, be- gyndte hans Mœnòd at ſoge efter ſaadanne Sager, ſom maatte vœre gjemte der. Mens de holdt as ried dette Arbeide, hœndte der noget ſom var baade ſorgeligt og fornsieligt. En af Mændene gik ind paa Kirke- “gaarden og ſprang oþ paa,...
Show more120 SDdelœggelſe, hvor han gik frem. Da han fandt Stedet ode, be- gyndte hans Mœnòd at ſoge efter ſaadanne Sager, ſom maatte vœre gjemte der. Mens de holdt as ried dette Arbeide, hœndte der noget ſom var baade ſorgeligt og fornsieligt. En af Mændene gik ind paa Kirke- “gaarden og ſprang oþ paa, hvad han antog for en nylig opkaſtet Grav. Straks hortes der Toner af vakfer Muſik fra Graven. Hvad kunde det vœre? Misſfionœærerne havde ſagt, at de dode fſffulde op- ſtaa. Stod dette nu iſœrd med at bli Virkelighed Skreækſlagen ſtod han der ſom naglet til Stedet, uſikker enten han ffulde ſpringe vœ>k eller bli for at ſe det forfœrdelize Syn. Muſikken dode \traks ‘bort. J den Tanke, at det kfanſke bare havde vœærte et Sanſebedrag ‘tog han atter Mod til ſig og hoppede op paa Gravhaugen. Die- blikkelig ſteg de ſamme blode Toner op fra Jorden. Forfærdet lob han afſted uden at ſe ſig rundt for at finde ud, om Spgogelſet fulgte ham eller ei. Afrikaner, ſom ingen Frygt fiendte hverken for de levende eller de dode, ordrede ſtraks ſine Mœnd hen til Stedet. En efter en ſprang de oþ paa Gravhaugen, og hver Gang ſteg de ſamme Blode Toner op af Jorden. En Befaling til at kaſte op Graven for at underſoge bragte ſnart den hemmelige Spillemand for Dagen. Det var Fru Albrechts Piano, ſom hun havde havt med ſig fra London! Afrikaner drog nu bort; men en af hans Mœnd, ſom blev til- bage, ſatte Fld paa de indfodtes Hytter og Misſionœrernes Huſe, og ſnart var der kun en Affehaug igjen. Til Trods for alle fine Lidelſer vendte Misſionœrerne ſtrafs efter :tilbage og begyndte Misſionsarbeide paa et Sted, ſom de gav Na9- net Pella, ſyd for Orangefloden. Omtrent 500 Namaquaer fra Warm Bath ſluttede fig til dem; men de var ſaa opſkrœmt, at de endog her paa den anden Side af Elven levede i ſtadig Frygt for Afrikaner. En Stsovſky i det fjerné var nok til at foraarſage den vildeſte- Forſtyrrelſe. De var ſikker paa, at det var ue ſom fom for at angribe dem. Da Paſtor John Campbell af Londonerſelſkabet i Oktober 1812 var paa en Fnſpektionsreiſe fra Kapſtaden til Namaqualand, ſpore- de han den ſamme Frygt i hvereneſte Landsby, og han bekjendte ſi- ‘den, at „han og hans Folge aldrig havde været ſaa bange i ſit Liv.“
Show less
Pages