Search results

(117,541 - 117,560 of 121,088)

Pages

Title: Gasseren 1911, Page 91
Search Result: 89 ſaa er Misfionœrens Bekymringer for denne Perſons Vedkom- mende endt. Paa den anden Side har det gjort et ſterkt Fndtryk paa os, at der bruges ſaa mange forſfjellige Slags Hjœælpemidler — afpasſet med ſtor Klogt og Smidighed efter de forſkjellige Lo- faliteter—for at opbygge de kriſtne af alle...
Show more89 ſaa er Misfionœrens Bekymringer for denne Perſons Vedkom- mende endt. Paa den anden Side har det gjort et ſterkt Fndtryk paa os, at der bruges ſaa mange forſfjellige Slags Hjœælpemidler — afpasſet med ſtor Klogt og Smidighed efter de forſkjellige Lo- faliteter—for at opbygge de kriſtne af alle Aldre og Klasſer i Tro og Gudsfrygt. “ Det er dog flart at mange af de Hjœælpemidler ſom bruges, alt fôr meget har Karakteren af midlertidige Udveie, ſom man har grebet til for idetmindſte delvis og ufuldkomment at afe- hjælpe den forhaandenværende “Nod, der vilde kfræve fuldkomnere Midler og Metoder, om Hjælpen ſﬀulde ſvare til Behovet. Vi flutter heraf at alle Misſionsautoriteter burde tage ſig af denne Sag ved at ſorge for, at der underholdes en Arbeidsſtyrke ſaa ſtor, at man kan have Sikkerhed for at der vil blive taget forſvarlig Vare paa denne vigtige Misfions8pligt. Ellers vil Folgen blive, at denne Pligt ikfe alene efterfommes ufuldtfomment, men at man under Forſoget paa at efterflomme den, uundgaaelig vil lægge Be- flag paa Krœæfter ſom }ﬀulde anvendes til direkte Evangeliſtar- beide. Vi tilfgier ſom vor Overbevisning, at der fortiden ſjelden ſorges for den ngdvendige Hjlp. 2. Uagtet vi ifolge modtagne Oplysninger finder, at der er nogen Fare for at de unge Menigheder paa Misfionsmarken fal blive overlœs8ſede med alt for mange Organiſationer efter Veſtens Monſter, ſaa tror vi dog, at nogle af disſe er vel ffiftede til at yde gavnlig Tjeneſte, om de er vel afpasſet efter de lokale Forholde og ſtaar under god Ledelſe af lokale Kræfter. Vi anbefaler ſom ſœr- lig paakræœvet af Henſyn til Menighedsmedlemmernes Opbyggel= ſe, baade vok8nes og Borns, at man overalt ofrer foroget Opmerk- ſomhed paa ſaadanne Hjœlpemidler ſom de folgende: : a. Dagſkoler og Ssndagsfkoler b: Familieandagter og Opelſkelſe af et kriſteligt Samilièliv:- c. Læœsning, ikfe kun ſom en Færdighed, men ſom et tjenligt Middel til aandelig Selvopdragelſe. d. Opsovelſe af den Vane at bede, baade alene og LE med andre. ' . : e. Afholdelſe af Konferenſer til Samtale og Bon og tl Jnd- ſfiœærpelſe af de her nœvnte og lignende Pligter. i - : (Mere).
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 98
Search Result: 96 Hendrickſons Sparebosſe ved Prof. Hendrickſon $2.50. FKollekt i New Lon- don, Minn, Under Dr. Dyrneſs's Beſog ved Paſtor. C. Nordberg $19.838. Offer i Nordlands Mgh. ved Dr. Dyrnes gjennem Paſtor Nordberg $28.27. Offer i Willmar, Minn., ved- Dr. Dyrneſs $65.65. Lutheran. Ladies Aid Argyle, Wis...
Show more96 Hendrickſons Sparebosſe ved Prof. Hendrickſon $2.50. FKollekt i New Lon- don, Minn, Under Dr. Dyrneſs's Beſog ved Paſtor. C. Nordberg $19.838. Offer i Nordlands Mgh. ved Dr. Dyrnes gjennem Paſtor Nordberg $28.27. Offer i Willmar, Minn., ved- Dr. Dyrneſs $65.65. Lutheran. Ladies Aid Argyle, Wis., ved Paſtor P. W. Erikſen $15.35, en Misfionsven ved do. $3.50. Indholdet af en Sparebosſe ved do. 56c. Offer i Eagle Lake, Minn., ved Dr. Dyrneſs $20.00. „En af Konferentſens Venner“ ved Pa- - ftor G. Oſftedal $25.00. ‘SDſtre Kvdf. af Chriſtiania Mgh., Minn., ved Pa- ſtor E. M. Hanſen $38.56. Argyle Ungdomsforening, Argyle, Wis., til Underhold af en Gut. ved Dr. Dyrneſs’'s Gutteaſyl $15.00. Jakob Thomp- ſon, Englevale, N. D., $1.50. B. A. Aakvik, Boyd, Minn., $1.00. K. H. Gunderſon, Royalton, Minn., $1.30. Columbia Heights Free Misſion Sunday School, Minneapolis, ved A. L.-Stotwell $1.00. Mrs. Berget O. Swenſon, Northwood, N. D., ved Alex Erikſen $3.00. En Ven af Mada- . gasfarmisfionen ved Alex Etien $15.00. Skude3nes Mgh. Ungdomsfor., “ Webſter, S. D., ved Paſtor K. -Knutſen $550. T. T. Grosland, Lake Mills, Jowa $1.00 En Misſionsven fra Wilton, Minn., $2.60. Ved Paſt. O. L. Torvik, Clinton, Minn.: Henry Knudſons Misfionsbos\e $1.71. Mrs. Mathilde Holtes $1.82, Miſs Hanna Johnſons $1.37, Mrs. O. L. Torviks Penny Bank $3.35, “Hlſammen $8.25. Offer i Augsburg- Mgh., Bella Coola, B. C., ved Paſtor Hans Sageng: $9.75. Ebenezer Misfi- onsforening, Tácoma, Waſh., ved John Moe $5.00. N. Aareſtad, Cot- tonwood, Minn., ved Mrs. Dr. Dyrneſs $100.00. Anton Bruſven, Cot- tonwood, Minn., ‘ved Mrs. Dyrneſs $10.00. Offer i Trefoldigheds Mgh., Hills, Minn., under Dr. Dyrneſs's Beſog ved Paſtor Pederſen $29.57. - H. Salomonſen, La Crosſe, Wis., $1.00. Offer i Adrian, Minn., ved DÉ. og Mrs. Dyrneſs gjennem Paſtor J. H. Hanſen $22.70. JFmmanuels Maghs. Misſionsforening, Ambroſe, Tn D,, ved Mrs. T. H. Opland: $10.00. Offere ved Dr. og Mrs. Dyrneſs's Beſog i Paſtor C. M. Tollefſons Kald: Madelia Mgh. $45.50, Rice Lake Mgh. $16.75, Lincoln Magh., $16.65, _tilſammen $78.45. Kvdf i Windom, Minn., ved Paſtor C.. M. Tollefſon $10.00. Galatin Kvindeforening, N N. D., ved P. Y. Lunde $25. 00. Otto Hanſon, Waſeca, Minn., ved Dr. J. O. Dyrneſs $25.00. : _J. H. Blegen, Kasſerer fot L. B. M. Jadhold: Profesfor Oftedal vandret. hjem (med Billede.) —- J. H. Blegen: Verdenêmisſionskonferenſen i Edinburg-V.1.1].— Smaatræk fra Yuguſimode! paa Soatanana. - — Fra Redaktionen. — Til Abonnentſamlere. — Gaveſortegnelfſe. Gasseren, a beriodical, devoted to the interests of foreign mission especially- in. the island- of Madagascar, published. monthly by The Lutkeran ‘Board of Missiíons, Minneapolis, Minn. Professor . Andreas Helland, Editor; Professor J. H. Blege, Manager. Subscription price 50 cents a year in advance. Address: Gasseren, 322 Cedar Avenue, Minneapolis, Minn, ( ; E N „Folkebſader“s Trnfteri, Minneapol 8, Minn.
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 99
Search Result: Gasseren. No. 5, | Minneapolis, Minn., Mai 1911. | Ute Aarg. Entered as second-class matter March 5, 1909, at the Post Office at Minneapolis, Minn., under the Act of Congress of March 83, 1879. Hvor elſkelige er dine Boliger, Herre, Harſkarernes Gud! ° : _(Salme 54, 2.) Paa Slegt efter Slegt har...
Show moreGasseren. No. 5, | Minneapolis, Minn., Mai 1911. | Ute Aarg. Entered as second-class matter March 5, 1909, at the Post Office at Minneapolis, Minn., under the Act of Congress of March 83, 1879. Hvor elſkelige er dine Boliger, Herre, Harſkarernes Gud! ° : _(Salme 54, 2.) Paa Slegt efter Slegt har nu Klokkerne faldet Og ringet det. ud: For alle, ſom torſter og lœnges. deréiter Er Frelſe hos Gud! Aa, kom med din Lœængſel, Riv ned hvert et Stœngſel, Ombvend dig og tro! Hos Herren din Gud ſal du bo! | Her Svalen har fundet et Hus og et Rede Saa trygt og jaa frit, - “ Den vildfomme Spurven du Herre vil fredé Ved Alteret dit! Det. bortkomne Faaret Du Herre har baaret Tilbage til dig! | : — Ja Herre, du bar ogſaa mig! = (A. R. i e og Seier.)
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 100
Search Result: 98 Bi paa Herreu! Ls eats Lind Og de vendte tilbage til Jeruſalem fra det Bjerg ſom kal- des Oljebjerget og ligger nær ved Jeruſalem, en Sabbatsreiſe …_ derſfra. Og da de var ktomne did, gik de oþp paa den Sal, hvor de havde ſit Tilhold — baade Peter og Johannes - og Jakob og Andreas, Filip og...
Show more98 Bi paa Herreu! Ls eats Lind Og de vendte tilbage til Jeruſalem fra det Bjerg ſom kal- des Oljebjerget og ligger nær ved Jeruſalem, en Sabbatsreiſe …_ derſfra. Og da de var ktomne did, gik de oþp paa den Sal, hvor de havde ſit Tilhold — baade Peter og Johannes - og Jakob og Andreas, Filip og Tomas, Bartolomæus og Mattæus, Ja- fob Alfæus’s Son, og Simon Jvreren og Judas Jakobi; o alle disſe holdt ſamdrægtig ved i Bonnen ſammen med nogle Kvinder og Maria, Jeſu Moder, og hans Brogdre. Og da Pin- fefeſtens Dag var kommen, var de alle ſamlede paa ſamme Sted. Ap. Gj.: 1, 12—14; 2, 1. Der blir ingen Velſignelſe, uden at Herren ſender den. Naa- den fan iffe tages, den tan kun gives. Men ſaa ſandt ſom det er, at den iffe tan tag es, ſaa ſandt er det ogfaa, at den nodvendigvis maa modtages, om den ſtal blive os til Del. Denne Sandhed ffulde ſynes at være enfoldig nok for hvemſom- belſt at forſtaa, og dog er det netop her, vi ſaa ofte farer vild — til vor egen ubodelige Skade. Vi ſtiller os. ife ſaa, at vi blir modta- gelige for Herrens Naade. : Nu er det viſtnok aldeles ſandt, at hine, hvis Navne vor Tekſt opregner, kunde have ſiddet paa Salen i Jeruſalem til ſin Dodsdag, og de fulde iffe faaet Aanden, derſom iffe Gud havde villet ſende den. Endog deres Bonner, deres Tro, deres Gudsfrygt ſfulde iffe funnet hjælpe dem. Thi i ſin inderſte Grund er* der kun en eneſte Ting ſom kan formaa Gud til at frelſe, og det er hverken vor Elen- dighed eller vor Bon, men det er hans egen evige Kjœærlighed til fyn- dende, frafaldne Menneffker. Men: alligevel kan vt vel iffe godt komme bort fra, at-naar Je-= ſus i Sfkilsmisſens Stund havde ſagt til fine Diſciple, at „de ikke Fulde vige fra Jerufalem, men bie paa det, ſom Faderen havde lovet, hvorom, ſagde han, F har hort af mig; thi Fohannes dobte vel med Vand, men Y fal dobes med den Helligaand ikke mange Dage her- efter“ (Ap. Gj. 1, 4. 5), ſaa var det af den hoïeſte Vigtighed for denne Forjættelſes Opfyldelſe, at Diſciplene var ly dige mod Meſterens Bud. Thi det er kun ved at vœære lydig mod Herrens- Vilje — lige meget enten vi forſtaar hans Henſigter eller ei — at vi kan blive modtagelige for hans. Naade. ) Det er en alvorlig Sag dette, om Herren ikke ﬀulde finde Di- ſciplene paa ſin Plads, naar han kommer. Og intet er vigtigere
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 105
Search Result: 163 fulgt et Kald til at overtage en Poſt ved Misſionsfkolen i Barmen. Her ffulde han virke dels ſom Lærer, dels ſom Reiſeprædikant, idet han fik i Opdrag at vœære Misfionsſfkolens Repræſentant rundt om- fring i Menighederne ved Misſionsmoder og Feſter. Desforuden _udforte han her ogſaa en...
Show more163 fulgt et Kald til at overtage en Poſt ved Misſionsfkolen i Barmen. Her ffulde han virke dels ſom Lærer, dels ſom Reiſeprædikant, idet han fik i Opdrag at vœære Misfionsſfkolens Repræſentant rundt om- fring i Menighederne ved Misſionsmoder og Feſter. Desforuden _udforte han her ogſaa en betydelig literœr Virkſomhed ſom Redak- tor for det Rhinſke Misſfionsſelſkabs Misſionsblad, ſom Forfatter af Misſfionstraktater og Misſionsbiografier oſv. : Baade ſom Lærer og ſom Prædikant udfoldede har her en be- iobnbia nls og tildels banebrydende Virkſomhed, og det ſaa ud til, at han nu netop var kommet paa ſin rette Plads. Han ſyntes ſom ſkabt for denne V Virtſomhed, og han havde ingen Grund til at flage over, at der iffe viſte fig Frugt. Der var kun en Ting i Veien — hans Helbred vilde iffe taale det urolige, ofte overmaade anſtren- gende Liv han i ſin Stillings Medfor maatte fore. Tilſidſt blev det uudholdeligt og han maatte opgive ſin Stilling efter kun tre Aars Virkſomhed (1871—74). : F September 1874 flyttede Warneck fra Barmen til R ot h e n- ſchirmbach, en liden Landsby nœær Eisleben, paa ca 700 Sjæle. Her virkede han fom Preſt i ſamfulde 22 Aar. Det var et ſtille, fredfuldt Sted, og ſfkignt han altid plagedes af Sygdom, for- bedredes dog hans Helbredstilſtand med Aarene lidt efter lidt. Han tog ſig af fin Menighed med Omhu og Trofkab, og ſgte —- ved Siden af Ordets Forkyndelſe — paa forſkjellige Maader at fremme dens Vel og vække dens JntereSſe for aandelige Ting. Jſœr for- tjener hans Bibellœsninger og Misſfionstimer at nœvnes. Viſtnok aS . 100 TO ‘/ den nidkfjære Sjœæleſorger ſaa med Bedrsovelſe, hvor lidet Arbeidet ſyntes at frugte. Men det har dog i ſenere Aar viſt fig, at ikke ſaa_ lidet af den gode Sœd han udſaaede, har baaret Frugt i Hjerter, ſom har overgivet ſig til Herren. JF den fredelige lille Landsby med de ſmaa Forholde fik Warneck den bedſte Anledning til ogſaa at leve for ſin- Familie. Saaledes underviſte han ſine egne Sonner, indtil de kunde gaa direkte til de hoiere Klasfer i Gymnaſiet, og hans mange Samtaler med dem fik Betydning for hele deres fſenere Udviflling. Sammen med ſine Born eller alene funde han tage länge Spaſerture ind igjen- nem Skovene. Paa disſe Spaſerture arbeidede hans Aand ſom liv- ligſt med de literœre Opgaver, han fra Tid til anden havde foreſat
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 106
Search Result: 104 ſig, og alle hans ſtorre Arbeider fra disſe Aar — ſiger hans Son — blev til under ſaadanne Spaſerture. Naar han ſaa kom hjem, var kun det mindſte igjen — at nedffrive dem. : Det figer ſig ſelv, at der hos Warneck i Aarenes Lob kom til at vanke mange beſogende, iſœr misſion8intere8ſerede....
Show more104 ſig, og alle hans ſtorre Arbeider fra disſe Aar — ſiger hans Son — blev til under ſaadanne Spaſerture. Naar han ſaa kom hjem, var kun det mindſte igjen — at nedffrive dem. : Det figer ſig ſelv, at der hos Warneck i Aarenes Lob kom til at vanke mange beſogende, iſœr misſion8intere8ſerede. Blandt disſe. maa ſpecielt ‘nævnes den for omtalte Dr. Grundemann. Naar han _eller nogen anden Misfionsmand fom til huſe, da kunde man nok glemme Tiden og blive ſiddende i timevis for at tale om Herrens ſtore Rigsſag paa Forden. Alle havde noget at meddele, alle trængte Opmuntring, Veiledning. Det var en gjenſidig Given og Modta- gen af Fmpulſer og Jndtryk. Og ikke bare perſonlige, intime Ven- ner om, nei franffe, engelſfe og amerikanſfe Misfionærer kunde op- ſoge det afſidesliggende, ubetydelige Rothenſchirmbach for at ſoge “Raad hos den lidt efter lidt verdens8berömte Misſionsteoretiker. Særlig beromt er de aarlige Misſions feſter i Rothen- ſchirmbach blevet. Warneck ſparede ingen Msie for at faa disſe Fe- ſter ſaa gode og opbyggelige ſom mulig. Reſultatet blev da ogſaa lidt efter lidt, at ſtore Skarer ſamlede ſig, tildels fra temmelig fjernt- liggende Steder. Endog ſtore Flokke af Studenter fra Halle kunde komme til Feſterne. E ' = Efter Gudstzeneſten i Kirken ſamledes man da gjerne til en „EÉfterfeſt“ i Skoven, hvor der da blev. fortalt Bexetninger fra Mis- ſionSmarketi, ſamtalet om Misſionen oſv. Med en indtrængende Aftenandagt blev da gjerne den herlige Dag afſluttet*). Warnecks literœre Virkſomhed fortjener en ſœr}fﬀilt Omtale; her fﬀal vi fun endnu paapege, at han beſad et ualmindelig udpræ- ‘get Organiſationstalent. Selv havde han i tre Aar foretaget mange Prœdikereiſer i Misfionens Tieneſte. “Nu organiſerede han denne Gren af Misſionsvirkſomheden, ſaaledes at der regelmœæsſig blev forget fór Udſendinger i Menighederne. F 1897 organiſerede han den ſaakaldte Sachſiſke Misſionskonferens; Reſultatet er, at der nu er 22 faadanne „Konferenſer“ til Misfionens Fremme rundt om- *)Misſionsfeſterne er en Særegenhed i tyſ — tildels ogſaa i nor — Misſionsl1v, om vi lidet kjender til iblandt os, uden ſom Erin- dringer fra vort Fædreland. - Det er min Henſigt ſenere paa Aaret at med- dele i „Gasſeren“- en Overſœættelſe af en liden-thÆ Bog, der netop handler om disfe Misſionsfeſter og overhovedet om Arbeidet for at vætkke Misfions- fanſen hjemme. Af den Grund bersrer jeg ogſaa her fun ganſke kort Mis=- ſionsfeſterne i Warnecks Menighed i Rothenſchirmbach. A. H.
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 107
Search Result: 105 fring i Tyſkland. Ogſaa paa de ſtore Lands- og Provincialſynoder af den tyſfke Kirke optraadte Warneck ſom Misſfionens Talsmand, ofte overfor temmelig forſtaaelſesloſe firfelige Autoriteter. Han var Medlem, blev efterhvert mere og mere Lederen af den jaakaldte „fon- tinentale...
Show more105 fring i Tyſkland. Ogſaa paa de ſtore Lands- og Provincialſynoder af den tyſfke Kirke optraadte Warneck ſom Misſfionens Talsmand, ofte overfor temmelig forſtaaelſesloſe firfelige Autoriteter. Han var Medlem, blev efterhvert mere og mere Lederen af den jaakaldte „fon- tinentale Misſionskonferens“ i Bremen. Denne beſtaar udeluk- kende af Misſionsſekretærer og andre, der har direkte med Misſ\io- nen at gjore. Disſe ſamles til Raadſlagning om Arbeidet og de mange Vanſkeligheder, ſom ſtadig melder ſig og kræver Losning. JF 1896 beſtemte Warneck fig endelig til at ſoge Afſked fra fin preſtelige Virkiomhed. Men dette blev kun Signalet til en ny og endnu betydningsfuldere Virkſomhed for Misſionens hellige Sag. Han blev nemlig faldt til Profesfor i Misſionsvidenſkab ved Halles Univerſitet — et dengang helt eneſtaaende Profesſorat. Her fore- læſte han for en ſtor Tilhorerkreds over Misſionshiſtorie, Misfions- lære og andre beſlegtede Emner. Mangen en ung Mand har her faaet Jmpulſer, der har havt afgjörende Betydning for hans per- fſonlige Gudsforhold og hans fremtidige Virke. Thi Warneck for- maaede iffe bare altid at bibringe ſolid Kundfkab, grundet paa grundigt Kjendſkab til baade den teoretiſke og den praftiſfe Side ved den Videnſkab han docerte, men han beſad en ſœærlig Evne til at begeiſtre de unge. Der var noget tœndende baade ved hvad han ſagde;, og ved den Maade hvorpaa han kunde ſige det. For etpar Aar ſiden maatte han — modſtræbende — fratræœde ſin Stilling ſom Profesfor. Hans Helbred vilde ikke tillade ham mere. Men det var ham en Glæde ſtraks at ſe ſin Plads fyldt af den fremragende Misſionsdirektör Sausêſleiter. Men ſelv om han maatte opgive en Del af ſit Arbeide, vilde han ikke opgive alt. Det af ham ſelv grundlagte Mis ſionstidsffrift — Allgemeine Misſions- Zeitſchrift — redigerede han til fin Dod. Y Begyndelſen af De- cember ſidſtleden lagdes- han paa et \mertefuldt Sygeleie, der ogſaa fulde blive hans Dodéleie. Men mens han ſaaledes laa der lidende læſte han dog ſelv Korrekturen paa Fanuarheſtet 1911. Dybt be- væget udbrod han ved Synet deraf: „Det er vor 38te Aargang !“ SL 'ubevidſt Tilſtand bevægede han fig under ſin fi idſte Sygdom ude paa den ſtoré Mis ſionsmark. Snart var A Madagaskar, hvorom han talte, ſnart Japan. ; ‘Hans ſidſte Sygeleie blev ikke langvarigt. Eſter. nogle Dages : heftige Smerter blev han roligere, og om Aftenen anden Juledag
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 108
Search Result: 10ö gif han ind til Hvilen under Klangen af hint herlige Ord fra- den forſte Jul: „Herre, nu lader du din Tjener fare hen i Fred; thi - mine ®SPine har ſeet Frelſen, fom du har beredt for alle Folk, et Lys til at oplyſe Hedningerne.“ At to af hans Born blev Misſionærer, var ham en ſtor Glœæde;...
Show more10ö gif han ind til Hvilen under Klangen af hint herlige Ord fra- den forſte Jul: „Herre, nu lader du din Tjener fare hen i Fred; thi - mine ®SPine har ſeet Frelſen, fom du har beredt for alle Folk, et Lys til at oplyſe Hedningerne.“ At to af hans Born blev Misſionærer, var ham en ſtor Glœæde; han havde jo ſelv ſom ung Mand sonfket at drage ud, om ikke hans ſvage Helbred havde umuliggjort det. Jo mere Jndſigt og Erfa- ring han fik i Misſionens ſtore og hellige Sag, des mere betonede han ſom Misſionsvirkſomhedens abſolut nodvendigſte Forudſætning rette Arbeidere, aandsfyldte, energiſfe, gudhengivne Mœnd og Kvinder, enten de ſfulde arbeide hjemme eller ude. Han ſaa Nodvendigheden af at have Folk, ſom med Sandhed kunde E de arie Troesvidner det efter: ; Han er det værd, at man ‘ham œærer og i hans Tjeneſte ſin Kraft fortærer. i j: #4 * . a Jeg har allerede ovenfor antydet, at det i ganſke ſœrlig Grad er ved fine literœre Arbeider paa Misſionens OVmraade, Warneck. har ovet den ſtorſte Jndflydelſe paa Misſionsſagens Ud- vikling, og det ikke bare indenfor ſit eget Fæœdreland, men over hele den friſtne Verden. Han udgav i Aarenes Lob en Masfe Smaa-_ ſfrifter, Foredrag oſv. Men der er ikte her Anledning til at opregne alle disſe. Det er kun nogle faa af hans epokegjorende Hovedver- ker, ſom her ganſke kortelig ſal bli omtalt. : Som Leœærer og Misfionsinſpektor 1 Barmen kom han e ſterkt til at fole Savnet af pasſende Misſionsliteratur. Lidet var der af den, og lidet ſfiffet var den til at grundfœæſte Misſfions- tanken baade hos Misfionseleverne og hos Hjemmets Menighed. - Som udpræget „Bibelkriſten“ var det ham ogſaa en dyb Trang ud fra ſelve Guds Ord at begrunde og belyſe Misfionen og de Spgsorgs8- __maal, ſom dermed ſtaar i Forbindelſe. „Fkfe bare den rige Fylde af Misſionstanker og de mange Hentydninger til Misfionen, ſom Bibelen indeholder, traadte ſtedſe Îlarere op flarere frem for mit Die, men ogſaa Misſfionens organiſke Sammenhœng med. hele Guds Frelſesraad og -den hiſtoriſke Frelſesforanſtaltning. Jeg kom til at indſe, at Misſionsſagen ikke er noget iſoleret, men en. inte- grerende Del af ſelve Frelſeshusholdningens Organisme, ikke no- get loſt Tillæœg til Evangelict, men noget ſom horte til ſelve dets
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 109
Search Result: 107 Væſen, og at der derfor trængtes en-mere dyb og alſidig bibel Be- handling af Misſionen.“ Overhovedet folte han Trykket af den ſtedmoderlige Behandling, Misfionen fik ogſaa indenfor den evan- geliſke Kirke, og han erkjendte at Misfionen vilde vœre en Livsſag for Kirken ſelv. e For at...
Show more107 Væſen, og at der derfor trængtes en-mere dyb og alſidig bibel Be- handling af Misſionen.“ Overhovedet folte han Trykket af den ſtedmoderlige Behandling, Misfionen fik ogſaa indenfor den evan- geliſke Kirke, og han erkjendte at Misfionen vilde vœre en Livsſag for Kirken ſelv. e For at imsodefomme den Trang, ſom han ſaaledes forefandt, begyndte han i 1874 Udgivelſen af „Allgemeine Misſions-Zeitſchrift“ (Almindeligt Misſions- Tidsſkrift), hvis Hovedredaktsr han var i 37 Aar. Det er et monumentalt Verk, en- overmaade rig Fund- grube for alle dem, ſom onfſfer at trœnge ind i. Misſionens Væſen, at lœre dens Hiſtorie at fjende og at ſe dens mange Vanſkeligheder under Linene. Begyndelſen af Forordet (,„Vort Program“) til forſte Bind er karakteritifk. : „©Sngen ſom ſal ſfrive det 19de Aarhundredes Hiſtorie — han indtage ellers hvilfet Standpunkt han vil — vil fkunne ignorere Mis ſionen, derſom det Lillede, han tegner af vor Tid, ikke fal mangle et af ſine karafteriſtiſfe Træœk. Man kan behandle Mis- ſionen med Foragt, man kan være dens Fiende; men man fan ifke mere — ignorere ‘den. Thi den er blit til en Magt. Og til denne Magt er den blit, hverken ved den offentlîge Menings Gunſt eller ved Statens Biſtand, eller ved en Rigdom af andre Hjœælpemidler, fom gjerne ſtaar til verdslige Foretagenders Raadighed. —Ja, den har endog iffe ſom en Regel nydt Kirkens umiddelbare Underſtottelſe. J ſmaa, meſtendels private og af Verden foragtedé Kredſe har den taget fit Udgangspunkt og drevet fit Verk med ringe Midler og uſyn- lige Krœæfter, „ligeſom et Senepskforn, ſom et Menneſke tog og ſaae- de i ſin Ager.“ Og dog er dette Senepskorn blit til et Træ, ja al- lerede et ſtort Træ, under hvis Skygge Himmelens Fugle bor og hvis Grene ſtrækker fig ſtedje længere udovêr til alle Folk.“ At eſterviſe, hvad Misfionen er, var den ſtore Opgare War- neck vilde bidrage fit til at loſe. Og her var der iſœær fire Syns- punkter, ſom maatte tages i Betragtning: Der maatte gives et _Overblik over Misſfionens Stilling over den hele Jord, og da iſœær “dens Forhold til de politiſke, religioſe og ſociale Forholde paa- et- hvert Sted; der maatte lægges tilrette for Misſionsarbeiderne — og da ſærlig Preſterne — hjemme pasſeude Læſeſtof for Misſions- timer ofv., der maatte fóres et uophsorligt Forſvar for Misſfionen mod dens aabenbare Fiender og mod alle de Tendenſer, ſom bevidſt
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 110
Search Result: 108 eller ubevidſt vilde lede Bevœæœgelſen ind i uſunde og faxlige Spor: der maatte endelig bringes Meddelelſe om de nyeſte Begivenheder udover det ſtore Misſionsfelt Verden rundt. — Og det er rigtig at tilfoie, at Warnecks Misſions- -Tidsf\krift paa fremragende Maade har loft ſin Opgave. y Det...
Show more108 eller ubevidſt vilde lede Bevœæœgelſen ind i uſunde og faxlige Spor: der maatte endelig bringes Meddelelſe om de nyeſte Begivenheder udover det ſtore Misſionsfelt Verden rundt. — Og det er rigtig at tilfoie, at Warnecks Misſions- -Tidsf\krift paa fremragende Maade har loft ſin Opgave. y Det Omraade, ſom kanſke meſt fœngîlede hans Interesſe, var Misſionsl@æren. Foruden en lang Ræœkke Artikler og kortere Enkeltarbeider foreligger der fra hans Haand det ſtore Verk, „Evan- geliſche Misſionslehre“ (Evangeliſk Misſionslære) i fem Afdelin- ger (paa tilſammen 1483 Oktavſider), ſom udkom i Aarene 1892— 1903. Dette er hans Hovedverk, og er i ſit Slags viſtnok eneftaaen- de 1 Verdensliteraturen. Ogſaa dctte Verk har vel ſin allerſtorſte og varigſte Betydning deri, at Forfatteren gjennemgaaende har by3- get paa det bibelſke Fundament og derved efterdiſt den dyberelig- gende Enhed i den Mangfoldighed af Sporgsmaal og Problemer, jom der behandles. Som et vœærdigt Sideſtykke til hans „Misfionslære“ ſtaar hans „Abriſz einer Geſchichte der proteſtantiſchen Misſfionen.“ (Den ; proteſtantiſfke Misſions Hiſtorie i Grundrids), i 1910 udkommet i 9de Udgave. Paa Misſionshiſtoriens Omraade ſtaar dette Verk abſolut i forſte Rœfkke, og ſelv i LS og Amerika har det fundet mange Lœæſere. Af en egen Art er hans Bog „Die Misſion tn der Schule“ (Misfionen i Skolen), i 1909 udkommet i 12te Oplag. Det ex en Haandbog for Lœrere med Tilſkyndelſe til og Anvisning om Mis-= ſionsundervisning i de hoiere og lavere Sfoler. Det er ikke War- necks Henſigt at arbeide for ſcœrſkilte Undervisningstimèr i Mis- ſion; han vil, at Misſionen ſkal danne en Del af. Grundlaget i al Undervisning. JF Undervisningen i. Geografi for Eksempel vil han, at Misſionsarbeidet paa de forfſkjellige Steder i Verden fal paa- begés, ſaa at Bornene og de unge kan faa ct dybt Jndtryk af, at _Misſionen er alleſteds nærværende ſom Misſionens Herre ſelv -er det. Og hans Bog yder her Lœæœſerne en overmaade vœærdifuld Stotte. __ Det vilde fore altfor vidt her at nœævne alt det, den flittige Mis- ſionsforfatter har ſfrevet. Han udgav Samlinger af Misſionsfor- tœllinger til Brug i Kvindeforeninger, ved Misſionsfeſter oſv., han \ﬀrev Böger og Brochurer til Forſvar for Misfionen, ſnart mod misſionsfientlige Politikere hjemme og reiſende ude i Hedninge-
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 103
Search Result: 101 beide. Vi anbefaler at der tages Stfridt i den her antydede Ret- ning, hvor Omſtœændighederne og vedkommende Parters Principer tillader det. Da der imidlertid findes Misſfioner, der anſer det ſom en vigtig Principſag at deres Studenter lever ſammen under ſœær- egne Vilkaar, har man foreſlaaet...
Show more101 beide. Vi anbefaler at der tages Stfridt i den her antydede Ret- ning, hvor Omſtœændighederne og vedkommende Parters Principer tillader det. Da der imidlertid findes Misſfioner, der anſer det ſom en vigtig Principſag at deres Studenter lever ſammen under ſœær- egne Vilkaar, har man foreſlaaet, at der i ſaadanne Tilfœælder ſor- ges for ſœrſkilte Hoteller, hvor man kan indrette ſig efter LDnſke uden Skade for den fœlles Samvirken, idetmindſte i en Del Un- dervisningsfag. E : VT Vi har i det Ste Käp. af Rapporten fundet det nodvendigt at Iœgge Vœægt paa rigtig Vurdering af Livet, Religionen og de ſo- ciale Forholde blandt de iffe-friſtne Folfeſlag, fra hvis Midte det friſtne Folk ſamles, forat man derved fan danne ſig en rigtig Me- ning om den Maaleſtok man ſkal lægge paa disſes Liv 0g Vandel ſom kriſtne. Hvad denne Side af Misſfionsproblemet angaar, er det vor Erkjendelſe, at Kriſtenlivet vaa -Misfionsmarken viſer ſig ſom et ſtort Buds Naades Under, idet der under de ugunjſtigſte Omgi- velſer frembringes Livsformer og Karakterer fom alene kan til- rives ‘den Helligaands gjenfodende og opholdende Kraft. Vi tilﬀynder alle loyale friſtne bjertelig at take Gud for de Reſul- tater ſom allerede er opnaaede, og at bede for disfe unge fkriſtne Menigheder, at de maa gjores mere og mere frugtbare paa alt det fom er elſfeligt og fom der tales vel om. A : VIT : _J det 7de Kapitel af Rapporten har vi berort en Sag, ſom man vil finde nœærmere behandlet i Rapport No. 3, om Kriſtianiſe- ringen af det nationale Liv. Vi har betragtet kriſtelig Literatur ſom et fraftigt Middel til Menighedens Undervisning og Opbyg- gelſe, bortſeet fra dens gvrige Brug. Meget har vœæret udrettet i denne Retning. men der ſtaar ogſaa endnu meget tilbage at UuUd- rette. Trangen til en Lteratur der er frevet ſœrſkilt med Hen- blik paa det vofſende Kriſtenliv, til Forſkjel fra den Literatur der er ffrevet for iffe- friſtne, bliver mere og mere paakrævet. For- tolkninger eller andre Hicœipemidler ved Bibelſtudiet, ſkrevne med - | “ ſærlig Henſyn til de indfodte -kriſtnes intellektuelle Standpunkt, er paatrængende nodvendige paa enhver Misſionsmark. Opbyg- _gelig Literatur, ſœrlig Boger der indeholder kriſtelig Misſions-
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 104
Search Result: 102 lœsning og Biografier trœnges ogſaa hoilig. Vi henleder Op= merkſomheden paa folgende Krav: 1. At der bor vœre Samarbeide og Alſidighed i Produktionen af Literatur, ſaa at det ikke ſal være nodvendigt at forſkjellige &orfattere ſkriver Boger der indeholder den: ſamme Ting, medens _Fanfke alle...
Show more102 lœsning og Biografier trœnges ogſaa hoilig. Vi henleder Op= merkſomheden paa folgende Krav: 1. At der bor vœre Samarbeide og Alſidighed i Produktionen af Literatur, ſaa at det ikke ſal være nodvendigt at forſkjellige &orfattere ſkriver Boger der indeholder den: ſamme Ting, medens _Fanfke alle Forfattere forbigaar vigtige Sager. Paa denne Maade Tunde M Hale udfyldes og meget Arbeide ſpares. 2. JF denne Sags Jnteresſe bor Misſionsſelſkaber opmuntres. til at lade Mœnd med den nodvendige Begavelſe ofre ſig ſœr}kllt for literært Arbeide, der jo ſjelden kan udfores vel af Mœnd ſom - ‘har det ſaa travelt med andre nodvendige Gjoremaal, at de ikke - Tan fonſentrere fine Krœfter om det. Ogſaa indfodte kriſtne, der beſidder Duelighed, bor opmuntres til utvungent at fkrive om Emner ſom de er fortrolige med og om hvoilke de kan udtryfke Sandheder i en Form der er afpasſet efter deres eget Folks Tans= ter. 3. Den ſtorſte Mangel i denne Forbtindelſe er Mangel paa et vel organiſeret og centraliſeret Syſtem for Udbredelſe af Litera= tur. Ved et ſaadant Syſtem vilde opnaaes at mindre gode Boger tilfideſœættes, og at Opmerktſomheden ſamles om Bgoger der har virkeligt Vœrd. Omhyggelig udarbeidede Liſter over virkelig gode Bgoger, ſamt bekvemme Anledninger ‘til at kjobe disſe, vil bidrage meget til at nyttiggjere den efſiſterende Literatur og være en Til- fyndelſe til at producere ſaadan Literatur ſom der er Mangel paa. En ſlig Organiſation vilde ogſaa under dygtig Ledelſe forebygge at gode BVoger overſees og bliver liggende uſolgte, noget ſom for- tiden hyppig ſer i Masſebeholdninger af dod “uſalgbar Literatur. Guſtav Warne>. A. H. (Slutning fra No. 3). . Warneck havde i ſin Studietid ofret Pœdagogiken megen Jn- teresſe, og man var blit opmerkſom paa hans Anlœæg i denne Ret= ning, hvorfor han ogſaa blev ſtillet i Udſigt en underordnet Stil= ling ved Univerfſitetet i Halle. Men Opfyldelſen af dette Lofte, ſom vilde bragt ham ind paa en helt anden Lobebane, kom nogle Dage for ſent til, at han funde modtage det. Han havde nemlig netop
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 101
Search Result: 99 for den, ſom vil være en friſten i Aand og Sandhed, end at han al- vorlig prover ſig ſelv, om han er der hvor Gud vil han fal vœære. Thi kun ſaaledes fan han faa erfare den fulde Velſignelſe af Guds Aands og Naades Samfund. Jeſus ſiger til ſine Diſciple, at de ſkal bi e; og vette Bud op-...
Show more99 for den, ſom vil være en friſten i Aand og Sandhed, end at han al- vorlig prover ſig ſelv, om han er der hvor Gud vil han fal vœære. Thi kun ſaaledes fan han faa erfare den fulde Velſignelſe af Guds Aands og Naades Samfund. Jeſus ſiger til ſine Diſciple, at de ſkal bi e; og vette Bud op- fyldte - de derved, at de bad, bad vedholdende og ſam- drœgtig, ſaa at de endnu paa Pinſefeſtens Dag ikke bare var fammen, men de var alle ſamlede. Mon vi ikke her har det bedſte Svar paa, hvad det vil ſige at bie paa Herren? Det er ikke at lœgge ſig til Ro med den Tanke, at man bare vil lade Tiden gaa fom den bedît kan, indtil Herren engang Tommer. Net, at bie vaa Herren er at bede til Herren, at leve Bon- nens Liv. Soalmiſten ſiger ikke bare, at hans Sjœæl bier efter Her- ren, men han fgier til, at han venter, ſom Vœægteren venter paa Morgenen. Han er villig til at vente, indtil Herren kommer; men _ det er ham iffe ligegyldigt, naar han kommer. Han venter og ſtun- der og Ilœnges. Saaledes ffal ogjaa vi erfare- Kraften fra det hoie. Saaledes }ﬀal vort Hjerte optœndes i os efter at faa ſe Herrens Naades Fylde. Bier du paa Herren, og bier dui i Bon? Fra Verdensmisſionskonferenſen i î Edinburg. (I. H. Blegen). : VEIL: Menighederne paa Misſionsmarken. (Slutning fra No. 4). Show less

Title: Gasseren 1911, Page 102
Search Result: 109 betydningsfnlde Misſioner ſom knapt nok endnu har begyndt dette Slags Arbeide, og i alle Misſioner lider man mere eller mindre.- Skade af Mangel paa et henſigtsſvarende Undervisning8apparat. — Ting bor her ſœrlig merkes: i . At det ofte er vanſkeligt at fikre ſig en tilſtræœkkelig Tilgang af...
Show more109 betydningsfnlde Misſioner ſom knapt nok endnu har begyndt dette Slags Arbeide, og i alle Misſioner lider man mere eller mindre.- Skade af Mangel paa et henſigtsſvarende Undervisning8apparat. — Ting bor her ſœrlig merkes: i . At det ofte er vanſkeligt at fikre ſig en tilſtræœkkelig Tilgang af dé rette Slags Studenter, Mœnd der er aandelig og intellektu-- elt fvalifiſerede og villige til at tilegne ſig den nodvendige Ud- dannelſe. Banſkeligheden ved at kunne underholde ſig ſelv og. Familie under Forberedelſestiden, og den utilſtrækkelige Lon ſom ſtilles dem è Udſigt, naar de har fuldendt ſin Uddannelſe, afhol- der ife ſaa faa fra at ofre fig for denne ſelvfornegtende Tjeneſte. _b. At Studenter der tilbyder fin Tjeneſte, undertiden - bliver - modfaldne og ſluffede ved at finde, at de fattige Foranſtaltninger - man har gjort for deres Uddannelfe er utilſtrækkelige til at for- berede dem for det anſvarsfulde Hverv, der venter dem. c. At der. her er et tort Félt- for gavmilde, langtſeende Mis- fionsvenner, fom er i den Stilling, at de ved ſtorre Gaver kan opret- te Legater, der ſkal anvendes til. Stipendier for vœrdige Studenter og. til Oprettelſe af- Profesfor- og Lærerpoſter, hvorved Lærerper- - ſonalet fan underholdes uafbœngig af de almindelige Misſions= gaver. Kirken i Veſten har for en ſtor Del ſaadanne Legater at take for den Fremgang fom den theologiſke Lærdom har havt der. Og Menigheden paa Misſionsmarken, ſom for det meſte beſtaar af forholdévis fattige Folk, og ſom desuden juft har begyndt Kam- pen for ſin Selvopholdelfe, kan neppe endnu ventes paa tilfreds- ſtillende Maade at ſorge for en Arbeidsgren, der nodvendigvis er _ koſtbar, og om hvié Betndning Menighedslemmerne ikke endnu kan have nogen fuld Forſtaaelſe. Det kunde lettelig ordnes ſig, at Legater, der for nœrværende anvendes til en beſtemt Misſfions8= mark eller-et College, gives paa ſaádanne Betingelſer, at man har ; Lov til at overfore dem til andre, mere trœngende Steder, naar den lofale Menighed har vokſet ſaa meget, at den er iſtand til fuldt ud at bœre ſine egne Byrder. d. Vi har med Glœæde merket o8 at der rapporteres om & An- tal af Tilfœlde, hvor to eller flere Misſioner har vœret iſtand til med ſtor Fordel at forene fine Kræfter i Arbeidet for - den theologiïke Uddannelſe. Paa denne Maade faar man en ſterk Skole iſtedetfor to- eller tre mindre Anſtalter og fan giore meget mere effeftivt Ar-
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 96
Search Result: 94 bor-betviles lœnger. Og jeg tror, det vil have visſe Opgaver at loſe lœnge fremover. Det vil være til Glæde for de vakte og til Gavn for Kriſtendommen, at de vakte fra det hele Land faar modes til gjenſidig Opbyggelſe og Belærelſe. Jeg ved der er Misfionærer, mange af de engelſfe, men faa af...
Show more94 bor-betviles lœnger. Og jeg tror, det vil have visſe Opgaver at loſe lœnge fremover. Det vil være til Glæde for de vakte og til Gavn for Kriſtendommen, at de vakte fra det hele Land faar modes til gjenſidig Opbyggelſe og Belærelſe. Jeg ved der er Misfionærer, mange af de engelſfe, men faa af de norſke og franſfe —, ſom- har imod, at de vakte baade ved dette Modes Afholdelſe og delvis ogſaa ellers, fŒÆiller ſig ud fra de ovrige Kriſtne, der iffe har gjennemgaaet denne ſidſte Vækkelſe. De ſer paa dette ſom en Skjœvhed, og noget af det er der vel ogſaa ved det; men det eé ialfald af det Slags, ſom man ofte ſer, og ſom let fan forſtaaes. Votre œldre kriſtne- har faaet al fin Paavirkning. direkte eller indirekte gjennem Misſfionœærerne. Anderledes er det med de Kriſtne, ſom er gaaet mere direfte ud af Veœkkeljſen. Vore œldre Kriſtne har faaet mere almen kriſtelig Op- lySning, de har mere Kundſfkab og delvis ogſaa Flere Erfaringer. De, ſom er udgaaet mere direkte af Væœkkelſen har til Gjengjæld.- det Fortrin, at de gjerne forſtaar Guds Ord efter Ordlyden. Kanſfke gaar det an at ſige, at de œldre Kriſtne, ſom har faaet mere Under- visning, de tror ſelv, de er kommen op i Kirkens anden Etage, og de vil ife ned. De derimod, ſom er udgaaet af Vœkkelſen, de tror, de befinder ſig i forſte Etage. Saadan var det, ialfald i Begyndel- ſen. Der var forreſten mange af de œldre Kriſtne, ſom fik ſaa ſterke JInodtryk af Vœkkelſen, at de for at blive i Villedet, fom fig ned fra “Gallerierne ‘og tog Plads blandt de nylig vakte, og det tabte de ikke paa. De fik nye Fndtryk, og nye Forſætter blev fattet. Mit Fnd- tryk er, at kan bare Menighedens Ledere vente, viſe lidt Laalmo- dighed og lade de vakte vokse en naturlig Vekſt, ſaa vil Vœkkelſen helt og holdent fomme Menighederne tilgode. Paa flere Steder er nok dette allerede en fuldbragt Kjendsgjerning, og Gud alene til- fommer Æren — „dit er Riget, Magten og Æren i al Evighed.“ O. Fenſenius i N. M. T. Fra Redaktionen. | Nœſte Nummer vil atter bli et Dobbeltnummer, og vil inde- holde bl. a. Jndberetningerne fra vor Misſion paa Madagaſkar for 1910. Fortſcættelſen af Warnecks Biografi vil paa Grund af Omſtœn- dighederne forſt folge i nœſte Nummer af Bladet.
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 97
Search Result: 9D Vi er forvisſet om, at alle „Gasſerens“ Læſere med Intere$- ſe vil Tæſe Stylket „Smaatræk fra Aarsmsodet paa Soatanana.“ Som bekjendt gik der en ſtor og overmaáde rmerfelig Vœkkelſe over Madagaſkar for omkr. ti Aar ſidèn. Ganſke ſœrlig blev den til Vel- ſignelſe for den norſke Misfion. Dens...
Show more9D Vi er forvisſet om, at alle „Gasſerens“ Læſere med Intere$- ſe vil Tæſe Stylket „Smaatræk fra Aarsmsodet paa Soatanana.“ Som bekjendt gik der en ſtor og overmaáde rmerfelig Vœkkelſe over Madagaſkar for omkr. ti Aar ſidèn. Ganſke ſœrlig blev den til Vel- ſignelſe for den norſke Misfion. Dens Ledere — de ſaakaldte “ Apoſtler — ſamles hvert Aar i Auguſt Maaned til et Mode paa Soatanana, og det er et af disfſe Moder, ſom her }fildres. Af ſœr- lig Jnteresſe vil det være at lœæſe, hvad der under Modet blev for- talt fra Frikirkens Misſion8mark i Veſttanoſy. Til Abonnentſamlere. For ſnart en Maaned ſiden begyndte vi at ſamle Nabne paa faadanne Perfoner -rundt omkring i Frikirkens Menigheder, ſom. maatte være villig til at ſamle Abonnenter paa „Gas8ſeren.“ Vi har i Lobet af de to ſidſte Uger faaet mange — og vi haaber gode — Navne og har ſendt dem Anmodning om at gjſore noget for Bladet nu i April Maaned., Vor Bpn er nu til alle disſe, at de vil gjore en liden Anſtræn- gelſe. Nogle har allerede indſendt en Liſte over nye Abonnenter, men endnu er det forholdsvis faa. Vi venter heller ikke ſtore Reſul- tater endnu. Men det er vort Haab og vor Born til Abonnentſam- lerne, at de vil gjore hvad de fan. Frikirkens Misſionsblad burde findes om munlig i ethvert Hjem i Frikirkens Menigheder. Og derſom alle gjor en liden An=- ſtrœngel]e, ſkal det bli et ſtort Reſultat, naar alt er lagt ſammen. Det er for Misſionens Sag, for Guds Niges Sag vi arbeider; det er ogſaa derfor vi bêder om denne Hjœlp fra vore Venner i Me- nighederne. Gavefortegnelſe. Med Tak til Giverne kvitteres herved for folgende Gaver til Madagas- farmisſionen: Mrs. A. K. Langeland, Decorah, Jotwwa, $5. Kongsvinger Mgh., Don- nelly, Minn., Offer ved Dr. Dyrcneſs's Beſog $14.85. Bethania Magh., Donelly, Offer ved Dr. Dyrneſs $6.70. Mrs. Rydnings' Misſionsbsosfe, Battle Lake, Minn.,, ved Paſtor J. Mattſon $6.53. Jndholdet af Mrs. A.
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 95
Search Result: 93 ſom har været holdt her i Landet. Da Kirken ikke funde rumme alle Altergjæſter paa engang, blev der nogen Uro i Begyndelſen ; men det rettede ſnart paa ſig, og trods Treœængſel. og til. trods for at Al- tertjéneſten varede- fra KI. 5 til 914 om Kvelden, kom Andagtens Stilhed til at vare, til...
Show more93 ſom har været holdt her i Landet. Da Kirken ikke funde rumme alle Altergjæſter paa engang, blev der nogen Uro i Begyndelſen ; men det rettede ſnart paa ſig, og trods Treœængſel. og til. trods for at Al- tertjéneſten varede- fra KI. 5 til 914 om Kvelden, kom Andagtens Stilhed til at vare, til det var flut. | _ Allerede den forſte Modedag begyndte man at inakkfe Mand og Mand imellem om Muligheden af at bygge en ſtor Kirke her i Soat=- anana, ſaa man kunde ſamles under Tag og flippe de aarlige An- ſogninger, Jnde i vor Spiſeſtue ſamlet der ſig om Kvelden en Komite for at raadſlaa om dette og-en-Dél andre Sporgsmaal, og Reſultatet af Overlœgningerne var, at der ſﬀkulde vœre en Ofring næſte Formiddag til den nye Kirke. Der kom ind 414 Frcs. En god Begyndelſe; men det vil nok tage lang Tid, forend den nodven- dige Sum er ſamlet. \ % Foranſtaaende Linjer er intet andet end Notater under Msodet i 1909. Det var Tanken at bearbeide dem lidt, for de ſendtes til „Misſionstidende.“ Nu har de ligget et helt Aar ligeſaa ufœærdige, ſom de var. Vi har atter havt Aarsmode, om Gud vil det ſidſte, Tom vi faar overvœære for vor Hjemreiſe nœſte Aar, og iſtedet for en Bearbeidelſe, der nok ſagtens kunde behsgves, bliver det bare lidt mere af ſamme Slags fra ſidſte Mode og et Par Ord om de vakte. Vort ſidſte Mode var det talrigſte, ſom hidtil har vœret holdt. Forſte Msodedag- var 2300 Menneſker ſamlet. Der modte Folk fra hele vor Misfionsmark, undtagen fra Vangaindrano. Vi fik det Indtryk, at dette ſidſte Mode gav mere af Opbyggelſe end noget af de tidligere, vi har faact overvœre. Vg der var dem, ſom jagde, at ſidſte Mode var mere baade opbyggende og vœækkende end noget tid- ligere. Sikkert er det, at der er noget gribende ved at ſtaa Anſigt til Anſigt med Repræſentanter fra de fleſte Stammer her i Landet. De af dem, ſom har faaet nogen Skoledannelſe, taler Hovaſproget “til at begynde med; men bliver de grebne af ſit Stof, ſaa faar man _ hore dem vidne om Gud i deres egen Stammes Dialekt. Lad mig tilſtaa, at jeg ofte har havt Tvivl om disſe Moders Levedygtighed. Det vilde gaa godt, faalæœnge de havde Nyhedens8 Interesſe, og ſaa vilde det ſygne hen ſom ſaa meget andet af det, ſom indfodte er begyndt med. Men nu har det varet i ſaa mange Aar og viſt en ſtadig ogende Livskraft, ſaa dets Levedygtighed ikke
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 94
Search Result: 92 trœt. Da hun ikke kunde mere, ſpurgte han hende, om hun ife vil- de. tillade, at han bad en Von for hende, ſom var ſaa hjælpelsos og forladt. Som Svar herpaa atter et Uveir af Ukvemsord; men da det var over, gjentog han fit Spsrg8maal og var lige rolig ſom for. „Nu kom Tvivlen i min Sjcl, om...
Show more92 trœt. Da hun ikke kunde mere, ſpurgte han hende, om hun ife vil- de. tillade, at han bad en Von for hende, ſom var ſaa hjælpelsos og forladt. Som Svar herpaa atter et Uveir af Ukvemsord; men da det var over, gjentog han fit Spsrg8maal og var lige rolig ſom for. „Nu kom Tvivlen i min Sjcl, om jeg ſkulde fare lige paa ham og faa ham paa Der, eller om jeg ſfulde boie mig. Det varte iffe længe, for jeg overgav mig, og fra den Dag har jeg vœret font et andet Menneſke. Den Helligaands Fred folger mig. Jeg har faaet nye Kræfter.“ e F en Pauſe mellem Talerne den forſte Dag optraadte et lidet Sangkor. En Del af Stemmerne var fra Betafokanten, en Del fra Tananarive og et Par af dem var fra Vonizanga, langt nordenfor Tananarive. Koret var dannet for nogle Dage ſiden paa Lande- veien, og blandt dets Medlemmer var en forhenvœrende Slavinde, ſom havde hort til Dronningens Kirkefor. Hun havde en ſlig ſolv- ren Stemme, lidt ſitrende, ſaa alle maatte lægge Mœrke til den. Underveis til Modet ſad hun en Kveld, efter endt Dag8marſch,- og ſang og nynnet for ſig ſelv, og ved hendes Sang ſamlet der ſig en Del Menneſker. Blandt disſe var der en Del, der ſom hun ſelv, var paa Veien til Modet. Af disfe blev Koret ſtiſtet ſamme Aſten, og fſaa havde’vi Lvelſer paa Reſten af Reiſen, fortalte en af Sangerne. - “Af ham fik jeg ogſaa vide, at Slavinden fom jeg nævnte om, paa Grund af ſin vakre Stemme var blevet ſendt Dronningen fom Gave. Slig var hun blevet Koriſtinde i Dronningens Kapel. Gud give hende en Plads i det ſtore Kor for Tronen. Soatanana er ingen By. Bare en \tgrre Gaard med en Del ſmaa Trær rundt omkring. Smaat Stel er det overalt. Derfor | falder det vanſkelig at affe Plads til 2—3 Tuſen Menneſker. Un- der fſlige Omſtændigheder er gasſiſke Vœrter og Gjœſter at beundre. Mange af de fremmede maatte tage til Takke med at ligge paa Kir- fegulvet med en Matte under ſig? men ingen flaget. Bare Glœæde og Taknemmelighed paa alle Kanter. Var det vanſkelig at affe Soveplads her i vor Ravnekrog, ſaa var det endnu værre med at fſaffe Gryder til at koge Mad i og Ske=- er til at ſpiſe den med. Palmeblade fra Skoven gjorde Tjeneſte baade ſom Tallerkener og Skeer, og Gas8ſernes ſtore Noiſomhed og deres gode Humsr fik rigtig komme til fin Ret. Den ſidſte Aften havde vi Altergang, viſtnok en af de ſtsorſte,
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 127
Search Result: 129 Den forſte Misſionsſommerſkole vil ſamles paa Framnœs ved Norheinifund i Hardanger i Vegyndelſen af Juli. Det er et af de vakreſte Steder i denne vatkre Landsdel ® _Fram- nœæs ſtiffer ud mellem en lun Bugt og den brede, friſke Fjord med de vakre, hgoie Fjeld rundt om. Lovfſkogen lyſer op...
Show more129 Den forſte Misſionsſommerſkole vil ſamles paa Framnœs ved Norheinifund i Hardanger i Vegyndelſen af Juli. Det er et af de vakreſte Steder i denne vatkre Landsdel ® _Fram- nœæs ſtiffer ud mellem en lun Bugt og den brede, friſke Fjord med de vakre, hgoie Fjeld rundt om. Lovfſkogen lyſer op Fieldſiderne, og _ Barfſkogen ſtaar tœt opeſter Aaſene. Luſten er en deilig Blanding af Sjs, Field og Skog, og Opholdet kan derfor blive en Rekreation.“ Den lutherſke Misſionskonferens. Denne Konferens er et andet Udtryk for. den ſtadig voksende Folelſe áf, at de kriſtne under alle det praktiſke Kirkelivs Vanfke- ligheder dog foler en berettiget Trang til at ſtaa ſammen og ſoge hinandens Tilſkyndelſe og Hjælp. Vi hidſœætter nedenfor efter „Fol- febladet“ et Referat af Konferenſens nylig afholdte andet Aars-= mode: „Det andet Aarsmpode af -Tvillinabyernes lutherſfe Misſions- fonferens afholdtes i Minneapolis og St. Paul Sondag og Mandag : den 23de og 241de April ſiſtleden. : : Konferenſens Formaal er ſom bekjendt at “rained fe torre Jn- teresfe for Sedningemisſionen ved at holde Moder og Konvetitioner og ſprede ſaadan Kundffab, ſom vil bidrage til, at den lutherſfe Kirke maa udfore ſin Del i Verdens Evangeliſering.“ Til dette Formaals Fremme beſtrœber Konferenſen ſig paa at naa det lutherſfe Lægfolk ſaa meget ſom mulig. Det var ogſaa ſœær- lig Tutherſke Lægmœnd i Minnneapolis, ſom gjorde Tiltagét med at faa Konferenſen dannet. Jaar holdtes Aarsmodets forſte Sammenkomſt i den ſvenſke Auguſtanakirke i Minnneapolis. Den rummelige Kirke var fyldt af Folk fra de forſljellige norſke, fvenſfe, danſffe og tyſfe lutherſfe Kirkeafdelinger og Synoder i Tvillingbyerne. Jfior var Guvernpsr Eberhart en af Talerne ved Aabningsms- det, men iaar var ingen Politiker tilſtede ſom Taler. Talerne forfogte at koncentrere fig faa meget ſom mulig om den ſtore Fællesſag. Denne blev i pointerede Ordelag forſt pegt paa af Konferenſens Formand, Paſtor E. O. Stone (ſvenſk). - Han min- dede om, at man var ſamlet i deres Jnteresſe, ſom levede i Heden- fabets Morke, uden Lys, uden Haab, uden Gud. Î
Show less

Title: Gasseren 1911, Page 117
Search Result: 115 pores dog neppe. En Del ſynes ikke at gjore nye Erfaringer paa Guds Naade: - Man horet omtrent de ſamme Bonner, Ord til an- det, fra ſamme Perſoner i maanedsvis, mens andre igjen virkelig tigger og ber for at faa det, der bedes om. Disſfe vil vokſe i Naa- den — og denne Veli lœngter vi ſaa...
Show more115 pores dog neppe. En Del ſynes ikke at gjore nye Erfaringer paa Guds Naade: - Man horet omtrent de ſamme Bonner, Ord til an- det, fra ſamme Perſoner i maanedsvis, mens andre igjen virkelig tigger og ber for at faa det, der bedes om. Disſfe vil vokſe i Naa- den — og denne Veli lœngter vi ſaa inderlig efter. Gud giver Vekſten. - Med de faa Arbeidskrœſter og “de vidtſtrakte Misſionsfelter ‘er det indlyſende, at man iffe kan fore det nodvendige Tilſyn med. Ar- beidet. Denne utilfreds\tillende Orduing gjor, at man farer med Harelabben over den private Sjœæleſorg. Og dette er meget bekla- geligt. Disſe unge og uerfarne kriſtne trænger megen Veiledning, Tilrettevisning — og Opmuntring. Dg der ſkal megen fkriſtelig Taalmodighed og Overbœærenhed til for at opdrage disfe vore ſorte Brodre og Seoſtre til at vokſe i Guds Sons Erkjendelſe, vokſe fra Hedenſkabet, vokſe fra “de gamle Vaner og grundfæſtes alt mere og mere i Feſu Kjærlighed. Udſigterne for vort Arbeide, ſynes mig, er adfkillig lyſere nu, end de har været i de ſidſte Aar. “Vort unge Arbeide led meget, da „Stormen gik over.“ Der var ille ſtore Udſigter til nogen rig Hoſt: Skolerne laa nede, mange Ériſtne vendte tilbage til Hedenſkabet, Ar-= beiderne blev faa — og Modſtanden var heftig. Men „Levningen“ ſynes at have Spiredygtighed og reiſer ſig nu paany med fornyet - Kraft og Mod. Trœængſlerne har virket Ydminyghed og Tro paa Gud. Vi har nu-en Flok af indfodte Arbeidere paa 40 Stykker, hvoraf tre er Preſter. En Skare af 425 nyder Nadveren hver Maaned; ca. 850 ſamles to Gange hver Sondag — foruden om Ugedagene — omkring Herrens dyrebare Naademidler, ſom vi har faaet Lov til at ſysle med uhindret hele Aaret igjennem, hvorved Gud har lagt 94 Sjœlè til Menigheden ved EE og 130 modtager nu Daabsun- dervisning. Hertil kommer, at Gud errei har ſfjænket E flere Misfianee- rer, idet Paſtor og Mrs. Molvik nu ſtaar fœrdige til at tage fat páa Arbeidet paa egen Station, ſaaſnart det meſté af Regntiden er over, og endelig, at Dyrnes og Mrs. Dyrnes kan ventes ud allerede | 1911. Paa denne Maade vil .vore tre Stationer faa hver ſin Mis- ſionœr. Og dette er ſtore Fremfkridt, ſom vi ikke nokſom kan takke Gud for. Vi, ſom ſtaar midt oppe i „den ſtore Hoſt“ og har ſmer- . telige Erfaringer af, at „Arbeiderné er faa“, vi jubler af Fryd over denne Forsgelſe af Arbeidskræſter.
Show less

Pages

My Library: Giving; Hours & Directions; Augsburg ID; Finding & Ordering; Off-Campus Access; Equipment & Printing; Tech Desk; More...

Research: The Place to Start; Popular Questions; Study Rooms; Citation Guides; Consultations; Research Guides; RefWorks; More...

Teaching: Faculty Resources; Idun; Library Liaisons; Writing Lab; Gage Center; Copyright; Plagiarism; More...

Collections: Course Reserves; Books; Magazines, Journals, & News (Periodicals); Films & Video; Music; Databases A-Z; Archives; More...