Search results

(117,721 - 117,740 of 121,429)

Pages

Title: Gasseren 1912, Page 153
Search Result: 149 ffulde lœgge Haand paa dem og bede for dem. Blandt disſe var ſelve Kongens Datter, ſom var ſaa raſende, at hun maatte holdes i “Lœnker. Da Bartolomœæus blev ſtedet for hende, bod han, at Lœn- ferne fﬀulde tages af hende; man nslede dermed af Frygt for, al hun ffulde gjore Fortræd; men da det...
Show more149 ffulde lœgge Haand paa dem og bede for dem. Blandt disſe var ſelve Kongens Datter, ſom var ſaa raſende, at hun maatte holdes i “Lœnker. Da Bartolomœæus blev ſtedet for hende, bod han, at Lœn- ferne fﬀulde tages af hende; man nslede dermed af Frygt for, al hun ffulde gjore Fortræd; men da det ſkeede, blev hun ſtraks ſtille, oar blid ſom et Lam, og blev karfk fra den Stund af. Kongen blev ſaa ſaare glad. Han lod ſit Skatkammer aabne og lod derfra hente Perler, Guld og Ædelſtene af umaadelig Værdi, ſom han i fin Glæde tilbod Vartolomœus. Men denne vilde ikke tage imod det aller- mindſte. Kongens Forundring ſteg; han havde for ſeet, at ſyge blev helbredede; men at Lægen ſom gjorde det, ikke vilde tage Be- taling derfor, det havde han aldrig oplevet: det gjorde et over- vældende Jndtryk vaa ham. Her har vi et egte indi Trœk, ſom i hoi Grad bekræfter Sagnets Sandhed. Thi er der noget Sted i Ver- den hvor Penge er Magt, hvor det pasſer hvad Ordet iger: „For Penge kan man faa alt,“ og hvad et andet Ord figer: „Er du krum, og er du lam, har du Penge, ſaa kommer du fram,“ og hvor derfor Pengegriſkhed er ſterk i Folks Hjerter, da er det Fndien. Men der- for gjor det endnu den Dag .idag et ſterkt Xndtryk der, naar cn Mand er ſine Penges Overmandòd, og gior godt uden at réve eller endog at ville tage Penge derfor. Paa denne gamle indiſke Konge gjorde Bartolomœus's tegen nyttighed ſaa ſtort et Jndtryk, at han ikke kunde fove. Efter Sagnet . fom Bartolomœus ind til ham om Natten gjennem lukfede Dsre; men det ligger nær at antage, at Kongen har ſendt Bud efter ham, og at dette om Gangen gjennem de lukfede Dore er en af de mangz Udſmykninger ſom man var ſaa rundhaandet med i Kirkens gamle Dage. Bartolomœus forkyndte i den ſtille Nat Ordet om Guds Naade i Kriſtus Jeſus, vor Herre, om hans Fodſel og Dod, Opſtar:- delſe og Himmelfart. Kongens Hjerte optog Ordet med Glæde, ſom den ſoltorrede Ford indſuger Sommerregnen. Nœſte Dag faldt det ſtore Afgudsbillede ſom Kongen hidtil havde œret, og Kongen lod 1 Tembplet udraabe, at Kriſtus var ſand Gud, var den eneſte Frelſer, og Bartolomæus var et af hans Sendebud. J Kongen og Dronningen lod fig debe, og ſom det ſedvanlig ſter, _Hoffet fulgte i deres Spor, og en ſtor Del af Folket i Hoffets Spor. Men Kriſtendommen var kun Skin hos mange, og i andre Hjerter
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 143
Search Result: 139 ham ſaa langt ſom til Daniels Kuil. Her modte han ſin gamle Fi- ende, Berend Berend, der nu ligeſom han ſelv var blit en ſand kri- ſten. Al Bitterhed var borte og de forenede ſig i Bon og Tak til Gud, begge knœælende ved ſamme Bœnk. Da Moffat ſkiltes fra Afrikaner, var det med det Haab ſnart...
Show more139 ham ſaa langt ſom til Daniels Kuil. Her modte han ſin gamle Fi- ende, Berend Berend, der nu ligeſom han ſelv var blit en ſand kri- ſten. Al Bitterhed var borte og de forenede ſig i Bon og Tak til Gud, begge knœælende ved ſamme Bœnk. Da Moffat ſkiltes fra Afrikaner, var det med det Haab ſnart at faa træffe ham igjen. Men det ſﬀfkulde dog bli det ſidſte Farvel. Min- dre end to Aar efter, i Mars 1823, kaldte Gud Hsovdingen hjem. Han blev tro mod ſin Herre til det ſidſte. Da Enden nœærmede ſig, kaldte han ſine Folk ſammen og gav det viſe Raad. - „Mit tid- ligere Liv ‘er beſudlet med Blod,“ ſagde hän tilſidſt, „men Jeſus Kriſtus har tilgivet mig, og jeg gaar til Himleñ. O ſe til, at J ikke falder i de ſamme Ulykker, hvortil jeg ofte har ledet eder! Sog Gud og han ſkal lade ſig finde af eder og fore eder vel frem.“ Saaledes endte denne berygtede Roverhovdings Livsvei. San- delig, han var en gjenfodt Mand. Juntet mindre end en ny Fodîel oed Guds Aand kunde have forandret ham ſaaledes. Fra vore Arbeidere. Paa vor Arbeidsmark paa Madagaskar ſtod alt vel til, da jidfte Poſt blev ſendt. Arbeidet ſelv har jo ſine Skuffelſer, men ogſva fine Glœder. Og derfor vil vi takke Gud. Dr. Dyrnes iriver blandt andet: Joſefa Andriannanja, den lœnge ventede Lœærer, er nu fommen. Han }fuklde have voœæret her allerede i April, men blev forhindret af Sygdom. Denne Joſefa er en af vore Aſylgutter, ſom vi nu har underholdt nogle Aar paa Normalſkolen. Jfjor tog han ſin Lœærer- ‘eksamen i Tananarive. Saa vidt vi kan ſe har han Betingelſe for at blive en flink Lœærer, hvilket vi ſaa vel behsver. Vi har nu nylig havt Tremaaneder8mode her Det er et Sam- talemode ſom holdes for de kriſtne i Diſtriktet hver tre Maaneder. Modet var vel beſogt begge Dage, der blev holdt mange Taler ſont var baade opbyggelige og lœrerige, vedrorende de friſtnes Liv og Vandel. Sidſte Aften var der Nadvergang og Daab. Soſter Mathilde Thorſon fkriver: | En ny liden Pige, Datter til Evangeliſt Fanuela i Mahafaly,
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 144
Search Result: 140 har vi taget ind þaa Ajſylet ſiden ſidſt jeg ſkrev; men Ta har Millæ, en af de œldſte, faaect flytte hjem til fine Folk, ſom bor ikke langt heriſra. | © Vi har provet at tage nogle Billeder af Konfirmanderne, mett det blev ſaa daarligt, at de fan vel neppe bruges for „Gasſeren.“ Jeg ſender...
Show more140 har vi taget ind þaa Ajſylet ſiden ſidſt jeg ſkrev; men Ta har Millæ, en af de œldſte, faaect flytte hjem til fine Folk, ſom bor ikke langt heriſra. | © Vi har provet at tage nogle Billeder af Konfirmanderne, mett det blev ſaa daarligt, at de fan vel neppe bruges for „Gasſeren.“ Jeg ſender dog nogle, ſaa faar De ſe om nogen kan bruges. Alle Pigerne er med, men to af Gutterne var reiſt hjem, da di2ſe ſidſte blev taget. Det er en Flok kiæœtfe unge. Gud give, at de helt. Konfirmanderne paa Manaſoa 1912. maatte bli vunden for Herren og bevaret indtil Enden! Og maatte vi faa Naade til at rogte og fode kiærligt og trofaſt disfe unge ſom er anbetroet os! Det er en herlig Gjerning, men ofte vanfſkeligt at je fremover med Tro og ifke tvilende. O, bed for 08, kfiœre Venner, at vi dagligen maatte fyldes med Kjærlighed ren, hellig og opof- rende og med en levende Tro, gaa fremad ſeirende og for at ſeire. Bed, at Visdom og Kundſkab fra det hoie maa ſkiœnkes os og Naab til at bruge alt til hans Navns Ære og til Sjæles Velſignelſe og
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 145
Search Result: 141 Frelje! Vi ved, J er med! Herren vil ſelv lonne eder derfor.“ Fra St. Auguſtin meddeler Paſtor Molvik, at Arbeidet gaar ſin jevne Gang. Ssoſter Henriette Nilſen er nu kómmen did og har optaget Arbeidet blandt KFoinde rne. Hun har HEndêrne fulde allerede. Fra ſpredte Felter. Fremſkridt i Kina,...
Show more141 Frelje! Vi ved, J er med! Herren vil ſelv lonne eder derfor.“ Fra St. Auguſtin meddeler Paſtor Molvik, at Arbeidet gaar ſin jevne Gang. Ssoſter Henriette Nilſen er nu kómmen did og har optaget Arbeidet blandt KFoinde rne. Hun har HEndêrne fulde allerede. Fra ſpredte Felter. Fremſkridt i Kina, Den ſidſte Udgave af den „Kineſiſke Misſions Aarbog,“ der udgives af Paſtor Donald MacGillivray, indeholder ‘en interesjant Statiſtik over de proteſtantiſke Misſioner i Kina, hvor- . af vi hidſœtter folgende: 91 Misſionsſelſkaber, 4299 fremmede Mis- ſionœrer, hvoraf Lægemisſionœrer 217 Meœnd. og 66 Kvinder, 11,- 661 Tineſiſfe Medhjœlpere, 3485 Stationer, 2029 Skoler, 45,730 Elever, 1116 Hoiſkoler, 34,064 Studenter, 195,905 dobte friſtne, der har Adgang til Deltagelſe i Nadveren, 49,177 Daabshandlinger, 278,628 befjender ſig til Kriſtendommen, og Udgiften belsober ſig til godt en halv Million Kroner. - Disſe. Tal viſer tydelig nok et kiende- ligt Fremfkridt, der daterer fig fra Blomſtringsaaret 1900. Jfand- hed, Martyrernes Blod er Kirkens Udſœd. —, Luth.“ Judien. Ogſaa fra Jndien kommer der Efterretninger ſom viſer, at Kriſtendommen er paa Marſch fremover. Den ſterke Jndflydelſe “ſom Brahminerne gjennem Aarhundreder har sovet til ſtor Forbandel- ſe for Landet, ſynes at vœre i Tilbagegang ; flere af dem vindes for Kriſtus. J „Jndian Social Reformer“ ſkrev nylig en Korreſpondent : „Feg var tilfældigvis forleden Dag tilſtede, da en engelſk Herre ſpurgte en Brahmin, hvilken Bog han tog ſin Tilflugt til i Sorgens Dage for at finde Troſt. „Naturligvis Bibelen,“ ſvarede han med ſtor Ærlighed. Korreſpondenten tilfsier: „Denne Begivenhed er ifke eneſtaaende, den er tvertimod typiſf for de Erfaringer man gjor, naar man kommer ind paa Livet af de dannede Klasſer.“ — J Tibet, i Afghaniſtan og i Nepal: er der ingen kriſtne Forkyndere. En og anden trœnger ind for en kort Stund, men ingen faar blive der. Alligevel vil det viſt viſe ſig, naar engang Misſfionen kan faa faſt Fod i disje Lande, at Msorket ikke er ſaa totalt ſom man kunde vente. Der er for Eksempel Hundreder af Tibetanere, ſom Aar om _andet hogrer Evangeliet; mange faar ogſaa med ſig Dele af den hel-
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 136
Search Result: 132 Giv dig ſelv til Gud. Det er det forſte og grundlæggende. Og det maa beſtandig paany gjentages og indoves. Baade Legeme og S}jœæl vil Gud have. „Min Son, giv mig dit Hjerte!“ Det er den ene Side. Og den anden udtrykkes ſlig, at vi „ſal frembœære vore Le- gemer jom et levende, hellig og Gud...
Show more132 Giv dig ſelv til Gud. Det er det forſte og grundlæggende. Og det maa beſtandig paany gjentages og indoves. Baade Legeme og S}jœæl vil Gud have. „Min Son, giv mig dit Hjerte!“ Det er den ene Side. Og den anden udtrykkes ſlig, at vi „ſal frembœære vore Le- gemer jom et levende, hellig og Gud velbehagelig Offer.“ Maalet er, at „alt vort Liv maa vœære opofret ham til Ære, ſom dyrt 98 har forlojt.“ At give ſig ſelv til Gud vil ſige det ſamme ſom at blive en _Guds Tjener. Og hvad vil det ſige at tjene Gud uden netop dette at ove Kjærlighed i alt vort Liv. „Alt hvad Y har gjort mod en af disfe mine mindſte, det har Y gjort mod mig.“ Derfor er det ct elſe og tjene vor Nœſte, at ſoge hans Gavn til Legeme og Sj>l, ikke noget ved Siden af Tjeneſten mod Gud, men det er ſelve Guds- tjeneſten ſom herigjennem udfores. „En ren og ubeſmittet Guds- dyrkelſe for Gud Faderen er denne at beſoge faderloſe og Enker i deres Trœngſel.“ _ ‘ | Derfor blir det andet: giv dig ſelv i tjenende Kiœærlighed til din Nœſte. Og herunder omfattes en Mangfoldighed af Opgaver, ſom vi ife fan nœvne enfteltvis. Opgaver for vort verſjonlige Liv, for de kriſtelige Foreninger og for den kriſtne Menighed og Kirke. Opga- ver 1 Hjemmet, i Kammeratkredſen, i Bygden, i Landet og i den hele Verden. - Det Misſfion8arbeide, ſom har ſamlet os her, er en umid- delbar og ligefrem Folge af dette, at Guds Barn giver ſig ſelv i Kjœr- ſighed til Gud og til ſin Neſte. Vi har nu Jeet, at den fom tager imod i den Betydning, ſom det her er Tale om, han maa med indre Nodvendighed ogſaa komme til at give. Det ligger i Gavens og i hele Forholdets Natur. Men der er ogſaa noget mere at ſige om Forholdet mellem disſe to Sider af Kriſtenlivet. Der er ikke bare et Aarſagsforhold, men ogſaa et gjenſidig Vekselvirkningsforhold, ſom det er af ſtor Vigtighed at v>œre klar over. ' Her er nu forſt at pege paa, at jo mere vi tager imod, des mer har vi at give. En overmaade betydningsfuld Lærdom for enhver friſten og fremforalt for dem, hvis Kald det er at ove ſœrlig Arbeide ¿i Guds Rige ved Forkyndelſe eller praftiſk Virkffomhed. Forkynd2- ren kan iffe give mere, end han har faaet, og ſal han blive iſtand til at give meget, maa hans Hjerte og Forſtand blive rigt opladt til:
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 137
Search Result: 135 at tage imod. Den ſom ſkal ove Kjærlighed, maa jelv have tage mod Kjœærlighed og ſtadig paany give Kjœærligheden fra oven Rum. Den fom fal trofte, kan kun giare det med „den Troſt hvormed han jelv er troſtet af Gud“ oſv. YF alt dette gjœlder det: „Svad har du jom du iffe har faat““ — modtaget...
Show more135 at tage imod. Den ſom ſkal ove Kjærlighed, maa jelv have tage mod Kjœærlighed og ſtadig paany give Kjœærligheden fra oven Rum. Den fom fal trofte, kan kun giare det med „den Troſt hvormed han jelv er troſtet af Gud“ oſv. YF alt dette gjœlder det: „Svad har du jom du iffe har faat““ — modtaget af Guds uforſkyldte Naade. Men Forholdet kan ogſaa ſees fra den anden Side: Fo mere vi giver, des mere tager vi ogſaa imod. Jo mere ivrig og trofaſt du _gaar op i Herrens Tjeneſte i Kjœrlighed til Gud og Nœſten og ofrer “dig ſelv i denne Tjeneſte, des mere vil du faa Brug for og Trang til Gaverne fra Himlen. Og des mere vil du lære din egen Udue- lighed og Magtesloshed at kjende, ſaa det bliver en levende- Erfa- ringsfandhed for dig: „uden mig (Jeſus) kan YF let intet “gjore. “ Dent aandelig ligegyldige og dovne ſynes, at han greier ſig nokſaa bra. Men den flittige og trofaſte foler, at han træœnger Hjœælp. Saa gjælder det for hvert Guds Barn at prove ſig ſelv. Hvor- dan tager du imod og hvordan giver du? Maatte Gud hjœlpe os alle, at der intet maatte komme iveien mellem os og Gud og \tœnge de aandelige Tilforſelskanaler, hvorigjennem Kraften fra det hoie ſtrömmer ‘ind i vore Hjerter. Og maatte ingen af os i aandelig Ladhed og Nydelſesſyge ſlaa os til Ro med det vi har og ﬅﬀy Auſtren- geljſerne og Opgaverne ſom Herrens Tjenere. Saa vi kom fl Det, at vi var vel hjulpne og lidet trœngte til. Gud hjælpe 08s til et aabent og ſterkt Samliv med ham 3 i ſiadig Modtagen og Given, til en Tro, ſom er virkſom i Kjærlighed. Amen. Jœger Afrikaner — en Forvandlin | (B. M. Brain i Misſionary Revietwv.) e (Slutning). Saadan var Stillingen, da den unge Robert Moffat kom til Stedet. Han var kommen for at hjœælpe Ebner, og da Boerne ikfe troede ſtort paa Rygtet om Afrikaners Omvendelſe, havde der vœæret nok af forfœrdelige Spaadomme om hvad Skjebne han kunde vente. „En ſagde, at han kom til at ſette mig op ſom Skydeſkive for ſine Smaagutter til at tage Sigte paa,“ fortæller Moffat; „en anden, at han vilde flaa mig og bruge min Hud til at lave en Tromme til at
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 138
Search Result: 134 danſe efter; en anden, at han vilde lave et Drikkekar af min Hoved- ſkalle. En ſnil, moderlig Dame ſagde, idet hun torrede ſine Taarer og bad mig Farvel: Derſom De havde været en gammel Mand, havde det ike gjort ſaa meget til Sagen ; thi De vilde jo ſnart maatte Robert Moffat. ds alligevel:...
Show more134 danſe efter; en anden, at han vilde lave et Drikkekar af min Hoved- ſkalle. En ſnil, moderlig Dame ſagde, idet hun torrede ſine Taarer og bad mig Farvel: Derſom De havde været en gammel Mand, havde det ike gjort ſaa meget til Sagen ; thi De vilde jo ſnart maatte Robert Moffat. ds alligevel: Men De er for ung til at ſulle bli et Bytte for dette Uhyre.“ ' | Da Moffat den 26de Januar 1818 kom til Kraalen, var Ebners der for at tage imod ham, men det varede mere end en Time, fér Afrikaner viſte ſig. „Er De Misſionœren ſom er udſendt af Lon-
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 134
Search Result: 130 Det Organ hvormed et Menneſke modtager Evangeliets frelſende Gave. er Troen. Den er ſom en udrakt Haand — og mere kan vi paa vor Side ikke gjore for vor Frelſe end at række ud Troens tomme og fattige Haand for med barnlig Tillid at gribe Guds Naadestilbud i Kriſtus. Derfor kommer det. altid...
Show more130 Det Organ hvormed et Menneſke modtager Evangeliets frelſende Gave. er Troen. Den er ſom en udrakt Haand — og mere kan vi paa vor Side ikke gjore for vor Frelſe end at række ud Troens tomme og fattige Haand for med barnlig Tillid at gribe Guds Naadestilbud i Kriſtus. Derfor kommer det. altid igjen i Skriften: hver den ſom tror,“ „derſom du kan tro“ ofv. Det er Betingelſen og Vilkaaret for at Himmelgaven ſkal bli vort perſonlige Eie. Men det er ikke bare ved Kriſtenlivets Begyndelſe, at det gjælder at tage imod. Ogſaa den videre Livsudvikling i Samfundet med Gud er afhœngig af en ſtadig Modtagelſe. Gudsbarnets Retfœrdig- - hed-er „af Tro til Tro.“ Den har ſit Udſpring i Troens Tilegnelſe af Naaden, og den ſigter mod en altid rigere og mangfoldigere Tro- ens Modtagelſe af det, ſom Gud fra Dag til Dag har at give. JF dette Modtagerforhold kommer alle vore Sjæls- og Legems8- evner 1 Betragtning. _Vi ſkal tage imod med vor Forſtand, ſaa vi kan vokse i Erkjendelſe af de aandelige Sandheder. Dertil træœnges et alvorlig Tankearbeide med Guds Ord under Bon om Aandens Oplysning. Vi ſkal tage imod med vor Fgolelſe, ſaa vi kan gjennemglgdes af Luen fra Guds Kjœrlighed. Kriſtenltio er ikke noget tort og ſtivt, det er Begeiſtring og Jver, det E brœndende Hjerter og Glod paa Tunge. Men fremforalt ſkal vi käae imod med vor Vilje, idet vi boier os i Lydighed under Guds Ord og Guds Fsorelſe. Jo mere Egen- viljen boies til Doden, des mere Rum blir der for den nye og hellige Guòdsvilje i vort Liv. Saa blir hele Kriſtenlivet en fortſat Tilegnelſe af Guds Gaver i Tro og Lydighed, under ſtadig Brug af Ordet og ved vaagen Aagt- paagivenhed overfor vort Livs Tilſkifkelſer. Det forſte ſal hjælpe os til at bli „ffriftlærde ſom er lœrt af Gud“ og ved det andet ſal vi læœre at „tœlle vore Dage, ſaa vi maa bekomme Visdom i Hjertet.“ Under alt dette og i alt dette virker Bonnen. Til den troend-# Bon i Feſu Navn er Guds ſtore Lofter knyttet. Derfor er den ſom en Negle, der laaſer op Dsorene til alle de himmelſke Skatte, og den er fra vor Side Tegnet paa, at vi er trœngende og fattige, den udſtrakte tomme Haand, ſom Gud vil fylde. Det er en Grundlov i Guds Rige, at den, ſom beder, han faar, og fordi Kriſtenlivet ‘i ſin
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 135
Search Result: 131 dybeſte Grund er et Liv i modtagende Tilegnelſe af Guds uforſkyldte Gaver, derfor er det ogſaa et Liv i Bon „uden Afladelſe.“ Saa vigtig er det at tage imod, at uden det kan Kriſtenlivet iffe bli til og iffe beſtaa. Og dog har vi kun ſkildret den ene Side, idet vi har dvœlet ved...
Show more131 dybeſte Grund er et Liv i modtagende Tilegnelſe af Guds uforſkyldte Gaver, derfor er det ogſaa et Liv i Bon „uden Afladelſe.“ Saa vigtig er det at tage imod, at uden det kan Kriſtenlivet iffe bli til og iffe beſtaa. Og dog har vi kun ſkildret den ene Side, idet vi har dvœlet ved Modtagerforholdet. Den anden Side er at give, Bi vil forſt betone, at den, ſom tager imod, nodvendig maa tomme til at give. Det ſidſte er en Folge af det forſte. Guds Ord bruger en Nækfke Udtryk for at fremhœæve dette. | Gudslivet i et Menneſkes Hjerte lignes med et Frs, ſom falder i “god Jord. Det kommer fom en Gave til Jorden. Jorden har kun at tage imod. Men gjor den det og er Betingelſerne ellers tilſtede, ſaa begynder Frget at ſlaa Rodder ned og at ſkyde Spirer op. Forſt fómmer Straa, ſaa Aks og ſiden modent Korn i Akset. Slig vil Naadens Gave, naar den tages imod i Tro, ſpire og vokse og bœre Frugt. Og de Frugter, ſom det nye Liv bœærer i et Liv efter Guds Vilje i Kjærlighed og Lydighed, de gior, at hele den kriſtnes Liv blir beherſket af Tanken om at give, at glœde, gavne og giore godt. „Aandens Frugt er Kjœærlighed, Glœdé, Fred, Lang- modighed, Mildhed, Godhed, Trofaſthed, Sagtmodighed, Afholden- hed.“ : Andre Udtryk i Skriften taler endnu mere ligefrem om dette: „Den, ſom drikker af det Vand, ſom jeg, vil give ham, ſkal aldrig i Evighed torſte, men det Vand, jeg vil give ham, bliver i ham en Kilde med Vand, ſom vœlder frem til evig Liv.“ Og fremforalt maa vi her nœvne Lignelſerne om de betroede Pengcſummer og Talenter. Jeſus fordrer ligefrem, at det, ſom vi har faaet, ſﬀfal vi ſœtte paa Rente, at det maa vokſe og formere ſig “til hans Ære. Alle Naadegaoerne er betroet Eiendom, ſom vi ſkal gjore Regnſkab for. Saa er det altſaa ikke lig, at vi bare ſal tage imod Gaverne fra Himlen og glæde os over dem, ſmage dem og nyde dem, men de ſfal tages imod under Fsolelſe af Forpligtelſe til at anvende dem, at ſæœtte dem paa Renter, at hente Kraft af dem til at vokſe og til ai virke. Og faar iffe $immelgaverne virke lig, ſaà vil de blive taget fra 08. Derfor heder det: Giv! Og vi ſporger: hvad og til hvem?
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 139
Search Result: 135 donerſelſkabet ?“ var hans forſte Sporgsmaal. „Ja,“ ſvarede Mof- . fat, og dette Svar ſyntes at tilfredsſtille ham og han ſagde: „De er ung; jeg haaber, at De vil leve læœnge ſammen med mig og mit Folk.“ Han fkaldte fine Kvinder ſammen og befalede dem at bygge Misſionæren et Hus. Om en halv...
Show more135 donerſelſkabet ?“ var hans forſte Sporgsmaal. „Ja,“ ſvarede Mof- . fat, og dette Svar ſyntes at tilfredsſtille ham og han ſagde: „De er ung; jeg haaber, at De vil leve læœnge ſammen med mig og mit Folk.“ Han fkaldte fine Kvinder ſammen og befalede dem at bygge Misſionæren et Hus. Om en halv Time var det fœrdigt! Det var et ſrobeligt Hus, ſkabt ſom en Bikube, med en eneſte Aabning netop “ſtor nof til at krybe igjennem, og dog levede Moffat der i ſeks Maga- neder. - Det tog ikke lœnge, for han lagde Merke til Uenigheden mellem Misſionœr Ebner og de indfodte. Jkke længe efter hans Ankomit _Tom Titus Afrikaner, der fremdeles hadede de kriſtne, til Ebner®s Hytte og begyndte at ſfjælde ham ud. Der fulgte nu en bitter Trætte, hvoraf Reſultatet blev, at Ebner og hans Huſtru trak ſig tilbage fra Arbeidet her. Stakkels unge Moffat! Ganſke alene og uden Erfaring, ſtillet midt iblandt disſe forfœrdelige Menneſker var det nœr ved, at hans Mod ſkulde briſte. Dog tog han med Frimodighed- fat paa Arbeidet, og det varede ite lœnge, for hans Hjerte blev glæœdet ved mange Beviſer paa Guds Godhed. Mild, trofaſt og dybt religioſt grebet udevede han en ciendommelig Tiltrækningsfraft over Afrikaner, og de to blev ſnart varme perſonlige Venner. Og ikke Afrikaner alene blev vunden. Endog Titus kom ſnart til at elf ife ham, ſkjont han Iœnge ﬅtod Evangeliet imod. Afrikaner tog ſtor Interesſe i Arbeidet og blev en tro og puntfkt- lig Elev i den lille Skole, Moffat begyndte. Det nye Teſtamente var hans ſtadige Folgeſvend, og alle lagde Merke til den ſtore For- andring, der var foregaact med ham. Hans Jnteresſe for de gud- dommelige Ting vokſte fra Dag til Dag. Moffat fortœæller, at han har ſeet am idde i dagevis i Skyggen af en ſtor Sten, bgiet over ſin Bibel. Og mangen en Nat ſad de to udenfor Moffats Hytte og ſamtalte om Skabelſen, Frelſen og Himlens Herlighed, indtil en ny Dag gryede i Dſt. Der var ikke læœnger Rum for Toil, hvad hans Omvendelſe an- gik. Loven var blit ct Lam. Han ſom for havde leet af menneſke- lig Nod, ſogte nu paa alle Maader at lette fine Medmenneſkers Li- delſer. Han ſom for havde tændt Hadets og Bitterhedens Jld, hvor han for frem, var nu blit en Fredens Engel, der ike agtede nogen
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 140
Search Result: 136 _ Umage for ſtor, naar det gjaldt om at hindre Krig og Blods8udgy- _delſe. For Moſfat var det ſom et Under. Engang de ſad ſammen, lagde Afrikaner Merke til, at Misfionœren ſtirrede paa ham, og ſpurgte om Aarſagen. „Jeg prsovede,“ ſvarede Moffat, „at fore- ſtille mig dig ſom en Mand, der bar...
Show more136 _ Umage for ſtor, naar det gjaldt om at hindre Krig og Blods8udgy- _delſe. For Moſfat var det ſom et Under. Engang de ſad ſammen, lagde Afrikaner Merke til, at Misfionœren ſtirrede paa ham, og ſpurgte om Aarſagen. „Jeg prsovede,“ ſvarede Moffat, „at fore- ſtille mig dig ſom en Mand, der bar Ild og Sverd gjennem Lan- det, og jeg kunde iffe tæœnkfe mig, hvordan ſaadanne Line ſom dine Tunde ſmile til menneſfelig Nod.“ Herpaa gav Afrikaner intet Svar, men ‘braſt i Graad. F 1819 fandt Moffat det' ödvendia at reiſe til Kapſtaden efter Levnetsmidler ofv. Da han indfaa, hvilken Hindring det var for Misſfionens Fremgang, at Afrikaner fremdeles var betragtet ſom fredlss, og da han vidſte, at Guvernporen lœnge havde onffet at ſtifte Fred med ham, bad han Hovdingen om at reiſe med ham. Han gav forſt intet Svar, men ſtod kun og ſtirrede paa Mis- - ſionæren ligeſom for at bli ſiffer pag, at han iffe var fra ſig ſelv. „Jeg troede, at du elſkede mig,“ ſagde han tilſidſt dybt bevæget, „og raader du mig nu til at gaa til Negjeringen for at bli hœngt ?“ Saa tilfoiede han, idet han forte fin Saand op til fin Pande: „Ved du ife, at jeg er erflæret fredlss, og at der er ſat en Prie af et tuſinde Rigsdaler paa mit ſtaflels Hoved 7“ _F tre Dage blev Sagen offentlig diskuteret i Kraalen. Den ent efter den anden kom til Moffat for at finde ud, om det var ſandt, at han havde raadet Afrikaner til. at reiſe til Kapſtaden. Men tilſidſt beſluttede Afrikaner ſig til’ at reiſe. Da de reiſte, gik nœſten hele - Byen med dem til Orangefloden, en Day Dagsreiſe OEG, og Sfkil23= misfen var meget rorende. For at faa Afrikaner fort fikkert gjennem Boernes Territorium var man blit enig om, at han ſfulde reiſe forklædt, og om det var nodvendig, ſom Moffats' Tjener. „Af de to Skjorter jeg havde igjen, gav jeg ham den ene,“ fortæller Moffat. „Han havde etpar Ben- flœder af Skind, en Dyffels Jakke, temmelig ſlidt, og en gammel Hat, der hverken var ſort eller hvid. Min egen Dragt var nepve mere paa Moden. Latterligt ſom Billedet kan ſynes, faa var Sa- gen ſelv meget alvorlig, og ofte loftede jeg mit Hjerte op til Gud fi Bon om, at han maatte vœre med 08s.“ Afrikaner havde underveis den aller bedſte Anledning til at er-
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 146
Search Result: 142 lige Skriſt. J Rampora ved Grœnſen af Tibet, bare en 100 Kilo- meter ſra Simla, holdes der ſaakedes aarlig et ſtort Uldmarked. Did kommer mange tibetanſke Kjobmœnd; de kiender en eller anden indiſk Dialekt, og ſees ofte ſom opmerkſomme Tilhsrere af de kriſtne Prœdikanter i de ſtore Baſarer. —...
Show more142 lige Skriſt. J Rampora ved Grœnſen af Tibet, bare en 100 Kilo- meter ſra Simla, holdes der ſaakedes aarlig et ſtort Uldmarked. Did kommer mange tibetanſke Kjobmœnd; de kiender en eller anden indiſk Dialekt, og ſees ofte ſom opmerkſomme Tilhsrere af de kriſtne Prœdikanter i de ſtore Baſarer. — „E. L. K.“ Opbyggeligi Mode i Seattle, Waſh. ' Om Gud vil holdes et torre opbyggeligt Mode til Behandling af Fri- tirkens Ejoremaal i Bethania Menighcd, Seattle, Waſh, den 24—27de Oktober forſtkommende. Modet begynder med Aabningsprædiken af Paſtor J.—O. Stavney. Pa- ſtor J. FOlleflen vil indlede Samtaleemnet, Filip. 3, 17—21. Paſtorerne Vorrevik og Ellingîen vil tale Jndremisſionsſagen, og Paſtor T. JY. Moer og Prof. Laurhammer vil tale Hedningemisſionsſagen. Paſtor Johan Mattſon fra Battle Lake, Minn., Organiſationskomiteens Formand, vil holde Foredrag over Augsburg Seminar. Foruden de her nævnte Brodre ventes flere af Kredſens Loogfolk og Preſter at være tilſtede og deltage i Samtalen. _Spondag Formiddag vil der blive Misſionsgudstjeneſte med Prædiken af Paſtor Mattſon. Offer til Dækkelſe af Reiſeudgifter og muligt Overſkud til ligelig For- deling mellem vore Misfioner optages. Spondag Eſftermiddag fortſætter Samtalen over det foreliggende Emne, og Spondag Aſten er der Afſlutningsfeſt med Taler af flere. Under Mpodet vil der foruden Sang af Forſamlingen blive Sang af et eller flere Kor ſamt af Prof. Beſtul. Vort- Menighedsfolk paa Kyſten bedes om at indrette ſig ſaa, at de, ſaa __ mange ſom muligt kan overvare dette Mode. Jeg vil ogſaa minde de tro- ende om at bede om rig Velſignelſe fra Herren over Mgodet. Menighedsfolket i Bethania vil gjsore alt müligt for at ſﬀfaffe Deltagerne frit Ophold. Tilreiſende bedes om at indſende ſine Navne til M. K. Nelſon, 707 Har- rifſon Street, Seattle, Waſh., i god Tid for Modets Afholdelſe. For Organifationskomiteen, E. Berlie, Sekretœr. . Misſions8myode. Om Gud vil, holdes et torre Misfſionsmpode i Bethel Menighed, La Cros- ſe, Wisconſin den 8—10de November forſtkommende. Mogodet begynder Torsdag Aften den 7de med Aabningsprædiken af Pa- ſtor C. M. Tollefſen fra Madelia. Y Samtaleemnet, Jeremias 8, 18—-22, indledes af Paſtor O. A. Opſeih fra Chippewa Falls, Wis. .
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 147
Search Result: 143 Prof. E. P. Harbo ſra Augsburg Seminar, Minneapolis, vil- tale Hed- ningemisſionens Sag og Paſtor Chr. Yrehus fra Wild Roſe, Nord Dakota, vil tale Judremisſionsſagen. Der vil desuden forhaabentlig ogſaa være flere andre tilreiſende Brodre tilſtede, ſom vil deltage i Samtalen over Emner....
Show more143 Prof. E. P. Harbo ſra Augsburg Seminar, Minneapolis, vil- tale Hed- ningemisſionens Sag og Paſtor Chr. Yrehus fra Wild Roſe, Nord Dakota, vil tale Judremisſionsſagen. Der vil desuden forhaabentlig ogſaa være flere andre tilreiſende Brodre tilſtede, ſom vil deltage i Samtalen over Emner. Spondag Formiddag vil der blive Misſionsgudstjeneſte med Pr@æ- diken af Prof. Harbo. Offer til ligelig Fordeling mellem vore Misſioner. vil blive optaget. : Baade Menighed og Preſt onſler et godt Mode, og jeg vil derfor bede Misfionens Venner om at erindre dette Mode i fine Bonner. Enhver cr ‘paa det hjerteligſte indbudt. Alle velkomne. For Organiſationskomiteen, E. Berlie, Sekretær. Gavefortegnelſ e. Med Tak til Giverne tvitteres herved for folgende Gaver til MagagaL- farcmisfionen: Bions Menigheds Kvdf., Thief River Falls, Minn., ved Mrs. Eric{- ſon $25. Dſtre Moe Kvdf., Brandon, Minn., ved Mrs. O. Sanders $25, Ved Paſtor G. Nordberg, Hampden, N. Dak., fra Hitterdals Mgh., Ud- bytte af et „Stand“ ved en Misſionsfeſt -$18.55. Ved Paſtor Aug. Bre- deſen, Thief River Falls, Minn.: Sæterdals Mgh. $14, Emanuels Mgh. $4, tilſammen $18. Mrs. P. F- Johnſon, Knoxville, Tenn. $3. Den lutherſke Frikirkes Kvdf., Ferndale, Waſh., ved Mrs. Ole Rue $6.30. En Misſionsven i Barton, N. Dak., ved Paſtor C. S. Vang $5. Bethania Mis - ſionsforening, St. Paul, Minn., ved Ole Larſon $25. Golgata Mgh., Vashon, Waſh., ved Paſtor J. A. Stavney $20. Halvt Udbytte af en Mis. ſionsfeſt i North Prairie Mgh., N. Dak., ved Paſtor A. A. Brun3vold $54.86. Vor Frelſers Mghs. Kvdf., Chippewa Falls, Wis., ved Paſtor Opſeth $8.15. Offer i Emanuels Mgh., Amroſe, N. Dak., ved Peter Hcl- land $15.27. J. J. Anderſon, Binford, N. Dak., ved Paſtor Halling $5. Fra Misſionsvenner i Hauges Synode, ved Paſtor A. O. Oppegaard, Ma- diſon, Minn. $5. York Pigeforening, Wis., ved Paſtor Urdahl $25. Will- mar Kvdf., ved Paſtor M. B. Michaelſon $50. Bidrag til Undcrhold af Lærere og Evangeliſter- Eagle Lake Kvdf., Minu., ved Mrs. C. W. Peterſon $36. Bethlehem Mghs. Misſionsforening, Brooklyn, N. Y., ved Mrs. A. K. Jesperſen $35. Mands- og Kvindeforeningen i Willmar ved Paſtor M. B. Michaelſon $42. Bidrag til Pigeaſylet paa Madagaskar. Bethania Kvdf.. Binford, N. Dak., ved Paſtor Halling $6. Offer ved en Skolefeſt 1 Getſemane Mgh., N. Dak., ved Paſtor Halling $14.36. Til Hauges Synodes Kinamisſion er modtaget fra Trefoldigheds Me- - nigheds Ungdomsforening ved Paſtor Strand $50. : J. H. Blegen, Kasferer L. B. M.
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 141
Search Result: 137 fare, hvad Boerne ſyntes om hani: Da det var vanſkeligt om Vand, blev det ofte nodvendigt at ſtan €. paa Farmene, og Moffat fik over- alt en god Modtagelſe. Da der var kommet et Rygte om, at han var blit myrdet af Afrikaner, var der. en Del ſom neppe vilde tro, at han var Moffat. Paa et Sted,...
Show more137 fare, hvad Boerne ſyntes om hani: Da det var vanſkeligt om Vand, blev det ofte nodvendigt at ſtan €. paa Farmene, og Moffat fik over- alt en god Modtagelſe. Da der var kommet et Rygte om, at han var blit myrdet af Afrikaner, var der. en Del ſom neppe vilde tro, at han var Moffat. Paa et Sted, hvor Farmeren, der var en mec- get ſnil Mand, havde viſt Moffat megen Venlighed, da han var paa Beten ind i Landet, hœndte der noget meget interes\ ant, fom Moffat ſelv har gjengivet i folgende Ord: „Da Farmeren ſaa, at en fremmed kom til Gaarden, kom han ſagte nedover for at mode mig. Da vi var kommet nœæſten til hin- ‘anden, rafte jeg min Haand ud for at hilſe. Han lagde ſin Haand paa Ryggen, og ſpurgte mig temmelig forfœrdet, hvem jeg var. Jeg ſvarede, at jeg var Moffat, og udtrykte min Forundring over at han ife funde fiende mig igjen. „Moffat,“ ſvarede han med ſkjæl- vende Stemme, „det er din Aand!“ og gif nogle Skridt bagover. „Kom ikke nœr mig! Det er lœnge ſiden du blev myrdet af Afrika- ner.“ „Men jeg er jo ingen Aand,“ ſvarede jeg, idet jeg folte paa mine Hœnder for at faa ham til at tro mig. Men han blev bare end mere rœd. „Alle figer, du blev myrdet; en Mand fortalte mig, ât han havde ſeet dine Ben,“ og han vedblev at \tirre paa mig, til Forundring for alle ſom ſaa ham. „Tilſidſt rakte han mig fin ſiælvende Haand og ſagde: „Naar tod du op fra de dode?“ Da han var ræd for at min Neærværelſe fanffe vilde gjere hans Suſtru bange, gif vi bort til Vognen, og jeg fortalte ham om den Forandring, der var foregaaect med Afrikaner og tilfoiede ſaa: „Han er nu virkelig en god Mand.“ Hertil ſva- rede han: „Jeg kan tro nœæſten alt det De figer, men dette kan jeg. iffe tro. Der er ſyv Underverker i Verden, dette vilde bli det otten- de.“ Vi havde nu Afrikaner lige foran os. Farmeren ſagde da: „Hvis dette er ſandt, ſaa har jeg bare et eneſte Snſke igjen, og det ‘er at faa ſe ham, for jeg dor. Og naar De kommer tilbage, da vil jeg, ſaaſandt Solen lyſer over os, gaa med Dem og ſe ham, felv om han drœbte min egen Onkel.“ „Jeg kjendte ikke til dette, og var i Tvil om, enten jeg ſfulde tale ud eller ei. Men da jeg kjendte hans Oprigtighed, ſagde jeg: „Ja, dette er Afrikaner!“ Han veg tilbage og ſtirrede paa ham. „Er du Afrikaner?“ ſpurgte han. Hovdingen reiſte ſig, loftede paa
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 142
Search Result: 138 fin gamle Hat, bukkede og ſagde: „Ja, jeg er.“ Farmeren var ſoni rammet af Lynet. Da han ved nogle Sporgsmaal havde forvisfet ſig om, at det virkelig var Egnens Skrœmmebillede, ſom ſtod der foran ham, ydmyg ſom et Lam, oploftede han ſine Dine og udraabte: „D Gud, hvilket et Mirakel! Hvad kan...
Show more138 fin gamle Hat, bukkede og ſagde: „Ja, jeg er.“ Farmeren var ſoni rammet af Lynet. Da han ved nogle Sporgsmaal havde forvisfet ſig om, at det virkelig var Egnens Skrœmmebillede, ſom ſtod der foran ham, ydmyg ſom et Lam, oploftede han ſine Dine og udraabte: „D Gud, hvilket et Mirakel! Hvad kan dog ikke din Kraft formaa !“ J Kapſtaden vakte Afrikaners Nærvœrelſe et helt Opſtyr. Man- ge fandt det vanſfkeligt at tro, at denne milde og lærvillige forte Mand, hvis kriſtelige Karakter var vitterlig for alle, virkelig var den umenneſtkelige og blodtorſtige Hovding, om hvis Bedrifter de havde hört i over tyve Aar. Hans Kjendſkab til Guds Ord vakte alles Forundring, og man betragtede med ſtorſte Fnteresſe hans ſlidte Nyteſtamente. ‘ | Overalt fik han den bedſte Modtagelſe.. Guvernsoren gav ham iffe blot fuld Tilgivelſe men forſynede ham ogſaa med et Pas, for derved at ſifre ham mod Overlaſt vaa Hjemveien. De $500.00 der var ſat ſom Præœmie for hans Paagribelſe brugte Guvernsren til at tiobe ham en Vogn og andre Gaver for ham og hans Folk. Paa Hjembveien hœndte der noget, ſom viſer hvor aldeles han var blit forandret. F Tullbach var der en Kvinde, der ikke kunde glemme Fortiden, men fulgte ham gjennem Gaderne og ſkjæœldte ham ud alt hvad hun orkfede. F gamle Dage vilde han ſlaaet hende ihjel, men nu bar han denne Stregm af Haan8ord uden at ſige et eneſte Ord. En Masîe Menneſker, ſom havde hort denne Larm, fulgte ham til Vognen: men det eneſte man horte ham ſige var: „Dette er haardt at taale:; men det er en Del af mit Kors, og jeg maa bœære det, : : Da Hr. Campbell, ſom atter var paa en Jnſpektionsreiſe i Afri- fa, endelig vilde have Moffat til at folge ſig, kunde han ikke vende hjem igjen med Afrifaner, ſaaledes ſom han havde tœnkt. Heller - iffe fom han til at arbeide mere i hans Kraal, da han blev ſendt til “en anden Station, hvor han haabede ogſaa Afrikaner vilde komme for at hjælpe ham. i Jkke fuldt et Aar derefter kom Afrikaner til Lattakoo (der ſiden blev Moffats Station) og bragte med ſig en Del Boger og andre Sager, ſom Moffat havde overladt til hans Varetœgt. Moffat glœæ- dede ſig meget ved Gjenſynet af ſin gamle Ven. Da Hr. Campbell vendte tilbage til England, fulgte Afrikaner
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 150
Search Result: 146 . Det var Veiledning ſom trængtes, og fordi Herren gjerne vilde, at denne Mand ſkulde finde Veien, og fordi han havde en lydig Tje- ner, derfor modtes Filip og Hofmanden. Denne ſidſte har maaſke anſeet det ſom et „Trœf;“ men Filip gaar paa Guds Kald. Det er altſaa ſlet ife noget Træf, det er...
Show more146 . Det var Veiledning ſom trængtes, og fordi Herren gjerne vilde, at denne Mand ſkulde finde Veien, og fordi han havde en lydig Tje- ner, derfor modtes Filip og Hofmanden. Denne ſidſte har maaſke anſeet det ſom et „Trœf;“ men Filip gaar paa Guds Kald. Det er altſaa ſlet ife noget Træf, det er Herren ſom faar udfsört ſin &rel- jesvilje ved en af ſine mindſte, men ly di ge Tjenere. Alle Menneſker, ogſaa alle Hedninger, „lœſer.“ Gud har ikke ladet ſig ſelv uden Vidnesbyrd. „Det ſom man kan vide om Gud, ligger nemlig aabent for dem; thi Gud har aabenbaret dem det. Thi hans uſunlige Væſen, baade hans evige Kraft og hans Guddommelig- hed, er ſynligt fra Verdens Skabelſe af, idet det kjendes af hans Gjerninger, for at de fﬀŒal vœre uden Undſkyldning, fordi de, endog de tfiendte Gud, dog ife œrede og takkede ham ſom Gud“ (Rom. i, 19—21), figer Apoſtelen Paulus om Hedningerne. Alt det \kabte forkynder fin Skabers Pris. Men Hedningerne forſtaar ilfe at lœæſe denne Sfrift, eller om de lœſer den, ſaa misty- der de den. Ogſaa de ſœtter Naturkræfter og Naturfœnomener i Forbindelſe med det guddommelige; men ham ſom fabte det alt og ſom ſtyrer det alt, ham kjender de iffe. Saa kommer de til at dyrke og tjene Skabningen iſtedetfor Skaberen. Solen tilbeder de, men Refœrdighedens Sol ſer deres forblindede Die ikke. Naar vi læſer om Hedningernes Ovextro, ſaa ved vi ſtundom ike, enten vi fﬀal le eller vi ﬀal græœde. Det er intet at le af. Og kunde vor Graad vœære Vidnesbyrd om en oprigtig, fra Gudslivet udſprungen Kjſœrlighed, ſaa var vi allerede kommet langt paa Vei. Har du iffe ſtundom ſet dit eget lille Barn \taa dirrende af Angſt og Skrœæk for det, ſom du ved ikke er farligt? Det er Alvor for Barnet, ſelv om du kan ſmile ad det. Det er Alvor for Hed- ningen, naar han endog ofrer ſine egne Born for at faa Fred for de onde Aander. „Fredens Gud kjender de ikke.“ Skal vi hjœlpe dem til ſaadant Kjendſﬀab? Jeg kan ikke tænke mig et mere hjerteloſt Ord end dette, at Hedningerne har det ſaa godt, at ingen burde forſtyrre dem. Hedningerne har det ikke godt, og hele deres ynkelige Tilſtand er en Appel til 98: Vil du ikke veilede mig, ſaa jeg kan finde Frelſens Vei ? Det er det ſamme, hvor fraſtodende Hedningen ſer ud: Han er dog din Bror. Hedningekvinden er uden Tvil et ynkeligt Syn at
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 151
Search Result: 147 je; men hun er dog din Soſter,- du kriſtne Kvinde. De lœſer og lœæſer i Naturens Bog, men læſer altid galt. De ſer ikke Herrens Vei, og de fſtionner iffe, at Gud er deres Ven. Alt det guddommelige fﬀkræœmmer dem bort. Og er han kommet og er midt iblandt os, der lod fig ophgie paa Korſets Træ,...
Show more147 je; men hun er dog din Soſter,- du kriſtne Kvinde. De lœſer og lœæſer i Naturens Bog, men læſer altid galt. De ſer ikke Herrens Vei, og de fſtionner iffe, at Gud er deres Ven. Alt det guddommelige fﬀkræœmmer dem bort. Og er han kommet og er midt iblandt os, der lod fig ophgie paa Korſets Træ, for at han ſkulde faa draget alle til ſig, flulde vi da ikke bringe vore Brodres Bud om ham? Nei, Hedningen \kjönner ikke, hvad han læſer. Men derſom bare nogen vilde veilede ham, ſaa kanſfe han ogſaa ſfulde lære Guds Naade i Kriſtus at kjende. Ogſaa til os har Herren talt: „Staa oþp og gaa mod ſyd! — — Denne Vei er ode“ (Ap. Gj. 8, 26). Men Veien blir ikke ode lœn- ger, naar den Ériſtne Menighed igjennem ſine Bonner og Gaoer, gjennem ſine Sonner og Dgotre finder de formorkede Hedninger og veileder dem til at ſe Lys i Herrens Lys. Nei, naar bare Jeſu fattige Diſciple vil hore og lyde Guds8 Kald, da fal Veien ikke længer bli gde, da ſal SDrkenen og det torre Land begynde at blomſtre ſom en Herrens Have. Da ﬀal det bli ſandt, Tom Sangeren ſiger: Oplpoft dit Syn, o kriſten Sjœæll! Det dugger over Dal og Fjeld, Det vaares allevegne! Gud har ſin milde Haand oplukt, Den gode Sœæd har baaret Frugt JF fjerne Verdens Egnel! De 1o Bartolomæus'er. („Misfionsforedrag“ af A. E. L. Grove-Rasmusſen, optaget efter „E. L. K.“) : Men ſe hiſt paa Ganges Bred, der jo atter en Guds Mand drager Aandens Sverd af Balg. Endt er nu de lærdes Kiv, om til Ganges Kriſtendom ved Bartolomæus kom. (Grundtvig.)
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 148
Search Result: 141 Al Verden for Kriſtus Beretning om Verdensmisfionsfonferenſen i Edinburg, 14de til 23de Juni 1910 “ved I. H. Nlegen N. N. Könning rites Î- ¿Ungbotnmens Ven: „Det er en meget vakker Bog og til Ære for den norſk-amerikan- _ﬀe Bogavl.”, .… . „Aldrig, har der været holdt et ſtort Misſionsmsde...
Show more141 Al Verden for Kriſtus Beretning om Verdensmisfionsfonferenſen i Edinburg, 14de til 23de Juni 1910 “ved I. H. Nlegen N. N. Könning rites Î- ¿Ungbotnmens Ven: „Det er en meget vakker Bog og til Ære for den norſk-amerikan- _ﬀe Bogavl.”, .… . „Aldrig, har der været holdt et ſtort Misſionsmsde under mere alvorlige Omſtændigheder end Misſionsmpsdet i Edin- burg, og fra hver Side af foreliggende Bog ſlaar der en impode et Al- vor, en Beſlutſomhed og en Vegeiſtring der maa virke vækkende end- og paa det ſloveſte Sind.“ Bogen er paa 346 Sider Oktav og foſter ſmukt ind- “bunden og udſtyret med 10 vakre Billeder $1.50. Faaes i Frikirkens Boghandel, 322 Cedar Avenue, Minneapolis, Minn. og hos Forfatteren. -:- =:- Agenter onfſkes! Skriv efter Betinugelſevr! _ “Jndhold: Tag imod og giv! — Jæger Afrikaner. Slutning. (Med Vil- Lede.) — Fra vore Arbeidere (Med Billede). — Bekjendtgjorelſer. — “Gavefortegnelſe. ' ; „Gasſeren,“ udgivet af „Lutheran Board of Misſions“ i -Madagaskar- misfionens Jnteresſe og redigeret af Profesſor Andreas Helland og Paſtor M. Rufs8vold, udkommer dcn 8die Lordag i hvex Maaned og ktoſter 50c om Aaret, Poſtporto iberegnet. Beſtillinger indſendes i Bladets Adresſe: Gasferen, 822 Cedar Ave., Minneapolis, Minn. Gassgeren, a periodical, devoted to the interests of foreign missions especially in the island of Madagascar, published monthly by The Lutheran Board of Missions, Minneapolis, Minn. Professor Helland, Editor; Rev. M. Rufsvold, Assistant Editor; Professor J. H.’ Blegen, Manager. Subscription price 950 cents a year in advance. Address: Gasseren, 322 Cedar Avenue, Minneapolis, Minn. „exolfebladet‘’3 Tryftkeri, Minneapolis, Minn.
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 149
Search Result: No. 10. Minneapolis, Minn., Oktober 1912, | 12te Aarg. Entered as second-class matter March 5, 1909, at the Post Office at Minneapolis, i 238 : Minn., under thé Act of Cóngress of March 83, 1879. Forſôm ikke at läſe Henvendelſen til Misſions- vennerne, ſom ſtaar paa Side 155. Läs den under Bö&n...
Show moreNo. 10. Minneapolis, Minn., Oktober 1912, | 12te Aarg. Entered as second-class matter March 5, 1909, at the Post Office at Minneapolis, i 238 : Minn., under thé Act of Cóngress of March 83, 1879. Forſôm ikke at läſe Henvendelſen til Misſions- vennerne, ſom ſtaar paa Side 155. Läs den under Bö&n til Gud. RS : “Briug Ls! __ „Skjonner du, hvad du læſer? — — — Hvorledes fkulde jeg vei funne det, uden at nogen veileder mig?“ Ap. Gj. 8, 80—81. Det er én velkjendt Fortœlling, disſe Ord er knyttet til. Det er Beretningen om, hvorledes Diakonen Filip hjalp „Kammerſvenden ‘fra Morland“ til at finde Lys i ſin Frelſesſag, ſaaledes at det til- ſidſt kunde ſiges om ham, at „han drog ſin Vei med Glæde“ (8, 39). Denne œætiopiſke Hofmand var en Hedning; men han var kommen i nogen Bersorelſe med Jsraels Folk og Religion, og han kunde læſe derés hellige Bog. Og ſom han ſidder der paa Vognen; mens han drager hjemover, grunder- han paa Profeten Eſaias's Ord om Lam- met, ſom ledes hen til at ſlagtes. (Eſ. 53). Det er herlige Ord, men han forſtaar dem iffe. Og ſom han lœngtende ſukker efter Lys, ſender den altſeende Frelſer ſin ringe Tjener med det vœkëkende Spsorgsmaal: „Skjonner du, hvad du lœſèr ?“ Svaret er triſt, men det er ikke haabloſt; thi det peger Vei. Og hvor der er Vei, der er der Haah. Var der bare nogen til at veilede mig! Var der bare nogen til at faſte Lys over min msorke Vei! :
Show less

Title: Gasseren 1912, Page 152
Search Result: 148 „Det er et Tilfœlde, der ſer ud ſom en Tanke,“ ſiger man ofte. Men ſer vi dybere i Tingene, ſﬀkimter vi Guds ſtyrende Haand bag alt hvad der er og ſfer, da bliver det iffe blot det enfelte Tilfœlde der jer ud ſom en Tanke, da ſvinder Tilfœældighederne vœæk, da læſer vi Guòds Tanker overalt i...
Show more148 „Det er et Tilfœlde, der ſer ud ſom en Tanke,“ ſiger man ofte. Men ſer vi dybere i Tingene, ſﬀkimter vi Guds ſtyrende Haand bag alt hvad der er og ſfer, da bliver det iffe blot det enfelte Tilfœlde der jer ud ſom en Tanke, da ſvinder Tilfœældighederne vœæk, da læſer vi Guòds Tanker overalt i Naturens Bog og paa Hiſtoriens Blade: vi mægter ilfe at udgrunde dem, men vi bgier os under dem og for dem. Derfor er det heller ikke et Tilfœlde, jont det ſer ſaadan ud, nei! vi œrer det ſom en Guds Tanke, at det to Gange med man- ge Aarhundreders Mellemrum blev en Bartolomœæus, ſom efter Guds Raad kom til at tænde Evangeliets Lys i Jndiens Land, og gjennembryde den belmsrke Hedenſkabets Nat ſom havde ruget over Folket ſaa tungt og ſaa lœnge. : | : Vi mindes alle, hoorledes Vorherre om en Mand ved Navn Natanael, ſom kom til ham paa Filippus's Anvisning, ſagde: „Se, det er ſandelig en Jsraelit i hvem der ikke er Svig.“ Denne Jsraelit uden Svig hedte ogſaa Bartolomœæus, hvilket betyder Tolomœus's Son, og han blev en af Herrens tolv Apoſtler. Om ham fortœller Kirkehiſtorikeren Euſebius kun dette, at han „har forkyndt Ordet | Jndien og der efterladt Mattœus’8 Evangelium paa hebraiſk, hoilket Pantœnus fandt, da han 190 foretog en Misfions3reiſe til Jndien.“ Men „Sagn fra gamle Dage“ fortœller adffilligt mere om denne Apoſtel. Efter disſe kom han til en Storſtad i Jndien. Orakel- preſten 1 Byen kunde fra den Stund intet ſige, og erklærede, at der var kommen en Fiende af de gamle Guder, ſom holdt hans Gud bunden i glodende Læœnker. Man ſpurgte nu om denne Mand; Ora- felpreſten gav da denne Skildring af ham: „Han bœærer en graa Klœd ning, har Truſet Haár, ſangt graat Skjœg, hvid Anſigtsfarve, ſtore Dine, lang Nœæœſe; han beder 100 Gange om Dagen og ogſaa om Natten til fin Gud, hans Roſt er ſaa ſter ſom Klangen af en Ba- fun. Engle fœrdes om ham, han kan alle Slags Sprog, intet er ﬀjult for ham; han ved ogſaa, at vi taler her.“ ‘Om Preſtien har hort om Bartolomœus og, hans Ord, og ſagde dette for at faa denne „Gudernes Fiende“ og for Gudernes Preſt ſaa farlige Mand fjernet, det maa vi lade ſtaa hen, i ethvert Fald opnaaëéde han ſaa det mod- ſatte af hvad han tilſigtede. Man ſogte efter den hemmelighedsfulde Mand og fandt Gams men iſtedenfor at fordrive ham, ſendte man ſyge til ham, at han
Show less

Pages

My Library: Giving; Hours & Directions; Augsburg ID; Finding & Ordering; Off-Campus Access; Equipment & Printing; Tech Desk; More...

Research: The Place to Start; Popular Questions; Study Rooms; Citation Guides; Consultations; Research Guides; RefWorks; More...

Teaching: Faculty Resources; Idun; Library Liaisons; Writing Lab; Gage Center; Copyright; Plagiarism; More...

Collections: Course Reserves; Books; Magazines, Journals, & News (Periodicals); Films & Video; Music; Databases A-Z; Archives; More...